Tandlægebladet 3 - 2012

3 Tandlægeforeningens medlemsblad Danish Dental Journal februar 2012 årgang 116

Moderne kræftbehandling stiller krav til tandlægen

Patienter med svækket helbred Nordisk tema: 3. del

TANDLÆGE OG PÅ FACEBOOK Undgå fælderne og udnyt fordelene

Mucositis Dermatologi Human papilloma virus Reumatoid artritis Sjögrens syndrom Cancerbehandling

Derfor valgte vi Nordenta

En god totalpartner Tandlægeteamet Karin Bay Karin Bays klinik ligger i Greve og har samarbejdet med Nordenta gennem de sidste 5 år.

Klinikken valgte dengang for 5 år siden al dente som journalsystem. I den forbindelse var det naturligt også at indgå et samarbejde omkring forbrugsvarerne. Siden valgte Karin Bay også at købe en XO unit. ”Jeg er meget tilfreds med samarbejdet med Nordenta. På forbrugsvarerne er vi en meget prisbevidst klinik, og vi har derfor valgt at anvende Nordentas egne TopDent produkter, hvor vi synes, der er en god sammenhæng mellem pris og kvalitet. Udstyrsmæssigt er jeg utroligt glad for min XO4-6 unit med SmartLink. Jeg har tidligere haft problemer på grund af dårlig ergonomi – de er helt væk, efter jeg er begyndt at arbejde med min XO CARE unit.

Samtidig er jeg glad for den service som ydes. Jeg oplever altid en god rådgivning, når jeg er i kontakt med Nordenta. Det gælder både forbrugsvarer og udstyr – har jeg spørgsmål får jeg altid et grundigt svar.”

Kunne du tænke dig at vide mere om dine muligheder hos Nordenta? Så ring til os på telefon 87 68 16 11 og for at booke et uforpligtende møde på din klinik

Nordenta A/S · Nydamsvej 8 · 8362 Hørning · Tlf. 8768 1611 · www.nordenta.dk

indhold

INDHOLD KORT & GODT 156 158 158 159 159 160 160 160 161 162 163

Leder: Hvad er en tandlægelig specialist?

Vær med til at påvirke overenskomsten Sjögren-patienter mister livskvalitet pga. oraleproblemer Tandlæger går fri af dimittendledighed Tre dages antibiotikum var effektivt Set, hørt og læst Nyt kursus for tillidsrepræsentanter Studerende nedprioriterer tandlægen Voxpop: Skal man være venner med sine patienter på Facebook?

Danske tandlægers og tandplejeres kendskab til og erfaring med formodning om misbrug og omsorgssvigt over for børn Analyse af dentale skader efter fald hos 0-2-årige børn – påvirker brug af sut på ulykkestidspunktet typen af skade?

170

nordisk tema del 3: Patienter med svækket helbred

HPV-virus kan give infektion i den orale slimhinde

Videnskab & klinik 164 170 176 182 190 196

Rosén K, Jontell M. Några hudsjukdomar och dess orala manifestationer Syrjänen S, Rautava J, Willberg J. Human papillomaviruses and oral infections Asmussen KH. Reumatoid artritis og Sjögrens syndrom Pedersen AML, Poulsen AH. Orale manifestationer ved Sjögrens syndrom og reumatoid artritis Herlofson BB, Løken K, Støre G. Orale komplikasjoner ved moderne kreftbehandling Jyrkkiö S, Kauppila M, Laine J, Soukka T. Special features of oral care in cancer patients

SAMFUND & ARBEJDSLIV 200 206 209 210 211

Svært at holde snor i Facebook Patienterne er på Facebook – hvorfor er tandklinikkerne ikke?

80 tandlæger har rejst AMBI-krav Klinikejerkonference bliver fast tilbagevendende Vigtigt at vide

SERVICESIDER 212 217 221 227 228 231 232 236

Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Ny start

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Host cell genome

Host cell genome

Læs mere side 170

»Den vildeste behandling, jeg har lavet, var en seksleddet bro, fire kroner og 14 facader på en patient, der ikke havde været til tandlægen i over 20 år!

TANDLÆGE LENNART JACOBSEN OM SIN TID SOM TANDLÆGE I LONDON Side 236

Farefulde Facebook Læs hvorfor du skal passe på, når du er tandlæge og på Facebook.

Læs mere side 200

200

Om Tandlægebladet

Forsiden

T

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner.

Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger.

Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tand­lægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktua­litet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken.

Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-­ videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artik­ lerne eller har modtaget støtte fra producenter eller ­firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af ­artiklerne, ­ skal dette oplyses.

Redaktionen

Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-viden­skabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder) sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp) cke@tdl.dk

| 154 |

Fagredaktion Lise-Lotte Kirkevang lektor, ph.d.

Palle Holmstrup professor, dr.odont.

Flemming Isidor professor, dr.odont.

Annoncer Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Tina Andersen ta@tdl.dk Sekretariat Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

Kræftbehandling Kræftbehandling er i dag ofte mere aggressiv og målrettet end tidligere.

Det betyder, at tandlæger møder nye orale problemstillinger hos patienter, der fx har været i strålebehandling eller har modtaget kemoterapi.

Illustrator: Claus Lunau www.lunau.biz

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlæge­bladet an­vender, på Tandlaegebladet.dk.

Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«.

Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på sis@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

Gengivelse af artikler fra Tandlæge­ bladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

Udgiver Tandlægeforeningen.

Trykning: KLS Grafisk Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 www.tdl-tryghed.dk web@tdl-tryghed.dk

ISSN: 0039-9353

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Introduktionstilbud*

2+1

NY FLYDENDE POSTERIOR KOMPOSIT. TIL BULK FYLDNINGS TEKNIK. For effektive og sikrer, restorative behandlinger i posterior regionen.

• 4 mm Restaurations base, på kun 10 sekunder (Farve Universal) • Lav kontraktionsstress sikrer en pålidelig bonding • Høj radiopacitet • Selvnivellerende • Sidste okklusions lag, kan skabes med komposit

* Find alle vores gældende tilbud på www.voco.com

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.com

NYE

KORT & GODT | Leder

Hvad er en tandlægelig specialist? » Tandlægeforeningen

vil anbefale, at lovgivningen overholdes, og kun titlerne ”tandlæge” og ”specialtandlæge” anvendes

a pe C : Jep Foto

rl s en

| 156 |

S

undhedsstyrelsen udtaler i dette nummer af Tandlægebladet, at en tandlægelig specialist er en tandlæge, som har en af de to specialtandlægeuddannelser, der er anerkendte i Danmark. Med andre ord skal man være specialtandlæge i ortodonti eller tand-, mund- og kæbekirurgi, hvis man vil kalde sig specialist.

Sundhedsstyrelsens udtalelse skal ses i forlængelse af en artikel, som blev bragt i Jyllands-Posten den 1. februar 2012 om tandlæger, som smykker sig med ikke-anerkendte uddannelser eller titler.

Tandlægeforeningen har gennem en årrække opfordret sine medlemmer til at efteruddanne sig. Tandlæger har i stor udstrækning fulgt opfordringen med bl.a. kurser i ind- og udland. Enkelte har i udlandet taget specialist-, diplom- og masteruddannelser, som på nuværende tidspunkt ikke findes i Danmark og dermed ikke kan anerkendes af Sundhedsstyrelsen.

Kravene til de nuværende anerkendte specialtandlægeuddannelser er meget høje, hvad angår indhold og kvalitet. Således skal den enkelte håndværksmæssigt, teoretisk og videnskabeligt kvalificere sig for at opnå specialtandlægeanerkendelse. Den manglende anerkendelse af udenlandske uddannelser bør ses i dette lys.

Sundhedsstyrelsens fortolkning af lovgivningen efterlader imidlertid kollegaer, som har taget ikke-anerkendte uddannelser, i en ny situation, da de ikke længere må benytte deres titler i markedsføringssammenhæng. Tandlægeforeningen vil i den sammenhæng anbefale, at lovgivningen overholdes, og kun titlerne ”tandlæge” og ”specialtandlæge” anvendes. Tandlæger, som kan dokumentere, at de har opnået særlige kvalifikationer, kan i relevante sammenhænge benytte sig af muligheden for at kalde sig ”tandlæger med særlig viden og erfaring inden for …”

Tandlægeforeningen ser Sundhedsstyrelsens tiltag som et ønske om at sikre, at patienter trygt kan henvende sig til danske tandlæger eller specialtandlæger i forventning om, at deres behandler besidder et dokumenteret højeste fagligt niveau.

Et sådant tiltag hilser Tandlægeforeningen naturligvis velkomment, da kvalitet og patientsikkerhed samt tiltro til danske tandlæger er afgørende for os.

Tandlægeforeningen deltager på nuværende tidspunkt i et udvalgsarbejde i Sundhedsstyrelsen om behovet for flere odontologiske specialer. Hvad udvalgsarbejdet kommer frem til, er på nuværende tidspunkt ikke afklaret. Imidlertid er det foreningens opfattelse, at det vil være relevant med en bred fagpolitisk diskussion med det formål at afdække medlemmernes behov for dokumenteret videreuddannelse. Medlemmerne skal hermed opfordres til at deltage i debatten.

HENRIK NIELSEN NÆSTFORMAND FOR DET OFFENTLIGE OMRÅDE I TANDLÆGEFORENINGEN

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Gør hverdagen lettere …

Er din netbank sikret ?

Læs mere om Netbankforsikring på tryghedsordningerne.dk Vi støtter Tandsundhed uden grænser

KORT & GODT

Offentligt ansatte tandlæger:

Vær med til at påvirke overenskomsten Selv om de nuværende overenskomster på det offentlige område gælder et år endnu, er det allerede nu tid til at tænke over krav til en ny overenskomst.

Forhandlinger til de kommende overenskomster på det offentlige arbejdsmarked (OK 2013), starter til efteråret.

Og allerede den 3. maj skal Akademikernes Centralorganisation (AC) have modtaget forslag til krav til de nye overenskomster fra alle medlemsorganisationerne – heriblandt Tandlægeforeningen.

Alle offentligt ansatte medlemmer af Tandlægeforeningen opfordres derfor til at indsende forslag til ændring af overenskomsterne snarest og senest den 20. april 2012.

Tandlægeforeningen forhandler overenskomster for alle kategorier af offentligt ansatte tandlæger, dvs. både ansatte i kommuner, regioner og i staten.

Når forslagene til krav er indkommet, er det op til de respektive forhandlingsudvalg i Tandlægeforeningen at beslutte, hvilke krav der skal fremsættes ved overenskomstforhandlingerne.

De tre udvalg er Kommunalt Ansatte Tandlægers udvalg (KATU), Det offentlige forhandlingsudvalg for Universitetsansatte (DOF-UNI) og Det offentlige forhandlingsudvalg for hospitalsansatte (DOF-HO).

Forslagene skal mailes til tdl@tdl.dk www – husk at skriv ”OK 13” i emnefeltet samt et ”S” for staten, ”K” for kommuner eller ”R” for regionerne. Følg OK 2013 på Tdlnet.dk under punktet ”OK 13”.

Sjögren-patienter mister livskvalitet pga. orale problemer I en ny norsk undersøgelse fik en stor gruppe Sjögren-patienter via spørgeskemaer undersøgt deres OHIP: den oplevede sundhedstilstand i munden og dens indflydelse på deres livskvalitet.

På alle undersøgte OHIP-områder havde Sjögren-patienterne det signifikant dårligere end normalen.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer på den baggrund, at patienternes orale problemer har brug for øget opmærksomhed.

Den norske undersøgelse omfatter 163 kvinder med primært Sjögrens syndrom.

Undersøgelsen er publiceret i European Journal of Oral Sciences.

Enger TB, Palm Ø, Garen T et al. Oral distress in primary Sjögren’s syndrome: implications for health-related quality of life. Eur J Oral Sci 2011; 119: 474-80.

| 158 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

kort & godt

Tandlæger går fri af dimittendledighed Nyuddannede tandlæger er ikke ramt af den massive dimittendledighed, som mange af arbejdsmarkedets øvrige akademikere oplever. I alt fald ikke hvis man kigger på de seneste ledighedstal fra Akademikernes Centralorganisation.

Af tallene fremgår det bl.a., at der var 11 ledige sommerdimittender i december måned, svarende til 10 %. I december 2010 var den tilsvarende ledighed 14 %.

I efteråret så udviklingen dog en anelse anderledes ud, og der var bekymring for, om dimittendledigheden også havde ramt tandlægerne.

Her var der 45 ledige kandidater i september måned, svarende til 42 % af årgangen. I 2010 var

det tilsvarende tal 22 ledige kandidater, svarende til 26 %.

Men allerede i oktober var der tegn på, at det gik i den rigtige retning. Ledighedsprocenten faldt til 31 %, og i november var den nede på 14 % mod 16 % i samme måned i 2010.

Den generelle ledighedsprocent blandt nyuddannede akademikere lå i december måned på 24,3 %, og det er især blandt magistrene, at ledigheden er steget.

Kilde: Akademikernes Centralorganisation.

International forskning

Tre dages antibiotikum var effektivt De klassiske syv dages antibiotikumbehandling af patienter, der er alment påvirket i forbindelse med dento-alveolære abscesser, er udfordret – tre dages behandling er ifølge en undersøgelse publiceret i British Dental Journal tilstrækkeligt. Undersøgelsen understreger også betydningen af at få skabt drænage, og den advarer imod overflødig udskrivning af antibiotikum.

Den britiske artikel beskriver, hvordan 188 alment påvirkede patienter med akutte dento-alveolære abscesser fik foretaget behandling med drænage, fjernelse af årsagen til infektionen og efterfølgende tre dages antibiotikumbehandling med standarddosis. De tre dage var effektivt hos alle undersøgte patienter.

Kommentar af overtandlæge Simon Storgård Jensen, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet: – Retningslinjerne for anvendelse af antibiotikum i tandlægepraksis undergår i disse år væsentlige ændringer, både når antibiotikum anvendes profylaktisk, og når den ordineres som en del af en behandling som i den aktuelle artikel. Fra at skyde smalspektret og langvarigt er trenden nu bredere og kortvarige administreringsregimer.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Vi ved alle, at antibiotika alene ikke kan kurere odontogene infektioner. Det afgørende er at skabe drænage og eliminere den udløsende faktor, for ellers kan vi udskrive antibiotikum i tre, syv eller 21 dage med ingen eller forbigående effekt.

Dette er en mindst lige så vigtig lære at drage af denne artikel.

Ellison SJ. An outcome audit of three day antimicrobial prescribing for the acute dentoalveolar abscess. Br Dent J 2011; 211: 591-4.

| 159 |

KORT & GODT

set, hørt og læst 07.02.2012 / Vejle Amts Folkeblad

Kommunale tandlæger i Børkop pressede Efter at Vejle Kommune sidste år indførte en egenbetaling på 35 % for 0-15-årige, der fortsætter hos en privatpraktiserende tandlæge, har over 2.600 børn og unge i den tidligere Børkop Kommune skiftet fra privat til kommunal tandpleje. De mange nye patienter overrasker og presser de kommunale klinikker.

06.02.2012 / Ritzaus Bureau

DF dropper gamle venner for bedre tænder For første gang går Dansk Folkeparti imod sine gamle allierede i V og K, når partiet på torsdag (det var den 9. februar, red.) stemmer sammen med regeringen og EL om et lovforslag, som V og K er imod. Loven om tilskud til tandbehandling til patienter med sjældne sygdomme betyder, at der nu kommer et loft over tandlægeregningen for den gruppe. Loftet forventes at koste regionerne 22 mio. kr. om året.

25.01.2012 / Vestegnen

To nye tandreguleringsklinikker på Vestegnen Seks kommuner på Københavns Vestegn er gået sammen om to nye fælles kommunale tandreguleringsklinikker. De to moderne klinikker, der ligger i Hvidovre og Albertslund, holdt officiel åbning den 30. januar. Seks borgmestre deltog.

20.01.2012 / Nordjyske Stiftstidende

Ingen støtte til tandlæger i Sæby Tre praktiserende tandlæger fra Sæby og Dybvad har klaget til Klagenævnet for Udbud. De er utilfredse med Frederikshavn Kommunes udbud af børn og unge-tandplejen, idet kommunen kræver, at en tandlæge skal have minimum 300 patienter fra 3-18 år for at kunne byde på opgaven. Klagenævnet for Udbud afviser dog begge påstande.

18.01.2012 / Nordvestnyt.dk

Tandlæger i byerne er dyrest De dyreste tandlæger i Nordvestsjælland bor fortrinsvis i områdets tre største byer, Holbæk, Kalundborg og Nykøbing Sjælland, mens klinikkerne i den billige ende ligger få kilometer væk i de mindre byer i området. | 160 |

Nyt kursus for tillidsrepræsentanter Tandlægeforeningen samarbejder med Akademikernes Centralorganisation (AC) om at udvikle kurser til AC’s basisuddannelse for tillidsrepræsentanter. Som noget nyt har Tandlægeforeningen også deltaget i udviklingen af kurset ”TR’s rolle i lønsystemet”, og det har medført, at tillidsrepræsentanter på det kommunale område fremover kan deltage i kurset.

Kurset har tidligere været forbeholdt tillidsrepræsentanter i staten og i regionerne pga. de overenskomstmæssige forskelle i den kommunale overenskomst. Men med Tandlægeforeningens deltagelse i udviklingen af kurset, er det nu tilpasset til også at omfatte den kommunale overenskomst for tandlæger.

Kurset giver bl.a. indsigt i sammenhængen mellem det, tillidsrepræsentanten selv kan forhandle og aftale lokalt, og foreningens overenskomst og kriterier for tillæg mv.

Hvis du har spørgsmål til tillidsrepræsentantkurser, er du velkommen til at kontakte juridisk konsulent i Tandlægeforeningen, Vicky Maja Jensen, på tlf. 70 25 77 11.

Studerende nedprioriterer tandlægen For en studerende er det vigtigere at have den nyeste iPhone eller en billet til Roskilde Festival end passe sine faste tandlægetjek. Det peger en ny undersøgelse blandt 1.061 danskere i alderen 16-65 år på.

I undersøgelsen, der er foretaget af Synovate for Nordea, har man spurgt til danskernes oplevelse af egne afsavn af økonomiske årsager, og kigger man på gruppen af studerende angiver hver fjerde at have udskudt tandlægebesøget af økonomiske årsager.

Dannie Kjeldgaard er professor på Syddansk Universitet og forsker i unges forbrugeradfærd. Han mener, at unge altid har været draget af at bruge penge på det sjove frem for det nødvendige.

- Den åbenlyse forbrugskultur er ekstrem vigtig for unge. De er vokset op under opsvinget og har kun kendt til velstandsfremgang, og derfor er der også høje forventninger til det materielle niveau. Alle de synlige ting - skiferie og iPhone - giver de helst ikke afkald på, siger han.

Kilde: 24timer

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

kort & godt

VOX POP

VOX POP

Skal man være venner med sine patienter på Facebook?

Kan man være ven med sine patienter på Facebook uden at miste sin autoritet som professionel sundhedsperson? Tandlægebladet har spurgt tre tandlæger, om de har lyst til at være venner med deres patienter på Facebook. Læs i øvrigt temaet om Facebook side 200.

Mette Bjørlik Hansen Tandlæge, Korsør

Har du lyst til at være venner med dine patienter på Facebook?

– Nej. Mine patienter er mine patienter – ikke mine venner! Der er nogle af mine patienter, som jeg absolut ikke har lyst til skal have adgang til information om mit privatliv. Og hvis der er patienter, jeg gerne vil kende som privatperson, så foregår det ikke gennem Facebook.

Er du opmærksom på din rolle som sundhedsperson, når du optræder som privatperson på Facebook?

– Det er ikke noget, jeg tænker over.

Men nu er jeg også en ret sund person, så der er ikke informationer på min profil, som ikke er passende for en sundhedsperson. Men jeg har sørget for, at sikkerhedsindstillingerne er sat til, at kun mine venner kan se profilens indhold.

Charlotte Lyngby

Maibritt Jensen

Tandlæge, Albertslund

Tandlæge, Aalborg

Har du lyst til at være venner med dine patienter på Facebook?

– Nej, jeg holder mit privatliv og mit professionelle liv adskilt. Hvis jeg vil holde kontakt med nogen på et professionelt plan, så bruger jeg LinkedIn. Facebook hører til i fritiden. Jeg er ven med én enkelt patient på Facebook, men det er faktisk lidt imod min gode vilje. En yngre patient anmodede om venskab sammen med en besked, og jeg følte ikke, at jeg kunne sige nej. Jeg kunne aldrig finde på selv at anmode en patient om venskab på Facebook.

Har du lyst til at være venner med dine patienter på Facebook?

– Jeg er venner med fem patienter. Det er personer, jeg har mødt som patienter, men som også er blevet mine venner i det virkelige liv. Jeg holder nok ikke så stor distance til patienter, som nogle tandlæger gør. Men jeg har også fået venneanmodninger fra patienter, som jeg har afvist, fordi jeg havde lyst til at holde mit private jeg og rollen som tandlæge adskilt. Så har jeg efterfølgende forklaret dem hvorfor.

Har du overvejet at oprette en profil for din klinik?

– Ja, men det er ikke lige i morgen, vores klinik springer ud i den form for markedsføring. Jeg er dog åben over for, at det er fremtiden. For nylig var jeg til en konference bl.a. om brugen af sociale medier. Et af budskaberne var, at Facebook og Twitter er vejen frem, når man skal have fat i de yngre patienter. De kunne ikke drømme om at slå op i en telefonbog.

» Jeg er ven med én enkelt patient på Facebook, men det er lidt imod min gode vilje. Jeg følte ikke, at jeg kunne sige nej CHARLOTTE LYNGBY, TANDLÆGE, ALBERTSLUND

Er det en bestemt gruppe patienter, som vil være venner på Facebook?

– Ja, det er de unge. De er på Facebook 24 timer i døgnet og opfatter det som et forum for alle slags kommunikation. Det er også tit, jeg får beskeder fra yngre patienter, som jeg ikke er venner med. De skriver fx i løbet af weekenden, at de har tandpine og brug for en tid om mandagen. Jeg svarer dem, at bestilling af tider foregår via klinikkens mail.

Hvad synes du?

Har du lyst til at være venner med dine patienter på Facebook?

Afgiv din stemme på www

Tandlaegebladet.dk | 161 |

KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Danske tandlægers og tandplejeres kendskab til og erfaring med formodning om misbrug og omsorgssvigt over for børn Birgitte Uldum, 2Hanne Nødgaard Christensen, 3Richard Welbury og 4Sven Poulsen

1

Københavns Kommunes Tandpleje, 2Center for Børn, der har været udsat for omsorgssvigt eller misbrug, Århus Universitetshospital, 3Afdeling for Pædodonti, Glasgow University, 4Afdeling for Pædodonti, Institut for Odontologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 1

Baggrund Studier fra flere lande har vist, at tandplejepersonalets kendskab til problemer omkring omsorgssvigt og misbrug af børn ikke er tilfredsstillende. Sådanne data foreligger ikke fra Danmark.

Formål At beskrive dansk tandplejepersonales opfattelse af sin egen rolle i forbindelse med formodning om omsorgssvigt og misbrug af børn.

Materiale og metoder Et spørgeskema, der tidligere har været anvendt, blev oversat til dansk og sendt til en stikprøve af danske tandlæger og tandplejere.

Resultater I alt 1.145 (76,3 %) returnerede spørgeskema med valide data; 38,3 % angav, at de havde haft formodning om omsorgssvigt eller misbrug af et barn, og af disse havde 33,9 % rapporteret deres formodning til de sociale myndigheder. Dette var sket

hyppigere hos tandlæger end hos tandplejere og hyppigere blandt respondenter, der arbejdede i kommunal tandpleje, end blandt respondenter, der arbejdede i privat praksis. Den hyppigst rapporterede barriere over for at underrette de sociale myndigheder var usikkerhed omkring sine egne observationer, bekymring om voldelige sanktioner over for barnet i familien og manglende kendskab til proceduren for underretning. Et flertal af respondenterne efterlyste uddannelse på området.

Konklusion Det danske tandplejepersonale synes ikke at opfylde sin forpligtigelse ved formodning om omsorgssvigt og misbrug af børn, men oplever et behov for efteruddannelse på området.

Uldum B, Christensen HN, Poulsen S et al. Danish dentists’ and dental hygienists’ knowledge of and experience with suspicion of child abuse and neglect. Int J Paediatr Dent 2010; 20: 361-5.

Søger du en ny medarbejder?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

| 162 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

kort & godt

Dansk forskning internationalt

Abstract

Analyse af dentale skader efter fald hos 0- til 2-årige børn – påvirker brug af sut på ulykkestidspunktet typen af skade?

Birthe Høgsbro Østergaard1, Jens O. Andreasen2, Søren S. Ahrensburg2 og Sven Poulsen1 Afdeling for Pædodonti, Institut for Odontologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 2Østdansk Landsdels- og Videncenter, Rigshospitalet, København

1

Formål At vurdere typen og sammenhængen mellem type af skade og brug af sut på tidspunktet for faldet hos 0- til 2-årige.

Materialer og metoder Undersøgelsen tager udgangspunkt i den database over dentale traumer, der føres på Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Rigshospitalet.

Resultater Undersøgelsen omfatter 1.125 børn ≤ 2 år med et samlet antal skader på 1.886. I alt 176 børn havde haft en sut i munden på tidspunktet for faldet, medens 949 ikke havde haft sut i munden på tidspunktet for faldet. Hos førstnævnte gruppe havde 11,9 % kronefrakturer, sammenlignet med 20,0 % af børnene i den sidstnævnte gruppe (P = 0,012). Displaceringer (lateral luksation, ekstrusion eller eksartikulation) var hyppigere hos børn, der var faldet med en sut i munden end hos børn, der ikke havde en sut i munden, da de faldt (64,8 % vs. 54,8 %; P = 0,014). Endelig var

bløddelsskader mindre hyppige hos børn, der var faldet med en sut i munden, end hos børn, der ikke havde en sut i munden, da de faldt (28,4 % vs.38,3 %; P = 0,013).

Konklusion De skader, der opstår, når små børn falder med en sut i munden, er snarere displaceringer end frakturer. Dette er i overensstemmelse med den teoretiske viden om traumernes opståen, ifølge hvilken et stumpt slag overvejende resulterer i en displacering, medens et skarpt slag vil resultere i et brud.

Østergaard B, Andreasen JO, Ahrensburg SS et al. An analysis of pattern of dental injuries after fall accidents in 0- to 2-year-old children – does the use of pacifier at the time of injury make a difference? Int J Paediatr Dent 2011; 21: 397-400.

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

| 163 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Slemhinneförandringar i munhålen och manifestationer på huden Munhålans lokalisation i gränssnittet mellan hud och magtarmkanal, återspeglar den patologi, som man finner i de orala vävnaderna. Oral lichen planus och slemhinnepemfigoid har sina motsvarigheter inom dermatologin. I denna artikel presenteras dessa två orala slemhinneförändringar och hur de manifesterar sig på huden. Artikeln understryker också, att tandläkaren har en viktig roll när det gäller att tidigt identifiera oral cancer.

Några hudsjukdomar och dess orala manifestationer Karin Rosén, överläkare, MD, Hudmottagningen, Sahlgrenska universitetssjukhuset/Östra sjukhuset, Göteborg Mats Jontell, professor, övertandläkare, Avdelningen för oral medicin och patologi, Institutionen för Odontologi, Sahlgrenska Akademin, Göteborgs universitet, Göteborg

P

atologiska förändringar i den orala slemhinnan har mycket gemensamt med de sjukdomar som påträffas i såväl huden som i mag-tarmkanalen. Detta är en naturlig följd av att munhålan är den översta delen av mag-tarmkanalen, och att dess slemhinna har samma principiella uppbyggnad som huden. Det är därför inte förvånande, att hudens sjuk­domar som t.ex. lichen planus, bullös pemfigoid och skivepitelcancer har sina motsvarigheter i den orala slemhinnan. Som tandläkare ser man patientens hud fram för allt i ansiktet och kan därför hjälpa till med att upptäcka olika hudsjukdomar. I denna artikel kommer några av dessa sjukdomar och dess orala motsvarig­ heter att presenteras.

Lichen ruber planus Lichen ruber planes (LP) är en vanlig hudreaktion av okänd orsak. Den finns hos alla raser och båda könen, men är vanligast hos kvinnor upp till 60 års ålder. Typiskt är kliande rödvioletta plana hudförändringar vid handleder (Fig. 1) och anklar, men även andra hudytor kan vara engagerade. På ytan av paplerna kan man se vita streck s.k. Wickhams strie. I sällsynt fall finns inflammationen även i ögon och genitalt. Även naglar kan engageras. Diagnosen ställs med typisk klinik som verifieras med histologisk undersökning av hudbiopsier. Prognosen är mycket varierande. Hudförändringarna försvinner dock ofta efter några år. Behandlingen för huden omfattar lokala kortisonsalvor och ljusbehandling. Det finns också lichenoida hudreaktioner orsakade av läkemedel.

Oral lichen planus Kliniska karaktäristika För att en oral slemhinneförändring kliniskt emneord ska betraktas som en oral lichen planus (OLP) Oral medicine; bör den uppvisa retikulära och/eller papillära dermatology; strukturer (Fig. 2a) (1). I tillägg till dessa karoral mucosa; dinaltecken kan vitaktiga plaque, rodnader skin diseases; lichen planus (erytem) och sårbildningar (ulcerationer)

| 164 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Hudsjukdomar | videnskab og klinik

Fig. 1. Lichen ruber planus över handleden.

Fig. 3. Lichenoid kontaktreaktion mot amalgam på 35.

Fig. 1. Lichen ruber on the wrist.

Fig. 3. Lichenoid contact reaction in contact with amalgam on tooth 35.

A

B

C

D

Fig. 4. Mikrobiellt inducerad lichenoid kontaktreaktion.

Fig. 4. Microbial-associated lichenoid contact reaction.

Fig. 2. A) Retikulär/papillär oral lichen planus. B) Plaqueliknande oral lichen planus. Noter att det både finns strie­ ringar, som är diffust avgränsade och plaqueliknande förändringar, som har en mer distinkt avgränsning. C) Erytematös gingival oral lichen planus. D) Ulcerös oral lichen planus med fibrintäckta och strieringar i periferin.

Fig. 2. A) Reticular/papillary oral lichen planus. B) Plaquelike oral lichen planus. The striae have a diffuse border opposite to the plaque which has a more distinct demarcation.

C) Erythematous gingival oral lichen planus. D) Ulcerative oral lichen planus with fibrin covered ulcerations and striation at the periphery.

ibland ses (Fig. 2 b-d). Patienter med symptom klagar vanligtvis, över att de inte kan äta starkt kryddad föda, citrusfrukter, tomater, etc. Oftast har OLP en bilateral utbredning i buckal­ slemhinnan, men samtliga lokalisationer kan vara engagerade. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Klassificeringen av den erytematösa gingivala formen av OLP har ifrågasatts eftersom denna form kan uppträda utan de två kardinaltecknen (2). Den histopatologiska bilden stöder dock att denna form ska betraktas som en OLP. Diagnostik Den kliniska diagnostiken av OLP baserar sig först och främst på närvaro av retikulära/papillära strukturer (1). Skillnader i utbredning samt relationen till dentala material är viktigt att undersöka för att kunna skilja OLP från lichenoida kontakt­ reaktioner (LKR) (Fig. 3). LKR finns framförallt i buckorna och på tungans sidoränder och då i kontakt med företrädesvis amalgamfyllningar. LKR kan påträffas på insidan av läpparna och är då orsakade av den mikroflora, som kan växa i t.ex. porösa kompositfyllningar (Fig. 4) (3). | 165 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Det är allmänt accepterat att OLP är ett premalign åkomma vilket innebär att patienter med OLP har en ökad risk för att utveckla oral skivepitelcancer (5). Det bör dock understrykas att risken för patienter med OLP är mycket liten. För icke-symtomgivande förändringar bör OLP kontrolleras vid årliga revisioner hos allmäntandläkare. Patienten bör uppmanas att själv inspektera sin slemhinna någon gång i månaden och höra av sig om förändringarna ändrar karaktär. Så länge patienterna använder steroider är det lämpligt att genomföra kontroller minst var 6:e månad.

Fig. 5. Bullös pemfigoid över handleden.

Fig. 5. Bullous pemphigoid on the wrist.

Histopatologisk undersökning vid OLP är inte obligatorisk utan är beroende av klinikerns erfarenhet. Det är således klinikerns ansvar att avgöra vilken typ av diagnostisk information, som är nödvändig för att kunna ställa en definitiv diagnos. Vid t.ex. plaqueformen av OLP (Fig. 2b) är det nödvändigt att ta en biopsi eftersom det obeväpnade ögat inte kan bedöma om det finns närvaro av dysplasier. Även gingival erytematös OLP utan de retikulära/papillära kardinal tecknen bör biopseras för att säkerställa diagnosen.

Vid biopsitagning rekommenderas incisionsbiopsi med hjälp av skalpell. En 3 mm stans kan vara användbar vid biopsitagning i den gingivala vävnaden. Det är viktigt att biopsin då tas så långt från tandköttsfickan som möjligt för att undvika överlagring av bakteriellt inducerad gingivitis eller parodontitis.

Omhändertagande Icke symptomatiska OLP förändringar behandlas inte då någon orsaksinriktad behandling inte finns att tillgå. De symtom­givande förändringarna behandlas i syfte att eliminera eller minimera patientens symptom. Steroider är förstahandsalternativet för de flesta typer av symtomgivande OLP (1). Behandling med lokala steroider genomförs med följande strategi: Klobetasolgel (grupp IV steroid) appliceras två gånger om dagen under de första två veckorna. Under denna period ska patienten även använda något antifungalt medel för att förhindra överväxt av svamp. Därefter trappas steroidbehandling ned till en gång per dag under de följande två veckorna. De avslutande två veckorna applicerar patienten steroiden en gång varannan dag. Efter denna 6-veckors behandling är flesta förändringarna utläkta eller åtminstone symtomfria. Många patienter kan dock behöva en individuellt anpassad underhållsdos med den övergripande målsättningen är att hålla patienten symptomfri med minsta möjliga steroiddos.

Gingival OLP kan vara mycket terapiresistent (Fig. 2c). Det är viktigt att den bakteriella pålagringen minimeras genom att upprätta en optimal munhygien (4). Utan en sådan är steroidbehandlingen mindre effektiv. | 166 |

Bullös pemfigoid Bullös pemfigoid (BP) är den vanligaste blåsdermatosen. Den drabbar ofta äldre personer och börjar med klåda och rodnad i huden. Sedan uppstår stora blåsor (bullae), som inte så lätt går sönder (Fig. 5). Antikropparna är riktade mot proteiner BP 230 och BP 180 som är komponenter i de hemidesmosomer som förankrar epidermis vid dermis. I ljusmikroskopet ser man ofta eosinofila granulocyter i inflammationen och en uppsplittring vid basalmembranet. Behandlingen omfattar kortison som administreras lokalt eller systemiskt och ofta används också kortisonsparande läkemedel som metotrexat. Prognosen är god och så småningom bruka den vanliga pemfigoidsjukdomen läka ut.

Oral slemhinnepemfigoid Kliniska karaktäristika Oral slemhinnepemfigoid (OSP) är en förändring som karak­ täriseras av att det orala epitelet lossnar från den underliggande bindväven Separationen sker i basalmembransregionen och OSP ger därför upphov till en subepitelial blåsbildning (Fig. 6) (6).

Den typiske OSP patienten är en kvinna över 60 år som har svårt att borsta tänderna därför att det gör ont i gingivan (Fig. 7).

I jämförelse med gingival oral lichen planus tycks patienterna med OSP har mindre besvär med att äta t.ex. citrusfrukter och starkt kryddad föda.

Intraoralt ses oftast en erytematös gingiva som skiljer sig från vanlig gingivit eftersom hela den fasta gingivan är involverad. Rikligt med mikrobiologiskt plaque kan förekomma pga. eftersatt munhygien. Omväxlande med erytematösa områden kan gingivan ställvis vara täckt med ett nekrotiskt epitel. Blåsor kan förekomma men oftast har dessa rupterat i samband med födointag eller tandborstning. OSP kan förekomma i samtliga lokalisationer, som är täckt av oral slemhinna.

Diagnostik Med hjälp av t.ex. en ficksond kan man lätt separera epitelet från den underliggande bindväven (Fig. 8). Man kan också manuellt förskjuta epitelet mot den underliggande vävnaden. En blåsa uppstår då vilket indikerar OSP. Eftersom den gingivala vävnaden oftast domineras av den gingivitis som blivit resultatet av en eftersatt oral hygien, löper man stor risk att få kronisk ospecifik inflammation som biopsisvar. Vid biopsitagning är det därför viktigt att befinna sig så långt från tandköttsfickan tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Hudsjukdomar | videnskab og klinik

Fig. 6. Slemhinnepemfigoid - blåsbildning lingualt 33.

Fig. 6. Mucous membrane pemphigoid – bullous formation at the lingual side of tooth 33.

Fig. 7. Gingivala förändringar vid slemhinnepemfigoid.

Fig. 7. Gingival lesions caused by mucous membrane pem­ phigoid.

att man minimerar risken för att få en överlagring av kronisk ospecifik inflammation. Biopsin bör läggas i ett icke fixerande transportmedium för att underlätta den immunohistokemiska undersökningen som används för att lokalisera de antikroppar som attackerat de hemidesmosomer och gör att epitelet fäster till den underliggande bindväven.

Vid OSP kan även ögonen uppvisa adherenser (Fig. 9; symblerfaron) som orsakas av blåsbildningen och som kan orsaka ärrläkning (cicatriciell pemfigoid) och leda till blindhet.

klinisk relevans Oral lichen planus och slemhinnepemfigoid har sina motsvarigheter inom dermatolo­ gin. I denna artikel presen­ teras dessa två orala slemhinneförändringar och hur de manifesterar sig på huden.

Artikeln understryker också tandläkarens betydelse fulla roll, när det gäller att tidigt identifiera oral cancer. Tidig diagnostik är av central betydelse för prognosen vid oral cancer då femårsöverlevnaden halveras om tumören upp­täcks i ett sent stadium.

Omhändertagande Eftersom den gingivala vävnaden ofta är angripen vid OSP är det mycket viktigt att den orala hygienen optimeras.

Gingivan har större förutsättningar att läka om den inte samtidigt måste försvara sig mot de mikroorganismer som orsakar gingivitis. Tandhygiensten bör lägga stor vikt vid att minutiöst avlägsna allt sub- och supragingivalt plaque.

Om förändringar kvarstår efter att tandhygienistbehandlingen är genomförd kan det bli aktuellt med lokal steroidbehandling (7). Patienten kan då använda en tunn mjukplastskena i vilken klobetasolgel appliceras. Behandlingen ska genomföras under 30 minuter morgon och kväll under 14 dagar. Under denna fas av behandlingen ska patienten också använda lokal

Fig. 8. Epitelet går lätt att separera från bindväven vid slemhinnepemfigoid.

Fig. 9. Ärrbildning i ögat (symblefaron) vid slemhinnepemfigoid.

Fig. 8. The epithelium is easily separated from the underlying connective tissue in mucous membrane pemphigoid.

Fig. 9. The epithelium is easily separated from the underlying connective tissue in mucous membrane pemphigoid.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

| 167 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

antifungal medicinering för att förhindra en överväxt av svamp.

Under nästkommande 14-dagarsperiod trappar patienten ner användandet av steroiden och genomför behandlingen endast på kvällen. Någon anifungal behandling är då inte nödvändig.

Den sista 14-dagarsperioden innan återbesök använder patienten steroiden varannan kväll. Om patienten är symtomfri kan varannan-dags behandlingen fortsätta ytterligare några veckor innan man trappar ner ytterligare till 2 gånger per vecka. Därefter kan man försöka att sätt ut steroiden. Som vid oral lichen planus bygger behandlingsstrategin på att använda så lite steroider som möjligt för att hålla patienten symtomfri.

Omhändertagandet av OSP patienter innebär alltid undersökning av ögonläkare för att minimera risken för ögonkomplikationer. Denna komplikation har rapporterats i 10 till 15 % av fallen men den reella siffran för svenska förhållanden är förmodligen lägre. Om patienten uppvisar hudproblem ska dessa naturligtvis omhändertas av dermatolog.

Hudtumörer Många olika hudtumörer kan lokaliseras i ansiktet, både maligna och benigna. Av de benigna är pigmentnevus och seborroiska vårtor vanligast. De tre mest frekventa hudcancerformerna är viktiga att känna igen. Basaliom är den vanligaste hudcancerformen i Sverige med knappt 40.000 fall årligen. Skive­ pitelcancer diagnosticeras hos drygt 4.000 patienter årligen och malignt melanom hos ca. 2.500 patienter. I den svenska populationen ökar incidensen av samtliga hudtumörer.

Basaliom är vanligast hos äldre personer och solexponering har betydelse för uppkomsten varför de ofta sitter i ansiktet (Fig. 10). Det finns olika kliniska former: Ytliga (superficiella) basaliom, nodulära basaliom och sklerotiska basaliom. Basaliom metastaserar så gott som aldrig, men kan i vissa lokaler växa på djupet. Ett basaliom är ofta glansig rodnad gärna med en upphöjd kant. Obehandlat leder ett basaliom ofta till ett kroniskt sår och skall i princip alltid behandlas. Det finns olika behandlingsmöjligheter att välja mellan såsom kirurgi, kryokirurgi, kyrettage och elektrodesiccation, samt immunmodulerande behandling som imiquimod.

Skivepitelcancer är vanligast på solexponerade områden och hos äldre personer med solskadad hud (Fig. 11). Ofta finns förstadier i form av aktinisk keratos, som kan utvecklas vidare till cancer in situ och skivepitelcancer. Risk finns för spridning till lymfkörtlar och andra organ. Skivepitelcancer i huden är ofta en hård papel, men kan också vara ett svårläkt sår. Operativ behandling är vanligast.

Malignt melanom utgår från hudens pigmentceller, melanocyterna. Ibland uppkommer det ur ett tidigare födelsemärke, men kan också debutera de novo. Klassisk anamnes är ett pigmentnevus som ändrat karaktär. Ett malignt melanom är oftast oregelbundet i färg och form. Olika former finns. Förstadium är melanoma in situ och lentigo maligna, som ofta förekommer i ansiktet (Fig. 12). Prognosen för att malignt melanom är avhängigt tjockleken på tumören. En tjocklek under 1 mm har | 168 |

Fig. 10. Basaliom.

Fig. 11. Skivepitelcancer på handryggen.

Fig. 10. Basalioma.

Fig. 11. Squamous cell carcinoma at the dorsal side of the hand.

Fig. 12. Lentigo maligna med lentigo malignt melanom.

Fig. 12. Lentigo maligna with lentigo maligna melanoma.

god prognos, men försämras när tjockleken överstiger 2-3 mm.

Malignt melanom behandlas kirurgiskt.

Basaliom förkommer inte i den orala slemhinnan. Maligna melanom är mycket sällsynta och utgör endast någon procent av samtliga melanom. Till skillnad från melanom på huden så tycks inte oral maligna melanom öka i antal.

Oral skivepitelcancer Kliniska karaktäristika Oral skivepitelcancer (OSC) debuterar kliniskt som en oregelbunden nyvävnadsbildning (Fig. 13), som vanligtvis inte orsakar några större obehag. Det är mindre vanligt, att OSC uppträder i form av fibrintäckta sår även om det kan förekomma.

Ibland kan OSC ses tillsammans med leukoplakier (Fig. 13) eller erytroplakier men majoriteten av OSC debuterar förmodligen som solitära förändringar (8). I periferin av tumören kan oftast en vallartad kant iakttagas (Fig. 14). Vid tidig OSC kan förändringen palperas som en liten distinkt förhårdnad. Samtliga lokaler som är täckt av oral slemhinnan kan drabbas av OSC. Diagnostik Den väl etablerade regeln att nyvävnadsbildningar som inte tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Hudsjukdomar | videnskab og klinik

Fig. 13. Tidig oral skivepitelcancer på tungan (markerad) i samma lokalisation som en icke-homogen leukoplaki.

Fig. 14. Tidig oral skivepitelcancer på tungan. Notera de vallartade kanterna.

Fig. 13. Early oral squamous cell carcinoma of the tongue (marked) in the same location as a non-homogenous leukoplakia.

Fig. 14. Early oral squamous cell carcinoma of the tongue.

Notice the elevated border.

läker på 2 veckor ska utredas med avseende på malignitet gäller fortfarande. Vid misstanke om skivepitelcancer finns det ingen anledning att själv biopsera förändringen utan patienten bör omgående remitteras till oralkirurgisk, oralmedicinsk eller öron-näsa-hals klinik. Förutom en skriven remiss bör man ta kontakt med remissmottagaren för att förvana att en remiss är på väg.

Vid biopsitagning av en oral slemhinneförändring i allmäntandvården bör man som regel ta foto både före och efter biopsi­tagningen. Man bör inte excidera förändringen utan göra en incisionsbiopsi. Följer man dessa regler så finns det tillräckligt med beslutsunderlag för remissinstansen att kunna ge patienten ett optimalt omhändertagande om det skulle visa sig att förändringen är en OSC. Omhändertagande och prognos Tidig upptäckt är av avgörande betydelse för prognosen vid OSC. Tandläkaren har därför en viktig roll när det gäller att tidigt upptäcka denna cancerform. Om OSC är mindre än 2 cm i sin största utsträckning och ännu inte har metastaserat är femårs-överlevnaden ca. 90 % medan denna siffra sjunker med mer än hälften vid mer avancerade tumörer (9). Ungefär 50 % av patienterna har tyvärr dessa avancerade tumörformer vid diagnostillfället. Att undersöka de orala slemhinnorna tar inte mer än 60 sekunder och är en väl investerad tid även om man som allmäntandläkare i genomsnitt inte påträffar mer än 2-3 orala skivepitelcancrar under sitt yrkesverksamma liv. Den vanligaste behandlingsformen är kirurgi med lymfkörtel utrymning samt strålbehandling. Patienter som har haft en OSC löper 20 gånger större risk att utveckla en ny OSC.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Abstract (English) Some skin diseases and their oral manifestations The fact that the oral cavity is located at the interface between the skin and the rest of the gastrointestinal tract influences the pathological conditions of the oral mucosa. This paper focuses on oral lichen planus and mucosal pemphigoid as two common oral mucosal lesions, which have the counterparts in skin pathology. The paper also deals with malignant tumours of the oral mucosa and skin and emphasises the importance of early diagnosis for prognosis of these diseases.

Referenser 1. Al-Hashimi I, Schifter M, Lockhart PB et al. Oral lichen planus and oral lichenoid lesions: diagnostic and therapeutic considerations.

Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2007;103 (Suppl):S25. e1-12.

2. Jandinski JJ, Shklar G. Lichen planus of the gingiva. J Periodontol 1976;47:724-33.

3. Bäckman K, Jontell M. Microbialassociated oral lichenoid reactions.

Oral Dis 2007;13:402-6.

4. Holmstrup P, Schiøtz AW, Westergaard J. Effect of dental plaque control on gingival lichen planus.

Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1990;69:585-90.

5. Mattsson U, Jontell M, Holmstrup P. Oral lichen planus and malignant transformation: is a recall of patients justified? Crit Rev Oral

Biol Med 2002;13:390-6.

6. Challacombe SJ, Setterfield J, Shirlaw P et al. Immunodiagnosis of pemphigus and mucous membrane pemphigoid. Acta Odontol Scand 2001;59:226-34.

7. Lamey PJ, Rees TD, Binnie WH et al. Mucous membrane pemphigoid. Treatment experience at two institutions. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1992;74:50-3.

8. Reibel J. Prognosis of oral pre-malignant lesions: significance of clinical, histopathological, and molecular biological characteristics. Crit Rev Oral Biol Med 2003;14:47-62.

9. Funk GF, Karnell LH, Robinson RA et al. Presentation, treatment, and outcome of oral cavity cancer: a National Cancer Data Base report.

Head Neck 2002;24:165-80.

| 169 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Do HPV vaccines provide protection in patients with immune deficiency?

Human papillomavirus (HPV) infects epithelial cells in the skin or mucous membrane, causing asymptomatic infection or benign lesions, squamous cell carcinoma or premalignant lesions. The natural history of HPV infection is best known in the female genital area. Research interest in oral infections has increased with the availability of commercial HPV vaccines. At the moment there is not enough information as to which HPV types infect the oral mucosa or on the natural history of HPV infections. The most common HPV genotype found in oral mucosa is HPV16. Asymptomatic oral HPV infections and infections with multiple types occur more frequently in immunocompromised patients; in addition, papillomas/condylomas caused by HPV take longer to heal.

Rates of anal and cervical cancers caused by HPV have increased in HIV-infected patients, while there are only single case reports of oral cancer in these patients. Organ transplant patients also have more oral warts, which heal more slowly than those in healthy persons. It is likely that HPV vaccines also prevent oral HPV infections. However, the effect of the vaccine is affected by timing: prophylactic vaccine must be given before the first HPV infection. It is therefore likely that many immunocompromised patients have already been infected by HPV.

Human papillomaviruses and oral infections Stina Syrjänen, professor, DDS, ph.d., Oral Pathology, Institute of Dentistry, Turku University Jaana Rautava, assistant senior dentist, DDS, ph.d., Oral Pathology, Institute of Dentistry, Turku University Jaana Willberg, university lecturer, DDS, ph.d., Oral Pathology, Institute of Dentistry, Turku University

P

apillomaviruses are small DNA viruses (8,000 base pairs) that cause skin or mucosal hyperplasia at the site of infection. Papillomaviruses are species-specific, which is why human papillomavirus (HPV) affects only humans. Other species have their own specific papillomaviruses. The HPV genome contains 6 early (E) and 2 late (L) genes and a long control region (LCR) to which host cell proteins and the E2 protein of the virus bind (Fig. 1). Of the HPV genes, L1 is the one that shows the least variation in base order between different HPV types, which is why this gene is used as target gene in DNA- based HPV diagnostics. HPV classification is based on variability of nucleic acids in the L1 gene. HPV vaccines are also based on L1 protein which can self assemble into virus-like particles (VLP) when expressed in cultured cells. Different types of HPV have been assigned numbers (e.g. HPV1, HPV6, HPV16 etc.) in the order in which they were identified, i.e. once their entire nucleic acid sequence was determined. At the moment, the number of HPV types that have been identified is 150. Based on their behaviour, the viruses can be divided into high- or low-risk HPV types, or based on the site of infection, into mucosal or skin types. Papillomaviruses were not accepted into the international virus classification until 2004. The majority of human papillomaviruses belong to the alpha group, which contains 15 different HPV strains. Species 9 includes the most important type of cancer virus, HPV16, and other HPV types close to it. Species 7 contains HPV18 and other HPV types close to it, while species 10 includes the most important benign types, HPV 6 and HPV 11.

Of the viruses that infect oral mucosa, 15 represent high-risk and 12 low-risk HPV types (1).

key words HPV; HIV; immunodeficiency; oral cancer; human

| 170 |

Life cycle and cell transformation of the virus The current view is that HPV is unable to infect healthy skin or mucosa. Infection is possible only if the mucous membrane is injured. tandlĂŚgebladet 2012 | 116 | nr. 3

Human papillomaviruses | videnskab og klinik

Human papillomavirus 16

Host cell genome

Host cell genome

Fig. 1. HPV16 genome and its binding to the host cell.

(Published previously in Tandläkartidningen, 2006;2:41.)

The target cell of the virus is the basal epithelial cell. Possible receptors of HPV that enable the virus to enter the cell are alpha-6 integrin, laminin-332 and heparan sulphate proteoglycan. The E1 and E2 proteins of the virus appear first in the cell nucleus (Fig. 2). In the early phase of the virus life cycle, E6 and E7 proteins increase cell division and DNA synthesis and disturb factors regulating cell division, which enables significant replication of the virus genome (2). Replication and maturation of the virus are dependent on epithelial differentiation, but the Human papillomavirus proteins

Stem cells

mechanism is not yet known. Therefore, the virus cannot be cultured; as a result, viral diagnostics is based on microscopic determination of virus-induced cell changes or the detection of viral DNA or RNA in samples. Viral particles are produced only in the surface layers of the epithelium. Upon exfoliation, they are released into their surroundings. The majority of HPV infections are transient and resolve spontaneously. If the infection becomes chronic, the risk of virus-induced cell changes increases. If this happens, HPV may become part of the host cell’s genome, leading to breakdown of the E2 gene and preventing regulation of the reading of “cancer genes” E6 and E7 (Fig. 2).

Continuous production of these proteins provides a growth advantage to the infected cells. As the cell divides, its genome becomes more unstable, causing mutations to accumulate. As a side effect of the infection, this gives rise to immortal cells. Depending on host response, e.g. lack of immunological response, cells can gradually change into cancer cells; as a result of cell division, this will gradually lead to tumour formation. E6 and E7 proteins bind many key cell proteins; for example, E6 binds to p53 (so-called guardian of the genome), causing it to be degraded, while E7 binds to retinoblastoma protein (pRb), which allows uncontrolled cell division and bypassing of major checkpoints in cell division.

Oral mucosa and HPV Non-immunosuppressed patients HPV infection in the oral mucosa may be asymptomatic, or manifest itself as benign lesions, precancerous lesions or even squamous cell carcinoma, depending on virus type (Table 1).

Asymptomatic infection Asymptomatic oral HPV infection occurs in about 3-20 % of adults. The wide range may be explained by differences in sampling techniques and methods of sample handling, and especially by the methods used for HPV testing. HPV16 is the most common cause of asymptomatic oral infection. According to current knowledge, genital HPV infection does not increase the risk of oral infection (3). The course of oral HPV infection is largely unknown, whereas that of genital HPV infection has been widely studied (4,5). Genital HPV infections resolve in 6-12 months. HPV16 is also the most common type of HPV in the genital area. A possible reason for this may be that epithelial cells can most easily be infected by this particular type of virus. HPV16 infection also takes the longest to clear; this has been thought to be due to the ability of the virus to prevent an immunological response. Deficiency of cell-mediated immunity is one of the most likely reasons for chronic infection.

Stem cells or basal cells

Fig. 2. Schematic representation of the manifestation of HPV proteins during epithelial differentiation. (Published previously in Tandläkartidningen, 2006;2:44.)

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Benign warts Both warts (verruca) caused by skin-type HPVs and condylomas and papillomas, which are primarily caused by HPV types 6 and 11, can occur in the oral mucosa. HPV types 13 and 32 cause focal epithelial hyperplasia (FEH), which is manifested | 171 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Prevalence of Human Papillomavirus Location

Prevalence of HPV

References

Asymptomatic oral mucosa

4.5 - 12.0 %

6, 7, 15, 16

Lichen planus

23.4 - 27.8 %

6, 8

Leukoplakia, no dysplasia

22.2 - 38.1 %

6, 7

Dysplasia

52.2 %

6

Oral cancer

23.5 - 46.5 %

6, 7, 17, 18

Asymtomatic oral mucosa, HIV+

7.0 - 25.5 %

16, 19, 20

Asymtomatic oral mucosa, organ transplant patients

20.0 %

19

Table 1. Prevalence of HPV in oral mucosa and its lesions.

clinically as single or multiple spots that disappear when the mucosa is extended. FEH is familial, and the HLA types predisposing the mucosa to HPV13/HPV32 infections have been identified. FEH is not associated with increased risk of cancer.

Oral potential malignant disorders HPV is found in about 20-25 % of oral leukoplakias (6-8). It is estimated that it is 4 to 7 times more likely to that HPV will be found in leukoplakia than in corresponding control samples.

About 0.2 % of the cases of oral lichen planus turn malignant each year. Most recent studies have shown that HPV is also found in oral lichen planus, but its significance for the aetiology or malignant progression of the disease is unclear. The likelihood of finding HPV in oral lichen samples is estimated to be 5-fold that of control samples. Among these lesions, HPV16 was the most common finding, but HPV6 and HPV11 were found as well.

Oral cancer The association between oral cancer and HPV has been controversial for nearly 30 years, whereas it has been indisputably shown in recent years that some (even 60 %) oropharyngeal cancers are caused by HPV. The problem with studies of cancer of the head and neck has been insufficient recording of the location of oral cancer or how the sample was taken. In 2010, the 5th World Workshop on Oral Medicine chose meta-analysis of HPV and oral cancer as one of its themes (6). The zero hypothesis was that HPV apparently plays no part in oral cancer.

The selection criteria for the studies were strict; all in all, only 39 studies were accepted for this meta-analysis. Based on these studies, the material comprised 1,885 cases of oral cancer and 2,248 control samples. HPV was found in 33.7 % of all cancer samples, compared with only 12 % of the control samples. Occurrence of HPV in the oral cancer samples was 3.98 times more likely than in control samples (95 % CI: 2.6-6.0). This supports the results of earlier meta-analyses, where controls did not have to be included in the same study (7,8). HPV16 was the predo| 172 |

minant type, occurring in 68 % of oral cancers. Low-risk HPV types, particularly HPV6 and HPV11, are also found in oral cancers; accordingly, they are not necessarily low-risk types in the head and neck area. Patients with HPV-related head and neck cancer are younger, smoke less and have better prognosis than “classic” oral cancer patients, whose aetiology is associated with long-term alcohol use and heavy smoking (9). We do not yet know whether this is also true for oral cancer. However, due to differences in prognosis and even treatment between HPVpositive and HPV-negative cancers, HPV screening is about to become part of routine diagnostics.

HPV and immune deficiency HPV and HIV It has long been known that HIV infection is associated with an elevated risk of genital and anal cancer and their precursors (10), whereas no corresponding association has been found for oral cancer (11). The introduction of antiretroviral treatments (HAART) has clearly reduced the occurrence of lesions caused by secondary infections in the oral mucosa (candidiasis, hairy leukoplakia, Kaposi’s sarcoma) seen in connection with symptomatic HIV, while oral warts have become more common and their treatment has become difficult due to relapses (12).

Prevalence of genital cancer in both men and women have also increased; initially this was believed to be a result of HAART treatment. Recent studies show that certain HIV proteins can activate HPV genes, and possibly also vice versa, which promotes the replication of both viruses. It has previously been shown that infection of the mouth with the herpes virus also facilitates oral HIV infection. It is unclear at the moment whether HPV and HIV also share the same mechanism.

Asymptomatic oral HPV infection In persons infected with HIV, genital HPV infection increases the risk of oral HPV infection. It is also interesting that simultaneous infection with several HPV genotypes is more common among HIV-infected patients than among healthy persons. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Human papillomaviruses | videnskab og klinik

Among HIV-positive persons, smoking increased the risk of oral HPV infection becoming chronic. In addition, in connection with HAART treatments women have a higher risk of chronic oral HPV than men do (13).

Oral warts and HIV In persons infected with HIV, oral warts are caused by skin-type HPVs and other mucosal HPV genotypes, in addition to HPV 6 and HPV 11. The cause of butchers’ warts, HPV7, is also a common cause of oral warts in HIV-infected patients. Oral infections with HPV32 are significantly more common among those infected with HIV than in healthy controls, especially when immune deficiency progresses and the viral load of HIV in the blood increases. The reason for this selection of HPV32 in particular is not known. Nor are the clinical changes or histology caused by different HPV types typical. For example, HPV32 may be found in lesions that histologically resemble warts, which may also simultaneously contain 3-5 different HPV genotypes.

Oral cancer, HPV and HIV Cervical cancer is included in the definition of AIDS in HIVinfected persons. Rates of anal cancer, in particular, have increased among both HIV-infected women and men (14), whereas few data are available on oral cancer and HIV. However, it has been predicted that the occurrence of HPV-induced oral cancer will increase among HIV-infected persons even as their survival improves, thanks to more efficient treatment.

Oral HPV and organ transplants Organ transplant-related immunodeficiency increases the occurrence of HPV-induced warts and cancers. The majority of studies deal with the genital area. Apart from individual case reports, little is known about the prevalence of oral HPV infection in organ transplant patients. However, based on studies on persons infected with HIV, there is reason to suppose that occurrence of asymptomatic HPV in this patient group will increase and that some of them will get recurring warts that are difficult to treat as well as precancerous lesions and cancers.

Oral HPV and patients with rheumatoid arthritis TNF-alpha antibodies have been shown to be an effective targeted treatment in patients with rheumatoid arthritis. However, some patients have experienced acutisation of other infections as a side effect of the treatment. At the moment it is not known whether the treatment in question may, for example, activate a latent oral HPV infection or delay spontaneous healing of warts.

Can HPV infection be prevented by vaccination?

There are currently two prophylactic HPV vaccines available: the bivalent (HPV16, HPV18) vaccine Cervarix® (GSK) and the quadrivalent (HPV6, 11, 16, 18) vaccine Gardasil® (Merck).

These vaccines have been licensed worldwide. At the moment, the vaccines have been approved for prevention of cervical tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

cancer and its precursors Clinical (Cervarix®); in addition, Garrelevance dasil has been approved for prevention of vulvar vaginal At present, not enough is cancer and their precursors known about the natural hias well as local adenocarcinostory of HPV infections in the ma. Gardasil is also intended oral mucosa. However, it is for the prevention of genital known that asymptomatic warts (condyloma), as they oral HPV infections and infecare caused by HPV6 and 11. tions with multiple HPV types Gardasil is also currently beare more common in immuing studied in men and seems nocompromised patients. In to be effective also in the preaddition, in this patient group vention of penis cancer and lesions caused by HPV heal their precursors. Studies have more slowly. It is likely that shown that both vaccines are HPV vaccines also prevent highly effective in preventing oral HPV infections. However, precancerous lesions that octhe effect of the vaccine is afcur in the female genital area. fected by timing: prophylactic The vaccine is effective in vaccine must be given before HIV-infected persons if they the first HPV infection. It is have not been infected with therefore likely that many imHPV prior to vaccination. munocompromised patients Interesting new information have already been infected by has recently become availaHPV at an earlier stage. ble with regard to the healing of genital warts in immunocompromised patients with a delay of about 2 years after HPV vaccination. It is thus possible that the vaccines might also have a therapeutic effect, particularly in these patient groups where the mechanism is totally unknown. HPV has a very stable genome, which is why it is likely that these vaccines are also effective against all infections caused by HPV16/18, regardless of the site of infection. Gardasil, a vaccine targeting four different types of HPV, might therefore prevent oral infection caused by HPV6, 11, 16 and 18. New HPV vaccines targeting nine different oncogenic HPV types are already undergoing clinical testing. However, the problem is that prophylactic vaccines should be given before the first infection. At the moment, the time of infection cannot be known with certainty. Our studies with families have shown that infection may take place much earlier than has been supposed. HPV has even been detected in the placenta and umbilical blood.

The significance of early infection is currently not known, e.g. whether it protects against new infections or whether it might even cause tolerance, so that virus proteins are not recognized as alien by the immunological system. Future research will shed light on these questions. About 70-80 % of the population needs to be vaccinated for the effect of HPV to be visible on the population level. However, the current vaccination programmes in Canada, Australia and Scotland are already sufficiently extensive on the population level. Thus reliable information | 173 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

about the effect of the vaccines on the incidence of oral cancer may also first become available from these countries. Worldwide vaccination studies on the prevention of HPV infections of the head and neck have also been launched. Therapeutic vac-

cines, mainly targeted against HPV16 E6- and E7-proteins, are also undergoing clinical testing. Preliminary results have been promising, even though therapeutic vaccines have so far not been successful against any viruses.

Literature 1. de Villiers EM, Fauquet C, Broker TR et al. Classification of papillomaviruses. Virology 2004;324:17-27.

2. Doorbar J. Papillomavirus life cycle organization and biomarker selection. Dis Markers 2007;23: 297-313.

3. Xavier SD, Bussoloti Filho I, de Carvalho JM et al. Prevalence of human papillomavirus (HPV) DNA in oral mucosa of men with anogenital HPV infection. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2009;108:732-7.

4. zur Hausen H. Papillomaviruses and cancer: from basic studies to clinical application. Nat Rev Cancer 2002;2:342-50.

5. Rintala M, Grénman S, Puranen M et al. Natural history of oral papillomavirus infections in spouses: a prospective Finnish HPV Family Study. J Clin Virol 2006;35:89-94.

6. Syrjänen S, Lodi G, von Bültzingslöwen I et al. Human papillomaviruses in oral carcinoma and

oral potentially malignant disorders: a systematic review. Oral Dis 2011;17 (Suppl 1):S58-72.

7. Miller CS, Johnstone BM. Human papillomavirus as a risk factor for oral squamous cell carcinoma: a meta-analysis, 1982-1997. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Endod 2001;91:622-35.

8. Syrjänen K, Syrjänen S. Papillomavirus infections in human pathology. London-Paris: Wiley, 2000; 1-615.

9. Gillison ML, D’Souza G, Westra W et al. Distinct risk factor profiles for human papillomavirus type 16-positive and human papillomavirus type 16-negative head and neck cancers. J Natl Cancer Inst 2008;100:407-20.

10. Palefsky J. Human papillomavirusrelated disease in people with HIV. Current Opin in HIV AIDS 2009;4:52-6.

11. Syrjänen S. Human papillomavirus infection and its association with

HIV. Adv Dent Res 2011; 23:84-9.

12. Shiboski CH, Patton LL, WebsterCyriaque JY et al. The Oral HIV/ AIDS Research Alliance: updated case definitions of oral disease endpoints. J Oral Pathol Med 2009;38:481-8.

13. Cameron JE, Hagensee ME. Oral HPV complications in HIV-infected patients. Curr HIV/AIDS Rep 2008;5:126-31.

14. Kreuter A, Wieland U. Human papillomavirus-associated diseases in HIV-infected men who have sex with men. Current Opin Infect Dis 2009;22:109-14.

15. Kreimer AR, Bhatia RK, Messeguer AL et al. Oral human papillomavirus in healthy individuals: a systematic review of the literature.

Sex Transm Dis 2010;37:386-91.

16. Fakhry C, D´souza G, Sugar E et al. Relationship between prevalent oral and cervical human papillomavirus infections in human immunodeficiency virus-positive and

negative women. J Clin Microbiol 2006;44:4479-85.

17. Termine N, Panzarella V, Falaschini S et al. HPV in oral squamous cell carcinoma vs head and neck squamous cell carcinoma biopsies: a meta-analysis (1988-2007). Ann Oncol 2008;19:1681-90.

18. Kreimer AR, Clifford GM, Boyle P et al. Human papillomavirus types in head and neck squamous cell carcinomas worldwide: a systematic review. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2005;14:467-75.

19. Ammatuna P, Campisi G, Giovanelli L et al. Presence of EpsteinBarr virus, cytomegalovirus and human papillomavirus in normal oral mucosa of HIV-infected and renal transplant patients. Oral Dis 2001;7:34-40.

20. Kreimer AR, Alberg AJ, Daniel R et al. Oral human papillomavirus infection in adults is associated with sexual behavior and HIV serostatus. J Infect Dis 2004;189:686-98.

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

| 174 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Bulkfyldning uden kompromisser

Tetric EvoCeram ® Bulk Fill Én fyldning Tænder fyldes og kontureres uden noget behov for et afsluttende kompositlag Ét materiale Komposittens smidige konsistens forbedrer adaptionen. Ét lag Teknikken med bulkopbygning i 4 mm lag strømliner fyldningsproceduren.

&

bluephase® style Én polymeriseringscyklus Den 10 mm tykke lysleder muliggør hurtig polymerisering

www.ivoclarvivadent.com

Ivoclar Vivadent AB Dine repræsentanter: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36

ı Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Reumatoid artritis og Sjögren’s syndrom Reumatoid artritis rubriceres under de kroniske polyartikulære ledsygdomme. Ætiologien er ukendt. Diagnosen baseres på påvisning af hævede led og laboratoriefund. Nye klassifikationskriterier muliggør tidlig opsporing og behandling af reumatoid artritis, hvilket forbedrer prognosen. Den typiske kliniske præsentation er en kvinde med symmetrisk involvering af distale ekstremitetsled. Ubehandlet forløber sygdommen progressivt med leddestruktion, funktionstab og betydelig comorbiditet. Farmakologisk behandling kan hos flertallet af patienter kontrollere sygdomsaktiviteten og forebygge leddestruktion.

Sjögrens syndrom er den hyppigste bindevævssygdom og rammer fortrinsvis kvinder.

Kronisk immunbetændelse i spyt- og tårekirtler medfører nedsat spyt- og tåreproduktion og heraf afledte tørhedsgener. Sygdomsmanifestationer uden for eksokrine organer ses hyppigt i form af led- og muskelsmerter, træthed og Raynauds fænomen. Behandlingen har karakter af symptomlindring, idet kurativ behandling ikke kendes. Ca. 5 % af patienter fulgt i hospitalsregi udvikler malignt lymfom, alligevel er den totale mortalitet på niveau med baggrundsbefolkningen.

Reumatoid artritis og Sjögrens syndrom Karsten Heller Asmussen, overlæge, ph.d., Reumatologisk Afdeling, Helsingør Hospital

Reumatoid artritis Ætiologi og patogenese Ætiologien til reumatoid artritis (RA) er ukendt. Udløsende infektion har ikke kunnet påvises. Blandt miljøfaktorer synes tobak at spille en befordrende rolle for sygdommens opståen og senere forløb (1). Familie- og tvillingestudier har dokumenteret en vis betydning af genetiske forhold, og der er sandsynligvis tale om adskillige sygdomsdisponerende gener. Forekomst af anti-citrullineret peptid antistof i serum kan ses flere år før udvikling af klinisk ledsygdom, hvilket udpeger antistofdannelsen som en tidlig og mulig central hændelse i sygdommens patogenese (2). Anti-citrullineret peptid-antistoffer er ligeledes vist at være en specifik markør for dels diagnosen RA og dels for en dårligere prognose med udvikling af destruktiv ledsygdom.

Ved manifest sygdom ses hyperplasi af synovialmembranen med såkaldt pannusdannelse som destruerer brusk, ledkapsel og lednær knogle i de ægte (synoviale) led. Pannusvæv karakteriseret histologisk ved invasiv vækst, nydannelse af blodkar, hypercellularitet og sekretion af antistoffer, cytokiner og enzymer.

De inflammatoriske forandringer ved RA udspiller sig primært i de synoviale led, men ses også ekstraartikulært i slimsække, senevæv, hud, indre organer og nervesystem, hvorfor RA må opfattes som en systemsygdom.

Forekomst Reumatoid artritis forekommer globalt, men med geografisk og etnisk variation. I Danmark antages 0,7 % af befolkningen svarende til 35.000 at lide af RA. Der er ca. 1.600 nye tilfælde hvert år, og tre ud af fire patienter er kvinder. Sygdommen kan debutere i alle aldre, men typisk fra 4. til 6. dekade.

Emneord Arthritis, rheumatoid; synovitis; Sjögren’s syndrome; sicca syndrome; sialoadenitis, chronic

| 176 |

Diagnose og klassifikation Diagnosen stilles typisk klinisk ud fra sygehistorien og den objektive ledundersøgelse. Der er i 2010 i et europæisk-amerikansk samarbejde publiceret nye klassifikationskriterier for RA (3). Disse kriterier udmærker sig ved, i modsætning til de hidtil gældende klassifikationskritandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Reumatoid artritis og Sjögrens syndrom | videnskab og klinik

Klassifikationskriterier for reumatoid artritis

Hvem skal testes: Patienter, som 1. har ≥ 1 led med klinisk synovitis (note 1) og 2. synovitten ikke bedre kan forklares ved en anden sygdom (note 2)

Note 1: Formålet med kriterierne er at identificere de patienter med nylig opstået symptomer, som er associeret med risiko for kronisk og/eller erosiv sygdom.

Derudover opfylder følgende patienter 2010 RA-kriterierne:

a. Patienter med

• typiske RA-erosioner og

• en sygehistorie, hvor 2010 RA-kriterierne er opfyldt.

b. Patienter med længerevarende sygdom, inklusiv inaktiv sygdom (med eller uden behandling), som baseret på retrospektive og tilgængelige data tidligere har opfyldt 2010-kriterierne.

Klassifikationskriterier (note 3) A. Ledinvolvering (note 4) 1 stort led (note 5) 0 n 2-10 store led 1 n 1-3 små led (uafhængigt af antal store led) (note 6) 2 n 4-10 små led (uafhængigt af antal store led) 3 n >10 led (≥ 1 skal være et lille led) (note 7) 5 n B. Serologi (note 8) Negativ RF og negativ ACPA 0 n Lav-positiv RF eller ACPA 2 n Høj-positiv RF eller ACPA 3 n C. Akutfase reaktanter (note 9) Normal CRP og SR 0 n Forhøjet CRP eller SR 1 n D. Symptomvarighed (note 10) < 6 uger 0 n ≥ 6 uger 1 n Kriterierne for RA opfyldt (score ≥ 6/10) Kriterierne for RA opfyldt (note 1; punkt a el. b)

Ja n Nej n Ja n Nej n

Note 2: Mulige differentialdiagnoser er fx: SLE, PsA, artritis urica.

Konferer evt. med en ”ekspert”reumatolog.

Note 3: Scorerne for A-D sammentælles, hvis ≥ 6/10, har pt. sikker RA. Patienter med lavere score kan reevalueres, og kriterierne kan desuden opfyldes kumulativt over tid.

Note 4: Ledinvolvering vedrører ethvert hævet eller ømt led. Ledinvolveringen kan evt. bekræftes ved billeddiagnostisk påvisning af synovitis.

Følgende led indgår ikke:

• DIP-led,

• 1. CMC-led (tommelens rodled),

• 1. MTP-led.

• Led, der pga. traume er ømme eller hævede.

Ledscoren placeres i den højest mulige kategori.

Note 5: Skuldre, albuer, hofter, knæ og ankler er store led Note 6: MCP-led, PIP-led, 2-5. MTP-led, 1. IP-led og håndled er små led.

Note 7: Mindst 1 led skal være et lille led. De andre led kan inkludere enhver kombination af store og yderligere små led så vel som andre led, der ikke er specifikt nævnt andre steder (fx temporomandibulære, akromioklavikulære, sternoklavikulære osv.).

Note 8: RF: IgM- reumafaktor. ACPA: anti-citrullinated protein antistof.

Negativ: ≤ øvre normalgrænse

Lav-positiv: > øvre normalgrænse, men ≤ 3 x øvre normalgrænse

Høj-positiv: > 3 x øvre normalgrænse

Hvis værdien af RF kun opgives som positiv eller negativ, scores RF svarende til lav-positiv RF. Note 9: Om CRP og SR er normal eller forhøjet, bestemmes ud fra det lokale laboratoriums standard for normal og forhøjet.

Note 10: Symptomvarighed er patientens rapportering af varighed af tegn eller symptomer på ledhævelse (eksempel: ledsmerter, hævelse eller ømhed). Varighed af symptomer gælder for alle de led, der indgår i den aktuelle kliniske vurdering. Tidligere, men aktuelt ikke symptomgivende led, tæller ikke med. Varigheden er uafhængig af behandlingsstatus.

Tabel 1. EULAR/ACR 2010 klassifikationskriterier for reumatoid artritis.

Table 1. EULAR/ARC 2010 classification criteria for rheumatoid arthritis.

terier, at kunne identificere patienter med meget tidlig og evt. mild sygdom, hvilket opfattes som en prognostisk fordel ved tilrettelæggelse af tidlig og effektiv medicinsk behandling. Med de nye klassifikationskriterier forudsætter diagnosen RA, at en læge har observeret ledhævelse, og at ledhævelsen ikke bedre kan forklares ved anden sygdom. Klassifikationen benytter tillige et pointsystem, hvor antal og anatomisk lokalisation af involverede tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

led, varighed af ledsymptomer og påvisning af C-reaktivt protein i øget koncentration og af de sygdomsspecifikke autoantistoffer IgM-reumafaktor og anti-CCP sammentælles (Tabel 1).

Sygdomsmanifestationer Kardinalsymptomerne er ledsmerte, morgenstivhed af ledregioner og nedsat ledfunktion. Afledte symptomer kan være | 177 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Klassifikation og diagnostik af Sjögrens syndrom Enkeltkriterium

Kategori

Definition

I

Okulære symptomer (mindst 1 bekræftet)

Ia: Oplever De dagligt og vedvarende (> 3 mdr.) besvær med tørre øjne?

Ib: Har De en tilbagevendende fornemmelse af sand eller grus i øjnene?

Ic: Anvender de fugtende øjenmidler mindst 3 gange dagligt?

II

Orale symptomer (mindst 1 bekræftet)

IIa: Føler De Dem dagligt og vedvarende (> 3 mdr.) tør i munden?

IIb: Har De som voksen haft tilbagevendende eller vedvarende hævede spytkirtler?

IIc: Må De hyppigt indtage væske for lettere at kunne synke tør mad?

III

Okulære fund (mindst 1 abnormt)

IIIa: Abnorm Schirmers test (≤ 5 mm/5 min) IIIb: Abnorm Rose Bengal score (≥ 4)

IV

Histopatologi

Focus score ≥1

V

Spytkirtelfund (mindst 1 abnormt)

Va: ustimuleret sialometri (≤ 1,5 ml/15 min.)

Vb: abnorm spytkirtelskintigrafi Vc: abnorm sialografi

VI

Serologi

Anti-SS-A og/eller SS-B i serum

Fortolkning og regler for klassifikation: Primært Sjögrens syndrom: A) mindst 4 enkeltkriterier, hvori IV og/eller VI obligatorisk indgår, eller B) mindst 3 objektive enkeltkriterier (ud af III, IV, V, VI).

Sekundært Sjögrens syndrom: enkeltkriterium I eller II samt yderligere mindst 2 enkeltkriterier blandt III, IV, V, VI. Eksklusionskriterier: viral hepatitis, HIV-infektion, forudbestående malignt lymfom, graft versus host disease, sarcoidosis, tørhed betinget af antikolinerg medicinering eller radioterapi mod hoved og hals.

Algoritme for diagnostik af primært sjögrens syndrom (pSS) – mistænk især pSS, hvis: • • • • • • • • • •

Patienten er oftest kvinde, og et eller flere af følgende forhold gør sig gældende: Familiær forekomst af Sjögren eller SLE Har født barn med kongenit hjerteblok/neonatal lupus SICCA: udtalte tørhedsgener fra øjne og/eller mund, accelereret caries, parotissvulst, oral candidiasis Øjen-/tand-/øre- næse- og halslæge mistænker for Sjögrens syndrom Purpura, lysfølsomt eksantem Uforklaret træthed, ledsmerter, artrit, neuropati, Raynauds fænomen Tilfældigt fund af ANA, anti-SSA/SSB, hyperimmunglobulinæmi, M-komponent, kryoglobulin Tilfældigt fund af ANA hos lymfompatient – lymfom i spytkirtler Uforklaret renal tubulær acidose

OBS: Ovennævnte fortegnelse over kliniske og parakliniske omstændigheder er vejledende og skal ikke opfattes som udtømmende eller specifik for pSS

Ja!

Vurdér tilstedeværelse af enkeltkriterier og eksklusionskriterier: *Spørgeformular til specifikke I) okulære og II) orale symptomer? * VI) anti-SSA/SSB? * III) Fuld okulær undersøgelse: Schirmer, BUT, RBS, spaltelampe?

Hvis ingen enkeltkriterier (I,II,III,VI) til stede, næppe Sjögren Hvis et eller flere enkeltkriterier til stede, gå videre til oral undersøgelse

Nej!

Sjögren usandsynlig

Nej!

Sjögren usandsynlig

Ja!

* IV,V) Fuld oral undersøgelse: obj. US, sialometri, biopsi, focusscore, evt. sialografi og skintigrafi?

Vurdér samlet tilstedeværelse af enkeltkriterier; kan diagnosen stilles ud fra klassifikationsmodel#?

Algoritmen refererer til de amerikansk-europæiske klassifikationskriterier for Sjögrens syndrom (Ann Rheum Dis 2002; 61; 554-8). Enkeltkriterier er anført med romertal.

Tabel 2. De amerikansk-europæiske konsensuskriterier for klassifikation og diagnostik af Sjögrens syndrom (Ann Rheum Dis 2001; 61: 554-8).

Table 2. The American-European consensual criteria for classification and diagnostics of Sjögren’s syndrome. | 178 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Reumatoid artritis og Sjögrens syndrom | videnskab og klinik

træthed, feber, vægttab, nedsat livskvalitet og depression. Ved ekstraartikulær sygdom ses øjen- og mundtørhed (Sjögrens syndrom), Raynaudsfænomen (spastisk arteriel iskæmi af fingre og tæer), føleforstyrrelser og smerter i hænder og fødder (sensorisk polyneuropati), smerter i hjerte- og lungesæk (serositis). Den reumatoide synovitis erkendes som ledhævelse, evt. ansamling af ledvæske, og nedsat ledfunktion. Typisk angribes mellem- og grundled på hænder og fødder, håndled, albuer, fodled og knæ. Ved tidlig sygdom er anatomien intakt. Ved sen og destruktiv sygdom ses fejlstilling af led, kontrakturer og ustabile led med ledskred. Ved røntgenundersøgelse af leddene ses tab af brusk og knogle samt osteoporose.

Parakliniske fund Ved aktiv og ubehandlet sygdom vil blodprøver vise anæmi, forhøjet C-reaktivt protein og evt. forhøjede transaminaser og basisk fosfatase.

Sygdomsforløb Forskellige forløbsformer ses: snigende, akut, additivt og progressivt. Hos enkelte patienter ses et palindromisk forløb, hvor ledhævelse og smerter af få dages varighed optræder repetitivt med længere symptomfrie intervaller. Spontan helbredelse er sjælden.

Prognose Hos størsteparten forløber sygdommen progressivt med tiltagende ledpåvirkning, og over halvdelen af patienter med RA vil efter 10 år forlade arbejdsmarkedet pga. mistet erhvervsevne.

Patienter med RA har en øget dødelighed, hvilket tilskrives øget kardiovaskulær sygdom (4), infektioner og neoplasi (lymfom).

Prognosen kan påvirkes i gunstig retning gennem medicinsk behandling.

Behandling Behandlingen af RA er multifaglig og involverer reumatolog, praktiserende almenmediciner, sygepleje, fysioterapeut og ergoterapeut. Behandlingen tilsigter at opnå fuld inflammationskontrol og understøtte patienten i alle forhold. Alle patienter med RA bør henvises til og følges af reumatolog. Den farmakologiske behandling baseres på glukokortikoider, biologiske og non-biologiske antireumatika (5).

Glukokortikoider Effekten er kraftig, hurtigt indsættende og kan ved ledinjektion begrænses til det inflammerede væv. Pga. langtidsbivirkninger (osteoporose, diabetes, muskelatrofi, hypertension) er systemisk behandling med glukokortikoid ikke hensigtsmæssig.

Intraartikulær injektion af glukokortikoid er særdeles effektiv og uden langtidsbivirkninger. Diagnosen RA i almindelighed, og behandling med glukokortikoid i særdeleshed, er forbundet med udvikling af osteoporose, hvorfor alle patienter bør henvises til en DEXA-scanning.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Non-biologiske antireumatika Oral methotrexat er basisbehandling og tilbydes alle patienter i doseringen 10-25 (30) mg/uge i kombination med folinsyre 5-10 mg/uge.

Behandlingen er virksom hos op mod halvdelen, hos de resterende patienter må behandlingen opgives pga. manglende effekt eller bivirkninger. Ved svigt af methotrexat kan behandles med oral sulfasalazin, leflunomid, klorokinfosfat eller parentralt administreret guldsalt.

Klinisk relevans Reumatoid artritis er i sin karakteristiske form en kronisk, polyartikulær, symmetrisk ledbetændelse, der især involverer småled på hænder og fødder ofte med ledsagende ekstraartikulære sygdomsmanifestationer.

I senstadiet af sygdommen ses destruktion af lednær brusk og knogle med leddeformitet og nedsat ledfunktion til følge. Hos børn og unge op til 16 år benævnes tilstanden kronisk idiopatisk polyartritis.

Sjögrens syndrom rubriceres blandt bindevævssygdommene og inddeles i primært og sekundært Sjögrens syndrom. I primært Sjögrens syndrom optræder øjen- og mundtørhed som en selvstændig sygdomsenhed. I sekundært Sjögrens syndrom udvikler en patient, der har en anden kronisk gigtsygdom, fx reumatoid artritis eller systemisk lupus erythematosus, øjen- og mundtørhed. Sekundært Sjögrens syndrom ses hos 10-20 % af andre gigtsygdomme. I artiklen omtales kun primært Sjögrens syndrom.

Biologiske antireumatika Biologiske lægemidler er monoklonale antistoffer og fusionsproteiner, som specifikt hæmmer et signalmolekyle eller en cellepopulation i den reumatoide inflammation.

Biologisk medicin indgives subkutant eller intravenøst.

Effekten på symptomer og hævede led er sammenlignelig med methotrexat. Meget tyder dog på, at opbremsningen af brusk- og knogledestruktion er kraftigere for biologisk medicin end for methotrexat.

Biologiske lægemidler anvendes oftest i kombination med oral methotrexat pga. synerg­i­­­­­effekt. Bivirkninger ses i form af infusionsreaktioner og en øget forekomst af alvorlige infektioner. Omkring 15-20 % af danske hospitalsbehandlede patienter modtager biologisk medicin.

Behandlingsstrategi Den farmakologiske behandling bør optimalt medføre svind af hævede og ømme led og forebygge ledskader. Erfaringsmæssigt er dette vanskeligt at opnå. Nyere forskning har vist, at patienter, som behandles i henhold til regelsæt (algoritmer), som definerer monitorering af sygdomsprocessen, behandlingsmål og behandlingsvalg i en given klinisk situation, opnår bedre resultater end konventionel behandling (5). I Danmark er der med den kliniske database DANBIO (www.danbio-online.dk) og nationale behandlingsrekommandationer for RA (www. | 179 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

danskreumatologiskselskab.dk) skabt optimale rammer for en struktureret håndtering af RA. Fysioterapi Denne terapi vedrører ledbeskyttelse, vedligeholdelse af ledfunktion og fysisk sundhed.

Ergoterapi Denne terapi vedrører afklaring af behov for hjælpemidler og ergonomisk vejledning, som kompenserer for nedsat ledfunktion, således at patienten så vidt muligt er selvhjulpen.

Patientundervisning Patienter med RA tilbydes undervisning i sygdomsforståelse, behandlingsmuligheder, lovgivning, smertehåndtering og fysisk aktivitet.

Comorbiditet i form af osteoporose, hypertension og aterosklerose behandles efter gældende principper (www. danskreumatologiskselskab.dk).

Kirurgi Ved svær leddestruktion vil kirurgisk behandling være smertereducerende og kunne forbedre ledfunktionen. Kirurgisk behandling vedrører synovektomi, artrodese, artroplastik, ledprotese samt korrektion af senerupturer eller dysfunktion.

Sjögrens syndrom Ætiologi og patogenese Primært Sjögrens syndrom (SS) udvikles hos det genetisk disponerede individ ved en kompleks interaktion mellem det eksokrine epitel i spyt- og tårekirtler, immunapparatets celler, kønshormoner og ukendte miljøfaktorer (6). Udløsende infektion med fx virus har ikke med sikkerhed kunnet påvises, men diskuteres fortsat som en mulig mekanisme. Patogenesen kendetegnes ved antistofdannelse, inflammation af kirtelvæv med T- og B-celler og tab af normal inflammationskontrol med autoimmunitet og kronisk vævsskade til følge. Hos nogle patienter medfører den kroniske inflammation monoklonal proliferation af B-celler evt. med transformation til malignt lymfom. Ved biopsi fra læbespytkirtler ses fokal kronisk sialoadenitis, hvor B- og T-lymfocytter aggregerer omkring spytkirteludførselsgange, kirtelacini fortrænges, og evt. ses lymfocytære kimcentre.

Sjögrens syndrom autoantistoffer af type anti-SSA og anti-SSB påvises i serum og spytkirtelvæv hos 50-80 %.

Forekomst Sygdommen er formentlig stærkt underdiagnosticeret, dels pga. de ofte diffuse og ukarakteristiske symptomer, dels pga. lægers manglende kendskab til diagnostisk klassifikation af SS. Med de seneste klassifikationskriterier antages 0,1-0,2 % danskere = 5-10.000 at have sygdommen. Ni ud af 10 patienter er kvinder. Sygdommen debuterer typisk midt i livet, men kan også ses hos børn. | 180 |

Diagnose og klassifikation Sjögrens syndrom bør mistænkes, hvis ekstraordinær øjen- og mundtørhed ledsages af objektive forandringer konstateret hos øjen- og tandlæge. Øjenlægen vil kunne konstatere nedsat tåreproduktion og patologisk vitalfarvning af øjets overflade og tandlægen evt. bemærke udtørret mundslimhinde og atypisk eller uventet caries. Mere specifikt for sygdommen er kronisk eller intermitterende spytkirtelsvulst og anti-SSA/SSB autoantistoffer i serum. Forhøjet plasma immunglobulin af alle isotyper ses karakteristisk ved SS. Korrekt diagnose kræver kendskab til sygdommen og gældende klassifikationskriterier og vil ofte involvere både øjen- og tandlæge samt reumatolog. Klassifikation og diagnostik af SS følger den i Tabel 2 anførte model.

Sygdomsmanifestationer Øjen- og mundtørhed ses hos over 90 % og indgår i klassifikationskriterierne for SS. Patienten vil klage over tørre og brændende øjne og tolererer ikke træk, røg eller stærkt lys. Synstab og svære skader på øjets overflade er ekstremt sjældent. De orale manifestationer af sygdommen er især mundtørhed og heraf afledt besvær med tale og fødeindtag og en accelereret cariesdannelse. Over halvdelen lider af en for sygdommen karakteristisk træthed, som ikke kompenseres af hvile. Andre symptomer er hævede og ømme spytkirtler, Raynauds fænomen (vævsiskæmi pga. arterielle spasmer i fingre og tæer), led- og muskelsmerter samt hypergammaglobulinæmisk karbetændelse på underekstremiteter, såkaldt purpura med punktate eller konfluerende overfladiske hudblødninger uden substanstab. Ledsmerter er sjældent ledsaget af egentlig ledhævelse, men forløbsformer lig reumatoid artritis kan forekomme. Mere sjældent ses inflammation af lunger, lever og nyrer uden egentligt organsvigt. En sjælden komplikation er det neonatale lupussyndrom, hvor den gravide Sjögren-patient via placenta overfører SSA/SSB autoantistoffer til fosteret, hvilket hos 3-5 % af graviditeter kompliceres med hjerteblok. Op mod 5 % af SS-patienter udvikler malignt lymfom i spytkirtler, lunger, mave-tarm-kanal og regionale lymfeknuder (7). I blodet påvises foruden autoantistoffer evt. anæmi, leukopeni, kryoglobuliner og benign monoklonal komponent.

Prognose Symptombyrden opleves af de fleste patienter som tung med manglende energi og nedsat arbejdsevne og livskvalitet. På organniveau er det typisk kun mundslimhinde og tænder, som udviser irreversible skader, og den standardiserede mortalitetsrate er på niveau med baggrundsbefolkningen. Lymfomrisiko synes begrænset til en undergruppe af patienter med en eller flere af følgende sygdomstegn: kutan purpura, kronisk spytkirtelsvulst, M-komponent, kryoglobulin, komplementaktivering og T-lymfocytopeni. Alle patienter med SS bør informeres om at søge læge ved fremkomst af lymfomsuspekte symptomer og fund såsom vægttab, nattesved, hævede lymfeknuder og spytkirtler samt langvarig feber. Gravide med anti-SSA/SSB i serum bør anvises fødested, som kan håndtere føtalt hjerteblok. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Reumatoid artritis og Sjögrens syndrom | videnskab og klinik

Behandling Den farmakologiske behandling af SS tilsigter at erstatte manglende sekreter og lindre symptomer. Sygdomsmodificerende behandling kendes ikke. Øjentørhed lindres med lubrikerende øjenmidler, evt. tillukning af tårepunkter. Tabl. Bromhexin i doseringen 8-32 mg x 3 er i placebokontrollerede studier vist at lindre øjentørhed. Mundtørhed kompenseres med orale geler eller aerosol, spytstimulerende sukkerfri pastiller eller tabl.

Salagen (Pilocarpin) 5 mg x 3. Salagen er i store kontrollerede studier vist at øge spytsekretionen signifikant hos patienter, som har nogen restsekretion af spyt (8). Immunmodulerende farmakologisk behandling med oral prednisolon, hydroxyklorokinfosfat, azathioprin, salazopyrin og parenteral TNF-αhæmmer er vist uden effekt. Nyere studier af rituximab, et Bcelle depleterende monoklonalt antistof, er i små kontrollerede studier vist at bedre spytsekretion (9), symptomer på træthed og at modulere den kroniske inflammation i spytkirtlerne. Videre studier af rituximab vil kunne afklare, om denne form for behandling bør tilbydes ved SS. Patienter med SS kan i henhold til tandplejeloven ansøge om tilskud til behandlingsudgift ved tandpleje.

Abstract (English) Rheumatoid arthritis and Sjögren’s syndrome Rheumatoid arthritis is classified as a chronic, systemic, rheumatic disorder predominantly involving the smaller synovial joints of the hands and feet. The etiology of rheumatoid arthritis is unknown. Detection of synovitis on clinical examination is necessary for a diagnosis of rheumatoid arthritis. New classification criteria for the disease have improved early diagnosis and treatment. Pharmacologic treatment aims at modifying disease activity and preventing bone and cartilage destruction.

Sjögren’s syndrome is a rheumatic disorder characterised by autoimmune inflammation in the salivary and lachrymal glands.

The glandular secretory output is diminished and the key symptoms relate to dry mouth and eyes. Extraglandular features are frequent in the form of myo-arthragias, fatigue and Raynaud’s phenomenon. In a subset of patients the chronic immune inflammation in exocrine tissues and regional lymph nodes is followed by monoclonal transformation of B-cells and ultimately by development of malignant lymphoma. Treatment of Sjögren’s syndrome is difficult, and disease modifying or curative agents are not available.

Litteratur 1. Onozaki K. Etiological and biological aspects of cigarette smoking in rheumatoid arthritis. Inflamm Allergy Drug Targets 2009; 8: 364-8.

2. Nielen MM, van Schaardenburg D, Reesink HW et al. Specific autoantibodies precede the symptoms of rheumatoid arthritis: a study of serial measurements in blood donors. Arthritis Rheum 2004; 50: 380-6.

3. Aletaha D, Neogi T, Silman AJ et al. 2010 Rheumatoid arthritis classification criteria: an American

College of Rheumatology/European League Against Rheumatism collaborative initiative. Arthritis Rheum 2010; 62: 2569-81.

4. Peters MJ, Symmonds DP, McCarey D et al. EULAR evidence-based recommendations for cardiovascular risk management in patients with rheumatoid arthritis and other forms of inflammatory arthritis.

Ann Rheum Dis 2010; 69: 325-31.

5. Smolen JS, Landewé R, Breedveld FC et al. EULAR recommendations for the management of rheuma-

toid arthritis with synthetic and biological disease-modifying antirheumatic drugs. Ann Rheum Dis 2010; 69: 964-75.

6. Fox RI. Sjögren’s syndrome. Lancet 2005; 366: 321-31.

7. Theander E, Henriksson G, Ljungberg O et al. Lymphoma and other malignancies in primary Sjögren’s syndrome: a cohort study on cancer incidence and lymphoma predictors. Ann Rheum Dis 2006; 65: 796-803.

8. Vivino FB, Al-Hashimi I, Khan

Z et al. Pilocarpine tablets for the treatment of dry mouth and dry eye symptoms in patients with Sjögren’s syndrome: a randomized, placebo-controlled, fixed-dose, multicenter trial. Arch Intern Med 1999; 159: 174-81.

9. Meijer JM, Meiners PM, Vissink A et al. Effectiveness of rituximab treatment in primary Sjögren’s syndrome: a randomized, doubleblind, placebo-controlled trial.

Arthritis Rheum 2010; 62: 960-8.

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

| 181 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Orale manifestationer ved Sjögrens syndrom og reumatoid artritis Sjögrens syndrom (SS) og reumatoid artritis (RA) er de mest almindelige kroniske, systemiske, inflammatoriske autoimmune bindevævssygdomme. De har flere fælles kliniske og patogenetiske karakteristika og kan begge involvere mundhulen. SS er kendetegnet ved en lymfocytær infiltration af de eksokrine kirtler, især tåre- og spytkirtlerne, hvilket resulterer i kirtelhypofunktion og symptomer på øjen- og mundtørhed. Forringet spytsekretion øger risikoen for orale sygdomme som caries og svampeinfektioner. SS kan optræde selvstændigt (primært SS) eller sammen med en anden inflammatorisk bindevævssygdom, typisk RA, og benævnes således sekundært SS. RA er kendetegnet ved inflammation af synovium (syno­ vitis), som resulterer i destruktion af ledbrusken og -knoglen, skrumpning af den lednære muskulatur, osteoporose og leddeformiteter. Flere undersøgelser har vist, at marginal parodontitis optræder hyppigere hos patienter med RA end befolkningen i øvrigt. Baggrunden for sammenhængen mellem MP og RA er endnu uafklaret, men der kan være bakterielle, inflammatoriske og genetiske fællestræk ved de to sygdomme.

Orale manifestationer ved Sjögrens syndrom og reumatoid artritis Anne Marie Lynge Pedersen, lektor, tandlæge, ph.d., Fagområdet Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Universitet Anne Havemose Poulsen, afdelingstandlæge, ph.d., Fagområdet ­Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

S

jögrens syndrom (SS) og reumatoid artritis (RA) er kroniske, systemiske, inflammatoriske autoimmune bindevævssygdomme, som deler flere kliniske og patogenetiske karakteristika. SS er karakteriseret ved tilstedeværelse af lymfo­ cytære infiltrater i de eksokrine kirtler, hovedsageligt tåre- og spytkirtler, og en gradvis immun-medieret destruktion af spytkirtelvævet (1). De klassiske manifestationer og symptomer er relateret til den forringede tåre- og spytkirtelfunktion. SS kan optræde som en selvstændig sygdom (primært SS) eller sekundært til andre inflammatoriske bindevævssygdomme, hyppigst reumatoid artritis (sekundært SS) (2). Reumatoid artritis (RA) er karakteriseret ved inflammation i synovialmembraner og seneskeder, nedbrydning af brusk og knogle, muskelatrofi omkring de afficerede led, osteoporose i tilstødende knogler med deraf følgende leddeformiteter samt væksthæmning hos børn (3).

Orale manifestationer ved Sjögrens syndrom Diagnostik af SS beror i dag på de amerikanske og europæiske klassifikationskriterier, som omfatter spørgsmål vedrørende øjen- og mundtørhed, kliniske test til vurdering af tåre- og spytkirtelfunktionen, læbespytkirtelbiopsi samt serologisk undersøgelse for tilstedeværelse af serum autoantistofferne anti-SSA/SSB (Tabel 1) (4). Diagnosen SS kræver opfyldelse af mindst fire af de seks kriterier, og heraf skal der være forekomst af fokale lymfocytære infiltrater i læbespytkirtlerne og/eller tilstedeværelse af serum autoantistoffer som udtryk for autoimmun aktivitet (4).

Emneord inflammation; salivary glands; hyposalivation; xerostomia; periodontal disease, cytokines

| 182 |

Inflammatoriske forandringer i spytkirtelvæv Spytkirtelvævet er histopatologisk karakteriseret ved tilstedeværelse af fokale lymfocytære infiltrater organiseret omkring udførselsgangene (5,6). Infiltraterne består hovedsageligt af T-lymfocytter (80 %), mens B-lymfocytterne tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Sjögrens syndrom og reumatoid artritis | videnskab og klinik

udgør ca. 20 % (1). T-lymfocytterne findes primært i inaktiveret form, og deres høje koncentration skyldes en abnorm T-celle­tiltrækning fra blodet (homing). Desuden kan ses varie­ rende grader af degenerative forandringer som acinær atrofi og fibrose (5,6). Graden af inflammation vurderes semi-kvantitativt ved hjælp af et fokusscoringssystem, hvor et fokus udgør en ansamling af mere end 50 lymfocytter. En fokusscore fremkommer ved at tælle antal foci pr. 4 mm2 spytkirtelvæv i præparatet (6). En fokusscore på 1 eller derover anses for et af de væsentligste fund ved diagnostik af SS (4). Der er fundet sammenhæng mellem tilstedeværelse af fokale lymfocytære infiltrater i læbespytkirtelbiopsier og forekomst af keratoconjunctivitis sicca og serumautoantistoffer (7). Forekomst af fokale lymfocytære infiltrater er imidlertid ikke specifikt for SS, men kan også ses ved andre sygdomme fx primær biliær cirrhose, hepatitis C og myastenia gravis (8).

Den underlæggende immunpatologi og patofysiologi, som fører til nedsat spytsekretion, er endnu uafklaret. Som nævnt antages den fokale lymfocytære infiltration at medføre irreversibel destruktion af spytkirtelparenkymet. Imidlertid harmonerer graden af lymfocytær infiltration i læbespytkirtlerne i flere tilfælde ikke med graden af nedsat spytsekretion (9), hvilket antyder, at den nedsatte spytsekretion i højere grad skal betragtes som resultat af en neurogen dysfunktion end af lymfocyt-medierede strukturelle vævsforandringer. Desuden er der i læbespytkirtelbiopsier fundet tilsyneladende morfologisk intakte acini og udførselsgange i periferien af de lymfocytære infiltrater, endskønt disse patienter har betydeligt nedsat spytsekretion (10,11). Det er også vist, at receptorsystemet på spytkirtelceller isoleret fra patienter med primært SS er funktionelt intakt in vitro, på trods af at disse patienter in vivo har svært nedsat spytsekretion (12). Andre undersøgelsesresultater antyder, at spytsekretionen hos primært SS-patienter er hæmmet pga. cirkulerende autoantistoffers blokering af de muska-

rinerge M3-receptorer på spyt- og tårekirtelcellernes overflademembraner (13,14). Betydningen af autoantistoffer i relation til SS understøttes yderligere af, at der er påvist anti-SSA- og -SSBantistofproducerende celler i læbespytkirtler hos patienter med primært SS med disse cirkulerende antistoffer (15).

Xerostomi og hyposalivation Xerostomi (subjektiv fornemmelse af mundtørhed) er et fremtrædende symptom hos patienter med SS og sædvanligvis relateret til en betydelig reduktion af den ustimulerede helspytsekretionshastighed (16,17). Sialometri med måling af den ustimulerede helspytsekretionshastighed indgår i diagnostik af SS, og en ustimuleret helspytsekretionshastighed på ≤ 1,5 ml/15 min. anses for patologisk lav og benævnes hyposalivation (4). Måling af den tygge-stimulerede helspytsekretionshas­ tighed, som vurderes patologisk lav ved ≤ 3,5 ml/5 min., har relativt lav diagnostisk sensitivitet (66 %) og specificitet (56 %) og indgår derfor ikke i klassifikationskriterierne (4,18). Sidstnævnte er desuagtet velegnet til at vurdere spytkirtlernes funktionelle kapacitet hos den enkelte patient og til at monitorere sygdomsprogressionen. Det er vist, at primært SS-patienter med en ustimuleret helspytsekretion på mindre end 0,05 ml/ min. har mere markante mund- og øjentørhedsgener, højere fokusscore, dvs. flere lymfocytære infiltrater i læbespytkirtlerne, forekomst af serumautoantistoffer, flere systemiske sygdomsmanifestationer samt opfattelse af ringere alment helbred end patienter med helspytsekretion over 0,05 ml/min. (17).

Xerostomi kan forekomme, uden at spytsekretionen er nedsat og omvendt. Således er oplevelsen af mundtørhed også relateret til ændringer i spyttets proteinsammensætning, herunder indholdet af de lubrikerende muciner. Endvidere er det væsentligt at fremhæve, at især børn og unge med SS sjældent vil klage over mundtørhed, og sialometri kan vise normal spytsekretionshastighed. SS hos børn og unge er derimod ofte karakterise-

Klassifikationskriterier

II. Orale symptomer positivt svar på mindst ét af de følgende spørgsmål:

1. Har du oplevet daglig mundtørhed de seneste tre måneder?

2. Har du som voksen haft vedvarende eller tilbagevendende hævelse af spytkirtlerne?

3. Drikker du vand til maden for at fremme synkning af tørre fødeemner?

IV. Histopatologi:

Tilstedeværelse af fokale lymfocytære infiltrater med fokusscore ≥ 1 i de små læbespytkirtler.

V. Tegn på forringet spytkirtelfunktion, positivt resultat for én af de to følgende undersøgelser:

1. Sialometri med måling af ustimuleret helspytproduktion (≤ 1,5 ml/15 min.)

2. Parotissialografi (tilstedeværelse af diffus punktat sialektasi)

3. Spytkirtelscintigrafi (forsinket optagelse, mindsket koncentration og/eller mindsket udskillelse af sporstof) Tabel 1. Amerikansk-europæiske klassifikationskriterier for den orale komponent ved Sjögrens syndrom (4).

Table 1. American-European criteria of classification for the oral component at Sjögrens syndrome (4). tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

| 183 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

ret ved recidiverende hævelser af de store spytkirtler, hyppigst gl. parotidea, og udredning vil sædvanligvis vise forekomst af serumautoantistoffer (19).

Selektiv måling af spytsekretionen fra gl. parotidea, gl. submandibularis/gl. sublingualis og/eller de små spytkirtler kan bidrage med væsentlige oplysninger om de enkelte spytkirtlers funktion og sammensætning af det spyt, de secernerer, men indgår ikke i diagnostik af SS. Måling af den stimulerede spytsekretion fra gl. submandibularis/gl. sublingualis antages at være mere anvendelig til tidlig diagnostik af SS end parotis-sialometri, idet funktionen af de mukøse acini synes at blive afficeret på et tidligere tidspunkt end de serøse (20).

Analyser af spyttets sammensætning har vist, at patienter med primært SS har meget høje koncentrationer af natrium og klorid, men lave koncentrationer af fosfat i helspyt, parotisspyt og spyt fra gl. submandibularis/gl. sublingualis på trods af lave sekretionshastigheder (20,21). De høje saltkoncentrationer er fundet korreleret til forekomst af serumautoantistoffer, høj fo-

kusscore i læbespytkirtelvævet, lave spytsekretionshastigheder og høj carieserfaring (målt på DMFS-niveau) (21). Disse fund antyder, at duktuscellernes evne til at reabsorbere salte er forringet, og dette kan være forårsaget af ændringer i de neurogene signaleringsmekanismer og/eller ændret forekomst af involverede transportproteiner (21). De observerede kvantitative og kvalitative ændringer i spyttet antages at være anvendelige som potentielle markører for graden af lymfocyt-medieret spytkirteldysfunktion hos patienter med primært SS (22).

De resterende acinuscellers funktion synes imidlertid intakt, idet de er i stand til at danne og udskille et primært spyt med normal sammensætning på trods af den lymfocytære infiltration og de strukturelle forandringer i spytkirtelvævet. Således har sialokemiske analyser ikke vist afvigelser i amylaseaktiviteten, koncentrationen af total calcium, total protein og kalium i hel- og parotisspyt, eller i koncentrationen af prolin-rige proteiner og staterin i stimuleret parotisspyt, sammenholdt med raske kontrolpersoner (20-22). Derimod er der fundet øget

Observationer ved hyposalivation

Tørhed i munden (xerostomi) og i svælget Tørhed af læber, evt. skorpedannelse eller fissurer Fornemmelse af tørst og hyppig væskeindtagelse Ubehag ved indtagelse af krydrede og syrlige fødeemner Tale-, tygge- og synkeproblemer Smagsforstyrrelser Atrofi af de filiforme papiller og fissurering af dorsum linguae Ømhed og brændende fornemmelse i mundslimhinden Plakakkumulation og gingivitis Ændring af den orale mikroflora (mere acidurisk) Mundslimhindeinfektioner, især candidose Angulær cheilitis Øget cariesaktivitet med carieslæsioner typisk langs margo gingivae samt incisalt og på cuspides Tanderosioner Proteseproblemer/tryksår bl.a. pga. forringet retention Forstyrret søvn pga. xerostomi og polyuri (hyppig og øget væskeindtagelse) Halitosis Ømhed og hævelse af gll. parotideae og/eller gll. submandibularis Gastrooesophageal reflukssygdom/oesophagitis Table 2. Symptomer og kliniske fund ved længerevarende hyposalivation (29).

Table 2. Symptoms and clinical observations regarding long-lasting hyposalivation (29). | 184 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Sjögrens syndrom og reumatoid artritis | videnskab og klinik

proteolytisk aktivitet af matrix-metalloproteinaser rettet mod ekstracellulær matrix i læbespytkirtelvæv fra SS-patienter, og dette fund antages at kunne bidrage til at forklare tab af strukturel integritet, som kan medføre kvantitative og kvalitative ændringer i de muciner, som secerneres fra disse kirtler (23,24). Ændringer i spyttets indhold af muciner kan bidrage til at forklare den fremtrædende forekomst af mundtørhedsgener hos SS-patienter, ikke mindst i de tidlige sygdomsstadier, hvor gl. submandibularis/gl. sublingualis er mere afficerede end de serøse spytkirtler (20).

Adskillige proinflammatoriske cytokiner antages at spille en central rolle ved SS, og væsentligste omfatter interleukin (IL)6, -10, -12, -18, TNF-α (tumor necrosis factor-α), IL-1β og B-cell activating factor (BAFF) (25). IL-6 er fundet korreleret til både mund- og øjentørhed (26).

Lymfom Hævelser af de store spytkirtler optræder hos 25-66 % af patienterne med primært SS (27). Det er især gl. parotidea, som afficeres, og hævelsen kan enten være unilateral eller bilateral, recidiverende eller kronisk (27). Hævelsen skyldes ofte en benign lymfoepitelial læsion, men den kan undergå malign transformation. Prævalensen af malignt lymfom hos patienter med primært SS er ca. 4 % (relativ risiko x 16) (28). SS-patienter, som udvikler en fast, persisterende, unilateral hævelse af de store spytkirtler, bør udredes for tilstedeværelse af lymfom.

Konsekvenser af nedsat spytsekretion De orale symptomer og sygdomstilstande, som ses hos SSpatienter, er ofte følger af langvarig spytkirteldysfunktion, dvs. betinget af såvel kvantitative som kvalitative ændringer i spytsekretionen. Disse omfatter bl.a. xerostomi, tale-, tyggeog synke­problemer, smagsforstyrrelser, caries, tanderosion og orale infektioner og er ikke specifikke for SS, men kan ses ved hyposalivation af anden ætiologi, om end de ofte er mere markante ved SS (Tabel 2) (29). Tabel 3 viser behandlingsmuligheder ved orale manifestationer af Sjögrens syndrom. DMARDs (disease modifying antirheumatic drugs) som glukokortikoider, interferon-alfa, azathioprin, hydroxyklorokin, sulfasalazin, D-penicillamin, cyclosporin-A har ikke vist signifikant bedring af den orale og/eller okulære sygdomskomponent.

Rituximab - Mabthera, et B-celledepleterende præparat til infusionsbehandling testes aktuelt i en række kliniske undersøgelser, og har bl.a. vist effekt på træthed og spytsekretionen.

Orale manifestationer ved reumatoid artritis Marginal parodontitis Marginal parodontitis (MP) og RA er begge kroniske inflammatoriske sygdomme. MP er karakteriseret ved inflammation i de parodontale væv og nedbrydning af tændernes parodontalligament, bindevæv og knogle. Ved begge sygdomme ses en stimulering af de inflammatoriske processer, der bl.a. indebærer syntetisering af cytokiner som IL-1 og TNF. Disse antages tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

at være hovedansvarlige for Klinisk nedbrydningen af de omtalte relevans væv. MP og RA deler derfor flere kliniske og patogenetiPatienter med Sjögrens synske karakteristika (3, 30,31). drom (SS) har en væsentlig Flere studier har vist en forøget risiko for at udvikle øget forekomst af MP hos pasygdomme i mundhulen pga. tienter med RA. Det gælder den nedsatte spytsekretion. for stort set alle aldersgrupSygdomsbilledet kan være per, dvs. fra unge til midaldmeget varierende, og symprende (32-38). Undersøgeltomerne kan fluktuere, hvilket sesresultaterne kunne ikke kan betyde, at diagnosen stilforklares ud fra andre kendte les med flere års forsinkelse. risikofaktorer som mundhygiDerfor er det væsentligt, at ejne (plak), rygning, køn og tandlæger har et indgående høj alder (34,38). Et ældre kendskab til sygdommen, så studie (39) fandt dog bedre de kan bidrage til tidlig diagparodontale forhold hos RAnostik og dermed forebygpatienter. Undersøgelsen er gende behandling. fra Sverige, og allerede på daEn stor del af patienterne med værende tidspunkt blev RASS er generet af xerostomi og patienter betragtet som pamundslimhindegener som svie rodontale risikopatienter og og brænden. Samtidig har de tilbudt et profylaktisk tandøget cariesforekomst og proplejeprogram. RA-patienterblemer med oro-faryngeale ne havde således signifikant funktioner. SS forløber kromindre plak og tandsten end nisk med enkelte sygdoms­ kontrolpersonerne, som kuneksacerbationer, typisk i form ne forklare den bedre paroaf fluktuerende spytkirtel­ dontale tilstand (39). En stor svulst og kutan vaskulitis. Papopulationsbaseret undersø­ tienter med anti-SSA-/-SSBge­ lse (US national Health antistoffer i blodet har oftere and Nutrition Examination end ”seronegative” patienter Survey, NHANES III;1988spytkirtelsvulst og involvering 1994) viste, at RA-patienter af hud og indre organer. Deshavde en trefold øget risiko uden har patienter med SS en for at være helt tandløse og en øget risiko for, at den kroniske tofold øget risiko for at have inflammation i de store spytMP (40). kirtler transformerer til malignt Baggrunden for sammenlymfom. hængen mellem MP og RA er fortsat uafklaret, men der kan være bakterielle, inflammatoriske og genetiske fællestræk ved de to sygdomme. Porphyromonas gingivalis (P.g.), en veldokumenteret parodontal patogen bakterie, besidder et enzym, der kan omdanne arginin i de parodontale bindevæv til citrullinin (41). Citrullinin fremkalder et immunrespons og øger forekomsten af autoantistoffer mod citrullinin (anti-CCP) (42). Anti-CCP er mere specifik (98 % specificitet) for RA end reumafaktorer (43) og er fundet korreleret med forekomsten af antistoffer mod P.g. hos RA-patienter (44). Anti-CCP er ligeledes fundet hos enkelte patienter med aggressiv parodontitis, | 185 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Behandlingstiltag

Patientinformation om diagnosen Sjögrens syndrom Regelmæssig kontrol hos tandlæge (ca. hver 3. måned) Instruktion i opretholdelse af grundig mundhygiejne Caries- og evt. parodontalbehandling Kostvejledning (undgå overdreven indtagelse af sukker- og syreholdige fødeemner/drikke) Fluorbehandling (tandpasta, gel eller tyggegummi) Instruktion i protesehygiejne samt protesekontrol og -korrektion Mastikatorisk og gustatorisk stimulation af spytsekretionen: sukkerfrit tyggegummi og/eller sukkerfri pastiller Farmakologisk stimulation af spytsekretionen: tablet Salagen (pilocarpin, et parasympatiko-mimetikum); dosis 5 mg x 3.

Individuel eller generel udleveringstilladelse for Salagen kan ansøges i Lægemiddelstyrelsen.

Tablet Bromhexin/Bisolvon (24 mg x 3): primært effekt på øjentørhed, mens effekt på den orale komponent usikker Lindring af mundtørhedssymptomer: spyterstatningsmidler (spray, gel eller mundskyl) Hyppig væskeindtagelse Ved oral candidose: behandling med lokal antimykotikum, evt. systemisk behandling Ved spytkirtelhævelser: antibiotika ved mistanke om infektion; ved persisterende, fast og unilateral hævelse henvisning til øre-næse-hals-læge eller reumatolog Table 3. Behandlingstiltag ved den orale komponent af Sjögrens syndrom (29).

Table 3. Treatment options for the oral component of Sjögrens syndrome (29).

som ikke har RA (33). Antistoffer mod P.g., Prevotella intermedia, Prevotella melaninogenica og Tannerella forsythia er også fundet i signifikant højere niveauer i serum fra patienter med RA end hos kontrolpersoner (45).

Da MP og RA er kroniske inflammatoriske sygdomme, er det indlysende, at cytokiner og andre inflammationsmediatorer spiller en central rolle i patogenesen (46-52). Det er dog fortsat uklart, hvor store lighederne er i de immunologiske parametre målt på proteinniveau, dvs. den mængde, der cirkulerer i blodbanen (53-56), og på genniveau, dvs. ændringer i genkompositionen og aktiviteten af de gener, der koder for inflammationsmediatorerne (57-59). Med tanke på den vellykkede biologiske behandling af RA kunne man forestille sig en lignende behandling af aggressiv MP, fx med udgangspunkt i en hæmning af de katabolske dele af inflammationsprocesserne. Det er således vist, at RA-patienter i behandling med biologiske præparater, der hæmmer proinflammatoriske cytokiner som TNF og IL-1, responderer med lindring i symptomer, nedsat knogledestruktion og normaliserede niveauer af flere inflammationsmediatorer, men også at der er en øget risiko for bakterielle infektioner og tuberkulose (60). RA-patienter i anti-TNF-α-behandling har således mere gingival blødning, men den øgede gingivale inflammation er ikke fundet associeret med tilsvarende mere klinisk fæstetab eller øgede pochemål (61). Andre har dog vist, at gingival blødning, klinisk fæstetab og gingivalvæskens niveau af TNF-α var lavere hos RA-patienter i anti-TNF-α-behandling | 186 |

end hos RA-patienter, som ikke var i anti-TNF-α-behandling, og raske kontrolpersoner (62). Disse undersøgelser peger i retning af, at en hæmning af proinflammatoriske cytokiner kan vise sig at have en gunstig effekt på parodontiet, men antallet af undersøgelser er endnu for få til at be- eller afkræfte, om MP er blandt de uønskede bakterielle infektioner. Mundhygiejneinstruktion efterfulgt af depuration og rodafglatning reducerer kliniske tegn og symptomer på aktiv RA (63) samt alle kliniske parodontale parametre i forhold til RA-patienter, som ikke modtog parodontalbehandling (63,64).

Xerostomi og hyposalivation Forekomsten af sekundært SS ved RA er ca. 30 % (65). En undersøgelse af 636 patienter med RA (heraf mindst 7 % med sekundært SS) viste, at 50 % havde mundtørhedssymptomer, og ca. 17 % havde nedsat ustimuleret helspytsekretion (66).

Histologisk er der fundet inflammatoriske forandringer i form af lymfocytinfiltrationer i de læbespytkirtler hos patienter med RA i lighed med dem, der ses ved SS (67). Det er også vist, at patienter med RA har signifikant lavere stimuleret spytsekretion fra gl. submandibularis i forhold til raske kontrolpersoner, hvorimod sekretionen fra gl. parotidea var normal (68). Koncentrationen af prolinrige proteiner og staterin i spyt fra gl. submandibularis er vist at være lavere hos RA-patienter med symptomer på mundtørhed end hos RA-patienter uden disse symptomer og raske kontrolpersoner (68). tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Sjögrens syndrom og reumatoid artritis | videnskab og klinik

Faktaboks • Grundet den øgede risiko for samtidig optræden af MP og RA er det vigtigt, at RA-patienter går regelmæssigt til kontrol hos tandlægen.

• Parodontiets tilstand følges nøje ved registrering af plakmængde, blødning ved pochemåling, pochemål og kliniske fæstetab. Tillige tages regelmæssigt røntgenbilleder for at følge evt. ændringer i knogleniveauet, så der i tide kan sættes ind med in­dividuel mundhygiejneinstruktion og nødvendig parodontalbehandling.

• Der kan ligeledes være øget indikation for supplerende antibiotisk behandling som led i parodontalbehandlingen, hvis de parodontale destruktioner er omfattende.

• Endelig er det vigtigt, at tandlægen kender til patientens medicinering, ændringer heri og aktiviteten af RA, så indkaldeintervallet kan tilpasses individuelt.

Abstract (English) Oral manifestations in Sjögrens syndrome and rheumatoid arthritis Sjögren’s syndrome (SS) and rheumatoid arthritis (RA) are the most common chronic, systemic, inflammatory autoimmune connective tissue disorders. They share several clinical and pathogenetic characteristics and both affect the oral cavity. SS is characterised by lymphocytic infiltration of the exocrine glands, in particular the lacrimal and salivary glands, leading to glandular hypofunction and symptoms of oral and ocular dryness. Impaired saliva secretion increases the risk of oral diseases like caries and candidal infections. SS may occur on its own (primary SS) or in association with another inflammatory connective tissue disease, most frequently RA (termed secondary SS). RA is characterised by inflammation of the synovium (synovitis), leading to destruction of articular cartilage and bone, atrophy of muscles, osteoporosis and joint deformities. Several studies have shown that periodontal disease is more prevalent in patients with RA than in the general population. The mechanisms behind the association between RA and periodontitis are not yet clarified, but may be related to mutual bacterial, inflammatory and genetic factors.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Litteratur

1. Fox RI. Sjögren’s syndrome. Lancet 2005; 366: 321-31.

2. Manthorpe R, Oxholm P, Prause JU et al. The Copenhagen criteria for Sjögren’s syndrome. Scand J Rheumatol 1986; 61: 19-21.

3. Grassi W, De Angelis R, Lamanna G et al. The clinical features of rheumatoid arthritis. Eur J Radiol 1998; 27 (Suppl 1): S18-24.

4. Vitali C, Bombardieri S, Jonsson R et al. European Study Group on Classification Criteria for Sjögren’s syndrome. Classification criteria for Sjögren’s syndrome: a revised version of the European criteria proposed by the American-European Consensus Group. Ann Rheum Dis 2002; 61: 554-8.

5. Greenspan JS, Daniels TE, Talal N et al. The histopathology of Sjögren’s syndrome in labial salivary gland biopsies. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1974; 37: 217-29.

6. Daniels TE. Labial salivary gland biopsy in Sjögren’s syndrome. Assessment and a diagnostic criterion in 362 suspected cases. Arthritis Rheum 1984; 27: 147-56.

7. Daniels TE, Whitcher JP. Association of patterns of labial salivary gland inflammation with keratoconjunctivitis sicca. Analysis of 618 patients with suspected Sjögrens syndrom. Arthritis Rheum 1994; 37: 869-77.

8. Pedersen AM, Nauntofte B. Primary Sjögren’s syndrome: oral aspects on pathogenesis, diagnostic criteria, clinical features and approaches for therapy. Expert Opin Pharmacother 2001; 2: 1415-36.

9. Jonsson R, Kroneld U, Bäckman K et al. Progression of sialadenitis in Sjögren’s syndrome. Br J Rheumatol 1993; 32: 578-81.

10. Andoh Y, Shimura S, Sawai T et al.

Morphometric analysis of airways in Sjögren’s syndrome. Am Rev Respir Dis 1993; 148: 1358-62.

11. Humphreys-Beher MG, Brayer J, Yamachika S et al. An alternative perspective to the immune response in autoimmune exocrinopathy: induction of functional quiescence rather than destructive autoaggression. Scand J Immunol 1999; 49: 7-10.

12. Pedersen AM, Dissing S, Fahrenkrug J et al. Innervation pattern and Ca2+ signalling in labial salivary glands of healthy individuals and patients with primary Sjögren’s syndrome (pSS). J Oral Pathol Med 2000; 29: 97-109.

13. Bacman S, Sterin-Borda L, Camusso JJ et al. Circulating antibodies against rat parotid gland M3 muscarinic receptors in primary Sjögren’s syndrome. Clin Exp Immunol 1996; 104: 454-9.

14. Robinson CP, Brayer J, Yamachika S et al. Transfer of human serum IgG to nonobese diabetic Igμnull mice reveals a role for autoantibodies in the loss of secretory function of exocrine tissues in Sjögren’s

syndrome. Proc Natl Acad Sci USA 1998; 95: 7538-43.

15. Tengnér P, Halse AK, Haga HJ et al. Detection of anti-Ro/SSA and anti-La/SSB autoantibodyproducing cells in salivary glands from patients with Sjögren’s syndrome. Arthritis Rheum 1998; 41: 2238-48.

16. Speight PM, Kaul A, Melsom RD. Measurement of whole unstimulated salivary flow in the diagnosis of Sjögren’s syndrome. Ann Rheum Dis 1992; 51: 499-502.

17. Pedersen AM, Reibel J, Nauntofte B. Primary Sjögren’s syndrome (pSS): subjective symptoms and salivary findings. J Oral Pathol Med 1999; 28: 303-11.

18. Vitali C, Bombardieri S, Moutsopoulos HM et al. Assessment of the European classification criteria for Sjögren’s syndrome in a series of clinically defined cases: results of a prospective multicentre study.

The European Study Group on Diagnostic Criteria for Sjögren’s syndrome. Ann Rheum Dis 1996; 55: 116-21.

19. Singer NG, Tomanova-Soltys I, Lowe R. Sjögren’s syndrome in childhood. Curr Rheumatol Rep 2008; 10: 147-55.

20. Kalk WW, Vissink A, Stegenga B et al. Sialometry and sialochemistry: a non-invasive approach for diagnosing Sjögren’s syndrome. Ann Rheum Dis 2002; 61: 137-44.

21. Pedersen AM, Bardow A, Nauntofte B. Salivary changes and dental caries as potential oral markers of autoimmune salivary gland dysfunction in primary Sjögren’s syndrome. BMC Clin Pathol 2005; 1:4.

22. Pedersen AM, Reibel J, Nordgarden H et al: Primary Sjögren’s syndrome: salivary gland function and clinical oral findings. Oral Dis 1999; 5: 128-38.

23. Goicovich E, Molina C, Pérez P et al. Enhanced degradation of proteins of the basal lamina and stroma by matrix metalloproteinases from the salivary glands of Sjögren’s syndrome patients: correlation with reduced structural integrity of acini and ducts. Arthritis Rheum 2003; 48: 2573-84.

24. Asatsuma M, Ito S, Watanabe M et al. Increase in the ratio of matrix metalloproteinase-9 to tissue inhibitor of metalloproteinase-1 in saliva from patients with primary Sjögren’s syndrome. Clin Chim Acta 2004; 345: 99-104.

25. Roescher N, Tak PP, Illei GG. Cytokines in Sjögren’s syndrome.

Oral Dis 2009; 15: 519-26.

26. Boras VV, Cikes N, Lukac J et al.

The significance of salivary and serum interleukin 6 and basic fibroblast growth factor levels in patients with Sjögren’s syndrome.

Coll Antropol 2004; 28 (Suppl 2): S305-9.

| 187 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

27. Manoussakis MN, Moutsopoulos HM. Sjögren’s syndrome. Otolaryngol Clin North Am 1999; 32: 843-60.

28. Theander E, Henriksson G, Ljungberg O et al. Lymphoma and other malignancies in primary Sjögren’s syndrome: a cohort study on cancer incidence and lymphoma predictors. Ann Rheum Dis 2006; 65: 796-803.

29. Pedersen AML, Nauntofte B. The salivary component of primary Sjögren’s syndrome: diagnosis, clinical features and management.

In: Columbus F (ed.): Arthritis Research. Nova Science Publishers, Inc., New York; 2005; 105-46.

30. Mercado FB, Marshall RI, Bartold PM. Inter-relationships between rheumatoid arthritis and periodontal disease. A review. J Clin Periodontol 2003; 30: 761-72.

31. Berthelot JM, Le Goff B. Rheumatoid arthritis and periodontal disease. Joint Bone Spine 2010; 77: 537-41.

32. Miranda LA, Fischer RG, Sztajnbok FR et al. Periodontal conditions in patients with juvenile idiopathic arthritis. J Clin Periodontol 2003; 30: 969-74.

33. Havemose-Poulsen A, Westergaard J, Stoltze K et al. Periodontal and hematological characteristics associated with aggressive periodontitis, juvenile idiopathic arthritis, and reumatoid arthritis. J Periodontol 2006; 77: 280-8.

34. Kässer UR, Gleissner C, Dehne F et al. Risk for periodontal disease in patients with longstanding rheumatoid arthritis. Arthritis Rheum 1997; 40: 2248-51.

35. Mercado F, Marshall RI, Klestov AC et al. Is there a relationship between rheumatoid arthritis and periodontal disease? J Clin Periodontol 2000; 27: 267-72.

36. Mercado FB, Marshall RI, Klestov AC et al. Relationship between rheumatoid arthritis and periodontitis. J Periodontol 2001; 72: 779-87.

37. Pischon N, Pischon T, Kröger J et al. Association among rheumatoid arthritis, oral hygiene, and periodontitis. J Periodontol 2008; 79: 979-86.

38. Dissick A, Redman RS, Jones M et al. Association of periodontitis with rheumatoid arthritis: a pilot

study. J Periodontol 2010; 81: 22330.

39. Sjöström L, Laurell L, Hugoson A et al. Periodontal conditions in adults with rheumatoid arthritis.

Community Dent Oral Epidemiol 1989; 17: 234-36.

40. de Pablo P, Dietrich T, McAlindon TE. Association of periodontal disease and tooth loss with rheumatoid arthritis in the US population.

J Rheumatol 2008; 35: 70-6.

41. Rosenstein ED, Greenwald RA, Kushner LJ et al. Hypothesis: the humoral immune response to oral bacteria provides a stimulus for the development of rheumatoid arthritis. Inflammation 2004; 28: 311-8.

42. Schellekens GA, de Jong BA, van den Hoogen FH et al. Citrulline is an essential constituent of antigenic determinants recognized by rheumatoid arthritis-specific autoantibodies. J Clin Invest 1998; 101: 273-81.

43. Schellekens GA, Visser H, de Jong BA et al. The diagnostic properties of rheumatoid arthritis antibodies recognizing a cyclic citrullinated peptide. Arthritis Rheum 2000; 43: 155-63.

44. Mikuls TR, Payne JB, Reinhardt RA et al. Antibody responses to Porphyromonas gingivalis (P. gingivalis) in subjects with rheumatoid arthritis and periodontitis.

Int Immunopharmacol 2009; 9: 38-42.

45. Ogrendik M, Kokino S, Ozdemir F et al. Serum antibodies to oral anaerobic bacteria in patients with rheumatoid arthritis. MedGenMed 2005; 7: 2.

46. Kjeldsen M, Holmstrup P, Bendtzen K. Marginal periodontitis and cytokines: a review of the literature.

J Periodontol 1993; 64: 1013-22.

47. Havemose-Poulsen A, Holmstrup P. Factors affecting IL-1-mediated collagen metabolism by fibroblasts and the pathogenesis of periodontal disease: a review of the literature. Crit Rev Oral Biol Med 1997; 8: 217-36.

48. Graves DT, Cochran D. The contribution of interleukin-1 and tumor necrosis factor to periodontal tissue destruction. J Periodontol 2003; 74: 391-401.

49. Feldmann M, Brennan FM, Maini RN. Role of cytokines in rheuma-

toid arthritis. Annu Rev Immunol 1996; 14: 397-440.

50. B ingham CO 3rd. The pathogenesis of rheumatoid arthritis: pivotal cytokines involved in bone degradation and inflammation. J Rheumatol Suppl 2002; 65: 3-9.

51. Firestein GS. Evolving concepts of rheumatoid arthritis. Nature 2003; 423: 356-61.

52. Dayer JM. The process of identifying and understanding cytokines: from basic studies to treating rheumatic diseases. Best Pract Res Clin Rheumatol 2004; 18: 31-45.

53. Havemose-Poulsen A, Sørensen LK, Stoltze K et al. Cytokine profiles in peripheral blood and whole blood cell cultures associated with aggressive periodontitis, juvenile idiopathic arthritis, and rheumatoid arthritis. J Periodontol 2005; 76: 2276-85.

54. Sørensen LK, Havemose-Poulsen A, Bendtzen K et al. Aggressive periodontitis and chronic arthritis: blood mononuclear cell gene expression and plasma protein levels of cytokines and cytokine inhibitors. J Periodontol 2009; 80: 282-9.

55 Nilsson M, Kopp S. Gingivitis and periodontitis are related to repeated high levels of circulating tumor necrosis factor-alpha in patients with rheumatoid arthritis. J Periodontol 2008; 79: 1689-96.

56. Kobayashi T, Murasawa A, Komatsu Y et al. Serum cytokine and periodontal profiles in relation to disease activity of rheumatoid arthritis in Japanese adults. J Periodontol 2010; 81: 650-7.

57. Havemose-Poulsen A, Sørensen LK, Bendtzen K et al. Polymorphisms within the IL-1 gene cluster: effect on cytokine profiles in peripheral blood and whole blood cell cultures of patients with aggressive periodontitis, juvenile idiopathic arthritis, and rheumatoid arthritis. J Periodontol 2007; 78: 475-92.

58. Sørensen LK, Havemose-Poulsen A, Sønder SU et al. Blood cell gene expression profiling in subjects with aggressive periodontitis and chronic arthritis. J Periodontol 2008; 79: 477-85.

59. Kobayashi T, Murasawa A, Ito S et al. Cytokine gene polymorphisms associated with rheumatoid arthri-

tis and periodontitis in Japanese adults. J Periodontol 2009; 80: 792-9.

60. Nam JL, Winthrop KL, van Vollenhoven RF et al. Current evidence for the management of rheumatoid arthritis with biological diseasemodifying antirheumatic drugs: a systematic review informing the EULAR recommendations for the management of RA. Ann Rheum Dis 2010; 69: 976-86.

61. Pers J-O, Saraux, A, Pierre R et al.

Anti-TNF-alpha immunotherapy is associated with increased gingival inflammation without clinical attachment loss in subjects with rheumatoid arthritis. J Periodontol 2008; 79: 1645-51.

62. M ayer Y, Balbir-Gurman A, Machtei EE. Anti-tumor necrosis factor-alpha therapy and periodontal parameters in patients with rheumatoid arthritis. J Periodontol 2009; 80: 1414-20.

63. Ortiz P, Bissada NF, Palomo L et al. Periodontal therapy reduces the severity of active rheumatoid arthritis in patients treated with or without tumor necrosis factor inhibitors. J Periodontol 2009; 80: 535-40.

64. Pinho Mole N, Oliveira RD, Novaes AB Jr. et al. Relationship between periodontitis and rheumatoid arthritis and the effect of nonsurgical periodontal treatment.

Braz Dent J 2009; 20: 355-64.

65. Andonopoulos AP, Drosos AA, Skopouli FN et al. Secondary Sjögren’s syndrome in rheumatoid arthritis.

J Rheumatol 1987; 14: 1098-103.

66. Uhlig T, Kvien TK, Jensen JL et al.

Sicca symptoms, saliva and tear production, and disease variables in 636 patients with rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 1999; 58: 415-22.

67. Markkanen SO, Syrjänen SM, Lappalainen R et al. Assessment of labial salivary gland changes in patients with rheumatoid arthritis by subjective and quantitative methods. Appl Pathol 1989; 7: 233-40.

68. Jensen JL, Uhlig T, Kvien TK et al.

Characteristics of rheumatoid arthritis patients with self-reported sicca symptoms: evaluation of medical, salivary and oral parameters. Oral Dis 1997; 3: 254-61.

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

| 188 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Dentocaine i to versioner Indeholder ikke EDTA

“D

tandlægers foretru e k kn e ans

- articain med adrenalin

loka lana

lgetik a” Our innovation Y r success You

Tubuler er ISO farvekodede

CMS Dental Ragnagade 7 DK-2100 København Ø Tlf.: 32 57 30 00 www.cmsdental.dk

4 mm i et lag 1t 00 min

5t 00 min

Husk!

• Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene • 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt • Kan anvendes sammen med alle methakrylatbaserede adhesiver og kompositter

For better dentistry

Dentsply DeTrey | www.dentsply.eu Sjælland: Ann Hindsbøl | Tlf: 24 22 36 08 | Jylland & Fyn: Henrik Schütt | Tlf: 20 46 56 80

SDR_Halvsida_DK_170x115.indd 1

2011-03-24 11.10

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Orale komplikationer ved moderne kræftbehandling Nærmere fire av ti personer vil få kreft en eller annen gang i livet. Kreftbehandling er i dag mer komplisert, aggressiv og individuelt tilpasset enn tidligere. Dette medfører nye og større utfordringer også for tannhelsepersonell.

Døde­ligheten er stabil eller svakt fallende, noe som innebærer at flere av dem som får kreft, overlever sykdommen og vil dø av andre årsaker. Tannhelsepersonell vil derfor møte flere kreftoverlevere som trenger langtidsoppfølging, med henblikk på forebyggelse og håndtering av orale komplikasjoner og sen effekter. Nye intensive behandlingsregimer fører også til at flere kreftpasienter lever lenger med sin sykdom. Bivirkningsprofilen til mange av de nye kreftmedisinene er mindre klarlagt. Sjelden registreres orale komplikasjoner i kreftstudier ved utprøving av nye medisiner. Dette fører til usikkerhet når det gjelder årsakssammenheng mellom orale bivirkninger og kreftbehandlingen.

Mistanke om medikamentrelatert oral bivirkning hos kreftpasient bør derfor rapporteres til nasjonale legemiddelverk. Tannhelsepersonell er sjelden inkludert i behandlingsteamet rundt pasienter med kreft utenfor hode-hals-området. Dette på tross av at orale komplikasjoner forekommer hos opptil 40 % av disse pasientene. Kontinuerlig oppdatering av kunnskap innen onkologisk odontologi er nødvendig, og denne artikkelen fokuserer på de viktigste bivirkninger på kort og lang sikt ved moderne kreftbehandling.

Orale komplika­ sjoner ved moderne kreftbehandling Bente Brokstad Herlofson, associate professor, ph.d., Department of oral surgery and oral medicine, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway, and Department of maxillofacial surgery and Hospital Dentistry, Oslo University Hospital, Radiumhospitalet, Norway Kristine Løken, tandlæge, Department of maxillofacial surgery and Hospital Dentistry, Oslo University Hospital, Radiumhospitalet, Norway Geir Støre, professor, ph.d., Department of maxillofacial surgery and Hospital Dentistry, Oslo University Hospital, Rikshopitalet, Norway. and Institute of Clinical Dentistry, Faculty of Health Sciences, University of Tromsø, Norway

K

reftbehandling i dag er svært avansert og består av kirurgi, stråleterapi, stamcelletransplantasjon, medikamentell behandling og ofte en kombinasjon av disse.

Dette medfører nye og større utfordringer, også for tannhelsepersonell (1,2). Tabell 1 og 2 viser orale komplikasjoner ved ulike former for kreftbehandling, inkludert nye og målrettede medikamenter. National Cancer Institute (www.cancer.gov/) i USA angir følgende estimater når det gjelder frekvens av orale komplikasjoner: 10 % ved adjuvant kjemoterapi, 40 % ved kurativ kjemoterapi, 80 % ved stamcelletransplantasjon og 100 % ved hode-hals-bestråling der munnhulen er involvert.

Kirurgi Kirurgi, som er den viktigste behandlingsform ved hode- og halskreft, kan føre til kosmetiske og funksjonelle komplikasjoner med uttalt effekt på pasientenes livskvalitet.

Tumoricid strålebehandling Høydose tumoricid strålebehandling (≥ 60 Gy) er den viktigste ikke-kirurgiske behandling for kreft i hode- og halsregionen.

Stråleindusert skade skiller seg blant annet fra cytostatika-induserte forandringer ved at bestrålt vev viser mer permanent skade.

Medikamentell behandling Tidligere var medikamentell kreftbehandling ensbetydende med cytotoksisk kjemoterapi, altså cellegiftbehandling med kombinasjon av mange typer cytostatika. NyEmneord utviklede kreftmedikamenter, med målrettet Cancer therapy; effekt på cellereceptornivå er nå tilgjengelig, mucositis; og stadig flere er under utprøving (Tabell 2). xerostomia; Dette gir pasienter med avansert kreftsykdom trismus; osteonecrosis nye livsforlengende behandlingsmuligheter, | 190 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Moderne kreftbehandling | videnskab & klinik

Orale komplikasjoner ved kreftbehandling Komplikasjon/bivirkning

Stråling

Kort sikt

Cytostatika

Stråling

Lang sikt

Cytostatika

Mucositt

+

+

-

-

Infeksjon

+

+

+

-

Xerostomi

+

+

+

+(?)

Spyttkjerteldysfunksjon

+

+

+

+(?)

Smaksforstyrrelser

+

+

+

+(?)

Smerte

+

+

+(?)

-

Blødning

+

+

-

-

Neuropati

-

+

-

-

Karies

-

-

+

+(?)

Periodontal sykdom

-

-

+

+(?)

Fibrose og atrofi

-

-

+

-

Trismus

-

-

+

-

Osteoradionekrose

-

-

+

-

Dentale og skeletale vekstforstyrrelser (barn)

-

-

+

+

Ny primær kreftsykdom

-

-

+

-

Tabell 1. Orale komplikasjoner og bivirkninger på kort og lang sikt relatert til strålebehandling mot kreft i hode-hals-regionen og cytostatikabruk i kreftbehandling (modifisert etter ref. 2).

Table 1. Oral complications and side-effects in short and long term related to radiation against head-and-neck cancer, and chemotherapy in cancer treatment (modified after ref. 2).

men medikamentene har også bivirkningsprofiler som kan påvirke pasientenes livskvalitet (3,4).

Allogen stamcelletransplantasjon Transplantasjon av stamceller fra donor (allogen) brukes i behandlingen av forskjellige lymforetikulære kreftsykdommer.

I løpet av de siste 25 år har antall pasienter som har fått slik behandling, økt samtidig med forbedret overlevelsesfrekvens.

Dette fordrer økt fokus og håndtering av langtids komplikasjoner, som kronisk graft versus host sykdom (GVHD) og risiko for utvikling av nye maligne sykdommer (5). Akutt GVHD utvikles iløpet av de første 100 dagene av behandlingen, mens kronisk etter 100 dager. Kronisk GVHD forekommer hos mellom 6080 % av langtids overlevere etter stamcelletransplantasjon og mistenkes å være en potensiell risikofaktor for utvikling av plateepitelcarcinom på hud og i munnhule.

Orale komplikasjoner på kort sikt På kort sikt er oral mukositt (OM) den mest problematiske orale bivirkning ved stråleterapi og medikamentell kreftbehandling. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Oral mukositt De fleste nye kreftpasienter vil ha en risiko på mellom 20 % og 49 % for å utvikle oral ulcerøs mukositt (OM) en eller annen gang iløpet av behandlingen. OM defineres som en inflammasjonsliknende prosess i oral mucosa som en konsekvens av en kompleks kaskade av biologiske hendelser der spesifikke transkripsjonsfaktorer (som for eksempel NF-kB) og inflammatoriske mediatorer (som for eksempel COX-2) synes å ha stor betydning (6,7).

Orale komplikasjoner på lang sikt De viktigste og alvorligste komplikasjonene på lang sikt ved kreftbehandling generelt er spyttkjerteldysfunksjon, med xerostomi, trismus, risiko for utvikling av osteoradionekrose og medikamentrelatert osteonekrose, samt dentale og skeletale vekstforstyrrelser ved behandling av barn og unge (Fig. 1) (8).

Spyttkjerteldysfunksjon/xerostomi Spyttkjertelhypofunksjon (objektivt påvist redusert salivasekresjon) og xerostomi (subjektiv følelse av munntørrhet) er | 191 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Medikamentrelaterte bivirkninger Preparat; generisk navn (salgsnavn)

Behandlingsindikasjon

Virkningsmekanisme

Type bivirkninger

Bevacizumab (Avastin®)

Kolorektalkreft, brystkreft, ikke-småcellet lungekreft, nyrecellekreft

Hemmer binding av vaskulær endotelial vekstfaktor (VEGF) til sine reseptorer

Stomtitt Nedsatt smakssans Blødning Nedsatt sårtilheling Osteonekrose i kjeven

Denosumab (Prolia®)

Prostatakreft med økt risiko for brudd

Hemmer osteoklastisk benresorpsjon

Infeksjon Osteonekrose i kjeven

(Xgeva®)

Forebyggelse av skjelettrelaterte hendelser hos voksne pasienter med skjelettmetastaser fra solide tumores.

Letrozol (Femar®)

Hormonreseptor-positiv brystkreft

Hemmer aromataseenzymet ved kompetitiv binding

Stomatitt Munntørrhet

Zoledronsyre (Zometa®)

Forebygging av skjelettrelaterte hendelser hos pasienter med utbredt kreftsykdom som i nvolverer skjelettet

Hemmer osteoklastisk benresorpsjon

Osteonekrose i kjeven Bensmerte Stomatitt Munntørrhet Nedsatt smakssans

Imatinib (Glivec®)

Kronisk myelogen leukemi (KML), akutt lymfoblastisk leukemi (ALL), gastrointestinal stromal tumor (GIST)

Hemmer tyrosinkinasereseptorer

Munntørrhet Smaksforstyrrelser Stomatitt Sår i munnen

Sunitinib (Sutent®)

Gastrointestinal stromal tumor (GIST), nyrecellekreft

Hemmer flere tyrosinkinasereseptorer som deltar i tumorvekst, neoangiogenese og metastatisk progresjon av kreft

Stomatitt Munntørrhet Munnsmerter Glossodyni Nedsatt/manglende smakssans Tørre og sprukne lepper Blødning Redusert sårtilheling Osteonekrose i kjeven Oralt ubehag

Everolimus (Afinitor®)

Nyrecellekreft

Hemmer aktiviteten av mTOR

Stomatitt Smaksforstyrrelser Munntørrhet

Pamidronsyre (Aredia®)

Tabell 2. Bivirkninger og komplikasjoner av betydning for oral helse relatert til nye og målrettede medikamenter benyttet i kreftbehandling rapportert i preparatomtaler og referansene 3, 4, 15.

Table 2. Oral side-effects and complications related to new and targeted agents used in cancer treatment and reported in SPC’s and references 3, 4, 15.

velkjente bivirkninger under og etter strålebehandling av hodehals-kreft. I en systematisk litteraturgjennomgang er det rapportert en xerostomiprevalens på mellom 73-85 % fra én måned til mer enn to år etter endt strålebehandling (9).

Trismus Trismus defineres som en tonisk kontraksjon av tyggemuskler med redusert gapeevne som resultat. En trismusprevalens på mellom 5 % og 38 % av pasienter som får stråling mot hodehals-kreft er rapportert, og variasjonene skyldes sannsynligivs fravær av ensartede kriterier for definisjon av trismus. En interincisalavstand på 35 mm er derfor foreslått som ”cut-off”| 192 |

grense for trismus (10). Strålebehandling som involverer kjeve­ ledd, pterygoideus- og massetermuskulatur, samt stråledose over 60 Gy, fører til degenerasjon og fibrose av tyggemuskler og kjeveledd med trismus som resultat (11). Dette fører igjen til økt morbiditet med tyggeproblemer som reduserer næringsinntak, vanskeligjør tale og munnhygiene. Redusert evne til å spise i sosiale lag øker risiko for sosial isolasjon og reduserer pasientenes livskvalitet.

Osteoradionekrose Osteoradionekrose (ORN) er karakterisert ved et ikke tilhelet område med eksponert ben som har persistert i minst seks tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Moderne kreftbehandling | videnskab & klinik

Klinisk relevans og hovedbudskap

Dentale utviklingsforstyrrelser

Fig. 1. Dentale utviklingsforstyrrelser hos to voksne kreft­ overlevere behandlet med cytostatika for akutt lymfatisk leukemi og som deltar i en pågående tverrfaglig ph.d.-studie om langtidsfølger av kreftbehandling i barne-og ungdomsalder (Wilberg P, Herlofson BB). A: Mikrodonti på tann 37 (også 47) hos 30 år gammel mann behandlet i 2-3 års alder.

B: Mineraliseringsforstyrrelser på flere tenner i form av furer og groper hos 18 år gammel mann behandlet fra 2,5 års alder over tre perioder (foto Wilberg P).

Fig. 1. Dental developmental disturbances in two adult cancer survivors treated with chemotherapy for acute lymphatic leukemia at young age. Both are included in an ongoing interdisciplinary PhD study regarding long-term side-effects of cancer treatment in children and youths (Wilberg P, Herlofson BB). A: Microdontia on tooth 37 (and 47) in a man aged 30 treated by age 2-3. B: Mineralisation disturbances of several teeth in an 18 year old man treated from age 2.5 and with three cycles (photo Wilberg P).

Kreftpasienter lever i dag lenger med sin sykdom, og dette nødvendiggjør økt kunnskap hos alle tannleger om orale bivirkninger på kort og lang sikt ved kreft og kreftbehandling. Kompliserte og langvari­ge be­­handlingsregimer fordrer medisinsk-odontologisk tverr­ faglig samarbeid, for å kunne ivareta pasientenes orale helse på en best mulig måte.

• Moderne kreftbehandling er mer aggressiv og individuelt tilpasset enn tidligere, og bivirkningsprofilen er ofte mer komplisert og vanskelig å forutsi, både med tanke på nye medikamenter og behandlingsregimer.

• Tannhelsepersonell må forvente å bli eksponert for nye orale problemstillinger og oppfølging av kreftpasienter, som lever lenger med sin sykdom på grunn av mer effektiv og nyere kreft­behandling.

• Kontinuerlig faglig oppdatering innen odontologisk onkologi er nødvendig.

Kjeveosteonekrose

A

B

C

Fig. 2. Kjeveosteonekrose (ONJ) med eksponert ben i maxilla etter fjernelse av rotrester (26,27) hos 67 år gammel nyrekreftpasient med spredning til skjelettet behandlet med zoledronsyre og sunitinib. Totalt fått 19 zoledronsyre-infusjoner, 6 før ekstraksjonen. A: Ved seponering av zoledronsyre og oppstart med 50 mg sunitinib daglig i 4 ukers kurer med 2 ukers pause mellom kurene. B: 6 måneder senere; litt større defekt og mer lettblødende mucosa. Pasienten rapporterer i tillegg økt sårhet i munnen mot slutten av hver sunitinib kur. C: Progresjon av eksponert ben 18 måneder etter seponering av zoledronsyre og fortsatt under behandling med sunitinib. Kombinasjon av bisfosfonat og sunitinib synes å øke risko for ONJ og kan forverre etablert ONJ (4).

Fig. 2. Osteonecrosis of the jaw (ONJ) with exposed bone in the maxilla after removal of two fractured teeth (26,27) in an 67 year old man with renal metastatic cancer treated with zoledronic acid and sunitinib. He received 19 zoledronic acid infusions, 6 before extraction. A: Zoledronic acid was seponated and sunitinib therapy was initiated with 50 mg daily for 4 weeks with 2 weeks break in between treatments. B: 6 months later; slightly bigger osteonecrotic defect with mucosal bleeding. Pasient reports increased oral soreness at the end of every sunitinib treatment. C: Progression of exposed bone 18 months after seponation of zoledronic acid, still on sunitinib therapy. A combination of zoledronic acid and sunitinib seems to increase the risk for ONJ, and might even worsen established ONJ (4).

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

| 193 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

måneder hos kreftpasient behandlet med ioniserende stråling (12). ORN er assosiert med smerte og morbiditet og krever i avanserte stadier kirurgisk reseksjon og rekonstruksjon. Risiko for ORN øker med stråledose over 60 Gy, tidligere kreftreseksjon, dårlig tannstatus og tannekstraksjoner utført etter endt strålebehandling (13).

Medikamentrelatert osteonekrose Siden 2003 har osteonekrose i kjevene (ONJ) blitt assosiert med bruk av bisfosfonater i behandlingen av kreftpasienter med skjelettmetastaser og av pasienter med osteoporose. Foreløpig baseres diagnostikk av bisfosfonatrelatert kjeveosteonekrose (BRONJ) av kliniske funn og defineres som tilstedeværelse av nekrotisk ben i over 6-8 uker hos en pasient som behandles eller er behandlet med bisfosfonater, og som ikke har fått stråling mot hode-hals-området (14). Prevalensen av ONJ hos kreftpasienter som får intravenøst administrert bisfosfonat, beskrives i litteraturen å ligge mellom 3 og 12 % og mindre enn 1 % hos osteoporosepasienter som bruker bisfosfonat per oralt. Tallene er basert på retrospektive studier og kan være biased i måten ONJ tilfellene ble diagnostisert. Bisfosfonater ligger på overvåkingslisten til Legemiddelverket i de nordiske land, og helsepersonell oppfordres til å rapportere alle tilfeller av ONJ. I den senere tid er det rapportert ONJ tilfeller hos kreftpasienter som behandles med andre medikamenter, inkludert antiangiogene og nyutviklede antiresorptive medikamenter (Fig. 2, Tabell 2) (4,15). Disse preparatene studeres intensivt til bruk innen onkologi og andre applikasjoner, og økt bruk av disse kan forven tes i nær fremtid.

Medikamentrelatert osteonekrose Et av de nye antiresorptive medikamentene, denosumab (Tabell 2), administreres i form av en subkutan injeksjon.

Preparatet er nylig blitt godkjent til behandling av osteoporose og bruddrisiko ved prostatakreft (Prolia®, 60 mg, 2 ganger i

året) og i behandlingen av skjelettmetastaser hos kreftpasienter med solide tumores (Xgeva®, 120 mg hver 4 uke). Tannhelsepersonell gjøres oppmerksom på at infeksjon og osteonekrose i kjeven er rapporterte bivirkninger ved denosumabbehandling, hovedsakelig hos kreftpasienter.

Konklusjon Kreftpasienter lever lenger med sin sykdom ettersom nye og intensive medikamentelle behandlingsregimer implementeres.

Tannhelsepersonell må derfor være innstilt på å øke sin kunnskap om orale problemstillinger ved kreft og kreftbehandling for å kunne bidra til en optimal og helhetlig kreftomsorg. Mer forskning er nødvendig, spesielt for å bedre dokumentasjon på orale bivirkninger på lang sikt ved medikamentell kreftbehandling.

Abstract (English)

Oral complications in modern cancer therapy The current trend in modern advanced cancer treatment involves a complex and aggressive approach, applying a spectrum of modalities, ranging from surgery and radiotherapy to new chemo- and immunotherapy. All these treatments generate risks of oral complications and side effects. The dental team, in seeking to improve the quality of life for the patient, also has to meet this challenge in relation to the prophylaxis, diagnosis and treatment of such compromised patients.

This report describes a survey of the current cancer treatment regimens and their effect on oro-facial tissues.

Referanser 1. Hong CH, Napeñas JJ, Hodgson BD et al. A systematic review of dental disease in patients undergoing cancer therapy. Support Care Cancer 2010;18:1007-21.

2. Herlofson BB, Løken K. Hvordan påvirkes munnhulen av kreftbehandling? Tidsskr Nor Lægeforen 2006;126:1349-52.

3. Sonis S, Treister NT, Chawla S et al. Preliminary characterization of oral lesions associated with inhibitors of mammalian target of rapamycin in cancer patients.

Cancer 2010;116:210-5.

4. Hoefert S, Eufinger H. Sunitinib may raise the risk of bisphosphonate-related osteonecrosis of the jaw: presentation of three cases.

Oral Surg Oral Med Oral Pathol

| 194 |

Oral Radiol Endod 2010;110:463-9.

5. Demarosi F, Lodi G, Carrassi A et al. Oral malignancies following HSCT: graft versus host disease and other risk factors. Oral Oncol 2005;41:865-77.

6. Sonis ST. Mucositis: The impact, biology and therapeutic opportunities of oral mucositis. Oral Oncol 2009;45:1015-20.

7. Cheng KK, Leung SF, Liang RH et al. Severe oral mucositis associated with cancer therapy: impact on oral functional status and qua­ lity of life. Support Care Cancer 2010;18:1477-85.

8. Allen G, Logan R, Gue S. Oral manifestations of cancer treatment in children: a review of the literature.

Clin J Oncol Nurs 2010;14:481-90.

9. Jensen SB, Pedersen AML, Vissink A et al. A systematic review of salivary gland hypofunction and xerostomia induced by cancer therapies: prevalence, severity and impact on quality of life. Support Care Cancer 2010;18:1039-60.

10. Dijkstra PU, Kalk WW, Roodenburg JL. Trismus in head and neck oncology: a systematic review. Oral Oncol 2004;40:879-89.

11. Wranicz P, Herlofson BB, Evensen JF et al. Prevention and treatment of trismus in head and neck cancer: a case report and a systematic review of the literature. Scand J Pain 2010;1:84-8.

12. Marx RE. Osteoradionecrosis: a new concept of its pathophysiology. J Oral Maxillofac Surg.

1983;41:283-8.

13. Peterson DE, Doerr W, Hovan A et al. Osteoradionecrosis in cancer patients: the evidence base for treatment-dependent frequency, current management strategies, and future studies. Support Care Cancer 2010;18:1089-98.

14. Ruggiero SL, Dodson TB, Assael LA et al. American Association of Oral and Maxillofacial Surgeons position paper on bisphosphonaterelated osteonecrosis of the jaws – 2009 update. J Oral Maxillofac Surg 2009;67 (Suppl 5):S2-12.

15. Migliorati CA, Covington JS 3rd.

New oncology drugs and osteonecrosis of the jaw (ONJ). J Tenn Dent Assoc 2009;89:36-8.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

PA-behandling anno 2012 CMS DENTAL TILBYDER PRAKTISK ORIENTERET ”GÅ-HJEM” KURSUS TIL TANDLÆGER OG TANDPLEJERE • • • • • • •

KURSUSGIVER Tandlæge Susanne Dalsgaard

Bliv opdateret inden for det nyeste tiltag til behandling af parodontitis/periimplantitis.

Hvad stiller vi op med de patienter der ikke responderer på vores PA-behandlinger?

Hvordan desinficerer vi en ru implantat overflade?

Er du tilfreds med vedholdende behandling uden forbedring?

Er dine patienter tilfredse med status quo behandling?

Tør du lade dine patienter gå med vedvarende infektioner i mundhulen?

Bliv opdateret om følgesygdommene ved vedvarende infektion i mundhulen, og få mulighed for at afprøve FotoSan som et supplement bl.a. til dine PA-behandlinger.

KURSUS DATOER 26/3 16/4 21/5 20/8 24/9

TID

Lysaktiveret desinfektion (LAD) er godt på vej til at blive en uundgåelig del af tandlæger og tandplejeres værktøjskasse i behandlingen af mundhuleinfektioner, herunder ikke mindst parodontitis. Og hvorfor nu det?

17.00 - ca. 20.30

PRIS

Anvendt i tillæg til tandrodsrensning giver LAD disse fordele: • En log 3 (faktor 1000) reduktion af patogene bakterier i pocher i sammenligning med en log 1 reduktion (faktor 10) efter tandrodsrensning alene, målt 3 måneder efter én behandling.

• Dette resulterer i en ophør af blødning ved sondering (BOP) i 2/3 af pocherne – også efter 3 mdr. Tilsvarende tal for tandrodsrensning alene er 20%.

• Du ser en pochereduktion på 1-2 mm efter 3 mdr. Resultater for tandrodsrensning alene er ca. 0,5 mm

KORT OM FOTOSAN BEHANDLINGSKONCEPTET 1. En fotosensitizer binder sig til mikroorganismernes overflade 2. Fotosensitizeren absorberer lys i et specifikt spektrum, og optager dermed energi 3. Den optagne energi påvirker tilstedeværende O2, som spaltes til enten O- eller O• ,

som fælles kaldes ROS (= Reactive Oxigen Specimen) 4. ROS er stærkt reaktivt og destruerer mikrobielle cellevægge og andre strukturer momentant.

CMS Dental ApS Ragnagade 7 2100 København Ø

Aarhus Kbh. Ø.

Aalborg Odense København Ø

Kr. 800,- pr. person Der bliver serveret en let anretning inkl. drikkevarer.

TILMELDING

Bindende tilmelding 14 dage før kursusdato til CMS Dental: Telefon 32 57 30 00 eller lrosenberg@cmsdental.dk

www.cmsdental.dk info@cmsdental.dk Tlf.: 32 57 30 00 Our innovation Y r success You

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Oral care in cancer patients Oral infections should be treated before the onset of cancer treatment, but extensive dental operations are not usually needed. Chemotherapy can cause neutropenia and thrombocytopenia. Blood counts are at their lowest 7-10 days after treatment and the risk of infection is at its highest. The duration of low blood-cell counts depends on the intensity of the treatment given. The blood counts of patients must always be checked before any dental procedures. Prior to invasive procedures, the hospital unit treating the cancer patient should be contacted for consultation about appropriate timing of the procedure and whether the patientâ&#x20AC;&#x2122;s medication should be modified.

During an ongoing course of cancer treatment, invasive procedures should be performed only when absolutely necessary. If invasive dental operations are needed during chemotherapy prophylactic antibiotics are usually needed to prevent severe infections.

Regular care of oral health is crucial after radiotherapy. Before the onset of radiotherapy patients are given guidance concerning preventive care and risk factors as part of specialised care. However, individual treatment plan is implemented within primary health care. Reasons for specialised consultations include tooth extractions following radiotherapy, uncontrolled caries progression and infections, problems associated with soft tissue or osteonecrosis as well as problems with prosthetic rehabilitation.

Special features of oral care in cancer patients Sirkku JyrkkiĂś, adjunct professor, MD, ph.d., head of department, Department of Oncology,Turku University Hospital Marjut Kauppila, consultant, MD, ph.d., Department of Oncology, Turku University Hospital Juhani Laine, consultant, DDS, ph.d., Department of Oral Diseases,Turku University Hospital, Tero Soukka, adjunct professor, DDS, ph.d., deputy chief dentist, Department of Oral Diseases, Turku University Hospital, Department of Oral Diseases

I

n the Nordic countries 130 000 new patients with cancer are diagnosed annually. Currently the number of cancer survivors in Scandinavia is about 1,000,000 (1). The majority of patients diagnosed with head and neck cancer are cured after primary cancer care. The risk of complications during oncological treatment for cancer is reduced by elimination of oral infection foci. After treatment some patients have increased risk for dental complications for several years.

For head and neck cancer the most important curative regimens are surgery and radiotherapy. The outcome of treatment may be improved by chemotherapy administered during radiotherapy. Compared to radiotherapy alone, chemoradiotherapy increases the overall survival of patients with head and neck cancer by as much as 22 % (2). In the case of advanced cancer, chemotherapy and other pharmaceutical treatments are used to prevent spread of disease, to alleviate symptoms caused by the disease and to prolong the life of the patient.

In haematological malignancies and lymphomas, chemotherapy is the first line of treatment and intensive therapy (autologous or allogeneic stem cell transplantation) is used for selected patients. This involves high-dose chemotherapy (or combination of chemotherapy and radiotherapy) and stem cell infusion either from themselves (autologous) or their siblings/voluntary register donors (allogenic).

key words mouth; cancer; radiotherapy; chemotherapy; osteoradionecrosis; osteonecrosis

| 196 |

Chemotherapy and the mouth Chemotherapy suppresses the function of bone marrow, which increases the risk of opportunistic infections e.g. from oral cavity.

When planning elimination of oral infection foci, the depth and duration of neutropenia and the increased risk of infection must be tandlĂŚgebladet 2012 | 116 | nr. 3

Oral care in cancer patients | videnskab & klinik

taken into consideration. Significant infections must be addressed before the onset of oncological treatment. In the case of more intensive treatments, such as intensive therapy and stem cell transplantation, the oral status is determined in specialised dental care. However, in most patients with cancer, the oral status can be determined by their own dentists.

Patientâ&#x20AC;&#x2122;s underlying diseases and the treatments planned for cancer define the extent of dental care needed before the onset of oncological therapy. Generally, apical periodontitis, furcal lesions, pericoronitis of a partially erupted tooth and gingival pockets of more than 6 mm can be regarded as infectious foci.

Poor root fillings and deep caries lesions are regarded as relative foci of infection. Eradication of infectious foci is based on careful clinical and radiological examination. Asymptomatic cyst or some other intraosseal lesion can be diagnosed by radiological examination. Intraosseal lesions should be eliminated before the start of oncological treatments. The treatment plan for suspicious teeth is determined by the duration of oncological treatments and the degree and duration of immune deficiency. Stem cell transplants, especially allogeneic, demand a more critical approach.

The urgency of the onset of oncological treatments is determined by the physician. If immediate onset of treatment is necessary due to the malignancy (such as acute leukaemia), oral foci of infection can be addressed between courses of treatment. Dental procedures should be scheduled just before the onset of a new chemotherapy cycle. To minimise the risk of infection and bleeding, neutrophil levels should be increasing (and above 0.8) and thrombocyte levels sufficiently high (above 40). Root canal treatment and restorative caries treatment can be performed during ongoing chemotherapy. If sufficient supportive treatment is provided, tooth extractions can also be safely performed, even during more intensive treatment (3).

Prophylactic antimicrobial medication should cover common oral strepococci and anaerobic bacteria. The primary antimicrobial drug for prevention of infection of dental origin is oral amoxicillin 2 g, which may be combined with metronidazole 400 mg in patients with increased risk of infection. High risk patients are given prophylactic treatment with intravenous antimicrobials. Antimicrobial medication used for neutropeniainduced infection is often sufficient for oral and maxillofacial procedure prophylaxis. According to a retrospective cohort study, as many as 34 % of the microorganisms that cause sepsis during stem cell transplantation are of oral origin (4).

Treatment-induced oral mucositis Mild oral symptoms are common during chemotherapy, but severe mucositis is rare. Clinically significant oral mucositis was observed in only 6 % of patients receiving chemotherapy; however, mucosal problems are significantly increased by smoking (12 % of patients) (5). The incidence of mucositis is clearly higher in patients with more than a year since their last dental check-up before diagnosis (11.2 % vs. 3.0 %).

More recent biological anti-cancer drugs are also associated with symptoms of the oral mucosa; for example, sunitinib, used for treating renal carcinoma, causes mucositis in one in five patients. The use of sorafenib is also associated with stomatitis and symptoms of dry mouth.

The conditioning regimen, especially if it includes total body irradiation, preceding stem-cell transplantation, almost invariably causes severe damage to the oral mucosa, often accompanied by mucositis. The incidence of severe mucositis is significantly reduced (63 % vs. 98 %) and its duration shortened (6 vs. 9 days) by palifermin, a keratinocyte growth factor (6). Palifermin increases the thickness of the oral mucosa (in 72 % of patients) and alters taste sensation. The oral mucosa

Factbox 1.

Oncological treatment

Infection risk

Restoration of foci of infection (based on clinical and radiological examination)

Dental procedures (thrombocyte and leukocyte counts must be assessed)

Moderate during course of treatment

Acute infections must be eliminated

Prior to or in between courses of treatment

Autologous stem cell transplantation

Considerable

Exact localisation and restoration of foci

Prior to treatment

Allogeneic stem-cell transplantation

Considerable, continues for months

Exact localisation and restoration of foci (more long-term immune deficiency must be taken into consideration)

Prior to treatment

Chemotherapy

tandlĂŚgebladet 2012 | 116 | nr. 3

| 197 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

of patients receiving palifermin resembles soft, wet cardboard.

In more than half of all patients oral fungal infections are detected during oncological treatments (7). Oral fungal infections can often be treated locally. If local treatment is not efficient enough, fluconazole is a good alternative. Fluconazole solution, which is gargled and swallowed, results in high local concentrations, but swallowed capsules also have a good effect.

If needed, the drug can also be administered intravenously.

As many as half of the patients with long-term neutropenia have oral infections caused by the herpes simplex virus. Herpes simplex infection is also very common during chemoradiation for head and neck cancer (43.2 %). Suspicion of viral aetiology should arise especially if the patient has ulcers in the oral mucosa (8). A herpes sample should be taken from suspect areas, but treatment should be started without delay based on the clinical picture.

Drug-associated osteonecrosis Bisphosphonates, used to prevent fractures in patients with malignancies, cause osteonecrosis of the jaw. It occurs most commonly in multiple myeloma patients (8.5 %), being less common in patients with breast cancer or prostate cancer (3.1 % and 4.9 %) (9). Tooth extraction increases the risk of osteonecrosis significantly, whereas smoking, periodontitis or endodontic treatment does not. Monoclonal antibody denosumab used for prevention of skeletal-related events in patients with bone metastasis or prevention of treatment induced bone loss is also associated with the risk of osteonecrosis (10).

Radiotherapy and the mouth The dental treatment of patients receiving radiotherapy for the head and neck cancer is divided between primary and specialised health care. The state of oral health of these patients is usually determined at the oral disease units of central hospitals. In addition to planning dental restoration, the need for radiation protection is assessed and a preventive treatment

programme is drawn up. Obturators and other devices may be needed to complement surgical treatment. The extent of radical dental operations prior to radiotherapy is influenced by the type of malignancy, the volume of the tumour and the possible tissue grafts. The decision on teeth extractions are influenced by anatomical form, tissue grafts and loss of continuity of the mandible. The extent of cancer surgery also affects mouth opening, which has an effect on the patientâ&#x20AC;&#x2122;s possibility to maintain oral hygiene. The risk of side effects, such as risk of osteoradionecrosis and decreased function of salivary glands, depends on the dose of radiation, treatment volume, fractionation and possible use of chemotherapy in combination with radiotherapy (11).

Teeth with extensive caries damage, periodontitis or poor prognosis due to other reasons (misalignment, cleaning problems, deficient root filling) must be removed. The risk of caries formation and oral fungal infections is significantly increased by decreased salivation, changes in microbial flora, development of mucositis and problems opening the mouth.

Regular preventive and maintenance dental care is therefore crucial after radiotherapy. Before the onset of radiotherapy the patient is given guidance on preventive care and on risk factors in specialised medical care, while prophylaxis programmes for individual patients are drawn up as part of primary care. Dental check-ups should be scheduled every 3 months on an outpatient basis during the first year.

Osteoradionecrosis is a severe adverse effect seen after radiotherapy targeting oral cavity. The changes induced by radiotherapy lead to impaired bone regeneration; at worst, even minor traumas may result in exposure of hypoxic, hypovascular and hypocellular bone. The ulcer caused by osteoradionecrosis is open to the bone and with conventional treatment will not heal within 6 months (12). Osteoradionecrosis is seen even in 5-7 % of patients treated with radiotherapy (13). The risk of osteoradionecrosis can be reduced by modern radiotherapy techniques. The risk increases, in particular, when the

Factbox 2.

Side effects of radiotherapy of the head and neck Side effect

To be considered in outpatient care

Mucositis

Pain, problems with prosthesis use, fungal infections

Hyposalivation

Caries formation, fungal infections, problems with swallowing and speech

Destruction of taste nerves

Changes in diet, caries formation

Fibrosis

Difficulties opening the mouth

Periodontal ligament damage

Risk of infection/osteoradionecrosis

Microvascular changes

Risk of osteoradionecrosis

| 198 |

tandlĂŚgebladet 2012 | 116 | nr. 3

Oral care in cancer patients | videnskab & klinik

radiation dose exceeds 60 Gy and the treatment volume includes the mandible. In half of the patients, osteoradionecrosis is preceded by tooth extraction. Dental care before and after radiotherapy should be systematic and efficient so that tooth extractions can be avoided. If extractions are necessary in areas of high radiation (> 60 Gy), supportive treatment, such as antimicrobials and hyperbaric oxygen therapy, should be considered (12).

Xerostomia caused by radiotherapy can be prevented efficiently with new techniques that enable minimisation of the radiation dose to the parotid gland. If the dose received by one of the parotid glands is below 20 Gy, or that received by both glands less than 25 Gy, the risk of severe xerostomia is small (14).

Oral mucositis is present in all patients during radiotherapy of oral cavity and in some patients it may become chronic.

When the radiation dose exceeds 50 Gy, these symptoms are in most cases severe, with frequent ulceration. Eating may become very difficult and a percutaneous endoscopic gastrostomy (PEG) tube insertion is a good option to ensure adequate nutrition during therapy. Patients suffering from mucositis usually require quite strong pain medication.

Clinical relevance Chemotherapy can cause neutropenia and thrombocytopenia. Blood counts are at their lowest 7-10 days after treatment; when the risk of infection is highest. The duration of low blood cell counts depends on the intensity of the treatment. Prior to invasive procedures, the hospital unit treating the cancer patient should be contacted for consultation about appropriate timing of the procedure and whether the patient’s medication should be modified. The oral wound, e.g. after tooth extraction, should be healed

before cancer treatment is continued.

Before the onset of radiotherapy, patients are given guidance on preventive care and risk factors as part of specialised care. The individual treatment plan, however, is implemented within primary care. Reasons for specialised consultations include tooth extractions following radiotherapy, uncontrolled caries progression and infections, problems associated with soft tissue or osteoradionecrosis as well as problems with prosthetic rehabilitation.

8. Elad S, Zadik Y, Hewson I et al. A systematic review of viral infections associated with oral involvement in cancer patients: a spotlight on Herpesviridea. Support Care Cancer 2010;18:993-1006.

9. Vahtsevanos K, Kyrgidis A, Verrou E et al. Longitudinal cohort study of risk factors in cancer patients of bisphosphonate-related osteonecrosis of the jaw. J Clin Oncol 2009;27:5356-62.

10. Scott LJ, Muir VJ. Denosumab: in the prevention of skeletal-related events in patients with bone metastases from solid tumors. Drugs 2011;71:1059-69.

11. Koga DH, Salvajoli JV, Alves FA. Dental extractions and radiotherapy in head and neck oncology:

review of the literature. Oral Dis 2008;14:40-4.

12. Nabil S, Samman N. Incidence and prevention of osteoradionecrosis after dental extraction in irradiated patients: a systematic review. Int J Oral Maxillofac Surg 2011;40:229-43.

13. Peterson DE, Doerr W, Hovan A et al. Osteoradionecrosis in cancer patients: the evidence base for treatment-dependent frequency, current management strategies, and future studies. Support Care Cancer 2010;18:1089-98.

14. Deasy JO, Moiseenko V, Marks L et al. Radiotherapy dose-volume effects on salivary gland function. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2010;76 (Suppl 3):S58-63.

Literature 1. NORDCAN. (Set 2011 oktober).

Tilgængelig fra: URL: http:// www- dep.iarc.fr/nordcan.htm 2. Furness S, Glenny AM, Worthington HV et al. Interventions for the treatment of oral cavity and oropharyngeal cancer: chemotherapy. Cochrane Database Syst Rev 2010:CD006386.

3. Willford SK, Salisbury PL 3rd, Peacock JE Jr et al. The safety of dental extractions in patients with hematologic malignancies. J Clin Oncol 1989;7:798-802.

4. Akintoye SO, Brennan MT, Graber CJ et al. A retrospective investigation of advanced periodontal disease as a risk factor for septicemia in hematopoietic stem cell and bone marrow transplant

recipients. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2002;94:581-8.

5. Wuketich S, Hienz SA, Marosi C. Prevalence of clinically relevant oral mucositis in outpatients receiving myelosuppressive chemotherapy for solid tumors. Support Care Cancer 2011; (Epub ahead of print).

6. Spielberger R, Stiff P, Bensinger W et al. Palifermin for oral mucositis after intensive therapy for hematologic cancers. N Engl J Med 2004;351:2590-8.

7. Lalla RV, Latortue MC, Hong CH et al. A systematic review of oral fungal infections in patients receiving cancer therapy. Support Care Cancer 2010;18:985-92.

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

| 199 |

samfund & arbejdsliv

Svært at holde snor i facebook

Ville du gå til en læge, der var medlem af Facebook-gruppen ”Perverts United”?

Eller har du lyst til at vide, hvis din patient har ekstremistiske synspunkter?

Tandlæger bør bruge deres private Facebook-profiler med omtanke. Både af hensyn til patienterne og sig selv, lyder rådet fra ekspert.

Tekst: Gitte Almer Nielsen

F

acebook har gennem de seneste år været årsagen til, at adskillige personer er havnet i mediekværnen. Der var pressemedarbejderen fra Venstre, der måtte gå af, da hun på sin Facebook-profil skrev noget stærkt nedsættende om en anden ansat på Christiansborg. Og der var sygeplejersken fra Holbæk, der blev fyret for angiveligt at have skrevet noget, der kunne identificere patienter. Ledelsen anså det som et brud på tavshedspligten og fyrede hende. Dog uberettiget, fastslog retten senere hen.

Umiddelbart skulle man tro, det ville være nemt at begå sig i sociale medier, men eksemplerne tyder på, at virkeligheden er en anden. En undersøgelse fra 2010, der undersøgte brugen af Facebook blandt flere hundrede nyuddannede læger i New Zealand, viste også, at det ikke er så nemt. Her stødte forskerne fx på en læge, der var medlem af Facebook-gruppen ”Perverts united”.

Forskerne konkluderede, at lægernes oplysninger på det sociale medie i et vist omfang ”kunne gøre patienter urolige eller ændre den professionelle grænse mellem patient og læge”.

Advarsel: Aflytning Medieekspert Jakob Linaa Jensen fra Aarhus Universitet mener, at eksemplerne viser, brugerne af Facebook endnu ikke helt har fornemmelse for det sociale medie, og sammenligner situationen med telefoniens unge dage, hvor det, som vi opfatter helt naturligt i dag, også var nødvendigt at lære. Folk anede simpelthen ikke, hvordan man talte i telefon.

Det er især den falske følelse af intimitet, der snyder brugere af Facebook, mener eksperten. Folk glemmer simpelthen, at Facebook i realiteten er en aflyttet dagligstue.

Illustration: Mikkel Henssel

| 200 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

samfund & arbejdsliv

| 201 |

samfund & arbejdsliv

- Det er svært at vurdere, hvem der kigger med, når man skriver på Facebook. Mange glemmer alle de passive læsere, og at indhold hurtigt kan blive kopieret og videreformidlet. Samtidig bliver vi fristet af anonymiteten, fordi vi ikke har ansigt på modtageren, og det gør det nemt at reagere umiddelbart, forklarer Jakob Linaa Jensen fra Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet.

Et af ekspertens mest yndede råd er da også, at det, man skriver på Facebook eller andre sociale medier, skal man også kunne stå og råbe på byens torv. Vel at mærke uden røde kinder.

Tandlæge i tabloidpressen Men tommelfingerreglen om at begrænse ytringer er langtfra nok til at sikre et godt liv på sociale medier. I

tandlægebranchen er der allerede et eksempel på, at et foto af en tandlæge i festligt lag blev taget fra et socialt medie og havnede i tabloidpressen i forbindelse med en artikel om tandlægens klagesager.

- Det var rigtig, rigtig ubehageligt at se et privatbillede af sig selv i formiddagspressen. Jeg havde endda ikke selv lagt billedet ind på Facebook, og jeg ved faktisk stadig ikke, hvordan de fik fat i billedet. Men jeg stod med et stort glas rødvin, hvilket uden tvivl var et uheldigt signal at sende. Også selv om det egentligt er uskyldigt nok, fortæller den berørte tandlæge, der ønsker at være anonym. Tandlægebladet kender dog tandlægens identitet.

Oplevelsen har ikke fået tandlægen til at ændre opførsel på de sociale medier, men hun opfordrer andre tandlæger til at tænke sig godt om, når de fx bruger Facebook.

Ved en hurtig søgning på Facebook kan Tandlægebla-

Fakta

Sådan skal læger opføre sig på sociale medier Den amerikanske lægeforening American Medical Association har udarbejdet retningslinjer for deres medlemmers færden i de sociale medier. Verdenslægeforeningen vil også snart følge trop med et sæt anbefalinger.

Ofte har børn med ADHD bl.a. svært ved at: 1. Læger bør overholde almindelige regler for patienternes privatliv og fortrolighed og skal afholde sig fra at lægge identificérbar information om patienter online.

2. Læger bør bruge privatindstillinger, når de bruger sociale netværk på nettet. Men de bør også indse, at privatindstillinger ikke er absolutte, og at indhold, der placeres på internettet, sandsynligvis ligger der permanent. Læger bør jævnligt monitorere deres egen internettilstedeværelse for at sikre, at den personlige og professionelle information på deres egne sider er korrekt, og – når det er muligt – for at sikre, at oplysninger fra andre om dem er korrekte og passende.

3. Hvis de har dialog med patienter på internettet, bør læger opretholde passende grænser for læge-patientforholdet, ligesom de ellers ville.

4. Læger bør overveje at separere personligt og professionelt online-indhold.

5. Når læger ser indhold fra kolleger, som efterlader et uprofessionelt indtryk, har de pligt til at gøre den pågældende opmærksom på det, så han eller hun kan fjerne det eller tage andre passende forholdsregler.

Sker det ikke, eller hvis der er tale om alvorlige brud på professionelle normer, bør lægen rapportere tilfældet til de relevante myndigheder.

6. Læger er nødt til at indse, at handlinger og indhold online kan påvirke deres ry negativt, kan have konsekvenser for deres medicinske karriere og kan underminere offentlighedens tillid til den medicinske profession.

Kilde: Ugeskrift for Læger.

| 202 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

samfund & arbejdsliv

det konstatere, at der faktisk er mange tandlæger, der har profiler, hvor der er adgang til private billeder som fx feriebilleder. Det er ikke til at vurdere, om tandlægerne rent faktisk har benyttet muligheden for at beskytte deres billeder på Facebook, men desværre giver privatindstillingerne også kun falsk tryghed.

- Det er blevet utrolig kompliceret at beskytte oplysninger på Facebook. Reglerne bliver hele tiden lavet om, og det kræver, at man hele tiden holder sig opdateret og sætter sig ind i de nye regler. Som udgangspunkt kan man derfor ikke være sikker på, at man er ordentligt beskyttet, forklarer Jakob Linaa Jensen.

Og farerne ved de sociale medier for tandlæger ligger ligefor. Jakob Linaa Jensen mener, at tandlæger besidder en naturlig autoritet i kraft af deres profession som sundhedspersoner, og den autoritet kommer nemt i fare, hvis patienter fx finder kompromitterende billeder eller støder på voldsomme ytringer på sociale medier. Men også mere uskyldige handlinger, som fx medlemskab af Facebook-grupper med et politisk indhold, kan farve patienternes syn på tandlægen og måske give dem et indblik i tandlægens privatliv, som de ikke ønsker.

Undgå at blive venner med patienter Men det er ikke kun patienternes indblik i tandlægens liv, der kan være problematisk. Det omvendte kan også skade forholdet mellem patient og tandlæge.

- Tandlægen kan via sociale medier få indblik i patientens privatliv, som kan være ubehageligt i forhold til det professionelle forhold, de har. Det kan være personlige og politiske betragtninger eller viden om følsomme situationer, forklarer Jakob Linaa Jensen.

Han mener derfor også, at tandlæger generelt skal holde sig fra at være venner med patienter på Facebook.

Og hvis man alligevel er blevet venner med en patient, så mener eksperten, at tandlægen bør afholde sig fra at kommentere på patientens ageren på det sociale medie.

Det ville nemlig nedbryde den professionelle barriere.

- Tandlæger bør gøre op med sig selv, hvilken rolle de vil have i forhold til patienterne. Og så være tro mod den rolle, så deres

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Husk privatindstillingerne på facebook Det er muligt at definere, hvem der skal se statusopdateringer, billeder, video og andre informationer på Facebook. Hvis du bruger Facebooks standardindstillinger, kan alle se, hvad du publicerer.

For at lave personlige indstillinger skal du gå til ”konto” oppe i højre hjørne og trykke på pilen og vælge privatindstillinger. Herefter er det muligt at lave en række indstillinger, som beskytter dine oplysninger på Facebook.

Det er ikke lovligt, når pressen anvender fotos fra en Facebook-profil, der har indstillet privatindstillingerne til at beskytte billederne. Når de alligevel ofte får fat på private billeder fra det sociale medie, skyldes det, at de får en af personens Facebook-venner til at tage billedet.

| 203 |

samfund & arbejdsliv

troværdighed ikke kollapser, og professionens autoritet ikke bliver udhulet, fastslår Jakob Linaa Jensen.

Ingen regler til danske tandlæger Udfordringerne fra de sociale medier har allerede fået flere foreninger til at udarbejde regler for medlemmers opførsel på de sociale medier. I Danmark er Lægeforeningen netop gået i gang med at udvikle retningslinjer, og ifølge Ugeskrift for Læger tager arbejdet bl.a. udgangspunkt i, at de sociale medier udgør en gråzone, som kan få betydning for tillidsforholdet mellem læge og patient.

Også American Dental Association (ADA) har påbegyndt et lignende stykke arbejde, men Tandlægeforeningen afviser at gå i gang med at udarbejde etiske regler for medlemmers opførsel på sociale medier.

- Vi har diskuteret de sociale medier i hovedbestyrelsen, og om foreningen skulle udarbejde retningslinjer for brugen af dem. Men jeg mener ikke, at det er nødvendigt at udarbejde retningslinjer, for når man bruger de sociale medier, er det i stor udstrækning de samme regler, der gælder, som i andre sammenhænge. Fx skal

man overholde sin tavshedspligt, og så skal man naturligvis bruge sin sunde fornuft, fortæller Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg.

Præsenteret for den amerikanske læge­forenings retningslinjer (se boks på foregående side) understreger Tandlægeforeningens formand endnu en gang, at færden på sociale medier i bund og grund handler om sund fornuft. Men han synes også, at retningslinjerne på sin vis giver udtryk for en form for forskrækkelse over de nye kommunikationsformer. Et ærgerligt signal, synes han, når nu de sociale medier rummer nye og spændende muligheder for patientkommunikation.

Fakta

| 204 |

Facebook er et socialt netværk, hvor brugeren kan blive ”venner” med andre brugere og deltage i netværk og grupper. Brugerne kan udveksle billeder, kommentere andres profiler, lave statusopdateringer, spille spil og chatte med venner, der er online. Virksomheder og organisationer bruger også Facebook til at ”brande” sig selv og skabe netværk med kunder eller medlemmer, der er interesserede i dem.

Twitter er et socialt netværk og en mikroblogging-website, hvor brugeren kan sende eller læse andre brugeres ”tweets”, der er små statusopdateringer, som kan være op til 140 tegn. Brugeren kan sende tweets via websitet eller sms, og de bliver vist på brugerens profil.

Virksomheder bruger også Twitter til at dele information ud til deres kunder og skabe netværk til kunderne.

LinkedIn er et erhvervsorienteret socialt netværk, hvor brugeren kan skabe professionelle kontakter og forretningsforbindelser, samtidig med at brugerne kan anbefale hinanden. Profilerne har fokus på oplysninger om uddannelse og erhvervserfaring og minder derfor om et CV. Virksomheder kan også anvende sitet med henblik på at rekruttere ansatte.

YouTube er en webportal, hvor brugeren frit kan uploade, se og kommentere videoer. Brugeren kan søge videoer, der er kategoriseret under emner fra underholdning til videnskab og teknologi. Samtidig kan brugeren se lister over både de nyeste og de mest populære videoer.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

” Giv mig noget, der virker hurtigt – så er jeg interesseret.”

Patient

Den nye Sensodyne Rapid – øjeblikkelig smertelindring til sensitive tænder Hvordan fungerer Sensodyne Rapid?

Formuleringen med strontiumacetat blokerer dentinkanalerne i dybden.1,2

Sensodyne Rapid: • Klinisk dokumenteret lindring3,4 • Virker efter kun 60 sekunder*3 • Dokumenteret langvarig lindring ved brug to gange dagligt4 • Skaber en dyb, syreresistent blokering af dentinkanalerne1, 2 • Blokeringen opretholdes efter 10 minutters syrepåvirkning in vitro2

Referencer: 1. Banfield N. og Addy M. J Clin Periodontol 2004; 31: 325-335. 2. Parkinson C. og Willson R. J Clin Dent 2010.

3. Mason S. et al. J Clin Dent 2010. 4. Hughes N. et al. J Clin Dent 2010.

• Indeholder fluor

*Ved brug i henhold til instruktionerne på pakningen

Bestil gratis vareprøver via www.gskdental.dk GlaxoSmithKline (GSK) er en af verdens førende forskningsbaserede medicinalvirksomheder. Via vores nyetablerede skandinaviske division GSK Dental tilbyder vi dansk tandplejepersonale faktabaseret information og rådgivning for at hjælpe dem med at hjælpe deres patienter.

samfund & arbejdsliv

Patienterne er på Facebook – hvorfor er tandklinikkerne ikke?

D

et vrimler med patienter på Facebook. Hele tre mio. danskere har en profil, og de er vilde med det. Hver måned bruger de typisk mere end 20 mio. timer på mediet. Alligevel er det kun ganske få tandklinikker, der bruger det sociale medie i deres kommunikation. Og det undrer en ekspert i digital kommunikation.

Martin Ibsen, der er partner i YourWaves, som bl.a. lever af at udvikle online koncepter, mener, at tandlæger kan hente rigtig meget på Facebook pga. den nemme adgang til patienter – nye som gamle. Det er især dialog-

muligheden, han ser store perspektiver i, fordi det kan skabe stor synlighed. Især lige nu, hvor tandlæger virkelig kan differentiere sig, fordi der er så få klinikker, der bruger mediet aktivt. Og med tre mio. danskere på siden skal man ikke undervurdere de sociale dynamikker på siden, der gør, at man trygt kunne overlade markedsføringsarbejdet til patienterne. Der findes vel næppe bedre markedsføring end en tilfreds patient.

Læs, hvordan du kommer i gang med Facebook.

To klinikker om, hvad de får ud af at have en side på Facebook: Tandlæge Emad Ayesh

Tandlæge Bloch

Tandklinik på Frederiksborgvej i København 149 ”likes/synes godt om”

Har du fået nye patienter via Facebook?

Jeg har måske fået fem til seks nye patienter via Facebook.

Hvad bruger I siden til?

Vi bruger siden til markedsføring og til at komme med opdateringer om fx ferie og behandlinger.

Du giver 15 % rabat til dem, der ”liker” klinikkens side. Har det virket?

Der er faktisk kun én patient, som har brugt rabatten. Men jeg ser det som en langtidsinvestering, så måske er der andre, der vil bruge rabatten senere.

Hvad kan I gøre bedre?

Vi har ikke tænkt på, hvordan vi kan gøre det bedre.

Vi ser det mest som et hyggeprojekt og som et sted, hvor vi kan få gratis reklame.

Hvem er det, der ”liker” klinikkens side?

Det er mest brugere fra Facebook, som hverken er patienter eller mine egne venner, der har ’liket’.

Hvor lang tid bruger du på siden?

Jeg bruger ca. 10-15 minutter om dagen på at tjekke, om der er kommet noget nyt og til selv at skrive på siden.

Tekst: Gitte Almer Nielsen

| 206 |

Tandklinik på Dronningens Tværgade i København 85 ”likes/synes godt om”

Skriv en kommentar...

Hvad er jeres erfaringer med siden?

Det har alt i alt været en positiv oplevelse at have en side på Facebook. Vi har bl.a. haft patienter, der har skrevet, at de har fået en god behandling på klinikken.

Vi har ikke haft negative kommentarer fra patienter.

Hvor lang tid bruger I på siden?

Der er en klinikassistent, der bruger ca. 10-15 minutter om ugen på siden.

Skriv en kommentar...

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

samfund & arbejdsliv

Kom på facebook – 7 gode råd

Tænk socialt Det går ofte galt, fordi mange opfatter Facebook som et medie på linje med traditionelle medier. Facebook er et socialt medie, og man skal agere socialt, hvis man ønsker at etablere en relation til patienterne. Stil dig derfor ikke op og ”råb” dine budskaber ud, som man fx kender det fra traditionelle annoncer. På Facebook handler det om at sparke en dialog i gang, og de færreste gider følge en side, der udelukkende publicerer simple reklamebudskaber – responsen med brugerne vil i de fleste tilfælde blive minimal.

Drop profilen At have en professionel profil på Facebook er langtfra det samme som at have sin egen. Og det skal synliggøres. Ifølge Facebooks regler skal virksomheder oprettes som ”en side” – ikke som en ”profil”. Det er derfor heller ikke muligt at blive venner med en virksomhed, men brugerne kan til gengæld ”synes godt om”, og dermed får de automatisk nyheder fra siden. Det er også en god ide at sørge for, at klinikkens side har en god adresse, fx www.facebook.com/tandlaegebladet. Det gør du inde under “Rediger side > Grundlæggende oplysninger > Brugernavn”. Vælg det med omhu.

Ting tager tid Betragt din side eller profil som en have. Den skal passes og luges, og der skal plantes nyt fra tid til anden, ellers visner den. Jo oftere og grundigere man passer den, jo bedre vil den tage sig ud. Sørg for, der er mindst to til tre opdateringer, når siden lanceres – det ville svare til at åbne en butik uden varer på hylderne.

Forvent ikke, at siden bugner med debat det første halve til hele år. Det kan være et sejt træk, men når det først er oppe og køre, er der gevinster at hente såsom en mund til mund-reklamegenerator, som kan være svær at købe sig til.

1 2 3 4 5 6 7

Skab værdi Gør dig klart helt fra starten, hvad du vil med Facebook – og hvad der er realistisk for dig at gennemføre. I stedet for at fokusere på, hvor mange ”synes godt om” du kan få, så tænk over, hvorfor folk skal bruge tid på din side, og overvej, hvilken værdi de skal have ud af det. Vil du fx give tips til at børste tænder på børn, skrive om, hvordan man håndterer tandlægeskræk, eller måske rådgive om profylakse? Du kan fx engagere brugerne ved at stille spørgsmål, skrive kommentarer eller poste sjove billeder.

Slip patienterne løs Det virker formentlig skræmmende at slippe patienterne løs og give dem mulighed for at skrive deres mening. Men husk, at åbenhed er et signal om troværdighed og høj integritet.

Og langt de fleste brugere opfører sig pænt, da de jo optræder med navn. Den værste måde, man kan håndtere et negativt indlæg, er ved at slette det. Kvæl i stedet indlægget med positiv stemning, og tilbyd fx et gratis eftersyn. Det vil få andre brugere til at knytte sympati med dig.

Ikke for alle Det kræver noget at have en professionel side på Facebook. Derfor er det sociale medie langtfra for alle. Interessen og tiden skal være på plads, inden man går i krig med det. Forvent at bruge en time eller to om ugen på det. En tom og kedelig Facebook-side kan godt gøre mere skade end gavn.

Fra besøgende til fans Det er oplagt at konvertere nogle af de mange daglige besøgende på klinikkens webside til at blive Facebook-fans. På den måde er der mulighed for at skabe en længerevarende relation til patienterne. Den enkleste måde er at indsætte et ”Find os på Facebook”-ikon på websiden, der linker direkte over til klinikkens Facebook-side.

Kilde: Martin Ibsen, partner i YourWaves, SocialSemantic.EU, Komfo

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

| 207 |

samfund & arbejdsliv

fredag

27

Facebook er for alle I modsætning til, hvad de fleste tror, så er Facebook ikke kun for den unge generation. Den hastigst voksende gruppe på det sociale medie er faktisk folk på 50 år og opefter. Derfor er det en misforståelse at tro, at man kun rammer de yngre patienter ved at lade klinikken komme på Facebook. Sundhedsstyrelsen. Det forbedrer dialogen mellem tandlægen og styrelsen og fører til, at der bliver rettet op på mangler.

Sundhedsstyrelsen gør stadig brug af skærpet tilsyn, virksomhedsindskrænkelse, autorisationsfratagelse og påbud, hvis patientsikkerheden er i alvorlig fare, eller hvis samtaler ikke har ført til forbedringer.

Lær mere om sociale medier på Årskursus

Tandlægeforeningen sætter fokus på sociale medier på Årskursus i sessionen ”Tandlægen i sociale medier”. Her tegner Martin Ibsen, partner i YourWaves, et billede af det nye medielandskab, og hvilke muligheder det giver i forhold til markedsføring.

Sessionen bliver afholdt fredag den 27. april kl. 14.00-17.00.

Læs mere om Årskursus og tilmelding på www.aarskursus.dk

www

TANDRENSNING

NEW

SCANDETTE™

Den nye universalcurette fra American Eagle • To skæreflader Til mesial og distal flader

• Afrundet spids

Giver en sikker adgang til subgingivale områder

• ”Double Gracey” design

Kombinerer de bedste funktioner fra G11-12 og G13-14

• XP-teknologi = ingen slibning Gracilt design - holder sin originale form

*Fås også som Talon Tough og Quik-Tip

ZACHO.RØNVIG AS | 208 |

Gl. Vejlevej 57 - DK-8721 Daugaard - Tlf.: +45 75 89 57 11 - dental@zacho-ronvig.com - www.zacho-ronvig.com

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

samfund & arbejdsliv

80 tandlæger har rejst AMBI-krav

Det er ikke umuligt, at staten ender med at betale AMBI-penge tilbage.

Men der er flere sten på vejen, før sagen kan afsluttes endeligt i løbet af de kommende år.

Tekst: Trine Ganer Foto: Henrik Sørensen

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

O

mkring 80 tandlæger har rejst krav om tilbagebetaling af yderligere arbejdsmarkedsbidrag (AMBI), efter at EU-Domstolen i en ny dom har fastslået, at det ikke var lovligt, da staten modregnede sparede arbejdsgiverafgifter i forbindelse med tilbagebetaling af AMBI i 1990’erne.

Den danske stat måtte i 1990’erne tilbagebetale den AMBI, som staten ifølge en EF-dom fra 1992 opkrævede ulovligt fra slutningen af 1980’erne til starten af 1990’erne. I forbindelse med tilbagebetalingen havde staten den praksis, at det tilbagebetalingsberettigede beløb blev reduceret med sparede arbejdsgiverafgifter.

Statens begrundelse var, at virksomhedernes omkostninger er udlignet, idet staten kompenserede ved at fjerne andre afgifter, da man indførte AMBI’en.

En ny dom fra EU-Domstolen slår imidlertid fast, at argumentet fra den danske stats side ikke holder.

På den baggrund er det relevant at vække kravene om tilbagebetaling af AMBI til live igen for de berørte virksomheder. Det har et stort antal virksomheder gjort – bl.a. ca. 80 tandlæger.

Ikke umuligt Spørgsmålet er nu, hvor stor chancen er for, at de 80 tandlæger kommer til at se deres AMBI-penge igen. Ifølge advokat Kaspar Bastian fra Bech-Bruun er det langtfra

umuligt, men der er lang vej endnu, understreger han.

– Det kan være svært for nogle virksomheder at skaffe den nødvendige dokumentation, da kravene ligger så mange år tilbage i tiden. Og så er der hele spørgsmålet om, hvorvidt sagerne er forældede, siger Kaspar Bastian.

Han understreger dog, at det langtfra er sikkert, at kravene er forældede, og at de virksomheder, der mener at have et krav, bør rejse dette over for staten. Efter hans vurdering må det forventes, at der kommer en afgørelse om 1-2 år. Det er dog muligt, at sagen herefter vil blive appelleret og eventuelt skal omkring EU-Domstolen, hvilket i givet fald vil betyde, at en endelig afgørelse trækker yderligere ud.

Det kan nås endnu Fristen for indsendelse af krav er udsat, så kan det nås endnu, bekræfter Helle V. Jørgensen fra Deloitte, der administrerer tandlægernes krav. Sidder man med andre ord og ønsker at gøre et krav om tilbagebetaling af AMBI gældende, kan man downloade et ansøgningsskema på Tdlnet.dk og indsende det til Deloitte. Det skal ske senest den 4. marts.

Læs mere og find www ansøgningsskema på Tdlnet.dk

| 209 |

samfund & arbejdsliv

KLINIKEJERROLLER. Klinikejerudvalget har fokus på tandlægen som selvstændig i et liberalt erhverv, arbejdsgiver og som chef. Det fortalte formand for udvalget Susanne Kleist om på konferencen.

Scotchbond™ Universal Det første virkelig universelle adhæsiv

SEM pictures of Scotchbond™ Universal Adhesive.

Det samme adhæsiv til alle

adhæsivløsninger: • Total-etch • Selektiv ætsning af emalje

Klinikejerkonference bliver fast tilbagevendende

• Selvætsende

3M a/s · 3M ESPE Dentalprodukter · Fabriksparken 15 · 2600 Glostrup · Tel: 43 48 01 00 Internet: http://www.3mespe.dk · e-mail: dkdental@mmm.com

Lørdag den 28. januar 2012 afholdt Tandlægeforeningen i samarbejde med Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg (KEU) en klinikejerkonference, som er rettet mod de udfordringer, der er forbundet med klinikdrift og det at være selvstændig. 220 af foreningens medlemmer deltog.

Konferencen udfylder hermed et hul i kursusudbuddet, der er domineret af de faglige kurser, mener Susanne Kleist, formand for KEU. – Det, at 220 klinikejere vælger at tilbringe en hel lørdag til konference, viser, at det er noget, vi har manglet i Tandlægeforeningen, siger formanden, der efterfølgende har fået meget positiv respons fra mange af deltagerne.

– Flere af deltagerne har sagt,

| 210 | 12412-Scotchbond Universal ann.indd 1

at de er blevet inspirerede, og at de gerne vil have, at vi gør det igen, siger Kleist, der under konferencen har oplevet meget engagerede og aktive klinikejere, der har stillet gode spørgsmål til foredragsholderne.

Foredragsholderne var blandt andre virksomhedspsykolog Kate Dahl, Vibeke Hartkorn, der er ekspert i sociale medier, konsulent Flemming Christensen, der kommer fra firmaet ”Think about it”, samt Susanne Qvist, der kunne fortælle om betydningen af et godt netværk. Programmet berørte emner inden for drift, ledelse, samarbejde på klinikken og værdien af god kommunikation og et godt netværk.

Susanne Kleist regner med, at klinikejerkonferencen skal holdes én gang årligt. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

2/13/2012 12:54:37 PM

samfund & arbejdsliv

!

Vigtigt at vide SUNDHEDSSTYRELSEN MEDDELER

Tandlæger må ikke betegne sig som specialister Tandlæger, der ikke er specialtandlæger i et af landets to specialer (Tand-, Mund- og Kæbekirurgi og Ortodonti), må ikke betegne sig som specialister i de to specialer. Heller ikke i de andre områder inden for odontologien må tandlæger kalde sig specialister, da det er vildledende markedsføring over for patienterne, når der ikke eksisterer et speciale på området i Danmark.

På samme måde må man ikke udgive sig for at være Dr., medmindre man har en dansk doktorgrad.

Man må som tandlæge derfor ikke på sin hjemmeside, i telefonbogen, på sit dørskilt eller andre lignende steder kalde sig specialist eller specialiseret i fx implantatbehandling, parodontosebehandling, rodbehandling osv., da man derved bryder markedsføringsloven og risikerer en bødestraf.

Tandlæger kritiseres i Jyllands-Posten Sundhedsstyrelsen har bedt Tandlægebladet bringe denne meddelelse på baggrund af en artikel i Jyllands-Posten den 1. februar 2012.

I den kritiseres det, at nogle tandlæger betegner sig selv som specialister, selv om de ikke har en specialistuddannelse, der er godkendt i Danmark.

I artiklen afviser Sundhedsstyrelsen imid-

lertid, at styrelsen på eget initiativ vil forfølge tandlæger, der på denne måde bryder markedsføringsloven. Begrundelsen er begrænsede ressourcer hos styrelsen, og at det ikke er en trussel mod patientsikkerheden, hvis en tandlæge uretmæssigt smykker sig med en specialisttitel.

Læs i øvrigt lederen s. 156.

Tandlægeskolen i København søger personer til interviews Tandlægeskolen i København er i gang med at udarbejde en kandidatundersøgelse, hvor vi spørger nyuddannede kandidater og deres chefer om, hvordan de oplever tandlægeuddannelsen.

Vi vil i denne forbindelse gerne afholde to interviews: et gruppeinterview med nyuddannede tandlæger, der

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

blev færdige i 2010, og et gruppeinterview med chefer, der har en kandidat fra 2010 ansat.

Hvis du har lyst til at deltage, kan du kontakte specialkonsulent Pia Lassen fra Evalueringsenheden ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: pila@sund.ku.dk

| 211 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70257711.

praksis Christina Dam-Tholstrup har overtaget Flemming Knudsens klinikandel hos Tandlægerne Søjlehuset, Østergade 1, 8600 Silkeborg pr. 1. januar 2012.

Fødselsdage 5. marts – 25. marts 2012 30 år David Sylvester Sørensen, København N, 7. marts.

Nana Katrine Maychrzak, Nørresundby, 9. marts.

Daniel Krøier, København Ø, 11. marts.

Adam Gade Ellesøe, København Ø, 12. marts.

Sascha Rosenbaum, København Ø, 13. marts.

Daniel Honoré, Frederiksberg, 13. marts.

Christina Stener Bire, København S, 13. marts.

Julie Cobcroft, København N, 25. marts.

40 år Janne Lethan, Aarhus N, 6. marts.

Sofie Pontoppidan Götke, Odense C, 9. marts.

Uffe Sørensen, Nakskov, 17. marts.

50 år Michael Nørgaard Andersen, Gudhjem, 8. marts.

Anne Therese Falch Rønager, Charlottenlund, 13. marts.

Mette Brande Sommerset, Vejle, 13. marts.

Susanne Dalsgaard, Charlottenlund, 16. marts.

Mette Ravn Holm, Tjæreborg, 17. marts.

Lone Stenger, Dyssegård, 18. marts.

Jens Kjeld Pedersen, Hasselager, 21. marts.

60 år Henning Hatt Jensen, Hirtshals, 5. marts.

Else Hvass Jacobsen, Herning, 6. marts.

Frank Helander Eskesen, Kongerslev, 7. marts.

Peter Haugaard Jacobsen, Hals, 8. marts.

Kristian Grønvald Nielsen, Egå, 12. marts.

Ulla Volder Kortegaard, Risskov, 19. marts.

Hugo Sørensen, Randers NV, 20. marts.

Kirsten Meincke, Kgs. Lyngby, 20. marts.

Kim Søgaard, Aalborg, 21. marts.

Jørgen Skov, Skærbæk, 23. marts.

70 år Jane Lenler-Eriksen, Karup, 15. marts.

Lars Krumholt, Svendborg, 22. marts.

Kai Erik Nielsen, Nykøbing F., 22. marts.

Gøran Markenstam, Tyskland, 24. marts.

75 år Bent Wollnik, Greve, 9. marts.

Birgitte Krøyer, Roskilde, 14. marts.

Helena Arcaba, København S, 22. marts.

80 år Klaus Erik Nyborg, Ry, 15. marts.

Erling Petersen, Nørre-Nebel, 23. marts.

95 år Esther Loldrup Lange, Klampenborg, 25. marts.

dødsfald Eli Christian Schmidt, født 1933, kandidateksamen 1958.

Vagn Vestergaard Jacobsen, født 1938, kandidateksamen 1960.

Lena Bay, født 1943, kandidateksamen 1968.

Hugo Samuelsen, født 1952, kandidateksamen 1977.

Henrik Holm, født 1961, kandidateksamen 1987.

Søger du en ny medarbejder?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

|

212 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

NY Oral-B® Triumph® 5000

Spændende nye funktioner

Én anbefaling.

Et liv med god mundhygiejne.

Anbefaling af en Oral-B® el-tandbørste er en af de bedste måder at hjælpe dine patienter med at opnå bedre mundhygiejne for livet. Det skyldes, at Oral-B® el-tandbørster kan hjælpe patienterne med at: • Fjerne 2x mere plak* • Reducere tandkødsbetændelse for at fremme sundt tandkød • Udvikle bedre børstevaner • Blid børstning af deres tænder, tandkød og tandarbejde Se flere oplysninger på oralb.com * s amme n l ig n et med en a l m i n d e l i g man u el tan d b ørste . © 2010 P&G

P11770.01

Oral-B®, tandbørstemærket flest tandlæger/tandplejere anbefaler verden over

Vi fortsætter den pleje som begynder i din stol

SERVICE | Navne

Tandlæge blev

årets fynbo 2011

|

214 |

Foto: Fyens Stiftstidende

F

yens Stiftstidende står hvert år for kåringen af Årets Fynbo, og hæderen tilfaldt denne gang en tandlæge.

Reiff Furdal fra Odense er, ifølge Fyens.dk, blevet kåret til Årets Fynbo 2011 for sit arbejde for etablering og drift af en klinik for socialt udsatte i Odense.

Den 51-årige tandlæge skaffede penge til en mobil tandklinik fra statens satspuljemidler, og klinikken har nu fast base ved et herberg i den fynske hovedstad. Frivillige tandlæger og klinikassistenter arbejder nu gratis med behandling af især hjemløse to eftermiddage om ugen.

– Når man har et vist overskud og kan gøre noget for andre, bør man gøre det, siger Årets Fynbo til Fyens.dk.

Avisens læsere indstiller kandidaterne, og en uafhængig dommerkomité har valgt Reiff Furdal blandt de indstillede.

FYNSK HÆDER. Tandlæge Reiff Furdal er den primære kraft bag Odenses nye tilbud om gratis tandpleje til socialt udsatte. Her kåres han til Årets Fynbo for sin indsats.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Navne | SERVICE

MINDEORD

Afdelingstandlæge, ph.d. Lena Bay in memoriam Født den 30. november 1943.

Død den 10. februar 2012.

D

er er ting, man bare ikke forstår. At vi så tidligt og så hurtigt skulle miste afdelingstandlæge, ph.d. Lena Bay, som har været vores samarbejdspartner og kære kollega gennem mange år, er os aldeles ubegribeligt. Hun, der altid var aktiv og udstrålede sund levevis, kunne da ikke gå bort i så forholdsvis ung alder, som 68 år må siges at være i nutiden. Akut sygdom med kortvarig hospitalsindlæggelse indebar desværre, at livet alt for hurtigt ebbede ud.

Lena fik et internship i et år ved Eastman Dental Center i Rochester, USA, umiddelbart efter sin kandidateksamen i 1968, og efter hjemkomsten påbegyndte hun som kandidatstipendiat et licentiatstudium på Afd. for Parodontologi ved Tandlægeskolen i København. På en afhandling om gingivas sundhedstilstand og plakdannelsen efter skylning med forskellige koncentrationer af klorhexidin blev hun lic.odont. i 1975. Forinden var hun blevet adjunkt ved Afd. for Parodontologi, en stilling, hun bestred i seks år fra 1971. I denne periode havde Lena mange administrative opgaver, herunder en

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

periode som institutbestyrer ved Institut for Parodontologi. Lena var aktiv i de fleste af afdelingens opgaver. I samarbejde med andre af afdelingens ansatte planlagde og tilrettelagde hun undervisningen, udviklede nye undervisningsforløb og producerede undervisningsmateriale og eksamensopgaver. Lena var også med i bedømmelsen af eksamensbesvarelser, og talrige er de udvalg, hun var medlem af på Tandlægeskolen. Fra 1969 arbejdede Lena på deltid i privat praksis, og fra 1977 blev dette arbejde optrappet, samtidig med at hun begrænsede ansættelsen på Tandlægeskolen. Her fungerede hun som klinisk lærer fra 1978 til 1995, hvor hun blev afdelingstandlæge. I mange år var Lena medlem af Tandlægeskolens studienævn, og hendes milde, altid venlige væsen var højt skattet i studienævnsarbejdet. Sideløbende med funktionerne i afdelingen afholdt Lena kurser i parodontologi, og hun publicerede videnskabelige artikler, især om klorhexidins anvendelse og mundhygiejne. I oktober 2009 valgte Lena at stoppe sit virke på Tandlægeskolen, og hun helligede sig arbejdet i praksis samtidig med en optrapning af sine fritidsaktiviteter. Lenas arbejde for parodontologien videreføres af sønnen, Morten Grauballe, der er ph.d.-studerende og sekretær i Dansk Selskab for Parodontologi. Han har netop modtaget en stor pris til støtte for sin forskning i parodontitis og diabetes.

Mange generationer af tandlæger vil huske Lena som en engageret lærer i klinikken. I alle årene på Tandlægeskolen har vi kendt Lena som en meget fin samarbejdspartner, der altid var positiv og mild i sin omgang med studerende, patienter og kolleger. Æret være Lenas minde.

Karsten Ebbesen Nils-Erik Fiehn Palle Holmstrup Anne Havemose Poulsen Kaj Stoltze Jytte Westergaard

|

215 |

SERVICE | Navne

mindeord

vagn vestergaard jacobsen in memoriam Født den 3. april 1938.

Død den 12. februar 2012.

D

et er med stor sorg, at jeg må meddele, at vores tidligere kollega Vagn Vestergård Jacobsen ikke mere er iblandt os.

Vagn Vestergaard Jacobsen blev kun 73 år gammel.

Vagn blev medlem af Tandlægeforeningen tilbage i 1960, da han bestod tandlægeeksamen. Vagn valgte efter en kort årrække at tage til Esbjerg, hvor han overtog en tandlægepraksis.

Denne drev Vagn, indtil han solgte den i 2010.

Vagn startede i fagpolitik i Tandlægeforeningen tilbage i 1984, hvor han blev valgt til Tandlægeforeningens hovedbestyrelse. Han var i sin sidste periode i hovedbestyrelsen frem til sin udtræden næstformand for Tandlægeforeningen.

Vagn indtrådte efterfølgende i Sygesikringsforhandlingsudvalget (SY-

|

216 |

SIFO), hvor han – efter at have siddet i Sygesikringsforhandlingsudvalget i en årrække – i 1998 blev valgt til udvalgsformand, og nåede derefter at forhandle tre sygesikringsoverenskomster hjem til tandlægerne, inden han stoppede som SYSIFO-formand i 2006.

Vagn var samtidig medlem af Forhandlingsudvalget for Klinikmedarbejdere (FK) fra december 1996, indtil han i forbindelse med hovedgeneralforsamlingen i 2008 meddelte, at han ikke ønskede at genopstille som medlem af Forhandlingsudvalget for Klinikmedarbejdere – den sidste tillidspost, han havde i Tandlægeforeningen.

Som formand for SYSIFO var han sideløbende medlem af Landssamarbejdsudvalget og Voldgiftsrådet under sygesikringsoverenskomsten, ligesom han sad i bestyrelsen for Midler til fælles foranstaltninger på tandlægeområdet. Desuden var han som formand for FK også medlem af Fællesuddannelsesudvalget for Tandklinikassistenter (FUTKA), hvor han i perioder også var formand.

Vagn var en fagpolitiker, som alle havde stor respekt for. Han var altid yderst velforberedt, yderst veltalende og altid lyttende over for andres synspunkter. Vagns tilgang til fagpolitik var at skabe de bedste forhold for tandlægerne, primært i privat praksis.

Vagn havde samtidig den fantastiske evne, at han altid kunne fortælle en vittighed eller to. Dette kunne ofte

løsne lidt op for debatten på møderne eller bidrage til underholdningen ved den efterfølgende spisning.

Jeg har selv kendt Vagn i mange år og fik personligt et rigtig godt forhold til ham, da han indirekte fik indflydelse på min flytning til Esbjerg. I Esbjerg havde vi fornøjelsen af at deltage i samme kvalitetscirkel, hvor Vagn alle årene kun var på prøve, som de øvrige medlemmer af kvalitetscirklen altid havde sagt. Det var en fornøjelse at komme til disse møder. Dels fik vi et fagligt indhold på møderne, og dels fik vi diskuteret politik, hvilket mindst var lige så vigtigt for os, da vi alle derved fik indsigt i historikken og de synspunkter og beslutninger, som blev truffet.

Efter at Vagn fik solgt sin klinik og begyndte sit otium, havde jeg fornøjelsen af, med jævne mellemrum, at tale med Vagn om foreningens ve og vel, og ved disse samtaler kunne jeg tydeligt høre, at Vagn fortsat fulgte med i det, der skete i Tandlægeforeningen og i samfundet.

Det er et stort tab for foreningen, at Vagn ikke er her længere, og min dybeste medfølelse går til Vagns kone, Lotte, samt Vagns seks børn. Æret være Vagns minde.

Søren Bach-Petersen.

Formand for Tandlægeforeningens Klinikejerforhandlingsudvalg (KFU)

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Kalender | SERVICE

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til ­kalenderen i Tandlægebladet nr. 4 2012: Deadline: 5. marts 2012 Udkommer: 21. marts 2012 Sidste frist for indlevering af stof til ­kalenderen i Tandlægebladet nr. 5 2012: Deadline: 26. marts 2012 Udkommer: 18. april 2012 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2012 Marts SOP-Selskabet for odontologisk praktik Dato: 2. – 3.3.2012 Sted: Hotel Opus, Horsens Emne: ”Oplæg om tidens hygiejne på de danske tandklinikker” Henvendelse: Steen Sloth Madsen: tandsten@youmail.dk, www.sop-net.dk Current Concepts in mandibular reconstruction Dato: 12.3.2012 Sted: Panum Instituttet Foredragsholder: Consultant, Oral and Maxillofacial Surgeon Andrew Brown, Queen Elizabeth Hospital, East Grinstead, West Sussex, UK Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltager gebyr på kr. 550,Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest d.12.3.2012 Info og indmeldelse: www.dstmk.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

April Praktikvejledning af tandklinikassistenter Dato: 11.4.12 Sted: Panum Instituttet, København Målgruppe: Primært tandklinikassistenter Arrangør: SKT, København Info: www.skt.ku.dk Cone Beam CT – hvornår skal der skannes?

Dato: 16.4.2012 Sted: Panum Instituttet Foredragsholder: Lektor, dr. Odont., ph.d. Hanne Hintze, Afdelingen for Oral Radiologi, Aarhus Tandlægeskole Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltager gebyr på kr. 550,Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest d.10.4.2012 Info: www.dstmk.dk 3FLD (World Federation of Lasers in Dentistry) Afholder sin 12. Kongres Dato: 26.-28.4.2012 Sted: Barcelona Info: www.wfldbcn2012.com

Læge Rikke Wesselhøft om kommunikation der integrerer patientens perspektiv og psykosocialt fokus Tdl. Else Baden-jensen om ”Hvordan får jeg penge for min tandlægeskrækbehandling” Tdlr. Christina Krohn og Susanne Buus Thomsen om ”Nonoperativ cariesterapi - helt konkret” Målgruppe: Tandlæger, tandplejere, klinikassistenter Se mere på www.odontofobi.org Generalforsamling og foredrag: Tissue Engineering: Integration af Stem Cells Biology and Biomaterial Scaffolds Dato: 22.5.2012 Foredragsholder: Professor Jeremy J. Mao, Center for Craniofacial Regeneration, Columbia University, New York, USA Arrangør: Dansk Ortodontisk Selskab, Dansk Selskab for Parodontologi og Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage i foredraget mod betaling af deltager gebyr på kr. 550,- Tilmelding for ikkemedlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest d.15.5.2012 Info: www.dstmk.dk

JUNI

MAJ Forårsmøde Dato: 11.5.2012 Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Info: www.dstmk.dk Årsmøde i Dansk Selskab for Odontofobi Dato: 11.5.2012 kl. 9.00 - 17.00 Sted: Odder Parkhotel, Torvald Køhlsvej 25, 8300 Odder Emne: Kommunikation med den bange patient

EUROPERIO 7 Dato: 6.-9.6. 2012 Arrangør: European Federation of Periodontology Info: europerio7.com Videreuddannelsen i odontologisk praksis for klinikassistenter Bliv rustet til at varetage selvstændige arbejdsopgaver på tandklinikken – både med patientbehandling og administrative opgaver.

8-10 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder.

I efteråret 2012 udbydes modulerne: |

217 |

SERVICE | Kalender

Service- og kvalitetsudvikling på tandklinikker, Ortodonti samt Oral sundhedsvurdering og non-operativ behandling. Studiestart endnu ikke fastlagt.

Ansøgningsfrist 1. maj 2012.

Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Diplomuddannelsen i oral helse for tandplejere Få udbygget din viden og dine færdigheder inden for: Oral diagnostik og prognosevurdering (caries og PA, 8-10 undervisningsdage på SKT i et forløb over ca.3 måneder Omsorgstandpleje (3-4 uger, 5 undervisningsdage).

Samme niveau som den nye professionsbachelorudd.

Studiestart endnu ikke fastlagt Ansøgningsfrist 1. maj 2012 Arrangør: SKT, Århus

Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

kursusprogram på www.dsea.dk Evt. henvendelse til Mads Bundgaard 32 50 46 50

SKT’s sommerskole Spændende kurser for hele tandplejeteamet. Halv- og heldagskurser Datoer: 14., 15. og 16. august 2012 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

KURSER UDBUDT kommercielt

2012 MARTS Begynderkursus i akupunktur Begynderkursus for tandlæger og tandplejere Dato:16.-17.3.2012 Yderligere oplysninger og

Rodbehandling keep it simple – med næste generation af rodfile (København) Dato: 19.3.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Jørgen Buchgreitz Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26 Bedøvelseskursus i brugen af The Wand (Århus) Dato: 20.3.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Eva Allin Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 70 21 16 26

Vi plejer dine

Implantater God oral hygiejne og pleje er alt afgørende for langsigtet succes med dine implantater.

TePe tilbyder et bredt sortiment af produkter til mekanisk rengøring af implantater. Alle produkterne er udviklet i samarbejde med dental expertise og er designet til at nå svært tilgængeligesteder og dermed gøre effektivt rent.

Besøg vores webshop www.tand-profylakse.dk

www.tand-profylakse.dk

|

218 |

AD120022DK

Made in Sweden

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Kalender | SERVICE

Scotchbond™ Universal

Bakteriefri rot med N2 Rotfyllningskurs i Lund Dato: 23.3.2012 kl. 13-17 Tandl. Cederblom, Nordström och Norrsell Avg. 2300 SEK Sats N2 värd 1100:ingår i avg. Anm. till +4646-129880 eller nilinor@gmail.com

Bedøvelseskursus i brugen af The Wand (Kolding) Dato: 12.4.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Inge Madsen Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626

Rodbehandling keep it simple – med næste generation af rodfile (Fredericia) Dato: 26.3.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Jørgen Buchgreitz Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626

Aften møde: Bidfunktion i praksis. Med fokus på lokal diagnostik og behandling Dato: 16.4.2012 kl. 17.30: - 21.30 Kursusgiver: Bagsværd TandlægeCenter Underviser: Tandlæge Per Stylvig Pris: kr. 775,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd TandlægeCenter Obs: kun 15 pladser

April Gå-hjem møde: KLINIKKEN SOM EN VIRKSOMHED: Forretningsudvikling, kommunikation, markedsføring og personaleudvikling Dato: 11.4.2012 kl. 17.30-20.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Underviser: Tandlæge Henrik Gutte Koch Pris: kr. 400,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd TandlægeCenter

Direkte indikationer: • A lle typer af restaureringer af komposit eller kompomer • Desensibilisering af rodoverflader • Bonding af fissurforseglingsmaterialer

Indirekte indikationer: • P rimer for restaureringer af zirkonia, alumina, metal eller glaskeramik

MAJ Gå-hjem møde: Små-kirurgi og kirurgiske overvejelser Målgruppe: Tandlæger med mindre kirurgisk erfaring.

Dato: torsdag d. 3.5. 2012 kl.

17.30: - 20.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Underviser: Tandlæge Henrik Gutte Koch & Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 400,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd Tandlæge Center Obs: kun 15 pladser Gå-hjem møde: Implantater: Få et overblik Opdatering: D.S.O.I, litteraturen, det sidste nye

• V ed cementering af facader, kroner, broer, indlæg og onlays • B onding af kemisk eller dualhærdende opbygningsmaterialer og resincementer • I ntraoral reparation af eksisterende restaureringer 3M a/s · 3M ESPE Dentalprodukter · Fabriksparken 15 · 2600 Glostrup · Tel: 43 48 01 00 Internet: http://www.3mespe.dk · e-mail: dkdental@mmm.com

Kurser for klinikassistenter og tandplejere Kurserne afholdes ad hoc efter forespørgsel og kan finde sted på egen klinik. Ekstern tandlægeforestår undervisningen.

Kontakt og nærmere information: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

Bliv mere fortrolig med tandblegning (Vejle) Dato: 18.4.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Maria Helligsøe Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626

Utrolig alsidigt adhæsiv

SEM pictures of Scotchbond™ Universal Adhesive.

Lav bedre rodfyldninger Dato: 29.3.2012 kl. 17.30-21.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Tandlæge Omid Shirazi og Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 500,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd Tandlæge Center

Det første virkelig universelle adhæsiv

|

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

12412-Scotchbond Universal ann.indd 2

219 |

2/13/2012 12:54:57 PM

SERVICE | Kalender

Dato: 8.5.2012 kl. 17.30 til 20.00: Implantater – en Update Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Tandlæge Henrik Gutte Koch og Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 400,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd TandlægeCenter Kirurgi – Knogleopbygning lettere defekter (Århus) Dato: 9.5.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Thomas Jensen Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626 Bedøvelseskursus i brugen af The Wand (København) Dato: 21.5.2012 Arrangør: Unident Danmark

Kursusgivere: Inge Madsen Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626 Bliv mere fortrolig med tandblegning (København) Dato: 24.5.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Maria Helligsøe Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626

JUNI Teoretisk samt Hands-on kursus om retraktioner og karakteriseret væv med brug af Geistlich Mucograft (Alternativet til blødtvævs transplantat) (København) Dato: 14.6.2012

Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Peter Lindkvist Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626 ”Tips & Tricks” i klinisk foto Bliv bedre til at tage dine kliniske foto (Århus) Dato: 19.6.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Håkan Johansson Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626 ”Tips & Tricks” i klinisk foto Bliv bedre til at tage dine kliniske foto (København) Dato: 20.6.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Håkan Johansson Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626

Kvalificeret kommunikation i venteværelset Medlemsfordele: • 20% rabat til Tandlægeforeningens medlemmer • Alle HCC temaer er kvalitetstestet af foreningen • Redaktionelt HCC indhold produceres i samarbejde med foreningen • Foreninges eget indhold opdateres løbende til medlemmerne • Speciel landsdækkende installationsog serviceaftale samt call center • Reklamefri

HCC indholdsportal

Aktuelle nyheder

Klinikkens info-system

Leveringstid 14 dage

Kontakt os allerede i dag Er du interesseret i at vide mere om Healthcare Channel eller se en demonstration, så kontakt os på tlf: 70 20 99 15 eller klik ind på www.healthcarechannel.dk eller læs mere på www.tdlnet.dk under medlemsfordele.

|

220 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Kollegiale henvisninger | SERVICE

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33.

Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44940920/Fax: 44949109 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Addi Pilegaard Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion.

Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning.

Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner.

Protetik, æstetik.

Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2.

2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Dorthe Berenth Madsen Stationsalleen 42 st th 2730 Herlev Tlf. 44 91 92 82 www.herlevsmil.dk Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Implantater Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

|

221 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. H enny Byskov Michael Decker • Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik.

Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik.

Mulighed for narkose.

Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

|

222 |

Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49

Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen

Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33122404 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Mobil implantatbehandling

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl.

Mulighed for narkose Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94

Det første virkelig universelle adhæsiv

Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

SEM pictures of Scotchbond™ Universal Adhesive.

Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Binder til alle overflader Scotchbond™ Universal er ideelt både til direkte og indirekte restaureringer og kan anvendes på alle overflader uden brug af ekstra primer.

Adhæsivet er udviklet til at gøre bondingproceduren nemmere - uden at gå på kompromis med styrke og kvalitet.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99

3M a/s · 3M ESPE Dentalprodukter · Fabriksparken 15 · 2600 Glostrup · Tel: 43 48 01 00 Internet: http://www.3mespe.dk · e-mail: dkdental@mmm.com

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Scotchbond™ Universal

|

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

12412-Scotchbond Universal ann.indd 3

223 |

2/13/2012 12:55:17 PM

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Tandlægerne Kæraa, Holm og Christensen Torvet 20, 8700 Horsens TLF. 75624877 Kirurgi Implantater

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling.

Nervetransposition samt alveolær distraktion.

Mundslimhindelidelser.

|

224 |

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Narkose

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh.

Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont.

Frederiksberggade 14, 2.

1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæge i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th.

1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

Sjælland Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56

Fyn

Jan Bjerg Andersen Henrik Holm Malene Halliday Francesco Martelli – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent.

Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi

Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Smakkegårdsvej 137, 2820 Gentofte Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk

Jylland

Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk EFP-cert.specialist i parodontologi

Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling

Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk EFP-certificeret specialist Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Kirsten Warrer, ph.d.

Store Torv 16, 2.

8000 Århus C Tlf. 86 20 13 00 E-mail: post@evaallin.dk EFP-cert. specialist i ­parodontologi

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lars Nielsen Tandklinik på Islands Brygge Islands Brygge 17 st. th., 2300 København S. Tlf.: 32 57 75 44 www.islandtand.dk Lone Forner, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk

|

225 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Vi er din driftsikkerhed Hos Dent Support er vi specialister i salg, service og reparation af udstyr samt klinikindretning.

Vi tror på langsigtede kunderelationer, og vi ved, at faglighed, professionalisme og et højt serviceniveau er vejen til succes – for både vores virksomhed og for vore mange trofaste kunder over hele landet.

Hvis du vil vide mere om, hvad vi kan gøre for din klinik, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Driller udstyret

eller er det tid til service?

Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis.

Vimmelskaftet 47, 2.

1161 København K Tlf. 33 93 03 38 sbar@sund.ku.dk

Protetik Fyn

Kontakt vores serviceafdeling på:

64 41 00 14

Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

( åbent alle hverdage fra 7.00-16.30 )

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk Tandlægerne i Skibby Hovedgaden 31,1. sal, 4050 Skibby www.tandlaegeniskibby.dk Tlf. 47 52 84 70 Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d.

Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik

Vi dækker hele Danmark Tre afdelinger, ét nummer: Kontakt os på telefon 64410014 Telefon er åben alle hverdage 7.00-16.30

Dent Support a/s Mandal Allé 12 B . DK-5500 Middelfart +45 64410014 . info@dentsupport.dk www.dentsupport.dk

|

226 |

Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Æstetisk tandpleje John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Poul Cappelørn Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Michael Rasmussen

Kreds 3

G. Vardevej 191

Louise Klos Anderson

6715 Esbjerg N

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Vejlegade 26

Tlf. 75 13 75 13

IOGT

Kreds 1

4900 Nakskov

Dan Altmann

Tlf. 54 92 05 13

Alkolog Preben Søndergaard

Niels Christian Poulsen

Arnesvej 1

Vestergade 20,

man-to 10-17, fr 10-14

2700 Brønshøj

7100 Vejle

Tlf. 40 25 08 99

Tlf. 38 28 18 35

Kreds 4

Tlf. 75 82 01 63 Alkolog

Mogens Brunhøj Charlotte Groule

Østergade 45

Frederiksberg Kommunale

5500 Middelfart

Kreds 7

Tlf. 61 10 72 05

Tandpleje

Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02

Majbritt Jensen

www.iogt.dk

Sofus Francks Vænge 30-32

Jørgen Byrgesen

Østerågade 20, 1. th

2000 Frederiksberg

Flemming Tolbod

9000 Aalborg

Tlf. 38 21 03 00

Torvet 2

Tlf. 98 10 20 86

5900 Rudkøbing Niels-Henrik Heller

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Ved stemningslidelser PsykiatriFonden

Ove Elmelund Kaarsbo

Rikke Plougsbæk

Formand for Københavns

Østergade 61

Tlf. 39 25 26 05 – 39 25 25 19

Tandlægeforening

9800 Hjørring

Amaliegade 17

Kreds 5

1256 København K

Per Ilsøe

KTF: Tlf. 33 15 48 88

Klostergade 56

E-mail: nhh@ktf.dk

8000 Århus C

Kreds 9

E-mail:

Klinik: Tlf. 39 67 73 91

Tlf. 86 12 45 00

Lars Rasch

pfer@psykiatrifonden.dk

Nørgaards Allé 11

www.psykiatrifonden.dk

Tlf. 98 92 08 05

Erhvervsrådgivning Tlf. 39 25 25 10

Sidsel Fogh Pedersen

Sargiz Naibin

7400 Herning

Børne- og Ungdomstandplejen

Søndergade 3

Tlf. 97 22 07 00

i Københavns Kommune

8464 Galten

Tandklinikken

E-mail: sargon@mail.tele.dk

Prinsessegade 45

Tina El-Dabagh

Tandlægernes Tryghedsordninger

1422 København K

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lena Hedegaard

E-mail: sfp@ktf.dk

8200 Århus N

Susanne Kristensen

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Svanemøllevej 85

Christianshavns Skole

PsykiatriFondens

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Kreds 6

Algade 33

Claus Palmgren

4000 Roskilde

Jernbanegade 24

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6330 Padborg

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 67 36 86

Amaliegade 17 1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Smedelundsgade 39

Kaj Oluf Sørensen

4300 Holbæk

Vestergade 20, 1. sal

Tlf. 59 43 43 11

6800 Varde

Vivian Riel

Privat 61 77 55 43

Tlf. 75 22 02 60

Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

|

227 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Ekspedition af rubrikannoncer:

uden at man skal søge oplysninger

Henvendelse: Tina Andersen,

andre steder.

tlf. 33 48 77 33 eller mail: ta@tdl.dk

Stillinger tilbydes Privat ansættelse

Kravet til stillingsopslag er at annoncen indeholder:

Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75

Kommunens navn/tjenestested –

pr. spaltemm, stillinger søges kr.

korrekt stillingsbetegnelse –

25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr.

ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist.

26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen

For alle typer stillingsannoncer er

kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg

mindsteprisen, hvad der svarer til

10% + moms. Bureauprovision ydes

betalingen for 110 mm, når der hen-

ikke for annoncer indrykket gennem

vises til en hjemmeside på internettet.

bureau.

Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsge-

Benyt Tandlægeforeningens

byr kr. 375,- + moms.

standardkontrakter

Stillingsopslag i udlandet modtages

Det er fastsat ved lov, at arbejds-

ikke under billetmrk.

giveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for

Sidste frist for indrykning af

ansættelsesforholdet.

rubrikannoncer:

Ved brug af Tandlægeforeningens

TB nr. 3: 13/2

standardkontrakter er der sikkerhed

Udkommer: 29/2

for at lovens betingelser opfyldes.

Kundekonsulent til Ortodonti Service A/S Ortodonti Service A/S søger en udadvendt kundekonsulent til at servicere selskabets kundeportefølje samt til at stå for håndteringen af vores brede sortiment af ortodonti produkter.

Du skal: • Du skal være struktureret, omhyggelig og udadvendt.

• Du kommer til at samarbejde med et dynamisk team bestående af 4 medarbejdere i helt nye lokaler i Herlev.

• Dine arbejdsopgaver bliver at betjene vores trofaste kunder gennem mange år, specialtandlæger og tandteknikere.

• Det indbefatter ordremodtagelse og ekspedering af ordrer til kunderne, indkøb af varer samt være med i udvælgelsesprocessen af køb af nye varer.

Du er: • Vi forestiller os, at du i dag arbejder på en tandreguleringsklinik, laboratorium eller som dental-repræsentant.

• Du skal have et indgående kendskab til tandregulering samt være rimelig til engelsk i skrift og tale.

Vi er klar til at tilbyde den rette person en fornuftig lønpakke og gode arbejdsforhold i en virksomhed, der er på vej frem.

Tiltrædelse snarest muligt.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Steen Zurbuchen på 4013 7487.

Er denne udfordring noget for dig?

Så send en ansøgning senest den 8. marts 2012 til direktør Steen Zurbuchen på sz@ortodontiservice.dk eller til: Ortodonti Service A/S Hørkær 2 2730 Herlev Att.: Direktør Steen Zurbuchen

TB nr. 4: 5/3 Udkommer: 21/3

Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tand­lægeforeningen

Stillinger som slås op i Tandlæge­

parterne til at rette henvendelse til

bladet, skal kunne søges på baggrund

Tand­læ­geforeningens sekretariat

af annonceteksten i bladet – altså

inden kontrakten underskrives.

Ortodonti Service A/S kaldes i daglig tale OS, og blev grundlagt i 1979 og er den ældste ortodontileverandør i Danmark. OS er i 2011 blevet overdraget til nye stærke kræfter, som har en klar fremadrettet plan om at blive et af de førerende specialdepoter for ortodonti i Danmark. OS er en depotvirksomhed, som forsyner både private og offentlige specialtandlæger med ortodonti produkter af højeste kvalitet. OS er lagerførende med varer fra førende leverandører af ortodontiske produkter fra hele verden.

SCHWEIZ

Stillingskontrol: Stil­lin­ger mær­ket med °

Stil­lin­ger mær­ket med *

Må kun sø­ges efter for­ud ind­hen­tet

Tand­læ­ge­for­en­ingen skal gøre op­

god­ken­del­se fra Tand­læ­ge­for­en­ingen,

mærk­som på at pr. 1. april 2002

jf. § 8.5 i Tand­læ­ge­for­en­ingens etis­ke

skal den sam­le­de be­skæf­ti­gel­se ud­

reg­ler og kol­le­gia­le ved­tægt.

gø­re mindst 8 ti­mer om ugen for at være pen­sions­be­ret­ti­get.

Vi söger en tandlaege til vores klinik i Schweiz, som ligger i Moudon – 20km nord fra Lausanne, dvs. 1 times körsel fra Geneves lufthavn og taet paa adskillige skisportssteder.

Klinikken, der er danskejet, bestaar af 3 tandlaeger og 3 tandplejere, saa vi i alt er et team paa 14 personer.

Vi behandler baade börn og voksne - og daekker saaledes hele det odontologiske spectrum- bortset fra ortodonti.

Fordi vi har alt for mange patienter – med stadig tilgang – söger vi et par kompetente haender.

Indryk selv din stillingsannonce – både i blad og på net.

Gå ind på Dentaljob.dk

Du skal vaere dynamisk, serviceminded og kvalitetsbevidst.

Kendskab til fransk vil vaere en fordel, men er ingen betingelse alt kan laeres! Til gaengaeld skal du have din jus for at kunne arbejde i Schweiz.

Vi skal nok hjaelpe med alle de praktiske ting som papirer, bolig mm.

Vi tilbyder en attraktiv stilling paa provisionslön med lav skat midt i Europa. Desuden er vi meget flexsible med hensyn til arbejdstid.

Du er velkommen til at kigge ind paa vores hjemmeside: www.dentistes-carlsson.ch

|

228 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Stillinger | SERVICE

Tandlæge med 5-8 års erfaring og mod og lyst til - i forbindelse med et kommende generationsskifte - at blive medejer af en stor praksis, søges til ledig stilling.

Du får en enestående mulighed for at forme din egen erhvervsmæssige fremtid i et 100 % sikkert og trygt opstartsmiljø.

I forbindelse med et eventuelt kommende medejerskab vil alle andre organisationsformer kunne diskuteres.

Tør du tage udfordringen op?

Har du det nødvendige drive og ser du dig selv som en, der trives med stor faglig sparring og holdånd?

Så lad os mødes i Vejen.

Klinikken arbejder i dag som en stor fælles forretning.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Ansøgningsfrist: 29. marts 2012

|

229 |

SERVICE | Stillinger

www.tksor.no Tannhelsetjenestens kompetansesenter (TKS) er et interkommunalt selskap som eies av fylkeskommunene Buskerud, Vestfold, Telemark, Aust-Agder og Vest-Agder. Selskapet ble etablert i mars 2009 og holder til i nyoppussede moderne lokaler på sykehuset i Arendal. TKS sitt mandat er å drive med spesialistbehandling, forskning, rådgivning, spesialistutdanning og folkehelsearbeid. Pr i dag har senteret spesialister innen følgende fagområder: periodonti, endodonti, kjeveortopedi samt kjeve- og ansiktsradiologi.

Tannhelsetjenestens Kompetansesenter sør IKS (TkS) søker etter følgende medarbeidere: Forskningskoordinator (60 – 100 %) Kompetansesenteret skal bidra til å heve forskningskompetansen og stimulere til forskningsaktivitet på tannhelsefeltet i region Sør.

Forskningskoordinator skal ha det overordnede ansvaret for forskning og fagutvikling på kompetansesenteret, og bistå tannhelsetjenesten i regionen i forskningsprosjekter i den enkelte fylkeskommune. Forskningskoordinator skal videre representere kompetansesenteret i samarbeidet med fylkeskommunenes folkehelsenettverk og bidra til kompetanseutvikling i tannhelsetjenestens folkehelsearbeid i regionen.

Tverrfaglig nettverksbygging og kontakt med andre odontologiske og helsefaglige forskningsmiljøer inngår i stillingen.

For stillingen kreves person med doktorgrad, primært innen odontologi. Doktorgrad innen andre fagfelt kan være relevant, helsefaglig bakgrunn vil likevel være en fordel. Erfaring innen klinisk forskning, folkehelseforskning eller helsetjenesteforskning vil bli vektlagt.

Lønn etter avtale.

Undervisningskoordinator (40 %) Desentralisert utdanning og kompetanseutvikling er blant TKS grunnpilarer. For å styrke satsingen på dette feltet søker vi nå etter en initiativrik og energifylt undervisningskoordinator.

Undervisningskoordinator skal lede arbeidet med planlegging og implementering av desentralisert spesialistutdanning.Videre vil vedkommende få ansvar for organisering og utarbeidelse av regional og lokal kursvirksomhet samt etablering av Elærings plattformer.

Tannhelsefaglig bakgrunn vil være en fordel.

Lønn etter avtale.

TKS vil legge til rette for gode og fleksible ordninger med tanke på arbeidstid og pendlemuligheter!

Ved spørsmål til stillingene, ta kontakt med daglig leder Carl Jakob Hansen tlf: 0047 37 07 53 00 Søknadsfrist: 12.4.2012. Skriftlig søknad med CV sendes til: carl.jakob.hansen@austagderfk.no Besøk gjerne vår hjemmeside www.tksor.no for mer informasjon om senteret.

|

230 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Stillinger / Køb og salg | SERVICE

Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse

Tandlæge til Næstved kommunale Tandpleje Næstved kommunale Tandpleje søger pr. 1. maj 2012, eller snarest derefter, en tandlæge der vil være med til at præge en tandpleje i rivende udvikling. Stillingen er som udgangspunkt en deltidsstilling på 21 timer ugentlig.

UNIVERSITETET I BERGEN (UiB) er et internasjonalt anerkjent forskningsuniversitet med over 14 000 studenter og vel 3 500 ansatte ved seks fakulteter.

Vi holder til midt i hjertet av Bergen og har våre røtter tilbake til etableringen av Bergens Museum i 1825. Vårt viktigste bidrag til samfunnet er fremragende forskning og utdanning av høyt kvalifiserte kandidater over en stor faglig bredde.

Tandplejen i Næstved tilbyder tandpleje til ca. 18.000 børn og unge og knap 400 omsorgspatienter. Vi er i gang med en større omstrukturering af Tandplejen. Vores nuværende 9 små filialklinikker og en centralklinik erstattes nu af to store og nye distriktsklinikker samt en større udvidelse af vores centralklinik.

Vi kan tilbyde dig • 52 dygtige og engagerede medarbejdere • en dynamisk arbejdsplads i udvikling og forandring • gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Professor/førsteamanuensis (100 %) i odontologi Ved Institutt for klinisk odontologi er det ledig en fast stilling som professor (100 %) ved Seksjon for forebyggende tannhelse. Dersom det ikke melder seg søkere med professorkompetanse, kan det bli ansatt førsteamanuensis.

En eventuell reduksjon i seksjonsstrukturen ved instituttet kan føre til endret seksjonstilknytning.

Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale og med udgangspunkt i gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Få mere at vide om stillingen hos overtandlæge Lea Grønbæk, tlf.: 5588 1501 eller distriktsleder Elsebeth Frederiksen tlf.: 5588 1503.

Ansættelsessamtaler holdes fredag d. 30. marts.

Ansøgningsfrist: 15. marts 2012.

Næstved Kommune behandler kun ansøgninger, der er modtaget elektronisk. Du kan søge elektronisk via www.naestved.dk/job, husk at vedlægge kopi af eksamensbeviser.

Stillingen vil ha et særskilt ansvar for bachelorprogrammet i tannpleie.

Universitetet i Bergen har i dag Norges største tannpleierutdanning, som fra høsten 2012 blir lokalisert sammen med tannlegeutdanningen i nytt odontologibygg i Årstadveien i Bergen.

Søknadsfrist: 31.03.2012 Fullstendig utlysingstekst på:

Jobbnorge.no

Vi forventer at du • har et stort fagligt engagement • har lyst til at arbejde i en udviklende tandpleje • har gode samarbejdsevner

Har du oplyst e-mail-adresse, vil du få besked her.

KØB OG SALG

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft

E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Sydvestjysk købstad I idyllisk, sydvestjysk købstad sælges velholdt praksis med 4 fuldt monterede behandlingsrum.

Den daglige drift varetages af ansat tandlæge samt klinikkens 2 ejere, der nu begge ønsker at sælge p.g.a. planer om et generationsskifte.

Klinikken er etableret på første sal i 212 m2 lyse, lejede lokaler i byens centrum.

Patientstatistikken for 2010 viser 2719 aktive patienter med en meget stabil omsætning og en ligeså stabil overskudsgrad til følge.

Kontakt DPF for nærmere oplysninger.

|

231 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Ekspedition af leverandør­

Rubrikannoncerne er delt op i

henvisningerne:

følgende hovedgrupper:

Advokater

Henvendelse: Tina Andersen,

Advokater • Banker • Dental­

Advokatfirmaet

Advokat

tlf. 33 48 77 33

laboratorier • Hygiejne •

Lou & Partnere

Nikolaj Fjellvang-Sølling

Pris: kr. 18,75 + moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

att: Adv. Carsten Jensen

Ny Østergade 3, 1101 Kbh. K

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Østergrave 4, 8900 Randers

www.aumento.dk T: 70255770,

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55

@: nf@aumento.dk

Service & reparation • Tandpleje-

cj@louogpartnere.dk

midler • Vikarservice • Øvrige

Banker

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

Vi skaber sunde betingelser for udvikling. Også i praksis.

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn Har du – eller drømmer du om at få – din egen praksis?

Så lad vestjyskBANK hjælpe dig med at skabe et sundt fundament. Vi har lang erfaring og stor indsigt i de økonomiske aspekter ved at etablere, drive og udvikle private klinikker.

Ring og aftal et møde.

Lad os finansiere din tandlægeklinik Henning Jensen Skjern afdeling Tlf 96 80 25 68 hej@vestjyskbank.dk Anita Wang Hansen Århus afdeling Tlf 96 63 36 05 awh@vestjyskbank.dk

vestjyskbank.dk/sundhed

|

232 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Midtjylland

Spar NordS

taNdlægeteam

Søger du en ny medarbejder?

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Jytte Blokager Spar Nord Aarhus Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Århus Tlf. 86 18 36 77

Ann-Brigitt Meidahl Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Lise Andersen Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner

Kristian Bang Spar Nord Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

Casper Lund Spar Nord Holbæk Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

sparnord.dk/ tandlaege

tættere på Medlem af Danske Dental Laboratorier

dentallaboratorier CODENT DENTALLABORATORIUM A/S Fyn

Mogens Larsen

SØNDER ALLÉ 33 . BOX 420 . 8100 ÅRHUS C TLF.: 86 121426 / 86 121417 . FAX: 86 198315 SE / CVR-NR.: DK-1153 7677 WWW.CODENT.DK . CODENT@CODENT.DK

europaKroner

NDC

– eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

Nordjylland

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

Aalborg

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

Dentallaboratorium ApS

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

info@larsen-dental.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Tlf. 98 12 53 03

|

233 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

Sjælland

Søger du job?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

Klinikudstyr – indretning – INVENTAR Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk

Tlf.: 4020 1750 • www.bienair.com

www.curaden.dk

Scanline

Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS

Svingarm til fladskærm og keyboard BienAir.indd 1 www.scanline.biz ALLE TYPER AF scanline@mail.dk TANDLÆGETlf. 86 30 18 18

FORMULARER

06/09/07 14:40:00 Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

FLÜGGE

10/11/10 10:22:30

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 22 15 15 • Fax 70 22 14 14

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

al Perfectio git n Di

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

INSTRUMENTER

ZACHO.RØNVIG AS

Revision – ADMINISTRATION

Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

www.pwcglobal.com/dk

W&H Nordic Stillingsannoncer i farver bliver set …

|

234 |

Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Et stærkt alternativ!

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Revisionscentret for læger og tandlæger

Tandplejemidler Curaden Scandic ApS

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

Theilgaards Alle 5 Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Eurocard Tandlæge ann.

JTA DENTAL salg & service ApS

4600 Køge info@curaden.dk www.curaden.dk

07/0

- det handler om tillid

Service & reparation

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL - det handler om tillid KaVo Specialisten salg & service ApS - det handler om tillid

KaVo Specialisten

KaVo Specialisten

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44

Eurocard til reduceret pris

Vikarservice

Vi er leverandør af:

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Vikarbureauet for klinikassistenter

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk

• Nu også for Tandplejere • Lidt billigere

Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Heka

• Landsdækkende Vikarservice

· Fleksibel arbejdskraft til tandlægebranchen · Kvalitet til tiden · Konkurrencedygtige priser

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 26052605 Brøndby,

Vermundsgade 38A, 2 th.

2100 Kbh. Ø · tlf. 52227020 www.dentalfocus.dk info@dentalfocus.dk

E-mail: jta@jtadental.dk Sønderlundvej 2, 2730 Herlev www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterendeTePe instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

Statoil kundekort til dig

Dentalfocus 40x60.indd 1

– Dansk Tandprofylakse GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Staktoften 8, 1.

21/05/07 Reparation af: 11:03:10 Autoriseret af Heka, Heka service Planmeca KaVo m.m.

2950 Vedbæk Sirona, KaVo og Planmeca Tlf. 33 24 34 13 Røntgenautorisation Klinikindretning E-mail: Sønderlundvej 2, 2730 Herlev CEREC CAD/CAM-systemer

TBL-055.indd 1

Telefon: 44 92 54 00

Statoil fyringsolie til dit hjem

dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

www.dansk.tandprofylakse.dk

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Bestil varer til klinikken

Unilever Kundeservice træffes mellem 8.00-16.00 på tlf.: +45 4328 4328 Faxnr.: +45 4344 5445 E-mail: kundeservice.dk@unilever.com Du kan søge information om vores produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Tandbørster og tandstikkere

- mere end god service...

10/06/10 11.57

Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler

a s

www.statoil dk

Salg Service Klinikindretning Mandal Allé 12 B · DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 · Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

Søger du en ny medarbejder?

www.dentsupport.dk

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

|

235 |

ny start

| Lennart Jacobsen / 35 år |

ny start

Fra ansat tandlæge i London til ansat tandlæge i København

En tandlæge vender hjem Foto: Emli Bendixen

Bliver det svært at vende tilbage til Danmark?

– Det er da med et vist vemod, at jeg forlader London efter seks gode år. Men min kone har fået arbejde i Danmark, og nu glæder jeg mig faktisk rigtig meget til at komme tilbage. Jeg skal starte på Colosseumklinikken i København, og det ser jeg frem til. Mine nye kolleger er kompetente og progressive mennesker, som jeg kender fra internationale konferencer. Og for en Århus-dreng som mig bliver det også sjovt at flytte til København.

Hvad tager du med fra din tid i London?

– En ufattelig mængde inspiration og klinisk erfaring!

Jeg har samarbejdet med nogle af de bedste tandlæger i England inden for æstetisk tandbehandling og været meget involveret i British Academy of Cosmetic Dentistry. I løbet af de seneste år er trenden herovre gået mod minimalinvasive æstetiske teknikker. Det er en behandlingsfilosofi, jeg fuldt ud kan tilslutte mig, og som jeg også praktiserer og underviser i.

»

Man bevæger sig væk fra porcelæn fra øre til øre og i retning af mere enkle indgreb, fx i form af simpel tandregulering.

Kommer du til at lave den type behandlinger i Danmark?

– Det regner jeg bestemt med. Det er en behandlingsform, der går godt i spænd med den naturlige og fornuftige tilgang til æstetik, som man typisk finder i Skandinavien.

CV • • • • •

Hvad er den vildeste behandling, du har lavet?

– En seksleddet bro, fire kroner og 14 facader på en patient, der ikke havde været til tandlægen i over 20 år! Patienten ønskede et “Hollywood smil”, men havde udpræget odontofobi. Derfor blev det hele lavet under intravenøs sedering.

Uddannet 2003 fra Tandlægeskolen i Århus Ansat på privat tandklinik i Londons Harley Street-område Klinisk instruktør og kursusgiver for Straight Talk Seminars Medlem af BACD (Full Member), ESCD, BDA, SAAD Ansat på Colosseumklinikken i København fra 1.3.2012

| 236 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 3

Find rytmen på klinikken

Dentaljob.dk er portalen for dig der søger arbejde eller mangler arbejdskraft inden for tandplejen.

Du kan hurtigt og nemt få overblik over aktuelle ledige stillinger og ledige kompetencer.

Tandlægeforeningen

Planmeca har præcis det panoramarøntgen du har brug for Planmeca er verdens største producent af røntgenudstyr. Det giver dig sikkerhed for kompromisløs kvalitet. Du kan vælge mellem syv forskellige løsninger – vi har alt fra basale apparater til de mest avancerede 3D løsninger. Alle er lynhurtige og med knivskarp billedkvalitet, høj brugervenlighed og meget nem positionering. Oven i købet får du suveræn service – og finansiering hjælper vi dig med gennem Plandent Finans.

Er du interesseret?

Send os en e-mail på plandent@plandent.dk