Tirsdag 31. marts 2026 - nummer 3 - 14. årgang
få
Læs mere side 32 - 41
Alle bybusser kører på el i København
Læs mere side 17
Byråd skærer busafgange væk
Læs mere side 10
Bytrafikken kører med brint i tanken
Læs mere side 20 - 23
794 el-busser betjener buspassagerer i øst
Læs mere side 11
Byret har afsagt dom om buscabotage-kørsel
Læs mere side 26
Magasinet Bus var til el-test i Bonn
Læs mere side 30
Den krig, som Israel og USA indledte mod Iran lørdag 28. februar udløste - ud over død og ødelæggelse - også kraftige prisstigninger på råolie - og dermed også på dieselolie. Krigens følger blev også en del af valgkampen op til folketingsvalget 24. marts. For de stigende priser har især ramt dem, der endnu ikke har fået skiftet til el-drift, hvor priserne er baseret på meget andet end olieproducerende landei høj grad lande i Mellemøsten.
Budskabet om, at vi skulle gøre os uafhængige af olieproduktionen i lande, hvor der blæser andre vinde end i Europa, lød vel første gang for alvor i forrige århundrede - i 1973 og 1979. Her var det også urolige forhold i Mellemøsten, der var en væsentlig årsag til stigende priser - olie var der nok af, men den var ligesom nu ikke så let tilgængelig.
1970’ernes stigende oliepriser gjorde det rentabelt at søge efter olie andre steder - eksempelvis i Nordsøen. Men verdens lande gjorde sig ikke uafhængige af olie - og demred heller ikke af oliepriserne.
Det er først de seneste 10-15 års øgede fokus på CO2-udslip, som en folkeskolelærer i en lille landsby øst for Haderslev nævnte konsekvensterne af over for sine elever i begyndelsne af 1970’erne, der har skubbet til udviklingen - og fået en del til at se på elektrisk transport.
Til at begynde med blev initiativerne mødt med hovedrysten og mistro. Udviklingen er dog gået noget hurtigere, end mange havde forventet.
Det betyder, at vi her i marts 2026 kan glæde os over, at den kollektive transport er blevet elektrisk i et ret stort omfang og dermed ikke helt så følsom over forudsving i olieproserne.
Vi skal faktisk ikke mere end fem år tilbage, hvor øget efterspørgsel efter olie som følge af corona-tiden udløste stigende oliepriser - og dermed direkte øgede omkostninger til den kollektive transport - som den gang - for blot fem år siden - var betydeligt mindre elektrisk, end den er i dag.
Her på redaktionen tillader vi os at konkludere, at den elektriske transport under de nuværende forhold må betegnes som en god idé.
God læselyst
Jesper Christensen, chefredaktør
Magasinet Bus bliver udgivet af transportnyhederne.dk
Skolebakken 7, 1. tv
DK-8000 Aarhus C
Telefon: +45 2720 2531
Ansvarshavende redaktør: Jesper Christensen
Redaktionen kan også kontaktes på email: redaktionen@transportnyhederne.dk
Magasinet Bus udsendes frit til alle med interesse i området for passagertransport - med fokus på transport med bus, minibus og taxi. Magasinet Bus ser også på andre områder for passagertransport, der berører transport med bus, minibus og taxi - eksempelvis tog og færger. Magasinet Bus udkom første gang i efteråret 2012.
Økonomi for ejeren, køreglæde for chaufføren og komfort for passagererne
Vi har netop fået en H13 fuldelektrisk turistbus hjem på lager til omgående levering.
Kig forbi vores afdeling i Køge og få en uforpligtende prøvetur, eller kontakt Dan Schroeder og book en fremvisning af bussen hos dig.
Dan Schroeder
Key Account Manager, ZhongTong Buses
Telefon:+45 5154 7647
E-mail: d.schroeder@hessel.dk
Sidste år rejste 173 millioner passagerer med trafikselskabet Movia's busser og Flextrafik. Det fremgår af trafikselskabets årsrapport, som også viser en fortsat høj kundetilfredshed og en stabil økonomi. Movia kan efter, at regnskabet er gjort op, betale 21 millioner kroner til bage til ejerkommuner og -regioner på Sjælland inklusiv Hovedstaden
- Den kollektive transport er en vigtig del af hverdagen for mange mennesker. Derfor er det positivt, at vi både kan levere stabil økonomi til vores ejere og samtidig have høj kundetilfredshed. Det viser, at vi er på rette vej i udviklingen af den kollektive mobilitet på Sjælland og øerne, siger Kenneth Gøtterup (K), der er borgmester i Dragør Kommune og tiltrådte som formand for Movia's bestyrelsesformand efter kommunalvalget i november sidste år.
Det samlede passagertal i 2025 blev lidt lavere end året før, hvor passagertallet var på 175,5 millioner. Movia forklareer, at det især skyldes åbningen af Sydhavnsmetroen i København i sommeren 2024 og den sydlige del af Hovedstadens Letbane, som har overtaget nogle af de rejser, der tidli-
• og Flextrafik i 2025
173 millioner passagerer rejste med Movia's busser, lokalbaner
94,8 procent af buspassagererne var tilfredse eller meget til-
• fredse - og andelen af meget tilfredse steg med ca. 5 procentpoint sammenlignet med 2024
62 procent af busserne er el-busser
• Movia tilbagebetaler 21 millioner kroner til kommuner og regioner
• som efterregulering
gere var med bus. Ser man bort fra de strækninger, der er påvirket af metro og letbane, er der fremgang: Her steg passagertallet med 1 millioner i andet halvår 2025 sammenlignet med året før.
Nye løsninger tilpasset fremtidens behov
Foruden arbejdet med at sikre stabil og god kollektiv transport, arbejder Movia også med udvikling af nye løsninger som Nærbus og udbredelse af Flextur, der skal gøre den kollektive trafik mere fleksibel - især uden for de største byer.
- Den kollektive trafik er i forandring - både digitalt og grønt. I nogle områder handler det om hyppige busser, i andre om mere fleksible løsninger som Flextur eller nærbusser. Målet er det samme: at gøre det lettere at komme rundt uden bil og gøre det nemmere at vælge bus, tog og Flextrafik i hverdagen, siger Simon Hansen (S), der er næstformand i Movia's bestyrelse og borgmester i Guldborgsund.
Udover den stabile drift og økonomi fortsætter Movia arbejdet med at elektrificere den kollektive transport. Ved udgangen af 2025 var 62 procent af Movia's busser el-busser, og nye udbud betyder, at langt størstedelen af nye busser fremover vil være eldrevne.
Interesserede kan læse Movia’s årsrapport 2025 her: Årsrapporter for tidligere år og budgettet kan findes her:
Efter åbningen af Sydhavnsmetroen blev flere buslinier omlagt i efteråret 2024. 8A fik en
• solid start i 2025 med knap 3 millioner passagerer på trods af udfordringer ved vejarbejde ved Valby St. Den største vækst i området kom dog fra 1A, som steg med 300.000 passagerer (+5 procent) til i alt 6,8 millioner i 2025
• linie 300S afkortet i forbindelse med åbningen af den sydlige del af Letbanen
300S blev årets højdespringer med en vækst på 470.000 passagerer i 2025. Fra oktober er
Linie 22 mellem Husum, Hvidovre og Glostrup havde et rekordår med 1,8 millioner passa-
• gerer - en vækst på 280.000 i forhold til 2024. Det stigende passagertal skyldes især flere afgange mellem Glostrup St. og Hvidovre St. samt byudvikling flere steder langs ruten
De opgraderede R-linier fortsætter den positive udvikling. Særligt 240R, der kører mellem
• Ringsted og Roskilde St., har haft betydelig vækst efter opgraderingen og er vokset med ca. 81.000 passagerer i 2025 (+31 procent), bl.a. drevet af mere end en fordobling af weekendtrafikken. 680R, der kører mellem Næstved og Ringsted St., har ligeledes haft en stabil og positiv udvikling efter opgraderingen
Linie 907 i Korsør har fået sit bedste resultat i ti år med vækst i næsten alle måneder og et
• markant løft i juni på grund af ekstra kørsel i forbindelse med Royal Run. Året endte med en fremgang på 18 procent, svarende til 26.000 flere passagerer - ca. halvdelen af passagerfremgangen kan tilskrives kørslen i forbindelse med Royal Run 601A i Næstved, den største linie i Movia's sydlige område, nåede sit højeste passagertal
• siden 2016 og landede på 857.000 passagerer, efter en vækst på 1,7 procent gennem 2025. I 2026 udvides driften, og linie 601A forlænges til Fensmark.
Det skal være nemmere at komme sikkert hjem fra byen. Sådan lyder det fra FynBus, som til sommer øger antallet af natbusafgange på de regionale A-ruter på Fyn
FynBus indsætter flere natbusser, så der fremover vil være afgang én gang i timen natten efter fredag og lørdag på alle de regionale A-ruter.
- Vi ved, det er et kæmpe ønske fra især de fynske unge, at de får flere muligheder for at hoppe på bussen og komme både nemt og trygt hjem fra byen om natten. Derfor er jeg glad for, at vi nu tager første store skridt for at imødekomme lige præcis det ønske og sender flere busser på gaden i de sene timer på Fyn og Langeland, siger Tim Vermund, der er bestyrelsesformand for FynBus.
Enklere køreplan
Hvor der i dag er forskel på antallet af natbusafgange på de forskellige regionale A-ruter, vil der fra sommeren 2026 være afgang mindst én gang i timen i begge retninger på stort set alle disse ruter.
Ændringen betyder også, at der som noget nyt vil køre natbusser mellem Svendborg og Rudkøbing.
En tryggere rejse
I efteråret 2024 gennemførte FynBus en større markedsundersøgelse, og her viste et af de store ønsker sig at være flere natbusafgange. Ikke overraskende var det især de yngre kunder, der efterspurgte muligheden for at kunne komme sikkert hjem fra byen om natten.
FynBus lægger vægt på, at de ekstra afgange både giver en bedre service, mindre risiko for spritkørsel, samt mere sikkerhed og frihed for især de unge.
Samlet set øger FynBus mængden af natbuskørsel med 97 procent. FynBus forventer at få en passagervækst på 19.500 om året.
Oversigt over natbusafgange:
• 200A - Otterup-Odense
100A-102 - Assens-Glamsbjerg-Odense-Kerteminde
• 300A - Bogense-Odense
• 400A - Faaborg-Odense
• 800A - Nyborg-Svendborg-Faaborg*
•
• 900A - Nyborg-Svendborg-Rudkøbing*
*Ruterne kører begge på strækningen Nyborg-Svendborg, der dermed får fire afgange.
Bybusnettet i Kolding bliver justeret, og nye køreplaner træder i kraft påskedag. Ændringerne skal komme nogle af de ønsker i møde, som har været fremsat af borgere i forlængelsen af lanceringen af et nyt busnet i december 2025. Det bliver blandt andet lettere at tage bussen til og fra Bramdrupdam og Kolding Sygehus
Betjeningen af Bramdrupdam styrkes med en ny busrute - Linie 6 - der kommer til at køre via Busterminalen - Bornholmsvej - Bramdrupskovvej - Skovæblevej. Bussen kører én gang i timen alle dage.
Når den Linie 6 overtager betjeningen af Bramdrupdam, nedlægges flexruten mellem busterminalen og vendepladsen på Bramdrupskovvej.
For at sikre en bedre betjening af Kolding Sygehus, udvides den eksisterende Linie 5, som i dag betjener Seest-området, men fremover kommer til også til at køre forbi sygehuset uden, at det går ud over betjeningen af Seest. I sygehusområdet standser Linie 5 ved hovedindgangen, sundhedscentret og kulturhuset på Skovbrynet.
I dagtimerne på hverdage har den nye rute to afgange i timen og én afgang i timen på hverdagsaftener, lørdag, søndag og helligdage.
I forvejen betjener linje 2A og 103 sygehuset via stoppestedet på Skovvangen, men Rute 254 vil ikke længere køre op omkring sygehuset.
Interesserede kan se de nye køreplaner, som træder i kraft søndag 5. april, på www.sydtrafik.dk/kolding. Bruger man app’en Rejseplanen eller Rejseplanen.dk, er de nye ruter lagt ind.
Evaluering af borgerinput
Siden starten af januar har borgerne haft mulighed for at komme med bemærkninger til det nye busnet via en portal på kolding.dk. Sidste frist for at komme med input er 31. marts.
På mødet i Plan- og Teknikudvalget 5. maj får de folkevalgte en samlet evaluering af høringssvarene. Herefter er det op til politikerne at vurdere, om der er behov for yderlige justeringer af busnett
Trafikselskaberne i Danmark, som repræsenterer de 6 regionale trafikselskaber i Danmark, har fået ny formand og ny bestyrelse. Den nye formand er Tim Vermund (S), der er rådmand i Odense og formand for FynBus. Bestyrelsens næstformand er Simon Hansen (S), der er borgmester i Guldborgsund kommune og næstformand i Movia. Samtidig peger organisationen på otte forslag, der kan styrke den kollektive transport
Bestyrelsen for Trafikselskaberne i Danmark, TID:
Tim Vermund (S), rådmand i Odense. Formand for TID og formand for FynBus
• Simon Hansen (S), borgmester i Guldborgsund kommune og næstformand i TID og i Movia
• Søren Kusk (S), Byrådsmedlem Aalborg kommune og formand for NT
• Claus Leick, (SF), Byrådsmedlem Skanderborg Kommune, formand for Midttrafik
• Preben Friis-Hauge (V), Regionsmedlem Region Syd, formand for Sydtrafik
• Kenneth Gøtterup (K), Borgmester i Dragør, formand for Movia
• Anne Thomas, (S) udvalgsformand for Miljø- og Erhvervsudvalget i Bornholms Regionskommune, som er an-
• svarlig for BAT
- Jeg er glad og stolt over at være valgt l at repræsentere alle de danske trafikselskaber. Trafikselskaberne i Danmark arbejder for at sikre danskerne god kollektiv transport uanset, hvor i landet, de bor. Den opgave ser jeg frem til at være med til at løse, siger Tim Vermund og fortsætter:
En mere moderne og fleksibel lov om trafikselskaber
• Bedre rammer for at lade samkørsel understøtte bus og tog
• Bedre rammer for at lave trafikknudepunkter (Mobilitets HUBs)
• Fleksible busser
• Bedre rammer for frivilligbusser
• En modernisering af ungerabatten, så den bliver for alle
• Mulighed for at kunne planlægge med længere budgetter end et
•
• år
En afbalanceret takstreform
- God kollektiv trafik er vigtig for danskernes velfærd og for samfundsøkonomien, og samtidig bidrager det til den grønne omstilling, når flere rejser sammen. Målet er en endnu bedre, grønnere og mere tilgængelig offentlig transport.
Otte forslag, der kan styrke den kollektive transport
Trafikselskabernes bestyrelse vedtog også at arbejde videre med forslag til bedre rammebetingelser, som kan styrke den kollektive transport. Tidligere var bus og lokaltog de eneste ydelser, trafikselskaberne tilbød, men i dag er der ifølge Trafikselskaberne i Danmark brug for en bredere vifte af mobilitets tilbud, hvis trafikselskaberne skal kunne sikre danskernes mobilitet, også i de tyndt befolkede områder. Trafikselskaberne i Danmark peger på, at det kræver lovændringer og politisk prioritering, hvis det skal lykkes.
- Den kollektive trafik er lige nu inde i en spændende udvikling, hvor der arbejdes med flere forskellige produkter. Mange steder udbygges hovednettet, så passagererne kommer hurtigere frem, og samtidig introduceres nye og fleksible løsninger, som bringer passagererne ind l de centrale knudepunkter. Men de nuværende regler spænder ben for, at vi for alvor kan komme videre. Derfor ser jeg frem til, at der bliver fulgt op på ekspertudvalgets anbefalinger efter et valg, fremhæver Tim Vermund.
A-busserne i Aarhus står til lat skulle køre lidt mindre i de sene aftentimer. (Foto: Jesper Christensen)
Både kollektiv trafik, renholdelse og sagsbehandlingstiderne bliver påvirket, når Teknik og Miljø i Aarhus Kommune skal levere sin del af kommunens tvungne opsparing
For at Aarhus Kommune skal overholde sin serviceramme, besluttede Aarhus Byråd i sidste uge, at alle dele af Aarhus Kommune på nær socialområdet skal lave tvungne opsparinger, der skal holde forbruget tilbage, så de socialt udsatte fortsat kan modtage den hjælp, de skal.
Rådmand Nicolaj Bang har nu peget på, hvordan han mener, at Teknik og Miljøs andel af opbremsningen på i alt 21,4 millioner kroner frem til 2027 skal fordele sig.
Opbremsningen betyder blandt andet, at rådmanden vil indstille, at en række afgange med A-busserne om aftenen bliver indstillet fra august og året ud sammen med nogle af de ekstra myldretidsafgange. Mindre buslinjer i oplandet er undtaget af opbremsningen, da de i forvejen ikke har en høj frekvens af afgange.
- Det er frustrerende at skulle skrælle en del af den nødvendige service væk, som aarhusianerne forventer, at vi leverer. Men vi har et fælles ansvar for at hjælpe vores socialt udsatte, og det kommer til at have betydning i Teknik og Miljø, og det bliver desværre noget, som aarhusianerne kan mærke. Samtidigt har det været vigtigt for mig at friholde busserne i oplandet og fastholde serviceniveauet i vores skoler og daginstitutioner, siger rådmand Nicolaj Bang (K).
For sagsbehandlingstiderne vil Teknik og Miljø også efter udskydelsen overholde statens servicemål på byggesagsområdet, mens byrådets ønske om en oprustning således at lokalplaner kan gennemføres med en maksimal sagsbehandlingstid på to år udskydes med et år.
Som konsekvens af allerede pålagte besparelser er Teknik og Miljø således herudover i gang med en proces, hvor der skal findes permanente besparelser for ca. 10 millioner kroner.
Opbremsningen på 21,4 millioner kroner hos Teknik og Miljø i Aarhus udskyder udgifter på følgende områder: Kollektiv trafik: 7 millioner kroner
• Vedligeholdelse af veje og cykelstier: 6,7 millioner kroner
• Udskydelse af ekstra renhold by, parker, strande: 4,1 millioner kroner
• Sagsbehandlingstider herunder to-årsmål for lokalplaner: 1,5 millioner kroner
•
• Interne personaleforhold: 2,1 millioner kroner
Søndag 29. marts satte busoperatører, der kører for trafikselskabet Movia på Sjælland inklusiv Hovedstaden, 62 nye el-busser i drift. Busserne blev sat ind på tre buslinier i hovedstadsområdet og bragte det samlede antal e-busser i Movia's område op på 794. Derned er 72 procent af alle Movia's driftsbusser blevet udskiftet med el-busser
De nye elbusser er indsat på linierne 19, 350S og 5C og de kommer dermed til at køre i Region Hovedstaden samt Brøndby, Frederiksberg, Glostrup, Herlev, Københavns, Rødovre og Tårnby Kommuner.
På linje 5C, der er Danmarks travleste buslinie med cirka 17 millioner årlige passagerer, er der indsat 37 nye elbusser, mens der på linie 19 er indsat 15 el-busser og 10 på Linie 350S.
Indsættelsen af de nye el-busser betyder, at CO2-udledningen fra Movia's busser reduceres med 2.000 tons om året. Den samlede årlige reduktion baseret på omstillingen til emissionsfri drift på hele Sjælland og øerne er dermed nået op på 54.000 tons CO2.
Movia indsatte de første elbusser i den daglige drift tilbage i 2019. Det skete som en konsekvens af, at Movia og dets ejere - de 45 kommuner og to regioner på Sjælland - tilbage i 2016 vedtog en målsætning om, at halvdelen af busserne skulle køre på el i 2030. Et mål, der ved fælles vilje til handling blev nået i 2024.
Nærbus-ordning skal gøre den kollektive transport mere fleksibel i et område med lav befolkningstæthed og større afstande mellem byer og huse. (Foto: Movia)
Forsøget med Nærbus, som trafikselskabet Movia og Faxe Kommune har kørt i Haslev seneste knap to år, skal også afprøves på Vestmøn. Fra slutningen af juni vil Movia og Vordingborg Kommune bringe den fleksible bus-løsning til øen
Dermed kommer Nærbusserne, som i dag kører i Haslev, også til at omfatte Vestmøn.
Nærbus er en fleksibel busløsning, der kører i et afgrænset område og kan bestilles efter behov. De gode erfaringer, Movia har fået fra Haslev, danner grundlag for udrulningen af Nærbus på Vestmøn, men tilpasses samtidig de lokale forhold i tæt dialog med Vordingborg Kommune og områdets borgere.
På Vestmøn skal Nærbus blandt andet skabe bedre sammenhæng til de eksisterende busLinier - herunder forbindelserne til Stege og Vordingborg.
- Vi ved, at behov for transport ser forskellig ud afhængigt af, hvor man bor. Med Nærbus på Vestmøn afprøver vi en løsning, der passer til et område med længere afstande og færre afgange. Vores mål er at gøre det lettere at få hver-
dagen til at hænge sammen, siger Per Gellert, der er mobilitetsdirektør i Movia.
Borgermøder
Som en del af forberedelsen til indsættelsen af Nærbus har Lokalforum Vestmøn inviteret til borgermøder, hvor borgere kan høre mere om planerne og bidrage med lokale input. De to første borgermøder blev afholdt 4. marts i Hjelm Forsamlingshus og 14. marts i Hårbøllehuset. Det tredje borgermøder finder sted onsdag 18. marts i Håbet Forsamlingshus.
Movia og Vordingborg Kommune peger på, at dialogen med lokalområdet er en central del af projektet. Movia samarbejder blandt andet med Vordingborg Kommune, Lokalforum Vestmøn og busoperatøren om at sikre en løsning, der giver mening i praksis, både i forhold til stopplaceringer, omstigning til rutebus og daglig drift.
- Vi er rigtig spændte på at følge forsøget med Nærbus på Vestmøn. Vi ønsker i Vordingborg Kommune at skabe bedre mobilitetsmuligheder for vores borgere i landområderne og håber med vores prioritering af dette forsøg på Vestmøn, at finde veje til at servicere de af vores borgere, der i dag har lange afstande til busbetjening. I vores landområder med store afstande kræver busbetjening og kollektiv transport, at vi arbejder med fleksibilitet. Vi tror derfor på at Nærbus kan være en god løsning for rigtig mange borgere i vores kommune, siger Peter Ole Sørensen (V), formand Udvalget for Natur, Teknik og Miljø i Vordingborg Kommune.
Movia forventer af sætte gang i Nærbus på Vestmøn i slutningen af juni.
• Vestmøn
Omfatter ét nærbuskøretøj i et afgrænset område på
• rende rutebusser
Fokus på sammenhæng mellem Nærbus og eksiste-
• Kommune med puljemidler fra Trafikstyrelsen
Projektet gennemføres i samarbejde med Vordingborg
Erfaringer fra forsøget i Haslev indgår i planlægningen
• Vestmøn har knap 4.000 indbyggere fordelt på 88 kva-
• dratkilometer. Dermed er området langt mindre befolket end Haslev, hvor Nærbus kører i dag
Stege bliver ikke en del af Nærbus-ordningen
• Den canadiske virksomhed Spare leverer appen, hvor
• Nærbus på Vestmøn skal bestilles
I øjeblikket kører følgende Linier på Vestmøn:
Linie 660R: Vordingborg St. - Stege 30 minuttersdrift 7-21
• Timedrift 5-7 og 21-00
•
• Timedrift i weekender
Linie 664: Stege - Kastrup (over Bogø) Timedrift 5-21
•
• Totimersdrift i weekender
Linie 750: Stege - Nykøbing F St. Skolebus (tre afgange)
• Linie 14 og 15 Skolebus (tre afgange)
•
Faxe Kommune har besluttet, at Nærbus i Haslev skal fortsætte som permanent buskørsel efter forsøgsperiodens afslutning i februar 2027.
I takt med at påsken nærmer sig, ændrer rejsemønstrene i Danmark sig. Antallet af menneskers er rejser mellem landsdelene stiger - og en stor det af dem vælger at benytte kollektiv transport. Det betyder eksempelvis, at fjernbusselskabet Flixbus sætter flere busser ind sit netværk i Danmark
- Vi har set en markant stigning i efterspørgslen efter busrejser i Danmark denne påske, siger Peter Ahlgren, der er administrerende direktør for FlixBus Nordics.
- På ruten Aarhus - København er de ugentlige afgange steget fra 77 til 109, hvilket viser den voksende interesse for fleksible rejsemuligheder.
På ruten København - Odense har Flixbus øget antallet af afgange fra 119 til 178 om ugen.
- Vi har også udvidet ruten Aarhus-Odense fra 72 til 102 afgange samt ruten Aarhus-Københavns Lufthavn fra 72 til 102 afgange, da vi både understøtter indenlandsk mobilitet og forbindelser til større lufthavne, siger han videre.
FlixBus' indenlandske netværk i Danmark omfatter 143 stop-til-stop-forbindelser, der forbinder 129 danske byer, både større bycentre og regionale knudepunkter.
Blandt de mest populære direkte forbindelser hos Flixbus er (nationale og internationale ruter):
København - Berlin
• Aarhus - København
• Vejle - Hamborg
• Aarhus - Malmø
• København - Aarhus
• Internationale forbindelser fra Danmark Ud over de indenlandske ruter forbinder FlixBus også Danmark med et bredt europæisk netværk med 253 internationale stop-til-stop-forbindelser og forbindelser til 256 byer uden for landets grænser.
Blandt de længste direkte internationale ruter fra Danmark er:
København - Trieste (Italien)
• København - Ljubljana (Slovenien)
• Aalborg - Przemyśl (Polen)
• København - Villach (Østrig)
• (Kilde: Flixbus)
For rejser med ét skift omfatter særligt relevante forbindelser ruter fra København til Rom, Bruxelles, Düsseldorf, Leipzig og Berlin.
Få transportnyheder dagligt direkte i din e-postkasse for kun 1.596,00 kroner for 12 måneder
Bestil dit eget abonnement på transportnyhederne.dk ved at klikke her!
Skagen Havn etablerer et nyt shuttlestoppested forud for krydstogtsæson 2026, hvilket vil øge sikkerheden for gæster fra skibene og trafikanterne på havnen
Skagen Havn flytter stoppestedet for shuttlebusserne fra Vestre Strandvej over på en ny busholdeplads på et område mellem Østre Strandvej, Truckvej, Auktionsvej og Kassevej. Desuden opfører Skagen Havn ved pladsen en ny toiletbygning.
- Den nye shuttleholdeplads erstatter stoppestedet på den ofte meget befærdede Vestre Strandvej. At vi flytter stoppestedet vil betyde et bedre flow af gæster gennem byen, i det de kan sprede sig i mange retninger - mod midtbyen - mod stranden/Grenen - mod lystbådehavnen. Allervigtigst er det, at gæsternes sikkerhed forbedres markant. Det hele vil medvirke til at gæsteoplevelsen højnes. Og i sidste ende er det jo også det, det handler om. Glade gæster, siger Cruise Manager hos Skagen Havn, Karen Christine Steenberg, der betegner placeringen som helt perfekt.
Hun fremhæver, at Skagen Havn har et klart ønske om, at byen fortsat skal tage godt imod gæsterne og byde dem velkommen. Derfor arbejder havnen løbende med at skabe forhold, der tilgodeser byen og krydstogtturismen. Man investerer igen i år i forbedringer omkring anløbene.
(Illustration: Skagen Havn)
- Vi har ny skiltning klar til og fra Krydstogtkajen, så gæsterne tydeligt kan blive guidet rette vej. Vi har også udarbejdet et forbedret city kort, der har til hensigt at lede gæsterne hen, hvor det er bedst at færdes som turist i Skagen. Og måske i særdeleshed nedtone de steder hvor vi helst ikke vil lede gæsterne hen, siger Karen Christine Steenberg.
Eksempelvis er midtbyområdet og lystbådehavnen fremhævet, mens industriområdet omkring havnen er nedtonet.
Sæsonen for krydstogtskibe i Skagen starter 18.apil og slutter 3. december med i alt 105 anløb med anslået 240.000 gæster og 80.000 besætningsmedlemmer, hvilket er det hidtil højeste antal anløb. I 2025 havde Skagen Havn 82 anløb og 173.000 gæster.
Søndag 29. marts blev de hidtidige diesel- og gasbusser på Linie 19 mellem Glostrup Station, Frederiksberg og Valbyparken, på 5C mellem Herlev Hospital i nordvest og Københavns Lufthavn på
Amager samt på Linie 350S mellem Ballerup Station og Nørreport Station skiftet ud med el-busser. Dermed er alle busser på Københavns bybuslinier elektriske. Buslinierne var de sidste i Københavns kommune, der skiftede til el-drift. Med skiftet er bybusdriften i København blevet emissionsfri i trafikken
- Kampen for renere luft har været en mærkesag for mig, siden jeg gik ind i politik, og derfor er jeg også virkelig glad for, at vi nu er helt i mål med omstillingen til 100 procent elbusser. Det er en kæmpe milepæl, at København nu er en by, hvor den kollektive transport er grøn og hverken sviner eller udleder CO2. Det gør en stor forskel for klimaet og den luft, vi indånder hver dag, siger overborgmester Sisse Marie Welling (SF).
Movia's trafikdirektør, Jeppe Gaard, kalder det for en historisk milepæl. Med skiftet i København, hvor der nu kører 37 el-busser på Linie 5C, 15 på Linie 19 og 10 på Linie 350S mellem Ballerup Station og Nørreport Station, er Movia's samlede andel af elbusser i dag er oppe på 72 procent.
Gasbusserne på Linie 5C i Hovedstaden er sendt ud af byen. Fra søndag 29. marts blev de erstattet af elektriske busser. (Foto: Jesper Christensen
- Når det er lykkedes at komme så langt med omstillingen til eldrevne busser, hænger det i høj grad sammen med, at Movia's ejere - de 45 kommuner og to regioner på Sjælland - fra dag et har bakket op om den ambitiøse målsætning, der blev vedtaget i 2016. Dengang for 10 år siden besluttede vi sammen, at halvdelen af busserne skulle køre på el i 2030. Det mål blev ved fælles vilje til handling allerede nået i 2024, hvilket der er grund til at være stolt af, siger Movia's trafikdirektør, Jeppe Gaard.
Politikerne på Københavns Rådhus besluttede i 2016, at alle 42 buslinjer, der finansieres af kommunen, skulle omlægges til busser, der ikke udleder CO2 fra motoren. Siden er bus efter bus blevet erstattet af en el-bus. Busserne på Linie 5C, der er en af Nordens travleste busruter, har siden 2017 kørt på biogas, men de er nu udskiftet til el-busser.
Med omlægningen har Københavns Kommune sparet atmosfæren for i alt cirka 14.700 ton CO2 årligt i forhold til diesel- og gasdrift. Derudover udleder el-busserne ikke NOx eller partikler under kørslen, hvilket bidrager til en bedre luftkvalitet i byen.
Københavns Kommune peger på, at ind til alle busser er skiftet til el, kan der ved driftsforstyrrelser og særkørsler fortsat kan komme en dieselbus.
Med enkle greb kan man undgå at blive alt for hårdt ramt af de stigende priser på diesel og benzin. Det påpeger dækproducenten Bridgestone, som peger på, at hvis man sænker hastigheden med 15 procent fra 130 til 110 kilometer i timen, kan man spare omkring tilsvarende på brændstofforbruget
Christian Jensen, tekniker hos Bridgestone, kommer her med nogle enkle greb, der kan skære toppen af bilens brændstofforbrug. De enkle greb var også fremme sidste gang, prisen på benzin og dieselolie steg markant over kort tid.
Halvflade dæk koster ekstra brændstof Et af de nemmeste steder at starte er ved dækkene. Korrekt dæktryk betyder lavere rullemodstand og dermed mindre brændstofforbrug. Tjek dæktrykket mindst én gang om måneden - det tager kun få minutter, men kan ende med at spare dig en pæn sum på benzin eller diesel.
- Ifølge Trafik- og Byggestyrelsen stiger forbruget af brændstof med 5-10 procent, hvis der mangler 20 procent luft i dækkene. Du finder det optimale dæktryk i bilens instruktionsbog, i dørstolpen eller på benzindækslet, forklarer Christian Jensen.
Sænk farten en smule og spar op til 20 procent på brændstof
Hastigheden har stor indflydelse på, hvor meget brændstof ens bil bruger. Det gælder især ved kørsel på motorveje.
- Hvis du kører 110 km/t i stedet for 130 km/t, kan du spare omkring 16-20 procent på brændstof, viser FDM-tests. Hold øje med trafikken, så du kører med en konstant hastighed og undgår unødige opbremsninger og accelerationer. Det koster at speede op og ned hele tiden, siger Christian Jensen.
Brug fartpilot på motorveje for at holde en jævn, lavere hastighed - det mindsker både brændstofforbrug og stress.
Jævn kørsel - små ændringer sparer op til omkring 15 procent
Brændstofforbruget stiger markant ved hurtige accelerationer, hårde opbremsninger og hastighedsudsving. En jævn kørsel med få accelerationer og opbremsninger holder forbruget nede, fordi motoren arbejder mere effektivt. Hold god afstand til trafikken foran og hold en stabil fart.
- Erfaringer fra Vejdirektoratet viser, at du kan spare op mod ca. 15 procent af dit brændstofforbrug ved at undgå hårde accelerationer og pludselige opbremsninger, siger Christian Jensen.
Korrekt gear - her kan man også hente besparelser
Kører man i bil med forbrændingsmotor, så lad gearet bremse for dig. Og brug gearskifteindikatoren i bilen eller hold øje med omdrejningstælleren.
- Kører du i for lavt gear, koster det ekstra brændstof. Skift til højeste gear så hurtigt som muligt, siger Christian Jensen.
Holder man i kø eller ved et kryds, så stop motoren. Selv et halvt eller helt minuts tomgang kan mærkes på brændstofforbruget. Mange nye biler har stop/start-funktion, som klarer den sag.
Men man her og nu kan reducere dækkenes rullemodstand ved at køre med korrekt dæktryk, kan man ved et kommende dækskift spare yderligere ved at være opmærksom på dækkenes mærkning i forhold til rullemodstand.
- Prioritér dæk med lav rullemodstand. Kvalitetsdæk med lav rullemodstand kan gøre en markant forskel på, hvor langt bilen kører på literen, siger Christian Jensen og tilføjer:
- Når du alligevel er i gang med bilens dæk, kan du også lige være opmærksom på at få tjekket bilens sporing. At hjulene er perfekt sporede, kan reducere både brændstofudgifter og dækslid. Sidder hjulene lidt skævt, slider det dækkene hurtigere og koster mere brændstof.
Det er ikke nyt, at forudseenhed i trafikken kan bidrage til lavere brændstofforbrug. Det gælder altid, men Israels og USA’s angreb på Iran har udløst pludselige prisstigninger på særligt dieselolie, hvilket har endnu en gang har udlæst fokus på at holde forbruget af fossile brændstoffer nede. (Foto. Jesper Christensen)
Solarisbusser ved Poznans bytrafik venter på en tjeneste, eller skrot. Poznans to depoter rummer i alt ca. 330 busser.
VBI Group inviterede sidst i marts Magasinet Bus med på en kundetur til Polen. Ud over et besøg hos VBI’s polske afddeling, var der også lagt et besøg hos Poznans bytrafik ind i programmet. De har to store garageanlæg, og vi skulle besøge det i den nordøstlige del af Poznan
Tekst og foto: Rolf Brems
Det, der gør anlægget specielt er, at de satser meget på brint som drivmiddel. Garageanlægget huser 330 busser, heraf er omkring en trediedel på el eller brint.
I 2023 fik man leveret 25 brintbusser, og samtidig stod en helt ny bygning færdig, som næsten udelukkende skulle fungere som service og vedligeholdelse af brintbusserne.
Bygningen indeholder tre spor. For at lette serviceringen på brint installationerne, som ligger på taget, er to af dem med grav og arbejdsplatforme i samme højde som busserne, Ramperne kunne køres horisontalt ud og ind mod bussens sider, så der ikke var noget gab, hvor servicepersonalet kunne komme galt afsted. Over de andre spor var der sikkerhedsliner i loftet, man skulle have på, hvis man gik på bussens tag.
Aftalen med indkøb af brintbusser var, at den polske stat gav et tilskud finansieret gennem en miljøfond på 90 procent af bussens købspris, men at bytrafikken så selv skulle bekoste opførelsen og indretningen af hallen.
Brint under tag kræver en masse sikkerhed, men også teknisk specialviden, og alt det gjorde, at det blev meget dyrt for Poznans Trafikselskab. For at rette lidt op på økonomien, har den polske stat givet lovning på 9 brintbusser mere - uden beregning.
Servicehallen er tom midt på dagen, men fra klokken 18 begynder de første busser at komme ind, og det er ikke som man skulle tro for at tanke, men udelukkende for at inspicere og vedligeholde busserne.
Der er placeret følere overalt i hallen, og hvis de ved en eventuel utæthed i bussernes brintsystem, detekterer brint, åbner systemet tagluger og porte i bygningen - og sætter gang i en højlydt alarm, der betyder, at hallen skal evakueres. Busserne er også udstyret med et sikkerhedssystem, som betyder, at hvis der opstår en utæthed, vil der komme en alarm, hvilket i sidste ende fører til en automatisk standsning og nedlukning.
Tankning af busserne foregår på et privat anlæg ude i byen. Om det var en chauffør, der tanker dem, vides ikke, men det skal jo også indregnes i driftsomkostningerne.
Selve tankningen tager omkring 10 min., men man skal forvente ca. 5-10 minutter før og efter en tankning af en bus. På spørgsmålet om, hvorfor man ikke selv har tankningsanlæg på garageanlægget, fortæller driftslederen at det heller ikke er umuligt i fremtiden, men at det er meget bekosteligt.
Hverken driftslederen eller den tekniske chef kunne engelsk, så Dan Pedersen måtte bruge sin sproglige begavelse ud i det polske for at oversætte. Nu var det ikke overvældende mange, der kunne engelsk, men jeg fik da at vide fra
Den nye servicehal for Poznans brintbusserne, der har været meget bekostelig.På taget er der solceller, der på en god solskinsdag kunne producere nok strøm til 58 busser. Det var, hvad vi fik fortalt. I løbet af 2026 vil yderligere 17 batteribusser fra Solaris køre ind i den daglige drift.
en chauffør, der var ved at gøre klar til afgang, at han godt kunne lide at køre med brint, og med et håndtegn viste, at den kunne komme godt fra start.
Brintbusserne har en tank med en kapacitet på 45 liter, hvilket giver dem en aktionsradius på omkring 350 kilometer.
Solceller på taget - af bygningen
Oven på taget af den nye bygning havde man solceller, som på en god dag med sol kunne levere den strøm som el-busserne brugte - et postulat, som jeg dog var noget skeptisk overfor.
Brændstofomkostningerne for brintbusserne er omregnet knap 8 kroner pr. kilometer. Standerprisen på brint er omregnet ca 120 kroner pr. kg, men bybusselskabet har en speciel rabataftale, hvilket gør at de giver ca 70 kr pr. kg. Og på spørgsmålet om, hvordan den blev produceret, ser det ej for godt ud.
En ny arbejdsdag venter, læg
mærke til at chaufføren har sin egen indgang, så ved opsamling åbnes kun den bageste fordør.
Ældre busser kører nogle turistlinjer i turistsæsonen. Poznan's bustrafik har også en ældre ledbus.
En brintbus er klar til afgang fra depotet.
Den blev for størstedelen produceret på naturgas, som må regnes for fossilt brændstof, om end at det er den reneste i kategorien. Med tiden ville man gå over til mere grøn energi til at producerer strøm i Poznan, men alt i alt var brint som energikilde nok mere et politisk ønske.
Ledbusserne på anlægget var både el og diesel. Her var det Solaris-ledbusser, der dominerede anlægget. Fælles for både el- og brintdrift var, at busserne kun havde løb, der på en tjeneste ikke var meget over 300 kilometer, så der var sjældent problemer med, at man skulle skifte bus af den årsag.
Kapaciteten var stadig på et højt niveau efter seks år
Batteribusserne var forsynet med pantografer, og ved ophold på visse endestationer kunne man ”klatlade” lidt. De ældste batteribusser var seks år, og ved en nylig inspektion og måling på batterierne, kunne man - trods de hårde vilkår - konstaterer, at de næsten ikke havde mistet noget af deres kapacitet.
Et par ældre rødmalede busser stod også på anlægget. I turistsæsonen bliver de brugt på decideret turistlinier til Poznans seværdigheder, og dem er der mange af. Poznan er absolut et besøg værd.
Bytrafikken i busdivisionen i Poznan har lige over 500 chauffører ansat, men søger løbende chauffører - også til bye4ns sporvognslinier, som man har 18 af. Også her finder man museumsmateriel, der kører på visse dage.
Ny rapport fra Hvidvasksekretariatet peger på, at virksomheder inden for 3F’s brancher kan være brugt systematisk til hvidvask og økonomisk kriminalitet. Derfor skal man ifølge 3F styrke myndighedernes indsats mod arbejdskriminalitet, og skærpe straffene
- Den nye rapport dokumenterer, hvad vi har råbt højt om de senere år, nemlig at der er stigende økonomisk kriminalitet og hvidvask inden for blandt andet restauration, byggeri, transport og vikarbureauer, siger Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F, og fortsætter:
- Det er helt uholdbart og skal blandt andet stoppes gennem markant skærpede straffe til de virksomheder, der bryder loven.
Hvidvasksekretariatet offentliggjorde fredag en ny kvartalsrapport, der blandt andet viser, at ”stribevis af virksomheder kan være brugt systematisk til hvidvask og økonomisk kriminalitet”.
En kortlægning fra Hvidvasksekretariatet viser, at bestemte brancher har en højere koncentration af virksomheder, hvor Hvidvasksekretariatet modtager gentagne underretninger om mulig hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet om virksomheder eller virksomhedens ejerkredse.
For eksempel har Hvidvasksekretariatet modtaget mange underretninger på knap 17 procent af virksomhederne inden for branchen vikarbureauer og godt 16 procent af virksomhederne inden for nedrivning. For virksomheder inden for restauration og byggeriet, er det ca. 13 procent, mens det er 11 procent af virksomhederne inden for Rutebuskørsel, by og nærtrafik (flextrafik).
Hvidvasksekretariatet vurderer, at der er en større risiko for hvidvask og økonomisk kriminalitet i de brancher, hvor der både er mange virksomheder, og hvor der samtidig er en stor andel af virksomheder med fem eller flere underretninger. Det gælder vikarbureauer, restauranter og byggeprojekter.
Hvidvasksekretariatet formoder, at en del af virksomhederne begår forbrydelser inden for arbejdskriminalitetsområdet. Tallene viser ifølge rapporten, at kriminalitet - og muligvis gentagende, organiseret kriminalitet - er flyttet ind i de mere almindelige samfundsstrukturer, herunder virksomhederne.
- Det undergraver det danske arbejdsmarked, når der i nogle brancher er en stor forekomst af kriminalitet. Det må derfor være en bunden opgave for en ny regering at gøre noget ved problemet. Det burde vel også være i arbejdsgivernes interesse, at sikre fair konkurrence ved at beskytte de virksomheder, der spiller efter reglerne, siger Søren Heisel.
Han peger på, at der var gode takter i det politiforlig, der blev aftalt i december 2025, men at der er behov for at skærpe indsatsen mod arbejdskriminalitet endnu mere.
3F foreslår derfor, at der skal ske en styrket koordinering mellem de myndigheder, der varetager indsatsen mod arbejdskriminalitet, ligesom der skal udarbejdes en national handlingsplan for den danske indsats mod arbejdskriminaMagasinet Bus 3 - 2026 - Side 24
litet og social dumping. Det skal bidrage til at skabe en mere effektiv myndighedsindsats og skal sikre et arbejdsmarked uden kriminalitet, unfair konkurrence, misbrug af udenlandsk arbejdskraft og snyd med skat.
3F foreslår desuden, at der skal være hårdere straffe, så myndighederne kan slå hårdt ned på arbejdskriminalitet. Der skal eksempelvis være mulighed for frakendelse af retten til at drive virksomhed, forhøjelse af bødestraffe og øget brug af fængselsstraf.
Rapporten fra Hvidvasksekretariatet peger desuden på, at skatteforvaltningen har fået øget fokus på kædesvig og advarer virksomheder mod svig i leverandørkæderne. Skattestyrelsen konstaterer fejl i ni ud af ti kontrolsager om kædesvig. I perioden fra 2020 til 2024 er der udsendt regninger for over fire milliarder kroner, og billedet er det samme for 2025.
3F foreslår, at man i brancher, hvor der er høj risiko for arbejdskriminalitet, begrænser kæden af underleverandører.
Det vil være med til at modvirke, at lyssky virksomheder kan snyde med skattebetalingen via lange leverandørkæder.
Interesserede kan læse den seneste kvartalsrapport fra Hvidvasksekretariatet her:
På tre ekstraordinære generalforsamlinger torsdag i denne uge stemte et stort flertal ja til at sammenlægge 3F Nordsjælland Øst, 3F Frederiksværk/Frederikssund og 3F Frederiksborg til 3F Nordsjælland. Dermed er 3F Nordsjælland - en fagforening og A-kasse under 3F Fagligt Fælles Forbund en realitet - sammenlægningen træder i kraft onsdag 1. juli
Den nye fagforening vil dække kommunerne, Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm.
3F Nordsjælland er organisatorisk bygget op omkring 3F’s seks branchegrupper: industri, offentlig, transport, Byg, Privat Service, Hotel og Restauration og Grønt område.
Det skal sikre en stærk faglig forankring tæt på medlemmernes hverdag og branchernes konkrete udfordringer. Fusionen sker for at styrke overenskomstdækningen og medlemmernes løn og arbejdsvilkår inden for fagforeningens område. Sammenlægningen skal derudover styrke den faglige og politiske gennemslagskraft i en region præget af vækst, udvikling og nye arbejdspladser.
3F Nordsjælland vil med servicekontorer i Frederiksværk og Helsingør, hovedkontor i Hillerød og et mobilt kontor være til stede dér hvor medlemmerne lever og arbejder.
De tre generalforsamlingerne har valgt Michael Vilebæk som formand, Jesper Olsen og Ronny Iversen som næstformænd for 3F Nordsjælland. Derudover tilforordnes Charlotte Larsen som leder af sekretariatet, Max Pedersen som leder af økonomi og Lene Tejlmann som leder af A-kasse.
Et polsk firma er som det første herhjemme blevet straffet for ulovlig bus-cabotage, da firmaet kørte rundt med en minibus i strid mod loven om udenlandske busser i Danmark. Københavns Byret idømte det polske firma en bøde på i alt 55.000 kroner, der også omfattede to tilfælde af manglende registrering af føreren som udstationeret i Danmark
Sagen begyndte, da personale fra Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi i august sidste år bemærkede den polske minibus, der holdt parkeret i København. Det viste sig, at chaufføren var i færd med at køre en gruppe kinesiske turister rundt i København. Derfra har politiet så ud fra køretøjets takograf og anden relevant dokumentation kunne fastslå, hvor længe den pågældende bus har kørt i Danmark.
I alt var der kørt 11 dage her i landet ud over de syv dage, som lovgivningen giver mulighed for.
Byrettens afgørelse kommer i forlængelse af, at Danmark i oktober 2025 fik medhold af EU-domstolen i en sag, der var anlagt af EU-Kommissionen, og som netop omhandlede fortolkningen af antal tilladte dage, hvor der må foretages buscabotage.
- Hvor det ikke er unormalt, at få lastbiler dømt for ulovlig cabotage-kørsel, så er det første gang, at det er sket på busområdet. Det er en vigtig dom, fordi det handler om ordnede forhold på arbejdsmarkedet, så de overenskomstmæssige forhold ikke bliver omgået af udenlandske firmaer. Det handler om at beskytte de firmaer, der arbejder efter reglerne, siger specialanklager Lisbeth Hønborg fra anklagemyndigheden for Midt- og Vestsjælland.
Bus-cabotagekørsel er, når udenlandske busvognmænd kører til Danmark og udfører national personbefordring i en begrænset periode.
Irizar i6 - 1. reg. januar 2017
Km. 337.542 - Euro 6 - Pass. 59+1+1
Toilet, ka昀emaskine, air. con. udskydelige sæder, fodstø琀e, anhængertræk mm. Pris: 1.100.000 Kr.
Volvo 9500 - 1. reg. februar 2017
Km. 506.382 - Euro 6 - Pass. 57+1+1 - 13,5 m.
Toilet, ka昀emaskine, justerbare sæder, fodstø琀e, air. con. anhængertræk mm. Pris: 1.050.000 Kr.
Vi får løbende spændende brugte busser hjem
Kontakt os gerne - måske er din næste bus på vej ind.
Søger du noget speci昀kt?
Vi har erfaringen og kontakterne 琀l at 昀nde den helt rig琀ge bus.
Setra S 511 HD - 1. reg. maj 2019
Km. 332.670 - Euro 6 - Pass. 38+1+1 - 10,5 m.
Toilet, klima, køleskab, bakkamera, fodstø琀e, udskydelige og justerbare sæder m.m Pris: 1.750.000 Kr.
Km.
Jylland & Fyn
Brændekilde • Tlf. +45 4035 9308
lb @ busimport.dk
Sjælland
NY
Mercedes 519 CDI - 1. reg. Januar 2026
Euro 6 - Pass. 19+1
Bagagerum, fartpilot, justerbare sæder, air-con., soltag, armlæn m.m. Pris: 895.000 Kr.
Illustration ud fra Drivkraft Danmars web-side, der viser prisudviklimngen på dieselolie side 1972.
I 1972 var prisen på en liter dieselolie opgjort i faste priser 8,98 kroner. Ved udgangen af februar var den tilsvarende pris 14,99 kroner. Dagsprisen var 1,38 kroner i januar 1972, mens den i februar 2026 var på 14,99 kroner
Af Jesper Christensen
I løbet af de 54 år har prisen på dieselolie svinget op og ned en del gange. Det kan man konstatere, hvis man kigger på date fra Drivkraft Danmark, der er interesseorganisation for energileverandører i Danmark
Den røde kurve i ovenstående graf viser dagsprisen (forbrugerprisen) - den pris, der stod på standeren den pågældende dag, mens den blå kurve viser den faste pris (fastforbrugerpris) - hvad prisen svarer til i nutidens priser, når der er taget højde for den inflation, der har været i perioden. Den viste pris er prisen den sidste dag i den pågældende måned.
Dermed er de seneste prisstigninger ikke med.
Data for prisudviklingen på dieselolie er umiddelbart tilgængelige på Drivkraft Danmarks web-side, mens data for lønudviklingen i samme periode er mere vanskelig at klarlægge.
Men et kig i DA's "Lønstatistik 1907 - 2007" kan give et billede af, hvordan lønnen har udviklet sig fra 1972 til 2007.
I 1972 var timelønnen for arbejdere i gennemsnit 18,76 kroner. I 2007 var den steget til 190,29 kroner. Tilgængelige tal viser, at den gennemsnitlige løn ligger på omkring 500.000 kroner årligt, hvilket giver en timeløn på omkring 270 kroner.
Der er tale om gennemsnit, så nogle vil få en noget lavere eller meget lavere løn, mens andre vil få en løn, der er en del eller meget højere.
Jan Ole Pedersenm, der driver Jan-Ole's Turisttrafik med udgangspunkt i Rønne på Bornholm, var kort før påske en tur til Sjælland for at hente en ny 12-meters Mercedes-Benz Tourismo hos Hessel Bus i Køge
Den nye Mercedes-Benz Tourismo er udstyret med 49 stole, 220 V stik i sidevæggene ud for hver stolerække, køkken, to køleskabe, sovekabine og en tilpas mængde sikkerhedsudstyr.
I de kommende numre af Magasinet Bus fortæller Rolf Brems om sin tur til Bonn i slutningen af marts, hvor det tyske busmagasin, Omnibus Spiegel, havde inviteret til en test af el- og brintbusser. Det er et tilbagevendende event, som giver deltagerne et grundigt indblik i nogle af producenternes nye modeller - og deres teknologi
Tekst og foto: Rolf Brems
Arrangementet foregik på busgarageanlægget for Bonn’s bytrafik, SWB, som generøst lægger plads og faciliteter til. Anlægget er dagligt centrum for over 200 busser, hvoraf de fleste er ledbusser.
Deltagerne, som for de flestes vedkommende er journalister eller repræsentanter for forskellige trafikselskaber, har mulighed for prøvekørsler og bedømme køretøjerne ud fra nogle fastlagte skemaer, som Omnibus har lavet til anledningen.
I alt var der fire brintbusser og tre midibusser på el som kunne bedømmes. Derudover var der uden for bedømmelsen en Solaris Urbino på brint og en BYD B12b på el, som begge kørte i daglig drift i Køln- og Essen-området. Det gav en god anledning til at bedømme nogle køretøjer, som har oplevet hverdagens slitage.
Den skarpe iagttager vil se, at der på gruppebilledet, både fra jorden og med dronen, har indsneget sig en brintbus fra Van Hool. Den var kun på et kort visit for lidt intern deltagelse.
Som en bonus var der også inviteret to sightseeing dobbeltdækkere med fra henholdsvis Mercedes og MAN - og begge gamle dieseludgaver, som nu var elektrificeret. Den ene endda hos det danske firma Banke i Nordborg, som Magasinet Bus sidste år bragte en reportage fra. Firmaet Banke i Nordborg er i dag gået konkurs. MAN bussen har 35 år på bagen, så det var ”Oldtimer”, noget som vi ser hvert år, når vi besøger Bonn.
