Din Revisor informerer - September 2026

SEPTEMBER · 4 / 2026

reret ret Revisionsaktieselskab Revisionsaktieselskab

de 12 12Registreret Registreret Revisionsaktieselskab Revisionsaktieselskab reret Revisionsaktieselskab ing rning evisionsaktieselskab Østergade Østergade 12 12 de ·77 7400 Herning 12 1312 13 777400 Registreret Revisionsaktieselskab 7400 Herning Herning Registreret Revisionsaktieselskab de 12 rhost.dk 2kerhost.dk 13 77 Østergade 12 · 7400 Herning Tlf.: Tlf.: 97 97 12 12 13 13 77 77 rning Østergade 1277 erhost.dk nkerhost.dk kerhost.dk · mail@ankerhost.dk www.ankerhost.dk www.ankerhost.dk Tlf. 97 12 13 HØST registreret revisionsaktieselskab 7400 Herning mail@ankerhost.dk 12 13 mail@ankerhost.dk 77ANKER www.ankerhost.dk · mail@ankerhost.dk HØST registreret revisionsaktieselskab de 12 | DK-7400 Herning | Tlf.: +45 97 12 13 77 | www.ankerhost.dk Tlf.: 97 12 13 77 kerhost.dk Østergade 12 | DK-7400 Herning | Tlf.: +45 97 12 13 77 | www.ankerhost.dk www.ankerhost.dk nkerhost.dk mail@ankerhost.dk

Øst1 Østergade

Østergade 74 Østergade 12, 740012, Herni Tlf. Tlf. 97 12 139 Fax 9 Fax 97 12 86 ma mail@an mail@ankerhost. w www.an www.ankerhost. CVR-nr. CVR-nr. 31 62CVR 653

RevisorInformerer RevisorInformerer

RevisorInformerer

vigtige datoer e datoer februar 2023

023

01. Acontoskat, 3. rate (selskaber)

betaling, 4. kvartal 3.07.rateATP(selskaber)

marts 2023

april 2023

maj 2023

01. Halvårsmoms (små), Kvartalsmoms (mellem)

10. Indberetning af eIndkomst (SMV)

01. Årsopgørelse (personer)

marts 2023

Kundemagasin fra din revisor

Kundemagasin fra din revisor

01. Halvårsmoms (små), Kvartalsmoms 10. A-skat & AM-bidrag (SMV), Indberet10. A-skat & AM-bidrag (SMV), Indberet- (mellem) ning af eIndkomst (SMV) g, 4. kvartal

Kundemagasin fra din revisor

ning af eIndkomst (SMV)

15. &Lønsumsafgift (måned),IndberetFeriekonto 10. A-skat AM-bidrag (SMV), 15. Lønsumsafgift (måned), Feriekonto -bidrag (SMV), Indberettimeløn (lønperiode efter d. 16.) komsttimeløn (SMV)(lønperiode efter d. 16.) ning af eIndkomst (SMV) 20. Acontoskat, 1. rate (selskaber), 20.Kort B-skat &og AM-bidrag (selvstændige) godt 15. Lønsumsafgift Feriekonto B-skat & (måned), AM-bidrag (selvstændige) gift (måned), Feriekonto 27.om Månedsmoms (store), 27. EU-salg timeløn (lønperiode efter d. 16.) bogførings­ 27. Månedsmoms (store), EU-salg uden nperiode efter d. 16.) uden moms (måned) procedurer

moms1.(måned) 20. Acontoskat, rate (selskaber), 28.S IA-skat -bidrag (selvstændige) DE 2& AM-bidrag, Feriekonto time31. A-skat & AM-bidrag (store), Ferie(selvstændige) løn (lønperiode senest d. 15.), Moms B-skat & AM-bidrag konto timeløn (lønperiode senest d. ms (store), 27.Shop EU-salg One Stop (måned), Indberetning 27. Månedsmoms uden 15), Moms(store), One StopEU-salg Shop (måned), Husk det(store) højere af eIndkomst (måned) Indberetning af eIndkomst (store) moms (måned) kørselsfradrag -bidrag, Feriekonto time31. A-skat & AM-bidrag (store), FerieIDE 5 ode Ssenest d. 15.), Moms konto timeløn (lønperiode senest d. op (måned), Indberetning 15), Moms One Stop Shop (måned), Koncert med st (store) Indberetning af eIndkomst (store) kunderne kan

udløse skat SIDE 10

april 2023

maj 2023

11. ATP indberetning, 1. kvartal, A-skat & kvartal 10. Indberetning af eIndkomst (SMV)08. ATP betaling, 01. 1.Årsopgørelse (per AM-bidrag (SMV) 10. A-skat & AM-bidrag (SMV), Indberet-

11. Feriekonto ATP indberetning, 1. kvartal, 08. ATP (SMV) betaling, 1. kva 14. timeløn (lønperiode efter A-skat &ning af eIndkomst d. AM-bidrag 16) (SMV) 15. Lønsumsafgift (måned), Feriekonto 17. Lønsumsafgift (måned + kvartal)

10. A-skat & AM-bidra ning af eIndkomst

timeløn (lønperiode efter d. 16.)

14. Feriekonto timeløn (lønperiode efter 20. B-skat 22. B-skat & AM-bidrag (selvstændige) d. 16)& AM-bidrag (selvstændige) 15. Lønsumsafgift (m

25. Månedsmoms (store), EU-salg uden 25. Månedsmoms (store), EU-salg uden 17.moms Lønsumsafgift (måned + kvartal) (måned + kvartal) moms (måned)timeløn (lønperiod

28. & AM-bidrag (selvstændige), 31. A-skat &22. AM-bidrag (store), Ferie20.A-skat B-skat & AM-bidrag (selvstændige) B-skat & AM-bidra Feriekonto timeløn (lønperiode konto timeløn (lønperiode senest d. 25.senest Månedsmoms (store), EU-salg uden15.), Moms 25.OneMånedsmoms (st d. 15.), Moms One Stop Shop Stop Shop (måned), (måned Indberetning afmoms eIndkomst (store) moms+ kvartal), (månedIndberetning + kvartal)af (måned) eIndkomst (store)

31. A-skat & AM-bidra Tjek Tjek dindin konto timeløn (løn 15.), Moms One Sto forskudsregistrerin forskudsregistrering Indberetning af eI indkomståret forfor indkomståret Tjek din Tjek din 2012 2012 28. A-skat & AM-bidrag (selvstændige), Feriekonto timeløn (lønperiode senest d. 15.), Moms One Stop Shop (måned + kvartal), Indberetning af eIndkomst (store)

forskudsregist forskudsregistrer Når medarbejderne også bliver ejere for indkomstå arbejdsgivernes nettoprisindeks 2022 for indkomståre dagpengegodtgørelse, 2023 2012 2012 sygedagpenge 2023

2. halvår 2. halvår godt at vide I begyndelsen I begyndelsen af november fik du adaf november fik du ad2011 2011 gang til din forskudsregistrering for skat-

gang til din forskudsregistrering for skati din skattemappe i TastSelv. 2012 i 2012 din skattemappe i TastSelv. straksafskrivningteåret 2023 teåret haratvalgt at modtage forskudsregistreMaksimumgrænse for Hvis duHvis December 2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116,0 har du valgt modtage forskudsregistreSIDE 6 ringen på papir, vil du modtage forskudsregistreringen Pr. dag: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 911 kr. straksafskrivning af November 2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116,7 ringen på papir, vil du modtage forskudsregistreringen af november 2011. du modtager forskudsregistreringen, småaktiver . . . . . . . . . . med . . . . . posten . . med 32.000posten Oktober 2022 . . . . . . . . . er . . . det . . . . er . . . det . 117,7alt ikr.løbet iafløbet november 2011. Når duNår modtager forskudsregistreringen, altid idé atden løbe den igennem og tjekke, hvilke indkomster og2022. fradrag SKAT September . . . . .på . . .forhånd . . . på . . . .forhånd . .har 116,4 103773 en goden idégod at løbe igennem og tjekke, hvilke indkomster og fradrag SKAT

2 / Værd at vide

Nye regler mindsker risikoen for dobbeltbeskatning af aktionærlån Som hovedaktionær bliver du som udgangspunkt beskattet, hvis du låner penge i dit eget selskab. Med de nyeste skatteregler kan du betale et lån tilbage til selskabet og senere låne pengene uden at blive beskattet igen. Det er en væsentlig ændring i forhold til de tidli­ gere regler, hvor du som aktionær blev beskattet hver gang, du lånte penge i dit selskab. Reglerne er stadig komplekse, så det er en god idé at få hjælp fra din revisor. Skattemæssig mellemregningskonto Det er et krav, at selskabet opretter og fører en skattemæssig mellemregnings­ konto for hver fysisk person, der har optaget – og helt eller delvist tilbagebe­ talt – et aktionærlån. Når du tilbagebetaler et beskattet ak­ tionærlån, bliver beløbet skattemæssigt behandlet som et rentefrit lån fra dig til selskabet. Den skattemæssige mellem­ regningskonto viser altså, at du har et tilgodehavende hos selskabet svarende til det beløb, du har tilbagebetalt. Den selskabsretlige mellemregning vi­ ser derimod bare, at du helt eller delvist

LÅN TIL SELSKABETS HOVEDAKTIONÆR SKAL STADIG BESKATTES Et skattepligtigt aktionærlån opstår, når en hovedaktionær – eller en nærtstående – låner penge fra sit selskab. Selvom der reelt er tale om et lån, bliver beløbet skattemæssigt behandlet som en hævning uden krav om tilbagebetaling. Hovedaktionæren skal derfor som udgangspunkt betale skat af beløbet. Det gælder også efter de nye regler.

har tilbagebetalt et lån, som selskabet tidligere har ydet til dig som hoved­ aktionær. Det kan virke lidt forvirrende, at den skattemæssige og den selskabsretlige mellemregningskonto viser forskellige beløb, men de to konti har forskellige formål. Den skattemæssige mellemreg­ ningskonto skal blandt andet sikre, at du ikke bliver beskattet igen af et beløb, der allerede er beskattet. Har du flere hævninger og tilbagebe­ talinger, er det vigtigt at være opmærk­ som på rækkefølgen, da den kan have betydning for beskatningen. Kun nye lån omfattes af de nyeste regler De nye skatteregler gælder kun for lån, der er ydet den 1. januar 2026 og frem. Har selskabet ydet lån før denne dato, skal disse lån være ophørt, før de nye regler kan anvendes. Der må altså ikke være ”gamle” lån tilbage. Har du lån fra før 1. januar 2026, er det derfor vigtigt at få afklaret, hvordan de skal håndteres, før de nye regler kan anvendes.

UDLODNING ELLER LØNOVERFØRSEL Det er stadig muligt at afslutte et beskattet aktionærlån ved at udlodde fordringen som udbytte eller overføre den som løn. En sådan udlodning eller lønoverførsel kan som hidtil ske uden yderligere beskatning af hovedaktionæren, da fordringen ikke eksisterer skattemæssigt. Hovedaktionæren skal fortsat være opmærksom på at overholde formalia, dokumentationskrav og frister.

UDGIVER FSR – danske revisorer Børsgade 4, 4. sal 1215 København K REDAKTION Niklas Tullberg Hoff Registreret revisor, cand.merc.aud. og partner Kim Larsen Statsautoriseret revisor, fagdirektør Mads Grønnegaard Cand.jur., skattekonsulent Sigurd Larsen Seerup Cand.scient.pol., ESG- og bæredygtighedskonsulent Jan Brødsgaard Cand.merc.aud., chefkonsulent Robert Fosbo Registreret revisor, cand.merc.aud., kvalitets- og hvidvaskansvarlig Maria Eun Elkjær Cand.jur., skattepolitisk chef Jon Reinhold Jensen Cand.jur., chefkonsulent Josefine Hyllested Frederiksen Cand.mag., kommunikationschef DESIGN Mattias Wohlert TRYK Specialtrykkeriet Arco A/S FOTO Jesper Voldgaard OPLAG Din Revisor Informerer udkommer fem gange årligt i ca. 5.000 eksemplarer. ISSN 2246-1698 Redaktionen er afsluttet den 24. august 2026. Indholdet henvender sig især til små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Artiklerne i din revisor informerer er formuleret i generelle vendinger og dækker ikke specifikke situationer. Informationerne bør ikke benyttes uden professionel rådgivning. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for tab foranlediget af en gennemført handling eller undladelse af en handling på baggrund af artiklerne. Eftertryk er ikke tilladt. © FSR – danske revisorer

5041 0826

Regnskab / 3

Har du styr på virksomhedens bogføringsprocedurer? Hvis din personligt ejede virksomhed er blevet omfattet af reglerne om digital bogføring fra 1. januar 2026 eller senere, kan det være nødvendigt at opdatere virksomhedens beskrivelse af bogføringsprocedurer – især hvis I samtidig har skiftet bogføringssystem. Mange virksomheder har haft fokus på selve over­ gangen til digital bogføring, men glemmer, at bogfø­ ringsloven også stiller krav om en skriftlig beskrivel­ se af, hvordan bogføringen håndteres i praksis. Kravet om at beskrive bogføringsprocedurer frem­ går af bogføringslovens § 6, og skal blandt andet sikre: • at alle virksomhedens transaktioner bliver regi­ streret nøjagtigt og snarest muligt efter transak­ tionens gennemførelse, og • at virksomhedens regnskabsmateriale opbevares på betryggende vis i fem år fra det regnskabsår, materialet vedrører, og • at det fremgår, hvilke medarbejdere, der er an­ svarlige for procedurerne. Formålet er at sikre, at virksomhedens bogføring er gennemskuelig og kan forstås af personer med rimelig indsigt i bogføring. Beskrivelsen skal samtidig gøre det muligt at finde og udskrive relevant regn­ skabsmateriale.

Beskrivelsen skal til enhver tid være ajourført, og derfor er der grund til at tjekke op på beskrivelsen, hvis din virksomhed har skiftet bogføringssystem. Har din virksomhed fået nyt bogføringssystem el­ ler ændret arbejdsgange, er det derfor en god idé at gennemgå dokumentationen og sikre, at den fortsat er opdateret. Din revisor kan hjælpe med at vurdere, om virk­ somhedens bogføringsprocedurer lever op til krave­ ne, og om dokumentationen beskriver processerne tilstrækkeligt klart. Erhvervsstyrelsen har desuden udarbejdet en Word­skabelon med vejledning, som virksomheder kan tage udgangspunkt i. Så er du sikker på, at du får beskrevet virksomhedens forhold på en struktureret måde og dermed lever op til kravet i bogføringslo­ ven. Du finder skabelon og vejledning på virksomhedsguiden.dk

4 / XX

Den grønne side

Ny frivillig standard skal skabe fælles rammer for bære­ dygtighedsrapportering EU-Kommissionen har vedtaget en ny frivillig standard for bæredygtighedsrapportering. Den giver virksomheder mulighed for at rapportere om bæredygtighedsoplysninger efter en fælles europæisk ramme og skal samtidig begrænse, hvilke oplysninger større virksomheder kan kræve fra mindre virksomheder i deres værdikæde.

Hvorfor en ny frivillig standard? Bæredygtighed er i stigende grad blevet en del af virksomhedernes hverdag. Kunder, banker, investorer og andre samarbejdspartnere efterspørger oftere oplysninger om klima, miljø, medarbej­ derforhold og ansvarlig virksomheds­ drift. Samtidig ønsker mange virksom­ heder selv at kunne dokumentere deres arbejde med bæredygtighed over for omverdenen. For virksomheder, der ikke er omfattet af de obligatoriske krav til bæredyg­ tighedsrapportering, har der imidlertid manglet en fælles europæisk ramme. Det er baggrunden for den nye frivillige standard for bæredygtighedsrappor­ tering, Voluntary Standard (VS), som EU­kommissionen vedtog i juli 2026, og som på nuværende tidspunkt afventer endelig vedtagelse i EU. Den nye standard bygger på den såkaldte VSME­standard (Voluntary Sustainability Reporting Standard for SMEs), som EFRAG (EU’s tekniske rådgiver på bl.a. bæredygtighedsrap­

portering) tidligere har udviklet som et frivilligt rapporteringsværktøj til små og mellemstore virksomheder. Standarden omfatter blandt andet oplysninger om miljøforhold, medarbejdere og ansvarlig virksomhedsdrift, men i en mere enkel og proportional form end de rapporte­ ringskrav, der gælder for større virk­ somheder. Formålet er både at give virksomheder mulighed for at rapportere bæredygtig­ hedsoplysninger efter en fælles europæ­ isk ramme og at skabe større ensartet­ hed i de oplysninger, der deles mellem virksomheder og deres interessenter. Frivillig, men relevant for mange virksomheder Der er ingen pligt til, at du som virksom­ hed skal anvende den nye standard. For mange virksomheder vil det derfor være et strategisk valg, om den skal bruges som ramme for virksomhedens arbejde med bæredygtighed. For nogle virksomheder kan standar­ den være et redskab til at kommunikere

struktureret om bæredygtighed over for kunder, banker, investorer og andre in­ teressenter. For andre kan den være en hjælp til at skabe overblik over virksom­ hedens bæredygtighedsindsatser, data og udviklingsmuligheder. Standarden kan også være relevant for virksomheder, der oplever stigende efterspørgsel efter bæredygtighedsop­ lysninger. Ved at tage udgangspunkt i en fælles europæisk ramme kan virksomhe­ der lettere forberede sig på forespørgs­ ler og dokumentere de oplysninger, som samarbejdspartnere efterspørger. Et loft over informationskrav i værdikæden Et af de vigtigste formål med den nye standard er at begrænse den såkald­ te ”trickle­down­effekt”. Det er den situation, hvor krav til bæredygtigheds­ rapportering hos større virksomheder forplanter sig videre ned gennem værdi­ kæden til mindre leverandører. Mange mindre virksomheder ople­ ver i dag at blive bedt om at levere

Fradrag / 5

bæredygtighedsoplysninger til større kunder, som har behov for oplysninger­ ne til deres egen rapportering. Det kan føre til omfattende og forskelligartede forespørgsler, hvor de samme oplys­ ninger efterspørges flere gange, men i forskellige formater og med forskellige definitioner. Med VS indfører EU et såkaldt ”value chain cap”. Det betyder, at virksom­ heder omfattet af de obligatoriske bæredygtighedsrapporteringskrav som udgangspunkt ikke må kræve flere oplysninger fra virksomheder med op til 1.000 medarbejdere end dem, der er omfattet af den frivillige standard. De mindre virksomheder får samtidig ret til at afvise forespørgsler, der går ud over standardens rammer. Målet er at skabe større ensartethed og proportionalitet i de bæredyg­ tighedsoplysninger, der udveksles i værdikæderne, og samtidig mindske de administrative byrder for mindre virk­ somheder. Skal din virksomhed bruge standarden? Selvom standarden er frivillig, kan den være relevant, hvis din virksomhed ofte bliver mødt med forespørgsler om bæredygtighed fra kunder, banker eller andre samarbejdspartnere. Den kan også være et nyttigt udgangspunkt, hvis virksomheden gerne vil arbejde mere struktureret med sine bæredygtigheds­ oplysninger. Det er derfor en god idé at overveje, hvilke bæredygtighedsoplysninger virk­ somheden allerede har, hvilke oplys­ ninger kunder og andre interessenter efterspørger, og om den nye standard kan bruges som fælles ramme. Din revisor kan hjælpe med at vurdere, hvad den nye standard betyder for din virksomhed, og hvordan den kan bruges i praksis.

Kørselsfradraget stiger. Husk at rette din forskudsopgørelse. Rigtig mange lønmodtagere kan se frem til et højere kørselsfradrag i 2026. Kort før sommerferien vedtog Folketinget at forhøje satserne med tilbagevirkende kraft for hele året. Det betyder, at du kan få glæde af det højere fradrag i din løbende skat allerede i 2026. Ret din forskudsopgørelse For at få gavn af det forhøjede fradrag med det samme skal du som lønmodtager gå ind i din forskudsopgørelse på skat.dk og oplyse eller opdatere dine forventede kørselsoplysninger for 2026. Har du allerede registreret din forventede kørsel, skal du alligevel logge ind og opdatere oplysningerne, da de nye satser ikke automatisk slår igennem. Når du opdaterer forskudsopgørelsen, bliver dit skattekort automatisk rettet, og det højere kørselsfradrag bliver fordelt over resten af året. Så meget får du i kørselsfradrag De nye regler betyder, at den almindelige sats for kørselsfradrag stiger med 89 øre pr. kilometer for kørsel op til 120 km dagligt, mens satsen for kørsel ud over 120 km stiger med 45 øre pr. kilometer. For pendlere i landets yderkommuner og på småøer hæves satsen for kørselsfradrag med 98 øre. Satserne er dermed: • 3,17 kr. pr. km for daglig transport mellem 25 og 120 km • 1,59 kr. pr. km for daglig transport over 120 km • 3,51 kr. pr. km for pendlere i yderkommuner og på visse småøer. Du kan få fradrag, hvis afstanden mellem hjem og arbejdsplads oversti­ ger 12 km hver vej, svarende til mere end 24 km samlet om dagen. Det gælder uanset, om du kører i bil, cykler, samkører eller benytter offentlig transport. Husk de faktiske kørselsdage Du får kun kørselsfradrag for de dage, hvor du rent faktisk har transport til og fra arbejde. Hjemmearbejdsdage, ferie og sygedage skal derfor ikke tælles med. Selvom fradraget nu forhøjes, skal du fortsat oplyse dine faktiske kørselsforhold, når årsopgørelsen for 2026 udarbejdes i foråret 2027. Oplysningerne bliver ikke automatisk overført fra forskudsopgørelsen.

6 / Forretning

Better Developers vil gøre medarbejderne til medejere:

”Det har været missionen fra dag ét” It-konsulenthuset Better Developers står midt i en ejerskifteproces, hvor stifterne sælger en betydelig del af virksomheden til medarbejderne. Her fortæller medstifter Anders Kristiansen, hvorfor den såkaldte A.M.B.A.-model passer til den kun tre år gamle virksomhed, og hvorfor rådgivningen fra revisoren har været afgørende.

Snart kan medarbejderne i it­konsulenthuset Better Developers i Aarhus kalde sig medejere af virksomheden. I hvert fald hvis alt går efter planen. Better Developers står nemlig midt i en ejerskif­ teproces, hvor stifterne Anders Kristiansen, Søren Skou Jessen og Viktor Andersen sælger en betyde­ lig del af virksomheden til medarbejderne. Dermed kan det aarhusianske it­konsulenthus blive én af de første virksomheder til at anvende den nye model for ejerskifte til medarbejdereje. ”Det har været missionen fra dag ét at skabe et udviklingshus, der var ejet af udviklerne selv og drevet af udviklerne selv,” siger Anders Kristiansen, medstifter og CRO i Better Developers. Siden stiftelsen i 2023 er Better Developers vokset fra to til snart 25 medarbejdere. Og netop væksten har gjort det aktuelt at finde en mere en­ kel og holdbar model for det medarbejdereje, der hele tiden har været en del af virksomhedens DNA.

Fra medarbejderaktier til medarbejdereje Fra begyndelsen har virksomheden arbejdet med medarbejderaktier, så ansatte kunne få en ejeran­ del. Men i takt med væksten er modellen blevet mere vanskelig at administrere, fortæller Anders Kristiansen. ”Det har åbnet for en masse spørgsmål: Hvordan fastsætter man løbende værdien af virksomheden? Hvad sker der, når nye medarbejdere kommer til? Og hvordan håndterer man det, når medarbejdere stopper igen?” siger han og uddyber: ”Vi kunne godt se, at jo større vi blev, jo mere kompleks ville den model blive. Det ville give nogle udfordringer, både for selskabet og for den enkelte medarbejder,” siger han. Derfor begyndte stifterne at se på den nye model for medarbejdereje, der trådte i kraft fra årsskiftet, hvor virksomheden organiseres som et andelsselskab med begrænset ansvar – et såkaldt

A.M.B.A. Det er planen, at stifterne sælger cirka en tredjedel af Better Developers til medarbejderne. Valget handler dog ikke kun om administration, fortæller Anders Kristiansen. Det handler i lige så høj grad om kultur. ”Folk bliver motiveret af at have noget at skulle have sagt og være med til at forme deres arbejds­ plads. Man er mere end bare lønmodtager,” siger han. Indflydelse uden at bremse driften Selvom medarbejderne får en betydelig ejerandel, betyder det ikke, at alle beslutninger fremover skal træffes af alle. Better Developers har forsøgt at finde en ba­ lance, hvor medarbejderne får reel indflydelse på de større linjer, mens den daglige drift fortsat kan køre effektivt. Virksomheden holder allerede i dag kvartalsvise

ejerskabsmøder, hvor alle kan komme med forslag. Her har medarbejderne blandt andet drøftet pensi­ on, overskud og opsparing i virksomheden. “Der har alle én stemme. Hvis der er et flertal, så er det den beslutning, der bliver gennemført,” siger Anders Kristiansen.

HVAD ER A.M.B.A.? A.M.B.A. er forkortelse for andelsselskab med begrænset ansvar. Det betyder, at de deltagende kun hæfter med deres indskud i selskabet og ikke med hele deres formue. Formålet med selskabsformen er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Kilde: Lex.dk

8 / Forretning

Til gengæld skal medarbejderne ikke involveres, hver gang virksomheden skal underskrive en kun­ dekontrakt eller træffe en hurtig driftsbeslutning. “De fleste sidder jo som udviklere og har udvik­ lingsopgaver. Hvis de skulle sidde og kigge på alt det andet, ville de ikke have tid til at udføre deres reelle arbejde,” siger han. Et aktiv i kampen om arbejdskraften For Better Developers er medarbejdereje også en måde at skille sig ud på i en branche, hvor konkur­ rencen om arbejdskraften er hård. It­konsulentbranchen er ifølge Anders Kristiansen præget af store virksomheder og konsolidering. Derfor kan ejerskabsmodellen være et aktiv, når virksomheden skal tiltrække medarbejdere, der ønsker mere indflydelse end i et klassisk ansættel­ sesforhold. “Vi tror, det motiverer folk. Og vi tror, det til­ trækker de folk, vi gerne vil have ind hos os,” siger han. Revisorens rolle har været afgørende I processen har revisoren spillet en central rolle. Både som faglig rådgiver og som sparringspart­ ner, når de juridiske, skattemæssige og praktiske spørgsmål skulle afklares.

MEDARBEJDEREJE I STORBRITANNIEN Flere lande har allerede implementeret medarbejderejemodellen med stor succes. Det gælder blandt andet Storbritannien, der indførte modellen Employee Ownership Trust i 2014, og siden da er antallet af medarbejderejede virksomheder steget massivt. I dag har Storbritannien således 2.890 medarbejderejede virksomheder og 432.000 medarbejderejere. Medarbejderejere er 8-12 procent mere produktive, og mere end 80 procent svarer, at det har øget deres motivation. Kilde: Den britiske brancheorganisation Employee Ownership Association https://employeeownership.co.uk/Site/Site/content/News-and-Insights/Research/Research.aspx

Ifølge Anders Kristiansen har revisoren blandt andet hjulpet med vedtægter, udbyttemodel og den samlede struktur for medarbejderejerskabet. Samtidig har revisoren været med til at svare på medarbejdernes spørgsmål undervejs, så usikker­ hed og bekymringer kunne blive håndteret åbent. “Vores revisor har hjulpet os med alt fra udbyt­ temodellen til, hvordan vedtægterne skulle se ud. Han har også udfordret os på nogle af de idéer, vi i starten havde om opbygningen af ejermodellen. Han har rådet os til at gøre det på en anden måde, end vi først havde planlagt, fordi han af erfaring ved, hvad der fungerer bedst i praksis – og hvad der motiverer medarbejderne mest,” siger Anders Kristiansen. Netop derfor er hans råd til andre ejerledere, der står over for et generationsskifte, klart: Få en dygtig rådgiver, der kan give hjælp og rådgivning igennem hele processen. “Find en rigtig god rådgiver, du kan tale med, og som kan hjælpe dig igennem det. Det er afgørende, at du har en rådgiver, du har tillid til,” siger han. Et fundament for vækst Better Developers står stadig midt i processen. Medarbejderne har fået det formelle tilbud, og der er en betænkningsperiode, før ejerskiftet efter planen kan gennemføres i oktober eller november. Reaktionerne har ifølge Anders Kristiansen været positive, men også præget af den usikkerhed, der naturligt følger med forandringer. “Folk skal sætte sig ind i, hvad det betyder for dem privat, hvordan det fungerer, og hvad det betyder skattemæssigt. Det er meget, folk skal forholde sig til,” siger han. Noget af det, der har overrasket ham mest, er dog, hvor meget medarbejderne faktisk går op i ejerskabet. “Vi har fået så mange spørgsmål og så meget feedback. Folk er virkelig involverede,” siger han. Selv er Anders Kristiansen ikke i tvivl om, at mo­ dellen passer til Better Developers. “Vi vil gerne blive store, men stadig være medar­ bejderejede. Vi vil gerne prøve at skabe en ny måde at have et konsulenthus på. Jeg tror virkelig, at det her er et supersolidt fundament,” siger han.

Forretning / 9

Overvejer du at sælge virksomheden til medarbejderne? Dét skal du være opmærksom på. Som virksomhedsejer har du med nye regler mulighed for at overdrage hele eller dele af din virksomhed til medarbejderne uden selv at blive beskattet af avancen ved overdragelse. Det giver en ny mulighed for generationsskifte, hvis virksomheden skal køres videre af medarbejderne. Overdragelsen sker ikke direkte til de enkelte medarbejdere. I stedet stifter medarbejderne en fælles medarbejde­ reje­virksomhed i form af et andelssel­ skab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.), som køber kapitalandele i driftsselskabet. Dermed bliver medar­ bejderne indirekte ejere af driftsselska­ bet. For at kunne bruge ordningen skal en række krav være opfyldt. Blandt andet: • Medarbejderne skal være ansat i din virksomhed (driftsselskabet), som skal være et A/S eller ApS. • Medarbejdereje­virksomheden skal eje mere end 1/3 af både kapitalen og stemmerettighederne i driftsselska­ bet. Som hidtidig ejer kan du fortsat eje op til 2/3 af kapitalen og stemme­ rettighederne.

Medarbejderne er indirekte ejere af deltagerselskabet (driftsselskabet) Medarbejdere, som er ansat i et deltager­ selskab ejer 100 % af:

Skal eje mere end 1/3 af kapitalandele og stemmer i:

A.M.B.A. eller F.M.B.A.

ApS eller A/S

Medarbejdereje­ virksomhed

Deltagerselskab (driftsselskab)

• Du kan som ejer senere overdrage de resterende kapitalandele, så driftssel­ skabet med tiden bliver 100 % ejet af medarbejdereje­virksomheden. Medarbejdereje-virksomheden Mindst fem medarbejdere skal være medejere af medarbejdereje­virksomhe­ den. Samtidig skal mere end halvdelen af medarbejderne i driftsselskabet og eventuelle datterselskaber være med. Som udgangspunkt har alle medarbej­ dere ret til at blive medejere, men det gælder eksempelvis ikke medarbejdere, der ejer 5 % eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne i driftsselskabet. Hver medarbejder, der er medejer af medarbejdereje­virksomheden, har én stemme på generalforsamlingen. Der skal desuden vælges en bestyrelse på mindst tre personer. Vedtægterne skal blandt andet inde­ holde regler om ind­ og udtræden og om fordeling af overskud. Fordelingen kan eksempelvis ske på baggrund af ansættelsesperiode, arbejdstid og/eller løn. Deltagerselskabet – den virksomhed, der drives videre Deltagerselskabet fortsætter som et almindeligt A/S eller ApS og skal fortsat følge selskabslovens regler om blandt andet en ledelse, der kan varetage deltagerselskabets interesser. Hvor stor indflydelse medarbejderne får på delta­ gerselskabet, afhænger blandt andet af,

hvor stor en del af stemmerettigheder­ ne, medarbejder­ejevirksomheden ejer. Du betaler ikke skat af gevinsten ved overdragelse Salget kan ske med skattemæssig succession så du som sælger ikke skal betale skat af gevinsten ved selve over­ dragelsen. Til gengæld overtager medarbejdere­ je­virksomheden en skatteforpligtelse – en såkaldt overdragerskat. Den udgør 22 % af sælgers gevinst. Overdragerskatten skal ikke betales med det samme, men registreres som en saldo i medarbejdereje­virksomhe­ den, indtil kapitalandelene eventuelt overdrages igen, eller medarbejdere­ je­virksomheden modtager et årligt udbytte fra deltagerselskabet, der overstiger 8 % af anskaffelsessummen. Er medarbejdereje en mulighed for din virksomhed? Den nye model kan være relevant for virksomhedsejere, der overvejer et generationsskifte og gerne vil lade med­ arbejderne føre virksomheden videre. Modellen stiller dog en række krav til blandt andet ejerstruktur, medarbejder­ deltagelse og skat. Overvejer du at sælge hele eller dele af virksomheden til medarbejderne, er det derfor en god idé at få afklaret mu­ lighederne og konsekvenserne sammen med din revisor. Kilde: Dansk Erhverv

10 / Skat

Hvem får skatteregningen, hvis du inviterer dine kunder til koncert? Koncerter, festivaler og sportsbegivenheder kan være oplagte anledninger til at pleje relationen til kunder og samarbejdspartnere. Men hvordan er det med fradraget, når virksomheden betaler? Og risikerer de medarbejdere, der deltager for at tage sig af kunderne, selv at blive beskattet? En nyere afgørelse om medarbejderes deltagelse på den danske musikfestival, Tinderbox viser, at det er værd at have styr på både formål og dokumentation.

Når virksomheden inviterer kunder eller andre forretningsforbindelser med til koncert, festival, fodboldkamp eller an­ dre sociale arrangementer, er formålet ofte forretningsmæssigt ud fra et ønske om at pleje eksisterende kunderelatio­ ner, skabe nye forbindelser eller styrke samarbejdet. Skattemæssigt vil udgif­ terne typisk være repræsentationsud­ gifter for virksomheden. Men det er kun den ene side af sagen. For hvad gælder for de medarbejdere, der deltager som værter for kunderne? Dét spørgsmål har Landsskatteretten for nylig taget stilling til i en sag om Tinderbox Festival. Udgifter med fradragsret på 25 % Repræsentationsudgifter er udgifter, som en virksomhed afholder over for personer, der ikke er medarbejdere i virksomheden, når formålet er at afslut­ te forretninger eller at bevare forret­ ningsforbindelser. Det kan blandt andet være udgifter til måltider, restaurationsbesøg, gaver og underholdning. En koncert­ eller festivaloplevelse med kunder kan derfor være repræsentation, selv om der ikke afholdes et egentligt forretningsmøde under arrangementet. Mens almindelige driftsomkostninger som udgangspunkt kan fradrages fuldt ud, kan virksomhe­

Skat / 11

den kun fradrage 25 % af repræsenta­ tionsudgifterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det afgørende er, at udgiften har den nødvendige erhvervsmæssige tilknytning. Det skal med andre ord være virksomhedens forretningsmæs­ sige interesser – og ikke ejerens eller medarbejdernes private interesser – der begrunder arrangementet. Hvad med medarbejderne, der deltager? Når virksomheden inviterer kunder til et arrangement, vil det ofte være naturligt, at en eller flere medarbejdere deltager. De skal måske være værter, tale med kunderne og sørge for, at arrangemen­ tet fungerer som den tiltænkte kunde­ pleje. Men medarbejderens deltagelse er ikke nødvendigvis skattefri. Det illustrerer en nyere afgørelse fra Lands­ skatteretten (SKM2026.35.LSR) om medarbejderes deltagelse på Tinderbox Festival. En virksomhed havde betalt festival­ billetter til en medarbejder, som deltog i arrangementet sammen med kunder og samarbejdspartnere. Under sagen blev det blandt andet fremhævet, at medar­ bejderen deltog for at netværke og pleje virksomhedens forretningsmæssige relationer.

Landsskatteretten fandt dog ikke, at det var tilstrækkeligt dokumente­ ret eller sandsynliggjort, at der var en direkte og konkret sammenhæng mellem medarbejderens deltagelse og arbejdsgiverens indkomsterhvervelse. Medarbejderen skulle derfor beskattes af værdien af festivalbilletten. Afgørelsen viser, at det ikke nødven­ digvis er tilstrækkeligt at betegne delta­ gelsen som ”netværk” eller ”kundeple­ je”, når arrangementet samtidig har en betydelig privat underholdningsværdi. Husk at dokumentere det erhvervsmæssige formål Virksomheder bør derfor allerede i for­ bindelse med arrangementet overveje, det erhvervsmæssige formål og den vig­ tige dokumentation. Det gælder både i forhold til virksomhedens fradrag og, som Tinderbox­afgørelsen viser, i for­ hold til de medarbejdere, der deltager. Virksomheden bør blandt andet kunne dokumentere, hvem der deltog, hvilke virksomheder de repræsenterede, og hvad det forretningsmæssige formål med arrangementet var. Hvis medarbej­ dere deltager som værter eller har kon­ krete opgaver i forbindelse med arran­ gementet, kan det også være relevant at dokumentere dette. En deltagerliste og

en bemærkning om ”kundepleje” er med andre ord ikke nødvendigvis nok. Koncerten kan have flere skattemæssige konsekvenser Når virksomheden inviterer kunder til koncert, festival eller andre oplevelser, er der således flere spørgsmål at holde styr på. For virksomheden vil udgiften ty­ pisk være repræsentation med et skattemæssigt fradrag på 25 procent. Samtidig skal virksomheden være opmærksom på momsreglerne, hvor mulighederne for fradrag er anderledes og mere begrænsede. Hvis medarbejdere deltager i ar­ rangementet, bør virksomheden ikke automatisk gå ud fra, at deltagelsen er skattefri for medarbejderen. Særligt ved arrangementer med en betydelig underholdningsværdi er det vigtigt, at medarbejderens erhvervsmæssige rolle kan sandsynliggøres og dokumenteres. Der er kort sagt ikke noget skattemæs­ sigt til hinder for at pleje kunderelatio­ nerne på en festival eller til en koncert. Men virksomheden bør have styr på, hvem der deltager, hvorfor de deltager, og hvordan udgifterne skal behandles skattemæssigt.

Registreret Registreret Revisionsaktieselskab Revisionsaktieselskab

12Østergade / Vigtige Østergade 12 12 datoer Registreret Revisionsaktieselskab 7400 7400 Herning Herning Registreret Revisionsaktieselskab Østergade 7400 Herning Tlf.: Tlf.: 97 97 12 12 1312 13 77·77 Østergade 1277 www.ankerhost.dk www.ankerhost.dk Tlf. 97 12 13 7400 Herning mail@ankerhost.dk mail@ankerhost.dk www.ankerhost.dk · mail@ankerhost.dk HØST registreret revisionsaktieselskab ANKER registreret revisionsaktieselskab Tlf.: 97 12 13 77 Østergade 12 | DK-7400 Herning | | Tlf.: Tlf.:++45 9712 1213 1377 77 | | www.ankerhost.dk www.ankerhost.dk Svanekevej 2 | DK-7400 Herning 45 97 www.ankerhost.dk mail@ankerhost.dk

Østergade 7400 Herning Østergade 12, 740012, Herning Tlf. Tlf. 97 12 1397 7712 13 77 Fax 97 Fax 97 12 86 1212 86 12 mail@ankerhost.dk mail@ankerhost.dk www.ankerhost.dk www.ankerhost.dk CVR-nr. CVR-nr. 31 62 6531 3662 65 36

Vigtige datoer

RevisorInformerer RevisorInformerer

vigtige datoer februar 2023

SEPTEMBER 2026

marts 2023

OKTOBER 2026

Kundemagasin fra din revisor

01. Acontoskat, 3. rate (selskaber) (små), Kvartalsmoms 01. Halvårsmoms (små), kvar­01. Halvårsmoms 01. ATP­bidrag betaling, 2. (mellem) talsmoms (mellem) kvartal 07. ATP betaling, 4. kvartal

Kundemagasin fra din revisor

10. A-skat AM-bidrag (SMV), IndberetA­skat & AM­bidrag 12. &A­skat & AM­bidrag 10. A-skat10.& AM-bidrag (SMV), Indberetning af eIndkomst (SMV) (SMV),(SMV) indberetning af (SMV), indberetning af ning af eIndkomst eIndkomst (SMV) eIndkomst (SMV) 15. Lønsumsafgift (måned), Feriekonto 15. Lønsumsafgift (måned), Feriekonto timeløn (lønperiode efter d. 16.) 15.(lønperiode Feriekonto 15. Feriekonto timeløn timeløn eftertimeløn d. 16.)

april 2023

maj 2023

10. 10. Indberetning af AM­bidrag eIndkomst (SMV) A­skat &

01. Årsopgørelse (personer)

(SMV), indberetning af & 11. ATP indberetning, 1. kvartal, A-skat eIndkomst (SMV) AM-bidrag (SMV)

08. ATP betaling, 1. kvartal

NOVEMBER 2026

Feriekonto (løn­ 14. 13. Feriekonto timeløntimeløn (lønperiode efter d. 16)periode efter den 16.) Lønsumsafgift 17. 16. Lønsumsafgift (måned(måned) + kvartal)

(lønperiode efter d. 16.), 20. Acontoskat, (lønperiode efter d. 16.), 1. rate (selskaber), B­skat & AM­bidrag (selv­ 20. 20. B-skat & AM-bidrag (selvstændige) lønsumsafgift (måned) (måned + B-skat &lønsumsafgift AM-bidrag (selvstændige) stændige), acontoskat, 2. 27. Månedsmoms (store), 27. EU-salg 25. Månedsmoms (store), EU-salg uden kvartal) 18. Restskat, 2. rate (perso­ 27. Månedsmoms (store), EU-salg uden rate (selskaber) uden moms (måned) moms (måned + kvartal) 20. B­skat & AM­bidrag (selv­ ner) moms (måned) 25. Månedsmoms (store), EU­ 28. A-skat & AM-bidrag, Feriekonto timestændige), restskat 3. rate 28. A-skat & AM-bidrag (selvstændige), 21. B­skat & AM­bidrag (selv­31. A-skat & AM-bidrag (store), Feriesalg uden moms (måned) løn (lønperiode senest d. 15.), Moms Feriekonto timeløn (lønperiode (personer) konto timeløn (lønperiode senest d. stændige) One Stop Shop (måned), Indberetning senest d. 15.),&Moms One Stop Shop 30. A­skat AM­bidrag 15),25.Moms One Stop Shopmoms (måned),(må­ EU­salg uden af eIndkomst (store) (måned + kvartal), Indberetningafaf 25. Månedsmoms (store), EU­ (store), indberetning Indberetning eIndkomst (store) ned +afkvartal) eIndkomst (store)(store), ferie­ salg uden moms (måned) eIndkomst 26. Månedsmoms (store) konto timeløn (lønperiode 30. A­skat & AM­bidrag senest d. 15.), ATP­bidrag 30. A­skat & AM­bidrag (store), indberetning af indberetning, 3. kvartal, (store), indberetning af eIndkomst (store), ferie­ Moms One Stop Shop eIndkomst (store), ferie­ konto timeløn (lønperiode (måned) konto timeløn (lønperiode senest d. 15.), Moms One senest d. 15.) Stop Shop (måned)

20. B-skat & AM-bidrag (selvstændige)

31. Moms One Stop Shop

(måned)

10. A-skat & AM-bidrag (SMV), Indberetning af eIndkomst (SMV) 15. Lønsumsafgift (måned), Feriekonto timeløn (lønperiode efter d. 16.) 22. B-skat & AM-bidrag (selvstændige) 25. Månedsmoms (store), EU-salg uden moms (måned) 31. A-skat & AM-bidrag (store), Feriekonto timeløn (lønperiode senest d. 15.), Moms One Stop Shop (måned), Indberetning af eIndkomst (store)

Tjek Tjek dindin forskudsregistrering forskudsregistrering indkomståret forfor indkomståret 2012 2012

2. halvår 2. halvår godt at vide I begyndelsen I begyndelsen af november fik du adaf november fik du ad2011 2011 gang til din forskudsregistrering for skat-

gang til din forskudsregistrering for skati dinarbejdsgivernes skattemappe i TastSelv. 2012 i 2012 din skattemappe i TastSelv. straksafskrivningteåret 2023 teåret nettoprisindeks 2022 Hvis du har valgt at modtage forskudsregistredagpengegodtgørelse, 2023 Maksimumgrænse for Hvis du har valgt at modtage December 2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116,0 forskudsregistreringen på papir, vil du modtage forskudsregistreringen Pr. dag: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 911 kr. straksafskrivning af November 2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116,7 ringen 2026 på papir,ARBEJDSGIVERNES vil du modtage forskudsregistreringen NETTOPRISINDEKS 2025-26 STRAKSAFSKRIVNING med posten i løbet af november 2011. Når du modtager forskudsregistreringen, småaktiver . . . . . . . . . . med . . for . . . posten . . 32.000ikr.løbet Oktober 2022 . . . . . . . . . er . . . det . . . . er . . . det . 117,7altid DAGPENGEGODTGØRELSE af november 2011. Når Juli du 2026. modtager altid . . . . .forskudsregistreringen, . . . .103,96 Maksimumgrænse sygedagpenge 2023 2026 idé atden løbe den igennem og tjekke, hvilke og2022. fradrag SKAT September . . . . .på . . .forhånd . . . på . . . .forhånd . .har 116,4 har Juni 2026indkomster . . . . .indkomster . . . .102,38 straksafskrivningen af goden idégod at løbe igennem og og fradrag SKAT . . .tjekke, . . kr. . . . . .Maj .hvilke . . 2026 . . 4.550 Pr. dag: Max. . . . pr. . .uge: . . . . .1.017 befordringsfradrag . . kr. . . . . . . .102,13 småaktiver: . . . . 2023 . 36.600 kr. August 2022. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .115,1 registreret. registreret. Yderligere oplysninger: www.bm.dk April 2026 . . . . . . . . .101,49

• Er der nye indtægtsforhold som ikke var Yderligere oplysninger:i 2012, www.dst.dk/priser Fri frokost . . . . . . 187,50 kr. på årsopgørelsen for 2010? Derfor er det vigtigt, Fri middag . at . . du . . gennemgår . 187,50 kr.forskudsDerfor er det vigtigt, at du gennemgår forskudsmed på med årsopgørelsen for 2010? 25 pct. godtgørelse kr. • Husejere børom tjekke, om renteudgifterne registreringen, uanset du 156,25 er lønmodtager registreringen, uanset om du erom lønmodtager eller eller• Husejere bør tjekke, renteudgifterne i 2012 eri 2012 er selvstændigt erhvervsdrivende. sat korrekt. Der kan meget vel være sket ændrin››› selvstændigt erhvervsdrivende. sat korrekt. Der kan meget vel være sket ændrin-

Riv af og gem

0-24 km: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr. Juli 2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .115,1 SYGEDAGPENGE 2026 Marts 2026 . . . . . . . .101,25 BEFORDRINGSFRADRAG 2026 24-120 km: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,19 kr. Juni 2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113,6 Februar 2026 . . . . . . 101,36 Max pr. uge: . . . . . . 5.085 kr.2023 0­24 km: . . . . . . . . . . 0 kr. Over 120 25­120 km: . . . km: . . . .. . . . .. .. . . . .. .. . 3,17 . . . 1,10 kr. Yderligererejsegodtgørelse Januar 2026. . .Lønmodtagere . . . . 100,27 Maj 2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112,7 oplysninger: www.bm.dk kr. Grundlaget for forskudsregistreringen som Logi – efter regning eller pr.erdøgn . . . .Lønmodtagere . 238 kr. . . . . 100,10 December 2025 Over 120 km: Grundlaget . . . . . 1,59 for kr. forskudsregistreringen er som April 2022 . .er. .det . . . en . . .god . . . .idé . . . at. . tjekke . . . .111,6følgende: den sidst kendte årsopgørelse. Dette 2025 . . lønmodtagere . . 100,46 Fortæring pr. døgn . . . . . . .November . . . . . .For . 555 kr. For kørselsgodtgørelsehovedregel 2023 hovedregel REJSEGODTGØRELSE 2026. Dette den sidst kendte årsopgørelse. lønmodtagere er 2022 det en. . god idé at tjekke følgende: Marts . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .110,1 2025 . . . . . 100,93 KØRSELSGODTGØRELSE 2026 atLogi forskudsregistreringen – efter regningfor Tilsluttende døgn pr. for time . . .Oktober .er. . baseret . . . 23,13 kr. Egen bil eller motorcykel pr.betyder, km betyder, at forskudsregistreringen 2012 er 2012 baseret September 2025 . . . . 100,42 Februar 2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109,5 . . . der . . .fremgår Egenkm bil. eller km kr. eller pr. Fri morgenmad . .. 268 . din . . . kr. .årsop. af. . din .August . . .årsop. . 2025 medtaget med det korrekte ogdøgn fradrag, Indtil 20.000 . . . . motorcykel . . . . . . . . . på .pr.. indkomster 3,73 . .•. .Er. .lønindkomsten 100,62 fradrag, der fremgår •83,25 Er kr. lønindkomsten Januar medtaget 2022. . . . . med . . . . .det . . . korrekte . . . . . . . . 107,9 pr. døgn . . . af . 625 kr. Indtil 20.000 kmpå. indkomster . . . 3,94 kr. og Fortæring Fri frokost . . . . . kan . .ændret . . have . . . . .ændret . . . . . 166,50 Over 20.000 km20.000 . . . . . km . . gørelse . .. . . . .. .. . gørelse . . . 2010. 2,19 beløb? SKAT regulerer automatisk indkomsten fra for 2010. forhold Mange sigbeløb? Bemærk: Fra ogkr. med januar 2025 er Tilsluttende døgnforhold Over 2,28 kr. kr. for Mange kan have sig SKAT regulerer automatisk indkomsten fra Bemærk: Fra og med januar 2016 er referenceperioden perioden 2025. Fri. frem .. . .. .26,04 . . . . . kr. . . . . .reference . . . . . 166,50 kr. (basisåret) time .middag . . .til. 2012. Egen cykel ellercykel, knallert pr.i perioden km . .eller . i. perioden . .fra 0,612010 kr. pr. Egen el­løbehjul 2010 op med 4,5 procent. fra 2010 2015. Dermed er 2015 = 100. frem til 2012.. . . . 93,75 kr. Dermed er 2025 2010= op med (basisåret) 4,5 procent. Fri morgenmad knallert pr. km . . . . . 0,64 kr. 25 pct. godtgørelse . . . . . . .oplysninger: . . . . . 138,75 kr. •100.ErYderligere der nye indtægtsforhold i 2012, som ikke var www.dst.dk/priser

›››