Tanken #20

MAJ ‘18

DEN TYVENDE TANKE

TANKEN

TANKENONLINE.DK

#20 FORÅRET 2018

Filosofisk tidsskrift for studerende

MAJ 18 ”EN RIMELIG RADIKAL KÆRLIGHEDSERKLÆRING” \\ interview med Institut for Vild Analyse | ”VI ER IKKE KOMMET FOR AT BRÆKKE OS” \\ kommentar af ph.d.-studerende

Joachim S. Wiewiura | ”ET SPØRGSMÅL OM SELVOPTIMERING” \\ samtale med højskole-

forstander Simon Axø | ”EN TOUR DE FORCE

UDI ENTUSIASME” \\ interview med ekstern lek-

tor David Possen + anmeldelser, tegneserier, m.m.

Den tyvende Tanke ForĂĽret 208

T A N K E N # 20

KOLOFON

REDAKTØRER Amalie Søgaard Elise Normann Ida-Maria Mols Clausen Jonas Rasmussen Kirke Bøg Clemmensen Laura Sandbak Petersen Magnus Sabroe Bjernemose Malthe Majgård Nørbjerg Nanna Storgaard Helledie CHEFREDAKTØR

KOLOFON

Kirke Bøg Clemmensen OPLAG

ILLUSTRATIONER

150

Agathe Ostenfeld Amalie Martens

TRYK Publikom

FOR Å R ‘18

LAYOUT Kirke Bøg Clemmensen

TANKEN modtager gerne artikler, anmeldelser, kritik o.a. på tankensredaktion@gmail.com Følg med om arrangementer, call for papers m.m. på www.tankenonline.dk www.facebook.com/tankenonline Forsideillustration: Marie Egmont Foss

–2–

T A N K E N # 20

INDHOLD

FOR Å R ‘18

25

05 LEDER v. Kirke Bøg Clemmensen

11 Vi er ikke kommet for at brække os

Lad os turde ikke at synge med på nyttetænkningens slagssang · af Alexander Hummelmose · KOMMENTAR ·

26 En tour de force udi entusiasme

· af Joachim S. Wiewiura · KOMMENTAR ·

13 Et spørgsmål om selvoptimering

Interview med ekstern lektor David Possen · af Magnus Sabroe Bjernemose · INTERVIEW ·

En samtale med Simon Axø · af Elise Normann & Amalie Søgaard · INTERVIEW ·

18 En rimelig radikal kærlighedserklæring

32 Uddannelse: Et afsender-modtagerforhold?

Interview med Institut for Vild Analyse · af Elise Normann, Kirke Bøg Clemmensen & Ida-Maria Mols Clausen · INTERVIEW ·

INDHOLD –3–

· af Jens Kongsted · KOMMENTAR ·

46 Uddannelse - til eller for? · af Malthe Majgård Nørbjerg · VOXPOP ·

T A N K E N # 20

INDHOLD

39 En lille bog om kærlighed ”Hvad er Kærlighed” af Alain Badiou · af Elise Normann · ANMELDELSE ·

FOR Å R ‘18

48 Tilbage til tingen-i-sig-selv

”Spekulativ realisme” af Kristoffer Lolk Fjeldsted, Martin Hauberg-Lund Laugesen & Jonas Andreasen Lysgaard

42 Vor tids Diogenes

· af Jonas Rasmussen · ANMELDELSE ·

51 Horoskop

”Den nyttige idiot” af Carsten Bagge Laustsen & Henrik Jøker Bjerre · af Malte Majgard Nørbjerg · ANMELDELSE ·

45 Et triumvirat i den spekulative sky

· af Clairvoyant x

56 Filosoffer i børnehaveklassen · af Marcus Strøm-Hansen · TEGNESERIE ·

”System, frihed og virkelighed” af Anders Moe Rasmussen & Morthen Ziethen · af Magnus Sabroe Bjernemose · ANMELDELSE ·

INDHOLD –4–

T A N K E N # 20

LEDER

FOR Å R ‘18

TANKEN #20 af Kirke Bøg Clemmensen BA-studerende i filosofi, Københavns Universitet

Det er formenligt ikke forbigået mange, at 2018

frigørende potentiale – den var bl.a. en drivkraft

i Europa og USA i slutningen af 60’erne. I løbet

dag deformeret til et krav om selvoptimering. Fra at

markerer 50-året for de studenteroprør, der opstod

for at kvinderne kom på arbejdsmarkedet – er den i

af foråret har man mindes det sagnomspundne år

være gået med et sigte på en totalkritik af samfun-

i forskellige formater. For at nævne et par stykker;

det, så tager kritikken anno 2018 form af en selvkri-

’68 – før og nu’ var navnet på en af de sessioner, man

tik – kritikken er blevet et indre anliggende, og i

kunne deltage i til Dansk Filosofisk Selskabs årsmøde

stedet for at give samfundet skylden for ens proble-

på RUC tilbage i marts, og torsdag den 3. maj bragte

mer, rettes et introvert blik. Det kan man bl.a. se af

Information en særavis tilegnet begivenheden 1968.

den undersøgelse, som blev foretaget Den Nationale

Georg Brandes Selskabet og Politiken dedikerede

Sundhedsprofil, hvoraf det fremgår at unge studer-

fire debataftener til at belyse forskellige aspekter af

ende siden 2013 er blevet markant mere stressede

de bevægelser, som udsprang af 1968 med et hen-

– andelen af de studerende mellem 16-24-år, som

blik på at skabe dialog mellem generationerne, så

oplever et højt stressniveau, er steget fra 23,2 pro-

nye initiativer i dag kan tage ved lære af oprørernes

cent til 30,5 procent, og hos de 25 og 34-årige stu-

erfaringer.

derende oplever 41,3 procent et højt stressniveau, mens dette tal i 2013 var 29,3 procent.

Studenteroprørene er blevet gamle. Det er de tæn-

Hvad man ifølge Honneth må holde fast i fra

kere, som oprøret udsprang af også. En af dem

den kritiske teori er derimod en socialt forpligtet

kritiske teori imidlertid reaktualiseres, skriver Axel

viduelle, opportunistiske projekter. Når man således

ville være fyldt 200 for et par uger siden. Skal den

selvrealisering snarere end konkurrencestatens indi-

Honneth i Pathologien der Vernunft (’patologiernes

reflekterer og udtaler sig, skriver Honneth, er det

fornuft’ eller ’fornuftens patologier’), kræver det, at

på betingelsen om en kollektiv, historisk læreproces,

man genlæser den kritisk. Men hvordan kritiserer

hvor indsigter udvikles og overleveres fra generation

man de erklærede kritiske? Hvordan skal man for-

til generation. Hvad kan de gamle tekster fra Frank-

holde sig til den tænkning, som engang var progres-

furterskolen mon sige om nutidens patologier?

siv? Hvad der er værd at tage med fra den kritiske

Studenteroprørets filosof

teoris arv er ifølge Honneth forbindelsen mellem

fornuft og historie. Når han finder patologier i for-

Den tysk-amerikanske filosofi Herbert Marcuse står

faktorer, der har omformuleret betingelserne for

til studenteroprøret. Men hvorfor vandt netop Mar-

nuften, skal det forstås som en identifikation af de

for mange som en af de vigtigste inspirationskilder

’fornuftige selvrealiseringer’. Hvor selvrealisering-

cuse så meget genklang hos studenteroprøret for 50

stanken hos ungdomsoprørerne var ansporet af et

år siden? I efterskriftet til Samtaler med Marcuse

–5–

T A N K E N # 20

FOR Å R ‘18

LEDER

skriver Mihael Larsen, som var aktiv i den danske

studenterbevægelse og kendte Marcuse personligt, at kampen for medbestemmelse i første omgang ikke havde et socialistisk perspektiv – professorerne

var dengang modstandere af en snæver erhvervsre-

latering af studierne, så da ’professorvældet’ i første omgang skulle fjernes, var det fordi medbestemmelsen skulle bruges til at få mere erhvervsrettede studier. Det var en kamp hvortil studenterne i en

periode have socialdemokraternes støtte – Mihael

Larsen skriver f.eks. at den århusianske Studenter-

front faktisk så sent som i december 1968 udsendte en løbeseddel, hvor de i al alvor forlangte ”Al magt til Folketinget”. Senere blev kampen om medbestemmelse skærpet, ikke længere med sigte på erhvervsrelatering, men med fokus på fagkritik. Den

anti-autoritære studenterbevægelse skulle nu bruges til at gennemføre samfundskritiske studier. Og det er her Marcuse kom ind i billedet.

Det pædagogiske diktatur

Det var især Marcuses opfattelse af tolerance og

vold, idéen om et pædagogisk diktatur og om intellektuelles særlige ansvar i samfundet, der blev inspirerende for en del af ungdomsoprøret. Der er her kun lejlighed til at nævne nogle få eksempler, men

jeg anbefaler alle med interesse at læse videre i de førnævnte værker.

Marcuse skelner mellem kultur og civilisation, hvor civilisation er lig med nødvendighedens rige, mens

kultur betegner en højere dimension af menneskelig frihed og selvbestemmelse. Kulturen rummer på samme tid elementer, som er anlagt på at bremse

de umenneskelige tendenser i civilisationen. Men Marcuse var af den mening, at kultur og civilisation

ikke længere er adskilte, men at der er kommet en

ligordning af kultur og civilisation, som har svækket de kræfter, som ellers skulle bremse de ødelæggende

Marcuses tænkning er inspireret af Lukács, Weber

og Heidegger (som han var elev af ), men også af hovedfigurer fra den borgerlige dannelsestradition

såsom Kant, Schiller og Hegel – hvilket man kan undre sig over, når hele ungdomsoprøret nu var

rettet mod selvsamme ideologi. Når Marcuse alligevel i eftertiden har fået den ærefulde titel ’studen-

teroprørets filosof ’ er det på grund af hans evne til at inkorporere sin tænknings filosofiske ophav, som

man altså ikke umiddelbart forbandt med revolte, med Marx og Freud. Fra dette udsprang en kritisk samfunds- og kulturteori med hovedværkerne Eros and Civilization fra 1954 (tysk udgave ’66 og dansk ’70) som primært var en filosofisk analyse af Freuds

psykoanalytiske teorier, One-Dimensional Man fra

1964 (tysk udgave i ’67 og dansk i ’69) samt An Essay on Liberation fra 1969 (tysk og dansk udgave samme år), som var ’tilegnet de unge oprørere’.

tendenser. Når kulturen opsuges i samfundet bliv-

er filosofiens, litteraturens, religionens og kunstens kritiske elementer med andre ord uskadeliggjort.

Marcuses kritik er dermed rettet mod liberalismen, hvis frihedsbegreb er fuldkommen abstrakt. Under

dække af den rene tolerance undertrykker magten subtilt, fordi den har interesse i ro og orden. Det er

tale om et demokratisk argument, når man hævder, at enkelte grupper eller individer ikke kan tage patent på sandheden og alle opfattelser således må fre-

mlægges så folket selv kan træffe sit eget valg. Det

vil sige at massemedierne præsenterer ’den dumme mening’ med lige så stor respekt som ’den intelligente’, den uoplyste får lov til at tale lige så længe som

den oplyste, propaganda mænger sig med opdrag-

else og sandhed med falskhed. Eller med Nietsches

ord i 1872: ”Der tillades mennesket lige netop så megen kultur, som det i erhvervets interesser kan have” (fra “Om vore dannelsesanstalers fremtid”).

–6–

T A N K E N # 20

LEDER

FOR Å R ‘18

Det var med andre ord ikke udelukkende et spørg-

tage sig i agt og vurdere, om ikke den ’kritiske ind-

tetet – det var et grundlæggende ønske om at ændre

instanser, den kritiserede i sin tid. Spørgsmålet er,

smål om blot og bar medbestemmelse på universi-

stilling’ også er endt som en blandt de autoritære

samfundet og vejen til dette var gennem en bevid-

om 68-oprøret ved at lade autoriteterne falde, har

stgørelse og opløsning af de undertrykkende struk-

ladt universitetet i stikken – opgøret med de gamle

turer, der fandtes i samfundet.

autoriteter efterlod et tomrum, som blev erstattet

af nogle nye, ikke ligeså identificerbare autoriteter.

Der skulle ifølge Marcuse vækkes et behov for

”Tidsånden fra 1968 forstår man kun, hvis man

kendskab til mulige alternativer i form af en in-

var der selv” skriver Göran Rosenberg til Politik-

tiske videnskaber og adskilt fra de tekniske og er-

deltog i. 1968 var noget, man gennemlevede, uanset

tellektuel ’eliteuddannelse’ med fokus på teore-

en den 26. april 2018. ”1968 var ikke noget, man

hvervsmæssige uddannelser. Eliteuniversiteterne

om man ville eller helst var fri”. Måske hørte den

skulle så agere åndeligt tilflugtssted, hvor den posi-

kritiske indstilling netop en særlig tid til, et særligt

tivistiske tænkning kunne kritiseres uafhængigt og

moment. Skal man tro den undersøgelse Politiken

frit. I dette havde de intellektuelle et særligt ansvar.

bragte den 20. marts 2018 er har de fleste i gener-

Marcuse skriver i sin artikel om repressiv tolerance fra

ation ’68 – altså de, som var unge i 1968 og årene

“Politiske essays” (på dansk 1972), at han “betragter

efter – da også forladt de politiske visioner, som

det som den intellektuelles opgave og pligt at minde

omgav oprørsåret. ”Den rødeste generation i Dan-

om og bevare de historiske muligheder, som synes at

markshistorien er blevet reaktionær” – simpelthen.

være blevet utopiske muligheder”. Det er altså den intellektuelles, i mange tilfælde de spirende studer-

Udover muligheden for at høre 68-kendissers

og skabe et åndeligt spillerum.

50-års dagen også givet anledning til at gøre sta-

endes, opgave at bryde den massive understrykkelse

oprørsberetninger og nostalgiske tilbageblik har

tus over universitetet i sin nuværende udformning.

Mennesket skulle på den måde frigøres fra under-

Det er det, som har inspireret en del af bidragene

trykkelse og præstationsprincipper, og træde ind i

i denne udgave af TANKEN. ”Den rette magtan-

hvad Marcuse kalder frihedens rige. Hvad skal man

vendelse kræver nøje kendskab til situationen og dens

så lave her? Man skal for første gang tænke på, hvad

muligheder – uden en sand bevidsthed hjælper behovet

man vil tage sig til, skriver Marcuse. Eller med Marx’

for revolution ikke”, skriver Marcuse i Det én-dimen-

ord i Den tyske ideologi – om man vil gå på jagt eller

sionale menneske. Man må altså blive bevidst om, at

tingene kan fungere på andre måder, at de har fun-

fiske, drive kvægavl eller kritisere ”uden nogensinde at blive jæger, fisker, hyrde eller kritiker”.

geret på andre måder, hvis behovet for forandring skal være noget værd. At livet var bedre i gamle

Efter Marcuse

dage – det er man sådan set ikke i tvivl om, hvis

Man kan godt fornemme, hvad det var for en in-

man lytter til de mange 68’er fortællinger, hvor der

dignation, som Marcuses tekster kunne vække –

berettes om tilværelsen som studerende før frem-

og egentligt stadig kan. Men der er et aspekt, som

driftsreformer og uddannelseslofter, og hvor det

mange har problematiseret ved Marcuses tænkning:

ikke var ualmindeligt at gå på universitetet i et helt

Hvem skal så opdrage eliten? Når den kritiske teori

årti. Men det er også vigtigt at have kendskab til

og Frankfurterskolen er blevet, ja, skole, så må man

situationen nu – hvad det betyder, når man nedsæt-

–7–

T A N K E N # 20

LEDER

-ter bestyrelser med repræsentanter fra erhvervsliv-

Så hvad er tidsånden i dag? Den er i hvert fald

når man har til hensigt at fjerne de studerende

udmeldte Folketingspartiernes ordførere, at man

et, som skal ansætte ledende folk på universitetet,

ikke i de studerendes favør. I marts måned 2018

indflydelse, og når man sætter en erhvervsmand på

ikke havde til hensigt at gentænke beslutningen

ministerposten. Som forkvinde i DUF Sana Ma-

om uddannelsesloftet på trods af landets første

hin Doost meget rammende udtaler til Uniavisen:

borgerforslag, hvortil det var lykkedes at indsamle de fornødne 50.000 underskrifter. Det sidste søm

”Vi har en enormt politisk bevidst generation, jeg tror faktisk aldrig, at man har haft en så vidende ungdomsgeneration. Når jeg går rundt på fagene og snakker med folk, så har alle en holdning. Problemet er det pres, vi er underlagt. Når man får folk til at løbe rundt i et hamsterhjul, så de hele tiden er i kapløb med sig selv, holder man dem nede. Det er en form for politisk undertrykkelse, og det er enormt strategisk, at man har gjort netop det ved ungdommen. Det er jo bedøvelse.”

blev nok i manges øjne slået i kisten, da Søren

Pinds Udvalg for bedre universitetsuddannelser

(hvoraf ingen af udvalgets 11 medlemmer er cand. mag.) i marts 2018 offentliggjorde 37 anbefalin-

ger, herunder et ønske om at ændre studieloven og afskaffe studienævnene beslutningskompetence med den hensigt at centralisere magten i

en enstrenget ledelse. Hvis vedtaget af Folket-

inget bliver det enden på de sidste rester af det

Hvis man er interesseret i at vide mere om hvad

studenterdemokrati, som man kæmpede for i ’68.

det er for nogle udfordringer universitetet står

overfor, så har institutleder på MEF Maja Horst

Sidste år udgav en række studenteraktivister an-

ange bog på Informations Forlag med titlen Hvad

en række bud på, hvad der siges om uddannelse i

og Alan Irwin desuden netop udgivet en lille or-

tologien What is Education?, hvori de har samlet

vil vi med universiteterne, hvor man får et indblik

dag. En af bidragsyderne, Henrik Jøker Bjerre, er

i spændingsfeltet mellem erhvervslivets interesser

også blandt initiativtagerne til det nystartede Insti-

og de klassiske, humboldtske idealer om autonomi

tut for Vild Analyse, der holder til i Aarhus og som

og fri forskning. På KU er jubilæet desværre ellers

man kan læse et interview med på side 18. Deru-

gået mere eller mindre ubemærket hen, og der har

dover bringer vi et interview med ekstern lektor

ikke som i 2008, på 40-året for studenteroprøret,

på KU David Possen, som fortæller om sine erfar-

været nogen markering fra universitetets side. Jo-

inger med hhv. det amerikanske og danske uddan-

vist kan man organisere sig på udvalgte opslag-

nelsessystem på side 26, og forstander på Testrup

stavler på KUA, men i forsøget på at undgå den

Højskole Simon Axø fortæller om den tendens til

rene druknedød blandt diverse boligopslag og til-

selvoptimering, som han ser hos ungdommen i dag

bud om coaching, må man se sig om efter mere

på side 13. En tendens som førsteårsstuderende på

iøjefaldende placeringer. Enhver der har været

filosofi Alexander Hummelmose kan nikke gen-

fræk nok til at pryde de bare stolper eller toilet-

kendende til – du kan læse om hans studiestart på

terne med plakater må erkende, at dette desværre

side 25. Kandidatstuderende på assyriologi Jens

er en kort fornøjelse – typisk en dag eller to.

Kongsted har på side 32 skrevet om hvorfor det er

–8–

FOR Å R ‘18

T A N K E N # 20

universitetet, og på side 11 reflekterer ph.d.-studer-

ende Joachim S. Wiewiura over, hvad det alligevel er, filosofi kan som studie.

Forhåbentlig kan bidragene sætte nogle tanker i

gang om hvad det er for en rolle, vi har som stud-

erende. Så længe selvrealiseringen er på samfundets

LEDER

FOR Å R ‘18

”Han havde blik for, at økonomien er en integreret del af samfundet og historien, og vi kender aldrig historiens næste kapitler. Så trods sit prangende skæg var han ikke nogen profet og kunne ikke være det. Det kunne nutidens økonomiske spåmænd lære noget af ”.

principper og kritikken synes at være rettet mod os

Ja, det kunne de altså godt. Hvis de studerende i

68’ernes kritiske teori. Man kan trøste sig en smule

passende at rette den særligt mod dem, som hæv-

selv, må man for tiden skue langt for at få øje på ved lektor på SDU Villy Søgaards kommentar i Poli-

tiken d. 5 maj 2018 i anledning af Marx’s fødseldag:

2018 skal tage kritikken tilbage, kunne det være

der at kunne spå fremtiden. Tout est possible.

Kirke Bøg Clemmensen Chefredaktør

–9–

TEMA

Uddannelse Uddannelse Uddannelse Uddannelse

KOMMENTAR

T A N K E N # 20

FOR Å R ‘18

af Joachim S. Wiewiura ph.d.-studerende i filosofi ved Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet

Vi er ikke kommet for at brække os Filosofi er en uddannelse, der ikke blot går til sagen

bulimisk læring, men tenderer nærmere mod Lands

hånd. Studerende, der holder oplæg for hinanden

cepts, dørtærskel-begreber: Idéen om at et begreb

selv, men som også, for det meste, tager sagen i egen

(20151) andet berømte begreb om threshold con-

fredag eftermiddag, læsegrupper, aftensarrange-

er en tærskel, som man først må træde igennem

menter, og filosofistudiets underligt mærkværdige,

for at forstå begrebets egentlige betydning. Man

men solide selv-gennemsyring af filosofiske hen-

må forstå begrebet ved at træde ind i det, så at sige.

tydninger i enhver social sammenkomst – det gør

Alle discipliner har flere af sådanne begreber (fx

filosofistudiet til et livsrum, der ofte er resistent imod det, som

forskeren Ray Land (Professor på Durham University, England)

i 2013 metaforisk kaldte bulimic

learning. Det er en læringsform, hvori man stopper i sig mass-

er af faktiske vidensforhold (fx

navne på kroppens knogler eller

alle væsentlige historiske årstal),

for derved, beklager udtrykket,

evolution i biologien, elasticitet

“Begreber kan åbne for fundamentalforståelser af verden, men kun hvis de slår rod i sindet; det vil sige, hvis de vokser i og bevæger det enkelte menneske”

at brække sig udover eksamen-

i økonomien, dekonstruktion i

litteraturen, gravitation i fysik-

ken, præcedens i jura osv.) – og ægte læring består i at passere

disse tærskler, dvs. forstå be-

grebet. Gør man det, undergår man samtidig et ’ontologisk

skift’ fordi man ser verden med nye øjne. Som Land (2015: 17)

skriver med Marcel Proust: Den eneste rigtige rejse består

spapiret. Resultat: man mister, i denne udspyende

ikke i at se nye landskaber, man at have nye øjne.

Det er fornemmelsen af lettelsen af en overstået

verden, men kun hvis de slår rod i sindet, det vil sige,

bevægelse, al sin tilragede (men ikke tillærte) viden.

Begreber kan åbne for fundamentalforståelser af

eksamen, men hvor forståelsen og dernæst fortolk-

hvis de vokser i og bevæger det enkelte menneske.

ningen ikke slår rod, fordi den ikke længere kan

næres af noget, der allerede er ude af kroppen igen.

Filosofiuddannelsens studiemiljø bliver altid faci-

Filosofistudiet varierer med dets generationer, og

de, både bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende.

literet, kurateret og gennemført af dets studeren-

det er kun den pågældende generation, der kan

Med Hegels åndsbegreb, så er udmøntningen eller

lære sig det, den vil lære, hvis det, den vil lære, ikke

1 Land, R. (2015). “Facilitating the Academy Through Threshold Concepts and Troublesome Knowledge” i On the Facilitation of the Academy, red. E. Westergaard & J. S. Wiewiura: s.

17-29. Sense Publishers, Rotterdam.

findes i pensum. Filosofistudiet har heldigvis mig bekendt ikke eksamensmetoder, der tilskynder til

– 11 –

T A N K E N # 20

KOMMENTAR

materialiseringen af enhver (studie)kultur blot dens

egen forståelse af sig selv. Vi må håbe at vores gen-

eration bliver ved med at tage hinanden i hånden og

hive sig selv gennem de af filosofiens dørtærskler, den vil. For Lands sidste pointe om dørtærsklerne

er, at deres liminaltilstand (altså, tærskelsagtige tilstand) fremstår som farlige, fjendtlige og frembringer angstprovokerende smerter. Et ukomforta-

belt grænseland, den lærende for en stund må (be)

finde sig i. Det er et uddannelsesteoretisk begreb, der kan sammenlignes med Platons allegoriske hule

og dets kvalfulde opadgående vandring. Vi er ikke kommet for at brække os, men for at forstå. Læring

og forståelse og fortolkning kræver også vanskelige møder med det ukendte. Men det er vilkåret som den

filosofistuderende nok forstår allerbedst – og som kan gøres lettere, men ikke mindre genstridigt, for

den enkelte i et stærkt fællesskabende studiemiljø.

Illustration af Amalie Martens

– 12 –

FOR Å R ‘18

INTERVIEW

T A N K E N # 20

FOR Å R ‘18

Et spørgsmål om selvoptimering En samtale med Simon Axø af Amalie Søgaard Aarup Iversen & Elise Normann BA-studerende i filosofi, Københavns Universitet

Simon Axø er cand.mag i Idéhistorie og Samfundsfag fra Århus og Københavns Universiteter. Derudover har han tidligere undervist i Politisk Teori og Idéhistorie på Statskundskab på Københavns Universitet. Simon medværker ofte i radio, såvel som TV-programmer om filosofiske emner og fungerer som foredragsholder, debattør, klummeskribent mv. Simon er forstander på Testrup højskole, hvor han ligeledes underviser i filosofi. Vi, to gamle Testrup-elever, ringede til Simon for en snak om uddannelse, dannelse, præstationkultur og medborgerskab.

Som højskoleforstander og idehistoriker har du flere gan-

Det idehistoriske skifte i den tænkning er, at man

ge udtalt dig om uddannelsesspørgsmålet. Hvad er din

tidligere har anset et rigt samfund for ikke kun at

oplevelse af den nuværende diskurs omkring uddannelse?

være økonomisk rigt, men rigt på intellektuelle, kulturelle og kunstneriske kapaciteter. Det er størrel-

Indenfor jeres verden, universiteterne, kan vi se hvil-

ser, hvor vi ikke direkte kan pin-pointe resultaterne

ke uddannelsesområder der bespares, og hvilke der

på den korte bane. Vidste Niels Bohr lige præcis at

får ekstra midler. Man prioriterer de steder, hvor

hans forskning kunne omsættes økonomisk? Eller

man kan se at det lønner sig i en direkte omsætte-

vidste Løgstrup eller Kierkegaard eller hvem som

lighed mellem uddannelse og økonomisk afkast - en

helst inden for vor gebet om det gav overskud – det

kortsigtet og snæver strategi. Jeg mener helt klart,

tror jeg ikke. I dag er jeg dog ikke i tvivl om, at vi er

at uddannelsesdiskursen er præget af en økonomisk

glade for at have sådanne personer i vores kulturarv

tænkning - men det er jeg jo ikke den eneste der vil

og vores intellektuelle arv. De er sparringspartnere –

mene. Men jeg synes, at der går en rød tråd igen-

der stiller spørgsmål og undersøger emner som ikke

nem hele uddannelsessystemet i forhold til at tænke

blot er økonomisk nyttige, men som er berigende

i en økonomisk optimering. [...] Vi skal passe på, at

for vores samfund, og som er en forudsætning for, at

vi ikke kommer for meget over i en grøft, hvor alt

vi kan have en kritisk offentlighed.

skal kunne omsættes direkte. For så ender det netop med, at motivationen og legitimiteten ved de for-

Helt ned i folkeskolen er der meget fokus på præsta-

skellige uddannelser beror på hvorvidt de er i stand

tion, eksempelvis ved nationale tests. Det må have

til at skabe et overskud.

betydning for, hvilke mennesker der kommer ud på den anden side. Hvad er det for et samfund, vi får?

Vi får på den ene side meget målrettede individer,

– 13 –

INTERVIEW

T A N K E N # 20

FOR Å R ‘18

hvilket jo selvfølgeligt smager positivt. Men også

også med en vis portion solidaritet og almen forstå-

individualistisk tænkende mennesker, som lige fra

else for andre grupper. Den fælles problemhorisont,

mellemtrinnet i folkeskolen er vant til dagligt at

som man i et samfund ideelt set skal dele, degenerer

beskæftige sig med og forholde sig til hvad de vil

og bortfalder, hvis vi ikke kan se os selv som andet

med deres liv. [...] Her er sket et skift i folkesko-

end nogle, der har noget tilfælles i kraft af, hvad vi

lens selvforståelse, som også

kan bidrage med til et ar-

ses i formålsparagraf-æn-

bejdsmarked. Det der er

dringerne. Der er sket en

problemet er også, at vi

forskydning: Hvor det pri-

vil få nogle nye patologi-

mære formål førhen var det

er, som handler om, at vo-

medborgerskabslige

dan-

res værd er direkte hængt

nende. Dannelsen er blevet

op på vores faglighed.

sekunderet i en grad, hvor

Set udefra vil vi i denne

man kan være bekymret

sammenhæng solidarisere

om, vi i fremtiden er i stand

os mindre med folk som

til at have en bred kritisk

ikke er på arbejdsmarke-

offentlighed. Hvad er inci-

det. Hvis ikke som tabere,

tamentet til at sætte sig ind

så nogen der bør tage sig

i kommunalvalget? Det får

sammen – ultimativt, at

jeg jo intet ud af. Som per-

de selv er ansvarlige [...].

son får jeg heller ikke noget ud af at sætte mig ind

Illustration af Amalie Martens

i klimapolitik. Når vi bliver

Det avler et modtryk, og vi ser, at dannelsesudtryk-

præget af en optimeringsdiskurs, som jeg mener gør

ket er blevet helt vildt populært igen efter at have

sig gældende, så har vi det med at producere indivi-

været ude. Vi har fornemmet, at der var noget, som

dualister på en måde, hvor det kit der gerne skulle

vi var ved at skylle ud med badevandet. Det der er

væve os sammen i en offentlighed – sådan i en Han-

problemet mange steder, og som vi forsøger at mod-

nah Arendsk terminologi – er truet.

arbejde på Testrup Højskole, er at man forsøger at presse dannelsesbegrebet ind i samme beholder som

Hvilken betydning kan det have for den danske velfærdsmodel – og for demokratiet generelt?

uddannelsesbegrebet. At dannelse handler om, at man personligt skal kunne begå sig – det mener jeg ikke, at det gør. Uddannelses-begrebet handler om,

Det er todelt. Vi kan høre politikere sige, at hvis

at man selv er i centrum. I en uddannelsesproces er

den danske velfærdsstat skal overleve, så er vi nødt

man selv i centrum, uanset hvordan man vender og

til at have flere på arbejdsmarkedet hurtigere. Det er

drejer det: En uddannelse er noget, som man tager

den økonomiske tænkning. Problemet er bare den

for at kunne bruge den. I er i centrum for jeres ud-

anden vej rundt – for en velfærdstænkning arbejder

– 14 –

INTERVIEW

T A N K E N # 20

FOR Å R ‘18

-dannelse. I er selv ansvarlige for at læse, gå til ek-

vi allerede begynde at tegne konturen af en kom-

saminer, blive færdig osv. Sådan er en uddannel-

promitteret type, hvor man kunne få tanken “hun

sesproces. Men i en dannelsesproces er det jo ikke

burde tage sig sammen”, uden man overhovedet

ens forhold til sig selv, som er afgørende, men der-

har snakket med hende. Vi begynder at anlægge

imod ens forhold til verden. [...] Min bekymring,

etiske perspektiver på andres udseende og vaner.

i helikopter perspektiv, er ikke at folk ikke for en

Dér mener jeg, at vi begynder at blive lidt afstum-

uddannelse, job eller karrierer. Min bekymring er,

pede. Det tror jeg også er et resultat af en diskurs,

at de ikke får andet.

en tænkning, en selvopfattelse, som er institutio-

Er det muligt at gøre op med denne nytte-præstationskultur?

nelt præget og som gennemsyrer ret meget.

I denne individualiserede præstationskultur vil det vel, i sagens natur, være mig selv som betaler for et brud med

Den gennemsyrer os alle sammen, jeg kalder det

kulturens retningslinjer. Er et brud eller opgør overho-

selvoptimering. Arbejdslivet fylder timemæssigt

vedet muligt, eller er kulturen blevet selvopretholdende?

mindre end førhen, vi har bedre barsel og ferieforhold, men arbejdet fylder mere end tidligere. Det

For mig at se, skal man finde noget der er menings-

er et paradoks: Vi arbejder mindre, men arbejdet

fuldt – men uden øje for, at man selv kan kapita-

fylder mere. Når vi holder fri er vi også på arbejde.

lisere eller profitere af det. [...] I modsætningen til

Vi er hele tiden i alarmberedskab i forhold til at

accelerations- områderne, sfærerne og domænerne,

fastholde vores attraktivitet. At vi hele tiden er be-

så har vi brug for områder, hvor vi kan decelerere –

vidste om de studiejobs vi har er relevante, eller om

altså hvor man går ned i tempo. Og hvor man tæn-

det arbejde vi har er afsæt for det næste.

ker nogle andre perspektiver ind. Hartmut Rosa

Hele kropsoptimeringen kan også ses, som en del af denne selvoptimering. En optimering som igen er indlejret i dette økonomiske regime. En sund krop kan jo simpelthen arbejde længere tid, tjene flere

”Min bekymring, i helikopter perspektiv, er ikke at folk ikke får en uddannelse, job eller karrierer.

Min bekymring er, at de ikke får andet”

penge og sørge for at livet

taler om, at samfundet er tømt for utopiske energier.

De utopiske energier, som har ledet ‘68-oprøret med dets revolutionære potentiale. Det bliver

spænden-

bliver ”bedre”. Tidligere angik etik hvordan folk

de at se om denne tendens for en modbevægelse

opførte sig, nu er det etiske også blevet somatisk.

eller modtræk vil komme af sig selv, eller om der

I den forstand, at man begynder at dømme andre

efterhånden er alt for mange, som skal gå ned med

etisk og moralsk på den måde, som de ser ud og

stress og depression, for at det så på denne måde

forvalter deres liv på. Så hvis der står en tyk dame i

bliver fremtvunget.

Netto med nogle chips-poser nede i kurven, så kan

– 15 –

T A N K E N # 20

INTERVIEW

FOR Å R ‘18

Jeg mener også, at man kan se det i den forstand, at

simpelthen skal opfinde nogle nye ord – fordi det be-

vi er gået fra en venskabskultur til en netværkskul-

grebsapparat vi har nu er slidt.

tur. De folk, som vi omgiver os med, selv i familiære kredse, har vi en tendens til at anskue ud fra, hvorvidt de giver os noget. Er vi sammen med de rigtige folk,

Vil han ikke mene, at det vil eskalere så meget, at vi vil ende med en revolution?

når vi skriver opgave på universitetet? Hænger jeg ud med de rigtige, som gør at jeg fremstår i et positivt

Jo, for ham – han taler lige ud af posen. For ham er

lys? Eller som kan medvirke til, at jeg får et job på et

det vores politiske økonomi, som er årsagen til dét

tidspunkt? Vi har en mere brugende tilgang til sociale

her. Han er jo ret kompromisløs i den forstand, at han

relationer. Nyttetænkningen er altså også internalise-

ikke mener at der kan reformeres inden for det nu-

ret denne vej rundt: I vores sociale forståelse opererer

værende system. Der skal noget radikalt anderledes

vi i langt højere grad med nyttekalkuler, end hvad vi

til. Lige nu ser vi en masse svar, men vi har endnu

har gjort tidligere.

ikke udviklet vores vokabular således, at vi er i stand til at stille de rigtige spørgsmål. Men svarene er der:

Det er svært for mig at se, lige nu, hvor den utopiske,

Der er tusindvis af mennesker som dør i middelhavet,

revolutionære eller omvæltningsagtige energi skal lig-

som flygtninge. Klimakatastrofer, solidaritetskriser på

ge. Jeg tror, at det er mange små lommer, som måske

tværs af europæiske lande – dette handler, for ham at

summeret sammen kan gøre et eller andet. [...] En

se (og jeg mener delvist at han har ret) om økono-

modstand kunne være at sige, at det jeg skal lave skal

misk ulighed. Tingene hænger jo sammen – hvis man

være drevet af lyst og ikke ambitioner.

adopterer den dagsorden, så får man en konkurrencestat, hvor man tænker at det er ligesom superligaen i

Jeg mener, at højskolerne skal opponere mod et så-

fodbold. Det handler om at ligge øverst for ellers ry-

dant endimensionelt menneskesyn, hvor folk kun er

ger man ud. Hvis man anlægger dét perspektiv, så får

noget værd i kraft af, hvad de er i stand til at bidrage

det også konsekvens for, hvordan man anskuer sine

med på arbejdsmarkedet. Folk skal selvfølgelig bi-

medborgere.

drage til arbejdsmarkedet, men man skal passe på at menneskeværdet eller samfundssynet ikke domineres

Når disse ting kan ske uden, at der er en stor folkelig

af hvorvidt og hvor meget, man er i stand til at bi-

modstand, så er det fordi der er noget skidt på vej.

drage med. Det kan jo være, at man skal bidrage med

Hvis man ikke engang kan appellere til det uretfær-

andre ting. De vendinger er ikke i særlig høj kurs. Det

dige i befolkningens øjne, så er det for mig at se, fordi

betyder dog ikke, at de er mindre værd. Det betyder

befolkningen, i helt almindeligt hverdagssprog, har

bare, at man måske netop er nødt til hele tiden at fin-

nok at se til: “Det er lidt synd, men indtil videre angår

de nye indpakninger. Slavoj Zizék vil jo sige, at man

det jo ikke mig direkte”. “Jeg burde måske også…”

– 16 –

Illustration af Agathe Ostenfeld

T A N K E N # 20

INTERVIEW

FOR Å R ‘18

“Og der er demonstration, men nu regner det lidt”.

flække, for at være virkelig progressiv. Vi er nødt til at

Forvaltningen af vores egne liv og denne selvoptime-

organisere det på en eller anden måde.

ring, fylder så meget at det reservoir af energi, som

Det som man kan gøre, synes jeg, er at spørge, hvad

skal bruges til at engagere sig i andet end en selv bli-

der er sket dér, hvor det er gået godt. Hvordan kan

ver tømt eller presset [...].

det være, at kvindebevægelsen var så stærk i tresserne?

Hvordan kan det være, at der indenfor kønsidenti-

Så vi har ikke lige tid til at gå op i klimakrisen. Det

tets og seksualitetsområdet faktisk er sket noget de

er ret tragisk, for det er faktisk sådan det forholder

seneste år? Der mener jeg egentlig at vi, hvis vi taler

sig. [...] Det er vigtigt at sige, at jeg ikke synes, at

dannelse, er blevet mere dannede end hvor vi var for

mennesker er blevet mere afstumpede eller ucivilise-

20-30 år siden. Afslutningsvist vil jeg gerne sige, at

rede – eller ondere, i en etisk og moralsk forstand.

man måske kan hente håb og positiv tænkning ved

Men det har noget at gøre med mængden af energi

at studere de områder, hvor der rent faktisk er sket

og overskud til at forholde sig til disse ting, som er

noget.

blevet presset. Og det skyldes en politisk-økonomisk incitament-struktur, som har ændret sig og som gennemsyrer hele uddannelsessystemet.

Hvis vi spørger, hvor modstanden skal komme fra, hvis vi skal se noget håb og glæde, da synes jeg for eksempel, at pride-festerne kan ses som udtryk for æstetiseret livsform. Man klæder sig ud, man kobler æstetik og politisk kritik sammen. Det har, alt andet lige, været med til at skabe en øget forståelse for andre end heteroseksuelle leveformer. Der er altså nogle ting, hvor det går den rigtige vej i den vestlige verden.

Der er nogle steder, hvor vi udvider vores horisont, og hvor vi ser, at man kan leve som andet end hetero.

Og nu også som andet end hetero- eller homoseksuel, man kan leve på helt andre måder også. [...]

Hvad enten det er pridefester, events, forskellige ting og sager, hvor folk klæder sig ud, dér kobler man det æstetiske og det politiske i en progressiv smeltedigel, som rent faktisk rykker noget. Dét kunne man godt sublimere eller forskyde over i andre sfærer. Der ligger noget progressivt i satiren. Men, det er nødt til at være andet, end bare mig selv, som tager nogle stramme læderbusker på og går ned igennem en landsby-

– 17 –

T A N K E N # 20

INTERVIEW

” EN RIMELIG

FOR Å R ‘18

RADIKAKLÆRLIGHEDS” G N I R Æ L ERK Interview med Institut for Vild Analyse af Elise Normann, Kirke Bøg Clemmensen & Ida-Maria Mols Clausen BA-studerende i filosofi, Københavns Universitet

Universiteterne er en kampplads for forskellige idealer. Universitetspolitik er blevet universitetsøkonomi – nedskæringer, normering og fremdrift fylder. Imidlertid er nytænkende uddannelsesinitiativer begyndt at dukke op – et af dem står

Center for Vild Analyse bag. Med psykoanalysen som fundament og med inspi-

ration fra den slovenske skole, heriblandt Mladen Dolar, Slavoj Zizek, Alencka Zcupancik, har Center for Vild Analyse i februar 2018 startet deres egen uddan-

nelse i kritisk tænkning under navnet Institut for Vild Analyse, hvor man for et beskedent beløb kan deltage i en række forelæsninger hver mandag aften. Forelæsninger, der under titler lige fra ’Patalogier’ og ’Antihumanisme’ til ’Penge’ og

’Det ækle’, har til formål at fremstille kritiske analyser og fordre kritisk tænkning.

På årets første forårsaften tog vi til Århus for at være med til en af forelæsningerne. Med centrum på en bar i Århus er instituttet ikke blot taget ud af

universitetet, men også ud af det undervisningsmiljø, vi ellers kender. Formaliteten er væk, og for mange er kaffen denne mandag aften skiftet ud

med en øl, men det narrer ikke - folk er kommet for en seriøs, kritisk og te-

oretisk lektion og mange deltager trofast. Vi mødtes i den anledning med et par af initiativtagerne bag projektet til en samtale om alt fra inspirationskil-

der, uddannelsessystemet og naturligvis tankerne bag Institut for Vild Analyse.

– 18 –

T A N K E N # 20

INTERVIEW

FOR Å R ‘18

Illustration af Agathe Ostenfeld

Tak fordi vi måtte komme. Vil I ikke starte med at fortælle om, hvad der har været jeres inspirationskilder for projektet?

Det der ord ’sted’ – hvorfor er det vigtigt, at det skal være det her sted og ikke universitetet? Hvorfor er det vigtigt at skabe et byrum for kritisk tænkning, og hvad tror I det kan, som universitetet ikke kan?

IVA: Altså det er en idé om, at man tænker og samtidig engagerer sig og tager stilling til nogle af de

IVA: Jamen, i virkeligheden har vi i mange år forsøgt

kampe, som er i tiden. Og den idé har vi ført over på

at bruge universitetet som sted. Egentlig at starte der

det her med at have en uddannelse og have et sted

og spørge: Kan vi indføre noget af den banebrydende

for tænkning, som vi har kaldt CVA (Center for Vild

og originale tænkning, der kommer ud af Slovenien

Analyse, red.) i mange år, men det har ikke rigtig væ-

og nogle af de andre tænkere, vi orienterer os imod,

ret et sted, for det bestod bare, i at vi mødtes forskel-

kan vi arbejde med det på universitetet og i en dansk

lige steder. Men nu ville vi prøve at have et sted. Vi

kontekst? Det har langsomt over årene vist sig, at

ville prøve at tænke, hvordan man kan lave en uddan-

det kan ikke lige lade sig gøre. I mellemtiden er uni-

nelse og holde liv i nogle klassiske filosofiske måder at

versitetet også blevet mere fremdriftsrettet og noget

spørge på, men hvor det bliver konkret.

strammere i sin struktur, og så har det egentlig givet sig selv, at vi var nødt til at prøve at se, om vi kunne

– 19 –

T A N K E N # 20

INTERVIEW

FOR Å R ‘18

finde et andet sted. Så det med et sted handler nok

tid. Der er en disciplin i det: Du bliver nødt til at

mere om et andet sted […]. Der kommer en masse

møde op to gange om ugen og lære en helvedes masse

folk, som ikke er fra universitetet, men der kommer

ting, der er en masse teori i det, og det er virkelig ikke

også en masse, som er, og det siger i sig selv noget –

en gratis omgang [...]. Men vi slipper ikke udenom,

hvorfor har man brug for at købe en privat uddannel-

at det er en ideel beskrivelse, vi laver. Vi slipper ikke

se ved siden af den uddannelse man tager, som jo er

ud af, at det har en slags skoleform – for det har det.

offentlig i en forstand. Det peger på, at den minimale

Idéen om det flydende, åbne rum, hvor alle åbner sig

gestus at sætte et skilt op på døren, som siger ”her kan

og hænger deres fordomme på knagen, når de går ind,

man komme ind og tænke”, åbenbart er noget, som

den tror jeg ikke vi kommer ret langt med. Så på den

folk simpelthen er villige til at købe sig til.

måde er der masser af klassisk undervisning i det.

I skriver, at I gerne vil uddanne folk til at indgå mere

’Kritisk tænkning’ er jo efterhånden blevet lidt af et

kritisk i samfundsdebatten. Hvordan uddanner man folk

buzzword, der i nogle fag bliver præsenteret som en form

til at tænke kritisk? I skriver også i jeres pressemeddelelse,

for værktøj eller en særlig strategi, man kan anvende. Men

at I gerne vil være et modspil til vanetænkningen – handler

er det på universitetet, at den kritiske tænkning skal foregå?

det om, at I ikke kun vil lære folk noget, men også aflære?

Er universitetet, som det ser ud i dag, overhovedet i stand

Som studerende er vi jo i særdeleshed vant til at gå til

til at kigge på sig selv?

forelæsninger, som må siges at være omgivet af en form for nyttetænkning eller konkurrencementalitet – altså hvor

IVA: Man kan stille samme spørgsmål til os, ikke?

det er vigtigt at høre godt efter hvad underviseren siger, så

Kan man uddanne vilde analytikere – det er næsten en

man kan gentage det til eksamen. Har I oplevet, at det er

form for selvmodsigelse. Det kræver et blik for, at der

svært for folk at lægge den attitude fra sig, når de træder

på en eller anden måde sker nogle ting, som næsten

herind? Kan man overhovedet kalde jeres begivenhed for en

ligger på grænsen af, hvad filosofien kan håndtere. Og

forelæsning?

det må man prøve at arbejde med og konfronteres med. Jeg tror, det handler om hele psykoanalysens

IVA: Vi arbejder meget eksplicit ikke med lærings-

placering, som jo er det, vi tager udgangspunkt i. Psy-

mål, dvs. at opsætte bestemte mål for, hvor læringen

koanalysen har hele det 20. århundrede egentlig været

skal gå hen, når man er færdig, som man så kan tjekke

udstødt af filosofien, og filosoffer har ikke rigtig kun-

af til eksamen osv. Det er slet ikke det, der er idéen –

ne forstå hvad fanden vi skal bruge det der begreb om

idéen er nærmere at afspore os selv og hinanden fra

det ubevidste til – det er alt for rodet, det er ikke et

forskellige vante tankemønstre [...]. Det med at blive

egentligt begreb, det er noget, der sker, og vi kan ikke

kritisk er jo en benhård proces. Det er på en måde den

håndtere det. Den grænse kan man ikke tænke sig til

hårdeste proces, for det gør ondt, hvis man virkelig

eller nedskrive i et curriculum eller et fag, tror jeg [...].

skal ind og kritisere. Det er jo også lidt det, der sker i

Det er jo ikke fordi diskursen er helt anderledes. En

en psykoanalyse – du sidder der i ti år, altså ikke hver

forelæsning på universitetet kan minde i meget høj

dag, men du er der rimelig meget, og du spørger til

grad om det, der foregår her. Men der er bare noget

hele fundamentet, men det tager simpelthen så lang

i detaljen, som er væsensforskelligt – og det er en ret

– 20 –

T A N K E N # 20

INTERVIEW

FOR Å R ‘18

”Psykoanalysen, det er jo det vi oftest siger, er ikke psyko-syntese, noget med at få det hele syntetiseret, så det bliver pænt og flot. Det er analyse – det er simpelthen at skille ad, som det ligger i det græske ord, at blive ved med at skille det ad” afgørende detalje [...]. Selvfølgelig forelæser vi i de

vel en mere destruktiv proces end den, der kan foregå på

ting, der står skrevet i bøgerne, som det er skrevet.

universiteterne, som jo huser positive videnskaber, hvor der

Det kan man så fremlægge i en eller anden rimelig

skal komme et resultat ud af det?

forstand. Men så er der noget med, hvilken form for troskab man har til det, der er blevet sagt. Handler

IVA: Det tror jeg er en rigtig formulering på man-

det om at kunne reproducere det? Handler det om

ge måder. Det er netop noget ved de tænkninger, der

at kunne sige det igen, handler det om at kunne bru-

bryder sammen om sig selv, eller bliver ukonstrukti-

ge det og lave en spændende komparativ analyse?

ve på en eller anden måde […]. Psykoanalysen er jo

Eller handler det i virkeligheden om, hvad for nogle

den her beskæftigelse med det ubevidste, sprækkerne,

grundlagsproblematikker det går til? Der er ikke no-

splittelserne, på en eller anden måde. Det er en form

get specielt overraskende over, hvad der bliver sagt [til

for splittelsens filosofi, som er undersøgende overfor

forlæsningen red.], det meste kunne man læse sig til.

de brud, der er. Freud skrev jo en tekst om ’vild analy-

Men måske kan der være nogle overraskelser i de små

se’ i 1910, som egentlig næsten er den, vi baserer os på.

detaljer, hvor der måske ikke gives et svar.

Så i den forstand er det baggrunden for det her Institut for Vild Analyse, som altså er samfundsanalyse-

Psykoanalysen opererer jo meget med ’det ubevidste’ – må-

rende ved hjælp af psykoanalysen – det er samfundet,

ske kunne man også sige det utænkte eller det usagte? Når

der er på briksen, i den forstand [...]. Psykoanalysen,

man i første omgang fremstiller en tænkning, så er det vel

det er jo det vi oftest siger, er ikke psyko-syntese, no-

et forsøg på at definere den, som i betydningen at afgrænse

get med at få det hele syntetiseret, så det bliver pænt

- at lede efter dens finit, dens grænser. Forsøger man så at

og flot. Det er analyse – det er simpelthen at skille ad,

rykke ved de her grænser, at tænke en tænkning til ende så

som det ligger i det græske ord, at blive ved med at

at sige, må det have en destabiliserende effekt. Så det bliver

skille det ad. Det er sådan set bare det [...].

– 21 –

T A N K E N # 20

INTERVIEW

FOR Å R ‘18

Der er jo egentlig to forskellige ting i det. Nu snak-

IVA: Lacan, en af vores mestre inden for psykoanaly-

kede vi meget om Filosofisk Fakultet, og det har selv-

sen, han sagde det meget præcist lige omkring ’68-69

følgelig filosofien som sit fundament, men på Institut

og studenteroprøret. Han var inspirator for mange af

for Vild Analyse er det jo helt åbenlyst psykoanaly-

de her ungdomsoprør, men han havde også den for-

sen, der er udgangspunktet. Vi var nødt til at lave den

udsigelse, at det her godt kan komme til at handle

dobbeltkonstruktion [Institut for Vild Analyse og Fi-

om, at vi bare vil have point. Det var hans kritik, af

losofisk Fakultet red.]. For hvis vi ”bare” var Institut

de her studenteroprør, altså: ”Nu fjerner I de gamle

for Vild Analyse, så kunne vi vel lige så have været et

mestre, fint nok, men I får en ny mester, som ligger

eller andet konsulentbureau. Men det er vigtigt for os

skjult under linjen”, som altså er det her med, at vi

at placere det i rammen af et Filosofisk Fakultet, som

egentlig bare høster point, som vi så kan veksle til en

er et grundlæggende forsvar for kritisk grundlags-

anden form for kapital på den anden side. Det er jo

tænkning, ontologisk tænkning. Inden for fakultetet

virkelig en tendens inden for uddannelsestænkning,

har vi så situeret Institut for Vild Analyse, som mere

at den er rettet mod en afmåling af point. Det sam-

specifikt omhandler samfundspatologier og samfun-

me gælder forskning og forskningsartikler – det bli-

dets muligheder for brud [...].

ver mere ligegyldigt, hvad det er man producerer, og bare man kan få det skrevet ind i den bibliometriske

I den forstand er det sgu meget banalt det, der foregår,

forskningsindikator, som giver point på ranglisterne.

ikke? En del af idéen med hele det her initiativ [Insti-

Det tæller, fordi det tæller som produktion af point og

tut for Vild Analyse] er jo også at sige: Vi er nødt til

kapital ind i systemet.

at have det sted, hvor den kritiske tanke løber frit. Vi er nødt til at have det her Filosofiske Fakultet, som i

Universitetet har jo ændret sig meget siden Humboldts tid.

hele universitetets historie simpelthen puttede penge

Dengang havde man de fire højere fakulteter, hvis klare

ind for at sige: Vi blander os ikke her, vi er nødt til at

funktion var at opfylde samfundets behov. Og så havde

have en autonom institution der tænker i det den vil

man det filosofiske fakultet, som ifølge Humboldt, var nødt

– ud for egne rationaler. Og den situation er vi ved at

til at have en vis afstand fra samfundet. Det filosofiske

være ude af – rektor for Aalborg Universitet har være

fakultet var simpelthen nødt til at være uafhængigt, for at

ude at sige: Humboldt er død og begravet – nu skal vi

være fri til at tænke over og formulere de problemer, som

tænke på andre måder.

det så i samfundet. Hvordan skal man forholde sig til de idealer, når man kigger på universiteterne i dag? Dengang

Det kan måske stikke lidt til folks idé om uddannelse, at I

da Humboldt oprettede sit universitet, var det at tage en

kalder jer et “institut” under et “fakultet”, selvom I ikke er

uddannelse jo forbeholdt en meget begrænset og privilegeret

en del af universitetet. Vi har for eksempel oplevet, at når

skare, som selv kunne betale for det. Men i dag er universi-

vi har forklaret nogen, at I har startet en ny uddannelse, er

teterne jo langt større, og modtager mange penge fra staten

det første de spørger “får man ECTS-point for det?”. Kan

for, at det skal være gratis at tage en uddannelse?

problemet være, at man sidestiller uddannelse med noget, der har til formål, at man skal igennem et bestemt system?

– 22 –

T A N K E N # 20

INTERVIEW

FOR Å R ‘18

IVA: Det er virkelig et godt spørgsmål, og jeg tror

måde at opstille det på, hvor [filosofien] står helt ne-

faktisk heller ikke helt, der er nogen løsning på det.

derst som fundament. Og hvis du fjerner den, jamen

Denne her overgang til masseuniversitetet, det er

så er fundamentet væk. Det betyder så også, at den

simpelthen et spørgsmål, der ikke rigtig har fundet sit

står som det, de andre [videnskaber] hviler på. Så hvis

svar endnu. Skal man så oprette nogle nye elite-uni-

der er en fundamental forandring i filosofien, så skal

versiteter? Det har været idéen

det have konsekvens på en

nogen steder. Men der er noget i

eller anden måde hele vejen

det, der ikke helt rimer på de ideer, vi har [...]. Vi har formuleret noget om det i vores programskrifter – at vi ikke nødvendigvis er et masseinitiativ. Det er ikke fordi vi tilbyder en ny ”catch-all løsning”.

Vi tilbyder noget for alle dem, der er interesserede i at undersøge de sandheder, der gælder – for alle. Men det er ikke sikkert, at de sandheder bare fremtræder som

”Vi tilbyder noget for alle dem, der er interesserede i at undersøge de sandheder, der gælder – for alle [...] Vi kigger efter de ting, der ikke umiddelbart giver sig, men hvis man griber dem på en lidt anden måde, viser sig at indeholde alt muligt”

op igennem.

Der er jo enormt mange, der er splittede omkring det her.

Vi har talt om forskere i identitetskrise, og I har også sagt, at der er mange universitetsstuderende, der kommer her, fordi de mangler noget. Det er måske ligefrem retfærdigt at sige, at universitetet selv har en identitetskrise. Men tror I det kan

helt åbenlyse, vi undersøger nogle prekære sandheder. Vi kigger efter de ting, der ikke

være nok til, at der er noget, der ændrer sig? Eller tror I, at

umiddelbart giver sig, men hvis man griber dem på

vi vil køre videre i samme spor, fordi vi ikke kan risikere, at

en lidt anden måde, viser sig at indeholde alt muligt.

det hele falder fra hinanden og må bygges op igen?

Det er det, vi undersøger.

IVA: Hvis vi er optimistiske, så handler det om at få

Historisk har filosofien heller ikke været indlejret som fag

fat i den der identitetskrise hos forskellige forskere

på niveau på samme måde, som de andre videnskaber har

og studerende og adressere den, tage den alvorligt. At

været. Den har været grundlaget for hele inddelingen af

bruge den aktivt som løftestang til at få lavet noget

fag, grundlaget for at kunne definere noget. Når den nu er

andet – noget, der simpelthen er bedre. Ellers tror jeg,

blevet et lille fag med et mere eller mindre udefineret for-

at jeg ville være meget pessimistisk. Jeg tænker, det

mål, er det så også fordi den kæmper på nogle vilkår, som

lige præcis kan gå to veje nu. Altså det kan gå den vej,

det ikke er meningen, den skal kæmpe på?

at der kommer en 10-20 år nu, hvor der er en masse forskere, der har prøvet hvordan det var, og som har

IVA: Ja, og det er også det, der er sket med masseu-

en eller anden idé om hvordan det kunne være, og de

niversitetet. En komplet homogenisering af alle fag

vil være i identitetskrise. Men så vil der være en ny

[…]. Det betyder også, at filosofien skal måles på

garde efter de 10-20 år, som bare kan det dér – så får

niveau med alt muligt andet. Det er en helt under-

vi den professionelle forsker, der bare kan det med at

lig, baglæns måde at gøre det på. Der er den grafiske

publicere i de rigtige tidsskrifter og gøre det på den

– 23 –

T A N K E N # 20

INTERVIEW

FOR Å R ‘18

rigtige måde. De findes allerede, og på den måde er

Der var ikke nogen der svarede. Vi regner dét at have

der en kamp mellem sådan nogle typer af grupper:

et universitet som så solidt placeret i den europæiske

Dem der er i krise, og dem der synes det er fedt, at ’nu

tradition, så hvis det ikke kan lade sig gøre, så er der

er det bare eksplicit, og nu skal vi bare præstere’. Det

simpelthen et eller andet grundlæggende galt, kan

kan godt være, at om 20 år så er det normalen, men

man sige. Så ja, delvist en kritik, men i en opbyggelig,

det optimistiske ville ligge i, at vi griber fat i det de-

kærlig forstand. Men stadig en kritik.

struktive moment, altså hvor der er krisestemning, og

Men ikke nedbrydende i forhold til universitetet?

så tager det, og prøver at gøre et eller andet med det.

”Hvorfor er universitetet ikke som det skal være?

På den måde er det en løftet pegefinger, som vi forsøger at sætte i værk. Det er sgu en kærlighedserklæring. Det er en rimelig radikal kærlighedserklæring” I forlængelse af dette – hvor ser I jeres projekt føre hen?

IVA: Nej, vi elsker universitetet. Det er det, der er sa-

Skal det forstås som en kritik af universitetet, altså at vi

gen. Og vores kærlighed er i en eller anden forstand

skal omlægge den måde uddannelsen er nu, i det samfund

aggressiv, som al god kærlighed er. Den går virkelig

vi har. Eller skal det forstås som et tillæg, en supplering

til sagen og går ind og siger: Hvorfor er universitetet

af universitetet, hvor man har et forum for den kritiske

ikke som det skal være? På den måde er det en løf-

tænkning, der har svære kår på universitetet i dag?

tet pegefinger, som vi forsøger at sætte i værk. Det er sgu en kærlighedserklæring. Det er en rimelig radi-

IVA: Vi har formuleret det flere gange som en tredje

kal kærlighedserklæring. Det er ikke en leflen. Det er

mulighed. Det er på en eller anden måde en kærlig

kærlighed forstået et sted imellem Badiou og Lacan.

håndsrækning til universitetet, som skal ramme lige

En kærlighedssfære i hvilken, du har mulighed for at

der, hvor de har glemt sig selv. Lige der, hvor de skal

opleve en slags fælles tredje position, som ikke bare er

komme i tanke om, hvad det er det går ud på. På en

til stede i nogen af os. Vi er for langt til den ene side,

måde er det jo et meget mærkeligt had-/kærligheds-

og universitetet er for langt til den anden side. Men

forhold, vi har til det. Det er ambivalent i den freu-

det er en lacaniansk kærlighed, der er helt præcist de-

dianske betydning. Det er et kærligt supplement til

fineret som en kærlighed, man har til nogen, som ikke

universitetet, og på en måde er det jo også en pro-

vil have den. Og det er helt sikkert, at universitetet

vokation. Spørgsmålet er, om de overhovedet hører

ikke vil have vores kærlighed. Og det i sig selv er den

den. Vi sendte en invitation til vores tiltrædelsesfore-

største kærlighedserklæring.

læsning til alle rektorerne på de danske universiteter.

– 24 –

KOMMENTAR

T A N K E N # 20

FOR Å R ‘18

Lad os turde ikke at synge med på nyttetænkningens slagssang

af Alexander Hummelmose BA-studerende i filosofi, Københavns Universitet

Jeg havde troet, at en dagligdag på universitet vil-

at vi bruger al for mange kræfter på at fægte om,

le være beriget med en ’summen’ - en stemning af

hvilket fag der har mest ret til et stykke af den svin-

glæde ved at studere, på tværs af fag. I stedet føler

dende lagkage.

jeg, at ’fra tanke til faktura’-mentaliteten på skadelig vis har fundet vej ind i alle afkroge af universitetet -

Det føles som om, vi er klemt imellem to dannel-

endda ind i relationen imellem studerende.

sesidealer; et, som spørger til anvendelighed og funktion, og et andet der insisterer på oplysning sna-

Uddannelsesloft, besparelser og en kommerciel pri-

rere end bare oplysninger. Det er udfordringen for

oritering af forskning, frem for kritisk grundforsk-

de humanistiske fag: Vores fagområdes værdi lader

ning er eksempler på, hvordan universitetet presses

sig i knap så stor grad konkret måles, som de mere

politisk, på pengepungen, til at skulle levere. Man

pragmatiske fag. Men vi må undlade at se os som

kunne håbe med al den videns- og pengekapital,

værende i indbyrdes kamp om, hvem der er mest be-

vi har til rådighed, at man fra politisk side så det

rettiget til at bedrive et ’luksus-fag’ - hvad diskursen

fornuftigt at stimulere interessen for andet og mere

nærmest prædikerer humaniora - og i stedet hvile i

end blot det snævert ’nyttige’. Denne diskurs har

vores relevans og vigtighed, på tværs af fag.

skabt en art berettigelseskultur, hvor vi konstant må argumentere for, at det vi bruger tid og penge på er

Det er et angstprovokerende spørgsmål, vi konstant

meningsfuldt, men det sker i for høj grad på bekost-

bliver krævet at stille os selv: Har jeg en fremtid?

ning af læringsmiljøet.

Kan jeg bruge mit liv på noget, jeg interesserer mig for? Vi presses til at vælge uddannelse ud fra sta-

Ingen tvivl om, at det kan være gavnligt at blive

bilitet frem for interesse, og vi presses til at løbe

trykket på maven: At skulle artikulere sin vigtighed

frem for at dvæle, og det må siges at være vilkår,

og definere sin relevans som fag og tænke funktio-

der bremser, snarere end fremmer et godt lærings-

nalitet ind. Men når jeg tænker på, hvor meget an-

miljø. Det kræver meget af os studerende, men vi

sættelsesmuligheder og arbejdsløshed fylder i mø-

må insistere på ikke at blive revet med: At fastholde

det med andre studerende, frem for nysgerrighed

interessen frem for konkurrencen som den primære

og interesse, føles det, som om nyttetænkningen har

drivkraft og præge universitetet som en instituti-

taget overhånd. Jeg havde håbet, at mødet imellem

on og et fællesskab, der motiverer os til at omgås

studerende ville bære præg af en glæde ved at være

med nysgerrighed og tålmodighed snarere end med

en del af en institution og et fællesskab, der giver

spidse albuer.

plads til fordybelse og læring, men i stedet føler jeg,

– 25 –

INTERVIEW

T A N K E N # 20

En tour de force udi entusiasme – en samtale om uddannelse med ekstern lektor på KU David Possen af Magnus Sabroe Bjernemose BA-studerende i filosofi, Københavns Universitet

Solen står stadig højt på himlen. Dens stråler, der trænger igennem de åbne

persienner, lægger sig i brede striber over det bord, der deler David Possen og undertegnede. Klokken er 15:09, vi blevet tilbage i undervisningslokalet på

KUA1 efter endt seminar. Et seminar med David Possen er, for de få uindviede, der måtte læse med, en tour de force udi entusiasme. Han trasker hvileløst frem og tilbage foran de studerende og prøver, med store fagter og et større

repertoire af ansigtsudtryk, at indføre tilhørerne i filosofihistoriens guldkorn

og skjulte skatte. Det karakteristiske sæt bestående af sort hue og højrødt halstørklæde ligger på bordet, den lyseblå skjorte bliver knappet og smøget op, og

små svedperler begynder at forme sig på issen og tage til i størrelse og antal, efterhånden som vi nærmer os hovedpointen i dagens tekst.

Indeværende interview er blevet til i skyggen af OK18 forhandlingerne og

de tiltagende nedskæringer på uddannelsessektoren, i særdeleshed på HUM. David Possen har været vidne til denne udvikling, siden han kom til Danmark

som gæsteforsker på Søren Kierkegaard forskningsinstituttet i 2012. Herefter

blev han ansat som ekstern lektor på KU, hvor han stadig er i dag. Med afsæt i David Possens baggrund i den amerikanske universitetsverden er fokus på un-

dervisning og undervisningens ideelle betingelser interviewets udgangspunkt, og vi skal høre, hvad David har at sige.

– 26 –

FOR Å R ‘18

T A N K E N # 20

INTERVIEW

FOR Å R ‘18

Illustration af Amalie Martens

Hvor er du vokset op? Hvor kommer du fra, David?

filosof. Og den etik, som Sokrates både fremlægger og praktiserer, den drejer sig om nogle udfordrende

Jeg er vokset op i den nordøstlige del af USA. Ikke

standarder, som vi aldrig er færdige med at opfyl-

langt fra den canadiske grænse. I upstate New York,

de—heller ikke at bevise, at vi opfylder dem—såsom

i en universitetsby, der hedder Ithaca. Der ligger

at være modig, at være ærlig, at være en god ven. Ki-

Cornell University, hvor min far var professor i øko-

erkegaard anvender sin interesse for sådanne kate-

nomi og min mor også har undervist i forskellige

gorier også på dele af livet, som Platon ikke berører,

fag, blandt andet fransk litteratur. Så jeg kendte lidt

som for eksempel det at være en en god ægtemand,

til humaniora fra barndommen til trods for nogle

eller velsagtens en god studerende eller lærer, som er

forventninger om, at jeg ville følge trop i økonomi.

jo det, vi skal snakke om i dag. For eksempel: er du

Da jeg selv var på universitetet, på Yale University,

en god studerende, så er det ikke alene fordi du har

faldt jeg for Søren Kierkegaards filosofi. Allerede i

betalt din studieafgift (i USA skal man betale for at

den alder. Og jeg kan fortælle jer ganske nøjagtigt,

blive indskrevet til eksaminer), men fordi du løben-

hvad det er hos Kierkegaard, som jeg var og er så

de og til enhver tid giver tegn på, at du er en god

interesseret i. Noget som findes særligt hos ham og

studerende. Hvis du derimod plagierer dine opgaver,

ikke hos de andre filosoffer. Kierkegaard var nemlig

eller bare snakker læreren efter munden i stedet for

meget optaget af den etik, der findes i Platons frem-

at udnytte muligheden for at lære noget, for at blive

stilling af Sokrates; at Sokrates var en som aldrig var

konfronteret med nye ideer – så betragter du måske

færdig med at blive den, som han vil være. Altså den

det at være studerende som en karriere, et job, men

– 27 –

T A N K E N # 20

INTERVIEW

FOR Å R ‘18

ikke som en etisk standard. Og noget lignende kan

fremover. Men der er kommet nogle nye interesser

siges om undervisere som mig. Det er meget, meget

til, som for eksempel miljøfilosofi, som jeg gerne vil

vigtigt, at vi går op i den personlige oplevelse fra den

beskæftige mig med fremadrettet. Undertiden er det

studerendes side. At vi ikke bare står og leverer et

nemlig sket hos mig, at nogle af de mere principiel-

produkt. Og med det som indledning tror jeg, at jeg

le spørgsmål om etik, som jeg har beskæftiget mig

har gjort det klart, at jeg også går meget op i de andre

med som PhD-studerende, er blevet erstattet af nogle

emner, vi skal snakke om i dag.

mere praktiske spørgsmål, som hvordan vi som individer og samfund håndterer miljøkrisen. Så det er

Helt sikkert. I forlængelse af det, hvor er du så ansat?

hvor jeg er, og hvad jeg laver.

Og hvad arbejder du med?

Udover mit arbejde på KU, så har jeg også et job som Jeg blev ansat som i 2013 ekstern lektor i filoso-

underviser på DIS (de amerikanske udvekslingsstu-

figruppen, og i særdeleshed i filosofihistorie, både på

derende), og jeg holder også kurser i filosofihistorie

BA og KA uddannelserne her på MEF (Instituttet

på Folkeuniversitetet. På DIS har jeg et fag i miljø-

for Medier, Erkendelse og Formidling). Inden da fik

filosofi, og også to fag i økonomi. Det med økonomi

jeg min PhD fra The University of Chicago i 2009,

har jeg trods alt arvet fra min far.

og så arbejdede jeg som postdoc og konsulent i humaniora på Yale University fra 2009 - 2012. Og så var

I og med, at du har været sådan lidt rundt omkring og har

jeg her efterhånden som adjungeret gæsteforsker på

oplevet nogle forskellige uddannelsesinstitutioner; har du

Søren Kierkegaard forskningsinstituttet. Men mens

så et uddannelsesideal? Som du bruger som pejlemærke?

jeg ventede på at komme ind i den normale ”track” for postdoc-forskere, så fik jeg tilbudt muligheden for at være deltidsunderviser her på MEF. Det var jeg meget glad for, især for at være en del af det spændende lille samfund af forskere, undervisere og studerende, vi har i

”Det handler for mig om, at universitetet skal være et sted, hvor den evne til at blive ved med at opdage og forstå verden trives.”

Ja. Altså for mit vedkommende er det allervigtigste, en studerende kan få ud af at være på universitetet, uanset på hvilket fag eller niveau, og også det allervigtigste for undervisere at beskæftige sig med, er overførbare indsigter. Det vil sige, at hvis man bruger tid på et fag, som er meget konkret, så

filosofigruppen. Og underviserstillingen passede fak-

skal man også lære, hvordan man kan overføre den

tisk meget godt ind i min familiesituation, fordi jeg

konkrete viden, man har fået, til nye genstande og

dengang havde to – nu tre – små børn, og jeg ople-

områder. I filosofi til gengæld beskæftiger vi os meget

vede det som noget meget vanskeligt på den person-

med abstrakte tænkning, som i sig selv er fantastisk,

lige plan, både at forske og være far, samtidig. Nu at

men det vigtigste er at lære at være flittig og fleksibel

nogle år er gået, og min mindste er ikke så lille mere,

i ens tænkning, således at man kan blive ved med at

så oplever jeg igen, at jeg har tid og overskud til at

udforske verden. Det handler for mig om, at univer-

give mig i kast med forskning; og det er min plan

sitetet skal være et sted, hvor den evne til at blive ved

– 28 –

T A N K E N # 20

INTERVIEW

FOR Å R ‘18

med at opdage og forstå verden trives. Og det kræ-

– dvs. enebedømt, og at vi ser en tendens til, at ide-

ver overskud, det kræver tid til, ikke alene at studere

alet om ”forskningsbaseret undervisning” – som jeg

noget konkret, men også at tage et skridt tilbage og

ellers støtter! – bruges til at prioritere fag, som kan

overveje, hvad den viden man har opnået ellers kan

passe ind i den enkelte undervisers egen forskning, til

bruges til; og på den måde adskiller universitetet sig

fordel for det, som engang var et fælles pensum – så

fra en mere teknisk undervisningsretning, hvor der

er resultatet især for overbygningsstuderende, at om-

kun er nogle bestemte færdigheder, som skal tilegnes,

fattende, systematiske kurser bliver færre og færre, og

og når man har trænet sig i dem, så er man færdig.

den enkelte studerende bliver nødt til at lave et sy-

Jeg synes, at på universitetet handler det at være stu-

stem for sig selv gennem et udpluk af kurser, som de

derende om at blive indført i en måde at leve på, som

selv skal vælge. Disse forhold er forhold jeg kender,

skal fortsætte efter uddannelsen er slut, og som også

de er amerikanske forhold. Men efter min mening er

skal være med til at forme, hvordan man lever sit liv;

de en forringelse i forhold til det, jeg oplevede, da jeg

for mig, handler det om at være en nysgerrig udfor-

først kom. Som amerikaner i Danmark vil jeg helst

sker af verden.

ikke have, at de amerikanske forhold, jeg kender fra min barndom, bliver eksporteret til Danmark. Jeg er

Okay. Hvordan oplever du så muligheden for at leve op

kommet til Danmark for at opleve danske forhold.

til det her uddannelsesideal i den situation, du står i nu, i dagens Danmark?

Så, du ser det som noget positivt, at der fra statslig hånd er lovgivet om, at der skal være censorer til stede; hvordan

Nu har jeg kun været i landet i snart syv år, og inden

ser du mere generelt på det offentlige universitet i mod-

for de sidste syv år har jeg været vidne til en stor for-

sætning til det private universitet? Og hvilke fordele og

ringelse af disse muligheder. Dog vil jeg gerne starte

ulemper ser du for henholdsvis det ene og det andet?

med at sige, hvor imponeret jeg var, da jeg først kom til Danmark. Jeg oplevede et system, hvor der nær-

Altså, når vi taler om private universiteter, så er der

mest ikke fandtes eksaminer uden censorer. Det stod

en stor, stor forskel mellem rige og fattige private

i modsætning til det uddannelsessystem, som jeg

universiteter. Det er den første ting, man skal sige.

kom fra, hvor alle eksaminer var enebedømt, og der-

På nogle måder er rige, uafhængige og private insti-

for snarere handlede det at få en god karakter om at

tutioner bedst stillet til at opfylde idealet om grund-

appellere til eksaminatorens personlighed og at lære

forskning og dannelse, som et livsideal, fordi de har

at se verden gennem hans/hendes øjne, end – som i

både råd til at støtte omfattende kurser og forskning,

Danmark – at vi allesammen, eksaminanden, eksa-

der ikke umiddelbart giver en faktura; og for det an-

minator og censor, stod overfor et fælles ideal, som

det, fordi de ikke er afhængige af statens politik. Så

stod skrevet i lovgivningen. At reglerne for karak-

det er noget, man ser hos eliteuniversiteterne i USA,

tergivning og studieordningerne stod skrevet i loven

men naturligvis er de kun tiltænkt og tilhørende en

var noget, som jeg ikke havde nogen erfaring med

elite. Det er en slags overskud og rigdom, jeg har

før, og det var en befrielse for mig at opleve det. Så

kendskab til, og som jeg værdsætter meget, men må-

nu, hvor vi oplever, at eksaminer bliver foretaget på

ske er den allerbedste model det rige, offentlige uni-

samme grundlag, som jeg kender fra min tid i USA

versitet, som også er sikret en del uafhængighed fra

– 29 –

T A N K E N # 20

INTERVIEW

FOR Å R ‘18

Så du ser åbning for, at fordi de offentlige universiteter bliver presset på nuværende tidspunkt fra politisk hånd, så åbner det for en mulighed for, at private interesser får indflydelse på universitetet?

de politiske vinde. Det har jeg desværre ikke oplevet.

Det jeg i stedet har oplevet er et offentligt universitet, som er under pres hele tiden med besparelser hist og her; og det er klart, at det er dårligt stillet i forhold til de to første modeller, jeg har skildret. Vi har for eksempel færre og færre ansatte, selv på postdoc

Yes. Det er det, jeg oplever. Det er naturligvis svært at

eller PhD niveau, som er ansat med universitetets

forestille sig, at en forsker vil kunne bygge en karriere

egne midler til at behandle principielle spørgsmål på

på teorier eller resultater, som strider imod de basale

universitetets vegne; hvad derimod forventes mere

virksomhedsmæssige interesser hos de private fon-

og mere, og sker hyppigere og hyppigere, er at universitetet lægger hus til forskning, som er købt af forskellige virksomheder. Hvis ikke vi passer på, så kan resultatet godt være, at det også bliver efter virksomheders umiddelbare behov, at vi indretter uddannelserne.

Det er det fattige og offentlige universitets skæbne – og det vil jeg sige er mindre godt, end de første to modeller, de rige og private og de rige og offentlige, hvor jeg vil sige, at den rige og offentlige er den allerbedste løsning. Men det findes næppe overhovedet.

de, virksomheder og lignende,

”Når folk bliver mistænksomme overfor det, de hører fra eksperter fra universiteterne, så er de meget tilbøjelige til at tro på kilder, som ikke er videnskabelige; og derfor er jeg af den holdning, at vi har et etisk ansvar til at beholde universiteternes uafhængighed, politisk og videnskabeligt. Uanset hvor pengene kommer fra.”

der finansierer forskerens egen stilling. Og generelt kan det give bagslag i det længere sigt, at der nu opbygges så mange samarbejdsaftaler om erhvers-PhD’er. Det er ikke, fordi jeg synes, at universitetsansatte hele tiden skal beskæftige sig med at kritisere virksomheder i det land, de befinder sig i!

Men jeg synes, at det er meget, meget vigtigt for samfundet, at vi har tydeligt uafhængige forskningsinstitutioner;

også

for at bevare troværdigheden og institutionernes integritet.

Den viden, der kommer ud af et universitet, skal ikke blot sy-

En sidste ting, jeg vil sige er, hvad den værste mulig-

nes troværdigt på grund af universitetets ry, men rent

hed er. Den værste mulighed er det fattige, private

faktisk være det. I bund og grund handler det om, at

universitet, fordi her er man både afhængige af alle

hvis universitetet ikke er det sted, hvor man kan lede

mulige strømninger i markedet og har heller ikke et

efter sandheden uanset hvor denne søgen måtte lede

forsvar i lovgivningen på samme måde, som det of-

hen, hvor skal man ellers gøre det? Det er farligt for

fentlige universitet. Så vi, her i Danmark, er havnet

samfundet, hvis søgen efter sandheden bliver ekspor-

et dårligt sted, men det kunne være endnu værre; hvis

teret fra universitetet, eller bliver ligefrem eksileret

for eksempel Danmark fandt på at ville sælge deres

fra universiteterne. Jeg synes, det er vigtigt for fol-

universiteter(afvæbnende latter!).

kesundheden, at man kan stole på det, der kommer fra forskningen, der foretages på universiteterne. Når

– 30 –

T A N K E N # 20

INTERVIEW

folk bliver mistænksomme overfor det, de hører fra eksperter fra universiteterne, så er de meget tilbøjelige til at tro på kilder, som ikke er videnskabelige; og derfor er jeg af den holdning, at vi har et etisk ansvar til at beholde universiteternes uafhængighed, politisk og videnskabeligt. Uanset hvor pengene kommer fra.

Apropros uafhængighed, har du nogle oplevelser med censur?

Det har jeg faktisk! Altså i USA hersker der nu en stor frygt for de indirekte konsekvenser af at nævne kontroversielle ideer i undervisning, selv som genstande for kritisk refleksion. Personligt husker jeg engang, hvor jeg blev advaret mod at undervise i stoisk filossofi, da der som bekendt var stoikere, som var fortalere for selvmordet, som en løsning på livets problemer, og frygten var, at sådanne argumenter muligvis ville smitte af på eller krænke de studerende, uanset hvordan jeg pakkede dem ind. Det er en styrke ved det danske system, at man endnu ikke anser studerende for kunder(selvfølgelig tjener universitetet penge på de studerende), i hvert fald ikke i samme tossede grad som i USA, at man prioriterer at give de studerende nemme løsninger, som ikke udfordrer dem, fremfor at give dem muligheden for at deltage i søgen efter sandheden. Så det er en styrke ved den danske model, og jeg håber, at vi fortsætter med det.

Jeg har ikke oplevet pres fra nogle steder for at beholde eller fastholde de studerende på bekostning af uddannelsesniveauet. Det er absolut en god ting; tendensen er at fastholde undervisningsniveauet. Det er snarere kortsigtede besparelser fra politisk hånd, og en tendens til at være mere og mere afhængige af private virksomheder, som jeg anser for bekymrende.

– 31 –

FOR Å R ‘18

KOMMENTAR

T A N K E N # 20

FOR Å R ‘18

UDDANNELSE:

ET AFSENDER-MODTAGERFORHOLD? af Jens Kongsted KA-studerende i assyriologi, Københavns Universitet

Imens vi i skrivende stund venter på den kommen-

for kroppen, må det her antages, at det er kroppen,

de konflikt om de offentlige overenskomster, kørte

der bliver gjort til et værktøj, eller gives der blot en

P1 morgen, 23 marts, et indslag om fagbevægelsens

mulighed for at kroppen kan bruges som et værk-

meningsdanneruddannelse. Her har de uddannet ca.

tøj uden at begrænse kroppen. I det tilfælde kan det

100 såkaldte meningsdannere, hvor det er meningen,

være svært at skelne imellem vedkommende, der

at de skal påvirke den offentlige debat, både i den

bruger værktøjet og selve værktøjet. Den sproglige

gamle trykpresse og på de sociale medier. Frederikke

detalje der her afgør, hvorvidt det er det ene eller det

Marie Sørensen som de havde i studiet fortalte, da

andet, er hvorvidt man har en krop, altså et ejerskab,

hun blev spurgt ind til uddannelsen, at den havde

eller om man er en krop. Uanset overbevisning på

givet hende nogle værktøjer til at fortælle hverdags-

det foregående spørgsmål, er det her pointen, at ud-

historie fra det daglige arbejde på rigshospitalet.

dannelse, i denne forståelse, giver noget værktøj. Det skal dog forstås som et abstrakt, der altid defineres,

Den her brugte værktøjsmetafor er, hvad jeg gerne

og vurderes ud fra hvad det skal bruges til, og om

vil henlede læserens opmærksomhed på. Er værktøj

hvorvidt det overhovedet kan bruges.

produktet af uddannelse, og i så fald, hvad er et værktøj egentligt? Er det et ”noget” vi kan omtale ligesom

Men hvad skal værktøjet så bruges til? Det er vel ikke

Heideggers sten, der bliver til en hammer, i det øje-

blot meningen, at individet skal skabe sig. Det er så

blik den bruges til at slå teltpløkkerne i? Hvordan

sandelig meningen, at værktøjet skal bruges. Det

kan vi vide os sikre på, at vi ikke selv i denne proces,

kunne vi blandt andet forstå på uddannelsesmini-

uvilligt eller villigt, bliver til nogens værktøj. Så hvad

steren under behandlingen af det første borgerfor-

er et værktøj? Et hurtigt ordbogsopslag fortæller os,

slag, om afskaffelse af dobbeltuddannelse, hvor han

at værktøjets synonymer er: Redskab, instrument og

udtrykte følgende: Man skal bruge sin uddannelse

hjælpemiddel, hvis vi nu holder os til det mest almin-

på arbejdsmarkedet i mindst 6 år, før karenstiden

delige. Her vil jeg hævde, at den gængse forståelse

er ovre. En holdning i samme boldgade finder man,

af et værktøj er, at der er tale om et instrument, som

ikke så overraskende, hos finansministeriet. I finans-

hjælper vedkommende, der bruger det, til at skabe

lovsforslaget 2018, der fik titlen Et trygt og sam-

noget. Et værktøj er altså et ”noget”, der er skabt til

menhængende Danmark, finder man bemærkningen

at skabe noget andet. Det er i hvert fald sådan, jeg

”Investeringer i forskning og udvikling er vigtige

forstår udsagnet at få et værktøj. Men siden der ikke

for at sikre en stærk og konkurrencedygtig økono-

er tale om et fysisk værktøj, et noget, der er uden-

mi”. Uddannelse er altså et værktøj for økonomien,

– 32 –

KOMMENTAR

T A N K E N # 20

FOR Å R ‘18

eller hvis man har en åndelig vejleder til at være sin moralske bevidsthed, eller en personlig træner til at sammensætte sin kostplan - ja, så behøver man jo ikke tænke selv. Man kan jo blot betale nogen til at tænke på ens vegne. Her ville Marx måske tilføje, at det handler om at frigøre sig fra de lænker, man med eget sind har smedet og bundet sig med.

Målet med oplysningen er individets frihed. Det er at blive til nogen, frem for at blive til noget bestemt.

Det kan man altid bestemme sig for bagefter. Her handler det om, for universitetets vedkommende, at det skal producere myndige individer, der er i stand at videreføre det samfund, de er født ind i, hvilket

Illustration af Amalie Martens

fører mig til uddannelse som en kulturbevarende institution. Her taler jeg ikke kun om konservato-

vi lade os forstå. Det samme må siges at være tilfæl-

rierne, der på mærkværdig vis antyder en tanke om,

det for individet, der her bliver værktøjsgjort. Denne

at hvis fx klassisk musik ikke blev bevaret og hyldet

forståelse af uddannelse bliver også påduttet univer-

i en offentlig institution, ja så ville det gå tabt, uden

sitet blandt andet igennem den nye bevillingsmodel,

at nogen ville bemærke det. Det handler om at lære

der først belønner universitetet ved den studerendes

om den verden, der fandtes før man selv fandtes, og

beskæftigelse, og ikke ved gennemførsel af studiet.

være sig bevidst om alt det, der har ført op til det

Man skal tage en uddannelse, så man kan bestride et

samfund, vi betræder. Her indgår ethvert individ i

højt betalt job, der giver penge i statskassen. Derefter

et sammenspil i mellem de institutioner, der er med

må man så se det som en bonus, at det gør en i stand

til at bevare dem, og de institutioner der bevares af

til at erhverve sig villa, Volvo og vovse. Så noget får man da ud af den handel.

individer. De nulevende har visse forpligtelse overfor

På den anden side af åen finder vi et andet ideal, som

også det filosofi handler om.

de døde. Her må man afgive lidt frihed. Og det er vel

jeg her vil kalde det Kantianske oplysningsideal, da

Problemet er blot dette, at de to skitserede positio-

jeg vil udlede det fra Kants lille pamflet: Hvad er

ner ikke er i stand til at tale sammen. De taler ikke

Oplysning. For Kant er oplysning en mulighed for

samme sprog. I en verden, hvor vi har dræbt alle vo-

mennesket at frigøre sig fra sin umodenhed. Denne

res guder, er den eneste højere værdi end mennesket,

umodenhed er selvforskyldt, hvis tilfældet er, at den

penge. Eller måske bliver penge sat højere. Erhvervs-

dovenskab eller fejhed, der ligger til grund for dette,

styrelsen under Brian Mikkelsen havde ingen pro-

gør en ude af stand, til at tænke, uden at have en

blemer med at godkende salget af digitalt overvåg-

vogter til at rådgive en. Det er alt for belejligt at være

ningsudstyr til golfstater, der senere brugte det til at

umoden. Hvis man ikke er indehaver af paratviden

forfølge og myrde menneskerettighedsaktivister.

og af den grund er nødt til at slå alt op på Wikipedia,

– 33 –

T A N K E N # 20

KOMMENTAR

FOR Å R ‘18

“Det er alle mod alle.

Så tro da pokker, at der findes et prekariat” Det er her på sin rette at gentage Simon Axø’s

det antropocæne, blevet til en naturkraft. Man skal

spørgsmål ”Hvad skal vi egentlig med hinanden ud

huske på, at vi endnu ikke som art kan overleve uden

over at arbejde sammen?”. Simon Axø, der sidste år

Jorden, men at Jorden sagtens kan klare sig uden os.

overtog hvervet som forstander på Testrup højsko-

Den ville nok efter al sandsynlighed have det meget

le, blev den 4. februar interviewet til Dagbladet In-

bedre uden os. Her er der ingen gud til at redde os

formation i den anledning. Her udtalte han blandt

fra undergangen.

andet, at han ser højskolebevægelsen som værende den sidste bastion imod konkurrencestaten. Det skal

Hvis læseren tror, at der overdrives, hvad angår op-

forstås på den måde, at det danske uddannelsessy-

timeringslogikken, kan jeg fortælle en lille anekdo-

stem fra folkeskolen til universiteterne er blevet in-

te. Jeg havde en medstuderende, der på et tidspunkt

ficeret af en målbarhedsdoktrin, der giver en meget

sagde til mig, at hvis jeg droppede ud, var der større

snæver forståelse for læring. Den dannelse som han

chance for, at han kunne få et job efterfølgende. Vi er

ser højskolen repræsentere, er den almene dannelse.

således alle gladiatorer, der kæmper imod hinanden

Med almen dannelse mener han en mulighed for at

for vores frihed og velstand, og der er som bekendt

begrebsliggøre de menneskelige vilkår, hvilket han

kun en, der kan få sin frihed. Det er alle mod alle. Så

sætter overfor konkurrencestatens optimeringslogik.

tro da pokker, at der findes et prekariat. Solidariteten

Man kan sige, at højskolen har en værdi, da den ikke

har svære kår i a-kassen, i en verden uden fastansæt-

har nogen målbar værdi på et arbejdsmarked. Det

telser.

Axø ser som værende hovedproblemet bag optimeringslogikken er, at den skaber rastløse individer, der

Denne tænkning ligger jo egentlig ikke så langt fra,

i udpræget grad tænker profit- og nyttemaksimeren-

hvad Heidegger i 1955 til en mindehøjtidelighed for

de. Egoistisk bliver også tilføjet. Det er måske gået

Conradin Kreutzer, kaldte den kalkulerende tænk-

for meget handelshøjskolevenstre over det. Hvori-

ning, samt hans begreb om tankeløshed. Talen kan

mod højskolevenstre er blevet ladt i stikken. Denne

findes i Discourse on Thinking. Med tankeløshed

egoisme giver et problem, hvis vi fortsat skal have et

menes der ikke, at man opgiver sin evne til at tænke,

demokratisk samfund, baseret på solidaritet og fæl-

der menes blot, at tænkningen bliver automatiseret

lesskab, pointerer Axø. Mennesket er jo trods alt, i

på en sådan måde, at tænkeren ikke er bevidst om,

– 34 –

T A N K E N # 20

KOMMENTAR

hvordan vedkommende tænker. Den kalkulerende tænkning er et resultat af denne tankeløshed. Det er den form for tænkning, som vi gør os brug af, når vi har et mål for øje, når der skal planlægges og organiseres. Derfor farer den kalkulerende tænkning også fra et mål til et andet, uden at stoppe op for at tænke.

Den kalkulerende tænkning er ikke meditativ, idet at der ikke funderes over den bagvedliggende mening.

Her vil jeg gerne tilføje, at den kalkulerende tækning kun handler om, hvad noget kan bruges til, og derfor bliver verden gjort til objekter, der enten kan bruges eller i modsat fald er ubrugelige. Sådan en domsafsigelse er ikke et produkt af den meditative tænkning.

Man kan sige, at den meditative tænkning ikke kan bruges. Eller måske rettere: Vi ved endnu ikke hvad den vil føre til. Men det er okay.

Det samme bør vi kræve af uddannelse. Måske har de såkaldte gamle konservative undervisere en pointe, når de hævder, at dagens studerende ikke er i besiddelse af elementære færdigheder, når de ankommer, helt nye, på universitetet. Men det er måske ikke så underligt, når der i gymnasiet er mere fokus på karakterer end på læring og dannelse. Det er desværre med til at skabe nogle forudsætninger, der ikke er egnede til fri læring. Men frihed er også det modsatte af sikkerhed. Og størstedelen af de studerende vil måske have mere sikkerhed. Spørgsmålet er midlertidigt om de er parate til at afgive frihed. I Aldous Huxleys roman Fagre Nye Verden, er det tydeligt for John, at han ikke er parat til at ofre frihed for sikkerhed. Han er nødt til at påberåbe sig retten til at være ulykkelig i en verden hvor lykken er tvungen, og lagt om halsen på en. På samme måde er vi nødt til at påberåbe os retten til at tænke, for hinandens skyld, så vi ikke uvidende ender med at blive, eller gøre et andet menneske til et værktøj.

– 35 –

FOR Å R ‘18

T A N K E N # 20

INTERVIEW

FOR Å R ‘18

Voxpop: Uddannelse –’til’ eller ’for’? af Malthe Majgård Nørbjerg BA-studerende i filosofi, Københavns Universitet

Illustration af Amalie Martens

Vi filosoffer får meget af vores næring af at lave begrebslige sondringer, mellem hvad der for mange kan virke som ubetydeligheder i sproget. Nogle vil endda gå så langt som at sige, at filosofi i bund og grund er en form for begrebslig arkitektur. Denne udgave af Tanken handler som bekendt om uddannelse, og i den forbindelse har vi lavet en voxpop, som har fordret en begrebslig sondring af de adspurgte: nemlig hvad de uddanner sig til og for.

Nogle vil mene at de to spørgsmål ikke er forskellige, og andre at der er en verden til forskel. De adspurgte har ikke desto mindre givet uafhængige svar på de to. Men svaret er kun til dels interessant i sig selv. Det interessante

Frederikke, Jura 6. semester ”Jeg uddanner mig til jurist, for senere hen at blive advokat. Det er en femårige uddannelse til cand. jur. og så tre år som fuldmægtig i et eller andet advokatfirma, hvor du så efterfølgende kan kalde dig advokat. Det er det jeg vil blive.” ”Hvad jeg uddanner mig for? Jeg tror egentlig at det er noget så kedeligt som jobsikkerhed. Nu er jura et studie hvor der er masser af jobs at hente, ikke nødvendigvis som advokat, men også bare som jurist.

Man kan jo altid bruge en jurist. Men altså mest for jobsikkerheden. Og jeg vil jo gerne have et job hvor man står op og synes at det er spændende, det man har noget med at gøre, og så synes jeg tilfældigvis at jura er spændende. Så en god kombi af jobsikkerhed, og fordi jeg synes at det er interessant. Det tror jeg er det. Men helt kort uddanner jeg mig for at få et arbejde.”

– 36 –

Hvad uddanner du til for?

Hvad uddanner du dig til?

ved et svar i det hele taget er nemlig tit, hvordan det forholder sig til hvad der gives (og ikke gives) i spørgsmålet.

INTERVIEW

FOR Å R ‘18

Johan, Medicin 1. semester Mathies, Filosofi 4. semester

”Jeg uddanner mig til at blive læge, men jeg ved ikke hvilken slags.” ”Uha, der er nok flere ting, men først og fremmest, sker at gøre. Jeg vil gerne, som mange nok tror om medicinstuderende, kunne gøre en forskel på én eller anden måde, og kunne hjælpe mennesker der mer’. Og så synes jeg at det er mega spændende.”

”Jeg uddanner mig til at blive gymnasielærer.

Jeg har tænkt mig at læse gymnasierettet tilvalg i matematik, og så blive færdiguddannet med filosofi som hovedfag og matematik som bifag.” ”Det er et lidt sværere spørgsmål at svare på.

Jeg uddanner mig for at blive klogere på livet.

Det er det korte svar. Og hvis jeg skulle uddybe det lidt, er det vigtigt for mig at min uddannelse, og hvad jeg senere skal beskæftige mig med i min karriere, er to uafhængige ting, forstået i den forstand at jeg ikke uddanner mig for at få

Magrethe, Naturressourcer 2. semester

en karriere. Jeg uddanner mig fordi jeg ønsker at udvide min erkendeevne. Jeg synes at det er

”Den er ret svær, fordi uddannelsen på naturres-

sådan et mærkeligt ord at bruge, men på én el-

sourcer er ret bred. Vi vælger at specialisere os på

ler anden måde øge min evne til at tilgå fagligt

andet år af vores bachelor, hvor vi kan vælge én

stof generelt, og til at forstå verden.”

af fire specialiseringer: plantevidenskab, miljøvidenskab, naturforvaltning eller miljøøkonomi. Jeg har valgt plantevidenskab, og det åbner op for en masse kandidater, men jeg ved ikke hvilken jeg vil

Hvad uddanner du dig til?

Hvad uddanner du dig til?

Hvad uddanner du til for?

har behov for det, ved at være en ’sundhedsfrem-

Hvad uddanner du til for?

så kan jeg personligt godt lide at have med menne-

Hvad uddanner du dig til?

Hvad uddanner du dig til?

T A N K E N # 20

tage, selvom jeg vil gerne ind på noget plante- og genteknologi.” ”For mig selv og mine egne interesser. Men… Primært fordi jeg synes at det er spændende, men

når vi til et sted, hvor vi ikke kan brødføde den befolkningspopulation vi opnår. Og så bliver vi nødt til at finde andre måder at gøre det på, hvor vi ikke udnytter jordens ressourcer, således at de ikke er til gavn for fremtidige generationer. Så lidt en

Hvad uddanner du til for?

vi har en stigende befolkning, og på et tidspunkt

blanding af at det er spændende, og at jeg kan se et formål med det.”

– 37 –

”Jeg uddanner mig til at være psykolog. Det siger vel lidt sig selv. Psykologi har jo lidt én retning.” ”Hm… Jeg uddanner mig vel for mig selv primært. Jeg synes at psykologi er helt vildt spændende, og jeg synes at det er nogle spændende ting man lærer. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med nogle teorier som ligger uden for psykologien, for at arbejde med forbedring og heling af mennesker.”

Hvad uddanner du til for?

grunden til at jeg har valgt naturressourcer er fordi

Amalie, Psykolog 7. semester

Anmeldelser ”Hvad er kærlighed” af Alain Badiou ”Den nyttige idiot” af Carsten Bagge Laustsen og Henrik Jøker Bjerre ”System, frihed og virkelighed” af Anders Moe Rasmussen & Morten Ziethen ”Spekulativ realisme. En introduktion ” af Martin Hauberg-Lund Laugesen, Jonas Andreasen Lysgaard og Kristoffer Lolk Fjeldsteds

T A N K E N # 20

ANMELDELSE

TANKENlæser – ”Hvad er kærlighed” af Alain Badiou

En lille uromantisk bog om den store kærlighed af Elise Normann BA-studerende i filosofi, Københavns Universitet

Hvordan skriver man om kærlighed uden at forfalde til brugte klichéer og for længst gentaget livsvisdom? Kærligheden har hidtil trives bedre i romanerne end i filosofien, skriver Alain Badiou selv.

I romanen er ingen følelser for store og ingen hændelser for små til at synes værdifulde for den, som oplever kærligheden. Men filosofien har et større formål, et krav om universalitet, et ønske om sandhed. Så hvilken sandhed er der at finde i kærlighed? Dette ikke så beskedne spørgsmål er omdrejningspunktet i Alain Badious lille bog Hvad er kærlighed?.

Hvad er kærlighed? er udgangspunktet for interviewbogen Lovprisning af kærligheden, som gjorde Alain Badiou kendt i bredere kredse herhjemme, da den blev oversat til dansk og ja, lovprist af mange for dens budskab om vedholdenhed i kærlighed, også når det er krævende. Hvad er kærlighed? fremlægger altså den systematiske undersøgelse af kærlighed, der danner grundlag for Badious vejledning på kærlighedens stier. Teksten følges af fire kapitler, hvor danske filosoffer diskuterer og uddyber Badious tekst og dens placering i forhold til hans øvrige forfatterskab og andre fremstillinger af kærlighed i filosofien.

For Badiou er kærlighed ikke blot et forhold mellem to personer, men en proces, der giver sandhed til hele menneskeheden. Det lyder stort og

"Hvad er kærlighed?” af Alain Badiou Philosophia, 80 sider. 2017.

højstemt, men man må ikke forlede sig til at tro, at det bliver romantisk. For Badiou vil, med sine egne ord, holde ”lidenskabernes patos, vildfarelserne, jalousien, sex og død” på afstand, for at

– 39 –

FOR Å R ‘18

T A N K E N # 20

ANMELDELSE

FOR Å R ‘18

betragte kærligheden som en sandhedsprocedure.

dens Tohed udtales igennem kærlighedserklæringen

Det er nemlig en alvorlig misforståelse, at oplevelse

”jeg elsker dig”, som sammenstiller de to adskilte

af kærligheden er lig med viden om kærlighed og

positioner ”jeg” og ”dig”. At holde fast i kærligheden

forståelse af dens væsen, hævder han, og tilføjer at

kræver ifølge Badiou troskab mod mødets betydning,

”intet kræver mere ren logik end kærligheden” (hvad

selvom de to positioner hver især ændrer sig, og at

dette skal betyde står for denne læser stadig en smule

mødets fortsatte betydning gentages i kærlighedser-

uklart efter bogens afslutning. Men logik har for Ba-

klæringen.

diou tilsyneladende noget at gøre med at kunne tælle.) Med disse ord påbegynder han sin undersøgelse

Køn i kærlighed

af et meget stort emne i en meget lille bog.

Interessant – og provokerende, vil nogle nok mene – er Badious behandling af køn, for han hævder, at

Adskillelsen og kærlighedserklæringen

de to positioner i kærligheden er kønnede. Og at det

Kærligheden betegner for Badiou en situation gen-

netop er gennem kærligheden, at man kan beskæf-

nemsyret af Tohed. Tohed består i den totale be-

tige sig med kønsforskel rent filosofisk, fordi det er

vidsthed om en anden persons væren og i erfaringen

en betingelse for kærligheden, at de to positioner er

af at være en af to positioner, som dog er totalt ad-

forskellige og adskilte, og ikke kan få kendskab til

skilte og ikke deler nogen erfaring – hvad Badiou

den andens erfaring. Badiou er ikke interesseret i en

kalder ”kærlighedens disjunktion”. I kærligheden

anskuelse af køn biologisk eller kulturelt, men som

lærer man ikke noget om den anden, skriver Badi-

erfaringsmæssigt adskilte positioner. Den ene per-

ou, man lærer om verden gennem Toheden, og det

son, hævder han, ser kærligheden som nødvendig for

er hvad, der gør den sandhedsskabende. At indtræde

at give sandhed til menneskeheden – hvad Badiou

i kærligheden (og dermed træde ind på ”Tohedens

kalder ”den ontologiske position”, en væren for kær-

scene”) kræver en begivenhed – nærmere bestemt

lighed. Den anden betragter kærligheden ”logisk”,

et møde. For Badiou er begivenheder vigtige, da de

som ”en ændring af antallet fra én til to” (en skarp

skaber et brud med historiens almindelige, forudsi-

observation – den anden position kan tilsyneladende

gelige gang, som filosofien er tvunget til at undersøge

ikke tælle). Hver af de to positioner kan udfyldes af

og sætte begreber på for at forstå. Begivenhederne

hvilket som helst biologisk køn (eller to af samme

finder sted indenfor områderne politik, videnskab,

køn), dog hævder han, at den ene traditionelt anses

kunst og kærlighed. Men langtfra ethvert møde har

som feminin og den anden som maskulin. Denne

denne funktion, de fleste passerer ubemærket forbi

del af bogen efterlader en del spørgsmål, som eks.

og indskriver sig i hverdagens almindelige forløb.

hvorvidt man kan ”skifte” position, eller om det ikke

For at et møde skal være det brud, der fordrer en ny

er muligt, at hver position kan være en blanding, og

erfaring og undersøgelse af verden (og dermed nye

ikke strengt ”ontologisk” eller ”logisk”, hvilket Badiou

sandheder), er det nødvendigt at anerkende mødet

ikke gør mere for at opklare.

som betydningsfuldt med bevidstheden om, at det har indstiftet et ”før” og ”efter”…vi mødte hinanden.

Mødets signifikans og det, at man indgår i kærlighe-

– 40 –

ANMELDELSE

T A N K E N # 20

FOR Å R ‘18

Besvarelse af spørgsmålet:

sammenligner Badious kærlighedsopfattelse med

Hvad er Hvad er kærlighed??

forskellige kærlighedsbegreber i filosofihistorien,

Titlen Hvad er kærlighed? og bogens petit format

som ved hjælp af blandt andre Hannah Arendt bre-

leder læserens tanker mod små opklarende bøger

des ud til også at omfatte kærligheden til en ven, ens

som Tænkepauser, men forventer man en letlæst, pæ-

barn med videre. Disse kapitler er i høj grad, hvad

dagogisk undersøgelse af kærlighed bliver man nok

der gør bogen værd at læse.

skuffet. På trods af tekstens beskedne omfang (Badious eget skriveri er kun på 32 sider) kræver den

Summa summarum kræver den lille bog både ved-

tålmodighed og koncentration hos læseren, i hvert

holdenhed og refleksion af læseren, hvilket i grun-

fald hvis man som undertegnede ikke på forhånd er

den også kan siges om kærligheden, som Badiou

bekendt med Badious begreber. Indimellem får man

fremstiller den. Kærligheden beskrives som en evig

fornemmelsen af, at Badiou mener, at han allerede

samtale, hvor man alligevel ikke ender med at forstå

har forklaret sig tilstrækkeligt i sine tidligere værker

hinanden. ”Ja, I har vitterligt helt forskellige positi-

og derfor mere eller mindre kan proppe kærlighe-

oner og opfattelser,” ville Badiou nok sige, hvis han

den ind i et allerede fuldt udviklet begrebsapparat,

var parterapeut. ”I vil aldrig forstå hinanden. Men

som ikke behøver at forklares eller begrundes. Det

bliv ved med at snakke sammen (og elsk hinanden)”.

har det resultat, at der er power på alle 32 sider, men

Denne udsigt til en evig samtale kan nok få de fleste

man savner undertiden, at de mange erklæringer og

til at blive lidt trætte ved tanken – ligesom man en

sætninger, der har karakter af ”og sådan er det!” viger

gang imellem kan blive lidt træt af alle bogens erklæ-

bare lidt plads til et ”men hvorfor er det dét?”.

ringer. Men skal man tro Badiou, er der er alligevel al grund til at tale videre og fortsat undersøge adskil-

Det er derfor sympatisk, at Badious kærlighedsskrift

lelsen. Det er jo sandheden, man får ud af det. Nå ja,

efterfølges af flere kapitler, som hjælper med at ud-

og kærligheden også.

rede hans kernebegreber og diskuterer hans påstande og deres implikationer. Det første af kapitlerne, en samtale mellem oversætteren Line Hasle og Lilian Munk Rösing, hedder ret sigende ”Hvad svarer Badiou, når han spørger, hvad kærlighed er?”. Det er velskrevet og meget opklarende, men når kapitlet virker så kærkomment, siger det desværre også lidt om, at Badiou halter på at forklare sig selv. Også Kirsten Hylgaard bidrager med en beundringsværdig klar udredning af begreber som bl.a. ”subjekt”, ”situation” og ”sandhed”, og hvordan Badious brug af disse begreber er inspireret af og adskiller sig fra Jacques Lacan, som han var elev af. Anne Marie Paahus (forfatteren til den faktiske Tænkepause om kærlighed)

– 41 –

T A N K E N # 20

ANMELDELSE

FOR Å R ‘18

TANKENlæser – ”Den nyttige idiot” af Carsten Bagge Laustsen og Henrik Jøker Bjerre

Vor tids Diogenes af Malthe Majgård Nørbjerg BA-studerende i filosofi, Københavns Universitet

Illustration af Amalie Martens

Den nyttige idiot er en bog, som er skrevet i ønsket om, at introducere til Slavoj Zizeks ’samfundsteori’, og man fornemmer at dette gøres delvist i håbet om at identificere en sådan.

For Zizek er en underlig skikkelse – intet i samfundet undslipper hans blik, og han skyder på alt, hvad der rør sig (alt fra #me-too til kaffe på Starbucks, og hvordan toiletkummer i Frankrig, Tyskland og England afspejler deres nationale selvforståelse). Så hvad mener manden egentlig? Bogen formår ikke mindst at opklare, hvordan vi skal forstå hans analyser af vores tid (økonomi, kapitalisme, demokrati og alt hvad der hø-rer med), men også at tegne et billede af kæmpen fra Ljubljana, og hvor han vil hen. Bogens styrke, men også svaghed, skal findes i at den både snakker om, med og ud fra Zizek, som vor tids Diogenes.

– 42 –

ANMELDELSE

T A N K E N # 20

FOR Å R ‘18

Billedet af Zizek

afstikkere til Hegel, Marx, Althusser og ikke mindst

Jeg skal være ærlig, og melde tidligt ud i denne anmel-

en omfattende indføring i Jacques Lacans psykoana-

delse, at jeg selv ikke har læst noget af Zizek (dog kul-

lyse. Sidstnævnte får meget god plads i bogen – særligt

minerede læsningen af Den nyttige idiot i at jeg købte

afsættes der meget tid til at gennemgå hvad man skal

Ideologiens Sublime Objekt, hans først værk på engelsk).

forstå ved det spaltede subjekt, de fire diskurser, spejl-

Dette gør mig selvfølgelig på mange måder en elendig

fasen, den store anden, det reelle og ikke mindst det

kandidat til at anmelde en bog om Slavoj Zizeks sam-

ubevidste. Referencerne til Lacan er mange i Zizeks

fundsteori. Men nu er dette en introduktion, og derfor

egne værker, lyder det, og derfor giver det kun me-

vil denne anmeldelse have det som benspænd, at jeg

ning at forstå Zizek som samfundets psykoanalytiker.

kun kan forholde mig til hvorvidt jeg føler mig intro-

Samfundet indtager analysandens plads, som på hy-

duceret. Hvis læseren ikke finder dette acceptabelt, skal

sterisk vis ter sig, hvorfor det er analytikerens opgave

man stoppe sin læsningen nu, for her kommer dommen.

at afsløre analysanden for sig selv, ved at fortælle hvad hun siger og ved om sig selv, uden at dette vides af

I Den Nyttige Idiot skal Zizek forstås som en efter-

hende. Definitionen på det ubevidste er nemlig den

tænksom, manisk og sarkastisk kæmpe som sidder

viden, man ikke ved, at man har. Et banalt eksempel er

midt i det vestlige samfunds hysteri over sig selv – en

at sige til en nær ven: ”Du er jo forelsket!”, og dermed

storm som delvist består af ideologiske falliter-klærin-

afsløre den viden, hun ikke ved, hun har om sig selv. På

ger og forspildte chancer til ændringer. Han håndterer

samme måde kommer samfundets ubevidste til syne

denne ved af og til at gribe ind overfor samfundet, som

gennem fænomener, som afslører mere om samfundet,

analytikeren overfor analysanden i den psykoanalyti-

en det selv ved. Den nyttige idiot argumenterer altså

ske praksis, og gennem intervention at råbe igen, og

for, at det er sådan, vi skal forstå Zizeks unikke analy-

på provokerende vis afsløre det, som samfundet ikke

ser og teorier, som (uden at overdrive) stikker i øst og

selv ved, at det siger (og dermed ved) om sig selv. I

vest. Det kan virke tilfældigt, rodet og nærmest frastø-

lyset af dette skal man forstå, hvordan Zizek prøver at

dende, når han analyserer, men det kan ikke være an-

fortælle os, at den europæiske venstrefløj er i dyb kri-

derledes, for når nøglen til at forstå samfundet ligger i

se, at politisk neutralitet er det mest radikale politiske

dets ubevidste, findes svaret tit de mærkeligste steder.

standpunkt, og at vi måske slet ikke har forstået, hvad et politisk spørgsmål er. Han er fandenivoldsk på en

Bogen imødekommer da også den mest gængse kri-

apatisk måde, som en gammel mand, med en radikal

tik af ham: Hvor vil han hen med sine analyser? Er

tvivl på at noget som helst ændrer sig, uden en revo-

han provokerende, bare fordi han kan? Hvad er hans

lution – et helt centralt begreb Zizeks analyser, som

alternativer? Han er bare en fremmedliggørende og

ikke skal forstås i blodig og brostenskastende facon.

skødesløs samfundskritiker, som elsker at brokke sig.

Men dette er en misforståelse af Zizek, lyder mod-

Den Nyttige Idiot har i sine første kapitler kridtet det-

argumentet. Det er selve dialektikken og den psyko-

te nogenlunde tydeligt op. Men én ting er at forstå

analytiske approach, som er primær og nøglen til, at

hvad Zizek siger – noget andet er at forstå hvad han

forstå det samfund vi lever i, og de problemer vi står

mener. Nøglen til det sidste ligger i at forstå Zizeks

overfor. Metoden helliger målet, og uden en grundig

intellektuelle ophav, hvilket betyder at bogen rummer

afklaring af hvordan vi skal forstå vores samfunds

– 43 –

ANMELDELSE

T A N K E N # 20

FOR Å R ‘18

Hvem taler?

disse kom til magten. Lenins nyttige idioter var hans

Som jeg sagde i indledningen, forsøger Henrik Jøker

modstandere, som, uden at vide det, hjalp hans sag,

Bjerre og Carsten Bagge Laustsen både at tale om,

men Zizek er ikke ’de andres’ nyttige idiot. Zizek er

med og ud fra Zizek. Dette fungerer det meste af

ikke vores modstander, men vores wake-up call til at

tiden godt, især i opklaringen af hvordan Zizek står

ændre de grundlæggende ting i vores samfund. Han

på skuldrene af Lacan. I store dele af bogen kan det

er ikke kritikkeren uden for systemet, men en engage-

imidlertid være svært at skelne, hvornår man som

ret deltager. Analogisk bruger Bjerre og Bagge filmen

læser bliver præsenteret for Zizeks egne teorier og

When a stranger calls til at illustrere dette: hovedper-

analyser, og hvornår Bagge og Bjerre har taget Zizeks

sonen modtager et opkald, hvori han bliver truet. Ho-

briller på og forsøgt at forstå aktuelle problemer. Med

vedperso-nen tænker intuitivt at opkaldet må komme

andre ord: Hvem taler? Zizek eller Bjerre og Bagger?

udefra, til trods for at der bliver ringet fra selvsamme hus, lige ved siden af hovedpersonen selv. Zizek ringer

Bjerre og Bagge er bevidste om dette, og til trods

fra selvsamme hus (læs: system), som han er den del

for forvirringen, er pointen indlysende: at prøve at

af, og pointen er derfor, at han er vores nyttige idiot.

tage Zizeks analyser seriøst ved at forstå hans meto-

For lidt tid siden havde jeg en snak med en med-

de som en anledning til netop at kigge på samfun-

studerende, som sagde til mig, at Zizek er den type

det med hans briller. Bjerre og Bagge kaster sig over

af filosoffer som samtiden aldrig lærer at forstå,

mange ting: en nytårstale af Anders Fogh, brugen af

mens han lever. Det er muligt, og Zizek er da ef-

ordet ’etnisk’, som ubevidst racisme, og fairtrade kaf-

terhånden en gammel mand, men indtil han stil-

fe som symptom på fraværet af rigtig stillingtagen

ler træskoene, kan jeg godt lide Bjerre og Bag-

til fundamentale politiske problemer. Og heri ligger

ges fortolkning af ham, som vor tids Diogenes.

en anden af Bjerre og Bagges centrale pointer med Zizek: At han skal forstås som en opfordring. Han provokerer aldrig for sjov, men for at få os op af sæderne og deltage. I Zizeks øjne sidder vi nemlig alle ned i en blød sofa, som ingen rigtig har god nok grund til at rejse sig fra, medmindre han konfronterer os med, at vi ikke engang ved, hvorfor vi har sat os.

Den nyttige idiot Bogens titel fremhæver det, som (ifølge Bjerre og Bagge) de fleste ynder at forstå Zizek som: venstre-fløjens nyttige idiot, som nyder godt at det samfund han er en del af, og som alligevel forsvarer revolu-tionen, og alt hvad der hører med. ’En nyttig idiot’ skulle angive-

"Den nyttige idiot - en introduktion til Slavoj Žižeks samfundsteori” af Carsten Bagge Lausten & Henrik Jøker Bjerre Roskilde Universitetsforlag, 105 sider. 2006.

ligvis være introduceret af Vladimir Lenin om journalister i vesten, som talte de russiske bolsjevikkers sag, uden at vide hvilke konsekven-ser det ville have, hvis

– 44 –

ANMELDELSE

T A N K E N # 19

EF T ER Å R ‘17

TANKENlæser – ”System, frihed og virkelighed” af Anders Moe Rasmussen & Morten Ziethen

Et triumvirat i den spekulative sky af Magnus Sabroe Bjernemose BA-studerende i filosofi, Københavns Universitet

Det århusianske forlag Philosophia har, i samarbejde med lektor på Aarhus universitet, Anders Moe Rasmussen og lektor ved Aalborg universitet, Morten Ziethen, udgivet en forbilledlig antologi, der udfolder den tyske idealismes hovedpositioner med pædagogisk finesse. Antologiens syv artikler, der sagtens kan læses hver for sig, men med fordel i forlængelse af hinanden, spænder lige fra Immanuel Kant til Karl Marx.

Det kan måske lyde bizart, da hverken den første eller den anden er en del af den tyske idealisme, men inddragelsen af den store forgangsmand, Kant, og ”den tyske idealismes grå eminence”, Jacobi, samt to af de første kritikere af idealismen, Kierkegaard og Marx, er en af antologiens styrker. Et kort indledende afsnit introducerer antologiens problemfelt, system, frihed og virkelighed, der udfolder sig i spændingen mellem den virkelige verdens lovmæssigheder og menneskets frie handlen i deri. Mere udførligt lyder det i afsnittet:

”At være fri består derfor i ikke at være tvunget til at handle på en bestemt lovmæssig måde, men derimod fri til at gribe ind i den verden, der hele tiden går sin gang gennem os og uden om os. Derved bliver det imidlertid også tydeligt, hvorfor fornuft og frihed i et bestemt perspektiv har et problem med hinanden, for hvis mennesket qua fornuftigt skal kunne erkende verden, må verden være styret af love, som gør den erkendelig og forudsigelig, men skal verden omvendt være et sted for mennesket som frit væsen, må disse lovmæssigheder kunne suspenderes til fordel for menneskets frie handlinger.”

The missing link Med øje for dette problem starter første artikel, der omhandler ”Kants revolution af tænkemåden”. Det bliver til en kort introduktion til Kants filosofi, der hurtigt spores ind på, at koblingen mellem Kants te" System, frihed og virkelighed” af Anders Moe Rasmussen & Morten Ziethen Philosophia, 256 sider. 2016.

oretiske filosofi med den transcendentale frihed og praktiske filosofi er mangelfuld. Friheden er et nød-

– 45 –

T A N K E N # 20

ANMELDELSE

FOR Å R ‘18

Illustration af Amalie Martens

vendigt praktisk postulat, og netop kun dét, for-

sikker erkendelse, og det synes han at kunne ved hjælp

di den ikke kan eftervises teoretisk; den er praktisk

af en grundsætning, der har sin årsag i sig selv, og

nødvendig, fordi moralloven - det kategoriske im-

hvorfra andre epistemisk sikre sætninger kan udledes.

perativ - tvinger os til at antage den. Friheden er

Dette leder ham ad vejen til selvbevidstheden, som

altså ikke godtgjort og det er ikke godt nok for de

han mener, er nøglen til at løse filosofiens problemer.

spirende idealister i slutningen af det 18. århundre-

Fichte hævder derfor, at det absolutte subjekt, den

de, men på trods af det, så er den første kritiker af

selvbegrundende grundsætning, er jeg’et. Jeg’et sæt-

Kants ’frihedsproblem’ ikke at finde iblandt dem.

ter sig selv. Det fører naturligvis en række problemer

Den første kritiker og hovedperson i anden artikel er

med sig: i jeg’ets møde med et andet ’jeg’ bliver det

Friedrich Heinrich Jacobi, en del af den tyske modop-

tvunget til at begrænse sig selv som aktivt selvsætten-

lysning. Jacobi mener, at Kant i forholdet mellem tin-

de, hvilket får Fichte til at ændre sin grundsætning.

gens fremtrædelse og ”tingen i sig selv” roder sig ud i

I stedet for, at det selvsættende ’jeg’ er den ubetin-

en selvmodsigelse, da han afskærer mennesket fra at nå

gede grundsætning, bliver det nu for Fichte snarere

til en erkendelse af den virkelige verden, men samtidig

de nødvendige mulighedsbetingelser for jeg’ets sæt-

hævder, at dette er muligt igennem den måde, hvorpå

ten-sig-selv, altså selvbevidstheden, hvilket gør det

verden fremtræder for os. Kort sagt, der mangler no-

filosofiske system som system til grundsætning. Puha!

get, og det er, hvad idealisterne sætter sig for at løse.

Det er ikke uden at knibe øjnene lidt ekstra sammen Sæt Dem venligst selv, kære læser

en gang i mellem, at man kommer igennem kapit-

Den første, der giver sig i kast med det, er Johan Got-

let om Fichte (og Kierkegaard!). Denne anmelder

tlieb Fichte. Fichte sætter sig for at finde epistemisk

skal ikke se sig for fin til indrømme, at læsningen

– 46 –

T A N K E N # 20

ANMELDELSE

FOR Å R ‘18

gik noget sløvt igennem nærværende bog, og i sam-

En bog om den tyske idealisme uden et fuldfedt ka-

me åndedrag bifalde selvsamme for bog for den kla-

pitel om Hegel er naturligvis utænkeligt, og på forbil-

re formidling; det er paralyserende svært materiale,

ledlig vis leverer Rasmus Ugilt Holten Jensen netop

hvilket ikke desto mindre gør tilfredsstillelsen stør-

det. Han tager fat om Hegels logik og præsenterer tre

re, når brikkerne endelig falder på plads. Hvorom

læsninger af den. Dieter Henrichs, Slavoj Žižeks og

alting er, så baner Fichte-kapitlet vejen for de reste-

sin egen. Henrichs læsning ligger til grund for de to

rende artikler, ved at blotlægge, hvad omdrejnings-

andre, men blegner i lyset af dem. Žižek mener, at han

punktet er; nemlig det filosofiske systems ubetinge-

med et begreb hentet fra Lacans læsning af Freud,

de mindstedel, der muliggør resten. Herefter følger

udsletter den tilstrækkelige grund, fordi alting ændres

et kapitel om Frederik Wilhelm Joseph Schelling.

retroaktivt. Rasmus Ugilt selv hiver derimod en smule

Schelling hævder, at der må findes en prædifferen-

i håndbremsen og indfører begrebet om det excessi-

tiel og prærefleksiv enhed som grund for bevidsthe-

ve, som det helt centrale i Hegels logik. Her mener

den, men som ikke er tilgængelig fra bevidstheden,

han at finde en hegeliansk grund i bevidstheden, et

og det er, hvad han (og Hölderlin) kalder ”væren”.

såkaldt ontologisk efterslæb, der forstyrrer bevidst-

Den opfattelse giver ham problemer hos den tidli-

hedens selvbillede ved altid være til stede, men uden

gere værelseskammerat på Tübinger Stift, Hegel, der

at kunne integreres i bevidsthedens selv-bestemmel-

på sin side ikke mener, at en sådan prædifferentiel

se. Med Rasmus Ugilts eget billede: Som en smuds-

enhed (”væren” hos Schelling) findes som grund for

plet på et spejl, der vaskes væk, men stadigvæk synes

bevidstheden, men nærmere blot er en fremtrædelse i

at være der; måske blot som en plet på nethinden

negativitetens logik, der processerer derudaf. Som svar

(det lyder som noget, der læner sig op ad Schelling;

på dette serverer Schelling en lille, spydig kommen-

mon Rasmus Ugilt er overbevist Schellingianer?).

tar, der fortjener at blive bragt i sin fulde længde her: Der er meget mere at hente, både i de resterende to

”Et ikkevæsen søger i noget andet sin realitet, men dette andet er ikke i sig selv noget og søger derfor også sin realitet i noget andet.”

kapitler, der for denne anmeldelses vedkommende må forblive ubeskrevne blade, og i de så sparsomt beskrevne kapitler lidt længere oppe. Kapitlerne om

Om Hegel ligefrem blev ked af den slet skjulte kritik

de tre bestanddele af den tyske idealismes triumvirat,

fra Schelling vides ikke, men det, at de afbrød kon-

Fichte, Schelling og Hegel, er og bliver dog de bæ-

takten kort efter, vidner om, at han ikke tog det he(g)

rende i antologien. Dér får man lov til at flyde sæl-

elt pænt (den skulle lige ud af systemet. Undskyld!).

somt rundt på en spekulativ, lyserød sky og svælge i

Om end ikke vel modtaget, så blev kritikken brug-

den tyske idealismes korte, men særdeles produktive

bar for Schelling, der efterfølgende så sig nødsaget

periode. Derfor: uden at hævde andet end blot at

til at ændre sin naturforståelse for at kunne fast-

have ridset overfladen af det indhold, der er at fin-

holde sin filosofiske (op)position. Derved marke-

de i antologien System, frihed og virkelighed, der

rede han et skift fra hans samtids mekanisk-de-

for sig kun hævder at have ridset overfladen af den

terministiske naturforståelse og sikrede sig en

tyske idealisme, gives hermed en (stort set) ufor-

position som romantikkens filosof-darling nummer et.

beholden anbefaling af bogen. Hvis Tanken målte kvalitet i tankestreger, så havde den nok fået 5/6.

– 47 –

T A N K E N # 20

ANMELDELSE

FOR Å R ‘18

TANKENlæser – ”Spekulativ realisme. En introduktion ” af Martin Hauberg-Lund Laugesen, Jonas Andreasen Lysgaard og Kristoffer Lolk Fjeldsteds

Tilbage til tingen-i-sig-selv af Jonas Rasmussen BA-studerende i filosofi, Københavns Universitet

Universet er ligeglad med os. Vi ønsker, at det ikke var sådan. Vi kan godt lide at tænke os selv - og i forlængelse af dette, menneskeheden- som historiens hovedperson, men ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, er det svært ikke at tilskrive universet en fundamental indifferens. Problemer som jordskælv, sygdom og ikke mindst klimakrisen eksemplificerer dette træk og udfordrer samtidigt vores antropocentriske verdensforståelse. Sådanne problemer er nemlig svære, hvis ikke ligefrem umulige, at beskrive tilstrækkeligt uden at tage udgangspunkt i en verdensforståelse hvor verdenen kommer før mennesket og ikke omvendt.

Det er præmissen i bogen, Spekulativ realisme. En introduktion af Martin Hauberg-Lund Laugesen, Jonas Andreasen Lysgaard og Kristoffer Lolk Fjeldsteds, som udkom sidste år. Bogen beskriver, hvordan den for nylig dannede filosofiske bevægelse, spekulativ realisme, prøver at reflektere universets indifferens og derved give os redskaberne til at løse de problemer, der hæfter sig til verdens tilsyneladende selvstændighed.

Nødvendig udvikling eller ubrugelig tænkning?

I forlængelse af opgøret med korrelationismen skal be-

Spekulativ realisme er et forsøg på at beskæftige sig

vægelsen også forstås som et opgør mod enhver tilnær-

med tingen-i-sig-selv, dvs. med tingen som den er,

melsesvis antirealistisk eller idealistisk filosofi. Dette

ubetinget og uafhængigt af vores erkendelse af den.

opgør ses tydeligt i den spekulative realismes vokabular.

Siden Kant har denne beskæftigelse været et tabu i

De centrale begreber er ikke længere antropocentriske

filosofien. Den spekulative realisme er dermed et

(diskurs, tekst, magt, etc.), men derimod ‘objektorien-

opgør mod netop dette paradigme, der betegnes

terede’, dvs. fordrende for en forståelse af objekter som

korrelationisme i den spekulative realisme. En af

uafhængig af menneskets erkendelse eller eksistens.

frontfigurerne, Quentin Meillassoux, definerer korrelationisme som ideen om, at vi “kun har adgang til

De spekulative realister skal ikke nødvendigvis forstås

korrelationen mellem tænkning og væren og aldrig

som specielt optimistiske eller naive, hvad angår vores

til en af disse to taget hver for sig eller isoleret set”1.

erkendelsesmæssige kunnen. For flere af hovedfigu-

– 48 –

T A N K E N # 20

ANMELDELSE

FOR Å R ‘18

rerne er den spekulative realisme ikke så meget et op-

Bogen problematiserer dens egen brug af betegnelsen

rør mod de erkendelsesmæssige begrænsninger, som

‘spekulativ realisme’, men givr samtidigt for lidt ind-

knytter sig til skelnen mellem tingen-for-os og tingen-

blik i de forskellige tænkeres filosofiske argumenta-

i-sig-selv, som den er et oprør mod de ideer, om hvad

tion mod korrelationismen. Der er for lidt filosofisk

der er legitimt at beskæftige sig med, som knytter sig til

gods til at tilfredsstille en læser, der er enig med korre-

disse erkendelsesmæssige begrænsninger. Dette rejser

lationismens grundsætning. Det er selvfølgelig muligt

dog spørgsmålet: Hvordan kan det være legitimt at be-

at denne manglende gengivelse ikke er bogens skyld,

skæftige sig med noget, man ikke kan vide noget om?

men bevægelsens; Der er simpelthen ikke nok argumentation at gengive. I så fald synes jeg, de skulle have

Svaret på dette spørgsmål varierer fra teoretiker til

brugt mere tid på at problematisere dette i bogen.

teoretiker, da spekulativ realisme kun er en paraplybetegnelse for en række vidt forskellige teorier. Når

Velskrevet - men til hvem?

en af bevægelsens frontfigurer, Ray Brassier, udtaler

Bogen starter med at redegøre for den idehisto-

i et interview, at bevægelsens “fremmeste præsta-

riske baggrund for den spekulative realisme, går

tion er genereringen af et onlineorgie af [...] stupi-

fint videre til at redegøre for bevægelsens centra-

ditet”2 kan man derfor spørge, hvorvidt betegnel-

le figurer og deres teorier og slutter af med at per-

sen ‘spekulativ realisme’ overhovedet kan bruges.

spektivere til de videnskabsteoretiske konsekvenser af bevægelsen. Denne næsten kronologiske struktur - med et kig tilbage, et kig på bevægelsen og et kig fremad- virkede motiverende på mig som læser, og gav mig følelsen af et klart overblik.

Bogen er også fysisk lækker: Den har flotte, sigende illustrationer, et godt layout og er lavet med kvalitetspapir. Jeg ved godt, det er overfladisk, men sådan noget skal man ikke undervurdere!

Derudover er sproget flydende og, tager man højde for emnets kompleksitet, også letforståeligt. Med det sagt føles det som, at forfatterne ikke helt har styr på, hvem de skriver til, da der formidles på flere forskellige niveauer igennem bogen. En del af grunden til dette er selvfølgelig de forskellige teoriers varierende kompleksitetsgrad, men der er f.eks.

"Spekulativ realisme. En introduktion."

begreber, som forklares, der er langt mere velkendte

af Martin Hauberg-Lund Laugesen, Jonas Andreasen Lysgaard og Kristoffer Lolk Fjeldsteds.

end andre ligeså centrale begreber, der ikke forklares.

Dette hænger nok sammen med, at bogen er skre-

Samfundslitteratur, 165 sider. 2017.

– 49 –

T A N K E N # 20

ANMELDELSE

vet af tre forskellige personer, men så kan jeg jo bare blive irriteret over, at de ikke har koordineret bedre.

Derfor er det også svært for mig at sige, hvem præcis bogen henvender sig til: Der er passager, som man skal have læst Kant for helt at forstå, og andre, der er tilgængelige for det menige menneske. Bogens struktur og det generelt letlæselige sprog råder dog bod for dette problem, og bogen kan derfor anbefales som en solid indføring i en spændende filosofisk bevægelse.

Er man interesseret i at høre mere om bevægelsen kan man på soundcloud lytte til LYDskrift’s podcast #11 hvor Martin Hauberg-Lund Laugesen og Jonas Andreasen Lysgaard interviewes. _______________________________ 1

Meillassoux, Q. (2009). After Finitude: An Essay on

the Necessity of Contingency, Continuum - som citeret i M. Laugesen, J. Lysgaard & K. Fjeldsted (2017).

2

Brassier, R. (2011). I am a Nihilist because I still Be-

lieve in Truth, KRONOS, www.scribd.com/document/311143195/Brassier-Interview-Kronos (hentet 05.06.17) - som citeret i Fjeldsted K., Laugesen M. & Lysgaard J. (2017).

– 50 –

FOR Å R ‘18

HOROSKOP

T A N K E N # 20

FOR Å R ‘18

HOROSKOP med clairvoyant x

Vandmanden 21. januar – 19. februar Alt er vand, du er alt. Mand.

I dette semester får du fornyet energi,

da du finder ud af, at selv Jan Faye ikke vil reducere din identitet til H2O.

Fisken 20. februar – 20. marts

såfremt du eksisterer heri. Herom kan der opstå tvivl.

eksamen i formel logik.

Du begræder stadig din dumpede

Du er dig! Også i alle alternative verdener,

Men når du nu finder ud af, at du har samme stjernetegn som Vincent Hendriks, opstår der fornyet håb.

Du opdager dog, at investeringen i MEF-merchandise var en boble der brast.

Vædderen 21. marts – 20. april Du har endnu ikke fundet

Finn og Finns bog om Spåkfilosofi, Som du lånte forrige semester.

Du skylder nu efterhånden MEF-biblioteket anseelige summer.

Tyren 21. april – 21. maj

Du er nødsaget til at droppe ud, og

Den 4. februar havde du forelæsning i KUA 3.

tage et job i Wicked Rabbit for at kunne tilbagebetale dit lån.

Det viser sig, at være et smart karrieretræk.

Du har endnu ikke fundet tilbage,

og vandrer derfor nu hvileløst rundt blandt jurister og teologer.

Du har endnu ikke turde bekende kulør, og

Råber febrilsk ”Retssikkerhed” og ”Johannes døberen” hver gang nogen henvender sig til dig.

– 51 –

HOROSKOP

T A N K E N # 20

FOR Å R ‘18

Tvillingen 22. maj – 21. juni Søren Gosvig fortæller dig,

hvordan lighed kun defineres i kraft af

forskel. Du vælger, at få A=A tatoveret på din lænd.

Krebsen 22. juni – 22. juli

Du har dog glemt kildehenvisning,

hvorfor Søren sagsøger dig for plagiat.

Du går over i KUA 3 for at finde hjælp til din sag, men bliver væk og finder ikke tilbage.

Her møder du en gammel ven.

Du er netop påbegyndt formel logik,

og din nyerhvervede viden om dobbeltnegationer

har påvirket dit forhold til amerikansk RnB og hiphop aldeles.

Vil damerne fra TLC faktisk gerne have en scrub?

Mangler Kanye i virkeligheden, at vi fortæller ham et eller andet?

Og i så fald, hvad?

Du er efterladt i en tilstand af forvirring og afmagt,

angsten griber dig, og du mærker suset fra de 70.000 favne vand.

Løven 23. juli – 23. august Det går faktisk helt vildt godt.

Du får gode karakterer, du har en lækker lejlighed.

Du har en lækker kæreste. Du er helt vildt god til latin.

MEN dit navn er super borgerligt, og

Jomfru 24. august – 23. september

Du overvejer derfor navneforandring…

da det slår dig: Heidegger var nazist.

du mærker presset fra institutgangen.

Du er netop påbegyndt dit filosofistudium,

Måske noget stjernetegnsrelateret?

Heidegger. Ham kanonfætteren, som du citerede

til skamme forrige sabbatår. Du husker nu alt for klart, hvordan du pinagtigt råbte: ”Heidegger for prez”.

til dine mindst lige så prætentiøse venner forrige Roskilde.

Lignende skete for dig på højskole, blot med Knut Hamson, hvorfor du nu har besluttet dig for aldrig at udtale dig om noget som helst, nogensinde, igen.

– 52 –

HOROSKOP

T A N K E N # 20

FOR Å R ‘18

Vægten 24. september – 23. oktober Du har lige fået et studenterjob på Science, og køber derfor en fed blazer.

Den er dog cirka 800 størrelser for stor,

hvorfor du ligner en kummefryser til forveksling.

Skorpionen 24. oktober – 23. november

du sælger absurde mængder af daloon-forårsruller og astro-

og havde derfor bestilt en uges ferie på Mallorca.

Du havde forudset lockoutens realitet,

Du starter derfor en fordelagtig forretning, hvor naut-is fra inderlommerne af din blazer.

Retrospektivt ser du nu, at det var en fejlagtig formodning.

til at købe Karsten Friis Johansens leksikon.

har nu efterladt dig i spekulationer og afgørende er,

Din fejlslagne investering, samt bristede forventning,

Det er en ekstrem lukrativ forretning og du får nu endelig råd

at du nu er proklameret skeptiker.

En af dine medstuderende stiller spørgsmålstegn ved mu-

ligheden afen sådan erklæring. Du efterlades nu i komplet afmagt og frustration.

Du er mildest talt super irriteret semesteret ud.

Skytten 24. november – 21. december I forbindelse med dit tilvalg på matematik opdager du, at du ikke har talt om andet end filosofi de seneste 2 år.

Dine nye medstuderende har ringe respekt for din naturaliserede epistemologi, og til

trods for dine evindige og nøjagtige citeringer af Quine er interessen slet og ret ikke eksisterende

Stenbukken 22. december – 20. januar Du er på 5 uge i din bachelorskrivning.

blandt dine formåede ligesindede.

Skriveblokaden ramte dig før du kom i gang.

Du søger tilflugt i Olympens lædersofaer,

hvor du mæsker dig i bastogne-kiks og samhørighed.

Til gengæld er dine sidehoveder og -fødder

så skarpe, at man kunne få papercut i øjnene ved deres blotte fremtræden.

Det er selvfølgelig kun i en anden verden end den aktuelle.

Situationen er dén, at du intet har skrevet og

mildest talt er på røven. Tilmed opdager du, at Word-art blev bortselekteret i dit Word 2011.

Elendigheden vil ingen grænse tage.

Illustrationer af Amalie Martens

– 53 –

T A N K E N # 20

TEGNESERIE

FOR Å R ‘18

af Amalie Martens

Isamu og Emils 10 gode grunde til underviser ikke eksisterer. Og én mindre god.

1. Du baserer din formodning om at din underviser eksisterer, på at du ser ham hver mandag, til formel logik. Men hvordan kan du vide at han også er der næste mandag?

2. Din underviser bliver ved med at melde afbud til sine timer, fordi han skal lave noget ”der er totalt ikke-relateret til at opfinde falske personaer”.

Illustrationer af Amalie Martens

3. Din underviser har ingen tekster han selv har forfattet med i pensum.

4. Du har aldrig set din underviser i praktisk filosofi. Det har måske noget at gøre med at du aldrig er fremmødt til undervisningen. Tag dig nu sammen.

8. Din undervisning foregår ovre i ”bygning 27”.

5. Din underviser bliver ved med at sige ting som: ”Hvis nu jeg faktisk fandtes så ville jeg måske undervise jer i Marx” eller ”Jeg findes slet ikke, ha-ha”.

9. I og med at intet eksisterer, findes din underviser heller ikke.

Form er tomhed, tomhed er form. Namaste.

6. Din underviser er en kvindelig professor.

10. Du er din underviser. Og du ved jo godt selv at du ikke findes, Camilla.

7. Lad os antage at din underviser eksisterer. Men kan vi forestille os en mulig verden tæt på vores, hvor underviseren ikke eksisterer? Ja, det kan vi.

– 54 –

11. En ond dæmon narrer dig til at tro din underviser, Torben, findes. Det gør han egentlig også, men i virkeligheden hedder han Frank. Haha, snydt.

TEGNESERIE

T A N K E N # 20

af Amalie Martens

– 55 –

FOR Å R ‘18

T A N K E N # 20

TEGNESERIE

– 56 –

FOR Å R ‘18

”EN RIMELIG RADIKAL KÆRLIGHEDS-

ERKLÆRING” \\ interview med Institut for Vild Analyse | ”VI ER IKKE KOMMET FOR AT BRÆKKE OS” \\ kommentar af ph.d.-studerende

Joachim S. Wiewiura | ”ET SPØRGSMÅL OM SELVOPTIMERING” \\ samtale med højskole-

forstander Simon Axø | ”EN TOUR DE FORCE UDI ENTUSIASME” \\ interview med ekstern lek-

tor David Possen + anmeldelser, tegneserier, m.m.

© TANKEN 2018