JULEMARKED HOS COLD HAND WINERY ER ET TILLÆBSSTYKKE FOR FOLK FRA NÆR OG FJERN.
Ude midt i Jylland findes der er unika sted for dansk frugtvin. Æblet er den bærende ingredienser i produktionen men andre gode danske frugter bliver også brugt. TM&E – Air-view.dk kikkede ind og fangede stemningen til det årlige julemarked.
Danske mad producenter viser deres produkter frem i det store telt ved siden af vinproduktionshallen, og de er ikke nærige med smagsprøverne. Oste, mjød, pølser og grøntsager skaber en samlet smagsoplevelse for julemarkedets gæster.
“COLD HAND WINERY”
Inde i Cold Hand Winery produktionshallen, er der smagning af de mange forskellige produkter som de laver. Fra søde dessertvine til sprudlende bobler har Jens Skovgaards drøm om dansk produceret æblevin udviklet sig i mange spændende retninger til vin produkter med unikke smagsoplevelser.
Dansk frugtvin fra Cold Hand Winery serveres i dag på de førende restauranter rundt om i verden. Men kan stadig smages og købes lidt uden for Hammershøj i det dejlige Jylland.
– PASSIONEN FOR NORDISKE FRUGTER OG BÆR –
EN HELT NY MÅDE AT NYDE DANSK FRUGT PÅ
Det var kærligheden til de syrlige danske æbler, der tilbage i 2010 fik Jens Skovgaard til at drømme om æblevin. Ikke cider, ikke “apfelwein” – men et nyt, eksklusivt og mere vinøst udtryk. Nemlig dansk, kryokoncentreret æblevin. Drømmen tog fart ved lidt af et tilfælde, da en stor dunk med frossen æblemost lækkede i fryseren. En tyk og sukkerholdig “æblesirup” satte gang i en række eksperimenter, og sidenhen allierede Jens sig med frugtavleren Flemming.
MALUS DANICA
CYDONIA PYRUS DANICA
Grundsubstansen i alle vineriets æble-, pære-, og kvædevine er en metode, som i dén grad giver kolde hænder; kryokoncentration. Straks efter høst presses frugterne, og mosten fryses. Mosten optøs efterfølgende udendørs ved minusgrader, hvor frosten binder vandet i mosten, mens sukker, syre, aroma og farve drypper af som tyk rå sirup. De gyldne dråber laves efterfølgende til dansk frugtvin med en helt særlig nordisk syreprofil og aroma. Frisk, frugtig og ren.
Med tiden er der kommet flere eksklusive frugtvine til sortimentet; kirsebærvin, boblende rabarber, boblende ribs og andre vine lavet på nøje udvalgte frugter og bær. Vinene har høstet priser og anerkendelse vidt og bredt, og de serveres på nogen af de bedste gourmetrestauranter i Danmark og i udlandet.
Kilde - www.coldhandwinery.dk/om-os/
www.coldhandwinery.dk/om-os/