TT06_2010_Glæde

20 10

Kristeligt Forbund for Studerende

På jobmission i Indien » 5 Næste stop - Grønland? » 7 Kristen med naturvidenskab » 11 Vi vil gerne gøre en forskel » 12

Tema: Glæde

3 4 6 8 12 14 16 17 19 20 23 24 27 35 her står du

Spørgsmål fra discipeltræf

Næste stop: Grøndland?

På jobmission i Indien

Kristen med naturvidenskab

KFS’eren

Tema: Glæde

Glæd jer i Herren

Når glæden løber tør i en høflighedskultur

Tanker om lykke - og ulykke

Når følelserne forsvinder

Refleksioner: Omvendt efterfølgelse

Smil til livet

De fulgte stjernen

Kultur & Medier

Generalens

Leder

Indsamlingsfiasko!

Af Daniel Toft, sekretariatsleder

I 2010 har KFS, sammen med fem andre kristne organisationer, sat fokus på det ansvar, vi som mennesker har i forhold til hinanden og den verden, vi lever i. Det er sket igennem projektet ”Giv dig rig”.

Som en (lille) del af projektet har KFS sammen med de øvrige organisationer sat sig det mål at samle 500.000 kr. ind til Red Barnets arbejde blandt børn i områder ramt af f.eks. krig og naturkatastrofer.

500.000 kr. svarer ca. til én pct. af det beløb, de seks organisationer hvert år samler ind til sig selv. Desværre bliver målet langt fra nået.

I skrivende stund er der indkommet ca. 25.000 kr. i gaver til Red Barnet, og dertil skal lægges ca. 85.000 kr., der blev samlet ind i september til Red Barnets landsindsamling af indsamlere rekrutteret gennem Giv dig rig projektet.

Langt færre katastroferamte børn end håbet får altså hjælp via Giv dig rig projektet. Én af årsagerne er nok, at indsamlingen ikke har været synlig nok. Men derudover fornemmer vi i styregruppen for Giv dig rig projektet, at der i dele af vores organisationers baglande ganske enkelt ikke har været opbakning til at samle penge ind til Red Barnet og katastroferamte børn. Vi er af og til blevet mødt med en indvending om, at Red Barnet jo ikke er en kristen organisation,

Udgiver Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954 Abonnement Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

og at vi som kristne kun skal give penge til kristne organisationer og kristen forkyndelse. Den holdning finder vi dybt problematisk.

Det er helt i orden, at man vælger ikke at støtte Red Barnet – f.eks. fordi man mener, at en kristen organisation har endnu mere brug for pengene. Men det er svært at forstå, hvis nogle mener, at det er totalt irrelevant eller direkte forkert, når en række kristne organisationer opfordrer til at støtte en humanitær organisation som Red Barnet.

Hvor mange af vores kristne organisationer rykker ud og redder liv, når katastrofen rammer i Haiti, Pakistan eller Niger? Det gør Red Barnet. Og forudsætningen for, at et barn kan høre om Jesus, er altså, at det er i live. Hvis det er en udbredt holdning, at det aldrig kan være relevant for en kristen at støtte andet end kristent arbejde, viser det, at Giv dig rig projektet i den grad er relevant. For så er der virkelig grund til at få diskuteret, hvad det indebærer, at vi har et ansvar overfor vores medmennesker og den verden, som Gud har skabt, og som vi er sat til at leve i.

Det er stadig muligt at støtte Red Barnet igennem Giv dig rig projektet på www.redbarnet.dk/givdigrig.

Redaktionen Generalsekretær Robert Bladt (ansv. red.)

Stud.mag. Annie Schjelde Rasmussen (red.sekr.)

Stud.hum.inf Mathilde Due Pedersen Stud.mag. Anders Vindum Stud.med. Ruben Lorentsen Stud.polyt Henrik Roager Jensen Stud. markedsføringsøkon. Mattias Sonne Stud.ling. Vera Sønderby Kristensen Stud.theol. Peter Bæk Sygeplejestuderende Liv Braüner Jensen Layout og illustrationer Stud.polyt i arktiktur Johan Kure Stud.it i iDigitale medier Jakob Askholm

Design Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.tiltro.dk Forsidebillede er taget af D Sharon Pruitt

4

TIL TRO · # 6 · 2010 · nyheder

Nordisk studenterkonference Hvorfor blev Jesus ikke født i Norge? Og hvor godt forstår skandinaver egentlig hinanden?

Det, og meget mere, fik Jacob svar på i løbet af NOSA-konferencen d. 23.-26. september 2010.

Af kommunikationsmedarbejder Annie Schjelde Rasmussen man havde sagt “hva” tre gange hver. Man kunne ellers nogenlunde forstå hinanden, lige undtagen finnerne...”

”UNITED - in Christ for nordic and global student mission!”

MAIN SPEAKER FEMI ADELEYE - IFES

Jacob læser virksomhedsteknologi på Aalborg Universitet, og var i september på sin første Nordiske studenterkonference.

Den fandt sted i Göteborg, hvor studerende fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island var sammen under temaet “United - in Christ for nordic and global student mission” Jakob var taget afsted med 8 andre studerende fra Aalborg, for at blive inspireret og dele erfaringer med andre skandinaver - og for at se noget af Sverige, ”det sker jo ikke

så tit, hvis man ikke bor i København”, forklarer han.

Hvilket sprog taler man mon på sådan en konference? “Det interskandinaviske haltede lidt nogle gange” fortæller Jacob “vi slog ret hurtigt over i engelsk, når

NOSA mindede på mange måder om en klassisk KFS-lejr, mener Jacob: Der er bibeltimer, snak i smågrupper, hygge og diskussioner. Men der var også forskelle: “Når jeg for eksempel tager på Påskelejr, plejer jeg at bruge en masse tid på at samle op på gamle venskaber, her snakker man med en masse nye mennesker og er sammen med dem,“ forklarer han.

Der blev også fortalt vittigheder. Særligt nordmændene og svenskerne havde mange vittigheder om hinanden. For eksempel kunne Jacob genfortælle en norsk vittighed som lyder: “Hvorfor kunne Jesus ikke være blevet født i Norge? Fordi der ikke kunne være kommet nogle vismænd fra Østerland...”

Jakob kunne godt finde på at tage afsted på NOSA igen; “Vi havde virkelig mange ting til fælles, der er mange ting i vores kulturer og måden samfundene er skruet sammen på, folks livssyn og religionssyn, der minder om hinanden. Det var fedt at finde ud af, og fedt at tale om.”

nyheder · 2010 · # 6 · TIL TRO

På jobmission i Indien Jobmission har været på besøg i Indien og Nepal. Formålet var dels at undersøge, om jobmission har noget at gøre der og dels at møde og lære af den forfulgte kirke.

Af Nicolaj Wibe, jobmission. nicolaj.wibe@gmail.com Kristne forfølges i stigende omfang i Indien.

Præster fortæller den ene beretning efter den anden, om hvad der er blevet gjort mod dem og medlemmer af deres menigheder.

Man tror ikke sine egne ører, men ser på deres ansigtsudtryk, at det er sandheden.

Presset på de kristne er ikke lige stort alle steder, men det breder sig. På spørgsmålet om hvad vi her fra Danmark kan gøre for at være dem til gavn, gav de tre svar: ”Gør myndighederne opmærksomme på de uhyrligheder, der sker i Indien”. Vil du være med i et skriverkorps, der skriver til relevante myndigheder om nye konkrete overfald på kristne i Indien, så kontakt undertegnede. Jobmission får månedligt tilsendt en pålidelig liste med konkrete episoder i Indien. ”Kom til Indien og bo og arbejd sammen med os”. Erfaringen viser, at når der bor vesterlændinge i et nærområde, som også er med i menighedsarbejdet og gudstjenesten, så aftager forfølgelsen. Jobmission vil støtte enhver, der søger job eller studieophold/ studiepraktik i Indien. Kontakt Jobmission, og sammen kan vi gå i gang med at

Vidste du...

At du kan downloade alle tidligere numre af Til Tro fra 2009 og 2010 på www.kfs.dk under “kfs’ blad”? Her kan du også melde adresseændring eller forære et abonnement til en ven.

undersøge konkrete jobs- og studie/praktikmuligheder, alt efter hvad du vil og kan. ”Bed for os”. Derfor: Lad jævnligt de forfulgte være med i din bøn. Bed Gud styrke og opretholde de kristne og deres menigheder, der hvor de forfølges. Bed Gud om at stoppe forfølgerne.

Jobmission støtter, hjælper og vejleder kristne fra Danmark, som vil bosætte sig i områder af verden, hvor kirker og kristne er trængt. Denne støtte rækker vi både til uddannede og studerende. Indien og Nepal har brug for, at der er kristne, som i kortere eller længere tid vil bosætte sig der via et job eller studieforløb. Læs mere om Jobmission på www.jobmission.dk

5

6

TIL TRO · # 6 · 2010 · nyheder

Næste stop: Grønland?

KFS var af Sømandsmissionen blevet inviteret til Grønland for at se på missionsmuligheder. Så spændende et tilbud må man ikke takke nej til!

Af kommunikationsmedarbejder Annie Schjelde Rasmussen

Det kirkelige landskab er anderledes end vi kender det i Danmark. Grønland har ingen missionsbevægelser som vi kender dem altså græsrodsorganisationer, der er sprunget ud af en foreningskultur. Der er nogle frikirker, men ingen af dem tænker i direkte studentermission eller andre KFS-lignende ting. Peter og Frank mødte nogle enkelte kristne fra disse frikirker og mødtes med en dansk pige, som gik på gymnasiet i Nuuk:

Derfor var Frank Kristensen fra LTC og Peter Rask fra KFS’ bestyrelse i september taget nordpå for, sammen med Sømandsmissionens generalsekretær Frede Østergaard, at undersøge, hvilke muligheder der gemte sig deroppe. “Fra KFS’ side var vi ret interesserede i, om vi skulle til at tænke noget KFSarbejde på Grønland. Lige nu er der nemlig ikke noget KFS på de grønlandske gymnasier” fortæller Frank. Tanken om Grønland er ikke så ny endda, KFS har før tænkt i satsninger og muligheder på Grønland, men af forskellige praktiske årsager er de aldrig nået længere end til tegnebrættet.

Åbenhed og venlighed Frank og Peter talte med skoleledere på gymnasier og en enkelt HTX-skole i tre forskellige grønlandske byer (Nuuk, Sissimut og Assiat) og oplevelsen var meget ens: “Vi blev mødt med stor åbenhed og venlighed, folk ville rigtig gerne fortælle og lukke op for, hvordan virkeligheden ser ud. Vi fik et

billede af, at der er meget åndelighed på Grønland, men det er nok ikke kristendommen, som får lov at give alle svarene. Der er meget kulturkristendom på Grønland i den unge generation, som vi også kender det i Danmark, og de unge går heller ikke på Grønland i kirke, udover til livets store begivenheder som bryllupper, begravelser og den slags.”

“Hun savnede det, at have et kristent fællesskab på gymnasieplan, men kendte kun én mere fra sin menighed der på skolen, som hun vidste var kristen.”

Oplagt jobmission De tre spejdere prøvede at møde folk på forskellige platforme, og talte også med danskere, som havde boet og arbejdet

nyheder · 2010 · # 6 · TIL TRO

nogle år på Grønland. Her tænker Frank jobmission som en oplagt mulighed: “Hvis en flok kristne danskere var villige til at rykke teltpælene op og få en naturlig kontaktflade gennem deres almindelige job, så var der basis for noget græsrodsarbejde, hvad enten man brænder for f.eks børneklub eller kollegiemission. Kollegiemission og kristent ungdomsarbejde er oplagt. En stor del af gymnasie- og HTX-eleverne bor nemlig på kollegier, fordi de kommer til de større byer fra små bygder for at tage en ungdomsuddannelse.”

Hvorhen herfra?

Herfra er der mange veje at gå. Frank og Peter skal nu sammenfatte deres oplevelser til KFS’ bestyrelse og give en melding og en pose gode forslag til hvordan der kan arbejdes videre med dette. “Selvfølgelig vil vi

gerne have tændt både KFS-bestyrelsen og baglandet for Grønland - men sammen med Sømandsmissionen vil vi også gerne inddrage andre, for KFS og Sømandsmissionen kan ikke bære det her alene. Vi ser nogle muligheder, men ressource- og pengemæssigt har vi brug for, at andre organisationer tænker og arbejder med,” fortæller Frank.

Han er heller ikke blind overfor udfordringerne i et grønlandsk studentermissionsarbejde: “Vi skal ikke bare tro, at vi kan komme og plante en dansktalende menighed eller KFS-bevægelse. Der er også brug for en eller flere, der kan tale grønlandsk, så det er også en sproglig udfordring. Forståeligt nok klapper grønlænderne ikke bare i hænderne over at der kommer danskere, som vil gøre noget - man skal gøre sig fortjent til at være der og ville dem noget.”

Svimlende stort Lidt tid var der også til at lege turister.

Frank og Peter så blandt andet døde fisk, døde hvaler og døde sæler - nede i supermarkedet. “Vi var på et par vandreture udenfor byerne, og var også ude at sejle en dag med sømandshjemmets bestyrer i Nuuk, som tog os ud i sin motorbåd. Det var fascinerende og storslået, man kunne jo med det samme mærke, at det her land er voldsomt stort. Bare det at flyve rundt over indlandsisen er svimlende!“ Men den største oplevelse var den hjertevarme og stor åbenhed vi mødte blandt folk, specielt på sømandshjemmene, hvor de tog fantastisk godt imod os,” slutter Frank.

Lad det ligge!

Hvad sker der egentlig med dit Til Tro-blad, når du har læst det? Måske putter du det i en lufttæt plasticpose og lægger det i en bankboks - for det kunne jo blive penge værd en dag...

Af kommunikationsmedarbejder Annie Schjelde Rasmussen

Og måske gør du ikke. Hvis dit Til Tro-blad efter endt tjeneste alligevel er på vej mod papircontaineren sammen med de andre reklamer og aviser, kunne du måske overveje at tage det med i skole - og lade det ligge der?

Mange skoler, togstationer og arbejdspladser har magasinstandere, hvor bunker af Tjek, Chili, fagblade og reklamer står og tigger om opmærksomhed. Prøv at lægge dit aflagte Til Tro blad øverst, og bed en lille bøn om at Gud må bruge det til noget fornuftigt.

Måske en gymnasieelev bladrer det igennem over madpakken? Eller en pendler har

læst “Ud og Se med DSB” igennem otte gange, og får nu øje på Til Tro... Hvad det gør ved ham eller hende at få et kig indenfor, når kristne skriver artikler om trosforsvar, politik, sorg, penge, kærlighed, bibelen og meget mere, det ved kun Helligånden!

Hvis du synes det lyder som en rigtig god idé, men gerne vil beholde dit eget blad

i bogreolen eller bankboksen, kan du henvende dig på KFS-sekretariatet og få tilsendt nogle flere blade.

7

8

TIL TRO · # 6 · 2010 · nyheder

Bed for verden GUADALUPE: Guadeloupe er en øgruppe beliggende i den sydøstlige Caribien, med en befolkning på 400.000 mennesker.

Studenterbevægelsen (GBU) er lille og uden fuldtidsansatte. Der er i øjeblikket ti frivillige medarbejdere, flertallet arbejder på fuldtid selv, så det er ikke let at finde tid til at mødes med de studerende.

Men Gud er ikke hæmmet af organisationers størrelse og manglende personale!

En GBU-gruppe blev for nylig startet af en kvindelig studerende, der havde hjerte for at nå ud til sine klassekammerater.

Omkring otte personer deltager regelmæssigt i møderne. Når denne og en anden GBU-gruppe mødes, foregår det i det fri under et træ, hvor de læser i bibelen, stiller

spørgsmål og taler om alle mulige emner.

Ofte slutter aftenerne med sang og dans.

sioner og tårevædede omvendelser, men oplever rullende øjne og hovedrysten.”

Tak Gud for det arbejde der sker i Guadalupe og bed ham oprejse en generation af gudfrygtige, dygtige og entusiastiske ledere til Guadalupe!

Studenterbevægelsen i Østrig beder Gud om klarsyn til at gå nye veje. “Et nyt ønske om at nå udvekslingsstuderende og perifere grupper inden for universitetet, er ved at opstå over hele landet” fortæller Dani, “Bed Gud om at de studerende i Østrig ikke må blive modløse, og at de må se frugt af deres arbejde.”

ØSTRIG: “Folk tænker ofte på Østrig som en stille, kristent land og fokuserer deres bønner på andre dele af verden, som synes at have mere presserende behov.” Sådan skriver, Dani, en studenterleder i OSM, den kristne studenterorganisation I Østrig.

“Kristne studerende længes efter at nå ud til deres medstuderende, men kæmper en konstant kamp mod ligegyldighed overfor tro. Vi længes efter at se ophedede diskus-

Læs flere nyheder fra IFES (International Fellowship of Evangelical Students) på www.ifesworld.org

Folketinget og folkekirken KFS har indgivet et høringssvar til kirkeministeriets rapport om Folkekirken og registreret partnerskab. Læs det på KFS’ hjemmeside.

Af generalsekretær Robert Bladt I foråret fremsatte flere af folketingets partier lovforslag til behandling i Folketinget som skulle åbne for vielse eller velsignelse af to af samme køn i folkekirken.

Ingen af disse blev umiddelbart vedtaget, men Kirkeministeren nedsatte et udvalg, som skulle repræsentere de forskellige syn på spørgsmålet. Udvalget skulle udarbejde en rapport, ”Folkekirken og registreret

partnerskab”, hvor de bl.a. skulle svare på, under hvilke former registreret partnerskab skal kunne indgås ved en kirkelig handling. Udvalgets rapport blev offentliggjort d. 17. september i år og kan læses på Kirkeministeriets hjemmeside. Rapporten er efterfølgende blevet sendt i høring frem til 17. december i år. Alle har mulighed for at indsende tilkendegivelser om rapportens indhold og anbefalinger. I høringsbrevet er

en række kirkelige organisationer, herunder KFS, nævnt på en høringsliste.

KFS’ bestyrelse har besluttet at udforme et høringssvar. Det blev vedtaget på KFS’ bestyrelsesmøde d. 27. november og kan læses på KFS’ hjemmeside.

nyheder · 2010 · # 6 · TIL TRO

Spørgsmål fra Discipeltræf Når én velforberedt komité, 480 deltagere, 80 frivillige ledere og en treenig Gud sætter hinanden i stævne i Skanderborg, så sker der ting og sager.

Af kommunikationsmedarbejder Annie Schjelde Rasmussen

Hvilket nummer er du i søskendeflokken?

Hvad ville du sige til Jesus, hvis I sad på en café sammen? Hvis du synes det er leverpostej-trist at komme hjem fra lejr, hvordan tror du så Jesus havde det, da han forlod Himlen og tog til jorden for at slå søm i sammen med Josef? Har du talt med din kæreste idag? Og må man godt gå til gymnastik, hvis man er kristen? Det var nogle af de spørgsmål, deltagerne på KFS’ Discipeltræf kunne tygge på imellem måltider, lovsang, koncert, seminarer, debatter, bibeltimer, snak og spil.

Morten, Sara og Kjerstine fra KFS på Tønder gymnasium var alle tre på discipeltræf. Og de var enige om, at særligt bibeltimerne i år var et hit.

Robert Bladt talte blandt andet om ældstebrødre og yngstebrødre ud fra lignelsen om den fortabte søn, det var spændende med lidt søskendepsykologi i KFS-regi!

Hvert tredje år er der på Discipeltræf en temaeftermiddag om sex. I år bød eftermiddagen blandt andet på et ungt par som fortalte ærligt om livet først som kærester og siden gift, et seminar om seksualitet med problemer og endnu et om hvad Gud egentlig tænkte på, da han skabte os som seksuelle væsner.

“Det kunne sagtens være mere end hvert tredje år” mener Kjerstine, “sådan en eftermiddag er jo vildt relevant for vores aldersgruppe, vi bliver konfronteret med det næsten hver dag i gymnasiet.”

Sara fremhævede seminaret om skabelse og evolution, “det er godt hvert år - men også i år. Kristian Krul havde taget en hel liste med spørgsmål med, og så kunne vi selv vælge hvilke vi ville have besvaret.” Seminaret om “Den lille Gumbas” var Mortens favorit: “Den lille Gumbas var en vitaminindsprøjtning til KFS-gruppen, om hvad man kan gøre for at få det endnu bedre og ikke bare ende som en madpakkeklub. Vores KFS-gruppe er godt nok fantastisk i forvejen, men det er godt at få repetaret!”

Du kan downloade og høre talerne fra årets discipeltræf på www.kfs.dk.

9

10

TIL TRO · # 6 · 2010 · nyheder

Goddag og farvel til Jakob Når du læser denne artikel, er Jakob Sejergaard næsten færdig med sit arbejde. Henover efteråret og vinteren er han ansat af KFS til at interviewe studerende på uddannelser øst for Storebælt.

Af kommunikationsmedarbejder Annie Schjelde Rasmussen mennesker, både korte og lange snakke, det var rigtig fedt og også en af grundene til at jeg søgte det her job. Jeg kan lide at snakke med mennesker og glæder mig rigtig meget til at komme ud på flere studiesteder og snakke med studerende om Gud og tro.”

Jakob fortæller om sin første arbejdsdag på Frederiksberg seminarium, hvor han også selv læser: ”Jeg snakkede med omkring 35

Spørgsmålene, som Jakob interviewer ud fra, kredser om studerendes forhold til kristendommen, og den interviewede får lov at svare på om, og i så fald hvor ofte, han eller hun beder, hvem Jesus er, hvad der giver livet mening og hvilket spørgsmål Gud skulle svare på, hvis den interviewede kunne stille ham ét.

“Det er rigtig spændende at stå i en kantine med min lille mappe, og så stoppe forbipasserende og fortælle at jeg kommer fra Kristeligt Forbund for Studerende, som er i gang med en undersøgelse om unges forhold til kristendommen - om de ikke har lyst til at deltage? Så siger de allesammen ja, og så interviewer jeg dem. Det er virkelig interessant at høre og spørge ind til alle de forskellige svar, jeg får,” fortæller Jakob.

Resultatet af undersøgelsen foreligger i januar, og til foråret vil flere af KFS’ sekretærer holde foredrag om nogle af de spørgsmål, som flest har givet udtryk for, at de kunne tænke sig at stille Gud.

Mission.kfs.dk Hvis du går rundt med en lille smule udlængsel i maven, men ikke helt ved, hvad du skal omsætte den til, så besøg KFS’ side om mission: mission.kfs.dk.

Her har KFS samlet en kæmpe pøl af viden om det at være volontør og kristen i udlandet, eller arbejde med andre kulturer hjemme i lille Danmark.

Hvad enten du er på en ungdoms- eller

videregående uddannelse - eller færdiguddannet, så er der information til dig. Du kan finde nyttige links til organisationer, du kan komme ud at rejse med, downloade ansøgningsprocedurer, lære om legater, mission trips, jobmission og andre nye

ord, læse om andre volontører og rejsendes erfaringer og hente inspiration til hvordan Gud mon kan bruge dig i udlandet.

God rejselyst!

nyheder · 2010 · # 6 · TIL TRO

Kristen med naturvidenskab At være kristen i et miljø hvor der dagligt er naturvidenskab på dagsordenen, kan være en udfordring. Til Tro har talt med to HTX’ere og en civilingeniør i bioteknologi.

Af kommunikationsmedarbejder Annie Schjelde Rasmussen Jakob Silas og Kasper går på HTX i Hillerød.

“Flertallet i vores klasse er både døbt og konfirmeret, men de betegner sig selv som ikke-troende. Alt det med skabelse, jomfrufødsel og undere og mirakler, det har det svært på HTX... Derfor bliver der ikke snakket så meget om tro,” fortæller Jakob.

Både Jakob og Silas oplever, at de som kristne kan bidrage med noget modspil til den meget bevis-orienterede kultur.

Hvis de tre skal give et godt råd til en nystartet kristen HTX’er, må det være: “Vær åben! Hvis folk spørger, så lad være med at pakke det ind at du tror på noget, find dig i stedet en KFS-gruppe eller andre du kan snakke med, når det indimellem er hårdt.”

Kasper tilføjer at ”det er også fedt at tage til HTX-seminar og til seminar om skabelse og evolution på KFS-lejre, der er rigtig mange svar og meget god viden at tage med sig hjem”.

Kigger Gud i kortene Henrik læser til civilingeniør i bioteknologi.

“Lige nu arbejder jeg med et protein, som findes i modermælk, og hvorvidt det har betydning for spædbørns immunforsvar det er super spændende!”

En udfordring for Henrik er, at troen og de lidt større spørgsmål fylder utrolig lidt blandt studiekammeraterne: “Der er selvfølgelig masser af anledninger til at snakke om evolution, men det kan man altså ikke køre på i fem år!

Men jeg oplever alligevel, at når vi sidder med ting, der er lidt for vilde til at man helt kan tro på at de er tilfældige og jeg giver udtryk for hvor kompliceret og fantastisk jeg synes det hele er skabt, kan det nogle gange godt sætte lidt tanker igang alligevel.”

KFS ønsker sig til jul...

“Det er ikke sådan, at naturvidenskabelige folk har mere brug for Jesus end alle mulige andre - men de har også brug for ham. Derfor er det vigtigt at der også er kristne på uddannelser som min,” pointerer Henrik. At kunne tage i skole og bruge en hel dag på at studere hvordan bakterieceller og menneskeceller fungerer, er noget af det bedste ved Henriks uddannelse: “Det er spændende at få lov at kigge Gud i kortene og se hvor helt vildt komplekst det hele er!”

11

12

TIL TRO · # 6 · 2010 · Glæde · artikel

KFS’eren Vi vil gerne gøre en forskel På gymnasiet i Vejen ved Kolding, har der ikke været KFS de sidste 4-5 år.

Nu er der en gruppe på vej - hvordan foregår sådan en proces?

Det starter (selvfølgelig, fristes man til at sige) med en studerende, som gerne vil være sammen med andre studerende om Jesus.

Annie var lige startet på Vejen gymnasium, og kunne godt tænke sig noget Gud i sin hverdag, også på skolen: “For mig er det vigtigt at have et sted at mødes med andre, der har det på samme måde, det er lidt svært at være kristen på et gymnasium. Det ville give en vis tryghed for mig at komme i KFS”.

Annies storesøster havde en efterskolekammerat, som gik på samme gymnasium, og de to fandt hinanden og snakkede sammen.

Charlotte ville også gerne starte en KFS, og sammen begyndte de en lille rundspørge blandt andre på gymnasiet de også mente var kristne, og snart var de tre mere! Men nu begynder de praktiske spørgsmål også at melde sig: “Vi har kun 20 minutters spisepause, og hvordan med at få et lokale?” Annie og Charlotte tager det stille og roligt, de er enige om, at det vigtigste er at gruppen har fundet hinanden og er ved at arbejde sig frem mod en fælles vision - resten skal nok komme hen ad vejen.

Undervejs har de to piger brugt deres volontør og sekretær, “de kender alle de gode tricks, og det er rart at snakke med en der ved, hvad det drejer sig om.” Næste skridt er at få bestilt noget materiale hjem fra KFS-sekretariatet, som de kan bruge som inspiration til KFS-samlingerne.

Hvis Charlotte og Annie skal opstille et bestcase scenario for deres KFS-gruppe, kommer det lidt i etaper: “ Vores første drøm er, at få det til at køre godt med de fem som er friske indtil videre. Derefter vil vi gerne have endnu flere med - måske andre kristne, som vi ikke kender til endnu, og sidst selvfølgelig resten af gymnasiet! Vi vil gerne gøre en forskel, og føre KFS-gruppen videre, så nye elever der starter på Vejen gymnasium har en KFS-gruppe, de kan komme i.

Hvis du går med tanker om at starte en KFS-gruppe, eller godt kunne bruge lidt ny inspiration til den du i forvejen kommer i, så gå ind på www.kfs.dk og søg i alle de gode materialer, der ligger i downloadsektionen. Du kan også bestille folderen “hvad kan KFS gøre for mig” hos KFS-sekretariatet, eller kontakte din volontør eller sekretær.

Tema: Glæde Glæden har mange nuancer.

Den kan være langvarig, den kan være kortvarig. Den kan opleves på mange forskellige måder; ved at hjælpe andre, blive hjulpet, få et skulderklap, en julegave eller et eksamensbevis. Vi kan glæde os over Jesu fødsel, over skaberværket og over troen. Glæden får os til at græde, og den får os til at le. Ingen har patent på glæden. Den kan forsvinde for en tid og komme igen. Vi lever med glæden, og vi lever uden glæden.

Kristne er ikke jubelidioter, som svæver rundt på en lyserød sky hele tiden. De oplever som alle andre mennesker også sorg og svære tider. Derfor er det vores håb, at artiklerne i dette nummer af Til Tro kan være med til at minde om, at der er grund til glæde og vil smitte af på dit og andres liv.

Glæd dig også til konkrete råd til, hvordan du hjælper den, som er løbet tør for glæde. Vi håber at læsningen vil opmuntre og udfordre dig til at glæde dig over livet, over kærligheden og over Jesus.

Glædelig jul og god læselyst!

Redaktionen

14

TIL TRO · # 6 · 2010 · Glæde · artikel

GLÆD JER i herren Paulus oplevede mange ting, der ville have taget modet fra de fleste. For eksempel blev han sat i fængsel, fordi han var kristen, og han blev svigtet af sine venner. Men alligevel formåede han at være glad. Hvad er Paulus’ hemmelighed?

Af sognepræst Peter Søes psoe@km.dk »Hvis folk er glade, er det deres egen skyld. For der er nok at være ked af.« Det er Storm P, der har skrevet det, og det er både morsomt og underfundigt. Manden der siger det, ønsker jo slet ikke at være glad, og derfor opsøger han grundene til at være ked af det.

Jeg ved ikke, om læseren af disse linjer føler sig truffet, men jeg gør. For jeg er én af dem, der skal opsøge glæden, for at få noget af den. Den kommer ikke af sig selv.

Og det underfundige ved Storm P’s selvhøjtidelige alvorsmand er jo, at hans misforståelse gør, at han ikke kommer til at opsøge glæden. Han tror, glæden kommer af sig selv – og den misforståelse gør, at han ikke bliver glad, selv hvis der lige foran næsen på ham er tusind ting at glæde sig over.

At opsøge glæden Jeg vil gerne være glad, og det skulle jo sådan set være nok til at få mig til opsøge grundene til glæde. Count your blessings, som man siger. Bibellæsere vil vide, at hvis det ikke får mig i gang, så er der bibeltekster, der ligefrem formaner til det; Fil 4,4: ”Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!”

Det er en fascinerende tekst; Paulus var i fængsel, da han skrev, og selvom det var et mildt fangenskab sammenlignet med det, der senere kostede ham livet, så har der jo alligevel været nok at være ked af. Både helt konkret, som han sad dér i sine lænker, og med tanke på situationen i en række af de

menigheder, han levede og åndede for. Alligevel formanede Paulus til glæde, og han levede selv efter sin formaning. Paulus var en glad mand.

Jeg vil gerne have lidt af hans glæde.

Spørgsmålet er, hvordan jeg får den. Og det handler igen om, hvad han mener med ordene »i Herren«.

Formentlig to ting, måske tre:

Grund til glæde For det første angiver han tydeligvis en grund til glæde. »Herren« er Jesus, og det at glæde sig i ham er at glæde sig over det, han er og har gjort. Jeg tror, alle kristne kender til denne glæde. Den kommer, for eksempel når man i sang, bøn, bibellæsning eller forkyndelse bliver mindet om noget ved Jesus.

Min erfaring er, at ”glæden i Herren” på en underlig måde kommer både indefra og udefra. I én forstand er den suveræn, så jeg kan ikke kommandere mig selv til at være glad, hvis jeg ikke er det. Paulus kan i øvrigt heller ikke, så jeg bliver ikke gladere af at læse ordene ”glæd jer”, bare fordi de står i Bibelen. For glæden kommer indefra, og den kan ikke presses frem.

Men samtidig kommer den udefra; den er reaktiv, fordi den er glæde over noget, som er udenfor mig og uafhængigt af mig, nemlig Jesus Kristus. Derfor kan man opsøge glæden ved at fokusere på ham, som er grunden til den. Og det er det, Paulus formaner os til.

Dette indefra/udefra-perspektiv gælder

sådan set al glæde, tror jeg. Men fordi glæden i Herren har en dybere grund end fx glæden over en god film, er det min erfaring, at den glæde lettere kan være der sammen med og samtidig med andre, umiddelbart modstridende følelser. Sorg, frustration, ærgrelse, skuffelse eller udmattelse udelukker ikke ”glæden i Herren”, selvom de ofte i praksis udelukker nogle af de andre former for glæde.

Derimod er der sindsstemninger, som glæden i Herren ikke trives ret godt sammen med, det kan være selvmedlidenhed, hovmod, bekymringer eller forurettelse. De kan ligesom ikke være i stue sammen med glæden over Jesus, de kan ikke samtidig fylde mit sind.

Nu er dette jo mine egne erfaringer, og læseren kan have andre. Der kan også være ret stor forskel på, hvordan vi hver især ta-

At øve sig i glæde – sådan count-yourblessings-agtigt – er faktisk at ære Jesus! ger vare på og udtrykker glæde – og dermed også på, hvordan ”glæden i Herren” kommer til udtryk i vore liv. Alligevel har jeg fornemmelsen af at være på sporet af, hvad Paulus mener: Glæden i Herren kommer, når man fokuserer på Jesus. Og den er en modgift mod både stridbarhed og bekymringer.

Som han fortsætter: Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle

artikel · Glæde · 2010 · # 6 · TIL TRO

forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak, Fil 4,5f.

Hvad med de andre glæder?

Jeg har altid været fuld af længsel, når jeg læste om »glæden i Herren«. Den vil jeg gerne have mere af. Men i mange år jeg var også lidt skeptisk. Det lød for munke-agtigt at skulle glæde sig i Herren altid. Det kunne måske være godt nok for Paulus, som han sad der i Rom år 60 og gloede ind i en fæng-

perbrevet. For om noget sted viser Paulus her, hvordan glæden i Herren så at sige kan indoptage andre glæder i sig og gøre dem større. Glæde i Herren er glæde over Jesus og det, han har gjort. Men det er også glæde over det, Gud gør gennem såvel Paulus’ egen som filippermenighedens tro og tjeneste. Og det er en ret humoristisk glæde over, at dem, der hader Paulus, alligevel går Guds ærinde.

Ligesom det er glæde over at møde en god ven, og glæde over en gave fra menigheden til Paulus, og det venskab, den er udtryk for.

brev: Alt, hvad Gud har skabt, er godt og skal ikke forkastes, når man tager imod det med tak. For det helliges ved Guds ord og ved bøn, 1 Tim 4,4-5.

Jesus var med, da Gud i begyndelsen skabte verden, og hele virkeligheden bærer på en måde hans stempel. Derfor indebærer Jesustroen et stort »ja« til vores konkrete liv; også til de konkrete glæder, det rummer.

At øve sig i glæde – sådan count-your-blessings-agtigt – er faktisk at ære Jesus! (Dette er ikke skrevet for at anfægte de ting, Bibelen også skriver om at ære Jesus i lidelse, smerte og savn. Det er nok en artikel værd, men det bliver ikke denne.) Glæden over alt det gode i livet – god mad, gode vittigheder, godt venskab, godt håndværk, god sex osv. – er for en kristen en del af glæden i Herren. For i alt det afspejler skaberværket, hvor god en Herre, Jesus er. Og samtidig får det os til at glæde os til det Paradis, han vil give os til sidst.

Herrens glæde

selsvæg. Jeg mener: Han havde jo ikke ret meget andet at glæde sig over. Men det har jeg. Og selvom jeg oftest ikke er så god til at glæde mig over det, der gør godt i mit liv, så vil jeg faktisk gerne være det! Jeg øver mig bevidst i det og har gjort det i det halve af mit liv. Og jeg har ikke lyst til at ende som en kristen udgave af Storm P’s traurige alvorsmand: »Der er Jesus at glæde sig over – men ellers er der nok at være ked af...« Ved nærmere eftersyn er det en misforståelse af Paulus, ikke mindst af Filip-

Alt, hvad der er sandt, godt og værd at elske, skal man fokusere på, siger Paulus i Fil 4,8.

Alt det kan indoptages i ”glæden i Herren” som det mindre i det større, så glæden over Jesus ikke konkurrerer med glæden over de andre ting, men tværtimod får de andre glæder til at vokse!

Hemmeligheden ved det er, at Jesus er Herren. Og det er den anden pointe, jeg tror, der ligger i Paulus’ udtryk: At glæde sig i Herren er at glæde sig i ham, der har skabt alting. Som Paulus udtrykker det i et andet

Er Gud mon glad? – ja, faktisk.

Paulus har et lidt specielt udtryk for det i 1 Tim 1,11, hvor han taler om ”herligheden hos den salige Gud.” Gud er altså lykkelig!

Det fremgår også af de ord, Jesus efter eget udsagn vil sige til sine trofaste tjenere på den yderste dag: ”Gå ind til din Herres glæde,” Matt 25,21.23.

At glæde sig i Herren er dybest set at få del i den treenige Guds egen glæde. Jeg ved ikke, om Paulus har tænkt det sådan, men jeg tror det. Og i alle tilfælde er jeg overbevist om, at det er rigtigt: At glæde sig i Herren over alt det, han velsigner os med, er at få del i Guds egen glæde over sit skaberværk, som i Sal 104,31. Og at glæde sig over det, Jesus har gjort, er at få del i hans egen glæde. Den, som i følge Hbr 12,2 fik ham til at udholde korset, fordi han vidste, at det var skammen og smerten værd.

15

16

TIL TRO · # 6 · 2010 · Glæde · artikel

Når glæden løber tør i en høflighedskultur

Af stud. psych. Elli Gørtz Kappelgaard ellikappelgaard@gmail.com

Man kan løbe tør for sukker, for overskud, for ideer og for energi. Måske kender du også til at løbe tør for glæde. Som om verden har mistet farve, og livet er blevet gråt.

Nogle gange kan den manglende glæde skyldes en ydre omstændighed, så vi godt kender årsagen til problemet, selv om den måske ikke lige står til at ændre. Det kan være skænderier med kæresten eller den komplicerede familie. Når drømmestudiet/-jobbet gik til en anden, eller bedstemoren er død af cancer. At vennen igen har svigtet – eller skuffelsen over sig selv.

Eller bare følelsen af altid at stå udenfor.

Andre gange er der en lidt diffus, uforklarlig tristhed, en tåge eller et mørke, som gør, at vi får lyst til at lukke os inde i os selv.

Vi kan knap selv forstå eller forklare det.

Og hvordan skulle vi så forvente, at andre kunne? Rent bortset fra, at det sjældent er

Hvad gør vi, når en god vens smil pludselig blegner? Hvordan hjælper vi andre med at finde glæden, når den er tabt? Det kan virke som et pres og en umulig opgave at finde de rigtige, trøstende ord. Men gør det ikke mere kompliceret, end det nødvendigvis er.

rart at fremvise de mindre vellykkede sider af os selv. Du kender det fra dit eget liv. men denne artikel handler om at stå ved siden af, når det sker for andre. For hvad kan vi stille op, når det er en ven, der er nede?

Konkrete råd i en høflighedskultur Det kan være svært at vide, hvad man skal gøre, når det er tydeligt, at ens ven har det svært.

En del af den danske høflighedskultur går ud på at lade være med at trænge sig på. Og det er sandt, at et godt råd eller et bibelvers kan virke malplaceret eller decideret grænseoverskridende, på den der har det svært - særligt når det kommer fra en, der ikke er tæt på, og derfor ikke har taleret ind i ens liv.

Derfor kan vi, af frygt for at jokke i spinaten eller komme til at sige noget forkert, somme tider komme til at isolere den, der har det svært, i en misforstået hensyntagen.

Men den velmente tavshed og fraværet, kan bidrage til en oplevelse af, at den svære situation tabuiseres. På den måde bliver den ensomme endnu mere stigmatiseret. Og har man det svært, er det et stort skridt selv at skulle bede om hjælp. Som hovedregel skal du derfor ikke regne med, at ’nogle andre’ er der for den lidende, da de sandsynligvis også tænker, at der da må være andre, der er tættere på end dem selv.

artikel · Glæde · 2010 · # 6 · TIL TRO

Mindre snak, mere handling Der er undtagelser, men som hovedregel er det bedst at holde sig fra at sige ting, som ”Gud nok har en mening med det” eller ”Det skal nok blive bedre”. Det er muligt, det er rigtigt, men lad den lidende selv nå frem til den eventuelle erkendelse. Der er andre måde du kan vise at du er der for din ven.

Så hvordan kan man på en respektfuld måde vise, at man bryder sig om sin ven, sådan at der stadig er plads til smerten?

Når man har det svært, er der ofte alt for mange tanker og ord i ens hovede - eller slet ingen. Såvel store sociale grupper som intimt samvær kan synes uoverskueligt, fordi det stiller visse krav om at være social og bidrage. Nogle gange har man brug for at tale om, hvordan man har det. Men andre gange er det en kæmpe befrielse at kunne være sammen, uden at skulle endevende sine problemer. Her er det godt med konkrete handlinger frem for en masse ord.

På den måde er der frihed til at tale eller lade være.

Der er ikke noget i vejen for at du som ven eller pårørende at sige det, som du har det. At du ikke helt ved, hvordan du kan hjælpe, men at vedkommende bare skal vide, at du er der for ham – uanset om han har lyst til at snakke om det eller ej. Men herudover er der en række praktiske måder, man også kan vise sin omsorg på: Den konkrete handling kan være noget så enkelt som at invitere din ven til at gå eller løbe en tur sammen. Her kan man tale om stort og småt eller ingenting, uden at tavsheden behøver at være pinlig. Eller hvad med en fisketur? En fodboldkamp?

Motion og frisk luft virker positivt. Det frigiver de endorfiner i hjernen, som får os til at føle os glade. Det er derfor ikke tilfældigt, at man som en del af behandlingen af de-

pressive i højere grad er begyndt at medtænke motion.

Praktiske ting er en endnu mere håndgribelig måde at vise sin omsorg på. Det kan være en buket blomster, en tegneserie, en gang aftensmad, et stykke musik, en pose nybagte boller, indkøb, opvask, en lille seddel med en hilsen (find selv på bedre ideer).

Der er mange måder at vise, at en person er set og hørt, på.

Når det er sagt, kan der være situationer, hvor man føler sig ledt til at komme med et opmuntrende ord eller et bestemt bibelvers. Og så kan man bede om visdom til at dele det på en god måde. Her gælder det bare om at have lidt sund fornuft og situationsfornemmelse. Er du i tvivl om det er på sin plads, kan du evt. vende det med en, du har tillid til.

Bibelen er fuld af virkelighed Bibelen er fuld af virkelighed. Af menneskeskæbner med krøllede historier og krogede veje. I Jobs Bog og i Jeremias kan man spejle sig i mennesker, der kender til både tab og håb. Og Salmernes bog er fuld af glæde, smerte, venten og råben på Gud og kan somme tider give en ord, når man selv er løbet tør for dem.. Salme 17, 18, 34, 42 og

Der er ikke noget i vejen for, som ven eller pårørende, at sige det, som man har det.

56 er eksempler på det: ”Herren er nær ved dem, hvis hjerte er sønderknust, han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt” (Sl. 34,19). Og i fx Esajas 55 kan vi læse om Herren, der lover vand til den tørstige. Det, der giver mest trøst, er måske spredt i glimt ud over hele Bibelen, nemlig om Gud selv,

der har været forladt i mørket og ensomheden, så vi ikke skulle være der alene.

At le og græde - på en gang Man kan selv blive enormt trist, når mennesker tæt på en er triste. Det er en kunst, det ene øjeblik at kunne græde med de grædende for i det næste at le med den leende. Man kan godt på én gang rumme intens smerte og en dyb glæde. Men den triste bliver ikke mindre trist af, at man selv går rundt og er konstant sympati-trist. Bor man eksempelvis sammen den triste, er det vigtigt også at få andre input og selv opsøge de ting, der gør en glad. Får man ikke selv fyldt depoterne op, har man heller ikke selv nogen glæde at dele ud af. Man skal derfor heller ikke have dårlig samvittighed over at være glad og have det sjovt. Det er der ikke noget fromt ved.

Hvor er det fantastisk, hvis kristne og kristne fællesskaber kan være kendte for, at her er der plads til virkeligheden. Plads til at være både når man danser og smiler, men også når facaden krakelerer, når man føler sig som en fiasko, og bare kæmper for at holde stumperne sammen. Hvor der er plads til at være uperfekt. Hvor man kan være mindre glansbillede og mere menneske. Som et positivt modstykke fuld af håbefuld virkelighed, til en lykkefokuseret, poleret kultur fuld af ensomme mennesker med fine facader.

Gud kan skabe smukt af det grå. Og en gang imellem får vi lov til at se et glimt af det.

17

18

TIL TRO · # 6 · 2010 · Glæde · artikel

Tanker om lykke – og ulykke Hvad sker der, når man sætter en ældre person sammen med et ungt menneske for at tale om glæde, bekymringer og prioriteringer i livet? Til Tros udsendte mødtes til en snak med to kendere af livet – den ene mere erfaren end den anden. De involverede er Jytte Hansen, 68 år og pensioneret skolelærer, og Maja Bjerrum på 17, som går i 1. g.

Af cand.mag. Heidi Graugaard Nielsen heidi.graugaard@gmail.com

Jytte og Maja besøger mig i min lejlighed en sen eftermiddag i september. Sommeren er netop slut, og det regner udenfor. Kendsgerninger, der ikke ligefrem tilskynder til at tale om noget så positivt som glæde. Inde i varmen breder smilene sig dog hurtigt, og selvom mine to samtalepartnere kun sporadisk har mødt hinanden før, taler de sig hurtigt ind på hinanden.

Hvad kan gøre jer glade?

Maja: Der er mange ting, der kan gøre mig glad. Jeg tror, de tidspunkter, hvor jeg er gladest, er, når jeg er sammen med nogle mennesker, som jeg holder af. Og så ellers tidspunkter, hvor der ikke lige er nogen ting, der presser på., f.eks. i form af for mange lektier eller ting, jeg bare ved, jeg skal have gjort. Hvis der slet ikke er sådan nogle ting, så er jeg glad.

Jytte: Jeg synes også, det er godt at være i det kristne fællesskab. Det giver sådan en dejlig varm fornemmelse. Derudover synes jeg næsten altid, det kan gøre mig glad at gå en tur. Træer og fugle og blæsten. Jeg synes, det er så dejligt med naturen omkring os. Jeg kan også blive vældig glad, når jeg

hører musik. Jeg bruger musik, hvis jeg er ked af det. For så kan jeg jo høre noget sørgeligt musik, og gradvist hører jeg noget andet. Og inden jeg ser mig om, så er jeg faktisk blevet i godt humør.

Tror I, glæden er en træningssag?

Maja: Jeg tror i hvert fald sagtens, man kan prøve på at tænke mere positivt, og så tror jeg helt sikkert, at man bliver gladere. Min

artikel · Glæde · 2010 · # 6 · TIL TRO

Jeg kan også blive vældig glad, når jeg hører musik.

Jeg bruger musik, hvis jeg er ked af det. mor siger hele tiden til mig, at tanken kommer før følelsen, og man skal huske at tænke positivt, og så bliver det godt. Det virker faktisk.

Jytte er enig: - En hændelse har jo tit flere facetter. Og så vælger man selv, om man fokuserer på det positive eller på det negative. Samtidig tror jeg ikke, at man kan undgå, at livet indimellem føles som en trædemølle.

Hvis tilværelsen pludselig er sådan, så må man give det den tid, det tager. Og det er meget almindeligt, at man kan ryge ud i en depression, hvor man ikke kan se lyspunkterne. Men hvis man kommer i sådan en sindsstemning, så tror jeg kun, det er for en tid. Efter nogen tid kommer man også til at fokusere på nogle ting, som alligevel er positive, og som man måske bare havde glemt for en tid.

Maja samtykker og tilføjer, at de hårde tidspunkter i ens liv også giver noget - man skal nogle gange have det lidt træls, for at man

kan huske på, at man har det godt andre gange.

- Altså selvfølgelig er det ikke sjovt i situationen, og det er heller ikke sjovt at tænke tilbage på. Men jeg tror også, at det er godt, at det hele ikke altid kører som smurt. Og når det så er træls, så skal man huske at give det tid, og så skal det også nok gå over, påpeger Maja.

Hvad kan tage glæden fra jer?

Jytte: Ondskab. Når noget er decideret ondskabsfuldt gjort med vilje, for at skade en person. Det kan gøre mig ked af det. Hvad enten det er mig selv, det går ud over, eller nogle andre. Det bryder jeg mig simpelthen ikke om.

For Majas vedkommende er det i højere grad ensomhed, der kan fjerne glæden: - Det betyder enormt meget for mig, om jeg har nogle mennesker omkring mig. Og

modsat oplever jeg derfor også, at det virkelig kan tage glæden fra mig, hvis jeg har været for meget alene.

Jytte fortsætter: - Ensomhed tror jeg ikke påvirker mig lige så meget, men det har måske også noget med alderen at gøre. Jeg har altid naturen eller musikken i nærheden, og så føler jeg mig egentlig ikke alene, selvom der ikke er nogen. Men det kan måske også skyldes, at jeg er enebarn. Jeg har igennem hele mit liv været meget alene. Så jeg har vel vænnet mig til det, vil jeg tro.

Kan I godt føle ren glæde – uden at der er nogen smerte indblandet?

Jytte: Ja, det tror jeg godt. F.eks. når et nyt menneske kommer til verden. Hvad enten man nu selv får et barn eller et barnebarn.

Det synes jeg er en ren glæde uden sorg, lige idet man oplever det.

Maja: Jeg synes også godt, jeg kan opleve helt igennem ren glæde. Jeg synes faktisk ofte, at jeg kan sidde og tænke – nu er jeg lykkelig. Lige nu er jeg bare glad, og det fungerer bare.

Glæden er dog af og til blandet med smerte: - Min yngste søn var engang på skitur og blev væk i disen, fortæller Jytte. En hel nat vidste de ikke, om de kunne finde ham og flokken igen, eller om de var døde. På det tidspunkt vidste jeg ikke noget om det, og jeg fik ikke noget at vide om det, før de var kommet tilbage. Da glædede jeg mig selvfølgelig over, at han levede. Men jeg synes også, jeg havde den gru i mig, at hele holdet kunne være forsvundet. Heldigvis skete det ikke, men den glæde var ikke ren.

Maja: Det er lidt det samme, når der er sygdom indblandet. Man kan f.eks. være glad, når der er en, der har klaret sig igennem sygdom, samtidig med at det er enormt hårdt, at der stadigvæk er bivirkninger. El-

19

20

TIL TRO · # 6 · 2010 · Glæde · artikel

Gud kender en inderst inde, så man behøver faktisk kun at sige: Gud, du ved lige præcis, hvordan jeg har det lige nu. personen har måske haft det meget hårdt, og det kan stadigvæk godt mærkes.

Jytte: Ja, så på den måde kan du også sige, at du føler en glæde, men alligevel iblandet noget andet.

Er I gode til ikke at bekymre jer?

Jytte: Jeg er elendig til det. Det må jeg indrømme. Jeg kan bekymre mig over mange ting. Selvom jeg ved, at det er dumt og tidsspilde, så bekymrer jeg mig tit. Når man har fået børn, bekymrer man sig for, om de nu overlever det ene eller det andet. Jeg glemmer aldrig første gang, de lånte bilen. Jeg havde det ikke godt, før de var kommet hjem igen. Og det er jo sikkert unødvendige bekymringer, man gør sig. Men når man nu ved, hvor tæt trafikken er, og hvor opmærksom man hele tiden skal være i trafikken, så er det jo en reel fare, de er i. Og hvis det går galt, så kan man sige; jamen hvorfor lånte jeg dem dog bilen? Nej, jeg er ikke god til ikke at bekymre mig. Men de øjeblikke, hvor man oplever lykke, det er netop der, hvor man ikke bekymrer sig. Så jeg bekymrer mig heldigvis ikke hele tiden. Det er også dejligt at opleve, at man kan være fri for det. Det kan jeg, hvis jeg går en tur et sted, hvor der er fredeligt og roligt. Det synes jeg giver en stor lykkefølelse, og der bekymrer jeg mig aldeles ikke.

Maja kan også godt lide at gå ture og kan også synes, det er dejligt med naturen. Men når det handler om at slippe bekymringerne, har hun det lidt anderledes end Jytte: - Jeg tror, det er, når jeg er alene, at jeg faktisk bekymrer mig. For det er der, jeg har ro til at tænke på de ting, som jeg kan bekymre mig over. Jeg kan nemmere slippe det, hvis jeg går en tur med en ven. Og det er meget mere det sociale, der kan få mig væk fra alle de trælse ting i mit liv, fortæller Maja.

Hun fortsætter: - Jeg tror, jeg har en lidt anden form for bekymring, end du har. Dine bekymringer handler meget om, at der kunne ske noget med dine nærmeste. Det tror jeg faktisk ikke, jeg har tænkt så meget over. Jeg tror måske bare, jeg har taget det lidt som en selvfølge, at det nok skal gå. Jeg har bekymret mig rigtig meget for det at komme hjem fra efterskole. Hvordan skulle det gå at starte på gymnasiet? Og hvordan ville det være, når nu mine venner er rundt over hele Danmark? Sådan nogle ting kan jeg virkelig bekymre mig over. Og jeg kan bekymre mig over ting, jeg skal i morgen, og hvad nu hvis der sker det og det? På den måde kan jeg virkelig få det helt skidt over det.

Jytte: Det siger vel også netop noget om, at der er forskel på bekymringerne, alt efter hvilket afsnit af livet man er i. For du har jo andre ting at bekymre dig over. Ting, som jeg er forbi.

Snakken om bekymringer får både Jytte og Maja til at le over, hvor dumt det er, at de bekymrer sig så meget, når det nu ikke hjælper noget som helst. De bliver hurtigt enige om, at man hellere skal bruge kræfter på at glæde sig.

- Hvis jeg bekymrer mig meget og synes, jeg ikke kan lægge det fra mig, så har jeg også fundet ud af undervejs, at det er en fantastisk ting at bede til Gud, fortæller Jytte. Der kan man ligesom kaste sine bekymringer fra sig og sige – jeg kan ikke finde ud af det her.

Du bliver nødt til at ordne det.

Jyttes kommentar får Maja til at supplere: - Ja, Gud kender en inderst inde, så man behøver faktisk kun at sige: Gud, du ved lige præcis, hvordan jeg har det lige nu. Vil du ikke godt lige tage hånd om det her? Så det er rigtigt nok. Det hjælper utrolig meget.

Bare det at vide, at han kender en så godt.

Det synes jeg er en kæmpestor trøst. For

selvom jeg måske ikke lige kan formulere, hvad jeg tænker, for dem, der nu er i nærheden af mig, så forstår han det alligevel.

I hvor høj grad kan man planlægge sit liv?

Maja: Lige nu er jeg kommet ind på det her gymnasium, og derfor tænker jeg; nu ved jeg, hvad jeg skal tre år frem. Så skal resten nok komme. Jeg tror, at uddannelse og andre ting langt fremme er for langt væk til, at jeg sådan rigtig kan bekymre mig om det nu.

Da Jytte var ung, havde hun nogle interesser, som hun så småt var ved at lægge sig fast på, at hun ville dyrke som erhverv. Og så ville hun ikke have tid til familie. Det kom dog ikke til at holde stik, da hun mødte en, som hun gik hen og forelskede sig i.

- Den slags kan man jo ikke planlægge, fortæller Jytte. Så der måtte jeg bare lave alle mine ideer om. Det syntes jeg faktisk var meget frustrerende, og jeg forelskede mig bestemt ikke med vilje. Men sådan var det.

Man kan godt forsøge at planlægge sit liv.

Men om det så går, som man planlægger, det vil jo først vise sig hen ad vejen. Og så tror jeg, at vi egentlig hele livet må være indstillet på at justere. For der kan sagtens være et eller andet, som man tror er absolut. Og så oplever man pludselig noget vise sig – aha, det var alligevel ikke sådan! Så finjusterer man hen ad vejen, og finder ud af, at næsten alt har jo flere facetter, end man i første omgang så. Og det gør jo livet spændende.

Jeg synes, det har været spændende at leve, afslutter Jytte.

Samtalen er slut, og Maja og Jytte udtrykker begge glæde over at have mødt hinanden.

Uden for er det holdt op med at regne. Vi tager afsked – hver især lidt klogere på ungdommens og alderdommens bekymringer og glæder.

artikel · Glæde · 2010 · # 6 · TIL TRO

Vejen til det glade liv :) - 5 simple råd

Selv om det er jul, og du lige har fået dit største julegaveønske ind med posten, så giver Til Tro dig her et ekstra glædes-boost.

Af gymnasielærer og komiker Jakob Svendsen, svendsen.j@gmail.com At være glad og lykkelig betyder utroligt meget for os, og vi beskæftiger os meget med det. Faktisk viser undersøgelser, at der er lavet alt for mange undersøgelser, som handler om at opnå det glade liv. Andre undersøgelser viser, at der bliver brugt for mange penge på ligegyldige undersøgelser.

At vi derudover er villige til at ofre blod, sved og tårer for at opnå vores drømme, og dermed blive lykkelige, ses også i den stadigt voksende mængde af selvhjælpsbøger, hvis generelle budskab er, at drømme ikke er noget, man kommer sovende til.

Jeg har derfor taget det på mine skuldre at opsummere samtlige selvhjælpsbøger til fem simple råd, som sikrer din vej til det glade liv. Rådene står ikke i prioriteret rækkefølge. Dog er råd nr 1 naturligvis vigtigere end råd nr 2 osv.

1

Tag kød op af fryseren. Et af de mest essentielle råd, der kan gives omkring det glade liv, er, at man, i løbet af formiddagen, tager det kød man skal bruge til aftensmaden, op af fryseren.

2

Hent dine børn i børnehaven. Dette punkt sammenfatter i en vis forstand to delpunkter. Det første delpunkt lægger vægt på ordet dine. Erfaring viser, at hverken pædagoger eller andre forældre er særligt venligt stemt overfor idéen om at opfatte børnehaver som en slags barne-tombola, hvor man om morgenen indsætter et barn, derefter ryster posen og om eftermiddagen tager det barn, man helst vil.

Andet delpunkt lægger vægt på det essentielle i at hente dit barn. Der er mange selvfølgelige grunde til dette. Den nok vigtigste er, at du jo allerede har taget kød op af fryseren, og du dermed risikerer at stå tilbage med for meget kød.

3 4

Strømsvigt. I tilfælde af strømsvigt udgår punkt 1.

Hvis du laver en 5-punkts-liste. Sørg for at have fem punkter. Idet du ellers vil se dig nødsaget til at opfinde punkter med det ene formål at få listen op på de lovede fem punkter.

5

Julegaveindkøb. Undgå julegaveindkøbsstress med følgende lille fif: Undlad at give nogen gaver ét år. Jojo.. vel vil det umiddelbart være et upopulært træk, men ingen har lovet, at det skal være godt at leve det gode liv. Det smarte består i at købe gaverne alligevel. Disse gaver gemmer du og bruger næste jul.

Hvert år til december går du således ud i menneskevrimlen og køber julegaver. Midt i dine medmenneskers forvildede kaos, kan du således blot smile og glædes over at være i god tid. (NB. Vær opmærksom på at dette fif kan have uheldige følger i forhold til visse gaver, såsom hundehvalpe og kød, du lige har taget op af fryseren. (Kødet!.. ikke hundehvalpene)) Nu sidder du muligvis tilbage med spørgsmålet: “Men Jakob. Er det ikke bare noget, du sidder og finder på? Har du overhovedet noget belæg for, at det skulle virke?” Og hvor er jeg glad for, at du spørger. Thi som enhver anden saglig påstand er det hele naturligvis underbygget af det pureste empiri, og det stærkeste bevis for rådenes virkning er, at du har læst helt hertil – for hvis du skal være ærlig over for dig selv, så ville du ikke spilde noget af dit glade liv på at læse råd, der ikke virker, vel?

21

22

TIL TRO · # 6 · 2010 · Glæde · artikel

Når følelserne forsvinder, står trofastheden tilbage Hvad forbinder du med ægte kærlighed? Mange vil nok svare, at det i hvert fald har noget med følelser at gøre. Og helst en følelse af glæde.

Selvfølgelig. Men er der andet at sige om kærlighedens karakter?

Af pædagog Kirstine Engell-Kofoed, kirstineengell@gmail.com

Det gør godt at blive elsket og elske tilbage.

Guds kærlighed og glæden over denne er et konkret tema i Davids salmer. Men læser man nøje efter, er det ikke følelsen af at blive elsket som i ”set, hørt og mødt”, som David skriver om, men nærmere visheden om, at Guds kærlighed ikke stopper - at hans trofasthed varer til evig tid. Hvad lærer det os om kærlighedens væsen?

Giddens og kærlighed.

Vi vil starte et andet sted, for at prøve at forstå hvordan mennesker i dag ser på kærlighed og relationer. Den britiske sociolog Anthony Giddens giver et samtidsbillede af vores relations- og kærlighedsbegreb, når det gælder parforhold, venskaber og fællesskaber. Dette beskriver han med teorien om ”det rene forhold”.

Med ”rent” mener Giddens, at forholdet er renset for alle andre motiver end følelserne. Det rene forhold er det forhold, hvor alene kærligheden er drivkraften! I et rent

forhold oplever man, at der er balance mellem, hvad man giver, og hvad man får igen.

Man holder af hinanden, fordi man oplever en meningsfuldhed i relationen. Giddens påstår, at dette er det nutidige menneskes motiv for at indgå i en relation: At vi skal have et personligt, følelsesmæssigt udbytte af den.

Tidligere holdt man fast i fællesskabet, fordi man på mange måder var tvunget til det. Man var for eksempel afhængige af hinanden til arbejde på marken og i hjemmet. For ægteskabets vedkommende var kvinden økonomisk afhængig af manden, og skilsmisse var derfor en umulighed. Så-

gjort, at vi som mennesker idag kan have et større fokus på vores egne behov.

Konstante temperaturtjek Der er en masse godt i denne udvikling; der kan kommet en anden dybde i vores forhold, fordi vores krav til det følelsesmæssige er blevet større. Det skaber relationer, som er i kontakt med virkeligheden og med mulighed for udvikling. Men bagsiden ved “det rene forhold” er de konstante temperaturtjek, det aftvinger. For hvis vi ikke brænder så meget for vores venskab, ægteskab eller fællesskab, bliver vi nødt til at argu-

Hvad hvis glæden, tilfredsstillelsen og meningsfuldheden begynder med trofastheden? dan er det ikke længere i vores samfund, og mange forhold i historien har altså

mentere for at blive i det. Nogle vil måske opleve en form for utroskab mod sig selv,

artikel · Glæde · 2010 · # 6 · TIL TRO

Fordi vi er mennesker, vil vores relationer lide og somme tider brydes, men med trofasthed som sigtepunkt, og med Guds kærligheds væsen som forbillede, får vores overvejelser et nyt perspektiv.

den anden, og kærligheden som begreb, hvis man fornægter de manglende varme følelser. Hvis forpligtelsen er blevet til noget, der kun handler om vane eller ydre omstændigheder, og ikke længere er forankret i ”den gode følelse”, er det bedre at forlade/opgive forholdet eller fællesskabet. Hvis man tilhører et fællesskab, kun fordi man deler den samme tro, men i virkeligheden ikke føler at man får noget vigtigt ud af det, kan det være bedre at gå. Hvis man er i et parforhold, hvor kærligheden er forsvundet, og det eneste tilbageblevne motiv er fælles børn eller økonomi, er det bedst at skilles. Intet er sikkert, og vi må gøre os fortjent til forhold og fællesskaber, ligesom den anden part og fællesskabet skal gøre sig fortjent til os. Mange af aspekterne ved “det rene forhold” taler i kor med bibelens budskab om varm kærlighed, som ikke er lunken. Alligevel er det værd at stille sig selv spørgsmålet, om hele essensen i kærlighedsbegrebet mon kan være blevet fordrejet, med vores individualistiske muligheder og livsmål?

Gud og David.

Hvor mennesker i dag, ifølge Giddens, kun indgår i relationer så længe de får et personligt udbytte af det, er det noget helt andet

for Gud. Han er trofast i forholdet til os – selv når vi ikke giver ham så meget igen.

Dette faktum forstår salmisten David at sætte ord på! I mange af sine salmer takker han Gud, og hans tak til Gud er begrundet med Guds trofasthed og godhed. Der er flere facetter i takken, men ordene ”trofast/trofasthed, troskab og godhed” fremkommer alene i Davids salmer i alt 110 gange, i betydningen fra Gud til os. Trofasthed og godhed igen og igen. David ikke bare takker for den, men appellerer til den, minder Gud om den og beskriver Gud i lyset af den. Midt i dramatiske beskrivelser af livet med Gud, er trofastheden altoverskyggende.

David siger: ”Min sjæl mættes som af fede retter,” (sl. 63,6), og det må vel betegnes som et temperaturtjek af følelser! Men hvad skyldes det, at David føler sig mæt?

Udover Guds hjælp og gode gaver, så skyldes hans mæthedsfornemmelse visheden om, at Gud bliver hos ham. ”Din troskab er bedre end livet.” (sl. 63,4) siger han ligefrem. Men hvorfor lige trofastheden?

Tilbage til glæden.

Hvad, hvis det hele faktisk starter her? Hvad hvis glæden, tilfredsstillelsen og meningsfuldheden begynder med trofastheden? For Gud ønsker jo at gøre godt imod os, og han ønsker at velsigne os i vores relationer. Men hvordan får vi greb om den glæde, og hvorfor udebliver den så ofte?

Kan det i vores verden give mening at blive i et forhold, hvis glæden er forsvundet og fællesskabet er svært at få øje på? Er det ansvarligt?

Hvis opskriften på kærlighedens væsen findes hos David, så ser rækkefølgen således ud: Vi møder vores ven eller kæreste eller fællesskab, vi træffer en beslutning om at blive der og vise godhed, og herefter viser velsignelsen sig. Det vil altså sige, at kærligheden mellem mennesker udmærker sig ved det, at vi har sikkerhed for dens varighed og ikke nødvendigvis ved en allestedsnærværende mærkbar og grundlæggende harmoni.

Måske er det også hemmeligheden bag

livet med Gud – at vi kan have garanti for, at han altid vil være hos os, også selvom meningen med troen i perioder er usynlig for os og relationen til ham er følelsesløs; at han aldrig vil svigte og forlade os. Og måske er det det forbillede, han ønsker at være for os, når vi lever vores liv sammen med mennesker, vi elsker og som elsker os.

Refleksion eller trofasthed?

Betyder det, at temperaturtjek på forholdet og arbejdet med egne svage sider ikke er vigtigt? Nej, men det betyder, at det ikke er der, hemmeligheden bag det glædesfyldte forhold ligger. Det ligger i valget om, at være trofast sammen med valget om at være ”god”. Godheden hænger sammen med trofastheden, hvis vi bruger Davids karakterbeskrivelse af den Gud, som ”mætter hans sjæl”. Det er i trofastheden og godheden - på trods af alt - vores primære arbejde ligger, og af det springer de andre ting måske mere ubesværet frem.

I vores samfund, hvor foranderligheden er selve drivkraften i tilværelsen, er dette gode nyheder. Stadig refleksion og genovervejelser gør i dag vagtsomhed og tilbageholdenhed nødvendig, fordi ingen kan vide, hvornår kærligheden stopper. Derfor har vi brug for noget, der er konstant. Denne konstant er Gud den almægtige, som kender vores følelsesbarometer og vores behov.

Han ved, at lige netop følelser og behov er foranderlige, og derfor ikke kan vise vej for relationers duelighed. Fordi vi er mennesker, vil vores relationer lide og somme tider brydes, men med trofasthed som sigtepunkt, og med Guds kærligheds væsen som forbillede, får vores overvejelser et nyt perspektiv. Selv når vi ved, at vi er svære at elske, kan vi være trygge. På den måde behøver vi ikke frygte, at kærligheden holder op, og vi kan elske andre, også når vi ikke selv får noget ud af det.

Læs mere i Anthony Giddens, Modernitet og selvidentitet, Hans Reitzels Forlag A/S og Salmernes bog i bibelen.

23

24

TIL TRO · # 6 · 2010 · Glæde · artikel

Smil til livet

Glæden kan præsentere sig selv på mange måder og i mange former. Den kan hjælpe dig til at få det rigtige ben ud af sengen og sætte tingene i et nyt perspektiv. Læs videre; lad glæden smitte og gøre dig glad! af socialantropolog-studerende Sandie Lund, zx42.sl@hotmail.com Katrine Schøler, bor for i Washington DC, hvor hun praktikant på den danske ambassade. Hun er 26 år og bor normalt i KBH hvor hun læser statskundskab.

• Det gør mig glad at eksistere. At stå op hver morgen, være frisk og rask og starte på en ny dag med en skål havregryn gt fantastisk til at komme med en nyba • Jeg har haft en nabo der bare var helt ngt. tiltræ t mes det var aller bolle eller en frisklavet smoothie, når • Som kristen har jeg fået det, der gør mig allermest glad af alle ting: frelsen!

Jeg er ikke bundet af mine fejl, mine mangler og mine overtrædelser.

• Når livet er svært hjælper det meget at bede og lægge det over til Gud. Det letter for bekymringer, og det er trygt at vide, at Gud bærer det og mig i sine hænder. lyserøde felt, • Tilværelsen er ikke altid bare er i det sorte. og blå grå, det der er også er plads til • Det er fedt at være med til at lave noget krævende, der lykkes.

nk - eller lege

af at høre fu • Jeg bliver glad

selskabslege.

• At parodiere De Nattergale med min søster eller spille whist med mine venner - også en sikker genvej til glæde!

artikel · Glæde · 2010 · # 6 · TIL TRO

25

Tobias Dirksen, bor på Frederiksberg er 26 år og kandidatstuderende i fysik og nanoteknologi på DTU. • Nogle gange er jeg bare glad når jeg

vågner.

• Jeg bliver glad når jeg er på udflugt - med pølsehorn, selvfølgelig!

• Fødselsdag hos en ven eller en herlig jazzkoncert, det bliver man glad

af!

• Jeg er også glad når jeg cykler eller drikker en god øl.

• Vi taler tit om at få det forker te ben ud af se men man kan ngen, altså også få de t rigtige ben ud af sengen

.

• Glæden er noget dybere en selve følelsen.

n kultur andre mennesker, med en helt ande • Der er noget fantastisk i at opleve me Gud, som jeg gør. og baggrund, og som tror på den sam • Der er ikke mange ting i livet der er bedre end at være glad.

Meningen med livet er selvfølgelig også meget andet, men uden glæde er det rigtig svært at gøre en forskel for andre.

• Det er tit jeg ikke kan forklare hvorfor jeg er glad, og nogle gange er der ikke nogen særlig grund.

• Jeg oplever at Gud ofte velsigner mig ved at give mig en glæde.

Marie Munch, bor på Østerbro er 23 år og læser til lærer på Frederiksberg seminarium på 3. År. havde til dagen og vejen • Jeg har oplevet mennesker der ikke glade. men alligevel var livsbekræftende og • At samles i et fedt kristen fællesskab eller at synge lovsang sammen det giver glæde helt ind i hjertet.

• Glæden kommer når det går op for mig hvem Jesus er, og hvad han har gjort for mig • På en af de værste øv-dage, midt i tørre madpakker og gråt regnvejr, sad jeg ved siden af en studiekammerat der begy ndte at nynne; ”hil dig frelser og forso ner”, det løftede min verden til at se at jeg kan være glad for noget uden for mig selv.

• Glæden er et krydderi på tilværelsen, en livsnødvendig del jeg ikke ville undvære!

• Gud har skabt mine venner og min familie - og en utrolig smuk verden.

• Det gør mig glad, at få

lov at udfolde de evner

og gaver jeg har.

• Det er vigtigt for mig at have en grundlæggende glæde i livet. Men det er ikke ensbetydende med at jeg altid render rundt og har en boblende glæde indeni mig. Jeg tror, at glæden ligger som noget dybere og som giver sig til kende ved hændelser og aktiviteter.

26

BØGER

”Måske hader Gud mig også”

”Luthersk guld”

Mez McConnell 170 s.

200,00 kr.

LogosMedia

Jón Poulsen 47 s.

50,00 kr.

Lohse

”Måske hader Gud mig også” Af historiestuderende Filip Friis Jakobsen, filipfriisjakobsen@gmail.com Hvis man igennem hele sit liv har været udsat for svigt fra venner, familie og myndighederne, kan man komme til at stille sig selv det meget grundlæggende spørgsmål: Hader Gud mig også? Det er fra dette udgangspunkt Mez McConnell har skrevet ”Måske hader Gud mig også”. Han fortæller om sin hårde opvækst, hvor han lærer ikke at stole på nogen og hvordan, han glider længere og længere ud i kriminalitet og misbrug. På et tidspunkt møder han nogle kristne, som har det som et projekt at dyrke noget sport med gadens folk. Havde vi haft at gøre med et klassisk vidnesbyrd, havde Mez McConnell mødt en kristen, var kommet med til et møde i et kristent fællesskab, oplevet hvor fantastisk det var og alting ville være godt.

Han ender i stedet i et fængsel med en

dom for grov vold, og lærer at begå sig i fængslet. En dag er der er en af de kristne, der har spillet fodbold med Mez, som vil besøge ham. For adspredelsens skyld takker Mez ja, men undrer sig over hvorfor. Det vækker en interesse hos Mez, som dog stadig opfatter de kristne som nogle Jesustosser uden virkelighedsforståelse.

Da han bliver løsladt, tager han med i kirke, men føler sig virkelig fremmedgjort.

Der bliver kigget skævt til ham, fordi han er den, han er. Sit gamle liv har han også svært ved at lægge bag sig, og det bliver en lang og sej kamp for ham. Efter at have shoppet lidt rundt, ender han på bibelskole og efter en svær start finder han til rette dér.

Bogen er grundlæggende et vidnesbyrd.

Et ærligt vidnesbyrd. Mez er ærlig om sin fortid, men endnu vigtigere, fortæller han

ærligt om den tid, hvor han søger mod det kristne fællesskab. Der bliver stillet nogle relevante spørgsmål i forhold til, hvordan vi som kirke tager imod folk, der kommer fra helt andre sammenhænge. Den er letlæselig, og selvom det på mange måder er en trist historie, sidder man til sidst med en god følelse. For som om Mez McConnell selv skriver om grunden til det arbejde med gadebørn han nu står i; ”Deres liv kan blive forandret for altid gennem verdens sande håb – Jesus Kristus – og enhver af deres drømme kan blive opfyldt”. For det har han selv oplevet!

Jón Poulsen skal have ros for ikke at falde i den grøft.

mende, og man kan ikke bare springe over, hvor gærdet er lavest.

Derudover er det også en god indføring i den lutherske teologi. Det er måske meget godt lige at blive mindet om, hvad ham Luther mente, når vi kalder os selv lutheranere. >>>

”Luthersk guld” Af historiestuderende Filip Friis Jakobsen, filipfriisjakobsen@gmail.com Lohse har sendt en nyt bibelstudiehæfte på gaden med titlen ”Luthersk guld”. Umiddelbart har jeg ret mange fordomme overfor bibelstudiehæfter. Ofte synes jeg det er en omgang søndagsskoleretorik på bogform, hvor det handler om at få liret nogle gode (og ret åbenlyse) svar af.

De syv oplæg tager udgangspunkt i centrale temaer i den lutherske lære, men samtidig tager han udgangspunkt i sit eget liv. Dette gør, at det bliver personligt og vedkom-

artikel · Glæde 2010 ·· ##66 · TIL TRO bøger ·· 2010

”De fortabte sønners Gud” Timothy Keller 111 s.

130,00 kr.

Credo Forlag & Logos Media

Hæftet har et vist niveau og er målrettet kristne med en vis erfaring. De enkelte oplæg har en fast form, hvor der er en tjek-ind runde, tilbedelse, tilegnelse og tjeneste. Det er en ret klassisk opbygning, hvor bibelstudie handler om mere end ”bare” at læse i

Bibelen. Det er et hæfte, jeg ville kunne finde i en cellegruppe med erfarne kristne.

Hæftet kræver, at man har lidt bibelkundskab og har styr på de centrale begreber i kristendommen. Den er en god udfordring, hvis man ikke bare ønsker, at ens bibelstu-

die skal handle om at kunne svare på nogle åbentlyse spørgsmål og så komme videre.

blive din egen frelser og Herre - som ligger under både din synd og din moralske godhed - først når du ser den, er du i nærheden af at forstå evangeliet og blive en sand kristen” (s. 69).

Det er tydeligt, at Keller har meget på hjerte. Bogen emmer af energi og fortællelyst, og med så fantastisk et budskab, præsenteret i så skarpt et sprog, er det kort og godt en fryd at være læser. Bogen er kort, og der kunne sikkert siges meget mere. Men bogen er samtidig af den størrelse, så man helt sikkert vil læse den igen og igen, fordi man kan mærke, at Keller er på ens side, og ikke ønsker at dræbe en med sine nye perspektiver, men opbygge og grundfæste en hos Jesus. Og det er stærke sager.

Som fast missionshus- og kirkegænger føler jeg mig opløftet af den evangeliske tone, og anfægtet af afsløringer af min fordømmende natur. Men jeg må lade mig udfordre af Kellers perspektiver på, hvor inkluderende det budskab Jesus kom til

verden med egentlig er. Og det som sætter mig fri til det, er udelukkende at jeg får øjnene op for hvad det har kostet Gud at købe mig fri (s. 72-74). For “vi må personligt tilegne os det [evangeliet], så det bliver mere og mere fundamentalt for alt det, vi ser, tænker og føler” (s. 93). Alt dette føles måske som ekstra dimensioner i vores tros kamp, men Keller er kun ude på at opmuntre os, ved at vise os tilbage til korsets fod: “Vores problemer opstår i det store og hele, fordi vi ikke kontinuerligt vender tilbage til evangeliet for at arbejde det ind og leve det ud” (s. 96).

Jeg læste bogen i et stræk, og jeg var fyldt med taknemmelighed, glæde og forundring bagefter. Jeg vil på det varmeste anbefale dette lille mesterværk, som vi ikke må lade gå i glemmebogen, men bruge som pejlemærke til at leve et frigjort kristenliv med vores Gud.

”De fortabte sønners Gud” Af stud.theol Michael Agerbo Mørch, mcm_real_madrid@hotmail.com “Hvis ikke du har grebet evangeliet i dets fylde og dybde, vil du igen og igen vende tilbage til at være nedladende, fordømmende, frygtsom, usikker, glædesløs og vred. “ (s. 63). Citatet rummer essensen af Timothy Kellers budskab, i denne lille mesterlige bog, hvor evangeliets kerne “to-the-bottom” bliver præsenteret.

Lignelsen om den fortabte søn er grundstammen i Kellers betragtninger, men han udvider tekstens fokus betydeligt. Hvor fokus normalt lægges på den yngste bror, breder Keller nu perspektivet ud, så også den forurettede ældste bror, og den nådige far beskrives.

Keller vægtlægger dog den ældste søn, for, som han flere gange understreger, så er han i et ligeså stort misforhold til faderen, som den yngste. Det er bare skjult under hans lydighed (hvilket kan være et ligeså stort oprør (s. 40)). Problemet med denne kristendom er, at den er ligeså langt fra sand tro som den udskejende yngste-bror: ”Først når du ser denne stræben efter at

27

28

REFLEKSIONER

Omvendt efterfølgelse Af stud. theol Mikael Kongensholm mikaelkongensholm@gmail.com

Vi kristne taler meget om discipelskab og efterfølgelse. Ligesom disciplene fulgte efter Jesus, så skal vi som kristne i dag efterfølge Jesus. Være hans disciple. Gå i hans fodspor, gøre hvad han ville have gjort.

Jesus går foran, jeg følger efter.

Problemer kan dog opstå, hvis man lægger for stor vægt på, at jeg skal efterfølge Jesus, gå i de gerninger Gud har lagt til rette, gøre hvad Gud vil, at jeg skal gøre.

Problemet er ikke, at det er usandt, problemet er, at det nogle gange kan være svært at finde ud af, hvad der præcis er Guds vilje. Det tror jeg de fleste erfarer indimellem. Hvad er det Guds mening at jeg skal i den her givne situation? Jeg beder, men oplever ikke at få svar. Jeg tænker på, hvad Jesus ville have gjort, men det bliver valget ikke altid særlig meget nemmere af. Der kan opstå tendenser til, at jeg ikke tør gøre noget, før jeg er helt sikker på at det jeg gør er Guds vilje. En slags from handlingslammelse, som måske dybt nede skyldes, at jeg ikke tør tage ansvar for mit eget liv. Jeg sidder og venter på at Gud skal fortælle mig klart og tydeligt, hvad jeg skal med mit liv.

Sidder og venter på, at det bliver tydeligt for mig, hvilke valg jeg skal tage. Det eneste jeg i den situation efterfølger, er tryghed.

Jeg tror, at vi har brug for en anden slags efterfølgelse. Et andet perspektiv på efterfølgelse, som kan supplere vægtlægtningen på, at jeg efterfølger Jesus. I stedet for at jeg følger Jesus, så følger Jesus mig.

Hans nåde og kærlighed følger mig hvor end jeg går. Det er en vigtig kristen tanke, at jeg ikke kan gemme mig noget sted for Guds nåde og kærlighed. Ligesom Jonas i det gamle testamente ikke kunne flygte fra Gud, så findes der heller ingen hvaler eller noget fjernt land, hvor vi kan gemme os fra Guds nåde og kærlighed. De er så essentiel en del af hans natur, at han umuligt kan lade være med at efterfølge os med det.

Forfølge os med det.

Det er et frugtbart perspektiv. For selvom jeg i min vejfinding og i mine valg, nogle gange kan føle, at jeg er overladt til mig selv, min egen fornemmelse og min egen fornuft, så er Gud med mig. Ikke sådan forstået, at hvis jeg bare tænker længe nok og mærker godt nok efter, så gør jeg altid det rigtige. Langt fra. Vi foretager alle indimellem valg som viser sig at være forkerte. Men faren for at vælge noget som ikke er efter Guds vilje, må ikke afholde os fra at vælge. Gud bruger ikke kun det perfekte, og heller ikke kun de perfekte valg.

I så fald var der nok ikke meget han kunne bruge. Vi er uperfekte mennesker, som ikke kan undgå at fejle og vælge forkert.

Men Gud kan bruge de valg, jeg foretager, uanset om de er mere eller mindre gode, til gavn for hans rige og for andre mennesker.

Desuden må jeg stole på at han vil stoppe mig, hvis jeg foretager valg, som leder mig alt for meget væk fra ham.

Når jeg står midt i valget, fremtiden føles tåget, og jeg ikke aner hvad Gud vil, at jeg skal, så giver det håb, mod og trøst, at hvorend jeg går, og hvad end jeg vælger, så efterfølger Gud mig med nåde og kærlighed. Det sætter mig fri til at følge de drømme og længsler, som han har lagt i mig. Det giver mig mod til at forlade den fromme afventende tryghed og i stedet tage ansvar for mit liv. Vælge, tage chancer, og prøve at navigere så godt jeg nu kan.

Uanset om perspektivet er, at jeg skal efterfølge Jesus eller at Guds nåde og kærlighed efterfølger mig, så er jeg i godt følgeskab.

29

KULTUR & MEDIER

Kan internettet blive for demokratisk?

Af bach.scient i medialogi Morten Keilow, xeroxlife@gmail.com

Eller sagt med andre ord: kan internettet give for meget magt til enkeltpersoner?

De fleste af os kender til at skrive en statusopdatering på Facebook eller Twitter når et eller andet går os imod, frustrerer os eller irriterer os. Og et eller andet sted føler vi vel også en vis magt i at kunne dele denne frustration. Vi har en platform, og den benytter vi os af. Og derefter venter vi spændt på hvad folk har af respons.

Havde det været før internettets indtog, var der nok ikke ofret meget spalteplads på præsten Terry Jones. Han havde et ønske om at brænde adskillelige eksemplarer af koranen af den 11. september 2010. Og det

ville havde forblevet en handlinng, som kun de 50 medlemmer af Jones’ kirke kendte til, hvis ikke det var fordi, det var uimodståeligt guf for pressen. Historien nåede helt til Danmark. Den indeholdt jo både religion, ild og andet der kan sætte folks pis i kog.

Og med dét serverede man en enorm mængde magt på et sølvfad til Terry Jones.

Pludselig holdt én mand udfaldet af en 9 år lang krig med Taleban i sin hånd. Om ikke andet, så de selvmordsbomber et 10 sekunders klip af en gammel gnaven amerikaner, der brænder koraner af i sin baghave, kunne havde været årsag til.

Man kan jo hurtigt give skylden til den redaktion der valgte at løbe med historien til at starte med. Men problemet er ikke enestående, og slet ikke afgrænset til pressen.

Med internettet kan enhver radikal tåbe tiltrække sig opmærksomhed, blot ved at råbe højest eller ved at chokere mest muligt. Så mens nørderne triumferer over internettets gennembrud og status i samfundet, tillægges dette medie en magt, som kræver en særlig påpasselighed fra borgerne, men i endnu større grad fra pressen, der er i stand til at forstærke effekten, hvad enten den er positiv eller negativ.

Hører du min sang?

Anmeldelse af kontorassistent i KFS Louise Graversen louise@kfs.dk Det er en kunst at skrive tekst og musik, som ikke stivner i sit udtryk eller er ensidig i sit sprog. Den kunst synes jeg, Arvid Asmussen mestrer. Udgivelsen “Hører du min sang” ligger langt fra den gængse poplovsangsgenre, og med inspiration fra den danske rockscene – bl.a. Kashmir og Carpark North – spænder stilen fra det rå til det sårbare og nærmest nøgne. Nogle sange er fællessange, mens andre er bedre at lytte til.

Arvid fortæller hvordan han har som mål i hver ny sang at bruge et sprogligt billede, som ikke før er anvendt i lovsange, fordi “sprog skaber virkelighed, og jeg tror en fornyelse af lovsangens sprog er helt

afgørende for, at vi griber den virkelighed Gud ønsker at række os”. Sangene er blevet til i spændingsfeltet mellem tro og liv, Arvid bruger sig selv og har desuden hentet inspiration i mødet med mennesker, bl.a. i sin tjeneste som lovsangsleder i Århus Valgmenighed. Det skaber en genkendelighed og en livsnærhed, der gør, at jeg som lytter gør sangene til mine sange, og jeg kan bruge dem til selv at udtrykke mig overfor Gud. Musik og arrangementer er meget spændende, udtryksfuld og varieret, og jeg bliver ofte overrasket, hvilket hjælper mig til ikke bevidstløst at høre musik og tekst.

Grundrytmen i en sangene skifter – ro og hvile kan afløses af heftighed og energi.

Endvidere er Arvids vokal spændende, idet den ikke er formfuldendt skønsang, men personlig og har en inderlighed i sig.

’Hører du min sang’ kan købes på www.aheadmusic.dk

30

30

TIL TRO · # 6 · 2010 · Glæde · artikel

De fulgte stjernen Selv om en stjerne er nærmest uendelig langt væk fra os, kan den pege på noget meget nærværende. Det skete julenat, da Jesus blev født. Men er det tilfældigt at det lige skulle være en stjerne, eller er der noget særligt over lige netop dette naturfænomen?

Af diakon i Indre Mission og redaktør af filmogtro.dk Johan Schmidt Larsen jsl@imh.dk

Stjernerne har fra tidernes morgen haft en særlig tiltrækningskraft på mennesker.

Nogle har tilbedt dem og har gjort dem til deres religion. Gamle kulturfolk som Kinesere, Ægyptere, Grækere, Assyrer og Babyloniere har forsket i og delvis kortlagt stjernehimlens mysterier.

Digtere, forfattere, komponister, musikere og filmfolk har gang på gang ladet sig inspirere af stjernernes vidunderlige og eksotiske verden. En af mest omtalte og beundrede stjerner er dog stjernen, der viste sig på himlen da Jesus blev født i Betlehem. Bibelens omtale af Betlehemsstjernen og andre stjerner har fascineret og inspireret forfattere og salmedigtere gennem århundreder.

Således findes der i dag er en hel tradition i litteratur, digtning og forkyndelse, som tager sit udgangspunkt i Bibelens omtale af

stjernehimlen og stjernen over Betlehem.

Samtidig har Bibelens omtale af stjerner og planeter både en lys og en mere dunkel baggrund. Sådan som Gud brugte stjernen som et tegn på sin søns fødsel, sådan vil han også ved historiens afslutning bruge solen, månen og stjernerne som tegn på sin genkomst og den endelige dom.

”En stjerne skinner i nat” Eyvind Skeies og Tore W. Aas dejlige julesang ”En stjerne skinner i nat” er blevet en

artikel · Glæde · 2010 · # 6 · TIL TRO

Som Gud brugte stjernen som et tegn på sin søns fødsel, sådan vil han også ved historiens afslutning bruge solen, månen og stjernerne som tegn på sin genkomst og den endelige dom af mine personlige favoritter, når det gælder sange omkring advent og jul.

Den norske digter, forfatter og præst Eyvind Skeie har altid været fascineret af Bibelens beretning om de vise mænd. Han ser dem som repræsentanter for den hellige længsel, som Gud har lagt ned i alle mennesker. Efter at have læst en norsk bog, som omtalte ”En stjerne Skinner i nat”, blev jeg nysgerrig, og kontaktede Eyvind Skeie for at stille ham et par spørgsmål, som kunne uddybe hans tolkning af sangen.

Hertil svarede han bl.a.: “Mennesket bærer på en længsel efter at nå det hellige. Denne længsel har at gøre med den fjerne drøm om, at vi engang var et andet sted, ikke som individer, men som menneskehed, nemlig i Paradiset, i en renhed og et lys hvor det himmelske og jordiske flød sammen og var et. Siden uddrivelsen af Paradis har vi mennesker altid haft som et af grundvilkårene i vore liv, at vi søger det hellige. Vi søger tilbage til renhed og lys, vi er pilgrimme, hvis højeste ønske er at se det, vi aner findes.

De vise mænd var også pilgrimme i denne forstand. Ifølge den bibelske fortælling fulgte de deres indre længsel og stjernens ydre gestalt. Da stjernen viste sig, tolkede de det som et bud fra himmelen om, at noget stort var sket, noget som var afgørende i forhold til eksistensen. Det er deres gaver et vidnesbyrd om.

Så langt handlede de tre vise mænd ud fra natur, længsel, drøm, intuition. I forhold til religiøsitet fremstår de som moderne. De er præget af en (post)modernitet som vover at tage en detalje alvorlig uden at kende helheden. Derfor bryder de op fra deres land og religiøse traditioner for at hylde

noget ukendt, som deres intuition har vist dem.

Men det viser sig, at denne intuition ikke fører dem helt frem til målet. Stjernen går foran dem, men i det afgørende øjeblik finder de ikke frem til Barnet. De kommer snarere til kong Herodes og kan derved komme til at forråde Den hellige, som de søger.”

Religionernes tusmørke For vismændene fra Babylon var stjernen i Øst et tegn på, at der var født en konge.

De henvendte sig naturligt nok hos kong Herodes i Jerusalem og spurgte: ”Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham” (Matt 2,2). Vismændene søgte svar på deres livs store spørgsmål i astrologien, og det førte de ud på en lang vandring i astrologiens og religionernes tusmørke.

Stjernerne og planeternes stilling blev vejviseren i deres liv. De tilbad det skabte frem

31

astrologi? Nej, ikke hvis vi ønsker at lade os lede af Bibelens Gud. Stjernernes, solens og månens vidunderlige verden er skabt til Guds ære og pris.

De er sat på himlen for at gøre hans navn stort. De er sat der for at vi skal se Guds storhed, ikke for at vi skal tilbede dem. Derfor advarer 5. Mos 4,19 også mod at tilbede og dyrke stjernerne: “Løft ikke dit blik mod himlen, så du ser solen, månen og stjernerne, hele himlens hær, så du lader dig forlede til at tilbede og dyrke dem.”

Som vismændene søgte efter Gud, sådan søger mennesker også i dag. I stigende grad ser vi danskerne søge såkaldte helsemesser med bl.a. håndlæsere, kortlæsere, auralæsere, clairvoyante, healere, astrologer m.m. Mange danskere betragter desværre det som neutral og harmløs underholdning, hvad det absolut ikke er. Involverer vi os i disse religiøse fænomener, påvirkes vi af en tilværelsesforståelse og nogle gudsbilleder, som har Bibelens Gud imod sig.

Når Gud bliver væk I ”En stjerne skinner i nat” lader Eyvind Skie os opleve stjernehimlen en smuk frostklar juleaften. I fantasien får vi lov at følge i vismændenes fodspor, da de finder barnet i stalden. Mens vi over vismændenes skuldre får et glimt af barnet i krybben, peger Skeie på, at juleevangeliets kerne er, at ”verden var aldrig helt forladt. En stjerne skinner i nat.”

Mange mennesker har i deres hvileløse sø-

Han kommer til os også denne advent og jul - en stjerne skinner i nat! for skaberen. Deres vandring kunne være endt i totalt mørke og håbløshed, hvis ikke Gud havde grebet ind. I deres vandring efter mening og retning, ledte Gud dem ved stjernen og Gamle Testamentes profetiske ord til himlens kongesøn og verdens frelser i Betlehem.

Når nu Bibelen bringer beretningen om de vise mænd, spørger mange, om det så ikke et tegn på, at det er i orden at søge svar på problemer eller få lys over fremtiden gennem for eksempel kortlæsning eller

gen brugt halve eller hele liv på at finde stedet, hvor deres urolige hjerte kunne finde hvile. I vores søgen efter Gud, må vi gribe om den sandhed, som kirkefaderen Augustin giver udtryk for: ”Mennesket hviler ikke, før det finder hvile hos Gud”.

Hvad betyder evangeliets glædelige budskab i denne sammenhæng for dig og mig? Jo, juleevangeliets glædelige budskab fortæller, at Gud er kommet til os. Han er blevet menneske. Han kommer til os også denne advent og jul - en stjerne skinner i

32

TIL TRO · # 6 · 2010 · Glæde · artikel

nat! Det betyder, at vi ikke behøver at lede mere. Vi har fundet, hvad vi søgte. Eller rettere, Gud har opsøgt os, og gennem Bibelen fortalt os hvem han er. Han har ladet sig finde. Hjertet må finde hvile hos ham. Barnet i krybben og frelseren på korset er hos os, og vi må tilbede ham som vores Herre og Konge. Vi må lade vor hvileløse sjæl finde hvile hos ham.

Nu er Guds himmel nær.

Vor lange vandring er ovre.

Stjernen er standset her.

Tegn i sol og måne I adventstiden fejer vi, at Jesus kommer til os, og at han kommer igen på den yderste dag. Og sådan som Gud brugte stjernen som et tegn på sin søns fødsel, sådan bruger Jesus også solen, månen og stjernerne som tegn på sin genkomst: ”For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være. Men straks efter trængslen i de dage skal solen formørkes og månen ikke skinne og stjernerne falde ned fra himlen og himlens kræfter rystes. Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnens komme på himlens skyer med magt og megen herlighed. Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørne, fra den ene ende af himlen til den anden (Matt

24,27-31)”.

Trods emnets alvor har Grundtvig med en ubeskrivelig digterisk skønhed formået at beskrive de sidste tider og Jesu genkomst i ”Rejs op dit hoved, al kristenhed!” Hele tankegangen bygger på Mattæus 24, men Grundtvig har uden tvivl også haft Jesu ord i Lukas 21,28 i tankerne: ”Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.”

Når vi tror på Jesus Kristus, kan vi have det som den gravide kvinde, der på samme tid både frygter og glæder sig til, at hun skal blive forløst. Det er i netop denne betydning, Jesus bruger ordet ”forløsning”. Nok kan de sidste tider bringe smerte og kamp, men først og fremmest må det fylde os med glæde og forventning, for vores Herre og mester kommer for at hente sine hjem.

1. Rejs op dit hoved, al kristenhed!

Opløft dit øje, slå ej det ned!

I Himlen du har hjemme, Dér er dit hjerte, dér er din skat, derfra han kommer med æren brat, hvem du kan aldrig glemme.

omkring os og ikke mindst tegn på åndeligt forfald i menneskers og kirkens liv. Ifølge Ny Testamente skal der opstå enestående naturfænomener, som vi i dag ikke forstår rækkevidden af.

Solen, månen og stjernerne har stået på himlen siden verdens skabelse. De har været trofaste og bestandige vidner om Skaberens storhed og majestæt. Er der noget, vi kunne regne med, så er det Guds lanterner på himlen. Men en dag skal de bryde sammen i et ragnarok. Der skal være krig, hungersnød og stor trængsel. Kristi ultimative modstander Antikrist vil træde frem på scenen og med ham mange falske profeter både i og uden for kirken. Alle disse ting er forvarsler om Kristi snarlige komme. Men forvarslerne er ikke tegn som kan bruges til præcist at beregne Kristi genkomst. ”Den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller sønnen, men alene Faderen (Matt 24,36)”. Man at han kommer, skal vi ikke være i tvivl om.

Friheden er i sigte For at frygten og angsten for Herrens store dag ikke skal tager overhånd, fortæller Luther om en ridder, der sidder som fange i en stærk befæstet borg. En dag hører han krigslarm og borgen angribes under stor larm og tumult. Borgen rystes og mure styrter sammen. Ridderen og de øvrige fanger er ganske enkelt skrækslagne. Men så opdager ridderen, at det er hans venner, der angriber borgen for at komme dem til undsætning. Med ét er situationen totalt ændret. For hvert drøn der lyder, er det et tegn på, at friheden nærmer sig. Det er den samme fornemmelse vi må sidde med i tiden før Jesu genkomst.

Derfor skal vi løfte vore hoveder, for vores forløsning nærmer sig. Han som kommer, er ikke vor dommer, men vores ven og Frelser.

5. Og når da under hver himmel-egn du ser din konges det visse tegn, ja, tegn i sol og måne, da funkler frydelig øjet dit, da rejser hoved du kækt og frit, mens stjerner dø og dåne.

DDS 274 I de sidste tider skal der være mange forvarsler om, hvad der skal komme.

Der vil være ydre tegn i verden

“En st jerne Læs m i Natt gsgru ere i b en” og ppen øgern “De fu Lohse e l g te stje ) af Jo rnen” han S chmid t Lars en

(forla

artikel · Glæde · 2010 · # 6 · TIL TRO

Hjerte, løft din glædes vinger!

Over muld underfuld englesangen klinger; hør det og mærk de toner søde, Himlen lydt melder nyt: Kristus lod sig føde!

Nu, så lad til ham os fare, mange, få, store, små i en samlet skare!

Ingen tør ved rejsen gyse, Jesu navn som en bavn vil på vejen lyse.

Gud, vor Fader, gav i nåde julenat os en skat, herlig overmåde; for at frelse os af nøden steg herned kærlighed, stærkere end døden.

Priser, brødre! hvor I bygge, det Guds Ord, som til jord kom med liv og lykke!

Genlyd, jul, af toner søde, som med klang engle sang: Kristus lod sig føde!

I, som tunge stier træde, stands og hør: Her er dør til den sande glæde; og i huset inden døre trøstes ved slig en fred, ingen sorg tør røre!

Er I fattige og arme, ind kun stig, han er rig og har hjertevarme!

Fyldt af forråd er hans lade, og han huld skifter guld, som gør hjerter glade.

Julesalme

DDS 114

Hjerte, løft din glædes vinger Tekst: Paul Gerhardt, ca. 1651 Melodi: Johann Crüger, 1653

33

Frivillige abonnementer Det er gratis at modtage Til Tro. Men vi tager gerne imod frivillige abonnementer fra dem, der har lyst til at bakke op om bladet rent økonomisk. Det koster i gennemsnit ca. 45 kr. pr. modtager at trykke og udsende bladet. Vi har budgetteret med 35.000 kr. i frivillige abonnementer i 2010.

Frivillige abonnementer er fradragsberettigede ligesom almindelige gaver. Hvis du vil støtte med et frivilligt abonnement kan du benytte girokortet på bagsiden eller overføre pengene til reg. nr. 9541, konto nr. 0004054954. Husk at mærke betalingen ”frivilligt abonnement”.

Israelsmissionens Unge

Bliv mærket for livet..!

Som volontør i Israel kommer du TÆT PÅ.

Om det så skulle koste mig livet Stærk livsberetning om 14 år i en ”kristen” svensk menighed, om overgreb og magtmisbrug i Guds navn, om livsfarlig loyalitet, om at være både offer og krænker i en og samme person.

Som læser få man lov til at komme med ind bagved hos et menneske, der er offer for en sekt og en destruktiv leder. Man får indblik både i kernen af magtudøvelsen og i, hvad der sker inde i offeret.

Det er både oplysende og overvældende.

Irene Rønn Lind, psykolog 296 sider indb.

kr 249,95

online shop på www.prorex.dk tlf. 7456 3343 ProRex KFS 201011 Om det så.indd 1

18-11-2010 14:42:31

Vi søger friske unge mennesker ... som ønsker at tage en tørn i Israel gennem Meet The People volontør-programmet. Kontakt Lise Søndergård, Israelsmissionens Unges volontørkoordinator, på tlf. 26 744 229 eller iu@israel.dk

- Tæt på mennesker fra hele verden - Tæt på farverig tro og kultur - Tæt på Bibelens arnested - Tæt på dig selv Du kommer forandret hjem!

ung.israel.dk

Her kunne jeg have en annonce!

      

  

Få dine annoncer i Til Tro! Mangler din organisation, virksomhed eller forening et sted at annoncere - og har du samtidig lyst til at støtte KFS? Bliv KFS’ nye sponser og få annonceplads i Til Tro. Samtidig får du muligheden for at købe en standplads på KFS’ to store landslejre Påskelejr og / eller Discipeltræf.

Kontakt sekretariatsleder Daniel Toft på tlf. 35438282 eller toft@kfs. fk og hør mere

  

Credo Kommentar til Bibelens sidste bog G EO RG S. A DA M S EN

JOHANNES’ ÅBENBARING Georg S. Adamsen har været optaget af Johannes’ Åbenbaring siden sit teologistudium og har skrevet en doktorafhandling over skriftet.

Forfatteren argumenterer for, at Johannes’ Åbenbaring bør tolkes i lyset af resten af Bibelen. Desuden er det nødvendigt at være opmærksom på, hvordan Johannes’ Åbenbaring bruger Det gamle Testamentes sprog og billedsprog til at beskrive Kristus, kirken, dommedag, frelse og fortabelse. »Blandt Credo-kommentarernes forskellige bidrag vil jeg betegne Georg S. Adamsens kommentar til Johannes’ Åbenbaring som en af seriens absolut bedste!« Nikolai Vig Kaarsholm, stud.theol.

Følg med i hvor langt KFS er fra at opnå deres målsætning 2009-2012. www.kfs.dk

472 sider 349,95 kr.

FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55 WWW.CREDO.DK

Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle UMM • ID-nr. 42728

Generalens På kanten til et nyt årti

I år afsluttes det første årti i det 21. århundrede. Der er betydelige forskelle mellem dette årti og det årti, som afsluttede det 20. århundrede. En vigtig del af disse forskelle har at gøre med religionerne og det kristne evangelium. ”Alt afhænger af øjnene, der ser,” sang Lis Sørensen i 1996. Slutningen af det 20. århundrede var stærkt præget af relativismen. Derfor var religioner med tro på absolutte sandheder om Gud, menneske og frelse udsat for stærk kritik. Religionskritikken lød dengang: ”Sandheden er relativ, og du er et fjols, fordi du siger, at jeg tager fejl!”

Det 21. århundrede blev skudt i gang med en manifestation af den absolutte ondskab i form af terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001. Denne ondskab har altid været til stede i verden, men her blev den eksponeret i den materialistiske verdens hjertekammer, og derfor var den medvirkende til at sende relativismen på førtidspension.

Terrorangrebet blev knyttet sammen med islamisme i særdeleshed og religion i almindelighed, og den blev mødt af en antiteistisk intolerance. Nu lød religionskritikken: ”Du tager fejl, og du er et fjols, fordi du tager fejl.”

Denne åndsstrømning gav vind i sejlene til en ny form for ateisme med folk som Dawkins, Hitchins og Harris som bannerførere.

Af generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk

Den intolerance, de advokerer, levner dybest set ikke plads til religion under nogen form. Den nye ateisme er lige så overbevist om at eje sandheden som nogen religion – og lige så missionerende. I fundamentalistisk iver for naturalisme, logik, viden og fornuft er ikke blot religion noget skidt. Respekt for religion er også af det onde. En tendens, der også skinner igennem i Jyllandspostens Muhammedtegninger.

Dette vue over de forgangne to årtier giver masser af grunde til at frygte et nyt årti. Men ... vi er ikke kaldet til at frygte mennesker.

Vi er kaldet til at frygte Gud. For gudsfrygt driver menneskefrygten ud og gør os i stand til nøgternt at forholde os til samtidens udfordringer.

Vi skal ikke måle samtiden på dens reaktion på religion, men på dens behov for evangeliet. Som Kristus kunne blive menneske i en gudsfjendsk verden, sådan kan evangeliet inkarnere sig i vores samtid. Vi må kende samtiden og f.eks. indse, at apologetik igen giver mening. Men først og sidst har vi brug for at kende evangeliet og frimodigt holde det frem i enhver tid og ethvert årti. Der var mennesker, som blev frelst i såvel det sidste årti af det 20. århundrede som det første årti i det 21. århundrede. Ved Helligåndens kraft vil det også ske i det årti, vi snart går ind i.

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle