Til Tro nr. 3 2011 Gør Jesus kendt

20 11

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Gør Jesus kendt Tidligere KFS’er topper hitlisten » 8 Velkommen til fire nye i medarbejdertruppen » 4 & 5 KFS i Grønland » 9 Spørgeskema + visionsdag = ny motivation » 10

her står du

5 KFS på Grønland?

13 17 Bøn om at gøre Jesus kendt

Musik

Næstekærlighed og rekordforsøg på påskelejr

10 Med Gud i ghettoen,

gymnastiet, hjemmet & fængslet

Havet består af dråber

22

3 7 Tema: Gør Jesus kendt

15 19 Hvordan bliver min tro smittende?

27 30 31 Bøger

Velkommen til tre nye volontører

Profeten Jonas?

Spring ud af din ”comfort zone” Hvorfor skal vi have KFS? Lav noget mad, invitér nogle mennesker og tal om tro

24 Refleksioner: Afstand

Generalens

Leder

Ånd og alvor – fest og glæde Af Daniel Toft, toft@kfs.dk sekretariatsleder i KFS

Én af mange gode ting ved at være ansat i KFS er, at man ofte kommer med på de store landslejre: Discipeltræf og Påskelejr. Jeg husker tydeligt, hvor meget disse lejre betød for mig, da jeg selv var KFS’er, og det er i den grad et privilegium som ansat i KFS stadig at få lov til at opleve den gode stemning på landslejrene.

Når jeg skal beskrive den særlige stemning på disse lejre, kommer jeg til at tænke på en bøn, som min barndomspræst altid bad før sine prædikener: ”Lad dette blive en stund præget af ånd og alvor, fest og glæde”. Det er sådan, jeg oplever Discipeltræf og Påskelejr. Der er både ånd og alvor, fest og glæde, når 600-800 unge mennesker mødes for sammen at tilbede, lovsynge, hygge, snakke, lære, dele, diskutere, bede, græde, grine osv. osv.

Det er fantastisk at lytte til den brusende lovsang i mødesalen ledet af nogle super dygtige musikere. Det er fantastisk at mærke den oprigtige interesse for at lære mere til et af de mange forskellige semi-

narer om emner relateret til tro og kristendom. Det er fantastisk at mærke festen i caféområdet sent på aftenen. Og det er fantastisk at opleve, hvordan rigtig mange benytter sig af tilbuddene om forbøn, samtale og sjælesorg. Jo, ånd og alvor, fest og glæde er alle vigtige ingredienser på en god KFS-lejr anno 2011 – præcis som i 1995, da jeg selv var med for første gang.

Lad os tage den stemning med hjem til os selv og til vores lokale kristne fællesskaber. Både Jesu sejr over døden og vores egne nederlag og problemer er præcis de samme, uanset om vi er på Påskelejr eller ej. Og vores behov for at dele både glæden og bekymringerne med hinanden er lige så stor til hverdag som på Påskelejr. Heldigvis er det kristne fællesskab ikke forbeholdt Påskelejr. Det eksisterer i større og mindre grad over hele landet og sikkert også lige der, hvor du er. Så lad os tage påskelejr-stemningen med hjem fra lejrene og ind i stuerne, møderne og kirkerne. Ånden, alvoren, festen og glæden er så fantastiske gaver, at vi har brug for dem hele året rundt.

Udgiver Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954 Abonnement Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

Redaktionen Generalsekretær Robert Bladt (ansv. red.)

Journalist Helle Bastrup (red.sekr.)

Stud.hum.inf Mathilde Due Pedersen Stud.mag. Anders Vindum Stud.theol. Peter Bæk Stud.økon. Mattias Sonne Sygeplejestuderende Liv Braüner Stud.scient Simon Stark

Design Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Layout og illustrationer Stud.IT i iDigitale medier Morten Keilow Stud.IT i iDigitale medier Jakob Askholm

Kommentér Lederen på kfs.dk/Nyheder

Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.tiltro.dk

4

TIL TRO · # 3 · 2011 · nyheder

Velkommen til tre nye volontører Anton, Morten og Tanja skal næste skoleår være en del af KFS’ team Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk

Mød her KFS’ tre nye volontører og hør, hvorfor de har valgt at bruge et år hos KFS

Morten Højlund Wibe, 20 år, er lige kommet hjem efter tre måneder i Australien, bor i Århus. Skal være volontør i Sydylland/Fyn.

Tania Jespersen, 19 år, tidligere elev på KFS’ Ledertræningshøjskole, fra Lyngby, skal være volontør på Sjælland og Øerne.

Hvorfor vil du gerne være volontør i KFS?

Hvorfor vil du gerne være volontør i KFS?

KFS har virkelig givet mig meget i min gymnasietid, så det er et arbejde, jeg gerne vil give en hånd med i. Give noget tilbage af alt det, jeg har fået givet. Og samtidig få et arbejde med mening i.

Jeg tror, jobbet vil give mig en masse ting. Først og fremmest en personlig opbyggelse i forholdet til min far i himlen. Og samtidig mulighed for at møde en masse skønne mennesker, som brænder for KFS’ vision. Og få lov til selv at brænde i visionen sammen med dem.

Fordi jeg er helt vild med KFS’ vision. Det er fedt at kunne støtte de kristne på studiestederne. Jeg synes selv, det var svært at være kristen i gymnasiet, hvor jeg var den eneste kristne i min klasse.

Det er fedt at kunne være noget for de kristne, at kunne snakke med dem og være til rådighed for dem. Samtidig er det megafedt at udfordre og hjælpe KFS’erne til at dele deres tro med deres klassekammerater.

Jeg glæder mig til at få lov til at bruge et helt år på at tjene Gud og samtidig snakke med en masse mennesker. Det bliver fedt!

Anton Vestergaard Braüner, 19 år, elev på Luthersk Missions Højskole i Hillerød, kommer oprindeligt fra Hundige. Skal være volontør i Nordjylland.

Hvorfor vil du gerne være volontør i KFS?

Fordi jeg har en nød for at fortælle gymnasieelever om Jesus, og så vil jeg gerne være med til at støtte og opmuntre gymnasieeleverne. Og så også at snakke med mennesker, der ikke kender Jesus, at være et vidne for dem. Samtidig tror jeg, det er afgørende af nødvendighed, at vi ser vores fuldkomne afhængighed af Gud, og at vi arbejder med det i bevidstheden, at det gælder liv og død, om man tror på Jesus.

Anton, Morten og Tanja afløser Anna, Ann og Jens – som KFS siger stor stor tak for en forrygende indsats – og ønsker Guds velsignelse over deres videre færd.

Bed for verden Tak for en helt ny kristen studenterbevægelse! Den lille østat Tonga (øst for Fiji) har i begyndelsen af 2011 fået sin egen kristne studenterbevægelse. Det betyder, at de cirka 1400 studerende, der hvert år begynder på landets universitet, nu har mulighed

for at deltage i møder og samlinger for at lære mere om Gud og møde andre kristne studerende. Tak for det nye arbejde og bed om, at det må blive til velsignelse for de studerende i Tonga Bed for det vestafrikanske land Côte

d’Ivoire. Landet er præget af uro og vold. Flere steder er universiteter blevet angrebet, og de studerende har måttet flygte. Bed om fred og stabilitet og om, at uroen ikke må udvikle sig til en humanitær katastrofe.

nyheder · 2011 · # 3 · TIL TRO

Ny sekretariatsleder klar på lejrlivets udfordringer Lars Bjerregaard Pedersen bliver ny sekretariatsleder i KFS. Han glæder sig blandt andet til at stå i spidsen for KFS’ to årlige landslejre Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk - Det bliver fedt at være en del af lejrarbejdet. Jeg kan godt lide projekter, hvor man arbejder frem mod et fælles mål, lyder det fra den nyansatte sekretariatsleder 32-årige Lars Bjerregaard Pedersen fra Tilst i Aarhus.

Pr 1. juni vil hans nuværende job som kundekonsulent i Krifa blive afløst af en stol i KFS. Med en baggrund som Påskelejr komitémedlem i både 04 og 05 føler han sig godt rustet til den del af jobbet, der omhandler lejrplanlægning. Den anden del af jobbet, ledelsen af sekretariatet i Ødsted, glæder han sig også til.

- Det bliver en udfordring at arbejde med ledelse, men en udfordring, jeg har ledt efter. Da der ikke har budt sig muligheder indenfor ledelse i mit nuværende job, var det oplagt at søge stillingen hos KFS, fortæller Lars.

For netop KFS er en organisation, der betyder rigtig meget for ham. I gymnasietiden, som Lars betegner som ”ren overlevelse”, var KFS-gruppen og lejrene et sted med mulighed for at få ro på og få troen tanket op. I studietiden i Aarhus blev engagementet lagt i Lukaskirkens menighedsfællesskab, men KFS blev ikke glemt, eftersom Lars to år i træk var med til at arrangere Påskelejr. I dag er han, hustruen Berit og børnene Clara og Cecilia Gry på 3 og 0 år aktive i Aarhus Bykirke, hvor Berit desuden sidder i menighedsrådet.

Lars Bjerregaard Pedersen afløser Daniel Toft Jakobsen, hvis kontrakt udløber til august. Den nyansatte leder får et par måneders overlap med den afgående og får dermed god tid til at blive sat ind i sagerne – samtidig med at Lars skal bruge tiden på at arrangere Discipeltræf.

Ny evangelist i Jylland Medarbejdertruppen vokser: KFS har ansat 19-årige Lise Bitsch i et studiejob cirka én dag om ugen for at styrke indsatsen på skoler i Midt- og Nordjylland Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk Nu skal vi ud på endnu flere skoler i Midtog Nordjylland! 19-årige Lise Bitsch er netop ansat som evangelist i KFS, hvor hendes primære opgaver bliver at besøge skoler og fortælle om Jesus. Samtidig skal hun deltage i et nyt arbejde om en bog om unges spørgsmål til Gud. Lise kommer fra Kjellerup og blev student fra Bjerringbro Gymnasium i 2010. I sin gymnasietid har hun selv været en del af KFS samt deltaget på mange KFS-lejre. Nu glæder hun sig til at være en del af medarbejdertruppen - Jeg vil gerne arbejde i KFS, for det er

vigtigt, at folk får muligheden for at kende Jesus som deres frelser. Og samtidigt er det vigtigt at støtte op om de kristne, der måske står alene på studiestederne, siger Lise.

Under KFS-sekretær Daniel Hougaards ledelse skal Lise sprede evangeliet og gøre Jesus kendt primært på de skoler, hvor der ikke er KFS. Lises stilling er nyoprettet, idet KFS ønsker at styrke indsatsen på skoler, hvor der ikke allerede er KFS. Lises arbejde er en del af KFS’ treårige målsætning frem til sommeren 2012 om at nå ud på alle landets større studiesteder.

5

6

TIL TRO · # 3 · 2011 · nyheder

Næstekærlighed og rekordforsøg på Påskelejr Igen i år blev KFS’ traditionsrige lejr i påsken et velbesøgt arrangement blandt gymnasieelever og studerende. I alt var næsten 800 unge med på lejren Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk Der blev snakket, sunget, lovprist, bedt, hygget, grinet, lyttet og sovet (en lille smule). Årets Påskelejr i Skanderborg trak sædvanen tro fulde huse – i år med i alt næsten 800 deltagere.

- Jeg synes, der har været en rigtig god stemning, hvor det har været muligt at tale tro og liv. Det virker til, at folk har fået noget med hjem, de kan arbejde videre med, fortæller lejrchef Louise Baldus.

Forsøg på at slå verdensrekord Blandt de mange forskellige programpunkter var blandt andet ”Hjælp din næste dag” i Skanderborg, hvor 60 af deltagerne tog arbejdstøjet på og hjalp lokalbeboerne med hus- og havearbejde. Derudover var de mange forskellige seminarer og møder på lejren velbesøgte – og som noget helt nyt bød tirsdag aften på et forsøg på at slå en Guinness World Record. Kategorien var ”most people patting their heads and rubbing their stomach”. Forud for aftenen lå

en skole i Australien inde med rekorden på 872 personer – og det gør de desværre stadigvæk. Selvom der var i alt 1100 deltagere tirsdag aften, var kun 650 af dem i salen, da rekordforsøget løb af stablen. Så der blev ikke sat nogen ny rekord i denne omgang – men sjovt, det var det i hvert fald, lyder det fra Louise.

Det var i år første gang Skanderborg lagde hus til påskelejren, og planen er at fortsætte samme sted næste år.

På to hjul - og vaseline - mod Skanderborg Ny trend: Et hold raske sjællændere og fynboere tog den to-hjulede mod lejren. Ikke alle var dog lige heldige…

Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk

Uret ringede klokken 2.30, og cykeltasken var pakket… Alligevel endte Jonas Holst Simonsen lidt senere samme dag på toget på vej mod Skanderborg. Det samme gjorde hans følgesvende Silas Johansen og Daniel K. Andersen.

- Daniel og jeg kørte klokken fire fra Brøndby-Øster mod færgen i Kalundborg, men allerede mod Albertslund punkterer

jeg. Det lykkes os at lappe cyklen, men da slangen skal på igen, går ventilen i stykker.

Så jeg bliver nødt til at droppe turen, og klokken 6.30 er jeg hjemme og i seng igen, fortæller en slukøret Jonas Holst Simonsen.

Daniel fortsætter for at mødes med Silas, men begge drenge må ret hurtigt erkende, at lapningen af Jonas’ cykel har taget for lang tid. Det ender derfor med, at begge

Daniel og Jonas

nyheder · 2011 · # 3 · TIL TRO

fyre hopper på toget i Slagelse. Humøret er dog stadig i top, lyder det fra en smilende Daniel. Jonas er dog ikke helt så glad: - Jeg er helt vildt træt og rigtig sur på cyklen. Men jeg kunne godt finde på at cykle igen en anden gang. For jeg er stædig og jeg vil gerne have det til at lykkes, lyder det fra Daniel.

fortæller Thomas Grinderselv fra Odense.

- Der var en del modvind, men det gik rigtig godt. Jeg tror, vi cyklede cirka 130 kilometer,

og det tog os syv timer med pauser.

Udover Thomas var også Philip Rasmussen i sadlen. Og drengene var godt forberedte med nye cykelshorts og som nævnt sæder med bløde puder. Og så vaselinen, ej at forglemme…

- Det hjalp faktisk helt vildt godt. Uden den tror jeg ikke, vi havde klaret den, griner Thomas.

Og selvom det var ”helt forfærdeligt” at skulle cykle hele vejen hjem igen efter en uge på lejr, så var oplevelsen samlet set så god, at de helt sikkert skal cykle igen næste år, fortæller Thomas.

Fyn er fin

VOXPOP

Ikke helt så uheldige var drengene fra Fyn. Med nyindkøbte bløde cykelsæder og vaseline(!) i bagenden gik turen som smurt,

Peter Skjøtt

elejr? ved at være på Påsk Hvad er det bedste ker. Der er mange, es en masse menn d me ud e ng hæ - At dem igen. , så det er rart at se man ikke ser ret tit elejr? ved at være på Påsk Hvad er det værste st om morgevæk… Det er lidt tri gt lan så ve so al - At vi sk t… nen, når man er træ

elejr? ved at være på Påsk Hvad er det bedste efterskolevenner er, nn ve e e ens gaml - Det der med at all r er samlet. og gymnasievenne jr? d at være på Påskele ve Hvad er det værste godt nogle n ka t e mennesker. De - At der er så mang essende. gange være lidt str

Sommerferieplaner?

Er du studerende, og har du lyst til at bruge din sommerferie på at give en hånd til nogen, der kunne trænge til hjælp og opmuntring? Tag med på arbejdsferie, hvor vi hjælper beboerne i en boligforening i Hillerød. Læs mere på www.kfs.dk/assist

nsen

Sørine Hauge Søre

Er du gym’er, og har du lyst til at bruge din sommerferie på fed og fordybende undervisning om kristendommen? Læs mere på www.kfs.dk/stik

7

8

TIL TRO · # 3 · 2011 · nyheder

Profeten Jonas?

Jonas H. Petersen har med sit Hymns From Nineveh-projekt slået sit navn grundigt fast på den brede danske musikscene. Hans debut-cd, som udkom i februar, har affødt massiv anmelderros, tv-optræden og udsolgte koncerter. Til Tro har sat den kreative BA i dansk i stævne til en snak om at være kunstner og kristen Af cand. mag i musikvidenskab og film & TV, Lasse Kobbersmed Flere journalister og anmeldere har lagt vægt på, at du er kristen, men at du heldigvis ikke er ”alt for kristen”. Hvad ønsker du, at folk skal forbinde med din kristne identitet?

Der er kristne elementer i mine sange og læssevis af referencer til Bibelen. Mange ville så tænke, at jeg burde bruge sangene til at evangelisere. Men det er ikke det, jeg mærker, er min opgave. Min opgave er at skrive sange. Det er det talent, jeg har fået betroet. Min kristne identitet er en del af min helt private identitet, og min kunstneriske identitet er tæt forbundet med min private. Der er en afsmitning mellem disse tre identiteter. Men jeg ønsker ikke, at mine sange skal have én entydig funktion - jeg kan og skal ikke, som profeten Jonas, gå til Nineve og prædike - billedlig talt. Derfor er jeg tilfreds med, at folk ikke ser de kristne elementer som en stopklods, men som noget, der giver sangene værdi. For det er dét, jeg selv vil, at de kristne elementer skal gøre: Give værdi.

Hvad betyder historien om profeten Jonas for dig og Hymns From Nineveh-projektet?

Det er jo en ret vild fortælling: En kæmpeby, hvis indbyggere allesammen omvender sig på én gang. Det fascinerede mig. Mit spørgsmål blev så: Hvilke sange stiger op fra denne by? Jeg forestillede mig, at det måtte være sange om fortvivlelse og forløsning, om tvivl og tro. De sange, jeg indtil da havde skrevet, afspejlede noget af det samme. Det er dog ikke et dogme for mig,

at de sange, jeg skriver, skulle kunne stige op fra Nineve. Men det giver mig en kunstnerisk, metodisk retning i form af bibelske referencer i min digtning. Samtidig har det givet projektet en personlig retning i form af en søgen mod lovsangen, det hymniske.

Det er dér, jeg vil hen i mit eget liv, og det er også dér, sangene tit bevæger sig hen: Gennem fortvivlelsen ud i forløsningen.

Hvordan tænker du sammenhængen mellem dit fag, din musik og dit liv som kristen?

Jeg synes, de tre elementer samvirker til at udbygge og forbedre hinanden. Mit fag giver mig en viden, som jeg kan anvende i mine tekster, og arbejdet med mine tekster

giver mig en praktisk forståelse af det teoretiske ved mit fag. Det, at jeg er kristen er en forudsætning for at beskæftige mig med det, jeg gør, både det faglige og det musikalske.

Kunne KFS gøre mere for at inspirere kunstnere og kreative hoveder?

Jeg synes, jeg kan se, at KFS gør en del allerede, blandt andet gennem seminarer på diverse lejre. Og så fylder det kreative, musik og film for eksempel meget på lejrene. Men man kunne måske godt optimere det og for eksempel lave en konference for kreativitet og kristendom, hvor man kunne brainstorme omkring dette spændende felt.

nyheder · 2011 · # 3 · TIL TRO

KFS i Grønland?

Sne, slædehunde, gletchere… og KFS? Ja, måske er det ikke så langt ude i fremtiden, som du tror Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk - I KFS har vi en særlig nød for de unge og de studerende I Danmark – men det betyder jo ikke, at der ikke samtidig er plads til at tænke lidt ud over vore egne grænser – fremover ønsker vi også at være med til at sprede evangeliet for vort grønlandske broderfolk, fortæller Frank Kristensen, LTC-

lærer og med i et Grønlandsudvalg.

- PT findes der ikke noget KFS-lignende arbejde i Grønlad, og det ønsker vi fra KFS’ side at lave om på, fortæller Frank Udover KFS består Grønlandsudvalget af repræsentanter fra Indenlands Sømandsmission, Blå Kors, Færøsk Heimarmission,

og Jobmission samt et par folk, som selv har erfaringer med at bo og arbejde på Grønland. Håbet er at få oprettet en egentlig ”Grønlandsmission”, hvor mange er med til at bære evangeliet ud til det grønlandske folk.

- Vi håber med tiden at få sendt danske KFS’ere ud i jobmission i Grønland, så de på den måde på fritidsbasis kan være med til at skabe eller medvirke i et kristent fællesskab eller netværk i nærmiljøet, fortæller Frank.

Jobmission handler om, at man finder et job for en periode i udlandet, i dette tilfælde Grønland, hvor man kan være til stede som en kristen medarbejder, samtidig med, at man ønsker at være med i missionsarbejde og i et kristent fællesskab/netværk i fritiden. Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du kontakte Frank via frank@kfs.dk

Vi nærmer os målet – men det er svært KFS har en målsætning om at besøge alle større studiesteder i Danmark i løbet af tre år, og der er fortsat nok at se til

Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk

Siden august 2009 har KFS haft et mål om at besøge 406 studiesteder i Danmark inden august 2012. Arbejdet skrider godt fremad, men giver også udfordringer. Det ændrer dog ikke på, at målsætningen fortsat er en god motivationsfaktor i arbejdet, fortæller generalsekretær Robert Bladt.

- Målsætningen er fortsat med til at holde os fast på, at der er en del studiesteder, hvor vi ikke har kontakt til kristne studerende. Den er en god motivationsfaktor. Vi er kommet rigtig langt med skolebesøgene, hvor vi nu har nået 149 ud af de 200, vi har sat som mål, fortæller han og fortsætter: - Vi havde sat os som mål at nå op på samlet set 325 nåede studiesteder inden sommerferien i år. Vi er nu på 290, så det

når vi ikke. Men det skyldes primært, at vi ikke har hængt plakater op på ret mange studiesteder og har været udfordret af, at få plakaterne registreret der, hvor vi har hængt dem op.

For at nå alle 406 skoler inden august 2012 vil KFS nu fokusere mere på at nå ud på skoler, hvor der ikke er KFS-grupper. Det indebærer blandt andet ansættelsen af Lise Bitsch i et studiejob. Hun skal det næste år besøge skoler i Jylland.

- Den største, længerevarende betydning af målsætningen skulle gerne ske ved at vi får kontakt til flere kristne studerende, der gerne vil være med til at gøre Jesus kendt på deres studiested. Her er vi også udfordret, eftersom vi fortsat skal have

kontakt til omkring 20 nye studiesteder for at nå vores mål på dette område, lyder det fra Robert.

Vil du have nyheder om, hvordan det går med målsætningen? Tilmeld dig vores målsætnings- og forbønsmail hos louise@ kfs.dk

290 ud af 406

175 ud af 350

149 180 ud af ud af 290sfsdfsdfsdf 200 200

9

10

TIL TRO · # 3 · 2011 · Gør Jesus kendt · artikel

KFS’eren Spørgeskema + inspirationsdag = Ny motivation Hvordan får man feedback og nye idéer til arbejdet i StorKFS? Lederteamet i København iværksatte spørgeskemaundersøgelse og inspirationsdag – og fik masser af nye idéer retur Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk Et webbaseret spørgeskema kombineret med en hel dag med forskellige input, oplæg og samtale. Så har man opskriften på både ny energi, idéer og motivation til en StorKFS-gruppe, lyder meldingen fra KFS Københavns formand, Louise Jensen.

- Spørgeskemaet sendte vi ud til KFS’erne i god tid før inspirationsdagen. Vi spurgte ind til, hvordan KFS’erne opfatter kulturen

i KFS – og den viden har vi i ledergruppen kunnet bruge som et af flere input til at formulere et sæt praksisværdier for vores arbejde. Værdier, som vi så præsenterede på inspirationsdagen, fortæller Louise. Ærligt fællesskab og mod til at udfordre Værdierne består i: Ærligt fællesskab, Mangfoldighed, der udvikler og Mod til at udfordre.

- Med ærligt fællesskab mener vi, at det er vigtigt med stor åbenhed og gennemsigtighed i fællesskabet. Med mangfoldighed mener vi, at vi skal være et fællesskab med plads til forskelle – og samtidig tror vi, at forskelle er en styrke. Til sidst er modet til at udfordre også vigtigt – vi skal turde udfordre os selv, hinanden og vores medstuderende til at blive forvandlet af Jesus, forklarer Louise.

Formålet bag processen var at skabe motivation og energi omkring arbejdet i KFS. Samtidig ønskede ledergruppen en refleksion over, hvor KFS var som fællesskab, og hvor det gerne skulle hen. Sidst men ikke mindst, gav inspirationsdagen en mulighed for at lære hinanden bedre at kende.

- Selve inspirationsdagen bød på mange forskellige ting. Der var videohilsner fra blandt andre tidligere KFS’ere, der var besøg fra Odense KFS, hvor vi hørte om deres erfaringer med en ”mission week”, så præsenterede ledergruppen nye praksisværdier – og der var tid til snak i grupper om blandt andet StorKFSmøderne, fællesskab samt internationale studerende, fortæller Louise.

Den fælles samtale batter Hvad har I fået med fra hele processen?

- Den feedback, vi har fået, viser, at det især er den fælles samtale, som virkelig batter og skaber gejst. Jeg tror, det handler om, at man bliver mindet om, hvor vigtigt arbejdet er, og hvor mange muligheder der er i det, når man tænker kreativt. Og man mærker, at de andre også brænder for det man smitter hinanden.

Gruppearbejdet blev brugt til at brainstorme og idéudvikle, hvilket resulterede i mange spændende forslag, fortæller Louise.

- For eksempel blev det foreslået, at vi skal have tre storKFS-møder i stedet for to for at styrke fællesskabet. Eller vi kunne arrangere et ”meet a Dane” møde for internationale studerende. Vi kan selvfølgelig ikke realisere alle de fremkomne forslag, men sådan et idékatalog er virkelig guld værd for os i lederteamet, afslutter Louise.

Tema: Gør Jesus kendt ”At kende Jesus og gøre Jesus kendt”. Sådan lyder KFS’ mission, og i dette nummer ønsker vi at se nærmere på sidste halvdel af missionen. For hvordan gør vi Jesus kendt? Er det ved at dele traktater ud på Strøget? Eller ved at invitere studiekammerater på aftensmad?

På de næste sider kan du læse forskellige personers erfaringer med at gøre Jesus kendt. Mød for eksempel Christian, der arrangerer kristendomskursus i Herstedvester Fængsel, og Anette, der bor blandt indvandrere i Gellerupparken.

Bladet byder også på inspiration fra ”Smittende Tro”-konceptet, som Morten Ruager Kristensen giver gode pointer videre fra.

Læs også Flemming Kofod-Svendsens artikel om, hvordan KFS’ opståen for over 50 år siden, har været med til at gøre Jesus kendt i den danske studieverden lige siden.

Som noget nyt præsenterer vi denne gang en musik-side, der i dette og kommende numre vil se nærmere på tidens toner.

Dette – og meget mere – møder dig på de følgende sider! Rigtig god læselyst!

12

TIL TRO · # 3 · 2011 · Gør Jesus kendt · artikel

Spring ud af din ”comfort zone” – du bliver grebet!

Som kristne er vi fantastisk privilegerede. Gud den almægtiges ånd bor i os – og når vi går i gang med at fortælle andre mennesker om Jesus, går Helligånden med Af journalist og kommunikationsmedarbejder i KFS Helle Bastrup, helle@kfs.dk

Nogle af de bedste oplevelser, jeg har haft, er, når jeg har fået lov til at fortælle et menneske om Jesus. Det har været udfordrende, hårdt og svært, men også utroligt spændende, glædesfyldt og berigende. Samtidig har det været en stor gave at få lov til at være fuldt ud afhængig af Gud. Det er ikke op til mig, mine ord og handlinger at skabe tro i et andet menneske. Nej, det er helt og holdent op til Guds hellige ånd. Og hvor er det fantastisk at se ham drage mennesker til sig.

Jeg er ikke den store evangelist. Jeg er ikke den, der dagligt fortæller mine medmennesker, at jeg er kristen og heller ikke den, der frimodigt inviterer naboerne med i kirke.

Men indimellem har Gud lagt det sådan på rette, at jeg er stødt ind i mennesker, der gerne vil høre mere om kristendommen.

Andre gange har jeg selv taget initiativet, for eksempel ved at deltage ved arrangementer, hvor mennesker inviteres på en kop kaffe og en snak om tro. Begge dele – når mennesker kommer til mig, eller når jeg selv opsøger en snak – har været en trosvandring sammen med Jesus og en velsignelse for mit eget trosliv. Vigtigst af alt tror jeg også, det har rykket noget i de mennesker, jeg har talt med. Hvor meget eller hvor lidt ved kun Gud.

Er du ikke en 12-tals evangelist?

Mit ønske for denne artikel er at give dig, læseren, mere lyst og frimodighed til at vidne om Jesus. Måske bruger Gud dig allerede til dette, eller måske bruger han dig i alle mulige andre sammenhænge. Vi er alle en del af hans legeme, og alle lemmer er vigtige og uundværlige. For nogen vil det

at dele sin tro med andre være meget grænseoverskridende og svært. Og der er helt sikkert nogen, der er bedre til det end andre. Men faktisk behøver man ikke være en ”12-tals evangelist” for at fortælle andre om Jesus. Måske er det ikke dig, der skal stå på en talerstol til et stort udadvendt møde.

Men måske du kunne dele din tro med sidemanden ved kaffebordet?

Jeg kender kun alt for godt til at være nervøs, utilstrækkelig og langt væk fra min ”comfort zone”. Det med at fortælle om Jesus kan være svært. Særligt når man tænker på det. Men i situationen har jeg ofte oplevet det som en meget større berigelse end en udfordring. For som kristne er vi fantastisk privilegerede. Helligånden bor og lever i os – så derfor er vi aldrig alene. Når vi går i gang med noget af det, som Jesus selv har pålagt os, som for eksempel at fortælle andre mennesker om ham, går Helligånden med og vejleder og velsigner. Til opbyggelse ikke kun for den, du taler med – men også for dig selv.

Hvad skulle jeg dog sige?

Da jeg studerede, var jeg en del af Aarhus KFS. Under Festugen i Aarhus var KFS og en række andre kirkelige ungdomsorganisationer arrangører af ”Café ved siden af”.

Det var et stort telt ved siden af domkirken, hvor mennesker blev inviteret på kaffe og kage – og en snak om kristendommen. Det første år, jeg havde meldt mig på banen, var jeg meget nervøs. Hvad skulle jeg dog sige til de mennesker, der kom ind i teltet? Kunne jeg få snakken til at handle om Jesus? Og

ville jeg kunne svare på deres spørgsmål?

Min nervøsitet blev gjort til skamme. Der gik ikke lang tid, førend jeg var fordybet i samtaler med mennesker, der havde lyst til at vide, hvorfor vi unge troede på Gud. Jeg mødte blandt andre et ægtepar, der netop havde haft en snak om reinkarnation med deres

sognepræst.

De var meget optagede af det åndelige, og deres præst havde fortalt dem, at reinkarnation også var en del af kristendommen. Det undrede de sig over – og jeg fik en rigtig god og interessant snak om Jesu død og opstandelse – og hvorfor reinkarnation bestemt ikke er en del af kristendommen. Under samtalen forsvandt min nervøsitet stille og roligt. Ægteparret stillede mig svære spørgsmål, og det er ganske sikkert ikke det hele, jeg fik svaret lige godt på. Men jeg følte mig bare mere og mere afhængig af Gud. Igen og igen måtte jeg indeni mig selv bede til Gud om at få de rette ord, og jeg havde en stærk fornemmelse af, at Helligånden var til stede og vejledte mig i situationen. Det var ikke sådan, at jeg fik konkrete ord eller billeder, men jeg

artikel · Gør Jesus kendt · 2011 · # 3 · TIL TRO

følte mig fyldt af kraft fra Gud. Efterfølgende var det en stor velsignelse at mærke ægteparrets oprigtige glæde ved at have hørt mere om Jesus. Forhåbentligt har jeg kunnet være med til at give dem et mere sandt billede af, hvem Gud er. Hvilken forskel aftenen helt præcist har gjort for dem, ved jeg ikke, og det er også helt ok. Gud kender dem og ved, hvor de er på deres trosvandring – og jeg kan hvile i, at ansvaret er hans.

Svære spørgsmål fra studiekammerater Et andet eksempel er samtaler med mine studiekammerater om det at tro. Jeg syntes faktisk, det var lidt svært at få mulighed for at fortælle om Jesus, for selvom mine medstuderende fuldt ud respekterede min tro, viste de ikke stor interesse for den.

Men særligt to personer blev interesserede

i at høre mere om kristendommen.

De vidste, jeg var kristen og begyndte derfor at spørge ind til min tro.

Den ene kæmpede med ting fra en hård barndom og andre udfordringer i sit liv. Den anden betegnede sig selv om ateist og stillede mange spørgsmål ved Guds eksistens.

Jeg syntes, det var spændende at snakke med de her to studiekammerater, men også svært. Igen oplevede jeg dyb afhængighed af Gud, når jeg talte med dem. Og jeg oplevede det som meget frustrerende, at det ikke rigtig virkede til, at mine ord fik dem nærmere en relation til Jesus. Men samtidig er jeg sikker på, Gud kunne bruge disse samtaler til noget, og jeg følte en meget stor glæde ved at blive brugt i hans arbejde.

Om der er sået et frø, eller om der er blevet vandet et allerede eksisterende, ved jeg ikke. Men jeg ved, at Gud kan forandre selv det mørkeste mørke til lys.

Menneskefrygten er en stor fed løgn Når jeg har talt med mennesker om Jesus, er der nogle ting, jeg erfarer igen og igen: Jeg vokser i afhængighed af Gud, men også i glæde og frimodighed. Når jeg sætter ord på, hvorfor jeg har valgt at give mit liv til Gud – så giver jeg Gud ære – og bliver mindet om alt det, han har gjort for mig. Noget, der er fantastisk glædeligt at blive mindet om – også selvom det er mig selv, der fortæller det. Samtidig erfarer jeg en ny frimodighed. Den angst, jeg har for at fortælle om Jesus, forsvinder, når jeg rent faktisk går i gang med det. Menneskefrygten, der så let får hold i os mennesker, er Djævelens redskab til at hindre os i at sprede evangeliet. Men at vi skal være bange for andre mennesker er en stor, fed løgn. Vi må ikke tro på den, men i stedet tro på Guds ord om, at han ønsker at kalde alle mennesker til fællesskab og evigt liv. Hvor er det bare fantastisk, og hvor er Guds kærlighed stor.

Og tænk engang: Du har mulighed for at blive brugt i dette mægtige arbejde – og du kommer til at arbejde skulder mod skulder med Guds hellige ånd.

13

14

TIL TRO · # 3 · 2011 · Gør Jesus kendt · artikel

Med Gud i ghettoen, gymna

Her følger fire fortællinger om fire personer, der på hver sin måd Anette Fevre tog et valg om at bo i et af landets mest upopulære boligområder. Blandt Gellerupparkens grå boligblokke gør hun Jesus kendt ved bevidst at opsøge folk omkring sig - Jeg har et akvarium – og blev lykkelig, da jeg fandt ud af, at nabopigen også havde et.

Nu gør vi akvarier rene sammen, og imens har vi nogle gode samtaler. Der er flere ting, som pigen ikke tør tale med sine forældre om, men som hun taler med mig om. Vi taler både om drengene i skolen, tørklæder og Gud. Jeg håber, at hun ser lidt af Jesus i mig, fortæller 32-årige Anette.

Det er to et halvt år siden, Anette flyttede ind i Gellerupparken og blev en del af det missionale fællesskab, GhettoFever, som er en del af Aarhus Valgmenighed.

Fællesskabet består af omkring 15 voksne plus børn, der bevidst lever i kontakt med folk omkring dem. Sammen beder de og

afsætter tid af til at opsøge nye relationer.

For Anette er det blandt andet ved at dyrke et lille stykke have sammen med de lokale børn eller tage på besøg hos naboerne.

Det er over seks år siden, Anette selv blev kristen, og hun brænder for at vandre med andre og vise håb og kærlighed gennem måden, hun lever sit liv på.

Da Anettes kurdiske nabo blev alvorlig syg, bragte hun og andre fra GhettoFever mad til kvinden og hendes familie. Det skabte en mulighed for, at de kunne sætte sig ved den syge kvindes seng og bede om helbredelse.

- Jeg forestiller mig det ofte som om, at Ånden i mit hjerte lyser ud til alle omkring

mig. Nogle dage er jeg blot et lille stearinlys i mørket, andre dage er jeg som en kæmpe projektør, fortæller Anette.

For Anette er det vigtigt, at vandringen med andre mennesker ikke bliver et projekt, men at man bygger relationer op omkring en ægte interesse i det andet menneske.

- Her kan det være godt at finde et fælles ståsted at udbygge relationen fra for eksempel løbeture, akvarier, haver, madlavning med mere. Og så er det godt at vide, at det ikke er os, der skal omvende mennesker – det er Gud! Det, vi skal, er at pege hen på Jesus og være åbne for Guds Ånd til at bruge os ind i andre menneskers liv.

Det er utroligt, hvad en andagt om Jesus og en kedelig klapsammenmad med leverpostej - blandet med Guds hjælp - kan gøre af underværker i et menneskes liv Det må 25-årige Morten Møller sande. For hvis det ikke havde været for en kristen medstuderendes invitation, havde han måske ikke være kristen den dag i dag.

Allerede i 1.g gjorde en håndfuld KFS’ere indtryk på Morten. De skilte sig ud fra resten, når de ikke drak sig fulde til festerne og jævnligt stak af til KFS-møder.

- Det virkede, som om de havde helt andre værdier end den herskende gymnasiekultur, hvilket virkede tiltrækkende på mig, fortæller Morten.

Det havde været et mysterium for ham, hvad KFS’erne lavede, når de to gange om ugen mødtes i frokostpausen. Lige indtil en dag i 2.g hvor én af dem inviterede ham

med.

- Det kunne jo ikke skade at se, hvad det var, de lavede. Min interesse for kristendommen blev vakt denne første gang til KFS, og jeg blev derefter fast inventar i KFS-gruppen, fortæller han.

Mødet med KFS fik Morten til at tage sin næsten ubrugte konfirmationsbibel ned fra hylden og læse i den.

- Jesus var en meget tiltalende person, og hans kærlighed til andre mennesker var forbilledlig. Men det mest overvældende var, at denne kærlighed også gjaldt mig og var selve årsagen til hans død på korset for mine synder. Hans døds betydning var og er temmelig svær at forstå, men den fyldte

meget i andagterne og i de sange, vi sang, siger Morten, der med tiden også begyndte i en Luthersk Missionsforening og tog på KFS-lejre.

I dag læser han teologi på Københavns Universitet og er formand for Evangelisk Luthersk Ungdom i København.

For Morten blev en invitation til et møde begyndelsen til mødet med Jesus. Derfor er hans opfordring klar: - Tag chancen og invitér din ven eller veninde med til KFS. Det behøver ikke at dreje sig om et stort, veltilrettelagt møde, hvor der kommer en kendt taler, og hvor der er gjort noget ud af musikken. Mindre kan også gøre det.

artikel · Gør Jesus kendt · 2011 · # 3 · TIL TRO

asiet, hjemmet og fængslet

de hjælper andre til at lære Jesus at kende

Af journalist Rebekka Torp Boileau rebekkaboileau@gmail.com

- Vi må åbne vores liv, kalendere og hjem for mennesker, så de kan høre og mærke evangeliet, siger Claus Grønbæk.

Han mener, at Gud har placeret os netop der, hvor vi er, så vi kan vise andre den kærlighed, Gud har givet os gennem frelsen.

42-årige Claus så en mulighed for at åbne sit hjem, da han og familien kom hjem fra orlov i USA. Derovre var han blevet præsenteret for konceptet ”Story of God”, som er en tekstnær genfortælling af hele Bibelen.

Man mødes som i en åben bibelstudiegruppe, hvor alle er sammen om at dykke ned i en beretning fra Bibelen og finde ud af, hvad den siger om Gud, os og livet.

Hjemme i rækkehuset i Rødovre inviterede Claus og hans familie naboerne til brunch, hvor han foreslog dem, at de sam-

men skulle gennemgå ”Story of God”. Flere af naboerne viste sig at være interesseret, og nu – halvandet år senere – har Bibelens tekster talt ind i deres liv og kommet til glæde for alle uanset baggrund og tro.

- Ofte kan man gå hen og tro, at man nok nærmest skal være kristen for at få noget ud af Bibelen og kunne relatere til den.

Jeg er blevet overbevist om, at sådan forholder det sig bestemt ikke, siger Claus.

- Så jo mere vi er sammen med vore venner, kollegaer og naboer, jo bedre kan Gud komme til. Jeg tror først og fremmest, at vi kristne med vores lille tro på Gud og store menneskefrygt ofte er den største hindring.

Claus Grønbæk er teolog og medstifter af Københavnerkirken, hvor han i de sidste ti har fungeret som én af præsterne.

Han mener, at det er vigtigt, at kristne ikke betragter troen som et budskab, der skal sælges – for så bliver det ofte surt arbejde.

- Jeg tror, den allerbedste måde at gøre Jesus kendt for mennesker er at lukke dem ind i sit liv, så de kan se, hvad Jesus er og betyder. Så forsvinder parader og fordomme, og der bliver gode anledninger for samtale, bøn, omsorg og kærlighed, siger han.

Hver anden tirsdag retter Christian Thise Holm sin opmærksomhed mod de indsatte i Herstedvester Fængsel i Albertslund. Sammen med andre frivillige afholder han kristendomskursus for en gruppe mennesker, der har brug for at høre om Guds kærlighed.

- Jeg tænker tit på det billede med lyset, som man ikke skjuler, men holder frem, så det kan skinne. Jeg er Guds barn, og gennem mit liv og mine ord kan andre lære, hvem Jesus er, siger 32-årige Christian, der arbejder som receptionist på Sømandshjemmet i København og læser teologi i sin fritid.

Til kurset i fængslet mødes de frivillige og spiser sammen med de indsatte. Derefter er det et oplæg, og til sidst taler de sammen i grupper, hvoraf Christian er leder i den ene.

- Jeg mærker meget, at det er de almindelige samtaler med de indsatte, og det at vi interesserer os for deres liv, som er vores primære måde at fortælle om, hvem Gud er.

Alle de ord og læresætninger, vi ellers giver videre, gør ikke nær så stor en forskel i de flestes liv, som det at vi viser dem, at vi vil dem, fortæller Christian.

Til kurset bliver de indsatte mødt, hvor de er i livet. Derfor veksles der mellem at give undervisning i kristendommen og så tale om ting, der hindrer dem i at tro på Gud. Det er ofte verdens uretfærdighed og dødsfald, der dukker op i samtalerne.

På kurset bliver Christian udfordret i sin egen tro af de indsattes spørgsmål, men han føler samtidig, at han med sit eget liv er med til at gøre en forskel for andre ved at tilbringe tid med dem.

- Hvis vi virkelig vil noget med vores medmennesker, så må vi ville vores medmenneske og prioritere venskabet med dem højt.

Så kommer ord om Jesus helt af sig selv, siger han.

15

16

TIL TRO · # 3 · 2011 · Gør Jesus kendt · artikel

Hvorfor skal vi have KFS?

En del af KFS’ vision er at gøre Jesus kendt. Med den vision i baghovedet ser tidligere generalsekræter Flemming Kofod-Svendsen tilbage på KFS’ rolle – fra dengang han selv var studerende og til i dag Af generalsekretær i KFS Flemming Kofod-Svendsen, kofodsvendsen@gmail.com

Ordet om korset – med Kanaans sprog Da jeg for cirka 50 år siden gik i gymnasiet på Bornholm, inviterede jeg flere af mine gymnasiekammerater til ungdomsmøde i Evangelisk Luthersk Mission (ELM). Jeg fik flere med, men hver gang fortalte de mig, at ungdomslederen havde talt et for dem uforståeligt sprog.

Da jeg som 18-årig begyndte at læse teologi, medbragte jeg et kæmpelager af traktater med Rosenius-tekster. Som stud. theol. uddelte jeg hver dag en del Roseniustraktater til studerende ved Københavns Universitet. Jeg fulgte en nøje udtænkt plan for at nå så mange som muligt ved de forskellige fakulteter. Min målsætning var, at i løbet af mit første studieår skulle alle studerende have mulighed for at læse en Rosenius-traktet. Når jeg gik i seng om aftenen, bad jeg i min aftenbøn om, at de uddelte traktater måtte føre studenterne til en frelsende tro på Jesus.

Da jeg en dag spiste middag på datidens studenterkantine, der hed Kannibalen, kom et nyforelsket par hen og satte sig ved det bord, hvor jeg sad og spiste. Han sagde til sin kæreste: Nu skal du høre, hvad jeg har fundet. Derefter læste han højt af en af de traktater, jeg havde uddelt.

Nu lød oplæsningen af Rosenius helt anderledes, end jeg var vant til. Det var tydeligt, at der var gloser – for eksempel retfærdiggørelse og helliggørelse – som han slet ikke forstod. Med hans oplæsning kom Rosenius til at virke mærkelig arkaisk og museumsagtig. Da jeg den aften holdt min aftenandagt, læste jeg Rom 10, hvor Paulus blandt andet skriver: ”Troen kommer altså af det, der høres” (v 17). Da kom jeg til at tænke på: Havde de forskellige studenter, der havde fået mine mange Rosenius-trak-

tater, virkelig hørt et ord om frelsen i Jesus – eller havde de bare hørt nogle gammeldags, museumsagtige formuleringer, som jeg selv holdt meget af at læse, og som med min opvækst sagde mig meget.

Ordet om korset – på nudansk På samme tid begyndte jeg at komme til møder i KFS. Jeg hørte et godt budskab om Jesus, men jeg var samtidig skeptisk, for de brugte lidt andre ord og vendinger, end jeg var vant til i ELM. Til sidst blev jeg overbevist om, at man i KFS formidlede det samme budskab om frelsen i Jesus, som jeg var opvokset med. Men i KFS magtede man tillige at gøre det i et sprog og i en kulturel nutidig mødeform, så studenter hørte budskabet og ikke kun nogle formuleringer, der lugtede langt væk af Kanaans sprog.

Det, der dengang fascinerede mig ved KFS, var det klare bibelske budskab, hvor hele Bibelen kom i spil, kombineret med evnen og viljen til at lave mødearrangementer, hvor formen var nutidig. Mottoet var: Der må kun være ét anstød – Ordet om korset.

Hvem Jesus er, og hvad han har gjort for os, det skal lyde klart og kompromisløst. Men hvilket sprog man taler, hvordan mødelokalet skal være indrettet, og alle de andre ting som hører med til at gennemføre en god lejr eller et godt møde for studerende – på alle de områder skal man være maksimal fleksibel og omstillingsparat. Det skal man være, for at Ordet om korset kan høres og modtages, som det frelsende evangelium, det er.

Jeg er stadig fascineret over KFS, som den bevægelse, der ønsker at gøre Jesus kendt netop ved at sætte Ordet om korset i centrum og samtidig være totalt åben over for nye mødeformer. Ordet om korset kan jo formidles på flere måder.

Bibelkreds I min studietid betød KFS utroligt meget for mig både åndeligt og menneskeligt. Jeg boede fem år på Valkendorfs Kollegium, nordens ældste studenterkollegium. I næsten alle årene havde jeg en bibelkreds på mit værelse. Det førte også til mange gode samtaler med dem, jeg boede på kollegium sammen med. Jeg boede blandt andre sammen med stud. jur. Henrik Zahle. Han var klassisk sproglig og ønskede at holde sine græskkundskaber ved lige. Jeg tilbød, at vi kunne læse Det Nye Testamente sammen på græsk. Det tog han imod, og sammen læste vi en stor del af Det Nye Testamente på græsk. Det medførte mange gode samtaler om teksternes indhold.

At gøre Jesus kendt – i en ny tid Da jeg blev cand. theol., blev jeg kaldet til at være generalsekretær i KFS, som jeg var i syv år. Det blev nogle af de bedste år i mit liv. Samtidig med min ansættelse skete der en markant udbygning af den danske gymnasieskole. Mange nye gymnasier blev bygget, og mange unge, hvis forældre ikke havde fået en længerevarende uddannelse, begyndte i gymnasieskolen.

Ordet om korset var hjerteslaget i KFS. Samtidig var det en spændende udfordring med de mange nye gymnasieårgange, der betød, at studentertallet voksede tilsvarende. I 1970’erne blev der for eksempel oprettet nye universiteter. Jeg blev ansat i KFS to år efter det berømte studenteroprør.

Det betød blandt andet, at marxismen greb mange studerende. Udfordringen var at lede og tilrettelægge arbejdet i KFS, så de mange uddannelsessøgende i årene efter studenteroprøret ikke bare hørte nogle museumsagtige ord og vendinger, men mødte

artikel · Gør Jesus kendt · 2011 · # 3 · TIL TRO

”Det, der dengang fascinerede mig ved KFS, var det klare bibelske budskab, hvor hele Bibelen kom i spil, kombineret med evnen og viljen til at lave mødearrangementer, hvor formen var nutidig”

et kald fra Jesus – verdens frelser, et kald til at følge ham og blive hans disciple.

Nogle havde særlige evner til i den åndssammenhæng at formidle Ordet om korset. Jeg tænker for eksempel på min jævnaldrende bornholmske ven Kai KjærHansen. Han kunne holde en religionstime på et gymnasium eller en fællestime for hele gymnasiet, hvor de unge mennesker ikke bare mødte ord, men et kald til efterfølgelse. Antallet af lejre blev forøget, og på næsten hver eneste lejr oplevede vi, at der kom flere deltagere, end vi havde forventet.

Nogle kom, fortalte de, fordi de havde fundet et lejrprogram, og nu ville de finde ud af, hvem denne Jesus var.

Min ungdoms kærlighed til KFS er stadig varm. Når der kommer et nyt nummer af Til Tro, går jeg med glæde i gang med at læse det. Her i huset har vi alle de bøger, KFS har udgivet. I de sidste år har jeg læst flere af dem, jeg for omkring 40 år siden var med at udgive. I de forskellige bøger møder jeg samme lidenskab: At gøre Jesus kendt.

For mig er det også interessant at bemærke, hvordan layout, sprog med mere er blevet forandret. Rammerne skal stadig ændres og justeres, for at budskabet kan være dugfrisk. Nyt brød smager nu engang bedre end gammelt.

I KFS har der været debat om mange ting.

Det er kun livsbekræftende. For når man er enig om centrum Ordet om korset, er det sundt og godt med en løbende debat om alt det, der hører hjemme i periferien. Brænder man for at gøre Jesus kendt, elsket og æret, bliver man aldrig færdig med at diskutere, på hvilken måde det er bedst at gøre det.

Paulus siger i 1 Kor 12,19-22: ”Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener for at vinde så mange som muligt. For jøderne er jeg blevet som en jøde for at vinde jøder. For dem, der lever under loven, er jeg blevet som en, der står

under loven, for at vinde dem, selv om jeg ikke er under loven. For dem, der er uden lov, er jeg blevet som en, der er uden lov, for at vinde dem, selv om jeg ikke er uden Guds lov, men er under Kristi lov. Jeg er blevet svag for de svage for at vinde de svage.

Alt er jeg blevet for alle for i det mindste at frelse nogen”.

Jeg kender ikke nogen kirkelig organisation, der i så høj grad som KFS har levet op til disse ord af Paulus. Derfor er jeg fortsat fascineret af KFS.

17

18

TIL TRO · # 3 · 2011 · Gør Jesus kendt · artikel

Havet består af dråber – det gør kirken også Hvis jeg formoder at du, som læser dette, er kristen, og jeg spørger dig, hvornår du sidst opmuntrede en anden i det kristne fællesskab, hvad ville du så svare?

Af sognepræst Olafur Felix Olafsson ofo@km.dk Hvem er den bedste missionær, der har levet? Hvem ville ligge nr. 1 på alle tiders hitliste over missionærer med mest pondus?

Med temaet om at gøre Jesus kendt, er det vel ikke et fuldstændig malplaceret spørgsmål.

Og dog. For hvis vi kunne spørge en af kandidaterne til denne hypotetiske hitlistes førsteplads, Paulus, om hvorfor han blev en så stor missionær, ville han formentlig svare: ”Af Guds nåde er jeg, hvad jeg er”(1 Kor 15.10).

Hvis man fremstiller eller betragter missionærer som store stjerner, har man altså misforstået noget. Det er Gud, der udvælger – det er ham, der er stjernen og fortjener opmærksomhed og ære. Dette er Paulus helt klar over. Det ser vi blandt andet, når han i 1.

Korintherbrev skriver: ”Det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre de stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud”. Hvis ikke Gud havde udvalgt Paulus,

var hans navn nok aldrig blev nævnt i denne artikel. Så var han næppe kommet ud på sin første missionsrejse.

Trøstens søn Gud udrustede altså Paulus. Men ikke kun i form af sit eget åndelige nærvær. Nej, han sendte en person til Paulus, som skulle opmuntre og trøste Paulus, når han havde brug for det. Vævet ind i Apostlenes Gerninger i Bibelen finder vi en apostel, som havde en evne til at få dem, som andre ikke betragtede som noget værd i Guds rige, til at blive uvurderlige. Her tænker jeg på en mere ukendt bibelsk person, foruden hvem Paulus nok aldrig var blevet den store missionær, han blev - nemlig levitten Josef. Vi kender ham bedre under navnet Barnabas fra Cypern, hvis navn faktisk betyder ”Trøstens søn” (ApG 4,36.).

Sammenlignet med de ”store stjerner” i Apostlenes Gerninger såsom Peter, Paulus, Silas, Jakob, og Apollos – så kan Barnabas forekomme os at være en blafrende flamme, og ingen i Danmark bliver døbt med hans navn (tænk at hedde Barnabas?). Men, oh, hvor er det lys og den flamme dog afgørende for kirken også i dag. Hvor den lille flamme

dog varmer og skaber livsvilkår for Guds menighed og mission.

Mangel på trøst og opmuntring Hvorfor nævner jeg denne Barnabas? Hvad kan han lære os? For at svare på det spørgsmål vil jeg gerne fokusere på en stor mangelvare i det kristne fællesskab, der er en af hovedårsagerne til, at kirken mange steder ikke vokser og ikke er i mission. Det er mangel på trøst og opmuntring over for hinanden.

Hvis jeg formoder, at du, som læser dette er kristen, og jeg spørger dig, hvornår du sidst opmuntrede en anden i det kristne fællesskab, hvad ville du så svare? Jeg er overbevist om, at vi aldrig kommer tættere på at være kristne, end der hvor vi trøster og opmuntrer dem, som mangler selvtillid, frimodighed, føler sig tilsidesat.

Barnabas og Paulus Rejs med mig gennem Apostlenes Gerninger kapitel 4, hvor vi møder Barnabas. Den unge, blødende, forfulgte kirke i Jerusalem befandt sig bogstaveligt talt under belejring.

Hvis de nogensinde havde brug for trøst, så var det nu. De var trængt op i en krog og havde behov for opmuntring, så den kunne vokse. Så var det, at Trøstens søn fra Cypern spontant gav alt, han ejede. Han solgte sin mark og demonstrerede på den måde, at han levede for andre med hensyn til sine finanser.

Når vi møder Barnabas igen, er han fortsat i fuld gang med trøst og opmuntring. I kapitel 11 ser vi, at menigheden er blevet ved med at vokse trods modstand, idet Guds ord spreder sig som en flamme, der ikke lader sig stoppe, og der er behov for flere der vil gå i spidsen. Hvad gør Barnabas?

Han leder efter og finder den tidligere terro-

artikel · Gør Jesus kendt · 2011 · # 3 · TIL TRO

rist og kristenforfølger Saul fra Tarsus (v.25), som mange så på med blandede følelser.

Uden at tænke over sine egne personlige omkostninger og omdømme tog Barnabas ham ved hånden og tog ham med til Antiokia. I hele forsamlingens påsyn ”skubber” trøstens søn sin ven ind i en fremtrædende position i menigheden – ja, lod ham få plads der, hvor B a r nabas selv havde oplevet stor velsignelse i tjenesten som leder i kirken. (v 22-23 og 26) D e t lade andre Uden jaPaulus få lov styringen og tempoet på større mis(kap 13). Det sant at lægge at navnene to blev byti Apostlenes ger fra ”Barnaog Saul” (13,1) Paulus og Barbas” (13,42). Det er altid en afgørende test for, hvad der bor i et menneske og det kristne fællesskab, om vi er villige til at lade andre

handler om at vokse lousi lod han til at overtage bestemme den første sionsrejse er interesmærke til til disse tet om gerninbas … til ” na-

vokse og selv træde i baggrunden. Barnabas opmuntrede til og accepterede, at en der var yngre end ham, frimodigt skulle bevæge sig videre og fremad, bruge det, han havde fået fra Gud – sprede sine vinger.

Når vi kommer til kapitel 15, ser vi igen Barnabas i fuld gang med at tænke trøst og tænke fremsynet og uegennyttigt. Barnabas og Paulus planlægger den anden missionrejse og Barnabas, trøstens søn ville have Johannes, som kaldtes Markus, med, men Paulus fandt det ikke rigtigt at tage en med , der havde svigtet dem på den første missionsreje. Kan du forestille dig diskussionen mellem disse to kristne – vi læser, at uenigheden var bitter, så deres veje skiltes.

for sin tro: ”Tag Markus med, han er mig til god hjælp i tjenesten”. (2 Tim 4,11) Kender du ”en Paulus”?

Hvor har vi meget at lære om menighedsliv og mission i denne så ærlige skildring af to af Guds elskede tjenere, og skal vi opleve missionsvækkelse i vor tid, gælder det om at finde trøstens nådegave frem og bruge den.

Måske kender du én, der har finansielle problemer og behøver din finansielle trøst?

Måske kender du én, der kunne og burde påtage sig en mere fremtrædende rolle i din menighed, men trænger dit fællesskab, støtte og opmuntring for at komme videre.

Støt ham, anbefal ham, kæmp for ham, selv

Sammenlignet med de ”store stjerner” i Apostlenes Gerninger - Peter, Paulus, Silas, Jakob, og Apollos – så kan Barnabas forekomme os at være en blafrende flamme ”Nej” sagde Paulus. Han svigtede ….. han svigter igen!” ”Jo”, insisterede Barnabas. ”Han kan, og han vil lykkes, med opmuntring og trøst”.

Mens Paulus ikke lod sig overbevise, så Barnabas klart, hvad den unge mand kunne blive til ved opmuntring og trøst, uanset hvad der tidligere var foregået. Som altid demonstrerede Barnabas trøst og tillid på trods af svigt og fald hos dem, han stod overfor, og resultatet kender vi. Markus fik opkaldt et evangelium efter sig og Paulus, takket være Barnabas, rejste videre på flere missionsrejser og skrev i et af sine sidste breve, hvor han befandt sig i fængsel

om de andre endnu ikke tror på, at han duer.

Er du parat til at træde til side for én i din menighed, der måske kan gøre det, du gør, bedre? Du vil blive overrasket over, hvor velsignet du og menigheden kan blive ved, at du tør ligne Barnabas. Måske er der en Paulus, der venter på at slippe løs?

Havet består af dråber, og på samme måde består kirken af mange små mennesker. Hvis vi lader Gud arbejde i os – hvis vi beder ham om nådegave til at opmuntre og trøste hinanden – ja, så kan der ske store ting, på samme måde som det skete med Paulus. Gud er størst i det, som er mindst, eller som Paulus så fint lærte og gav videre: ”Når jeg er magtesløs, så er jeg stærk” (2 Kor 12,10)

19

20

TIL TRO · # 3 · 2011 · Gør Jesus kendt · artikel

Lav noget mad, invitér nogle mennesker og tal om tro Historien om inTRO er historien, der ændrede Maries liv. Den er et eksempel på, at alt afhænger af Gud, når vi vil bringe mennesker til tro. Historien kommer her: Af lærerstuderende Simon Hauge, shauge88@gmail.com Det at fortælle andre om min tro kan ofte virke som et kæmpe projekt, der kræver en hel masse af mig som person. Jeg kan se det som en nærmest uoverskuelig proces, som jeg ikke ved, hvordan jeg skal få begyndt.

Det er derfor med spænding og store forventninger, at jeg møder Lars Haahr Jepsen og Marie Munch Laursen til et

interview omkring det at gøre Jesus kendt.

Baggrunden for dette møde er, at de begge har været en del af et fællesskab med tilknytning til Århus Bykirke, der hed inTRO. Et projekt, der blev startet op for at skabe et forum, hvor forskellige personer fra kirken kunne invitere deres ikke-kristne venner med til en samtale om tro, tvivl og Gud. Lars var en af personerne bag initiativet, mens Marie var med som deltager

sammen med en af hendes veninder. En af de første kommentarer, Marie kommer med, da vi starter interviewet, er: “Nu nærmer årsdagen sig snart for, at jeg begyndte at se mig selv som kristen”, og så må man sige, at samtalen er skudt i gang.

Idéen til at starte konceptet inTRO opstod allerede tilbage, da Lars flyttede til Århus i 2007, her var han en del af Sct. Lukas IMU, og han beskriver hans drivkraft meget simpelt: - Jeg var sådan rimelig hook på at lave en eller anden form for evangelisationsarbejde.

Han rottede sig derfor sammen med en anden fra IMU, og de udarbejde sammen nogle idéer til et fællesskab, der fik navnet inTRO, projektet blev startet op i november 2009, som en del af, den på det tidspunkt nystartede valgmenighed, Aarhus Bykirke.

Bare gør, hvad der giver mening - Konceptet var på mange måder meget simpelt opbygget, fortæller Lars: - Den grundlæggende tanke var, at barrieren for at træde ind i fællesskabet skulle være så lav som muligt.

Aftenerne var alle opbygget på samme måde. De foregik i et privat hjem og startede med fællesspisning, og under spisningen handlede det i høj grad bare om at lære hinanden at kende, da folk ikke på forhånd nødvendigvis kendte mere end en enkelt. Efter spisning var der et oplæg ved en fra kirken, der omhandlede nogle centrale temaer som “Hvad er tro?”, “Hvem er Gud” og lignende.

artikel · Gør Jesus kendt · 2011 · # 3 · TIL TRO

Efter oplægget var der snak i mindre grupper omkring aftenens tema, eller hvad der ellers lige faldt for. Da jeg spørger Lars, hvor de har hentet inspiration fra, svarer han lidt kækt: - Vi er lidt stolte af, at vi ikke har hentet inspiration nogle steder. Vi har meget bare gjort det, som vi selv syntes, gav mening.

Hele tiden med den tanke at det skulle være enkelt og med et godt fællesskab.

Samtidig fremhæver han også, at det, at aftenerne foregik i et privat hjem, var med til at gøre det mere intimt og personligt, hvilket er vigtigt, da det kræver et godt fællesskab at være ærlig omkring noget, der er så afgørende som ens tro.

Ikke velkommen uden en ven I udgangspunktet var invitationen åben, og der blev informeret om det i kirken, men som Lars udtrykker det: - Alle er velkomne, men man er kun velkommen, hvis man hiver en, der ikke er kristen eller vant til at komme i kirkelig sammenhænge med.

På denne måde endte fællesskabet med at bestå af lige mange kirkevante og kirkefremmede, og det pointerer Lars som en af grundene til, at aftenerne forløb så godt, som de gjorde.

- Hele vejen igennem har det været fiftyfifty mellem kirkevante og ikke kirkevante, og det er afgørende, da det giver en god dynamik.

Denne dynamik kom især til udtryk i samtalerne efter oplægget. Flere af de venner, som Lars havde med til inTRO udtrykte selv, at det var rigtig fedt at være der, men at de også havde brug for at blive sat i gang, da de ikke nødvendigvis havde reflekteret over tingene på samme måde, som én der allerede var troende. På denne måde blev de personer, der var med fra kirken katalysatorer til at få snakken i gang.

Ville undersøge om det var en sekt Det var dette fællesskab Marie blev en del af,

men hun havde en lidt anden indgangsvinkel til det end mange af de andre. En af hendes gode veninder var nemlig begyndt i inTRO sammen med en af deres fælles veninder og havde været meget begejstret for det. Marie valgte at tage med til gudstjeneste, men ikke fordi hun var specielt interesseret.

- Jeg ville lige sikre mig, at det ikke var sådan en sekt, siger hun med et smil på læben.

Hun havde da heller ikke de store forventninger til det at gå i kirke: - Jeg vidste godt, hvad en kirke var, og det var jo kedeligt.

Alligevel tog hun med for at se, hvad det var, og det blev en skelsættende dag i hendes liv.

ugen efter, hvor en fra kirken holdt oplæg omkring sin personlige omvendelse, og det blev endnu et stærkt vidnesbyrd for Marie, da hun netop oplevede at være i en lignende situation. Hun oplevede det at være en del af inTRO som en enorm velsignelse.

- Det var et åbent fællesskab, og der var plads til, at man kunne komme og stille spørgsmål og være skeptisk for de ting, der blev sagt.

Det var netop det, hun havde brug for i denne periode, da der var mange nye spørgsmål, der dukkede op og krævede svar. Det gjaldt blandt andet spørgsmål omkring synet på abort og homoseksualitet, som Marie, som det moderne menneske, hun anser sig selv for at være, havde brug for at høre mere

”Hele vejen igennem har det været fiftyfifty mellem kirkevante og ikke kirkevante og det er afgørende, da det giver en god dynamik” I starten af gudstjenesten kunne Marie godt se, at det var en lidt anderledes kirke, end den hun var vant til, men det var stadig ikke noget, der sagde hende noget. Under gudstjenesten var der barnedåb, og efter at barnet var døbt, løftede præsten barnet frem for menighed, der brød ud i klapsalver, og det gjorde et stort indtryk på Marie.

- Det gav mening for mig at være her. Jeg kunne bare mærke, at det var her, jeg skulle være, og det var det, jeg skulle bruge mit liv på.

Den dag i dag kan Marie stadig ikke præcist sige, hvad det var, hun oplevede. Der var ikke nogen skrift på væggen eller røst fra det høje, men hun var alligevel ikke i tvivl om, at det var noget helt særligt.

- Jeg så bare hele den her gudstjeneste som en fest. Der var bare noget, jeg ikke kunne vende blikket bort fra igen. Jeg så den her sandhed, og jeg kunne ikke frasige mig den igen.

Efter gudstjenesten var Marie ikke i tvivl om, at det var noget, hun skulle bruge mere tid på at undersøge, og inTRO blev et led i denne proces. Hun tog afsted til inTRO

om. Helt grundlæggende oplevede hun, at den afgørende faktor i alt dette var, at hun havde fået Gud med i billedet. Aftenerne og forskellige samtaler blev en hjælp til at finde ud af, hvordan et liv med Gud tog sig ud.

- Jeg sad tilbage med en oplevelse, som jeg gerne ville kunne leve ud i mit liv, og det fik jeg redskaber til i inTRO.

Udfordrende spørgsmål Det var dog ikke en helt problemfri periode for Marie - Det tog lidt tid at overbevise mig selv om, at det var okay, når der var nogle ting, jeg måtte sige fra overfor. Mit gamle jeg var nødt til at træde til side og overlade rattet til mit nye jeg, fordi de ikke hørte sammen de to ting.

Det overskyggende spørgsmål i denne periode var: Hvordan stemmer mit liv overens med den tro, jeg har i mig? Hun oplevede dog ikke hendes “nye” liv som hårdt.

- Der var ikke afkald, eller ting som jeg savnede, og jeg kan ikke forstå, hvordan jeg kunne synes andet før.

21

22

TIL TRO · # 3 · 2011 · Gør Jesus kendt · artikel

Det er dog ikke alle Maries venner, der har kunnet acceptere, at hun har valgt at leve sit liv på en ny måde, men til gengæld er hun blevet en del af et kristent fællesskab, som hun oplever som meget værdifuldt.

Disse udfordringer imellem “det moderne menneske” og kristendommen var meget gennemgående i inTRO. Det spændende ved konceptet var dog, at deltagerne ofte kom med en undrende og interesseret holdning, da de gennem deres ven eller veninde havde mødt en kristen, der måske ikke var helt, som de havde forventet. Lars beskriver det på følgende måde:

og dele med hinanden, men på den anden side sætter det også spørgsmål ind i ens eget liv.

Det handler om at dele Lars vil dog stadig varmt anbefale at lave lignende initiativer, da han oplevede, at inTRO som koncept havde enormt mange positive sider. Som kristen kan man opleve, at det kan være akavet og grænseoverskridende at tale om tro i kantinen på studiet eller arbejdspladsen, men samtidig er det måske mere naturligt at tale med folk, man allerede

“Lad være med at starte inTRO op fordi du tror, der er nogle af dine kristne venner, der har nogle, de kan invitere med.

Start med dig selv” - En typisk opfattelse var: Jeg har engang haft et billede af, hvordan kristne var, så mødte jeg min ven, og nu er det blevet modificeret lidt, og jeg er blevet overrasket over, at man godt kan være kristen og for eksempel ryge.

Der var derfor ofte nogle helt grundlæggende problemstillinger, der vendte tilbage, men det var nødvendigt, fordi det ikke gav mening at tale om; “hvem er Jesus?”, før der var nogle andre ting, der var afklaret.

Lars indrømmer da også, at det var en stor udfordring at være en del af fællesskabet.

- Fælles for os alle er, at vi er blevet rystet godt og grundigt på godt og ondt.

Mange af de kirke-fremmede oplevede, at den måde de kristne så verden på, måske gav mere mening end først antaget. På samme måde kom Lars tæt på nogle mennesker, hørte deres oplevelser og ræsonnementer og erfarede, at de også havde nogle udfordrende pointer.

- På den ene side er det sådan set rimelig lige til, at det handler om at være der

har en relation til.

- Det at gøre Jesus kendt, handler langt hen ad vejen om at dele. Dele det som man selv har fået. Man kan vælge at rejse til Afrika eller tage ned på Store Torv og tale med folk, men for mig at se er det mest oplagte, det der ligger lige til højrebenet, at dele det med dem, man i forvejen kender.

På denne måde kan et initiativ som inTRO være med til at skabe et forum, hvor denne samtale kan foregå. Lars har dog et enkelt provokerende udsagn: - Lad være med at starte inTRO op fordi du tror, der er nogle af dine kristne venner, der har nogle, de kan invitere med. Start med dig selv.

Han påpeger dog også, at der er mange andre måder at komme ud med det gode budskab. Det kan være en rigtig god start at invitere nogle, du kender med i kirke eller til andre kristne fællesskaber og så måske invitere hjem til lidt mad bagefter, hvor man kan tale om det, man har oplevet.

I dag eksisterer inTRO ikke længere, men Marie og flere andre er startet i en klynge i Århus Bykirke, fordi de indså, at de havde brug for et kristent netværk. Nu handler det ikke længere om, hvorvidt Gud eksisterer, men der er stadig mange andre spørgsmål, de ønsker at undersøge. Afsluttende kommer Lars med en simpel og ærlig opmuntring til, hvordan man kan gøre Jesus kendt: - Lav noget mad, invitér nogle mennesker og tal om tro.

artikel · Gør Jesus kendt · 2011 · # 3 · TIL TRO

23

Hvordan bliver min tro smittende?

Hvordan får vi sagt det, der skal siges?

Hvordan kan Gud bruge lige netop mig til at lede andre til Jesus?

Af stud. theol. Morten Rugager Kristensen, mortenrugager@gmail.com

”Venner lytter til venner. De betror sig til venner. Det er deres venner, de lader sig påvirke af.

Så hvis vi skal påvirke vores verden for Kristus, vil den mest virkningsfulde måde være venskaber med dem, der har brug for at blive nået med evangeliet.” (Bill Hybels, Smittende tro, s.

109.)

I februar 2011 kom Bill Hybels til Danmark for at holde et foredrag i København. Jeg skulle med og havde derfor fundet klassikeren, Smittende tro af Hybels, ned fra hylden (for første gang), for at se om der stadig var noget at hente i en lidt uddanket bog fra ’94 om evangelisation. Dette er, hvad der kom ud af det.

At så et frø eller høste en mark Alt for ofte er vi blevet spist af med, at de

evangeliet om Jesus Kristus, må vi tro på, at der bliver fest i himlen, hver gang én omvender sig, og vi må tro, at der bliver fest i vores eget liv. Der er ikke noget mere trosstyrkende end at se ens ven få en relation til Jesus. Samtidig er der heller ikke noget mere frustrerende, når det går utrolig langsomt.

Start med at bede Gud om at sende dig ud som høstarbejder til sin høst (Matt 9,38).

Har du nogen ikke-kristne venner?

Men når vi sætter os for at tale med vores venner om Jesus støder vi hurtigt ind i et par problemer. Det første problem er, at vi ofte har en masse venner som alle sammen er kristne. Vi har det fedt sammen og nyder hinandens selskab, men vi er på ingen måder i nærkontakt med nogen fra det andet

Men når vi sætter os for at tale med vores venner om Jesus støder vi hurtigt ind i et par problemer. Det første problem er at vi ofte har en masse venner som alle sammen er kristne forkølede, evangeliserende krumspring og påfund, vi får rystet ud af posen i det mindste har plantet et lille frø. Måske vil det lille frø, du har sået en dag om mange år spire og din Jesus-t-shirt blive årsagen til at en (lad os for nemheds skyld kalde hende) ikke-kristen blev omvendt til troen på den levende Herre og Messias, Jesus fra Nazareth. Men højst sandsynligt sker det aldrig!

Jesus siger: ”Luk jeres øjne op, se ud over markerne, de er hvide til høst.” ( Joh 4,35).

Tør vi tro på, at vi skal høste og ikke bare så? Hvis vi skal nå bare ét menneske med

hold. Nærkontakt med ikke-kristne er helt afgørende. Vi bliver simpelthen nødt til at få nogen ikke-kristne venner. Så mit første råd vil være: 1) Spis sammen med dine studiekammerater. 2) Gå eller tag offentlig transport og snak med folk. 3) Få en hobby.

4) Vær frivillig i en ikke-kirkelig forening. 5) Vis interesse for de mennesker du møder. 6) Tjen dine naboer. 7) Lev det så man kan høre det. Lad Jesus-snak være hverdags-snak, ikke påtaget men oprigtigt.

Forskellige evangelister Det andet problem er, at vi må finde vores egen stil, så du kan være ægte i dine relationer. Når jeg tænker tilbage på min første oplevelse med evangelisation, er det ikke særlig positivt. Jeg forsøgte at tilpasse mig en socialt accepteret måde at evangelisere på, men jeg havde ikke mig selv med i projektet.

Siden er jeg kommet til den overbevisning, at der ikke er én rigtig måde at være evanglist på. Jeg håber, at du måske kan genkende dig selv i en af de følgende eksempler fra Hybell’s bog (side 133-147).

1

Konfrontatorisk: Kan du sige din umiddelbare mening om en anden person på en kærlig, men direkte måde? Kan du tale med helt fremmede mennesker på gaden og føle dig hjemme på en banegård? Så kan du blive Guds redskab til at nå mennesker, som ingen andre muligheder har for at høre om Jesus.

2

Intellektuel: Mange mennesker har i dag brug for at blive mødt med fornuftige argumenter for, hvorfor de skal tro på Jesus.

Er du videbegærlig og elsker apologetik, så brug dine evner til at nedbryde menneskers falske tankebygninger, som nedbryder troen i hjertet. Brug dine evner til at argumentere for din tro.

3

Vidnende: Måske har du ikke nogen overvældende forståelse for eller interesse i teologiens fundamenter, men du har erfaret Gud ligesom den blinde mand, der nægtede at gå ind i en teologisk diskussion med de skriftlærde, men i stedet sagde: ”... én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se.” ( Joh 9,25). Fortæl dine venner og familie om dine oplevelser med Gud.

24

TIL TRO · # 3 · 2011 · Gør Jesus kendt · artikel

4

Relationel: Elsker du at holde fester og invitere gæster hjem, og har du tit folk til at overnatte hos dig, så brug muligheden for at holde en andagt i dit hjem, synge en sang, bede en bøn. Det er ofte helt accepteret af ens gæster at deltage i den daglige ”rutine” i et kristent hjem.

5

Inviterende: Har du mod på at spørge din veninde, om I skal mødes søndag formiddag og tage til gudstjeneste sammen? Nogle gange kommer det ikke en gang som en overraskelse, når man endelig tager sig sammen. Mange er mest forundret over, at det tog så lang tid, før man inviterede. Og hvad med at invitere din ven i biografen, til fodbold eller bare en tur på café - det er måske bedre steder at få en åndelig samtale?

6

”bagtanke” med det, man gjorde. Men jeg er kommet til en helt anden overbevisning efterhånden. Jeg mener jo, at jeg har det bedste budskab, jeg kan forestille mig, og at det har forandret mit eget liv og givet mig et håb om en bedre fremtid. Det budskab er jeg stolt af, og jeg håber, at alle må få del i det.

Derfor ville det nærmest være bagstræberisk ikke at have en klar fornemmelse af, hvordan jeg vil gøre det. Selvfølgelig kan mission være manipulerende, men jeg tror, jeg kan være både oprigtig involveret i en relation, samtidig med at jeg er enormt intentionel om, hvad jeg siger, hvornår jeg siger det, og hvor jeg leder mine relationer hen.

Jeg behøver ikke lade som om, men må derimod fortælle hvad jeg er blevet overbevist om, hvad jeg har oplevet eller ikke-oplevet med Gud

Tjenende: Måske er ord det sidste, du ville føle dig tryg ved at bruge for at fortælle om Jesus. Med dine handlinger kan du sige mange ord og dine hænder, fødder, muskler og ører kan også bruges til at pege på ham, hvis du er villig til at lægge dit liv ned for et andet menneske.

Vær intentionel i dine relationer I mange år var jeg ikke særlig bevidst om, hvem jeg havde mulighed for at nå med det fantastiske budskab om Jesus Kristus. Jeg havde ikke nogen planer eller systemer for, hvem jeg bad for, eller hvem jeg investerede tid i. Det var ikke rigtig naturligt for mig at have en intention med, hvad jeg foretog mig. Men efter at have vandret med et par inkarnerede evangelister over en længere periode, har jeg oplevet, hvad man kan opnå ved at gøre sig bevidst om sit mål, sine metoder og sine prioriteringer. Kort sagt lærte jeg at være mere intentionel med, hvad jeg foretager mig.

I mine ører lød det enormt manipulerende at have en intention med de venskaber, man prioriterede, fordi man på en måde havde en

Vi er alle vidner I en retssag ville det være utænkeligt (og ulovligt) at fortælle vidt og bredt om begivenhederne i sagen, hvis man ikke rent faktisk havde set og oplevet det. På samme måde kan vi kun vidne om det, vi faktisk har set og oplevet i forhold til Gud. Jeg behøver ikke lade som om, men må derimod fortælle, hvad jeg er blevet overbevist om, hvad jeg har oplevet eller ikke-oplevet med Gud. I fællesskab kan det måske lykkes en dag, at alle studerende i Danmark må kende mindst én passioneret kristen, som peger på Jesus med deres ord og gerninger.

Kol 4,5: Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik.

artikel · Gør Jesus kendt · 2011 · # 3 · TIL TRO

25

Bøn om at gøre Jesus kendt Kære Gud Lad min hjerne tænke

tænke på dig

tænke med visdom Lad min hjerne tænke Lad mine øjne se

se dig

se dem jeg møder

se de gunstige øjeblikke Lad mine øjne se Lad mine ører høre

høre dig

høre hvor der er interesse

høre hvad der menes Lad mine ører høre

Lad mine hænder tage imod

imod din kærlighed

imod søgende Lad mine hænder tage imod Lad mine hæle stå imod

imod fristelsen til at tie

imod fristelsen til at behage

imod løgn

imod bagtalelse Lad mine hæle stå imod Lad mine fødder gå

gå hen til den ensomme

gå med fredens evangelium Lad mine fødder gå

Kære Gud, giv mig ro i maven og fri mig fra navlepilleri

Lad min mund tale

tale sandt

tale om dig

tale klart Lad min mund tale Lad mit hjerte elske

elske dig

elske dem jeg møder Lad mit hjerte elske Lad mine hænder række ud

ud mod dig

ud til verden Lad mine hænder række ud

Af Hanna Pedersen, hannapedersen@gmail.com

26

BØGER

”Liv med mening

”Frygt ikke”

Eugene H. Peterson 229 s.

199,95 kr.

Credo 2011

Max Lucado 237 s.

249,95 kr.

Lohse 2011

– pointer fra Jeremias’ bog”

Af Filip Friis, filipfriis_87@hotmail.com

”Liv med mening” Jeg har et lidt specielt forhold til de bibelske profeter. Eller det er måske ikke så specielt, men nok egentligt rimelig udbredt. Der er enkelte vers i de profetiske bøger, som jeg kender og bruger i flæng, men sætter jeg mig ned og læser længere passager, er der en masse ting, jeg ret simpelt ikke forstår meningen med. Problemet er nok, at jeg i alt for høj grad ikke har kendskab til den historiske og kulturelle kontekst, de er skrevet ind i, og derfor misser jeg en masse pointer, når jeg gennemlæser det.

Heldigvis findes der folk, som er væsentligt klogere end mig, og gerne vil prøve at gøre det forståeligt. Eugene H. Peterson har med bogen Liv med mening – pointer

fra Jeremias’ bog forsøgt at finde centrale steder og gøre dem forståelige for os almindeligt dødelige.

Bøgernes 16 kapitler tager hvert udgangspunkt i et skriftsted fra Jeremias’ bog, hvor bogens forfatter forklarer den sammenhæng, som det oprindeligt er talt ind i.

Billederne, der bliver brugt bliver forklaret, det historiske forløb omkring Jeremias’ tid bliver fortalt, og på den måde giver skriftsteder, som kan være vanskelige at finde hoved og hale i mere mening.

Det er meget fint at kunne forstå Jeremias’ samtid, men vigtigere er det, når Eugene H. Peterson perspektiverer det over på den tid, vi lever i nu. Selvom samfundet så meget anderledes ud for 2500 år siden, er det åndeligt mange af de samme kampe,

der bliver kæmpet i dag. Forfatteren har ikke bare lyst til at fortælle historien om Jeremias. Han ønsker at gøre den relevant for os i dag. Nogle gange i løbet af bogen, er det næsten skræmmende så præcist parallellerne rammer.

Når Jeremias’ bog stadig i dag er til inspiration for så mange mennesker, handler det i lige så høj grad om Jeremias’ person som hans budskab. Der bliver i bogen også gået i dybden med Jeremias som menneske, og på hvilken måde vi kan bruge ham.

Bogen er let at gå til, men stiller alligevel mange spørgsmål til overvejelse. Den kan bruges både til personlig læsning, men også bibelstudiegrupper vil kunne få meget ud af den.

omkring frygt, og hvordan vi som mennesker skal forholde os til den.

Det er ikke højtravende teologi, vi bliver præsenteret for, men mere jordnær undervisning i, hvordan man kan håndtere frygt ud fra et bibelsk synspunkt. Historier om virkelige mennesker og episoder fra Max Lucados liv bliver brugt for at gøre det forståeligt. Det er nemt at forholde sig til, og man sidder som læser næsten og kan leve sig ind i situationerne.

Denne let tilgængelige form er samtidig måske også bogens svaghed. Den sætter ikke de store tanker i gang hos én, og når man til slut lægger bogen fra sig, har man en følelse af, at den hurtigt er glemt.

Bogen er god som opmuntring og som let læsning, men ønsker man fordybelse, skal man nok søge det andre steder.

”Frygt ikke” Frygt fylder utrolig meget i vores verden.

Frygten for terror, for det ukendte og fremmede eller frygten for døden. Derfor kan det virke en anelse provokerende, når Max Lucado udgiver en bog med titlen Frygt ikke. Max Lucado citerer dog bare en anden person, som flere gange brugte vendinger som ”frygt ikke” og ”vær ikke bekymrede”.

Den opmærksomme har nok regnet ud, at det er Jesus, der er tale om. Max Lucado tager udgangspunkt i Jesu undervisning

artikel · Gør Jesus kendt bøger ·· 2011 2011 ·· ##31 · TIL TRO

”At svare med spørgsmål” Randy Newman 267 s.

299,95 kr.

Credo 2011

Af Filip Friis, filipfriis_87@hotmail.com

”At svare med spørgsmål” Findes der buzzwords i den teologiske verden? Jeps! Ét af dem er for tiden “mission”.

Og det er jo godt nok. Jeg har efterhånden læst omkring tusind sider om mission, missional identitet, missional kirke; you name it. Jeg har lært, at kirken har to ben, at vi er sendt (missio) til verden, at vi må lade os inkarnere (blive kød), kontekstualisere etc. Efterhånden begynder et spørgsmål at ulme i mig: HOW TO DO IT? Det kan måske lyde plat, men jeg trættes efterhånden af spidsformulerede programerklæringer, og længes efter et spark i måsen til at komme igang. Simpelthen nogle lavpraktiske forslag til, hvordan jeg kan møde mennesker i min hverdag. Her er Randy Newmans “At svare med spørgsmål” et ganske glimrende indspark.

Bogen er bygget op i tre dele. Første del forsøger at underbygge bogens metode: Hvorfor overhovedet stille spørgsmål? Den problemstilling er relevant, for når det er spørgsmål, vi møder, hvorfor så ikke bare svare? Her er det Newmans pointe, at et faktuelt svar, hvor præcist og korrekt det end er, langt de fleste gange virker blokerende. Enten fordi spørgsmålet ikke er et

spørgsmål, men et forsøg på at fange den kristne - eller ikke er et spørgsmål, men et råb om lydhørhed og hjælp.

Anden del kommer med nogle konkrete eksempler på spørgsmål, som Newman i sin 30-årige karriere som evangelist har mødt flest gange. Og det er klassikere! Ondskabens problem, kristnes intolerance, Bibelens troværdighed, ægteskabet etc. Jeg synes overvejelserne er gode og nuancerede, og man mærker tydeligt, at Newman har talt om disse ting mange gange før. En svaghed er måske, at det ømmeste punkt i mødet med moderne dansk ungdom er kombinationen af postmodernisme og evolutionstro.

Faktisk berører han kun evolutionsteorien med fire linjer i hele bogen (s. 255)! Det er nok det spørgsmål, jeg oftest selv møder, og derfor ville det have været relevant med et helt kapitel til at behandle bare det ene spørgsmål. Der gives også i denne del en masse eksempler på samtaler med ikkekristne. De er nok lidt for “skrevne” og kan virke abrupte og bastante. Men læser man dem positivt og giver dem en refleksion, er der meget at hente også der.

Tredje del er mere sjælesørgerisk og handler om den kristnes forhold til evangelisation. Hvad man gør, hvis man ikke

brænder for sine medmennesker, eller måske ønsker, at de skal gå fortabt. Spørgsmål om tavshed, lydhørhed og personlig grænse tages også op. Uden at det skal blive et offentligt skriftemål, kan jeg også sige, at jeg selv fik virkelig meget ud af at læse de mange visdomsord, som jeg mener, at Newman spreder over siderne. Ærligt: Jeg synes selv, det er svært at vidne. Det er svært at være frimodig og have tillid til, at det kristne verdensbillede er det mest troværdige. Bogen “At svare med spørgsmål” har ikke bare givet mig mod; den har faktisk givet mig lyst. Den er varm, sjov, livsklog og ærlig. Den er frimodig, uden at blive kæk. Den er appellerende, uden at blive krævende. Den er praktisk, men har masser af substans. Og så er den bragende evangelisk! Det er virkelig appetitvækkende. Nam nam.

27

28

REFLEKSIONER

Afstand Af stud theol Mikael Kongensholm mikaelkongensholm@gmail.com

Afstand og opvækst En del af det at vokse op, blive ung og blive lidt ældre end helt ung, er at tage afstand fra sine forældre. Det lyder måske negativt, men forstået ret, så er det en naturlig og nødvendig ting. På et tidspunkt vælger de fleste at flytte væk fra forældrene og finde sit eget sted at bo. Lægge en geografisk afstand. Prøve at se, hvordan det er at bo for sig selv eller sammen med venner, i stedet for sammen med familien. Finde egen måde at have (u)orden, have husholdning, have økonomi på.

Parallelt med denne afstandstagen, foregår en anden afstandstagen. Både med hensyn til tanker, følelser og måder at handle på. Jeg må helt konkret finde mine egne tanker, følelser og handlemåder at bo i. Tit sker det i samspil og modspil med forældrene og andre menneskers tanker, følelser og handlemåder. Jeg må finde ud af, hvem jeg er. Hvem jeg ønsker at blive.

Hvordan jeg ønsker at tænke, føle og handle. Sandsynligvis vil jeg på nogle områder tage afstand fra mine forældre og vælge andre måder. På andre områder vil jeg tage ting med fra mine forældre og gøre dem til en aktiv integreret del af mit liv. Og hvis jeg er opvokset i et kristent hjem, må jeg på et tidspunkt tage stilling til, om jeg ønsker, at Gud fortsat skal være en del af mit liv.

Afstand og andre Afstande har både en objektiv og en subjektiv side. Rent objektivt så bor jeg lige nu godt 300 km fra mine forældre. Men derfor kan de godt føles tæt på. Eller familien kan føles langt væk, selvom man bor hjemme hos dem. Vores følelse af afstand spiller for eksempel ind på, om vi føler os ensomme.

Det kan godt være, at jeg har venner, som jeg ser tit, og som er tæt på mig geografisk, men hvis jeg ikke lukker dem ind i mit indre liv, mine smerter og nederlag, såvel som glæder og sejre, så kommer de måske aldrig tæt på mig rent følelsesmæssigt, og jeg går glip af, at vi i fællesskab kan vokse i modenhed. Og får måske større risiko for at blive ramt af eksistentiel ensomhed.

Afstand og Gud Afstandstænkning spiller også en stor rolle for troen. Gud er min åndelige far. Jesus kaldte ham far, jeg må kalde ham far. Ligesom vores jordiske fædre kan være mere eller mindre tætte på os, så kan Gud også være mere eller mindre tæt på os. Sådan kan det i hvert fald føles. Det er meget naturligt for mig at tænke, at Gud er langt væk. Jeg tror og ved, at han er tæt på, at han bor i mig ved sin ånd. Men det er så naturligt for mig, at tænke, at han er langt væk, og derfor er det så naturligt for mig,

at handle og føle, som om han er langt væk.

Hvordan får jeg Gud tættere på? Ja, egentlig kan han jo ikke komme tættere på, hvis det er sandt, at han bor i mig. Men hvordan får jeg så ind i mit hoved, at han er tæt på, hvordan får jeg brudt mine tankemønstre, som helt naturligt påvirker mig til at handle og føle som om, at Gud er langt væk?

Ja, gid jeg vidste det. Men måske det handler om, at øve sig i at tænke anderledes. Øve sig i at tænke, at Gud er tæt på.

At han bor i mig. At flytte ind i nogle nye tanker og ved Helligåndens hjælp få dannet nye tankemønstre, som måske i sidste ende kan gøre, at jeg handler og føler, som om Gud var tæt på. For det er han, og han ønsker ikke for os, at vi skal føle, vi er langt væk fra ham. Lad os tage afstand til tanker, som holder os på afstand af Gud. Lad os lade ham drage os tættere på den treenige Gud. I den treenige Guds fællesskab er der ingen afstand og ensomhed. Vores tanker og følelser vil nok stadig indimellem blive ved med at fortælle os anderledes, men på den nye jord, vil der endelig komme overensstemmelse mellem mine tanker og følelser og Guds virkelighed.

29

MUSIK

Den smukke opbyggelighed Af Lasse Kobbersmed cand. mag i musikvidenskab og film & TV

De sidste to år har julehyggen været både lidt hyggeligere og lidt dybere for alle, som har haft Jonas H. Petersens EP Uncomplicated Christmassongs inden for rækkevidde.

Med Hymns From Nineveh i samlingen kan hele året få et tilsvarende boost i stemning og dybde. For den 24-årige kunstner har her begået et album, der flyder så gavmildt over af musikalsk rigdom og emotionel mangfoldighed og tyngde, at det kan være lydside til både depridage i november og smukke forårsmorgener.

Den bærende kvalitet ved Jonas Petersens cd-debut er det enorme sangskrivertalent, der udfolder sig over de 10 skæringer.

I et enkelt og samtidig poetisk sprog føres lytteren ubesværet gennem sorg og fortvivlelse over håbløshed til hengiven kærlighed og eksistentiel fred. Den inderlige og personlige sprogtone balanceres smukt af åndfulde referencer, som giver tekstuniverset et skær af almengyldighed. Gennem inddragelse af for eksempel bjergprædikenen og ord fra vielsesritualet vokser Jonas Petersens sange ud over at være udtryk for en bestemt ung mands sjælelige rørelser. Det bliver til sungne ord om de menneskelige grundvilkår i en brudt verden og om, hvad der sker, når disse mødes af det guddom-

melige perspektiv. At dette store poetiske projekt ikke tipper over og moser sin lytter med sin alvorstyngde, sikres af Petersens tindrende smukke vokal, der fungerer lige så godt i sart falset som i mørkt register.

Samtidig bidrager den utroligt idérige produktion med sin flertydige rytmik og indslag af finurlige instrumenter som sav, glasbowle og stylofon med en legende lethed, der supplerer albummets mere meditative momenter godt.

Hvis man ikke er 100% på hjemmebane i et kalejdoskopisk lydunivers som denne alternative folk-produktion byder på, kan opfindsomheden dog godt virke lidt overvældende og potentielt forstyrrende.

Især når man som kristen lytter investerer meget i de bibelske allusioner. For eksempel oplevede denne anmelder sig lidt for brat revet ud af sin henførthed ved nyfortolkningen af Jesu “Kom til mig, alle I...”-ord fra Matt. 11,28 i den ellers smukke Come All Ye!.

Her får et markant indslag af en lidt spooky synthbas-agtig lyd en slags verfremdungseffekt, hvor man anspores til at lægge mere mærke til det arrangementsmæssige greb end til at blive i sangens opbyggelige rum.

Sådanne diskutable detaljer kan dog ikke ændre ved, at Jonas H. Petersen og

hans kompetente medspillere i Hymns From Nineveh-projektet har begavet både kirkefolk og hedninger med en i ordets bedste forstand opbyggelig plade. Sjældent har det lydt så smukt og originalt, og sjældent er det lykkedes så overbevisende at konfrontere den bibelske med den menneskelige virkelighed i et udspil fra en dansk artist.

Man kan kun glæde sig til 2’eren!

Nyheder 299 sider kr.249,00

176 sider kr.199,00 144 sider kr.199,00

Peter Rollins David G. Benner

At åbne sig for Gud En bog om at søge ind i et forvandlende fællesskab med Gud. Om hvordan bøn kan blive mere end ord: en livsindstilling.

Ved hjælp af den gamle klosterpraksis lectio divina udforsker Benner bøn som opmærksomhed, bøn som undren, bøn som gensvar og bøn som væren.

Den rettroende kætter

192 sider kr.199,95

Doug Pagitt

En kristendom værd at tro på

33 moderne lignelser, der ikke kun er tankevækkende, men livsforvandlende.

Den kristne Gud er ikke adskillelsens Gud, men en Gud, der sammenføjer og forener.

“Lignelsen undergraver vores trang til at gøre troen enkel og forståelig. Den giver ikke klarhed – men den kræver, at vi igen og igen vender tilbage til dens ord, at vi kæmper med den og undres over den.“

Doug Pagitt fortæller om sin bratte omvendelse som 16-årig, og hvordan han har forsøgt at kæmpe sig fri af en dualistisk “græsk kristendom“ og finde tilbage til en mere holistisk “jødisk kristendom“.

Postboks 90 / 3300 Frederiksværk / Tlf. 48 79 73 77 / post@boedal.dk

Israelsmissionens Unge

Bliv mærket for livet..!

Som volontør i Israel kommer du TÆT PÅ.

Vi søger friske unge mennesker ... som ønsker at tage en tørn i Israel gennem Meet The People volontør-programmet. Kontakt Lise Søndergård, Israelsmissionens Unges volontørkoordinator, på tlf. 26 744 229 eller iu@israel.dk

- Tæt på mennesker fra hele verden - Tæt på farverig tro og kultur - Tæt på Bibelens arnested - Tæt på dig selv Du kommer forandret hjem!

ung.israel.dk

John Gottman

Syv gyldne regler

for to der lever sammen

Forfatteren har gennem sin banebrydende forskning fundet syv afgørende faktorer, der kendetegner et lykkeligt ægteskab. Bogen indeholder øvelser til at arbejde med parforholdet. “...en styrke, at forfatteren sætter fokus på de ting, der får ægteskabet til at lykkes.

Her gives mange fine input.“ Anette Ingemansen i IMT

www.boedal.dk

Bøger om sorg eyvind skeie

Dyrebare Døgn eyvind skeie invitere os i bogen »dyrebare døgn« med på en vandring i sorgens landskab. når sorgen kommer, bliver tiden mere dyrebar end før. livet er kort, det består kun af øjeblikke, som væves 132 sider sammen til minutter og timer, døgn, uger 199,95 kr. og år. i denne bog vil forfatteren gerne vise nogle glimt fra disse dyrebare døgn. måske kan de være til hjælp og trøst for andre. eyvind skeie er forfatteren bag succesen »sommerengen«.

F l e m m i n g ko F o d - s v e n s e n

DøDen Sorgen Håbet genudgivelse af Flemming kofod-svendsens ærlige bog om smerte og håb.

176 sider Julen 2004 oplevede Flemming kofod99,95 kr. svendsen den ubeskrivelige sorg at miste sin søn, svigerdatter og to børnebørn i tsunamien i asien. i »døden, sorgen, håbet« fortæller han både om sin egen sorg og om sorg som et menneskeligt vilkår. han deler ud af den trøst, det kristne budskab har givet ham, og som har ord til alle, der har mistet.

Forlagsgruppen lohse tlF.: 75 93 44 55 www.credo.dk

STiK

Når Gud hvisker

kfs.dk/stik

2011

At høre fra Gud er ikke som at få en sms eller læse en mail. Vi mennesker kan komme i vejen.

Der er konkrete skridt, vi kan tage som hjælp til at skelne mellem, om vi hører fra Gud eller fra den dårlige sushi, vi spiste i aftes.

Sandheden Tro i Kærlighed

25. - 29. juni på LTC, Ødsted

I Når Gud hvisker tager Bill Hybels dig med på sin livsrejse, hvor almindelig sund fornuft, teologi og ledelsestræning går hånd i hånd med himmelske vink.

trosforsvar

Sandhedsrelativisme

tro vs. fornuft

Tvivl og trosmæssige udfordringer

lidelsens problem

Når Gud hvisker er måske den vigtigste bog, Bill Hybels har skrevet. På en sårbar måde deler han hemmeligheden til at leve modigt, fremadrettet og kreativt som kristen: nemlig ved at adlyde Guds mindste hvisken.

266 sider indb.

skabelse vs. evolution

tro og psykologi

trosangreb

bibelens troværdighed

kr 249,95 online shop på www.prorex.dk tlf. 7456 3343

STiK

hed

Sandheden Tro i Kærlig

Kristeligt Forbund for Studerende - KFS STiKplakat.indd 1

   

 







  

  

       

                         



07/03/11 15.16



Annoncér her!

   Birgitte Mach Christensen: »På Børkop Højskole oplever jeg dag for dag at lære Gud og mig selv bedre at kende!

Det er sådan, det er! Det giver virkelig mening.«

Det er egentlig ganske simpelt. Der findes mennesker, der har brug for hjælp, og vi vil gerne hjælpe.

Gi’ beboerne i Kongevænget i Hillerød en hånd - fra d. 25. juli til og med d. 30. juli.

Klik dig ind på www.kfs.dk/assist og læs mere

Efterårskurset 6. august til 21. december 2011 Forårskurset 5. januar til 7. juni 2012 Sommerbibelkursus 26. juni til 2. juli 2011 Kursus i sjælesorg 23. oktober til 5. november 2011 Seniorkursus 6. til 12. november 2011 Peder Breths Vej 1, 7080 Børkop Tlf. 75 86 60 22, e-mail: imb@imb.dk imb.dk

Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle

Generalens

Magasinpost MMP • • ID-nr. 42728 • •

Af generalsekretær Robert Bladt robert@kfs.dk

Gud er én – og det er ikke dig 25 elever fra Struer Gymnasium har i foråret fulgt et kursus i buddhistisk inspirerede meditationsteknikker. Ikke alle fuldførte kurset, men nogle gjorde, og blev interviewet på P1 om deres erfaringer. Et af formålene var at gøre dem bedre til at studere og få deres eksamener godt i hus. Og det lød til, at de tyve minutters daglig meditation havde gjort sin virkning.

Tendensen er ikke enestående. Mindfulness, som i sin oprindelse er en af buddhismens syv mentale kvaliteter, er de seneste år blevet en del af det aktive ordforråd på bestyrelsesgange og i personaleafdelinger. Man ønsker at højne det ”opmærksomme nærvær” gennem meditation, og resultatet skulle efter sigende være mindre stress og større effektivitet.

Det er ikke fordi, der er noget galt i at blive opmærksom på sin vejrtrækning eller den mad, man stopper sig med. Det er heller ikke fordi multitasking er anbefalelsesværdigt. Alt dette handler mindfulness om – og mere til. Men man kunne også sige, at det handler om noget helt andet og langt mindre kompliceret. At det handler om at turde være et be-

grænset menneske. I erhvervs- og studiesammenhæng benyttes den buddhistiske meditation som et redskab til at håndtere stress og store mængder af arbejdsopgaver. Underforstået: Problemet er ikke arbejdsmængden eller de krav, der stilles til dig. Du er problemet, og du må lære at håndtere større udfordringer og magte flere opgaver.

På den måde er den buddhistiske meditation ikke nær så verdsliggjort, som mange mindfulness instruktører gerne vil give indtryk af. Den bygger nemlig på den grundlæggende buddhistiske tanke om, at den eneste gud, der findes, er os selv. Og derfor fratager den os retten til at være begrænsede, til at være mennesker. Vi behøver slet ikke gå til Østens buddhister for at hente redskaber til at håndtere stress og store arbejdsmængder. Vi har en rigdom at øse af i vores lutherske spiritualitet. Den springer ud af, at vi er sat fri fra vores skyld gennem evangeliet.

Fri fra at skulle være guder, der vil gøre mere, end vi magter og får stress. Fri til at tjene Gud og medmenneske gennem en samvittighedsfuld forvaltning af vores evner.

Kommentér klummen på kfs.dk/Nyheder

KFS har netop lanceret en vejledning om spiritualitet. Heri findes en positiv definition af, hvad evangelisk-luthersk spiritualitet er, og hvordan den balancerer en række af de udfordringer, vi står i som spirituelle mennesker. Du kan læse KFS’ vejledning om spiritualitet på www.kfs.dk under ”Download” > ”KFS mener”.

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle