
3 minute read
Momentum skriver musikhistorie
GÅ PÅ OPDAGELSE I B.E. FOYER TINGHALLEN OG MOMENTUM SKRIVER MUSIKHISTORIE
Der er utroligt mange kvadratmeter tapet, hvor du kan gå på opdagelse i citater, billeder, udsagn i timevis. De mange visuelle glimt fra albums, koncertplakater, navne, portrætter, brudstykker af sangtekster og citater har til formål at vække minder og melankoli hos Tinghallens gæster mens de bevæger sig rundt i bygningen.
Advertisement
Dekorationerne er skabt af firmaet Momentum, som er en del Skiltecentret.
Råt udtryk - inspireret af de mange delvist afrevne lag på en plakatsøjle!
- Den grafiske indretning skulle favne musik i bred forstand fra de sidste 40-50 årtier, både nationalt og internationalt og på tværs af genrer. Visse steder er væggene tematiseret så der fx kun er succesfulde danske kunstnere og andre steder er der fx fokus på rap og hiphop, fortæller Maja Thorning Kristensen der er arkitekt og designer hos firmaet Momentum.
Visse steder er der ”huller” i væggene ind til koncertoplevelser, bl.a. ved Stairway to heaven, Piano Man og på 1.salen hvor man ser ind over publikummerne i salen.
Adgang til kælder og 1. sal er navngivet med sangtitler som er repræsenteret i ord og billeder på samme vis som restaurant Piano Man.
- Restuarant Piano Man er foruden partituret til Piano Man, også udsmykket med en masse pianister - alt lige fra Chris Martin fra Coldplay, Elton John - og ikke mindst Billy Joel, som er ophavsmanden til sangen Piano Man, som restuaranten er opkaldt efter. Vi vil gerne skabe en stemningsfyldt restaurant, hvor vores gæster kan hygge sig inden koncerter og shows - og her passer temaet perfekt, fortæller direktør i Tinghallen Claus Donslund.
Som en del af det musikalske tema, har Momentum også skabt en række skilte som skal guide gæsterne rundt i bygningen.
- Skiltene er udformet med guldbogstaver på rå stålbjælker. Det skaber en utrolig god kontrast til de øvrige detaljer og giver en god effekt, når man bevæger sig rundt i bygningen, fortæller Claus Donslund.
- Vi er utrolig glade for resultatet - og ikke mindst samarbejdet med
Momentum - som efter min mening har lavet et virkelig fint stykke arbejde, fortæller Claus Donslund.
En del af et større samarbejde.
Momentum er foruden de mange grafiske elementer i BE Foyer også repræsenteret som samarbejdspartner i TInghallen.
- Momentum er blevet vores faste musical-partner. Dette samarbejde sikrer at vi kan tiltrække de store musicals til Tinghallen - og vi har allerede haft stor succes med de første opsætninger. Både muscialen The Bodyguard og Shu-Bi-Dua The Musical trak mange tusinde gæster. Og med Momentums bidrag, sikrer vi at vi kan tilbyde endnu flere musical-oplevelser i fremtiden, fortæller Claus Donslund.

Fremtidige musicals i Comvent Arena
Momentum og Tinghallens samarbejde, skal således sikre udbuddet at musicals i årene fremover.
- Vi har allerede nu en række spændende titler i støbeskeen til 2023 og 2024. Til november præsenterer vi musicalen Pretty Woman, som helt sikkert bliver en kæmpe succes. Her er der skrevet helt ny musik af Bryan Adams - og kombineret med den legendariske historie bliver dette helt sikkert en stor oplevelse, fortæller Claus Donslund.
Dertil får Tinghallen besøg af musicalen Jersey Boys, som gæster Comvent Arena til maj 2023.
- Dette er historien om det populære boyband Franki Valli & The Four Seasons - og rækken af musikalske hits er enorm. Der bliver i denne musical en masse kendte sange - og det hele er baseret på en sand historie. Det er derfor også én af de mest populære musicals fra Broadway, fortæller Claus Donslund.
Du kan læse mere om de mange musicals på www. tinghallen.dk - og på www.momentum-design.dk, kan du læse mere om udsmykningen i Tinghallen.





