Til Tro #2 2013 - Afhængighed

20 13

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Afhængighed Nye ansættelser i KFS » 4-6 Årsrapport: Taknemmelighed og tilpasning » 8 LTC’ere hjemvendt fra teamperiode i Israel » 9 Løssalg : 25 ,-

1

5 9

01/03/13

13

her står du

Status Quostigen

Nye sekretærer i Øst

Taknemmelighed og tilpasning Penge

Studie

KFS’eren

Tema: TEMA: Social Afhængighed Magt

Ansvarlighed Forventninger

Komplekse relationer

Stor opstandelse

19

21.20

Overbebyrdet

21

4 Gud?

Status

Guds Frihed

27 30 31

Bøn

Bøger

Kærlighed til døden

Generalens

Kærlig

Leder

Status Quo-stigen Af LTC-forstander, Nicolai Skjøtt, nic@kfs.dk

Her i slutningen af februar vendte jeg hjem fra Israel, hvor jeg var af sted med mine elever på udlandstur. Vi besøgte en række studerende på begge sider af grænsen dernede og havde også nogle dage til at se nogle af seværdighederne i blandt andet Jerusalem.

Vi var selvfølgelig også et smut forbi Gravkirken, som er et af kristendommens helligste steder. Det er her, man mener, at Jesus blev korsfæstet og begravet.

Kirken er delt mellem seks forskellige kirkesamfund og har været genstand for mange stridigheder mellem disse kirkesamfund gennem årerne. Derfor blev der i 1852 lavet en status quo-aftale, som betød, at intet i kirken måtte ændres, med mindre der kunne opnås enighed derom blandt disse seks kirkesamfund.

Ovenover indgangen til Gravkirken står der en stige, som stod der inden denne status quo-aftale blev indgået, og den har stået der lige siden, fordi parterne ikke kan blive enige, hvem stigen tilhører.

Stigen har intet formål, og hver gang den rådner op, bliver den erstattet med en ny for at bevare status quo.

Som et tydeligt symbol står stigen der og minder os om noget af det, vi mennesker er allermest bange for, nemlig forandring.

Forandring indebærer ofte at træde ud i det ukendte, det uvisse og måske også at tage nogle chancer. Det kan være utrygt, det kan

skabe frygt, og jeg kan være tilbøjelig til at forsøge at undgå det.

I KFS ønsker vi at se studerende, som bliver forvandlet af evangeliet, og som engagerer sig i studieverdenen, kirke og samfund. Vi vil gerne være med til at gå foran i at skabe en positiv forandring alle tre steder.

Men dette lader sig ikke gøre uden at bevæge sig ud i det ukendte. Vil vi være med til at skabe en forandring, må vi bevæge os væk fra status quo og tage skridt ud i noget nyt. Det vil helt sikkert føre os ud af vores komfortzone, og det vil muligvis også indebære, at vi laver nogle fejl, men den chance må vi tage.

Jesus kom ikke for at bevare status quo, og vil vi følge ham, må vi først blive forvandlet i mødet med ham og derefter være med til at skabe forandring i den verden, vi er en del af.

Udgiver

Redaktionen

Tryk

Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954

Gymnasiesekretær Kathrine Kofod-Frederiksen (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Stud.hum.inf Mathilde Due Ørskov Stud.ling Vera Sønderby Jensen Stud.scient Simon Stark Stud.theol. Mikkel Haahr Andersen Lærerstuderende Daniel Sundgaard Stud.theol. Nicolai Woller Jensen Stud.theol. Filip Friis Jakobsen

Kolofon

Abonnement

Det koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnement er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk

ISSN 1395-9786 Hjemmeside www.tiltro.dk Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Annoncer

Layout

Pernille Leth Petersen

Kontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk

4

TIL TRO · # 2 · 2013 · nyheder

Jakob Højlund er ny forstander Jakob Skovgård Højlund skal være forstander på LTC efter Nic. Han brænder for et klart evangelium.

Den nye forstander på LTC fra 1. juni er Jakob Skovgård Højlund. Han bliver færdig som cand.mag. i historie og filosofi til sommer, er gift med Laura, og de har sammen tvillingerne Birk og Silje på halvandet år. ”Jeg brænder for KFS’ vision om at kende Jesus og gøre Jesus kendt. I forhold til LTC er det det at komme tæt på et elevhold og få lov at præge dem i det halve år eller mere de går der,” siger Jakob og fortsætter: ”Og så glæder jeg mig til at arbejde sammen med et godt team om at udruste disse elever til at komme ud i foreningsarbejdet i Danmark,” siger Jakob, der skal begynde i stillingen midt i juni.

Der er flere opgaver i stillingen, som han glæder sig til, men han fremhæver arbejdet med eleverne. ”Jeg glæder mig til undervisningssituationen med eleverne. Til at være tæt på dem og mærke, hvor de står, og hvor de er på vej hen. Til at vandre med dem i de

måneder, de er på LTC,” siger den 28-årige specialestuderende, som tidligere i sin studietid har været engageret i ledelsen i storKFS i Aarhus.

Han har også gjort sig tanker om KFS på landsplan: ”Jeg brænder særligt for en åndelig modning blandt LTC’erne, men også for at sætte en klar evangelisk dagsorden på landsplan, hvor det at kende Jesus er at vokse i erkendelsen af evangeliet. At evangeliet må stå knivskarp ser jeg som et program for mit virke.”

Fritidsinteresserne kredser sig omkring sport og især skisport. Selvom langrend er den sportsgren Jakob, der som barn har boet i Norge, selv dyrker på højt niveau, er han efter eget udsagn generelt bare en stor skientusiast.

Jakob Skovgård Højlund afløser Nic Skjøtt, som begyndte i sin stilling i 2006.

Bed for verden • Bed for GBU staben og studerende i den Demokratiske Rebublik Congo, og for deres værtskab for en bibelkonference i uge 15. Bed om at Herren må benytte denne tid til at støtte studerende, der lever i en udfordrende kontekst med politisk ustabilitet, til at vokse i visdom, modenhed og i håbet om, at deres fremtid i Kristus er sikker.

• Bed for de 120 studenterledere, der deltager i TCS Thailands landslejr (23.-30. april). Tak Gud for disse unge ledere og bed om at Gud vil gøre dem til et ”forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed” (1. Tim 4,12b) • Bed for GEU Guatemalas planlægning af en kunstfestival over temaet ”Guds

retfærdighed og Rige” (15. maj). Bed om at Gud vil give GEU studerende visdom til at finde måder at oversætte begreberne om Guds retfærdighed gennem kunst, og at deres budskab vil blive taget godt imod af studerende.

2011 · # 6 nyheder · 2013 2 · TIL TRO

Carsten skifter til dialogsekretærstilling Carsten Kofoed Espersen er ansat i ny stilling i KFS. Han skal fra sommer arbejde med dialog på videregående uddannelser gennem Mission Weeks og Veritas Forum.

Carsten Kofoed Espersen skifter fra august fra sin nuværende stilling som KFS’ studentersekretær i Østdanmark ud med evangeliserende arbejde på videregående uddannelser i hele landet. ”Jeg tror, Gud har kaldet mig til at hjælpe denne del af KFS-arbejdet i gang.

Det, jeg glæder mig til, er at være sammen med KFS’ere på en anden måde og hjælpe med at få evangeliet og snakken om den kristne tro ud i det offentlige rum”, siger Carsten, der har arbejdet i KFS siden sommeren 2010.

Fra sin nuværende stilling i KFS har han erfaring med blandt andet Mission Weeks, som er et koncept importeret fra det engelske svar på KFS, UCCF – Christian Uni-

ons, der går ud på at komme i dialog med studerende om den kristne tro i løbet af en intensiv uge gennem events på studiesteder overalt i en studieby.

Netop disse erfaringer kommer Carsten til gavn i arbejdet som dialogsekretær fra sommer. En af hans primære opgaver bliver nemlig at gennemføre Mission Weeks i landets fire største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg i samarbejde med lokale teams og sekretærer. ”Det er inspiration, vi har fået især fra det engelske KFS, og hver gang vi har lavet for eksempel lunchbars, har vi lært mere og mere. Og erfaringen har været, at det her giver mening både for kristne og ikkekristne studerende. Så på den ene side er

Dialogsekretær • Dialogsekretæren er en treårigt projektansættelse.

• KFS har valgt at satse på denne nye stilling, blandt andet fordi erfaringerne med Mission Weeks har været rigtig gode.

• For at rejse penge til stillingen, har KFS ansat en fundraiser i fire måneder, AnnaKathrine Thunbo Pedersen.

• Du kan støtte arbejdet for at gøre Jesus kendt på videregående uddannelser ved at give en gave til KFS. • Giv en gave eller opret en fastgiverordning på www.kfs.dk (klik på den blå ”STØT KFS”-knap i højre side)

det bare at køre videre, på den anden side skal vi lære en masse mere”, siger den nye dialogsekretær.

Carsten får også ansvaret for at starte Veritas Forum op i Danmark i samarbejde med Veritas Forum Europe, der arbejder for at sætte de store spørgsmål på dagsordenen og søge sandheden (på latin Veritas) i den akademiske verden gennem arrangementer i samarbejde med universiteter.

Carsten er uddannet teolog og er gift med Lise og sammen har de to børn, Noa og Ida på henholdsvis 11 og 8 år. Han holder af at læse bøger, og det gør han også i sin fritid. Ellers elsker han at være i naturen.

55

6

TIL TRO · #5 # 2 · 2012 2013 · nyheder

Ny gymnasiesekretær i øst KFS’ gymnasiesekretær i Østdanmark fra sommer hedder Lisa Rom Boye. Hun har i mange år været engageret i KFS, blandt andet gennem bestyrelsesarbejde.

Til sommer starter Lisa Rom Boye i som gymnasiesekretær i KFS. Hun er bosat i København og hendes arbejdsområde bliver

den del af Danmark, som ligger øst for Storebælt. ”KFS har betydet utrolig meget for mig i min egen studietid, og så synes jeg det er fantastisk at skulle hjælpe andre mennesker. Det er inspirerende at være sammen passionerede mennesker”, fortæller Lisa, der har været i KFS’ bestyrelse i flere år.

Hun er ved at færdiggøre sin uddannelse fra historie med sidefag i samfundsfag.

Lisa gik selv i gymnasiet i Silkeborg, og der var et særligt højdepunkt, som har styrket hendes engagement i KFS. ”På mit gymnasium var der ikke rigtigt noget, da jeg startede, men der var en 8-9 stykker, da jeg sluttede. Jeg havde en ven-

inde, som blev kristen i 2.g. Jeg tror, det var der, min kærlighed til KFS rigtigt startede,” forklarer den 28-årige Lisa.

En af de udfordringer Lisa nævner ved arbejdet i København er, at det sekulære storbymiljø gør det svært for unge mennesker at leve som kristne, selvom hun også tror, det er en udfordring i resten af landet.

Og så er det svært at få lov til at være på ungdomsuddannelserne især i København.

Lige nu er der ikke plads til meget andet i Lisas liv end specialeskrivning, men hun har en særlig kærlighed til Norden og rejser meget især i Norge og Sverige.

Lisa Rom Boye begynder i stillingen 1. august.

”Evangeliet skal være massivt til stede” Kristian Nakskov Kappel er ansat som ny studentersekretær i Østdanmark efter Carsten, som skifter over til stillingen som dialogsekretær fra sommer.

Den teologuddannede Kristian Nakskov Kappel skal fra august være studentersekretær i Østdanmark. Den 30-årige Kristian afløser Carsten, som fra sommer skal være dialogsekretær i stedet. ”Det er rigtig spændende. Jeg glæder mig helt vildt meget til at komme i gang med det. Det er et job og en målgruppe, som jeg brænder enormt meget for at arbejde med. Sådan har jeg nok altid haft det. Jeg har altid følt mig godt hjemme i studiemiljøet og studiemenigheder,” forklarer Kristian og fortsætter, ”Der er en spændende udfordring i at formidle det til min egen generation – også fordi det så bliver virkeligt for mig selv. Jeg kan ikke formidle det videre, uden at det er noget, jeg også selv tror på.”

Netop arbejdet med at gøre Jesus kendt i studieverdenen (første del af KFS’ motto),

er af stor betydning, mener Kristian: ”Jeg synes, det er sindssygt vigtigt, at evangeliet kommer til at være så massivt til stede som overhovedet muligt på vores meget sekulære universiteter. Det er der bare brug for – det har det her land brug for.”

Og så glæder han sig til at møde de engagerede studerende i Øst. ”Jeg glæder mig til at komme rundt og møde KFS’erne og høre, hvad de drømmer om. Jeg glæder mig bare til at arbejde for KFS igen.”

Kristian har tidligere været ansat i KFS som volontør i 2004/5. Siden da har han afsluttet sit teologistudium i Aarhus, hvor han har været meget engageret i kirkelivet.

I slutningen af sidste år, flyttede han til København med sin hustru Thea. Og der befinder de sig godt. ”Generelt elsker jeg bare at være i

København og bruge byen og at være en del af en by som København,” siger Kristian til spørgsmålet om, hvad han i øvrigt er optaget.

Af andre interesser nævner han amerikansk fodbold og desuden en interesse for vin, som han blandt andet har plejet med et studiejob hos Vinspecialisten i Aarhus.

2011 ·· ###5 nyheder nyheder ·· 2013 2012 26 · TIL TRO

Vi er godt i gang Flere og flere registrerer sig, og flere har allerede gennemført KFS-iværksætterforløbet.

Siden august 2012 har KFS været i gang med at sprede visionen om at være grebet af Bibelen og derigennem engagere sig i studieverdenen. Egentlig har det jo altid været KFS’ mål, nemlig at kende Jesus og at gøre Jesus kendt. Men siden i sommers har der været særligt fokus på dette gennem målsætningen om at udruste 200 KFSiværksættere i løbet af en treårig periode.

I skrivende stund har 64 registreret sig som KFS-iværksættere på kfs.dk/iværksætter, og ifølge denne hjemmeside har 8 gennemført hele forløbet. Dette tal er dog højere, da samtlige LTC’ere er nået igennem

alle dele af forløbet som en del af undervisningen på LTC samt på teamperioder.

Påskelejren har budt på masser af iværksætterudrustning, og når folk begynder at registrere, at de har modtaget undervisningen vil antallet muligvis stige markant.

Alle der har registreret sig på iværksættersitet har modtaget et USB-stik med et velkomstbrev og en video, der forklarer hvad KFS-iværksætter går ud på.

Grundlæggende er det et forløb i tre dele. Første del handler om at være grebet af Bibelen. Det er målet at det skal ske gennem undervisning, som viser evange-

liets skønhed, kristendommens sandhed og relevans, og det grundlæggende i den kristne tro.

Anden del handler om at blive udrustet til at engagere sig i studieverdenen inden for et af tre konkrete felter, nemlig åbent bibelstudium, apologetik og tværkulturelt engagement.

Den tredje del er planlægning og afvikling af en aktivitet inden for et af de tre konkrete felter.

den nye fælles sangbog Sange og salmer er navnet på den sangbog, der skal afløse Kristen Sang i KFS. Den 1. november 2013 udkommer Sange og salmer, som er den nye fælles sangbog for Indre Mission, Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Mission og KFS. Sangbogen indeholder de bedste sange fra de fire organisationers sangskat, og samtidig bidrager den med flere nye sange, som har haft stor betydning for fællessangen de sidste 20 år.

Du kan se en oversigt over alle sangene på www.sangeogsalmer.dk.

Bestil inden 10. juni og få rabat Du har mulighed for at forudbestille Sange og salmer til og med 10. juni og opnå gode rabatter. Vi har sammensat tre grundpakker, som giver dig mellem 20% og 35% rabat, alt efter hvor mange sangbøger, du bestiller.

Bestiller du for eksempel en grundpakke med minimum fem eksemplarer, får du 20% rabat. Det kan være til brug i KFS-gruppen eller i cellegruppen, og er en god pakke til at få lært den nye sangbog at kende.

Sange og salmer udkommer blandt andet i en tekstudgave og en melodiudgave.

Melodiudgaven indeholder enstemmige noder og becifringer til alle sangene, som vi kender det fra sangbogen Fællessang, og det musikalske arrangement er specielt udviklet til guitar og rytmisk klaver.

Du kan læse mere på www.lohse.dk/sangeogsalmer. Her kan du også se en oversigt over rabatsatserne og bestille Sange og salmer.

Sange og salmer udkommer både i en foreningsudgave og en privatudgave.

77

8

TIL TRO · #5 # 2 · 2012 2013 · nyheder

Til Tro er blevet abonnementsblad Dette blad koster fremover 100 kroner årligt at modtage med posten. Dog får medlemmer og givere det fortsat gratis. Elektronisk Til Tro forbliver gratis.

Omkring 6000 mennesker fik i februar årets første nummer af Til Tro ind ad brevsprækken.

Bladet er, siden det blev gratis at modtage, vokset i popularitet – i hvert fald, hvis man kigger på oplaget, der dengang var på omkring 500 eksemplarer.

Der har været givet betydelig støtte til distribution gennem Bladpuljen under Kulturministeriets mediestøtte. Mediestøtten

er ikke fulgt med prisudviklingen generelt, og Til Tro er derfor noget dyrere i drift end tidligere. Derfor indfører KFS abonnementsordning: • Medlemmer af KFS får Til Tro gratis med posten.

• Støtter, der i foregående år har givet en gave på 500 kr. eller derover, får Til Tro gratis med posten.

• Alle øvrige modtagere kan vælge at betale

100 kr. årligt for abonnement på postomdelt Til Tro eller fremover modtage det i en gratis elektronisk udgave per mail.

Det er således stadig muligt for alle at modtage bladet gratis elektronisk. Løssalgsprisen for en trykt udgave er 25 kroner.

Årsrapport 2012

Vi tilpasser budgettet KFS er taknemmelige over den gavmildhed giverne har vist sidste år. Samtidigt er det også nødvendigt at tilpasse sig en situation, hvor der har været underskud.

Af sekretariatsleder, Lars Bjerregaard, lars@kfs.dk KFS har i 2012 modtaget 5.215.329 kroner i gaver, og det er vi meget taknemmelige for.

Så selv om vores bankrådgiver sagde; ”I må vel også kunne mærke, at det er krisetider”, så er det ikke det indtryk, vi sidder tilbage med i KFS. Vi føler os privilegerede med meget trofaste givere.

KFS’ økonomi hang dog ikke så godt sammen i 2012, som vi havde forventet.

Regnskabet for 2012 viser et underskud på 280.271 kroner. Vi har haft for høje forventninger til, hvad vi kunne samle ind. Gaverne er således samlet set faldet med 183.000 kroner sammenlignet med 2011. Samtidig har vi fået ny grafisk identitet, lavet tiltrængt vedligehold på KFS-Centret i Ødsted og sendt flere Til Tro ud af døren.

Det er jo kedeligt for KFS, hvis de faldende gaveindtægter er en tendens, fordi det har konsekvenser for studiearbejdet. En konsekvens har været omlægningen af Til Tro til at være et abonnementsblad. Givere med gave over 500 kroner årligt, medlemmer og organisationer modtager den trykte

Udvikling i gavebidrag

6.000.000

5.442.737

5.397.744

5.000.000

5.215.329

4.000.000

3.000.000

Samlede gaveindtægter 2.000.000

Gavebrev

Fastgiver

1.000.000

Andre gaver 0

2010

2011

udgave af Til Tro uændret, mens alle andre har fået tilbudt et abonnement på 100 kroner årligt eller en gratis elektronisk udgave.

Det giver en dækning for de voksende udgifter, der er på tryk og forsendelse af Til Tro, som vi jo stadig rigtig gerne vil sende til så mange så muligt.

En anden konsekvens er, at vi må arbejde mere og bedre med indsamlingsarbejdet, og der har vi i øjeblikket god gavn af Anna-Kathrines indsats som fundraiser.

2012

Vi kan stadig bevare vores medarbejderflok, som jo er vores suverænt største udgiftspost, ved fuld styrke. Men der skal også sættes nye sejl i 2013, når vi ansætter en ny 3-årig dialogsekretær fra august. Vi beder om Guds fortsatte velsignelse over økonomien i KFS og håber, I vil tage KFS med i jeres forbøn. Et konkret bønneemne er, om Gud vil sende nye givere til KFS. Læs Årsrapporten på www.kfs.dk/om-kfs/

2011 ·· ###5 nyheder nyheder ·· 2013 2012 26 · TIL TRO

LTC’ere hjemvendt fra teamperiode i Israel Efter tre uger i Israel er LTC’erne tilbage i Ødsted med gode erfaringer og oplevelser i baggagen. Her er et lille dryp fra turen.

I midten af februar tog LTC’erne af sted på den udlandstur som er en del af højskolens overbygning. I år gik udlandsteamperioden til Israel, hvor eleverne udover almindelige turistaktiviteter med vandreture og solskoldede næser skulle opleve studenterarbejdet i landet.

Udfordrende Dette indebar blandt andet et skolebesøg på Beer Sheva Universitet, hvor eleverne delte spørgeskemaer ud og derigennem kunne komme i snak med de studerende på universitetet. ”Det var mega udfordrende. Jeg tænkte ’wow, det er godt nok svært det her’. Jeg er personligt ikke særlig god på engelsk, og det er udfordrende nok at skulle på skolebesøg. De var ældre, og det var et helt andet land. Så jeg var forholdsvist udfordret,” fortæller LTC’eren Andreas Sahlholdt Nielsen om sine tanker inden.

Kan ikke være kristen Sammen med Søren Jakobsen, en anden LTC’er, går de i gang. De møder en mand, som fortæller flere gange i løbet af samtalen, at han er ’helt vildt med Jesus’. Det bliver de meget overraskede over, da de egentligt ikke havde talt om Jesus, men også meget opmuntrede. Efter manden havde sagt det flere gange, vælger Søren at spørge nærmere ind til det. ”Jeg tager mig sammen og spørger: ’Okay, hvorfor kalder du dig så ikke kristen?’ og så svarer han, at det kunne han ikke gøre. ’Hvorfor ikke?’, spurgte jeg. ’Jamen det er fordi, jeg er jøde’,” refererer Søren og fortsætter:

”Det var rigtig svært. For på den ene side sagde han: ’Jamen jeg følger Jesus. Jeg elsker Jesus.’ Men han kunne ikke være bekendende kristen, fordi det ikke var velset i hans familie. Hvad skal man sige til en ”dude”, der siger: ’Jeg elsker Jesus, men jeg kan ikke være kristen’?”

kan gøre som jøde, er at blive kristen og følge efter Jesus, fordi det er et stort forræderi. Jøderne tænker, at den kristne kirke til alle tider har forfulgt jøderne, og der er nogle, der mener, at de kristne stod bag Holocaust. Det bliver virkelig opfattet som at træde over på fjendens side.”

Et stort skridt

Uforløst, men opmuntrende

De to unge LTC’ere gav manden et hebræisk nyt testamente, og de fik hans kontaktoplysninger, inden de siger farvel. De fik senere at vide, at det er omkostningsfuldt for en jøde at blive kristen. ”De kan skrive dødsannoncer i avisen og sige: ’nu er min søn død’, hvis han er blevet bekendende kristen, så det er virkelig hårdt,” forklarer Søren og Andreas supplerer: ”Christian Rasmussen (dansk præst i Tel Aviv, red.) forklarede, at det værste, man

Selvom samtalen med den israelske studerende var en uforløst oplevelse, var det alligevel en opmuntring. Efter at de havde fortalt om deres oplevelse til den kristne studentergruppe, var der flere, som kom hen og spurgte om telefonnummeret på manden, fordi de gerne ville snakke med ham. ”Så det har også givet lidt ro, at Gud også har nogen til at tage sig af ham i opfølgningen,” slutter Søren.

99

10

TIL TRO · # 2 · 2013 · KFS’eren

KFS’eren ”Plads til alle og deres særheder” KFS er blevet en medlemsorganisation, og mange er allerede blevet medlemmer. Vi har snakket med det første registrerede medlem, Maria Kirstine Lykke Wethelund, om hvorfor hun blev medlem.

Den 1. febuar åbnede KFS op for, at studerende kan oprette sig som medlem af KFS. Fra første dag strømmede det ind med tilmeldinger.

