IDA #1 2025

”I Danmark har vi et materialeforbrug på 24,5 ton om året. Skal vi leve bæredygtigt, skal vi ned på 8 ton. Men byggeriet alene udleder 8 ton per dansker om året.”

Læs mere på side 27

M

A

G

A

S

I

N

DANSK MOBILITETSPLAN:

Flere vejbaner eller ægte fremtidsdrømme?

Læs mere på side 11

Alle diskuterer kritiske råstoffer men fokuserer på det helt forkerte Derfor er udvinding ikke nok: side 41

Læs hvorfor på side 31

NR.01–––2025

IDA Det bedste valg for dig, der arbejder med it, teknologi eller naturvidenskab.

Vi eksporterer smart klimasikring, men implementerer det ikke selv

LEDER

STEM-kompetencer bliver nøglen for EU’s autonomi og fortsatte vækst i virksomhederne

Udgiver: IDA Redaktion, layout & produktion: AD branding ApS · www.ad-branding.dk

Tekst: Anders Houmøller Thomsen Foto: Unsplash.com · Freepik.com · Colourbox.dk Udgivet: Marts 2025

Laura Klitgaard

Arbejdslivet er under forandring, og det er ikke kun en dansk udfordring. Efterspørgslen på teknologisk og praktisk indsigt vokser, men selv når vi rekrutterer udenfor Danmarks grænser, kan vi ikke finde nok.

Virksomheder kan nemlig ikke bare rekruttere fra nabolande, for de står med samme problem. Samtidig øger geopolitikken behovet for, at Europa kan stå på egne ben inden for energi, forsvar og industri – og det kræver stærke tekniske og naturvidenskabelige kompetencer.

Nye teknologier, ændrede produktionsformer og et stigende fokus på bæredygtige løsninger betyder, at kompetencebehovene i erhvervslivet ændrer sig hurtigere end nogensinde.

Det skaber både udfordringer og muligheder – for virksomhederne, der mangler de rette kompetencer, og for medarbejderne, der ønsker at udvikle sig i takt med samfundet.

For mange virksomheder er rekruttering en af de største udfordringer, men løsningen findes ikke kun i flere nyuddannede.

Vi må blive bedre til at se på, hvordan eksisterende medarbejdere kan opkvalificeres og tage nye skridt i karrieren. Efteruddannelse og kompetenceudvikling er nøglen til at fastholde dygtige medarbejdere og give dem mulighed for at vokse med deres job.

IDA arbejder for, at flere får adgang til de rette muligheder for udvikling – for vi ser ind i store udfordringer, når forandringer banker på døren. I dette magasin kaster vi lys over nogle af de områder, hvor der er størst potentiale for forandringer skabt af hoveder og hænder i STEM. God læselyst!

3

INDHOLD REKRUTTERING

6

Rekrutterings- udfordringer kan bremse grøn omstilling MOBILITETSPLAN FOR DANMARK

10

Vi skal turde drømme om fremtiden ENERGIOMSTILLINGEN

16

Forsyningssikkerheden trues ikke af vedvarende energi ROADPRICING

22

Roadpricing er en trafikpolitisk schweizerkniv NYE MATERIALER I BYGGEBRANCHEN

26

Byggesektorens fremtid er cirkulær KLIMASIKRING

30

Lad os klimasikre os til rekreative områder

34

TEMU OG ECO-DESIGN

Ecodesign og bæredygtighed KRITISKE RÅSTOFFER

40 4

Danmark mangler snart vigtig viden om kritiske råstoffer

www.103.dk

Mere end bare støjog vibrationsmåling

Se video: René Hansen om vores rådgivning.

103 Rådgivende Ingeniørselskab er DANAKakkrediteret og specialiseret i målinger og beregninger inden for støj og vibrationer. Med en erfaren stab og tætte samarbejder leverer de skræddersyede løsninger, der skaber værdi for deres kunder.

Virksomheden har omfattende erfaring som bygherrerådgiver og projektrådgiver inden for: • Akustik og lydisolering • Støj- og vibrationsmålinger • Miljømålinger og trafikstøj De hjælper med støjredegørelser i udviklingsprojekter og sikrer overholdelse af Miljøstyrelsens retningslinjer. “Vi oplever stigende efterspørgsel på støj- og vibrationskortlægning, især ved

miljøgodkendelser. Vores mål er at sikre smidige og veldokumenterede processer,” fortæller Rene Hansen, Senior Specialist hos 103.

Akkrediterede målinger og høj kvalitet 103 udfører akustiske lydmålinger, beregninger og analyser af støj fra virksomheder, byggepladser, maskiner og trafik. De tilbyder også vibrationsmålinger ved bygge- og anlægsarbejder og vurderer resultaterne efter gældende normer.

Med deres uvildige rådgivning inden for lydisolering og støjdæmpning leverer de omkostningseffektive løsninger, der sikrer det bedste resultat for kunderne.

Læs mere på www.103.dk

103 Rådgivende Ingeniørselskab er akkrediteret af DANAK til at udføre: Miljømålinger – ekstern støj:

Miljømåling – trafikstøj:

• Ekstern støj fra virksomheder

• Støj fra jernbaner

• Infralyd og lavfrekvent støj

• Støj fra vejtrafik

• Støj fra skydebaner

Bygningsakustiske målinger:

• Støj fra motorsportsbaner

• Lydisolation

• Støj fra vindmøller

• Trinlyd

• Vibrationer i det eksterne miljø

• Efterklangstid

Vestdanmark

Østdanmark

Østerbro 4 · 5690 Tommerup St.

Industrivej 21 · 4000 Roskilde

Tlf.: 78 103 103

Tlf.: 78 103 103

Rekrutteringsudfordringer kan bremse grøn omstilling

REKRUTTERING

Jens Jakob Porsmose

Den grønne omstilling øger behovet for kvalificeret rådgivning og ingeniørarbejde. Ønsket om reduktion af CO2-belastningen ved byggeri er arbejdstungt også på rådgiversiden. Men også når der skal bygges nyt, kan klimabelastningen mindskes ved at få den rette viden om jordbunden og allerede inden byggeriet påbegyndes.

Jens Jakob Porsmose er direktør for det rådgivende ingeniørfirma Andreasen og Hvidberg, der netop arbejder med jordbunds- og miljøanalyse på byggegrunde. Han oplever, at det kan være svært at finde nye, kvalificerede medarbejdere.

Hvad lægger du vægt på i rekrutteringen?

Vi ser meget på matchet mellem vores sociale fællesskab, kemi og ansøgerens faglige kompetencer.

Fagligt søger vi pt. medarbejdere med fagspeciale i miljø og lyst til at blive teamleder for vores miljøafdeling. Det kan være miljøingeniører eller geologer, men også gerne andre faggrupper som geoteknikere, der har specialiseret sig i miljø.

Personligt skal de have lyst til at være en del af en flad struktur i en mellemstor virksomhed. Vi har i øjeblikket 30 medarbejdere og kontorer i Jylland og på

Sjælland - og det personlige match er vigtigt for os.

Hvor oplever du især udfordringer med rekrutteringen?

Selvom det altid har været svært at rekruttere, så oplever jeg faktisk, at det er blevet nemmere i takt med, at virksomheden er vokset. Vi kan tilbyde meget specialiserede stillinger, og det er attraktivt.

Som en mellemstor rådgivervirksomhed har vi brug for teamledere, der har lyst til at være ledere, men som også har en stærk faglig viden, så de kan sparre med medarbejderne. Den kombination, synes jeg, er svær at finde.

Samtidig har vi et ønske om at beholde vores nye medarbejdere i lang tid. Her synes jeg, at det er blevet sværere at finde kvalificerede kandidater, der ønsker den langsigtede tryghed.

7

Hvordan er din oplevelse med at bruge rekrutteringsfirmaer?

Vi har helt generelt fået gode kandidater fra de firmaer, vi har arbejdet sammen med. De har været hamrende dygtige og ofte fundet bedre kandidater, end når vi selv står for hele processen.

For mig er det især vigtigt, at dem, der rekrutterer, har en indsigt i vores ydelser.

Men at finde det rigtige rekrutteringsfirma er til gengæld blevet sværere i takt med, at flere og flere af firmaerne bliver landsdækkende. Tidligere var der kun få at vælge imellem lokalt, nu kræver det næsten en særskilt rekrutteringsproces at finde det rette rekrutteringsfirma til at hjælpe os.

Hvorfor er det ikke kun jeres problem, hvis I ikke kan finde nye medarbejdere?

Lokalt rammer det selvfølgelig os og vores mulighed for at påtage os nye opgaver, hvis vi ikke kan

8

finde de rette medarbejdere, men det er også et samfundsproblem.

Vi arbejder med, hvad jeg kalder den usete grønne bølge – alt det der er under overfladen. Der er meget offentlig fokus på materialerne og forbruget i det synlige byggeri.

Vi analyserer detaljeret jordbunds- og miljøforholdene på byggegrunden. Ud fra vores analyser kan fundamentet dimensioneres efter de faktiske forhold lokalt på grunden og forureninger og overskudsjord håndteres mest effektivt. Vores arbejde betyder konkret, at der bruges væsentligt mindre ressourcer på håndtering af jord, og forbruget af beton og stål minimeres, allerede inden bygningen rejser sig over jordhøjden. Hvilket mindsker bygningens samlede klimabelastning markant.

HOS OS TAGER ET MENTORKORPS HÅND OM ALLE NYE MEDARBEJDERE Uanset hvilket firma du kommer i, er der en masse løse ender: Hvad er procedurerne, hvilke skabeloner bruger man, og hvem kontakter man om hvad? Der er det fantastisk at have en mentor, som rent faktisk har tid til at hjælpe.

Gruppeleder og mentee, Mikael Almind Lund.

Fra venstre: Gruppeleder og mentee Mikael Almind Lund, projektleder og mentor Mathilde G. Petersen og ingeniør og mentee Mikkel Søndergaard.

ekj.dk/karriere

Vi skal turde drømme om fremtiden Sjældent føles minutterne så lange, som når trafikken snegler sig af sted eller går helt i stå på motorvejen eller i den indre by.

Transport og mobilitet er både en kilde til daglig frustration og til ophedede politiske drøftelser.

MOBILITETSPLAN FOR DANMARK

Aske Nydam Guldberg

Aske Nydam Guldberg, næstformand i Ingeniørforeningen, IDA, følger trafikområdet tæt, og han har et par overraskende pointer.

her, vi indser, at mobilitet opstår, fordi folk drømmer og har ønsker for deres liv. De vil til koncert, på café, handle, besøge familien eller bare på arbejde.

Hvordan vil du vurdere Danmarks mobilitetsplan?

Så målet for en mobilitetsplan er at gøre folks drømme og ønsker mulige. Det er ikke et ekstra spor på motorvejen, det har ikke en værdi i sig selv.

Jeg vil starte med at konstatere, at vi ikke har en overordnet, samlende mobilitetsplan for Danmark.

Vi har en infrastrukturplan, og det er noget helt andet. Det er en liste over de ting, politikerne tilfældigvis kunne blive enige om det år.

Hvad er forskellen på en mobilitetsplan og en infrastrukturplan?

Den helt grundlæggende forskel er perspektiv og fokus. Løser du et aktuelt problem, eller tør du drømme og have visioner om fremtiden?

Det første er en infrastrukturplan. Det er her, hvor vi udvider motorvejen med et ekstra spor. Det er her, hvor du løser et problem ad gangen uden at tænke løsningerne sammen.

En mobilitetsplan antager et helhedsperspektiv med udgangspunkt i, hvad vi gerne vil i fremtiden. Det er

En mobilitetsplan inddrager også lokalplanlægning, arealplanlægning og ressourceplanlægning. Hvor vi skal bo, og hvor vi skal arbejde er også spørgsmål, der er relevante at tage med.

Hvis vi, som i en infrastrukturplan, løser problemerne individuelt i stedet for samlet, risikerer vi at overse de bedste løsninger for helheden.

Hvem har ansvaret for en sammenhængende mobilitetsplan i Danmark?

Det er ubetinget Folketinget og først og fremmest transportministeren. Jeg ville ønske, at transportministeren så det som sin ledestjerne de næste par år at lave Danmarks første, sammenhængende mobilitetsplan på nationalt plan.

11

Det er der potentiale for. Vi står med en infrastrukturplan, der bliver dyrere og dyrere. Faktisk så dyr at finansieringen ikke holder længere, så de er nødt til at gå ned og åbne infrastrukturplanen igen. Hvis de tør at tænke bredere, tør at tænke i en mobilitetsplan kan det være, at problemet med finansieringen kan løses. For eksempel kan visse anlæg droppes og mobiliteten løses på anden vis.

Du nævner at ressourceplanlægning er en del af en mobilitetsplan. Hvordan hænger en mobilitetsplan sammen med ressourcer?

Der er få aktiviteter, der har så stort et materialeforbrug, klimabelastning og negative biodiversitetspåvirkninger, som store infrastrukturprojekter. Skal vi undgå de negative konsekvenser, kræver det, at vi tænker det hele sammen, og vi skal alle ændre adfærd som trafikanter.

Herved kan vi udnytte infrastrukturen bedre og spare nogle af de store investeringer. Det bedste værktøj til adfærdsændring er som bekendt økonomi, og det er derfor IDA i så mange år har været store fortalere for road-pricing.

Hvad skal en god mobilitetsplan indeholde?

Det er op til politikerne at beslutte, hvad den skal indeholde. Men den skal fremme sundhed, klima og selvfølgelig mobiliteten. Og den nationale mobilitetsplan skal både løse problemerne i den indre by i Aarhus og på landet i Nørre Snede.

Jeg vil dog pointere, at hvis du skal fremme sundheden og klimaet, så kommer du også til at fremme cyklisterne, fodgængerne og den offentlige transport. Det er ubetinget de meste effektive tiltag til at fremme de her dagsordener.

Du har kaldt mobilitetsplanen i Aarhus for revolutionær. Hvorfor?

Byrådet i Aarhus har turdet drømme. De har turdet drømme om, hvad det er for et Aarhus, de ønsker sig i fremtiden. Og de har med bred politisk opbakning turdet tage nogle radikale greb i brug ved for eksempel at lave trafikøer i midtbyen og prioriterer, at vi primært skal bruge offentlig transport i midtbyen.

Der er selvfølgelig ting i den aarhusianske mobilitetsplan, der kan blive svære at implementere i praksis, men overordnet set er det godt tænkt.

12

13

ENERGI TIL MERE

HOS ENERGINET Energinet er rygraden i det danske energisystem i vor tids måske vigtigste opgave: At skabe fundamentet for den grønne omstilling. Vi skal løse en opgave, ingen har løst før, og det kræver nytænkning, videndeling og innovation, såvel som kolleger, der kan og vil lukke op for nye indsigter, som rykker Danmark tættere på en grønnere fremtid. Én af de kolleger, der hver dag går på arbejde med netop dét formål, er Anders Bolt Mikkelsen.

Anders er uddannet stærkstrømsingeniør og har hele sit liv interesseret sig for el. Allerede under opvæksten i Viborg blev Anders fascineret af stationen og de dertilhørende elmaster i Tjele: ”Jeg er vokset op i Viborg, og der tæt på var der en stor station, Tjele, hvor jeg så de her store fascinerende master. Det var faktisk også på måde, jeg lærte Energinet at kende og blev nysgerrig på mulighederne her”.

14

Mulighederne er mange Anders startede sin rejse i Energinet som nyuddannet og har i dag fire år på bagen i Energinet, og på grund af netop de mange muligheder oplever han fortsat at have en spændende og indholdsrig dag hver eneste dag: ”Vi arbejder med et bredt spektrum af el- og gastransmission, brintinfrastruktur og megaprojekter, så er der virkelig gode muligheder og læring. Derudover oplever jeg, at min nærmeste leder virkelig opmuntrer og støtter mig i at gå i den retning, jeg gerne vil”

Personligt har Anders både opsøgt muligheder for faglig og personlig udvikling med stort udbytte: ”I min rolle har jeg opsøgt det internationale samarbejde, vi har i Energinet, og er blevet tilkoblet vores samarbejde med den indiske TSO. Derudover har jeg opsøgt muligheder for at udvikle min fremtoning og på den måde fået lejlighed til at holde rigtig mange oplæg, være på messer og deltage i paneldebatter”.

Har du energi til mere? Bliv en del af holdet Drømmer du også om at skrive Danmarkshistorie i den grønne omstilling og være en del af en arbejdsplads med energi til mere karriere- og kompetenceudvikling, nytænkning og innovation samt energi til hele livet?

Send os din ansøgning allerede i dag:

15

Forsyningssikkerheden trues ikke af vedvarende energi

KLIMASIKRING I BYER

Jens Dahlstrøm

Danmark har forskningsmæssige styrkepositioner, der tillader os at være et grønt foregangsland ved at integrere en meget høj andel af vedvarende energi samtidig med, at forsyningssikkerheden er meget høj. Det mener Jens Dahlstrøm, chefkonsulent for Energi og Klima i Ingeniørforeningen, IDA.

Hvorfor mener du, at Danmark skal være et grønt foregangsland?

For det første er det lovfæstet i klimaloven fra 2020, at vi skal være et foregangsland. Vi skal vise, der kan laves en grøn omstilling og samtidig bibeholdes et stærkt velfærdssamfund.

Jeg er ikke enig med kritikerne af den grønne omstilling, når de siger, at Danmark udgør en så lille del af verdens samlede klimabelastning, at vores ageren ikke spiller en rolle i det store billede.

Vores rolle som et lille land er at vise vejen frem, at skabe ringe i vandet og være et eksempel til efterfølgelse. Der er områder, hvor vi, som land, er udfordret, for eksempel vores forbrug af biomasse og forbrug i det hele taget. Men det er også områder, hvor vi virkelig er langt foran.

Sol og vind dækkede 63 % af Danmarks elforbrug i 2023 i elnettet, samtidig med at vi havde en e ­ kstremt

høj grad af forsyningssikkerhed på hele 99,996 %.

Det er i verdensklasse og er en kæmpe cadeau til alle de dygtige folk i energisektoren og i vores forsyningsselskaber.

Hvilke forskningsmæssige styrkepositioner har Danmark?

De færreste er nok klar over det, men blandt andet på DTU sidder en række forskere, der internationalt er anerkendt som trail blazers i den svære kunst at balancere et elnet i et paradigmeskift, hvor det ikke længere kun er forbruget, der er svingende men også produktionen.

Det kræver en styring, vi ikke har set før og et forbrug, der kan justeres op og ned i takt med udsving i produktionen. Det står i modsætning til tidligere, hvor produktionen blev tilpasset forbruget. En relativ set nemmere opgave, hvor vi i overført betydning bare skulle smide mere kul på kedlen på kraftværket.

17

Hvilke typer af forbrug kan justeres?

Helt overordnet venter vi selvfølgelig på power-to-X, hvor forbruget i stor stil kan flyttes til de perioder, hvor der er store mængder af billig og grøn energi.

Men allerede nu begynder vores fjernvarmesektor at bruge strøm til opvarmning af fjernvarmevand via varmepumper og elkedler, hvilket giver muligheder for et mere fleksibelt forbrug. Populært sagt kan de varme vandet et par ekstra grader op, når der er rigeligt strøm, og lade temperaturen falde lidt, når vind og sol ikke leverer så meget.

Opladning af elbiler, -busser og -lastbiler er et andet stort område, hvor forbruget kan flyttes væk fra spidsbelastningen. Nogle supermarkeder arbejder desuden med kølediske, hvor strømmen kan slukkes i kortere perioder uden, at temperaturen stiger.

18

Endelig ser vi datacentre, som er storforbruger af elektricitet, eksperimentere med load shifting, hvor datacentre i et område med billig strøm midlertidig overtager dele af opgaverne fra et datacenter, hvor elprisen er høj.

Hvorfor tænker du, at det er en falsk modsætning, når der i den aktuelle politiske debat opstilles en modsætningsforhold mellem vedvarende energi og forsyningssikkerhed?

I en dansk kontekst har vi allerede vist, at vi kan integrere store mængde vedvarende energi og samtidig opretholde en imponerende forsyningssikkerhed på 99,996 %. Det handler blandt andet om at have kompetencerne til at håndtere et elnet, der bliver mere og mere komplekst i takt med, at produktion svinger, og forbruget skal indrette sig efter det.

Ser vi historisk på det, har modsætningen eksisteret længe. Jeg tror, det var i 1980’erne, man sagde, at elnettet højst kunne håndtere 10 % vedvarende energi. Senere var overbevisningen, at 50 % vedvarende energi var grænsen. Men også den grænse har vi brudt. Nøglen er en trinvis udbygning af et fleksibelt forbrug, der kan varieres og et fleksibelt og veludbygget elnet.

Men det er selvfølgelig altid vigtigt at have en backup. Det kan vi få ved at forbinde vores territorium med interconnectorer til vores nabolande.

Den norske vandkraft fungerer allerede i dag som et lager for vores overskudsenergi. Når strømmen er billig pumpes vandet tilbage i dammene bag turbinerne, og bruges på et senere tidspunkt til at supplere, når mængden af sol-og vindenergi er begrænset.

Er forbindelserne til nabolandene stærke nok, så er der næsten altid vind eller sol et sted. Men Klimarådet har også vist, at vi skal have gasturbiner til de ganske sjældne perioder, hvor der er flere dage uden sol og vind. Et fænomen vi kun oplever med års mellemrum.

Hvad mener du, at den danske regering skal gøre for at fremme omstillingen?

Det er helt grundlæggende en hønen-og-ægget-problematik. Fordi vi ikke er kommet langt nok med elektrificeringen af samfundet, er priserne ofte så lave, at det ikke kan betale sig at bygge mere kapacitet. Her har vi brug for fjernvarmesektoren som en fleksibel forbruger, der kan justere sit forbrug, så den omstilling kan regeringen passende øge hastigheden på.

Og endelig kommer vi ikke udenom, at regeringen skal understøtte power-to-X, så vi kan transformere vores billige overskudsstrøm til andre energikilder, der kan lagres og bidrage til elproduktionen på et senere tidspunkt. Nu ser det ud til at det alligevel lykkes at bygge brintrøret til Tyskland til 2030.

Samtidig skal vi også sikre os, at vilkårene for at forædle brint til ammoniak, methanol mv. er gode i Danmark. Her er der stadig et arbejde forude.

Succes gennem samarbejde ZÜBLIN A/S er en dansk entreprenørvirksomhed, som udfører byggerier i hoved- og totalentreprise for offentlige og private bygherrer. Porteføljen tæller alle typer byggerier fra multifunktionelle bygninger, skole- og institutionsbyggerier, kontorbygninger og industri til boligkomplekser og højhuse. Vi tilbyder en samlet løsning samt specialiserede funderingsløsninger til selv de vanskeligste byggegrunde.

Vi er en del af STRABAG, en af de førende europæiske teknologikoncerner i bygge- og anlægsbranchen med mere end 86.000 medarbejdere. Koncernen udfører bygge- og anlægsprojekter på tværs af landegrænser med stor fokus på vidensdeling.

Start din karriere i ZÜBLIN:

www.karriere.zueblin.dk/din-karrierestart

En dansk entreprenørvirksomhed og en del af STRABAG – en af de førende europæiske teknologikoncerner i bygge- og anlægsbranchen.

19

Vi prioriterer balance mellem arbejde og fritid – og vi mener det! Her får du stor frihed, medbestemmelse og fleksibilitet, hvor både den enkelte og familien sættes først. Trivsel hos vores medarbejdere er grundlaget for tilfredse kunder. Bliv en del af et sted, hvor faglige udfordringer kombineres med omsorg og respekt for det enkelte menneske.

TESTIMONIAL

En empatisk chef, der vægter medarbejdernes trivsel og balance højt, er for mig lige så vigtigt som glæden ved at løse de spændende opgaver for vores kunder.”

Frank Drinhaus

https://addedvalues.eu/p/jobs

TESTIMONIAL

Det høje, faglige niveau og samarbejdet med dygtige kolleger gør dette til en arbejdsplads, hvor jeg konstant udvikler mig og føler mig værdsat.”

Rene Just Nielsen

Klik for at se en video, hvor medejer Tommy Mølbak kort fortæller om vores rådgivning

Grøn omstilling handler ikke kun om ambitioner men om at sikre en robust og lønsom forsyning. For forsyningsselskaber kombinerer vi praktisk erfaring med teoretisk viden gennem dygtige medarbejdere og avancerede beregningsværktøjer. Vi forstår kundernes behov og de forretningsbetingelser, de arbejder under – og dét gør en forskel.

KUNDE-TESTIMONIAL

Added Values har været med os hele vejen – lige fra de første konceptovervejelser til udbudsbetingelser og den endelige idriftsættelse af f.eks. havvandsvarmepumperne. En central og værdiskabende rådgiver for os.”

KUNDE-TESTIMONIAL

Added Values’ evne til at forstå vores unikke behov og udfordringer samt deres ekspertise inden for energiproduktion og forsyning har været afgørende for projektets succes.”

Mogens Lyhne, projektchef, Silkeborg Forsyning

Claus A. Nielsen, Forretningsudviklingschef, DIN Forsyning

www.silkeborgforsyning.dk www.fremtidensfjernvarme.dk

Added Values Lysholt Allé 8, 7100 Vejle E-mail: info@addedvalues.eu Tlf: +45 2447 9590

Roadpricing er en trafikpolitisk schweizerkniv Hvis vi bruger roadpricing aktivt i Danmark, kan vi mindske trængslen, bruge skattekronerne bedst muligt og undgå klima-og miljøbelastningen.

Det mener Lasse Schelde, chefkonsulent for grøn mobilitet i Ingeniørforeningen, IDA. Han ser roadpricing som en trafikpolitisk schweizerkniv.

ROADPRICING

Lasse Schelde

Hvad er roadpricing?

Roadpricing er ønsket om at beskatte biler på en anden måde.

Roadpricing beskatter bilisten for hvor og hvornår, de kører i stedet for registreringsafgiften. Det er der store fordele ved. For det betyder, at vi kan udnytte vores infrastruktur langt bedre end det er tilfældet i dag. Vores infrastruktur er dimensioneret efter spidsbelastningen, og der er en tro på, at vi kan bygge os ud af trængslen. Det er ikke en tro, jeg deler.

Så hvis vi virkelig ønsker at optimere transportsystemet, er roadpricing en oplagt del af løsningen.

Hvorfor mener du, at et transportsystem bør indeholde et element af roadpricing?

Hvis du rigtigt vil optimere dit transportsystem, og det vil vi selvfølgelig gerne, så skal strategien overordnet set bestå af tre ting; en mobilitetsplan, roadpricing og en takstreform, hvor man ser på priserne i den kollektive trafik.

Det giver sammenlagt et komplet system, hvor borgernes skattepenge kan bruges bedst muligt.

Samfundsøkonomiske analyser er rigtig fornuftige, men kan ikke stå alene på transportområdet, for de

siger ikke noget om værdien af et bymiljø og heller om tabet af biodiversitet, når vi bygger. Det er svært at regne på, derfor har vi brug for andre værktøjer.

Samfundsøkonomien får lov til at stå alene, og det bliver ikke sat op imod Danmarks langsigtede planer, og den øvelse mangler vi at lave.

Hvis vi gennemfører roadpricing, så vil behovet for at bygge nye veje være langt mindre end i dag. Dermed kan vi bruge samfundets penge på andre ting, vi synes er relevant.

Hvad er det, roadpricing kan?

Når vi har prisfastsat brugen af egen bil, vil roadpricing få bilisterne til at genoverveje, hvor vigtigt det er at køre en bestemt strækning for eksempel i myldretiden i forhold til at vente lidt, tage cyklen eller bussen eller arbejde hjemme, hvis det er muligt.

Når der er et økonomisk incitament, vil trafikken bliver spredt og derved mindske trængslen og behovet for at bygge nyt falder.

Roadpricing skal være fleksibelt, så det er dyrest, hvor trængslen er størst. Og tænker vi i de her baner, så er der mange infrastrukturprojekter i Danmark, der kan undgås, mener vi i IDA.

23

Et konkret eksempel er den tredje limfjordsforbindelse, hvor den fremtidige trængsel ikke er særlig stor, så i virkeligheden kan problemet løses med for eksempelvis roadpricing. De sparede 8,9 mia kroner kan så anvendes anderledes.

Vi mangler en forståelse for, at alle aldrig har kunnet komme frem på samme tid, og at trængsel i begrænset omfang ikke nødvendigvis er dårligt, men et tegn på at den byggede kapacitet bliver udnyttet.

Vi så under corona-nedlukningen, at bare en reduktion af trafikken på 10-15 % giver en 90 % reduktion af køerne. Så en lille begrænsning har en stor effekt.

Hvorfor bruger vi ikke roadpricing i Danmark?

Første januar 2025 indførte Danmark roadpricing for lastbiler på størstedelen af statsvejnettet og dele af det kommunale vejnet, så vi er ved at gøre os erfaringer.

Helhedsorienteret certificeret brandrådgivning

Men helt generelt har vi i Danmark det problem, at vi arbejder meget lidt med planlægning. Det har vi stille og roligt afskaffet siden 1970’erne og med fjernelsen af regionernes ansvar for at lave regionale udviklingsplaner i den nye strukturreform forsvandt den sidste rest af større overordnet planlægning.

Og roadpricing kræver planlægning. Det kræver, at vi ser ud i fremtiden og beslutter, hvordan vi ønsker at indrette vores samfund. Det gør vi ikke så meget længere.

Der er ikke længere nogen tekniske hindringer for at indføre roadpricing. Vi kan opskalere teknologien fra lastbilerne relativt nemt. Der er også flere muligheder for at løse bekymringerne for privatlivets fred, så nu er det kun politisk vilje, der mangler, inden roadpricing bliver en væsentlig brik i Danmark

L. P. Madsen Rådgivende tilbyder Byggeherrerådgivning Projektering & projektledelse Udbud & byggeledelse Energirammeberegning Statiske beregninger ... og meget mere!

L. P. Madsen Rådgivende Ingeniører A/S

www.360brand.dk

24

lpmadsen.dk

Munkehatten 19 · 5220 Odense SØ · Tlf.: 6611 5243

Hvad er alternativet til roadpricing?

Det er næppe at bygge flere spor på motorvejen.­ Et interessant forsøg på Hillerødmotorvejen i 2024 viste en øget hastighed og et bedre traf ikflow i trængselsperioderne, når antallet af spor blev begrænset fra to til ét.

En anden mulighed er en betalingsring om de store byer som i Oslo, men det er nok politisk umuligt at gennemføre i Danmark.

Men vi er nødt til at gøre noget. Fra 2000 til 2020 fik vi 850.000 flere biler i Danmark, og væksten er koncentreret om byerne, hvor pladsen er begrænset og trængslen størst og dyrest.

Hvilke gode råd vil du give til politikerne?

I IDA drømmer vi om at få nedsat en skattekommission, der kan se på barrierer i skattesystemet. Hvad betyder det for eksempel, hvis registreringsafgiften

3D

fjernes og erstattes af en brugsafgift? Og hvordan skal provenuet fra roadpricing bruges til?

Det forarbejde skal igansættes nu, så vi kan kigge ind i en beslutning om roadpricing i Danmark indenfor de næste tre år. Det får afgørende betydning at have det på plads, inden infrastrukturaftalen 2035 udløber og vi skal have en ny plan for de næste 15 år.

Her er det væsentligt, at vi og politikerne tænker os godt om. Hvad er det overhovedet for et behov, vi har, hvordan vil vi gerne have, at folk transporterer sig. Hvad prioriterer vi? Skal klima, bymiljø og CO2 betyde noget? Eller skal vi bare køre videre som vi plejer og bare vælge mere eller mindre tilfældige projekter.

Det er en meget dyr måde at drive planlægning på.

Structural Design

Rådgivende Ingeniørfirma

25

Byggesektorens fremtid er cirkulær Byggesektoren har en alt for stor del af vores miljøbelastning, og derfor er vi nødt til at finde nye veje og tænke i cirkulært byggeri, mener Aske Nydam Guldberg, næstformand i Fagforeningen IDA.

NYE MATERIALER I BYGGEBRANCHEN

Aske Nydam Guldberg

Hvor stor er miljøbelastningen fra byggesektoren?

Det kommer an på, hvordan miljøbelastningen defineres. Vi kan have fokus på materialeforbruget, på klimabelastningen målt i CO2 eller de massive mængder af affald, byggesektoren producerer.

Og selvom en skov lyder positivt og grønt, så er en produktionsskov lige så meget en biodiversitetsørken, som en kornmark eller en græsplæne. Ved at fokusere for meget på træ stirrer vi os blinde på de positive effekter for klimaet og ser bort fra biodiversitetskatastrofen.

I Danmark har vi et materialeforbrug på 24,5 tons om året pr. dansker. Skal vi leve bæredygtigt, skal det tal bringes ned på 8 tons. Men alene byggeriet står for 8 tons pr. dansker om året.

Vi skal i stedet fokusere på de eksisterende bygninger, på de allerede producerede byggematerialer. For de er allerede høstet eller fremstillet. De har udledt deres negative bidrag til klimaet.

Ser vi på klimaudledningen kommer 10 % fra byggeriet medregnet produktionen af materialerne og yderligere 30 % fra drift af bygninger.

Er løsningen i stedet genanvendelse af byggematerialer?

Og hele 35-40 % af al affald i Danmark stammer fra byggesektoren.

I debatten om byggeri peges der ofte på at bruge nye former for materialer i stedet for beton, og her er træ et populært alternativ. Men du ser også udfordringer ved brug af træ i store mængder?

Helt overordnet set er vi nødt til at nedbringe vores forbrug af nye materialer. Træ er en del af løsningen, men alle nye materialer kommer et sted fra, også træ. Skal vi øge mængden af træ i byggeriet voldsomt, kræver det nye produktionsskove.

Vi genanvender allerede i dag store dele af de bygninger, vi river ned. Men det er lavkvalitets genanvendelse, hvor betonelementer for eksempel knuses og bruges som vejfyld i stedet for grus. Det begrænser ikke klimabelastningen ved nybyggeri i særlig stor grad.

Det gør derimod højkvalitets genanvendelse, hvor eksisterende betonelementer bruges som base for nye elementer. For eksempel kan gamle elementer forlænges i en form, hvor ny beton støbes rundt om dem, så det færdige element passer til det nye byggeri. Det er bedre, fordi der bruges mindre ny beton.

27

Men endnu bedre er genbrug, hvor det originale betonelement eller vinduer bruges direkte i det nye byggeri.

ges. For eksempel bruges gamle vind­møllervinger som solafskærmning. Det har givet en besparelse på 75 % af klimaudledningen.

Du peger på, at vi i højere grad skal bruge de kvaliteter, bygningen allerede rummer. Hvorfor?

Hele processen med genbrug/genanvendelse og ombygning af de eksisterende byggerier lyder enormt arbejdskrævende og dyr.

Hvad er økonomien i at tænke i cirkulær anvendelse af byggematerialer?

Fordi intet er mindre belastende for miljøet end at bruge, hvad vi allerede har bygget. Uanset hvilket parameter vi måler på.

28

Men det kan være svært, især hvis bygningen skifter funktion fra for eksempel produktion til boliger eller kontorer. Det kræver et kreativt sind at finde de gode løsninger. Og det spiller lige ind i vores faglighed som ingeniører. Vores faglighed er at løse problemer.

Lige nu er de cirkulære byggerier stadig ikoner eller enkeltstående eksempler. Men vi nærmer os et punkt, hvor erfaringerne fra blandt Træ kommer til at være definerende for vores nye standarder, og cirkulært byggeri kan nå en industriel skala. Det kommer til at give markant lavere priser for de fremtidige cirkulære byggerier.

Tscherning-huset i Hedehusene er et godt eksempel på en cirkulær renovering og transformation, hvor den oprindelige bygning er blevet genbrugt.

Vi ser også, at udgifterne til arbejdstimer er højere ved cirkulært byggeri, men til gengæld er materialeomkostninger en hel del lavere.

I Aarhus er Træ landets højeste træhus med 20 etager og 72 m i højden. Træ er ikke bygget ud fra en eksisterende bygning men i høj grad ud fra, hvad der har været tilgængeligt af materialer, der kan genbru-

Hvilke redskaber kan politikerne stille til rådighed for at fremme den cirkulære anvendelse?

De har allerede taget et par gode solide skridt. Den 1. juli 2025 træder nye regler for nedrivning i kraft,

så vi nu skal foretage en selektiv nedrivning, hvor bygningen nedrives nænsomt så materialerne i den kan genbruges eller genanvendes.

Hvis politikerne ønsker at skabe et bæredygtigt samfund, hvis de ønsker at gøre op med, at vi har et ikke-bæredygtigt højt materialeforbrug, så er de nødt til at sætte en retning.

En af de bedste måder at gøre det på er ved at sætte et mål for Danmarks materialeforbrug i fremtiden.

Så vi kunne få sænket det fra 24,5 tons om året for hver dansker og lidt tættere på de bæredygtige otte tons.

Vi har set, hvordan klimalovens målsætning om at sænke CO2-udledningen med 70 % har ledt til at brancher og innovation har kunnet drive sig selv, fordi de vidste, at hvis målet ikke blev nået, så kom der en anden form for tvang.

Det kan også ske i byggesektoren.

GEOTEKNISK OG MILJØTEKNISK RÅDGIVNING ∙ TILSYN OG KONTROL ∙ VIBRATIONSMÅLING Hos Andreasen & Hvidberg er vi mere end bare rådgivere – vi er din pålidelige partner inden for geoteknik og miljø, og med over 50 års erfaring bringer vi dybdegående ekspertise til hvert eneste projekt uanset om det handler om jordbundsundersøgelser og funderingsrådgivning eller miljøundersøgelser og vibrationsmålinger. Fra vores afdeling i Jylland og på Sjælland er vi er klar til at rykke ud over hele landet.

Kontakt os i dag for kompetent rådgivning og sikre løsninger til dit næste projekt, eller besøg vores hjemmeside på aogh.dk for mere information.

JYLLAND Svenstrup Bane Alle 15, 9230 Svenstrup · Tlf: 9814 3200 SJÆLLAND Toppevadvej 46, Ganløse, 3660 Stenløse · Tlf: 2975 7500

29

Lad os klimasikre os til rekreative områder Når vi har de store maskiner fremme for at grave i jorden og lave den nødvendige klimasikring af vores byer, vil det være oplagt samtidig at tilføre rekreative kvaliteter til de enkelte bydele. Men det er svært at gøre i dag, påpeger Laura Klitgaard, formand for Ingeniørforeningen, IDA.

KLIMASIKRING

Laura Klitgaard

Hvor kan vi se eksempler på samtænkning af klimasikring og rekreative områder?

Vi har et par gode danske eksempler i København.

Enghaveparken og Karens Minde Aksen er blevet omdannet til smukke grønne oaser, som har den dobbelte funktion, at de samtidig kan absorbere store mængder vand fra ekstreme vejrforhold.

Og internationalt er tanken om at klimasikre smart, så arealerne, man benytter, kan være rekreative områder, når der ikke er skybrud, også slået igennem.

Tankerne er nu også blevet en dansk eksportsucces.

Her er for eksempel New Yorks klimasikring af Manhattan inspireret af danske løsninger, hvor et projekt til 5,5 milliarder kroner er blevet designet af Bjarke Ingels Group. Projektet indebærer en 16 km lang blå/ grøn rekreativ zone, der kan absorbere vand fra en ny Hurricane Sandy.

Er der nogle udfordringer i at gøre det mere herhjemme?

de skal lave projekter i tætbebyggede områder, hvor der er behov for at udnytte arealerne bedst muligt.

For eksempel ved at samtænke klimasikring og rekreative områder, som kunne være til gavn for borgerne rundt om i landet.

En af årsagerne er serviceniveaubekendtgørelsen, som bestemmer, hvad forsyningsselskaberne må tage i betragtning ved klimasikring. Det tvinger selskaberne til at lave cost-benefit-analyser, hvor der kun ses på den største økonomiske gevinst, mens der ikke efterlades plads og fleksibilitet til også at tage andre synergieffekter med i betragtning. Det begrænser forsyningsselskabernes muligheder for at fremme projekter, der også har rekreative formål.

Forsyningsselskaberne skal ifølge serviceniveaubekendtgørelsen prioritere økonomisk optimale løsninger, når de arbejder med klimasikring. Det gør det svært for dem at præsentere flere løsninger for byrådene og vælge den løsning, der giver den bedste samlede værdi.

Ja, det er svært for danske forsyningsselskaber, når

31

Men hvorfor giver det problemer med finansieringen?

Det giver problemer med finansieringen, fordi kommunerne skal medfinansiere projekterne, hvis de har en højere ambition, end serviceniveaubekendtgørelsen tillader forsyningsselskaberne at gøre. Når der sættes loft over forsyningsselskabernes mulighed for at finansiere løsningerne, så kan de stadig gennemføres, men kun hvis kommunen finansierer forskellen.

Er det dyrere med den rekreative løsning, så kan kommunen finansiere den del, hvilket dog i praksis ofte hæmmes af anlægsloftet, der begrænser de kommunale økonomiske midler til den slags initiativer.

Det fører til, at mange projekter aldrig realiseres, da finansiering fra kommunen ofte ikke kan skaffes på grund af anlægsloftet. Resultatet bliver, at spændende rekreative overfladeløsninger i stedet bliver til kedelige beton-i-jord løsninger.

Hvilke konsekvenser har den manglende finansiering?

Når der ikke kan laves en finansieringsaftale for den rekreative del af projektet, så kan det være svært at få lov til at lægge beslag på arealet til klimatilpasningstiltag, hvis man er i tæt-bebyggede områder, hvor hver en park, fodboldbane, grøn kile med mere har kæmpe betydning for beboerne.

Og derfor bliver forsyningsselskaberne i stedet nødt til at lave underjordiske løsninger, der ikke forstyrrer

32

byen, men som ofte er dyrere og mere klimabelastende (beton og arbejde i jord). Det betyder, at de muligheder, der findes for at skabe synergier, hvor vand håndteres både under og over jordoverfladen, går tabt. Det, synes jeg, er ærgerligt.

Hvis vi også kunne arbejde med vand over jordoverfladen gives der mulighed for både billigere, men også bedre løsninger, der kan bidrage til rekreative områder i vores byer. Desværre betyder de nuværende begrænsninger, at disse potentielle synergier og omkostningsbesparelser ikke bliver udnyttet.

Det ser jeg både i form af projekter, som må lægges i graven, men det er heller ikke svært for mig at forestille sig, at mange forsyningsselskaber på forhånd vælger at gå med de sikre løsninger, for ikke at spilde tid på spændende projekter, som kan ende i økonomiske blindgyder.

Hvad kan politikerne gøre?

Når jeg tænker på de store beløb, de accelererende klimaforandringer tvinger os til at bruge på klimatilpasning de kommende år, må vi gentænke de regler, der står i vejen for at skabe den størst mulige værdi for samfundet.

Konkret, mener jeg, at der er behov for at revurdere reglerne og have en mere fleksibel tilgang til finansiering og klimasikring for også at kunne realisere rekreative projekter i tætbebyggede områder.

Det vil være til gavn for både forsyningsselskaberne og kommunerne.

PIONEERS IN CONNECTIVITY At Cobham Satcom, we enable connections across land and sea, shaping the future of connectivity by making communication seamless, affordable, accessible, and safe; anywhere, anytime and on any device. From radio and safety to satellite communication and new space, we are shapers of the future of communication.

HELP US CONNECT THE WORLD Join us as we continue our quest to bring out new, innovative technology to market that helps keep people and businesses safe and connected in the most remote parts of the world. We are always keen to hear from you whether it is applying for one of our open position’s or sending an unsolicited application.

By joining Cobham Satcom, you will be part of engineering the new tomorrow of communication solutions so keep an eye out for upcoming positions and join us as we connect the future.

FIND OUR OPEN POSITIONS HERE

Ecodesign og bæredygtighed EU og danske politikere ønsker at øge levetiden for produkter som elektronik og hårde hvidevarer for at reducere ressourceforbrug og affaldsmængder.

TEMU OG ECO-DESIGN

Michael Søgaard Jørgensen

I EU er der fokus på at opstille miljøkrav til design af nogle produkttyper og på at gøre mulighederne for at få produkter repareret mere gennemskuelige, og medlemslandene er samtidig pålagt at komme med mindst ét tiltag, der fremmer forbrugernes lyst til at få repareret deres produkter.

Men hvad er den nuværende status, og hvad er der af udfordringer og muligheder ifølge Michael Søgaard Jørgensen, lektor ved Aalborg Universitets Institut for Bæredygtighed og Planlægning.

Hvorfor er det vigtigt, at produkter kan repareres?

Når et produkt, som for eksempel en vaskemaskine eller en mobiltelefon går i stykker og ikke bliver repareret, så taber vi hele klimabelastningen knyttet til selve fremstillingen af produktet. Selvfølgelig kan dele af produktet, for eksempel metaller, genanvendes og indgå i nye produkter, men det har også en højere klimabelastning end en reparation, der forlænger levetiden. Og her kan ecodesignkrav til bedre design og adgang til reservedele være en vigtig brik.

Hvad menes med ecodesign?

Ecodesign er miljødesign. Det betyder, at der allerede i designet af produktet skal indtænkes miljøhensyn. Da EU startede med at lave regler på området, var det først og fremmest energikrav som eksempelvis krav til den maksimale effekt på støvsugeres motorer.

Gennem de sidste seks-syv år er der gradvist kommet fokus på andre ting. Fra sommeren 2025 er der krav til alle nye mobiltelefoner og tablets med betydning for deres produktlevetid. Kravene kan være inden for alt, hvad der i dag sætter begrænsninger for levetiden, hvis ellers EU kan blive enige om ambitiøse krav.

Igen med udgangspunkt i mobiltelefonerne, så kommer der fra i år krav til, hvor mange gange et batteri på en ny mobiltelefon skal kunne oplades og stadig have 80 % af den oprindelige kapacitet. Eller hvor lang tid det skal være muligt at få softwareopdateringer af styresystemet. For slet ikke at tale om tilgængeligheden af reservedele.

Desværre er det en langsommelig proces at lave fælles EU-standarder og indtil nu, er kun få produktkategorier omfattet.

Hvad kan stå i vejen for, at produkterne bliver repareret?

Noget så helt banalt som at produktet ikke kan repareres. Det ser vi blandt andet ved køkkenmaskiner, der er limet eller klikket sammen, så de ikke kan adskilles, hvis de går i stykker. Men den funktionelle forældelse, hvor hardware og software ikke længere fungerer sammen, er også et problem, som vi har set med mobiltelefoner og computere.

35

Det kan også være svært at få reservedele, eller de er meget dyre. Og selvom det er prisværdigt, at EU via ecodesignregler stiller krav om, at reservedele skal være tilgængelige i syv år efter det sidste produkt, er solgt, så kan urimelig høje priser på reservedele nogle gange gøre en reparation så dyr, at den droppes.

Det sidste peger ind i den økonomiske forældelse, hvor det kan være dyrere eller næsten lige så dyrt at få repareret som at købe nyt og endeligt snakker vi om den psykologiske forældelse, hvor der kommer en ny og smartere mobil eller en ny kollektion af tøj, så vi bliver fristet til at skifte, selvom hverken vores telefon eller tøj er slidt op.

Som nævnt tidligere er alle EUs medlemslande forpligtet til senest i 2026 at indføre mindst en foranstaltning til reparationsfremme. Det kan være af finansiel eller ikke-finansiel karakter.

Kan du pege på konkrete eksempler på initiativer, der understøtter forbrugernes vilje til få deres produkter repareret?

Der er i øjeblikket flere modeller i spil i de forskellige medlemslande. Flere lande arbejder med modeller af finansiel karakter. Det har Danmark også net-

36

op indført ved årsskiftet. Her blev servicefradraget udvidet til at omfatte lønudgifter ved reparation af hårde hvidevarer.

Men Danmarks model er ret begrænset i forhold til, hvad vi ser i for eksempel Frankrig og Østrig. Begge lande inkluderer flere produktkategorier, og udgifter til reservedelene er også støtteberettiget.

Hvad er din vurdering af Danmarks model i forhold til de andre lande?

Ser vi på klimabelastningen giver det god mening at tilskynde forbrugerne til at få repareret elektronik.

I Danmark udgør hårde hvidevarer 50 % af elektronikaffaldet, men står kun for 15 % af klimabelastningen indlejret i elektronikaffaldet.

TV, mobiltelefoner og tablets udgør kun 20 % af elektronikaffaldet, men står for 75 % af klimabelastningen, så de bør inkluderes i ordningen.

Det kan potentielt være et problem, at tilskuddet i Danmark gives som et fradrag i den skattepligtige indkomst. Forbrugerne betaler altså fuld pris for reparationen og skal vente i op til et år på, at tilskuddet gives. Det kan være en barriere i forhold til f.eks.

Frankrig, hvor tilskuddet trækkes fra reparationsprisen med det samme, og reparatøren efterfølgende får tilskuddet udbetalt af staten.

Hvordan kan en tilskudsordning finansieres?

I Danmark er det reparationsfremmende tiltag finansieret af statskassen. Frankrig har valgt en anden model, hvor producenter og forhandlere som medlem af en ordning for udvidet producentansvar betaler et mindre beløb for hvert produkt, de sælger i Frankrig. Nogle af de penge går ind i en reparationsfond tilknyttet ordningen og dækker udgifterne til tilskud til reparationer.

Der betales også et lignende gebyr i Danmark, men pengene bruges ikke til tilskud til reparationer, men til håndtering af elektronikaffaldet.

Set i lyset af ønsket om længere produktlevetid og mulighed for reparation, hvorfor er produkter fra Shein og TEMU så et problem?

Det er et problem, at i hvert fald en del varer solgt gennem Shein og TEMU er af dårlig kvalitet med kort levetid og tvivlsom sikkerhed. Samtidig er produkterne ofte så billige, at prisen i sig selv kan virke forbrugsfremmende. Og når de samtidig ikke kan repareres, har vi et problem.

Men det er paradoksalt, for EU har faktisk gode regler for produktsikkerhed og ecodesign. Men EU har tilladt en undtagelse for de såkaldte handelsplatforme som Shein og TEMU, der derfor ikke kan drages til ansvar for de produkter, de sælger til forbrugerne.

Hvad vil du anbefale politikerne at gøre fremadrettet?

Hvis jeg ser helt overordnet på problemstillingen, så mener jeg, at vi skal indføre en bedre reparationsordning med tilskud til reparationer finansieret via gebyret på produkterne ligesom i Frankrig.

Samtidig skal vi herhjemme i Danmark blive bedre til at implementere EU-direktiver og forordninger, der fremmer bæredygtighed. Disse tiltag har også betydning for erhvervslivet, og man kan derfor frygte, at implementeringen bliver underlagt Erhvervsstyrelsens fem såkaldte dogme-regler for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.

Ifølge dem skal enhver implementering være så lidt indgribende som muligt og ske så sent som muligt.

Det kan ikke passe, at bæredygtighed sættes i anden række.

37

Skab din karriere hos NovaEvia Vil du arbejde med banebrydende projekter inden for life science- og fødevareindustrien? Hos NovaEvia tilbyder vi fleksible konsulentansættelser med mulighed for fastansættelse. Du kan være en del af vores egne projekter eller arbejde som udlejet konsulent for vores kunder.

Hvad kan du forvente?

Udvikling:

Arbejd med spændende og udfordrende opgaver.

Fleksibilitet:

En karriere der vokser med dine ambitioner.

Netværk:

Bliv en del af et passioneret og erfarent team.

Kontakt os og hør mere om dine karrieremuligheder hos NovaEvia www.novaevia.com/contact/

NovaEvia A/S · CVR: 44347245 · Gl Hovvej 69, 4400 Kalundborg · +45 20 32 50 60 · info@novaevia.com · www.novaevia.com

Din partner i innovative og bæredygtige ingeniørløsninger

Hos NovaEvia kombinerer vi global erfaring med lokal ekspertise for at levere skræddersyede ingeniørløsninger til life science- og fødevareindustrien.

Vores team af erfarne specialister hjælper din virksomhed med at optimere processer, øge produktionskapacitet og sikre compliance med branchens krav.

Hvorfor vælge NovaEvia?

Innovation:

Vi skaber fremtidssikrede løsninger.

Bæredygtighed: Fokus på miljøvenlige processer.

Ekspertise:

Flere af vores specialister har over 25 års erfaring i industrien.

Kontakt os for at høre, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at nå nye højder www.novaevia.com/contact/

Danmark mangler snart vigtig viden om kritiske råstoffer Både de danske politikeres muligheder for at agere i forhold til udenrigspolitikken og danske virksomheders muligheder for at forbedre sikkerheden af egne forsynings-og værdikæder påvirkes, hvis vi ikke har den nødvendige viden om kritiske råstoffer.

KRITISKE RÅSTOFFER

Per Kalvig

Regeringen mangler forståelse for betydningen af højt specialiseret viden om kritiske råstoffer, deres udvinding og forsyningskæder, mener Per Kalvig.

Han er minegeolog med mange års forskningserfaring i råstoffernes forsyningskæder og tidligere leder af Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa).

Hvorfor mener du, at der mangler forståelse blandt politikerne?

Jeg oplever, at diskussionen om kritiske råstoffer ofte handler om, at vi bare skal etablere flere miner og øge minedriften, og eksempelvis Grønland derfor er en væsentlig del af løsningen på forsyningsudfordringerne. Men det er et falsk eller i hvert fald meget forsimplet narrativ, hvor der ikke er plads til forståelsen for at udfordringerne i forsyningskæderne i de fleste tilfælde skyldes flaskehalse i et eller flere af de mange forarbejdningsled, der er efter selve minedriften og frem til vi står i produktionshallerne med de råvarer, hvori de kritiske råstoffer indgår.

Et yderligere tegn på manglende forståelse ses også ved, at Danmark, som et af få lande i Europa, ikke har en råstofstrategi. Og vi kan ikke læne os op ad eller låne vores nabolandes strategier. For sammensætningen af vores industristruktur og virksomhedernes råstofbehov er ikke de samme som for eksempel Sverige og Tyskland.

Jeg kan også konstatere, at Videncenter for mineralske råstoffer og materialer (MiMa) ikke længere er på finansloven. Det er en nedprioritering, jeg mener, kun kan bygge på manglende forståelse af betydningen for den vigtige og højt specialiserede viden, som MiMa indsamlede og formidlede.

Samlet tror jeg, det hænger sammen med, at vi i Danmark er fremmedgjort overfor råstoffernes nødvendighed. Vi har ikke prioriteret fagligheden, så den nu mangler på alle niveauer, og min påstand er, at ingen i det politiske system længere kan tage viden ind og lave politiske initiativer på området.

Det gælder både blandt politikerne selv men også i embedsværket.

Derfor er Danmark også dårligt rustet i forhold til vores EU-forpligtigelser i forbindelse med implementeringen af Critical Raw Materials Act. Du siger, at viden om kritiske råstoffer ikke kun handler om at forstå geologien af forekomsterne?

Ja, og det er den ekstra dimension, jeg savner i diskussionen om kritiske råstoffer. Der er er kun ringe erkendelse af, at ingen kritiske mineraler kan anvendes af industrien uden først at være forarbejdet til de råvarer, industrien efterspørger.

41

Forarbejdningsprocesserne udføres af mange forskellige virksomheder med hvert deres speciale og deres forretningsmodel. For mange kritiske råstoffer er mængderne, der indgår i forsyningskæderne relativt små, der er få operatører, og det øger mulighederne for dominans – og øger dermed forsyningsudfordringerne.

Hvordan kan den manglende viden påvirke de danske virksomheder?

Vi skal først og fremmest være klar over, at den danske industri primært er en industri, der helt overvejende er baseret på brug af standardprodukter som for eksempel stålplader, aluminiumsprofiler og kobberrør, eller endda komponenter og færdigvarer som for eksempel generatorer, motorer, elektronik.

Det er ikke umiddelbart produkter, hvor vi forestiller os, at der kan være forsyningsudfordringer. Her kommer fremmedgørelsen ind, fordi mange af disse produkter indeholder også små mængde af legeringsmetaller der tilsættes for at give specifikke tekniske egenskaber. Legeringsmetaller kan indeholde kritiske råstoffer, hvor forsyningssikkerheden kan

42

være udfordret. Så reelt kan hele produktet være forsyningsudfordret.

De store virksomheder i Danmark er opmærksomme på problemet og har særlige enheder, der overvåger markedet, men for laget af små og mellemstore virksomheder kan det være svært selv at have den nødvendige viden i virksomheden.

Her vil mere viden om kritiske råstoffer bidrage til, at virksomhederne i tide kan finde alternative legeringer eller leverandører med mindre udfordrede forsyningskæder.

Ifølge Per Kalvig kan den manglende viden også betyde, at vi fejlvurderer den udenrigspolitiske diskussion. Lige nu højaktuelt efter at USA’s nye præsident, Donald Trump, har forsøgt at gøre krav på Grønland.

Hvordan kan viden om kritiske råstoffer bidrage til at reducere kritikalitet?

Vi kan bruge den viden til at vurdere udfordringerne og konkurrenterne til et givent projekt. Og det er her, jeg mener, at USA næppe er interesseret i

Grønland på grund af forekomsterne med sjældne jordartsmetaller.

For USA er på nuværende tidspunkt ikke en gang i stand til at forbruge, hvad de selv udvinder i deres egne miner.

Vi risikerer derfor at basere vores politiske analyser og vurderingen af handlemuligheder på forkerte forudsætninger, hvilket øger risikoen for fejllæsninger-og slutninger.

Vi kan også bruge viden om geologi og råstoffernes forsyningskæder til at sige noget om fremtidens behov til den grønne omstilling og være med til at pege på geologiske projekter og tilhørende forsyningskæder, Hvorfor er det vigtigt, at vi i Danmark har vores egen forskning i stedet for at basere os på for eksempel EUs rapporter og analyser?

EU laver ikke sine egne rapporter og analyser fra bunden. De er i høj grad baseret på input fra medlemslandenes forskningsinstitutioner. Her har vi i Danmark gennem de sidste 10 år bidraget aktivt og modtaget stor anerkendelse for MiMas input. Men det er jo slut nu, og vi kommer til at opleve, at vi stille og roligt glider ud af samarbejdet, når vi ikke selv bidrager med viden.

Derudover har forskningen forskelligt fokus i medlemslandene, fordi kritikaliteten er forskellig på

grund af sammensætningen af industrien i de enkelte medlemslande. Danmarks perspektiv og behov kommer dermed til at mangle i de fremtidige rapporter.

I det hjemlige politiske system mister vi muligheden for viden og sparring om forskningsresultater af direkte relevans for Danmark.

Generelt mangler Danmark faglighed på dette områder. Det er lige fra gymnasiet op igennem de videregående uddannelser og ind i ministerier og styrelser, hvor vi har brug for specialister i stedet for generalister.

Hvad synes du, den danske regering skal gøre nu?

Jeg har allerede nævnt en del af det, men for kort at opsummere, så skal regeringen opprioritere en bred vifte af faglighed knyttet til mineralske råstoffer. Der er behov for en styrkelse af undervisningsområdet i geologi og minedrift samt råstofsforarbejdning, en øget faglighed i styrelser og departementer og den uafhængige forskning i råstoffernes forsyningskæder.

Men allervigtigst her og nu er at sætte strøm til MiMa igen, inden eksperterne forsvinder og vi mister både et nationalt vidensfyrtårn, og den anseelse og respekt vi har opnået i EU ved at bidrage med solid, fagligt funderet viden på højt niveau.

43

Hvorfor er IDA igen karet som Danmarks bedste fagforening* Den korte forklaring Vi er de bedste til at udvikle dig i dit arbejdsliv.

Den lange forklaring Vi tænkte nok, at du ville læse den lange forklaring. Det er nemlig et kendetegn for mange, der som dig arbejder med naturvidenskab, IT eller som ingeniør. Det med at dykke godt ned i stoffet, ligger jer ikke helt fjernt. Og heldigvis for det.

Vi har masser at fortælle om.

Vi bruger i gennemsnit ca. 39 år af vores liv på at arbejde. Derfor skylder du dig selv at have et arbejdsliv, hvor du hele tiden udvikler dig.

Det kan du gøre som medlem i IDA. Har du brug for vejledning til at opnå dit fulde potentiale, står vi nemlig klar med netværk og efteruddannelse. Som medlem kan du også få gratis karriererådgivning og dermed redskaber og konkret sparring om alt fra faglig og personlig udvikling, trivsel og jobsøgning. Det gør ca. 8.000 medlemmer brug af årligt.

Det var den lange forklaring på, hvorfor 5 ud af 6 af vores medlemmer vil anbefale os til venner og kollegaer. Men der er naturligvis flere grunde til, at vi er Danmarks bedste fagforening.

Bliv medlem på ida.dk/bedst

NATURVIDENSKAB - IT - INGENIØR (*) For fjerde år i træk - Kilde: Loyalty Groups Brancheindex Fagforening 2024