78926 sygehus sønderjylland regnbuen december 2013 web

nr. 10 Dec. 2013

Værtskab i verdensklasse Vintertøj til intensivpatienter Kemokur tilsat benhård træning

Adm. sygehusdirektør Finn Jensen

Lægelig direktør Søren Aggestrup

Sygeplejefaglig direktør Grete Kirketerp Nielsen

Leder

Tid til at se tilbage Året 2013 er ved at rinde på hæld og det kan være en god ide, at se tilbage.

Vi har fra årsskiftet indført en ny organisation med centerchefer og klinikledere. Næsten alle er på plads. Vi har brugt megen energi med at få os etableret og med at forklare den nye organisation – så meget, at vi har skubbet patientforløbene i baggrunden. Det har vi ikke været gode nok til at se. Derfor skal vi nu have mere fokus på patientforløbene.

Vi har fået resultaterne fra vores medarbejder-tilfredsheds-undersøgelse (MTU), som tydeligt bekræfter ovenstående. Alt for mange har haft svært ved at se meningen med centerdannelsen.

Et vigtigt punkt at fremhæve er,

at vi ikke er i samme gear i sygehuset. Det vil vi gøre noget ved.

Alligevel har vi fået skrevet en hel del patientforløb. For de områder, hvor vi ikke har dem endnu, findes instrukser og vejledninger – det skal vi ikke glemme.

Instrukserne er jo fundamentet for ensartet og god behandling.

Mange spørger, med rette, hvad forskellen på instrukser og patientforløbsbeskrivelser egentlig er. Der behøver ikke at være så stor forskel bortset fra, at personalet indgår i patientforløbsbeskrivelserne, og hvor det giver mening også personale fra andre centre og klinikker.

I det mest hensigtsmæssige patientforløb, er der dels fokus på den faglige kvalitet, men også

fokus på det mest optimale logistiske forløb for den enkelte patient. Patienten skal være æresgæst.

Næste skridt vil så være at etablere de samarbejdsrelationer, der skal til for at give dette gode patientforløb. Det er dem, vi kalder teams.

Hen over året har vi fået nedbragt ventelister og de enkelte centre har udført, eller planlægger at udføre ændringer i klinikkerne. Nogle af ændringerne desværre initieret af, at vi er ved at rette op på økonomien. Det betyder ikke, at alle bliver beskåret; men alle bliver justeret. Vi prøver at rette op ved at fokusere på, at alle i organisationen yder deres bedste i rimelig og ensartet

Indhold

2

4

Værtsskab i verdensklasse

10

Krop og Kræft

5

Meningsfyldt hyggesnak

5

Blæksprutte på hjul

12

Hvad kontakten med naturen kan gøre for patienten på intensivafsnit

6

Det handler også om strukturer

14

Navligt navne

8

Akutsygehuset i fremtiden

15

Navne

9

Danmarks største høreklinik findes lige her

16

Temadag

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

nr. 10 Dec. 2013

Værtsskab i verdensklasse Vintertøj til intensivpatienter

Kolofon

Kemokur tilsat benhård træning

Udgiver Sygehus Sønderjylland

mængde og til bedste for patienten. Det ser ud til at give resultat, selv om det betyder detaljeret granskning i fremmødeplaner og serviceniveau.

Redaktion Ansvarshavende redaktør Adm. sygehusdirektør Finn Jensen, Sygehus Sønderjylland Daglig redaktør Journalist Dorte O. Haugaard, Kvalitetsafdelingen (Dorte.Haugaard@rsyd.dk · Tlf. 88 83 48 25)

Men anden vigtig tilbagemelding fra (MTU)er, at man er parat til at yde en ekstra indsats, så vi har alle et godt fælles fundament at bygge på.

Kommunikationskoordinator Mette Pawlik Olesen, Direktionssekretariatet Amalie Sørensen, Medicinsk Center, Tønder Thorkild Drasbæk. Klinisk Foto, Sønderborg Kirsten Kästner, Familiecenteret & FMU, Sønderborg

Over de kommende måneder vil vi i Drifts- og Kvalitetsrådet og i de enkelte centre og klinikker arbejde med Strategi 2014-2018, som er fundamentet for vores videre arbejde og som lægges under vores kendte vision: ”Sygehus Sønderjylland vil i alle sammenhænge levere Kvalitet døgnet rundt ”.

Lone Vollstedt, Medicinsk Afdeling, Haderslev og Aabenraa Lars Bjarne Jensen, HR og Uddannelse Foto Klinisk Foto, Dorte O. Haugaard m.fl.

Tryk og grafisk tilrettelæggelse Toptryk, Gråsten Oplag 1200

Til sidst vil vi ønske alle en rigtig god jul og et godt nytår. Tak for et godt, men også turbulent år 2013.

Der må selvfølgelig gerne citeres fra Regnbuen, hvis det sker med tydelig kildeangivelse.

Du kan også læse Regnbuen på Sygehus Sønderjyllands hjemmeside: http://www.sygehussonderjylland.dk/wm220758

Finn Jensen

Søren Aggestrup

Grete Kirketerp Nielsen

Flotte resultater i Dagens Medicin Sygehus Sønderjylland har igen i år præsteret flere flotte resultater i tidskriftets Dagens Medicins årlige kåring af Danmarks bedste hospital.

Sønderborgmatriklen, der i 2010 vandt konkurrencen som landets bedste blandt de mindre sygehuse, opnåede i år en andenplads i samme kategori.

Flere klinikker gør sig fint bemærkede i opgørelsen. Det gælder ikke mindst Urinvejskirurgisk Klinik, som kan smykke sig med titlen Danmarks bedste til behandling af sygdomme i urinveje og kønsorganer ikke alene i sin egen kategori. Med et samlede pointtal på 380 point, overgår klinikken selv landets største og mest specialiserede indenfor området.

Også Nyremedicinsk Klinik kan smykke sig med en danmarksmestertitel inden for kredsen af specialiserede sygehuse. Her man glæde sig over, at det især er behandlingskvaliteten, der

trækker sejren i hus, og at det sker gennem et stabilt og højt niveau på de tre indikatorer ’andel af patienter med planlagt dialysestart’, ’andel af patienter med tidlig henvisning til nefrologisk behandling’ og ’ujusteret årlig mortalitetsrate for hæmodialyse og peritonealdialyse’.

Dagens Medicin har kåret Neurologisk Klinik, Kredsløbscentret, Sygehus Sønderjylland som nr. 2 i Danmark til behandling af sygdomme inden for neurologien.

Det er værd at bemærke, at Neurologisk Klinik springer fra en 7. plads sidste år til en 2. plads i år blandt specialiserede hospitalsenheder. Det skyldes at de sønderjyske patienter får landets bedste behandling af søvnapnø og sammen med god kvalitet i apopleksibehandlingen og tilfredse patienter. Dermed presser Neurologisk Klinik for alvor Vejle i kampen om første pladsen.

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

3

Af Dorte O. Haugaard dorte.haugaard@shs.regionsyddanmark.dk

Servicecenteret arbejder sammen om:

Værtskab i verdensklasse Vi har nok oplevet det alle sammen, det lille uventede ekstra, der gjorde at ferien, familiefesten eller eksamen blev en helt anderledes positiv oplevelse, end den kunne have været.

Det ”lille uventede ekstra” er Servicecenteret gået sammen om at finde og udvikle for at det kan være til gavn for både patienter, andre medarbejdere og også for dem selv.

Det handler om værtskab, om at være vært – selv i situationer, hvor du måske fysisk befinder dig i en anden del af sygehuset.

Projektet er udviklet i samarbejde mellem HR-Uddannelse, Værtskabet.se og Erhvervsskolen Nordsjælland blandt andet på baggrund af en stor undersøgelse blandt medarbejderne.

Efterfølgende er også Syddansk Sundhedsinnovation inddraget i arbejdet.

Men hvad er værtskab? Hvad er det for dig i din arbejdsfunktion?

Og hvordan giver du en del af dig selv uden at give køb på sig selv?

Det er både individuelt og personligt, noget man selv må finde ind til – men meget gerne med kollegers assistance.

Derfor har et af de vigtige trin efter kundeanalyserne, at alle

4

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Servicecenterets medarbejdere efter tur er på to gange en dags kursus eller måske snarere temadage med et par måneder imellem for ” Blive endnu bedre til noget vi allerede er gode til, altså lære kunsten om værtskabet” og ”Sætte ord på værtskabet” så det kan indgå i Servicecenterets strategiarbejde.

I den mellemliggende periode, som er lige nu, får de gode intensioner ikke lov at gå i glemmebogen.

Kollegerne bliver mindet om værtsskabet via Servicecenterets interne skærme. De har fået små fysiske redskaber, blandt andet et ”værtskabs-kompas”, de har værtskabsambassadører i blandt sig og de har hver især udviklet en handleplan, som de skal arbejde med, til de mødes igen først i det nye år.

Målet er klart: Den bedste service til kolleger og den bedste service til patienter.

Er der folk fra andre centre, som kigger Servicecenteret over skulderen imens – skulle det gode værtskab ligefrem vise sig smittende, er det nok ikke noget, nogen vil klage over.

Det gode værtskab, er for mig: • Når jeg handler på en måde, så både jeg, og dem jeg hjælper føler sig bedre tilpas (Torben Holm) • At give mennesker en bedre dag (Birgitte Mikkelsen) • At jeg synliggør den gode historie (Susanne Nør Hansen) • At dem jeg omgås føler sig værdsat og får en bedre hverdag (Lis Mayntzhusen) • De små ting i hverdagen, jeg gør for at glæde/anerkende min kunde og mig selv (Linda Christensen) • Når en anden føler sig velkommen i mit selvskab (Rikke Larsen) • Når jeg giver mine medarbejdere en god dag/god oplevelse/arbejdsplads, og der igennem får Køkkenets gæster (patienter, kunder, kolleger) en god dag/oplevelse (Lis Sjørup) • Noget der kommer fra mig selv, og hvor jeg gør en forskel for mig/kollega/kunder (Helle H. Matthies) • At være bevidst om, hvad det gør ved os/andre, at yde en lille ekstra service (René Cordes) • At få skabt gode relationer os alle imellem (Paul Erik Busch) • At byde alle mine kolleger og medarbejdere velkommen hver dag (Kristian Hjerresen) • Anerkendelse (Samanta Soll) • At levere tryghed i dagligdagen (Tom Johansen)

Gabi Christensen

Meningsfyldt hyggesnak Gabi Christensen er portør, og en stor del af hendes arbejdsdag går med at hente og bringe patienter til og fra Radiologisk Klinik i Sønderborg.

Det lyder som en enkel arbejdsbeskrivelse, men der følger mange detaljer med. Det kan være, at der er en besked, som skal videregives til sygeplejersken, eller der kan være brug for også at skaffe et bækken, hente kaffe, finde patientens familiemedlemmer. Køreturen ad de lange gange kan også bruges til at få en småt spisende patient til at røbe sine livretter eller til gen-

nem samtale at give en smule tryghed til de patienter, der ikke kan lide at blive scannet. I et enkelt tilfælde indgik hun ligefrem et lille væddemål med en patient om, hvorvidt en blodprøve ville lykkes i første forsøg.

-Projektet om værtsskab har bekræftet mig i, at nogle af de ting, jeg gør, er rigtige; at det ikke er mindre professionelt at give lidt af sig selv. At det også er vigtigt at turde vise, hvem man er, siger Gabi.

Så tag ikke fejl. Hendes hyggesnak med patienten er hyggelig,

men den er også et helt bevidst valg og arbejdsredskab, en del af værtsskabet.

Torben Holm:

Blæksprutte på hjul Torben Holm er også portør. Men hans opgaver involverer almindeligvis ikke patienter. Men det er næsten også det eneste fælles, man kan sige om dem. Kun 25 procent af hans arbejde består af faste opgaver, resten varierer fra dag til dag og time til time. Han tjekker beholdninger af kontorartikler, kører mælk ud, flytter møbler og sætter flag.

-Det gode værtsskab er for mig, når jeg kan se, at andre har glæde af det, jeg gør. Når samarbejdet føles som en leg og 1 plus 1 giver 3 eller mere endnu, siger Torben Holm.

Torben er en af ambassadørerne for værtsskabskampagnen, og deltog derfor også på den workshop, der blev holdt for ambassadørerne på Sandbjerg Gods 3.- 4. oktober.

-Det var noget af det bedste, jeg har været ude for. Det handlede

jo om en selv og vores medmenneskelige relationer, om at betragte, dem man møder, som man vil gøre som vært – også selv om man i det givne øjeblik befinder sig på deres domæne. Det har fået mig til at tænke meget mere over, hvad jeg gør.

Ambassadørrollen betyder, at han skal forsøge at se efter de små gode historier i hverdagen og sørge for at fortælle dem videre, så andre kolleger kan have glæde af dem.

-Interessen for folk SKAL være ægte for at det virker – men så giver det også belønningen helt af sig selv, siger Torben.

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

5

Af Dorte O. Haugaard dorte.haugaard@shs.regionsyddanmark.dk

Grethe på 73 år bliver indlagt på hjertemedicinsk afdeling på SHS Grethe på 73 år bliver indlagt på hjertemedicinsk a BUFFET

BUFFET

taxa

Patientservice: Informationen

Patientservice: Portør

Café/køkken

Teknisk service

Rengøring

Logistikservice

Grethe modtager et indkaldelsesbrev for at få undersøgt sin hjertelidelse næste fredag og ringer for at stille nogle spørgsmål til personalet.

Grethe tager en taxa til sygehuset.

Grethe røntgenfotograferes og går derefter i hjertemedicinsk ambulatorium. De finder ud af, at Grethe skal indlægges med det samme, og hun bliver sendt direkte på hjertemedicinsk afdeling.

Grethe røntgenfotograferes og går derefter i hjertemedicinsk ambulatorium. De finder ud af, at Grethe skal indlægges med det samme, og hun bliver sendt direkte på hjertemedicinsk afdeling.

Grethe er på afdelingen kl. 12 til frokosten.

Grethe er på afdelingen kl. 12 til frokosten.

Lørdag morgen får Grethe det pludseligt dårligt og må have en akut ultralydsscanning af sit hjerte.

Bag om projektet Brugerrejserne og indsigterne er baseret på: 7 dage med observation og interviews på Aabenraa og Sønderborg Sygehus Informationen i Aabenraa Caféen / køkkenet i Aabenraa Portører i logistikservice med fokus på affaldshåndtering i Aabenraa Portører i patientservice med base i røntgen i Sønderborg Sterilcentralen og tilhørende portører i Sønderborg Teknisk service i Sønderborg Rengøringen i Aabenraa Forskellige afdelinger på sygehusene

Grethes tanker i løbet af sin indlæggelse

Den venlige dame i omstillingen kan ikke stille mig videre, selvom det er midt i telefontiden. Hun undskylder venligt.

Hvordan finder jeg røntgenafdelingen ud fra det skilt?

Skiftende farvekoder!

FAM – er det familiecentret?

Laboratoriet – blodprøver?

Alt står på latin – det gik kirken væk fra for længe siden!

Hvor er røntgen? – Billeddiagnostisk afdeling?!!!

Ah, informationen er derovre – kørestole og skilte står er i vejen.

De skilte da lidt

Intern spørgeskemaundersøgelse om tilfredshed med servicecentrets Damen peger venligt.

