Uniformskultur, sjusk, kontrol og

Om kort tid udgiver hærbefalingsmanden en ny version af ”Uniformsbestemmelser for Hæren” (UBH). Som i 2018, da han udgav den nuværende UBH (VFKBST H.312-011 2018) og samtidigt varslede et større fokus på bestemmelsernes efterlevelse, skal den nye bestemmelse nok give anledning til ophedet diskussion i Hæren. Mange har nemlig en stærk holdning til uniformen, og hærbefalingsmanden måtte dengang stå på mål for de nye bestemmelser på møder rundt om i hærens garnisoner. Også på de sociale medier blev der skudt med skarpt mod hærbefalingsmanden. Nogle medarbejdere undrede sig særligt over, om ”Hærens ledelse da ikke havde andet at tage sig til end dette evige fokus på påklædningen”. Ja, hærbefalingsmanden var i sandhed jaget vildt på Facebook. Med denne artikel vil jeg forsøge at belyse, hvorfor uniformen er så vigtig for den militære organisation, men også hvorfor den er vigtig for os selv som individer, der indgår i et fællesskab.

Af chefsergent Michael Svendsen, regimentsbefalingsmand ved Føringsstøtteregimentet.

Uniformens organisatoriske betydning I lighed med Hæren har også Flyvevåbnet og Søværnet egne uniformsbestemmelser benævnt hhv. ”UBF” (VFKBST F.628 1 2018) og ”UBS” (FKOBST SV.628 501 2019). Det fælles formål med værnenes bestemmelser er at sikre en ensartet og passende bæring af værnets uniformer. Det ensartede udtryk ligger faktisk i ordet ”uniform”, som stammer fra det latinske ”uniformis”, der betyder ”som kun har ét udseende” (Cock Clausen & Petersen 2017). Med den ensartede klædedragt angives dermed bærerens tilhørsforhold til en bestemt gruppe. I Forsvaret er vi af den overbevisning, at vi med vores påklædning udsender signaler om kulturel identitet, social status, selvopfattelse og egne normer og holdninger (FKOPUB PS. 180 3 1998). På et overordnet plan er tanken, at de der observerer os (herunder også vores kolleger) opfatter disse signaler og hvis vi ellers fremstår professionelle, så opfattes vi også professionelle og i sidste ende påvirker dette os, så vi rent faktisk bliver professionelle. En korrekt påklædning medvirker altså til at opbygge vores særegne kultur, mens en sjusket påklædning nedbryder den. Men kan det nu passe? Organisationsforskeren Edgar H. Schein afdækker i sin bog ”Organisationskultur og ledelse” tre forskellige organisatoriske kulturniveauer. På overfladen findes en række ”synlige symptomer (artefakter)”, som vi alle kan se, høre og føle og som er kendetegnende for den enkelte organisation, men som det også kan være vanskeligt at tyde betydningen af. Det kan være f.eks. tiltaleformer, ritualer og påklædning m.fl. (Schein 1994). Vores uniform er et synligt artefakt, der tydeligt viser omverdenen, at vi tilhører en militær organisation, men det kan dog samtidigt være vanskeligt at tyde betydningen af f.eks. en sjusket uniform. Organisationens næste kulturniveau benævner Schein de ”synlige værdier (skueværdier)”. De synlige værdier omfatter f.eks. organisationens strategier, mål og filosofier, dvs. organisationens holdning til hvad der er rigtigt og forkert. Vores uniformsbestemmelser er f.eks. et synligt udtryk for, hvordan værnene mener, at uniformen skal bæres, ja, UBH fastsætter sågar, at enhver der bærer Hærens uniformer, har pligt til at efterleve gældende uniformbestemmelser (VFKBST H.312 011 2018). Schein kalder organisationens sidste kulturniveau for ”grundlæggende antagelser”. De grundlæggende antagelser er udtryk for hypoteser, som organisationen gradvist har overbevist sig selv om, er en realitet, og som derfor ikke umiddelbart kan ændres. En grundlæggende antagelse i Hæren kunne f.eks. være en holdning om, at ”i Hæren går vi ordentligt påklædt”. Hvis der er sammenfald mellem de synlige værdier og de grundlæggende antagelser, og disse kan knyttes i en handlingsfilosofi, f.eks. troen på, at vores påklædning påvirker vores omgivelser og os selv, så kan det hjælpe med til at styrke organisationsmedlemmernes identitet og kernemission. Noget tyder altså på, at Schein kan bekræfte Forsvarets antagelse om signalværdien af vores påklædning, men det kræver, at vi tror på det. En anden

TEL. & FAX 33 12 82 53 POSTGIRO NR.: 102-3071 D. B. 3001.3015-127201 E-MAIL: MWM@MWMORCH.DK DK - 2000 Frederiksberg Dronning Olgas Vej 9, st. CVR. NR.: 89 69 70 18 WWW.ORDENSBAAND.DK

Vi klarer alle tømreropgaver. Vi har et tæt samarbejde med entreprenør, murer, elektriker, VVS'er og arkitekt. Kvalitet og samarbejde er vores styrke. Jyllandsgade 6, 7000 Fredericia Jan: 4093 8609 - Thomas: 2175 3470 Email: larsenogkoch@gmail.com

Hermed orienteres om en ny bogudgivelse:

Anders Engelbrecht: ”FREDERICIA 1940-1945 – Besættelse og hverdag” Med denne udgivelse har Fredericia nu fået en samlet fortælling om tiden under den tyske Besættelse gennem fem år. Fortællingen dækker perioden meget bredt, så emnerne spænder fra 9. april 1940 med tyskernes indrykning i Fredericia over dagligdagens besværligheder, begrænsninger og vilkår med rationeringer, luftalarm, skolegang, beslaglæggelser, tyske og engelske lazaretter, flygtninge m. m. Men også sabotage, schalburgtage, henrettelser, likvideringer og ophold i KZ- lejre er medtaget i bogen. Der omtales endvidere Befrielsen den 4. og 5. maj 1945, samt retsopgør mod stikkere og landsforrædere. Også byens frihedskæmpergrave, mindesmærker og mindehøjtideligheder beskrives. Kilderne er mange, deriblandt personlige dagbøger o g beretninger, der ikke tidligere har været offentliggjort.

Bogen er på 356 sider, A4 format, indbundet og rummer en mængde fotos og andre illustrationer, der ikke før har været offentliggjort. På grund af Corona-krisen bliver der desværre ikke indbudt til en bogpræsentation, men yderligere oplysninger om udgivelsen kan fås hos forfatteren. Bogen kan købes hos Billunds Boghandel i Fredericia samt Bog & Idé i Fredericia og Middelfart fra den 15. juni. Pris kun kr. 199,95.

Med venlig hilsen Anders Engelbrecht Mail: anders.engelbrecht@c.dk Mob. 2360 9060

Søndermarksvej 210, 7000 Fredericia tlf.: 75 92 92 55 www.btgulve.dk info@btgulve.dk

Besøg også BT-Gulves afdelinger i Fredericia, Kolding, Horsens, Skive, Middelfart, Ishøj, Køge og København

forsker, Etienne Wenger, synes i sin bog ”Praksisfællesskaber” at bekræfte Scheins antagelser. Wenger beskriver, hvordan udøvere af en profession eller en praksis indgår i et særligt ”praksisfællesskab” (Wenger 2004). Praksisfællesskabet omfatter både det eksplicitte og det tavse, dvs. sprog, redskaber, dokumenter, billeder, symboler (uniformer!) og meget mere. Ved at bekende sig til organisationens anerkendte praksis, f.eks. ”at gå korrekt påklædt”, bliver man en del af praksisfællesskabet, hvilket er afgørende for, at man lykkes med sin virksomhed (ibid.). Bekender man sig derimod ikke til praksisfællesskabet, kan det modsatte altså være resultatet; man risikerer at mislykkes med sit forehavende. Det er altså ikke ligegyldigt for Forsvaret, hvordan vi som soldater tager os ud. Med uniformsbestemmelserne ønsker værnene at påvirke vores holdning, så vi frivilligt bekender os til værnenes normer for korrekt påklædning. Vi skal altså helst efterleve uniformsbestemmelserne, fordi vi grundlæggende selv tror på, at det er det rigtige at gøre, og fordi vi som soldater har erkendt, at vi ikke blot repræsenterer os selv, men også vores respektive værn og vores nation, hvis flag vi bærer på venstre skulder. Vi er altså ambassadører for noget, som er større end os selv, og med vores korrekte påklædning demonstrerer og styrker vi vores professionelle identitet. Vores korrekte påklædning har altså ikke kun betydning for Forsvaret, men ultimativt også for os selv. Med vores korrekte påklædning viser vi professionel respekt for dem, der kom før os og vi signalerer til kollegerne, at vi forstår den kontekst, som vi er i, ligesom vi sætter en professionel standard for dem, der følger efter os.

Den sjuskede påklædning, tillid og kontrol Jeg ser det straks – sjusk med påklædningen; lommen der ikke er tilknappet, de beskidte støvler, kraven, der ikke sidder ordentligt, den manglende baret! Sjusk springer mig øjnene og sjusk irriterer mig. Kald mig bare en sur gammel mand, men min lange erfaring i Forsvaret har medført, at det er min grundlæggende antagelse, at hvis der ikke er styr på noget så simpelt som påklædningen, så bliver jeg lidt mistænksom, for hvilke mere afgørende ting er der så heller ikke styr på? Det virker altså enkelt – har man styr på påklædningen, så har man nok også styr på resten! Men virkeligheden er sjældent så enkel - eller er den? Som jeg skriver ovenfor, så bliver jeg i mødet med den sjusket påklædte soldat irriteret. Jeg opfanger signalværdien af den sjuskede påklædning og konstaterer, at det ikke passer med min grundlæggende antagelse om den professionelle soldat, hvorfor jeg bliver mistænksom. Mistænksomheden kan være rimelig eller helt urimelig, men grundlaget for en efterfølgende relation præget af mistillid er i hvert fald lagt. Den sjusket påklædte soldat vil muligvis også mærke min irritation og tænke sit. Hvad er det, der sker? I den militære organisation er kammeratskab og gruppesammenhold af afgørende betydning for kampkraften, ligesom gruppeidentitet og den gensidige tillid i enheden begrænser den sociale isolation, hvorved kampkraften opretholdes (FKOPUB PS. 180 3 1998). Af den amerikanske hærs manual for ledelsesudvikling fremgår det, at ”tillid er helt afgørende for alle effektive fælleskaber, særligt inden for hæren” (FM 6 22 2015, min oversættelse). En undersøgelse af sammenhængen mellem gruppesammenhold, tillid til ledelsen og produktiviteten i en industrivirksomhed viste, at gruppesammenholdet havde stor betydning for, hvor effektivt gruppen kunne samarbejde for at nå sine mål. Et godt gruppesammenhold muliggjorde effektiv målopfyldelse. Hvis gruppen havde stor tillid til ledelsen, var den parat til at søge at nå ledelsens mål, hvorved produktiviteten blev høj. Hvis forholdet til ledelsen derimod var præget af mistillid, kunne grupper med godt sammenhold effektivt modarbejde ledelsen, men dog med lav produktivitet til følge. Derimod kunne grupper med dårligt sammenhold ikke opvise tilsvarende effektivitet, hverken med hensyn til opfyldelsen af ledelsens mål eller med hensyn til at

Det koster at sjuske med uniformen. Et klassisk tema i den militære organisation. Plakat fra 1950'erne.(Kilde: Samlingsudstillingerne i Koldkrigssamlingen under Nationalmuseets Samlinger).

modarbejde dem. Resultatet blev derfor en moderat produktivitet (FKOPUB PS. 180 3 1998). Flere kilder betragter altså gensidig tillid som afgørende for en god opgaveløsning og et godt samarbejde og særligt i den militære organisation. Tillid opbygges gennem troværdighed. To elementer af troværdighedsopbygningen er bl.a. velvillighed og den personlige optræden (Olesen et al. 2008). I denne sammenhæng udtrykkes velvilligheden og den personlige optræden gennem soldatens loyalitet over for de gældende påklædningsnormer. Sjusker soldaten med sin påklædning, fremstår soldaten derfor utroværdig, hvilket mere eller mindre bevidst påvirker kollegernes og min tillid til soldaten negativt. Hvis jeg påtaler det over for soldaten, vil soldaten muligvis se mig som en urimelig pedant, hvilket igen skader soldatens tillid til min dømmekraft. En negativ spiral er således sat i gang. I opbygningen af tillid er det afgørende, at først og fremmest ledelsen som den stærkeste part, men også medarbejderne, hele tiden arbejder med at opbygge deres troværdighed. Vores overholdelse af påklædningsbestemmelserne er altså det, som vi selv kan gøre for at signalere troværdighed i forhold til rollen som soldat og dermed medvirke til opbygning af den gensidige tillid.

Bedre til kontrol I de senere år har det jævnligt været nævnt, at vi befalingsmænd skal blive bedre til kontrol. Det fremgår faktisk af både UBH og UBS, at enhver befalingsmand har pligt til at kontrollere, at deres undergivne bærer uniformen i overensstemmelse med gældende uniformsbestemmelser. Mange opfatter i den forbindelse kontrol som noget negativt og et udtryk for mistillid, og det er da et paradoks, at vi taler om kontrol samtidigt med, at vi skal opbygge gensidig tillid i organisationen. Men det er nu en gang en af ledelsesfunktionerne som befalingsmand at kontrollere, at alt gøres i over ensstemmelse med de regler, der er blevet fastlagt, og de instruktioner, der er givet (FKOPUB PS. 180 3 1998). Her kan man måske med fordel i stedet anlægge den tilgang, at ”kontrol er omsorg” (citat: skolebefalingsmanden for Hærens Sergentskole), forstået på den måde, at vi hjælper hinanden med, at tingene er i orden. Det betyder dog ikke, at jeg personligt finder stor glæde ved at kontrollere påklædning. Faktisk vil jeg allerhelst undgå at skulle gribe ind personligt, hvis noget ikke er i orden, fordi jeg netop føler, at det kan skade tilliden til min person. Jeg lader i stedet vedkommendes foranstående vide, at noget

FKOBST H.312-011

Soldater der er stolte af deres uniform - en reklame for den nuværende UBH.

ikke er som ønsket. Omvendt, det man lader passere, accepterer man, så i visse situationer må jeg nødvendigvis gribe ind, fordi det netop ikke ville være troværdigt, hvis jeg lod det passere.

Empowerment og selvledelse I skrivende stund er regimentschefen ved at lægge sidste hånd på sit ledelsesdirektiv. Han skriver bl.a. i direktivet, at begrebet ”empowerment” er et nøgleord for Føringsstøtteregimentet. Hvad mener han så med det? Empowerment, eller ”participatory leadership”, er en ledelsesform, hvor medarbejdere får medindflydelse på beslutninger, der påvirker dem, eller hvor medarbejderne tildeles ansvar for og autoritet til at træffe visse ledelsesbeslutninger, som tidligere blev truffet af en chef (Yukl 2013). Empowerment giver medlemmerne af en organisation mulighed for at beslutte arbejdsfordeling, lave meningsfuldt arbejde og have indflydelse på vigtige begivenheder. Empowerment forudsætter, at organisationens medlemmer har de kompetencer, der kræves, for at de kan løse opgaven og endelig skal empowermenttankegangen understøtte fire afgørende psykologiske elementer for at virke legitim, nemlig; det skal give mening, der skal opleves mulighed for selvbestemmelse,

der skal opleves ”self efficacy”, som er et begreb, der ikke har nogen dansk oversættelse, men som betyder, at man skal føle sig kompetent i eget liv og sidst, at der skal opleves en effekt af indsatsen. Empowerment er en velegnet ledelsesform i organisationer, som laver skræddersyede løsninger, løser komplekse opgaver, der kræver dialog og koordination med kunden, hvor der er behov for fleksibilitet og som beskæf- tiger højtspecialiserede medarbejdere. En sådan organisation er netop Føringsstøtteregimentet. Umiddelbart kan det virke som et paradoks, at vi tror på empowerment ved Føringsstøtteregimentet, når der samtidigt er tale om en militær organisation, som kræver, at medarbejderne overholder nogle helt bestemte retningslinjer, f.eks. vedr. påklædning; hvor er selvbestemmelsesretten lige i det, kan man spørge? Hertil er svaret, at empowerment netop forudsætter, at medarbejderne formår selvledelse; empowerment er ikke laissez faire ledelse. Empowerment gennemføres i et komplekst netværk af relationer (Elmholdt et al. 2017), og som vi har set tidligere, så forudsætter den gode relation gensidig tillid til, at man hver især løser sin del af opgaven og herunder bekender sig til organisationens normer, for herigennem opbygger man sin troværdighed. Der er derfor ikke noget modsætningsforhold mellem detaljerede krav til påklædning og selvbestemmelse i empowermenttankegangen. Vi bør derfor se os selv i spejlet, inden vi går ud af døren, så vi kan vurdere, om vi med vores påklædning bidrager til opbygning af den gensidige tillid i organisationen.

Afslutning og konklusion Men denne artikel kunne man forledes til at tro, at det står meget skidt til med påklædningen ved Føringsstøtteregimentet. Intet kunne være mere forkert; det ser generelt rigtigt fornuftigt ud. Jeg ville med artiklen blot anskueliggøre hvilke mekanismer, der kan være på spil i forbindelse med den sjuskede påklædning, for på den måde at bibringe læseren en forståelse for, hvorfor korrekt påklædning fylder så meget for den militære organisation. Det håber jeg er lykkedes. Afslutningsvis vil jeg konkludere, at påklædningen kun er et ud af flere symboler, der siger noget om vores professionalitet. Andre faktorer spiller naturligvis også ind, f.eks. træningstilstand, kompetencer, materiel og faciliteter og sikkert mange flere. Men påklædningen er et simpelt område, hvor vi selv kan gøre en forskel. Hvis vi i fællesskab tror på, at vi gennem den korrekte påklædning bidrager til skabelsen af en stærk professionel identitet, så påvirkes den gensidige tillid i organisation positivt, hvilket igen fører til en bedre opgaveløsning. Sjusk med påklædningen er sådan set bare en detalje, men djævelen ligger i detaljen, som man siger. Sjusk med påklædningen kan løftes til et højere plan, nemlig som udtryk for sjusk i al almindelighed. Og det kan siges kort - sjusk skader den gensidige tillid og dermed opgaveløsningen. Så altså – vi skal gøre os umage. Ikke blot med vores påklædning, men i det hele taget. Det kan man da godt tænke lidt over!

Litteraturhenvisninger: CockClausen, I. & Petersen, K.S. (2017). Den Store Danske. (Udg. 24 AUG 2017). Gyldendal. Hentet 13. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/ index.php?sideId=177061.

Elmholdt, C., Keller, H.D., & Tanggaard, L. (2017). Ledelsespsykologi. (1. udg.). Samfundslitteratur.

FKOBST SV.628501. (2019). Uniformsbestemmelser for Søværnet. (Udg. 201911). Forsvarskommandoen.

FKOPUB PS. 1803. (1998). Ledelse og uddannelse – grundbog. (3. udg.). Forsvarskommandoen.

FM 622. (2015). Leader Development. (Udg. 30. juni). Headquarters, Department of the Army.

Olesen, K.G., Thoft, E., Hasle, P., & Kristensen, T.S. (2008). Virksomhedens sociale kapital hvidbog. (Udg. 1. oktober). Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Schein, E. (1994). Organisationskultur og ledelse. (2. udg.). Forlaget Valmuen.

VFKBST H.312011. (2018). Uniformsbestemmelser for Hæren. (Udg. 201807). Værnsfælles Forsvarskommando.

VFKBST F.6281. (2018). Uniformsbestemmelser for Flyvevåbnet. (Udg. 201806). Værnsfælles Forsvarskommando.

Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber. (1. udg.). Hans Reitzels Forlag.

Yukl, G. (2013). Leadership in organizations. (8. udg.). Pearson.

Læs mere om produktet i Soldatens Medalje ABC, side 19. Priserne er vejledende og opdaterede priser findes på vores website jef.dk

Kr. 22,00 Kr. 24,00 Kr. 35,00 Kr. 450,00

Gratis hjælp til rentegning/design. Hurtig leveringstid 3-7 uger (aftales altid på forhånd). Mulighed for 3D prægning. Alle priser er ekskl. moms.

Skjold fra dag til dag

Scan koden eller brug dette link abc.jef.dk

FRA JYDSK EMBLEM FABRIK A/S 2. UDGAVE

Sofienlystvej 6-8 · 8340 Malling T. 7027 4111 · jef.dk