Solrød Fjernvarme amba

Page 1


SOLRØD FJERNVARME 50 ÅR

Når god energi er inde i varmen

50 år er jo ingen alder …

Er der nogen, der siger.

Men skal vi remse op, hvordan Solrød Fjernvarme har udviklet sig gennem 50 år, kan man godt blive stakåndet. Fra den spæde start i 1968 - med tilslutning af 3-4 etageejendomme og nogle enkelte parcelhuse - er Solrød Fjernvarme i dag et foretagende med næsten 5.000 varmeaftagere. Værket er altid i udvikling med nye tiltag og optimering af den daglige drift.

Der er sket utrolig meget på fjernvarmeområdet i den tid, der er gået. Hvor mange forestillede sig i 1968, at vi ville få et biofyr i Gl. Havdrup og et solvarmeanlæg i Havdrup Stationsby? Og at vi sammen med Ringkøbing Fjernvarme skulle medvirke i et spændende projekt om udviklingen af en helt ny type solfangere: Aurora kan netop nu påbegynde markedsføringen.

Næsten indtil årtusindskiftet var vi de eneste i Solrød Kommune, der tænkte over forurening og CO².

Siden da blev kommunen en fantastisk samarbejdspartner, som støtter op om vores virksomhed på forbilledlig vis.

Men flere andre har været med til at fremme Solrød Fjernvarmes udvikling. Først og fremmest en dygtig medarbejderstab, som med iver bakker op om bestyrelsens beslutninger – og som har været en stor inspirationskilde. Dernæst har vi en række fantastiske leverandører og rådgivere, som i den grad også har en andel i den store udvikling.

Til sidst skal bestyrelsen også nævnes. For Solrød Fjernvarmes bestyrelser har i alle årene haft en progressiv tilgang til udviklingen af fjernvarme i Solrød Kommune.

Hjertelig tillykke med jubilæet!

Hvilken farve er fjernvarme?

Vores bliver hele tiden grønnere. Vi er nemlig i fuld gang med den grønne omstilling. Blandt andet skaber vi varme af både halm og sol – og vi samarbejder med Solrød Kommune om tiltag, der skal udnytte industriens overskudsvarme. Derfor kan vi forhåbentlig inden længe også få glæde af den overskudsvarme, lokale fabrikker hidtil har lukket ud til fuglene.

Fra gul halm til grøn varme

En del af danskernes varme bliver efterhånden produceret lokalt – ikke mindst i Gl. Havdrup, hvor cirka 100 familier høster fordelene af det lokale halmværk. Når værkets supereffektive højteknologiske ovne har brændt halmen fra lokale marker, fører vi varmen ud i stuerne. Det er sund fornuft og godt for miljøet.

Skorstensfejer Keld Thorstensen: en vigtig brik

”Skorstensfejermester Keld Thorstensen er en meget vigtig brik på halmværket i Gl. Havdrup. Han passer skorstenen og sikrer den mod tilsodning og skorstensbrand. Da vi opførte halmværket, drog vi også nytte af Keld Thorstensens store viden om bygningsreglementets krav til skorstene.”

- Kaj Holm Rasmussen, driftschef ved Solrød Fjernvarme

Tag solbad under bruseren

Siden solanlægget i Havdrup stod færdig i januar 2017, har det ydet langt over forventning. Men ikke én dråbe går til spilde. Vi opsamler nemlig det varme vand i en stor tank og kan tappe efter behov. Derfor nyder de 350 aftagere godt af solopvarmet vand - selv på overskyede dage.

Med solens hjælp og en smule vedligeholdelse kan panelerne producere næsten gratis varme i op mod 25 år.

Her bliver fremtiden skabt

Aalborg CSP er førende, når det handler om at udvikle og levere vedvarende energiløsninger og energi lagringsteknologier. Eksempelvis var virksomheden den første i Danmark, som opførte Concentrated Solar Power-anlæg til produktion af fjernvarme. Aalborg CSPs solide erfaring rækker dog langt ud over landegrænserne. For gennem årene har medarbejderne bidraget til nogle af verdens mest markante solenergiprojekter – og Aalborg CSP har for længst slået sit navn og sin overlegne teknologi fast internationalt.

Med Aalborg CSP er der altid nyt under solen

”Det var bestemt ikke tilfældigt, at Aalborg CSP vandt totalentreprisen omkring opførelsen af solfangeranlægget i Havdrup. For du finder næppe en mere pålidelig samarbejdspartner, som tilmed har en enorm viden om udvikling og drift af solvarmeanlæg. Med Aalborg CSP har vi fået en energiløsning, som producerer stabilt og effektivt – og som er meget nem at styre.”

- Kaj Holm Rasmussen, driftschef ved Solrød Fjernvarme

Annonce
Annonce

Mød teamet bag fjernvarmen

På Solrød Fjernvarme er vi fem professionelle og effektive medarbejdere med mange jern i ilden. I det daglige får vi din varmeforsyning til at glide, og vi passer målere og ledningsnet. Samtidig har vi løbende større samarbejdsprojekter med en række aktører for at gøre din varme billigere og grønnere.

Kaj Holm Rasmussen

Kaj er manden med overblikket. Han sikrer planlægningen, når der skal jord under neglene og løses akutte opgaver – og når formelle kundekontrakter, aftaler og langsigtede projekter skal søsættes og følges til dørs.

Frank Kristensen Tekniker

Frank tager sig af den daglige drift. Udover at passe produktionsenheden og ledningsnettet, står han også altid på spring til at løse alskens tekniske udfordringer på fjernvarmen.

Jens Sparre

Driftsassistent

Jens er Solrød Fjernvarmes målmand – ja, altså ham, der har styr på varmemålesystemerne.

Jens passer vores mange grønne områder og deler også gerne teknikerrollen med Frank.

Kirsten Thyrrestrup Dahl

Regnskabsmedarbejder

Kirsten er en ørn til regnskaber og kundeadministration. Hun sørger for de helt rigtige tal på fakturaer og lønsedler, og hun svarer gerne på spørgsmål i den retning.

Evy Hansen

Administrativ medarbejder

Når du ringer 56 14 28 14 får du Evys flinke stemme i røret.

Hun hjælper dig med dét, du har brug for. Ved siden af den daglige kundekontakt er Evy vores administrative blæksprutte.

Et 50 års jubilæum ... en god anledning til at gøre status

Tillykke med jubilæet

Solrød Fjernvarme

”Jeg har været med i en del år, og det er en ren fornøjelse. Man skal ikke holde øje med brænderen, sørge for eftersyn, have skorstenen renset, sikre trin på taget, kontrollere oliestand, fylde olie på tanken og høre på en buldrende brænder. Nej, man kan bare sætte sig og læse avisen. Bliver det køligt, drejer du på radiatorventilen - så kommer varmen stille og roligt ind i stuen gennem underjordiske kanaler. Dét er da en ren fornøjelse!

Tillykke med de første 50 år.”

Arne B. Harlev, Birkeengen 36

Fjernvarmeforbruger

Fra olie til fjernvarme – nemt og hurtigt

”Vi skiftede til fjernvarme i efteråret 2010, da det gamle oliefyr var udtjent. JFE stod for opsætningen og tilslutningen, og de udførte arbejdet non-stop over 3-4 dage - inklusiv rørføringen gennem indkørslen. Snart var der varmt vand i hanen og varme på radiatorerne. Ugen efter var alt udendørs arbejde slut, og indkørslen lignede sig selv.

Siden har budgettet passet pænt med det, vi blev stillet i udsigt. Udover en cirkulationspumpe, der kun holdt i 2 år, har vi ikke oplevet driftstop eller udgifter til vedligeholdelse.”

Carsten Jürs, Pilehegnet 9 Fjernvarmeforbruger

Varme med god samvittighed

”Som miljø - og klima bevidst forbruger er det en fornøjelse at følge med i den store omstilling, Solrød Fjernvarme er i gang med. Væk fra fossile brændstoffer og over på solvarme, halm, biogas, overskudsvarme, og hvad fremtiden ellers tilbyder. Det er nemlig dét, Solrød fjernvarme kan –omstille og følge med i det nyeste, uden at jeg skal bekymre mig om ny installation og ekstra udgifter.”

Birgitte Rasmussen, Gl. Havdrup Fjernvarmeforbruger

Fremsynet fjernvarme i Solrød

Når Solrød Fjernvarme i 2018 fejrer sit 50 års jubilæum med god, stabil fjernvarmeforsyning, står VEKS i baggrunden som garant for, at varmen er sikker, billig og miljørigtig. Solrød Fjernvarme køber nemlig fjernvarmen fra VEKS - baseret på overskudsvarme, der tidligere gik til spilde.

Hensynet til miljø og klima er meget centralt for VEKS, men vi sørger samtidig for at holde en stabil varmepris.

Og husk: Fjernvarme er non-profit. Ingen må tjene på fjernvarmen, kun kunderne.

Lars Gullev

Direktør for VEKS

Et robust og attraktivt fjernevarmeselskab

Trods alderen er Solrød Fjernvarme præget af nytænkning. Biogasvarme, sol og planer om at bruge industriens overskudsvarme har betydet, at Solrød Fjernvarme er et attraktivt fjernvarmeselskab, som mange Solrød-borgere ønsker at blive en del af.

Solrød Fjernvarme er i høj grad et forbillede for andre fjernvarmeselskaber og kommuner i Danmark. Selskabets mod og opfindsomhed har dannet grundlag for et berigende og godt samarbejde med kommunen og borgerne - og jeg kan kun sige stor tak for indsatsen, og et stort tillykke med resultaterne.

Niels Hörup

Borgmester i Solrød Kommune

JFE A/S

Mød en ekspert i fjernvarme- og gravearbejder

JFE – en del af Bravida - er blandt de mest velrenommerede indenfor grave- og anlægsarbejder. Med 35 år i branchen er virksomheden rutineret i at løse komplekse opgaver – ofte som totalentreprenør.