Læserne må vente til de kommende numre med en uddybende beskrivelse af busserne. Men kort kan vi fortælle, at der var nogle overraskelser, nogen til den dårlige side, andre til den gode. Busserne kom spredt fra dele af Europa og Asien. Fra Irland var der en Wright-bus, to busser kom fra samme kinesiske firma, Wisdom, men med hver deres europæiske samarbejdspartner. Faktisk var det ene et tysk firma med danske aner. To kom fra Tyrkiet og en anden fra Ægypten og så nogen fra Tyskland.
Tavshed er guld, siger man. I så fald var én af busserne en formue værd, for det var en af de mest lydløse køretøjer, jeg har prøvet.
Testen af brintbusserne gik for fuld damp, kan man sige. På andendagen var det blevet så koldt, at al udledning, som jo kun er vanddamp, blev synlig og gav et særpræget syn, da dampen blev ledt ud fra taget.
Derudover var der forskellige producenter af udstyr til el- og brint busser - blandt andet Driventic med et fuldt program til brændselsceller. Bosch lancerede sin nye brændselscelle på 100 kW, velegnet til montering på taget grundet en lav højde og vægt. Ballard med Canadiske rødder kunne også præsentere en komplet brændselscelle-løsning til busser og lastbiler.
Kørslen foregik som vanligt i bakkerne omkring Bonn - på østsiden af Rhinen med stigninger og fald på 10 procent.
Vejret i år blev en udfordring på andendagen med temperaturer ned til tre grader og kraftige regnbyger, så præsentationerne på anlægget, hvor der åbnes for alle låger og klapper. For tre af bussers vedkommende dagen dagen kun gennemføres med alle deltagerne inde i kabinen.
Ja, sågar snebyger blev vi også velsignet med.
Grundet det store antal deltagere fik Magasinet Bus' udsendte kun mulighed for selv at køre fem køretøjer, men var med på bagsmækken af et par stykker mere. Passagerens vurdering er også en vigtig faktor da det jo er dem, trafikselskaberne skal leve af.
Fik vi skilt fårene fra bukkene? Var det Wright - eller wrong? Var det den bus, som din udsendte mente, var den bedste, som egentlig var den værste.
Det fortæller vi om i de næste par numre af Magasinet Bus.
Samling ved VBI’s hovedkvarter i Christiansfeld.
VBI Group i Christiansfeld er ofte garant for at inviterer kunder og gode forretningsforbindelser på nogle udflugter. Det kan være en dag på Padborg Park eller en smuttur til Ærø med overnatning. Men denne gang gik turen til den polske by Poznan, en tur på små 800 kilometer. Faktisk var der to ture, for kunderne på Sjælland var også med i en bus fra Ishøj. Med på turene var der en række sponsorer - blandt andre Fleggaard, Nordfyns Finans, Vikingbus og Faarup Rute og Turistbusser
Tekst og foto: Rolf Brems
Således var busserne på vej mod Polens femte største by med et dagsprogram fuld af transport. En dag med besøg hos VBI i byen Nekla, der ligger omkring 40 minutters kørsel øst for Poznan, og et besøg hos Poznans bytrafik. Efter en dag med fuldt program, samt middag på en mondæn restaurant lige i Poznans centrum, gik det hjem til Danmark dagen efter
VBI - Vejstruprød Busimport - har sit hovedsæde i Christiansfeld. Firmaet blev grundlagt i 1980 af Svend K Pedersen og blev til et anpartsselskab i 1984.
VBI-medarbejdere
fungerede som stewardesser, her er det Tina Dyreborg, som serverer en forfriskning.
VBI´s portefølje er opbygning af minibusser og salg af reservedele inklusiv ruder, renovering og salg af brugte busser, men også et malerværksted og sædepolstrer, så man kan udføre alle opgaver.
VBI har en afdeling i Kliplev med ca. 16 ansatte, der udelukkende laver opbygninger. Afdelingen har med nye udbud en 340 stykker i ordrebogen. Ca. 40 er beskæftiget i Hovedsædet og de resterende - omkring 40 - jobber i Polen.
Siden 2005 har VBI været forhandler af Iveco-busser, hvor man kan levere alle typer. Og fra 2016 har man forhandlet Isuzu-modellerne Novo, Turqoiuse, Visigo & Toro. Isuzu er såkaldte midibusser med længder fra 7,3 til 9,5 meter, der har plads til 25 - 39 personer.
Sidste skud på stammen er VBI’s forhandling af Maxus e-Deliver 9, som de siden 2021 har ombygget til minibusser. Basis-køretøjet leveres som standard med masser af udstyr - eksempelvis nøglefri betjening, stor brugervenlig 10tommer touchskærm, Adaptive fartpilot (ACC), bakkamera, Distronic og aircondition i front. Maxus produceres af SAIC, (Shanghai Automotive Industry Corporation) og er som navnet antyder, kinesisk. SAIC er en af verdens største bilkoncerner og producerer årligt 7 millioner biler og har et joint venture med mærker som Iveco, Volkswagen, Skoda, Chevrolet og Buick.
Derudover har VBI, som nogle af meget få virksomheder i Europa, nu mulighed for at levere eSprinter med totalvægt op til 5.000 kg. Og inden for få måneder forventer VBI at kunne levere de første med en totalvægt tæt på 6.000 kg. Det giver mulighed for op til 19 passagerer med lift eller som turist-version med nedbygget bagagerum.
Afdeling i byen Nekla
I 2004 etablerede VBI en afdeling i den polske by, Nekla. Det var under primitive forhold, fortæller sønnen Dan Pedersen og faktisk bestod de første ”bygninger” kun af et telt.
Siden kom der rigtige bygninger på grunden. Og med den eneste malerkabine til busser i området, blev VBI-navnet relativt hurtig et kendt brand. Bygningerne, som vi fik en rundvisning i, er virkelig flotte og lever helt op til dansk stan-
Om aftenen var der middag på en fin restaurant lige ved det gamle rådhus.
dard. Der er en stor samlehal, forskellige værksteder, og på førstesalen den administrative afdeling. Ovenpå igen er der et stort mødelokale med bløde sofaer. For et par år siden var man begyndt at vokse ud af rammerne. Så det var lidt heldigt, at grunden bagved blev ledig, men endnu mere heldigt, at der var en aflang bygning, og endda relativ ny, som egnede sig godt til en samlehal.
Dan Pedersen er CEO i VBI og polsk gift, og den kvindelige direktør for Nekla-afdelingen er en del af familien. I det hele taget er der meget stærke bånd til Polen med en del polske ansatte i Danmark i de forskellige funktioner både i Kliplev og Christiansfeld. Direktøren bød os velkommen og var til stede for spørgsmål på rundvisningen, men det var Dan Pedersen selv, der stod for informationen.
Lang udvidelse
Det var her i den nye og aflange bygning at vores rundvisning startede. Inden i hallen stod en række MAN-minibusser, eller rettere kassevogne, som var ved at få flået al indmaden ud. Længere fremme i processen var andre biler ved at få monteret indgangsparti med trin oppe foran, eller blev klargjort til at blive forlænget og/eller få påmonteret en lift.
Af pladshensyn fjerner man de originale skærmkasser og monterer nogle nye og mere flade i 1 mm rustfrit stål. I begyndelse brugte man 2 mm rustfrit, men det viste sig at styrken i den halve dimension var rigeligt til at kunne bære en "voksen" mand, fortæller Dan Pedersen.
Aluminium var også på tale, men her skulle man op på 2,5 mm i dimension - og aluminium korroderer jo med tiden.
Ny elektrisk installation
Transformationen fra en kassebil til minibus kræver også en del ledningsarbejde - ikke kun til lys, men også til varme - og hvor det behøves - til evtuelle destinationsskilte. Det kræver også ny elektronik til dørsikring med mere. Derfor så man også, at instrumentbordene var adskilt til ukendelighed.
For at øge kapaciteten kan man forlænge bilerne med en sæderække og ekstra bagagerums plads. Sidstnævnte er nødvendigt, hvis vognmanden skal kunne bruge bussen til turist- og hoteltransporter til og fra lufthavne. Rammerne til forlængelsen får man lavet ude i byen. De bliver skruet og limet på og kræver en særskilt godkendelse. Det er blandt andet Dan Pedersens job, sammen med VBI’s team i udviklingsafdelingen, at sørge for alle beregninger og godkendelser i forbindelse med ombygninger.
For at holde vægten nede bruger man et letvægtsgulv. Det er specielt nødvendigt i batteribusserne. Men man opbygger busser på både el og dieseldrift.
Selskabet, som i alt talte 88 gæster, bevægede sig fra de nye haller til de oprindelige, desværre var der ikke direkte adgang, så man måtte lige ud på offentlig vej igen.
Instrumentbrættet bliver også adskilt da der skal monteres lys og ekstra varme i kabinen.
I den nye samlehal var man er i gang med at montere nye hjulkasser. Vinduerne er monteret.
En minibus, hvor man kan se, hvordan den er forlænget.
Bygningen stod omkranset af busser i alle afskygninger, specielt var der en del Isuzu'er, både nye og brugte. En af gæsterne genså til sin store overraskelse sin Setra. Det var Palle Lauersen fra Horsens Turistfart, som for kort tid siden udskiftede Setra’en med en nyere brugt. Den var nu havnet i Polen.
Men i dag er der ikke mere et brugtmarked for bedagede busser, som man havde efter murens fald - og årene derefter. Så den danske Setra ryger øjensynligt helt ud af Europa.
Men det kunne også gå den anden vej. Brian fra Quorps Busser i Rinkenæs havde investeret i en ny Sprinter hos VBI, som han så selv kunne køre hjem. Det er ikke hverdag, man som vognmand kan forene det nyttige med det fornøjelige - som turen jo var lagt an på.
Nye investeringer
Og en vis glæde må det også være for VBI, når en bus forlader hallen, for det kan være et svært marked, og man skal være fremme i skoene. Dan Pedersen fortæller, at man det sidste år har brugt et par millioner kroner på at investerer i ny teknologi. En del af teknologien ser man i "printerrummet". I gamle dage var et printerrum noget med
Færdiglavede rammer til forlængelse venter i gården, de blive skruet og limet på.
Dagens produktion foregik på MAN-varevogne.
Køretiden kan udnyttes med et lille møde omkring bordene.
Indgangspartiet. Det er meget nydeligt, at der er tale om en VIP-model.
En citybus venter afhentning. Med bussens beskedne størrelse, den høje fordør, og brede og lave bagdør, er den yderst velegnet til at betjene en travl bymidte.
papir, i dag er det forskellige former for plastik. Det er nemlig 3D printere, der står og arbejder. Og ikke bare nu, mens vi besøgte virksomheden, men 24/7.
Emnerne, som lidt efter lidt tager form, er forskellige kabinedele til minibusserne. Det giver en stor besparelse i forhold til, hvis en medarbejder skulle lave dem i hånden ved at bukke, bore og til sidst tilpasse dem i bussen. Når man først har fundet den korrekte form, kan man til hver en tid og sted få den printet igen, da den gemmes på en fil. Der var seks printere til mindre emner, som kørte i døgndrift, fordi at man også ”leverede” ud af huset til eksterne kunder.
Ny indkøbt i 2025 var en printer, der kan printe emner på op til en kubikmeter. Det kunne være store beklædningsplader eller afskærmning - det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.
En af printerne var i gang med at printe forlængere til bakkamera-huset. For på en bus med en lift monteret bagpå, kunne det oprindelige kameras position ikke godkendes - derfor skulle kameradelen flyttes.
Ude på området fandt man nogle spændende busser. Blandt andet stod der nogle højbenede firehjulstrukne Iveco Daily'er. De var bestilt af en norsk kunde. Kunden har i alt bestilt 39 busser, heraf 15 på CNG, men også både på el og diesel. Man kunne fristes til at tro, at de firehjulstrukne skulle køre i vildmarken, men kunden boede ikke langt fra Oslo.
Randers Kommune oplyser, at på grund af udfordringer med postleveringen fra DAO ændrer kommunen nu midlertidigt måden, nye kørekort bliver udleveret på
Fremover skal borgere, der har bestilt et kørekort, hente det i Borgerservice i stedet for at modtage det med posten. Ændringen sker, fordi DAO i øjeblikket har store udfordringer med postleveringen, som giver både forsinkelser og fejl i aflevering af post.
Borgerservice i Randers Kommune løser en administrativ opgave i forbindelse med udstedelsen af kørekort på vegne af Færdselsstyrelsen, og mens postleveringen er ustabil, ændrer Borgerservice proceduren for at sikre, at alle borgere får deres kørekort.
“Det er alvorligt, at vi ikke ved, om de bestilte kørekort når frem, og vi er virkelig kede af de udfordringer, der i øjeblikket er med at få kørekortene frem til borgerne. Det er desværre omstændigheder, som vi på ingen måde selv er herre over, siger Birgitte Guldberg, der er centerleder for Borgerservice, Ydelser og Digitalisering, og tilføjer:
- Færdselsstyrelsen og DAO taler sammen om udfordringen, og indtil der ligger en stabil løsning, ændrer vi vores udlevering, så vi er sikre på at kunne udlevere kørekort til de borgere, der har bestilt et.
Kørekort bestilt efter 23. februar - Man modtager ikke kørekort
• med posten. I stedet får man besked, når ens kørekort ligger klar til afhentning i Borgerservice
Kørekort bestilt mellem 1. og 23. februar - Hvis man har bestilt • kørekort i perioden og fortsat venter på at modtage det, anbefaler Borgerservice, at man afventer et til to uger mere. Hvis kørekortet stadig ikke er kommet frem, kan man kontakte Borgerservice for hjælp og eventuelt bestilling af nyt. Det koster ikke ekstra at bestille et nyt, hvis man allerede har betalt
Kørekort bestilt før 1. februar - Kontakt Borgerservice. De under- • søger status hos producenten og fortæller, hvornår kortet er sendt. Hvis det vurderes, at kørekortet er bortkommet, hjælper Borgerservice med at bestille et nyt kørekort. Det koster ikke ekstra at bestille et nyt, hvis man allerede har betalt
Kvinder vil også fikse biler, lægge gulv og svejse maskindele. På en lang række erhvervsuddannelser fylder kvinderne mere og mere. Det fremhæver Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier i anledning af, at det søndag var kvindernes internationale kampdag
På de 10 erhvervsuddannelser, hvor antallet af kvinder er steget mest fra 2016 til 2025, har mændene typisk været i markant overtal. Det viser en analyse fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier på baggrund af tal fra uddannelsesstatistik.dk.
Det gælder for eksempel uddannelsen til autolakerer. I 2016 udgjorde kvinderne 18 procent af de elever, der startede på uddannelsens hovedforløb, mens det i 2025 var 59 procent af lærepladserne.
- Vi er lykkedes med at skabe interesse for erhvervsuddannelserne hos en bredere gruppe unge. Større diversitet blandt eleverne styrker både trivsel og læring for alle. Uddannelserne er jo også steder, hvor eleverne får erfaring med at inkludere og respektere hinanden og får større udsyn og forståelse for hinandens faglige og personlige interesser og valg. Også i den henseende er forskellighed en stor fordel, siger Allan Kortnum fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
*Hovedforløbet er den del af uddannelsen, hvor eleverne er på en læreplads og har enkelte ophold på skolen. Analysen er lavet på baggrund af tal fra uddannelsesstatistik.dk
Mange erhvervsskoler har konkrete indsatser for at øge kvindernes interesse for erhvervsuddannelserne. Skolerne har for eksempel samarbejder med organisationer som Divers og projekter som Boss Ladies, der har fokus på diversitet, ligestilling og kulturforandring.
- Når vi både har mænd og kvinder i undervisningen, giver det en anden kultur på uddannelserne og på arbejdspladserne og bringer flere perspektiver og erfaringer ind i arbejdet. Opgaverne bliver kun mere og mere komplekse, og det skaber behov for, at man har forskellige perspektiver på udfordringer, og forskellige ideer til løsninger. Vi ved, at en større diversitet i gruppen giver bedre resultater, siger Allan Kortnum.
Samlet set er der i perioden sket et mindre fald i andelen af kvinder på erhvervsuddannelserne fra 49 procent kvinder i 2016 til 44 procent kvinder i 2025. Det skyldes blandt andet en reducering i antallet af pladser på nogle uddannelser, hvor kvinderne tidligere har søgt hen. Derudover er der generelt færre elever på uddannelser inden for kontor og handel, som også traditionelt har tiltrukket flere kvinder.
Lidt om kvindernes internationale kampdag: Kvindernes internationale kampdag blev til under en konference i København i 1910. Her fremsatte den tyske politiker Clara Zetkin idéen til kampdagen, der skulle bruges som aktionsdag ti fordel for kvinders valgret.
Interesserede kan læse mere om kvindernes internationale kampdag på Wikipedia - klik her:
Fredag 6. februar gennemførte Færdselsafdelingen Syd- & Sønderjyllands Politi en kontrol af taxier og flextaxier i Esbjerg og Varde. I alt 25 biler og chauffører blev tjekket under kontrollen, der udløste 10 sigtelser
Taxikontrollen var først og fremmest koncentreret om Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg samt Varde.
Kontrollen blev gennemført som opfølgning ef en tidligere kontrol i januar, hvor politiet fandt flere ulovlige forhold.
Ved kontrollen 6. februar blev 25 taxier kontrolleret, og det resulterede i 10 sigtelser. I fire af de ti tilfælde udstedte politiet et kørselsforbud, indtil forholdene var bragt i orden.
I flere tilfælde virkede taxameteret ikke, eller papirerne omkring taxameteret var udløbet. Flere havde forkerte registreringer på taxien eller brugeren.
- Vi kunne desværre ved denne kontrol også se, at der er flere taxier og flextaxier, hvor forholdene ikke er i orden. Vi udfører kontrollerne af hensyn til borgernes sikkerhed. Både for dem, der kører med taxi og flextaxi, og de øvrige i trafikken. Det er fortsat et område, vi holder øje med, siger politikommissær Anders Borg, der leder af Færdselsafdeling Nord hos Syd- & Sønderjyllands Politi.
Bødestørrelsen på de 10 sager varierede fra 2.000 til 5.000 kroner.
Få transportnyheder dagligt direkte i din e-postkasse for kun 1.596,00 kroner for 12 måneder
Bestil dit eget abonnement på transportnyhederne.dk ved at klikke her!
Medarbejdere fra blandt andet Rigspolitiet og Aarhus Kommune gennemførte midt i marts fysiske undersøgelser, der skal gøre det muligt at opsætte kameraer, der registrerer, om bilister kører over for rødt lys i et trafikeret kryds på den vestlige ringvej i Aarhus. Kameraerne skal bidrage til at forbedre trafiksikkerheden i krydset, hvor politiet også har registreret, at mange kører hurtigere end tilladt
- Aarhusianerne har krav på at kunne færdes trygt og sikkert i trafikken. Derfor glæder jeg mig til, at vi får et ekstra greb i værktøjskassen mod vanvidsbilister, der ser stort på færdselsloven og udsætter andre for fare. Forhåbentlig vil det få flere til at stoppe for rødt. Hvis ikke, så sikrer vi, at politiet får bedre mulighed for at finde frem til dem, der konsekvent overtræder loven, siger Nicolaj Bang (K), rådmand, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.
Pilotforsøget med rødkørselskameraer er sat i søen af Justitsministeriet og Rigspolitiet efter et mangeårigt ønske fra Aarhus Kommune. Tællinger har tidligere vist et, at mange bilister kører over for rødt lys i krydset. To kvinder har med få års mellemrum mistet livet efter trafikulykker i det pågældende kryds.
- Trafikdrab er forfærdelige og komplet meningsløse. Ikke mindst når der er grotesk fart over feltet og druk og stoffer indblandet. Derfor har mine kolleger og jeg længe presset på for kameraerne. Men bødestraf og sikre trafikforhold er én ting. Det helt afgørende er, at vi alle passer rigtig godt på hinanden i trafikken. Hver dag. Det handler om menneskeliv, siger Anders Winnerskjold (S), der er borgmester, Aarhus Kommune.
Konkret går undersøgelserne tirsdag og onsdag ud på at lave en prøveopstilling af de nye kameraer og vurdere, hvor de skal placeres for at tage gode og brugbare billeder i krydset. Derudover skal det helt lavpraktisk afklares, hvilke master de kan hænge i, hvor strømmen kan trækkes fra, og hvordan det skal foregå, når de skal sættes op i forbindelse med forsøget.
Det er Rigspolitiets forventning, at kameraerne kan komme op senere i år. Foruden rødkørsler vil kameraerne også måle hastigheden og registrere, hvis en bilist kører gennem krydset med for høj fart.
Turistbuskørsel anses af mange som svær at lægge om til el-drift på grund af lange ruter og uforudsigelige kørselsmønstre. Turen til Berlin viste, at det godt kan lade sig gøre.
(Foto: Kasper Jensen)
Den første internationale testkørsel med en batteri-elektrisk turistbus mellem København og Berlin er gennemført med bedre resultater end forventet. Den elektriske turistbus kørte i alt omkring 880 kilometer - inklusive lokal kørsel i Berlin. Afstanden mellem København og Berlin er 439 kilometer via Gedser-Rostock
Da bussen, der var kørt fra Københavns Busterminal torsdag 26. februar, ankom til Berlin efter omkring, var der stadig 38 procent energi tilbage i batterierne. Dermed var der blot behov for at lade op en enkelt gang for at have energi nok til turen tilbage ti lKøbenhavn.
Formålet med turen var en praktisk test af elektrisk turistbusdrift på en international rejse med passagerer, bagage og program på destinationen. Bussen - en fuldelektrisk turistbus fra den kinesiske producent Yutong - kørte fra Københavns Busterminal med fuldt opladte batterier og med 38 passagerer - 35 lærere og branchefolk og 3 journalister, som skulle teste rejseformen som potentiel ramme for fremtidige studierejser.
Ruten gik via Gedser og færgeoverfarten til Rostock, hvorefter bussen fortsatte til Berlin.Den samlede energiplanlægning var baseret på en marchhastighed på cirka 90 km/t.
- Der var en vis spænding omkring rækkevidden inden afgang. Det er første gang, vi tester en international turistbusrejse af den her længde på el. Derfor fulgte vi energiforbruget meget nøje undervejs, siger Thomas Klüver Wandahl, der er administrerende direktør for Vikingbus.
Da bussen ankom til Berlin omkring 23 samme dag, viste instrumenterne fortsat 38 procent batterikapacitet. Dermed kunne bussen køre yderligere knap 200 kilometer, hvilket betød, at bussen havde haft strøm nok med hjemmefra til både udturen og til lokal kørsel i Berlin før, der skulle have sine batterier ladt op igen.
Testen, der har givet konkrete data om rækkevidde, energiforbrug og ladebehov for elektriske turistbusser på internationale ruter, blev gennemført som et dansk-tysk samarbejde mellem rejsearrangøren AlfA Travel, busselskabet Vikingbus, færgerederiet Scandlines, Meinninger Hotels, visitBerlin, Tysk Turist Information samt en række brancheaktører. Med ombord i bussen var lærere, journalister og repræsentanter fra transport- og turismebranchen, som deltog i en studietur og samtidig fungerede som observatører på en af Europas første internationale langtursrejser med en fuldelektrisk turistbus.
Ved afrejsen fra Københavns Busterminal deltog turistchef for Tysk Turist Information i Danmark, Bo Schou Lauridsen, sammen med Tysklands ambassadør i Danmark, Anke Meyer, hvor de officielt sendte bussen afsted mod Berlin.
- Det var en fornøjelse at være med til at sende bussen afsted fra København, og det er meget positivt at se, at turen blev gennemført med gode resultater. Vi ser et stort potentiale i rejser med el-bus mellem Danmark og Tyskland, ikke mindst fordi vi er nabolande, og fordi transportformen kan bruges af mange forskellige typer rejsende - fra studierejser til virksomheder og den klassiske busrejsende, siger Bo Schou Lauridsen, der er turistchef hos Tysk Turist Information i Danmark.
- Samtidig er initiativer som dette med til at skubbe til udviklingen og skabe større opmærksomhed om elbusser som en attraktiv og mere klimabevidst måde at rejse på. En vigtig del af vores arbejde er at samle aktører på tværs af turisme, transport og destinationer og styrke samarbejdet, så endnu flere får mulighed for at opleve rejselandet Tyskland, fortsætter han.
El-turistbusser kan klare en international langtursrejse
Testkørslen gav værdifulde erfaringer for branchen om praktisk drift af elektriske turistbusser:
• Passagerer: 38 personer
Samlet kørt distance: ca. 880 km (inkl. lokal kørsel i Berlin)
• Afgang: fuldt opladet batteri fra København
• Restkapacitet ved ankomst i Berlin: 38 - 39 procent
• Planlagt marchhastighed: ca. 90 km/t
• Opladning: første gang efter ankomst i Berlin
• Selve opladningen i Berlin foregik ved en højkapacitetsladestation hos Aral Pulse, der typisk bliver benyttet, når batterielektriske lastbiler skal lades op.
En praktisk erfaring fra turen var, at turistbussernes længde og højde kan gøre det vanskeligt at anvende mange eksisterende ladestationer, som ofte er designet til personbiler eller mindre varebiler.
- Selve teknologien fungerer. Udfordringen ligger i infrastrukturen. Mange ladestandere er ikke dimensioneret til tu-
ristbusser, som fysisk ikke kan komme ind under overdækningen på en almindelig servicestation, siger Thomas Klüver Wandahl.
En helt anden rejseoplevelse
Ud over de tekniske data var passageroplevelsen også en vigtig del af testen. Deltagerne fremhævede især komforten i den elektriske bus, som kørte uden gearskift og motorvibrationer, med et lavt støjniveau og uden lokale emissioner. Samtidig bemærkede flere, at der - i modsætning til dieselbusser - ikke trækker udstødningslugt ind i bussen, når dørene åbnes ved stop eller ved ind- og udlæsning af bagage. For passagererne gav det en markant anderledes og mere behagelig rejseoplevelse.
"Den kører ekstremt roligt og jævnt. Det er en helt anden oplevelse end i en konventionel bus”, sagde flere af deltagerne efter turen.
Testen vakte international opmærksomhed i transportbranchen
Testrejsen vakte betydelig opmærksomhed fra både medier og branchefolk. Ved afgangen fra København deltog blandt andre Tysklands ambassadør i Danmark samt repræsentanter fra transport- og turismeorganisationer, mens flere journalister fulgte projektet.
Den internationale interesse skyldes blandt andet, at elektriske turistbusser stadig er et meget nyt segment i Europa.
I Danmark bruges i dag kun én af landets 18 fuldelektriske turistbusser til langturskørsel. I Tyskland findes der endnu ingen større flåde af elektriske turistbusser til langturskørsel - de fleste elektriske busser i landet anvendes i dag i bytrafik.
Fagligt program i Berlin
Turen til Berlin omfattede også et fagligt program med fokus på historie, kultur og internationalt samarbejde. Delegationen blev blandt andet officielt modtaget på Danmarks Ambassade i Berlin af ambassadør Thomas Østrup Møller.
