Træmanden folder sig ud

"- Skandinavisk design er kendetegnet ved enkelhed, lyse træsorter og de lige linjer. Stilfuldt og flot, men jeg er nok mere til de organiske former og de skæve eksistenser, som naturen er så rig på, fortæller møbelsnedker Mads Christensen. Præcis som man køber et maleri til hjemmet, fordi man synes det er flot, og det siger en noget, skal et møbel også gerne være noget man glædes over, hver gang man går forbi, og når man bruger det. Min største drøm er at lave enkeltstående kunstprojekter – skulpturelle møbler med buer og bølger, hvor jeg kan bruge min tid på at lave drejede ting.

TEKST OG FOTO: HENRIK BUGGE MORTENSEN

Karetmager, bogbinder, bødker, kobbersmed, - Min interesse for at arbejde med træ blev vakt allerede i folkegravør, farver, hattemager, lysestøber og skolen, hvor jeg på Byrum Skole på Læsø havde lærer Svendsen møbelsnedker – alle gode danske håndværk, til sløjd, fortæller Mads Christensen. Her blev jeg introduceret til som tidligere var en helt naturlig del af hverdagsli- drejebænken, hvor man med sine hænder kan skabe noget ud af et vet. Det billede ændrede industrialiseringen godt stykke træ, der roterer rundt. Jeg husker tydeligt, at jeg bl.a. drejede og grundigt, og mange af de traditionsrige hånd- mit eget boldtræ til rundbold. værk forsvandt helt og endte som støvede indslag - Jeg bliver aldrig færdig med træ eller med at skabe noget ud på et museum. Ikke alle gik dog en så krank skæb- af det. Der går et sug igennem min krop hver gang jeg skærer en ne i møde, for visse håndværk forstod ikke alene stamme op, for hvad gemmer der sig indeni. Som oftest åbenbarer at tilpasse sig de nye tider, de udviklede sig også i der sig det flotteste mønster, der appellerer til den videre kreative nye retninger. proces. Træ er ikke bare træ! To planker, der i det ydre ser nogenlunde ens ud, kan når man begynder at skære, have vidt forskelliDet er bestemt ikke noget, man finder på hvert et gadehjørne, men det ge åretegninger og mønstre. Jeg bruger meget tid på at vælge det gode danske håndværk, hvor der ligger en god portion hjerteblod bag, træ, jeg skal bruge til et møbel. Det handler om åretegninger og eksisterer i bedste velgående. I St. Brøndum ligger Bødkeriet Svan- farver. Jeg lægger rigtig mange planker op for at farvekoordinere folk, hvor møbelsnedker Mads Christensen slår sine kreative folder. og afstemme mellem brede og smalle åretegninger, og om træet er

Butiksdøren åbner og klokken ringer – et vidne om dengang, hvor spejlskåret eller planskåret. Intet er tilfældigt, og det er det jeg godt det var kolonialvarer, der blev langet kan li’ og går op i. Jeg vil allerhelst være over disken. Det gamle brugsskilt hænger endnu over døren. Da den lokale brugsforening lukkede, rykkede Kulturkøb" Min interesse for at arbejde med træ blev vakt med i hele processen, fra at vælge stammerne i skoven, se dem blive fældet og transporteret hjem til værkstedet, hvor manden ind for i 13 år at berige omegnen med kunst og aktivitet. allerede i folkeskolen, hvor jeg jeg skærer dem op og bruger dem til det, jeg synes er fedt.

Her er en dejlig duft af nyhøvlet træ. På på Byrum Skole på Læsø havde væggene hænger værktøj, og spredt i det lærer Svendsen til sløjd... Gik ikke den lige vej store værksted står en sand flåde af maski- Teak, eg, bøg, valnød, kirsebær, mahogner. Hver en krog er fyldt op. Det vil være ni, el og nød, der er mange træsorter at forkert at kalde det rod, for det virker som om, der er system i tingene. vælger mellem – træsorter, der har hver deres udtryk, glød og varme. På en stor tavle er der med kridt lavet skitser og udregninger. Overalt Mads Christensen har ikke umiddelbart nogen favorit, når han går i ligger der træ. Store planker i stakke og reoler med mindre stykker, gang på værkstedet, og dog! som i sig selv er en skulptur med et fantastisk farvemiks fra helt lyse - Hvis jeg endelig skal nævne en træsort, så har jeg en særlig fornordiske til næsten sorte, eksotiske træsorter. Mads Christensen er i kærlighed for elm, hvilket har sin helt egen historie. For år tilbage fuld gang med at høvle egetræsplanker til en bænk, som en kunde har var jeg så heldig at få foræret nogle elmetræer, der stod ved herrebestilt. Vi sætter os med to kopper kaffe, og herfra går snakken over gården Vorgaard tæt på Bælum. Det var nogle sande kæmper – to en stok og sten, for Mads er en passioneret træmand med stærke holdnin- halv meter i diameter, vejede hver omkring 12 tons og var ca. 500 år ger og meget på hjerte. gamle. De var gået ud pga. elmesyge og væltede i en storm. Da jeg

På YouTube kan du se flere videoer, hvor Mads Christensen bl.a. giver gode råd om trædrejning. Samme sted kan du også opleve, når Mads saver gennem en af de store elmestammer fra Vorgaard. Søg på ”Svanfolk”. Læs mere om Bødkeriet Svanfolk på www.svanfolk.dk.

fik stammerne savet over, viste der sig den mest fantastiske åreteg- - Jeg købte en gammel campingvogn til 3.000 kroner, så jeg det ning, hvilket skyldes de gentagne styninger af stammen gennem de meste af ugen boede i Holstebro. Efterhånden fik vi så meget gang mange hundrede år. Styning stresser træet, der tror det skal dø, så i produktionen af træbadekar, at jeg blev ansat, og det aftalte halve det sætter en masse nye skud, som efterhånden dør, da der ikke er år blev til fem år. Jeg har ikke noget svendebrev, men jeg fik lært næring nok. Det resulterer i den meget knudrede åretegning. Jeg var bødkerhåndværket. I ni måneder arbejdede jeg også som ulønnet helt høj, da jeg så hvad stammerne gemte – det var juleaften gange medarbejder på Hjerl Hede, hvor jeg var fra klokken syv morgen tusinde. Det er fascinerende at stå med stammer, der blev plantet til sidst på eftermiddagen, hvorefter turen gik tilbage til værkstedet som små allétræer i begyndelsen af 1500-tallet – tænk hvilke histo- i Holstebro, hvor den som oftest blev både ti og elleve om aftenen, rier der her ligger gemt. før vi stoppede produktionen.

Mads Christensen har på ingen måde valgt den lige vej til målet som møbelsnedker. Han har været pædagogmedhjælper, arbejdet på Det skal give mening hotel i Norge, gået på højskole og været ansat som tekniker i et I den periode etablerede Mads Christensen også sit eget værksted i lydstudie. Han begyndte på grundforløbet som maskinsnedker, fordi Svanfolk, hvor han og hustruen Susanne, havde købt en ejendom. han ville være trædrejer, men fandt hurtigt ud af, at det var mere Det betød, at produktionen af træbadekar kom til at foregå på hjemindustri end egentligt håndværk. meadressen. - Jeg bruger meget tid på detaljen. Jeg ved godt, at de sidste tyve procents finish på et møbel kun er noget jeg ser, men for " Mange har fokus på fremtiden. Jeg forsøger at leve - Finanskrisen kunne også mærkes på bødkeriet i Holstebro. I 2010 var ordrebogen tom. Der var ingen, der bestilte mig er det en tilfredsstillelse at vide, at også de sidste tyve procent er præcis, som lige nu. Pensioner og sådan træbadekar, så jeg blev fyret. I nogle måneder gik jeg og grublede over hvad jeg gerne vil have dem. Jeg er nok noget noget tænker jeg ikke meget på. jeg så skulle. Jeg havde ikke nogen af en nørd på det område. Jeg skal ikke have millioner uddannelse at falde tilbage på. En dag Mads Christensen er som tidligere nævnt opvokset på Læsø, hvor faren Poul stående på bogen, når jeg ringede en dame fra kommunen og fortalte, at jeg skulle i aktivering. ”Nej, jeg Christensen i 1991 tog initiativ til Læsø fylder 60 år. skal være møbelsnedker”, svarede jeg. Saltsyderi. Det skubbede atter Mads i Hvor det kom fra, ved jeg ikke helt, men træets retning. inderst inde har jeg nok altid vist, at jeg ville arbejde med træ, og jeg - Noget af sydesaltet blev pakket i små tønder, som min far fik ville være selvstændig. fremstillet hos Jens Peter Nissen i Holstebro, der var femte generation - Jeg begyndte på Skive Tekniske Skole, og fandt en læreplads på i bødkerslægten Nissen. Håndværket fascinerede mig, så jeg måtte et lille snedkerværksted i Randers. Det viste sig dog hurtigt, at ejetil Vestjylland. Det var lige noget for mig. Jens Peter havde dog ikke ren var mere kunstner end træmand. Fik han en god idé kunne han økonomi til at ansætte mig, men jeg er drevet af lyst, og dette gav stå op midt om natten og tage fat. Det var lige et sted for mig, men 100% mening for mig, så pengene måtte kom i anden række. Jeg var desværre hang tingene ikke sammen økonomisk, så efter tre-fire opsat på at lære faget, så vi aftalte, at jeg skulle arbejde på bødkeriet måneder måtte jeg skifte læreplads til Astrup Møbelfabrik i Gedsted et halvt år. Det skulle naturligvis cleares af på hjemmefronten, hvor Da Mads Christensen i 2012 blev udlært møbelsnedker fik han min kone Susanne heldigvis er det mest tålmodige menneske i ver- sølvmedalje for sit svendestykke, hvilket er den højeste udmærkelse den. Hun ved, at når jeg først har sat mig noget i hovedet, så bliver det inden for snedkerfaget, og han blev kåret som årets lærling. sjældent anderledes, for indrømmet, jeg er virkelig stædig. - Mange har fokus på fremtiden. Jeg forsøger at leve lige nu. Pen-