TT01_2009_Doeden

2009

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: døden Credo inviterer indenfor » 6 Påskelejr i flammer - eller hvad? » 5 “Syng for Herren hele jorden” – to nye sangbøger på vej » 4 Nyt blad fra KFS! Hvorfor? » 3

her står du

5 9 13 selvmord ind på livet

21 25 når kristne bliver uenige

på besøg i Credos nye hjem

3 7

12 15 16 tema: døden

jeg er gået fra døden over til livet

18

to nye sangbøger på vej

min kamp for håbet

til jord skal du blive

23 27 30 31 at dø for sin tro

bøger

refleksioner

kæphesten

generalen

Leder Nyt blad fra KFS

Af studentersekretær og ansvarshavende redaktør Martin Krak, martin@kfs.dk

Velkommen til en ordentlig omgang KFS nyt. Det lille informationsblad er nu blevet opgraderet med en masse ekstra artikler - det er nemlig blevet slået sammen med studentermagasinet Til Tro. Nu sendes Til Tro ud som KFS’s blad til alle KFS nyts abonnenter. Det betyder, at nyhederne fra KFS kommer ud sammen med en række spændende artikler. Du får fremover tilsendt Til Tro hver anden måned.

Vi har fået mulighed for at sende det store blad ud til alle KFS nyts abonnenter på grund af nogle ændrede portobetingelser. Så prisen for tryk og porto er stort set den samme, om vi sender ét blad ud til alle, eller som før to blade, nyhederne til mange, og tidsskriftet til færre betalende abonnenter.

Så du modtager nu Til Tro gratis. De indtægter KFS førhen fik på Til Tro abonnementer, forsøger vi at dække på to måder. Dels ved annoncer i bladet, dels ved at give mulighed for en frivillig abonnementsbetaling. Vil du gerne betale for dit abonnement på Til Tro, vil det være en stor hjælp for at få bladet ud. Læs mere inde i bladet om muligheden for dette.

Bladet hedder Til Tro, for målet med det er netop at føre til tro på Jesus. Til tro, både for dem, der ikke tror, og for dem, der allerede tror.

Udgiver Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954

Abonnement Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

Som studerende læser man til noget. Du læser pensum til din opgave, til dansktimen, til eksamen. Læser til tandlæge, til lærer, til ingeniør.

Læs også noget til troen! Både mens du er studerende, og når du er færdiguddannet. Vi dannes hele tiden og bevæger os i holdninger og tanker. Derfor må vi også have noget til troen, så den vokser og styrkes og kan vare hele livet. “Vær tro til døden, og jeg vil give dig livets sejrskrans.” Åb 2,10. Det kunne være en formaning til et brudepar om at være ægtefællen tro. Men det er til alle. Du har et helt liv. Sørg godt for din tro undervejs, så du får sejrskransen, når dit liv engang slutter.

I redaktionen er det vores bøn, at Til Tro virkelig må føre til tro og være til tro. Redaktionen består af studerende, som bestemmer bladets tema og står for at indhente og redigere temaartiklerne til bladet. I dette nummer er temaet “døden”. Dystert vil nogen måske mene. I virkeligheden er det særdeles livsbekræftende. For det har med livets sejrskrans at gøre.

God læselyst!

Redaktionen Studentersekretær Martin Krak (ansv. red.)

Stud.mag. Anders Vindum Stud. mag. Annie Schjelde Rasmussen Stud.mag. Lea Braüner Larsen Stud.theol. Morten Rugager Kristensen Lærerstuderende Signe Esmarch Stud.polyt Henrik Roager Jensen Journalist Helle Bastrup Design, layout og illustrationer Martin Luckmann Klaus Juul Jensen

Tryk: Øko-Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.tiltro.dk

4

TIL TRO · # 1 · 2009 · nyheder

To nye sangbøger på vej Kan du lide sang og musik, er der godt nyt! KFS er lige nu i fuld gang med at udvikle hele to sangbøger med masser af gode sange og salmer. Sangbøgerne udvikles i samarbejde med ungdomsforeningerne Evangelisk Luthersk Missionsforening, Luthersk Mission og Indre Mission. Den første af de to sangbøger, der ser dagens lys, er Fællessang 3, der efter planen skal udkomme i slutningen af året. Den anden sangbog har endnu ikke fået et navn, men skal være en opfølger på blandt andre Kristen Sang. Den udkommer efter planen i 2013 eller 2014 Af Helle Bastrup

Fællessang – lovsang til Gud i nutidige toner Den skal være med til at bevare vores sangtradition – og samtidig hjælpe os til at lovsynge Gud i nutidige toner. Den nye Fællessang afløser Fællessang 1 og 2 og skal ligesom de to gengangere bestå af både klassikere og helt nye sange, fortæller KFS’ repræsentant i Fællessang-udvalget studentersekretær Øst for Storebælt Martin Krak.

- Vi ønsker at bevare de bedste af de nye sange og få dem spredt mere ud, så de bliver sunget hos så mange som muligt - ikke kun der, hvor der er nogle lovsangsledere, der er oppe på mærkerne, fortæller Martin.

I alt kommer sangbogen til at rumme cirka 180 sange, hvoraf 30 er gengangere fra den gamle sangbog. For eksempel sange som ”At lære at kende dig” og ”Den kærlighed som Gud har vist” får lov til at komme med i 3’eren. Men langt de fleste sange er nye i Fællessangregi og består blandt andet af salmer med nye melodier.

- Sangene finder vi i de miljøer, vi færdes, så det er meget forskelligt, hvem der har skrevet dem. Vi har både danske og udenlandske, nyere og ældre tekstforfattere og komponister, fortæller Martin.

En del af de gamle, kendte sange som ”Ren og retfærdig” og ”Sæt mig så jeg ser dig Jesus” kommer med nye melodier. Sangudvalget har ingen krav om, hvor mange danske versus udenlandske sange, der skal være i sangbogen, men det efterstræber en overvægt af danske. Det er dog også vigtigt

at få de engelsksprogede med, understreger Martin.

- Den generation, der kommer til at bruge Fællssang, bruger jo meget de engelske sange i deres andagtsliv. Og samtidig har vi jo tit udenlandske deltagere i vores KFS-arrangementer, påpeger studentersekretæren.

Arbejdet med sangbogen forventes færdigt i foråret, og selve udgivelsen kommer i efteråret – tids nok til at komme på ønskesedlen til jul… Og det er ikke kun i bogform, man kan glæde sig til udgivelsen. Som noget helt nyt, bliver Fællessangs tekster og noder også tilgængelige på internettet, hvor man også vil kunne købe sangene.

Kristen Sangs efterfølger – arven skal bevares!

Og det er ikke kun de kristne ungdomsforeninger, IMU, LM, ELM og KFS, der lige nu er i fuld gang med at lave en ny sangbog. ”De voksne” er skam også i gang, og også her har KFS fået en plads ved bordet.

Målet er at lave en fælles hovedsangbog, der skal afløse KFS’ ”Kristen Sang”, IMs ”Hjemlandstoner”, LMs ”Åndelige sange og Salmer” og ELMs ”Syng for Herren”. Hvad den nye sangbog skal hedde, er endnu ikke besluttet. Sangbogen skal efter planen udkomme i 2013 eller 2014.

- Idéen om en fælles hovedsangbog opstod faktisk i KFS, da der var et ønske om at hjælpe KFSerne med at holde fast i deres bagland, fortæller Karen-Maria Baun – én

af de to repræsentanter, der sidder med i sangbogsudvalget fra KFS. - Mange KFSere kommer jo fra en baggrund i missionsforeningerne, men kan have svært ved at vende tilbage. Mødekulturen, som sangene er en del af, er anderledes, end det man kender fra KFS – og sangene betyder faktisk meget for, om man føler sig hjemme, fortæller Karen-Maria.

Derfor vil man i KFS gerne være med til at lave en fælles sangbog med missionsforeningerne. Den nye sangbog skal først og fremmest indeholde ”arven” af de bedste sange og salmer i missionsforeningerne og bliver dermed ikke en konkurrent til den nye Fællessang, der også er på vej til udgivelse.

- Der er en genremæssig forskel på de to sangbøger. Fællessang er jo en ungdomssangbog bestående af en lettere genre. Den anden sangbog skal bestå af arven! Lina Sandell og vores pietistiske, gamle salmetradition – og samtidig selvfølgelig også nye sange, fortæller Karen-Maria.

Da arbejdet med at lægge de fire hovedsangbøger sammen startede, var der tilsammen cirka 1400 forskellige sange. Hver af organisationerne har sorteret grundigt i deres respektive sangbøger og tilbage er 739 sange, som udvalget nu sidder og arbejder igennem én for én. Derudover bliver der plads til cirka 150 nye sange. Den færdige sangbog får omkring 850-900 sange.

Hvis du vil følge arbejdet med den nye sangbog eller komme med forslag til sange, der skal med, kan du klikke ind på sangeogsalmer.dk

nyheder · 2009 · # 1 · TIL TRO

Ny webmedarbejder får fingrene i KFS… Siden december har 25-årige Morten Najbjerg været ansat som webmedarbejder i KFS Af Helle Bastrup KFS’s hjemmesider har fået forstærkning!

Siden december har Morten Najbjerg været ansat som webmedarbejder i KFS – og er pt i fuld gang med at videreudvikle KFS’ netaktiviteter. Morten læser til multimediedesigner på Århus Købmandsskole og arbejder sideløbende med studiet for KFS. - På skolen lærer vi en masse om både

design, kommunikation og programmering, fortæller Morten, der har en særlig interesse for programmering af hjemmesider.

Derfor passer jobbet i KFS ham godt, for her er netop masser af programmeringsopgaver.

Af relevant erfaring kan Morten blandt andet fortælle, at han har udviklet sit eget cms-system og har sat flere hjemmesider op i dette. Derudover har han også kendskab til blandt andet typo3, som er det hjemmesideprogram, KFS er i gang med at flytte sine hjemmesider over i.

Morten bor i Århus sammen med sin kone Maria. De kommer i Bethania IMU på Trøjborg i Århus, hvor Morten er formand.

Påskelejr 2009 i brand!?

Bare rolig. Det er ikke planen, at Påskelejr 2009 skal gå op i flammer. Men temaet for årets lejr er ”Ild!? Vor Herre bevare os!”, og lejren kommer dermed til at handle om ild – forstået på flere måder, fortæller gymnasiesekretær og lejrchef Kathrine Kofod-Frederiksen.

- De tre bibeltimer vil tage udgangspunkt i Gud som kærlig og hellig, hvor de to sider spejler hinanden – og altså ikke modsiger hinanden, fortæller Kathrine.

Den første bibeltime vil fokusere på Guds kærlighed, den næste i fortabelsens mulighed, og den sidste vil gå i dybden med, hvordan en hellig Gud kan bo i mennesker. Og hvor bibeltimerne tager udgangspunkt i Gud, vil aftenmøderne tage udgangspunkt i mennesker. To af møderne vil have overskrifterne: ”Hvad brænder du for?” og ”Gud brænder for dig”.

Valgmenighedspræst Jens Lomborg holder bibeltimerne for gym’erne og tidligere generalsekretær for IFES Lindsay

Brown holder det samme for de studerende.

Derudover kommer KFS’ generalsekretær Robert Bladt, forfatter Beate Højlund og sognepræst Uffe Kronborg og taler på lejren.

- Og så skal man selvfølgelig ikke glemme alle de nye seminarer, masser af lovsang og en spændende paneldebat, tilføjer Kathrine.

Der vil også være mulighed for at deltage i samtaler om stort og småt, hvis man har brug for at vende sine tanker med en samtalepartner.

Påskelejr 2009 løber af stablen 4.-8. april på Rosborg Gymnasium og Idrættens Hus i Vejle. Lejrchefen håber på omkring 700 deltagere.

Tilmelding kan se på www.paaskelejr.nu

5

6

TIL TRO · # 1 · 2009 · nyheder

På besøg i Credos nye hjem Efter 32 år under eget tag fik Credo i sommers adresse hos Forlagsgruppen Lohse. Men Credo er stadig lige så meget KFS’ forlag, som det altid har været, forsikrer forlagsleder Thomas Bjerg Mikkelsen. Til Tro har besøgt Credo i dets nye ”hjem” Af Helle Bastrup

De står på sirlige rækker, store og små, høje og lave, tykke og tynde. Credos bøger har fået nyt hjem og har nu til huse på reolerne i Lohses store lagerhal i Fredericia. Og her har de det godt – parate til at komme hjem til de studerende, fortæller forlagsleder Thomas Bjerg Mikkelsen.

- Unge skal læse kristen litteratur, de kan reflektere over. De skal læse bøger, der er relevante for dem. De unge er jo vores kommende ledere og de bedste ledere er dem, der har læst en masse bøger, påpeger Thomas.

Ordene flyder ivrigt ud af forlagslederens mund. Talestrømmen er ikke til at tage fejl af. Credos nye vært er stor tilhænger af kristen litteratur målrettet studerende. Og meget glad for, at Credo siden sommeren 2008 har været en del af Forlagsgruppen Lohse – selvom Credo først og fremmest er KFS’ forlag, forsikrer forlagslederen.

- Forlaget er stadig helt igennem KFS’.

KFS har stadig retten til at bestemme, hvilke bøger, der udgives, og bøgerne bliver først og fremmest udgivet til de studerende og KFS-baglandet, fortæller Thomas.

Men Credo bor ikke længere sammen med KFS’ sekretariatet. Ved flytningen fra København, tog sekretariatet og Credo hver til sit – sekretariatet til Ødsted og Credo til Lohse i Fredericia. En adskillelse, der på ingen måde er en ulempe – hverken for KFS

eller Lohse, påpeger Thomas.

- Tidligere skulle vi i Lohse konkurrere med Credo, og det havde jeg det faktisk lidt træls med. Jeg er selv tidligere KFSer og brød mig ikke om at være i konkurrence med KFS. Dertil kommer, at der nu er mulighed for at trykke Credos bøger i et større oplag og nå bredere ud – så de i dag også kan findes på bogbordene rundt i landets missionshuse, fortæller Thomas.

Rent praktisk står Lohse for alt økonomien omkring Credo – og tager sig dermed af eventuelle overskud og underskud. Lohse er også med til at bestemme, hvilke bøger, der skal udgives, men i tæt samarbejde med KFS. Tre repræsentanter fra KFS og to fra Lohse sidder i ”Credo-udvalget” og tager stilling til, hvilke 6-8 bøger om året, der skal udgives. Bøgerne kan både være udenlandske, der skal oversættes til dansk, eller blive til på opfordring af udvalget, der ønsker en bog om et bestemt emne. Og det er ikke kun udvalget, der har indflydelse på denne proces – KFSerne er meget velkomne til også at byde ind, lyder opfordringen fra Thomas: - KFSerne må meget gerne blande sig, ringe eller maile gode forslag til Credobøger, Alle forslag er velkomne, både idéer og drømme! Tag fat i os og prøv dem af, siger Thomas.

Bliv Credo-frivillig Der er mange måder, hvorpå du kan få indflydelse og støtte Credo, blandt andet kan du: - blive oversætter - udføre grafisk arbejde - tage fotos - stå for tekstbearbejdning - læse korrektur Kontakt forlagsleder Thomas Bjerg Mikkelsen (tbm@imh.dk) for mere info.

nyheder · 2009 · # 1 · TIL TRO

Credo top ti 2008 (mest solgte)

En hilsen fra layouterne...

1

Kristusmystik - om luthersk spiritualitet Kronborg, Uffe

6

Forklædt - pæne psykopater og deres ofre Lind, Irene Rønn

2

Medvandring Olafsrud, Stang, Synnes

7

Alting har en tid Andersen, Aida m.fl.

3

Kierkegaard, kærlighed og kristendom Olsen, Jakob Valdemar

8

Ovenlys på ensomme dage Winther-Nielsen, Christel

4

Men vi skal mættes Benton, John

Miniguide til Bibelen Sejergaard, Jørgen (red.)

5

Ovenlys på præstationsangst Pedersen, Ellen Esmarch

Nardusmysteriet Hoffmann, Poul

Bliv frivillig abonnent på Til Tro Til Tro sendes gratis ud til alle tidligere modtagere af det gamle Til Tro og KFS nyt, men skulle du have lyst til at støtte KFS igennem Til Tro, kan du oprette et frivilligt abonnement. Som frivillig abonnent bestemmer du selv, hvor meget du vil betale for bladet.

9

Kære læser Som du nok har bemærket, sidder du med et nyt blad i hånden. Det gamle Til Tro er blevet slået sammen med KFS-nyt, og i den forbindelse var det oplagt også at give bladet et nyt visuelt udtryk.

Det har vi arbejdet på de sidste 3-4 måneder. Vores mål har været at designe et moderne blad, som er visuelt sammenhængende og interessant, og som samtidig med respekt for indholdet i artiklerne også er indbydende og tilgængeligt.

Det har været en spændende proces for os, og vi håber, du synes godt om resultatet!

Venligst Martin Luckmann og Klaus Juul Jensen, martinluckmann@gmail.com klausjj@gmail.com

10

Du kan indbetale penge via www.kfs.dk, benytte kontonr 0004054954, reg nr 9541 eller benytte girokortet bagerst i bladet.

Husk blot at anføre på din indbetaling, at der er tale om frivilligt abonnement.

KFS vil gerne understrege, at vi meget gerne sender bladet ud gratis. Det nye blad koster ikke mere i porto og tryk end de to gamle blade tilsammen. Vi mister dog nogle abonnementsindtægter, da det kostede 198

kroner om året at holde det gamle Til Tro. Da det nye Til Tro har langt flere modtagere, vil vi få det samme beløb ind, hvis modtagerne af det nye blad i gennemsnit giver bare 17 kroner om året i frivilligt abonnement. For 17 kroner har du altså betalt dit eget abonnement, og for 102 kroner kan du betale for fem udover dig selv. MEN HUSK: Vi vil rigtig gerne sende dig bladet, uanset om du betaler eller ej.

7

8

TIL TRO · # 1 · 2009 · nyheder

”Et halvt års udfordringer eller mere, ja tak!”

Efter et halvt år gør Christina Skovgaard og Thomas Christensen status over deres LTCophold. Overskriften for halvåret er der enighed om: Udfordringer i massevis!

Af ex-LTC’er og journaliststuderende Anne Katrine Gottfred Jensen

Det var svært at sige farvel, men det var realiteten i december. Her sagde Christina Skovgaard sammen med tre andre LTC’ere farvel til LTC efter et halvt års intense oplevelser og venskaber. Thomas Christensenhar endnu ikke forladt LTC’s udfordrende rammer. Han og syv andre LTC’ere bliver på skolen indtil maj.

For Christina har en af de vigtigste udfordringer været at få nogle gode vaner i sit liv med Gud - Jeg er blevet udfordret gennem det sidste halve år til at få et andet forhold til bøn. Nu er det mere samtale med Gud, frem for en hurtig mumlen inden jeg spiser eller sover. Det er blevet mere en relation, fortæller Christina.

Thomas er enig og fortæller videre.

– Gud har på det første halve år af mit LTC-ophold, lært mig meget om mig selv og mit forhold til Ham. Jeg tænker mere over, hvordan jeg har det. Og jeg har fået en større frimodighed til at være åben omkring det – både over for Gud, de andre LTC’ere og til den månedlige vejledningssamtale med en af LTC-lærerne. Det er en udvikling, som ikke er færdig, understreger Thomas.

Netop åbenheden er et tema, der fylder meget på LTC, fortæller begge.

– Vi er som en lille familie med masser af åbenhed og omsorg. Det var tydeligt helt fra starten. Vi skulle dele vores livshistorie med hinanden under temaer som: Hvordan har din vandring med Gud set ud indtil nu,

og hvilke frustrationer og glæder har du oplevet i det. Det var en udfordring for mig at skulle være så åben over for nogle mennesker, jeg havde kendt i godt en uge. Noget jeg aldrig har prøvet før, mindes Thomas.

Christina fortsætter: – Jeg oplevede, at min facade krakelerede på LTC. Den kunne simpelthen ikke holde i et så tæt fællesskab, hvor der lægges op til åbenhed og ærlighed omkring livet med Gud og forholdet til resten af LTC-holdet.

Men i det oplevede jeg sammen med de andre en ny ægthed. Og også at folk kan lide mig, selvom jeg ikke fremstår perfekt. Det giver noget godt at leve så tæt sammen, at man ikke kan skjule hverken dårligt humør, træthed eller frustrationer i forholdet til Gud, siger Christina med et smil.

Med det i bagagen rejser Christina til Odense for at studere, og Thomas ser frem til fem måneder mere med LTC, hvor en retræte, en reklametur for KFS på landets efterskoler og en rejse til Etiopien nok skal byde på endnu flere udfordringer.

nyheder · 2009 · # 1 · TIL TRO

Erfaren KFS’er ny barselsvikar i Ødsted Efter en tid som LTC’er, Odense KFS’er og bestyrelsesmedlem i KFS, overtog 27-årige Marie Jensby i slutningen af januar posten som kontorassistent på KFS-Centeret. Stillingen er et barselsvikar for Louise Graversen Af Helle Bastrup Hun ved efterhånden alt om, hvad KFS er og står for. Og netop derfor har hun sagt ja til et barselsvikariat som kontorassistent fra slutningen af januar og cirka et år frem.

27-årige Marie Jensby har en fortid som LTC’er og har de sidste år desuden været engageret i Odense KFS og i KFS’ bestyrelse.

Og netop det indgående kendskab til KFS er

grunden til, at Marie har sagt ja til et job i organisationen.

- Jamen, det er jo fordi, det er KFS! Og så giver stillingen jo også mulighed for andre opgaver end traditionelt kontorarbejde.

Jeg tror på, der bliver mulighed for at bruge min faglige baggrund til et eller andet, fortæller Marie.

KFS’ nye barselsvikar har en bachelor i religion og statskundskab og læser pædagogisk sociologi, hvor hun på nuværende tidspunkt er ved at færdiggøre sit speciale.

Specialet skal afleveres i maj, og arbejdet med det kommer dermed til at køre sideløbende med jobbet hos KFS. Derfor lægger Marie ud med en 25 timers arbejdsuge i KFS og går efter specialet op på 30 timer.

Wellness-weekend på LTC Forkælelse og lederudrustning i ét! Midt i januar samledes 42 KFS-ledere til Wellness-weekend på LTC Af Helle Bastrup KFS-ledere skal forkæles! Det var udgangspunktet for en wellness-weekend i januar, hvor LTC åbnede dørene for alle KFS-ledere på gymnasiale uddannelser. Hvert gymnasium måtte sende to KFSere til weekenden, og i alt mødte 42 unge op til en weekend med god mad, forkyndelse og masser af muligheder for at udveksle erfaringer og få ny inspiration til KFS-gruppen. Èn af de fremmødte var 19-årige Marie Kobbersmed, som er KFS-repræsentant fra Esbjerg.

- Det er en opgave at være KFS-leder, og weekenden her giver mulighed for at få et større perspektiv på opgaven. Man bliver

fyldt på samtidig med, at der er godt samvær med de andre ledere, fortæller Marie.

I løbet af lørdagen var der mulighed for at deltage på forskellige workshops, blandt andet ”Jesus-snak i hverdagen” som var den, Marie valgte.

- Vi fik snakket om, at se ens klassekammerater som mennesker, som man kan være meget ens med og samtidig gerne vil snakke med om de store ting. Det er jo det, vi står i hver dag. Og det er vigtigt at kunne få en åben snak med sine klassekammerater uden at skulle banke dem oven i hovedet, pointerer Marie.

Weekenden bød også på samtaleforums med de andre KFS-ledere og en snak med den KFS-sekretær, KFS-gruppen var tilknyttet. Alle ting, Marie herefter kan tage med i bagagen hjem til KFS-gruppen.

- Jeg håber, det betyder, at jeg kan få nogle nye idéer og fornyet energi til at stå for gruppen, siger Marie.

Og netop inspirationen og ny energi er en af de ting, KFS-volontør og medarrangør af Wellness-weekenden Simon H. Pedersen ønsker at give KFSerne med hjem, fortæller han.

- Vi vil gerne forkæle KFS-lederne. De skal mærke, de er rigtig meget værd, og det, tror jeg også, de gør. Folk hygger sig rigtig meget med hinanden, og der er tid til at fokusere på sit eget kristenliv og sin KFSgruppe, afslutter Simon.

9

10

TIL TRO · # 1 · 2009

Til marts sker der ting og sager i Århus…

Vi ved ikke helt, hvad vi skal kalde det, som skal ske.

Måske er det en eventuge. Eller måske lidt oldschool – en møderække?

I hvert fald er det nogle dage med koncerter og foredrag på universitetet og i midtbyen af Århus.

Af stud theol. Levi Dørken, levidorken@gmail.com Trods tvivl om navnet er initiativet inspireret af flere ting. For det første lavede vi sidste år i storKFS to aftenarrangementer i biografen Øst For Paradis med englænderen Jason Lane.

Begge aftenerne havde fokus på, at vi ville tale ind i kulturen. Derfor bød den ene aften på en klassegod film og den anden på en fantastisk koncert. Vi oplevede, at dette arrangement tiltrak en del mennesker, og mange KFSere havde en rigtig god oplevelse med at have venner med. En anden inspiration er en tur Johannes Poulsen (boganmelder i bladet) og jeg selv tog sidste forår til den bakkede industri- og studieby Sheffield. Her deltog vi i en ”Eventweek” på Sheffield University. I løbet af de fem dage, vi var der, oplevede vi, hvordan de kristne sheffieldstuderende havde en helt anden tilgang til evangelisation og udadvendte arrangementer, end den vi kendte hjemmefra. I stedet for koncerter og film, kørte de på hele ugen med rationelle argumenter, debatter om Bibelens kvindesyn og heftige diskussioner med universitetets ateistgruppering.

Vi var temmelig skræmte til at begynde med. Men som ugen skred frem, oplevede vi, hvordan netop denne, i vores øjne, gammeldags tilgang fungerede utrolig godt. De studerende fortalte os, at deres medstuderende synes, det var super fedt, at de var så bramfrie. ”Nogle folk går bare rundt med et eller andet, de ikke kan fatte ved

kristendommen. Hvis de bliver ved med at have det på den måde, får de aldrig lyst til at vide mere om kristendommen. Derfor bliver vi da nødt til at argumentere for de ting, som jo giver god mening for os,” sagde en af de kristne studerende (sådan cirka og på engelsk) som argument for den apologetiske tilgang.

Det, vi gerne vil lave i marts, bliver lidt en blanding af de to inspirationskilder. På den ene side, tror vi ikke på, at aggressiv debat giver meget mening i en dansk universitetskontekst. På den anden vil vi også gerne præsentere noget, som ikke alene giver folk en god oplevelse, men også appellerer lidt til hjernen.

Arrangementerne kommer til at forgå 7.-9. marts. Af eksempler på arrangementer kan nævnes et foredrag med cand.jur og journalist på Politiken Marcus Rubin. Marcus Rubin har netop udgivet en bog om hans såkaldte bibelblog, hvor han har blogget om sine oplevelser med at læse Bibelen igennem på et år. Det er blevet til en helt unik kildetekst til, hvordan en almindelig dansker forstår og oplever Biblens budskaber. En anden dag skal vi debattere amerikansk fundamentalisme. Cant.theol og lektor i kirkehistorie Kurt Larsen kommer og giver sin synsvinkel på sagen. Derudover byder en af aftenerne på en dobbeltkoncert i Øst For Paradis.

Vi glæder os vildt meget til at skulle i gang. Der skal hermed opfordres til at bakke op om projektet med bøn til Gud og måske med en hjælpende hånd, når der bliver brug for det.

11

Tema:

Døden Et faktum Døden er for de fleste den ultimative afslutning på livet. Der er dog i nogle subkulturer forventninger om mere end bare ‘ingenting’ efter døden. Vi kan beskrive døden videnskabeligt, men vi lærer aldrig døden at kende fra den anden side. Vi kan måske fornemme den mod slutningen af vores liv; den kan ånde os i nakken, men for det meste skænker vi det ikke en tanke.

Vi ønsker derfor med dette blads temaartikler at sætte et uomgængeligt faktum på dagsordenen. Lad os prøve at lære døden at kende, forstå livet og måske få et håb om en fremtid. Vi ønsker at behandle emnet fra flere positive vinkler, og det er vores håb, at det kan give stof til eftertanke, håb og glæde på trods.

God læselyst!

TemaRedaktionen

12

TIL TRO · # 1 · 2009 · døden · artikel

”Himlen” og det ”evige liv”.

Begge begreber der er svære at forstå – svære at forestille sig.

Og det, der er svært at forestille sig, er svært at glæde sig til.

Ikke desto mindre er det evige liv hos Gud det, som vores håb består i: Et sted uden synd, hvor alt er godt.

Af stud. theol. Morten Rugager Kristensen, keldby@gmail.com

En uges tid før mit bryllup med min vidunderlige kone udtalte jeg i en ophidset debat om Jesu genkomst, at jeg glædede mig usigeligt meget til, at Jesus kommer igen, og at jeg ikke var bange for, at Jesus skulle komme igen i morgen, men egentlig håbede på det.

Dét fangede folks opmærksomhed. Hvad sagde han, der havde så meget at vinde i umiddelbar fremtid? Jeg vil forsøge at besvare fire af deres indvendinger:

I. Det er verdensfjernt og livsfornægtende at håbe på noget hinsides!

Hellere nyde det gode du har, end at glæde sig til noget du måske får engang. ”Hvem alene har grund til at lyve sig væk fra virkeligheden? Den, som lider ved den.” Nietzche mener, at kristendommen har vendt alle værdier på hovedet; næstekærlighed, fjendekærlighed og ydmyghed er værdier, som er blevet forherliget, og som holder mennesket nede, så det ikke kan opfylde sine behov for livsudfoldelse og viljen til at ville sig selv og livet.

Håbet om noget hinsides er dualisme, som har resulteret i livsfornægtende kristendom. ”Vær jorden tro og lyt ikke til dem, der taler til jer om overjordiske håb! Giftblandere er de, om de vide det eller ej.”

I skarp kontrast hertil taler Bibelen på en anden måde om virkeligheden og livet. Livet er ikke til for din skyld alene. Gud ønsker, at vi skal elske og ære ham (5 Mos 6,5). Han ønsker at genoprette det brudte forhold mellem Gud og mennesker (Luk 19,10). Verden er ikke, som den burde være (Rom 3,23). Det har den været (1 Mos 1,31). Det er den ikke mere, men det vil den blive en dag (Åb 21,3).

Derfor har jeg et håb om, at verden en dag vil blive genoprettet, og jeg skal være sammen med min Himmelske Far. Et håb om, at ondskaben i verden ikke er meningen, og et håb om, at jeg ikke bare er en heldig mutation af en abeart.

Der er en dobbelthed ved håbet, som er vigtig at få med. Både at længes efter at være sammen med min Far, men også tage del i denne verden og de opgaver jeg er blevet givet (Fil 1,19-26). ”Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding. Men hvis fortsat liv på jorden betyder frugt af mit arbejde, så ved jeg ikke, hvad jeg helst vil. Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste; men at blive i live er det mest nødvendige af hensyn til jer. Ja, det ved jeg bestemt: Jeg skal blive her og blive hos jer alle til jeres fremgang og glæde i troen...”

Skriftstedet fra Filipperbrevet er blevet kritiseret for at være livsfornægtende, men jeg har så svært ved at se hvordan. Hele brevet handler om glæde! Her og nu: ”Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!”

(Paulus gentager det fjorten gange på tre en halv side!) Vi har et levende håb om en arv og et fællesskab, som venter os, og det må og skal vi glæde os til :-)

med ble for ikke at komme til at skide på skyen, og som har et par meget upraktiske vinger, som gør det frygtelig svært at tage tøj på om morgenen, samtidig med at man spiller på tøsede instrumenter, man helst vil undgå her på jorden, og man kan selvfølgelig ikke flyve, for i himlen gælder loven om, at humlebien ikke kan flyve lige pludselig. Alt det gør man så - for evigt! Uendeligt kedeligt i uendelig lang tid!

Jeg tror, hovedproblemet ligger i, at man ikke kan forestille sig, at det bedste er at være sammen med Gud. Kristne har lige fra den tidlige kirkes tid haft en forventning om, at Jesus kommer snart. Det, der har ken-

Det totale mørke er ikke meningen, og vi misforstår noget, hvis vi tror, mørke er meningen

II. Himlen er uforståelig!

Himlen er Disney møder BabySam, hvor man er en lille, buttet, baby på ecstasy, som går

detegnet denne forventning, var dog ikke angst eller frygt, men glæde, håb og længsel (Fil 1,19-20; Tit 2,13). Jeg mener ikke, vi skal skride fra studiet og stille os op i Rundetårn og bede Gud om at tage os med til rummet.

Ifølge Åb 21 er himlen/paradis ikke et andet sted end jorden. Paradis er en nyskabt jord. Altså er evigheden ’Jorden vers. 2.0’ (v.1-8). Det nye Jerusalem kommer ned fra himlen, og det er altså ikke menneskerne, der ”flyver” op til Gud. Vi skal bo i en by, ikke på landet, for der er en tydelig udvikling fra land til by, fra have til storby i Bibelens fortælling om det gamle paradis (1 Mos 2,8) og det nye paradis (v.10). Vi har umiddelbar adgang til Universets Skaber og kan tale med

artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO

Ham (v.3). Gud har designet os og ved, hvad der gør os fuldstændig glade, og synd vil ikke findes mere, så vi skal lave alt, hvad der ikke er synd!

III. Hvorfor kommer alle ikke i himlen?

Hvis vi antager, at der findes liv efter døden, findes der tre grundholdninger, jeg vil skitsere: 1) Alle bliver frelst (apokatastasis). Helvedet er uforeneligt med en kærlig Gud. Man argumenterer for, at alle mennesker en dag skal knæle og bekende Jesus Kristus som Herre (Fil 2,9-11). Ulempen er, at man fratager Guds evne til at udvise retfærdig harme over synden og døden. Dermed bliver vores handlinger ligegyldige, og moralen og samvittigheden undergraves. Mission bliver i bedste fald omsonst.

2) Fortabelse er udslettelse (annihilation), og de fortabte ophører med at eksistere. Argumentationen går på, at en kærlig Gud ikke kan have lyst til at straffe mennesker for altid.

Joh 3,16 bliver af nogen oversat: ”...ikke bliver udslettet...” og Matt 10,28 taler om, at sjælen kan slås ihjel af Gud. Imod dette taler bl.a., at Gud vil straffe alle fortabte i overenstemmelse med deres overtrædelser (Matt 11,24).

3) Den dobbelte udgang. Der findes en frelse for dem, der tror, men også en fortabelse for de vantro. Læren bygger på et me-

get bredt bibelsk grundlag (bl.a. Matt 25; Luk 13,22-30). Den positive side er, at Gud ikke bliver gjort til menneskets slave, og Gud bliver ikke nødt til at acceptere synden og dermed fornægte sig selv. Ulempen er, at det strider mod manges jordiske retfærdighedsfølelse: At synden ikke er så stort et problem.

I modsætning til apokatastasistanken bliver dette en voldsom katalysator for mission.

IV. Verdens vekselvirkning mellem godt og ondt gør livet interessant at leve!

Vi oplever ting som gode, fordi vi har oplevet noget, der er dårligt. Vi glæder os over lyset, fordi vi har oplevet mørket, men vi glæder os også til mørke og skygge for at blive fri for solens hede. Vi glæder os til sommer, fordi det er koldt. Vi glæder os til vinter, når det er varmt. Vi glæder os til regnvejr, når det er tørke. Vi glæder os til at holde fri, når vi er på arbejde.

På en udlandsrejse oplevede jeg at bo et sted, hvor elektricitet ikke var en selvfølge. I Danmark er mørke aldrig et problem. En nat skulle jeg på toilet i totalt mørke, fordi jeg ikke havde en eneste lyskilde overhovedet.

Totalt mørke. Det resulterede i, at jeg gik hårdt ind i enden af en åben dør, jeg troede var lukket.

Det totale mørke er ikke meningen, og vi misforstår noget, hvis vi tror, mørke er me-

ningen. Himlen er genoprettelse af det tabte paradis. Hvad skete der i Paradis? Vi lærte at gøre det onde af Satan. Vi må ikke bilde os ind, at det onde på nogen måde er godt. Det onde i verden er sygt, menneskeskabt, det vælder ud af vores hjerte. Hvis vi udvasker forskellen mellem godt og ondt, fordi det kan føles rart, så fratager vi os selv retten til at være vred på synden i verden. Vi mister retten til at være vred på den, der sårer mig, retten til at være vred på den, der slår min næste ihjel!

Hvorfor har alle kristne ikke denne længsel? Måske kan det forklares med denne historie. Der var en myre i et varmt bagagerum på en parkeringsplads en sommer. Den havde hverken mad eller drikke, og den havde ikke lang tid tilbage at leve i. Men myren var egentlig godt tilfreds med situationen. Myren havde aldrig prøvet andet og mente, at dette var det bedste, den havde oplevet. At ønske sig noget bedre end bagagerummet ville være livsfornægtende, for den ville aldrig blive helt sikker på, at der faktisk fandtes en bedre verden udenfor.

Det er mit håb at flere må blive bevidste om det håb, vi har. Jeg glæder mig til at møde den treenige Gud, og jeg vil opfordre alle til at åbne deres øjne for Bibelens budskab om, at vi har en fremtid, en federe, mere virkelig og lykkeligere fremtid.

Amen, kom, Herre Jesus! (Åb 22,20b)

13

14

Jeg er gået fra døden over til livet

Jørgen Skydstofte er 64 år og bor i Ølgod.

Med i bagagen har han en fortid som KFS’er, præst, forstander på det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, underviser og forkynder.

En dag i påsken 1987 så det ud til, at Jørgens hjerte for altid var holdt op med at slå.

Af stud. mag. Heidi Graugaard

artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO

Jørgen lider af den arvelige sygdom, hyperlipidæmi, som betyder, at han har for meget fedt i blodet. Indimellem giver det hjertekramper, og i 1987, da Jørgen var 43 år gammel, blev hjertekramperne så alvorlige, at han var nødt til at få lavet en bypass-operation. Selve operationen på Århus Kommune-

ikke, hvilket liv han var vendt tilbage til, for når hjernen ikke har fået ilt i fem kvarter, kan det give alvorlige hjerneskader.

Lise fortæller: - Jeg kan huske, at jeg var fuldstændig rolig, og så sagde jeg til lægen: ”jeg kender ham, som jeg har sat min lid til”.

Iført egen sweater og med de bare hænder, skar han sin patient op igen og begyndte at pumpe på hjertet hospital gik godt, men efter at være blevet kørt fra operationsstuen til opvågningen, gik Jørgens hjerte pludselig i stå.

Af gode grunde kan Jørgen ikke selv huske noget fra den kritiske begivenhed, og et stykke henne i samtalen kalder han sin kone Lise ind, som udover at kunne bekræfte de oplysninger, som Jørgen har fået videregivet, også kan supplere med sin personlige oplevelse fra sygehuset.

Da Jørgens hjerte gik i stå, var hjertelægen, som havde opereret ham, allerede på vej hjem. Men de fik fat i ham på mobiltelefonen, hvorefter han straks vendte om. Der

Og lægen satte sig stille og roligt ned og snakkede med mig. Trods den kritiske situation, så havde jeg en fred og en hvile i, at vi var i Guds hånd. Samme aften snakkede jeg med Gud og sagde: - ”Gud, du må tage Jørgen hjem, hvis ikke han kan blive brugt i dit riges arbejde”.

Og så kunne jeg ikke andet end at hvile i og takke for, at vi var i Guds hænder. Jeg har lært fra min tidlige ungdom, at vi ikke kan takke for alle ting, men vi kan takke under alle forhold. Jeg var samme dag kørt fra KFS’ påskelejr, hvor jeg havde hjulpet med at lave mad. Og på hele påskelejren holdt KFS’erne

var ingen tid at spilde, så iført egen sweater og med de bare hænder, skar han sin patient op igen og begyndte at pumpe på hjertet for at få det i gang. Normalt plejede han at give op, når hjertet ikke var kommet i gang efter en halv times hjertemassage, men denne gang fortsatte han i meget længere tid. Han var, fortalte han senere, vred over, at en stærk mand på 43 år skulle dø. Det var en uhørt procedure, men hjertelægens stædighed betalte sig, da Jørgens hjerte efter fem lange kvarter begyndte at slå igen.

bønnevagt for Jørgen. Nu mærkede jeg, at Gud var hos mig. Jeg mærkede en sådan kraft af forbønnen fra de flere hundrede studenter, der var ude på påskelejren.

”Din mand var død, men er vendt tilbage til livet” I mellemtiden havde Lise fået besked om, at hendes mand var død, men at de forsøgte at genoplive ham. Endelig kom lægen ud og gav hende beskeden om, at Jørgens hjerte var kommet i gang igen, og at han nu blev holdt i live af en respirator. Dog vidste de

Hjerterytmen faldt til ro ved salmesang Jørgen lå i respirator i mange dage, før han kom til bevidsthed igen. I al den tid sad både Lise og mange af deres gode venner hos

synge for ham. Det kunne nemlig ses på måleinstrumenterne, at hans hjerterytme, som ellers var meget uregelmæssig, faldt fuldstændig til ro, når man sang kendte salmer for ham.

- Dette er, hvad man kan bruge min historie til, fortæller Jørgen.

- Noget af det sidste, der forsvinder i menneskets erkendelse af omverdenen, er ørernes opfattelse af lyd. Og når man kunne konstatere på måleapparaterne, at jeg faldt til ro, når man sang salmer for mig, så viser det, at man kunne nå ind til mig, selv om man ikke kunne tale med mig. Så sørg for, at du kan nogle gode sange og salmer. Du får brug for dem en dag. Hvis du en dag møder en, du kender, der ligger i en trafikulykke, måske bevidstløs, så gå hen til vedkommende og syng en sang, som du ved, den pågældende kender. For selvom du ikke kan se nogen reaktion, så høres det altså.

Dobbeltoplevelse Jørgen kan ikke huske noget fra de timer, hvor han var erklæret død. Men der er to ting, som han sagde i tiden efter, at han var vågnet af respiratoren. Den ene var, at han

gerne ville være blevet, hvor han var. Senere på året skulle hans ene ben amputeres som en følge af operationen, og i den forbindelse ville han ikke totalbedøves. Han sagde, at han var bange for at komme derhen igen, hvor han havde været.

- Det var rædselsfuldt, fortæller Jørgen.

- Jeg var bange for at skulle opleve Helvedes gru igen, for at sige det mildt.

Hvornår han oplevede det ene, og hvornår han oplevede det andet, ved han ikke.

”Jeg mærkede en sådan kraft af forbønnen fra de flere hundrede studenter, der var ude på påskelejren” ham og sang salmer, som de vidste, Jørgen kendte. Da lægerne først havde opdaget, hvilken virkning deres sang havde, bad de om, at alle, som kom og besøgte ham, ville

Men mindet om en desperat tilstand kan måske lige så vel stamme fra bevidstløsheden, mens han blev holdt i live af respiratoren, som det kan stamme fra det tidsrum,

15

16

TIL TRO · # 1 · 2009 · døden · artikel

hvor han var erklæret død, forklarer Lise. På samme måde kan ønsket om at blive, hvor han var, også stamme fra en fred og glæde, som han erfarede, mens de sad og sang for ham, da han lå i respirator.

- Jeg kan ikke forklare, hvad det var, jeg oplevede, pointerer Jørgen.

- Men jeg har jo sådan set været ovre på den anden side, og hvis jeg alligevel skal prøve selv at give en eller anden form for forklaring på den her dobbeltoplevelse, kan

le forkynde Guds ord. Ligesom jeg ser hver eneste dag, jeg får lov at leve, som en gave.

Frygter ikke døden Siden den alvorlige episode i 1987 har Jørgen fået foretaget flere operationer. Senest i 2007, hvor han fik fire nye bypasser. Selvom han jævnligt bliver mindet om, at hans helbred er skrøbeligt, er han ikke bange for at dø.

- Jeg ved, at jeg som kristen allerede er gået fra døden over til livet. Det er heller ikke mig, det går ud over, når jeg dør, forklarer Jørgen.

- Dem, det kommer til at blive smertefuldt for, er min kone og mine børn. Når ægtefæller dør, så er der sorg, og det skal

”sorg er lig med kærlighed” jeg måske godt gøre det i lyset af Guds ord: Konfrontationen med mig selv som jeg er af natur, over for alt det jeg er med Jesus, er måske i virkeligheden det, jeg har oplevet der.

Guds ord overlevede døden Da Jørgen endelig vågnede op igen, stod det hurtigt klart, at hans hjerne ganske rigtigt havde lidt skade. Han kunne nærmest ingenting huske. Herefter fulgte en hård proces med genoptræning af hukommelsen, og han måtte starte forfra med skriveøvelser for at lære alfabetet, hvilket heldigvis hurtigt kom igen.

- Det eneste, der ikke blev ødelagt ved den her sygdom, var mit græsk, hebraisk, latin og hele min kristne tro. Jeg kunne både undervise og prædike samme år, som denne operation fandt sted, fortæller Jørgen.

- Der er stadig ting, jeg ikke kan i dag.

Men jeg har taget det som en gave, at jeg trods min lidelse og sygdom stadigvæk skul-

der være, for sorg er lig med kærlighed. Det kan faktisk lindre en i sorgen at få at vide, at det er, fordi man har elsket, at man sørger. Den fysiske død, som vi alle skal ”dø”, er for mange forbundet med angst for det, som kommer bagefter. Men det, der ligesom er hemmeligheden i ethvert kristent menneskes liv, er Jesu ord i Joh 8,51: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.”

Jeg er gået fra døden over til livet, fastslår Jørgen igen.

- Det, der har båret mig igennem alle de her tunge år, er bevidstheden om, at der er noget, der ikke kan tages fra mig, og det er Jesus. Der er noget, der holder, selv ind i døden, og det er hans vidunderlige ord. Og derfor frygter jeg heller ikke døden.”

artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO

At opleve sine nærmeste begå selvmord er noget, de færreste har prøvet. Her er beretningen fra en, der har været det hele igennem. Følt smerten, savnet, svigtet – og trøsten der kun er at finde hos Jesus Af cand.theol., familieterapeut Eleonora Skov Andersen, eleonoraskova@yahoo.dk

”Kom hjælp mig, Herre Jesus, nu kan jeg ikke mer ...”

Salmebogen nr. 660,1

Rottegift var ikke nok Hun havde spist en større dosis rottegift.

Det var der nok af på gården, for rotter skulle helst ikke gnave hul i kornsækkene. Alle kendte hende som en god ægtefælle og mor gennem mange år. For hende vejede hensynet til andres behov tungere end hendes egne. Måske det var med til at gøre hende syg?

Som rask var hun kreativ. Hun hentede materialer fra have, skov og mark til smukke dekorationer. Men til sidst visnede det hele, også krop, tanker og tro. Hun forsatte med at råbe til Gud, selv om hun ikke mente sig værdig, eller at det hjalp. De sidste år sukkede det sindssyge sind: ”Blomsterne bliver forgiftede, når mine hænder rører ved dem.” ”Jeg er en pestilens for jer andre, så det er bedre for jer, hvis jeg ikke er her.” ”Gud vil ikke besmittes med én som mig.”

Hverken indlæggelser, antidepressiv eller antipsykotisk medicin eller elektrochokbe-

handling gavnede min syge mor. Så da indtagelsen af rottegift endte med udpumpning, valgte hun at hænge sig på loftet. En dag kom hun ikke op med madkurven til høstfolkene, så far kørte hjem og fandt hende.

I lang tid var det ikke så let at gå op på loftet - eller ind i glæden. På det tidspunkt for 33 år siden var jeg overbevist om, at jeg aldrig kunne blive rigtig glad igen. Men det viste sig, at jeg tog fejl. Gråd, raseri, skriveri, terapi og godhed fra Gud og mennesker lægte meget. Lægte også den tunge skyldfølelse, som pårørende let kommer til at slæbe på. Ja, hun svigtede os og sig selv ved at tage sit eget liv. For man må ikke slå ihjel.

Men Livets Herre beder for hende og alle os andre: ”Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”, Luk. 23,34. På sit tunge kors bærer han alle vore sygdommes og synders forbandelser, også selvmordets. ”Mit liv er mig for mægtigt, og intet lys jeg ser ...”

Salmebogen nr. 660,1

I selskab med andre kæmpere ”Bare jeg var død.” Dødstanker kan indimellem flyve gennem hjernen hos de fleste af os, både børn, unge og ældre. Måske de

skræmmer os. De bor kort eller længere tid ved siden af livskræfter, hverdagsslid og sunde rutiner.

Egentlig er det sjældent dybest nede og på lang sigt et reelt dødsønske. For langt de fleste vil helst leve - hvis man lige vidste hvordan. Der er i Danmark registreret ti gange så mange selvmordsforsøg som fuldbyrdede selvmord. To dør dagligt gennem selvmord, måske flere, for her er mørketal.

Vejen frem kan en tid synes skjult eller meningsløs. Ensomhed, kronisk sorg, skam, mobning, misbrug, fyring, angst, rod i økonomi eller seksualitet og fysisk og psykisk sygdom kan være med til at drive folk til selvmordstanker.

Men vi er i godt selskab. Bibelen er fra scene 1 til slut én lang dokumentarfilm om kamp.

Jesu kamp og opstandelse er hovedscenen.

Hos nogle af vore forfædre møder vi også længsel efter død: ”Det er nok, Herre! Tag mit liv, for jeg er ikke mere værd end mine fædre”, 1. Kong. 19,4. ”Hvorfor var jeg ikke som et dødfødt barn, der bliver gravet ned”, Job 3,16.

De har ingen selvmordsforsøg, men slynger afmagten ind i Guds hænder. Og Guds hænder, øjne, ører og ord tager imod. Tager imod både dem og os.

17

18

TIL TRO · # 1 · 2009 · døden · artikel

Et af Guds mange navne er: ”JEG ER”, 2. Mos. 3,14. Hans hjertetale til alle hans fortvivlede børn er: JEG ER her hos dig. Det er meningen, du også skal være her, ellers var du her ikke.

Gud ”flettede os i mors liv” og vore livsdage var ”skrevet i hans bog” Salme 139,13 og 16.

Hvert eneste liv er altså ”…meant to be”.

Vi kan ikke se Gud med det blotte øje eller fysisk mærke hans knus. Men hans omsorg kan nå én gennem andre. Hvem tør man fortælle om dødstankerne? En læge, et familiemedlem, en lærer …? Selvmordstanker kan vendes til nye begyndelser og dødskræfter komme på sultekur. Sjældent med et snuptag, men over tålmodig samarbejds-tid. ”Men du har sagt, at ingen nat kan skjule mig for dig ...”

Salmebogen nr. 660,1

Også min bror Også min storebror har lidt under psykiske sygdomme fra teenagetiden. Han havde blandt andet tvangstanker og invaliderende angst. Og kort før hans død viste det sig, at han derudover havde gået med en hjernesvulst, ingen ved hvor længe. Læger og vi troede, at det forpinte sind alene var grunden til den krumbøjede ryg og de skæve skuldre. Men sygdom i sind, ånd og krop drev også ham til at kredse om døden de sidste år. Han talte da tit om den, og undskyldte den smerte, han gav os. Hele livet har han været angst for ild og skattesnyd.

Alligevel satte han engang ild til både sig selv og skattepapirer. En anden dag gik han længe rundt ved havnen, men turde ikke hoppe i, en fremmed ringede efter politiet.

Også en overdosis blev pumpet ud.

Mens personalet igennem mors sygdom for 35 år siden kun havde få samtaler med far og ikke en eneste med os børn, (det var skidt!), så oplevede vi nu meget godt samarbejde. Der var opringninger både fra og til personalet på de jyske sygehuse og hjemmeplejen. Vi insisterede venligt, træt og bestemt på at blive hørt og blev det for det meste også. Det skete, jeg blev aggressiv på en sygeplejerske over, at de sendte ham hjem til eget hus to dage efter et selvmordsforsøg. Også vreden mod ham blussede indimellem op.

Hverken personale eller pårørende kan forhindre alle selvmord, men forebyggelsen bliver langt bedre gennem samarbejde. Og ensomheden mindre. Erkendelsen af, hvor nødvendigt det er at inddrage børn og familie, er vokset de sidste årtier, selv om mange pårørende også i dag føler sig svigtet af systemet.

Han døde stille med en læge i hånden som 57-årig. Han døde af hjertesvigt i hospitalssengen. Der var omsorg og mennesker omkring ham og ikke selvmordets angst og ensomhed. Det er vi taknemmelige for.

Hans smil blev sjældne de sidste år. Men vi elskede, når de kom og nåede helt op til ørerne.

Gennem hele sit liv havde han trods - eller på grund af? - alskens lidelser haft Guds kærlighed som klippe. Men de sidste år gentog han i hver samtale med både personale og os, at han var kommet bort fra Gud. Tvivlen og den ukendte svulst groede side om side. Psykiateren spurgte respektfuldt, om han brugte salmebogen, selv om hun, som hun udtrykte det, selv ”var videnskabeligt skolet.”

Det sidste år havde han og jeg en times telefonsnak hver fredag eftermiddag. Det ville vi begge gerne, og det var overskueligt for mig. Da han for tusinde gang en eftermiddag siger, han er kommet bort fra troen, fandt jeg - vist efter inspiration ovenfra - en ny desperat vinkel, nærmest i trods og spurgte, om vi skulle synge en salme sammen i telefonen?

Jeg forventede et trist nej, men han sagde overraskende ja til ét af forslagene: ”Skriv dig, Jesus, på mit hjerte, du min konge og min Gud! at ej lyst, ej heller smerte dig formår at slette ud.”

Det gjorde vi så gennem et år. Han ved telefonen på psykiatrisk afdeling og jeg liggende på min gode sofa. Et lille kirkevindue midt i vanvid.

Til begravelsen forrige sommer sagde vores teenager: ”Nu bliver morbror forkælet af englene ...” ”... så kom og lad mig mærke, du holder fast i mig.”

Salmebogen nr. 660,1

Litteratur: ”Efter et selvmord. Unge fortæller” af Susan Kuklin, 1998 ”Himmelsmilet. Sorgens dagbog” af Anette Wilhjelm Jahn, 2008 ”Lykketyvene” af Arne Repål og Torkil Berge, 2005 ”Sorgen ved selvmord – en bog til de efterladte” af Inger Anneberg, 2002 ”Ung sorg” af Eleonora Skov Andersen, 2006 Nyere salmer i Den danske salmebog nr. 197, 245, 636, 660 www.livslinien.dk www.selvmordsforebyggelse.dk www.efterladte.dk

artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO

Hvis du læser denne artikel, betyder det, at du er levende.

Og hvis du er levende, betyder det, at du en dag skal dø.

Og den dag du dør, er du ikke længere her på jorden på samme måde som nu.

Men hvor er du så? Er du bare pist væk – ligesom den Snickers, jeg havde for 30 sekunder siden?

Af sognepræst Flemming Baatz Kristensen, fbk@info.dk

Hvad sker med os, når vi dør? Det spørgsmål tænker vi alle sammen over ind imellem. Vi gør os forestillinger, vi gætter, men vi ved det ikke, for vi har aldrig været der, og der er ikke kommet nogen tilbage og har fortalt os, hvordan det er. Bibelen siger heller ikke så meget om det. ”Det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive” (1. Joh. 3,2), vi får slet ikke vores nysgerrighed tilfredsstillet, ting som kunne være rare at vide. Noget har Bibelen dog givet os lys over, men som altid er Bibelens oplysninger ikke blot faktaoplysninger, men lysord til vejledning og håb til hjælp i vores tro på og fællesskab med Jesus Kristus.

Når et menneske dør, skilles kroppen fra sjælen/ånden, og kroppen holder op med at fungere. Legemet er dødt. Kroppen bliver til støv. Det forkyndes ved begravelsen med ordene: ” til jord skal du blive”.

Men hvad med ånden og sjælen i ’mellemtilstanden’ (tilstanden mellem dødens indtræden og de dødes opstandelse i forbindelse med Kristi genkomst)?

Nogle opfatter den som en søvntilstand.

Paulus taler således flere steder om de af-

døde kristne som nogle, der er sovet hen (f.eks. 1. Kor. 15,18) og dermed uden nogen bevidsthed.

Andre mener, at der slet ikke er nogen mellemtilstand, men at man går direkte til himlen eller fortabelsen.

Jeg selv læner mig mest op af det syn, jeg nu vil redegøre for. Det er det syn, jeg fornemmer har mest for sig. Det er det syn, der efter min fornemmelse bedst tager højde for bibelordene og som salmebogen og liturgien i kirken lægger sig op ad. Men jeg er udmærket klar over, at tingene kan vurderes forskelligt, og vi bør alle på dette område være lidt forsigtige i vores tolkning. På den anden side skal vi også lade Guds ord fylde os med gode tanker og perspektiver og lade os lede af dette ord, når blot vi hele tiden sørger for ikke at bringe os i modsætning til grundlæggende bibelske sammenhænge: Sjælen/ånden dør ikke, men lever. Mennesket som individ og person forsvinder ikke.

Menneskets identitet lever fortsat. Det hænger sammen med, at mennesket er skabt i Guds billede, og at han har lagt evigheden ned i os (Præd. 3,11, den gl. overs.). Mennesket er et evighedsvæsen.

19

20

TIL TRO · # 1 · 2009 · døden · artikel

Gud ”er ikke Gud for døde, men for levende, thi for ham er alle levende”, siger Jesus (Luk. 20,38). De døde er kun legemligt døde, men ikke sjæleligt/åndeligt. De befinder sig ikke i himlen eller helvede, men i dødsriget, mellemtilstanden, i venten på kødets opstandelse, den kommende dom og det evige liv, som bliver en evig tilværelse enten hos Gud eller borte fra ham i fortabelsen.

De, der ikke tror på Kristus, befinder sig som den rige mand i Luk. 16,19-31 åndeligt borte fra Kristus, mens de, som er døde i troen på Kristus, befinder sig på det åndelige plan hos Gud som Lazarus i Abrahams skød.

Det er ikke noget helt og fuldt fællesskab, for legemet er ikke med. Den hele og fulde forening med Kristus finder først sted, efter den kommende opstandelse og dommen, hvor det nyskabte legeme forenes med ånden, så mennesket kan stå for Gud (Luk.21,36)! Paulus bruger i 1. Kor.15 billedet, at det der sås

i vanære, opstår i ære, der sås et korn, der opstår en plante. På den ene side: identitet: kornet er i planten. På den anden side: en kæmpestor forskel på kornet og planten og

mer frem i kirkens nadverliturgi, hvor det siges: ”Derfor vil vi med hele din menighed på jorden og i himlen, i kor med alle engle, synge din herligheds lovsang: ’Hellig, hellig, hellig…’” Den halve nadverring symboliserer det: Vi knæler ved den synlige del af nadverringen, den anden del af nadverringen er usynlig for os, men vi tror, at de afdøde kristne på et åndeligt plan er med ved nadverbordet samlet om Kristus. I Heb. 12,1 tales om, at vi som kristne har ”en stor sky af vidner omkring os” og sammenhængen viser, at forfatteren tænker på de afdøde troende (Heb.11). Selve eksistensen af dem skal være en opmuntring for os på jorden til at ”frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens

De afdøde kristne lever åndeligt hos Gud allerede nu vanæren først og æren sidst, forgængeligheden først og uforgængeligheden sidst.

De afdøde kristne lever åndeligt hos Gud allerede nu (Luk. 23,43: ”I dag skal du være med mig i Paradis”; Fil. 1,23: ”Jeg længes efter at bryde op (=at dø) og være sammen med Kristus”; Åb.7,9-17). De tilhører den store hvide flok, som priser Gud med fryd nu (Salmebogen 571). De tilhører den himmelske kirke, og vi fejrer gudstjeneste med dem. Det kom-

artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO

banebryder og fuldender”. Deres levende eksistens i den himmelske del af kirken er en opmuntring for os til at holde ud i troen. De går også i forbøn for os (Åb. 5,8; 8,3-4).

Vi tror altså, at de beder for os. Vi beder ikke til dem – det vil være afgudsdyrkelse – men vi kan godt tiltale dem over ’det lille bælt’, som Grundtvig kalder døden (Salmebogen 573, v. 3) der er mellem dem og os og bede dem om at bede for os, ligesom vi i den jordiske kirke godt kan bede hinanden om forbøn. Vi må også godt bede for dem, ikke fordi vi skal tro på nogen omvendelse efter døden, hvilket Gud ord ikke giver os lov til at forvente, men vi har også dem i tankerne og ønsker dem gennem vore bønner, at de skal være i Guds hånd og leve der.

Mennesket som individ og person forsvinder ikke.

Menneskets identitet lever fortsat

Som jeg tidligere har påpeget, siger Bibelen ikke meget om disse ting. De få bibelske ord får ofte kristne til at tænke i forskellige retninger. Det møder vi f.eks. i læren om skærsilden.

Man forestiller sig, at vi mennesker skal renses, inden vi skal møde Gud i opstandelsen. I den katolske kirke har man udviklet en lære om det, hvor man siger, at Kristus har lidt for vore synders evige straf, men ikke for den timelige straf. Denne sidste udføres på mennesket mellem døden og opstandelsen i skærsilden.

Men denne forestilling vil evangeliske kristne afvise, fordi den formindsker Kristi døds betydning, og en sådan lære kan ikke støtte sig på noget i Bibelen.

Men nogle kristne, også evangeliske, taler om, at vi i mellemtilstanden (nogle mener, det allerede sker i døden) befries fra dårlige vaner og indgroede synder og på den måde udvikles mod større fuldkommenhed.

Disse kristne tror fuldt og fast på Kristus og den hele og fulde nåde i Ham. I Ham har vi alt, og vi er retfærdiggjort uforskyldt af hans nåde, ved forløsningen i Kristus, ved tro alene uden gerninger. Vi står retfærdige for Gud. Men på et andet plan, nemlig renselsens og helliggørelsens plan kan man måske godt forestille sig en renselsesproces i mellemtilstanden. Man kan tænke på disse tanker, når man f.eks. læser 1. Thess. 4,13: ”Gud

vil ved Jesus føre hensovede sammen med ham”, er der en renselsesproces i det? 1. Kor. 5,8: den gamle surdej skal renses, så vi kan være et rent og sandt usyret brød. Fil. 1,23: Paulus længes efter at bryde op og være sammen med Kristus. 1. Kor. 3,15: der er nogle, som skal blive frelst, ”dog som gennem ild”. Kirkefaderen Augustin siger, at en sådan tanke ikke er utrolig. Men det er dog kun en menneskelig tanke. Hvis der nu er en sådan renselsesproces, skal man ikke frygte den, den er jo ikke en straf, men en fortsættelse af helliggørelsen på jorden, som gør os klar til opstandelseslivet på helliggørelsens plan.

Når vi beder for de døde, skal vi ikke gøre det ud fra nogen tro på omvendelsens mulighed efter døden. Bibelen giver os ikke lov til at regne med en sådan. Pointen er heller ikke at forkorte deres eventuelle tid i renselsens proces, som hvis den findes, ikke skal forkortes, for den er jo Guds gode renselse af os til at blive klar til det evige liv i Guds rige. Men vi skal huske dem, bede dem om at bede for os, og vi tror, de beder for os, for ”helgen her og helgen hisset er i samme menighed” (Salmebogen nr. 573). Vi må godt bede Gud om at høre vore afdøde medkristnes bønner for os, og vi må bede dem om at bede for os, for vi tilhører samme levende kirke, og de er levende for Gud. Men er det nu nødvendigt at bede for de afdøde kristne? Den reformerte Calvin lærte, at sjælen ved døden går direkte til himlen eller helvede, og dermed er sagen afgjort.

Det vil derfor være nytteløst at bede for de døde. Men dermed tager han ikke mellemtilstanden alvorligt, han opererer ikke som ellers i skriften mellem en forskel på dødsriget og himmel/helvede og underkender den endelige doms betydning. Vore bønner for hinanden i Kristi kirkes to afdelinger kan aldrig være nytteløse. Vores kærlighed til dem kan heller ikke stoppe ved døden. Hverken liv eller død kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus (Rom. 8,38-39). Den lutherske lære har intet imod bøn for de døde, men der findes ikke noget udviklet lære om den.

21

22

TIL TRO · # 1 · 2009 · døden · artikel

Verden over forfølges kristne på livet.

Mange må dø, fordi de bekender Jesus.

De bliver martyrer. Alt dette er fjernt for danske kristne, som aldrig bliver nødt til at tage den svære overvejelse om, hvad de har kærest: Deres eget liv – eller troen på Jesus Af Jørn Blohm Knudsen, Generalsekretær i Åbne Døre, blohm@od.org At være kristen involverer hele dig. Der er ikke områder eller emner, som det at tro på Jesus ikke influerer på. I Danmark er vi ikke vant til, at troen koster noget, jo, et girokort eller en bankoverførsel til en kirke eller missionsselskab eller nogle mønter eller sedler i kollektkurven. Det kan det godt koste!

Men hvad nu hvis du blev fyret fra jobbet, fordi du er en kristen eller måske ikke blev forfremmet, fordi du er en kristen. Hvad nu hvis du blev groft chikaneret på gaden eller i brugsen, fordi du er en kristen? Eller gennembanket, voldtaget, dit hus brændt ned, du blev fængslet, tortureret eller henrettet?

Hvad så? Hvor meget må vores tro koste?

Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus. 2. Tim. 3.12 Egentlig burde altså enhver kristen opleve forfølgelse, men det gør vi jo ikke. Jeg gør i hvert fald ikke. Men burde jeg gøre det?

Er det, fordi jeg ikke lever et gudfrygtigt liv, at jeg ikke oplever forfølgelse?

Der er mange kristne, der oplever forfølgelse. På mange måder minder det om den forfølgelse, vi kender fra de første kristnes tid, beskrevet i Apostlenes Gerninger. De kristne anses som en trussel mod det regerende styre eller mod den dominerende religion i landet, og følgelig forsøger myndigheder, pressionsgrupper og enkeltpersoner at hindre kirken i at være kirke og den enkelte kristne i at være kristen. Man truer, griber i næste omgang til vold og måske endda til drab og mord.

Mellem 100 og 200 millioner kristne lever i dag i lande eller områder, hvor det i større eller mindre grad er forbundet med

fare for din personlige sikkerhed at være en kristen.

Mange af landene er kendt fra medierne som lande, hvor menneskerettighederne ikke tages særlig alvorligt. Dette gælder i endnu højere grad for de kristne. De betragtes som de laveste i samfundet i både muslimske og hinduistiske lande.

Evangelisk Alliance har forsøgt at gøre op, hvor mange der hvert år dør, fordi de er kristne, altså lider martyriet. Beregningen lander på, at ca. 300 mennesker dør hver dag, fordi de bekender Jesu navn. På 14 dage dør der altså ca. lige så mange mennesker, som blev dræbt i angrebet på World Trade Center d. 11. september 2001!

Det er mange, synes jeg, uhyggeligt mange. Jeg ved ikke, om du har tænkt på, hvordan du ville reagere, hvis nogen satte en pistol for din pande eller en kniv for struben af dig og sagde: ”Fornægt Jesus eller dø!”

Hvad ville du svare? Hvor meget betyder det med Jesus egentlig for dig? Er det mere dyrebart end selve livet?

Det er svært at svare på. Jesus lover os også, at i den situation vil vi blive givet det, der skal siges og styrken til at stå fast.

Vi hører heller ikke om ret mange, der i den ovenstående beskrevne situation rent faktisk benægter. De holder derimod fast i Jesus – og dør…

Jeg har mødt kristne, som har mistet deres søn, datter eller ægtefælle. At se og mærke smerten er forfærdelig, for selv om deres kære nu er et langt bedre sted, er smerten der stadig, og den er meget konkret. De må undvære en, de holdt meget af – slået ihjel,

artikel · døden · 2009 · # 1 · TIL TRO

ofte på grufuld vis, af fanatikere og taget bort for altid. Jo, de skal mødes igen på den nye jord, men smerten og savnet her og nu er meget stærk og konkret.

Man skulle tro, at de kristne, der har mistet en, de holdt af til martyriet, vender deres vrede mod Gud. ”Hvorfor greb du ikke ind?

Du har jo al magt i himlen og på jorden…”

Spørgsmålene rettes helt sikkert mod Gud, men min erfaring siger mig, at det ikke får nogen til at forlade troen. Ja, det koster kampe med Gud. ”Hvorfor?” Men igennem kampen styrker Gud den, der har mistet og gør ham eller hende i stand til det umulige: At tilgive dem, der har slået deres kære ihjel.

Jeg har ofte undret mig over, hvordan man kan det. Tilgive en voldtægt eller et mord på en af dem, man holder mest af? De fleste vil sige, at det er umuligt, og det er det også, hvis man skal gøre det i egen kraft.

Men i kraft af Guds kærlighed er det muligt.

Den kærlighed, der elskede os så meget, så Han selv gav sin søn hen til tortur og henrettelse. Den kærlighed er virksom i dig og mig, når vi tror, og ved den bliver det muligt at tilgive selv grusomme handlinger.

Derfor hører man også sjældent de kristne, der har oplevet forfølgelse, også i form af, at de har mistet deres kære til martyriet, klage. Igennem det, som de har oplevet, styrker Gud dem og gør dem, dels i stand til at komme videre, men også i stand til at tilgive. Mange siger, at gennem forfølgelsen er de kommet tættere på Gud, og mange vil ikke have undværet det, som forfølgelsen har givet dem i samværet med Ham. En præst for en husmenighed i Kina sagde det sådan til mig: ”Persecution is good.

More persecution is better!” Han vidste, hvad han talte om: I flere omgange sad han fængslet i over 22 år. Hver gang, han kom ud af fængslet, var kirken dobbelt så stor! Det betød ikke, at hans kone, børn og kirke ikke savnede ham igennem de mange år i fængslet, men Gud bar dem igennem og brugte forfølgelsen til vækst i kirken. ”Vi forfølges, I forføres!” sagde én engang. De kristne, der lider under forfølgelse kan se deres forfølgere i øjnene. Fjenden er virkelig. Men hvad med os? Der er jo ingen, der i dagens Danmark falder fra, fordi de bliver forfulgt pga. deres tro. Men der er

mange, der bliver forført! Forførelse vil sige, at nogen tager dig i hånden og fører dig til et sted, du egentlig ikke vil hen, uden at du opdager det. Det sker i vores del af verden!

Materialismen er en af de helt store forførere. Vi tror, at vi bliver mere lykkelige, hvis vi får den bil, det nye køkken, den bærbare pc eller det mærkevaretøj. Det er et bedrag!

Så snart du har fået det, går der sjældent mere end 14 dage, før det er en ny ting, du tror, du skal have for at være lykkelig.

” Vi forfølges, I forføres!”

Her er listen over de lande, hvor det er farligst at være kristen i disse år: 1 Nord-Korea 2 Saudi-Arabien 3 Iran 4 Maldiverne 5 Bhutan 6 Yemen 7 Afghanistan 8 Laos 9 Usbekistan 10 Kina

På www.forfulgt.dk kan du læse meget mere om de forfulgte kristne. Du kan også se mange videoer med vidnesbyrd om, at troen på Jesus bærer selv gennem den stærkeste forfølgelse, og at det er muligt at tilgive!

Det, som er sket for os, er, at vi er blevet taget med ind i et fint rum med fine møbler og bløde tæpper og smukke billeder på væggen. En har sagt til dig, at her skal du bo, og Jesus kan uden problemer bo her sammen med dig. Man slår sig til ro. Her er godt at være, og Jesus er her! I løbet af 10 til 15 år er stedet blevet endnu dejligere, men Jesus har forladt det, uden at du bemærkede det. Der er ikke noget forkert i fede lejligheder, macs eller iPods, men hvis det fylder så meget i vores liv, at der ikke bliver plads til Jesus, er vi blevet forført, vi er blevet taget hen til et sted, hvor vi egentlig ikke ønskede at være.

Ingen ønsker vel at blive forført …

De kristne, som lever i lande, hvor der er forfølgelse, ønsker, at vi skal hjælpe dem.

De har konkret brug for hjælp for at kunne overleve som kristne. Hvis ikke vi hjælper dem, falder de måske fra. De har brug for bibler, projekter og forbøn. De har brug for, at DU sender penge, at DU rejser som bibelkurer, og at DU beder. Mange har sagt til mig, at de aldrig var kommet igennem trængslen, hvis ikke mange havde bedt for dem, mens det stod på. Men de beder også for os! De ved godt, at det ikke er let at være kristen hos os.

Vi kan nemt falde i søvn. Er vi egentlig den kirke eller menighed, som Jesus kaldte os til at være, eller er vi blevet en hyggeklub i kirken eller missionshuset, hvor vi dyrker hinanden og det sociale fællesskab med en masse god forkyndelse, mens verden udenfor går fortabt, uden at det kommer os ved?

Jesus kalder os til at være lys og salt i denne verden. Kristne lider ved at være det i Bangladesh, Vietnam, Kina, Nordkorea, Iran og mindst 50 andre lande. Men de er lys og salt der, hvor de er sat. Er vi det?

23

24

BØGER

Bibelen på bloggen Af Marcus Rubin 295 sider Rosinante 2008

Af stud. mag Johannes Korsholm Poulsen paulusirom@hotmail.com

I 2006 og 2007 var den danske jurist og reporter Marcus Rubin udsendt af Politiken til Jerusalem. Under sit ophold læste han hele Bibelen (!!!), og skrev jævnligt om sine oplevelser med det på Politiken.dk’s ”Bibelblog”.

Denne blog er nu blevet udgivet som bog.

Så simpel og dristig er ideen bag ”Bibelen på bloggen”: En helt almindelig mands helt umiddelbare møde med Bibelen – fra første Mosebog til Johannes’ Åbenbaring. Det er der kommet en usædvanlig og meget læseværdig bog ud af. ”Bibelen på bloggen” er mildest talt ikke nogen teologisk eller eksegetisk milepæl. Teologer og andre bibelkloge vil stensikkert rive sig i håret over Rubins til tider skødesløse omgang med bibelteksterne, og man kan af og til undre sig over, at han komplet overser sammenhænge, man som mangeårig bibellæser har vænnet sig til at anse for selvindlysende. Her tænker jeg især på Rubins gennemgang af Matthæusevangeliet, hvor han stiller sig fuldstændig uforstående overfor, at en Gud, der op igennem det Gamle Testamente er blevet mere og mere træt af ofre og hellere vil have retfærdighed, nu ender med at ofre sin egen søn. At dette hænger sammen med dyreofrenes utilstrækkelighed over for folkets synd og deres symbolske pegen hen på det en gang for alle tilstrækkelige offer,

Jesus, ser ikke ud til at falde Rubin ind.

Denne til tider lidt overfladiske tilgang til Bibelen er samtidig det, der gør ”Bibelen på bloggen” til sådan en god bog! For der er bare så mange ting, Rubin får fat i, netop fordi han er så umiddelbar i sin læsning.

Han er simpelthen ikke bundet af det net af genfortællinger, søndagsskole, fortolkningstraditioner osv., som vi daglig-andagt-typer er. Hans meget ærlige reaktion på nogle af de svære steder i Bibelen provokerer ofte voldsomt og tvinger læseren til at stille sig selv nogle ret svære spørgsmål. Her er et eksempel fra Rubins læsning af Klagesangene, hvor han drager en parallel til de fyldte kirker overalt i New York efter 11.

September 2001: …Meget mærkeligt, en rationel reaktion havde da været at give Gud fingeren for at tillade den slags ondskab i verden, men sådan er den menneskelige natur tydeligvis så forskellig. Lidt ligesom at kvinder bliver hos mænd, der slår dem, er der åbenbart nogle, der nyder ideen om en straffende Gud, hvis veje er uransagelige…”(s.148) Som det fremgår af citatet, er Rubin ofte meget hård i mælet, men altid ærlig, og han er bestemt ikke ude på bare at skyde Bibelen i sænk, og især Guds forkærlighed for at bruge de svage og uanselige i Sin tjeneste (f.eks. Gideon i Dommerbogen) får mange rosende ord med på vejen.

Rubin er også meget opmærksom på Bibelens litterære kvaliteter og er ikke bange for at tale om, at noget er godt

skrevet eller spændende fortalt, en dimension af Bibelen, man let kan komme til at glemme, når man læser den i de ofte små, løsrevne bidder, jeg i hvert fald ofte gør i mit andagtsliv. Denne tilgang har blandt andet bragt mig i den herlige situation lige at være nødt til at snuppe et ekstra kapitel i Esajas’ bog, inden jeg skulle sove, simpelthen fordi jeg, inspireret af Rubins tilgang, syntes, det var spændende læsning. Og jeg blev ikke mindre opmærksom på det åndelige indhold af den grund, tværtimod.

Anvendt som provokerende og inspirerende læsekammerat til ens egen bibellæsning er ”Bibelen på bloggen” altså et godt bud på et alternativt ”bibelstudiehæfte”. En bog, der ikke så meget forsøger at trække nogle svar ud af bibelteksten, som at stille den nogle velplacerede spørgsmål.

Hvis man absolut skal ærgre sig over noget ved udgivelsen af bloggen i bogform, må det være den måde, hvorpå man i konverteringen fra det ene format til det andet har formået at få det værste fra bloggenren med og sortere det bedste fra. Det værste er selvfølgelig den lidt skitseagtige, fabulerende skrivestil, hvor der er langt mere overflødigt, taleagtigt sprog end i en mere gennemarbejdet tekst beregnet til at blive udgivet i bogform. Det er simpelthen ikke alle Rubins overvejelser, der føles lige relevante at tygge sig igennem. Det bedste, som er udeladt, er et af de fineste og mest unikke elementer ved blog-genren, nemlig læsernes kommentarer! Disse var

artikel · døden bøger ·· 2009 2009 ·· ##11 · TIL TRO

3,16 Af Max Lucado 163 sider Lohse

i Bibelbloggens dage et mindst lige så underholdende og oplysende indslag som selve Rubins blog og havde karakter af en virkelig spraglet og vild verbal slagmark med deltagere fra både den fundamentalistisk-ortodokse og den mildest talt (!) uortodokse bibellæserfløj.

Det er forståeligt nok, at man har undladt disse kommentarer, dels af pladshensyn, dels på grund af deres vildt svingende kvalitet, men det bevirker, at Rubins tekst står lidt for uimodsagt og ikke har de dialogskabende kvaliteter, som vel egentlig er blog-genrens eksistensberettigelse som litterær udtryksform.

Ikke desto mindre er ”Bibelen på bloggen” klart den vigtigste ”ikkekristne” kristne bog, jeg har læst i lang tid, og det er skønt at se, at ikke alle danske kulturpersonligheder er panisk berøringsangste over for Bibelen og den kristne tro!

Af Dinna Maria Bjerrum dbjerrum@gmail.com

Denne bog gennemgår hele kristendommen gennem ét bibelvers, nemlig Johannes 3,16. Hele kristendommen? Ja. Hele det glade budskab, Han elskede... Han gav... vi tror... vi får! Tænk at det er så enkelt! Netop denne barnlige enkelthed understreger Lucado godt og præcist i denne bog. Det er så nemt at blive optaget af spændende dogmatikker eller teologiske retninger, og vores fokus kan nemt blive apologetisk eller karismatisk. Alt dette er godt! Men vi har brug for hele tiden at blive mindet om det allervigtigste, nemlig Guds kærlighed til os, til hele verden. På den måde er det en udfordrende bog, og den slutter af med 40 korte andagtsstykker til fordybelse i Jesus.

Lucado bruger mange eksempler, som gør bogen læsevenlig. Andagtsstykkerne er ikke så uddybende, men er gode til refleksion til dagen. Jeg kan varmt anbefale at læse den!

25 24

26

REFLEKSIONER

At være eller ikke at være - i det kristne fællesskab Af Simon Kammersgaard Lindbjerg B.A. eng. og rel.vid., slindbjerg@gmail.com Nå. Så gik det den vej igen. December er nu slut og vinterens kulde og sjask fastholder foråret som et fjernt håb. Det er denne mørke periode om året, hvor kun Tom Waits synes at ramme tilværelsen på kornet, når han grynter: “Misery is the river of the world” og ”God’s away on business”. En tid, hvor vi er mange, som slet ikke har lyst til stå op om morgenen. Både på grund af frost og slud, men også fordi vi kæmper en håbløs kamp mod tilbøjeligheden til at smitte vores naivt smilende medmennesker med sæsonens knotne humør og dystre syn på nutid, fremtid, altid.

Jeg er egentligt en glad person, som kommer fra en glad familie. Jeg er et kristent menneske, der inspireres til at elske min næste og være imødekommende mod selv den fremmede, jeg ikke kender. Lykke er det bedste ord, der beskriver den følelse, som kommer over mig, når jeg mindes den kæmpe kærlighed, der beskrives i det kristne evangelium. Når alt dette er sagt, har jeg dog også en stærk tilbøjelighed til et melankolsk og pessimistisk syn på den faldne menneskeslægt og tilværelsen i en falden verden. Og det præger i den grad mit syn på det kristne fællesskab.

For som nævnt er jeg kristen og super glad for det. Troen er mit grundliggende ståsted uanset hvor usynlig, den kan virke i min hverdag. Den inspirerer mig til trods alt at deltage i fællesskabet med andre kristne og inspirerer mig til at forsøge at engagere mig i andre menneskers liv.

Men i det sociale og udadvendte kristne

fællesskab har jeg ofte følt mig fremmedgjort. Jeg føler ofte, at elementerne som udgør et kristent møde er præget af et overdrevent fokus på glæde, inderlighed og fællesskab. Det er populært at vise store følelser i lovsang akkompagneret af popmusikkens honningsøde toner. Bønnemødet, som er en god og sund kristelig praksis, kan virke alt for grænseoverskridende i delingen af intime bekymringer og andre emner.

Det kristne fællesskab anses også ofte for at være et sted, hvor man kommer og mødes med sine 20 allerbedste venner og er dermed et sted, hvor der til tider kræves, ja, fornærmende meget af en indadvendt person. Jeg tager til kristne møder trods alt.

Men alt udover den gode forkyndelse i salmer og ord opleves ofte som støj på linjen.

Jeg har diskuteret det kristne fællesskab flere gange med forskellige folk. Til tider griner man af mig, når jeg i et svagt øjeblik indrømmer, at mit ideelle kristne fællesskab er et sted, hvor man nok smiler pænt til sidemanden, men ellers bare sætter sig ind på sin bænk, får sin prædiken og går igen. Og det er da også lige til at grine (eller græde?) af.

Nu har jeg bakset så længe med dette spørgsmål, at jeg burde være kommet frem til nogle forslag, der kunne hjælpe os på vej. Men jeg kan umiddelbart blot observere, at ikke alle passer ind, når det kommer til det kristne fællesskab. Alle er velkomne, men mødet er indrettet sådan, at alle ikke kan være med med samme grad af velvære. Måske er vi bare ikke klar over,

at nogle folk føler sådan? Nu tilhører jeg den indadvendte gruppe som har svært ved at engagere sig i nye mennesker og den sociale side af det kristne fællesskab. Andre har et personlighedstræk, som gør at de “lader op” sammen med andre mennesker og er derfor helt med på det store fællesskab. Hvor er vi forskellige! Hvordan skal vi få det til at fungere?

Det kristne fællesskab er en super ting, men er samtidigt ikke kristenlivets ypperligste udtryk. Det er derimod en hjælp og støtte for individer til at søge Gud. Men som indadvendt og vintermuggen er det svært at engagere sig i dette, selvom man stadig gerne vil være en del af menigheden.

Men er der også plads til folk, som ikke altid orker at engagere sig i lovsang, vidnesbyrd og fælleslege? Skal vi blive væk?

Det var bare en samling af refleksioner og overvejelser. Jeg tror, mange bør gøre sig nogle tanker om nogle af disse emner. Hvad mener du?

27

MEDIER

Larger than Life Uddrag fra en landsbydrengs dagbog Af Jonas Petersen, sangskriver og stud.dansk jonaspetersen@gmail.com Fredag d. 17. oktober 2008 kl. 22.25. Plaza Hotel. Reykjavik. ”I sjælenes år har vinteren dybest en kerne af vår.

Og er du vor gud, da skyder vi blade, da springer vi ud.

Da er du i os.

Da er vi din vintervej dybt gennem os lig sommerens dag som døber i smerte og lader den bag.”

Ole Sarvig, ”Frostsalme for to eller tre”

Her sidder de så. Ni unge mennesker. I Reykjavik, Islands hovedstad. De er her for at arbejde, siger de. De er her for at udleve en drøm, mener de, nemlig drømmen om at lave musik og spille den for mennesker. Ved midnat skal de spille en koncert for 1500 islændinge på Reykjavik Art Museum i forbindelse med den islandske festival Iceland Airwaves. Det er stort; ja, det er nærmest større end stort. Nervøsiteten, som er bror til Angsten, er som en 10. mand i rummet, hvisker slangehvislende til de tilstedeværende - ”Det er stort, ja, det er nærmest større end stort”.

Her sidder de så, på bassistens hotelværelse, der er så uvant luksuriøst, at han nærmest ikke har turdet tage det i brug.

Reykjaviks store, vidtåbne oktobernat pirker ind og får det fnuglette gardin til at dirre.

Det er som i et vinterdigt af Ole Sarvig. De har hørt, at der skulle være chance for at se nordlys i aften. De har hørt, at de skal præstere noget unikt i aften. De har hørt så meget. Èn tager Bibelen frem. Han havde egentligt ikke tænkt, at han ville få den brugt, det plejer han i al fald ikke på disse rejser – det er som en refleks: Underbukser, strømper, bukser, Bibel. Men nu tager han den altså frem og bladrer det tynde papir, der knitrer som frosten udenfor, om på Salme 27. Af David. David spillede citer og var digter. Manden, der skal til at læse salmen op, har de senere år spejlet sig i og beundret David. Denne konge, der spillede en ”secret chord, that pleased the Lord”,

som Leonard Cohen synger det. Denne digter, der kanaliserede sin angst, Gudsfrygt og fryd ud i digte og salmer. Denne musiker, der kunne lindre og henrykke Saul – blot ved at spille.

Davids ord slynges sagte ud i rummet: ”Herren er mit lys og min frelse/hvem skal jeg da frygte?”. Ordene bliver som hænder mellem de tilstedeværende; hænder, der griber om hinanden. ”Selv om en hær belejrer mig; er mit hjerte uden frygt;” og videre - ”I hans telt vil jeg bringe frydesangsofre/ jeg vil synge og spille for Herren”.

Roen, der er enægget tvilling til Freden, træder ubemærket ind ad døren, hilser venligt og velkendt og går derefter hen til hver enkelt af de tilstedeværende og holder om dem, så længe, hver enkelt behøver det.

Han inviterer derefter Nervøsiteten med ned i baren i lobbyen og siger ”Lad dem nu være lidt i fred; jeg gi’r en drink.”. Sammen går de ud.

Der sidder de så. Ni unge mennesker.

Ikke på Plaza Hotel, ikke i Reykjavik, ikke i Island, men i Herrens hånd. Den er større end stor; ja, den er larger than life.

Kæphesten Af netmissionær og ansvarlig redaktør på jesusnet.dk Peter Dahl, peter@jesusnet.dk

Jeg er helt pjattet med internettet. Det er den største opfindelse, siden skiveskåret brød. Og min lovprisning af internetmediet og dets meritter kunne fylde en del bøger. Også selv om det ikke kun er såre godt. For internettet er fyldt af mennesker, der har travlt med at synde og invitere til synd. Og det er ikke noget lille problem, men sådan er det jo ikke kun på internettet. Så det er ikke det største. Det, som kan få mig til grusomt og brutalt at krumme på mine tåled, er en lille kombination af tre bogstaver: IRL. De uskyldigt udseende bogstaver står for “in real life” og må (bortset fra LOL og BRB) være det akronym, der oftest flyder fra fingerspidserne via tastaturet og ud i cyberspace. Og jeg kan altså ikke rigtig lide det. IRL repræsenterer alt det, der ikke foregår online. Mange skelner - bevidst eller ubevidst - på den måde, at det, som foregår i cyberspace, hører en virtuel, kunstig verden til, hvorimod det hører til den virkelige verden, når vi står ansigt til ansigt. Altså, som om det, der foregår online og offline, er to forskellige, adskilte verdener. Og det er noget vrøvl. Internettet er ikke - og må ikke blive - en alternativ virkelighed. Når jeg chatter med nogen på internettet, eller i Second Life eller hvordan jeg nu interagerer med andre på nettet, så er det lige så virkeligt, som hvis jeg delte en tår mokka med dem på Café Englen. Okay, medgivet: Når jeg problematiserer brugen af ordet her, så forstår jeg jo alligevel godt, at de fleste måske ikke lægger så meget i udtrykket, men bruger det som en praktisk foranstaltning.

Men det ændrer ikke på, at mange mennesker faktisk skelner på denne måde. Og det er et problem, fordi det fylder internettet med løgnhalse. Du må ikke vidne falsk mod din næste. Det står ret klart og umisforståeligt i Bibelen. Flere steder endda (2 Mos 20,16; 5 Mos 5,20). På godt dansk betyder det, at “du må ikke lyve” (3 Mos 19,11; Kol 3,9). Læg mærke til, hvordan ordene står for sig selv. Ikke noget med en begrænsning eller indskrænkning af budet til ikke at gælde på internettet. Buddet betyder, at jeg under ingen omstændigheder

må lyve. Det har vi mennesker indimellem lidt svært ved at huske, når vi færdes på internettet. Der er jo ingen, der kan se, hvem jeg er, når jeg skriver i et debatforum eller chatter. Og det bliver udnyttet.

Det er fx ikke så længe siden, at der var skandale i online-samfundet, da en af Engelsk-sprogede Wikipedias største ressourcespersoner og kompentencer viste sig at være fuld af løgn. Han var ikke professor med skuffen fuld af diplomer; han var en 24-årig lediggænger uden nogen uddannelse. Og så er der jo de utallige historier om pinlige forviklinger på baggrund af falskhed: Fx fyren, der endte på blinddate med sin egen mor, fordi ingen af dem havde været helt ærlige med deres dating-profiler.

Den slags sker, når vi falder for fristelsen og bruger internettet som en parallel virkelighed, hvor alt er tilladt. Desværre så er vi kristne ikke hævet over denne adfærd - og det siger jeg desværre på baggrund af personlig erfaring. Tidligere var udtrykket “walking world” omtrent lige så udbredt som “in real life”. Og det er et meget bedre udtryk, som jeg kunne ønske mig, at flere ville bruge i stedet. Det bruger nemlig noget fysisk som markør: Vi lever i en verden, hvor vi går rundt på vores fødder; det gør vi ikke på internettet. Forskellen går med andre ord ikke mellem en ‘virtuel’ verden og en ‘virkelig’ verden - en sådan sondring er ikke bare forkert og meningløs, den er også farlig. Til gengæld giver det god mening at skelne mellem virtuel virkelighed og fysisk virkelighed som to sider af samme sag.

Kort sagt: Guds bud (og det gælder naturligvis ikke kun det ottende) gælder også på internettet. Også når jeg færdes i chatrum eller debatfora, hvor ingen kender min identitet. Ærlighed varer også længst på internettet.

artikel · 2009 · # 1 · TIL TRO

Når kristne bliver uenige Det sker, at kristne bliver uenige. Det er sket mange gange i kirkens historie, og det fortsætter med at ske i vores egen tid Af forstander på Luthersk Missionsforenings Højskole Henrik Nymann Eriksen, hne@lmh.dk

Nogle gange oplever kristne store og dramatiske uenigheder, som da kirken i øst og vest valgte at gå hver sin vej i 1054 e.Kr. Andre gange er uenigheden lokal, og resultatet er en praksis, som alle med lidt god vilje kan leve med. Nogle gange er uenigheden indlysende for alle, som hører om det, og andre gange virker det så spidsfindigt for udenforstående, at de slet ikke kan se, at der er grund til konflikt. Hvordan forholder vi os til uenighed? Og findes der bibelske pejlemærker, som kan hjælpe os, når vi er havnet i uenighed?

som vejleder. Paulus reflekterer realistisk over vores erkendelse af de kristne sandheder med ordene: For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis… Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende fuldt ud, 1 Kor 13,9+12. Derfor ville det dybest set være mere mærkeligt, hvis alle kristne var enige om alt ned til mindste detalje.

Denne ydmyghed over for vores egen erkendelse ligger milevidt fra en ligegyldighed over for sandheden. Vi er hver især forpligtede på det, vi har erkendt som sandt, også selvom det skulle vise sig i evigheden, at vi har taget fejl, Rom 14,5+22-23.

Hvorfor kan kristne blive uenige?

Hvordan kan det være, at kristne kan blive uenige, når de er fælles om at anerkende Bibelen som Guds ord og at tro på Jesus, og når de dertil har fået Helligånden som vejleder og beder Gud om hjælp til at forstå hans ord? Burde vi ikke med det fælles udgangspunkt forvente fuld enighed i alt?

Der er to grunde til, at vi skal være realistiske og ydmyge om vores erkendelse af sandheden. For det første er vi kun skabninger. Det er Gud, som er skaberen. Det giver os en begrænsning i erkendelse af hans vilje, og det er vel at mærke en begrænsning, som vi må regne med har været tilstede allerede før syndefaldet, Es 55,9. For det andet har syndefaldet fået følger for vores evne til at erkende Guds vilje. Synden berører alt i vores liv - også vores tænkning om Gud. Dette gælder også for en kristen. Vi er ikke dermed henvist til total uvidenhed, for Gud har både åbenbaret sig i sit ord og sendt Helligånden

Der er forskel på uenighed En vigtig hjælp til at håndtere uenighed er at forstå, at der er forskel på, hvad uenigheden drejer sig om. Det gælder først og fremmest, om det er noget, Bibelen siger noget om, eller om det falder helt uden for de emner, Bibelen berører. Men også inden for de bibelske temaer har alle emner ikke samme vægt.

Jesus siger således i en replik til farisæerne: I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab, Matt 23,23. Der er ifølge Jesus noget i Bibelen, som har større vægt end andet. Det er lettere at leve med uenighed i de temaer, som er ”lettere” end i dem, der vejer ”tungere”.

Paulus berører samme sag i sin forbøn for de kristne i Filippi: Og det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så I kan skønne, hvad der er væsentligt, Fil 1,9-10. Det er vigtigt, at

vi kan skelne mellem væsentligt og uvæsentligt, når vi oplever kristen uenighed.

Hvad indebærer denne skelnen mellem væsentligt og mindre væsentligt i praksis?

Jeg vil nævne følgende forhold, som, jeg tror, kan være nyttige at tage pejling efter: • Vedrører uenigheden det, som står i trosbekendelsen, for eksempel om Gud har skabt verden, og om Jesus er opstået fra de døde? Eller er vi enige om det, som står der?

• Handler uenigheden om hvordan et menneske bliver en kristen, for eksempel om Gud virker i dåben, og om troen bliver til ved at høre Guds ord? Eller er vi enige om det?

• Vedrører uenigheden det, som direkte står i bibelteksten, eller drejer det sig om hvilke konsekvenser, vi drager af det fælles udgangspunkt i Guds ord?

• Vedrører uenigheden en forskellig praksis, som er vanskelig at forene i det samme fællesskab fx barnedåb/voksendåb/gendåb, eller har uenigheden ingen særlig betydning for praksis, fx uenighed om Israels fortsatte rolle i Guds plan for verden.

• Vedrører uenigheden noget, som hele forsamlingen skal finde fodslag i, eller kan hver enkelt have forskellig praksis for eksempel i hvor høj grad, man skal afstå fra alt slags arbejde om søndagen jævnfør det tredje bud?

Der er forskel på fællesskab Jo væsentligere uenigheden er, jo vanskeligere er det at bevare fællesskabet. Men fællesskab mellem kristne findes også på

29

30

TIL TRO · # 1 · 2009 · artikel

forskellige niveauer. Det fællesskab, vi har i en organisation som KFS eller i en missionsforening eller lokal kirke kræver en højere grad af enighed, end det fællesskab vi kan have med andre kristne ved enkeltstående arrangementer, inspirationskonferencer eller projekter, hvor vi har et fælles anliggende og er enige om dét.

Derfor kan jeg fint være sammen med voksendøbere i bøn for vores by under Evangelisk Alliances bedeuge, men vi ville have vanskeligt ved sammen at få et lokalt menighedsarbejde til at fungere.

Problem: Når vi ikke er enige om, hvor væsentlig en sag er Et problem, som ofte opstår, når kristne bliver uenige, er, at uenigheden ikke alene handler om den saglige uenighed, men også om hvor væsentlig uenigheden er. Om sagen hører til det, der vejer tungere eller lettere i loven. Det kan fx være uenighed om vielse af fraskilte i visse tilfælde, Israels rolle i Guds plan, tværkirkeligt samarbejde, inspiration

uenigheden ret afslappet, men den anden tager det meget alvorligt.

Derfor kan det være en vigtig øvelse, når uenighed opstår i et kristent fællesskab, at vi bruger lidt tid på at klassificere uenigheden på en væsentlighedsskala. Det vil dels være en påmindelse om, at det er nødvendigt at skelne mellem centrum og periferi, så at vi ikke gør alt til centrum, og dels vil det øge forståelsen for at andre måske tager sagen mere alvorligt eller afslappet, end jeg selv gør.

Hvordan er vi uenige?

– 10 guidelines Hvordan skal vi så agere, når vi havner i uenighed med andre kristne. Jeg vil nævne 10 principper fra Ny Testamente for, hvordan vores attitude skal være i uenighedens situation: 1. I uenigheden at være sandheden tro i kærlighed, Ef 4,15. Ikke vælge mellem sandheden og kærligheden, men fastholde dem begge.

Vi er hver især forpligtede på det, vi har erkendt som sandt, også selvom det skulle vise sig i evigheden, at vi har taget fejl fra frikirkelig kristendom, folkekirke og frimenigheder, den konkrete udmøntning af arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder i menigheden og så videre.

For nogle hører uenigheden til det, som er mindre væsentligt, mens det for andre er væsentligt. For nogle har det ikke stor tyngde, mens det for andre hører til det, der vejer ”tungere”. Denne uenighed om uenighedens væsentlighed gør, at vi kan komme til at tale forbi hinanden. Den ene part tager

2. I uenigheden at stå fast på de grundlæggende sandheder til frelse, Gal 1,8-9.

Midt i al kærlighed må vi aldrig give køb på det, som vores og andres evige frelse står og falder med.

3. I uenigheden at vise kærlighedens overbærenhed, 1 Pet 4,8. Det gælder især, når der går personfnidder i tingene.

4. I uenigheden at udvise storsind, Fil 1,17-18. Ikke at tage sig tingene for nært, men være generøs over for sine modstandere.

5. I uenigheden at stræbe efter at enes, Fil 4,1. Ikke at ville acceptere ufreden og den uopgjorte konflikt, men oprigtigt at forsøge at finde hinanden.

6. I uenigheden at være ydmyg overfor sin egen stykkevise erkendelse, 1 Kor 13,12.

Det handler om, at vi vedgår over for os selv og andre, at vi har blinde vinkler – også selvom vi ikke kan se dem!

7. I uenigheden at kommunikere tydeligt og direkte både, når det gælder sag og person, Gal 2,14. Gå direkte til både sagen og personen.

8. I uenigheden at åbne sit hjerte for modparten, 2 Kor 6,11-13. Ikke at lukke sig til, men vove usikkerheden, ærligheden og menneskeligheden over for den, man er uenig med.

9. I uenigheden at vise tillid, Fil 3,15-16.

Når vi er enige om det væsentlige, så at vove at vise tillid til den, som tænker lidt anderledes i mere perifere sager.

10. I uenigheden at vise hensyn til sårede samvittigheder, Rom 14,13-15+21.

Ikke kun at tænke på sin egen ret, men også på sine medkristnes samvittighed og ikke at presse nogen til at gøre noget, som de føler, er forkert.

Indtil Jesus kommer igen, vil vi komme til at opleve uenighed mellem kristne på forskellige niveauer. Det er et vilkår. Udfordringen er leve i denne uenighed på en sund måde.

Mit bud på det sunde spor kan sammenfattes med følgende ord: En ydmyg forpligtelse på sandheden med et åbent hjerte over for min modpart.

STORT CREDO-UDSALG! STUDIEGUIDE TIL BIBELEN I - III Studieguide til Bibelen fører læseren gennem alle Bibelens skrifter i løbet af tre år.

Bind I-III NU 400,Før 510,-

KFUMs soldaterhjem • fedt KONCEPT Gør som Gud — Bliv menneske

Et job på et soldaterhjem byder på spændende oplevelser, og de efterspurgte sociale kompetencer styrkes væsentligt.

GØR EN FORSKEL FOR EN MASSE MENNESKER

Før 225,- ~ Nu 125,-

Find det på kfums-soldatermission.dk

RING ELLER SMS 214 50 513

SE FLERE TILBUD PÅ CREDO.DK

Før 455/450 ~ Nu 200,- pr. bog

Del dit liv Del evangeliet

OLE ANDERSEN

FLERE FORFATTERE

EZEKIELS BOG

AT SØRGE FOR SJÆLEN

P E T E R V. L E G A R T H

Om kristen sjælesorg

ANDET KORIN- og om spændingsfeltet mellem psykologi THERBREV Credo kommentaren

og sjælesorg.

Før 230 ~ Nu 100,-

VOLONTØR PÅ SOLDATERHJEM

JOHN ORTBERG

GRO I TRO En bog om åndelig vækst i praksis.

Opmuntring til at leve kristenlivet ud i hverdagen.

FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55 WWW.CREDO.DK

Hvor møder du Gud henne?

Få dine annoncer i Til Tro!

Hvor har du haft de bedste oplevelser med Gud VOLONTØR PÅ henne?

SOLDATERHJEM

Mangler din organisation, virksomhed eller forening et sted at annoncere - og har du samtidig lyst til at støtte KFS?

På årets påskelejr vil der være en fotoudstilling med jeres billeder fra steder, I møder Gud. Så find dit digitale kamera og tag nogle seje shots af dit foretrukne mødested med Gud og send det sammen med en kort billedforklaring til foto@kfs.dk

Del dit liv evangeliet Den heldige vinder vilDel få halvdelen af påskelejren

betalt af KFS. på kfums-soldatermission.dk SendFind ditdet bidrag til ovenstående mail inden 22. marts.

HUSK! At sende dit •navn, tlf.KONCEPT nummer OG KFUMs soldaterhjem fedt mailadresse med, så vi kan informere dig, hvis du Gør som Gud — Bliv menneske skulle blive den heldige vinder af konkurrencen.

RING ELLER SMS 214 50 513

Hilsen LTC’erne og Påskelejrkomiteen Et job på et soldaterhjem byder på spændende oplevelser, og de efterspurgte sociale kompetencer styrkes væsentligt.

GØR EN FORSKEL FOR EN MASSE MENNESKER

Bliv KFS’ nye sponsor og få annonceplads i Til Tro. Samtidig får du muligheden for at købe en standplads på KFS’ to store landslejre Påskelejr og / eller Discipeltræf.

Kontakt sekretariatsleder Daniel Toft på tlf. 35438282 eller toft@kfs.dk og hør mere

Afsender: Kristeligt Forbund for Studerende • Ribevej 71, Ødsted • 7100 Vejle

UMM • ID-nr. 45049

Generalens Ud med helmenigheder Af generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk

Det hænder, at ubrugelige ord finder vej til de kristnes vokabular.

“Højrefløjen” er ét eksempel. Jeg krummer tæer, når jeg hører kristne betegne sig selv som højrefløjs-kristne. Hvordan kan folk flest forbinde det med andet end George Bush, islamofobi og kristendom i nationalistisk indpakning?

På samme måde er ordet “helmenigheder” ved at vinde fodfæste. Det beskriver den - for nogle at se ideale - tilstand, at en menighed tilbyder hele spektret af menighedsaktiviteter fra gudstjenester til mikroceller, fra babysalmesang til salmemaraton, fra kristendomskursus (punktum dk) til bibelundervisning. I “helmenigheder” kan jeg samle hele mit menighedsengagement ét sted.

Ingen tvivl om, at den slags menigheder imødegår en frustration.

Oplevelsen af at være splittet op mellem en bibelkreds, et missionshus, en kirke, en YM-kreds og et diakonalt arbejde kan være meget reel. Faren er, at jeg midt i de mange fællesskaber oplever, at jeg ikke har fællesskab nogen af stederne.

Men hvis vi taler om “helmenigheder” står spørgsmålet tilbage: Hvordan skal vi forstå de kirker, som ikke har et fuldspektret udbud af menighedsaktiviteter? Hvad med missionshusmodellen uden sakramenter? Eller den lokale sognekirke? Er de så “halvmenigheder”?

Indirekte kan der i ordet “helmenigheder” let komme til at ligge en nedvurdering af andre måder at være kirke på.

Tendensen i retning af at engagere sig i ét menighedsfællesskab er tydelig. I sig selv er det hverken bedre eller værre end at engagere sig flere steder. Det er bare noget andet. En ny situation vi i KFS må forholde os til, hvilket vi vil gøre i maj, hvor bestyrelse og ansatte samles til ledersamling. Tendensen kan betyde, at færre ønsker at engagere sig i studentermission, med mindre det foregår ud fra den lokale menighed. Det udfordrer KFS’ vision om at nå bredt ud i studieverdenen. Vi vil også ud på de studiesteder, som ligger langt fra nærmeste kirke med en studentertjeneste. Modsat kan lokale menigheder være stærke medspillere for KFS’ vision.

Men ordet “helmenighed” giver ingen mening. Enten er det en menighed, eller også er det ikke en menighed. Her er det ikke aktivitetsudbuddet, der gør udslaget, men Jesu tilstedeværelse gennem Ordets forkyndelse og sakramenterne (dåb og nadver). Sådan er vores lutherske og bibelske forståelse af, hvad en menighed er.

Derfor: Ud til højre med “helmenighederne”. På lossepladsen med dem - sammen med højrefløjen.

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle