Issuu

Fortællinger fra folkeskolerne i Thy

Velkommen til Din Skole I Thy er folkeskolen “Din Skole” - uanset om du er elev, forælder eller medarbejder. Vi er sammen om at skabe det gode skoleliv for børnene. Et skoleliv, der er præget af lyst, læring og fællesskab.

skolemad. Ligesom vi stiller skarpt på Juniormesterlære, læselyst og Makerspace.

I dette magasin retter vi blikket mod den mangfoldighed af initiativer, fællesskaber og mennesker, der hver dag blomstrer på folkeskolerne i Thy.

Historierne i vores skolemagasin er eksempler på, hvordan skolerne hver dag arbejder med både muligheder og udfordringer. De viser en folkeskole i Thy, der hele tiden udvikler sig og søger nye veje, når børns behov og samfundets forventninger forandrer sig.

Du kan bl.a. læse om, hvordan vi arbejder med trivsel, overgangen fra dagtilbud til skole, elevdemokrati og

Samtidig afspejler historierne de intentioner, der ligger i Folkeskolens Kvalitetsprogram “Frihed og Fordybelse”.

Det er et program, der er båret frem af en vision, som ønsker at understøtte mulighederne for lokale tiltag, mere nærvær, stærkere fællesskaber og bedre muligheder for, at skolerne kan indrette undervisning og skoledag efter de børn og unge, de er sat i verden for. Rigtig god læselyst. Tekst: Per Overgaard Chef for Undervisning og Dagtilbud i Thisted Kommune.

Kendte voksne og trygge børn: Her starter skoleintroen i børnehaven På folkeskolerne i Thy er der et stort fokus på at sikre en god og tryg skolestart for de mindste elever. Tekst og foto: Katrine Holler

- Man må gerne falde i søvn, og giv stille tegn, hvis I har lyst til at få nusset eller løftet jeres ben, siger pædagog Tina Alstrup med afdæmpet stemme. Fra højtaleren lyder Albertes klassiker ‘Lyse nætter’. Rundt på gulvet ligger børn på måtter og puder og slapper af. Det er en ganske almindelig formiddag i skoleintro på Rolighedsskolen. Børnene er i gang med et fast element af dagen, hvor det handler om at få helt ro i krop og tanker. Vi er midt i juni måned. Sommerferien står for døren, og når børnene er tilbage igen, starter de alle i 0. klasse. Det bliver en spændende dag, men på Rolighedsskolen er der gjort en ekstra indsats for, at børnene skal føle sig trygge i overgangen. Det sker gennem et brobygningsforløb på ét år, der begynder i børnehaven og fortsætter ind i skoleintroen og de efterfølgende første måneder af 0. klasse. Det fortæller Tina Alstrup, der sammen med Hanne Poulsen står for brobygningsforløbet: - Det har en rigtig god virkning på børnene. Vi oplever, at de er mere

trygge ved forandringerne. Vi kender børnene, og børnene kender os. Det giver en ro, og vi får samtidig mulighed for at gribe dem, der har brug for ekstra tryghed og støtte, siger hun. PÆDAGOGER PÅ BESØG Indsatsen begynder i oktober, mens børnene fortsat går i børnehave, hvor de faste pædagoger fra skoleintro begynder at besøge børnene. Fra januar er det så børnene, der begynder at besøge skoleintroen sammen med deres pædagoger fra børnehaven. - I vores plan for brobygning har vi et fokus på, at børnene møder os én gang i ugen fra oktober til april. I starten er vi fluen på væggen, der blot er til stede i børnehaven, og så bliver vi langsomt en mere aktiv del af dagen, så de lærer os at kende, fortæller Hanne Poulsen. Brobygningsforløbet sikrer også, at børnene kender deres nye, fysiske rammer, inden de starter. - De bliver vist rundt i de lokaler, der bliver deres base, og de får lov til at opleve den rutine, de vil blive mødt af. Vi har også nogle lege, vi introducerer, som vil gå igen. Det handler simpelthen om at skabe gen-

kendelighed og tryghed, siger Hanne Poulsen. STÆRKT SAMARBEJDE Den gode skolestart er et vigtigt fokusområde på alle folkeskoler i Thy, da man ved fra forskning, at det har stor betydning for børns trivsel i resten af deres skoleliv. Det fortæller Per Overgaard, der er chef for Undervisning og Dagtilbud i Thisted Kommune. - Det er et område, vi arbejder aktivt med, og vi har en masse engagerede lærere og pædagoger, der på forskellig vis samarbejder om at sikre, at børnene falder godt til, siger han. Det er forskelligt fra skole til skole, hvordan de rent lavpraktisk arbejder med den gode skolestart, men alle skolerne har skoleintro fra april til juni for de børn, der skal starte i 0. klasse efter sommerferien. Derudover er nogle af de ting, der går igen, at sikre relationer til kendte voksne, styrke børnefællesskabet, skabe genkendelighed og sikre et stærkt samarbejde mellem børnehave og skole. I skoleintroen på Rolighedsskolen er den rolige del af dagen slut. Nu skal der leges dinosaurleg. Børnene løber

rundt på flugt fra den voksne dinosaur, der skal fange dem. Skulle det ske, kan et kram fra Hanne Poulsen ved krammestationen heldigvis gøre dem levende igen, og det er hurtigt tydeligt, at det ikke er alle, der ivrigt forsøger at undgå dinosauren, og krammekøen vokser. Børnene er meget trygge ved de voksne, og når skoleklokken ringer ind efter sommerferien, skal de ikke sige farvel til pædagogerne fra skoleintro endnu. - Vi er sammen med dem i 0. klasse de første måneder som en ekstra voksen. På den måde har børnene stadig en person, de kender, mens de vænner sig til deres nye hverdag, siger Tina Alstrup. Til den tid begynder et nyt brobygningsforløb for næste hold af børnehavebørn - og arbejdet med at skabe en tryg overgang starter forfra igen.

Fremtiden er flyttet ind Med projektet Makerspace er brugen af teknologi i undervisningen flyttet ind på folkeskolerne i Thy. Det har forberedt skolerne godt på fremtidens fag. Tekst og foto: Marie Frank Mitchell

Der står matematik på 6. klasses skema denne fredag morgen. Men eleverne på Nors Skole sidder ikke med regnehæfte, vinkelmåler eller lommeregner. I stedet er de gået ombord i “Tinkercad”, “lasercutter” og “Makedo” i skolens ”Makerspace” – eller ”makkerum”, som det også kaldes. Makkerummet er et lokale dedikeret til nye teknologier og brugen af dem. Opgaverne i dagens matematiktime handler om at regne ud og skabe alt fra figurer, der kan laserprintes i 3D ved brug af teknologiske værktøjer, til håndlavede konstruktioner i pap. - Vi har i den grad både lært og oplevet, at vi gennem brug af teknologi kan skabe læring på nye måder. Eleverne får en ny tilgang til problemløsning med sig. De er ikke kun modtagere af viden og læring. De bliver skabere, og det er både spændende og udfordrende at arbejde med, forklarer Mogens Overgaard, der er skoleleder på Nors Skole om erfaringerne med Makerspace, som rullede ud på skolerne i Thy i 2023. ALLE MED OMBORD Siden dengang er over 100 lærere blevet opkvalificeret til at kunne bruge rummene i deres undervisning, og der er uddannet superbrugere på alle 12 skoler. Frederik Lyngs, der har 6. klasse til matematik, er én af to superbrugere på skolen i Nors. Ud over at inddrage dele af det, de kan lave i Makerspace løbende i sin undervisning, så inddrager han rummet i 3-4 projekter om året. Det er også fag som historie og kristendomskundskab, der finder vej til teknologi-rummet. - Værktøjerne her åbner døren for nye muligheder, når vi arbejder med projekter, og i virkeligheden er det min oplevelse, at det faktisk kun er fantasien, der sætter grænserne for, hvornår det kan give mening at bruge Makerspace. Eleverne vil meget gerne herned, og jeg oplever en stor lyst til at prøve ting af, når vi er her. Både de og vi bliver løbende mere ”modige” i forhold til det undersøgende i brugen af teknologi, og det er virkelig sjovt, siger han.

HVAD ER MAKERSPACE? • • •

• • •

UNDERSØGENDE TILGANG MOTIVERER Erfaringerne fra Thy flugter godt med den forskning og de både nationale og internationale erfaringer, der de seneste år er gjort med teknologiforståelse i folkeskolen. Evalueringen fra et forsøg herhjemme, der gik forud for udrulningen af Makerspace-projektet, viste, at eleverne bliver særligt motiverede, når undervisningen er kreativ, undersøgende og tager udgangspunkt i konkrete teknologier, som de selv kan designe og skabe med. Samtidig pegede resultaterne på, at eleverne styrker deres evne til problemløsning, kritisk tænkning og forståelse af teknologiens betydning i hverdagen. Hovedtanken med Makerspace i dag er, at det ikke kun handler om at lære eleverne at bruge teknologi. De skal samtidig lære at forstå, vurdere, designe og forme den. Og med den igangværende fagfornyelse af folkeskolen føres den tilgang nu videre. - Hele formålet med Makerspace er, at eleverne bliver dannet til at tænke, arbejde og agere kreativt eller innovativt, og det er jo et skridt videre end blot at være forbrugere af de digitale eller analoge teknologier. På baggrund af arbejdet med at etablere lokale Makerspaces på skolerne, står vi godt i forhold til nu at skulle indarbejde teknologiforståelse i fagene og som valgfag, siger Per Overgaard, der er chef for Undervisning og Dagtilbud i Thisted Kommune. På Nors Skole er de meget glade for deres Makerspace og de nye muligheder, det har tilført. Som med alt nyt tager det tid at finde ud af, hvordan det bruges bedst, men skolelederen hilser teknologiforståelsen velkommen i undervisningen, og oplevelsen er, at alle tænker det ind i fagene i en eller anden grad:

Makerspace er et landsdækkende projekt finansieret af Villum Fonden. Thisted Kommune har i alt modtaget 6,9 mio. kr. til projektet. Pengene blev uddelt som et led i fondens mål om, at science skal opleves som vedkommende og inspirerende i skolen og i fritiden, og som en mulig levevej på sigt. I Thy har alle 12 folkeskoler fået indrettet et rum, der er deres Makerspace. De bliver brugt af alle interesserede og i rigtigt mange fag. På hver skole er der min. to lærere, der er opkvalificeret til superbrugere i at bruge rummene.

- Idræt er nok det fag, hvor det er mindst oplagt at bruge Makerspace, men ellers er vi i dag der, hvor lærergruppen bredt har taget det til sig og bruger det i en eller anden udstrækning. De tænker det ind i undervisningen på forskellige måder, og vi er kommet rigtigt langt på de tre år, der er gået, siger Mogens Overgaard. NYT VALGFAG PÅ VEJ Dermed står Thy-skolen godt rustet til fremtiden. Teknologiforståelse er i forbindelse med folkeskolens kvalitetsprogram ”Frihed og fordybelse ”på vej ind som et nyt valgfag i udskolingen fra 2027. I valgfaget er digital myndiggørelse, designprocesser, computationel tankegang og teknologisk handleevne centrale begreber. Samtidig skal elementer af teknologiforståelse integreres i blandt andet dansk, matematik og naturfag – præcis som det allerede sker i Thy. Den udvikling er de ikke kede af i 6. klasse i Nors. Foran 3D-printeren er hverken Alma eller Wiktor det mindste i tvivl om, at teknologien både er sjov at arbejde med, og at formen på undervisningen er spændende: - Det er sjovt at have matematik på den her måde. Man regner jo noget ud, men bruger sin hjerne på en anden måde, når vi arbejder med programmerne på computeren, end når man sidder og lægger tal sammen. Og vi kan jo også sagtens arbejde sammen om det, siger Alma. Hun har netop konstrueret en figur i computerens program ved at bruge en række forskellige geometriske former. Nu er de to klassekammerater ved at programmere printeren, så figuren kan blive hentet ud i den fysiske virkelighed. Ved siden af har Elias, Valdemar og Lasse lige taget deres nye navneskilte ud. Snart vil de stå og pynte på bordet i klasseværelset lidt længere nede ad gangen.

Varm mad skaber hyggelig ramme om spisefrikvarteret Sennels Skole er en af tre folkeskoler i Thy, der er med i den nationale forsøgsordning for skolemad. Målet er at undersøge, hvordan madordninger påvirker elevernes trivsel. Tekst og foto: Katrine Holler

Duften af mad spreder sig rundt på gangene på Sennels Skole og får tænderne til at løbe i vand. I skolens køkken står der rulleborde pakket med dagens varme ret og snackgrønt, der skal rulles ud i skolens 4., 5., og 6. klasser. Den opgave tager eleverne sig selv af, og to piger fra 4. klasse hjælper forsigtigt hinanden med at trille deres klasses mad afsted, mens fade og skåle klirrer mod hinanden.

Den varme mad på Sennels Skole bliver serveret, fordi skolen – sammen med Hanstholm Skole og Rolighedsskolen - er en del af den nationale forsøgsordning for skolemad. Det er skolen selv, der har ansøgt om at komme med i forsøget, der undersøger, hvilken effekt madordninger har på elevernes trivsel, læring og sundhed. Det fortæller John Linde, der er skoleleder på Sennels Skole.

- Det er et spændende projekt at være en del af, og vi oplever, at den varme mad giver et hyggeligt samvær i spisefrikvarteret. Det er i højere grad blevet et fælles måltid, man nyder sammen og tager sig tid til i klassen, siger han. De skoler, der er en del af forsøget, har ikke selv haft indflydelse på, hvilken type madordning de skal teste af.

På Rolighedsskolen tester de en ordning uden forældrebetaling, hvor maden bliver lavet på skolen. Hanstholm skole har heller ikke forældrebetaling, men får leveret maden udefra. Og på Sennels Skole er der forældrebetaling på 15 kr. pr. dag, og de får leveret maden fra en leverandør, men varmer og anretter det på skolen. De variationer fra skole til skole er et bevidst valg, så forsøget giver størst muligt indblik i, hvad der fungerer bedst. Rullebordet med den varme mad er nu nået sikkert frem til 4. klassen på Sennels Skole. Børnene står i kø for at få deres tallerken med korma-gryde, som er en indisk gryderet, og så forsyner de sig selv med snackgrønt. - Kan du bedst lide det her eller chilli sin carne, spørger en pige sin sidemakker. - Helt klart det her. Det er en af mine yndligsretter, lyder svaret. Sofia Østergaard Pedersen og Signe Høilund Christensen går i 6. klasse på Sennels Skole, og de er begge glade

for madordningen. - Det giver noget, at vi får det samme, og vi rykker bordene sammen, når vi spiser og leger en leg imens. Det er rigtig hyggeligt, fortæller Sofia. - Man prøver noget nyt og lidt mere forskelligt. Det er rart ikke altid at få rugbrødsmadder med, fortæller Signe. UDFORDRER MADVANER Generelt har der været rigtig god opbakning til madordningen på Sennels Skole og begrænset med frafald. - Vi er i et område, hvor børn har gode madpakker med, så det er ikke den problematik, der er på spil her hos os, men det er mit indtryk, at det er dejligt for forældrene, at de ikke skal stå med madpakkerne, fortæller John Linde.

mad og kost, og så er skolen en god ramme at gøre det i. Nogle er mere modige end andre, og så er der flere, der følger trop. Det er ofte nemmere, end hjemme omkring familiens spisebord, siger han. I 4. klassen er tallerkenerne ved at være tomme, og servicen er stillet tilbage på rullebordet. Nu venter leg i skolegården - med fyldte og mætte maver. Forsøget med madordninger løber fra 2025-2028. Der er løbende evalueringer undervejs, hvor der bliver sendt spørgeskemaer ud til forældre, personale, børn og ledelse. På landsplan er 191 skoler med i forsøget. Det svarer til cirka hver femte folkeskole i landet.

Han er heller ikke i tvivl om, at retterne, der er lavet efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger, også har været med til at skubbe lidt til nogle af elevernes madvaner. - Jeg tror, det er rigtig sundt, at vores børn bliver udfordret lidt på deres

Bogpusher vækker læselysten På Østre Skole i Thisted har man fundet en kreativ måde at styrke elevernes læselyst. Her har de en såkaldt bogpusher. Tekst og foto: Marie Frank Mitchell

Redskaberne er simple: Tag en rullevogn. Sæt børne- og ungdomsbøger på den. Tilsæt en dansklærer med kæmpe passion for litteratur, og så lader du vedkommende rulle ud i klasserne fra 6. kl. og op på bookede visit i samarbejde med lærere og skolebibliotek. Sådan begyndte Tine Brinck Nielsen sin karriere som ”bogpusher” på Østre Skole i Thisted for omkring tre år siden. En funktion, der i dag har udviklet sig til også at omfatte en tjans som leder af en bogklub for elever i overbygningen og som assistent på skolebiblioteket, hvor hun rådgiver og vejleder om gode bøger, når eleverne er forbi. - Eleverne synes i begyndelsen, at det var lidt underligt, at jeg kom rullende ind i klassen med min bogvogn, men efterhånden så kommer de nu selv til mig og spørger, om jeg har noget, der passer til dem. De har opdaget, at jeg faktisk selv har læst mange af de bøger, jeg anbefaler, og ved, hvad jeg snakker om, fortæller hun.

gennemgang, så det fungerede ikke så godt. Nu kan vi trække herind og sidde godt og både læse og snakke om bøgerne. Det giver en anden oplevelse, siger Tine Brinck Nielsen.

alderen – fra 64 procent af eleverne i 5. klasse til blot 49 procent i 8. klasse. Det kunne man bl.a. læse i den seneste rapport fra Kulturministeriet om Børn og Unges Læsning.

Bogklubben skal i gang med sin 3. sæson. Nogle er med af egen fri vilje. Andre på kraftig opfordring af bogpusheren, fordi medlemskabet kan være med til at sikre, at de faktisk får læst.

- Vi gør jo ikke alene det her, fordi Tine har lysten til at drive det. Læsning er en yderst vigtig kompetence, og der er mange gevinster forbundet med læsning. Det kræver fordybelse. Det tager tid og kræver tålmodighed. Det styrker ordforrådet. At være i bogklub styrker fx også evnen til at lytte, så vi prioriterer at bruge ressourcer på det på denne måde, fordi der er noget meget alment dannende forbundet med at læse. Og så kan vi mærke, det gør en forskel, siger Søren Østergaard, der er skoleleder på Østre Skole i Thisted.

- De kommer selv med ønsker, og ellers vælger jeg nogle bøger. Fordi jeg har læst alle bøger, jeg anbefaler, så rammer jeg ofte plet. Vi når 8-10 bøger i løbet af en bogklubsæson. Nogle ved jeg, de vil kunne lide, og andre bruger jeg for at skubbe lidt til dem. Det er tit dér, de får de største oplevelser, fortæller bogpusheren.

LÆSERUM TIL FORDYBELSE Vi mødes i ”Galaksen”. Et rum på skolen indrettet særligt til fordybelse i bøgernes univers. I dag er 7.C. på besøg for at blive introduceret til et udvalg af bøger. Det er også her, bogklubben holder sine møder.

LÆSELYSTEN HALTER Initiativet med bogpusheren er søsat på et vigtigt tidspunkt. Forskning fra bl.a. Nationalt Videncenter for Læsning viser nemlig, at danske børn og unges læselyst er under pres. Internationale undersøgelser som PIRLS peger på, at læseglæden er faldet markant de senere år, og at kun omkring én ud af syv elever i 4. klasse virkelig godt kan lide at læse. Samtidig er andelen af børn, der ikke bryder sig om at læse, steget fra 27 procent i 2016 til 36 procent i 2021.

- Tidligere sad vi på biblioteket, men det er en blanding af arbejdsrum og

Andre studier viser også, at interessen for fritidslæsning falder med

DEN POSITIVE OPLEVELSE Netop derfor er en målrettet indsats som fx bogpusheren vigtig. Forskning peger på, at læselyst i høj grad handler om motivation og om at møde eleverne i deres egne interesser. Når børn finder bøger, der taler til dem, øges chancen for, at læsning bliver en positiv oplevelse frem for en pligt. - Vi kan se, at eleverne bliver mere nysgerrige på bøger, når de møder en voksen, der virkelig brænder for det, og de motiveres også af en voksen, som lytter, når de fortæller om en bog, de har læst, siger skolelederen på Østre Skole.

BOGPUSHERENS GODE RÅD : • • • • •

Prioriter tid til læsning hjemme. Læs sammen. Ikke nødvendigvis den samme bog, men sammen, så du som forælder er et forbillede. Gør læsestunden hyggelig f.eks. med frugt og saft. Læs højt for dit (mindre) barn 1-2 gange i ugen. Brug en bog, som I begge interesserer jer for. Tag på biblioteket sammen. Lån både til læs selv og læs sammen.

Kortere skoledage giver plads til fordybelse I 2024 besluttede regeringen med en række initiativer at skrue ned for den centrale styring af Folkeskolen. Et af initiativerne handler om en kortere skoledag. Den afprøver vi i Thy med gode erfaringer. Tekst og foto : Marie Frank Mitchell

Den står på matematik i 7.B. Vi er på Hurup Skole. Det er torsdag morgen, og lærer Mette Konge introducerer det program, hun har lavet for klassens to-en-halv times modul sammen med de 27 elever. De skal lære at beregne areal og omkreds og lære matematikkens forskellige figurer at kende. - Først fortæller jeg om figurerne, og hvordan man beregner areal og rumfang, så skal I arbejde med det selv. Når I har gjort det, så holder vi en pause, hvor I skal stikke hovedet ud og få lidt luft og snuppe lidt mad, mens vi ser ”Ultranyt”. Derefter går vi i Multisalen og leger ”areal-krig”, inden vi slutter her i klassen igen, siger Mette Konge som indledning til modulet. For blot halvandet år siden havde Mette Konge og 7.B typisk haft 45 minutter til at blive klogere på de forskellige figurer og udregningen af areal og rumfang, inden de skulle videre med et nyt fag og en ny lærer. En skoledag bestod af mange skift mellem både fag og lærere, og flere dage i ugen gik undervisningen også helt frem til kl. 15.15. Men siden begyndelsen af skoleåret 2025/2026 har skolerne i Thy arbejdet med regeringens kvalitetsprogram for folkeskolen og de 33 initiativer, der