Den første, der registrerede sig, var Maria Kirstine Lykke Wethelund, der går på STX i Aarhus på tredje år. ”Jeg har meldt mig ind i KFS, fordi jeg de sidste tre år fast er kommet i KFS, og jeg vil meget gerne være med til at støtte KFS, så de kan fortsætte det gode arbejde,” fortæller Maria, der er end del af KFS’ gymnasiekreds i Aarhus.

Lejrrabat Muligheden for at oprette sig som medlem af KFS kom samtidigt med at tilmeldingen til årets Påskelejr er blevet muligt. Medlemmer får blandt andet Påskelejr 50 kroner billigere end normalprisen. Det nedslag i lejrprisen, som medlemskabet giver var også en motivation for at melde sig ind, forklarer Maria: ”Desuden giver medlemsskabet rabat på KFS' super fede lejre, hvor jeg er rigtig glad for at deltage.”

God støtte KFS har haft en stor plads i hendes gymnasietid, hvor hun som nævnt var en del af gym-kredsen i Aarhus. Det er en forening for gymnasiale studerende, der støtter hinanden i at være kristne studerende.

Ellers har hun også været en del af KFS-gruppen på sit gymnasium. ”KFS betyder rigtig meget for mig og har været en god støtte gennem tre rigtig gode år på gymnasiet. Jeg kan rigtig godt lide, at jeg hver uge har mulighed for at tage en pause fra en hektisk hverdag og snakke om stort som småt med kristne venner, der altid udviser forståelse og støtte. Har jeg spørgsmål til min tro, tvivl eller livet kan jeg

også altid finde hjælp og støtte hos KFS, og det er bare fantastisk,” fortæller Maria der også giver en opfordring videre til andre om at blive medlem: ”KFS er for nice” ”Andre skal blive medlemmer af KFS, fordi KFS er for nice! Det er et rum, hvor der er plads til alle og deres særheder. Der er plads til at grine og græde, og der er altid mulighed for at møde nye venner og spændende mennesker i KFS.” Det er muligt for alle studerende under 30 år at blive medlem af KFS. Gå ind på www.kfs.dk og klik på den blå knap ”BLIV MEDLEM” i højre side.

Tema: Afhængighed Afhængighed kan komme til udtryk på mange måder. Vi kan være afhængige af stoffer og alkohol. Men vi kan også være afhængig på en mere skjult måde, hvor hverken vi eller mennesker omkring os lægger mærke til det. Det kan være, at vi altid skal have alkohol som en del af vores fællesskaber, eller at vi er bundet af en overdrevet ansvarsfølelse over for et arbejde, så vi bliver syge af det. Usund afhængighed kalder Bibelen afguder, og de hører ikke kun stammesamfund til, men lever i bedste velgående i dag.

Men er al afhængighed da usund? Nej, for vi er skabt til at være bundet til vores medmennesker i fællesskab – men også det kan blive usundt. Alle mennesker er afhængige af mange ting, men med Gud forholder det sig ikke sådan.

Han har ikke brug for noget. Det betyder dog ikke, at han ikke engagerer sig i menneskers liv, for han er en kærlig far.

Læs dette nummer om alle disse og flere perspektiver på temaet afhængighed.

Dig in!

12

TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · artikel

Usund afhængighed Gud?

Kærlighed

Status

Kontrol

Penge

Sex

Venner

Studie

Magt Arbejde

Forventninger

Der er en fare ved selv de bedste ting i verden. Kærlighed, sex, venskab, meningsfuldt arbejde - for at nævne nogle af de skønne ting. Vi kan blive så afhængige af disse ting, at de bliver til afguder i vores hjerter og kræver vores opmærksomhed og tilbedelse.

Af Jens Lomborg, præst i Skjern Bykirke, jens@skjernbykirke.dk Der er en fare ved selv de bedste ting i verden. Kærlighed, sex, venskab, meningsfuldt arbejde - for at nævne nogle af de skønne ting. Vi kan blive så afhængige af disse ting, at de bliver til afguder i vores hjerter og kræver vores opmærksomhed og tilbedelse.

Måske forbinder du afgudsdyrkelse med noget, der foregår i primitive religioner og fattige lande. Men sandheden er, at nutidens afguder er lige så farlige som fortidens afguder. Eller med den amerikanske præst Tim

afhængigheden var så stor – tabet så totalt at livet ikke længere var værd at leve.

Vi mennesker er skabt til at tilbede Gud. Det er vores livs mål. Der findes ikke noget større. Det er grunden til, at Gud i det første bud advarer mod afgudsdyrkelse: ”Du må ikke have andre guder end mig” (Anden Mosebog kapitel 20, vers 3). Der er en plads i ethvert menneskes hjerte, som kun Gud kan fylde ud. Men synden har fået overtaget i vores hjerter, og nu står pladsen tom. Og

Vi mennesker er skabt til at tilbede Gud. Det er vores livs mål. Der findes ikke noget større.

Kellers ord: ”I gamle dage var guderne blodtørstige og vanskelige at formilde. Det er de stadig.” ”Rigmænd begår selvmord på stribe” lød en avisoverskrift på jyllandsposten.dk efter finanskrisens frembrud. Hvorfor valgte de døden? Fordi de var blevet afhængige af kontrol og penge. Nu smuldrede det bort, og

så flytter afguderne ind. Erstatningerne for Gud. Og det kan være hvad som helst. Selv gode ting som kærlighed, sex, venner og job.

Det er det farlige ved det…

Vi er alle sammen langt mere tilbøjelige til afgudsdyrkelse, end vi aner. I høj grad også kristne – ellers ville apostlen Johannes vel næppe have afsluttet sit første brev med

denne formaning: ”Kære børn, vogt jer for afguderne!” (Første Johannesbrev kapitel 5, vers 21). Afguder hører ikke fortiden til, de er i høj grad levende og virker på livet løs i vores hjerter.

En afgud er den eller det, som vi i virkeligheden sætter højest i vores liv. Det kan være religiøs bedreviden, religiøsitet uden Jesus. Eller det kan være et menneske, som vi forguder. Intet menneske kan bære at blive set op til på en måde, som kun Gud bør æres og ses op til. Det kan være en ideologi, et politisk ståsted, et åndeligt ditto.

Bibelens historie om Jonas Historien om Jonas handler blandt andet om de skjulte afguder i vores liv. Den handler om, hvad der motiverer vores handlinger!

Jonas er israelit. En dag beder Gud ham om at spadsere ind i verdens magtcentrum hos Israels fjender, og bede dem falde på knæ for Israels Gud. ”Herrens ord kom til Jonas, Amittajs søn: »Rejs til den store by Nineve, og råb ud over

artikel · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO

den, at jeg har opdaget deres ondskab.« Men Jonas ville flygte til Tarshish, bort fra Herren” ( Jonas’ Bog kapitel 1, vers 1-3).

Jonas har indtil denne dag virket som profet i Israels folk. De andre folk omkring, især supermagten Assyrien med verdenshovedstaden Nineve, er fjender i Jonas’ øjne.

Jonas deler ikke Guds anliggende og vender Guds befaling ryggen og flygter.

Hvorfor adlyder han ikke? Her er tre mulige motiver: 1. Personligt motiv: Han har muligvis været bange for nederlag. En prædikant vil helst holde møde på steder, hvor han kan virke overbevisende og få skulderklap… tell me about it.

2. Kulturelt/politisk motiv: Men der er en anden og mere nærliggende mulighed: Jonas har frygtet, at missionen ville lykkes – og han har ikke lyst til at give Israels fjender mulighed for at omvende sig. Tænk lige på det….

3. Religiøst motiv: Jonas er bundet af en moralsk selvretfærdighed. Han kan ikke følge Gud; hvorfor i alverden skal Guds nåde gælde de ondskabsfulde hedninger?

Jonas flygter fra Gud, fordi han vægter egne private motiver og personlige fortolkning af Israels nationale interesser højere end Guds befaling og fjendernes åndelige liv.

Vi springer hen over historien med båden, stormen og det mystiske havdyr. Bortset fra ét vers, som Jonas beder i havdyrets bug. ”De, der dyrker falske guder, svigter troskaben mod dig” (kapitel 2, vers 9) Hvem taler Jonas om? Hedningerne? Jeg tror, han taler om sig selv. Det er en begyndende selverkendelse, vi er vidner til. Der ligger noget personligt, kulturelt og religiøst dybt i Jonas hjerte, som har ført ham væk fra Gud. Han har selv svigtet troskaben mod Gud. Hvad nu?

Hvad er det, der har hindret Jonas – og kan hindre os – i at se omfanget af Guds nåde? Svaret er: Afguder.

Jonas fik til opgave at gå og prædike Guds nåde til Nineve, men han havde ikke anvendt

Guds nåde på sit eget hjerte. I hans hjerte herskede afguderne. National og religiøs stolthed og afhængighed, som var blevet til afguder.

Så spytter dyret ham ud. Jonas får en ny chance. Nu går Jonas, prædiker, de omvender sig i mængder, og Gud fortryder og viser barmhjertighed.

Fantastisk. Formidabelt! Halleluja! Men se så lige hvordan Jonas igen reagerer på masseomvendelsen: ”Da blev Jonas meget forbitret og vred” (kapitel 4, vers 1) Han bliver møgsur. Forbitret og vred står der. Hvorfor i alverden synger han ikke lovsange? Hvorfor tager han ikke på profetisk rundtur og fortæller om, hvordan Gud har gjort store ting gennem hans forkyndelse!?

Fordi der er stadig afguder, som river og flår i hans hjerte: »Jeg vidste jo, at du er en nådig og barmhjertig Gud, sen til vrede og rig på troskab, og at du fortryder ulykken. Herre, tag nu mit liv, for jeg vil hellere dø end leve.« (kapitel 4, vers 2-3)

nåde få lov at præge dit hjerte – og hvad vi tænker, føler og gør.

Hvad er afgudsdyrkelse?

En afgud er kendetegnet ved, at den skaber usund afhængighed i dit hjerte. Prøv at finde frem til dit hjertes afguder ved at stille disse spørgsmål: 1. Hvad drømmer jeg dybest set om? Afguder er det, der ofte fylder vores tanker.

Hvad er det, jeg dybest set ønsker mig her i livet? Succes, penge, kontrol?

2. Hvad frygter jeg mest? Afguder er det, der giver os en falsk sikkerhed i livet. Hvad er det, jeg dybest set frygter at miste? Hvad er det, jeg ikke kan leve uden? Der kan gemme sig afguder bag den frygt.

Og hvordan overvindes afguderne?

Hvis ikke Guds nåde kommer til, vil afguderne i vores hjerter påvirke vores tankemåde og følelser negativt og destruktivt.

Det er ikke nok, at vi identificerer afguderne, og så skaber en plads til Gud ved siden af dem. Gud vil have dig for sig selv. Afguder skal ikke rykkes til side, de skal fjernes. Og

Afguder hører ikke fortiden til, de er i høj grad levende og virker på livet løs i vores hjerter.

Jonas udbryder: Jeg vidste det! Jeg vidste, jeg ikke kunne stole på dig, Gud! Var det ikke det, jeg sagde, og som fik mig til at nægte i første omgang! Jeg vidste, du er nådig og barmhjertig! Nu har jeg gjort, hvad jeg skulle, slå mig så ihjel, for jeg er så træt af det her projekt!

Det her er den rene, rå og totale afsløring af de afguder, Jonas bærer i sit hjerte. Han hader den race og den nation, Gud har kaldet ham til at gå til!. Hader dem så meget, at Guds nåde er det værste, han kan forestille sig, at de får del i! Det siger noget om, hvor dybt begravet i hjertet vores afhængighed af afguder kan være.

Det er én ting at tro på Guds nåde med sin forstand, noget andet er at lade Guds

det kan kun Guds kærlighed gøre – den kærlighed, som kommer til udtryk i Jesu død og opstandelse. Kun det glædelige budskab om Jesus magter at befri vores hjerter for afguder og i stedet fylde dem med tak. ”Hvis altså sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie,” siger Jesus ( Johannesevangeliet kapitel 8, vers 36). Han ønsker at sætte dig fri til at takke og tilbede og ære Gud. Kun Jesus har magten til at sætte dig fri, for han gik i døden for dig, han bar straffen for dit hjertes usunde afhængighed af alt mulig andet end Gud. PS. Denne artikel er skrevet i afhængighed af Timothy Kellers bog ”Ikke alt der glimrer er Gud” (Credo 2012).

13

14

TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · artikel

Komplekse relationer

I relationer bliver vi afhængige af andre, og andre bliver afhængige af os. Denne afhængighed bliver usund, hvis det tager overhånd, men omvendt er ønsket om fuldstændig uafhængighed af andre heller ikke et ideal.

Af Eleonora Skov Andersen, cand. theol. og familieterapeut, eleonoraskova@yahoo.dk ”Hej, skat!” ”Hvem? Mig?” ”Ja, dig! Du er Guds skat. Og jeg er Guds skat.”

Men hvad så med alle de andre? Er de også skatte? Far, søster, bonusbedstemor, kolleger, kammerater, chefer, lærere, ekskærester, naboer, facebookflokken. Og hvem vi nu ellers har relationer til og skal forholde os til.

Er de skatte? Er nogle for tæt på og prøver at spise os? Er andre smerteligt langt væk?

Eller er afstanden i relationen – og arten af relation – sådan cirka for tiden nogenlunde tilpas? Hænger nogen tyngende på os i afhængighed? Hænger vi på nogen, som

stønner under vægten? Eller som bærer med smil sin byrde ...

Vi hænger på den En kristen er per definition fortrolig med afhængighed af Gud. Er Guds skat. Men her vil vi se på vores afhængighed af andre.

Uanset hvordan vore relationer er til andre – og deres til os – så bruger vi mange indre ressourcer på dette her. Både ved velfungerende og ved dysfunktionel kontakt.

Det fylder. Man tænker på dem, for de var tæt på. Eller skulle have været det.

Kan afstand såre? Ja, det viser seertallet på ”Sporløs” og mange lignende udsendelser.

Megen psykisk energi bruges på at skulle rumme ambivalensen: de modsatrettede følelser og tanker: at synes om og ikke synes om på samme tid. Uanset alder er det nødvendigt at træne i at rumme ambivalensen.

Træne – indtil vi bliver nybyggere i evigheden, hvor alle relationer er helede, sunde og velsignet velfungerende – på den nye jord.

Indtil da er det bare med at træne, på med relations-løbeskoene/traveskoene. Jeg siger ikke, det er let, men vi er nødt til det.

For det er ikke til at holde ud, hverken for én selv eller omgivelserne, når man i lang tid ad gangen kun er irriteret på eller kun er bange for eller kun er skyldig over for...

Ikke enten-eller. Men flere følelser på

artikel · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO

samme tid. For eksempel glæder man sig til at komme hjem og besøge forældre, samtidig med at man efter nogle timer derhjemme mærker (igen): Øv, far hører stadigvæk ikke ordentlig efter. Og mor spørger stadig alt for meget til studie- og kærestemuligheder ... Men man holder alligevel af dem, vistnok.

Vi er filtret ind i hinanden, i netværker, har eget og hinandens liv i hænderne. Hvis da ikke lige vi har bosat os på en øde ø. Og selv i isolationen er det ikke let at lukke ned for minder og savn. For selv om vi ikke ser de pågældende mennesker, har de det med at indtage små rum i sindet. Også selv om vi blev skilt fra dem ved egne valg, ved andres valg. Eller dødens fravalg.

Relations-skole?

Hvor er det lige, man undervises i forskelle på sund og skadelig afhængighed? Det stod ikke så tydeligt på min barndoms skoleskema; men jeg er også en halvgammel størrelse fra landet. Hjemme snakkede vi ikke meget om følelser. Men om andet, som også er vigtigt.

Lærte du om gode grænser, konflikthåndtering, frihed til at tilvælge sund afhængighed og fravælge usund afhængighed, da du var lille? Ellers må vi træne det som voksne: Efteruddannelse, bedre sent and aldrig.

Babyen, hvis egen glæde, angst, sorg og vrede er blevet spejlet i gode voksenøjne, har fået den bedste, tidlige forudsætning for at mærke sig selv. Og dermed kunne tilvælge og fravælge i årene fremover. Den bedste forudsætning for at elske sin næste som sig selv. ”Sæt livskundskab på skoleskemaet, børn og unge skal uddannes i relationer”, læste jeg i for nylig i avisen. Giv redskaber til at sætte gode grænser, lær at se sagen både fra egen og den andens side, lær at vælge.

Hva’ så med mig?

I en skilsmissegruppe for børn synger deltagerne før hver samling: ”Far og mor – jeg elsker jer begge to.

Far og mor – ved hvem skal jeg nu bo?

Begge går jer’s egen vej.

Men hva’ så med mig?”

Her er umulige valg, valg et barn sjældent magter at tage, ikke skal tage. For barnet har brug for en nærende, sund afhængighed til begge forældre, hvor den er mulig fra forældreside.

Og måske havde far og mor netop haft brug for undervisning. Undervisning i kommunikation, i relationer, i forventningsafstemning, i forskelle på mande- og kvindehjernen, i konfliktløsning. Og nu efter bruddet begynder de måske at træne dét,

binder til usund afhængighed.

Vi forældre kan desværre komme til at binde vore børn ved hjælp af skyld og skam.

Og så oplever de langt op i voksenalderen skam over evner, udseende, temperament, seksualitet, åndsliv. Der var for lidt af den gode, sunde luft med klare nej’er og klare ja’er, for lidt tilgivelses-friskhed, for lidt respekt, for lavt til loftet.

Ansvar for egne følelser Mine følelser har jeg selv ansvar for. Som du for dine. Respektfuld, fast og mild kærlighed er bindingens modstykke. Den sætter fri til gensidig afhængighed. Til at øve sig på at elske både den anden og sig selv i øjenhøjde. Så vi selv tager ansvar for egen surhed og kedhed i stedet for at tørre det af

Respektfuld, fast og mild kærlighed er bindingens modstykke. Den sætter fri til gensidig afhængighed. der forårsagede bruddet. De opdager, at de er nødt til forsøge at lære en gensidig respekt, hvis de skal kunne samarbejde konstruktivt om delebørnene. ”Du gør mig sur!”

Du gør mig ked! Det hele er din skyld! Du får mig til at føle mig så dum! Hvad vil du have, jeg skal gøre? Min vilje sidder i din lomme! Og så videre.

Her er flere sjæle filtret helt sammen som slyngplanter. Symbioser. Her er der ringe vækstbetingelser for uafhængigheden, for friheden, for selvrespekten, for respekten. Her overruler vi andre, tryner eller lader os tryne, intimiderer, spiser hinanden, krænker, (mis)bruger andre, lader os (mis) bruge. Vi har bindinger til andre. Bindinger

på den anden. Så vi selv forsøger at finde ud af, hvad vi skal gøre i stedet for at udlicitere ansvaret. Så vi trækker os et par smertefulde skridt tilbage og væk fra den, der vil binde os. Grænsesætning efterlyses; måske ikke stikkende pigtråd, men en tydelig hæk, så folk ikke vader ind. Så ingen kan binde andre for eksempel ved at true til tavshed.

Der er sjældent enkle sammenhænge her, men mange puslebrikker og årsager til, at det udviklede sig til negativ afhængighed og magtmisbrug. Har man selv været med til at puste til magtsyge hos en anden ved at smiske og underkaste sig?

Tag viljen op af lommen For nogle år siden var jeg med til en samtale mellem min kronisk psykisk syge bror og

15

16

TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · artikel

hans vise læge. Han led af mange fysiske og psykiske plager, gik krumbøjet som en gammel mand og var én stor undskyldning for sig selv. Så fortæller han lægen om opvæksten på gården og siger på ravjysk: ”Min vilje sad vist i min fars lomme.” Hvilket er jysk for, at far bestemte. Og lægen svarer: ”Også jeg kommer fra en jysk gård, og også min far fortalte, at min vilje sad i hans lomme.

Så sagde jeg en dag som barn til ham, om jeg godt måtte se den der vilje i lommen. Og

eller alkoholen. Det kan føles utjekket og umuligt at formidle, at man inderst skriger efter, at de andre ikke bare affinder sig med ens: ”Det går da fint!”

Styrken i at vise svaghed Selvfølgelig er der nogle, vi mere end andre tør vise sårbarheden for. Og nogle gange er der brug for alvors-snak; andre gange for grin og glemsel. Som én sagde: ”Vær mig nær og lad mig være!” Men hvis vi tror, vi

Hvad nu hvis det er svaghed at ville kunne bære alt selv i misforstået uafhængighed, så man synker længere ned i mudderet? siden sagde han det aldrig!” Det gjorde stort indtryk at høre og se forskellene hos de to modsatte livsviljer.

Tilpas afhængighed For ikke at få pointen galt i halsen: Også syge mennesker, som dagligt er afhængige af pleje og omsorg, kan leve i en sund balance mellem at modtage hjælp og klare sig selv.

I en tilpas afhængighed. Mens raske mennesker sagtens kan leve i usunde bindinger.

Artiklens spørgsmål lød: Er uafhængighed et ideal? Nej, vil jeg mene. Kombinationen af sund selvstændighed og tilpas afhængighed af andre er for mig at se idealet.

Det er ikke kun, når vi befinder os ved livets begyndelse og afslutning eller er syge og handicappede, at vi er mere afhængige af hjælp end gennemsnittet. Alle kan vi behøve støtte, råd, trøst, modspil, især når vi vælter.

For eksempel siger mange teenagere, som på den ene eller anden måde er ved at miste eller har mistet: ”Det går fint!”, når andre spørger til prognosen, til mors begravelse, forældrenes skilsmisse, fyringen, aborten

skal klare det hele selv, tror, andre slet ikke kan forstå det, tror, vi bliver skadeligt afhængige, så er det en ensom fremtid med ensom uafhængighed, vi går i møde.

Også granvoksne folk kommer nogle gange undskyldende til terapi og siger, at det er da for dårligt, man ikke kan klare det svære selv. Det burde man da kunne i stedet for at være sådan et svagt skvat.

Men hvad nu, hvis det er styrke at bede om hjælp til selvhjælp gennem en midlertidig, sund afhængighed af et andet menneske, brug for en krykke en tid? Og hvad nu hvis det er svaghed at ville kunne bære alt selv i misforstået uafhængighed, så man synker længere ned i mudderet?

Min byrde, din byrde Det er sandt, at ”enhver skal bære sin egen byrde”, sit eget liv og ansvar (Galalaterbrevet kapitel 6, vers 5). Og samtidig opfordres vi til: ”Bær hinandens byrder,” (kapitel 6, vers 2). Kristus, BYRDEBÆREREN, inviterer os til både selvstændighed og til, at vi skyder skulderen ind en tid under hinandens byrder.

Kristus sagde nej’er og ja’er til folks ønsker.

Men i én henseende sagde, siger og handler han altid: ”Ja. Skat. Du. Er. Mit. Elskede. Barn.

Med. Alle. Dine. Kampe. Og nederlag. Det blev du i julens, påskens og pinsens undere.

Og de undere gentages og fornyes ved dåb, nadver, bøn og Bibel.”

Men på ønskesedlen om at få alle ønsker opfyldt om sundhed, job, langt lykkeligt liv, dér møder Guds børn både røde lys, gule lys og grønne.

Nogle føler dyb, ætsende skam over at bede om hjælp. Skammer sig over at have gode længsler, over at mærke sunde behov for at blive set og opleve nødvendig afhængighed. Måske skammen skabte ridser i sindet helt tilbage fra babytiden. Man går med skammens usynlige indre blødninger midt i sin faglige dygtighed. Man er måske overafhængig af andres anerkendelse og prøver at præstere langt over ydeevne. For egen indre anerkendelse er i bund. Da tager det lang tid at vove afhængighed og medvandring, terapeutisk eller sjælesørgerisk for efterhånden at forsøge at finde sin egen indre trøster.

Bogen ”Fra skam til selvrespekt” af Marta C. Weston er en sjælden guide. Hun fortæller om sort, hvid og rød skam, om følelsesskam, kropsskam, relationsskam og kompetenceskam.

I den grad, vi ikke magter at finde sund næring i relationerne og sund indre trøst, fristes vi til andre afhængigheder, afguder, passiv omsorgssvigt af os selv. Afguder, som egentlig i sig selv er gode ting som arbejde, magt, sport, penge, sex, fromhed, mad, alkohol, internet. Men én eller flere af dem tager magten i stedet for at være gode tjenere og gaver.

Hermed opmuntring til at tage vandreskoene på og til at træne tilpas afhængighed.

interview · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO

Overbebyrdet

Nogle gange kan gode værdier om at gøre arbejdet færdigt og at tage ansvar binde mennesker på en usund måde. Flemming Najbjerg blev i et job, som han vidste ville køre ham ned. Og han endte som udbrændt.

Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder i KFS, jens@kfs.dk ”Jeg har altid tænkt, at det var arbejdet, der gav rytme og struktur i hverdagen. Jeg har kun prøvet i meget korte perioder at være arbejdsløs, og det kan jeg altså bare ikke klare. Det kan jeg ikke! For mig har arbejdet betydet meget på den måde, at det var det, der gav struktur og indhold i tilværelsen.”

Sådan fortæller den 55-årige graver i Troldhede Flemming Najbjerg. Den 22.

august 2002 blev han sygemeldt med diagnosen udbrændthed. Han forklarer, at der var forskellige forhold i hans job ved Cafébussen i Indre Mission, som gjorde, at han havde alt for meget arbejde til en enkelt mand. Mens flere forsøg på at ændre situationen mislykkedes, fortsatte Flemming arbejdet og mistede mere og mere energi. Til sidst var det nødvendigt med to dage på sofaen efter en

enkelt arbejdsdag for at kunne klare blot en lille smule mere. Ødelagt regulator Kroppen, forklarer Flemming, er indrettet sådan, at den kan sætte sig i kampberedskab, når situationen kræver det. Det er det, der hjælper os til at flygte, hvis der er farer, eller at stramme os an og nå det sidste arbejde

17

18

TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · interview

inden en deadline. Det sympatiske nervesystem sender adrenalin ud i kroppen. Når faren så er drevet over, sender det parasympatiske nervesystem signaler til kroppen om at slappe af igen. ”Det, der sker ved udbrændte, er, at den her reaktion, stressreaktionen, er gået i gang så mange gange, at regulatoren simpelthen ikke fungerer mere. Den overreagerer. Det vil sige, at en lille ting kan gøre, at hele alarmsystemet sætter i gang. Det, nogle oplever, er, at det parasympatiske nervesystem tager overhånd, så de kommer til at sidde sløve hen. Der er ikke noget ’go’ i dem længere, fordi hele nervesystemet bare er koblet af og siger: nu kører vi på ’slow motion’. Det er kroppens reaktion. Der havde jeg nærmest den modsatte reaktion: at lige så snart, der var et eller andet, ja bare lidt arbejde i luften, så var jeg i fuld ’action’, for så gik hele alarmsystemet i gang. Nu er det en kampsituation,” forklarer graveren.

Bundet af gode principper Flemming Najbjerg var længe før sygemeldingen klar over, at han havde for meget arbejde og for meget ansvar. Han fornemmede endda også sygemeldingen komme.

Hvad fik dig til at blive, selvom du kunne mærke, at det gik den vej? ”Jeg har nok altid set det som en skam at løbe fra et arbejde, og det var nok også en af grundene til, at jeg blev der. Jeg har altid prøvet at oplære mine folk til, at vi skulle aflevere et arbejde, vi kunne være bekendt.

Og det kunne jeg ikke gøre i den situation.

Jeg ville være kommet til at aflevere noget, hvor jeg bare smed tøjlerne fra mig og

du skulle holde fast, selvom du kørte ned på det? ”Både og. Jeg har altid haft svært ved ikke at aflevere et godt arbejde. Engang

At finde ud af at alle mennesker har begrænsninger, og at man også selv har det. Det er en af de ting, jeg har kæmpet rigtig meget med. sagde, så må I bare selv om resten, og det havde jeg det rigtig skidt med.”

Var det en forventning til dig selv om, at

imellem må vi sige, at vi er bundet af nogle ting i vores opdragelse, som i og for sig er gode. Men når vi kommer i de forkerte

situationer, kan det gå galt. På den anden side gør stress, at man ikke har det overblik og overskud, der skal til for at ændre situationen. I en stresssituation sker det ofte, at man begynder at drosle ned på det sociale og derefter afskærer andre ting for at kunne klare arbejdssituationen. Og til sidst er der kun arbejdet tilbage, og man tænker kun på at komme igennem den store pukkel. Derfor opdager andre det heller ikke altid, for han har jo bare en travl periode. Så når man holder fast ved et arbejde i sådan en situationen, er det en følge af stress. Man er fanget i en nedadgående spiral.”

interview · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO

køre med cafébussen, hvad er der så? Og jeg kunne simpelthen ikke se mig i andet. Det var absolut noget af det, der var med til at fastholde mig ved cafébussen – også da jeg så, at det bare ikke kunne gå mere. Fordi jeg var overbevist om, at det var mit kald.”

Disse tanker om arbejdet er typiske for udbrændte. Ifølge Stressforeningen er mennesker, der brænder ud ofte meget pålidelige og ansvarsfulde, samtidigt med at de har høje faglige og personlige krav til sig selv. Det er også det Flemming har erfaret om sig selv, ”Det er tit, når man hører om nogen, der er kørt ned, at folk siger: hvordan kunne han

ikke var et skvathoved, selvom du gik ned? ”Ja. Det var det lige nøjagtigt. At finde ud af at alle mennesker har begrænsninger, og at man også selv har det. Det er en af de ting, jeg har kæmpet rigtig meget med. Man er ikke et affaldsprodukt, fordi man er kørt ned.”

En ny tid Selvom Flemming i dag er rask, er der stadig områder, som trigger ham og øjeblikkeligt fremkalder en stressreaktion. ”Udbrændthed er ligesom et klaver, hvor nogle af tangenterne er blevet spillet for meget på, så de er blevet slidt. Så må jeg lære

Når folk spørger, svarer jeg altid: der er en lang og hård vej tilbage, men den er værd at kæmpe. dog køre ned, han har altid kunnet klare tingene. Ja lige nøjagtigt, for det er dem, der har taget ansvaret. Og derfor er de, der kører ned, ofte nogen, man ikke regnede med ville gøre det. Dem der er vant til at bære de store byrder og tage det tunge ansvar.”

Ansvarlighedens fare Flemming siger samtidigt, at han virkelig trivedes i jobbet på Cafébussen. Han oplevede, at han kunne bruge sine evner inden for ledelse, personale og administration. Og en af hovedopgaverne, sommerevangelisation, har været hans absolutte hjertebarn. Så glæden over arbejdet har også fastholdt ham i det, selv da det begyndte at gå alvorligt ned ad bakke. ”Jeg så på det som mit livskald og kunne ikke forestille mig andet end at være i noget evangeliserende arbejde. Nogle gange tænkte jeg: hvis du ikke længere kan klare at

Skvathoved Nu siger du, at man ofte bliver overrasket over, at det lige var dem, der kørte ned. Har du tænkt sådan om dig selv også? ”Ja det har jeg da. Fordi jeg havde jo altid regnet med, at man var ung og stærk. Og jeg vil godt nok sige, at jeg ikke havde forestillet mig, at jeg skulle køre ned. Og jeg havde nok svært ved at indse, at det faktisk var så galt, som det var. Og det gjorde, at jeg holdt fast ved det, selvom jeg i grunden skulle have sluppet det.”

Flemming har, før han selv stod i det, kendt til andre, der er blevet kørt ned af arbejde. ”Så trak man på skulderen og tænkte: nå han var nok ikke lige så stærk. Et skvathoved.

Han kunne ikke klare mosten. Og så tænkte man ikke mere over det.”

Var det hårdt at begynde at tænke sådan om sig selv? Eller rettere at finde ud af, at du

at spille på de tangenter, der ikke er slidt.

Og det er lige nøjagtig den model, jeg kører efter.”

Kunne du forestille dig, at der kommer nogle situationer, hvor du kan slide nogle andre tangenter op? ”Situationen kan sagtens opstå igen.

Men så ved jeg også, at jeg siger op. Det har jeg gjort op med mig selv. Et arbejde er ikke værd at være i, hvis man kører ned, og der slipper jeg i hvert fald arbejdet, før andre gør det. Og i dag siger jeg til folk, at det ingen skam er at løbe fra et arbejde. Snakker vi afhængighed, så kan jeg i hvert fald sige, at jeg er blevet mere løs i tøjlerne, hvad det angår, end jeg har været.”

Efter år med lægebesøg hver anden uge og en hård kamp for at komme i gang, føler Flemming, at han har fået en ny chance. ”Jeg siger nogle gange til mig selv, tillykke du har fået en ny tid. Jeg oplevede det simpelthen som om, jeg fik lov at begynde livet forfra igen. Når folk spørger, svarer jeg altid: der er en lang og hård vej tilbage, men den er værd at kæmpe. Det er den,” slutter Flemming eftertænksomt.

19

20

TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · artikel

Fuld af fællesskab?

Som ung i Danmark lever man i en kultur, der i høj grad værdsætter fuldskab og fest. Samtidig tager Bibelen klar afstand fra at være beruset. Ønsket om lydighed mod Bibelen giver derfor udfordringer, der til at tage og føle på.

Af Jesper Hansen, underviser Professionshøjskolen UCC / konsulent kirkesociolog.dk, jesper@kirkesociolog.dk To tilbageblik fra min gymnasietid -Musikken er høj, varmen i lokalet er nærmest kvælende, min skjorte er ikke længere helt ren. Jeg rækker hånden ned i lommen for at finde flere penge frem, imens jeg beder om endnu en øl af 3. g’eren, som står i baren.

Jeg befinder mig til den månedlige fest på et gymnasium i udkanten af Storkøbenhavn.

Jeg er egentlig godt klar over, at jeg ikke burde købe endnu en øl, og det har jeg egentlig også været ved de fire foregående, eller hvor lang tid siden det nu er, at jeg begyndte at få dårlig samvittighed, over at jeg tydeligvis – igen – har drukket mere, end hvad jeg tror Guds standard for mit liv bør være. Dybest set står jeg med en dyb længsel efter at leve efter Guds vilje, men omvendt så må jeg bare – igen – konkludere, at alkoholen lige nu fylder mere end Guds Ånd.

-Det er torsdag aften, jeg står ude på kirkens parkeringsplads, vejret er ganske lunt, jeg skal først møde kl. 9 næste morgen.

Vi har haft en god aften i vores ungdomsgruppe, hvor flere af os har oplevet, hvordan Guds Ånd har rørt os. Et par stykker af de andre fra ungdomsgruppen vil tage ned på havnen og sætte sig på molen, dog først efter at have været forbi Shell-tanken for at hente et par øl. En voldsom forargelse vælter

op i mig. Hvordan kan andre kristne finde på at tage forbi tanken for at købe øl, når vi lige har haft et møde med Gud! Kontrastfyldt liv Da jeg selv var i slutningen af min teenagetid oplevede jeg det, som beskrevet, som meget svært at forholde mig til alkohol. I det

Efter sådan en fest havde jeg enormt dårlig samvittighed, og oven i min egen dårlige samvittighed kom der en kæmpe fordømmelse af mine andre kristne venner – hvordan kunne de finde på at drikke sig fulde, når bibelen tydeligt fortæller: ”drik jer ikke fulde … nej, lad jer fylde af Helligånden” (Efeserbrevet kapitel 5, vers 18) – godt for mig at

Vi skal altså vælge den sunde balance, hvor vi hverken drikker os fulde… men hvor vi samtidig gør alt, hvad vi kan, for at vinde vores venner og studiekammerater for Kristus. ene øjeblik faldt jeg lige pladask ned i den gængse alkoholkultur, med efterfølgende dårlig samvittighed over – igen – at have været fuld og i det andet øjeblik, mente jeg, at ingen kristne burde drikke alkohol overhovedet.

Og det slutter ikke her, jeg har da også i min gymnasietid været til fester afholdt af andre kristne fra min kirke, med stort set kun kristne gæster, og vi alle sammen er blevet godt beruset – eller rettere jeg ved egentlig ikke, om alle var fulde, jeg ved dog, at jeg i hvert fald var det, og jeg ikke var den eneste.

der ikke var nogen, som begyndte at fortælle mig om splinten og bjælken!

Fælles referencerammer Vi indgår alle i fællesskaber, og typisk mange af dem. Fællesskaber har en eller anden fællesreference, som er med til at binde dem sammen – en form for sammenhængskraft.

Det kan være fodbold i fodboldklubben, troen på Jesus i ungdomsgruppen, eller at man går i samme klasse på sin uddannelse.

Fællesskaber opstår altså ud fra en fælles reference.

artikel · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO

I Danmark har vi en tendens, blandt andet i uddannelsessystemerne, til at nogle fællesskaber skabes ud fra alkohol som den fælles referenceramme – mange steder ville fredagsbaren nok lukke, hvis der ikke måtte sælges alkohol.

Og fællesskaber, hvor alkohol er den primære, eller i hvert fald en af de større, referencerammer, har vi som kristne typisk svært ved at agere hensigtsmæssigt inden for – eller det havde jeg i hvert fald i min studietid.

Hverken kloster eller ukritisk Når jeg kigger på de bibelske perspektiver, så ser jeg hverken, at vi som kristne er skabt til en klosterbevægelse, hvor vi helt undgår fællesskaber, som er dannet på grundlag af en forfejlet nydelsesetik, som fællesskaber med alkohol som den primære referenceramme ofte kan være. Men omvendt kan jeg med min Bibel i hånden ej heller med god samvittighed, træde helt ureflekteret og ukritisk ind i en verden, som ikke har til mål at leve efter Guds standard (se Jakobsbrevet kapitel 4, vers 4).

Paulus’ balancegang Balancegangen finder vi blandt andet derimod opsummeret i Paulus brev til Titus, når han skriver: ”For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden” (kapitel 2, vers 11-12, mine fremhævelser) Og hvordan gør vi så det? Her vil jeg skelne mellem to typer fællesskaber – de fællesskaber, hvor jeg, eller vi som kristne, kan bestemme referencerammen, og de fællesskaber, hvor jeg ikke har en stor indflydelse på den fælles referenceramme.

En delkomponent I fællesskaber hvor vi kristne kan bestemme referencerammen, vil jeg aldrig opfordre til at alkohol er den fælles reference, men ikke dermed sagt, at der ikke må drikkes alkohol.

Den fælles referenceramme kan derimod være Champions League-kvartfinalen, po-

keraftenen eller 18-årsfødselsdagen. Det, vi altså primært er sammen om, er fodboldkampen i fjernsynet, pokerspillet eller det at fejre den, som har fødselsdag. En vigtig pointe er, at fællesskabet altså ikke er centreret omkring alkohol, men derimod centreret om noget andet. Alkohol kan i denne forbindelse godt indgå som en delkomponent, ligesom chipsposen eller fødselsdagsgaverne er andre delkomponenter, men skal aldrig være det bærende element.

Hvis alkoholen kun indgår som en delkomponent og ikke som den fælles referenceramme, så vil det også være langt mere socialt legalt ikke at drikke alkohol overhovedet – på lige fod med, at det er helt socialt legalt ikke at spise chips. På denne måde vil

synden i vores eget liv.

I disse typer fællesskaber gælder det om at navigere på en hensigtsmæssig måde, så vi hverken optræder som verdensfjerne, hvilket hverken er givtigt for os eller vores kultur, men ej heller som salt uden kraft.

Balancen ligger altså i at ”sige nej til ugudelighed [men] leve besindigt … og gudfrygtigt i denne verden.” Til dette kræves en god føling med, hvad der er socialt acceptabelt i det givne fællesskab. Hvis det generelt er socialt acceptabelt ikke at drikke alkohol i et givent fællesskab, så skal vi som kristne naturligvis heller ikke føle os forpligtet til at gøre det.

Hvis det omvendt er relativt uacceptabelt ikke at drikke alkohol i et fællesskab – det

I Danmark har vi en tendens, blandt andet i uddannelsessystemerne, til at nogle fællesskaber skabes ud fra alkohol som den fælles referenceramme. der i en sådan setting forhåbentlig ikke være nogle, som oplever sig presset til at drikke alkohol.

Og så vil jeg gerne slå fast, at alkohol ikke partout skal indgå som delkomponent i alle fællesskaber – selvom det til tider kan virke sådan. Jeg tænker, at alkohol kun skal indgå som delkomponent inden for de fælles referencerammer, hvor det giver mening og ikke vil virke unaturligt. Desværre forekommer det mig, at alkohol, for nogle, til tider fremstår som en nødvendig komponent, uden dette reelt er tilfældet i forhold til den givne referenceramme.

Verdensnær salt Fællesskaber, hvor vi som kristne derimod ikke i større grad kan påvirke den fælles referenceramme, medmindre vi skærer slangen over på fadølsanlægget i fredagsbaren, mener jeg, at vi skal forholde os anerledes til.

Først og fremmest vil jeg, igen, slå fast at vores kald som efterfølgere af Kristus, hverken er at leve et klosterliv isoleret fra en syndig alkoholkultur, men ej heller adoptere

var ret socialt uacceptabelt ikke at gøre det til mine gymnasiefester i hvert fald – så ser jeg ikke noget større problem i selv at drikke noget alkohol, selvom det ikke findes fuldt ud naturligt. Dog aldrig med den hensigt at drikke sig i hegnet og dermed træde ind i en syndig alkoholkultur. Forbilledet kommer i stedet fra Paulus, når han skriver: ”Når jeg er sammen med dem, der ikke kender til loven, bekymrer jeg mig ikke om den, for jeg ønsker at vinde dem for Kristus.” (Første Korintherbrev kapitel 9, vers 21).

I forhold til alkohol, og mange andre ting for den sags skyld, handler det altså om at leve på en måde, som ikke er syndig, men samtidig giver os mulighed for at tage del i en kultur – uden at virke verdensfjerne – som ikke kender Gud. Vi skal altså vælge den sunde balance, hvor vi hverken drikker os fulde, og dermed skyder forbi Guds formål med vores liv, men hvor vi samtidig gør alt, hvad vi kan for at vinde vores venner og studiekammerater for Kristus ved at indgå i alle typer fællesskaber, også selvom det indebærer at drikke én øl.

21

22

TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · artikel

Guds frihed Som afhængige mennesker kan fuldstændig uafhængighed være svær at forestille sig. Ikke desto mindre er det sådan, Bibelen beskriver Gud. Han er ikke afhængig af vores hjælp og gode viljer. Alligevel har Gud et brændende ønske om at have med hvert eneste menneske at gøre.

Af Peter Søes, præst i Skelgårdskirken, psoe@km.dk Jeg er afhængig af mange ting. Af vand og mad, selvfølgelig, og lys og luft. Og kærlighed, berøringer, (sam)arbejde, hvile, skønhed og temmelig meget andet. Noget af det er biologisk afhængighed, som jeg ville dø af ikke at få opfyldt. Andet er mentalt, følelsesmæssigt eller tankemæssigt, og hvis jeg ikke får det, trives jeg ikke. Der er grader af afhængighed, og der er afhængigheder, man kan leve med ikke at få opfyldt. På nogle områder kan man endda vokse, menneskeligt og åndeligt, ved at leve med et uopfyldt behov på en sund måde.

Der er forsket meget i afhængighed, for eksempel i hvilke signalstoffer og receptorer i hjernen, der er involveret, når vi er naturligt afhængige af noget, eller når vi udvikler afhængighed. Man kan læse om det, hvis man synes, det er spændende. Det synes jeg, men jeg er langt fra ekspert, og denne artikel handler ikke om dét. Den handler om den eneste, som ikke er afhængig af nogen eller noget, nemlig Gud. Om hvor anderledes

ger kapitel 17, vers 25). Gud trænger ikke til noget, det vil sige, han har ikke behov for noget. Hverken biologisk (selvfølgelig) eller mentalt. Han er der simpelthen. Fra evighed.

Og han er ikke afhængig af andre. Han er; sådan præsenterer han sig selv for Moses i Anden Mosebog kapitel 3, vers 14, og for alle senere bibellæsere.

At tjene sådan en Gud er helt anderledes end at tjene en arbejdsgiver. En arbejdsgiver trænger jo til min tjeneste; han har brug for den, og det er derfor, han betaler for den.

Men Gud behøver ikke os, hverken for at være den, han er, eller for at gøre det, han gør i verden.

Uafhængigt af os er Gud den, han er …og han er kærlighed. Og det har han altid været; han har hverken brug for mennesker, engle eller noget af det andet, han har skabt, for at være det. Han var ikke ensom, før verden blev skabt, for han er fra evighed et fællesskab af tre personer, som elsker hinan-

Godt nok lader Gud sig tjene, men det er ikke noget, han trænger til. Man kan ikke give ham noget, han har brug for i sine projekter. han på den måde er i forhold til alt andet, og om hvor anderledes det er at have med ham at gøre i forhold til alle andre.

Paulus har en tankevækkende formulering i en af sine taler: “...heller ikke lader Gud sig tjene af menneskehænder, som om han trængte til noget” (Apostlenes Gernin-

den, taler med hinanden og glæder hinanden med al den skønhed, der er i Gud. Der er steder i Bibelen, hvor sløret ligesom løftes lidt ind til dette evige fællesskab i treenigheden. Det er særlig tydeligt, hvor Jesus beder til sin himmelske Far som for eksempel i Johannesevangeliet kapitel 17. Det er et af

de bibelsteder, som skal læses langsomt; det er kærlighedens pulserende sprog, når Jesus beder for de kristne, om ”at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig, og jeg i dig, at de også må være i os…” (vers 21). Og det tegner billedet af et evigt, fortroligt fællesskab, som er i den skabende Gud selv. Det er uafhængigt af noget skabt, men han har overskud til at tage sine skabninger med ind i det.

Man kan bruge et billede om det: Et af mine børn vågner somme tider om natten og er bange. Og kommer så ind og lægger sig imellem min kone og mig i vores seng.

Det er det tryggeste sted, han kender i den situation. Og han må gerne, fordi han er vores barn, og fordi vi elsker ham. Vi er ikke afhængige af ham, og den kærlighed, han på en måde bliver ”taget ind i”, var der før ham og uafhængigt af ham. Men samtidig har både han og vi en klar oplevelse af, at der er plads til netop ham dér imellem os. At han passer godt ind, så at sige. Den kærlighed, der gør ham tryg, er jo den, som han overhovedet er blevet til i kraft af.

Det taler ofte stærkt til mig dér om natten, når jeg ligger og prøver at falde i søvn igen, efter at han er kommet. Jeg synes, det er som en slags afspejling i miniature af Guds virkelighed og af den oplevelse af at ”komme hjem”, som man kan have, når man har med den treenige Gud at gøre.

Uafhængigt af os gør Gud det, han gør Paulus sagde, at ”Gud ikke lader sig tjene af menneskehænder, som om han trængte til noget.” For godt nok lader Gud sig tjene,

artikel · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO

men det er ikke noget, han trænger til. Man kan ikke give ham noget, han har brug for i sine projekter. Man kan ikke øge hans chancer for at lykkes i det, han gør, ved at anstrenge sig meget i bøn eller mission eller hjælpsomhed. Og man kan ikke gøre ham mere succesfuld ved at give penge til KFS.

behjertede forsøg på at gøre noget for Gud, som religionerne ellers er så fulde af. Gud har ikke brug for vores tjeneste, men han har givet os den, fordi han er barmhjertig mod os. Fordi han i sin suverænitet har valgt, at han vil bruge os i det, han gør i verden – for vores skyld. Fordi han på den måde tager

Gud har ikke brug for vores tjeneste, men han har givet os den, fordi han er barmhjertig mod os. Fordi han i sin suverænitet har valgt, at han vil bruge os i det, han gør i verden – for vores skyld.

Han ”gennemfører alt efter sin viljes fortsæt”, som Paulus skriver det (Efeserbrevet kapitel 1, vers 11), og han er ikke afhængig af os, for han har al magt. Det betyder, at det, som han vil, sker. ”Men hvorfor skal vi så tjene ham?” kunne man spørge. Hvis han egentlig ikke har brug for det. Svaret på det spørgsmål – som lukker op for en vidunderlig virkelighed og sætter fri fra meget stress og overanstrengelse og mismod (når min tjeneste ikke lykkes) og hovmod (når den lykkes) – er meget enkelt: Vi har fået tjenesten af barmhjertighed. Det er Paulus, der siger det sådan i Andet Korintherbrev kapitel 4, vers 1, og det adskiller kristen tjeneste fra alle de andre

os ind i sit projekt, og fordi netop det er en gave. En gave som vi har brug for, selvom han i og for sig ikke har. Som den far, han er, glæder han sig over at have sine børn med i det, han gør, og netop derigennem velsigner han os. Paulus sætter det endda på spidsen ved at understrege, at Gud har for vane at bruge dem, der i sig selv er svagest, for på den måde at fremhæve, hvor suveræn han selv er (se Første Korintherbrev kapitel 1, vers 26f og kapitel 2, vers 3ff).

Også det kan man bruge et billede om: Et af mine børn havde på et tidspunkt som fast opgave at hjælpe med at dække bord.

Han har andre mere alderssvarende opgaver nu, men dengang var han tre år. De, der har

prøvet at dække bord med en treårig som hjælper, vil vide, at det er ret besværligt. Det er helt klart lettere at gøre det selv. Nogle gange syntes han også, at det var surt at skulle hjælpe, og ville hellere lege. Og nogle gange kostede det en tallerken, der røg på gulvet. Men jeg syntes, det var det værd; ikke fordi jeg var afhængig af det, sådan set, men fordi han er min dreng, og fordi jeg er glad for at have ham med i det, jeg laver. Og fordi jeg tror, det er med til at gøre noget godt for ham.

Somme tider tænker jeg på den måde om min tjeneste for Gud. Mine anstrengelser og kampe, de prædikener, jeg holder, og den børneklub, jeg er leder i, de penge, jeg giver til nødhjælp og til kristen mission, min bøn og alt det andet: Det er som en treårigs (nogle gange modvillige) hjælp med borddækningen, og i stor og tålmodig barmhjertighed bærer Gud over med mine smadrede tallerkner, fordi han vil gøre noget godt for mig ved at lade mig være med.

At tjene sådan en Gud giver mig ikke synderlig grund til at prale over det jeg gør, og det er heller ikke meningen (se Første Korintherbrev kapitel 1, vers 29). Det giver mig heller ikke grund til at være bekymret for, hvor godt min tjeneste lykkes – det har min himmelske Far ansvaret for. Men det giver grund til forundring over det, han er, og det, han gør. Og det giver grund til glæde.

23

24

TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · bøn

Bøn Anna Kiel Rughave, idéhistoriestuderende Kære Gud, min fader, skaber og frelser. Her er jeg.

Gud jeg takker dig for, at hvad jeg er værd ikke bestemmes ud fra, hvad andre og verden synes om mig, men at min værdi er bestemt af dig.

Jeg føler mig ofte afhængig af andres bekræftelse i forhold til kærlighed og præstationer. Dog takker jeg dig for de mennesker, der bekræfter mig.

Men Gud, hjælp mig til ikke at definere mig selv ud fra denne verdens idealer om skønhed og værdi i forhold til præstationer, men lær mig at hvile i den identitet og værdi, som du har skabt mig med.

Uden dig krakelerer mit selvbillede, da jeg ikke altid føler, at jeg kan leve op til det mennesker forventer af mig.

Men Gud du kender mig. Du kender mine fejl, og jeg takker for, at du ikke afviser mig.

Kære Gud, verden taler om, at jeg skal slippe alle bånd og ikke at være afhængig af noget, men de forstår ikke, at kun i min afhængighed af dig, er jeg fri.

Jeg er total afhængig af din kærlighed og frelse, Gud. Uden dig er jeg fortabt i denne verden.

Gud, du er herre på jorden og i himlen, og jeg lægger mit liv i dine hænder.

Amen

illustration · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO

25

26

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

BØGER

Guds bøddel af John C. Lennox 299 sider 249,00 kr.

Origo 2012

Af Filip Friis Jakobsen, stud.theol., filipfriisjakobsen@gmail.com

Vi har i de sidste år fået flere udgivelser på dansk, der omhandler apologetik. Timothy Kellers Gud for skeptikere og Jakob V. Olsens Forsvarlig gudstro har begge ramt hylderne.

I samme genre finder vi bogen Guds bøddel, der på mange måder er i en helt anden liga. John C. Lennox er professor i matematik i Oxford og er uden tvivl noget af det fremmeste, vi har, når det gælder apolegetik, specielt i den akademiske sfære. Han har haft offentlige debatter med Richard Dawkins og Christopher Hitchens, som er nogle af de mest kendte fortalere for nyateismen.

Bogens titel Guds bøddel er et ironisk angreb på Dawkins og de andre nyateister, der mener, at de med videnskaben har begravet Gud, som undertitlen Har videnskaben virkelig fået has på Gud og dermed begravet enhver snak om ham? viser. Bogen ligger på mange måder i forlængelse af Jakob V. Olsens Forsvarlig gudstro. Nyateismen mantra om, at videnskab og religion er to modsætninger, skal ikke forblive uimodsagt. Lennox gør det klart allerede i bogens første kapitel, at det handler om en modsætning i verdensanskuelse. "Nej, den virkelige konflikt står mellem to diametralt modsatte verdensanskuelser: naturalismen og teismen. De må uvægerligt være på kollisionskurs." (s. 37). Denne skelnen er vigtig for Lennox og gør, at vi at ikke behøver at købe nyateismens præmis om, at videnskaben og religionen er to størrelser, der ikke kan fun-

gere sammen. Lennox bemærker ironisk, at såfremt de var modsætninger, kunne der jo ikke findes religiøse videnskabsmænd.

I de følgende kapitler tager Lennox fat i forskellige tematikker. Specielt er kapitlet om evolution kontra intelligent design eller skabelse spændende. Som han selv påpeger er det farligt vand at begive sig ud på, da specielt Dawkins har det med at sidestille spørgsmålstegn ved evolutionen med manglende oplysning. Så let spil giver Lennox ham ikke og argumenterer sagligt for, at der er indicier for andre standpunkter.

Lennox er som tidligere nævnt matematiker og ikke biolog, så det kan undre, hvordan han overhovedet kan udtale sig med autoritet på det område. Lennox gør ligesom i resten af bogen det, at han refererer og citerer andre forskere og tager udgangspunkt i deres forskning og deres konklusioner.

Det kan godt være en svaghed, men bogen spænder så bredt, at det er nødvendigt, hvis det skal have en vis faglig autoritet.

Lennox argumenterer bredt inden for flere naturvidenskabelige felt. Fysikken, kemien og biologien bliver berørt, men det er matematikken, der er hans helt store force.

Der findes mange bøger på dansk omhandlende apologetik, også den mere naturvidenskabelige del af denne. Men med John C. Lennox har vi fået en ægte sværvægter indenfor apologetikken på dansk.

Det betyder også, at bogen ikke er til den, der bare ønsker at stifte bekendtskab med

det. John C. Lennox er akademiker, og det mærkes også i bogen. Det er ikke en akademisk afhandling, men heller ikke let populærvidenskab. Som det bemærkes i forordet, kan der for den forudsætningsløse læser være passager, der er svære, men det er nødvendigt, hvis man vil være grundig i sin argumentation. Lennox prøver dog flere gange at være pædagogisk og bruger billeder og eksempler, som det er nemt at forholde sig til.

Bogen kan anbefales som læsning, hvis man har stiftet bekendtskab med apologetikken og ønsker at tage det skridtet videre.

Bogen kræver, at man ikke bare læser den hurtigt igennem, men at man stopper op undervejs og prøver at forstå det.

PS: Debatterne med Richard Dawkins og Christopher Hitchens kan findes på youtube.

Jeg mener, at bogen skal bedømmes ud fra dens egne præmisser, hvilket kræver en naturvidenskabelig faglighed. Da jeg ikke har det, har jeg ikke givet bogen en bedømmelse.

artikel · Bibelen bøger ·· 2013 2012 ·· ##5 2 · TIL TRO

Faste - ganske enkelt af Jette Dahl 103 sider 149,95 kr.

ProRex 2013

Fastetiden er lige overstået, og den er i Danmark gået relativt ubemærket hen. Ikke bare sådan i almindelighed, men også langt ind i de kirkelige miljøer. Fasten er ikke noget, som mange danskere gør noget ud af. Selvfølgelig skal fastelavn da fejres med børnene, men det er også den del, vi kan bruge til noget i dag. Det er da en dejlig, lille festlig begivenhed midt i den triste og mørke vinter. Måske er det egentlig en arv fra en afstandtagen til den katolske kirke, som i langt højere grad prioriterer fasten som en del af deres kirkelige kalender. Vi må nok indrømme, at både den katolske og ortodokse kirke i langt højere grad har formået at holde fastens betydning i hævd, og vi måske kan lære noget af dem på det punkt.

Selvom Luther i forbindelse med reformationen afskaffede den katolske kirkes fasteforskrifter, holdt han fast i fastetiden.

Fasten var ikke et påfund fra kirken, men derimod fast forankret i Bibelen, hvor mest kendt er historien om Jesu fristelse i ørkenen, hvor 40 dages faste var gået forud.

Disse ting påpeger Jette Dahl i afsnittet Forberedelsen til faste i bogen Faste - ganske enkelt. Jette Dahl er stiftspræst for åndeligt søgende i Ribe Stift, og holder foredrag og kurser om kristen spiritualitet og meditation. Hun forklarer i sit forord: "Fastetiden er for mig en kærkommen mulighed for at prioritere det væsentlige og frasortere det uvæsentlige i mit liv" (s. 9).

Bogen er bygget op over syv meditationer, som kan bruges i fastetiden. De syv stykker handler om forskellige aspekter af fasten. Vi forbinder ofte faste med at afholde sig fra noget. For eksempel at undgå søde sager og alkohol. Måske at begrænse tidsforbruget foran tv'et eller på facebook.

Disse ting hører i Jette Dahls opdeling til henholdsvis kroppens og øjets faste.

Som nævnt handler fasten ikke kun om at nedprioritere ting, men også at opprioritere det væsentlige. For Jette Dahl handler det blandt andet om at sætte mere tid af til bøn og lade kroppen hvile.

Hver af de syv meditationer er bygget op med en refleksion, en bibeltekst, kommentar til eftertanke, meditation, en praktisk øvelse og slutter af med en bøn. Er man praktisk anlagt, læser man forbi det første og går direkte den praktiske, som også er den egentlige faste. Det er dog en god idé, at læse Jette Dahls refleksion over de enkelte meditationer. Man skal ikke faste, bare for at gøre det, men det er godt at få nogle tanker på, hvorfor det kunne være sundt at faste på lige netop den måde. Det er ikke sikkert, at man er enig med forfatteren i alt, men det kan også bruges til at sætte ens egne tanker om det givne emne i gang. Derudover er det også godt med en bibeltekst, der kaster et bibelsk lys over de enkelte meditationer.

I kirkeåret afsluttes fasten med påsken og på samme måde hos Jette Dahl. Fasten

er en forberedelsestid, hvor vi forbereder os på påsken og den ultimative selvhengivenhed personificeret i Jesus. Det er dejligt, at dette aspekt huskes. Fasten er ikke bare en opøvelse i selvdisciplin for at realisere sig selv. Fasten afsluttes i kirken påskesøndag med ordene: Kristus er opstanden. Ja, han er sandelig opstanden. Fasten er en forberedelse til det og vigtigt at blive mindet om.

Bogen er i sig selv ikke revolutionerende.

Det er en god hjælp for dig, som godt kunne tænke dig at faste, men har brug for at få sat nogle rammer på det. Meditationerne kan hjælpe med at sætte nogle tanker på, du måske ikke selv helt kan formulere, og kan på den måde blive en hjælp til at få startet fasten for dig.

27

28

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

REFLEKSIONER

Magtesløs Af Mikael Kongensholm, stud.theol., mikaelkongensholm@gmail.com

Vi er steget ombord på det her tog, som hedder livet. Vi steg på, da vi blev til og stiger af ved døden. Som sådan er endestationen derfor kendt, men turen dertil så ganske ukendt. Denne ukendthed gnaver i os. Vi vil vide, hvad vejen er. Vi vil have sikkerhed for, at turen går gennem vores favoritområder. Vi vil have magten. Så vi går op til togføreren, skubber ham til side og overtager styringen. Nu har vi magten og læner os tilbage i førersædet.

Men straks begynder de andre passager at komme med krav. De har også ønsker til vores togstyring. Nogle vil have farten op, nogle vil have den ned. Nogle vil dreje mod vest, nogle mod øst. Nogle vil have toget til at flyve. Vi mærker sveden pible frem på panden og får stress af alle de ønsker.

Tabuet Nogle mener, at magtesløshed har været et af de store tabuer de sidste årtier. Jeg tror, de har ret. Vi lærer helt fra første skolefærd, at vi skal tage ansvar for vores liv. For hvis vi gør en indsats, så ligger alle muligheder, ja, hele verden, åbne for os. På vores arbejdspladser hyldes den dynamiske, selvstændige og omstillingsparate medarbejder, som kan klare alt. Og stress? Det klares ved efteruddannelse, mindfulness og yoga.

På den måde forsøger vi at hæve niveauet for, hvad vi kan klare. At sætte tempoet ned

eller indse at vi nogle gange simpelthen bare ikke magter en opgave, det er ikke en mulighed, kun et tegn på svaghed.

per tanken om, at vi kan klare det hele og har styr på alt, så vokser afhængigheden af Gud, ja, så vokser troen og tilliden og håbet måske samtidigt tilsvarende.

Kristne magtmennesker Det har også påvirket os kristne. Godt nok har vi gået rundt og citeret Paulus og sagt, ”For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk”, men har vi virkelig ment det og forstået det? Eller har det mest været en from floskel, som vi ikke har erfaret eksistentielt?

Hvis vi har tvivlet og følt at troen var svær, så har vores kristne ledere givet os gode råd og teknikker: ”Læs Bibelen på et år, bed hver dag, søg Gud mere intenst, find en tjeneste i kirken. Så skal troen nok vokse.” Og det er gode og sunde råd. Men hvis disse teknikker og praksisser kun bliver en måde, hvorpå vi kan bevare magten over troen og kristenlivet, så risikerer vi at blive åndeligt stressede og udbrændte.

Styr på Tit har vi måske forstået tro som noget, vi skal have styr på, og indirekte en måde, hvorpå vi får magt over Gud. Vi har styr på troslæren, styr på hvem Gud er, styr på hvor vi ender efter døden. Tør vi slippe magten over vores tro, over Gud? Tør vi slippe magten, kaste os ud og håbe på, at Gud griber? Jo mere magtesløse vi er, jo mere afhængige kan vi blive af Gud. Når vi slip-

Lad Gud kæmpe At være magtesløs er nogle gange også, at vi selv opgiver at forbedre os og lader Gud kæmpe. Jeg har forskellige ting - fejl, mangler, synder - som jeg til stadighed kæmper med i mit liv. I et års tid opgav jeg selv at kæmpe mod én af disse ting, og netop i det års tid oplevede jeg sejr dér. Nu kæmper jeg selv igen, og taber. Det vidner om, hvor dybt det ligger i os selv at ville kæmpe og være med til at forbedre os. Jeg tror ikke, vi generelt skal opgive at kæmpe for at komme til at ligne Kristus mere, og jeg tror ikke, vi generelt skal slippe ethvert ansvar for vores liv. Men det kan være godt ofte at blive mindet om, at i sidste ende er min magt forsvindende lille i forhold til Guds.

Overfor ham er jeg magtesløs. Overfor ham er jeg svag. Men heldigvis griber og bærer han os i stærke hænder.

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

MEDIER

Kærlighed til døden Af Flemming Bo Larsen, selvstændig video- og mediekonsulent, fb@flemmingbo.com

I skrivende stund sidder jeg klatøjet efter et af mine højdepunkter på året – årets Oscaruddeling. Hvert år er det mit mål så vidt muligt at se alle film nomineret i de vigtigste kategorier (film, instruktør, hovedroller og biroller), og i år er det lykkedes for mig.

Særligt én film har denne gang gjort ekstra indtryk på mig: Amour af østrigske Michael Haneke, der vandt en Oscar for bedste udenlandske film. Hanekes seneste film er det grusomme mesterværk Das Weiße Band, der ligesom Amour vandt De Gyldne Palmer i Cannes.

Amour handler om langvarig og vedholdende kærlighed. Dette er et særsyn i film og i samfundet generelt – at vi præsenteres for et ægtepar, som har været sammen i en menneskealder og stadig elsker hinanden højt. Georges og Anne et højkulturelt ægtepar i 80’erne som stadig nyder hinanden selskab, men stort set ikke har kontakt til andre end dem selv. Af og til ser de deres datter Eva, der bor langt væk, men oftere Annes tidligere klaverelev Alexandre, der er blevet en stor klavervirtuos. I den livslange og inspirerende kærlighed mellem Anne og Georges anes det, at Anne har haft større kærlighed til Alexandre end til sin egen datter. Datteren har formået ikke at glæde Anne og gengælde hendes mange timers klaverundervisning på samme måde som eleven. Den tilsyneladende nærmest

perfekte livslange kærlighed har på nogle punkter fejlet. Den har muligvis ikke haft rum nok til en datter, som ikke levede op til forventningerne, og som derfor har drevet hende ud i forvirring over, om hendes mor nu også elsker hende.

En dag bliver Anne ramt af et slagtilfælde og degenererer hurtigt. Georges må derfor i højere og højere grad passe og pleje hende og lægge sit eget liv til side for Annes helbred.

Filmen er et studie i, hvad kærligheden kan holde til, for Georges bliver sat på en hård prøve, da Anne ændrer sig markant.

Kan kærligheden tro alt, håbe alt, udholde alt? Og kan vi acceptere en kærlighed, der er uforbeholden over for vores hjælpeløshed? Anne har svært ved at acceptere, at Georges bliver ved med at passe og pleje hende, jo længere hun kommer ud i sin afhængighed af ham. Er det sådan, at jo større vores afhængighed af den, der elsker os uforbeholdent, gør det så meget sværere for os at acceptere denne kærlighed?

For mig handler Amour om kærlighedens væsen. Om en kærlighed der bliver vendt til had mod den elskende, og om hvordan den elskende nærmest ødelægges af sin kærlighed til Anne, der ikke længere vil elskes – blot dø! Jeg har hørt historien før, om en kærlighed til døden. Om den elskende der elsker betingelsesløst, og den

elskede der ikke vil elskes. Denne historie ender med, at den elskende vælger og overvinder døden, til forløsning for den elskede, hvis denne accepterer kærligheden. I Amour’s historie er der dog ikke den samme udgang på historien, for her må den elskende Georges til sidst give op og selv gå til grunde uden en forløsning for hverken den elskende eller den elskede.

Jeg kan på det stærkeste opfordre til at se mesterværket Amour – og vælge at acceptere kærligheden til døden.

Amour (2012), Michael Haneke

29

Tag på Bibelskole

”

Børkop Hø jskole www.imb.d k

Gode grunde til at vælge BackupBox.dk • • • •

Automatisk opsætning og backup Let gendannelse hvis uheldet er ude Personlig service når du har brug for det Ingen teknisk viden nødvendig

Efterårsholdet begynder 6. august 2013

”SStudietur til Israel

Til Tro’s læsere får 50 kr. i rabat, så lige nu kan du købe det for kun 200 kr. det første år Brug rabat koden på www.backupbox.dk og støt Til Tro med 100 kr.

Rabatkode: tiltro

Det gør at du altid kan være sikker, da BackupBox konstant laver backup af dine filer.

Ta´ på bibelskole

Tid til Gud Tid til andre Tid til dig selv ”Vi vil vise eleverne Jesus, så de aldrig glemmer ham” Henrik Nymann Eriksen, forstander

kole er /

Ansgarvej 2 · 3400 Hillerød · Tlf. 4826 0766 · lmh@lmh.dk · www.lmh.dk

www.frederiksborg.netapotek.dk ___________________________________

Apoteket har døgnvagt

Den maskuline rejse

0

BackupBox er Danmarks billigste online backupløsning.

Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: 48 26 56 00 apoteker Troels Hansen

Følg John Eldredge, når han her tager dig med på rejsen mod maskulin indvielse ud fra den enkle og befriende sandhed, at Gud selv tilbyder at være vores far.

68053

Christian her fik for kun 250,- reddet sine feriebilleder takket være BackupBox.

Frederiksborg Apotek

ISBN 9 788770

Hvornår har du sidst taget backup?

Gennem de forskellige faser fra dreng til cowboy over kriger og elsker til konge og vismand indvier Gud mænd til at blive – MÆND! En bog med et stærkt budskab til såvel den unge mand på 20 som pensionisten på 70!

En bog for alle mænd – og deres kvinder!

235 sider indb. · 199,95

online shop på www.prorex.dk tlf. 7456 3343

TIM KELLER IGEN AKTUEL kathy o g timoth y keller

Det meningsfulde ægteskab credo

Man kan med god ret kalde »Det meningsfulde ægteskab« for en ‘grundbog’ i kristent ægteskab: Den sætter rammen, opklarer misforståelser og udfordrer både kærester, gifte og singler.

Timothy Keller er præst ved Redeemer Presbyterian Church i New York og forfatter til en lang række bøger, hvoraf flere er oversat til dansk.

336 sider 299,95 kr.

I »Det meningsfulde ægteskab« skriver Keller sammen med sin hustru, Kathy, en række indsigtsfulde bidrag om de bærende elementer i ægteskabet.

Credo Forlagsgruppen Lohse.

Tlf. 75 93 44 55 · www.lohse.dk

B

T OT

R RUP T ANSPO

RT

Bottrupvej 40, 8723 Løsning Tlf. 20 64 69 96

-

& K URERSERVICE HURTIG, EFFEKTIV OG KONKURRENCEDYGTIG

VI KENDER VEJEN Tlf./Fax: 75 65 23 21 - Mobil: 20 64 69 96 / 22 79 37 69 Mail: bottruptransport@gmail.com Web: bottrup-transport.dk

TT # 2 - 2013

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Generalens Det afhængige menneske I sangen ”Rigtige mænd” sætter TV2-forsanger, Steffen Brandt, ord på drømmen om den ultimative frihed: ”Jeg har mig selv, mit liv, min fremtid, mit job. Velstillet, velklædt, uafhængig og fri”. Mig, mit og min.

Præcis som i Jesu lignelse om den rige bonde: ”Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven ...” (Lukasevangeliet kapitel 12, vers 17-19, min fremhævelse).

Uafhængighed og frihed er positive gloser i et moderne ordforråd. For drømmen er det autonome menneske. Jeg bilder mig ind, at de samme ord havde en mere negativ klang på Jesu tid.

Både Jesus og Steffen Brandt udfordrer tanken om det autonome menneske. Gud til den rige bonde: ”Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig.” Steffen Brandt: ”Åh nej, vil nogen sikkert sig’. Glem alt om kærlighed vil jeg personligt svar’. Løb stærkt før livet er forbi.”

Af generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk

Evangeliet fortæller os, at det gode liv ligger i vores relationer. Kærlighed findes kun i relationer. Det samme gør omsorg, glæde, samtale, fællesskab. Alt det, som gør os til rigtige mænd og kvinder ligger ikke i vores autonomi, frihed og uafhængighed, men i vores relationer, afhængighed og bundethed til hinanden.

Det gælder mellemmenneskelige relationer, men det gælder også vores relation til Gud. Den, som river sig løs fra relationen til Gud, spilder i dybeste forstand sit liv. Men den, som lader Gud etablere en relation til sig, får del i det virkelige liv. Et liv, som vil sætte sig igennem i relationerne til andre. Et liv med kærlighed, omsorg, glæde, samtale, fællesskab.

Glem ikke alt om kærlighed. Husk på Jesu kærlighed. Han genetablerede vores relation til Faderen.

Derfra begynder vores liv. Ikke et liv for os selv, men et liv for og med hinanden.

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________