El, Automatik & VVS
KURSER 2026 → PLC, Styring, Automatik, Robotteknik, El-sikkerhed → Maskinanlæg, Fejlfinding, Service, Vedligeholdelse → Bygningsautomatik, IoT, Smart teknologi, Installation, CO2-reduktion → VVS, Energiteknik & Plastsvejsning
BOOST DINE KOMPETENCER MED EFTERUDDANNELSE HOS OS! Styrk din egen og virksomhedens konkurrenceevne med relevant efteruddannelse og kompetenceudvikling. Opnå ny praksisnær viden og know-how med vores hands-on kurser, der kombinerer teknisk ekspertise med fokus på bæredygtige løsninger.
Giv din medarbejder et fagligt løft for 214 kr. pr. dag. Virksomheden kan opnå VEU-godtgørelse på 973 kr. pr. dag.
Økonomi og tilskud Kurserne i programmet udbydes som AMU (arbejdsmarkedsuddannelse), som har til formål at styrke deltagernes kompetencer. AMU består af en tilskudsmodel, der finansieres af Undervisningsministeriet. Læs mere nedenfor. Fordelagtige deltagervilkår Hvis du er i job eller er selvstændig og har en uddannelse på faglært niveau, så er kursusprisen 214 kr. pr. dag. Virksomheden kan få VEU-godtgørelse på 973 kr. pr. dag. Hvis du har mere end 60 km fra din bopæl til Techcollege, kan der desuden opnås tilskud til indlogering i Aalborg på 550,00 kr. pr. døgn. Derudover vil der være tilskud til transport. Hvis du har en kort eller lang videregående uddannelse, kan du også deltage i kurserne – dog uden tilskud. Kurserne kan også søges via kompetencefonde, hvor du kan opnå hel eller delvis lønkompensation. Hvis du er ledig, skal kurserne finansieres og bevilges af din a-kasse eller jobcenter. Der tages forbehold for mindre takstændringer jf. Finanslov 2026. Læs mere om tilskudsmuligheder på techcollege.dk/tilskud.
Indlogering på Kompas Hotel i Aalborg til fordelagtig pris
Hvis du har mere end 60 km fra din bopæl til Techcollege, og hvis du i øvrigt opfylder betingelserne, refunderes der 550 kr. pr. døgn for dokumenterede udgifter til indlogering. Book indlogering på non-profithotellet Kompas Hotel i Aalborg, som ligger ca. 2,5 km fra Techcollege og tæt på Aalborg centrum. Book på telefon 98121900 og oplys bookingkode ’Techcollege’, hvorved der kan opnås reduceret indlogeringspris og fri adgang til fitness i DGI Huset Nordkraft. Bo i Aalborg mens du er på kursus hos Techcollege Læs mere om byen og hvad du kan lave udenfor kursustiden i Aalborg på enjoynordjylland.dk.
Kontakt og support for tilmelding, VEU-godtgørelse m.v. Samira Tovar – el & automatik Uddannelsessekretær Mobil: 7250 5453 Mail: sypt@techcollege.dk Gitte Rasmussen – VVS & plastsvejsning Uddannelsessekretær Telefon: 7250 5271 Mail: gira@techcollege.dk
Kontakt for mere information om kurserne samt virksomhedstilpassede kurser Birgitte Boe Salgs- og forretningsudvikler Mobil: 2526 6249 Mail: bbm@techcollege.dk
3
4
Kurser i grøn energi, klimavenlige teknologier og fremtidens bæredygtige installationer → Læs mere om kurserne på techcollege.dk/efteruddannelse
5
PLC, Styring, Automatik, Robotteknik, El-sikkerhed
||
Jeg kom første dag og vidste ikke, hvordan PLC så ud. Efter endt kursus står jeg selv og bruger PLC'erne, sensorer, motorer og de forskellige komponenter. Der er virkelig sket en udvikling i løbet af kurset. Tanja Johnsen, Innovation Engineer ved Grundfos
PLC-Tekniker Opnå solid viden inden for PLC, opbygning, programmering, styring, regulering og fejlfinding. Integration af PLC-styringer i virksomhedens processer kan medføre en række betydelige fordele, der bidrager til effektivitet, pålidelighed og konkurrenceevne. Bliv PLC-tekniker og stå stærkt i fremtidens automatisering. Vi anvender Siemens PLC S7-1200 og TIA portalen. Uddannelsesforløbet består af 5 moduler fordelt over 22 dage over en længere periode: →M odul 1, PLC 1, Systemer, opbygning og installation, 49023, 3 dage → Modul 2, PLC 2, Sekventiel programmering og netværk, 49024, 4 dage →M odul 3, PLC 3, Programmering af PLC og regulering, opsætning, 49025, 5 dage →M odul 4, PLC 4, Programmering, HMI og kommunikation, 49879, 5 dage →M odul 5, PLC 5, Regulering, indreguleringsmetoder og fejlfinding, 49026, 5 dage PLC-modulerne kan også tages som enkelte kursusmoduler.
6
PLC grundlæggende SCADA, 44740, 3 dage Lær at foretage programmering, opsætning og idriftsætning af en mindre intern datakommunikation mellem industrielle PLC-baserede SCADA-systemer og administrative systemer.
Læs mere om kurserne på techcollege.dk/efteruddannelse
||
Lærerne er superskarpe og ved uhyggeligt meget om emnerne. De har en enorm vidensbase og man kan mærke, at de har stor praktisk erfaring at trække på. John Berger, Equipment Fitter ved Struers ApS
7
Robot-tekniker Opnå bred viden inden for programmering af robotter og lær at fejlfinde, diagnosticere samt programmere mere avancerede sensorer samt opsætning af kommunikation mellem robot og produktionscelle. Uddannelsesforløbet består af 2 moduler fordelt over 9 dage over en længere periode: →R obotteknik 1, idriftsættelse, 49051, 4 dage →R obotteknik 2, avanceret, 49052, 5 dage Ovenstående kurser kan også tages som enkelte moduler. Følgende to kurser kan gennemføres som virksomhedshold. Kontakt os for nærmere planlægning.
8
Robotbetjening for operatører, 48905, 5 dage Lær at assistere ved betjening af et robotanlæg ud fra viden om gældende sikkerhedsregler i forbindelse med robotanlæg i produktionen. Få viden om industrirobotters opbygning, funktioner, bevægelsesmønstre og anvendelsesområder i industriel produktion.
Håndtering med industrirobotter, 48894, 5 dage Lær at håndtere en industrirobot med relevant periferiudstyr i forbindelse med et automatiseret produktionsforløb. Lær at oprette array/felter til palletering og udføre arbejdet i overensstemmelse med relevante krav og procedurer for sikkerhed og kvalitet.
Læs mere om kurserne på techcollege.dk/efteruddannelse
||
Det har været en stor fordel, at vi har kunnet trække kurset lokalt hertil. Den fleksibilitet kombineret med den gode hjælp og de tilskudsmuligheder, der er ift. VEU, har gjort det til en rigtig god løsning for os. Kim Jeschko, Direktør hos NH Jespersen
ATEX, anvendelse, 40191, 2 dage Lær at installere, idriftsætte og servicere installationer i områder med eksplosionsrisiko, i henhold til ATEX- direktiverne 2014/34/ EU og 99/92/EF.
Termografering, 48950, 2 dage Lær at foretage termografiske undersøgelser og bruge termografering som et værktøj til at fejlfinde eller til systematisk vedligeholdelse af elinstallationer.
Ladestandere til elbiler – installation, 49712, 1 dag Lær at dimensionere og installere ladepunkter til elbiler samt programmere disse, så driften optimeres. Få viden om gældende love, regler og standarder om installation af ladepunkter til elbiler.
KLS – verifikation af elektriske installationer, 49534, 2 dage Lær at foretage verifikation af en elektrisk installation jævnfør gældende lovgivning inden for verifikation, måleteknik, eftersyn og afprøvning samt kvalitetssikring og KLS.
El-sikkerhedsloven, relevante love og standarder, 48391, 1 dag Få introduktion til den nye el-sikkerhedslov samt ’Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer’ og tilhørende standarder.
L-AUS, arbejde på eller nær spænding, ajourføring og førstehjælp, 48567, 1 dag Få opdateret dit kendskab til regler og retningslinjer i Bekendtgørelsen om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer, bek.1082 (Installationsbekendtgørelsen)’. Kurset er både for dig, som ikke tidligere har deltaget i kurset, og for dig, som skal have den årlige lovpligtige genopfriskning.
9
Maskinanlæg, El-lære, Fejlfinding, Service, Vedligeholdelse
Automatik-reparatør Lær at servicere, fejlfinde og vedligeholde maskinanlæg. Lær at udføre målinger af strøm, spænding og modstand på elektriske kredsløb samt at fejlfinde på automatiske anlæg. Lær at fejlfinde på automatiske maskiner/anlæg, der indeholder relæ- og motorstyring, og få kendskab til at opbygge og afprøve relæstyringer og fejlfinde på motorer. Lær desuden at anvende en PLC og dens logiske grundkoblinger til mindre styringsopgaver, og lær at montere, afprøve og idriftsætte en PLC-styring. Uddannelsesforløbet består af 4 moduler fordelt over 40 dage over en længere periode: Fejlfinding, trin 1: Automatiske anlæg 1-1, el-lære, relæteknik, 49416, 5 dage Automatiske anlæg 1-2, pneumatik og fejlfinding,49417, 5 dage Fejlfinding, trin 2: Automatiske anlæg 2-1, fejlfinding, relæstyringer, motor, 49419, 5 dage Automatiske anlæg 2-2, el-pneumatik og fejlfinding, 49420, 5 dage Fejlfinding, trin 3: Automatiske anlæg 3-1, PLC styring, føler og vision, 49421, 5 dage Automatiske anlæg 3-2, PLC montage og fejlfinding, 49422, 5 dage Fejlfinding, trin 4: Automatiske anlæg 4-1, idriftsætning PLC styringer, 49423, 5 dage Automatiske anlæg 4-2, PLC og fejlfinding, 49424, 5 dage Ovenstående kurser kan også tages som enkelte moduler.
10
Maskinanlæg, fejlfinding – for deltagere med el-teknisk baggrund, 49044, 3 dage Lær at fejlfinde på elektriske installationer og maskiner og få viden om fejlfindingsteknikker og vurdering på, hvilke områder fejl optræder: el, pneumatisk, hydraulisk og mekanisk.
Læs mere om kurserne på techcollege.dk/efteruddannelse
||
På automatikreparatør forløbet får man en bred forståelse for, hvordan tingene virker. Det er ikke bare én ting, man lærer – man får sat teori og praksis i perspektiv. Henrik Steffensen fra Novo Nordisk
11
Bygningsautomatik, IoT, Smart teknologi, Installation, CO2-reduktion
På Techcollege tilbyder vi kurser, der giver praktisk systemforståelse og programmeringsfærdigheder til et bredt spektrum af kompetencer inden for energioptimering, energieffektivisering og intelligent bygningsstyring. Kurserne har fokus på de nyeste teknologiske redskaber og viden til at skabe intelligente og effektive styringssystemer, der reducerer ressourceforbruget og samtidig øger komfort og funktionaliteten i bygninger. Bygningsautomatik-tekniker Opnå solid kompetence inden for bygningsautomatik IBI, CTS og KNX. Lær at kable og montere komponenter til IBI. Lær at programmere og idriftsætte CTS-anlæg og lær at foretage programmering af KNX-installationer samt optimere anlæg og vælge mulige løsninger på baggrund af kendskab til forkoblinger, drivere, gateways, IoT og PoE. Uddannelsesforløbet består af 6 moduler fordelt over 17 dage over en længere periode: →M odul 1, IBI, funktion og montage, 48947, 3 dage →M odul 2, CTS-anlæg, systemkendskab, 48948A, 2 dage →M odul 3, CTS-anlæg, programmering og fejlfinding, 48949, 3 dage →M odul 4, KNX-installationer, programmering og system kendskab, 48952, 4 dage →M odul 5, Belysningsanlæg, energieffektivisering og komfort, 48886, 3 dage →M odul 6, IoT i el-branchen, Introduktion, 49702, 2 dage Ovenstående kurser kan også tages som enkelte moduler. Følgende uddannelsesforløb oprettes ved tilstrækkelig efterspørgsel og gennemføres ved minimum 16 deltagere.
12
Kabelmontør Bliv en vigtig aktør i en installationsbranche i konstant udvikling. Kabelmontøren er med på store og små entrepriseopgaver, husbyggeri, ombygninger, industri-installationer og sikringsinstallationer. Uddannelsesforløbet er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen Uddannelsesforløbet består af 33 dages uddannelse samt eventuel praktik i en virksomhed.
Lær at trække og fastgøre kabler ud fra viden om kabeltyper og egnet materiel samt valg af korrekt oplægningsform. Lær at foretage korrekt oplægning og håndtering af kabler under hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø. Lær efter gældende love og regler selvstændigt at udføre myndighedssikker brandtætning af alle former for kabelgennemføringer i brandadskillelse samt særlige områder samt dokumentation af eget arbejde. Kabelmontøren er med på store og små entrepriseopgaver, husbyggeri, ombygninger, industriinstallationer og sikringsinstallationer – i en el-branche i rivende udvikling. → Kabelmontage, føringsveje, 48259, 10 dage → Varmt arbejde certifikat, 45141, 1 dag → Kabelmontage, kabler, 48260, 14 dage → Kabelmontør, overdragelse, 48262, 8 dage Uddannelsesforløbet oprettes ved tilstrækkelig efterspørgsel og gennemføres ved minimum 16 deltagere.
VVS, Energiteknik & Plastsvejsning Fjernvarmeanlæg, certifikat – mindre ejendomme, 48899, 7 dage Lær at udføre hovedeftersyn og service på fjernvarmeinstallationer ifølge FjR-ordningens generelle tekniske regler og bestemmelser.
HEAT – service på store fjernvarmeanlæg, 49720, 3 dage Opnå certifikat til indregulering og udførelse af service på større fjernvarmeanlæg. Opnå kendskab til gældende love og regler samt viden om anlægsdrift.
Hårdlodning af kobber og stål til DN13, 47306, 2 dage Lær at forberede og hårdlodde tætte samlinger på kobber/stålrør som anvendes i køle-, luftkonditionerings- og varmepumpesystemer op til DN13. Kurset i hårdlodning er en forudsætning for at kunne deltage på A2 kølecertifikat. Faglærte VVS’ere er dog undtaget.
13
↓ Nyt A2-kølecertifikat erstatter kategori II, KMO-certifikat Ny EU-lovgivning om arbejdet med kølemidler betyder, at KMO- kategori II-certifikatet bliver afløst af det nye A2-kølecertifikat. Fremover skal man således have A2-certifikatet for at arbejde med køle- og varmepumpeanlæg op til 1 kg brandbare og 3 kg ikke-brandbare kølemidler.
NYT KURSUS – A2-kølecertifikat, 15 dage Lær at håndtere ikke-brændbare kølemidler, der anvendes i stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, med kølemiddelfyldning op til 3kg efter forordning (EU) 2024/573, samt gennemførelsesforordning (EU) 2024/2215. Området er i Danmark desuden reguleret af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om Arbejdsmiljøfaglige uddannelser, som betyder at man med A2-certifikatet får ret til at arbejde lovligt med køleanlæg og varmepumper i Danmark på op til 1 kg gruppe 1-kølemiddelfyldninger og op til 3 kg gruppe 2-kølemiddelfyldninger (og 3 kg uanset kølemiddeltype i resten af EU). Adgangskrav er kurset i Hårdlodning af kobber og stål, 47306 eller svendebrev som faglært VVS´er. A2-kursus 1 Køl-, A/C- & varmepumpeteknik, 23148, 10 dage A2-certifikat 2 Køl-, A/C- & varmepumpeteknik, 23152, 5 dage
||
Opkvalificering fra Kat.II, KMO-certifikat til A2, 23153, 5 dage OBS! Tidsfristen for opkvalificering til A2- certifikat er 12.3.2029. På baggrund af et eksisterende kategori II-kølecertifikat (KMO-certifikat) lærer du på kurset at håndtere brændbare kølemidler og opnår A2-certifikat til at håndtere kølemidler, der anvendes i stationært køle, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, med kølemiddelfyldning op til 3 kg efter forordning (EU) 2024/573, samt gennemførelsesforordning (EU) 2024/2215. Området er i Danmark desuden reguleret af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om Arbejdsmiljøfaglige uddannelser, som betyder at man med A2-certifikatet får ret til at arbejde lovligt med køleanlæg og varmepumper i Danmark på op til 1 kg gruppe 1-kølemiddelfyldninger og op til 3 kg gruppe 2-kølemiddelfyldninger (og 3 kg uanset kølemiddeltype i resten af EU).
Varmepumper, installation og service, 48892, 4 dage Lær at udføre service og fejlfinding på varmepumper. Lær at installere varmepumper efter gældende EU- og national lovgivning samt at kommunikere med kunder om ibrugtagning og service. Få kendskab til forskellige varmepumper, deres komponenter og opbygning.
Kunderne forventer, at vi kan rådgive og levere løsninger, der matcher deres behov – f.eks. når det gælder varmepumper og service i sommerhuse. Med kurset her får vi de kompetencer, der skal til. Søren Bremer, Aalborg VVS Service APS
14
Klimatekniske målinger og komponenter, kursus 1 i VENT-ordningen, 44988, 5 dage Lær om termisk/atmosfærisk personkomfort, og lær at foretage korrekt komponentvalg til opbygning af klima- og ventilationstekniske anlæg i overensstemmelse med anerkendte normer og standarder.
Klimateknik, service og drift, kursus 2 i VENT-ordningen, 44990, 5 dage Lær at foretage driftstilstandsbestemmelse, udføre service og etablere optimale driftsforhold. Lær at foretage afcheckning på klima- og ventilationstekniske anlæg.
VENT-ordning, opkvalificering, endelig certificering i VENT-ordningen, 45000, 4 dage Lær at foretage kvalificeret vurdering, registrering og afcheckning af områderne: indeklima, automatik, vandkredse, volumenstrømme, indreguleringstilstand og energiforbrug på alle typer klima og ventilationstekniske anlæg – og på baggrund heraf stille forslag til energioptimering.
El-teknik i vvs-installationer, 48911, 3 dage Lær at tilslutte og fejlfinde på el-tekniske komponenter i vvs-installationer og få kendskab til love og regler.
Styringsautomatik i varmefordelene energianlæg, 48897, 3 dage Få kendskab til gældende love og regler, og lær at montere, indregulere og programmere reguleringsautomatikudstyr i varmefordelende energianlæg.
15
Læs mere om kurserne på techcollege.dk/efteruddannelse
Tværfaglig Grøn Energioperatør Vil du lære at bruge virksomhedens energiressourcer optimalt – både i forhold til miljø og økonomi? Og vil du vide mere om VVS, energi og el? Så er efteruddannelsen som Tværfaglig Grøn Energioperatør noget for dig. Her lærer du at servicere, vurdere og tale med eksterne leverandører om drift, vedligehold og energioptimering på eksisterende anlæg. Uddannelsesforløbet er målrettet serviceteknikere, serviceledere og personale i afdelingen for bygningsservice i private og offentlige virksomheder, institutioner og boligforeninger. Uddannelsesforløbet består af 9 moduler fordelt over 26 dage over en længere periode: →V armeanlæg – installation, drift og service, 48895, 3 dage → F jernvarme – introduktion, 48898, 3 dage →V armepumper – installation og service, 48892, 4 dage → S tyringsautomatik i varmeanlæg, 48897, 3 dage → E nergioptimering af ventilations- og klimaanlæg, 40179, 5 dage →C TS-anlæg, programmering og fejlfinding, 48949, 3 dage →B elysningsanlæg – energieffektivisering og komfort, 48886, 3 dage → I oT i el-branchen – introduktion, 49702, 2 dage Kurserne kan ikke tages som enkeltmoduler.
16
Plastsvejsning af rørsystemer Plastsvejsning er et specialiseret håndværk, hvor termoplastiske materialer sammenføjes under kontrollerede forhold med varme og tryk. Som plastsvejser arbejder du med fremstilling og reparation af rørsystemer til byggeri, industri og forsyningssektoren. Arbejdet kræver præcision, kvalitetsbevidsthed og kendskab til de gældende normer og standarder for svejsning af plastmaterialer. På kurserne lærer du at udføre forskellige svejseprocesser – herunder varmlufts-, ekstruder-, stuks-, muffe- og elektrosvejsning – samt at foretage kvalitetskontrol og dokumentation af svejste konstruktioner. Du kan desuden tage eller forny din certificering efter DS 2383 og SBC 243, som er en forudsætning for mange opgaver i branchen. Kurserne henvender sig både til ufaglærte og faglærte medarbejdere i plast-, smede- og VVS-branchen, som ønsker at styrke deres kompetencer eller opnå certificering som plastsvejser.
Plastsvejsepas – dit bevis på faglig styrke Med et plastsvejsepas får du dokumentation på dine svejsekompetencer efter DS 2383 og SBC 243. Passet er din garanti for kvalitet og professionalisme – og et anerkendt bevis i hele branchen. → Svejsning af rørsystemer i plast, 41981,10 dage → USME, Stuk-, muffe og elektrosvejsning, 43697, 5 dage → USME, Recertificering af stuk-, muffe- og elektrosvejsning, 42857, 3 dage
17
OPDATÉR DIN VIDEN – BLIV INSPIRERET! Hos Techcollege arbejder vi målrettet på at sikre den nyeste faglige viden og stærke kompetencer til den arbejdskraft, som samfundet har brug for i en verden i konstant forandring. Vi gør en positiv forskel for både virksomheder, medarbejdere og samfund – og klæder vores kursister på til fremtidens arbejdsmarked. Derfor er bæredygtighed, grøn omstilling, digitalisering og automatisering naturlige temaer i mange af vores kurser. Vi tror på kompetenceudvikling gennem hele livet – og tilbyder både faste kursusforløb og virksomhedstilpassede løsninger skræddersyet til jeres behov.
18
Vil du være den første til at høre om nye kurser og aktuelle tilbud? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her
og få faglig inspiration direkte i din indbakke. → Auto & Teknik → Byggeri & Anlæg → Design & Kommunikation → El, Automatik & VVS → Livsstil & Sundhed → Mad & Oplevelser → Metal & Konstruktion
5041 0826
Techcollege Øster Uttrup Vej 1 · 9000 Aalborg Telefon 7250 1000 · techcollege.dk
November 25
DET ER FAGLIGHEDEN, DER TÆNDER