Som en del af programmet besøgte gruppen også de to kulturinstitutioner DDR Museum og Deutschlandmuseum, hvor deltagerne fik indblik i Tysklands moderne historie og Europas politiske udvikling. Programmet blev gennemført i samarbejde med visitBerlin og Meinninger Hotels, hvor gruppen boede på Meinninger Hotel Berlin Tiergarten. Hotelkæden fremhæver projektet som et eksempel på, hvordan transport, destinationer og overnatningssteder kan samarbejde om mere klimabevidste grupperejser.
Flere el-busrejser planlagt
Selv om testrejsen blev gennemført med succes, er elektriske turistbusser stadig i en tidlig fase. Antallet af busser er begrænset, og infrastrukturen til opladning er endnu ikke fuldt tilpasset turistbussernes behov.
Alligevel er næste skridt allerede planlagt, hvor AlfA Travel i foråret gennemfører de første egentlige studierejser med el-bus - én gruppe fra Sjælland og én fra Jylland.
- Testen viser, at det kan lade sig gøre. Nu begynder den næste fase, hvor vi omsætter erfaringerne til rigtige studierejser, siger Kirsten Kallesøe Sandholm, der er produkt ansvarlig hos AlfA Travel, der har hjemsted i Holstebro.
Skagen Havn etablerer et nyt shuttlestoppested forud for krydstogtsæson 2026, hvilket vil øge sikkerheden for gæster fra skibene og trafikanterne på havnen
Skagen Havn flytter stoppestedet for shuttlebusserne fra Vestre Strandvej over på en ny busholdeplads på et område mellem Østre Strandvej, Truckvej, Auktionsvej og Kassevej. Desuden opfører Skagen Havn ved pladsen en ny toiletbygning.
- Den nye shuttleholdeplads erstatter stoppestedet på den ofte meget befærdede Vestre Strandvej. At vi flytter stoppestedet vil betyde et bedre flow af gæster gennem byen, i det de kan sprede sig i mange retninger - mod midtbyen - mod stranden/Grenen - mod lystbådehavnen. Allervigtigst er det, at gæsternes sikkerhed forbedres markant. Det hele vil medvirke til at gæsteoplevelsen højnes. Og i sidste ende er det jo også det, det handler om. Glade gæster, siger Cruise Manager hos Skagen Havn, Karen Christine Steenberg, der betegner placeringen som helt perfekt.
Hun fremhæver, at Skagen Havn har et klart ønske om, at byen fortsat skal tage godt imod gæsterne og byde dem velkommen. Derfor arbejder havnen løbende med at skabe forhold, der tilgodeser byen og krydstogtturismen. Man investerer igen i år i forbedringer omkring anløbene.
- Vi har ny skiltning klar til og fra Krydstogtkajen, så gæsterne tydeligt kan blive guidet rette vej. Vi har også udarbejdet et forbedret city kort, der har til hensigt at lede gæsterne hen, hvor det er bedst at færdes som turist i Skagen. Og måske i særdeleshed nedtone de steder hvor vi helst ikke vil lede gæsterne hen, siger Karen Christine Steenberg.
Eksempelvis er midtbyområdet og lystbådehavnen fremhævet, mens industriområdet omkring havnen er nedtonet.
Sæsonen for krydstogtskibe i Skagen starter 18.apil og slutter 3. december med i alt 105 anløb med anslået 240.000 gæster og 80.000 besætningsmedlemmer, hvilket er det hidtil højeste antal anløb. I 2025 havde Skagen Havn 82 anløb og 173.000 gæster.
Retningen på rulletrapperne i midten af perronen er ændret, så der nu er to rulletrapper, der kører ned og én, der kører op. Dermed er det kun her, passagerne kan komme ned på perronen via rulletrapper. Foto: Metroselskabet.
I myldretiden er der ekstra pres på metrodørene, især på Kongens Nytorv, som er en de travleste stationer i Hovedstaden. En ny løsning med rulletrapperne har fordelt passagererne bedre på perronen, så antallet af dørblokeringer er blevet halveret
Metroselskabet oplevede på et tidspunkt så højt et antal af dørblokeringer på M3/M4 på Kongens Nytorv, at det begyndte at påvirke driften. Derfor blev retningen på rulletrapperne ændret, så passagerne nu fordeler sig bedre på perronen, hvilket har halveret antallet af dørblokeringer.
- Det er ikke tilfældigt, hvordan passagererne bevæger sig rundt på vores stationer, og vi forsøger hele tiden at optimere flowet, så alle får den bedst mulige oplevelse og kommer hurtigt videre, siger Eva Lind, der er kommerciel chef i Metroselskabet.
På Kongens Nytorv, der er en af Københavns travleste stationer med over 29.000 daglige passagerer på M3/M4, var
udfordringen, at langt de fleste passagerer samlede sig i den ene ende af perronen, da de her både kunne ankomme til perronen og forlade den via rulletrappe og elevator.
- Vores analyse viste, at 80 procent af dørblokeringerne i eftermiddagsmyldretiden skete ved de samme to metrotogdøre i den ene ende af stationen. Ved at ændre retningen på den ene rulletrappe, der bringer passagererne til perronen fra mellemniveau, kommer flere passagerer nu ned et andet sted på perronen - og det har skabt et bedre flow, hvor passagererne fordeler sig på alle metrotogets seks døre, siger Eva Lind.
• i cirka 16 sekunder. De bipper og blinker i fem sekunder, før de automatisk lukker
I myldretiden på Kongens Nytorv er metrotogets døre åbne
Dørene er udstyret med et sikkerhedssystem, der registre-
• rer, hvis noget blokerer den - eksempelvis en taske eller en person - og dermed forhindrer døren i at lukke helt eller genåbner den
Dørblokeringer kan skabe op til 20 minutters forsinkelse.
• Bliver samme dør blokeret tre gange lige efter hinanden, lukker systemet ned, og så skal der en Metro-steward til for at aktivere det igen
En analyse af passagerflowet på Kongens Nytorv viste, at trafikken var centreret omkring to metrotogdøre i den ene ende af perronen. Ved at skifte retning på rulletrapperne bliver passagererne nu bedre fordelt på hele perronen. (Foto: Metroselskabet)
Hovedstadens Letbane er i gang med at teste tog og spor mellem Rødovre Nord og Lundtofte. Dermed er letbanens grønne tog blevet synlige i trafikken på den sidste del af strækning, der ventes at åbne til sommer. Den første del af den samlede strækning på i alt 28 kilometer åbnede i oktober sidste år
- Testkørslerne er en god forårsbebuder. Vi ser virkelig frem til åbningen af letbanen her i Herlev. Jeg er sikker på, at det bliver et stort aktivt for Herlev-borgerne og alle andre, der færdes på strækningen. Jeg tror på, at letbanen vil bidrage yderligere til væksten i Herlev Kommune og skabe endnu flere arbejdspladser. Letbanen vil lette fremkommeligheden for både borgerne og erhvervslivet og ikke mindst gøre det nemmere for patienter og pårørende at komme til Herlev Hospital, siger Herlevs borgmester, Marco Damgaard (S), der også peger på, at letbanen vikl gøre det lettere for børn og unde at komme i skole og til fritidsaktiviteter.
Testkørslerne bliver i begyndelsen gennemført med et enkelt tog og senere med flere af de nye grønne letbanetog i begge retninger. I begyndelsen af testperioden bliver der kørt med lavere hastighed, end når togene er i drift.
- Testkørslen af strækningen fra Rødovre Nord til Lundtofte med de 17 nordlige stationer er en af de sidste store milepæle, inden vi til sommer kan byde alle borgerne velkommen på den fulde strækning af Hovedstadens Letbane. Vi glæder os til at få sat tog på skinnerne og ser frem til at gå i fuld drift til sommer, siger driftsdirektør i Hovedstadens Letbane, Søren Boysen. Med testkørslen kommer der et nyt element i trafikken mellem Rødovre og Lundtofte, som de andre trafikanterogså gående og cyklister - skal forholde sig til. Derfor er borgerne langs strækningen blevet informeret om testkørslen via nyhedsbreve, hjemmeside, sociale medier og for eksempel bag på busser og i læskure ved busstoppesteder.
- Med et nyt element i trafikken er det vigtigt at være ekstra opmærksom, så borgerne skal holde godt øje med de grønne tog og følge færdselsreglerne, siger Søren Boysen og peger på, at der på den sydlige strækning har været flere tilfælde, hvor biler er kørt ind på sporet.
- Erfaringerne herfra bygger vi allerede nu ind på hele strækningen. Men det vigtigste element er stadig at være opmærksom, siger han.
Den sydlige del af Letbanen blev taget i brug søndag 26. oktober sidste år. I de første tre måneder kørte 400.000 passager med, hvilket var cirka 50 procent flere end forventet. Letbanen forventes at transportere cirka 14 millioner passagerer om året fra 2030.
• begge retninger.
Testkørslen sker først med et enkelt tog og senere flere tog i
I testkørselsfasen kører Letbanen indledningsvist med lavere
• hastigheder end dem, trafikanter kan forvente, når Letbanen er i drift.
Testkørslen skal teste toget i kørsel på skinnerne. I den for-
• bindelse testes signalsystemet, som viser togenes placering på strækningen, også. Derudover skal der udføres test af toget i situationer, hvor det ikke er i bevægelse. Det drejer sig blandt andet om test af togets døre, informationssystem, belysning og ventilation
• Ishøj i syd langs Ring 3 til Lundtofte nord for Lyngby
Hovedstadens Letbane er 28 kilometer lang, og strækker sig fra
Hovedstadens Letbane har i alt 29 stationer, der forbinder 8 kom-
• muner i Region Hovedstaden, og som tilbyder nem adgang til hospitaler (Herlev og Glostrup), Danmarks Tekniske Universitet og en lang række andre store uddannelsesinstitutioner og virksomheder
Den sydligste halvdel af letbanestrækningen - fra Ishøj til Rød-
• ovre Nord - blev indviet søndag 26. oktober 2025. Den nordlige halvdel af strækningen åbner til sommer
• Ishøj, Vallensbæk, Glostrup, Herlev, Buddinge og Lyngby
Passagerer kan skifte mellem Letbane og S-tog på 6 stationer:
Færgen »The Baltic Whale« (foto: Scandlines)
Tirsdag 10. marts satte færgerederiet Scandlines en af verdens største batteri-elektriske færger »The Baltic Whale« i drift på ruten mellem Rødby på Lolland og Puttgarden på den tyske ø, Femern
Færgen »The Baltic Whale« markerer et endnu et skridt mod rederiets langsigtede mål om at sejle uden direkte emissioner i 2040 samt at styrke kapaciteten for fragtkunder. The Baltic Whale er blandt verdens største færger, der kan sejle udelukkende på strøm ladet på land. Scanlines oplyser, at færgen trods sin størrelse kan lades op til overfarten på få minutter.
Den nye batteri-elektriske færge har været gennem værftsophold, prøvesejladser og navngivning inden den kunne sejle sin første tur med afgang fra Rødby tirsdag morgen klokken 08.05. Med om bord var - foruden besætningen og øvrige repræsentanter fra Scandlines - fragtkunder, som havde booket afgangen og dermed kom med på den særlige overfart, det er, når en ny færge skal ud på sin jomfrutur.
The Baltic Whale er forsynet med et af verdens største batterisystemer og kan i normal drift sejle uden direkte emissioner på overfarten. Hertil kommer lavere støj over og under vand, som gavner både passageroplevelsen og havmiljøet - eksempelvis marsvinet, der lever i Østersøen og som færgen er opkaldt efter.
- Indsættelsen af The Baltic Whale på Femern Bælt er en milepæl for Scandlines - en dag, vi har ventet på i mange
år. Vi fik idéen til en batteridrevet færge allerede tilbage i 2018, og nu står vi her så. Det er en kæmpe forløsning og noget, vi har glædet os rigtig meget til, siger Michael Guldmann Petersen, der er driftsdirektør i Scandlines.
Bygget til fragt og fremtidens drift
The Baltic Whale er bygget som en fragtfærge med plads til 66 fragtenheder fordelt på to dæk og mulighed for at håndtere ”farligt gods”, som blandt andet omfatter industriprodukter, batterier, kosmetik og autodele i et effektivt og struktureret setup. Det betyder, at mere fragt kan flyttes over på denne færge, hvilket frigør kapacitet til biler og passagerer på Scandlines’ øvrige færger.
Den nye færge er et vigtigt led i Scandlines’ grønne ambition om at sejle uden direkte emissioner i 2040.
- Samtidig er hun bygget til at levere det, vores kunder forventer af os hver eneste dag: stabilitet og driftssikkerhed, siger Michael Guldmann Petersen.
Med indsættelsen af den nye færge øger Scandlines sin kapacitet for transport af fragtenheder på Rødby - Puttgarden-ruten med 27 procent. Samtidig får fragtkunderne bedre rammer om bord.
- Med dedikeret kapacitet til farligt gods, effektiv håndtering og høj driftssikkerhed kan vores fragtkunder samle flere typer last på én løsning og opnå en mere enkel, forudsigelig og konkurrencedygtig transport over Femern Bælt. Desuden øger vi frekvensen signifikant, særligt for farligt gods, der nu kan komme med på langt flere afgange dagligt. Det vil gøre vores rute endnu mere attraktiv som transportforbindelse mellem Norden og resten af Europa, understreger Michael Guldmann Petersen.
The Baltic Whale kan gennemføre den 18,5 kilometer lange overfart på omkring 45 minutter. Da Scandlines har investeret i nye kraftige strømkabler og transformerstationer i havnene, er opladningstiden 12 minutter i hver havn. Et intelligent ladetårn sørger for, at færgen automatisk tilkobles på under 15 sekunder, uanset vandstand og bevægelser.
