1 minute read

Konkurrencestyrelsens vurderinger tager luften ud af dæk-samarbejde

Euromaster Danmark og NDI Group A/S har besluttet at lægge deres planer om at sammenlægge deres respektive aktiviteter i Danmark. Beslutningen er truffet efter at Konkurrencestyrelsen har vurderet, at det ikke er muligt at godkende planerne uden større og væsentlige betingelser og ændringer - betingelser og ændringer som NDI Group A/S vurderer vil efterlade selskabet uden strategiske eller økonomiske grunde til at fortsætte. Euromaster Group arbejder videre med at afhænde sine danske aktiver

I 2022 annoncerede NDI Group A/S og Euromaster Services & Management en aftale om at sammenlægge deres respektive danske aktiviteter med visionen om at skabe branchens bedste dæk- og autoværkstedskæde. På grund af aftalens størrelse var den betinget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse.

Advertisement

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har arbejdet på vurderingen siden april 2022 og har konkluderet, at det ikke er muligt at godkende uden større og væsentlige betingelser og ændringer.

Da de påkrævede begrænsninger efterlader NDI Group A/S uden strategiske eller økonomiske grunde til at fortsætte den oprindelige aftale, har NDI Group A/S valgt at trække sig fra den oprindelige aftale.

På baggrund af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse har Euromaster Group besluttet ikke at fortsætte sine aktiviteter i Danmark efter udgangen af 2023.

Euromaster Danmark vil overveje enhver ny mulighed for at frasælge sine danske aktiver samtidig med, at fokus på medarbejdere og kunder fortsat er førsteprioritet.

- Selvom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse ikke blev, som vi håbede, åbner det i stedet op for nye muligheder for Euromaster, som vi nu arbejder på for at sikre det bedst mulige udfald for alle vores interessenter. Det inkluderer en mulig ny aftale med NDI, som dækker nogle af vores aktiviteter, siger Benoît Heubert, der er administrerende direktør i Euromaster Group.

- At tage os af vores medarbejdere og støtte dem på bedst mulig vis i overgangsfasen vil være fokus i enhver beslutning, vi tager. Det skal også understreges, at så længe vi har virke i Danmark, vil vi fortsætte med at servicere vores kunder med samme niveau af engagement, sikkerhed, kvalitet og ekspertise, siger han videre.

Om Euromaster Danmark

• Europas største dæk- og autoservicekæde, som er 100 procent ejet af Michelin

Euromaster Danmark er en del af Euromaster,

• over 2.400 autoværksteder og 2.600 mobile enheder, der hjælper med dæk og service til alle typer af køretøjer

Euromaster har afdelinger i 19 lande i Europa,

• 225 medarbejdere med ekspertise indenfor auto- og dækservice indenfor både personbiler, landbrug, lastbiler, entreprenørmaskiner og varevogne

I Danmark har Euromaster 35 værksteder og

This article is from: