Aktiv Undervisning, 1. udgave

AKTIV UNDERVISNING

Onsdag, november 25, 2020

#1

BevĂŚgelse kan fremme elevernes lĂŚring og dannelse, hvis man bruger det rigtigt i undervisningen

side 2

Dannelsesaspekter

Gør folkeskolereformen fra 2013 mere skade end gavn, når vi ser på dannelses- og bevægelsesaspektet?

Onsdag, november 25, 2020 Af: Christian Rosenkilde, Magnus Mikkelsen, Karoline Larsson & Sine Olsen

Gør folkeskolereformen fra 2013, mere skade end gavn, når vi ser på dannelses- og bevægelsesaspektet?

I folkeskolereform fra 2013 er det beskrevet således; at alle elever skal bevæge sig gennemsnitligt i 45 minutter om dagen.

Kravet om implementering af bevægelse i skolen, har på flere parametre haft en positiv effekt. Grundlaget for dette er, at der er væsentlig mere bevægelse i skolen ift. før 2013. Ydermere har dette bidraget til elevernes læring og trivsel i skolen.

Det er dog ikke en dans på røde roser for alle lærere. Dette skyldes hovedsageligt den individuelle læreres lyst og kompetence, når det handler om implementering af bevægelse i deres undervisning. Grundet den manglende kompetence eller lyst kan man risikere, at der bliver udøvet mindre gode aktiviteter, og dermed vil det kunne have en negativ påvirkning på eleverne og lærerne. Ændringerne i folkeskolereformen fra 2013 har betydet, at lærerne er "tvunget" ud i implementering af bevægelse, både fagfagligt og som pause fra det faglige. Dette har gavnet nogle lærer. Endvidere har dette også været en hindring, da nogle lærere kæmper med, at opnå pensum og de faglige mål.

Førnævnte beskriver, at nogle oplever udfordringer i forbindelse med implementering af bevægelse i undervisningen. Derfor er det relevant, at overveje, hvad det væsentligste problem for implementering af bevægelse i folkeskolen er.

Udfordringer for bevægelse i folkeskolen: En af de største problematikker ved implementering af bevægelse, er tid.

Lærerne finder det i forvejen kompliceret at nå pensum.

Ydermere finder lærerne det indviklet at indrage bevægelse, hvilket b.la. skyldes det uklare formål.

De kan desuden ikke afkode, hvordan bevægelse kan gøres fagligt.

Inddragelse af bevægelse i undervisningen: Det er i denne sammenhæng essentielt at nævne, at det ikke er nødvendigt, at bevægelsesaktiviterne er faglige. Bevægelse kan være med til, at bidrage til relationer og almen dannelse, derfor kan det tænkes ind i mange aspekter.

Vores budskab er: Hvis du føler dig på herrens mark, så glem det fagfaglige og kast dig ud i at igangsætte bevægelse med almen dannelse eller trivsel som mål.

side 3

Jens-Ole Jensen nævner tre bevægelses-epokale nøgleproblemer (KvaN 112, 2018. Bevægelse og dannelse, side 26-27):

Ulighed i bevægelseserfaring Manglende alsidighed i relation til bevægelse Fællesskaber og relationer Kravet om bevægelse i undervisning, kan ekskludere nogle elever, dette skyldes diversiteten blandt elevernes motoriske og fysiske forudsætninger.

Hvis de implementerede aktiviteter, udelukkende har legens nerve, altså konkurrence i fokus, vil dette også kunne begrænse brugen af bevægelse i undervisningen.

ENACTIVE Sagen: Eleverne skal sanse naturen og bruge det efterfølgende til at skrive et digt der rammer de sanseindtryk eleven fik under gåturen, som mere også styrker læring i at kunne trække karakteristika af miljø, årstid etc. ud af et digt. Eksempler på sanseindtryk: fugle kvidrer, blødt underlag, bladene er faldet af træerne, osv...

Denne enactive-øvelse er beregnet til kun at tage 45-60 minutter

Hvad skal dannelsesvisionen for bevægelse være?

Dannelsesvisionen for bevægelse i folkeskolen, må på baggrund af ovenstående være, at bevægelse kan være en fremmende faktor for dannelse og udvikling af elever i skolen – dette gælder både fagfaglige og ikke faglige bevægelsesaktiviteter.