JFE er Problemknusere med kvalitet

”JFE udfører grave- og anlægsarbejde for os. De rykker straks ud, når vi har brug for dem og slækker aldrig på kvaliteten. Medarbejderne er servicemindede, løsningsorienterede og omhyggelige med at rydde op efter sig, når de har været inde i folks hjem for at lave forsyninger eller renovere. Det er vigtigt for os, at tingene er i orden –og det er de i høj grad med JFE.”

Gennem årene har JFE specialiseret sig i arbejde på fjernvarmeværker og kraftvarmeværker, og fjernvarme udgør i dag virksomhedens spidskompetence. Medarbejderne går aldrig på kompromis med servicen og vægter den håndværksmæssige kvalitet højt. Blandt andet derfor har JFE en imponerende kundetilfredshed på 98%.

- Kaj Holm Rasmussen, driftschef ved Solrød Fjernvarme

DREISTSTORGAARD

DreistStorgaard: Kompetent juridisk assistance

”DreistStorgaard har i årevis rådgivet os juridisk og assisteret i inkassosager. Medarbejderne er dygtige og dedikerede, og de har en meget bred viden om juridiske problemstillinger indenfor alle erhvervslivets forhold. Vi får altid et svar, når vi spørger – og ét vi vel at mærke kan forholde os til og bruge til noget. Vi er yderst tilfredse med DreistStorgaard.”

- Kaj Holm Rasmussen, driftschef ved Solrød Fjernvarme

KAMSTRUP

Kamstrup er specialister i målesystemer

”Kamstrup er blandt verdens førende leverandører af teknologiske løsninger til energi- og vandmåling. Med deres varme målesystem kan vi nu trække måledata hjem i databasen elektronisk – hvor vi før i tiden sendte aflæsningskort ud med posten, som brugerne derefter skulle returnere. Med Kamstrups teknologi får vi et rigtig godt produkt til en fornuftig pris, og sparer både administration og tid.”

- Kaj Holm Rasmussen, driftschef ved Solrød Fjernvarme

KØGE BUGT EJENDOMSSERVICE

Nul nullermænd med Køge Bugt Ejendomsservice

”Køge Bugt Ejendomsservice sørger for, at vores kontorer er præsentable og nyskurede. Hos Solrød Fjernvarme værdsætter vi et rent miljø, og det har betydning for vores trivsel, at her er pænt og rart at være. Køge Bugt Ejendomsservice er desuden fleksible, og har tilpasset rengøringen til vores arbejdsrytme.”

- Kaj Holm Rasmussen, driftschef ved Solrød Fjernvarme

Annonce

DRONE SYSTEMS

Drone Systems: luftens helte

Drone Systems var den første godkendte drone virksomhed i Danmark til at udføre termografiske kortlægninger af varmeværkers forsyningsnet – og til at udvikle specialdesignet software til at behandle dataene. Dronerne afslører lækager og dårligt isolerede strækninger, og tilbyder fjernvarmeselskaber et komplet overblik over forsyningsnettets tilstand. Drone Teknologien er dermed ikke kun tidsbesparende – den er miljørigtig, sikker og langt mere effektiv end traditionelle metoder.

Imponerende teknologi giver overblik

”Det er ikke nyt at bruge termofotografering af forsyningsnettet, men før dronernes tid kørte vi vejene tynde og fotograferede med et termokamera på bilens tag. Det var upraktisk og tidskrævende. I dag får vi et komplet overblik over fjernvarmesystemet med Drone Systems imponerende teknologi – og de er effektive på alle parametre.”

- Kaj Holm Rasmussen, driftschef ved Solrød Fjernvarme

Addere Revision

Med Addere Revision er der altid styr på regnskabet

”Addere Revision er et af Sjællands største selvstændige revisionsfirmaer. De reviderer vores regnskab og tilbyder konstruktiv sparring, når vi har brug for det. De færreste revisorer er rutinerede i varmeforsyningsloven, men Addere Revision navigerer i den med stor sikkerhed og grundighed.”

- Kaj Holm Rasmussen, driftschef ved Solrød Fjernvarme

ISOPLUS

Isoplus: passer på varmen

”Isoplus har leveret fjernvarmerør og systemer til danske varmeværker siden 1989 – og vores gode samarbejde rækker flere år tilbage. Isoplus er et utroligt kompetent firma, som konstant udvikler på isoleringstilstande og teknologier for at mindske varmetabet fra rørene. Desuden har de formentlig mavrkedets bredeste vifte af produkter, og derfor er de altid leveringsdygtige.”

- Kaj Holm Rasmussen, driftschef ved Solrød Fjernvarme

Annonce
Annonce
Annonce

SOLRØD FJERNVARME 50 ÅR

Åbent hus lørdag den 15. september kl 11.00-15.00

Kom og vær med til at fejre jubilæet

Telt med live musik, pølsevogn, øl, vand. Udsigtskran 65 meter.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.