TT05_2009_Kreativitet

2009

Kristeligt Forbund for Studerende

Nye tider for Århus KFS » 4 På tur med Jesus og det halve af verden » 5 Støt KFS – og få en gratis bog » 6 Hvad laver bedsteforældre på en KFS-lejr…? » 9

Tema: Kreativitet

her står du

Støt KFS

9

KFS’eren A little less conversation...

18

Skabt til at skabe

KFS

21 OU

LMH

MF

ELM

LTC

KFS

AU

U IM ELM

LMH

IMU Kæphesten LMH

LM

LM

AU

MF

M

LTC KFS

EØ MF

celle LTC

Kultur & Medier

AU

LTC

3 4 7 12 15

www.mission. kfs.dk

tema: kreativitet

23 27 30 31 Bøger

De kreative profeter

Et magisk overgangsritual

Folkene bag

Reflektioner

Generalens

Leder Skal vi forsvare muslimsk bøn og burkaer?

Folkeskolen fri for Fadervor! Gymnasierne fri for bederum! Danmark fri for burkaer! Jo, debatten om religion i det offentlige rum hærger stadig med uformindsket styrke. Men hvordan skal vi forholde os som kristne?

For så vidt angår unge kristnes ret til at samles om deres tro på deres studiested, er de færreste læsere af dette blad nok i tvivl. Men skal vi som kristne forsvare muslimsk bøn på gymnasierne og retten til at bære burka i det offentlige rum? Svaret er et klart og rungende JA! Af mindst to grunde: 1) For muslimernes og demokratiets skyld: Hvis man ikke vil give andre de samme frihedsrettigheder, som man selv gør krav på, så har man ikke forstået, hvad demokrati handler om.

2) For vores egen skyld: De frihedsrettigheder, muslimerne fratages i dag, mister vi kristne i morgen.

Der er ingen tvivl om, at der er muslimske kvinder, der er blevet tvunget til at iklæde sig burka imod egen vilje, ligesom der formentlig kan findes eksempler på, at muslimske gymnasieelever har presset andre med muslimsk baggrund til at deltage i bøn på et gymnasium.

Begge dele er helt uacceptabelt i et demokrati. Men ingen af delene berettiger til generelle forbud imod hverken burkaer eller bederum.

Tænk hvis det var argument nok for at udstede et forbud imod en religiøs aktivitet, at den kan tolkes diskriminerende, eller at nogle

Af sekretariatsleder i KFS, Daniel Toft Jakobsen, toft@kfs.dk

på et tidspunkt er blevet presset til at deltage i det. I så fald ville burkaer og muslimske bederum hurtigt blive forbudt, men hvad mon ville blive det næste?

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at masser af politikere finder f.eks. ”nej til kvindelige præster” diskriminerende, ligesom det ikke er svært at finde mennesker, der kan fortælle om religiøst pres i en missionsk opvækst, som de senere har vendt ryggen.

Men religionsfriheden betyder netop, at sådanne kritiske holdninger til religion ikke kan føre til et forbud imod religion. Der skal langt mere konkrete og direkte skadelige samfundskonsekvenser til at retfærdiggøre en begrænsning i retten til religiøs forskellighed.

Hvis det, at nogle er blevet presset til at deltage i en aktivitet, skulle være nok til at forbyde den pågældende aktivitet, skulle store dele af moderne ungdomskultur i øvrigt forbydes. Ja, ateisme i det offentlige rum var vel det første, der skulle forbydes ud fra den logik.

Den gennemsnitlige danske gymnasieelev oplever sig således nok væsentligt mere presset til at blive væk fra KFS-andagten end til at deltage i den.

Måske kommer vi som kristne en dag til for alvor at klynge os til religionsfriheden. Derfor skal vi selvfølgelig forsvare den allerede nu – både for os selv og andre.

Udgiver Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954

Redaktionen Studentersekretær Martin Krak (ansv. red.)

Stud.mag. Anders Vindum Stud.polyt Henrik Roager Jensen Stud.mag. Annie Schjelde Rasmussen Stud.litt. Lea Braüner Larsen Stud.theol. Morten Rugager Kristensen lærerstuderende Signe Esmarch Journalist Helle Bastrup (red.sekr.)

Abonnement Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

Design Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Layout og illustrationer Johan Kure, Jakob Lacour & Gertrud Hjelm Kongshøj

Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.tiltro.dk

4

TIL TRO · # 5 · 2009 · nyheder

Århus KFS måske på vej ind i ny struktur StorKFS i Århus er under forandring. Studentersekretæren fortæller her om mulige veje i fremtiden Af studentersekretær i Århus Klaus Vibe Måske har nogle af Til Tros læsere hørt rygter om, at der er strukturelle ændringer på vej for den del af Århus KFS’ arbejde, der igennem en årrække er gået under navnet Stor-KFS. I så fald er det måske rigtigt. Jeg skriver måske, fordi ændringerne først træder i kraft i det øjeblik 2/3 af de på den ekstraordinære generalforsamling fremmødte medlemmer af Århus KFS stemmer for ændringsforslaget til vedtægterne. Der er endnu ikke indkaldt til den ekstraordinære generalforsamling, da ændringsforslaget til vedtægterne i skrivende stund ligger til vurdering hos Århus kommune.

Det hele udspringer af en voksende erkendelse hos ledergruppen i Århus KFS om, at forholdene for KFS i Århus er under forandring. I flere år har Århus KFS fungeret mere eller mindre som en ungdomsforening for studerende med særlig vægt på mission blandt studerende. Dette fungerede godt, fordi kirkerne i en årrække ikke etablerede fællesskaber af denne type, hvorfor blandt andet Århus var et tydeligt supplement til gudstjenesterne om søndagen. Som årene er gået, er der dukket flere nye menighedstyper op i Århus, som også begynder at etablere mellemstore fællesskaber, der mødes i løbet af ugen. I den forbindelse tyder noget på, at Århus KFS gør klogt i at besinde sig på sin måde at være KFS på. I hvert fald har Århus KFS de seneste år oplevet et drastisk fald i antallet af ny tilkomne studerende, der ønsker at være med i StorKFS.

Ledergruppen ser positivt på forandringerne. Vi tror, det er en lutring af Århus KFS og beder om, at det må være et udtryk for Guds ledelse af Århus KFS ind i en ny tid. I forbindelse med etableringen af en ny valgmenighed i Århus, Århus Bykirke, har ledergruppen derfor besluttet at bede medlemmerne af Århus KFS om at forholde sig til en tilknytning af Århus KFS til Århus Bykirke.

Frihed til dialog Dette kan måske umiddelbart opfattes som en tilbagetrækning fra studentermiljøet i Århus. Vi er dog af den opfattelse, at det kommer til at forholde sig stik modsat.

Vi føler os overbeviste om, at det vil give Århus KFS frihed til i højere grad at søge dialog med studentermiljøet i Århus, da vi i højere grad end tidligere vil forudsætte, at de studerende får deres behov for forkyndelse og undervisning i den kristne tro dækket et andet sted end i Århus KFS. På denne måde kommer KFS’ arbejde i højere grad til at være et alternativ til det kirkelige fællesskab, hvilket vel hele tiden har været meningen med KFS. Samtidig henviser vi KFSerne til en bestemt kirke, hvor vi håber i hvert fald en del af Århus KFS vil tilknyttte sig. Jeg skriver en del, fordi KFS forbliver åbent for alle, og fordi der ikke bliver tale om noget krav om dobbelt medlemskab. Århus Bykirke og ledergruppen i Århus KFS opfatter i høj grad det nye initiativ som en ’win-win deal’ for begge parter.

Dette initiativ relaterer sig alene til StorKFS i Århus. KFS-grupperne på de forskellige studiesteder og KFS’ gymnasiearbejde fortsætter som hidindtil. Så nu bliver det bare spændende at se, hvad der sker til den ekstraordinære generalforsamling.

VOX POP Jakob Højlund, formand for Århus KFS Hvorfor er du en del af Århus KFS? Det er jeg fordi, jeg holder frygtelig meget af KFS, som har gjort ufatteligt meget godt for mig – både gennem Discipeltræf og Påskelejr. Og så er det et dejligt fællesskab og sted, hvor jeg føler mig hjemme som studerende.

Hvad tænker du om fremtiden for Århus KFS? Den er frygtelig spændende… Jeg er optimist, men tror vi har brug for at redefinere os. Vi må hive fat i KFS’ overordnede vision, aktualisere og konkretisere den, så vi kan udleve den. Jeg tror på, det kunne blive godt for os at være en del af Århus Bykirke.

Kristoffer Andersen, phd-studerende Hvorfor er du en del af Århus KFS? Det er jeg af flere årsager, men de to væsentligste er for det første, at KFS laver arrangementer og møder, der er skræddersyet til de studerende. For det andet er KFS et godt sted at møde mennesker det samme sted i ens liv som en selv.

Personer, der står i de samme udfordringer, som er forbundet med det at være studerende . Det gør KFS til et unikt sted at dele liv på et åndeligt og socialt plan.

Hvad tænker du om fremtiden for Århus KFS? Mit håb for fremtiden er, at Århus KFS kommer ud med en styrket profil. Der er et behov for, at få støvet profilen af og rettet vores fokus mod at nå kristne og ikke mindst ikke-kristne med evangeliet. Denne ændring vil betyde, at KFS ikke længere kan være der, hvor KFS’erne får deres primære forkyndelse. Den skal lægges over til menighedsfællesskaberne kirkerne og helst ikke kun én bestemt, da KFS skal kunne rumme kristne fra forskellige kirker.

nyheder · 2009 · # 5 · TIL TRO

På tur med Jesus og det halve af verden Det er KFS’ internationale storebror, IFES, der inviterer, og de har sammensat en spændende menu, der over ti dage udfordrer både de sociale, intellektuelle, kreative, fysiske og sproglige færdigheder. Lige til at spise. Og det gør vi så Af volontør i KFS, Thomas Christensen KFS’ volontør i Nordjylland, Thomas Christensen beretter om sin og volontør Nanna Gummesens tur på konference i Polen i juli. ”Vi befinder os på et lejrsted i en skov i det centrale Polen. Den fyldte spisesal er fuld af energi. Den summer af liv. Af mennesker, der får flere og flere fælles oplevelser at snakke om, men som stadig kan spørge, om jeg også kan finde på at servere kogte kartofler i mit land. Det er den summen, der gør det lidt svært at føre en samtale med dem på den anden side af det runde bord, der er tilpas småt til, at det burde kunne lade sig gøre og tilpas stort til, at jeg ikke helt kan nå smørret.

Min sidemand sidder og kigger sig omkring og beder mig gøre det samme. Det viser sig, at de ni mennesker, der mere eller mindre tilfældigt har sat sig her ved vores bord, kommer fra lige så mange forskellige lande.

Folk fra Syrien og Israel spiser sammen, og udenfor hygger serbere, kroater og bosniere sig med en gang volleyball. De næsten to hundrede unge repræsenterer ikke færre end halvtreds lande. Fra Danmark er vi de to nyslåede volontører.

I en hvilken som helst samtale om lejrens højdepunkt går der ikke lang tid, før formiddagens bibelundervisning bliver nævnt. Den holdes af den britiske præst Andrew Page, og i løbet af seks bibeltimer har han ledt sine betagede tilhørere gennem hele Markusevangeliet. Han påstår tilmed, at det er muligt at lære rækkefølgen på alle begivenhederne i hele bogen udenad.

Sammen om noget større Og det er ikke først og fremmest Andrews veludviklede talegaver, hans store indsigt i konteksten eller hans farvestrålende skjorter, der fængsler os, men i stedet mødet

med Jesus gennem Markus’ beretninger.

At der virkelig er kraft i Guds ord gøres endnu mere tydeligt, da vi en eftermiddag på enkel, men fascinerende effektfuld vis fremfører hele Markusevangeliet som drama for hinanden. Ikke mindst at se Jesus lide pinefuldt og uretfærdigt og samtidig høre folk omkring mig råbe på hans korsfæstelse, kalder både stærke følelser og eftertænksomhed frem.

Da tiden efterhånden kommer for at sige farvel, er det en lidt underlig oplevelse. Det ligger i kortene, at de fleste af os næppe kommer til at se hinanden igen. Ikke på denne jord i hvert fald. Højst på facebook. Men aldrig før har jeg været et sted, hvor det blev så tydeligt, at vi trods alle vores kulturelle forskelligheder er sammen om noget meget større, og hvor det gav så meget mening at synge, at en dag skal hver en tunge bekende Guds navn.”

5

6

TIL TRO · # 5 · 2009 · nyheder

Støt KFS’ mål om at besøge 406 skoler - og få en gratis bog KFS har kastet sig ud i en ny målsætning om at besøge 406 skoler i løbet af de næste tre år for at gøre Jesus kendt. Hjælp os med at klare opgaven!

Af Helle Bastrup I KFS ønsker vi, at endnu flere studerende skal lære Jesus at kende! Og du kan være med til at få det til at ske! Støt KFS med en økonomisk gave og vær med til at føre KFS’ nye målsætning ud i livet.

Lige nu har KFS et helt særligt tilbud til alle, der inden 1. november tegner en fastgiverkontrakt. Hvis du binder dig for mindst 200 kr om måneden, kvitterer KFS med en Credobog - helt gratis! Du kan vælge mellem ”Spild ikke livet” af John Piper eller ”Lad jer forsone” af blandt andre Robert Bladt og Kathrine Kofod-Frederiksen.

- KFS mistede fra 2008 til 2009 gavebreve til en værdi af 300.000 kroner, da et stort antal gavebreve er udløbet, og giverne ikke har ønsket at forlænge dem. Det ville derfor være helt fantastisk, hvis et stort antal af Til Tros læsere kunne tænke sig at støtte vores nye målsætning økonomisk, lyder det fra sekretariatsleder i KFS, Daniel

Toft Jakobsen.

Ved at give penge til udførelsen af KFS’ nye målsætning er du med til at betale for:

- Sekretærbesøg på landets studiesteder - Trykning og ophængning af plakater på studiesteder - Besøg af KFS’ højskoleelever på gymnasiale uddannelser - Trykning og uddeling af evangelisationsmateriale på studiesteder

nyheder · 2009 · # 5 · TIL TRO

Tænk hvis…

- Hvis halvdelen af Til Tros læsere vælger at lave en fastgiverkontrakt på 200 kroner om måneden, bliver det årligt til 6 millioner kroner til KFS! Det svarer til et dobbelt så stort KFS! Tænk på alt det arbejde, vi kunne udføre på landets studiesteder!

- Hvis halvdelen af læserne vælger at lave en fastgiverkontrakt på 100 kroner om måneden svarer det årligt til 3 millioner kroner - hvilket er det samme som næsten 10 nye KFS-sekretærer!

Hvorfor er du fastgiver til KFS? Helene Sejergaard Sørensen, København, 28 år og sygeplejestuderende - Det er jeg fordi, det er rigtig godt at give til noget, man synes, er godt! Og hvis man selv benytter sig af KFS, så ved man jo, at pengene skal komme et sted fra. Samtidig så er fordelen ved at give penge til et godt formål, at man selv får mere ejerskab over det. Jeg er ikke bare gæst, nej det er også mit! Og så til sidst skal det lige siges, at det jo er pærenemt at blive fastgiver. Man skal bare tage beslutningen én gang og så kører det af sig selv.

Sådan bliver du fastgiver - Gå ind på kfs.dk og find ”Støt KFS-boksen” til højre på siden. Vælg fastgiverordning og skriv det beløb, du gerne vil støtte KFS med om måneden - eller - Kontakt landskasserer Maria Laursen på maria@kfs.dk og hør mere.

Få skattefradrag - Hvis du tegner en fastgiverkontraktkontrakt med KFS, kan du give op til 15.000 kroner og trække det hele fra i Skat - på nær de første 500 kroner.

7

8

TIL TRO · # 5 · 2009 · nyheder

Ny hjemmeside hjælper unge ud i mission Klik ind på www.mission. kfs.dk og bliv inspireret til at rejse ud! Hjemmesiden er resultatet af et missionsudvalg i KFS Af Helle Bastrup Nu er der hjælp at hente til dig, der overvejer at blive missionær eller volontør.

På www.mission.kfs.dk finder du en ny hjemmeside med masser af information, tips og erfaringer om volontørophold, tværkulturel mission, missionærophold og kortere out reaches.

- Mission kan for nogen godt være et lidt tungt begreb, og med den nye hjemmeside håber vi at gøre det tydeligt, hvordan man kan være aktiv i mission i Danmark

eller udlandet. På hjemmesiden findes masser af gode historier, links til relevante organisationer og præsentation af forskellige typer af jobs, fortæller Inga P. Mogensen, som er Børne- og Unge missionskoordinator i Luthersk Mission.

Efter aftale med Luthersk Mission skal 10 procent af Ingas arbejde lægges i KFS - og de 10 procent har hun blandt andet brugt til at nedsætte et missionsudvalg, der står bag førnævnte hjemmeside. Udover Inga består udvalget af KFS’er og phd.studerende Arne Nedergaard, KFS’ gymnasiesekretær i Øst Kathrine Kofod-Frederiksen og konsulent i Evangelisk Luthersk Mission Nicolaj Wibe.

- Udvalget har eksisteret i et lille år og blev nedsat, fordi jeg ønskede at få fingeren på pulsen i KFS. Mærke, hvad KFS’erne tænkte om mission og hvilken viden, de havde brug for, fortæller Inga.

Og det arbejde er der

nu i første omgang kommet en ny hjemmeside ud af. Så klik ind på www.mission.kfs. dk og bliv klogere på et liv i mission. Man er desuden meget velkommen til at komme med ris og ros eller nye input til hjemmesiden. Kontakt Inga P. Mogensen på ipm@ dlm.dk

nyheder · 2009 · # 5 · TIL TRO

Discipeltræf 2009 er lige rundt om hjørnet!

Igen i år inviterer KFS alle studerende på ungdomsuddannelser på fem dages lejr i efterårsferien. Temaet for årets tur er ”Håb”, og folkene bag lejren glæder sig til at åbne dørene for flere hundrede gymnasieelever.

- Vi tror, det bliver rigtig godt. Der er rigtig mange spændende seminarer, talere og andre aktiviteter på skemaet, så deltagerne har mulighed for at få en masse godt med hjem, lyder det fra KFS-sekretær og lejrchef Øjvind Hansen.

På programmet finder man blandt andet ”en bedste café”, som er et mødested for unge og ældre i ”bedsteforældrealderen”.

- Bedste-caféen er et nyt tiltag, vi har med, fordi vi har erfaring med, at rigtig mange unge synes, det er udbytterigt at få en samtale med en ældre person. Når vi for eksempel har haft en person i ”bedsteforældrealderen” til at tale på vores lejre, er der tit trængsel om vedkommende bagefter.

Med en egentlig bedste-café er der mulighed for at mødes og snakke med personer,

der har mange års livserfaring og gerne vil dele ud af den, fortæller Øjvind.

Derudover byder lejren blandt andet på seminarer om evangelisation, politik, levende tro, forfulgte kristne og Johannes’ Åbenbaring. Samtidig bliver der selvfølgelig også masser af tid til snak, hygge, sport og lejrbål. Blandt talerne til salmøderne findes KFS’ forstander på Ledertræningscenteret Nic Skjøtt, KFS’ generalsekretær Robert Bladt og stud.psyk Elli Kappelgaard.

Lejren løber af stablen fra lørdag den 10. oktober til onsdag den 14. oktober.

Læs mere på www.discipeltraef.dk

Bed for verden Bed for “IFES’ World Student Day” fredag d. 6. november. Bed om at dagen må blive en anledning til fokus på og bøn for udbredelsen af den kristne tro på studiesteder verden over.

Bed for Indonesien, som er verdens største muslimske land. Bed for de kristne studerende, der har brug for forbøn i en kultur, der er præget af islam. Bed om fred i Jakarta, som inden for de seneste år er blevet ramt af flere terrorbomber.

Bed for Iran. Bed om at al uretfærdighed og vold må ophøre. Bed om at det islamiske styre må blive draget nær til Jesus og bed om, at Gud vil være nær ved de personer, der i al hemmelighed tror på ham.

9

10

TIL TRO · # 5 · 2009

KFS’eren Får lov at give tilbage til KFS 10 unge har i disse dage travlt med at arrangere efterårsferiens store lejr ”Discipeltræf”. Blandt komitédeltagerne er 19-årige Ann Dahl Østermark, der varmt anbefaler andre at engagere sig i komité-arbejde Af Helle Bastrup Det er hårdt arbejde, men det er det værd. 19-årige Ann Dahl Østermark er en af de 10 unge, der i disse dage lægger sidste hånd på forberedelserne af årets Discipeltræf. I uge 42 åbner Skanderborg Gymnasium dørene for over 400 unge, der i fem dage har valgt at bruge tid på fællesskab, forkyndelse, lovsang, hygge og sport. Men en lejr med mange hundrede deltagere kræver forberedelse. Masser af forberedelse, fortæller Ann. - Det kræver en stor indsats, så man skal virkelig brænde for det. Men hvis man har tid og lyst, kan jeg kun anbefale at være med. Man får et indblik i, hvordan man stabler en stor lejr på benene, og derved har jeg fået en stor taknemmelighed over de lejre, jeg tidligere har været på, lyder det fra Ann.

Fingrene i ”KFS-mulden” Ann blev student i sommers og er derfor ikke længere med i en KFS-gruppe. Men som komité-medlem har hun stadig fingrene godt nede i ”KFS-mulden” – og det er hun glad for, for KFS betyder rigtig meget for hende, fortæller hun. Udover hende selv består komitéen af KFS-sekretær i Nordjylland Øjvind Hansen, Marie Jensby fra KFS’

sekretariat og syv frivillige. Komitéen er delt ind i tre udvalg, der hvert har et ansvarsområde. Anns udvalg er ”sal-teamet”.

- Vores udvalg skal stå for alt det, der skal foregå i salen. Talere, lovsang, lyd og så videre. Det er vores opgave, at det hele kører, fortæller Ann. Hvorfor hun selv er gået ind i arbejdet, er meget enkelt, lyder det.

- Det er en god måde at give noget tilbage til KFS på, og så er det samtidig, rigtig, rigtig fedt. Man lærer nye mennesker at kende, og så er vi et godt team. Jeg tror, det bliver fedt at skulle på lejr, selvom jeg selvfølgelig ikke kan slappe så meget af, som hvis man er af sted som almindelig deltager. Men jeg tror, det bliver fedt på en anden måde, afslutter Ann.

Kreativ. Tænker du nu på fingermaling, modellervoks og farvestrålende papir? Så tænk om - tænk vildere, tænk større, tænk mere!