tilsammen skal skabe mere frihed, fordybelse og kvalitet i undervisningen. Ét af initiativerne er den kortere skoledag. VÆK FRA CENTRAL STYRING Grundtanken i programmet er at skrue ned for den centrale styring og i stedet give kommuner, skoler og skolebestyrelser større indflydelse på organiseringen af skoledagen. Samlet set sætter de 33 initiativer rammen for en folkeskole, der ønsker at skabe mere ro og færre krav. Visionen er: Mere plads til faglighed og professionel dømmekraft. - Hos os har det betydet, at vi har skrottet 45 minutters modulerne og i stedet lavet moduler af to-enhalv-time. Samtidig har vi kortet skoledagen af, så ingen går i skole længere end til 13.30. Alt sammen ud fra et mål om færre skift og bedre rammer for fordybelse. Det er ingen hemmelighed, at de lange skoledage var en udfordring for undervisningen. Særligt når vi kom ud på de timer, der lå sidst på dagen, og det gik også ud over sammenholdet i klasserne, fortælle Per Munksgaard Olesen, skoleleder på Hurup Skole. FORSKELLIGE MODELLER Alle folkeskolerne i Thy har i større eller mindre grad reduceret i antal

lektioner, men de bruger ikke nødvendigvis samme model. I Hanstholm har de også arbejdet med mere sammenhængende moduler, fremfor skift mellem fag. Her tog de i omlægningen udgangspunkt i deres pauser, og lagde derefter et nyt puslespil rundt om dem. - Vi har i årevis talt om, hvor meget læring der reelt er i ydertimerne sidst på dagen. De sene timer er svære for alle. Oplevelsen nu er, at værdien af at slutte skoledagen tidligere er stor. Eleverne er friskere og mere deltagende – også i timerne over middag. Der er mere ro og tid til fordybelse. Vi oplever færre konflikter og samlet set både større indlæringslyst og arbejdsglæde, siger Anna Kirstine Møller Ehlers, skoleleder på Hanstholm Skole. LAVERE FRAVÆR I 7.B. på Hurup Skole er eleverne – måske ikke overraskende – glade for den kortere skoledag. Direkte spurgt om, hvad der gør den bedre, svarer de samstemmende: “De lange moduler, færre skift og bedre mulighed for at fordybe sig i fagene. Største minus er, at der kun er et langt frikvarter i løbet af skoledagen.” - Deres svar afspejler klart vores foreløbige evaluering, og flere har

FOLKESKOLENS KVALITETSPROGRAM – FRIHED OG FORDYBELSE også peget på, at de synes, de har mere overskud til resten af deres dag. Samtidig kan jeg konstatere, at vi har et lavere fravær i år. Jeg kan jo ikke sige, at det skyldes den ændrede skoledag, men jeg bliver nysgerrig på at holde øje med det og se, hvordan udviklingen bliver, siger Per Munksgaard Olesen. ALLE ER I GANG Arbejdet med at realisere de 33 initiativer er noget, som alle folkeskoleledelserne i Thy arbejder vedvarende og fokuseret med. Ud over de kortere skoledage handler det bl.a. om: En styrket indsats for de 10 procent mest udfordrede elever i dansk og matematik, om at øge inddragelsen af frivillige foreninger omkring skolerne, om at lette prøvetrykket i forbindelse med afgangseksamen og efteruddannelse af alle personaler for at skabe en skole, der kan mere for flere. - I Thisted Kommune tror vi på, at når vi ønsker at skabe en levet kulturændring, så skal vi gøre det sammen – og det gør vi med et fælles kompetenceløft for 1.000 medarbejdere i perioden 2025/2026 og til og med skoleåret 2029/2030, siger Per Overgaard, der er chef for Undervisning og Dagtilbud.

Rummer i alt 33 initiativer, der skal udmøntes i perioden 2024-2028. Målet er mindre central styring og et løft af de praktiske fag, faglokaler og brugen af fysiske bøger. Blandt initiativerne er: • Kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning gennem en timebank. • Frihed til lokale beslutninger om bevægelse. • Mulighed for karakterer i 6. og 7. klasse. • Reduktion i bindende mål – fra 4.000 til 215 bindende mål i perioden. • Juniormesterlære i udskolingen. • Flere praktiske/musiske valgfag og valgfag uden for normal skoletid. • Teknologiforståelse indføres som ny faglighed. • Afsat 540 mio. kr. til fysiske bøger som modvægt til skærmundervisning. • Afsat 2,6 mia. kr. til bedre faglokaler. • 500 mio. kr. årligt i timebanken øremærket dansk og matematik for de ca. 10 % mest udfordrede elever. Kilde: regeringen.dk

Elever får vinden til at synge i Hanstholm Kunst og undervisning smelter sammen i et projekt på Hanstholm Skole, hvor 4. klasse har skabt en musikteatervandring i den lokale natur. Tekst og foto: Katrine Holler

- Bevæg dig og sæt lyd på. Du skal ikke tænke. Følg din krop. Elever fra 4. klasse på Hanstholm Skole står i en rundkreds i en lun lysning i Hanstholm i læ fra den susende vind, der er særligt insisterende i dag. Skuespiller og sanger Katrine Faber bevæger sig rundt blandt eleverne og beder dem skiftevis om at træde ind i cirklen. - Ja, lige præcis. Det er skønt, siger hun til en elev, der netop har indtaget scenen og råbt “rahhhrrrr” med hænderne i vejret som et rovdyr. Vi er midt i juni måned. Hele ugen har eleverne haft deres undervisning i Hawhaven i Hanstholm, der er et naturog skulpturområde på skrænten ovenfor havnen og havet. Her deltager de i et kunstprojekt med de multidisciplinære kunstnere Katrine Faber og Aksel Striim fra Teater Viva. Bevægelserne og lydene i rundkredsen er en del af den daglige opvarmning, inden eleverne skal øve deres egne teater- og musiktableauer, som de selv har fundet på. De er leget frem i grupper med udgangspunkt i omgivelserne, kunsten og fortællinger fra egnen. Fantasien blomstrer, og de små fortællinger om bl.a. varulve, rumraketter og onde hekse bliver alle samlet til én vandreforestilling i og med naturen, hvor publikum bevæger sig rundt fra optrin til optrin. Udover skuespillet

har eleverne også bygget deres egne fløjter og vindharper, som bliver brugt til optrædener i forestillingen. - De er simpelthen så gode til at skabe alle sammen. Eleverne er både meget legende og frie, og vi oplever, de er rigtig gode til at samarbejde og forme fortællinger i fællesskab. Det er absolut ikke en selvfølge, så vi er meget imponerende over eleverne og Hanstholm Skole, fortæller Katrine Faber. LEG OG NYE PERSPEKTIVER Man ved fra forskning, at kunst og kultur kan styrke børns kreativitet, refleksion og evne til at se verden fra flere perspektiver. På Hanstholm Skole er skoleleder Anna Kirstine Møller Ehlers heller ikke i tvivl om, at kunstprojekter flytter noget for fællesskabet og den enkelte elev. - De lærer at stille sig frem, og det bliver tydeligt, at den enkelte er en nødvendig brik i at få fællesskabet til at lykkes som helhed. Det giver eleverne en dannelse, som også er en meget vigtig del af skolens opgave, siger hun. Derfor har Hanstholm Skole gennem de seneste år prioriteret at takke ja til forskellige samarbejder med kunstnere og kulturinstitutioner fordelt på årgange og afdelinger. - Når der kommer kunstnere ind i undervisningsrummet, så formår de at sætte gang i processer, som vi ikke umiddelbart selv finder på. I det kunstneriske rum er alle lige, og det

kan nedbryde nogle af de hierarkier, der kan opstå i et klassefællesskab, siger hun. STENMENNESKER OG FOLKESANG - Kig mod Norge. I har ikke bevæget jer i 1000 år, råber Katrine Faber for at overdøve den susende vind i Hanstholm. Hun taler til eleverne, der har stillet sig på rad og række - som rolige klippesten - i forlængelse af rækken af

Stenmennesker, der er blandt skulpturerne i Hawhaven. Der står de, eleverne. Helt stille. Ubevægelige. Præcist som de store stenmennesker ved deres side. Lige indtil tonerne fra Aksel Striims klarinet får eleverne til at bevæge sig hoppende frem – skulder ved skulder. Børnene øver denne del af forestillingen flere gange, inden de

går i samlet flok til den næste del, hvor scenen er en bunker, der stikker delvist frem fra skrænten. Her tager de plads i græsset, mens deres klassekammerat Maxim kravler ind i den. Maxim kommer fra Ukraine og skal synge en ukrainsk folkesang med bunkerens rå betonvægge som baggrundstæppe. Han trækker vejret dybt en sidste gang, stiller sig klar og lader sangen flyde afsted båret

af bunkerens dybe akustik. Katrine Faber fortæller, at det har været en stor oplevelse af være vidne til elevernes udvikling igennem forløbet. - Kunst og teater er et rum, hvor eleverne kan øve sig i at være med deres krop, bevæge sig frit og bruge deres stemmer, og så sker der ofte det skønne, at der er nogle, der springer ud med nye potentialer,

som de selv - og deres omgivelser måske ikke vidste, at de rummede, siger hun. På den store premieredag for forestillingen var nerverne ude på tøjet. Men eleverne klarede sagen med bravur. Stenmenneskerne hoppede afsted, varulven blev tæmmet, rumraketten blev sendt afsted, den onde heks blev fanget, Maxim sang sin sang, og fløjterne og harperne fik vinden til at synge.

Projektet på Hanstholm Skole er muliggjort af huskunstnerordningen i samarbejde med Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm.

Ungdomsskolen Thy skabes med de unge I Thy er de unge selv med til at udvikle ungdomsskolens aktiviteter og tilbud. Alle idéer og ønsker er velkomne, så det er bare med at få dem sendt afsted. Tekst : Katrine Holler Foto: Mette Johnsen

Smykkeværksted, male- og kreacafé, jagttegn og ture i Thy Cablepark. Det er nogle af de ting, der er på programmet i Ungdomsskolen Thy, som vil skabe det fedeste sted for unge at hænge ud og få oplevelser med både gamle og nye venner. Samtidig er det eksempler på aktiviteter, der er blevet en del af ungdomsskolens tilbud efter ønske fra de unge selv. I Thy er de unge nemlig en del af arbejdet med at skabe en ungdomsskole, der tilbyder lige præcis det, de har lyst til at lave. De er med til at bygge de fællesskaber, de savner, og i det hele taget sikre, at ungdomsskolen er et sted, de gerne vil bruge deres fritid. Det fortæller Jesper Smed Hedegaard, der er koordinator i Ungdomsskolen Thy. - Vi er kun en succes, hvis de unge bruger os. Det kræver, at vi er fleksible og lytter til de unges ønsker. Det er ikke nok, at vi tror en masse om, hvad de interesserer sig for. Vi skal vide det, fortæller han. Inddragelsen af de unge skal blandt andet ske gennem et Ungeråd, der er med til at sætte retningen for både tilbud og aktiviteter. Derudover er alle - både unge og forældre - velkommen til løbende at tage kontakt.

UNGEHUSE I FEM BYER Udover de forskellige aktiviteter består Ungdomsskolen Thy også af fem ungehuse. De er placeret i Thisted, Hanstholm, Snedsted, Hurup og Hannæs-Østerild. Ungehusene har åbent én aften i ugen og er et sted, hvor de unge kan komme og hænge ud med vennerne, game, være kreative og hygge med sjove aktiviteter. - I ungehusene er der altid god stemning og kendte voksne, der sørger for, at det er et trygt og fedt sted at være. Her kan de unge bare være unge. Et sted hvor alle har mulighed for at være en del af fællesskabet, siger Jesper Smed Hedegaard. Ungdomsskolen Thy er for unge mellem 7. klasse og 17 år. Der er altid voksne til stede ved Ungdomsskolens aktiviteter og tilbud. Du kan finde flere oplysninger om Ungdomsskolen Thy, og hvad den kan tilbyde dig, på www.ungdomsskolenthy.dk.

HAR DU EN GOD IDÉ? Hvis du har input eller ønsker til aktiviteter, kan du sende dem ind her:

- Vi er virkelig glade, når vi modtager ønsker og idéer. Det giver os en helt anden forudsætning for at skabe en ungdomsskole, der lykkedes med at være de unges sted. Det er det, vi er sat i verden for, og det er det, vi ønsker for Ungdomsskolen Thy, siger han.

Annas opgave er trivsel og fællesskab Som den foreløbigt eneste skole i Thy har Hannæs-Østerild skole ansat en trivselsmedarbejder. Opgaverne rummer alt fra aktiviteter med elevrådet og trivsel, til at være nemt tilgængelig for elever, som har brug for støtte. Tekst og foto : Marie Frank Mitchell

- Jeg vil gerne, vi tænker på pauseaktiviteter. Nu er vi i gang med fodbold. Hvilke andre forslag er der? Der er møde i elevrådet på Hannæs-Østerild Skole. Vi er hos de ældste elever i Østerild. På dagens dagsorden står bl.a. de ovennævnte aktiviteter i frikvartererne, et talentshow, og hvordan pengene fra julemarkedet skal bruges. Det er Anna Kathrine Kloster, som har indkaldt til mødet. Hun er trivselsmedarbejder på skolen og har siden foråret 2025 været en ekstra ressource ind i arbejdet med at skabe gode og udviklende rammer for eleverne i 5. til 9. klasse. Arbejdet med elevrådet er blot én af hendes opgaver. - Trivsel er klart et ansvar, vi alle skal være med til at løfte. Hvor faglærerne har ansvar for, at eleverne får undervisning, kan vores trivselsmedarbejder udelukkende fokusere på alt det, der påvirker trivsel, og have opmærksomheden rettet mod de elever, som af den ene eller anden grund kan have brug for støtte og hjælp for at have det godt, forklarer skoleleder Hans Henrik Thrane om baggrunden for, at han i foråret 2025 valgte at ansætte en trivselsmedarbejder. BEHOV FOR HANDLING Idéen om en fast funktion på skolen, som den Anna Katrine Kloster i dag er ansat i, udsprang af et behov og ønske om at kunne handle hurtigere, når skolen oplevede, at et barn ikke trivedes.

- Jeg var overbevist om, at en hurtigere indsats end den, vi leverede, kunne være med til modvirke mistrivsel. Jeg så et potentiale i at arbejde fokuseret og helt lokalt med trivsel og mistrivsel. Og jeg er ikke blevet mindre overbevist, siger skolelederen. Over 100 personer søgte stillingen, da den blev slået op. Skolen ledte ikke efter en bestemt faglighed, men efter et menneske, der ville arbejde med børn og unge, var god til relations arbejde og kunne arbejde selvstændigt. - Min dør er altid åben, og der er tid til at snakke. Rigtigt meget af mit arbejde er samtaler, gåture og hjælp til at få parkeret en udfordring eller finde en vej videre. Når børnene og de unge kommer til mig, er jeg nysgerrig på, hvad der er årsagen til de symptomer, de kommer med. Jeg har vundet stor tillid, fordi de ved, hvem jeg er, og at jeg arbejder meget gennemsigtig. Det skal forstås på den måde, at de ved, at jeg taler med deres klasselærer og deres forældre, hvis vi når frem til, at der er noget, som skal håndteres, siger Anna Kathrine Kloster, der er uddannet pædagog og kom fra en stilling som børne- og ungerådgiver i familieafdelingen i Thisted Kommune. INDSATS GØR EN FORSKEL Der findes meget få studier, der isoleret måler effekten af én specifik trivselsmedarbejder i folkeskolen. Til gengæld findes der solid viden om effekten af trivselsfremmende ind-