Hvilket fokus implementeringen af bevægelse har, er op til den individuelle lærer og hans/hendes didaktiske valg.

Konklusionen er dermed; Almendannende bevægelse er bedre end ingen bevægelse.

Fremgangsmåde: Eleverne tager bind for øjnene. De tager hinanden i hænderne og danner en lang kæde (ca. 10 elever i hver kæde). En seende elev eller voksen leder flokken på en gåtur i et naturområde. Undervejs skal eleverne være helt stille.

Efterfølgende tager læreren en snak med eleverne om, hvor de mon gik, hvad de passerede, hvad de kunne høre osv. Ud fra dette skal eleverne skrive deres eget digt.

Udviklingsmuligheder: Sanseoplevelsen kan være anderledes alt efter årstiden, sted m.m.

Mulighed for at fjerne en anden sans

Det eneste der skal bruges er bind for øjnene

side 4

HVIS DET VIRKER FOR DEM, SÅ LAD DEM Onsdag, november 25, 2020 Af: Mille Lorenzen, Frederik Randrup, Sofie Kristiansen & Stine Pedersen

LÆSERBREV: Jeg har nu været i lærergerningen i 34 år, og efter den omdiskuterede reform fra 2013, hvor der skal være bevægelse i undervisningen, er der flere og flere af mine kolleger, der er blevet helt optaget af, at de og, at jeg skal implementere det i min undervisning. Efter min erfaring er det meget dansk eller matematiklærere, der prædiker om hvor vigtigt det er. Det kan de vel også sagtens sige, når de har de fag, hvor der er tid i pensum og dermed nemmere kan forvalte bevægelse, så undervisningen opnår de fremmende faktorer. For mit vedkommende er de hæmmende faktorer blot mere repræsenteret.

Forklar mig lige hvordan det kan at være, at jeg som mange års erfaren historielærer er blevet bebyrdet, vel og mærke lovligt pålagt, at skulle implementere bevægelse i undervisningen? Historie er jo som bekendt et fag, som er meget lidt repræsenteret på skemaet, og alligevel skal jeg prioritere unødvendig tid. Faktisk føler jeg, at jeg frarøver eleverne dyrebar læringstid, væk fra pensum, på en meningsløs stafet eller lignende dumsmarte tiltag. For mig, er det altså stadig den foredragsholdende tavleundervisning, også kendt som røv-tilbænk metoden, som tager kegler, når det handler om at formidle og omsætte historisk faglig viden til eleverne.

Om eleverne er mere energiske, motiverede og kognitivt undervisningsparate, vil jeg lade stå for deres egen regning. Jeg er endnu ikke stødt på en bevægelsesaktivitet, ej heller blandt entusiasternes vidensdeling af bevægelse på lærerværelset, der har virket befordrende for min undervisning. Tiltaget med bevægelse i undervisningen bliver altså stadig mere en forstyrrende og støjende pause, end en reel og faglig implementeret del af historieundervisningen – og for hvem er det at foretrække? Derfor må jeg gi’ mig fortabt i forsøget på at facilitere bevægelse - men hvis det virker for nogen, så la’dem...

Indsendt af: Ove Lauritzen, Lærer på Østervig Skole

Illustration af: Karoline Larsson – menneske i bevægelse

side 5

SKIFT I UNDERVISNINGEN FORVIRRER ELEVERNE MERE, END DET GAVNER DEM FAGLIGT...

Onsdag, november 25, 2020 Af: Mille Lorenzen, Frederik Randrup, Sofie Kristiansen & Stine Pedersen

LÆSERBREV: I 2014 indførte regeringen en ny skolereform, som betød, at bevægelse for alvor blev sat på skoleskemaet i folkeskolen. Jeg har været lærer i 41 år og har egentlig altid syntes, at skolens hverdag har fungeret fint, men jeg har alligevel fra start været ganske entusiastisk over for den nye reform. Det var jeg særligt fordi, jeg igennem det seneste årti har mærket en forskel i elevgrupperne i klasserne; det er som om, at de har fået mere energi, som gør, at det stillesiddende arbejde er blevet en stor udfordring i hverdagen. Jeg har i løbet af de seneste år læst flere forskningsartikler, som fortæller, at bevægelse i løbet af skoledagen både kan motivere og fremme elevernes koncentrationsevne og dermed også læring. Det vil altså sige, at når jeg underviser 4.a i matematik, vil en implementering af bevægelse i løbet af de 2x45 minutter, jeg underviser dem i, altså sørge for, at mine elever i sidste ende vil have koncentreret sig bedre, og have lært dét mere. På papiret lyder det jo fantastisk.

Dog må jeg nu, efter flere års forsøg på implementering af bevægelse i undervisningen, altså erkende mig selv som tvivler over for forskningens resultater og selve skolereformen. Jeg har nemlig forsøgt mig med at gøre undervisningen levende og fyldt med bevægelse, men min seneste erfaring siger mig, at alle disse skift forvirrer eleverne mere, end det gavner dem fagligt. Jeg vil ikke stille mig kritisk overfor forskningsresultaterne, men jeg mener, at der er et stykke vej fra resultat af forskning til fortolkning og forvaltning af bevægelse i skolens hverdag.

Måske vi ikke implementerer bevægelse på en måde, der er hensigtsmæssig for elevernes læring og koncentrationsevne?

Jeg ønsker mig en mere praksisnær forskning, som forklarer, hvordan bevægelsen skal indføres i skolens hverdag, så vi også her ser de resultater, som forskningen allerede peger på.

Indsendt af: Torben Andersen, Lærer på Kildegårdskolen på Sorø

side 6

Onsdag, november 25, 2020 Af: Mille Lorenzen, Frederik Randrup, Sofie Kristiansen & Stine Pedersen

LÆSERBREV: Der er noget jeg i længere tid har gået og undret mig over. Når jeg står blandt mine kollegaer og drøfter skolens nye sundhedspolitik, oplever jeg at der er adskillige modstandere af tiltagene. Modstanden består primært i form af brok og manglende forståelse for, hvordan man implementerer bevægelse i undervisningen.

De mest hyppige argumenter jeg hører blandt mine modstandskollegaer er ”mit fag er i forvejen nedprioriteret” og ”det er svært finde tid til det”. Jeg må mildest talt sige at det for mig lyder som dårlige undskyldninger for at afværge videre stillingtagen til sundhed på skoleskemaet.

Slutteligt vil jeg gerne nævne nogle af de fremmende egenskaber som bevægelse og sundhed bidrager med i min undervisning: Her indgår bl.a. elevernes trivsel, sundhed, koncentrationsevne, koordination såvel som evne til at tænke ud af boksen i nogle tilfælde. Jeg håber for elevernes skyld at modstandere og umotiverede lærere på sigt vil slippe deres brok og få gjort noget ved deres udeblivende parathed.

Indsendt af: Michael Markussen, Lærer på Stegbjerg skole.

For at skabe en bedre indgangsvinkel og modargumentere mine kollegaer, har jeg tilladt mig at tage et gammelt opbevaringsdepot i brug. Depotet består af rekvisitter såvel som opslagsværker der gør det nemmere for at facilitere bevægelse og sundhed i undervisningen. Dette har desværre ikke haft den ønskede effekt og jeg oplever stadigvæk at mine kollegaer stiller sig modsat når jeg konfronterer dem med ”hvorfor de alligevel ikke gør noget ved det”.

Min konklusion har derfor været at man ikke kan hjælpes. Er deres manglende engagement et tegn på deres rådvildhed eller findes der generelt set en stor gruppe af lærere og undervisere der ikke ønsker at følge skolens retningslinjer? Jeg tror personligt at det er dovenskab og en mangel på evne til omstilling og hermed et frygtelig overgreb på den ”iihh åhh” så fleksible lærergerning.

Illustration af: Karoline Larsson – bolde i luften

side 7

side 8

J-O. JENSEN: “BEVÆGELSE UDGØR GRUNDLAGET FOR TILVÆRELSEN” Onsdag, november 25, 2020 Af: Heidi Kirkegaard Jensen, Henrik Nielsen, Lasse Bergholdt & Rikke Christiansen

Cirka 200 år efter den første egentlige skolelov i Danmark i 1814 prøvede at integrere bevægelse “Een Time Dagligen” for folkeskoleeleverne (og senere hen umiddelbart glemt), er der igen blevet lavet et nyt forsøg på at genintegrere motion og bevægelse i undervisningen. Et forsøg som Jens-Ole Jensen er stor tilhænger af.

Jens-Ole Jensen er både uddannet i Sportsog kulturstudier fra Syddansk Universitet og senere hen uddannet ph.d. i sociologi og kulturstudier fra Aarhus Universitet. Han særligt optaget af bevægelsesglæde, fællesskab og meningsdannelse.

Hvorfor mener du at det er vigtigt at indføre bevægelse i undervisningen, som ikke nødvendigvis har nogen fagfaglig mening?

Jeg mener ikke, at den menneskelige eksistens kan begrænses til det der foregår i hjernen, men den udfolder sig på tværs af bevægelser mellem hjernen, kroppen og omgivelserne. Bevægelse udgør grundlaget for tilværelsen og er derfor også afsættet for at lære og ikke mindst danne menneskelige relationer.

Mange vil måske mene, at det at bevæge sig er at gå hen til skolen, bevæge sig rundt fra klasselokale til klasselokale og så fyre den af i frikvarteret. Men dette er ikke rigtig stilling at have og det er ikke den eneste form for bevægelse. Bevægelse er det læreren skaber i undervisningen.

Du bruger et begreb som ståsteder, hvad mener du med det?

Med “ståsteder” refererer jeg til Svend Brinkmanns bog fra 2016 med samme titel, hvor han ønsker at rette opmærksomheden på nogle grundlæggende filosofiske værdier og begreber, som er værd at leve for og giver livet mening. I stedet for hele tiden at være på vej og under udvikling mener han, at mennesket også skal stå fast på de værdier, som er meningsfulde for den enkelte.

“Ståsteder” i bevægelse refererer altså til, at der er kvaliteter i bevægelse, som er værdifulde og meningsfulde i sig selv og ikke behøver en ekstern værdi. Jeg peger samtidig på 4 konkrete “ståsteder” i relation til bevægelse, som jeg mener, er eksistentiel meningsfulde: fællesskab, leg, mestring og udforskning.

Det umiddelbare i basketball handler om at score point og vinde, men du mener at der også ligger noget andet indlejret i aktiviteten. Vil du udfolde dette?

I mit eksempel med basketball er der foruden selve spillet også muligt at hente mening i den kultur, der knytter sig til spillet. Man kan knytte an til de artefakter der er karakteristiske for basketballkulturen, som f. eks. musikken, tøjet, NBA, slang osv., og på den måde åbne for at skabe mening ved at identificere sig med en bestemt aktivitet.

side 9

Du stiller dig kritisk overfor undervisningsministeriets begrundelse for lovgivningen om bevægelse i undervisningen. Hvordan kan det være?

Til dette spørgsmål vil jeg først og fremmest understrege, at jeg bestemt er for bevægelse i den danske folkeskole og at undervisningsministeriets øgede fokus på bevægelse i skolen helt klart er positiv. Dér hvor jeg forholder mig skeptisk og hvor jeg sætter spørgsmålstegn ved undervisningsministeriets lovgivning omkring bevægelse i folkeskolen er ved deres begrundelse for netop bevægelse i undervisningen. Dykker man ned i undervisningsministeriets begrundelse for bevægelse i undervisningen fremgår det, at motion og bevægelse skal fremme elevernes sundhed og understøtte deres motivation og læring i skolens fag. Alt dette er baseret ud fra et forsknings- og erfaringsmæssigt belæg, hvilket jeg på ingen måde betvivler. Jeg påpeger blot, at begrundelsen for bevægelse i folkeskolen indskrænkes til et snævert meningsbegreb og i højere grad kommer til at handle om, hvad bevægelse vil kunne bidrage til langsigtet frem for at fokusere på, hvad bevægelsen gør for eleverne nu og her.

Det forskningsmæssige belæg for, at bevægelsen har en gavnlig effekt på elevernes læring, trivsel og generelle sundhed er selvfølgelig vigtig. Men det er i den grad også vigtigt, at vi fokuserer på, hvordan bevægelsen er med til at rammer elevernes sanselige og sociale kompetencer og herunder berige elevernes skoletid og barndom.

Kan du udfolde begrebet eksistentiel mening og herunder kategorierne fællesskab, leg, mestring og udforskning.

Når jeg taler om det eksistentielle meningsbegreb tager det udgangspunkt i at det meningsfulde er subjektivt. Det betyder altså at elever og klasser ofte har en forskellig forståelse af hvad der er meningsfuldt. Jeg har med inspiration fra Kretchmars seks betydningsfulde forhold, set fra den eksistentielle mening med sport; 1. præstation og ekspertise, 2. tilfældighed og leg, 3. viden om hvad man kan opnå - hvor ens grænser er, 4. spænding og drama, 5. personlige og kreative udtryk, 6. fællesskab, udarbejdet fire ståsteder, som jeg finder værdige i sig selv uden retfærdiggørelse.

Det første af disse er fællesskab, som er meningsfuldt fordi det giver os en mulighed for at være sammen med andre. I et fællesskab sker en indretning med hinanden ift. normer, regler og værdier, som er med til at skabe en samhørighed og en tryghed. Hvis man ser på fællesskab ift. bevægelse kan denne oplevelse være forskellig, alt afhængig af og en elev føler sig ekskluderet eller inkluderet heri. Dette kan forekomme ved kropslige aktiviteter, hvor elevernes færdigheder ofte udtrykkes.

Selvom bevægelse kan skabe eksklusion for en elev, går det så stærkt sammen med fællesskab, da samspil især er med til at skabe et særligt tilhørsforhold til klassekammeraterne.

Den anden kategori er leg; der tales om bevægelsesglæde. Det er en italesættelse af noget eksistentielt meningsfuldt ved bevægelse. Bevægelsesglæde er et udtryk for at man får skabt en livslang glæde ved bevægelse.

side 10

Denne bevægelsesglæde skal ses som en legende tilgang til bevægelsesaktiviteterne. De er der bl.a. for at eleverne skal få et smil på læben, opnå fælles trivsel. Men at kunne gå legende ind i en aktivitet betyder også at man kan træde ud af den igen og se frugten af det.

Dermed bliver bevægelsesaktiviteterne gjort sjove med samtidig lærerige og alvorlige.

En tredje kategori er mestring. Altså oplevelsen af at lære noget nyt og modtage udfordringer og gennemføre disse over en rum tid. Det meningsfulde med mestring i en skolekontekst er at det har potentiale til at eleverne oplever at mes-tre en udfordring de ikke tænkte de kunne klare. Dette er meningsfuldt for dem.

Den fjerde og sidste kategori er udforskning. Her betyder det at eleven skal have plads til at udforske hvad kroppen kan, og heraf udlede om man kan lære at mestre det. Det er følelsen af at lære og opleve noget helt nyt og ukendt og deraf lære noget nyt og spændende, som kan bidrage til ny læring og udvikling i f.eks. en bevægelsesaktivitet.

ENACTIVE

Sagen: Eleverne skal blive fortrolige med berettermodellen ved både at kende formen og hvilke begreber der hører til dens udformning.

Fremgangsmåde: Eleverne deles op i grupper, og hver gruppe tildeles et sjippetov. Sjippetovet lægges på jorden af eleverne i formen af berettermodellen.

Eleverne har på forhånd set en kortfilm, som de skal analysere og indsætte på deres sjippetov. Begreber og den “faktiske” handlingssekvens fra filmen skrives som punkter under modellen med kridt.

Udviklingsmuligheder: Øvelsen kan overføres til andre sprogfag, som f.eks: tysk, engelsk og fransk. Øvelsen kan overføres til andre fag, som f.eks: matematik, samfundsfag og idræt. I øvelsen kan der også anvendes andet end levende billeder, f.eks litterære tekster, så længe teksten indeholder samme spændingsbue.

Bevægelse kan fremme elevernes læring og dannelse, hvis man bruger det rigtigt i undervisningen

side 11

KRYDS OG TVÆRS

Se om du kan løse denne kryds og tværs

Vandret 2 Videnskabelige observationer og eksperimentelle resultater, der støtter, afviser eller ændrer en videnskabelig hypotese eller teori.

4 Det dynamiske samspil mellem hjernen, kroppen og omverdenen.

6 Den femte krops- og bevægelsespraksis i Kropspraksis-modellen.

7 Bevægelsesaktiviteten der omhandler frugter.

Se om du kan løse denne kryds og tværs

8 Legen hvor én skal fange andre.

9 Den del af hjernen der er med til at fastholde (bevidst) viden.

10 Én af de fire typer brainbreaks.

11 Motions aktiviteten hvor man hæver og sænker kroppen ved hjælp af armene.

12 Bevægelsen der er hurtigere end at gå, men langsommere end at løbe.

Lodret 1 Evnen til at kontrollere opmærksomhed, tanker og adfærd, filtrere irrelevante stimuli og at agere rationelt i en given situation.

3 Det antal minutter der står i folkeskolereformen fra 2013, at der skal bruges på bevægelse om dagen.

5 Den ene måde at kategorisere og vise bevægelse.

side 12

ER DER STÆRK FORSKNING FOR MOTION OG BEVÆGELSE

Er der nok vidensgrundlag for 45 minutters motion og bevægelse i løbet af en folkeskoledag?

Onsdag, november 25, 2020 Af: Cæcilie Andersen, Emil Andersen Kristian Pedersen og Lasse Hjernø

Da den nye skolereform blev indført i 2014, var der mange idrætsentusiaster som ikke kunne komme ned på jorden igen af ren begejstring. Det skyldes nok ikke de længere skoledage for eleverne, men indførelsen af 45 minutters daglig motion og bevægelse i løbet af elevernes skoledag. Spørgsmålet er hvad grundlaget er for denne indførelse af motion og bevægelse, og hvordan det skal udføres.

Har motion og bevægelse egentlig en positiv effekt på elevernes læring?

I 1800- og 1900-tallet er idræt i skolen blevet begrundet med, at den fremmede handlekraft, kammeratskabsbånd, mod og omløb i hovedet, bare for at give nogle eksempler. I dag er skolereformens indførelse af 45 minutters daglig motion og bevægelse begrundet med det overordnet formål, at fremme elevernes sundhed, trivsel og læring. Vi er altså i dag vidne til en radikalisering af begrundelserne for indførelse af motion og bevægelse. Den store ændring ligger her i ordet ”læring”. Men er der egentlig nok evidens til at vide om motion og bevægelse kan bære den tunge byrde, som politikerne har pålagt det?

Forskningsresultaterne peger ikke entydigt på, at motion og bevægelse skulle fremme alle elevers læring.

Evidensbaseret empirisk viden: Evidensforskning har generelt ikke haft den mest fremtræden rolle i forskningen af pædagogik og uddannelsesforskning i Danmark. Det er dog i de senere år blevet mere almindeligt at bruge denne form for forskning, da det i høj grad bliver efterspurgt af politikerne. Evidensbaseret forskning omhandler den generelle idé om, at man laver et eksperiment eller laver en intervention på tilfældigt udvalgte skoler, og sammenligner resultaterne med de andre udvalgte skoler. Bliver der indsamlet evidens for, at tiltaget virker på de udvalgte skoler, antager man at evidensen er sand og dermed også virker på de andre skoler.

Denne form for forskning har udspring i sundhedsvidenskaben, og har derfor haft en stor indvirkning på forskningen af motion og bevægelse i skolen. Noget af den evidensbaseret forskning som er lavet på sammenhængen mellem motion og bevægelse og elevernes læring konkludere at; ”der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder.” (Kunststyrelsen, 2011, 5) og ”Fysisk aktivitet før, under og efter skole fremmer børn og unges præstation i skolen.” (Bangsbo & Krustrup, 2016, 5)

side 13

Kan vi regne med, at fysisk aktivitet i skole er lig med læring?

Når man ser på konklusionerne af disse forskningsprojekter, er der nogle forbehold som skal med i overvejelserne.

Resultaterne er baseret på statistiks sammenhæng, og ikke på logisk sammenhæng. Vi kan altså reelt ikke vide, om det er den fysiske aktivitet som giver ændringen i de resultater der måles. Nogle undersøgelser peger på, at der sker en positiv ændring i nogle elevers testresultater, bedre karakterer og bedre hukommelse. Men man er også nødt til at se på den forskning, hvor der ikke er målt nogen nævneværdig positiv effekt på elevernes læring, for dem er der også en del af. Det er altså ikke entydigt i al forskning, at der er en sammenhæng mellem øget motion og bevægelse og øget læring hos eleverne. Evidensbaseret empirisk viden er et yderst nyttigt værktøj, men den medfører også en risiko for, at der sigtes så snævert, at relevansen for praksis forsvinder.

Skolen i praksis: Mange mennesker har nok stor erfaring med, hvor enormt springet mellem teori og praksis er. Siden 2014 har mange idrætslærere og bevægelsesentusiaster haft deres arme hævet højt oppe i vejret, fordi de nu skulle bruge deres passion for idrætten i deres undervisninger. Men en musiklærer, som måske ikke er den største sports- eller idrætsmand, vil ikke have de samme forudsætninger for at få motion og bevægelse til at give mening som idrætsentusiasterne. De vil ikke have den samme praksisbaseret erfaringsviden. Praksisbaseret erfaringsviden er baseret på personlige undervisningserfaringer og erfaring fra selv at blive undervist. Så det betyder at musiklæreren som ikke har de samme erfaringer med motion- og

bevægelsesaktiviteter fra sin egen barndom eller ungdom, ikke vil have samme mulighed for at integrere det i undervisningen, som de såkaldte idrætsentusiaster. De er heller ikke udannet på samme måde til, at forestå motion- og bevægelsesaktiviteter. En lærer som måske har en direkte akavet forbindelse til sin krop når de bevæger sig, vil direkte have svært ved at se effekten af motion- og bevægelsesaktiviteter, i henhold til formålene trivsel og læring. Læreren er et helt centralt element i, når det gælder om at skabe meningsdannende motion og bevægelse i undervisningen, for her er det læreren som skal gå forrest og dermed også have et højt kropsligt engagement. Man kan derfor sige, at det bliver forskellige fra klasse til klasse, årgang til årgang, skole til skole, hvor meget mening motion og bevægelse giver for elevernes trivsel og læring.

Desuden er det vigtigt at påpege hvor forskellige rammer og forhold skolerne rundt omkring i landet har, hvor det er langt fra alle steder som har lige gode muligheder for at variere aktiviteterne. Så man må stadig spørge sig selv, giver 45 minutters motion og bevægelse virkelig en øget læring hos eleverne? Kan vi bevise det forholder sig sådan? Og hvis vi kan, er det så for alle?

v e br n e s s ka vanskeligheder i folkeskolen – lÌrerproblemer

side 15

ER DET NU OGSÅ NØDVENDIGT? Onsdag, november 25, 2020 Af Caroline Friis, Jacqueline Ohle, Sascha Lillelund & Thomas Mathiasen Bruno Iversen, Historie - og samfundsfgslærer Kære Brevkasseredaktører!

Jeg arbejder på Sct. Hans Skole i Odense og går meget op i, at børn bevæger sig.

Bevægelse styrker børns indlæringsevne, motivation og generelle trivsel. Jeg synes især, at bevægelse er vigtig i disse tider, hvor mange børn har fri adgang til online spil samt streaming – både derhjemme, i skolen og i deres fritid. Derfor mener jeg naturligvis, at fysisk aktivitet er vigtigt for børn, men behøver det at være i undervisningen? Er det ikke forbeholdt frikvarterene og idrætstimerne?

I mine undervisningsfag, som er historie og samfundsfag, har vi ikke ret mange lektioner til rådighed og har et stort pensum. Af den årsag synes jeg, at det er en for stor udfordring, at integrere bevægelse i undervisningen. Jeg er udmærket klar over, at der i den nye folkeskolereform fremgår, at man skal tilrettelægge et undervisningsforløb, hvor bevægelse indgår. Trods dette, står jeg dog stadig fast på mit synspunkt. Jeg finder det tidskrævende og unødvendigt i mine dyrebare og få undervisningstimer. Hvad skal jeg gøre? Håber på svar og forståelse.

Venlig hilsen Den frustrerede lærer, Bruno Kære Bruno.

Jeg forstår godt, at du finder det udfordrende at integrere bevægelse i dine undervisningstimer. Det er fuldstændig korrekt, når du beskriver, hvor vigtigt bevægelse er for børns indlæringsevne, motivation og generelle trivsel. Derudover er fysisk aktivitet også vigtigt for børns motorik og generelle fysiske velvære. Fysisk aktivitet er dermed rigtig positivt og bør indgå i ethvert barns hverdag - også i undervisningen! Jeg har fuld forståelse for, at du har få timer og et pensum at nå, men tænk kreativt! Benyt eventuelt enactive-aktiviteter, hvor du kan inddrage elementer fra dit pensum. På den måde kan du blande den fysiske aktivitet med det pensum, du skal nå at videregive til dine elever.

Jeg synes derfor, at det er rigtig vigtigt, at du giver bevægelse i undervisningen en chance. For det første er det vedtaget ved lov og for det andet bidrager det positivt til eleverne. Selvfølgelig er det svært, at bryde ud af dine normale rammer, men du er nødt til at forsøge! Prøv eventuelt at snakke med dine kollegaer - måske kan de give dig lidt inspiration? Alternativt kan du også tage en snak med din leder, og høre om muligheder for et eventuelt kursus til dig - dette kan måske klæde dig bedre på til, at kunne håndtere bevægelse i undervisningen.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Jeg ønsker dig alt godt din fremtidige lærergerning!

Venligst Den bevægelige brevkasse

MINE KOLLEGAER GIDER IKKE BEVÆGELSE! Onsdag, november 25, 2020 Af Caroline Friis, Jacqueline Ohle, Sascha Lillelund & Thomas Mathiasen Amanda Jespersen, Dansk- og Idrætslærer Kære Brevkasse!

Jeg hedder Amanda Jespersen, og underviser til daglig i dansk og idræt på Abildgårdskolen i udkanten af Odense. Jeg har ikke undervist i mange år, men jeg engagerer mig i min lærergerning og gør meget ud af undervisningen samt samværet med mine elever. Jeg holder meget af mine kollegaer og skolens generelle ånd - dog har jeg et problem! Jeg kunne godt tænke mig, at der blev implementeret mere bevægelse på min skole blandt eleverne. Jeg ved, hvor positivt bevægelse er for børn og deres udvikling og indlæring. Jeg har flere gange været fortaler for mere bevægelse, men dette emne på vores personalemøder, er blevet modtaget med ekstrem negativitet blandt en gruppe af lærere, som har været ansat her i mange år. De finder ikke mine ideer brugbare og kræver, at der kun skal være bevægelse i den normering, som reformen kræver. Jeg har blandt andet stor interesse i, at oprette en vidensbank, hvor vi kan videredele erfaringer samt bevægelsesaktiviteter, men dette er også blevet nedstemt. Det er utrolig kompliceret at være idræts-entusiast på en skole, der ikke ønsker den mængde bevægelse. Hvad skal jeg gøre?

Venlig hilsen Bevægelses entusiasten, Amanda.

Kære Amanda.

Det er desværre meget almindeligt, at nye tiltag møder modstand blandt nogle grupper af lærere.

En del af denne modstand kan skyldes usikkerhed, da de kan finde det kompliceret, at implementere bevægelse i deres undervisning. Måske har de ikke overskuddet til at tænke så nyt og kreativt.

Det er fedt, at høre på din entusiasme omkring bevægelse i undervisningen. Fantastisk at du har sat dig ind i, hvor vigtig bevægelse er for børn og deres udvikling - bliv endelig ved med det! Måske kan du vende den negative stemning ved at dele ud af dine erfaringer med bevægelse i undervisningen? På den måde kan dine kolleger måske få nogle gode oplevelser og forhåbentlig indse, hvor positiv bevægelse er. Måske var en mulighed også, at du kunne tale med ledelsen om det, da implementeringen af bevægelse i sidste ende er lederens ansvar. Du kan eventuelt fremlægge din ide omkring idébanken med bevægelsesaktiviteter for din leder. Måske kan han/hun bedre se logikken?

Jeg ønsker dig held og lykke med dine ideer, samt dit engagement omhandlende bevægelse i undervisningen!

Venlig hilsen Den bevægelige brevkasse

BAGSIDEN

Tak fordi du køber vores avis. Det gør os glade, at du interesserer dig for bevægelse