ReumaDebat maj 2018

ReumaDebat MAJ 2018

Landskonference 10-12 september!

FSRS

FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS

Bestyrelsen for FSRS

2

Formand Camilla Schufri Klinkby Åløkken 9, 5250 Odense SV Mobil: 30 59 21 27 Arbejde: Reumatologisk afd. C, Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Tlf.: 65 41 32 23 E-mail: camilla.klinkby@rsyd.dk

Webmanager og administrator af Facebooksiden Susse Skalsted Rasmussen Jægergangen 41, 2880 Bagsværd Mobil: 40 93 38 41 Arbejde: Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Gentofte Hospital Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup Tlf.: 38 67 42 43 E-mail: susse.skalsted.rasmussen@regionh.dk

Næstformand og medredaktør Charlotte Kyed Toftegårds Allé 15, 8653 Them Mobil: 29 80 77 38 Arbejde: Reumatologisk Ambulatorium, Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3, 8600 Silkeborg Tlf.: 87 41 73 70 E-mail: charkyed@rm.dk

Sekretær Kirsten Nørret Hansen Østervej 3, 6510 Gram Mobil: 21 45 99 73 Arbejde: Ambulatorie/dagenhed, Kong Christian X´s Gigthospital Toldbodgade 3, 6300 Gråsten Tlf.: 73 65 40 34 E-mail: knorrethansen@gigtforeningen.dk

Kasserer Lone Thomasen Testrupvej 116, 8320 Mårslet Mobil: 24 46 01 82 Arbejde: Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C Tlf.: 78 46 42 50 E-mail: loneth@rm.dk

Redaktør Randi Petersen Vinkelvej 5, 6400 Sønderborg Mobil: 26 29 42 08 Arbejde: Forskningsenheden, Kong Christian X´s Gigthospital Toldbodgade 3, 6300 Gråsten Tlf.: 73 65 40 41 E-mail: rpetersen@gigtforeningen.dk

Indholdsfortegnelse Bestyrelsen for FSRS. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Indholdsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Årshjul 2018 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8-9 Temadag den 1. februar 2018. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Speakers Corner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Nyt fra forskningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Artikel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Landskonference 2018 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Valg til bestyrelsen i FSRS 2018 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside:

www.dsr.dk/fagligeselskaber

3

Forord I FSRS har vi gennem årene fået oparbejdet en rigtig fin økonomi. Dette skyldes hovedsageligt, at vi har fået flere udstillere på vores Landskonferencer i takt med, at der udvikles ny biologisk medicin. Ligeledes annoncerer firmaerne flittigt på skift i vores ReumaDebat.

For at drive et fagligt selskab er der brug for overskud på kontoen, men vi ville alligevel gerne, at det kom medlemmerne mere til gode, hvorfor vi de sidste to år har arrangeret en temadag for jer medlemmer til en symbolsk pris, samtidig med at vi har reduceret prisen for deltagelse på vores Landskonference betydeligt.

Der har desværre ikke været særlig stor tilslutning til vores temadage, hvorfor vi ser os nødsaget til at sætte disse på pause, da arbejdet med at arrangere dagen er for stort i forhold til, hvor få der får udbytte af dagen.

Vi tænker, at det ikke er manglende interesse, men er klar over, at ressourcerne på afdelingerne er få og I derfor er svære at undvære i klinikken.

Vi vælger derfor i år at bruge lidt penge på at udlodde en gratis plads på Landskonferencen og du er måske den heldige – læs mere om dette i bladet.

Bestyrelsen har besluttet fremover at deltage i den internationale reumatologiske kongres EULAR, da vi mener, vi som bestyrelse bør være opdateret på den nyeste viden inden-

4

for reumatologisk sygepleje, reumatologi og behandling til reumatologiske patienter. Vi skal vide, hvad der ”rører sig” og hvilke tendenser der er i vores speciale. Vi ønsker som bestyrelse at fungere som mellemled mellem kongressen og vores medlemmer ved at bringe det nyeste viden med hjem til vores medlemmer. Ved at deltage i sygepleje-netværksmøder på kongressen kan vi repræsentere Danmark og give de danske reumatologiske sygeplejersker indflydelse via os.

Vi påtænker at fremlægge highlights fra kongressen på den kommende Landskonference samt skrive nogle artikler/referater i vores medlemsblad.

Vi har valgt at hele bestyrelsen tager af sted i år, da vi mener, det giver et større udbytte, da vi får mulighed for at ”dele os” og dermed deltage i flere sessioner. Ligeledes vil vores fælles deltagelse give inspiration og fremme samarbejdet i bestyrelsen. Fremadrettet vil to bestyrelsesmedlemmer være repræsenteret på EULAR. Programmet til dette års Landskonference ligger klar og du finder det her i bladet. Vi håber meget at se så mange som muligt.

Rigtig god læselyst og på gensyn i Kolding til september.

På bestyrelsens vegne Camilla Schufri Klinkby Formand FSRS

Kirsten Nørret Hansen Sekretær Medlem af bestyrelsen siden 2016 Jeg har været bestyrelsesmedlem siden september 2016 og jeg varetager sekretærfunktionen.

Siden 2008 har jeg arbejdet på Kong Christian X´s Gigthospital i dagenheden og ambulatoriet.

I 2011 var jeg så heldig at komme med til Landskonference, som blev afholdt på Comwell i Kolding.

I forbindelse hermed meldte jeg mig ind i Faglig Sammenslutning for Reumatologiske Sygeplejersker og har været medlem lige siden. Jeg havde ikke megen indsigt i, hvad FSRS´s bestyrelse foretog sig - FSRS for mig var lig med Landskonference og ReumaDebat.

Jeg blev opfordret til at opstille som kandidat til bestyrelsen af min afdelingssygeplejerske, som selv har været med i bestyrelsen i en årrække.

Jeg vil nu gerne gribe muligheden for at fremhæve, hvor spændende og givtigt arbejdet i bestyrelsen er. Samarbejdet fungerer godt og når vi mødes er der altid et stramt program, som kun nås, fordi vi er målrettede og der er samklang i gruppen. I perioderne mellem møderne foregår der mailkorrespondance for at tingene kan nås. Jeg er overrasket over, hvor stor en indflydelse man har på diverse beslutninger og nye tiltag. Det er meget motiverende og spændende.

Det kræver ikke specielle egenskaber eller højtravende kompetencer for at kunne fungere som bestyrelsesmedlem. Man skal dog have lysten til at yde en ekstra indsats og det er en fordel at have nogle års erfaring indenfor reumatologien.

Jeg er 48 år og har en søn på 19 år. Jeg bor i Gram sammen med min kæreste, som har 2 voksne sønner.

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside:

www.dsr.dk/fagligeselskaber

5

Randi Petersen Redaktør Medlem af bestyrelsen siden 2016 I september 2016 blev jeg medlem af bestyrelsen i FSRS og har funktionen som redaktør for ReumaDebat. Jeg er 57 år og bor i Sønderborg sammen med Peter. Vi har to voksne børn og det dejligste barnebarn.

Mit første møde med reumatologien var i 2008, hvor jeg blev ansat som sygeplejerske i Forskningsenheden på Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten. For mig var det et helt nyt speciale, som jeg skulle lære at kende. Jeg meldte mig derfor hurtigt ind i FSRS, for derigennem at få et større indblik i den reumatologiske sygepleje samt opbygge et netværk med andre reumatologiske sygeplejersker.

Jeg har i gennem årene haft mulighed for at deltage i flere af FSRS’s Landskonferencer, hvilket absolut har givet mig et større og bredere kendskab til den reumatologiske sygepleje.

Specielt har mit møde med mange dygtige reumatologiske sygeplejersker, der brænder for faget, samt spændende sygeplejefaglige diskussioner lært mig utrolig meget. En mulighed som alle sygeplejersker, der arbejder inden for reumatologien, nye som erfarne, burde have!

Min motivation for at være en del af bestyrelsen er, at jeg ønsker at medvirke til, at vores faglige sammenslutning bliver mere synlig og brugbar for den enkelte reumatologiske sygeplejerske i hverdagens sygepleje. Medlemmerne skal opleve, at det giver mening at være medlem – at det gør en forskel for deres faglige identitet og faglige udvikling. Dette mener jeg, vi som faglig sammenslutning kan medvirke til ved at inddrage og aktivere medlemmerne til at udvikle og dele viden og erfaringer med hinanden på tværs. Et område, som vi ihærdigt arbejder på at udvikle.

FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS

6

Klik her og følg os på facebook: Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr/fagligeselskaber

7

Årshjul –

Juni EULAR d. 13-16. juni inkl. bestyrelsesmøde Handleplan for 2018/2019 Sidste tilmelding til Landskonferencen medio juni Annoncere generalforsamlingen i Sygeplejersken Opfølgnings-/inspirationsdag UCL samt styregruppemøde d.6/6

FSRS – Fagligt Selskab for Reum

Maj Reumadebat udgives Sende invitationer til udstillere til Landskonferencen Gigtforeningens repræsentantskabsmøde d.

30/5

Juni

Maj

April Bestyrelsesmøde d. 9/4 Deadline Reumadebat d. 15/4 Program til Landskonferencen færdigt ultimo april

April Marts Patientologimodul UCL uge 10-20 Møde DSR og FS’er Koldingfjord D. 1/3 – formand og kasserer deltager.

Marts Februar FSRS temadag d. 1/2. Obs referenter til bladet.

Bestyrelsesmøde d. 26/2.

Evaluering af temadag Planlægning af Landskonference

Januar Sidste tilmelding til temadag d. 15/1 Tilmelding til EULAR inden d. 1/2

8

Februar

Januar

jul – 2018

Reumatologiske Sygeplejersker Juli

Sommerferie 

August Sende velkomstbrev til deltagere til Landskonferencen Sende velkomstbrev til undervisere Sende velkomstbrev til udstillere Indkomne forslag til generalforsamlingen senest d. 27/8

Juli August

September

Oktober

November December

September FSRS Landskonference d. 10-12. september i Kolding Bestyrelsen mødes d. 9/9 kl. 17.00 Generalforsamling d. 10/9 Styregruppemøde UCL

Oktober Bestyrelsesmøde d. 25/10 Evaluering af Landskonferencen Evaluering af EULAR samt beslutning om fremadrettet deltagelse Deadline Reumadebat d. 15/10 PR for patientologimodullet November Reumadebat udgives DASYS repræsentantskabsmøde Fælles konference for FS og DSR d.

20+21/11 Koldingfjord Ansøgningsfrist UCL

December Bestyrelsesmøde d. 11/12 Gennemgå næste års årshjul Brainstorming Landskonference 2019 Datoer for næste års bestyrelsesmøder

9

Temadag den 1. februar 2018 En spændende og givende dag, hvor 18 reumatologiske sygeplejersker fik mulighed for at gå i dybden med de sygeplejeetiske retningslinjer og perspektiver på familiesygepleje i den reumatologiske sygepleje.

Der var super gode oplæg og rig mulighed til at reflektere og diskutere de enkelte temaer. Samtidig gav dagen også mulighed for netværk med sygeplejersker landet over.

Systemisk etisk refleksion i hverdagen – hvordan og hvorfor? v/ Annette Hegelund, formand for Sygeplejeetisk Råd

Formanden for Sygeplejeetisk Råd, Annette Hegelund, gav deltagerne en indføring i de Sygeplejeetiske Retningslinjer samt et indblik i gruppens arbejde. De Sygeplejeetiske Retningslinjer blev senest revideret på Dansk Sygeplejeråds Kongres i 2014 og findes som en pjece, som kan hentes via nedenstående link. https://dsr.dk/sites/default/files/479/sygeplejeetiske_retningslinjer_2014.pdf Sygeplejeetiske Råd har udgivet en ny refleksionsmodel og ved brug af den, fik deltagerne

10

på temadagen mulighed for at fordybe sig og få større indsigt i modellen og hvordan etisk refleksion kan være en brugbar metode til at skabe faglig udvikling i hverdagen.

Etisk refleksion støtter sygeplejersker i at argumentere, så de bliver hørt i en hverdag, hvor økonomi og effektivitet ofte er styrende.

Oplever du etiske dilemmaer og svære valg, som påvirker dig og har betydning for patienterne, dine kollegaer, sygeplejen og samarbejdet? Så har du som medlem af DSR mulighed for at få hjælp til at få bearbejdet et selvoplevet etisk dilemma eller generelle problemstillinger. Rådet behandler problemstillingerne ud fra den etiske refleksionsmodel og De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Man vil altid få et svar på sin henvendelse og mange af svarene bliver også lagt ud på rådets hjemmeside. https://dsr.dk/sites/default/files/479/etiskrefleksionisygepleje-web_002.pdf

Familiesygepleje som mulighed for struktureret inddragelse af de nærmeste pårørende i det kroniske sygdomsforløb v/ Barbara Voltelen, sundhedsplejerske, lektor og ph.d. ved University College Lillebælt

Når en patient rammes af alvorlig sygdom er det ikke kun patienten, der bliver ramt, men hele familien. Undersøgelser peger på, at familien/pårørende også påvirkes negativt. ”Sundhedsvæsenet ifølge danskerne” viser, at vi tilsyneladende kan vi blive bedre til at inddrage de pårørende!

Tre forskellige tilgange til familiesamarbejde

Barbara Volteren fortalte om to modeller, henholdsvis The Calgary Family Assessment Model (CFAM) og The Calgary Family Intervention Model (CFIM), som kan anvendes i en travl klinisk praksis. Elementer af de to modeller kan såvel anvendes i det korte møde som i ambulatoriepraksis sideløbende med den almindelige kontrol. I den daglige kontakt med patienter kan man anvende udvalgte elementer af CFAM/CFIM, selv når resten af familien ikke er til stede Formål med CFAM/CFIM Familiesamtalens formål er, ud fra familiens behov, at påvirke måden de oplever deres sundhedsproblemer på, så medlemmerne kan opdage nye måder at mestre disse problemer (Wright & Leahey 2009:150)

Indhold i CFAM/CFIM • The Calgary Family Assessment Model • Familieindsigt • Genogram/Ecomap • The Calgary Family Intervention Model • Sygepleje interventioner • Opmuntre til at fortælle helbredsnar- rativ • Give tid • Anvise ritualer • Fremhæve familie støtte • Anerkende familie og individuelle styrker • Opmuntre familiemedlemmer til at være caregivere og tilbyde støtte • Validere og normalisere følelsesmæs- sige reaktioner • Tilbyde informationer og meninger • Systemisk kommunikation Hvordan CFAM/CFIM i den planlagte familiesamtale?

• Møde familien åbent, ligeværdigt, respektfuldt med gode manerer og udstikke rammerne • Evt. udfærdige udvidet stamtræ med familien (beskrive/tegne netværket) • Lytte til alle familiemedlemmernes sygdomsfortælling • Udforske specifikke behov i forbindelse med den aktuelle samtale • Skabe refleksion vha. sygeplejeinterventioner • Systemisk kommunikation • Opsamling og evt. lave ny aftale • Afslutning

11

12

Speakers Corner Opfølgning fra ReumaDebat, november 2017 Referat af:

Pia Kühl Jakobsen Klinik for gigt- og binde- vævssygdomme Regionshospital Viborg

Aarhus afdeling U Der køres et projekt, hvor de fleste af deres patienter, der i i/v behandling, får deres medicin uden at være til lægekontrol lige før infusionen.

Først blev der lavet audit på 100 patienter og fundet, at 90% af disse godt kunnet have undværet lægekontrollen.

Dette har betydet, at patienterne nu går direkte i infusionsstuen. Ses til lægekontrol 2 gange om året.

De har udarbejdet skriftlig information til patienterne og udleverer et kort med næste tid. På dette kort er der trykt 3 spørgsmål, som patienten skal overveje lige inden næste infusion.

1: Er der forværring i din sygdom?

2: Har du infektionssygdom 3: Har du mærket bivirkninger Der er også information om at ringe, hvis patienten har infektion.

Derudover fortalte sygeplejerskerne fra Aarhus, at de havde oprettet et brugerråd og en Facebook-gruppe.

VVR Frederiksberg Beskrev et nyt tiltag med tværfagligt lænde-ryg forløb. Forløbet er også tværsektorielt og det var nyt, at sygeplejersker var med.

De har fået bedre tid til den enkelte patient.

Der bliver sat fokus på smerter, det psykiske, ergonomi, arbejdspladsindretning og medicin. Den tværfaglige indsats betyder, at man bedre ser det enkelte menneske.

Patienttilfredsheds-undersøgelse viser stor tilfredshed. Ud af 22 var der 18, der nu var i arbejde.

Esbjerg Fortalte om forløb med ny-diagnosticerede RA og PsA patienter.

Patienten får første information om sygdommen og medicin af lægen.

Efter 8 uger ses patienten af sygeplejersken til yderligere information, svar på blodprøver og en snak ud fra patientens behov.

Efter 4 måneder: Lægekontrol Efter 8 måneder: Sygepleje-kontrol, hvor der snakkes KRAM, kost, arbejde og samtale ud fra patientens behov.

De har også tilbud om patient-skole.

Gigthospitalet, sengeafdelingen Opholdet for patienter er nu kun på 10 dage, så de har er stramt program.

De fortalte ud fra en folder, hvor det er beskrevet, hvilke ting de kan tilbyde. Patienterne skal inden opholdet, ved hjælp et skema, overveje, hvilke forventninger, de har til opholdet.

Der bliver lavet en individuel plan for den enkelte patient. De har 28 sengepladser og alle kan henvises.

Som noget nyt vil en sygeplejerske ringe til

13

patienterne som opfølgning på indlæggelsen og sygeplejerskerne har et projekt i støbeskeen med spørgeskemaer til patienterne 6 og 12 mdr. efter udskrivelsen.

Reumatologisk afdeling, OUH Sygeplejerskerne har udarbejdet en APP. Børn med gigt, der i en alder af 16-18 år overgik fra børneafdeling til behandling på gigtambulatoriet oplevede, at det var meget anderledes, det samme gjorde forældrene I APP’en er der mange oplysninger om det praktiske, der er billeder af personalet, info om sex og prævention, om gigt, ungdomsliv osv.

De har fået mange positive kommentarer efter dette tiltag.

Reumatologisk ambulatorium, Hjørring Hjørring har gang i et projekt med sygeplejerske styret Urica-klinik.

Patienterne kommer til 7 besøg over 6 uger.

Patienterne får skriftlig besked om det nye tiltag.

De bliver ringet op af en sygeplejerske 2 uger efter diagnosen er stillet, hvor de kan få svar på evt. spørgsmål.

Efter 6 uger et nyt telefonopkald, hvor medicinen evt. bliver øget ud fra blodprøver.

Efter 12 og 24 uger gennemføres besøg hos sygeplejerske inkl. KRAM og medicinjustering.

Patienterne ses igen efter 48 uger. Efter 60 uger afsluttes patienterne, hvis det er muligt.

Der sendes fremtidig plan for patienten ud til egen læge. Der tages blodprøver før hver telefonkonsultation og besøg.

Har du noget på hjerte?

Et igangværende eller afsluttet projekt, du gerne vil dele?

Opgaver eller udfordringer i den reumatologiske hverdag?

Skriv et indlæg til ReumaDebat Send en mail til redaktørerne Randi Petersen: rpetersen@gigtforeningen.dk Charlotte Kyed: charkyed@rm.dk Deadline for indlæg til næste ReumaDebat er 15. oktober 2018

14

Nyt fra forskningen Hvordan håndterer kvinder med reumatoid artrit sygdom, moderskab og arbejdsliv? – et kvalitativt studie med fokus på sociale interaktioner. Et ph.d.-studie.

Helle Feddersen Lektor, ph.d., cand.pæd.soc., sygeplejerske E-Mail: hfed@ucsyd.dk

Baggrund for studiet Forskning viser, at en del kvinder med reumatoid artrit (RA) oplever vanskeligheder ved at varetage moderrollen. Desuden dokumenterer international forskning, at 1/3 af de, der får diagnosticeret RA, forlader arbejdsmarkedet inden for de første 2-3 år efter at diagnosen er stillet.

En del kvinder uden RA finder dobbeltrollen, moderskab og samtidig deltagelse på arbejdsmarkedet, udfordrende, men der savnes viden om, hvordan kvinder, der også har RA, klarer disse udfordringer. Endvidere modtages tilbuddet om ambulant opfølgning af RA i sygeplejeambulatorier overvejende positivt af brugerne, men det vides ikke, om eller hvordan moderskab og arbejdsliv indgår i interaktioner med sygeplejersker i sygeplejekonsultationer.

Derfor var formålet med ph.d.-studiet at undersøge, hvordan kvinder med RA håndterer sygdom, moderskab og arbejdsliv, og hvordan kvindernes forståelse for og håndtering heraf kommer til udtryk i interaktioner med sygeplejersker i ambulante sygeplejekonsultationer.

Undersøgelsesmetode Studiet blev indledt med et litteraturstudie, udført som en meta-syntese, hvor viden fra eksisterende forskning, identificeret på baggrund af systematisk litteratursøgning, blev syntetiseret for at finde ud af hvilken viden, der fandtes på området.

Litteraturstudiet blev efterfulgt af empiriske studier med henblik på at udforske 1) Hvordan kvinder med RA håndterer sygdom, moderskab og arbejdsliv i deres hverdag og 2) Hvordan kvindernes forståelse for og håndtering heraf kommer til udtryk i interaktioner med sygeplejersker i ambulante sygeplejekonsultationer.

Data til de empiriske studier blev indsamlet via individuelle interviews og deltagerobservation. Der blev inkluderet 20 kvinder, knyttet til Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten og Reumatologisk afdeling C på Odense Universitetshospital. Da sidstnævnte afdeling i projektperioden ophørte med at tilbyde sygeplejekonsultationer til målgruppen, blev besvarelsen af forskningsspørgsmål 3 udelukkende baseret på de kvinder, der var knyttet til Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten.

15

Resultater Resultatet af litteraturstudiet dokumenterer, at kvinder med RA håndterer sygdom, moderskab og arbejdsliv som tre internt forbundne og konkurrerede identiteter, hvor øget pres i den ene identitet betyder, at der må slækkes på de øvrige og at arbejdslivet generelt får højeste prioritet.

Resultaterne af det empiriske studie dokumenterer at sygdom, moderskab og arbejdsliv viser sig at være fleksible identiteter, der kontinuerligt konstrueres og rekonstrueres af kvinderne i hverdagslivet, hvor en identitet knyttet til arbejdslivet er dominerende. Arbejdslivets dominans ændres ved opblussen i egen sygdom eller ved udfordringer i forhold til børnenes fysiske og psykiske velbefindende.

I forhold til en identitet knyttet til moderskab prioriterer kvinderne det nære samvær med børnene og fraprioriterer udadvendte aktiviteter som f.eks. deltagelse i lejrskole. En identitet som syg findes ikke attraktiv og sygdommen negligeres eller skjules i sociale interaktioner med kollegaer, arbejdsgivere og børn.

Interaktionerne mellem kvinderne og sygeplejerskerne i sygeplejekonsultationerne viser, at begge parter er enige om, at sygdommens biomedicinske aspekter, dvs. aspekter som blodprøvesvar, undersøgelse af leddene og medicin, danner basis for indholdet og den videre kommunikation mellem parterne. Når emner som kvindernes oplevelser af sygdommen samt hvordan de håndterer moderskab og arbejdsliv drøftes ses, at begge parter forholder sig prøvende (undersøgende?) i forhold til den anden parts reaktion på at omtale disse emner.

16

I sygeplejekonsultationerne påtager kvinderne sig gerne en sygdomsidentitet og de føler sig anerkendt og respekteret, når sygeplejerskerne tager deres forståelse af at leve med sygdommen alvorligt. Når kvindernes forståelse indgår i dialogen med sygeplejerskerne, føler kvinderne sig anerkendte og respekterede. Dette motiverer dem til at indgå aktivt i dialogen og selv træffe helbredsrelaterede beslutninger med sygeplejersken som sparringspartner.

Implikationer for praksis Viden om, at de implicerede kvinder ikke ønsker at lade sygdommen fylde meget i hverdagslivet i forhold til arbejdsliv og moderskab kan med medtænkes, når sygeplejersker møder kvinder med RA i sygeplejekonsultationerne. Desuden vil sygeplejekonsultationer, hvor kvindernes forståelse for og måde at håndtere sygdommen inddrages betyde, at kvinderne føler sig anerkendte og motiverede til at indgå i dialog med sygeplejerskerne.

Vejledere på projektet var: Lektor Jette Primdahl (hovedvejleder), lektor Pernille Tanggaard, professor Kim Hørslev-Petersen og lektor og seniorforsker Tine Mechlenborg Kristiansen.

Hvordan bliver jeg medlem, og hvad koster det?

Medlemskab 275 kr. årligt Indmeldelse via hjemmesiden: www.dsr.dk/fs/fs14 Vil du vide mere?

Find os på DSR´s hjemmeside under faglige selskaber: www.dsr/fagligeselskaber

Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker

17

Nyhet!

Metex® Pen (methotrexat) fyldt pen 50 mg/ml Injektionspenne i 9 forskellige doser

Klar til brug Let at håndtere1 Reducerer risikoen for ufrivillig stikuheld Mindre smerte ved injektion sammenlignet med sprøjte2 Høj koncentration giver mindre volumen

mete (methotrexat)

For yderligere produktinformation: www.medicin.dk / www.produktresume.dk

Medac

Malmöhusvägen 1, SE-211 18 Malmö

Tel: +46 340 - 64 54 70

mete (methotrexat) info@medac.dk

www.medac.dk

DK 139/042018

Referencer; 1) Demary W et al. Subcutaneously administered methotrexate for rheumatoid arthritis, by prefilled syringes versus prefilled pens: patient preference and comparison of the self-injection experience. Patient Preference and Adherence 2014:8 1061-1071.

2) Berteau C et al. Evaluation of performance, safety, subject acceptance, and compliance of a disposable autoinjector for subcutaneous injections in healthy volunteers. Patient Preference and Adherence 2010:4 379-388.

DK 139/042018

Metex® Pen (methotrexat) produktinformation Terapeutiske indikationer: Metex Pen er indiceret til behandling af aktiv reumatoid artritis hos voksne patienter, polyartritiske former for svær, aktiv juvenil idiopatisk artritis, når responset på nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er) ikke har været tilstrækkeligt, svær, genstridig, invaliderende psoriasis hos patienter, der ikke responderer tilstrækkeligt på andre former for terapi såsom lysbehandling, PUVA og retinoider, og svær psoriasisartritis hos voksne patienter, mild til moderat Crohns sygdom enten alene eller i kombination med kortikosteroider hos voksne patienter, som er refraktære eller intolerante over for thiopuriner. Dosering og administration: Metex Pen bør kun ordineres af læger, der kender de forskellige karakteristika ved lægemidlet og den måde, som det virker på. Patienterne skal instrueres i at bruge den rigtige injektionsteknik. Den første Metex Pen-injektion skal udføres under overvågning af en læge. Metex Pen injiceres én gang ugentligt. Patienten skal eksplicit informeres om det faktum, at Metex Pen kun skal indgives én gang ugentligt. Det er tilrådeligt at fastlægge en passende fast ugedag som injektionsdag. Eliminering af methotrexat er reduceret hos patienter med et tredje fordelingsrum (ascites, pleuraeffusioner). Sådanne patienter har behov for særlig omhyggelig overvågning for toksicitet og kræver dosisreduktion eller, i nogle tilfælde, seponering af methotrexatindgiften. Dosering: Dosering til voksne patienter med reumatoid artritis: Den anbefalede startdosis er 7,5 mg methotrexat én gang ugentligt indgivet subkutant. Afhængigt af den enkelte patients sygdomsaktivitet og tolerabilitet kan startdosen øges gradvist med 2,5 mg pr. uge. Den ugentlige dosis bør normalt ikke overstige 25 mg. Doser over 20 mg pr. uge er forbundet med signifikant øget toksicitet, især knoglemarvsdepression. Behandlingsrespons kan forventes efter cirka 4-8 uger. Når det terapeutisk ønskede resultat er nået, bør dosen gradvist reduceres til den lavest mulige effektive vedligeholdelsesdosis. Pædiatrisk population: Dosering til børn og unge under 16 år med polyartritiske former for juvenil idiopatisk artritis (JIA): Den anbefalede dosis er 10-15 mg/ m² legemsoverfladeareal (body surface area, BSA)/én gang ugentligt. I behandlingsrefraktoriske tilfælde kan den ugentlige dosis forøges til op til 20 mg/m2 legemsoverfladeareal/én gang ugentligt. En forøget monitoreringsfrekvens er dog indikeret, hvis dosen forøges. På grund af begrænsede tilgængelige data fra intravenøs brug til børn og unge er parenteral indgivelse begrænset til subkutan injektion. Patienter med JIA bør altid henvises til en speciallæge i reumatologi med speciale i behandling af børn/unge. Brug til børn < 3 år anbefales ikke, da der ikke er tilstrækkelige data til rådighed om sikkerhed og virkning for denne population. Dosering til patienter med psoriasis vulgaris og psoriasisartritis: Det anbefales, at en testdosis på 5-10 mg indgives parenteralt én uge før behandlingsstart for at påvise eventuelle idiosynkratiske bivirkninger. Den anbefalede startdosis er 7,5 mg methotrexat én gang ugentligt indgivet subkutant. Dosen skal øges gradvist, men bør normalt ikke overstige 25 mg methotrexat pr. uge. Doser over 20 mg pr. uge kan være forbundet med signifikant øget toksicitet, især knoglemarvssuppression. Behandlingsrespons kan normalt forventes efter cirka 2-6 uger. Når det terapeutisk ønskede resultat er nået, bør dosen gradvist reduceres til den lavest mulige effektive vedligeholdelsesdosis. Maksimal ugentlig dosis: Dosen skal øges som nødvendigt, men bør normalt ikke overstige den maksimalt anbefalede ugentlige dosis på 25 mg. I nogle få undtagelsestilfælde kan en højere dosis være klinisk berettiget, men den bør ikke overstige en maksimal ugentlig dosis på 30 mg methotrexat, da toksiciteten vil forøges markant. Dosering til patienter med Crohns sygdom: Induktionsbehandling: 25 mg/uge indgivet enten subkutant. Behandlingsrespons kan forventes efter cirka 8-12 uger. Vedligeholdelsesbehandling: 15 mg/uge indgivet enten subkutant. Der er ikke tilstrækkelig erfaring hos den pædiatriske population til at anbefale Metex PEN til behandling af Crohns sygdom hos denne population. Patienter med nedsat nyrefunktion: Metex Pen bør anvendes med forsigtighed hos patienter med nedsat nyrefunktion. Dosen bør tilpasses som følger: Kreatininclearance (ml/min.): > 60 (dosis 100%). 30-59 (dosis 50%). < 30 (Metex Pen må ikke anvendes). Patienter med nedsat leverfunktion: Methotrexat bør indgives med stor forsigtighed, hvis overhovedet, i patienter med signifikant aktuel eller tidligere leversygdom, især hvis sygdommen skyldes alkohol. Hvis bilirubin er > 5 mg/dl (85,5 µmol/l), er methotrexat kontraindiceret. Ældre patienter: Dosisreduktion bør overvejes hos ældre patienter på grund af nedsat lever- og nyrefunktion og på grund af lavere folatreserver, som er aldersbetinget. Patienter med et tredje fordelingsrum (pleuraeffusioner, ascites): Da halveringstiden for methotrexat kan være fire gange længere end normalt hos patienter med et tredje fordelingsrum, kan dosisreduktion eller, i nogle tilfælde, seponering af methotrexatindgiften være påkrævet. Indgivelsesmåde: Lægemidlet er til engangsbrug. Metex Pen injektionsvæske, fyldt pen må kun gives subkutant. Lægen fastlægger den samlede behandlingsvarighed. Bemærk, at hele pennens indhold skal anvendes. Bemærk: Hvis den orale indgift erstattes med parenteral indgift, kan dosisreduktion være påkrævet på grund af methotrexats varierende biotilgængelighed efter oral indgift. Folsyretilskud kan overvejes i henhold til de gældende behandlingsretningslinjer. Kontraindikationer: overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne, svært nedsat leverfunktion, alkoholmisbrug, svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance mindre end 30 ml/min., allerede eksisterende bloddyskrasi såsom knoglemarvshypoplasi, leukopeni, trombocytopeni eller signifikant anæmi, alvorlige, akutte eller kroniske infektioner såsom tuberkulose, hiv eller andre immundefektsyndromer, ulcerationer i mundhulen og kendt aktiv gastrointestinal ulceration, graviditet og amning, og samtidig vaccinering med levende vacciner. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Patienterne skal have klar information om, at behandlingen kun skal foretages én gang om ugen, ikke hver dag. Patienter i behandling bør tilses på passende vis, således at tegn på mulige toksiske virkninger eller bivirkninger kan opdages og evalueres med minimal forsinkelse. Methotrexatbehandling bør derfor kun igangsættes og overvåges af læger, der har viden om og erfaring i anvendelse af antimetabolitbehandling. På grund af risikoen for svære eller endog fatale toksiske reaktioner bør lægen oplyse patienten fuldt ud om de involverede risici og de anbefalede sikkerhedsforanstaltninger. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Alkohol, hepatotoksiske lægemidler, hæmatotoksiske lægemidler: Sandsynligheden for, at methotrexat har en hepatotoksisk virkning, øges ved regelmæssigt alkoholforbrug, og når andre hepatotoksiske lægemidler tages samtidigt.

Patienter, der tager andre hepatotoksiske lægemidler samtidigt (f.eks. leflunomid), bør overvåges særlig tæt. Der bør tages højde for det samme ved samtidig indgift af hæmatotoksiske lægemidler (f.eks. leflunomid, azathioprin, retinoider, sulfasalazin). Incidensen af pancytopeni og hepatotoksicitet kan øges, når leflunomid kombineres med methotrexat. Kombinationsbehandling med methotrexat og retinoider såsom acitretin eller etretinat øger risikoen for hepatotoksicitet. Orale antibiotika: Orale antibiotika såsom tetracycliner, chloramfenicol og ikke-absorberbar bredspektret antibiotika kan påvirke den enterohepatiske cirkulation gennem hæmning af tarmfloraen eller suppression af den bakterielle metabolisme. Antibiotika: Antibiotika såsom penicilliner, glykopeptider, sulfonamider, ciprofloxacin og cefalotin kan hos enkelte patienter reducere den renale clearance af methotrexat, således at der forekommer øgede serumkoncentrationer af methotrexat med samtidig hæmatologisk og gastrointestinal toksicitet. Lægemidler med høj plasmaproteinbinding: Methotrexat binder til plasmaprotein og kan blive fortrængt af andre proteinbundne lægemidler såsom salicylater, hypoglykæmika, diuretika, sulfonamider, difenylhydantoiner, tetracycliner, chloramfenicol og p-aminobenzoidsyre samt af sure antiinflammatoriske stoffer, der kan føre til øget toksicitet ved samtidig anvendelse. Probenecid, svage organiske syrer, pyrazoler og nonsteroide antiinflammatoriske stoffer: Probenecid, svage organiske syrer såsom loop diuretika og pyrazoler (fenylbutazon) kan reducere elimineringen af methotrexat, og højere serumkoncentrationer må forventes, hvilket kan inducere højere hæmatologisk toksicitet. Der er også risiko for øget toksicitet, når methotrexat i lave doser og nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler eller salicylater kombineres. Lægemidler med bivirkninger på knoglemarven: I tilfælde af behandling med lægemidler, der kan have bivirkninger på knoglemarven, f.eks. sulfonamider, trimetoprim-sulfametoxazol, chloramfenicol og pyrimetamin, bør man være opmærksom på muligheden for en markant nedsættelse af bloddannelsen. Lægemidler, der forårsager folatmangel: Samtidig administration af produkter, der forårsager folatmangel, f.eks. sulfonamider, trimetoprim-sulfametoxazol, kan føre til øget methotrexattoksicitet. Særlig forsigtighed er derfor tilrådeligt ved eksisterende folsyremangel. Produkter med folsyre eller folinsyre: Vitaminpræparater eller andre produkter med folsyre,

folinsyre eller derivater deraf kan nedsætte virkningen af methotrexat. Andre antireumatiske lægemidler: En stigning i de toksiske virkninger af methotrexat er generelt ikke forventelig, når Metex Pen indgives samtidig med andre antireumatiske lægemidler (f.eks. guldforbindelser, penicillamin, hydroxyklorokin, sulfasalazin, azathioprin og ciclosporin). Sulfasalazin: Selvom kombi-nationen af methotrexat og sulfasalazin kan forårsage en forstærkning af methotrexats virkning og som følge heraf flere bivirkninger på grund af hæmning af folsyresyntesen gennem sulfasalazin, er sådanne bivirkninger kun observeret i sjældne tilfælde hos enkelte patienter i løbet af adskillige forsøg. Mercaptopurin: Methotrexat øger plasmaniveauerne af mercaptopurin. Kombinationen af methotrexat og mercaptopurin kan derfor kræve tilpasning af dosis. Protonpumpehæmmere: Samtidig administration af protonpumpehæmmere såsom omeprazol eller pantoprazol kan føre til interaktioner: Samtidig administration af methotrexat og omeprazol har ført til forsinket renal eliminering af methotrexat. I ét tilfælde er der rapporteret om hæmmet renal eliminering af metabolitten 7 hydroxymethotrexat med myalgi og kulderysten til følge ved samtidig administration med antoprazol. Teophyllin: Methotrexat kan nedsætte teophyllin-clearance, og teophyllin-niveauerne bør derfor overvåges, når stoffet bruges samtidigt med methotrexat. Koffein- eller teophyllinholdige drikke: Overdrevent forbrug af koffein- eller teophyllinholdige drikke, herunder kaffe, koffeinholdige drikke og sort te, bør undgås under methotrexatbehandlingen. Graviditet og amning: Kvinder i den fertile alder: Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen. Eksisterende graviditet hos kvinder i den fertile alder bør udelukkes med sikkerhed ved hjælp af passende forholdsregler, f.eks. en graviditetstest, inden påbegyndelse af behandlingen. Graviditet: Metex Pen er kontraindiceret under graviditeten. Det er i dyreforsøg påvist, at methotrexat har reproduktionstoksicitet. Det er påvist, at methotrexat er teratogent for mennesker, og der er rapporter om, at det har medført fosterdød og/eller fostermisdannelser.

Eksponering af et begrænset antal gravide kvinder (42) viste en øget incidens af misdannelser (kranium, hjerte/kar og ekstremiteter). Hvis methotrexat seponeres før undfangelse, er der rapporteret om normale graviditeter. Kvinder må ikke blive gravide under behandling med methotrexat. Det er blevet rapporteret, at methotrexatbehandling kan føre til abort. Hvis en kvinde bliver gravid under behandlingen, bør hun rådføre sig med en læge om risikoen for, at barnet får bivirkninger relateret til methotrexatbehandlingen.

Patienter i den seksuelt modne alder, kvinder og mænd, skal derfor anvende sikker kontraception under behandlingen med Metex Pen og i mindst 6 måneder derefter. Amning: Methotrexat udskilles i human mælk. På grund af risikoen for alvorlige bivirkninger hos børn, der ammes, er Metex PEN kontraindiceret til ammende kvinder. Derfor skal amning seponeres inden og under behandlingen. Fertilitet: Da methotrexat kan være genotoksisk, rådes alle kvinder, der ønsker at blive gravide, til at rådføre sig med et rådgivningscenter for genetik, hvis muligt, allerede inden behandlingsstart, og mænd bør søge rådgivning om muligheden for at udtage og gemme sæd før behandlingsstart. Bivirkninger: Resume af sikkerhedsprofil: De mest alvorlige bivirkninger for methotrexat omfatter knoglemarvsundertrykkelse, lungetoksicitet, hepatotoksicitet, nyretoksicitet, neurotoksicitet, tromboemboliske hændelser, anafylaktisk shock og Stevens-Johnsons syndrom. Tabel over bivirkninger: De hyppigste bivirkninger er suppression af det hæmatopoietiske system og gastrointestinale lidelser. Følgende vendinger anvendes til at opstille bivirkningerne efter hyppighed: Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Infektioner og parasitære sygdomme: Ikke almindelig: faryngitis. Sjælden: infektion (herunder reaktivering af inaktiv kronisk infektion), sepsis, konjunktivitis. Benigne, maligne og uspecificerede tumorer (inkl. cyster og polypper): Meget sjælden: Der er rapporteret om enkelte forekomster af lymfomer, der i en række tilfælde fortog sig efter seponering af methotrexatbehandlingen. I et nyligt forsøg kunne det ikke fastslås, at methotrexatbehandling øger incidensen af lymfomer. Blod og lymfesystem: Almindelig: leukopeni, anæmi, trombopeni. Ikke almindelig: pancytopeni. Meget sjælden: agranulocytose, svære forløb af knoglemarvsdepression. Ikke kendt: eosinofili. Immunsystemet: Sjælden: allergiske reaktioner, anafylaktisk shock, hypogammaglobulinæmi.

Metabolisme og ernæring: Ikke almindelig: fremskyndelse af diabetes mellitus. Psykiske forstyrrelser: Ikke almindelig: depression, konfusion. Sjælden: humørændringer. Nervesystemet: Almindelig: hovedpine, træthed, døsighed. Ikke almindelig: svimmelhed. Meget sjælden: smerter, muskelasteni eller paræstesi i ekstremiteterne, forandringer i smagssansen (metallisk smag), konvulsioner, meningismus, akut aseptisk meningitis, paralyse. Ikke kendt: encefalopati/leukoencefalopati. Øjne: Sjælden: synsforstyrrelser. Meget sjælden: nedsat syn, retinopati. Hjerte: Sjælden: pericarditis, perikardial effusion, perikardial tamponade. Vaskulære sygdomme: Sjælden: hypotension, tromboemboliske hændelser. Luftveje, thorax og mediastinum: Almindelig: pneumoni, interstitiel alveolitis/pneumonitis (ofte forbundet med eosinofili). Symptomer, der indikerer potentielt svær lungeskade (interstitiel pneumonitis), er: tør, ikke-produktiv hoste, stakåndethed og feber. Sjælden: lungefibrose, pneumocystis carinii-pneumoni, stakåndethed og bronkial astma, pleuraeffusion. Ikke kendt: epistakse. Mave-tarm-kanalen: Meget almindelig: stomatitis, dyspepsi, kvalme, appetitløshed, abdominalsmerter. Almindelig: orale ulcerationer, diaré.

Ikke almindelig: gastrointestinale ulcerationer og blødning, enteritis, opkastning, pankreatitis. Sjælden: gingivitis. Meget sjælden: hæmatemese, hæmatorré, toksisk megakolon. Lever og galdeveje: Meget almindelig: unormale leverfunktionsprøver (øget ALAT, ASAT, basisk fosfatase og bilirubin). Ikke almindelig: cirrose, fibrose og fedtdegenerering af leveren, fald i serumalbumin. Sjælden: akut hepatitis. Meget sjælden: leversvigt. Hud og subkutane væv: Almindelig: eksantem, erytem, pruritus. Ikke almindelig: lysoverfølsomhed, hårtab, stigning i reumatoide knuder, hudsår, herpes zoster, vaskulitis, herpetiformt hududslæt, urticaria. Sjælden: øget pigmentering, akne, petekkier, ekkymose, allergisk vaskulitis. Meget sjælden: Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse (Lyells syndrom), øgede pigmentforandringer i neglene, akut paronychia, furunkulose, telangiektasi. Knogler, led, muskler og bindevæv: Ikke almindelig: artralgi, myalgi, osteoporose. Sjælden: stressfraktur. Nyrer og urinveje: Ikke almindelig: inflammation og ulceration af urinblæren, nedsat nyrefunktion, forstyrret miktion. Sjælden: nyresvigt, oliguri, anuri, elektrolytforstyrrelser. Ikke kendt: proteinuri. Det reproduktive system og mammae: Ikke almindelig: inflammation og ulceration af vagina. Meget sjælden: tab af libido, impotens, gynækomasti, oligospermia, nedsat menstruation, vaginalt udflåd. Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet: Sjælden: feber, nedsat sårhelingsevne. Ikke kendt: asteni. Forekomsten og sværhedsgraden af bivirkninger afhænger af dosisniveauet og indgiftshyppigheden. Det er imidlertid bydende nødvendigt, at patienterne overvåges regelmæssigt af lægen med korte mellemrum, da svære bivirkninger kan forekomme selv ved lave doser. Subkutan anvendelse af methotrexat er lokalt veltolereret. Kun milde lokale hudreaktioner (brændende fornemmelse, erytem, hævelse, misfarvning, pruritus, svær kløe, smerter) blev observeret med svindende hyppighed i løbet af behandlingen. Indberetning af formodede bivirkninger: Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via: Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S, Websted: www.meldenbivirkning.dk, E-mail: dkma@dkma.dk. Udlevering: A. Emballagetyper og pakningsstørrelser: Fyldte penne, der indeholder en farveløs, fyldt sprøjte (glas) med stempelprop (chlorobutylgummi) og isat injektionsnål. Sprøjten er udvendigt udstyret med en dosisknap til selv-injicering (pen). Pakningsstørrelser: Fyldte penne med 0,15 ml (7,5 mg), 0,2 ml (10 mg), 0,25 ml (12,5 mg), 0,3 ml (15 mg), 0,35 ml (17,5 mg), 0,4 ml (20 mg), 0,45 ml (22,5 mg), 0,5 ml (25 mg), 0,55 ml (27,5 mg) eller 0,6 ml (30 mg) opløsning fås i pakninger med 1, 2, 4, 5, 6, 10, 11, 12, 14, 15 og 24 stk. Alkoholservietter er vedlagt i pakningen. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Se dagsaktuel pris på www.medicinpriser.dk. Tilskud: 0. Lægemiddelform: Injektionsvæske, fyldt pen. Klar, gulbrun opløsning. Indehaver af markedsføringstilladelsen: medac Gesellschaft für klinische Spezialpräparate mbH, Theaterstr. 6, 22880 Wedel, Tyskland. ATC-kod: L 01 BA 01. SPC National version: 01/2017.

For yderligere produktinformation: www.medicin.dk / www.produktresume.dk.

Eksistentielle vilkår ved systemisk lupus erythematosus - et ph.d. studie.

Janni Lisander Larsen Ph.d.., MSc., RN., study coordinator E-Mail: Jannilisander@icloud.com

En patient fortalte mig engang om, da hendes læge stillede hendes diagnose. Lægen havde sagt, at hun havde leddegigt, og patienten spurgte, hvad hun skulle stille op med det. ”Det må du bare lære at leve med” svarede han. Patienten så på ham og spurgte så ”hvordan gør jeg det?” Men det kunne lægen ikke lige svare på.

Der er ikke noget at sige til, at lægen havde besvær med at give et klart svar, for spørgsmålet om, hvordan man lærer at leve og komme videre med en kronisk sygdom, er kompleks. Det handler nemlig ikke kun om at blive god til at kende sine symptomer og vide, hvornår man skal kontakte lægen eller sygeplejersken. For et menneske handler det også om, set i bredest mulige forstand, at skulle (gen-)lære, hvordan livet nu skal forme sig i følgeskab med en sygdom. Og derfor dukker der uvægerligt identitetsmæssige spørgsmål op, såsom ”hvem er man nu som person? Hvad kan man, og er meningen med ens liv stadig den samme, og hvordan ser fremtiden ud?” Kronisk sygdom handler derfor også om, hvordan man eksistentielt set kan fortsætte sit liv.

De reumatologiske sygdomme er karakteriseret ved at være fluktuerende, og dermed være til større eller mindre gene for patienterne livet igennem. Vi ved også, at patienter,

20

særligt i den diagnostiske fase, og her tænker jeg primært på de inflammatoriske sygdomme såsom leddegigt og andre bindevævssygdomme, kan stå i måned- eller årelange uafklarede situationer. Når diagnosen endelig falder på plads, så hører vi også, at det hos patienten kan opleves som en lettelse, hvilket blandt andet er beskrevet af Waldron og kollegaer (2012).

For patienter med systemisk lupus erythematosus er det ikke kun den langvarige diagnosefase, som er problematisk, men også sygdommens fysiske, sociale og emotionelle karakter på den lange bane, som præger deres liv (Stockl 2007, Sutanto 2013). Kort sagt omdefinerer sygdommens uforudsigelige karakter patientens livsvilkår, og dét giver anledning til problemer ud over sygdommens mange fysiske manifestationer.

Hvis man anlægger et eksistensfilosofisk perspektiv på mennesket, så er det velbeskrevet, at ens eksistentielle vilkår kan forstyrres af større eller mindre hændelser, hvilket giver anledning til, at man ”opdager” de vilkår man har; at vi i en vis forstand ikke har kontrol over vores liv, at døden er et vilkår, og at værdier og mening med livet ikke er givet på forhånd (Jacobsen 2009). I vores omsorgsarbejde med kroniske patienter er vi ofte ikke opmærksom på, at eksistentielle vilkår kan forstyrres i en sådan grad, at det bliver livsomvæltende, hvorved forstyrrelsen også ændrer en persons måde at tænke og handle på.

Forstyrrelse af livsvilkår under kronisk

sygdom er ydermere sparsomt empirisk beskrevet, hvilket har været baggrunden for, at vi gik videre med en stor undersøgelse af de eksistentielle vilkår med SLE, herunder hvordan disse vilkår bliver erfaret gennem et livsvarigt sygdomsforløb.

Metode Dataindsamling Data blev konstrueret gennem 3 konsekutive, personlige interview sessioner på dag 0, efter 6 og efter 18 måneder (se figur 1). I alt 18 kvinder fra en reumatologisk specialafdeling i Danmark blev tilbudt at deltage, heraf accepterede 15 kvinder deltagelse, og 14 kvinder gennemførte alle tre interview sessioner.

Kvinderne var i alderen 25-68 år og havde en gennemsnitlig sygdomsvarighed på lidt over 14 år. I alt blev der udført 43 interviews, hvilket er et noget større datamateriale end man normalvis benytter sig af til en fænomenologisk analyse.

Figur 1.

Dataanalyse Analysen var metodemæssigt guidet af en fænomenologisk-hermeneutisk metode beskrevet af den ckanadiske fænomenolog Max van Manen (2014). Det særlige ved denne metodetilgang er, at man søger at afdække eksistentielle vilkår og fænomener. Det betyder, at man leder efter det man kalder universelle ”erfaringsstrukturer” eller mønstre, og ikke holdninger eller meninger, som det eksempelvis kan gøres gennem en indholdsanalyse.

Dermed bliver analysens resultat også i en vis forstand uafhængig af individet, men er samtidig udsprunget af de personlige beretninger, som patienter fortæller.

Senere i projektforløbet blev analyserne suppleret og videreudviklet på baggrund af et cinematografisk arbejde med at illustrere patienternes eksistentielle erfaringer. Men det fortæller jeg mere om på Landskonferencen til september.

Resultater Resultaterne fra dette studie fordeler sig på tre analyser, som i praksis blev foretaget én efter én, men som også kan ses som en samlet repræsentation af væsentlige eksistentielle aspekter ved et livslangt forløb med SLE; oplevelsen af stilstand under diagnosefasen, behovet for at føle, at man som menneske er i bevægelse og fremdrift i livet samt udviklingen af et partnerskab med sin sygdom. Den første analyse vi lavede koncentrerede sig om de erfarings-strukturer som relaterede sig til diagnosefasen. Her så vi, at der hos kvinderne opstod en erfaring i form af eksistentiel stilstand i livet.

Diverse undersøgelser og foreløbige diagnoser forstærkede følelsen af at stå stille midt i en hvirvel af besøgskontroller, indlæggelser, skiftende sundhedsprofessionelle. Stilstanden blev også intensiveret af kropslige forandringer, hvor f.eks. udslæt på krop/i ansigt og kraftigt hårtab blev oplevet som et kontroltab og en fremmedgørelse af kroppen (Larsen et al. 2017) I vores næste analyse (Larsen et al. 2018), undersøgte vi, hvordan kvinderne erfarede

21

deres liv efter diagnosen og hvordan sygdommens fluktuerende natur prægede deres eksistentielle vilkår. Denne analyse viste, at både de svingende symptomer og oplevelse af ens velbefindende i hverdagen med sygdom spillede en markant rolle for, om kvinderne følte sig i eksistentiel bevægelse eller (gen-)oplevede følelsen af stilstand, som de kendte tilbage fra tiden under diagnosefasen. Det var især sygdommens fluktuerende natur eller truslen om et nyt sygdomsudbrud, som påvirkede kvindernes mulighed for at føle sig i eksistentiel bevægelse.

Perspektiver Patienter, som står med en ny SLE-diagnose, står også på et vendepunkt i deres liv, som for nogle kan opleves voldsom, og som i en vis udstrækning også præger deres adfærd og handlemåder i relation til sygdommen.

På baggrund af ph.d. resultaterne er det oplagt, at eksistentiel støtte ville kunne gavne og understøtte de livsudfordringer, som patienterne nødvendigvis må igennem for at finde nyt fodfæste og opnå et meningsfyldt liv med SLE.

Referencer Jacobsen B. Livets dilemmaer: en bog om eksistentiel psykologi. 1. udgave ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2009.

©Tegning af Niclas Steffan Rasmussen

Vores tredje analyse blev en fremstilling af, hvad det eksistentielt set betyder, at kronisk sygdom (her SLE) pludselig bliver et permanent livsvilkår, som man skal forholde sig til.

Da vi samlede alle kvindernes beretninger om, hvordan de over tid havde forholdt sig til deres sygdom, kunne vi se, at vejen til at ”vænne” sig til at have en sygdom gik igennem en proces, hvor de i starten så SLE som en udenforstående - nærmest en fremmed som maste sig ind i deres liv, men som de dog over tid lærte at kende. Særligt i de første år med sygdommen betød de ukendte og uforudsigelige kropslige symptomer eller tegn, at kvinderne følte sig fremmedgjorte overfor egen krop, eller hvad man i den eksistentielle filosofi kalder for eksistentiel hjemløshed.

22

Larsen JL, Hall E, Jacobsen S, Birkelund R. Being in a standstill-of-life: Women´s experience of being diagnosed with systemic lupus erythematosus: a hermeneutic-phenomenological study.

Scandinavian Journal of Caring Science 2017 May Larsen JL, Hall EOC, Jacobsen S, Birkelund R. The existential experience of everyday life with systemic lupus erythematosus. Journal of Advanced Nursing 2018 Feb.22 Sutanto B, Singh-Grewal D, McNeil HP, O’Neill S, Craig JC, Jones J, et al. Experiences and perspectives of adults living with systemic lupus erythematosus: thematic synthesis of qualitative studies.

Arthritis Care & Research 2013 Nov;65(11):17521765.

Stockl A. Complex syndromes, ambivalent diagnosis, and existential uncertainty: the case of Sy-

stemic Lupus Erythematosus (SLE). Social Science Medicine 2007 Oct;65(7):1549-1559.

Waldron N, Brown SJ, Hewlett S, Elliott B, McHugh N, McCabe CS. To Suddenly Have a Name for this Thing, Was Wonderful: The Patient’s Experience of Receiving a Diagnosis of Systemic Lupus Erythematosus. Musculoskeletal Care 2012;10(3):135-141.

Van Manen M. Phenomenology of Practice. Meaning-giving methods in phenomenological research and writing. Walnut Creek, California: Left Coast Press; 2014.

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr/fagligeselskaber

23

Gigtforeningen styrker forskningsindsatsen omkring den reumatologisk rehabilitering gennem ansættelse af to nye forskningsprofessorer på Kong Christian X’s Gigthospital Den 1. juni 2018 tiltræder Ann Bremander og Jette Primdahl som forskningsprofessorer på Kong Christian X’s Gigthospital. Dermed har Gigtforeningen og Kong Christian X’s Gigthospital skabt grundlaget for en væsentlig styrkelse af forskningsindsatsen omkring reumatologisk rehabilitering, som er et af kerneområderne for Gigtforeningens behandlingssteder med Kong Christian X’s Gigthospital som det centrale omdrejningspunkt.

Ann Bremander er uddannet sygeplejerske og fysioterapeut. Hun kommer fra en stilling som professor og forskningsleder ved Halmstad University og som forskningslektor ved Lund University i Sverige.

Ann Bremander har gennemført omfattende forskning i et tværfagligt og internationalt samarbejde. Omdrejningspunktet har været reumatologisk rehabilitering med fokus på inflammatoriske artritter og på kroniske smertesyndromer.

Forskningen har omfattet epidemiologiske, metodologiske og interventionsfokuserede studier og har inkluderet såvel kvalitative som kvantitative forskningsmetodologier. Hun har særligt fokuseret på betydningen af fysisk aktivitet for forbedret sundhed og livskvalitet hos patienter med kroniske reumatiske sygdomme.

24

Jette Primdahl er uddannet sygeplejerske. Hun kommer fra en stilling som forskningslektor med særligt fokus på forskningsopgaver i relation til kroniske patientforløb ved forskningsenheden på Kong Christian X’s Gigthospital/Sygehus Sønderjylland og Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet.

Jette Primdahl har gennemført væsentlig forskning i et tværfagligt, tværsektorielt og internationalt samarbejde. Omdrejningspunktet har været inflammatoriske artritter og har omfattet epidemiologiske, metodologiske og interventionsfokuserede studier.

Hun har særligt haft fokus på patientuddannelse, patienternes selvkompetence (self-efficacy), træthed (fatique) og deres evne til at håndtere følgesygdomme, herunder risikoen for hjerte-kar sygdomme. I de seneste år har Jette Primdahl været ansvarlig for afdækning af rehabiliteringsindsatsen på Kong Christian X’s Gigthospital med henblik på fremadrettet rehabiliteringsstrategi.

Experiences with tele-health follow-up in patients with rheumatoid arthritis: a qualitative interview study Baggrund På Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, er der over de seneste år gennemført et RCT-studie, hvor effekten af en telemedicinsk konsultationsform versus almindelig konsultationsform i ambulatoriet til patienter med reumatoid artrit (RA) er testet (1).

Interventionen består af telefonkonsultationer hver 3.-4. måned, som er baseret på PRO-data (PRO = patient reported outcome), dvs. at patienten indrapporter data om egen oplevelse af ledsymptomer, generelle symptomer, funktionsniveau samt bivirkninger og adherence før konsultationen (1).

Derudover får patienten taget blodprøver.

Data indrapporteres via web-platformen AmbuFlex til den elektroniske patientjournal og fungerer som et beslutningsstøttesystem, når patientens behov for konsultation i ambulatoriet skal vurderes (2).

Overordnet viste studiet, at der ikke var signifikant forskel imellem grupperne på outcome indikatorerne; sygdomsaktivitet, funktionsniveau, livskvalitet, self-efficacy, adherence og bivirkninger (1). Desuden viste studiet, at den telemedicinske intervention kan varetages lige så sikkert af sygeplejerske

som læge og selvom patienterne havde flere akutte besøg i ambulatoriet sammenlignet med kontrolgruppen, så blev deres besøg i ambulatoriet reduceret med 50 % (1).

I forlængelse af dette studie har vi gennemført et kvalitativt studie, hvor patienternes perspektiv på den telemedicinske konsultationsform er undersøgt (3).

Formålet med studiet var at undersøge, hvordan patienter med RA oplever den telemedicinske konsultationsform med et særligt fokus på deres oplevelse af at have en mere aktiv rolle i eget sygdomsforløb og et øget ansvar i forhold til kontrol af sygdommen (3).

15 patienter deltog i studiet og medvirkede ved et individuelt semistruktureret interview.

Data blev analyseret ved hjælp af metoden ’Interpretive description’ (4).

Resultater Fem temaer var gennemgående for patienternes oplevelse af den telemedicinske konsultationsform;

’A flexible solution’ Overordnet blev den telemedicinske konsultationsform oplevet som en fleksibel og be-

25

kvem løsning for den enkelte samt udnyttelse af organisationens ressourcer. Patienterne gav udtryk for, at formen medvirker til færre unødvendige afbrydelser i hverdagslivet, da man anser det som ’spild af tid’ at komme i ambulatoriet, når man har det godt, og nogle fremhævede, at andre patienter kunne have et større behov for tiden. Generelt blev det værdsat, at man har muligheden for at få en konsultation ved behov og flere nævnte, at jævnlige blodprøver, besvarelse af spørgeskema og fastlagte telefonkonsultationer bidrager til at skabe tryghed omkring den nye konsultationsform.

’Responsibility’ Generelt var det naturligt for patienterne at tage ansvar i eget sygdomsforløb i forhold til reaktion på symptomer, medicinsk behandling og mestring af hverdagslivet. I forhold til den telemedicinske konsultationsform blev ansvaret enten oplevet som ’simpelt’, ’uændret’ eller ’øget’. Enkelte fandt ansvaret udfordrende pga. en vis usikkerhed i at vurdere egne symptomer.

’Knowledge of RA’ Patienterne fremstod generelt som meget vidende i forhold til sygdom, symptomer og behandling. Derudover var der en overordnet oplevelse af at være i stand til at vurdere sygdom og symptomer, og forskellige mestringsstrategier, som blev lært igennem livet med sygdommen, blev anvendt i hverdagslivet. Få oplevede udfordringer i forhold til at mestre sygdommen i hverdagslivet.

26

’Communication and involvement’ Dialog og kommunikation blev opfattet som essentielt i telefonkonsultationen og patienter værdsatte, at der var plads til både deres og den sundhedsprofessionelles viden. Generelt blev det oplevet uproblematisk at kommunikere i telefonen og kun få havde problemer med at udtrykke sig eller forstå information og vejledning. Det blev dog nævnt, at der kan være potentielle udfordringer i fraværet af face-to-face kontakt og den non-verbale kommunikation. Patienterne oplevede sig involverede i sygdoms- og behandlingsforløbet, men fandt ikke dette anderledes sammenlignet med almindelig ambulant kontrol.

’Continuity’ Kontinuitet blev fremhævet som vigtig af de fleste patienter og blev ofte forbundet med tryghed i relationen til den sundhedsprofessionelle og en oplevelse af gensidig kendskab til hinanden.

’The keen patient and the reluctant patient’ Som følge af en dybere fortolkning af data fra interviewene og temaerne konstruerede vi to patienttyper. Patienttyperne er konstruerede på baggrund af deres grundlæggende værdier og præferencer i forhold til, hvordan de forholder sig til den telemedicinske konsultationsform og integrerer denne i hverdagslivet.

Typerne skal forstås som værende i hver sin ende af et kontinuum og er en konstruktion, som i en vis grad er sort/hvid, da vi på baggrund af vores analyse og fortolkning antager, at man som patient befinder sig mest i retning af det ene eller andet på kontinuet, selvom

man naturligvis kan bevæge sig på kontinuet.

‘The keen patient’ er patienten, som værdsætter egen autonomi og selvstændighed i konsultationen. Denne patient oplever i høj grad at være i stand til at håndtere den telemedicinske konsultationsform og har tillid til egne evner i forhold til at vurdere og reagere på symptomer. Patienten har en innovativ tilgang til formen og føler sig mindre syg og afhængig af sundhedsprofessionelle samtidig med, at denne tager ejerskab og finder det naturligt og tilfredsstillende at tage ansvar.

Konsultationsformen bliver primært anset som en fordel for individet og systemet.

The reluctant patient er patienten, som værdsætter trygheden og har en mere konventionel tilgang til konsultationsform. Denne patient stoler mere på de sundhedsprofessionelle end egne evner i forhold til at vurdere sygdom og symptomer. Patienten værdsætter

den tætte og nære relation samt face-to-face kontakt med sundhedsprofessionelle og har flere bekymringer, om hvorvidt noget kan overses i telefonkonsultationen.

De konstruerede typer giver os en indsigt i, hvordan forskellige patienter håndterer en telemedicinsk konsultationsform og kan dermed være aktuel ind i en drøftelse af, hvordan vi yder den bedst mulige pleje og behandling til alle patienter – og minimerer ulighed i sundhed ved at imødekomme værdier, præferencer og kompetencer.

Vi må have en særlig opmærksomhed på, hvorvidt patienten er i stand til at håndtere en telemedicinsk konsultationsform, hvordan vi klæder patienterne på til at indgå i en ny konsultationsform og om der skal gøres en særlig indsats overfor ‘the reluctant patient’.

27

Line RaunsbĂŚk Knudsen Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, MKS Reumatologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Tlf.: 78 46 42 01, Mail: linknuds@rm.dk

2. Schougaard LM, Larsen LP, Jessen A, Sidenius P, Dorflinger L, de Thurah A, et al.

AmbuFlex: tele-patient-reported outcomes (telePRO) as the basis for the follow-up in chonic and malignant diseases. Qual Life Res 2016; 25:525-534.

Referencer

3. Knudsen LR, Thurah A, Lomborg K. Experiences with tele-health follow-up in patients with rheumatoid arthritis: a qualitative interview study. 2017. Arthritis Care & Research.

Epub ahead of print.

1. Thurah A, Stengaard-Pedersen K, Axelsen M, Fredberg U, Schougaard LMV, Hjollund NHI, et al. A tele-health follow-up strategy for tight control of disease activity in rheumatoid arthritis: results of the non-inferiority randomised controlled trial (the TeRA study). Arthritis Care & Research 2018 Mar;70(3):353-360.

4. Thorne S. Interpretive description: Qualitative Research for Applied Practice. New York and London: Routledge; 2016 (2ed).

FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS

28

Følg os på Facebook Gruppen hedder ”Fagligt selskab for reumatologiske Sygeplejersker” og alle er velkomne

Vi håber på, at gruppen kan bruges til at skabe netværk, eller til at dele oplevelser med kollegaer rundt omkring i landet.

29

Landskonference 2018 10.– 12. september

Comwell Kolding Skovbrynet 1, 6000 Kolding Mandag d. 10. september 2018 Mødeledere:

Camilla og Kirsten

09.30 – 10.00

Ankomst, kaffe og the, udstillingsbesøg

10.00 – 10.15

Velkomst v. FSRS-formand Camilla Schufri Klinkby

30

Tilmelding til landskonference Deltagelse i konferencen forudsætter medlemskab af FSRS Pris med overnatning: 5.350 kr. inkl. moms Pris uden overnatning: 4.150 kr. inkl. moms Priserne inkluderer måltider og drikkevarer til måltiderne.

Overnatning inkluderer fri adgang til sauna og swimmingpool (husk badetøj) Bindende tilmelding via mail til Lone Thomasen loneth@rm.dk Senest 20. juni 2018 med følgende oplysninger: •

Navn og DSR-medlemsnummer

•

Arbejdssted og EAN-nummer

•

Om deltagelse er med eller uden overnatning

Ca. 2-3 uger inden konferencen vil velkomstbrev blive tilsendt.

Yderligere oplysninger om konferencestedet: www.comwellkolding.dk Bestyrelsen håber I alle får en udbytterig konference.

Find os på www.dsr.dk/fs/fs14 eller på Facebook: Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker

M

Mø

09

10 31

Mandag d. 10. september 2018

13

Mødeledere:

Camilla og Kirsten

14

09.30 – 10.00

Ankomst, kaffe og the, udstillingsbesøg

15

10.00 – 10.15

Velkomst v. FSRS-formand Camilla Schufri Klinkby Gensidig præsentation landet rundt

16

10.15 – 12.45

”Systemisk Lupus – en forstyrrelse for livet” Oplæg baseret på resultater fra Ph.d´en "Grasping the existentiel experience of systemic lupus erythematosus" v. Janni Lisander Larsen, Sygeplejerske og Phd.d. v. Navigate Life Research Inkl. pause og udstillingsbesøg

19

On

Mø

07

12.45 – 13.45

Frokost og udstillingsbesøg

13.45 – 14.00

Pausegymnastik, øvelser der kan bruges på arbejdspladsen

14.00 – 15.00

”Gigtforeningens sygeplejerådgivning” v. Nanna Bacci Hartz, sygeplejerske i Gigtforeningen

10

15.00 – 15.15

Pause/udstillingsbesøg

10

15.15 – 17.15

”Speakers Corner – 1. del”

17.15 – 18.15

Generalforsamling

19.00

Middag

12

Tirsdag d. 11. september 2018 Mødeledere:

Lone og Charlotte

07.00 – 09.00

Morgenbuffet

09.00 – 10.00

”Akupunktur til behandling af gigtsmerter” v. Gry Fisker, Tune Akucare

10.00 – 10.15

Pause/udstillingsbesøg

10.15 – 12.00

Parallelle sessioner:

Hold 1: 10.15-10.00: 11.15-12.00 Hold 2:

32

09

Undersøgelse og behandling af den reumatoide fod v. Kristian Stengaard-Pedersen, Professor Emeritus v. reumatologisk afd., AU Udmåling af BASMI v. forskningsansvarlig afd. Læge René Østgård, Regionshosp. Silkeborg Omvendt af hold 1

12.00 – 13.00

Frokost og udstillingsbesøg

13.00 – 13.15

Pausegymnastik, øvelser der kan bruges på arbejdspladsen

13

13

14

10.15-10.00:

Undersøgelse og behandling af den reumatoide fod v. Kristian Stengaard-Pedersen, Professor Emeritus v. reumatologisk afd., AU

11.15-12.00

Udmåling af BASMI v. forskningsansvarlig afd. Læge René Østgård, Regionshosp. Silkeborg 13.15 – 14.15 ”Speakers Corner – del 2” Hold 2: Omvendt af hold 1 14.15 – 15.15 ”Highlights fra EULAR” v. bestyrelsen 12.00 – 13.00 Frokost og udstillingsbesøg 15.15 – 15.30 Pause/udstillingsbesøg 13.00 – 13.15 Pausegymnastik, øvelser der kan bruges på arbejdspladsen 16.00 – 18.00 Besøg på Dansk Sygeplejehistorisk Museum 13.15 – 14.15 ”Speakers Corner – del 2” 19.00 Middag 14.15 – 15.15 ”Highlights fra EULAR” v. bestyrelsen – 15.30 Onsdag 15.15 12. september 2018 Pause/udstillingsbesøg Mødeledere: 16.00 – 18.00

Randi og Susse Besøg på Dansk Sygeplejehistorisk Museum

19.00 07.00 – 09.00

Middag Morgenbuffet

nce09.00 of – 10.00 ”Tværfaglige polymyalgi-forløb” v. overlæge Mette Yde Onsdag 12. september g Mathiesen og2018 en sygeplejerske, begge fra Regionshospitalet Silkeborg Randi og Susse Mødeledere: 10.00 – 10.15 07.00 – 09.00 10.15 – 12.00 09.00 – 10.00

ei

10.00 – 10.15 12.00 – 13.00 10.15 – 12.00 13.00 – 13.15 13.15 – 14.15 12.00 – 13.00 14.15 – 14.45 13.00 – 13.15

Pause/udstillingsbesøg Morgenbuffet ”Tværfaglig rehabilitering til patienter med inflammatoriske ”Tværfaglige v. overlæge Mette Yde gigtsygdomme – hvad erpolymyalgi-forløb” sygeplejerskens rolle?”

Mathiesen og en sygeplejerske, begge fra Regionshospitalet v. Jette Primdahl, sygeplejerske og professor i rehabilitering Silkeborg sygeplejerske, fysioterapeut og professor og Ann Bremander, i rehabilitering, begge fra Kong Chr. X´s Gigthospital, Gråsten Pause/udstillingsbesøg Frokost og udstillingsbesøg ”Tværfaglig rehabilitering til patienter med inflammatoriske gigtsygdomme hvad sygeplejerskens rolle?”

Pausegymnastik, øvelser –der kanerbruges på arbejdspladsen v. Jette Primdahl, sygeplejerske og professor i rehabilitering og jeg Anntage Bremander, sygeplejerske, fysioterapeut ”Hvorfor skal den her medicin, når den ikke hjælperog professor i rehabilitering, beggeSodemann, fra Kong Chr. X´s Gigthospital, Gråsten på mine problemer?” v. Morten Professor, overlæge, Indvandrermedicin, OUH og Syddansk Universitet Frokost og udstillingsbesøg Evaluering og afrunding Pausegymnastik, øvelser der kan bruges på arbejdspladsen

13.15 – 14.15

”Hvorfor skal jeg tage den her medicin, når den ikke hjælper på mine problemer?” v. Morten Sodemann, Professor, overlæge, Indvandrermedicin, OUH og Syddansk Universitet

14.15 – 14.45

Evaluering og afrunding

AU

33

”Unge” gigtsygeplejersker SE HER... »» Har du arbejdet i det reumatologiske speciale i mindre end 2 år? »» Er du interesseret i at vinde deltagelse ved årets Landskonference 2018?

(Deltagergebyret) »» Er du medlem af FSRS eller ønsker du at blive medlem? »» Er du sikker på, at din arbejdsgiver kan/vil give dig fri d. 11. - 13. september? »» Vil du lave et indlæg til november udgaven af ReumaDebat om, hvordan det har været at deltage på Landskonferencen?

Kan du svare ”JA” til disse spørgsmål - så send en mail til loneth@rm.dk senest d. 14. juni 2018 kl. 12 Så vil vi trække lod blandt jer Vinderen bliver offentliggjort på vores Facebook side den 15. juni og vil også få direkte besked på mail

34

Valg til bestyrelsen i FSRS 2018 - opstilling som kandidat På valg er: Camilla Schufri Klinkby (modtager genvalg) Randi Petersen (modtager genvalg) Kirsten Nørret Hansen (modtager genvalg) Undertegnede sygeplejerske, der er medlem af FSRS, ønsker at opstille som kandidat til bestyrelsen for FSRS Navn Privat adresse

Telefon Medlemsnummer i DSR Arbejdssted Underskrift Sedlen skal være formand Camilla Schufri Klinkby i hænde senest d. 1. september 2018 på adressen Åløkken 9, 5250 Odense SV, eller via mail camilla.klinkby@rsyd.dk

35

FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS