Til Tro #3 2020 - Alene

3. kvartal · 2020 · Kristeligt Forbund for Studerende · løssalg 50 kr.

Tema:

Alene

+ Hvorfor er unge så ensomme?

- TEMA side 16

+ Boganmeldelse: Enter ID ’Videnskaben udfordrer Darwin’ - I TIDEN side 35

+ LTC skal ikke vendes på hovedet, men vi retter ind efter nutiden - KFS-NYT side 21

at kende Jesus at gøre Jesus kendt Dét er pulsslaget, den dobbelte rytme, der banker bag Til Tro, KFS’ studentermagasin.

Kristentro er ikke en idé, en viden eller en samling regelrette sætninger, der læres udenad. Kristentro er et liv. Et nyt – levet, levende – liv. Og netop derfor, fordi troen foldes ud og bliver til lige dér, hvor man er, er det vores stædige ønske at sammensætte et altid livsnært og samfundsrelevant, intellektuelt og personligt studentermagasin.

Til anstød, til inspiration. Til liv og til tro.

Udgiver: Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Konto: 9402-0004054954 Abonnement: Det koster 150 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet.

Tilmelding sker via KFS.dk Redaktionen: Lars Boje Sønderby Jensen (ansvarshavende redaktør) Morten Lund Birkmose (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Signe Thorup Elmelund, stud. theol.

Filip Munch Bak, stud.theol.

Inger Sløgedal, lærer Daniel Hans Munk, stud.phys.

Simon Nymann, stud.theol.

Emil Berggren Smidt, stud.mag. i historie Sarah Klejnstrup, gymnasieelev Amalie Hartvig Munk, stud.psyk.

Amanda Kaas, stud.psyk.

Jeppe Fræhr Møller, stud. datalogi-økonomi William Rønberg, gymnasieelev Josefine Amalie Petersen, stud. scient.pol.

Designskabelon: Klaus Juul Jensen, Characterise.dk Layout: Henrik Elias Kristensen Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.kfs.dk/tiltro Annoncer: Kontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk

2

Indhold kfs Nyt

Tema

11

Du er ikke alene

20

I tiden

Farvel til Martin og Jakob og goddag til Peter Leif

20

LTC søger lærer

5

Kommisorium

21

15

Globalt: Lieber Gott - Når der går bøjninger i bønnen

LTC skal ikke vendes på hovedet, men vi justerer ind efter nutiden

26

KFS har - endelig - fået ny bestyrelse

26

Discipeltræf bliver uTROligt

27

Mød dine tre nye - superseje volontører

04

Fra redaktionen

06

Verdens bedste ven

12

Nemmere at være ny

13

Digt

16

Unges ensomhed

23

Reaktioner på et opslag om hjælp

32

Ikke kun i hovedet

24

Skal vi tilbede en Gud, der har nok i sig selv?

35

Bøger: Enter ID

36

Retrætens “how to”

41

Grønland: KFS’ første år i Grønland er gået

27

Farvel til til Julie og goddag til Morten og Mathias

43

Leder

42

KFS I EN CORONATID

29

Livgivende cølibat

34

Portræt: Elias

37

Forladt mig?

3

Fra redaktionen: Sikke en tid! Der bød sig et lovende og travlt forårssemester. Men fra øst stormede en ukendt virus, der trak os tilbage fra vores studiesteder, arbejde, kirker og fritidsaktiviteter. Hverdagen var komplet forandret. Som nyansat studentersekretær og redaktør for Til Tro var det specielt. Hjemsendelser, forsamlingsforbud og håndsprit. Mærket af nedlukningen besluttede redaktionen at udskyde dette års juni-nummer til sommeren 2021. Jeg glæder mig over, at arbejdet er ikke forspildt, og jeg glæder mig ikke mindst over, at det er lykkedes at sammensætte septembermagasinet, som du sidder med i hånden nu. Jeg takker redaktionen for sit gåpåmod og sin fleksibilitet i uvante arbejdsrammer.

Temaet er relevant som aldrig før. Covid-19 pandemien isolerede os. Vi skal fortsat holde afstand og begrænse vores forsamlinger. I skrivende stund skal alle bære mundbind i offentlig transport. Mange føler sig distancerede, alene og ensomme. Jeg kunne se behovet for fællesskab til dette års studielivskonference på Ærø. De forsamlede studerende var som at se kalve blive lukket ud på forårsgræs. Vores glæde ved hinanden var stor. Vi er ikke skabt til at være alene. Nej, vi er skabt til fællesskab med Gud og mennesker.

Som det første bid af magasinet anbefaler jeg Christoffer Elkjærs sårbare og personlige beretning om ensomhed og vigtigheden af at gå ud i verden og være nogens ven. Dernæst kan du tage et smut forbi Thomas Willers samfundsfaglige artikel Unges ensomhed, som identificerer ensomhedens omfang i blandt unge og forsøger at udpege årsagerne. Er du til det filosofiske, kan du smage på min egen artikel Skal vi tilbede en Gud, der har nok i sig selv? Her udfordrer jeg mine muslimske trosfætre og -kusiner i deres forståelse af Gud, som ham der er ene og alene i sit væsen.

Redaktionen tror ikke, at temaet kun udtrykker noget negativt. Jeg er glad for den balance, vi har ramt. Christian Thomsen skriver i sin bibelske artikel, hvordan Jesus også havde brug for at trække sig tilbage og være alene. Derfor har vi også fået Kristoffer og Jeanette Roager til skrive en guide til, hvordan man kan holde retræte. Yderligere fortæller Søster Anna Mirijam Kaschner os om den livgivende frihed, som cølibat giver hende til at tjene sin næste og til at fordybe sig i Guds kærlighed.

Ja, Til Tro kommer vidt omkring! Derfor har vi også bragt KFS-bestyrelsens kommisorium for magasinet for at præcisere, hvad Til Tro er, og hvad Til Tro vil. Vi håber, at det skaber afklaring.

Nummeret har lært mig, hvordan alenehed både kan nedbryde og opbygge. Skjuler jeg mig selv, eller gør jeg mig kendt for Gud og mennesker? Jeg håber, at du, kære læser, også må finde magasinet relevant, nærværende og berigende.

Lars Boje Sønderby Jensen

4

Kommissorium for

Til Tro er …KFS’ officielle magasin - dog alligevel primært et studentermagasin, som i hver udgivelse behandler et relevant tema i relation til kristen tro, og kun sekundært et medlemsblad med nyheder og information om og fra KFS.

Til Tro vil …som resten af KFS ud fra et evangelisk-luthersk grundlag invitere til at kende Jesus og gøre Jesus kendt. Det gør Til Tro både ved at pege tydeligt og frimodigt på Jesus, og ved at koble evangeliet sammen med samfundet og studieverdenen.

Til Tro vil desuden arbejde for, at der er ”plads til mening” og forskellighed i KFS. Det gør vi ved at skabe debat og ved at bringe forskellige, og til tider modstridende, vinkler på de temaer, som behandles. Det betyder også, at Til Tro kan bringe artikler som ikke repræsenterer KFS´ officielle holdning.

Lederartiklen er naturligvis udtryk for KFS’ officielle holdning. I andre artikler, hvor ansatte eller bestyrelsesmedlemmer er skribenter, må det fremgå tydeligt, hvis ikke indlægget er udtryk for KFS’ officielle holdning.

Artikler, der har karakter af kirkelig eller bibelsk undervisning, er forpligtet på KFS’ tværkirkelighedspolitik, og det cleares i de enkelte tilfælde med generalsekretæren, hvis redaktionen i sådanne artikler ønsker at gøre brug af ikke-lutherske skribenter.

I Til Tro fylder spændingsfeltet mellem faglighed og tro en stor del af indholdet – ligesom de strømninger og trends, der rører sig i samfundet og studenterverdenen, tages op og sættes i relation til kristen tro og tænkning. Her er det vores mål at se på både de aktuelle strømninger og den kristne tradition og tænkning med

ærlighed og kærlighed. Vi bestræber os på, at den klassiske forkyndelse af Jesus som gode nyheder står tydeligt frem som en del af hvert eneste tema. Derfor skal der også altid være et bibelsk perspektiv på temaet.

Herudover har Til Tro en vigtig funktion i at bringe nyt fra KFS-hverdagen ud til medlemmer og støtter af KFS, som ikke længere er studerende.

Målgruppen for Til Tro …er primært studerende - både dem, som tror på Gud, dem, som ikke tror på Gud og dem, som er i tvivl om, hvad de tror på.

En sekundær målgruppe er de medlemmer og støtter af KFS, som udgør KFS´ bagland, men som ikke længere er studerende.

Redaktionen …udgøres af en KFS-sekretær som ansvarshavende redaktør, KFS’ kommunikationsmedarbejder som redaktionssekretær og nyhedsredaktør samt 6-8 studerende heraf gerne mindst én gymnasieelev.

Praktisk om Til Tro Til Tro udkommer fire gange årligt, og det udgives elektronisk efter fysisk udgivelsesdag.

Annoncering og boganmeldelser Annoncering i Til Tro er en indtægtskilde for KFS, og derfor skal alle henvendelser om annoncering vendes med sekretariatslederen. Til Tro skal desuden i reglen anmelde Credos nyudgivelser.

Vedtaget af KFS’ bestyrelse i marts 2020

I TIDEN

5

ven Verdens bedste

Af Christoffer Elkjær, lærer på Skovbo Efterskole, ce@skovboefterskole.dk

6

Ensom, men ikke alene alene, men ikke ensom. I artiklen beskriver Christoffer Elkjær paradokset ved at være alene. Hop med i bilen over Fyn og få indblik i hans personlige refleksioner og initiativer til bl.a. teater og dating.

Jeg havde allerede skrevet en artikel om alenehed og ensomhed, og hvordan vi som kristne har en pligt til at gøre noget for de mange ensomme, der findes i Danmark. Hvordan ensomheden er med til at presse mennesker ind i grupperinger som Stram Kurs og psykiske sygdomme, fordi de ikke føler sig set.

Men der skete noget med mig en fredag eftermiddag i juli på vej hjem fra sommerhus. En oplevelse, der gjorde, at jeg måtte droppe den gamle artikel og starte forfra: Jeg græd hele vejen over Fyn. Normalt kan jeg godt mærke, når jeg har brug for at være i det melankolske hjørne, hvilket kan manifestere sig i en omgang med trist musik og kiggen udover Roskilde Fjord. Den form for tristhed kan jeg egentlig godt lide at svælge i; den er kortvarig, og jeg ved, at der som regel kommer noget kreativt ud af situationen, at jeg kan forvandle tristheden til noget skabende.

Men denne gang kom det pludseligt og voldsomt. Og det var ikke den vante melankoli, men derimod ren ulykke. Det var som om min grundvold blev rystet over noget, jeg egentlig godt vidste, men ikke havde fået bearbejdet.

Der var ikke nogen særlig optakt til episoden; intet sørgeligt telefonopkald, dødsfald eller andet spektakulært. Det var bare et 30 minutters podcastafsnit om Søren Kierkegaard, og hvad han mente om angst fra den fremragende podcastserie ‘Søren’ lavet af Signe Amtoft. I afsnittet deltog blandt andet musikeren Mads Langer, der fortalte

om sine kampe med den ‘dæmoniske angst’ (udtryk fra podcasten), og selvom jeg ikke har oplevet et decideret angstanfald, så var der noget, der talte til mig. I samme afsnit listede Signe Amtoft nogle statistikker op: 74% af dem, som benytter Livslinjens rådgivning, er kvinder, mens kun 26% er mænd. Men når man kigger på statistikken over selvmord, er der næsten tre gange så mange mænd som kvinder, der begår selvmord. 445 mænd versus 165 kvinder. Det er dybt tragisk, for det er et symptom på, at disse mænd - og kvinder - ikke føler, at livet er værd at leve, og det slog mig ud, netop som jeg havde lagt den jyske hede bag mig, og var på vej over Lillebæltsbroen.

Så jeg sad der i min hvide bil med hænderne på 10 og 2, og hulkede mig igennem motorvejen, overhalinger og vejarbejde, indtil jeg nåede Storebæltsbroen. Det var som om, nogen havde trukket tæppet væk under mig og afsløret en indgraveret tekst i fundamentet: “Der er ikke nogen, der kender dig”. Det gik lige i mellemgulvet. Tårerne trillede og brillerne duggede. Båndet kørte på repeat. “Der er ingen, der kender dig“, og det var som om hele min krop, fra det yderste hår til det inderste af knoglerne, vidste, at det var sandt.

Det var en dyb erkendelse af, at jeg har vandret alene så længe, udviklet på mig og mine indre verdener, at jeg nu var endt et sted, hvor jeg ikke længere havde den påkrævede båndbredde til mine relationer, at jeg ikke længere

Det var som om min grundvold blev rystet over noget, jeg egentlig godt vidste, men ikke havde fået bearbejdet. var kompatibel med min omverden. En følelse af total misforståethed og afskårethed.

Det er ikke første gang, jeg tumler med ensomheden. For nogle år siden fik jeg ansvar for tematikken til efterskolens årlige teaterkoncert, og i den periode reflekterede jeg over forskellen på “at være alene” og “at være ensom”. Jeg havde læst bogen “The Divine Dance” af franciskanermunken Richard Rohr. Den omhandler, hvordan treenigheden kan anskues som en guddommelig dans med en åben invitation om at deltage i Gudsriget. I bogen nævner Richard Rohr nogle snakke, han havde med flere psykiatere, om at psykisk lidende personer også ofte, hvis ikke altid, er ensomme. Ifølge Depressionsforeningen har op til 60% af dem, der forsøger TEMA

7

selvmord, en depression. Det er ikke sundt at være ensom over længere tid.

Jeg har stort set altid været single. Jeg nyder faktisk at være alene. At kunne hellige mig det kreative og mine interesser, lidt ligesom Søren Kierkegaard, ironisk nok. Jeg drømmer ikke om ægteskab eller børn, jeg drømmer nærmest om ikke at have det. Men jeg blev hylet ud af den, da jeg læste Richard Rohrs bog, og tænkte over, om jeg var ensom, eller om jeg blot var alene. Disse tanker om alenehed og ensomhed ledte i sidste ende til teaterkoncerten “En som mig?”, hvor titlen på plakaten var sat op, så den kunne læses som “Ensom mig” og “En som mig?”. Teaterkoncerten skulle på den ene side belyse problematikken om, at vi alle kan føle os ensomme, og så det håbefulde og handlingsfremmende i, at vi alle kan gøre en forskel for et andet menneske og hjælpe dem ud af ensomheden. Der skal faktisk ikke så meget til. I min og skolens rejse frem mod tilblivelsen af teaterkoncerten havde vi hjælp udefra i form af et foredrag af Ventilen - som også kan læses som ven-til-en. Ventilen er en frivillig social organisation, der har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge.

Ventilen definerer ensomhed som “en følelse, der opstår, når et menneske ikke får opfyldt sit sociale behov”, og det er der cirka 120.000 unge mellem 16-29 år, der føler ofte eller altid.

Med Ventilens definition og mit nylige nedbrud i mente må jeg nok konkludere, at jeg er ensom. Ikke fordi, jeg ikke har venner eller mennesker at omgås med. Jeg spiller fodbold to til tre gange om ugen, deler hverdag med 130 mennesker, og har venner, jeg altid kan ringe til eller ses med.

Men jeg har stadig et socialt behov, der ikke bliver dækket, og det er den dybe samtale. Den, der leder til, at man føler sig ”set”. Den mangler jeg. Den type samtale har været der før, men omstillingen til voksenlivet har været svær. Hvor det før var naturligt at snakke ud til den sene nat med mine bofæller, have en-til-en snakke på sommerstævner eller kvartalsvise møder med en mentor eller cellegruppe, så er det nu forsvundet. Venner er blevet gift, og har fået børn. Vi har alle fuldtidsarbejde og vennekredse, der skal passes, og eftersom jeg ikke føler mig hjemme i den traditionelle kirkegang, føler jeg mig malplaceret til stævner og konferencer.

Så jeg er ensom. Det var åbenbaringen på motorvejen.

Ufredsduen landede med ensomhedskvisten på biltaget, imens jeg hulkede afsted på motorvejen. Det var en grundlæggende følelse af, at intet menneske - eller gud - vidste, hvem jeg var, hvad jeg kæmpede med, eller hvad jeg drømte om. I det moment vidste jeg ikke engang, hvem jeg kunne ringe til. Jeg følte mig alene på trods af alle de biler, der overhalede mig, på trods af alle mine facebookvenner eller numre i kontaktlisten, på trods af alle de mennesker, jeg kender. Om det var sådan, Jesus følte på korset, da han oplevede Guds fravær, ved jeg ikke, men det kunne jeg forestille mig. Følelsen af at stå helt alene med sit liv.

Ensomheden er noget, der kan ramme alle. Vi har nok alle oplevet den i kortere perioder. Måske fordi vi er startet på en ny skole, eller fordi vi er flyttet til en ny by. Nogle gange kan man føle sig allermest ensom, når der er mange mennesker omkring en, fordi der så er endnu flere, der ikke ser en.

Jeg følte mig alene på trods af alle de biler, der overhalede mig, på trods af alle mine facebookvenner eller numre i kontaktlisten, på trods af alle de mennesker, jeg kender.

8

TEMA

Egentlig er jeg modstander af megakirker og storbyer, fordi det bliver for let at kunne gemme sig eller blive glemt. Det var noget andet, da man boede i stammer eller små landsbyer, og havde husmenigheder. Her kunne man ikke slippe. Man måtte dele liv og folk kendte en.

Det er selvfølgelig ikke muligt at vende tilbage til den type samfund, det ved jeg, og vores moderne samfund rummer også mange muligheder og fordele. Men det medfører også nogle udfordringer i forhold til vores relationer til andre mennesker. Mange mennesker i Danmark bor alene, og vi skal sammensætte vores relationer på andre måder end før, hvor kernefamilien var i centrum. Det kan være svært at få dækket sine sociale behov, og jeg tror, det er noget, vi som mennesker og kristne skal være opmærksomme på og hjælpe dem i nød.

Der er ikke nogen egentlig forløsning i denne artikel. Jeg er stadig ensom, mens jeg skriver disse ord, dog græder jeg ikke - så meget - mere. Men måske er der lidt håb - en vej ud af ensomheden. Jeg - og vi - kan lede efter modet og tage kontakt. For mit eget vedkommende må det blive at tage kontakt til mine venner, arbejde på at få en mentor, som kan vandre med mig, og måske Gud endda sender et menneske forbi min vej.

Foruden håbet er der også en opfordring til læseren: “Du kan

en følelse, der opstår, når et menneske ikke får opfyldt sit sociale behov

9

gøre en forskel i et andet menneskes liv”. Ifølge Mary Fonden findes der over 350.000 danskere over 16 år, som oplever ensomhed. Måske du allerede ved at læse denne tekst kommer til at tænke på et menneske - tag kontakt. Måske du kunne forestille dig en i din omgangskreds, der er ensom - tag kontakt. Måske du ser en på studiet eller i kirken eller i Netto - tag kontakt. Det behøver ikke være noget vildt, det kan bare

Vi kan lede efter modet og tage kontakt være at sige hej, snakke og/eller spise sammen. Der er noget utrolig stærkt over at spise sammen og dele liv.

Noget helt grundlæggende i min tro er, at vi som kristne er forpligtet til at tage os af den fremmede, den forældreløse, enken og immigranten (5. Mosebog, kapitel 24). Og dermed også de ensomme, dem som føler, de ikke hører til i denne verden.

På efterskolen har vi de sidste tre år deltaget i Folkebevægelsen mod Ensomhed’s nationale arrangement ‘Danmark Spiser Sammen’, hvor firmaer, foreninger og privatpersoner åbner huset op for fællesspisning. Man kan være 4 eller 100 personer, det betyder ikke så meget. Det, der betyder noget, er, at vi rækker ud til dem, som har det svært. Det kan virke grænseoverskridende at invitere fremmede ind i sit hus, men så prøv at gå sammen med nogle, du kender, eller start med at invitere din nabo eller din opgang. Det vigtigste er, at vi gør noget, og ikke er passive.

Mit eget bidrag til kampen mod ensomhed er, at jeg har lavet en kristen datingside for unge, der savner en partner at vandre gennem livet med. Dating er svært, og måske især når man gerne vil finde en med samme ståsted som en selv.

10

TEMA

Det glæder mig meget, når en bruger skriver, at de har fundet kærligheden via hjemmesiden, for så er der måske to ensomme sjæle, der ikke længere er ensomme. Vi må bruge de evner og kvaliteter, vi er blevet givet, til at bringe Gudsriget til jorden og kæmpe for en bedre verden, hvor mennesker føler, de hører til, og er værdsat.

Til sidst vil jeg dele et vers fra Ben Howards sang ‘Keep Your Head Up’. Det er en sang, som for mig beskriver oplevelsen af at føle sig modløs, men også det at blive mødt af en ven, der kender én så godt, at det ikke er nødvendigt at forklare, hvad det er, man kæmper med. Det er en sang, jeg altid kan græde til, og som minder mig om, hvor vigtigt det er, at man har et menneske helt tæt på. Det er noget, jeg skal arbejde på; både at have en person tæt på i mit eget liv, men også at jeg skal være verdens bedste ven for andre mennesker.

I vers tre synger Ben Howard: I saw a friend of mine the other day And he told me that my eyes were gleaming Oh, I said I had been away And he knew, oh, he knew the depths I was meaning And it felt so good to see his face All the comfort invested in my soul Oh, to feel the warmth of a smile When he said, "I'm happy to have you home” Et vers om at møde en ven, som godt kan se, at man har været ude i stormfyldt farvand, og som holder om én, og siger “Velkommen hjem til sikker havn”.

Mit håb og min bøn for dig er, at du må gå ud i din verden og blive verdens bedste ven. ■

Du er ikke alene Er du ny i din by? Er du lige startet på studie og lidt i tvivl om, hvor du skal begynde og ende? KFS vil faktisk virkelig gerne følges med dig i din studietid. Tjek ind i din lokale gruppe og hægt dig på det gode fællesskab. Vi venter på dig!

Aarhus

København

Aarhus KFS er et studenterfællesskab, hvor knap 100 studerende mødes på tværs af kirker og studier hver torsdag i Studenterhuset, Nordre Ringgade 3. Vi har et varmt, åbent og rummeligt fællesskab, og der er også plads til dig! Du kan møde @Aarhuskfs på Facebook, hvor du også finder vores semesterprogram og invitationer til arrangementer i både stor og lille skala.

I Aarhus har vi også en dygtig KFS-sekretær, som ved alt om KFS og studiestedsgrupper i Aarhus. Hun hedder Anna og kan kontaktes på anna@kfs.dk, og hun vil rigtig gerne hjælpe dig med at finde ind i KFS-livet som studerende i Aarhus.

I København mødes en stor gruppe studerende hver mandag i et kristent netværk, hvor der tales om de store spørgsmål i livet. Her er der højt til loftet og et stærkt socialt fællesskab. Du er hjerteligt velkommen til at deltage med dine tanker, evner, spørgsmål og tro. Find os på Facebook: @kfskbh eller duk op på Ryesgade 68B, hvor vi som regel mødes. Tjek semesterprogrammet på Facebook eller på kfskbh.dk.

Hvis du har lyst til at vide mere, eller hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp i din KFS-gruppe, kan du altid kontakte Lars, som er KFS-sekretær i København.

Fang ham på larsboje@kfs.dk, så melder han straks tilbage.

Aalborg I Aalborg kan du finde et KFS-fællesskab, hvor der er plads til at tale om de store spørgsmål i livet for alle studerende i byen. Vi kalder det Rooted og mødes hver anden mandag i Vor Frelsers Kirke til fællesspisning, oplæg og gode snakke. Derudover er Aalborg Studie-KFS kendetegnet ved bedegrupper på forskellige studiesteder, julegudstjeneste for studerende, lunch bars på universitetet og et stærkt fællesskab og engagement på tværs af kirkeretninger.

Vi vil gerne have dig med, så find os på Facebook: @AalborgKFS eller få fat i Julie, som er vores allesammens nordjyske ildsjæl og KFS-sekretær, på julie@kfs. dk. Vi glæder os til at se dig!

Odense I @OdenseKFS er der masser af muligheder for at møde andre studerende i et hyggeligt og vedkommende fællesskab. Vi mødes som regel hver torsdag kl. 19:30 i Sct. Hans Kirkes Menighedshus, Sct. Hans Plads 1. Du kan se vores semesterprogram på: www.odensekfs. dk. Vi har også jævnligt sociale arrangementer, f.eks. spilleaftener eller sheltertur.

I Odense kan du altid få program, god samtale og hjælp til alverdens ting af Morten, som er KFS-sekretær i byen. Skriv til morten@kfs.dk, så er du i gang!

11

Nemmere at være ny Vi kender alle sammen til det. En ny start kan være en svær start. Der er ikke noget i vejen med følelsen af ensomhed ved begyndelsen af studielivet. Helene giver konkrete råd til både dig, der der er ny i byen og dig, der allerede har byen som dit hjem.

Af Helene Lilleøre leder af studenterområdet hos Byens Valgmenighed, helene@byensvalgmenighed.dk

Jeg græd en del den første uge. Normalt græder jeg ikke. Men en eftermiddag ringede jeg hjem. Bare det at høre min mors stemme fik mig til at savne alt det, jeg lige havde sagt farvel til. ”Du er nok bare overvældet. Det er mange nye ting at forholde sig til,” trøstede hun mig.

For et par år siden tog jeg i praktik i England. Selvom praktikpladsen var mit drømmested, var det hårdt at flytte til et nyt sted. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der synes, det kan være overvældende at bytte tryghed og gamle venner ud med en ny by, nye relationer og en ny hverdag.

Jeg får energi af at være sammen med andre mennesker, men jeg oplevede det alligevel som drænende at møde nye mennesker i begyndelsen af min udlandspraktik. Det var paradoksalt. Jeg følte mig ensom, når jeg sad alene på værelset en lørdag aften, og så Netflix, samtidig med at jeg ikke havde energi til at være sammen med mine nye bekendte.

Det var ikke fordi, der var noget i vejen med dem eller mig, men fordi det tager tid og energi at finde ind i en ny rytme.

Det gælder også for dig, som føler dig ensom i forbindelse med din studiestart - der er ikke noget i vejen med dig. Jeg erfarede dog, at der er ting, der kan gøre det nemmere at være ny.

1. Vælg en kirke og forpligt dig Da jeg flyttede til storbyen, udvalgte jeg tre kirker, som jeg besøgte. Af de tre kirker besluttede jeg mig for én, der skulle være min. Det kan være svært at vælge imellem de mange kirker, der er i studiebyerne, men vælg én kirke og forpligt dig på 12

TEMA

den. Drop kirkeshopperiet. Bliv en del af et fællesskab eller en frivilligopgave, der lærer du hurtigere andre at kende.

2. Sig ja til nye oplevelser Min tommelfingerregel var at sige ja til alle de sociale invitationer, jeg fik – også selvom jeg egentligt ikke orkede det. Det medførte, at jeg hurtigt kom med i en smågruppe, til fødselsdagsfester hos nogen, jeg knap nok kendte, og endda fik en gratis helikoptertur.

3. Tænk over brugen af din tid Jeg vil opfordre dig til at bruge tiden med omtanke.

Selvom man siger ja til nye oplevelser, har man typisk en del ubrugt tid. Det er fristende at isolere sig og udvikle et storforbrug af Netflix og sociale medier, men det har en tendens til at fodre ensomheden. Vær i stedet proaktiv i, hvordan du bruger din tid. Ring til din mor, udforsk din nye by på egen hånd eller brug det som en mulighed for at lære Gud bedre at kende.

Skabt til fællesskab Katie var den første, som inviterede mig på kaffe, da jeg var ny. Hun var en af mine kollegaer på praktikpladsen, og hun var oprigtig interesseret i at bruge tid med mig. Den bedste kur mod ensomhed er at sidde overfor mennesker, som ser os. Gud har skabt os til fællesskab. Derfor er det ikke underligt, at vi nemt kommer til at føle os isolerede, når vi oplever, at der ikke er nogen, som ser os. At drikke kaffe med Katie var noget andet end overfladisk small talk; hun ønskede at kende

mig. Selvom byen allerede er dit hjem, kan du gøre en kæmpe forskel for nye, som flytter til byen. Det gælder både for dig som enkeltperson og som en del af en kirke.

1. Sig ”hej” Tag det første skridt og hils på den nye i din kirke, på dit studie eller i din opgang. Det kan være intimiderende at være ny, derfor kan du gøre en skelsættende forskel ved at se den nye. I kirken har du et medansvar for at åbne fællesskabet op ved at invitere ind i det.

2. Lær navnene at kende Jeg er god til at huske ansigter, men ikke navne. Derfor må jeg anstrenge mig for den her. Et ”Hej Helene – godt at se dig igen!” er bare mere indbydende end, ”Har jeg ikke set dig før? Hvad var det nu, du hed?”.

3. Tilbyd fællesskab Er du en del af en kirke med studerende, så sørg for at tilbyde et fællesskab, som er nemt at komme ind i og nemt at finde på hjemmesiden. Et kirkefællesskab kan være med til at bekæmpe ensomhed i forbindelse med studiestart. I kan for eksempel invitere studerende til en grillaften på kirkens regning i starten af semesteret. Hvis din kirke ikke kan gøre det alene, så gå sammen med andre.

Connect København I København er 20 forskellige kirker og kirkelige organisationer gået sammen om at skabe fællesskab og bekæmpe ensomhed. Connect København hedder det. Formålet er at

skabe rum for, at studerende kan møde hinanden på tværs af uddannelser og møde Gud igennem samtaler om tro til konkrete events i løbet af året. Connect København er ikke kun for kristne studerende, der flytter til byen – det er for alle studerende. Fællesskab er noget, vi alle sammen har brug for.

Jeg synes, Connect København er et vigtigt skridt i at se kirkerne række ud til studerende. Studieårene er nogle af de mest formative år. Som kirke i en studieby er man simpelthen nødt til at kaste sig ud i arbejdet med studerende.

Kirken har nemlig gode svar på, hvordan det gode liv og ikke mindst også studieliv er, og det svar skal de studerende kende til. Derfor står vi på Frederiksberg en dryppende september eftermiddag og uddeler kaffe og reparerer cykler. Gør det en forskel? Ja, det tror jeg, det gør, selvom det er svært at måle og veje. For mig at se er Connect København med til at skabe rum for en samtale om meningen med livet, tilbyde fællesskab og gøre noget aktivt ind i kampen mod ensomhed.

Kun en kop kaffe Det kan være ensomt at være ny i byen. Der er ikke noget i vejen med dig, fordi du synes, det er svært. Nogle gange kræver det tårer, en ja-hat og en kaffeinvitation at komme igennem det. Katie er i dag min veninde, og jeg besøger hende, når jeg har mulighed for det. Venskabet startede med en simpel invitation til en kop kaffe. Mere skal der ikke til. ■

TEMA

13

Jeg snakker så meget, men siger aldrig noget vigtigt Hvorfor kan jeg for en gangs skyld ikke gøre noget rigtigt? Jeg snakker så lidt, jeg bliver mærkelig og akavet Jeg smiler og smiler, men det hele er bare påtaget Jeg ser på fællesskabet som en andenrangs tilskuer Jeg er til stede, men føler mig ikke som de andre Jeg vil lukke folk langt ind, men det virker meget langt ude Jeg skal altid være alene med mine tanker Jeg famler stadig blindt efter min status og min sikkerhed Prøver altid at regne ud hvad folk tænker Der gror mos på mine øjesten jeg plejede at holde af Ser til mens min værdighed vinker Vinker farvel eller vinker goddag?

Jeg savner en hånd der kan blive rakt til mig Kan jeg tage min egen hånd, og lade det være fint? Hvis ikke der er andre der kan tage kontakt til mig Nu vil jeg prøve at være alene Være tilpas uden at være i en flok Nyde mit eget, gode selskab For jeg er jo faktisk god nok

Af Clara Vinsten Munk, 10. klasse på Skovbo Efterskole

Globalt:

Lieber Gott - Når der går bøjninger i bønnen Af Christian Vindum, stud.mag. i Nordisk Sprog og Litteratur med tilvalg i Tysk, christianvindum@hotmail.com

I oktober 2019 flyttede jeg til Hamborg for at tage et semester på universitetet.

Opholdets altoverskyggende formål var enkelt: at blive en hel del bedre til tysk.

Der er ikke plads til nogen grundigere udredning af, hvorfor i alverden jeg ville det. Jeg kan bare sige, at jeg er dybt fascineret af sproget, og at den tyske kulturarv rummer en god stak litteratur, som jeg er pænt ivrig efter at få læst.

Opholdet var ret suverænt. Jeg bilder mig ind, at det faktisk lykkedes at blive en hel del bedre til tysk, og det var jo det vigtigste.

Ud over det havde jeg ikke de store ambitioner om at få udvidet mit perspektiv på livet eller lære en hel masse nyt om andre mennesker og den slags.

Det kan jo være meget rart at slippe for indimellem, og det fik jeg i store træk heldigvis også lov til. Den overordnede konklusion er, at tyskerne og danskerne minder meget om hinanden.

Indimellem måtte jeg dog spørge mig selv, om hele lær-tysk-projektet havde indtaget en for stor plads i mit liv. Jeg mødtes ofte med en gruppe ”indfødte” fra den kirke, jeg kom i, og når vi bad sammen, kunne jeg for eksempel tage mig selv i at lytte mere efter, hvordan de formulerede sig, end efter indholdet i det de bad om. Det kunne jo være, at jeg kunne stjæle noget af det til eget brug. Men bøn skal jo gerne handle mindre om grammatik og mere om Gud, vil jeg mene. Så det var jo uheldigt, men nok også meget menneskeligt. Mest af alt var det dog dejligt at opleve, at jeg som

fremmed i en helt ukendt storby havde et sted at tage hen, hvor jeg på en underlig måde allerede på forhånd havde nogle venner. Det er ikke så dårligt med den kristne kirke.

GL BALT Vil du have et livsforvandlende møde med Guds internationale kirke?

Så tag på Global Discipleship Training i Etiopien! Du får et one-of-akind bibelskoleophold, der strækker sig fra Danmark til Etiopien på et eventyr, som kun Gud kender detaljerne for. Du vil blandt andet komme i lokal praktik, høre utrolige vidnesbyrd fra etiopiske kristne og få grundig bibelundervisning.

Er det noget for dig? Så find alle svar på globalDT.dk eller kontakt Tuja Berg på tuja@promissio.dk.

I TIDEN

15

Unges ensomhed Statistikkerne taler for selv. Ensomhed er et udbredt problem.

Læs tre forklaringer på, hvorfor unge er ensomme og Willers tre udfordringer til kirkens respons.

Af Thomas Willer, præst i Aalborg Vineyard, willer@vineyard.dk

Jeg var den 11. marts i gang med at holde et foredrag, da der pludselig lød et råb bagfra: “Mette Frederiksen har lukket Danmark ned!”. Corona tvang os i isolation, og mange oplevede en ensomhed, som Netflix og HBO ikke kunne dulme.

Vi blev tvunget til at forholde os til os selv og vores egen skrøbelighed på en helt anden måde end tidligere. Der blev stille omkring os, vi begyndte at lytte til os selv på en helt anden måde, og ensomheden blev for nogen endnu mere tydelig.

Men ensomhed opstod ikke med corona. Den var der i for-

På vores studie er der en kæmpe præstationskultur vejen. Ensomhed opstår ikke kun på grund af den sociale afstand, som epidemier skaber. Der var allerede en ensom verden forud for corona, som jeg tænker har tre mulige årsager.

Vi lever i et præstationssamfund, hvor vores identitet og selvværd er tæt forbundet med vores seneste præstation.

Vi lever i en flydende modernitet, hvor alt er til forhandling.

Vi lever i en accelererende kultur, hvor vi hele tiden skal være i gang, fordi vi ellers mister vores status og værdi.

Denne artikel vil give et overblik over oplevelsen af ensomhed blandt studerende, dernæst uddybe årsagerne til ensomheden og til sidst udfordre Kirken til at stille og diskutere en række vigtige spørgsmål omkring unges ensomhed.

Ensomhed blandt studerende Center for Ungdomsstudier har lavet en undersøgelse blandt 400 studerende, hvor de blandt andet undersøger, hvor

16

TEMA

udbredt følelsen af ensomhed er. Tallene stemmer overens med andre undersøgelser omkring dette.

Hvor ofte føler du dig ensom Procent Ofte

10,5

En gang i mellem

45,4

Sjældent

36,8

Aldrig

7,2

I alt

100,0

Tabellen viser, at 10,5% af de studerende ofte oplever sig ensomme, og næsten halvdelen af de studerende oplever sig ensomme en gang imellem. Det vil sige, at over halvdelen af de studerende kender til oplevelsen af ensomhed. Når vi kigger på, hvem der oplever sig som ensomme blandt studerende, viser det sig, at ensomhed rammer bredt. Man kan ikke ud fra undersøgelsen sige, at der er noget specielt i forhold til køn, familiebaggrund eller andet, der øger risikoen for at opleve ensom-hed. Det er noget, der kan ramme alle.

Ensomhedens betydning for trivsel Når man ser på sammenhængen mellem oplevelsen af ensomhed og oplevelsen af lykke, viser det sig ikke overraskende, at der er en signifikant sammenhæng, hvilket dækker over, at der på baggrund af statistiske analyser kan udledes en så tydelig sammenhæng mellem disse fænomener, at den ligger uden for den statistiske usikkerhed.

Vi skal hele tiden være i gang, og vi skal hele tiden være i bevægelse. Vi er altid online, vi skal hele tiden tjekke vores telefon, vi skal hele tiden udvikle os

Tabel 13 Ensomhed og lykke Oplevelsen af ensomhed og oplevelsen af lykke

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

I alt

Ofte ensom

6,3

59,4

31,3

3,1

0,0

100,0

En gang imellem ensom

21,7

67,4

10,1

0,0

0,7

100,0

Sjælden ensom

56,8

40,5

2,7

0,0

0,0

100,0

Aldrig ensom

68,2

22,7

4,5

0,0

4,5

100,0

I tabellen kan man se, at der er en tendens til, at jo oftere man føler sig ensom, desto mindre lykkelig oplever man sig.

Selv det at føle sig ensom en gang imellem kan have betydning for, hvor lykkelig man oplever sig. Der er 21,7% af dem, som en gang imellem oplever sig ensomme, der oplever at være lykkelige i høj grad. For dem, der aldrig oplever sig ensomme, er det 68,2%, der i høj grad er lykkelige.

41,6% af de studerende er bekymret for at opleve ensomhed. Det er kun det at miste nære familiemedlemmer og at mislykkes i livet, som bekymrer de studerende mere.

Oplevelsen af ensomhed har altså betydning for, hvor lykkelig man føler sig, og på den måde har det også betydning for ens trivsel.

Hvad er årsagerne til ensomhed?

Præstationskultur Anders Petersen, professor i sociologi ved Aalborg Universi-

tet, beskriver vores præstationskultur således: ”Vi lever i en tid, hvor vi skal være omstillingsparate, forandringsvillige, agile, aktive, fleksible, mobile, polyvalente, initiativrige, udadvendte, effektive, sociale, positive, modige og robuste.

Det skaber en kronisk belastning, der ender med at skabe angst og stress og følelsen af ikke at kunne slå til og en oplevelse af at være alene og ensom midt i det store præstationspres”.

Som en studerende i undersøgelsen siger: “…på vores studie er der en kæmpe præstationskultur , og der er stor fokus på at få gode karakterer, men det stilner også af længere henne på studiet. Jeg har haft en turbulent tid på studiet, så jeg har nedjusteret mine egne forventninger til min præstation, men generelt er der en dårlig kultur om, at man skal præstere. For mit vedkommende havde jeg søgt om at studere i Aarhus, men jeg havde ikke rigtig lyst til at flytte fra København, men så prøvede jeg det, men jeg er mest mentalt i

TEMA

17

København, så det har været svært at falde til i Aarhus, og jeg har haft tider, hvor jeg har følt mig ensom, fordi jeg ikke har prioriteret det sociale men kun det faglige…” (Lea 6. semester) Den flydende modernitet Den polske sociolog Zygmunt Bauman beskriver vores tid som flydende. Alt i vores kultur flyder og er til forhandling: institutioner, uddannelse, ægteskab, religion osv. Det betyder ifølge Bauman, at vi mister det grundlag, som vi skal stå på, og derfor, siger han, føles livet mere som at hoppe fra isflage til isflage. Alt flyder, og er usikkert. Derfor bliver fællesskab, som han siger, ikke virkeligt fællesskab, men fællesskab vil i den flydende modernitet altid være et postuleret fællesskab. I hans bog “ Savnet Fællesskab” kalder han fællesskaber i vores flydende tid for garderobefællesskaber. Han sammenligner det med, at når vi går i teateret, så afleverer vi vores jakke i garderoben, og så længe teaterstykket varer, så er vi et fællesskab, men så snart forestillingen eller eventet 18

TEMA

er slut, så ophører fællesskabet. Vi er hele tiden ved at tjekke ind og ud af fællesskaber, og vi kommer aldrig til at opleve reelle fællesskaber, for vi er hele tiden på vej videre. Alt er baseret på smag og interesser, som hele tiden skifter. Man kan sige, at vores egen danske Svend Brinkmann lægger sig op ad Bauman, når han taler om, at vi skal stå fast og ikke hele tiden være på vej.

Accelerationen i samfundet Den tyske sociolog Hartmut Rosa beskriver i sin bog “Fremmedgørelse og acceleration” nogle af de samme tendenser, me i stedet for at pege på det flydende som årsag til manglende fællesskab peger han på vores kulturs hastighed.

I bogen taler han om, hvordan hastigheden i vores samfund gør, at vi i stigende grad oplever os fremmedgjorte overfor os selv og overfor andre. Vi skal hele tiden være i gang, og vi skal hele tiden være i bevægelse. Vi er altid online, vi skal hele tiden tjekke vores telefon, vi skal hele tiden udvikle os. Når vi

Kirken bliver også nødt til at se sig selv kritisk i øjnene og se på, hvordan også kirkekulturen er præget af præstation, acceleration og den flydende kultur.

hele tiden er i gang og i fart, og tingene altid skal gå stærkere, så mister vi os selv, og så mærker vi lettere ensomheden.

Kirkens respons De fleste undersøgelser, der bliver lavet omkring unges trivsel, viser, at de unge mistrives i højere og højere grad, og ensomhed er en af årsagerne hertil.

De unges ensomhed og årsagerne hertil rejser en række vigtige spørgsmål til Kirken, som den må tage alvorligt, hvis Kirken ønsker at være gode nyheder midt i unges ensomhed.

- Hvordan skaber vi et kravfrit rum, hvor unge bliver set for, hvem de er, og ikke hvordan de præsterer?

- Hvordan kan vi hjælpe unge studerende med at sætte farten ned, så de mærker sig selv, Gud og hinanden?

Men det er ikke nok blot at tage fat på ovenstående spørgsmål. Kirken bliver også nødt til at se sig selv kritisk i øjnene og se på, hvordan også kirkekulturen er præget af præstation, acceleration og den flydende kultur. Kristne må i praksis vise sig som et andet fællesskab, der er præget af en indbyrdes kærlighed, som ikke er selvtilstrækkelig, men som kan inkludere og rumme alle. Hvis vi skal være ærlige, så er det ikke den praksis, vi altid viser, og derfor er Kirken for mange unge lige nu ikke løsningen på deres oplevelse af ensomhed. Men måske kan den blive det? ■

- Hvordan kan vi vise Kirkens fællesskab som et reelt fællesskab og ikke blot et garderobefællesskab?

TEMA

19

Farvel til Martin og Jakob og goddag til Peter Leif Der sker mange ting på KFS’ Ledertræningscenter i øjeblikket.

Den 30. juni stoppede Jakob Højlund som forstander efter at have stået i spidsen for LTC igennem 7 år, og er nu draget til Norge, hvor han skal tjene som præst. Og han drager afsted med stor taknemmelighed over den tid, han har haft i KFS: ”Jeg har lært så meget og fået så meget i denne tid, både fra LTC'erne, fra opgaverne og de andre ansatte. KFS og LTC vil altid være på forbønslisten!”.

Den 1. august tiltrådte Peter Leif Mostrup Hansen som ny forstander på LTC, og det er en opgave, han er gået ind i med stor begejstring: ”Jeg har drømt om at få lov til at arbejde med bibelskoleundervisning, og der er LTC bare en virkelig spændende skole, hvor ledertræning livsvandring og evangelisering i praksis kombineres på en helt unik måde”.

Selvom meget stadig er nyt, har det været en glæde for ham at opleve, hvor stor opbakningen til både LTC og KFS er: ”Jeg har

både mødt folk, jeg kendte i forvejen, og folk jeg ikke kendte, som med stort smil og glade øjne siger: Jeg er jo gammel KFS’er. KFS er bare en god historie, og det er virkelig en velsignelse at blive en del af. Man mærker virkelig en opbakning og en medleven”.

Den 30. september har Martin Haahr, der har arbejdet som lærer på LTC de sidste tre år, sidste arbejdsdag. Han har taget imod kaldet fra LM Kirken i Herning, og skal fremover virke som præst der. Han forlader KFS med en masse gode ting i bagagen: ”Det har været tre meget lærerige år for mig. Det har været berigende for mig selv som bibelunderviser at skulle fordybe mig i evangeliet og med, hvad Bibelen har at sige ind i nogle af livets mange, svære spørgsmål. Det har også været berigende at få lov til at følges lidt med LTC´erne i deres trosvandring, og særligt når evangeliet om Jesus på ny er blevet stort for dem”.

LTC søger lærer Brænder du for at arbejde med unge mennesker, så de vokser i troen på Jesus og er med til at gøre Jesus kendt i det danske studieliv? Er du uddannet teolog eller har lignende relevant uddannelse?

Har du passion for friheden i Kristus og livet med ham? Har du evner, nådegaver og erfaring inden for undervisning, samtale og forkyndelse? Ønsker du at være med til at skabe en sammenhængende bibelskolehverdag med plads til forskellighed?

Vil du arbejde for KFS’ mission og vision, funderet i en evangelisk-luthersk teologi?

Så er du et godt bud på LTC’s nye lærer.

Formalia Ansættelsesstart: 01.12.2020 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: 18.10.2020.

Læs mere på www.kfs.dk.

20

LTC skal ikke vendes på hovedet, men vi justerer ind efter nutiden Af Morten Lund Birkmose, kommunikationsmedarbejder i KFS, birkmose@kfs.dk

”Vi tror på, at det her år er udtryk for Guds gode vejledning!” fortæller Martin Haahr, lærer på LTC. Det er bestemt ikke en stemning af hverken undergang eller mismod, der præger ham og Peter Leif Mostrup Hansen, forstander for LTC. Det kunne man ellers have undskyldt dem for, når man vandrer rundt på de tomme gange i Ødsted, hvor KFS’ Ledertræningscenter ligger.

Der er ikke nogen enkel forklaring

rigtig mange gode KFS’ere og potentielle LTC’ere fra de andre ansatte, så jeg er helt tryg. Jeg har heller ikke på nogen måde følelsen af at være kommet ind på en synkende skude. LTC kan noget helt unikt, og fungerer grundlæggende rigtig godt, så det er de små skruer, vi skal dreje lidt på.

Det næste års tid, forklarer Peter Leif, skal bruges på at komme rundt og møde en masse KFS’ere, og det ser han frem til: ”Nu skal jeg ud og møde KFS’erne og finde ud af, hvordan det er at være studerende i dag. Hvad er det, der præger og fylder? Og hvad er der behov for, at vi fra LTC’s side byder ind med? Jeg vil generelt vildt gerne høre fra KFS’erne, så man er mere end velkommen til at tage fat i mig eller sende en mail”.

1. juni stod det klart, at der ikke ville blive noget LTC-hold i år. For Martin Haahr er der ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor det ikke lykkedes at samle nok ansøgere: ”LTC har kun plads til 16 elever, så det har stor betydning, hvis der bare er nogle få personer, der vælger noget andet et år.

Noget af det, vi hører, og som vi også reagerer på, er, at mange gymnasielever er mere ambitiøse, men måske også mere pressede, end for 10-20 år siden. Og der kræver LTC mere af dem, end meget andet, man kan lave i sine friår. Det er noget af LTC´s eksistensberettigelse, for vi vil noget med dem, og bruger også eleverne aktivt ind i KFS’ vision om at gøre Jesus kendt. Samtidig vil vi meget gerne skrue på de knapper, der er behov for, så eleverne både får et bedre ophold på LTC, og så flere kan se sig selv i det tilbud, vi har. For vi mener det, når vi siger, at LTC har rigtig meget godt at byde på”.

Vi gør LTC klar til de næste 15 år Det næste år skal derfor også i høj grad ses som en gave, forklarer Peter Leif, for det er en god mulighed for at tilpasse LTC til de elever, der kommer fremadrettet: ”Vi har lige haft et møde med Nic og Frank (Tidligere forstander og lærer på LTC), der også sad uden et hold for snart femten år siden, hvor man foretog nogle store ændringer. Der står vi i en anden situation i dag, fordi vi grundlæggende mener, at der er rigtig meget, der allerede fungerer ved LTC. Men det giver stadig rigtig god mening, at man nu efter femten år kigger det hele igennem, og justerer det ind efter nutiden, så det er tilpasset de generationer af unge, der kommer nu og de næste femten år”.

Der bliver kamp om pladserne Når man spørger ind til fremtiden for LTC, lyser Peter Leif’s øjne op. For ham er der ingen tvivl om, at der kommer et LTC-hold til næste år: ”Det her vil jeg virkelig gerne understrege, der bliver altså kamp om pladserne til næste år! Jeg har allerede hørt om 21

KFS-GRUPPER KAN LEJE LTC TIL EN FORDELAGTIG PRIS. KONTAKT KFS@KFS.DK OG HØR NÆRMERE.

OPMUNTRENDE OG RELEVANT BOG OM HELLIGGØRELSE

LEJ LTC KFS’ Ledertræningscenter

• Oplagt til f.eks. lejr, • Her finder du fine værelretræte, familiekomsamser med udtrækssenge, men, møde, kursus osv. en hyggelig opholdsstue, et veludstyret køkken, • Beliggende i roligt en praktisk spisesal med lokalområde, tæt på den udgang til haven, et smukke natur i Vejle stort konferencerum og Ådal og med kort afstand meget mere. til indkøb.

BÅDE FOR PRIVATE OG ERHVERV

LEJ PÅ DAGSBASIS

SE PRISER OG MERE INFORMATION PÅ:

www.hyttefortegnelsen.dk/hytte/ltc-ledertraeningscenter/

HENRIK NYMANN ERIKSEN

Forvandlet ved at se Vejen til helliggørelse

Credo | 216 sider | 149,95 kr.

Det ligger i vores DNA, som kristne, at vi længes efter at blive mere som Jesus. Denne bog handler om Guds rolle i den proces, som han har sat i gang i enhver kristen.

»Vil du læse noget, du kan bruge til noget? Så læs Forvandlet ved at se. Den handler om helliggørelse. Og det er (måske) overraskende opmuntrende.« E VA N G E L I S K L U T H E R S K N E T VÆ R K

Forlagsgruppen Lohse | 7593 4455 | lohse.dk

PASSION ri GUD SMAGER GODT ir

Passion er et smagsboost - ikke af mad men af Åndens frugter. Du skal på opdagelsesrejse ind i en verden, der med garanti vil røre dig.

Den strækker sig fra Gud til Etiopien og ind i dit hjerte.

Nyt kursus på

BØRKOP HØJSKOLE

PASSION En vision om åndsfyldt wake up call

imb.dk

Vi søger engagerede

unge til volontørjob.

At være volontør på KFUMs Soldaterhjem er meget mere end bare et job. Det er et meningsfuldt arbejde, fordi man imellem madlavning og betjening af soldaterne kan få lov til at dele sin tro på Jesus. Du skal derfor forvente, at du får brugbare kompetencer på KFUMs Soldaterhjem, som du kan bruge i din videre uddannelse. Du kan søge et volontørjob for et halvt eller et helt år. God volontørløn gives, og jobbet er inklusive kost og logi, så du kan sagtens spare penge op, mens du arbejder på KFUMs Soldaterhjem.

Læs mere og ansøg på job.kfums-soldaterhjem.dk ”Det har styrket min personlige tro at arbejde på soldaterhjem.

Jeg arbejder mere med den og deler ud af min personlige tro med soldaterne. Det gør også, at jeg selv bliver stærkere i min tro. Soldaterne lytter til dét, man har at sige til andagterne, og det gør en kæmpe forskel. Både for mig, men vi kan se, at det faktisk også hjælper nogle af soldaterne”.

Elizabeth Bygge Jensen, volontør på KFUMs Soldaterhjem Bornholm.

Reaktioner på et opslag om hjælp Christian var modig og bad om hjælp i et facebookopslag. Hør om hans oplevelser tre år efter, at han gjorde sig sårbar på sociale medier.

Af Christian Skræddergaard I august 2018 lavede jeg et opslag på Facebook, hvor jeg beskrev, at jeg var ensom, og at jeg rakte hånden ud for at se, om der var nogen, der havde lyst til at mødes over en kop kaffe.

Jeg har i det meste af mit liv været ensom, men i tiden omkring opslaget var ensomheden tung. To måneder tidligere var min kæreste og jeg gået fra hinanden efter 3 år sammen. Min ekskæreste og hendes familie var på det tidspunkt stort set min eneste faste sociale omgangskreds, da jeg tidligere grundet psykiske udfordringer desværre havde været nødt til at stoppe på mit studie.

Håbet var at få nogle enkelte reaktioner, men jeg havde aldrig drømt om, at opslaget ville gå så meget amok, som det gjorde. Jeg faldt i søvn og vågnede op til et hav af beskeder fra bekendte og fremmede, der blandt andet tilbød at mødes til en kop kaffe. I løbet af de næste dage fik jeg flere og flere beskeder. Jeg fik tårer i øjnene af at opleve så mange mennesker vise deres støtte.

Jeg fik mange beskeder fra folk i hele landet, som tilbød at mødes til en kop kaffe. Jeg fik også mange beskeder med, at folk syntes, at det var flot, at jeg stod frem med min ensomhed. Alle var søde, og der var kun positiv respons. Imellem alle de søde beskeder blev jeg også kontaktet af en radiovært fra DR, som gerne ville interviewe mig til deres program.

Opslaget var gået mere amok, end jeg i min vildeste fantasi havde kunnet forestille mig. Jeg oplevede også at blive kontaktet af en producer fra DR, som ville høre, om jeg kunne være interesseret i at medvirke i et program, hvor fokusset skulle være på unge mænd og ensomhed.

I løbet af de næste par uger mødtes jeg med flere af dem, som havde kontaktet mig. Jeg mødtes med en, som gerne ville hjælpe mig med at opsøge nogle forskellige steder her i Aarhus, hvor jeg kunne komme og mødes med andre. Jeg mødtes også med en kollega til min faster, som havde tilbudt at mødes til en kop kaffe. En del skrev også, at de kendte en, der også kæmpede med ensomhed, og foreslog mig at tage kontakt til dem.

Det var virkelig rørende at opleve alle disse mennesker tage kontakt til mig. De gav mig alle sammen et håb om, at jeg kunne komme ud af min ensomhed. Desværre havde jeg meget svært ved at finde det nødvendige overskud til at kunne mødes med alle dem, som havde rakt en hånd ud til mig, grundet en forværring af mine psykiske udfordringer.

Ensomhed er noget, jeg stadig kæmper med dagligt, og desværre er jeg ikke alene. Der sidder mange mennesker ude i samfundet, som også mærker ensomheden. Det er desværre noget, som mange er bange for at snakke om, og som desværre stadig bliver anset som et tabu i dagens Danmark. ■ TEMA

23

Skal vi tilbede en Gud, der har nok i sig selv?

Islam siger, at Gud er én, og at Gud er Den Kærlige.

Kristendommen hævder, at Gud er Kærlighed, men også treenig. Aflæs selv vægten, når argumenterne opvejes for de to forståelser af den kærlige Gud. Af Lars Boje Sønderby Jensen, cand.mag. i filosofi og studentersekretær i København, larsboje@kfs.dk De grå betonbygninger knejsede over hovederne på os. Vi var udenfor, men jeg følte, at vi var i en parkeringskælder. Jacob, Christian og jeg var kørt til Brøndby Strand for at diskutere tro med tre muslimer. “Hvilket betonhelvede!”, udbrød jeg.

“Neej, jeg vil nok mere se det som et parkour-paradis”, rettede Christian mig. Vi banede os vej og fandt en lille lejlighed på stueetagen. Yahya åbnede døren med to venner og bød os velkommen med vandpibe, sodavand og te. Vi satte os i de bløde sofaer vendt mod hinanden. Kristendom eller islam? Vi diskuterede i flere timer, hvad der er et gyldigt bevis for Gud. “Skal vi ikke diskutere noget, som vi faktisk er uenige om?

Hvad med Treenigheden?”, afbrød jeg. Yahya kiggede med et selvsikkert smil: “Bare rolig. Det problem kommer vi til!”. Jeg fornemmede, at han var klædt godt på til at trevle min gudsforståelse fra hinanden. Jeg blev nervøs.

Desværre måtte vi bryde op, før vi kom til sagen. Men jeg har tænkt videre over Yahyas selvsikkerhed. Er det så indlysende, at Treenigheden er et problem? Og er Allah i så fald den løsning, som Yahya gør ham til? Treenigheden overgår vores forstand, ja. Men er den uden forstand? Er Allahs fuldstændige énhed i virkeligheden mere problematisk end Treenighedens mysterium?

Både kristne og muslimer accepterer, at Gud er det væsen, hvorom intet højere kan tænkes. I Koranen står der i Sura 59 vers 22: “Priset være Allah – højt hævet over det, som de sidestiller med Ham”. Både kristne og muslimer fastholder, at ingen overgår Gud på nogen tænkelig måde. Vi taler om storhed i yderste potens – perfektion. Storhed er derfor 24

TEMA

en essentiel egenskab ved Gud. Guds storhed indbefatter algodhed - godhed i yderste potens. Hvis Gud ikke er algod, mangler han moralsk storhed. Det åbner op for karakterbrist, og at noget andet kunne være Guds moralske overmand. Det er absurd. Der er altså ikke nogen tænkelig verden, hvor Gud ikke er algod, fordi moralsk svaghed ikke kan harmoneres med Gud som det højeste væsen.

Koranen indikerer Allahs moralske perfektion: “Min [Allahs] barmhjertighed omfavner alting” (Sura 7 vers 156), “Han [Allah] er Den Atter Tilgivende og Den Kærlige” (Sura 85 vers 14). Jeg er glad for, at Koranen beskriver Allah som “Den Kærlige”, for kærlighed er iblandt de vigtigste moralske

Kærlighedens væsen er altid rettet mod ‘den anden’. dyder, vi erfarer. Derfor må kærlighed også være en absolut nødvendig del af algodhed og dermed en nødvendig del af Guds væsen.

Når vi reflekterer videre over kærlighed, forstår vi, at det relationelle spiller en central rolle. Kærlighedens væsen er altid rettet mod ‘den anden’. Her opstår problemet for “Den problemfrie gud”, for hvordan kan Allah navngives “Den Kærlige”, når han er én og kun én? Det muslimske doktrin tawhîd bekræfter Allahs absolutte udelelighed og énhed og afviser, at Allah kan have flere centrer for bevidsthed, som vi ser i den kristne forståelse af Gud. Islam betragter derfor treenighedslæren som shirk - et utilgiveligt kætteri.

Den logiske konsekvens af tawhîd er slående! Fra evighed var Allah alene. Fra evighed var han uden relation. Fra evighed var han enten ensom eller havde nok i sig selv - indtil han skabte. Allah blev kærlig, og han så, at det var godt. Skabningen fuldendte ham, for før manglede han ’den anden’ at elske.

Tawhîd gør Allah utilstrækkelig i sin natur. Ironien spiller et puds her. Den gud, som har nok i sig selv, bliver afhængig af andre. Det intuitive tawhîd er en snare og rejser et større pro-

Gud er for evigt den, der elsker ‘den anden’, netop fordi Gud er treenig. blem for det tænkende menneske, end treenighedslæren gør.

Det undergraver Allahs karakter og fundamentet for tilliden til ham. For hvis Allah blev kærlig, hvad sikrer så, at han bliver ved med at være kærlig? Kærligheden har han jo ikke i sig selv.

Anderledes er mysteriet i Den Hellige Treenighed! Faderen, Sønnen og Helligånden er distinkte personer, men af samme væsen. Som ægtemand og ægtehustru er ét kød, men dog to distinkte personer. Vi hævder ikke en absurditet, at 1=3. Nej, langt fra! Der er tale om to kategorier. Vi hævder identitet i væsen, ikke identitet mellem personerne. Intet rødt kort fra logikken her! Treenigheden udfordrer stadig bare ikke på et logisk plan. Forståelse og kendskab er mere end logik. Og Guds natur er langt mere end logiske relationer.

Jeg forstår måske Treenigheden i abstraktioner, men vanske-

ligt kan jeg forestille mig ham til fulde. Kunne jeg det, havde jeg nok skabt ham i mit eget billede. Gud forbliver mystisk!

Den Treenige Gud er moralsk komplet, fordi Faderen, Sønnen og Helligånden fra evighed lever i en kærlighedsrelation til hinanden. Den kristne Gud kan med rette navngives “Den Kærlige”, for Gud er kærlighed. Gud er for evigt den, der elsker ‘den anden’, netop fordi Gud er treenig. Faderen, Sønnen og Helligånden er derfor ontologisk selvtilstrækkelige.

Treenigheden behøver ikke skabningen. Den kristne Gud er i sandhed stor.

Er Treenigheden et problem? Nej, den er en løsning. Treenigheden er en redning fra en forsimplet gud, der er ensom og afhængig – ja i værste fald lunefuld. En gud med disse mangler kan ikke være ’den højeste’ Gud. Den Treenige Gud har ikke disse mangler, og er værdig vores pris. For selv om Faderen, Sønnen og Helligånden var selvtilstrækkelige før begyndelsen, havde Gud ikke ‘nok i sig selv’. Guds kærlighed flød over i skabelsen for at dele Treenighedens fællesskab og

Ironien spiller et puds her. Den gud, som har nok i sig selv, bliver afhængig af andre. give sig selv til det skabte. Gud er den, som giver sig selv ud af kærlighed. For han er kærlighed. Ham kan jeg tilbede! Den rationelle muslim bør derfor forkaste tawhîd og bøje knæ for Kristus, som i sin kærlighed har vist os Faderen og givet os Helligånden! ■ TEMA

25

KFS har - endelig - Discipeltræf bliver fået ny bestyrelse uTROligt Efter to aflysninger på grund af coronavirus lykkedes det endelig at få afholdt KFS’ årlige generalforsamling torsdag den 13. august i Fredericia. Der var masser af håndsprit, god afstand og en ukuelig stemning af, at det kommende år - med Guds hjælp - også kan blive et godt KFS-år.

Efter nogle spændende valgrunder stod resultatet klart, og vi kunne med glæde konstatere, at de 7 bestyrelsesmedlemmer og suppleanter alle blev valgt med et mandat på de påkrævede 30% af stemmerne.

De har nu konstitueret sig og påbegyndt rammesætningen om KFS’ arbejde den kommende tid. Den nye bestyrelse består af femten medlemmer og to suppleanter. I KFS er der stor glæde over den iver og det engagement, de alle er gået ind i opgaven med.

Pladserne i den nye bestyrelse fordeler sig således: Nyvalgt i 2020 (På valg i 2022) • Ellen Esmarch Pedersen - Næstformand i bestyrelsen • Lukas Kaarbye • Eskil Lyngsøe Poulsen • Kristoffer Roager • Frederik Hauge - Menigt medlem af Forretningsudvalget • Sarah Morthorst - Menigt medlem af Økonomiudvalget • Benjamin Birk Christophersen Øvrige medlemmer (På valg i 2021) • Per Ladekjær - Formand for bestyrelsen • Erik Nedergaard Hansen - Formand for Økonomiudvalget • Ellen Højlund Wibe • Søren Edelmann Hammer • Niels Christian Askholm • Katrine Dahl Madsen • Hannah Nørlund Larsen • Vicky Kastbjerg Suppleanter • Rasmus Nymann Eriksen • Anine Madvig Struer Bestyrelsen kan til enhver tid kontaktes på formand@kfs.dk.

Temaet for dette års Discipeltræf er ´uTROligt’, og det bliver et Discipeltræf, der kommer til at se anderledes ud, end vi har været vant til.

Måske har du været med på Discipeltræf før? Så vil du sikkert mindes de store sovesale, fyldte møder, lange madbuffeter og 400 KFS’ere, der driver ind og ud imellem hinanden på én stor samlet lejr.

Det er ting, mange af os normalt forbinder med efterårsferie og Discipeltræf, men i den nye virkelighed, vi alle står i, er det desværre også ting, der forbindes med smittefare og coronavirus.

Under det samlede tema ’uTROligt’ skal vi i år i KFS derfor også prøve at holde ikke blot ét Discipeltræf, men hele tre, så vi kan sikre, at lejrene afholdes på en forsvarlig måde, der lever op til de gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.

Vi skal mødes om et uTROligt budskab Lejrene bliver alle afholdt fra mandag den 12. til onsdag den 14. oktober i efterårsferien og kommer til at være placeret på Sydvestjyllands Efterskole i Bramming, Hedemølle Efterskole i Bjerringbro og Luthersk Missions Højskole i Hillerød. På hver lejr vil der være plads til 80 deltagere.

Og der er lagt i kakkelovnen til nogle helt fantastiske dage, når vi på tværs af hele landet skal mødes om det mest skelsættende og uTROlige budskab, denne verden endnu har hørt! Det bliver tre dage fyldt med forkyndelse, undervisning, lovsang, hygge, KFS-fællesskab og ikke mindst tid til at flytte fokus fra hverdagen og over på Jesus.

Der er ikke noget krav om, at du tager på den lejr, der ligger tættest på, så det er helt op til dig, hvor du har mest lyst til at bruge din efterårsferie. Det kan være, at I i KFS-gruppen gerne vil møde nogle nye venner, der ikke lige kommer fra jeres eget område? Eller måske synes du bare, at det kunne være sjovt at komme lidt ekstra hjemmefra? Under alle omstændigheder, så er valget helt op til dig!

Tilmelding foregår på www.kfs.dk/tilmelding

26

KFS-NYT

Mød dine tre nye - superseje - volontører

Kære Gym-KFS’ere i Øst

Kære Gym-KFS’ere i Nord

Kære Gym-KFS’ere i Syd

Mit navn er Jonathan, og jeg er så glad for at være startet som KFS-volontør!

Jeg glæder mig til at møde jer og lære jer at kende! Og så håber jeg, at det her bliver et år, hvor vi kan lære Jesus bedre at kende og se mere af, hvad det betyder, at han elsker os.

Jeg er altid klar på at snakke med jer, så tøv ikke med at skrive; det kan være om noget personligt, noget om Gud eller bare en hyggelig sludder. Hvis du vil have besøg i din KFS-gruppe, så kontakt mig endelig!

Ses i Øst.

Jonathan Oehlenschläger Rasmussen, Volontør i Øst

Jeg hedder Amalie, og jeg glæder mig til alle de ting, vi skal sammen i løbet af det næste år i Nordlandet!

Jeg håber på at kunne være med til at gøre KFS til et frirum, hvor du kan komme, som du er! Et sted, hvor du kan lægge dig selv over til Gud. Jeg håber, at vi sammen kan være på en rejse, hvor vi kan lede hinanden tættere på Jesus.

Du er altid velkommen til at komme til mig, hvis der er noget, som du får lyst til eller brug for at få snakket om eller bedt for, så står jeg klar!

Amalie Haahr, Volontør i Nord

Jeg hedder Andreas og er den nye Sydvolontør. Jeg er netop kommet i gang, og er allerede vild med volontørlivet!

Jeg glæder mig til at være med til fede arrangementer, lejre, frokostpauser, samtaler og ja … listen kunne blive ved, men i bund og grund er det jer KFS’ere, der er essensen i det hele!

Jeg er nemlig ansat for jer, så har I lyst til et besøg, en snak eller har I en ide, der skal føres ud i livet, så skriv endelig! Ellers gør jeg! Vi ses derude Syd! Andreas Østergaard Jacobsen, Volontør i Syd

Farvel til til Julie og goddag til Morten og Mathias I april sagde vi farvel til vores kommunikationsmedarbejder Julie Munk Nissen. Hun forlader KFS med stor taknemmelighed over den tid, hun fik her: ”Der er højt til loftet i KFS. Fuldt smæk på kreativitet, engagement og initiativ. Det har været fantastisk at arbejde i en organisation, hvor arbejdet er meningsbærende i sig selv, fordi det handler om Jesus”.

Morten Lund Birkmose tog i maj over på posten. Han glæder sig over at kunne få lov til at bære med på KFS’ arbejde: ”Jeg er vild med KFS. Derfor glæder jeg mig også til at opleve og fortælle om alle de ting, der foregår rundt omkring i KFS. Ikke mindst glæder jeg mig til at møde alle de mennesker, der er KFS”.

”Jeg har boet her siden januar på Sømandshjemmet i Nuuk og kender derfor til landet og byen. Jeg glæder mig til at lære flere grønlandske studerende at kende og blive klogere på, hvordan vi kan skabe kristne studenterfællesskaber på grønlandsk manér”.

Sara er da også helt tryg ved at overlade arbejdet til Mathias: ”Jeg er glad for, at Mathias ville tage over. Vi fik i foråret lov til at lave KFS sammen med Mathias her i Nuuk, og det glædede mig at se, hvordan Mathias møder de grønlandske studerende”.

Mathias fortsætter arbejdet i Grønland Den 1. september startede Mathias Schultz Laursen som barselsvikar for Sara Friis Børty, og det fortsætter han med frem til nytår.

Grønland og KFS er heldigvis ikke nyt for ham:

KFS-NYT

27

bornholm Kvaglund

viborg

odder

esbjerg thisted

herlev

vejgaard

odense mors vestermarie

bramming

thorsø brønderslev

holstebro

roskilde

HVAD ER NAVNET PÅ DIN BY? HVEM BOR I DIN BY? ER DE VÆRD AT ELSKE? ER DU VÆRD AT ELSKE? I ELSK Danmark tror vi på, at alle er skabt til at elske og blive elsket.

Denne grundtanke ønsker vi at sætte handlinger bag, ved at vi sammen øver os i VENLIGHED, HJÆLPSOMHED og GÆSTFRIHED. At vi gør det sammen er en kerneværdi i ELSK Danmarks vision.

For alle kan have brug for hjælp og alle har noget at tilbyde. Derfor er ELSK Danmark ikke for de særligt udvalgte, men for alle – også dig, uanset hvem du er og hvad din baggrund er.

Mange byer rundt omkring i Danmark er allerede igang. Her er kreativitet og engagement imponerende, og flere bliver løbende en del af bevægelsen.

Kom med! Sammen kan vi gøre din by til et endnu bedre sted at bo.

TAG DEL I DRØMMEN OG START DIN ELSK-BY. Læs mere på elskdanmark.dk, find os på facebook eller smid en mail til kontakt@elskdanmark.dk.

Livgivende cølibat Få et unikt indblik i et radikalt tilvalg af Gud. Kom helt ned i søster Annas konkrete overvejelser om muligheder og afsavn ved sit bindende løfte.

Af Søster Anna Mirijam Kaschner, ordenssøster og priorinde i ordenen ”Missionssøstrene af det dyrebare blod”

”Er det sandt, at I ikke må have sex?”. Dette spurgte en ung fyr mig om en aften i bussen på vej til Nørreport station. ”Ikke helt sandt. Der er en forskel på, om man ikke må, eller om man ikke vil have sex”, var mit svar. Og jeg tilføjede: ”Tror du virkelig på, at sex er så vigtigt i dit liv, at alt andet er underordnet? Er det vigtigere end dit helbred, din familie?”. ”Egentlig ikke”, sagde han tøvende. ”Se, og det er derfor, jeg lever dette liv. Fordi jeg har fundet noget, som er så stort og livgivende, at jeg sagtens kan give afkald på denne ene måde at udøve min seksualitet på”.

Denne ordveksling skete for nogle år siden, og gengiver det, som jeg oftest møder, når folk ser mig som ordenssøster.

For et ikketroende menneske er det vanskeligt at forstå, hvorfor jeg lever i cølibat. Et liv i cølibat – et liv i kønslig afholdenhed – kan kun forstås ud fra en personlig relation til Gud. For mig hænger denne livsform uløseligt sammen med mit kald til ordenslivet. Livet i cølibat er ikke så meget et valg ud fra gennemtænkte overvejelser, men ud fra at være forelsket i Gud og at sige ”ja” til et liv, der har ham som centrum.

Seksuelt samleje er også blot én måde, hvorpå man kan udøve sin seksualitet. Seksualitet har dybest set at gøre med

den måde, jeg er mand eller kvinde på. Den måde, jeg og min krop føler, den måde, jeg bliver påvirket af mine sanser, og ikke mindst den måde, jeg hengiver mig selv til en anden på. Og alt det, kan jeg også finde på andre måder. I musik og dans, i at stå ved stranden og føle solen på min krop, i at bede eller i at tage mig af andre mennesker.

Kærlighed til Gud? Kan man elske Gud, der er åndelig, og som man ikke fysisk kan røre ved? Jeg påstår, at det er muligt. Kærlighed afhænger ikke af noget fysisk. Jeg elsker stadigvæk min far, selvom han døde for over 20 år siden. Kærligheden til Gud hænger sammen med, at jeg føler mig elsket af ham. Og denne kærlighedsfølelse er uafhængig af en fysisk tilstedeværelse. Det handler om at kunne mærke at være elsket. At føle en stor længsel og en kæmpe lykke i, at Gud er til, og at han kender mig. Selvfølgelig kan man også elske Gud, hvis man er gift, eller lever som en almindelig single, og den kærlighed er ikke mindre værd. At træde ind i et kloster, hvor man aflægger et løfte om at leve i ”kyskhed (cølibat), lydighed og fattigdom”, er blot en anden måde at elske Gud på.

TEMA

29

Denne livsform kalder man også for at være nonne eller ordenssøster. Hvor nonner har som hovedopgave at bede, arbejder ordenssøstre dog også udenfor klosteret ved siden af bønnen, og har ofte et almindeligt job som for eksempel sygeplejerske, lærer eller noget andet. Det er en blanding mellem at være en familie og et bofællesskab, hvor man deler de samme værdier, og har fået det samme kald.

Da jeg fik kaldet til at blive ordenssøster, var jeg 16 år gammel. Jeg så en dag en ordenssøster på vej fra skolen til idrætshallen. Vi talte ikke sammen, hun gik bare forbi – og inderst inde i mig hørte jeg et spørgsmål: ”Hvad med dig?”. Jeg prøvede at komme af med tanken de følgende 10 år. Ikke mindst fordi et positivt svar ville betyde, at jeg skulle give afkald på min drøm om børn og familie.

Men i løbet af årene voksede forholdet til Gud – og især til Jesus. Jeg begyndte at læse i Bibelen, og gik til gudstenester og bibelgrupper. Jeg begyndte at bede, og kunne mere og mere mærke, at Gud ikke var langt væk i Himlen, men ved siden af og

30

TEMA

inden i mig. Under mit studium fandt jeg en kæreste, og var virkelig vildt forelsket i ham. Jeg nød at være sammen med ham. Kysse og røre ham. Men samtidig følte jeg, at der manglede noget, som var stærkere og dybere end det kønslige. Jeg kunne mere og mere føle Guds kærlighed til mig, og spørgsmålet ”Hvad med dig?” voksede til ”Elsker du mig også?”. Jeg havde stadig mange spørgsmål: Er kærlighed fra Jesus, som jeg Det er af og til svært at føle seksualitetens ikke kan se og føle, nok? Ville jeg trang og ikke tilfredsstille den - især i de tider, hvor bønnen er tør, og Gud føles kunne klare at opgive min drøm om at få børn? Og hvad, hvis jeg langt væk. senere fandt ud af, at det var det forkerte valg – og mit biologiske ur var løbet ud?

Ligesom når man beslutter sig for at giftes, så er aflæggelsen af cølibatsløftet også en risiko: Vi kender ikke fremtiden, men vi stoler på én, som elsker os. Når man træder ind i et kloster, har man også en prøvetid med forskellige trin og faser. Først efter omkring fire år kan man aflægge de tre løfter: kyskhed, lydighed og fattigdom. I første omgang for tidsbegrænsede perioder, men efter fem års ”løfter på prøve”, kan man aflægge de ”evige løfter” og dermed love at leve i cølibat resten af livet.

Ikke altid nemt…

I dag lever jeg i cølibat på 20. år. Det er ikke altid nemt. Jeg savner af og til en partner, og tænker også nogle gange: Hvad, hvis du havde truffet et andet valg? Det er en udfordring at opleve aleneheden som en Det er stort at kunne bruge alle sine naturlig del af mit liv. Det er af kræfter på at være der for andre og til svært at føle seksualitetens mennesker uden at være nødt til at tage trang og ikke tilfredsstille den - især i de tider, hvor bønnen er hensyn til en familie eller en partner.” tør, og Gud føles langt væk. Det er svært at leve i et samfund, som lægger så stor vægt på seksualiteten og familieliv, at jeg og mit liv ofte bliver betragtet som ”unormalt” eller ”usundt”.

… men livgivende.

Men alligevel har jeg aldrig fortrudt mit svar på Guds spørgsmål. Jeg oplever en dyb glæde og indre ro, når jeg tænker over mit livsvalg. Det er stort at kunne bruge alle sine kræfter på at være der for andre mennesker uden at være nødt til at tage hensyn til en familie eller en partner. Ordenslivet og livet i cølibat giver mig friheden til at fordybe mig i tro og i min relation til Gud og at trække mig tilbage fra en travl hverdag for at være alene med ham, som elsker mig, og som jeg elsker. ■

TEMA

31

Ikke kun i hovedet Vi kan nemt omtale ensomhed som et udelukkende psykisk problem. Amalie Hartvig Munk forklarer detaljeret, hvordan legeme, sind og ånd er tæt forbundet, også når ensomheden rammer os.

Amalie Hartvig Munk, kandidatstuderende i psykologi, amalie.h.munk@gmail.com

32

I TIDEN

Jeg har en god veninde, der led af depression, da hun var yngre.

Hun vidste, at hun havde brug for at komme i fællesskaber, men fordi hun var syg, følte hun sig også meget ensom, når hun var der. Derfor var hendes sind splittet mellem gerne at ville være der, og ikke ville være der. Det betød, at hver gang hun skulle af sted til noget, mærkede hun det i sin krop flere dage inden.

Følelsen af ensomhed manifesterede sig simpelthen som kropslige reaktioner. Hendes oplevelse viser det tætte forhold, der er mellem vores krop og vores mentale liv. Vores tanker og følelser kan vise sig som kropslige reaktioner, og på samme måde kan vores kropslige oplevelser påvirke vores psyke. Det er måske derfor ikke underligt, at ensomhed ikke kun opleves psykisk, men at den også kan påvirke resten af vores krop. Vores nervesystem består nemlig af milliarder af nerveceller, der alle kommunikerer ekstremt hurtigt. Det tager kun et splitsekund for at en følelse,

Det tager kun et splitsekund for at en følelse, eller en oplevelse af ensomhed, kan føre til en reaktion i din krop eller en oplevelse af ensomhed, kan føre til en reaktion i din krop.

Ligesom hjernen husker, og lagrer minder, husker vores krop også. Hvis man før har følt sig ensom, er det ikke unormalt, at ens krop reagerer, hvis man kommer i en situation, der minder om ens tidligere oplevelser af ensomhed. Oplevelsen lagres nemlig ikke kun i hukommelsen, men også i nervesystemet, så ensomheden kan sidde i kroppen, før kognitionen er bevidst om det.

Ensomhed er ikke en sygdom, men du kan godt blive syg af ensomhed Selvom kortvarig ensomhed er ubehageligt, er det ikke farligt.

Den langvarige ensomhed kan dog blive sundhedsskadelig. Ifølge Folkebevægelsen mod Ensomhed er 350.000 danskere svært ensomme, hvoraf 120.000 er unge mellem 16 og 29 år. Ensomhed er kategoriseret som det fjerde største sundhedsproblem, vi har i Danmark. Vores kroppe reagerer meget forskelligt på ensomhed. En rapport fra 2010 af Center for Ungdomsforskning fandt, at danske unge, der føler sig ensomme, i langt højere grad end deres jævnaldrende oplever mave- og hovedpine, søvnforstyrrelser, smerter og koncentrationsbesvær. Det er her vigtigt at sige,

Faktisk rører de fleste mere ved skærme end ved hinanden. at ensomhed og det at være alene ikke er det samme. Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, ligesom man kan opleve at være ensom, selvom man er sammen med andre. Og det er ensomheden, der kan være skadelig. Som vores samfund har udviklet sig, kan ensomhed i dag blive ekstra skadeligt for individet, fordi mange af os har en opfattelse af, at vi har uendelige muligheder for skabe et succesfuldt liv med gode relationer til andre. Når vi oplever at være ensomme, forstærkes oplevelsen af

ensomhed nemt af, at vi føler, vi burde være glade, når nu vi har alle muligheder for det. Vi mennesker fungerer dog ikke sådan, at vi altid er lykkelige, og vi risikerer derfor at stræbe efter noget uopnåeligt.

En lille berøring Kigger vi på kroppen, er huden det organ, der arealmæssigt fylder mest. Det er den overflade, der holder sammen på os, og afgrænser os fra resten af verdenen. Mange af vores sanser er faktisk dannet som specialiseringer af vores hudceller. For eksempel er synscellerne oprindeligt hudceller, der bliver lysfølsomme. I huden sidder millioner af små nerveender med direkte forbindelse til hjernen. Huden har derfor stor betydning for vores psyke og særligt vores psykiske velvære. Ved fysisk berøring udskiller hypofysen i hjernen hormonet oxytocin, der også udskilles ved for eksempel sex, eller når en mor ammer sit barn. Oxytocin dæmper blodtrykket, reducerer stress samt skaber følelse af lykke og velvære. Hormonet har stor betydning for vores tilknytning til andre og følelse af samhørighed. Desværre lider mange af det, man populært set kalder for hudsult, altså mangel på fysisk berøring. Faktisk rører de fleste mere ved skærme end ved hinanden.

Flere studier peger på, at manglen på berøring gør os ensomme og stressede, fordi vores hjerne ikke udskiller nok oxytocin. Fænomenet hudsult viser os, at vores følelse og oplevelse af ensomhed ikke kun går fra vores psyke til vores krop. Vores krop, og hvad der sker med den, påvirker også, hvordan vi har det mentalt. Derfor kan noget så simpelt som en lille berøring have stor betydning for følelsen af ensomhed.

Skabt social Det kan være nærliggende at spørge, hvorfor vi får det dårligt af at være ensomme. Det korte svar er, at vi mennesker er skabt sociale. Vi har brug for relationer og fællesskab for at have det godt. John Donne har meget berømt sagt, at intet menneske er en ø. Kristendommen viser os hvorfor. I 1. Mosebog får vi at vide, at vi er skabt i Guds billede, så vi ligner ham. Gud er treenig, Fader, Søn og Helligånd, så fællesskab ligger i hans natur, og fordi vi er skabt i hans billede, ligger fællesskab derfor også i vores natur. Vores krop og sind er forbundet, fordi vi er skabt sådan. På samme måde er vi skabt til at høre sammen med Gud. Vi ser også, at Gud siger, at det ikke er godt for mennesket at være alene, hvilket er derfor, han skaber Eva til Adam. Fællesskab ligger altså dybt forankret i os – både fællesskabet med Gud og fællesskabet med hinanden. Desværre valgte vi at vende ryggen til Gud, så fællesskabet gik i stykker, og ensomheden kom ind i verden – ja, også en åndelig ensomhed. På trods af bruddet ejer vi stadig gudsbilledligheden, og har derfor stadig en længsel efter nærhed og et behov for relationer. Gennem Jesu død og opstandelse har Gud brudt ensomheden og kaldt os sammen til ham til tro, liv og fællesskab i fodsporene på hans søn Jesus Kristus. Når vi vandrer med ham, er vi aldrig alene. Han lover at gå med os – også i ensomheden. Uanset, hvordan den opleves.

I TIDEN

33

Portræt Elias Wandt Laursen 3.G på Herlev Gymnasium og HF med studieretningen musik A og engelsk A.

Hvad er dit forhold til KFS? Jeg havde ikke det store forhold til KFS, inden jeg begyndte i gymnasiet. Jeg kommer selv i en stor Pinsekirke, som i forvejen har et rigtig godt ungdomsfælleskab. Men en ven fik introduceret KFS til mig alligevel, og han inspirerede mig senere til at starte en KFS på mit eget gymnasium, så det

gjorde jeg i slutningen af 2.G. Det har været en både spændende og udfordrende rejse.

Har der været en KFS-gruppe på dit gymnasium før?

Før jeg selv startede vores KFS op for lidt over et år siden, tror jeg aldrig, der har været en KFS på Herlev Gymnasie, og det følte jeg virkelig, der manglede, så nu eksisterer der en.

Hvordan oplevede du det at være den eneste aktive KFS´er?

Hvilke muligheder og udfordringer er der ved det?

Det er både virkelig hårdt og svært at være den eneste aktive KFS’er, men samtidig er det også det hele værd. Da jeg skulle til at starte vores KFS, kendte jeg omkring 10 andre kristne på skolen, som havde sagt, at KFS lød som en god idé. Men da vi skulle mødes som KFS for første gang, var der kun én, der dukkede op, og det var ikke en, der havde samme begejstring for KFS, som jeg havde. Det var vildt udfordrende og hårdt at skulle kæmpe for noget uden at have nogen opbakning.

Havde jeg haft bare én, som brændte for det ligesom mig, så havde vi i det mindste altid haft hinanden at falde tilbage på.

Men at stå alene med KFS i slutningen af 2.G og skulle arrangere, hvornår vi skulle mødes, når folk ikke rigtig virkede til at have lyst, det var virkelig ikke særlig sjovt. Man følte sig ret dum for at prøve at få det hele til at fungere, når det ikke rigtig gjorde det. Heldigvis startede der en det efterfølgende år, som også brændte for KFS, og han var grunden til, at vores KFS overlevede. Nu er vi fem personer fast, og der kommer både troende og ikketroende. Det er jeg rigtig taknemlig for.

Men selvom det at stå alene er vildt udfordrende, så er det faktisk også et kæmpe privilegium, for det giver dig en fantastisk mulighed for at få lov til at være en Guds pioner. Så hvis du selv føler, at du står alene i din KFS, så fat mod. Intet, vi gør for Guds rige, er spildt arbejde.

Hvad drømmer du om for KFS på dit studiested?

Jeg drømmer om, at vores KFS-gruppe må kunne være med til at samle skolen. Der er rigtig mange muslimer på gymnasiet, og det har gjort, at skolen er meget opdelt. Men hvis vores KFS kunne blive et sted, hvor vi kristne kunne samle muslimer, kristne og ateister og få lov til at snakke med dem om troen, hvis vores KFS kunne blive et sted, hvor vi kunne skabe fællesskab på tværs af etnicitet, tro og kultur, så tror jeg, at det kunne give hele skolen et lille glimt af Guds rige.

34

I TIDEN

Bøger:

Karsten Pultz. Enter ID Videnskaben udfordrer Darwin Allingåbro: ID-front, 2020.

Jacob Munk Rosenlund, forfatter og stud.theol

Karsten Pultzs historie er fascinerende: i barndomshjemmet spillede tro og kirke ingen rolle, men dette ændrede sig, da han i forbindelse med hjemmeskolingen af sine børn kom i berøring med debatten om evolution. Her kom han i kontakt med teorien om intelligent design, som retter en videnskabelig kritik af darwinismen, og gennem arbejdet med denne kom han til tro på den kristne Gud. I Enter ID præsenterer han den positive sag for intelligent design: den tese, at biologiske organismer ikke udvikles gennem selektion, mutation og andre kendte mekanismer, men derimod er udtryk for design. Den er også et opråb til det akademiske miljø, der ifølge Pultz for længe har vendt det døve øre til kritik af evolutionsteorien.

Desværre har dette resulteret i en bitterhed, som præger bogen. Han sætter hårdt mod hårdt og anklager den akademiske biologi for at være domineret af ”fundamentalistiske ateister” (s. 27), der nægter kritikere adgang til de anerkendte tidsskrifter (s. 24). I det hele taget anses det 20. århundredes udformning af evolutionsteorien (den såkaldte ”neodarwinisme”) for at bygge på et gudløst, materialistisk verdensbillede (s. 45). Dette er en uheldig karakteristik, eftersom en af neodarwinismens fædre, Theodosius Dobzhansky (1900-1975), var en bekendende kristen, der med utrolig teologisk styrke argumenterede for foreneligheden af kristendom og evolutionsteori.

Det er rigtigt, at mange ateister bruger evolution som argument for et verdensbillede, der udelukker Gud. Men det er en fejlslutning, og vi skal ikke forveksle dette verdensbillede med den videnskabelige teori om biologisk evolution.

Det skinner desværre igennem, at Pultz ikke har arbejdet akademisk med biologi. Det vidner om mangel på professionel indsigt, når det siges, at evolutionsteorien overvejende er spekulation, og nok er forsvundet inden for 10 år (s. 13); eller at de få argumenter, den støttede

sig på, konsekvent er blevet modbevist de sidste 70 år (s. 17).

Det største teologiske problem ved Karsten Pultzs tilgang er, at han gør design til en mekanisme, der konkurrerer med naturlige forklaringer som mutation og selektion. I så fald er kun dét skabt, som ikke kan gives en naturlig forklaring. Men hvad så med undfangelsen af et nyt menneskeliv? Her behøves ikke noget overnaturligt indgreb, men det ville være teologisk uredeligt at hævde, at Gud ikke skaber gennem denne proces.

Det er fantastisk, når kristne engagerer sig i den videnskabelige debat, men dette er ikke måden at gøre det på. Videnskab bygger på dyder som balance, ydmyghed og soberhed.

Disse dyder er desværre fraværende i Enter ID. Karsten Pultz har en historie at fortælle og et imponerende overblik over argumenterne for intelligent design. I fremtidige udgivelser bør dette dog præsenteres i en tone af større saglighed og ydmyghed.

I TIDEN

35

Retrætens ”how to” – en retrætevejledning til KFS-fællesskabet

Af Kristoffer og Jeanette Trelborg Roager, Stud.theol. og stud.psych., kristoffer_roager@hotmail.com

Hvis man vil holde en retræte, er der mange forskellige ambitionsniveauer. Man kan planlægge en stilleretræte med faste, hvor man bare skal bruge et sted at være, eller man kan tage på klosterophold i Nordnorge, hvilket kræver lidt mere planlægning. Mulighederne er mange.

Retræter kan se meget forskellige ud, og planlægningsarbejdet kan variere meget. MEN, det er vigtigt at påpege, at udbyttet af en retræte sjældent afhænger af planlægningen! Det smukke ved retræter er nemlig, at formålet er, at du og Gud skal være sammen – og Gud lader sig sjældent begrænse af planlægningsarbejde.

Alligevel vil vi nu nævne nogle af de elementer, en retræte kan indeholde.

Tid Tid er en vigtig faktor. Det kan for eksempel være bedre at have mindre program på en retræte, end man normalt har på lejre. Det kan være en fremmed oplevelse at skulle finde stilhed og rum - både i os selv og fysisk - til at være sammen med Gud. Derfor er det vigtigt at sætte god tid af til at falde ned og stoppe op fra hverdagens travlhed.

Rum ”Han gik bort og ud til et øde sted og bad dér”, Markusevangeliet kapitel 1, vers 35. Generelt er det godt at gå i Jesu fodspor, også når det gælder retræter. Jesus opsøgte en anden og mere rolig setting for at være sammen med Gud. Det er derfor en god idé at overveje rammerne på en retræte. Lav en mobilparkering, hvor telefonen kan være. Lav stille zoner eller aftal tidspunkter, hvor man ikke taler sammen. Arranger en gåtur med højtlæsning fra bibelen, eller læg op til gåture i naturen. Gør det behageligt. Skab rum, hvor man har lyst til at sidde, ligge og være i længere tid ad gangen.

36

I TIDEN

Redskaber Ud over tid og rum kan forskellige hjælpemidler med fordel bruges til at facilitere samværet med Gud. De fleste af os har prøvet at sætte tid af til bøn og bibellæsning, men i stedet endt med at tænke på alt muligt andet. Redskaber er ikke snyd!

De kan hjælpe til at holde fokus, og de kan både bruges i fællesskab og alene. I fællesskabet kan man for eksempel høre et oplæg, læse i bibelen, synge lovsange, bede - for eksempel tidebønner - osv. Alene kan man gøre det samme som i fællesskabet, men man kan også tænde et lys, tegne en tegning, læse i en opbyggelig bog, høre en Jesus-meditation osv. Når man planlægger en retræte, kan man med fordel sætte tid af til ”fri leg”, men det kan også være givende for eksempel at sætte en time af, som skal bruges på bibellæsning.

Mad Hvis I ikke orker at bruge dyrebar retrætetid på madlavning, kan man evt. forberede nogle retter hjemmefra, som stort set bare skal varmes inden servering - lasagne, kødsovs eller suppe for eksempel.

Dette er nogle forslag til, hvad en retræte kan indeholde, men tænk selv videre og skab den retræte, I har lyst til. En ting er sikkert: Gud er altid klar på at bruge tid med os, så en retræte er aldrig en dårlig ide.

Forladt mig?

Følelsen af at være forladt er en almen erfaring. Christian tager dig i hånden og fortæller, hvordan Jesus netop oplevede at blive forladt af sine nærmeste og af sin Fader.

Af Christian Dalsgaard Thomsen, sognepræst i Skarrild-Karstoft-Ilderhede Pastorat, christiandthomsen@outlook.dk Det seneste halve år har Danmark og det meste af verden været i en sjælden undtagelsestilstand som følge af coronapandemien. Livet er ikke, som det plejer at være, og bliver måske aldrig helt det samme igen. Arbejdspladser, skoler og institutioner har været lukkede. Alle var hjemme enten med deres familie eller alene. Dét, at være alene, blev en udfordring for mange, og der gik ikke længe før psykologer råbte vagt i gevær, og hudsult blev pludselig et landskendt fænomen. Det var noget nyt for mange at være fysisk alene, da de fleste af os har mennesker omkring os i vores hverdag.

Man kunne selvfølgelig holde kontakt på sociale medier eller ringe, men det er som bekendt ikke det samme som at være i rum sammen, og kunne give en krammer. Jeg selv var to måneder i sommerhus med min familie, der - ligesom mange andre familier - kun så hinanden.

Som kristne har vi det perspektiv på vores liv, at vi aldrig er helt alene. Vi kan føle os alene og føle os ensomme. Vi kan også føle, at Gud ikke er der i vores liv. Men følelsen trumfer ikke virkeligheden. Jesus har lovet at være med os alle dage - indtil verdens ende. Det løfte kunne han kun give os, fordi han blev alene for vores skyld. Ikke bare en alenefølelse, men helt alene, fornægtet og forrådt af sine venner og forladt af sin far.

Som begyndelsen på Jesu virke bliver han af Ånden ført ud i ørkenen, hvor han var alene i fyrre dage og nætter, imens han fastede. Udsultet og udmattet bliver Jesus fristet af Satan til at gøre oprør mod Gud. Det, som det er værd at lægge mærke til, er, hvordan han ikke lader sig friste, men derimod søger Guds ord, skriften, for at modstå Satans angreb.

Jesus prioriterer i det hele taget at være alene med Gud. Der I TIDEN

37

Vi kan også føle, at Gud ikke er der i vores liv. Men følelsen trumfer ikke virkeligheden.

var altid mennesker omkring Jesus, medmindre han aktivt valgte det fra. I Matthæusevangeliets kapitel 14 hører vi, at Jesus vælger at være alene med Gud i bøn. Jesus havde brug for alenetiden og samværet med Gud for at forberede sig på det ultimative afkald. Det, som kendetegner Jesu tid alene, er, at han bruger den til at bevare tilliden til Gud Fader og hans plan. Når Jesus har brug for alenetid med Gud, så har jeg også. I coronatiden blev vi tvunget til at være alene.

Måske har det på nogen måder været sundt, da alenetid i en travl hverdag er en værdifuld men knap ressource. Alenetid med Gud er en prioritering, som er svær for de fleste af os.

Når jeg med tre børn endelig har en alenestund, hvad bruger jeg den så på? Netflix fik dobbelt så mange abonnenter i coronatiden i forhold til, hvad de havde forventet. Mon der blev solgt dobbelt så mange Bibler i samme periode? Tid med Gud er en prioritering og et fravalg af noget andet, som umiddelbart er nemmere og sjovere. Jeg tror, vi skal se på Jesu gode eksempel og bruge meget af vores alenetid sammen med Gud i bøn og bibellæsning for netop at kunne stå imod, når verden frister. Alenetid er sundt og nødvendigt for os, det er en værdifuld ressource, som vi også skal sætte pris på og bruge godt.

Jesu liv og gerning på jorden forbereder ham til det offer, han skal give. På vej mod toppen af sit virke - både i forhold til Guds frelsesplan og på toppen af Golgata - oplevede han svigt på flere planer. Han bliver svigtet af folket, forrådt og fornægtet af sine nærmeste disciple og til sidst forladt af sin far. Særligt i den sidste uge af hans liv oplevede han ensomheden.

Palmesøndag red Jesus ind Jerusalem, hvor han blev hyldet som en konge med råb og palmegrene. Han har folkestemningen med sig, og alle flokkes omkring ham. Men da det begyndte at blive alvor, vender de samme mennesker sig imod ham, og råber ”korsfæst ham, korsfæst ham”. Mon Jesus følte sig ensom, da han red ind i Jerusalem? Mon Jesus følte sig ensom i sit virke, selvom han var omgivet af disciple, som fulgte ham? Jesus vidste jo, at i sidste ende ville hans venner svigte ham og lade ham i stikken. De mennesker, som var Jesu nærmeste, svigtede ham, da han havde mest brug for dem. Vi ved jo ikke, hvad Jesus tænkte, men i vores 38

TEMA

perspektiv må det have været frygtelig ensomt. Jeg tror, de fleste kender til oplevelsen af at føle sig eller være ensomme, selvom vi har venner og familie omkring os. Hvor alenetid er godt for os, så er ensomhed nedbrydende for mennesker.

Men det var ikke kun folket, der vendte sig mod Jesus.

Judas forrådte sin Herre for egen vindings skyld. Hvorfor var det lige Judas, der forrådte Jesus? Hvorfor ikke en af de andre? Det kunne det måske lige så godt have været, og disciplene var selv i tvivl og spurgte ”… Det er vel ikke mig, Herre?”, som der står i Matthæusevangeliet kapitel 26, vers 22. Der boede noget i Judas, som også bor i os. En modvilje mod, at livet med Jesus må koste os noget, og en tilbøjelighed til at flygte fra ham til fordel for noget, der i øjeblikket ser bedre ud. Judas fulgte Jesus, indtil det blev for dyrt. Han forrådte ham, da det ikke længere var en fordel at følges med ham, da alt pegede på henrettelse og ydmygelse. Fordelene ved fællesskabet med Jesus overskyggede ikke længere ulemperne. Judas’ griskhed ansporede ham til at sælge Jesus for tredive sølvpenge og forråde ham med et kys. Men selv i forrådelsens øjeblik udtrykker Jesus sin kærlighed til Judas ved at kalde ham ven.

Peters fornægtelse anspores også af, at prisen for fællesskabet med Jesus blev for dyrt. Peter var hurtig til at afvise Jesu forudsigelse af hans fornægtelse. Som vi kan læse i Matthæusevangeliet kapitel 26, vers 30-34, vil Peter efter eget udsagn aldrig svigte ham, ja han er villig til at gå i døden med Jesus. Men Peters stolthed bliver også hans svaghed. I mødet med Jesu ord vil han ikke anerkende sin svaghed, men forsvarer sig mod Jesu forudsigelse. Det kan virke prisværdigt af Peter, men hans overmod svigter ham. Peter fornægter Jesus i det øjeblik, hvor prisen bliver for høj for ham.

Jeg tror, at vi alle har noget af Peter og Judas i os. Har vi ikke også en tendens til at fornægte Jesus, hvis prisen bliver for høj? Måske sælger vi også ud af Jesus, når noget bedre byder sig? Vi tager afstand til Jesus, når relationen til ham gør ondt eller udfordrer os. Alle kristne vil møde situationer, hvor vi må stå til regnskab for vores relation til Jesus i mødet med andres skepsis overfor ham. Det er øjeblikke, hvor vi mærker, at hvis vi sælger ud af vores tro, vil omverdenen

Jesus føler sig ikke alene og forladt. Han er alene.

acceptere os. Men netop i de situationer må vi se til korset og se den værdi, han satte på vores liv. Når vi gør det, opdager vi, at vi er uvurderlige for ham, og at han også må være det for os.

På korset råber Jesus ”min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?”. Jesus bruger Davids ord fra Salmernes bogs kapitel 22 for at gøre det tydeligt for os, hvilken situation han er i. David giver med sin salme udtryk for en oplevelse af gudsforladthed. Men Jesus giver ordene en ny betydning.

Jesus føler sig ikke alene og forladt. Han er alene. Han bruger ordene i deres bogstavelige betydning for at frelse os fra at skulle sige dem. Han valgte at blive alene for vores skyld.

Mørket symboliserer Guds dom og vrede over Jesus. Det er et paradoks, at Jesus dør som Gud og menneske. Gud Fader dømmer Sønnen, og Sønnen tager imod dommen. Jesus er stadig en del af Guds væsen, så forladtheden og døden bliver også en del af Guds væsen, samtidig med at de er ét. På korset forlader Faderen Sønnen, for at vi kunne blive hans børn.

Jesus hang alene på korset i absolut ensomhed. Den ensomhed tog han på sig for at give os et fællesskab med den treenige Gud. Når vi føler os ensomme, kan det være en trøst at se til det ensomme kors for at blive husket på, at vi som kristne ikke er ensomme i egentlig forstand. Samtidig må vi anerkende, at ensomhed er et reelt og stigende problem, som må tages alvorligt, og dem, som føler sig ensomme, skal hjælpes. Mange mennesker er og lever alene, forladt af venner og familie og uden fællesskab. Her har vi også en opgave som kirke og kristne til at hjælpe de mennesker ind i vores fællesskaber og til Jesus.

Som kristne har vi det perspektiv på livet, at Gud aldrig forlader os. Når vi føler os alene og forladt af Gud, så skal vi søge vi ham, som Jesus gjorde. Jesus søgte Gud, da han havde forladt ham, mens han hang på korset. Han blev alene, for at vi aldrig skal være helt alene. Derfor kan vi altid vende os mod Gud i bøn og søge fællesskabet med ham. ■

TEMA

39

Vi har boligerne Kom med din hverdag Aarhus Studievenlige lejligheder

Nyttehaver

Lyse og rummelige lejligheder - 2, 3 eller 4 værelses - i grønne omgivelser til en fornuftig pris. Velegnet både til par og som delelejlighed i cykelafstand fra Aarhus C og de fleste uddannelsesinstitutioner.

Grønne områder

Tjek ind på vores hjemmeside og få indtryk af lejlighederne og dem der bor i dem.

Delebil

Lynhurtigt fibernet

TA’ PÅ BIBELSKOLE Find os på lmh.dk

luthersk missions højskole

luthersk missions

Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: 48 26 56 00 Apoteker Troels Ingemann

www.frederiksborg-apotek.dk

Åbent alle dage i året kl. 8-21

Grønland:

KFS’ første år i Grønland er gået Af Sara Friis Børty, KFS-sekretær i Nuuk, sara@kfs.dk

Et år er gået med KFS i Grønland. Det har været et vildt år og et anderledes år.

Vi er kommet til en anden del af rigsfællesskabet, men et sted, som har sin helt egen kultur. Vi har afprøvet forskellige ting og forskellige måder at mødes på, sociale aktiviteter og udadrettede arrangementer.

Fælles for det hele er, at har vi fået lov til at møde nogle grønlandske studerende, som vi har uendelig stor respekt for. Det er nogle seje unge mennesker, der studerer her, og vi er så glade for, at vi kan få lov til at støtte dem og heppe på dem igennem deres studietid. Vi har fundet ud af, at noget af det vigtigste, vi kan gøre, er at give dem tid til at fortælle om deres hverdag og at bede for dem.

Efter et år er der dog også nogle aktiviteter, som er blevet mere faste, selvom de fleste dog stod stille i foråret under coronalockdown, som det også skete i Danmark. Under normale omstændigheder mødes vi dog nu hver uge i vores lejlighed, hvor vi sammen læser i Biblen og prøver at blive klogere på, hvad den har at sige ind i vores liv. Jeg mødes ugentligt med en gruppe af studerende på universitetet til Ilimmarfik-KFS. Vi besøger jævnligt kollegier i byen, hvor vi laver aftensmad og snakker med de studerende der. Og så gav coronanedlukningen os mulighed for at afprøve et nyt medie: radioen. Så nu kører der også ugentligt et KFS-radioprogram:

”KFSsnak” i den kristne radio i hele Grønland.

Selvom vi har følt os udfordret, og har følt, at vi ikke altid ramte rigtigt, så har vi stadig en ret klar idé om, at Gud går foran, og leder os. Det er små skridt, vi har taget det første år, men vi tror, at det er nogle vigtige skridt, og hvis der er noget, vi har lært igen og igen, så er det at have tålmodighed. Ting tager tid, og det gør det også her. Vi er i gang med noget helt nyt, og vi ønsker, at det skal bundfalde sig og blive en naturlig grønlandsk ting. Hvis det skal lykkes, bliver vi nødt til at tænke langsigtet og tro på, at tiden arbejder med os. Netop derfor er vi også glade for, at vi har god tid heroppe endnu. I øjeblikket og det næste halve år frem nøjes vi dog med at følge med fra sidelinjen, imens jeg er på barsel.

Heldigvis er arbejdet i trygge hænder hos Mathias Schultz Laursen, og vi glæder os over at have fået så god en mand i spidsen for arbejdet i mellemtiden.

Til sidst vil vi gerne opfordre dig til at gå i forbøn for dette arbejde med os.

Tak for et godt første år med KFS i Grønland og bed for, at det fortsat må bundfalde sig og blive et grønlandsk KFS. Bed for de seje grønlandske studerende, hvor både tro og studieliv er nyt.

Bed om, at vi må se, hvordan vi bedst muligt kan støtte dem.

I TIDEN

41

KFS I EN CORONATID Af Morten Lund Birkmose, kommunikationsmedarbejder i KFS, birkmose@kfs.dk

”Det jeg kommer til at sige her til aften, kommer til at få store konsekvenser for alle danskere”. Med disse ord indledte statsminister Mette Frederiksen pressemødet den 11. marts. Danmark blev lukket ned, og hverdagen var med et vendt på hovedet. Også i KFS. Påskelejr blev aflyst, og alle fællesskaber sat på mere eller mindre pause.

Det har været en ukendt situation for os Det, at stå midt i en pandemi, har været ukendt land for KFS, understreger sekretariatsleder i KFS, Peter Bjerre: ”Det kom meget pludseligt, og så skulle vi til at overveje, hvad vi kunne sætte i søen i stedet for. Hvordan kan vi give noget af den KFSånd og de aktiviteter, der plejer at være, men under de her nye forudsætninger?”.

Spredningen af virus og de begrænsninger, der fulgte, betød, at det ikke var muligt at fortsætte KFS-arbejdet som normalt forklarer generalsekretær i KFS, Christian Rasmussen. Det var dog ikke uden en vis bekymring, at man valgte at lukke ned: ”KFS er jo et fællesskab. Så, hvad er vi, når vi ikke kan samles?”.

KFS’erne har savnet fællesskabet Som et alternativ til de aflyste KFS-aktiviteter forsøgte man at stable nogle onlinetilbud på benene. Ifølge Christian Rasmussen var erfaringerne med dette dog dårlige: ”Vi forsøgte nogle ting, som havde fællesskabskarakter, hvor man blandt andet kunne mødes online over en bibeltekst, men vi lærte, at onlinemøder fungerer bedst, når man i forvejen kender de andre deltagere. Det har blandt andet noget med tryghed at gøre. Og så må vi også 42

KFS-NYT

konstatere, at KFS’erne blev kørt hårdt. Når man har været i skole på skærmen fra 8-16, så orker man jo ikke mere”.

Han har derfor også oplevet denne tid som en understregning af de fysiske fællesskabers betydning: ”Vi har virkelig fået bekræftet, at det at mødes er godt! Det er også noget, vi tager med os ind i efteråret. Hvis vi overhoved kan, så skal vi holde fast i at lave en form for fysiske fællesskaber”.

Peter Bjerre supplerer: ”Når vi har snakket med KFS’ere, så har de også lagt vægt på fællesskabernes betydning. Det har været en hård tid for mange, hvor man har skullet gå meget alene med troen. Derfor vil vi også gå meget langt for, at sådan noget som Discipeltræf kan blive afholdt, men under de rammer og retningslinjer, der er gældende”.

Vi må vandre i tillid Når sekretariatslederen og generalen kigger tilbage på den coronatid, vi stadig står midt i, er der også en vigtig læring at tage med videre: ”Den her tid har på mange måder været en god øvelse i at vandre i tillid til Gud. Vi kan sagtens stille os undrende over for, at der ikke skulle være en Påskelejr. Men der må vi bare stole på, at Gud har styr på det”, fortæller Peter Bjerre.

Christian Rasmussen opsummerer det sådan: ”Det har på mange måder været en god reminder om, at vi aldrig har haft kontrollen. Vi er så velsignede, at vi får lov til at være en del af Guds arbejde, og der blev vi så sat lidt på sidelinjen i en periode.

Men det betyder ikke, at arbejdet ikke fortsætter. Vi har stadig set mennesker komme til tro, også uden KFS. Det har været sundt at blive mindet om”.

KFS-leder:

LTC er ramt af gud-fældigheder

”LTC har ikke ansøgere nok til, at der kan blive et LTC hold i skoleåret 2020-2021”. Det var den forfærdelige konstatering her før sommer, og en virkelighed, vi står i nu. I første omgang et chok, og stadig noget, der undrer os alle meget, men vi er i gang med at prøve at forstå, hvorfor der ikke kom et hold og at lægge planer for fremtiden.

Der er alligevel noget lidt spøjst over det. For helt tilfældigt måtte (næsten) alle ansatte på LTC fratræde her omkring sommer af lykkelige omstændigheder med nyt arbejde eller graviditet. Tilfældigt eller hvad? Og helt tilfældigt har vi en coronakrise, som betyder, at mange gymnasier ikke tager imod gæster udefra, og dermed heller ikke ville have taget imod LTC’ere. Tilfældigt eller hvad? Nej, det tror jeg ikke. Jeg har lært et begreb at kende, der hedder: Gud-fældigheder. Jeg er overbevist om, at der er en Gud, som har en finger med i spillet for den situation, vi har lige nu. Det giver optimisme for fremtiden.

LTC er en gave ind i KFS. Først og fremmest bliver man som LTC’er udrustet i sit liv, så man står meget stærkere i sin tro og overbevisning. Prøv at tage en snak med en tidligere LTC’er (kaldet LTX’ere), og du vil høre, at deres LTC-ophold har gjort en afgørende forskel i deres liv og tro.

LTC’erne drager ud i hele landet og er frontlinje i mødet med gymnasieelever og KFS-grupperne. Det kan de gøre på en helt særlig måde, fordi de er i øjenhøjde med dem, de møder. Meget frontlinjearbejde i KFS kunne slet ikke lade sig gøre uden LTC. Netop derfor er LTX’ere ofte nogle, der har noget helt særligt at bidrage med i KFS. De er trænede i at stille sig frem og fortælle om deres tro til andre studerende. Det betyder, at det nærmest

er umuligt at møde et arrangement i KFS, uden at der står nogle LTX’ere i spidsen af det. LTX’erne har tydeligvis fået KFS-visionen ind i blodet. Og omvendt kan man roligt sige, at KFS har fået LTC ind i blodet. Vi kunne ikke uden det blod. Blandt andet er det i høj grad LTX’ere, som nu påtager sig opgaven med at holde oplæg i de religionstimer, vi trods alt må få lov til at komme ind til. Stærkt.

Hvad skulle vi gøre uden jer?

LTC er også en kæmpe ressource for andet end de enkelte LTC-hold. LTC lægger rammer og undervisere til for lejre på LTC-centeret. LTC-lærerne er helt centrale for undervisningen, forkyndelsen og sjælesorgen på de store KFS-lejre. Det er også ofte blandt LTC’ere og LTX’ere, at vi kan rekruttere volontører og ansatte – og det er ikke altid helt let at finde. Vi har lært dem at kende i deres LTC-tid, og de har lært KFS at kende.

Hold øje med LTC. Hold øje med, hvad der nu kommer derfra.

Bed for LTC og overvej, om det er noget for dig eller én, du kender.

LTC er nemlig styret af Gud-fældigheder, og derfor et godt sted at være.

I TIDEN

43

Magasinpost SMP · · ID-nr. 42728 · ·

“”

Det var en dyb erkendelse af, at jeg har vandret alene så længe, udviklet på mig og mine indre verdener, at jeg nu var endt et sted, hvor jeg ikke længere havde den påkrævede båndbredde til mine relationer, at jeg ikke længere var kompatibel med min omverden. En følelse af total misforståethed og afskårethed Christoffer Elkjær i “Verdens bedste ven” Temaartikel side 6

Støt KFS’ arbejde økonomisk Via MobilePay: 700800 Via bankoverførsel: 4597-0004054954 Via kfs.dk – klik på

STØT KFS

i toppen af siden

Du kan også blive fastgiver via hjemmesiden Vi indberetter alle gaver til SKAT, hvis vi får dit CPR-nummer

44

Hvad går pengene til? Fx ny uncover materiale Vi ønsker, at alle studerende må kende Jesus og har derfor gjort vores bibelstudiemateriale, Uncover, gratis tilgængeligt.

Som en ny tilføjelse har vi udgivet ’Uncover Markus’, med en tilhørende hjemmeside. Den kan du finde på uncover.kfs.dk.

Får du lyst til at starte en Uncovergruppe, eller vil du gerne høre mere, er du altid velkommen til at tage kontakt til din lokale sekretær. Du kan læse mere på kfs.dk/uncover