1 minute read

Hybridbus kører ud som ren elektrisk model

Da Magasinet Bus i maj var i Paris sammen med repræsentanter fra en række andre europæiske busmedier for at se det nyeste fra Iveco Bus, var en af nyhederne en fuld-elektrisk udgave af Iveco Bus Streetway, som i den anledning havde fået Elec føjet til sit navn. Iveco Streetway har hidtil været en hybrid-bus med enten diesel- eller gas-motorer som hovedmotor.

Iveco Streetway Elec er en bybus med lavt gulv, der foreløbig er tilgængelig i en 12 meter version med to eller tre døre. Den er udstyret med en 310 kW Voith elmotor og integrerer ligesom resten af Iveco Bus' elektriske serie med den nye generation NMC lithium-ion batterier samlet af FPT - Fiat Power Train.

Advertisement

Samarbejdet med Voith er en nyhed for Iveco Bus, men på den anden side er det ingen overraskelse, da det tyske Voith allerede er blevet kontraheret af Otokar som motorleverandør til e-Kent C-serien.

Og Iveco Streetway Elec falder ikke lang fra stammen, da den er bygget på Otokar's fabrik i Sakarya i Tyrkiet.

Magasinet Bus 6 - 2023 - Side 30

Streetway Elec tilbydes i forskellige kombinationer af fem, seks eller syv batteripakker fordelt på taget og i bagenden af bussen med en samlet kapacitet på henholdsvis 346, 416 eller 485 kWh. Med den største batterikapacitet får Iveco Streetway Elec en rækkevidde på op til 400 kilometer.

Streetway Elec fås med et valg mellem to eller 3tre adgangsdøre og kan rumme godt 90 passagerer. Tilgængeligheden for passagererne er blevet forbedret, og bussen har et nyt fem-sæders område i den bagerste del.

Der var ingen mulighed for at prøvekøre Iveco Streetway Elec under besøget i Paris, så vi håber her på redaktionen, at kunne bringe noget mere om kørsel og indretning, når Iveco melder den operationel.

This article is from: