Skip to main content

De Bevægende Læreres Tidsskrift

Page 1

De bevægende læreres tidsskrift SKREVET AF GRUPPE 1-4 Redaktører: Mette Gejbøl Hausted Julie Arndal

NOVEMBER 2020


Indhold Side 1 - Hvad er meningen med bevægelse i skolen? Side 2 - Er det bedre athoppe end at klappe? Side 4 - Find 5 fejl Side 5 - Bevægelse er ligegyldigt Side 6 - Bevægelse; et middel til dannelse? Side 8 - Motus' brevkasse Side 10 - Enactive bevægelsesaktiviteter Side 12 - De 6 kropspraksisser Side 13 - Kryds & tværs

WE LOVE GIVING YOU NEW INSPIRATION


SKREVET AF HELENA FLUGT LARSEN OG KLARA FRIMAND JOHANSEN

Hvad er meningen med bevægelse i skolen? Mening: hvad er den bagvedliggende mening, ved at man som lærer skal tilrettelægge undervisningen, så eleverne får 45 minutter motion og bevægelse i løbet af deres skoledag? Som led i den nye folkeskolereform (2014) § 15 fremgår det, at man som lærer skal integrere 45 minutters daglig motion og bevægelse i undervisningen for eleverne i 0-9. klasse. Hvad er den bagvedliggende mening med det?

For at man som lærer kan blive i stand til at integrere motion og bevægelse i skoledagen, må man først gøre sig følgende klart: Hvorfor man skal have bevægelse, inden man som lærer begynder at tænke på hvordan det skal gribes an, og hvad man konkret skal lave. Forsker Jens-Ole Jensen har lavet en klar opdeling af meningsbegrebet med bevægelse, den instrumentelle og eksistentielle mening. Instrumentel mening Ved instrumentel mening menes der, at når man snakker om bevægelse, så anses dette som værende et redskab til at opnå noget, som ligger uden for bevægelsen. Et eksempel på dette er når man løber med høj puls. Det er instrumentelt meningsfuldt, da man ved og forstår, at det fører noget godt med sig. Selvom 83% af børn i alderen 7-15 år finder bevægelse meningsfuldt nok til at deltage i sport og motion i deres fritid, så er der en tendens til at overse det mest meningsfulde aspekt ved bevægelse. Her er der tale om, at bevægelse skal opleves som eksistentielt meningsfuldt i nuet.

NOVEMBER 2020

Eksistentiel mening Jens-Ole Jensen beskriver det eksistentielle meningsbegreb, som noget der er subjektivt for den enkelte elev og/eller klasse. Man kan dermed have forskellige oplevelser af, hvad der er meningsfuldt i skolens bevægelse. Jens-Ole Jensen har som inspiration til sin forskning set på idræts filosoffen Kretchmars seks betydningsfulde forhold i med den eksistentielle mening med sport: præsentation og ekspertise, tilfældighed, leg, viden om hvad man kan opnå, spænding og drama, personlige og kreative udtryk og sidst fællesskab.

Jens-Ole Jensen har udarbejdet fire ståsteder under den eksistentielle mening indenfor bevægelsesområdet. For Jens-Ole Jensen fokuseres der på, at disse er et skøn og dermed ikke behøver, at retfærdiggøres af andet, grundet, at de i sig selv har en værdi.

Fakta om eksistentiel mening Fællesskab: Meningsfuld grundet samvær med andre Leg: Meningsfuld grundet sjov og skæg med bevægelse Mestring: Mestre en ny og vanskelig færdighed efter hårdt arbejde Udforskning: Udforskning af fx nye kropslige bevægelser Kilde: Motion og bevægelse i skolen


SKREVET AF SIMONE RASMUSSEN, CHRISTIAN HEUNICKE OG MICHELLE NEDERGAARD

Er det bedre at hoppe end at klappe?

Der er mange fine forsker der har mange fine ord for hvordan bevægelse kan gavne eleverne.

Når vi som lærerstuderende læser artiklen Bevægelsens lyksaligheder af Jens-Ole Jensen sidder vi tilbage med en følelse af undren. Denne undring skyldes at der mange gange i artiklen bliver belyst hvorledes bevægelse gavner undervisningen samt eleverne, dog er vi stadig forvirret over hvordan man evaluere på den enkelte elevs læringsopfattelse af den pågældende bevægelse. Vi mener alle at bevægelse er en vigtig del af undervisningen og skolen generelt, dog tvivler vi på hvilke aktiviteter der vil gavne bedst og i hvilke relationer de skal kobles sammen. Der er mange fine forsker der har mange fine ord for hvordan bevægelse kan gavne eleverne men hvor er beviserne for at dette netop vil gavne alle elever, for er det bedre at hoppe end at klappe og hvilke metoder og bevægelsesaktivitet gavner bedst elevernes indlæring. For en ting er at indfører bevægelse i skolen som et redskab til læring, men hvis læringen ikke bliver gjort til fulde, eller har samme effekt på alle klasser eller elever, hvordan udvælger vi så hvilke bevægelsesaktiviter der gavner, hvis der ikke er redskaber eller metoder til at evaluere disse. Man får stadig ingen redskaber til hvordan dette kan indføres i undervisningen så det giver eleverne den bevægelse de har brug for men samtidig opnår læring i et fag. Vi tænker at denne artikel ikke gavner os som lærerstuderende i den hensigt at vi kommer tættere på en model til at arbejde med bevægelse i fremtiden, igen er bevægelsen lagt op til den enkelte lærer i den pågældende klasse og her er det lærerens egen opgave at komme i mål med denne aktivitet både fagligt, læringmæssigt men også interesse mæssigt og hvorledes skal den enkelte lærer kunne opfylde alle disse krav og samtidig evaluere på både elvernes læring men også sig selv og aktiviteten samt at nå rundt til alle eleverne.


SKREVET AF SIMONE RASMUSSEN, CHRISTIAN HEUNICKE OG MICHELLE NEDERGAARD

Vi tænker at denne artikel ikke gavner os som lærerstuderende i den hensigt at vi kommer tættere på en model til at arbejde med bevægelse i fremtiden, igen er bevægelsen lagt op til den enkelte lærer i den pågældende klasse og her er det lærerens egen opgave at komme i mål med denne aktivitet både fagligt, læringmæssigt men også interesse mæssigt og hvorledes skal den enkelte lærer kunne opfylde alle disse krav og samtidig evaluere på både elvernes læring men også sig selv og aktiviteten samt at nå rundt til alle eleverne. Så hvordan kan vi som kommende lærer vide hvilken bevægelsesaktivitet der skal kunne styrke vores elever bedst muligt både fagligt men også sundhedsmæssigt og med trivsel for øje? Når der ikke er nogle evalueringsmuligheder eller anden hjælp at få.

NOVEMBER 2020

Vi kan frygte at der er rigtig meget forberedelsestid til undervisningen der bliver brugt forkert, da der nu også er et krav om 45 minutters bevægelse i løbet af dagen. Derudover kan man ikke komme uden om at der stadig er lærer på skolen der ikke føler sig kompetente til netop at implementere bevægelsen i undervisningen og dermed indirekte pålægger de øvrige lærer i klassen at skulle have mere bevægelse i undervisningen for at kunne imødekomme kravet om 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen. Hvis vi skulle komme med vores egen vurdering ville det være oplagt at ligge fokus på hvordan man kan hjælpe lærerne til at udvikle og evaluere på de forskellige bevægelser så det kunne blive synliggjort hvilke aktiviteter der har størst effekt på både trivsel og læring samt at indfører forskellige metoder til at kunne nå dette som lærer uagtet om man er dansk, matematik eller historie lærer.


UDARBEJDET AF HELENA FLUGT LARSEN OG KLARA FRIMAND JOHANSEN

FIND 5 FEJL


SKREVET AF MORTEN PETERSEN OG JOHANNES PORSE

Bevægelse er ligegyldigt "HVORFOR VÆLGER MAN AT DET SKAL VÆRE BEVÆGELSE, DER SKAL BRUGES 45 MINUTTER PÅ HVER SKOLEDAG? I MIN VERDEN VILLE DET HAVE GIVET MEGET BEDRE MENING HVIS MAN FOR EKSEMPEL BRUGTE 45 MINUTTER PÅ AT ELEVERNE TRIVES GODT I FOLKESKOLEN."

Efter folkeskolereformen i 2014, blev det besluttet at alle folkeskoler skulle indføre mindst 45 minutters bevægelse i undervisningen om dagen. Reformen trådte i kraft i 2014, og jeg synes det er tydeligt for alle og enhver at den hverken virker eller har den effekt man havde håbet på da man indførte den. Jeg har selv et barn som går i 7. Klasse, og har derfor været med siden reformens begyndelse. Jeg er uddannet læge, og har altså et kendskab til kroppen som andre ikke har. Hvorfor skal vi fokusere på at børnene bliver bevæget? Det må og skal være forældrenes ansvar, at deres børn har en hobby, at gå i skole må aldrig være en hobby. Det er i folkeskolen man skal gøre eleven klar til videregående uddannelse. Jeg har aldrig erfaret, hverken på gymnasiet eller universitetet, at man går op i at den studerende “bevæger sig”. Fra hjertet af, tror jeg også jeg ville være skuffet over fagligheden fra mine undervisere, hvis det havde været sådan. Vi har alle læst artiklerne omkring folkeskolelærerens arbejdsforhold. Vi ved mange lærerer går ned med stress. Så hvorfor skal vi nu, endnu engang, presse mere forberedelse ind og blande os i deres jobs. Der er ikke nogen som kommer op til min praksis og begynder at rette mig ind efter hvad de synes er bedst? Jeg tror ikke på, at lærerne kan præstere god faglig understøttende undervisning, og så skal eleverne selvfølgelig også lige lave en stafet samtidigt. Min datter på 13, snart 14, har aldrig i sin skolegang haft svært ved at koncentrere sig.

NOVEMBER 2020

Mange af drengene i hendes klasse havde svært ved det, da de begyndte i skole, men det stoppede omkring 2. Klasse. Jeg tror ikke det var et spørgsmål om “gode aktiviteter i undervisningen”. Jeg tror det var et spørgsmål om lærerens evne til at kontrollerer en klasse. Der er rigtig mange børn, der har en del forskellige fritidsaktiviteter de går til i hverdagen efter skole. De bliver presset når de udover at skulle gå til deres fritidsaktiviteter, også skal have bevægelse i skolen. Tiden der bliver brugt på bevægelse, er tid der lige så godt kunne blive brugt på at give eleverne undervisning ved tavlen. Hvorfor vælger man at det skal være bevægelse, der skal bruges 45 minutter på hver skoledag? I min verden ville det have givet meget bedre mening hvis man for eksempel brugte 45 minutter på at eleverne trives godt i folkeskolen. Man skal huske på at folkeskolen er elevernes adgang til den store verden, hvor de skal træffe en hel masse valg. Hvis eleverne allerede nu bliver kørt skoletrætte, så har de mange år på den anden side hvor de kommer til at få det hårdt. I ugen der kommer, så tænk over hvad bevægelse ville gøre for jeres børn? Hvilken negativ effekt giver det? Hvis lærerne i forvejen ikke kan kontrollere en klasse, hvad sker der så når den klasse bliver kørt op, fordi de lige skal lege stafet? Jeg tror ikke på, at det ene er bedre end det andet, men jeg tror slet ikke, at mit barn har brug for det. Men der er aldrig nogen som spørger forældrene. Tag stilling til jeres børns skoleliv, og gå imod den generaliserede holdning om at: “bevægelse er godt”.Bare fordi noget er sundt, er ikke ensbetydende med at det er relevant eller påskønnet.


SKREVET AF CAMILLA CHRISTOFFERSEN, KAROLINE SKAKUN & ANDREA OUTZEN

Bevægelse; et middel til dannelse? Ifølge formålsparagraffen har den danske folkeskole til mål at danne dens elever, igennem varierende og fantasirig undervisning. I 2014 blev der indskrevet i skolereformen, at eleverne skulle bevæge sig i 45 minutter i løbet af deres skoledag. Relationen mellem dannelse og bevægelse er derfor et spændende perspektiv i folkeskolen, men hvordan kan skal man gribe det an som lærer? Dannelse er et ord med et hav af underkategorier, herunder bevægelsesdannelse. Jens-Ole Jensen, docent ved VIA University College i Aarhus, har i en tidsskrift set nærmere på, hvordan bevægelse og dannelse går i flæng i folkeskolen. Han bruge herigennem Wolfgang Klafkis almene dannelsesteori, og sætter den i relation til folkeskolens dannelsesopgave. Han mener at bevægelse har flere facetter end blot et sundhedsperspektiv, og Jensen mener at disse facetter er væsentlige for dannelse i et skoleperspektiv. Klafkis teori om dannelse bygger på selvbestemmelsevne, medbestemmelsevne og solidaritetsevne, alle evner der styrkes gennem bevægelse. Jens- Ole Jensen kobler bevægelse og dannelse ved hjælp af Klafkis almene dannelsesteori, at dannelse forudsætter en praktisk kunnen. Almendannelse kræver ligeledes ikke kun kognitive færdigheder, men også om at handle og udføre. Så hvis man kigger på bevægelse og dannelse, får man som udøver succes, ved at kunne udføre bevægelsen, samt har personen kendskab og viden til formålet og teorien med bevægelsesaktiviteten. Man skal kunne tage stilling til at tage hurtige beslutninger og handle, og udvikle bevægelsen i samarbejde med andre elever, så helheden er inkluderet. Jensen mener derfor, at almendannelse er en alsidighed, hvilket han påpeger gennem Klafki, og han kommer derfor op med bindetregsbegrbet bevægelsesdannelse.

Han mener man kan bruge bevægelsesaktiviteter som et middel til at skabe erkendelse i relation til problemstillinger. Disse problemstillinger set med Klafkis almene dannelsesteori epokale nøgleproblemer. Epokale nøgleproblemer er nutidige tematikker, som Klafki mener elever skal arbejde med, et eksempel på dette er den nuværende Covid-19 epidemi.


SKREVET AF CAMILLA CHRISTOFFERSEN, KAROLINE SKAKUN & ANDREA OUTZEN

Den har ændret struktur for hvordan samfundet løber rundt, og mange børn vil føle at dette går ud over trivsel og sociale aktiviteter. Man kan bruge bevægelse til at livliggøre disse problemer gennem aktiviteter, hvilket kan gøre de svære problemstillinger mere tilgængelige for eleverne. Man kunne som lærer derfor lave nogle aktiviteter, der synliggør problematikken omkring Covid-19, så eleverne får en bredere forståelse for, hvordan det nuværende samfund fungere. Bevægelsen kan derfor skabe erkendelse ift. forskellige tematikker i verden.

NOVEMBER 2020

Dermed skal de 45 minutter der er blevet tilført eleverne i deres dagligdag ikke ses som en byrde, men som en klar dannelsesmulighed. Som nævnt er der gennem teori og undersøgelser blevet bevist de goder bevægelses i dagligdagen kan gøre ved eleverne individuelt som kollektivt. Som lærer i den danske folkeskole, skal man derfor se muligheder i bevægelsen, og se det som et virkemiddel der er med til at fremme elevernes læring og sociale kompetencer.


MOTUS' BREVKASSE

Brevkasse

Motus’ brevkasse er en åben brevkasse, hvor lærere eller andre kan skrive dilemmaer ind omkring bevægelse i undervisning. Motus vil forsøge at besvare dilemmaerne efter bedste evne. Den modige og fortvivlede lærer Kære Motus Jeg er en kvindelig lærer, der finder det utrolig svært at skulle inddrage bevægelse i min undervisning. Jeg føler at det gør eleverne ukoncentreret og fokusset går fra en god undervisning til sjov og ballade. Det bliver hurtigt kaotisk i min undervisning og jeg mister også overblikket som lærer. Det giver mig en følelse af at jeg kommer ud af mine kompetencer og jeg bliver opgivende. Dette er for mig ikke den rette følelse at stå med, efter en endt undervisning som lærer. Hvad kan jeg gøre for at have det bedre med inddragelse af bevægelse i undervisningen, hvor jeg samtidig også bibeholder min værdighed og mine kompetencer som lærer? Det her er den største udfordring jeg er stødt på, i de 5 år jeg har været lærer, og jeg føler at det kun bliver værre med tiden… Jeg håber derfor, at jeg kan få noget hjælp af dig. Hilsen den fortvivlede lærer Svar fra Motus Kære fortvivlede lærer Som jeg ser det, er en af de store fokuspunkter i dit dilemma tilvænning. Dette kræver tid og tålmodighed. Giv det tid, da det både kræver tilvænning for dig men også hele klassen. Et godt råd, er at du som lærer sørger for at inddrage dine elever, for at fjerne det store pres fra dig, så det ikke bliver for stort. Men også så dine elever bliver motiverede og føler sig som en del af planlægningen og bestemmelsen for bevægelse i undervisningen. En ide, til at inddrage bevægelse i undervisningen, kunne være at eleverne får til opgave, at finde på nogle brain breaks. Så kan man skiftevis fremvise sin brain break, og udføre den med resten af klassen. På denne måde, ligger presset ikke kun på dig som lærer, men jer som klasse. Ydermere, er det vigtigt at du får rost dine elever, hvis du ser deres deltagelse og engagement. Du anerkender dem for deres gode indsats, hvilket kan være med til at styrke deres deltagelse. Jeg håber at ovenstående, er noget du kan tage til dig og prøve af. De Bedste Hilsner Motus Mødet med den gamle reform i praksis Kære Motus Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er vild med din brevkasse. Jeg er nu selv havnet i et dilemma, derfor skriver jeg til dig. Jeg er nyuddannet folkeskolelærer, med dansk som hovedfag og er rigtigt glad for mit arbejde. Mit dilemma omhandler min mandlige kollega, som er meget stor modstand af bevægelse i undervisningen. Jeg nyder at lave bevægelsesaktiviteter med “vores” 3. klasse. De er livlig flok og jeg kan se/mærke det virker på dem, at få læring ind gennem bevægelse. Jeg er træt af hver gang jeg har lavet bevægelse i undervisning, at jeg skal høre på negative kommentarer fra min mandlige kollega. Han gør mig usikker i mit arbejde, hvad skal jeg gøre? Mvh. Den fortvivlede dansklærer, som elsker bevægelse Svar fra Motus Kære læser Tak for de rosende ord. Jeg forstår godt, du synes det er irriterende, at du skal høre på negative kommentarer fra din kollega, når du inddrager bevægelse i din undervisning, især når det har en positiv effekt på klassen og undervisningen. I den “virkelige verden” vil man møde mange forskellige mennesker, med forskellige holdninger til bevægelse. Forskellige lærere har forskellige interpersonelle forhold til bevægelse. Det kan være din kollega ikke selv er glad for, at dyrke motion og har dårlige erfaringer med det på egen krop eller han ikke ved, hvordan han skal inddrage bevægelse i sin undervisning. Man kan dele lærerværelset op i tre kategorier: modstanderen, tvivlerne og entusiasterne, alt efter hvordan læreren har det med bevægelse i undervisningen. Du vil møde de forskellige typer lige meget, hvilket lærerværelse du begiver dig ind på. Forskellen kan være, hvor meget grupperne fylder. Det kan være du skal tage en snak med din kollega og fortælle ham, hvordan du har det og, hvordan det påvirker din undervisning. Du kan forklare ham, at det virker for dig og du har god erfaring med det. Du kan invitere ham med i en undervisningsgang, hvor du inddrager bevægelse, så han kan se effekten med egne øjne. Det kan være det bliver en øjenåbner for ham og han selv får inspiration til at inddrage bevægelse i sin undervisning. Jeg håber du kan bruge mit svar og mine råd. Bliv ved med at inddrage bevægelse i din undervisning! Venlig hilsen Motus.

NOVEMBER 2020


UDARBEJDET AF YASEMIN SIMSEK OG STINE ELMELUND

Brevkasse

Har du et dilemma eller et spørgsmål til Motus, så send ham en mail til motusbrevkasse@ucl.dk - alle henvendelser vil blive behandlet anonymt og med fuld fortrolighed. Vi glæder os til at høre fra jer! Udvikling af nye bevægelsesaktiviteter Kære Motus Jeg er en kvinde på 45 år, der underviser i matematik på 5. årgang. Jeg har sammen med mit team lige siden indførelsen af de 45 minutters daglig bevægelse forsøgt at bruge bevægelse så meget som mulig i undervisningen. Vi vægter alle højt, at bevægelsen bliver brugt på bedst mulig måde.I teamet har vi brug for nytænkning ift. udviklingen af nye bevægelsesaktiviteter. Jeg skriver derfor til dig, for at høre, om du har en ide eller en metode, man kan bruge til at udvikle ny aktiviteter. Vh. Solvej Svar fra Motus Kære Solvej Tak for din mail og dit dilemma. Et hjælpemiddel, som jeg har har gjort brug af i udfoldelsen af nye bevægelses aktiviteter er Aktivitetshjulet. Aktivitetshjulet kan bruges til at udvikle og evaluere aktiviteter. Aktivitetshjulet er delt op i flere felter, som man skal tage højde for når man udvikler en ny aktivitet. Til at starte med kan du lave en liste med emner f.eks. brøker og en liste med kendte lege/aktiviteter f.eks. stikbold. Du kan så vælge en kategori fra hver liste, som du skal bruge. Når du har valgt en leg/aktivitet og et emne skal du bruge Aktivitetshjulet. Det er delt op i flere forskellige felter, hvor du skal tage stilling til, hvordan aktiviteten skal foregå. Du skal starte med at finde fokus for aktiviteten. Efterfølgende skal du tage stilling til retningslinjer, tid, krop, relationer, rum, rekvisitter, fokus, energi i øjeblikket og til sidst feedback. Aktivitetshjulet kan være med til at overskueliggøre udviklingen af nye bevægelsesaktiviteter. En anden overvejelse du kan gøre er, hvordan du vil bruge bevægelse i din undervisning. Du kan overveje om det skal være som en pause, integreret, kombineret eller implicit. Jeg håber mine råd kan hjælpe dig. Venlig hilsen Motus.

Udfordringer med udskolingselever Kære Motus Jeg er en mandlig dansklærer, hvilket jeg har været i 10 år og har derfor prøvet en undervisningsgang uden de 45 minutters bevægelse, men også med. Jeg er ikke i tvivl om at bevægelse i undervisningen har en positiv effekt på elevernes læring og trivsel. Jeg foretrækker klart en undervisningsgang, hvor eleverne får lov til at bevæge sig, for at øge deres koncentration gennem undervisningen men også for at fremme deres trivsel og læring. Derfor finder jeg det utrolig frustrerende at jeg i min 9 klasse dealer med nogle elever, der på absolut ingen måde er interesseret i at vi bruger lidt tid på at bevæge os. Det skaber et dårligt klassemiljø, da denne lille gruppe af elever, hurtigt får vendt de andre med på vognen om at bevægelse i undervisningen er en åndssvag ting. Hvad gør jeg for at få alle eleverne med på at det er en god ide, og det er noget der er bedst for hele klassen men også eleverne selv? Venlig hilsen En frustreret lærer Svar fra Motus Kære frustrerede lærer Mange tak for din henvendelse. Ja, hvad gør man med en flok teenagere, der ikke har lysten til at deltage i det man planlægger for undervisningen, for at få blandt andet et godt klassemiljø? Det er helt okay at være frustreret og bede om gode råd. En af de ting, jeg tænker kan hjælpe på problemet er at man som lærer prøver at inddrage eleverne, så de bliver en del af fællesskabet. Dette skaber en form for medbestemmelse, hvilket gør at eleverne også kommer til at føle at de bliver hørt og set. Et eksempel, kunne være at du som lærer inddeler eleverne i grupper, eventuelt skifter grupperne hver måned. Så kan de få til opgave at skulle forberede en aktivitet med fokus på faglighed, der kunne tage 7-10 minutter. Dette kan være med til at fremme elevernes trivsel i klassen og styrke fællesskabet, da alle elever bliver inkluderet, også dem der ikke har den store passion for bevægelse i undervisningen. Jeg håber mit råd kan hjælpe dig på vej og styrke elevernes deltagelse i bevægelse i undervisningen. Venlig Hilsen Motus

NOVEMBER 2020


UDVIKLET AF GRUPPE 1 & 2

Enactive bevægelsesaktiviter

Formål: At eleverne gennem bevægelsesaktiviteter tilegner sig sanse, motoriske, følelsesmæssige og sociale erfaringer, der bidrager til faglig læring, som almindelig tavleundervisning ikke kan. Kendetegn: Den enactive tilgang er kendetegnet ved handlingsorienterede, krops praksisser, hvor eleverne gennem kropslige indtryk og udtryk bearbejder det faglige indhold

NOVEMBER 2020


UDVIKLET AF GRUPPE 3 & 4

NOVEMBER 2020


SKREVET AF HELENA FLUGT LARSEN OG KLARA FRIMAND JOHANSEN

De 6 kropspraksisser Mime: Eleven udvælger, fortolker og genskaber forståelsen af et fagligt begreb gennem bevægelse og mimetiske udtryk. Dramatisere: Eleven udvælger, fortolker og genskaber forståelsen af et fagligt begreb gennem et handlingsforløb formidlet med krop og stemme.

"ENACTIVE BEVÆGELSESDIDAKTIKKEN BESTÅR AF 6 FORSKELLIGE KROPSOG BEVÆGELSESPRAKSISSER, DER SÆTTER ELEVEN I ET HANDLINGSORIENTERET SAMSPIL MED EN GIVEN FAGLIG SAG."

Gestikulere: Eleverne anvender små bevægelser og fagter, hvor fingre og arme former begrebernes betydning. Forme: Eleverne bearbejder faglige begreber gennem formgivning og konstruktion af konkrete fysiske genstande Imitere: Eleverne indgår i et rollespil, der imiterer og simulerer mellemmenneskelige strukturer som fx magt, menneskesyn og levevilkår. Sanse: Eleverne anvender deres sanser til at dufte, smage, mærke og bemærke konkrete elementer i deres omgivelser.

NOVEMBER 2020


UDARBEJDET AF STUDIEGRUPPE 2

KRYDS OG TVÆRS

Hints Lodret 1 - Når du er aktiv stiger den

Vandret 3 - Der er mange forskellige former for det

2 - Det din mormor laver foran fjernsynet det er tidligere blevet sendt på DR3

4 - Det man laver i frikvarteret

5 - Kendes også som abemad

7 - Der er altid den ene pige der er syyygt god til det

6 - Når du giver hovedet en pause

10 - Starterpack under corona

8 - Der er som oftest vand i

11 - Din lærer har nok tit jogging-bukser på

9 - Det der gør at du SKAL gå i bad efter idræt

12 - Når man ligger i planke, skal man bruge al sin... 13 - Næsten alle børn i DK møder dette sted i alderen 6-16

NOVEMBER 2020


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
De Bevægende Læreres Tidsskrift by Andreas Bolding Christensen - Issuu