Hvor er det ydelser, dejligtbesvaret at bli-af personale på SHS

Jeg ville ønske, jeg blev fulgt ve mødt af et venligt, smilende og på vej. Jeg er lidt forvirret og har hjælpsomt menneske – men hvorfor De to brugerrejse; sygeplejerske Anna og patientikke Grethe, sårepræsentegod en stedsans. servicecentrets primære kunder. Ud fra det interne spørgeskema skal der være enrerglaslåge imellem ses, at sygeplejersker uden ledelsesansvar er servicecentrets typiske os? kunder blandt sygehuspersonalet.

Ah, mationen er ørestole og skilår i vejen.

bydende med ”STOP” og ”SKAL”.

Jeg går og er lidt småsulten. Den yoghurt i den lille vogn ser

Dejligt at jeg kan gå ud og få serveret god mad ved madvognen. Men der er desværre ikke flere ærter…

(medarbejder i informationen)

Folk kan ikke finde rundt, når indgangene rykker rundt.

Medarbejderkultur: Holdning til hvad der er ens ansvar som medarbejder. Arbejde med helhedstænkning (sætte sig i kundens sted) og service (indsigt i og ejerskab over service).

Udført af Materialet er udarbejdet af Syddansk Sundhedsinnovation, en stabsenhed i Region Syddanmark.

”Jeg skal have taget blodprøve, hvor skal jeg hen?” ”Til laboratoriet.” ”Det ku´ jeg da ik’ vide.”

Medarbejder gennem 30 år(patient har og kun én medarbejder i informationen) gang følt sig så truet, at hun var glad for, at der var glaslåge i informationen.

Mennesker der kommer til hospitalet er ofte følelsesmæssigt ude af balance og kan have svært ved at orientere sig. (medarbejder i informationen)

Udfordringer for medar-

Det er sgu da ikke nemt at bejderne i servicecentret finde ud af.

Projektet er udført af

met, ville jeg få maden serveret på stuen. Fornemt!

Det er rigtig god mad. Det er som at være på et hotel.

Medarbejder gennem 30 år har kun én gang følt sig så truet, at hun var glad for, at der var glaslåge i informationen.

(medarbejder i informationen)

(patient, som får serveret frokost på stuen)

(finding fra feltarbejde)

Det er svært at bestille individuelle ting til patienterne.

Vi har brug for ro til telefonsamtaler og koncentrationsopgaver. (medarbejder i informationen)

(patient ved indgangen)

Vi kan ikke komme af med telefonsamtaler. Vi oplever tit at folk ikke tager telefonen. Det er ret pinligt, da telefontiden står i det brev, patienterne modtager.

De smiler altid, er somme (om medarbejderne i informatioNikolaj Bébe nen).

Cand. Paed. (kommentar fraPsych. spørgeskema)

(kommentar fra spørgeskema)

I løbet af én time spørger 4 personer informationen om vej til røntgen.

Jeg bliver ret tit spurgt om vej, når jeg går på gangene. Det tager da

Idéer til løsninger ret meget af min tid.

Henriette Søgaard Industriel designer

(medarbejder i informationen )

Det er svært at bestille individuelleatting patienterne.

Vi fik forbud mod brugetil ordet ”røntgen”. Vi skulle sige ”billed-

jeg går på gangene. Det tager da Der opleves at være mange problemer ret meget af min tid. (sygeplejerske) med den nye måltidsvogn og opfyldning af denne… For vores afdeling fungere den ikke... Patienterne kan sjældent få måltider sent på dagen og der er aldrig nok mælk til morgenmad.

(kommentar fra spørgeskema)

(ko

Jobbet kræver stort overblik og viden, empati og servicemindedhed – og evnen til at håndtere pressede situationer. Men man er ikke så anset, som hvis man f.eks. var ledelsessekretær.

(medarbejder i informationen)

Patienter må ofte vente længe garantien dvs. mere end 75 m og ofte trætte, syge menneske stå ventetiden. Er bange for a

Til alle måltider mangler der noget til småtspisende.

Vores rengøringspersonale er fantastisk desværre er det pga. opgavelicitation ikke muligt for hende at væreSom grundig nok! kok mener jeg ikke, at man

(kommentar fra spørgeskema)

(kommentar fra det. spørgeskema) diagnostisk afdeling”, selvom ingen forstod Det blev også skrevet på alle skilte. Siden er der sat nogle skilte op med ”røntgen” nogen steder, og det er der ikke nogen, der har sagt noget til.

(kommentar fra spørgeskema) kan kalde det a la carte, når det ikke bliver lavet friskt.

(kok i køkkenet)

(medarbejder i informationen)

Vi er de første folk kommer til og de sidste, der får noget at vide (afdelinger, der er rykket, telefoner, der er lukket mv.) .

Til alle måltider mangler der noget til småtspisende.

I løbet af én time spørger 4 Kvaliteten personer informationen om varierer meget ved vej til røntgen. afløsning. (finding fra feltarbejde) (kommentar fra spørgeskema)

Det ville være rart med en større opgavefleksibilitet indenfor rengøring. At man indimellem kan afvige fra opgavelisten, når det trænger til rengøring andre steder. For lidt fokus på rengøring af dørhåndtag, som faktisk er det mest uhygiejniske.

(medarbejder i informationen)

(kommentar fra spørgeskema)

Jobbet kræver stort overblik og viden, empati og servicemindedhed – og evnen til at håndtere pressede situationer. Men man er ikke så anset, som hvis man f.eks. var ledelsessekretær.

Information kunne sendes ud elektronisk som sms eller der kunne downloades app til mobil, så patienterne havde informationen med sig.

Omformuler skilte med info til patienter Opsøgende infomedarbejdere i indgangen som i lufthavnen eller på Kolding Sygehus, Det er ofte studerende i eller åben skranke som på hotel. ne nogle penge… Der er

weekenden, som bare skal tjemeget damage control mandag morgen… De [weekendvagterne] er ikke alle så motiverede til at levere et ordentligt stykke arbejde.

Som kok mener jeg ikke, at man kan kalde det a la carte, når det ikke bliver lavet friskt. (kok i køkkenet)

Jeg ved snart ligeså meget om patienterne som personalet. Jeg ser dem mindst tre gange om dagen og kan kende dem fra de sidst var indlagt. Det ville være godt at komme på f.eks. hjertestopkurser.

(medarbejder i informationen)

(rengøringspersonale)

Det handler også om strukturer Mere fokus på mad til småtspisende

Omformuler skilte med info til patienter

Opsøgende infomedarbejdere i indgangen som i lufthavnen eller på Kolding Sygehus, eller åben skranke som på hotel.

-Det er modigt og visionært at sætte et mål som værtsskab i verdensklasse. Det forpligter jo ret meget, siger Randi Boesen fra Syddansk Sundhedsinnovation.

Hun følger med som et kritisk blik fra sidelinjen. Blandt andet har hun fulgt medarbejdere på alle Servicecenterets områder i deres hverdag. Det er der kommet nogle spændende plancher ud af.

Som på et andet Bayeux-tapet følger de eksempelvis en patients oplevelser og undren under en indlæggelse. I et bånd nedenunder ser man, medarbejdernes opgaver og udfordringer undervejs med små overvejelser eller idéforslag.

Et af hendes vigtige budskaber til

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

2 gange om ugen er kender ikke til alle d er besværlig når de

(rengøringspersonale)

Syddansk Sundhedsinnovation

Information kunne sendes ud elektronisk som sms eller der kunne downloades app til mobil, så patienterne havde informationen med sig.

(komm

Mere fokus på mad til småtspisende

(medarbejder i informationen)

Vi er de første folk kommer til og de sidste, der får noget at vide (afdelinger, der er rykket, telefoner, der er lukket mv.) .

Der er for lang ventetid patienter til røntgen we

(kommentar fra spørgeskema)

(sygeplejerske)

Sporingsteknologi til at finde ”forsvundne” medarbejdere

(medarbejder i informationen)

Jeg bliver ret tit spurgt om vej, når

(patient, som får serveret frokost på stuen)

(finding fra feltarbejde)

OBS! Personerne på billederne hører ikke nødvendigvis sammen med citater og tankebobler.

Vi fik forbud mod at bruge ordet ”røntgen”. Vi skulle sige ”billeddiagnostisk afdeling”, selvom ingen forstod det. Det blev også skrevet på alle skilte. Siden er der sat nogle skilte op med ”røntgen” nogen steder, og det er der ikke nogen, der har sagt noget til.

(kommentar fra spørgeskema)

Det er rigtig god mad. Det er som at være på et hotel.

Vi ved ofte ikke hvorfor folk har slukket for deres telefon selvom det er telefontid. Folk går til møde eller til frokost og glemmer at fortælle det til os.

Jeg har oplevet, at alle på en hel afdeling havde tastet sig ud i 1 time til frokost i deres telefontid. Vi kan godt forstå hvorfor folk bliver sure…Vi må tage de klager, der følger.

(medarbejder i informationen)

Lise Wraae Silberling Chefkonsulent

6

Der opleves at væreglemmer mange problemer Portøren at give mig med den nye måltidsvogn og opfyldsko og vest på. Han er en frisk og bes ning af denne… For vores afdeling funsom Skal jeg mon sige noget t gereung denmand. ikke... Patienterne kan sjældent måltider sent påkommer dagen ogløbende der Nå,fåsygeplejersken e er aldrig nok mælk til morgenmad. os og(kommentar hjælperframig i tøjet. spørgeskema)

De smiler altid, er søde, venlige og hjælpsomme (om medarbejderne i informationen).

(finding fra feltarbejde)

Randi Lehmann Boesen antropolog søde,Projektleder venligeogog hjælprandi.lehmann.boesen@rsyd.dk

(medarbejder i informationen )

god man lige Derud. erDejligt gåetatnoget tidkan snuppe sådan én, når man går og er lidt siden sygeplejersken kom ind og småsulten. sagde, at jeg ville blive hentet af en portør. Har de mon glemt mig?

(patient ved indgangen)

Ledelseskultur: Kommunikation fra ledelse til medarbejdere, så medarbejderne får indsigt i beslutningsprocesser og ejerskab over beslutninger.

el afdeling havde tastet sig ud i 1 d. Vi kan godt forstå hvorfor folk er, der følger.

Hvor er det hyggeligt med en rengøringsdame, man Og tænk – hvis ikke jeg kan selvsludre kunne gålidt ind imed. fællesrum-

Det er sgu da ikke nemt at finde ud af.

Fysiske forhold, indretning og teknisk udstyr.

r slukket for deres telefon selvl møde eller til frokost og glem-

Der er lidt beskidt. De skal da ikke bare køre svaberen rundt de samme steder og glemme hjørnerne. Den unge pige har nok travlt med at komme hjem til bøgerne.

(medarbejder i informationen)

Udviklingsområder

r i informationen)

Mennesker der kommer til hospitalet er ofte følelsesmæssigt ude af balance og kan have svært ved at orientere sig.

Og tænk – hvis ikke jeg selv kunne gå ind i fællesrummet, ville jeg få maden serveret på stuen. Fornemt!

tilsendte folder med oversigt over sy-

Jeg gehuset. må hellere følge skiltene til røntgen. Hvis jeg da kan finde ud af det!

Der er flere strukturelle udfordringer, som gør det svært for medarbejderne at yde en optimal service. Dem kan der arbejdes med – der er både mange lavthængende frugter og udfordringer, som kræver en større og mere gennemgribende indsats.

e rundt, når r rundt.

Gik jeg nu forkert? Jeg spørger en medarbejder om vej.

Han er vant til at blive spurgt om vej, når han går i gangene, fortæller han.

sådan én, når man går og er lidt småsulten.

Gik jeg nu forkert? Jeg spørger en medarbejder om vej.

Han er vant til at blive spurgt om vej, når han går i gangene, fortæller han.

Mange patienter medbringer ikke den

Kundernes oplevelser

Under feltarbejdet har vi oplevet servicecentrets medarbejdere som venlige, pligtopfyldende, loyale, fagligt dygtige og kollegiale.

Dejligt at jeg kan gå ud og få serveret god mad ved madvognen. Men der er desværre ikke flere ærter…

De skilte er da lidt bydende med ”STOP” og ”SKAL”.

Jeg må hellereJeg følgegår og er lidt småsulskilteneten. til røntgen.

Hvis Den yoghurt i den lille vogn ser jeg da kan finde ud af goddet! ud. Dejligt at man lige kan snuppe

Kort sagt Der er et stort uudnyttet potentiale i servicecentret.

Damen peger venligt.

Jeg ville ønske, jeg blev fulgt på vej. Jeg er lidt forvirret og har ikke så god en stedsans.

Hvor er det dejligt at blive mødt af et venligt, smilende og hjælpsomt menneske – men hvorfor skal der være en glaslåge imellem os?

Servicecenterets medarbejdere er, at godt værtsskab ikke kun handler om venlige og imødekommende mennesker, men f.eks. også om strukturer og arbejdsmetoder.

En portør, der for første gang nogensinde har opgaver i en ny afdeling, kan have svært ved at vide – og huske – alt hvad der forventes lige her. Et rekvireringssystem som Maximo kan i forhold til nogle bestillinger virke bøvlet for både bestilleren, og de som skal levere varen. ”Der er et stort uudnyttet potentiale i Servicecenteret. Under feltarbejdet har vi oplevet Servicecenterets medarbejdere som venlige, pligtopfyldende, loyale,

Mere fokus på oplæring af weekendafløsere.

Rengøringspersonalet kunne deltage i patientorienterede kurser.

Yderligere oplæring i patientkontakt.

fagligt dygtige og kollegiale. Der er flere strukturelle udfordringer, som gør det svært for medarbejderne at yde en optimal service.

Dem kan der arbejdes med – der er både mange lavt hængende frugter og udfordringer, som kræver en større og mere gennemgribende indsats”, lyder en af de skrevne hovedkonklusioner.

Derfor skal der også laves handleplaner for den slags mere håndgribelige forbedringer af værtskabet.

-Der kan jo også være to-tre projekter, hvor Syddansk Sundhedsinnovation kan komme i spil, siger Randi Boesen.

Faste afløsere

afdeling på SHS

taxa

Lørdag morgen får Grethe det pludseligt dårligt og må have en akut ultralydsscanning af sit hjerte.

Der er lidt beskidt. De skal da ikke bare køre svaberen rundt de samme steder og glemme hjørnerne. Den unge pige har nok travlt med at komme hjem til bøgerne.

Hvor er det hyggeligt med en rengøringsdame, man kan sludre lidt med.

Efter scanningen bliver Grethe kørt tilbage på sengeafsnittet

Grethe udskrives dagen efter, søndag, og går ned i informationen efter kørselsgodtgørelse, inden hun tager en taxa hjem.

Dejligt med brochurer, men de er da placeret noget uoverskueligt. Gad vide hvor der er noget om min sygdom?

Det går godt nok lidt stærkt ned ad gangen.

Der er gået noget tid siden sygeplejersken kom ind og sagde, at jeg ville blive hentet af en portør. Har de mon glemt mig?

Øv, min seng har sat sig fast, så jeg næsten ikke tør komme ned. Og jeg skal tisse! ...

... Jeg håber snart de kommer og reparerer den. Det var lidt vildt at hoppe ned. Nu har jeg ventet længe, og jeg tør næsten ikke forsøge at kravle op i sengen igen.

e

Hvad!?

– skal jeg gå tilbage til afdelingen for at få kørselsgodtgørelse? Det ville da være smart, hvis jeg havde fået det at vide, mens jeg var deroppe, så jeg ikke skulle til at gå derop igen.

Portøren glemmer at give mig sko og vest på. Han er en frisk og beslutsom ung mand. Skal jeg mon sige noget til ham?

Nå, sygeplejersken kommer løbende efter os og hjælper mig i tøjet.

Så er det ud til bilen og hjem. Det bliver nu rart at komme hjem.

Patienter må ofte vente længe også over ventegarantien dvs. mere end 75 minutter. Det er ældre og ofte trætte, syge mennesker der ikke kan forstå ventetiden. Er bange for at være glemt.

Kvaliteten varierer meget ved afløsning. (kommentar fra spørgeskema)

En af de hyppigste henvendelser i informationen vedrører kørselsgodtgørelse, så dagligt sendes mange patienter tilbage til den behandlende afdeling.

(kommentar fra spørgeskema)

(finding fra feltarbejde)

Vores rengøringspersonale er fantastisk desværre er det pga. opgavelicitation ikke muligt for hende at være grundig nok!

De skal behandle patienterne ordentligt. Huske at give dem sko på, støtte og hjælpe patienter, som ikke går så godt – og ikke køre for stærkt ned ad gangene. Nogle patienter bliver decideret køresyge.

(kommentar fra spørgeskema)

(sygeplejerske)

Det ville være rart med en større opgavefleksibilitet indenfor rengøring. At man indimellem kan afvige fra opgavelisten, når det trænger til rengøring andre steder. For lidt fokus på rengøring af dørhåndtag, som faktisk er det mest uhygiejniske. (kommentar fra spørgeskema)

Det er ofte studerende i weekenden, som bare skal tjene nogle penge… Der er meget damage control mandag morgen… De [weekendvagterne] er ikke alle så motiverede til at levere et ordentligt stykke arbejde.

Der er for lang ventetid på ”levering” af patienter til røntgen weekend og aften. (kommentar fra spørgeskema)

2 gange om ugen er der skiftende afløsere i dagtiden i røntgen. De kender ikke til alle de mange små systemer. ”Oplæring af afløsere er besværlig når der er så mange forskellige.”

Kunderne ringer på interne numre eller akuttelefon med ikke akutte opgaver. Det er en hurtig og nem smutvej i stedet for at oprette sag… Det gør det svært at koordinere og planlægge opgaver, når vi hele tiden afbrydes. Håndværkere bliver stressede og frustrerede… Det medfører, at de af og til får lavet ikke akutte ting først.

(finding fra feltarbejde)

(rengøringspersonale)

Alle afdelinger har forskellige systemer for registrering af, om en patient er hentet og returneret. Det skal man bare vide, for det står ikke nogen steder. Nogen steder skal man huske at have en kørestol med, ellers må man tilbage efter en.

Jeg ved snart ligeså meget om patienterne som personalet. Jeg ser dem mindst tre gange om dagen og kan kende dem fra de sidst var indlagt. Det ville være godt at komme på f.eks. hjertestopkurser. (rengøringspersonale)

(finding fra feltarbejde)

Mere fokus på oplæring af weekendafløsere.

(medarbejder i informationen)

Folk lader deres generelle utilfredshed gå ud over os.

Alle mener jo at deres problem er det vigtigste i verden.

(medarbejder i informationen)

(håndværker i Teknisk Service)

System for videndeling med afløsere

Rengøringspersonalet kunne deltage i patientorienterede kurser.

Folk taler grimt og siger ting de ikke kunne finde på at sige andre steder.

(håndværker i Teknisk Service)

Bedre information på afdelinger om kørselsgodtgørelse og taxabestilling.

Mobilt it-udstyr til at overskue og prioritere opgaver på farten

Faste afløsere Yderligere oplæring i patientkontakt.

Strukturering af brochurer fra patientforeninger.

2. Rammeplan for ambassadører 1. Stå inde for at Servicecenterets vision er:

‘Værtskab i Verdensklasse’ og ‘prik’ det til dine kolleger

8. Ambassadørgruppen dækker alle matrikler.

Haderslev: Linda Christensen(KS), René Cordes (TS) Aabenraa: Linda Christensen (KS), Torben Holm (LS), René Cordes (TS), Samanta Soll (PS) Tønder: Lotte Petersen (TS) og Helle Matthies (KS) Sønderborg: Helle Matthies (KS), Susanne Hansen (LS), Jack Geilager (PS), Lotte Petersen (TS), Anette Mortensen (P&U) Augustenborg: Helle Matthies (KS)

2. Følge denne rammeplan for ambassadør ‘Værtskab i Verdensklasse’ ved at:

• Formidle ‘Værtskab i Verdensklasse’ ved at ”fortælle den gode historie” og få kolleger til at gøre det samme (= brug det som taktik) • Vær det gode eksempel på værtskab i verdensklasse og ros dine kolleger når de også er de gode eksempler på værtskab

Idéen ønskes startet op i 2014: De enkelte serviceledelse sørger for at melde sin egen eller fælles ambassadør til, afhængig af lokation for CL mødet

6. Fast punkt på personalemøder:

Rammeplan

• Bruge historiefortælling (= fortælle den gode historie) som taktik/værktøj • Være med til at skabe fokus på hvad vi hver især som menneske skal bidrage med, for at skabe værtskab i verdensklasse

3. Ambassadørrolle:

7. Deltage i centerledelsesmøder hvor værtskab er på dagsordenen.

ambassadør for ‘Værtskab i Verdensklasse’ 4. Fælles ambassadørteam-møde hver måned: -

Første møde d. 28. oktober Næste møde 23. november Fælles dag ambassadører og centerledelse: 23. januar 2014

Ambassadør og serviceledelse for det enkelte/flere serviceområde sørger i fællesskab, for at dagsordensætte ‘Værtskab i Verdensklasse’ på alle former for personalemøder

5. Møde hver 14. dag med egen ledelse:

hvor leder og ambassadør i fælleskab får talt med hinanden om hvordan der arbejdes med taktikken og fokus serviceområdet og på matriklerne (De enkelte centerledelser er selv ansvarlig for at styre dette)

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

7

Af Dorte O. Haugaard dorte.haugaard@shs.regionsyddanmark.dk

Akutsygehuset i fremtiden COWI’s forslag vandt konkurrencen om anden fase af det ny akutsygehus i Aabenraa Vinderprojektet for anden del Fase 2 - af fremtidens akutsygehus i Aabenraa er leveret af Cowi i samarbejde med underrådgiverne Friis & Moltke, Ravn Arkitektur og Møller og Grønborg.

Region Syddanmark og Sygehus Sønderjylland afslørede vinderen af arkitektkonkurrencen på sygehuset i Aabenraa den 26. novmber.

Illustrationer af vinderforslaget vil kunne ses i sygehusets forhal nær den tidligere hovedindgang.

Den første del, Fase 1, af sygehusbyggeriet i Aabenraa er allerede er under tag og det nye familiehus, restauranten, hovedindgangen, akutmodtagelsen med skadestue med mere forventes at kunne tages i brug i sidste del af 2014.

8

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Med valget af Cowis projekt ved vi nu også, hvordan den næste etape, Fase 2, skal se ud, når den står færdig i 2020.

Fase 2 er et byggeri på i alt 33.000 kvadratmeter, som skal indeholde 122 nye senge i enestuer, 42 standard ambulatorier, 24 specielt tilpassede ambulatorier, en ny intensivafdeling med 13 senge og helikopterlandingsplads.

Den kommende del af akutsygehuset kommer i bogstavelig talt til at sætte håndaftryk på det nuværende byggeri. Et af elementerne er tre lange hvide fingre, der kommer til at fordele sig på grunden op ad den kommende sydvendte hovedindgang.

Administrerende sygehusdirektør, Finn Jensen, har været

rådgiver for dommerkomitéen, og han glæder sig til at se de nye bygninger: - De nye bygninger kommer til at betyde meget for både patienter og personale, når de står færdige. Vi får skabt et akutsygehus, der skaber optimale rammer og som spiller perfekt sammen med de værdier og ambitioner, som vi har i det sønderjyske; fokus på, hvad der er bedst for patienten og en høj faglig kvalitet, siger sygehusdirektøren.

Byggeriet forventes at gå i gang i 2017, og indtil da skal der foretages mange beregninger og optegninger, ligesom ledelsen skal se på, hvordan bygningerne indrettes mest hensigtsmæssigt – både i forhold til patienter og personale.

Af Dorte O. Haugaard dorte.haugaard@shs.regionsyddanmark.dk

Danmarks største høreklinik findes lige her På Sygehus Sønderjylland er vi nok vant til at se vores arbejdsplads som et lille sygehus. Men gælder det lige akkurat høreapparater hører vi til blandt de største.

Faktisk var Høreklinikken i tredje kvartal i år det sted, hvorfra der blev udleveret allerflest høreapparater i hele Danmark.

1.864 høreapparater blev det til, hvor den nærmeste ”konkurrent” var Bispebjerg Hospital med 1.653 høreapparater, og OUH i samme periode udleverede 1.342 høreapparater. Det svarer til, at klinikken i Sønderborg har udleveret næsten lige som mange som høreklinikkerne i Vejle og Esbjerg har til sammen.

Det er der flere gode grunde til – og nej, det er ikke fordi sønderjyder hører dårligere end andre.

En af de væsentligste årsager er, at det er lykkedes at bringe ventetiden ned på under 14 dage, hvor man andre steder i landet kan komme til at vente i op til to år på at få sit første høreapparat.

For to år siden lå ventetiden også oppe på omkring et år i Sønderborg. Men siden er der sket flere ting.

Et øget fokus på at nedbringe ventetid førte til, at der blev fundet penge og indkøbt nye hørebokse og ansat mere personale i klinikken.

Lægerne tilser dobbelt så mange patienter som tidligere, helt op til 30 patienter om dagen.

Samtidig med, at der blev set på, hvordan audiologiassistenternes arbejdstid kunne udnyttes optimalt, er man begyndt at bruge eksterne audiologiassistenter blandt andet i weekenderne.

Tidligere i år oprettede Høreklinikken satellitfunktioner i Åbenrå, Tønder og Haderslev, hvor høreapparatbrugere kan få teknisk assistance og audiologiassistenter udleverer og justerer høreapparater.

Den megen ekstra aktivitet giver naturligvis også tilsvarende

mængde administration og papirarbejde, altså travlhed for lægesekretærerne. En nyttig metode til at effektivisere deres arbejde på viste sig at være, at lade dem følge med patienten ind til undersøgelsen, så de kan skrive og kode samtidig med, at undersøgelsen finder sted, og ikke først efterfølgende på baggrund af lægens diktat.

Det er ikke kun i Høreklinikken og på sygehuset, at vi er glade for den store omsætning og korte ventetid.

Undersøgelser viser en øget tilfredshed både blandt patienterne og blandt lokalområdets praktiserende læger. Den slags forbliver naturligvis ingen hemmelighed.

Derfor kommer omkring en femtedel af klinikkens patienter i dag langvejs fra. Folk kører gerne til Sønderborg fra både Sjælland og Nordjylland for at nyde godt af den korte ventetid og effektive service på Høreklinikken i Sygehus Sønderjylland. uret på besøg og blandt andet interviewet de

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

9

Af Dorte O. Haugaard dorte.haugaard@shs.regionsyddanmark.dk

Krop og Kræft

En hård fysisk kamp med kroppen og kemobehandlingens bivirkninger

10

En gruppe voksne kvinder fræser rundt med hockeystave, høje råb og opmuntrende bemærkninger i sygehusets træningssal en vandkold fredag formiddag i november. Efter en kort pause maser de på med styrkeøvelser på gulvet og i træningsmaskinerne og slutter af med de rene bjergetaper på spinning-cyklerne.

Musikken og de to instruktører, en sygeplejerske fra Onkologisk Ambulatorium og en fra rehabiliteringsklinikken presser dem næsten til det alleryderste. Det er drønhårdt, men samtidig er det tydeligt, at de har det rart med hinanden.

bart se dem som et hold patienter og behandlere.

nedsat kondition og risiko for depression.

Men det er de, og det er netop baggrunden for, at de kommer i sygehusets træningslokale i Sønderborg fire af ugens hverdage.

Kemobehandlinger har været adgangsbilletten for alle af deltagerne det lille hold af barske piger, der udgør det første hold i projektet ”Krop og Kræft”.

Derfor træner en gruppe patienter og medarbejdere sammen fire af ugens dage fra kl. 8.15 til 11 i træningssalen i Sønderborg.

Mandag, onsdag og fredag er det med høj intensitet, mens torsdagens træning vil være roligere som f.eks. yoga.

Flokken er måske lidt over gennemsnitsalderen for traditionelle hockeyhold. Alligevel - var det ikke for flertallets nøgne hoveder, ville man nok ikke umiddel-

Undersøgelser har vist, at hårdt træningsprogram kan være med til at nedbringe følgevirkninger af kemoterapien som kvalme, træthed, tab af muskelmasse,

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Tilbuddet er skabt i samarbejde mellem rehabiliteringsklinikken og to sygeplejersker fra Onkologisk Klinik med en overlæge fra klinikken som back-up.

Tilbuddet handler om intens fysisk træning tilpasset den enkeltes fysik og formåen. Alle deltagere får før den daglige træning målt og vurdering puls og blodtryk og almen tilstand. Men der bliver gået til den. Alle skal de lægge 90 procent af deres maksimale ydeevne i øvelserne.

Af samme grund bliver de testet flere gange under forløbet.

Mens de drikker kaffe og spiser müslibarer indledes planlægningen af en slags julefrokost efter den sjette og sidste uges træning.

Foreløbig gælder tilbuddet patienter i kemoterapibehandling ved Sygehus Sønderjylland, Sønderborg eller efter behandling for kræft i bryst, lunger eller tarm.

-Man holder sig i gang og kommer op om morgenen.

Om det rent faktisk har virket i forhold til bivirkningerne, kan deltagerne ikke svare på.

-Jeg bliver også så vant til at komme her, at jeg kan helt glemme, at jeg er i et sygdomsforløb, tilføjer Charlotte Autzen.

-Vi har jo ikke prøvet andet. Jeg tror at dagsformen helt afhænger af, hvor i kemoforløbet, man er. Lige efter en behandling føler man sig helt drænet, siger Louise Kjeldsen, den, som er længst i kemoterapibehandlingen.

Hun kan også have sin tvivl om, hvad hård motion kan have af betydning for f.eks. svamp i munden, som er en af de kendte bivirkninger af kemobehandlinger.

-Det er synd for dem, der siger nej til det tilbud.

-Her er også det sociale aspekt.

Her kan vi lægge parykken. Her har vi jo alle de samme udfordringer og kan tale om det.

Det sidste sker ikke mindst i den korte pause, der trods alt er indlagt i træningsprogrammet. En har medbragt en hue/tørklæde, som hun ikke bruger og derfor vil give til en anden.

-Den dag må vi have parykkerne og almindeligt tøj på, så vi kan kende hinanden, hvis vi senere mødes i byen, lyder en af planerne.

Holdet har for længst aftalt, at de skal blive ved at mødes og træne i et fittness-center i Aabenraa. De er enige om, at forløbet er for kort, og det er ikke kun af sociale årsager.

-Forløbet stopper tre uger inden de sidste behandlinger, som vi har hørt er de hårdeste, forklarer Louise Kjeldsen.

Så deltagerne synes, at træningstilbuddet skal udstrækkes til at gælde i 16 uger, fra kemobehandlingens start til slut.

Omvendt er deltagerne enige om, at der flere gode grunde til, at møde op de fire ugentlige formiddage.

-Vi har det godt her, vi bliver stærkere og kan klare mere, siger Louise Kjeldsen.

Hun bakkes op af træningsvenindernes udsagn: -Man gør det, fordi man vil udfordre sig selv og håber på et godt resultat.

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

11

Af Tove Sigurdsson og Ulla Jensen, Intensivklinikken, Sønderborg

Hvad kontakten med naturen kan gøre for patienten på intensivafsnit At mobilisering til stol er afgørende for genoptræningen, også hos den intensive patient, er videnskabeligt bevist. Ydermere har mobilisering en særdeles positiv effekt på respirationen og hermed aftrapning af respiratorbehandlingen. Vi hører desuden ofte udsagn fra både patienter

og pårørende om, at de oplever markante tegn på fremgang hos patienten, når han/hun klarer at være mobiliseret til stol.

Igennem mange år har vi, her i Sønderborg, haft tradition og mulighed for at køre vores patienter ud på terrassen udenfor

intensivafdelingen om sommeren, da vi jo ikke har en decideret sygehushave. Kontakt med naturen har afgørende betydning, og det er velbeskrevet, at patientens tro på og håb påvirkes, sådan at det kan lykkes for dem at komme igennem deres sygdomsforløb. Ligeledes kan udeoplevelser forbygge intensivdelir, som kan give senvirkning i form af søvnløshed, mareridt og symptomer på posttraumatisk stress syndrom.

Ved at komme ud i naturen har patienterne mulighed for at mærke vinden stryge igennem deres hår, mærke solens varme og kraft, høre fuglesang, se naturen – bådene på Alssund, Dybbøl Mølle, om der er blade og blomster på træerne og lignende.

Det mest elementære er at opleve sig selv, mærke kroppens grænser og at opleve en verden udenfor kroppen og intensiv, idet sansning jo har betydning for vores bevidsthed.

Pårørende og gode venner kan virkelig være en positiv ressource når det gælder at mobilisere patientens kampgejst.

Modelfoto, Intensiv.

12

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Men når kæledyret er ens bedste ven og disse ikke passer ind i sygehusets regime, har vi givet patienterne mulighed for at blive genforenet med deres elskede kæledyr på vores terrasse, og herefter oplevet en væsentlig ændring i patientens tilstand.

En pårørende sagde, at der først kom et rigtigt smil på patientens læber, da hunden kom på besøg.

Med al den viden, vi har om den positive effekt af kontakten med naturen, har det fået os til at stille det spørgsmål: Kan vi egentlig tillade os ikke at køre patienten på terrassen året rundt?

Det fik os til at overveje, hvad der skulle til, for at dette også kunne lade sig gøre i vinterhalvåret, udover personaleressourceforbruget. Vi havde et ønske om et slag som både kunne varme og give ly fra top til tå.

Slaget skulle være nemt at give patienten på, varmt, vindtæt og behageligt samt desuden leve op til hygiejniske krav om, at kunne vaskes på 80 grader. Ligeledes skulle designet tage hensyn til, at vi skulle løfte mindst muligt eksempelvis tunge ben og der skulle være mulighed for, at respirator- og andre slanger kunne placeres korrekt.

Så gik vi i gang med kreativiteten – udtænke mønster, udvælge stof og lukkemekanisme, symaskinen frem og vupti så havde vi et slag.

Nu er slaget så til afprøvning og indtil videre har vi været vældig glade for det – og udsagnet fra patienterne er, at det føles rart at have på og dejligt varmt.

Nu ser vi frem til kong Vinters ankomst og håber, at mange patienter vil få glæde af at se vores juletræ være tændt på terrassen, mens hvide snefnug daler fra himlen.

Ny telefon og nyt

telefonnummer n æste år nd indfører IP-tele foni ind

Sygehus Sønderjy lla

Som led i at Region Syddanmark i disse år implementerer en ny telekomm unikationsløsning får Sygehus Sønderjylland IP-telefone r i foråret og forsom meren 2014 Det betyder, at alle fas tnettelefoner skiftes ud, enten med nye fastnettelefoner, med DECT-telefoner ell er med mobiltelefoner alt efter be hov. Vi får en ny, fælle s telefoncentral, fælles telefonbog og alle lokalnumre får et ekstra ciffer.

Fordelen er, at vi ved at udskifte en række forskellige og ofte forældede anlæg får en moderne platfo rm, der kan give os lettere mulighed for kontakt kolleger imell em på tværs af geografier. Løsning en skal samtidig være me d til at optimere arbejdsprocesse r ved at integrere tel ekommunikationsløsninger med kli niske og administrativ e systemer.

Det nye telefonsyst em indføres matrik el for matrikel på følgende tidspun kter: Tønder: 1. maj 2014 Sønderborg: 15. maj 2014 Aabenraa: 15. juni 20 14

en sommerferien 2 014

Telefoner i Haderslev udskiftes i takt med , at funktioner og medarbejdere fly tter til de matrikler, hvor det nye telefonsystem er ind ført.

For at skabe en mer e éntydig nummerstr uktur i Sygehus Sønderjyllan d er nummerserien 75 48 00 00 – 75 48 99 99 bestilt og købt.

Efter implementering en af IP-telefoni, vil samtlige kald på hovednummeret gå til et callcenter, so m håndterer kaldene og viderestill er til de relevante. I alle centre skal etableres ét eller fle re kontaktcentre, så eksterne kan ringe direkte til cent eret udenom callcen teret.

Også med det nye sy stem vil det dog sta dig være den enkelte medarbejde r, der har ansvaret for at opkald på hendes eller hans tel efon bliver besvaret enten af vedkommende selv eller ved viderestilling til kollega.

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

13

Af Dorte O. Haugaard dorte.haugaard@shs.regionsyddanmark.dk

Navnligt navne s t a s d in e jn ie g y h l Orlov til kommuna

et udforts på hygiejneområd Kommunernes indsa linger: dres af en række udvik rgårslev Kommune et tvæ Derfor etablerer Hade Haderslev Kommune. ende 2 årigt projekt i isation formel hygiejneorgan Med oprettelse af en til e mel kompetenc og tilknytning af en for mod rettede forebyggelse området vil den borge r. Dels ne blive styrket på to pla infektionssygdomme ltagelse i de s kontakt med og de rne rge er bo og em , nn ng ge dri for ændende ud det vil kunne – det er en meget sp et mig orlov. Jeg kommunale tilbud – giv r ha en ng eli afd derfor glad for at til selvi skoler, dagtilbud, m en form for ”hjælp sundere at opholde sig ve bli ser også projektet so g nin lut afs s videre., dels gennem en efter projektet boer i plejetilbud med be re væ hjælp” – så kommun for ud e e til at understøtte en infektionshygiejnisk opbygget en ressourc ve ha at selv kan håndtere de , hvor n. rgerrettede aktiviteter ver mindre i fremtide bred vifte af direkte bo dringer, der jo ikke bli m del af budskabet. hygiejne kan indgå so nshygiejnisk nettio ek inf dt go et d me En kommune n også gavn for borgerne me værk vil være til stor er.

Kirsten Dittm for sygehuset, siger e Kirsten Hygiejnesygeplejersk t bevilget Dittmer har søgt og fåe d 1. januar 2 års orlov fra og me til en tids2014. Hun har sagt ja begrænset stilling derslev som projektleder i Ha får til opKommune, hvor hun giejneorgave at opbygge en hy ganisation.

100.000 kroner fr a Danmarks Psorias is Forening

Forskningsfonden , Danmarks Psor iasis For- Erfa ening har skænk ringer fra tilsvar et 100.000 kron ende undersøgel er til det vi- patie denskabelige proj ser af nter med kronis ekt ”Optimal beha k inflammatorisk ndling af betæ patienter med sv tarmndelse og gigt, de ær psoriasis” lede r også behandles t af over- TNF læge Vibeke Ande med hæmmer, tyder rsen, Organcente på, at der er lig ret. he der i de underliggende mekanismer for Målet med projek ud vi kl af ing ps or iasis, gigt og kron tet er at kunne isk tarmbetændel forudsige, Det hvem der har gl se. er ikke utænkelig æde af behandlin t, at der også er g med det der medicinske præ lig he i behandlingsmek parat TNF hæm anismerne. mer. Derved kan patienter ud en gavn af beha ndlingen fra -D starten modtage et er vores håb, at en anden behand vi kan bidrage til ling og så- re ledes undgå at m at bedbehandlingen af odtage en behand pa tienter med psor lin g uden fortælle effekt og med po iasis, r Vibeke Andersen tentielt farlige bi . virkninger.

14

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Velkommen til December Senja Furbo Hansen Laborantvikar Laboratoriecenter

Carina Sørensen Sygeplejerskevikar Center for Ortopædi og Medicin

Jeppe Steen Jensen Projektleder IT-afdelingen

Jarl Ahlberg Overlægevikar Kredsløbscenter

Gitte Jørgensen Radiograf Radiologisk Center

Veranda Hospitalsklovn Over alt

Marlene Lehmann Sygeplejerskevikar Medicinsk Center

Janne Wølke Friis Søgnen Social- og sundhedsassistentvikar Medicinsk Center

Petunia Hospitalsklovn Over alt

Randi Vergo Husband Sygeplejerskevikar Center for Ortopædi og Medicin

Lioudmila Razoumikhina Læge Medicinsk Center

Nils Sofus Borg Mogensen Lægestuderende Kredsløbscenter

Maria Elisa Nicolaisen Sygeplejerskevikar Akutcenter FAM

Waldemar Kubacki Afdelingslæge Center for Ortopædi og Medicin

Sophie Buch Hohlmann Sygeplejerske

Farvel til December Susan Petersen Ernæringsassistentvikar Maria Lautrup Andersen Fysioterapeutvikar Tamer Mohammad Kazem Servicemedhjælper Palle Edvard Petersen Overlægevikar Birthe Johanne M. Søndergaard Sygeplejerske Bodil Jørgensen Klinikleder Tonni Stougaard Schneider Sygeplejerske Leif Rasmussen Sygeplejerske Elena Popescu Hansen Sygeplejerskevikar Margit Buchhave Sygeplejerskevikar Kit Holm Hunderup Sygeplejerskevikar Lene Nymand Jonasson Sygeplejerske Sarah Smidt Hansen Sygeplejerske Anette Gjelstrup Behandlersygeplejerske

Tillykke til

Servicecenter Center for Ortopædi og Medicin Organcenter Kredsløbscenter Medicinsk Center Kredsløbscenter Familiecenter Anæstesiologisk Center Organcenter Anæstesiologisk Center Center for Ortopædi og Medicin Center for Ortopædi og Medicin Organcenter Akutcenter FAM

Social- og sundhedsass.

Akutcenter FAM Social- og sundhedsass.

Medicinsk Center Social- og sundhedsass.

Center for Ortopædi og Medicin Lægestuderende Kredsløbscenter Læge Kredsløbscenter Lægevikar Radiologisk Center Piccoline Kontorassistent Kontorassistent Fysioterapeut Uddannelseschef Administrationen Lægesekretær Center for Ortopædi og Medicin Lægesekretærvikar Medicinsk Center

Januar

Sønderborg Sygeplejerske Sygeplejerske Klinikleder Sygeplejerske Sygeplejerske Sygehjælper Soc./Sundhedsass.

Sosu-assistentelev Sygehusportør Sosu-assistentelev Soc./Sundhedsass.

Radiograf

Anette Soltendieck Jane Skriver Thøisen Heidi Bjerregaard Petersen David Jonathan Engborg Morten Blaabjerg Dorrit Birgitte Mikkelsen Esther Jacobsen Tina Raschat Anne-Mette Sophie Börner Ditte Skovgaard Thøgersen Maria-Christina Sørensen Birthe Zweidorff Ebbesen Rikke Holm Hansen

01.01.2014 Pia Rygaard 01.01.2014 Vivi Hansen 02.01.2014 Tove Nielsen 02.01.2014 Mette Hammar Nielsen 09.01.2014 Rita Helene Boye 28.01.2014 Bente Kyd Thuesen 15.01.2014 Amira Mujakovic 13.01.2014 Dietlinde Weicker 05.01.2014 Dennis Andreas Hansen 03.01.2014 Vivi Johnsen 25.01.2014 Rita Lorensen 01.01.2014 Finn Gundertofte

Tønder 40 års jubilæum 40 års jubilæum 40 års jubilæum 25 års jubilæum 25 års jubilæum 25 års jubilæum 50 års fødselsdag 50 års fødselsdag 50 års fødselsdag 50 års fødselsdag 60 års fødselsdag 60 års fødselsdag

Klinikleder

06.01.2014 Jonna Søndergaard Bruhn

50 års fødselsdag

01.01.2014 Agnes Kring Schmidt 08.01.2014 Kirsten Anette Johnsen

40 års jubilæum 25 års jubilæum

01.01.2014 Birthe Kofoed 18.01.2014 Beth Søegaard Jørgensen 14.01.2014 Mathilde Margaretha Reinholdt 22.01.2014 Helle Bruus Mumm

25 års jubilæum 25 års jubilæum 25 års jubilæum 50 års fødselsdag

aabenraa Sygeplejerske Sygeplejerske

Haderslev Klinikleder Sygeplejerske Soc./Sundhedsass.

Sygeplejerske

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

15

TEMADAG ... om forebyggende medicin Tid:

Torsdag, den 30. januar 2014

Sted:

Alsion i Sønderborg, auditorium U101

Deltagere:

Læger og sygeplejersker i primær- og sekundærsektoren, jordemødre, assistenter, socialrådgivere, kommunale og regionale medarbejdere i sundhedsog sociale afdelinger, sundhedsplejersker, medarbejdere i patientorganisationer/sundhedscentre/sundhedshuse, sekretærer og andre interesserede

Arrangør:

Familiecentret, Sygehus Sønderjylland

Pris:

795,- kr – ved samtidig tilmelding af 5 eller flere personer fra én afdeling ydes 20% rabat. Tilmelding med oplysning om EAN-nummer via www.medportal.dk eller per mail til Betina.Johannsen@rsyd.dk. Du kan ligeledes kontakte centersekretær Betina Johannsen på tlf. 8873 6982.

Ordstyrer:

Centerchef, dr. med. Henri Goldstein

Program 09.30-10.00 Morgenkaffe/te og rundstykke i Alsions foyer 10.00-10.05

Velkomst og indledning – adm. sygehusdirektør Finn Jensen, SHS

10.05-10.45

Forebyggelse af livmoderhalskræft, screeningsprogram, HPV-vaccination m.m. - professor, dr. med. Ole Mogensen, Gynækologisk Afd. D, Odense Universitetshospital

10.45-11.30

Sundhedsstyrelsen og den forebyggende medicin i Danmark – adm. direktør i Sundhedsstyrelsen, Else Smith

11.30-11.45

Pause

11.45-12.30

Forebyggelse af hjertekarsygdomme – professor, dr. med. Mogens Lytken Larsen, Kardiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

12.30-13.30 Frokost – buffet er incl. i prisen 13.30-14.15

Forebyggelse af livmoderkræft og æggestokkræft - professor, dr. med.

Ole Mogensen, Gynækologisk Afd. D, Odense Universitetshospital

14.15-15.00

Fremtidens svangreomsorg - jordemoderens arbejde som forebygger - Lillian Bondo, jordemoder, MPA, formand for Jordemoderforeningen

15.00-15.15

Kaffe/the

15.15-16.00

Forebyggelse af brystkræft i Danmark – professor Elsebeth Lynge, Institut for folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

16.00-16.45

Sundhedsøkonomi og forebyggelse - professor, cand.oecon Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet

16.45-17.00

Afslutning Klinisk Foto & Grafik, SHS