Til Tro nr. 2 2011 Vokseværk

20 11

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Vokseværk Tag med sydteam på skolebesøg… » 5 Ny KFS undersøgelse overrasker Fest, fællesskab og farverige unge Forfærdeligt farligt studieophold?

»6 »7 »9

her står du

5 9 13 14

Ny KFS-undersøgelse om unge og tro ”Vi har noget at byde på”

Han bliver større, og jeg bliver mindre

21 22 Bøn om vokseværk i Danmark

Kultur & Medier

3 7 Tema: Vokseværk

Bliv i min kærlighed

19

Nu er det snart....

Påskelejr

Er du vokset fra din tro?

16 Vokseværk der gør ondt

Én for én

27 30 31 Bøger

Tak for hjælpen!

Reflektioner: Gør et væsen ud af dig

Generalens

Leder

Knus drømmen om din KFS gruppe, før den knuser din KFS gruppe Af Nic Skjøtt, nic@kfs.dk Forstander på LTC

Jeg læste det her citat af en tysker ved navn Dietrich Bonhoeffer for nylig og blev dejlig provokeret: ’Den, der elsker sin drøm om et kristent fællesskab højere end selve det kristne fællesskab, vil ødelægge ethvert kristent fællesskab, selv om han personligt mener det nok så ærligt, nok så alvorligt og hengivent.

Gud hader drømmeriet, thi det gør stolt og fordringsfuld.’

Hvad sker der!! Må jeg ikke have drømme og visioner om, hvordan jeg godt kunne tænke mig, min KFS-gruppe var? Har Gud ikke givet os visioner og drømme for, hvordan det kristne fællesskab skal se ud, som han netop ønsker, vi skal sætte i spil?

Det, tror jeg helt sikkert, han har gjort, og jeg tror på ingen måde, han eller Bonhoeffer ønsker, vi skal droppe dem. Tværtimod. Men jeg tror, vi skal være meget opmærksomme på, hvad der er vigtigst for os. Er det selve fællesskabet, eller er det vores drøm om fællesskabet?

Jeg tror, mange af os har fantastiske drømme om, hvad vores kristne fællesskab kan blive til, og de drømme skal i spil.

Men hvis de drømme bliver vigtigere for mig end det faktiske

fællesskab, bliver jeg en belastning for fællesskabet. Jeg vil konstant være utilfreds med, at gruppen ikke er, som jeg synes, den burde være, og al min energi vil gå med at forsøge at få folk til at leve op til min drøm. Jeg vil opleves som krævende og i stedet for at sprede en glæde over det, vi har sammen, vil jeg sprede et mismod og en skuffelse over det, vi ikke formår og det, vi ikke har sammen. Går det rigtig galt, vil jeg i sidste ende ødelægge gruppen.

Gud hader ikke drømme og visioner om KFS-gruppen, men Gud beder mig først og fremmest om at elske mine medmennesker som dem, de er, der hvor de er. Først når jeg begynder at gøre det, kan mine visioner og drømme for gruppen blive til velsignelse for den.

For sagen er, jeg er ikke Guds gave til fællesskabet. Fællesskabet er Guds gave til mig.

Så hvis din drøm om, hvad din KFS gruppe kan være er blevet vigtigere for dig end KFS gruppen, så skynd dig at knuse drømmen og kom i gang med at elske de mennesker, Gud har givet dig at være sammen med. Så kan I sammen skabe et fantastisk fællesskab at være en del af!

Udgiver Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954

Redaktionen Generalsekretær Robert Bladt (ansv. red.)

Journalist Helle Bastrup (red.sekr.)

Stud.hum.inf. Mathilde Due Pedersen Stud.mag. Anders Vindum Stud.theol. Peter Bæk Stud. økon. Mattias Sonne Sygeplejestuderende Liv Braüner Stud.scient. Simon Stark

Abonnement Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

Design Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Layout og illustrationer Stud.polyt i arktiktur Johan Kure Stud.it i iDigitale medier Jakob Askholm

Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.tiltro.dk

4

TIL TRO · # 2 · 2011 · Nyheder nyheder

Tak for hjælpen!

Regnskabet for 2010 er nu afsluttet. Tak til alle, der har gjort det muligt for KFS at gøre Jesus kendt på studiesteder i Danmark og hjælpe kristne studerende igennem studietiden med troen i behold Af sekretariatsleder Daniel Toft Jakobsen KFS budgetterede i 2010 med et lille underskud, men endte med et overskud på 254.687 kr. Alt i alt fik vi ca. 100.000 kr. mere i gaver end budgetteret, hvilket der er al mulig grund til at takke både Gud og vores mange trofaste givere for. Som altid indkom en meget stor andel af gaverne i december måned.

Desuden fik vi et lidt større tilskud fra Dansk Ungdoms Fællesråd end budgetteret, ligesom økonomien i vores store landslejre hang bedre sammen, end vi havde budgetteret med. Endelig brugte vi færre midler på lønudgifter end budgetteret grundet nogle

stillinger, som ikke var fuldt besat igennem hele året. Én af grundene til, at vi i 2008 flyttede sekretariatet fra København til Ødsted og indgik en samarbejdsaftale med Lohse om Credo Forlag, var, at vi måtte handle på en presset økonomisk situation. De ændringer, som blev gennemført i 2008, er en stor del af forklaringen på det gode resultat i 2010.

Tak til alle, der med deres gaver eller forbøn er med til at bære KFS´ arbejde!

Thomas er tilbage – for en kort bemærkning Mens KFS-sekretær Øjvind Hansen har barselsorlov, assisterer tidligere volontør 21-årige Thomas Christensen KFS’erne i nord

jeg gerne vil støtte og inspirere, snakke med lederne og være med til at arrangere lederforumsaftener, fortæller Thomas, der til daglig læser psykologi.

- Det er sjovt at være tilbage, og jeg tror og håber, jeg kan bruge nogle af de erfaringer, som jeg fik ved at være volontør sidste år. Min opgave bliver at besøge KFS-grupperne, som

Thomas skal arbejde sammen med Anna Kiel, der siden august har været ansat som volontør i Nordjylland. Hvor længe Thomas skal være ansat i KFS i denne omgang, er endnu uafklaret.

nyheder · 2011 · # 2 · TIL TRO

5

På skolebesøg med LTC Hvordan foregår det egentlig, når LTC’erne pakker kufferten og besøger landets skoler?

Læs her et udpluk af, hvordan det gik, da Tønder Gymnasium fik besøg af de fire unge på sydteam. Hele historien kan læses på kfs.dk Af Helle Bastrup Det er en tirsdag morgen i februar, solen skinner og fire unge fra KFS’ højskole er netop ankommet til Tønder Gymnasium. Med sig har de KFS-sekretær Thomas Frovin, volontør Ann Østermark, en ordentlig spandfuld kakao og kaffe – og så selvfølgelig masser af lyst til at snakke med de unge og alt det med tro, Gud og Jesus…

Kl. 9.30: Casper, Esben, Anna og Tobias er klar til dagens udfordringer!

Et bord og et bagtæppe udgør deres stand, hvor der er masser af gratis kakao og materialer fra KFS til enhver interesseret.

Kl. 9.50: Så går det løs!

Tobias skal holde et oplæg i en religionstime ud fra en tekst, hvor Jesus siger, han er vejen, sandheden og livet. Herefter følger en livlig debat om blandt andet kristendom og islam., sex og ægteskab.

Kl. 11.20: Frokostpause Der er ikke lang tid til at slappe af, for de unge flokkes om standen, og der skal skænkes kakao op og snakkes tro. Anna får sig blandt andet en snak om ateisme.

Kl. 11.50: Så går det løs igen!

I næste religionstime er det Anna, der er oplægsholder. Hun tager udgangspunkt i bjergprædiken med fokus på der, hvor Jesus snakker om bekymringer.

- Der er nok af ting at bekymre sig om. Fremtid, uddannelse, min familie, prinsen på den hvide hest, venner. Og er jeg nu god nok? Har jeg værdi nok? Er jeg sjov nok?

Klassen lytter opmærksomt på Annas oplæg, som slutter med at fortælle om værdien i at kunne lægge sine bekymringer over til Gud. Læs hele reportagen og se flere billeder på www.kfs.dk under Nyheder. Husk desuden ansøgningsfristen til LTC er 1. maj!

6

TIL TRO · # 2 · 2011 · Nyheder nyheder

Ny KFS-undersøgelse om unge og tro Næsten 900 unge har i efteråret 2010 svaret på KFS’ spørgeskemaer om kristendom og tro. Fantastisk brugbart, lyder meldingen fra generalsekretæren Af Helle Bastrup Hvem tror de unge, Jesus er? Hvad er det vigtigste i kristendommen? Og findes der et liv efter døden? Sådanne spørgsmål har næsten 900 unge på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser svaret på i efteråret 2010, når KFS har besøgt landets studiesteder. Og svarene er både overraskende, nedslående – og fantastisk brugbare, lyder det fra generalsekretær Robert Bladt.

- Vi har fået utrolig meget viden om, hvad unge i dag tænker om tro og kristendom.

Samtidig har selve processen ude på skolerne givet rigtig mange gode snakke om tro. Et spørgeskema er et godt udgangspunkt for en snak med en ung, så det kan man sagtens forestille sig, vi vil gøre igen, siger Robert.

Jesus er, svarer kun 23,4 procent, at han er verdens frelser. Blandt alle adspurgte er dette svar kun 12,6 procent! Og spørger man de kristne, hvad kristendommens centrale budskab er, vælger kun 11,3 procent af, dem der kalder sig kristne og 8,2 procent blandt alle adspurgte, at pege på Guds tilgivelse.

Jesus er ikke verdens frelser

- Undersøgelsen har helt klart vist os, at vi må blive bedre til at forklare evangeliet, når vi er ude og møde de unge på landets studiesteder. Det er trist, at så få peger på, at Jesus er verdens frelser, når det må siges at være det allermest centrale i vores kristne tro, påpeger Robert.

Og det er ikke kun selve processen, der er brugbar, det er i høj grad også besvarelserne. Efter at have analyseret de i alt 896 svar, viste det sig, at der var langt mellem det at kalde sig kristen til rent faktisk at tro på de mest centrale kristne budskaber. Når gymnasieelever og studerende skal svare på, om de er kristne, svarer 44 procent ja.

Men hvis de herefter skal svare på, hvem

Sker der noget efter døden (en form for liv, genfødsel eller lignende)?* Ja 54,8 % Nej 45,8 %

Hvad mener du er kristendommens væsentligste budskab?

Næstekærlighed 62,2 % Guds tilgivelse 8,2 % Moral/leveregler 14,8 % Andet 14,8 %

Opfatter du dig selv som kristen?

44,8 % Ja 55,2 % Nej 4,2 % -­‐ islam 1,6 % -­‐ buddhisme 24,9 % -­‐ ingen 24,4 % -­‐ andet

12 ud af 896 besvarede ikke spørgsmålet

58 ud af 896 besvarede ikke spørgsmålet Se flere resultater fra undersøgelsen på www.kfs.dk

Bed for verden Bed for de studerende i Tunesien, Egypten, Libyien, Algeriet og Yemen. Protesterne i disse lande påvirker i høj grad læreanstalterne, og tiden er på mange måder usikker for de studerende og deres familier. Bed for fred og stabilitet. Bed særligt for de kristne grupper i disse muslimsk dominerede lande.

Bed om Guds beskyttelse af de kristne i mellemøsten, og at fremtiden må bringe bedre vilkår fra den kristne tro i disse lande. Bed om at de kristne på en særlig måde i denne tid må bidrage til fred og forståelse mennesker imellem. Bed om at Guds ord må bære frugt, og at muslimer må tage imod Jesus som frelser.

nyheder · 2011 · # 2 · TIL TRO

Passionerede ledere på kursus i Vejle Masser af god stemning og optimisme på Symposium i februar Af Helle Bastrup Hvordan får vi vores studiekammerater interesserede i kristendommen? Hvordan tager vi os godt af de internationale studerende? Og hvordan bevarer vi gejsten i en træt KFS-gruppe?

Sådanne spørgsmål og mange flere blev debatteret på Symposium 26.-27. februar, hvor 21 KFS-ledere mødtes på LederTræningscenteret i Ødsted ved Vejle.

Symposium er et gratis lederkursus for KFS-ledere på videregående uddannelser – og weekenden blev en stor succes, fortæller KFS-sekretær Daniel Hougaard.

kunne mærke, vi var sammen. Det var for eksempel rigtig godt, at vi brugte lørdag aften på primært at bede for hinanden og synge sammen. Det gav noget særligt til fællesskabet, fortæller Daniel.

- Deltagerne var passionerede og virkede til at være begejstrede for weekenden.

Man kunne mærke, at de ville KFS – og det var fedt, lyder det fra Daniel.

På programmet var fire workshops om arbejde med internationale studerende, Åbne BibelsStudiegrupper, missional livsstil og Lunch bars (et koncept, hvor man inviterer sine medstuderende til et KFS-møde i spisepausen). Derudover var der god til tid til erfaringsudveksling, bøn og sang.

- Det var en weekend, hvor man virkelig

Studenterkonferencen er død – længe leve Studenter-Acts-Chancen Snart er det sommer, og KFS’ gode gamle Studenterkonference opstår igen i nye og uigenkendelige klæder Af KFS-sekretær Carsten Kofoed Espersen Er du studerende, og mangler du ferieplaner? I år får du muligheden for at gå i Jesu fodspor i din sommerferie! Tjene mennesker i hvad nød, de end måtte have: Mange mennesker har brug for en hjælpende hånd, og samtidig har dine medstuderende brug for det håb, som livet i troen, giver.

Det slår vi sammen under ét.

KFS arrangerer den 25.-31. juli en hjælpeog tjener-ferie, hvor vi vil involvere os i et projekt, der kan gøre en forskel for nogen,

som trænger til en hånd. Vi vil bygge noget, måske rive noget ned, måske gøre noget rent etc. Tjener-hjælper-feriens mere åndelige indhold vil samtidig blive skruet sammen på en måde, at det vil være henvendt til alle studerende, om man betragter sig som kristen eller ej.

Vores håb er, at denne uge kan føre til gode samtaler og spørgsmål om verden, livet og Jesus.

Det bliver meningsfyldt, det bliver godt!

Så book en plads i kalenderen og spørg dine medstuderende, om de vil være med til at bruge en uge af deres ferie på at hjælpe mennesker, der trænger.

Feriens helt konkrete projekt er pt på tegnebrættet, men offentliggøres meget snart på kfs.dk - så følg udviklingen der!

Eller kontakt Daniel Hougaard (daniel@kfs. dk) eller Carsten Espersen (carsten@kfs.dk) for mere info.

7

8

TIL TRO · # 2 · 2011 · Nyheder nyheder

Nu er det snart…. Påskelejr!

Om ganske få dage mødes næsten 700 unge til KFS’ traditionsrige påskelejr – denne gang i Skanderborg

- Når man møder et menneske ansigt til ansigt får det møde betydning, for man vender sjældent uforandret fra et møde ansigt til ansigt med et andet menneske. Et sådant møde med Gud har langt mere gennemgribende og forvandlende betydning.

På Påskelejr 2011 håber vi, at det må ske

for alle deltagerne – måske for første gang, eller måske på ny, lyder det fra komitéen.

borg Gymnasium og hør, hvad der rører sig i KFS i lige nu.

Husk desuden Påskelejrens Aktionærdag, der er til dig, der er tidligere KFSer og gerne vil følge med i KFS-livet. Mød op kl 14.00-15.45 lørdag d. 16. april på Skander-

Påskelejr løber af stablen lørdag d. 16. april til onsdag d. 20. april. Ansøgningsfrist er 1. april. Se mere på www.paaskelejr.dk

Hvordan går det med KFS’ målsætning?

KFS har en målsætning om at besøge alle større studiesteder i Danmark i løbet af tre år Siden august 2009 har vi været i gang med at besøge alle større studiesteder i Danmark, for eksempel holde religionstimer sammen med LTC’erne, besøge KFS-grupper, hænge plakater op, uddele spørgeskemaer og meget andet.

Fællesnævneren er ønsket om, at få de studerende i tale om Gud.

Vil du have nyheder om, hvordan det går med målsætningen? TIlmeld dig vores målsætnings- og forbønsmail hos louise@ kfs.dk Se i grafikken, hvor langt vi er nået.

277 ud af 406

155 ud af 350

140 ud af 200

176 ud af 200

nyheder · 2011 · # 2 · TIL TRO

Forfærdeligt farligt studieophold?

Som studerende har du masser af muligheder for at rejse ud og samtidig dele din kristne tro med andre. Læs her om en studerendes oplevelser i et ”lukket land” i Mellemøsten ”Jamen, er det da ikke forfærdeligt farligt?”, spurgte mormor ikke, før jeg rejste, hvilket man måske kan undre sig over. Men mormor spurgte ikke, fordi hun vidste, at ophold Mellemøsten kan være farlige, men ikke behøver være det. Derfor var det uden indvendinger fra både hende og min øvrige familie, at jeg gik i gang med at forberede et udlandsophold i Mellemøsten. På mit kandidatstudie er et helt semester sat af

Studietid i falafel-land I falafel-land mødte jeg flest muslimer, men også en del kristne og blev overalt mødt med åbenhed og tillid, skønt jeg kom fra Mohammed-tegnerens nation, og min forståelse af begrebet gæstfrihed fik tillagt nye dimensioner gang på gang. Her var det helt uundgåeligt at møde ’de lokale’ og det, der måske bare skulle have været en hurtig kop te i nogens hjem, udviklede sig let til nye venskaber og med dem fulgte spændende indblik i alt fra, hvorfor det er helt fint at stikke sin egen ske i serveringsskålen til syn på arrangerede ægteskaber, politik og trosliv.

Fantastisk forunderligt

til ’fri leg’, hvor man kan vælge at tage i praktik eller foretage andre former for studier, så der var forholdsvist frie tøjler med hensyn til tilrettelæggelsen af semesteret.

I min studieby kom jeg efter ganske kort tid i kontakt med både en international og en lokal menighed, hvor kristne frit mødtes. Samtidig traf jeg en muslimsk medicinstuderende, som blev min ven og derfor også vidste, at jeg var kristen. I løbet af efteråret kom han med til gudstjeneste

flere gange, og da menigheden lige før jul indbød til kryppespil, inviterede min ven alle sine studiekammerater. Det endte med, at otte af dem dukkede op sammen med næsten 130 andre muslimer, som den aften hørte juleevangeliet ’unpacked’. Fantastisk forunderligt og overrumplende ’ulukket’.

Den studerende jobmissionær Vil man gerne på studieophold i Mellemøsten, kan Jobmission, som KFS er en del af, være en hjælp til at komme i gang. Jobmission er et netværk, hvor man kan hente information og opbakning til det praktikeller studieophold, man har i tankerne.

Allervigtigst var det, at Jobmission under hele opholdet med forbøn og mailkontakt var med til at minde mig om min opgave, nemlig at jeg som studerende på det helt hverdagslige plan gerne ville dele mit liv og min tro med andre i Mellemøsten.

Af hensyn til fremtidige muligheder for at rejse tilbage ønsker ovenstående skribent at være anonym. Af samme årsager oplyses heller ikke, hvilket land, der er tale om.

Ovenstående er et uddrag af en længere artikel. Læs hele artiklen på www.kfs.dk

Nyt KFS-lejrtilbud til dig, som er gym’er: STiK 2011 - Sandheden tro i kærlighed - STiK er en lejr med specielt fokus på de store, udfordrende spørgsmål til kristendommen. Vi vil bl.a. tage livtag med de spørgsmål, som vi selv er udfordrede af, og de spørgsmål og kritiske tilgange til kristendommen, som vi møder i gymnasieverdenen.

STiK

Sandheden Tro i Kærlighed

– STiK er en lejr som ’stikker ud’ med masser af undervisning, seminarer, fællesskab, fordybelse og refleksion; STiK er for dig, som vil lidt dybere i den kristne tro, og som er sulten efter at blive klogere på dig selv og det, du tror på.

Hvornår: fra lørdag den 25. juni til onsdag den 29. juni 2011 Hvor: På KFS’ ledertræningscenter, LTC, Ribevej 71, Ødsted, 7100 Vejle. Tlf 75865811 Læs mere på www.kfs.dk/stik

9

10

TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel

KFS’eren ”Vi har noget at byde på” Gym-kredsen i Aarhus inviterede deres klassekammerater på en smagsprøve på kristendom Af Helle Bastrup

- I KFS vil vi jo gerne gøre Jesus kendt, og vi tror på, vi har noget at byde på i det kristne fællesskab, lyder det fra Jakob Donskov, formand for KFS’ gymnasiearbejde i Aarhus.

Derfor besluttede den aarhusianske gym-kreds at arrangere et kristendomskursus i januar og februar. Konceptet gik ud på at invitere klassekammerater med til spændende aftener med oplæg og debat.

ud fra spørgsmål i cirka 45 minutter. Jeg synes, vi generelt fik nogle rigtig gode snakke både af mere eksistentiel karakter som, ”hvem er jeg”, men også mere konkrete ”hvad betyder det her for min hverdag”, fortæller Jakob.

Alt i alt er gym-kredsen vældig godt tilfredse med forløbet, som de satser på skal være et tilbagevendende punkt på årsprogrammet.

Også fra de udefrakommende er der positive reaktioner.

- Vores klassekammerater er selvfølgelig altid velkomne til gym-aftener, men vi ville gerne arrangere nogle aftener, hvor det var nemt for dem at følge med. Nogle aftner, der var 100 procent på gæsternes præmisser, fortæller Jakob.

Forløbet startede med en aften kun for KFS’erene. Her var der tid til at snakke om de planlagte aftener – og bede for dem. Herefter var der fire aftener med kristendomskursus på programmet.

Udfordrende at invitere - I gennemsnit var der nok fem personer udefra til hver aften, og så kom de sædvanlige 20-30 gymere selvfølgelig også. Flere af KFSerne syntes, det var lidt udfordrende at skulle invitere folk med, men alle var rigtig gode til at tage imod og snakke med folkene udefra, siger Jakob.

Aftenernes program bød på oplæg om ”At være skabt”, ”Jesus som frelser”, ”At følge Jesus” og ”Bøn”. Tre ud af fire aftener var det én af gymnasieKFSerne selv, der stod for oplæget.

- Oplægget varede cirka 15 minutter, og herefter var der tid til snak

- Jeg synes, vi fik rigtig mange positive reaktioner, og flere sagde, de gerne ville komme igen. Andre var meget diskussionssøgende, og så forsøgte vi at give dem svar på spørgsmålene og håber, de fik noget brugbart med derfra, lyder det fra Jakob.

Tema: Vokseværk Som barn glæder man sig til at blive større. ”Næste år er jeg stor nok til at prøve rutsjebanen”.

Længslen efter at få lov til mere ligger ikke kun i børn. Den ligger også i ethvert troende menneske, hvor Gud selv kalder os til at vokse i troen på ham. Men det er ikke altid nemt at stå overfor nye udfordringer. Ligesom barnet har brug for en voksens hånd at holde i, når modet skal afprøves i en rutsjebanetur, har vi også brug for hjælp og opmuntring i troens vokseværk. Derfor har vi lavet dette nummer af Til Tro. Her kan du blandt andet læse om, hvad man gør, når vokseværket gør ondt, hvordan menigheden vokser i kærlighed, og hvordan barnetroen udvikles til voksentro. Læs også Beate Højlunds erfaringer med vokseværk gennem et langt liv i tro.

I redaktionen håber vi, læsningen må blive til inspiration og eftertanke – og ikke mindst: Vokseværk.

12

TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel

”Et spædbarn, en doktor i teologi og et mentalt retarderet menneske har grundlæggende samme trosvilkår”

Er du vokset fra din tro?

Af Landsleder i LMU Reidar Poulsen, reidar@lmu.dk

Der er forskel på børn og voksne på rigtig mange måder. Også på voksnes og børns tro på Jesus. Men hvad kan vi sige om denne forskel? Bør den være der?

Er den voksnes tro bedre end barnets eller omvendt? Bør vores tro udvikle sig på samme måde, som vi generelt udvikler os som mennesker?

Hvis du er vokset op med kristne forældre, og i dag bekender dig som kristen, har du ganske givet fået spørgsmålet: ”Tror du selv på det, eller er det bare noget du har overtaget fra dine forældre?” Kirkelig set, er det konfirmationens spørgsmål, men de fleste af os hører først spørgsmålet for alvor senere i livet.

”Mor, vil du binde mine snørebånd?”

Det hører med som en helt naturlig og nødvendig del af vores udvikling som mennesker at selvstændiggøre os i forhold til vores forældre. En voksen, der opfører sig som en femårig, opfatter vi som unormal. Udvik-

lingen fra barn til voksen handler ikke kun om selvstændiggørelse i forhold til forældre, men også til mere generelt at kunne tage hånd om sit eget liv.

Det er på samme måde naturligt og nødvendigt, at troen gennemgår en udvikling fra barnetro til voksentro.

artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO

Barnetro er for børn Voksne kristne med en barnlig tro er ikke et særsyn, og nogle gange bliver den barnlige tro fejlagtigt fremhævet som idealet for voksne kristne. Det skyldes en misforståelse af, hvad det handler om, når Jesus i Lukasevangeliet kapitel 18 vers 17 forklarer, at Guds rige kun kan modtages som et lille barn. Pointen er ikke, at barnets umiddelbare tillidsfulde følelser til omverdenen er forbilledlig, men at barnet helt objektivt er totalt afhængigt af voksnes omsorg og hjælp. Vi voksne kan blive som børn ved at erkende, at vi på samme måde er totalt afhængige af Guds nåde og barmhjertighed.

Der er derfor ingen modsætning mellem Jesu undervisning om barnets forbilledlige modtagelse af Guds rige, og hebræerbrevets forfatter, der beklager sig over troende, som ikke er kommet over spædbarnsstadiet (Hebræerbrevet kapitel 5 vers 12-14).

Der er i det hele taget i det nye testamente en tydelig forventning om vækst hos den kristustroende. Peter afslutter sit andet brev med en opfordring til at vokse i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus. I Kolossenserbrevet 1,9f knyttes Paulus’ bøn om vækst i kundskab om Gud sammen med bøn om visdom, åndelig indsigt, kundskab om Guds vilje, frugt, gode gerninger og styrke ved hans herlige magt.

I Efeserbrevet kapitel 4 fra vers 11 bruger Paulus billedet med en krop, der vokser og styrkes til at forklare hvordan det kristne fællesskab er stedet, hvor fællesskabet kan vokse til at rumme Kristi fylde og op til ham, som er hovedet, Kristus. Væksten, som beskrives i det nye testamente involverer hele mennesket. Nogle gange handler det om vilje, handlinger og gerninger, andre gange om følelser, vækst i kærlighed fremhæves fx mange gange, andre gange igen om tanken, erkendelsen, visdommen og indsigten.

Utallige kristnes erfaring viser, at den vækst som brevene i det nye testamente beskriver, hænger direkte sammen med den totale afhængighed, Jesus fremhæver ved barnets tro.

Når vi vokser i kundskab, indsigt, kærlighed,

dømmekraft og så videre, så vokser vores ydmyghed, erkendelse af total afhængighed og behov for Guds nåde og barmhjertighed.

IQ er ikke afgørende Kristen tro består helt grundlæggende af en tillidsfuld relation til Jesus. Den relation kan kun etableres ved Helligånden, men det er samtidig en relation, Ånden kan etablere i ethvert menneske uanset alder og åndelig, psykologisk og intellektuel udvikling. Et spædbarn, en doktor i teologi og et mentalt retarderet menneske har grundlæggende samme trosvilkår. Det gælder dog det samme for denne troens relation, som alle andre relationer, at relationen er forbundet med vores mentale og fysiske stadie og udvikling. På samme måde udvikles relationen til Jesus, det vil sige troen, i takt med vores menneskelige udvikling og med relationens varighed. Det betyder, at efterhånden som vores evner til at forstå mere af relationer generelt, så må vores tro nødvendigvis også udvikles.

Udvikling Carsten Hjorth Pedersen beskriver i hæftet ”Barnetro og voksentro” , hvilke forskelle, der generelt er på børn og voksne. Han nævner fem forskelle, som jeg her gengiver med egne ord.

1. Mennesket udvikles fra udelukkende at kunne opfatte verden omkring sig konkret til også at rumme abstrakt opfattelse og abstrakt tænkning. Udviklingen af den abstrakte tænkning hænger nøje sammen med den sproglige udvikling. Kun ved hjælp af sproget kan vi tænke abstrakt. Et barn er nødt til at sætte konkrete billeder på et abstrakt begreb for at kunne forstå det. Guds allestedsnærværelse, som en voksen i et vidst omfang kan forstå alene ud fra ordene ’alle’, ’steder’ og ’nærvær’, bliver i barnets verden til Jesus som min usynlige ven og en engel, der står ved siden af sengen og holder vagt.

2. Børn er i høj grad styret af følelser.

Efterhånden som tankevirksomheden udvikles, bliver barnet/den voksne i stand til at lade tanker og vilje komme følelserne til hjælp. Barnet bliver efterhånden i stand til at udsætte de umiddelbare behov, til gavn for både barnet selv og omgivelserne.

3. Børn har normalt en veludviklet fantasi, som er så levende, at de nogle gange har svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. En voksen har normalt udviklet en evne til at skelne mellem fantasi og virkelighed.

4. Evnen til at relatere til et andet menneske udvikles langsomt. I begyndelsen leger børn parallelt, efterhånden begynder de at kunne deltage i hinandens leg. Først efter puberteten evner et menneske at relatere ligeværdigt med mennesker, der er væsentlig yngre eller ældre end det selv.

5. Det mindre barn lever i nuet og oplever livet som en række enkeltstående begivenheder. Efterhånden udvikles evnen til at se sit liv som et sammenhængende forløb med fortid, nutid og fremtid. Evnen til at se sammenhængen mellem årsag og virkning udvikles, som videre fører til at kunne se sig selv som ansvarlig for fortidens handlinger og til at tage ansvar for fremtiden.

En sund udvikling fra barnetro til voksentro følger samme udvikling, og ovenstående beskrivelse kan derfor hjælpe os til at se, hvad der kendetegner voksentroen. Vi kan derfor gennemtænke de ovennævnte fem punkter igen for at se, hvilke konsekvenser det må have for troen.

1. Beskriv det Det hører til den sunde voksentro, at den rummer abstrakt tænkning og udvikler et sprog, der kan beskrive troen. Det betyder, at du skal gennemtænke din tro og sætte ord på den, så langt som du har evner til det. Det kan virke så uoverskueligt at få overblik og sammenhæng i kristendommen, at mange helt afstår fra at forsøge. Husk at det ikke handler om at nå et mål og få karakterer, men om at en sund tro, er en tro, der vokser i erkendelse. Du når aldrig dertil, hvor du kan sige, nu har jeg styr på det og kan forklare alt.

2. Hvad føler du for, eller hvad vil du?

Følelserne hører med i voksentroen, men kun sammen med tankevirksomhed og vilje.

Følelser er vigtige, også hvad angår troen, men hvis vi lader os styre af ukontrollere-

13

14

TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel

de følelser, så går det galt. Følelserne skal være under fornuftens og viljens kontrol.

Det betyder, at fornuften ind imellem lader følelserne få frit spil, og andre gange tager fornuften og viljen styringen, så vi handler stik imod vores følelser. Konkret betyder det, at du skal være villig til at tilsidesætte dine egne følte behov for i stedet at gøre det, der er rigtigt.

3. Jeg ønsker mig en gud der…

Voksentroen forholder sig til en virkelighed udenfor menneskets egne forestillinger om Gud. Der kan meget hurtigt gå ønsketænkning i vores opfattelse af Gud. Det kan gå helt galt, især hvis du samtidig er meget styret af dine følelser. Det betyder, at du bliver nødt til at arbejde på at lære Bibelens Gud at kende. Det er først og fremmest i Bibelens ord, dåben og nadveren, at du kan lære Gud at kende. Kort sagt betyder det, at du skal fordybe dig i Bibelen, lade dig døbe og tage imod nadveren.

4. Hvordan er jeres forhold?

Voksentroen forholder sig til Gud som et du og jeg. Nogle af os kan have tendens til at gøre troen til et system, hvor vi kan beskrive, hvordan det hænger sammen og hvilke spilleregler, der gælder. Voksentroen forholder sig til en personlig Gud. Derfor er bøn ikke bare remser, men samtale. Bibelfordybelse ikke bare teori, men samvær, hvor man lærer Gud bedre at kende.

Tro er ikke bare en diffus tillid til, at det nok ender godt,

men tillid til en person, der har magt og vil mig det godt. Du skal derfor tale med Jesus og tale med ham om jeres forhold.

gøre dig dummere, klogere, mere barnlig, mere voksen, mere selvstændig eller mere umyndig, end du er.

5. Ansvar og skyld

Hvordan modnes din tro?

Voksentroen forholder sig som ansvarlig for egne handlinger overfor Gud. Gud har gjort os ansvarlige for vores tanker og handlinger, hvilket først og fremmest er et udtryk for respekt og kærlighed. Ærestitlen ’Guds tjener’ er kun mulig, fordi Gud giver dig ansvar.

Samtidig holder Gud dig ansvarlig for det, du gør forkert. Du skal derfor leve et liv med syndsbekendelse, tilgivelse og tjeneste. På den måde tager du også dig selv alvorligt.

Vi udvikler normalt vores intellekt, sprog, sociale kompetencer og abstraktionsevne, og vi ønsker at få ansvar og indflydelse på vores liv. Hvad troen angår, tillader vi os ofte at være mere barnlige, end vi ellers er. Det er ærgerligt, for det resulterer i et fattigere og mere overfladisk trosliv. Ligesom en krop styrkes ved sund kost og ved, at musklerne mærker modstand, skal du lade din tro vokse og styrkes ved ikke kun at lade dig styre af umiddelbare behov og følelser.

Vælg menighed, lovsang og forkyndelse, efter hvad der udfordrer og styrker dig, ikke kun efter, hvad der dækker dine umiddelbare behov og stimulerer dine umiddelbare følelser. Lær Gud at kende både som den, der giver dig tryghed i livet, og den, der gør dig ansvarlig for dine handlinger og giver dig ansvar. Opsøg forkyndelse, der udfordrer dig tankemæssigt. Vælg tjeneste efter, hvad der gavner dine medkristne og ikke kun efter, hvad der tiltaler dig mest. Efterhånden som du vokser i troen, vil din erkendelse af afhængigheden af Guds nåde og tilgivelse vokse. Sådan bliver du stærk i nåden, og i den forstand bliver barnets tro dit forbillede.

Voksen? Selvstændig?

Eftersom troen grundlæggende er en tillidsfuld relation mellem dig og Jesus, er den selvstændig fra dag ét uanset din modenhed.

Troen er derfor også tilstrækkelig til frelse, uanset hvor udviklet du og/eller din tro er intellektuelt. Spædbarnet og den teologiske doktor kan begge have en relation til Jesus, der er uafhængig af deres forældre. Men fordi der er forskel på barnet og den voksne, er relationen - og bevidstheden om relationen - forskellig. Du skal være dig selv, når du er sammen med Jesus. Du skal hverken

”Troen er derfor også tilstrækkelig til frelse, uanset hvor udviklet du og/eller din tro er intellektuelt.”

artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO

Kærligheden er mere end romantik og følelser. Den er også et vidnesbyrd om Gud og et vilkår for et kristent fællesskab. Den er essentiel, hvis vi skal vokse i forholdet til Jesus og hinanden. Derfor får du i denne artikel et svar på, hvad Jesus mener, når han taler om kærlighed Af præst Peter Techow peter@bornholmerkirken.dk

Jeg vil i denne artikel dele nogle refleksioner over Johannesevangeliet 15,9-17. Tag gerne en kop kaffe, slå op i Bibelen og læs afsnittet.

Her taler Jesus om at blive i hans kærlighed og elske hinanden, som han har elsket os. Men hvad betyder det at blive i Jesu kærlighed? Hvad indebærer det at elske hinanden? Og hvorfor er det så vigtigt for Jesus?

Disse spørgsmål vil vi se på i lys af Jesu ord i teksten.

I Johannesevangeliet 15,1-8 bruger Jesus billedet med vintræet og dets grene for at beskrive sine disciples forhold til ham: ”Jeg er vintræet og I er grenene.” (v.5). En hovedpointe i disse vers er, at kun ved at være og blive i samme organiske livsforbindelse med Jesus, som grenene på vintræet, kan vi bære frugt og herliggøre faderen med vores liv.

Derfor siger Jesus: Bliv i mig! (v4).

Når Jesus i det efterfølgende afsnit (15,917) fortsætter med at tale om elske hinanden i det kristne fællesskab, er der ikke tale om et nyt tema, uden forbindelse med billedet af vintræet og grenene. Det fremgår blandt andet af den sproglige parallel mellem ”bliv i mig” (v.4) og ”bliv i min kærlighed” (v.9).

Jesus understreger nogenlunde samme sag blot med lidt andre ord. Det at blive i ham,

indebærer at blive i hans kærlighed. Hvis vi vil bære frugt og herliggøre Faderen med vores liv, må vi blive i ham og blive i hans kærlighed.

En mønt med to sider Jesu ord om at blive i hans kærlighed kan sammenlignes med en mønt, der har to sider. Den ene side af mønten handler om den kærlighed, Jesus har elsket os med. Den anden side af mønten handler om den kærlighed, vi elsker hinanden med.

Den kærlighed, Jesus har elsket os med At blive i Jesu kærlighed er først af alt at blive i den kærlighed, han har elsket os med. At blive i modtagelsen af og visheden om hans kærlighed til os. Hvis vi skal lære at elske hinanden, som han har elsket os, må vi vokse i erkendelse af, hvor højt han elsker os.

Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed! siger Jesus (v. 9). Vi kan aldrig fatte dybden og styrken i Faderens kærlighed til sin Søn. Den er af en anden verden.

Men den er kommet ind i vores verden i Jesus, for han har elsket os med den samme dybe, stærke, fuldkomne kærlighed.

Lidt senere taler han igen om denne kærlighed og siger: Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner (v.13). Der er ingen større kærlighed end min kærlighed til jer, siger Jesus. Den svarer til Faderens kærlighed til mig; og den, der finder sit stærkeste udtryk i, at jeg sætter mit liv til for jer. Hvilken kærlighedserklæring Jesus kommer med her! Han bruger de helt store ord om, hvor meget han elsker os; og han gjorde ordene til handling få timer senere, da han døde på korset.

For et kristent fællesskab er det helt afgørende, at den kærlighed, Jesus elskede os med på korset, er det absolutte centrum for forkyndelsen, for lovsangen, for fællesskabet, og alt hvad vi gør.

For hans kærlighed er den jordbund, vi må have rødder i og suge næring fra, for at vokse og bære frugt. Derfor kan Paulus bede om, at vi må ”være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed” – det vil sige. at vi må have vore rødder solidt plantet i Kristi kærlighed - så vi sammen kan vokse

15

16

TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel

endnu mere i erkendelsen af denne kærlighed, som overgår al erkendelse (Ef 3,17-19).

Bliv i min kærlighed! siger Jesus. Bliv ved med at modtage og vokse i erkendelsen af min kærlighed. For den er kildespringet til al god frugt i jeres liv!

Den kærlighed, vi elsker hinanden med Dermed er vi nu nået til ”den anden side af mønten”, der handler om at elske hinanden, ligesom han har elsket os. Vi vil her se på fire punkter vedrørende den indbyrdes kærlighed i det kristne fællesskab

1) Vigtigheden af den indbyrdes kærlighed I Bornholmerkirken havde vi for et års tid siden en temadrøftelse med overskriften: ”Hvordan har kærligheden det i Bornholmerkirken?” Det var både var en god, ransagende og meget vigtig drøftelse. For et af de vigtigste kriterier for, hvordan ”vi lykkes som kirke”, er netop om kærligheden er mærkbar og synlig i vores fællesskab. Det er ikke uden grund, at Det nye Testamente ofte sammenfatter Jesu bud i ét bud: At elske hinanden. Det er alt andet end uvæsentligt, hvordan ”kærligheden har det” i et kristent fællesskab.

Jesus siger: ”Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed … Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer.” (v. 10 og 12).

At blive i Jesu kærlighed indebærer altså at adlyde hans bud om at elske hinanden.

Okay, vil nogen måske sige, nu handler det altså om lydighed? Ja, men der er forskel på en lydighed, der udspringer af pligt og en lydighed, der udspringer af kærlighed. Jesus taler om en lydighed, der udspringer af den kærlighed, han har vist os, og som kommer til udtryk i kærlighed til andre. En lydighed, der udspringer af den kærlighed, Jesus har vist os, opleves ikke som en streng pligt,

men som en glæde: ”Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen!” (v.11).

Vor dybeste motivation for at gøre det er, at han, som har påbudt os at elske hinanden, er ham, som elskede os først på korset! Og uden denne kærlighedsmotiverede, glædesfyldte lydighed mod Jesu bud om at elske hinanden, ligesom han har elsket os, kan vi ikke blive i hans kærlighed.

Forbilledet for vores lydighed mod Jesu bud om at elske hinanden, er Jesu lydighed mod sin Faders bud: ”Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed (v. 10). I sammenligning med Jesu fuldkomne lydighed, vil vores lydighed altid være ufuldkommen. Alligevel insisterer Jesus på dette. Intet er vigtigere for ham, end at vi elsker hinanden, ligesom han har elsket os.

2) Livsfællesskabet i den indbyrdes kærlighed Hvis vi vil have sat kød på, hvad det vil sige

sammen – i kærlighed.

I Apostlenes Gerninger læser vi blandt andet om de første kristne, at ”de holdt fast ved fællesskabet.” På nydansk vil vi sige, at de committede sig til fællesskabet. Det ord, der bruges for dette fællesskab, er koinonia, som betyder at være sammen og fælles om noget og have del i noget sammen. Med Marc Driscolls ord: ”Kirken er et omsorgsfuldt fællesskab, der hengiver sig til koinonia. Koinonia inkluderer, at Guds folk lever livet sammen i et bevidst relationsbestemt fællesskab, for at søge hinandens bedste på enhver måde, fysisk, åndeligt, materielt, og emotionelt.”

Når Jesus kalder os til at elske hinanden, så kalder han os til at have et livsfællesskab med hinanden, hvor vi søger hinandens bedste på enhver måde. Det er ikke en tilfældighed, at de første kristne comittede sig til at leve livet i fællesskab med hinanden.

De forstod, at evangeliet ikke kun kalder os enkeltvis til livsfællesskab med Jesus, men også kalder os til livsfællesskab med hinanden - og til at elske hinanden, ligesom han har elsket os.

”Og hvor er jeg taknemmelig for, at Jesus elskede kirken, som den er, ikke som den burde være – og gav sig selv hen for den på korset” at elske hinanden, kan vi læse de mange steder i Det nye Testamente, hvor ordet ”hinanden” bruges. Vi kaldes til at tjene hinanden, have omsorg for hinanden, bære over med hinanden, tale sandhed med hinanden, tilgive hinanden, formane hinanden, bære hinandens byrder, underordne os hinanden i ydmyghed, være gode og barmhjertige mod hinanden, trøste hinanden, holde fred med hinanden, være gæstfrie over for hinanden etc.

Det fællesskab med hinanden, vi her kaldes til, er tydeligvis mere end et ugentligt gudstjenestefællesskab. Det er et livsfællesskab. Jesus kalder os til at leve livet

3) Menigheden og den indbyrdes kærlighed

Hvem er det, vi skal elske?

Det er først og fremmest vor egen menighed! Det handler om at elske de mennesker, jeg er i menighed med, som de er, ikke som jeg gerne ville, at de skulle være. Sagt med andre ord: At elske hinanden handler om at elske sin menighed, ikke sit ideal for en menighed.

Man kan af og til møde kristne, der har mange høje og gode tanker og idealer om menighedsliv, men som har en tendens til at kritisere deres egen menighed på en måde, der faktisk er ret ukærlig og ødelæggende.

Dietrich Bonhoeffer har sagt: ”Utallige gange er et kristent fællesskab gået i stykker, fordi det levede ud fra en idealforestilling…

Den, der elsker sin drøm af et kristent fælles-

artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO

”Det fællesskab med hinanden, vi her kaldes til, er tydeligvis mere end et ugentligt gudstjenestefællesskab. Det er et livsfællesskab” skab mere end det kristne fællesskab selv, han bliver den, der ødelægger ethvert kristent fællesskab… Kristent broderskab er ikke et ideal, som vi først skal virkeliggøre, men det er en virkelighed, der i Jesus Kristus er skabt af Gud, og som vi får lov til at være med i.”

Jeg tror, der er en vigtig pointe i det, som er særlig relevant for os, som har høje idealer for, hvordan vi gerne vil være kirke.

Ikke et ondt ord om det. Jeg har selv lige fremholdt et højt ideal for det kristne fællesskab, og man skal som bekendt passe på med at kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Men faren er, at vi kommer til at elske et menighedsideal højere, end de mennesker, vi er i menighed med. Vi kan blive så optaget af den ideal-menighed, vi ønsker at realisere, at vi forsømmer at elske den menighed, vi har. At vi elsker vores drøm om det kristne fællesskab højere end det kristne fællesskab selv.

At vi elsker tanken om kirken mere, end vi elsker hinanden. Så kan der snige sig sådan en utilfreds, selvretfærdig ukærlighed ind: ”Hvis de andre dog bare forstod ligeså meget af, hvad Bibelen siger om at være kirke som mig!”

Men når Jesus kalder os til at elske hinanden, som han har elsket os, så kalder han os til at elske hinanden, med al den synd og alle de fejl, vi alle sammen har. Hvor er jeg taknemmelig for, at Jesus elskede mig på korset, som jeg er, og ikke som jeg burde være. Og hvor er jeg taknemmelig for, at Jesus elskede kirken, som den er, ikke som den burde være – og gav sig selv hen for den på korset.

4) Vidnesbyrdet i den indbyrdes kærlighed Fokus i Johannesevangeliet 15,9-17 er på den indbyrdes kærlighed i det kristne fællesskab. Men kærligheden må ikke begrænses til det kristne fællesskab. I v. 16 siger Jesus, at han har udvalgt os og sat os til at gå ud og bære frugt. Det handler om at gå ud

og vise kærlighed til andre og fortælle dem evangeliet, så flere må komme til tro på Jesus.

Men også i dette vidnesbyrd for andre mennesker, spiller den indbyrdes kærlighed i det kristne fællesskab en vigtig rolle, som en del af Jesu missionsstrategi: ”Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.” ( Joh 13,34-35).

Ofte er det kærligheden i det kristne fællesskab, som gør evangeliet troværdigt for andre mennesker. Som Francis Schaeffer har sagt: ”Vores forhold til hinanden er det kriterium, verden bruger til at bedømme om vores budskab er sandt og troværdigt. Det kristne fællesskab er det endelige trosforsvar.”

17

18

TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel

Han bliver større, og jeg bliver mindre Af stud.hum.inf Maria Winberg mariajhwinberg@gmail.com

genkse o v t a i får uligt Jesus? V m n o ed unds et m iv m ate Højl ør l t g Er d n e g et la lik i B ker, hun g nem ille indb o n a t b a tl lke lsk e p i her e ører hvi c sam dis gh itet, enneske t n liv o e m id mm sig o vokse so t . om a ed Jesus m n me

En helt almindelig efterårsfuld torsdag i november. Togets monotone rytme bliver af og til afbrudt af et: ”næste station…”. Småregn rammer ruden og løber ned ad vinduet. Høsten er i hus, og markerne ligger i brak. Ikke meget spirende og voksende liv over det syn.

Kontrast – her sidder jeg og gør mig de sidste tanker om temaet ’vokseværk’, inden det i højtalerne lyder: ”Næste station Hirtshals”.

Med en vejbeskrivelse i hånden sætter jeg kursen mod Beate Højlunds hus til en snak om at leve et liv, hvor Jesus bliver større, og jeg bliver mindre.

På vandring med Jesus Kaffen står dampende på bordet, og begge har vi sat os godt tilrette i den hyggelige stue. En stue, der bærer præg af liv. Overfor sidder en kvinde, der blandt andet har skrevet flere bøger, oversat kristne sange og sal-

mer og delt sin livserfaring som kristen med adskillige unge mennesker gennem samtaler. Det står hurtigt klart for mig, at Beates liv har været en lang vandring sammen med Jesus, for som hun selv uddyber: ”Jeg er vokset op i et kristent hjem i Norge, så hele mit liv har været en trinvis erkendelse af, hvad evangeliet og nåden egentlig betyder.

Alt, hvad vi har med er oplagret, og det danner grundlag.”

Samtidig kommer det også frem, at det ikke blot er en trinvis erkendelse af evangeliet, men yderligere en erkendelse af, at vi ikke i os selv kan vælge troen på Jesus. Troen er noget, vi får foræret. Pointen for Beate er derfor, at der, hvor vi selv har mulighed for at vælge, det er, om vi vil følges med Jesus eller ej.

Her sidder vi en mørk novemberdag og bliver enige om, at det hurtigt kan lyde nemt at tage et valg om at følges med Jesus. Især hvis man er opvokset i et kristent hjem, hvor der fra start er angivet anvisninger til en vandring sammen med Jesus. En vandring Beate Højlund beskriver som: ”En proces hvor Jesus hele tiden filer og pudser på alle vores kanter”. På vandringen vil vi opleve, at Jesus får lov til at fylde mere i vores tanker: ”Desværre er det ikke altid, Jesus tænker det samme, som jeg vil, det har jeg erfaret. Nogle gange sætter han sig på tværs af det, vi gerne

artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO

vil.” Men er det så ensbetydende med, at vi alle ender ud med at være pudset og filet til, så vi ender ud med samme resultat? Bliver vi blot alle et resultat af en masseproduktion af ens Jesus-kloner?

Discipelskab Da Jesus kaldte Peter, var det gennem befalingen ”følg mig”. Ikke en befaling om ”Du skal blive lige som mig”. ”Vi skal ikke kopiere Jesus, for det kan vi ikke, og så bliver det et nederlag. Vi skal i stedet tage opfordring til at følge ham trods de nederlag, det indebærer.”

Tre år med adskillige kilometer tilbagelagt sammen med Jesus. Tre år med intensiv undervisning fra mesteren selv. Det må da sætte sine spor. Alligevel, når vi læser om disciplene, møder vi den eftertænksomme Johannes og den udadvendte Peter. ”Ja, disciplene er et forbillede for os. De lod Jesus fylde og vokse i deres liv, samtidig med de fastholdte deres egen identitet. Noget andet, vi også kan tage med, er fællesskabet med Jesus.

Når det er et rigtigt fællesskab, er vi også med til at forme hinanden. Selvom det er et ret skrøbeligt fællesskab”.

Vi kan altså få meget givet, blive formet af det, vi læser sammen og derigennem opleve, hvordan Jesus bliver større, samtidig med at vores eget ego træder i baggrunden.

En anden vinding ved fællesskabet er ifølge Beate Højlund også at: ”Hvis vi går alene, kommer vi let på afveje, men ved at vandre sammen kan vi påvirke hinanden og hjælpe hinanden på rette vej.”

Beate Højlund slår fast, at det er vigtigt, at vi ikke ser fællesskabet som noget, vi kan skabe, men som noget vi kan få lov til at gå ind i. Jesus omtaler sig som det sande vintræ.

Et sandt billede på vækst. Et vigtigt element i denne lignelse er, at: ”Der står ikke, at Jesus er stammen, og vi er grenene, men han er hele vintræet. Både stammen og helt ud i grenene”. Det afspejler uløseligt et fællesskab. Vi skal derfor lægge tanken væk om, at det er os selv, der skal vokse, men vi skal se fællesskabet som en

samlet organisme. For at det hele hænger sammen, er det vigtigt, vi vokser i takt med hinanden og vokser i Jesus.

Egoet i første række Hvis det bare var så enkelt. At såfremt vi har valgt et liv med Jesus, er det kun ham, der fylder og skinner ud gennem os. Kukuret giver lyd fra sig – en lille reminder om den verden, vi befinder os i. En verden, hvor tiden skifter, og hvor den herskende tankegang er at sætte sig selv i centrum. En slående kontrast. ”Tendensen i vores tid, kan jeg se blandt de unge, at egoet er kommet i første række. Man handler ud fra, hvad man føler. Det er næsten blevet et hovedargument: Føler jeg for det?

Hvis vi begynder at tænke sådan, sætter vi Jesus på andenpladsen.”

Det er noget, vi skal være bevidste om.

Vi må ikke tro, vi kan gå upåvirket gennem livet. Men samtidig falder snakken også på en positiv vinkel på påvirkningen. Det går jo ikke kun den ene vej. Når Jesus får lov til at fylde i vores liv, virker det også den anden vej. ”Vi ER jordens lys og salt. Det er ikke noget, vi skal være, nej vi skal slappe af og vide, at det er Jesus, der uvilkårligt lyser i mig, selvom jeg ikke selv kan se det.”

grund under mig, da det stod klart, at jeg er elsket af Gud.” Noget, der har lært hende, at identitet finder vi ved at være elsket. Noget vi skal holde fast i, at vi er. Derfor anser hun det at lade sig forme af Jesus, som at lade os elske af ham.

Bed uophørligt Netop fordi vi lever i en verden, hvor vi ikke kan sætte os selv uden for konteksten, bliver vi nødt til hele tiden at blive fyldt op. Fyldt op af Jesus. Beate Højlund påpeger: ”Vi skal ikke forsømme den stille tid til bøn og bibellæsning. Hvis vi får det integreret i hele vores hverdag, vil Jesus hele tiden fylde mere og være med”.

Midt i studiet, studiejobbet, der skal passes, og filmene, der er ”must sees”, kan det måske virke svært og uoverkommeligt at finde tiden. En problemstilling, det kan være svært at finde en løsning på, og som resulterer i at blive en lang sej kamp. Sådan mener Beate Højlund ikke, vi må se det. ”Det handler meget om rutine. Det er så vigtigt, at vi får skabt en rutine, hvor vi læser i vores bibel, for det er der, vi møder Jesus. Bønnen skal vi også lade fylde i vores hverdag. Vi må hele tiden bede”.

Når Paulus opfordrer os til at bede uophørligt, må vi altså se det som et privilegium, som er med til at lade Jesus vokse i os.

Kaffen er drukket, vaflerne spist, og uret viser, at hvis jeg skal nå toget tilbage til Aalborg, er det ved at være på tide at runde samtalen af. En efterårsfuld torsdag aften i november. Togets monotone rytme bliver af og til afbrudt af et ”Næste station…”. Her sidder jeg og gør mig nye tanker om temaet ’vokseværk’. Småregn rammer ruden, og i højtalerne lyder det: ”Næste station Aalborg Vestby”. Jeg sætter kursen mod computeren.

Klar til at skrive en artikel om at leve et liv, hvor Jesus bliver større, og jeg bliver mindre...

”Vi skal derfor lægge tanken væk om, at det er os selv, der skal vokse, men vi skal se fællesskabet som en samlet organisme” Da vi som kristne bliver påvirket af det, vi møder og oplever i vores hverdag, samtidig med vi også bliver formet af Jesus, vil det spille ind på vores identitet. Identitet var et ord Beate Højlund tidligere tænkte som et modeord og et luksusfænomen, men det har ændret sig. ”Netop fordi mange lader sig påvirke af omgivelserne, kan man være usikker. Jeg kan huske, jeg oplevede, i et glimt, et døgn tror jeg, efter min mands død, Hvem er jeg? Jeg havde en identitet gennem ham. Pludselig svævede jeg i luften. Men så var det som om, jeg fik fast

19

20

TIL TRO · # 2 1 ·· 2011 2011 ·· Modsætninger Vokseværk · artikel · artikel

VOKSEVÆRK DER GØR ONDT

artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO

Har du nogensinde indrømmet over for en ven, at du har gjort noget forkert mod ham/hende? Så ved du også, at det kan være meget ubehageligt – smertefuldt endda. Men du ved også, at det er nødvendigt for, at venskabet kan vokse Af sognepræst Steen Søvndal, sfs@km.dk

Måske har du som barn prøvet at vågne grædende op om natten med store smerter i ben eller knæ – og så fået at vide, at det er vokseværk. Det betyder, at man ikke kan behandle det, men det gør simpelt hen ondt, mens du vokser, og fordi du vokser.

Jeg har nu aldrig mærket noget til det.

Det er nemlig ikke alle børn, der får vokseværk. Men når vi skal vokse som kristne, så får vi det alle sammen. Og det fortsætter hele livet – så længe som troen vokser. At vokse i troen er en smertefuld proces – for noget i os. Ikke for troen selv og det nye menneske i os, som glæder sig over et tættere forhold til Jesus og en større frihed og fred hos ham.

Men for vores naturlige menneskeliv – det legeme, som ligger under for synden (Rom 6,6), er vækst i troen smertefuld. Gud opfordrer og udfordrer os gennem Bibelen til at bekende synden for Gud. Og jeg vil gerne slå fast helt fra begyndelsen, at det at bekende synden for Gud er noget af det mest trosstyrkende og livsbekræftende for vores kristenliv. Selv om du måske oplever det nedværdigende og skamfyldt at bekende synd, så skal du vide, at netop et liv i bekendelse og tilgivelse sætter dig ind i universets mest kraftfulde dynamik. Den dynamik kan vi kalde ”vækst i troen”. Der er knyttet store løfter til det. Et eksempel ud af mange er 1 Joh 1,9: Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Tænk, hvilket løfte! Gud vil tilgive og rense os helt og fuldstændigt. Læg mærke til det lille ord på bare to bogstaver: ”al”!

Men for at få tilgivelse, er det altså nødvendigt at bekende vores synder. Derfor har vi også store forbilleder i Bibelen som David (Sl 51), Nehemias (Neh 9), Ezra (Ezra 9), Esajas (Es 59) og Paulus (Rom 7), der bekender deres egne og folkets synder for Gud. De havde fået det lys over deres liv, at Gud ikke tåler synd, og at han straffer synd, og at det derfor var altafgørende for dem, at de blev forligt med Gud. Det er også altafgørende for dig og mig.

Er der blot én synd mellem dig og Gud, koster det dig frelsen i tid og evighed, og du vil stå uden for Guds rige, når Jesus kommer igen.

Evangeliet handler om, at al din synd kan tilgives. Inden vi kommer til det konkrete,

mere grundlæggende end det og har at gøre med selve vores natur efter syndefaldet.

At være en synder er intet andet end at være et menneske efter syndefaldet! Gud har ikke skabt synden som sådan, og derfor er synden noget fremmed, der er kommet ind i verden, men efter syndefaldet er vi alle ramt af denne gift. At vi har synd er derfor noget af det mest almindelige at sige om mennesker, ligesom det at vi skal dø. Det gælder, uanset hvad slags menneske det er, hvilket land vi bor i, hvilken religion vi tilhører. Det er fælles for os alle sammen.

Ordet ”synder” er blevet et meget negativt ord. Grunden til det er utvivlsomt, at synden er en af menneskets mørke sider. Noget, vi skammer os ved og helst vil være foruden.

Men selv om vi kan skamme os over ting, vi har gjort, så behøver vi ikke skamme os over selve det faktum, at vi er syndere.

For det første, fordi alle mennesker er syndere. For det andet, fordi Jesus netop kom for at frelse syndere! Hvis vi gerne vil sige, at vi ikke er syndere, så definerer vi os som nogle, Jesus ikke er kommet for at frelse. Han sagde selv: Jeg er ikke kommet for at frelse retfærdige, men syndere! Jesus elsker simpelt hen syndere så uendeligt højt.

Derfor er det langt bedre at bekende sig som en synder frem for som en retfærdig, der kan

Han sagde selv: Jeg er ikke kommet for at frelse retfærdige, men syndere! hvordan vi kan bekende vores synder, er det vigtigt at sige noget om, hvad synd og bekendelse er

Om synd Vi forstår tit synd som nogle ting, vi har gjort forkert, sagt forkert eller tænkt forkert. Det vil sige en række af enkeltsynder, som vi derfor må bekende for Gud. Og det er en del af sandheden. Synd er for eksempel onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed (Mark 7,21-22). Hvad, der er bevidst for os, er vigtigt at bekende. Men disse konkrete ting er kun en del af sandheden, for synd er langt

og vil selv. Så bliver man netop selvretfærdige. Og det er den selvretfærdige, der under Guds vrede vil møde Gud som dommer nu og på dommens dag.

Når vi derfor bekender synd, så er det ikke bare et spørgsmål om at huske alle de synder, jeg har begået i tanke, ord og gerning. Det er nemlig hævet over enhver tvivl, at ingen af dette blads læsere har husket alle de synder, man har begået. Derfor angrer ingen af os nok, hvis det kom an på det.

Men det kommer heller ikke an på det, for at bekende synd handler langt mere om at bekende den synd, som ligger bag alle enkeltsynder. Den synd beskriver Paulus i to sætninger i Rom 7,18 og 21:

21

22

TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel

Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt.

Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde.

Tim Keller skriver i den fremragende Credo-bog ”De fortabte sønners Gud”: ”Vi må lære, hvordan vi angrer synden, som ligger under alle vores synder og under al vores retfærdighed – den synd, som består i, at vi stræber efter at blive vores egen frelser og Herre” (s. 68).

Synd betyder, at vi i selve vores natur, vores religiøsitet og tankevirksomhed er rettet mod os selv i stedet for mod Gud og vores næste. Det var derfor, reformatorerne definerede mennesket i sin natur som 100 % synder.

Om bekendelse I Bibelen står der ikke alene, at vi skal bekende synden, men også, at vi skal bekende Jesus. Vi taler også om at bekende troen. I Rom 10,9 læser vi: For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. Og i v. 13: Enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses.

Så kan man spørge: Hvornår skal jeg bekende synden, og hvornår skal jeg bekende Jesus? Mit svar er, at vi gør det samtidigt.

Når vi bekender vores synd, så bekender vi samtidigt Jesus som Herre. Idet du nævner dine synder for Gud, så påkalder du samtidig ham, som kan tilgive dig. Som Johannes Døberen udtrykker det i én sætning: Han skal blive større, jeg skal blive mindre ( Joh 3,30). Jo mere lys vi får over synden, og vel at mærke ikke kun enkeltsynderne, men den grundlæggende synd, så det fører til bekendelse af synden, desto mere bekender vi Jesus alene. Og bekender vi Jesus alene – det vil sige som vores eneste Herre, som ham, der alene kan frelse os – så har vi samtidig bekendt al synd! Spørgsmålet: ”Hvornår har jeg angret nok?” kan derfor besvares sådan: Det har du, når du har bekendt Jesus alene.

Bekendelse er derfor noget tvetydigt noget. På den ene side er bekendelsen den smerteligste proces i kristenlivet, vokseværket, som gør ondt i os, fordi det minder os

om, at vi i os selv er vendt bort fra Gud og står under Guds vrede. Bekendelse sætter os i en indædt kamp mod synder, som vi med den største glæde ville gøre, hvis ikke Helligånden mindede os om at lade være. Synder, som er så grundlæggende i os, at de med skiftende styrke vil være der hele livet. På den anden side gør bekendelsen godt i det nye menneske fra Gud, fordi vi ved, at det er en god proces, der får os til at vokse.

Vi skal derfor ikke tænke om bekendelse af synd som en sur pligt, men nærmere som en indbydelse, en åben invitation til at komme til Gud, som hellere end gerne vil tilgive os for al synd og stille os under sin nåde.

For det er hele baggrunden for syndsbekendelsen: Gud vil tilgive! Gud har ofret sin egen søn for at kunne tilgive al vor skyld og rense os for al uretfærdighed!

Hvordan i praksis Jeg vil gerne give noget af det videre, som jeg har oplevet godt og trosstyrkende omkring bekendelse af synd. For de færreste af os kommer bekendelse af synd som noget naturligt og som noget, vi af os selv holder kørende. Derfor har vi (læs: jeg) brug for hjælp til det. Og Gud giver os hjælp: – Skriftemålet. Jeg kan anbefale og formane alle at lave en aftale med en skriftefar/moder, som du kan tale med og nævne synden for. Vedkommende vil derefter på Guds vegne sige: ”For Jesus Kristi lidelses og døds skyld tilsiger jeg dig alle dine synders nåde forladelse.” Findes der større ord i verden?

Den smerteligste proces i skriftemålet ligger i at gribe telefonen og lave en aftale, for det er svært. At flere ikke benytter sig af dette, er mig en gåde. Jeg tror, det hænger sammen med, at mange ikke har oplevet friheden og forløsningen i den konkrete tilsigelse af syndernes forladelse.

– De mange bekendelser i Bibelen (jf. ovenfor) kan hjælpe os til at sætte ord på vores egen synd.

– De 7 bodssalmer i Salmernes Bog (Sl 6; 32; 38; 51; 102; 130; 143) kan bruges som fastetidens daglige bekendelse til Gud – en til hver dag i ugen.

– Jesusbønnen. Den lyder i al enkelhed: Herre Jesus Kristus Guds Søn, forbarm dig

over mig synder. Man beder første halvdel under indånding og resten under udånding.

Bønnen kan bedes i bussen, i køen, i supermarkedet og overalt.

– Du kan lave din egen liste over synder, som du kæmper med og eventuelt lade listen indgå i din bedeliste. Vær så konkret som mulig. Men husk også den grundlæggende synd.

– Til sidst vil jeg anbefale noget, som jeg desværre ikke har ret meget erfaring med.

Vores reformator, Martin Luther, havde en skik med at læse de 10 bud langsomt hver morgen som et ”syndespejl”, hvori han spejlede sin synd og derudfra kunne bede Gud om tilgivelse.

Giv os en større tro Bekendelsen af synden og af Jesus er noget af det mest grundlæggende ved troen. Derigennem leder Helligånden os og påvirker os til at gå frem i helligelse og tro.

Til sidst synes jeg, det er vigtigt at understrege, at denne Helligåndens proces som regel ikke er synlig for os. Derfor er det ret beset ikke rigtigt at tale om, at troen vokser i volumen på den måde, at den bliver mere og mere konstatérbar for os. Tværtimod handler troens vækst om, at afhængigheden af og tilliden til Jesus bliver større. Samtidigt bliver vi mere afmægtige og magtesløse, og troen selv bliver mere og mere utydelig. Martin Luther sammenlignede troen med en værdiløs ring, der griber om en kostbar perle, som er Kristus.

Engang bad disciplene Jesus om en større tro. Husker du Jesu svar? Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.

Jesus siger altså, at disciplenes tro er mindre end et sennepsfrø. For Jesus er der ingen forskel på at hjælpe den, der kan præstere en lille tro, og den, der kan præstere en stor tro. Troen i sig selv skal nemlig ikke være stor, men det skal Jesus. Derfor er troens smertefulde, men også vidunderlige, vokseværk sagt så fint af Johannes Døberen: Han skal vokse, jeg skal blive mindre.

artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO

Én for én

af Henrik Roager Jensen civilingeniørstuderende i bioteknologi henrikjensen_post@hotmail.com

I Danmark hører vi nogle gange om, hvordan tusindvis af folk uden for Europa bliver kristne. Men ikke alle steder er vækkelserne enorme. Her følger en beretning om, hvordan indiske studerende møder budskabet om Jesus Indien er på mange måder helt utrolig. Dette kæmpe land på den anden side af jorden, hvor ufattelig fattigdom tiltager side om side med materialisme, hvor sekularisering findes side om side med stærk religiøsitet, og hvor over en sjettedel af verdens befolkning lever.

I august 2010 rejste jeg sammen med en ven fra København til dette fascinerende land med et ønske om at opleve landet og møde en masse forskellige mennesker. Det blev en fantastisk rejse, hvor mødet med forskellige kristne indere var med til at give et indblik i, hvordan det er at være kristen i Indien. Herunder følger nu en beretning fra vores rejse, som beskriver, hvordan indiske studerende i dag møder budskabet om Jesus, og om hvordan flere og flere kommer til tro. Ikke altid i de astronomiske vækkelsestal, men som vi kender det i Danmark - én for én.

campus, hvis størrelse vi nok har undervurderet en smule. Hvis alt er større i USA, så er der altid længere i Indien, for vi finder hurtigt ud af, at vi har flere kilometer at gå, og at vi faktisk ikke lige ved, hvor vi skal gå hen. Vi finder efter noget tid St. Stephens College og får øje på en gruppe studerende, som sidder på en græsplæne ude foran en stor rød murstensbygning. Da de får øje på os vinker de efter os, hvilket vi tager som et tegn på, at vi har fundet den rigtige gruppe. Vi hilser på dem hver især og sætter os på græsplænen med dem. Gruppen består af Lightson (Indien, læser kemi), Aditi (Indien, læser filosofi), Angel (USA, læser fysik), Deepankar (Indien, læser biomedicinsk videnskab), Peace (Malaysia, læser til socialrådgiver), Vide (Indien, læser til social rådgiver) og gruppelederen Jeremiah Duomai (Ansat af UESI).

Et møde på St. Stephens College

Indisk bibelstudie

Det er torsdag d. 5. august 2010, og vi befinder os i Delhi, hovedstaden i Indien. Vi er på vej med metro ud til St. Stephens College, som er en del af Delhi University. Her skal vi mødes med en lokal UESI gruppe (Union of Evangelical Students of India – svarer til KFS i Danmark). Vi ankommer til noget, der ligner

Herefter fortsætter gruppen deres bibelstudie. Jeremiah forklarer Romerbrevet kapitel 16 vers 1-7, og gruppen snakker om kvinders position i samfundet. Aditi udtrykker sin frustration: ”Det er bare svært at ændre på opfattelsen af kvindernes position og betydning i Indien.

Og jeg har også lidt svært ved at se, hvordan kvinder skulle kunne hjælpe i menigheden. I min kirke er der kun mænd i ledelsen”. Jeremiah fortæller om, hvordan de i hans kirke arbejder på at få flere kvinder med i ledelsen og få menigheden til at forstå, at kvinder også skal bruges i Guds arbejde: ”Vi vil gerne have, at halvdelen af lederne i kirken er kvinder, men vi har også måttet tage vores kampe. Men når vi læser i Paulus’ brev til Romerne kapitel 16, så bliver det klart, at kvinderne var en del af menighederne og var vigtige, for dette understreger Paulus virkelig”.

Det er et spændende emne, de snakker om, men jeg synes, det er virkelig svært at kommentere på, for jeg forstår ikke helt kulturen, og det er tydeligt, at det er nogle andre spørgsmål, som melder sig i hovedet på inderne end i de hjemlige hoveder.

Tro- og livshistorier Selvom gruppen lige er startet op efter sommerferien, og nogle virker lidt generte og ikke har den store frimodighed under bibelstudiet, så slutter gruppen af med at dele med hinanden, hvor de er fra, hvordan

23

24

TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel

de er blevet kristne, og hvordan de har det med deres tro lige nu. Det bliver meget personligt, og det er utrolig stærkt at mærke, hvordan vi deler mange af kristenlivets udfordringer på den anden side af jorden - kampen med at tro på Gud og dele troen med familie og venner. Jeg sidder og tænker, at denne gruppe på mange punkter minder meget om en KFS-gruppe i Danmark. Dog adskiller gruppen sig fra de KFS-grupper, jeg kender fra Danmark, ved, at flertallet ikke kommer fra et kristent hjem. Af disse 7 studerende er det kun Deepankar, som kommer fra et kristent hjem. Angel fortæller: ”Gud har ikke altid været en del af mit liv, men jeg har oplevet, at Gud har givet mig en chance igen efter, at jeg havde vendt ham ryggen”. Lightson synes, det er svært at leve sin tro ud og oplever hans kristenliv som gående op og ned: ”Mit liv med Gud er meget op og ned. Jeg synes, det er meget periodisk, om jeg er glad for Jesus”.

Peace og Vide fortæller, at de kæmper med at tro og betragter sig selv som ’på-vej-kristne’.

Til sidst beder Lightson for gruppen, for os, for at flere skal komme med i gruppen og for, at de skal kunne få et lokale til deres UESI møder. Gruppen opløses. Angel skal nå til spisning, Aditi skal lave lektier, og Peace og Vide fordufter, uden vi lige når at snakke med dem. Tilbage er vi sammen med Jere-

miah, Lightson og Deepankar.

Turde ikke blive kristen Jeremiah, gruppelederen, fortæller, hvordan han blev kristen: ”Jeg turde ikke blive kristen, for jeg havde set, hvad der var sket med min bedstefar.

Min bedstefar blev kristen, men blev derpå udstødt af landsbyen. Derfor turde jeg ikke.

Men i 2002 mødte jeg Gud gennem en gruppe som denne på dette college. Derfor brænder jeg for disse grupper. Jeg brænder for, at andre også skal møde Jesus på denne måde. Og jeg ved, at der lige omkring os her på campus findes tre andre grupper – bare lige på den anden side af vejen findes der en gruppe som vores”.

Mødte Gud i bibelstudiegruppen Lightson fortsætter: ”Jeg synes, det er svært at leve min tro ud.

Det er svært at komme ud af min skal. Der er så mange andre religioner her, som fylder så meget mere i gadebilledet, så jeg synes, det kan være svært at fortælle mine studiekammerater, at jeg er kristen.”

Det er tydeligt at mærke, at det ligger ham meget på sinde. Vi spørger ind til, om han oplever ubehagelige situationer som følge af

sin tro. Lightson forklarer: ”Nej, det oplever jeg ikke her i Delhi, hvor folk er mere frie til at tro på det, de vil. Det er mere ude på landet, hvor der findes meget ekstremistiske grupper, som gør modstand mod de kristne – også fysisk modstand. Det koster noget at være kristen”.

Lightson fortsætter: ”Mine forældre er ikke kristne, men jeg blev kristen i denne gruppe i 2005, efter jeg var startet på universitetet.

Siden har jeg oplevet mit forhold til Gud som værende meget on/off”. Efter lidt tid tilføjer han: ”But because of God’s grace I’m still here”.

Vækst i Indien Det er ved at blive mørkt, og vi bevæger os igennem campus. Vi bliver fulgt ned til metroen, hvor vi kom fra, og undervejs snakker vi om vækst i Indien. ”Der bliver flere og flere kristne i Delhi, men jeg aner ikke, hvor mange kristne der er. Det tæller vi ikke. Jeg ved blot, at det er mest i syd og nordøst, at de store vækkelser sker,” fortæller Lightson, inden vi tager afsked. I metroen sidder jeg med tanken om, at også blandt indiske studerende kommer mennesker til tro. Ikke nødvendigvis ved store ekstraordinære begivenheder, men igennem små UESI bibelstudiegrupper på universiteterne møder de Jesus én for én.

artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO

Bøn om vokseværk i Danmark Af lærerstuderende Marie Munch marie_munch@hotmail.com

Kære Gud Jeg kommer frem for dig nu. Tak at du hører min bøn. Du er den levende og almægtige Gud, skaberen af alt i denne verden. Jeg takker dig for, at din kirke vokser ud over hele jorden, og at der hver dag er mennesker, der kommer til tro på dig. Jeg beder dig om, at du også vil skabe vokseværk i din kirke her i Danmark, så flere må få lov til at se, hvem du virkelig er. Hellige Ånd blæs din livsånde ind i det danske folks fortravlede hjerter og skab en levende tro på dig. Selvom en vækkelse nogle gange kan synes umulig, så er intet umuligt for dig.

Du kan alt! Lad din ild røre folks hjerte og vis det danske folk, at du er en virkelighed.

Gud, vi bekender for dig, at vi som land har vendt dig ryggen. Vi har rettet fokus mod alle de materielle goder og glemt, at du er skaberen.

Tilgiv at vi i Danmark forbander dit navn dagligt og taler ondt om dig og andre. Vær nådig imod vores land. Du ser og mærker det alt sammen – også vores egoisme og egenrådighed. Vær du centrum i vores liv Gud og lad os aldrig være så fortravlede, at vi ikke får tid til at høre, hvad du vil sige til os.

Jesus, du har sagt, at jeg kan bede dig om alt, derfor vil jeg nu bede dig konkret om vækkelse på mit studiested og min arbejdsplads. Tak at du har skabt de mennesker, jeg er sammen med, og at du inderligt gerne vil være deres frelser. Lad dem mærke din kærlighed og vis dem, at du alene er vejen til frelsen. Vær mig nær, når jeg fortæller om dig. Du ser, at menneskefrygten har tag i mig, og jeg kan frygte at blive til grin. Men budskabet er for stort til, at jeg kan fortie det. Hjælp mig i min utilstrækkelighed Gud. Lad din hellige kraft brænde i mig, så du bruger selv mine fejl og mangler til at skinne desto stærkere. Tak at jeg netop gennem min ufuldkommenhed kan vidne om din fuldkommenhed. Jeg priser dig Gud, og jeg takker dig af hele mit hjerte. Lad mig ære dig med hele mit liv. I dit hellige navn: AMEN!

25

BØGER

”Valget” Ketty Dahl 267 s.

249,95 kr.

Lohse 2010

Af Filip Friis, filipfriisjakobsen@gmail.com Scenen er sat. Det er valgkamp år 2007, og abortpolitikken er mere eller mindre blevet taget af den politiske dagsorden. I Kristeligt Centrum er den nye formand, Bente Kværndrup, ved at fjerne den principielle modstand mod aborten i partiprogrammet.

Det er nødvendigt, hvis man vil være realpolitisk, som formanden udtrykker det. Det skaber selvfølgelig røre i partiets bagland, specielt blandt partiets kernevælgere i det midt- og vestjyske.

som på sin ligefremme måde er med at sætte gang i den offentlige debat, og Johannes bliver hurtigt fascineret af ham.

Samtidig er en journalist, Johannes Gammelmark, i gang med at lave en artikelserie om aborten og de konsekvenser, det har for de implicerede og specielt det ufødte barn. I forbindelse med sit arbejde med de artikler får han kontakt til præsten Poul Langer, der gennem organisationen Omsorg for mennesket kæmper for det ufødte barns rettigheder. Poul Langer er en karismatisk person,

Bogens titel Valget kan nok tolkes som en ironisk henvisning til, at mange ikke reelt har ikke et valg, men får aborten som den eneste mulighed. Abortmodstanderne bliver ofte fremstillet følelseskolde, der ikke har øje får den svære situation, som de piger, der bliver tidligt gravide eller har udsigt til et handicappet barn, står i. Ketty Dahl ønsker med sin bog at nuancere den debat og

Parallellerne er tydelige. Formålet er ligeledes klart. Ketty Dahl ønsker at skabe fokus på abortproblematikken, som efterhånden ikke længere er til debat. Bogen er egentlig to sideløbende fortællinger, som kun overfladisk berører hinanden, men alligevel har samme omdrejningspunkt.

fremstille sagen fra det ufødte barns side.

Bogen er bygget op omkring flere dialoger indbygget i historien, hvor begge parter i sagen får lov at komme med deres synspunkter i forbindelse med abortspørgsmålet. Det skaber et rimeligt nuanceret billede af debatten, men Ketty Dahl lægger med sin fortællestil heller ikke skjul på, hvor hendes sympati lægger i dette spørgsmål.

Bogen kan bruges som ferielæsning, hvor der er stof til eftertanke. Den er nem at gå til, og man behøver ikke indgående kendskab til debatten, selvom det kan være sjovt at sidde og drage paralleller til den virkelige verden, når persongalleriet bliver fremstillet.

artikel · Vokseværk bøger · 2011 · # 2 · TIL TRO

”Mødet mellem himmel og jord - På vandring gennem gudstjenesten” Flemming Baatz Kristensen 234 s.

249,95 kr.

Lohse 2010

Af Filip Friis, filipfriisjakobsen@gmail.com Mødet mellem himmel og jord er som undertitlen udtrykker en vandring gennem gudstjenesten og mere specifikt den traditionelle højmesse. Flemming Baatz Kristensen er sognepræst ved Sct. Pauls Kirke i Århus og bruger sin erfaring til at prøve at indføre os i højmessen og al dens symbolik.

De fleste har nok prøvet at være til gudstjeneste og oplevet, hvordan der er elementer, som vi ikke rigtig forstår. En kammerat udtrykte det sådan, at vi langt hen af vejen er liturgiforvirrede.

Det er altså for at imødekomme denne forvirring, at forfatteren vælger at dykke ned i højmessen med en metodisk gennemgang for at skabe forståelse for den. Flemming Baatz Kristensen har haft fat i nogle af de unge ved sin kirke for at tage temperaturen og bruge det som et udgangspunkt i bogen.

Der bliver nævnt ting, som mange unge nok kan nikke genkendende til; søndag formiddag er ikke optimalt, musikken og salmerne tiltaler ikke en, der bliver brugt et forældet sprog og så videre.

For at give en bedre forståelse for højmessen og dens udformning, gives der er et historisk tilbageblik, hvor der bliver tegnet linjer helt tilbage fra oldkirken og til i dag.

For Flemming Baatz Kristensen er højmes-

sen samlingspunktet for hele menigheden, og derfor er det vigtigt, at den kan tiltale alle aldersgrupper. Alternative gudstjenester er et fint koncept, men ofte er de så målrettede, at det helt brede perspektiv mistes. Højmessen skal kunne rumme alle.

Bogens første halvdel er et slags teoretisk grundlag for at højmessen.

Bogens anden halvdel bliver langt mere praktisk i henhold til at give en forståelse for de ting i gudstjenesten, som kan virke forvirrende, uforståelige eller bare overflødige. Med udgangspunkt i sin egen gudstjenesteform i Sct. Pauls Kirke bliver man taget på en vandring gennem gudstjenesten, som bogens titel lægger op til.

Når først Flemming Baatz Kristensen åbner op for symbolikken i gudstjenesten, er det næsten overvældende, hvor meget der ligger gemt i den. Jeg tror selv for rutinerede, vil der være overraskende meget, som man enten ikke var klar over eller bare havde glemt. Liturgiens grundelementer bliver grundigt gennemgået, så man ser, at stort set alt i gudstjenesten har et nøje tilregnet formål.

Til sidst er der en gennemgang af kirkens opbygning, kirkeårets farver, kirkerummets udsmykning. Selvom mange af tingene

egentlig ikke er ny information, er det spændende at få det gennemgået en gang til, så man bliver mindet om det.

Bogen er mere end bare forsvar for højmessen, det er også et oplæg til selv at forholde sig til den. Til det formål har to teologistuderende lavet nogle studieoplæg bagerst i bogen, hvor bogens kapitler bliver brugt som oplæg for den nysgerrige cellegruppe.

Flemming Baatz Kristensen er teolog og dermed fagmand når det gælder gudstjenesten og dens sprog. Det betyder også, at der bliver brugt en del fagord hentet fra græsk og latin. Heldigvis er der bagerst i bogen et kapitel, hvor ordene bliver forklaret, så almindelige mennesker har en chance for at forstå det.

Bogen er primært rettet til unge, der nok ofte ikke helt har styr på, hvad der ligger gemt i den traditionelle gudstjeneste, men jeg tror, at alle aldersgrupper vil kunne lære noget af at læse bogen. Det er en god idé, at tage sig god tid til at læse bogen og eventuelt sammen med sin cellegruppe, da der er mange oplysninger, som man skal forholde sig til.

27

REFLEKSIONER

Gør et væsen ud af dig Af Rebekka Fischer-Nielsen, rebekkafn@gmail.com

Vi har hver især et væsen. En kerne. Egenskaber, der kendetegner os, som dem vi er.

Vores væsen er vores virkelige natur. Det inderste. Det grundlæggende i os. Kernen.

Vores udspring.

Paulus beder for menigheden i Filippi om, at deres kærlighed må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så de kan skønne, hvad der er væsentligt. (Fil. 1, 9-10) At være væsentlige. At leve ud af vores kerne. At leve ud fra det, vi er skabt til at være. Skabte væsener. Skabte af en relation – relationen Far, Søn og Helligånd – til at være i relation med dem og med alle omkring os. Skabt af fællesskab, i fællesskab og til fællesskab. Grunden til, at det ligger så dybt i os, at vi søger fællesskab, er fordi, vi er skabt ud af det. Det er essentielt i os.

Synonymer for essentielt er blandt andet fundamentalt og … væsentligt.

I min hjemstad København bor de fleste af os i små kompakte lejligheder, og halvdelen af os bor alene på vores adresse. Ikke ideelle rammer for at være væsentlige og leve et væsentligt liv. For vi kan kun gøre et væsen ud af os, hvis der står et menneske foran os.

Kun i fællesskabet kan vi blive set og hørt,

og kun i fællesskabet kan vi gøre handlinger, der er væsentlige. Vi må være kreative og insisterende i at være væsentlige ved først og fremmest at komme ud af vores enmandslejligheder eller det solo-univers, vi fint og hurtigt skaber som en boble omkring os. Gør et væsen ud af dig. Lev ud fra din essentielle grundvold. Lev i fællesskab, lev så der opstår fællesskab omkring dig. Det er, hvad din sjæl længes efter. Vi er sociale væsener. Hvis vi er alene for længe, dør vi.

At gøre et væsen ud af sig er altså udadrettet. Men det må også være indadrettet på en opadrettet måde. Vi må søge ind i vores væsen – ind i det Guds-indlagte fællesskab, vi er skabt ud af for at finde frem til hvilket væsen, vi er. Og dér opdage hvilke egenskaber, Gud har lagt i netop os, som kan være til glæde og liv for andre. Hvad har Gud lagt i dit væsen, du kan give ud af? Lyttende øre, tjenende hænder, finurlige handlinger, økonomisk tække, et mund, der let smiler?

Kun i interaktionen med andre, kan det vi gør, blive væsentligt. Få væsen. Jeg får væsen, fordi der er en modtager til det, jeg gør, og det jeg møder får væsen, fordi det bliver set og indgår i relation med mig. Det bliver til. Det bliver det, det er skabt til at

være. At være i fællesskab, af fællesskab, til fællesskab.

Vi har brug for Guds hjælp og ledelse, og vi har brug for indsigt og mod til at stå ved vores væsen. Dem vi er skabt til at være. Lad os modtage Paulus’ forbøn ind over vores liv og også bede den for hinanden. I vores kerne, i vores inderste inderste, i vores essens, i vores væsen, vores væren, derinde ved vi godt, hvad der er essentielt. Men det kan være svært at finde derind. Og det kan også være svært at se os selv i øjnene derinde, for vi vil finde ting, vi kan have svært ved at forlige os med. Gamle sår og egoistiske sider af os selv. Lad det ikke stoppe dig i at gøre et væsen ud af dig, for netop dette kan gøre dig til et større medmenneske. Når vi har indset vores egen mangelfuldhed, kan det afføde større forståelse og medfølelse for mennesker omkring os. I stedet for at vende os bort i væmmelse og frustration over det, vi ikke kan lide ved os selv, lad os da bruge disse erfaringer til at indgå i fællesskab i øjenhøjde og med større empati.

29

KULTUR & MEDIER

En lykkelig fremtid Af Morten Keilow, stud.cand.it, morten@keilow.com Først får vi at vide, at Danmark og dets indbyggere er verdens lykkeligste samfund.

Nu kan OECD fortælle os at vi er førende i antal med psykiske lidelser! Er der tale om et ualmindeligt voldsomt dyk i vores glæde, eller hvad er det helt præcist, der er sket?

Undersøgelsen, der i 2007 meldte ud, at ”Danskerne er verdens lykkeligste”, fandt frem til, at 49 procent af alle danskere følte sig lykkelige, hvilket tilsyneladende var nok til en førsteplads. Til sammenligning ligger henholdsvis Australien (47 procent) og USA (46 procent) på anden- og tredjepladsen.

Hvad der måske er mere interessant, men ikke overraskende, er, at undersøgelsen samtidig viste, at de ting som verdens-

befolkningen fandt at have størst indflydelse på deres lykke, var penge, materielle goder og jobbet.

Skal det så betyde, at hvis et eller flere af disse tre elementer bliver truet eller helt forsvinder, vil det lede til et ulykkeligt menneske? De seneste episoder med fædre, der vælger at udrydde hele familien på grund af skam, lader ikke til at afvise en sådan påstand. Her har det netop været dårlig økonomi og fyringer, der har ført til de tragiske udveje.

Det nagende spørgsmål er, om vi som kristne er mere sikrede fra denne nye folkesygdom. Kan vi, fordi vi har andre immaterielle overbevisninger at binde vores

lykke fast i, se os fri fra depression, skam og stress? De fleste ved nok, at svaret er nej. Vi har ikke fundet den magiske trylledrik, der gør os immune overfor de samme drømme om succes, velstand eller unikhed.

Hvad vi derimod har, er et socialt og åndeligt netværk, der er i stand til at fokusere og være opmærksom på faren ved at lade sig rive med af sine individuelle drømme – i en sådan grad at andre og deres drømme, inklusive Guds, bliver tilsidesat.

Det er ikke forkert at have drømme for sin egen fremtid, men på hvilken bekostning, før vi kan få dem opfyldt?

Handler om dig Anmeldelse af kontormedarbejder i KFS Louise Graversen I april 2010 udgav nor:lyd CD’en ’Handler om dig’, støttet af KFS, LMU, IMU og ELU. Bandet så en anledning til at udgive en CD med numre fra ’Fællessang’, da 3. udgave af sangbogen skulle udkomme. Det er således ikke selvskrevne numre, der er på udgivelsen, men musikudtrykket er deres eget.

Dog er det sidste nummer ’Handler om dig’ skrevet af bandets bassist og findes ikke i Fællessang. I fremtiden har bandet således også planer om at skrive og udgive mere af deres egen musik. Her og nu, knapt et år efter CD’ens release, er den første festivitas ovre, og bandet har tid til at koncentrere sig om nye koncertforløb – i øjeblikket er de på vej til flere danske fængsler for at sprede håbet om Jesus gennem musikken fra ’Handler om dig’.

Om musikken Bandet har lavet nogle gode arrangementer, hvor guitaren på de første numre er fremherskende – og her leveres varen. Sangene er behagelige at lytte til, stilen er primært mainstream-rocket, men varieres af mere stille numre, f.eks. den meget smukke ’Ikke synlig, dog altid nær’ med vokal, piano, cello. Balancen, mellem hvor fremtrædende de forskellige instrumenter er i lydbilledet, er altid smag og behag, men jeg foretrækker personligt lidt mere bas.

Bandets kvindelige vokal er overvejende solid og blød, og stemmen egner sig godt til flydende melodier som i ’Himmel og jord, de skal forgå’, ’Der er en stille klang’, og ’Kom nu til kilden’. Den mandlige vokal synger med stor personlighed, format og

overskud på numrene ’Nåde! jeg råber Gud’, ’Ikke synlig, dog altid nær’, samt afslutningsnummeret ’Handler om dig’.

Lytter man til teksterne er de alsidige og rummer både proklamation, opfordring, tilbedelse og råb. Jeg synes, nor:lyd har truffet nogle gode sangvalg, og at CD’en er et par lyttende ører værd. Specielt hvis man kan lide blød rock.

LTC – et godt sted at være på MENIGHEDSLEJR el. FAMILIELEJR MASSER AF LEDIGE UGER/WEEKENDER APRIL-OKTOBER 2011 Pris: Voksne: 90 kr. pr. pers. pr. nat. Børn: ½ pris Mindstepris for weekend: 3000 kr.

Beliggenhed: 10 min. kørsel fra Vejle C. - Plads til ca. 40 overnattende Heraf 16 værelser m. udtrækssenge

- Gode bad- og toiletforhold - Gode køkkenfaciliteter - Spisestue - Opholdsstue - UV lokale m. projektor -

Nyheder fra Credo 232 sider 199,95 kr.

EUGENE H. PETERSON

LIV MED MENING

»Liv med mening« giver mod på at dykke ned i Jeremias’ liv og budskab. Og der er meget at hente!

Gennem refleksioner over udvalgte passager fra Jeremias’ Bog tager Peterson os med på en rejse gennem Jeremias’ liv.

Med indlevelse, skarpsindighed og sans for detaljen, viser han os, at profetens budskab ikke kun var beregnet for samtiden, men i høj grad også er aktuelt for os i dag.

R A N DY N E W M A N

272 sider 299,95 kr.

AT SVARE MED SPØRSGMÅL

Inspiration til at tale om tro. »Giver hjælp til ikke at diskutere, men at lytte og selv blive hørt.

Giver gode tip til at lære andres tro at kende og tage udgangspunkt i det andet menneske.

Skaber kærlighed, omsorg og interesse for dit medmenneske.« Erik Nielsen, pionermissionær og børnekonsulent FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55 WWW.CREDO.DK

Kontakt: louise@kfs.dk/tlf 3543 8282, lokalnr.1

Frivillige abonnementer Frivillige abonnementer på Til Tro er fradragsberettigede ligesom al-

STiK

2011

Sandheden Tro i Kærlighed

25. - 29. juni på LTC, Ødsted

mindelige gaver.

Hvis du vil støtte med et frivilligt

trosforsvar

Sandhedsrelativisme

abonnement, kan du benytte giro-

tro vs. fornuft

kortet på bagsiden eller overføre

Tvivl og trosmæssige udfordringer

lidelsens problem

skabelse vs. evolution

pengene til reg. nr. 9541, konto nr.

tro og psykologi

trosangreb

0004054954. Det koster cirka 45 kr. at trykke og udsende ét Til Tro.

kfs.dk/stik

bibelens troværdighed

STiK

hed Sandheden Tro i Kærlig

Kristeligt Forbund for Studerende - KFS STiKplakat.indd 1

07/03/11 15.16

Israelsmissionens Unge

Bliv mærket for livet..!

Som volontør i Israel kommer du TÆT PÅ.

Vi søger friske unge mennesker ... som ønsker at tage en tørn i Israel gennem Meet The People volontør-programmet. Kontakt Lise Søndergård, Israelsmissionens Unges volontørkoordinator, på tlf. 26 744 229 eller iu@israel.dk

- Tæt på mennesker fra hele verden - Tæt på farverig tro og kultur - Tæt på Bibelens arnested - Tæt på dig selv Du kommer forandret hjem!

Ta´ på bibelskole

Tid til Gud Tid til andre Tid til dig selv ”Vi vil vise eleverne Jesus, så de aldrig glemmer ham” Henrik Nymann Eriksen, forstander

Ansgarvej 2 · 3400 Hillerød · Tlf. 4826 0766 · lmh@lmh.dk · www.lmh.dk

Få dine annoncer i Til Tro!

Mangler din organisation, virksomhed eller forening et sted at annoncere - og har du samtidig lyst til at støtte KFS? Avisen Tro&Mission Kontakt sekretariatsleder Daniel Toft på tlf.

35438282 eller toft@kfs.fk og hør mere

ung.israel.dk »Jeg vil ikke fortælle om fag, linjer, valgfag, fritid, fællesskab osv.

– Jeg vil bare sige, at bibelskoleopholdet er noget af det bedste, der er sket i mit liv. Så kom af sted – og og send andre her til!« Rasmus Breindahl, elev efterår 2010.

Børkop Højskole • Indre Missions Bibelskole Peder Breths Vej 1, 7080 Børkop • Tlf. 75 86 60 22 www.imb.dk • e-mail: imb@imb.dk

Frederiksborg Apotek Slotsgade 26 3400 Hillerød Tlf. 48 26 56 00

Kærlighed & krig – at finde vej i ægteskabet Af forfatterne til · Det feminine hjerte · Det maskuline hjerte Hver for sig taler Stasi og John Eldredge åbent om deres erfaringer og følelser.

Sammen afslører de, hvad prøvelser og udfordringer i deres samliv har lært dem. Bogen er skrevet i en smertefuld erkendelse af, at ægteFrederiksborg Apotek skabet kan være utrolig svært. Men budskabet er, Slotsgade 26 at det kan lade sig gøre! 3400 Hillerød 4826 5600 Ved at følge Stasi & John Tlf: Eldredge på deres vandring vil andre ægtepar opleve, at deres fælwww.frederiksborg.netapotek.dk les rejse får mere dybde og større værdi, end de ___________________________________ nogensinde havde forestillet sig.

280 sider indb. www.frederiksborg.netapotek.dk ___________________________________

Apoteket har døgnvagt

Apoteket har døgnvagt kr 249,95 online shop på www.prorex.dk tlf. 7456 3343

Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle MMP • ID-nr. 42728

Generalens

Af generalsekretær Robert Bladt robert@kfs.dk

Der er stort set ingen huller i uvidenheden KFS har i efteråret været rundt på en lang række studiesteder for at interviewe studerende om deres forhold til kristendommen. Næsten 900 interviews er det blevet til, og en masse gode samtaler, som har været med til at gøre Jesus kendt. Vi kan konstatere, at studerende generelt ikke er blufærdige, når det gælder deres syn på og forhold til kristendommen.

Det lader sig gøre at sidde i et fællesrum på et gymnasium og snakke om, hvor ofte man beder til Gud. Skal man tro resultatet, kan man også konkludere en anden ting: For rigtig mange studerende er der stort set ingen huller i deres uvidenhed om kristendommen. På spørgsmålet om, hvad kristendommens væsentligste budskab er, svarer hele 77 %, at det er næstekærlighed eller moral og leveregler, mens kun godt 8 % svarer: ”Guds tilgivelse”.

Kristendommen er selvfølgelig tæt forbundet med næstekærlighed og moral. Men det har aldrig været dens væsentligste budskab. Der er mange religioner, som primært taler om vores kærlighed til hinanden eller vores gode gerninger. Men fælles

for dem er, at de enten fører os ud i fortvivlelse eller hovmod. Fortvivlelse over ikke at kunne leve op til religionens eller Guds krav, eller hovmod når det lykkes mig at bilde mig selv ind, at jeg i al fald klarer mig bedre end de andre. Men ingen af de to reaktioner fører kærlighed med sig. Tvært imod.

Kristendommens væsentligste budskab er ikke et krav til os om at elske Gud eller næsten, men en proklamation af Guds evige kærlighed til os, sådan som vi ser den i maksimum opløsning gennem Jesu død på korset.

Undersøgelsens resultat ryster mig. Vi lever trods alt i et land, hvor der er undervisning i kristendom i skolerne, hvor over 80 % af befolkningen er medlem af en kristen kirke, og hvor over halvdelen af befolkningen har gået i søndagsskole, til minikonfirmandundervisning eller er blevet konfirmeret.

Samtidig må jeg indse, at vi i KFS ikke har været gode nok til at gøre Jesus kendt blandt studerende.

Der er mere end nogensinde før brug for KFS og alle andre gode kræfter til at fylde hullerne ud.

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle