TT03 2010 Kontrol

20 10

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Kontrol Farvel til fem medarbejdere» 4 Red barnet med KFS » 6 Bed for verden: Malta og Liberia » 9 Hvordan invitere med til KFS? Råd fra KFSere » 10

her står du LTC på efterskoleturne

KFS på Facebook

9 13 17 18 21 En god KFSoplevelse

Lad Gud være Gud

At længes

NOSAkonference 2010

Tema: Kontrol

Historier mellem paranoia og tryghed Kultur & Medier

27 30 31 Social kontrol og/eller kærlig formaning

De vigtige livstegn

3 4 7 12 15 16 Bøger

24 Generalens

Begynd med slutningen Af Nic Skjøtt, forstander på LTC Om ca. 2 år afslutter vi vores nuværende målsætningsproces i KFS. For ca. 1 år siden bestemte vi hvad slutningen på denne proces skulle være, nemlig at vi efter de tre år var gået, ville have besøgt alle større studiesteder i Danmark. Det præcise tal er 406 studiesteder, og vi er faktisk godt på vej. Det kan godt være vi får travlt, men vi ved at vi bevæger os i den rigtige retning i forhold til slutningen.

Sagen er at det er nemt at have travlt. Det kan man hurtigt få.

Men det er meget muligt at have meget travlt uden at være særlig effektiv og uden at komme tættere på den slutning man gerne vil nå.

Bevidstheden om hvilken slutning vi ønsker, har givet KFS’ ledelse et konkret mål at lede medarbejderne ud fra, det har gjort os bedre til at måle på effektiviteten af vores indsats, det har skabt opmærksomhed omkring studiesteder vi ellers ikke ville nå, og gjort os mere målrettede i vores daglige arbejde.

Denne dynamik gælder ikke kun for organisationer som KFS eller store virksomheder, men er lige så gældende for det enkelte menneske. De fleste mennesker, tror jeg, har en idé eller et ønske om

hvordan deres liv gerne skulle forme sig, og hvad de gerne vil huskes for. Men alt for ofte er vores handlinger og valg ikke styret af det. I stedet lader vi os styre af hvad vi ønsker og føler lige nu og her, eller hvad andre ønsker og føler lige nu og her. Vi får rigtig travlt med alt muligt, men glemmer at undersøge om det der fylder i vores liv, egentlig fører os tættere på den slutning vi ønsker. Vi kan have nok så travlt og være nok så dygtige til det vi gør lige nu, men det handler ikke bare om at gøre tingene rigtig, men om at finde de rigtige ting at gøre. Hvad nytter det at have travlt, hvis ikke jeg bevæger mig mod den slutning jeg ønsker? Så er det i værste fald ’som at sætte dækstole op på Titanic.’ (Covey) Hvad er det for en slutning du gerne vil have på dit studie? Hvad skal dine studiekammerater, venner, familie gerne huske dig for? Hvad er slutmålet for dit liv? Jeg har en gang læst at de mennesker som bedst formåede at leve som kristne i nuet, også var dem som var mest bevidste om håbet om en fremtid med Jesus. Prøv at begynde med den slutning hver dag, og se hvor det fører dig hen.

Udgiver Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954

Redaktionen Studentersekretær Martin Krak (ansv. red.)

Stud.mag. Annie Schjelde Rasmussen (red.sekr.)

Stud.hum.inf Mathilde Due Pedersen Stud.mag. Anders Vindum Stud.med. Ruben Lorentsen Stud.polyt Henrik Roager Jensen Stud.ling. Vera Sønderby Kristensen Lærestuderende Signe Esmarch

Abonnement Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

Design Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Layout og illustrationer Stud.polyt i arktiktur Johan Kure Stud.scient i medialogi Jakob Askholm

Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.tiltro.dk Forsideillustration Kontroltårn ved Aalborg station Fotograf: Jakob Askholm & Johan Kure

4

TIL TRO · # 3 · 2010 · nyheder

Farvel til fem medarbejdere

været sjov og fedt at t se så man ge steder det går fre hvor mad med KFSarbejd bedste ha et. Det r været at v ære samm KFS’ere - o en jer g jeg blive r jo i Aalb org, så ses vi der - og på på skelejr!

Kh Thoma s

Af Annie Schjelde Rasmussen

Klaus Vibe, gymsekretær i Århus og studentersekretær i Nord.

Kære KFSere - tak for nu. Det har været en stor glæde for mig at arbejde sammen med jer.

Jeg håber, at Jesus altid må være vores glæde og ære.

Kh Klaus.

hristens en, Volontø r i N o rd t stærkt, d et har

Det er gåe

Til sommer siger KFS farvel til to sekretærer, to volontører og en husmor. Nogle lovord er på sin plads.

Det er nogle begavede, behjertede og engageede personligheder vi nu skal sige farvel til. Alle fem har de i kortere eller længere tid bidraget med evner, kræfter, engagement og kærlighed til Jesus og de studerende.

Sekretærerne Klaus og Martin Nanna Gummesen, og volontørerne Nanna og Thomas ebælt Volontør øst for Stor har det til fælles at deres kontrakt været har t Kære KFSere! Tak! De i KFS udløber til sommer - og til at lov få spændende og fedt at Sonja har efter 11 år som husmor af et løb være en del af jeres liv i på LTC valgt at prioritere mere tid at til t me dette skoleår! Jeg er kom med børnebørnene og menighedser håb holde ret meget af jer! Jeg fællesskabet i Ødsted. og v sel jer på Pas vi ses igen!

KFS klapper, bukker og takker enkelt af hinanden, og husk hver varmt og oprigtigt for jeres tjeneaf Gud ket els og jer er set, kendt ste, hvad enten den har været kort r ej! elle det uanset om I forstår eller lang og ønsker jer Guds rige Kh Nanna velsignelse i de nye udfordringer der venter fremover!

Thomas C

Martin Krak, studentersekretær i København

Det har været en rigtig stor fornøjelse at være sammen med jer studerende, der lægger tid, energi og engagement i at troen på Jesus må blive udbredt og vokse. I StorKFS, KFS på studiestederne, lejrkomiteer, Til Tro oa. Jeg ønsker for jer, at Gud fortsat vil vise jer nye veje til at studerende kan møde Jesus.

Kh Martin

Sonja Petersen Husmor på LTC

Tak til de dejlige sekretærer, LTClærere, volontører og selvfølgelig LTC’erene. Det har været pragtfuldt at møde jer i de 11 år jeg har været her. Jeg er fyldt af taknemlighed over at have fået lov til at lære jer at kende.

Kh Sonja

nyheder · 2010 · # 3 · TIL TRO

LTC på efterskoleturné På efterskolerne er der mange potentielle KFSere. Vi fra LTC var derfor i april på turné for at evangelisere, informere om KFS’ arbejde og forsøge at bygge bro fra efterskolen til en gymnasial uddannelse.

Af LTCer Lasse Gottfred Jensen Vi blev opdelt i to teams, som hver især skulle besøge 5 jyske efterskoler. Hvor mange kirkevante eleverne der var, varierede meget fra efterskole til efterskole. Det var en udfordring for os i arbejdsprocessen med vores oplæg, som skulle vinkles, så de ramte målgruppen på hver efterskole.

Efter nøje planlægning og pakning, kunne efterskoleturneen begynde. Første stop var LME (Luthersk Missions efterskole) i Løgumkloster. Til vores store forbavselse begyndte det undervejs at sne! Vinduesviskerne på Brian, den ældre, meget tunede LTC-bil, kunne næsten ikke holde de Sønderjyske snemasser væk fra forruden.

Men sådan noget snevejr skulle ikke stoppe fire glade LTC’ere, som forinden havde døbt teamet ‘Team Frejdig’.

Spil og gode samtaler

Jens og Anna W holdt oplægget for de cirka 100 efterskoleelever, hvor der efterfølgende var god respons og flere skrev sig på en KFS-kontaktliste. De næste dage skulle Grejsdalens efterskole og Sommersted efterskole besøges. Begge besøg forløb godt, med god respons og gode samtaler.

Om torsdagen havde det omrejsende LTC-fartøj, Brian, nået Rinkenæs efterskole.

Her skulle Pernille og Lasse holde oplæg for skolens 62 elever. Det var om aftenen, hvilket elevernes koncentration også bar præg af... Selvom der ikke var mange, der så ud til at få noget ud af oplægget om at acceptere Jesu venneanmodning og hvordan et venskab med Jesus kan se ud, havde vi en rigtig hyggelig aften med eleverne.

Vi spillede kort, brætspil, spillede musik i musiklokalet, sang fra fællessang og ellers hang ud med en masse dejlige efterskoleelever. Vi sluttede ugen på Sydvestjyllands efterskole ved Esbjerg.

Vi ser tilbage på en uge, hvor Gud har brugt os helt konkret til at nå nogle unge mennesker.

Selvom det til tider var op ad bakke, gik vi fra alle efterskolerne med en fornemmelse af, at vi havde gjort en forskel.

Plantet KFS-ånd

Vi håber meget at have plantet en KFS-ånd i nogle elever, som vil antænde en ild, som deres gymnasiekammerater vil kunne se.

Gud er i sandhed stor og gør store undere.

Vi erfarede hans nærvær på en meget konkret måde netop denne uge.

Jens, Anna og Lasse i snevejr foran LME

LTC kalder på dig KFS’ ledertræningscenter (LTC) er en højskole med en unik kombination af teori og praksis. Og der er stadig få, ledige pladser tilbage på næste års hold.

På LTC får du givet masser af ansvar og bliver vist stor tillid. Derfor er du villig til at arbejde med dig selv og lade dig udfordre.

Til gengæld lærer du ledelse i teori og praksis, du får lov at blive brugt og tjene de studerende i Danmark og opdyrke sybe, sjove og langtidsholdbare relationer.

Du kan identificere dig med KFS’ vision om at kende Jesus og gøre ham kendt blandt studerende, og du ønsker at være i

et udviklende fællesskab hvor teamsamarbejde har stor værdi.

Læs mere på www.ltc.kfs.dk eller mail direkte til forstander Nic Skjøtt på nic@kfs. dk

5

6

TIL TRO · # 3 · 2010 · nyheder

Støt Børnekatastrofefonden med Giv dig Rig Velstand, velfærd og ansvar. Tre ord, som nok kan sætte tankerne i gang hos de fleste.

Men tankerne har nogle gange godt af at blive udfordret i refleksion og handling.

Velstand, velfærd og ansvar er netop hvad projekt Giv dig rig handler om. Giv dig rig er et samarbejde mellem Indre Mission, Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Mission, Menighedsfakultetet, Dansk Bibel Institut og Kriteligt forbund for studerende og løber gennem hele 2010. Missionen er at udfordre kristne i Danmark og danskere generelt til at tage ansvar for de mange ressourcer vi har - med Jesus som den store inspiration.

Giv dig rig støtter Red Barnets indsamling til børnekatastrofefonden. Målet er i løbet af 2010 at samle 500.000 kr ind til dette formål. Børn er af alle nødlidende de mest hjælpeløse. Derfor vil Giv dig rig opfordre Til Tros læsere til blandt utallige gode formål at støtte Red Barnets børnekatastrofefond, der yder hurtig og målrettet hjælpe til børn i katastroferamte områder.

Du kan være med til at nå målet og hjælpe nødlidende børn på tre forskellige måder: 1. Ved at give en gave

Klik ind på www.givdigrig.dk og kig inder fanebladet ‘indsamling’. Du kan også overføre penge direkte til Red Barnet på Reg. 5016 kontonr. 109266-8. Mærk dit bidrag: Giv dig rig eller giv direkte på www.redbarnet.dk/givdigrig

10 teser fra kirken om velstand, velværd og ansvar

1. Livet og alle dets goder er en gave fra Gud 2. Vi er skabt til at nyde livet og bruge det til glæde for os selv og andre 3. Vi har et ansvar for at tage vare på livet og alle dets goder 4. Livskvalitet afhænger ikke af, hvad vi ejer 5. Det er nødvendigt at skabe en modkultur til materialismen i den vestlige verden 6. Sand velfærd er at leve i balancen mellem arbejde og hvile 7. Vi skal bruge jordens fælles resurser, men ikke misbruge og ødelægge dem 8. Vi skal arbejde for en retfærdig fordeling af de materielle værdier og jordens resurser 9. Kirkens vigtigste opgave er at dele evangeliet med andre 10. Ingen er rigere end den, der kender Gud

2. Ved at arrangere en lokal indsamling til projektet.

F.eks et sponsorløb eller lignende. Skriv evt. til indsamling@givdigrig.dk og få materiale tilsendt.

