Samfundsfag C, Cases og opgaver 1. udgave 2015

Hans Henrik Jacobsen Jørgen Sauer

Cases og opgaver

NIVEAU

C

1. UDGAVE

SAMFUNDSFAG

TROJKA

Forord Samfundsfag, niveau C, 1. udgave omfatter grundbog, opgavebog med cases og opgaver samt e-læringsmateriale på bogens website. e-læringsmateriale findes ved at gå ind på www.trojka.dk, klik på ONLINE TROJKA og vælg iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside.

Grundbogen er i overensstemmelse med seneste bekendtgørelse og fagplaner for fagområdet samfundsfag, niveau C og materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på EUD og EUX. Bogens kapitler er emneopdelt og er dermed velegnet til både holdundervisning og projektorienteret undervisning.

Vi har bestræbt os på at præsentere stoffet på en interessevækkende og motiverende måde. Samtidig har vi anvendt en række centrale teorier og modeller. Vi har realiseret vore pædagogiske intentioner ved at anvende varierende grafiske fremstillinger. De mange figurer og fotos i farver vil medvirke til at engagere eleverne i faget. Desuden har vi anvendt mange praktiske eksempler.

Den tilhørende opgavebog tilbyder et bredt udbud af cases og opgaver med henblik på at skabe en varieret og motiverende undervisning. Vi har lagt vægt på at udarbejde cases og opgaver, der perspektiverer og udbygger grundbogens indhold. Herved sikres elevernes fortsatte læring.

Væsentlige ændringer i samfundsmæssige forhold, fx folketingsvalg, kan gøre indholdet uaktuelt i løbet af kort tid. Dette har vi forsøgt at imødekomme ved at lægge opdateringer på bogens website.

Det er muligt at downloade grundbogens figurer fra bogens website med e-læringsmateriale. For undervisere er der adgang til vejledning til løsning af cases og opgaver. Det sidste kræver adgangskode, som undervisere kan få udleveret ved personlig henvendelse via telefon eller mail til forlaget.

Oktober 2015 Forfatterne

Indholdsfortegnelse Danskernes liv og sociologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7

Indvandrere og efterkommere i Danmark . . . . . . .

16

Dansk kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

24

Det danske demokrati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

31

Ideologier og partier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

39

Partierne og de politiske beslutningsprocesser . . .

51

Interesseorganisationer og NGO’er . . . . . . . . . . . . .

59

Arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

65

Arbejdsmarkedets organisationer . . . . . . . . . . . . .

75

Overenskomster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

84

Lovgivning på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . .

89

Hvad skaber økonomisk udvikling . . . . . . . . . . . . .

102

Det økonomiske kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

107

Økonomiske mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

110

Velfærdssamfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

119

Økonomisk politik – sådan styres økonomien . . . .

127

Danmarks handel, betalingsbalance og valuta . . .

130

Globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

137

EU og internationale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . .

145

Danmark i det internationale samarbejde . . . . . . .

158

Miljø og ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

168

KAPITEL 2 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI ·

KAPITEL 2

7

Danskernes liv og sociologi

iTrojka

Singleliv og singlemødre

I 2014 blev udført 3.450 fertilitetsbehandlinger til kvinder uden partner

Blandt de kvinder, der får hjælp til graviditet, er singlemødre mindst 3 år ældre end kvinder i parforhold 10 % af de børn, der fødes efter kunstig befrugtning, fødes af singlemødre

I 2014 blev 478 børn født af singlemødre – det svarer til eleverne i 20 skoleklasser 90 % af de single-kvinder, der bliver kunstigt befrugtet, ville gerne have haft børn med en partner

Kilde: Baseret på www.fertilitetsselskab.dk

Når over 400 enlige kvinder hvert år vælger at blive kunstigt befrugtet og blive mødre alene, så sker det først efter en årrække på dating-markedet. I gennemsnit er de enlige kvinder nemlig tre-fire år ældre end deres medsøstre med partner, som også søger hjælp til kunstig befrugtning.

Det giver mening, fordi kvinderne har ventet på den rigtige mand, men ikke fundet ham, og nu er tiden løbet fra dem. I langt de fleste tilfælde er der tale om en nødløsning, når kvinderne må blive forældre alene.

