GAP Business Plan

VIRKSOMHEDSPLAN 2017-18

GAPRO Glostrup Albertslund Produktionshøjskole

VIRKSOMHEDSPLAN 2018 TELEFON: 4345 6498 E-MAIL: POST@GAPRO.DK HJEMMESIDE: GAPRO.DK LAYOUT: NIKOLAJ THEILGAARD

INDHOLD n FORMÅL OG VIRKSOMHED Glostrup Albertslund Produktionshøjskoles mål Mål for den enkelte deltager Mission Vision Rammer og organisation Bestyrelse Deltagerindflydelse Vejledning Værkstedsundervisningen Boglig undervisning Valgfag, motion og andre aktiviteter

4

n SKOLENS VÆRKSTEDSLINJER Ejendomsservice Smedeværksted Træværksted Værkstedsbutikken Sundhed & Motion Køkken Pædagogværkstedet Support Net & Print Grafik & Design Spilværkstedet Kombineret Ungdomsuddannelse – Kommunikation, Service og Medier

10

n RESULTATER

32 36

2017 n MÅLSÆTNINGER FOR 2018

6 6 6 6 6 8 8 8 8 9 9

11 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30

FORMÅL OG VIRKSOMHED UDDRAG FRA LOV OM PRODUKTIONSSKOLER (LBK NR. 688 AF 22.06.2011)

§1. §2.

4

Produktionsskolen tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet gives til unge under 25 år som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Tilbuddet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende. Tilbuddet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Tilbuddet tilrettelægges med særligt henblik på, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse.

Produktionsskoletilbud omfatter praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og i størst muligt omfang integreres med det praktiske arbejde.

5

GLOSTRUP ALBERTSLUND PRODUKTIONSHØJSKOLES MÅL: • At styrke deltagernes muligheder og motivation for at uddanne sig, samt øge livskompetencen ved at styrke de menneskelige ressourcer.

• At styrke de unges personlige udvikling • At udvikle de unges evner til at træffe et valg og tage ansvar for egen fremtid • At udvikle de unges evner til reelt samarbejde • At give de unge mulighed for at indgå i en reel arbejdssituation • At lære de unge at forstå vigtigheden af større indsigt/uddannelse som forudsætning for bedre at kunne vælge ens vej i livet • At lære de unge at løse udfordringer, udvikle sociale kompetencer, samt skaffe og indlære ny viden • At anerkende de unges individualitet og kompetencer, ‐ at møde dem hvor de er.

For at opnå de ønskede mål, er det vigtigt, at deltagerne oplever en tryg og stabil hverdag, med kendte rammer og fornuftige regler, samt voksne de kan og tør stole på, og som vil hjælpe dem i deres bestræbelser på at skabe en meningsfyldt fremtid. At deltagerne oplever værkstedet som et udviklende arbejdsfællesskab, de er en vigtig del af.

Endvidere at der stilles krav og udfordringer på et relevant niveau for den enkelte, så de unge får mulighed for at opleve succeser i det daglige, og bliver bevidst om deres egen udvikling.

MÅL FOR DEN ENKELTE DELTAGER Enhver deltager på skolen har sit eget mål med opholdet. Det kan være erhvervsmæssige mål, afklaring, opkvalificering af faglige‐ eller sociale kompetencer, indarbejdelse af rutiner mm. Til støtte og fastholdelse af den enkelte deltagers individuelle mål, udarbejdes der umiddelbart efter start på skolen en forløbsplan i samarbejde mellem deltager og faglærer.

Denne plan følges op og evalueres efter behov, minimum hver tredje måned.

MISSION GAP’s mission er at skabe et udviklende læringsrum

6

og arbejdsfællesskab for unge som ikke trives i et bogligt indlæringsmiljø, ‐ at anerkende de unges individualitet og kompetencer, ‐ at møde dem hvor de er, og medvirke til at de opnår mulighed for at skabe sig et værdigt og indholdsrigt voksentilværelse med uddannelse og job. At de unge styrkes fagligt, socialt og personligt med udgangspunkt i værkstedernes konkrete produktioner og praktiske arbejdsfællesskaber.

VISION GAP’s vision er at medvirke til, at alle unge får mulighed for at blive inkluderet og værdsat, - i samfundet, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Vores ambition er- at være kendt som et troværdigt og seriøst afklarings- og undervisningstilbud, der lægger vægt på faglig stolthed, indflydelse på egen læring, nysgerrighed og oprigtig interesse for den enkelte.

RAMMER OG ORGANISATION Glostrup Albertslund Produktionshøjskole har adresse på Sydvestvej 129 A, 2600 Glostrup. Skolen råder over lejede lokaler fordelt over 3 etager, samt en lagerbygning i gården.

Skolens værksteder: • Ejendomsservice – vedligeholdelse og ombygninger på skolen • Smedeværksted – produktioner primært til eksterne kunder i lokalområdet • Træværksted – renoveringsopgaver samt produktion til skolen og eksterne kunder • Værkstedsbutikken ‐ kreative produktioner til egen butik og bl.a. til mødrehjælpen • Sundhed og Motion – understøtte bevægelse og motion for skolens elever og øvrige børn og unge.

• Køkken – drift af skolens kantine • Social og sundhedsværkstedet – omsorg og service for børn, unge og ældre i kommunen • IT Support net‐ vedligeholdelse og drift af skolens netværk og pc-er.

• IT Support print – servicere printere samt reparere cromebooks for eksterne kunder • IT Grafisk og design ‐ internt informationsmateriale samt produktioner for eksterne kunder • Spiludvikling – udvikling og formidling af spil til undervisningsbrug • Pædagogværksted - arrangementer for børn og

7

med udgangspunkt i børnenes verden.

• Samt Kombineret Ungdomsuddannelse indenfor Kommunikation, Service og Medier.

omfang i planlægning af undervisning og produktion på værkstederne, samt fællesaktiviteter som valgfag, temadage mv.

Desuden administration, vejledning og boglig undervisning.

Den daglige ledelse varetages af forstander og viceforstander. Administrationen varetages af forstander, administrativ medarbejder og fast tilknyttet regnskabskonsulent. Den daglige vejledning af skolens elever og dele af elevadministrationen varetages af skolens vejledere.

Hver morgen samles alle elever og lærere i kantinen til fælles start på arbejdsdagen, samt orientering om aktuelle aktiviteter og begivenheder.

VEJLEDNING Mål:

• At sikre en ordentlig og god modtagelse af den unge, samt medvirke til at opholdet er udviklende.

• At medvirke til at så mange elever som overhoveLedelse, medarbejderrepræsentant og arbejdsmiljødet muligt, påbegynder en ungdomsuddannelse. repræsentant står for personalepolitiske spørgsmål, • At deltage aktivt i en ordentlig udslusning, sikkerhedsarbejde og undervisningsmiljø. Der holdes herunder opfølgning efter produktionsskolen. ugentlige personalemøder, 5‐6 årlige pædagogiske dage, samt personalemøder med SU-dagsorden.

Planlægning af fællesarrangementer er fordelt i grup- Skolen tilbyder vejledning til eleverne, i form af løbende vejledning, varetaget af faglærerne på værkper med hver deres ansvarsområder. stedet og skolens vejledere. Vejlederne kan inddrages BESTYRELSE af elev, faglærer eller andre efter behov. Det gælder Skolens bestyrelse består af 2X2 medlemmer udpeget for såvel generel som individuel information og vejaf kommunalbestyrelserne i Glostrup og Albertslund, ledning. Vejlederne kan også inddrages i forbindelse med praktikforløb og jobsøgning og er ofte bindeled desuden 3 medlemmer udpeget af organisationerne til eksterne vejledere og sagsbehandlere. i lokalområdet, 1 medlem fra erhvervsskole samt 1 medarbejderrepræsentant.

Arbejdet med forløbsplaner er centralt i den daglige Fra 2018 er organisationerne: Erhvervssammenslut- vejledning. Den enkelte elev har mindst 4 forløbssamtaler på et skoleår. ningen, 3 F og Landsforeningen Ligeværd.