3. Ved at melde dig som indsamler

Til Red Barnets landsindsamling d. 5. september 2010. Tilmeld dig på indsamling@ givdigrig.dk eller louise@kfs.dk.

På www.givdigrig.dk er der masser af inspiration at hente, bl.a bibelstudiemateriale og en række videoer ud fra 10 teser om velstand, velfærd og ansvar. Du kan også købe den nyudgivne antologi ‘tak for lån’ (anmeldt i sidste nummer af Til Tro) hvor 10 forfattere har uddybet hver sin tese.

KFS på Facebook På facebook kan du blive fan af KFS og få nyheder, videoer og statusopdateringer om stort og småt.

Søg på ‘KFS’ så skal du finde.

nyheder · 2010 · # 3 · TIL TRO

KFS søger frivillige til sangbogsudvalg KFS søger snarest muligt op til tre frivillige, som vil repræsentere KFS i et udvalg, der arbejder med at udforme den fælles hovedsangbog.

Af generalsekretær Robert Bladt

Vil du have indflydelse på hvad der bliver sunget i store del af de kristne vækkelsesbevægelser de kommende år? Har du kompetencer inden for sangtekster eller melodier? Ønsker du at bidrage til et professionelt udvalgsarbejde på tværs af fire kirkelige organisationer?

Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål har du nu muligheden. KFS søger snarest muligt op til tre frivillige, som vil repræsentere KFS i et udvalg, der arbejder med at udforme en sangbog, som skal være fælles for Indre Mission, Luthersk Mission, KFS og Evangelisk-Luthersk Mission. Udvalgsarbejdet begyndte i juni 2007 og forventes afsluttet i 2013.

Sangbogen skal erstatte alle fire organisationers hovedsangbøger og er et af de mest betydningsfulde fællesprojekter mellem organisationerne nogensinde.

Hver af de deltagende organisationer har tre repræsentanter i sangbogsudvalget, som mødes cirka seks gange årligt i Frederi-

cia eller København til møder af ét døgns varighed.

Derudover er hvert medlem af sangbogsudvalget med i ét af tre underudvalg (Tekst-udvalget, Melodiudvalget og Nye-sangeudvalget), som mødes til kortere møder, men oftere end sangbogsudvalget.

Du skal føle dig godt tilpas med KFS’ profil som en studenterbevægelse, hvis vision er at se studerende, der ser, kender, elsker, tror og efterfølger Jesus. Du skal være aktivt medlem af en luthersk kirke og have lyst til og mod på at investere dine evner og nådegaver inden for poesi og/eller musik i en tjeneste, som for en stor del består i udvalgsarbejde og rundbordssamtale.

Der gives ikke løn for deltagelse i udvalgsarbejdet, men alle udgifter til trans-

port, ophold og fortæring i forbindelse med møderne dækkes af de fire organisationer i fællesskab.

Yderligere oplysninger om udvalgsarbejdet fås på www.sangeogsalmer.dk og ved henvendelse til generalsekretær Robert Bladt, tlf. 35 43 82 82, e-mail: robert@kfs.dk

Volontørindsamling I forrige nummer af Til Tro igangsatte vi en særindsamling, hvor pengene var øremærket til lønning af næste års volontører. Der er desværre ikke kommet særlig meget ind til denne sag og det ville se lidt sort ud, hvis ikke det var for en række andre initiativer som gør, at KFS kan flytte rundt på nogle budgetposter og derfor tør prioritere

at ansætte volontører igen efter sommerferien.

Et fundraising-firma har ringet rundt til 1000 personer i KFS’ bagland, som ikke var fastgivere. Det har resulteret i 200 nye fastgivere, og sammen med to større gavebreve som også er blevet tegnet, giver det luft til at kunne ansætte to volontører igen

næste år. Det er vi taknemlige for!

Der er stadig åbent for øremærkede gaver til volontørerne - giv en engangsgave mærket ‘volontør’ på Reg.nr. 9541, kontonr.

0004054954 eller kontakt KFS’ kasserer Maria Laursen på maria@kfs.dk for en fast aftale.

7

8

TIL TRO · # 3 · 2010 · nyheder

Nosa-konference 2010 Tre studerende fortæller dig, hvorfor du skal skynde dig at søge om at komme med på den fælles nordiske studenterkonference d. 23-26. september i Göteborg.

Af Annie Schjelde Rasmussen

Hvert år arrangerer de kristne studenterorganisationer i Danmark, Norge, Sverige, Island og Færøerne en fælles, nordisk studenterkonference. Fra hvert land er der plads til 22 studerende på videregående uddannelser og, som noget helt nyt, 8 studerende på ungdomsuddannelser som i efteråret går på deres sidste uddannelsesår.

seminarer - og så skal jeg fortælle hele den fælles, nordiske historie - på 20 minutter! Det skal gå rigtig hurtigt, måske det bliver noget totalteater hvor svenskerne og danskerne skal slås...”

United - og totalteater

Andreas Struer deltog i Nosa 2009 i Finland og skal helt sikkert afsted igen i år.

“Selskabet er godt og hyggeligt, det er fedt at møde nye mennesker og høre hvordan de gør tingene i studenterarbejdet i de andre nordiske lande. Samtalerne foregår på en sjov blanding af engelsk (ikke alle finnerne taler svensk) og skandinavisk.

Sidste år i Finland var vi ca. 60 studerende, jeg er spændt på hvordan det bliver i år når 3.g’erne også er inviteret - vi skal nok tage godt imod dem!”

Lisa og Elli på Nosa 2008 Snyd ikke dig selv

Lisa Rom Boye er historiestuderende og medplanlægger af Nosa 2010. “Vi har været i gang med at planlægge siden sidste år i Finland - i udvalget sidder en fra hvert af de nordiske lande. Temaet er ‘United’ og fungerer på en masse forskellige planer: Vi har engang har været et samlet rige, vi er forenede i Gud, vi er fælles om det at være studerende og forenet i mission ude i verden. Hovedtaleren er Femi Adeleye, vicegeneralsekretær i IFES. Der bliver også

Elli Kappelgaard, deltager på NOSA 2008 på Island siger “Der var noget helt fantastisk ved det nordiske fællesskab, en samhørighed på tværs af grænser. Islændinge har en sær humor, finnerne er knastørre selvironiske og nordmændene og svenskerne har vi en masse historie til fælles med! Jeg skal helt sikkert til Göteborg i år, de fedeste kfslejre jeg har været med på i min kfs-tid er de internationale. Hvis du kan lide KFS-lejre må du ikke snyde dig selv for nosa!”

Frem til d. 1. september kan du tilmelde dig hos Robert Bladt på robert@kfs.dk og få en spændende konference fyldt med interskandinavisk networking og fællesskab om Kristus for kun 60 euro!

Tilmeld dig

Læs mere og se programmet på det svenske KFS’ hjemmeside www.credo.nu eller find eventet på facebook.

Deltagere på Nosa 2009 i Finland

nyheder · 2010 · # 3 · TIL TRO

IFES-nyheder - bed for verden MALTA: Vest for Italien ligger en lille ø som har et enkelt universitet med 10.000 studerende. Her mødes en kristen gruppe på tre lokale og fire internationale studenter. Geof Cusheiri fortæller “Jeg blev selv kristen på universitetet gennem en IFES-gruppe og har arbejdet som præst i Australien i 4 år. Gud kaldte mig og min familie til Malta, hvor de manglede folk til at dele evangeliet - så her er vi.”

Gruppen på universitetet mødes ugentligt, og arrangerer derudover forskellige evangeliserende arrangementer så flere studerende kan høre om Jesus. Geoffs håb for gruppen er, at den vil blive kendt for at elske Gud og elske andre mennesker, så studerende må blive draget af netop denne kærlighed. “Vi har allerede fået lov at opleve studerende komme til tro. Bed for indbyrdes kærlighed i den kristne gruppe, for min familie og for min tjeneste som rollemodel og missionær.”

LIBERIA: ”I Liberia deler vi troen med hvem vi vil. Når jeg sidder i klassen og underviseren er forsinket, snakker jeg med min klasse om min tro.” Sådan fortæller økonomistuderende Moses fra Liberia.

“En af de største udfordringer som kristen studerende er korruptionen - du kan betale dig til gode karakterer, og må nogle gange betale for ikke at få dårlige! Mine med-

studerende spørger mig ”hvad er det, du prøver at bevise?” når jeg ikke vil bidrage til det system, og jeg kan komme i tvivl om det er det rigtige at gøre. Men Gud hørte mine bønner og sendte nye administratorer til mit universitet. Korruptionen er ikke væk, men den er dalet!” Bed og tak for Moses og de kristne i Liberia, som med deres handlemåde giver ære til Jesus.

IFES står for International Fellowship of Evangelical Students. Læs mere på www.ifesworld.org

Studerende fra Malta, Geof er nummer tre fra venstre

Stillingsopslag: Husmor på LTC KFS’ Ledertræningscenter søger en husmor til en 30% stilling Vi leder efter en kollega, som kan skabe hjemlig hygge, og som vil arbejde tæt sammen med vore elever omkring madlavning og de daglige, huslige gøremål.

Som husmor på LTC vil du indgå i et spændende og givende teamsamarbejde med tre andre kollegaer om at skabe de bedst mulige rammer for vores 12-16 elever.

Dine primære ansvarsområder vi være indkøb og igangsætning af elever omkring madlavning.

Du har lyst til at være sammen med unge og være med til at skabe et hjem for dem på LTC. Du er et ordensmenneske, har praktisk sans og er økonomisk bevidst omkring indkøb mv.

Du har lyst til at drage omsorg for de unge både menneskeligt og åndeligt. Du

kan gå helhjertet ind for KFS’ grundlag og formål.

Hvis ovenstående vækker din interesse kan du få tilsendt en uddybende stillingsbeskrivelse eller få yderligere oplysninger hos forstander på LTC Nicolai Skjøtt, tlf: 75 86 58 11 (email: nic@kfs.dk).

Ansøgningsfrist d.14.juni. Ansættelsessamtaler holdes d.17.juni. Stillingen er med tiltrædelse d.2.august.

9

10

TIL TRO · # 3 · 2010 · Kontrol · artikel

KFS’eren To praktiske råd til en god KFS-oplevelse Gider mine studiekammerater overhovedet høre om Gud? Det kommer an på, om du spørger dem... Læs her hvordan en håndfuld KFSere inviterede til spørgsmåls- og kagefest en helt almindelig eftermiddag.

Af Annie Schjelde Rasmussen

Lyngby HTX og Nærum Gymnasium har KFSgruppe sammen. De ca.

5 kfs’ere mødes hveranden uge og ville gerne lave et åbent arrangement for deres medstuderende. Olivia fra Nærum gymnasium og Frederik, Lars og Casper fra HTX fortæller, hvordan de greb det an.

Først fik de lov at låne et lokale på Lyngby HTX og derefter inviterede de vidt og bredt til kagefest med spørgsmål.

men går ud på. Bagefter var der plads til spørgsmål og diskussion, og der var masser af begge dele. KFS-gruppen var glade for at få lov at svare på spørgsmål og punktere fordomme. ”Det var opmuntrende at høre hvordan flere faktisk troede på en højere magt - men de var også temmelig provokerede af at vi troede på én sand Gud og at Jesus er vejen til frelse.”

Normalt ville man måske sætte spørgsmålene først og kagen bagefter, men KFS-gruppen valgte helt bevidst at vægte anderledes: ”Vi ville gerne gøre det legalt at komme, også selv om man måske ikke helt ville indrømme at man gerne ville vide noget om Gud og Jesus.

Kage er for alle, så derfor slog vi på det” fortæller gruppen.

Da arrangementet sluttede var både KFSerne og flere af deres medstuderende klar på en gentagelse snarest muligt - og en kollektiv uge er nu i støbeskeen.

Omkring 20 folk fra både gymnasiet og HTX endte med at møde op til KFS-eftermiddag kl. 16, og efter nogle kaotiske navnelege lagde Frederik ud med et oplæg om tre træk ved Gud. Nanna Gummesen, KFS-Volontøren øst for Storebælt, havde også fået en invitation til eftermiddagen. Hun fortalte helt grundlæggende fra skabelsesberetningen og frem til nu, hvad det er kristne tror og hvad kristendom-

Den tværfaglige KFSgruppe vil gerne give to gode råd til andre KFSere: ”For det første skal vi hjælpe hinanden, og tage imod hjælp. Brug KFS-volontøren og de ansatte, samarbejd gerne med andre skoler i nærheden. For det andet - så lav det afslappet, kage er altid godt og det behøver ikke være stort og flot. Det er fedt at få lov at vise at KFS også er åbent overfor folk som ikke er kristne og vi håber, at andre kan blive inspirerede.”

Tema: Kontrol Hvad er det modsatte af kontrol? Følelsen af at alt kan ske? Spænding? Forventningen om en overraskelse? Eller det frygten for det ukendte? Angst og usikkerhed?

Kontrol kan både være behagelig og kedelig. Det er rart, at Gud ser os og kender os. Samtidig kunne det da være rart med lidt privatliv.

Vi vil gerne hjælpe og vejlede hinanden. Men vi vil helst ikke kontrolleres af andre. Det er trygt at vide, at der også er mad på bordet i morgen. Dog kan vi godt lide følelsen af at overlade nogle ting til tilfældighederne.

Med temaet ”kontrol” vil vi diskutere dette kompleks fra mange sider. Guds kontrol med os. Vores kontrol med os selv, hinanden og Gud. Med temaet vil vi ikke forsøge at få kontrol med dig og dine holdninger. Til gengæld vil vi sætte en ramme hvor intet er overladt til tilfældighederne – men hvor alt alligevel kan ske. En ramme hvor du kan udfordres eller provokeres. Belæres eller opbygges. Grine eller græde. Tro eller tvivle.

God læselyst!

Redaktionen

12

TIL TRO · # 3 · 2010 · Kontrol · artikel

Hvo intet vover… ”At vove er at miste fodfæste et kort øjeblik – ikke at vove er at miste livet”. Derfor opfordres du her til at vove en smule.

Til at turde slippe kontrollen.

Af Anders Kofoed Pedersen, foredragsholder og rejseskribent anders@travelape.dk Der findes to slags mennesker i denne verden. Dem der er bange for at gro fast, og dem der er bange for at miste fodfæste.

Kunsten for begge typer er til stadighed at lade sig inspirere af modparten og ikke kun gøre det der falder en naturligt. Denne artikel har ikke den ambitiøse hensigt at rumme begge perspektiver. Den vil blot være min udfordring til dig der er bange for at miste fodfæste. Det andet perspektiv må du læse om andetsteds. ”Hvor meget vejer dit liv?” Sådan spørger hovedpersonen i den Oscarnominerede film ’Up in the Air’. Han holder et foredrag hvor han beder publikum om at forestille sig en rygsæk, som de stille og roligt skal fylde med alle de ting som er i deres liv. Først de små ting, så de større ting. Bøger, tøj, sko, møbler, bil, lejlighed…

Prøv at dvæle lidt ved ’rygsæk-beskrivelsen’… Hvis du er en anelse visuelt anlagt, vil du mærke vægten af alle de ting du har samlet sammen igennem livet. Ting der ofte ikke gør meget andet end at gøre dig ude af stand til at tage et nyt standpunkt – fordi vi har slået lejr og bygget voldgrav omkring det nuværende. Konklusionen her er ikke at ting er af det onde, oh, du syndige materialist. Spørgsmålet er bare hvem der er herre over hvem?

Komfortzonen Komfortzonen. Menneskets bedste ven, kunne jeg påstå – og få ville modsige mig.

Jeg har en komfortzone. Du har en komfortzone. Og så længe vi er i den, er vi glade.

Måske ligefrem lykkelige. Jo ældre vi bliver,

finder vi flere og flere komponenter som skal være til stede, før vi rigtigt føler os tilpasse.

Rygsækken vokser. Verden, vores venner og viv stiller krav til at det gode liv skal videreudvikles. Hvis du har en cykel, skal du have en scooter og dernæst en motorcykel og så en bil og så en større bil og så en der har de rigtige sikkerhedskvalifikationer, så du kan overleve hvis du tilfældigvis skulle blive påkørt af et af de nye IC4 tog. Har du ikke en kæreste, skal du have sådan en, og så skal I giftes, og så skal I have børn, og så skal I have HD Plasmaskærm i 4000 tommer og en ligusterhæk formet som dyrene fra Noahs Ark. Mange af disse ting, hvis ikke alle, har

ting af mig: At tro og at leve. Uden disse to bliver livet både før og efter døden til et helvede. Alt for mange mennesker, uanset tro, lever alt for ofte i en reaktion på livet hvor det bare gælder om at overleve. Jeg har selv levet flere år sådan, og der er stadig dage der føles som overlevelse.

For kort tid siden efter et foredrag på en folkeskole på Fyn, spurgte en pige mig hvad jeg gjorde når jeg oplevede dage med overlevelse. Jeg sagde at der ikke var noget nemt svar, men jeg måtte forholde mig til hvad, jeg troede, sandheden om mig var og er. Det er ikke altid jeg føler sandheden er rigtig, men jeg må vælge at tro på det.

Jeg tror på at Gud har skabt mig, og jeg

”Alt for mange mennesker, uanset tro, lever alt for ofte i en reaktion på livet hvor det bare gælder om at overleve” et potentiale til at være lige så velsignende som forbandede. Nogle af os skal se at en fladskærm i sig selv ikke er farlig; andre skal se at det er en faldskærm heller ikke… nødvendigvis.

Hvis ikke du gør dig bevidst om hvad din komfortzone består af når du er 20 år, så får du dig måske en ubehagelig oplevelse når du fylder 40 og ønsker at flytte dig til et nyt standpunkt.

Tro & Lev Jeg tror på et liv før og efter døden. For at få det optimale ud af begge liv kræver det to

tror hans største ønske for mig og dig er, at vi giver os selv lov til at være dem vi er skabt til at være. For at dette kan ske, må vi altså tro på Guds gode intentioner for os og begynde at leve et liv i den tro. Når man lever livet, udvikler man sig, og man udvikler sig mest når der sker ting man ikke selv har hundrede procent styr på.

Er det forkert? Tænk på de fem bedste, vildeste eller mest forfærdelige oplevelser i dit liv… Da jeg var 10 år gammel, døde min far i et trafikuheld. Som 16-årig blaffede jeg til Rumænien og glemte mit pas i en bil i Ungarn. Som 21- og 22-årig blev jeg opereret for en knude i hovedet. Som 25-årig medvirkede

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO

”Jeg tror på at Gud har skabt mig, og jeg tror hans største ønske for mig og dig, er at vi giver os selv lov til at være dem, vi er skabt til at være”

Succesfulde kristne

jeg i Robinson Ekspeditionen, og som 28-årig blev jeg gift!

Fem meget forskellige eksempler på situationer hvor jeg har mistet kontrol mere eller mindre selvforskyldt. Fem eksempler på situationer som på godt og ondt har formet mig til den jeg er.

Kontrol freak Alle mennesker elsker at være i kontrol.

Vi elsker at have styr på tingene, og som jeg nævnte før, er det ikke naturligt for nogen af os frivilligt at vælge en ny vej, vi ikke allerede kender. Ovenstående fem eksempler underbygger det faktum at det er det uventede, der særligt får os til at vokse åndeligt og mentalt. Bemærkelsesværdigt er det så at vi bruger så mange kræfter på at undgå udfordringer, smerte og problemer.

Måske bilder vi os ind at vi er færdigudviklede. Eller hvad?

Jo ældre jeg er blevet, jo mere magelig er jeg også blevet. Det er blevet mere og mere tiltalende for mig at gøre det sikre.

Det der falder mig naturligt. Det betyder at jeg nogle gange aktivt må vælge at sætte mig i situationer, hvor jeg ved jeg bliver udfordret. Eksempelvis på min magelighed.

Det er nemt at være en ’succesfuld’ kristen hvis vi kun gør de ting, vi ved, vi i egen kraft kan få succes med. Problemet er bare at hvis vi altid vælger det sikre, giver det meget lidt plads til udvikling – og endnu mindre plads til Gud. Vi parkerer Gud på sidelinjen og forventer ros og anerkendelse hvis vi gør det godt – og går det skidt, bebrejder vi ham for ikke at beskytte eller hjælpe.

Mange kristne kan berette om et kristenliv som var det et møbel i deres normale liv. De tror på Gud og Jesus, men lever hver dag i verdens perspektiv. Et liv i egen kraft hvor vores bedste må være godt nok – selv om vi ved at det aldrig vil være godt nok i en verden hvor vi får som fortjent. Dette er en beskrivelse af det der falder mig og os naturligt at gøre, men er det sandt?

Du og jeg lader os hver dag kontrollere af ting og omstændigheder som dikterer vores hverdag, men, hvad end disse ting er, tror du så at ’de’ har mere ædle motiver for din vækst som skabning end Skaberen selv?

Tror du på Guds betingelsesløse kærlighed der ikke afhænger af din succes eller mangel på samme?

Tror du på Guds gode intentioner for dig? Hvad, tror du, er sandheden om dig?

Jeg tror på at Guds udfordring til dig og mig er, at vi skal holde op med at lege Gud i vores eget liv. Vi er mennesker, og Gud er Gud. Verden er fyldt af smerte og udfordringer, og Gud ønsker ikke at vi skal flygte fra de kendsgerninger, eller bruge hele vores

opsparing for at købe os fri fra dem. Gud ønsker at møde os i vores smerte og i vores utilstrækkelighed. Jeg tror på at han ønsker at bære mig igennem den, hvis jeg giver ham lov og accepterer at give afkald på min kontrol – det der kontrollerer mig.

Da jeg i starten af 20’erne blev opereret to gange i hovedet, gjorde jeg mig en værdifuld erfaring, som gør de to operationer til de bedste oplevelser i mit liv. Gud har ikke lovet os at han vil holde hånden over os og befri os for smerte. Men i vores smerte har han lovet os at han altid vil holde hånden under os – og i de to situationer hvor jeg kunne allermindst, fik jeg lov til at erfare Guds nærvær og omsorg. I min magtesløshed blev Gud stærk! Min og din udfordring er bare at vi sjældent er magtesløse, for vi er så begavede at vi insisterer på at klare de fleste ting selv!

13

14

TIL TRO · # 3 · 2010 · Kontrol · artikel

Lad Gud være Gud Spørgsmålet ”tror du på Gud”, er du sikkert blevet stillet nogle gange. Og mon ikke dit ”ja” er blevet efterfulgt af en forklaring på hvilken Gud, du tror på. For det at ”tro på Gud” kan være mange ting. Gad vide hvem der tror på den rigtige Gud? af Johannes Agerbo Haahr stud.teol ved Menighedsfakultetet, Århus johsahaahr@gmail.com

Gud? Hvordan er Gud? Sådan rigtigt. Uden langt skæg, hvid kjortel og små skyer under fødderne. Kan man svare på det? Mennesker har ned gennem historien haft mange forskellige syn på, hvad Gud er: kærlighed, dommer, skaber, eksistens, død, liv, en følelse, alt, intet, Jesus, mig eller bare ligegyldig. Efter Thorkild Grosbøll er alle disse syn vel tilstede inden for den brede kirkelighed. Men også inden for den traditionelle kirke har der været mange forskellige gudsbilleder eller betoninger af Guds væsen og egenskaber. Hvordan kan jeg så vide, om netop min opfattelse af Gud svarer til den virkelige Gud? Og kan man overhovedet tale om én rigtig opfattelse af Gud? Eller er Gud i virkeligheden bare sådan, som jeg nu mener, at han er?

Gud erkendt Før oplysningstiden havde man en urokkelig tillid til, at man med fornuften kunne nå frem til en sand erkendelse af Gud. Men så påstod den tyske filosof Immanuel Kant med stor gennemslagskraft, at det er udelukket for mennesket at erkende noget i

dets dybeste realitet, og indvarslede dermed den moderne tid. Det eneste, vi med vores fornuft kan sige noget om, er tingene, som de ’synes at

Gud ikke kan erkendes. Nu er det igen blevet ’i orden’ at være religiøs. Nu kan vi tale om bløde, usanselige værdier som næstekærlighed og gudstro uden at skulle reduce-

”Gud er blevet menneskets valgmulighed, en frivillig Gud. Således har mennesket, der er skabt i Guds billede, skabt Gud i sit eget billede” være’. Erkendelsen blev altså subjektiveret, og gudserkendelsen blev i sin yderste konsekvens til en erkendelse af Gud, som Han synes at være for mig. Man blev i det hele taget mere og mere skeptisk over for eksistensen af fænomener, som ikke kunne sanses eller erkendes af fornuften.

