Skip to main content

ReumaDebat

Page 1

ReumaDebat NOVEMBER/DECEMBER 2018

FSRS


FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS

Bestyrelsen for FSRS

2

Formand Camilla Schufri Klinkby Åløkken 9, 5250 Odense SV Mobil: 30 59 21 27 Arbejde: Reumatologisk afd. C, Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Tlf.: 65 41 32 23 E-mail: camilla.klinkby@rsyd.dk

Webmanager og administrator af Facebooksiden Susse Skalsted Rasmussen Jægergangen 41, 2880 Bagsværd Mobil: 40 93 38 41 Arbejde: Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Gentofte Hospital Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup Tlf.: 38 67 42 43 E-mail: susse.skalsted.rasmussen@regionh.dk

Sekretær Charlotte Kyed Toftegårds Allé 15, 8653 Them Mobil: 29 80 77 38 Arbejde: Reumatologisk Ambulatorium, Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3, 8600 Silkeborg Tlf.: 87 41 73 70 E-mail: charkyed@rm.dk

Medredaktør Kirsten Nørret Hansen Østervej 3, 6510 Gram Mobil: 21 45 99 73 Arbejde: Ambulatorie/dagenhed, Kong Christian X´s Gigthospital Toldbodgade 3, 6300 Gråsten Tlf.: 73 65 40 34 E-mail: knorrethansen@gigtforeningen.dk

Kasserer Lone Thomasen Testrupvej 116, 8320 Mårslet Mobil: 24 46 01 82 Arbejde: Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C Tlf.: 78 46 42 50 E-mail: loneth@rm.dk

Redaktør Randi Petersen Vinkelvej 5, 6400 Sønderborg Mobil: 26 29 42 08 Arbejde: Forskningsenheden, Kong Christian X´s Gigthospital Toldbodgade 3, 6300 Gråsten Tlf.: 73 65 40 41 E-mail: rpetersen@gigtforeningen.dk


Indholdsfortegnelse Bestyrelsen for FSRS. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Indholdsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Referat fra generalforsamling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Landskonferencen september 2018 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Speakers Corner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Deltagernes samlede vurdering af Landskonferencen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 At være ny sygeplejerske i det reumatologiske speciale. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Derfor valgte vi den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Spørgeskemaundersøgelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Nyt fra forskningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Artikel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Økonomisk støtte til udvikling af klinisk praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside:

www.dsr.dk/fagligeselskaber

3


Forord Så er der gået seks måneder siden sidste ReumaDebat kom ”på gaden”… Og hvad er der sket siden i vores reumatologiske sygeplejefællesskab? Vi kan fornemme, at der er mange tiltag og projekter, der rører på sig rundt i landets reumatologiske afdelinger og ambulatorier. Vi, i FSRS’s bestyrelse, drog for første gang samlet til EULAR’s kongres i Amsterdam. Før vi tilmeldte os, havde vi diskuteret, hvorvidt det var okay at tage på kongres, finansieret af vores fælles FSRS-penge. MEN set i bakspejlet fik vi rigtig meget inspiration på kongressen, som vi, efter bedste evne, forsøger at dele med jer. Fx med ”highlights” på årets Landskonference. Vi synes, at det er vigtigt, at vi er orienterede om, og også bidrager til, hvad der sker indenfor den del af reumatologien, som er relevant for os, der arbejder med den reumatologiske sygepleje… Vi var i øvrigt RIGTIG stolte af alle de danske bidrag på EULAR’s program for ”the other health professionals” inkl. de flotte posters. Fremadrettet har vi besluttet, at vi sender 3 bestyrelsesmedlemmer på EULAR kongres hver år, og at I, som medlemmer af FSRS, opfordres til at komme med input til os, hvis I har idéer/forslag til emner vi kan fokusere på, når vi deltager. Årets Landskonference blev afholdt i Kolding i september. Der var kun ca. 40 tilmeldte, hvilket er lidt færre end de seneste år. Alligevel blev det en virkelig god konference, med stort engagement fra de deltagende.

4

Vi har kigget på evalueringerne, som faktisk ALLE deltagere har udfyldt – tak for det…! - og de fortæller os, at vi heldigvis har ramt >90 % rigtigt med de emner, vi havde valgt til programmet. Samtidig har vi også fået gode forslag til emner til næste års landskonference, som vi allerede er gået i gang med at planlægge. Et punkt, der helt sikkert også er med på næste års landskonference, er ”Speakers Corner”, hvor vi opdaterer hinanden med nyt fra vores arbejdspladser. Vi vil gerne takke jer for den positive udvikling Speakers Corner har gennemgået over de sidste Landskonferencer. Tak fordi I bidrager med inspiration til os alle… Desuden glæder vi os over, at der nu er skabt mulighed for, at medlemmer af FSRS kan søge økonomisk støtte fra FSRS til projekter, udviklingstiltag, studieture mv. Du kan læse mere inde i bladet eller på vores hjemmeside – SÅ SØG endelig inden den 1. februar 2019! Bestyrelsen


Camilla Schufri Klinkby Formand Medlem af bestyrelsen siden 2009 Jeg er 47 år og bor i Odense med min mand og vores yngste datter. Jeg har stort set arbejdet indenfor reumatologien hele mit sygeplejerskeliv og selvom det var lidt af et tilfælde, at jeg fandt vejen hertil, blev jeg straks fascineret af specialet, patienterne og ånden på afdelingen. På trods af de mange år, føler jeg på intet tidspunkt, at jeg er gået i stå eller at arbejdet er blevet trivielt, da det har været en afdeling og speciale i rivende udvikling. Jeg er i dag leder af ambulatoriet, hvor jeg har 10 sygeplejersker ansat. Ud over jobbet som afdelingssygeplejerske varetager jeg funktionen som projektsygeplejerske i vores forskningsenhed og synes selv, jeg har jordens bedste job, hvor jeg både kan arbejde med ledelse, som jeg finder utroligt spændende, men samtidig har kontakt til de patienter, som jeg altid har brændt for. Jeg synes, jeg bliver en bedre leder ved at være med i klinikken og have fingeren på pulsen. Jeg meldte mig ind i bestyrelsen, da jeg var nået til et sted i mit arbejdsliv, hvor jeg havde en del erfaring at bidrage med, men havde som ny leder også brug for et netværk, hvor fagligheden var i højsædet, når min dagligdag nu var præget af drift. Jeg har benyttet mig meget af de kontakter, som jeg har fået skabt gennem årerne og håber vi stadig kan blive bedre til at videndele på tværs af landet, da jeg synes, der ligger et stort udviklingspotentiale her. Det er med dybeste respekt og stolthed jeg ser det arbejde, der bliver fremlagt på speakers corner på vores landskonferencer. Et arbejde, der fortjener at blive delt og udviklet på tværs, hvilket vi i bestyrelsen kan være medvirkende til.

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside:

www.dsr.dk/fagligeselskaber

5


Lone Thomasen Kasserer Medlem af bestyrelsen siden 2013 Jeg er 45 år, bor i hus med min mand og to døtre på 15 og 19 år i landlige omgivelser. Jeg har gennem de seneste 16 år været ansat i Reumatologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. De første 4 år arbejdede jeg i vores sengeafsnit og kom siden hen også i vores ambulatorium som specialeansvarlig. Gennem de seneste 5 år har jeg været tilknyttet afdelingens forskningsenhed, men tager forsat del i det almindelige kliniske arbejde 1-2 dage om ugen. Jeg deltager sammen med vores afdelingssygeplejerske og udviklingsansvarlige sygeplejerske i udviklingen af nye arbejdsgange, og forbedring af sygeplejefaglige opgaver. Jeg udarbejder og reviderer patientinformationer om medicin og procedurer. Jeg brænder for at arbejde med udvikling og forskning, og er optaget af forbedringstiltag, som sikrer den patientoplevede kvalitet. Min motivation til at stille op til bestyrelsen i FSRS var et ønske om at styrke et landsdækkende netværk blandt reumatologiske sygeplejersker, hvor vi kan erfaringsudveksle og vidensdele. Den del arbejder bestyrelsen hele tiden på og især arbejdet med at planlægge og deltage ved FSRS’ landskonference giver mig inspiration til nye tiltag og udviklingsprojekter. Hvis man har lyst og overskud til at deltage i bestyrelsesarbejdet, så kan jeg kun anbefale Jer at stille op. På og mellem vores møder arbejder vi effektivt, men vi har det også rigtig hyggeligt og sjovt sammen.

FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS

6


Klik her og følg os på facebook: Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr/fagligeselskaber

7


Referat fra generalforsamling Tidspunkt: Mandag d. 10. september 2018 kl. 17.15-18.15 Sted: Comwell Kolding 1. Valg af dirigent Bestyrelsen havde peget på Jeanette Thierry Andersen. 2. Valg af stemmetællere Det var der ikke behov for. 3. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt uden anmærkninger. 4. Godkendelse af forretningsorden Generalforsamlingen er rettidigt indkaldt. Den har været annonceret i ”Sygeplejersken” og på FSRS´ hjemmeside. 5. Formandens beretning Kære medlemmer På vegne af bestyrelsen i FSRS vil jeg gerne byde velkommen til generalforsamlingen 2018. Beretningen vedrører bestyrelsesarbejdet fra sidste generalforsamling i september 2017 og til nu. Sidst vi alle var samlet var til sidste års Landskonference, der blev afholdt i Korsør d. 11-13. sept. Evalueringerne fra medlemmerne var rigtige positive og tilbagemeldingerne lød på et godt og aktuelt sammensat program, der levede op til folks forventninger. Vi havde som noget nyt lavet en FSRS stand dels for at vores arbejde bliver mere synliggjort dels for at komme i bedre kontakt og dialog med jer medlemmer. Vi havde samtidigt fået udarbejdet i ny FSRS pjece, som beskriver selskabets formål og hvad der arbejdes med. Nogle deltagere bemærkede, at de ønskede mere tid til speakers corner samt fysisk aktivitet indlagt i pauserne, hvilket vi har tilføjet dette års program. Medlemmer Selskabets medlemstal ligger meget stabilt og vi er pt. 160 medlemmer. Året der gik Der er afholdt 5 bestyrelsesmøder og et konstitueringsmøde det forgangne år. Bestyrelsesmøder

8


afholdes primært i Odense, men i år valgte vi at kombinere det ene møde sammen med bestyrelsens deltagelse i EULAR i Amsterdam i juni. Hvert bestyrelsesmøde har en varighed af 5 timer og tiden bliver brugt særdeles effektivt. Vi når rigtig meget pr. gang, men vi har også meget korrespondance mellem møderne og mange mails at forholde os til. Alle yder en stor indsats for arbejdet i bestyrelsen og vi har et fantastisk godt samarbejde og hygger os samtidig meget sammen. En stor del af vores arbejde går med at planlægge årets Landskonference, hvilket vi går i gang med så snart det andet er afholdt. Til dette gennemgås bl.a. alle jeres evalueringer, hvilke er meget nyttige til at finde relevante emner og undervisere til næste års program. Herudover har vi i bestyrelsen tilbagevendende opgaver som ajourføring og revision af foreningens økonomi, evaluering af årets diplommodul, udarbejdelse og udvikling af vores blad ReumaDebat samt opdatering af vores hjemmeside. Til møderne gennemgås også post og henvendelser til foreningen samt referater fra bestyrelsesmedlemmernes deltagelse i møder, kurser og kongresser. Vi tilstræber at have fingeren på pulsen og hele tiden holde os fagligt ajour. Referater fra bestyrelsesmøderne ligger på hjemmesiden. Vi har haft endnu et travlt og aktivt år og fået sat gang i flere ting. D.10. november deltog Lone og Camilla i en konference for FS’er, DSR og Dasys Dette var en opfølgning fra året før hvor man igangsatte en drøftelse af fremtidige nye veje for vores samarbejde med fokus på rammer og vilkår for de faglige selskaber samt fastholdelse og rekruttering af medlemmer. Der var forslag om forskellige modeller, hvor meget administrativt arbejde ude i de enkelte FS’er bliver minimeret og overdraget til DSR og der bliver tid til mere fagligt arbejde. Desværre er vi som selskaber meget forskellige og ikke alle ser de samme fordele. Vi skulle hjem og gennemgå de forskellige modeller og stemme herom, men forudsætningen var, at der var 100 % opbakning om samme model. D. 1. marts deltog vi igen i en opfølgningsdag. Men desværre kunne vi ikke nå til enighed og der bliver stadig arbejdet på en ny fælles model. D. 1. februar afholdt vi for andet år i træk temadag for FSRS medlemmer. Vi havde et økonomisk overskud at arbejde med og ønskede at dette skulle komme medlemmerne til gode ved at tilbyde en billig kursusdag. Temadagen havde to emner: Systemisk etisk refleksion i hverdagen – hvordan og hvorfor? Samt et bud på hvordan familien som er ramt af alvorlig kronisk sygdom kan støttes gennem familiesygepleje. Det var en rigtig god dag med engagerede deltagere og undervisere og det har været bestyrelsens ønske at temadagene skulle være en årlig tilbagevendende begivenhed, men pga. meget få tilmeldte har vi valgt at sætte det på stand-by for en tid. Grundet selskabets gode økonomi valgte vi igen i år at nedsætte deltagergebyret for dette års Landskonferencen betydeligt, så flere måske havde mulighed for at komme af sted samt vi har udloddet en gratis deltagelse. For at få vores nye og yngre sygeplejersker med på konferencen valgte vi, at kriteriet skulle være maximum to års ansættelse i reumatologien. Lodtrækningen

9


fandt sted på bestyrelsesmødet i Amsterdam og kunne følges live på vores facebookside. Som formand for FSRS er jeg medlem af Gigtforeningens repræsentantskab, hvor der afholdes møde 1 gang årligt. I år var jeg desværre forhindret i at deltage. FSRS er også en del af DASYS – Dansk Sygepleje Selskab der er paraplyorganisation for de Faglige Selskaber. Kontingentet er 25 kr. plus moms årligt pr. medlem i selskabet og trækkes fra jeres kontingent til FSRS. DASYS afholder hvert år repræsentantskabsmøde med deltagelse af alle de faglige selskaber samt bestyrelsen fra DASYS. Vi må til hvert møde sende to bestyrelsesmedlemmer og det er rigtig spændende at høre om det store arbejde der bliver lavet i DASYS fire råd samt er en god mulighed for at sparre med de øvrige faglige selskaber. Jeg kan opfordre jer til at orientere jer om DASYS aktiviteter ved at læse deres nyhedsbrev, som vi også lægger på vores hjemmeside. Som formand for FSRS sidder jeg med i styregruppen for Patientologi – Mennesker med reumatologiske sygdomme. Der har været afholdt 2 møder. Møderne afholdes på UCL i Odense. Århus, Gråsten, Odense, Glostrup og Rigshospitalet udgør styregruppen sammen med formanden for FSRS og en uddannelseskonsulent fra UCL. Modulerne gennemføres én gang årligt og blev i år afviklet i uge 10-20 i samarbejde med de infektionsmedicinske sygeplejersker. 17 sygeplejersker gennemførte modulet og blev fejret ved en inspirations- og opfølgningsdag på UCL d. 6. juni. I kan finde reklame for uddannelsen ved vores stand. D. 13-16. juni deltog hele bestyrelsen i den internationale reumatologiske kongres EULAR, da vi mener vi som bestyrelse bør være opdateret på den nyeste viden indenfor reumatologisk sygepleje, reumatologi og behandling til reumatologiske patienter. Vi finder det vigtigt at vide, hvad der ”rører sig” og hvilke tendenser der er i vores speciale. Vi har som bestyrelse ønsket at fungere som mellemled mellem kongressen og vores medlemmer ved at bringe den nyeste viden med hjem. Ved at deltage i sygepleje-netværksmøder på kongressen kan vi repræsentere Danmark og give de danske reumatologiske sygeplejersker indflydelse via os. Vi vil i morgen på konferencen fremlægge highlights fra kongressen. I år valgte vi at hele bestyrelsen tog af sted, da vi mente det ville give et større udbytte, da vi fik mulighed for at ”dele os” og dermed deltage i flere sessioner. Ligeledes var vores fælles deltagelse tænkt til at give inspiration og fremme samarbejdet i bestyrelsen. Fremadrettet vil to bestyrelsesmedlemmer være repræsenteret på EULAR. I bestyrelsen synes vi, at det er rigtig vigtigt med vidensdeling og opfordrer jer hvert år til at benytte vores facebook- og hjemmeside og vores blad ReumaDebat og bidrage til at gøre dem levende. Hvis I har ideer til, hvordan det kan gøres bedre, hører vi meget gerne om det i vores stand. Igen i år vil vi opfordre jer, der har et spændende indlæg på speakers corner, om at dele det med alle dem, der ikke er her i dag, hvilket bladet, hjemmesiden og facebookgruppen er en oplagt mulighed for.

10


Hjemmeside Susse der fungerer som vores web manager, arbejder løbende på at gøre vores hjemmeside brugervenlig og let tilgængelig. Hjemmesiden er hele tiden opdateret med nyheder, referater og kursustilbud. Vi arbejder fortsat på at skabe et elektronisk forum for vidensdeling via hjemmesiden og det er vigtigt for os, at indholdet på hjemmesiden fremstår spændende og ajourført. ReumaDebat Vores medlemsblad ReumaDebat udkommer 2 gange årligt – i maj og november måned. Det udsendes nu i en elektronisk udgave til jeres mailadresser frem for i papirformat, så det er vigtigt disse tilrettes, hvis I ændrer adresser. Vi håber I giver jer tid til at læse bladet, da der er mange rigtige gode og relevante artikler i bladet. Handleplan for 2018-2019 Bestyrelsesarbejdet vil i 2018-2019 hovedsageligt handle om: 1. Planlægning af Landskonference 2019 2. Fortsat samarbejde med UCL og de infektionsmedicinske sygeplejersker og løbende evaluering af videreuddannelsen 3. Fokus på rekruttering og PR for uddannelsen. 4. Være interaktive med FSRS medlemmer 5. Synliggørelse af FSRS både nationalt og internationalt Bestyrelsen Bestyrelsen har i 2017-18 set således ud. Undertegnede som formand, Charlotte Kyed som næstformand, Lone Thomasen som kasserer, Kirsten Nørret Hansen som sekretær, Randi Petersen som redaktør og Susse Skalsted som webmaster. Til sidst vil jeg gerne takke alle fremmødte til denne generalforsamling. En særlig tak til Jeannette Thierry Andersen, der igen i år har sagt ja til at være dirigent på generalforsamlingen. Sidst men ikke mindst skal bestyrelsen have en kæmpe tak for det arbejde I har ydet det sidste år. Det er en fornøjelse at være blandt så dygtige reumatologiske sygeplejersker, der alle brænder for deres fag og jeg glæder mig altid, når jeg drager af sted til vores møder. Tak for jeres opmærksomhed. Camilla Schufri Klinkby Formand, Odense, september 2018

11


6. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab Det reviderede regnskab for året 2017 blev fremlagt af kassereren i bestyrelsen Lone Thomasen. Det reviderede regnskab blev godkendt. 7. Fastlæggelse af kontingent samt forelæggelse af rammebudget Rammebudget gældende for 2018 forventes at være uændret i forhold til 2017, fraset at der afsættes midler til internationalt samarbejde, som dækker over bestyrelsesmedlemmers deltagelse ved EULAR. Kontingentet vedtages uændret på 275 kroner årligt. Spørgsmål fra salen: 1. Nyansatte sygeplejersker, hvordan kan de hurtigst muligt oplyses om medlemskab i FSRS? – Hvordan får vi fat i de nyansatte sygeplejersker? 2. Der foreslås 1 års gratis medlemskab. 3. Kan information om FSRS være del af introduktionen til nyansatte? 4. Mulighed for at vinde EULAR-deltagelse? (ansøgeren skal da være medlem af FSRS og evt. først kunne ansøge efter 1½ års medlemskab, hvis der bliver indført 1 års gratis medlemskab til nyansatte). 5. Det er altid godt, hvis der er konkurrencer og en mulighed for gevinst eller hvis noget er gratis. 6. Mere PR-arbejde ift. FSRS efterlyses. 8. Indkomne forslag Der er indkommet et forslag fra Bianca Bech, Kristine Marie Latocha og Bente Appel Esbensen på vegne af Nationalt netværk for forskende sygeplejersker indenfor reumatologi og rygsygdomme. ”Der stilles forslag til generalforsamling i Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker om at oprette en fond, hvor medlemmer har mulighed for at søge om økonomisk støtte til eksempelvis kursusaktivitet til gavn for udvikling af klinisk praksis, konferencedeltagelse, udarbejdelse af abstract eller anden formidling (f.eks. artikelskrivning eller udarbejdelse af poster).” Ovenstående drøftes i plenum: 1. Kan FSRS oprette en Fond? – det er teknisk indviklet. 2. FSRS bestyrelse foreslår, at bestyrelsen årligt drøfter/forhandler, om der skal afsættes et beløb, f.eks. 50.000 kroner/år med mulighed for ansøge om økonomisk støtte én gang årligt. Der skal udarbejdes ansøgningskriterier for, hvad der kan ansøges om og der forventes at den enkelte max. vil kunne ansøge om 10.000 kroner. Der vil også blive opstillet nogle krav om en modydelse, f.eks. en artikel til ReumaDebat, oplæg på landskonferencen o. lign.

12


Punkt nr. 2 blev vedtaget ved håndsoprækning 9. Valg til bestyrelsen På valg er: Camilla Schufri Klinkby (modtager genvalg) Randi Petersen (modtager genvalg) Kirsten Nørret Hansen (modtager genvalg) Der er ingen nye kandidater, der har meldt sig. Camilla Schufri Klinkby, Randi Petersen og Kirsten Nørret Hansen er genvalgt. 10. Eventuelt Ikke noget under punktet eventuelt. Konstitueringsmøde: Bestyrelsen konstituerer sig ved først kommende bestyrelsesmøde. Referent: Kirsten Hansen

Har du noget på hjerte? Et igangværende eller afsluttet projekt, du gerne vil dele? Opgaver eller udfordringer i den reumatologiske hverdag? Skriv et indlæg til ReumaDebat Send en mail til redaktørerne Randi Petersen: rpetersen@gigtforeningen.dk Kirsten Nørret Hansen: knorrethansen@gigtforeningen.dk Deadline for indlæg til næste ReumaDebat er 15. april 2019

13


Landskonferencen september 2018

- Referater skrevet af Charlotte Kyed og Randi Petersen

FSRS Landskonferencen 2018

Pausegymnastik pĂĽ Landskonferencen

Alle fik en mulepose med FSRS’s logo

14


Mandag den 10.09.2018 - referater

En eksistentiel relation til lupus:

Systemisk Lupus – en forstyrrelse for livet oplæg baseret på resultater fra ph.d’en ”Grasping the existentiel experience of systemic lupus erythematosus. v. Janni Lisander Larsen, Sygeplejerske og Ph.d., Navigate Life Research.

1. Fra fremmedhad til anstrengt kompagniskab 2. At skjule sygdommen for sig selv og andre 3. Et kropslig beredskab 4. En skrøbelig balance → en ny normal. For på bedste vis at få formidlet budskabet ud, et kvalitativt budskab, valgte Janni at få lavet en film om oplevelsen af livet med lupus. En fantastisk kortfilm, som fortæller mere end mange ord. Der er muligt at se et filmklip på Gigtforeningens hjemmeside.

Baggrunden for undersøgelsen og Jannis ph.d. studie var, at patienter med Lupus er en lille gruppe i Danmark (ca. 2000 pers), endvidere er det en stor belastning at leve med en så ”fluffy” sygdom. Der blev undersøgt de eksistentielle udfordringer og erfaringer. 15 kvinder blev interviewet, i alt 43 interviews. Der tales om tre faser/stadier/perioder i sygdomsforløbet. Diagnosefasen varer i gennemsnit syv år og opleves som at stå i begivenhedernes centrum, at stå på uklar grund og at stå ved et vendepunkt. Der sker en eksistentiel bevægelse i hverdagslivet med Lupus: 1. Nærvær eller fravær 2. Muligheder og begrænsninger 3. Livet beriger igennem samvær og aktivitet

15


Sygeplejestyret Sjøgrens udredning v. Maria fra VRR Udredningsenheden En fokuseret indsats for ca. 2 år siden medførte et stigende antal henviste patienter. -- Patienten møder fastende. -- Der tages blodprøver -- Forundersøgelse (ca. 90 min.) hos sygeplejersken, hvor der laves journaloptagelse ud fra en spørgeguide. Der laves Spyt- og Schirmers test, u-stix, TOKS. Patienten går til RU thorax og kommer tilbage igen.

Gigtforeningens sygeplejerådgivning v. Therese Rye Sørensen, Statsautoriseret fodterapeut

Der er generelt mange og et stigende antal henvendelser til Gigtforeningens rådgivning. Ca. 6.500 henvendelser i 2017. Heraf ca. 400 skriftlige. Lidt over 25 % drejer sig om somatiske temaer. Hvad spørger man sygeplejersken om? -- Behandling og prognose -- Smerter og smertehåndtering: Herunder mange spørgsmål om cannabis. Eller problematikker ang. opioider, hvor egen læge er blevet mere restriktiv.

16

Sygeplejersken kan evt. henvise til læbebiopsi hos kæbekirurgerne, og disse patienter kommer til svar/opfølgning hos læge. Der kan sparres med lægerne løbende. De patienter, som IKKE henvises til læbebiopsi, kommer til læge samme dag. Patienten kan evt. ses af sygeplejersken igen, hvis lægen afkræfter diagnosen. Dette med henblik på at snakke symptomlindring.

-- Hjælp til livet med gigt -- Sex og samliv. Fylder også meget for patienter: Der er usikkerhed og tabu forbundet med emnet. -- Fatigue: Fx magtesløshed -- Medicin -- Selvmord: Tanker omkring dette pga. den onde cirkel af smerter, træthed og magtesløshed. -- Sprogproblemer: Man forstår ikke, hvad lægen siger. Eller man har selv problemer med at blive forstået. -- Ensomhed -- Tab af identitet Hvad er målet med rådgivningssamtalen? At give… helhedsorienteret rådgivning At skabe… handlekompetence At opnå… mere styrke og et bedre liv Hvad ønsker patienterne? -- Tid til samtalen på hospitalet/i klinikken -- Sammenhæng i deres forløb – samme


læge og sygeplejerske så vidt muligt ved hver konsultation -- Tydelig og åben kommunikation -- Temadage på afdelingen om fx smertemestring, afhængighed af smertestillende, sex og samliv, fatique osv. Samarbejde mellem afdelingerne og Gigtforeningen Gerne et tættere samarbejde, hvor afdelinger-

ne fx kan hjælpe Gigtforeningen med at fokusere på relevante emner. Jo mere Gigtforeningen ved om, hvad der foregår i praksis, des bedre kan der ageres politisk og derfor besøger repræsentanter fra Gigtforeningen 4-5 reumatologiske afdelinger om året. Vi må meget gerne henvise patienter og pårørende til at kontakte Gigtforeningen.

YouTube kanal til patientinformation v. Lone og Line fra afd. U, Aarhus Universitetshospitalshospital --------

Fokus på dette pga. et ønske om at visualisere informationen til patienten. For at undgå for ”teksttung” information. Sproget tilrettes ”almindelig” tale. Har lavet nogle videooptagelser. Der er oprettet en YouTube kanal. Principperne er: ”Keep it simple”. Man optager selv videoerne. Eksempler på videoer: Subkutan injektionsteknik, opbevaring af biologisk medicin m.m.

Udfordringer for fastholdelse af specialet v. Rikke og Kristian fra OUH, sengeenhed Forskellige problematikker skitseres: --Sammenlægning af forskellige specialer i sengeafsnittet. --At være et mindre speciale ”underlagt” et stort endokrinologisk speciale. --Kun få reumatologiske sygeplejersker tilbage i sengeafsnittet.

--Der skal arbejdes ”på tværs”. --Mangel på reumatologisk undervisning planlagt ovenfra. --Ingen nye udviklingstiltag for reumatologien. Ønsker: --Mere fokus på specialet i sengeafdelingen. --Tættere samarbejde med ambulatoriet. --At informere FSRS om problematikken.

17


Implementering af Fundamentals of Care (FoC) i klinisk praksis v. Anne fra Aalborg Universitetshospital, amb. + dagafsnit Hvad er FoC? En relativ ny begrebsramme for sygeplejen. Udviklet af Alison Kitson, Vice-president & Executive Dean ved Flinders University, Adelaide, Australien. Hun har en ph.d.-grad med primær interesse indenfor implementeringsforskning i sundhedsvæsenet samt FoC. Hun er tiltrådt som adjungeret professor ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet og samarbejder tæt med Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitet. FoC som begrebsramme Består af 3 dimensioner, som er relateret til hinanden: -- Etablering af en relation -- Integration af pleje/omsorg -- Kontekst hvori plejen/omsorgen ydes Relationens altafgørende rolle ”Caring is more than doing things to people. It is a series of interactions mediated through relationships” (Kitson et al. 2013)

Implementering af FoC i Reumatologisk dagafsnit og ambulatorium -- Efterår 2017: Temaeftermiddag med case-undervisning og introduktion til FoC for alle sygeplejersker. -- Begrebsrammen er printet og lamineret og ligger i afdelingen til brug for både sygeplejersker og studerende. -- Der er planlagt mere case-undervisning i afdelingen. -- De kliniske vejledere sendes til undervisning i FoC -- Relevant litteratur er delt med kolleger. Hvad har implementering af FoC betydet? -- Øget fokus på egen og afdelingens sygepleje -- Mere dialog og italesættelse af rammernes betydning for sygeplejen – ikke mindst hvad vi selv kan ændre på/have mere fokus på. -- Påmindelse til alle om relationens altafgørende betydning. -- Et nyt og meget brugbart afsæt til faglige diskussioner om god sygepleje. -- Evt. bruge FoC i forbindelse med personalemøder, MUS-samtaler m.m.?


Sygeplejeværdier – spørgeskemaundersøgelse v. Tove fra Gigthospitalet, ambulatorium og dagafsnit

Man udvalgte patienter, som skulle svare på spørgsmålene, ud fra disse kriterier: Over 18 år, inflammatorisk sygdom, skal være set hos sygeplejersken.

8 sygeplejersker har arbejdet med værdierne i sygeplejen.

Resultaterne fra spørgeskemaerne blev præsenteret på et personalemøde.

Man har holdt en temadag og lavet gruppearbejde. Der er arbejdet ud fra det overordnede virksomhedsgrundlag.

Patienterne fik også en tilbagemelding på svarene.

I foråret 2017 testede man et spørgeskema, som blev præsenteret for 6 patienter (pilottest). De blev gjort klar til besvarelse på Ipad.

KCA forløb, sygeplejerskens rolle v. Maria og Marianne fra VRR Glostrup Ambulatorium KCA = kæmpecelleartrit. Herunder både Polymyalgi (PMR) og Artritis Temporalis (AT)... Man har udarbejdet et Action Card over forløbet. Når lægen diagnosticerer KCA, involveres sygeplejersken: På diagnosedagen: Måler CRP, informerer om Prednisolon og udleverer info-pjece om PMR eller AT.

Man vil gerne arbejde videre med inddragelse af pårørende. Ting til eftertanke: Man får kun svar på det man spørger om… En patient meddelte: ”Fint, men hvad får I ud af det? Andet end et skulderklap?

2-3 dage efter: Tager telefonisk kontakt ang. evt. bivirkninger til behandlingen. Herefter fremmøder hos sygeplejersken: Der tages blodprøver (fx CRP og blodsukker), TOKS, symptomer/effekt af behandling/hvile/søvn/vægt registreres. Sygeplejersken følger en spørgeguide. Aftrapningsskema for Prednisolon følges. Et for AT m. øjensymptomer, ét for AT og ét for PMR.


Tirsdag den 11.09.2018 - referater Akupunktur til behandling af gigtsmerter v. Gry Fisker, Tune Akucare

Gry fortalte om akupunkturens historie og dens oprindelse. I 1987 blev akupunkturen indført i Danmark under supervision af en læge. I 1991 blev foreningen Praktiserende Akupunktører stiftet. Akupunkturen stammer fra den traditionelle kinetiske medicin, en holistisk videnskab, hvor under der også hører flere andre behandlinger, som kost og urtemedicin, MOXA, QI GONG mv. Disse behandlinger bruges ofte i kombination med akupunktur. Gry viste os en liste med lidelser fra WHO, hvor akupunktur anvendes, herunder gigtsygdomme i muskler og led. De gigtpatienter, der henvender sig til en akupunktør og har gavn af akupunktur behandling, beretter om en forbedret funktion og færre smerter. Behandlingerne er ikke varige, derfor er jævnlige opfølgende behandlinger som regel nødvendigt. Anbefalinger Stil krav til behandleren i form af, at denne er uddannet og er godkendt/medlem af praktiserende akupunktører. Der er muligt at få tilskud via sundhedsforsikringer, herunder Sygesikring Danmark.

20

Undersøgelse og behandling af den reumatoide fod v. Kristian Stengaard-Pedersen, Professor Emeritus v. reumatologisk afdeling, AU

En praktisk gennemgang af fodens anatomi og beskrivelse og visning af, hvilke undersøgelser der er vigtige at udføre på patienter med leddegigt. Patienter med reumatoid artrit igennem mere end 10 år har ofte erosioner på røntgen. Derfor kan det undres at fodens undersøgelse ikke indgår i DAS28! Til undersøgelsen hører en observation af gangfunktion, smerter og med opmærksomhed rettet mod lokalisation af sener, knogler, ledbånd, blodkar, nerver og muskler. Udmåling af BASMI v. René Østgård, læge, Regionshospitalet, Silkeborg En praktisk gennemgang af BASMI måling. Undersøgelsen/målingerne gennemføres på baggrund af studier fra 1992. Undersøgelsen gennemføres for at måle aktiviteten hos SpA patienter og det anbefales, at BASMI beskrives detaljeret med henblik på at observere udvikling/forværring.


Det anbefales, at hver afdeling tilstræber at udføre undersøgelsen på samme måde. Efterfølgende var det muligt at lave målinger på hinanden med supervision ved Rene Østgård.

De gode patienthistorier v. Pia og Hanne fra Vejle Sygehus, Ambulatorium Patienter opfordres af personalet til at skrive kort historie om deres liv med gigt, som kan komme andre patienter til gavn. Ofte er det, når patienten fortæller sin ”gode historie” til personalet, at de opfordrer patienten til at skrive den ned og dele med andre patienter. De gode historier bliver trykt på plakater, som hænges op i afdelingen. Plakaterne med de ”gode historier” skiftes ud hver måned. Initiativet evalueres ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse og indtil nu har 34 patienter udfyldt et spørgeskema. Det ser ud til, at patienternes historier hjælper andre patienter.

21


Patientuddannelse v. Marlene og Heidi fra OUH, Ambulatoriet Ambulatoriet OUH har et tilbud om patientuddannelse til mennesker med gigtsygdomme. Tidligere var det kun patienter med RA, der fik tilbuddet, men denne mulighed gives nu også til patienter med SpA og bindevævssygdomme. Et hold er blevet gennemført med deltagelse af udelukkende unge kvindelige patienter. På nogle hold er det som pårørende muligt at deltage. Varighed: 3-4 timer samme dag. Undervisere: Læger, sygeplejersker, psykolog og erfaren patient. Deltagerne opfordres af personalet til at gennemføre undervisningen og der er også opslag om tilbuddet i afdelingen.

Patientseminar v. Susanne og Else, Gigthospitalet, Sengeenheden I sengeenheden på Gigthospitalet er patienter indlagt til rehabilitering. Deltagelse i patientseminar er en del af rehabiliteringen på lige fod med den øvrige behandling. Patientseminar er emneopdelt undervisning i grupper med op til 12 patienter. Hertil hører individuel forberedelse og individuel opfølgning. Der er seminar omkring artrose, reumatoid artrit og smertehåndtering.

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside:

22

Ud over patientseminar tilbydes også undervisning ved socialrådgiver og diætist. Patientseminarerne varetages af afdelingens sygeplejersker. De gennemføres på 3. år, hvor der løbende evalueres på indhold, form mv. I øjeblikket er der ved at blive udarbejdet en håndbog, ikke som en opskrift, men som en vejledning for underviserne.

www.dsr.dk/fagligeselskaber


Onsdag den 12.09.2018 - referater Tværfaglige polymyalgi (PMR)-forløb v. Mette Yde Dam og Tina Thygesen, overlæge og sygeplejerske fra Regionshospitalet, Silkeborg Udfordringer i forbindelse med diagnosticering og behandling: -- Almindelig sygdom som ofte klares hos almen mediciner -- Almindelige symptomer i aldersgruppen -- Ældre og ofte svage patienter, vanskelig transport, går længe med problemerne -- Svært ved at beskrive symptomerne klart -- Forvirrende aftrapning -- ”Abstinenser” i forbindelse med aftrapning og muligvis bivirkninger Tilbud i Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme, Silkeborg: -- Hurtig ambulant udredning indenfor få dage – herunder udelukkelse af cancer og andre differentialdiagnoser -- Patientens symptomer og behandling følges med hyppige telefonkontakter v. sygeplejerske Behandling: -- Den primære behandling er Prednisolon. -- Hvis det er svært at trappe ud uden recidiv af PMR symptomer, kan tillægges Methotrexate. Udfordringer i forbindelse med aftrapning af Prednisolon: -- Mange oplever recidiv af smerter ved aftrapning -- Kun recidiv af symptomer, som samtidig er

ledsaget af CRP stigning, skal give anledning til dosisøgning -- Ved problemer med aftrapning til 0 skal evt. relativ binyrebarkinsufficiens overvejes Opmærksomhed på bivirkninger ved Prednisolon: Ekstra opmærksomhed på blodsukker og risiko for udvikling af diabetes. Ved kendt diabetes da oftest udfordringer med at styre blodsukker. Alle patienter udredes for osteoporose med en DEXA scanning ved behandlingsstart og efter 1 år. Der startes behandling med bisfosfonat, hvis T-score er under -1. Der er risiko for muskelsvaghed (myopati). Dette dog sjældent ved doser på under 10 mg dagligt. Evt. symptomer fra CNS i form af mani, depression og søvnforstyrrelser. Ved Prednisolon doser over 20 mg dagligt desuden risiko for udvikling af psykose, delir og konfusion. PMR forløb med telefonkontakter v. sygeplejersker: Hvad er formålet og hvordan foregår det? Formålet er ”tight control”, hvor patienten løbende kontaktes og guides i aftrapningsforløbet, som vanligvis varer ca. 12 måneder. Ved hver kontakt spørges ind til: Symptomer, effekt af Prednisolon, er der bivirkninger?, er planen for aftrapningen forståelig? Desuden vurderes blodprøver og der konfe-

23


reres evt. med læge, hvis stigende CRP under aftrapningen. De største udfordringer sygeplejerskerne møder under aftrapningen: Når den daglige Prednisolondosis kommer ned på 7,5/5 mg eller derunder, får en del patienter generelt flere symptomer fra kroppen, som har været ”skjult” på den højere dosis. Her kan det være svært at skelne, om det er PMR recidiv eller ”blot” de almindelige aldersrelaterede gener fra muskler og led.

Det er her CRP’en er en vigtig rettesnor, og er den ikke forhøjet, må man tage en snak med patienten om evt. andre løsninger på generne end øgning i Prednisolondosis. Der kan selvfølgelig altid konfereres med en læge, og det kan blive nødvendigt at se patienten til en ekstra kontrol hos lægen. Er du interesseret i yderligere oplysninger i form af et skematiseret forløb og retningslinjer, kan du kontakte Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme i Silkeborg via Charlotte Kyed på mail.

Tværfaglig rehabilitering til patienter med inflammatoriske gigtsygdomme – hvad er sygeplejerskens rolle? v. Jette Primdahl og Ann Bremander, professorer i rehabilitering ved Kong Christian X’s Gigthospital, Gråsten

Hvad er rehabilitering? I oplægget blev der fremhævet to forskellige definitioner på rehabilitering. Forskelle og ligheder blev diskuteret samt lovgivningen bag. • Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at

24

få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats. (Marselisborgcentret, 2004)

• Rehabilitering kan defineres som en række indsatser, der støtter det enkelte men-


neske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det omgivende samfund. (WHO og Verdensbanken 2011, Sundhedsstyrelsen)

I Danmark skal alle sektorer deltage i patienters/borgeres rehabilitering, dvs. sygehuse, kommune og almen praksis og dette i et samarbejde med borgeren og evt. pårørende. Der anbefales at anvende den biopsykosociale model “The International Classification of Functioning Disability and Health” (ICF) som ramme for rehabilitering, idet den støtter personcentreret rehabilitering. Formålet med at bruge ICF er • at få et videnskabeligt grundlag for konsekvenser af sundhedsforholdene • at etablere et fælles sprog for at forbedre kommunikationen • at tillade sammenligning af data på tværs af lande, forskellige discipliner i sundhedsvæsenet, tjenester og tid • at få et systematisk kodningssystem for sundhedsinformation Man kan læse mere her www.who.int/classification/icf Rehabiliteringsprocessen indebærer • Vurdering (jf. ICF modellen) • Målsætning (De vigtigste mål er dem som betyder mest for patienten) • Intervention • Evaluering

Fem kernetemaer som ramme for effektiv rehabilitering • Personen i kontekst • Interprofessionelt team • ICF • Forstå processen • Evaluering af outcome Sygeplejerskens rolle i det rehabiliterende team • Overordnet Koordinerende og tilrettelægge miljø • Bevarende: Beskytte fysisk integritet, funktion og forebygge komplikationer • Fortolkende: Hjælp til at forstå, hvad tilstanden indebærer, til at tolke kroppens signaler og betydningen for hverdagsaktiviteter • Trøstende: Emotionel støtte til håndtering af eksistentiel trussel, håb og sorgbearbejdning • Integrerende: Integration af tilstanden og dens konsekvenser i hverdagslivet – genvinde funktion eller udforme et værdigt liv med ændrede vilkår (Marit Kirkevold, bogen Rehabiliterende sygepleje, Munksgaard 2014)

Sygeplejerskens rolle i rehabilitering - et senere bud • At lære patienten at kende også som menneske • At varetage patientens grundlæggende basale behov • At være inkluderende i forhold til pårørende Sygeplejerskens rolle og funktion i teamet • At bidrage med sit kendskab til patienten ind i teamet

25


• At fremme patientens udbytte af rehabiliteringen

(Aadal et al 2013 Nursing roles and functions in the inpatient neurorehabilitation of stroke patients: a literature review. J Neurosci Nurs 45(3) 158 - 70)

Sygeplejerskens rolle • Erkende og respondere på borgerens oplevelse af sin livssituation –som medfortolker sikre meningsfuldhed i hverdagslivet

• Bevarelse af kropsligt velvære, obs. forandret kropsoplevelse • Fokus på kroppen (eksistentiel, kulturel, social, biologisk) Herunder søvn, ernæring, kontinens • Videreførelse af terapeuternes træning i hverdags livssituationer. Herunder skabe støttende rammer • Involvere pårørende • Koordinere og organisere, være tilgængelig 24 timer i døgnet

Hvorfor skal jeg tage den her medicin, når den ikke løser mine problemer? v. Morten Sodemann, overlæge, Indvandrermedicinsk Klinik, OUH

Morten Sodemann skitserer nogle eksempler på, hvorfor vores kommunikation og handlinger ikke forstås: --Vi ved ikke, hvilke billeder vores handlinger og sprog danner hos patienterne. --Selve sproget bliver en udfordring, når der fx skal fortælles om grimme oplevelser fra tidligere. Der kan være brug for en tolk, selvom man taler dansk… --Symptomer beskrives ofte i lange, udmalende vendinger. --En indvandrers fornemmelse for kroppen kan være svær at forstå for en ”dansker”. --Kroppens signaler er svære at tolke i en dansk kontekst.

26

--Symptomerne kan have en anden betydning her end i hjemlandet. --Det er svært at ”læse” kroppen normalt i Danmark pga. skjulte koder, angst, mangel på handlemuligheder, grundlæggende usikkerhed m.m. --Mange har brug for at rejse hjem for at få styr på kroppen og kommer styrkede tilbage. Indvandrerpatienten – barrierer: --Stoler ikke på lægen, men er afhængig --Respekt uden tillid --Ikke vant til at lægge krop i fremmede hænder --Kender ikke til ”patientinddragelse” = usikkerhed --Sygdom = lægens problem --Det rituelle lægebesøg = forventer ikke noget --Lægens spørgsmål hjælper mig ikke --”Problem-tsunami” --Grundvilkårene ikke i spil


5 områder, hvor læge-patient kommunikation går galt: --Forskellige forklaringsmodeller: Sygdom og sundhed --Forskellige værdier --Forskelle i opfattelsen af læge-patientforholdet --Stereotypi, fordomme, etnisk betinget forskelsbehandling, racisme og --Sprogbarriere

5 gode råd til at tage med hjem: --Brug tolk. Det fremmer ligeværdig kontakt og forståelse --Alle mennesker er rationelle på egne præmisser. Find præmissen før løsningen. --Hvis du ikke tager dig tid til patienten, så tager patienten din tid – tag tid til tillid. --Spørg og vind respekt – du vinder aldrig en kulturel gættekonkurrence. --Find en fælles dagsorden! Lav løbende delkonklusioner under samtalen og bed patienten om et beslutningsreferat.

Speakers Corner Speakers Corner var i år delt over to dage og reumatologiske sygeplejersker fra hele landet formåede på imponerende vis at fremlægge, hvad der foregår og arbejdes med i afdelingen på 7 minutter. Oplæggende gav også anledning til mange spørgsmål og diskussioner med de andre deltagere i pauserne. MANDAG VRR Glostrup Ambulatorium Maria & Marianne

KCA forløb, sygeplejerskens rolle

Gigthospitalet Amb. og Dagafsnit Tove

Sygeplejeværdier - spørgeskemaundersøgelse

OUH Sengeenhed Rikke & Kristian

Udfordringer for fastholdelse af specialet

Aalborg Universitetshospital Amb. og Dagafsnit Anne

Implementering af Fundamentals of Care i klinisk praksis

VRR Udredningsenheden Maria

Sygeplejestyret Sjøgrens udredning

Aarhus Universitetshospital

YouTube kanal til patientinformation

TIRSDAG Vejle Sygehus Ambulatorium Pia & Hanne

”De gode patienthistorier”

OUH Ambulatorium Marlene & Heidi

Patientuddannelse

Gigthospitalet, Sengeenheden Else og Susanne

Patientseminar – en del af rehabiliteringen

27


Deltagernes samlede vurdering af Landskonferencen Hvor enig er du i følgende udsagn? svar på en skala fra 1 (meget uenig) til 10 (meget enig)

Lands­ konferencen 2018

Lands­ konferencen 2017

Lands­ konferencen 2016

Indholdet i arrangementet var brugbart

9,0

9,6

9,4

De fysiske rammer ved arrangementet var gode

8,9

8,8

9,4

Jeg vil anbefale andre at deltage i dette eller lignende arrangementer

9,8

9,6

9,8

Alt i alt er jeg godt tilfreds med arrangementet

9,5

9,4

9,7

Samlet vurdering (gennemsnit af ovenstående)

9,3

9,4

9,6

Sæt i kalenderen Næste FSRS Landskonference 9. - 11. september 2019 Comwell i Køge

28


At være ny sygeplejerske i det reumatologiske speciale Af Kammille Krogh, Sygeplejerske, Gigtklinikken, Horsens Jeg var så heldig at vinde konkurrencen om gratis deltagelse til årets reumatologiske landskonference.

Jeg startede 1. maj i Gigt Klinikken i Horsens. Jeg kendte intet til specialet inden, men arbejdet med kroniske patienter tiltalte mig og fangede min nysgerrighed. Det har været en stor omvæltning og svært at starte i specialet. Specialet er stort og spænder meget bredt, så hvor, hvordan og med hvad skulle jeg lige starte? På Gigt Klinikken i Horsens er vi ansat tre sygeplejersker. De to af os er nye sygeplejersker i specialet. Jeg selv er nyuddannet fra 2017, mens min kollega har 26 års erfaring som sygeplejerske. Så vi kommer med vidt forskellige forudsætninger for at lære det reumatologiske speciale. Lige nu er vi begge godt og grundigt i gang med at indvikle os i det reumatologiske speciale. Nogle dage føles det, som om vi har fuldstændig styr på det hele, mens an-

dre dage er der intet, der hænger sammen og vi snurrer rundt om os selv. Da vi er en lille enhed på 3 sygeplejersker, og de to af os er nye, er vi derfor dybt afhængige af vores dygtige og erfarne kollega, der skal holde styr på trådene, stå for oplæring og svare på alle “de dumme spørgsmål”. Derfor stor tak for, at hun lod os to nye tage afsted til Landskonferencen og selv blev hjemme og passede afdelingen, patienterne og lægerne mens vi lod os inspirere, underholde og beværte i 3 spændende dage i Kolding. Da jeg tog til landskonferencen, var jeg utrolig spændt på, hvad der mødte mig, men blev utrolig positivt overrasket over hele det store flotte arrangement som landskonferencen er. Sikke et flot, stort og professionelt set up, der mødte mig. Jeg havde glædet mig til, at jeg i 3 dage bare skulle fodres med viden omkring reumatologien, blive klogere, og det blev jeg ;-) Det var et utrolig spændende og lærerigt program, som var i de tre dage. Jeg sugede alt til mig og var meget træt om aftenen. Det, der bl.a. fangede min interesse, var speakers-corner, hvor vi hørte omkring, hvordan andre reumatologiske afdelinger og ambulatorier gør, og hvad der arbejdes med af udviklingsprojekter og fokusområ-

29


der. Det var utrolig lærerigt at lytte til og det gav mig et rigtig nuanceret billede af, hvad reumatologien er.

inden for reumatologien. Jeg har masser at lære og heldigvis mange dygtige sygeplejersker at se op til.

Som ny sygeplejerske i specialet har jeg brug for en rettesnor og en slags opskrift på, hvordan tingene skal gribes an, for at det hele ikke bliver for stort, uoverskueligt og “indviklet”. Derfor var oplægget fra Glostrup omkring, hvordan de har lavet actioncards til bl.a. KCA patientforløbene noget, som fangede min interesse meget. Det var lige noget, som kunne hjælpe mig i min hverdag som ny i specialet.

Mødet med alle I andre reumatologiske sygeplejersker har været utrolig udbytterigt. Det at snakke med jer og lytte til, hvem I er, se hvad I gør, og bare få en fornemmelse af, hvad der foregår rundt omkring i landet, var utrolig inspirerende, motiverende og givende for en grøn, ny reumatologisk sygeplejerske som mig.

Men generelt var alle indlæggene under konferencen super spændende og inspirerende. Deltagelse i landskonferencen har gjort, at jeg har set og hørt, hvor meget forskelligt og spændende specialet byder på og har været medvirkende til, at jeg har fået lyst til at lære endnu mere, og blive en dygtig reumatologisk sygeplejerske. Konferencen viste mig hvor mange dygtige og engagerede sygeplejersker, der arbejder

30

Jeg tog fra konferencen med lyst til at komme hjem til vores eget lille ambulatorium og sætte en masse ny udvikling i gang. Jeg er fortsat godt og grundigt i gang med at indvikle mig i specialet, men glæder mig til den dag, hvor jeg kan begynde også at udvikle mig og specialet. Tak fordi i gav mig muligheden for at deltage i årets landskonference.


Derfor valgte vi den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse Sygeplejerskerne Jette Storm og Susanne Mortensen fra Kong Chr. X’s Gigthospital blev i sommers færdige med deres diplomuddannelse. De fortæller her om deres motivation for at tage en diplomuddannelse.

Jettes fortælling Det hele startede, da jeg efter et par års arbejde i reumatologisk ambulatorium fik mulighed for at tage patientologi for den reumatologiske patient på UC Lillebælt. Min baggrund inden da var, at jeg efter afsluttet sygeplejerskeuddannelse i 1999 havde gennemført kortere kurser og uddannelsesforløb. Jeg var egentlig meget nysgerrig på, at der var et modul, som var konstrueret til reumatologiske sygeplejersker, men samtidig var jeg også meget i tvivl, om jeg nu ”kunne finde ud af det”, fordi min sygeplejerskeuddannelse ikke var en professionsbachelor. Afsted kom jeg med 2 andre gode kolleger fra Gigthospitalet i 2014 og det var en virkelig god oplevelse at gennemgå patientologimodulet. Jeg oplevede det som et privilegie at kunne fordybe mig og få mange faglige drøftelser med medstuderende. Det gik op for mig, hvor meget ny viden, der var kommet efter jeg blev færdig som sygeplejerske. Særligt også, at teorierne var relevante – begreber fra teorier kunne anvendes i forhold til min praksis. Jeg blev ret begejstret for studiemiljøet og jeg fik også flere vinkler på, hvordan teori og praksis er to halvdele af et hele. Der blev også rent pædagogisk ”nurset” om os, så vi fik så meget ud af det som muligt, uanset baggrund.

Heldigvis lykkedes det også at få skrevet en opgave, hvilket var lidt af en mundfuld – det var trods alt mange år siden jeg sidst havde været til eksamen! Dette forløb var udslagsgivende for mig. Jeg blev ret optaget af at blive klogere på noget af den forskning og teori, der fandtes, så det var det udviklingsmæssige perspektiv, der optog mig. Derfor valgte jeg en sundhedsfaglig diplom i professionspraksis, hvilket også kunne være hensigtsmæssig for min arbejdsplads. Samtidig var jeg også på et sted i mit liv, hvor jeg kunne bruge en del fritid på uddannelsen. Her i sommers blev jeg færdig med min diplomuddannelse – hvilken lettelse og glæde A I et retrospektivt lys synes jeg, det har været et enormt spændende forløb, men også hårdt med opgaverne (jeg er ikke en hurtig skriver), men heldigvis kan man komme igennem mange ting ved fælles hjælp fra medstuderende og kolleger og ikke mindst stor opbakning fra familien.

Susannes fortælling ”Hvis det var mig, så ville jeg gøre det. Det er for sent for mig nu”…..Dette var de afgørende ord fra en kollega, der gjorde, at jeg i 2014 besluttede mig for at starte på Den sundhedsfaglige Diplomuddannelse.

31


Jeg havde da et 23 års arbejdsliv som sygeplejerske bag mig. Jeg havde deltaget i mange spændende projekter, kurser og alverdens udviklingsinterventioner - som kom patienterne og mig selv til gode. Jeg følte mig arbejdsmæssigt udfordret, set og hørt på et niveau, der passede mig ganske glimrende. Havde da været på reumatologisk sengeenhed i 16 år. Lønmæssigt var jeg nået til sluttrinnet som basissygeplejerske på reumatologisk sengeenhed. Dette afspejlede sig i min lønseddel, sammen med diverse erfaringstillæg og tillæg for de moduler (herunder patientologi), som jeg gennem årene havde taget som enkelt-moduler indenfor Den Sundhedsfaglige Diplom. Jeg havde gentagne gange fået tilbudt en fuld SD af min afdelingssygeplejerske, men jeg var jo i mange år godt tilfreds.

lem. Men den helt essentielle beslutning kom fra min kollega, der i 2014 prikkede mig på skulderen og sagde ”Hvis det var mig, så ville jeg gøre det. Det er for sent for mig nu”…..

Hvad gjorde udslaget for at jeg valgte SD til, når jeg nu var godt tilfreds og oplevede passende udfordringer? Jeg kunne, trods at jeg var det Patricia Benner ville beskrive som ”ekspertsygeplejerske” i reumatologisk sygepleje, - godt føle mig en smule udfordret af de nye sygeplejersker, som jo havde en bachelor. Jeg følte mig udfordret ift. deres opdaterede teoretiske viden og teorier og den praksis, de kom med.

Mit aktuelle arbejdsmæssige fokus ligger stadig på Kong Chr. X’s Gigthospital, på sengeenheden, og jeg har som altid fokus på de sårbare patienter, samt undervisning til disse mennesker. Jeg har opnået forskellige kompetencer, og er især optaget af at undersøge, vurdere og analysere disse menneskers lærings- og forandringsprocesser, når de skal leve med kronisk sygdom. Jeg har fået ny forståelse og kompetence til at videreudvikle disse menneskers lærings- og udviklingsprocesser. Yderligere optimeres patientuddannelsen på Gigthospitalet, hvor vi aktuelt, ved brug af den Sundhedspædagogiske model, er i en forandringsproces med vores patientuddannelse.

Jeg vidste også, at jeg som 48-årig havde ca. 20 år tilbage på arbejdsmarkedet, og at jeg skulle konkurrere med dem om de gode stillinger i de kommende år. Børnene var ved at vokse fra reden, og de krævede ikke ”mor” så meget mere. Manden havde gennem årene lært at tage opvasken samt betjene vaskemaskinen, og han havde også brug for alenetid indimel-

32

Så udsigten til mere faglig udvikling, at komme længere frem i jobkøen, mere i løn og familiens tarv taget i betragtning – var vigtige, men gjorde ikke udslaget. Det var udsigten til, at det kunne blive for sent. 4 år med fuldtidsarbejde, planlagte studiedage, mange interessante moduler, teorier, undervisere og medstuderende sluttede med, at jeg i juni 2018 dimitterede på UCL, med ”min” Sundhedsfaglige Diplomuddannelse, med speciale i ”Sundhedsformidling og klinisk uddannelse”.

Så - husk at prikke den gamle ekspert-sygeplejerske på skulderen en gang imellem.


Følg os på Facebook Gruppen hedder ”Fagligt selskab for reumatologiske Sygeplejersker” og alle er velkomne

Vi håber på, at gruppen kan bruges til at skabe netværk, eller til at dele oplevelser med kollegaer rundt omkring i landet.

33


Spørgeskemaundersøgelse - om værdier i sygeplejen i ambulatoriet på Gigthospitalet af Tove Rasmussen, sygeplejerske i ambulatoriet, Kong Christian X’s Gigthospital, Gråsten

Indledning Vi har, i sygeplejerskegruppen i ambulatoriet på Gigthospital, arbejdet med at få beskrevet vores værdier i sygeplejen. Vi tog udgangspunkt i virksomhedsgrundlaget, som er beskrevet for Gigthospitalet (2015). Vi fandt hurtigt ud af, at vi havde brug for at få en til at hjælpe os med at få det gjort konkret. Vi havde derfor en temadag med Bente Basset (sygeplejerske, cand.scient.san og coach) med emnet værdier. Vi har arbejdet i grupper og vi har diskuteret, hvordan vi opfatter husets værdier, og vi har fået dem beskrevet med vores egne ord. Det var en god proces at få beskrevet, hvad vi står for, og hvad patienterne kan forvente, når de kommer til kontrol ved sygeplejersken i ambulatoriet.

Spørgeskema I foråret 2017 valgt vi at udarbejde et spørgeskema til patienterne for at få deres oplevelse af, hvordan det er at komme til kontrol ved sygeplejersken. Spørgeskemaet var til gen-

34

nemsyn hos Jette Primdahl (sygeplejerske og professor) og hos klinisk lederteam. Derefter blev spørgeskemaet testet på 6 patienter i september 2017. Der blev spurgt ind til udseende, indhold og evt. forbedringer. Vi fik gode tilbagemeldinger. En skrev i kommentaren. ”Hvad får I ud af det andet end et skulderklap? Det er ikke et helhedsbillede – meget ensporet – kun en lille del af at komme på Gigthospitalet. Hvorfor ikke - dit møde med Gigthospitalet? ” Værdierne er beskrevet for sygeplejen, og derfor vægter vi udelukkende denne vinkel.

Formål At finde ud af, hvordan patienterne oplever værdierne, og ”holder ”værdierne ud fra patientens perspektiv?

Metode og ramme Vi valgte en kvantitativ metode med et struktureret spørgeskema for at få svar fra et stort


antal patienter. Patienterne blev informeret om undersøgelsen ved fremmøde ved et planlagt ambulant besøg. Der blev lavet en online version, så patienterne havde mulighed for at svare via IPad. Der var også mulighed for at svare på et papirskema. De skulle svare på skemaerne, inden de skulle ind til sygeplejersken. Lægesekretærer og forskningsafdelingen gav informationen til patienterne og udleverede IPad/spørgeskema. Sygeplejegruppen havde ugen inden fundet mulige patienter, der kunne spørges. Deltagerne skulle være fyldt 18 år, have en inflammatorisk sygdom og have haft mindst 1 konsultation ved en sygeplejerske. Dem, der ikke kan læse og forstå dansk, kunne ikke være med, og heller ikke dem, der er demente.

2. Oplever du, at sygeplejerskerne respekterer dine egen valg? Dertil svarede 81 % i høj grad, 15 % i nogen grad, 3 % ved ikke og 1 % slet ikke 3. Oplever du, at sygeplejerskerne er opmærksomme på pårørende? Dertil svarede 43 % i høj grad, 9 % i nogen grad, 43 % ved ikke, 3 % i mindre grad og 2 % slet ikke

120 patienter deltog i undersøgelsen, der blev gennemført fra februar 2018 til april 2018. Der var 2/3 kvinder og gennemsnitsalderen var 59 år. De havde i gennemsnit været patienter på Gigthospitalet i 12 år. Ganske få patienter ønskede ikke at deltage.

Vi har valgt, kun at arbejde videre med spørgsmålet om patientens oplevelse af, om sygeplejerskerne er opmærksomme på pårørende? Her fik vi den dårligste tilbagemelding.

Resultater

Det samlede resultat var med på et personalemøde. Arbejdsgruppen var glad for processen, og det har givet ny læring. I det videre forløb skal der udarbejdes en tilbagemelding til patienterne og til hospitalsledelsen.

Ca. 70 % lå i kategorien ”I høj grad”. 15-20 % i kategorien ” i nogen grad” og resten i kategorien ” ved ikke”, ”i mindre grad” eller ”slet ikke”. Jeg vil fremhæve de 3 spørgemål, hvor vi fik den dårligste tilbagemelding. 1. Oplever du, at sygeplejerskerne er velforberedte, når du møder dem? Dertil svarede 89 % i høj grad, 9 % i nogen grad og 2 % slet ikke

Patienterne havde mulighed for at komme med kommentar. Størstedelen at kommentarerne var positive. En patient skrev ”andre tlf. tider og morgentider til dem der arbejder”, og en skrev ”ofte ventetid på behandling, så tider ikke overholdes, hvilket ikke er nemt at planlægge efter”.

Konklusion

Der er usikkerhed, om vi inddrager pårørende nok? Det vil vi gerne undersøge nærmere, så vi kan få mere viden om dette emne og evt. lave forandringer i vores praksis. Der arbejdes videre i gruppen med, hvordan dette skal undersøges.

35


Nyt fra forskningen Pas på knoglerne – husk det er ikke kun gamle damer, der får osteoporose. Mette Juel Rothmann Klinisk sygeplejeforsker, lektor, ph.d. Endokrinologisk Afdeling M og Reumatologisk Afd. C Steno Diabetes Center Odense og CIMT Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Odense Universitetshospital Kløvervænget 6, 8. sal, 5000 Odense C En stor gruppe af vores patienter på de reumatologiske afdelinger og ambulatorier lider af reumatoid artrit (RA). RA er en kronisk, inflammatorisk ledsygdom, som kan føre til destruktion af led og nedsat livskvalitet. Derudover får en stor del af disse patienter også andre lidelser, som har betydning for deres samlede helbred. Hyppige følgetilstande er kardiovaskulære lidelser og lungesygdom samt osteoporose. RA kan i dag ofte behandles effektivt, således at patienterne kan bevare et godt og aktivt liv, men internationale studier viser, at der ikke altid er tiltrækkelig fokus på de mulige følgesygdomme, bl.a. osteoporose (1,2). Osteoporose er karakteriseret ved lav knoglemasse og mikro-arkitektorielle forandringer i knoglevævet, som medfører øget fragilitet (skørhed), og som følge heraf en øget tendens til knoglebrud (3). For at kunne stille diagnosen osteoporose før det første knoglebrud, har WHO defineret en grænseværdi for osteoporose (4). Ved hjælp af en Dualenergi X-ray Absorption (DXA)-skanning, kan man måle knoglemineraltæthe-

36

den (Bone Mineral Density, BMD). Resultatet af en DXA-skanning angives i form af en T-score. En T-score angiver resultatet fra knogleskanningen sammenlignet med gennemsnitsværdien for en yngre voksen person af samme køn. Ifølge WHO´s definitionen har man osteoporose, hvis T-scoren er ≤ -2,5, og man har osteopeni hvis T-score ≤ -1,0.

Knoglemineraltætheden (Bone Mineral Density, BMD)

Men er RA særligt forbundet med osteoporose? Ja, man ved, at forekomsten af osteoporose er dobbelt så stor blandt patienter med RA i forhold til normalbefolkningen, og forekomsten af knoglebrud er 1,5 gang højere blandt patienter med RA i forhold til normalbefolkningen. Der er således god grund til at have særligt fokus på osteoporose blandt disse patienter. Særligt fordi osteoporose kan have store konsekvenser for den enkelte, idet eventuelle knoglebrud ofte er forbundet med smerter og deraf følgende nedsat fysisk og psykisk formåen og derved kan påvirke patientens livskvalitet, en livskvalitet som oftest ikke genvindes (5).


Osteoporose er ikke kun en bivirkning til den medikamentelle behandling for sygdommen (med kortikosteroider) men er også en følge af selve sygdommen. Generelt gennemgår vores knoglevæv fornyelsesprocesser livet igennem, således at vi altid har frisk knoglevæv. Det sker ved en konstant resorption (nedbrydning) ved osteoclasterne og formation (opbygning) ved osteoblasterne. Balancen i denne proces ændrer sig gennem livet. I barn- og ungdommen er balancen positiv, det vil sige, at vi opbygger mere knogle, end der nedbrydes. Den maksimale knoglemasse (peak bone mass) opnås i den tidlige voksenalder (20-30 år). Herefter tipper balancen, og vi nedbryder mere knogle, end vi opbygger (6). Men hvad sker der, når man har RA? Der er mange faktorer, som medvirker til knogletab hos patienter med RA, både lokalt og systemisk. En af de vigtigste faktorer er cytokinernes påvirkning af osteoclasterne. Cytokiner er vigtige signalmolekyler, der udskilles fra vores celler i immunsystemet. Udskillelsen af cytokiner er forbundet med den inflammatoriske proces, som er kendetegnende for RA. Cytokinerne binder sig til specifikke receptorer og aktiverer derved andre celler fx osteoclasterne. Når dette sker, øges resorption af knoglevæv og derved sker der et tab (7). Ud over den inflammatoriske påvirkning af knoglen, så kan den øgede risiko for at udvikle osteoporose og knoglebrud også skyldes systemisk behandling med glukokortikoid. Glukokortikoid har en direkte

påvirkning på knogle, idet glukokortikoid både undertrykker knogleformation og (især i starten af behandlingen) øger resorptionen. Derfor anbefales det, at patienter, der forventes at skulle behandles med glukokortikoid i længere tid (> 5 mg prednisolon dagligt i 3 måneder), tilbydes en DXA-skanning, og at anti-osteoporotisk behandling opstartes allerede ved en T-score < -1,0. Da knogletabet er størst i starten, er det vigtigt, at behandlingen startes så tidligt som muligt. Ud over den direkte påvirkning på knoglen, så har brugen af systemisk glukokortioid også betydning for kroppens evne til at optage calcium fra tarmen og reabsorptionen af calcium i nyrerne. Derfor bør patienter, der opstarter systemisk glukokortikoid også tage et dagligt tilskud af kalcium og D-vitamin. Det anbefales, at disse patienter mindst får et tilskud på 800 mg kalcium i kombination med minimum 800 IE (20 mikrogram) D-vitamin. Endelig kan et nedsat aktivitetsniveau have betydning for knoglerne, idet immobilisation kan føre til knogletab. Patienter med RA har ofte perioder med nedsat aktivitetsniveau grundet smerter og leddeformiteter. At undgå fald i aktivitetsniveau og holde sig fysisk aktiv er derfor vigtigt i dagligdagen med RA, således at et unødigt knogletab kan undgås. Patienter i risiko for og med osteoporose bør derfor vejledes i forhold til dette. Tre væsentlige grundpiller i knoglevenlig træning er vægtbærende aktiviteter (gang, løb, dans), styrketræning og balancetræning (6). Alle patienter med RA bør vejledes i knoglevenlig levevis, som ud over træning omfatter

37


tilstrækkelig tilførsel af calcium og vitamin D, røgfrihed og begrænsning i alkoholindtagelsen (svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger). I lighed med andre patienter med øget risiko for osteoporotiske brud bør patienter med RA indtage mindst 1200 mg calcium og 800 IE vitamin dagligt fra kosten og tilskud. Tilskuddets størrelse beregnes på baggrund af den daglige calciumindtagelse, mens en almindelig kost indeholder meget små mængder vitamin D og alle patienter bør derfor anbefales et tilskud på 800 IE vitamin D. Kostkilder

Calcium pr. portion

Mælk

1 glas (2 dl) 220-250 mg

Ost

1 skive 120 mg

Yoghurt

1 dl 120 mg

Ymer

1 dl 200 mg

sis. J Bone Miner Res 1994; 9:1137-1141 5. Haugeberg et al. Bone mineral density and frequency of osteoporosis in female patients with rheumatoid arthritis: results from 394 patients in Oslo County Rheumatoid Arthritis Register. Arthritis Reum 2000: 43:522-530 6. DKMS behandlingsvejledning www. dkms.dk 7. Phuan-udam et al. The association between 10-year fracture risk by FRAX an osteoporotic fracture with disease activity in patients with rheumatoid arthritis Clin Rheumatol 2018; 37:2603-2610

Væsentligste calciumkilder (mejeriprodukter er vores primære kilde)

Referencer 1. National Behandlingsvejledning (NBV): Reumatoid Artritis, Godkendt den 20/12-2017 2. Dougados et al. Prevalence of comorbidities in rheumatoid arthritis and evaluation of their monitoring: results from an international, cross-sectional study (COMORA). Ann. Rheum Dis 2014; 73:62-68 3. Consensus development conference: prophylaxis and treatment of osteoporosis. Am J Med 1991; 90:107-110 4. Kanis et al. The diagnosis of osteoporo-

38

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr/fagligeselskaber


Fundamentals of Care – Implementering af ny sygplejefaglig begrebsramme i reumatologisk sygepleje. Anne Frey Madsen Sygeplejerske med særlig klinisk funktion: Uddannelse, undervisning og udvikling Tlf: 97 66 66 01 afm@rn.dk AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Reumatologisk Dagafsnit og Ambulatorium Indledning I reumatologisk dagafsnit og ambulatorium på Aalborg Universitetshospital har vi længe været optagede af, hvordan vi kunne tilrettelægge sygeplejen med mere fokus på den enkelte patient, og i denne sammenhæng har Fundamentals of Care vækket genklang. I denne artikel vil jeg kort introducere til begrebsrammen og beskrive, hvordan den har dannet afsæt for italesættelse af sygeplejen på vores afdeling. Fundamentals of Care er en begrebsramme for sygepleje, som er internationalt udviklet. Den er udviklet som en reaktion på, at sygepleje verden over ikke altid leveres med tilstrækkelig kvalitet med deraf følgende utilsigtede hændelser, funktionstab hos patienter, risiko for dødsfald og øgede omkostninger for et i forvejen belastet sundhedsvæsen. Begrebsrammen Fundamentals of Care er internationalt udviklet i ILC (International Learning Collaborative) initieret af Alison Kitson, sygeplejerske, professor ved Flinders University, Australien og Klinisk Institut, Aalborg Universitet. I Region Nordjylland samarbejder seks institutioner om at udbrede og implementere Fundamentals of Care som begrebsramme i forskningsstrategien for 2018-2024. Initiativtager til dette arbejde er Erik Elgaard Sørensen, sygeplejerske, professor og forskningsleder ved Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg Universitet. Præsentation af begrebsrammen Begrebsrammen Fundamentals of Care består af tre dimensioner, som er relateret til hinanden: Etablering af relationen, Integrering af sygeplejen og Konteksten for sygeplejen. Etablering af relationen er en forudsætning for, at man kan yde en integreret og personcentreret sygepleje (Se figur, Sørensen et al, 2017).

39


Konteksten for sygepleje Uafhængighed Integrering af sygepleje Afhængighed

Politisk kontekst: Lovgivning Økonomi Kvalitet Sikkerhed Regulering Akkreditering

Psykosociale elementer Bevare ro Bevare håb Magte situationen Føle sig: Respekteret Involveret Informeret Værdig Rolig

Etablering af relationen Opmærksomhed Viden Tillid Forudseenhed Vurdering

Relationelle elementer Være: Empatisk Indlevende Respektfuld Samvittighedsfuld Personlig Skal sikre: Kontinuitet Plan for sygepleje

Organisatorisk kontekst: Ressourcer Kultur Lederskab Evaluering Feedback

Fysiske elementer Føle sig: Ren, Varm, Smertefri, Ernæret, Hydreret, Mobil, Udhvilet, Påklædt, Sikker

Sørensen, Erik Elgaard; Bahnsen, Iben Bøgh; Pedersen, Preben Ulrich; Uhrenfeldt, Lisbeth. 2017. Sygepleje tilbage til det basale. Fag & Forskning; (1): 52-7, Sygeplejefaglige artikler

Etablering af relationen hviler på sygeplejerskens faglige vidensniveau, praktiske håndelag og evne til at kommunikere med patienten. Der er fem kerneelementer i relationen, som sygeplejersken skal varetage; opmærksomhed, viden, tillid, forudseenhed og vurdering. Gennem relationen skal sygeplejersken være i stand til at hjælpe patienten i forhold til dennes behov igennem en sygepleje, der er empatisk, indlevende, samvittighedsfuld og med respekt for det enkelte menneske. I integrering af sygeplejen er sygeplejerskens rolle at foretage en vurdering sammen med patienten i forhold til at udvikle en individuel og realistisk plan for sygeplejen på baggrund af den enkelte patients behov. Denne plan omsættes direkte i sygeplejen, når sygeplejersken hjælper patienten med fysiske opgaver som fx at holde sig ren, varm og smertefri samt ved hjælp med psykosociale opgaver, fx at bevare ro, at føle sig involveret og bevare værdighed. Konteksten for sygeplejen handler om, hvordan sygeplejerskens relation til patienten samt integreringen af sygeplejen konstant er under indflydelse af organisatoriske og politiske forhold og prioriteringer. De organisatoriske forhold omfatter aspekter som fx ressourcer, kultur og lederskab, og de politiske forhold omfatter aspekter som fx lovgivning og økonomi, kvalitet og regulering (Sørensen et al, 2017). Disse betingelser kan enten understøtte eller vanskeliggøre udførelse af sygeplejen.

40


Vores arbejde og erfaringer med begrebsrammen Fundamentals of Care I mange situationer i dagligdagen er der risiko for, at sygeplejersker har for travlt til at etablere relationen med patienten og til at se hele personen (Feo et al, 2017). Det betyder, at sygeplejen og de enkelte sygeplejehandlinger reduceres til opgaver, der skal udføres i en fortravlet og hektisk hverdag. Men hvordan får vi fokus tilbage på den personcentrerede sygepleje, hvor relationen til patienten er det altafgørende, i et sundhedsvæsen, hvor der er stor fokus på opgaveglidning, effektivitet, produktivitet og ikke mindst besparelser? Det spørgsmål har alle afdelinger på Aalborg Universitetshospital i en eller anden udstrækning stillet sig selv i forbindelse med, at begrebsrammen Fundamentals of Care er blevet introduceret. I reumatologisk dagafsnit og ambulatorium startede vi implementeringen af Fundamentals of Care i november 2017 med en temadag for alle sygeplejersker, hvor vi introducerede begrebsrammen og havde case undervisning i forhold til denne. Inden temadagen blev relevante artikler om begrebsrammen delt med kollegaer, så de havde mulighed for at sætte sig lidt ind i tænkningen bag begrebsrammen på forhånd. Afviklingen af temadagen gik godt. I begyndelsen var der en del skepsis at spore i forhold til præsentationen af en ny begrebsramme, som af mange blev betegnet som ”ny vin på gamle flasker”. Men efterhånden som eftermiddagen skred frem, viste det sig, at begrebsrammen gav mulighed for at se sygeplejen og forudsætningerne for udøvelsen af denne i et nyt perspektiv, hvilket dannede et rigtig godt grundlag for at tale om sygeplejen i vores afdeling, og hvordan vi gerne vil arbejde med denne fremadrettet i samarbejde med patienten. I forbindelse med case undervisningen på selve temadagen blev figuren med begrebsrammen printet og lamineret i flere eksemplarer, både på dansk og på engelsk, og brugt som afsæt for diskussion af sygeplejen på vores afdeling ud fra korte praksisbeskrivelser lavet af sygeplejersker fra afdelingen. De laminerede figurer af begrebsrammen ligger nu fremme på afdelingen til brug for både sygeplejersker og sygeplejestuderende i det daglige, når der reflekteres over sygeplejen. Den udviklings-, uddannelses- og undervisningsansvarlige sygeplejerske, den afsnitsledende sygeplejerske og de kliniske vejledere har i løbet af det seneste år været afsted på kursusdage og workshops og få yderligere undervisning i brug af begrebsrammen. Det har betydet, at begrebsrammen er blevet forankret på afdelingen på flere niveauer og har lettet implementeringen af denne. Her i efteråret har vi igen drøftet begrebsrammen på et personalemøde for alle sygeplejersker, og sat den i forhold til vores praksis i forbindelse med drøftelse af en af de seneste artikler, som er udgivet på dansk, der sætter fokus på kløften mellem opgavecentreret og personcentreret sygepleje (Elgaard et al, 2018).

41


Denne begyndende implementering af begrebsrammen Fundamentals of Care i vores afsnit har allerede sat sit aftryk i afdelingen. Det har betydet, at vi har fået et øget fokus på egen sygepleje og hvilken sygepleje, vi yder i vores dagligdag. Vi har blandt andet drøftet, hvordan vi skaber de bedste rammer for at etablere en relation til patienten i den korte tid vi har sammen med patienten, både fysisk og i telefonen, og forsøgt at lave om på nogle rutiner, så vi får færrest mulige forstyrrelser under vores samtaler med patienterne. Vi har også haft rigtig meget fokus på vigtigheden af, at sygeplejersken udviser ro og nærvær i de ambulante konsultationer med patienterne, selvom man både før og efter konsultationen er presset af et hektisk dagsprogram med mange andre opgaver, som skal løses. Begrebsrammen har i det hele taget for os været et nyt og brugbart afsæt til faglige diskussioner om, hvad god sygepleje er samt en påmindelse til os alle om relationens altafgørende betydning. Diskussion af sygeplejen ud fra Fundamentals of Care har skabt dialog og italesættelse af rammernes betydning for sygeplejen – og ikke mindst opmærksomhed omkring, hvad vi selv kan ændre på eller have mere fokus på. Referencer 1. Sørensen, Erik Elgaard; Bahnsen, Iben Bøgh; Pedersen, Preben Ulrich; Uhrenfeldt, Lisbeth. 2017. Sygepleje tilbage til det basale. Fag & Forskning; (1): 52-7, Sygeplejefaglige artikler. 2. Feo R, Conroy T, Alderman J. 2017. Implementing fundamental care in clinical practice. Nursing standard; 2017, 31, 32, 52-61. 3. Sørensen, Erik Elgaard; Kitson, Alison. 2018. Henover kløften mellem opgavecentreret og personcentreret sygepleje. Fag & Forskning; 2018 (2): 50-4. Sygeplejefaglige artikler.

FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS

42


Hvordan bliver jeg medlem, og hvad koster det? Medlemskab 275 kr. årligt Indmeldelse via hjemmesiden: www.dsr.dk/fs/fs14 Vil du vide mere?

Find os på DSR´s hjemmeside under faglige selskaber: www.dsr/fagligeselskaber

Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker

43


Sundhedsfagligt Diplommodul

Patientologi

Mennesker med reumatologiske sygdomme â&#x20AC;&#x201C; Deltidsuddannelse uge 9-19 2019 i Odense

44


Patientologi - Mennesker med reumatologiske sygdomme – Modulet er målrettet dig, der arbejder med mennesker med reumatologiske sygdomme i en praksis præget af konstant forandring. Du har allerede erfaring med og viden om sygdomsforløb og sygepleje, men vil gerne kvalificere dine kliniske beslutninger og finde nye veje til udvikling af samarbejdet med patienter og pårørende i hverdagen. Gennem uddannelsen udvikler du både forståelse og nye handlemuligheder til brug i hverdagen. Efter endt modul har du fået redskaber til at: • træffe beslutninger sammen med patienter og pårørende • argumentere fagligt for din sygepleje med viden og forskning • igangsætte små udviklingsprojekter i hverdagen For din afdeling vil din uddannelse betyde en styrkelse af fagligheden:

”Det har givet mig mere lyst og mod til at læse noget mere faglitteratur, hvilket jeg nok ikke har gjort så meget” (Studerende 2018)

Indhold: Uddannelsen tager afsæt i dine konkrete erfaringer fra den reumatologiske sygepleje. Du styrker dine faglige argumenter med nye begreber og resultater af dansk og international sygepleje-forskning indenfor fx: • Patienters oplevelser af sygdoms- og indlæggelsesforløb • Familiefokuseret sygepleje • Den sårbare patient • Sundhedskompetence og ulighed i sundhed • Fælles beslutningstagning • Magt og empowerment • Transition(oplevelse af overgange i sygdomsforløb) Du gennemfører under uddannelsen sammen med medstuderende en empirisk undersøgelse blandt patienter og pårørende i din egen afdeling. Resultatet af undersøgelsen fremstilles på en poster som præsenteres på den fælles inspirationsdag. Efter endt uddannelse vil undersøgelsens resultater kunne bidrage til udviklingen i din afdeling.

45


Studieaktiviteter: ”Sygeplejerskerne bliver bedre til at kommunikere med patienter og pårørende, men også til videreformidling og videndeling med kollegaerne” (Leder 2018)

Modulet er tilrettelagt med flere former for studieaktiviteter • Undervisning hvor fokus er at integrere praksiserfaringer, teori og videnskabelige undersøgelser af patientperspektiver • Studieopgaver med aktiv deltagelse, der kan indebære både teoretiske og praktiske øvelser • Refleksion og formidling der styrker en kritisk og velargumenteret tilgang til din egen og andres praksis • Fordybelse og forberedelse med fokus på egen læring. Du får gode muligheder for at opbygge et netværk med kolleger fra hele landet. Ud over andre reumatologiske sygeplejersker vil du på uddannelsen møde sygeplejersker, der arbejder indenfor det infektionsmedicinske speciale.

46

Tilrettelæggelse: Uddannelsen foregår fra uge 9-19 2019. Der er tilrettelagt 5 x 2 sammenhængende uddannelses-dage hver 2. uge. Mellem disse må forventes studieaktiviteter, som kan foregå i og udenfor arbejdstid. Sidst i forløbet udarbejdes en modulopgave. Der vil gennem uddannelsen ske en løbende kvalificering til kravene i opgaven. Modulopgaven er skriftlig og bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur. Tirsdag d. 4. juni 2019 afholdes en fælles inspirationsdag med overrækkelse af eksamensbeviser opgavefremlæggelser og postersession. For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Kirsten Honoré på kirh@ucl.dk

”Det er berigende, at blive taget ud af sin normale hverdag, og blive klogere på nogle ting, som man går og tager som en selvfølge” (2018)


Uddannelsen er et valgmodul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse med et omfang på 10 ECTS-point. Der udstedes eksamensbevis. Optagelseskriterier: Mellemlang videregående sundhedsuddannelse og mindst 2 års erhvervserfaring. Pris: 11.500 kr. Undervisningen foregår på UCL Niels Bohrs Allé 1, Odense M Tilmeldingsfrist: 1. december - herefter kontakt videreuddannelsen ved UCL.

Valgmodulet er udviklet og udbydes i samarbejde mellem UCL og styregrupper fra hhv. reumatologiske og reumatologiske specialafdelinger i Danmark

ucl.dk

Praktiske oplysninger:

Den reumatologiske styregruppe: Oversygeplejersker, afdelings- og uddannelsesansvarlige sygeplejersker ved de reumatologiske afdelinger ved Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Rigshospitalet og Kong Chr. X’s Gigthospital i Gråsten samt en repræsentant for Fagligt selskab for reumatologiske sygeplejersker Formand: Oversygeplejerske Iben Schou Hansen, Aarhus Universitetshospital

Flere oplysninger på telefon: 63 18 40 13 Tilmelding på: www.ucl.dk Klik her for tilmelding! Klik her og læs tidligere studerendes vurdering

47


Økonomisk støtte til udvikling af klinisk praksis - betingelser for ansøgning i FSRS

Bestyrelsen i FSRS tilstræber hvert år, ud fra gældende budget, at afsætte et beløb til at støtte FSRS medlemmer økonomisk i forbindelse med udvikling af den kliniske praksis i reumatologiske afdelinger. Det er muligt at søge om økonomisk støtte til deltagelse i kurser, konferencer, studiebesøg eller udarbejdelse af poster, artikelskrivning og udarbejdelse eller implementering af lokale udviklingsprojekter. Ansøgninger behandles som udgangspunkt en gang årligt på FSRS’s bestyrelsesmøde i februar måned. Betingelser • Medlemskab af FSRS i mindst 2 kalenderår på ansøgningstidspunktet. • Udfyldt ansøgningsskema. • Tilsagn fra arbejdsgiver om tilladelse til deltagelse ved kurser, konferencer eller studiebesøg. • Ved modtagelse af økonomisk støtte, forpligter modtageren sig til at holde et oplæg på FSRS’s Landskonference eller skrive indlæg til ReumaDebat og sende dette til redaktøren senest 14 dage efter gennemførelsen. • Det maximale støttebeløb er 10.000 kr. pr. medlem pr. år. • Der kan udbetales et mindre aconto beløb på forhånd ved behov. Den endelige udbetaling af støtten kan først ske efter at FSRS har modtaget dokumentation for gennemførelse og bilag for de faktiske udgifter. • Der kan ikke søges om støtte til videreuddannelse, f.eks. diplom, master eller ph.d. • Ansøgninger, som ikke er fyldestgørende, vil ikke blive behandlet. Ansøgningens indhold • Begrundelse for ansøgning. • Kopi af udviklingssynopse/projektkursusprogram/plan for studiebesøg. • Oplysninger om, hvorfra der i øvrigt søges penge. • Fulde navn, privat adresse og telefonnummer, E-mail adresse. Medlemsnummer i DSR, stilling og arbejdssted. • Beløb der ansøges om, vedhæftet dokumentation/budget for udgifter.

48


Ansøgningsskema Findes på FSRS’ hjemmeside Ansøgningsskema om økonomisk støtte hos Faglig Selskab for Reumatologisk Sygepleje Ansøgningsfrist for 2019-2020: 1. februar 2019 Ansøgning med bilag sendes til: fs14@dsr-fs.dk Ansøger Navn Adresse Telefon privat E-mail adresse Stilling Arbejdssted Telefon arbejde Medlemsnummer DSR Medlem af FSRS siden (årstal) Søger økonomisk støtte til Udviklingsprojekt Studieophold Kongres Kursus Andet Kort beskrivelse af, hvad der søges støtte til (Evt. vedhæftet som bilag) Begrundelse for deltagelse/ gennemførelse/relevans Hvornår deltagelsen/projektet foregår og forventes gennemført/afsluttet ? Anslået budget: Kongres/kursusafgift Rejseomkostninger Opholdsudgifter Andet Omkostninger i alt (Evt. vedhæftet som bilag) Har søgt eller fået bevilliget støtte andre steder i givet fald hos hvem og hvor meget Kopi af program/ projektbeskrivelse - vedlagt

49


FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
ReumaDebat by Trykpartner - Issuu