Lederen Kære Teamudvikler! Årets sidste Teamdynamisk Tidende kan hermed præsenteres af storholdene Wildbats og Shooting Sharks. Og hvilken udgave, der i den grad holder dig opdateret på, hvad der rører sig i teamudviklingsuniverset og SDU League. Det er her, at du får den nyeste sladder om spillerne i ligaen. Læs bl.a. om en mulig undercover-sag hos Shooting Sharks, eller hvad med lidt slibrig sladder om Morten Eriksens seneste scoring? Tredje udgave af TDT giver dig desuden et indblik i årets helt store samtaleemne: Draften (se oversigten på s. 2). Hvem måtte forlade sit team, og hvordan påvirkede disse rokeringer teams som Wildbats og Shooting Sharks? Hør bl.a. Mathias ’SharKnudsen’ Knudsens tanker om skiftet fra Mighty Midgets til Shooting Sharks på side 3. Eller bliv klogere på forskelsmarkeringer, interaktionssystemer, autopoietiske systemer og mange flere fine ord, som du skal kunne til eksamenen! Er det humanistiske område ikke lige dig, så fortvivl ej! TDT3 byder også på spændende fysiologiske emner såsom træthed, funktionel træning og overbelastning. Læs bl.a. om, hvordan Shooting Sharks har forbedret deres eksplosive hoppestyrke med plyometrisk træning, eller har du brug for idéer til at bekæmpe trætheden? Så læs om Wildbats funktionelle træning på side 5. TDT3 er også avisen, som giver dig det samlede overblik over Playoffs, samt resultaterne fra turneringskampene og TBL’erne. Så er du i tvivl om, hvor dit team ligger i turneringen, så skynd dig til side 13 (men husk lige at læse resten af avisen efterfølgende). De kærligste hilsner fra redaktionen Camilla Ørdal, kommunikationschef, Shooting Sharks Katrine Skovbjerg, kommunikationschef, Wildbats
1
Ind Kasper Borris (Wildbats)
Ud Andreas Kure
Annika Olsen (Dunkin' Ducks)
Julie Reuters
Ind Jens Bebe (RedHawks)
Ud Martin Brangstrup
LĂŚrke Bjerg (Shooting Sharks)
Annika Olsen
Ind Andreas Kure (White Virgins)
Ud Jense Bebe
Julie Collins (Mighty Midgets)
Martin Olander
Ind Julie Reuters (White Virgins)
Ud Mathias Knudsen
Jeppe Zachariassen (Shooting Sharks)
Julie Collins
Ind Martin Olander (RedHawks)
Ud Kasper Borris
Martin Brangstrup (Dunkin' Ducks)
Oliver Holmlud
Ind Oliver Holmlund (Wildbats)
Ud Jeppe Zachariassen
Mathias Knudsen (Mighty Midgets)
LĂŚrke Bjerg
2
Nye hajer i farvandet Draften er overstået og det betyder nye spillere og et farvel til etablerede krafter. I den forbindelse har vi på Shooting Sharks (SS) blandt andet haft den nytilkomne haj, Sharknudsen i kikkerten. Vi vil gerne blive klogere på Mathias Knudsens’ teamskifte og vi har spurgt ham i et interview, hvilken forskel, hvis nogen, han har oplevet efter skiftet fra Mighty Midgets til Shooting Sharks.
forskelsmarkeringer kommer til udtryk i udtagelsen fra Sharknudsen. Forskelsmarkeringer kan forstås ved ”kikkertmetaforen”, den går ud på at observatøren/spilleren kun kan opleve og forstå det som der observeres på. Derfor giver udtalelsen omkring at det manglende overblik god mening.
”Den helt store forskel har jeg oplevet på banen, hos Mighty Midgets var spillet meget frit, mens vi hos Shooting Sharks spiller mere i faste systemer. For mig personligt var det en stor omvæltning. Der er ingen tvivl om at det har været en hæmsko for mig indtil videre, jeg har forsøgt at spille efter systemerne og har derfor manglet overblik i forhold til resten af banen og til at se de ”huller” der opstår.”
Nye vs gamle hajer Udover Sharknudsen har vi også hørt Sharkaloveless om, hvilken betydning, hvis nogen, spiller til- og afgang har haft på Shooting Sharks, hør hvad hun svarer herunder:
Denne udtales fik os hos SS til at tænke på forskelsmarkeringer. Forskelsmarkeringer er en måde hvorpå mennesket anerkender den virkelighed denne er en del af ved at selektere i det som der iagttages (Jensen, 2017, s. 37). Der var aldrig tvivl hos Shooting Sharks om at det sociale aspekt og kulturen på holdet ville kunne mærke afgangen af to markante personligheder. Men måske spillet på banen blev glemt lidt, eller i hvert fald taget for givet, at det ville fungere fra start. Helt generelt er vi på Shooting Sharks blevet mere opmærksomme på at spiller tilgange, skal bruge lidt tid på at finde sig til rette både på og udenfor banen. Dette fik os til at tænke på, hvorfor det er tilfældet, og hvorfor det udmønter sig i forskelsmarkeringer. Ifølge Jensen kan mennesket ikke iagttage og begribe virkeligheden som et oplevet objektivt fænomen, derfor er det relevant at undersøge hvordan verden så opleves og forstås (Jensen, 2017, s. 37). Med det in mente, giver det mening at
”For mit vedkommende har skiftet med de nye og gamle hajer betydet meget for mig. Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at vi har fået to dygtige basket hajer på teamet, som bidrager meget i hver deres rolle, men vi har mistet to dejlige personligheder som var med til at gøre Shooting Sharks et fantastisk hold at være på.” Ud fra Sharkaloveless’ svar kan der trækkes paralleller til interaktionssystemet som omtales i ”Teamudvikling i eliteboldspil”. Der er tale om et interaktionssystem når forskellige spillere fx iagttager hinandens tekniske kunnen med henblik på at interagere i denne relation (Jensen, 2017, s. 42). Her understreger SS at Sharkaloveless sammen med en tidligere haj, trænede sammen udover forløbet og arbejdede på at gøre hinanden gode, trods dét at de spillede den samme plads. Hvilket også kaldes
3
en symmetrisk relation. Når to spillere har en symmetrisk relation til hinanden, betyder det fx at, den ene spiller selvtræner, hvilket fører til den samme adfærd hos den anden spiller, som igen påvirker den første spillers adfærd i en positiv retning (Bonke & Hoyer, 2017, s. 119).
Sharkaloveless kan ikke træne på samme måde med de nye hajer, da de spiller nogle andre pladser og har derfor mistet en positiv symmetrisk relation. Skrevet af Aviaja Holm og Mathias Knudsen
4
TRÆTHED BASKETBALLSPILLERENS SANDE FJENDE Resultaterne fra fysisk test 1 taler for sig selv: Wildbats er jomfruerne fra White Virgins overlegne på fysikken, og det skal udnyttes i 4. quarter af 5. turneringsrunde, hvor stillingen endelig er lige. Taktikken er klar: Der skal kæmpes, der skal løbes hjem, og de uskyldige jomfruer skal presses på det groveste. Og så rammer trætheden... Træthed - hvad er det for en størrelse? Efter tre formidable quarters, hvor spillerne er løbet hjem i et verdensklasse forsvar, brænder flagermusene sammen. Et fodboldstudie fra 2005 viser, at træthed opstår efter korte intense perioder i starten af 2. halvleg, samt i slutningen af kampen. Resultatet af denne træthed kommer til udtryk ved færre sprint og kortere distancer sprintet (Mohr et al., 2005), samt nedsat muskelkraft og power (McKenna et al., 2007). Dette kom klart til udtryk hos Wildbats, hvor flere spillere i 4. quarter luntede hjem i forsvaret og ikke var intensive i forsøget på at vinde rebounds. Intensiteten faldt, og White Virgins formåede at vende denne træthed til deres fordel.
vil headcoach fremover udnytte pauser, timeouts og frie udskiftninger til at give trætte spillere en pause, således at deres PCr kan gendannes og bidrage til forøget energi på banen (Maughan & Gleeson, 2010). Tidligere har Wildbats været plaget af mange skader, hvilket har betydet færre udskiftere, hvorfor spillerne har skullet yde mere. For at forhindre skader og overbelastninger har teamet haft øget fokus på korrekt træning og tilstrækkelig restitution mellem træningspas og kampe. Overbelastninger sker ved et forkert forhold mellem træning og restitution, hvilket giver en tilbagegang i præstationsevnen (Krogsgaard et al., 2009). Funktionel træning er våbnet mod træthed Wildbats vil desuden intensivere den aerobe udholdenhedstræning med 1 vs. 1 spil med fokus på tilbageløb i kampsituationer, samt anaerob tolerancetræning, således at trætheden kan udskydes ved, at kroppen bliver bedre til at tolerere og bortskaffe træthedsstoffer under arbejde (Michalsik, 2007). Yderligere vil flagermusene arbejde intensivt i træningslokalet med henblik på en forbedring af den vertikale hoppehøjde, dette med fokus på at blive bedre til at vinde rebounds.
Wildbats’ fremtidsplaner For at kunne overvinde trætheden er det vigtigt at forstå årsagen. Træthed ved højintenst arbejde opstår, når Na/K-pumpen ikke længere kan følge med, hvorfor der sker en stor ophobning af K+ ekstracellulært og Na+ intercellulært. Konsekvensen af dette er, at cellen depolariseres, hvorved der sker et tab af muskelstyrke (Ibid, 2007). For at undgå lignende situationer
Kontaktinformation Katrine Skovbjerg, kommunikationschef, Wildbats E-mail: katri15@student.sdu.dk
5
NBA spillere på Shooting Sharks? Den sidste testdag har forløbet sig, og efter en nærstudering af testresultaterne, er der noget der springer gevaldigt i øjnene. Er der NBA spillere undercover på Shooting Sharks?
På nuværende tidspunkt agere han Head Coach for Milwaukee Bucks. Lloyd Pierce udtaler følgende: ”Jeg har på det sidste hørt meget om SDU League, og vil mene at jeg kan genkende nogle af de ansigter der befinder sig på Shooting Sharks, men da jeg igennem min lange karriere som Head Coach har mødt folk som både var topspillere, vandbærere og fans, kan jeg derfor ikke på nuværende tidspunkt identificere de pågældende spillere”
Spillerne i hele SDU League har været igennem en lang række tests, heriblandt; Måling af Fedtprocent, Jump Squats (CMJ), 20 m sprint og Jump and Reach (J&R). Sharkkæmpe, Shark O’Neal og Shark Shank, der spiller på Shooting Sharks, viste sig overlegne. Hajerne lagede sig alle tre i top 7 ud af 51/58 ved målingen af fedtprocenten og de to tests i hoppe højde; CMJ og J&R. Ved 20 meter sprint-testen var det Sharkkæmpe og Shark Shank der løb sig ind på en top 7.
Mere held havde vi dog fra Jason Kidd: ”Dem kender jeg godt! Jeg er ikke meget for at sige det, men da de deltog med deres forskellige teams i NBA League frygtede jeg lidt at møde dem i play offs, både som spiller og som Head Coach. Det er længe siden at jeg har set dem spille, hvor befinder de sig i dag?”
PR teamet bag Shooting Sharks drog derfor til USA for at komme i kontakt med Lloyd Pierce og Jason Kidd. Lloyd Pierce har tidligere i sin karriere været assisterende Head Coach for blandt andet Cleveland Cavaliers og Memphis Grizzlies, hvor han i dag er Head Coach for Atlanta Hawks. Jason Kidd har selv været spiller siden 1994, hvor han spillede på Dallas Mavericks.
Jason Kidd bekræfter altså, at de tre hajer er draget fra USA for at deltage i SDU League. Når man er elite basketball spiller, ville man så ikke kunne klatre sig længere op af rangstigen, end bare top 7? Var hajernes intention at holde sine evner igen og dermed historien hemmelig? Vi spurgte Shark O’Neal, som er Head Coach for Shooting Sharks, men der var ikke interesse i at deltage i et interview.
6
SHOOTING SHARKS SDU-Ligaens uovertrufne TBL-team
26 – Mads ‘Sharkinator’ Buch 5 – Emil ‘Sharkurry’ Hugger 00 – Mathias ‘Sharkshank’ Foged 13 – Oliver ‘RedShark’ Holmlund HC - Anders ‘Shark O’neal’ Metzsch
69 – Mathias ‘Sharkæmpe’ Lindhardt 16 – Josephine ’Sharkira’ Blicher 15 – Mathias ‘SharKnudsen’ Knudsen 7 – Aviaja ’Sharkaloveless’ Holm 6 – Camilla ‘Shark That Ass’ Ørdal
7
WILDBATS SDU-Ligaens Rising Stars
6 – Emil ‘Rambalam’ Bendtsen 33 – Martin ‘Olander’ Linder 10 – Jeppe ‘ Big ‘N Black’ Back 18 – Andreas ‘Snake’ Redkjær 3 – Christoffer ‘CH Three’ Heick
11 – Iben ‘Miss Sunshine’ Larsen 7 – Katrine ‘Hello Kitty’ Skovbjerg 99 – Martin Brangstrup 23 – Signe ‘MaSchigne’ Løvgreen 15 – Maria ‘M Train’ Thingholm
8
FRA GOD TIL BEDST Tirsdag d. 8. maj 2018. Dagen, hvor forløbets helt store begivenhed finder sted: Det er tid til den nervepirrende draft. Spændte og lettere nervøse går Wildbats ind til draften velvidende, at to vellidte flagermus skal erstattes af to nye flagermus – Wildbats vil aldrig blive det samme igen. Teamskift – og hvad nu? Teamskift er uundgåelige, når man er en del af et elitesportsmiljø, dette på trods af at ethvert skift har indflydelse på selv de mest veletablerede teams. Teams, der består af forskellige autopoietiske systemer (red. spillere), som alle ”(…) handler i henhold til sig selv, men lever i et bestemt miljø, som de samtidig er afhængige af” (Schuldt, 2007). Udskiftningerne påvirker kort sagt hele teamet og de interpersonelle mønstre, som er opbygget.
En sådan forskel i kulturer og fastholdelse af værdier kræver en god brug af kommunikation for at undgå misforståelser og konflikter (Jensen, 2017). Wildbats valgte derfor at afsætte TUS5 til præsentation af teamets kerneessens, samt synliggørelse af systemernes individuelle meninger og forståelser. Herved kunne vi skabe ét samlet team, hvor ”Helheden er mere end summen af de enkelte dele” (Bertelsen & Ejlersen, 2005).
Hos Wildbats, der endelig anså sig selv som et veletableret og samarbejdende team med fælles forventninger og forståelse af, hvad der for teamet er meningsfuldt, var denne spillertilgang og -afgang ingen undtagelse. Vi måtte sige farvel til den fysiske teamcoach ’Rødesvin’ samt en af teamets helt store spilprofiler:’Two K’. Hver især bidrog de med vigtige elementer til teamet, og deres afgang efterlod et stort tomrum, som det nye Wildbats i fællesskab skulle udfylde.
Magt til de ny – galt eller genialt? Et team som ét samlet autopoietisk system vælger selv, hvilke påvirkninger, der accepteres (Bertelsen & Ejlersen, 2005), og Wildbats ville kun acceptere ændringer, der gavnede teamet. Effekten af dette blev, at de nyankommne ikke skulle falde ind på de gamle autopoietiske systemers pladser, men i stedet fandt deres egen plads på teamet. Dette betød, at Olander blev overdraget en magt i form af rollen som assisterende teknisk/taktisk teamcoach. En beslutning, der krævede mod grundet de strukturelle ændringer, den ville medføre.
Kultur tur-retur Med ankomsten af de to nye flagermus; Olander og Brangstrup, var det nødvendigt for teamet at implementere dem bedst muligt på Wildbats, dog med ønsket om at lade den oprindelige (vinder)kultur og de tilhørende værdier for Wildbats bestå. At Wildbats udstråler ’vinderkultur’ var en overraskelse for teamet, som den nyankommne Brangstrup pointerede:
Reetablering og skabelse af Wildbats 2.0 Helheden blev sat på en prøve i kampen mod RedHawks. En kamp, hvor et reetableret Wildbats sejrede som ét samlet team med et stærkt fundament af interpersonelle mønstre, spilsystemer og strukturelle koblinger. Wildbats står stærkere end nogensinde efter draften!
”Wildbats har en seriøs vinderkultur, hvor Dunkin’ Ducks nok er mere useriøse og hygger mere.” (Brangstrup, Wildbats).
Kontaktinformation Katrine Skovbjerg, kommunikationschef, Wildbats E-mail: katri15@student.sdu.dk 9
Plyometrisk træning gav store forbedringer! Er plyometrisk træning vejen frem til at vinde forbedringen? Efter 6 ugers plyometrisk træning forbedrede Shooting sharks sig med 8% i både Counter Movement Jump (CMJ) og CMJ+ test. De forbedrede sig også 7,7% i Jump and Reach (J&R) testen. Resultatet kommer ikke som nogen overraskelse for de fysiske coaches Sharkkæmpe og RedShark. Efter at have analyseret resultaterne fra første testrunde, begyndt de to hajer at undersøge hvordan holdet kunne forbedre deres fysiske evner. Efter gennemgang af forskellig litteratur var løsningen tydelig. Plyometrisk træning forbedrer hoppehøjde (Markovic, 2007). Sharkkæmpe udtaler: “Vi inkorporerede plyometrisk træning i basketball specifikke øvelser og afsluttede enkelt træning med isoleret plyometrisk træning. Vi er meget glade for at kunne se at denne træning har vist gode resultater”
Han forklarer dog at træningen har fokuseret på at forbedre spillernes Rate of Force Development og der arbejdes med musklernes Stretch Shortening Cycle ved udførsel af ballistiske øvelser. RedHawks’ stjernespiller Thor “The Thunder” Kraft sætter spørgsmålstegn ved om Shooting Sharks’ resultater er virkelige eller om der er snyd involveret. Fysisk coach RedShark udtaler “Alle vores test i testrunde 1 og 2 har fulgt testprotokollen til punkt og prikke, hvilket opfylder kravene for validitet og reproducerbarhed, og vi er derfor uforstående over hvorfor Thor Kraft tvivler på vores resultater efter vores træningsforløb med plyometrisk træning.”
Hvilke specifikke øvelser de fysiske trænere har anvendt ønsker Sharkkæmpe ikke at afsløre. Skrevet af Mathias Constantin, Oliver Holmlund , Emil Hugger og Mathias Foged
10
Rygtet siger, at alle Mighty Midgets’ spillere er over den officielle dværgehøjde på 120-147 cm. Yderligere kræver det lidelsen achondroplasi at kunne diagnosticeres med dværgvækst. Må vi her på redaktionen komme med et forslag om et navneskift til Average Athletes?
Kontaktinformation Katrine Skovbjerg, kommunikationschef, Wildbats E-mail: katri15@student.sdu.dk
Maria Thingholm, ass. kommunikationschef, Wildbats E-mail: Thing16@student.sdu.dk 11
Du kan lokke flagermus til dig, når det er ved at blive mørkt. Du kan fx køre en negl hen over tænderne på en plastickam, så der opstår en høj lyd. Flagermusen tror, at det er et flyvende insekt og dykker efter lyden. Prøv, hvis du tør!
12
13
Ugens krydsord
Løsning på rebus: Encyklopædi
Svar på gåde: Forkert 14
Referencer Bertelsen, M. & Ejlersen, S. (2005): Teamudvikling i relationer, i, Stelter, R. & Bertelsen, M. (2005): Team – Udvikling og Læring, Dansk Psykologisk Forlag, København. Bonke, M. & Hoyer, S. (2017): Dilemmaet på eliteboldspilsteams: Skal jeg gøre min holdkammerat bedre?, i, Christensen, A. Bolding & Jensen, S. Vig (2017): Teamudvikling i Eliteboldspil, Syddansk Universitetsforlag, Odense M. Jensen, S. Vig (2017): Teamudviklingens teoretiske udgangspunkt – en socialkonstruktivistisk systemteoretisk forståelse, i, Christensen, A. Bolding & Jensen, S. Vig (2017): Teamudvikling i Eliteboldspil, Syddansk Universitetsforlag, Odense M. Krogsgaard, M. R., Rheinlænder, P. & Larsen, A. Enemark (2009): Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter, Munksgaard Danmark, København. Markovic, G. (2007): Does plyometric training improve vertical jump height? A meta-analytical review, Br J Sports Med. Maughan, R. & Gleeson, M. (2010): The Biochemical Basis of Sports Performance, Oxford University Press, 2. Udgave. McKenna, M. J., Bangsbo, J. & Renaud, J-M. (25. Oktober 2007): Implications for fatigue, J Appl Physiol. Michalsik, L. Bojsen (2007): Anaerob præstationsevne. Tolerance-, produktion – og hurtighedstræning, Danmarks Idræts-Forbund, Brøndby. Mohr, M., Krustrup, P. & Bangsbo, J. (2005): Fatigue in soccer: A brief review, Journal of Sports Sciences. Schuldt, C. (2007): Luhmann for begyndere, i, Jensen, S. Vig & Mathorne, O. Winthereik (2017): Autopoiesis – mennesker er selvskabende og samskabende, i, Christensen, A. Bolding & Jensen, S. Vig (2017): Teamudvikling i Eliteboldspil, Syddansk Universitetsforlag, Odense M.
Den lette
Den svære
15