Derfor blev billedet af Gud i høj grad indskrænket til enten noget fjernt og utilgængeligt eller noget rent menneskeligt. Gud Fader blev erklæret død, og Gud Søn blev en idealistisk moralprædikant.

I postmoderniteten har vi i nogen grad droppet den tilgang til erkendelsesmulighederne, som moderniteten stod for. Ikke at det er blevet nemmere at erkende sandheden om Gud, men det er blevet nemmere at acceptere, at den absolutte sandhed om

re dem til eksempelvis evolutionære overlevelsesstrategier og faderfigursprojektioner.

Religiøsiteten er blevet mainstream.

Men hvad er det for en religiøsitet og et gudsbegreb, som den postmoderne tænkning tillader? Umiddelbart lyder det jo tillokkende for en kristen at omfavne denne ’nye’ religiøsitet og legitimerede gudstro, men grundprincippet, at erkendelsen af sandhed altid er subjektiv, lever videre i postmoderniteten. Ja, den er endda blevet radikaliseret.

Gud reduceret Det betyder, at en postmoderne gudsopfattelse ligger under for nogle begrænsende faktorer: 1) Gud kan ikke have patent på at være Gud. Afvisningen af en universel

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO

sandhed med gyldighed for alle mennesker bevirker, at Gud må nøjes med at være Gud for dem, der tror på Ham. Han er højest en lokal Gud, men altså ikke en universel Gud. Dermed bliver det også et åbent spørgsmål, om ikke fx en muslims billede af Allah kan være et lige så godt bud på, hvem Gud er.

2) Man kan ikke tale om, at Gud eksisterer i reel forstand. Gud som en objektiv realitet

forsvandt allerede med Kant. I postmoderne sammenhæng betyder det også, at det, Bibelen siger om Gud, ikke regnes for andet end menneskers tanker om Gud og altså ikke er gyldig som objektiv viden. Gud bliver bare et ord som udtryk for alt det, der er større og mægtigere end os selv. Gud bliver altså en menneskelig konstruktion. 3) Gud er kun sand, hvis han ’virker’. Når Gud bliver

en valgmulighed, som jeg kan vælge at tro på eller lade være, da bliver det vigtigere, at han dækker mine behov og ønsker, end om min opfattelse af ham er, som Bibelen beskriver det eller ej. Sandheden om Gud bliver baseret på funktionalitet, og Guds funktion bliver rent terapeutisk.

Hvor det før oplysningstiden altid havde været en præmis for menneskelivet, at Gud

15

16

TIL TRO · # 3 · 2010 · Kontrol · artikel

var en realitet og den almægtige Herre over historien og skaberværket, er det i postmoderniteten altså blevet vendt på hovedet, så vi som mennesker er sat over Gud – er blevet herre over Gud. Han må tilpasses og rettes ind efter den kontekst, den historiske situation eller kultur, som vi befinder os i.

Gud er blevet menneskets valgmulighed, en frivillig Gud. Således har mennesket, der er skabt i Guds billede, skabt Gud i sit eget billede. Peter Dass’ linje ”Gud er Gud om alle mand var døde” er blevet til ”Gud er død om alle mand var døde”, som titlen lyder på en artikel Troels Nørager (lektor på Teologisk Fakultet i Århus) skrev i 2000.

Der er ingen tvivl om, at jeg som kristen bliver påvirket af disse begrænsede gudsbilleder. Ofte vil mine umiddelbare tanker

af synden, så menneskelig erkendelse er blevet, hvis ikke upålidelig, så i al fald utilstrækkelig. Dermed er også min gudserkendelse blevet utilstrækkelig, hvor de nævnte gudsopfattelser jo taler sit tydelige sprog.

Se også fx Salme 77, hvor salmisten klager over, at Gud tilsyneladende både er fjern og fremmed. Man kan vel sige, at alene det, at jeg kan tvivle på Guds eksistens, er et tegn på, at min syndige natur kaster skygger ind over mit gudsbillede. I det hele taget er der i min natur en indre trang til oprør mod Gud og tendens til at gøre mig selv til gud (1. Mos. 3,1-7). Alligevel lever jeg jo som kristen oftest med en instinktiv forestilling om, at jeg tænker noget bestemt om Gud. Og at det jeg tænker om ham, er sandt.

En grundliggende begrundelse for dette er, at Gud har åbenbaret sig selv i sit ord.

Det er helt afgørende, at vi holder fast i, at Bibelen ikke er en fastlåst fortælling om Gud, men den er et levende budskab fra Gud. Gud har bundet sig til sit ord som kilden til sand erkendelse af Ham. Gennem det ord taler Han til mig personligt.

Bibelen informerer ikke om Gud, den taler om Ham; ja, Han taler igennem den. Og at Gud taler, er et udtryk for, at Gud er en personlig, relationel og levende Gud. At Gud i det hele taget er i stand til at råbe mig op (nogle gange skal der råb til!) er et udtryk for, at Gud er en almægtig Gud. Det er vigtige sider af det bibelske gudsbillede.

At Gud er levende er ikke udelukkende et udtryk for, at Han eksisterer, men det indebærer også, at Gud forholder sig til mennesket i en levende og helt aktuel relation.

Den personlige karakter, denne relation har, betyder også, at Gud ikke blot forholder sig til mig som menneske, men Han forholder sig til mig som mig. Som person med alt hvad det indebærer. Gud ønsker denne relation og tager selv initiativet til at skabe den ved at åbenbare sig til mig ved sin Hellige Ånd i sit ord. Som menneskelige relationer udbygges i samtalen, sådan bliver også relationen mellem Gud og mig udbygget ved, at jeg lytter til Guds tale i ordet, og ved at jeg svarer eller spørger igen i bøn eller lovsang.

”I det, at jeg ser denne ubegribelighed, at Jesus, Gud selv, døde for min synd og min trang til at gøre mig selv til gud, der ser jeg Gud som Gud” om Gud i uhyggelig grad ligne dem. Det gør sig også gældende, selvom det kommer til udtryk i fromt modererede udgaver som imødekommenhed over for fremmede religioners veje til Gud, frygt for at være for dømmende eller et herlighedsteologisk begrundet ønske om et bedre liv.

Med denne lidt nedslående delkonklusion på en artikel, hvis overskrift lovede noget ganske andet, vil jeg vende mig væk fra filosofien og rette opmærksomheden et ganske andet sted hen. For filosofien og den almene kultur er jo heldigvis ikke den eneste norm, der dikterer, hvordan mit gudsbillede tegnes. Derfor er det vigtigt at lytte til, hvordan Gud selv siger, at han er. Hvad er nemlig Bibelens svar på det højest ubibelske gudsbillede, som postmoderniteten tegner?

Gud åbenbaret Det er en bibelsk tanke og en forudsætning for mig som et kristent menneske, at det er muligt at erkende Gud. Men Bibelen lærer også, at jeg lever i den ulykkelige omstændighed, at mine erkendelsesmuligheder efter syndefaldet er blevet misfarvet

Gud inkarneret Den mest afgørende side af Bibelens tale om Gud har jeg endnu slet ikke berørt. For Bibelen er jo i sin essens talen om, at Gud for at frelse os blev menneske – mennesket Jesus, som er Guds billede eller ikon (2. Kor. 4,4), og i hvem hele Guds fylde har taget bolig (Kol. 1,19). For selv om Gud er en personlig, relationel og levende, kan Han jo opleves fjern og utilnærmelig i al sin ophøjede almægtighed. Men netop denne ophøjede almægtighed gav Han i sin Søns skikkelse afkald på og blev menneske i nærmest forargelig skrøbelig forstand. Derigennem viste Gud sit fuldkomment kærlige sind overfor mig. Han gav det så personligt og reelt levende udtryk, at jeg, hvis jeg havde levet i Galilæa for 2000 år siden, ville have kunnet gå hen og trille tøndebånd (eller hvad man ellers legede med dengang) sammen med Gud Jesus! Og hvis jeg kom til Jerusalem til påske godt 20 år senere, ville jeg endda have kunnet opleve Gud Jesus hænge døende på et kors i middagsheden. Denne himmelråbende utænkelighed er ikke opstået i noget menneskes hjerte (1. Kor. 2,9), men er en åbenbaring af, at den almægtige Gud både bor i det høje og hellige og hos den, der er knust (Es. 57,15).

Gud er ikke fjern og fraværende men griber mig i al sin ubegribelighed.

Idet at jeg ser denne ubegribelighed, at Jesus, Gud selv, døde for min synd og min trang til at gøre mig selv til gud, ser jeg Gud som Gud. Og Gud som Jesus er samtidig Gud, som jeg kan tale med og have et personligt forhold til, og samtidig et ubegribeligt mysterium, som jeg må tro er sandt. Og så må jeg leve med, at erkendelsen af det fuldkomne altid vil være ufuldkommen i livet her på jorden. Men fordi Gud er almægtig og virksom ved sin Hellige Ånd i ordet, kan jeg derigennem få justeret mine falske gudsbilleder og udbygge erkendelsen af Gud, så jeg ser ham, som Han virkelig er, og ikke som jeg synes, Han skal være. På den måde skaber Gud selv sit eget billede i mig og piller mit selvopfundne og mageligt indrettede (af)gudsbillede fra hinanden. Og kun på den måde ved at bøje mig og være mig i min tilgivne ufuldkommenhed, lader jeg Gud være Gud.

Kontrol. En collage på lærred af Filip Lund

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO

17

18

TIL TRO · # 3 · 2010 · Kontrol · artikel

Historier mellem paranoia og tryghed Gud er en kærlig far. Men nogle steder i Bibelen ligner han mere en grænseoverskridende overvågningsgud, som ikke vil give plads til min personlige frihed.

Hvordan hænger det sammen?

En lille historie: Tænk nogle år tilbage. Du er lige fyldt 14 og er på vej ud af døren. Du skal til fødselsdag med overnatning med hele klassen, og du glæder dig. Udenfor holder Torbens far som skal køre jer. Din mor retter lidt på din jakke, inden du lægger hånden på dørhåndtaget.

Så siger din far: ”Husk nu! Jeg ved alt hvad du gør og, hvad du tænker! Jeg ved hvor du går hen om dagen og sover om natten! Du når aldrig uden for min rækkevidde! Prøver du på at skjule dig i mørket, så vil det aldrig blive så mørkt at jeg ikke kan finde dig!” Der er helt stille et øjeblik. Du kigger overrasket og skræmt tilbage på din far. Men han står bare og smiler med armen om din mor. Smiler og vinker.

Prøv nu at læse dette uddrag fra Salme 139: ”Herre du ved alt om mig, du kender mit hjerte til bunds. Du er klar over alt, hvad jeg gør, du kender mine inderste tanker. Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten, du lægger mærke til al min færden. Du ved,

, Dørken Af Levi . e d tuderen teologis m il.co n@gma vidorke

le

Tryghed eller paranoia?

Bibelens harpespiller og sangskriver nummer et, poesi-kongen David, har skrevet denne lovprisning af den allestedsnærværende, alvidende og almægtige Gud. Men puha! Jeg sidder virkelig med følel-

”Jeg sidder virkelig med følelsen af at være den 14-årige i historien, som kigger paranoid og skræmt tilbage på min smilende og vinkende kontrolfreak af en far i døren.” hvad jeg vil sige, før jeg kan nå at åbne munden [...] Jeg når aldrig uden for din rækkevidde.” (fra Bibelen på hverdagsdansk).

sen af at være den 14-årige i historien som kigger paranoid og skræmt tilbage på min smilende og vinkende kontrolfreak af en far

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO

i døren: ”Skulle det virkelig være et udtryk for din kærlighed til mig?”

Salmen er tydeligvis skrevet med en glæde som en lovprisning af Guds storhed og bør ikke læses med min moderne og vestlige frygt for brud på min personlige privatsfære.

Men jeg må alligevel indrømme at jeg har meget svært ved at spore denne glæde hos mig selv. For som jeg ser det, er Gud først og fremmest en far. En kærlig far. Og efter min forståelse, må en faders kærlighed til sit barn også betyde at han bliver nødt til at lade sin søn eller datter tage til fødselsdag, til fodbold eller til festival velvidende at han ikke kan holde øje med alt, hvad der sker. Og dette netop som en vigtig del af hans kærlighed til barnet.

En historie om at vandre, i krig Vi er nu i krig. Rigtig mand-til-mand-krig med tunge geværer, udtrådte militærstøvler, kampråb, kampdragt og kampklare kammerater. Med solen i øjnene går vi på støvede veje i vished om at der bag hver busk og bakke kan sidde fanatiske fjender på spring eller ligge bomber. Vi har alle mistet venner i krige, som blev sendt hjem i flagdækkede

i Haiti, kunne der ikke præsenteres nogen bedre og mere tryghedsgivende tekst end Salme 139. På samme måde med soldaterne.

Gik man skulder mod skulder med kammerater i krig, kunne ingen finde på at sige: ”Jeg vil altså have min frihed og gå lidt for mig selv!” For så ville man stå alene i krigen. Og kampen ville på forhånd være tabt.

Vores forhold til vores Gud og far er på denne måde fuldstændig afhængig af, hvil-

”vi, er små hjælpeløse spædbørn, som er fuldstændig afhængige af vores far. Derfor er det ikke grænseoverskridende, at Gud følger os alle steder. Hvis han ikke fulgte os overalt, ville han være en dårlig far.”

En historie om ruiner ”Mor?” Lyden af en barnestemme runger i den lille stues støvede stengulve. Hédi kommer ind af døren efter at have leget med nogle venner på en af de uendelig mange smågader i storbyen Port-au-Prince. ”Mor, må jeg gå ned til far i butikken?” Hédi kigger rundt i stuen. Møblementet består udelukkende af en grøn lænestol, et farvefyldt kludetæppe og et kombineret spise- og arbejdsbord som står i det ene hjørne. Ved bordet står hans mor i gang med at lægge tøj sammen. De blomstertapetserede vægge er næsten bare. Men over døren hænger et stort metalkrucifiks, som Hédis far fik, da han blev født. Hédi elsker korset, selvom han ofte bliver trist når han ser Jesu ansigtsudtryk. Lidelse.

Hans mor vender sig om for at svare men bliver pludselig tom i ansigtet. Hédi smiler, for moderen ser underlig ud. Men pludselig mærker Hédi det også. Det ryster. Meget. ”Jordskælv!” Hans mor griber fat i hans arm. ”Under bordet!” Han hører en buldren fra døren. Bordet vælter. Et brag! En flænge skærer sig gennem væggen. En lugt af støv. Solen?

Hvor er mor? Mor? Det bliver sort for Hédis øjne. Han sidder fast. Kan ikke bevæge sig.

Hans venstre hånd rører ved noget koldt og metallisk. Krucifikset! Selvom støjen bliver ved, er der stille i Hédis hoved. Han tænker kun på sin mor. Og på at komme ud.

kister til familier, som græd og som fortrød.

Men vi frygter ikke. Frygten er forsvundet i krigens nye familiebånd. Vi står sammen.

Kæmper for en sag. Derfor går vi. Vi står ikke stille. Er ikke blevet hjemme. Men vi går.

Side om side.

ken position vi står i: Står vi i et afhængighedsforhold til Gud, da oplever vi at vi brug for ham, men ønsker vi hele tiden at prøve grænser af og gøre krav på vores rettigheder, så kunne det være et tegn på at vi er ved at udvikle os til teenagere som vil klare os selv.

Guds barn eller teenagebarn?

’Teenage-væksthæmmer’

Tilbage til begyndelsen. Jeg har svært ved at få min forståelse af Gud som min far til at hænge sammen med f.eks. Salme 139, hvor Gud virker så grænseoverskridende. Men faktisk kan jeg også fastholde at Gud er en kærlig far, som til en vis grad ligner min forståelse af en kærlig far, hvis jeg i stedet ændrer mit billede af, hvem jeg selv er. I historien om Torbens fødselsdag er fortælleren 14 år gammel. Men jeg er ikke teenager i forhold til Gud. Jeg står ikke i en selvstændighedsproces som gør at jeg er i min fulde ret til at kræve frihed over for min far. Nej, jeg, eller nærmere vi, er små hjælpeløse spædbørn som er fuldstændig afhængige af vores far. Derfor er det ikke grænseoverskridende at Gud følger os alle steder. Hvis han ikke fulgte os overalt, ville han være en dårlig far.

Hvad skal jeg gøre for ikke at udvikle mig til teenager i mit forhold til Gud? Jeg tror der skal ske en forandring i vores forståelse, i hovedet, samt en forandring i vores handlinger.

Jeg må bede Guds Ånd om hjælp til at lære mig hvem jeg er og hvem Gud er. Jeg må bede om at jeg gennem Åndens fornyelse må lære at se mig som et Guds barn og se, at Gud er den eneste som kan rive mig op af ruinerne. Med Guds Ånds hjælp kan jeg lære at Gud har kontrollen, og at jeg selv ligger hjælpeløs i ruinerne.

Som soldat i Guds hær skal jeg skride til handling og ikke gemme mig i skyttegravene. At skride til handling betyder at jeg fortæller om min tro til andre, at jeg arbejder med synden i mit liv, at jeg beder for syge, hjælper byens fattige osv. I kampen for at Guds rige må sejre, lærer jeg at Gud, og ikke jeg, har kontrollen.

Under ruiner og i krig Lå man, som Hédi, hjælpeløs under ruinerne

19

20

BØGER

“Tak for lån - 10 teser om kristen livsstil”

Jakob Bank Møller (red.)

148 s.

Lohse

Af Michael Mørch, mcm_real_madrid@hotmail.com Denne antologi er sidste skud på stammen i det stort anlagte projekt “Giv dig rig”, som er et forvalterskabsprojekt, sat i søen af seks forskellige organisationer: KFS, IM, LM, ELM, MF og DBI. “Giv dig rig” er bygget op omkring ti teser, som blev offentliggjort først på året, og denne antologi skal tjene til at disse teser nu bliver uddybet og forklaret yderligere.

værket - ikke begrænse eller ødelægge det.

Jeg fik også meget ud af at læse bogens to kvindelige skribenters indlæg; nemlig Marianne Karlsmose og Inger-Margrethe Kofoed-Svendsen. Begge deres indlæg bærer præg af stort vid, og med Karlsmoses indsigt i den politiske verden, er der flere facts at hente i det essay. Noget som sikrer, at bogen ikke ender i sniksnakkeri.

Bogen er altså bygget op om de ti teser, og er skrevet af ti forskellige forfattere, som hver især bruger deres spidskompetencer til at beskrive og uddybe tesen. Teserne omhandler et bredt felt; ligefra en præcisering af Gud som skaberen og opretholderen, over et bud på den rette fordeling mellem arbejde og hvile, til et slutpunkt der fastslår, at “ingen er rigere, end den der kender Gud”.

Alle de teser bliver beskrevet i et læsevenligt, essayistisk sprog. Det gør umiddelbart bogen til en page-turner, men heldigvis er der så megen teologisk og menneskelig dybde i essaysene, at man fint kan dvæle ved den enkelte sekvens.

Flere af stykkerne var for mig selv meget oplysende. Specielt fik jeg meget ud af Jens Ole Christensens reflekterende skrivestil, hvori han bl.a. argumenter for en “skabende livsstil”. En livsstil som skal give os frimodighed til at arbejde med på skaber-

Egentlig er det flabet at tage enkelte eksempler ud, men det er næsten nødvendigt for at give en bog med ti forfattere en subjektiv anmeldelse. Andre vil formentlig få andet udbytte af læsningen. Egentlig er der ikke nogen svage indlæg i bogen, og det er i sig selv ganske glimrende, men bogen halter på ét punkt. Pga. de mange forfattere er det svært at se den helt samme konsekvens og stringens i bogen, som der er i de ti korte teser. Bogen rummer flere gentagelser, og det er af og til trættende. Det er måske umuligt at undgå, men det sløver læsningen en anelse, og gør i hvert fald mig en smule uskarp. Noget som ikke tjener til bogens ellers høje niveaus fortjeneste. Det ser jeg faktisk ikke som uheldigt redaktørarbejde, men mere som en konsekvens af, at bogens forfattere har arbejdet indgående med projektet længe, og derfor vil der være spidsformuleringer som går igen.

Bogen (og projektet) lægger ikke skjul på, at de malker en gammel ko. For det er jo det vi skal! De tager Bibelens ord for pålydende, og forsøger at fortolke Bibelens ord om forvaltning og livsstil ind i moderne kontekst. Det giver både spændende perspektiver, og også noget radikale postulater.

Heldigvis. Specielt var jeg glad for Carsten Dalsgaards inddragelse af egne erfaringer (noget han også skrev om i sidste nr. af Til Tro); det giver troværdighed og projektet krop.

Projektet er ikke unikt. Heller ikke i den verdslige verden. Tidligere er der her i bladet blevet anmeldt Paul Singer “Det liv du kan redde”, og der er flere bøger om livsstil, forvaltning, næstekærlighed og livets mening på hylderne. Bogen og projektets styrke er dets fokus på Bibelen som troværdigt ord, og mennesket som værdifuld og kreativ forvalter. Derfor skal denne bog læses, studeres og LEVES. Bogens karakter bliver fire, mens projektet får topkarakter herfra.

Der kan læses meget mere om projektet på dets hjemmeside: www.givdigrig.dk

artikel · Kontrol 2010 ·· ##23 · TIL TRO bøger ·· 2010

”Der hvor du er – kristen i hverdagen”

Ole-Magnus Olafsrud 232 s.

Credo

Af Filip Friis, filipfriis_87@hotmail.com Det er altid rart, når en erfaren kristen deler ud af sine erfaringer. Ole-Magnus Olafsrud er en erfaren herre. Han har i 34 år været ansat i det norske, kristne organisation Navigatørerne, og hans mangeårige engagement i det kirkelige arbejde afspejler sig i et stort forråd af små anekdoter, som bruges som udgangspunkt for bogens kapitler.

Ole-Magnus Olafsrud nævner i sit forord, at bogen egentlig kun burde have to kapitler: ”Venskab med Jesus” og ”Venskab med mennesker”. De to ting opsummerer meget godt, hvad han ønsker med bogen. Vi bliver nødt til at leve i en relation til Jesus for at få styrke og kraft til at leve som kristne, og hvis vi ønsker at andre mennesker skal lære Jesus at kende, er vi nødt til at være fortrolige med dem.

Som titlen antyder, handler bogen om at være kristen i hverdagen. Det er der ikke så meget nyt i. Mange gange bliver vi opfordret til at være hverdagskristne, og ikke kun når det er søndag eller vi er til KFS, IMU, LMU eller lignende. Det nye er en stikpille, der bliver serveret. I stedet for at have al vores fokus rettet mod at engagere os i kirkelige sammenhænge, handler det måske

om at engagere i det nærmiljø vi hver især lever i. Han ironiserer over en samtale i et missionshus, hvor de er frustrerede over, at alle børnene i byen bruger deres tid på at gå til sport frem for til børneklub i missionshuset. Men ingen har da tænkt på at engagere sig i sportsklubben.

Ole-Magnus Olafsrud bruger tid på at give en karakteristik af det samfund vi lever i.

Tematikken der bliver taget op er relativitet, ensomhed, skilsmisser, børn. Selvom tingene er blevet sagt før, er det vigtigt at have med, når vi skal forstå tiden vi lever i.

Som tidligere nævnt bruger han mange anekdoter ind fra sit eget liv. Hvert kapitel tager udgangspunkt i sådan én, samt et bibelsted. Det er altid rart at læse opbyggelige bøger, som har sit klare fundament i Bibelen. Kapitlerne er små og overskuelige, og har nogle spørgsmål til eftertanke efter hvert kapitel. Derfor kan bogen f.eks. være velegnet til studiegrupper og andre lignende ting.

Bogen er et forsøg på at bringe evangelisation ned i øjenhøjde. Evangelisation har det af og til med at blive en ting, hvor fredag aften sættes af til at evangelisere på

det nærmeste torv med kaffe og småkager, og så håbe på, at det kan få folk med i kirkerne. I Norge viser en statistik, at 80 % af alle der bliver kristne, bliver omvendt gennem en ven. Jeg tror tallet er nogenlunde det samme i Danmark, og derfor bliver evangelisation nødt til at komme ned på et jordnært plan. Ole-Magnus Olafsrud mener så, at grunden til at så få nye kommer til i kristne kredse skyldes, at kristne er rigtig gode til at isolere sig i egne fællesskaber.

Bogen er ikke en fuldstændig guide til, hvordan vi via 14 punkter kan føre mennesker til Jesus. Bogen er en opfordring. En opfordring til, at vi må lære at være kristne og vidne, dér hvor vi er sat. At vidne er ikke en metode, men en livsstil, som han opfordrer os til at udleve.

Læs den, hvis du trænger til en opmuntring i din dagligdag. En opmuntring til at leve som kristen i kirken, ungdomsforeningen, sports- og strikkeklubben eller hvor du ellers befinder dig.

21 27

22

REFLEKSIONER

At længes Af Mikael Kongensholm, mikaelkongensholm@gmail.com

Længslen efter at lære mig selv at kende En af mine største længsler er at kende mig selv bedre. Hvem er jeg? Hvorfor er jeg, som jeg er? Hvad er jeg? Hvad er kernen i mig? Findes der en kerne? Det er spændende og skræmmende at lære sig selv bedre at kende. Nogle gange har jeg ikke lyst. Jeg er bange for hvad der gemmer sig i dybet af mig. Andre gange er det fantastisk.

Jeg opdager måske pludselig hvorfor jeg handler som jeg gør. Hvis jeg vil undgå at leve et overfladisk liv, må jeg lære mig selv at kende. Hvis jeg vil lære Gud at kende, må jeg også lære mig selv at kende. De tanker jeg har om mig selv, kan påvirke de tanker jeg har om Gud. Falske billeder af mig selv, andre mennesker og Gud må afsløres og erstattes af nye og sande. Hændelser fra min fortid og drømme om fremtiden kan påvirke mig mere end jeg er klar over, og forstyrre mit forhold til Gud. Vær ikke bange for at kigge dig selv i spejlet og overveje, hvad der mon gemmer sig i dig.

Længslen efter fællesskab Vi mennesker bliver født alene. Vi forlader denne verden alene. Imellem de to punkter er vi også alene. Der er valg, jeg selv må tage. Kampe, jeg selv må udstå. Smerter, jeg selv må bære. Glæder, som kun jeg kan se.

Spørgsmål og tanker, som kun jeg forstår. I sidste ende er der kun mig til at tage ansvar for mit liv. Det varierer hvor stærkt vi føler aleneheden. Ensomheden. Det varierer fra person til person hvor stort socialt behov vi har. Men langt de fleste har en længsel efter at møde andre mennesker. En længsel efter fællesskab. Mig og dig. Os. Vi. Den gode nyhed er, at Jesus er blevet in-

karneret i min ensomhed. I din ensomhed.

Han har taget bolig lige midt i den. Han har taget bolig i verden. Han har taget bolig i os. Vi er ikke alene. Han vil så fællesskab i vores ensomheder, og han sætter os fri til at træde ind i andres ensomheder med fællesskab. Det paradoksale er netop at vi kan være fælles om at være ensomme.

Længslen efter at lære Gud at kende Jeg vil se den usynlige. Jeg vil røre ved den, der ikke har en fysisk krop. Jeg vil kende Gud, erfare ham. Jeg vil mere end ”bare” at vide at han findes.

Findes der en kristen grunderfaring?

Er der nogle erfaringer, jeg som kristen kan forvente at få? Jeg tror der er erkendelser, sandheder, som enhver kristen på et eller andet tidspunkt kommer igennem. Men er der tilsvarende følelser eller oplevelser, som vi alle får? Vi er forskellige som mennesker og selvfølgelig er vores Gudserfaring derfor forskellig. Men er der fællestræk?

Kristne taler tit om have et personligt forhold til Gud, at have en relation til ham. Men hvordan skal man have en relation, et forhold, til en man ikke kan se, høre og røre ved? Lidt ligesom en usynlig ven. En barndomsfantasi. En fare ved denne sprogbrug, er at der kan komme for meget fokus på det at erfare Gud. En erfaring,

vi af forskellige årsager ikke altid oplever, og derfor bliver vi måske frustrerede eller skuffede.

I stedet for at tale om vores forhold og relation til Gud, kunne vi måske tale om at have fællesskab med ham? Fællesskab, med den Gud, som ikke kun er én, men også er tre. Fader, Søn, og Ånd, som har fællesskab med hinanden. Men også fællesskab med resten af skabningen. Mine medkristne.

Mine medmennesker. Verden. Der er så meget mere på spil end mig og min personlige frelse. Mig. Mig. Mig. Jeg tror, at vi er alt for påvirket af den individualisme, som vores kultur er fyldt af. Gud har planer og håb for en menneskehed, der skal frelses, en natur, der skal genoprettes, ensomme individer, der skal finde fællesskab.

23

KULTUR & MEDIER

Fraktioner Af stud.scient i medialogi Morten Keilow, morten@keilow.com I efteråret havde nogle medstuderende og jeg en spændende diskussion med en anden fra studiet om hvorvidt fodbold-fraktioner, altså det at holde med et fodboldhold på et meget dedikeret plan, kunne sammenlignes med musikfans, der ligeledes dedikerede sig til ét band eller én genre.

Vores påstand var, at lige præcis musik var forskellig fra andre grupperinger, da man som fan af musik, anerkender al musik, men selvfølgelig har sine præferencer. Som ægte musik-fan, og/eller musiker, finder man glæde og inspiration i at der findes andre kulturer, ideologier og teknikker med hver sin tilgang til musikken. Det er en mere universel størrelse, og har derfor ikke deciderede lejre, der kæmper om at få “førstepladsen”, men lever i fred i fællesskab. Det lyder måske lidt hippie-agtigt, og som noget ud af 60‘erne, men tanken om at musik-fans skulle slås efter en talentkonkurrence ligger meget langt væk. På et tidspunkt falder denne diskussion også hen på religion, og hvordan man her kan se de samme fraktioner, hvad enten det er Islam vs. Kristendom, Shi’a vs. Sunni eller Katolikker vs. Protestanter, der alle har haft

deres blodige sammenfald på et eller andet tidspunkt i verdenshistorien.

Hvis man ikke mener man hører til en sådan fraktion, eller endnu ikke har fundet sig til rette i en, er der masser at vælge imellem: Mac vs. PC, Sony Ericsson vs. Nokia, Sjælland vs. Jylland, Jamie Oliver vs. Gordon Ramsay, Facebook vs. Twitter, den ene deltager vs. den anden deltager i X-Faktor eller noget helt, helt andet som i større eller mindre grad kan få os op af stolene.

En af kerneproblematikkerne imellem alle disse fraktioner, er særlig interessant: Frygten.

Frygten kommer til udtryk på mange måder; vi kan alt fra at grine til at græde over det vi kæmpes om, hvad enten det er frygten for det ukendte (vil jeg sidde fast i mudder til knæene, hvis jeg rejser til Jylland?), frygten for at miste (en følelse, et objekt, et tilhørsforhold eller relation, etc.), frygten for at blive afvist eller ikke at blive accepteret (hvis man har en bestemt holdning, overbevisning eller stadig render rundt med en Nokia 3310) eller frygten for at skulle se sandheden i øjnene (du ved i

bund og grund ikke om de der ateister har fat i den rigtige ende).

Million-spørgsmålet er så, hvad vi kan gøre ved denne frygt. Man kunne følge eksemplet fra musikkens verden, og lade sig inspirere af hinanden og leve i et fællesskab hvor vi nusser hinandens tæer og alt skal tages med et træk på skuldrene. Og i langt de fleste tilfælde, ville dette nok ikke være den værste tilgang. Politiet ville i hvert fald få sig en overraskelse næste gang der er FCK vs. Brøndby.

Når det kommer til religion, bliver tanken nok lidt mere interessant. Og svær. Lige præcis kristendommen, mener jeg, er på tværs af kulturer og ideologier. Der er plads til både fodbold-fanatikere, heavy-metalheads og X-Faktor-deltagere, fordi kristendommen netop ikke handler om en bestemt væremåde, påklædning, økonomisk grundlag, kirkeforhold eller hvad ved jeg, men det centrale er overbevisningen om at Gud har en plan, og at den plan indebærer Jesu stedfortrædelse for lige præcis mig, og alt det jeg har lavet og stadig gør.

Hvad vi så gør for at bevare os selv i den overbevisning, er en helt anden snak.

24

TIL TRO · # 3 · 2010 · Kontrol · artikel

Social kontrol og/eller kærlig omsorg Tænk hvis vi altid kommenterede hinandens dårlige sider.

Uudholdeligt.

Men tænk også hvis vi var fuldstændig ligeglade med hinandens måde at leve på. Hvordan undgår vi begge grøfter?

Jens Ole Christensen, generalsekretær for Luthersk Mission, joc@dlm.dk

For et par uger siden fik jeg refereret et udsagn som satte tanker i gang. Det kom fra to mennesker i tyverne der havde haft deres barndom og tidlige ungdom i Luthersk Mission (LM). Nu færdedes de i andre kristne miljøer og begrundede det bl.a. med at de havde følt sig ”overvåget” i LM. De mødte en kritisk holdning til deres adfærd og meninger fra lokale ældre og ledere. Nogle gange også fra yderst ivrige og ’partitro’ jævnaldrende.

Jeg indrømmer at den slags udsagn gør enormt indtryk på mig. Ikke mindst når det adresseres til en bevægelse jeg selv har et vist ansvar for. Jeg kan godt glæde mig over at de ikke forlod troen, men bare flyttede til et nabohus. Og jeg ved naturligvis godt at de afleverer deres ærlige, subjektive oplevelse og ikke foregiver en absolut guddommelig dom. Samt at der uden tvivl er andre perspektiver på historien end deres. Alligevel sætter det sig i mellemgulvet, og tankerne går i gang.

Nedenstående er nogle af de tanker:

Der er noget om snakken Hvorfor opleves noget der formodentlig var ment som kærlig omsorg som snærende social kontrol?

Måske fordi der faktisk er noget om snakken!

Der er nemlig i praksis en glidende overgang mellem kærlig omsorg og social kontrol.

For det første fordi den der vil vise den kærlige omsorg, også er et syndigt menneske og fx kan finde på at stive sin formaning eller sit spørgsmål af med mistænkeliggørelse, citater fra diverse autoriteter eller henvisning til egen store erfaring. Henvisning til erfaring er – formodentlig ubevidst – et meget stærkt magtsprog. Man kan nemlig vanskeligt diskutere med det.

For det andet skelnes der ikke altid ordentlig mellem hvad der kan siges ud fra en bibelsk argumentation, og hvad der bare er tradition her på stedet eller i den givne bevægelse. Ikke altid af ond vilje men fordi denne skelnen ikke står klart for afsenderen selv.

For det tredje er der i bund og grund en verden til forskel på den enhed der opstår ved at rette ind under en partidisciplin – og den der opstår ved at blive overbevist om det sande og sunde i samme ’partis’ linje.

Det første er hurtigt, koldt og autoritært. Det sidste er langsomt, varmt og værdistyret.

Men ved første øjekast kan det være svært at se forskel på de to former for enhed. Og

ledere kan være fristet til at gå efter den første. Måske især fordi det er det hurtigste.

For det fjerde sidder noget af problemet også i selve vores historiske situation. Vi lever i en kultur der bevæger sig længere og længere væk fra kristen etik og et bibelsk verdensbillede. De vågne af os mærker det dagligt, de mere søvnige kun når vi tænker os om. Dermed bliver forskellen på normer og adfærd i den kristne menighed og udenfor meget stor. Og vi får let en usund bevidsthed om ’indenfor’ og ’udenfor’. Det kan friste - ikke mindst ledere – at ville beskytte menighedens/organisationens grænser på en uhensigtsmæssig måde.

Endelig tror jeg faktisk at problemet undertiden ganske enkelt kan opstå, ved at der ikke bliver talt om det. En kritik, en formaning eller en uenighed der bliver sat ord på, er til at forholde sig til. Den kan modsiges og drøftes og kommer dermed ned i øjenhøjde.

Den der bare fornemmes i stemninger og kropssprog, vil have en tendens til at vokse sig meget stor. For vi gør os så mange fantasier om hinanden. Begge veje.

Tydelige og rummelige Det er en vigtig øvelse for alle kristne miljøer at give mennesker lov til at være undervejs i

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO

deres erkendelse og kristne livsform. Sådan at der ikke – udtalt eller uudtalt – bliver en forventning om at her på stedet har vi alle det samme syn på kvindelige præster, det samme bibelsyn, den samme musiksmag og den samme forvaltning af alkohol – eller hvad der nu er på spil.

og rummelige i deres møde med mennesker, som ikke lige nu er parat til at købe hele pakken. Hvis ikke begge disse ting er til stede, skaber vi med sikkerhed usund åndelig udvikling hos mennesker. Det var den dobbelthed Paulus – i en mærkelig blanding af selvbevidsthed og rummelighed – formulerede,

”Det er værre at accelerere videre i synd, misforståelse, uvenskab eller hvad det måtte handle om, end at blive mødt med en ubehagelig konfrontation, som i sig dog bærer kimen til en ny start.”

ind på.” (Fil 3,15).

Derfor kan han til den samme menighed med let hånd sige at vi ikke er herrer over hinandens tro, men medarbejdere på hinandens glæde (2. Kor. 1,24), og ret fast udfordre folk til at efterligne ham i lære og livsførelse (1. Kor. 11,1).

Hvad ligger på de unges eget bord?

Den vanskelige kunst i vores nuværende kultur og kirkelige situation er at skabe menigheder og kristne fællesskaber der er tydelige i deres undervisning og vejledning

da han skrev: ”Således skal vi tænke, vi der er fuldkomne, og tænker I anderledes på noget punkt, så vil Gud åbenbare også det for jer; blot skal vi blive i det spor, vi er kommet

Nu springer jeg alle diplomatiske forbehold over, selv om jeg har alder og position imod mig: Undertiden er jeg overrasket over hvor sårbare modne, veluddannede, tilsyneladende antiautoritære kristne unge er.

Der skal ikke ret meget kritik eller redelig uenighed til før nogen vælter over ende. Enten i den komplette overgivelse til kritikken eller i lige så komplet forsvarsposition. To positioner der for øvrigt ofte er forklædnin-

ger af den samme sårbarhed.

Paradoksalt nok især hvis det kommer fra ældre og folk i ’høje positioner’. Jeg har i hvert fald nogle gange tænkt: ”Var det mine ord og overvejelser der gav den reaktion?”

Jeg kan jo blive helt bange for min egen skygge hvis mine ord virker så stærkt!

Sagt lige ud: Kære venner, tro dog lidt mere på jer selv og jeres argumenters bæredygtighed. Og mød kritik og indvendinger

25

26

TIL TRO · # 3 · 2010 · Kontrol · artikel

– også fra 50-årige – med åbent sind. Nogle af os forsøger jo bare at praktisere en god bibelsk tanke om at formane hinanden hver dag så længe det hedder i dag (Hebr. 3,15).

Og nogle gange er vi faktisk også i tvivl om det vi selv siger, men føler os ikke desto mindre forpligtet til at spille det på banen. Og man skal heller ikke udelukke at vi halvgamle synes vi kan lære noget af jer…

Social kontrol bedre end sit rygte!

På dette sted er der brug for en indskudt bemærkning. For noget social kontrol er bedre end sit rygte!

Nemlig når man underlægger sig den frivilligt, og når den er i forlængelse af det man selv gerne vil med sit liv. Sådan at den kommer til at ånde af erkendelse og ikke af et miljøs diktat.

Da den argentinske evangelist Louis Palau for mange år siden besøgte København, fortalte han ved en ledersamling at han aldrig overnattede på et hotel uden at have medarbejdere med. Han havde brug for den støtte til en kristen livsstil det var at være under opsyn. Om han tænkte på sex eller alkohol eller overforbrug, uddybede han ikke.

På de fleste felter er vi afhængige af andre Fra en lidt anden vinkel: Vi er gennem uddannelsessystemet og medieverdenen blevet opdraget (pudsigt udtryk i denne sammenhæng!) til at være selvstændige og kritiske.

Godt nok. Det skulle tidligere generationer have haft noget mere af.

Men vi skal også være realistiske i forhold til os selv; på de fleste felter i vores liv er vi lægfolk. Det vil sige at vi er afhængige af andres – fagfolks – vurderinger. Kun hvis vi realistisk erkender det, kan vi også udfordre de fagfolk og gennem dem blive klogere.

Det bør ikke være nogen stor overraskelse at noget lignende gør sig gældende i troens og menighedens liv. Den der ikke ser det i øjnene, er gået glip af en temmelig vigtig pointe i sit eget liv. Derfor er det ikke nogen skam at erkende at det og det felt i troen har jeg ikke – endnu – sat mig ind i, men her læner mig op ad folk som har mere indsigt eller erfaring. Sådan kommer vi alle sammen formodentlig til at gøre hele livet, og ad den vej bliver vi gradvist klogere. Det bliver først farligt når det bliver erstatningen for at tænke selv.

”Hvorfor opleves noget, der formodentlig var ment som kærlig omsorg, som snærende social kontrol? Måske fordi der faktisk er noget om snakken!”

Han så også en beskyttelse af sit navn og rygte i den foranstaltning.

Siden er jeg stødt på kristne der gerne går til klasse-, kollegie- eller firmafester men ikke alene. Kun sammen med andre kristne.

De underlagde sig frivilligt social kontrol.

Jeg har som sjælesørger adskillige gange lavet aftaler med yngre og ældre mænd om at de skulle fortælle mig, når de plumpede i og så netporno en sen aften. Frivillig social kontrol. En hjælpeforanstaltning til det man selv gerne vil…

Formaning under frihed?

Forudsætningen for denne artikel er dobbelt:: For det første sker sund åndelig og menneskelig udvikling kun i frihed.

For det andet har vi brug for udfordringer og formaninger fra hinanden – i troens og livets sager. Hvordan gøres det? En lille øvelse har været nyttig for mig på sporet af et svar.

Jeg har nemlig spurgt mig selv, hvordan jeg selv ville udfordres på mine fejl(tagelser) og synder. Det kunne i det mindste give mig en anelse om hvordan andre oplever mig i de situationer. Så jeg har altså forsøgt at anvende

Jesu gyldne regel (Matt. 7,12) på dette stof og lagt mærke til følgende: For det første: Jeg vil helst ikke konfronteres eller irettesættes! Jeg tror det er værdifuldt at indse at det er og bliver en ubehagelig situation. Det er virkeligheden, og det er det mest respektfulde at vedkende sig det.

Dernæst – hvis det endelig skal ske – af et menneske, der selv er ’under’ det ord. Ikke af én der har sit på det tørre. Jeg taler ikke om at den der formaner, skal bedyre at han også ”har sit at slås med”, slet ikke at han skal fortælle hvad han slås med, og under ingen omstændigheder ønsker jeg at høre den farisæiske datid: ”Jeg har også haft den slags problemer du har.” Men jeg ønsker at det menneske selv besinder sig på at han er syndig, skrøbelig og sårbar. Så skal den besindelse nok trænge igennem i ord, holdninger, pauseringer og betoninger. Og hvis det ikke trænger igennem, så er der ikke noget at gøre ved det.

For det tredje: Hvis sagen ikke er meget klarlagt, ønsker jeg det sker med et spørgsmål, så jeg får lejlighed til at fortælle min variant af historien. Det giver lejlighed til at rydde op i eventuelle misforståelser.

For det fjerde ønsker jeg klar og tydelig tekst, så jeg ved hvad der bliver henvist til, og hvad der ikke bliver henvist til. Jeg tror at en af de hyppige fejltagelser i dette felt er at man – i et forsøg på ikke at være truende og autoritær – bliver svævende og uklar.

For det femte må formaning være med tilgivelse og genoprettelse for øje. Ikke sådan at forstå at man skal trække en tilgivelse ned i halsen på et menneske, der endnu ikke er parat til den. Det kan nemlig være en blød magthandling at sige ”Jeg vil gerne tilgive dig” til et menneske, der ikke er parat til det.

Og endelig ved jeg inderst inde godt at jeg hellere vil have at det bliver gjort, end at det ikke bliver gjort. Det er værre at accelerere videre i synd, misforståelse, uvenskab eller hvad det måtte handle om end at blive mødt med en ubehagelig konfrontation, som i sig dog bærer kimen til en ny start.

Det er for øvrigt en almen psykologisk erfaring at der er noget som er værre end at blive udfordret og irettesat.

Nemlig at blive ignoreret…

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO

De vigtige livstegn Når meteorologerne lover regn i morgen, kan vi være (næsten) helt sikre på at det holder stik. Når politikere lover guld og grønne skove, kan vi være (næsten) sikre på, at det ikke nødvendigvis holder stik. Men hvad når Jesus lover evigt liv til dem, der tror på hans navn?

Nicolaj Wibe Nielsen nicolaj.wibe@gmail.com

I romanen ’Livlægens besøg’ af Per Olov Enquist får vi en hjertegribende beskrivelse af Enevold Brandts henrettelse den 28. april 1772. Brandt delte skæbne med Struense.

Anklaget for højforræderi. Men Brandt var angiveligt af den overbevisning at han ville blive benådet. Han lo da han fik sin dom. Så sikker var han på benådning at han i sine sidste timer spillede fløjte, var munter og uden frygt. Da man tog fløjten fra ham, blev han sur og sagde at han agtede at spille videre om aftenen. Men hans læber skulle aldrig røre den fløjte igen.

Han skulle jo alligevel benådes. Og hvorfor dog lægge hovedet på den ene blok og højre hånd på en anden blok, når han alligevel skulle benådes? Så faldt øksen.

Guds dom over denne verden kan blive ligeså overraskende. Den er ikke en teoretisk, papirtynd ligegyldighed, men falder med nådesløs alvor. ”Ransag jer selv, om I er i troen!

Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve.” (2. Kor. 13,5 – 6)

”Troens tegn på at man ikke går en overraskende dom i møde, er et liv i relation til Jesus” Da han blev kørt ud på skafottet og gik op ad trappen, mødte han sin elskerinde. Han hilste på hende med kækhed og glæde. Derefter havde han undret sig over at skulle helt op på skafottet, og endnu mere undret sig over at skulle afføre sig sin pæne jakke.

Rød – Gul – Grøn Når vi bevæger os rundt i trafikken, giver vi tegn fra os om hvad vi agter at gøre. Når der kommer sorte tunge skyer på himlen, er det et tegn på at regn er på vej. Når du banker

på en dør, er det et tegn på at du vil noget.

Tegn fortæller os noget om situationen.

Hvad er tegnene på at Guds dom ikke skal falde over mig? Er der overhovedet nogle særlige kendetegn ved det at være kristen?

Ja, det er der. Men vi skal træde varsomt her.

For det kristne liv bevæger sig.

Groft sagt bevæger det kristne liv sig som et pendul der svinger fra den ene side og helt over til den anden. På den ene side står der anger. På den anden side står der taknemlighed og glæde. Og midt imellem disse to yderpunkter er der også ganske mange andre tegn på om man er kristen.

Liv Vi begynder med den ene yderside. Anger. Et kendetegn på en kristen er at man angrer; at man fortryder sin synd, fortryder sine svigt og er indstillet på bekendelse. Denne anger kommer til udtryk alt efter hvordan man er skruet sammen. Nogle græder, andre sukker og lidt færre har en rationel anger. Man kan

27

28

TIL TRO · # 3 2 · 2010 · Kontrol Less is more · artikel · artikel

ikke tale om en rigtig måde at angre på, men er der ingen anger, mangler der et troens kendetegn.

På den anden side af pendulet satte vi begreberne taknemlighed og glæde. Taknemlighed over Jesu offer, glæde over evangeliets omfang. Taknemlighed og glæde ytrer sig forskelligt hos os mennesker, men mangler det, mangler der et troens kendetegn. På en KFS-lejr for nogle år siden var der en underviser der beskrev dette pendulsving med ’tikker og takker’ (en kristen er en der tigger og takker).

Midt imellem disse to vigtige punkter er der et væld af tegn på tro. En samlet betegnelse for alle disse tegn er det vi typisk kalder discipelskab. Et liv hvor man ikke bare følger sin egen næse, men følger i sporene på den måde Bibelen lærer os at leve på.

Paulus er meget konkret når han fortæller hvordan der skal leves. Læs Romerbrevet kapitel 12, 9-21 eller 13, 11-14.

kristenliv der er det endelige og afgørende tegn på, om du er kristen. Men det er et tegn hvor du går hen med din synd. I perioder vil pendulet stå og sitre nede på anger-siden.

Andre perioder kan det være modsat.

Den evige frelse fik du i dåben. Og sandt at sige som lille baby var det ikke din evne til at leve et kristeligt liv der kvalificerede dig til at blive Guds bedste ven. Dåben var Guds tegn til dig. Han satte sit mærke hen over din pande og dit bryst. Nu når du er blevet voksen og selvstændig, er det stadig hans tegn der er det afgørende.

Guds tegn

Et praktisk kristenliv er altid personligt. Vi kan ikke uniformere det eller kommandere det til at være sådan eller sådan. Vi ligner ikke hinanden. Nogle finder noget vigtigt, andre noget andet. Men der er en bred fællesnævner som rækker hen over al vores forskellighed, nemlig at vores liv har som mål at blive bevaret som kristen altid. Til at nå dette mål har vi fået nogle midler, og tages disse midler i brug, er det tegn på at retningen med ens liv er rigtig. Uanset hvem man er.

Det ene middel er Bibelen. Brug den. Det er en god kamp at ville være bibellæser. Gør det til en vane at læse i den dagligt, og varier gerne din måde at læse på. Nogle dage længere passager, andre dage måske bare et vers. Gør læsesituationen lidt hyggelig

Troens tegn på at man ikke går en overraskende dom i møde, er et liv i relation til Jesus. I et godt ægteskab vil man kunne se tegn på at de to mennesker hører sammen.

Sådan også med kristenlivet. Man kan se praktiske tegn på at man hører til hos Jesus og har Bibelen som et styreredskab. Den praktiske hverdag bærer præg af det. Åh nej, kan man nu tænke, for hvis der er noget jeg er dårlig til, så er det at være en god og tydelig kristen. Er man så udenfor hvis der ikke er troens tegn? Svar: Husk lige pendulet! Oplever man igen og igen svigt og fald i livet som Jesu discipel, så er din sorg og ærgrelse et sundhedstegn der kan få dig til at bekende din synd. Det er ikke det vellykkede

for dig selv. Jeg læser sjældent uden kaffe og tændt stearinlys, og jeg sætter mig altid i husets bedste stol. Nogle dage får jeg meget ud af læsningen, andre dage intet. Pyt med det umiddelbare daglige resultat, for her er vanen vigtigere end det umiddelbare udbytte.

Det andet middel er bønnen. Vær et bedende menneske. Bland Gud ind i alt. Sæt dagligt nogle minutter af til koncentreret bøn. Bed ikke længere end du kan koncentrere dig. Gode hjælpemidler kan være bønner skrevet af andre. Salmerne i Bibelen er en mulighed; personligt trives jeg bedst med

”Der vil alle vore livs dage være kræfter der trækker os væk fra et troens liv sammen med Jesus” De fire

de bønnebøger som fx Credo Forlag har udgivet. Men bøn er ikke kun ord – det er også samvær med Gud. Et minut eller tre hvor du med dit indre øje ser Jesus i øjnene, kan være livgivende. Det kræver nok lidt øvelse, men prøv det af.

Det tredje middel er fællesskabet med andre kristne. Opsøg det, og bliv en del af det. Desværre kan kristne fællesskaber, som alle andre fællesskaber, være irriterende og selvoptagede. Oplever du det, så find dig ikke i det. Det kristne fællesskab er for vigtigt til ikke at brokke sig hvis det er dårligt.

Det kristne fællesskab er som vand for en fisk. Vi har brug for det som et element til overlevelse. Er vandet ’grumset’, er det dog vigtigere at være i det end at hoppe ud af det.

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO

Det fjerde middel er nadveren. Den er åndelig kost vi ikke kan undvære.

Det opleves så simpelt. Lidt brød og vin. Men for troslivet er det et hav af vitaminer. Du får Jesus med kød og blod. For troslivet er det en barsk omgang ikke at få del i dette måltid; så fint er det, at det er så nemt at komme til. Jeg ved godt søndag formiddag kan være fristende ikke at bruge på gudstjeneste, men som forholdene er for de fleste, så er det altså det der er betingelsen.

Til sidst Det var nogle forfærdelige sekunder for Brandt, da han opdagede at dommen ikke blev omstødt. Kun et øjeblik kan man tænke.

Så var det slut. Langt værre er det med Guds dom, hvis den ikke bliver som man havde tænkt.”Gå bort…”, og så blive sendt ind i det evige mørke. Her er ikke tale om sekunder, men en evighed. Noget af det mest forfærdende og ubegribelige ved Gud. Det er klogt indimellem at stoppe op og spørge sig selv, om man lever ret. Om man svinger indenfor pendulet. Bare det at stoppe op, er et godt tegn. Vi skal ikke undervurdere det at leve i et dybt sekulariseret samfund, undervurdere vores egen gamle trang til at være mere herre end Gud. Der vil alle vore livs dage være kræfter der trækker os væk fra et troens liv sammen med Jesus. Det gør vi klogt i at overveje konsekvensen af.

29

M AT S M O L É N

OG GUD SKABTE DARWIN Hvordan forholder vi os som skabelsestroende til videnskaben i dag? I denne bog får du en enkelt indføring i de væsentligste argumenter imod evolutionsteorien. »Denne bog giver et seriøst og fornuftigt indtryk af, hvordan man godt reflekteret kan stå tilbage som skabelsestroende og have et godt forhold til videnskab og faglig viden. Den er meget fint disponeret, samt klar og logisk i sin argumentation.« Peter Langborg Wejse, cand.scient. i biologi, ph.d.

80 sider 99,95 kr.

O L E - M AG N US O L A FS RU D

DER HVOR DU ER

Frivillige abonnementer

Ole-Magnus Olafsruds populære bog om at leve som kristen i hverdagen er nu genudgivet på Credo.

Olafsrud tager udgangspunkt i, hvordan mennesker møder Jesus i dag. Bogen har ingen how-to-do-it-teknikker og forkromede løsninger. Dens grundholdning er, at vidnetjeneste ikke er 232 sider en metode eller aktivitet, men et liv, 199,95 kr. man lever sammen med mennesker.

Det er gratis at modtage Til Tro. Men vi tager gerne imod frivillige abonnementer fra dem, der har lyst til at bakke op om bladet rent økonomisk. Det koster i gennemsnit ca. 45 kr. pr. modtager at trykke og udsende bladet. Vi har budgetteret med 35.000 kr. i frivillige abonnementer i 2010.

Frivillige abonnementer er fradragsberettigede ligesom almindelige gaver.

Hvis du vil støtte med et frivilligt abonnement kan du benytte girokortet på FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55 WWW.CREDO.DK

bagsiden eller overføre pengene til reg. nr. 9541, konto nr. 0004054954. Husk at mærke betalingen ”frivilligt abonnement”.



ORIGO

- om videnskab, skabelse og etik



Videnskab eller myte?

Evolutionens IKONER kan læses af enhver og er den hidtil bedste dokumentation på dansk af at den videnskabelige kritik af neodarwinismen “lever og har det godt”.

ORIGO ORIGO www.skabelse.dk Jonathan Wells: Evolutionens IKONER - kr. 239,-



www.skabelse.dk

Denne nye bog har fokus på personen Charles Darwin, skrevet af en forfatter som har forsket i Darwins materiale i mere end 30 år!

   

  

ORIGO ORIGO ORIGO Det spændende ved bogen er at mange af de

www.skabelse.dk ting vi tror om Darwin, viser sig at være vrang-www.skabelse.dk

www.skabelse.dk

forestillinger. Til bogen er knyttet et større noteapparat (på nettet), så læs den, og bliv klogere på et ualmindeligt almindeligt menneske.

ORIGO ORIGO Jostein Andreassen: Darwinbogen - kr. 199,-

Bestilles på www.skabelse.dk, eller hos Henrik Friis, www.skabelse.dk 3514 3539 www.skabelse.dk - abonnement@skabelse.dk

www.skabelse.dk / www.darwin2009.dk

  

3 timer til børn i nød Organisationerne bag Giv dig Rig har sat sig det mål at indsamle 500.000 kr til Red Barnet. Du kan hjælpe ved at melde dig som indsamler. søndag d. 5. september 2010.

Hver indsamler får i gennemsnit samlet 1000 kr ind, så du kan gøre en stor forskel! Meld dig alene eller sammen med din mor, kæreste, kfs-gruppe, kirke, kollega eller klasse - kun fantasien sætter grænser.

Tilmeld dig gennem KFS via louise@kfs.dk og deltag i lodtrækningen om et gavekort til Lohse forlag på 300 kr.

LTC

Pris: Voksne: 90 kr. pr. pers. pr. nat.

Børn: ! pris Mindstepris for weekend: 3000 kr.

Beliggenhed: 10 min. kørsel fra Vejle C.

• • • • • •

Mangler din organisation, virksomhed eller forening et sted at annoncere - og har du samtidig lyst til at støtte KFS? Bliv KFS’ nye sponser og få annonceplads i Til Tro. Samtidig får du muligheden for at købe en standplads på KFS’ to store landslejre Påskelejr og / eller Discipeltræf.

Kontakt sekretariatsleder Daniel Toft på tlf. 35438282 eller toft@kfs. fk og hør mere

- Til din menigheds- eller familielejr!

LEDIGE UGER i sommerferien/efteråret

•

Få dine annoncer i Til Tro!

Plads til ca. 40 overnattende Heraf 16 værelser m. udtrækssenge Gode bad- og toiletforhold Gode køkkenfaciliteter Spisestue Opholdsstue m. poolbord Undervisningslokale m. projektor Have

Kontakt: louise@kfs.dk/tlf 35438282, lokalnr.1

Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle UMM • ID-nr. 42728

Generalens Kontroltab

Af generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk

Jeg bor tyve kilometer fra Billund Lufthavn, og fly under ind- og udflyvning er en del af hverdagen. Undtagen en uge i april, hvor al flyvning blev lagt ned af en askesky fra et vulkanudbrud i Island. Jeg sendte bekymrede tanker til min kollega i Island, men fik en beroligende mail fra ham: ”Island er ikke synderlig påvirket af asken, vi har sendt det hele ned til jer!” Tak, tænkte jeg og gik ind og tændte for radioen, hvor de bekendtgjorde, at 100.000+ flyafgange nu var blevet aflyst. Selv skulle jeg ikke ud og flyve, men en kollega her på KFS-centret stod med et par ubrugelige billetter i hånden. De skulle have bragt ham og en fra KFS’ bestyrelse til Grønland for at undersøge mulighederne for at starte KFS-arbejde der. Årets Påskelejr var også timet ned til mindste minutplan. Forkyndelse, sjælesorg, seminarer, caféer, kreative aktiviteter, mad, overnatning, musik, budget og logistik. Og så, midt om natten, blev en af deltagerne vækket af en engel på sovesalen og fik en stærk erfaring af, at Gud er hendes ven og hjælper.

To små historier om, hvordan Gud kan få os til at miste kontrollen. På en måde er de begge udtryk for kontroltab på den gode måde. Som i den bibelske påmindelse: ”I som ikke aner, hvordan

jeres liv er i morgen. ... I skulle hellere sige: ’Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det.’ ” ( Jak 4,14-15) Kontroltab er i vores kultur et plusord. Oplever man kontroltab gennem druk, sex, forbrug eller ekstase, er det et udtryk for frigørelse, at give slip på hæmninger, at give sig hen, virkelig at leve. Men den slags kontroltab er et minusord i kristendommen, fordi det er at være hæmningsløs på andres bekostning og at misbruge sig selv.

Kontroltab er også et plusord i kristendommen, men på en helt anden måde. Paulus formaner os: ”Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden.” (Ef 5,18) At lade sig fylde af Ånden er også et kontroltab. Det er at give slip på lysten til at kontrollere Gud og i stedet lade ham kontrollere mig. At bede er et kontroltab. Det illustreres i de foldede hænder, som hverken kan tage fra, hvis jeg falder, eller urette noget synderligt. Når jeg beder, fikserer jeg mine egne hænder, giver al kontrol til Gud og overgiver mig i hans hænder.

Lad os øve os i at tabe kontrollen til Gud. Så bliver vi klar til at leve frimodigt selv under askeskyer og flyaflysninger.

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle