MEDLEMSINFORMATION -udgives af Plast og Emballage
Nr. 1 - februar 2018
Fremtidige trends og påvirkninger af emballageindustrien v/ Alexander Bardenshtein, faglig leder og Lars Germann, Centerchef
Emballageindustrien og producenter af plastprodukter er vant til, at det går stærkt – både i forhold til teknologi og i forhold til lovgivning. Lige nu sker der en del, og det er baggrunden for, at vi i denne artikel forsøger at give et kort overblik over de tendenser og påvirkninger, som ifølge forskellige internationale emballageinstitutter, universiteter og multinationale virksomheder, i vores netværk, vil påvirke emballageindustrien i løbet af de næste 3-10 år.
Cirkulær økonomi og bæredygtighed Cirkulær økonomi er to ord, hvis fælles betydning man er nødt til at forholde sig til. Begrebet går ikke væk igen. At leve op til fremtidens krav til bæredygtighed vil være en stor udfordring for emballage- og plastindustrien. Utilstrækkelig genanvendelse og bortskaffede emballager der går til deponering, vil vedblivende være en del af de kommende års dagsorden. De bærende drivkræfter er national og international lovgivning, forbrugerkrav og kommercielle interesser. Vi tror ikke, der vil være nogen universel form for bæredygtige emballagematerialer, men snarere en specifik bæredygtig løsning for hver type emballage og måske for
hver type produkt. EU-kommissionen har netop offentliggjort en ny plaststrategi, som skal støtte de store ambitioner for den cirkulære økonomi. Vores vurdering er, at design for genanvendelse får en fremtrædende
fortsættes næste side PLAST OG EMBALLAGE