8 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI · KAPITEL 2

I Danmark kan du som kvinde få hjælp til at blive gravid gennem kunstig befrugtning, hvis du er ufrivilligt barnløs. Så længe lægerne vurderer, at du som kvinde er fysisk i stand til at få et barn, er der intet, der forhindrer dig i at få hjælp til at blive mor. Det er lige meget, om du er i et hetero- eller homoseksuelt forhold eller ønsker at blive mor alene – solomor.

Kilde: Baseret på www.dr.dk, 30. marts, 2015.

Spørgsmål 1.

2.

3.

4.

Gør rede for de forskellige samlivsformer i Danmark.

Prøv via nettet at finde ud af, hvor mange singler der er i Danmark i dag.

Hvilke fordele og ulemper er der ved singlelivet?

Hvad er baggrunden for, at flere og flere singlekvinder får kunstig befrugtning?

5. Vurder fordele og ulemper for disse eneforældre.

Mønsterbrydere Gode kundskaber i dansk og matematik fra folkeskolen får flere unge til at bryde den negative sociale arv. Unge, der er vokset op med ufaglærte forældre, har næsten dobbelt så gode chancer for at få en uddannelse, hvis de kan læse, skrive og regne.

Børn af ufaglærte har sværere ved at få en uddannelse efter folkeskolen. Næsten halvdelen af de 25-årige, der har ufaglærte forældre, har ikke selv

anden uddannelse end grundskolen. Det er langt mere end for unge, der har forældre med enten en faglært eller videregående uddannelse. Et lille flertal af de unge med ufaglærte forældre formår at bryde den negative sociale arv, da de har fået en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Flest får en erhvervsuddannelse, mens nogenlunde lige mange har fået en videregående uddan-

KAPITEL 2 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI ·

nelse og en gymnasial uddannelse, når man ser på de unge som 25-årige.

Sådan er det gået 25-årige med ufaglærte forældre: • 46 % Folkeskoleuddannelse og ikke mere • 29 % Erhvervsuddannelse • 12 % Gymnasial uddannelse • 13 % Videregående uddannelse I gennemsnit lykkedes det for lidt mere end hver anden af de unge med ufaglærte forældre

9

at opnå mindst en ungdomsuddannelse, men for dem, der fik mindst 4 ved afgangsprøverne i dansk eller matematik, bryder over 70 % den sociale arv.

Det er langt mere end blandt afgangselever med samme forældrebaggrund, der havde lavere karaktergennemsnit. Blandt dem, der fik under 4, er det blot 40 %, der opnår en ungdomsuddannelse.

Kilde: Baseret på Ugebrevet A4, 3. november, 2014.

Spørgsmål 1. Prøv at forklare begreberne negativ social arv og mønsterbryder.

2. Hvor mange procent af de unge med ufaglærte forældre bliver mønsterbrydere?

3. Find sammenhænge mellem karakterer i dansk og matematik og muligheden for at få en uddannelse.

4. Prøv at finde forklaringer på de fundne sammenhænge.

5. Vurder hvad man kan gøre for at flere unge bliver mønsterbrydere.

Ledelse og familieliv går hånd i hånd Af en undersøgelse blandt medarbejdere og studerende under 39 år fremgik, at 66 % helt sikkert eller måske har ambitioner om at blive leder.

Men undersøgelsen viste samtidig, at 30 % af de unge studerende og medarbejdere har gjort op med sig selv, at ledelse ikke er noget for dem. Og hvad er det

10 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI · KAPITEL 2

så, der gør, at cirka hver tredje ikke ønsker et lederjob? Topscoreren er, at de unge vurderer, det er svært at få plads til både et familie- og et fritidsliv, når man er leder.

Det er tankevækkende, når så mange har den opfattelse, at det er vanskeligt at sætte lighedstegn mellem lederansvar og et familie- og fritidsliv.

Faktum er, at ledere arbejder meget – det er der slet ingen grund til at prøve at skjule.

Ledernes undersøgelser viser, at næsten hver fjerde leder, 23 %, har en ugentlig arbejdstid på over 50 timer, og den gennemsnitlige arbejdstid for ledere er på 44,3 timer om ugen

Men faktum er heldigvis også, at langt de fleste ledere er gode til, trods for den store arbejdsmængde, samtidig at have en god balance mellem arbejde på den ene side og familie/fritid på den anden. Det betyder ikke, at ledere aldrig ser deres ægtefæller eller ikke kan huske, hvor gamle børnene er.

Men langt de fleste af de ledere er glimrende eksempler på mennesker, som evner både at have store ledelsesmæssige ambitioner og mindst lige så store ambitioner om et velfungerende familie- og fritidsliv.

Kilde: Baseret på www.business.dk, 26. april, 2014.

Spørgsmål 1. Gør rede for de vigtigste livsformer i Danmark.

2. Hvad er de vigtigste træk ved karrierelivsformen?

3. Hvilke fordele og problemer giver denne livsform? (Inddrag kilden til dette spørgsmål).

4. Hvordan er Vibeke Skyttes holdning til det at være leder? (Vibeke Skytte står bag udtalelserne i artiklen.)

5. Forklar om du er enig eller uenig med hende.

KAPITEL 2 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI ·

11

Den grønne livsstil – Lev livet lidt grønnere En aktiv indsats for en grønnere livsstil er vigtig for Dansk Naturfredningsforening. Det er en bred indsats, som inddrager en række forskellige emner. I dette afsnit kan du få overblikket over de forskellige indsatser, der til sammen udgør vores indsats for en grønnere livsstil.

I Danmark er vi stadig iblandt de lande, som træder hårdest, når vi lever. Det skyldes bl.a. at vi også er ét af verdens rigeste lande, og at en stor del af befolkningen derfor har råd til bil, stor bolig, rejser, kød på bordet hver dag, vaskemaskine, opvaskemaskine, TV, computer osv. osv.

Men det er tankevækkende, at vores status som foregangsland indenfor miljøregulering ikke har sat sine spor i vores livsstils påvirkning af miljø og natur.

Hvad består Dansk Naturfredningsforenings indsats af?

Indsatsen omkring grøn livsstil kan være at gøre noget ved, hvordan vi lever – dvs. hvordan vi transporterer os selv, hvilke produkter vi køber, hvordan vi bruger energi, hvilke kemikalier vi bruger, hvad vi gør med vores affald osv.

Indsatsen kan deles op i følgende emner: • Bæredygtig udvikling • Affald • Kemikalier • Produkter • Klima • Energi • Transport Kilde: Baseret på www.dn.dk, 2015.

Spørgsmål 1.

2.

3.

4.

5.

Gøre rede for de forskellige livsstile vi har i Danmark.

Hvad er karakteristisk for den grønne livsstil?

Hvad kan de enkelte delemner der nævnes dække over?

Prøv at finde eksempler på grøn levevis indenfor hver gruppe.

Er du selv opmærksom på at gøre tingene miljømæssigt korrekt? Hvorfor/hvorfor ikke?

12 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI · KAPITEL 2

Fattigdom i Danmark Der er 39.200 fattige i Danmark.

Siden årtusindeskiftet er antallet af økonomisk fattige danskere vokset med næsten 150 %. I 1999 var tallet 16.200.

Selv om der er fattige i alle aldersklasser, så er personer fra starten af 20’erne og til starten af 40’erne markant overrepræsenteret. Samtidig udgøres en stor del af gruppen ifølge ministeriet af kontanthjælpsmodtagere og selvstændige.

For kontanthjælpsmodtagerne er det blandt andet lavere ydelser til unge kontanthjælpsmodtagere, der er med til at placere dem i gruppen af fattige, mens selvstændiges overrepræsentation blandt andet kan skyldes et

bevidst valg om opstart af egen virksomhed med lav indkomst til følge i de første år som selvstændig.

For gruppen af fattige børn er et fællestræk, at deres forældre har et lavt uddannelsesniveau.

Omkring 70 % af børnenes forældre har ikke en uddannelse ud over folkeskolen.

De fleste personer, der forlader gruppen af fattige, forbliver dog i den nedre halvdel af indkomstfordelingen, hvilket blandt andet forklares med overvægten af personer med relativt korte uddannelser.

Kilde: Baseret på Information, 22. maj, 2014.

Spørgsmål 1.

2.

3.

4.

5.

Hvor stor er fattigdommen i Danmark?

Hvad kan man gøre for at mindske fattigdommen?

Skal den være mindre? Find argumenter for og imod.

Hvad betyder det for børn at vokse op i fattigdom?

Vurder hvilke sammenhænge der er mellem fattigdom og uddannelse.

KAPITEL 2 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI ·

13

Da denne case er forholdsvis omfattende, kan man sagtens behandle de 3 emner hver for sig. Og man kan også fordele emnerne mellem eleverne eller grupper i klassen.

Fødsel – skilsmisse – død Denne case handler om nogle af de mere grundlæggende ting i vores liv: Fødsel, død og skilsmisser. Vi bliver alle sammen født, og vi skal vist også dø, og næsten 50 % af danskerne bliver i dag skilt.

Fertilitet (fødsler) Kilder: www.dst.dk/da/Statistik – Søg på Nyt fra Danmarks Statistik 16. februar, 2015, “Fertilitet 2014”. www.Sn.dk – Søg på “Vi føder flere børn”, 4. marts, 2015.

Læs teksterne og besvar følgende spørgsmål: 1. Se på fertiliteten hos de danske kvinder fra 1974-2014. Prøv at finde årsagerne til faldet i fødsler 1974-1983, stigningen fra 1984-1995, og faldet igen fra 2007-2013.

2. Hvorfor tror I, at fertiliteten er højest hos 30 årige kvinder?

3. Find fordele og ulemper ved at der er så få teenagemødre, og så mange kvinder der får børn til de er over 40 år.

4. Vurder hvorfor fertiliteten er højest i Vestjylland og lavest i København.

Vielser og skilsmisser Kilder: www.dst.dk/da/Statistik – Søg på Nyt fra Danmarks Statistik 17. marts, 2015. “Højeste antal skilsmisser nogensinde”. www.dr.dk/Nyheder/Indland – Søg på dato og titel: 17. marts, 2015. Skilsmisseekspert: Antallet af skilsmisser vil blive ved med at stige. www.information.dk/telegram/527548 – Søg på dato og titel: 17. marts, 2015. 2014 sætter rekord for skilsmisser i Danmark.

14 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI · KAPITEL 2

Læs teksterne og besvar følgende spørgsmål: 1. Find årsager til det store antal skilsmisser i Danmark i dag.

2. Hvorfor tror I, at tallet er højest i alderen 20-29 år?

3. Find forklaringer på, at den “farligste” tid er, når man har været gift i 6 år.

4. Hvad tror I er grunden til, at antallet af kirkeviede er faldet fra 52 % i 1994 til 34 % i 2014?

5. Vurder hvorfor antallet af kirkeviede er højere i provinsen end i København.

Dødsfald og middellevetid Kilder: www.dst.dk/da/Statistik – Søg på Nyt fra Danmarks Statistik 13. februar, 2015, “Stor stigning i levetiden”. http://ekstrabladet.dk/nyheder – Søg på dato og titel: 10. november, 2014.

Længere levetid får pensionsalderen til at stige.

Læs artiklerne og besvar følgende spørgsmål: 1. Find forklaringer på den store stigning i middellevealderen for kvinder og mænd fra 1989-2014.

2. Find årsager til forskellene i middellevealderen fra Nordsjælland til København og Vestsjælland.

3. Hvad vil det betyde for samfundet, hvis 30 % af kvinder og 18 % af mænd der bliver født i dag bliver mindst 90 år gamle?

4. Vurder hvad vil det betyde for vores pensionsalder, hvis gennemsnitsalderen bliver ved med at stige.

1. Hvad kan man gøre for at øge fertiliteten hos de danske kvinder?

2. Skal man gøre noget for at øge fertiliteten hos de danske kvinder?

3. Hvilke konsekvenser kan det have, hvis indbyggertallet i Danmark falder?

4. Hvad kan vi eventuelt gøre for at øge indbyggertallet i Danmark?

5. Kan og skal statsmagten gøre noget for at bringe skilsmissetallet ned?

6. Hvad er de familiemæssige konsekvenser af de mange skilsmisser i Danmark?

7. Hvordan kan det være, at kvinder lever længere end mænd?

KAPITEL 2 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI ·

15

8. Hvad kan vi gøre for at øge middellevealderen yderligere?

9. Undersøg hvad udtrykket “ældrebyrden” dækker.

10. Vurder hvilken betydning “ældrebyrden” vil have i fremtiden.

1. I landbrugsfamilien arbejder de fleste familier hjemme på gården. Passer denne påstand?

2. Hvem passer hjem og børn i forhandlingsfamilien?

3. Der er i alt 1,9 mio. singler i Danmark. Er det rigtigt?

4. I dag opløses mellem 40 og 50 % af alle ægteskaber. Forklar det høje tal.

5. Forklar hvor den primære socialisering især sker.

6. Hvad er en mønsterbryder?

7. Hvad er vigtigst: den biologiske eller den sociale arv?

8. I karrierelivsformen er familien det vigtigste i livet. Passer denne påstand?

9. Redegør for, hvad miljøet betyder for det grønne segment.

10. Hvorfor er traileren vigtig for det violette segment?

16 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK · KAPITEL 3

KAPITEL 3

Indvandrere og efterkommere i Danmark iTrojka

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Krigen i det tidligere Jugoslavien medførte, at mange asylansøgere rejste fra det tidligere Jugoslavien til Danmark i perioden 1992-96. Langt størstedelen kom fra Bosnien-Hercegovina.

Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene og kvinderne klarer sig godt. Unge bosniske kvinder har i højere grad end mændene taget mindst en ungdomsuddannelse, og hver anden blandt de 20-24-årige kvinder er i gang med en videregående uddannelse.

Samtidig står de unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge sjældent helt uden arbejde eller igangværende uddannelse.

18-19-årige, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, fordelt på oprindelse og køn, skoleåret 2012/2013, pct.

Mænd

deres efterkommere Indvandrere (der har opholdt sig i Danmark i mindst 15 år) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Personer med dansk oprindelse

Kvinder

deres efterkommere Indvandrere (der har opholdt sig i Danmark i mindst 15 år) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Personer med dansk oprindelse Ungdomsuddannelse

67 % 58 %

8% 6% 2%

70 % 66 % 58 % 67 %

Videregående uddannelse

12 % 10 % 3%

KAPITEL 3 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK ·

17

Mænd

20-24-årige, som er i gang med en videregående uddannelse eller en anden uddannelse, fordelt på oprindelse og køn, skoleåret 2012/2013, pct.

Personer med dansk oprindelse

15 %

42 %

Indvandrere (der har opholdt sig i Danmark i mindst 15 år) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse

13 %

44 %

deres efterkommere

13 %

Kvinder

Personer med dansk oprindelse Indvandrere (der har opholdt sig i Danmark i mindst 15 år) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse deres efterkommere Anden uddannelse

21 % 16 % 18 %

51 % 29 % 30 % 37 %

Videregående uddannelse

Kilde: www.ast.dk

Spørgsmål 1. Gør via opslag på nettet rede for borgerkrigen i Jugoslavien efter 1992 og find ud af, hvor mange flygtninge der kom til under og efter krigen i landet.

2. Hvordan klarer de unge bosniere sig i det danske uddannelsessystem?

3. Hvad kan forklaringerne være på den umiddelbart store succes?

4. Find forklaringer på, at de unge kvinder tilsyneladende får mere og højere uddannelse end mændene.

18 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK · KAPITEL 3

Indvandrerkvinder på kontanthjælp Ikke-vestlige indvandrerkvinder og efterkommere er overrepræsenteret i de langvarige kontanthjælpsforløb, hvor de tegner sig for 25 % af de, der har modtaget kontanthjælp i mere end 10 år inden for de seneste 15 år.

Til sammenligning udgør ikkevestlige indvandrerkvinder og efterkommere 14 % af alle kontanthjælpsmodtagere og 4 % af den samlede befolkning mellem 18 og 64 år.

Selv om kontanthjælpen er tænkt som en midlertidig hjælp, der skal sætte borgeren i stand til at klare sig selv, har over 25.000 personer modtager

kontanthjælp i mere end 10 år inden for de seneste 15 år.

Særligt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret, idet 6.400 har modtaget kontanthjælp i mere end 10 ud af de seneste 15 år. Mange af de ikke-vestlige indvandrerkvinder har en barriere for at kunne se sig selv på arbejdsmarkedet og tro på, at de kan få beskæftigelse, og flygtningene kan lide af posttraumatiske sygdomme, der kan medføre ustabilitet, hvilket f.eks. kan påvirke koncentrationen og gøre det svært at passe arbejdstider.

Antal personer, der har modtaget kontanthjælp i over 10 år inden for de sidste 15 år, marts, 2014 Kvinder

Mænd

Dansk herkomst

8.241

7.267

Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande

6.460

2.766

341

275

Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Kilde: Baseret på www.agenda.dk, 2015.

1. Redegør kort for indholdet af teksten.

2. Find nogle forklaringer på, at det især er indvandrerkvinder der er på kontanthjælp.

3. Find via opslag på nettet ud af, hvor store kontanthjælpsydelserne er.

4. Hvad kan man gøre for at få antallet ned?

KAPITEL 3 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK ·

19

Foto: Scanpix

Ghettoer i Danmark

Den såkaldte ghettoliste er netop blevet offentliggjort, og den viser et lille fald i andelen af de særligt udsatte boligområder, der også kaldes ghettoer. Ministeriet oplyser, at faldet især skyldes et fald i antallet af dømte kriminelle.

For at ende på listen over ghettoer skal boligområderne mindst have 1.000 beboere og opfylde fem kriterier.

Færre dømte kriminelle De fem kriterier fokuserer på uddannelse, indtægt, arbejdsløshed, andelen af kriminelle samt andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande.

Alt i alt er der med den nye liste to ghettoer færre i Danmark. For selv om der er kommet fem nye til, er der også røget syv tidligere ghettoer ud af listen. De 31 boligområder på listen har i alt 68.000 beboere.

Her er listen over de danske ghettoer i byen København og Århus: • Lundtoftegade København NY • Mjølnerparken København • Sjælør Boulevard København NY

20 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK · KAPITEL 3

• • • • • •

Tingbjerg/Utterslevhuse København Bispeparken København Degnegården København NY Bispehaven Århus Gellerupparken/Toveshøj Århus Trigeparken Århus

Kilde: Baseret på www.dr.dk, 2015.

Spørgsmål 1.

2.

3.

4.

5.

6.

Gør kort rede for indholdet af artiklen.

Hvad er et ghettoområde?

Hvordan er disse ghettoer opstået?

Hvad er grunden til, at antallet af ghettoer er faldet?

Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at bo i en ghetto?

Kan og skal man forsøge at fjerne ghettoerne?

Integrationssucces for Imsel med kurdisk baggrund Imsel på 22 har længe haft lyst til at stå frem og fortælle om sin hårde kamp for at få succes både gennem uddannelse og gennem erhvervslivet.

– Jeg har altid savnet udfordringer med hensyn til det faglige niveau i klassen. Det var de stærke forældres børn, der blev tilgodeset og ikke os andre.

– Jeg er født i Danmark af forældre med kurdisk baggrund.

Det har været svært at få danske lærere til at acceptere min uddannelsesplan. De er ikke dygtige nok til at udfordre elever med særlige færdigheder. Fagligt var jeg meget dygtig, men lavede måske for lidt på grund af min fodbold i boldklubben Brøndby.

– Denne blindhed fra lærernes side piner mig den dag i dag. Jeg har tit tænkt på at møde op på lærerværelset og vifte min studentereksamen, med et gennemsnit på over 11 fra gymnasiet, gennemført på normeret tid.

– I dag læser jeg medicin på KU, på 5. semester.

KAPITEL 3 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK ·

– Ud af 22 elever i folkeskolen er der i dag kun 2, der læser på en videregående uddannelse, og kun få har gennemført en erhvervsuddannelse.

– Samtidig med dette fuldtidsstudium, er jeg medstifter af MobilLeasing Danmark, som hurtigt gik fra at være en hobby til en millionforretning for mig og mine to kammerater, som i øvrigt også er medstiftere. Det er lykkedes os at finde investorer, der har troet på ideen og vores kreativitet og har dermed fået drivkraft i ideen, som har medført at vi i dag leaser mobiler til over 180 virksomheder og institutioner.

Ni råd fra Imsel Mine råd til alle unge med etnisk baggrund: • Lad dig ikke kue af Janteloven • Lad ikke autoriteter definere dine mål og drømme

21

• Giv slip på dine evner og kreativitet og udnyt disse Mine råd til deres forældre: • Overlad ikke dit barn til pædagoger og lærere blindt • Stil krav til uddannelsesinstitutionen og deltag i den pædagogiske diskussion • Prioriter dit barn frem for meget andet og være nærværende Mit råd til skolelærere: • Faglig progression gælder ikke kun for elever, men i høj grad også for lærerne • Vær ikke en barriere for elevernes intellektuelle udvikling • Lad ikke forældrepres være en afgørende faktor i jeres bedømmelse af elevernes uddannelsesparathed

Kilde: Baseret på Ekstrabladet, 7. november, 2014.

Spørgsmål 1.

2.

3.

4.

5.

6.

Redegør kort for indholdet af teksten.

Hvilke problemer har Imsel mødt i det danske uddannelsessystem?

Hvordan har han løst dem?

Hvilke problemer møder indvandrere i arbejdslivet?

Hvordan kan de løses?

Vurder Imsels 9 gode råd. Er de gode eller dårlige?

22 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK · KAPITEL 3

Denne case handler om antallet af opholdstilladelser i Danmark og tager udgangspunkt i disse kilder: • Danmarks Statistik 17. februar, 2015 nr. 77. www.dst.dk. Søg på “Asylansøgninger og opholdstilladelser, 4. kvartal, 2014”.

• Stadig flere opnår mulighed for ophold i Danmark. Nyt fra Danmarks Statistik, 17.2.2015. www.dst.dk • Rumænere rydder op efter os. Berlingske, 11.2.2015. www.b.dk • Au pair Agency, Krav til værtsfamilier. http://aupairagency.dk • Ny i Danmark Au Pair. http://www.nyidanmark.dk

Opgaver 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

Forklar kort hvad EØS-lande er.

Hvordan er det gået med antallet af opholdstilladelser efter 2006?

Hvad bliver der givet opholdstilladelser til?

Hvad er der flest af?

Fra hvilke lande kommer de personer, der får opholdstilladelse?

Hvilken rolle spiller asylansøgere i det samlede billede?

Hvordan er det gået med antallet af asylansøgere fra 2000-2014?

Hvorfor er antallets steget i 2013 og i 2014?

Se på landene Rumænien, Polen, USA og Filippinerne. Forklar hvad de pågældende landes statsborgere laver i Danmark.

Hvordan kan det være, at der er arbejde til så mange rumænere, polakker, ukrainere og letter i Danmark?

Find via de nævnte kilder ud af, hvad au-pair ordningen i Danmark går ud på.

Find fordele og ulemper ved denne ordning.

Hvad er din holdning til antallet af opholdstilladelser? Find negative og positive elementer.

1. I 1960’erne kom flere tusinde pakistanere til Danmark. Er denne påstand korrekt?

2. Push faktoren er det element, der trækker indvandrere til Danmark.

Hvad er indholdet i dette element?

3. Indvandrere og efterkommere udgør i dag ca. 19 % af befolkningen.

Hvor kommer de fleste indvandrere fra?

KAPITEL 3 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK ·

23

4. Der er næsten ingen ghettoer tilbage i Danmark i dag. Passer denne påstand?.

5. Hvor ligger ghettoerne i Danmark?

6. Efterkommere er 3. og 4. generationsindvandrere. Er dette korrekt?

7. Forklar hvad assimilation indebærer.

8. De fleste indvandrere føler sig meget velkomne i Danmark. Er denne påstand rigtig?

9. Hvorfor er mange indvandrere selvstændige erhvervsdrivende?

10. Mange indvandrere er i dag ansat i servicefag og i landbruget. Hvad er årsagerne til dette?