Tandlægebladet 2 - 2014

NR. 2 // FEBRUAR 2014

ÅRGANG 118

Digitale teknikker NORDISK TEMA 2. DEL

TaNDLÆGefOReNINGeNS MeDLeMSbLaD

DANISH DENTAL JOURNAL

CAD/CAMTEKNOLOGIEN I HASTIG UDVIKLING

BEKYMRET OVER BARNET I STOLEN? Tandlæger skal underrette, også når tvivlen nager

CAD/CAM Digitale aftryk Digitale billeder Digitale medier Odontologisk uddannelse

Lars Skov, Steen Bjergegaard og Jørgen Darling Jensen

Imponerende resultater med TRIOS Vores erfaring med TRIOS er, at restaureringernes præcision er flot – både kanttilslutningen og kontakten til nabotænderne er imponerende.

Det er samtidig en stor fordel, at man kan holde pauser i løbet af skanningen – især i forbindelse med meget nervøse patienter eller personer med kraftige reflekser, hvor et konventionelt aftryk ville have været umuligt.

3SHAPE er dansk, og det er noget, vi sætter stor pris på. De virker utrolig progressive, men samtidig meget nærværende over for deres brugere.

Lars Skov, Steen Bjergegaard og Jørgen Darling Jensen Tandlægerne Slotsgade 21, Odense Er du interesseret?

Skriv til os på plandent@plandent.dk eller ring 43 66 44 44

Indhold

indhold

Tandlægebladet nr. 2/februar 2014

kort & godt

NORDISK TEMA, DEL 2:

92 Leder 94 Øresundsbroen lukker for danske tandlæger 95 Kort nyt

Digitale teknikker

VIDENSKAB & KLINIK

CAD/CAM-teknologi udvikler sig med stor hastighed. Det betyder, at kvali­teten bliver bedre, men også at nyt udstyr hurtigt over­ hales af næste generation.

104 von Steyern PV, Ekstrand K, Svanborg P, Örtorp A Moderna digitala teknologier för framställning av protetiska konstruktioner

Tema side 104 >>>

116 Dahl EB, Rønold HJ Digitale avtrykk 124 Karaharju-Suvanto T, Suomalainen K Digitala media inom odontologisk utbildning 128 Kortesniemi M, Ekholm M, Kauppinen T The handling of digital images 134 Cochrane-review 136 Dansk forskning internationalt

samfund & arbejdsliv 138 Bekymring skal udløse underretning 142 Nye retningslinjer er tema på medlemsmøder

INDLÆG & DEBAT

Skal – skal ikke?

Ny undersøgelse: Tand­ læger tøver, når de er i tvivl, om de skal under­ rette myndighederne om et barn, de er bekymret for.

Læs mere på side 138 >>>

146 Kommentar: Har Landstandlægenævnet ret?

SERVICESIDER 149 Nyt om navne 156 Kalender med kurser 161 Kollegiale henvisninger 168 Stillingsannoncer

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

94

s.

STOPP! Nyuddannede danske tandlæger kan ikke længere få autorisation i Sverige.

|

89 |

MEST LÆSTE på tdlnet.dk Hvor finder du dit autorisations-ID? Som tandlæge skal man bruge sit autorisations-ID, når man udskriver en recept til en patient. Det fremgår af en nyhed lagt op på Tdlnet.dk i midten af december. Den er blevet læst 1283 gange, hvilket gør den til den mest læste nyhed i perioden.

MINDST læste på tdlnet.dk Hjælp dine patienter med rygestop Interessen for, hvordan man hjælper sine patienter til rygestop, er dog tilsyneladende mere begrænset. I alt fald har kun 146 klikket sig ind på nyheden om, hvordan man får fingre i STOPLINIENs gratis rygestopmateriale.

”

Tandlæger er trænet i at handle på røntgenbilleder og facts, ikke at reagere på fornemmelser, så det er nemt at blive usikker og i tvivl Lotte Fogde, leder af klinik i tandplejen i Aarhus, om underretningspligt

Læs mere på side 138 >>>

om Tandlægebladet Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse, samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

|

90 |

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Anders Klebak (barselsvikar) (journalist) ank@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (barselsorlov) (redigerende journalist) gan@tdl.dk

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere.

Blandt andet om bladets formål samt en mediainformation

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

ANNONCER Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Mette Wotkjær Trykning: KLS Grafisk ISSN: 0039-9353

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Spytkirtler: Struktur og funktion | KoRT & GodT

ØJEBLiK

minutter der gør en forskel Sygeplejerske Katrine Rey-Andersen børster tænder på Flemming Holm på Neurologisk Afdeling, N 61, på Roskilde Sygehus.

Hospitalerne har fået en national klinisk retningslinje for patienternes mundpleje. Og med god grund. Ren mundhule kan bl.a. forebygge lunge- og hjerteproblemer. På N 61 har man, med baggrund i retningslinjen, lavet sin egen plan for mundpleje og screening.

”

Tandbørstning og mundpleje er en sygeplejeopgave, der ikke prioriteres særlig højt, og sundhedspersonalet mangler viden om området. Flere afdelinger er dog begyndt at lave deres egne retningslinjer, og det er en god udvikling Jeannette Borchersen, klinisk udviklingssygeplejerske, Roskilde Sygehus

FOtO: lIZEttE KAbrÈ

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

|

91 |

ledeR

gODE iNTENTiONER ER iKKE NOK Jeg kunne næsten høre strygemusikken i baggrunden, da der i slutningen af 2012 blev indført et særligt tilskud til kontanthjælpsmodtagere mv. ”Vi hjælper nogle af samfundets svageste, der samtidig har de største behov,” lød det fra sundhedsministeren. Regeringen og Enhedslisten afsatte 180 mio. kr. til den såkaldte § 82a-ordning – sjovt nok det samme beløb, som man få dage forinden havde taget fra tilskuddet til tandrensninger.

Nu er det blevet gjort op, hvor mange af de 180 mio. kr. der faktisk er kommet den tiltænkte patientgruppe til gode. der er brugt 37,7 mio. kr. i 2013. resten af bevillingen bliver liggende i finansministerens pengekasse.

Tandlægeforeningen har i årevis påpeget, at der er en væsentlig social ulighedskomponent i oral sundhed. Den høje egenbetaling rammer i særlig grad lavindkomstgrupperne – herunder kontanthjælpsmodtagerne. Derfor kan vi så absolut bakke op om intentionerne bag § 82a-tilskuddet.

Men vi tvivlede fra starten på, om ordningen kunne komme til at fungere efter hensigten. Vores skepsis angik især egenbetalingen på 35 % hos patienter, der er fyldt 26 år. Vi frygtede også unødigt bureaukrati. Og vi var usikre på, om alle kommuner ville spille med på at udbrede kendskabet til ordningen.

Meget tyder på, at vores bekymringer var velbegrundede. Jeg har hørt om sagsbehandlingstider på helt op til 4-5 måneder. Og det varede næsten et halvt år, før der kom noget, der minder om en central vejledning.

Selvfølgelig skal ordningen ikke være et tag selv-bord. det må være i alles interesse at forvalte samfundets midler, så vi opnår mest mulig sundhed for pengene. Vi skal handle økonomisk og fagligt forsvarligt. Tankegangen bag vores behandlinger skal være ”så lidt som muligt – så meget som nødvendigt”.

Vi vil gerne medvirke til at få § 82a til at fungere bedre. Vi går gerne ind i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, der om nødvendigt fører til en tilpasning af loven.

Og hvis det så skulle vise sig, at behovet for tilskudsmidler til kontanthjælpsmodtagere er mindre end 180 mio. kr. om året, så kan sundhedsministeren passende sikre, at midlerne bruges til at tilgodese de øvrige patienter, der har et ekstra behov for forebyggelse, behandling og kontrol. Der er brug for midler til indsatser mod fx dropout bl.a. blandt unge, medicinsk betingede tandsygdomme og svær paradentose. Derudover har vi peget på, at der mangler mindst 300 mio. kr. til implementeringen af nationale kliniske retningslinjer. Så der er masser at bruge pengene til.

”

Vi tvivlede fra starten på, om ordningen kunne komme til at fungere efter hensigten

92 |

brE

|

KA ttE : lIZE F Ot O

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

Gør hverdagen lettere …

Gruppelivsforsikring – ved Kritisk sygdom og død !!!

Læs mere på tryghedsordningerne.dk Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

KoRT & GodT

øresundsbrOen lukker FOr danske tandlæger Reglen om ret til selvstændigt virke spænder ben for nyuddannede, der vil arbejde i Sverige.

Anders Klebak

H

fejlfortolker uddannelsen I den svenske socialstyrelse fastholder man, at der er forskel på den autorisation, man forlader tandlægeskolerne med i de to lande. Hvor man i Sverige opnår retten til selvstændigt virke i løbet af uddannelsen, skal man i Danmark først igennem 1.440 arbejdstimer fordelt på voksen- og børnetandpleje.

|

94 |

lA S

SE

VO S

S

Men uddannelsen tager fem år i begge lande, og derfor mener Tandlægeforeningen, det er mærkværdigt, at den svenske uddannelse kan indeholde praktisk erfaring svarende til den danske ret til selvstændigt virkeordning, og at Socialstyrelsen fejlfortolker reglerne om selvstændigt virke i Danmark.

– Jeg kender ikke den svenske uddannelse til bunds, men det er svært at forestille sig, at den er meget mere omfattende end vores. På tandlægeskolerne herhjemme har vi allerede fyldte skemaer med undervisning fra 8-16 hver dag, siger Troels Barkholt, medlem af Privatansatte Tandlægers Udvalg (PATU).

Han ærgrer sig over, at et dansk krav om ekstra arbejdserfaring, inden man kan eje klinik eller blive chef, skal hæmme nyuddannedes muligheder for at arbejde i Sverige.

Tandlægeforeningen vurderer, at den svenske socialstyrelse stiller dansk uddannede væsentligt ringere end svensk uddannede tandlæger, og at det er i strid med EU-rettens regler om arbejdskraftens bevægelighed. Derfor vil foreningen nu rette officiel henvendelse til Socialstyrelsen i Sverige, inden man overvejer, om sagen skal forelægges EU-domstolen.

Ill US tr At IO N:

vis man vil arbejde på den anden side af Sundet, er det ikke længere nok blot at have sit eksamensbevis og en dugfrisk dansk autorisation. Man skal have optjent retten til selvstændigt virke i Danmark først.

Sådan lyder meldingen fra Socialstyrelsen i Sverige. Og det er nye toner. Tidligere har danske tandlæger kunnet tage over broen allerede efter endt eksamen og optjene ret til selvstændigt virke i nabolandet.

Ifølge Pernilla Ek, som er chef for den afdeling i Socialstyrelsen, som tager sig af autorisation, er der intet nyt i den svenske holdning til den danske uddannelse. Hvis danske tandlæger tidligere har fået svensk autorisation uden ret til selvstændigt virke, er der tale om en fejl, siger hun.

– Man skal have fuldstændig autorisation for at arbejde i Sverige, slår hun fast.

Tandlægeforeningen, der har talt med tandlæger, som er blevet afvist af de svenske sundhedsmyndigheder, er overrasket over, at trafikken over broen nu bliver bremset.

– Vi er ikke stødt på denne problemstilling før. I Danmark får du din autorisation efter endt universitetsuddannelse og kan dermed arbejde som tandlæge. Derfor undrer det os, at man stiller danske tandlæger anderledes end svenske, siger Christina Steleson, juridisk assistent i Tandlægeforeningen.

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

KoRT & GodT

Frederiksberg-tandlæger ønsker delt FOrHandlingsret de kommunalt ansatte tandlæger i Frederiksberg Kommune ønsker, at retten til at forhandle deres overenskomst fremover deles, så både Tandlægeforeningen (TF) og de Offentlige Tandlæger (dOFT) har forhandlingsretten. I dag har dOFT forhandlingsretten alene.

– Vi synes, det er mest naturligt, at forhandlingsretten er delt mellem de to foreninger, da flere af os udelukkende eller delvist er medlem af Tandlægeforeningen, lyder det fra tandlægerne. det er kun i Københavns Kommune og på Frederiksberg, at dOFT har forhandlingsretten alene. I resten af landet er forhandlingsretten delt mellem de to foreninger. Ønsket er opstået i kølvandet på en sag, hvor dOFT modsatte sig, at et dobbeltmedlem blev tillidsrepræsentant, hvilket har ført til, at tandlægerne på Frederiksberg aktuelt ikke har en tillidsrepræsentant.

Hos Tandlægeforeningen ser man frem til en konstruktiv dialog med DOFT og Frederiksberg Kommune – For os handler det om at nå frem til en løsning, der imødekommer medlemmernes ønske, siger Inge Marie behrndtz, formand for Tandlægeforeningens udvalg for kommunalt ansatte tandlæger (KaTU).

internatiOnalt FOrskningsnYt

YOgHurt bekæMper plakbakterier Såvel almindelig yoghurt som yoghurt tilsat særlige probiotiske bakterier nedsatte mængden af bakterier i plak hos en række forsøgspersoner i en undersøgelse, som er publiceret i Caries Research.

Forsøgsgruppen, som bestod af 26 ortodontipatienter, var delt i to: én, som indtog traditionel, og én, som fik probiotisk yoghurt. Forsøget bestod zaf to gange to uger med to daglige indtag af yoghurt, efterfulgt af perioder på en uges pause. efter den sidste pause fik forsøgspersonerne målt det samlede antal af bakterier og mere specifikt antallet af mutans streptokokker og laktobaciller i plakken. antallet af plakbakterier var faldet i begge grupper – og i lige høj grad.

KOMMENTAR AF PROFESSOR, ODONT.DR. SVANTE TWETMAN, TANDLÆGESKOLEN I KØBENHAVN: – dette er et blandt mange studier, som viser, at mejeriprodukter, med eller uden probiotiske bakterier, kan reducere antallet af caries-associerede bakterier i plak.

Men antallet af forsøgspersoner var begrænset og interventionen kort (14 dage), så langtidseffekten er ukendt. desuden er bakterieantallet kun et indirekte effektmål (surrogat-mål), og det tilbagestår at bevise, at interventionen virkelig har effekt på tidlig emaljecaries (white spot lesions) i forbindelse med fast apparatur.

Pinto gS, Cenci MS, azevedo MS et al. effect of yogurt containing bifidobacterium animalis subsp. lactis dn-173010 probiotic on dental plaque and saliva in orthodontic patients. Caries Res 2013;48:63-8.

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

|

95 |

KoRT & GodT

penge til Fattiges tandpleje saMler støv Man skulle tro, det ville få kontanthjælpsmodtagere til at strømme til tandlægen, da regeringen og enhedslisten fik 180 mio. kr. på sidste års finanslov til tandpleje til økonomisk dårligt stillede. Men kun 37,7 mio. er blevet udbetalt i 2013. det viser en opgørelse fra socialminister annette Vilhelmsen (SF).

Tandlægebladet har tidligere beskrevet, hvordan kommunalt bureaukrati holder mange kontanthjælpsmodtagere fra at bruge ordningen. Her fortæller tandlæger om patienter, der kommer med akutte smerter, men skal vente i månedsvis på at blive godkendt af kommunen. Samtidig peger Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-lisbjerg, i en artikel i altinget.dk på, at egenbetalingen for personer over 25 år er for høj. de skal betale 800 kr. og 35 % af det resterende beløb.

– disse patienter har ofte ikke været til tandlæge i årevis. derfor kan regningerne ofte ligge i størrelsesordenen 10.000 kr., som er loftet i ordningen. det vil sige, at der bliver en egenbetaling på måske 4.000 kr. Og så mange penge har de ikke, siger han. annette Vilhelmsen peger selv som en del af forklaringen på, at pengene samler støv i Social-ministeriet, at det er en ny ordning, og derfor vil kendskabet til ordningen blandt målgruppen formentlig stige med tiden.

Citatet

”

At kræve egenbetaling er næsten værre end at give folk ingenting. Det havde været bedre at sige: i får op til 10.000 kr.

Færdig. Men så skal i heller ikke betale noget selv BØRGE HEDE, OVERTANDLÆGE I KØBENHAVNS VOKSENTANDPLEJE, I HUS FORBI JANUAR 2014. OM TILSKUDSREGLERNE FOR BL.A. KONTANTHJÆLPSMODTAGERE.

|

96 |

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

KoRT & GodT

Mandibulær blOkade kan Med FOrdel suppleres Effekten af mandibulær blokade i forbindelse med behandling af irreversibel pulpitis i underkæbens 1. molarer øges signifikant, hvis blokaden suppleres med bukkale og intraligamentære infiltrationer. det viser et randomiseret, kontrolleret studie omfattende 69 pulpitis-patienter – publiceret i International endodontic Journal. den ene del af patienterne fik udelukkende lagt blokade. den anden del fik lagt blokade samt bukkale og intraligamentære infiltrationer, og det var formentlig de mest tilfredse: 58 % af dem var smertefri eller næsten smertefri under behandlingen. Kun 22 % af de førstnævnte havde samme oplevelse.

Parirokh M, Sadr S, nakhaee n et al. efficacy of supplementary buccal infiltrations and intra-ligamentary injections to inferior alveolar nerve blocks in mandibular first molars with asymptomatic irreversible pulpitis: a randomised controlled trial. Int endod J 2013 dec 21. doi: 10.1111/iej.12236. [epub ahead of print]

kaFFe gavner tilsYneladende parOdOntiet Kaffe kan, ifølge en artikel i Journal of Periodontology, give et væsentligt bidrag til kroppens indtag af antioxidanter og andre anti-inflammatoriske faktorer. Samme artikel har undersøgt, om kaffe påvirker udviklingen af marginal parodontitis. der er tale om genbrug af en ældre, amerikansk undersøgelse af mere end 1.000 mænd, som blev fulgt igennem 30 år – fra 1968 til 1998. de fik undervejs bestemt deres parodontale status, og de udfyldte løbende skemaer om deres kost- og drikkevaner. I den aktuelle undersøgelse er antallet af tænder med moderat til alvorlig parodontitis-diagnose sammenholdt med mændenes indtag af kaffe.

Forskerne fandt, at stort indtag af kaffe hang sammen med en lille, men dog signifikant reduktion af antallet af tænder med ovenstående parodontitis-diagnoser. de fandt ingen tegn på, at kaffe skader det parodontale helbred, og de konkluderer, at kaffe muligvis virker beskyttende imod parodontalt knogletab hos mænd. ng n, Kaye eK, garcia RI. Coffee consumption and periodontal disease in men.

J Periodontol 2013 dec 22. [epub ahead of print]

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

|

97 |

KORT & GODT

Højt fluorindhold mest effektivt imod rodcaries 130 voksne personer diagnosticeret med rodcaries blev delt i to grupper: en testgruppe brugte høj-fluorid tandpasta med 5.000 ppm F – og en kontrolgruppe brugte fluortandpasta med 1.350 ppm F. I begge grupper blev overfladehårdheden af rodcarieslæsionerne målt fortløbende op til et halvt år efter start.

Et halvt år inde i forsøgsperioden havde testgruppen signifikant større hårdhedsværdier, og forskerne konkluderer, at tandpasta med højt fluorindhold, brugt to gange dagligt, signifikant øger hårdheden af ubehandlet rodcaries, når man sammenligner med samme brug af tandpasta med lavere fluorindhold.

Srinivasan M, Schimmel M, Riesen M et al. High-fluoride toothpaste: a multicenter randomized controlled trial in adults. Community Dent Oral Epidemiol 2013 Dec 20.doi: 10.111/cdoi.12090. [Epub ahead of print]

Skal din klinik udpege en virksomhedsansvarlig tandlæge?

Er du stadig i tvivl om, om din klinik er omfattet af kravet om udpegning af en virksomhedsansvarlig tandlæge? Og savner du viden om, hvilke krav der stilles til den virksomhedsansvarlige?

Så er der måske hjælp at hente i Sundhedsstyrelsens nye vejledning, som bl.a. slår fast, at kravet om udpegning af en virksomhedsansvarlig tandlæge også omfatter tandklinikker med hver sit ydernummer, hvis tandlægerne fx deler klinikassistenter, journalsystem e.l. Hvis de derimod blot har til huse på samme adresse uden nogen form for fælles organisering, er de derimod ikke omfattet af reglerne, da de således betragtes som egentlige enkeltmandspraksisser.

På Tdlnet.dk kan du læse en opsummering af de væsentligste pointer i vejledningen, der knytter sig til loven, der har været gældende siden september sidste år. www

Gå ind på Tdlnet.dk og søg fx på ”vejledning virksomhedsansvarlig”.

Ud over opsummeringen af vejledningen får du et link til selve vejledningen.

|

98 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

KoRT & GodT

nY vejledning:

skærpede krav til iMplantatbeHandlinger En ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen stiller skrappere krav til tandlæger før ibrugtagning af implantattyper eller -metoder, der for den pågældende tandlæge er nye.

Her stilles der nu krav om, at man laver et skriftligt beslutningsnotat på baggrund af en omfattende faglig vurdering. Også i forhold til efterfølgende kvalitetskontrol i forbindelse med implantatbehandling er kravene skærpede.

Vejledningen er en dansk udmøntning af et eU-regulativ, og den omfatter alle medicinske implantater anvendt af både læger og tandlæger. de nye regler kommer i kølvandet på en række skandaler, der involverede skadelige brystog hofteimplantater, og vejledningen har til formål at forbedre patientsikkerheden. da vejledningen blev sendt i høring i efteråret, omfattede den pludselig også både fyldningsmaterialer, rodstifter, kroner og broer. det lykkedes imidlertid Tandlægeforeningen at få disse materialer pillet ud af vejledningen, da de naturligvis ikke opfattes som medicinske implantater, men var blevet oversat som sådanne. www

Læs vejledningen på Sundhedsstyrelsen.dk, søg evt. på ”implantater”, og følg med på Tdlnet.dk, hvor konsekvenserne af den nye vejledning vil blive uddybet.

80 % af de studerende, der begynder på tandlægeskolen, fuldfører uddannelsen.

Kilde: Tandplejeprognose 2015-2035, Sundhedsstyrelsen

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

|

99 |

Leder KoRT & GodT | Boganmeldelser

Hjortbak BR (ed.) sundhedsvæsenet på tværs – opgaver, organisation og regulering

Sundhedsvæsenet – en uoverskuelig størrelse?

Bogen behandler begreberne omkring vores sundhedsvæsen ”på tværs”, hvilket er en interessant vinkel, som viser, hvor overvældende omfattende denne sektor er.

Bogens 11 kapitler er af vidt forskellig karakter, nogle kapitler er yderst praktiske med gode forklarende figurer, mens andre er mere teoretiske. Introduktionsafsnittet giver en kort beskrivelse af de enkelte kapitler, men teksten i dette afsnit er meget komprimeret og præget af lange sætninger, der gør afsnittet vanskeligt tilgængeligt. Bogens primære målgruppe er angiveligt studerende på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, herunder det nationale fællesmodul. Det er forhåbentlig ikke hensigten, at denne bog skal anvendes som egentlig lærebog, for til et sådant formål mener jeg, at stoffet er for tungt. Derimod kan bogen glimrende fungere som opslagsværk, og den er i øvrigt forsynet med et overordentligt omfattende stikordsregister. Foruden mere gængse ord og termer fra sundhedsvæsenets verden såsom sundhedsloven, kræftrehabilitering og fagbureaukrati så finder man også udtryk som funktionalistisk professi-

|

100 |

Munksgaard 2013, 294 sider, ill.

Isbn: 978-87-6281-175-1 Pris i DKK 325 ekskl. moms

onsteori, BUM-forvaltningsmodel (Bestilledel, Udførselsdel og Myndighedsdel) og transformational leadership, udtryk, som antyder, at bogens indhold spænder vidt.

Med en odontologisk baggrund leder man naturligvis efter omtale af den odontologiske sektor. I betragtning af de ressourcer, som anvendes på tandpleje og uddannelse af den odontologiske stab, så er ”vor” rolle i denne bog beskeden, og man leder forgæves efter omtale af klinikassistenterne.

Odontologien er omtalt i de første kapitler i bogen, der bl.a. handler om sundhedsvæsenets partnere, struktur og opgaver samt finansiering. Endvidere er odontologien sporadisk nævnt i afsnittene vedrørende patientrettigheder og Sundhedsstyrelsens rolle, mens odontologien ikke indgår i de sidste fem kapitler, der handler om organisering i sundhedsvæsenet samt vurdering af patienters og borgeres behov for sundhedsydelser. Der er mange nyttige informationer i denne bog, som kan anbefales til alle, der arbejder i sundhedssektoren.

Det er jo hensigtsmæssigt, at sundhedsvæsenets egne folk har et rimeligt overblik over den komplicerede sektor, som de selv arbejder indenfor, og her er bogen ganske anvendelig.

Lisa Bøge Christensen

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

Spytkirtler: Struktur og funktion | KoRT & GodT

DENTSPLY DeTrey | www.dentsply.dk | Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 tANDlægEblADEt 201481 | 11822 | Nr. 55 2 Pernille Hammer Tlf: 23 | Rikke Henriksen Tlf: 29 60 90 57

|

101 |

STYRK munden

Scandefa 2.-4. april 2014 Kom ind på stand C1-010 og hør om vores nye kampagne, hvor vi har fokus på: at hjælpe de bekymrede patienter så de bliver bedre til at besøge tandklinikken at hjælpe patienterne til bedre tandsundhed at hjælpe patienterne så de bliver bedre til at huske de regelmæssige besøg på klinikken

Med andre ord – zendium ønsker at tage medansvar, når det gælder tandsundheden.

Få prøver på zendiumer og Pepsodent-produkt

|

102 |

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål kan rettes til tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via din dentalgrossist

HJÆLPER DIG!

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Voxpop | kort & godt

Har du lavet en underretning?

Lasse Bech Erlendsson

Kommunalt ansat tandlæge, Bredsten

Har du nogensinde lavet en underretning?

– Ja, jeg har lavet fire-fem stykker efterhånden. Det har primært været sager om omsorgssvigt – både hvor børnene aldrig kom til tandlæge, og hvor man kunne se, at børnene ikke fik støtte hjemmefra og fik huller fra øre til øre.

Hvad hvis man er i tvivl?

– Det er en god idé at snakke med andre fagpersoner. Jeg har haft et rigtig godt parløb med sundhedsplejerske og skole i tilfælde, hvor jeg har været i tvivl. Vi kan ikke diskutere enkeltsager, men vi kan tale i store vendinger, og det kan være en hjælp. Det er også godt at komme på kurser, hvor der bliver præsenteret handleplaner for, hvordan man håndterer sådan nogle sager.

Har I også en handleplan på din arbejdsplads?

– Ja, og det er rigtig godt. Mange har lidt berøringsangst, når det kommer til underretninger, og så er det godt med nogle retningslinjer for, hvad man gør, og hvilke spørgsmål man skal stille. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Birgit Klausen

Kommunalt ansat tandlæge, Odense

Hvad kan få dig til at lave en underretning?

– En mistanke om mistrivsel hos et barn eller noget, jeg direkte observerer eller hører. Det kan fx være, hvis et barn flere gange udebliver og vi ikke kan få fat på familien telefonisk. Jeg havde også engang en patient, der trak op i ærmet, og så kunne jeg se snitmærker op ad armen. En anden patient talte over sig under lattergas.

Og så er man nødt til at handle, men først skal man tale med en kollega eller en leder og spørge: Ser du det samme som mig?

Har du nogensinde været i tvivl, om du skulle lave en underretning?

– Siden vi fik faste retningslinjer i 2011, har jeg ikke. Men jeg har været tandlæge i 25 år, og jeg har da tidligere været i tvivl. Men der er meget mere fokus på det nu. Vi snakker med vores kollegaer eller nærmeste leder, og hvis vi er i tvivl, så underretter vi.

Læs mere i artiklen om bekymringer, tvivl og under­ retningspligt på side 138

Emil Eggers-Lura

Kommunalt ansat tandlæge, Værløse

Har du nogensinde lavet en underretning?

– Ikke en decideret underretning, men vi har en fast procedure i forhold til udeblivelser, hvor vi skriver breve ud til forældrene, og svarer de ikke, får overtandlægen besked. Så bliver der sendt det, vi kalder et bekymringsbrev ud til familien, og tit bliver socialrådgiverne på kommunen også involveret.

Føler du dig rustet til at opdage, hvis noget er galt?

– Ja, men det har meget med erfaring at gøre. Når man har haft mange patienter, får man nok en bedre fornemmelse for det. Men hvis man bare bruger sin menneskelige intuition og sørger for at stikke fingeren i jorden, kan man godt fornemme, hvis noget er galt på den ene eller den anden måde.

Det er en balancegang, for man skal ikke overfortolke og reagere på hvad som helst, men vi sørger altid for at lade tvivlen komme barnet til gode.

|

103 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Digitala fremställningstekniker av protetiska konstruktioner I dag kan samtliga nödvändiga produktionssteg för framställning av dentala rekonstruktioner utföras med CAD/CAM teknologi som tagit över en stor del av den tandtekniska produktionen.

Digitala framställningstekniker (CAM) kan grovt delas in i additiva och subtraktiva tekniker. Additiva tekniker bygger på att materialen byggs upp korn för korn eller molekyl för molekyl medan subtraktiva bygger på att man utgår ifrån ett materialblock ur vilket ersättningen bearbetas fram, till exempel genom fräsning. Additiva och subtraktiva tekniker används för både metallegeringar, keramer och polymera material. Det finns många olika system på marknaden, men varje enskild framställningsmetod måste bedömas för sig. CAD/CAM erbjuder goda förutsättningar för hög precision och bra materialhantering, men det gäller inte alla system. Endast välbeprövade och kliniskt testade material och tekniker bör därför användas för att säkerställa god kvalité på de tandtekniska arbeten som skall användas för kliniskt bruk.

|

104 |

Moderna digitala teknologier för framställning av protetiska konstruktioner Per Vult von Steyern, docent, övertandläkare, Odontologiska fakulteten, Malmö högskola Karl Ekststrand, odont dr/förste amanuens, Oslo universitet Per Svanborg, doktorand, tandtekniker, Göteborgs universitet Anders Örtorp, docent, övetandläkare, Göteborgs universitet (avliden)

I

och med att intraoral skanning har kommit som alternativ till traditionella avtryckstekniker skulle man kunna säga att cirkeln är sluten och att den sista felande länken i digital framställningsteknik för dentala rekonstruktioner är på plats. Det innebär att man kan utföra samtliga ingående produktionssteg för dentala rekonstruktioner med CAD/CAM teknologi och att det idag finns möjlighet att arbeta helt utan modell i de fall materialen medger det (1,2). Istället för att skanna en gipsmodell som är framställd med underlag av till exempel ett gummiavtryck, kan man idag skanna direkt i mun på patient och därmed slippa de precisionsförluster som beror på volymrörelser i gips och avtrycksmaterial. Behöver man ändå en modell, kan den framställas i något polymert material genom fräsning eller så kallad printing, med skanning-filen som enda underlag.

När data-underlaget är insamlat bearbetas det och anpassas för produktion med någon av de många tekniker och material som står till buds. I nästa steg som är CAD-fasen används delvis automatiserade designverktyg för att bestämma rekonstruktionens utformning. Verktyg som tar hänsyn till specifika materials egenskaper och varnar om dimensioner underskrids eller om formen inte stämmer med fabrikantens anvisningar.

Anatomi och form kan hämtas från stora exempelbibliotek, där till exempel en tand som skall framställas finns representerad i många anatomiska variationer. Programmet håller också reda på vilket material som är tänkt att användas och hur stora råämnen som behövs för att ersättningen skall emneord rymmas utan onödigt tids- och materialspill.

CAD/CAM; CAD-arbetet kan utföras vid behandlingsstodental alloys, len ”chair-side”, på laboratoriet eller hos en ceramics, dental; underleverantör till det tandtekniska laboradental polymers; toriet (3). digital impressions tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

CAM fremställningstekniker | vIdensKab & KlInIK

När designen är färdig skickas filen vidare till CAM-enheten som är själva produktionsenheten i vilken materialet formas och bearbetas. Det finns en uppsjö av olika tekniker och material som kan kombineras på olika sätt och med olika slutresultat beroende på både vilket material, vilken teknik och vilken utrustning som är använd. Produktion i CAM-fasen sker antingen direkt vid behandlingsstolen på ett dentallaboratorium eller vid ett produktionscenter som är starkt specialiserat på industriell framställning av individuellt utformade tandtekniska produkter (1-3).

Senare års snabba utveckling på CAD/CAM området har gjort det svårt att överblicka alla de material och produktionsmetoder som finns. Syftet med föreliggande översiktsartikel är därför att beskriva de material och metoder som finns för dental CAM framställning och att beskriva de tandtekniska produkter de olika metoderna representerar.

Digitala framställningstekniker av protetiska konstruktioner (CAM) Digitala framställningstekniker (CAM) kan grovt delas in i additiva och subtraktiva tekniker. Additiva tekniker bygger på att materialen byggs upp korn för korn eller molekyl för molekyl medan subtraktiva bygger på att man utgår ifrån ett materialblock ur vilket ersättningen bearbetas fram, till exempel genom fräsning. Additiva och subtraktiva tekniker används för både metallegeringar, keramer och polymera material.

Båda tekniker har för och nackdelar. Subtraktiva tekniker utgår ofta ifrån materialblock som är industriellt framställda under optimala förhållanden, vilket borgar för att minimera graden av defekter och spänningar i materialet. Däremot finns det begränsningar i hur komplexa former som kan framställas med dessa tekniker, beroende på åtkomlighet med till exempel en fräsutrustning. Olika fräsar är dessutom olika bra i det avseendet beroende på hur komplex konstruktion fräsutrustningen har. Här talar man bland annat om hur många axlar fräsen har (3). De additiva teknikerna klarar ofta komplexa former bättre, men kan bygga in spänningar och defekter i materialen när de byggs upp.

Exempel på ett material som kan framställas med både additiva och subtraktiva tekniker är kobolt-krom som både kan lasersintras (SLS, selective laser sintering, additiv teknik) och fräsas (Fig. 1).

Nedan följer en genomgång av de olika material-teknologi-kombinationer som används inom tandvården idag uppdelat i respektive materialgrupp.

empel designar sin ersättning med hjälp av en CAD-mjukvara för att sedan fräsa fram en broförlaga ur ett urbrännbart material med subtraktiv teknik. Genom att vaxa på gjutkanaler på denna förlaga kan man sedan bädda in, bränna ur och få en gjutform som kan användas för att gjuta i med en valfri gjutle-

Fyra framställningstekniker

Fig. 1. Fyra stilistiska broskelett som representerar fyra olika framställningstekniker för ett och samma material: lasersintrat CoCr, fräst CoCr, förlaga för gjutning av CoCr framställd genom fräsning i urbrännbart material, vaxförlaga för för gjutning av CoCr enligt lost-wax metoden. De tre första är framställda med CAD/CAM teknologi.

Fig. 1. Four stylistic bridge frameworks representing four different production techniques for the same material: Laser sintered Co Cr, milled Co Cr, a CAM-milled pre-shape made for investing and casting of Co Cr and finally a wax up for the lost-wax technique. The first three are produced by using CAD / CAM technology.

Framställning av metalllegeringer dental alloy shaping 1. Casting a. Manually built up wax pattern (lost-wax) b. CaM: burn out preshapes (lost-wax) 2. Solid free form fabrication; additive technology a. CaM: Selective laser sintering (SlS) b. CaM: electron beam melting (ebM) 3. Solid free form fabrication; subtractive technology

Dentala metallegeringar En översikt över metoder för framställning med dentala metalllegeringar framgår i Tabell 1.

Gjutning med lost-wax teknik (1b, Tabell 1) Gjutning är kanske inte det man i första hand tänker på när man diskuterar CAD/CAM teknologier. Icke desto mindre används CAD/CAM i kombination med gjutning genom att man till extANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

a. CaM: Milling from a solid block b. CaM: Spark erosion c. CaM: Milling from wax saturated with a metal powder for subsequent sintering Tabell 1. Metoder för framställning med dentala metallegeringar.

Table 1. Production methods for dental alloys. |

105 |

vIdensKab & KlInIK | Oversigtsartikel

lasersintring

a

b

c

Fig. 2. lasersintring: (A) bilden visar lasern i arbete med att smälta pulverpartiklar i pulverbädden, (b) visar färdiga kronhättor och broskelett när det osmälta pulvret är avlägsnat och (C) visar ett färdigt broskelett.

Fig. 2. Laser Sintering: (A) The picture shows the laser working to melt the powder particles in the powder bed, (B) shows the finished crown copings and bridge frameworks after removal of the the residual, un-melted, alloy-powder and (C) shows a finished framework.

gering på traditionellt sätt. Tekniken är i princip identisk med den för traditionell gjutning (1a, Tabell 1), men med enda skillnaden att uppvaxningen ersätts med en CAD/CAM framställd gjutförlaga i till exempel ett ”pattern resin” (4). Tekniken är vanligt förekommande och kan användas för fast protetik och för partialprotesskelett och lämpar sig till exempel för framställning av gjutna högädla Metallkeramik-legeringar, där man inte kan fräsa metallen på grund av kostnaden för eventuellt materialspill.

Metallkeramik (Mk) baserad på högädla legeringar skall innehålla mer än 60 % ädelmetall varav minst 40 % guld enligt den ADA klassificering för fast protetik som det ofta hänvisas till som standard för dentala metallegeringar (5). Det är viktigt att komma ihåg att de kliniska data som ofta presenteras, där Mk tillskrivs mycket goda kliniska långtidsresultat och som |

106 |

ofta används som jämförelsetal vid bedömning av hur andra, nyare material fungerar, avser just högädla legeringar. Det går därför inte att prata om Mk som helhet. Varje Mk-legering, som till exempel titan-Mk, Mk baserat på kobolt-krom eller lågädla legeringar, måste bedömas var för sig. Men högädla Mk-legeringar uppvisar som sagt mycket goda kliniska långtidsresultat (6) och får därför ofta fungera som en gold standard för dentala rekonstruktioner.

Lasersintring/lasersmältning; additiv teknik (2a, Tabell 1) Lasersmältning (SLM) och lasersintring (SLS) är två begrepp som används för friform-framställning av metallegeringar som vunnit mark på den tandtekniska marknaden de senaste åren.

Tekniken bygger på att man låter en laserstråle skriva selektivt över en pulverbädd så att pulverpartiklarna som träffas av lasern smälter samman eller sintras. När ett lager är färdigt läggs ett nytt lager pulver på och proceduren upprepas. Nu smälter de pålagda pulverpartiklarna samma, inte bara inom det nya skiktet utan även med skiktet under, vilket gör att de olika skikten byggs upp som byggstenar i form av till exempel ett metallpulver (7). När hela proceduren är färdig kan man hälla bort det oanvända pulvret som sen går att återanvända, vilket gör materialspillet betydligt mindre än vid subtraktiva tekniker.

Som jämförelse fräser man i många fall bort mer än 90 % av materialet vid maskinbearbetning (2,3) (Fig. 2).

Laserstrålen riktas med en spegel som styrs av CAM-datorns tredimensionella modelldata. Genom att de olika skikten byggs upp utan att något material sticker upp ur pulverbädden och skymmer lasern, finns det i princip inga begränsningar för hur komplexa former som kan byggas upp. Utanför dentalbranschen finns det exempel för hur tekniken används för att producera sammansatta strukturer, där de olika delarna tillverkas samtidigt i samma pulverbädd, monterade och klara.

Lasersintring/smältning används för närvarande i stort sett bara till dentala rekonstruktioner framställda i kobolt-krom vilket idag är ett vanligt förekommande materialalternativ inom den rekonstruktiva tandvården. Kobolt-krom är en icke ädel, billig legering som används som alternativ till dyrare legeringar för framställning av kronor och brokonstruktioner utan någon begränsning avseende brospannets utsträckning. Genom sin höga E-modul är legeringen lämplig vid exempelvis långa brospann eller när det är platsbrist och svårt att dimensionera.

Legeringen har emellertid blivit ifrågasatt avseende sin biokompatibilitet. Trots det har man inte funnit några mutagena eller carcinogena effekter av kobolt-krom. Däremot kan metalljoner binda sig till biomolekyler med risk för att ett allergiskt svar uppstår. Ungefär 5 - 10 procent av populationen anges vara överkänslig för kobolt och lika stor andel för krom (8,9). Hos patienter som är överkänsliga för dessa metaller bör legeringarna ses som en potentiell allergirisk och därför undvikas.

En möjlig nackdel med lasersintring/lasersmältningsteknikerna är som nämndes ovan att det kan byggas upp spänningar i materialet genom ojämn värmefördelning under framställtANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

CAM fremställningstekniker | videnskab & klinik

ningsprocessen, spänningar som eventuellt relaxeras i samband med efterföljande porslinsbränning med deformation och försämrad passform som följd. Efter sintring skall därför rekonstruktionen genomgå en värmebehandling för homogenisering av materialet. Defekter och porositeter i materialet är andra riskfaktorer som kan försämra materialegenskaperna om de uppstår (10).

När implantatkonstruktioner görs med additiva tekniker maskinbearbetas implantatsätena med subtraktiv teknik (fräsning) efter sintringen för att få fram släta, välpassande anläggningsytor eftersom lasersmältning/sintring ger en relativt grov yta.

Det finns få studier om lasersintring för fast protetik. I en klinisk studie undersöktes passformen på Mk-kronor framställda i kobolt-krom genom lasersintring. Kronorna hade en marginal passform på 67-99 μm och en ocklusal passform på 252-392 μm, vilket ligger väl inom ramen för vad som anses kliniskt acceptabelt (11). Kortare lasersintrade broar är undersökta och jämförda med frästa och gjutna broar och uppvisade i en laboratoriestudie signifikant bättre passform än till exempel maskinbearbetade broar (4).

Elektronstrålesmältning (EBM); additiv teknik (2b, Tabell 1) Tekniken påminner om lasersmältning, men innebär en sammanfogning av material genom selektiv smältning av material med en elektronstråle i stället för med laser. Utvecklingsarbete pågår för att kunna framställa titankomponenter på ett rationellt och kostnadseffektivt sätt genom denna teknik för friform-framställning. Metoden används inom ortopedin (2), men det är oklart i vilken utsträckning den används kommersiellt inom odontologin.

Maskinbearbetning (fräsning/slipning); subtraktiv teknik (3a, Tabell 1) Att slipa eller fräsa fram rekonstruktioner ur ett massivt materialblock är nog den teknologi som de flesta tandläkare förknippar med CAD/CAM. Tekniken har använts i många år och är väl etablerad. De flesta typer av dentala rekonstruktioner kan framställas: kronor, broar, partialprotesskelett, distanser samt mycket mer. Fördelarna är som inledningsvis nämndes att man utgår från industriellt framställda materialblock som är framställda under optimala förhållanden, vilket gör att den ojämna kvalité som kan ses vid gjutning undviks. Stora konstruktioner kan framställas i ett stycke, vilket också är en fördel eftersom lödning/svetsning medför en försvagning jämfört med det homogena materialet.

De vanligaste dentala legeringar som framställs med denna teknik är kobolt-krom och titan. ADAs klassificering för fast protetik anger att titanlegeringarna skall innehålla mer än 85 % titan, men kan i vissa fall vara anpassade för fräsning jämfört med motsvarande gjutlegeringar genom att man komponerar legeringen så att den blir mer lättbearbetad (mer duktil) än motsvarande gjutlegering, något att vara observant på eftersom ökad duktilitet ofta medför lägre hållfasthet. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Klinisk relevans Utvecklingen på CAD/CAM området (Computer Aided Design/Computer Aided Manufacturing) är mycket snabb och det som gällde för bara 10 år sedan är till stor del inte relevant längre. För att kunna ta ansvar för en protetisk behandling som man utför är det därför viktigt att känna till

de olika framställningstekniker som finns för protetiska konstruktioner. Bara genom att vara insatt i de möjligheter och begränsningar som olika tekniker erbjuder, kan man använda material och tekniker på ett optimalt och patientsäkert sätt.

Användningen av titan och titanlegeringar i tandvården har ökat väsentligt de senaste åren. Främst på grund av metallernas motståndskraft mot korrosion och förmåga att motstå höga temperaturer samt dess goda biokompatibla egenskaper. Titanet är extremt reaktivt men en ren titanyta oxideras ögonblickligen i kontakt med syre/luft varvid ett stabilt oxidskikt formas. Detta oxidlager utgör en yta som är korrosionsbeständig. Dessutom ger oxidlagret en möjlighet att binda porslin och adhesiva polymerer till legeringen (12).

Titanoxiden, som per definition är en kemiskt inert keram, har även de materialegenskaper som gör att ett titanimplantat kan osseointegrera.

Många av titanets fysikaliska och mekaniska egenskaper gör titan lämpligt för framställning av kronor och brokonstruktioner som maskinbearbetas (fräses) ur block av ren titan grad 2 eller som legering (grad 23 Ti-6Al-l4V ELI). För gjutning förekommer även ren titan grad 1 och 4 och vissa implantatkomponenter är framställda i en titanlegering grad 5 (Ti-6Al-4V).

Maskinbearbetning har emellertid begränsningar avseende komplexa former. Insidan av en krona kan till exempel inte alltid få den form som önskas eftersom verktygets dimension i kombination med fräsens åtkomlighet begränsar. CAM-mjukvaran är förberedd för att kompensera för detta genom så kal�lad ”drill compensation” vilket löser problemet, men på bekostnad av passformen (4) (Fig. 3).

En annan faktor som är avgörande för passformen och som begränsar möjligheten till fri form är fräsmaskinens konstruktion. Olika modeller av fräsar har olika antal axlar, vilket innebär att de kan vinklas olika mycket därmed komma åt det område som skall fräsas olika bra. I princip kan man säga att med ökat antal axlar hos en fräs kan underskär och komplexa former fräsas med motsvarande ökad detaljåtergivning. Få axlar ger materialöverhäng och klumpiga konstruktioner vilket i sin tur innebär att tandteknikern måste efterbearbeta ersättningen för att den skall få önskad form. Axlarna representerar de |

107 |

vIdensKab & KlInIK | Oversigtsartikel

spatiala fräsriktningarna X, Y, Z (3-axliga fräsar), X, Y, Z och en vridbar brygga för infästning av materialet som skall bearbetas (4-axliga fräsar) och i tillägg till den 4-axliga fräsen en frässpindel som är vridbar (5-axliga fräsar) (3). Några tillverkare gör gällande att de har 6 och 7-axliga fräsar (Fig. 4).

drill kompensation

Gnisterodering; subtraktiv teknik (3b, Tabell 1) Gnisterodering eller gnistbearbetning är en metod som används för att bearbeta hårda material med komplicerad form.

Genom upprepade elektriska urladdningar genererade av en gnistgenerator som kan alstra 100 000 gnistor per sekund kan man forma material genom ytavverkning med hög hastighet och precision. Tekniken kan utöver att användas till metallskelett även användas för att framställa formar som skall användas i andra processer, till exempel stansar för pressning av polymerer och keramer. Metoden har emellertid ett mycket begränsat användningsområde inom odontologin idag (13).

Fräsning av vax mättat med legeringspulver; subtraktiv teknik (3c, Tabell 1) Metoden som är relativt ny och obeprövad inom odontologin går ut på att man maskinbearbetar (fräser) ett råämne som består av vax eller resin mättat med ett legeringspulver.

Efter fräsning sintras materialet varvid vaxet bränns ur och metallpartiklarna sammanfogas i en sintringsprocess. Under sintringen krymper materialet, vilket innebär att man måste ta hänsyn till krympfaktorn när materialet bearbetas, därför fräses rekonstruktionen i förstorad skala för att sedan krympa till skala 1:1 under sintringen. En fördel med att fräsa i större skala är att det är lättare att komma åt att fräsa fina detaljer, eftersom fräsverktyget relativt sett är mer anpassat storleksmässigt (jämför Fig. 3) samt att man kan använda gracilare fräsar när man bearbetar ett material som är väsentligt mindre hårt än det färdigsintrade materialet. Bearbetningen i det mjukare materialet är dessutom tidsbesparande och sliter mindre på de dyra fräsverktyg som används. Tekniken finns framtagen för framställning av kobolt-krom rekonstruktioner, men har ännu

Fig. 3. Illustrationen överst (a) visar fräsverktyget i förhållande till en kronas önskade innerkontur. Skarpa preparationsvinklar (som alltid bör undvikas och i synnerhet när man skall preparera för en fräst ersättning) är inte åtkomliga för fräsverktyget eftersom verktygets dimension är för stor för så fina detaljer.

CAM-programmet kompenserar för tillkortakommandet genom överfräsning, så kallad drill kompensation. Den färdiga kronan får en innerkontur motsvarande den röda streckade linjen vilket även kan ses vid pilarna på bilden nedan (b) som en vallgrav i övergången mellan kronans axiala och ocklusala innervägg.

Fig. 3. The illustration above (a) shows the milling tool relative to the crown's desired inner contour. Sharp inner angles (which should always be avoided, especially in preparations for a milled reconstruction) are not accessible as the milling tool dimensions are too large for such fine details. The CAM program compensates for the shortcoming by over-milling, so called drill compensation. The finished crown gets an inside contour corresponding to the red dotted line which can also be seen by the arrows on the image below (b) in the angle between the axial and occlusal inner walls of the crown.

|

108 |

caM-fräs

Fig. 4. Schematisk bild av de olika axlarna i en CAM-fräs.

Fig. 4. Schematic drawing of the different axes in a CAM milling device.

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

CAM fremställningstekniker | videnskab & klinik

inte hunnit få någon större spridning. Exempel på produkt: Ceramill®Sintron.

Polymera dentala material En översikt av de olika polymera materiel- och teknikkombinationerna framgår av Tabell 2.

Stereolitografi, SLA; additiv teknik (4a, Tabell 2) Stereolitografi är en teknik som används rutinmässigt idag för framställning av arbetsmodeller i kombination med intraoral skanning. Tekniken påminner om lasersintringstekniken, men istället för en pulverbädd har man ett bad som består av ett ljushärdande polymert material och istället för laser så har man ljus som initierar härdningsprocessen i polymerbadet. En ljusstråle skriver över ytan på badet och där ljuset träffar, där härdar materialet. Omgivande material förblir ohärdat. När ett lager har härdat sänks detta lager ner i badet så att nytt ohärdat material kan flyta över det som redan härdat varvid ljusstrålen går över badet en gång till. Processen kan liknas vid en bläckstråleskrivare vars arm går över papperet och ett datorstyrt munstycke sprutar bläck där papperet skall ha färg. Det blir en tvådimensionell bild. På samma sätt styrs ljusstrålen av CAM-programmet och härdar polymeren först tvådimensionellt, men sen läggs lager på lager tills hela modellen är klar.

Slutligen lyfts modellen ur badet och får sluthärda i ett ljusskåp. Tekniken är relativt billig men ännu så länge begränsad till material som har materialegenskaper som lämpar sig bäst där kravet på mekaniska egenskaper är relativt låga, till exempel arbetsmodeller. Andra användningsområden skulle till exempel kunna vara gjutförlagor utförda i urbrännbara material som redovisats ovan. På samma sätt som med lasersintring kan mycket komplexa former skapas med denna teknologi (2).

3D-printing; additiv teknik (4b, Tabell 2) Tekniken är mycket lik stereolitografi, men skiljer sig genom att man utgår ifrån ett polymerpulver i en bädd där pulverpartiklarna sammanfogas genom att en arm går över bädden, återigen likt en bläckstråleskrivare, med ett CAM-styrt munstycke som sprutar lim ner i bädden och sammanfogar pulverpartiklarna, partikel för partikel, lager för lager. En teknik som i stort sett har samma användningsområde som stereolitografin, med tillägg för att man skulle kunna sammanfoga keramgranuler och metallpartiklar inför sintring. Tekniken erbjuder mycket stora möjligheter till formning av komplexa strukturer, men används obetydligt inom odontologin förutom för rent experimentella syften (2).

Maskinbearbetning (fräsning); subtraktiv teknik (5a, Tabell 2) Tekniken i stort är beskriven under 3a, Tabell 1 ovan och används på samma sätt för att framställa polymera material. Användningsområden är till exempel arbetsmodeller i kombination med intraoral skanning, provisoriska kronor och broar som fräses monolitiskt, det vill säga med ett och samma material genom hela konstruktionen. Gjutförlagor har beskrivits ovan. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

I kombination med en direktkomposit kan man till exempel göra skiktade konstruktioner där skelettet fräses i en fiberförstärkt polymer som sedan förses med kompositfasader som läggs upp manuellt. De begränsningar i form som redovisats under 3a gäller även för bearbetning av polymerer, bortsett från att materialen i allmänhet är betydligt lättare att fräsa jämfört med de hårda metallegeringarna och att gracilare fräsar därför kan användas.

En relativ ny grupp material som vunnit mark på senare år är kompositer som i marknadsföringen ofta beskrivs som keramer, men som innehåller en polymermatris och därför per definion är kompositer eller möjligen hybridmaterial även om de innehåller en stor andel keramisk filler och är homogena.

Marknadsföringsargument för dessa material är just att det går exceptionellt snabbt att fräsa dem jämfört med ”andra keramer” vilket är tilltalande för tillverkarna. Behöver man skikta ett dylikt material så går det däremot inte att bränna porslin på det utan att det förstörs, varför man är hänvisad till att skikta med kompositer i de fall det alls går. Expempel på produkter: Vita®Enamic, 3M Lava®Ultimate.

Framställning av polymera Polymer shaping 4. Solid free-form fabrication; Additive tchnologies a. CAM: Stereolithography, SLA b. CAM: 3D-printing 5. Solid free-form fabrication; Subtractive technologies a. CAM: Milling Tabell 2. Metoder för framställning med dentala polymerer.

Table 2. Production methods for dental polymers.

Framställning av keramer Shaping of Dental ceramics 6. Solid free-form fabrication; Subtractive technology a. CAM: Milling in a fully sintered material b. CAM: Milling in a pre-sintered material c. CAM: Milling prior to sintering 7. Solid free form fabrication; additive technology a. CAM: Green-stage milling/Cold isostatic press Tabell 3. Metoder för framställning med dentala keramer.

Table 3. Production methods for dental ceramics. |

109 |

vIdensKab & KlInIK | Oversigtsartikel

Dentala keramer Dentala keramer framställs genom en kombination av olika press-, formnings- och sintringstekniker. Skillnaden avseende de CAM-tekniker som används är framför allt i vilket press- eller sintringstadium formningen utförs, men på samma sätt som med de två övriga materialgrupperna används både additiva och subtraktiva tekniker och i något enstaka fall både och. De olika kombinationerna framgår av Tabell 3.

Maskinbearbetning (fräsning) av fullsintrade material; subtraktiv teknik (6a, Tabell 3) Tekniken skiljer sig i stort inte från den som är beskriven under 3a, Tabell 1 ovan. Många typer av keramer kan fräsas med denna teknik; porslin, leucitbaserade glaskeramer, litium disilikat-baserade glaskeramer samt fullsintrad zirkoniumdioxid.

Eftersom keramerna i allmänhet är mycket hårda och känsliga för slipdefekter är fräsningen ofta tidsödande och i vissa fall kostsam avseende slitage på den utrustning som används.

För att minimera detta finns det material som fräses i ett förkristalliserat stadium som är mer lättbearbetat än det färdiga materialet. Efter fräsningen värmebehandlas materialet vilket förändrar materialegenskaperna avseende bland annat hållfasthet och hårdhet. Man utnyttjar på så vis möjligheten att frä-

Fräsning, värmebehandling, porslinspåbränning

a b c Fig. 5. bilden visar glaskeramen IPS e.max CAD: A. Under framställningen fräser man fram ersättningen (skala 1:1) ur ett råämne som har annan kristallstruktur än den färdiga bron.

Materialet är då mindre hårt och därmed mer lättbearbetat. b. När bron är färdigfräst värmebehandlas den och får därmed genom kristallomvandling annan färg och andra, starkare materialegenskaper. C. Efter värmebehandling kan porslin brännas på, eller vilket är vanligare, kan bron individualiseras genom målning med specialanpassade porslinsfärger. bild: Ivoclar.

Fig. 5. The picture shows the glass-ceramic IPS e.max CAD: A. During the production process the reconstruction is milled (in scale 1:1) from a material blank with different crystal structure compared to the finished bridge. The material is then less hard and thus more easily processed. B. Subsequent to milling the reconstruction is heat treated and thus subjected to crystal transformation resulting in different color and other, stronger material properties. C. After the heat treatment, porcelain can be added, or more commonly, the bridge is individualized by staining. Photo: Ivoclar.

|

110 |

sa i skala 1:1, men i ett mer lättbearbetat material, för att först efter värmebehandlingen få ett material som har de egenskaper som krävs för intaoralt bruk (Fig. 5).

Fräsning av keramer påverkar materialet och eftersom keramer är känsliga för defekter ställs stora krav på fräsningen för att inte det färdiga materialet skall påverkas negativt av ytliga slipdefekter. Slipbanor, instrument och sliptryck samt kylning är därför anpassat för det material som skall bearbetas. En del fabrikanter rekommenderar ”regenerationsbränning” efter fräsning av vissa keramer för att återställa materialet, men detta bruk har blivit ifrågasatt av flera forskargrupper (14) som funnit det meningslöst eller rent av skadligt för keramen.

Två huvudtyper av glaskeramer används i kombination med subtraktiv teknik och står för merparten av glaskeramanvändningen i Norden ; leucit-baserade och litium disilikat-baserade glaskeramer. Framställningen på labb är enkel vilket bidragit till att det är en teknik som de allra flesta labb behärskar väl.

Glaskeramer framställs monolitiskt genom fräsning av materialblock som har en och samma färg och struktur igenom hela ersättningen, vilket till viss del begränsar de estetiska möjligheterna med materialet. Skiktade block finns, men har aldrig slagit igenom på grund av tekniska problem med att få skiktningen rätt i ersättningen. För att anpassa och individualisera en glaskeram målar man därför ytan med porslinsfärger alternativt skiktar den med porslin genom så kallad cut-back teknik (glaskeramen reduceras buccalt/incisalt för att ge plats åt porslin). Glaskeramernas fördelar är, förutom att de är starkare än porslin, att de är transluscenta, relativt enkla att framställa och att de går att framställa tunna, i mer komplicerade former än vad som går att åstadkomma med traditionellt porslin. Estetiskt ligger de inte långt efter och indikationsområdena för leucit-baserade glaskeramer är större än för porslin, även om de begränsar sig till singelled. Medan porslin endast lämpar sig för skalfasader och eventuellt skalkronor i fronten, kan leucit-baserade glaskeramer utöver dessa indikationer även användas för kronor i hela bettet samt för onlays. Inlägg är ännu en indikation, men mer tveksam ur en prognostisk synvinkel. Kliniska studier har visat goda långtidsresultat med leucitbaserade glaskeramer, men de bör vara bondade med resincement för att uppnå optimal hållfasthet (15). Enlig fabrikantens anvisningar skall de inte cementeras med till exempel självadhesiva cement av den anledningen.

Litium-disilikat-baserade glaskeramer ligger ungefär i mitten i fältet av de dentala keramerna avseende böjhållfasthet (Tabell 4).

Praktiskt betyder det att de ligger på gränsen till den hållfasthet som krävs för att man skall kunna sätta en krona med konventionell cementeringsteknik, utan att använda bondingteknik.

Indikationerna för höghållfasta glaskeramer är kronor i hela bettet samt små anteriora broar, maximalt omfattande 3 led. Den kliniska dokumentationen för broar är dock begränsad jämfört med för broar utförda i yttriastabiliserad tetragonal polykristallin zirkoniumdioxid (Y-TZP), zirkonia populärt uttryckt. tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

CAM fremställningstekniker | videnskab & klinik

Maskinbearbetning (fräsning) av försintrade material; subtraktiv teknik (6b, Tabell 3) Oxidkeramer, framförallt Y-TZP, framställs idag med undantag av några enstaka fabrikanter genom fräsning i pressat och försintrat material, eller vitkroppsfräsning som det även kal�las. Det innebär att materialet först pressats genom isostat- eller uniaxialpress och att det sedan sintrats. Sintringsprocessen har sedan avbrutits innan materialet är fullsintrat, vilket ger ett kritliknande material som är lätt att bearbeta. Genom att fräsa i detta stadium sparar man både tid och instrumentslitage, vilket är väsentligt för priset på den färdiga produkten (1-3). Det har även hävdats att det blir färre ytdefekter i materialet, jämfört med det som fräses fullsintrat och att dessa defekter delvis försvinner under slutsintringen. Någon evidens för att så skulle vara fallet finns dock inte.

Fräsning i försintrat stadium förutsätter att krympfaktorn i materialet beaktas. Att en konstruktion krymper i storleksordningen 20 % i samband med slutsintringen är regel och CAM-systemet måste därför skala upp arbetet inför fräsningen. Varje materialbatch har sin egen krympmån, vilket anges i CAM-enheten inför fräsning.

Det är viktigt att krympningen i samband med sintringen sker linjärt och att angiven krympmån för batchen stämmer för att den slutliga produkten skall få den precision som krävs. Ju större konstruktioner som görs, desto större blir betydelsen av dimensionella avvikelser. Passformsstudier pågår, men mycket talar för att passformen hos keramer som fräses försintrat är bra. En annan faktor som beskrivits ovan är att en uppskalad fräsning ger bättre möjlighet att fräsa fina detaljer, eftersom slipverktyget lättare kommer åt små skrymslen i ett tillfälligt förstorat arbete.

En variant av subtraktiv teknik baserad på fräsning av ett försintrat material är en glasinfiltrationsteknik där aluminiumoxid (Al2O3), zirkoniumdioxidförstärkt aluminiumoxid (ZTA; 70 % Al2O3, 30 % ZrO2) eller magnesiumoxid (Spinell; MgAl2O4) fräses

Keramgrupperna Helkeramiskt material Porslin

Böjhållfasthet (MPa) 50-120 MPa

Glaskeram Leucit*

120-180 MPa

Glaskeram

350-400 MPa

Litium-disilikat**

Oxidkeram Al2O3*** Oxidkeram Y-TZP****

450-650 MPa 900-1200 MPa

Tabell 4. De stora keramgrupperna och några representativa värden för böjhållfasthet för respektive material. Produktexempel: *IPS Empress, **IPSe.maxCAD, ***Procera Alumina, ****3M Lava.

Table 4. The major groups of dental ceramics and some representative values of flexural strength for each material group. Product examples: *IPS Empress, **IPSe.maxCAD, ***Procera Alumina, ****3M Lava. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

i skala 1:1 i ett försintrat stadium med 70 – 80 % restporositeter.

Efter fräsning glasinfiltreras materialet, det vill säga restporositeterna fylls med ett glas, vilket armerar materialet. Tekniken används för kronhättor och broskelett som förses med ytporslin för att ge den färdiga ersättningen ett tandlikt utseende. Glasinfiltrerade keramer, som ibland kallas hybridkeramer, används mycket sparsamt i Norden idag och har fått stryka på foten för de tätsintrade oxidkeramerna, framförallt Y-TZP. Exempel på produkter: In-Ceram®Alumina, In-Ceram® Zirconia.

Oxidkeramer är den keramtyp som skiljer sig mest ifrån de andra keramtyperna. De största skillnaderna är hållfasthet, optiska egenskaper, användningsområden och hur de hanteras kliniskt. I många avseenden är oxidkeramerna mer lika metallkeramik (Mk) än glaskeramer och porslin, särskilt beträffande klinisk hantering. Preparation och platskrav är i det närmaste identiska med Mk, principer för cementering likaså. Många av de estetiska svårigheter som finns med Mk, finns även med oxidkeramer, om än i något mindre omfattning. Oxidkeramer har använts inom tandvården sedan 1960-talet, men det var först under tidigt 90-tal som keramsystem baserade på ren aluminiumoxid slog igenom. Sedan mitten av 90-talet har sedan Y-TZP vuxit i betydelse för att idag helt dominera. Aluminiumoxid används fortfarande, men främst till singelkronor medan Y-TZP används för kronor, broar och för implantatdistanser. Förutom mycket goda böjhållfasthetsvärden har materialet en unik sprickhämmande materialegenskap som gör det mycket segt, en viktig egenskap för keramiska material. Baserat på kliniska studier har man kunnat visa att materialet motsvarar de kliniska krav man bör ställa för användning till kronor och broar upp till och med fem led (16). Enstaka kliniska studier omfattande större konstruktioner finns, men endast i begränsade materiel (17). En del frågetecken kvarstår dock, bland annat avseende ytporslinen som används i kombination med Y-TZP. I princip förekommer inte frakturer av kärnmaterialet i helkeramiska broar framställda i Y-TZP, men ytliga så kallade chip-off frakturer, som inte innefattar kärnan eller interfacet mellan porslin och kärna, har rapporterats i ca 15 % av fallen oavsett material (16,17).

Kliniska studier av implantatunderstödda Y-TZP baserade broar uppvisar 100 % survival efter 5 år, men även där kan man se ytliga chip-off frakturer (18,19).

Ett sätt att möta problemet med chip-off frakturer är att fräsa konstruktionen i så kallad monolitisk zirkoniumdioxid, med innebörden att hela konstruktionen är gjord i samma material, utan ytporslin. Individualiseringen görs då med infärgning, ytmålning eller både och (20).

Ett intressant alternativ till porslinspåbränning på zirkoniumdioxidkonstruktioner är så kallad CAD-on teknologi. Tekniken går ut på att ett broskelett fräses med en konvergens mot ytporslinet för att tillåta att ett färdigt porslin träs över konstruktionen och sammanfogas med skelettet med till exempel en keramisk fogmassa. Man skulle kunna likna tekniken med en krona på en preparation, där preparationen har en konver|

111 |

vIdensKab & KlInIK | Oversigtsartikel

Fräsning, värmebehandling, porslin påbränning

Fig. 6. Additiv framställning av keramisk hätta med inslag av subtraktiv formning (fräsning). A. Kerampulver (granuler) läggs på en stans som är förstorad i förhållande till arbetsmodellens stans motsvarande keramens förväntade krympning. b. En gummibehållare träs över stansen och pulvret. C. Hela stansen med gummibehållaren trycksätts med tryckluft (dry bag) eller vätska (wet bag) varpå pulverpartiklarna sammanpressas isostatiskt (med samma tryck från alla håll). D. Hättans ytterkontur fräses (grönkroppsfräsning). E. Hättan avlägsnas från stansen och sintras i ugn varvid den förtätas och krymper till rätt storlek.

Fig. 6. Additive production of a ceramic cap with elements of subtractive shaping (milling). A ceramic powder (granules) is added to a die that is enlarged relative to the master cast corresponding the expected sintering shrinkage of the ceramic.

B. A rubber bag is placed over the die and the granulas. C. The entire die with the rubber bag is pressurized with compressed air (dry bag) or liquid (wet bag) whereupon the powder particles are pressed isostatically (with the same pressure from all sides). D. The copings outer contour is milled (green body milling). E. The cap is removed from the die and subsequently sintered in a furnace wherein it is densified and shrinks to the right size.

gerande utformning utan underskär och där kronans inneryta speglar preparationen. Genom att fräsa ytporslinet med subtraktiv teknik, i ett höghållfast glaskeramiskt material kan man sedan sammanfoga det med det passande skelettet. En nackdel med tekniken är de begränsade möjligheter till utformning av broskelettet som följer av att porslinet skall kunna gå på plats, vilket medför att konstruktionerna gärna blir överkonturerade och att porslinsunderstödet inte alltid kan bli optimalt. Det sistnämnda torde dock inte vara något problem om man använder höghållfasta glaskeramer, som till exempel litium disilikat, till ytporslinet. Produktexempel: IPS e.max CAD-on.

Maskinbearbetning (fräsning) i osintrat material; subtraktiv teknik (6c, Tabell 3) Fräsning i ett material som enbart är pressat och inte sintrat kallas för grönkroppsfräsning. Ofta kan man läsa i odontolo|

112 |

gisk litteratur att man kallar försintrat för grönkropp, men grön syftar på orört, ungt eller virgin i den engelskspråkiga litteraturen och betyder att materialet inte varit i ugnen än till skillnad från försintrat som benämns vitkropp och bearbetas genom vitkroppsfräsning.

Någon egentlig renodlad teknik där man enbart använder subtraktiv framställning för enbart pressade keramer är inte känd för författarna, utan den grönkroppsfräsning som förekommer är en kombination av den subtraktiva och additiva framställningstekniken. Denna teknik beskrivs i punkt 7a, Tabell 3.

Maskinbearbetning (fräsning) i osintrat material; additiv teknik (7a, Tabell 3) Bearbetning av ett enbart pressat material med additiv teknik förekommer inom odontologin för framställning av hättor till singelled i aluminiumoxid och zirkoniumdioxid. Tekniken bygger då på att man fräser fram en gipsreplika av den preparerade tanden som kronan skall sitta på, som är uppförstorad motsvarande materialets krympfaktor. Sedan pressas aluminiumoxid- eller zirkoniumoxidpulver på stansen, vilket representerar den additiva tekniken. För att hättan sedan ska få en form motsvarande kronans ytterkontur fräses keramens ytterkontur medan den sitter kvar på stansen. Trots att den ovan beskrivna teknologin kombinerar både additiv och subtraktiv teknik, brukar den räknas som en additiv teknik. Tekniken är beskriven närmare i Fig. 6 (21).

Eftersom kerampulvret pressas på stansen och lyfts innan materialet är sintrat och därmed förenat med starka bindningar, är tekniken känslig för underskär. Om ett underskär inte uppmärksammas finns det risk att det bildas sprickor i materialet innan sintringen, vilket inte alltid syns på den färdiga hättan. En annan skillnad mellan denna teknik och andra är att eftersom kronans inneryta aldrig fräses, så kan inte fräsdefekter uppstå längs kronans inneryta, en yta som annars är särskilt känslig för defekter. Helkeramiska kronor framställda med denna teknik har funnits i drygt 20 år. I en klinisk passformstudie där man mätte 90 kronor på patient konstaterade man att passformen var mycket bra (22). Andra studier har visat på 10-års kliniska reslutat som ligger mycket nära metallkeramik baserad på högädla legeringar som ofta anses vara the gold standard för fast protetik.

Fler intressanta sätt att använda additiv teknik för framställning av keramer finns, bland annat har laser använts för att sintra keramer (2). Bertrand lyckades lasersintra Y-TZP men densiteten och de fysiska egenskaperna mötte inte kraven för dentalt bruk. En annan additiv teknik är ”printingteknik” (Direct inkjet printing), där en keramisk vätska ”printas” ut droppe för droppe i tunna lager (5 μm) liknande lasersintring (23).

Zirkoniakronor framställda med den tekniken hade en böjhållfasthet på 763 MPa (24). Tekniken verkar lovande men en del tekniska problem är ännu inte lösta.

Diskussion Eftersom begreppet CAD/CAM omfattar ett så stort omfång av framställningstekniker går det inte att diskutera digitala dentala tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

CAM fremställningstekniker | videnskab & klinik

teknologier som en enstaka företeelse. Tvärt om är skillnaderna mellan de olika teknikerna ofta så stora att man måste se varje framställningsmetod för sig själv, särskilt om man vill jämföra med traditionella tandtekniska metoder. Även olikheter i konstruktion mellan olika produktionsenheter, till exempel fräsar, som annars arbetar med samma grundläggande teknologi kan ge olika förutsättningar för produktionsresultatet. Detsamma gäller för mjukvaran som används för utforma rekonstruktionerna.

Trots att CAD/CAM har funnits relativt länge är det inte samma system idag som användes för 15 – 20 år sedan. Både hårdvara och mjukvara har utvecklats väsentligt, vilket påtagligt förändrat förutsättningarna för produktion med hjälp av digitala tekniker. Ett exempel är att det i slutet av 1990-talet oftast inte gick att skanna in motbitningen i många av de på den tiden ledande CAD/CAM systemen. En följd kunde bli att tandteknikern fick uppskatta hur porslinsunderstödet i en brokonstruktion skulle utformas (16). När sedan bron var fräst och provades på modellen kunde det visa sig att porslinunderstödet var undermåligt eller på gränsen till för lågt, men då kunde material för stora summor vara förbrukat samtidigt som tiden för leverans närmade sig. Att studier visat att porslinfrakturer var ett vanligt kliniskt problem hos tidiga CAD/CAM framställda dentala rekonstruktioner bör därför ses i ljuset av detta (17).

Andra skillnader är att efterbearbetningen på laboratoriet efter fräsning tidigare var omfattande medan det med till exempel moderna CAM-enheter, med 5 eller fler axlar, går att fräsa formmässigt i stort sett färdiga konstruktioner.

I takt med att den tekniska utvecklingen har gått framåt och guldpriset ökat har den traditionella gjuttekniken minskat och användandet av CAD/CAM tekniker ökat. Det digitala arbetsflödet har många fördelar som kortare produktionstid, standardiserad och säker produktion samt möjliggör användning av nya material (2,3).

En tandtekniker kan ha både skanner och produktionsmaskin på laboratoriet, medan en annan kan använda sig av enbart skanner och skicka filer via internet för framställning av konstruktioner på ett produktionscenter eller genom underleverans från ett annat tandtekniskt laboratorium. Många skannersystem är öppna, vilket innebär att det går att skicka filer till det produktionscenter

man vill. Detta möjliggörs även av att systemen använder sig av samma digitala språk, samma filformat. Ju fler skannersystem och produktionscenter som öppnar för mottagning av andras filer, desto större valmöjlighet har tandläkare och tandtekniker att välja den CAM-teknik som passar bäst i det enskilda fallet.

Med de allra senaste teknikerna kan man skanna patienten direkt, utforma inte bara konstruktionen i CAD:en, utan även artikulationsmönstret genom att använda en virtuell artikulator som man ställer in med för patienten individuella värden.

Vill man så kan man sedan skicka efter en arbetsmodell som framställs antingen genom fräsning eller printing, men man kan även framställa både broskelett och ytporslin direkt genom fräsning för att sedan sammanfoga de två delarna utan att använda arbetsmodell. Tekniken finns redan, även om användningen ännu är mycket begränsad.

Generellt rapporteras att passformen är bra hos CAD/CAM framställda konstruktioner, men undantag finns. Som tidigare nämnts skiljer sig olika tekniker och endast få jämförelser är gjorda och då oftast genom laboratoriestudier (4). Det är inte heller klart hur materialen påverkas under framställningsprocessen och det är till exempel inte självklart att ett keramiskt material som torrfräses är lika bra som ett som fräses under kylning med någon form av kylmedium eller vice versa. Detsamma gäller material som används i kombination med ett annat som kan framställas på flera olika sätt (25). Hur är det till exempel med porslinsbindningen till kobolt-krom? Spelar det någon roll för porslinsbindningen om kobolt-kromet är framställt med gjutteknik, frästeknik eller kanske lasersintring?

Slutsatser Utvecklingen på CAD/CAM området är mycket snabb. Digitala teknologier har tagit över en stor del av den tandtekniska produktionen idag. Det finns många olika system på marknaden, men varje enskild framställningsmetod måste bedömas för sig.

CAD/CAM erbjuder goda förutsättningar för hög precision och bra materialhantering, men det gäller inte alla system. Endast välbeprövade och kliniskt testade material och tekniker bör därför användas för att säkerställa god kvalité på de tandtekniska arbeten som skall användas för kliniskt bruk.

Abstract (English) Modern digital technologies for producing prosthetic constructions Today, all constituent production steps for dental restorations can be carried out using CAD / CAM technology, which has taken a major part of the production at dental laboratories. Digital processing techniques (CAM) can roughly be divided into additive and subtractive techniques. Additive technologies are based on that the materials is built up grain by grain or molecule by molecule while subtractive techniques are based on reducing a block of tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

material, for example by milling, to shape a dental reconstruction.

Additive and subtractive techniques are both used for metal alloys, ceramics and polymer materials. There are many different systems on the market, but each production method must be evaluated individually. CAD / CAM offers good opportunities for high precision and good material handling, but this does not apply to all systems. Only proven and clinically tested materials and techniques should be used to ensure good quality of the dental reconstructions to be used for clinical use. |

113 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Referanser 1. Andreiotelli M, Kamposiora P, Papavasiliou G. Digital data management for CAD/CAM technology. An update of current systems.

Eur J Prosthodont Restor Dent 2013;21:9-15.

2. Van Noort R. The future of dental devices is digital. Dent Mater 2012;28:3-12.

3. Beuer F, Schweiger J, Edelhoff D. Digital dentistry: an overview of recent developments for CAD/CAM generated restorations. Br Dent J 2008;204:505-11.

4. Örtorp A, Jönsson D, Mouhsen A et al. The fit of cobalt-chromium three-unit fixed dental prostheses fabricated with four different techniques: a comparative in vitro study. Dent Mater 2011;27:356-63.

5. ADA COUNCIL ON SCIENTIFIC AFFAIRS. Titanium applications in dentistry. J Am Dent Assoc 2003;134:347-9, 6. Scurria MS, Bader JD, Shugars DA. Meta-analysis of fixed partial denture survival: prostheses and abutments. J Prosthet Dent 1998;79:459-64.

7. Liu Q, Leu MC, Schmitt SM. Rapid prototyping in dentistry: technology and application. Int J Adv Manuf Technol 2006;29:317-35.

8. Thyssen JP, Menné T. Metal al-

|

114 |

lergys – a review on exposures, penetration, genetics, prevalence, and clinical implications. Chem Res Toxicol 2010;23:309–18.

9. Rui F, Bovenzi M, Prodi A et al.

Nickel, chromium and cobalt sensitization in a patch test population in north-eastern Italy (1996-2010).

Contact Dermatitis 2013;68:23-31.

10. E-MANUFACTORING SOLUTIONS. Instructions for use. EOS CobaltChrome SP2. (Seen 2013 October).

Available from: URL: http://ipsaas-eos-cms.s3.amazonaws.com/ public/32ff6c9b7964c1c9/84bd3 f6817aca08b8a15041b570f0f18/ CoCr-SP2_03-11_en.pdf 11. Quante K, Ludwig K, Kern M. Marginal and internal fit of metalceramic crowns fabricated with a new laser melting technology. Dent Mater 2008;24:1311-5.

12. DENTAURUM. Casting metals.

(Seen 2013 October). Available from: URL: http://www. dentaurum.de/eng/castingmetals-12809.aspx 13. Andersson M, Carlsson L, Persson M et al. Accuracy of machine milling and spark erosion with a CAD/CAM system. J Prosthet Dent 1996;76:187-93.

14. Fischer J, Grohmann P, Stawarczyk B. Effect of zirconia surface treat-

ments on the shear strength of zirconia/veneering ceramic composites. Dent Mater J 2008;27:44854.

15. Hopp CD, Land MF. Considerations for ceramic inlays in posterior teeth: a review. Clin Cosmet Investig Dent 2013;5:21-32.

16. Vult von Steyern P. All-ceramic fixed partial dentures, Studies on aluminum oxide- and zirconium dioxide- based systems. Swed Dent J 2005(Supp 1): S173.

17. Larsson C. Zirconium dioxide based dental restorations. Studies on clinical performance and fracture behaviour. Swed Dent J 2011 (Supp 1): S213.

18. Pjetursson BE, Thoma D, Jung R et al. A systematic review of the survival and complication rates of implant-supported fixed dental prostheses (FDPs) after a mean observation period of at least 5 years.

Clin Oral Implants Res 2012;23 (Supp 6):S22-38.

19. Larsson C, Vult Von Steyern P. Implant-supported full-arch zirconia-based mandibular fixed dental prostheses. Eight-year results from a clinical pilot study. Acta Odontol Scand 2013;71:1118-22.

20. Johansson C, Kmet G, Rivera J et al. Fracture strength of monolithic

all-ceramic crowns made of high translucent yttrium oxide-stabilized zirconium dioxide compared to porcelain-veneered crowns and lithium disilicate crowns. Acta Odontol Scand 2013 Jul 18. [Epub ahead of print] 21. Andersson M, Razzoog ME, Odén A et al. Procera: a new way to achieve an all-ceramic crown. Quintessence Int 1998;29:285-96.

22. Kokubo Y, Ohkubo C, Tsumita M et al. Clinical marginal and internal gaps of Procera AllCeram crowns.

J Oral Rehabil 2005;32:526-30.

23. De Hazan Y, Heinecke J, Weber A et al. High solids loading ceramic colloidal dispersions in UV curable media via comb-polyelectrolyte surfactants. J Colloid Interface Sci 2009;337:66-74.

24. Ebert J, Özkol E, Zeichner A et al.

Direct inkjet printing of dental prostheses made of zirconia. J Dent Res 2009;88:673-6.

25. Suleiman SH, Vult von Steyern P. Fracture strength of porcelain fused to metal crowns made of cast, milled or laser-sintered cobaltchromium. Acta Odontol Scand 2013;71:1280-9.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

CAM fremställningstekniker | videnskab & klinik

Tetric® EvoCeram BulkFill Bulk-komposit & Bluephase® Style Polymeriseringslampe

Til endnu mere effektive

posteriore restaureringer

• Fyld op til 4 mm – takket være den patenterede initiator Ivocerin • Modeller med lethed – konsistensen er smidig • Polymeriserer i ti sekunder – med Bluephase Styles 10 mm lysleder • Din æstetiske restaurering er færdig

Særudgave Advarsel: Stærkt vanedannende!

Download PDF fil på Special Edition af Dr. Markus Lenhard! www.ivoclarvivadent.se/sv/danmark

www.ivoclarvivadent.se Ivoclar Vivadent AB tandlægebladet 2014 | 118 | nr.

2 Repræsentant Clinical:

Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

|

115 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Digitale avtrykk

Digitale avtrykk For å erstatte tapt oralt vev med indirekte fremstilte erstatninger må man ta et avtrykk. Man kan nå ta digitale intraorale avtrykk for de vanligste protetiske konstruksjoner. På bakgrunn av det digitale avtrykket kan enkelte erstatninger fremstilles på tannlegekontoret, mens andre må sendes til tanntekniker. De digitale avtrykkssystemene bygger på video- eller stillbildeteknologi. Den innhentede informasjonen blir til virtuelle arbeidsmodeller som benyttes til fremstilling av protetiske konstruksjoner. Noen av fordelene med digital avtrykkstagning er fravær av avtrykksmateriale i pasientens munn, eliminering av potensielle feilkilder forbundet med fremstilling av arbeidsmodell og enkel arkivering. De største ulempene hittil har vært høy investeringskostnad, lite produktutvalg og begrenset indikasjonsnivå. Et annet viktig punkt er høy "turn-over" innen elektroniske produkter.

Utviklingen går så raskt at man risikerer å sitte med et utdatert produkt kun kort tid etter at det er innkjøpt.

Bjørn Einar Dahl, tannlege, ph.d.- og spesialistkandidat, Avdeling for protetikk og bittfunksjon, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo Hans Jacob Rønold, førsteamanuensis, dr.odont., Avdeling for protetikk og bittfunksjon, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo

E

rstatte tapte tenner har lang historie, og noen av de eldste tannprotesene man kjenner til, ble laget av etruskerne ca. år 900 f.Kr. (1). Tidligere erstattet man tenner fortrinnsvis for å forbedre tyggeevnen, mens man i dag i tillegg også ønsker å reetablere eller forbedre estetikken. Hvis man ikke kan lage en direkte restaurering, må det tas avtrykk slik at man kan lage en indirekte fremstilt erstatning. Frem til midten av forrige århundre tok man avtrykk med for eksempel voks og gips. Utviklingen har gått fremover, og den vanligste metoden i dag er å ta avtrykk med et gummielastisk materiale, f.eks. Asilikon eller polyeter (Fig. 1). Empiri har vist at disse metodene er tilstrekkelig gode for å få et akseptabelt resultat.

Historie Computer-Aided Design/Computer-Aided Manufacturing (CAD/ CAM) har vært i bruk i industrien i over 50 år. Den startet på 1950-tallet med innføringen av numerisk styrte maskiner, og det har innen odontologien siden 1980-tallet vært mulig å unngå konvensjonelle avtrykk ved enkelte behandlingsformer. Dr. Francois Duret hadde i sin doktorgradsavhandling fra 1973 ideen om en maskin som kunne lese av den preparerte tannen, og så fremstille en protetisk konstruksjon. I 1983 leverte han i USA en patentsøknad som beskrev prosessen og maskinen (2), og på et møte i Association dentaire de France i Paris i 1985 preparerte han for og tilpasset en krone på sin kone med denne teknikken (3). Parallelt utviklet tannlege Werner Mörmann og elektroingeniør Marco Brandestini det som i 1987 skulle bli introdusert som det første kommersielle CAD/CAM-systemet for odontologisk bruk (4).

Prinsipper for bruk av CAD/CAM i klinikken De digitale avtrykkssystemene kan deles i to grupper; en for kun avtrykkstagning og en for avtrykkstagning og direkte fremstilling.Ved anvendelse av det førstnevnte systemet blir den digitale filen sendt til et laboratorium som fremstiller den ønskede erstatningen. For det sistnevnte systemet behandler man selv den digitale filen og får erstatningen fremstilt lokalt ved hjelp av en tilhørende fresemaskin. Dette systemet har også mulighet for å sende filene til tanntekniemneord ker for ferdigstillelse, noe som kan være aktuelt Digital impression; ved for eksempel implantat- eller broarbeider.

CAD/CAM |

116 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Digitale aftryk | vIdensKab & KlInIK

Systemene Vi skal her beskrive fem av de ulike systemene som finnes på markedet i dag. Disse er Lava C.O.S., CEREC, E4D, iTero og Trios. Lava C.O.S., iTero og Trios er frittstående systemer som ikke er koblet til en lokal produksjonsenhet. I den andre gruppen finnes CEREC og E4D som har programvare for å kunne konstruere restaureringer og som er koblet til en lokal produksjonsenhet. For å ta det digitale avtrykket brukes en intraoral skanner. Denne føres over prepareringen, nabotenner, motstående kjeve og i de fleste tilfeller sambittet. De ulike enhetene bruker ulike teknikker for fremstilling av det digitale bildet.

Noen av systemene krever påføring av pulveret titandioxid for å øke kontrasten på den/de preparerte tenner i forbindelse med skanningen. Selve skanneprosessen kan ta kun 3-4 min.

Skanne-enheten er plassert ved siden av tannlegestolen slik at operatøren underveis kan følge med på skanningen via en skjerm. Etter at skanneprosessen er ferdig, vil all data fra de ulike skanningene gjennom algoritmer bearbeides til en virtuell 3D-modell av det skannede området. En slik 3D-modell konstrueres på bakgrunn av numeriske referanser av punkter i rommet. Punktene forbindes og skaper på denne måten en figur med både bredde, høyde og dybde. Etter at operatøren har bekreftet at skanningen er riktig registrert, blir det fra de rene avtrykkssystemene sendt en datafil videre for produksjon av arbeidsmodell eller kjernekonstruksjon. For systemene med både avtrykksenhet og produksjonsenhet er selve skanneprosessen slik som tidligere beskrevet. På den digitale modellen må operatøren sjekke om alle vitale detaljer har kommet med

og deretter markere prepareringsgrensen (Fig. 2). Systemet vil deretter presentere forslag til restaurering (Fig. 3). Operatøren må kontrollere konturer, kontakter, tykkelse og anatomi på restaureringsforslaget. Det ferdige restaureringsforslaget blir sendt til produksjonsenheten for fresing (Fig. 4). Den mest

skanning av digital modell

Fig. 2. Skannet preparert tann med markert prepareringsgrense. Skjermbilde: Jan Kirkedam.

Fig. 2. Scanned prepared tooth with marked preparation margin. Screenshot: Jan Kirkedam.

Forslag til restaurering

Utviklingen

1925 Hydrokolloider 1950 Polysulfider 1955 K-silikoner 1965 Polyeter 1975 A-silikoner 1987 CEREC 1 1994 CEREC 2 2000 CEREC 3 2003 CEREC 3D 2007 iTero 2008 Lava C.O.S. 2008 E4D 2009 CEREC AC Bluecam 2012 Trios 2012 CEREC AC Omnicam

Fig. 1. Utvikling av avtrykksmetoder.

Fig. 1. The development of dental impression methods.

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

Fig. 3. Ferdig konstruksjonsforslag. blått markerer okklusjonskontakter. Skjermbilde: Jan Kirkedam.

Fig. 3. The final construction proposal. Blue marks occlusion contacts. Screenshot: Jan Kirkedam.

Forslag til restaurering

Fig. 4. Konstruksjonsforslaget plassert i freseblokken. Skjermbilde: Jan Kirkedam.

Fig. 4. Construction proposal placed in the milling block.

Screenshot: Jan Kirkedam.

|

117 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

hensiktsmessige freseblokken blir plassert i kammeret, og produksjonen kan starte. Etter 5-20 min. er restaureringen nesten ferdig. Restaureringen prøves i munnen, og eventuelle justeringer gjøres. Til slutt farges restaureringen inn og glansbrennes, og arbeidet er klart til sementering.

Teknologi, avtrykksenhet Skannerne bruker to ulike prinsipper ved innsamling av data; video eller stillbilde.

Ved stillbildetagning er det generelt sett to typer teknologi som brukes (5); triangulering eller parallell konfokal. Ulike

Eksisterende systemer Arbeidsprinsipper*

Lyskilde

Teknologi Format

Pulver Internett

USA

Active wavefront sampling

Pulserende synlig blått lys

Video

Proprietært

Ja

http://tinyurl. com/b44egz4

3M ESPE

USA

Active wavefront sampling

Pulserende synlig blått lys

Video

Proprietært, mulighet for eksport til åpent

Nei

http://tinyurl. com/b44egz4

Sirona Dental System GmbH

Sirona Dental System GmbH

Tyskland

Active triangulation and optical microscopy

Synlig blått lys

Stillbilde

Proprietært, mulighet for eksport til åpent

Ja

www. cereconline. com/cerec

Cerec AC Omnicam

Sirona Dental System GmbH

Sirona Dental System GmbH

Tyskland

Ukjent

Ukjent

Video

Proprietært, mulighet for eksport til åpent

Nei

www. cereconline. com/cerec

E4D

D4D USA D4D Technologies Technologies LLC LLC

Optical coherence tomography and confocal microscopy

Laser

Stillbilde

Proprietært, mulighet for eksport til åpent

Ja/nei

www.e4d.com

iTero

Invisalign

Cadent Inc.

Israel

Parallel confocal microscopy

Rød laser

Stillbilde

Proprietært

Nei

www.cadentinc. com

Trios

3Shape A/S

3Shape A/S

Danmark

Confocal microscopy

Ukjent

Stillbilde

Åpent

Nei

www.3shape. com

Cara Trios

Heraeus

3Shape

Danmark

Confocal microscopy

Ukjent

Stillbilde

Åpent

Nei

www.heraeuscara.com

MHT

3D Progress Intra-oral Scanner

MHT S.p.A.

Italia

Confocal microscopy and Moireé effect

Ukjent

Stillbilde

Åpent

Nei

www.

3dprogress.it

Zfx

Zfx IntraScan

MHT S.p.A.

Italia

Confocal microscopy and Moireé effect

Ukjent

Stillbilde

Åpent

Nei

www.zfxdental.com

Cyrtina

Cyrtina Intra MHT S.p.A. Oral Scanner

Italia

Confocal microscopy and Moireé effect

Ukjent

Stillbilde

Åpent

Nei

www.cyrtina.nl

Produkt

Leverandør Produsent Land

Lava C.O.S.

3M ESPE

3M ESPE

Lava True Definition Scanner

3M ESPE

Cerec AC Bluecam

*Arbeidsprinsippene er beskrevet på engelsk da det ennå ikke finnes fullgode norske oversettelser

Tabell 1. Oversikt over tilgjengelige systemer med essensielle tekniske karakteristika (11).

Table 1. Overview of available systems with essential technical characteristics (11). |

118 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Digitale aftryk | videnskab & klinik

lyskilder og bruk av lyset ligger bak teknologiene som skaper en tredimensjonal modell. Det er ikke lett å se hva som er likhetene og ulikhetene mellom systemene da produsentene har utviklet egne teknologier. Hver av produsentene har egne beskrivelser av teknologien, noe som vanskeliggjør sammenligning (Tabell 1).

Lava C.O.S. (3M ESPE) Lava C.O.S (Chairside Oral Scanner) fra 3M ESPE er sammen med CEREC AC Omnicam de eneste systemene som bruker video for å innhente informasjon (6). Systemet ble lansert på det amerikanske markedet i 2008. Kameraet i den intraorale skanneren har 192 LED-lys og 22 linser som med hjelp av digital videoteknikk med synlig blått lys tar 20 stykk 3D datasett per sekund som umiddelbart blir til en virtuell modell. Kameraet har Complementary Metal-Oxide-Semiconductor (CMOS)-sensorer som registrerer data fra tre ulike vinkler samtidig. Teknikken kalles for "active wavefront sampling". Skanneren må holdes på en viss avstand fra tenner og slimhinne under skanneprosessen. Hvis man går utenfor denne avstanden, vil skanneren slutte å registrere data. Når skanneren igjen er innenfor den riktige avstanden, vil den fortsette å skanne. Ved skanning med Lava C.O.S. må det aktuelle området påføres et tynt lag med titaniumdioxidpulver. Skanningen slutter når operatøren returnerer til utgangspunktet. Når operatøren har bekreftet den første skanningen, må det tas en skanning av motstående tannbue. Operatøren kan i sanntid på skjermen følge med på skanneprosessen, og hvis datainnsamlingen noe sted er mangelfull, skanner operatøren dette området på nytt, og systemet vil legge den nye informasjonen til den gamle. Kjeveregistering utføres ved å skanne tennene i over- og underkjeven bukkalt mens tennene er i maksimal interkuspidasjon. Operatøren kan til slutt granske den virtuelle modellen fra alle sider ved å rotere den på den trykkfølsomme skjermen. Lava C.O.S. er det eneste systemet der man kan bruke 3D-briller for å se på den virtuelle modellen. Avtrykket blir via internett sendt til 3M ESPE for optimalisering og underkutting. Det digitale avtrykket blir derfra sendt til operatørens valgte laboratorium eller direkte til tredjepart for produksjon av arbeidsmodell som så sendes til laboratoriet. Den intraorale enheten til Lava C.O.S. er på grunn av skanneteknologien den minste av de systemene som er beskrevet i denne artikkelen.

Høsten 2012 lanserte 3M ESPE sin True Definition Scanner (7) i USA. Også dette systemet bygger på videoteknologi og blir kalt "3D-in-motion". Teknologien krever fortsatt påføring av titaniumdioxidpulver ved skanning. Den intraorale skanne-enheten er blitt enda mindre og er på størrelse med et vanlig vinkelstykke.

Systemet er planlagt introdusert i Skandinavia i 2014.

CEREC AC Bluecam (Sirona) CEREC AC er et akronym for Chairside Economical Restoration of Esthetic Ceramics Acquisition Center. CEREC ble kommersielt introdusert i 1987 og er dermed det systemet som har vært tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Klinisk relevans For å erstatte tapt oralt vev med indirekte fremstilte erstatninger må man ta et avtrykk. Man kan nå ta digitale intraorale avtrykk for de vanligste protetiske konstruksjonene. På bakgrunn av det digitale avtrykket kan enkelte

erstatninger fremstilles. De digitale avtrykkssystemene bygger på video- eller stillbildeteknologi. Den innhentede informasjonen blir til virtuelle arbeidsmodeller som benyttes til fremstilling av protetiske konstruksjoner.

lengst på markedet. Den første utgaven av CEREC kunne lese av en tann preparert for et innlegg og deretter i løpet av minutter frese ut innlegget, klart for sementering. Teknikken var mye enklere enn, og kan ikke sammenlignes med, dagens versjon.

CEREC AC Bluecam kom på markedet i januar 2009. Modellen kan sammen med fresemaskinen Sirona MC XL (Milling Center XL) produsere protetiske konstruksjoner (8). Det brukes blått LED-lys og trianguleringsteknikk for avlesing av data. Blått lys har mindre bølgelengde enn rødt lys og har dermed bedre oppløsning enn de systemene som bruker rødt lys (9). Systemet behøver kun en enkel orientering av kameraet, og dette ene bildet inneholder all informasjon som kreves for å lage den virtuelle 3D-modellen. CEREC er det systemet som trenger færrest bilder av preparering, nabotenner, antagonister og sambitt. Systemet krever påføring av titaniumdioxidpulver for å øke kontrasten på overflaten ved skanning. Bilder som inneholder unøyaktig informasjon, blir automatisk filtrert bort. Operatøren kan etter hvert bilde se om alle nødvendige strukturer har blitt gjengitt på 3D-modellen som vises på skjermen. Når man er ferdig med å skanne, fortsetter den digitale bearbeidelsen frem til et ferdig konstruksjonsforslag. Man kontrollerer de nødvendige parametre som synlig prepareringsgrense, plass-, artikulasjons- og okklusjonsforhold. Det godkjente konstruksjonsforslaget overføres fresemaskinen for fremstilling av en erstatning. Alternativt kan man via CEREC Connect overføre den digitale filen til et samarbeidende tannteknisk laboratorium.

CEREC AC Omnicam (Sirona) CEREC AC Omnicam, som ble introdusert i august 2012, tar video for å skape en virtuell 3D-modell (10). Systemet krever i motsetning til tidligere utgaver av CEREC ikke påføring av titaniumdioksidpulver ved skanning. Systemet gjengir tenner og omkringliggende vev i sine naturlige farger.

E4D (D4D Technologies LLC) Systemet ble introdusert tidlig i 2008 (11). E4D bruker konfokal teknologi med rød laser og mikro-speil som oscillerer 20000 |

119 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Indikationer Cerec AC Bluecam

Cerec AC Omnicam

E4D

Lava C.O.S.

iTero

Trios

Fasade

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Innlegg

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Krone

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Bro, eksternt produsert

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

≤ 55 mm*

≤ 55 mm*

≤ 52 mm*

Nei

Nei

Nei

Partiell protese

Nei

Nei

Nei

Nei

Nei

Ja

Helprotese

Nei

Nei

Nei

Nei

Nei

Ja

Implantat

Ja

Ja

3. kvartal 2013

Ja

Ja

Ja

Provisorium

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Bro, internt produsert

*Begrenses av freseblokkens størrelse

Tabell 2. Indikasjoner for de ulike systemene.

Table 2. Indications for the different systems.

sykluser per sekund for å ta en rekke bilder og på en slik måte skape en 3D-modell. Konfokal teknologi bygger på prinsippet om sammenligning av avstanden mellom en kjent referanse og avstanden til det skannede objektet. Systemet trenger i utgangspunktet ikke påføring av pulver i forbindelse med skanningen, men det må benyttes hvis overflaten er for transluscent eller hvis blanke metallrestaureringer skal gjengis. Systemet kan kobles til en lokal fresemaskin eller det kan brukes kun til digital avtrykkstagning. Skanneren må holdes på en viss avstand til tannen som skal skannes. For å gjøre dette lettere er det montert en gummidistanse på skannerhodet. Man skal ikke, som ved de andre systemene, skanne den motstående kjeven. I stedet skal man utføre en kjeveregistrering i puttymasse. Dette indekset skjæres til og plasseres over den preparerte tannen og på nabotennene for så å bli skannet. På den virtuelle 3D-modellen som umiddelbart vises på skjermen, kan man se steder som krever ytterligere skanning for å få en fullgod modell. Hvis man har fresemaskin for direkte fremstilling av den protetiske konstruksjonen, fortsetter man nå arbeidet med å designe og ferdiggjøre denne. Maskinen kan også skanne gipsmodeller og konvensjonelle avtrykk i polyeter eller silikon. iTero (Cadent Inc.) Dette er et system utviklet av israelske Cadent Inc. og lansert i 2007 (9). iTero bruker parallell konfokal teknikk som tar enkeltbilder av det ønskede området. Skanneren registrerer 100.000 laserpunkter fra 300 fokuspunkter og omvandler dette til en 3D-modell. Fokuspunktene ligger ca 50 µm fra hverandre. |

120 |

Teknikken krever ikke påføring av pulver for å øke kontrasten ved skanning. På grunn av skannerteknologien er det fysiske skannerhodet noe større enn de andre systemene. Gjennom skanneprosessen blir man guidet via bilder, tekst og tale og får dermed umiddelbart beskjed hvis noe må gjøres om. Etter hvert bilde kan man velge å gjøre om eller gå videre med neste bilde.

Hvis bildet er for dårlig, tvinger systemet operatøren til å ta et nytt og bedre bilde. Det tas bilder av preparert tann, nabotenner, antagonister og til slutt kjeveregistrering ved at pasienten biter sammen i maksimal interkuspidasjonsposisjon. Når tilstrekkelig informasjon er innhentet, må operatøren kontrollere og godkjenne den virtuelle modellen. Den digitale filen sendes så via det trådløse nettverket til Cadent og det utvalgte tanntekniske laboratoriet. Etter optimalisering hos Cadent kan de enten produsere en arbeidsmodell i resin ved hjelp av SLA-metoden (StereoLithogrAphy), eller filen kan sendes direkte tilbake til tanntekniker. Hvis arbeidsmodell fremstilles hos Cadent, sendes denne til tanntekniker for videre arbeid.

Trios (3Shape) Et system utviklet og produsert av det danske firmaet 3Shape A/S (12). 3Shape begynte med teknologi for bruk i høreapparater og har etter hvert utvidet til blant annet bordskannere som tannteknikeren bruker for å skanne konvensjonelle avtrykk eller gipsmodeller. Trios ble lansert kommersielt i 2012. Systemet tar 3000 bilder per sekund, til over 100 ganger fler enn et vanlig videokamera. Bildene blir umiddelbart satt sammen til en 3D-modell som man kan se på skjermen. Ufullstendig skannede tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Digitale aftryk | videnskab & klinik

områder blir markert, og det kan enkelt kompletteres med ytterligere skanning. Den intraorale enheten er fysisk større enn CEREC AC Omnicam og Lava True Definition Scanner. Systemet krever ikke påføring av titaniumdioxidpulver ved skanning. Det digitale avtrykket blir lagret i det åpne Standard Tesselation Language (STL)-formatet og kan derfor sendes til ethvert laboratorium som kan motta digitale filer.

CAD/CAM-systemer Fordeler med CAD/CAM systemer

Ulemper med CAD/CAM systemer

Ingen risiko for feilkilder oppstått ved avtrykkstagning med gummielastisk materiale og fremstilling av fysisk arbeidsmodell

Påføring av titandioxidpulver (enkelte systemer)

Produksjonsenhet/fresemaskin Produksjonsenheten freser ut den protetiske konstruksjonen fra en blokk. Det er etter hvert en mengde ulike keramer og polymere materialer som kan brukes ved fremstillingen av protetiske konstruksjoner. Fremstillingsprosessen blir inngående omtalt i en annen artikkel.

Mulighet for å se, endre og på en enkel måte ta om avtrykket

Intraoral skanner større enn konvensjonell avtrykksskje

Ikke avtrykksmateriale i munnen

Høy investeringskostnad

Sparer tid; ett besøk for "all-in-one"-systemene

Proprietært filformat, låst til systemet (enkelte systemer)

Indikasjon Digital avtrykksteknikk kan brukes ved fremstilling av de fleste typer tannerstatninger. For systemene som kun tar avtrykk, er det ifølge produsentene få begrensninger. Det vil uansett by på utfordringer å skanne tenner preparert for skallfasetter/ laminater/veneers da disse krever separerte arbeidsmodeller.

En annen situasjon som kan virke utfordrende, er avtrykk av rotkanaler for stiftkonus. Det digitale avtrykket blir på samme måte som et konvensjonelt avtrykk sendt til tanntekniker. For systemene med lokal produksjonsenhet begrenser indikasjonen seg til hvilken type og størrelse på freseblokken som blir levert og som fresemaskinen kan frese. Dette gjelder bare når man ønsker å gjøre alt selv. Også med disse systemene har man mulighet til å sende det digitale avtrykket til en tanntekniker som kan lage mer avanserte protetiske løsninger (Tabell 2). Alle systemene har gjennom tredjeparts programvare mulighet for å integreres med Cone Beam Computed Tomography (CBCT) ved for eksempel implantatbehandling.

Mulighet for å kontrollere erstatningens dimensjoner

Kalibrering (enkelte systemer)

Produksjon av protetisk konstruksjon uten arbeidsmodell

Vanskelig tilgjengelighet jo lenger distalt i munnen man kommer

Brukererfaring Brukeropplevelsen er omtrent den samme for de ulike systemene. De har alle en intraoral skanne-enhet som for en nybegynner er mer eller mindre enkel å håndtere. Ulik størrelse gjør at enkelte systemer er lettere å komme i gang med enn andre, men som med alt annet gjør trening at alle systemene kan fungere tilfredsstillende. Programvaren og brukergrensesnittet til de ulike systemene stiller også ulike krav til operatøren. En studie fra 2012 (13) viste at helkeramiske kroner fremstilt ved hjelp av digitale avtrykk med Lava C.O.S., CEREC AC Bluecam og iTero har samme grad av nøyaktighet som kroner fremstilt ved hjelp av konvensjonelle avtrykk. Artikkelen oppsummerer med at digitale avtrykksteknikker kan ses på som et klinisk alternativ til konvensjonelle avtrykk for fremstilling av faste protetiske konstruksjoner. En annen studie fra 2013 (14) konkluderte med at konvensjonelle avtrykk av en hel kjeve viste høyere presisjon og nøykatighet enn digitale avtrykk. Studien hadde som mål å undersøke en ny type referanseskanner for bruk ved undersøkelser av intraorale skannere. Lee og medarbeidere (15) viste at tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Mulighet for å dele på kostbare produksjonsmaskiner Kostnadseffektivt Bedre smittekontroll Enklere arkivering av avtrykket Enklere kommunikasjon med tanntekniker Godt egnet for pasienter med stor brekningstendens eller høy spyttproduksjon Mindre traumatisk for pasienter med klaustrofobiske tendenser Tabell 3. Fordeler og ulemper med CAD/CAM systemer. Tabell tilpasset etter kapitlet Optiske intraorale avtrykk i Aktuel Nordisk Odontologi 2010 (14).

Table 3. Pros and cons with CAD/CAM systems. Table adapted from the chapter "Optiske intraorale avtrykk" in Aktuel Nordisk Odontologi 2010 (14).

tannlegestudenter uten erfaring med hverken digital eller konvensjonell avtrykkstagning brukte kortere tid ved avtrykk av implantater og fikk bedre kvalitet på sine digitale avtrykk enn på sine konvensjonelle avtrykk tatt med silikonmateriale. Det er både fordeler og ulemper ved alle systemene, men de fleste kan vise til nøyaktige 3-dimensjonale filer som kan brukes til videre tannteknisk produksjon, enten digitalt (CAD/CAM) eller til framstilling av fysiske modeller. Potensielle fordeler og ulemper vises i Tabell 3. |

121 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Konklusjon Digital avtrykkstagning har ennå ikke fått allmenn utbredelse.

Det er trolig på grunn av den relativt høye investeringskostnaden at utstyret ennå ikke finnes på alle tannlegekontorer i Skandinavia, men som alt annet teknisk utstyr kommer trolig kostnaden til å synke.

Valget står mellom en enhet som kun tar avtrykk, eller en som kan ta både avtrykk og produsere restaureringen. E4D og CEREC er de eneste som fra leverandør leverer "all-in-one". De som kun tar avtrykk, skal kunne kobles sammen med en freseenhet fra en frittstående produsent, men man står da selv ansvarlig for at integrasjonen fungerer. Det finnes i dag ingen leverandør som leverer avtrykksenhet og freseenhet fra ulike produsenter og som garanterer en sømløs integrasjon.

Med de dedikerte avtrykksenhetene kan man friere velge hvilken protetisk konstruksjon man ønsker, mens man med "allin-one" i utgangspunktet er mer låst til de fresbare blokkene som blir levert til akkurat den fresemaskinen.

Som resten av vår hverdag blir også den odontologiske hverdagen mer og mer digital, jf. anestesi og røntgenfotografering.

Det er naturlig at også den protetiske utviklingen går denne veien. Digitale avtrykk og CAD/CAM-systemer har allerede revolusjonert tannteknikerindustrien. Et stort antall tannteknikere har investert i bordskannere for digitalisering av avtrykk og modeller. Det er over 28 år siden CEREC ble introdusert på marke-

det. Utviklingen av digitale avtrykkssystemer har akselerert de siste årene, og nå er kanskje tiden inne for å ta enda et steg inn i den digitale odontologiske hverdagen.

Ordliste STL: Standard Tesselation Language eller STereoLithography; et digitalt filformat SLA: StereoLithogrAphy; en additiv produksjonsmetode der en modell bygges opp av resin herdet med ultrafiolett lys CAD: Computer-Aided Design; design av modell ved hjelp av datamaskin CAM: Computer-Aided Manufacturing; fremstilling av modell ved hjelp av datamaskin Proprietært system: "produsenteid" system CMOS: Complementary Metal-Oxide-Semiconductor; en type digital sensor CBCT: Cone Beam Computed Technology; medisinsk bildeteknikk brukt ved røntgenfotografering Freseblokk: emne av f.eks. feltspatporselen for utfresing av protetisk konstruksjon i en fresemaskin Algoritme: en presis beskrivelse av en endelig serie operasjoner som skal utføres for å løse et problem eller et sett med problemer

Abstract (English) Digital impressions When replacing lost teeth or tooth substance with indirectly manufactured restorations, you have to take an impression. Now, digital, intraoral impressions can be taken for most common restorations. Using digital impression techniques some restorations can be manufactured on site while others have to be made by a dental technician. The digital impression systems are based

on video or picture capturing technology. The collected data are used to produce virtual working models and prosthetic constructions. Some of the advantages of taking digital impressions are the absence of impression material in the patient´s mouth, the elimination of possible sources of handling error, and easy archiving. The greatest disadvantages so far have been high investment cost, low product variety, and a limited level of indication.

Referanser 1. Birnbaum N, Aaronson H, Stevens C et al. 3D Digital scanners: a high-tech approach to more accurate dental impressions. Inside Dentistry 2009;5:70-7.

2. Patent US. Apparatus for taking odontological medical impressions.

1986.

3. Duret F. Computers in dentristy.

Part two. Francois Duret – a man with vision. J Can Dent Assoc

|

122 |

1988;54:664.

4. Mörmann W. The evolution of the CEREC system. J Am Dent Assoc 2006;137 (Supp 1):7S-13S. 5. Bolding S. Advanced digital implant dentistry. (Seen 2013 September). Available from: URL: http://tinyurl.com/c7ybnop 6. 3M ESPE. Lava Chairside Oral Scanner C.O.S. (Seen 2013 March).

Available from: URL: http://

multimedia.3m.com/mws/media webserver?mwsId=SSSSSufSevTs ZxtUNY_Bl82xevUqevTSevTSevTSeSSSSSS--&fn=lava_cos_sell.pdf 7. 3M ESPE. Tr ue Def inition Scanner(Seen 2013 February).

Available from: URL: http:// m u l t i m e d i a . 3 m . c o m / mw s / mediawebserver?mwsId=66666 UgxGCuNyXTtoxTaLxfEEVtQEcu ZgVs6EVs6E666666--&fn=3M_

True_Def_Flyer.pdf 8. SIRONA . CEREC. Made to inspire. (Seen 2013 January).

Available from: http://www. sirona.com/ecomaXL/get_blob. p h p ? n a m e = A 9 110 0 - M 4 3 B657-7600.pdf&download=1 9. Logozzo S, Franceschini G, Kilpelä A et al. A comparative analysis of intraoral 3D digital scanners for festorative dentistry. The Internet

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Digitale aftryk | videnskab & klinik

Journal of Medical Technology 2011;5.

10. SIRONA. CEREC Omnicam and CEREC Bluecam. The first choice in every case. (Seen 2012 August).

Available from: URL: http://www. sirona.com/ecomaXL/get_blob. p h p ? n a m e = A 9 110 0 - M 4 3 B610_7600.pdf&download=1 11. Birnbaum N, Aaronson H. Dental

impressions using 3D digital scanners: virtual becomes reality. Compend Contin Educ Dent 2008;29:494, 496, 498-505.

12. 3Shape. 3Shape Dental System, Digitally moving the world of dentistry. Produsentinformasjon. PDF lastet ned 08.04.2012. Available from: URL: http://www.youtube. com/watch?v=xeRp9ms6Q4

13. Seelbach P, Brueckel C, Wöstmann B. Accuracy of digital and conventional impression techniques and workflow. Clin Oral Investig 2013;17:1759-64.

14. Ender A, Mehl A. Accuracy of complete-arch dental impressions: a new method of measuring trueness and precision. J Prosthet Dent 2013;109:121-8.

15. Lee S, Gallucci G. Digital vs. conventional implant impressions: efficiency outcomes. Clin Oral Implants Res 2013;24:111-5.

16. Lassem T, Karlsson S. Optiske intraorale avtrykk. In: Holmstrup P, ed. Aktuel Nordisk Odontologi 2010. København: Munksgaard, 2009;141-54.

Det bedste til dine tænder TePes tandbørster rengør dine tænder blidt og effektivt. Komfort, kvalitet og klassisk design!

Besøg vores webshop www.tand-profylakse.dk

Made in Sweden

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

AD130070DK

www.tand-profylakse.dk

|

123 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Digitala media supplera traditionella utbildningsmetoder I och med utvecklingen av informations- och kommunikationstekniken (IKT) har den etablerad sig både i lärande och undervisning även inom odontologin. Variation i läromaterial har ökat och användning av datanät även mobilt gör att studenter har tillgång till studiemiljöer praktiskt taget överallt och gör det möjligt att välja tid och plats för studier ännu friare än förut. De digitala miljöerna skapar även bra förutsättningar för simulerade övningar i odontologiska ingrepp utöver de traditionella fantomövningarna. IKT skapar förutsättningar för bedömning av kvalitén på undervisningen med hjälp av elektroniska återkopplingssystem, och skapar även förutsättningar för transparens vid bedömning av kliniska behandlingsövningar och dokumentation i realtid. Digitala media ger tandläkaren möjlighet att skaffa kompletterande kunskaper i det dagliga arbetet och ökar deras möjligheter för livslångt lärande, vilket i sin tur främjar patientsäkerheten och förverkligar patienters rätt att få bästa möjliga behandling.

|

124 |

Digitala media inom odontologisk utbildning Terhi Karaharju-Suvanto, klinisk lärare, samordnande universitetslektor, odontologie doktor, specialisttandläkare, Institutionen för odontologi, Helsingfors Universitet, Universitetstandklinik, Helsingfors stad Kimmo Suomalainen, universitetslektor, koordinator för odontologisk utbildning, odontologie doktor, specialisttandläkare, docent i parodontologi, Institutionen för odontologi, Helsingfors Universitet

F

ramstegen inom informations- och kommunikationstekniken har påverkat även studiekulturen (1,2), och detta avspeglar sig i nya förfaringssätt i kommunikation, lärande och undervisning även inom odontologin.

Vid studier av lärarens pedagogiskt tänkande har det iakttagits att pedagogerna använder i sina beslut och agerande förutom teoretisk forskningskunskap, som de skaffat sig under utbildning, även erfarenhetsmässig kunskap som de samlat på sig under sin karriär. (3,4). Enligt studier kräver nätbaserad undervisning mer förberedelser än traditionella undervisningsmetoder men tack vare upprepningsbarheten har den visat sig spara tid för pedagogen på lång sikt (5). Genom att tillämpa pedagogiska modeller i planeringen och genomförandet av nätbaserad undervisning är den som bäst forskningsbaserad och reflekterande undervisning. (6,7). För att utveckla den akademiska läskunnigheten är det lätt att till nätbaserat läromaterial tillfoga övningar i relevanta datasökningsstrategier eller länka till ytterligare användbart material.

Nätbaserade mobila studiemiljöer ger studenten och studentgemenskaper möjlighet att fritt välja tid och plats för studier (8).

Med mobila studier menas miljöer där studenten kan dra nytta av bärbara redskap och utvidga studieomgivningen utanför föreläsningssalar och universitetscampus. Utvecklingen från mobila tekniska redskap till den mobila studenten visar att mobilitet och rörlighet har många dimensioner som stödjer lärande. (9). Mobilitetens tre centrala dimensioner är (i) bekvämlighet/förnuftighet (ii) ändamålsenlighet och (iii) omedelbarhet (10).

En av tillämpningarna av e-lärandet är flexibelt lärande (blended learning) där klassrumsundervisning kombineras med nätbaserat lärande och emneord som även möjliggör personliga möten mellan Dentistry; education; lärare och studenter (11). Det finns även fungcontinuing erande nätbaserade verktyg för bedömning professional och återkoppling både till studenten och läradevelopment; digital media ren. I undersökningar har man kunnat påvisa tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Digitala media inom utbildning | videnskab & klinik

att blandad form av undervisning leder till bättre inlärning än enbart nätbaserad undervisning (5,12).

Klinisk betydelse

Utbildning som leder till examen Medicinska fakulteten vid Helsingfors universitet har i nära samarbete med campusbiblioteket Terkko vid Mejlans universitetssjukhus utvecklat digitalt läromaterial för utbildningar inom medicin och odontologi (http://www.helsinki.fi/library/terkko/teacher.html).

Biblioteket ger studenter möjlighet att använda digitala versioner av läroböcker och tidsskrifter som läromaterial (Otto – studenternas Terkko). Med hjälp av Terkko Book Navigator (http://www.terkko.helsinki.fi/dentistry/books/) och Terkko Journal Navigator (http://www.terkko.helsinki.fi/dentistry/ journals) har studenter och lärare tillgång till ett brett urval av internationella högkvalitativa vetenskapliga tidsskrifter och läroböcker. För att främja det mobila lärandet får studenter som påbörjar sina studier vid Medicinska fakulteten från och med höstterminen 2013 tillgång till tablettdatorer.

De minskade resurserna vid utbildningsenheter har väckt tankar om internationellt utbildningssamarbete. Europeiska unionens Sokratesprogram och dess delområde Minerva (13) har främjat utvecklingen av mobilt och distanslärande bland annat genom att finansiera multilaterala samarbetsprojekt mellan utbildningsenheter. När det gäller utbildningen inom odontologin kan som exempel nämnas projektet i-Trace (Interactive Tracing and Graphical Annotation in Pen-based e-learning) (14) där möjligheter, nytta och användarerfarenheter i mobilt lärande inom studier av anatomi, ortodonti och odontologisk radiologi klarlades (15).

Vid i-Trace-projektet undersöktes undervisning och lärande av krävande innehåll i röntgenanatomi genom flexibelt lärande. En tablettdator, en digital penna och utbildningsprogrammet WebTrace i kefalometrisk analys möjliggjorde för studenter att öva empirisk röntgenanatomi både självständigt och i samarbete med andra. Nätbaserade studier gav studenterna möjlighet att göra otaliga upprepningar och den mobila studiemiljön gav dem flexibilitet vad gäller tid och rum. Många studenter berättade att de blev intresserade av att studera på detta nya sätt när de fick göra det när det passade dem bäst.

Gemensam klassrumsundervisning var nyttig särskilt vid problemlösning vad gäller mjuk- och hårdvarutekniska problem och ledde till att studenterna samarbetade och diskuterade problem som hade både med IKT-teknik som läromaterial att göra (16).

Digitala media ger tandläkaren möjlighet att skaffa kompletterande kunskaper i det dagliga arbetet och ökar deras möjligheter för livslångt

Simulerade övningar i virtuell miljö Undervisning i klinisk odontologi har traditionellt bestått av simulerade övningar med tandmodeller. Digitaltekniken har möjliggjort användning av kliniska övningar genom virtuella lärandemiljöer. Odontologiska institutionen (ACTA) vid Amsterdams universitet har tagit fram och utvecklat läromaterial för simulerade övningar i tandläkarutbildningen (http:// tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

lärande, vilket i sin tur främjar patientsäkerheten och förverkligar patienters rätt att få bästa möjliga behandling.

www.moog.com/markets/medical-dental-simulation/haptic-technology-in-the-moog-simodont-dental-trainer/).

Den virtuella miljön som de digitala simulationsapparaterna skapar ersätter inte helt de traditionella simulerade övningar med tandmodeller men med hjälp av dem möjliggörs ett stort antal upprepningar för att utveckla hantverket innan man övergår till klinisk vård av patienter (17,18).

Lärarproducerat läromaterial Utöver det allmänt tillgängliga läromaterialet producerar även lärare inriktat kursspecifikt läromaterial. För produktion och hantering av läromaterial finns en stor mängd olika applikationsprogram. Innehållet i läromaterialet kan växla från text-, bild- och videomaterial till fullskaliga virtuella kurser. Det virtuella läromaterialet möjliggör för studenter att få tillgång till större helheter genom att länka olika innehåll till varandra. Genom att söka information i elektroniska datakällor förbereder studenten för livslångt lärande.

Som en del av läromaterialet har lärarna skapat patientfall i en Virtuell patientbank (http://www.med.helsinki.fi/tuke/tiedostot/vpp/vpp_posteri.pdf). Med hjälp av virtuella patienter kan läromaterialet inom olika kliniska branscher kombineras till större helheter och studenterna kan på olika sätt tillämpa de teoretiska kunskaperna i praktiken, vilket i sin tur stödjer det kontextuella lärandet (19).

Medicinska fakulteten vid Helsingfors universitet rekommenderar att lärarna sparar allt lektionsmaterial i ett digitalt kursbibliotek (DIKK) så att det blir tillgängligt för studenter.

Det är viktigt att det digitala läromaterialet är aktuellt och uppdateras regelbundet. Detta främjar mobilt lärande och minskar behovet av att använda läromaterial i pappersform. Även vid produktion av digitalt läromaterial ska hänsyn tas till upphovsrätten vid användning av läromaterialet. Om materialet som används vid undervisningen innehåller bilder eller annat material rörande patienten ska patientens medgivande inhämtas och lagstiftningen angående dataskydd följas.

Digitalteknik som stöd i bedömningen Betydelsen av klinisk kompetens och bedömning har ökat när man övergått från kvantitativa bedömningskriterier till kvalitativa studieprestationer med hjälp av bedömningsmatriser. |

125 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Nättjänsten möjliggör att bedömningen sparas direkt i databasen. Den elektroniska bedömnings- och rapporteringstjänsten SARPA som Odontologiska fakulteten vid Helsingfors universitet använder gör det möjligt att granska de detaljerade rapporterna som har utarbetats ur den sparade informationen.

Tjänsten samlar i klar och tydlig form parametrarna som beskriver verksamhetens kvalité. Med hjälp av registreringssystemet för studieprestationer, som grundar sig på lärarnas bedömning, får studenterna en klar helhetsbild av sina prestationer jämfört med kontrollgruppen, vilket fungerar som formativ återkoppling och uppmuntrar att rikta studieansträngningarna åt rätt håll. För läraren ger systemet möjlighet att granska studenternas prestationer i sin helhet. Tjänsten främjar enhetlighet och kalibrering i bedömningen och ger lärarna möjlighet att jämföra sina bedömningsrutiner med varandra (20).

Elektroniska röstapparater Ett sätt att dra nytta av IKT–tekniken i teoretisk undervisning är att använda elektroniska röstapparater. Vid lektionsundervisning kan röstapparater användas till exempel för aktivering av tidigare läromaterial eller till gemensam diskussion. Vid bedömning kan förhör med hjälp av röstapparaten anordnas. Användning av metoden påskyndar tentamensrättning och sparar resultatet i en lätthanterlig form för återkoppling. Användning av röstapparaten är möjlig endast vid flervalsfrågor. Vid utarbetning av frågor är det viktigt att specificera de centrala studiemålen och säkra att frågorna täcker studiemålen tillräckligt brett (21). Forskningsinstitutet för informationsteknologi (HIIT) vid Helsingfors universitet har i samarbete med Aalto-universitetet utvecklat deltagarplattformen Presemo som möjliggör till exempel chat-diskussioner om ämnen i kursen, frågeställningar, olika röstningar samt enkäter med hjälp av studenternas egna mobila apparater (http://www.hiit.fi/presemo).

Insamling av studentåterkoppling En heltäckande systematisk insamling av studentåterkoppling är möjligt att ordna genom ett nätbaserat system (22). Den systematiska insamlingen av studentåterkoppling och sparande av densamma i databasen gör det möjligt att behandla materialet statistiskt och använda informationen för systematisk utveckling av undervisningen.

Vidareutbildning Förnyelse av forskningsbaserad kunskap och utveckling av nya behandlingsmetoder förutsätter ständig uppdatering av kunskaper och livslångt lärande (lifelong learning) (23).

Den fria rörligheten för arbetstagare inom Europeiska unionen ställer nya krav även i vidareutbildning av tandläkare. Det är viktigt att patienter garanteras lika rätt till bra och säker behandling. Det är även viktigt att vidareutbildningen inom olika medlemsländer i EU följer samma kvalitetskriterier och är jämförbar.

Vidareutbildningen som skaffats i vilket som helst av EU:s medlemsländer ska man kunna räkna tillgodo inom hela uni|

126 |

onen. Ett sätt att standardisera vidareutbildningen är att göra den internationellt tillgänglig i datornätverket. En av målsättningarna i projektet Harmonisation and standardisation of European Dental Schools programs of continuing professional development for graduate dentists (www.dentcpd.org), delfinansierat av EU, var att skapa ett regelverk för producenter och aktörer inom vidareutbildningsverksamhet (24) och en mallmodul för nätbaserad utbildning (25).

I bakgrunden fanns en omfattande litteraturöversikt (26) och en enkät om befintliga metoder, system och kriterier för vidareutbildning (27). Arbetsgruppen föreslog i sin slutsats att: • varje tandläkare har rätt att delta i vidareutbildning • vidareutbildningen måste vara oberoende och kvaliteten måste vara säkrad • utbildarna måste vara yrkesmässigt kompetenta, oberoende, ha behörig utbildning och de måste ha goda pedagogiska kunskaper • vid vidareutbildningen ska tydliga mål för lärande sättas och sättet att genomföra den måste vara i linje med målen för lärandet • vid vidareutbildningen ska bedömning av lärandet ingå • återkoppling från deltagarna vid utbildningstillfällen ska insamlas och den måste analyseras för att kunna utveckla utbildningen • omfattning av studierna ska beskrivas med hjälp av ett enhetligt studiepoängssystem (ECTS, European Credit Transfer System) Vid utarbetning av nätbaserad utbildning ska ännu större hänsyn tas till de pedagogiska aspekterna eftersom nätbaserade kurser måste styra lärandet i önskad riktning: arbetsgruppen rekommenderar att de pedagogiska principerna och särdragen i nätlärandet ska framhävas. Nätkurser som planeras i samarbete med experter har visat sig vara mest resultativa (25). När nätkurser skapas ska de visuella och andra metoder som främjar lärande, och andra tekniska tillämpningar, aktivt utnyttjas. Även Finlands tandläkarsällskap Apollonia har nätkurser i sitt kursutbud.

Tandläkarna i Finland som genomgår vidareutbildning har tillgång till flera databaser och det har de även i sin dagliga verksamhet. Av dessa anses viktigaste vara Hälsoporten där man har samlat ett heltäckande urval av olika databaser med söksystem (www.terveysportti.fi). I Hälsoporten finns även aktuella rekommendationer för kliniska riktlinjer.

Betydelsen av digitala media i utbildningen inom odontologi anses vara så viktig att det 37:e årsmötet för europeiska centralorganisationen Association for Dental Education in Europe har elektronisk lärande som huvudtema (www.adee.org).

Sammanfattning Möjligheterna som digitala media medför kompletterar de metoder som är tillgängliga i tandläkarutbildningen men kan inte, eftersom det är fråga om hantverksyrke, helt ersätta alla traditiotandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Digitala media inom utbildning | videnskab & klinik

nella utbildnings- och övningsmetoder. Tillgång till datanät och -system, även mobilt, tillåter att studier kan bedrivas fritt från tids- och platsaspekt samt ger tandläkaren möjlighet att skaffa kunskap som ett komplement till den dagliga yrkesverksamheten.

Digitala media ökar tandläkarnas möjligheter för livslångt lärande vilket i sin tur ökar patientsäkerheten och förverkligar patienters rätt att få bästa möjliga behandling.

Abstract (English) Digital media inside dental education Thanks to its recent development, information and communication technology, (ICT), has established itself as a tool to promote learning and teaching in dentistry, as in many other fields. Learning materials have become more varied, and communication networks and mobile applications make learning environments accessible virtually everywhere, allowing a wider choice of time and place of study than before. Digital environments also provide good conditions for simulated dental procedures in addition to

traditional manikin training. ICT creates opportunities for evaluation of the quality of teaching with the aid of electronic feedback systems, as well as for transparency of evaluation and real-time documentation of clinical training. Digital media give dentists an opportunity to acquire information as a complementary part of their daily work. Digital media also promote life-long continued learning, which improves patient safety and fulfils patients' right to the best possible treatment.

Litteratur 1. Tella S, Vahtivuori S, Vuorento A et al. Verkko opetuksessa – opettaja verkossa (Net in Teaching— Teacher in the Net). Helsinki: Edita, 2001.

2. Ruokamo H, Tella S. An M+I+T++ Research Approach to NetworkBased Mobile Education (NBME) and Teaching-Studying- Learning Processes: Towards a Global Metamodel. IPSI Bgd Internet Research Society; 2005;1:3–12.

3. Kansanen P, Tirri K, Meri M et al.

Teachers’ Pedagogical Thinking.

Theoretical Landscapes. Practical Challenges.1st ed. New York: Peter Lang; 2000.

4. Jyrhämä R. Ohjaus pedagogisena päätöksentekona (Supervision as pedagogical decision-making).

Väitöskirja. Helsinki: Helsingin yliopiston, 2002.

5. Rosenberg H, Grad HA, Matear DW. The effectiveness of computeraided, self-instructional programs in dental education: a systematic review of the literature. J Dent Educ 2003; 67:524-32.

6. Tissari V, Vahtivuori-Hänninen S, Vaattovaara V et al. Pedagogiset mallit verkko-opetuksessa (Pedagogical Models in NBE). In: Tella S, Ruokamo H, Multisilta J, et al, eds. Opetus, opiskelu ja oppiminen. Tieto- ja viestintätekniikka tiederajat ylittävissä konteksteissa.

(Teaching, Studying and Learning.

ICTs in the Trandisiplinary Contexts). Life as Learning Research Programme of the Academy of Finland. Rovaniemi: Lapin yliopiston kasvatustieteellisiä julkaisuja; 2005;12:73–91.

7. Vahtivuori-Hänninen S. Peda-

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

gogical Models in Network-Based Education. In: Nicholson P, Thompson B, Ruohonen M et al, eds. ETraining Practices for Professional Organisations. London: Kluwer Academic Publishers, 2005;29–36.

8. Vesterinen O, Vahtivuori-Hänninen S, Oksanen U et al. Mediakasvatus median ja kasvatuksen alueena: deskriptiivisen mediakasvatuksen ja didaktiikan näkökulmia. Kasvatus. : Suomen kasvatustieteellinen aikakauskirja 2006;37:148 – 61.

9. Mattheos N, Stefanovic N, Apse P et al. Potential of information technology in dental education.

Eur J Dent Educ 2008;12 (Supp 1):S85-92.

10. Kynäslahti H, Seppälä P,eds. Mobile Learning. Helsinki: IT Press, 2004.

11. Graham CR. Blended learning systems: definition, current trends, and future directions. In: Bonk C.J. Graham CR, eds.. Handbook of blended learning: Global Perspectives, local designs. San Francisco: Pfeiffer Publishing, 2004.

12. Bains M, Reynolds PA, McDonald F et al. Effectiveness and acceptability of face-to-face, blended and e-learning: a randomised trial of orthodontic undergraduates. Eur J Dent Educ 2011;15:110 – 7.

13. UNIVERSITY OF MALTA. Euroopan Union in Socrates Minerva hankeohjelma. (Socrates Minerva initiative of the European Commission). (Seen 2013 March). Available from: URL:http://socrates. um.edu.mt/minerva.html 14. I-TRACE PROJECT. Interactive Tracing and Graphical Annotation in Pen-based e-learning. (Seen 2013 March). Available from: URL:

[http://www.itrace.ing.unict.it/ 15. Vahtivuori-Hänninen S, Suomalainen K, Karaharju-Suvanto T. Röntgenanatomiaa mobiiliopiskeluna. In: Joutsenvirta T, Kukkonen A, eds. Sulautuvaa opetusta monilla tavoilla ja menetelmillä.

Helsinki: Helsingin yliopiston Valtiotieteellisen tiedekunnan verkkoopetuksen kehittämisyksikkö; 2009;112–26.

16. Mattila A. Hammaslääketieteen opintoja mobiilisti (Dental studies in mobile way). Pro Seminar Thesis in Media Education, Department of Applied Sciences of Education, Faculty of Behavioural Studies.

University of Helsinki 2008.

17. Urbankova A. Computer-assisted dental simulation as a predictor of preclinical operative dentistry performance. J Dent Educ 2011;75:1249-55.

18. Urbankova A, Engebretson SP. The use of haptics to predict preclinic operative dentistry performance and perceptual ability. J Dent Educ 2011;75:1548-57.

19. Sjöberg-Tuominen L, Romanov K. Blended learning: Teaching primary health care with virtual patients. In: Joutsenvirta T, Myyry L, eds. Blended Learning in Finland.

Helsinki: Faculty of Social Sciences at the University of Helsinki, 2010;103-11.

20. Kämppi A, Hietanen J, Suomalainen K. SARPA – Sähköinen kliinisen harjoittelun arviointi- ja seurantapalvelu. Suomen Hammaslääkärilehti 2009;16:41.

21. Thalheimer, W. Questioning Strategies for Audience Response Systems: How to Use Questions to

Maximize Learning, Engagement, and Satisfaction. 2007. (Seen 2013 March). Available from: URL: http://www.replysystems.com/ pdfs/benefits/624.pdf 22. Virtanen J, Suomalainen K, Silenti M et al. Effect of directorial intervention on web-based student feedback. Eur J Dent Educ 2009;13:248–51.

23. Eaton K, Brooks J, Patel R et al.

The impact of continuing professional development in dentistry: a literature review. (Seen 2013 September). Available from: URL: http://www.fgdp.org.uk/_assets/ pdf/research/final%20impact%20 of%20cpd%20on%20dentistry%20november%202011.pdf 24. Suomalainen K, Karaharju-Suvanto T, Bailey S et al. Guidelines for the organisation of continuing professional development activities for the European dentist. Eur J Dent Educ 2013;17 (Supp 1):S29-37.

25. Kavadella A, Kossioni A, Tsiklakis K et al. Recommendations for the development of e-modules for the continuing professional development of the European dentist. Eur J Dent Educ 2013;17 (Supp 1):S4554.

26. Barnes E, Bullock A, Bailey S et al.

A review of continuing professional development for dentists in Europe.

Eur J Dent Educ 2012;16:166–78.

27. Bullock A, Bailey S, Cowpe J et al.

Continuing professional development systems and requirements for graduate dentists in the EU: survey results from the DentCPD project.

Eur J Dent Educ 2013;17: e77-81.

|

127 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Digitalization in radiology Digital imaging has revolutionized radiology during the past 20 years. All digital imaging is still based on analogue signals from imaging detectors which are converted into digital binary format which can be processed by computers. Digital images are formed of individual pixels, each containing contrast value (grey scale). Picture archiving and communication systems (PACS) provide tools for storing and transporting the digital images. The DICOM provide the universal format for the medical image data. Also other formats, e.g. bitmap (bmp) and Joint Photographic Expert Group (jpeg) are used for dental images. Digital imaging can be described in three steps: 1) image acquisition uses physical processes to get the analogue signal which is converted into digital raw data, 2) post-processing enables modification of the raw data to emphasize the diagnostic target features, 3) image review brings the processed images to the medical display. Quality assurance must cover the whole imaging chain. Due to the complex bony anatomy of the maxillofacial region, the 3D cone-beam computed tomography has become more popular in dental use. In the future, multimodal and 3D/4D imaging methods produce increasing data loads in radiology. Information concerning efficacy and effectiveness will be the fundamental motivator of the future radiological applications and IT solutions.

The handling of digital images Mika Kortesniemi, chief physicist, adjunct professor, PhD, HUS Medical Imaging Center, University of Helsinki, Finland Marja Ekholm, university lecturer, PhD, DDS, Department of Oral Radiology, Institute of Dentistry, University of Helsinki, Finland Tomi Kauppinen, development director, adjunct professor, PhD, HUS Medical Imaging Center, University of Helsinki, Finland

D

igital imaging has revolutionized radiology during the past 20 years. Advances in information technology have further expanded the scope of digital imaging modalities that have large impact also on the dentistry practice (1, 2). All digital imaging is still based on analogue signals from imaging detectors which are converted into digital binary format which can be processed by computers (3).

Digital images are formed of individual pixels. Each pixel in the image contain certain contrast value which tells how dark or bright (grey scale) the pixel will look in the image (Fig. 1).

Pixels are located in a matrix representation of the image. The number of rows and columns determine the size of the image.

The bit depth tells the dynamic range of the pixel – i.e. how many contrast values can be assigned to an individual pixel.

Typically the bit depth can be in the order of 8-12 bits which means a grey scale range of 256 to 4096 values (as e.g. 8 bits provide 28 = 256 possible values). The image should typically be reviewed in 1:1 (100%) size which means that individual pixels will not be shown separately to the reviewer. The image contrast and brightness settings provide a possibility to accentuate a certain diagnostically relevant sub-sector of grey scales, depending of the examination (Fig. 2). In radiology, this is referred to as windowing. However, this option is limited in dental practice.

In terms of practicality, digital imaging has given unparalleled possibilities for image communication and access. In addition to image archiving and communication aspects, image post-processing enables enhancement of diagnostically important features from the wide dynamic range of pixel values in the digital data, well beyond the dynamic range of human visual system.

emneord Radiography, dental; digital; tomography scanners, x-ray computed; cone-beam computed tomography; radiology information systems

|

128 |

PACS and image format Picture archiving and communication systems (PACS) were motivated by the development of digital imaging. PACS systems gradually displaced traditional film based image distribution in the early 2000.

The idea was that if the potential of digitandlĂŚgebladet 2014 | 118 | nr. 2

The handling of digital images | vIdensKab & KlInIK

tal imaging was fully utilized in radiology, there must also be an efficient and universal method of storing and transporting the digital information. However, before that could be realized, manufacturers had to come to a consensus on the common interface between the imaging equipment and the PACS networks. In the mid 80’s, the American College of Radiology (ACR) and National Electrical Manufacturers Association (NEMA) developed a standard known as Digital Imaging and Communication in Medicine (DICOM). The DICOM provided the universal format for the medical image data and in combination with the Ethernet TCP/IP protocol, the image data could be managed from the imaging equipment to the PACS and the image display (3,4,5). The DICOM image contains the image data but also metadata describing identification and modality settings, etc. The contrast information in the DICOM image data has 16 bits as the dynamic range (16 bits can provide 216 = 65 536 grey scales). This contrast scale can be mapped for modality and clinical target based look-up tables which mean that the final image appearance at the image display can be automatically adjusted for optimal diagnostic review. The DICOM standard has been adopted by the majority of medical products also outside the radiology.

Digital images can be saved in various formats depending on the dental x-ray equipment vendor. Bitmap image (bmp) is a traditional example of non-compressed lossless format where the image data contains the original and complete pixel information. This also means that the file size in bitmap images is typically large, depending of the dental image resolution (pixel matrix size of the image). Compressed image formats reduce file size, utilizing either lossless compression - where original image data can be restored completely – or lossy compression, where the reduction in file size can be higher but the original pixel values cannot be fully recovered. Jpeg is the most frequently used format for compressed images. As the compression level in jpeg images is raised, the file size decreases but the data also becomes more “lossy” which means that the original pixel values cannot be fully recovered. Thus, the compression level should be selected appropriately for medical images. In radiological environment, the DICOM is – and should be - the predominant format for medical images (3).

The file size also affects to the image transmission time from a location to another. With a modern broadband network connection and for a single dental image, the transmission time is short (a few seconds) and it should not have any effect on clinical workflow. However, for multiple images or 3D datasets that may easily contain 100 MB of data, the transmission time can increase substantially and this should be taken into account when accessing data in remote locations.

Digital imaging process and quality assurance Digital imaging can be described in three steps. In the first phase – image acquisition – the physical processes (e.g. x-ray attenuated through the patient) are utilized to get the analogue tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

Image pixel values A

B

C

D

Fig. 1. An example of digital image data (bitewing). the image contains rows and columns of individual pixels, each having their own grey scale pixel value. the original image (A), zoomed portions of the image (b-D) where pixel values corresponding to grey scale values have been marked (D). In x-ray images, the grey scale value of the pixel depends on the amount of radiation incident to the detector at the pixel location.

Image post-processing

A

B

C

D

Fig. 2. An example of the image post-processing to bitewing picture (A) including contrast (b) and brightness (C) adjustments in addition to edge-enhancement (D).

signal which is converted into digital raw data. In the second phase – post-processing – the raw data is modified through examination based algorithms in order to emphasize the diagnostic target features of the image data. In the last part – image review – the processed image data is brought to the medical display for radiologist or clinician interpretation (3).

An important aspect for the overall quality and radiological process flow is that all these three steps can be performed and |

129 |

vIdensKab & KlInIK | Oversigtsartikel

3d-visualization

Fig. 3. Cone-beam computed tomography (CbCt) image of the unerupted canine (D.13) including coronal (A), sagittal (b), axial (C) and 3D volume rendered view (D). CbCt imaging offers three-dimensional image data of the anatomy. Visualized image cross-sections can be oriented to conform any desired slice of the anatomy. the versatility of computed tomography is highly valuable for accurate imaging of maxillofacial structures which include complex 3D bone structures.

optimized independently of each other. Thus, imaging devices and imaging parameters are updated as the technology allows more efficient detectors for raw data acquisition. Updating image processing software and different post-processing settings can highlight different anatomical targets from the same raw data. For example, different image reconstruction algorithms or grey scale window of the CT data can show either soft tissue contrast scale or high detail bone structures, depending of the clinical interest.

Despite the independent parts in the digital imaging chain, the chain itself should be optimized as a holistic view. This also holds for quality assurance. The quality assurance protocol in digital radiology must be designed to include all phases from image data acquisition and scan parameter consistency to the image review. The quality chain is as strong as its weakest link – thus, even where the preceding image acquisition and processing parts were well managed, if the image displays are not performing properly or the images are reviewed in sub-optimal ambient lighting, the diagnostic accuracy could be compromised (6,7). Ambient lighting should be in the range of 15-20 lux for radiological image review, which is well below typical |

130 |

dental office lighting level (about 800-1000 lux). However, reduced lighting level cannot be performed during clinical work – thus, acquired images should be reviewed a second time after the day in optimal ambient lighting conditions (8).

Evolution of dental imaging from 2D to 3D Traditional image data in dental radiology has been mainly projected x-ray images, either intraoral, cephalometric or panoramic surveys (2). The digital image detectors include either storage phosphor based computed radiography systems (CR) or direct radiography (DR) systems with flat panel detectors.

The flat panel detectors are steadily surpassing CR technology due to improved overall efficiency and image quality. Still, the projection images of the maxillofacial areas include overlapping anatomy and geometrical variations which in many cases render them suboptimal for accurate linear measurements and superimposing bone structure evaluations.

The complex bony anatomy of the maxillofacial region has motivated more comprehensive and geometrically robust imaging methods which call for three-dimensional (3D) tomographic image data. With 3D data given by scanners such as multislice CT (MSCT) or dedicated dental cone-beam CTs (CBCT), versatile sectional views can be provided for dentists and dental radiologists (Fig. 3) (9,10). CT scan involves x-ray tube and detector rotation around the patient, to acquire sufficient projection samples from different directions. Those projections are then used as the raw data for tomographic image section reconstruction performed by the scanner computer (3). As the result, volumetric 3D image data is produced with much more extensive diagnostic value than mere projection image. However, as the computed tomography requires higher radiation exposure to the patient compared with panoramic or intraoral imaging, the indications for dental 3D CT imaging are confined mainly to pre-operative planning and post-operative evaluations. Dental CBCT scanners offer light-weight and more economical solution compared to MSCT – and typically also with higher spatial resolution and lower radiation exposure (11) – which has made them an attractive choice for dental “in-office” practices with limited space. If soft tissue characterisation is sought, magnetic resonance imaging (MRI) will provide superior contrast compared to x-ray methods (CBCT) and without exposure to ionizing radiation. However, MRI is more expensive radiological examination and hardly accessible for general dental practice.

Digital dental photography is also part of the patient imaging where digital photos are used in the documentation of examination, treatment planning, monitoring and also the in evaluation of treatment outcome (12, 13). The digital photos are usually archived in the same database with the radiological images and reviewed with similar software. In contrast to radiography, there are no harmful biological effects in photography, which is an important aspect when children are concerned. The benefits of photos are widely recognized, for example in orthodontics, where they are used in analysing facial profiles. DentANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

The handling of digital images | videnskab & klinik

tal photographs are also beneficial in monitoring soft tissue or mucous membrane lesions. Communication with patients and dental technicians is improved when dental photos are available. Patients seldom have sufficient knowledge of dental and periodontal diseases and photos can be used in patient education and motivation since pictorial presentation is often an effective method compared to verbal explanation. Dental technicians are more likely to meet patients’ and dentists’ aesthetic demands in prosthetic restorations when photos are available.

However, this may be challenging from the data privacy aspect if the technician works in another organization.

The future of radiological IT systems Currently, PACS solutions have grown from early applications of data storage and transmission to modern radiological process control systems, with speech recognition based reporting (14,15) and integration to the radiological information systems (RIS). The connection between the PACS and the RIS is essential since both systems direct the diagnostic process flow where bottlenecks can cause delays in a busy practice. The RIS and hospital information systems (HIS) manage the patient acceptance, personal details, order requests (examination and referral information), scheduling, billing and insurance details, in connection with the hospital administrational information flow. Fluent mutual integration of these information systems should offer more reliable and efficient process flow, and prevent data inconsistencies between systems.

Regarding radiological image review, more and more image interpretation and visualization techniques previously included in the modality based diagnostic workstations are currently handled with PACS workstations. These extended PACS features open better image post-processing and visualization tools for larger number of PACS users, extending from radiologist review to clinician web-based image review. The radiologists are used to looking at tomographic modality data as multi-planar reformat slices (MPR). However, for the clinician or dentist, additional 3D visualizations, such as volume rendering, may offer more natural and comprehensive approach into volumetric image data. Modern PACS networks can be adapted for more extensive regional use, where dental practices outside the radiology departments are a good example.

A dental practice may be connect to a larger regional PACS and RIS systems in order to benefit from the existing radiological IT infrastructure, or it may have systems of its own. Smaller scale image archives with single local workstation and web-based “thin” client access to the image data can be obtained directly from equipment vendors as a reasonably sized investment. However, irrespective of the organisational scale, the maintenance of the PACS and RIS systems should be appropriately performed for information safety and data security, e.g. back-ups, updates, access issues and support. Single dentist practices rarely have professional IT experts of their own. Thus, IT infrastructure and support may be most efficiently acquired as external service. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Clinical relevance Digital imaging and related IT systems provide substantial improvement to dental radiology in the form of data storage, transmission, image post-processing, analysis and review. It is essential to acknowledge the meaning of different data formats, definition of digital image and possibilities of 3D imaging methods in maxillofacial region. Quality assurance of the

whole imaging chain must be managed to assure reliable diagnostic results. In the future, radiological 3D and multimodal equipment will provide increasing amounts of diagnostic data. At the same time, medical IT systems will converge to create a more integrated environment, hopefully increasing the efficacy of the diagnostic functions.

In Finland, the National Archive of Health Information (project called KanTa) will provide data system services for healthcare providers, pharmacies and all citizens. The services are deployed in phases throughout Finland. In the final phase, the KanTa system includes electronic prescription (currently implemented), pharmaceutical database, health information for citizens, and patient records archive. The patient record archive will allow data sharing between different users and organizations taking care of strict regulations.

In the future, the coherence of medical IT systems will proceed with a more structured and quantitative approach to the “Big Data” that is accumulating in wider scale through basic and specialized healthcare continuum. At the same, time, radiology organizations have to cope with increasing data loads, as diagnostics functions are utilizing increasingly multimodal and 3D/4D imaging methods. This data will need more sophisticated review and analyse tools, extending to automatic computer aided diagnostics (CAD) which will help radiologists to screen relevant findings from the vast amount of diagnostic data. However, the true value of the diagnostic data is measured by the efficacy – how well the radiological examination served the primary indication and clinical question, and how the radiological report contributed in choosing the right treatment to the patient. This will be even more essential issue in future, considering the current efforts to improve the cost-effectiveness, and the pressure for cost cuts throughout the healthcare sector. The increasing need for reliable and more extensive information concerning efficacy and effectiveness will be the fundamental motivators of the future radiological applications and IT solutions.

|

131 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Litteratur 1. Preston JD. Digital tools for clinical dentistry. An Internet tutorial.

J Calif Dent Assoc 1998;26:915-22.

2. Mol A. Imaging methods in periodontology. Periodontol 2000 2004;34:34-48.

3. Dowsett DJ, Kenny PA, Johnston RE. The physics of diagnostic imaging, 2nd Ed., London: Hodder Arnold, 2006.

4. Quintero JC, Trosien A, Hatcher D et al. Craniofacial imaging in orthodontics: historical perspective, current status, and future developments. Angle Orthod 1999;69:491506.

5. DIGITAL IMAGING AND COMMUNICATIONS IN MEDICINE.

|

132 |

National Electrical Manufacturers Association (NEMA). (seen 2013 September). Available from: URL: http://medical.nema.org/ 6. AAPM. Assessment of Display Performance for Medical Imaging Systems. 2005 edition. AAPM Task Group 18, 2005:1–145.

7. Butt A, Mahoney M, Savage NW. The impact of computer display performance on the quality of digital radiographs: a review. Aust Dent J 2012;57 (Supp 1):S16-23.

8. Hellén-Halme K, Petersson A, Warfvinge G et al. Effect of ambient light and monitor brightness and contrast settings on the detection of approximal caries in digital ra-

diographs. an in vitro study. Dentomaxillofac Radiol 2008;37:380-4 9. Abrahams JJ. Dental CT imaging: a look at the jaw. Radiology 2001;219:334-45.

10. Vandenberghe B, Jacobs R, Bosmans H. Modern dental imaging: a review of the current technology and clinical applications in dental practice. Eur Radiol 2010;20:263755.

11. Suomalainen A, Kiljunen T, Käser Y et al. Dosimetry and image quality of four dental cone beam computed tomography scanners compared with multislice computed tomography scanners. Dentomaxillofac Radiol 2009;38:367-78.

12. Ahmad I. Digital dental photography. Part 1: an overview. Br Dent J 2009;206:403-7.

13. Ahmad I. Digital dental photography. Part 2: Purposes and uses. Br Dent J 2009;206:459-64.

14. Kauppinen T, Koivikko MP, Ahovuo J. Improvement of report workflow and productivity using speech recognition—a follow-up study. J Digit Imaging 2008;21:378–82.

15. Krishnaraj A, Lee JK, Laws SA et al.

Voice recognition software: effect on radiology report turnaround time at an academic medical center. AJR Am J Roentgenol 2010;195:194–7

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

The handling of digital images | videnskab & klinik

»Jeg blev overbevist af GrandioSO’s

sammenlignelighed med den naturlige tand!« Dr. H. Gräber

Benyt vores stærke introduktionstilbud!*

TÆTTEST PÅ DEN NATURLIGE TAND

SO

I summen af sine fysiske egenskaber, er Grandio®SO det fyldningsmateriale der på en verdensomspændende skala, mest ligner den naturlige tand.** Hvad dette betyder for dig er: holdbare, pålidelige restaureringer, og frem for alt tilfredse patienter.

• Lever op til selv de højeste krav, til universelt brug anterior og posterior områder • Naturlig opacitet giver smukke tand-lignende resultater, med bare brug af en enkelt farve • Intelligent farvesystem med nye farver der giver god mening: GA3.25 og GA5 • Blød konsistens, høj lysstabilitet, nemt at højglanspolere * Find alle vores gældende tilbud på www.voco.com ** Kontakt os endelig for af få vores videnskablige produktinformation

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.com

|

133 |

videnskab & klinik | Evidens i klinikken

COCHRANE-REVIEW

Husk tændernes og parodontiets omgivelser Visuel og taktil undersøgelse er væsentlig for tidlig diagnostik af oral cancer.

Winnie Brodam

13

studier med mere end 68.000 personer viser i et nyt review, at visuelle undersøgelser kan afsløre imellem 59 % og 99 % af orale cancertilfælde.

God gammeldags visuel undersøgelse er ifølge Cochrane-reviewet det mest effektive. Nyere diagnostiske metoder (indfarvning med toluidinblå) fandt kun marginalt flere cancertilfælde og kun i et enkelt studie.

Kommentar af professor, dr. et lic.odont. Jesper Reibel, Tandlægeskolen i København: – Det aktuelle review forsøger at belyse den diagnostiske præcision af konventionel undersøgelse af mundhulen (visuelt/ taktilt), supplerende undersøgelsesmetoder (indfarvning af slimhinden mv.) og selvundersøgelse, anvendt hver for sig eller sammen, i forbindelse med screeningsprogrammer. De inkluderede måldiagnoser er oral cancer og præmaligne lidelser.

En forudsætning for, at screening kan være aktuel som profylaktisk foranstaltning, er naturligvis, at de sygdomme, der screenes for, kan behandles. Som bekendt er prognosen for oral cancer i sene stadier dårlig, men tidlige stadier har en væsentlig bedre prognose, og overordnet er prognosen bedret i de senere år. Der er i de senere år rejst tvivl om værdien af kirurgisk behandling af de præmaligne lidelser – en diskussion der ikke skal tages op her. Imidlertid vil diagnostik og opfølgning/behandling af disse lidelser føre til diagnostik af evt. cancerudvikling på et tidligt stadium. Rygeophør er en væsentlig del af behandlingen for såvel oral cancer som for de præmaligne lidelser. Ud fra disse overvejelser kunne screening således være et hensigtsmæssigt tiltag.

Konklusionerne i det foreliggende review er vage og derfor vanskelige at kommentere kort og meningsfyldt. En væsentlig

|

134 |

årsag hertil er, at de inkluderede studier er meget forskelligartede, idet nogle omhandler opportunistisk screening af patienter på arbejdspladser eller i sundhedssystemet, herunder tidligere hoved-hals-cancer-patienter, mens andre er populationsbaserede organiserede screeningsprogrammer, heraf nogle i høj- og andre i lavrisikopopulationer. Undersøgerne var tandlæger, øre-næse-hals-læger og ikke akademisk uddannede ”oral health care workers”. Man har på denne baggrund ikke set mulighed for at lave en egentlig meta-analyse.

Den generelle opfattelse blandt fagfolk er, at screening for oral cancer kan have værdi i lande/områder med høj prævalens af oral cancer, fx Indien, mens lav prævalens af oral cancer, som i mange vestlige lande, gør befolkningsbaserede screeningsprogrammer ekstremt omkostningstunge. Således bør en uforholdsmæssig stor del af de penge, der er til rådighed for sundhedsvæsenet, ikke bruges til screening for sygdomme, som kun få mennesker har. Om end der ikke foreligger håndfast evidens, er der grund til at forvente, at screening af højrisikopopulationer, især i forbindelse med tobaks- og alkoholmisbrug, vil falde positivt ud i cost-benefit-analyser – også i et land som Danmark, hvor prævalensen af oral cancer i den samlede befolkning må betegnes som forholdsmæssig lav.

De vage konklusioner i det foreliggende Cochrane-review til trods er hovedkonklusionen en påpegning af det væsentlige i den opportunistiske screening; dvs. tandlægers grundige undersøgelse af mundslimhinden hos alle patienter ved hvert tandlægebesøg ved visuel og taktil undersøgelse. Denne konklusion kan kun hilses med glæde og således være endnu en opfordring til altid at udføre grundig klinisk undersøgelse – også af tændernes og parodontiets omgivelser. Herved øges mulighederne for at opdage også andre sygdomme og for at diskutere tobaks- og alkoholvaner med patienterne.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Evidens i klinikken | videnskab & klinik

Abstract Background The early detection and excision of potentially malignant disorders (PMD) of the lip and oral cavity that require intervention may reduce malignant transformations (though will not totally eliminate malignancy occurring), or if malignancy is detected during surveillance, there is some evidence that appropriate treatment may improve survival rates.

Objectives To estimate the diagnostic accuracy of conventional oral examination (COE), vital rinsing, light-based detection, biomarkers and mouth self examination (MSE), used singly or in combination, for the early detection of PMD or cancer of the lip and oral cavity in apparently healthy adults.

Search methods We searched MEDLINE (OVID) (1946 to April 2013) and four other electronic databases (the Cochrane Diagnostic Test Accuracy Studies Register, the Cochrane Oral Health Group's Trials Register, EMBASE (OVID), and MEDION) from inception to April 2013. The electronic databases were searched on 30 April 2013. There were no restrictions on language in the searches of the electronic databases. We conducted citation searches, and screened reference lists of included studies for additional references.

Selection criteria We selected studies that reported the diagnostic test accuracy of any of the aforementioned tests in detecting PMD or cancer of the lip or oral cavity. Diagnosis of PMD or cancer was made by specialist clinicians or pathologists, or alternatively through follow-up.

Data collection and analysis Two review authors independently screened titles and abstracts for relevance. Eligibility, data extraction and quality assessment were carried out by at least two authors independently and in duplicate. Studies were assessed for methodological quality using QUADAS-2. We reported the sensitivity and specificity of the included studies.

Main results Thirteen studies, recruiting 68,362 participants, were included. These studies evaluated the diagnostic accuracy of COE (10 studies), MSE (two studies).

One randomised controlled of test accuracy trial directly evaluated COE and vital rinsing. There were no eligible diagnostic accuracy studies evaluating lightbased detection or blood or salivary sample analysis (which tests for the presence of bio-markers of PMD and oral cancer). Given the clinical heterogeneity of the included studies in terms of the participants recruited, setting, prevalence of target condition, the application of the index test and reference standard and the flow and timing of the process, the data could not be pooled. For COE (10 studies, 25,568 participants), prevalence in the diagnostic test accuracy sample ranged from 1% to 51%. For the eight studies with prevalence of 10% or lower, the sensitivity estimates were highly variable, and ranged from 0.50 (95% confidence interval (CI) 0.07 to 0.93) to 0.99 (95% CI 0.97 to 1.00) with uniform specificity estimates around 0.98 (95% CI 0.97 to 1.00). Estimates of sensitivity and specificity were 0.95 (95% CI 0.92 to 0.97) and 0.81 (95% CI 0.79 to 0.83) for one study with prevalence of 22% and 0.97 (95% CI 0.96 to 0.98) and 0.75 (95% CI 0.73 to 0.77) for one study with prevalence of 51%. Three studies were judged to be at low risk of bias overall; two were judged to be at high risk of bias resulting from the flow and timing domain; and for five studies the overall risk of bias was judged as unclear resulting from insufficient information to form a judgement for at least one of the four quality assessment domains. Applicability was of low concern overall for two studies; high concern overall for three studies due to high risk population, and unclear overall applicability for five studies. Estimates of sensitivity for MSE (two studies, 34,819 participants) were 0.18 (95% CI 0.13 to 0.24) and 0.33 (95% CI 0.10 to 0.65); specificity for MSE was 1.00 (95% CI 1.00 to 1.00) and 0.54 (95% CI 0.37 to 0.69). One study (7975 participants) directly compared COE with COE plus vital rinsing in a randomised controlled trial. This study found a higher detection rate for oral cavity cancer in the conventional oral examination plus vital rinsing adjunct trial arm.

Authors’ conclusions The prevalence of the target condition both between and within index tests varied considerably. For COE estimates of sensitivity over the range of prevalence levels varied widely. Observed estimates of specificity were more homogeneous. Index tests at a prevalence reported in the population (between 1% and 5%) were better at correctly classifying the absence of PMD or oral cavity cancer in disease-free individuals that classifying the presence in diseased individuals. Incorrectly classifying disease-free individuals as having the disease would have clinical and financial implications following inappropriate referral; incorrectly classifying individuals with the disease as disease-free will mean PMD or oral cavity cancer will only be diagnosed later when the disease will be more severe. General dental practitioners and dental care professionals should remain vigilant for signs of PMD and oral cancer whilst performing routine oral examinations in practice.

Walsh T, Liu JLY, Brocklehurst P, Glenny AM, Lingen M, Kerr AR, Ogden G, Warnakulasuriya S, Scully C. Clinical assessment to screen for the detection of oral cavity cancer and potentially malignant disorders in apparently healthy adults. Cochrane Database of Systematic Reviews 2013, Issue 11. Art. No.: CD010173. DOI: 10.1002/14651858.CD010173.pub2.

tandlĂŚgebladet 2014 | 118 | nr. 2

|

135 |

videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Effekten af forbehandling med tinklorid på bindingsstyrken af komposit plast til dentin formidlet af to forskellige adhæsiver Anne Peutzfeldt1, Tamara Koch1, Carolina Ganss2, Simon Flury1 og Adrian Lussi1 Afdeling for forebyggende og restaurerende tandpleje samt pædodonti, Berns Universitet, Schweiz, og 2Afdeling for forebyggende og restaurerende tandpleje, Justus Liebig Universitet, Giessen, Tyskland

1

Formål At undersøge effekten af forbehandling af dentin med en sur tinkloridopløsning på bindingsstyrken af komposit plast til dentin formidlet af to forskellige adhæsiver.

Materialer og metoder Ekstraherede molarer blev slebet plane okklusalt fra, og de eksponerede dentinoverflader blev behandlet med et af adhæsiverne OptiBond FL eller Clearfil SE ifølge seks forskellige procedurer (n = 22/gruppe). Gruppe 1: fosforsyre, Optibond FL Prime, Optibond FL Adhesive (fabrikantens anvisninger; kontrol), Gruppe 2: tinklorid, Optibond FL Prime, Optibond FL Adhesive, Gruppe 3: fosforsyre, tinklorid, Optibond FL Prime, Optibond FL Adhesive, Gruppe 4: Clearfil SE Primer, Clearfil SE Bond (fabrikantens anvisninger; kontrol), Gruppe 5: fosforsyre, Clearfil SE primer, Clearfil SE Bond, og Gruppe 6: tinklorid, Clearfil SE Primer, Clearfil SE Bond. Molarerne blev derefter bygget op med komposit plast (Clearfil Majesty Esthetic) og opbevaret én uge i 100 % relativ fugtighed ved 37 °C. Bindingsstyrken, den såkaldte microtensile bond strength, blev målt, og frakturfladerne blev analyseret i stereomikroskop. Herudover blev de forbehandlede dentinoverflader analyseret vha. scanningelektronmikroskopi og energidispersiv røntgenspektroskopi. Bindingsstyrkeresultaterne blev analyseret statistisk med en Welch Two Sample t-test og en Kruskal-Wallis test efterfulgt af exact Wilcoxon rank sum tests med Bonferroni-Holm kompensation for gentagne tests (α = 0,5).

|

136 |

Resultater Hel eller delvis erstatning af fosforsyreætsning med applicering af tinklorid resulterede i et signifikant fald i bindingsstyrke, såfremt dentinen efterfølgende blev behandlet med OptiBond FL. Blev dentinen derimod behandlet med Clearfil SE, medførte inklusion af tinkloridforbehandling en signifikant stigning i bindingsstyrken.

Konklusion Forbehandling med en sur tinkloridopløsning havde en gunstig virkning på Clearfil SE adhæsivsystemets bindingsformidlende evne. Denne effekt blev formentlig opnået, sfa. at Clearfil SE adhæsivsystemet, i modsætning til OptiBond FL adhæsivsystemet, indeholder den funktionelle monomer MDP.

Peutzfeldt A, Koch T, Ganss C et al. Effect of tin-chloride pretreatment on bond strength of two adhesive systems to dentin. Clin Oral Investig 2013.

[Epub ahead of print].

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Diagnostisk sensitivitet og specificitet i en retrospektiv klinisk, røntgenologisk og histopatologisk undersøgelse af 166 kæbecyster Nicoline Mie Therkildsen1,2, Kristian Andersen1,2 og Johan Blomlöf1 1 Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, 2Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Formål At foretage en vurdering af diagnostisk præcision af kæbecyster ved sammenligning af klinisk-røntgenologiske diagnoser med histologisk verificerede, endelige diagnoser samt beskrive karakteristika for kæbecyster behandlet på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Materialer og metoder Journalgennemgang af anamnestiske, kliniske og røntgenologiske oplysninger for 166 patienter behandlet for kæbecyster på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i perioden 2005-2010.

Resultater Den diagnostiske specificitet var generelt høj for alle kæbecyster, mens en lav diagnostisk sensitivitet blev fundet for den keratocystiske odontogene tumor (KOT, keratocyste indtil 2005).

Den radikulære cyste, follikulære cyste og KOT var de hyppigst observerede kæbecyster.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Konklusion Karakteristika for kæbecyster i denne undersøgelse var i overensstemmelse med tidligere publicerede data. Den lave diagnostiske sensitivitet for KOT betyder, at det er vanskeligt ud fra en klinisk-røntgenologisk undersøgelse korrekt at diagnosticere de kæbecyster, der er KOT. Histologisk verificerede, endelige diagnoser skal derfor fortsat betragtes som ”Gold Standard” i situationer, hvor KOT er en mulig differentialdiagnose.

Therkildsen NM, Andersen K, Blomlöf J. Diagnostic sensitivity and specificity in a retrospective clinical, radiographic and histopathological study of 166 cystic jaw lesions. J Oral Surg 2013. In press.

|

137 |

| 138 |

tandlĂŚgebladet 2014 | 118 | nr. 2

samfund & arbejdsliv

Bekymring skal udløse underretning – også når du er i tvivl Freelancejournalist: Marie Preisler Foto: Kaare Viemose

Tandlæger tøver med at underrette myndighederne, når de er bekymrede for et barn. Hovedparten tvivler på deres fornemmelse, viser ny undersøgelse. Men tvivl er et fagligt vilkår, der ikke må bremse tandlægen, lyder det fra den ansvarlige myndighed.

PLIGT. Man har pligt til at handle – også når man er i tvivl. Her er det tandlæge og netværksleder i Tandplejen Aarhus, Lotte Fogde. Hun underretter kommunen, når hendes mavefornemmelse fortæller hende, at noget er galt.

Det her er ikke normalt,” tænkte tandlæge Lotte Fogde, da drengen skulle i tandlægestolen. Han reagerede så voldsomt og afvisende på at ligge ned og åbne munden, at Lotte Fogde konfronterede drengens far. Faren fortalte, at drengen havde været udsat for et seksuelt overgreb af en anden pårørende, og Lotte Fogde underrettede i samråd med faren de sociale myndigheder for at fremskynde professionel hjælp til drengen.

– Den sag bestyrkede mig i, at jeg er i stand til at se tegnene på, at der er noget galt. At jeg kan stole på min mavefornemmelse. Når jeg får den, foretager jeg en underretning, siger Lotte Fogde.

Det er sket en del gange gennem hendes 18 år som kommunalt ansat tandlæge, og dermed adskiller hun sig fra mange kollegaer. Tandlæger er nemlig generelt tilbageholdende med at underrette, viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, som 146 kommunalt ansatte medlemmer af Tandlægeforeningen har svaret på. 44 % af dem har aldrig foretaget en underretning, og 71 % har ikke gjort det, efter at der kom nye regler sidste år.

Reglerne for underretning er skærpet i kølvandet på en stribe sager om misbrug og omsorgssvigt af børn, der ikke fik hjælp i tide, og en aktuel kampagne fra Ankestyrelsen indskærper, at alle omkring et barn har pligt til at reagere på bekymring, og at fagfolk som tandlæger har en skærpet forpligtelse.

| 139 |

samfund & arbejdsliv

OMSORG. Mange tandlæger er bange for forældrenes reaktion, hvis de underretter. Lotte Fogde har haft en vred mor i røret, men det lykkedes at få hende til at forstå, at målet var omsorg for barnet.

Tandlæger tøver Tvivl er en væsentlig årsag til tandlægers tøven. Seks ud af 10 tandlæger er ifølge Ankestyrelsens undersøgelse i tvivl om, hvorvidt de skal underrette myndighederne i en sag. Lige så mange er bange for at udløse en uretfærdig eller unødvendig tvangsforanstaltning.

Lotte Fogde er leder af en storklinik og netværksleder i Tandplejen Aarhus. Hendes melding til sit personale er, at når de overvejer en underretning, skal de underrette.

Men hun kender godt selv tvivlen.

– Tandlæger er trænet i at handle på røntgenbilleder og facts, ikke at reagere på fornemmelser, så det er let at blive usikker og i tvivl. Derfor er det en hjælp, at vi har en handleplan og bestemte tegn, vi skal være opmærksomme på.

Alle medarbejdere i Tandplejen Aarhus har været på kursus i at genkende tegnene på, at et barn vantrives eller udsættes for overgreb. Samtidig er der udarbejdet en handleplan for personalets håndtering af udeblivelser og bekymringer. Den forpligter til systematisk at underrette kommunen, hvis et barn ikke møder hos tandlægen trods gentagne indkaldelser og kontakter til hjemmet.

Disse indsatser har fået antallet af underretninger til at stige markant. De seneste tre år er antallet tredoblet i Tandplejen Aarhus. I 2013 var antallet over 30. Lotte Fogdes navn står på en del af dem. Der er nemlig også indført den procedure, at netværkslederen kan skrive under for de øvrige tandlæger, hvis de frygter ubehagelige reaktioner fra de forældre, som bliver indberettet. Og den frygt er ikke ubegrundet, viser erfaringerne.

Vred mor i røret To gange har tandlæge Lotte Fogde indgivet en underretning til kommunen på samme mor til to små piger.

Først for truende adfærd over for den ældste datter under besøget i tandklinikken. Siden fordi moderen nægtede at tage den yngste til tandeftersyn. Moderen blev rasende over at blive indberettet og ringede og skældte Lotte Fogde ud i tre kvarter.

– Jeg forstår godt, at personalet frygter vrede fra de pårørende, når de underretter, for den slags oplevelser er naturligvis meget ubehagelige. Men det lykkedes faktisk i samtalen at få moderen til at forstå, at vi havde underret-

| 140 |

tet af bekymring, og at målet var omsorg til hendes børn.

I dag vil hun kun have mig som tandlæge for sine døtre, siger hun.

Anerkend tvivlen Tandlæger har ligesom læger, lærere, pædagoger og andre fagpersoner en skærpet pligt til at underrette kommunen, når de er bekymrede og fornemmer, at et barn eller barnets familie har brug for hjælp – også selvom de ofte er i tvivl. Det er hovedbudskabet i en aktuel kampagne fra Ankestyrelsen, deldinbekymring.nu. Tvivlen er helt naturlig, men den må ikke få tandlægen til at undlade at underrette, fastslår ankechef i Ankestyrelsen, Henrik Horster, men han forstår godt, at mange tandlæger oplever at stå i et svært dilemma.

– Mens læreren og pædagogen har løbende kontakt med barnet, møder tandlægen måske kun det enkelte barn en eller to gange om året. Så det er naturligt, at

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

samfund & arbejdsliv

Sådan underretter du Husk, at en underretning er lig med omsorg • Underret straks, når du er bekymret for et barn – også når du er i tvivl • Del din bekymring med kollegaer og leder, men du har som fagperson selv ansvaret for at handle • Diskutér, om I skal have en politik, men husk, det er en individuel pligt at handle på bekymring • Orientér forældrene, men ikke hvis det afholder dig fra at underrette Kilde: Henrik Horster, ankechef i Ankestyrelsen.

www

Læs mere om underretninger og Ankestyrelsens aktuelle kampagne på www.deldinbekymring.nu

tvivlen nager, og det er vigtigt at anerkende den. Det er fagligt og professionelt at tvivle, men bekymring er nok til, at du har pligt til at underrette, siger han.

Henrik Horster anbefaler at dele sin bekymring med en kollega og leder først. Det råd følger de fleste tand-

med en underretning, ofte vil det bane vej for et samarbejde. Men det er til enhver tid bedre at underrette uden at orientere forældrene end at afstå fra at reagere på bekymring.

Tandlægen kan endda underrette anonymt, hvis det kan udløse repressalier eller møde modstand hos kollegaer eller leder.

» Tandlæger er trænet i at handle på røntgenbilleder og facts, ikke at reagere på fornemmelser

Behov for mere viden Mere end hver anden tandlæge er usikker på, hvad der sker, hvis de underretter kommunen. Mange er ikke klar over, at det siden 1. oktober 2013 har været kommunens pligt LOTTE FOGDE, NETVÆRKSLEDER I TANDPLEJEN AARHUS inden for 24 timer efter en underretning at afgøre, om der er behov for akut handling, læger allerede. Tre ud af fire deler deres tvivl med leder og at tandlægen senest seks dage efter en underretning skal have en kvittering fra kommunen, hvoraf det også og kollegaer, viser Ankestyrelsens tal. Men uanset hvad leder og kollega svarer, må tandlægen ikke afstå fra at fremgår, hvad kommunen vil gøre i sagen. Hvis tandlæhandle på sin bekymring. gen ikke hører fra kommunen, er vedkommende meget – Det er dig som fagperson, der har pligten til at unvelkommen til at kontakte Ankestyrelsen, fastslår Henrik derrette, understreger Henrik Horster.

Horster.

Han anbefaler tandlægen også at sætte ord på sin Kommunens nye pligt til at orientere tandlægen glæbekymring over for barnets forældre: der Lotte Fogde.

– Det vil næsten altid være den bedste løsning for – Det er en rigtig stor forbedring. Jeg har tit savnet at barnet, at tandlægen taler med forældrene i forbindelse vide, om vores underretninger gør en forskel.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

| 141 |

samfund & arbejdsliv

Nye retningslinjer er tema på medlemsmøder Har du spørgsmål til Sundhedsstyrelsen eller eksperterne bag de nye nationale kliniske retningslinjer, så har du nu chancen for at få svar. Tandlægeforeningen holder medlemsmøder i marts og april over hele landet.

Den nye nationale kliniske retningslinje for indkaldeintervaller kommer til at ændre hverdagen på klinikkerne. Både de kommunale og de private.

Tandlæger skal fremover placere deres patienter i grøn, gul eller rød kasse alt efter risikoprofil. Samtidig giver retningslinjen om behandling af sygdomme i væv omkring tænder og implantater bl.a. viden om effekt af forskellige behandlinger, men tandlægerne skal selv vurdere den behandling, de vil iværksætte over for den aktuelle patient.

På Tandlægeforeningens medlemsmøder kan alle medlemmer deltage. Her vil Sundhedsstyrelsens Lene Vilstrup og en af eksperterne bag de nye retningslinjer, professor Bente Nyvad fra Tandlægeskolen i Aarhus, fortælle om tankerne bag, og hvordan du risikovurderer og behandler dine patienter.

Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg og formand for klinikejerudvalgets forhandlingsudvalg Søren BachPetersen vil også være til stede.

| 142 |

18. marts Aalborg

9. april Silkeborg

10. april Middelfart

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

saMFUnd & aRbeJdslIv

Tryghedsordningerne orienterer:

anTal delTaGeRe: MaKs. 300 PRIs: GRaTIs (MedleMsMØdeRne eR KUn FoR MedleMMeR)

gruppelivsforsikring

TIlMeldInGsFRIsT: TRe daGe FØR aFholdelse

Tryghedsordningerne har nu mulighed for at tilbyde dig en højere dødsfaldsdækning på din Gruppelivsforsikring.

Vi tilbyder nemlig nye tilvalgsdækninger, som forhøjer udbetalingen ved død efter den 1.1.2014.

Vælger du en forhøjelse af dækningen på 50 %, vil den årlige præmie være 3.710 kr., mens en forhøjelse på 100 % vil koste 4.570 kr.

Den nuværende præmie for 2014 udgør 2.850 kr.

Ved samtlige dødsdækninger er der tilkoblet en

12. MaRTs KØbenhavn s 5. MaRTs KØGe

dækning ved Visse Kritiske sygdomme på 157.500 kr.

Du kan læse mere på tryghedsordningerne.dk.

Du er også velkommen til at ringe til os på

13. MaRTs nÆsTved

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

39 46 00 80.

| 143 |

re!

optik

du

kke bedre.

k.

t

med re

saMFUnd & aRbeJdslIv

Passer du lige så godt på din egen krop som på patienternes tænder? Ønsker du at forebygge dårlige arbejdsstillinger eller rette op på gamle vaner som allerede giver gener, så kan jeg hjælpe jer ude på klinikken.

Undervisning, kurser, foredrag og rådgivning på tandklinikker i ind- og udland har været min mission de sidste 11 år.

Lad min erfaring som ergonomisk konsulent komme jer til gode.

God ergonomi giver velfungerende medarbejdere. Velfungerende medarbejdere giver gode resultater. Gode resultater giver god stemning. Jeg kalder det ’Back in Balance’.

Kontakt mig for en løsning, der passer lige til jeres klinik.

BACK IN BALANCE

o mette@krebsergonomi.dk o telefon 40 92 21 42 o www.krebsergonomi.dk

Krebs Ergonomi og MeridentOptergo hjælper dig til at arbejde bedre

Se bedre!

Arbejd bedre!

MeridentOptergo er ikke bare en anden løsning på optik til klinikken. Det er en gennemtænkt løsning, hvor du som behandler er i centrum. Du kommer nemlig ikke bare til at se bedre, du kommer også til at sidde bedre.

Ergonomi og personlig vejledning er en central del af konceptet. Derfor kommer vi til dig på din klinik.

Aftal tid til et besøg, hvor vi finder frem til netop dit behov.

Vi analyserer din siddestilling og kommer med professionel vejledning, som hjælper dig til en bedre arbejdsdag.

Vi tilbyder blandt andet Prismebriller og Lupbriller både TTL og Flip samt LED lys. Alt i super kvalitet, hvor lethed og god ergonomi er i centrum.

x

Kontakt KrebsErgonomi på 4092 2142 eller mette@krebsergonomi.dk KrebsErgonomi v/Mette Krebs på 40922142 eller mette@krebsergonomi.dk | 144 |

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

BENDT WIKKE MARKETING A/S

samfund & arbejdsliv

Sikker og effektiv løsning til rengøring, termisk desinfektion samt sterilisation – en praktisk, hygiejnisk og økonomisk løsning Enkelt, sikkert og hygiejnisk. Med desinfektionsmaskine fra Miele sikrer du samme høje hygiejne hver gang og undgår unødig risiko for smitte ved manuel håndtering af instrumenterne og kontakt med kemikalier.

Ny sterilisator fra Miele. Kompakt bordmodel med integreret vandbehandlingsanlæg alt i enløsning. Hurtig procestid ca. 30 minutter. Effektiv tørring. Nedsætter den samlede procestid før instrumenterne kan anvendes igen.

Dokumentationssystem. Intelligent system til at dokumentetere og gemme processerne fra rengøring, desinfektion og sterilisation.

Lad os hjælpe med at finde den optimale løsning på, hvordan jeres instrument rengøring kan løses sikkert og økonomisk fordelagtigt. Rengøring, desinfektion, sterilisation og service fra én leverandør.

Sterilisation i Autoclave PS 1201 B

Dokumentationssystem og validering

Rengøring og desinfektion i G 7881 eller G 7891

Rengøring/desinfektion Sterilisation Dokumentation/Validering Garanti og service

Miele Professional A/S · Erhvervsvej 2 · 2600 Glostrup · Tlf. 43 27 15 00 · www.miele-professional.dk tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

| 145 |

indlæg & debat

?!

Indlæg & debat

Kommentar

Har Landstandlægenævnet ret?

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 146 |

Bente Nyvad, professor, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

M

ange klinikere fik åbenbart aftenkaffen i den gale hals, da de i Tandlægebladets novemberudgave (2013;117:941) kunne læse om en tandlæge (tandlæge 1), der blev kritiseret for at have overtrådt autorisationsloven på grund af mangelfuld journalføring i forbindelse med fremstilling af tre plastfyldninger. En ny tandlæge (tandlæge 2) havde efterfølgende tolket nogle ”skygger” i de nylagte fyldninger som røntgencaries og skiftede fyldningerne. Patienten klagede over behandlingen hos tandlæge 1. Tandlæge 1’s forseelse skulle ifølge dommen være, at han/hun ikke havde angivet i journalen, hvilke plasttyper der var anvendt ved behandlingen, ligesom det ikke var beskrevet, at der var brugt flerlagsteknik. Landstandlægenævnets morale for læseren var, at en kortfattet og mangelfuld journalføring kan få alvorlige konsekvenser, og at grundig journalføring er yderst vigtig.

På utallige opfordringer kommer jeg her med mine kommentarer til sagen. Hele sagen er et grotesk eksempel på, hvad der kan ske, når den dømmende magt udtaler sig på et utilstrækkeligt fagligt grundlag. Efter 35 år som cariolog har jeg endnu ikke set et eneste eksempel på udvikling af caries i plastfyldninger, heller ikke i det aktuelle tilfælde. Desuden er flerlagsteknik under udførelse af plastfyldninger en standardprocedure, som kræves for at sikre tilstrækkelig polymerisation.

Det bør derfor ikke være nødvendigt at beskrive denne teknik i detaljer i journalen. Man skal derimod notere

i journalen, hvis man afviger fra gældende faglig standard.

Landstandlægenævnet bør endvidere kritiseres for sin uforbeholdne accept af behandlingsvalg på baggrund af røntgenbilleder. Enhver tandlægestuderende, der har gennemgået kursus i klinisk og radiologisk cariesdiagnostik, ved, at ”skygger” på røntgenbilleder ganske ofte repræsenterer falsk-positive diagnoser. Derfor må man aldrig basere sit behandlingsvalg på røntgenbilleder alene. Det fremgår ikke af den aktuelle sag, hvilke kliniske observationer der førte til tandlæge 2’s behandlingsvalg. Der mangler også en forklaring på, at tandlæge 2 optog røntgenbilleder på en tilsyneladende caries-inaktiv patient mindre end et år efter, at patienten havde fået udført fyldningsterapi hos tandlæge 1. Dette til trods for at Sundhedsstyrelsen henstiller, at der skal foreligge en klinisk indikation for ethvert røntgenbillede.

Det kan være svært at se, hvem der er vinder og taber i denne sag. Tandlæge 1 burde selvfølgelig have beskrevet, hvilke materialer der blev benyttet ved behandlingen. Men denne undladelsessynd er i mine øjne marginal i forhold til den invasive behandling, som tandlæge 2 påfører patienten i kraft af sin dårlige cariesdiagnostik. Den reelle taber i sagen er patienten, som har måttet gennemgå en mulig unødvendig fyldningsrevision med tab af tandsubstans.

Det beskrevne sagsforløb stiller spørgsmålstegn ved, om danske tandlæger og patienter har det klagesystem, de fortjener. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

indlæg & debat

Svar

Landstandlægenævnets tandlægefaglige medlemmers svar til Bente Nyvads kommentar: ”Har Landstandlægenævnet ret?” refererende til SAGEN KORT: ”Tandlæge kritiseres for manglende journalføring”. Tandlægebladet 2013;117:941.

Anders Lentz-Nielsen, Lillian Marcussen og Niels Petersen

B

ente Nyvad skriver i sit indlæg, at hun aldrig har set caries i plastfyldninger. Landstandlægenævnet har heller ikke set caries i plastfyldninger! Det har regionstandlægenævnene formentlig heller ikke. Men i tandklagesystemet er det ikke ualmindeligt, at kvaliteten af plastfyldninger bliver underkendt. I den aktuelle fremstilling har de facto mindst én tandlæge (tandlæge 2) fejlskønnet røntgenbillederne som caries i tænderne i forbindelse med plastfyldningerne.

Regionstandlægenævnet kendte fyldningerne ikke honorarværdige; denne kendelse ændrede Landstandlægenævnet, idet nævnet – som Bente Nyvad – skønnede, at der ikke var tale om caries.

Hovedtemaet i sagsfremstillingen er mangelfuld journalføring: Tandlægen har – i henhold til autorisationslovens § 22 /Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1373 – pligt til at journalisere, hvilke materialer der er brugt. Som disciplinærmyndighed skal Landstandlægenævnet kritisere denne undladelse.

Om journalføringskritikken udtalte Landstandlægenævnet i kendelsen (der ikke er refereret i Tandlægebladet): ”Landstandlægenævnet finder imidlertid, at tandlæge XX har overtrådt autorisationslovens § 22 ved

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

mangelfuld journalføring. Indklagede tandlæge XX’s journal er ført ekstremt kortfattet, herunder manglende angivelse af materialevalg såvel for de udførte fyldninger som de udførte lokalbedøvelser. Landstandlægenævnet udtaler kritik heraf.”

Vi kan ikke vide, om en korrekt journalføring havde forebygget udskiftningen af de nyligt anlagte plastfyldninger, men det kan ikke udelukkes. I det pågældende tilfælde var der både anvendt flere forskellige plasttyper samt flerlagsteknik.

Røntgenbillederne viser ikke et typisk billede af almindelige plastfyldninger, og dette er altså – fejlagtigt – af tandlæge 2 bedømt som caries. Journalisering af de forskellige plasttyper (samt teknik) kunne måske have hjulpet tandlæge 2 med en korrekt bedømmelse. I kendelsen er der imidlertid ikke anført noget om manglende journalisering af fyldningsteknik.

Landstandlægenævnets tandlægefaglige medlemmer er enige med Bente Nyvad i, at der normalt ikke behøver journalisering af fyldningsmetoden. Vi medgiver, at den journalistiske bearbejdning af kendelsen i Tandlægebladet fejlagtigt kan tolkes sådan, at der skal journaliseres fyldningsmetode. Det beklager vi.

Bente Nyvad mener, at Landstandlægenævnet bør kritiseres for

sin uforbeholdne accept af behandlingsvalg på baggrund af røntgenbilleder. Det forstår vi ikke. Vi har netop ikke givet accept af behandlingsvalget (modsat regionstandlægenævnet). I kendelsen angives om røntgenbilledet: ”Det er Landstandlægenævnets vurdering, at røntgenoptagelser (bite-wings) af (dato) viser et billede foreneligt med plastfyldninger udført med flerlagsteknik og ikke caries.” Eller med andre ord: Fyldningerne var i orden og skulle ikke have været omlagt. Som artiklen oplyser, ændrede Landstandlægenævnet kendelsen til, at klagen over tandlæge 1 var ubeføjet.

Med hensyn til Bente Nyvads bemærkning vedrørende manglende oplysninger om tandlæge 2’s kliniske observationer, der førte til det udførte behandlingsvalg, kan vi ikke hjælpe, idet det kun er indklagedes behandling (tandlæge 1), der tages stilling til.

I vores optik er der ingen vindere i denne sag. Men indklagede tandlæge havde efter vores skøn (og tilsyneladende også Bente Nyvads) ikke begået de behandlingsfejl, som der blev klaget over.

Journalføringskritikken kan indklagede grundet fravær af angivelse af materialer imidlertid ikke slippe for.

|

147 |

seRvIce | Stillinger

Du vil aldrig se på tandpasta på samme måde igen...

stiLLingsannoncer

Problemer i gingiva

Plak

Sensitivitet Karies

Erosion af emaljen Dårlig ånde Tandsten

Misfarvning

Introduktion af Oral-B PRO-EXPERT en tandpasta med fordelene fra mange

© 2010 P&G

PGW-4030

STABILISERET TINFLUORID

Den første og eneste tandpasta med et gennembrud i formuleringen af stabiliseret tinfluorid og polyfosfat. Kombinationen forstærker sine antimikrobielle, anti-følsomhed og syre erosion fordele. 15 års forskning og mere end 70 kliniske studier har hjulpet med at validere den seneste tandpasta innovation.

Lær mere, besøg os på www.dentalcare.com

|

148 |

continuing the care that starts intANDlægEblADEt your chair2014 | 118 | Nr. 2

Navne | seRvIce

naVne Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

fødseLsdage 10. feBruar – 5. marts 2014 30 år Katrine Spange Mortensen, Aarhus C, 10. februar Maria Isabell Skov Binderup, København S, 10. februar Kristin Erla Olafsdottir, Húsavík, 10. februar Ditte Lund, København Ø, 24. februar Mathilde Reimer, København S, 1. marts Marie Yao Klein, Hørsholm, 1. marts 40 år Sif Studsgaard, Nørager, 12. februar Peter Møller Lauridsen, Assens, 12. februar Christine Hedegaard Braad, Aalborg, 14. februar Mette Toft Brock-Jacobsen, Kgs. Lyngby, 16. februar Niels Harald Østergaard, Herning, 17. februar Aviaja Fleischer, Harlev J, 22. februar Vibeke Greven Bastue, Virum, 24. februar Helle Camilla Weiss, Vedbæk, 26. februar Rikke Rathsach-Dreijer, Leiden, 26. februar Trine Skak Brendorp, Malmø, 1. marts 50 år Susanne Hedegaard Drøjsbjerg, Hellerup, 11. februar tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

Claus Smed, Viborg, 20. februar Lene Bargmann Meyer, Haderslev, 20. februar Anne Marie Lehwald, Ballerup, 24. februar Morten Ulrik Borchorst, Aalborg, 1. marts Helle Langhede Olsen, Bevtoft, 5. marts 60 år Erling Kristensen, Skjern, 16. februar Annie Haumann Jørgensen, Skodsborg, 17. februar Bente Rosenlund, Odense M, 22. februar Bjarne Heisterberg Larsen, Sønderborg, 23. februar Henrik Egede Budtz, Charlottenlund, 23. februar Birgith Gadegaard Nissen, Sunds, 24. februar Bent Schou-Jensen, Virum, 25. februar Klaus Lytzhøft, Herning, 27. februar Mads Kyed, Kalundborg, 27. februar Susanne Kann, Køge, 28. februar Niels Kristian Mark, Vejle Øst, 2. marts

80 år Peer Flemming Dietz, Holmegaard, 10. februar Tage Schouboe, Ballerup, 16. februar Inge Harding Thomsen, Bagsværd, 27. februar 90 år Axel Enghoff, Gentofte, 5. marts

dødsfaLd Niels Christian Møller, født 1924, Kandidateksamen 1946 Laust Jensen, født 1938, Kandidateksamen 1964 Flemming Skov Pedersen, født 1943, Kandidateksamen 1969 Finn Holm-Petersen, født 1949, Kandidateksamen 1973 Charlotte Falkensteen Overgaard, født 1963, Kandidateksamen 1986

70 år Svend Bastiansen, København S, 15. februar Birthe Stangerup Christensen, Kalundborg, 17. februar Niels Kjærgaard, Lemvig, 19. februar Bodil Alsted Rasmussen, Sønderborg, 20. februar Jørn Dickow, Næstved, 20. februar Karsten Aage Kristensen, Brande, 21. februar Ole Ralfkiær, Horsens, 24. februar Nils-Erik Fiehn, Frederiksberg, 28. februar Gunhild Ballisager Nielsen, Silkeborg, 29. februar Henrik Jakobsen, Beder, 3. marts Kay Einfeldt, D-24937 Flensburg, 5. marts 75 år Kjeld Preben Olesen, Holte, 11. februar Ole Borg, Hellerup, 13. februar Gert Borring-Møller, Kalundborg, 3. marts |

149 |

SERVICE | Navne

mindeord

TANDLÆGE FLEMMING SKOV PEDERSEN, in memoriam Født den 11. januar 1943.

Død den 11. januar 2014.

Flemming blev født i Feldborg, blev student fra Herning Gymnasium i 1963 og uddannet som tandlæge i 1969 fra Århus Tandlægehøjskole.

Han blev derefter reservetandlæge på Holstebro Kaserne og arbejdede som tandlægeassistent, inden han i januar 1971 startede egen praksis i Vildbjerg.

Klinikken voksede meget hurtigt pga. Flemmings faglige dygtighed,

|

150 |

behagelige væsen og store omsorg for sine patienter kombineret med en kæmpe arbejdsindsats. Klinikken blev udvidet i flere omgange, og Flemming fik flere kompagnoner og mange medarbejdere i løbet af årene. I alle sine arbejdsår var Flemming den første, der mødte på arbejde, og den sidste, der gik fra klinikken.

Flemming var meget fremsynet og progressiv med nye faglige tiltag og udfordringer. Han var altid omstillingsparat. Han havde flere tillidsposter i Tandlægeforeningen, og han var meget afholdt og respekteret af kolleger og patienter. Flemming var som kollega yderst hjælpsom, og alle på klinikken nød godt af hans store faglige kompetencer, dygtighed og imødekommenhed.

Flemming var en del af en meget stor udvikling og forbedring inden for tandsundheden i lokalområdet og var i mange år konsulent for daværende Trehøje Kommune. Han var også primus motor, da klinikken

skulle flytte til de nuværende lokaler, og nåede at nyde de nye faciliteter et års tid, inden han blev syg.

I Flemmings sparsomme fritid nød han især at sejle og det sociale liv forbundet med en runde golf.

På trods af at Flemming levede og åndede for sit arbejde, accepterede han med det samme de ændrede livsvilkår, da han for knap seks år siden blev ramt af alvorlig sygdom og måtte stoppe med at arbejde. Han forstod og formåede til hver en tid at få det maksimale ud af sit liv.

Vore tanker går til hans hustru Ellen samt børnene Anette og Søren og deres familie. Vi vil savne Flemming meget. Æret være hans minde.

På vegne af Vildbjerg Tandcenter/ Vestjysk Implantatklinik Kirsten & Mogens Langelund og Ole Engholm

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Navne | SERVICE

Du forebygger tandpine for dine patienter...

Vi forebygger høretab for dine medamedarbejdere!

Een decibel for meget, kan give høreskader resten af livet

Støj kan være irriterende, idet arbejdsindsatsen påvirkes negativt.

Den er ofte stressende og kan medføre høretab hos medarbejderne.

Forebyg høretab og giv medarbejderne en bedre livskvalitet i hverdagen.

Du forebygger for dine patienter...

Virksomheden vil opnå tandpine større effektivitet og økonomisk udbytte.

Audiovox er specialist i individuelt fremstillede høreværn, både passive Vi forebygger høretab for dine medarbejdere! og aktive Én decibel for meget, kan give høreskader resten af livet.

r

o kan fog Støj kan være irriterende, idet arbejdsindsatsen påvirkes negativt. Den er ofte stressende … ruglivskvalitet i medføre høretab hos medarbejderne. Forebyg høretab og giv medarbejderne en bedre e b r eudbytte. Audiovox hverdagen. Virksomheden vil opnå større effektivitet og økonomisk får er specialist i ejd individuelt fremstillede høreværn, både passive og aktive. arb De

Ring og aftal uforpligtende møde

ed

em



ørerne Langlevetid Specielt designet til tandlæger, klinikassistenter og tandteknikkere

d

Pas godt på dine medarbejdere... – og deres hørelse. De får brug for den resten af livet!

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

e.

els

ør Fordele ved høreværn: din Fordele ved høreværn: sh • Blød og meget let • Næsten usynlige i ørerne på e t r  Blød og meget let • Perfekt pasform • Langlevetid od de et!  Perfekt pasform sg • Sikker og komfortable pecielt designet til  Sikker og komfortable • Sa og af liv P  Nemme at rengøre • Nemme at rengøre tandlæger, klinikassistenter n  Tale og omgivende ste • Tale og omgivende lyde kan og tandteknikkere lyde kan stadigvæk e r registerres stadigvæk registerres  Næsten usynlige i en

Ring 3940 1050 Ring 39401050 og aftalwww.audiovox.dk et uforpligtende møde

www.audiovox.dk

|

151 |

seRvIce | Navne

tANdLÆgEforENINgENS kAmPAgNEkoNkurrENCE:

HTX-klasse fra Hillerød

VANdt

Hvordan overbeviser man unge om, at det er vigtigt at gå regelmæssigt til tandlæge? Blandt 31 bud leverede en HTX-klasse fra Hillerød efter dommerpanelets mening det bedste.

Trine ganer

Du kan ikke træne dig til sunde tænder. Så glem ikke at gå til tandlægen!

Sådan lyder et af de bærende budskaber i det kampagneforslag, der endte med at vinde Tandlægeforeningens store kampagnekonkurrence, udskrevet blandt klasser på landets gymnasiale uddannelser.

Konkurrencen gik ud på at lave et forslag til en kampagne, der skal få flere unge mellem 18 og 25 år til at gå regelmæssigt til tandlæge. Og førstepræmien på 10.000 kr. gik altså til 1. a fra Kom-

munikation/IT-uddannelsen på HTX i Hillerød for deres forslag bestående af en kort film og to plakater. unge vil se godt ud Forslaget fokuserer på unges forfængelighed og søgen efter at være en del af et fællesskab.

– Klassen har lavet et originalt og gennemarbejdet kampagneforslag, der tager udgangspunkt i de unges virkelighed, siger kommunikationsmedarbejder i Tandlægeforeningen, Charlotte Holst, om vinderforslaget.

Og det var da også netop dét, der er hele idéen med klassens forslag,

forklarer fire af eleverne, Kia Morsing Sørensen, Caroline Dyrby Andersen, Karoline Wulf-Andersen og Emma Sabroe.

– Vi startede med at spørge os selv om, hvad unge går op i. Og det med at ønske at se godt ud er noget, alle kan forholde sig til. Derfor spiller vi på det, fordi vi tror på, at det kan fange unges opmærksomhed, siger de.

Tandlægeforeningen vil lade sig inspirere af kampagneforslagene i fremtidige kampagner og håber, at man allerede har ramt en del af målgruppen ved selv at lade dem arbejde med problemstillingen.

FOTO: lIZEttE KAbrÉ

vIndeRhold. Den 22. januar fik vinderklassen og deres lærer Carsten lundh overrakt en check på 10.000 kr. af tandlægeforeningens formand.

|

152 |

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

Navne | seRvIce

Vind en rejse for 2 til vulkanøen Island Glæd dig til Tandlægebladet KlinikLiv der har focus på Scandefa og Årskursus 2014.

Se bl.a. nyheder fra udstillere, spændende artikler om årskurset og deltag i Konkurrencen om en rejse til Island. Vi ses i Bella Center 2.-4. april på Tandlægeforeningens stand i center hallen.

Er du annoncør kan du stadig nå at annoncere i denne udgave.

Kontakt Per Christensen pec@tdl.dk eller på 33 48 77 35.

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

|

153 |

seRvIce

indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningskonto forår 2014 Tandlægeforeningens Forskningskontos formål er at yde støtte til alle former for forskning inden for odontologi.

Udvalget uddeler sædvanligvis ikke beløb over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Igangværende projekter og projekter, som tidligere har modtaget støtte fra Tandlægeforeningens Forskningskonto, kan kun modtage yderligere støtte efter indsendelse af årligt rapportskema, regnskaber og lignende for tidligere bevilget støtte.

Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

Ansøgere, som tidligere har modtaget støtte fra Forskningskontoen,

og som har undladt at indsende ovennævnte dokumentationer i forbindelse med tidligere projekter, vil ikke kunne komme i betragtning.

Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/ Udvalgsreferater mv./andre udvalg/ FORSKU, KOF og Calcin/diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse

af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen indsendes senest den 1. april 2014 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17, 1256 København K Mrk. FORSKu

indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning, KOF, forår 2014 I henhold til fundatsen indkalder bestyrelsen herved 1) ansøgninger om at komme i betragtning ved den ordinære uddeling af fondens midler og 2) forslag til anvendelse af fondens midler.

KOF’s formål er at yde støtte til undersøgelser, der kan anses for at være af betydning for en videreudvikling af tandlægevidenskaben og tandlægegerningen.

Ethvert medlem af Tandlægeforeningen kan til bestyrelsen fremsætte forslag til anvendelse af fondens midler.

|

154 |

KOF giver sædvanligvis ikke bevillinger over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om foreningen/ organisation/Udvalgsreferater mv./ andre udvalg/FORSKU, KOF og Calcin/diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse

af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen indsendes senest den 1. april 2014 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17, 1256 København K Mrk. KOF

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

seRvIce

indkaldelse af ansøgninger til Fonden til fremme af videnskabelig og praktisk odontologi (Calcinfonden) foråret 2014 Bestyrelsen indkalder hermed ansøgninger til at komme i betragtning ved den uddeling af fondens midler, der finder sted i maj 2014.

1) I henhold til fundatsens § 4 kan bestyrelsen efter ansøgning yde støtte til odontologisk forskning. Ansøgningen må nøje angive, hvortil støtten tænkes anvendt, samt redegøre for ansøgerens kvalifikationer. Se ansøgningsskema/vejledning for nærmere betingelser.

Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

2) Efter ansøgning kan ydes støtte til medlemmer af Tandlægeforeningen, der ønsker at studere i udlandet, uden at det dermed er tilsigtet at opnå en udenlandsk doktorgrad eller eksamen.

Ansøgningen skal indeholde detaljeret redegørelse for emnet for de påtænkte studier samt angivelse af, hvor studiet agtes foretaget. Senest tre måneder efter hjemkomsten skal bevillingsmodtageren til fondens bestyrelse indsende en fyldestgørende skriftlig beretning om forløbet af studieopholdet. Beretningen eller dele heraf kan på bestyrelsens bekostning offentliggøres i Tandlægebladet.

3) Bestyrelsen kan efter ansøgning bevilge tilskud til sådanne formål, der skønnes at være af betydning til fremme af den praktiske odontologi.

Tilskud kan dog ikke overstige 25 % af det til rådighed stående beløb.

Calcin giver sædvanligvis ikke bevillinger, der overstiger 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Det er fastsat i fundatsen, at en bevillingsmodtager, der ikke opfylder de for bevillingen fastsatte betingelser, er pligtig til efter bestyrelsens anmodning at tilbagebetale bevillingen.

Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/Udvalgsreferater mv./ andre udvalg/FORSKU, KOF og Calcin/diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen indsendes senest den 1. april 2014 til: Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 København K, Mrk. Calcin

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

Tandlægeforeningens skolarstipendium for studieåret 2014-2015 Tandlægestuderende kan søge et forskningsstipendium for undervisningsåret 2014-2015. Ansøgningen skal indsendes inden den 1. april 2014.

Der kan forventes svar på ansøgningen medio maj 2014.

Skolarstipendier uddeles til tandlægestuderende, der i løbet af studiet ønsker at få indblik i forskningsarbejde.

Færdige kandidater kan derfor ikke søge!

Det er en forudsætning, at ansøgningen udarbejdes i samarbejde med en etableret forsker, der accepterer at fungere som vejleder for projektet.

Det er vigtigt, at projektet er med til at etablere ny viden og derfor ikke er for rutinepræget, samt at projektet eller størstedelen af projektet kan afsluttes inden for stipendieperioden.

Skolarstipendiet udgør i alt 162.000 kr. Heraf anvendes de 120.000 kr. til løn til den studerende (10.000 kr. pr. måned i et år), 15.000 kr. til delvis dækning af udgifter, som skolarstipendieprojektet påfører den afdeling, hvor projektet udføres (kontorhold, forsøgsudgifter, kongresrejse etc.), og 27.000 kr. til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til administration (overhead). I stipendieperioden holdes orlov fra studiet, og den studerende er derfor ikke berettiget til SU. Ansøgningen udformes på særskilt formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om foreningen/ organisation/Udvalgsreferater mv./ andre udvalg/FORSKU, KOF og Calcin/ diverse.

Spørgsmål kan rettes til Christina Wessel Jensen på tlf. 33 48 77 23.

Ansøgning sendes til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17, 1256 København K Att.: Christina Wessel Jensen

|

155 |

seRvIce | Kalender

KaLender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 3 2014: Deadline: 18. februar 2014 Udkommer: 5. marts 2014 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 4 2014: Deadline: 25. marts 2014 Udkommer: 9. april 2014 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

Kurser udBudt af foreninger, sKoLer og fagLige seLsKaBer

2014

VoP – Service og kvalitetsudvikling på tandklinikken Et obligatorisk modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter, der ønsker styrkede kompetencer i forbindelse med styring og løbende udvikling af service og kvalitet på klinikken 9 UV dage (feb-jun 2014) inkl. eksamen med studiestart februar 2014 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk

Praktikvejledning af klinikassistentelever Er du elevansvarlig klinikassistent eller ønsker at blive det? Så er dette kursus et must!

Varighed: Dagskursus, 8 lektioner Dato: 1 dag i uge 9 Sted: SKT, København Pris: kr. 1.950,Yderligere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

feBruar VoP – oral Sundhedsvurdering og non-operativ behandling Et valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter, der vil videre med udvalgte selvstændige opgaver som klinisk KA. Modulet har fokus på at udvikle den studerendes kompetencer i at vurdere og fremme oral sundhed.

9 UV dage (feb-juni 2014) inkl. eksamen med studiestart februar 2014.

10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk

marts dansk selskab for tand- mund og kæbekirurgi (dStmk) 18.3.2014 Antibiotikabehandling, resistensproblemer og resistensforebyggelse i tandlægepraksis.

Ved Niels Høiby, professor, overlæge, dr.med., Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet.

Sted: Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 København K Yderligere oplysninger: www.dstmk.dk Supragingival tandrensning Teori, øvelse på fantom og arbejde med patient(er) på hjemmeklinikken Varighed: 32 timer + afsluttende prøve Dato: 24.-27.3 samt 14.5 2014 Sted: SKT, København Pris: kr. 8.885,yderligere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

|

156 |

maJ dansk selskab for tand- mund og kæbekirurgi (dStmk) 21.5.2014 Generalforsamling efterfulgt af foredrag og middag: Tidligt, forsinket eller sent enkelttandimpl- Indsættelse; 10 – års resultater fra randomiseret klinisk studie.

Ved Andreas Stavropoulos, professor, overtandlæge, dr. odont, Afd. For Parodontologi, Malmö University Sted: Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 København K Yderligere oplysninger: www.dstmk.dk

Juni Praktikvejledning af klinikassistentelever Er du elevansvarlig klinikassistent eller ønsker at blive det? Så er dette kursus et must!

Varighed: Dagskursus, 8 lektioner Dato: 1 dag i uge 25 Sted: SKT, København Pris: kr. 1.950,Yderligere info og tilmelding: www.skt.ku.dk dansk Selskab for odontofobi's sommermøde Dato: 21.6.14 Sted: Kolding ACT - Acceptance and Commitment Therapy 'Hvis lidelse er et vilkår, hvad stiller vi så op?'

Tilmelding og nærmere oplysninger: Alice Kristensen tlf. 40 38 86 08, alicektandplejer@gmail.com

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

Kalender | SERVICE

SEPTEMBER VOP – Kommunikation i Tandplejen Et obligatorisk modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulet fokuserer på at styrke den studerendes kompetencer indenfor den mangfoldig af kommunikation, der finder sted på tandklinikken: direkte mundtligt (med patienter, pårørende, kollega, myndigheder og leverandører) og indirekte skriftligt på informationsmateriale, hjemmesider med mere.

9 UV dage (sep. – dec. 2014) inkl. eksamen med studiestart september 2014.

10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk

VOP – Implantologi og kirurgi NYT valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulets mål er at udvikle den studerendes kompetencer med at forberede og gennemføre assistance ved oral kirurgisk behandlinger, implantaterbehandlinger, på tandklinikken. Kvalitetssikring og planlægning af rationelle arbejdsgange, patientvejledning før, under og efter indgrebet, præmedicinering og meget mere.

10 UV dage (sep 14 – feb 15) inkl. eksamen med studiestart september 2014.

10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk

OKTOBER VOP – Administration og drift af tandklinikken Et valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulet fokuserer på at styrke den studerendes kompetencer indenfor de mange administrative opgaver på tandklinikken blandt andet aftalebogen, arbejdsmiljø og APV, patientsikkerhed, journalisering og meget mere 9 UV dage (sep 14-jan 15) inkl. eksamen med studiestart september 2014.

10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

50 års PA-jubilæumsmøde Arrangør: Dansk Parodontologisk Selskab Dato: 3.-4.10. 2014 Sted: Konventum, Helsingør Foredragsholdere: Peter C Gøtzsche, Bruno Loos, Hans Preus, Gunner Dahlen, Dagmar Slots, Sebastian Sclafer, Tord Berglundh, Leonardo Trombelli, Bjarne Klausen, Vibeke Bælum Sprog: Engelsk yderligere oplysninger www.periodont.dk

|

157 |

SERVICE | Kommercielle produktnyheder

produktnyheder De viste produktnyheder er uden for Tandlægeforeningens ansvar.

Kære tandlæge hos DD Dental sænker vi nu prisen på MK-kroner.

Wirobond 280 (Bego), GC Initial Ceramic, med 5 års garanti. Du får naturligvis samme høje kvalitet som altid, blot til en billigere pris. Før Kr. 699,- Nu kun kr. 599,Vores professionelle team udfører også teleskop, implantat og attachment kvalitetsarbejde for din klinik. Ring til Sabine på tlf. 3695 0386 og hør nærmere omkring mulighederne, eller send os en mail: s.holm@dd-dental.de

Air-lift® tyggegummi hos CURAPROX FJERNER ØJEBLIKKELIG DÅRLIG ÅNDE Tyggegummi der bekæmper dårlig ånde og samtidig beskytter mod caries pga. højt indhold af Xylitol.

Produktet er baseret på naturlige produkter, som ekstra jomfru olivenolie, Xylitol og andre æteriske olier.

Bruges efter spisning eller når tandbørstning ikke er muligt.

Curaprox Tlf. 7026 8170

www.dd-dental.dk

www.curaprox.dk

DD Dental

Curaprox

Online Booking

CURAPROX® Floss til Implantat & bøjle DF 845 er en serie af specialprodukter som er tilpasset individuelle behov.

Den tykke teksturede tandtråd er ideel til rengøring omkring implantater samt bøjler.

Tyk blød tråd, med trådere i begge, let at håndtere, optimal til approximal rengøring.

50 bløde tråde i dispenser.

CURAPROX Tlf. 7026 8170

|

158 |

DentalSuite Online Booking – Nu på tablets og smartphones Tag imod patienter alle døgnets 24 timer og lad dem i ro og mag finde den tid, der passer dem bedst. Så slipper du for at afbryde arbejdet ved telefonopkald. Du vælger selv, hvem der får lov til at booke, samt hvilke behandlinger, og i hvilke perioder i din aftalebog.

Pris 13.650,Abonnement 272,- pr. måned Kontakt DentalSuite på 43 66 44 88 eller dsp@plandent.dk

www.curaprox.dk

www.plandent.dk

Curaprox

Plandent tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Kommercielle produktnyheder | seRvIce

fluorodose fluorlak Unik fluorholdig lak ( 5% NaF _ 22.600 ppm ) til følsomme tandhalse med følgende fordele: God konsistens som klæber perfekt. Er farveløs og med behagelig smag.

Singledose pakket enkeltvis sammen med penselbørste.

Patient kan drikke kolde drikke og spise let mad straks efter behandling.

Det rigtige valg for den prisbevidste.

Zenith Dental ApS Tlf 7483 3404

tEEtHmAtE desensitizer – økonomisæt Et helt nyt koncept fra Kuraray, baseret på den revolutionerende ” Hydroxyapatite Crystallization Technology”, skaber naturlig ”Hydroxyapatite” (HAp) krystaller fra kun to flasker.

For første gang er det virkelig mulig, at integrerer HAp ind i dentin tubuli eller emalje sprækker.

Behandling af skadet/ præpareret dentin, isninger efter blegning, før/efter scaling. Neutral smag/lugt gør det til en behagelig erfaring. Ingen misfarvninger.

Nyt sæt: 6 g pulver, 4,8 ml væske, div tilbehør.

www.zenith-dental.dk

www.rhdental.dk

Zenith Dental ApS

RH Dental ApS

Pentamix™ Lite blandemaskine Designet til at anvende alle Penta™ aftryksmaterialer fra 3M ESPE og giver konstant en homogen blanding uden luftblærer. Med det unikke drejelige design kan Pentamix Lite nemt sættes i opretstående standby position. Når maskinen ikke anvendes kræves kun et minimum af plads, og den kan derfor nemt gemmes væk. Skal den bruges, drejes den nemt i arbejdsposition.

For yderligere information kontakt 3M ESPE på dkdental@mmm.com

www.3M.dk

Intensiv Swingle Intensiv Innovations for orthodontic treatments. Efficient application of oscillating files and strips in free movement or fixed position • 0.9 mm stroke; 20.000 oscillating movements with 40.000 rpm • 12 fi xed positions (each 30° within 360°) • Contra angle with integrated water spray and light Indication: Application of oscillating strips for approximal enamel reduction (IPR in orthodondics) „Smart, one contra angle type EVA for both applications.“ www.brotech.se

3M

Bro Tech

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

|

159 |

SERVICE | Produktnyheder

Tandsundhed Uden Grænser forbedrer tandsundheden for udsatte grupper i verdens fattigste lande

|

160 |

Klik ind på www.tug-dk.org og hjælp smilet på vej

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Kollegiale henvisninger | SERVICE

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Inman aligner.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Lone Sander Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund

Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling inden for følgende fagområder: Endodonti Klinisk Oral Fysiologi Oral Kirurgi Oral Patologi og Medicin Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 69 95 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Thomas Mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet

Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa

Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

|

161 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Hjemmebehandling HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl.

Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

|

162 |

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Viborgvej 3, 8000 Aarhus C Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center

KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk

KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Nino Fernandes Dan Sebastiansen Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, 3i, Xive-Friadent, Camlog Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater–oldo.dk Pernille Egdø Specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Æstetiske implantatbehandlinger. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobilkirurgi Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl.

Retrograd & dento-alv. kir Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk

Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Mundslimhindelidelser.

Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger.

Generel anæstesi.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh.

|

163 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Dan Sebastiansen Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater-oldo.dk Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Alt indenfor oral kirurgi, ortodonti og implantater. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

|

164 |

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Tandlæge Nina Bergmann H Chidekel Rosenørns Alle 38 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 64 04 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti

Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37.1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88

Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Sjælland Anders H. Christensen PLUS1 Tandlægeklinik Parodontal kirurgi samt diagnostik og behandling af marginal parodontitis og periimplantitis Rødovre Centrum 193 Tlf. 36 70 76 00 E-mail: roedovre@plus1.dk www.plus1.dk Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Microbiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Lone Sander, ph.d.

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/ Fax: 33 33 99 90

Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis.

Vimmelskaftet 47, 2.

1161 København K Tlf. 33 93 03 38 E-mail: sbar@sund.ku.dk

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

|

165 |

seRvIce | Kollegiale henvisninger

rodBehandLing gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti

thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti

Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

æstetisK tandPLeJe

Vitus jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

søVnaPnø og snorKen Natashia Ingemarssonmatzen Lic.odont., E-MBA Toftegårds Allé 7, 2500 Valby Tlf. 36 17 70 50 nim@tandlaegeselskabet.dk Medlem af American Academy of Sleep Medicine Rhinometri, Pharyngometri, søvnregulering og behandling af obstruktiv søvnapnø

john orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab.

E-mail: orloff@hauser.dk jan f. thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

FRISKE NYHEDER TIL TØR MUND GODE SMAGE

D

ER!

E NYH

Nu findes der en ny serie af produkter, som hjælper, når du føler dig tør i munden – Xero-produkterne.

Appelsin Lakrids Jordbær/mint

Xero findes som sugetablet, mundskyl, gel og spray. Produkterne stimulerer spytproduktionen, fugter og giver en behagelig følelse i munden. Alle produkterne indeholder også fluor.

Uanset hvilket tidspunkt af dagen og hvor du er, findes der et Xero-produkt, som kan dække dit behov. Eksempelvis kan du benytte Xerodent i løbet af dagen og Xerogel om natten.

Xero-produkterne er udviklet i samarbejde med nordiske tandlæger. Xero-serien findes på apoteket. Anbefal gerne Xero næste gang til dine patienter.

Læs mere om Xero-serien på www.actavis.dk Tandl.bladet 165x111.indd 1

|

166 |

ØGER SPYTPRODUKTIONEN BLØDGØR, FUGTER OG BEROLIGER GIVER STÆRKE TÆNDER

dry mouth relief by 7/29/13 3:42 PM tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Alkolog

Kreds 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Birgit Juul Nielsen

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 40 28 92 85

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

Ved stemningslidelser

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Rådgivning

Tlf. 98 10 20 86

v/erhvervspsykolog

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje

Majken Blom Søefeldt

Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tlf.nr. 60 40 72 10

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Marie Winding

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Platanvej 1, Fensmark 4684 Holmegaard

Lars Munk

Tlf. 55 54 64 49

Nørregade 38 1.

Vivian Riel

Tlf. 42 70 05 00

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3 Louise Wilhelmsdal

Peter Boch

Nørregade 11

Stadionvej 32

4930 Maribo

6510 Gram

Tlf. 54 78 03 70

Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

|

167 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlægefor-

have en ansættelseskontrakt, der

eningens standardkontrakter, bliver

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

lovens betingelser opfyldt. Kontakt

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

altid Tandlægeforeningen, inden

Offentligt ansatte tandlægers

du skriver kontrakten under. Læs

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

mere om ansættelseskontrakter på

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 3 2014: 18/2

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 5/3

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 4 2014: 25/3

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 9/4

efter aftale med dig.

Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse

Genopslag

Overtandlæge Vi søger en ambitiøs overtandlæge til Tandplejen i Slagelse Kommune pr. 1. april 2014 eller snarest muligt herefter.

Er du en person med gode ledelseskompetencer, som formår at navigere og sætte retning med mod, tydelighed og samtidig kan skabe glæde omkring dig, er det lige dig vi efterspørger til et job som overtandlæge.

Du kan se hele stillingsopslaget på www.slagelse.dk.

Ansøgningsfristen er den 18. februar 2014.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 9, 2014.

Tandplejen i Slagelse er en dynamisk virksomhed som består af 56 ansatte, fordelt på 9 kliniksteder, som varetager tandbehandling af ca. 15.500 børn/unge. Vi arbejder efter en tandplejeplan, som giver øget fokus på forebyggelse og behovstandpleje. Tandregulering foregår dels ved specialtandlæger og dels ved konsulentbistand.

Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal foreligge straffeattest.

slagelse.dk

|

168 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

VIL DU GØRE EN FORSKEL?

Stillinger | SERVICE

SÅ ER TANDRØDDERNE MÅSKE NOGET FOR DIG? Tandrødderne er en forening af frivillige tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, der yder gratis tandbehandling til misbrugere og socialt udsatte i Ballerup.

• • • • • • • • • •

Ny tandklinik i Ballerup Startede marts 2013 2 behandlingsrum Digital røntgen og panorama røntgen Digital journal – DentalSuite Stort behandlingsbehov Rare og taknemmelige patienter Patienter fra Ballerup og omegnskommuner Frivillige tandlæger, tandplejere og klinikassistenter 1-2 dage (4 timer) månedligt

Har du lyst til at være med i dette arbejde, bestemmer du selv, hvor meget du vil arbejde. Det kan f.eks. være 1 eller 2 gange om måneden ca. 4 timer, eller hvad der passer dig. Vi holder åbent på alle hverdage og nogen gange også om lørdagen. Det er muligt at arbejde enten om formiddagen eller sene eftermiddage.

32 frivillige er tilknyttet og vi har brug for flere. Specielt mangler vi tandlæger – også meget gerne pensionister.

Hvis du vil være med eller vil vide mere om projektet skriv eller ring.

Klinikkoordinator Gitte: Telefon: 41 75 10 15 – Mail: klinik@tandrod.dk Se vores hjemmeside www.tandrod.dk eller på facebook: Tandrødderne

Tandklinikken Tandrødderne - for misbrugere og socialt udsatte

|

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

TANDRØDDERNE – PARKVEJ 6, 1. SAL – 2750 BALLERUP

169 |

SERVICE | Stillinger

job.rn.dk

Overlæge/specialtandlæge Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital En stilling som overtandlæge/specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi er ledig til besættelse den 1. maj 2014 eller efter nærmere aftale.

Vi tilbyder en stilling i en moderne og udviklingsorienteret Kæbekirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Afdelingen er en travl og dynamisk enhed, med fokus på patientbehandling af høj kvalitet. Udvikling af faget prioteres højt ligesom klinisk relevant forskning vil være i centrum for det fremtidige arbejde i afdelingen.

Arbejdet vil bestå af en varieret blanding af opgaver indenfor det kæbekirurgiske speciale, herunder ortodontisk kirurgisk behandlinger samt selvstændig planlægning af samme, behandling af ansigtstraumer, ambulatorieopgaver samt visitation og behandling af patienter i Regionstandpleje regi.

Der er ansat tre overtandlæger, 2,8 afdelingstandlæger, en tandlægeassistent, seks uddannelses-tandlæger, fire eksterne ortodontikonsulenter, en afsnitsledende sygeplejerske, 8,5 sygeplejersker, 10 lægesekretærer inkl. den ledende lægesekretær.

Yderligere oplysninger Vedr. stillingen og funktionsbeskrivelse rekvireres ved henvendelse til ledende overtandlæge Janek Dalsgaard Jensen, mail jdj@rn.dk eller tlf. 99 32 30 54.

Ansøgningen stiles til ledende overtandlæge Janek Dalsgaard Jensen, Kæbekirurgisk Afdeling, Klinik Hoved-Orto, Aalborg Universitetshospital, Hobrovej 18, 9000 Aalborg.

Ansøgningsfrist 1. marts 2014.

Der forventes afholdt samtaler ultimo marts.

Afsnittets forskningsaktiviteter prioteres højt, og der lægges vægt på, at ansøgeren selvstændig kan iværksætte forskningsprojekter, der relaterer sig til afdelingens patientkategorier.

Du kommer til at indgå i afdelingens bagvagt, som aktuelt er 5-skiftet.

Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital har højt specialiserede funktioner vedr. særlig kæbefrakturer, ekstra-artikulær kæbeledskirurgi og implantatbehandling i strålebehandlede kæber og visse systemiske tilstande. Regionstandplejen i Nordjylland er en integreret del af Kæbekirurgisk afsnit.

Afdelingen modtager ca. 2500 patienter årligt med ca.

8500 besøg, heraf 425 tand- og kæbeskader. Der indlægges årligt ca. 300 elektive og akutte patienter.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www.job.rn.dk |

170 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Stillinger | seRvIce

Humanitært arbejde i nogle af verdens fattigste lande

Brug din uddannelse til at gøre en forskel Tandsundhed Uden Grænser søger tandlæger, stud.odonter (bestået 8.sem.), tandlplejere og tandplejerstuderende (bestået 4.sem.), og klinikassistenter der vil arbejde frivilligt for at fremme tandsundheden i nogle af verdens fattigste lande.

Hvor og hvornår har TUG projekter:

Sommeren 2014 vil destinationerne være: • Rwanda: uge 28-29 og uge 30-31 (perioden er ikke endelig bekræftet) • Indien: uge: uge 29-30 (perioden er ikke endelig bekræftet) • Cambodja: Juli (perioden er ikke endelig bekræftet)

Hold dig opdateret om udsendelser på www.tug-dk.org/vilkaarforudsendelse/ Hvad kræves der for at deltage?

• • • •

Du skal interessere dig for tandsundheden i verdens fattigste lande.

Du skal være medlem af TUG Du skal have lyst til at møde og arbejde i en fremmed kultur Du skal deltage i det obligatoriske introkursus d. 4. maj 2014 i København

HUSK

...

Ansøgn in 15. ma gsfrist: rts 201 4

Læs me re og tidli om de enkelte gere de destinati ltagere oner erfaring er på w s oplevelser o ww.tug-d g k.org Læs ogs å hvord an du k langsigte de udvik an støtte TUG s lingspro jekter

Økonomi

Projektdeltagerne betaler selv udgifter til rejse og ophold.

Læs mere om betingelserne på www.tug-dk.org/jegvilafsted Ansøgningsskema og bilag sendes elektronisk til: dentalmission@tug-dk.org Ansøgningsfrist: 15.marts 2014 Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte TUG på: tlf: 33487703 eller mail tug@tug-dk.org Ansøgningsskemaet og flere informationer om projekterne kan findes på TUGs hjemmeside: www.tug-dk.org

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

|

171 |

seRvIce | Stillinger

stiLLinger tiLBydes Privat ansættelse

Forretningsorienteret kliniker til det nordiske dentalmarked GC er en af verdens største virksomheder inden for dentalindustrien med hovedkontor i Tokyo. Virksomheden har ca. 2300 ansatte verden over og fire produktionsenheder i hhv. Japan, USA, Kina og Europa. GC producerer mere end 600 forskellige produkter til tandlæger og tandteknikere, deriblandt varemærker som Fuji, Gradia, G-ænial og Initial.

ANSVARSOMRÅDER OG OPGAVER Til en nyoprettet stilling på det nordiske marked søger GC en person, som kan opbygge og tage ansvaret for stillingen som Professional Service indenfor odontologi. Du tilbydes et udfordrende og selvstændigt job med mange kundekontakter indenfor såvel den private som offentlige sektor. Du er ansvarlig for at linke videnskab, klinisk erfaring samt nye såvel som gamle produkter til forretningprocessen.

Du kommer til at arbejde med veletablerede produkter og løsninger, som er markedsledende indenfor flere segmenter.

Til at supporte dig har du erfarne kollegaer og produktchefer.

I dit ansvarsområde indgår blandt andet: • Nordisk Universitetsprogram og regional planlægning • Kliniske afprøvninger • Gennemføre kurser og produkttræning • Supporte vores depoter i udbudsprocessen • Deltagelse på kundeaktiviteter i hele Norden HVEM ER DU? Vi lægger stor vægt på dine personlige egenskaber og kliniske erfaring. Du er odontologisk uddannet med en tung klinisk erfaring og besidder samtidig evnen til at kommunikere. Det er en fordel hvis du allerede har erfaring med undervisning samt et etableret netværk indenfor det nordiske dentalmarked. Det er ligeledes en styrke hvis du har kendskab til salg og marketing og forstår markedskræfterne.

|

172 |

Vi arbejder med tydelige resultat- og aktivitetsmål, hvorfor du som person skal være resultatorienteret, målrettet og have en høj analytisk sans. Det forventes, at du proaktivt og selvstændigt kan planlægge og strukturere dit arbejde. Du har let ved at skabe og opretteholde kontakter.

Du kommer til, at arbejde i et kreativt og positivt miljø med et stort personligt ansvar og med plads til eget initiativ. Jobbet omfatter kontinuerlige kundebesøg og aktiviteter og du må derfor være indstillet på uregelmæssige arbejdstider, rejser og overnatninger.

Du kommunikerer uhindret i både skrift og tale på de nordiske sprog samt engelsk som er koncernsproget. Du er naturligvis fortrolig med PC, MS Officepakken og kørekort er et krav.

Stillingen er en fuldtidsstilling, men for rette person er vi åbne for dialog om deltid i kombination med klinisk arbejde. Det er en fordel hvis du bor i et af de nordiske lande. Du rapporterer til Nordisk Manager for GC Nordic AB, Stockholm og samarbejder tæt med markedscheferne i respektive nordiske lande.

Send din ansøgning samt CV til: info@nordic.gceurope.com.

Da interviews sker løbende bedes du sende din ansøgning hurtigst mulig og senest d. 28. februar 2014.

For yderligere information kontakt: Karin Eriksson, PA, GC Nordic AB, telf. +46 768 544 350

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

Stillinger | seRvIce

KUNDEKONSULENT TIL SCANORTO A/S jobbeskrivelse Vil du være med til at sikre den højeste standard af service og rådgivning over for vores kunder og sørge for, at hver eneste kunde får en god oplevelse?

Så er jobbet som kundekonsulent i Scanorto måske noget for dig. du kommer til at samarbejde med et dynamisk og international team i Skandinavien, med hovedkontor i Kgs. lyngby. som kundekonsulent hos scanorto vil dine primære ansvarsområde være følgende: •

Dine arbejdsopgaver bliver at betjene vores trofaste kunder gennem mange år, specialtandlæger, tandlæger og tandteknikere. det indbefatter ordremodtagelse per telefon, fax og mail, ekspedering af ordrer til kunderne og eventuelt kundebesøg

•

At medvirke til effektivitet og gode arbejdsforhold baseret på et godt teamwork og gensidig respekt

•

Du skal forvente at tale med mange kunder hver dag, som alle skal have en kompetent og indlevende oplevelse. Kunderne skal hver gang opleve, at vi tager hånd om dem

krav til faglige egenskaber •

Gerne erfaring fra tandreguleringsklinik, laboratorium eller som dental repræsentant

•

Rimelig til engelsk i skrift og tale

•

Kendskab til Office pakken

•

Du skal være struktureret, omhyggelig og udadvendt

•

Som person motiveres og drives du primært af at hjælpe kunderne her og nu, og af et godt samspil med gode kollegaer

•

Du trives i et miljø, hvor omstillingsparathed, salg, service og effektivitet er nøgleordene - og hvor det ofte går stærkt

personlige egenskaber Som person er du serviceminded til fingerspidserne og forstår at læse en kunde og dennes behov for derigennem at tilbyde det rigtige produkt. gode samarbejdsevner samt stor ansvarlighed og grundighed når det gælder de daglige rutiner. der tilbydes et spændende, attraktivt job i professionelle og motiverende omgivelser. Hertil kommer desuden attraktive ansættelsesvilkår og der tilbydes løbende uddannelse inden for ortodonti under ansættelsen. den daglige arbejdstid er 8:30 – 16:00 mandag til fredag.

Tiltrædelse: hurtigst muligt Ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte Camilla dyring-andersen på tlf. 39 97 11 13. ansøgning sendes til: adm. direktør lasse lager på mail: lasse@scanorto.dk

Scanorto blev stiftet I 1983 og har specialiseret sig i at forsyne specialtandlæger i ortodonti med innovative produkter af høj kvalitet. Det er Scanorto's mission at give specialtandlæger i ortodonti og de tandlæger, der udfører tandregulering, et specialdepot, hvor de kan få kvalificeret service og få leveret deres ordrer fra dag til dag.

Vores motto er: "Kunden er altid i centrum, og vi vil være kendt som den bedste leverandør af tandretningsmaterialer og tilbehør til dette dentale segment."

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

|

173 |

SERVICE | Stillinger

quickANNONCER Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen ligger efter den dato, hvor bladet udkommer.

Tandlæge med partner ambitioner søges til klinik i Roskilde Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4155

Tandplejer søges 28 timer om ugen til klinik i Odense Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4163

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4180

Klinik i København K. søger moden klinikassistent med anden erhvervserfaring Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4181

Tandlæge søges til Vamdrup ved Kolding

Tandplejen i Slagelse Kommune søger overtandlæge

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4165

Overtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, ved Kæbekirurgisk Afdeling K, Odense Universitetshospital Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4177

174 |

Quick nr. 4187

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4188

Spændende klinik i Lemvig søger tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4197

Quick nr. 4178

Fem videreuddannelsesstillinger i Ortodonti er ledige ved Århus Universitet Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Klinikassistent med sans for kvalitet søges til klinik i Hillerød

Mode klinikassistent søges til klinik midt i Lyngby Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4182

Godt team 20 km fra Århus søger tandplejer

Quick nr. 4166

Tannlege søkes til klinik i Dubai

|

Scanorto A/S søger kundekonsulent

Tandlæge med erfaring søges til klinik beliggende mellem Silkeborg og Ikast Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4198

Quick nr. 4179

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Køb og salg | seRvIce

KøB og saLg

DPF Dansk Praksis Formidling

Peter Thode Loft

loft@praksisformidling.dk

40 19 10 10

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

|

175 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Advokater • Banker • Dental­

e-mail: ta@tdl.dk

laboratorier • Hygiejne •

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Der faktureres for et halv år ad gan-

Service & reparation • Tandpleje-

gen den 1. juni og den 1. december.

midler • Vikarservice • Øvrige

Advokater

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Advokatfirmaet Lou & Partnere att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

banker

Hvor stort dækningsbidrag har du på dine medarbejdere?

Spar Nords specialuddannede rådgivere går tættere på.

De mange års samarbejde med tandlæger i Danmark betyder dyb indsigt i branchen. Derfor tør vi stille de nærgående, men relevante spørgsmål.

københavn: Ann-Brigitt Meidahl, Tlf. 33 30 87 18, abm@sparnord.dk

aarhus: Jytte Blokager Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

odense: Lise Andersen Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

frederikshavn: Kristian Bang Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

holbæk: Casper Lund Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

vejgaard: Brian Rank Larsen Tlf. 96 30 33 17 brl@sparnord.dk

vejle: Martin Holbech Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

Vi deltager på Scandefa, DSOI, på Tandlægeskolerne og holder kvalitetscirkler og kurser for din branche.

Tandlæge - tal med en bank, der forstår dig.

tættere på

|

176 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Sjælland

dentallaboratorier Fyn

Mogens Larsen

europaKroner

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

info@larsen-dental.dk

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere

• Mondeal – Ganeskruer • Laser Printet HERBST • LiteWire • Clear Aligner Digital • 3D Studie Modeller • Gane plader, Skinner, Aktivator • Digital opbevaring af modeller Algade 27, 1. sal – 4000 Roskilde Tlf: +45 46320969 – Fax: +45 46320989 Mail: info@rot.dk – Web: www.rot.dk

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Storkøbenhavn

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Fugl

Landtved Dental

FLÜGGE Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Nordjylland

DENTAL

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 2

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

|

177 |

seRvIce | Leverandørhenvisninger

reVision – administration

instrumenter

Et stærkt alternativ!

Revisionscentret for læger og tandlæger

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Kvalitet med ansvar Kvalitets tandlægeinstrumenter til lave priser Tlf: 7182 6583 www.mamedicals.dk info@mamedicals.dk Jernbane Allé 37 A 2630 Taastrup

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic

Revision. Skat. Rådgivning.

Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

www.pwc.dk/tandlaege

JTA DENTAL salg & service Ap

KLiniKudstyr – indretning – inVentar

- det handler om tillid serVice & reParation JTA DENTAL salg & service ApS

rectus ApS

JTA DENTAL GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL KaVo Specialisten - det handler om tillid salg & service ApS OM TRYGHED OG TILLID! - det handler om tillid Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca KaVo Specialisten KaVo Specialisten Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

Inventar til tandlægeklinikker ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk 10/11/10 10:22:30www.inform-as.dk

NYHED! KaVo MASTERtorque turbine

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844

www.fiskers-dental.dk Eurocard Tandlæge ann.

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning 07/0 Instrumenter Røntgenautoriseret

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumen

Telefon: 44 92 54 00

TBL-055.indd 1

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

BestilReparation varer 21/05/07 af: 11:03:10 til klinikken Heka Planmeca KaVo m.m.

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Du kan søge information om vores produkter Telefon: 44 92 54 00på www.zendium.dk www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadenta Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

al Perfectio git n Di

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

KaVo Scandinavia AB Franck Lintrup · +46 76 777 8122 franck.lintrup@kavo.com · www.kavo.se

|

178 |

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

Leverandørhenvisninger | seRvIce

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

øVrige

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge

tandPLeJemidLer Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5

HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Care Value

4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

Køberrådgivning Care Value Care Value Care Care Value Value Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value

Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Udlev drømmen om egen praksis Køberrådgivning

Køberrådgivning

ViKarserVice

Køb og opstartom af klinik Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen om egen praksis Udlev drømmen om egen praksisomom Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen egen om egen praksis praksis Køb og opstart afUdlev klinik Rådgivning hele vejendrømmen Køb og opstart af klinik Udlev drømmen om egen praksis Køb og opstart afvejen klinik Rådgivning hele Køb og opstart klinik Køb og Køb opstart og opstart af af klinik af klinik Rådgivning hele vejen Køb og opstart af klinik Rådgivning hele vejen Vagn Rasmussen Rådgivning

hele vejen Rådgivning Rådgivning hele hele vejen vejen hele vejen

Udle Udle Udle Køb Køb Køb Råd Råd Råd

Mobil: 23 20 33 21

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere

E-mail:Rasmussen Info@Care-Value.com Vagn Rådgivning Web: 23 www.Care-Value.com Vagn Rasmussen Mobil: 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 20 33 21 Vagn 23 Rasmussen

Vagn Vagn Mobil: E-mail: Mobil: Vagn

E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

E-mail: Mobil: E-mail:

Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen

Mobil: 2333 20 33 Mobil: 23 Mobil: 20 2321 2021 33 21 Vagn Rasmussen E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value Køberrådgivning Køberrådgivning

Care Value Care Care Value Value CareKøberrådgivning Value

Udlev drømmen om egen praksis Udlev drømmen om egen praksis Udlev egen praksis Køb ogdrømmen opstart afom klinik Køb og opstart af klinik Køb og opstart klinik Rådgivning heleafvejen Rådgivning hele vejen Rådgivning hele vejen

Køberrådgivning Køberrådgivning

Køberrådgivning

Udlev drømmen egen praksis Udlev Udlev drømmen drømmen omom egen om egen praksis praksis Vagn Rasmussen Vagn 23 Rasmussen Mobil: 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 20 33 21 Vagn 23 Rasmussen

Udlev drømmen om egen praksis Køb og opstart klinik Køb og Køb opstart og opstart af af klinik af klinik

E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

Køb og opstart afvejen klinik Rådgivning hele Rådgivning Rådgivning hele hele vejen vejen tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

Rådgivning hele vejen

|

179 |

Udle Udle Udle Køb Køb Køb Råd Råd Råd

Vagn Vagn Mobil: E-mail: Mobil: Vagn

E-mail: Mobil: E-mail:

ny sTaRT

“Svært at acceptere,

at vi ikke skal være en del af det mere

PEDER KOLD / 71 År, BIRTHE KOLD / 70 År Fra klinikejere til pensionister, mens søn og svigerdatter overtager klinikken

I har været klinikejere siden 1970. Hvordan har I det med, at det slutter?

– Det bliver en meget stor forandring, og for at være helt ærlige er det ikke noget, vi glæder os til, for klinikken har været vores liv og vores fjerde barn.

Vi brænder stadig for faget, og der sker ufattelig mange spændende ting, så det er svært at acceptere, at vi ikke skal være en del af det mere.

Hvad med ansvaret?

– Vi har det rigtig godt med at slippe ansvaret. Vi er helt overbeviste om, at det hviler i trygge hænder. Vi har langsomt trappet ned, mens vores søn Simon og hans kone Louise har overtaget mere og mere.

Er det en fordel, at det er familie, der overtager?

– Ja. Vi er fuldstændig enige om klinikkens målsætninger, og det er dejligt, at den fortsætter i den samme ånd. Simon og Louise har en voldsom energi, et smittende godt humør og en skæv indgangsvinkel til tingene, og det har været en stor glæde for personalet og et fagligt løft for patienterne at få noget ungt blod ind i klinikken. På den her måde kan vi også stadig følge lidt med, selv om vi er fast besluttet på ikke at komme rendende i tide og utide. De skal selv have lov til at køre det.

Bliver det ikke svært?

» Klinikken har været vores liv og vores fjerde barn

– Jo, nok i starten, men vi tror, det er klogt at holde sig væk. Vi ved jo godt selv, hvordan det er, når der på klinikken kommer besøgende, som oftest er lidt til besvær, for der er jo alligevel ingen, der rigtig har tid til at tage sig af vedkommende. Og vi ser jo Simon og Louise privat, så de skal nok blive ved med at holde os orienteret.

Hvad skal I få tiden til at gå med nu?

– Vi har ni børnebørn og et sommerhus ved Vesterhavet, som vi glæder os til at se mere til. Vi glæder os også til at have mere tid til kunst, der er vores store passion, og til at benytte os af de mange kulturelle tilbud, der er i Herning.

Men vi er fast besluttet på, at vi ikke vil stresse, men tage os tid til fordybelse.

CV:

| 180 |

tANDlægEblADEt 2014 | 118 | Nr. 2

FOTO: AStrID DAlUM

• 1968 Kandidater fra Århus Tandlægehøjskole • 1968-70 Peder: militærtandlæge og assistent i privat praksis i Tønder Birthe: ansat i Tønder Børnetandpleje • 1970 Åbner sammen praksis i Herning

Tandteknikere Tina Ekberg (venstre) og Jeanette Thomasen i Nordenta LAB i Glostrup

Nordenta LAB fejrer 1 års fødselsdag Nordenta LAB har nu eksisteret i et år, og vi er kommet rigtig godt i gang i hele landet - både på det konventionelle oversøiske arbejde og på det danskproducerede digitale arbejde, hvor især leveringstid, pris, kvalitet, faglig stolthed, support og vores koncept med at levere en digital scanner omkostningsfrit til klinikken, er blevet en kæmpe succes.

Fødselsdagstilbud ‒ til alle tandlæger på klinikken!

I anledningen af Nordenta LABs 1 års fødselsdag modtager I en værdikupon, hvor I får den 4. konventionelle oversøiske MK-krone i biokompatibelt metal gratis!

Vi fejrer Nordenta LABs 1 års fødselsdag ved at tilbyder eksisterende og nye kunder en fødselsdagsgave, hvor den 4. konventionelle oversøiske MK-krone i biokompatibelt metal er gratis.

Hent værdikuponen på www.nordenta.dk!

U VÆR D IK rsøisk 1 enkelt ovei bioMK-krone lt metal kompatibe

1

PON

rsøisk 1 enkelt ovei bioMK-krone lt metal kompatibe

2

Nordenta A/S

rsøisk 1 enkelt ovei bioMK-krone lt metal kompatibe

3

Tandlægens Adresse:

rsøisk 1 enkelt ovei bioMK-krone lt metal kompatibe

G

4

TI S RA

navn:

Postnr./By

!

2014. n 30. april gt inden de ttering. l være bru ssen, for kvi Kuponen ska medsendes teknikka AL Kuponen SK

Tlf.:

Der er maks. en værdikupon til rådighed for hver tandlæge på klinikken. Værdikuponen kan hentes i en begrænset periode i ugerne 6, 7 og 8, så skynd jer at hente en kupon på www.nordenta.dk under LAB.

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

INTRODUCERER DEN NYE STANDARD Close picture box here for non bleedCARIESBESKYTTELSE INDENFOR item

TESTET AF 14 000 PERSONER GENNEM 8 ÅRS KLINISK FORSKNING

Pro-ArginTM teknologi Fluor • Op til 20% større reduktion i antal af nye kaviteter*†1,2 • Bekæmper sukkersyrer i plakbiofilm - hovedårsagen til caries3,4 • Reducerer demineralisering*5

Fluor

• Giver 4 x større remineralisering*5 • Næsten 2 x større genopbygning af begyndende cariesangreb*‡6 *sammenlignet med en almindelig fluortandpasta med 1450 ppm F .

COLGATE. DEDIKERET TIL EN CARIESFRI FREMTID.

For yderligere information, kontakt: Colgate Professional Oral Care - tlf. (+45) 80 60 70 10, e-mail: cpocdk@colpal.com 1. Kraivaphan P, Amornchat C, Triratana T, et al. Caries Res, 2013; doi: 10.1159/000353183.

2. Data on file. Colgate-Palmolive. 3. Wolff M, Corby P, Klaczany G, et al. J Clin Dent. 2013; 24 (Spec Iss A):A45-A54. 4. Santarpia P, Lavender S, Gittins E, et al. Submitted for publication in Am J Dent. 2013. 5. Cantore R, Petrou I, Lavender S, et al. J Clin Dent. 2013; 24 (Spec Iss A):A32-A44. 6. Yin W, Hu DY, Fan X, et al. J Clin Dent. 2013; 24 (Spec Iss A):A15-A22.

Resultater fra to 2-årige kliniske undersøgelser vs. en almindelig fluortandpasta, begge med 1450 ppm fluorid. ‡ Resultater fra et 6-måneders studie, som vurderede forbedring i udvikling af emaljecaries under anvendelse af QLFTM (Quantitative Light-induced Fluorescence) metode vs. en almindelig fluortandpasta, begge med 1450 ppm fluorid.QLF er et handelsmærke ejet af Inspektor Research System BV.

†