Gud var uendelig kreativ, da han skabte dig og hele verden, han er kreativ i sin måde at nå dig og tale til dig på, og han ønsker, at du skal bruge det kreative skaberpotentiale, han har lagt i dig.

Vi har i redaktionen forsøgt at være kreative i vores valg af artikler, derfor kan du i dette temanummer blandt andet læse om profeternes alternative formidling (uden farvestrålende papir), fantasifuld livsførelse (uden fingermaling) og en nekrolog over et nedlagt netværk.

Kære, kreative læser - god læselyst!

Tema: Kreativitet

12

TIL TRO · # 5 · 2009 · kreativitet · artikel

De kreative profeter GT! En forkortelse og en ordlyd, der ikke nødvendigvis sætter de kreative tanker igang hos enhver, der hører den. Men ved nærmere eftersyn finder man en storslået kreativitet og et rammende billedsprog. Ikke mindst hos profeterne. Som om det ikke var spændende nok i forvejen at se ind i fremtiden Af lærer på Luthersk Missionsforenings Højskole, Svend Åge Jacobsen

Indledning

Ørkenvandringen som forbillede

det nyformes i mesterens kyndige hånd.

Det gamle testamente (GT) består af 39 bøger, som er skrevet af cirka 30 forfattere over en periode på cirka 1500 år. Derfor er det klart, at sprogbrugen vil være både varieret og anderledes end vores normale sprog i dag. Det gælder også de billeder og eksempler, som benyttes. De kan virke fremmede og uforståelige, men lukkes de op og forklares, kan de være utroligt sigende. I denne artikel vil jeg prøve at forklare nogle af de billeder og eksempler, GT bruger. Jeg vil begynde med at bruge den metode, som Bibelen selv bruger, nemlig at lade Det nye testamente (NT) kaste lys over GT. ”Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne”. Sådan begynder He-

Det første, jeg har lyst til at pege på, er 1 Kor 10,1-13, hvor Paulus taler om flere forhold fra ørkenvandringen og slutter med at sige: ”Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os”. Hvis man skal tage dette ord for pålydende, vil det sige, at hele ørkenvandringen fra Ægypten til Kanaan, er forbilledligt for vores vandring fra denne verden og ind i Guds evige rige. Sådan underviser også kap. 3 og 4 i Hebr. om denne sag. Det vil sige, at ørkenvandringen er mere end en historie om et folk på vandring, det er Gud, der gennem dette vil tale til sin menighed, til os i dag. Dette overordnede syn viser os Guds mening med 2.-5. Mosebog.

Igennem det hele må vi lære det, som Paulus slutter med: ” Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under”.

Guds tale gennem Hoseas En af dem som virkelig har et kreativt billedsprog er profeten Hoseas. For det første er hans liv en mægtig prædiken om Guds trofasthed og udholdenhed. Hoseas selv skulle jo gifte sig med en horkvinde, Gomer.

Og hvorfor nu det? Jo, han skulle på egen krop opleve, hvordan det var at leve med en utro ægtefælde. Det er hjerteskærende læsning. Det ser ud som om, Gomer først fik et barn med Hoseas. Derefter tyder det på, at hun fik børn med fremmede mænd, og endelig flyttede hun selv ind i et skøgehus, hvor Hoseas måtte gå hen og købe hende tilbage som hustru en gang til.

Det billedsprog er det let at forholde sig til. Det går os til hjertet. Og på den måde kommer vi til at forstå Gud selv og hans forhold til sit folk. For som profeten havde det med sin utro hustru, havde Gud det med sit utro folk. Det er vist det, man kalder ulykkelig kærlighed. Men drejer vi det billede en halv omgang, forstår vi så også Guds glæde over hvert menneske, som lever sandt og oprigtig med ham i troen på Jesus.

Et billede fra pottemagergaden

Som en flammende fakkel i neg

En dag blev profeten Jeremias ( Jer. kap.

18) sendt ned i pottemagerens gade, hvor Gud ville tale til ham. Derfra lyder belæringen: ”Som leret i pottemagerens hånd, er I i min hånd, Israels hus”. Når et kar, som han arbejdede på, ikke blev til det, han havde tænkt, begyndte han bare forfra.

Hvor talende er ikke dette billede for os alle sammen? Tænk, leret forkastes ikke, men

Profeten Zakarias har et billede, som jeg har meget lyst til at nævne. Det er nævnt i en profeti om endetiden, og det lyder: ”På den dag gør jeg Judas slægter til et ildbækken i træstykker og til en flammende fakkel i neg”. Zak 12,6. Her bruger han to billeder, som begge siger det samme, men jeg forholder mig kun til det sidste. ”En flammende fakkel i neg” ( Jeg forudsætter, at et kornneg

”Det er gode, kendte, jordiske forhold, der bruges som redskaber til at beskrive en himmelsk, åndelig virkelighed” bræerbrevet og dermed har vi en bibelsk kommentar til Guds kommunikation. Gud har altså talt mange gange og på mange måder. Guds kreativitet er grænseløs. Tænk på hele skaberværket. Sådan er hans talemåde og sprogbrug også rigt varieret, så rigt, at vi slet ikke kan samle det, men derfor kan vi godt tale om det og pege på nogle væsentlige sider af det. Ja, vi skal arbejde med det, leve os ind i det, så vi får større forståelse af Gud og hans ord, og ikke mindst, får del i den velsignelse, som flyder ud fra Gudsordet.

artikel · kreativitet · 2009 · # 5 · TIL TRO

lignelser helt unikke.

Den stil har fulgt den kristne forkyndelse op gennem historien. Det gælder både den mundtlige og den skriftlige. Folketalere har tit været dygtige til at bruge billeder og eksempler. Pladsen tillader ikke eksempler her, men tænk på, hvad du selv har hørt og kan huske. Det er tit den gode historie, der står igen. Den er som en kurv, man kan bære budskabet hjem i.

Personlig erfaring

fortsat er kendt, selv om det vist er mere end 30 år siden, at selvbinderen var almindeligt brugt til at høste korn med) Hvad sker der, hvis man sætter en brændende fakkel ned i et knastørt korn neg. Jo, i et nu vil det antændes og brænde.

Pointen er, at den ene sætter ”ild” i den anden, at vi opmuntrer hinanden så godt, vi kan. Havde Zakarias kun skrevet: ”I skal opmuntre hinanden så godt, I kan”, ville det ikke have nær den samme effekt. Jeg tror, at vi der lever i jantelovens hjemland, har meget at lære her.

Natans historie Et meget godt eksempel på, hvad den gode historie kan, er i 2. Samuels bog kap.

12, hvor profeten Natan af Gud bliver sendt til Kong David. Baggrunden var, at David havde fået et barn sammen med Batseba, Urias´s hustru. Og ikke nok med det. For at skjule sagen havde David fået Urias dræbt.

Nu kom profeten så for at fortælle kongen, hvad Gud mener om det. Forestil dig, at Natan havde begyndt: ”Den er ikke så god makker, og det ved du vist godt selv…” Sådan en

samtale var sikkert blevet kort og ufrugtbar.

Men i stedet begynder Natan med at fortælle en historie om to mænd, en rig og en fattig.

Den rige havde kvæg i store mængder, den fattige kun et lille lam. Da den rige en dag fik gæster, nænnede han ikke at slagte et af sine egne dyr, men tog den fattiges lam og slagtede det til gæsterne.

Om de to mænd i denne historie nogensinde har levet er lige meget. Historien virker meget konstrueret til lejligheden. Men den historie har de elementer i sig, der både lukker op ind til Davids hjerte og samtidig sætter tingene ind i et større perspektiv. Den rører ved Davids inderste følelser, så han pludselig ser sig selv og sine handlinger i et helt nyt lys, og derfra kan boden og omvendelsen så begynde.

Den gode historie Der er i Bibelen brugt rigtig mange historier, billeder og eksempler. Det ligger i hele den kultur den er rundet af. Det er gode, kendte, jordiske forhold, der bruges som redskaber til at beskrive en himmelsk, åndelig virkelighed. I den sammenhæng er Jesu

I mit eget arbejde med at forkynde Guds ord, har jeg i årenes løb brugt mange billeder. Min erfaring er, at nyt er bedre end brugt. Man kan godt låne billeder og historier fra andre, men det er bedre at lave dem selv. Det gør det mere personligt, ægte og troværdigt. Det kan godt være ”et træk fra gamle dage”, men det er meget bedre, når det er aktuelt og nutidigt. Et godt billede skal helst kunne forklare sig selv. De bør være alment kendt for dem, man taler til. Kan det være originalt, uden at være plat, er det bare fint. Det må gerne have et element af overraskelse i sig, så tilhøreren ikke på forhånd kan regne ud, hvor man vil hen med det.

Til børn og helt unge, har jeg tit brugt opdigtede børnemodeller med billeder og navne osv. Ved at beskrive dem og gå ind i deres tanker, kan man bruge dem som springbræt ind til unge. Man kan tegne personmodeller, som de kan spejle sig i og identificere sig med. Det har jeg tit oplevet som et godt redskab.

Afslutning ”For som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise, sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde.” Es 55,10f Sådan skriver den store ”billedmager” Esajas. Lad os frimodigt gå i hans spor og flittigt og kreativt arbejde med det ord, som fortsat har evnen i sig til at skabe liv af døde.

13

14

TIL TRO · # 5 · 2009 · kreativitet · artikel

A little less conversation, a little more mercy please!

Mange af os har oplevet at blive grebet af en vision – m ske bare i et splitsekund. En vision om at gøre noget go i en ond verden. Og næsten ligeså mange af os har oplevet, at visionen forsvinder, inden vi får gjort noget ved det. Nej-hatten bliver sat oven på ja-hatten.

Er det bare sådan, det er?

Af Kathrine Lodberg Iversen, studerer Interkulturelt Lederskab, loskatharinosh@gmail.com

måodt -

artikel · kreativitet · 2009 · # 5 · TIL TRO

”Gøre en forskel” – en mere gennemtravet frase skal man lede længe efter. Særligt i de sene teenageår benyttes disse ord i vildskab, og en gammel knark som jeg (på hele 29 år) har bemærket, at ordene så småt forsvinder ud af ordforrådet for mange af os, des ældre vi bliver. Vi starter ud som ellevilde entusiaster, der forsøger at vælte verden og ender måske som nogle frustrerede idealister, som gerne vil revolutionere, men er løbet tør for krudt og måske tro på, at det kan lykkes. Jeg tror, Gud har skabt os med denne altopsluttende trang til at bidrage til verden, og jeg tror på fest i Himmelen, når vi spæder til med nye idéer, arbejder mod uretfærdighed og giver den gas med ubegrundede kærlige handlinger. Et lille startproblem kan være, at vi ikke aner, hvor vi skal starte, hvad vi skal bidrage med, og at det er uendelig meget lettere at lade være at vove pelsen.

Denne artikel søger at udforske vores kapacitet og mulighed for at ”gøre” og udleve vores unikke gaver, uden at være præget af evig dårlig samvittighed og præstationsræs.

Søbet ind i nåde!

Alt starter i Guds favn! Vores primære arbejdsopgave er at elske Gud, hvilket de fleste af os ret hurtigt kan glemme i kampens hede. Al vores saft og styrke kommer fra Ham, og vi løber tør for krudt, hvis vi glemmer vores kilde. Vi opererer under en chef, som går ind for absolut nåde under alle forhold. Uanset hvor tåbeligt vi teer os, hvor dårligt vi lykkes, og hvor mange muligheder vi lader passere, så er vi elsket på en skala, som vi ikke formår

at forstå. Jeg kender til at være i branchen med; at føle sig utilstrækkelig, fiasko-agtig og etnocentrisk. Udover at være en succes 24 timer i døgnet er den eneste kur jeg har oplevet; nåde. Vi er nødt til at tillade os selv at leve gennemsøbet i nåden og falde tilbage i den gang efter gang.

Dream, dream, dream!

Det er absolut bandlyst at sammenligne sig med andre. Du skal udleve det, Gud har lagt i dig, ikke det du ser andre gøre eller det, som mangles. Jeg plejer at identificere fokusområder i mit liv, hvor jeg ønsker, at Gud i højere grad får lov til at operere gennem mig. Det kunne være; at få flere venner

forsøger jeg at erobre situationen i stedet.

Det giver en masse sved på panden, udfordringer, sus i maven og uventede møder med spændende mennesker. Jeg tror, at Gud inviterer os på ”real life improvisationsteater” ret tit, han stikker muligheder frem foran os, og vi vælger selv, om vi vil satse på det feje ”nej tak” eller det grænseoverskridende ”yes please”. Vi kan sagtens vælte verden uden 15 udvalgsmøder, 40 referater og 23 forskellige strategier, ofte er det hverdagsbegivenheder det handler om – at være noget for dem, som allerede er omkring os. Det behøver ikke være så kompliceret at være ”at gøre en forskel”, som vi ofte gør det til. Jeg tror, der sker noget sundt i os, når vi prøver, også selvom vi ikke har lyst til at prøve - hand-

”Jeg tror på fest i Himmelen, når vi spæder til med nye idéer, arbejder mod uretfærdighed og giver den gas med ubegrundede kærlige handlinger” uden for kirken, starte et projekt op, være gavmild og så videre. Hvis vi ikke reflekterer over, hvad vi gør, så sker der ofte ikke så meget. Det er både vigtigt at reflektere alene og i fællesskab over, hvordan man ønsker at udleve sin tro. Når du reflekterer på egen hånd, så er det lettere at finde din personlige passion, og fællesskabet skaber tro og forpligtigelse. Og hey, lad det endelig ikke blive ved snakken! Vi er vist alle gode til at komme til møder, høre prædikener, snakke muligheder med cellegruppen, men ofte er det en større udfordring at omdanne snakken til action.

Action please!

Jeg er begyndt at gå til improvisationsteater. Det er en type teater, hvor ingen af deltagerne ved, hvad der kommer til at ske på scenen, men hvor alle stoler på kreativitet og handling. Der findes bare et bud i improvisationsgrundloven; ”Man må ikke sige nej!

- uanset hvor vanvittigt det bliver, så skal man spille med på hinandens idéer”. Det er et koncept, som jeg nu forsøger at inddrage i min hverdag også. Opstår der en situation, hvor jeg spontant har lyst til at undvige, så

lingens forandring fryder næsten altid! Vi er ikke skabt til at stikke vores talenter i jorden og gemme os, men vi er skabt til at være forvaltere, som skaber mere, end udgangspunktet har at byde på. Indimellem spørger jeg mig selv, hvad det er, jeg er bange for i ”change maker” identiteten – ydmygelse over for andre, skuffelse over Gud eller for, at det rent faktisk skulle lykkes. Men en ting har jeg erfaret – jo mere vi prøver, des mere naturligt bliver det at skabe. Formuleringen ”Vær modige og stærke. Herren jeres Gud er med jer” går igen i Det Gamle Testamente.

Jeg studerer ”Interkulturelt Lederskab” og føler mig ganske overbevidst om at dette mod og styrke kan have mange forskellige udtryk.

Vi har forskellige gaver og vore styrker er forskellige, og Gud kræver ikke bare en slags mod eller styrke. Vi opererer bedst, hvis vi kan få lov at udfolde os i vores ”es”.

Jeg husker et ledermøde, hvor temaet ”at være i sit es” var på tapetet. Vi identificerede hver især vores es, blev opmuntrede af hinanden og tilrettelagde opgaverne indenfor vores ”es”-struktur – derefter blev alt meget lettere!

15

16

TIL TRO · # 5 · 2009 · kreativitet · artikel

”Gemme!”

Jeg har selv været rigtig go’ til at gemme mig i kirken og bakke om de ugentlige; bønnemøder, bestyrelsesmøder, cellegruppe, ledertræning, gudstjeneste, gaveopdagelseskursus osv. Der er absolut ingenting i vejen med nogle af disse aktiviteter, med mindre det bliver i for store doser. Gud har skabt os til at være salt i verden, og hvordan er vi det, hvis vi bruger det meste af vores tid sammen med kristne? Jeg tror, den mest naturlige måde at lade andre opleve Gud er igennem relationer, både for vores venner uden for kirken og for os selv. Men langt de fleste kristnes nærmeste relationer

men med mine kristne venner og fik lyst til at ændre min prioritering. Hvor kunne det være fantastisk, hvis vi alle mand lagde mere energi i at være kirke uden for kirken.

Gennemsyre verden med nåde Det, jeg oplever, gør den største forskel er at leve nådefuldt, og at vi reagerer på Guds røst i os. Når vi spreder håb og nåde omkring os, så sker der noget. Spookay som det er, så er vi nødt til at tilføje action og mercy på vores fornemmelser.

Når du tænker på, at din kollega ser trist ud, når du får lyst til at hjælpe en vildfaren turist, når du får lyst til at fortælle nogen,

”Jeg tror, at Gud inviterer os på ”real life improvisationsteater” ret tit, han stikker muligheder frem foran os” er kristne venner, og jeg vil gerne være lidt provo og proklamere; at det, tror jeg simpelthen ikke, er meningen. Det er så rart og bekvemt, men samtidigt misser man muligheden for at leve Gud ud og lade andre mærke det samme sus af Guds nåde og kraft. Selv har jeg for nylig indført et 50 – 50 % koncept i mine nære venskaber, mit mål er, at max 50 % af mine nære venner er kristne. Jeg blev opmærksom på, hvor meget tid jeg bruger sam-

at du elsker dem, når du får lyst til at gi’ penge til et godt formål, når du overvejer at tage opvasken for din roomie, når du oplever nogen blive uretfærdigt behandlet på jobbet, når du hører om et fedt projekt – så gør det!

Grib til action og nåde, få gang i hjulene i ”making a difference” maskineriet, vær ikke fej og klyng dig til Gud.

artikel · kreativitet · 2009 · # 5 · TIL TRO

Skabt til at skabe For Gud er vi meget mere værd end det, vi skaber. Heldigvis.

Og netop derfor har vi ”fri leg”. Frihed til at udforske muligheder, til at være kreative, til at slippe kontrollen.

Vi kan lægge effektivitet i baggrunden og leg og kreativitet i forgrunden Af sociolog Dorte Kappelgaard, dkappelgaard@gmail.com

Den store Skaber Forestil dig Gud sidde og gruble over, hvad han skal tage sig til. Han får den idé at skabe liv. ’Der blive lys!’ udbryder Han. Og der blev lys. Og Gud klapper begejstret i sine hænder og ser, at det er godt (1. Mos. kap. 1, v. 4). Han glæder sig over det smukke, han har skabt.

Han er Skaberen, der nyder sit kunstværk.

Og mennesket skabes i Hans billede til også at frembringe alt muligt godt – at dyrke jorden, som der står i en af skabelsesberetningerne. Eller man kunne sige: At se muligheder for liv og skønhed, hvor der bare er muldjord og at fremme og forløse det.

Vi skal se på en række forskellige perspektiver på kreativitet, og hvad det gør ved vores forhold til os selv, Gud og resten af skaberværket.

Det handler om os alle Vi er skabt til at skabe, vi har alle sammen en skabende kraft i os. Det kærlige blik kan forløse og fremmer skønheden og værdigheden i det andet menneske og kan dermed være redskab for Guds skaberkraft. At løse en konflikt kan absolut være en kreativ proces, der indebærer det at se på en situation med nye øjne. At sætte hegn op, at lave et regnskab eller at holde en prædiken er også at ’dyrke jorden’ og fremme liv, og de ting kan rumme en kreativ dimension i den allerbredeste forstand, hvis vi udfører dem på en ny måde.

Skabelse sker konstant og er en del af vores gudsgivne identitet. Det er en side af

os selv, vi må nyde, udforske og værne om og ikke se det som noget, Gud er mindre til stede i eller interesseret i end vores måde at være kirke på. Selve arbejdsprocessen, ikke blot resultatet, er velsignet og værdifuld.

Kreativitet som en hellig leg En side af kreativiteten er den at lege. Og legen kan være en trængt størrelse af og til.

Vores samfund er præget af en stræben mod effektivitet. Med kalendercirkus effektiviserer vi tiden og får stress af alt det gode, vi gerne vil nå, inden vi bliver gamle; det offentlige system er blevet underkastet en effektivisering, der mildest talt ikke altid har været lige heldig; gymnasieelever skal have styr på deres fremtid, længe før den dukker op og så videre.

Det med at være effektive har også præget de kristne subkulturer: Søndagshvilen skal man fortjene sig til ved at være effektiv i løbet af ugen. Det kan måske synes mere effektivt for Guds rige (og dermed fromt), at vi bruger tiden på at prædike og læse andagt end at lege, mere nyttigt at være sjælesørger end at være kunstner.

En lille anekdote: Jeg skulle på et tidspunkt holde et seminar om kreativitet. En – absolut - velmenende sjæl skrev ’børneledere’ på som målgruppe, selv om min beskrivelse af seminaret bestemt ikke handlede om det at lede børn. Kreativitet er et udtryk, der ofte i kirkelige sammenhænge forbindes

med fingermaling - eller måske med selvrealiserende navlepilleri.

Men den store Kunstner sidder stadig og leger: ”I dag vil jeg også lade blomsterne folde sig ud. I dag vil jeg også lade brændingen bruse helt vildt. I dag vil jeg også lave den vildeste solnedgang. Og i dag vil jeg inspirere Kurt til bare at sidde og få en masse sjove ideer, han godt ved, aldrig vil blive til noget, det trænger han vist til.” Det er bare os andre, der har så travlt med at være nyttige efter vores egne skalaer.

At lege er at glemme sig selv, glemme effektiviteten, bare fascineres af det, man er midt i. Det giver nærvær og en oplevelse

”Nogle gange tror jeg, vi dræber mere liv, end vi skaber, når vi sætter begrænsninger op for hinanden og os selv” af flow. Legen kan forløse følelser, fordi man får lov at slippe kontrollen og lade sig flyde med, hvad der dukker op i nuet i stedet for at søge at have kontrol over sig selv og situationen. Faren ved at være effektive, nyttige kristne er, at vi enten glemmer at lege og skabe, eller at vi tror, at det er noget, Gud ikke er med i og interesserer sig for. Og så bliver tilværelsen opdelt i det hellige og det livsbekræftende. Rimeligt kedeligt.

17

18

TIL TRO · # 5 · 2009 · kreativitet · artikel

At sætte ting sammen på nye måder En ofte anvendt definition på kreativitet lyder: At bruge sin viden eller sine evner i nye sammenhænge, så resultatet virker originalt for en selv eller ens omgivelser. Kreativitet handler om, at mennesker bruger det, de allerede rummer, og det, der opstår i mødet med andre til at skabe noget, man ikke har set før.

Gud skaber af intet. Han møder intetheden og lader liv vokse frem der, fordi han selv er indbegrebet af liv. Hans legoklodser er det periodiske system, og det har han også selv opfundet. Vi andre flytter bare rundt på tingene og klistrer tanker og stof sammen i nye konstellationer. Det er ét perspektiv, som må kalde ydmygheden frem i os: Verden er vores gudsskabte legeplads, men vi er altså ikke Gud.

Kreativitet som nedløbsrør Der er også et andet perspektiv på kreativiteten, der kan kalde både benovelse og ydmyghed frem i én: Hvis Helligånden er den, der frembringer liv og grøde, så er vi i vort rette element, når vi lader Ham skabe og handle gennem os. Mange kunstnere, musikere og så videre oplever, at deres kunst er noget, de modtager og lader strømme gennem sig ud til deres materiale eller publikum.

Jazzbassisten Chris Minh Doky har i et interview på P1 sagt noget i retning af, at han dygtiggør sig for at stå mindst muligt i vejen for den musik, der ønsker at strømme ud gennem ham. Teknisk færdighed er som et renset nedløbsrør, kunne man sige.

Tænk, hvis vi alle kunne have den indstilling! Vi dygtiggør os for at gøre det muligt for Helligånden at frembringe de smukkeste hegn, regnskaber, taler og koncerter gennem os.

Det gør os meget mindre uafhængige, end det er fristende at føle sig, og det minder os om, at vi har en meget større og mere fantastisk identitet, end vi nogensinde ville kunne drømme om at skabe os (as if we could): Guds brækkede, delvist tilstoppede, ofte smårustne, men ikke desto mindre smukke og fantastiske nedløbsrør.

Eller i semi-alternative vendinger: Vi er en del af et kosmos, som Guds skaberenergier flyder rundt i, hvor de overhovedet kan komme til.

Det betyder ikke, at vi skal være bange for at kaste os ud i at prøve noget af. Tværtimod er vi i gode hænder og kan netop give os selv lov til at lege, fordi han er med os og vil minde os om, når vi er på vildspor. Men det gør også, at vi er nødt til at være funderede i Bibelen, søge ind i den stilhed, som Gud kan tale i, indgå i tætte relationer med mennesker, der vil råbe højt, hvis vi er på vej i en helt gal retning og være en del af et fællesskab præget af kærlighed, som kan præge os og den måde, vi skaber på.

skal helst skæres ud i pap, så ingen misforstår det, også hvis det er på bekostning af kvaliteten.

Og nogle gange tror jeg, vi dræber mere liv, end vi skaber, når vi sætter den slags begrænsninger op for os selv. Vi glemmer at lege os frem til nye udtryk for de gamle formål, sandheder eller værdier, og dermed glemmer vi, at vi ikke har indfanget alt, hvad der er at sige om tilværelsen med de gamle udtryk og former. Vi glemmer aktivt at opmuntre hinanden til at være afsøgende, nysgerrige, udforskende, træde ud på dybt vand. Jeg drømmer for eksempel om at se en mængde kreative variationer over gudstjenestens teologiske dele (sanktus, gloria, agnus dei også videre) vokse frem og åbne disse støvede ord op for mennesker i vores tid. Men princippet gælder på mange andre områder.

Kreativitet som det at slippe kontrollen

Kreativitet som det at inddrage sanserne

Det er som om, der har været og måske nogle gange stadig er en frygt for at give slip, bruge sin forestillingsevne, kaste sig ud i at skabe noget, man ikke ved, hvor ender, og som ikke kan tolkes entydigt. Vi kan være bange for at miste kontrollen over det, vi skaber. Bange for at skabe noget, som ikke er ’kristent’ nok, hvad det så end er. Budskabet

En side af kreativiteten kan også være den at skabe noget, der taler til sanserne: At lade mennesker smage, føle, lugte, røre, se og høre og nyde sanseindtryk for det, de er, uden hele tiden at skulle tænke på, hvad de nu får ud af det og kan bruge det til.

Faren ved i kristne sammenhænge ikke at tale til og give plads til sanserne er – ud

artikel · kreativitet · 2009 · # 5 · TIL TRO

over at vi misser en masse godt - at vi indirekte kan komme til at signalere, at Gud ikke er interesseret i den side af os. At vores sanser og følelser er mindre værd end vores forstand. Det behøver ikke at betyde, at det er det, vi mener. Vi tænker måske bare ikke lige på dét dér med det kreative.

Men for nogen er sanserne så centrale for deres måde at være mennesker på, at der opstår en modsætning mellem livet og kristendommen, når de ikke kommer i spil i det kristne fællesskab. En modsætning mellem den skønhed og livsglæde, de oplever gennem sanserne – og så teologien. Fordi sanserne, fantasien, legen, farverne, følelserne ikke bliver snakket om, ikke bliver sluppet løs og talt til. Og de, der selv er kunstnerisk anlagt oplever en modstilling mellem de evner og gaver, der er lagt ned i dem til at ære Gud og tjene mennesker med – og så det, der bliver værdsat i deres kristne sammenhænge.

Kreativitet som kærlighed til potentialet Et sidste perspektiv på kreativiteten er den at se muligheden for liv. Det er skønheden i det, vi ser, der får os til at elske det, siger teologen Hans Urs von Balthasar. Og omvendt kunne man også sige: Det er Guds

kærlighed til os, der får os til at se med kærlighed på det, der forekommer dødt og grimt og får os til at se den bagvedliggende skønhed eller den potentielle liv. Og med det kærlighedens blik, som er en gave, og som på mystisk vis kan arbejde gennem os midt i vores egen kommen til kort, kan vi få lov at være vidner til, at de gemte spirer i jorden vokser frem foran os eller mellem vores hænder.

Guds kærlighed kan vi ikke gøre os fortjent til, den er den luft vi indånder og den kraft, der må strømme gennem os og ud til medmennesker omkring os og forløser det spæde liv.

Du er, hvad du skaber – eller hvad?

Det ligger så dybt i vores kultur at tro, at vi er, hvad vi gør os selv til. Vi skal skabe os selv, skabe vores liv. Og vi lader os let pace frem,

som om livet var et 100-meterløb eller noget, der skal produceres dag efter dag.

Men i et bibelsk perspektiv er vi kaldet til ikke at identificere os med det, der lykkes eller ikke lykkes for os: Fordi vi er så meget mere værd end det, vi skaber, kan vi give os selv lov til at lege, udforske, prøve ting af uden at behøve at være bange for ikke at lykkes. Dermed ikke sagt, at det nødvendigvis er sådan, vi har det. Men jeg tror virkelig, vi er skabt til at have en meget mere legende, åben, tillidsfuld tilgang til livet end det, vi ofte giver os selv lov til.

Det indebærer også, at vi må gøre op med den dualisme, der har haft indflydelse på store dele af kirkeligheden gennem århundreder: Hvor det åndelige og det, der foregik i kirken var helligt og alt det andet mindre betydningsfuldt og ikke helligt.

Hvis alt andet end ondskaben er skabt af Gud, må vi elske jorden under vores fødder og se efter Guds fingeraftryk i ansigtet på den fremmede, vi står ansigt til ansigt med.

Vi må se os selv som skabt til at værne om skabningen i alle dens afskygninger og bede for og arbejde for, at Guds skaberkraft må genoprette det brudte i os selv og resten af skaberværket. v

19

20

TIL TRO · # 5 3 · 2009 · fængslet kreativitet· artikel · artikel

artikel artikel· kreativitet · fængslet · 2009 · # 5 3 · TIL TRO

Et magisk overgangsritual Det kreative netværk 2Cbase er nedlagt. Jakob la Cour, grundlæggeren af netværket, fortæller her om et magisk møde med en mystisk mand. Et overgangsmøde, hvor fortid og fremtid smelter sammen. Konceptet skal skæres til, for at det kan blomstre.

Artikel og illustration af performance designer Jakob la Cour, jlc@innovare.nu

Denne nat skulle blive noget særligt. Jeg stod og kiggede op på de funklende stjerner, mens tårerne kærtegnede mit hjerte, da alt omkring mig begyndte at svimle. Blodet i mine årer sitrede, som når en vigtig erkendelse har fundet sted. Da så jeg, at han kiggede på mig. Intenst og alvorligt var hans blik. Hans øjne var blodsprængte og sammenknebne. Jeg fik medlidenhed med ham.

Han kom nærmere, og jeg sank en klump i halsen. Helt tæt. Han hviskede i mit øre og sagde: ”Du er ikke alene. Jeg er kommet fra fremtiden og fortiden for at overbringe en besked til dig.”

inden da må du se din fortid i øjnene. Jeg vogter overgangen mellem fortid og fremtid, du står nu overfor regnskabets time.”

Overgangsvogteren! Det var længe siden, vi havde talt sammen. Han kom til mig tilbage i sommeren 2004. Ved dette møde blev det klart, at der måtte gøres noget for dem der arbejdede med kreativitet og kristendom. Det blev til netværket 2Cbase. Vores største ønske var at udfylde alle behov en kunstner med interesse for kristendom måtte have.

”Jeg ser at du er i sorg over de seneste års arbejde, men at forholde sig til kreativitet og kristendom er komplekst. Det er to størrelser som begge er uhåndgribelige.

De forekommer ofte tågede, som i en gåde, præget af individuelle forestillinger.

Han lagde sin hånd på min skulder og sagde: ”2Cbase ønskede at være et åbent netværk, der kunne tilgodese alle udtryksformer, fra design, billedkunst og litteratur til musik og teater. I ønskede at åbne op for både professionelle og amatører. I ville have plads til forskellige meninger og aldersgrupper. Men dette virvar af gode intentioner blev netværkets undergang. I favnede for bredt.”

Du vidste, at rejsen ville blive krævende, men forstod ikke hvilke udfordringer, du ville møde. Nu er du på vej ind i en ny tid, men

Disse ord provokerede mig, kunne han ikke forstå idealismen, de gode og smukke ønsker? Det tog noget tid, før jeg kunne lade

Han lugtede af læder, det gør min far også.

hans ord trænge ind.

Men pludselig kunne jeg se, hvordan vi ofte endte ved snakken. Vi havde svært ved at gøre noget, tage valg. Vi havde for mange ting at tage hensyn til, fordi vi ville det hele. ”Unge mand, lad dit hjerte blive lettet.

Lad os se på de positive bedrifter. I har lavet mange projekter, som hver især har været vellykkede. Lad mig nævne nogle eksempler. Hjemmesiden 2Cbase.com med flere hundrede brugere og tusinder af besøgende dannede ramme om et unikt profilkartotek og diskussionsforum. ’Samsurium’ var en månedlig begivenhed, hvor eksempelvis musikere, billedkunstnere, filmskabere og performere omdannede Café Retro til et kunstnerisk samlingssted.

Husker du ’Lounge’? Et samtaleforum, hvor folk mødtes for at reflektere over forholdet mellem tro og den kunstneriske proces.

Hvad med 2Cbase-konferencen, som rummede spontane kunstneriske udfoldelser og diskussioner af ’tro og kunst’ som

21

22

TIL TRO 路 # 5 路 2009 路 kreativitet 路 artikel

artikel · kreativitet · 2009 · # 5 · TIL TRO

et spændingsfelt. Eller ’CreativeServe’ der bestod i kreative workshops for børn på et asylcenter. Der var også ’Teater på en dag’, hvor en gruppe skuespillere havde 10 timer til at sætte et stykke op og optræde for et publikum. Dette er store bedrifter.

Husker du fællesskabet med de andre ledere? Noget af det vigtige for jer var udforskningen af, hvordan feltet kreativitet og kristendom kunne omsættes til jeres eget liv, mens I, ud på de sene nattetimer, snakkede om jeres drømme rundt om et køkkenbord efter møderne. Jeres gode intentioner har ikke været forgæves.”

Mit hjerte blev varmt, som disse minder blev genopfrisket. Jeg forstod, at det var de skarpe og skæve projekter, der fungerede.

Projekter med en afgrænset periode, hvor de enkelte opgaver var overskuelige.” ”I har besluttet at lukke netværket, men Jakob, du må forstå, at 2Cbase hele tiden har været et eksperiment i sig selv. Det er blot begyndelsen på rejsen i feltet mellem kreativitet og kristendom. Træet skal skæres til for, at det kan blomstre.”

Han kiggede på mig med milde øjne og lagde hænderne blidt på mine skuldre. ”Luk dine øjne. Jeg vil nu give dig ét fremtidsbillede.”

Varmen fra hans hænder strømmede vuggende gennem min krop. Jeg lukkede mine øjne. For mit indre blik så jeg et hvidt lys sløret af en tåge. Jeg famlede mig frem mod lyset og så, at lyset kom fra et stort spejl. Jeg gik hen til spejlet for at røre ved overfladen, men der var ingen. Jeg trådte ind i spejlet.

Alt blev mørkt, og jeg svævede nu i universets intethed. Jeg begyndte at ane konturerne af jorden, og snart blinkede bittesmå røde stjerner, fordelt på alle kontinenter. I glæde over dette syn tog jeg en dyb indånding, og da jeg åndede ud, kom et tyk rød tåge ud af mine næsebor. Som røde bånd der flagrer i vinden, begyndte de at føre mig mod jorden.

Bevægelsen standsede da jeg befandt mig over et stort bjerg, nedenfor bjerget stod en masse mennesker. De så ud som om de ønskede at bestige bjerget, men deres hjerter var tunge og modløse. Jeg så ind i deres hjerter og her var der hos hvert enkelt menneske en stor sort lavasten, som skar dybe rifter ved hver bevægelse.

dens drømme bør tage dine nutidige valg.”

Jeg forstod, at rejsen ikke var slut, at arbejdet ikke havde været forgæves, men at det første udforskningstogt var ovre. 2Cbase kunne nu blive lagt til hvile. Jeg kiggede op og fik øje på nogle stjerner, der blinkede rødt.

En kvinde tog et skridt op af bjerget.

Hun så ud til at have ulidelige smerter og tog sig til brystet. Efter et par skridt kom der en revne i lavastenen i hende. Et stykke faldt af. Kvinden tog endnu nogle skridt og langsom krakelerede stenen mere og mere. Flere andre begyndte at bevæge sig opad langs bjergets fod.

Da kvinden nåede toppen af bjerget, flækkede det sidste stykke af hendes sten, og i midten kom en kridhvid perle til syne.

Den funklede med et skarpt lys. Kvinden strakte sine arme mod himlen og faldt med ét mod jorden, som ved en mægtig hånd.

Hun løftede hovedet, og fra himlen kom to tynde røde tågestråler farende mod hende.

De for ind i hendes næsebor og oplivede hende. Perlen blev pulveriseret i mødet med tågen og funklende perlestøv fyldte hendes krop. Perlens og tågens lys strålede nu som en tynd rød hinde omkring hende.

Ekstra info Du kan læse mere om erfaringerne med 2Cbase og årsagen til nedlæggelsen af netværket på hjemmesiden www.2Cbase.com.

Mine skuldre begyndte at ryste, og jeg nåede ikke at se mere, før jeg stod foran Overgangsvogteren, som havde bragt mig tilbage virkeligheden. Jeg var overvældet og spurgte ham, hvad det, jeg havde set, skulle betyde. ”Fortolkning har jeg ikke beføjelse til, jeg har kun magt til at give dig et billede af fremtiden. Fremtiden selv, byder dig at søge svaret.”

Foto: Ronni S. Hansen

Jeg fortalte ham, at jeg ikke var parat til fremtiden og spurgte, om vi kunne følges ind i den.

”Jeg elsker at lege og forstår verden ud fra visuelle indtryk, dramatiske momenter og fysiske postulater.

Jeg hylder alle, som intenst bruger deres liv på at søge det gode, det sande og det skønne.”

Tjek ham ud på hjemmesiden www.jakoblacour.com.

”Jeg er Overgangsvogteren. Min opgave er at sikre, at du kommer fra det gamle til det nye. Jeg kan kun give dig ét råd mere.

Glem aldrig, at du på baggrund af fortidens erfaringer og med henblik på fremti-

Jakob la Cour udtaler

23

24

TIL TRO · # 5 · 2009 · kreativitet · artikel

Folkene bag Lær din Til Tro redaktion at kende! Læs her, hvem der står bag det blad, du har i hånden lige nu Af Helle Bastrup Du sidder eller står lige nu med et blad i hånden, der har været lang tid undervejs.

Allerede for over et halvt år siden besluttede redaktionen, hvilket tema, dette nummer skulle handle om – og hvilke artikler, der skulle skrives. Herefter fulgte en lang proces med at spørge skribenter, indsamle artikler og give feedback på disse – og endelig til sidst kunne bladet ende ud i lige netop den udgave af Til Tro, du sidder med nu.

Men hvem er egentlig folkene bag Til Tro – dem, der lægger linjen og sørger for alt fra idéudvikling til det færdige blad? Mød her de seks frivillige i redaktionen.

Annie Schjelde Rasmussen, 25 år. Læser retorik, gift med Jesper og glad for litteratur, musik, solskin og specialøl. Elsker tanken om at KFS'erne kan have deres eget, relevante og udfordrende magasin med i tasken eller på toilettet.

Hyp, hyp - Henrik Roager Jensen, 22 år. Læser til civilingeniør i Fødevareteknologi på DTU. Elsker sport, musik og spontane påfund. Brænder for at Til Tro må være fyldt med liv, som peger på Jesus, for KFS'ere og deres studievenner.

Navn: Morten Rugager Kristensen. Født: '85. Lykkeligt gift med Lea og stolt far til Theo på seks måneder. Studerer teologi på 5. semester på Kbh Uni. Elsker Jesus!

Synes Til Tro skal være overraskende, klogt, oplysende, sjovt og nuanceret.

Lea Braüner Larsen. 25 år. Gift med Simon og venter utålmodigt på vores babys ankomst. Læser Anvendt Kulturanalyse på kandidaten. Vil med Til Tro gerne være med til at bringe forundring, fordybelse og frimodighed til læseren.

Anders Hjorth Vindum, 23 år, læser retorik på 5. semester. Hvorfor laver jeg Til Tro? Tja – nok mest fordi det er et blad med kant, klasse-skribenter og konge-artikler.

Og så en chefredaktør som siger, ”Jeg er verdens lys”!

Signe Esmarch Pedersen, 24 år. Læser til lærer på Frederiksberg på fjerde år. Ønsker at Til Tro skal være et blad som udfordrer og inspirerer KFS'eren.

Udover ovenstående er også studentersekretær øst for Storebælt, Martin Krak og kommunikationsmedarbejder Helle Bastrup med i redaktionsarbejdet. Sidst men ikke mindst står vores to layoutere, Gertrud Hjelm Kongshøj og Johan Kure for at lægge sidste hånd på værket, inden bladet ryger i trykken – og hjem i postkassen hos dig.

OU

EØ LM U

IM

AU LTC

DB I

KFS

celle LMH

LMH

EL M

IMU OU lovsa ng

MF

DP I

samfundet

LTC

LMH

DPI

lov san g

AU

ELM

MF AU

ELU

IMU

KFS

MF

OU

LM

EØ

MF

ELM

Kæphesten DPI

LMH

AU

LM H ELU

KFS

ndet samfu

cell e

ELM

MF

DBI

AU

LMU

DPI

LTC

IMU

MF

cell e

MF

AU

KFS

LTC

KFS

AU

U IM ELM

LMH

IMU

AU

LTC

KFS LMH

LM

ELM

OU

LMH

KFS

LM

EØ MF

LMH

LTC

cell e LTC

AU

”Hvad snakker du om?”

Af kommunikationsmedarbejder i KFS, Helle Bastrup helle@kfs.dk

Har du nogensinde fortalt nogle af dine studiekammerater eller arbejdskolleger om KFS, IMU eller måske din ”miniKFS”? Hvis du har, ved du også, at der er brug for uddybende forklaringer. ”Almindelige” mennesker aner ganske enkelt ikke, hvad KFS, IMU og ”miniKFS” vil sige i praksis. Ej heller ved de formentligt, at ”samfundet” er noget andet, end det vi lever i, at ”celle” ikke kun er noget, forbrydere kan befinde sig i, og at ”lovsang” ikke har noget som helst med juridiske love at gøre.

Og hvor vil jeg hen med det? Sætte fingeren godt og grundigt på et vist sprogfænomen, der har fundet vej ind i og bidt sig godt fast i de kristne kredse, jeg befinder mig i. Ord skal helst forkortes til bogstaver – eller forvandles til et eller andet ”smart” ord, der gør det svært at se, hvad det egentligt dækker over. Og hvor er det dog belastende! Hvorfor kan vi ikke finde ud af at kalde tingene det, de rent faktisk hedder? Gør det os lidt høje i hatten sådan at kunne slynge om os med forkortelser, som kun de få rå forstår? Eller er det et forsøg på at skjule, hvad vi egentlig render og laver? Jo, jeg ved godt, at det sikkert i mange af tilfældene drejer sig om, at det er hurtigere at sige tre små bogstaver end for eksempel ”Kristeligt Forbund for Studerende”. Og det er også okay! For det er godt nok et langt navn, vi har i denne studenterorganisation. Men behøver det absolut være alle kristne foreninger og institutter, der skal trækkes

sammen til bogstaver? Du kender vel IM, MF, LM, ELM, DPI… for bare at nævne nogle stykker?

Personligt oplevede jeg de mange forkortelser som yderst fremmedgørende og frustrerende, da jeg for snart otte år siden gjorde min entré i den kristne smalltalk... Da jeg endelig havde fundet ud af, hvad KFS stod for, måtte jeg se mig pareret af udtryk som ”EØ”, ”OU” og ”LTC”. Utallige gange har jeg måtte afbryde min samtalepartner med et ”undskyld, hvad snakker du om”? Og jeg må nok indrømme, der gik ret lang tid, førend jeg fandt ud af, at LTC var en højskole for unge kristne og ikke et sektlignende tilbud fra Jehovas Vidner. Var jeg naiv eller bare lidt langsomopfattende? Ja, måske, men når man kommer udefra og aldrig før har hørt om KFS, IMU, LM, MF med mere, så tager det tid så at sige at skille skidt fra kanel. Og den tid kunne jeg altså sagtens have brugt på noget andet.

I mit hoved signalerer forkortelser og mærkelige navne uigennemsigtighed, parader og lukkethed. Fjollet måske, men et faktum.

Og sådan tror jeg faktisk, rigtig mange mennesker har det. Det er min påstand, at vi i kristne kredse er blevet så vant til os selv, vores slang og vores venskabsorganisationer, at vi glemmer, at størstedelen af Danmarks befolkning ikke aner, vi eksisterer eller, hvad vi står for. Og hvor er det bare en skam!

Med andre ord: Ordvalget er altafgørende for, om vores omverden får lyst til at vide mere om, hvem vi er – og ikke mindst: Ham, vi tror på. Så lad os bryde ud af den sproglige osteklokke, springe ud i sprogblomsterne og turde kalde tingene ved deres rette navn!

26

BØGER

En dyne af sne Craig Thompson 601 s.

Cool Comics/Fahrenheit 2009

Af stud.mag. Johannes Korsholm Poulsen, paulusirom@hotmail.com Craig Thompson’s graphic novel ”En dyne af sne” er nok en af de mest triste og tankevækkende historier, jeg har læst i lang, lang tid. Thompson gengiver i tekst og smukke, sort/hvide tegninger sin opvækst i et fundamentalistisk, kristent miljø i Michigan. Han fortæller om indoktrinerende og ufølsomme søndagsskolelærere, de voksnes paranoide forestillinger om den ”sekulære” verden og forældre med et utroligt negativt livssyn.

Han gengiver, hvordan syndsbevidstheden i ham bliver til skyldfølelse, selvhad og til sidst afstandtagen fra den tro, han er vokset op med. Hvordan de oplagte kritiske spørgsmål til Bibelens troværdighed, som er blevet benægtet af hans lærere og kirkeledere hele opvæksten igennem, får lov til at torpedere hans tro, da han møder dem i sin ungdom.

Og helt centralt for fortællingen maler han med de ømmeste strøg og vendinger den splittelse, han føler ved, at forelskelsen i og forholdet til den jævnaldrende Raina føles så rigtigt og vidunderligt, men samtidig helt uforenelig med den forskrækkelse over for

seksualitet han har fået med hjemmefra.

I det hele taget er ”En dyne af sne” noget i retning af prototypen på en frafaldshistorie.

Misforholdet mellem det, Craig lærer hjemmefra, og det, han selv erfarer og oplever, bliver til et brud med kristendommen i et desperat forsøg på at få lov til at være sig selv. Og det er så levende beskrevet og vil sikkert få det til at løbe koldt ned af ryggen på mange, der ligesom undertegnede er vokset op i et kristent hjem. Thompsons historie er ganske vist præget af krænkelser og misbrug i barndommen, som de fleste af os forhåbentlig er blevet skånet for, men det er alligevel ikke disse sår, men kristendommens tilsyneladende uforenelighed med hans egne erfaringer, der får ham til at falde fra.

Umiddelbart lyder det måske som en fortælling, vi traditionelt set burde have lært at holde os fra at læse, fordi den retter nogle ret hårde beskyldninger mod kristendommen (og et enkelt sted latterliggør den på en måde, der altså bare gør ondt!). Men jeg vil alligevel meget, meget kraftigt anbefale den til alt og alle, fordi den

sætter fingeren lige der, hvor det gør ondt, og hvor vi bliver nødt til at turde se hen, hvis vi ikke vil komme til at stå i vejen for, at dem vi møder og kender og holder af, får lov til at møde Jesus og hans kærlighed til os. For Thompsons omgivelser taler og taler om kristne ting, men hykler og lever ekstremt ukærlige liv. Integriteten mangler bare fuldstændigt! Og det hul er så nemt at falde i for de fleste af os. Og Thompson får bare aldrig lov til at komme til Jesus, som han er, men bliver altid mere eller mindre bevidst præsenteret for en Gud, der synes, han er forkert og skal laves om. I stedet for en Gud, der møder ham med kærlighed og tilgivelse.

Selvfølgelig er Thompson vred og bliver sine steder ret karikerende og ond i sin beskrivelse af det kristne miljø, og mange af de ting, han beskriver, glæder jeg mig da også over aldrig at have set der, hvor jeg er vokset op. Men han har alligevel fået mig til at tænke og sørge over, at vi så let kan få fordrejet det billede af livet med Gud, vi møder i Bibelen, inden det når ud til dem, vi gerne vil dele det med.

artikel · kreativitet 5 · TIL TRO bøger · 2009 · # 2

The life you can save - acting now to end world poverty Dansk titel: Det liv du kan redde – grib ind og stands verdens fattigdom Peter Singer Kristeligt Dagblads forlag 2009

Peter Singers bog om det at bidrage til udryddelsen af verdens fattigdom er virkelig en overraskende læseoplevelse. For Singer er ikke en hvilken som helst idealist med et blødende hjerte for de svage. Han er professor i bioetik og benhård utilitarist og evolutionist. Det vil sige, at hans udgangspunkt for at tale om nødhjælp ikke er, at Bibelen eller en anden pligtetisk instans byder os at hjælpe de fattige, men en ret hård matematisk udregning af, hvad der ville være til størst nytte for menneskeheden som sådan.

Dette har både fordele og ulemper. Det gode ved denne tilgang er, at det tillader ham at være ret praktisk og rationel i sin undersøgelse af, hvilken form for hjælp der ville nytte mest. Og det er vildt spændende og provokerende læsning. Han opstiller en ret gennemskuelig model for, hvor meget indbyggerne i de 22 rigeste lande i verden skal give til ulandene for faktisk at kunne eliminere ekstrem fattigdom helt, og det er faktisk ikke særlig slemt! Kun de allerrigeste skal helt op på at give 10% af deres indkomst. Og det væld af undersøgelser og cases, han præsenterer, får faktisk problemet til at se ret overskueligt ud (hvilket jeg aldrig rigtig har oplevet før). Og det er svært at lade være med at ryste på hovedet af vores vestlige livsstil, når Singer kreativt lægger tallene sammen og påpeger, at et

italiensk renæssancemaleri til et museum i New York for nyligt blev indkøbt til 46 millioner dollars, det beløb det ville have kostet at helbrede 900.000 fattige mennesker for grå stær og dermed give dem mulighed for at arbejde og gå i skole. Det er helt skørt, og misforholdet mellem de værdier, vi påberåber os og den måde, vi faktisk forvalter vores penge på i Vesten bliver fremstillet lynende skarpt. Alene derfor er bogen virkelig værd at læse, og der er mange gode og konkrete råd til, hvad vi kan gøre.

Alligevel gyser jeg af og til, når jeg læser Singer. For hans menneskesyn er bare så forskelligt fra mit eget. Singer er groft sagt fuldstændig ligeglad med, hvordan pengene kommer ind, bare de kommer ind. Han lægger stærkt vægt på det forhold, at det at give får os til at føle os som bedre mennesker og har ikke noget imod, at man understreger dette som den største motivation til at give. For mennesket er i Singers optik dybest set et meget avanceret dyr, styret af instinkter og overlevelsesmekanismer, og denne indbyggede egeninteresse i mennesket skal på en eller anden måde snydes for at få det til at handle empatisk over for fattige mennesker langt væk, som det egentlig ikke føler sig forpligtet på at hjælpe. Og det skal egentlig kun overtales, fordi det er det

mest nyttige i længden. Menneskelivet i sig selv er ikke helligt for Singer (hvilket bliver ret tydeligt hvis man smutter ind omkring wikipedia og ser på hans syn på abort og handikappede børn), og egoismen skal ikke bekæmpes, men snarere manipuleres til at se gavmildhed som et lykkegivende gode, der styrker livskvaliteten. Og han fremhæver Jesu ord om, at vi ikke skal blæse fanfarer og udstille vores gavmildhed, men give i det skjulte, afviser han som en utilitaristisk rigtig dårlig ide (for man får jo lyst til at give mere, hvis andre taler om, hvor meget de giver).

Slutresultatet af Singers argumentation bliver egentlig rigtig fint og frem for alt effektivt, fordi det, han kræver af verdens rigeste virker ret rimeligt. Og jeg tror, han har fat i den lange ende. Men jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om der ikke er noget uhyggeligt i en verden, der ikke længere sulter efter mad eller tøj eller rent vand, men til gengæld er reduceret fra at være skabt i Guds billede til at være overlevelsesdygtige, avancerede, sociale dyr? Dette betyder dog ikke, at det, Singer foreslår, ikke er en supergod og måske endda nødvendig ide, men det livssyn, der ligger bag, kan jeg ikke blive færdig med at undre mig over.

27 25

28

REFLEKSIONER

Af lærerstuderende Jakob Sejergaard jsejergaard@hotmail.com

Lidt om min barndom Dengang jeg var barn og kom i missionshuset, var der mange, der talte fra talerstolen om Jesus. Det gjorde de på mange forskellige måder, og nogle af talerne husker jeg stadig i glimt. Jeg husker enkelte sætninger og stemninger. Det er ikke ret meget, jeg husker, når man tænker på, at det var den ene uge efter den anden. jeg sad der og lyttede. Jeg lytter stadig til en mængde taler, en masse ord af forskellig slags om mange spændende emner. Oplevelsen er ofte anderledes, end den jeg husker, fra jeg var barn. Lugten, stemningen og menneskene er yngre og anderledes. De klæ’r sig anderledes og ser anderledes ud. Det gør talerne også. Noget af al den anderledeshed skyldes måske barnets øjnes betragtninger i forhold til de øjne, jeg har at betragte med nu.

Jeg husker det som om, talerne fra min barndom handlede om Jesus og det, han har gjort for mig. Det handlede om, hvordan jeg kunne komme tættere på Ham, som var verdens skaber og frelser. Jeg tror ikke

altid, jeg forstod det, men lærte i hvert fald vigtigheden af dette. Selvom jeg stadig vil kalde mig selv ung, så føles det som mange år siden, jeg sad der i missionshuset.

Det er så lang tid siden, og talerne om Jesus er så langt på afstand.

Det handler stadig om Jesus, men ofte om det at være Kirke. ”Hvad vil det sige at være Kirke?”. Det handler om, at Kristus er Kirken, at vi er ét i Kristus - og dermed er vi Kirke her på jord. Det er vel cirka det samme. Talen om det opleves alligevel meget forskelligt, når jeg sidder der og lytter. Det er somme tider som om, at jeg som person er blevet skiftet ud med en sag eller en institution. Sagen synes større og somme tider vigtigere end mig. Det er den måske også, hvem ved(?), men min barndom fortæller mig, at Jesus elsker mig – at han elsker mig mere end noget andet.

Nuvel – det er vel også det, vi forsøger at forkynde gennem det, vi siger og gør, den måde vi indretter vores kirker og sammenhænge på. Nogen gange kommer

det bare til at ligne selvudvikling mere end nåde. Vi kan hjælpe hinanden – ja – men ved vi, hvordan vi viser Guds nåde frem for os selv - og måske for en anden. Jeg er ikke selv sikker på, at jeg ved hvordan! Jeg tror ellers godt, jeg kunne trænge til noget af den nåde. Noget der bare var gratis, som man bare kunne få for at få det. Det meste andet i min tilværelse kommer i hvert fald ikke af sig selv. Det meste skal hives hjem med lange seje armtag og tålmodighed. Var der ikke nogen, der kunne give mig lidt af den nåde – række mig den ... næh, servere den tak. Det ku’ være lækkert – det ku’ være så godt!

29

KULTUR & MEDIER

Nøgenheder i det offentlige rum Der var engang, hvor sengekantsscener var to skygger på en væg, der langsomt smeltede sammen, og de frækkeste reklamer var dem, hvor modellens knæ var synlige. Det er næppe tilfældet i dag.

Uanset hvor vi placerer korpus, skal vores hjerne og synsevne fortolke hudfarvede indtryk, det ene mere eksplicit end det andet, i film, tv, og både trykte og levende reklamer, der for tiden fylder - og i lang tid har fyldt - hverdagsbilledet. Selvom det kan bringe sind i kog, religiøse eller ej, er det bare accepteret af samfundet, at ’det er da så uskyldigt,’ at der bruges seksuelle lokkemidler i alle aldersgrupper, lige fra ”6 om dagen” (Fødevare- og Sundhedsstyrelsen) til Cult- og Arla-pigerne, der dermed scorer sig adgang til klasseværelser og arbejdspladser på linie med de kalendere, der pryder væggen hos den lokale håndværker.

Men er der noget, der hedder ”uskyldigt”, når det kommer til pornografi, i ordets bredeste forstand? Kan vi vælge fra, inden vi bliver draget ind i filmens hede scener eller reklamens lokkende figurer?

Traditionelt set bliver pornografi adskilt fra anden visuel gengivelse af nøgenhed ved, at det beskriver eller viser seksuelle organer eller aktivitet, og hvis funktion er erotisk stimuli frem for følelser eller æstetisk. Med andre ord: Pornografien har en kommerciel bagtanke, frem for kunstnerisk.

Og selvom det her kunne være fristende at rede alle reklamer, der har bar hud over en kam og kalde det for porno, er der en anden del af ligningen - nemlig os som modtagere.

Selvom afsendere af disse reklamer er fuldt ud bevidste om vores (menneskers) drifter, som vi ikke helt er i kontrol over, har vi stadig mulighed for at se passivt til, frem for at ’dyrke’ de idealer og mål, reklamerne forsø-

ger at fremme. Det, der gør porno til porno, er ligeledes hensigten af modtageren, og det at man aktivt vælger at lade fantasien tage styringen og dyrke denne fantasi, og så kan det jo lige pludselig være lige meget, hvor meget tøj modellerne egentlig har på!

Det handler nemlig om at være i verden og ikke af verden (1 Johannes 2,15-17). Men hvad betyder det i praksis, i forhold til det jeg ser til daglig, både passivt (reklamer) og aktivt (film og tv)? I nævnte skriftsted står der, at ”hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham” (v15) – Betyder det, at jeg ikke kan værdsætte Guds skaberværk? Hans flotte damer og mænd, som han har brugt så umådelig meget tid og kræfter på at værdsætte selv?

Slet ikke! Men problemet opstår, når de flotte damer og mænd får en plads i hjerte og sind, der er styret af begæret for det verdslige – lyst og begær der en dag vil ”gå til grunde” (v17) – frem for begæret efter Gud. Gud vil gerne, at vi deler de gaver, han har givet os mennesker, blandt andet sex, med hinanden, men med en hensigt om at glædes ved den i fællesskabet, frem for at det bliver til noget egoistisk og ligegyldigt.

Det er denne tanke, der har lagt bag den pagt som ægteskabet er, for at glæden netop ikke skal flyde ud i det egoistiske og ligegyldige, som det for en voksende del af vores samfund er ved at blive (hvis ikke er blevet).

Da film og TV er noget, vi aktivt går ind og sætter os til at se, må det være op til den enkelte at kende sin grænse for, hvad man er villig til at lukke ind i sindet, men hvad med de reklamer og anden fremvisning, som vi ikke rigtig kan undgå at scanne med vores nethinde? Reklamernes afsemderes

Af stud.scient i medialogi Morten Keilow, morten@keilow.com

mål er at flytte grænsen hele tiden for, hvad der er anstændigt og accepteret at vise (og skrive) og derved utydeliggøre det skel, der er mellem æstetisk og kommercielt brug af seksuelle symboler. Og vores mål, såvel som forbrugere som kristne, er at fortælle afsenderen, at nu har de overtrådt grænsen. Dette kan gøres på flere måder, den ene ved lovgivning, men her står kampen mellem politikere og lobbyister og kan virke uden for vores påvirkning. En mere direkte tilgang er ikke at løbe med strømmen, men at stoppe op og gøre mennesker omkring os opmærksomme på problematikken. Og der er masser af gode argumenter at tage fat i: Spiseforstyrrelser, selvværd, porno i børnehøjde, sexmobning, etc. I skrivende stund kan Politiken berette om Dan Andersen på 23 fra Rødovre Tekniske Skole der, uden at have religiøse bagtanker, vil have de halvnøgne dame-kalendere pillet ned fra skolens værksteder, da han ikke mener, de hører til i det offentlige rum. Han mødte modstand fra både rektorer, studievejleder og undervisere, der mener at ”det nærmest hører til i denne mandsdominerede branche”. Det overraskende er, at Dans klassekammerater blot trækker på skuldrene og mener, at hvis det generer Dan, skal det selvfølgelig tages ned. Det handler i bund og grund netop om at tage hensyn til sine medmennesker, der måske ikke er i stand til selv at råbe op, fordi de har et misbrug af enten porno, sex, andres forventninger til i hvor høj grad, man skal kunne se din sixpack eller en vrangforestilling af deres eget udseende, som for eksempel størrelsen på dine overarme eller bryster. http://politiken.dk/indland/article774781.ece

Tænk nu, hvis Jesus faktisk mente det...

Bogen, der griber læsere verden over

– det med at elske vores fjender, gøre fælles sag med de fattige osv.

HYTTEN beskæftiger sig med det tidløse spørgsmål: Hvor er Gud i en verden, der er hjemsøgt af så ubeskrivelige lidelser?

Shane Claibornes spændende beretning om et liv blandt Calcuttas spedalske, i krigens Bagdad og blandt hjemløse i Philadelphia.

W. Paul Youngs debutroman om en sørgende fars møde med den treenige Gud har solgt i over 7 mill. ekspl. alene i USA.

“...giver mig gåsehud af lykke og taknemlighed.“ – Magnus Malm Shane Claiborne: Den uimodståelige revolution 304 sider, kr. 199,00

William Paul Young: Hytten 256 sider, kr. 229,00

Den glemte skat

I kloster med en protestant

Står kristen spiritualitet i modsætning til luthersk kristendom?

Klosteret har fået en renæssance – også i protestantiske kirkesamfund.

Nej, mener Boris Salo. Men den lutherske kirke har brug for at genopdage en luthersk spiritualitet, der har været gemt væk.

Denne bog er nogle indsigtsfulde refleksioner om, hvad der sker, når mennesker søger tilbage til stilheden.

„Denne bog giver god hjælp til hverdagens liv med Gud.“ – Sognepræst Per Munch, Nyker

Henrik Højlund: Klosteret og kærligheden 80 sider, illustr., kr. 99,00

Boris Salo: Den glemte skat 176 sider, kr. 169,00

www.boedal.dk

Postboks 90 / 3300 Frederiksværk / Tlf. 48 79 73 77 / post@boedal.dk

 

 

      

       

 _______________________________________________________________________________ 



   

        

 

ORIGO

- om videnskab, skabelse og etik

Hvis du interesserer dig for forholdet mellem kristen tro, etik og naturvidenskab, er ORIGO noget for dig! www.skabelse.dk Bladet udkommer fire gange om året.

ORIGO ORIGO ORIGO www.skabelse.dk

www.skabelse

Et årsabonnement koster kr. 150,-

ORIGO ORIG Det kan bestilles på www.skabelse.dk, eller hos www.skabelse.dk Henrik Friis, 3514 3539 - abonnement@skabelse.dk

www.s

ORIGO ORIGO ORIGO Hvis du bestiller et abonnement for 2010 senest 31. oktober 2009, så får du bladet for december 2009 med i prisen.

www.skabelse.dk

www.skabelse

www.skabelse.dk

www.skabelse.dk / www.darwin2009.dk

ORIGO ORIGO OR Se mere på skabelse.dk ogHdarwin2009.dk I HITLERS ELVEDE



Har du ikke har adgang til Internettet kan bøgerne også best

www.skabelse.dkForlaget Origo, vedEnHenrik kristen jødes på hverdag i Nazityskland 3514 353 www.skabelse.dk Friis telefonnummer:



Af Anita Dittman og Jan Markell

 216 sider – kr. 229,95

Som jøde, der tror på Jesus, kæmper teenageren Anita Dittman for at overleve i Nazityskland.

Gennem sult, angst og ydmygelser lærer Anita at stole helt på Guds omsorg midt i Hitlers helvede.

En fantastisk historie om tro og tillid, der vokser.

Telefon 4820 7690 logosmedia@dlm.dk www.logosmedia.dk

Integrationslærer søges til Luthersk Missions Højskole i Hillerød Stillingen indebærer… ● Ansvar for integrationslinien ● Undervisning af udenlandske og danske elever ● Tæt kontakt til vore udenlandske elever

Vi søger en integrationslærer med tiltrædelse 1. august 2010.

Se mere på www.lmh.dk Ansøgningsfrist: Den 29. okt. 2009.

Ansøgningen sendes til forstander Henrik Nymann Eriksen Luthersk Missions Højskole Ansgarvej 2, 3400 Hillerød.



Afsender: Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted • 7100 Vejle UMM • ID-nr. 42728

Generalens Kennedy, Huxley og Lewis

Af generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk

D. 25. august i år døde Edward M. Kennedy, den sidste af Kennedybrødrene. Det blev en påmindelse om mordet på John F. Kennedy d. 22. november 1963. Denne dato var også Aldous Huxley og C. S. Lewis’ dødsdag. Det tankevækkende ved dette sammenfald er, at de tre mænd var fremtrædende repræsentanter for tre vidt forskellige livssyn, henholdsvis det moderne, det mystiske og det klassisk kristne. Peter Kreeft blev inspireret af sammenfaldet til at skrive bogen ”Between Heaven and Hell”, hvor de tre krydser klinger i en tilstand mellem død og opstandelse.

Som præsident håndterede Kennedy Cubakrisen, Han talte håb ved den nyopførte Berlinmur og annoncerede amerikanernes målsætning om at sende en mand til månen. Kennedy var den moderne tids mand med tro på fremskridtet og menneskets formåen. Han skabte ny tro på det gode i mennesket og på det menneskeligt mulige. Han er et ikon for det moderne.

Aldoux Huxleys bøger blev blandt andet til inspiration for ungdomsoprøret. Selv var han påvirket af hinduistisk spiritualitet og et misbrug af psykedeliske stoffer og søgte åndelig oplysning gennem kontemplation, mystik og eksperimenter med hallucinationsfremkaldende stoffer. Huxley er et ikon for den individuelle spiritualitet.

Kennedy og Huxley har arvtagere i dag. Der er modernister, som

dyrker troen på fremskridtet og mystikere, som søger åndelig oplysning. Fælles for de to livssyn er, at den klassiske kristendom står i vejen for dem. Den klassiske kristendom beder os knytte håb og tro til Kristus, ikke til menneskeskabte fremskridt og muligheder. Og den hævder, at vejen til oplysning og frelse kun går gennem Kristus.

Den klassiske kristendom forarger og støder både modernister og mystikere ved kækt at hævde, at Kristus er sandheden for alle mennesker. Måske er det fordi, det moderne og det mystiske livssyn vinder frem, at vi møder stigende mishag med klassisk kristendom og fordringer om at holde troen for os selv. Kristus og troen på ham omtales i stigende grad som noget, vi må holde i snor som en hund, eller allerbedst i bur som en hamster.

Men det kan vi ikke. For evangeliet er ikke kun en personlig kraft til frelse, det er en universel kraft til frelse. Gud vil, at alle mennesker skal frelses, og frelsen findes for os alle i Kristus. Derfor vil vi blive ved med at søge dialogen om troen.

Nutidens Lewis’er kan ikke overlade nutidens Kennedy’er til at rode med troen i deres private sfære, og nutidens Huxley’er til en mystisk rejse ind i det mystiske og paranormale. En dag kommer vi alle til at stå i tilstanden mellem død og opstandelse. Da er det for sent at føre samtalen.

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle