1 minute read

EM Kvalifikation

KVINDERNE ER KLAR TIL KAMP

... og det er Viborg også!

Advertisement

Foto: Anders Kjærbye, fodboldbilleder.dk

Hvis alt var gået efter planen, skulle sommeren have budt på mange råb og skrig fra tribunerne på Energi Viborg Arena. Men sådan blev det ikke, og corona-krisen skubbede kvindernes EM Kvalifikationskampe ind i efteråret.

Nu tyder alt på at kampene bliver gennemført på nye datoer - nemlig kampen mod Israel onsdag 21. oktober og mod Italien tirsdag 1. december. Foruden de to hjemmekampe venter Italien på udebane 27. oktober.

- Det er en speciel situation og med mange ukendte faktorer. Det er UEFAs regler der følges når det gælder internationale kampe, fortæller konsulent Pia Viller Arendt fra Viborg Idrætsråd.

På trods af de mange ukendte faktorer er Pia Viller Arendt ikke nervøs for, om kvinderne kan klare sig igennem kampene.

- Jeg er sikker på at vi nok skal få en sejr i hus. Kvinderne har fået en fantastisk start på EM-kvalifikationen, så selvfølgelig skal vi med til EM, fortæller Pia Viller Arendt.

Foto: Anders Kjærbye, fodboldbilleder.dk

Det var egentlig planen at EM skulle have være afviklet i England til næste sommer. Men da både OL og herrelandsholdets EM-slutrunde blev flyttet til sommeren 2021 på grund af corona-krisen, er kvindernes europamesterskaber rykket til 2022.

De kommende kvalifikationskampe gennemføres med hensyn til myndighedernes retningslinjer på Energi Viborg Arena.

Læs mere om kampene på www.dbu.dk

TIRSDAG 10. NOVEMBER KL. 19.30

Giuseppe Verdi har forvandlet Victor Hugos skuespil Le roi s’amuse (Kongen forlyster sig) til en af de mest spændende historier i operahistorien.

Operaen er en mørk og knivskarp krimi, der udspiller sig i Mantova i Lombardiet i det 16. århundrede i en verden befolket af gangstere, sammensvorne, ludere – og en vanskabt hofnar, som forgæves forsøger at redde sin eneste datter fra en fordærvet verden. Glæd dig til denne operaoplevelse med solister, Den Jyske Operas kor og Aalborg Symfoniorkester - i Tinghallen tirsdag 10. november.

Operaen arrangeres af: Viborg Teaterforening og Tinghallen.

Abonnementsordning:

Er du abonnent hos Viborg Teaterforening, skal du bestille billet via teaterforeningens abonnementsordning.

Vi tilbyder en lækker 2 retters menu før forestillingen.

This article is from: