Til Tro nr 6 2011 Håb

20 11

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Håb

Fyld skolen med cookies og julehygge » 9 En times bøn – hver tirsdag » 6 Positive overraskelser i KFS-arbejdet » 4 Var du med på efterårets fedeste lejr? » 4

her står du

Hvordan laver man en KFS-gruppe?

Fik mange smil igen Det trend, det tro, DT!

3 4 8

10 ”Jeg skal ikke dø. Jeg skal leve”

18 21 22

Tema: Håb

15

At dele håb

?

Salme 89

Musik

Bøn

Håbet om den nye jord

31 34 35 Bøger

Det kristne håb

Kreativ aften i Vestre Fængsel

24 28 Refleksioner:

Syn

Generalens

artikel · Håb · 2011 · # 6 · TIL TRO

Leder Sig det som det er

Af forstander på KFS’ Ledertræningscenter Nic Skjøtt, nic@kfs.dk

Her for nylig blev jeg gjort opmærksom på en, i første omgang provokerende, detalje ved en af forfatterne til Bibelen. Den sidste af de fire evangelier i Det Nye Testamente er skrevet af Johannes, en af Jesu disciple. Johannes fortæller om Jesu liv, og bogen indeholder mange af de samme detaljer som de andre tre evangelier. Men Johannes gør noget, som de andre tre forfattere ikke gør. Han siger noget om sig selv. Indtil flere gange omtaler han sig selv som den discipel, Jesus elskede.

Men Johannes er ikke i gang med at hæve sig selv over de andre disciple. Han forsøger ikke at gøre særligt opmærksom på sig selv. Det, han gør, er blot at sige det, som det er. Han siger det, som Jesus har overbevist ham om, er sandt om Johannes. Den vigtigste sandhed om ham. Han var den discipel, Jesus elskede. De andre disciple kunne helt sikkert have sagt det samme om sig selv, for det var lige så sandt om dem, som det var om Johannes. Men det er kun Johannes, vi hører understrege det gang på gang.

De første par gange, jeg blev opmærksom på det, tænkte jeg: Gad vide, hvorfor forfatteren vælger at fremhæve netop den discipel? Og så kom jeg til at tænke over, at det jo var forfatteren, der fremhævede sig selv på den måde. Det var da frækt, hovent, ja, nærmest arrogant.

Det er provokerende, og det er befriende. Johannes siger ikke noget om andre end sig selv. Men det, han siger om sig selv, er så kraftfuldt, så tydeligt og så direkte. Det er befriende, når nogen siger det, som det er. Tør vi sige det så tydeligt? Hvor ofte introducerer jeg mig selv på den måde, ’Hej, jeg er (indsæt navn). Jeg er den, Jesus elsker.’ Men hvorfor ikke? Er det ikke den, jeg er? Er det ikke den, du er? Sig det som det er.

Hvad ligner det at forsøge at skille sig ud fra de andre disciple på den måde? Hvad er det, han forsøger at sige? At Jesus elskede ham og ikke de andre? Eller at Jesus elskede ham mere end de andre? Det virker da ikke særlig ydmygt. Det virker da ikke særlig discipelagtigt at sige sådan noget.

Udgiver Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954 Abonnement Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

Du er den, Jesus elsker!

Redaktionen Gymnasiesekretær Kathrine Kofd-Frederiksen (ansvarshavende redaktør) Journalist Helle Bastrup (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Stud.hum.inf Mathilde Due Ørskov Stud.mag. Anders Vindum Stud.scient Simon Stark Sygeplejestuderende Liv Braüner Jensen Stud.ling. Vera Sønderby Jensen Stud.theol. Peter Bæk Layout og illustrationer Stud.IT i iDigitale medier Morten Keilow Stud.IT i iDigitale medier Jakob Askholm

Kommentér på www.kfs.dk

Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.tiltro.dk Design Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen

3

4

TIL TRO · # 6 · 2011 · nyheder

Hvordan går det med KFS’ målsætning?

KFS’ arbejde med at nå ud på 412 skoler inden sommeren 2012 har givet uventede positive overraskelser…

Af Robert Bladt, generalsekretær i KFS, robert@kfs.dk Da vi i sommeren 2009 satte os et mål om, at vi ville besøge alle større studiesteder for at gøre Jesus kendt, anede vi ikke, hvor det ville føre os hen. Siden har vi arbejdet mod målet, og der er rigtig meget godt at sige om den rejse, Gud har ført os ud på som organisation og som ansatte i KFS. Noget af det, vi har oplevet, er, at vi er blevet udfordret til at tænke i nye muligheder og afprøve nye metoder i vores arbejde.

En del af de nye skoler, vi gerne ville ud og besøge, var handelsskoler og tekniske skoler. Her oplevede vi, at det var rigtig vanskeligt at komme i kontakt med de studerende.

Det var blandt andet den erfaring, der fik os til sidste efterår at udarbejde et spørgeskema, hvor vi undersøgte de studerendes

forhold til kristendommen. Skemaet åbnede i mange tilfælde op for en dialog med de studerende – også på de skoler, hvor det ellers var vanskeligt at komme i dialog.

Stor succes med besøg i religionstimer En anden udfordring, som blev tydelig for os, var de skoler, som ikke ønskede vores besøg. Som en konsekvens af det, har vi på LTC og i sekretærgruppen arbejdet med at udvikle vores tilbud til de almene gymnasier om at komme på besøg i en religionstime.

Det har for eksempel betydet, at vi har været på besøg i religionstimer på 50 procent af de gymnasier i Københavnsområdet, som ellers har afvist at få besøg af KFS. I år har vi forsøgt at bygge videre på de gode erfaringer og udarbejdet et timetilbud til dansk.

Der er en skole i provinsen, hvor vi hverken må komme på besøg eller hænge plakater op, og hvor KFS-gruppen ikke kan få et lokale stillet til rådighed. Det gymnasium besøgte vi sidste år med spørgeskemaet, og i dette skoleår har religionslærerne på skolen inviteret vores sekretær og LTC’ere til at holde en religionspædagogisk dag med alle eleverne på skolen, som har religion.

Det største stykke KFS-arbejde gøres af

de lokale studerende på studiestederne.

Derfor er det en stor glæde, at vi har oplevet en vækst i antallet af kontaktpersoner og KFS-grupper. Da vi lagde ud i 2009, var vi helt nede på 135 kontaktpersoner og KFSgrupper. I dag har vi kontakt til studerende på 155 studiesteder, og i løbet af de 2½ år, som er gået, har 192 studiesteder og skoler været velsignet med kontaktpersoner og KFS-grupper.

I løbet af de sidste 2½ år er vi gang på gang mødt en uventet positiv respons på vores indsats. Derfor er vi i forventning til, hvordan det ved Guds hjælp vil lykkes os at opfylde den sidste del af målsætningen inden sommer. Bed fortsat for os!

336 ud af 406

267 ud af 350

181 ud af 200

196 ud af 200

Robert Bladt

Hold nytårsaften sammen med 3000 andre unge!

Bliv klogere på dig selv, din tro og dine europæiske brødre og søstre - tag med til et brag af en fest på Mission-Net i Tyskland.

Mission-Net er en europæisk konference for unge mellem 16-30 år og løber af stablen den 28. december til 2. januar i Erfurt i Tyskland. I løbet af de fem dage vil du møde en masse nye mennesker, blive inspireret og

udfordret gennem seminarer, gruppediskussioner og praktiske hjælpeauktioner i Erfurt by. Du vil også deltage i lovsang på mange forskellige sprog, blive klogere på dig selv og dine rødder – alt i alt: Blive inspireret til et liv som kristen i Europa.

For mere info: Skriv til det danske Mission-Net PR-team på missionnetdk@gmail.

com. Teamet består af Anders Bo Jørgensen, Marie Jensby og Sara Fischer-Nielsen.

artikel nyheder · Håb ·· 2011 2011 ·· ##66 · TIL TRO

”Bolsjeaktion” i Birkeråd KFS-gruppen på Birkerød Gymnasium ønskede klassekammeraterne god efterårsferie med et bolsje og en hilsen fra KFS Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk Der er mange måder at fortælle om KFS på! Èn af dem kunne for eksempel være at dele bolsjer ud og give et smil og en hilsen fra KFS med på vejen. Det fortæller Kathrine Vigilius fra KFS-gruppen på Birkerød Gymnasium, der ved efterårsferiens start sammen med sin medKFSleder Jakob, tog opstilling ved udgangen ved gymnasiet – og delte bolsjer og flyers ud til de feriestemte studerende.

- Vi ville bare vise, at vi var der, og at vi godt gad dem! De fleste blev rigtig over-

raskede og glade, og vi fik mange smil igen. Det var en fed ting at arrangere og en lidt anderledes måde at vise KFS frem på, fortæller Kathrine.

På flyeren stod der: God efterårsferie fra BG KFS. Find os på Facebook: BG KFS. - Inden uddelingen havde vi snakket med vicerektor for at få lov til at dele flyers ud.

Vi fik at vide, at vi gerne måtte gøre opmærksom på vores Facebook gruppe, men ikke forkynde. Og det var også helt fint, for hvis der er nogen, der gerne vil vide mere, kan de jo bare gå ind og besøge vores Facebook gruppe, lyder det fra Kathrine.

KFS-gruppen på Birkerød Gymnasium har kun eksisteret siden i sommers, men har cirka 10 deltagere hver gang. Og det er mange forskellige personer, der dukker op.

Både katolikkere, ikke-kirke vante og folk fra både Folkekirken og Pinsekirken. Og eftersom Birkerød Gymnasium rummer en international linje, som Kathrine også går

på, får KFS-gruppen også jævnligt besøg af udenlandske studerende, så alt foregår på engelsk. Om eventet før efterårsferien får flere med til KFS, tvivler Kathrine på – men det var heller ikke formålet: - Det var en god anledning til at vise KFS frem – og fortælle lidt mere om KFS til dem, der spurgte ind til det. Vi forventer egentlig ikke, at der kommer flere til KFS bare, fordi vi har delt flyers ud, men vi syntes, de skulle se, hvem vi er, siger Kathrine.

Bed for verden Thailand

Zimbabwe

Thailand har siden sommer været hårdt ramt af oversvømmelser. Mange mennesker er blevet dræbt, og titusindvis står uden hus og hjem. Det kristne studenterarbejde har deltaget i hjælpearbejdet, blandt andet ved at bygge dæmninger til beskyttelse af flygtningelejre.

Bed for de mange hjemløse, bed om nyt mod og konkret nødhjælp og støtte til genopbygning.

Bed for de kristne, om at de må kunne hjælpe, støtte og være til opmuntring for de mange hjemløse.

På trods af en svær politisk og økonomisk situation oplever den kristne studenterorganisation ”FOCUS” i Zimbabwe sig velsignet.

Efter nogle hårde år, hvor organisationen kæmpede for overlevelse, har to unge kristne været i praktik hos det australske kristne studenterarbejde AFES i henholdsvis et og to år. Den viden, de fik, kommer nu de unge i Zimbabwe til gode. Den kristne studenterorganisation er nu ved at få opbygget en solid administration, og den ene af de to unge, der var i Australien udtrykker det således:

- Jeg er imponeret, når jeg ser på, hvad Gud har gjort og gør i FOCUS. Herren lader sit rige vokse i Zimbabwe. Hvor er det et stort privelegium for os at være redskaber for Gud! Bed for de mange studerende i Zimbabwe. Bed om at de må få lyst til at lære Gud at kende, og at FOCUS fortsat må blive brugt til at sprede evangeliet i landet. Bed om at opbyggelsen af FOCUS’ administration fortsat må være velsignet.

5

TIL TRO · # 6 · 2011 · nyheder

Et hjerte for studerende, Odense og Danmark Tre piger i Odense mødes hver uge til bøn for deres by og land. – Det er ikke mig, men Gud, der arbejder, fortæller Sarah Christensen fra Odense KFS Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk Hver tirsdag kl 14.30 mødes tre studerende i en studielejlighed i Odense. På programmet er først en halv times stilletid – og derefter følger cirka en times bøn.

Sarah Christensen

6

- Det at bede for andre er som at stå mellem Jesus og en anden part. Man råber til Gud om at se de her mennesker. Og det, synes jeg, bare er så stærkt. Jeg oplever, at når jeg begynder et bede for eksempel for et land, jamen så giver Gud mig et hjerte for landet og lader mig se dets sorg og smerte. Jeg tror, bøn åbner vores øjne for noget, vi ikke ville have fået øje på ellers.

Ordene kommer fra Sarah Christensen, 22 år og initiativtager til den ugentlige bøn i Odense. Idéen stammer fra et ophold på en Discipeltræningsskole (DTS) i New Zealand, hvor der var meget fokus på forbøn for lande.

Hjemme i Danmark igen tog Sarah atter forbønstjenesten op – og i sommers fik hun to andre piger med på idéen: En ugentlig bøn for de studerende, for Odense og for Danmark.

Og selvom bønnen hver gang lægger beslag på en stor del af tirsdag eftermiddag, ser hun slet ikke opgaven som en byrde – nærmest tværtimod.

Lyst til mere info om KFS? Find os på Facebook Søg på ‘KFS’ så skal du finde.

- Når vi er færdige med at bede, sidder vi altid og snakker om, hvor fredfyldte, vi er. Vi er fuldstændig gennemsyret af Guds kraft og Helligånd. Det er virkelig fantastisk, fortæller Sarah.

De tre piger byder gerne flere velkommen til bønnen, og Sarah håber også på initiativet på længere sigt kan få flere med.

- Men folk skal kun komme, hvis de har lyst. Det er jo ikke alle, der har tid og lyst til at sidde og bede så lang tid. Det er ikke noget, folk skal føle som en pligt. Jeg er selv i den heldige situation, at jeg ingen timer har om tirsdagen, så på den måde, har jeg god tid til bønnen. Det er slet ikke noget, jeg bliver stresset over, siger Sarah.

At Gud hører bønnen, er Sarah ikke i tvivl om. Og hun håber og tror, Gud kan bruge den.

- Historien har jo vist, at der sker store ting de steder i verden, hvor man beder meget. Og jeg håber da også, jeg en dag kan få lov til at sige: Wow! Det her gjorde en forskel, afslutter Sarah.

artikel nyheder · Håb ·· 2011 2011 ·· ##66 · TIL TRO

600 priste Gud i Skanderborg Tak for fed stemning, fabelagtig hygge og fantastisk fællesskab om Gud! Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk

kunne ikke forvente mig mere. Der var rigtig mange, der hjalp med mange ting, og

En glad lejrchef - Jeg synes, lejren gik rigtig, rigtig godt.

Det var min første lejr som lejrchef, og jeg

På Discipeltræf for første gang Man skal lige vende sig til menneskemængden… men det er fedt at være her!

Når man mest er vant til lokale lejre med max 100 deltagere, kan 450 unge på samme lejr godt virke lidt overvældende…

Anna Drachmann Krag og Inger Brandt Sløgedal fra Nykøbing Falster er på Discipeltræf for første gang og skal lige vende sig til menneskemængden.

- Der er rigtig mange mennesker. Jeg er ikke vant til at være på så stor en lejr, så det er en meget anderledes oplevelse at være her. Men det er rigtig fedt, fortæller Inger.

- Ja, samtykker Anna og fortsætter: - Det er fedt at se, hvor mange KFS’ere, der egentlig er.

- Det er ret vildt, lyder det fra Anna.

Sekretariatsleder og lejrchef Lars Bjerregaard

- Men vi kan godt mærke, at vi ikke kender så mange. Rigtig mange møder venner fra efterskolen, men hvis man ikke lige har gået på en kristen efterskole, kender man altså ikke så mange, siger Inger.

Heldigvis kender pigerne en del, som har været på efterskole – så de hænger ud sammen med venners venner og oplever, at folk heldigvis gerne vil snakke, selvom man ikke lige kender dem på forhånd.

Programmet på årets Discipeltræf er godt, mener Inger og Anna, der særligt fremhæver et seminar om evolutionsteori og formiddagstimerne med Manuel Vigilius.

- Det er fedt, mange gerne vil dele deres viden med os, siger Anna.

- Det er helt sikkert et andet undervisningsniveau end for eksempel de lokale

stort set alting gik, som det skulle, fortæller en glad Lars.

På programmet var der sædvanen tro daglig bibelundervisning for alle, og derudover kunne deltagerne deltage i forskellige seminarer, sport, hænge ud på de forskellige caféer, besøge bederummet eller meget, meget andet.

Generalsekretær Robert Bladt, forfatter og journalist Manuel Vigilius og rektor på Menighedsfakultetet Jørn Henrik Olsen stod for forkyndelsen, og cand.psych Bodil Kappelgaard holdt en temaeftermiddag med temaet ”Gudsbilleder”.

ungdomslejre, hvor forkyndelsen skal henvende sig både til unge i konfirmationsalderen og på gymnaiserne. Man kan godt mærke, at niveauet er højere her. Fortæller Inger.

- Ja, man får noget med hjem. Både nye bekendtskaber og viden, afslutter Anna.

Anna D. Krag og Inger B. Sløgedal

Det var fællesskabet om Gud, der var i centrum, da Skanderborg Gymnasium i efterårsferien fyldtes af over 600 unge, de fleste i alderen 16-19 år. KFS havde traditionen tro inviteret til ”Discipeltræf” – og den invitation var der rigtig mange, der tog imod. Cirka 450 havde købt billet til hele lejren, og tirsdag besøgte næsten 200 flere lejren til aftenmødet. Så der er nok at glæde sig over, lyder det fra lejrchef Lars Bjerregaard.

7

8

TIL TRO · # 6 · 2011 · nyheder

Det trend, det tro, DT! Forkyndelse, fællesskab, fede stunder, Gudsnærvær, glæde og lovsang…

Glimt fra efterårets Discipeltræf i Skanderborg Foto: Filip Børty Nielsen

artikel nyheder · Håb ·· 2011 2011 ·· ##66 · TIL TRO

9

Fyld skolen med stjerner, cookies og julehygge Vi skal snart fejre, at vores frelser blev født! Her får du tips til decemberhygge i KFS-gruppen: Fyld skolen med stjerner

Del lækkerier ud på dit studiested Saml KFS-gruppen og bag nogle lækre småkager, som I sammen kan dele ud på skolen… Og hvorfor ikke forsøge sig med noget lidt mere spændende end pebernødder…? Imponer klassekammeraterne med denne lækre opskrift på cookies. Opskriften her bliver til cirka 16 kager.

Cookies med blåbær: 75 g blødt smør 100 g sukker ½ tsk groft salt 50 g brun farin 1 æg 150 g hvedemel 1 tsk vaniljesukker 1 tsk bagepulver 100 g hakket mørk chokolade 50 g hakkede, tørrede blåbær eller tranebær Bagetid: Ca. 6 min. ved 225° Rør smør, sukker og salt godt sammen i en skål. Rør farin og æg i.

Bland mel, vaniljesukker og bagepulver sammen og vend det (evt. drysset gennem en sigte) i smørblandingen. Tilsæt chokolade og blåbær. Sæt med 2 spiseskeer 8 toppe af dejen - 2 spsk pr. top - på en plade med bagepapir. Der skal være plads omkring toppene, som flyder ud. Tryk toppene lidt flade og bag kagerne øverst i ovnen.

Lad de friskbagte cookies køle lidt af på en bagerist. Bag resten af kagerne. Spis cookies med blåbær mens de er lune og sprøde.

Kilde: Karolines Køkken

Spørg rektor om KFS-gruppen må stå for julepyntning af skolen – og hvis han siger ja, så er det bare med at komme i gang med fletteriet! Fyld skolen med flettede stjerner – suppleret med flettede hjerter, hvor I evt kan skrive bibelcitater på.

Arranger jule-café Træt af at se julen drukne i nisser, julemand og juleræs? Sæt Jesus på dagsordenen: Arrangér en jule-café på din skole. Lav en plakat, hvor I inviterer alle til julehygge med mulighed for at blive klogere på julens budskab. Lav caféstemning i kantinen med levende lys, stjerner og engle på vægge og i loftet – og udsmyk bordene med bibelcitater. Byd på lækre julegodter og gløgg - og slå jer ned til hygge og snak med klassekammeraterne.

»Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!« KFS ønsker læserne en glædelig og velsignet jul!

10

TIL TRO · # 6 · 2011 · KFS’eren

KFS’eren Du må kende evangeliet for at dele det!

Et nyt tiltag i i KFS i København har i løbet af efteråret budt på seks undervisningsgange, hvor evangeliet har været i fokus: En form for undervisning, refleksion og glæde i ét!

Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk Vi har brug for at se, hvem Gud er, hvis vi skal fortælle om Ham til andre. Sådan lyder baggrunden for et tilbud i København KFS, der i løbet af efteråret har inviteret de studerende til seks aftener med undervisning og debat om centrale ting i evangeliet. Tilbuddet ved navn ”Equip” har været på programmet lige inden de almindelige StorKFSmøder og er blevet rundet af med fællesspisning inden stormødet.

- Equip er tænkt som et tilbud til KFS’erne, hvor de kan blive udrustet til mødet med deres medstuderendes spørgsmål til kristendommen.

Samtidig er det også et tilbud til dem, som ikke kender så meget til kristendommen og måske er nye i KFS. I Equip har de fået et forum, hvor de har kunnet høre evangeliet og stille spørgsmål til de ting, der måske er svære at forstå, fortæller Sarah Schrøder Kaas fra København KFS’ lederteam.

Debat og spørgsmål Et Equip møde består af et oplæg fra en af KFS’erne eller studentersekretær Carsten Espersen, hvor der tages udgangspunkt i et centralt emne i kristendommen. Overskrifterne for møderne har været: Evangeliets Gud, Evangeliet og Guds vrede, Problemet, Løsningen, Evangeliets budskab, Håbet. Efter oplægget over aftenenes tema er der tid til debat og spørgsmål.

Både danske og internationale studerende har deltaget i Equip, der har haft 8-10 deltagere hver gang. Selvom deltagerantallet ikke er stort, mener Sarah godt, man kan kalde det en succes – for netop det lille forum er en gevinst i sig selv, påpeger hun.

- Responsen fra Equip har været rigtig positiv, og deltagerne har især lagt vægt på, at netop fordi de har været en lille gruppe, har der været større mulighed for at stille spørgsmål og diskutere ting fra deres egne oplevelser med at fortælle om kristendommen til andre.

Vi ved endnu ikke, om Equip skal gentages, men jeg mener, der er god grund til at gentage så vigtig og udrustende undervisning, lyder det fra Sarah.

Besøg København KFS på deres hjemmeside www.kbh.kfs.dk – hvor du kan læse mere om KFS’ tilbud i hovedstaden.

Sarah Schrøder Kaas

Tema: Håb

Tag med på en håbefuld færd I dette nummer af Til Tro indbyder vi læserne til en håbefuld færd med blandt andre fængslede kvinder, en sørgende søn og en tålmodig og nyskabende Gud. Læs for eksempel om hvordan en kreativ aften i Vestre Fængsel kan skabe håb for indsatte kvinder – eller læs et interview med 25-årige Daniel Kofod, der fortæller om håbet i sorgen, når man som ung mister én af dem, man elsker allerhøjest.

Du kan også læse generalsekretær i Israelsmissionen Bodil Skjøtts håbefulde betragtninger om den nye jord eller læs sognepræst Niels Jørn Foghs artikel om at dele håbet. Desuden giver dette nummer af

Til Tro taleret til både en muslim, ateist og en buddhist – læs deres bud på håbet på side 24 og 25,hvor du også kan læse en kristens bud på samme.

Som sædvanlig byder bladet også på lækkerier i form af boganmeldelser, en refleksion og i dette nummer også musikoplevelser… Glem ikke bagsiden, hvor Generalen filosoferer over, hvorvidt han skal købe en opvaskemaskine eller ej...

Rigtig god læselyst!

12

TIL TRO · # 6 · 2011 · Håb · artikel

DET KRISTNE HÅB Af Frank Risbjerg Kristensen, lærer på KFS’ ledertræningscenter, LTC, frank@kfs.dk Jeg skal skrive om håb, det kristne håb. ”Fantastisk!”, tænkte jeg, da jeg fik opgaven serveret. Det kristne håb er jo noget af det vigtigste og mest positive, som vi kristne kan få lov til at tale om. Jeg tænkte: ”Giv mig fire minutter til at tale om det kristne håb, så skal du se mig komme i omdrejninger”.

Jeg sidder stadigvæk med det meste af min begejstring intakt; men i skrivende stund er jeg alligevel blevet lidt mere afdæmpet. For så let er det altså heller ikke. I virkeligheden kan det være ret svært at få tag i, hvad det forkyndte, kristne håb egentlig vil hive mig ind i og gøre ved mig her og nu. Desuden er der forskel på hvordan ordet ”håb” forstås i Bibelen, og hvordan det forstås i daglig tale.

Hverdagshåb Når vi i hverdagen snakker med andre om, hvad vi håber på, er der ofte tale om forhåbninger, som måske ikke bliver til virkelighed.

Hvad hører vi, når vi lægger øre til andres forhåbninger, og hvad mener vi, når vi selv udtaler håb om noget ? De fleste udmeldinger om konkrete hverdagshåb er bundet op på en høj grad af usikkerhed i forhold til det, der håbes på. Jeg kan for eksempel håbe på, at benzinpriserne ikke stiger yderligere i 2011, men jeg ved det ikke, og jeg kan ikke selv gøre noget ved det. Jeg kan håbe på, at det må gå godt til min næste eksamen, men der er mange usikkerhedsfaktorer i den sag, selv om jeg kan forberede mig godt og grundigt.

Jeg kan håbe på, at de nye 1. G’ere, som dukker op i KFS-gruppen efter sommerferien vil falde til og gribe KFS-visionen, men jeg ved det ikke på forhånd.

Altså: Håb i hverdagssproget forbinder vi oftest med noget, som vi må begive os ud i uden nogen som helt garanti for, at håbet vil blive til virkelighed. Vi har ofte enten meget begrænset eller slet ingen kontrol over det, vi håber på.

Det bibelske håb – håb talt ud af vished og tillid Ovenstående er ikke Bibelens tale om håb.

Bibelen taler i stedet hele tiden om håb og forhåbninger, som helt er bundet op på noget sikkert og klippefast hos Gud; noget, vi er overbeviste om, skal blive til virkelighed og komme til at ske, fordi Gud vil gribe ind, og fordi Gud har lovet det. Vi tager lige et eksempel fra Hebræerbrevet, som sætter ord på, at det kristne håb handler om vished og over-

bevisning i forhold til det, vi længes efter skal ske: ”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses” (Hebr 11,1-2). Håb i kristen forstand er med andre ord troen på, at Gud holder ord, griber ind, skaber nyt, fører sin vilje igennem, tager hånd om mig og min frelse – i dag, i morgen, i mit dødsøjeblik, og når Gud kalder mig ud af graven på dommedag.

Det kristne håb er hele tiden fuldstændig vævet sammen med det, jeg tror og det, jeg sætter min lid til hos Jesus. Det giver jo ærlig talt ikke nogen mening eller ro i sindet for eksempel at sige, at jeg håber på, at Jesus måske kommer igen en dag og genopretter alt, eller at jeg håber på, at Gud måske vil være mig nådig, når jeg står foran den himmelske trone på dommedag.

Disse måske-forhåbninger kan jeg overhovedet ikke hvile i. Tværtimod. Det er udsagn

artikel · Håb · 2011 · # 6 · TIL TRO

om håb, der bliver udtalt lige så usikkert, som når jeg siger, at jeg håber på, at jeg må blive 95 år gammel, inden jeg dør. Usikkerheden er til at tage og føle på.

Det levende håb Apostlen Peter har i denne sammenhæng noget vigtigt at sige om, hvad det kristne håb er for en størrelse, og hvordan håbet er noget, vi placeres i af Gud som et grundlæggende hvilested i livet. Han siger det sådan: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesus Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer” (1. Pet 1,3-4). Vi tager lige et par af de vigtigste pointer fra Peter: 1) Kristne har et levende håb Jeg tror, at Peter her er dobbelttydig i sit ordvalg.

det, jeg håber på; troen hviler i det, som jeg ved, Gud står inde for og vil gøre for mig og gennem mig. Jesu genkomst er for eksempel lige så sikker en sag for mig som kristen, som det at Jesus kom første gang og lod sig slå ihjel i mit sted for at lægge grundvolden til min frelse.

For det andet: Det levende håb er ikke bare noget, der har med mine indre håbstanker og håbs-følelser at gøre. Mit håb er funderet i, at han, som jeg sætter alle mine forhåbninger til, er en sprællevende og opstanden Jesus. Pointen er: Jesus, min

Håb i hverdagssproget forbinder vi oftest med noget, som vi må begive os ud i uden nogen som helst garanti for, at håbet vil blive til virkelighed

For det første: Når jeg har et levende håb, så handler det om, at ’jeg lever i håbet’ og ’håbet lever i mig’.

Troen hviler i

levende Herre og Gud, vil lade alt det blive til virkelighed, som han har lovet; alt det, som giver mig en holdbar ramme for hele mit liv. Jeg får her en melding om, at det ikke er mig selv eller mine omgivelser, som skal give mig sande forhåbninger til livet her og nu; det er ikke i kraft af mig selv og min egen succes eller i kraft af mere eller mindre opfyldte hverdagsforhåbninger, at jeg skal kunne aflive alle modløse og håbløse tanker i mit liv, når de myldrer frem på en møgdag. Nej – det er de håb, som Jesus planter i mit liv, der alene kan være det bærende for mig. Alt andet er jo relativt, ustabilt og usikkert. Det leder os frem til det næste i Peters ord: 2) Vi er vævet helt sammen med Jesus og hans liv, død og opstandelse Peter knytter helt som Paulus troen og håbet sammen. Vi tror på, at Jesus døde for os og renser os for al synd, og vi tror på, at vi engang skal opstå, helt som Jesus opstod påskedag. Det lover det kristne håb os nemlig, helt og fuldt. Det lover Jesus os. Det, vi

ikke ser fuldendt og gennemført endnu, det vover vi altså at stole på og sætte al vores forhåbning til lige nu.

I Hebræerbrevet beskrives det kristne håb som et anker for sjælen (Hebr 6,19).

Det er et rigtig godt billede! Det kristne håb er et anker, der er fæstnet i alle Guds løfter, fæstnet i Jesus selv og den frelse, som han står inde for. Ankertorvet holder jeg fast i via troen og tilliden til Gud. Nogen gange, kan det føles som om, at der er ret langt fra min ende af rebet til ankeret i den anden ende; den erfaring har jeg helt med i mit eget liv. Men det gør jo faktisk ikke ankergrunden mindre sikker. Her er øvelsen at holde fast i, at ankerets fæstning i Guds løfter og omsorg er det klippefaste, ikke mine evner til at få håbet og hverdagsoptimismen til at spire, blomstre og lykkes. Du får lige nogle opmuntrende ord af Paulus ind i den her sammenhæng: ”Til det håb (opstandelseshåbet!) er vi frelst. Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed” (Rom 3,24-25).

Det kristne håb – i praksis Det kristne håb hviler i livsfællesskabet med Jesus; hviler i de forhåbninger for det her liv, som Gud holder frem for os. Vi, som har et levende håb, ved, at det går an at håbe på Gud og sætte sin fulde lid til Jesus.

Det går virkelig an at håbe og have konkrete forhåbninger til, at hver dag er meningsfuld og fyldt med muligheder og håbefulde opgaver under Guds omsorg.

Hver dag er jeg kaldet til også at turde praktisere et levende håb over for andre.

Meningen er jo ikke, at jeg skal leve indkapslet i mit eget levende håb. Meningen er, at det levende håb i mig skal leve udadtil og smitte andre og give både nutidsforhåbninger og evighedshåb for mennesker omkring mig (Læs evtentuelt mere om dette i 1. Pet 3,13-17).

13

14

TIL TRO · # 6 · 2011 · Håb · artikel

“Jeg skal ikke dø.

Jeg skal leve” Findes der håb i den dybeste sorg, når man mister den, man elsker allerhøjest? For fem år siden mistede Daniel Kofod sin mor. Han fortæller her om håbets dimension i døden, sorget og livet Af journalist og kommunikationsmedarbejder i KFS, Helle Bastrup, helle@kfs.dk

- Du skal komme hjem, Daniel. Jeg ved ikke, om du når det, inden mor dør.

For første gang i sit liv hører Daniel sin far græde. Daniels mor har været syg de sidste tre måneder, men først nu går det op for Daniel, hvor alvorlig situationen er. Telefonsamtalen bliver kort, for Daniel skal nå et tog. De næste to timers togrejse føles som de længste i Daniels dengang 20-årige liv.

- Da jeg kommer hjem, er min mor stadig i live, men hun er så bevidsthedssløret, at vi ikke kan komme i kontakt med hende.

Der er ingen øjenåbning eller klem i hånden eller noget... Men det sidste, man mister, er hørelsen, så vi taler selvfølgelig til hende, fortæller Daniel.

I dag – fem år senere – husker han stadig dagen tydeligt. Daniels kræftsyge mor ligger i sin seng, og familien er samlet. Dagen og natten igennem bliver hendes vejrtrækning svagere og svagere, og til sidst forsvinder den helt. Omkring sengen står Daniels far og hans to storebrødre. De tager hinanden i hænderne, og Daniels far beder en bøn.

Derefter beder han velsignelsen for hvert af sine børn.

Råber til Gud Forud er gået tre måneder med en lungekræftsygdom, der har bredt sig til flere dele af kroppen. Daniels mor har fravalgt kemo ”for hvis det er hendes tid, så er det hendes tid”, lød hendes forklaring, fortæller Daniel.

Han er vokset op i en kristen familie. Hvor man beder bordbøn og går i kirke, og hvor missionshus og kirkeligt engagement er en naturlig del af hverdagen. Da morens kræftsygdom pludselig rammer familien, er der ingen tvivl om, hvor hjælpen må hentes. Daniel råber til Gud. - Mit håb og min bøn til Gud var, at hun ikke skulle herfra. Jeg vidste, at Gud kunne helbrede hende, hvis han ville. Jeg kunne jo læse i Bibelen, at Jesus kunne helbrede. Jeg overvejede slet ikke, at min mor kunne dø, fortæller Daniel.

Men Daniels mor får det ikke bedre. Kræfterne forsvinder, og hun begynder at gå med rollator.

- Ja, der burde klokkerne jo nok være begyndt at ringe, konstaterer Daniel med en lille, tør latter.

Men Daniel vil ikke se realiteterne i øjnene. Ikke engang da hans mor selv trækker ham til side for at sige farvel, accepterer Daniel, at hans mor skal dø.

- Hun fortalte mig, at hun elskede mig, og hun håbede, at jeg ville få et godt og langt liv. Hun fortalte, at hun havde fået alt det fra mig, som hun skulle. Hun manglede bare at få det sidste med, altså at jeg blev gift og fik familie, fortæller Daniel.

Hans mors ord berører Daniel dybt, men han klynger sig stadig til håbet om, at Gud vil gøre hans mor rask. Men håbet bliver ikke opfyldt. Den 19. februar 2006 dør Daniels mor, 60 år gammel.

- På det tidspunkt lever jeg meget i, at ”far

For det er vigtigt, der bliver sat ord på det håb, vi som kristne har - at der bliver spredt håb i sorgen siger, nu har mor fået fred”. Men efterfølgende, måske et par uger efter hendes død, bliver jeg ramt af en enorm vrede på Gud, fortæller Daniel og fortsætter: - Jeg bebrejdede ham min mors død.

Hvordan kunne han gøre det mod mig? Jeg

artikel · Håb · 2011 · # 6 · TIL TRO

var ikke klar til at miste hende - mine brødre havde stiftet familie, men jeg havde jo ikke selv fået familie endnu. Jeg var meget tæt knyttet til min mor… Hvorfor skulle det lige ske for mig? Hvad var han for en Gud? Kunne han noget overhovedet?

”Jeg skal ikke dø” Daniel fortæller stille og langsomt. Ind imellem holder han en lille pause, leder lidt efter ordene og fortæller roligt videre. Ro var der dog langt fra over ham den vinter for fem år siden, hvor han måtte sige farvel til sin mor.

Ugerne efter hendes død var hårde, fortæller Daniel. Han fandt hjælp i samtaler med gode venner og familie - men han oplevede, at det var svært for andre at sætte sig ind i hans situation. Samtidig holdt mange sig tilbage med at sige noget om det kristne håb - om livet efter døden, fortæller Daniel. En blufærdighed han i dag forsøger at undgå, når han møder mennesker i sorg. For det er vigtigt, der bliver sat ord på det håb, vi som kristne har - at der bliver spredt håb i sorgen, siger Daniel. For ham selv blev det af afgørende betydning, at han kunne tale tro og håb med sin storebror.

- Jeg havde mange samtaler med min ene storebror, der var god til at trøste mig ud fra troens vej. Han fortalte mig om en episode, han oplevede den aften, min mor var kommet hjem fra sygehuset for at dø. Min far og storebror gik og gjorde klar til hende, mens de talte om, at det jo nok var afslutningen, der kom nu - men min mor afbrød dem og udbrød: “Jeg skal ikke dø! Jeg skal leve!” Det var noget af det sidste, hun sagde, inden hun var væk...

Hans mors ord sætter sig fast i Daniel. Et lys er tændt midt i alt mørket - og som ugerne går, begynder han langsomt at forlige sig med realiteterne. Hans mor er død – men hendes tro på livet efter døden, hjælper Daniel til selv at finde håbet igen.

- Vreden forsvandt lige så stille. Jeg accepterede, at det var mors tid at skulle hjem nu.

Og så var det ok. Mit fokus blev langsomt flyttet fra mig selv og over på Gud. Jeg be-

15

16

TIL TRO · # 6 · 2011 · Håb · artikel

gyndte at regne med ham igen. Og så begyndte det at gå fremad. Men det er også ok at være vred på Gud - bare man kan komme ud af det igen, siger Daniel og fortsætter: - I dag har jeg et håb om, at jeg skal se min mor igen. Som den dejlige mor hun er, og ikke som den syge mor. Jeg vil se hende igen.

Og det giver mig et håb, at Gud har sagt, at den der tror på Ham, kommer hjem en dag.

Hvis ikke min mor er i Himlen, forstår jeg ingenting. Hun var et forbillede for mig, også på troens vej. Hun bad for SÅ mange mennesker.

Mor er i et land langt, langt væk Hvordan forestiller du dig din mor lige nu?

Daniel tænker, mens han kigger ud i luften. Så siger han: - Jeg forestiller mig, min mor er i et land langt, langt væk. Der har hun det bare godt.

Hun er rask. Gud er ved hendes side, sammen med alle de andre... Måske snakker hun med Noa... ja, jeg ved det ikke...

Han holder en pause og fortsætter så: - Jeg er ikke i tvivl om, at min mor er hos Gud. Jeg vil se hende igen og fortælle hende, at jeg er blevet gift… og at jeg har fået børn, hvis jeg får det… altså hvis det er sådan noget, man snakker om deroppe...

Daniel tier stille igen. Savnet af moren er en fast bestanddel af ham - en del som han glæder sig til at skifte ud med samvær og glæde, når den tid kommer.

Men der går forhåbentlig mange år endnu. År, hvor sorgen langsomt kan blive udskiftet med håbet. Et håb, som han takker Gud for - og som han ikke ved, hvordan han skulle have været foruden.

- Det har givet mig en enorm tryghed at vide, Gud har styr på min mors liv. Da hun var syg, og vi andre stod grådkvalte ved hendes seng, var hun den af os, der tog det mest roligt og sagde “Det skal nok gå. Jeg skal nok få det godt der, hvor jeg skal hen”. Selvfølgelig var hun ked af, hun var syg, men hun vidste, hun skulle et bedre sted hen end den

her sølle verden. Det gjorde hende tryg og glad, fortæller Daniel.

Den tryghed, vil Daniel gerne give videre til andre. Efter morens død er det blevet vigtigere for ham at fortælle andre om kristendommen.

- Jeg er overbevist om, at der findes noget bedre end den her verden. Noget, der er uendeligt meget bedre end det her. Jeg kender masser af folk, der tror, livet ender ved døden. Men personligt ved jeg ikke, hvordan jeg skulle være kommet igennem min mors sygdom og død uden troen på Gud, uden én at lægge det hele over til og uden troen på at min mor skulle hjem til Gud. Uden håbet er vi intet. Og håbet begynder ved Jesus, afslutter Daniel.

Mit fokus blev langsomt flyttet fra mig selv og over på Gud. Jeg begyndte at regne med ham igen.

Og så begyndte det at gå fremad

artikel · Håb · 2011 · # 6 · TIL TRO

AT DELE HÅB Af sognepræst Niels Jørn Fogh, njf@km.dk

Treklangen tro, håb og kærlighed møder vi ofte i Bibelen. ”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst er kærligheden” (1 Kor 13,13). Det er tankevækkende, at håbet er så vigtigt, at det placeres ved siden af troen og kærligheden. Det gode selskab understreger virkelig håbets betydning. Jeg kan dog ikke lade være at tænke, om håbet er kirkens forsømte midterbarn? Det forekommer i hvert fald mig, at vi taler mindre

Aktiekurserne påvirkes af håbet. Hvis investorerne har en positiv forventning til LEGO eller Novo Nordisk, stiger kurserne. De sidste par år har vi været vidner til det modsatte.

Investorerne har mistet håbet om, at det bliver bedre. Så falder aktierne og mange bliver fattigere.

Fodboldspillere påvirkes af håbet. For et par sæsoner siden kunne superligaholdet Brønd-

Dette objektive fundament under livet betyder, at vi ikke er overladt til os selv og vore egne ressourcer.

Det slår Jesus fast mange gange og på mange måder. Jesus siger: »Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer« om håbet end om troen og kærligheden. På den ene side kan man med en vis ret hævde, at troen også rummer håbet. På den anden side er det ikke tilrådeligt kun at italesætte troen og kærligheden. Dels taler Bibelen meget om håb. Og dels lever vi en verden, som længes efter håb.

Håbet påvirker alt Håbet har enorm betydning for stort set alle områder i livet. Vi tager nogle eksempler:

by ikke vinde i Jylland. Til sidst blev det umuligt at vinde i Jylland. Spillerne havde mistet håbet om sejr på jysk græs. Og spillede derefter! For uden håb om sejr kan vi ikke spille fodbold.

Patienter påvirkes af håbet. I arbejdet som præst møder jeg ofte mennesker, som fortæller, at deres ægtefælle mistede modet, da lægen fortalte, at de ikke kunne gøre mere.

Håbet blev ødelagt. Og dermed suges den sidste livskraft ud af et menneske.

Eksemplerne kunne mangfoldiggøres. Men disse er vist tilstrækkelige til at slå fast, at håbet påvirker os på et dybt plan. Derfor er det altid relevant at tale om håbet.

Håbet i det kristne liv Skal vi være ambassadører for håbet, er det vigtigt, at vi selv lever i det. Bibelen siger, at Gud ”har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde” (1 Pet 1,3). Udsagnet bliver let forstået psykologisk. Håbet skal være levende for mig, hvis jeg skal gøre det levende for andre. Dette er imidlertid en fejllæsning. For det levende håb er noget objektivt! I troen på Jesus ejer jeg et levende håb. Også når jeg i mit indre kæmper med mismod, tvivl og håbløshed.

B BÅ

Å

17

18

TIL TRO · # 6 · 2011 · Håb · artikel

Det levende håb hviler nemlig på noget objektivt: Jesu fysiske opstandelse fra de døde påskemorgen. Fordi Jesus brød dødens magt og lever i dag, er der altid grund til at håbe.

For mig er der stor frihed i, at mit håb hviler på et solidt fundament. Det vil jeg illustrere ved hjælp af historien om baron von Münchhausen; en tysk baron fra 1700 - tallet. En dag var han ude at ride i en skov, men rider uheldigvis lige ned i et sumpet, mudret hul. Hesten synker dybere og dybere ned i mudderet. Både hest og baron er tæt på at dø. Heldigvis er baronen både klog og stærk, så han samler benene hårdt om hesten, tager derpå fat i sit eget hår og trækker sig selv og hesten lodret op af mudderet og ud i sikkerhed. Det lyder umuligt, men det er ganske vist! Ellers ville baronen jo være omkommet og kunne ikke have fortalt historien.

Smil - du er på!

For alle andre end lige netop Münchhausen gælder det imidlertid, at vi umuligt kan løfte os selv op med håret! Vi prøver måske? Med lidt positiv tænkning? Kristen tro handler imidlertid ikke om selvsuggestion og ”smil, du er på”. At være en kristen er at leve i fællesskab med Jesus, som døde for vores skyld, opstod påskemorgen og lever i vore hjerter ved Helligånden.

Det er Jesus, der kan trække os fri af håbløshedens sump.

Dette objektive fundament under livet betyder, at vi ikke er overladt til os selv og vore egne ressourcer.

Det slår Jesus fast mange gange og på mange måder. Jesus siger: ”Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer”. ( Joh 14,18).

Gud kalder os til at formidle håb.

Forudsætningen for, at vi kan gøre fyldest i kaldet er, at vi selv lever i håbet. Vi lever i håbet, når vi lever sammen med Jesus, som brød dødens magt. Jesus lever i os ved Helligånden. Det er Jesu nærvær, der gør os til håbets folk.

Håb og hverdag I ferien i år oplevede jeg noget skræmmende. Jeg var ude af bade med et

Oplevelsen lærte mig noget om, hvor betydningsfuldt det er at formidle håb, når vi er ved at drukne” par børnebørn ved Marielyst på Falster. Bølgerne var høje, og vi havde det fantastisk på en revle et stykke fra land. Vandstanden var steget, da vi skulle ind til land. Det var blevet så dybt, at jeg ikke kunne bunde. Det var ikke godt, for jeg skulle svømme ind med mit barnebarn på 7 år. De store bølger skyllede ind over os, mens vi svømmede. Jeg svømmede lige bag ham, mens han gentog: ”Jeg kan ikke klare det!”

Jeg blev selv bange. Fik han ret? Det sagde jeg dog ikke til ham. Jeg råbte tilbage: ”Jo, du klarer det fint! Kom så! Det skal nok gå!” Det gjorde det også. Ellers havde jeg ikke kunnet skrive denne artikel!

Oplevelsen lærte mig noget om, hvor betydningsfuldt det er at formidle håb, når vi

H

HB

HÅB

B

H

artikel artikel · Ondskab · Håb · 2011 · # 6 4 · TIL TRO

er ved at drukne. Jeg håber, at mine opmuntrende tilråb gav håb til mit kære barnebarn, så han fik kræfter til at svømme de sidste meter!

Når jeg tænker på mit eget liv, er jeg taknemmelig for de mennesker, der har givet mig håb, når jeg synker. Et eksempel. Det gik elendigt for mig ved min studentereksamen.

Selv i mit bedste fag gik det middelmådigt.

De dårlige præstationer har siddet i mig gennem mange år. Efter en af eksaminerne sag-

de jeg til min tysklærer: ”Tror du virkelig på, jeg kan klare et teologistudium på Aarhus Universitet?” Eksamensresultaterne havde fået mig til at miste håbet om, at jeg nogensinde ville blive cand.theol. Han sagde: ”Det skal nok gå. Du har bare været uheldig!” Jeg ved nu ikke, om jeg bare var uheldig! Resultaterne var bestemt frugten af, at jeg havde sløset med mine lektier i tre år. Ikke desto mindre betød tysklærerens opmuntring utrolig meget for mig! Han formidlede et håb for mit fremtidige studi-

HÅB

Å

ÅB B

um! Han gav mig mod til at gå i gang med det, jeg drømte om. Hvad var der mon sket, hvis min tysklærer havde rådet mig til at opgive mit kommende studium?

Vidnesbyrd og håb I det følgende vil jeg pege på vidnesbyrdet som en oplagt mulighed for at formidle det kristne håb i vores tid.

Jeg er vokset op i en kirkelig sammenhæng, hvor vidnesbyrdet har stået centralt.

På KFS-lejre har vi glædet os over personlige historier, der handlede om, hvordan mennesker kom til tro på Jesus eller erfarede Guds hjælp i vanskelige situationer. At lytte til disse vidnesbyrd har haft stor betydning for mig. De har styrket troen og håbet! Vidnesbyrdet viser, at Jesus ikke bare er i Afrika, USA og Korea. Han griber også ind i Danmark!

Vidnesbyrdene har så stor betydning, fordi de formidler et håb. Når jeg møder en ny i troen, styrkes mit håb for kirkens fremtid.

Når jeg hører om en KFS-gruppe, som rækker ud med evangeliet og vokser i antal, bliver jeg glad og styrkes i min egen tjeneste.

Der kan sagtens rejses indvendinger mod brugen af vidnesbyrdet. Vi kan så let ende der, hvor vores egen troshistorie kommer i centrum. Hvilket er forkert! For centrum i vidnesbyrdet er historien om Jesu lidelse, død og opstandelse. ”I skal være vidner om alt dette”, siger Jesus. (Luk 24,46-47).

Det er dette budskab, der er Guds kraft til frelse.

Men misbrug må ikke ophæve en ret brug af vidnesbyrdet! Ønsker du at formidle håb til kristne og ikke-kristne, skal du frimodigt fortælle om, hvad Jesus har gjort og stadig gør for dig. Fortæl hvordan et bestemt vers fra Bibelen har trøstet og opmuntret dig! Tal om hvordan du har erfaret, at Gud har hørt din bøn og hjulpet dig! Del dine forhåbentlig positive oplevelser med det kristne fællesskab.

Sæt enkle og forståelige ord på din egen livsvandring med Jesus. Dine personlige erfaringer af det håb, der vokser ud af dit fællesskab med Jesus, vil tale til mennesker, som måske ikke har andet at håbe på end nogle få år på jorden. Og hvor de i øvrigt er overladt til egne præstationer!

19

20

TIL TRO · # 6 · 2011 · Håb · artikel

Kreativ aften i

Vestre Fængsel Af journalist Inger Dahl, inger@dahljensen.info

Frivillige kvinder fra Exit driver en kvindeklub for kvinder, der sidder i fængsel eller er blevet løsladt. Det sker i samarbejde med en ansat fra Exit og to kvindelige fængselspræster, som har den daglige kontakt med de indsatte

Hvad er Exit?

Exit er et tilbud til ex-indsatte og indsatte, som under fængselsopholdet beslutter sig for at ville ”starte på en frisk”, når afsoningen er overstået. Exits tilbud omfatter hyggeligt samvær, hjælp til at komme i job, juridisk rådgivning samt samtaler med terapeuter og psykologer. Målet er at skabe nye netværk og hjælpe indsatte og ex-indsatte til at leve som aktive mennesker uden kriminalitet.

Læs mere på www.exit-danmark.dk

artikel · Håb · 2011 · # 6 · TIL TRO

Fængselspræst Susanne Christiansen sætter en kæmpenøgle i døren og går sammen med os tre frivillige kvinder ind i en gulmalet gang med højt til loftet. Elevatoren kræver også en nøgle, før vi kan komme med op til Præstegangen, hvor vi om lidt skal møde otte indsatte kvinder.

Fængselspræsten henter de kvinder, som har meldt sig til at være med, og imens gør de frivillige bordet klar med farvestrålende papir og dameblade til at klippe i. Lim og pensler sættes frem, for i dag skal kvinderne dekorere æsker og bøger sammen.

- Saksen flyver rundt, og vi har lim på fingrene. Det er meget afslappet, og vi kan grine sammen, når man er ved at blive hysterisk over, at det ikke vil lykkes, fortæller Maria Hellstrøm Pedersen, som er en af de frivillige i Kvindeklubben.

- Vi får skabt et fristed for kvinderne, og det kreative giver en anderledes måde at være sammen på, som skaber glæde og selvtillid. De vil gerne vise det, de har lavet til den kvindelige betjent, som låser dem ind i afdelingen bagefter, og det viser, at de er stolte over det, de får lavet.

Fri fra fængslet et par timer Kvindeklubben begyndte i oktober 2010 i Vestre Fængsel i samarbejde med fængselspræsten. To gange om måneden kommer op til otte indsatte kvinder op på Præstegangen til kreative sysler og hyggeligt samvær over en kop kaffe med brød til. Aftenen slutter altid med en halv time med afspænding.

- Vi har flere gange oplevet, at en af kvinderne sagde: ’Jeg glemmer fuldstændig, at jeg er i fængsel, mens jeg er her’. De har også givet udtryk for, at afspændingen er et must for dem, fortæller en anden frivillig, Alice Pedersen.

- Vi giver dem fri fra fængslet et par timer, hvor vi er sammen med dem på en måde, som er naturlig for os.

Det kan måske give dem håb om, at tingene kan foregå på en anden måde. Vi kan tilbyde

Kvinderne er forandrede, når vi kører hjem. Der er mere latter, og de er mere afslappede, end når de suser rundt i fængslet

dem relationer og et netværk, der giver gode input uden at komme med gode råd.

Giver opmærksomhed og får meget igen De to frivillige, som er interviewet til denne artikel, er begge en del af Apostelkirkens menighed, som Exit er særligt knyttet til.

Når Maria Hellstrøm Pedersen bliver spurgt, hvorfor hun er med, svarer hun: - Jeg vil gerne give dem en friaften fra fængslet og give dem mulighed for at være sammen med nogle, der ikke er kriminelle.

Jeg håber, de vil vælge et andet liv bagefter.

Vi giver dem tid og opmærksomhed, og jeg får også noget igen, for de giver udtryk for deres glæde og taknemlighed, og det er det frivillige arbejde, der har givet mig mest at være med i.

Er der noget, der er svært?

- Ja, tanken om, at de vender tilbage til det samme liv, men det er ikke svært at rumme det, de har gjort. Det kan være tunge emner, de tager op, for de har tunge ting i bagagen. Jeg havde troet, det ville være svært at komme i kontakt, men de er meget åbne.

Det virker som om, de ikke har så meget at skjule.

Fængslede oplever krise Den anden frivillige, Alice Pedersen, har blandt andet arbejdet med flygtninge, indvandrere og kriminelle unge.

- Det fører mennesker i krise at komme i fængsel, og jeg vil gerne stille mig til rådighed for dem. Når de reagerer med at sige: ’Tænk, at I gider være sammen med os’, er det forunderligt at mærke deres taknemlighed.. En aften havde de en gave med til os – et knyttet armbånd med et kors på – for at vise os, at de sætter pris på det.

Er der noget, der er svært?

- Det er en hindring, at vi har så begrænset tid med dem. Ellers har det ikke været svært. Det ser ud til, at Gud venter med at give os de store udfordringer.

21

22

TIL TRO · # 6 · 2011 · Håb · artikel

Kvindeklub i det fri Kvindeklubben mødes også i Apostelkirken på Vesterbro. En til to gange om måneden kører fængselspræst Hanne Storebjerg fra Horserød Statsfængsel ind til Exit med otte indsatte kvinder.

- Kvinderne har behov for at være sammen uden mænd og uden den hårde tone, som mændene i fængslet har. Kvinderne er sårbare, de er under pres, og de bliver udnyttet, siger hun.

De indsatte og frivillige spiser sammen, rydder op og har kreative sysler sammen. De maler, laver smykker og sæber, og en aften gav en af Jesu Små Søstre (en katolsk nonne) dem fodterapi på skift.

Styrker kvindernes selvværd Hanne Storebjerg har erfaring fra Horserød med aktiviteter specielt for de indsatte kvinder, og hun har bakket Kvindeklubben i Exit op, siden de første idéer om at danne et forum for kvinder dukkede op.

- De indsatte kvinder har behov for et samvær, der er styret af andre, for ellers kan der let blive fnidder. De kommer ud af fængslet og hen i en anden sammenhæng, hvor det drejer sig om noget andet end deres intriger. Det giver muligheder for fællesskab på et andet grundlag end den, fængselskulturen giver, siger Hanne Storebjerg, der også ser det som social træning for kvinderne at komme i klubben.

- Der er rum for, at de lærer nye sider af hinanden at kende, og de møder frivillige, som er der, fordi de gerne vil være sammen med dem. Det styrker deres selvværd, siger hun.

Der er noget enestående hos hver enkelt Tidligere har Hanne Storebjerg været præst ved Mariatjenesten blandt hjemløse og stofmisbrugere i Istedgade, og hun kender derfor meget til det miljø, som en del af de indsatte kvinder kommer fra.

Er kvindeklubben diakoni?

- Det er et diakonalt arbejde, fordi det

er kirken, der står bag. Det vil også sige, at det er det kristne menneskesyn, som er grundlaget, nemlig at der altid er noget enestående hos hvert enkelt menneske.

Det betyder også, at vi skal holde ud med dem, som kan have svært ved at indgå i en gruppe.

Oplever du, at det lykkes?

- Kvinderne er forandrede, når vi kører hjem. Der er mere latter, og de er mere afslappede, end når de suser rundt i fængslet. Desuden er der to, som nu er blevet løsladt, som fortsat gerne vil komme og deltage i klubben, og det er også meningen, at klubben skal være en støtte, mens de udsluses efter afsoningen.

Er det mission?

- For mig hænger diakoni og mission sammen. Vores handlinger er en bekræftelse på, at vi er kristne. Det, tror jeg, har en virkning. Jeg vil være forsigtig med at missionere – at tale direkte forkyndende, for så slår de bak. Men at vi i vores handlinger viser, at vi er kristne, opfatter jeg som god forkyndelse.

Gud er inviteret med Ud over seks frivillige kvinder i Kvindeklubben deltager Linda Christoffersen, som er ansat i Exit. Hun har tidligere været ansat som sognepræst, men i arbejdet med de indsatte og ex-indsatte er hendes erfaring, at hun nu er præst hele tiden.

Mærker kvinderne i klubben, at det er et kirkeligt arbejde?

- Vi opsøger en situation, som Jesus nok vil sige sådan om: ’Er der ikke nogen, der tænker på de damer der.’ Vi spiser sammen, og det er det helligste i vores religion, så rammerne er centrale i vores tro. Det er solide og trygge rammer, som vi selv læner os op ad. Resten er op til Gud, og han er inviteret med, siger Linda Christoffersen og fortsætter: - Kvindeklubben foregår i kirkens lokale, og det er en præst, som kører dem derhen, men det er ikke en missionsmark.

Vi har somme tider kirkens lysglobus inde,

når vi laver afspænding og opfordrer dem til at tænde lys for noget godt. På væggen i rummet er der malet et skib med et kors - og solen - så på den måde giver rummet symboler på lys og håb.

Kirkeligt samarbejde Sognepræst Niels Nymann Eriksen fra Apostelkirken har været med til at starte Exit i 2007 og er formand for bestyrelsen.

Han opfatter Exit som et kirkeligt, socialt arbejde, hvor målet for ham som præst er, at Exitbrugerne bliver en del af kirkens fællesskab.

Lykkes det i praksis?

- Vi har skrevet i Exits strategiplan, at vi ønsker at udnytte det resocialiserende potentiale, vi ser i menighedsfællesskabet. Men integrationen i menigheden er svær, og vi kan ikke sige, at vi er lykkedes i stort omfang, svarer Niels Nymann Eriksen.

- I det små ser vi dog tegn på det: Vi er begyndt at holde Alphakursus, hvor der er en enkelt Exit-bruger, og til gudstjenesterne har vi en lille gruppe Exitbrugere, som kommer.

Udfordrende samtaler Niels Nymann Eriksen deltager ikke som præst i Exit, men ved at deltage i en del af Exits arrangementer, blandt andet den månedlige kultureftermiddag, lærer de indsatte og ex-indsatte ham at kende.

Ved kultureftermiddagen samles der mange indsatte og ex-indsatte i kirkens menighedslokale, og den slutter med, at deltagerne går ind i kirken, synger et par sange og beder en bøn.

- Jeg bliver udfordret og opbygget af Exitbrugernes åbenhed og ærlighed.

Den anden dag talte jeg med en, som har begået mord. Han talte om behovet for tilgivelse, og hvor svært det var for ham at tro, at den er der - og at den religiøse tale om tilgivelse let kommer til at glide af på overfladen. Sådan en samtale bliver ved med at arbejde i ens tanker, siger Niels Nymann Eriksen.

artikel · Håb · 2011 · # 6 · TIL TRO

Bøn Kære Far i Himlen.

Jeg beder dig styrke mig i håbet om, at jeg skal se dig en dag. Jeg beder dig hjælpe mig til at holde mit fokus på dette håb, når jeg bliver mødt af prøvelser på min tro og af fristelser til at gå en anden vej og til at leve et andet liv, end du ønsker, jeg skal leve.

Jeg vil også bede dig om styrke, når det ser håbløst ud for mig. Når livet er svært og gør ondt og virker helt meningsløst. Jeg beder dig minde mig om, at du er med i det svære og holder hånden over mig.

Og når det hele er nedern, så beder jeg dig styrke mig i håbet om, at jeg skal hjem til dig en dag.

Herre jeg vil gerne lægge de forfulgte kristne i dine hænder. Jeg beder dig, at du vil give dem styrke til at stå fast på, at de er dine børn og hjælpe dem til at stå sammen og trø-

ste og opmuntre hinanden i håbet om, at de skal til et bedre sted en dag, og at forfølgelserne vil høre op, og der vil være lutter glade dage. Herre jeg beder dig give dem et håb om, at troen på dig er forfølgelserne værd, og lad dem finde styrke og mod i dette håb til at udholde, hvad de må blive udsat for.

Far, lad håbet om, at jeg skal bruge en evighed sammen med dig en dag, fylde mig fuldstændigt og give mig en kæmpe glæde og mod på livet. Lad det fylde mig så meget, at jeg har lyst til at dele dette håb, med venner og bekendte.

Far, jeg takker dig for, at du giver mig håb om et evigt liv med dig. Tak at dette håb giver mit liv stor mening i en verden, der ellers ville være meningsløs. Tak at jeg kan få lov at have noget så stort i vente, og at jeg kan se frem til det.

Amen.

Af Casper Thomsen

23

24

TIL TRO · # 6 · 2011 · Håb · artikel

Jossi Steen-Knudsen, 25 år, studerer økonomi, ateist

Mit håb for verden er først og fremmest håbet om en ende på fattigdom og sult. Tredjeverdenslande skal opnå en levestandard så høj, at stort set alle børn overlever fødslen og senere kan tage en uddannelse samt få medicin. Jeg håber på fred i verden. Både mellem og indenfor landegrænserne. Jeg håber, at totalitære regimer, der ikke lytter til folkets stemme, ved magt afløses af demokrati.

Mit største håb for mig selv er at leve et lykkeligt liv med en sød kone og nogle dejlige børn. Når jeg engang skal dø, er det nok det eneste, jeg ville blive oprigtigt ked af ikke at have nået. At få en familie. Men at

finde den rigtige kræver, at jeg er forelsket, og den følelse er jeg ikke herre over. Derfor må min drøm om kærlighed, familie og børn bero på håb mere end noget andet.

Jeg håber at kunne bidrage til en bedre verden for de fattigste. På studiet specialiserer jeg mig i udviklingsøkonomi. Her er et af målene at hjælpe mest muligt ved de summer, der hvert år tildeles tredjeverdenslandene.

?

Hvilke håb har du for Hvilke hå Todd Winton, 47 år, lærer, buddhist

Jeg har været buddhist siden 1986, og jeg blev det, fordi jeg mistede min tvillingebror i 1985. Jeg blev dengang ramt af angst, sorg, apati og modløshed. På trods af min ateistiske og eksistentialistiske livsorientering, skrev jeg til Gud. ’Svaret’ kom i form af en invitation til et buddhistisk møde.

Mødet førte til flere, som gav mig håb, tryghed og glæde igen.

Idag tror jeg på, at gud er der for dem, der tror, men at det også er ok at være buddhist. Det vigtigste for mig er, at hvert enkelt menneske

kan opnå tryghed, glæde, mod og håb – uanset om de er religiøse eller ej - eller om de er muslimer, kristne, jøder, buddhister etc.

Mit håb for verden er, at vi alle kan lære at leve i harmoni, ved at samarbejde om at løse problemer med krig, miljø, klima, fattigdom, sygdom, energi- og naturkatastrofer.

Mit eget liv blev fantastisk på grund af buddhismen, så jeg vil altid praktisere og gøre det samme muligt for andre.

artikel · Håb · 2011 · # 6 · TIL TRO

Selma Kuyulu, 25 år, cand.merc. aud-studerende, muslim Som mange andre har jeg håb om at være del af noget større og med til at gøre en forskel for andre. Derudover så håber jeg da også på at få flere stabile ting at køre i mit liv.

Lykke ligger ikke i at eje meget, men i at elske meget og håbe. Jeg håber, at vi åbner øjnene for de ting, som vi betragter som bestemte, men som egentlig ikke er bestemt.

Mange gange er det håb om de mindste ting vi ønsker skal ske for

os eller for andre. Og mange gange er det de drømme og håb, der hjælper os med at holde os på benene, så vi kan stå oprejst og tage om livet og fortsætte derud af.

Jeg stræber efter og har et håb og ønske om at blive lykkelig, og det kan opnås på forskellige måder. At håbe er en stor del af min personlige

hverdag. Jeg har håb om, at der bliver skabt fred i vor verden, og at alle bliver retfærdigt behandlet og vil leve under bedre vilkår.

Denne ændring kan vi skabe ved at gå hånd i hånd og hjælpe, hvor det er nødvendigt. At håbe er som at trække vejret - og det giver os mod til at tage greb om livet.

r verden? åb har du for dig selv?

Pernille Leth Petersen, 23 år, læser multimediedesign, kristen

Jeg har det håb for verden, at mennesker retter blikket udad og opad og sætter gode værdier og andre mennesker højere end deres egen komfort. Jeg har et håb om, at alle mennesker må opleve sig værdifulde og værdsat - ikke ud fra hvad de gør, men hvem de er. Jeg tror på, at dét at kende Jesus er medvirkende til de her ting og håber for alle mennesker, at de må lære ham personligt at kende, og at det må være et møde, der skaber forvandling. At vi må leve i en verden præget af nåde, ikke nådesløshed.

Jeg har, som de fleste mennesker, mange håb for mit eget liv, og mange ting jeg gerne vil opnå og opleve. Men mit primære håb er, at jeg altid må have det at følge Jesus som min 1. prioritet. Altså, at der

aldrig må være noget, der er vigtigere for mig end at vide mig elsket af Gud og elske andre.

25

26

TIL TRO · # 6 · 2011 · Håb · artikel

Håbet om den Er fremtiden din ven eller din fjende? Er det glæde og forventning eller snarere angst og frygt, der fylder mest, når du tænker på fremtiden? Siger Bibelen ikke, at der skal komme jordskælv, hungersnød og sygdom, og at dem, som hører med til Jesu disciple skal udsættes for forfølgelse og kastes i fængsel?

Hvordan kan man så glæde sig?

Af generalsekretær i Israelsmissionen Bodil Skjøtt, general@israel.dk

Indrømmet, der er afsnit i Bibelen, som taler om krig og naturkatastrofer, når der tales om de sidste tider, og det som skal ske, før Jesus kommer igen, og Gud genopretter den verden, han har skabt, og som for øvrigt stadigvæk er hans. Han taler om hungersnød, krig og ødelæggelse som svar på disciplenes spørgsmål om, hvornår hans rige og verdens ende kommer. Folk, som vidste, hvad Jesus havde sagt, og som oplevede Jerusalem blive ødelagt godt tre årtier senere i år 70, må have kædet de to ting sammen. Men der er også hungersnød og krig i dag, og det var der også for 100 og 500 år siden. For verden dengang og verden i dag er af lave.

Disciplene blev forfulgt og slået ihjel, og de kristne blev forfulgt i de første århundreder af kirkens historie. Men aldrig har så mange kristne mistet livet på grund af deres tro som i dag.

Alligevel var det ikke disse dystre og svære ting, der gav næring til disciplenes håb om en ny jord. Det som først og fremmest motiverede deres glæde og forventning var ikke, at de en gang skulle slippe væk fra jorden. Nej, det som de så frem til var, at Jesus kom igen til den jord, hvor de bo-

ede. Ikke for at ødelægge, men for at genoprette den.

Håbet om, at det en gang vil ske, var og er uløseligt knyttet til troen på Jesu opstandelse. Ikke til verdens undergang. Nytestamente taler om Jesu opstandelse som en forsmag på disciplenes opstandelse. Den var et pant og en førstegrøde, og den skabte vished og glæde. Fordi Jesus var opstået fra de døde, var fremtiden en ven og ikke en fjende. De levede med håbet om og troen på, at jorden engang skulle fornyes, befries, forløses og nyskabes for nu at bruge nogle af de ord, som er i spil, når Bibelen taler om fremtiden.

Det er sådanne ord, der knytter sig til det kristne håb, og som beskriver, hvad der skal ske, når Jesus kommer igen, når tiden holder op, og evigheden begynder.

På Oliebjerget fortalte Jesus sine disciple, hvad der vil ske og allerede sker i den verden, hvor mennesker har givet plads til synden, og hvor destruktive kræfter har fået råderum.

Han talte om fremtiden for at skabe tryghed og forventning – ikke usikkerhed og frygt. Derfor

også hans gentagne ”frygt ikke”. Han forsikrede dem om, at selv om der kom krig og katastrofer (for det gør der i en verden, som har brudt forbindelsen til Gud, og hvor synd findes) så kunne de være ved godt mod.

For Jesu disciple er fremtiden god, for den er Guds. Verden er af lave, men den er ikke løbet løbsk. Gud har fortsat al magt og fremtiden tilhører ham.

Verden er af lave. Vi skulle forvalte, men i stedet forbrugte vi verden. I dag kan det se ud som om, vi er i færd med at opbruge, men det ændrer ikke ved, at indholdet af de bibelske fremtidsscenarier er fulde af trøst, liv og håb. Det er de, fordi de tager deres udgangspunkt i troen på og bekendelse til Jesu opstandelse fra de døde. Intet mindre.

For disciplene var opstandelsen mere end en tro på et liv efter døden. Det var en tro på, at døden var besejret og noget nyt begyndt. En gang skal dette nye folde sig helt ud og blive til synlig virkelighed. Bibelen taler endda om Jesu legemlige opstandelse og udelukker

artikel · Håb · 2011 · # 6 · TIL TRO

nye jord således tanken om, at det evige liv bare er noget med sjælens udødelighed.

Himlen er et ukendt sted med en velkendt beboer Fremtiden er ukendt. Alt hvad vi og andre kan sige om fremtiden forbliver tegn og prognoser, der peger ind i en for os ukendt tåge. Men Bibelens påstand er, at ud af den tåge er Jesus kommet. For han er opstået fra de døde. Og det er han som et pant på den fremtid, som vi ikke kender, men som kommer. Det er sagt, at ”Heaven is an unknown place with a wellknown inhabitant” (himlen er et ukendt sted med en velkendt beboer).

Derfor kan vi glæde os, og derfor kan vi leve med håb.

Der er mange fremtidsscenarier og fremtidsprognoser – også blandt kristne – som er mere optaget og fascineret af det, som vi i sidste ende ikke ved andet om end dette:

Jesus er opstået, og vi skal opstå! Indtil han kommer, lever vi med suk og længsel, men også med håb og forventning. Vi er himmelborgere, som skal bo på den nye – eller den fornyede og genoprettede jord.

Bibelen siger ikke meget om, hvordan himlen er, og hvad det er, vi håber på. Og når der siges noget, siges det i billeder.

(Hvordan skulle Bibelens forfattere ellers formulere sig om det, som har med Guds evighed at gøre? Og hvordan skulle vi kunne forstå det?) Men vi behøver ikke et sekund at være i tvivl om, at evigheden, den nye jord, kommer. At tiden en dag holder op, og at vi – indtil det sker og med afsæt i Jesu opstandelse – kan leve med håb. Vi skal gøre håbet til nutid ved at leve i det i frejdig frimodighed og ikke i frygt og ængstelse.

Bibelen har til gengæld meget at sige om det at leve med håb. Hvordan vi lever vores håb ud, vil påvirke, hvordan vi taler om det, som skal ske, når vores håb en gang bliver til synlig virkelighed. For allerede nu er vores håb virkeligt, om end skjult. Jesus er opstået fra de døde. Derfor er tiden fra nu af og ind-

For disciplene var opstandelsen mere end en tro på et liv efter døden. Det var en tro på, at døden var besejret og noget nyt begyndt. En gang skal dette nye folde sig helt ud og blive til synlig virkelighed til Jesus kommer heller ikke en tid, der bare skal overstås. Det bedste, vi kan gøre indtil da, er ikke at dukke hovedet og håbe på, at vi overlever trængslerne. De vil komme – så meget kan vi vide om fremtiden - og de har for øvrigt været der, lige siden verden gik af lave på grund af vores synd. Måske vil de komme i større styrke til sidst, inden evigheden begynder.

M e n

27

28

TIL TRO · # 6 · 2011 · Håb · artikel

det skal ikke hindre os i at leve vores håb ud.

Det håb, som tager afsæt i Jesu opstandelse, og som betyder, at himlen ikke er ”jordens undergang”, for Jesu genkomst vil betyde jordens forløsning. En befrielse og forløsning som Israels folk fik en forsmag på, da Gud friede dem ud af slaveri og trældom i Egypten. En begivenhed som de bibelske forfattere henviser til igen og igen – som model og bevis - når de siger noget om fremtiden, og om hvordan vi lever i nutiden.

Vi ved ikke, hvornår Guds rige eller kongedømme kommer – uanset de mange udregninger, der er blevet gjort. Og så gør vi måske alligevel, for det kommer, når kongen kommer, når Jesus kommer. Det er ham, kristne venter og håber på. Vi venter på, at kongen, befrieren og forløseren kommer.

Som Gud oprejste Jesus fra de døde, sådan vil han ved tidens ende og evighedens begyndelse oprejse enhver, som tror på ham.

Vi lever allerede nu i den verden, hvor Gud med Jesu opstandelse har sluppet opstandelsens kræfter løs. Derfor kan vi leve med håb. Det må vi gøre ved at handle på det håb og den overbevisning og gøre os selv til redskaber og instrumenter for den opstandne – indtil han kommer i al sin herlighed.

Hvorfor kommer Jesus ikke bare nu?

Kan der være en grund til, at han venter? De første kristne troede, at de skulle opleve Jesu komme i herlighed. Troede Jesus det også selv, da han sagde, at nogle af dem, som var sammen med ham, ikke skulle smage

døden, før de havde set Menneskesønnen komme i sit rige (jf. Matt 16,28)? Er vi selv vidner til ting i vores tid – begivenheder i Mellemøsten, krig og store naturkatastrofer – som betyder, at vi har grund til nu at sige, at Jesus snart kommer igen? Ja måske, men hvad er ”snart”, og hvor vigtigt er det for os at vide det?

Det er vigtigt, at vi holdes fast i troen på, at Jesus kommer igen. Det er vigtigt, at den tanke fylder os med glæde, forventning, håb – et håb, som vi lever i, lever ud og handler på. Ikke ved at grave os ned og håbe på det bedste. Heller ikke med overspændt forventning. Der er desværre både eksempler på, at kristne har mistet troen på, at Jesus kommer igen, og der er eksempler på kristne, som er forfaldet til usunde spekulationer om, hvornår det sker. Verdens undergang har været dato-sat mange gange – også af kristne. Hvorfor Jesus ikke bare kommer, kan kun Gud svare på, men det som vi kan og skal gøre, indtil han kommer, er at udnytte ventetiden til at gå ud på gader og stræder, og fortælle alle dem vi møder, at kongen har inviteret til fest (jvf. Matt 22). Den bedste forklaring på, at festen ikke allerede er begyndt er, at kongen vil have festsalen fyldt op. Nøler Jesus med at komme, fordi hans kirke har undladt at invitere – jøder og hedninger, trælle og fri? Måske, men uanset, så skal vi gøre ventetid til missionstid, for det er at leve i håbet om den nye jord – alt imens vi beder ”Kom, Herre Jesus!”

Vi skal gøre håbet til nutid ved at leve i det i frejdig frimodighed og ikke i frygt og ængstelse

artikel · Håb · 2011 · # 6 · TIL TRO

Salme 89 i Den Danske Salmebog af Johannes Johansen, 1996

1. Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge, for natten om advent er tærende lang.

Vi længes, vi længes mod morgenenes lykke, mod solopgangs-timen med fuglenes sang, thi Herren har svoret at komme i Ordet med styrke, med almagt i Ånden til stede, som nærer vort håb, og som bærer vor glæde.

3. Befriet blir vi for hver eneste fjende, selv fjenden, der har vore hjerter besat.

Da lærer Gud selv os vor frelse at kende i ordet, der lyder: Din synd er forladt.

Da synger vi stumme en sang, der kan rumme det ord, hvor Guds mægtige Ånd er til stede, som nærer vort håb, og som bærer vor glæde.

2. Nu sidder vi stumme og venter på stunden, da Herren vil komme, besøge sit folk og lægge os levende lovsang i munden, Guds Ånd fra det høje vil være vor tolk.

Vor vantro skal vige, Guds sol skal da stige med budskabet: Ingen skal utrøstet græde, det nærer vort håb, og det bærer vor glæde.

4. Vor Gud skal vi tjene med fryd alle dage, foruden al frygt skal hans åsyn vi se.

Han leder vor fod ad den vej, vi skal drage til freden, der heler vort suk og vor ve.

Gud selv ihukommer som frelser og dommer den pagt, der ej rokkes af ny eller næde, den nærer vort håb, og den bærer vor glæde.

29

30

BØGER

”Kærlighedens Cirkel”

”Tjener for Den Store General”

af Ann Persson 109 sider 150 kr.

Lohse 2011

af Jan Vermeer 272 sider 250 kr.

Logos Media 2011

Boganmeldelser af Filip Friis Jakobsen, filipfriisjakobsen@gmail.com

”Kærlighedens Cirkel” Kærlighedens Cirkel er med Ann Perssons egne ord; en refleksion over Rublevs treenighedsikon. For dem, der ikke lige kan huske, hvad Rublevs treenighedsikon er, er det et ikon malet af Andrei Rublev i det 15. århundredes Rusland, som skildrer de tre mænds besøg hos Abraham i 1. Mosebog.

Ann Perssons udgangspunkt er, at hun efter en øjenoperation skulle ligge stille i 14 dage med ansigtet vendt imod jorden. I den tid blev meget af tiden brugt på at betragte treenighedsikonet, og forfatteren har gjort sig mange tanker om det. Bogen bærer præg af, at Ann Persson har en passion for ikoner, og to afsnit i bogen er dedikeret til ikonografiens historie og teknik. Det er selvfølgelig fint at få sin horisont udvidet, men samtidig kunne de afsnit godt have været undværet.

Bogen har et meditativt præg. Forfatteren har haft god tid til at gå i dybden med billedet, og som læser bliver man også udfordret til at gå i dybden. Ikke bare med at kigge på ikonet, men også ved at der efter hvert afsnit er nogle spørgsmål til overvejelse, der omhandler nogle af de temaer, som forfatteren tager op i de enkelte kapitler.

Ann Persson har en meget analytisk tilgang til ikonet (som er afbildet på forsiden af bogen, så det er muligt at følge lidt med), og som læser bliver man præsenteret for komposition, farvesymbolikker, geometri-

ske figurer og de andre symboler i billedet.

Det er klart, at hun har gjort sig mange tanker om billedet, men det er lidt ærgerligt, at ens egne tanker flyver hen på billedeanalyse-modeller fra gymnasietiden, når man læser bogen. Heldigvis bruger hun af og til de enkelte ting i billedet til at perspektivere ud og tager nogle enkle temaer op, uden der dog bliver gået rigtigt i dybden med det.

Bogen er værd at læse, hvis man har en interesse for kristne ikoner, eller synes det kunne være spændende at vide noget mere om det.

”Tjener for Den Store General” Tjener for Den Store General er historien om, hvordan kristne i andre lande lider for deres tro. Bogen er baseret på virkelige hændelser og er en mavepuster imod den magelige kristendom, som findes mange steder i Danmark.

Historiens hovedperson er 19-årige nordkoreaner Zhang, der vokser op i en lille landsby i Nordkorea. Han er opdraget til at tilbede den Store General Kim Il-Sung og er en meget pligtopfyldende og partitro soldat, hvis største drøm er at drive de amerikanske imperialister på flugt, når de engang angriber Nordkorea. Zhangs muligheder for

at stige i det hierarkiske samfund er små, da der tidligere i hans familie har været partifjendtlig virksomhed. Zhangs bedste ven, Jin, er derimod af en god familie og hans familie nyder visse privilegier, som det ikke er Zhangs familie forundt.

Hungersnøden rammer Nordkorea, og i et anfald af desperation bestemmer Zhang og Jin sig for at flygte til Kina. Efter en begivenhedsrig flugt ender de i Kina, hvor de kommer i kontakt med nogle kristne.

Til at begynde med er de meget afvisende og bruger mere deres nyvundne frihed på at more sig på diverse beværtninger i den kinesiske by. Men mødet med de kristnes kærlighed gør alligevel indtryk til sidst, og Zhang bliver kastet ud på en ny rejse.

Bogen tager mange temaer op, men helt centralt er kristnes forhold i lande, hvor forfølgelse er en del af dagligdagen, men hvor de finder kraft i Bibelen til både at overleve og leve. Samtidig bliver vores måde at tænke mission på også taget op til overvejelse. Det er ikke de ord, Zhang hører, men den kærlighed, han møder, der viser ham Jesus. Den gør ham i stand til at tilgive, hvilket han i høj grad får brug for, og det gør ham i stand til at vise kærlighed med både ord og handling.

Det er en tankevækkende bog, der er med til at beskrive, hvordan folk i totalitære styrer agerer for at overleve. Med vores vestlige, ”oplyste” tankegang kan vi have en

artikel ·bøger Håb ·· 2011 2011 ·· ##64 · TIL TRO

”Den rettroende kætter – og andre umulige fortællinger” af Peter Rollins 144 sider 199 kr.

Boedal 2011

tendens til at tænke indbyggere i totalitære som dumme, uindividualistiske individer, der ikke er stand til at gøre modstand imod systemet. Sandheden er nærmere, at det er menneskelig forsvarsmekanisme, en slags overlevelsesdrift, der gør, at folk opfører sig, som de nu gør. Det kan bare være svært at få ind i vores vestlige tankegang, hvor vi tager frihed for givet.

Tjener for Den Store General er en god og gribende historie, der er med til at sætte fokus på forfulgte kristne i andre lande. Det er ikke tungt og decideret opbyggeligt, men det er en historie fra det virkelige liv, der er fortalt, så det er svært ikke at tænke videre over temaet.

”Den rettroende kætter – og andre umulige fortællinger” Den rettroende kætter er 33 korte fortællinger, der ønsker at sætte fokus på, at den kristne tro er radikal og ikke passiverende, som den nogen gange kan opfattes. De små historier bliver fortalt som lignelser, og efter hver lignelse har forfatteren skrevet nogle tanker, han har gjort sig, om det emne, der bliver taget op. Peter Rollins er filosof, og det kan mærkes, at de temaer, han tager op, er noget, der er tænkt over.

Titlen, Den rettroende kætter, er i sig selv provokerende, og det er også, hvad forfatteren har ønsket med både titlen og indholdet af bogen. Ofte gøres troen til læresætninger og doktriner, der skal læres og forstås og derefter prøves efterlevet.

Nogle gange er troen mere kompleks, end hvad en læresætning kan udtrykke, og det er denne kompleksitet, Peter Rollins prøver at skildre ved at bruge lignelsens form.

Undertitlen, og andre umulige fortællinger, er en reference til paradokset i bogens titel samt et opråb om, at den kristne troslære ikke må forsimples.

Mange lignelser tager udgangspunkt i de bibelske lignelser, men har et tvist, så man som læser får en ny oplevelse med dem.

Ofte hører vi den første sætning af en lignelse og slår lynhurtigt hjernen fra, da vi jo godt ved, hvad lignelsen handler om, og hvad pointen er. Vi kan måske endda huske

den sidste tale, vi hørte om emne og kan derfor komme med en skarpsindig analyse uden egentlig at have gået i dybden med teksten. Peter Rollins omskrivninger af lignelserne gør, at man kommer uden for den normale tankerække og måske kan opdage nye ting ved de bibelske fortællinger.

Bogen er ikke en klassisk, opbyggelig bog, men en masse pointer, man kan tage videre efter endt læsning. Det er tydeligt, at forfatteren ikke har haft til hensigt at give en bunke teologiske argumenter og pointer videre til læseren. Den tydeligste pointe er, at Jesus var radikal, og han kalder sine efterfølgere til at følge i hans fodspor og være radikale. Af og til kammer det over og bliver politisk, specielt i forfatterens egne tanker om de enkelte lignelser.

Bogen er absolut værd at læse, hvis man tør blive udfordret på, hvad det vil sige at være Jesu efterfølger og eller måske trænger til at kigge på nogle af de bibelske lignelser med nye øjne. Bogen skal ikke læses ud i en køre, men skal deles op i et kapitel eller to af gangen, så man alene eller sammen med andre kan reflektere over det.

31 27

32

REFLEKSIONER

Syn Af stud.theol. Mikael Kongensholm, mikaelkongensholm@gmail.com

Hvad er Jesu syn, hvordan så han på de mennesker, han mødte? Jesu syn er først og fremmest kærligt. Men Jesu syn var også både inklusivt og eksklusivt.

vil han sige de forfærdelige ord, at han ikke kender dem.

Jesus er inklusiv: Alle, som kommer til Jesus, tager han imod. Så vidt jeg ved, så læser vi ikke en eneste gang i Bibelen, at Jesus ikke helbreder en syg, som kommer til ham. Dag efter dag, selv når Jesus må have været fuldstændig udmattet, så fortsætter han med at forkynde om Guds rige og helbrede folk. Og det var til alle. Ikke kun de retfærdige, men også dem som i vores øjne (og i de samtidige farisæeres øjne) var uretfærdige og uværdige til Jesu kærlighed og opmærksomhed.

Jesus ser alle og er en sand åben favn.

Jesus er eksklusiv: Ikke alle, som kommer til Jesus, tager han bare imod uden videre.

Når jeg læser evangelierne, bliver jeg nogle gange overrasket over, hvor hård Jesus egentlig er. Både over for farisæerne og de øvrige ledere. Han ser deres hykleri, afslører det og taler meget hårde ord til dem. Men Jesus er også hård over for disciplene, som følger ham og er hans venner. Dem stiller han store krav til og skælder tit ud over, at de forstår så lidt. Nogle gange siger han ting, som er så hårde, at nogle af hans efterfølgere simpelthen forlader ham. Og engang vil Jesus dømme alle mennesker, og til nogle

I livet må man træffe mange valg. Et af de valg, man må træffe, er om man vil leve sit liv inklusiv eller eksklusiv Jesus. Med eller uden Jesus som herre i livet og beboer i hjertet. Jesus bor ikke uden på kroppen, på huden. Han bor i hjertet. Derfor er det umiddelbart svært for andre at se, at jeg har Jesus i mit hjerte. Og det er svært for mig at se, om andre har Jesus i deres hjerte. Ord og handlinger kan give tegn på, om Jesus bor i hjertet eller ej. Men nogle gange er mine ord og handlinger ikke meget anderledes end ikke-kristnes ord og handlinger. Så når jeg møder mennesker, kan det være svært at vide, om de er kristne. Selv hvis de bekender sig som kristne, er det ikke sikkert, de er det.

Selv hvis de siger, at de ikke er kristne, er det ikke udelukket, at de i deres indre sætter deres lid til Jesus.

Når jeg ser på de medmennesker, som måske ser ud til at leve et liv, der ikke ærer Gud, så må jeg huske på forskellen mellem mig og Jesus. Jesus gennemskuer mennesker, han kender hjerterne. Ret naturligt, han ved vel, hvor han bor. Derfor kan han tale sandheden om folks åndelige tilstand. Derfor kan han

Usynlig Jesus

sætte skel mellem folk. Jeg kender ikke hjerterne, derfor kan jeg ikke sætte skel mellem folk. Alligevel sætter jeg ofte i mine tanker evighedens klistermærker på folk.

Håbets syn Jeg tror grundlæggende, at vi må have håbets syn. Vi må se på vores ikke-kristne medmennesker med håb og ikke med helvede. Ikke, at der ikke er nogen, der vil gå fortabt. Det tror jeg desværre, at der er. Men det er ikke vores opgave at dømme andre eller udpege, hvem der ender hvor. Det er vores opgave at se på vores ikke-kristne medmennesker med håb. Se på dem, som om vi så på dem med Guds øjne. Den Gud, som skabte og elsker dem, og som vil gøre alt, hvad han kan, for at ikke et eneste af hans får skal fare vild og gå fortabt. Det er Guds højeste ønske. Det er Guds håb, og det må være igennem det håb, vi ser på alle vore medmennesker. Og med det håb for øje må vi efter bedste evne og ved Åndens hjælp prøve at være inklusive og eksklusive, som Jesus var det. Både som enkeltpersoner og som kirke.

artikel · Håb · 2011 · # 6 · TIL TRO

MUSIK

Musik. Kontrast. Liv. Af Lasse Kobbersmed, cand mag i musikvidenskab og film, lassekobbersmed@gmail.com

I faget “sangskrivning” har vi på højskolen, hvor jeg arbejder, netop talt om kontrasternes betydning for den gode sang. Vi har set på, hvordan modsætningspar slår gnister i hænderne på store kunstnere som Grundtvig og Bob Dylan og forsøgt at lure dem og andre mestre et par ting af. For kontraster er ikke bare et kunstnerisk greb. De afspejler livet. Livet i Guds fantastiske og faldne verden. Måske er det en af nøglerne til, hvorfor musik kan vinde så stor genklang i os. Musik lever ikke kun af kontraster. Nogle af de stærkeste oplevelser med musik får vi måske netop der, hvor den står i kontrast til den virkelighed, den skabes og opleves i. Et par eksempler på kontraster i og omkring musik fra mit eget liv de sidste par måneder: Juli: Besøg i Tanzania med svigerfamilien. En dag besøger vi en børnehave, hvor 90 børn er forsamlet i et lokale på størrelse med et gennemsnitligt dansk klasseværelse.

Der er tre kvinder til at holde styr på dem allesammen. Børnene er fra dybt forarmede familier og har alle den samme enkle dragt på. Der er uhørt stille, mens de spiser grød af farvestrålende platickrus. Men snart fyldes rummet af en massiv klang af børnestemmer, der henført synger sang på sang om, hvor god Gud er, mens der danses og hujes. Et tilbagevendende indslag er et

heftigt råbekor, som lyder: “God is good! All the Time! God is good and excellenti!” Sceancen er som et styrtebad af humør, der for en tid vasker pessimismen over fattigdommen og udsigtsløsheden i landet væk.

September: Det amerikanske rockband Switchfoot udgiver et nyt album med titlen Vice Verses. Melodiøs og effektiv radiorock, som ikke er nyskabende, men fængende og hamrende godt lavet. I titelnumret opsummerer forsangeren Jon Foreman livets kontrastfyldthed i sætningen: “Every blessing comes with a set of curses” Kingo er på linje i salmen Sorrig og glæde og Hymns From Nineveh i sangen So Mournful The Elegy, So Comforting The Hymn. Livet er åbenbart ikke anderledes i San Diego.

Oktober 1: Kulturnat i Århus. Min kone og jeg har fået fribilletter. Jeg synes umiddelbart, det kan være lidt svært at få øje på kulturen mellem fadøl og frankfurtere. Men så dumper vi ind i domkirken, hvor et kor synger danske sange og salmer i flerstemmige arrangementer. Folk går på listesko for ikke at forstyrre de sarte klange. Det virker næsten magisk, at man kun skulle krydse en dørtærskel for at gå fra larmende stadionkultur til meditativ ro. “Fred hviler over land og by” slutter koret af. Jeg lader freden sænke sig indeni. Men kun et øjeblik. Så går det løs igen. Der er stadig øl og pølser, og

jeg vil gerne nå at prøvekøre en elbil, inden de kører den i garagen.

Oktober 2: Salmestormerne fra bandet Himmelblå frigiver en video til deres arrangement af Grundtvigs Sov sødt, barnlille.

Utroligt smukke billeder, som sætter hjemlighed over for natur, kunstigt lys over for naturligt lys og en minimalistisk musik, der med electronica-knitren og fjerne forvredne guitarer bærer den smukke og dobbeltsidede sang. Min Far plejede at synge den, når vi ikke kunne falde i søvn som små, og jeg var selv med til at synge den ved min bedstefars kiste. Hvor er det på en gang tragisk, at vugge og grav er så intimt forbundet i menneskelivet. At lys og mørke altid følger hinanden. Og hvor er det samtidig uendeligt trygt, at Gud i liv og i død, igennem vores kontrastfyldte tilværelse synger den samme sang over os: Sov sødt, barnlille.

Musikanbefalinger Switchfoot, Vice Verses, lowercase people records/Atlantic Himmelblå, Sov sødt barnlille, eget selskab

33

KFS søger webmedarbejder

Israelsmissionens Unge

Bliv mærket for livet..!

KFS leder lige nu efter en ny webmedarbejder, der kan vedligeholde og udvikle KFS’ hjemmesider, blandt andet www.kfs.dk, www.ltc.kfs.dk og www.kfs.dk/billetautomat

Vi søger friske unge mennesker ... som ønsker at tage en tørn i Israel gennem Meet The People volontør-programmet. Kontakt Lise Søndergård, Israelsmissionens Unges volontørkoordinator, på tlf. 26 744 229 eller iu@israel.dk

Som volontør i Israel kommer du TÆT PÅ.

- Tæt på mennesker fra hele verden - Tæt på farverig tro og kultur - Tæt på Bibelens arnested - Tæt på dig selv

Vores nye webmedarbejder skal have erfaring i eller kendskab til: Joomla, PHP, HTML, CSS, jQuery, evt webdesign og interesse for sociale medier.

Stillingen er på 7,4 timer ugentligt (studiejob) med mulighed for hjemmearbejdsplads. Ansøgningsfrist: Snarest muligt Se hele opslaget på www.kfs.dk

   

 

Du kommer forandret hjem!





 

  

 

 



ung.israel.dk

 









N u 2 . opl ag · e f t e r ku N 3 ug e r

BØGER

OM

SORG

EYVIND SKEIE

DYREBARE DØGN Eyvind Skeie invitere os i bogen »Dyrebare døgn« med på en vandring i sorgens landskab.

Livet er kort, det består kun af øjeblikke, som væves sammen til minutter og timer, døgn, uger og år.

I denne bog vil forfatteren gerne vise 132 sider nogle glimt fra disse dyrebare døgn. 199,95 kr.

Eyvind Skeie er forfatteren bag succesen »Sommerengen«.

l ationa intern ler

sel Best

F L E M M I N G KO F O D - S V E N S E N

DØDEN SORGEN HÅBET Genudgivelse af Flemming Kofod-Svendsens ærlige bog om smerte og håb.

176 sider 99,95 kr.

Julen 2004 oplevede Flemming KofodSvendsen den ubeskrivelige sorg at miste sin søn, svigerdatter og to børnebørn i tsunamien i Asien.

I »Døden, sorgen, håbet« fortæller han både om sin egen sorg og om sorg som et menneskeligt vilkår. Han deler ud af den trøst, det kristne budskab har givet ham, og som har ord til alle, der har mistet.

FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55 WWW.CREDO.DK

Todd Burpo Himlen findes virkelig ISBN 978–87–7068–048-6

210 sider paperback · kr 149,95

online shop på www.prorex.dk · tlf. 7456 3343



artikel · Håb · 2011 · # 6 · TIL TRO

Genopslag

Præst til Vejle Frimenighed

Vi søger ny præst med start august 2012 eller tidligere. Stillingen er på 50%.

Vejle Frimenighed er en karismatisk menighed med tilknytning til Dansk Oase og med rødder i den evangelisk-lutherske tradition. Vi er en aktiv og engageret menighed med mange børn. Vi ønsker at gå i Jesu følge og være i mesterlære hos ham, i fællesskab med hinanden.

Se hele stillingsopslaget og meget mere om menigheden på www.vejlefrimenighed.dk Ansøgningsfrist den 8. januar 2012.

Ansøgning sendes til formand Bodil Pedersen på mail: bodil@vejlefrimenighed.dk

oplev verden

mere info imb.dk

Oplev Etiopien på studieturen. Oplev Gud og nye sider af dig selv. Oplev nye sider af Bibelens verden hver eneste dag.

per ladekjær bibelskolelærer

221 sider kr.229,95 176 sider kr.199,95 144 sider kr.199,95

Peter Rollins

David G. Benner

At åbne sig for Gud En bog om at søge ind i et forvandlende fællesskab med Gud. Om hvordan bøn kan blive mere end ord: en livsindstilling.

Ved hjælp af den gamle klosterpraksis lectio divina udforsker Benner bøn som opmærksomhed, bøn som undren, bøn som gensvar og bøn som væren.

Den rettroende kætter 33 moderne lignelser, der ikke kun er tankevækkende, men livsforvandlende.

“Lignelsen undergraver vores trang til at gøre troen enkel og forståelig. Den giver ikke klarhed – men den kræver, at vi igen og igen vender tilbage til dens ord, at vi kæmper med den og undres over den.“

192 sider kr.199,95

Doug Pagitt

En kristendom værd at tro på

Mark Scandrette

Doug Pagitt fortæller om sin bratte omvendelse som 16-årig, og hvordan han har forsøgt at kæmpe sig fri af en dualistisk ‘græsk kristendom‘ og finde tilbage til en mere holistisk ‘jødisk kristendom‘.

Mente Jesus det, han sagde?

Er der en ny og bedre måde at være menneske på? Hvis der er – hvordan kan vi så komme til at leve i denne nye virkelighed?

“Stiller mange gode spørgsmål... Kan anbefales som udfordrende læsning.“ Filip Friis Jakobsen i Til Tro

Postboks 90 / 3300 Frederiksværk / Tlf. 48 79 73 77 / post@boedal.dk

Jesus-vejen

Jesus-vejen præsenterer en ny form for kristen oplæring, som er funderet i et nært fællesskab, fokuserer på handling og livsforvandling, og er eksperimenterende.

www.boedal.dk

35

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Generalens Relationel rigdom Finanskrisen har fået os til at tale mere om vækst og (manglende) forbrug end nogensinde før. I virkeligheden afslører det en fattigdom i vores tænkning om velfærd og lykke.

Organisationen ”Relationships Global” arbejder for en kopernikansk vending i vores prioriteringer og tænkning om velfærd. I stedet for at sætte materialisme og individuelle, økonomiske rettigheder i centrum, udfordrer de enkeltpersoner og politikere til at fokusere på relationer. Hvis relationerne bliver sat i centrum, vil meget forandres i vores egne og i de politiske prioriteringer.

Et banalt eksempel: Jeg overvejer at købe en opvaskemaskine. Meget hurtigt kommer mine købsovervejelser til at dreje sig om økonomi (hvor mange penge, jeg har), økologi (hvor ”grøn” maskinen er) og funktionalitet (hvad maskinen kan). Hvis jeg i stedet overvejer mit køb fra en relationel vinkel, vil jeg fokusere på, hvordan en opvaskemaskine vil påvirke mine relationer. Vil jeg få mere tid til at snakke med min hustru, fordi vi skal bruge mindre tid på opvask? Eller vil vi i stedet få mindre tid til at snakke sammen, fordi vi plejer at snakke over opvasken og vil bruge den sparede

Af generalsekretær Robert Bladt robert@kfs.dk

tid foran fjernsynet?

På det politiske plan vil denne vending også få store konsekvenser. Vi har ret til at gå på pension, modtage SU og få gjort rent, hvis vi ikke selv kan klare det. Tænk, hvis det i stedet blev et politisk projekt at gøre os alle rige på relationer. Nu fokuserer skolen på individuel læring og udvikling af den enkeltes potentiale. Tænk, hvis skolen fokuserede på at dygtiggøre os til at indgå i relationer, tage ansvar og bidrage til fællesskabets bedste med vores potentiale.

Relationel fattigdom har også et andet navn på dansk: ”Ensomhed”. Undersøgelser antyder, at op imod 25 % af alle videregående studerende i Danmark er ensomme. De bliver ikke hjulpet af SU, boligsikring og gratis uddannelse. Men hvis de møder mennesker og fællesskaber, som prioriterer relationer højere end materiel rigdom, kan det for dem blive en vej til relationel rigdom.

Er det ikke en udfordring, som det er helt oplagt, at vi tager imod som kristne både personligt og i vores fællesskaber?

Kommentér på kfs.dk

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle