Teamdynamisk Tidende 2019 - 4. udgave

Har O-Town draftet en kriminel?

Hvem gĂĽr videre?

Bliv klogere pĂĽ systemisk ledelse i praksis HĂĽndter stress i sporten

1

Historien bag One-Man-Arvig Skrevet af: Mikkel Hille, Magnus Petersen & Johan Renbo

Mobning, trash-talk og hånende kommentarer er hverdagskost for spillerne på O-town Untouchaballers (OU). Men hvad er meningen bag galskaben? I denne artikel dykkes der ned i historien om One-Man-Arvig.

autopoetiske systemer, som forstår verdenen ud fra egne meningsstrukturer.

Ydermere blev relationelle færdigheder italesat, da holdet blev bedt om at pointere forskellige relationer, som de individuelle spillere har med hinanden, hvilket styrker forståelsen for teamets helhed.

Fra dag ét af har “Pocket Arvig” været en bærende figur for sit hold OU. Men hvad kan holdet egentlig uden manden, der trækker så meget opmærksomhed på sociale medier, og som er på alles holds taktiktavler inden hver kamp mod OU? Hos OU bruger de i høj grad systemisk ledelse. De er bevidste omkring deres arbejdstilgang, og tager udgangspunkt i følgende citat: “Handlinger, i en hvilken som helst del af systemet, kan forventes at indvirke på alle positioner i systemet på et senere tidspunkt” (Bertelsen & Ejlersen, 2005) Dette betyder, at alle på OU har haft fokus på den lineære og cirkulære optik til træning, hvilket har udmundet sig i en fælles taktisk forståelse på teamet. Derigennem har de forsøgt at komme på forkant med de uventede situationer, som opstår i en basketballkamp. I praksis betyder dette, at de har anvendt Barca-cirkler, hvor øvelser er blevet diskuteret i løbet af træningen for at sikre den fælles forståelse. Dette er blevet faciliteret af Pocket Arvig, som har sørget for, at alle har haft mulighed for at præsentere deres egen forståelse.

Derudover har Pocket Arvig afholdt en TUS, hvor teamets taktiske forståelse og forskellige roller er blevet diskuteret. Dette har givet grundlag for diskussioner med udgangspunkt i teamets værdi som hedder: “Alle skal kunne give og modtage konstruktiv feedback”. Værdien gør det acceptabelt at stille sig kritisk overfor andres forståelser af teamets taktiske ståsted. Dette er vigtigt, da OU erkender, at alle mennesker er

Hvis man som træner skal have forståelse for, hvordan teamet fungerer bedst, skal man ikke se på holdet som individer, men derimod skal man se på holdet som en sammenhængende kraft (Bertelsen & Ejlersen, 2005). På OU har de fokus på løbemønstre og spilsystemer fremfor stjernespillere. Derved er Pocket Arvig ikke en enmandshær, men derimod hjernen bag taktikken på OU. Jensen (2017) skriver, at man bør bevæge sig fra at være trænere og ledere til i højere grad at være ledende, hvilket Arvig i sandhed har taget til sig, da han styrker teamet som helhed.

2

Dunkin’ Donkeys Reborn Skrevet af: Mathias Kragh, Emil Søndergaard & Jacob Snogdal

Dunkin’ Donkeys har oplevet markante op- og nedture. I følgende artikel forsøges der konstruktivt at betragte dette forhold i lyset af systemteorien.

Ifølge teorien findes der ikke en objektiv sandhed, idet verden er kompleks, og betinges af kulturelle, sociale og historiske forhold (Christensen & Jensen, 2007, s. 36-37). Niklas Luhmann har opstillet en række systemer for at mindske kompleksiteten og forstå samfundet. Hvert teammedlem kan betragtes som et psykisk “tænkende” system, der består af flere biologiske systemer, og teamet som værende et socialt system, som indbyrdes er i stand til at kommunikere og interagere (Christensen & Jensen, 2007, s. 42-43).

Sociale systemer opdeles yderligere i tre kategorier; interaktions-, organisations- og samfundssystemer. Dunkin’ Donkeys har arbejdet med; interaktionssystemer, gennem simpel interaktion og iagttagelse af hinanden, og organisationssystemer, gennem sociale betingelser eks. i form af forventningsafstemning af værdier (Christensen & Jensen, 2007, s. 42).

I de indledende kampe formåede de psykiske systemer at interagere med hinanden via en implicit forståelse for afleveringer, løb og opdækning.

Teamet brugte ikke mange kræfter på at træne konkrete spilsystemer eller at udvikle en eksplicit forståelse for hvordan de ville agere på banen og reagere i forhold til modstanderne.

Som konsekvens af DRAFTEN blev to stærke psykiske systemer skiftet ud med to andre psykiske systemer. I de efterfølgende kampe udeblev det flydende og velorkestreret spil, som tidligere havde præget Dunkin’ Donkeys. Teamet formåede ikke at opbygge et fundament af eksplicitte aftaler, hvor nye psykiske systemer tydeligt kunne overskue strukturer og taktikker. I modsætning mødte de nyankommne psykiske systemer implicitte aftaler, som vanskeliggjorde udviklingen mod et organisationssystem.

Med disse konstruktive refleksioner, går Dunkin’ Donkeys en lys fremtid i møde, med eksplicitte spilsystemer for at kunne frisætte hvert teammedlems fulde potentiale.

Efter de indledende kampe, lå det fast at Donkin’ Donkeys bestod af en gruppe fremragende boldspillere. Holdets spillestil var præget af veltimede afleveringer og en ubeskrivelig kølighed under kurven. For tilskuere lignede dette et team med helt klare aftaler omkring positioner og taktik på banen.

Efter DRAFTEN mistede teamet dog to nøglespillere og bød to nye spillere velkommen.

Det som udefra lignede et team, som var præget af en overvejende organisationssystemisk tilgang til kamp, viste sig i stedet at være et interaktionssystem bestående af stærke individer.

3

Nå hele vejen til top, uden hovedet fucker op!

Skrevet af: Det sportspsykologiske team hos O-Town Untouchaballers.

Det er søndag morgen, klokken er 8:15 og O-town Untouchaballers spiller træningskamp i hal 2.

Mental coach Aske Petersen, får på sidelinjen øje på en spiller, der ikke agerer som han plejer. Aske synes spilleren virker stresset og ude af sig selv, derfor tager han fat i spilleren og de afholder en personlig samtale. Hos OU har vi et stort fokus på balancen mellem stress og genopladning samt håndtering heraf. Dette store fokus er årsagen til, at teamet bevæger sig i toppen af ligaen, modsat de psykiske vrag hos bl.a. Outlandish Outcome. I de følgende afsnit vil OUs eftertragtede sportpsykologiske konsulent og mental coach, uddybe stress og hvordan dette bedst håndteres.

Stress opstår som reaktion på en psykisk belastning. Ved stress sker der forandringer i kroppen, der opleves som en ubalance mellem oplevede krav samt oplevede kompetencer under forhold, hvor det har vigtige konsekvenser hvis man ikke lever op til egne krav (Hansen, Hansen, & Henriksen, 2007). Som eksemplet med den frustrerede spiller til vores træningskamp, hjalp den psykologiske samtale med at finde kilden til den oplevede stress. Spilleren havde i en længere periode været påvirket, da han følte sig ekskluderet på teamet. Spilleren havde en følelse af ikke at kunne leve op til de krav, der blev stillet og var derfor ikke tilstedeværende.

Men er stress nødvendigvis en negativ faktor? I daglig tale findes der tre former for stress.

Der findes positiv her og nu-stress, der bedst kan beskrives som sommerfugle i maven, hvor spilleren er spændt på det næste basket opgør og har en grundlæggende tro på at det lykkes. En anden form for stress er negativ her og nu-stress.

Denne stressform er en frygt for at fejle, hvor ens

kvalifikationer ikke stemmer overens med de ydre krav. Dette kan komme til udtryk ved en indre negativ tale, der kan påvirke spillerens præstation.

På samme vis som vi så i eksemplet med spilleren til træningskamp tidligere. Til sidst findes der den vedvarende stress, som er negativ. Individet vil opleve utallige ydre forventninger og krav, som personen ikke kan opfylde, hvilket medfører vedvarende stress (Hansen, Hansen, & Henriksen, 2007) Genopladning er vigtig, så individet kan genetablere sine evner til at præstere under træning og kamp, og opnå balance med sin stress.

Genopladning involverer både fysiske, psykiske og sociale faktorer. Hos O-town Untouchaballers lægger vi vægt på, at genopladningen ikke kun er passiv. Derfor afholder vi også aktiviteter som foregår uden for banen. F.eks. holder vi sociale arrangementer med plads til hygge og socialt samvær, men sørger stadig for at give plads til selvvalgte aktiviteter.

Eftersom at vi hver især oplever forskellige kilder til stress, opstår behovet for genopladning nemlig også individuelt. Som “The Scissor model” beskriver, er stress og genopladning to uafhængige faktorer. Modellen angiver hvorledes en given mængde stress kræver en given mængde genopladning. Det vil sige, at hvis én spiller oplever flere kilder til stress fremfor en anden, har denne person større behov for genopladning (Hansen, Hansen, & Henriksen, 2007).

4

Æslerne på rette vej Skrevet af: Caroline Eckert, Nicklas Skou & Joachim Hofman

Selvom æsler normalt er vant til at bære og trække tunge læs, kan det ske, at de på et tidspunkt knækker sammen, hvis de udsættes for mere belastning end hvad de kan håndtere. Dunkin’ Donkeys møder efter draften en kraftig modvind, som fører til flere skadede end raske spillere på teamet. Dette resulterer i hængende hoveder hos æslerne, som lige nu oplever et nederlag efter den anden.

The unbeatables!

Inden draften var Dunkin’ Donkeys ubesejret. Ved Draften blev to af holdets bedste spillere, Havlit og Jeppe, draftet til henholdsvis O-town Untouchaballers og Desert Eagels. Dette skabte en del frustrationer hos æslerne. Det var derudover en udfordring at inddrage de to nye æsler Caroline og Christoffer i vores vinderstrategi, da de ikke var vant til at vinde på deres gamle hold.

The Twist Der var således sket en stor omvæltning på Dunkin’ Donkeys, som vi ikke kunne håndtere. Det gik både ud over præstationen på banen og i TBL, samt vores mentale og fysiske sundhed. Vi kom i en stresssituation, hvor belastningen er højere end den, vi kan håndtere, hvilket ifølge Team Danmark betegnes for “negativ her og nu stress” (Larsen & Henriksen, 2017).

påvirkninger på samme tid, som både omfatter draftens konsekvenser, og den træthed og de skader, som opstod på baggrund af flere hårde træningspas og kampe efter hinanden. De ellers så kloge æsler har svært ved at håndtere disse nederlag, da vi aldrig før havde tabt en kamp inden draften.

Genopladning som strategi For at håndtere de omtalte belastninger og vende den negative stresstilstand, prioriterer vi fremover genopladningen.

Dette inkluderer færre træningspas, men til gengæld med en højere intensitet, massageteknikker som Self-Myofascial Release, og mindfulness samt positiv indre dialog (ibid.). En genopladet spiller vil have mere overskud til at kunne tackle sit liv, håndtere modgang og møde op i et bedre humør. På den måde bliver der mulighed for at påvirke og motivere andre spillere på holdet, samt en øget kommunikation indbyrdes på teamet (ibid.).

Dunkin’ Donkeys’ Rebirth Æslerne slår fremover koldt vand i blodet og følger genopladningsstrategien i håb om at vinde flere kampe! Derudover glæder Dunkin’ Donkeys sig til at æselmoren Alice snart skal føde sit føl, hvilket forhåbentlig er med til at give Dunkin’ Donkeys medvind ude på banen.

Not In The Individual Zone of Optimal Function Normalt kan æsler håndtere en relativ stor fysisk og mental belastning, hvis de formår at genoplade i den rette mængde og med den rette kvalitet (ibid.).

Dog har æslerne været udsat for flere negative

5

It’s playoff time!

Skrevet af: Mathias Arvig, Sebastian Havlit & Sean McColl

Playoffrunden står for døren, og det er derfor tid til at tage et kig på, hvordan det står til hos enkelte teams. Der vil blive kigget på, hvad de enkelte teams skal arbejde med i deres arsenal, for at teamet kan nå længere end 1.runde. Årets TUS-Team Prisen for årets TUS-Team kan aldrig gives til Desert Eagles, da det tydeligt kan ses at holdet hellere vil være på træningsbanen, og altid er meget tidligere i hallen efter deres aktuelle TUS, end resten af SDU-Leagues teams. TUS er en teamudviklende samtale i teamet, hvor spillerne får medansvar og medindflydelse på teamets udvikling (Becker-Larsen, 2017, s.68). Spørgsmålet er altså om Desert Eagles har haft en progressiv udvikling gennem forløbet eller om vi, når Playoffs rammer, vil se dem brage ind i nederlag på stribe, da de ikke har styr på teamets værdier mm. Årets TUS-Team er uden tvivl Outlandish Outcome. Problemet for Outlandish er, at de hellere vil snakke om tingene end at udvikle vigtige tekniske/taktiske færdigheder på træningsbanen.

For, nej - det er ikke muligt alene at snakke sig til sejr (Becker-Larsen, 2017, s.80). Dette har medført en suveræn sidsteplads på tværs af konferencerne.

Problemer hos White Walkers?

Et andet team, hvis man kan kalde dem det, som har udmærket sig ved dette års SDU-League, er White Walkers. Denne udmærkelse har dog langt fra været positiv. White Walkers er et team fyldt med individualister, der ikke gør hinanden bedre, men tværtimod dårligere. Den interne kamp hos White Walkers, ses tydeligt når de forsøger at drive mod kurven, men løber ind i en mur af forsvarsspillere, der har nemt ved at dække op, da man ved at White Walkers ikke spiller bolden til hinanden. Den interne kamp kan forklares som følgende citat: ”En spiller vil ikke kunne vinde kampe alene og må derfor altid relatere sine handlinger til sine

medspillere. Samarbejde blandt teamets spillere er en nødvendighed, hvis teamet skal toppræstere” (Bonke & Hoyer, 2017, s. 116) Hvis nu White Walkers gjorde sig nogle tanker omkring dette og begyndte at konkurrere med, og ikke mod, hinanden, ville de højst sandsynligt gå en bedre fremtid i møde. Men er det for sent nu?

Hvor langt kan tro og håb få dig i SDU-League?

Der er kun én ting der tæller, når man tager del i sportens funktionssystem, og det er at vinde. For hvert funktionssystem er det gældende, at der findes en måde, hvorpå man kan måle succes og fiasko, en måde Luhmann betegner for en kode (Hoyer & Bonke, 2017, s.20). Sportens kode opererer ud fra tab/vind-princippet, hvilket betyder at man i sporten kan opnå succes ved at vinde, mens et tab kan lede mod fiasko (Hoyer & Bonke, 2017, s.20).

Når de forskellige teams deltager i SDU League er det netop med målet om at vinde. Dette gælder for alle teams undtagen et; Dibis Disciple. Forløbet igennem har de nemlig lagt vægt på deres evne til at tro og håbe. Disse evner kan de sagtens benytte sig af, hvis teammedlemmerne skal præstere til gudstjenesterne om søndagen, men når SDU League træder ind i dens afgørende stadie, playoffs, så har de brug for mere end Dibi (Johannes DiBiaso red.) ved deres side. Én ting der er godt for et team, der vil vinde kampe i basketball, er højde. Dette tyder heller ikke godt for Dibis Disciple, hvis Head Coach og Messias ikke måler mere end 160 centimeter.

Der er nu blevet analyseret på nogle teams fra SDU League og deres mulige udviklingspotentialer.

Playoffs er lige rundt om hjørnet og det er måske for sent for de ovennævnte teams at ændre på noget og for Dibis Disciple, så må man håbe det er nok.

Til de to enmandshære Dragonballerz og Kampvognen, så kan man ikke vinde på egen hånd når Playoffs rammer og intensiteten stiger.

6

Den kriminelle Good Guy? Skrevet af: Casper Lorenzen, Alice Thomsen & Christoffer Kørschen

Natten til søndag d. 12. marts, blev tidligere Dunkin’ Donkeys-spiller Sebastian Standby Havlit, arresteret af ordensmagten, efter en intens ekstern idrætsdag. Unge Havlit havnede i løbet af de sene nattetimer i en mærkværdig situation, hvor han tilsyneladende viste stor interesse for én af de kvindelige vagter til festen efter idrætsdagen.

Denne interesse måtte senere på aften vise sig at være dyr.

Det forløb således, at Havlit blev kastet for porten omkring kl. 23.30 lørdag nat, grundet for stort indtag af alkoholiske drikke der resulterede i et kropsligt svigt for den unge odenseaner. Hvad skulle han nu gøre? Han ville fortsat gerne deltage i festen, men han var ikke længere velkommen.

Dette problem så Havlit heldigvis en løsning på.

Inden han planlagde sin tilbagekomst til festen, skulle Havlit først deltage i et nøgenløb omkring kl. 00.15 søndag. Efter et succesfuldt løb, var der nu rettet fuld fokus mod at generobre titlen som festens midtpunkt. På mirakuløs og meget diskret vis, lykkedes det Havlit at snige sig forbi vagterne ved indgangen. Nu kunne helvede igen bryde løs for den festglade, smilende, varme, råbende, behårede og tilsyneladende kriminelle Havlit. Men succesen varede ikke længe.

Hun ville bare have mig, HER OG NU!”.

Men Havlit havde desværre mistolket virkelighedens utilgivelige ondskabsfuldhed. Den kvindelige vagt lokkede nemlig Havlit lige i fælden. Uden for SDU’s hovedindgang stod nemlig 20 kampklædte politifolk, klar til at få overdraget den storkriminelle Havlit.

Havlit er nu en oplevelse rigere med en overnatning på et af Danmarks fineste Hostels, der er utrolig populært blandt berusede unge, nemlig detentionen. Denne mørke og skumle side kom som et massivt chok for alle Havlits medstuderende. Ingen kunne have forudset Mr. Good Guy som en hårdfør kriminel. Ifølge troværdige kilder har der før været tilfælde, hvor nogen af Havlits medstuderende har oplevet hans lidt for kærlige og ublufærdige side. Kilderne ønsker at forblive anonyme. Dagen i dag slider Havlit i et uoverskueligt rehabiliteringsforløb, sammen med resten af de mentalt ustabile i OTown Untoucheballerz.

Vi fra Dunkin’ Donkeys ønsker dig held og lykke på vejen videre i livet. Vi vil gerne sige mange tak, for at du ikke længere er en del af vores team. Vi tolerer ikke kriminalitet på vores team. Take care!

Efter cirka 15 minutters dansegulvs-galskab fra den berusede Havlit, prikkede en vagt ham på skulderen. Det var den kvindelige vagt Havlit tidligere på aften havde udset sig. Ifølge Havlits antagelser, var den maskuline unge dame meget interesseret i ham. Han udtalte nogle dage senere, at: ”Hun var som et flammende ildhav. Hendes store hårdhudede hænder kunne ikke modstå min krop.

8

O-Town Untouchaballers Western Conference’ helt klare førsteplads!

00 - Aske ‘A-train’ Petersen 8 - Johan ‘Mojo Jojo’ Renbo

1 - Mathias ‘Pocket’ Arvig

7 - Mikkel ‘The Chief’ Hille

12 - Anders ‘Gigant A’ Sanggaard 13 - ‘Le’Sean ‘James’ McColl

32 - Magnus ‘Mag-Attack’ Petersen

47 - Maia ‘3-points’ Skytte 69 - Sebastian Havlit ‘as fuck’

Coach - Katia ‘Soccermom’ Thanild

9

Dunkin’ Donkeys

10

Test dig selv – Hvilket hold passer du bedst ind på?

Hvad er din yndlingsfilm?

1. De urørlige 2. Shreek

Yndlingsmusik 1. MC Hammer – You can’t touch this 2. Norsk tramp

Hvad ville dit fokus være, hvis du skulle sidde som ansvarlig for draft til dit team?

1. Jeg drafter spillere der kan bidrage til at løbe på banen uden bold 2. Jeg drafter kun skadede spillere

I hvor høj grad får du op i at vinde?

1. I høj grad 2. I mindre grad

Lever du dit liv efter en kalender eller tager du tingene som de kommer?

1. Jeg er struktureret 2. Jeg er spontan

Kan du lide at have bolden?

1. Jeg hader det 2. Jeg elsker det

Hvor god er du til at håndtere dit temperament?

1. Pisse god, jeg råber kun ad dommeren engang imellem 2. Knap så god, indimellem slår det klik og jeg sparker til bolden uden hæmninger

Flest 1’ere – Du er en O-Town Untochaballers

Flest 2’ere – Du er en Dunkin’ Donkey

O-town Untochaballers er et team, der havde en smule svært ved at komme i gang i årets forløb. Resultaterne var ikke på deres side i den første halvdel af turneringen. Dette kunne dog skyldes, at ikke alle på holdet var lige skarpe til at adlyde ordre. Efter draften blev det dog en smule bedre for Untouchaballers, som draftede spillere der var mere lydhøre.

Dunkin’ Donkeys er et team, der har haft sine op- og nedture. Efter en formidable start på turneringen, begyndte kagen at smuldre efter en hård draft. De gik fra at være et ualmindeligt stærkt hold, både fysisk og mentalt, til at være yderst amputeret, da stort er skadet. Der blev engang sunget ”Uuuhh it’s hard to be a nissemand”, men i dag bliver der sunget ”Uuuhh it’s hard to be a Dunkin Donkeys fan”

Har du brug for meget struktur i din hverdag, er du komfortabel med at adlyde ordre fra holdets kaptajn og kan du give dommeren en sviner eller to, så passer du perfekt ind hos O-town Untochaballers.

Har du svært ved at styre dit temperament, er du skadet, pontan og elsker norsk tramp, så passer du perfekt ind hos Dunkin’ Donkeys.

11

Sidste spillerunde fortalt i memes

SDU League Quizzen

SVAR: 1. Kampvognen

2. Malte Thor

12

Referencer Becker-Larsen, A. (2017). (Sprog)spillet uden for banen - kan man snakke sig til sejr? I A. B. Christensen, & S. V. Jensen, Teamudvikling i eliteboldspil (s. 67-83). Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Bertelsen, M., & Ejlersen, S. (2005). Teamudvikling af relationer. I R. Stelter, & M. Bertelsen, Team - udvikling og læring (s. 59-92). Virum: Dansk Psykologisk Forlag.

Bonke, M., & Hoyer, S. S. (2017). Dilemmaet på eliteboldspilsteams: Skal jeg gøre min holdkammerat bedre? I A. B. Christensen, & S. V. Jensen, Teamudvikling i eliteboldspil (s. 115125). Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Hansen, J., Hansen, M., & Henriksen, K. (2007). Gyldendals idrætspsykologi. Gyldendal.

Hoyer, S. S., & Bonke, M. (2017). Sport handler om at vinde. I A. B. Christensen, Teamudvikling i eliteboldspil - Lær at præstere på et højere niveau (s. 19-25). Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Jensen, S. V. (2017). Et systemisk ledende mindset. I A. B. Christensen, & S. V. Jensen, Teamudvikling i eliteboldspil (s. 85-91). Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Larsen, A. B., & Henriksen, K. (2017). Stress og genopladning - et væsentligt fokusområde i eliteidræt. Team Danmark, s. 11-67.

13