Færgen har desuden mulighed for hybriddrift og er udstyret med dieselgeneratorer, som kan bruges, hvis der opstår behov for det.
• Bredde: 25,4 meter
Længde: 147,4 meter
• Design dybgang: 5,30 meter
• Lastkapacitet: 66 fragtenheder (1.200 lanemeter)
• Maksimalt antal passagerer: 140
• Servicefart: 16/10 knob
• Overfartstid: 45 minutter
• Batterisystem: 10 MWh
• Opladning i havn: 12 til 18 minutter
•
• Projektinvestering: 84 millioner euro
På dette billede fra værftet på Filippinerne er centerboven mellem de to skrog tydelig. Den vil være væk, når Express 5 vender tilbage. (Foto: Molslinjen)
Bornholmslinjens hurtigfærge »Express 5« sejlede på årets første kalendermæssige forårsdag fra Rønne til Frederikshavn, hvor den skal på sit lovpligtige ophold hos Orskov Yard. Her venter der blandt andet en helt ny bundmaling, som skal spare brændstof og CO2
Hurtigfærgen skal på et tre uger langt ophold tørdokken hos Orskov Yard, hvor der venter flere store arbejder, der kun kan udføres, når færgen er helt oppe over vandoverfladen.
En af de store opgaver er en helt ny silikonebundmaling, som skal gøre vandmodstanden mindre og dermed være med til at spare på brændstof og dermed mindste udledningen af CO2.
Molslinjen oplyser, at en af rederiets andre hurtigfærger - Express 1 - for nylig fik ny silikonebundmaling. Selv om malerarbejdet løber op i flere millioner kroner for hver færge, vil selv små procenter i reduceret brændstofforbrug være med til at gøre det umagen værd på den lange bane.
En anden og meget synlig forandring vil være, at centerboven mellem de to skrog på Express 5 vil være forsvundet, når færgen vender retur til Rønne.
Boven har ifølge rederiet aldrig helt virket efter hensigten. Centerboven i ny udgave vil vende tilbage ved en senere dokning.
Express 5 forventes tilbage i drift i Rønne til eftermiddagsturene torsdag 26. marts.
Arbejdsområdet vest for Odense, hvor den kommende jernbane flettes ud fra de eksisterende spor.
(Foto: Kristian Danielsen/Aerodan)
Vejdirektoratet's entreprenører vil hen over påsken arbejde i døgndrift med sporarbejde ved Kauslunde, Nørre Aaby og Odense. Arbejdet, der er en del af projektet med at anlægge en ny bane hen over Vestfyn, er lagt i påskedagene for at påvirke togtrafikken mindst muligt
Døgnarbejdet begynder onsdag 1. april og vil vare frem til tirsdag 7. april.
Arbejdet omfatter bland andet:
Optagning af spor
Jordarbejder
Indbygning af nyt spor
Justering af spor
Skinnearbejde, herunder svejsning og slibning
- Vi har gjort vores bedste for at tilrettelægge arbejdet på en måde, så det er til mindst mulig gene for naboerne. Vi kan desværre ikke undgå, at det i korte perioder kan være forstyrrende, siger projektchef Janie Winther Ipsen fra Vejdirektoratet.
I perioden vil der være indsat togbusser på strækningen mellem Odense - Middelfart - Fredericia.
Specialfartøjet IVY 1&2 gennemfører i disse dage de sidste prøver før godkendelsen til brug af søfartsmyndighederne.
(Foto: Sund & Bælt)
Specialfartøjet, der skal nedsænke de store elementer til Femern Bælt-tunnelen, har gennemført de sidste prøver før godkendelsen til brug af søfartsmyndighederne.
Entreprenørkonsortiet FLC har afprøvet det specialfartøj, som skal nedsænke tunnelelementerne på Femern Bæltforbindelsen. Det særlige nedsænkningsfartøj IVY 1&2 gennemførte hen over weekenden den første test af en opkobling af fartøjet til et færdigt tunnelelement.
IVY 1&2 ligger i øjeblikket i den store arbejdshavn ud for tunnelfabrikken i Rødbyhavn med det første tunnelelement spændt fast mellem sig. Den første del af prøverne er bestået og omfatter blandt andet, at samtlige funktioner fungerer, både når IVY 1&2 er adskilte med et element fastspændt, og når de er samlet til ét fartøj.
I den sidste del af prøverne, vil det fastspændte element få tilført ekstra vægt svarende til den mængde ballastbeton, som er nødvendig for at tynge elementet ned, hvorefter IVY vil sænke og hæve det tungere element.
Entreprenørkonsortiet FLC forventer, at denne del af prøverne bliver gennemført i løbet af marts.
- IVY 1&2 er et helt unikt fartøj, som er bygget specielt til de tunnelelementer, der bruges til Femern Bælt-tunnelen. Det har taget længere tid end ventet at få det færdiggjort og testet. Nu er FLC tæt på at være i mål, så fartøjet kan blive godkendt til at spille hovedrollen i nedsænkningen af tunnelens mange elementer, siger Lasse Vester, der vicekontraktdirektør i Sund & Bælt.
- Vi forventer, at det første element kan nedsænkes og kobles på tunnelportalen ved Rødbyhavn senere på foråret,
• 79 standardelementer og 10 mindre specialelementer med en kælderetage til tunnelens elektronik
Femern Bælt-tunnelen er 18 kilomenter lang og består af
Før et standardelement kan sejles ud og nedsænkes, bli-
• ver hver ende koblet til henholdsvis IVY 1 og 2, som holder elementet flydende
• let til ét fartøj for at gennemføre nedsænkningen.
Når et specialelement skal sejles ud, bliver IVY 1&2 sam-
• på 66 spil, der bruges, når elementet skal nedsænkes i tunnelrenden i op til 40 meters dybde med millimeters præcision
IVY 1&2 er udstyret med i alt 23 kilometer stålwire fordelt
Når fartøjet er godkendt af de danske søfartsmyndigheder, vil IVY med tunnelelementet blive bragt til kaj. Her vil der blive pumpet yderligere beton ned i elementet. Dermed vil elementet blive så tungt, at det kan synke til bunds. IVY 1&2 vil derefter fragte elementet ud til tunnelrenden på havbunden og nedsænke det i kontrolleret manøvre med millimeters præcision.
Den nye Storstrømsbro over Storstrømmen mellem Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II’s Bro
Vejdirektoratet oplyser, at Dronning Margrethe II har sagt ja til, at den nye Storstrømsbro, der bliver Danmarks tredie største bro, må bære hendes navn. Broen, der ligesom den gamle Storstrømsbro forbinder Sjælland og Falster, har en højde på 102 meter og er dermed synlig i området.
Dronning Margrethe II’s Bro bliver fejret ved en folkefest i weekenden 6.-7. juni, hvor Dronning Margrethe vil binde en historisk sløjfe og køre den allersidste biltur over den gamle Storstrømsbro, som derefter vil lukke for biler. Den gamle storstrømsbro blev indviet af Dronning Margrethes farfar, Christian X, der som den første tog turen over broen i 1937.
Sammen med den kommende Femern Bælt-forbindelse udgør broen en vigtig del af jernbanekorridoren mellem Skandinavien og Europa.
Den gamle Storstrømsbro vil senere blive revet ned.
(Illustration: Vejdirektoratet)
Vejdirektoratet sætter nu gang i arbejdet med at udvide Motorvej E45/E20 nordvest om Kolding med et ekstra spor i hver retning. Målet er at få trafikken til at glide lettere i myldretiden. Arbejdet ventes at være afsluttet i 2028
To af landets vigtigste motorveje - Motorvej E20 og E45 - mødes ved Kolding, hvor både pendlere og erhvervstransport oplever trængsel, når de skal flette sammen. Der kniber ganske enkelt med pladsen til biler, lastbiler og busser.
Det er baggrunden for, at politikerne på Christiansborg har bevilliget penge, så Vejdirektoratet kan udvide den cirka syv kilometer lange strækning med et ekstra spor i hver retning.
Ud over det ekstra spor bliver der blandt andet bygget en ny samkørselsplads, og der opsættes flere støjskærme langs motorvejen for at reducere støjen for de mest støjbelastede boligområder.
Motorvejsudvidelsen forventes at stå færdig i 2028.
Arbejdet forventes at starte mandag 9. marts på strækningen mellem til- og frakørsel Kolding V og Motorvejskryds Kolding. Det betyder:
• Tre smalle spor i hver retning
Trafikken bliver lagt om, så et sydgående spor ledes over i modsatte side
• Hastigheden nedsættes til 80 km/t
• I perioder 50 km/t om aftenen og natten
• Nødspor inddrages
• Længere rejsetid
• Vejdirektoratet forventer ikke væsentlige ekstra forsinkelser i myldretiden, men trafikanterne bør afsætte lidt ekstra tid.
Arbejdet vil i perioder påvirke lokaltrafikken - blandt andet når til- og frakørslerne samt broerne på de krydsende veje skal bygges om. Det gælder blandt andet ved Egtvedvej, Troldhedestien og Petersmindevej, der på skift vil være spærret i kortere eller længere perioder.
Vejdirektoratets entreprenør starter med at udvide de sydgående spor. I løbet af 2027 begynder arbejdet på de nordgående spor.
Udvidelsen ved Kolding er en del af en samlet udbygning af E45 mellem Kolding og Randers. Vejdirektoratet udvider motorvejen flere steder på en i alt 60 kilometer lang strækning for at lette trafikken og de lange køer i myldretiden.
Interesserede kan læse mere om udvidelsen af Motorvej E45 her:
Efter påske vil trafikanter på Marselis Boulevard, der blandt andet er en central færdselsåret til og fra Aarhus Havn, få en smagsprøve på det som venter, når Vejdirektoratet skal bygge Marselistunnelen, som om en årrække skal lede trafikken mellem havnen og motorvejsnettet og dermed lægge en dæmper på trafikstøjen og lette den lokal færdsel i området. Frem til december vil trafikken på den firesporede vej blive indskrænket, mens undergrunden bliver undersøgt med borerigge, der vil optage noget af vejbanen og cykelstierne
I forbindelse med, at Vejdirektoratet anlægger Marselistunnelen under Marselis Boulevard, skal undergrunden undersøges, så man ved hvilke forhold, der skal bygges i rent teknisk. De geotekniske undersøgelser, der skal vise jordens egenskaber, starter i midten af april og vil strække sig til december i år.
- Det er vigtigt for os kende til jordens egenskaber og grundvandsforhold før vi bygger. Lige nu skal vi konkret bruge den viden vi indsamler, så vi kan lave et så godt og præcist udbud af entreprisen, som muligt. Og senere bruger ingeniørerne den indsamlede data, når de planlægger konstruktionen, siger senior projektleder i Vejdirektoratet, Michael Schmidt Vosgerau.
Undersøgelserne vil blive udført med store køretøjer - borerigge - der har et langt bor påmonteret. Køretøjerne vil bore huller i undergrunden for hver cirka 100 meter på strækningen i begge sider af Marselis Boulevard samt i midten mellem køresporene. Boringerne vil have en dybde på op til cirka 50 meter under jordens overflade.
Boreprøverne bliver efterfølgende analyseret og vil vise, hvilke tekniske egenskaber undergrunden har. Grundvandsspejlet bliver også kortlagt. De forskellige resultater vil fortælle noget om jordens egenskaber, som kan have stor betydning, når Marselistunnelen skal bygges.
Færre spor og mindre cykelsti
Da boreriggene er store og fylder en del, bliver der mindre plads til trafikken. Vejdirektoratet peger på, at der vil komme forskellige midlertidige spærringer af vognbaner og cykelstier i undersøgelsesperioden, men at der kun spærres i det nødvendige område, som eksempelvis kunne være et spor mellem to lyskryds. Når boreriggene er færdige i det område, rykker arbejdet og spærringen videre til næste strækning.
På nogle strækninger kan man nøjes med at spærre cykelstien af, og når der skal bores i midten af vejen, kan man nøjes med at spærre et spor i den ene retning. Vejdirektoratet fremhæver, at der i alle perioder vil være mindst et spor farbart i hver retning på Marselis Boulevard, men at indskrækningerne vil kunne mærkes på trafikken uanset, hvordan man udfører arbejdet.
- Trafikanterne får på en måde en smagsprøve på, hvordan det bliver, når der i anlægsperioden for selve tunnelbyggeriet kun er et spor i hver retning. For os i Vejdirektoratet giver det også værdifuld viden, som vi kan bruge senere, siger Michael Schmidt Vosgerau og fortsætter:
- Så vi kommer til at følge trafikken tæt, mens vi laver undersøgelserne. For selvom vi har stor erfaring i trafikafvikling under vejarbejde, så er det altid godt at få erfaring fra præcist det sted, hvor vi skal lave et stort anlægsarbejde.
Selve anlægsarbejdet i forbindelse med Marselistunnelen forventes at gå i gang i 2028.
Vejdirektoratet bygger Marselistunnelen, som vil sikre en hurtig, direkte og mere sikker vej mellem Aarhus Havn og E45 Østjyske Motorvej. Tunnelen vil flytte tung trafik ned under Marselis Boulevard og dermed skabe et roligere og sundere bymiljø omkring Marselis Boulevard.
Fredag 27. februar 2026 - nummer 2 - 14. årgang
Læs mere side 16 - 23
Politiet tjekkede busser på Sjælland
Læs mere side 26
14 busser blev
indkaldt til syn
Læs mere side 28
Tyskland 1939 - 1945: Busser kørte patienter til aflivning
Læs mere side 42 - 51
Dieselbus er ombygget til brændselsceller og kan køre 800 kilometer på en tank brint
Læs mere side 24
