Til tro #5 2013 - Markus

20 13

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Markus Robert løb 13.540 kroner ind » 4 LTC’ere hjemvendt fra første teamperiode » 5 Vær med til at engagere dig i studieverdenen » 5 DT13: Frygt ikke » 9 Løssalg : 25 ,-

5

IKKE

Discipeltræf 2013 - Skanderborg - 12/10 - 16/10 - 2013

Den mirakuløse mester Oplev Markus

her står du

Teoretiske praktikere

4

10

TEMA: Markus

Evangeliet ifølge Markus

18

15 Helbredelse på Flintholm st.

23

26 30 31

20 Frugtbar jord

Bøger

Medier

Generalens

Leder

Teoretiske praktikere Af Peter Rask, formand for KFS, peter.rask@pc.dk

Det var en virkelig god prædiken. Prædikanten havde udfordret os til at gøre en tydelig forskel i vores hverdag, når vi vendte hjem fra bibelcamping. Han havde understreget vigtigheden og betydningen af, at vi som kristne gør godt. Så verden gennem os ser Guds kærlighed. Det er uden sammenligning den prædiken, som har fyldt mest for mig hen over sommeren. For når vi hører sådanne prædikener, som med fuld bibelsk ret er blevet mainstream i mange kirker og missionshuse i dag, handler vi så også på dem? Bliver udfordringerne fuldt op med konkrete initiativer, som kommer andre end dem, som allerede er på indersiden af vores fællesskaber til gavn?

Faren i en intellektuel bevægelse som KFS er, at vi udvikler en skepsis over for konkrete nedslag i hverdagen. Hvor teorien ikke slår til alene, men fordrer handling bag ordene. Hvor der ikke findes smarte løsninger og hurtige genveje, men kræves langt hårdt slid for at se forandringer i mennesker omkring os. I KFS ønsker vi at se studerende, som forvandles af evangeliet, så de engagerer sig i studieverden, kirke og samfund til Kristi ære. Det er en ambitiøs mission, og den lykkes kun der, hvor forkyndelsen formidler den trang til handling som Kristi kærlighed bærer med sig. For det er først, når

vi indser, at vi har fået alt i Jesus, at vi har fået sans for evangeliets skønhed, at vi ikke bliver modløse i den tjeneste, Gud har givet os, med at fremme Kristi ære i verden.

Derfor bliver jeg glad, når jeg læser om den forskel som KFS' lejr Assist har medført i et lokalområde i Hillerød, hvor frivillige i samarbejde med lokale kræfter nu gennem flere år har gjort en forskel gennem praktisk arbejde og aktiviteter for områdets børn. Hvor man kombinerer det teoretiske og praktiske på fornemmeste vis. For det, som folk ser, er ikke kun de nymalede vægge eller opryddede pladser. De ser også en flig af Guds kærlighed levet ud af mennesker, som engagerer sig. Som gennem deres arbejde skaber en mulighed for at dele evangeliet med mennesker, som ellers måske ikke havde hørt det.

For vi vil ikke stagnation. Vi vil længere ud med evangeliet og dele dets frelsende budskab med så mange som muligt. Derfor fordyber vi os i evangeliet og suger dets kraft til os, så vi har noget at komme med til en verden, som endnu ikke ved, at Jesus døde for dem.

Udgiver

Redaktionen

Tryk

Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954

Gym- og stud-sekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Stud.mag. i lingvistik Vera Sønderby Jensen Stud.theol. Mikkel Haahr Andersen Lærerstuderende Daniel Sundgaard Stud.theol. Nicolai Woller Jensen Stud.theol. Filip Friis Jakobsen Stud.scient.soc. Mathilde Mølgaard Stud.mag. i retorik Ida Esmarch Pedersen Stud.psych. Anna Staal

Øko-Tryk

Abonnement

Det koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk

ISSN 1395-9786 Hjemmeside www.tiltro.dk Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Annoncer

Kontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk Layout

Pernille Leth Petersen

4

TIL TRO · # 5 · 2013 · nyheder

Robert løb 13.540 kroner ind Selvom der var en højdeforskel på 301 meter, løb Robert Bladt halvmarathon i tiden 1:36:29 – blot cirka et minut langsommere end sin personlige rekord. Det gav 13.540 kroner til dialogsekretærens arbejde.

Søndag den 22. september klokken 11.00 stod KFS’ generalsekretær Robert Bladt ved startlinjen i Gjern til en halvmarathon ud i Det midtjyske Søhøjland. Ud over sin generelle interesse for løb havde Robert også en anden motivation for at stå der med de cirka 21 kilometer foran sig.

Robert havde nemlig besluttet sig for, at denne halvmarathon også skulle være et enmandssponsorløb. Pengene skulle gå til den treårig projektansættelse af Carsten Espersen i en stilling som dialogsekretær.

Op til løbet havde 30 personer givet melding om, at de ville støtte projektet om at skabe dialog om den kristne tro på danske studiesteder.

Mange havde valgt at støtte med et beløb per minut Robert løb under 2 timer.

Det drejede sig om 23 minutter, da han løb i

den flotte tid 1:36:29 - kun et minut fra sin personlige rekord.

Andre havde valgt at støtte med et beløb per kilometer, hvor Robert havde en tid under 4:45. 15 af de 21 kilometer lykkedes det Robert at presse sig under.

Til sidst havde også Robert tilbudt at støtte med 100 kroner for hvert minut, han løb over halvanden time.

Det endelige beløb blev 13.540 kroner, hvilket er et godt skridt i at få finansieret dialogsekretæren.

KFS ønsker at sige tak til alle, der har valgt at støtte arbejdet med at gøre Jesus kendt gennem dialogsekretærens arbejde.

Dialogsekretærens arbejde Carsten skal blandt andet arbejde med at gennemføre eventuger i København, Oden-

se, Aarhus og Aalborg i samarbejde med lokale teams og sekretærer. I disse uger vil der på flere studiesteder i byen blive gennemført events som for eksempel lunchbars, hvor de studerende bliver inviteret til et oplæg om en af indvendingerne mod den kristne tro samt en sandwich – deraf navnet lunchbar.

Den første eventuge, Carsten var med til at gennemføre som dialogsekretær er netop foregået i København den 1.-3. oktober. Det kan du læse mere om i næste nummer af Til Tro. En anden opgave er at starte Veritas Forum op i Danmark. Veritas Forum findes over hele verden og har til formål at koble akademiske studerendes sværeste spørgsmål til livet med personen og historien om Jesus Kristus.

Støt KFS’ dialogsekretær

Carsten Espersen er KFS' dialogsekretær

Nåede du ikke at skrive dig op som sponsor til Roberts løb, kan du naturligvis stadig endnu nå at støtte projektansættelsen – dialogsekretærens ansættelse går fra 2013 til 2016.

Du kan enten overføre et enkelt beløb til KFS eller oprette en fastgiverordning. Begge dele kan gøres via KFS’ sikrede onlineformular på kfs.dk

2011 · # 6 nyheder · 2013 5 · TIL TRO

LTC’ere hjemvendt fra første teamperiode Vi har spurgt to af LTC’erne, hvordan det var at være på teamperiode for første gang. Det var begivenhedsrigt og en berigende oplevelse for begge.

Filip Munch Bak, Østteam Hvordan har det været på teamperiode?

Jeg synes det fedeste bare har været at være Jesu tjener og tjene ham blandt gymnasieelever. Det har jeg glæder mig meget til, og jeg synes det er fedt, at vi her på LTC kommer ud. Det er helt klart hovedpunktet.

At tjene Jesus ved at komme ud med evangeliet – opfylde missionsbefalingen.

Hvordan var det at holde religionstimeoplæg ?

Mit oplæg gik godt. Folk var meget engerede og lyttende. Det var positivt i forhold til hvad jeg havde troet. Så det var fedt at komme ud som et vidne. I min egen gymnasietid var folk ikke særligt interesserede i kristendommen og i, hvad jeg tænkte, og hvad jeg troede. Så det havde jeg også tænkt var sådan på teamperioden. Men jeg må sige, at da jeg kom derud for at holde religionstime, var de meget mere engagerede, end jeg forventede. Og de havde de lyst til at lytte til, hvad jeg sagde, men også stille spørgsmål og håndhæve hvad de tænkte, hvis der var noget de var uenige i.

Var der noget særligt du vil fremhæve?

Især en på Tårnby gymnasium, som der havde det svært, fordi de ikke måtte reklamere.

Og der var heller ikke så mange der havde lyst af dem, han havde spurgt. De var kun to. Men det var virkelig en glæde at være med ude og styrke det fællesskab også ved dem, der har det svært. Dagen før havde vi så besøgt Nørre G, hvor de den dag var 47, så det var også fedt at være med der og se,

hvad KFS er andre steder end det, jeg kender fra mit eget. Vi var to på HHX i Kolding.

Anfinn Arnason Helmsdal, Nordteam Har du lært noget på teamperioden?

Det har jeg. Det har lært mig meget om Gud. Det er ligesom et nyt perspektiv, man får, når man er ude i det. Det har lært mig noget om, hvordan Gud leder, og noget om afhængighed af Gud. Det har også lært mig at indgå i et team og håndtere konflikter.

Så jeg har lært rigtig meget og fået lov til at give noget ud.

Fik du nogle gode snakke?

Der var en der hed Daniel, som sagde til mig ”chok mand, du ryster mit livsgrundlag fuldstændigt, og du får mig til at reflektere over nogle ting, som jeg aldrig har tænkt over før.” Og der var nogle perioder på et minut, hvor han bare sad og ikke sagde noget, men tænkte på højtryk, fordi han bare blev så udfordret på sit livs fundament.

Han spurgte også, om der var et eller andet kristent fællesskab, han kunne opsøge. Jeg henviste ham til skolens KFS-gruppe, så det bar frugt i en eller anden grad.

På et tidspunkt i en religionstime var der en VUC-studernde , som var tidligere soldat i Afghanistan, der spurgte mig, om det var forkert at slå ihjel, for han havde slået nogen ihjel nede i Afghanistan. Så det er også sådan nogle udfordrende spørgsmål, man kan få.

Anfinn

Filip

55

6

TIL TRO · #5 # 5 · 2012 2013 · nyheder

Vær med til at engagere dig i studieverdenen Hvis du netop er kommet i gang med dit studie eller har været i gang i lang tid, er KFS’ udrustningsforløb, KFS-iværksætter, en unik mulighed for at få den bedst mulige hjælp af KFS. I KFS har vi nu kørt et år med et udrustningsforløb, vi har valgt at kalde KFS-iværksætter. Det har allerede spredt sig og givet en masse initiativer, hvor kristne studerende har engageret sig i studieverdenen med Bibelen i hånden.

Det er netop vores vision at se studerende, som er grebet af Bibelen og derigennem engagerer sig i studieverdenen, så vi glæder os over alt det gode arbejde, og at det sker på baggrund af solid udrustning.

I sidste nummer af Til Tro kunne vi fortælle, at vi har skruet ned for bureaukra-

tiet, så endnu flere kunne få gavn af vores tilbud. Det betyder, at man blot skal melde sig til på www.kfs.dk/iværksætter. Når det er gjort, vil den lokale sekretær tage kontakt og guide personligt igennem resten af forløbet. KFS-iværksætteren skal altså ikke mere registrere alle de enkelte dele, men blot tage imod udrustningen. Sekretæren og KFS-iværksætteren vurderer sammen, hvornår forløbet er er gennemført.

Selve forløbet består helt enkelt af tre dele.

- En del hvor du får grundlæggende un-

dervisning, som giver frimodighed, glæde og ballast til at engagere dig i studieverdenen med sin tro.

- En anden del, hvor du får specifik træning inden for et af de tre udvalgte områder: åbent bibelstudium, apologetiske events, og tværkulturelle events.

- Den tredje del består i at planlægge og gennemføre en af disse tre typer events.

Det er altså ”praktikken” i forløbet. … og husk din lokale sekretær er med dig hele vejen.

Fælles udrustning

Specifik udrustning

Events

Bibelundervisning - Centrale i kristne tro - Evangeliets skønhed - Sanhed og relevans

Bibellæsning med studerende

Åben bibelstudiegruppe

Dialog om den kristne tro

Offentligt apologetisk event

Tværkulturelt engagement

Kulturmøde

Oplæring i bibellæsning

Medvandringsrelation

2011 ·· ##5 nyheder nyheder ·· 2013 2012 56 · TIL TRO

Gå i guldgruben På KFS’ hjemmeside findes et hav af ressourcer og endnu flere i arkivet. Og der kommer løbende flere til.

KFS’ motto er at kende Jesus og gøre Jesus kendt. Det stræber vi hele tiden efter at gøre på den bedst mulige måde. En helt central del af det er at give studerende over hele Danmark den bedst mulige hjælp til at arbejde med. Det betyder nemlig, at det ikke blot er medarbejdere, som gennemfører events, opbygger studerende og når ud til de mange studerende, der endnu ikke kender Jesus som Herre og frelser.

En af de måder, vi har erfaret er en god måde at nå dertil, er ved hele tiden at udvikle brugbare og flotte materialer, som hjælper studerende til at få frimodighed i og redskaber til at kende Jesus lokalt og gøre budskabet om ham kendt på skoler og uddannelsessteder i hele landet.

Så uanset om du er i en gruppe eller er den eneste på dit studiested, som ønsker at lære Jesus bedre at kende og fortælle om ham, er der en guldgrube af materialer, som kan være en hjælp til netop det. Og der er noget for både studerende på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Plakater En simpel måde at gøre opmærksom på, at der er en eller flere kristne på et studiested, som ønsker at dele troen på studiestedet i en gruppe, er gennem en plakat.

Vi har lavet en række forskellige plakater, som du kan finde på siden ved at klikke på menuen ”plakater”.

Inspiration og guides Nogle gange oplever vi grupper eller soloKFS’ere, der gerne vil gøre noget nyt i deres KFS-gruppe, men som mangler inspiration. Det kan være idéer til, hvad man kan lave til KFS-gruppens møde, eller et færdigt koncept for et event, som giver mulighed for at fortælle om Jesus.

På begge områder deler vi ud af de erfaringer, ansatte og studerende gør sig over hele landet. Se hvad der er af muligheder på ressourcesiden ved at gå ind i menuerne ”Andagter”, ”Bibelstudie”, ”Idéer” og ”KFS mener”.

Taler Selvom det selvfølgelig ikke er det samme som at være der selv, har vi i KFS gjort de fleste taler fra lejre de seneste år offentligt tilgængeligt. Så kan alle høre eller genhøre taler og prædikener, som har inspireret KFS’ere på de landsdækkende events.

Hold dig opdateret Ud over det indhold der ligger på hjemmesiden, har vi en nyhedsmail, som udkommer cirka en gang om måneden. Den hedder KFSpresso, og du kan melde dig til den direkte fra kfs.dk’ forside.

KFSpresso indeholder altid en andagt, som er lige til at printe ud og læse i KFSgruppen. Ellers indeholder mailen et par idéer til livet som KFS’er.

Så hvis du vil sikre dig altid at være opdateret kan du melde dig til KFSpresso.

FIND ALLE RESSOURCERNE PÅ WWW.KFS.DK/RESSOURCER

77

8

TIL TRO · #5 # 5 · 2012 2013 · nyheder

Mindeord for Susanne Kjeldsen Lørdag den 31. august 2013 døde Susanne Kjeldsen efter to års sygdom. Hun blev 56 år.

Susanne var landskasserer i KFS fra 1993 til 2007.

Af Henrik Laursen, KFS’ generalsekretær 2003-2007 Minderne om Susanne er som en pose blandede bolsjer. Nogle er søde, andre er syrlige. Nogle er stærke, andre har deres helt egen sjove smag. For Susanne var en original – på en god måde. Hun turde sige, hvad hun mente, og hun turde være den, hun var – uanset hvem hun var sammen med. Og det er godt gået.

Vi vil huske hende som den mest morgenfriske og også den mest storrygende kollega, og som en kollega med en tør eller

sort humor, der pludselig kunne udløse et kort men højt grin til glæde for alle på kontoret. Og så vil vi huske hende som en dygtig, struktureret og pligtopfyldende medarbejder, for hvem stillingen som landskasserer ikke bare var et job men medarbejderskab i KFS’ vision om at gøre Jesus kendt. Hun glædede sig over kollegernes arbejde på studiestederne og var en trofast og udholdende forbeder for både KFS’erne, KFS-kollegerne og KFS-vennerne.

I det hele taget husker vi hende som et bedende menneske. Hun bad gerne for mennesker, der var syge på sjæl eller legeme og havde en umiddelbar tillid til Gud og hans konkrete nærvær og omsorg.

Særligt var hun som frivillig dybt engageret i organisationen KRIS, som er til for at hjælpe seksuelt misbrugte.

Med Susannes død tager vi afsked med en af Guds originaler, og vi vil glæde os til at se hende igen! Æret være hendes minde!

Bed for verden Når det akademiske år begynder i Malta, vil IFES Malta være til stede blandt nye studerende og stille dem spørgsmål om verdenssyn og invitere til aktiviteter. Fra 11.-18. oktober vil de afholde True Life-uge med særlige talere og interaktive sessioner over temaerne krælighed, identitet, håb og frihed. Bed om at der må opstå gode og vedvarende relationer.

World Student Day løber af stablen fredag den 18. oktober. Det er en årlig fejring af alt, hvad Gud gør gennem IFES blandt studerende verden over. Tag del når

studerende, ansatte og støtter beder for hinanden og for specifikke møder med studerende. Bed særligt for medlemmer af IFES bevægelsen, om at de må blive opmuntre til at forstå, at de er en del af en global familie.

NIFES Nigerias missionskonference Witness 2013 har som mål at udfordre og udruste deltagere til at bruge deres gaver og evner i opgaven som levende ambassadører for Kristus. Den foregår fra 28. oktober til 3. november og håbet er at udruste tusindvis af missionærer og sende

dem til deres lokale områder. Sidste år deltog omkring 6000 studerende, og i år håber de på 10.000 deltagere.

FEUER, IFES Europes netværk for evangelister, afholder deres årlige konference den 7.-11. november. Umiddelbart efter arrangementet vil de følge op med universitetsmission i fem lande: Serbien, Slovenien, Makedonien, Østrig og Kroatien. Bed venligst for dem der afholder arrangementerne og for de ikkekristne som møder op. Bed også for en øget spirituel længsel ud over Europa.

2011 ·· ##5 nyheder nyheder ·· 2013 2012 56 · TIL TRO

DT13: Frygt ikke Frygt ikke at din efterårsferie bliver kedelig – i hvert fald ikke, hvis du skal på Discipeltræf. Det bliver nemlig både sjovt og seriøst.

IKKE

Discipeltræf 2013 - Skanderborg - 12/10 - 16/10 - 2013

Hvis du netop har fået dette blad ind ad brevsprækken eller i din mailindbakke, er Discipeltræf lige om hjørnet.

I uge 42 åbner dørene på Skanderborg Gymnasium nemlig igen op for den landsdækkende lejr for gym’ere – det vil sige dem, der går på en ungdomsuddannelse.

Hvis du selv er blandt de 500-600 der i år tager til Skanderborg for at være med, kan du godt begynde at glæde dig, for der venter en masse spændende ting.

I år er temaet ”Frygt ikke”. Komiteen skriver: I vores bibel læser vi ordene ”Frygt ikke” mange hundrede gange. Gud fortæller os – ja befaler os endda, ikke at frygte for noget i verden. Frygtløse kan vi leve vore liv, trygge i Guds favn. Det er dog ikke altid så let for os, sådan at give slip på frygten. Forskellige mennesker bærer rundt på forskellig frygt. Frygt for omverdenens tanker om dig, frygt for ikke at slå til.

Frygt for ikke at nå hvad du skal nå, frygt

for at miste. Frygt for verden og hvad den gør ved dig eller frygt for om himmelen overhovedet er et sted for dig.

Hvad er din største frygt? Hvilken frygt har du allersværest ved at give slip på?

Hvis de to små ord, ”frygt ikke” får lov til at sive ind i vores bevidsthed og tage plads i vores hjerter, får de betydning for hele vores liv. Det er ord med styrke, ord der kan frigøre.

På Discipeltræf 2013 skal vi samles for at undersøge disse to ord, og finde ud af hvilken betydning de kant få i vore liv. Vi tror, det bliver spændende, og håber, at du har lyst til at komme og lære mere om Gud og dét at være hans discipel.

Komitéen har arbejdet for at skabe en lejr med en bred vifte af tilbud, hvor alle kan være med og få en udbytterig lejr.

Talerlisten tæller blandt andre svenskeren Stefan Gustavsson, som er direktør på CredoAkademin (lidt som LTC). Han er en af

DU K A AT K N STAD IG OMM E ME NÅ MØD D– BLO NÅR T OP I S KAN LEJR DE EN B EGY RBORG NDE , R.

Sveriges ledende apologetiske figurer og vil på Discipeltræf formidle overbevisning om den kristne tros sandhed og relevans.

Ellen Esmarch Pedersen er en anden af talerne. Hun er selvstændig samtaleterapeut og foredragsholder, og så er hun i øvrigt næstformand i KFS’ bestyrelse. Hun vil tale om evangeliets skønhed.

I bibeltimerne vil Frank Kristensen arbejde med klarhed over det centrale i den kristne tro. Frank er til daglig lærer på LTC. KFS’ generalsekretær, Robert Bladt, vil også deltage til åbningsmødet.

Udover de store fællesmøder vil der være en lang række seminarer, seks forskellige responsmuligheder efter bibeltimerne og andre tilbud. Så der er noget at glæde sig til.

Læs mere på discipeltraef.dk og få de seneste opdateringer på Facebook: facebook. com/discipeltraef.

99

10

TIL TRO · # 5 · 2013 · KFS’eren

KFS’eren Guds kærlighed til folket En gym-KFS’er i Odense, Christian Grinderslev, tog initiativ til at afslutte sin sommerferie med et diakoniprojekt de kaldte Guds kærlighed til folket.

Som afslutning på sommerferien (uge 32) ville en gruppe KFS’ere i Odense gerne lave et lille diakoni-projekt, for at gøre noget ved ambitionen om at hjælpe andre mennesker og følge Jesu eksempel. ”Hovedgrunden var, at der skulle ske et eller andet spændende og noget sjovt. Nu havde lang sommerferie, og så kunne vi starte op på en god måde. Den bagvedliggende grund var, at vi kristne tit definerer os ofte ud fra, hvad vi er imod udadtil. Hvis man bare kunne give en lille smule kærlighed til folk, så kunne de måske næste gang, de hørte noget om kristne, tænke at ’hey det var ham, der hjalp mig med at klippe græsplænen’,” fortæller Christian Grinderslev, der var initiativtageren til projektet.

Derfor stablede KFS’erne tre dage på benene, hvor de tilbød forskellige ting. ”Der står i Bibelen, at det skal kendes på kærligheden, at vi tilhører ham. Det må da bare kunne ses af andre også. Det kan godt være, vi ikke fik snakket med så mange om tro, men vi fik hjulpet en masse folk, og så er jeg egentlig godt tilfreds,” fortsætter Christian.

Mandag besøgte de det lokale plejehjem Rytterkasernens Plejehjem, hvor de ledt af Christians far og præst i Sct. Hans Kirke, Anders Grinderslev, sang og dansede med de ældre. Det bragte stor glæde for både beboerne og KFS’erne.

Dagen efter delte de kaffe og kage ud i Kongens Have, en central park, til dem der gik forbi. De, der havde lyst, kunne få en snak om tro og religion eller noget helt andet. ”Intentionen var ikke så meget at debattere eller at fortælle evangeliet. Det var selvfølgelig fedt, hvis det var det, det blev til. Det tror jeg, gjorde det nemmere for nogle folk. Vi spurgte bare folk, om de ville have en gratis kop kaffe, og så kunne de spørge om, hvorfor

vi stod her. Nogle havde nogle rigtigt lange snakke, andre stod bare og hyggesnakkede om, hvad man havde lavet i løbet af dagen eller noget. Det var en rigtig fin dag,” siger Christian, der til dagligt går på gymnasiet Mulernes Legatskole i Odense.

Den sidste dag, onsdag, blev brugt på at give gratis praktisk hjælp til beboere i et boligområde i Odense. Mandag eftermiddag havde de delt 200-300 løbesedler ud i et kvarteret, som gjorde opmærksom på initiativet. Der var rigeligt at lave for de 18-20 mennesker, der var med. Det drejede sig om havearbejde, en hånd til at rydde op og hjælp til at stille et hønsehuse op.

Christian Grinderslev vil anbefale andre at lave noget lignende. ”Jeg tror, at det, jeg vil anbefale allermest, er at komme ud og arbejde for folk. Hvis man ikke er helt tryg ved at gå ud på gaden og snakke med folk, er det en nem ting at gøre. Når man går på gaden, er det tit en bestemt gruppe folk, men når man hjælper, kan alle være med,” afslutter Christian.

Og de har fået smag for det. Den 6. oktober skal KFS’erne i Odense igen ud og hjælpe mennesker i byen.

Tema: Markus Markus benytter i sin udgave af evangeliet flere greb til at fortælle evangeliet om Jesus Kristus med særligt fokus på hans lidelse og død. Nogle sår dog tvivl om, hvorvidt beretningen er troværdig. Den indeholder da også utrolige hændelser, hvor Jesus helbreder mennesker. Men disse ting sker også i dag, endda på en S-togstation på Frederiksberg.

Markus’ beretning er gribende og nogle har oplevet at blive en del af historien gennem konceptet Mark Drama. Noget af det dragende er muligvis den barske virkelighed, den rummer – ikke mindst Jesu korsfæstelse – eller måske de små lærerige lignelser, Jesus fortæller.

Uanset hvad du finder mest interessant inviteres du til at fordybe dig i dette temanummer om Markusevangliet!

Kom indenfor!

12

TIL TRO · # 5 · 2013 · Markus · artikel

Evangeliet ifølge Markus

Når Markus beretter om Jesus, gør han det på sin helt egen facon. Temposkift og stigende præcision er blot nogle af de metoder, hvormed Markus slår sit fokus i evangeliet fast: Jesu lidelse og død.

Af Christian Maymann, cand.theol., christian@maymann.net Jesus samlede hurtigt en skare af folk, der var interesseret i at høre, hvad han sagde. En dag sad han i et hus og underviste. Pludseligt bevægede taget sig over det sted, hvor de sad. Da forsamlingen kiggede op, kunne de se, at taget blev fjernet, og en mand blev firet ned og lå foran Jesus. Jesus fortæller manden, at hans synd er tilgivet. Det gør Jesus, fordi manden blev bragt til ham i tro.

Den tilgivelse løb ikke stille af sig. For i huset

var der også nogle "skiftkloge", der blev fortørnet over, at Jesus handlede på den måde.

Derfor stiller de spørgsmålet: ”Kan han tillade sig at gøre, som han gør?”

Beretningen åbner op for tre spørgsmål, som Markus bruger sit skrift til at svare på: —Hvem er Jesus?

—Hvad er hans mission?

—Hvordan reagerer folk på ham?

Markus har valgt den biografiske genre til at fortælle beretningen om Jesus. Biografier var en velkendt genre i det første århundrede.

Centrum i biografien var naturligvis hovedpersonen, og det han sagde og gjorde blev taget med, blandt andet fordi det var med til at fortælle, hvem personen var. Typisk var det generaler, tænkere eller konger, der blev skrevet biografier om. Biografien om Jesus er en kongebiografi, men det bliver hurtigt

artikel · Markus · 2013 · # 5 · TIL TRO

klart, at denne konge adskiller sig væsentligt fra andre konger i det hans mission ikke først og fremmest var en militær sejr, men en sejr han opnåede gennem hans egen død og opstandelse.

Den geografiske ramme Markus rammer historien om Jesus ind ved hjælp af geografien og tiden. Evangeliet har to geografiske scener i Israel: Galilæa i nord og Jerusalem i syd. Evangeliets første del foregår omkring Geneseret sø i det nordlige Israel, hvor Jesus underviser, helbreder og gør forskellige undere. Denne del begynder med, at Jesus forkynder, at Guds rige er kommet nær (kapitel 1, vers 15), og når sit højdepunkt, da Jesus stiller disciplene spørgsmålet om sin identitet: "Hvem siger I, at jeg er?" ( kapitel 8, vers 27 og frem). Da de svarer ham, at han er Messias, begynder han at omforme deres forståelse af, hvad det vil sige, at han er Messias.

På vej fra Galilæa i nord til Jerusalem i syd underviser Jesus disciplene med fokus på to ting: Forståelse af hans egen mission og forståelsen af, hvad det vil sige at følge efter Jesus. I kapitel 11 kommer de til det geografiske mål for Jesu mission: Jerusalem, hvor han skal lide dø og opstå, og det er scenen for den sidste del af evangeliet.

Hastigheden falder og præcisionen stiger Tiden er et andet redskab, Markus bruger i evangeliet. Frem til ankomsten til Jerusalem er tidsangivelserne generelle: Markus fortæller, om noget sker om aftenen, eller om det sker på en sabbat.

Når han fortæller om begivenhederne i Jerusalem, stiger præcisionen. I kapitel 14, vers 1 fortæller han om begivenheder, der skete "to dage før påske". Senere fortæller han om begivenheder, der sker på "den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet”. Den stigende præcision kulminerer i beretningen om korsfæstelsen. Her skriver Markus: "Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den

niende time råbte Jesus…” (kapitel 15 vers 33-34). Markus er kendt for brugen af ordet ’straks’. Han bruger det 42 gange, men ikke jævnt ud over skriftet. Det bruges sidste gang i kapitel 15, vers 1, hvor Jesus udleveres til romerne. I fortællingen om Pilatus’ forhør, Jesu korsfæstelse og hans død bruger Markus ikke ’straks’ overhovedet. Det er med til at trække fortællingen ud og sænke hastigheden.

Så frem mod korsfæstelsen falder hastigheden i fortællingen, og præcisionen stiger.

Dermed fokuserer Markus beretningen på det vigtigste: Jesu død på korset.

I korsets skygge Med denne ramme bestående af geografi og tid på plads, er der flere tekster, der åbner sig i skriftet. De tegner et billede af Jesus på

ikke gå Jesus? Johannes prædikede og blev fængslet. Jesus gjorde nogle af de samme ting, og dermed er der lagt op til, hvad der kommer til at ske med Jesus.

Hvem er Kristus, og hvad er en discipel?

Jesu vandring i Galilæa når sit højdepunkt ved Cæsarea Filippi, hvor han spørger disciplene om, hvem andre mener, han er, og hvem disciplene selv mener, at Jesus er.

Da Peter kommer med bekendelsen: ”Du er Kristus”, gør Jesus to ting, som er vigtige for det videre forløb i disciplenes vandring med Jesus. Han udfordrer deres forståelse af, hvad det vil sige at være Kristus, og hvad det vil sige at være discipel.

Først udfordrer Jesus disciplenes forståelse af, hvad det betyder, at han er Kristus,

Han kunne ikke frelse sig selv, men det var netop, fordi han havde frelst andre. vej til korset. To eksempler på det er udvælgelsen af apostlene og fortællingen om Johannes Døbers død.

I kapitel 3, vers 6 når vi et første højdepunkt i evangeliet, hvor Jesu modstandere planlægger at slå ham ihjel. Kort tid efter udvælger Jesus 12 apostle, og listen af apostle slutter med Judas Iskariot, som kaldes for ”ham som forrådte ham”. Med den bemærkning foregriber Markus begivenhedernes gang. Judas dukker op igen i kapitel 14, hvor han går til ypperstepræsterne ”for at forråde ham [ Jesus]”. Det betyder, at førstegangslæseren allerede i skriftets første del får en fornemmelse af, hvad der skal ske.

Johannes Døber er endnu et eksempel på dette. I begyndelsen af evangeliet fortæller Markus, hvordan Johannes blev fængslet (kapitel 1, vers 14). Senere fortæller han detaljeret om hans død (kapitel 6). I den beretning nævnes Jesus ikke overhovedet, så hvorfor tager Markus den med? Det gør han, fordi han ser Johannes’ død som en foregribelse af Jesu død: Når man handlede på den måde med Johannes, hvordan vil det så

ved at understrege at han skal lide, dø og opstå. Dernæst lærer Jesus, at det at være discipel ( Jesus kalder det ”at følge efter ham”), er en form for gentagelse af Jesu historie.

Den, der vil følge efter Jesus, skal tage sit kors op og følge ham (kapitel 8, vers 34).

Denne sammenstilling af Jesu historie og disciplenes efterfølgelse sker igen i de to efterfølgende kapitler. Jesus samler dette tema i formuleringen: ”den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være alles træl. For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange” (kapitel 10, vers 43-45).

På vej til korset På vej til Jerusalem tager Jesus tre af apostlene med op på et bjerg, hvor de får en åbenbaring af hans væsen. På vej ned ad bjerget siger Jesus til dem, at de først må fortælle, hvad de har set, efter at han er opstået fra de døde. Dette forbud mod at

13

14

TIL TRO · # 5 · 2013 · Markus · artikel

fortælle, hvem Jesus er, og hvad han gør, dukker op flere steder i evangeliet, og i den teologiske forskningsverden går det under navnet ’Messiashemmeligheden’. Betydningen af denne hemmelighed er omdiskuteret:

flere forbindelser mellem påskemåltidet og sin forestående død. Først forudsiger han, at én af de tolv disciple vil forråde ham. Derefter holder de påskemåltid, hvor Jesus forklarer, at påskemåltidet handler om ham. I

Dernæst vil Markus have os til at stille spørgsmålet: Hvad betyder Jesus af Nazaret for mit liv?

Hvorfor forbyder Jesus disciplene at fortælle, hvem han er? En central del af forklaringen er, at Jesu helbredelser og undere kun får den rette betydning, hvis de ses i lyset af hans død og opstandelse. Igen kaster korset en skygge ind over evangeliet.

Da Jesus kommer til Jerusalem, smider han de handlende ud af templet. Det forstærker hans modstanderes ønske om at få han ryddet af vejen, og de stiller ham spørgsmålet om hans ret til at handle, som han gør.

Det medfører en dialog, der ender med Jesu lignelse om arbejderne i vingården: En mand har hyret nogle arbejdere til sin vingård. Han sender sine tjenere for at få udleveret sin høst, hvilket arbejderne ikke vil.

Til sidst sender han sin egen søn, som arbejderne slår ihjel. Derfor gør ejeren det af med arbejderne og giver gården til andre. Lignelsen afsluttes med et citat fra Salme 118: ”Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten.” Med den lignelse giver Jesus et perspektiv på sin forestående død; Jesus bliver slået ihjel af de ledere, som han er blevet sendt til.

Fokuseringen på korset bliver tydeligere i kapitel 14. Det er påske, og Jesus skaber

forbindelse med et af bægerne med vin siger han: ”Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange” (vers 24). Med denne formulering knytter Jesus sin død sammen med pagtstanken fra det gamle testamente.

Korset – hånen – døden Efter en dobbelt retssag, hvor Jesus først dømmes af de jødiske ledere for gudsbespottelse og siden dømmes for oprør af den romerske besættelsesmagt, bliver Jesus korsfæstet. Efter at Markus har skyndt sig gennem Gallilæa for at komme til Jerusalem ved hjælp af ’straks’, falder tempoet i beretningen: Jesu korsfæstelse sker ”ved den tredje time” (kapitel 15, vers 25). Tre timer senere kommer der et tre timer langt mørke over jorden (vers 34), der ender ”ved den niende time” (vers 34), hvor Jesus råber, og en række begivenheder ender med Jesu død.

Men hvorfor døde han? Det skriver Markus ikke – direkte. Men her skal vi huske på, at det har Jesus forklaret undervejs. Mest markant i udsagnene i kapitel 10, vers 45 om, at han skal give sit liv som løsesum for mange, og i kapitel 14, vers 24, hvor han be-

nævner sit eget blod som pagtens blod. Dermed forklarer Jesus, hvad hans forestående død betyder.

Ud over Jesus selv er hans modstandere faktisk med til at forklare, hvad korset betyder. Et af de mest bemærkelsesværdige afsnit i evangeliet er beskrivelsen af den hån, Jesus udsættes for i forbindelse med sin korsfæstelse. I kapitel 15 håner de forbipasserende og ypperstepræsterne Jesus.

Det interessante er, at netop i den hån ligger der en forklaring af, hvad Jesu død betyder.

Ypperstepræsternes udsagn ”Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse”, er ment som en hån. Jeg er overbevist om, at når Markus vælger at tage det med, så er det, fordi der i den hån ligger en dyb sandhed, som ypperstepræsterne ikke ser. De havde ret. Han kunne ikke frelse sig selv, men det var netop, fordi han havde frelst andre. Det er en anden måde at formulere den sandhed, Jesus selv siger tidligere: at han er kommet for at ”give sit liv som løsesum for mange”.

Efter beretningen om Jesu død følger opstandelsesberetningen. Den er relativ kort i forhold til den plads, Markus bruger på Jesu død, og det er også med til at fastholde død som den helt centrale begivenhed i skriftet.

Med beretningen om Jesu opstandelse har Markus nået slutningen på sin beretning.

Jeg er overbevist om, at Markus vil have os til at gøre to ting, når vi har læst hans biografi. Først vil han have os til at læse den igen. At have læst den igennem engang er lidt som at have lagt rammen i et puslespil.

De næste gange vi læser evangeliet igennem, er der flere og flere brikker, der falder på plads, og efterhånden fremstår der et tydeligt billede af biografiens hovedperson, Jesus fra Nazaret. Dernæst vil Markus have os til at stille spørgsmålet: Hvad betyder Jesus af Nazaret for mit liv? Hvad betyder han for min evighed? Hvad betyder han for mit liv her og nu? Og hvis ikke svarene på de spørgsmål står klart, er der kun en ting at gøre: At læse biografien om Jesus igennem en gang til.

artikel · Markus · 2013 · # 5· TIL TRO

Markus under kritikkens lup

?

?

?

?

?

?

En af indvendingerne mod kristendommen er, at evangelierne er utroværdige.

Markusevangeliet går heller ikke fri, men faktisk er evangeliet veldokumenteret og noget kritik bunder i, at man ikke deler Markus’ syn på Jesus som Messias.

Af Henrik Nymann Eriksen, cand.theol., forstander på LMH, hne@lmh.dk En bog om Guds søn Markusevangeliet åbner med en markant annoncering af sit tema: Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn. Det, som springer i øjnene på en moderne læser, er, at Jesus uden videre omtales som Guds søn.

Det forudsætter for det første, at Gud findes, og dernæst at Jesus fra Nazaret er hans søn og altså et guddommeligt menneske.

Hvis man som læser ikke deler denne tro på Jesus, vil der i resten af evangeliet være en række forhold, som virker utroværdige.

Det gælder især Jesu mirakuløse helbredelser af syge, uddrivelse af dæmoner, forudsigelse af begivenheder og andre overnaturlige handlinger. Hvis man derimod er enig med Markus om, at Jesus er Guds søn, så er

disse ualmindelige og mirakuløse tildragelser ikke så underligt, ja det er vel nærmest forventeligt. Meget kritik af Markus og de

uoverensstemmelser med de andre evangelier eller spørgsmålet om, hvad der evt. ikke var med i Markus’ oprindelige tekst.

Meget kritik af Markus og de andre evangelier bunder i, at man ikke deler Markus’ syn på Jesus som Guds søn. andre evangelier bunder i, at man ikke deler Markus’ syn på Jesus som Guds søn.

Men der findes også kritiske overvejelser om ting, vi støder på i Markusevangeliet, der ikke handler om, hvorvidt Jesus er Guds søn eller ej, men mere går på evangeliet som historisk kilde. Det kan være tilsyneladende

Vi vil i det følgende se på et eksempel af hver af de to typer kritik af Markus.

Eksempel 1: Hvornår blev evangeliet skrevet?

Evangeliet angiver ikke selv, hvornår det er blevet skrevet. Derfor er vi henvist til indi-

15

16

TIL TRO · # 5 · 2013 · Markus · artikel

?

?

?

rekte vidnesbyrd i teksten, men her viser det sig, at det spiller en rolle om, vi deler Markus’ tro på Jesus som Guds søn eller ej.

I Mark 13 forudsiger Jesus nemlig romernes ødelæggelse af Jerusalem i år 70 efter Kristus. Teksten lyder således: ”Jesus sagde til ham: ”Ser du disse mægtige bygninger?

Der skal ikke lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned.”” (vers 1-3) Dette er jo en kort og enkel forudsigelse af, at templet i Jerusalem skal ødelægges – og det skete cirka 40 år efter. Normalt kan mennesker ikke forudsige fremtiden. Derfor er dette afsnit i Markus ofte blevet brugt af dem, som ikke regner Jesus for Guds virkelige søn, til at sige, at evangeliet må være skrevet efter Jerusalems fald i år 70. Markus må have lagt Jesus ordene i munden i sin fortælling, for Jesus kunne aldrig selv have forudsagt, at det ville ske – han var jo kun et (stort!) menneske.

Hvis vi derimod tror, at Jesus er Guds søn, er der ikke de store problemer med at tro, at han kunne have forudsagt Jerusalems erobring og templets ødelæggelse. Han er jo Guds søn!

Vi ser altså, at forudsætningen om, hvorvidt Jesus er Guds søn eller ej, spiller ind på forståelsen af om, Markus kan have skrevet sit evangelium før eller efter 70 efter Kristus.

For den som tror, at Jesus virkelig er Guds søn, er omtalen af hans forudsigelse af Jerusalems fald derfor ingen hjælp i dateringen af evangeliet. Tværtimod kan man overveje om forfatterens tavshed om Jerusalems fald er et udtryk for, at han skriver sit evangelium før det er sket. Det ville jo være nærliggende at nævne profetiens opfyldelse, hvis det var sket!

Hvornår blev Markus så skrevet?

Hvis Lukas har kendt til Markus, da han skrev sit evangelium, og det er der noget der tyder på, at han gjorde (se Lukasevangeliet kapitel 1, vers 1-4), og hvis det er skrevet samtidig med Apostlenes Gerninger (se Apostlenes Gerninger kapitel 1, vers 1-2) kort tid efter Paulus’ fængsling i Rom cirka år 62 efter Kristus, som er omtalt til sidst i Apostlenes

Gerninger, så er Markus skrevet i slutningen af 50’erne efter Kristus. Det er dog også muligt, at det er skrevet lidt senere i midten eller slutningen af 60’erne af følgende grunde: a. Flere af de tidlige oldkirkelige vidnesbyrd nævner, at Markus skrev efter Peters død under Neros forfølgelser i Rom i 65 efter Kristus. b. Markusevangeliet rummer meget undervisning om at følge Jesu vej til korset og

?

?

skriptet i dag. Kortlægningen af den præcise græske originaltekst er ikke bestemt af om, man tror, at Jesus er Guds søn eller ej. Bibeltro og bibelkritiske forskere arbejder langt på vej med de samme forudsætninger.

Når vi så kommer til Markus’ afslutning, viser det sig, at kapitel 16, vers 9-20 ikke findes i to af de vigtigste håndskrifter til Ny Testamente (Codex Sinaiticus og Codex Vaticanus fra 300-tallet), men er med i andre

Mængden af håndskrifter til hele eller dele af Ny Testamente er meget stor og overgår langt antallet af de håndskrifter, vi har til Platons, Homers og andre af antikkens forfatteres. villighed til martyrium, hvilket passer godt til kristendomsforfølgelserne i midten af 60’erne i Rom. c. Jesu tale i kapitel 13 om Jerusalems fald og de sidste tider svarer godt til situationen i Israel under den jødiske opstand mod Rom i perioden 67-69 efter Kristus.

Ingen af disse argumenter er tvingende, men det tyder på, at Markus skrev sit evangelium enten i slutningen af 50’erne eller i midten af 60’erne.

Eksempel 2: Hvordan slutter Markus?

I slutningen af Markusevangeliet står der i en fodnote om de sidste vers 9-20 i kapitel 16: ”Denne slutning findes ikke i de ældste håndskrifter”. Derefter citeres i en følgende note nogle få linjer, som vi får at vide findes i enkelte håndskrifter i stedet for vers 9-20.

Med disse to små noter får vi åbnet et lille vindue ind til den del af bibelforskningen, som kaldes ’tekstkritik’. Vi har ikke Markus’ originalmanuskript, men vi har mange gamle afskrifter af det.

Mængden af håndskrifter til hele eller dele af Ny Testamente er meget stor og overgår langt antallet af de håndskrifter, vi har til Platons, Homers og andre af antikkens forfatteres. Det betyder, at vi har et meget godt grundlag for at identificere den oprindelige tekst, også selvom vi ikke har originalmanu-

håndskrifter. Hertil kommer at et par vigtige oldkirkelige teologer (Hieronimus og Eusebius fra det 4. århundrede) begge nævner, at de bedste manuskripter til Markus er uden vers 9-16. Sprog og stil i vers 9-16 er også anderledes end i det øvrige evangelium, og overgangen mellem vers 8 og 9 virker abrupt. Dette har fået de fleste bibelforskere uanset trosforudsætninger til at regne vers 9-16 for en supplerende tilføjelse til Markus.

Men det er jo med i Bibelen Når vores bibeloversættelse sammen med mange andre oversættelser alligevel har denne afslutning med skyldes det dels, at teksten har været kendt i århundreder, og dels at det virker underligt, hvis evangeliet skulle slutte med vers 8, hvor det sidste vi hører er, at kvinderne var bange. De fleste bibeloversættelser vælger så at markere usikkerheden overfor denne tekst med en note eller et mellemrum i forhold til den foregående tekst.

Men hvordan sluttede Markus så sit evangelium? Vi ved det ikke. Måske valgte han at slutte sit evangelium med vers 8. Måske ville han være kommet tilbage og have skrevet det færdigt, men blev forhindret på grund af død, forfølgelse eller noget helt andet. Vi ved det ikke, men bliver nødt til at lade spørgsmålet stå ubesvaret.

artikel · Markus · 2013 · # 5 · TIL TRO

Den mirakuløse Mester Markusevangeliet byder på alt fra helbredelser over dæmonuddrivelser og til bespisning af flere tusinde mennesker ved hjælp af blot fem brød og to fisk. Mirakler som Jesus udførte, drevet af en enorm kærlighed mennesker, men også for at vise, at Guds rige er kommet nær.

Af Bent Houmaa Jørgensen, præst i Aalborg Frimenighed, bhj@aalborgfrimenighed.dk En dag havde jeg i kirken en snak med en ung mand. Efter vores samtale spurgte han, om ikke jeg ville bede for hans skulder og arm. Han havde mange smerter, og det forhindrede ham i at udføre sin musiktjeneste i menigheden. Jeg lagde min hånd på hans skulder og bad Jesus om helbredelse. Da jeg gjorde det, blev der usædvanligt varmt under min hånd. Det betragtede jeg som Helligåndens helbredende nærvær og et tydeligt ’ja’ fra Jesus til min bøn. Tre dag efter fortalte han mig, at han var helbredt. Han havde oplevet at blive meget varm i skulderen. Denne varme havde i løbet af det næste døgn bredt sig ned i ryggen og ud i armen og smerterne forsvandt. Pris til Jesus for dette mirakel!

Mit mod til på denne måde at bede for syge og lægge hænderne på dem finder jeg blandt andet i Markusevangeliet. I kapitel 16 vers 17-18 siger Jesus: ”Og disse tegn skal

dre dig til at tage Jesus på ordet og gøre det samme! For eksempel når én i din familie er syg eller blandt dine venner.

Mange slags mirakler Miraklerne stod i kø, da Jesus vandrede rundt i Israel for næsten 2000 år siden.

Han siger i Markusevangeliet kapitel 1, vers 15: ”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” Når Jesus helbredte alle syge, der kom til ham, var det en bekræftelse af, at Guds rige virkelig var kommet nær. Samtidig demonstrerede det for folk, hvor godt det er at være i Guds rige, et rige hvor der ikke er sygdom, smerte og lidelse. Evangeliets budskab var, at enhver var indbudt til at være med i dette rige uanset forudsætninger.

var der nemlig store flokke af syge, der blev.

Og Jesus lagde vægt på at besøge alle byer og landsbyer. Én af helbredelserne er omtalt i Markusevan-

Jeg tør ikke sige, at Gud har givet mig en speciel gave til at bede for syge. Jeg gjorde kun, hvad alle, der tror på Jesus, kaldes til at gøre. følge dem, der tror: I mit navn skal de lægge hænderne på syge, så de bliver raske.” Jeg tør ikke sige, at Gud har givet mig en speciel gave til at bede for syge. Jeg gjorde kun, hvad alle, der tror på Jesus, kaldes til at gøre.

Faktisk er det hidtil den eneste gang, jeg har oplevet denne stærke varme og en efterfølgende hurtig helbredelse. Men jeg vil udfor-

Og døren ind til Guds rige var Jesus, Guds søn. Ved troen på ham fik mennesker tilgivelse for deres synder, helbredelse for deres sygdomme og håb om evigt liv i Guds rige.

Der er omtalt over 20 mirakler i Markusevangeliet, men det er i virkeligheden kun et lille udsnit af de mirakler, der skete. De fleste af de steder, hvor Jesus kom på besøg,

geliet kapitel 1, vers 4042: ”Da kom der en spedalsk hen til Jesus; han faldt på knæ og bad ham og sagde: »Hvis du vil, kan du gøre mig ren.« Jesus ynkedes over ham, rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde:

17

18

TIL TRO · # 5 · 2013 · Markus · artikel

»Jeg vil, bliv ren!« Og straks forlod spedalskheden ham, og han blev ren.”

Miraklerne omfattede ikke kun almindelig sygdom, men også uddrivelse af dæmoner af dæmonbesatte mennesker. Dertil kommer også andre slags mirakler for eksempel bespisning af flere tusind mennesker ved hjælp af kun fem brød og to fisk, vandring oven på vandet hen over Genezaret sø og herredømme over vind og oprørte bølger.

Hvad var formålet med de mirakler, Jesus gjorde, ud over at de skulle manifestere Guds riges nærvær og vise os, hvordan der er i dette rige? Et indlysende formål var ganske enkelt at give mennesker hjælp og lindring i deres nød. Der hvor Jesus kunne hjælpe, kunne han ikke lade være med at hjælpe! Der står, at han ynkedes over den spedalske. Ja, han rørte endda ved ham, hvilket egentlig var forbudt. Drivkraften var kærlighed.

Giv mig et mirakel, og jeg vil tro!

Her må det være på sin plads at nævne en påstand, man ofte hører: hvis bare man så et mirakel eller et andet bevis for Guds eksistens, så ville man tro. Og vi kan tænke: ja, hvis det er så simpelt, hvorfor så ikke give dem det? At det ikke er så simpelt, ser vi i Markusevangeliet kapitel 8 vers 11-13: ”Så kom farisæerne og gav sig til at diskutere med ham, og for at sætte ham på prøve krævede de et tegn fra himlen af ham. Så sukkede han dybt i sin ånd og sagde: »Hvorfor

kræver denne slægt et tegn? Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal intet som helst tegn få.« Og han forlod dem og gik igen om bord og tog over til den anden bred.”

Da de kommer med deres krav ”sukkede Jesus dybt i sin ånd”, hvorefter han afviser deres krav.

Det er forståeligt, at Jesus sukker, for på det her tidspunkt har Jesus lavet masser af mirakler, og alligevel tror disse farisæere ikke på ham.

Jesus passede ikke ind i deres religiøse system og deres tolkning af Skriften (Det gamle Testamente). De ville dybest set ikke have Jesus til at lave et mirakel for at tro på ham, for de havde allerede afskrevet ham som en sand profet. Og når Jesus gjorde et mægtigt tegn og uddrev dæmoner af mennesker, så bortforklarede de det ved, at han gjorde det i Satans kraft (kapitel 3, vers 22-30).

Vi ser altså, at selv da Jesus var synligt til stede på denne jord og lavede mange underfulde gerninger, var der mange, der ikke lod

ord, der viser os, at en af begrundelserne for at lave mirakler rent faktisk er at skabe tro og styrke troen: ”Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.” Et formål med mirakler var således også at understrege, at det budskab, som Jesus – og siden hans disciple – forkyndte, var sandt. Ved at gøre ting, som overgik menneskelig evne og kraft, slog Gud en tyk streg under, at det var ham, der stod bag det budskab, der blev forkyndt. Det var ikke kun ord, men der var en åndelig virkelighed bagved.

Denne virkning af et mirakel kom frem, da Jesus underviste i Kapernaum. Folk blev slået af forundring over hans lære, fordi der var en usædvanlig myndighed over hans ord. At denne myndighed kom fra Gud blev så bekræftet ved, at Jesus uddrev en dæmon (’en uren ånd’) af en mand, der begyndte at råbe og lave spektakel midt i forsamlingen.

Folks umiddelbare reaktion var denne: ”De

Ved at gøre ting, som overgik menneskelig evne og kraft, slog Gud en tyk streg under, at det var ham, der stod bag det budskab, der blev forkyndt. sig overbevise og begyndte at tro på ham. De forsøgte at bortforklare det uforklarlige, og det er ikke anderledes med mennesker i dag.

Nogle lader sig overbevise af det, de hører og ser, men andre gør ikke.

Og selv om vi kan give nogle mulige forklaringer på, hvorfor det er sådan, så forbliver det dybest set et mysterium. Også blandt Jesu mest hårdnakkede modstandere, farisæerne, var der faktisk nogle, der lod sig overbevise og kom til tro. Vi kan ikke tegne et entydigt billede. Også i Tanzania er der mange, der ikke vil tro, selvom de konkret oplever Guds forunderlige gerninger midt i blandt dem (se nedenfor).

Mirakler styrker troen I kapitel 16, vers 19-20 møder vi dog nogle

blev alle sammen så forfærdede, at de sagde i munden på hinanden: »Hvad er dette? En ny lære med myndighed! Selv de urene ånder befaler han over, og de adlyder ham!« Og rygtet om ham kom straks ud overalt i hele Galilæa.” (kapitel 1, vers 27-28).

Den samme virkning af dæmonuddrivelser har jeg erfaret som missionær i Tanzania, hvor mange lider under frygt for Satan og hans ødelæggende magt over mennesker.

Mange er i Jesu navn blevet sat fri af de onde magter og er blevet raske. De oplever nu en fred, som de ikke kendte til før. Sådanne mirakler har været med til at skabe en mægtig indgang for evangeliets budskab i befolkningen, fordi mennesker konkret oplever, at Jesus er stærkere end Satan.

artikel · Markus · 2013 · # 5 · TIL TRO

Helbredelse på Flintholm st.

Helbredelse var ikke forbeholdt mennesker, der levede på Jesu tid. Den Jesus, der gik rundt på jorden for 2000 år siden, lever og virker i dag. På en helt almindelig dag helbredte Jesus på noget så jordnært som Flintholm st.

Af Samuel Skadkær Hansen, stud.theol, samuelskadkaer@gmail.com I ugen efter Pinse sidste år gik det op for mig, at sandsynligheden for helbredelse stiger markant, hvis jeg går ud og beder for folk. Vi havde i min kirke lige haft besøg fra USA og var blevet opmuntret til at bryde

Så kom turen til kvinden. Hun havde Scheurmannssyndrom (lidelse i ryggen) og hendes smerte lå på 7 ud af 10 – hele tiden.

Jeg måtte gerne lægge hænderne på hendes ryg, så jeg begyndte at bede for hende. Jeg

Da jeg var færdig, storsmilede hun og proklamerede, at hun ingenting kunne mærke. med vores komfortzone og gå ud i tro. Så da jeg den 31. maj sad på Flintholm station med musik i ørene og kunne se en mand og en kvinde, og at manden havde en bandage om hånden, gik jeg derhen og spurgte, om der var noget galt med hans hånd. Det viste sig dog, at det bare var en Aldiposes hank, der havde siddet hen over hans hånd. Men han kunne til gengæld fortælle mig, at han havde en brækket fod, der aldrig rigtig var vokset ordenligt sammen. Den måtte jeg gerne bede for. Kvinden brød ind og sagde, at hun også havde ondt i ryggen, og at jeg skulle bede for hende også – det lovede jeg hende at gøre efter at have bedt for foden.

Han sagde, at han havde vænnet sig til smerten, men at smerten ellers nok lå på 4-5 ud af 10. Jeg satte mig på hug, lagde hånden på foden og bad den om i Jesu Kristi navn at blive helbredt og om at Helligånden måtte fylde ham, så han kunne opleve, at han er elsket af Gud. Jeg spurgte, hvordan det gik, og om han kunne mærke nogen forskel. Det kunne han ikke rigtig, men kvinden sagde: ”Jo, du kan så! Jeg kan se, du begyndte at smile!”. Hun bad nærmest med på bønnen om helbredelse. Jeg bad Jesus om at fortsætte helbredelsen, så han ikke skulle døje med den.

startede med at takke Gud for hende, at hun var en kvinde skabt i Guds billede, og at han elskede hende. Så bad jeg om helbredelse af ryggen; en fuldstændig genoprettelse af alt, der ikke var, som det skulle være. Jeg bad om, at ryggen måtte blive så god som ny. Jeg spurgte hende, om hun kunne mærke noget, og hun sagde, at smerten var nede på 5 nu og i øvrigt, at hun kunne mærke en varme der, hvor jeg havde hånden, og at varmen spredte sig i kroppen. ”Det kribler i hele kroppen” sagde hun. Jeg takkede Jesus for den helbredelse, som han havde sat i gang og bad om, at Jesus måtte fortsætte med at helbrede hende, så ryggen kunne blive helt

sådan her?” henvendt til manden.

Jeg priste Jesus sammen med dem og talte med dem, indtil toget kom, og vi sagde farvel. Inden afskeden fik jeg hendes nummer, så jeg kunne tjekke op på hende dagen efter!

Dagen efter ringede jeg til hende. Hun vågnede ved, at jeg ringede - hun havde sovet fortrinligt! Vi havde en lang snak, hvor hun virkelig åbnede op, og jeg bad for hende og ledte hende i en meditation, hvor hun fik mulighed for at lægge alle sine byrder over på Jesus. Jeg understregede, at hun altid kunne bede og tale med Jesus på egen hånd!

Desværre udløb hendes telefonnummers gyldighed – jeg har i al fald ikke kunnet komme i kontakt med hende siden, men jeg beder fortsat for hende og ser efter hende, hver gang jeg kommer forbi Flintholm.

Pris Gud! Guds rige er nær!

Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den,

Sandsynligheden for helbredelse stiger markant, hvis jeg går ud og beder for folk. smertefri og helbredt. Jeg bad, at alle gener ved at skulle sove med en smertende ryg måtte forsvinde, og at hun måtte få den bedste søvn i nat, hun nogensinde havde haft.

Da jeg var færdig storsmilede hun og proklamerede, at hun ingenting kunne mærke – eller rettere, at hun kunne mærke, at der ingen smerte var. Hun lænede sig tilbage og sagde grinende: ”Hvornår har du sidst set mig gøre

der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.« Markusevangeliet kapitel 16, ves 15-18.

19

20

TIL TRO · # 5 · 2013 · Markus · artikel

Oplev Markus

Et evangelium er noget man læser. For det meste da. Men i konceptet ”The Mark drama”, opføres Markusevangeliet som et simpelt teater. Markus’ beretning oplever man på en helt ny måde - en måde der gør dybt indtryk.

Af Thomas Sønderby Christensen, stud.psych., thomas_christensen@outlook.com Det er sommer. Godt vejr. Vi sidder et par hundrede mennesker i rundkreds, opslugt af at følge med i, hvad der sker. Nogle gange går han rundt mellem os med sine disciple bagefter sig. De er ikke for smarte, men han er heldigvis tålmodig og ikke kun bestemt

hed og masser af kærlighed, han møder dem med. What’s not to like?

Men der breder sig en ond stemning.

Folk rundt om os begynder at råbe af ham, og pludselig er alle hans venner væk. De vil have ham dræbt. Eller vi vil, for jeg gør jo

Alle, der er med i stykket, beskæftiger sig intenst med Jesu person og ord . og belærende. De bedrevidende kirkefolk er der knap så meget til overs for. Der bliver ikke lagt mange fingre imellem. Men hvis der kommer et menneske til ham, der har brug for hans hjælp, er det altid tid, opmærksom-

ikke noget. Jeg sidder der bare, mens der efterhånden taktfast messes: ”Korsfæst ham!

Korsfæst ham!” Den fantastiske mand, som har været så god mod så mange, er jeg med til at dræbe. Men det er også kun, fordi han

elsker mig og de andre, at han finder sig i det.

Det var selvfølgelig ikke helt Jesus, jeg kiggede på. Det var en ung polak i sit ganske almindelige sommertøj med armene strakt ud til siderne, men hans forpinte ansigtsudtryk og bevægelser lod ingen være i tvivl om, at hans rolle i skuespillet var ved at blive henrettet. Jeg befandt mig på en stor europæisk studenterlederkonference arrangeret af IFES i sommeren 2009. Vi havde brugt ugens bibeltimer på at studere Markusevangeliet, og nu kulminerede det i, at vi spillede det for hinanden. Der var hverken kostumer, kulisser, rekvisitter eller professionelle skuespillere. Heller ikke andet manuskript end

artikel · Markus · 2013 · # 5 · TIL TRO

Bibelen. Der havde ikke engang været meget tid til at øve, men ikke desto mindre kan jeg stadig fire år efter få en klump i halsen, når jeg tænker tilbage, hvilket ikke kan siges om nogen af mine besøg på Aalborgs ellers udmærkede teater. Jeg tror, tårerne lige så stille kom frem, da der blev helt stille, og Josef af Arimatæa gik frem og pillede armene ned langs siden på Jesus, tog ham over skulderen og bar ham ud.

Også i Danmark?

Konceptet går ud på, at man på seks bibelstudier kan lære indholdet og rækkefølgen

i stykket, beskæftiger sig intenst med Jesu person og ord – måske endda lærer dem udenad, og på den måde møder Gud på en ny måde. Andrew Page har udviklet The Mark Experiment og kommer til Danmark på NOSA-konferencen, der arrangeres af KFS. Han sagde igen og igen til os, at vi skulle hu-

Den fantastiske mand, som har været så god mod så mange, er jeg med til at dræbe. af alle begivenhederne i Markusevangeliet udenad, og så tager det ikke så lang tid også at lære at spille det hele som theatre in the round. Altså simpelt teater, der kommer helt tæt på, hvor skuespillerne både er i midten af rundkredsen og går rundt bagved. Vi var en masse, der afløste hinanden, men man behøver ikke mere end 15 skuespillere og en instruktør. Hvorfor skulle det ikke også kunne ske i Danmark?

Som jeg ser det, er der to åbenlyse gevinster. For det første er der håbet om, at danske studerende kan få lov at opleve Jesus på en måde, der ligner det, jeg oplevede.

Langt fra idéen om en moralprædikant eller en livstilsvejleder og langt tættere på den levende kærlige Gud. Jeg tror, der er mange studenterhuse, biblioteker eller gymnasier, der kan overtales til at lægge hus til, at lokale studerende uden nogen påklistret prædiken viser andre studerende, hvad der står i Bibelen om Jesus, og jeg tror også godt, at flere af mine medstuderende gerne vil bruge en halv aften på at komme og få den lettilgængelige kulturelle oplevelse. Især hvis jeg er med.

Den anden gevinst er, at alle, der er med

ske at tilbede Gud, mens vi lærte om ham.

Han sagde også, at vi ville glemme meget af det, vi lærte, hvis vi ikke brugte det, når vi kom hjem. Det må jeg desværre give ham ret i, men når jeg læser Markusevangeliet, dukker der markant flere billeder og pointer op end ved de andre evangelier.

Jesus Kristus, Guds søn Eksperimentet handler nemlig ikke kun om at lære udenad og at lave drama, men også om at se Markus’ mening med at udvælge netop disse begivenheder og se nye sammenhænge mellem dem. Tænk sig, at et fokus på forfatterens komposition kan skabe endnu mere fokus på, at Jesus er Kristus og Guds søn. Det er nemlig det, Markus starter med at erklære, at han vil vise os, og det gør han blandt andet ved, at Peter halvvejs i evangeliet kalder Jesus for Kristus, mens en romersk officer til slut kalder ham Guds søn.

Smukt og sandt.

Et andet eksempel er fire billeder i kapitel 4, der alle på forskellige måder handler om den kraft, der er i Guds ord. Frø der bliver til hundrede gange så meget frugt, lys der ikke må gemmes væk, korn der spirer,

uden vi ved hvordan, og det mindste frø der bliver til det største træ. Derefter følger i kapitel 5 fire tilsvarende eksempler på den kraft, der er i Jesus. Han viser, at han er stærkere end både naturen, flere tusinde onde ånder, uhelbredelig sygdom og til sidst død. Som for at spørge, om der ellers var noget, vi ville vide. Og for at vise at det er ham, der er Guds levende ord, og som kan få det, der ser ud af allermindst, til at blive kæmpestort og fuld af liv.

Et tredje sted giver det pludselig mening, at Markus lidt ukarakteristisk har medtaget en lang beretning om Johannes Døbers henrettelse, når sammenhængen er, at Jesus lige før beretningen sender sine disciple ud, mens det første, der sker efter, er, at de vender hjem igen. Måske vil Markus forberede os på, at det kan blive en overordentlig omkostningsfuld opgave at gøre, som Jesus siger.

Også i din by?

Og så var det også bare fedt at gå rundt i en skov midt i Polen sammen med unge kristne fra alle mulige andre lande og skiftes til at fortælle hinanden, hvad der så skete, og hvad Jesus så gjorde, og hvordan hans omgivelser reagerede på det. Hvis nogen vil være med til at gøre det i Aalborgs gader, så sig endelig til! Eller måske kan det være forårets program i din lokale KFS-gruppe? Så kunne næste skridt jo være, at den glæde over Jesus skal deles med andre, ved at de også får lov at opleve i sin helhed, hvad Markus valgte at fortælle os om Gud. Fakta: NOSA 2013 NOSA er en årlig konference for 3.g’ere og videregående studerende fra de nordiske lande. Den afholdes i år i København 17.-20. oktober og blandt underviserne er Andrew Page, der har udviklet the Mark Drama. 15 af deltagerne gennemfører stykket lørdag aften. Læs mere på kfs.dk/NOSA2013

21

22

TIL TRO · # 5 · 2013 · Markus · artikel

Den barske virkelighed På én og samme tid en enorm smerte og en enorm ydmygelse. Værre end vi forestiller os. Det var, hvad Jesus oplevede, da han døde på korset. Værst af alt, blev han forladt af Gud, da han hang på det kors. Men han gjorde det frivilligt – for dig og mig.

Af Jan Højland, janhojland@me.com ”Blod, sved og tårer” er et udtryk vi kender og bruger om noget, der virkelig har været en prøvelse. ”Blod, sved og tårer”, var hvad en korsfæstet oplevede i store mængder, sammen med en fysisk lidelse så ufattelig, at man i den antikke verden næsten ikke kunne få sig selv til at skrive om det. I den Apostolske Trosbekendelse bekender kristne, at Jesus blev korsfæstet, død og begravet. Det er en meget kort beskrivelse af de lidelser, han måtte igennem, da han ofrede sig selv for menneskers skyld. Men hvad var en korsfæstelse, og hvad betød det, at Jesus blev korsfæstet?

Korsfæstelse Korsfæstelse var ikke en romersk opfindelse. Henrettelsesformen i hvert fald dateres så langt tilbage som 500 tallet før Kristus i det Persiske rige, og også Alexander den Store korsfæstede tusindvis af mennesker i slutningen af 300 tallet før Kristus. Men vi kender især korsfæstelsen som romernes foretrukne henrettelsesmetode, når oprørere imod Rom blev idømt dødsstraf.

En korsfæstelse startede altid med piskning, og gerne med en pisk der bestod af lædersnore, hvori der var bundet metaleller knoglesplinter. Dette stod på indtil knoglerne kunne ses. Herefter begyndte en lidelsesvandring igennem byen. Det var almindeligt, at den dømte selv, som minimum, bar tværbjælken til korset ud til korsfæstelsesstedet. Det foregik altid tæt på store veje ind og ud af byerne, for at så mange mennesker som overhovedet muligt

kunne se, høre og lugte lidelsen på korset.

Korset kunne både være et træ på rod, der var ryddet for grene, eller en pæl der var rejst til lejligheden. Det var ikke særligt højt, måske kun omkring 3 meter. Her blev den dømte så klynget op, og ofte naglet til

og ydmygelse og skam var det centrale i korsfæstelsen. Den ultimative grund til at korsfæste var, at det skulle virke afskrækkende på andre, der kunne tænkes at ville begå samme forbrydelse. Ydmygelsen og skammen var total. Man blev korsfæstet nø-

Man blev korsfæstet nøgen, frataget al værdighed og fuldstændig i sine bødlers magt. korset. Naglerne blev oftest drevet igennem håndleddene og hælknoglen, og ikke igennem håndflader og fødder, da det bløde væv ikke ville kunne bære en menneskekrop.

Der er en vis uenighed om, hvad man døde af, når man blev korsfæstet. Nogle mener, at man døde af kvælning, når kroppen sank sammen. Andre mener, at man simpelthen døde af blodtab og udmattelse. Svaret er nok et sted midt imellem. Faktum er, at vi har historiske kilder, der beretter om korsfæstelser, der trak ud i op til to døgn.

Man kunne så vælge at knuse knoglerne i den korsfæstedes ben. Dette medførte yderligere traumer, sendte kroppen i yderligere chok og gjorde, at kroppen sank sammen – med en lidt hurtigere død til følge.

Men hvorfor korsfæste? Det var den absolut dyreste, mest tidskrævende og besværlige henrettelsesform, der fandtes.

Hvorfor ikke bare halshugge, bruge vilde dyr, eller brænde levende, sådan som det også var skik i Romerriget? Sagen er den, at korsfæstelse ikke først og fremmest handlede om straf for forbrydelse. Lidelse

gen, frataget al værdighed og fuldstændig i sine bødlers magt. Man kan dårligt røre sig.

I modsætning til i dag, hvor offentlig nøgenhed nærmest er et tegn på frigjorthed, så var det dengang, i den kultur, en ufattelig ydmygelse.

Men også den fysiske lidelse var ufattelig. Det er intet under, at det i romersk litteratur skinner igennem, at korsfæstelsen er et menneskes værste og mørkeste mareridt, en lidelse så grum, at man næsten ikke kunne bære at skulle beskrive den.

Præcist sådan gik det Jesus. Han piskes og hånes af soldaterne efter sin dom (Markusevangeliet kapitel 15, vers 15-20). De iklæder Jesus en purpurkappe og krænger en tornekrone ned over hovedet på ham: en parodi på en konge. Herefter føres Jesus gennem byen til et sted udenfor bymuren (vers 21-22). Anklageskriftet “Jødernes konge” bliver sat på korset (vers 26), og så nagles Jesus nøgen til korset (vers 24). Man kan godt diskutere, om Jesus var fuldstændig nøgen, eller om han fortsat havde sit lændeklæde på. Romerne korsfæstede altid

artikel · Markus · 2013 · # 5 · TIL TRO

den dømte nøgen, og der er ikke noget i evangelierne, der tyder på, at Jesus fik særbehandling på det punkt. Også den vanære måtte han udholde, lige foran sine venner og sin mor. På vejen gik mennesker forbi og hånede ham, og også Jesu anklagere fra det Jødiske Råd var med i koret (vers 29-32).

Jesu lidelse var ufattelig, og han råber og skriger den lidelse ud på korset (vers 33-39) Hvorfor blev Jesus korsfæstet?

Først er det vigtig at forstå, at Jesu korsfæstelse ikke er historien om en mand, der var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og som kom til at provokere de forkerte mennesker. Dybest set blev Jesus ikke korsfæstet, fordi landets religiøse ledere udleverede ham til romerne.

Jesus blev korsfæstet, fordi det var Guds plan, og fordi Jesus var lydig imod Gud. Der var ikke nogen, hverken romere eller jøder, der tog Jesu liv. Jesus gav selv, frivilligt, sit liv. Det gjorde han, fordi det var nødvendigt.

Da Adam og Eva valgte at gøre oprør imod Gud, deres skaber, så gjorde de oprør på vegne af alle mennesker til alle tider, altså også dig og mig. Det har været kendetegnende for vores forhold til Gud lige siden. Der måtte finde en forsoning sted, for at bryde dette. Helt fra begyndelsen lærte Gud så sit folk Israel, at for at mennesker kunne forsones med Gud, måtte det koste uskyldigt blod, der måtte være et offer. Derfor skulle Israel hvert år ofre et uskyldigt, rent og fejlfrit dyr, for at sone folkets synd.

Men dette dyreoffer var ikke Guds endemål for forsoningen. Dyreofferet skulle pege frem på det offer Jesus bragte den eftermiddag i Jerusalem. Gud selv foretog ofringen, han gav selv offeret, nemlig sin egen søn Jesus. Det var altså Guds søn, der led en død, der var så ydmygende og lidelsesfuld, at alle næsten veg tilbage for at beskrive den. Og så var Jesu fysiske lidelse kun en lille del af beretningen. Jesus råber på korset: “ Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig” For det var, hvad Jesus oplevede på korset, gudsforladtheden, overladt til sig selv, forladt. Det var ikke bare en følelse Jesus havde, han var virkelig forladt af Gud. Ikke sådan at forstå, at Gud ikke var tilstede. Gud var til stede, men han greb ikke ind! Jesu nødskrig nyttede bare ikke

tjent det, fordi Adam og Evas oprør imod deres Gud og skaber også var vores oprør.

Håb i håbløsheden Lyder det navlepillende og selvpiskende, at se sådan på dig og mig? Ifølge Bibelen er det blot realiteter. Virker historien om Jesu lidelse på korset unødigt udpenslende? Virker blodet kvalmende? Jamen så tillykke, for det er også meningen. Vi er nødt til at forstå lidt om Jesu lidelse, både den fysiske lidelse, men også gudsforladtheden. Vi må meget gerne få det fysisk dårligt over beretningen. For det er med til at understrege vores egen håbløse situation og det fantastiske offer, der blev bragt.

Ham, der blev korsfæstet, hed Jesus.

Men han hed også Kristus, eller Messias

Der var ikke nogen, hverken romere eller jøder, der tog Jesu liv. Jesus gav selv, frivilligt, sit liv. over for Guds vrede, og der var kun lidelse, nød, håbløshed, mørke og tomhed tilbage.

Den fysiske lidelse var forfærdelig, men at være forladt af Gud, er så forfærdende en tanke, at man næsten ikke kan tænke den til ende. Dette var, hvad Jesus gennemlevede imellem klokken 12 og 15 den eftermiddag. Og han gjorde det for dig og mig.

Det var os, der havde fortjent den fysiske lidelse, det var os, der skulle have oplevet gudsforladtheden, Guds vrede, nøden, håbløsheden, mørket og tomheden. I evighed!

Det Bibelen kalder Helvede. Vi havde for-

på hebræisk. Det betyder ’den Salvede’, og det var kongetitlen i Israel, lidt ligesom ’Farao’ var kongetitlen i Egypten. Det var altså Guds Søn, Israels og vores konge, der døde på korset, lidende og forladt af Gud. Det vidste soldaterne og Pilatus ikke fuldt ud, da de hånende gav ham en purpurkappe og en tornekrone på, og satte skiltet med ’Jødernes Konge’ på korset. Men det var virkelighed. Det var Gud selv, Kongernes Konge og Herrernes Herre, der tjente os med sin død den dag i Jerusalem.

23

24

TIL TRO · # 5 · 2013 · Markus · artikel

Frugtbar jord Jesus underviste meget i lignelser. Historier med en pointe, som vi skal tage ved lære af. Lignelsen fra Markusevangeliet om landmanden der sår sit korn er én af dem. En lignelse, der handler om at modtage Guds ord, og en lignelse, hvor Jesus kalder os til at ransage os selv.

Af Jesper Sundgaard, stud.theol., sundgaard89@hotmail.com Jeg er imponeret. Imponeret over, at man med et så relativt simpelt og hverdagsagtigt billede kan beskrive skabningens modtagelse af skaberens ord. Jesus fortæller i Markusevangeliets fjerde kapitel om en landmand, der går ud for at så. Fokus i lignelsen er på

vi skal imponeres over Jesu pædagogiske evner. Den er heller ikke fortalt blot for, at vi kan lagre den i hukommelsen. Den er et wake-up call og er fortalt for, at vi skal ransage os selv og spørge: hvilken slags jord er jeg? Hvordan forholder jeg mig til det Guds

Der er ikke noget vigtigere end at indrette sit liv, så Guds ord får lov at forme dig. de fire forskellige steder, hvor såsæden lander; vejen, klippegrunden, mellem tidslerne og i den gode jord. Jesus bruger så disse fire forskellige modtagelser til at forklare, hvordan vi som mennesker reagerer, når Gud har sået et sandhedens ord i os: 1) Satan fjerner ordet fra mennesket med det samme, 2) Ordet vokser i mennesket, men dør på grund af trængsler og manglende udholdenhed.

3) Ordet vokser i mennesket og har gode vækstbetingelser, men en masse forstyrrende elementer kommer til og kvæler ordet. 4) Ordet modtages, vokser i mennesket og bærer masser af frugt.

Denne lignelse er ikke fortalt blot for, at

ord, jeg har hørt? I 75 % af tilfældene ender det med, at ordet enten fortrænges eller dør. Det, synes jeg, er alvorligt. Måske endnu mere alvorligt fordi jeg har en mistanke om, at rigtig mange af os uden videre tager for givet, at vi er den gode jord. Men jeg vil sådan håbe, at du gør noget ved det, hvis du ved med dig selv, at Guds ord ikke trives i dit liv, for der er ikke noget vigtigere end at indrette sit liv, så Guds ord får lov at forme dig.

Jordtype 1: Ligegyldighed For nogle år siden hjalp jeg til i CaféIntro, en bus der var lavet om til en café og rullede ud i Sorøs natteliv. Vi ville gerne dele evangeliet

med unge mennesker i Sorø. Selvom der var nogle få der nærmede sig Kristus, havde jeg en oplevelse af, at Satan ofte fjernede ordet fra de fleste.

Jeg kunne sidde dér og fortælle dem essensen i, hvorfor jeg var kristen, og det så ikke ud til at røre dem det mindste. Folk lyttede spændt, men gik væk som om intet var sket. Selvfølgelig er det skræmmende, men det må ikke holde os fra evangelisation, det kalder os tværtimod til fortsat at kæmpe i bøn.

Jordtype 2: Det må ikke koste noget/ magelighed Den anden type jord udgøres af mennesker, hvor ordet til at begynde med får lov at gro.

Du er glad for fællesskabet, og glad for Guds vejledning i dit liv. Men hvad så, når efterfølgelsen begynder at koste noget? Når de medstuderende synes, du er mærkelig? Når du ved at stå ved bibelens ord, støder dine humanistiske, kompromiselskende venner?

Eller når du bliver misforstået og hånt i religionstimen? Når Gud kalder dig til at gøre op med skjult synd, eller gå den tunge vej for at

artikel · Markus · 2013 · # 5 · TIL TRO

give en ydmygende undskyldning? Trængsel kan være mange ting. Men når du har besluttet at følge Jesus, så vil den helt sikkert komme før eller siden, for hvis du tror, at det er omkostningsfrit at tro på Gud, så tror du på en stor løgn.

Jeg siger det ikke for at tage din glæde fra dig. Ironisk nok var det jo netop i trængslen disciplene kunne finde stor glæde, fordi de oplevede, at Gud gik med og nok så vigtigt; at han formede deres karakter. Gud ønsker faktisk for dig, at du skal komme til at ligne ham mere og mere. Og for at det kan lade sig gøre, lader han dig opleve modgang af forskellig slags. Jakob skriver direkte, at ”når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk”. Det er derfor et naturligt led i dét at være discipel, at man oplever trængsel og modstand. Ikke fordi Gud ikke vil dig det bedste, men netop fordi han vil hellige dig og forme dig.

Problemet med mennesker i kategori to er, at de ikke vil lade Gud forme dem. De bukker under, fordi de ikke er klar til at tage konsekvenserne af deres tro. Vi må derfor spørge os selv og hinanden; Er du klar til at lide uret, til at opleve smerte og til at miste anseelse? For hvis vi ikke er det, er vi sandsynligvis havnet i den tynde jord.

Jordtype 3: Der skal jo være plads til det hele/Guds ord fortrænges Mennesker, der udgør jordtype tre, er kendetegnet ved at lade tidsler gro sammen med ordet. Faktisk så mange tidsler at ordet bliver kvalt. Og hvad er så disse tidsler? De er beskrevet som denne verdens bekymringer, rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet. Wow! Det står der faktisk!

Sikke en præcis beskrivelse!

Måske er du ”den bekymrede type”. Typen der aldrig rigtig falder helt til ro, for der er så mange scenarier, der skræmmer dig, så mange ubesvarede spørgsmål. Har jeg en

fremtid? Får jeg det job? Bliver jeg til noget?

Hvad mon andre synes? Osv. Jeg vil gerne udfordre dig til at stoppe med at tænke om dig selv, at du blot er et offer for dine bekymrede tanker.

Jesus minder os om, at bekymringer, der får lov at gro, kan kvæle vores tro. Naturligvis er det ikke forbudt at tænke og planlæg-

Gud. Han alene kan give dig fred, og i øvrigt er det ham, der har givet dig alt, hvad du kalder ”dit”.

Og så den tredje; lyst til alt muligt andet. Lyst til mad, til at se fjernsyn, til hygge, til bold, til filmaften, til interessante bøger, til løbeture, computerspil og flotte biler. Og som vi jo alle ved, er denne verden fyldt

Hvis du tror, at det er omkostningsfrit at tro på Gud, så tror du på en stor løgn. ge fremtiden, men folk der har tidsler i form af bekymringer, har det ofte også svært med dybest set at stole på Gud. Overvej hvad det vil sige, at Gud har omsorg for dig. Gud er stor, og Gud er stærk. Hvad er det værste, der kan ske? Arbejdsløshed, dumpede eksaminer og kæresteskuffelser er barske, ja, men har dit liv kvalitet, fordi du til en vis grad har succes? Eller har dit liv kvalitet, fordi Gud har lovet dig sin omsorg? Du har altid noget at leve for, for Gud er konstant, og han er stærk. Derfor behøver du ikke være bekymret.

Måske har penge og materielle goder fået en usund plads i dit hjerte. Det er sådan set lige meget, om man har mange eller få, om det er rigdommens tryghed eller længslen efter den, der har skudt en tidsel op. Den kan binde dit hjerte. Når penge binder os og gør os blinde, skyldes det ofte, at vi har sat vores håb til den. At rigdommen kan gøre os glade, give os tryghed og stille vores længsel. Problemet er, at rigdommen er forgængelig. Vi kan miste den her i livet, og hvis ikke får vi i hvert fald ikke lov at tage den med i graven. Det er derfor, det kaldes blændværk; vi er blevet narret til at tro, at rigdommen kan give os fred, og gøre os uafhængige. Men du kan dø i morgen, og hvad så med din fine bankbog? Du bliver nødt til at lade dit hjerte binde sig til noget, der består, også gennem døden. Og det gør kun

med mange gode og dejlige ting. Det skabte er godt! Men hvor falder det os let at vælge noget andet end bibellæsning, bøn og kristent fællesskab. Og du kan undskylde dig med, at det er der ikke noget forkert i, lige indtil du har undskyldt din tro til døde, fordi den er blevet kvalt. Forstå mig ret. Men husk på, at Jesus fortalte denne lignelse for, at vi skulle ransage os selv. Vi bliver nødt til at prioritere bibellæsning, bøn og kristent fællesskab. Ellers dør vi åndeligt. Skær ned i tiden med film, fodbold, lektier og arbejde, hvis du synes, du mangler tid. ”Hug den arm af”, der sætter en stopper for, at du dagligt kan lade dig fylde af Guds ord.

Jordtype 4: disciplineret og ydmyg Den fjerde jordtype udgøres af de mennesker, der modtager ordet og bærer frugt.

Meget frugt. Måske er du en af dem. Ellers kan du blive det. Det kan du faktisk, og der er ikke noget, Gud ønsker sig mere. Men det kræver, at du tør luge ud i jorden og give kornet gode vækstbetingelser. Det kommer ikke af sig selv. Derfor kan Paulus også skrive om sig selv, at han ”jager mod målet, efter sejrsprisen”. Han så ikke passivt til eller stillede sig tilfreds. Han var disciplineret og meget ydmyg, så han til stadighed kunne være på jagt efter den gode jord. Ikke en smertefri og nem jagt, men derimod en jagt som gav jord under neglene.

25

26

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

BØGER

Guds folks mission af Christopher J. H. Wright 346 sider 299,95 kr. (e-bog: 199,95 kr.)

Lohse 2013

Af Katrine Vigilius, kvigilius@gmail.com

De to hovedspørgsmål, der stilles i "Guds folks mission", er: Hvem er vi [som Guds kirke] og hvad er vi her for? Gennem bogen tages læseren gennem Guds folks historie – fra skabelsen til genskabelsen af den nye jord – for at udforske vores identitet som Guds folk skabt til Guds mission. En mission der startede efter syndefaldet, nemlig Guds mission om at genoprette den faldne verden. Han lancerede sit forløsende genoprettelsesprojekt over for Abraham, da han sagde: "Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse... I dig skal alle jordens slægter velsignes." (Første Mosebog kapitel 12, vers 2-3). Dette har siden været Guds folks eksistensgrundlag. Gud skabte ikke en mission til sin kirke. Han skabte kirken til sin mission. Hvad slags mennesker skal vi derfor være?

Wright beskriver gennem hvert kapitel en dimension af vores identitet som Guds folk, Guds kirke på mission: Guds folk er skabt til at være et folk, der kender den historie, de er en del af. "...

Bibelen fortæller historien, det store narrativ der giver livet, universet og alting en dybere mening. Og den historie er ultimativt gode nyheder – evangeliet – for den fortæller de dårlige nyheder, som det virkelig er, og den fastslår, hvad Gud og Gud alene har gjort for at forløse alle vores dårlige historier og deres ene forfærdeligt dårlige slutning."

Vi er et folk, der tager sig af skaberværket. Guds mission er at forløse og genoprette både mennesker og hans skaberværk,

derfor er vi sendt ikke blot til mennesker, men til verden som en helhed.

Guds folk er velsignet til at være en velsignelse. Jesus er den ultimative velsignelse, den velsignelse alle andre velsignelser peger hen på.

Vi skal være et folk, der går Guds veje og et folk, der er sat fri til at leve et forløsende liv. Dette kræver, at vi selv bliver kontinuerligt befriet af evangeliet, for først der kan vi opnå en brand for at forløse vores kontekst.

Guds folk, skal være et folk, der tiltrækker andre til Gud. Vi er kaldet til at være hellige – til at leve anderledes, skille os ud – fordi vi har et håb, en forløsning og en historie, der er anderledes end alt andet.

Vi er et folk, der kender den ene levende Gud og frelser og vidner om den levende Gud. Et troværdigt vidne er et, der har set og oplevet, hvem Jesus virkelig er, som er loyalt, og som accepterer ingen anden sandhed end Guds sandhed.

Vi er et folk, der proklamerer evangeliet om Kristus, fordi de gode nyheder forvandler. Vi må lytte til og interessere os for mennesker for at opdage, hvor der er et behov for gode nyheder.

Gud er en gud, der sender. Derfor er Guds folk et folk, der er sendt. Mit liv er mere end mit liv. Vores kontekst er et mål for Guds mission. Vi er der, hvor jeg er, fordi Gud har sendt mig her til at bære Guds autoritet.

Guds folk er et folk, der lever og arbejder i det offentlige rum. Hver morgen går

vi ind i en verden, der både er en verden af Guds skaberværk og en verden af Satans midlertidige dominans. Men Gud ønsker at bruge vores arbejde til endelig genoprettelse af verden – derfor er alt arbejde vigtigt og tilhører Gud! Til sidst – og vigtigst – er vi et folk, der priser og beder. Pris er, hvad vi var skabt til, og hvad vi er forløst til. Det er vores missionale opgave at tage del i Guds vilje, at alle mennesker og hele skaberværket skal prise og tilbede ham for at finde deres største glæde i at ære ham. Desuden kan vi ikke lede mennesker til at tilbede Gud, hvis vi ikke selv tilbeder ham.

Christopher Wrights bog om Guds folks mission åbenbarer dybden, bredden og længden af Guds mission på en hjerteforandrende og fornyende måde. Den beskriver sandheder om mission, jeg aldrig havde hørt om eller tænkt på før! Den viser, hvordan Guds mission ses gennem hele Bibelen, og den viser, hvordan det er Guds mission – ikke vores – hvor Han er ultimativt i kontrol. Samtidig giver den håndgribelige sandheder om, hvad vores rolle er, som et folk sat fri til at leve som Guds kirke på mission. Hvis du læser bogen, risikerer du at få et nyt syn på mission fyldt af ærefrygt og begejstring over Guds fantastiske forløsning, fornyelse og genskabelse af verden, som vi får lov at være en del af!

artikel · Bibelen bøger ·· 2013 2012 ·· ##5 5 · TIL TRO

Mærk Gud af Henrik Højlund 214 sider 199,95 kr.

Kristeligt Dagblads Forlag 2013

Af Filip Friis Jakobsen, filipfriisjakobsen@gmail.com

Der findes ikke mangel på religiøse tilbud i dagens Danmark, hvor man bliver lovet spirituelle erfaringer, så man virkelig kan mærke Gud eller en anden form for åndelig virkelighed. Som et modsvar til denne søgen efter mærkbare erfaringer af Gud, bliver der ofte i missionske kredse talt om vigtigheden af ikke at blive grebet af disse flygtige erfaringer.

Derfor er titlen på Henrik Højlunds ”Mærk Gud” også lidt provokerende. Men Henrik Højlund står ved det. Han starter med at hævde, at alle mennesker mærker Gud på en eller anden måde, selvom alle måske ikke kalder det ved disse ord. For forfatteren er det vigtigt at gøre opmærksom på, at Gud ikke er et abstrakt filosofisk begrebssystem. For som han selv siger: ”Man kan jo ikke støde sig på et begreb.”

Den bibelske tale om Gud handler derimod om en personlig, levende Gud, som man kan have en relation til, men som det også er muligt at støde sig på.

Derfor er det heller ikke på nogen måder en apologetisk bog, hvor der rationelt og fuldstændig logisk argumenteres for, at Gud kan mærkes. Som forfatteren selv gør opmærksom på, er der andre, der langt bedre kvalificeret end ham ”argumenterer skarpt og overbevisende for troen.” Henrik Højlunds ærinde er derimod at flytte synsfeltet, så det handler om at mærke Gud. Henrik Højlund gør meget ud af, at Gud kan mødes lige så vel i det, han kalder ”sjælens mørke nat”, som i den glædelige erfaring af Gud. Derfor er det heller

ikke nødvendigvis en feel-good bog, men derimod en bog som sobert behandler flere aspekter af at møde Gud. Henrik Højlund øser ikke bare af egen erfaring, men inddrager citater og tanker fra alt fra 300-tallets ørkenfædre og 1500-tallets reformatorer til Søren Kierkegaard og en moderne forfatter som Marilynne Robinson. Det giver en vis troværdighed, at det ikke kun er en folkekirkepræst anno 2013, men derimod en gammel og stolt tradition, der bliver videreført i bogen. Når det så er sagt, deler bogens forfatter også ud af sine personlige erfaringer med at mærke Gud og historier, han har hørt igennem sit virke som præst.

På trods, eller måske på grund af indflydelsen fra denne lange tradition, er der ikke så mange nye vinkler med. Selvom der uden tvivl er blevet prøvet at tænke lidt uden for boksen, er det endelige resultat ikke ligefrem blevet nytænkning indenfor området, men derimod en fin opsummering af par tusind års erfaringer med at mærke Gud. Det er en bog, der er god at læse, hvis du træt af snakken om Gud som et abstrakt, filosofisk begreb og ønsker at kende mere til den bibelske beskrivelse af Gud, som et relationelt væsen, som du kan støde dig på, men samtidig også kan have livets lykkeligste øjeblikke med. Den vil også være god som gave til en ven, der ønsker at vide lidt mere om, hvad det vil sige at tro på en personlig Gud.

27

28

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

REFLEKSIONER

Ægte lydighed

Af Mikael Kongensholm, stud.teol, mikaelkongensholm@gmail.com

Vi er blevet trætte af det falske og det indbildte. Trætte af populistiske politikere, som skifter standpunkt og holdning hvert øjeblik. Trætte af kirkeledere, som kun interesserer sig for os, så længe vi deler deres vision. Trætte af os selv, når vi gang på gang gemmer os bag facader og ikke viser andre, hvem vi i virkeligheden er.

adlyde os selv og gøre det, vi føler er det rigtige. Det virkeligt sande og det virkeligt ægte er ikke mig, men en anden end mig.

Vi er ikke kaldet til at efterfølge os selv og vores egen fornemmelse for ægthed og sandhed, men derimod til at efterfølge Jesus.

Lydighed Længslen efter det ægte Vi længes efter det ægte. Og da vi har lært, at man skal starte med sig selv, forsøger vi selv at leve ægte. Kun gøre noget, hvis vi føler, det er sandt. Kun engagere os i noget, hvis vi brænder for det. Kun tro, hvis vi kan.

Vores tid har lært os at tænke og handle sådan. ”Følg dit hjerte” og ”Vær tro mod dig selv” lyder to ofte brugte sætninger. Og grundlæggende er der noget godt over det.

Det er en gudgivet længsel efter sandhed, ægthed og autenticitet. Men der kan være en fare for, at denne længsel efter autenticitet tager overhånd. Vi kan blive så fokuserede på at være ægte og have hjertet med i det, vi gør, at vi i sidste ende kun gør det, som vi vil, og kun er lydige over for os selv.

Hvis vi var fuldkomne, så var der intet problem i det, men sådan er verden desværre ikke. Vi fejler, vi vil mest det, som tjener os selv bedst, og vi farer så tit vild.

Der er altså en grænse for autenticiteten, en grænse for, hvor meget vi skal

Lydighed er ikke tidens mest populære ord, især ikke hvis vi skal være lydige mod noget andet end os selv. Men sand kristendom handler ikke kun om en Gud, som elsker os og giver os ting, men også om en Gud, som ønsker vores lydighed. Han ønsker at være autoriteten i vores liv, Herren, ham som ved bedst og kan alt. Måske har vi nogle gange gjort Gud for blød ved mest at tale om, at han elsker os, og ikke så meget om, at han ønsker at opdrage os. På den måde er vi overladt til selv at finde vej ved at gøre, hvad vi føler er sandt og ægte. Men Gud er ikke ligeglad. Han ønsker ting af os, for os og gennem os.

Nogle gange ønsker han måske ting af os, som vi ikke selv føler er det rigtige.

Nogle af hans planer er måske ikke de planer, vi selv har lagt. Nogle af hans bud er måske ikke de bud, vi selv føler, det er mest naturligt at følge. Gud er anderledes og meget større end os; netop derfor er han værd at efterfølge og adlyde.

Autentisk efterfølgelse Længslen efter det sande og det ægte kan finde sin rette plads i troen på Gud. Gud er det sandt sande og det ægte ægte. Hvis vi længes efter det, er det i sidste ende ham, vi længes efter. Han ønsker også for os, at vi er ægte, når vi følger ham. Udtrykker glæde, når vi er glade. Udtrykker sorg, når vi sørger. Udtrykker tvivl, når vi tvivler.

Han glædes ikke over falsk fromhed eller glinsende overflader, men mennesker, som følger ham med alt, hvad de indeholder.

En af de ting, vi indeholder, er Helligånden. Ved troen bor han i os, og en del af væksten som kristen handler om at blive bedre til at afgøre, hvornår det er Helligånden, som giver os ord, stemninger, lyster og tanker, og hvornår det er os selv, som er på spil. Kun med Helligånden i os kan vi gøre os håb om, at Gud kan være og forblive autoritet i vores liv.

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

MEDIER

Anmeldelser Af Maria Jin Hee Winberg, stud.cand.mag i Visuel Kultur, mariajhwinberg@gmail.com

Late Blossom Siden årtusindskiftet har sydkoreanske film været under en stor opblomstring, og med instruktøren Kim Ki-duks guldløve i Venedig i 2012 har den sydkoreanske filmbølge taget til.

Late Blossom af Chang-min Choo er et rigtigt godt alternativ til hollywood-dramaerne og de franske film, så hvis man har mod på at kaste sig ud i en anden filmkultur, er filmen her et rigtigt godt sted at starte. I Late Blossom følger vi den mavesure gamle mand, Man-Seok, der hver morgen kører rundt på sin scooter for at bringe mælk ud.

Ofte støder han på en ældre kvinde, Song, der sælger brugt papir. Langsomt nærmer de to sig hinanden, og ikke særligt overraskende opstår der kærlighed. I samme slidte kvarter i Seoul bor der også et ægtepar, hvor manden, Kun-Bong, er p-vagt, og konen lider af Alzheimer. Filmen tager dig på en rutchebanetur i følelsesregisteret, så det bliver skift mellem at føle ensomheden, kærligheden, familiens varme, svigtet, glæden og smerten ved døden i selskab med skuespillerne.

Særligt Kun-Bongs karakter ramte mig lige i hjertet. En dag glemmer han at låse døren til sit hjem, da han går på arbejde, og konen stikker af. Song og Man-Seok finder hende først og fører hende tilbage til KunBong. Trods det, at han lige har løbet rundt

for at lede efter hende, tager han hende på ryggen og bærer hende op ad bakken. I en anden scene, siger Kun-Bong til sin kone: ”Hvis jeg skulle vælge om, havde jeg stadig valgt dig som min kone,” og hun svarer: ”Jeg havde ikke valgt dig. Du har givet og givet hele livet, og jeg har kun modtaget”.

Når Jesus taler om os som sin brud, er det på samme måde et forhold, hvor vi er dem, der skal bæres op af bakken, når vi ikke selv kan gå. Det er os, der igen og igen må modtage. Når Kun-Bong af kærlighed til sine kone kan sige, han ikke havde valgt anderledes, er jeg også 100% overbevist om, at Jesus heller aldrig ville vælge anderledes i forhold til os.

Jeg vil helt klart anbefale filmen. Visuelt er filmen rigtig smuk, hvor der er leget med kameravinklerne, så billederne i samspil med musikken er med til at understøtte den ønskede stemning. Eneste minus ved filmen er afslutningen. Her forsøger instruktør Chang-min Choo at kæde for mange scener sammen, og meningen bliver lidt for udpenslet. Det er ærgerligt, da filmen ellers hele vejen igennem lader tolkningerne være op til publikum selv. Men bortset fra en kitsch afslutning er det klart en film, der er værd at se!

Selvportrætter Jeg så en billedserie. Som en af mine

evindelige overspringshandlinger endte jeg med at gennemgå fotografen Jen Davis’ 54 selvportrætter. Billederne har samme formål som så mange andre fotoudstillinger: at skildre virkeligheden og få det frem i lyset, det blotte øje ikke ser.

Jen Davis har hele sit liv været overvægtig, og hele skoletiden har været præget af usikkerhed. Tidligere var hun altid bag fotolinsen, men over en periode på ti år valgte hun at rette fokus mod sig selv. Intentionen var at lære sig selv bedre at kende, men blev også en kæmpe succes på gallerier og museer over hele verden. Portrætterne gjorde indtryk på mig. Billederne står i kontrast til det billede af ”den perfekte krop”, medierne har skabt. Jeg har stor respekt for, at hun stiller sig i modsætning til det til tider usunde kropsideal, der er herskende.

Efter jeg havde set Jen Davis’ 54 selvportrætter, blev jeg ved med at have linjerne: ”Tynd som en tænkstik, rund som en bold, eller midt i mellem (x2) Du er dig, og du duer (x3), ja du passer perfekt i Guds plan” At Gud han glæder sig over os, præcis som vi er, for i hans øjne er vi perfekte.

Jeg håber ikke alverdens skønhedsidealer og ’photoshoppede’ billeder kommer til at rokke ved overbevisningen om, at vi er underfuldt skabte, som der står i salme 139.

Det er store og dejlige sande ord.

29

Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: 48 26 56 00 apoteker Troels Hansen www.frederiksborg.netapotek.dk ___________________________________

Apoteket har døgnvagt

Musik +

”

et nyt linjefag for dig, der vil endnu mere med Gud og musikken

”

www.imb.dk

Kursusstart 4. januar 2014

”Studietur til Etiopien

Ledig stilling som musiksekretær i LM TT # 5 - 2013

SMF’s årsmøde

Sundhedspersonalets Missionsfællessk der årsmøde på Nyborg Strand i dagen

Nye spændende Afrika-rejser Marokko – en eventyrrejse

Kilimanjaro – Afrikas top

2.-9. november

13.-23. marts 2014 Oplev stemningen fra 1001 Vandretur på 70 km: Fra tronats eventyr. Mød lokalbepisk afrikansk regnskov til folkningen på livlige, dufpolarklima 5.895 m.o.h. tende markeder og besøg en Rejseledere: Ninna T. Rasmusberberfamilie. sen og Selma Schou Rejsekedere: Cecilie og Peter Nord Hansen endig! elding nødv Hurtig tilm

7592 2022 – fxr@felixrejser.dk

Face Israel Face Israel – volontør på et handicaphjem

–Facevolontør på et handicaphjem Israel er et volontørophold på et Har du gåpåmod, lyst til at indrammet komme heltaftæt på handicaphjem i Jerusalem ture, lokalbefolkningen og række med en hjælpende håndogtil undervisning og fællesskab andre danske mennesker, somunge. har brug forgåpåmod, det, er denne internationale Har du lyst til at mulighed noget DIG! komme helt tæt for på lokalbefolkningen og række en hjælpende hånd til mennesker, som har brug for Volontøropholdet i Jerusalem er indrammet af ture, bibelundervisning og det, er denne mulighed noget for DIG! fællesskab med andre danske og internationale unge.

Tilmeld dig forårsholdet 2014 allerede nu.

Tilmeld dig forårsholdet 2014 allerede nu.

For yderligere oplysninger og tilmelding gå ind For yderligere oplysninger og tilmelding på www.yadvalev.dk gå ind på www.yadvalev.dk

TT # 5 - 2013

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Generalens Chris og taknemmeligheden Chris MacDonald er en kendt og efterspurgt livsstilscoach. Han skriver inspirerende om sundhed, glæde og livsstil med de underligste udtryk som ”LV-effekten” og FUBAR. Og så har han en evne til at kombinere fysiologisk og mental sundhed.

For eksempel anbefaler Chris, at vi indøver tre vaner for at blive mere taknemmelige: Vane 1: Når du slår øjnene op om morgenen, skal du som det første sige: ”Pyh!” Alternativet til at slå øjnene op ville nemlig ifølge Chris ikke have været godt.

Dernæst tager du en runde med alle kroppens lemmer og slutter med endnu et suk: ”Pyh! Lortet Virker!”

Når vi bliver opmærksomme på, at det selvfølgelige ikke er en selvfølge, bliver vi taknemmelige. Det er LV-effekten.

Vane 2: Fjern ordet ”skal” fra dit sprog. Der er kun én ting, vi skal, det er at dø. Alt andet er noget, vi får lov til. Selv at stå op af sengen, lave lektier og vaske op.

Vane 3: Inden du lægger dig til at sove, skriver du tre velsignelser fra dagen ned.

Af Robert Bladt generalsekretær i KFS, robert@kfs.dk

Disse tre vaner fører en masse taknemmelighed med sig, og taknemmelighed er en vigtig forudsætning for, at vi har det godt, og for at vi er motiverede til at få has på en usund livsstil inden den fysiologiske situation i vores krop er FUBAR (Fucked Up Beyond All Recognition – hm, måske et udtryk Chris også burde fjerne fra sit sprog).

Der skal ikke pilles meget ved Chris’ anbefalinger, før de også får en åndelig dimension. Hvordan kan jeg tale om velsignelser uden at spekulere på, hvem der velsigner? Hvordan kan jeg ”få lov til” at stå op, lave lektier og vaske op, hvis ikke der er én, som giver mig lov? Ja, hvordan kan lortet virke, hvis der ikke er én, som får det til at virke? ”At frygte Herren er begyndelsen til taknemmelighed,” kunne vi sige med en lettere omskrivning af et ordsprog. At kende Gud er en kilde til dyb taknemmelighed. Og når jeg så endda kender ham som Jesu far, opdager jeg, at jeg end ikke behøver frygte alternativet til at slå øjnene op om morgenen.

Girokort

kr. __________ Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________