78925 sygehus sønderjylland regnbuen november 2013 web

nr. 8 NOV. 2013

Indflydelse på hverdagen Færre ældre, akutte patienter Læringsstile i praksis Festforelæsning på sygehuset

Adm. sygehusdirektør Finn Jensen

Lægelig direktør Søren Aggestrup

Sygeplejefaglig direktør Grete Kirketerp Nielsen

Leder

Fokus på patientsikkerhed De seneste uger har patientsikkerhed været i offentlighedens søgelys. Anledningen til at debatten er aktualiseret, er en ny analyse fra tænketanken Mandag Morgen. Denne analyse retter en hård kritik af sikkerheden på de danske sygehuse. Erik Rasmussen, der er direktør for Nyhedsmagasinet og tænketanken Mandag Morgen lancerer rapporten med følgende spørgsmål: ”Hvorfor bliver hver anden patient skadet på sygehuset? Hvorfor bliver patienter ofre for utilsigtede dødsfald? Og hvorfor accepterer vi det?”

ER det korrekt at hver anden patient på landets sygehuse skades? Ifølge patientsikkert sygehus er der reel grund til bekymring, idet over otte procent af patienter, der er indlagt på danske sygehuse, har en hospi-

talserhvervet infektion. Og i 2010 til 2011 er der sket patientskader for hver fjerde indlæggelse. Typiske skader er tryksår, hospitalsinfektioner eller bivirkninger på medicin. - Beth Lilja, der er direktør i Dansk Patientsikkerhed udtrykker i pressen at: ”Det er desværre et stort problem.

Hvis vi taler om et dødsfald, der kunne være forebygget, er vores skøn, at det drejer sig om mellem 1.000 og 2.000 af de 30.000, der dør på hospitaler i dag.”

Siden 2004 har sundhedspersoner haft pligt til at rapportere utilsigtede hændelser til Dansk patientsikkerhedsdatabase. Siden 2004 og frem til 2012 blev der rapporteret over 230.000 hændelser. Alene i 2012 lå tallet på 50.000 hændelser. Det er mange og væsentlige registreringer. I årene 2004-2012 har

der år for år været en stigning i antallet af registreringer, hvilket viser, at personalet på landets sygehuse er blevet gode til at huske at indberette. I det lys kan man godt blive lidt ærgerlig når der i pressen udtrykkes at det faktiske antal hændelser er væsentlig større. Det sætter hospitalspersonalet i et lidt dårligt lysdækkers der over noget. Det er direktionens klare opfattelse at personalet på SHS gør sig store anstrengelser for at få registreret alle utilsigtede hændelser. I SHS anmeldes der ca. 1000 hændelser årligt frem til 2012, hvor der var anmeldt 1576 skader, idet kommunerne også kan indmelde nu. 878 hændelser medførte ikke skade for patienten. Det er rigtig godt, at der er opmærksomhed på nærved hændelser. Af de resterende 696 anmeldelser om utilsigtede hændelser var der 8

Indhold

2

4

Indsigt og dialog gør arbejdspladsen god

6

Færre akutindlagte ældre

8

Kan du se, hvad jeg siger eller skal du først mærke efter?

11

Buenos Aires er andet end tango!

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

12

Kort & godt

14

Festforelæsning på sygehuset

15

Navne

16

Ombygning til sammedagskirurgi

nr. 8 nOV. 2013

der havde en dødelig udgang for patienten og 77 hændelser blev karakteriseret som alvorlige. Det er ulykkeligt og det skal der arbejdes med at forbedre, både for patienternes og personalets skyld

Kolofon Udgiver Sygehus Sønderjylland

Accepteres utilsigtede hændelser i Region Syddanmark? Nej, der er et stort fokus på patientsikkerhed.

Der er fra regionens side udpeget fire fokusområder: sikker kirurgi, risikolægemidler, reduktion af tryksår og hospitalserhvervede infektioner. Alle regionens sygehuse arbejder systematisk med at forbedre på disse områder.

Indflydelse på hverdagen Færre ældre, akutte patienter

Redaktion Ansvarshavende redaktør Adm. sygehusdirektør Finn Jensen, Sygehus Sønderjylland

Læringsstile i praksis Festforelæsning på sygehuset

Daglig redaktør Journalist Dorte O. Haugaard, Kvalitetsafdelingen (Dorte.Haugaard@rsyd.dk · Tlf. 88 83 48 25) Kommunikationskoordinator Mette Pawlik Olesen, Direktionssekretariatet Amalie Sørensen, Medicinsk Center, Tønder

Accepteres hospitalspåførte skader på SHS? Nej! Vi vil kvalitet døgnet rundt for vore patienter. Vi vil være et sygehus, hvor det er sikkert at være og blive behandlet. Vi må alle fra hver vores position i sygehuset arbejde med at forbedre patientsikkerheden. I klinikken arbejdes der med at identificere de nødvendige indsatsområder og implementere de udarbejdede handleplaner. På sygehusniveau er der netop nedsat et udvalg for patientsikkerhed og kvalitet. Her skal der blandt andet ses på om klinikken kan have glæde af yderlige systematiske tilgange til patientsikkerhed.

Thorkild Drasbæk. Klinisk Foto, Sønderborg Kirsten Jacobsen, Familiecenteret & FMU, Sønderborg Lone Vollstedt, Medicinsk Afdeling, Haderslev og Aabenraa Lars Bjarne Jensen, HR og Uddannelse Foto Klinisk Foto, Dorte O. Haugaard m.fl.

Tryk og grafisk tilrettelæggelse Toptryk, Gråsten Oplag 1200 Næste deadline Regnbuen nr. 9 - 2013 udkommer lige omkring 13. december.

Indlæg til det skal være redaktionen i hænde senest 27. november.

Sygehus Sønderjylland er et patientsikkert sygehus og er akkrediteret netop uden bemærkninger på patientsikkerheds-standarderne , der sætter den overordnede ramme for Sygehus Sønderjyllands arbejde med patientsikkerhed og risikostyring !

Finn Jensen

Søren Aggestrup

Redaktionen forbeholder sig retten til at udvælge og redigere stoffet til Regnbuen. Bragte indlæg dækker ikke nødvendigvis redaktionens mening.

Der må selvfølgelig gerne citeres fra Regnbuen, hvis det sker med tydelig kildeangivelse.

Du kan også læse Regnbuen på Sygehus Sønderjyllands hjemmeside: http://www.sygehussonderjylland.dk/wm220758

Grete Kirketerp Nielsen

Farvel til kørselsafregning på papir Fra 2. december 2013 er det slut med at indsende papirskemaer, når man skal have refunderet sit kørselsregnskab eller andre udgifter. I starten af december tager Sygehus Sønderjylland nemlig et nyt system til elektronisk udgiftsrefusion i brug.

beretning, vil pengene gå ind på ens konto, og man skal ikke længere vente på lønudbetalingen for at få refunderet ens udgifter.

Systemet kender allerede ens nærmeste leder, som skal godkende indberetninger og kender også de konti, hvorfra udgifterne skal trækkes. Det arbejder regnskabsafdelingen i øjeblikket på højtryk på at få på plads for alle fastansatte medarbejdere på Sygehus Sønderjylland. Derudover holder systemet også styr på forskellige regler, som f.eks. 60 dages reglen i forhold til kørsel.

Penge refunderet efter få dage Systemet betyder, at alle medarbejdere fremover elektronisk skal indberette deres kørsel og udlæg til alt fra togbilletter til kursusmaterialer og andet, som Sygehus Sønderjylland skal betale.

Når man via systemet indberetter sit kørsel eller andre udgifter og trykker på ’send’, bliver ens skema automatisk sendt til ens nærmeste leder til godkendelse, hvorefter det blive sendt til regnskabsafdelingen. 2-3 dage efter at regnskabsafdelingen modtager ens ind-

Sidste chance mulighed for at indsende papirskemaerne er den 20. november 2013, så udgifterne bliver udbetalt med november lønnen.

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

3

Af Dorte O. Haugaard dorte.haugaard@shs.regionsyddanmark.dk

Forholdet mellem ledere og medarbejdere:

Indsigt og dialog gør arbejdspladsen god Stig Lautrup vil have klar besked om de beslutninger, der vedrører hans arbejdsplads, rum og frihed til selv at tage beslutninger og helst inddrages tidligt i planlægningsprocessen, hvis der er udsigt forandringer i relation til hans arbejde.

Stig Lautrup er tillidsmand for portørerne, og det virker måske derfor særligt naturligt, at indsigt og information er vigtige parametre for hans arbejdsmiljø. Men Stig Lautrups svar på, hvad der gør en arbejdsplads god, er ikke så forskellig fra, hvad mange andre kunne have svaret.

Videncenter for Arbejdsmiljø fremlagde i foråret resultaterne af en undersøgelse

4

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

(Medea-projektet) foretaget af Aalborg Universitet og DTU på 11 forskellige arbejdspladser heriblandt to sygehusenheder, der viser en klar sammenhæng mellem graden af medarbejderdeltagelse og kvaliteten af arbejdsmiljøet.

Vender vi igen blikket mod Sygehus Sønderjylland og tillidsmanden Stig Lautrup, nævner han desuden udfordringer i hverdagen og samspillet mellem ham og patienten, som vigtige kvaliteter i arbejdet.

Den bekræftede et af principperne i megen moderne ledelse, hvor medarbejdere inddeles i selvstyrende teams el. lign. for at indrette arbejdet mest hensigtsmæssigt.

En væsentlig pointe i projektet er, at hvis medarbejderdeltagelsen skal påvirke arbejdsmiljøet positivt, skal den opbygges, så den tager hensyn til alle spørgsmål, der påvirker arbejdspladsen og arbejdsvilkårene og ikke blot omfatter den enkeltes eller teamets udførelse af jobbet.

Servicecenterets ledelse har gennem mere end et års målrettet arbejde forsøgt at imødekomme disse ønsker.

I maj 2012 indsamledes 250 bud på, hvad medarbejderne forventer af servicecenteret.

Budskaberne blev samlet i visioner og mål for samarbejdet. Det handler om alt fra arbejdets udførelse til mere kendskab til, hvad hinanden laver og at tale pænt til hinanden.

Nu udmønter det sig også i projektet ”Værtsskab i Verdensklasse”, der blandt andet betyder, at samtlige centerets 300 medarbejdere skal på kursusbænken.

Velkommen til kursus Den røde løber er rullet ud foran døren i det gule hus på Kresten Philipsens Vej 1.

I døren står centerchef Bo Andersen og giver hånd til de medarbejdere, der skal deltage i dagens kursus.

Håndtrykket følges op med serviceoplysninger om, hvor der er garderobe og kaffe.

Inden døre er meter høje roll-ups og plancher med de mange udsagn fordelt efter visioner, og med patientens ”rejse” gennem sygehuset fra indlæggelse til udskrivning. ”Servicecenterets kommunikation og kultur bygger på åbenhed, gensidig respekt og tillid, så vi giver den bedste service til kolleger og den bedste service til patienter.”

”Visionen er at alle i Servicecenteret løser deres opgaver effektivt og med høj faglig kvalitet, så vi giver den bedste service”, står der på plancherne.

”Hvad er det gode, ved dine kolleger?”

-At de er glade og vi kan pjatte sammen, men også få noget fra hånden…

I sin lille velkomsttale lægger centerchef Bo Andersen ikke skjul på, at en vigtig del af målet er at bevare ”vores arbejdspladser i Servicecenteret”. Samtidig er der plads til at forklare, hvordan Regionsrådet for nyligt har vedtaget at overtage den bygning, vi står i, så den kan bruges af sygehuset. Han fortæller også, hvordan der er blevet råd til at sende 300 medarbejdere på kursus, fordi de for tilskud som AMU-kursus og ved selv at stå for bespisningen – og han oplyser, at grunden til, at han fortæller det, er, at der har været snak i krogene om, udgiften.

Så tager den eksterne kursusleder over, og snart efter er holdet i fuld gang med at stille de spørgsmål til hinanden, der står på deres papskilt:

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

5

Af Dorte O. Haugaard dorte.haugaard@shs.regionsyddanmark.dk

Samarbejde med de sønderjyske kommuner:

Færre akutindlagte ældre Indtil næste sommer vil praktiserende læger i sygehusets optageområde i mange tilfælde overveje det en ekstra gang, inden de beder om at få ældre, medicinske patienter akut indlagt på sygehuset.

For at forbedre behandlingsforløbet for den ældre, akutte medicinske patient og samtidig styrke det tværsektionelle samarbejde, har de fire sønderjyske kommuner, Sygehus Sønderjylland og almen praksis indledt et toårigt projekt, Access-projektet.

Access-projektet er forankret i Det Lokale Samordningsforum for Sygehus Sønderjyl¬landsområdet og Sundhedsstyrelsen har bevilliget 5,5 millioner kroner til projektet fra puljen ”Styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis vedr. sub-akutte/akutte tilbud”.

Kort fortalt går det ud på at kommuner og sygehus i samarbejde med de praktiserende læger udvikler og tilbyder en anden løsning, end den traditionelle, akutte indlæggelse, i form af ambulant behandling på sygehuset og besøg af kommunale akutteam eller ophold på akutplads.

6

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

888 sønderjyder Projektets praktiske del er netop startet og i de kommende 7-8 måneder vil i alt 888 borgere i Sygehus Sønderjyllands optageområde, der er fyldt 65 år, der udvikler en så akut formodet medicinsk tilstand, at det skønnes, at de kræver akut øget hjælp, blive inddraget.

Forinden er 300 kommunale sygeplejersker blevet uddannede til at varetage opgaven.

Dertil kommer at ti læger, fysioterapeuter og sygeplejersker, der fungerer som flowmastre, er involverede på sygehuset og et stort antal praktiserende læger i de fire kommuner.

I dag udgør borgere over 65 år 2/3 af alle akutte medicinske indlæggelser og tallet er stigende. Men mere end 60 procent af patienterne udskrives allerede indenfor 2 døgn.

Forventning: Hver anden indlæggelse kan undgås Specialeansvarlig overlæge Christian Backer Mogensen, der sammen med projektleder Helene Skjøt-Arkil står for Accessprojektet på Sygehus Sønderjylland forventer, at hver anden

af disse akutte indlæggelser af ældre kan undgås.

Men han indrømmer, at det kan få konsekvenser for vores hverdag på sygehuset.

-Ja, på sigt kan det da koste arbejdspladser på sygehuset, hvis der bliver færre akut-indlagte patienter og færre sengeliggende patienter. Men man skal jo også se det ud fra et patientperspektiv, siger Christian Backer Mogensen.

Det kan være en barsk oplevelse at blive akut indlagt på sygehuset, og er man svækket af sygdom i forvejen, er der oven i købet en risiko for, at man pådrager sig en infektion eller bliver meget forvirret. I nogle tilfælde er det måske i virkeligheden bedst for patienten at blive hjemme eller på kommunale akutpladser– især hvis kommunen kan hjælpe med at holde ekstra øje med om patienten, sikre at hun eller han får tilstrækkeligt at drikke og tager den ordinerede medicin.

-Men det skal naturligvis indgå i undersøgelsen, om det til gengæld vil føre til, at de pårørende stresses af ekstra omsorgsopgaver og besøg af plejepersona-

I dag udgør borgere over 65 år 2/3 af alle akutte medicinske indlæggelser og tallet er stigende. le på forskellige tidspunkter af døgnet, mens den syge passes i hjemmet.

Med tanke på den travle hverdag i Akutcenter-FAM og kendskab til, hvordan det kan være svært at finde stuer til det store ryk-ind af patienter, forestiller Christian Backer Mogensen sig også, at mange medarbejdere snarere ønske sig lidt færre patienter, lidt mere ro på gangene end frygte for, om der er have nok at bestille.

Access bliver en af metoderne til at leve op til dette krav, forklarer han.

Færre i aftentimerne Lever projektet op til forventningerne, vil en konsekvens også være, at færre af de ældre patienter vil blive indlagt i eftermiddags- og aftentimerne, og i højere grad dukke op som dagpatienter, lidt i stil med patienterne på Medicinsk Daghospital i Tønder.

Et af de første steder, vi kan kom til at mærke en positiv følgevirkning af Access-projektet kan være, at der til vinter bliver færre akutte indlæggelser af ældre med influenza eller lungebetændelse.

Færre sengeliggende patienter er desuden under alle omstændigheder et vigtigt krav i forbindelse med fremtidens sygehus.

Behandlingstilbud Almen praksis

Kommunal akuttilbud

Speciallæge

Kommunal akuttilbud

Almen praksis

Kommunal akuttilbud

Ekstra tiltag

Speciallæge

Kommunal akuttilbud

Ekstra tiltag

Kommunal sygeplejerske

Lodtrækning ACCESS visitator

Almen praksis

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

7

Af Dorte O. Haugaard dorte.haugaard@shs.regionsyddanmark.dk

Læringsstile i praksis:

Kan du se, hvad jeg siger eller skal du først mærke efter?

To år er gået, siden sygehusets mange vejledere for første gang tog begrebet læringsstile til sig på en fælles temadag med den tv-kendte læringsstils-ekspert Svend Erik Schmidt.

Siden er engagementet og den nye viden omsat i flere projekter på sygehusets klinikker.

En af de mere ”omsiggribende” findes i Organmedicinsk Klinik.

Her bliver ikke bare elever og

8

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

studerende, men hele personalet screenet.

Det er først og fremmest sket for at finde de, som ”taler samme sprog” som eleverne, men det har også gjort kollegerne noget klogere på hinanden og deres reaktionsmønster. Hvorfor er det f.eks. at nogle mennesker tilsyneladende ikke kan høre efter, uden samtidig at skulle pille ved alting, og hvorfor er der andre, som bliver nærmest

desperate over, at man sidder og vipper med en fod eller klikker med kuglepennen? Nu fører den slags detaljer let til smil og bemærkninger.

Mere operationelt og målrettet vejledningen er klinikkens undervisningsmateriale og organiseringen af elevernes hverdag nu struktureret i forhold til læringsstilene.

Introduktionsmappen findes i

både en visuel, en auditiv og en taktil/kinestetisk version. Hver version er naturligvis fremstillet af kolleger med den respektive profil.

Blandt undervisningsmidlerne findes viklere, hvor eleven med snor kan forbinde danske og latinske betegnelser på organer, en torso, hvor man også kan røre organerne, et læringshjul med tøjklemmer og farvekoder, som hjælper med at lære, hvor i klinikken, man skal gå hen for at finde ting, man har brug. De har også fået udviklet en særlig preziside, hvor du via computeren kan komme på rundvisning i klinikken.

Screeningen inddeler ikke kun personer i visuelle, auditive, taktile og kinestetikere, men

også i, om de lærer bedst morgen eller aften, om de helst skal sidde alene eller lærer bedst, i rum, hvor der også sker andre ting, om de skal sidde stille eller bevæge sig osv.

Lige nu har sengeafdelingen en enkelt social- og sundhedsassistentelev, Cecilie Vestbjerg, i praktik.

Almindeligvis vil det være nok, at vejlederen ved det og kan være opmærksom på at bruge den ”rigtige kode”, fortæller Lene Gram, der selv er taktil og altså helst skal have mulighed for at røre, vende og dreje ting.

Cecilie er screenet til at være visuel analytiker.

Hendes vejleder og nærmeste uddannede kolleger ved, at Cecilie lettest lærer noget, hvis hun kan få lov at se det, og at hun holder af struktur og manualer og f.eks. gerne vil kunne vinge sine opgaver af, efterhånden, som de er udført.

-Men kan jeg mærke, at der er noget, som er svært at forklare eller få fat i, kan jeg spørge en kollega til råds, hvis læringsstil bedre matcher elevens, forklarer hun.

L e d o m s L i t s s g n i r Læ

www.lenabostrom.s www.svenderikschmidt.dk

Kinæstetisk Auditiv / Visuel / Taktil /

Holistisk / Analytisk

BL

ritet Alene / Par / Gruppe / Auto

t Boström & Schmid e Impulsiv / Refleksiv

A BLA BL A

A B C Ydre Indre Motivation / Motivation

Ydre Indre Struktur / Struktur

Lav Høj Ydre Indre oldenhed / Vedholdenhed Ansvarlighed / Ansvarlighed Vedh STOP

Variation / Rutiner

STOP STOP

HUSK 1. XxxXx 2. XxXx 3. XxXxx

Stærkt / Svagt

B

Lyd / Ro

Køligt / Lunt

STOP

Uformelt / Formelt

Småspise / Ikke småspise

dag / Aften / Sen aften Morgen / Formiddag / Eftermid

Ikke Bevægelse / bevægelse Boström & Schmidts LÆRINGSSTILSMODEL odel

A BLA BL LA

Baseret på Dunns læringsstilsm og hjernebaseret læring.

Copyright 2009

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

9

På døren i et af kontorerne hænger et stor tavle, der er et af elevernes og vejledernes vigtigste arbejdsredskaber i hverdagen: Et stort skema, hvor hver elev kan have sin lodrette stribe. Ved siden af hænger en pose fyldt med små kulørte lapper hver med opgaver/emner, som eleven skal have gennemgået og med en kort beskrivelse af hvordan, på kortets bagside. Det, som arbejdes med, er sat op på skemaet, og når opgaven er

Projektet i Organmedicinsk Klinik er et af fire projekter, blev præsenteret ved det

10

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

gennemført, tilstrækkelig viden eller rutine er opnået, kan den lægges til den anden side.

Cecilie Vestbjerg kendte til begrebet læringsstile fra skolen og vidste godt, at hun er visuel analytiker.

-Men det er første gang, jeg oplever, at en praktikplads er opmærksom på det. Er der noget, jeg skal gøre, tages jeg først med, så jeg kan se det. Det er rart. Vi lærer jo forskelligt, siger Cecilie Vestbjerg.

nyligt afholdte midtvejs-seminar. Her vist på en planche, hvor man lader tekst og illu-

Hun indrømmer, at hun godt nogle gange kan føle sig lidt som forsøgskanin, fordi hun er blandt de første, men synes omvendt, at det er positivt, at der arbejdes med at udvikle konceptet.

En anden erfaring, som både Cecilie og andre medarbejdere på klinikken har gjort, er, at den nye viden også et nyttig i forhold til kommunikationen med patienterne.

strationer vise hvor og hvad man arbejder med.

Af Dorte O. Haugaard dorte.haugaard@shs.regionsyddanmark.dk

Indsendt af Bente Bloch, hygiejnesygeplejerske, MPH, Kvalitetsafdelingen

Buenos Aires

er andet end tango! arbejde omkring patient/borger med behov for infektionshygiejnisk bistand – hvordan løses opgaven?”

Fra den 2 til den 4. oktober deltog jeg i IFIC konference i Buenos Aires.

IFIC - International Federation of Infection Control – er en verdensomspændende paraplyorganisation, hvis mål er, at minimere risikoen for at pådrage sig en sundhedsrelateret infektion. Dette sker gennem udvikling af netværk på tværs af organisationer og nationer, ved at øge kommunikation, skabe konsensus, uddanne og dele erfaringer.

Deltagelse i konferencen var mulig, idet jeg havde modtaget to rejselegater dels fra Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker, og dels fra 3M. På konferencen havde jeg fået optaget en poster, som beskrev mit master projekt ”Hygiejne på tværs – tværsektorielt sam-

er vi langt i Danmark, og netop derfor er det vigtig, at dele vores viden med lande med en høj forekomst at resistente mikroorganismer - for mikroorganismer kender ikke til landegrænser.

Posteren havde en lidt anden tilgang til infektionshygiejne end de øvrige postere, hvilket Nu rejser man jo ikke om på blev belønnet med titlen ”Bedden anden side af jordkloden ste engelsksprogede poster”. for tre dage, så turen blev supArgumentationen var emnet, pleret med ferie. Tango i Busom bliver en stor udfordring enos Aires, Iguazu vandfaldene, for alle i fremtiden, idet patienItaipu dæmningen og Rio de ter udskrives hurtigt og ofte Janeiro - på alle måder en fanmed komplekse problemstillintastisk rejse. ger til primærsektor. Et andet argument var opsætningen af posteren, som er med begrænsurrounding patien ts in need of infect ion control measures set tekst og fotos – how do we do it?

Background: Today the pati ent care in Danish hosp som ”blikfang” – tak patients receive complex treatment and itals is highly specialis ed and undertaken at care, which often cont This requires an exte high speed. Many inues in the primary nsive collaboration betw sector, when the pati een hospitals and the After a structural refo ent is discharged. til Henrik Houmann, the primary health care rm in the health care sector. sector, it was recomme intersectoral health nded that infection agreements. control measures was implicated in klinisk foto for Aim: The aim of the study was to investigate and anal of the collaboration yse the inte acro rsec ss toral collaboration, health sectors in rela hjælp til udarbejto gain a better unde an important role. tion to the patient in rstanding need of treatment/c are where infection control plays delse af posteren.

Intersectoral collab oration

Results:

De overordnede emner på konferencen, var den globale problemstilling om forekomsten af resistente mikroorganismer, og hvordan spredning forebygges.

På det område

The study showed that the motivational fact ors for intersectoral collabora tion were: focus on organization and structure in the organizations, collabora tion through networks, awa reness of the importan ce of clear communications paths, and focus on the professional competencies in relation to infection hygi ene.

A structured collabora tion with the establish ment of an actual infec tion control organisation resulted in access to expert knowledge, secu rity among Intersectoral the pers onnel as well as mot ivacollaboration tion to work with infection control as an area of focus.

How do we do it?

· Increase knowledg e of infection control in all levels in the orga nizations · Formalised collabora tion across health sectors to establish an intersectoral infec tion control organization · Focus on motivational factors for intersectoral colla boration Bente Bloch, MPH · Infec tion Control Nurse Department of quali ty · Hospital of Sout hern Jutland Bente.Bloch@rsyd.d k

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

11

Af Dorte O. Haugaard dorte.haugaard@shs.regionsyddanmark.dk

g a d r e t r a t s e t r je h t Vellykke

af hjertestarter rtemassage og brug hje i er jyd er nd sø 0 ede 13 Aabenraa og ca.

Sygehuset instruer . 80-90 besøgende i ca m ko r De rrte sta De besøgende var var europæisk hjerte gende i Sønderborg. sø be -50 40 Den 16. oktober 2013 rke n ma nnesker, og nderjylland blev dage ldrende og ældre me da mi is sv trin for dag. På Sygehus Sø , erborg se med tilbuddet. r i Aabenraa og Sønd alle var meget tilfred ret med arrangemente på om rks mæ op en blev gjort lige som der via press ning. e yde hjertelungered nn vigtigheden af at ku rne i ngementerne i forhalle Ved eftermiddagsarra fik une org fik de besøgend Aabenraa og Sønderb bindelon til førstehjælp i for dervisning i /introdukti kunstig bl.a. hjertemassage, se med hjertestop – eleje. rtestarter og aflåst sid åndedræt, brug af hje d for sto er tør uk rtestopinstr I alt ni engagerede hje undervisningen.

Følg fremtidens

sygehus på Face bo

https://www.face b

På Facebooksiden ka n alle følge med i by ggeri og andre forandringer på akut sygehuset i Aabenraa , på specialsygehuset Sønderbo rg, på dagshospitalet i Tønder og på sygehuset i Hadersl ev.

Selv om vi arbejder med lange tidsplaner – helt frem til ca. 2019 – så tager vi hele tiden små sk rid t frem mod vores visioner om Ny t Sygehus Sønderjyl land.

Formålet med Facebo ok-siden er at vise fre mskridtene og milepælene i eta bleringen af det nye Sygehus Sønderjylland. Samtidig øn sker vi at dele nogle af de historier, der opstår i arbejde t med at skabe et sy gehus, der skal holde et godt stykke ind i fremtiden.

Lige nu tilbyder vore s Facebook-side på en hel unik mulighed for en guidet tur på byggepladsen i Aabenraa!

Onsdag den 4. dece mber 2013 kl. 17.00 kan I blive vist rundt på byggepladse n og få fortalt om by ggeriet og etableringen af vore s nye akutsygehus.

12

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

ook.com/nytshs

ok

I bliver vist rundt af medarbejdere fra Pr ojektafdeling for Sygehusbyggeri, so m til dagligt arbejde r med byggeriet.

Turen varer ca. 2 tim er og er gratis. Der er 24 pladser, som bliver fordelt eft er først til mølle-princ ippet.

Hvis du har lyst til at deltage i rundvisnin gen, skal du senest den 1. decem ber 2013 sende en m ail til shs. kontakt@rsyd.dk - sk riv ‘Facebook – rund vis ning’ i emnefeltet.

Bold-lotteri gav penge l til neonaeta blev officielt overrakt af JCI

af Til kulturnatten i Sønderborg var der ri, lotte bold JCI Sønderborg arrangeret et lsom samlede penge ind til Neonata afsnittet. øreDet blev til i alt 37.000 kr., som blev t tem bes e mer nær tyr, mærket til nyt uds er. stem P-sy CPA le fugtere til neonata

Influmeter til overvågning influenza

SSI (Statens Serum Institut) imp lementerer i år et nyt system -Infl umeter- til overvågning af influenz alignende symptomer i befolkningen.

Pengen repræsentanter sammen med nogle tasponsorer den 21. oktober, hvor mod lille en med de gerne af gaven kvittere reception.

Den hidtidige influenzaovervågn ing har alene været baseret på opl ysninger om patienter, der har kontak tet læge, vagtlæge eller hospital med influenzalignende symptomer, og afspejler derfor kun en mindre del af den reelle sygdomsbyrde.

Influmeter giver borgere muligh ed for ugentligt via et netbaseret spø rgeskema at besvare spørgsmål om deres helbred, herunder særligt influ enzalignende symptomer, uanset om de har kontaktet læge eller ej.

e interne kuverter

på d Tydelig adresse også n ikke når Det er træls når poste ls ikke at få træ frem. Det er lige så al bringe sk besked, fordi de, som efonen tel brevene ud eller stille du/I er.. videre, ikke ved, hvor navn, afsnit/ Derfor: Skriv tydelig matrikel på ambulatorium/klinik og cirkulationskuverten.

Influmeter er en del af Influen zanet, et europæisk netværk, der igenne m flere år har anvendt det samme sys tem til overvågning af influenza i ma nge europæiske lande.

t i InformaOg husk at fortælle de er skifter tionen, hvis I flytter ell telefonnummer. for en del Det kan spare os alle nte unødvendig ve n

Håbet er, at Influmeter kan give et bedre indblik i, hvor stor sygdom sbyrden af influenza er i den gen erelle befolkning.

Graffiti med funktion På byggepladsen omkring sygehuset i Aabenraa forbereder håndværkerne sig på vinteren.

Alle bygninger er nu under tag, og på pladsen omkring dem, forsøger man at blive så færdige, som logistikken tillader, før frosten sætter ind.

Stormen gik nådigt hen over sygehusbyggeriet og resulterede mest i flyvende isoleringsmate-

riale og væltede hegn.

Inden døre er der nu hektisk travlhed flere steder.

Lidt som på en operationsstue må de mange fag og funktioner deles om pladsen og tage hensyn til hinanden og den rette rækkefølge, f.eks. sætter tømreren den ene side af en skillevæg op. Så indlægges vvs og el, og håndværkerne runder af med at markere stedet med spraymaling, henholdsvis rød og gul. Når begge farver er på

væggen, ved tømreren, at det er tid at sætte den anden plade på skillevæggen og dække de andres graffiti, inden maleren kan komme til.

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

13

Af Dorte O. Haugaard dorte.haugaard@shs.regionsyddanmark.dk

Festforelæsning på sygehuset Dronning Ingrids Festforelæsning er en af Sygehus Sønderjyllands faste traditioner. I mange år har forelæsningen og den medfølgende kulturgave dog været afviklet andre steder end på selve sygehuset.

I år var det anderledes. Festforelæsningen blev i år var i år åbnet for alle sygehusmedarbejdere og andre med tilknytning til sygehuset og interesse for forskning og videreuddannelse. Selve festforelæsningen var suppleret med tre workshops hvor en hel kavalkade af lokale forskere og ph.d.-studerende fortalte om deres arbejde og om at videreuddanne sig. Årets festforelæser var professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos, som talte om antibiotika kontra resistente bakterier, og det på en facon, så det var meget svært ikke at blive fanget af emnet.

Lige omkring 130 mennesker deltog i arrangementet, der blev holdt på sygehuset i Aabenraa,

14

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

hvor både forhallen, mødelokalerne 1, 2 og 3 og administrationens frokoststue blev taget i brug.

Forhallen var især i brug mellem de forskellige indlæg. Her blev netværket og var livlig konversation i kaffepausen.

Velkommen til November Paul Erik Knudsen Portørvikar Servicecenter

Jette Laursen Sygeplejerskevikar Center for Ortopædi og Medicin

Søren Lund Feldthaus Ac-fuldmægtig Administrationen

Lars Rasmussen Overlæge Anæstesiologisk Center

Mahir Hadi Læge Radiologisk Center

Rikke Holm Hansen Lægesekretærvikar Medicinsk Center

Hans-Henrik Fonnesberg Schmidt Portørvikar Servicecenter Susanne Nielsen Overlæge Sammedagscenter Thomas Lutz Overlæge Sammedagscenter

Camilla Hess Sygeplejerskevikar Sammedagscenter

Klaus Kristian Koopmann Lægevikar Familiecenter

Maria Lauenstein Lægesekretærvikar Organcenter

Danuta Olimpia Buczynska Sygeplejerskevikar Medicinsk Center

Lisbeth Holmgaard Quitzau Læge Anæstesiologisk Center

Mette Nøjsen Lægesekretærvikar Familiecenter

Maia Mortensen Sygeplejerskevikar Kredsløbscenter

Eva Skvareniakova Sygeplejerskevikar Center for Ortopædi og Medicin Gitte Majbom Thomsen Sygeplejerskevikar Center for Ortopædi og Medicin

Gitte Hoeg Ernæringsassistentvikar Servicecenter

Rezvan Rezaei Ranjbarsardari Læge Radiologisk Center

Farvel til November Michael Lund Westphal Portørvikar Jens Præstholm Ravn Bioanalytikervikar Alexander Schrøder It-Supportmedarbejder Hans-Peter Otto Beuke Overlæge Susan Hellesøe-Ohlsen Radiograf Esther Nielsen Sygeplejerske Elena Popescu Hansen Sygeplejerskevikar Anja Skindbjerg Hørb Jørgensen Radiografvikar Anna-Marie Kjær Jürgensen Sygeplejerske Nicoline Kristine Brin Nielsen Sygeplejerskevikar Ann’ Heuschkel Sygeplejerskevikar Britta Otzen Sygeplejerske Karin Laursen Social- og Sundhedsass.

Susanne Nielsen Læge Thomas Lutz Læge

Tillykke til

Servicecenter Laboratoriecenter IT Organcenter Radiologisk Center Familiecenter Organcenter Radiologisk Center Akutcenter-FAM Medicinsk Center Center for Ortopædi og Medicin Medicinsk Center Center for Ortopædi og Medicin Sammedagscenter Sammedagscenter

Christina Frøslev-Friis Grzegorz Lukasz Fojecki Dines Staal Dinesen Leila Helmi Arjmand Torben Fjellerad Jørgensen Danuta Olimpia Buczynska Christina Kjærsgaard Charlotte Bendt Stahlschmidt Charlotte Sandberg Pia Detlevsen Camilla Berg Vithner Alena Hansen Letharius Rikke Holm Hansen Charlotte Alrø

Læge Læge Læge Lægelig medhjælp Læge Sygeplejerske Kontorassistent HR-chef Lægesekretær Lægesekretærvikar Lægesekretærvikar Lægesekretærvikar Lægesekretærelev Lægesekretærelev

Anæstesiologisk Center Organcenter Anæstesiologisk Center Laboratoriecenter Anæstesiologisk Center

Administration Sammedagscenter Organcenter Organcenter Familiecenter Medicinsk Center Medicinsk Center

December

Sønderborg

aabenraa

Bioanalytiker Sygeplejerske Projektleder Sygeplejerske Klinikleder Lægesekretær Sygehjælper Sygehusportør Sygehjælper

Klinikleder

01.12.2013 Laila Schmidt Nissen

25 års jubilæum

Sygeplejerske

01.12.2013 Anne Marie Nagott

25 års jubilæum

13.12.2013 Hanne Mathiesen 25 års jubilæum 31.12.2013 Bente Knudsen 50 års fødselsdag 27.12.2013 Niels-Peter Tougaard 60 års fødselsdag 25.12.2013 Ingrid Kristensen Bonde 60 års fødselsdag 08.12.2013 Anne Marie Rosenvinge Thisgaard 60 års fødselsdag 20.12.2013 Lis Olsen 50 års fødselsdag 10.12.2013 Kirsten Skyum 60 års fødselsdag 22.12.2013 Jørn Paulsen 60 års fødselsdag 17.12.2013 Jytte Jensen 60 års fødselsdag

Soc./Sundhedsass. 07.12.2013 Mona Helene Christensen

50 års fødselsdag

Sygeplejerske

29.12.2013 Kirstine Petrea Bundesen

60 års fødselsdag

Bioanalytiker

30.12.2013 Charlotte Rasmussen

50 års fødselsdag

Sygeplejerske

27.12.2013 Beth Søegaard Jørgensen

50 års fødselsdag

Haderslev

Tønder Lægesekretær

22.12.2013 Vera Ellinor Steensen

60 års fødselsdag

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

15

Ombygning til sammedagskirurgi Endnu et skridt mod specialsygehuset Sammedagscenterets regi indtil hovedopgaven med ombygning til specialsygehus forventes afsluttet i 2019.

En forudsætning for at flytte fra sygehusbygningerne i Haderslev er naturligvis, at der er et sted at flytte funktionerne hen. En del aktiviteter kan efter sommerferien flytte ind i de nye bygninger i Aabenraa, for eksempel kardiologi, sterilcentral, gynækologi og obstetrik. Men den planlagte sammedagskirurgi er et af de tilbud, der får til huse i specialsygehuset i Sønderborg.

Det er baggrunden for, at regionsrådet den 28. oktober godkendte byggeprogrammet for nye lokaler til sammedagskirurgien i Sønderborg, det første af tre fremrykkede

projekter i den anden fase af ombygningen til specialsygehus.

Samtidig blev bevilget en anlægsbevilling på i alt 8,3 mio. kroner. Ombygningerne forventes at kunne indledes i slutningen af denne måned.

Ombygningerne til sammedags-kirurgien skal foregå i et areal på ca. 700 m2 i mellemetagen mellem tårn 20 og tårn 30, dvs. mellem de 2 midterste tårne, samt i en del af tårn 30.

Samtidig forbliver den nuværende dagkirurgiske afdeling mellem tårn 30 og tårn 40 i

Til den tid forventes Sammedagscenteret at få brug for mindre plads i forbindelse med at den stationære kirurgi flyttes til Aabenraa, når den anden fase af sygehusbyggeriet der er gennemført. Desuden er der lagt op til tilpasninger af arealerne i forhold til generalplanen og den helhedsplan for specialsygehuset i Sønderborg, som er godkendt af regionsrådet tidligere på året.