KFUM SPEJDERNE I TORNBJERG

■ Kan du lide at være udendørs hele året rundt, næsten uanset vejret?

■ Kan du lide at tumle med rafter og lave bål?

■ Kan du lide at være kreativ og tænke nyt, fx med maling og andre aktiviteter?

■ Kan du lide at udvikle dig og få nye færdigheder?

■ Kan du lide at møde andre og finde nye venskaber?

Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så er KFUM spejderne noget for dig, og hvis du vil vide mere og opleve hvordan det er at være spejder, så kom forbi Tornbjerg KFUM spejdergruppe.

Er du en forældre, eller voksen der kunne tænke dig at prøve kræfter med spejderarbejdet, så er du også rigtig velkommen til at kontakte os eller se forbi på vores møder.

Mødetidspunkter:

Vi mødes hver tirsdag kl. 18.00 - 19.30 for alle aldersgrupper.

Vores adresse er: Killerupgade 12, 5220 Odense SØ.

Aldersfordelingen er:

Bæver: 0.-1. klasse.

Ulv: 2.-3. klasse.

Junior: 4.-5. klasse.

Trop(spejder): 6.-8. klasse.

Senior: 9. klasse og til 17 år.

Rover/klan: 17 år og op.

For mere info kontakt:

Rasmus Høj 53426630

Geir Ove Høgberg 25410006

De bedste hilsner KFUM spejderne i Tornbjerg.

Sankthansaften

Sankthansaften, fredag den 23. juni, har vi traditionen tro koncert og sankthansbål her i Tornbjerg. Vi begynder i kirken med koncert kl.

19.30. Vi får i år besøg af folkemusik-duoen

Fromseier Hockings

(Ditte Fromseier, vio lin og Sigurd Hockings, guitar). De kommer fra den lille fynske landsby Øksendrup, hvor de også driver en økologisk æble plantage og et cideri.

Ditte Fromseier og Sigurd Hockings har spillet sam men i forskellige sammen hænge siden 2003. Duoen

Fromseier Hockings blev dannet i 2010 i forbindelse med optræden på North Atlantic Fiddle Convention i Skotland. De har turneret over det meste af verden med deres smukke melodier og sange, som er inspireret af deres omgivelser og folkene i dem.

Efter koncerten er der båltale i kirken, og efter talen går vi i samlet flok over til bålet på det grønne areal ved Blækhatten.

KIRKEBLAD Tornbjerg Kirke og Sogn

Streaming af gudstjenester i Tornbjerg Kirke

Vi har igennem et halvt år udsendt udvalgte gudstjenester fra Tornbjerg Kirke via internettet. Flere og flere har brugt tilbuddet, og vi håber, at flere med tid vil benytte sig af muligheden.

Streaming er et tilbud til personer, der ikke har mulighed for at deltage fysisk i gudstjenesten.

Kunne du tænke dig at følge med fra din computer eller iPad, kan du finde datoerne nederst i artiklen eller på kirkens hjemmeside: tornbjergkirke.dk

Sådan gør du: På kirkens hjemmeside finder du et par dage før gudstjenesten linket til den kommende gudstjeneste, som streames. Der er også en vejledning, som viser, hvordan man gør, hvis man vil følge med i gudstjenesten via internettet.

Vi hjælper gerne, hvis man synes, det er indviklet, eller det ”driller”. Så har vi frivillige, som gerne viser og hjælper med, hvordan det kan gøres.

Vi har løbende fået spørgsmål til streaming, tilbagemeldinger og nye ideer.

Vi prøver at besvare spørgsmål her og nu, og gode ideer samt tilbagemeldinger behandler vi på vores møder i gudstjenesteudvalget. Alle henvendelser er velkomne og til stor gavn.

Man vil derfor også kunne opleve små tilrettelser i vores streaming af gudstjenesterne.

Det mest stillede spørgsmål er, om man kommer med på udsendelsen, eller om man kan se den senere. Derfor understreger vi: Gudstjenester, der streames, optages og gemmes ikke. Kirkegængere filmes ikke.

I foråret streamer vi følgende gudstjenester:

26. marts

2. april (Palmesøndag)

9. april (Påskedag)

30. april

28. maj (Pinsedag)

25. juni

30. juli

Velkommen til kirkens nye medarbejdere

Kommunikationsmedarbejder Henriette Hornbak

Kirken har meget på hjertet og gode aktiviteter at fortælle om. Derfor er det en glæde, at vi har ansat Henriette Hornbak som ny kommunikationsmedarbejder. Henriette er et kendt ansigt i kirken, hvor hun synger i koret, og nu skal hun hjælpe os med at fortælle om livet, aktiviteterne og menneskene i kirken og sognet.

Henriette kommer fra Varde og læser journalistik på 1. år på SDU, og hun har allerede gode erfaringer med kommunikation.

Kirketjener Lars Philip Nielsen

En kirketjener har en nøglerolle i kirkens daglige virke. Det kræver praktisk snilde, omhu og situationsfornemmelse.

Disse egenskaber og mere bringer Lars Philip Nielsen til stillingen her i Tornbjerg.

Lars kommer fra en mangeårig stilling som folkeskolelærer i Hindsholmskolen i Kerteminde Kommune. Han bor i Munkebo med sin kæreste og i sin fritid både spiller og komponerer han jazzmusik og nyder naturen ved bl.a. at kigge på fugle.

At V Lge Kirken Til Stemmer Fra Sognet Tema

Hvad er Tornbjerg Kirke? Eller man burde nok mere spørge om, hvem er Tornbjerg Kirke? For Tornbjerg Kirke er mest af alt bygget op om de mennesker, som kommer i kirken. De er kernen i det fællesskab, som opstår ved gudstjenesterne.

At være en del af noget større Asta Rahr og Marie Pedersen fortæller om at være konfirmand i Tornbjerg Kirke

Traditioner, spændende fortællinger og et anderledes sprog. Særlige stemninger i kirken og samtaler med præsten. De er nogle af de ting, som Asta Rahr og Marie Pedersen fremhæver, når de fortæller om, hvordan det er at gå til konfirmationsforberedelse i Tornbjerg Kirke.

Med Asta og Marie som de eneste elever fra Rosengårdskolens 7.A., kan man roligt sige, at deres hold er lille. Men det kan være en grund til, at det er rigtigt hyggeligt, synes de begge to. For ifølge de to piger, som er nære veninder, er konfirmationsundervisning nemlig et sted for gode snakke med præsten Carsten Christensen.

”Vi er kun to, så det er anderledes fra skolen. Hvis det var en hel klasse, vil vi ikke kunne sige så meget,” forklarer Marie.

”Vi snakker åbent, stille og roligt,” supplerer Asta. ”Det kan være om hverdagsting, ferie, hvad vi går til.”

”Og om, at vi skal konfirmeres,” tilføjer Marie.

De to piger skiftes til at fortælle roligt og overvejet om, hvordan det er at gå til konfirmationsforberedelse. Asta fremhæver, at det er ”hyggeligt” at komme i kirken, og ifølge Marie er det ”spændende at lære om kristendom.” De lytter til hinanden og nikker, og det kan mærkes, at de kender hinanden godt. Faktisk fra de var helt små og kom i vuggestue og børnehave, fortæller de smilende sammen.

De har forskellige fritidsinteresser – Asta holder af at tegne og være kreativ, og Marie dyrker gymnastik, som hun underviser mindre børn i. Men de to veninder bruger også meget tid sammen på gode snakke, hygge, ”og bare at være sammen”, fortæller de.

Til foråret skal de konfirmeres, og de nævner begge to ”traditioner” som en vigtig grund til, at det har valgt det. For Marie, der har en storesøster og storebror, der begge er blevet konfirmeret, betyder det meget at være med til at føre familiens traditioner videre. Og Asta fortæller: ”Når man har set sine søskende eller kusine eller fætre, betyder det noget. Det er hyggeligt at samles om det — at samles i familien og med vennerne”.

Begge piger er enige i, at man bliver en del af noget større, som også andre har oplevet.

For Asta har det haft den særlige betydning, at hun valgte at blive døbt, efter at hun begyndte med konfirmationsforberedelse. Hun havde overvejet det længe, fortæller hun. Hun kom ikke så meget i kirken som barn, og det var ”spændende og fedt” at lære noget mere om kristendom. ”Jeg havde tænkt over det i nogle år,” siger Asta. ”Det giver en helhed, med dåb og konfirmation. Jeg forstod det mere, hvorfor man blev døbt.” Dåben skete efter en gudstjeneste, hvor Asta var samlet med sine forældre og mindre brødre omkring døbefonten til den lidt højtidelige stund.

Konfirmationsforberedelse består af mange forskellige ting, og der er meget nyt, man skal lære, som man ikke lige har fra skolen. Til undervisning er der samtaler med Carsten, og de to piger arbejder ud fra en opgavebog. Men en stor del af forberedelserne er også, at man skal blive fortrolig med kirken og med gudstjenestens forløb. Det er de to piger helt med på. Det opleves som noget hyggeligt og rart. ”Det er en god måde at starte dagen på,” siger Asta om søndagsgudstjenesten.

Der er musikken: Marie fremhæver orglet, der lyder ”højt og flot”, og Asta stemmer i, at det skaber mange forskellige lyde og stemninger. De er enige i, at stemningen kan være både glad og noget

At V Lge Kirken Til Stemmer Fra Sognet Tema

mere rolig. Koret synger smukt, og som Marie siger, ”Det er godt at der er nogle, hvis ikke man kender sangen.”

Der er ritualerne: At vide, hvornår man skal stå op og sidde ned skal øves nogle gange. Nadver var en ny oplevelse, som de lige skulle vænne sig til. Det er ikke hver gudstjeneste, at de to piger går til alters. Første gang var de overrasket. ”Det smagte virkelig stærkt, jeg kunne ikke så godt lide det,” beretter Marie. Carsten havde ikke lige forberedt dem på det, men betydningen af nadverhandlingen have pigerne lært.

Og så er der fortællingerne og sproget: ”Et fint sprog”, siger Marie. ”Et gammelt sprog”, supplerer Asta. Det er pigerne åbne for. ”Man lærer noget nyt ved at høre noget andet, end man plejer at høre,” forklarer Marie, og det gør, ”At man også ser tingene på en anden måde,” siger hun. ”Og hver gudstjeneste har sin egen fortælling,” siger Asta.

Konfirmationsforberedelser og kirken gør indtryk på de to piger, og ud fra smilene ser det ud til, at det er noget positivt. På mange måder er konfirmation år 2023, ligesom det altid har været. Og at pigerne oplever nogle af de samme ting, som deres forældre gjorde, ved de fra samtaler med deres forældre, når de kommer hjem og fortæller om, hvad de har oplevet og lært.

Og så er der forventninger, fejring, festen og tøjet – det hører alt sammen med til traditionerne. Begge piger er sammen med deres mødre så småt begyndt at kigge efter den helt rigtige kjole, om det skal være ”noget enkelt” i Astas stil, eller noget med blonder, som Marie synes er så smukke. Borddækning, pynt og maden samler de to piger idéer til. Hvor man før i tiden gennemtrævlede blade, er Pinterest i dag en kilde til inspiration.

Asta håber på godt vejr, så at hun kan blive fejret hjemme i haven, og Maries fest holdes indendørs. Traditioner er noget, man kan trække på. Som Marie udtrykker det: ”Man har været til andres konfirmationer — venner og familie. Så man ved, hvordan ens egen dag bliver”.

Men selv om man fører traditioner videre, skal man kunne mærke, at dagen ikke helt ligner andres. Det er Asta og Marie enige i: at dagen og festen skal være ”helt ens egen.”

Menighedsrådsmedlem Cindie Maagaard

Rasmus Raundahl fortæller nu sin historie og mener, at troen, uanset hvad den er, mangler blandt de unge

I et mindre kollegieværelse. Lige på den anden side af hækken fra Tornbjerg Kirke, bor Rasmus Raundahl. Han er ofte en del af menigheden til søndagsgudstjenesterne og nyder det. Rasmus studerer robotteknologi på Syddansk Universitet og skiller sig en del ud fra resten af menigheden, da han er en ung mand på kun 21 år.

Selv med et fritidsarbejde og håndboldspil med kammeraterne, som skal passes, tilvælger Rasmus alligevel højmesserne de fleste søndage med salmesang og præsteprædikener.

- Ham, præsten siger nogle rigtig gode ting, holder nogle gode taler, siger han velovervejet.

Hvorfor kirke?

Ikke alle er glade for at dele deres tro med andre, men Rasmus har sagt ja til, at hans historie bliver fortalt.

Rasmus kom ind i det kirkelige miljø, grundet sit medlemskab i NA.

- Det er for tidligere misbrugere.

NA står for Narcotics Anonymous, og i dette fællesskab skabes der gode rammer for at komme ud af sit misbrug. Her bliver man mindet om, hvad der er på spil: livet. Det er et program, man går igennem for at komme ud af sit misbrug.

- NA-møder minder mig om, hvor jeg har været henne, og hvor jeg

At V Lge Kirken Til Stemmer Fra Sognet

gerne vil hen. Jeg skal til NA-møde i aften, fortæller han med et smil på læben.

NA-møder er et amerikansk inspireret fællesskab. Rasmus beskriver sine NA-møder, hvor de sidder i deres rundkredse, hvor man fortæller og får sat ord på de problematikker, som man som misbruger står overfor.

Den amerikanske indflydelse er ikke fremmed for Rasmus. For nogle år tilbage begyndte han at lytte til den canadiske psykolog Jordan Peterson, som startede hans interesse inden for kristendommen og dens værdier og principper. Så via sit arbejde med NA-møder, og sin nye interesse for kristendommens værdier faldt det naturligt at gå til gudstjenester.

- Hvis det fungerer at gå til møder, virker det måske at gå i kirke.

Trangen til at blive bekræftet og at have et tilholdssted for ens rette kurs gennem livet mener han ikke er udbredt blandt ungdommen og har heller ikke interesseret hans egen familie.

- Mine forældre er ateister.

NA‐møder er stadig en del af Rasmus’ hverdag. Han påpeger, at det vigtige ved at gå til gudstjenester og NA-møder er, at man konsekvent bliver mindet om den rigtige vej i livet. Det at man selv sørger for, ikke at falde tilbage i gamle mønstre, som for eksempel et stofmisbrug.

En dedikation i sin hverdag, hvor man sætter fokus på ens moral og værdier og ikke andet en det, er et vigtigt værktøj, som Rasmus benytter sig af.

Opråb til ungdommen

Rasmus skiller sig en del ud fra sin vennekreds. Da han går i kirke, er troende og muligvis tænker en del anderledes i forhold til så mange andre unge. Rasmus har også et håb om, at andre unge, som i dag er ”tabte”, en dag kan finde en større mening med livet og forbedre deres højdepunkter på ugen, så alt ikke handler om druk og byture.

Et meningsfuldt liv, en bevidsthed om sig selv og en positiv måde at møde verden på, er essentielt for Rasmus. Det er noget, han håber andre unge også kunne opleve.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er flere unge, der synes religion er interessant.

Rasmus fortæller lettere nedtrykt, at det er blevet moderne at acceptere, at livet er meningsløst. Det bliver en blind vej igennem livet, hvor man ikke ved, hvad der er op og ned i moralske værdier. En større bevidsthed og fokus på ens værdier og at opnå meningsfyldt liv gennem tro er noget, han håber, ungdommen får øjnene op. En dedikation i sin hverdag til at tænke over den måde, man møder omverden på, kan give noget mere lys. Uanset hvordan, om det så er via dagbog eller andet.

Blandt mange unge bliver kristendommen set som den rene overtro. I stedet for en måde at fastholde fundamentale værdier. Heldigvis skaber Rasmus’ livsstil ikke problemer for ham.

- Jeg har ikke haft nogen negativ reaktion på det, fortæller han tænkende.

For Rasmus, betyder andres omtale og deres tanker om ham alligevel ikke det store. Han har bare et håb om, at andre en dag kunne se det smukke ved religion og tro.

Det var først, da jeg sådan rigtig blev religiøs og troende, at jeg sådan rigtig indså, hvor vigtigt det er at have det fundament af, at livet har mening - det kan man godt komme til gennem andre ting end religion, men det mangler rigtig meget i samfundet, og det synes, jeg er ærgerligt.

Kommunikationsmedarbejder

Henriette Hornbak

Et holdepunkt gennem livets faser

Malene Andersen fortæller om, hvad kirken kan byde på i vores tid

En særlig rar duft, der møder én. Et tændt stearinlys og kaffe på bordet. Roen i præstens stemme, der forplanter sig ud i rummet og de tilstedeværende.

— Sådan beskriver Malene Andersen nogle af de særlige sanseindtryk, som hun forbinder med Tornbjerg Kirke.