Til Tro #5 2012 - Bibelen

20 12

Kristeligt Forbund for Studerende

præDiKeren præDiKeren n høJsanGen høJsanGen iKere D æ r p en

nG esaJas esaJas es n n Johannes Johannes a h ass Jo Jeremias Jeremias J a s e KlaGesanGene 1.1.moseboG moseboG KlaGesanGene ia e romer rr m e e r m romer n e e J o G n e r1.. K1.Korinther 2.2.moseboG moseboG ezeKiel ezeKiel esa Korinther rinth er KlaG o 1 l 3.3.moseboG moseboG ie boG e K 2.. K 2.

Korinther Korinther rinth e e Daniel Daniel o s z o 2 .m 4.moseboG moseboG 14. er boG l t e e a s i Galater Galater l o n a m hoseas moseboG moseboG G 25..5. a D boG hoseas e r s o e s s a 3. m seboG e efeser efeser e f s e pper o Josva h . mo 4Josva Joel oG Joel høJsa

r n i nG e GerGerninGer apostlenes apostlenes GerninGer enes l t s o ap

Gamle Gamle testamente testamente

e te Gaml

en stam

te

filipper filipper li i f l Joe amos va amos

b Dommer . mose 5Dommer

er ssensiKer o Kolossenser Kolossenser l o K salon

s Jomsmer obaDias ruth ruth o s obaDias m a aDias1.1.timotheus theu s o o m 1.1.D samuel samuel timotheus i t u 1. othe b m o Jonas Jonas i 2.

2. timotheus timotheus h t .

2.2.samuel samuel tuel onas 2 u r s u m 1.1.KonGe KonGe t J a i titus titus s miKa miKa . t 1 el on u a m m 2.2.KonGe KonGe e a K l filemon filemon i i 2. s f nahum nahum m e er G æ n 1.1.KrøniKe KrøniKe r m o b hebræer he 1. K habaKKuK habaKKuK hu hebræer 1. thessaloniKer 1.1thessaloniKer iKer . thes a l on s s e 2. thessaloniKer 2.2thessaloniKer h .t

Tema: Bibelen Bliv KFS iværksætter » 4 500 studerende modtager minibog » 5 KFS har fået ny hjemmeside » 6

e na KKuK G 2.2.

KrøniKe KrøniKe n o sefanias 2.KrøniKsefanias e h a ba i a s r n e 1. K a e t f K haGGaJ haGGaJ i e e s n p 1.1. peter 1.

Jpeter a 2. Krø zaKarias G nehemias nehemias er G zaKarias t e ha ari2. p s .

2. peter peter a 2 hannes malaKias malaKias K a z s stestamente 1.

1.

Johannes Johannes a 1 . Jo a i i K nye nye testamente m nnes a e a l h e h a t e o n m testam2.e2.Johannes n Johannes 2. J matthæus matthæus nnes

b o K a JaKob JaKob J

ezra ezra ester ester ezra

r Job Job estemarKus marKus us s a D K u JuDas J mar JuDas luKas luKas b as Jo s 3. Joha uJohannes æ 3.

3.

Johannes h t mat

nye

salmerne salmerne

orDsproGene orDsproGene

e

Åben nnes’ Johannes’ Johannes’ ÅbenbarinG ÅbenbarinG Jo h a

ba r i n

G

eboG

sva

mer

hoseas

Joel her står du

amos th obaDias

efeser

Hverdagskost filipper

Kolossenser

7 miKa titus 9 JaKob ra 13

Grebet af muel Bibelen muel Jonas

1. thessaloniKer 2. thessaloniKer

4

LTC-hold 1. timotheus Nyt godt i gang 2.timotheus

nGe Tema: KFS’eren filemon En lang fødsel nGe nahum Bibelen niKe

niKe habaKKuK

sefanias

mias

ter

ob

oGene

Stor opstandelse

Stor litteratur – og lidt til

1. Johannes 2. Johannes 3. Johannes

Med bibler i bagagen

haGGaJ 1. peter zaKarias 2. peter malaKias Livgivende nye testamente læsning

matthæus

21

erne

hebræer

marKus Fra Gud og

JuDas luKas

Bøn

Medier

mennesker

Johannes’ ÅbenbarinG

27 30 31 Bøger

Refleksioner

Generalens

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

Leder Hverdagskost

Af sekretariatsleder Lars Bjerregaard, lars@kfs.dk

Har du tænkt over hvor mange andagtsbøger, der i titlen har en metafor om brød. På hylden i frokoststuen på KFS-sekretariatet står en del andagtsbøger – gamle og nye Credo-udgivelser og anmeldereksemplarer af forfattere fra mange lande. Halvdelen af dem har en titel, der sprogligt spiller på det at mættes og få det daglige brød.

Brødmetaforen er god, fordi den taler til vores erfaring. Har man først én gang prøvet at være sulten, så forstår man helt fundamentalt, hvor godt og vigtigt det er at kunne mættes. Brødet giver energi til at leve livet. Kosten er helt indlysende vigtig for en god hverdag.

Det er ikke kun titler på andagtsbøger, der rummer den pointe. Mange hyldemeter er fyldt med bøger, der vil fortælle om vigtigheden af en velbalanceret kost for at leve et godt liv.

I min folkeskoletid hed Sundhedsstyrelsens slogan, „Du bliver, hvad du spiser“. Billeder af spurtende grøntsager og mælkekartoner med store smil hang på alle døre, mens der i baggrunden var slaskede kager og sløve bolsjer, der sneglede sig frem. Og hvor har jeg drukket mange skolemælk i min tid.

Hverdagskosten er vigtig for et sundt liv. Men når vi lytter til Jesus, så giver han det daglige brød endnu en dimension.

Jesus siger om sig selv, at han er livets brød. Det er ikke bare en bid til den lille sult. Nej, det er det brød, du kan leve evigt på. Vi får del i det brød i nadveren hver søndag. Samtidig er det også det brød, vi beder om i Fadervor. Giv os det i dag igen, beder vi, så vi får en sund hverdagskost.

Nu hedder KFS’ nye vision jo ikke „du bliver, hvad du spiser“, men der står i stedet ’grebet af Bibelen’. Det er den, der skal være hverdagskost og mætte os. Der er nok af ting, der vil spolere appetitten.

Budskaberne står i kø for at fylde os, om det er det seneste bud på en vej ud af finanskrisen eller en sødsuppe popsang. Det smitter af på os, om vi vil det eller ej, så der er brug for det mættende budskab til at leve af.

Udgiver

Redaktionen

Tryk

Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954

Gymnasiesekretær Kathrine Kofod-Frederiksen (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Stud.hum.inf Mathilde Due Ørskov Stud.ling Vera Sønderby Jensen Stud.scient Simon Stark Sygeplejestuderende Liv Braüner Jensen Pædagogmedhjælper Mikkel Haahr Andersen Lærerstuderende Daniel Sundgaard Stud.scient. Kristina Nørgård Larsen

Kolofon

Abonnement

Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9544, kontonr. 0004054954

ISSN 1395-9786 Hjemmeside www.tiltro.dk Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Annoncer

Layout og illustrationer

dittemunk.dk

Kontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk

3

4

TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder

Følg med og registrer dig I forbindelse med lanceringen af den nye hjemmeside er der opstået en ny underside, hvor KFS-iværksættere registrerer sit forløb.

På kfs.dk ligger der nu en underside, som hedder www.kfs.dk/iværksætter. Via denne side registrerer de mange KFS’ere sig, som ønsker at være med i KFS’ nye målsætning om at oplære 200 KFS-iværksættere.

Som beskrevet i sidste nummer af Til Tro, og som man kan læse nærmere om på hjemmesiden, er målet for KFS i løbet af de næste tre år, at mindst 200 KFS’ere gennemfører et såkaldt iværksætterforløb.

Dette forløb indeholder nogle forskellige elementer, som registreres på KFS-iværksætter undersiden.

Når en KFS’er har gennemført alle elementer i forløbet, er denne blevet KFSiværksætter.

Forløbet Der er tre områder, som en KFS-iværksætter kan engagere sig inden for, nemlig at læse i Bibelen med medstuderende (åbent bibelstudium), at arrangere offentlige møder med dialog om den kristne tro (apologetik) og at bygge fællesskab på tværs af livssyn, kultur og religion (kulturmøde).

Den studerende vælger et af disse områder og modtager udrustning inden for det valgte område.

Det er altså disse tre ting, som KFS vil udruste studerende til. Den studerende bliver udrustet gennem tre elementer.

For det første sker det gennem undervisning, som er båret af tillid til Bibelen.

Målet med denne undervisning er at give den studerende klarhed over det centrale i den kristne tro, sans for evangeliets skønhed og overbevisning om den kristne tros sandhed og relevans.

For det andet sker det gennem oplæring i at læse i Bibelen. Målet med denne oplæring er, at den studerende får en viden om, hvorfor det er godt at læse i Bibelen, bliver motiveret til det samt går derfra med konkrete redskaber til, hvordan det kan gøres.

For det tredje sker det gennem en medvandringsrelation af en art. Det er vigtigt, at man har nogen at følges med, når man ønsker at møde sine medstuderende med evangeliet.

Udrustningen består altså af undervisning i et af de tre områder (åbent bibelstudium, apologetik, kulturmøde), bibelundervisning, oplæring i bibellæsning og en aktiv medvandringsrelation.

Forløbet er gennemført, når de studerende har modtaget al udrustningen og

har engageret sig i et af de tre områder på en konkret måde – enten ved at medvirke i en åben bibelstudiegruppe, et offentligt dialogarrangement eller ved at engagere sig tværkulturelt.

Når en studerende har gennemført et af elementerne, registrerer han eller hun det via et login på kfs.dk/iværksætter.

Der er allerede KFS-iværksættere i gang i det danske studieliv. De kalder sig det måske ikke, men der sker allerede en masse gode ting. Derfor vil KFS klæde studerende godt på til at gøre det, så det bliver en bedre oplevelse for KFS’erne og for de medstuderende.

2011 · ##56 · TIL TRO nyheder · 2012

Grebet af Bibelen Læs Robert Bladts begrundelse for, hvorfor den nye målsætning har et særligt fokus på Bibelen.

Af generalsekretær i KFS Robert Bladt, robert@kfs.dk Da jeg var handelsskolestudent blev jeg provokeret af at møde KFS’ere, der talte om Bibelen, som om den var en hellig bog. De tog virkelig den bog alvorligt. Uanset hvad vi foretog os i det kristne fællesskab, blev Bibelen inddraget og aktiviteterne målt på Bibelen.

Jeg husker, at jeg havde en intens dialog med lederen af gymnasiets KFS-gruppe. „Jamen, vi skal da ikke kaste os på knæ og tilbede Bibelen!“ sagde jeg. „Nej,“ svarede han – og frit efter min hukommelse fort-

satte han: „Men i Bibelen møder vi Jesus og evangeliet. Her får jeg det, jeg har brug for, så min tro kan trives, og jeg kan lære at leve efter Jesu vilje.“ Den samtale har jeg aldrig glemt, for den satte et fortegn for mit liv med Gud. Den var med til at gøre bibellæsning til en helt afgørende kilde for min tro og vejleder for mit liv.

Gennem vores fokus på at studerende må blive „grebet af Bibelen“ ønsker vi, at nutidens studerende må få en glæde ved

og begejstring over at læse i Bibelen. I Helligåndens hænder bringer den bog mig ind i et forvandlende møde med Jesus og evangeliet om ham.

Men ikke nok med det. Når jeg lever med en åben bibel, vil jeg opleve, at jeg ikke skal kaste mig på knæ for den. Tværtimod vil den – når jeg er i nød – kaste sig på knæ og gribe mig. Ikke mindst derfor skal vi inddrage Bibelen i alt, hvad vi foretager os i det kristne fællesskab.

500 studerende modtager minibog Som opfølgning på en spørgeskemaundersøgelse i efteråret 2011 sender KFS nu en bog, der besvarer mange af de spørgsmål, studerende i Danmark stiller om tro, til omkring 500 studerende.

I løbet af efteråret 2011 gennemførte KFS en spørgeskemaundersøgelse på landet studiesteder. Et af de spørgsmål, der blev stillet lød: „Hvis du kunne stille ét spørgsmål til Gud eller nogen kristne, hvad skulle det så være?“ Der var naturligvis mange forskellige spørgsmål, men der tegnede sig alligevel et mønster, hvor der var nogle spørgsmål, som i forskellige formuleringer optrådte langt oftere end andre. Et af disse centrale spørgsmål var: „Kan Gud virkelig tilgive alt?“ Dette spørgsmål er blevet titlen på en bog, som giver svar på tolv af de oftest stillede spørgsmål.

Disse spørgsmål har tolv skribenter forsøgt at give et svar på i bogen.

Da spørgeskemaerne blev udfyldt, havde de studerende mulighed for at skrive sig op til at modtage bogen. Det var der omkring 500, der gerne ville, og nu er bogen på vej ud i hele Danmark til studerende, som i bogen muligvis kan få svar på nogle af sine spørgsmål.

Bogen henvender sig også til kristne studerende, da erfaringen er, at det er mange af de samme spørgsmål om Gud, studerende går og tumler med – kristen eller ej.

Bogen kan købes af Credo via credo.dk

55

6

TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder

KFS har fået ny hjemmeside Den 5. september omkring kl. 19, så det nye kfs.dk dagens lys. Hjemmesiden ligger i tråd med den nye grafiske identitet og er overskueligt og enkelt bygget op.

I forbindelse med at KFS har fået en ny visuel identitet, er hjemmesiden også blevet totalrenoveret. Det betyder, at den nye visuelle linje også kommer til udtryk på hjemmesiden, hvor man blandt andet kan se en del af logoet i baggrunden. Det har givet lejlighed til at bygge siden mere overskueligt op, så de forskellige brugere hurtigt kan finde de informationer eller ressourcer, som de søger.

KFS er glade for resultatet, fordi hjemmesiden er overskuelig og rigtig flot på

samme tid. En hjemmeside bliver mere og mere kompleks at finde rundt på, jo ældre den er. Det gælder især kfs.dk, hvor der hele tiden bliver uploadet nye ressourcer, og der kommer en masse gode idéer til aktiviteter, som kræver endnu en underside.

Derfor er redesignet blevet en anledning til også at arbejde med en forenkling af strukturen. Resultatet er forhåbentligt en overskuelig hjemmeside, som samtidigt har et indbydende design.

Bed med os I dette nummer af Til Tro kan du finde KFS’ bedeliste, så det bliver lettere at nå omkring alle arbejdsområder i løbet af en måned.

Traditionen tro sender KFS i starten af året en bedeliste ud, hvor de forskellige aktiviteter og ansatte har en dag hver i løbet af måneden.

Men det er ikke blot en tradition, der håndhæves for traditionens skyld. Bøn er nemlig vigtig for KFS’ arbejde, og vi håber, at mange vil slå følge med os i den faste fælles rytme, det giver at følge en månedlig bedeliste.

Alle ansatte i KFS har en dag hver måned, hvor de på en særlig måde bliver

bedt for, og det er trygt at vide, at KFS’ere, tidligere KFS’ere, forældre til KFS’ere og andre fra det store bagland bag KFS støtter med forbøn.

Bedelisten er en måde, hvorpå vi forsøger at hjælpe vore støtter i forbønnen for os. Vi er nemlig dybt afhængige af Guds hjælp, hvis målet om at kende Jesus og at gøre ham kendt skal lykkes. Derfor håber vi, at du vil bede med os!

Selvom siden er lagt online, er det ikke alle de mange ressourcer, der er lagt op.

Brugere risikerer således i den første tid at lede forgæves efter bestemte materialer. Derfor er der oprettet en midlertidig arkiv-funktion, hvor man kan gå ind på en reduceret udgave af den tidligere hjemmeside og finde alle ressourcer, der har været på siden.

Så hvis du ikke allerede har gjort det, så gå ind på www.kfs.dk og kig dig lidt omkring.

2011 · ##56 · TIL TRO nyheder · 2012

Claus taler med cambodjanske studerende

Deltagere på ledertræningslejr i maj 2012

Studenterarbejde i Cambodja Læs om studenterarbejdet i Cambodja, hvor KFS støtter missionær Claus Kristensen i arbejdet med at starte en kristen studenterbevægelse op.

Af missionær i Cambodja (støttet af KFS) Claus Kristensen, claus@knet.dk Fellowship of Evangelical Students i Cambodja (FES) er et pionerarbejde med det formål at etablere en national kristen studenterbevægelse i Cambodja. FES er startet på initiativ fra International Fellowship of Evangelical Students (IFES) og nationale studenterbevægelser i Østasien, og indtil videre er arbejdet afhængigt af hjælp udefra, både i form af økonomisk støtte og arbejdskraft.

Helt siden midten af 1990’erne har der været gjort forsøg på at etablere studenterarbejdet i Cambodja, uden at det helt er lykkedes. Den nuværende fase begyndte i 2009 under ledelse af et indonesisk ægtepar. Tidligere erfaringer viste, at mange menighedsledere modsatte sig, at unge fra deres menigheder deltog i studenterarbejdet, fordi de frygtede, at man ville hugge deres unge for at etablere en ny menighed.

Derfor arrangerede man et møde med en række menighedsledere for at fortælle dem om visionen for studenterarbejdet og klargøre, at man lægger meget stor vægt på, at de unge er aktive i en lokal menighed ved siden af deres engagement i studenterar-

bejdet. Det betød, at en række menighedsledere direkte opfordrede universitetsstuderende fra deres menighed til at deltage i studenterarbejdet.

Jeg blev udsendt til Cambodja af Luthersk Mission (LM) i sommeren 2009 og fik via IFES kontakt med FES, og i begyndelsen af 2010 blev jeg inviteret til at være med i det team, som leder arbejdet.

Det grundlæggende fokus er at udruste kristne studerende til at påtage sig lederansvar. Det kan for eksempel være i små bedegrupper på deres studiested, som leder af en evangeliserende bibelstudiegruppe eller i forbindelse med forskellige arrangementer og lejre, som vi afholder. Formålet er, at de må blive i stand til at påtage sig lederopgaver i kirkeligt arbejde generelt og samtidig skabe basis for, at nogle af dem i fremtiden kan blive bestyrelsesmedlemmer eller ansatte i FES. Hver lørdag mødes vi med de studerende til lovsang, bøn og bibelstudie fra kl.

10 til 14 for at styrke deres bibelkundskab og evne til selv at arbejde med Bibelen.

En gang om måneden har vi undervisning, hvor temaerne for eksempel kan være grundlæggende troslære, kristen livsførelse og etik.

I midten af maj i år samlede vi cirka 35 studerende og kandidater, som enten har en lederopgave eller har potentiale til at få det. Formålet var at styrke deres lederevner og forme dem efter det bibelske lederideal.

Samtidig gav det anledning til at samle studenterledere fra forskellige grupper, og håbet er, at det kan blive grundlaget for en struktur med selvstændige grupper på de forskellige universiteter, hvor FES kan være en samlende faktor, som støtter og opmuntrer de enkelte gruppe, samt afholder fælles lejre og andre større arrangementer.

Jeg ser FES som et meget strategisk arbejde i Cambodja. Fra 1970’erne og helt op i 1990’erne var landet plaget af terrorregime, borgerkrig og uroligheder, som betød, at det er gået fra på nogle områder at være foregangsland i Sydøstasien til nu at betragtes som et udviklingsland. I den situation har veluddannede unge stor mulighed for at præge landets fremtid, og jeg er overbevist om, at jo flere af disse unge, som kommer til tro på Jesus som deres frelser og Herre, desto mere vil de også kunne have en positiv indflydelse på landets udvikling.

77

8

TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder

Nyt LTC-hold er godt i gang I starten af august kom der igen for alvor liv i huset på Ribevej 71 i Ødsted, da de nye LTC’ere mødte op. De har nu været i gang et par måneder. Læs hvad Camilla og Conrad siger om den første tid.

En flok spændte unge mennesker troppede første søndag i august op på LTC. Det var det nye kuld af højskoleelever. Blandt disse var Camilla Kaltoft fra Rønne og Conrad Elmelund fra Hillerød. For Conrad var det første gang han satte sin fod på KFS-centret. „Det har været helt fantastisk, men det har også været meget intensivt. Det er dejligt at være et sted, hvor jeg føler, at Gud arbejder med mit liv og former mig mere, end jeg normalt oplever,“ siger Conrad om, hvordan det har været at starte på LTC. Camilla synes dog også, at det i starten har været meget overvældende, at få al den undervisning. „Hver aften, når jeg går i seng, tænker jeg, ’wow, jeg har lært meget i dag.’ Det kan godt være svært at rumme en gang imellem, men det er også virkelig spændende. Og så er det et dejligt fællesskab at være i, fordi vi har en indstilling om, at vi

gerne vil give noget af os selv, og vi gerne vil lære hinanden godt at kende,“ forklarer hun.

Skolebesøg en god oplevelse Inden det første skolebesøg var Conrad meget spændt på, hvordan eleverne ville reagere, men hans erfaring var, at det ikke var så dramatisk, som han gjorde det til. „Jeg var på Randers VUC, og det var rigtig dejligt. Før jeg tog på LTC, havde jeg virkelig glædet mig til teamperioderne og at snakke med folk, men da det kom tættere på, blev det virkelig spændende. Men folk er jo bare flinke og interesserede. Det var i hvert fald det, vi mødte. Så det er slet ikke så skræmmende, når man er i det, som de tanker, man kan have om det før.“ Ud over teamperioderne, som blandt andet indeholder skolebesøg, er der også ganske almindelige hverdagsopgaver i de

perioder, man er på LTC. Det er rart, at der også er praktiske ting, mener Conrad. „Vi spiller meget fodbold, og det er lidt det samme som at gøre rent. Vi får meget intellektuelt ind i hovedet, og så er det bare dejligt også at lave noget praktisk.“ Camilla ser det også som en god ting, at opholdet indebærer madlavning og rengøring, da hun synes, det minder om at være en familie.

Det har altså været godt at starte på LTC, og selvom der er lang tid til, har Camilla alligevel nogle tanker om, hvad hun ender med at tage med, når opholdet ender. „Det er lidt svært at forudsige, men jeg tror og håber, at jeg har lært endnu mere om Jesus og lært Bibelen meget bedre at kende. Så håber jeg også, at jeg har lært nogle ting, som jeg kan bruge som leder og i andre funktioner i det kristne fællesskab.“

2011 · ##56 · TIL TRO nyheder · 2012

Materialer fra KFS KFS har gennem tiden fået en masse erfaringer med, hvad man kan gøre i KFS-gruppen. Denne inspiration er tilgængelig for KFS’erne og kan findes på kfs.dk eller ved at henvende sig til en af KFS’ medarbejdere.

Nu er skoleåret for alvor begyndt, og måske er det en lejlighed til at hænge plakater op på sin skole og på den måde at gøre opmærksom på KFS-gruppen. Det kan være, at plakaterne allerede hænger der, og at det nu er tid til at overveje at lave et event, som gør opmærksom på gruppen, og som giver anledning til at snakke om Jesus med dem, som ikke normalt kommer i KFS-gruppen.

Eller også er situationen en helt tredje.

Uanset hvad vil KFS hjertens gerne være behjælpelige med plakater, give inspiration til udadrettede events eller til KFS-gruppen, levere materiale til bibelstudie, vejlede i svære spørgsmål, og hvad det ellers kunne være en KFS-gruppe har behov for.

Find det på kfs.dk På kfs.dk under menupunktet „Ressourcer“ kan man få overblik, hvad KFS har nu, og KFS-Centret er altid villige til at høre gode idéer til nye ting. Disse idéer kan beskrives på mail til kfs@kfs.dk, så sørger sekretæren for, at de kommer i de rigtige hænder med det samme. Denne mail kan naturligvis også benyttes til at bede om allerede eksisterende materialer.

Ressourcerne på hjemmesiden er delt op efter kategorier, så KFS’erne hurtigt kan finde det, de har brug for på deres skole for at kende Jesus og gøre ham kendt.

Plakater KFS har gennem tiden lavet mange plakater med mange forskellige budskaber. En del af disse er stadig tilgængelige. Nogle plakater indeholder et blikfang, som får dem, der ser den, til at stoppe op og tænke en ekstra

gang, hvor andre har som primært mål at informere om, at der findes en KFS-gruppe på skolen, og at alle, der vil snakke om Jesus, er velkomne.

KFS står til rådighed for hjælp – både sekretæren og volontøren i lokalområdet og medarbejderne på KFS-Centret.

Inspiration KFS er glade for KFS-grupper. Derfor findes der også en masse idéer til, hvad man kan give sig til i KFS-gruppen, andagter, som kan printes direkte og læses op til KFSmødet og gennemprøvede koncepter for events, som KFS-gruppen kan arrangere.

Meget af denne inspiration kommer fra KFS’ere, som har prøvet det af og oplevet, at det virker. Denne viden har KFS således forsøgt at give videre til andre grupper, så alle grupper ikke skal starte fra bunden, når de tager et initiativ på deres skole.

Bibelen på tværs – om at læse i Bibelen med ikke-troende

1

99

10

TIL TRO · #5 · 2012 · KFS’eren

KFS’eren Bøn er vigtig!

Hvis den såkaldte missionweek i København den 12.-16. november skal blive en succes, må den være omsluttet af forbøn, mener medarrangør Daniel Engell.

„Bønnen er helt essentiel, fordi vi ikke tror, at vi kan udrette det store mirakel, som det er, at et menneske kommer til tro ved, at vi arrangerer og planlægger.“ Sådan siger jurastuderende på tredje semester Daniel Engell. Den 22-årige KFS’er er med til at arrangere en såkaldt missionweek i København. Hans særlige ansvar i udvalget er at mobilisere bøn for ugen. „Først og fremmest går det ud på at komme frem på universiteter og give de studerende en mulighed for at høre evangeliet. Det handler om at gøre det i deres nærmiljø, hvor vi kommer tæt på dem i deres hverdag.

Og så også at give de kristne studerende en frimodighed i deres tro,“ forklarer Daniel.

En missionweek er en idé, der er hentet fra England. I København bliver der i uge 46 blandt andet afholdt ti lunchbars og fem evangeliserende aftenmøder.

En lunchbar er et arrangement, hvor studerende i deres frokostpause bliver inviteret til gratis frokost, hvor der så er et oplæg om en indvending mod den kristne tro. Dette munder ud i en præsentation af evangeliet. Sådanne lunchbars vil blive arrangeret hver dag i ugen på Copenhagen Business School, CBS, og Center for Sundhed og Samfund, CSS. Fordi bøn er vigtig, håber Daniel på, at mange fra hele landet vil bede for denne uge, og ikke mindst at de kristne unge i København vil bære med i bønnen. Den 21. september kom Michael Ots fra England til København for at sætte gang i forbønnen for ugen. Det skete ved et arrangement, hvor formålet var, at de unge kristne i København ville få opmærksomhed på sagen og begynde at bede for ugen.

Michael Ots er en engelsk evangelist, der vil deltage i ugen. Han har mange erfaringer med missionweeks, da han selv bruger en stor del af sin tid på at besøge universiteter og afholde lunchbars og aftenmøder, så „hele byen bare summer af Jesus den uge,“ fortæller Daniel.

Bed om: · At Gud vil give hans nådes ord frit løb i Københavns gader og modtagelige hjerter blandt de studerende. · At Gud må give frimodighed til de kristne studerende, så de får mod på at invitere deres venner til arrangementerne. · At Gud må virke med sin Ånd gennem talerne.

Tema: Bibelen

pr æ

præDiKeren høJ DiKeren san høJsanGen Ge n

e te sta es 1. mo m seboente esaJas JeraJas Johannes 2. mo G Jeremias Gamle testamente Kla e m i 3. mo seboG KlaGesanGene a apostlenes GerninGer Gesa moseboG nGe s aJoha sebo 41.. m e ost z len nne G o e es G s eb o Kielne 1.pKorinther ezeKiel s ern 5.2.mmoseboG inGe G D o r sebo 3. moseboG a n 2.

Korinther Daniel 1 i G .

K e o 4. moseboG ho l r i n 2.Galater Kor ther se a Do5. moseboG hoseas int Johannes’ ÅbenbarinG

luKas JuDas

2. Johannes 3. Johannes

marKus

matthæus

ezr1. KrøniKe b s KuK filemhebræer sefaaKhabaKKuK a on heb KrøniKe n emi2. i a r s JaKob as haGG sefanias er este ezra JaK æ1. a zaK haGGaJ J a o r ri bpeter m 1 nehemias neh

sal m

or D

e

orDsproGene

salmerne

Jobester 2..ppeettee2.rpeter r mar K u Job luK smarKus JuDas a

Job

ezra

romer rom er Jo s v a s Ga mme efeser l at her r Jo Josva ru e Joel e l filipper f t eseerr a 1. saDommer h m Kolossenser f mue os K ilipp 2. o amos

sam l baD o 1. thessaloniKer e se n r uel ias 1. thleso2.ssathessaloniKer obaDias 1. Koruth s J 2 1.nsamuel l on e r . the 1. timotheus o i n K s G 2.K samuel l on e r as 21. timos2.attimotheus iKe nGee mi Jonas 1. Kro2. he r .tim ø o K 1.

KonGe the us titus 2. Kr niKe n miKa a us a u øn2. titfilemon KonGe iK e ha hnahum m u

ester

haGGaJ 1. peter

hebræer

nehemias zaKarias peter malaKias 2.

1. Johannes nye testamente

JaKob sefanias

2. KrøniKe habaKKuK

Jonas

1. samuel 2. samuel

1. KonGe miKa titus 2.KonGe nahum filemon 1. KrøniKe

1. timotheus 2.timotheus

1. thessaloniKer 2. thessaloniKer

Joel Josva

Dommer amos ruth obaDias

Kolossenser

efeser

filipper

hoseas Galater

1. moseboG 2. moseboG 3. moseboG 4. moseboG 5. moseboG

Daniel

ezeKiel romer 1. Korinther

2. Korinther

Gam l

a la

n ye

a zaKarias s KiamalaKias s

test a

mat

m 1. Johannes e testamente 1 . Jo thæentnye umatthæus s 2. Jo hanne2. Johannes s 3. Jo hannes3. Johannes han salmerne nes orDsproGene Johannes’ ÅbenbarinG

spr r n e o Ge ne

J uD s luKas as Jo h

ann

es’ Å

ben

ba r

inG

Bibelen er en gammel bog, som dog ifølge nogle er det mest relevante, mennesker i dag kan læse. Den er helt grundlæggende for forståelsen af kristendommen, og nogle kristne vil endda sige, at de elsker den – ja faktisk så meget, at de vil bryde loven for at få lov at læse i den. Nogle kristne ville ønske, at de elskede den højere og har svært ved at motivere sig selv til at læse den. Alligevel synes de, det er vigtigt.

Det er en sammensat bog med mange forskellige litterære genrer repræsenteret, samtidig med at det står som et samlet værk.

Men det er også en bog, som giver anledning til stor uenighed. Ifølge nogle er det på en gang Guds ord og menneskers ord, hvor andre mener, at det udelukkende er menneskeord. Og at det i øvrigt er nogle utroværdige historier, den fortæller. Men når man kigger nærmere på det, er der ting, der peger på, at selv om Bibelens historier nogle gange er utrolige, har de hold i historiske fakta.

KFS’ målsætning for de næste tre år er blandt andet at se studerende være grebet af Bibelen og derigennem blive opmuntret til at engagere sig i studieverdenen. Læs med og find ud af lidt mere om, hvorfor det er så vigtig en bog.

Sammen med de sædvanlige artikler er der endnu engang lagt op til at fordybe sig med et nyt Til Tro magasin.

12

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

En bog, der bliver til over en periode flere hundrede år, og som skrives af vidt forskellige mennesker – det kan man kalde en sammensat størrelse!

Men bibelen rummer et budskab, der har gjort den til verdens mest solgte bog, og den tillægges en autoritet ud over det sædvanlige. Dobbeltheden er til at få øje på.

En lang fødsel

Af ph d. Lektor i kirke- og missionshistorie på Menighedsfakultetet Aarhus, Kurt E. Larsen, kl@teologi.dk Foran i min bibel står der „Den hellige Skrifts kánoniske bøger“. Det er den kristne kirkes syn på Bibelen. Sekulare religionsforskere vil snarere se den som en samling af 66 gamle bøger. Begge dele er sådan set rigtigt. Bibelen er på én gang Guds ord og menneskeord.

Det er en samling af meget forskellige skrifter, skrevet af vidt forskellige mennesker med hver deres hensigt. Og samtidig læser vi i den kristne menighed disse skrifter som Guds ord til os. Vi kristne regner dem for at være både uundværlige og forpligtende for vores tro og vores liv. Det betegner vi med fremmedordet „kánoniske“, der betyder, at disse skrifter er en forpligtende rettesnor!

I denne artikel skal vi se på tilblivelsen af Ny Testamente, hvis centrum er Jesus Kristus og troen på ham som Guds søn og verdens frelser. Vor Herre Jesus kunne som menneske blive træt og tørstig.

Men samtidigt var han Guds Søn med magt til at gøre undere. Begge dele var han samtidig: På en gang helt og fuldt menneske og helt og fuldt Gud. Sådan er det også med den bog, der fortæller om ham: Bibelen er på én gang Guds ord og menneskeord. Den er den kristne menigheds mest dyrebare skat. Vi læser den som ord fra Gud. Og dog er Ny Testamente også en menneskelig bog, bestående af en samling skrifter, der er blevet til gennem en historisk proces, som vi nu skal se nærmere på.

Apostlenes lære Den første menighed var samlet omkring Jesu apostle, der havde modtaget oplæring fra Jesus – og som siden havde mødt ham efter hans opstandelse fra de døde. På pinsedagen fyldte Helligånden dem med kraft til at være vidner om Jesus og så begyndte missionsarbejdet og stiftelsen af menigheder.

De gik ud fra det Gamle Testamente, som de nu forstod i lyset af opfyldelsen i Jesus Kristus. Apostlene byggede desuden også på den oplæring, de havde fået fra Jesus selv. Apostlene var blevet udvalgte af Jesus selv og indsat af ham til at være troværdige og autoritative vidner: Den, der hører jer, hører mig, og den, der forkaster jer, forkaster mig. Men den, der forkaster mig, forkaster ham, som har udsendt mig.

(Lukasevangeliet kapitel 10 vers 16) Apostlene var således indsat til at være Jesu repræsentanter på jorden, og de kunne prædike på basis af både oplæring og egen erfaring: De havde fulgt Jesus i tre år, og de havde med egne øjne set, at han havde overvundet dødens magt! Når apostlene forkyndte, havde det grundlæggende karakter for den kristne menighed.

Paulus, Peter og Johannes skrev også ved forskellige anledninger breve til menigheder og enkeltpersoner. Disse var tænkt til at cirkulere og blive læst højt i menighederne (Kolossenserbrevet kapitel 4 vers 16), og således var brevene med til at vejlede og retlede menighederne i deres tro.

På et tidspunkt begyndte apostlene også at (lade) skrive beretninger om Jesu liv og virke ned, så man fik de fire evangelieskrifter. Mundtligt og efterhånden også i autoritative skrifter videregav apostlene budskabet om Jesus til menighederne. Men om Jesus kunne andre folk også dengang sige mange mærkelige ting.

Apostlenes lære bliver modsagt I 100-tallet blev apostlenes skrifter og dermed menighedernes grundlag udfordret fra flere sider. Derfor blev man tvunget til at præcisere, hvad der skulle regnes for kánoniske skrifter. Jeg vil nævne ét af datidens store problemer.

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

Markion (cirka år 85-160) var en gnostisk påvirket „kristen“ prædikant, der hævdede, at Kristus i virkeligheden kun forkyndte om den kærlige Gud. Ny Testamente var efter hans mening for meget præget af jødedom, og derfor skulle man stille sig kritisk over for det foreliggende Ny Testamente og kun tage de „åndelige“ afsnit med. For eksempel var det kun dele af Lukasevangeliet, han kunne acceptere. Han beskar menighedens skrifter efter sin egen teologi og opstillede derudfra sin egen kánon. I Rom udstødte menigheden ham, men så oprettede han sin egen kirke/sekt.

For kirken blev Markion en af anledningerne til at få præciseret sin egen kánon, for der var behov for klarhed om, hvad der var auto-

geliet kapitel 1 vers 1-2, at mange har nedskrevet beretninger om Jesu liv, men kun de, der stammede fra en apostel (Matthæus og Johannes) eller fra en apostelelev (Markus og Lukas) havde status som autoritative. Et skrift, der hedder Klemens 1. brev, var meget læst i menighederne, men i kánon hørte det ikke hjemme, fordi det stammede fra tiden efter apostlene.

b) Alderdom og brug: Et skrift, der skulle regnes for kánonisk, skulle have været i brug fra begyndelsen i menighederne. Især var det vigtigt, at det havde været brugt i de menigheder, som var grundlagt af apostlene selv. Judasbrevet, der havde Jesu bror og ikke en apostel som forfatter, endte med at komme Bibelen er på én gang Guds ord og med af denne grund.

menneskeord. Det er en samling af meget forskellige skrifter, skrevet af vidt forskellige mennesker med hver deres hensigt.

Og samtidig læser vi i den kristne menighed disse skrifter som Guds ord til os. ritet i kirken. På det tidspunkt havde man i de forskellige menigheder lidt forskellige skrifter i brug. Dette betyder dog ikke, at det var tilfældighedernes spil, der afgjorde hvilke skrifter, der endte med at komme med i NT. Så langt vi kan komme tilbage i de skriftlige kilder, har de fire evangelier, de 13 Paulusbreve samt Apostlenes Gerninger været anerkendt og brugt som den kristne menigheds grundlæggende skrifter. Hovedparten af de nuværende Ny Testamente-skrifter – 18 af de 27 – har fra den tidligste tid været i brug overalt i kirken, og deres autoritet har aldrig været betvivlet – på nær af folk som Markion.

c) Ret lære: Der måtte ikke være noget i det pågældende skrift, der stred mod klassisk kristen tro, som man kendte det fra trosbekendelserne. Falsk lære var et sikkert tegn på, at det ikke havde en apostel som ophav, hvor meget det end selv hævdede dette. Skriftet, der førte sig frem under navnet „Peters evangelium“ blev således afvist alene på grund af sit indhold. Der står deri, at Jesus ikke led smerte, da han blev korsfæstet, og afslørede en baggrund i en religion, der ikke regnede Jesus for et virkeligt menneske.

Kriterier for den endelige kánon I den proces, der førte frem til den endelige samling af Ny Testamente-skrifter, var der ni skrifter af de nuværende 27 skrifter, som der ikke var fuld sikkerhed omkring. Samtidigt var der nogle andre skrifter, som havde været højt ansete i visse menigheder, men som endte med ikke at komme med i kirkens kánon. I afgrænsningsprocessen regnede kirken med tre kriterier, der helt eller delvist skulle være opfyldt, for at et skrift kunne regnes som kánonisk:

Kirken har ikke skabt Bibelen Det var igennem en lang historisk proces, at vores Ny Testamente blev til. Først i slutningen af 300-tallet lå det fast, at netop disse 27 skrifter udgjorde kirkens kánon i kirken i Romerriget. Selv da var det ikke alle menigheder, der fulgte trop. Den syriske kirke gik egne veje, og endnu i dag mangler den nogle af vore skrifter i sit Ny Testamente – uden at dette dog ændrer noget i læren! Nogen forskel i forkyndelsen gør det ikke, at de mangler skrifter som Peters andet brev eller Johannes tredje brev. Disse føjer ikke noget afgørende nyt til i forhold til hovedskrifterne.

Kirken har ikke i 300-tallet „skabt“ det Nye Testamente. Man har blot gennem kanonprocessen kun fastlagt helt præcist, hvad der i alle menighederne skulle regnes for autoritative apostelskrifter. Og hovedskrifterne havde altså været i brug alle steder længe inden.

a) Apostel som forfatter: Et skrift skulle stamme fra en apostel eller en apostelelev for at regnes som kanonisk. Vi ved fra Lukasevan-

Anbefaling til videre læsning: H. Nymann Eriksen: Hvem skabte Bibelen – da kirken fik sin kanon?

13

14

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

Stor opstandelse Jesus levede på jorden, gik omkring og gjorde mange gode ting og døde til sidst på et kors. Kristne til alle tider hævder tilmed, at Jesus opstod igen. Men døde opstår da ikke! Ikke desto mindre står og falder kristendommen med påstanden om Jesu opstandelse.

Af stud.theol. og ungdomskonsulent i Luthersk Missions Unge Michael Agerbo Mørch, michael@lmu.dk Giver det overhovedet mening?

Tænker man efter, så er en af de mest besynderlige beretninger i Bibelen Jesu opstandelse. Jeg mener, hvor ofte sker det lige, at folk opstår? Som den afdøde svenske filosofiprofessor Ingemar Hedenius sagde, så kender vi alle „den naturlov... at alle menneskelige legemer, der virkelig er døde, forbliver døde“, og ud fra den viden og erfaring må man naturligvis spørge sig selv, med hvilken ret kristne vedvarende hævder, at Jesus virkelig er opstået.

At kristendommen tager dette spørgsmål seriøst, får vi en stærk indikation af i Paulus’ første brev til menigheden i Korinth „…er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom“ (kapitel 15 vers 14). Hvis Jesus stadig ligger i en grav et eller andet sted i Jerusalem, så er kristen-

dommen rent tidsspilde. Omvendt: hvis han rent faktisk er opstået, så har Jesus virkelig den frelsende magt, han talte om.

Umiddelbart virker det jo så til, at vi strander her. Hvordan skulle vi kunne afgøre om han er opstået? „Jo jo, Bibelen påstår det, men jeg tror ikke på Bibelen,“ kunne man jo sige, og så sluttede samtalen der. Jeg vil forsøge at vise, at det ikke forholder sig helt så simpelt. Det er faktisk muligt at sige noget om evangeliernes opstandelsesberetninger ud fra et historisk perspektiv. Og det er muligt at vurdere teksterne uden at tro på deres guddommelighed.

De tre sikre Når man læser Bibelens beretninger om Jesu opstandelse, så er der tre ting, man kan fastslå med sikkerhed:

1) Jesu grav var tom, 2) nogle mennesker så Jesus som opstået, og 3) kristendommen opstod, fordi de kristne troede, at Jesus var opstået.

Læg mærke til, at ingen af disse tre facts siger, at Jesus faktisk var opstået. Der kan gives andre alternativer. Jeg vil nu tage disse facts én for én og se på argumenter og indvendinger.

1. Jesu grav var tom Jesu grav blev fundet tom. Det er de fleste historikere enige om, blandt andet fordi jøderne (der ikke troede, at Jesus var opstået) brugte det som argument for, at Jesu lig var blevet stjålet (Matthæusevangeliet kapitel 28 vers 11-15). Derudover skal man huske, at Jesus blev korsfæstet uden for Jerusalem med mange øjenvidner, og at han blev lagt i

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

en berømt jødes gravhule, så der var ingen hindring for, at folk selv kunne smutte ud til graven og tjekke påstanden.

Skal man forklare, hvordan graven så blev tom, kan man bringe flere hypoteser i spil. a) Man kunne antage, at det var en konspiration mellem de kristne, b) at Jesus kun var „skindød“ og bare vandrede ud af graven, da folk gik hjem til aftensmaden, c) at disciplene henviste til den forkerte grav, hvor der aldrig havde ligget nogen i, d) at Jesus senere blev flyttet fra den rige jødes grav til en anden ukendt grav og så videre.

Når ingen af disse hypoteser ser ud til at holde, så skyldes det følgende: a) Ifølge alle de kilder, vi har, placerede romerne soldater foran graven, så ingen skulle kunne stjæle Jesus. Romerne var krigere, og tolv apostle har formentlig ikke haft en chance for at

Lige fra enkeltpersoner ved graven til store flokke på 500. Tolv er faktisk et meget stort antal. Det er faktisk ikke til at finde andre mirakler, hverken i Bibelen eller andre steder, som opleves tolv gange uafhængigt af hinanden. Indvendingerne herimod ligger dog lige for: det var visioner og hallucinationer.

Det er jo sandt nok, at folk oplever de mærkeligste ting i hallucinationer, drømme og ekstaser. Forskellen fra sådanne oplevelser og Bibelens beretninger er flere: a. Normalt når folk hallucinerer, tager det ikke mere end et par minutter. I flere af Bibelens beretninger er oplevelserne langstrakte, måske timer, og de taler og rører ved genstanden ( Jesus), hvilket ikke er normen for hallucinationer. Jesus

Hvis Jesus stadig ligger i en grav et eller andet sted i Jerusalem, så er kristendommen rent tidsspilde. Omvendt: hvis han rent faktisk er opstået, så har Jesus virkelig den frelsende magt, han talte om. tæske dem og stjæle liget. b) Romerne slog tusindvis af mennesker af mennesker ihjel, og havde veludviklede metoder til det. Når de stod for henrettelsen af Jesus, så kan vi regne med, at han med garanti var død. c) At disciplene skulle henvise til en forkert grav er fjollet, for som jeg tidligere nævnte, så var graven netop en kendt jødes.

Den vigtigste pointe er måske, at hvis konspirationshypotesen skulle give mening, så skulle jøderne være åbne over for muligheden af fysisk opstandelse. Men det var de ikke! (se nedenfor). Ingen af de mulige (bort)forklaringer virker altså særligt overbevisende.

spiste også fisk med disciplene, mens hallucinationer ikke interagerer med vores verden materielt. At Jesu fremtræden således var fysisk usandsynliggør, at disciplenes forestilling var rent psykologisk. b. Hallucinationer går normalt heller ikke igen, og da slet ikke tolv gange uafhængigt. Når Paulus nævner, at der var 500 brødre, der så Jesus som opstået, så siger han, „at de fleste er endnu i live“, som i „I kan jo gå hen og spørge dem, hvis I ikke tror mig.“ Det var altså muligt at krydstjekke folks beretninger og dermed afsløre, om der var tale om indbildning.

2. Nogle mennesker så Jesus som opstanden Tolv gange i Bibelen fortælles der om mennesker, som har set Jesus som opstanden.

3. Kristendommen opstod, fordi de kristne troede, at Jesus var opstået Her skal det nævnes, at disciplene faktisk havde opgivet troen på Jesus og først efter

deres møde med den opstandne blev villige til at gå i døden for budskabet om ham (Lukasevangeliet kapitel 24 vers 36 og frem).

På baggrund af punk 1 og 2 kan vi afvise, at det skete på grundlag af komplot eller hallucination. Faktisk havde disciplene det samme syn på opstandelsen, som alle andre jøder: de forventede at alle mennesker skal opstå, men først på jordens sidste dag, dommedag, og alle mennesker på én gang. Da kvinderne kom og fortalte, at de havde set Jesus som opstået, reagerede de ikke med begejstring: „det lød for dem som løs snak, og de troede ikke kvinderne“ (Lukasevangeliet kapitel 24 vers 11).

Derudover døde samtlige messiasbevægelser, som man kender fra antikken, med lederens død eller tilfangetagelse. Enten blev stafetten givet videre til en bror eller en kompagnon, eller også tog man hjem og fandt på noget andet og lave. I ingen tilfælde fortsatte bevægelsen dog nævneværdigt længe. I tilfældet med Jesu efterfølgere var det lige omvendt. Først da lederen døde, blomstrede bevægelsen op! De begyndte pludselig at hævde, at Jesus var opstået fra de døde, og at han ikke ville dø igen (som Lazarus for eksempel gjorde). Ydermere begyndte de at tale om Jesus som Gud selv, fordi han var opstået fra de døde. De kaldte ham „Herre“, hvilket man i jødedommen kun må omtale Gud som. Var Jesus ikke opstået, ville sådan en tale være blasfemi med dødsstraf til følge.

Scratching the surface: Dette emne er enormt, men jeg har forsøgt at vise, at med en kritisk gennemgang af de historiske facts omkring opstandelsesberetningerne må man ende med at henvise til den bedste forklaring: At Jesus virkelig opstod!

Til videre læsning: Gary Habermas: The Case for the Resurrection of Jesus Stefan Gustavsson: Med God Grund Tim Keller: Gud for skeptikere

15

16

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

Stor litteratur – og lidt til Litteratur kan være mange ting, hvilket Bibelen viser til fulde. På hver eneste side i bibelen er der enormt meget på spil, men ikke alt er skrevet med samme stilistiske elegance. Visse steder keder man sig, mens man andre steder fryder sig inderligt over musikken i sproget, skønheden i fortællingen.

Af forlagschef, tidl. formand for KFS Johannes Baun, johannesbaun@gmail.com

Gode indgange til Bibelen Som læser er man vant til at begynde en bog i øverste venstre hjørne på første side og slutte i nederste højre hjørne på sidste side. Den tilgang kræver virkelig sin læser, hvis vi taler om Bibelen. De fleste vil opleve, at det går ret godt i begyndelsen, hvor fantastiske historier vælder op fra siderne. Men kort efter De ti bud rammer man muren, når tempoet bliver fodslæbende langsomt i et detaljemylder om lov og ret.

Hvis man vil lære baggrunden for vores kultur at kende og derfor lige vil læse Bibelen fra ende til anden, går man altså let død. Og det er virkelig en skam. For dels er der så mange andre måder at gribe den an på, dels er den ikke en bog, man bare lige læser eller gør sig færdig med. Den kan læses igen og igen, i nye rækkefølger, i små bidder eller lange stræk, til meditation eller oplysning. Den er et mylder af bøger, som man lever med. Ja, kristne vil ofte sige, at de lever af dem – selvom det kan tage en del års tilberedelse at gøre nogle af de vanskeligste bøger til spiselige retter.

Hvis man er nybegynder og vil ordentligt ind i Bibelen, skylder man sig selv at respektere dens litterære mangfoldighed og sin egen smag: Start med de livlige historier (for eksempel Esters Bog eller Apostlenes Gerninger), de lange historiske forløb (for eksempel Første og Anden Samuelsbog) eller den smukke lyrik (for eksempel Salmernes Bog eller Højsangen). Eller forfølg en særlig interesse: Jo-

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

hannes’ Åbenbaring (hvis man sværger til kosmologiske kampe), Romerbrevet (for folk, der vil forstå teologien i den kristne tro), Første Mosebog (for dem, der vil have det hele med), Prædikerens Bog (for den desillusionerede eksistentialist, der håber, Gud findes), Johannesevangeliet (for den let filosofiske type), Matthæusevangeliet (hvis man vil have highlights som fx Bjergprædikenen).

og mellem de forskellige begivenheder, personer og temaer. Tag for eksempel Guds navn. Allerede i Anden Mosebog betegner Gud sig selv som „Jeg Er“. Den formulering dukker siden op i talrige forklædninger og gør i evangelierne Jesus til ét med Gud, for eksempel „Jeg er vejen, sandheden og livet“. Eller tag den tilbagevendende tematisering af offertanken – fra Abels offer, over Abrahams offer, israelitternes ofre og Elias’ offer, til Jesu offer, der er rigt beskrevet i evangelierne, forklaret i Paulus’ breve og sat ind i den store frelseshistoriske sammenhæng i Hebræerbrevet. Den slags tråde ser man ikke, hvis man kun kratter i overfladen; den slags opdagelser er noget af det, der gør, at man aldrig bliver færdig med Bibelen. Det er også noget af det, der gør, at man langsomt ser stadig mere af Bibelens styrke som samlet værk: Man kan i de enkelte bøger møde dybt interessante sider af Gud, men et mere helt billede kræver den store sammenhæng, der går på tværs af hele Bibelen.

Hvordan fortolker man Bibelen?

Fortolkning er ikke en eksakt videnskab, men heller ikke total vilkårlighed. Fortolkning kan kvalificeres. Vi kender det fra dansktimernes gennemgang af for eksempel „Den grimme ælling“, hvor en ælling ikke bare er en ælling, og en svane ikke bare er en svane. Men vi kender det også fra retssystemet, hvor fortolkningen handler om, hvordan loven skal bruges i konkrete situationer. Også her skal enhver fortolkning kvalificeres.

Når vi læser Bibelen, er det naturligt at sige, at den skal fortolkes – men det gør altså ikke Bibelen til fiktion. Der er fiktion hist og pist, Den lille store forskel og så gøres der tydeligt opmærksom på det, for eksempel når Jesus Forfatterne til Det Gamle Testamente gentager mere end 2.000 fortæller lignelser. Bibelen er særdeles genrebevidst. Og generelt er gange varianter af formlen „Dette siger Herren“. De mener altså at vi ikke i fiktionens verden. gengive Guds ord. I Det Nye Testamente ser vi det samme: Guds ord Den amerikanske forfatter og humorist Mark Twain sagde ensiges at være blevet nærværende i Jesus. Jesus giver selv løbende gang i 1800-tallet, at „det er ikke de dele af Bibelen, jeg ikke forstår, udtryk for, at han betragter Det Gamle Testamente som Guds ord. Vi der bekymrer mig; det er de dele, jeg forstår“. Twains dilemma er der har altså at gøre med omkring fyrre forfattere – og en hovedperson mange, der springer over i dag, eller rettere: En del har fundet en – der, al forskellighed til trods, mener at videregive ord fra Gud. Dén snu fortolkningsudvej. Når Bibelen taler om en jomfru, der føder et barn, eller en død, der Bibelen er færdigskrevet, men dels er den bliver levende, forstår vi udmærket, hvad der profetiske del endnu under opfyldelse, dels er tales om. Men jomfruer føder ikke børn, og døde opstår ikke, og derfor føler nogle behov der noget inderligt personligt ved hele historien, for at fortolke det, så det handler om noget som involverer ethvert menneske. andet. Med andre ord gør man historierne til fiktion i stedet for at respektere teksternes genre (her: historisk vidnesbyrd). Man siger, at religiøse mennesker type inspiration er ikke kendt i de litterære klassikere, men udfoldes har brug for fine ophavshistorier om deres guder, og sådan en har hele vejen gennem Bibelen. Ifølge forfatterne. Tilmed har Bibelen en kristne fået med myten om jomfru Maria, der føder Jesus (mytologi). helt unik aktualiseringsevne, der kalder læseren ind i teksten. Den Eller man forklarer, at Jesu opstandelse ikke fandt sted i virkeligheStore Historie skrives stadig – den om skabelse, fald og forløsning – den, men at der er opstandelse i vores hjerter, når vi hører om den og dermed findes muligheden for at se sig selv i et vaskeægte work (lignelse). Argumentet er vist bedst på dansk, hvor vi er så heldige at in progress. Bibelen er færdigskrevet, men dels er den profetiske kunne bruge opstandelse på flere måder … del endnu under opfyldelse, dels er der noget inderligt personligt Fortolkning forstået som en åbning af teksten er derfor glimrenved hele historien, som involverer ethvert menneske. Jesus fortalte de, mens fortolkning forstået som fiktionalisering er både intellektuikke lignelser for at underholde, oplyse eller slå tiden ihjel, men for elt slap og ukvalificeret. at bringe mennesker i et nært forhold til Gud. Det kan man ikke sige om noget andet litterært værk, og skal jeg pege på ét særligt De brede temaer kendetegn for Bibelen som litteratur, bliver det denne vidunderlige For mig er noget af det mest fascinerende ved at læse i Bibelen at merværdi: Det er beåndet tekst. opdage de tråde, der konstant spændes ud på tværs af de 66 bøger

17

18

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

Livgivende læsning Læs i din bibel! En opfordring som til tider kan give dårlig samvittighed. Frustrationer over bibellæsningen kan overskygge glæden. Men at kunne læse i Guds ord er en gave – ja, faktisk et privilegium!

Af præst i Hedensted Valgmenighed Roar Steffensen, roar.steffensen@gmail.com Et livgivende møde med Gud Jeg vil gerne begynde denne artikel om bibellæsning med at fortælle om Hugo. For han er nok et af de mennesker, hos hvem jeg har mærket glæden over Guds ord allermest. Hugo havde ikke styr på ret meget i sit liv. Han var godt i gang med at ødelægge livet for sig selv og mennesker omkring ham.

Men han kom til tro på Jesus, og han blev så glad for at høre de gode nyheder om, at også alle hans fejl og fald, alle hans nederdrægtigheder og svinestreger var tilgivet, at Jesus simpelthen blev det vigtigste for ham. Og han fandt hurtigt ud af, at for at lære Jesus bedre at kende og vokse i troen, så måtte han læse i Bibelen.

Hugo fik lidt mere styr på sit liv, og fik sig et job som taxichauffør, og han havde altid sin Bibel med sig. Han glædede sig bare sådan over at kunne læse Guds tale til ham, at han ikke kunne lade være med at læse i Bibelen. Hver gang han havde – eller tog sig – en pause, så sad han i bilen og læste i Bibelen. Hver gang han fik en ny kunde i bilen, så begyndte han at tale med dem om Bibelens glædelige budskab. Som elev på bibelskolen var han enormt videbegærlig og ville bare høre mere og mere. Det var fantastisk at se, hvordan Guds Ord havde sat ham fri og havde sat ham i brand.

Han havde erfaret, at Salme 1 vers 1-2 taler sandt, når den siger „Lykkelig den, som …. har sin glæde ved Herrens lov og grun-

der på hans lov dag og nat.“ Han var så glad for Guds ord til ham, at han bare ønskede at høre og læse mere. For det er kun gennem Guds ord, at vores tro for alvor blomstrer og bærer frugt. Og der er stor glæde, frimodighed og åndelig vækst at få, når vi møder Gud i hans ord.

Guds kærlighedsbrev Vi kan længes efter den glæde over Guds ord, som salmisten giver udtryk for, men måske er vores oplevelser med bibellæsning helt andre og mere frustrerende, end dem Hugo fik lov at få. Hvordan bliver Guds ord og bibellæsningen til glæde og frimodighed for os? Jeg tror først og fremmest, det handler om, at vi oplever det samme, som Hugo oplevede. Oplever at Bibelen virkelig

måde at kommunikere med Gud og lære frelseren bedre at kende.

Når vi læser Bibelen og oplever, at den er Guds kærlighedsbrev til os, hvori han erklærer os sin kærlighed og lader os lære ham mere og mere at kende, så bliver Bibelen en kilde til stor glæde. Vi har et åbent kærlighedsbrev, vi altid kan gå til og forvisse os om Guds kærlighed til os. Når vi virkelig erfarer, at Skriften er Guds kærlighedserklæring til os, der forandrer vores liv og vores evighed, så skaber det glæde og frimodighed i os.

Skuffelser med bibellæsning På trods af de store løfter og Guds Ords kraft opleves bibellæsning ikke altid som en glæde. For nogle bliver bibellæsning til en skuffelse, fordi de forventer at få en stor åndelig

Det er ikke graden af succes med bibellæsning, der afgør vores stilling over for Gud. Derfor skal bibellæsning ikke placeres inde i samvittigheden. taler til os og om os. Oplever at Bibelen har et budskab til os, om at vores fejl og fald, vores nederdrægtigheder og svinestreger er tilgivet af Jesus.

Og det er vigtigt, at vi forstår og oplever troen på Jesus som en levende relation.

Så ser vi også, at bibellæsning og bøn er en

oplevelse, hver gang de læser i Bibelen. For andre bliver det måske en dårlig oplevelse eller en tom vane, fordi man aldrig forventer noget af bibellæsningen. Men vi er ikke blevet lovet store åndelige åbenbaringer, hver gang vi læser. Det betyder dog ikke, at vi så skal lægge forventningerne på hylden, for vi

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

er blevet lovet, at vi får lov at møde Jesus, når vi læser i og lytter til Bibelen, for han er selv til stede i det ord.

Lektier og dårlig samvittighed Nogle gange glemmer vi, hvor stort et privilegium bibellæsning er, og så kan det ende med, at vi blot læser for at få læst. Det bliver en sur pligt eller til lektier.

Men bibellæsning er ikke sure lektier.

Og bibellæsning og dårlig samvittighed skal ikke høre sammen. At Gud giver os mulighed for at lytte til ham, møde ham og fylde os med det evige livs ord er ikke en sur pligt, men et kæmpe privilegium.

Forpligtelse og frihed Der er noget, vi selv kan gøre for at søge glæden ved Guds ord. Det handler om at finde gode læsemåder samt den rette balance mellem forpligtelse og frihed.

For når vi har erkendt, hvor vigtigt det er at blive i Kristus og hans ord, må vi sætte noget ind på, at det må lykkes. Det kræver for eksempel en viljesbeslutning fra os, så vores valg og prioriteringer afspejler, at vi finder det vigtigt at møde Gud i hans ord.

Samtidig gælder det om at bruge friheden til at finde de former og den rytme, der passer hver enkelt bedst. Og der er stor frihed i at få vores bibellæsning placeret det rette sted i forhold til Gud. Det er ikke graden af succes med bibellæsning, der afgør vores stilling over for Gud. Derfor skal bibellæsning ikke placeres inde i samvittigheden.

Vores kampe og besværligheder med dette skal ikke få os til at føle os uværdige for Gud eller give os dårlig samvittighed. Denne frihed er i sig selv meget motiverende og frimodighedsskabende.

Derfor skal vi heller ikke give op, selv om vi en gang i mellem går død i bibellæsningen. Nogle gange skal vi måske skifte metode eller finde os et godt hjælpemiddel eller anden form for inspiration.

Tænk over, hvad du læser Hvis vi ikke forstår, hvad vi læser, mister vi motivationen. Det gør vi også, hvis vi læser

overfladisk uden at få noget med os. Derfor er det godt at bruge en god metode, der hjælper os til at komme godt ind i teksten.

En god måde at gøre det på, er at stille nogle helt enkle spørgsmål til den tekst, vi har læst: Hvad sker der i teksten? Hvad lærer teksten mig om Gud, Jesus og Helligånden?

Hvad er budskabet? Hvad opfordrer teksten mig til at gøre? Og så videre.

For at reflektere godt over teksten er det en stor hjælp en gang i mellem at notere nogle af de tanker, du gør dig om teksten.

Bare et par linjer eller tre, der fortæller, hvad tekstens pointe er, eller hvad den siger dig.

Læseplaner Samtidig kan det være en rigtig god hjælp at have en læseplan, som kan give noget baggrundsviden og en forklaring, der kan være en nøgle til forståelse af teksten. En læseplan er også en tekstplan, der sørger for, at vi kommer rundt i hele Bibelen. På den måde lærer vi mere af Guds væsen og handlinger at kende.

El Camino Det er også godt at variere vores læsning.

Ofte har vi en meget rationel tilgang til teksten, og nogle gange trænger vi nok til en mere meditativ læsning. www.el-camino.dk er en online læseplan, der giver mulighed for en reflekterende og meditativ læsning.

Den mediterende læsning er en bedende læsning af Bibelen, hvor vi bliver helt nærværende i teksten.

Andre metoder Det kan også være en stor hjælp at lytte til Bibelens ord. Det kan man for eksempel gøre ved at fat på Bibelen på CD/lydfiler og så tage det med i ørene der, hvor du går.

For andre konkrete ideer og tips til forskellige læsemetoder henvises til www.blr. dk under Inspiration.

Mit håb er, at du vil opleve det, som både salmisten og Hugo erfarede: At der er glæde og lykke ved at møde Gud i hans ord, og at din tro vokser og bærer frugt, når den næres af Bibelens ord.

19

20

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

Med bibler i bagagen Når man smugler bibler, vælger man Gud som rejseleder.

Det betyder nogle gange, at hjertet sidder i halsen. Men det er det værd, når Guds ord havner i de rigtige hænder.

Af ungdomssekretær i Åbne Døre Maria Skadkær, marias@od.org „Vil du med ud og smugle bibler, Maria?“ Min søster smed et opslået Åbne Døre blad foran mig, hvori de efterlyste rejsende. „Øh… det ved jeg da ikke lige. Altså… jeg er jo bare en helt almindelig kristen.

Tror du, de vil sende os ud?“ Min søster var frimodig og ringede. Det ville de!

Jeg satte ikke livet på spil ved at rejse til Latinamerika. Men det var alligevel en helt speciel rejse. Når man rejser med bibler, er man på en særlig måde afhængig af Gud. Jeg har ingen kontrol over, om tolderne vælger at stoppe mig eller ej. Min søster og jeg bad sammen hver dag i en måned inden. Vi bad for biblerne og for de mennesker, som skulle modtage dem. Vi bad for kirken i landet, for vores rejse og for tolderne. Vi mediterede over bibelvers og lærte dem udenad. Vi sang lovsange. Og så blev det tid til at pakke vores backpackerrygsække. Udover kilovis af bibler, blev der plads til ét sæt

havde ikke skænket os et blik. Deres skumle hunde fik ikke færten af farlig litteratur. Vi var ude. Jeg helt bogstaveligt hoppede og sprang og sang til Gud. Wow! Vi havde bedt så intenst så længe – og nu var vi i landet med alle biblerne.

Hjemmefra havde vi booket et værelse til første nat. Men nej, det var ikke ledigt. Nu, et par Åbne Døre rejser klogere, kan jeg fortælle, at det er meget normalt, at ens egne planer går i vasken, når man helt bevidst har valgt Gud som rejseleder. (NB, jeg vil klart anbefale Ham som rejseleder. Guds løsninger er altid bedre end Googles – og denne pointe gælder vist forresten i alle forhold).

„Politiet er her“ Vi fandt et andet sted. Vi smed taskerne på gulvet og de trætte kroppe på sengen. To sekunder senere slår ejeren døren op, hun plaprer løs på det lokale sprog, laver store armbevægelser og virker lidt nervøs. Vi nåede ikke at finde ud af, hvad hun sagde, før hun gennede os ud af værelset, førte os ned ad en gang, gelejdede os ind i et andet rum og lukkede „Hver eneste uge tager mennesker døren bag os. Også hushjælpen var her. Hun imod Jesus, og vi vil så gerne give dem en bibel. smilede anspændt: „Politiet er her“.

Og så var det, at vores adrenalin begyndte Regeringen tillader os at få 20 bibler om året. at pumpe rundt i kroppen. Vores tasker var stadig inde på værelset. Vi kunne ikke anDet er alt for lidt.“ det end at sætte os ned og bede. Minutterne ekstra tøj til den måned, vi skulle være af sted. For hvad vælger man: sneglede sig af sted, mens tusind spørgsmål fór rundt i vores hoen ekstra bibel eller et ekstra par bukser? Efter mange timers rejse veder. Vi lagde dem over til Ham, der er almægtig. Vi snakkede lidt dykkede flyet ned under skyerne, og et smukt landskab omkranset af med hushjælpen. Og ad veje, som måske kun kristne forstår, fandt en regnbue kom til syne. „Tak Gud“ hviskede vi stille, mens vi tænkte vi ud af, at hun var en kristen! „Men...“ sagde hun med en finger for på den allerførste regnbue, som var tegnet på Guds trofasthed. Gud læben, „I må ikke sige det til husets ejer“. „Aha Gud, det var måske var trofast, ja, men først skulle vores adrenalin få lov at bruse lidt… derfor, du ville have os til at bo her,“ tænkte vi og smilte til vores nyfundne søster. Så blev vi lukket ud igen. Vores tasker stod stadig Gud som rejseleder på værelset. Uberørte. „Det var bare et helt almindeligt tjek,“ undVi bad, da vi steg ud af flyet. Vi bad, mens vi ventede på vores baskyldte ejeren sig. gage. Så smed vi rygsækkene på ryggen, og mens vi stønnede indeni over den tunge vægt af velsignelser i kilovis, smilte vi og lod som Kodesprog om, vi ikke bar på andet end slippers og solbriller. Vi spankulerede Inde på værelset sang vi lovsange og hev vores personlige bibler af sted mod tolden. Og så var vi pludselig ude i friheden! Tolderne frem. Bag omslaget lå adresser på kristne, vi skulle besøge. De var

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

skrevet i et kodesprog, vi som små piger havde opfundet, og som vi var de eneste i verden, der kunne tyde. Hvis man ikke som lille pige har opfundet sit eget alfabet, skal man som Åbne Døre rejsende lære

Alle bibler blev afleveret. Vi havde haft masser af vidunderlig familietid med opmuntringer, grin og knus. Vi havde lovsunget og bedt med brødre og søstre. Vi havde lyttet til dem og gang på gang blevet oprørte over den uretfærdighed, de oplevede, forundret over deres glæde og ydmygt blevet Det satte mange tanker i gang at rejse ud mindet om dybe sandheder: At frihed ikke med bibler. Det udfordrede mit eget forhold til handler om noget ydre, men om noget indre.

At verden kan ødelægge utrolig meget, men Bibelen og til tro. Hvorfor tror jeg? Hvorfor aldrig åndens liv. At Guds ord, som vi havde er det vigtigt at have en bibel? rejst tusinder af kilometer med, virkelig er levende og virksomt. Det satte mange tanker adresserne udenad. De lokale kristne kan nemlig komme i problemer, i gang at rejse ud med bibler. Det udfordrede mit eget forhold til hvis tolderne finder adresserne. Det er dem, og ikke os, der risikerer Bibelen og til tro. Hvorfor tror jeg? Hvorfor er det vigtigt at have en noget. Det værste, der kan ske os, er, at biblerne bliver taget, og at vi bibel? får en bøde på 300 kr. De lokale derimod kan blive udsat for chikane, diskrimination og i værste fald ende i fængsel. Og det er de villige til Lettede tasker at risikere for Guds ord. Vi fandt kirkens adresse på bykortet og så Vi længes alle sammen efter kærlighed. Bibelen beskriver den viltil vores store overraskelse, at den lå tre gader fra os. „Aha Gud – en deste kærlighedshistorie nogensinde. Det er historien, tusindvis af anden grund til, at du ville have os til at bo her. Tak!“ mennesker længes efter at læse. Historien som mennesker til alle Vi rejste rundt i hele landet og afleverede bibler. Vi bad Gud om tider har sat livet på spil for at læse og leve for. Historien som giver at vise os, hvem der havde mest brug for dem. En ældre præst fik os identitet som elskede, og som lærer os at elske. Historien der fortårer i øjnene, da han holdt de fine nye bøger i sine rynkede hænder. andrer liv hver eneste dag. Det er den historie, vi rejser ud med. „Tak“ sagde han dybtfølt. „Vi har så meget brug for dem. Hver eneste „Jeres tasker er så lette nu,“ konstaterede husejeren i et spøruge tager mennesker imod Jesus, og vi vil så gerne give dem en bigende tonefald, da vi den sidste aften inden hjemrejsen ankom til bel. Regeringen tillader os at få 20 bibler om året. Det er alt for lidt.“ det selvsamme hus, hvor vi havde tilbragt første nat. Vi smilte sødt, Allerede samme aften mødte vi en ung mand, der netop havde valgt og svarede ikke. at følge Jesus, og som nu kunne lære Ham endnu bedre at kende.

PS: Næste gang du rejser af sted på eventyr – også selvom din taske ikke er fuld af bibler – så find en kirke og sig hej til din familie.

Ikke tilfældigt Det er opmuntrende for både dem og dig!

Senere kom vi langt ud på landet til en lille by. Vi havde stadig lidt Anbefalet læsning: bibler tilbage, og vi travede rundt i gaderne, men kunne ikke finde Broder Andreas’ bog Guds smugler, som har inspireret millioner af kirken. En smilende kvinde kom hen imod os, og det viste sig, at hun mennesker til at tage skridt i tro, er netop blevet genudgivet. kom i præcis den lille menighed, vi ledte efter. „Vi har skiftet adresse,“ fortalte hun. Var det tilfældigt, at vi mødte hende på gaden?

Det vil nogle mene. Vi så det som Guds klare ledelse, fordi vi havde lagt turen i Hans store hånd. Faktisk oplevede vi sådanne „tilfælde“ næsten hver eneste dag på vores månedlange rejse!

21

22

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

#word

Fra Gud og mennesker Mange forskellige mennesker af kød og blod har skrevet Bibelen.

Så er det vel menneskers ord! Netop når det gælder Bibelen, er der mere at sige, nemlig det helt særlige paradoks; på én og samme gang menneskers ord og Guds ord.

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

Af rektor på Dansk Bibel-Institut Børge Haahr Andersen, bha@dbi.edu Jeg har i mange år været grebet af beretningen om den samaritanske kvinde, som møder Jesus ved brønden, og som i løbet af én samtale kommer til tro på Jesus som den Messias, der kan give hende et udødeligt liv. Hendes første indtryk er en tørstig jøde, som sidder ved en brønd og har den uhørte dristighed at tiltale en enlig kvinde. I løbet af samtalen finder hun ud af, at han er en from jøde, at han overgår selve patriarken Jakob, og at han er en profet, som ved en guddommelig gave har en viden, som almindelige mennesker ikke har. Til sidst bliver hun klar over, at han er Messias, jøders og samaritaneres og alle folkeslags frelser og redning. Hun glemmer sit ærinde med at hente vand for at kunne fortælle denne nyhed i landsbyen. En kvinde med et syndigt rod i privatlivet bliver redskabet til, at hele byen bliver Jesu disciple. Fra hun børstede tænder om morgenen til, at hun gjorde det igen om aftenen, er der vendt op og ned på hendes livsforståelse og tilværelse. Tydeligvis spænder hendes nye Jesusopfattelse fra, at Jesus er et almindeligt menneske af kød og blod til, at han er en person af guddommelig oprindelse og med guddommelige egenskaber. Hele evangeliets vidnesbyrd om Jesus er samlet i hendes erfaring og vidnesbyrd. Jesus er et sandt menneske og er samtidig sand Gud. At tro på Jesus er at tro på hans ord Jesus talte et mellemøstligt sprog, som hed aramæisk, og som var det gængse jødiske talesprog på den tid. Sandsynligvis med en galilæisk dialekt, sådan at hans omgivelser kunne høre, hvorfra i landet han stammede.

Men i og med, at han er så forbundet med Gud i Himlen, at han også under sit jordeliv hele tiden har fællesskab med Gud, er Jesu aramæiske ord samtidig Guds tale og Guds ord. En række gange i evangelierne kaldes Jesu tale ret og slet Guds ord.

Et af de steder, hvor Jesus udfolder dette, er i et lille afsnit i Lukasevangeliet kapitel

10 vers 21-24. Her siges, at Jesu forkyndelse er åbenbaring om noget, som mennesker ved normal indsigt og erfaring ikke kan få indblik i. Jesus kan formidle svaret på, hvem Gud er, fordi han er Guds Søn i enestående forstand og har et unikt fællesskab med Gud i Himlen. Når disciplene ser Jesu gerninger og hører hans forkyndelse, så får de del i denne åbenbaring af Gud. Jesus er Guds Søn og sand Gud. Derfor kan han formidle sand åbenbaring om Gud. Han er samtidig kød og blod. Derfor kan han formidle åbenbaringen om Gud med almindelige menneskelige ord. Jesus ved, hvad der gemmer sig i mennesket ( Johannesevangeliet kapitel 2 vers 25), og er selv et sandt menneske. I ét og alt blev han som sine brødre , siger Hebræerbrevets forfatter i kapitel 2 vers 17.

vare og videregive Jesu ord. Den, som hører jer, hører mig. I discipelflokken var der en navngiven gruppe på tolv, som Jesus udvalgte, og som han også kaldte apostle. Deres opgave er at være øjenvidner til Jesu ord og gerninger fra starten af Jesu offentlige virke til hans opstandelse og himmelfart. Apostlene skulle videregive traditionen fra Jesus, skulle bevare hans ord og kontrollere, at det, der blev videregivet i menighederne, var i overensstemmelse med det, de havde hørt og lært af Jesus. De får en særlig åndsudrustning til denne opgave, sådan at det, de videregiver, er Herrens ord og ikke deres egen begrænsede erindring. Som disciplene skal holde fast ved Jesu ord, skal de første kristne holde fast ved apostlenes ord og lære. Den unikke forening af menneskelige ord og Guds ord, som kendetegner Jesu ord,

Som Jesus er Gud og menneske i én og samme person, er Jesu ord menneskelige ord og Guds ord på én og samme tid.

Den samaritanske kvinde møder et menneske af kød og blod og finder i løbet af samtalen ud af, at dette menneske er guddommelig på en måde, som sprænger alle grænser for både en samaritaners og en jødes tankegang. Samtidig med, at hun begynder at tro på Jesus, får hun en erfaring og en overbevisning af, at Jesu ord er Guds ord. Som Jesus er Gud og menneske i én og samme person, er Jesu ord menneskelige ord og Guds ord på én og samme tid. Troen på Jesus og troen på, at Jesu ord er Guds ord bliver til på samme tid.

Apostles og profeters ord er Guds ord Som Jesus selv talte i Åndens kraft og med Gud selv som kilde, sådan udrustede Jesus sine disciple til at tale og virke i Åndens kraft. At være Jesu disciple er at høre, be-

kendetegner også apostlenes ord. Den særlige status, som apostlenes ord havde, fik menighederne til at være meget omhyggelige med at bevare og videregive apostlenes ord. Dette er, meget kort fortalt, historien bag Ny Testamentes tilblivelse.

I sin forkyndelse griber Jesus og apostlene igen og igen tilbage til Guds tale gennem profeterne i Det Gamle Testamente (GT). Ikke blot som foregående slægters tanker om Gud og verden, men som Guds ord og åbenbaring, uløselig sammenvævet med Guds handlinger og Guds indgreb. Den samme unikke dobbelthed, som gælder Jesu person og Jesu tale, og som gælder apostlenes tale, kendetegner også GT. Det er på én og samme tid Guds ord og menneskers ord.

Når der refereres til GT, siges der i flæng „Profeten siger“, „Herren siger“ eller „Gud siger ved profeten“.

23

24

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

Bibelen er menneskers ord.

At Bibelen er menneskers ord, betyder, at det er umiskendeligt præget af de forskellige menneskelige forfattere, deres kulturelle, sproglige og sociale baggrund. Man kan se, at forfatteren til Hoseas bog har forstand på landbrug, at Ezekiels bog er skrevet af en præst, at Paulus var en belæst teolog med videre.

Det, at Guds Ånd har forenet sig så helt og fuldt med et menneskes sprog og formidling, betyder altså ikke, at den menneskelige personlighed er koblet fra, og at de bibelske forfattere blot har en mekanisk sekretærfunktion.

At Bibelen er menneskers ord, betyder også, at Bibelen ikke blot indeholder Guds ord og gerninger. Men også menneskers svar og refleksion på Guds handlen. Nogle gange er det et bekræftende svar i form af

litterære kontekst for at finde frem til, hvad forfatterne har ment. Vi må læse teksterne i sammenhæng og i den bibelske helhed. Det er ikke hver gang, hvor vi hører om noget, et udvalgt redskab for Gud har gjort, at vi skal slutte, at vi skal gøre det samme.

Den troende muslim betragter Koranen som Guds ord, men netop ikke som menneskers ord. Det er en markant og afgørende forskel i forståelsen af forskellen mellem muslimens koransyn og vores bibelsyn.

Bibelen er sand, klar og forståelig At Bibelen er en unik forening af menneskers ord og Guds ord betyder, at den er sand og åbenbarer sandheden om Gud, om mennesket, om verden og om vejen til Gud. Skriften kan ikke rokkes, siger Jesus med henvisning til en detalje i en formulering i Salmernes bog og bruger andre markante

At Bibelen er en unik forening af menneskers ord og Guds ord betyder, at den er sand og åbenbarer sandheden om Gud, om mennesket, om verden og om vejen til Gud. troens taknemmelige tilslutning til Guds ord og Guds gerninger. Andre gange er svaret den menneskelige protest mod Guds tale og gerninger. Tvivleren, kritikerne og den direkte modstander får meget spalteplads i de bibelske bøger. Ikke mindst i evangelierne.

På samme måde er patriarker, profeter og apostle skildret ikke blot som rollemodeller, men er mennesker på godt og ondt. Koranen indeholder et stykke på vej det samme persongalleri, som vi kender fra Bibelen.

Men der er en markant forskel. Abraham, Moses, David med flere skildres ikke som mennesker på godt og ondt, men som lysende forbilleder. Deres fejl, deres tvivl og deres indre kamp for at følge Guds vej er udeladt.

Bibelens menneskelige tilblivelseshistorie og indhold indebærer, at den må læses og tilegnes, som vi gør det med andre bøger fra fortiden. Vi må grave i sprogets og ordenes betydning ud fra dens kulturelle og

formuleringer om GT, som viser, at han betragtede sin bibel som sandt i alt det, den udtaler sig om. Der er ufatteligt meget, som Bibelen ikke udtaler sig om. Gud har valgt gennem mennesker at åbenbare det, som er relevant for os og vores frelse. Resten har han overladt til vores egen erkendelse, nysgerrighed og trang til at erobre og forstå verden.

At Bibelen er Guds ord, betyder endvidere, at den er klar og forståelig i sit budskab til os. Et af de billeder, som klarest formidler denne pointe, er, at som Jesus er verdens lys, er hans ord lyset i vores liv og lygten for vores fod. Denne side ved Bibelens budskab er blevet kontroversiel i den senmoderne tid, hvor det ind imellem betvivles, at menneskelig kommunikation, ikke mindst skriftlig kommunikation, overhovedet kan formidles og forstås. Dertil kommer, at kirkehistorien jo viser, at Bibelen er blevet forstået på

mange måder rundt omkring i de forskellige kulturer og kirkesamfund.

Det korte svar herpå er, at Guds ords lys godt kan skinne klart, selv om det menneske, der lytter, er i tåge eller mørke. Vi er begrænsede og har ind imellem svært ved at høre, hvad Gud faktisk siger i sit ord, på grund af vores indre modstand mod Gud, vores kulturs og samfunds briller eller skyklapper og al anden foreløbighed ved vores erkendelsesevne. Derfor må vi tillidsfuldt og seriøst arbejde på at forstå og tilegne os Bibelens budskab, samtidig med at vi ikke har al for høj tillid til vores egen erkendelsesevne og dømmekraft. Guds ord tager ikke fejl og er ikke uklart, men det kan vores erkendelse og tilegnelse godt være.

At Bibelen er Guds ord betyder, at Bibelen er vores norm, vores vejleder og vores dommer. Jesus kan i sit syn på ægteskabets ukrænkelighed virke håbløs politisk ukorrekt i forhold til den tid, vi lever i. Men fordi Jesus er den opstandne guddommelige herre i vores liv, bøjer vi os for hans ord, selv om det kan være helt på tværs af vores egen lyst og vilje og hele vores kulturstrøms overbevisning. Guds ord er nemlig evigt sandt, selv om det ikke her og nu i vores kultur slår igennem som det, mennesker bøjer sig for.

Som Jesus siger: Himmel og Jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.

Hvorfor er det vigtigt?

Er det sandt, at Jesus stod ud af graven? Eller at vi andre skal opstå fra graven og leve evigt på en ny jord sammen med Jesus? Hvis Bibelen blot er menneskelige forestillinger om, hvad der skete påskemorgen, eller hvad der sker ved Jesu genkomst, så er og forbliver kristenheden i mørke, når det drejer sig om de evige ting. Hvis ikke Gud i ord og handling har åbenbaret det for os midt i vores verden og med en formidling, som er forståelig og entydig, så må vi famle os frem i blinde. Men er Bibelen er forening af Guds ord og menneskers ord, så kan vi have vished, og så kan vi leve og dø med fred.

bøn · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

Bøn Paulus’ brev til efeserne kapitel 3, vers 14-19: Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen, efter hvem hvert fædrenehus i himlene og på jorden har navn, og beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans ånd, at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås.

25

26

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

BØGER

Udrustning til tjeneste af Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen 245 sider 250,00 kr.

Lohse 2012

Forsvarlig gudstro af Jakob V. Olsen 135 sider 200,00 kr.

LogosMedia 2012

Af Filip Friis, filipfriis_87@hotmail.com

Undertitlen En praktisk håndbog om nådegaver, naturgaver og andre gaver fortæller meget præcist, hvad Sprints nye bog er. Det er en lettilgængelig håndbog i nådegaver, der ikke ønsker at redegøre for en masse teoretiske overvejelser omkring nådegaverne, men kort ønsker at beskrive dem og deres rette brug.

Bogens første tredjedel er en kort beskrivelse af, hvad nådegaver er, og hvordan det blandt andet adskiller sig fra naturgaver. Derudover bliver der brugt plads på at forklare om nådegavernes plads i den kristne menighed. Sprint har mange let forståelige billeder, som i bogen bliver illustreret, som forklarer netop nådegavens betydning i den kristne menighed, og hvorfor det er vigtigt at kende og udnytte dem.

Derefter kommer det, som alle praktiske bøger om nådegavebrug står og falder med.

Nådegavetesten. Mange har den indvending imod disse tests, at man ved hjælp af lidt omtanke, når man besvarer spørgsmålene, kan komme frem til den nådegave, som man selv vil. Det er rigtigt, at det er en mulighed ifølge Sprint, men hvis man ikke er ærlig overfor sig selv, når man besvarer testen, kan den i og for sig være ligegyldig.

Derudover anbefaler Sprint, at man får et par venner til at udfylde testen, så det ikke kun er ens egen selvforståelse, der bliver afgørende for udfaldet. Testen er sammensat på en måde, så man ikke bare besvarer 100 spørgsmål, der så danner grundlaget for at vurdere, hvad ens nådegaver er. Der er flere faser man skal igennem, og det gør

det sværere „at snyde“ i testen. Der er dog den svaghed, at testens udformning er meget kringlet, og det kan faktisk godt være lidt svært at finde ud af, præcis hvordan man skal gøre.

Bogens sidste halvdel er beskrivelser af de 40 nådegaver, som Sprint finder frem til. Nogle nådegaver bliver meget kort beskrevet, andre får mere plads. Der er eksempler på, hvordan nådegaverne kan virke i funktion og forslag til andre nådegaver, som kan bruges i sammenhæng med den pågældende. Som i enhver bog om nådegaver fylder tungetalen en del, og Sprint giver et fint indblik i, hvordan den kan bruges på en forsvarlig måde og til opbygning for menigheden.

Som en afslutning på bogen er der et kapitel om, hvordan nådegaver modtages og udvikles. Sprint forklarer om de to grøfter, man kan falde i, og hvordan man skal undgå at falde i dem. Derudover er der en liste med 14 punkter, som skal bidrage til, at nådegaverne får lov til at udvikle sig under de rette vilkår i menigheden.

Bogen er god, hvis du ønsker at få et indblik i, hvad Bibelens tale om nådegaverne er, og hvordan de kan bruges i dag. Den er letlæselig med et enkelt sprog og mange illustrationer, der underbygger forfatterens ord. Testen kan også anbefales, hvis man har tid og overskud til at lade venner hjælpe til og derudover kan finde rundt i den lidt kringlede test.

Er det forsvarligt at tro på en Gud? Det er det spørgsmål, som Jakob V. Olsen prøver at behandle i sin nye bog, som en konsekvens af nyateismens angreb på religion og gudstro. Nyateismen har fået vind i sejlene i det sidste årti med religionskritikere som Sam Harris, Daniel Dennett, Christopher Hitchens og ikke mindst Richard Dawkins. Selvom forfatteren indledningsvist skriver, at nyateismen står svagere end for bare få år siden, går han stadig grundigt til værks. De fire nyateister og deres tanker bliver præsenteret samtidigt med, at Jakob V. Olsen retter en kritik mod deres litteratur og tanker. Det er igennem hele bogen tydeligt, at forfatterens tanker om nyateismen ikke er store.

Ifølge nyateismen er religion roden til alt ondt og bør derfor fjernes helt.

Jakob V. Olsen gør op med denne tankegang og påviser fejl og mangler i den i det næste afsnit. Det er et kort historisk overblik over videnskabsteori og historietolkning, og det viser forfatterens indsigt og forståelse for dette.

Derudover præsenteres Nietzsche, som ligesom nyateisterne retter en skarp kritik imod religionen i slutningen af det 19. århundrede.

Hvilken konsekvens har det så for den kristne tro, når nyateismen retter sin skarpe kritik imod den? Det har bragt apologetikken tilbage på dagsordenen. Trosforsvar har altid været en del af kirken, men har i perioder

artikel · Bibelen bøger · 2012 · #5 · TIL TRO

Navnets kraft af Kallistos Ware 96 sider 150,00 kr.

Boedal 2012

været meget fremtrædende, mens den i andre perioder har været gemt af vejen.

Nyateismen har fået kristne apologeter til at træde i karakter, så nyateismen ikke står uimodsagt. Jakob V. Olsen giver til sidst selv et forsvar på troen. Han argumenterer ud fra tre emnegrupper, moderne fysik, moral og Jesus. Han forklarer selv, at han ikke kan bevise Gud, men at han fremstiller argumenter for Gud og derved viser, at det kan være forsvarligt at tro på Gud. Derudover henviser han til William Lane Craig, som han ikke er enig i på alle punkter, men som han dog henter inspiration fra. Til sidst i bogen er der en oversigt over vigtig nyateistisk litteratur samt nyttige apologetiske værker, hvis man ønsker at dykke mere ned i nyateismen og indvendingerne imod den.

Bogen er skarp og analyserende. Den er et friskt pust ind i debatten om nyateismen, som forfatteren måske ikke har store tanker om, men som han alligevel er vidende om.

Læs den, hvis du ønsker at vide mere om nyateisme, og hvis du har lyst til at vide, hvorfor det er forsvarligt at tro på Gud.

Navnets kraft er en introduktion til Jesusbønnen, som ikke er udbredt i lutherske sammenhænge, men som specielt i ortodokse har været anvendt fra tidligt i kirkens historie indtil nu.

Bogens forfatter, Kallistos Ware, er englænder og biskop i den ortodokse kirke.

Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig. Sådan lyder bønnens enkle ordlyd, men den rummer ifølge forfatteren en enorm kraft. Han argumenterer for bønnens kraft ved bønnens enkelhed og fleksibilitet, dens fuldstændighed, Jesu navns kraft og ved styrken i den uophørlige gentagelse. Det kan som lidt spiritualitetsangst lutheraner godt være svært at forholde sig til, men med næsten 2000 år aktivt brug i kirken, bliver man nødt til at erkende, at bønnen har sin berettigelse.

Bønnen er ikke ment som en nedskrevet bøn, man bare skal lire af, men målet er at opnå en enhed med Gud, som Jesus for eksempel beskriver med billedet om vintræet. Bønnen skal være et hjertes bøn, hvor der læres at lukke de tanker ude, der ofte fylder hovedet under bøn.

Jesusbønnen er ifølge Ware en god måde at holde de tanker ude af hovedet. I stedet for med en viljesanstrengelse at prøve at lukke tankerne ude, skal vi i stedet samle fokus imod Jesus og lade ham fylde i stedet.

Bogen er spændende, hvis du ønsker at lære om Jesusbønnen og dens

betydning i den ortodokse tradition, og hvilket hjælpemiddel det kan være for dig i dag.

27

28

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

REFLEKSIONER

Alkohol Af stud.teol Mikael Kongensholm, mikaelkongensholm@gmail.com

Tidsbillede 1 Kristen ungdomsforening i Vestjylland, cirka år 2000: Jeg sad med i bestyrelsen, og vi diskuterede, hvad vi skulle gøre. Vi havde hørt, at en fra vores ungdomsforening gik i byen og drak. Vi tog vores opgave som ledere meget seriøst, så vi snakkede med en af de ældre ledere om, hvordan vi skulle gribe sagen an. Jeg husker ikke, hvad det hele endte med, og om der overhovedet var noget i det, men jeg husker tydeligt, at vi så alvorligt på at gå i byen og drikke sig fuld.

ikke alkohol og er på den måde modkultur på en bemærkelsesværdig måde. De fleste danskere drikker, så alkoholafhold vil være noget, som folk stiller spørgsmål til. Så har man en god anledning til at forklare, hvorfor man lever sit liv på en anden måde, og generelt til at forklare, hvad et kristent liv kan være. Desuden er det en god pointe at vise, at man ikke behøver at drikke og derved få løftet stemningen, for at kunne have det sjovt. Der er nok råstof til sjov og fjolleri i det naturlige ualkoholpåvirkede liv.

Tidsbillede 2

Modkultur 2

Kristen sommercamping, cirka 10 år senere: Jeg var på sommerlejr med min kirke fra København. Når man kiggede bag vores camplet, kunne man se mange tomme øldåser, og jeg havde tømt min del af dem. Og hvis man gik rundt på lejren, ville man se mange, som sad og drak øl. Både i dagstimerne i solen, men også i aften- og nattetimerne, og det var generelt velset.

Jeg tror ikke, alle skal være modkultur på den måde. Alkohol er en del af Guds gode skaberværk, som kan nydes med god samvittighed. Man kan også være modkultur ved at drikke med måde: nyde et glas rødvin til maden, eller drikke et par øl med venner en fredag aften, men uden at drikke sig fuld. Man kunne også kalde det kvalitet frem for kvantitet. Drikke få gode flaskeøl i stedet for mange halvdårlige fadøl. Nyde et lille glas whisky i stedet for at hælde shots ned. Alkohol skal nydes og værdsættes, og det bliver den ikke, hvis den kun er et middel til at blive fuld.

Modkultur 1 I enhver kultur er der gode og dårlige ting, og som kristne må vi omfavne de gode ting og være modkultur til de dårlige ting.

Danskernes store alkoholforbrug er en af de ting, som jeg tror, vi må være modkultur til.

Nogle af mine venner drikker overhovedet

Til udfordring: >> 1: Paulus skriver i Efeserbrevet kapitel 5 vers 18: „Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden.“ Kan man være på kristen sommerlejr og både bruge tid på at fylde sig med alkohol og fylde sig med Ånden? >> 2: En af alkohols egenskaber er, at den løfter stemningen. Hvorfor har vi brug for at få løftet stemningen? Er der ting i vore liv, vi ønsker at overdøve, eller har vi ikke glæde nok? >> 3: Giver vi i kirken hinanden plads til at have forskellige holdninger i det her spørgsmål? Eller er det blevet et tabu, som vi ikke rigtigt taler om? >> 4: Ville du turde sige til en af dine venner, at du synes, han/hun drikker for meget? Jeg ville nok desværre ikke. >> 5: Vi skal ikke alle være modkultur de samme steder. Hvis nogle af os ikke er modkultur med alkohol, hvor er vi så modkultur? Og er vi parate til at være en modkultur, som også gør lidt socialt ondt og vækker undren?

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

MEDIER

Foruroligende underholdende Amerikanske tv-serier har ikke traditionelt været regnet til den mest lødige del af en studerendes kulturelle bagage. Men noget er sket. Hvor boxen med Beverly Hills før blev henvist til en ydmyg tilværelse i kommodeskuffen, finder man nu serier som The Wire, West Wing og Mad Men på bogreolens mest fremskudte plads lige ved siden af Giddens og Dostojevski hos mangt en god KFS’er. Amerikansk tv har i de senere år med betalingskanalen HBO i spidsen budt på et veritabelt boom af serier som har flyttet grænserne for, hvor høj kvalitet man kan forvente af en tv-serie. Ærgerligt nok er grænserne for umotiveret grafisk sex, vold og f-words også blevet skubbet tilsvarende i flere tilfælde (Game of Thrones og Deadwood som nogle af de dygtige skurke på området).

En af de mere seværdige serier er Showtimes krimiserie Dexter, hvis 7. sæson får premiere her i efteråret. Dens underholdningsværdi og filmiske kvalitet er ikke til at tage fejl af. Men hvor nogle seriers kontroversielle indhold kan virke som en unødvendig staffage, ligger Dexters anstødssten på et dybere moralsk niveau. Ikke mindst ud fra en kristen synsvinkel. Vores helt er her nemlig en stærkt ambivalent skikkelse: Om dagen arbejder han som blodsporsekspert for Miamis politi, mens

han om aftenen likviderer de kriminelle, som det officielle system ikke har kunnet få ram på: pædofile mordere, menneskesmuglere og skruppelløse spritbilister i en morbid blanding. Hans politiarbejde og selvtægtskarriere drives med lige stor faglig akkuratesse. Som dannet psykopat er han dog ikke uden problemer på den private front. Han forstår i vid udstrækning andre menneskers psyke, men hans manglende evne til selv at føle empati afsondrer ham fra dybere relationer til hans medmennesker. Selv til den søde kæreste. Det styrende princip i hans tilværelse er „The Code of Harry“, som er det sæt retningslinjer for det retfærdige drab, han har fået overdraget fra sin afdøde plejefar. Som seer er det dybt fascinerende at følge både hans officielle og uofficielle kamp for retfærdighed i Miamis solbeskinnede kriminelle jungle. Hans egne tørre voice over-kommentarer til begivenhederne kombineret med velvalgte nærbilleder gør, at vi bliver draget ind i hans alternative take på verdens uretfærdighed, og noget, der minder om sympati, opstår.

Netop denne sympati er både interessant og foruroligende.

For er det fint, at synes, at det er dejligt, når skurke bliver nakket uden rettergang, hvis bare det sker ud fra et højere moralsk princip? Indrømmet, der er jo en

vis katarsis i at se Clint Eastwoods præst dele velfortjente øretæver ud i Pale Rider (1985) eller brødrene MacManus rydde op i The Boondock Saints (1999). Men holder det vand ud fra en kristen tanke om skyld og straf? Svaret er nej. Hebræerbrevets forfatter slår i forlængelse af Det Gamle Testamente fast, at „hævnen tilhører mig [Herren], jeg vil gengælde“ (Hebr 10,30), og Paulus supplerer i romerbrevet: „Ikke for ingenting bærer myndighederne sværd; de er Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde.“ I virkelighedens verden har Gud altså ikke overladt det til gør-det-selv knivstikkere og driftige revolvermænd at sørge for, at de rigtige banditter får deres bekomst. Men spørgsmålet er, hvad man stiller op med, at det er så forbasket tilfredsstillende at se på i fiktionens verden. Svaret må være op til den enkeltes mediemæssige samvittighed.

Mit bud: Så længe man kan fastholde, at i virkelighedens verden skal Gud have, hvad Guds er, så kan Dexter vel godt få, hvad Dexters er i fiktionens...

Info: Dexter sendes på TV3+ natten til mandag og findes på dvd og Blu-ray i de fleste pladeforretninger.

29

Lukas for alle

ISBN 9 788770 6

80615

er første hæfte i en studieserie for alle, der ønsker en dybere forståelse af Bibelen og det kristne liv.

Lukas fremstiller ikke blot Jesus som manden, der ændrede verdens gang, men også som Gud, der blev menneske, og som kalder på efterfølgelse, tilbedelse og lovsang.

Tankevækkende spørgsmål, forslag til bøn og lovprisning, personlig tilegnelse og baggrundsviden er ingredienserne i studieserien Ny Testamente for alle.

Bibelstudie – velegnet til grupper Studiegruppepris: 10 stk 500,152 sider · 79,95 / stk.

online shop på www.prorex.dk tlf. 7456 3343

Ta´ på bibelskole...

Din annonce her?

Ring til os på tlf. 35 43 82 82

  

                                     

d.a. cars on

Gud er ... credo

Find din plads i Guds historie

285 sider 249,95 kr.

 

 •      •  

Det er en unik og vigtig bog. Den udfolder hele den bibelske historie, mens den bruger Guds karakter og handlinger som prisme.

Den kan bruges som redskab i det evangeliserende arbejde, fordi den så grundigt forklarer, hvem Gud er. Og samtidig fungerer den ligesom katekismerne på reformationstiden ved at give kristne oplæring i grundlæggende bibelsk tro og etik For alt i verden: Få fat i denne bog!

Tim Keller, præst i Redeemer Presbyterian Church, New York City

Credo Forlagsgruppen Lohse.

Tlf. 75 93 44 55 · www.lohse.dk

t i moth y k e l l e r

Ikke alt der glimrer er Gud c re d o

»Dette er en af de mest skelsættende og befriende bøger, jeg har læst i mange år. Der findes en plads i ethvert menneskes hjerte, som kun Gud kan fylde ud. Står pladsen tom, flytter afguderne ind. Kun budskabet om Jesus magter at befri menneskehjertet for afguder og i stedet fylde det med tak!

Jens Lomborg, Præst i Skjern Valgmenighed

216 sider 249,95 kr.

 Det er ikke ved menneskelige kraftanstrengelser opgøret skal tages, men det skal gøres ved at vende fokus imod Gud. Filip Friis Jakobsen, TilTro

Credo Forlagsgruppen Lohse.

Tlf. 75 93 44 55 · www.lohse.dk

stil skarpt – på de eksistentielle emner og få hjælp til at spire i troen på Jesus kristus krealinjen discipellinjen

musiklinjen adventurelinjen

vil du vide mere? tjek imb.dk

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Generalens En fantastisk søndag Jeg havde en fantastisk søndag for nylig. Først med familien til gudstjeneste med vedkommende forkyndelse og godt fællesskab ved frokosten bagefter. Så hjem og spille et spil med børnene. Sidst på eftermiddagen fik jeg sat mig i en stol med en god bog. Der var tændte stearinlys, og et gammelt Dire Straits nummer lød dæmpet i baggrunden.

Jeg kom til at tænke på min fantastiske søndag, da jeg modtog Kristeligt Dagblads nyhedsmail den 23. august. To overskrifter faldt i øjnene: „Flere får hjerneskader som følge af stress og depression“ og „Kirkefolk kritiserer ny lukkelov“. Er det ikke svært at overse sammenhængen?

1. oktober blev vi begavet med en lukkelov i den mest liberale udgave, man næsten kan tænke sig. En hvilken som helst butik har nu mulighed for at holde åbent 24/7. En lov, som formentlig vil forplante sig ned i systemet til engrosvirksomheder, spedition og produktion. Ud fra en rationel betragtning virker det fornuftigt. Butikker, lagerhaller og produktionsappa-

Af generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk

rat kan udnyttes bedre. Et skridt i retning af større konkurrenceevne. Men også et skridt i retning af at et samfund uden skelen til de grundlæggende behov, der er lagt ned i os fra skaberens hånd.

Den nye lukkelov lader både forbrugeren og den ansatte i stikken. Selv om det er hovmod, at ville blive som Gud, bør vi på dette punkt ligne ham noget mere.

Han tillod sig selv en hviledag efter skabelsen. Da han som menneske gik rundt på vores jord, tilbragte han hviledagen i synagogen.

Med den nye lukkelov er det endegyldigt op til os selv at vælge at ligne Gud på dette punkt. Vi kan nu arbejde alle ugens dage. Vi kan forbruge, som vi gør det alle de andre dage i ugen. Ingen vil tage notits af, at vi henlægger lektierne til søndagen. Men at tro at vi ikke som samfund og enkeltpersoner kommer til at betale en pris – det er nok alligevel naivt. Gud har givet os søndagen til gudstjeneste, frokost, spil, stearinlys, en god bog og dæmpet Dire Straits. Hvorfor ikke gå efter flere fantastiske søndage?

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________