Spættens genistreg - nye fugle i reden Fredag den 10. maj 2019 var en nervepirrende og længe ventet dag, som fuglene havde set frem til med spænding, vel vidende at den taktiske placering, som first pick, kunne ændre alt. Dette blev dagen, hvor to fugle måtte flyve syd på, men også dagen hvor to nye fugle fandt vejen til Desert Eagles’ fuglerede. Nye spillere, nyt team - nye roller? I et eliteboldspilsmiljø sker der både spillerafgang- og tilgang. For at nytilkomne spillere på et team kan blive en succes, kræver det et grundigt integrationsarbejde fra trænerstaben både kulturelt, socialt og relationelt. Et teams udvikling er en dynamisk og kontinuerlig proces, der konstant ændres grundet forstyrrelser (Christensen & Jensen, 2017, s. 149). Spillertil- og afgang kan risikere at være en forstyrrelse, der kan bringe teamet tilbage i udviklingsstadierne. På Desert Eagles har trænerstaben ikke set dette som en forstyrrelse, men tværtimod som en positiv udvikling i fuglereden. De har håndteret dette gennem et øget fokus på rolleafklaring, og det udviklingsstadie teamet befinder sig i. For bedst mulig integration af de nytilkomne spillere på Desert Eagles valgte HC, også kendt som Spætten efter første teamtræning at afholde et mindre fugletræf i et neutralt miljø. Dette arrangement var formålstjenstligt, idet de nye fugle lærte teamets resterende fugle bedre at kende. Denne fase var essentiel at bruge tid på, da det gav mulighed for, at teamets erfaringer, kompetencer, personligheder og forventninger blev fremlagt, synliggjort og diskuteret (Christensen & Jensen, 2017, s. 150). For at få afklaret de nytilkomne fugles roller og ansvarsområder, valgte henholdsvis HC og teknisk-taktisk-coach at eksperimentere med teamets roller, relationer og samarbejdsmønstre. Dette både til TUS og teamtræning. Herved blev der skabt en
gennemsigtighed om teamets svagheder og udnyttelse af styrker (Christensen & Jensen, 2017, s. 156). Dette havde en positiv kulturel, social og relationel indvirkning for nye samt gamle fugle både på og uden for banen. Integration af de nye fugle i reden Hvis nye spillere skal indgå formålstjenstligt i et team, er det vigtigt, at trænerstaben skaber en ny fælles forståelse for, hvordan teamet ønsker at løse sine opgaver. Dette er vigtigt for at synliggøre teamets grundlæggende antagelser, skueværdier og artefakter for de nye medlemmer. Et teams grundlæggende antagelser, også defineret som værende teamets reelle handleværdier og fundament, er ikke synlige for teamets medlemmer, men er en essentiel faktor for kulturens dynamik og beslutningstagen (Christensen & Jensen, 2017, s. 97-98). På Desert Eagles håndterede vi dette til TUS, hvor der blev fortalt, hvilke værdier teamet handler ud fra, og hvordan teamet reagerer både i med- og modgang. Dette for at sikre, at de nytilkomne fugle havde forstået, hvordan man agerer som fugl hos Desert Eagles. Det er relevant, da en stærk sammenhæng mellem teamets tre kulturlag kan skabe en stabiliserende kraft, hvor medlemmerne kan koordinere og styre deres handlinger (Christensen & Jensen, 2017, s. 102) En tidligere symbiose - galt eller genialt? Ved Albatrossens ankomst til reden, blev et tidligere og yderst angrebsfarligt radar-par, vækket til live. Et radar-par er et par, der gør hinanden stærkere og bedre (Engell et. al., 2017, s. 68). Der er her tale om den pointrige symbiose, der udgøres af den yndefulde Musvit og den altoverskyggende Albatros. Af: Jeppe Sloth, Peter Østerberg & Ida Treu Tlf.: 28882353, Mail: idaan17@student.sdu.dk
Side 1
Ingen Slinger i White Walkers Lejren Draften er for længst overstået, og alle teams i
om deres gamle teamkultur og værdier skal
SDU’s basketliga har nu spillet de to første kampe
videreføres. Om en ny kultur skal forhandles
i den anden halvdel af grundspillet. Hvert team
afhænger i særdeleshed af, hvilke to spillere som
skal nu vurdere hvorvidt forventningerne til den
er tilgået teamet; søger de indflydelse og vil skabe
interne integration på teamet er opfyldt!
ændringer i strukturerne, eller er de tilfredse med at indgå i det i forvejen gældende værdisæt? På
Tid til et realitetstjek! Oplever teammedlemmerne lige nu trivsel, fremgang og begejstring? Eller er atmosfæren spækket med frustrationer, anspændthed og
White Walkers havde vi særligt fokus på vores teamkultur ifm. draften, og de to valgte spillere har vist sig at passe ind som hånd i handske.
uklarhed? Uanset situationen på teamet er det
Forventningsafstemning eller dårlig stemning?
fordelagtigt at opsummere arbejdet med rolle- og
Reaktiv adfærd er et begreb, som omhandler,
værdiafklaring efter den nylige ændring i
hvordan teamet og teammedlemmerne agerer og
teamstrukturen. Det er ikke kun vigtigt at
håndterer forskellige situationer (Christensen &
teammedlemmerne
Jensen,
snakker
sammen,
men
2017).
Hvordan
håndteres
de
trænerstabens samarbejde er også et emne der
frustrationer, der måtte være efter draften på de
skal berøres.
forskellige teams?
Hvis der ikke er overensstemmelse på teamet
På
vedrørende værdier, roller og forventninger, kan
uhensigtsmæssige reaktioner på forandringen,
der netop opstå et uhensigtsmæssigt miljø, som
som andre teams måske har. Hvis vi havde, ville vi
går ud over teamets samlede præstation
arbejde på at forstå hvorfor. Til de teams der
(Christensen & Jensen, 2017, s. 133-134). Dette er
stadig struggler med teamkultur og træningsmiljø
blot én af årsagerne til, at vi på White Walkers
bør der måske afsættes en ekstra TUS til
tager vores TUS’er meget seriøst, og ikke går i
forventningsafstemning
hallen en halv time før!
Christian Engel gjorde det med Brøndbyholdet
Teamkulturen genforhandles. Inden draften havde hvert team skabt sin egen
White
Walkers
har
og
vi
ikke
oplevet
-afklaring,
som
efter en turbulent periode (Christensen & Jensen, 2017).
kultur, og den nylige spillerafgang og -tilgang har
White Walkers ønsker alle teams god vind i de
nu udfordret denne på både godt og ondt. Nogle
sidste kampe frem imod de play-offs.
teams har mistet fremtrædende personer, hvilket
af: Gustav Nørgaard, Laura Corfitz & Frederik Lamp
giver dem en stor udfordring i forbindelse med,
Side 2
”Mon Peter nu råber af mig igen?” Stillingen er 32-32 i fjerde og sidste quarter. Der er 30 sekunder tilbage af kampen, og Desert Eagels får tildelt et straffekast. Alfahanen, også kendt som Niels, går op mod straffekastlinjen og gør sine faste ritualer inden et straffekast. Pludselig opstår tankerne: ”Hvad hvis jeg ikke scorer? Forventer alle jeg brænder? Alle tilskuerne kigger på mig. Vil Peter nu råbe af mig igen?” Overstående situation kender vi alle enten på arbejde, på studiet, ved sportsudøvelse eller under andre omstændigheder. Situationer hvor nervøsitet og spænding overtager, og de negative tanker blusser op og får større og større indflydelse. I præstationspsykologi er der forskellige metoder til at tackle sådanne svære situationer og negative tanker, som Alfahanen her står overfor. Men hvad skal han gøre i situationen for at få styr og ro på tankerne og score på sit straffekast? Han kan f.eks. vælge at følge ideerne bag Kognitiv adfærdsterapi (KAT). I KAT udvikles kompetencer hos individet, som gør individet bedre rustet til at klare hverdagens mentale udfordringer (Tingleff, 2008). Ifølge KAT skal Alfahanen anerkende og være opmærksom på de negative tanker, uden de får en chance for at tage overhånd. For at undgå de dominerer, skal han forsøge at omstrukturere de negative tanker til rationelle svar. Rationelle svar såsom: ”Så længe jeg har fokus på min skudteknik, scorer jeg, som så mange gange før”. Alternativt kan han også forsøge at følge ideerne bag Acceptance and commitment therapy (ACT). Ifølge denne tankegang skal man være klar over, at de negative tanker indfinder sig, og at man er nødt til at acceptere disse negative tanker (Rasmussen & Kjelgaard, 2008). Alfahanen skal ved brug af
ACT acceptere tankerne og aktivt tage imod oplevelsen af de tanker, følelser og kropslige fornemmelser, uden at kæmpe imod dem. Ifølge ACT’s begreb kognitiv defusion er tanker bare tanker og ikke sandheder, og dette er vigtigt at have for øje i den konkrete situation (Rasmussen & Kjelgaard, 2008). Uanset om Alfahanen vælger at følge ideerne bag ACT eller KAT er det essentielle, at Alfahanen og Falken, også kendt som Jacob Lund/mentalcoachen i samråd har forberedt redskaber til at håndtere sådanne svære situationer i kampe. Fokus i fuglereden I fuglereden hos Desert Eagles er der udarbejdet en gameplan med praktiske og mentale rutiner, som fuglene skal følge på kampdagene. Gameplanen skal være med til at holde fokus på det vigtige, og på det fuglene selv kan kontrollere, når svære udfordringer opstår. Gameplanen er udført, så der er en konkret strategi før, under og efter kampene, hvilket skal sikre, at Desert Eagles er flyveklare, med frisksmurte vinger og med skarpladte pistoler til hver enkelt kamp.
Med disse psykologiske redskaber i baghovedet samler Niels bolden op, og minder sig selv om, at tanker bare er tanker og ikke nødvendigvis sandheder. Fuldt fokuseret i nuet sætter Niels to point på tavlen, og giver sejren til fuglene. Af Niels Henning Jørgensen, Emil Müller & Nanna Hahn, Tlf.: 22730437, Mail: niejo17@student.sdu.dk
Side 3
Præstationspsykologi Af Sigursveinn Aron, Jon Skovgaard og August Lomholt Mange spillere i årets forløb var nervøse op til draften. Tankerne fløj rundt: ”Hvad skal der ske med mig?” – ”Hvad bliver der af mit team?”. Udfaldet for White Walkers var nøjagtigt ligesom vi håbede. Psykologisk smerte i sportens kontekst Efter en række gode teamtræninger var spillerne spændte og glædede sig til den første turneringskamp. Desværre stod flere spillere i en uheldig situation op til første turneringskamp. De var ramt af skader. I sådanne situationer er det naturligt, at den skadede spiller vil opleve smerter. Smerte har forskellige betydning, og det er et fænomen, som kan opdeles i kropslig smerte og psykologisk smerte (Henriksen, Hansen, & Hansen, 2013). Kropslig smerte er en decideret skade, som forhindrer spilleren i at deltage (Henriksen, Hansen, & Hansen, 2013). Psykologisk smerte er en oplevet smerte, som ikke fremtræder med objektiv årsag til dens oprindelse (Henriksen, Hansen, & Hansen, 2013). Den psykologiske smerte er særlig interessant i sportens kontekst, da man som spiller oplever dette ved eksklusion fra spillet pga. skade. Spilleren oplever en psykologisk smerte, eftersom skaden afholder vedkommende fra at biddrage til teamets præstation. Smerte som middel til toppræstation Smerte kan fortolkes på flere forskellige måder, og det afhænger af individet, hvordan
fortolkningen udmunder (Henriksen, Hansen, & Hansen, 2013). Head Coach Lasse Hulmose fra White Walkers udtaler til Team Dynamisk Tidende: “På White Walkers elsker vi smerte – den gode smerte. Det giver os et boost til at sætte teamet før individet.”. Teamets head coach refererer herved til den smerte, som spilleren kan opleve ved at presse sig selv under præstationer og træninger. Inden for kognitiv psykologi har man beskæftiget sig med koncentration, samt menneskets erkendelse af og involvering i omverdenene (Henriksen, Hansen, & Hansen, 2013). Evnen til at koncentrere sig og udelukke uvedkommende faktorer uden betydning for den sportslige præstation, er et element af mental træning som mange arbejder med. Træning af koncentrationsevnen handler således om at selektere og fokusere på relevante inputs (Henriksen, Hansen, & Hansen, 2013). Koncentrationscirklen kan bruges som værktøj til at opnå selvindsigt; en forståelse for hvor høj grad af koncentration man har under en given præstation (Henriksen, Hansen, & Hansen, 2013).
I takt med at play-offs nærmer sig bliver det spændende at se, hvilke teams der har arbejdet med deres mentale game, og hvilke teams der smuldrer under presse.
Side 4
Af: Malte Thor
Side 5
Se & Hør, TDT Edition
Hvem taber altid i 100meter? Det gør Peter.
Af: Mathias Gjættermann På følgende side kan du læse omkring de historier som rør sig i SDU-ligaen.
Hvem ringer du til når der er ild i dit hús? Sofus.
Revy 2019 Dette års SDU-Revy er så småt undervejs og med under 1 måned til, zoomer vi lidt ind. Årets Revy har fået Ida Treum som direktør, hvor hun får det primære ansvar for at højne revyens kvalitet. På revylisten har Ida samlet sig et kompetent hold som indtil videre består af: · Den sexede Jens Bangsgaard. · Den Irske Sean Mathias. · Den evige Skade Tobias. · Den kommende Normand Havlit. · Den Norske Zabina. · Hidsigproppen fra Düsseldorf Moritz. · Mureren fra Holstebro aka. G-sus. Kontakt Frk. Treum (ÅretsRoskildeBabe2017@Orange.NU Eller Blot på Facebook: Ida Treu) hvis du har drømmen eller interesse for Revy.
Hvis du ikke ved hvad det er værd, så spørg Anders Kjær. Old, but still gold! En vis mand sagde engang: ’’Er du jyde, kan du skyde’’. Ordsproget stammer fra vikingetiden, men har stadigvæk sin sandhed i 2019, fordi en samlet analyse af alle 8 teams viser en samlet sjællandsk skudprocent på 8%, hvorimod den jyske ligger på svimlende 62%. En utrolig spændende statistik som frem mod play-off kan betyde rokeringer af spillere og vigtigere roller til jyderne. Dette bliver spændende at følge frem mod de afgørende kampe. p.s. statistikken er hentet fra www.jebsep.dk (Jylland er bedst, Sjælland er pæst)
Allstar kampen 2019 Som afslutning på årets forløb vil der blive spillet en opvisningskamp mellem de udvalgte idrætsstuderende på 2.år og et anerkendt underviserhold. Dagen og holdet er endnu ikke afgjort, men det er dog tydeligt at mange vil forsøge at vise sig frem, så de kan få en plads. Yderligere rygtes mange lækre singler at komme på dagen, og det vil derfor også øge motivationen for spillerne.
Hvem har ingen arme og ingen ben? Mads Steen Selvudnævnt kandidat 1. til Allstar-holdet En af de personer er Alexander Lund fra teamet Skurvognen. Jeg var så heldig at få en snak med den optimistiske spiller i en af deres mange pauser i løbet af forløbet. Her gav han udtryk for at have rigtige gode ben den sidste uge, trods en mindre skadespause på 20 år. Vi ønsker held og lykke med jagten på en plads.
Hvad hedder det når man har været 10 år på sin arbejdsplads? – ’Joep’ilæum. De undervurderede statistiskker Efter 5 kampe spillet i SDU ligaen er: · Troels Kollerup - stadigvæk den mindste spiller i hal 1. · Jens Bangsgaard - den med størst mulighed for at score til sommerfesten. · Magnus Frisk - den mest højrøvede, grundet hans lange ben. · Nicklas Skou - nu måske klar til at starte inde i kamp 6. Årets Stjernetegn 2019 Løven
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Referenceliste Christensen, A. B., & Jensen, S. V. (2017). Teamudvikling i eliteboldspil. Odense, Danmark: Syddansk Universitetsforlag. Hansen, T., Engell, C., Christensen, A. B., & Hoyer, S. S. (2017). Teambold. Odense, Danmark: Syddansk Universitet. Henriksen, K., Hansen, M., & Hansen, J. (2013). Gyldendals Idrætspsykologi. København: Gyldendal A/S. Rasmussen, S. M., & Kjelgaard, R. (2008). Acceptance and Commitment Therapy. s. 14-19. Tingleff, H. (2008). Kognitiv terapi. København: Kognitivt forlag.
Side 10