Den første finder sted allerede efter 14 dage. Her delSkolens forstander er sekretær for bestyrelsen. tager vejlederne efter behov og aftale mellem elev og faglærer. Vejlederne deltager i øvrigt mindst 2 gange Bestyrelsens opgaver og funktioner: pr. år i en forløbssamtale, normalt i den 2. og 3. samta• At udarbejde virksomhedsplan • At udarbejde strategi for skolens udslusning afdelt- le, som finder sted efter 4 og 8 måneders ophold. Det er ligeledes arbejdet med forløbsplanssamtalen som agere skaber rammen for en mulig dispensation. Dispensa• At fastlægge regler for deltageres optagelse på tion kan bevilges, hvis det skønnes at en elev har beskolen hov for ophold i mere end 1 år.

• At fastlægge budget efter forslag fra skolens leder • At godkende regnskabet VÆRKSTEDS• Ansættelse og afskedigelse af skolens leder

DELTAGERINDFLYDELSE Deltagerne støttes i at danne et deltagerråd, for derigennem at få indflydelse på beslutninger og aktiviteter på skolen. Deltagerne inddrages i størst muligt

8

UNDERVISNINGEN

Skolens vigtigste fundament er de meget forskelligartede værksteder, der spænder fra traditionelle håndværksfag til mere kreative værksteder. Fælles er vægten på reelle salgbare/anvendelige produktioner,

men der er også mulighed for projektarbejder og en friere eksperimenteren med materialer og arbejdsformer. Kulturen på værkstederne bærer i høj grad præg af de fagområder undervisningen relaterer til, idet det tilstræbes, at deltagerne får en fornemmelse af, hvilke krav der lægges vægt på i det pågældende fag.

BOGLIG UNDERVISNING

Skolen tilbyder undervisning i dansk og matematik i op til 10 timer om ugen. Undervisningen foregår på mindre hold, med udgangspunkt i den enkeltes niveau og forudsætninger. Målet med undervisningen er at deltagerne forbedrer deres muligheder for at bePå trods af de umiddelbare forskelligheder, er det stå adgangsprøven/optagelsesprøven på de erhvervsoverordnede mål for undervisningen det samme. rettede uddannelser og at de føler sig bedre rustet til Grundelementet i undervisningen er praktisk arbejde at starte en uddannelse, samt at deltagerne får lyst og og produktion, dvs. at det fortrinsvis er igennem ar- mod til at arbejde videre med fagene i deres fortsatte bejdet med produktionen der gøres erfaringer og op- uddannelsesforløb. tages ny læring og erkendelse. Det kan være den rent faglige indlæring: at man bliver god til at svejse, kan bygge en computer eller tilrettelægge et træningsfor- Som udgangspunkt bliver alle skolens deltagere screenet i dansk og matematik inden for de første 2 løb. mdr. af deres skoleophold. Screeningen giver muligSkolens ideal sigter dog langt bredere end at delta- hed for mere målrettet undervisning og vejledning af gerne bliver gode til det fag de arbejder med. Målet den enkelte deltager. er i langt højere grad, at styrke de unges personlige Særligt tilbud om ordblindeundervisning til de deltaog sociale udvikling, at styrke selvtillid, ansvarlighed gere der er ordblindetestet – et samarbejde med VUC og samarbejdsevne samt koncentration og stabilitet. Vestegnen som har placeret undervisningen fysisk på Dermed styrkes forudsætningerne for at gennemføre Glostrup Albertslund Produktionshøjskole. en ungdomsuddannelse. Det betyder, at undervisnin- Desuden samarbejde med andre aktører om særligt gen tilrettelægges, så deltagerne får mulighed for at tilrettelagte forløb, herunder NEXT og Voksenskolen. indgå i reelle arbejdssituationer og ser betydningen af VALGFAG, MOTION OG ANDRE deres arbejde.

At arbejdsopgaverne rummer udfordringer på et niveau som er relevant for den enkelte.

At samarbejde om produktionerne indgår i videst muligt omfang.

At deltagerne inddrages og ansvarliggøres i planlægningen af produktionerne og undervisningen.

At deltagerne tildeles ansvar og får reel mulighed for indflydelse inden for de fastsatte rammer.

At deltagerne bliver bevidst om deres egen indsats og udvikling.

AKTIVITETER

Skolen gennemfører valgfag på tværs af værkstederne. Valgfagene indeholder f.eks. motion, friluftsaktiviteter, kreative fag og kulturelle oplevelser. Desuden har de enkelte værksteder mulighed for at lægge motionsaktiviteter i ugeskemaet, evt. i samarbejde med idrætslinjen.

Formålet med aktiviteterne er at give deltagerne oplevelsen af, at de er del af et større fællesskab, få kendskab til skolens øvrige deltagere og ansatte, samt give Dermed undervises der på alle værksteder primært mulighed for at finde og dyrke nye interesseområder. ”med faget” frem for ”i faget”. Det betyder at deltagerne ikke kun videreuddanner sig inden for det område I enkelte uger og på enkeltdage i løbet af året bryder vi de har fulgt på produktionshøjskolen, men gennem det almindelige skema op, og tilbyder en række kurarbejdet opnår selverkendelse i forhold til valg af ud- ser/aktiviteter på tværs af værkstederne. Tilbydes der dannelse, og brede kvalifikationer i forhold til at begå aftenaktiviteter ud over skolens årsplan, er det som ekstra tilbud, hvor det er helt frivilligt at melde sig til, sig på et uddannelsessted eller en arbejdsplads. og hvor der kan være tale om en mindre deltagerbetaling.

9

SKOLENS VÆRKSTEDSLINJER

“DET BEDSTE VED AT GÅ PÅ PRODUKTIONSSKOLE ER ALLE DE NYE VENNER MAN FÅR”

EJENDOMSSERVICE

med opgaver / produktionen.

Arbejdsmetode: Undervisningen er først og fremmest praktisk baseret, med hovedvægt på reparation, vedligeholdelse og ombygninger. Eleverne samarbejder om opgaverne, så de mere erfarne elever videregiver deres kunnen til nye deltagere. Faglæreren er ”mester”, som fordeler opgaverne og giver individuel instruktion og vejledning. Det tilstræbes, at alle eleverne prøver en eller flere praktikperioder i virksomhed efter eget valg.

Formål/mål: At eleverne får praktisk kendskab til ejendomsservicefaget gennem bl.a. konkrete vedligeholdelsesopgaver. Eleven får oplæring i brug af værkstedets maskiner, med tilhørende sikkerhedsregler. At eleverne får forståelse for materialer og får færdigheder i brug af værktøj. At eleverne lærer om håndværkerkulturen, vigtigheden af stabilitet, omhu, koncentration, samarbejde og ansvarlighed. Styrke elevernes kompetencer og selvværd gennem arbejde med reelle synlige produktioner.

Evaluering: Der er løbende ros/kritik og vurdering af de opgaver der arbejdes på og de færdige resultater.

Produktion og læring: Primær opgaver for ejen- Elevernes indsats og deres faglige og sociale udvikling domsservice er vedligeholdelse af skolens bygninger bliver løbende evalueret med eleven på kompetenog udenoms arealer samt mindre ombygningsopga- ceark. Mindst hver tredje måned evalueres der genver. Eksterne vedligeholdelses- og ombygningsopga- nem arbejdet med forløbsplanen. ver løses i mindre omfang. Der tilstræbes en variation i arbejdsopgaverne, så eleverne får mulighed for at Målsætning for 2018: prøve forskellige opgavetyper og arbejdsmetoder. Ele- • Sætte fokus på den individuelle vejledning af elevver med kørekort får mulighed for at opbygge rutine erne, ved udvikling af arbejdet med forløbsplaner ved kørselsopgaver i skolens biler, samt varetagelsen for at styrke bevidstheden om personlige og faglige af den daglige vedligeholdelse af bilerne. kvalifikationer.

• Tæt samarbejde med virksomheder om besøg og Undervisning og læring: Gennem arbejdet med de praktikperioder. konkrete vedligeholdelsesopgaver, undervises der • Lære eleverne at tage ansvar. i brug af værktøjer, redskaber, materialelære og sik- • Arbejde med fraværsprocent. kerhedsregler. Desuden inddrages eleverne i videst • Tag på fagligt relevante ture. muligt omfang i de forskellige processer i forbindelse Større projekter • Udskifte stakit mod naboejendom.

• Male udvendigt.

11

“DER ER IKKE SÆRLIGT MEGET TEORI”

SMEDEVÆRKSTED

Formål/mål: At eleverne får praktisk kendskab til smedefaget, får oplæring i brug af smedeværkstedets maskiner, med tilhørende sikkerhedsregler. At eleverne får forståelse for materialer og færdigheder i brug af værktøj. At eleverne lærer om håndværkerkulturen, ansvarlighed og samarbejde. Herunder at udvise respekt for kolleger på værkstedet og i skolen i øvrigt.

At styrke elevernes kompetencer og selvværd gennem arbejde med autentiske produktioner som til faktiske kunder.

Produktion og læring: Primært ordrebaserede produktioner på smedeværkstedet. Der tilstræbes en variation i produktionen, så eleverne får mulighed for at prøve forskellige opgavetyper og arbejdsmetoder.

Smedeværkstedet kan sammen med de andre håndværksværksteder stå for dele af vedligeholdelse og ombygninger på skolen, og eleverne med kørekort får mulighed for at opbygge rutine ved kørselsopgaver i skolens biler, samt varetagelsen af den daglige vedligeholdelse af bilerne.

forskellige processer i forbindelse med produktionen: Møder med kunder, arbejdstegning, materialevalg, beregning af materialeforbrug, prisberegning og levering. Teoretisk undervisning i tegning og beregning inddrages i en naturlig sammenhæng med produktionen. Alle elever tilbydes et § 17 kursus (kræftcirkulæret: sikkerhed ved svejsning og termisk skæring) Arbejdsmetode: Undervisningen er først og fremmest praktisk baseret, med udgangspunkt i produktionen. Eleverne samarbejder om produktionerne, så de mere erfarne elever videregiver deres kunnen til nye elever. Faglæreren er ”værkfører”, som fordeler opgaverne og giver individuel instruktion og vejledning. Alle opgaver registreres i ordrebog og udføres efter ordresedler og registreres dagligt med arbejdssedler. Det tilstræbes, at alle eleverne prøver en eller flere praktikperioder i virksomhed efter eget valg.

Evaluering: Den ordrebaserede produktion stilUndervisning og læring: Der undervises i brug af ler store krav til produkternes kvalitet og finish. værktøjer, materialelære og sikkerhedsregler. Des- Der er derfor løbende kritik og vurdering, inuden inddrages eleverne i videst muligt omfang i de den det færdige produkt bliver leveret til kunden.

12

“ALLE SNAKKER MED ALLE, DER ER IKKE NOGEN “CITAT”DER ER DÅRLIGERE, ALLE ER DET SAMME STED”

Elevernes indsats, samt faglige og sociale udvikling bliver løbende evalueret gennem arbejdet med værkstedets kompetenceark og ved arbejdet med forløbsplanen ca. hver tredje måned. Der arbejdes med at træne elevens evne til selvkritik.

Målsætning for 2018: • Sætte fokus på den individuelle vejledning af deltagerne, ved udvikling af arbejdet med forløbsplaner for at styrke bevidstheden om personlige og faglige kvalifikationer.

• Fortsat udvikle elevernes brug af arbejdssedler og opgavebeskrivelser som læringsredskab.

• Tættere samarbejde med virksomheder om besøg og praktikperioder.

• Udvide PBE lærepladsen til 2 lærlinge, samt videreudvikle PBE-lærepladsen på værkstedet.

• Etablering af pladebearbejdningsområde i vores nye lagerhal, herunder anskaffelse af en stor pladeog profilvalse.

• Vi vil også etablere en mindre serieproduktion af emner til markeder og åbent-hus arrangementer.

y 13

“LÆRERNE TAGER DET MEGET SERIØST HVIS MAN HAR ET PRIVAT PROBLEM”

TRÆVÆRKSTED Formål/mål: Formålet med et ophold på træværkstedet er at gøre eleverne mere bevidst om egne kompetencer, samt at lære dem noget om håndværkstraditioner og håndværkskultur. Vi arbejder mod at eleverne udvikler deres svage sider, og samtidigt forbedrer deres stærke områder. Eleverne vil få oplevelsen af hvordan arbejdet foregår på et værksted og i en produktionsvirksomhed. Elementer som at møde til tiden, overholde indgåede aftaler, behandle arbejdskolleger med respekt, samt arbejdet med hvordan man opfører sig på en arbejdsplads, er noget af den læring vi betragter som det vigtige og væsentlige vi kan viderebringe til eleverne.

Produktion og læring: Vi arbejder periodevis med ordreproduktion inden for diverse tømrer og snedkeropgaver som f.eks.: Bord/bænkesæt, legeredskaber og mange andre spændende projekter, hvor det er eleverne der bliver sat i centrum, som de producerende medarbejdere Vi bruger også enkelte individuelle opgaver til at bevidstgøre eleven om egne kompetencer. Vi arbejder

14

med en lille produktion af interiør til salg til private/ på markeder og åbent hus arrangementer.

Undervisning og læring: Eleverne bliver instrueret i brug og vedligeholdelse af værktøjer og maskiner, samt sikkerhed i forbindelse med produktionen. Desuden indgår materialekendskab, arbejdstegning og beregning i forbindelse med de opgaver der arbejdes med, samt beskrivelse af arbejdsprocesser og produkter til dokumentation af de opnåede færdigheder.

Arbejdsmetode: Undervisningen er baseret på praktiske opgaver, i form af produktion til salg eller brug på skolen, suppleret med øvelsesopgaver hvor der undervises i brug af særlige teknikker med henblik på senere produktioner. Der samarbejdes om produktionerne, så erfarne elever videregiver deres kunnen til nye deltagere. Eleverne deltager som oftest i hele arbejdsprocessen, fra beregning og tilbudsgivning, til tegning, produktion og kvalitetskontrol, for derigennem at få en bred indsigt i kravene til arbejdet. Værkstedets arbejde kan foregå både ude og inde.

“GODT SAMMENHOLD, OG SÅ ER DER MANGE FLOTTE PIGER”

Evaluering: Der er løbende kritik/ros/vurdering af de opgaver der arbejdes på, samt elevernes engagement og læring i forhold til de konkrete produktioner og projekter. Hvert projekt afsluttes med en gennemgang af arbejdsprocesser og de færdigheder der er opnået i forbindelse med arbejdet. Elevernes indsats og faglige, sociale og personlige udvikling bliver desuden vurderet løbende i forbindelse med kompetencearket og forløbsplanssamtalerne.

Målsætning for 2018: Eleverne skal til stadighed bevidstgøres om deres medansvar for værkstedet, produktioner og ansvar for hinandens trivsel. Der arbejdes på at optimere elevernes portefølje-mappe, der beskriver deres forskellige projekter, arbejdsopgaver og opnåede læring.

Eleverne vil i 2018 blive inddraget i håndværkerlinjens indretning af selve værkstedet, som er affødt af en kædereaktion af lokalitetsforandringer og forbedringer på det meste af skolen. Eleverne skal være med til at bygge/flytte/indrette/nyde alt det nye.

Der arbejdes stadig på at få lavet nye og trendy små-produktion til sommer- og julemarkeder.

y 15

VÆRKSTEDSBUTIKKEN Formål/mål: I Værkstedsbutikken arbejder vi projektorienteret. Målet er af få eleverne til at blive bevidste om egne evner og styrker. De skal opleve succes, og ved at afprøve og øve mestring, opnås det. Eleverne skal have tryghed til at turde og turde fejle. Vi skal vække elevernes nysgerrighed og give dem lyst og energi til videre udvikling.

Det er målet på Værkstedsbutikken at eleverne: • Opøver samarbejdsevner, lærer at deltage i arbejdsprocesser, samt lærer at tage ansvar for egne og fælles produktioner.

