
39 minute read
Det sker
ET DUKKEHJEM - 15 ÅR SENERE
TID: Mandag 7. marts kl. 11.00 Tirsdag 8. marts kl. 19.30 Onsdag 9. marts kl. 19.30 Torsdag 10. marts kl. 19.30 Fredag 11. marts kl. 19.30 Lørdag 12. marts kl. 16-18 STED: Himmerlands Teater, Hobro PRIS: 195 kr. + evt. gebyr
Advertisement
Der er gået 15 år, siden Nora smækkede med døren og forlod hjemmet, sin mand og sine børn. Nu vender hun tilbage med et presserende ærinde, men det er ikke helt så let, som hun havde håbet. Ikke alene skal hun konfronteres med sine handlinger og stå ansigt til ansigt med sin mand. Det bliver samtidigt et bragende sammenstød mellem tre stærke kvinder fra hver sin generation? Nora, den gamle barnepige og den nu voksne datter. I knivskarpe dialoger krydser fire personer klinger, og måske går én af dem af med sejren. Men hvor meget skal man ofre, for at opnå det man vil? En dristig og underholdende leg med hvordan det, måske, 15 år senere gik personerne fra Henrik Ibsens geniale skuespil Et Dukkehjem.
STUBHUSREVYEN 2022
- VELKOMMEN TILBAGE - PREMIERE
TID: Fredag 11. marts kl. 20 Lørdag 12. marts kl. 14 Søndag 13. marts kl. 14 STED: STUBhuset, Grangårdsvej 11, Støvring PRIS: 150-289 kr.
Har du købt spisning starter dette kl. 18.30.

ANTIGONE 2030
TID: Tirsdag 29. marts kl. 19.30 STED: Himmerlands Teater, Hobro PRIS: Børn/Unge: 125 kr., Gruppe, Voksen, anden: 150 kr., Løssalg: 195 kr.
På anklagebænken i årets vigtigste retssag sidder den radikale aktivist Antigone. Anklagen lyder på terrorisme, men Antigone mener selv, at hun har gjort det nødvendige, i et samfund hvor magthaverne har givet fortabt. Det er ikke så længe siden, at man prøvede at råbe politikerne op, prøvede at få dem til at se de uundgåelige problemer der lurede lige ude i horisonten, men lyttede de? Ansvaret for Antigones skæbne ligger i jeres hænder, den er først forseglet i det øjeblik, retssagen er ovre og dommen fældet. Intet er givet på forhånd. Med afsæt i Sofokles 2500 år gamle tragedie, har Teatergrad skabt et dystopisk fremtidsscenarie, hvor alles værste frygt er blevet til virkelighed. Ny dansk dramatik. Aldersgruppe: Fra 15 år. Varighed: 80 min uden pause
TID: Tirsdag 5. april kl. 19.30 STED: Himmerlands Teater, Hobro PRIS: Børn/Unge: 125 kr, Gruppe, Voksen, anden: 150 kr, Løssalg: 195 kr.
Denne soloforestilling er en fortælling om jagten på den originale idé og det at stole på og give plads til sin kreativitet. Her gennemgår Kristján Ingimarsson scener fra karrierens vildeste, vigtigste, værste og sjoveste forestillinger. Han analyserer, forklarer og ridser den kreative process op. Scener fra forestillinger som MIKE ATTACK, Kunsten at Dø, Blowjob, BLAM!, CREATURE, Fools Of The World Unite, MORPH og Room 4.1 udspiller sig LIVE foran publikum med tilhørende anekdoter og historier. Samtidigt med at være en bagudskuende rejse gennem Kristjáns vigtigste forestillinger, er det et fremadskuende blik mod kreativitetens rolle i vores liv.

FRIHED, LIGHED & LAKS
TID: Torsdag 5. maj - fredag 6. maj kl. 19 Lørdag 7. maj - søndag 8. maj kl. 15 Tirsdag 10. maj - fredag 13. maj kl. 19 Lørdag 14. maj - søndag 15. maj kl. 15 Tirsdag 17. maj - fredag 20. maj kl. 19 Lørdag 21. maj kl. 15 STED: Himmerlands Teater, Hobro PRIS: Børn/Unge: 50 kr, Voksen: 150 kr, Løssalg: 195 kr
Fra 12 år. Varighed: 140 min med pause. En munter kærlighedshistorie om to unikke skæbner; den ene fra Hadsund og den anden fra Hobro. Jørgen, der gør alt hvad der forventes af ham, og Hedvig, der ikke finder sig i noget som helst.Vi befinder os i en brydningstid. Kvinderne vil have stemmeret, industrialiseringen er i kraftig fremmarch, bønderne kæmper for ret og jord og 1. verdenskrig truer lige om hjørnet. Midt i dette inferno af mere eller mindre løjerlige, finurlige, farverige og ikke altid håndterbare personager, står Jørgen og Hedvig med hver deres drømme og forventninger om en ny fremtid og rækker ud mod hinanden. Men har de en fremtid, eller er der mon mere end fjorden, der skiller dem?
SKØRPING MARIONETTEATER OPFØRER NATTERGALEN
- ÅRETS FORESTILLING 2021
TID: Søndag 20. marts kl. 12 STED: Kinorevuen, Skørping PRIS: Voksne 80 kr. Børn 40 kr. BILLET: Tlf. 29 84 50 11, em@almeborg.dk eller tlf. 30 29 48 25, runalauritzen@gmail.com
I kina, ved I jo nok, er kejseren en kineser. Med disse få, fortrolige ord - ved du jo nok - drager den geniale digter H.C. Andersen os ind i sin eventyrverden. Ind i Kejserens enorme have. Ja, så stor er den, at end ikke Gartneren ved, hvor den ender. Men den går over i dunkle skove, og dér lever Nattergalen. Den lille grå fugl med den pragtfulde stemme. Den lille kokkepige hører den, når hun træt går hjem efter dagens arbejde på slottet, og fiskeren glæder sig over den, når han røgter sine garn om natten, men kejseren kender den ikke. For den er aldrig blevet præsenteret for hoffet! Men det bliver den, og her må den kæmpe med den kunstige nattergal - en gave fra den japanske kejser til hans kinesiske kollega - om den vise Kejsers, ja, hele hoffets gunst. SKØRPING MARIONETTEATER OPFØRER KEJSERINDENS PENGEKISTE
TID: Søndag 3. april kl. 12 STED: Kinorevuen, Skørping PRIS: Voksne 80 kr. Børn 40 kr. BILLET: Tlf. 29 84 50 11, em@almeborg.dk eller tlf. 30 29 48 25, runalauritzen@gmail.com
Kejserindens pengekiste, skrevet i 1896, er en legende, hvor en pater er kaldt til orden hos sin biskop. Han må gøre rede for en prædiken, hvor han er gået tilbage til Kejserinde Maria Theresias tid og hendes besøg i Flandern. Selma Lagerlöf fik nobelprisen i litteratur i 1909 som den første kvinde. Forestillingens anden del er hendes berømte takketale i den anledning.
OBERSTINDEN
TID: Fredag 22. april kl. 19.30. STED: Arden Kulturhus PRIS: 195,- eller 125,- med teaterkort. BILLET: www.himmerlandsteater.dk, 98555753 ARR.: Himmerlands Teater
”Min far gjorde mig til datter af det hvide Finland, Obersten gjorde mig til nazist. Jeg skammer mig ikke over nogle af delene.” Citat fra romanen “Oberstinden” af den finske forfatter Rosa Liksom Én nat – ét liv. En gammel kvinde står alene på scenen og fortæller sin historie. En højtelsket far opdrog sin datter i germansk ånd. En mor tugtede hende og lærte hende frygten at kende. Denne dobbelthed fører den unge kvinde i armene på en 28 år ældre oberst. Han er et magtmenneske og overbevist nazist. Det er råt og i en verden langt fra vores, men almenmenneskeligt i sin brutalitet.
MUSIK

BJARKE FALGREN QUARTET
TID: Fredag 25. marts kl. 20 STED: Himmerlands Teater, Hobro PRIS: 150 kr. Medlemmer: 120 kr
Jazz Hobro får besøg af jazzviolinisten Bjarke Falgren. Aktuel med den anmelderroste cd Origin, hvor alle facetter af Bjarkes prisvindende spil kommer til udtryk. Med sig har han et superhold: Morten Lundsby (bas), Janus Templeton (tr) og Jakob Holm (gui).

WILD ROSE COUNTRY BAND
TID: Fredag 11. marts kl. 19 STED: Kig Ind - Nørager Kultur- og Medborgerhus PRIS: 250 kr. BILLET: derudad.dk ARR.: Kig Ind - Nørager Kultur- og Medborgerhus
Wild Rose Country Bands iørefaldende og dansevenlige repertoire skal findes i den traditionelle ende af country skalaen og består af numre af fra blandt andre : Willie Nelson, Ned Miller, Buck Owens, Merle Haggard, John Denver, Randy Travis, Don Williams, Kenny Rogers, Johnny Cash, Allan Jackson, Eagles og mange andre. Her er det iørefaldende, kendte melodier udført musikalsk og vokalt med stor respekt for genren. Country underholdning velspillet til country festen med glimt i øjet og højt humør fra scenen.


STINE MICHEL: DEN LILLE PRINS
TID: Søndag 13. marts kl. 14 STED: Sognegården ved Støvring Kirke, Kirkevej 6, Støvring PRIS: Gratis BILLET: www.derudad.dk ARR.: Støvring Menighedsråd
En musikfortælling om livsvisdom frit efter Antoine de Saint-Exupéry. Sognets børne- og ungdomskor medvirker. Læs mere på hjemmesiden
DEN HIMMERLANDSKE SPILLEMANDSMUSIKS RØDDER
TID: Mandag 14. marts kl. 20-21.30 STED: Museum Rebild, Rebildvej 25 B, Rebild, Skørping PRIS: Gratis f. Turistfore. medl./kr. 60 for øvrige BILLET: Senest lørdag 12. marts kl. 12 til info@ rebildturist.dk eller tlf. 4088 6833. ARR.: Rebild Turistforening
Om søndagen danses der folkedans til spillemandsmusik på Museum Rebild. Men hvordan er museets musiksamling og musikalske aktiviteter blevet til? Svaret er, at for en del generationer siden havde hver lokalitets spillemandsmusik sine særkender på samme måde som den lokale dialekt havde det. Det er disse lokale særkender, der er overført fra en generation til den næste via sidemands-oplæring/mesterlære er endt med at nogle af spillemands-musikkens mestre stak hovederne sammen og blev enige om at bevare musikken i almindelighed og disse lokale særkender i særdeleshed. Rebildspillemændenes Gruppe 1 under ledelse af museumsinspektør Niels Jørn Østergaard fortæller om nogle af disse lokale mestre og illustrerer deres særkender med levende eksempler. Arrangementet holdes i forlængelse af Turistforeningens ordinære generalforsamling.
ALLAN OLSEN
TID: Torsdag 17. marts kl. 20 STED: Kulturstationen, Skørping Bibliotek, Sverriggårdsvej 4 PRIS: Standard 295 kr BILLET: www.derudad.dk ARR.: Kulturstationen
For Allan Olsen er der ikke den store forskel på at optræde i et ydmygt forsamlingshus eller i Det Kongelige Teater. Det er samspillet med publikum, der skaber magien. Vi glæder os til en magisk aften på Kulturstationen med den garvede Vendelbo.
MIRIAM MANDIPIRA & SOUL FAMILY
TID: Fredag 18. marts kl. 20 STED: Kulturstationen, Skørping PRIS: 200 kr BILLET: www.derudad.dk ARR.: Skørping Musikstation
I efteråret 2020 blæste Miriam Mandipira & Soul Family alle, der var i salen omkuld! Det var en af de sidste koncerter det efterår, og hvor gik folk dog opløftede derfra. Hun kan noget helt specielt med sin stemme og udstråling, og bandet er tæt sammenspillet og lægger en god "bund" under de mange soul-prægede numre.
MICHAEL LEARNS TO ROCK
TID: Torsdag 24. marts kl. 20 STED: STUBhuset, Støvring PRIS: 340 kr. / medlem 315 kr. inkl. gebyr BILLET: www.ticketmaster.dk ARR.: STUBhuset
Oplev et af Danmarks største bands optræde med alle de hits, du kender og elsker at synge med på. Vi garanterer en helt særlig koncertoplevelse, når legendariske Michael Learns To Rock lægger vejen forbi STUBhuset med en koncert dedikeret til deres mest populære album, hvor du selvfølgelig også kommer til at opleve de største hits fra resten af deres bagkatalog.

MIKE ANDERSEN BAND
TID: Fredag 25. marts kl. 20 STED: STUBhuset, Støvring PRIS: 250 kr. / for medlem 225 kr. inkl. gebyr BILLET: www.ticketmaster.dk ARR.: STUBhuset
Det syder, sveder og koger i den musikalske blues-gryde, og bandets 1500 koncerter sammen kan tydeligt høres og fornemmes på Mike Andersen Bands live koncerter, der sprudler i sikkert samspil og ikke lader noget tilbage at ønske! Der er nærkontakt mellem bandet og publikum - men så sandelig også internt i bandet, hvor man som publikum oplever et 'tændt' orkester der virkelig nyder at spille sammen!
PLUS 1: AGGERBÆK/JEPSEN
TID: Mandag 28. marts kl. 13 STED: STUBhuset, Støvring BILLET: www.ticketmaster.dk. ARR.: STUBhuset
Koncerten er en del af PLUS 1. PLUS 1 handler om at invitere, glæde sig, opleve, hygge sig sammen - en gang om måneden i dit lokale kulturhus. 1 billet giver adgang for 2 personer. Først er der koncert i ca. en time. Derefter er der mulighed for at hygge sig sammen over en kop kaffe med lidt sødt dertil.
ET MUSIKALSK FOREDRAG DA ONKEL JENS FIK FJERNSYN
TID: Tirsdag 5. april kl. 14 STED: Kulturstationen, Verandaen PRIS: 50 kr. for ikke-medlemmer ARR.: Skørping Borgerforening
Skørping Borgerforening inviterer til "Musikalske fortællinger" i Verandaen på KulturStationen tirsdag den 5. april kl. 14 med Peter Spillemand (Peter Henning Thomsen). Han kalder sit foredrag "en mands minde fortælling". Der bydes på kaffe, te og kringle. De fremmødte bliver taget med på en rejse i ord og toner ned ad mindernes alle i en brydningstid fra 1950'erne og op i nyere tid. Vi bydes på en genkendelig cocktail af fortælling, sang og musik serveret med humor og varme. Efter en lang periode med Corona-restriktioner, trænger vi til at komme ud og få gode oplevelser.

OPERABIO
LA CENERENTOLA/ASKEPOT
TID: Torsdag 7. april kl. 18.50 STED: Kinorevuen, Skørping PRIS: 50 kr. for ikke-medlemmer BILLET: www.kinorevuen.dk ARR.: Kinorevuen
Rossinis forrygende udgave af eventyret om den stakkels Askepot, som ikke bare får sin prins, men også viser sig at have de mest utrolige evner til at synge halsbrækkende, virtuose arier!
THOMAS BUTTENSCHØN
TID: Fredag 8. april kl. 20 STED: Bælum Skovpavillon, Østre Skovvej 16 PRIS: Ikke medlem: 230 kr./medlem: 195 kr. BILLET: derudad.dk ARR.: KulturMøllen Bælum
Eksklusivt og intimt soloshow. Thomas Buttenschøn inviterer publikum til en mindeværdig koncert, hvor musik og storytelling fremføres på autentisk vis, ligesom der tages humoristisk livtag med livets finurligheder. Sange, følelser og poesi, som præsenteres i et virvar af utallige, vittige og tåkrummende historier fra et levet liv, der sjældent former sig som forventet, men som mildest talt, og sagt "i al fortrolighed", bliver ved med at overraske - ikke mindst Thomas. De poetiske sange fremføres håndspillet, på en charmerende måde, der får sit unikke liv i et stemningsfyldt samvær med publikum. Der lægges op til, at publikum kan nynne, synge og grine med fra start til slut.
LYSFEST MED VELLYD
TID: Søndag 17. april kl. 10-17 STED: Rebildcentret, Røde Møllevej 4, Skørping PRIS: Voksne 120 kr Børn 60 kr ARR.: Rebildcentret og Thingbæk Kalkminer
En god og gammel tradition er de underjordiske påske-lysfester i Thingbæk Kalkminer. I år kan du opleve den eventyrlige stemning, når trioen VelLyd synger foråret ind i skæret fra 3.000 levende lys. En god og gammel tradition er de underjordiske påske-lysfester i Thingbæk Kalkminer. VelLyd består af Natasja Becker Vinther, Anders Hornshøj og Heidi Bisgaard, som har sunget sammen i mere end 15 år. De lever alle af at give musikken videre i form af performance og undervisning i hele landet.
Denne påskedag vil VelLyd fylde grotterne med deres egne versioner af kendte danske og udenlandske popklassikere. Det foregår ganske a cappella.

THE MUKHERJEE DEVELOPMENT
TID: Fredag 22. april kl. 20 STED: STUBhuset, Støvring PRIS: 175 kr. / medlem 150 kr. inkl. gebyr BILLET: www.ticketmaster.dk ARR.: STUBhuset
The Mukherjee Development er klar med deres debutalbum "Burnin' Time" i starten af 2022. De spiller en blanding af americana, indie, pop og rock. Tænk Kurt Vile, Phoebe Bridgers og John Prine på en råkold dansk forårsdag. Den amerikansk/dansk/ indiske Oscar Mukherjee synger om hengivelse, identitet og kærlighed i et globalt århundrede. Han er opvokset i USA, kom til Danmark i 2009, hvor han hurtigt gjorde sig bemærket på den danske musikscene. Han har udgivet to EP'er, har netop vundet en Danish Music Award for årets "Ud af det blå" pris og har opnået landsdækkende P4-airplay.

PLUS 1: TWANG
TID: Mandag 25. april kl. 13-15 STED: STUBhuset, Støvring PRIS: 150 kr BILLET: www.ticketmaster.dk ARR.: STUBhuset
Koncerten er en del af PLUS 1. PLUS 1 handler om at invitere, glæde sig, opleve, hygge sig sammen - en gang om måneden i dit lokale kulturhus. 1 billet giver adgang for 2 personer. Først er der koncert i ca. en time. Derefter er der mulighed for at hygge sig sammen over en kop kaffe med lidt sødt dertil. Mere info: www.stubhuset.dk
ALBUM 3 - NY DATO
TID: Torsdag 28. april kl. 20 STED: STUBhuset, Støvring PRIS: 220 kr. / medlem 195 kr. BILLET: www.ticketmaster.dk ARR.: STUBhuset
Glæd jer til en aften med et helt album - fra start til slut - en pause - og derefter et sæt med hits. Det er en fantastisk god koncertoplevelse, som vi kun kan anbefale alle at prøve. ALBUM er et fælles musikprojekt mellem en række spillesteder, professionelle musikere, talenter og unge teknikere - i Nordjylland. Vi har tidligere spillet Eagles, Hotel California og David Bowie, Ziggy Stardust. Denne gang tager vi på landevejen med Fleetwood Macs klassiker og 40 millioner solgte albums: Rumours. Billetsalget er allerede godt i gang, og publikum kan glæde sig til en helt særlig god koncertoplevelse
TID: Fredag 29. april kl. 20 STED: Kulturstationen, salen. Skørping PRIS: 200 kr BILLET: www.derudad.dk ARR.: Skørping Musikstation
Ginne Marker er en stjerne i dansk Musik. Hendes to albums har høstet fantastiske anmeldelser, og da hun var på besøg i Skørping i maj 2021, tog hun alle fremmødte med storm!. Vi glæder os til gensynet!
KONCERT ELSEBETH DREISIG OG DAVID DANHOLT
TID: Søndag 1. maj kl. 16 STED: Kulturstationen, Skørping PRIS: 120 kr BILLET: www.derudad.dk ARR.: Rebild Musikforening
Ved denne fortællekoncert synger sopranen Elsebeth Dreisig og tenoren David Danholt kendte hits fra operaens, operettens, musicalens, revyens og populærmusikkens verden. De akkompagneres af pianisten Søren Rastogi. Elsebeth og David Danholt har været et musikalsk match i mange år, blandt andet som fast førsteelskerpar i et utal af forestillinger på Den Jyske Opera i forestillinger som blandt andre La Traviata og Elskovsdrikken. Udover Den Jyske Opera har begge sunget på Det Kongelige Teater og rundt omkring i Europa og USA. Begge har de en stor forkærlighed til både det tunge og lette repertoire. Ved koncerten bliver sangene kædet sammen med anekdoter og historier. Med sig har de to sangere en fremragende og veloplagt pianist, Søren Rastogi, så der er lagt op til en skøn stund i sangens verden!

PLUS 1: M.C. HANSEN OG JACOB CHANO
TID: Mandag 2. maj kl. 13-15 STED: STUBhuset, Støvring PRIS: 150 kr BILLET: www.ticketmaster.dk ARR.: STUBhuset
Koncerten er en del af PLUS 1. PLUS 1 handler om at invitere, glæde sig, opleve, hygge sig sammen - en gang om måneden i dit lokale kulturhus. 1 billet giver adgang for 2 personer. Først er der koncert i ca. en time. Derefter er der mulighed for at hygge sig sammen over en kop kaffe med lidt sødt dertil. Mere info: www.stubhuset.dk

KONCERT ANDERS BLICHFELDT OG DET NYE BAND
TID: Fredag 6. maj kl. 20 STED: STUBhuset, Støvring PRIS: 340 kr. / medlem 315 kr. inkl. gebyr BILLET: www.ticketmaster.dk ARR.: STUBhuset I Anders Blichfeldts bagage ligger mere end 25 albums, 250 sange, 2000 koncerter og over 1 million solgte plader. Denne gang tager Anders os med på en musikalsk rejse med sange fra hele hans store bagkatalog. Publikum kan glæde sig til en aften med sange fra tiden med Big Fat Snake, fortolkninger som Anders har fremført som TV-vært på Rock Show, samt hans versioner af kendte sange fra Toppen af Poppen. Der vil også blive spillet helt nye sange anno 2022, for ja, Anders udgiver stadigvæk ny musik.
KUNSTEN AT GLÆDES I KOR - "EN LÆRKE LETTED'
TID: Lørdag 7. maj kl. 20 STED: STUBhuset, Støvring PRIS: 200 kr. / medlem 175 kr. inkl. gebyr . BILLET: www.ticketmaster.dk ARR.: STUBhuset
- Lettere coronaforsinket markering af 75-året for Danmarks Befrielse. I anledning af 75-året for Danmarks befrielse inviteres publikum til en ganske særlig aften med KUNSTEN AT GLÆDES I KOR, der blander koncert, fællessang og fællesskab om velkendte såvel gamle som nye sange og musik om besættelse og befrielse.
PLUS 1: FROMSEIER / HOCKINGS
TID: Mandag 23. maj kl. 13-15 STED: STUBhuset, Støvring PRIS: 150 kr BILLET: www.ticketmaster.dk ARR.: STUBhuset
Koncerten er en del af PLUS 1. PLUS 1 handler om at invitere, glæde sig, opleve, hygge sig sammen - en gang om måneden i dit lokale kulturhus. 1 billet giver adgang for 2 personer. Først er der koncert i ca. en time. Derefter er der mulighed for at hygge sig sammen over en kop kaffe med lidt sødt dertil. Mere info: www.stubhuset.dk
FOREDRAG

TRÆFNINGEN VED HOLLANDSHUS
TID: Mandag 7. marts kl. 19.30 STED: Ravnkilde Skole, Skolegade 1, Ravnkilde PRIS: Gratis ARR.: Lokalhistorisk Fore. for Ravnkilde Sogn
Efter en kort generalforsamling og kaffe fortæller Henrik Bugge Mortensen og viser film om denne spændende begivenhed fra besættelsestiden. "Træfningen ved Hollandshus" handler om den mest berømte hændelse i Rold Skov under 2. verdenskrig. En dramatisk nedkastning af våben ved Madum Sø endte i direkte ildkamp mellem en modstandsgruppe fra Aalborg og den tyske besættelsesmagt. Niels Erik Vangsted blev skudt og Poul Kjær Sørensen taget til fange og nogle få dage senere dømt til døden ved en tysk krigsret. Bisættelsen af Vangsted endte i strejker og oprør i Ålborg, hvor mange borgere mistede livet. Forløbet var en direkte årsag til, at den danske regering afbrød samarbejdspolitikken.
TID: Onsdag 9. marts kl. 19-21 STED: Siem forsamlingshus, Skørpingvej 36 PRIS: Fri entré
På TV har man kunnet se en udsendelse, hvor DR som et eksperiment har samlet 3 skarpe reklamefolk, som vil sælge 4 religioner til den moderne forbruger. Det er svære og nærmest umulige spørgsmål om, hvad religion er, som Marianne Qvortrup vil give sit svar på. Begrebet religion bliver flittigt brugt, både i medier og i daglig tale. Og det synes, som om de fleste af os ikke er i tvivl om, at religion - også selvom det ikke betyder noget særligt for os i vores dagligdag - alligevel betegner noget særligt. Men hvad er det egentlig for en størrelse? Og kan det overhovedet adskilles fra alt muligt andet? Det er svære og nærmest umulige spørgsmål at svare på.

TORSDAGSCAFÉ MED FOTOGRAF KJELD THOMSEN
TID: Torsdag 10. marts kl. 14.30-15.30 STED: Skørping Bibliotek PRIS: Fri entré ARR.: Rebild Bibliotekerne
Fotografiets kunsthistorie fortalt gennem bøger. Fotograf Kjeld Thomsen giver en fortælling med udgangspunkt i de mange fotobøger, han igennem tiden, med stor glæde har fundet inspiration i. Som han siger; "vi er jo på et bibliotek". Han tager en stak fotobøger under armen, og viser og fortæller om de mange forskellige måder billeder og fotografer har påvirket hans fag, og ikke mindst måden vi ser på billeder på. Amerikanske og engelske fotografer har og er stadig stilskabende i den måde vi ser billeder på. Torsdagscaféerne på Skørping bibliotek er et tiltag, hvor vi én gang om måneden inviterer lokale personer med noget særligt på hjertet til at fortælle om det. Er du vores næste foredragsholder? Kontakt Charlotte Meng på icmkr@rebild.dk
BAG OM THIRD EARS POPULÆRE KOLDKRIGS-SPIONPODCASTS
TID: Lørdag 12. marts kl. 13-14.30 STED: Rebildcentret og Thingbæk Kalkminer Røde Møllevej 4, Skørping PRIS: 120 kr BILLET: info@rebildcentret.dk senest 6. marts ARR.: Rebildcentret og Thingbæk Kalkminer
Glæd dig til en dag om de hemmelige agenter, der har opereret i skyggerne lige for næsen af os. Krister Moltzen vil fortælle om arbejdet med produktion af podcast-serierne Agent Piccadilly, Koldt København, Operation Romeo og Konspirativ Kærlighed. Third Ear er verdens bedste danske podcast nogensinde, hvis du spørger dem selv. Og det vil mange lyttere med glæde skrive under på, mens de utålmodigt venter på næste episode i en af Third Ears spændende podcast-serier. Efter en times oplæg er der afsat 30 minutter til at få svar på de spørgsmål, du måtte brænde for at stille Krister Moltzen. Hvis du bliver hængende, er der også tid til at gå en runde i Rebildcentrets store koldkrigsudstilling, som også har en lille afdeling om spionage.

HVEM VAR THORKILD BJØRNVIG?
TID: Mandag 14. marts kl. 19-20.30 STED: Terndrup Bibliotek PRIS: Fri entré BILLET: www.derudad.dk ARR.: Rebild Bibliotekerne
Inge-Lise Bjørnvig er en storartet fortæller og har fulgt Thorkild gennem hele sit liv. I filmen "Pagten" skildrer instruktøren Bille August venskabet mellem Karen Blixen og den unge lyriker Thorkild Bjørnvig. I filmen får vi ikke det fulde billede af den kraftfulde, sprudlende og dybe Thorkild Bjørnvig, men Thorkilds niece, Inge-Lise Bjørnvig, som bor i Bælum, vil give et mere nuanceret billede af sin farbror. Blandt andet ved at læse uddrag af Bjørnvigs egen beskrivelse af venskabet i sin bog "Pagten", og ved at recitere nogle af hans digte og fortælle om hans forfatterskab. "Pagten" vises i Kinorevuen lørdag den 5. og søndag den 6. marts. Begge dage klokken 15.30. Billetter kan reserveres og købes på Kinorevuen.dk eller i biografens åbningstid.
HVAD ER MENINGEN I REBILD
TID: Tirsdag 15. marts kl. 17 STED: Sognets Hus, Jyllandsgade 29, Haverslev PRIS: Gratis BILLET: kirdith@gmail.com
"Hvad er det perfekte liv?" Anders Klostergaard Petersen (teolog) og Morten DD Hansen (teolog) giver hver deres vinkel på aftenens tema. Der bliver mulighed for at deltage i debatten. Forplejning følger med arrangementet.

BOOKTALK FOR FORÆLDRE OG BEDSTEFORÆLDRE
TID: Onsdag 16. marts kl. 19-20 STED: Støvring Bibliotek, PRIS: Fri entré BILLET: www.derudad.dk ARR.: Rebild Bibliotekerne
En veloplagt time for voksne, der gerne vil vide mere om nutidens gode børnebøger. Højtlæsning er skønt for alle, både børn og voksne. Men hvad skal vi læse? Hvordan finder jeg en god bog, som er sjov og spændende? Børnebibliotekarerne Jeanette og Mette fortæller om gode højtlæsningsbøger, hvordan man finder dem og hvorfor det er så godt for børn og voksne at læse i fællesskab. Målgruppe: Forældre og bedsteforældre med børn eller børnebørn i alderen 8-12 år. Det er gratis at deltage, men du skal være tilmeldt i forvejen. MØD FORFATTER ANNE LISE MARSTRAND-JØRGENSEN
TID: Tirsdag 22. marts kl. 19-21 STED: Skørping Bibliotek PRIS: 75 kr BILLET: www.derudad.dk ARR.: Skørping Bibliotek
Marstrand-Jørgensen fortæller om sin roman "Margrete I", om regenten, der samlede Norden i Kalmarunionen (1397-1523). Margrete I var på mange måder en usandsynlig skikkelse i Middelalderen. Hun blev ikke bare Danmarks første dronning, men også en af Europas mægtigste magthavere. Marstrand-Jørgensen holder sig tæt til det historisk faktuelle, og bogen kan læses som en historisk roman. Det er dog også et psykologisk portræt af en usædvanlig kvinde, som kunne få mændene til at lytte og samarbejde.
ET LIV I RØDE KORS' TJENESTE
TID: Torsdag 24. marts kl. 19 STED: BOGBY9520, Jyllandsgade 5C, Skørping PRIS: Gratis
Læs mere på side 15

WORKSHOP MED KAROLINE DAHRLING HUGHES
TID: Søndag 3. april kl. 11.30-14.30 STED: Skørping Bibliotek PRIS: 50 kr BILLET: www.derudad.dk ARR.: Rebild Bibliotekerne i samarbejde med Rebild Ungdomsskole og Klima Rebild.
Vil du gerne i gang med at sy - hurtigt, nemt og uden mønster? Karoline demonstrerer nogle af modellerne fra bogen og viser hvordan du selv kan komme i gang med at sy lækkert tøj og tilbehør på kort tid. Undervejs kommer hun rundt og hjælper. Medbring: Symaskine, en T-shirt, skjorte eller andet tøj at måle ud fra, samt en masse stof - gerne genbrugsdynebetræk, saks og tråd, madpakke (eller køb mad ved nærliggende købmand) og gerne et par stykker tøj, som man gerne vil bytte med andre, hvis man har noget. Så kan det lægges frem til lidt bytteri. TORSDAGSCAFÉ
MED METTE FRA BODY MIND BALANCE
TID: Torsdag 7. april kl. 14.30-15.30 STED: Skørping Bibliotek PRIS: 50 kr. ARR.: Rebild Bibliotekerne
En fortælling om at gå fra at være Verdensmester til at måtte ændre sit liv, hårdt ramt af stress. Om hvordan vi selv kan ændre vores eget liv, for det er aldrig for sent. Mette Møller Nielsen har skrevet bogen "Skoven kalder". Bogen er en guide til at bruge skoven som en måde til at finde ro - og finde os selv - i en hektisk og travl hverdag. Den kan hjælpe os til at heale vores pressede og flossede nervesystemer - mindske stress.
TID: Torsdag 7. april kl. 19 STED: BOGBY9520, Jyllandsgade 5C, Skørping PRIS: Fri entré ARR.: BOGBY9520
Læs mere på side 15


FOREDRAG MED GARY POWERS JUNIOR
- SPIONPILOTENS SØN
TID: Lørdag 16. april kl. 12-14 STED: Rebildcentret, Røde Møllevej 4, Skørping PRIS: 190 kr BILLET: info@rebildcentret.dk senest 10. april ARR.: Rebildcentret og Thingbæk Kalkminer
Mød sønnen til den amerikanske pilot, der blev skudt ned over Sovjetunionen i 1960 og senere blev udvekslet med en af KGB's topspioner på "Spionernes Bro" i Berlin. Nu kan du møde spionpilotens søn i Rebildcentret - som det eneste sted i Danmark. Kom og hør Gary Powers Junior fortælle om Den Kolde Krig, om U2-hændelsen og meget mere. Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål til Gary Powers Junior og besøge Rebildcentrets koldkrigsudstilling som også fortæller om hændelsen. Foredraget er på engelsk.
ANTAL DELTAGERE: Max 100
REGAN VEST - REGERINGSANLÆGGET I ROLD SKOV
TID: Lørdag 30. april kl. 14-15.30 STED: Skørping Bibliotek PRIS: Fri entré BILLET: www.nordjyskemuseer.dk/kalender ARR.: Nordjyske Museer, KulturStationen og Rebild Bibliotekerne
60 meter under en kridtbakke i Rold Skov ligger 5.500 m2 helt unik danmarkshistorie. Et næsten uberørt og højautentisk bunkeranlæg, opført i dybeste hemmelighed i perioden 1963-68, med det formål at huse regering og kongehus i tilfælde af en atomkrig. Museumsinspektør Bodil Frandsen fortæller om selve det underjordiske anlæg, om de folk, der ved en krig skulle gå med derned, og om den omfattende, men for de fleste mennesker ukendte, krigsplanlægning, som REGAN Vest var del af. Foredraget er en del af "Historisk festival", hvor Nordjyske Museer gennem en lang række gratis arrangementer markerer sæsonstarten på museets udstillingssteder. Arrangementet er gratis, men af hensyn til planlægning kræves der billet. Billetter sættes i gratis salg på Nordjyske Museers kalender primo april. TORSDAGSCAFÉ
MED HANS HOLM
TID: Torsdag 5. maj kl. 14.30-15.30 STED: Skørping Bibliotek PRIS: Fri entré ARR.: Rebild Bibliotekerne
Fra Vestbyen til Mandalay - Aalborgdrengen, der kom langt omkring. Rejselivet begyndte med mad- og vinrejser til Frankrig og Italien, senere blev det med cykler rundt i hele verden. Hans Holm solgte i 2010 cykelrejseburauet Region Rejser, og på denne Torsdagscafé, kan du høre hans fortælling.
TID: Onsdag 11. maj kl. 19-21 STED: Terndrup Medborgerhus PRIS: 60 kr BILLET: www.derudad.dk ARR.: Terndrup Bibliotek
Besættelsestidens magtfulde, men ukendte frihedskæmper. "Jutta Graae" var en uhyre vigtig modstandskvinde i Danmark og hos de allierede. Især arbejdede hun med hemmelige efterretninger til London og havde tre dæknavne: i Danmark var hun Storfyrstinden, i England Haddock og i Sverige Den Röda Neljika". Hvordan skriver man en biografi om en person, hvis hele liv hvilede på hemmeligheder? Om det fortæller Trine Engholm Michelsen, der er ph.d. og forsker ved Forsvarsakademiet. Hun er også ekspert i efterretningsanalyse og -historie, og forfatter til bogen om Storfyrstinden Jutta Graae.
HISTORIEN OM HVIDSTEN KRO OG HVIDSTENGRUPPEN
TID: Torsdag 12. maj kl. 19 STED: BOGBY9520, Jyllandsgade 5C, Skørping PRIS: Fri entré ARR.: BOGBY9520
Læs mere på side 15
FOR BØRN
BABYRYTMIK I SKØRPING
TID: Fredag 11. marts kl. 09-09.45 Fredag 8. april kl. 09-09.45 STED: Skørping Bibliotek Sverriggårdsvej 4, Skørping
TID: Fredag 18. marts kl. 10-10.45 STED: Støvring Bibliotek Grangårdsvej 13A, Støvring
TID: Fredag 25. marts kl. 10-10.45 STED: Nørager Bibliotek Vestermarksvej 2, Nørager
TID: Fredag 1. april kl. 10-10.45 STED: Terndrup Bibliotek Terndrup Center 3, Terndrup
PRIS: Gratis BILLET: www.derudad.dk eller på biblioteket ARR.: Rebild Bibliotekerne
Hver uge, på skift på alle 4 biblioteker. En fantastisk mulighed for at nyde et tæt nærvær med dit barn. Musikpædagogerne Lise Behr og Christian Norvig fra Rebild Kulturskole giver smagsprøver på denne musikalske samværsform - vi skal synge, lave fagter, bevæge os og lytte. Målgruppe: 0-1 årige (barnet må max være 1 år). OBS: 1 voksen og 1 baby = 1 billet. Dette tilbud er rettet mod forældre og børn og ikke daginstitutioner

FILM FOR DE YNGSTE "FORÅR"
TID: Fredag 11. marts kl. 10-10.30 TID: Fredag 8. april kl. 10-10.30 STED: Terndrup Bibliotek, Terndrup Center 3 Rebild Bibliotekerne inviterer de yngste børn til film på biblioteket. Vi ruller lærredet ud og viser 3 korte film, ca. 20 min. i alt, for bibliotekets yngste gæster. Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding. Bare mød op.
FORÆLDRECAFÉ I KIG IND MED BAMSEHOSPITALET
TID: Lørdag 12. marts kl. 10-12 STED: Kig Ind - Nørager Kultur- og Medborgerhus PRIS: Fri entré ARR.: Nørager Bibliotek
Har Girafbamse ondt i halsen? Så tag ham med hen på bamsehospitalet! På Bamsehospitalet kan din syge bamse blive rask - eller blot få et bamsetjek. Du og din bamse skal besøge både sekretær, læge og røntgenlæge, hvor din bamse vil blive grundigt undersøgt og behandlet. Vi glæder os til at se jer til en hyggelig, sjov og lærerig dag. Bamsehospitalet er et frivilligt projekt drevet af læge- og sundhedsstuderende, der ønsker at præsentere børn for sundhedssystemet på en tryg og sjov måde. I samarbejde med daglig leder i Kig Ind, Torben Thulstrup, er der etableret en forældrecafé for forældre med små børn i Nørager og omegn. Caféen med skiftende programpunkter afholdes lørdag formiddag en gang om måneden.
FAMILIELÆSNING FOR BØRN OG FORÆLDRE
TID: Lørdag 26. marts kl. 10-11 STED: Skørping Bibliotek PRIS: Gratis BILLET: www.derudad.dk eller på biblioteket ARR.: Rebild Bibliotekerne
Få smagsprøver på gode læseoplevelser. Tag børnene med til en hyggelig time, hvor børnebibliotekarerne Jeanette og Mette har fundet en masse gode bøger frem for familier, der gerne vil læse sammen. Hør de to fortælle om både bøger og det gode ved at læse sammen. Arrangementet finder sted i børnebiblioteket og der vil både være booktalks om de gode børnebøger til de voksne og til børnene. Målgruppe: Familier med børn 4-8 år. Det er gratis at deltage, men du skal være tilmeldt i forvejen. Husk at hente billet til både voksen og barn. FORÆLDRECAFÉ I KIG IND MED MUSIKALSK LEGESTUE
TID: Lørdag 2. april kl. 10-11 STED: Kig Ind - Nørager Kultur- og Medborgerhus, PRIS: Fri entré ARR.: Nørager Bibliotek
En formiddag i musikkens tegn. I denne lørdags Forældrecafé synger vi velkendte børnesange, krydrer dem med fagter, opfinder egne instrumenter, synger fra den berømte hemmelige kuffert og danser med faldskærm. Der kræves ingen særlige musikalske færdigheder, hverken for forældre eller barn. Det eneste der skal til er lyst, vilje og en stemme. For alle børn i alderen 1-3 år.
AKVAREL-WORKSHOP FOR BØRN
TID: Mandag 11. april kl. 10-11.30 STED: Støvring Bibliotek, Grangårdsvej 13 PRIS: 45 kr BILLET: www.derudad.dk eller på biblioteket ARR.: Rebild Bibliotekerne
Mandag i påskeferien kan du lære at lave de fineste billeder. Akvarelmaleri er maleri med ikke-dækkende (laserende) vandfarver. For workshoppen står Bianca Hecher, som er professionel illustrator i Østrig, nu bosat i Horsens. Medbring en mappe i A4-størrelse, som kunstværket sikkert kan transporteres hjem i. Aldersgruppe: 6-12 år Prisen dækker materialer brugt på dagen.

GÅRDBESØG LØVEGÅRDEN SULDRUP
TID: Onsdag 1. juni kl. 19-21. STED: Torstedvej 82, 9541 Suldrup PRIS: 40kr. inkl. kaffe og kage BILLET: Privat@ravnkildes.dk / 24983575 ARR.: Haveselskabet Midthimmerland,
Løvegården er et mindre familiedrevet landbrug, hvor der er plads til mange forskellige afgrøder og dyr på mindre plads.Vi overtog gården i efteråret 2021, da vi havde en fælles drøm, om at skabe et liv for vores familie på landet - et liv med lys, luft, frodighed, biodiversitet, forskellige glade dyrehold og frugt og grønt i lange sunde baner. Vi tror på, at det er muligt at drive et mindre landbrug og fremme biodiversiteten, så vi afleverer vores del af jorden i en bedre stand, end vi overtog den i.
ØVRIGE
KIRKEGÅRDSARKITEKTUR
TID: Onsdag 11. maj kl. 18.30-21.30 STED: Veggerby Kirke, Kirketerpvej 83, Nibe PRIS: Kr. 30 Turistfore. medl., kr. 50 øvrige BILLET: Senest mandag 9. maj kl. 12:00 til info@ rebildturist.dk eller tlf. til 4088 6833 ARR.: Rebild Turistforening
I disse år er mange kirkegårde under forandring. Det sker især som følge af, at nutidens mennesker vælger at brænde deres afdøde. En urneplads fylder meget mindre end en begravelse, og det skaber fri plads på de gamle kirkegårde. Vi skal besøge to eksempler på omlægning af kirkegårde, dels ved Veggerby Kirke, dels ved Suldrup Kirke. Vi starter ved Veggerby Kirke, hvor formanden for menighedsrådet, Anders Langdahl, vil fortælle om den opdeling af kirkegården, som er gennemført de seneste år. Ved Suldrup Kirke fortæller Leo Nøhr Jespersen fra Lokalhistorisk Arkiv for den tidl. Støvring Kommune om gravskikke gennem tiderne. Afrunding i Suldrup Sognehus, med kaffe og kage. Vi binder en sløjfe over aftenens emne, kirkegårdsarkitektur.
GUIDET FÆLLESLÆSNING
TID: Mandag 4. april kl. 16-17 STED: Skørping Bibliotek ARR.: Rebild Bibliotekerne PRIS: Gratis BILLET: www.derudad.dk eller på biblioteket Bibliotekar og læseguide Signe Rugtved Andersen inviterer dig med på en times guidet tur i den gode litteratur. Guidet Fælleslæsning kan simpelthen noget ganske særligt. Det er svært at forklare, man må prøve det for helt at forstå det. Metoden er enkel; Signe læser en udvalgt novelle højt for gruppen. Ikke det hele på en gang og i pauserne mellem oplæsningerne opstår den gode samtale. Det er næsten magisk. Kræver ingen forberedelse. Hent billet, så du sikrer dig en af de 10 pladser.
GENERALFORSAMLING I BOGBY9520
TID: Torsdag 10. marts kl. 19 STED: Salonen på Kulturstationen, Skørping PRIS: Fri entré ARR.: BOGBY9520
BOGBY9520 holder sin årlige generalforsamling. En aften, der 100% står i bøgernes tegn, når vi ser tilbage på det sidste års aktiviteter i BOGBY9520s tre butikker.
STUDIEKREDS I FILOSOFI - KIERKEGAARD
TID: Onsdag 16. marts til onsdag 6. april kl. 19.30-21.30 STED: BOGBY9520, Jyllandsgade 5C, Skørping PRIS: Deltagelse kræver medlemskab af BOGBY9520. Tilmelding: mail@bogby9520.dk ARR.: BOGBY9520
Læs mere på side 15
ARGENTINSK TANGO
BEGYNDERUNDERVISNING
TID: Onsdag 19. januar til onsdag 6. april kl. 19.30-21.15 STED: Møllevej 1A, Skørping PRIS: kr. 1.000 eller 125 pr. gang pr. deltager ARR.: Tango Skørping
Begynder onsdage, letøvet/øvet mandage. Vi arbejder med fokus på det enkelte par og der hvor I er i jeres danseerfaring. Da det er en pardans, er det en fordel at tilmelde sig med partner. Man er velkommen både mandag og onsdag.

HERREFROKOST
TID: Lørdag 2. april kl. 12.30-17.30 STED: STUBhuset, Støvring. PRIS: Kr. 249 BILLET: bentw60@gmail.com/2099 3533 SU. 15.3 ARR.: Lions Club Rebild
Nye og gamle venner mødes og hygger sig sammen
HISTORISK BYVANDRING I TERNDRUP
TID: Mandag 25. april kl. 19-22 STED: Terndrup Idrætscenter, Terndrup Halvej 3 PRIS: Kr. 40 for medl. af Rebild Turistforening el. Terndrup Borgerfore. /kr. 65 for øvrige BILLET: Senest lørdag 23. april kl. 12 til info@ rebildturist.dk eller tlf. til 4088 6833 ARR.: Rebild Turistforening Det startede med en Kgl. Privilegeret Kro. Den blev anlagt 30 km. Syd for Aalborg på landevejen til Hadsund. Resten er historie! Kom og få et indblik i Terndrups historie og styrk dit udsyn over din egn, når vi den 25. april skal en tur gennem byen sammen med 4 af dens store fortællere. Her vil mange tråde blive trukket mellem fortid, nutid og fremtid i det lokale og regionale perspektiv. Turen starter ved Terndrup Idrætscenter og slutter med kaffe og kage i spejderborgen i Terndruplund. På rundturen skal vi bl.a. høre om Skolen og Terndrup Idrætscenter, Møllesøen, Stephansens sten, kirken, Den privilegerede Kro, det gamle mejeri, Tinghuset, det nye og det gamle apotek, gendarmeribygningen, om grundlovsmøderne og Terndruplundfonden samt Spejderborgen.
ET ÅR MED SVAMPE: MYKOLO-
GISK SALON - EN GRUPPEUDSTILLING
TID: Fredag 11. feb. - fredag 13. maj kl. 17 STED: Skørping Station, Sverriggårdvej 3 PRIS: Gratis ARR.: FRAKTAL
FRAKTAL - Ventesal for samtidskunst, lyd og poesi. Læs mere på: www.facebook.com/fraktalventesal eller www.fraktalventesal.dk
UDSTILLING ANETTE STAGSTRUP, MORS
TID: Søndag 6. marts - 15. maj kl. 15 STED: Kig Ind - Nørager Kultur- og Medborgerhus PRIS: Gratis ARR.: Kig Ind - Nørager Kultur- og Medborgerhus
Udstilling med Anette Stagstrup fra Mors, der udstiller både malerier og glaskunst. Hun har indrettet sit eget Eventcenter på Nordmors - her tilbydes kreative events, kurser og ophold med glaskunst, betonstøbning og meget mere. Anette Stagstrup fordyber sig også i sine egne kunstværker. De er ofte meget farverige, da farver gør hende usigelig godt. HOLLANDSK AUKTION HOS
BOGBY9520 I ST. BRØNDUM I HELE MAJ MÅNED. KOM OG GØR ET BOGKUP
TID: Torsdag 5. til søndag 29. maj kl. 14. STED: BOGBY9520. Askildrupvej 23, St. Brøndum, 9520 Skørping PRIS: Gratis at komme ind i butikken ARR.: BOGBY9520
Læs mere på 15. KIG INDEN FOR PÅ ULVEDAL LANDBRUG
TID: Tirsdag 31. maj kl. 19-22 STED: Ulvedal Landbrug, Blenstrupvej 26, Askildrup, Skørping PRIS: Kr. 40 Turistfore.medl. /kr. 70 øvrige ARR.: Rebild Turistforening
Sammen med sin hustru, Inger, driver Christian Hjorth et økologisk landbrug, der i almindelighed er fokuseret på planteavl, og i særdeleshed på frøavl. Ca. halvdelen af gårdens indtægter stammer fra salg af frø og den anden halvdel fra afgrøder, som spises. I de seneste mange år har vi besøgt områdets slotte og herregårde, én om året. Således også i 2022. Men vi er rykket et trin ned ad stigen, for i 2022 er det en proprietærgård, vi skal besøge, nemlig gården Ulvedal i Askildrup. Proprietæren hedder Christian Hjorth, og han kan føre sin slægt tilbage til herregården Thustrup, som vi besøgte i 2016 og 2017. Rundturen afsluttes med kaffe og kage.
TID: Onsdag 20. april - onsdag 8. juni kl. 9.30-11 STED: Støvring Bibliotek PRIS: Gratis ARR.: Rebildbibliotekerne
Et møde omkring læsning, som skaber samtale og fællesskab. Kræver ingen forberedelse. Kun lyst til at være med og lyst til at tale med andre om den oplevelse højtlæsningen vækker i en. Læseguide er Charlotte Meng Kristensen, som vil læse op og sætte samtalen i gang. Der er planlagt 8 onsdage,
og der er 8 pladser: 20. april, 27. april, 4. maj, 11. maj, 18. maj, 25. maj, 1. juni, 8. juni. Alle dage kl. 9.30-11.00.
KUNSTUDSTILLING
TID: Søndag 15. maj til søndag 3. juli kl. 15 STED: Kig Ind - Nørager Kultur- og Medborgerhus PRIS: Gratis ARR.: Kig Ind - Nørager Kultur- og Medborgerhus
Birthe Kjærsgaard, Løgstør - Billedkunst. Jan Andreasen, Kongens Thisted - Træting. Birthe Kjærsgaard er født og opvokset i True og har boet i Hobro indtil 1979. Hun boede derefter i Hørby Skoleby og underviste på aftenskoler i Hobro, Hornum og Nørager inden hun flyttede til Løgstør. Birthe har levet som professionel kunstner i over 45 år. Jan Andreasen fik sin interesse for trædrejning af sin gode ven Leif, der viste ham det grundlæggende. I 2019 flyttede Jan og hans hustru, Birgitte, til Kongens Tisted. På BIE centret i Hobro lærte Jan endnu mere af nogle andre dygtige drejere. SØNDAGSDANS
PÅ MUSEUM REBILD
TID: Søndag 13. marts til søndag 2. oktober kl. 13-17 STED: Museum Rebild, Rebildvej 25 B, Rebild PRIS: Sæson: 800 kr. / pr. gang: 40 kr. ARR.: Spillemandsmuseet
Der er mulighed for at købe et personligt årskort, som giver adgang til museet, søndagsdans og særarrangementer. Prisen er 800 kr. pr. person, og er inkl. kontingent til museumsforeningen. Årskortet forudsætter medlemskab af museumsforeningen. Den ordinære pris til søndagsdans er 40 kr., og hvis man f.eks. vælger at komme til søndagsdans alle ca. 46 søndage om året, så bliver prisen med årskortet kun ca. 15 kr. pr. søndag. Eventuelle par/ægtefæller indmeldes hver for sig, og betaler hver 800 kr. WEEKENDKURSER I KERAMIK
TID: Lør 23.4, søn 24.4 og søn 1.5 PRIS: Kr. 658
TID: Lør 7.5, søn 8.5 og søn 15.5 PRIS: Kr. 658
STED: Svanfolkvej 6, 9293 Kongerslev ARR.: Svanfolk Kurser
Kursus i drejning, dekoration og glasering. FOLKEFESTEN I TERNDRUP
TID: 2. juni – 5. juni
Hver år i pinsen afholdes den traditionsrige folkefest i Terndrup. Torsdag, fredag, lørdag og søndag står den på byfest med et program for alle aldre – Torvedag, Fest for de unge, Fest for “vi gamle”, Bilboksning, Børneoptog og meget mere. Læs mere
på www.terndrupby.dk og Facebook/Folkefesten Terndrup.
PODEKURSUS
TID: Lørdag 12. marts 10-13 STED: Sognegården Øster Hornum. PRIS: 40 kr. for kaffe og kage + 25 kr. pr. træ BILLET: Jan Ravnkilde, Email: privat@ravnkildes.dk. Kontakt: Privat@ravnkildes.dk / 24983575. ARR.: HAVESELSKABET MIDTHIMMERLAND
Sammen med Øster Hornum Menighedsråd arrangerer vi et podekursus som Karsten Hansen (Karsten Kortbuks) vil stå for. Karsten har 118 æblesorter, 32 pæresorter og lidt blommer. Arbejdet med de gamle frugtsorter er finansieret af fødevareministeriets genbevaringspulje.

STREJFTUR I LILLE VILDMOSE
TID: Onsdag 16. marts kl. 15-17 STED: Siem forsamlingshus, Skørpingvej 36, Siem PRIS: Fri entré. Kontakt: 98 33 53 30 ARR.: Siem forsamlingshus
Hans Flou vil vise sin nye film: Strejftur i Lille Vildmose, som er en jubilæumsfilm, nemlig hans film nr. 10. Filmen viser, hvad der er sket efter at elgkalve blev hentet fra Sverige. Den omhandler, hvordan de har udviklet sig over al forventning, hvordan de er trivedes og nu er kraftige tyre med store gevirer. Desuden viser filmen andre sider af det fantastiske fugle- og dyreliv i Vildmosen f.eks. rævehvalpe.
VANDRINGENS DAG
TID: Lørdag 19. marts kl. 9-17 STED: RebildPorten, Rebildvej 25A, Rebild, Skørping
Vandringens Dag er fyldt med naturoplevelser og spændende guidede oplevelser i noget af Danmarks smukkeste natur – Rold Skov. Se hele programmet på www.rebildporten.dk Glæd dig til en dag, hvor en række guider fra området har planlagt forskellige vandreture i Rebild og Rold skov.
WORKSHOP, BYGNING AF ESPALIER
TID: Lørdag 2. april kl. 10-16 STED: Gl. Søvej 3, Sørup. 9530 Støvring PRIS: 400 kr. pr. espalier BILLET: Privat@ravnkildes.dk / 24983575 ARR.: Haveselskabet Midthimmerland
Haveselskabet Midthimmerland afholder Workshop i Bygning af fritstående espalier og andre finurligheder instrueret af Ege Bech. Vi skal bygge "olietårne". Materialer leveres, men medbring håndsav og hammer. Pris pr. "olietårn" 400,- kr. Da vi forventer, der stadig er corona restriktioner skal i selv medbringe morgenkaffe, madpakke og drikkevarer til frokost og eftermiddagskaffe.
Hvad sker der, hvor jeg bor? Klik ind på derudad.dk
PLANTEBYTTE/PLANTEMARKED
TID: Lørdag 7. maj kl. 19-21 STED: Haven ved Terndrup apotek, Hadsundvej 7 PRIS: Gratis ARR.: Haveselskabet Midthimmerland
Haveselskabet Midthimmerland afholder Workshop i Bygning af fritstående espalier og andre finurligheder instrueret af Ege Bech. Vi skal bygge "olietårne". Materialer leveres, men medbring håndsav og hammer. Pris pr. "olietårn" 400,- kr. Da vi forventer, der stadig er corona restriktioner skal i selv medbringe morgenkaffe, madpakke og drikkevarer til frokost og eftermiddagskaffe.
HAVEVANDRING
ØSTER HORNUM
TID: Tirsdag 10. maj kl. 19-21 STED: Sandgraven 2,Østerhornum.9530 Støvring PRIS: 40kr. incl. kaffe og kage BILLET: Privat@ravnkildes.dk / 24983575 ARR.: Haveselskabet Midthimmerland
Vi starter hos Dorthe Jensen Sandgraven 2 derefter kører vi op til Birthe og Kjeld Overvad Fyrrebakken 65, her drikkes kaffen og kagen nydes. Begge haver er ældre veletablerede haver. Husk eget krus/kop.
ALSANG I "GRYDEN"
I REBILD BAKKER
TID: Søndag 8. maj 15-16.30 STED: Gryden i Rebild Bakker PRIS: Gratis ARR.: Foreningen Besættelsestiden i Rold Skov
Læs mere side 27
FASTE ARRANGEMENTER ONSDAGSKLUBBEN
ONS. 16. MARTS: Allan Vest, menighedsrådsformand ONS. 23. MARTS: Lotte og Troels Rebild Efterskole. Sangformiddag ONS. 30. MARTS: 30-års jubilæum. ONS. 6. APRIL: Karl Halskov, tidligere forstander ONS. 13. APRIL: påskeferie ONS. 20. APRIL: Niels Moes, Rebildcentret ONS. 27. APRIL: Lis og Ejvind. Guldkysten på Vestafrika ONS. 4. MAJ: Niels Thøgersen. På motorcykel over USA ONS. 11. MAJ: Klaus A Hansen, naturfilm ALLE DAGE KL. 09.30 -1130
PRIS: Kaffe 20 kr. STED: Mastruplund Ældrecenter
Sang, musik, foredrag, livsskildringer og rejsebeskrivelser.