satser, tværfaglige funktioner som fx pædagoger, AKT-medarbejdere og trivselsteams. Det samme gælder helhedsorienterede indsatser på skolerne, hvor trivsel er et fælles ansvar på tværs af undervisning, pauser, relationer og forældresamarbejde. På Hannæs-Østerild Skole er det netop også den dagsorden, som Hans Henrik Thrane har ønsket at løfte, og han vurderer, at skolen er kommet godt fra start: - Det er ikke stillingen i sig selv, men funktionen og organiseringen, der skaber effekten for os. Vi ser en klar fordel i at have Anna på matriklen. Vi kan hurtigere håndtere det, vi får øje på i klasserne, og hun har øje på trivslen i et bredt perspektiv. Hun er god til at oversætte børnenes behov til forældrene, og hun er god til at guide os i forhold til, hvad der er brug for. Ikke kun i forhold til det enkelte barn, men også mere generelt. På den måde har hun også en forebyggende funktion. Vi har opdaget, at flere børn end vi forestillede os, har det svært. Min oplevelse i dag er, at hun får rettet fokus de rigtige steder hen, og at vi med hende i huset får taget noget i opløbet, siger Hans Henrik Thrane. På elevrådsmødet er det besluttet, at den næste pauseaktivitet skal være limbo. Der bliver lagt en plan for, hvordan den opgave gribes an, og hvem, der har ansvaret. Anna Katrine Kloster tager turen tilbage til sit kontor, og der står - også i dag - hurtigt en elev i døren igen.

I Thy bliver elevernes stemme hørt Gennem fælleselevrådet er elever fra kommunens folkeskoler med til at sætte dagsordenen og komme med forslag til udviklingen af skolerne i Thy.

OM FÆLLESELEVRÅDET: •

•

Thisted Kommunes Fælleselevråd består af 4 repræsentanter fra overbygningsskoler og 2 repræsentanter fra skoler uden overbygning samt 2 repræsentanter fra Campus 10. Formålet er at være elevernes talerør samt skabe fokus på elevernes behov. Det vil sige de fysiske rammer, selve undervisningen og det sociale ude på skolerne. Derudover skal Fælleselevrådet også arbejde for, at der kommer et bedre samarbejde og sammenhold mellem skolerne.

Tekst og foto: Katrine Holler

Sommerfuglene flakser i maven hos Astrid Lindberg Jacobsen og Jakob Riis, og det er svært at stå stille. Om få minutter skal de præsentere årets arbejde i fælleselevrådet for Børne- og Familieudvalget i Thisted Kommune. - Jeg er lidt nervøs, siger Jakob Riis med et smil. Kort tid efter går døren op, og de to elever bliver vist indenfor og får tilbudt hver en sodavand af udvalgsformanden. Astrid Lindberg Jacobsen går i 5. klasse på Hanstholm Skole, mens Jakob Riis går i 6. klasse på Hurup Skole. De er begge debutanter i Fælleselevrådet. Et råd, der samler repræsentanter fra alle de lokale elevråd på folkeskolerne i Thy. Her mødes de for at dele idéer, sætte fokus på fælles udfordringer og komme med forslag til udviklingen af skolerne. - Jeg meldte mig, fordi jeg synes, det lød sjovt, og fordi jeg gerne ville have indflydelse på, hvad der sker på sko-

lerne og på min egen skole, fortæller Jakob Riis. Det var også Astrid Lindberg Jacobsens motivation for at melde sig: - Og så kan jeg godt lide, at man møder elever fra de andre skoler, fortæller hun. DEMOKRATI I ELEVHØJDE Rådet fungerer som elevernes talerør i Thy, og medlemmerne arbejder med mange forskellige emner, der har betydning for elevernes hverdag. Det kan bl.a. være trivsel, undervisning, de fysiske rammer og fællesskaber på tværs af skolerne. Det fortæller Jack Soleng, der er konsulent i Thisted Kommune og tovholder på Fælleselevrådet. - Vores opgave er at skabe rammerne og sætte dialogen i gang. Men det er eleverne, der beslutter, hvilke emner de vil arbejde med. På den måde får de reel mulighed for at få indflydelse på deres hverdag på skolerne, siger han. Fælleselevrådet har bl.a. været med til at udvikle et forslag om en fælles

valgfagsdag for kommunens 7. klasser. Derudover har rådet givet input til skolernes ferieplan, hvordan vi rummer hinanden og Ungdomsskolens nye tilbud. For både Astrid og Jakob har det været en positiv oplevelse at være en del af Fælleselevrådet, og de er ikke i tvivl om, at de vil anbefale andre at stille op. – Man får nye venner, lærer elever fra andre skoler at kende og får indflydelse på nogle spændende ting, siger Astrid. Tilbage på udvalgsmødet er Astrid og Jakob godt i gang med deres indøvede præsentation. De værste nerver er væk, og talen glider nemmere efter de første nervøse sætninger. De får stor ros af politikerne, og Astrid og Jakob kan tage stolte hjem efter at have præsenteret elevernes bud på, hvordan folkeskolerne i Thy kan blive endnu bedre.

Læring i nye og anderledes rammer Juniormesterlære er et anderledes skoletilbud, som giver elever i udskolingen mulighed for at lære på en mere praktisk måde. Vi har været med Maja Marie Bak Aas på job. Tekst og Foto : Marie Frank Mitchell

- Når jeg er her om onsdagen, så strør jeg sengeboks og ordner hos kalvene. Andre gange hjælper jeg med hestene, men det er faktisk meget forskelligt, hvad jeg har fået lov at lave – og det har været supergodt!

færre dage og have færre boglige fag, har jeg ikke været så skoletræt, som tidligere. Faktisk synes jeg, at året er gået meget hurtigt, og jeg har haft mere overskud til de boglige fag, vi har, fortæller hun.

Jeg møder Maja Marie Bak Aas på hendes sidste dag i Juniormesterlære. 9. klasseeleven har været blandt de første til at gå på den nye ordning, hvor elever i 8. og 9. klasse kan vælge en skolemodel, der er en blanding af skole og praktik. Det betyder, de får undervisning på skolen sammen med kammeraterne tre dage om ugen. De øvrige to hverdage er de i såkaldt Juniormesterlære i en virksomhed, hvor de laver praktisk arbejde.

MOTIVERENDE FORM Tilbuddet om Juniormesterlære er en del af Folkeskolens Kvalitetsprogram, der blev vedtaget i forbindelse med ændringen af folkeskoleloven i 2024. Siden august 2025 har der været Juniormesterlære-klasser i Hurup og Thisted, og søgningen har været stor.

Maja Marie Bak Aas har været i praktik hos Carsten Christensen på Ny Skelsgaard. Et landbrug mellem Thisted og Hanstholm med 300 malkekøer, 345 hektar jord og islandske heste. For den 15-årige elev har det været et af de bedre skoleår: - Jeg har altid haft rigtigt svært ved skolen, men i år kan jeg både mærke og se, at jeg har udviklet mig meget. Fordi jeg har skullet være på skolen

- Vi har mødt unge, som tydeligt trives i en skoleform, hvor praksis og virkelighed fylder mere, og hvor deres motivation og ansvarsfølelse vokser, når de får lov til at være en del af et rigtigt arbejdsfællesskab, fortæller Thomas Frost Andersen, der er skoleleder på Campus 10 i Thisted, hvor Juniormesterlæren “bor”. I Thy har der fra starten været fokus på, at juniormesterlære ikke bare skal være praktik, men et kvalificeret læringsforløb med tydelig kvalitet og opfølgning, så det giver mening for

både elever og virksomheder. -Samarbejdet med det lokale erhvervsliv er vigtigt. Virksomhederne møder eleverne med nysgerrighed, og de fleste elever oplever, at det, de laver, faktisk betyder noget. For os som skole er det vigtigt at understrege, at juniormesterlære ikke er “mindre skole”. Det er en anden vej til at nå faglig læring uddannelsesparathed og livsduelighed. Den kobling lykkes bedst, når lokale virksomheder åbner dørene, og her har erhvervslivet i Thy vist både ansvar og engagement, siger Thomas Frost Andersen. TÆT KONTAKT MED SKOLEN Eleverne skal selv finde praktikpladserne, men skolerne følger dem tæt under praktikken. Det pædagogiske personale besøger praktikstederne og kan hurtigt reagere, hvis der opstår udfordringer. Samtidig gennemfører de elevsamtaler før, under og efter praktikforløb. Evalueringen bliver brugt til at justere praktikindhold, forventninger og støtte, så både elev og virksomhed oplever, at samarbejdet giver mening. For virksomhederne betyder det, at de ikke står alene med ansva-

HVAD ER JUNIORMESTERLÆRE? Et tilbud til elever i Folkeskolens 8. og 9. klasser. Det kombinerer skole og praktik. I Thy er der juniormesterlæreklasser i Hurup og Thisted. Eleverne skal som minimum modtage undervisning i dansk og matematik og til en afsluttende afgangseksamen. Tilbuddet har fokus på at styrke de unges uddannelsesvalg og personlige udvikling.

ret, og at de løbende kan få sparring. Og det er godt, mener Carsten Christensen, der har haft Maja Marie i praktik. - For os er der jo også en opgave i at forpligte os til praktikken, men det har været meget positivt at have Maja med på holdet. Hun vil rigtigt gerne lære noget, mens hun er her. Det motiverer også os. Jeg oplever, at hun får noget ud af det, og vi har kunnet vise hende, hvad det vil sige at arbejde i landbruget, fortæller Carsten Christensen, som ikke er afvisende overfor at tage en Juniormesterlære-elev ombord igen en anden gang. For Maja Marie Bak Aas venter nu et år på Campus 10 i 10. klasse. Et år, som Juniormesterlære-tiden har været medvirkende til, at hun også har mod på. Hvad der derudover kan komme af drømme om uddannelse er fortsat uvist, men hun er ikke blevet skræmt væk fra landbruget. Faktisk slet ikke. - Selv om malkning ikke lige er mig, så er jeg meget glad for dyrene og for at være omkring dem. Og jeg kan finde ud af arbejdet. Det har praktikken bekræftet mig i. Så hvem ved, hvad jeg finder på.

Børnehjørnet - leg og vind KAN DU LØSE KRYDSORDET?

Find det løsningsord, der opstår, når du tager bogstaverne fra tallene i felterne og sætter dem i rækkefølge fra 1-10.

Send din løsning til os på kommunikation@thisted.dk Vi trækker én vinder af et gavekort på 300 kr. til Bog og Idé blandt de rigtige svar. NB: Vi skal have modtaget dit svar senest d. 1. januar 2027.

TEST DIN VIDEN

Naturen i Thy er noget, vi alle er enormt heldige med. Men hvor godt kender du egentlig dyrelivet i Thy?

Quiz om dyr 1. Hvilket dyr er Danmarks største

2. Hvilken stor fugl i Nationalpark Thy er

A) Krondyr

A) Trane

B) Rådyr

B) Sangsvane

C) Dådyr

C) Fiskehejre

vildtlevende landpattedyr og lever i store flokke i Nationalpark Thy?

3. Hvilken slange i Thy er giftig? A) Hugorm

B) Snog

C) Stålorm

kendt for sin høje, trompeterende sang, som kan høres langt væk?

4. Hvilken sjælden og truet sommerfugl i Thy lader sig adoptere af stikmyrer i larvesta diet, inden den folder sine blålige vinger ud som en sommerfugl?

A) Admiral B) Dagpåfugleøje C) Ensianblåfugl

Fritidsguiden gør en forskel En fritidsguide har vist sig at være en rigtig god måde at hjælpe udsatte og sårbare børn og unge i gang med fritidsaktiviteter i foreningerne i Thy. Tekst og Foto : Marie Frank Mitchell

Det er mandag eftermiddag. Tetiana Sydorova fra Ukraine og hendes to børn sidder i Plantagehuset sammen med Tom Klausen. Han er fritidsguide i Thisted Kommune, og dagens møde handler om, hvordan Tom kan hjælpe Kostya på snart 7 og Yeva på 10 år i gang med en foreningsaktivitet. - Der er Jiu-jitsu-træning tirsdag kl. 18.15, og keramik begynder om et par uger her i Plantagehuset, forklarer Tom Klausen familien, der er ved at have sporet sig ind på, hvad børnene gerne vil prøve kræfter med. Et par dage før har jeg mødt fritidsguiden Tom på fodboldbanerne på Lerpytter. Her myldrer det med U11 drenge. Blandt dem er også en lille flok relativt nye fodboldspillere, som han mødes med foran klubhuset og følger ned til træningsstart. - Fritidsguiden er bindeleddet mellem forældre, børn og foreninger, når de har brug for hjælp til at tage de første skridt. Uden en fritidsguide ville en del af de børn, vi hjælper, aldrig være kommet i gang og ind i et fællesskab, siger Tom Klausen om sin funktion. EN PERMANENT INDSATS I THY Ordningen så dagens lys i 2022. Fritidsguiden blev oprindeligt realiseret med penge fra Socialstyrelsen i et toårigt projekt, hvor Thisted Kommune var én af flere deltagende kommuner. Målet var at styrke

socialt udsatte børn og unge ved at lede dem ind i foreningslivet. Siden er fritidsguiden i Thy blevet permanent. For det virker. På de fire år, der er gået siden fritidsguiden blev ”født”, har initiativet været i kontakt med ca. 756 børn og deres familier, og det er lykkedes at få omkring 78 procent af børnene i gang med en fritidsaktivitet. - Den håndholdte indsats er vigtig for, at vi lykkes med at hjælpe familierne. Ofte kender udsatte familier ikke til de muligheder, der er for, at deres børn kan være med i aktiviteter. Det gælder både, hvad der findes af aktiviteter og hvilken økonomisk støtte, der kan være til det. Med den succesrate vi har, så kan vi jo tydeligt se, at det gør en forskel, at vi støtter op om familien, siger Peter Emil Tikøb Højlund, der er sektionsleder for Fritid i Thisted Kommune. KENDSKAB ER VIGTIGT Tom Klausen har været fritidsguide siden februar 2024. I sit arbejde møder han mange forskellige børn og familier, og de har oftest hørt om ham gennem skolen, sundhedsplejen, familieafdelingen i kommunen eller fra andre, som allerede er blevet hjulpet. Det tog tid at opbygge et kendskab til ordningen hos de forskellige instanser, men jo flere der ved, hvad den går ud på, og hvad en fritidsguide kan hjælpe med, jo nemmere er det at få etableret en kontakt.

- Når jeg møder børnene og deres familier, tager vi altid en snak om, hvad de gerne vil, og så undersøger jeg mulighederne, inden vi mødes igen. Nogle klarer den selv derfra, men jeg kan også tage med ud og være med til introduktionen i foreningen eller klubben. Det afhænger meget af barnets ønsker. Det gode er, at vi tilpasser os det behov, vi oplever, siger Tom Klausen om sit arbejde. For Tatiana Sydorova har fritidsguiden været en indgang til et foreningsliv, hun ellers ikke kendte. - Jeg havde en kollega, som kendte til Tom, og jeg hørte også om ham fra en anden ukrainsk familie, hvor han havde hjulpet børnene i gang. Det er en meget dejlig hjælp. Jeg vil jo rigtigt gerne, at mine børn kommer ud i forskellige fællesskaber, siger hun. Og Fritidsguiden er klar til kontakt med endnu flere, som kunne have glæde af en hjælpende hånd ind i meningsfulde aktiviteter og fællesskaber. - Målet er at åbne alles øjne for den funktion, jeg har. At jeg er en, man nemt og roligt kan kontakte. Jeg har et kæmpe netværk, og det gør en verden til forskel, at jeg håndholder processen. Og det er ganske få, hvor vi ikke får fundet en aktivitet, de skal prøve, siger han.

FRITIDSGUIDEN Ordningen hjælper børn og unge på 6-18 år i gang med organiserede aktiviteter. Indsatsen er håndholdt og aktiviteter udvælges i samarbejde med børn og familier. Fritidsguiden er bindeled mellem foreninger og familier. Barnet skal i gang med noget, det har lyst til. Målet er, at barnet bliver en del af et fællesskab. Kontakt Fritidsguiden på tlf. +45 2159 3659 eller via e-mail: tomx3218@thisted.dk

Naturlandsbyen får kreativitet til at spire Naturlandsbyen har i samarbejde med SMK Thy inviteret 4. klasser indenfor til et tværfagligt læringsforløb, der styrker elevernes naturforståelse, kreativitet og fødevareforståelse. Tekst: Katrine Holler Foto: Mette Johnsen

Ilden knitrer i de åbne bålhytter, der putter sig mellem fjorden og skoven i Naturlandsbyen i Doverodde. Der er forår i luften. Naturlandsbyen er ved at trække i sit grønne tøj. Inde i bålhytterne er 4. klasses-eleverne fra Rolighedskolen i Thisted i gang med hvedekerner og havre. Det bliver båret hen til opsatte valser og kværne, som de med håndkraft skal bruge til at omdanne råvarerne til hvedemel og havregryn. - Jeg tror, vi har nok, siger en af pigerne. Hun holder en tiltrængt pause efter at have brugt musklerne i hele sin overkrop til at få kværnen til at køre rundt og rundt. Arbejdet med at forarbejde hvedekernerne og havren til de produkter, eleverne normalt tager ned fra hylden i supermarkedet, er en langsommelig proces, der kræver tålmodighed. Og det er netop en af hensigterne med aktiviteten. - Det handler i høj grad om at give eleverne en større forståelse for, hvor vores fødevarer kommer fra. Lære dem, at mel ikke bare er mel, fortæller Thomas Holgaard, der er en af Thisted Kommunes Naturog Friluftsvejledere, som har base i Naturlandsbyen.

Han har været med til at udvikle det tværfaglige læringsforløb, som eleverne fra Rolighedsskolen er midt i, sammen med Naturlandsbyen og SMK Thy. Det er målrettet elever i 4. klasse, der på skift kommer på besøg i Naturlandsbyen. Her skal de bl.a. gå på opdagelse i landskabet og de historiske bygninger bevæbnet med farvekridt og papir, lave linoleumstryk med planter og – som de er i fuld gang med i bålhytterne - lave pandekager over bål med ingredienser, de helt selv har forarbejdet. - Og det er ikke kun øvelsen i at kværne mel og valse havregryn. De skal også lave deres helt egen havredrik, som faktisk kan gøres utroligt simpelt, fortæller Thomas Holgaard. LÆRERIGE AKTIVITETER Forløbet for eleverne i 4. klasse er et eksempel på, hvordan Naturlandsbyen i samarbejde med SMK Thy tilbyder undervisning, hvor hele matriklen er i spil, og hvor kunst og kultur går hånd i hånd. Det fortæller Katrine Broch Hansen, der er daglig leder af Naturlandsbyen: - Vi skal inspirere, motivere og udfordre flere til at opleve og forbinde sig

med naturen, og i Doverodde har vi tilsammen de optimale rammer til at tilbyde en bred vifte af inspirerende og lærerige aktiviteter, som er i takt med sæsonernes rytme, siger hun. I Værkstedet sidder et andet hold af elever med blå og grønne fingre rundt om borde, hvor sværte, papir og forskellige planter vidner om den kreative proces, der er i fuld gang. - Det lugter af hvidløg, siger en pige, mens hun holder ramsløg, hun har samlet op fra bordet, helt op til næsen. - Ja, det er rigtigt, ramsløg lugter lidt af hvidløg, fortæller Tina Klemmensen, som er underviser og værkstedsansvarlig på SMK Thy. Blade og planter, der er plukket i og omkring Naturlandsbyen, placeres på et bræt med blå og grøn maling. Papiret kommer ovenpå, og så ruller eleverne et aftryk fra planten frem med en kagerulle. En af eleverne løfter forsigtigt papiret fra sværtepladen - spændt på at se resultatet af sin omhyggelige indsats. - Wauw, man kan se alle de små streger fra bladet, siger han tydeligt tilfreds med sit resultat.

DE LEVENDE LANDSKABER I SMK Thy går elever rundt blandt malerier og skulpturer i udstillingen ’Levende landskaber’. De ser på gyldne marker og græssende køer, brusende bølgetoppe, stejle bjergskråninger og små sirlige blomster i en skovbund. Imens fortæller SMK Thys underviser Sarah Christensen om værkerne, der alle stammer fra SMK’s store kunstsamling af over 700 års kunst. - Som Danmarks nationalgalleri har vi på SMK et grundlæggende ønske om at gøre vores kunstsamling tilgængelig og relevant for flere mennesker. Derfor er det fantastisk, at vi nu kan vise værker fra samlingen her i Thy, siger Emilia Nykjær Isaksson, der er formidlingsinspektør og daglig leder af SMK Thy.

- Gennem vores undervisningsforløb forsøger vi at skabe nye indgange til kunstens verden og at vække elevernes nysgerrighed og kreativitet. Samtidig opfordrer vi dem til at undre sig og til at turde tænke lidt på hovedet, tilføjer hun. Læringsforløbene er et tilbud, Naturlandsbyen vil fortsætte med at udvikle til forskellige grupper i samarbejde med SMK Thy. - Vi er glade for at være i gang, og vi glæder os til at følge forløbene og udvikle nye forløb, så endnu flere kan få glæde af både Naturlandsbyen og SMK Thy, siger Katrine Broch Hansen. Skoledagen er ved at være slut for eleverne fra Rolighedsskolen. De sidste pandekager skal blot bages

færdige over bål, men det kræver koncentration at få pandekagerne veltilberedt, og ildens kræfter overrasker nogen. - Den er allerede sort, udbryder en dreng, efter Thomas Holgaard har hjulpet ham med at få vendt pandekagen. Langt de fleste kommer dog godt i mål og kan dele de vellykkede pandekager med kammeraterne, inden bussen går hjemad.

Flere fortællinger fra Din Skole På dinskole.dk kan du finde praktiske oplysninger og læse mere om de initiativer og indsatser, der gør folkeskolerne i Thy til noget særligt.

Tak til de mange elever, medarbejdere og ledere, som har bidraget til magasinet Din Skole.

UDGIVET AF

REDAKTION

Thisted Kommune Undervisning og Dagtilbud Folkeskole@thisted.dk

Redaktionelt indhold: Katrine Holler og Marie Frank Mitchell.

Magasinet er produceret i 1500 eksemplarer.

Ansvarshavende redaktør: Per Overgaard

Foto: Katrine Holler, Marie Frank Mitchell og Mette Johnsen.

@Oktober 2026 Thisted Kommune.

Design og Layout: Mia Dam.