• Udvikler interesse for det kreative arbejdsområde og får et indblik i ‐ og en forståelse for den kreative proces.

• Gennem arbejdet med varierende produktioner, får kendskab til flere grundteknikker.

• Gennem arbejde og samarbejde, forstår fordelene ved forskellighed og gensidig respekt.

• Lærer at en positiv tilgang til de stillede opgaver og arbejdsrutiner, øger deres egen læring.

• Deltager i alle dele af produktionen herunder eks. udregning af produktpriser og betjening af kunder.

16

• Lærer at være en stabil og arbejdsom arbejdskraft.

• Erfarer at det at gøre noget godt for andre = at gøre noget godt for sig selv.

Produktion og læring: Som hovedproduktion har vi et samarbejde med Mødrehjælpen, hvor vi syr børneting til deres butikker som de så sælger. Vi syr produkterne af genbrugsstoffer, vi indsamler i lokalområdet.

Vi sælger også de produkter vi syr i vores værkstedsbutik, samt på diverse skoler og markeder. Vi har produktion til Åbent Hus og til forskellige projekter i lokalsamfundet, som f.eks. Kulturnatten. Vi laver bl.a. dekorationer til skolens arrangementer, og vi tager imod bestillinger på store og små opgaver.

Undervisning og læring: Der undervises i syning, materialelære, idéudvikling, dansk og matematik integreres i størst muligt omfang i arbejdet omkring produktionerne. Derudover undervises i forskellige emner såsom tegning/maling, stil, design, kost, livsstil, motion, samfundsforhold og dagligdags liv. Eleverne inddrages i videst muligt omfang i de forskellige processer i forbindelse med planlægning af værkstedsundervisningen. Som inspiration til hverdagen

“DET VIGTIGSTE JEG HAR LÆRT ER AT VÆRE MIG SELV”

og projekterne tager vi på ture ud af huset såsom mu- Målsætning for 2018: seumsbesøg og teaterture. Turene har både et fagligt • Integrere dansk og matematik i undervisningen og et socialt formål, og skal fremme elevernes nysgeromkring produktionerne. righed og styrke samværet på værkstedet. Derudover • Fokus på salg på diverse markeder og skoler af læser vi artikler, ser film og dokumentarudsendelser. vores produkter • Opsøge nye kunder - gerne kommunale Arbejdsmetode: Undervisningen er først og frem- • Focus på Pop-up Shops mest praktisk baseret med vægt på produktionen. In- • Focus på resten af GAPs produktioner til butikken struktionen er primært individuel, nogle gange med • Udarbejdelse af hjemmeside for værkstedet med fællesinstruktion/gennemgang af et teoretisk oplæg. henblik på net salg af vores og de øvrige værkstedDer veksles mellem individuelle opgaver og opgaver ers produktioner i samarbejde med KUU der kræver samarbejde med andre. Eleverne har en • Fortsætte indretning af butik portefølje-mappe hvor de skal gemme det de har lavet, • 3 årlige afleveringer til Mødrehjælpen af vores fx via billeder af deres produktioner. produkter • Blive bedre til at gøre eleverne bevidste om egne Evaluering: Der evalueres fælles efter hvert projekt. evner og lære dem stolthed omkring at kunne et Den individuelle evaluering foregår i forbindelse med håndværk.

Forløbsplanssamtaler og udfyldelse af kompetenceark • Synliggøre at deres arbejde gør en forskel for værkstedet. Derudover tages der hver uge en snak • Fokus på portefølje og synliggøre læringsproom hvordan stemningen er på holdet via værkstedets cesserne ved hjælp af tekst og billeder Moodboard. Evalueringen har til formål at øge ele- • Arbejde med kompetencetavler og bruge det vens selvværd og selvindsigt, bevidsthed om opnået meget mere i undervisningen for at tydeliggøre læring, realistisk forestilling om egen formåen, samt elevernes læring og blive bevidst på egne evner at sætte sig nye mål.

y 17

“JEG ER BLEVET GUIDET OG HAR VÆRET MEGET I PRAKTIK, DET HAR HJULPET HELT KLART”

SUNDHED & MOTION Formål/mål: At styrke og udvikle kvalifikationer som udholdenhed, stabilitet, ansvarlighed, koncentration, selvtillid, hjælpsomhed og samarbejdsevne.

At eleverne styrkes fysisk, personligt og socialt, med henblik på at være bedre rustet til at fastholde videre uddannelsesforløb, eller arbejde.

At eleverne prøver et stort udbud af forskellige idrætsaktiviteter og derved opnår kvalifikationer og får interesse for et fortsat aktivt fritidsliv.

At eleverne får kendskab til forskellige fagområder indenfor sundhed & motion

Sundhed & Motion står for gennemførelsen af et antal arrangementer årligt for skolens øvrige elever. Desuden underviser eleverne fast i idræt på en folkeskole i Glostrup kommune.

Undervisning og læring: Der undervises i anatomi, kost og ernæringslære, træningslære, træningsplanlægning/didaktik samt planlægning og gennemførelse af en rengøring. Der undervises i idrætsgrene efter elevernes interesser og forudsætninger, herunder teknisk og taktisk træning.

Der lægges vægt på et meget bredt udvalg af idrætsdiscipliner frem for specialisering. Ud over daglig motion inddrages også kulturelle aktiviteter med besøg på relevante museer og udstillinger, samt ture til styrkelse af fællesskabet i gruppen. Botræning er også en del af hverdagen, hvor vi besøger hinanden og spiser Produktion og læring: At eleve0rne er idrætsguider frokost. Der læres om indkøb, budget og det at være for de andre elever på skolen, via forløb i skolens mo- vært og gæst. Holdet deltager i madfællesskaberne. tionslokale eller andre steder på skolen eller i nærom- Arbejdsmetode: Undervisningen består for langt størstedelen af praktisk idræt, ved deltageres og lærers akrådet.

At eleverne står for større og mindre sportsarrange- tive medvirken i forskellige idrætsaktiviteter. Eleverne inddrages i planlægningen af aktiviteterne, og får menter derigennem mulighed for at udvikle deres evne som At eleverne gør rent 2 gang om ugen At eleverne laver skolens sundhedstjek for interesse- guider, ved at få ansvar for gennemførelsen. rede værksteder Evaluering: Der er løbende fælles evaluering af de Til opgaven med at styre et motionslokale, hører også forskellige forløb, og elevernes rolle som guide. Evalurengøring af lokalerne, maskinerne og omklædnings- eringen spiller en væsentlig rolle i det daglige, da det rum.

18

specielt er de personlige kvalifikationer der arbejdes med. De individuelle forløbsplaner evalueres mindst hver tredje måned. Mellem forløbssamtalerne har vi samtaler med alle elever for at følge op på aftaler, praktikansøgninger med videre.

Målsætninger for 2018: • At sundhed & motion fortsat er et rart sted at være • At udvikle linjens indhold med mere fokus på sundhedsfaglige uddannelsesretninger • At fastholde elevernes daglige motivation i hverdagen • At styrke stabiliteten hos den enkelte elev; herunder fremmøde mv.

• At igangsætte samarbejde med anden sundhedslinje

19

“VI LÆRER MEGET AF HINANDEN”

KØKKEN Formål/mål: At eleven får kendskab til arbejdet i et kantinekøkken, og opnår færdigheder inden for fremstilling af; varme retter, kolde retter, hjemmebagt brød og kage, salater, desserter og smørrebrød samt anretning og servering af disse produktioner.

• At eleven øver og udvikler samarbejdsevner, udholdenhed og koncentration samt lærer at tage ansvar for dagens produktion og efterfølgende rengøring.

• At eleven får mulighed for at deltage i alle køkkenets funktioner for at øge selvtillid ved at de forskellige processer lykkes.

• At eleven lærer at arbejde med og udvikle de forskellige sanser og det motoriske arbejde med hænderne.

• At eleven opnår forståelse og konkrete kompetencer inden for hygiejne og rengøring.

Produktion og læring: Køkkenlinjen står for den daglige drift af skolens kantine, med produktion af frokost for op til 150 personer 4 dage om ugen. Målet er en buffet, med stor variation af varme og kolde retter. Køkkenets elever opdeles dagligt, i 3 mindre teams der på skift varetager; ”Det varme”, ”Det kolde” og ”Det bagende” arbejdsområde. Dette sikrer at ele-

20

ven opnår kendskab og praktisk erfaring inden for alle dele af køkkenets produktion. Ud over den daglige produktion laves der jævnligt særlige arrangementer, som fx temadage, åbent hus, receptioner, brunch etc.

Der er også mulighed for at levere ”mad ud af huset” til eksterne arrangementer.

Undervisning og læring: Den praktiske undervisning viser sig ved læring omkring ergonomi, tilberedningsmetodikker, produkthåndtering, fødevarekendskab, rengøring, redskabshåndtering og hygiejne. Eleverne inddrages i videst muligt omfang menuplanlægning, valg af opskrifter, varemodtagelse og indkøb.

Lejlighedsvis bruges eksterne undervisere til at styrke de faglige kompetencer inden for særlige arbejdsområder fx slagter, bager etc. Værkstedsintegreret dansk og regning er en del af hverdagen fx gennem læsning og forståelse af opskrifter, beregning og opmåling af mængder, skilte- og opslagsskrivning etc. I bestemte perioder er der mulighed for at få særligt tilrettelagt undervisning omkring hygiejne. Værkstedet tager jævnligt på skolebesøg, messer, udstillinger og andre relevante arrangementer. Turene kan også have overvejende socialt indhold.

“LÆRERNE ER OGSÅ MED TIL AT GØRE DET FEDT OG DET ER NICE”

Arbejdsmetode: Undervisningen er først og fremmest praktisk baseret, med produktionen af den daglige frokost som gennemgående element. Eleverne får hjælp i det omfang det er nødvendigt, men skal i størst muligt omfang tage ansvar for de opgaver de får tildelt, frem til det færdige produkt.

Der arbejdes individuelt eller parvis, men med vægt på samarbejde og hjælpsomhed, især hvis andre har svært ved at magte deres opgave. Der lægges stor vægt på engagement og fælles arbejdsindsats, da det kræver fælles ansvar og indsats at blive færdige til deadline.

Evaluering: Der er daglig evaluering af værkstedets produkter, og kontant kritik og tilbagemelding, hvis noget ikke er lykkedes optimalt. Det sørger resten af skolens elever for i forbindelse med den daglige frokost. Holdets samarbejdsevner, og den enkeltes udbytte af undervisningen foregår løbende via kompetenceark og elevmapper, og i forbindelse med forløbsplan og forløbssamtaler

Målsætning for 2018: • Fortsætte med det tætte samarbejde med erhvervsuddannelserne på køkkenområdet; Slagteriskolen og Hotel – og Restaurantskolen med henblik på at lette overgangen til kompetencegivende uddannelse.

• Deltage i MadCamp på Samsø, maj 2018.

• Fortsætte det tætte samarbejde med nogle af de andre værksteder • Inddrage eleverne mere i menuplanlægning og bestilling af varer.

• Fortsætte med at afholde øvelsesdage og faste praktikuger for eleverne.

• Have mere fokus på teoretisk vidensdeling og tilberedningsmetodikker.

• Arbejde på at skabe mere struktur og systematik hver uge omkring elevmapper og kompetenceark • Større tydeliggørelse af elevernes progression og læring.

y 21

PÆDAGOGVÆRKSTEDET Formål/mål: At eleverne gennem værkstedets produktion og arbejdsfællesskab, udvikler og styrker deres personlige, sociale og faglige kompetencer, så de efterfølgende får mod på og mulighed for at påbegynde en social‐ og sundhedsuddannelse, pædagogisk assistentuddannelse, anden kompetencegivende uddannelser eller kan varetage et arbejde.

Undervisning og læring: Vi taler og debatterer meget, læser artikler. Gruppearbejdet er vores arbejdsform når vi arbejder med emmer og vi afslutter hver forløb med at fremlægge for hinanden.

Der undervises i forskellige emner der giver indblik i pædagogers og børns verden. Det kan fx være pædagogik, psykologi, børns udvikling, kommunikation etc. Vi laver kreative projekter hvor vi klipper, klistrer, tegner, maler, fx laver vi stamtræ, selvportræt, Produktion og læring: Vores produktion tager ud- genbrugsprojekt, papmache, trylledej mm. Projekgangspunkt i børnenes verden og den produktion og terne bruger vi til forberedelse af vores workshops viden der følger med at arbejde med børn. Vi forbere- med børn. Gennem forskellige projekter og samarder arrangementer for børn, som f.eks. julegaveværk- bejdsøvelser er vores mål at styrke elevernes selvtillid, sted, fastelavns- og sørøverfest. Eleverne er med fra selvværd, viden, samarbejdsevner og kompetencer. idé-fase, planlægning til afholdelse og afsluttende evaluering. Vi udarbejder en portefølje som er brugbar Arbejdsmetode: Vi har en meget praktisk tilgang til for den enkelte ift. senere at gennemføre workshops undervisningen, uanset om vi beskæftiger os med temed børn. Vi varetager rengøringen på dele af skolens ori eller konkrete opgaver. Vi har som mål at få udarfælles arealer 2 gange om ugen. Forståelsen af vigtig- bejdet en skriftlig dokumentation til porteføljen, hver heden af et rent og sundt indeklima, er af stor betyd- gang vi afslutter et emne. Porteføljen er tænkt som et ning for arbejdet med børn. konkret arbejdsredskab eleverne kan bruge når de fx

22

“DER ER MEGET DIREKTE LÆRING OG IKKE SÅ MEGET TEORI”

er i praktik eller når de er gået videre til uddannelse eller arbejde. Derudover bruges porteføljen til at dokumentere elevens individuelle forløb på produktionshøjskolen.

Evaluering: Eleverne trænes i at reflektere omkring sig selv, andre og livet. Eleverne giver hinanden feedback. Eleverne modtager konstruktiv kritik fra lærerne ift. deres indsats på fx opgaver hvor der skal ydes menneskelig omsorg etc. Eleverne evalueres løbende med månedlige korte samtaler med lærerne. Hver 3. måned afholdes forløbsplansaftaler, her evaluerer og justerer eleven sin forløbsplan og sine målsætninger, sammen med lærerne og vejlederen.

Målsætninger 2018: • Planlægge og gennemføre 3 workshop med børnene på Glostrup Bibliotek, i løbet af året.

• At eleverne kommer i praktik i minimum 6 uger, sådan at eleverne opnår solid praktisk erfaring og afklaring som de kan drage fordel af på en videregående uddannelse og på arbejdsmarkedet.

• Implementering af Kooperative Learning som pædagogisk redskab til samarbejde og refleksion.

• At elevernes personlige, sociale og faglige målsætninger videreudvikles, og at der nøje følges op på det.

23

SUPPORT NET & PRINT

Undervisning og læring: Undervisningen er primært tilrettelagt inden for disse områder: Reparation af Chromebooks for Albertslund KomFormål/Mål: At den enkelte elev får et bredt kendskab mune til en it-supporters arbejde med henblik på at få afkla- Pc’ens opbygning samt installation af styresystemer og ret sine egne evner og interesse for arbejdsområdet. programmer At eleverne bibringes almen viden fx gennem samta- Reparation, opgradering og vedligeholdelse ler, ekskursioner og diverse medier.

Netværk, inkl. trådløst netværk, sikkerhed m.v.

At eleverne får kendskab til opbygning, samling, repa- Installation og vedligeholdelse af printere, inkl. netration og vedligeholdelse af computere, opbygning af værksprintere netværk, installation af printere samt opgradering og Arbejde med relevant software, fx office-produkter og installation af styresystemer og kontorprogrammer. værktøjsprogrammer At eleverne trænes i at deltage i projektarbejder som kræver samarbejde med andre i form af at dele erfa- Arbejdsmetode: ringer, holdninger og idéer.

Praktisk problemløsning af konkrete it-opgaver At eleverne opøver kompetencer i at yde it-support til Teamsamarbejde og gensidig oplæring kunder.

Teori ad hoc – udgangspunkt i de enkelte produktioner/projekter Produktion og læring: Værkstedet står for vedlige- Der skiftes mellem teoretisk undervisning og praktisk holdelse af skolens pc’er, installation af nye program- udførelse af opgaver. Der arbejdes ofte i teams, hvor mer, opgradering, samling og opsætning af nye com- elever med større erfaring videregiver deres viden til putere, vedligeholdelse og udbygning af netværk mv. nye deltagere.

Tilsvarende service kan tilbydes til eksterne kunder.

Evaluering: Værkstedets og egen indsats vurderes løSiden efteråret 2016 har vi serviceret Albertslund bende gennem hele forløbet, bl.a. via forløbssamtaler Kommunes it-afdeling med reparation af skolernes og individuelle kompetenceark. Den enkelte elev vil i Chromebooks, og fra 2018 samarbejdes med Glostrup samarbejdet med læreren få evalueret sin forløbsplan Bibliotek om servicering MakerSpace med 3D-print- en gang i kvartalet. Der gives feedback og vejledning ere. på det udførte arbejde løbende. Hver elev har mulighed for at dokumentere udførte undervisnings‐ og

24

“MAN FÅR GODT SAMMENHOLD”

arbejdsopgaver som portefølje, gerne tilgængeligt på nettet.

Målsætning 2018: • At give tilfredsstillende service til skolen og eksterne kunder • At give eleven en positiv oplevelse ved teamarbejde • At sørge for gode og relevante arbejdsopgaver og praktikker for alle elever’ Værkstedet vil fortsat forsøge at få opdyrket en kundekreds med henblik på at sikre en vis indkomst og give eleverne en realistisk oplevelse af arbejdets karakter.

y 25

“VI ER MEGET MERE UDE, DET ER RART”

GRAFIK & DESIGN

Formål/mål: Formålet er at den enkelte elev får styrket troen på sig selv og på sin fremtid igennem et kreativt, kunstnerisk og designfagligt arbejdsfællesskab.

Arbejdsfællesskabet formål er desuden at styrke elevernes personlige og sociale kompetencer som udvikles gennem fælles projekter, gruppearbejde og gennemgange, men også gennem ture ud af huset, sociale arrangementer, spil og øvelser i socialt samvær.

På værkstedet udvikles elevens kreative og æstetiske evner. Eleven får indsigt og grundlæggende færdigheder i grafisk arbejde, design og formgivning indenfor visuel kommunikation og produktdesign.

Produktion: På værkstedet arbejder vi under vores virksomhedsprofil “GapLab” hvor vi udfører kreative opgaver for skolen og for eksterne kunder. Vi fremstiller tryksager, plakater, foldere, postkort og bøger, samt design- og formgivningsopgaver som blandt andet vægudsmykning og rumdesigns. Vi arbejder eksperimenterende med projekter af forskelligartet karakter og formål og tager altid udgangspunkt i den enkelte elev, elevens ønsker og elevens kundskaber.

Undervisning: Vi underviser i grafiske programmer som blandt andet Photoshop, Illustrator og Indesign.

Derudover arbejder værkstedet også med 3d programmer som 3dmax og Vray. Undervisningen tilrettelægges som gruppeforløb og som enkeltstudier alt

26

efter program og sværhedsgrad. Udover den digitale undervisningsflade arbejder vi med håndtegning i færdigheder som perspektiv og proportioner, samt farvelære, akvarel, kul og akrylmaling.

Projektopgave: En væsentlig del af værkstedets profil er de individuelle projektopgaver, hvor eleven kan gå i dybden med egne ideer og projekter som udvikles og forfines. Gennem en kreativ proces, hvor eleven søger og finder inspiration og referencer, udvikles og udvælges projektet. De selvvalgte projekter kan have meget forskellig karakter som fx digitale tegneserier, 3d visualisering, porteføljeudvikling og plakatdesign.

Det væsentlige er at elevens egne interesser og motivation bærer projektet.

Evaluering: Der evalueres løbende i form af evalueringssamtaler med faglæreren, hvor bl.a. kompetencearket opdateres og hvor den unges ønsker, mål og drømme kan blive afklaret.

Målsætning for 2018: • At arbejde på elevernes evne til at tage ejerskab • At alle elever føler sig set og værdsat både af hinanden og af de ansatte og at der fortsat på værkstedet er en behagelig og respektfuld omgangstone og samvær.

• At dokumentere værkstedets arbejde.

“DE HAR HJULPET MIG MED AT FINDE UD AF HVILKEN RETNING JEG VILLE GÅ”

27

“FØR JEG STARTEDE VIDSTE JEG IKKE HVAD EN PRODUKTIONSSKOLE VAR”

SPILVÆRKSTEDET

og Unity. Hertil deltager Spilværkstedet i test- og proOverordnet vision: Spilværkstedet har som hoved- jektforløb med spilvirksomheder. formål at udvikle eleven fagligt, socialt og personligt ved at udfolde og udvide elevens interesser og kompe- Undervisning og læring: Undervisningen tilrettelægtencer i arbejdet med at udvikle og teste spil. ges som individuelle og fælles projektforløb. Elever har tid på deres skema, hvor de selv har ansvaret for Formål/mål: I den daglige undervisning på Spilværk- at planlægge og sætte mål for deres egen læring. Der sættes mål i samarbejde med læreren, som faciliterer stedet tilsigtes det: At eleven gennem arbejdet med spil og spiludvikling, og hjælper med at skabe struktur og fokus i projekfår et bredt erfaringsgrundlag inden for mediepro- terne. duktion og dermed afklares ift. sit videre uddannelsesforløb.

I de fælles projekter arbejder værkstedet sammen om at levere et produkt. Her arbejdes der kollaborativt og At eleven opøver faglige kompetencer med udgangs- det er læreren som styrer processen i samarbejde med punkt i spiludvikling som forberedelse til en erhvervs- eleverne. De fælles projekter drejer sig primært om uddannelse med fokus på medieproduktion. udvikling af spilindhold og test af spil med grundskoAt eleven styrker sine kompetencer inden for almene leelever. Der bestræbes på at opstille test med etablefag som dansk, matematik og engelsk. rede spilfirmaer, så eleverne får mulighed for at være At eleven får erfaring med arbejdsformer som inddra- en del af firmaernes produktioner. ger kompetencer på tværs af fagene.

Undervejs i projekterne foregår der undervisning efAt eleven udvikler evnen til at deltage i et kollabora- ter behov. Da Spilværkstedets arbejdsområde inden tivt arbejdsfælleskab. for det digitale område strækker sig bredt, er videnAt eleven udfordres til, og trænes i, at formidle og dele deling tilgangen for formidling af al ny viden. Her er det ikke kun læreren som formidler, men elever opsin viden både i‐ og uden for værkstedet. muntres også til at dele deres viden og erfaring med Produktion og læring: Spilværkstedets primære pro- hinanden. Hertil benytter værkstedet sig af ”Flipped duktioner er rettet mod at udvikle undervisningsind- classroom” – princippet, hvor viden som kan hentes hold til spilplatforme som Minecraft, Build a World

28

“DET HYGGELIGT DU VED”

online i videovejledninger, danner grundlag for det videre arbejde på værkstedet.

Evaluering: Elever indgår i en kontinuerlig evaluering af deres produktion, som kører i 14-dages “sprint”.

Første mandag i 14-dages perioden aftales der mål for kommende periode med faglæreren, og der evalueres samtidigt på den tidligere periode.

Evalueringssamtalerne, består bl.a. af en snak om mål og strwuktur for det individuelle projekt og individuel trivsel. Fredage benyttes til at afrunde ugens arbejde og eleverne dokumenterer deres egne projekter og de fælles projekter på en blog. Vi motiverer dem til at præsentere deres arbejde for de andre deltagere på Spilværkstedet, så de hele tiden opdaterer deres blog/ portfolio.

Målsætning 2018: • Deltage i test af spilproduktioner fra spilfirmaer, bl.a. PortaPlay, Lohika, Bitglobe.

• Være med-udviklere og testere på spil for firmaer fra det københavnske spilmiljø “Spilhuset”.

• Deltage i et projektforløb, støttet af Microsoft, til udvikling af undervisningsmaterialer til danske skoler.

• Være medudviklere på GBL21 sammen med AAU, til at lave forløb der bruger Game Jam som undervisningsform i skolerne • Lave masterclasses omkring vigtige funktioner

• •

• •

til at udvikle spil, programmering, Game Design m.m. Bl.a. med fokus på C# og Unity (Spil engine) Videndeling og skabe dokumentation for værkstedets arbejde.

Være med til at skabe et JV med Glostrup Bibliotek, omkring at etablere et Makerspace, samt lave et Coding Pirates Glostrup. Eleverne inddrages og kommer til at stå for at supportere dette som en del af deres undervisning.

Fokus på undervisning i 3D og leveldesign.

Samle erfaringer om virtual reality, især ift brugen i undervisningen. Herunder etablering af samarbejde med DAC samt andre interessenter.

• Vi arbejder videre med dette fra 2017: • Maj: At deltage i projektet “Game On”, hvor vi tager til Irland for at lave forløb for en skole ved brug af Spiludvikling som undervisningsform.

• Oktober: Også et forløb med titlen “Game On”, hvor vi får besøg af klassen fra Irland vi besøgte i maj måned, som vi skal lave endnu et forløb for mens de er på besøg i Danmark.

29

KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE

– KOMMUNIKATION, SERVICE OG MEDIER Fra august 2017 udbydes KUU-forløb mod Erhvervsassistent i Kommunikation, service og medier.

Der er 2 planlagte optag på uddannelsen pr år. I august optages op til 20 elever, og i januar op til 12 elever.

Formål: Uddannelsen udbydes med henblik på at give eleven en grundviden, praktisk træning og forståelse af områderne inden for kommunikation og mediestrategier, mindre grafiske produktioner, kundebetjening og kundeservice, hjemmesidevedligeholdelse og opgave- og kvalitetsstyring.

Mål: Efter endt uddannelse kan eleven varetage rutineprægede jobfunktioner som erhvervsassistent inden for kommunikation, service og medier: Erhvervsassistent på grafiske trykkerier og mindre produktionsvirksomheder inden for det grafiske område.

Internetbutikker/web-handel Vedligeholdelse/opdateringer af hjemmesider- og so-

30

ciale medier.

Service-blæksprutte i mindre virksomheder fx praktisk opgaveløsning, opdateringer på sociale medier, hjemmesider, lettere kundekontakt etc.

Eleven tilegner sig kompetence inden for ovenstående områder, der efter endt uddannelse gør det muligt at søge videre til uddannelser såsom skiltetekniker, mediegrafiker, web-integrator eller uddannelser inden for salg og service. Desuden indgår elementer af handel og service samt it-supporter.

Eleverne deltager også i undervisning i dansk og formidling på op til D-niveau. Derudover er der matematik undervisning på F-niveau, for de elever der ikke allerede har det. Dette er for at sikre elevernes mulighed for i fremtiden, at kunne søge eventuel optagelse på EUD. Indhold: Undervisningen foregår på selvstændige hold i egne lokaler. Den teoretiske undervisning integreres i videst muligt omfang i det praktiske arbejde, og der indlægges mulighed for individuelle forløb.

Dele af uddannelsen er tilrettelagt som tema- og projektarbejde.

Dele af undervisningen foregår i samarbejde med produktionsskoleværkstederne, og KUU-eleverne er også en del af det sociale liv der knytter skolen sammen

“DER ER OGSÅ PLADS TIL DIG”

.

Beviser: Når uddannelsen er gennemført udstedes uddannelsesbevis.

Hvis uddannelsen afbrydes, udstedes kompetencebevis for de opnåede kompetencer.

Der stedes endvidere bevis for gennemført Førstehjælp og Brandbekæmpelse.

ERHVERVSTRÆNING: Som en del af den kombinerede ungdomsuddannelse skal eleverne i erhvervstræning på hver uddannelsesdel – perioderne varierer fra 2-5 uger på de enkelte uddannelsesdele.

Erhvervstræningen kan foregå i større eller mindre virksomheder – private samt offentlige. Skolens arbejder løbende på, at udvide skolens netværk af samarbejdspartnere ifm. at skabe kontakt til velegnede erhvervstræningsteder.

KUU - UDDANNELSENS INDHOLD OG OPBYGNING Undervisningstemaer/arbejdspladslære, samarbejdslære, erhvervslære

31

RESULTATER 2017 VIGENDE ELEVTAL

grund og udgangspunkt de kommer med. Mange har et yderst problematisk skoleforløb bag sig, og produkProduktionsskolerne har for alvor haft politisk bevå- tionsskoleforløbet bliver heller ikke en succes for alle. genhed i 2017, med kraftig nedskæring af elevernes En del må derfor afbryde forløbet uden umiddelbart skoleydelse, og indgåelse af aftale om afvikling af sko- at være kommet tættere på et uddannelsesmål.

De fleste får dog mod på fortsat uddannelse, og bliver leformen i 2019.

Elevernes forringede økonomiske vilkår og ændrede afklaret om fagretning og muligheder, enten i ordioptagelsesvilkår på ungdomsuddannelserne, kombi- nært uddannelsesforløb, EGU, KUU eller forberedenneret med højkonjunktur og dermed nemmere ad- de forløb for at kvalificere sig til drømmeuddannelsen. gang til ufaglært arbejde, har bevirket en stærkt reduceret søgning til produktionsskolerne i hele landet. Skolen har i en årrække ligget i toppen af produktiUsikkerhed om produktionsskolernes fremtid har sik- onsskolerne i forhold til udslusningssucces, men har de seneste år oplevet en nedgang i resultaterne. I 2017 kert også spillet en rolle. er det lykkedes at vende udviklingen med en stigning På GAP har det betydet at vi har måttet reducere i på 10%. Det skyldes først og fremmest at der er blevet værkstedsudbuddet, og justeret antallet af ansatte i oprettet flere realistiske uddannelsesmuligheder for forhold til elevnedgangen. Situationen er yderligere målgruppen i takt med etablering af KUU-forløb i de forværret på grund af de årlige økonomiske stramnin- fleste kommuner. De unge undgår dermed at hænge ger (effektiviseringer), som kræver et øget elevtal for fast i andre afklarende- og forberedende aktiviteter, eller nederlag i ordinære uddannelsesforløb. at opnå samme økonomi.

Regeringen har erkendt at det var en dårlig beslutning at stille produktionsskoleelever ringere end unge på ETABLERING AF KOMBINERET SU eller kontanthjælp, og har i forbindelse med Fi- UNGDOMSUDDANNELSE nanslov 2018 sidestillet skoleydelsen med andre ydelser til unge. Det vil på sigt måske føre til en stigning i I august 2017 startede vi et 2-årigt uddannelsesforløb elevtallet igen. indenfor Kommunikation, Service og Medier under

FINE UDSLUSNINGS RESULTATER Skolens overordnede målsætning er at støtte unge til

32

lovgivning om Kombineret Ungdomsuddannelse.

Op til starten indrettede vi nye lokaler, ansatte medarbejdere og lavede uddannelsesplaner samt fagbeskrivelser, og oplevede heldigvis fra starten stor søgning til tilbuddet med fuld belægning. Planen er at optage elever 2 gange årligt frem til start på FGU, hvor eleverne kan færdiggøre deres uddannelse.

UNGE DRØMME Skolen har i flere år samarbejdet med Glostrup Bibliotek om forskellige projekter, og i 2017 udmøntede samarbejdet sig i en bog, hvor en række af de unge fortæller deres personlige historie, særligt om skoleoplevelser og tanker om fremtiden.

udveksle metoder til at modvirke social eksklusion.

Der lægges vægt på samarbejde mellem skoler, institutioner og frivillige organisationer, som kan understøtte hinanden i forhold til unge som er i fare for at droppe ud af uddannelse, eller har ringe socialt netværk.

GAP har bidraget med en kvalitativ undersøgelse og beskrivelse af Spilværkstedet, som netop er kendetegnende ved at modtage mange unge, der oplever sig isolerede og har svært ved at se sig selv i uddannelse eller arbejde.

I efteråret dannede Spilværkstedet desuden ramme om et kursusforløb, hvor undervisere fra partnerinHistorierne er fortalt til bibliotekschef Frank Nør- stitutionerne fik praktiske erfaringer med undervisregaard, som står for skrivearbejdet og udgivelsen. ningsmetoderne gennem projektarbejde sammen Bogen udkom samtidig med den politiske debat om med de unge. Kurset var en kæmpesucces, og der er produktionsskolernes fremtid, og blev brugt til at for- stor interesse for at etablere tilsvarende forløb hos flere af partnerne. midle hvilke unge der blev diskuteret.

COURAGE – INTERNATIONALT SYNLIGHED OG SAMARBEJDE I PROJEKT UNDER ERASMUS+ LOKALOMRÅDET Produktionshøjskolen deltager sammen med Alberts- En række værksteder har faste samarbejder med nærlund Ungecenter og idrætsforeningen AIF i et inter- liggende institutioner, skoler og virksomheder, til nationalt samarbejde der handler om at udvikle og gavn for alle parter. Desuden deltager vi i tilbagevendende lokale arrangementer som Glostrup Kulturnat, Foreningsdag, Børnekulturuge, Grøn Dag og Parkstafetten, både som deltagere og med praktiske opgaver.

33

Bl.a. pædagoglinjen har haft mange arrangementer for daginstitutionerne, og derudover åbne arrangementer på biblioteket op til fastelavn, påske og jul. Værkstedsbutikken har i 2017 deltaget i flere markeder og arrangementer end tidligere, og det har betydet en øget produktion/afsætning, samt et øget kendskab til deres unika produkter.

MADFÆLLESSKABERNE PARTNERSKABSPROJEKT I foråret 2017 arrangerede GAP på vegne af Madfællesskaberne en 1-dags MadCamp på Slagteriskolen i Roskilde for elever og lærere fra GAP og Produktionsskolen i Frederikssund.

Dagen tog udgangspunkt i 4 forskellige madworkshops og fælles spisning – der deltog 45 elever og 6 lærere fra de 2 produktionsskoler.

I efteråret 2017 havde GAP for tredje gang et hold studerende fra ernærings- og sundhedsuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol, ude på skolen i et længere fælles udviklingsforløb omkring Unge, Mad og Fællesskab. Elever og lærere fra værkstedet Sundhed og Motion, samt køkkenværkstedet var koblet sammen med de studerende i de 4 uger hvor de studerende var på skolen. Ugerne bød bl.a. på forskellige madworkshops, teambuilding-oplevelser etc.

Det samlede partnerskabsprojekt Madfællesskaberne har i 2017 som planlagt, sagt velkommen til endnu 4 produktionsskoler. Det drejer sig om Datariet i Vejle, Kohinoor ved Roskilde, Middelfart og Ballerup Herlev produktionsskole. I foråret 2018 kommer endnu 3 skoler med i projektet (Horsens, Valby og Taastrup).

Tilbagemeldingen fra de deltagende skoler er, at den ramme, struktur og indhold som professionshøjskolen og GAP har sat for de fælles udviklingsforløb ude på produktionsskolerne, medvirker til forløb der giver inspiration, positiv forstyrrelse og meningsfulde rela-

35

MÅLSÆTNINGER FOR 2018

tioner mellem elever og studerende.

FORBEREDELSE TIL FGU

ledning, rådgivning og praktisk hjælp med f.eks. skat, I efteråret 2017 blev der indgået politisk forlig om en ungdomskort, ansøgninger og personlige problemer. fremtidig Forberedende Grunduddannelse (FGU), Det er derfor vigtigt at være opmærksom på både som fra august 2019 skal erstatte en række nuværen- fysiske og organisatoriske rammer i den kommende de undervisningstilbud, herunder produktionsskoler, institutionsdannelse, så nærheden og trygheden ikke går tabt.

EGU og KUU. Lovarbejdet er godt i gang, ag allerede fra sommeren 2018 starter etableringen af institutionerne, samtidig med at der udarbejdes bekendtgørelser og fagplaner.

Produktionsskolerne bliver grundkernen i de nye institutioner, men alle værkstedslinjer skal udvikles og tilpasses til den nye lovgivning.

Fokus i det kommende skoleår bliver derfor kompetence- og værkstedsudvikling med henblik på opkvalificering af fagtilbuddene i forhold til de ændrede krav.

Fastholde attraktivt undervisningstilbud- for unge der har det rigtigt svært I reformtider med øgede krav til uddannelsesniveau ar der stadig stigende antal unge der har det rigtigt svært. GAP har et godt ry for at kunne ramme mange forskellige problemstillinger, og en støt stigende procentdel af skolens elever har massive indlæringsmæssige- og/eller psykiatriske problemstillinger.

Selv om skolen selvsagt skal fokusere på udvikling i forhold til ny lovgivning er det vigtigt ikke at slippe Organisatorisk bliver der tale om større institutioner taget om den daglige drift. De unge har brug for voksmed flere skoleenheder, så ledelsesopgaverne skal for- ne der er nærværende og kan sikre gode og trygge rammer om undervisningen, og stille relevante krav deles anderledes, både centralt og decentralt.

Vores erfaring med de unge på GAP er, at det er det på differentieret niveau. overskuelige miljø og de personlige relationer der har I første halvår 2018 gennemfører skolen et kompetenden største betydning for de unge, der har de dårligste ceudviklingsforløb i håndtering af bekymrende adfærd og forebyggelse af konflikter, i erkendelse af at erfaringer med deres skoleforløb.

Det handler både om holdstørrelser, kontaktlærer og elevgruppen er markant ændret, og at meget sårbare den samlede skolestørrelse, - med nærhed til både vej-

37

unge ikke altid profiterer af den traditionelle værk- pere samt elever og lærere fra GAP. stedspædagogik. Forløbet er støttet af Kompetence- Elever på skolens support- og spilværksted er involfonden. veret allerede i etableringsfasen, og har opsat og testet det nye udstyr for at få ekspertise på området.

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

I forlængelse af det internationale samarbejde skolen har deltaget i gennem de senest år, er der søgt, og bevilget, midler til gensidig ungdomsudveksling med et ungdomscenter i det vestlige Irland.

Det faglige indhold i udvekslingerne vil være et fællesprojekt med udvikling af spil (projektet har fået navnet Game On), der tager udgangspunkt i de 2 lokalområder grupperne kommer fra.

Derudover bliver der lagt vægt på interkulturel forståelse og kommunikation.

ETABLERING AF MAKERSPACE I løbet af foråret starter et nyt samarbejdsprojekt mellem Glostrup Bibliotek, GAP samt en ny partner Coding Pirates. Glostrup Skole er også involveret.

I bibliotekets lokaler er der ved at blive indrettet et såkaldt Makerspace, med bl.a. pc’er og 3D-printere. Det skal danne rammen om undervisning, kurser og fri udfoldelse for børn og unge, støttet af frivillige hjæl-

38

MADCAMP / FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM Til maj drager op til 15 elever og lærere til Samsø i 3 dage, for at deltage i en MadCamp sammen med 7 produktionsskoler, der også er en del af Madfællesskaberne. Det er GAP der er overordnet arrangør af MadCamp’en, hvor der bl.a. gennem forskellige workshops skal arbejdes på tværs af skolerne med lokale Samsø råvarer, anderledes tilberedning, bæredygtighed etc.

Målet er bl.a. at udvide elevernes nysgerrighed og viden på mad, råvarer og nye fællesskaber.

I juni måned er der det årlige Folkemøde på Bornholm, og endnu engang møder GAP op med et hold servicemindede butikselever og lærere, der skal være med til at sælge madbilletter, fadøl, kaffe etc. til forventningsfulde gæster i Produktionsskolernes Folkekøkken på Kæmpestranden i Allinge.

39

GAPRO

40