Tandlægebladet 2 - 2013

NR. 2 // FEBRUAR 2013

ÅRGANG 117

Etik i odontologi NORDISK TEMA: 2. DEL

TaNDLÆGefOReNINGeNS MeDLeMSbLaD

DANISH DENTAL JOURNAL

AFVEJNING Hvornår er invasiv kosmetisk behandling i orden?

UDSATTE TÆNDER Tandbehandling til socialt udsatte beror på frivillige kræfter

Æstetik Rehabilitering Informeret samtykke Genetiske tests Beslutningstagning

Nystartet klinik tager Aabenraa med storm Tandlæge Rikke Kohberg åbnede i foråret 2012 klinik i et helt nybygget sundhedshus ved Aabenraa Havn, som gav gode rammer for at indrette en optimal klinik med to klinikrum, steril, reception og venteværelse samt lagerrum, der kan inddrages til endnu en klinik på længere sigt. ”Vi valgte at få det bedste af det bedste. XO4/2-units gør vores arbejde nemt – og så passer det prisbelønnede design perfekt ind i vores forestilling om den optimale klinik. Fazet-skabene fra inform giver god funktionalitet og det rette look. Vores flotte steril har den helt optimale U-form, som gør det nemt for os at arbejde med rene og urene zoner.

Og så er vi meget glade for vores digitale løsning med Digora og al dente, som fungerer rigtigt godt sammen.

Jeg vil gerne give min uforbeholdne ros til Peer Schneevoigt og teknikerne fra Nordenta. Selv om byggeriet blev besværliggjort af håndværkerforsinkelser, sørgede de med god projektledelse og service for, at klinikken var helt klar, så snart det var muligt. Og det hele har bare kørt siden starten – hvilket er dejligt, når man som tandlæge skal koncentrere sig om sine patienter og på at få klinikken op at køre. Og så er det bare rart at komme på arbejde og glæde sig over, at omgivelserne er i orden – jeg tror, at det øger arbejdsglæden og gør patienterne mere trygge.”

Nordenta A/S · Nydamsvej 8 · 8362 Hørning · Tlf. 8768 1611 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

indhold

INDHOLD

Nordisk tema del 2:

Etik i odontologi

KORT & GODT 96 98 99 99 100 100 101

Leder: Kommunerne må påtage sig deres ansvar for hjemløse Tandklinikker mister indtjening Antibiotikum imod aggressiv parodontitis Alle partier bakker op om gratis tandbehandling til epileptikere Set, hørt og læst Ny vejledning: Hold igen med antibiotikum Flaskebørn havde ingen laktobaciller og laktobaciller hæmmer væksten af fx Streptococcus mutans

101 102 103

Gamle stole får nyt græsk liv Boganmeldelser VOXPOP: Har du oplevet etiske dilemmaer i forbindelse med kosmetiske behandlinger?

104

Dansk forskning internationalt

Videnskab & klinik 106 112

Holmstrup P, Pallesen U, Schou S. Odontologisk æstetik og etik Schropp L, Størksen K. Implantater kontra traditionel protetisk rehabilitering

124 130

Strand GV, Lygre GB, Hede B. Informert samtykke Holmstrup P, Berglundh T, Reinholdt J. Genetisk test hos tandlægen?

Anden del af temaet ser bl.a. på de etiske dilemmaer, tandlægen kan møde ved valg af æstetisk behandling.

Læs mere på side 106

SAMFUND & ARBEJDSLIV 136 144 146 148 150 151

Afhængig af narko og filantropiske tandlæger Her kan socialt udsatte komme gratis til tandlægen FAQ Konferencer afholdt Vigtigt at vide Tandlægernes Tryghedsordninger orienterer

»Det er ikke hver dag, at man får en over 2.000 år gammel patient, der har opholdt sig i en mose i langt de fleste af årene

indlæg & debat 152 154 156

SERVICESIDER 158 162 164 166 174 175 179 180 184

SUSANNE WITTORFF, TANDLÆGE Side 184

De Odontologiske Videncentres 10-års jubilæum Kommentar af Birgitte Sindrup, formand for DOFT Svar til Birgitte Sindrup

Navne Produktnyheder Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Ny start

UDSATTES TÆNDER SVIGTES

Tilbud til socialt udsatte beror på frivilliges arbejdskraft. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Side 136

Om Tandlægebladet

T

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner.

Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger.

Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken.

Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til fagligvidenskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses.

Redaktionen

TaNDLæGebLaDeTs ReDaKTION nils-erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk trine ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk gitte almer nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Claus Kloster elbæk (studentermedhjælp) cke@tdl.dk

FaGReDaKTION Flemming Isidor professor, dr.odont. lise-lotte Kirkevang professor, ph.d.

Palle Holmstrup professor, dr.odont. aNNONceR Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk tina andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk seKReTaRIaT adresseændringer og forsendelse: lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk tandlægebladet amaliegade 17 1256 København K tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

|

94 |

Etisk dilemma Hvornår er invasiv kosmetisk behandling i orden – og hvornår bør man holde sig til blegemidlet? artiklen s. 106 kommer med nogle bud.

Illustrator: Claus lunau www.lunau.biz

Manuskriptvejledning når du skriver manuskripter til tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. du finder disse samt de sproglige regler, som tandlægebladet anvender, på tandlaegebladet.dk.

Klik på »Om tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »manuskriptvejledninger«. manuskripter sendes elektronisk til tandlægebladet til tina andersen på ta@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel lisa bøge Christensen erik dabelsteen ellen Frandsen lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup dorthe Holst Flemming Isidor mats Jontell Stig Karlsson lise-lotte Kirkevang björn Klinge Sven Kreiborg lars matsson Jesper reibel Søren Schou Peter Svensson Svante twetman ann Wenzel

aDResseR tandlægeforeningen amaliegade 17 1256 København K telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

gengivelse af artikler fra tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

telefonåbningstid: mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

UDGIveR tandlægeforeningen.

trykning: KlS grafisk tandlægernes tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup telefon 39 46 00 80 www.tryghedsordningerne.dk web@tryghedsordningerne.dk

ISSn: 0039-9353

telefonåbningstid: mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 tandlægebladet udkommer med 12 numre årligt. distribueret oplag per nummer: 6.219. medlem af dansk Oplagskontrol. medlem af dansk Fagpresse.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

NYHED

ProClinical A1500 TM

ENDELIG EN ELEKTRISK TANDBØRSTE, DER

AUTOMATISK TILPASSER TANDBØRSTNINGEN TIL DE FORSKELLIGE TANDFLADER*

SONISK VIBRATIONSTEKNOLOGI Udsender op til 32.500 vibrationer per minut, der skaber mikrobobler i det orale væskemiljø, som effektivt fjerner plak på alle tandflader*

ÉN INDSTILLING Sikrer optimal børsteteknik og mere effektiv plakfjernelse**

UNIKKE INTELLIGENTE SENSORER Justerer automatisk hastighed og børstebevægelse i forhold til børstens placering i munden. Dette sikrer effektiv plakfjernelse

GLATFLADER Langsomme bevægelser fra side til side

GINGIVALRANDEN Masserende bevægelser ved medium hastighed

Scan QR-koden og se en kort video eller gå til www.colgateprofessional.dk

*Baseret på placeringen i munden. **imod en manuel tandbørste.

OKKLUSALFLADER Hurtige op/nedbevægelser

KORT & GODT | Leder

Kommunerne må påtage sig deres ansvar for hjemløse I alle landets store byer har tandlæger været med til at etablere særlige tandklinikker for nogle af de allersvageste i det her land – nemlig de hjemløse.

Klinikkerne er kun blevet til noget, fordi der blandt os tandlæger er nogle ildsjæle, der har ydet en utrættelig indsats på frivillig basis. Det er bl.a. den slags ildsjæle, der gør mig stolt af at være tandlæge.

Ved hjælp af offentlige puljemidler og donationer fra andre sider er det lykkedes frivillige at skabe tandplejetilbud, som de hjemløse har stor glæde af.

Det er prisværdigt, at tandlæger, tandplejere og klinikassistenter med deres frivillige engagement er med til at afhjælpe et af de største ulighedsproblemer, vi har inden for den orale sundhed. Men jeg synes ikke, at det er en langtidsholdbar løsning.

De puljemidler, som det offentlige har givet til hjemløseklinikkerne, rækker typisk kun til en begrænset periode. Nogle steder har man således givet penge til etableringen af en hjemløseklinik – men helt ”glemt”, at det også koster penge at drive en sådan klinik. Jeg mener ikke, at et velfærdssamfund kan være bekendt kun at tilbyde de hjemløse en basal sundhedsydelse som tandbehandling på så gyngende grund, som det nu en gang er, når indsatsen er baseret på frivillig arbejdskraft og engangsbevillinger.

Jeg er derfor meget glad for, at Københavns Kommune har indset, at det er deres forpligtelse at finansiere tandplejen til de hjemløse. Nu håber jeg, at man i de andre kommuner, hvor der er klinikker for hjemløse, vil følge trop.

Og hvis kommunerne ikke selv kan finde ud af det, vil jeg foreslå sundhedsministeren at hjælpe dem. Det giver nemlig ingen mening at sige, at man vil bekæmpe ulighed i sundhed, hvis man ikke prioriterer at tage hånd om de allersvageste i samfundet.

FOtO: lIZ ett

e Kabre

» et velfærdssamfund kan ikke være bekendt kun at tilbyde de hjemløse en basal sundhedsydelse som tandbehandling […] baseret på frivillig arbejdskraft.

FreddIe SlOtH-lISbJerg FOrmand FOr tandlægeFOrenIngen

|

96 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Gør hverdagen lettere …

Er du sikret hurtig behandling med en Sundhedsforsikring ?

Læs mere på tryghedsordningerne.dk Vi støtter Tandsund uden Grænser

KORT & GODT

Tandklinikker mister indtjening Det går den forkerte vej for både omsætning og overskud på danske tandklinikker. Det viser en ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen, som samtidig viser, at krisebevidstheden har sat ind.

Gitte Almer Nielsen

Fornemmelsen har nok været der hos flere tandlæger, niveauet er højest. Til gengæld er klinikøkonomien men det har ikke været muligt at påvise indtil nu. Men bedst i Region Nordjylland og i Region Midtjylland. den er god nok. Den økonomiske krise har ramt landets Ifølge økonomen har faldet i indtjeningen en klar tandklinikker på omsætningen, og det har fået klinikkonsekvens: Der er kommet en tydelig omkostningskerne til at stramme op på udgifterne. Alligevel er der bevidsthed blandt landets klinikejere bl.a. i form af en sket et større fald i klinikkernes overskud. Det viser en udgiftsstramning, og hun forventer, at klinikkerne vil gå ny undersøgelse, Tandlægens Regnskab 2011, som Tandlægeforeningen har udarbejdet.

– Vi har ikke kunnet spore et lignende fald i indtjeningen de seneste par år. Regnskabsundersøgelsen fra sidste år viste faktisk en opadgående omsætning og driftsresultat, men man skal også huske på, at regnskabsunderANNE METTE MATTHIESEN, ØKONOM, TANDLÆGEFORENINGEN søgelserne bygger på et år gamle tal – i det her tilfælde regnskabstal fra 2011, forklarer Anne Mette Matthiesen, der er økonom i Tandlægeforeninudenom de store investeringer i de kommende år. gen, og som har udarbejdet undersøgelsen.

Men krisebevidstheden kommer også til udtryk i et fald i lønudgifterne. Lønninger til ansatte tandlæger er faldet Ansatte tandlæger får mindre i løn med 30.000 kr. fra 2010 til 2011, ligesom lønudgifterne Centralt i Tandlægeforeningens undersøgelse er den til det øvrige personale er faldet (knap 3 %), dog mindst beskedne stigning i driftsresultatet, som landets tandfor tandplejere. klinikker har haft fra 2010 til 2011. Med en stigning på – Vi ser, at 10 % af de klinikker, som har deltaget i vo3.000 kr. eller 0,5 % holder klinikkerne akkurat tungen res personaleundersøgelse, har opsagt klinikassistenter lige i munden, mens man blot skal et år tilbage (fra 2009 eller tandplejere eller varslet arbejdstidsnedsættelser til 2010) for at finde en stigning på 14 %. Fra 2010 til pga. dårlig økonomi, fortæller Anne Mette Matthiesen, 2011 er omsætningen pr. klinik faldet med 3 %. der ikke forventer, at tandlægerne kan se frem til mere – Vi kan se, at klinikkerne har færre patienter, og positive resultater til næste år. at omsætningen pr. patient er faldet særligt på de frie – Jeg forventer, at klinikkerne vil stå med de samme ydelser, siger Anne Mette Matthiesen og understreger, udfordringer de næste par år. Samfundsøkonomien ser at overenskomstydelserne til gengæld er steget. ikke ud til at forbedre sig markant, og samtidig bliver Værst ser det ud for klinikker i Region Hovedstaden, klinikkerne udfordret af flere omkostninger, fx en stighvor der er færrest patienter pr. klinik, og omkostningsning i lønsumsafgiften, siger Anne Mette Matthiesen.

» Vi kan se, at klinikkerne har færre patienter, og at omsætningen pr. patient er faldet særligt på de frie ydelser

Fakta

Bagom undersøgelsen Tandlægeforeningens undersøgelse, Tandlægens Regnskab 2011, er udarbejdet på baggrund af regnskaber og supplerende oplysninger fra 70 danske klinikker. Alle klinikker er tilmeldt Tandlægeforeningens regnskabspanel, som har fungeret siden 1998.

www

Se undersøgelsen på Tdlnet.dk

|

98 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

kort & godt

Antibiotikum imod aggressiv parodontitis Antibiotikumbehandling kan gavne patienter med aggressiv parodontitis – det konkluderer et amerikansk studie, som er publiceret i Journal of Clinical Periodontology.

I samme studie har man ledt efter det optimale tidspunkt for igangsættelse af antibiotikumbehandlingen, og man har fundet, at effekten er bedst, når den iværksættes før – frem for efter – den mekaniske del af behandlingen.

Når antibiotikum blev givet initialt, fandt studiet såvel forbedrede kliniske værdier tidligere i forløbet som hurtigere sænkning af inflammatoriske mediatorer.

Beliveau D, Magnusson I, Bidwell JA et al. Benefits of early systemic antibiotics in localized aggressive periodontitis: a retrospective study. J Clin Periodontol 2012;39:1075-81.

Alle partier bakker op om gratis tandbehandling til epileptikere Alle Folketingets partier støtter regeringens lovforslag om gratis tandbehandling efter epileptiske anfald.

Forslaget er en udløber af finanslovaftalen for 2013, der fjernede 180 mio. kr. fra tandområdet ved at begrænse tilskuddet til tandrensninger.

Samtidig tilbageførte man imidlertid samme beløb til støtte til kontanthjælpsmodtagere og epilepsipatienter.

For epilepsipatienternes vedkommende krævede støtten en særskilt lovændring, og det står nu klart, at der er bred opbakning til den.

Det skriver Altinget.dk.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Sundhedsstyrelsen forventes at udarbejde en vejledning, der nærmere beskriver hvilke personer og skader, der vil være omfattet af støtteordningen. Styrelsen oplyser, at man forventer, at vejledningen er færdig medio februar.

Det står imidlertid allerede nu klart, at der vil blive givet støtte til både aftagelige proteser og kroner, broer og implantater. Tandlægeforeningen har i høringsprocessen gjort opmærksom på, at dette bør præciseres, og det skulle det efter sigende blive i Tandplejebekendtgørelsen.

Loven trådte i kraft den 1. februar 2013 og gælder alene for skader opstået efter den dato.

|

99 |

KORT & GODT

set, hørt og læst Ny vejledning: 27.01.13 / Politiken

ENERGIDRIKKE SKADER TÆNDERNE Det går ud over tænderne, hvis man drikker meget energidrik.

De fleste energidrikke indeholder masser af sukker, samtidig med at de også har en høj syrekoncentration. Energidrikke kan derfor både give huller i tænderne og syreskader på tandemaljen.

Det fortæller odontologisk konsulent i Tandlægeforeningen Dorte Jeppe-Jensen.

12.01.13 / Dagbladet Køge m. fl.

FORTSAT TILSKUD TIL BØRN I KØGE Alle børn og unge kan fortsat få tilskud til tandbehandling i Køge Kommune til trods for lovændringen, der ophæver fritvalgsordningen til børn og unge under 16 år. Omkring en tredjedel af Køges børn og unge har været tilknyttet en privatpraktiserende tandklinik, og indtil de kommunale klinikker er gearet til at modtage de mange nye patienter, fastholder kommunen tilskuddet til behandling i privat praksis.

9.01.13 / Newspaq m.fl.

SOCIAL SKÆVHED I TANDBEHANDLINGER Højtuddannede får lavet relativt mange forebyggende behandlinger, mens lavtuddannede oftere får behandlet bl.a. caries.

Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

5.01.13 / Politiken m.fl.

HVER FEMTE TANDPASTA INDEHOLDER PARABENER Informationscenter for Miljø & Sundhed har undersøgt indholdet i 57 tandpastaer. Der blev fundet en eller flere parabener i 11 af dem.

14.12.12 / Ritzaus Bureau m.fl.

Hold igen med antibiotikum Sundhedsstyrelsen har strammet indikationerne for, hvornår bl.a. læger og tandlæger skal behandle med antibiotikum. Det fremgår af en ny vejledning.

Baggrunden er, at resistente bakterier bliver stadigt mere udbredte, og det truer mulighederne for at behandle med antibiotikum i fremtiden.

Derfor maner styrelsen nu til, at man tænker sig om en ekstra gang, før man anvender antibiotikum. Og vælger man at gøre det, bør man, ifølge den nye vejledning, bruge så smalspektret en type som muligt, og helst en, som påvirker normalfloraen så lidt som muligt.

Udfordringen for tandlægen er imidlertid, at infektioner i mundhulen stort set altid er polymikrobielle, og derfor er det ofte ikke tilstrækkeligt at anvende de mest smalspektrede antibiotika.

Det forklarer Tove Larsen, der er lektor i mikrobiologi på Københavns Universitet. Og det understreger vigtigheden af ekstra nøje at vurdere indikationen for brug af antibiotikum i hvert enkelt tilfælde, forklarer hun.

– Den gamle tommelfingerregel om, at en absces i sig selv ikke er indikation, gælder stadig.

Kun hvis der er påvirkning af almentilstanden eller risiko for spredning, skal der ordineres antibiotikum, siger Tove Larsen.

Hun påpeger i øvrigt, at det fremgår af den nye vejledning, at fluorokinoloner kun kan anvendes i primærsektoren i forbindelse med mikrobiologisk diagnostik, der viser, at andre midler ikke kan anvendes. www

Find vejledningen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Sst.dk Se i øvrigt hjemmesiden Antibiotikaellerej.dk, der retter sig mod befolkningen.

ODDER VIL UNDERSØGE TANDLÆGESKRÆK Odder Kommunale Tandpleje vil undersøge, hvor mange unge der lider af tandlægeskræk og hvorfor. Man vil spørge 18-årige, der er på vej ud af den kommunale tandpleje. Tandlægeskræk opstår oftest i barndommen, så tandplejen vil blive klogere på, hvordan det kan undgås. |

100 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

kort & godt

Flaskebørn havde ingen laktobaciller

og laktobaciller hæmmer væksten af fx Streptococcus mutans.

Det er konklusionerne af et svensk studie, som er publiceret i Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition. Artiklen er baseret på saliva-studier af 207 tremåneders børn, som var henholdsvis rene brystbørn, delvise bryst- og flaskebørn og rene flaskebørn.

Omtrent en tredjedel af de børn, som blev ammet eller delvist ammet, havde målbart indhold af laktobaciller i saliva. Hos flaskebørnene målte man ingen laktobaciller.

Pernilla Lif Holgersson, overtandlæge på Pædodontisk Afdeling ved Umeå Universitet, er en af forfatterne bag artiklen. Hun oplyser til Tandlægebladet, at flaskebørnene i undersøgelsen havde fået modermælkserstatning uden probiotiske produkter. Hun oplyser også, at det bliver mere og mere almindeligt i dag at give probiotiske dråber eller modermælkserstatning, som indeholder probiotika.

Holgerson PL, Vestman NR, Claesson R et al. Oral microbial profile discriminates breastfed from formula-fed Infants. J Pediatr Gastroenterol Nutr 2013;56:127-36.

Gamle stole får nyt græsk liv 50 år gamle barberstole med en hæve- og sænkepedal. Det var, hvad patienterne på en af klinikkerne på tandlægeskolen i Thessaloniki i Grækenland blev bedt om at sætte sig op i, når de skulle til tandlæge.

Og da udgifterne på skolen i Thessaloniki er ca.

20 gange større end indtægterne, stod nye stole ikke øverst på indkøbslisten.

Men på Tandlægeskolen i Aarhus fik lektor, ph.d. og dr.odont. Andreas Stavropoulos en god ide, da skolen skulle have deres 35 år gamle stole skiftet ud.

– Jeg fik Planmeca, som overtog de gamle stole, til at donere dem til tandlægeskolen i Thessaloniki.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Firmaet har gjort en stor indsats med at koordinere, at stolene blev hentet, opbevaret og sendt af sted i to containere til Grækenland. Og det betyder rigtig meget for mig, at jeg kan hjælpe,” fortæller han.

Og i Grækenland er de taknemmelige for initiativet fra den danske tandlæge.

– Vi er utrolig glade for vores ”nye” stole. De er allerede blevet taget i brug, og de fungerer godt. Vi takker både Aarhus Universitet og firmaet, som havde overtaget de brugte stole, for donationen, fortæller Georgios Palanghias, der er institutleder på tandlægeskolen i Thessaloniki.

|

101 |

KORT & GODT | Boganmeldelse

Mammutværk om oral patologi

Oversat patologisk anatomi med fine illustrationer

Stevens A, Lowe J, Scott I Patologisk Anatomi Munksgaard, 2012, 632 sider, ill.

ISBN: 978-8-7628-0947-5 Pris i DKK 698 inkl. moms

Stern D, Marx RE oral and Maxillofacial Pathology Quintessence Publishing, 2012, 979 sider, ill.

ISBN: 9780867155129 Pris i GBP 325

Dette imponerende værk, der i 2.-udgaven hensigtsmæssigt er opdelt i to bind, indeholder alt, hvad man kan forestille sig af sygdomme forekommende i mundhule og kæber og dele af hoved-hals-området i øvrigt, anskuet fra en klinisk, radiologisk og histopatologisk synsvinkel og med ret detaljerede afsnit om behandling. De fleste af de 2.700 illustrationer, hvoraf 500 er nye, er gode, om end nogle, især mikrofotos, kunne være gengivet større og i bedre kvalitet. Som det var tilfældet for 1.-udgavens vedkommende, indeholder bogen flere ”hjemmestrikkede” teorier og konstateringer, hvoraf nogle dog til en vis grad kan retfærdiggøres på baggrund af den gængse opfattelses manglende videnskabelige evidens. Det kan dog undre, at wHO’s klassifikationer og væsentlige wHO-relaterede anbefalinger publiceret i videnskabelige tidsskrifter ikke følges eller i det mindste refereres. Som eksempler på nogle få afvigende opfattelser kan nævnes inddelingen af ameloblastomer, der efter anmelderens opfattelse ikke bringer større klarhed, og en forvirrende sammenblanding af inflammatoriske og udviklingsbetingede cyster.

Endvidere argumenteres der for terminologiske ændringer, fx inden for spytkirteltumorer, som i 1991 anbefaledes af wHO, men uden reference hertil; derimod med reference til en forældet wHO-klassifikation fra 1972. Værket bør således læses med kritisk sans og er i nogle afsnit udfordrende, hvilket ikke nødvendigvis er en svaghed, hvis bogen ikke anvendes som eneste kilde til viden inden for området. Med disse forbehold kan værket anbefales som væsentlig litteratur for tand-, mund- og kæbekirurger og patologer, herunder i uddannelsesstillinger.

Dette er en dansk oversættelse af en engelsk/amerikansk lærebog med ulrik Baandrup og Niels Korsgaard som danske fagredaktører. I de indledende kapitler beskrives almene patologiske emner, hvorefter de forskellige organsystemer gennemgås. Illustrationsmaterialet er gennemgående særdeles velvalgt og pædagogisk, og mange forklarende tegninger ledsager teksten, der er klar og letlæst. Endvidere findes tekstbokse, der opsummerer og uddyber emnerne. Flere af kapitlerne går lige på sygdomsprocesserne efter en meget kort introduktion, hvor en indledning, der fremhæver de vigtigste sygdomme, symptomer og undersøgelsesmetoder, kunne ønskes.

Endvidere kunne man ønske, at inter nationalt accepterede klassifikationer, eller i det mindste henvisning til samme, anført som indledning til mange emner, fx en klassifikation af spytkirteltumorer eller en liste med de vigtigste af disse. I øvrigt anvendes forældet terminologi vedrørende spytkirteltumorerne; betegnelsen ”monomorft adenom” udgik for 21 år siden i international sammenhæng. Epidemiologiske oplysninger relaterer sig primært til engelske/amerikanske forhold, hvilket til dels kan være repræsentativt for danske forhold, men oplysninger om epidemiologien herhjemme havde været en fordel. En oplysning om, at læben er hyppigste lokalisation for planocellulært karcinom i munden, er ikke korrekt for Danmark, og i øvrigt heller ikke mere for uSA og England. Det siger sig selv, at afsnittet om mundhulens sygdomme ikke giver fyldestgørende informationer for tandlæger, men afsnittet giver en udmærket oversigt for sundhedspersonale med anden baggrund. Med tanke på danske tandlægestuderende findes flere dansksprogede bøger skrevet for danske forhold. Denne bogs force er de gode og pædagogiske illustrationer.

Jesper Reibel

Jesper Reibel

» Det kan dog undre, at WHo’s klassifikationer og væsentlige WHorelaterede anbefalinger publiceret i videnskabelige tidsskrifter ikke følges …

|

102 |

» Afsnittet om mundhulens sygdomme giver ikke fyldestgørende informationer for tandlæger ….

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

VOXPOP | kort & godt

Har du oplevet etiske dilemmaer i forbindelse med kosmetiske behandlinger?

Zoya El-Naggar Tandlæge, Birkerød

Maria Schiff

Tandlæge, Frederiksberg

Kenneth Vikkelsø Jordy Tandlæge, København

Har du oplevet at stå i et etisk dilemma i forbindelse med patienters ønsker til kosmetisk tandbehandling?

– Ja. Jeg møder flere patienter, der kommer med et ønske om at få bleget deres tænder, men jeg forsøger at overbevise dem om, hvad den rigtige behandling bør være. Jeg er nok ret konservativ med hensyn til kosmetisk behandling, og jeg laver fx kun blegninger, hvis der er indikationer for det.

Er det i orden at lave invasive, æstetiske behandlinger (fx facader) på patienter med et velfungerende tandsæt?

– Nej, det er ikke i orden. Jeg har mødt ældre patienter, der har fået lavet helt hvide facader. De har senere fortrudt den kosmetiske behandling, fordi den ikke matcher med deres alder. De holder sig for munden, når de smiler, fordi de er flove over deres tænder. Behandlingen har derfor givet dem en dårligere livskvalitet.

Har du oplevet at stå i et etisk dilemma i forbindelse med patienters ønsker til kosmetisk tandbehandling?

– Nej, jeg har ikke oplevet at stå i et etisk dilemma. Jeg er ikke kommet derud, hvor jeg ikke har kunnet overbevise dem om noget andet eller kunnet stå ved en behandling rent fagligt.

Er det i orden at lave invasive, æstetiske behandlinger (fx facader) på patienter med et velfungerende tandsæt?

– Ja, det synes jeg. Teknikkerne inden for facader er blevet mindre invasive.

Jeg kan derfor godt lave facader, hvis patienten har et ønske om det, og jeg kan se, at der er god indikation for at lave dem. Patienter kan opleve farveændringer eller forkortede tænder som en forringelse af deres livskvalitet. Jeg kan godt forstå patienternes problem og har derfor ikke problemer med at lave dem – jeg har fx lavet facader på min mor.

» Jeg har mødt ældre patienter, der har fået lavet helt

hvide facader. De har senere fortrudt den kosmetiske behandling, fordi den ikke matcher med deres alder.

Har du oplevet at stå i et etisk dilemma i forbindelse med patienters ønsker til kosmetisk tandbehandling?

– Ja. Jeg havde en patient, der af kosmetiske grunde ønskede at få skiftet alle sine sølvfyldninger ud, selvom de var velfungerende. Vi indgik et kompromis, hvor jeg skiftede de større fyldninger ud, mens jeg lod de små være. Jeg havde en anden patient, der efter en blegning havde en krone, der var blevet for lys. Der endte jeg med at skifte kronen.

Er det i orden at lave invasive, æstetiske behandlinger (fx facader) på patienter med et velfungerende tandsæt?

– Ja, det er i orden, men jeg mener, at patienten skal have en eller anden form for diagnose, der gør, at man laver æstetiske behandlinger, fx manglende tandsubstans eller slid. Så ville jeg ikke have betænkeligheder med at lave dem, og jeg har også lavet enkelte facader på den baggrund.

SE I ØVRIGT det videnskabelige tema om etik i odontologi på side 106

ZOYA EL-NAGGAR, TANDLÆGE, BIRKERØD tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

| 103 |

KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Immediat implantatindsættelse i molarregioner: et 12-måneders prospektivt, randomiseret studie Thomas Urban, Lambros Kostopoulos og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi, Sektion for Kirurgi og Oral Patologi, Odontologisk Institut, Health, Aarhus Universitet samt Privat henvisningspraksis, Aarhus

Formål At vurdere ændring i det marginale knogleniveau omkring immediat indsatte implantater i molarregionerne radiologisk og klinisk 12 måneder efter belastning af implantatet.

Materialer og metoder 92 patienter (44 kvinder og 48 mænd; gennemsnitsalder 50 år, 35 rygere og 57 ikkerygere) fik indsat et implantat umiddelbart efter ekstraktion af en molar i over- eller underkæbe (et implantat/ patient). Patienterne blev randomiseret til en af tre behandlingsmetoder med henblik på knoglegenopbygning af de efterladte periimplantære knogledefekter, dvs. de dele af ekstraktionsalveolen, der ikke udfyldes af implantatet: Autolog knogle, Ossix membran (Biomet, 3i) eller en kombination af autolog knogle og Ossix membran. Efter fire måneders heling blev der udført re-entry for at fastgøre et helingsabutment. En skrueretineret krone blev monteret 4-6 uger efter. 15 implantater mistedes inden abutmentoperationen (13 blev eksplanteret, og to var ikke osseointegrerede), og en patient døde inden 12-månederskontrollen. 76 patienter blev undersøgt 12 måneder efter belastning af implantatet. Det marginale knogleniveau blev vurderet radiologisk før re-entry og ved 12-månederskontrollen, pochedybde (PPD) og defektdybde (PDD) fra implantatplatform blev målt uden kronen – lige før og efter kronemontering, respektivt ved 12-månederskontrollen.

|

104 |

Resultater Et statistisk signifikant marginalt knogletab sås efter alle tre behandlingsmetoder efter 12 måneder (gennemsnit 0,48 mm), men der fandtes ingen signifikante forskelle mellem grupperne. Ligeledes blev der ikke fundet forskelle i PPD eller PDD mellem grupperne. Knogletabet resulterede i et gennemsnitligt periimplantært knogleniveau på 1,1 mm relateret til et gennemsnitligt PPD på 3,1 mm og et gennemsnitligt PDD på 1,3 mm.

Konklusion Efter 12 måneders belastning sås der ikke signifikante forskelle i det periimplantære knogleniveau efter tre behandlingsmetoder med knoglegenopbygning i forbindelse med immediat indsatte implantater i molarregioner.

Urban T, Kostopoulos L, Wenzel A. Immediate implant placement in molar regions: A 12-month prospective randomized follow-up study. Clin Oral Implants Res 2012;23:1389-97.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

kort & godt

Dansk forskning internationalt

Abstract

Termografi af ansigtshuden – kønsforskelle og temperaturændringer over tid hos raske individer Jennifer Christensen, Michael Væth og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi samt Sektion for Kirurgi og Oral Patologi, Odontologisk Institut, Health, Aarhus Universitet og Biostatistik, Institut for Biomedicin, Health, Aarhus Universitet

Formål 1) At vurdere ændringer i ansigtshudens temperatur over tid, 2) at identificere mulige kilder til variation i hudtemperatur og 3) at vurdere interobservatør-reproducerbarhed i målinger på termogrammer.

Materialer og metoder 62 frivillige raske individer (32 kvinder og 30 mænd; gennemsnitsalder 23,4; range 19,5-29,5 år) fik udført termografi af ansigtet (venstre og højre side i profil) ved fire lejligheder med ca. to måneder mellem hver session. Tre observatører målte på de digitale termogrammer ved at markere et rektangulært område fra ala nasi til den ydre øreåbning inklusive basis mandibulae (region of interest, ROI) i hvert billede ved hjælp af dertil udviklet software. Rygning, motionsvaner og brug af p-piller for kvinderne blev noteret.

Resultater Der fandtes en signifikant forskel mellem temperaturen i det målte ROI ved de fire sessioner (< 1 °C; P < 0,001) og mellem observatørernes målte ROI rektangel (areal) ved et givet tidspunkt (< 0,11 °C; P < 0,001). Forskellen mellem de to sider af ansigtet var ikke signifikant ved noget tidspunkt eller for nogen observatør (< 0,07 °C; P = 0,7). Ingen af interak-

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

tionerne mellem side, session og observatør var signifikante.

Rygning, motionsvaner og brug af p-piller var ikke signifikante faktorer, når de blev inkluderet som covariater i analysen (P > 0,1). Temperaturen i det målte ROI-område var signifikant højere hos mænd end hos kvinder (gennemsnitsforskel 0,7 °C; P < 0,001). En mixed-model ANOVA viste, at observatøren havde en meget lille indflydelse på den forventede standarddeviation for temperatur, mens session og individ havde en større indflydelse.

Konklusion Ansigtstemperaturen er symmetrisk og varierer over tid.

Denne symmetri er reproducerbar, uanset hvilken observatør der måler, og hvilket tidspunkt på året der måles.

Mænd har en højere ansigtstemperatur end kvinder.

Christensen J, Vaeth M, Wenzel A. Thermographic imaging of facial skin – gender differences and temperature changes over time in healthy subjects.

Dentomaxillofac Radiol 2012;41:662-7.

|

105 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Odontologisk æstetik og etik I nærværende artikel diskuteres æstetiske behandlinger af tandsættet ud fra en etisk synsvinkel, især med fokus på æstetiske behandlingers biologiske aspekter og behovet for æstetisk tandbehandling. Der nævnes grundlag for en række valg vedr. æstetisk tandbehandling, og problemer med alderens betydning for behandlingsvalgene berøres.

Odontologisk æstetik og etik Palle Holmstrup, professor, dr.odont., odont.dr. (h.c.), ph.d., Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Ulla Pallesen, overtandlæge, Afdeling for Tandsygdomslære og Endodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Søren Schou, professor, dr.odont. ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

F

orbedring af tandsundheden og økonomisk velfærd med større fokus på det enkelte menneskes udseende har medført betydelig fokusering på æstetiske tandbehandlinger. Den etiske udfordring her er især relateret til følgende to aspekter:

1. Æstetiske behandlinger kan medføre forringelse af tandsundheden, og hvor er grænsen, der tilgodeser såvel biologi som æstetik?

2. Hvor vidt kan tandlægen gå mht. at skabe behov for æstetisk behandling hos den enkelte patient, og hvor langt skal tandlægen følge patientens ønske?

Det er formålet med denne artikel at medvirke til debatten om god behandlingsskik, idet vi er opmærksomme på, at der ikke findes en alment accepteret opfattelse, hvad dette begreb indebærer. Vi vil forsøge at diskutere etik og æstetik ud fra de to spørgsmål, der er stillet ovenfor. Temaet og de relaterede etiske problemstillinger har i øvrigt tidligere været berørt i skandinaviske artikler (1-3).

Biologi og æstetik Det er oplagt, at der i en lang række af tandlægens behandlingsopgaver indgår behov for at tilgodese æstetiske hensyn. Alle er enige i, at bivirkninger må accepteres i et vist omfang, når der skal udføres nødvendige behandlinger, dvs. behandlinger, der har til formål at forbedre mundsundheden. Ligeledes kan mange være enige i, at behandlinger, der ikke har til formål at forbedre mundsundheden, men udelukkende har æstetiske emneord formål, kun tillader en mindre grad af bivirkninEsthetic, ger. I det hele taget kan der spørges: Hvad vil æstedental; tik sige i forbindelse med tænder, og hvor højt skal treatment; æstetik prioriteres i forhold til biologi (4)? side effects |

106 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Etik og æstetisk tandbehandling | vIDeNsKab & KLINIK

æstetisk behandling af dental fluorose

Non-invasiv behandling med adhæsiv teknik

Fig. 1. en 17-årig pige med dental fluorose tilbydes behandling med 28 fuldkeramiske kroner på kosmetisk indikation. den omfattende behandling indebærer risiko for uoverskuelige umiddelbare og senere komplikationer.

Fig. 2a og b. I dag er det muligt med adhæsiv teknik at udføre æstetisk tandbehandling med non-invasiv teknik. billederne viser små laterale incisiver udbygget med plast uden præparation.

Fig. 1. A 17-year old girl with dental fluorosis is presented for proposed treatment with 28 ceramic crowns for aesthetic reasons. The treatment includes numerous immediate and later complications.

Fig. 2 a and b. Today it is possible to undertake non-invasive aesthetic treatments by adhesive techniques. The photographs show small lateral incisors before and after enlargement with resin material without preparation.

I den forbindelse er det vigtigt at gøre sig klart, at behandlinger, hvorved der fjernes tandsubstans, altid indebærer irreversible ændringer af tanden, og herved er der et potentielt behov for reparation og omlavning, hvorved mere og mere tandsubstans kan mistes, ligesom pulpa og gingiva kan blive påvirket i negativ retning. Det ultimative er naturligvis tab af tanden. Dette aspekt adskiller tandlægens behandling fra den almindelige ”konsument-situation”. Man kan altid købe en ny cykel eller få repareret sin radio uden andet end et økonomisk afsavn. I den situation gælder således den almindelige forbrugersuverænitet, men ved invasive behandlinger kan patienten ikke fortryde og få sit tandsæt tilbage til det oprindelige. Patienten kan ikke overskue de mulige komplikationer, og ofte har vi som tandlæger heller ingen forudsætninger for at forudsige, hvad der fremover vil kunne forventes af reparation og omlavning hos den enkelte patient (Fig. 1). Hvad sker der fx, når patienten bliver ældre, bliver medicineret og spytsekretionen kompromitteres? Hvordan er patientens mulighed for fortsat at opretholde sufficient mundhygiejne i højere alder? Vil patienten fortsat have økonomisk mulighed for at få udført reparation eller omlavning? Forudsætningerne for en given behandling ændres således ofte med alderen. Jo yngre patient, jo længere er perspektivet, og derfor bør der især ved yngre patienter vises størst mulig tilbageholdenhed med invasive behandlinger, en konservativ tilgang er afgørende. Dette understreges yderligere af, at mange kosmetiske tandbehandlinger ikke er undersøgt i langtidsundersøgelser.

Heldigvis tillader materialeudviklingen på fyldningsområdet i tiltagende grad brug af behandlingsmetoder, der begrænser fjernelsen af hårde tandvæv. Behandlinger, der tidligere krævede kroner, facader eller indlæg, kan i dag ofte gennemføres med plastiske fyldningsmaterialer med god æstetik (Fig. 2 a og b). Kronefrakturer, der repræsenterer et objektivt nødvendigt behandlingsbehov, kan således ofte behandles med tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

blegning af tetracyklinmisfarvede tænder

Fig. 3. tetracyklinmisfarvede overkæbetænder er bleget vha. hjemmeblegning i blegeskinne over en periode på to måneder. med denne behandling kunne der opnås et for patienten tilfredsstillende æstetisk resultat, og kronebehandling kunne undgås eller udsættes.

Fig. 3. Bleaching of tetracyclin-discoloured maxillary teeth due to tetracyclin-intake. Bleaching has been performed at home over a 2-month period. The result of treatment was aesthetically acceptable for the patient, and treatment with crowns was avoided.

plastrestaureringer, hvor de kan erstatte keramiske skal- eller fuldkroner. I den forbindelse er det diskutabel praksis, når der behandles flere incisiver for at opnå æstetisk lighed, selv om kun en enkelt tand er afficeret (5).

Det sker ofte, at patienter henvender sig for at få gennemført blegning af tænder. Når en rodbehandlet tand er blevet mørk, er intern blegning en tandsubstansbevarende behandling, der |

107 |

vIDeNsKab & KLINIK | Oversigtsartikel

kan erstatte mere invasive behandlinger med facade eller krone (6-10). Behandlingen af mindre mineraliseringsforstyrrelser med helt overfladiske farveændringer, som fx ved dental fluorose, kan ofte gennemføres med gode resultater ved mikroabrasion af tandemaljen. Mere dybtliggende misfarvninger som følge af mineraliseringsforstyrrelser kan ikke fjernes ved mikroabrasion, da udtalt fjernelse af emalje kan skade tanden. Her kan ekstern blegning ofte med fordel anvendes (Fig. 3), men det kan også være nødvendigt at anvende plast eller evt. keramik. Overfladiske misfarvninger som følge af indtrængning af organiske farvestoffer kan ofte fjernes ved ekstern blegning.

Endnu mere vidtgående konsekvenser for tandsundhed og økonomi kan ses som følge af, at der i visse tandlægekredse har

bredt sig en praksis, hvor indikationsområdet for implantatbehandling er vokset. Det drejer sig fx om, at tænder med behov for rodbehandling foreslås ekstraheret og erstattet med implantat uden at forsøge rodbehandling, eller tænder med fæstetab, der ekstraheres i stedet for, at der udføres parodontalbehandling. Tilsvarende foreslås ikke sjældent ekstraktion af endodontisk behandlede tænder med persisterende apikal parodontitis eller knækket rodfil, uden der forsøges revision eller retrograd rodfyldning. Der kan selvfølgelig være grunde til at erstatte sådanne tænder, men den beskrevne praksis er problematisk. ud over økonomiske overvejelser er implantatbehandling ikke altid komplikationsfri på længere sigt (11,12). En mere konservativ tilgang synes derfor velbe-

Implantatbehandling uden samlet behandlingsplan

Fig. 4. Implantatbehandling er udført uden en samlet behandlingsplan med sanering af hele tandsættet.

Fig. 4. Treatment, involving clearance of the entire dentition, and replacement with implants has been performed without an overall treatment plan.

Inkompetent behandling af diastema

Fig. 5. et eksempel på en æstetisk behandling, hvor behandleren ikke behersker metoden. et diastema er lukket med plast uden mulighed for optimal renhold. der findes ingen metoder, der kan kompensere for en dårlig behandler.

Fig. 5. Example of a treatment performed by a colleague without the skills needed. The diastema has been closed by resin material without the possibility of sufficient cleaning. No method can compensate for in-competent treatment.

|

108 |

Non-invasiv behandling med keramiske skalkroner

a

b

c

D

Fig. 6. a og b viser stærkt eroderede tænder på en 16-årig dreng som følge af stort indtag af cola. C og d viser tænderne 12, 11, 21 og 22 behandlet med keramiske skalkroner. der er kun udført præparation incisalt, og præparationsgrænsen ligger supragingivalt.

Fig. 6. A and B show strongly eroded teeth in a 16-year old boy due to high intake of cola. C and D show the teeth 12, 11, 21 and 22 treated with ceramic laminate crowns. Only discrete preparation has been performed and the crown margin is supragingival.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Etik og æstetisk tandbehandling | videnskab & klinik

grundet. Et yderligere problem er, at implantater undertiden indsættes uden en samlet behandlingsplan for hele tandsættet og forudgående sufficient parodontalbehandling, herunder sikring af, at patienten kan opretholde den for implantatbehandlingen nødvendige mundhygiejne (Fig. 4). Dette skal ses i lyset af, at der er en hyppigere forekomst af periimplantær vævsnedbrydning, herunder marginalt knogletab, hos patienter med tandtab som følge af marginal parodontitis (13,14).

Den ”gode” æstetiske behandling indebærer, at patienten har et reelt behov, og at behandlingen opfylder krav til evidens.

Det medfører, at der bør foreligge kliniske undersøgelser, der dokumenterer, at behandlingen kan opfylde det foreliggende behov, at holdbarheden af behandlingen er tilfredsstillende, og at mulige bivirkninger er afdækket. Non-invasive behandlinger er klart at foretrække, da hensynet til tandsubstans, pulpa og parodontium derved tilgodeses bedst.

Et andet væsentligt aspekt er, at behandleren må være i stand til at kunne udføre behandlingen, som ofte kan være vanskelig, og der findes ikke metoder, der kan kompensere for en dårlig behandler (Fig. 5). Blegning og mikroabrasion er, som tidligere anført, mindre invasive end plastbehandling. Plastbehandling kan dog ofte ske uden præparation af tanden, og herved kan en fortrydelsesret tilgodeses. Samtidig er plast lettere at reparere end keramik. Porcelænsfacader kræver præparation, og derved er der ved fremtidige behandlinger altid behov for en restaurering med øget tab af tandsubstans til følge. Porcelænsfacader er første led i en kronepræparation, men dog mindre invasive end fuldkroner, og hensynet til parodontiet kan ofte tilgodeses ved anbringelse af præparationsgrænsen supragingivalt uden at kompromittere æstetikken (Fig. 6) (1).

Patientens ønsker og behov Hensynet til de ovennævnte forhold indebærer, at der altid bør gennemføres en nøje overvejelse af grundlaget for den planlagte behandling, og patienten bør inddrages i en diskussion af mulige behandlingsmuligheder, herunder ingen behandling, således at der er mulighed for en fælles beslutning på et informeret grundlag. Er behandlingen objektivt nødvendig? I den forbindelse bør det afklares, om behovet er et udtryk for patientens eget udtrykte ønske, eller om behovet er skabt af andre? Specielt bør tandlægen være varsom med at påpege æstetiske behov, der ikke a priori er udtrykt af patienten. Der er ikke faste normer for tandæstetik, ligesom der ikke er faste normer for andre dele af den æstetik, som mennesker omgiver sig med. Ønskerne til æstetik er et produkt af talrige forhold, herunder mode, kultur, tradition, uddannelse og socioøkonomi. Desuden indgår alderen. Moden og alderen skifter. De senere årtiers holdning til invasive, menneskeskabte modifikationer af det menneskelige udseende, herunder plastikkirurgiske indgreb, tatoveringer og piercinger, er en særlig udfordring for de nye ønsker og behov, der hos den enkelte kan opstå med ændret mode og alder. Opstår der ønske om fjernelse af tatoveringer, efterhånden som alderen stiger? Kunne man forestille sig, at tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Klinisk relevans Ønsker en patient en æstetisk tandbehandling, må tandlægen gøre sig nogle etiske overvejelser om behov og behandlingsvalg. Tandlægen bør forholde sig til og rådgive patienten om, at den invasive æstetiske behandling kan medføre behov for fremtidig reparation og omlavning, og en fremtidig reparation vil patienten ofte have svært ved

at overskue. Derfor må tandlægen følge den grundregel, der hedder, at jo yngre patienten er, desto mere konservativ må tilgangen til den æstetiske behandling være. Alligevel må det være patientens egne behov og ikke omgivelsernes – der bør styre eventuel æstetisk behandling, og derfor er det patienten, der må tage den endelige beslutning.

der med tiden kommer en ”grøn bølge”, hvor tænder igen må ligne naturlige tænder i form og farve og ikke hvide proteselignende tænder, som tendensen er i øjeblikket?

Under alle omstændigheder bør patienten oplyses om, at invasive kosmetiske behandlingsformer sædvanligvis indebærer vedligeholdelse og omlavning. I den forbindelse kan der opstå problemer, hvis patientens økonomi senere i livet ikke tillader opfølgende behandling, som kunne være undgået ved bevaring af den naturlige tand.

Der er en hårfin balance mellem tillid til behandleren og tabet af samme tillid, hvis behandlingen medfører komplikationer. Forfatterne til denne artikel har set en række tilfælde, hvor tilliden var mistet, og patienten udtrykker, at den gennemførte behandling var ”livets mareridt”. Det gjaldt fx for en ung patient, der pga. diastemata svarende til overkæbefronten fik fremstillet kroner på fire intakte incisiver, hvorefter der opstod pulpanekroser og deraf følgende problemer. Selvom patienten har henvendt sig til tandlægen med det primære ønske at få lukket sine diastemata, er det nærliggende efter et sådant forløb, at patienten opfatter tandklinikken som en del af en ”købmandsmodel” snarere end en del af en ”sundhedsvidenskabelig model” (3).

Vi har som sundhedspersonale en etisk forpligtelse til at gøre det bedste for patienten, ikke at skade patienten, vise respekt for patientens autonomi og informere patienten. Der kan være modsatrettede hensyn i en samtidig opfyldelse af alle disse forpligtelser. Det er dog klart, at overvejelser om mulige komplikationer, som behandlingen kan medføre, bør indgå i en diskussion med patienten.

Der stilles naturligvis i den forbindelse store krav til tandlægens sundhedsvidenskabelige professionalisme, men det er en forventelig del af den akademiske sundhedsvidenskabelige uddannelse, at vi som tandlæger lever op til denne professionalisme. Det er således op til tandlægen at beskytte patienten |

109 |

vIDeNsKab & KLINIK | Oversigtsartikel

mod ubiologiske behandlinger, og det kan ske ved at motivere patienten til selv at fravælge det, der ikke på langt sigt er til gavn for patienten – også selv om den ønskede behandling kunne være økonomisk eller fagligt lukrativ for tandlægen at udføre.

En yderlighed af det grundlæggende etiske princip, respekten for patientens autonomi, er især aktuel, hvis patienten ønsker et mere invasivt behandlingsscenarie, end hvad man som behandler skønner nødvendigt. Patientens ret til egen bestemmelse kan således mistolkes som retten til at kræve en specifik behandling, hvilket ikke, hverken juridisk eller etisk, er korrekt (3). Respekten for patientens autonomi giver udelukkende patienten ret til at takke nej til en type behandling – ikke ret til at kræve en anden. At nægte at udføre, hvad man betragter som en unødvendig, og måske invasiv behandling, kan måske skabe en umiddelbar konflikt mellem patient og behandler, men kan i

etisk sammenhæng ikke føre til tvivl om, at tandlægen handler korrekt ved at nægte at respektere patientens ønske.

Vi er ikke i tvivl om, at dette foregår i vid udstrækning i Skandinavien, men kendskabet til udviklingen i uSA og andre lande kan skræmme, når man ser modeidealer, idoler, speakere, astronauter og skuespillere frembære porcelænshvide tandrækker, ofte med indbygget smil og cyanotisk gingiva, der er så langt fra det biologisk optimale, som det kan komme. Ønsket om porcelænshvide uslidte tænder på en perlerække uden mellemrum og uregelmæssigheder er vanskeligt foreneligt med den natur, vi er en del af. Naturlige tænder ændrer udseende med årene, og det tjener harmonien bedst, hvis tændernes udseende er i harmoni med den øvrige del af kroppen. Den enkelte persons karakter fortjener afspejling i tandsættet, og en perlerække af porcelænshvide tænder er sjældent noget rimeligt billede.

absTRacT (eNGLIsH) Odontological aesthetics and ethics Aesthetic dental treatment in an ethical context, with a focus on biological aspects of aesthetic treatment, and the need for aesthetic dental treatment are discussed in the present article.

The background for the choice of various aesthetic treatments is mentioned as is the significance of age for the type of treatment under consideration.

Litteratur 1. Pallesen u, Holmstrup P. Æstetisk tandpleje – en etisk udfordring?.

I: Holmstrup P,red.. Odontologi 2003. København: Munksgaard, 2003;189-208.

2. Holmstrup P. Er der etiske problemer i tandlægens hverdag?

Tandlægebladet 1997; 101: 400-10.

3. Holmstrup P, Rossel P. Tandlægeetik i år 2000 – og fremover. I: Hjørting-Hansen E ,ed. Odontologi 2000. København: Munksgaard, 2000;23-38.

4. Liebler M, Devigus A, Randall RC et al. Ethics of esthetic dentistry.

|

110 |

quintessence Int 2004;35:456-65.

5. Pallesen u, van Dijken J. Plastrestaureringer – før og efter år 2000. I: Hjørting-Hansen E, ed. Odontologi 2000. København: Munksgaard, 2000;39-53.

6. Pallesen u. Blegning af tænder: indikation, klinik og biologiske hensyn. Tandlægebladet 1993;97:36272.

7. Pallesen u. Blegning af misfarvede tænder. I: Hjørting-Hansen E, ed.

Odontologi 1996. København: Munksgaard, 1996;1-24.

8. Dahl JE, Pallesen u. Blegning af

tænder. Effekt, holdbarhed, bivirkninger og etiske betragtninger.

Tandlægebladet 2002;106:620-7.

9. Dahl JE, Pallesen u. Tooth bleaching – a critical review of the biological aspects. Crit Rev Oral Biol Med 2003;14:292-304.

10. Holmstrup G, Palm AM, LambjergHansen H. Bleaching of discoloured root-filled teeth. Endod Dent Traumatol 1988;4:197-201.

11. Jung RE, Pjetursson BE, Glauser R et al. A systematic review of the 5-year survival and complication rates of implant-supported single

crowns. Clin Oral Implants Res 2008;19:119-30.

12. Mombelli A, Müller N, Cionca N. The epidemiology of peri-implantitis. Clin Oral Implants Res. In press.

13. Schou S. Implant treatment in periodontitis-susceptible patients: a systematic review. J Oral Rehabil 2008;35 (Supp 1):S9-22.

14. Schou S, Holmstrup P, worthington HV et al. Outcome of implant therapy in patients with previous tooth loss due to periodontitis. Clin Oral Implants Res 2006;17 (Supp 2):S104-23.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Hurtigt og nemt – en helt ny

retraktionsoplevelse

3M ESPE Astringent Retraction Paste.

Et enkelt og effektivt hjælpemiddel til pocheåbning og hæmostase.

På grund af den fine kapselspids kan retraktionspastaen nemt appliceres, hvor den skal – dybt nede i pochen.

• Der opnås en tør, ren poche og en langvarig hæmostase • Åbner effektivt pochen • Behagelig og tidsbesparende procedure: 50 % hurtigere • Kan anvendes sammen med de fleste kompositpistoler

www.3MESPE.dk

3M a/s, 3M ESPE Dentalprodukter, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tel: 43 48 01 00, Fax: 43 20 15 65, e-mail: dkdental@mmm.com 3M og ESPE er varemærker hos 3M Company eller 3M Deutschland GmbH. Anvendes under licens i Canada. © 3M 2013. Alle rettigheder forbeholdes.

3M™ ESPE™ Astringent Retraction Paste

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Valget står mellem implantater og traditionel protetisk rehabilitering Når klinikeren står over for en patient med én eller flere kompromitterede/dubiøse tænder, eller hvor der er tandmangel, må der træffes flere og ofte svære valg omkring behandlingen.

Behandlingsvalget skal basere sig på videnskabelig evidens i det omfang, denne findes, men behandlerens erfaring og kliniske skøn vil også have betydning. Desuden skal patienten altid inddrages i beslutningsprocessen.

I nærværende artikel diskuteres nogle af de faktorer, der kan have indflydelse på valget mellem traditionel protetik (defineret som tandforankret fast protetik og tand- og/eller slimhindeunderstøttet aftagelig protetik) og implantatbaseret protetik, når patienten har behov for en protetisk rehabilitering af tandsættet. Etiske aspekter i den forbindelse berøres ligeledes.

Kendskab til prognose og komplikationsrisici for de forskellige behandlinger er nødvendigt. Endvidere vil generelle forhold hos patienten, såsom medicinske forhold, alder, økonomi, præferencer (hos patient og behandler) og kompetencer samt lokale forhold (tandstatus, interdental afstand, kæberelationer, knoglekvantitet og -kvalitet) spille ind på behandlingsvalget.

Målet med den protetiske behandling – uanset om implantater eller traditionel protetik vælges – må være at rehabilitere patienten så effektivt som muligt med færrest mulige indgreb og risici.

|

112 |

Implantater kontra traditionel protetisk rehabilitering Lars Schropp, lektor, ph.d., Protetik, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet Kjell Størksen, tannlege, Tannklinikken, Kjevekirurgisk avdeling, Haukeland Universitetssykehus, Bergen, Norge

F

ør enhver tandbehandling kan iværksættes, skal der foreligge en diagnose, som stilles på baggrund af en forudgående undersøgelse af patienten. Herefter følger en beslutning om, hvilken behandling der er den mest hensigtsmæssige for patienten, og en behandlingsplan lægges.

Denne systematiske fremgangsmåde skal sikre et behandlingsresultat, der er så forudsigeligt og succesfuldt som muligt. Behandlingsvalget skal naturligvis basere sig på videnskabelig evidens i det omfang, denne findes, men behandlerens erfaring og kliniske skøn vil også have betydning (1). Det er desuden vigtigt at pointere, at klinikeren ikke kun skal tage stilling til den rette behandling ud fra sin faglige viden, men også i høj grad inddrage patienten i beslutningsprocessen. Det betyder, at den objektive kliniske undersøgelse skal suppleres med en grundig anamnese, hvor der bl.a. spørges ind til patientens ønsker og forventninger til behandlingen, så disse kan blive tilgodeset. En sådan medinddragelse af patienten kan være med til at garantere, at beslutningstagningen omkring behandling foretages på et etisk forsvarligt grundlag. Medlemmer af Tandlægeforeningen i Danmark skal følge ”Etiske regler og kollegial vedtægt”, som siger, at man over for patienter bl.a. har pligt til ”At vejlede dem, så de kan opnå og bevare bedst mulig oral sundhed” samt ”At informere om behandlingsmuligheder, -risici og mulige bivirkninger alt efter deres behov.” Det ideelle må være, at patienten bliver behandlet på en måde, der gavner mest og samtidig med mindst muligt indgreb, hvilket kan reducere ubehaget og risikoen for komplikationer. Altså er det ikke målet i sig selv at vælge den mest teknisk komplicerede behandling, men snarere den behandling, der anses nødvendig for at kunne løse patientens problem. Dette synspunkt er eksempelvis formuleret i de norske etiske regler for tandlæger: ”En tannleemneord ges oppgave er innenfor sitt fagområde å ivareta Dental implants; sine pasienters helse. Hensynet til pasienten må rehabilitation; være overordnet andre hensyn.” Det er vigtigt i prosthodontics; den forbindelse at journalføre vurderingerne, decision making; ethics som leder til behandlingsvalget. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Implantat kontra traditionel protetik | vIDeNsKab & KLINIK

Ovenstående synspunkter gælder naturligvis også, når protetisk rehabilitering af vores patienter kommer på tale. Et såkaldt beslutningstræ er vist i Fig. 1, som illustrerer nogle af de mange – og ofte svære – valg, der må træffes af klinikeren, når denne står over for enten en eller flere kompromitterede/dubiøse tænder eller manglende tænder i tandsættet.

Nærværende artikel vil fokusere på nogle af de overvejelser, der specielt skal gøres, når man skal foretage et valg omkring rehabilitering ved hjælp af traditionel protetik (defineret som tandforankret fast protetik og tand- og/eller slimhindeunderstøttet aftagelig protetik) og implantatbaseret protetik og herunder diskutere væsentlige etiske aspekter. Det skal pointeres, at kun de mest brugte former for behandlingsalternativer vil blive omtalt, da det af hensyn til artiklens omfang ikke er muligt at diskutere alle typer af mere avancerede løsninger (fx kombinationsprotetik, attachments, konuskonstruktioner).

Implantater eller traditionel protetik udviklingen af de dentale titaniumimplantater og disses evne til at integrere sig i kæbeknoglen har revolutioneret vores muligheder for at rehabilitere patienter med medfødt tandmangel eller efter tandtab. Implantatbehandling kan komme på tale i tilfælde, hvor der blot mangler en enkelt tand, samt ved mere omfattende behov for bidrehabilitering af delvist eller helt tandløse patienter. Adskillige undersøgelser har dokumenteret, at implantatbehandling foretaget på de rette indikationer kan føre til succesfulde resultater (2,3). Indsættelse af dentale implantater til retention af en protetisk restaurering har dermed fået en stadigt større rolle i odontologien og har i mange behandlingsplaner rykket op fra at være det sidste alternativ til

at blive førstevalget. Det skyldes i stor grad ændringer i patienternes holdninger til aftagelige proteser og i tandlægens holdninger til at beslibe tænder til brokonstruktioner. Spørgsmålet er, om vi er kommet så langt med implantatbehandlingen, at de traditionelle tanderstatninger bliver en nødløsning.

Som det vil fremgå af det følgende, vil mange faktorer kunne have indflydelse på valget mellem implantater og traditionel protetik. langtidsprognoser og komplikationsrisici Ved valg af behandlingsmetode vil det være relevant at have kendskab til, hvilke komplikationsrisici der er forbundet med de enkelte behandlinger, samt langtidsprognosen, dvs. den forventede levetid af rekonstruktionen og frekvens af reparationer, man må påregne (4).

Komplikationer ved protetisk behandling kan deles op i de biologiske og de tekniske. Til de biologiske regnes bl.a. betændelsestilstande i parodontiet/knoglen og vævstab. Dette ses både ved tænder (gingivitis/marginal parodontitis) og ved implantater (peri-implantær mucositis/peri-implantitis). Tab af knogle omkring et implantat (disintegration) kan ligeledes ses ved en ugunstig belastning af dette. I relation til tænder ses caries, pulpanekrose, periapikal patologisk proces og fraktur.

Tekniske komplikationer kan udmønte sig ved fraktur af rekonstruktionen, eksempelvis porcelænsfraktur, fraktur af brostel eller protesedele (5,6), ligesom løsning eller tab af en krone eller bro pga. cementsvigt kan ses (7). I tillæg til disse er der komplikationer, såsom fraktur eller løsning af retentionsskruer og fraktur af retentionselementer for proteser, der relaterer sig hyppigere til implantatrekonstruktioner. Fraktur af selve im-

beslutningstræ

Tvivlsom tand / tænder

Bevarelse

Protetik

Ekstraktion (eller tandagenesi)

Alternativ

Behandling

Protetisk behandling

Traditionel rehabilitering

Ingen behandling

Orto / autotransplantat

Implantat

Fig. 1. Illustration af de mange valg, der må træffes af klinikeren, når denne står over for et tandsæt med én eller flere kompromitterede/ dubiøse eller manglende tænder.

Fig. 1. Decision tree: An illustration of the many choices, which have to be made by the clinician in the case of a dentition with one or more compromised/dubious or missing teeth.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

|

113 |

vIDeNsKab & KLINIK | Oversigtsartikel

bevarelse eller erstatning?

a

c

b

Fig. 2. a: traume efter faldulykke. Vurdering af, om tænderne skal bevares eller fjernes og erstattes med implantater. b: efter endodontisk behandling ekstruderes tænderne ortodontisk til kontakt med underkæbetænderne. bemærk, hvor hensigtsmæssigt tænderne er placeret i forhold til at kunne bevare mest mulig tandsubstans. C: efter at have formet blødtvævet med midlertidige kroner tages aftryk til endelige helkeramiske kroner.

Fig. 2. A: Trauma after a fall. Determining whether the teeth can be preserved or have to be removed and replaced with implants.

B: After endodontic treatment the teeth are orthodontically extruded to make contact with the lower jaw teeth. Note how favourably the teeth are positioned, to preserve as much tooth substance as possible. C: After shaping the soft tissues by means of temporary crowns, an impression is made for fabrication of final all-ceramic crowns.

Implantat fremfor bro

bro fremfor implantat

Fig. 4. Som alternativ til broløsningen kunne man have valgt implantat 12, blegning af 13 og en keramisk løsning på 11. dette er dog mere arbejds- og tidskrævende samt en dyrere behandling. Patientens mening kan afgøre valget.

Fig. 3. med sunde nabotænder og intakt kæbekam vil implantatbehandling være et førstevalg.

Fig. 3. In case of healthy neighbouring teeth and intact alveolar ridge, implant treatment would be the first choice.

|

114 |

Fig. 4. As an alternative to a bridge, the clinician could have chosen an implant in position 12, bleaching of 13 and a ceramic solution for 11. This is, however, more laborious and time consuming and a more expensive treatment. The patient’s opinion may determine the choice.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Implantat kontra traditionel protetik | videnskab & klinik

plantatet forekommer endvidere i sjældne tilfælde, og der ses generelt hyppigere porcelænsfrakturer ved kroner (8) eller broer fastgjort på implantater end på tænder (mulige årsagsforklaringer til dette skal ikke diskuteres her). Ud fra disse betragtninger må man påregne et noget større behov for omlavninger og reparationer ved implantatprotetik end ved traditionel protetik.

Det er dog vigtigt at understrege, at gennemsnitstal for holdbarhed og risici ikke alene vil kunne danne grundlag for valget af behandlingsstrategi, da indikationerne oftest ikke vil være de samme for de forskellige behandlinger, og hvert eneste patienttilfælde må således vurderes individuelt. Behandlerens erfaring og faglige kompetence påvirker også prognosen i lighed med kvaliteten af det tandtekniske arbejde. Man skal derfor være varsom, når man anvender data fra studier som grundlag for valg af behandling i almenpraksis, da disse oftest er udført af specialister på universitets- eller specialistklinikker.

Dental status Valget af behandling afhænger også af tandstatus, altså hvilken forfatning resttandsættet er i, samt antal og fordeling af tænderne. I dette afsnit vil forskellige kliniske scenarier blive gennemgået.

Tandbevarelse eller erstatning I den initiale fase af behandlingsplanlægningen skal der tages stilling til, hvilke tænder der er bevaringsværdige, og hvilke der eventuelt må ekstraheres. Det kan være hjælpsomt at inddele tænderne i kategorierne: bevaringsværdige, tvivlsomme og håbløse. Det er de tvivlsomme tænder, der her er den største udfordring, da disse vil være i en forfatning, som kræver mere avancerede behandlingsprocedurer for at kunne reddes. Der skal nu foretages en cost-benefit-analyse, når valget mellem bevaring eller ekstraktion skal træffes. Drejer det sig om en enkelt tand, kan det være relevant at sammenligne prognosen for og udgifter forbundet med 1) bevarelse af denne, som måske vil kræve en rodbehandling og efterfølgende kronefremstilling – med eller uden stiftforankring – og 2) behandling med et enkelttandsimplantat eller en mindre bro. Flere oversigtsartikler har sammenlignet succes og cost-effectiveness for de forskellige behandlinger (9-12). Nogle studier konkluderede, at det var mere cost-effective at foretage endodontisk behandling med efterfølgende kronebehandling (10,11) sammenlignet med behandling med et enkelttandsimplantat. Torabinejad et al. (12) konkluderede, at enkelttandsimplantater og rodbehandlede tænder restaureret med en krone har samme høje succesrater og bedre prognose end tandstøttede broer. Iqbal & Kim (9) fandt ligeledes ingen forskel på overlevelsen for ikke-kirurgisk endodontisk behandlede tænder forsynet med en passende restaurering og for enkelttandsimplantater. En vigtig pointe er, at behandlingsvalget således ikke udelukkende kan træffes på basis af generelle data over succes for behandlingerne, men må foretages ud fra forholdene ved det enkelte behandlingstilfælde (Fig. 2). Det kan synes fornuftigt at prioritere en behandling, hvor tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Klinisk relevans Når klinikeren skal genopbygge et tandsæt, må han ofte beslutte, om den bedste løsning er traditionel protetik (tandforankrede broer og tand- eller slimhindeunderstøttede proteser) eller brug af tandimplantater. For at klinikeren kan træffe det rigtige valg, er det nødvendigt at have indsigt i begge behandlingsformer.

Samtidig skal patienten inddrages i beslutningsproces-

sen, idet generelle forhold hos patienten såsom medicinske forhold, alder, økonomi, præferencer, kompetencer og lokale forhold (tandstatus, interdental afstand, kæberelationer, knoglekvantitet og -kvalitet) kan spille ind på behandlingsvalget. Målet må være at løse patientens problem så effektivt som muligt med færrest mulige indgreb og risici.

den naturlige tand forsøges bevaret, højere end alternativet med ekstraktion og erstatning af tanden. På denne måde får man en ekstra chance, hvis den første behandling mislykkes (13).

Det skal understreges, at det faktum, at en tand kan bevares per se, ikke nødvendigvis betyder, at tanden kan anvendes som led i en protetisk rekonstruktion, fx som ankertand for en bro.

I andre tilfælde kan det være relevant at overveje ekstraktion af ellers bevaringsværdige tænder, hvis bevarelse af disse fx vil forringe mulighederne for at opnå en optimal æstetik eller retention af en protese. Et eksempel kunne være en helt intakt tand med en god prognose placeret i overkæbens midtlinje som eneste tilbageværende tand i tandsættet.

En tand mangler Mangler der en enkelt tand i tandsættet – og erstatning af denne er indiceret – vil der ofte være en overvejelse mellem at behandle med traditionel protetik eller en implantatløsning. I systematiske reviews ses, at prognoserne er sammenlignelige for konventionelle (bilateralt ophængt) tandretinerede broer (14) og enkelttandsimplantater (15) med høje succesrater for begge behandlinger.

Desværre findes der ikke direkte sammenlignende studier, der har set på overlevelse og succes for disse to behandlingskoncepter (16). Salinas & Eckert (16) fandt, at succesraten var højere for enkelttandsimplantater (95 %) end for tandretinerede broer, når alle typer design indgik i analysen (succesrate på 84 %). Derimod sås samme succesrater for enkelttandsimplantater og broer, når plastretinerede broer blev ekskluderet fra analysen.

Som nævnt tidligere skal valget af behandlingsmetode afhænge af det enkelte tilfælde og træffes på baggrund af de konkrete forhold. Nabotændernes tilstand i det tandløse område skal vurderes. Er disse intakte, vil det være oplagt at overveje indsættelse af et implantat (Fig. 3), hvorimod en broløsning er mere |

115 |

vIDeNsKab & KLINIK | Oversigtsartikel

Uheldig æstetik grundet vævstab

Fig. 5. mangel på knogle og uheldig fiksturplacering i regio 21 giver et dårligt behandlingsresultat med implantat.

Fig. 5. Lack of bone and unfavourable implant placement in region 21 result in a poor treatment outcome.

Implantatkroner i infraposition

bro ophængt på implantat og tand

Fig. 8. eksempel på 3-leddet bro ophængt på tand mesialt og implantat distalt.

Fig. 8. Example of a three-unit bridge connected on a tooth mesially and an implant distally.

Patient med læbe-kæbe-ganespalte

Fig. 6. eksempel på at to implantatkroner (11,21), som var sat på plads, da patienten var 22 år gammel, er kommet i infraposition tre år senere.

Fig. 6. Two implant crowns (11,21), delivered when the patient was 22 years old, are in an infraposition 3 years later.

ekstensionsbro på et implantat

Fig. 9. Patient med læbe-kæbe-gane-spalte, hvor misdannede 21 og 22 måtte fjernes. ekstremt lidt knogle i spalteområdet. bro vælges for at kunne rette op på aksehældning af tænder samtidig med, at 21 og 22 erstattes. Helkeramisk Zirconia-bro.

Fig. 9. A patient with cleft lip, jaw and palate whose malformed 21 and 22 must be removed. Extremely little bone is present in the gap area. A bridge was chosen to correct the axial inclination of teeth with replacement of 21 and 22. Allceramic Zirconia bridge.

Fig. 7. 2-leddet ekstensionsbro er valgt, da der ikke er plads til to implantater i det tandløse område, og afstanden vurderes at være for stor til en enkeltkrone.

Fig. 7. A two-unit cantilever bridge has been chosen because there is no room for two implants in the edentulous area, and the distance is judged to be too large for a single crown.

|

116 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Implantat kontra traditionel protetik | videnskab & klinik

oplagt, hvis tænderne er i en forfatning (fx udtalt caries, store plastiske restaureringer, uheldig farve eller facon), hvor kronebehandling er indiceret (Fig. 4). Ønskes diastemata i området, kan dette bedst løses med en implantatkrone. Pladsforholdene i alle dimensioner er også en væsentlig faktor for, hvilken behandling valget kan falde på. En passende afstand mellem nabotændernes kroner samt rødder må være til stede for at få plads til både selve implantatet og de protetiske komponenter, og samtidig skal den bukko-lingvale bredde af alveolarprocessen være tilstrækkelig. Det skal endvidere sikres, at beliggenheden af vitale strukturer i området ikke kompromitterer implantatindsættelsen. Knoglekvaliteten skal ligeledes være gunstig.

Også de æstetiske forhold kan være afgørende for valg af behandling. I den æstetiske zone kan det være en stor udfordring for klinikeren at opnå optimale forhold, som harmonerer med det øvrige tandsæt. Specielt ved forudgående tab af knogle og blødtvæv i det tandløse område er det ofte vanskeligere umiddelbart at undgå synligt metal/gennemskin (Fig. 5), at sikre en normal længde af implantatkronen eller broens pontic samt bevarelse af papillerne (17,18). Et stort udbud af protetiske metoder (individuelt tilpassede abutments, immediat restaurering) og kirurgiske teknikker (knogleopbygning, slimhindetransplantater, immediat implantatindsættelse) er blevet foreslået for at håndtere dette problemområde (19,20). Det er imidlertid påfaldende, at der findes flere undersøgelser, som har adresseret de æstetiske udfordringer ved implantatbehandling end ved traditionel protetik. Man kunne ønske sig en tilsvarende indsats over for optimering af blødtvævsforholdene omkring tandstøttede broer for at opnå det bedst mulige æstetiske resultat hos disse.

En uheldig tandstilling kan ligeledes kompromittere æstetikken. Det er velkendt, at et implantat kan komme i infraposition hos unge og voksne (Fig. 6), uanset at implantatet er indsat efter afsluttet vækst (21,22), pga. kontinuerlig eruption af de naturlige tænder livet igennem. Ansigtstypen og okklusionen har betydning for risikoen for, om implantatkronen kommer i infraposition (22). Disse forhold bør der tages hensyn til ved vurdering af, om implantat eller bro er den bedste behandling i et givent tilfælde.

Flere tænder mangler I kliniske situationer med et lille resttandsæt eller en ugunstig placering af de tilbageværende tænder, hvor de manglende tænder tidligere kun kunne erstattes med en aftagelig protese, vil et realistisk alternativ nu ofte være en fast protetisk løsning ved hjælp af dentale implantater (eller alternativt en implantatretineret protese med bedre retention og stabilitet).

Et klassisk eksempel er patienten, som har mistet kindtænderne i underkæben og dermed her har et resttandsæt bestående af 10 eller færre tænder. Er der et behov for erstatning af kindtænderne, står valget typisk mellem en friendeprotese, en ekstensionsbro, eller en implantatbaseret løsning. En dobbeltsidet friendeprotese er sjældent populær, og i mange tilfælde bliver den slet ikke anvendt af patienten. Fungerer protesen tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

imidlertid tilfredsstillende og ikke forårsager skader på vævet eller subjektive gener, er den et forholdsvis billigt alternativ til de mere avancerede behandlinger og kan stadig være det rigtige valg for visse patienter – særligt der, hvor der ikke er økonomi til andre løsninger. Fremstilling af en ekstensionsbro til erstatning af en tand i det distale område er lidt kontroversiel pga. de væsentlige belastninger, broen og ankertænderne udsættes for. Undersøgelser har vist, at fremstilles denne type bro erstattende en enkelt tand, er det muligt at opnå gode resultater (23,24). Ankertændernes tilstand og belastningsforholdene vil dog uden tvivl spille en rolle for prognosen. I et systematisk review (25) blev det konkluderet, at overlevelsen af ekstensionsbroer generelt set er ca. 82 % efter 10 år, hvilket er ringere end for broer ophængt bilateralt (89 %). Ønsker patienten flere molarer erstattet, kommer ekstensionsbroen også hurtigt til kort. Endelig kunne brug af implantater, enten som lateral støtte og retention af en aftagelig protese eller i forbindelse med en fastsiddende restaurering, være en løsning. Af og til kan erstatning af en enkelt tand i hver side opfylde patientens ønsker (26) og et enkelttandsimplantat bilateralt være et alternativ til fx ekstensionsbroen. Ved behov for erstatning af flere tænder er indsættelse af to eller flere implantater til retention af en bro eller enkelttandskroner en mulighed. Som nævnt før, er der i visse tilfælde begrænsninger på friheden til placering af implantaterne, fx efter et større knoglesvind af kæbekammen. En anden mulighed kunne derfor være indsættelse af et eller flere implantater mesialt og fremstilling af en bro med distal ekstension. Overlevelsen for implantatretinerede ekstensionsbroer efter 10 år er omtrent 89 % (27) og er på højde med broer ophængt bilateralt på implantater (87 %) (28).

Dog ses flere tekniske komplikationer hos ekstensionsbroerne.

En ekstensionsbro kan også være relevant i et tandløst område med en tand på hver side, hvor pladsen er for stor til en enkelt krone og for lille til to implantater (Fig. 7). En tredje mulighed kunne være et distalt placeret implantat og en såkaldt kombinationsbro (29), hvor denne er ophængt på implantatet distalt og en tand mesialt (Fig. 8). Overlevelsen for denne type bro er i et systematisk review opgivet til 78 % efter 10 år i funktion (30). I en anden oversigtsartikel (31) blev det konkluderet, at overlevelsen og komplikationsrisici for implantatbroer og tand-implantat-kombinationer var ens. Data baserede sig på forholdsvis få kontrollerede studier, som endvidere refererer til specifikke indikationer (hovedsageligt i underkæbens præmolarområde) og design. Man skal derfor være forsigtig med at overføre resultaterne til en bredere vifte af kliniske situationer.

Kombinationsbroer har muligvis en lidt dårligere prognose end den for en bro retineret udelukkende ved hjælp af implantater, men kan på den anden side være en løsning i tilfælde, hvor forholdene vanskeliggør implantatindsættelse visse steder i kæben. Disse broer kan ligeledes komme på tale for at reducere et langt brospand. Der er altså ingen evidens for, at ekstraktion af tænder skal foretages, hvis dette skulle være nødvendigt blot for at undgå en kombinationsbro (31). |

117 |

vIDeNsKab & KLINIK | Oversigtsartikel

Patient med bilateral spalte

Traditionel fuldbro på patient med læbe-kæbe-ganespalte

a

b

Fig. 11. Patient med defekter i kæben på grund af læbekæbe-gane-spalte. resttandsættet kan bruges til ny brobehandling.

Fig. 10. a: bilateral spalte, agenesier, hypoplastiske tænder og tandstillingsfejl kan korrigeres med bro. Helkeramisk Zirconia. b: 6-leddet helkeramisk bro. taptand 22 blev ekstraheret.

Fig. 11. A patient with defects in the jaw because of cleft lip, jaw, and palate. The residual dentition could be used for new bridgework.

Fig. 10. A: Bilateral clefts, ageneses, hypoplastic teeth, and malalignment can be corrected by a bridge. All-ceramic Zirconia. B: A six-unit all-ceramic bridge. A peg-shaped tooth (22) was extracted.

En særlig udfordring er patienter, som er behandlet for læbe-kæbe-gane-spalte, da de kan have en række problemstillinger såsom tandagenesier, misdannede tænder, manglende kæbeknogle og smal tandbue i overkæben. Behandling af denne patientgruppe er samtidig lærerig, fordi tilsvarende problemer kan ses hos andre patienter, og de protetiske løsninger kan også anvendes her. Ofte vil traditionel protetik, også udført i de moderne helkeramiske materialer, kunne give resultater, som i mange tilfælde er bedre end ved implantatbehandling (32).

Dette er illustreret i Fig. 9, 10 og 11.

Hos delvist betandede patienter er der, som beskrevet her, mange muligheder for behandling, og valget mellem en traditionel og implantatbaseret protetisk løsning må træffes på basis af generelle og lokale forhold samt patientens krav og forventninger (Fig. 12 og 13).

Alle tænder mangler En større del af befolkningen i de nordiske lande bevarer nu deres naturlige tænder livet ud, end tilfældet var tidligere. Dog |

118 |

er der stadig en andel af vores patienter, som vil miste alle tænder, eller som allerede er helprotesebærere. En udfordring her er, at de, som bliver helprotesebærere, debuterer i en højere alder nu, og mange kan være blevet tandløse på grund af kroniske sygdomme eller rusmiddelmisbrug. Før i tiden var slimhindeunderstøttede helproteser den eneste mulighed for at rehabilitere helt tandløse patienter. Mange patienter kan adaptere sig til denne type protese og have en tilfredsstillende funktion, fx tyggemæssigt og fonetisk. Andre vænner sig imidlertid aldrig til deres protese, og resultatet kan blive psykosociale problemer og nedsat livskvalitet. Specielt for denne patientkategori kan der være stor gevinst ved de forbedrede behandlingsmuligheder, som implantater kan give (33). Implantatretinerede proteser (Fig. 14) kan potentielt forbedre retention og stabilitet, tyggefunktion, sensorisk perception, reducere smerter ved tygning samt mindske knogleresorption. Flere studier har sammenlignet tyggefunktionen hos patienter med implantatretinerede proteser og traditionelle helproteser (34-36), men der findes kun begrænset evidens for, at førstnævnte er fordeltandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Implantat kontra traditionel protetik | vIDeNsKab & KLINIK

Implantater i OK og traditionel broprotetik i UK

Kombination af implantater og traditionel protetik

Fig. 13. Protetisk rehabilitering indebærer, at man må vælge de teknikker, som passer bedst til den kliniske situation. Her er der brugt Zirkonia-kroner i overkæbefront, traditionelle metal-keramikbroer i sidesegmenterne og en implantatbro der, hvor der mangler tænder som støtte for en bro.

Fig. 13. Prosthetic rehabilitation implies that one must choose the techniques that best suit the clinical situation. In this case Zirconia crowns were used in the upper jaw front, traditional metal-ceramic bridges in the posterior regions, and an implant bridge where teeth as support for a bridge are missing.

Implantatretineret helprotese med klips og 2 barrer

Fig. 12. Patienten er vurderet og behandlet hos parodontolog før protetisk behandling. Implantater bliver et klart førstevalg i overkæben, mens underkæben kan behandles med traditionel broteknik.

Fig. 12. The patient has been assessed and treated by a periodontist before prosthetic treatment. Implants are a clear first choice in the upper jaw while the lower jaw can be treated with traditional bridgework.

Fig. 14. manglende retention for traditionel helprotese. retention ved hjælp af implantater bliver det eneste mulige alternativ.

Fig. 14. Lack of retention for a traditional complete denture.

Retention by means of implants is the only possible alternative.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

|

119 |

vIDeNsKab & KLINIK | Oversigtsartikel

Implantatretineret helprotese med kugle-attachments

Fig. 15. billederne øverst viser patienten i 1992 ved aflevering af attachmentprotese. billederne nederst viser situationen i 2010. Protesen er blevet underforet to gange som eneste vedligeholdelse. der er generelt mindre efterarbejde ved kugle-attachments og tilsvarende mere ved barrekonstruktioner med Ceka-fæste eller klips.

Fig. 15. The photos on top show the patient in 1992 upon delivery of an attachment prosthesis. The photos below show the situation in 2010. The prosthesis has been relined twice as the only maintenance measures. There is generally less subsequent work on ball attachments and correspondingly more on bar constructions with Ceka anchors or clips.

agtige i den henseende (37). Det er vist, at resorptionsgraden af kæbeknoglen har stor betydning for, om en implantatbaseret protese giver en forbedring af den subjektive opfattelse af tyggefunktionen, idet fordelen er begrænset til tandløse patienter med en væsentlig resorberet mandibel (34,35) og/eller vanskeligheder med at adaptere sig til en traditionel protese. undersøgelser har vist, at implantatprotetik kan give øget patienttilfredshed og livskvalitet (oral and general health-related quality of life) i forhold til traditionelle helproteser (38-41).

Det er ikke intentionen med denne artikel detaljeret at diskutere de mange forskellige typer af protetiske erstatninger, som kan komme i spil hos den tandløse patient, men det skal pointeres, at det som altid er det specifikke patienttilfælde, som skal bestemme valget af behandling. Hvor en aftagelig implantatprotese vil kunne opfylde mange patienters ønsker og behov, er der andre tilfælde, hvor indsættelse af flere implantater til retention af en fastsiddende restaurering er at foretrække. Sidstnævnte vil umiddelbart være dyrere at fremstille, men kan vise sig at være billigere i det lange løb pga. færre reparationer og/eller omlavninger. En aftagelig protese kan være mere hensigtsmæssig hos eksempelvis den ældre patient med nedsat syn eller forringede motoriske færdigheder med henblik på mulighed for at udføre den daglige mundhygiejne. Vælges en fast protetisk rekonstruktion i første omgang, kan denne even|

120 |

tuelt senere konverteres til en aftagelig løsning. Ved et større vævstab vil dette ligeledes kunne erstattes bedre ved hjælp af en protese i forhold til en bro og dermed i visse tilfælde være fordelagtig i forhold til fonetik og æstetik.

Der er ingen tvivl om, at dentale implantater i forbindelse med protetisk rehabilitering har givet klinikeren en væsentlig bedre mulighed for at hjælpe den tandløse patient. En helprotese retineret på to implantater (Fig. 15), som minimum, anses i dag af mange for at være førstevalget ved behandling i den tandløse underkæbe. Det må derfor være et krav, at klinikeren kan tilbyde denne behandling eller alternativt, at patienten henvises til en kollega, hvis denne behandling ved undersøgelsen viser sig at være relevant. Det skal understreges, at selvom implantatprotetik er førstevalget i mange tilfælde, vil der stadig være patienter, som enten ikke ønsker denne – fx af økonomiske årsager – eller er lige så godt tjent med en traditionel protese.

Det skal nævnes, at man inden ekstraktion af tænder bør have med i overvejelserne, om rødderne eventuelt kan bevares og anvendes som dæktænder eller forsynes med et rodanker.

Denne mulighed kan i nogle situationer være et alternativ til en fuldt slimhindeunderstøttet helprotese eller implantatløsning.

Der er tandlæger i Danmark, som vælger ikke selv at lave traditionel helprotetik og dermed henviser patienterne til en kollega eller klinisk tandtekniker. udfører tandlægen imidlertid behandlinger med aftagelige proteser fæstnet på implantater eller fuldkæbeimplantatbroer, vil det forudsætte, at man mestrer mange af de kliniske procedurer, som er involveret i traditionel protetik, idet fx korrekt placering af tænder og udformning og beliggenhed af okklusalplanet kan være afgørende for at opnå succes med behandlingen.

Patientens helbredstilstand og marginal parodontitis I nogle tilfælde kan patientens helbredstilstand også være medbestemmende for behandlingsvalget. Dette gælder primært patienter, hvor en implantatoperation vil indebære en risiko for komplikationer. Eksempler på dette kan være patienter, som får bisfosfonater administreret intravenøst, og patienter, som har fået strålebehandling mod kæberne (42). Her vil det være aktuelt at vælge traditionel protetisk terapi for at undgå kirurgiske indgreb. Omvendt kan traditionel protetik ikke løse de protetiske udfordringer, man står over for i behandlingen af patienter med større defekter efter omfattende traumer (Fig. 16) eller cancerkirurgi (Fig. 17).

Patienter med tandtab efter marginal parodontitis forventes at have større risiko for udvikling af peri-implantitis (43) og dermed en noget dårligere prognose for implantatbehandling.

Dette er dog ingen kontraindikation for implantatbehandling, men der må altid foretages en korrekt parodontalbehandling af patienten, før man vurderer resttandsættets tilstand. Kan der bevares velsanerede tænder, og disse er fordelt hensigtsmæssigt i kæben, kan en broløsning vælges. Denne må omfatte tilstrækkeligt med tænder, for at broen bliver stabil (44,45). tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Implantat kontra traditionel protetik | vIDeNsKab & KLINIK

Implantatbehandling efter et omfattende traume

Fig. 16. Patienten var udsat for en krigsskade, hvor midterpartiet af mandiblen blev revet bort. rekonstrueret med knogle fra tibia. der findes ikke grundlag for aftagelig protese, og der blev derfor lavet en implantatbaseret bro.

Implantatbehandling efter cancerkirurgi

Fig. 17. Patienten har fået foretaget énsidig resektion af mandiblen i forbindelse med cancerkirurgi. Fire implantater giver støtte for en fast bro. der er brugt traditionel protetik i overkæben, hvor en obturatorprotese retineres af to hjørnetandsrødder med Ceka-fæste. behandling i underkæben er ikke mulig uden implantater.

Fig. 16. The patient was subjected to a war injury where the central part of the mandible was torn away. Reconstructed with bone from the tibia. There is no basis for a removable prosthesis, and therefore an implant-retained bridge was made.

Fig. 17. The patient underwent unilateral resection of the mandible in connection with cancer surgery. Four implants provide support for a fixed bridge. Traditional prosthodontics were used in the upper jaw where an obturator prosthesis is retained by two canine roots with Ceka attachments. Treatment of the lower jaw is not possible without implants.

øvrige faktorer Økonomiske overvejelser er uundgåelige, da der typisk er ganske betragtelig forskel på omkostningerne forbundet med den billigste og den dyreste behandling. Behandlingsvalget kan derfor ofte blive bestemt af patientens økonomiske forhold, inklusive forsikringsforhold og tilskudsordningerne i det offentlige sundhedsvæsen til de forskellige behandlinger (disse varierer betydeligt mellem fx de nordiske lande) snarere end af, hvilken behandling der i det givne tilfælde ville være mest optimal. Det er her vigtigt, som tidligere nævnt, at man ikke kun ser på, hvad ”her og nu”-prisen er for behandlingen, men vurderer og informerer patienten om de forventede udgifter på længere sigt.

Patientens ønsker, forventninger og krav kan også blive styrende for behandlingsvalget. Nogle patienter kan efterspørge fx implantatbehandling og vil presse på for at få en sådan behandling. Andre kan mangle viden om de forskellige behandlingsmuligheder. I begge tilfælde er det tandlægens opgave at informere og vejlede på et objektivt grundlag, således at patienten i den sidste ende får den bedst mulige behandling tilbudt. Det er i den forbindelse meget vigtigt med en god relation mellem patient og behandler. Carlsson (46) har netop vist, at psykosociale faktorer, specielt en god patient-tandlæge-relation, havde den største betydning for tilfredsheden med en traditionel helprotese sammenlignet med de protetiske faktorer (materialer og teknik). Overordnet set er det vigtigt at afstemme behandlingens type og omfang med patientens

interesse for og vurdering af egen oral sundhed. Det er afgørende at sikre, at patienten er i stand til at kooperere omkring behandlingen, fx at evne og vilje til at følge regelmæssig vedligeholdelsesbehandling er til stede. Vurderes det, at patienten ikke har mulighed for at opretholde en tilstrækkelig god mundhygiejne, kan det være en faktor, der afgør valg af behandling.

Markedsføring og kursusvirksomhed over for tandlæger og sponsorering af videnskabelige studier fra implantatfirmaernes side har været intensiv de seneste årtier. Dette har resulteret i vigtig efteruddannelse af tandplejepersonalet inden for implantologien og betydet, at vi har opnået stor viden inden for denne disciplin. Imidlertid må kommercielle interesser aldrig være styrende for valg af behandling og få klinikeren til at ”glemme” den traditionelle protetik. På samme måde må tandlægens præferencer og kompetencer ikke alene være bestemmende for, hvilken behandling der tilbydes patienten.

Røntgenundersøgelsen er et vigtigt element i forbindelse med den protetiske behandlingsplanlægning. Oftest vil indsættelse af implantater betyde, at flere røntgenbilleder er nødvendige sammenlignet med traditionel protetik. Konsekvensen er, at patienten udsættes for en øget stråledosis og økonomisk udgift. Dette, sammenholdt med krav til adgang til avanceret udstyr og de yderligere omkostninger forbundet hermed, kan potentielt have indflydelse på valget af behandling.

Behandlingsforløbet ved implantatbehandling var tidligere typisk forholdsvis langt og kunne resultere i, at patienterne var

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

|

121 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

tilbageholdende med at vælge denne løsning. Med den viden vi har i dag, er det muligt i højere grad at reducere behandlingstiden ved hjælp af nye procedurer, såsom immediat eller tidlig indsættelse af implantater (47) og immediat eller tidlig belastning af implantatrestaureringen (48,49). Det skal dog altid nøje vurderes, om disse behandlingskoncepter er hensigtsmæssige i det specifikke tilfælde.

Konkluderende bemærkninger Målet med den protetiske behandling – uanset anvendelse af implantatretineret protetik eller traditionel protetik (parodontal- eller slimhindeunderstøttet) – må være at rehabilitere patienten så effektivt som muligt med færrest mulige indgreb og risici (”less is more”). Det betyder, at klinikeren skal vælge en behandlingsmetode, som vil optimere funktion, æstetik og fonetik og på samme tid sikre en god prognose på lang sigt med minimal risiko for komplikationer, såsom tab af eller skader på den protetiske rekonstruktion, skader på hårdt- eller blødtvæv samt infektion. Samtidig skal det tilstræbes, at patienten udsættes for mindst mulig fysisk og psykisk ubehag. I den sidste ende

skal patienten naturligvis efter behandling være bedre stillet, end hvis der ikke var blevet foretaget en behandling (”more good than harm”) og ideelt set, at dennes velbefindende og livskvalitet er blevet forbedret.

Selvom bidrehabilitering med brug af implantater kan virke besnærende på grund af de indlysende fordele forbundet hermed, må det understreges, at der vil være situationer, hvor implantatbehandling ikke er mulig eller kan være forbundet med væsentlig risiko for komplikationer. På basis af litteraturen kan det ligeledes konkluderes, at langtidsholdbarheden generelt set er bedre for tænder end for implantater hos klinisk velholdte patienter (50), og der er derfor oftest god grund til at satse på bevarelse af patientens egne tænder længst muligt. Implantater skal altså ses som et alternativ til traditionel protetik og ikke som en behandlingsmetode, der i alle tilfælde skal erstatte sidstnævnte.

Som hovedregel er det ikke vort udvalg af behandlingsalternativer, som afgør valget mellem implantat og traditionel protetik, men snarere den individuelle kliniske situation. Ved at efterleve denne regel er der stor chance for, at vi opnår målet med vores behandling.

Abstract (English) Implants versus conventional prosthetic rehabilitation When the clinician has a patient with one or more compromised/ dubious teeth, or in cases where teeth are missing, multiple and often difficult choices relevant to treatment must be made. Treatment decision should be based on scientific evidence to the extent it exists, but the practitioner’s experience and clinical judgement may also be important. In addition, the patient should also be fully involved in this decision.

In this article some of the factors, which may influence the choice between traditional prosthodontics (defined as tooth-retained fixed prostheses and tooth- and/or mucosa-supported removable

prostheses) and implant-based prosthodontics are discussed.

Ethical aspects in this regard are also considered.

Knowledge about prognosis and complication risks of the different treatments is needed. Furthermore, the general situation of the patient, such as medical condition, age, socioeconomic status, preferences (of patient and therapist) and skills as well as local factors (dental status, interdental and inter-arch distances, bone quantity and quality), play a role in the choice of treatment.

The goal of the prosthetic treatment – whether implants or traditional prosthetics are used – must be to rehabilitate the patient as efficiently as possible with minimum intervention and risks.

Litteratur 1. Wyller TB. Evidensbasert medisin eller vulgærcochranisme? Tidsskr Nor Legeforen 2011;131:1181-2.

2. Weber HP, Sukotjo C. Does the type of implant prosthesis affect outcomes in the partially edentulous patient? Int J Oral Maxillofac Implants 2007;22 (Supp):S140-72.

3. Buser D, Mericske-Stern R, Bernard JP et al. Long-term evaluation of non-submerged ITI implants. Part 1: 8-year life table analysis of a prospective multi-center study with 2359 implants. Clin Oral Implants Res 1997;8:161-72.

|

122 |

4. Simonis P, Dufour T, Tenenbaum H. Long-term implant survival and success: a 10-16-year followup of non-submerged dental implants. Clin Oral Implants Res 2010;21:772-7.

5. Cehreli MC, Karasoy D, Kokat AM et al. Systematic review of prosthetic maintenance requirements for implant-supported overdentures.

Int J Oral Maxillofac Implants 2010;25:163-80.

6. Salvi GE, Brägger U. Mechanical and technical risks in implant therapy. Int J Oral Maxillofac Im-

plants 2009;24 (Supp):S69-85.

7. Chaar MS, Att W, Strub JR. Prosthetic outcome of cement-retained implant-supported fixed dental restorations: a systematic review.

J Oral Rehabil 2011;38:697-711.

8. Schmidlin K, Schnell N, Steiner S et al. Complication and failure rates in patients treated for chronic periodontitis and restored with single crowns on teeth and/or implants. Clin Oral Implants Res 2010;21:550-7.

9. Iqbal MK, Kim S. For teeth requiring endodontic treatment, what are

the differences in outcomes of restored endodontically treated teeth compared to implant-supported restorations? Int J Oral Maxillofac Implants 2007;22 (Supp):S96-116.

10. Kim SG, Solomon C. Cost-effectiveness of endodontic molar retreatment compared with fixed partial dentures and single-tooth implant alternatives. J Endod 2011; 37: 321-5.

11. Pennington MW, Vernazza CR, Shackley P et al. Evaluation of the cost-effectiveness of root canal treatment using conventional tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Implantat kontra traditionel protetik | videnskab & klinik

approaches versus replacement with an implant. Int Endod J 2009;42:874-83.

12. Torabinejad M, Anderson P, Bader J et al. Outcomes of root canal treatment and restoration, implant-supported single crowns, fixed partial dentures, and extraction without replacement: a systematic review.

J Prosthet Dent 2007;98:285-311.

13. Zitzmann NU, Krastl G, Hecker H et al. Endodontics or implants?

A review of decisive criteria and guidelines for single tooth restorations and full arch reconstructions.

Int Endod J 2009;42:757-74.

14. Tan K, Pjetursson BE, Lang NP et al. A systematic review of the survival and complication rates of fixed partial dentures (FPDs) after an observation period of at least 5 years. III. Conventional FPDs. Clin Oral Implants Res 2004;15:654-66.

15. den Hartog L, Slater JJ, Vissink A et al. Treatment outcome of immediate, early and conventional single-tooth implants in the aesthetic zone: a systematic review to survival, bone level, soft-tissue, aesthetics and patient satisfaction.

J Clin Periodontol 2008;35:107386.

16. Salinas TJ, Eckert SE. In patients requiring single-tooth replacement, what are the outcomes of implantas compared to tooth-supported restorations? Int J Oral Maxillofac Implants 2007;22 (Supp):S71-95.

17. Chow YC, Wang HL. Factors and techniques inf luencing periimplant papillae. Implant Dent 2010;19:208-19.

18. Sorni-Bröker M, Peñarrocha-Diago M, Peñarrocha-Diago M. Factors that influence the position of the peri-implant soft tissues: a review.

Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2009;14:e475-9.

19. Prato GP, Rotundo R, Cortellini P et al. Interdental papilla management: a review and classification of the therapeutic approaches. Int J Periodontics Restorative Dent 2004;24:246-55.

20. Schlee M, Esposito M. Aesthetic and patient preference using a bone substitute to preserve extraction sockets under pontics. A cross-sectional survey. Eur J Oral Implantol 2009;2:209-17.

21. Thilander B. Dentoalveolar development in subjects with normal

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

occlusion. A longitudinal study between the ages of 5 and 31 years.

Eur J Orthod 2009;31:109-20.

22. Andersson B, Bergenblock S, Fürst B et al. Long-term function of single-implant restorations: a 17- to 19-year follow-up study on implant infraposition related to the shape of the face and patients’ satisfaction. Clin Implant Dent Relat Res 2011; doi: 10.1111/j.17088208.2011.00381.x. (Epub ahead of print).

23. Thomason JM, Moynihan PJ, Steen N et al. Time to survival for the restoration of the shortened lower dental arch. J Dent Res 2007;86:646-50.

24. Jepson N, Allen F, Moynihan P et al. Patient satisfaction following restoration of shortened mandibular dental arches in a randomized controlled trial. Int J Prosthodont 2003;16:409-14.

25. Pjetursson BE, Tan K, Lang NP et al.

A systematic review of the survival and complication rates of fixed partial dentures (FPDs) after an observation period of at least 5 years. IV. Cantilever or extension FPDs. Clin Oral Implants Res 2004;15:667-76.

26. Armellini D, von Fraunhofer JA. The shortened dental arch: a review of the literature. J Prosthet Dent 2004;92:531-5.

27. Aglietta M, Siciliano VI, Zwahlen M et al. A systematic review of the survival and complication rates of implant supported fixed dental prostheses with cantilever extensions after an observation period of at least 5 years. Clin Oral Implants Res 2009;20:441-51.

28. Pjetursson BE, Tan K, Lang NP et al.

A systematic review of the survival and complication rates of fixed partial dentures (FPDs) after an observation period of at least 5 years. I. Implant-supported FPDs. Clin Oral Implants Res 2004;15:625-42.

29. Gunne J, Astrand P, Lindh T et al.

Tooth-implant and implant supported fixed partial dentures: a 10-year report. Int J Prosthodont 1999;12:216-21.

30. Lang NP, Pjetursson BE, Tan K et al. A systematic review of the survival and complication rates of fixed partial dentures (FPDs) after an observation period of at least 5 years. II. Combined tooth-implantsupported FPDs. Clin Oral Implants

Res 2004;15:643-53.

31. Lindh T. Should we extract teeth to avoid tooth-implant combinations?

J Oral Rehabil 2008;35 (Supp 1):S44-54.

32. Krieger O, Matuliene G, Hüsler J et al. Failures and complications in patients with birth defects restored with fixed dental prostheses and single crowns on teeth and/or implants. Clin Oral Implants Res 2009;20:809-16.

33. Melilli D, Rallo A, Cassaro A. Implant overdentures: recommendations and analysis of the clinical benefits. Minerva Stomatol 2011;60:251-69.

34. Garrett NR, Kapur KK, Hamada MO et al. A randomized clinical trial comparing the efficacy of mandibular implant-supported overdentures and conventional dentures in diabetic patients.

Part II. Comparisons of masticatory performance. J Prosthet Dent 1998;79:632-40.

35. Kimoto K, Garrett NR. Effect of mandibular ridge height on masticatory performance with mandibular conventional and implant-assisted overdentures.

Int J Oral Maxillofac Implants 2003;18:523-30.

36. Chen L, Xie Q, Feng H et al.

The masticatory efficiency of mandibular implant-supported overdentures as compared with tooth-supported overdentures and complete dentures. J Oral Implantol 2002;28:238-43.

37. Fueki K, Kimoto K, Ogawa T et al.

Effect of implant-supported or retained dentures on masticatory performance: a systematic review.

J Prosthet Dent 2007;98:470-7.

38. Emami E, Heydecke G, Rompre PH et al. Impact of implant support for mandibular dentures on satisfaction, oral and general health-related quality of life: a meta-analysis of randomized-controlled trials. Clin Oral Implants Res 2009;20:533-44.

39. Assunçãão WG, Barão VA, Delben JA et al. A comparison of patient satisfaction between treatment with conventional complete dentures and overdentures in the elderly: a literature review. Gerodontology 2010;27:154-62.

40. Turkyilmaz I, Company AM, McGlumphy EA. Should edentulous patients be constrained to remov-

able complete dentures? The use of dental implants to improve the quality of life for edentulous patients. Gerodontology 2010;27:310.

41. Strassburger C, Kerschbaum T, Heydecke G. Influence of implant and conventional prostheses on satisfaction and quality of life: A literature review. Part 2: Qualitative analysis and evaluation of the studies. Int J Prosthodont 2006;19:339-48.

42. Gotfredsen K, Schiødt M. Implantatbehandling af den medicinsk kompromitterede patient. Tandlaegebladet 2010;114:46-53.

43. Isidor F, Schou S. Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter. Tandlaegebladet 2010;114:122-8.

44. Yi SW, Ericsson I, Carlsson GE et al. Long-term follow-up of crossarch fixed partial dentures in patients with advanced periodontal destruction. Evaluation of the supporting tissues. Acta Odontol Scand 1995;53:242-8.

45. Yi SW, Carlsson GE, Ericsson I. Prospective 3-year study of cross-arch fixed partial dentures in patients with advanced periodontal disease.

J Prosthet Dent 2001;86:489-94.

46. Carlsson GE. Facts and fallacies: an evidence base for complete dentures. Dent Update 2006;33:13442.

47. Esposito M, Grusovin MG, Polyzos IP et al. Interventions for replacing missing teeth: dental implants in fresh extraction sockets (immediate, immediate-delayed and delayed implants). Cochrane Database Syst Rev 2010;CD005968.

48. Esposito M, Grusovin MG, Achille H et al. Interventions for replacing missing teeth: different times for loading dental implants.

Cochrane Database Syst Rev 2009;CD003878.

49. Atieh MA, Atieh AH, Payne AG et al.

Immediate loading with single implant crowns: a systematic review and meta-analysis. Int J Prosthodont 2009;22:378-87.

50.Tomasi C, Wennström JL, Berglundh T. Longevity of teeth and implants – a systematic review. J Oral Rehabil 2008;35 (Supp 1): S23-32.

|

123 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Informert samtykke vil stille høyere krav til helsepersonellet Virksomhet som innebærer helsemessige tiltak, bygger på frivillighet fra brukerens side. Forut for tiltakene må det foreligge et samtykke. For at et samtykke skal være gyldig, må det være informert. Det innebærer at brukeren har fått tilstrekkelige opplysninger og informasjon til å forstå hva han/hun samtykker til. Økt vektlegging av informert samtykke og vurdering av samtykkekompetanse vil i fremtiden stille høyere krav til helsepersonellets etiske refleksjoner, rolleforståelse, dokumentasjon, kommunikasjon og faglige kompetanse.

Informert samtykke Gunhild Vesterhus Strand, professor, dr.odont., Institutt for klinisk odontologi, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen Gunvor Bentung Lygre, spesialtannlege, dr.odont., Bivirkningsgruppen for Odontologiske Biomaterialer, Uni Helse/Uni Research, Bergen Børge Hede, overtandlæge, ph.d., Voksentandplejen, Københavns Kommune, og Afdelingen for Samfundsodontologi, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

F

orholdet mellom behandler og pasient har tradisjonelt vært preget av et paternalistisk syn. Legen var den gode far som tok avgjørelser både i forhold til spørsmålet om pasienten skulle få behandling og hvilken behandling som skulle gis. Etter utarbeidelsen av Menneskerettighetserklæringen (1948) og Den Europeiske Menneskerettighetskonvensjonen (1950), skjer det imidlertid langsomt et oppgjør med paternalismen og en vektlegging av pasientens autonomi. Pasientautonomi er motsats til paternalismen og innebærer at pasienten selv antas å vite hva som er hans eller hennes beste og at han/hun har rett til å bestemme over seg selv og sin kropp. Mens det informert samtykke er en moralsk handling eller regel, er autonomi det moralske prinsipp som begrunner en slik praksis.

Målet for medisinsk behandling eller helsehjelp er bedring av deltakerens helse, mens det primære målet for forskning er utvikling av ny viten. Siden bakgrunnen for det informerte samtykket er forskjellig i disse situasjonene, vil begrepet i det følgende vurderes separat.

Informert samtykke i klinisk praksis I de nordiske landene er utgangspunktet for all medisinsk behandling at pasientene selv bestemmer om de vil ha behandling eller ikke (1,2). Pasienten selv har de beste forutsetningene for å kunne ta avgjørelser som dreier seg om hans eller hennes liv, ut fra egne verdivurderinger og prioriteringer. Pasienten har krav på informasjon om sin helsetilstand og innholdet i helsehjelpen (undersøkelse, diagnosemetoder, behandling, pleie og omsorg). Det skal gis opplysninger om behandlingsalternativer, mulige bivirkninger ved for eksempel legemidler og risiko ved behandling og/eller operasjon. Helsepersonellet skal sørge for at pasienten forstår innholdet i og betydningen av de opplysningene som gis, og de skal også kunne svare på spørsmål. Pasientene skal i de aller fleste tilfelle ha gitt sitt samtykke og bekreftet at de ønsker helsebehandlingen før den gjennomemneord føres. På samme måte har tannhelsepersonell plikt Informed til å informere om risiko ved tannbehandling. Inconsent; formasjonen må være objektiv og skal også underodontology; streke den enkeltes medansvar for egen helse. ethics |

124 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Informert samtykke | videnskab & klinik

Bortsett fra en del reguleringer om øyeblikkelig hjelp og nødrettssituasjoner, har altså pasienten i vår del av verden full bestemmelsesrett over egen helse og kan nekte å motta helsehjelp. Men kravet om å innhente informert samtykke kan, i noen tilfelle være vanskelig å gjennomføre i praksis. Dette gjelder spesielt situasjoner der pasientene ikke er i stand til å motta og vurdere informasjon samt å gi samtykke. Dette dreier seg primært om bevisstløse, sinnslidende, demente, mindre barn og utviklingshemmete – som alle karakteriseres ved å ha en begrenset samtykkekompetanse. Med samtykkekompetanse menes tjenestemottakerens kompetanse til å ta avgjørelse i spørsmålet om helsehjelp. Et typisk eksempel er personer med senil demens, som ofte vil miste både evnen til å ta vare på seg selv og innsikten i behovet for hjelp. For helsearbeidere kan vurderingen av pasientens samtykkekompetanse være vanskelig. Den baseres oftest på pasientens evne til å uttrykke et valg, evne til å forstå den informasjonen som er relevant for beslutningen om helsehjelp, evne til å anerkjenne denne informasjonen i forhold til egen situasjon og lidelse, og evne til å vurdere de ulike behandlingsalternativene ved hjelp av relevant informasjon.

Hvorvidt pasienten er samtykkekompetent, må vurderes konkret i forhold til hver enkelt behandling og vil bero på tiltakets art og pasientens mentale tilstand. Problemer kan oppstå når tjenestemottakeren i noen situasjoner kan ha samtykkekompetanse og i andre ikke. For noen tjenestemottakere kan samtykkekompetanse variere fra dag til dag og til ulike tider av døgnet.

Er man i tvil om pasienten forstår hva samtykket innebærer, gjelder hovedregelen om at pasienten skal anses å ha samtykkekompetanse (3). For å håndtere samtykket i praksis har man forsøkt å skille mellom ulike samtykkeformer, for eksempel uttrykkelig informert samtykke (muntlig eller skriftlig) stilltiende samtykke (dersom man ikke protesterer, samtykker man) antatt eller presumert samtykke (på bakgrunn av hva man mener folk flest ville gjøre), stedfortredende samtykke (en annen gir samtykke på personens vegne) eller et forhåndsavgitt samtykke (handlingsinstruks avgitt mens pasienten var samtykkekompetent). For mindreårige har de fleste land bestemmelser om at det er foreldrene som samtykker så lenge barnet er under den helserettslige myndighetsalder (oftest 15 eller 16 år).

I prinsippet skal helsehjelp være basert på frivillighet, medvirkning og samtykke. Men undersøkelser har vist omfattende bruk av tvang uten hjemmel i regelverk (4). For eksempel har tvangsbruk overfor aldersdemente vært utilstrekkelig rettslig regulert, og faren for en ukultur når det gjelder overgrep, har vært stor. Begrepet tvang omfatter tiltak som blir brukt for å overvinne eller omgå motstand – for eksempel å holde armer og ben for å få satt en sprøyte. Men tiltakene kan være mer diffuse og ikke nødvendigvis oppfattes som typiske tvangstiltak.

Et eksempel kan være å røre legemiddel ut i syltetøy eller knuse tabletter fordi personalet vet at tjenestemottaker vil motsette seg å ta piller. Bruk av sengehest eller tilbakeholdelse ved hjelp av låste dører for å forhindre skade er i prinsippet også tvangsbruk (3). tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Det er et visst motsetningsforhold mellom helsearbeiderens plikt til å yte helsehjelp på en faglig og forsvarlig måte og pasientautonomi. Det er også et dilemma i forhold til helt fundamentale menneskerettigheter, fordi verdighet og bevarelse av liv og helbred står sentralt i menneskerettighetene – rettigheter som man forbryter seg mot ved et ensidig forsvar for autonomien hos medmennesker med svekkete evner. Derfor må helsearbeiderne i mange situasjoner foreta et valg ved enten å unnlate å gi helsehjelp til mennesker som har et stort behov for dette – eller å gripe inn mot pasientens vilje ved tvang (5). Et eksempel er å gi pasienten narkose for å gjennomføre en nødvendig tannbehandling som pasienten tidligere har motsatt seg.

De fleste land har lovverk som regulerer slike situasjoner, men bestemmelsene varierer, også innad i Norden. I enkelte land (blant annet i Norge) har man kommet til en erkjennelse av at vanskelige etiske beslutninger kan lettes ved å gi hjemmel for tvungen omsorg (3). Tvang er alltid et onde – men kanskje av og til det minste av flere onder? Det vesentlige spørsmålet vil være: Når vil egentlig behovet for omsorg bli så stort at unnlatelse av å yte dette kan resultere i ”vesentlig skade”? I tannhelsetjenesten er dette relativt enkelt å måle fordi forringelsen kommer synlig og raskt. Det er ikke uvanlig at pasienter motsetter seg munnstell fordi situasjonen oppleves som ubehagelig og fordi de ikke forstår forklaringer om mulige følger ved manglende munnstell. Å ta vare på tennene for disse pasientgruppene er spesielt viktig.

Ikke bare med hensyn til smerte, problemer ved spising og sosial integrasjon, men også fordi det i mange tilfeller ikke vil være mulig å gjennomføre en vanlig tannbehandling og fordi en tilvenning til bruk av proteser ofte er umulig. For å hindre en slik utvikling, må bakteriebelegg og matrester fjernes regelmessig fra tenner og slimhinner. Dersom tannlegens kliniske undersøkelse avdekker en historie med jevnlig vedlikehold for å bevare en god tannhelse, vil en deduktivt kunne forutsette at pasienten ville ha ønsket å fortsette med sine tannhelsevaner dersom hans eller hennes øvrige helse var bevart. En beroligende medisinering (som er definert som et tvangstiltak) vil i slike tilfelle fremstå som mindre inngripende enn tvangsmessige, bevegelseshindrende tiltak. Slike tiltak skal meldes til et kontrollorgan. Det er åpenbart at det må være rettslige begrensninger både i forhold til når inngrep kan skje, hvilke inngrep som kan foretas og kontroll om inngrepet virkelig er til vedkommendes beste (3). Regler alene kan ikke sikre pasientens rettsikkerhet. Dersom et kontrollorgan ikke følger opp om forvaltningen faktisk overholder reglene, vil rettssikkerheten svekkes.

Informert samtykke og forskning Hovedregelen er at alle involverte skal samtykke til deltagelse i forskning (6). Kan gyldig samtykke ikke oppnås, skal personen som hovedregel ikke delta i forsøket. Alle kandidater skal informeres om formål, hvem som er ansvarlig, finansiering, institusjonstilhørighet, metoder, forventede fordeler, mulig risiko for bivirkninger og ubehag. Videre skal det informeres om forsøkspersonens rett til ikke å delta og mulighet til å trekke |

125 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

seg fra studien på et hvilket som helst tidspunkt – uten negative konsekvenser for seg selv. Personen må ikke få inntrykk av at forskningsprosjektet er en del av vedkommendes behandlingstilbud, eller at deltagelse vil medføre godvilje hos institusjonen eller behandlingsapparatet. Dersom deltakeren står i en slags avhengighetssituasjon, må forskeren ikke misbruke sitt maktforhold for å innhente samtykke. Selvbestemmelsesretten utøves ved avgivelse av et informert samtykke. Det innebærer en positiv viljeserklæring om at deltagelse i forsøket aksepteres.

Samtykket skal være frivillig, uttrykkelig og dokumenterbart.

At samtykket er uttrykkelig, innebærer at personen aktivt gir uttrykk for sitt ønske om å delta. At samtykket er frivillig, betyr at forsøkspersonen har sagt seg villig til å delta, uten noen som helst form for tvang eller press. Muntlig samtykke kan aksepteres hvis skriftlig samtykke er vanskelig eller umulig. Dette bør i så tilfelle dokumenteres og bevitnes. Informasjonen skal være kort og lettlest, uten ledende eller overtalende ordlyd. Prosjektlederen er ansvarlig for å vurdere om deltakeren har forstått og reagert normalt på informasjonen og om samtykket er gyldig.

Selvbestemmelsesretten og den personlige integritet, i både helse- og forskningsrettslig sammenheng, omfatter tre dimensjoner: retten til å bestemme over egen kropp, retten til å bestemme over materiale som stammer fra egen kropp og retten til å bestemme over bruken av opplysninger om seg selv.

Men forskningen er ikke nødvendigvis legitim selv om det er avgitt informert samtykke. Det finnes grenser for hva man kan samtykke til, og et samtykke gir ikke anledning til å gjennomføre forskning som kan påføre deltakerne uforholdsmessig belastning og risiko.

Det er stor enighet om at frivillighet og gyldig samtykke er en grunnleggende forutsetning ved medisinsk forskning som involverer mennesker. Den nærmere utformingen av samtykkereglene diskuteres likevel heftig (7). Faktum er at etiske spørsmål som oppstår i forbindelse med medisinsk forskning, sjelden har enkle og kategoriske svar (8). For hva med personer med permanent redusert kognitiv funksjonsevne som ikke har fullstendig mulighet til å motta informasjon om studien eller til å avgi et gyldig samtykke? Dersom slike sårbare grupper konsekvent beskyttes mot forskning, vil de gå glipp av de godene som forskningen bringer med seg. En av konsekvensene vil være at de må bruke medisiner og behandlingsopplegg som ikke er utprøvd på deres gruppe. Det er ofte i forhold til tilstander som kan medføre redusert eller manglende beslutningskompetanse, at økt kunnskap er mest påkrevet.

Regelen er at de som ikke selv kan samtykke, bare skal inkluderes i forskning som ikke kan utføres på personer som er i stand til å samtykke, og bare hvis det kan sannsynliggjøres at den aktuelle forskningen er til direkte og betydelig gagn for den enkelte eller gruppen som det forskes på. Det forutsettes også at eventuell risiko eller ulempe for den enkelte er ubetydelig. De skal ikke inkluderes hvis det er tydelig at de ikke ønsker å delta.

Pårørende kan nekte at vedkommende deltar, men kan ikke gi gyldig samtykke til deltakelse. |

126 |

Ved vurdering av samtykkekompetanse er det viktig å være klar over at dette ikke er noen entydig og statisk størrelse. Samtykkekompetanse er situasjons- og prosjektavhengig. Jo større risiko eller ubehag et prosjekt medfører, jo strengere er kravene til forsøkspersonenes forståelse av hva prosjektet innebærer.

Ved klinisk forskning som forutsetter kroppslige inngrep, kan risikoen for skade være betydelig, noe som begrunner strenge samtykkeregler. Store epidemiologiske undersøkelser med utgangspunkt i innsamlede helseopplysninger er derimot normalt lite inngripende i den personlige integritet. Risikoen for helseskade er liten, mens samfunnsnytten kan være stor. Kravene til informert samtykke må i slike tilfelle kunne justeres.

Historikk Fra vitenskapens historie kjenner man til eksempler der søken etter kunnskap har medført tap av liv og helse, samt omfattende skade på natur og samfunn. Det er et fellestrekk at forsøkspersonene er relativt hjelpeløse og avhengig av andre; for eksempel barn, minoriteter, pasienter på fattighospital, psykisk syke, innsatte, prostituerte og soldater.

Leprabasillens oppdager, Gerhard Armauer Hansen (18411912) ble fradømt sin stilling i Norge fordi han podet materiale fra en spedalsk knute inn i øyet på en frisk ung kvinne. Et kjent medisinsk eksperiment («The Tuskegee Syphilis Experiments») startet i USA i begynnelsen av 1932 og varte i nærmere 40 år (9).

Prosjektet ble sponset av The United States Government og gikk blant annet ut på å studere langtidseffekter av ubehandlet syfilis blant afroamerikanere. Deltakerne var lette å manipulere fordi de var fattige, mange av dem analfabeter, og de ble lokket med gratis undersøkelser, fri reise til og fra klinikken, varme måltider de dagene de var til undersøkelse, gratis behandling av mindre plager og penger til etterlatte til dekning av utgifter til begravelse. Deltakerne ble aldri informert om at de var syke av syfilis, og at de ikke ville få noen behandling for sykdommen. For å forsikre seg om at deltakerne ville samarbeide i løpet av eksperimentet, ble de forhindret fra å få den riktige informasjon om hva eksperimentet skulle gå ut på, og det ble aldri innhentet informert samtykke fra deltakerne. Resultatene fra studien hadde liten nytte fordi det i løpet av den perioden eksperimentet varte, ble funnet medisiner som kunne brukes mot syfilis. Men ingen av deltakerne ble tilbudt denne medisinen i løpet av eksperimentperioden.

President Clinton ba offentlig om tilgivelse i 1997: “The United States Government did something that was wrong, deeply, profoundly, morally wrong – and I am sorry”.

I løpet av annen verdenskrig utførte leger fra flere europeiske land medisinske forsøk på fanger i tyske konsentrasjonsleirer. En av de mest kjente var Josef Mengele som var lege med doktorgrad i både medisin og antropologi. Han utførte eksperimenter med mennesker som han deretter likviderte og dissekerte. Etter at nazistene erklærte krig mot homoseksuelle, begynte den danske vitenskapsmannen Carl Værnet eksperimentell behandling av slike fanger. I ettertid er dette kommentert på følgende måte: «Hvis vi skal undgå at det sker igjen, må vi vide, hvilke faktorer tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Informert samtykke | videnskab & klinik

der muligvis kan spille ind, for at en læge glemmer løftet om at anvende sine kundskaper til medmenneskeligt gavn» (10).

Fra det odontologiske fagområdet har de etiske aspekter ved «Vipeholmundersøkelsen» vært kritisert og fremholdt som et eksempel på uetisk klinisk forskning (11). En del av eksperimentene ble utført på psykisk utviklingshemmede barn i en institusjon i Sverige (Vipeholm Hospital, 1947-1949). Eksperimentene som var støttet av myndighetene, gikk blant annet ut på å undersøke kostholdets innvirkning på utvikling av karies. Ekstreme mengder med sukkerholdig kost ble gitt til forsøkspersonene som derfor raskt utviklet karies. Det ble ikke foretatt tannbehandling i løpet av forsøksperioden. De fleste pasientene fikk store kariesskader som i mange tilfeller ikke lot seg reparere, og resulterte i tap av tenner med påfølgende redusert livskvalitet. Ingen av barna som deltok i studien, hadde gitt sitt samtykke til å delta, og heller ikke deres foresatte ble informert om eksperimentene. Kariesforsøkene hadde betydning for tannhelsetjenesten for barn, og resultatene fra studien blir stadig referert til i odontologisk sammenheng. I dag vil man nok mene at risikoen for den enkelte ikke sto i rimelig forhold til samfunnsnytten.

I rettsoppgjøret i Nürnberg ble mange leger tiltalt for forbrytelser mot medmennesker og ingen ble gitt anledning til å erklære seg uskyldig på grunnlag av at de sto under kommando.

Med dette ble et nytt etisk prinsipp innført: alle skal stå til ansvar i forhold til de etiske retningslinjene som forutsettes iboende i menneskets natur. I tillegg ble grunnprinsippet om frivillig, informert samtykke ved medisinske forsøk formulert.

I 1948 ble Verdenserklæringen om Menneskerettigheter utformet, og her hadde Nürnbergkodene om eksperimentering med mennesker en stor innvirkning. De samme kodene lå også til grunn da World Medical Association arrangerte en etisk konferanse i 1964. De dannet et regelverk som fikk navnet Helsinkideklarasjonen (6). Deklarasjonen har siden den gang blitt regelmessig revidert. Den uttrykker tydelig formulerte etiske prinsipper for medisinsk forskning som omfatter mennesker, og setter krav til uavhengige etiske komiteer som skal godkjenne eventuelle forskningsprosjekter. Sentralt er retten til frivillig, informert samtykke, retten til privatliv, personvern og informasjon om forholdet mellom forskning og risiko – uttrykt i sitatet: «hensynet til forsøkspersonens velferd skal alltid gå foran vitenskapens og samfunnets interesser» (6). Helsinkideklarasjonen er et etisk retningsgivende dokument som ikke er direkte juridisk bindende. Men de nordiske landene har lagt denne til grunn ved utformingen av helsepersonell- og forskningslovgivningen.

Diskusjon Informert samtykke og selvbestemmelse har fått stadig større betydning i helsetjenesten. I pasientrettighetslovverket er samtykket gjort til en forutsetning for å gi helsehjelp i de fleste tilfelle. Dette betyr imidlertid ikke at pasienter eller pårørende kan pålegge helsepersonell å gi uforsvarlig eller hensiktsløs helsehjelp. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Klinisk relevans Informert samtykke innebærer at brukeren har fått tilstrekkelig informasjon til å forstå hva han/hun samtykker til. Begrepet «informert samtykke» har forskjellig innhold avhengig av om det dreier seg om klinisk praksis eller forskning på mennesker. Det pågår en internasjonal debatt om hvordan man skal håndtere mennesker uten samtyk-

kekompetanse i medisinsk virksomhet. I Norge kan man benytte tvang i behandlingen dersom pasienten er over 16 år, mangler samtykkekompetanse, motsetter seg nødvendig helsehjelp og tillitsskapende tiltak har blitt forsøkt uten hell. I andre land (blant annet Danmark) fastholdes foreløpig en prioritering av respekten for autonomien.

I Norge er det nylig innført lovbestemmelser om tvungen helsehjelp i pleie og omsorg for dem uten samtykkekompetanse, som motsetter seg nødvendig helsehjelp (3). I motsetning til bestemmelsene i mange andre land, er det helsepersonell som har ansvar for å avgjøre om helsehjelpen er i pasientens interesse.

Formålet med dette er å redusere og begrense bruken av tvang og bedre rettssikkerhet for tjenestemottaker når tvang er nødvendig og forsvarlig. Det er imidlertid klare forutsetninger for å gjennomføre tvungen helsehjelp. Følgende forutsetninger må være til stede: unnlatelse av å gi helsehjelp kan føre til vesentlig helseskade, den påtenkte hjelp skal med meget stor sannsynlighet gi den tilsiktede effekt, helsehjelpen skal anses nødvendig, og tiltakene skal stå i forhold til behovet for helsehjelp. Det skal handles etter ”minste middels prinsipp” dvs. at det ikke skal gjøres større inngrep i en persons rettstilling enn det som er nødvendig ut fra vedkommendes situasjon og behov. Inngrepet skal dokumenteres, og personalet skal ha den nødvendige kompetanse for å gjennomføre helsehjelp med tvang. Inngrep i pasientens selvbestemmelsesrett og personlige integritet skal aldri skje kun ut fra ressursmessige hensyn. Beslutning om og registrering av tvang skal være skriftlig. Rutinemessig bruk av tvangstiltak må avgrenses i tid og sikres regelmessige revurderinger. Før bruk av tvang overhodet kan vurderes, er det et vilkår at pasientens motstand er forsøkt dempet gjennom tillitsskapende tiltak. Helsepersonell som skal fatte vedtak om å gi tvungen helsehjelp til tjenestemottakere uten samtykkekompetanse, må dokumentere at de har vurdert samtykkekompetansen. Der det er mulig, skal det innhentes informasjon fra pasientens nærmeste pårørende slik at de kan uttale seg om hva pasienten ville ha ønsket dersom vedkommende hadde hatt samtykkekompetanse (3).

Det pågår en internasjonal debatt om i hvilken grad og på hvilke vilkår det skal være anledning til å bruke tvang for å ivareta helseforhold for personer med varig og sterkt svekkede evner.

Jurister har vært skeptiske til å legitimere bruk av tvang og har |

127 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

ikke ønsket at det skal gis hjemler for inngrep i den personlige integritet (7). Det primære i denne diskusjonen er om en rettslig regulering innebærer en legitimering eller en begrensning av tvangsbruk. Det etiske dilemmaet vil således være om staten skal kunne frata individet sin rett til selvbestemmelse og dermed sitt vern mot inngrep, når alternativet er å unnlate å gi hjelp eller omsorg til noen som åpenbart trenger det for å bevare verdighet, liv og helbred. Det rettslige spørsmål i denne konflikten er på hvilket grunnlag og i hvilken utstrekning det offentlige skal kunne gripe inn i individets rett til selvbestemmelse. For dersom noen gis makt til ved tvang å bestemme hva som er pasientens beste, vil pasienten være særlig utsatt for overgrep gjennom maktmisbruk. I Sverige (12) og Danmark (13) pågår det for tiden en debatt om det bør innføres en hjemmel i lovgivningen (slik som i Norge) for å behandle inhabile demente som ikke samtykker til nødvendig behandling, og som rent fysisk motsetter seg dette.

Et annet spørsmål er: Hvor langt kan man gå i å overtale pasienten, og kan manipulasjon være legitim? Det er legitimt å forsøke å overbevise en pasient om at en gitt handling er det beste alternativet gjennom en åpen dialog hvor man gjør rede for sitt ståsted, pasienten får ærlige svar på sine spørsmål og bekymringer og man sammen forsøker å finne frem til den beste løsningen.

Derimot er det illegitimt med overtalelse eller retorisk manipu-

lasjon for eksempel gjennom strategisk bruk av fremmedord og statistikk, ved å misbruke sin autoritet eller ved å gi pasientens behov utilstrekkelig plass i samtalen. Informasjon kan fortolkes ulikt. Derfor må den være svært klart uttalt, kortfattet og poengtert. Et informasjons- og spørrebehov kombinert med følelsen av å ha for lite kunnskap til å kunne spørre, kan være et dilemma i dialogen mellom pasient og helseutøver.

«Invitasjon» til å være med i et forsøk kan gi inntrykk av at forsøkspersonen er heldig som får være med og bør derfor unngås. Et spørsmål i denne sammenheng er bruk av incentiver.

Honorar i forbindelse med deltakelse i forskning er omstridt.

Man kan blant annet få en skjevfordeling av pasientgrunnlaget samt innføre en form for press. På den annen side finnes det argumenter for å hevde at bruk av incentiver i mange sammenhenger ikke bare er akseptable, men en rimelig kompensasjon for at man som forsker legger beslag på andres tid.

Etikken som ligger til grunn for moralske overveielser i forbindelse med helsehjelp og forskning på mennesker er komplisert (14). Mens man tidligere gjerne har tatt for gitt at «det man ikke vet noe om, det har man ikke vondt av», fyller dette på ingen måte dagens moralske krav. Et pragmatisk mål på den etiske standarden vil være om saken tåler offentlighetens lys.

Abstract (English) Informed consent Health care interventions are based on voluntary participation of the patient. Prior to undertaking such initiatives, there must be consent. For consent to be valid, it must be informed. This means that the consumer must have received sufficient information to understand what he or she is agreeing to. In the future, increased emphasis on informed consent, and assessment of the ability to

give consent will place higher demands on health care personnel’s ethical opinions, understanding of their role, and professional and communication skills. The concept of informed consent is different, depending on whether it concerns clinical practice or research, and these are therefore discussed separately in this article. The question of how to deal with people unable to give fully informed consent is discussed.

Referanser 1. Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Sundhedsloven. Lovbekendtgørelse nr. 913 13/07/2010. (Set 2012 juni) Tilgængelig fra: URL: https://www.retsinformation.dk/ Forms/R0710.aspx?id=130455 2. Socialstyrelsen. Hälso- och sjukvårdslagen (HSL). (Set 2012 juni). Tilgængelig fra: URL: http://www.socialstyrelsen.se/ regelverk/lagarochforordningar/ halso-ochsjukvardslagen(hsl) 3. Helsehjelp til pasienter uten samtykkekompetanse som motsetter seg helsehjelpen. Oslo, Helsedirektoratet: Rundskriv IS-10/2008 ang.

Lov om pasientrettigheter kapittel 4A. Tilgængelig fra: URL: www.

Helsedirektoratet.no 4. Kirkevold Ø. Bruk av tvang i

|

128 |

sykehjem. Tidsskr Nor Lægeforen 2005;125:1346-8.

5. Strand GV, Hede B. Behandling under tvang? In: Holmstrup P, ed. Aktuel nordisk odontologi 2012. København: Munksgaard, 2012;211-21.

6. Helsinki-deklarasjonen. (Set 2012 juni). Tilgængelig fra: URL:http:// www.etikkom.no/Forskningsetikk/Etiske-retningslinjer/Medisinog-helse/Helsinki-deklarasjonen/ 7. Nordhus IH, Skjerve A, Aasen HS. Demens, samtykkekompetanse og rett til selvbestemmelse: Utfordringer ved behandling og forskning. Nordisk tidsskrift for menneskerettigheter 2006;24:36271.8. Ruyter KW. Det informerte samtykket i medisinsk

forskning - mellom selvråderett og beskyttelse. In: Ruyter KW, ed.

Forskningsetikk. Beskyttelse av enkeltpersoner og samfunn. Oslo: Gyldendal Akademisk, 2003;10931.

9. The Tuskegee Syphilis experiment (http://thetalkingdrunl.conl/tus. html). An apology 65 years late.

The NewsHour with Jiim Lehrer Transcript. May 1997. (http://\ V\v\v.pbs.org/ne\vshour/bb/ heaIth/mav97/tuskegee 5-16a. htn11) 10. Kristeligt Dagblad. Dobbeltmennesket Værnet. (Set 2012 juni).

Tilgængelig fra: URL: http:// www.kristeligt-dagblad.dk/ artikel/188210:Kultur--Dobbeltmennesket-Vaernet

11. Krasse B. The Vipeholm dental caries study: recollections and reflections 50 years later. J Dent Res 2001;80:1785-8.

12. Statens medicinsk-etiska råd, SMER, 2011: (Set 2012 juni).

Tilgængelig fra: URL: http://www. smer.se/Uploads/Files/97.pdf 13. Det etiske råd. Udtalelse, 26. oktober 2011. (Set 2012 juni).

Tilgængelig fra: URL: http://etiskraad.dk/Hoeringssvar/2011/2610-2011-udtalelse-om-sygdomsbehandling-af-inhabile-demente. aspx 14. Holmstrup P, Rossel P. Tandlægeetik i år 2000 - og fremover. In: Hjørting-Hansen E, ed. Odontologi 2000. København: Munksgaard, 2000;23-38. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Tetric® EvoCeram BulkFill Bulk-komposit & Bluephase® Style Polymeriseringslampe

Til endnu mere effektive

posteriore restaureringer

• Fyld op til 4 mm – takket være den patenterede initiator Ivocerin • Modeller med lethed – konsistensen er smidig • Polymeriserer i ti sekunder – med Bluephase Styles 10 mm lysleder • Din æstetiske restaurering er færdig

Særudgave Advarsel: Stærkt vanedannende!

Download PDF fil på Special Edition af Dr. Markus Lenhard! www.ivoclarvivadent.se/sv/danmark

www.ivoclarvivadent.se Ivoclar Vivadent AB Repræsentant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Genetiske tests har sine begrænsninger I artiklen omtales geners mulige betydning for udviklingen af marginal parodontitis, og det konkluderes, at der ikke eksisterer en genetisk test, der kan anvendes til at bedømme det enkelte individs risiko for stor parodontal sygdomsaktivitet. Dermed er det med den aktuelle viden naturligvis ikke i overensstemmelse med god klinisk praksis at tilbyde gennemførelse af gentest til patienterne. Ligeledes omtales genetisk test af den subgingivale mikroflora, og det konkluderes, at en genetisk test af subgingivale bakterier kun tilfører en beskeden information, hvis nytte – med mulig undtagelse af visse befolkningsgrupper af afrikansk oprindelse – er meget begrænset. De etiske problemer knytter sig til sygeliggørelse af raske personer, til etablering af frygt og til betaling for en ydelse, der savner fagligt grundlag.

Genetisk test hos tandlægen?

Palle Holmstrup, professor, dr.odont., ph.d., odont.dr. (h.c.), Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Tord Berglundh, professor, odont.dr., Avdeling för Parodontologi, Institutionen för Odontologi, Sahlgrenska Akademin, Göteborg Universitet Jesper Reinholdt, lektor, ph.d., Afdeling for Oral Biologi, Odontologisk Institut, Health, Aarhus Universitet

M

ed den genteknologiske udvikling er der åbnet muligheder for afdækning af genetiske variationer i forbindelse med sygdom. I kølvandet på denne udvikling opstår det naturlige spørgsmål, om man ved undersøgelse af genkompositionen hos det enkelte individ kan bestemme tilbøjeligheden til udvikling af en given sygdom eller til givne sygdomsforløb. Der rejser sig herved en række etiske temaer, der allerede for en del år siden havde pressens bevågenhed (1,2). I nærværende artikel søges nogle af de etiske problemstillinger kort belyst med fokus på marginal parodontitis.

Som en del af problemstillingen er det væsentligt at forstå, hvordan gener kan have betydning for sygdomsudviklingen, hvorfor dette gennemgås nedenfor.

Da parodontitis forårsages af bakterier i tandplak, og eftersom forskellige bakterier kan have forskelligt patogent potentiale, kunne analyse af plakkens sammensætning ved undersøgelse af bakteriernes gener også tænkes at være nyttigt.

Relevansen heraf diskuteres kort.

Sammenhængen mellem genkomposition og sygdom For en lang række sygdomme er det velkendt, at arvelighed indgår som en komponent i sygdommens ætiologi og patogenese, og det kan ikke undre, at den markante inter-individuelle forskel i fæstetabsudvikling og respons på behandling hos parodontitispatienter med sammenlignelig plakerfaring er søgt forklaret ud fra genetisk betingede forskelle i det immunologiske respons på bakterierne. De senere årtiers væsentlige fremskridt i forståelsen af genernes betydning har således medført et øget indblik i reguleringen af værtsresponset ved infektion. Det står klart, at genomet i høj grad kontrollerer de talrige interaktioner mellem inflammationsprocessens mange kompoemneord nenter, og man har derfor forsøgt at identificere Genetic forskelle i de gener, som kunne tænkes at have testing; betydning for forløbet af den parodontale infekperiodontitis; tions- og inflammationsproces. Betydningen af microbiology

|

130 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Genetisk test af parodontitispatienter | videnskab & klinik

denne forskning understreges af, at ændringer i DNA-molekylets nukleotidsekvenser vil kunne nedarves og således resultere i arvelige forskelle i sygdomstilbøjelighed.

Inter-individuel variation i nukleotidsekvensen et bestemt sted i DNA’et betegnes genetisk polymorfi. Hvis forskellen kun involverer et enkelt nukleotid, tales om ”single nucleotide polymorphism” – SNP (3). Hvis den pågældende polymorfi forekommer på begge kromosomparrets dele, er genotypen homozygot, mens en heterozygot genotype indebærer, at den kun forekommer på det ene af kromosomerne i et kromosompar. Ændringer i DNA-sekvenser kan opstå i forbindelse med celledeling, enten spontant eller som følge af kemisk eller strålemæssig påvirkning. Ændringer i DNA-sekvenser kaldes også mutationer, om end denne betegnelse oftest anvendes om ændringer, der medfører sygdom.

Opdagelsen af de genetiske polymorfier har stimuleret forskere til at identificere ”kandidat-gener” med betydning for udvikling af medicinske og odontologiske sygdomme. Kandidatgenernes forekomst er blevet undersøgt i patientgrupper med bestemte sygdomme sammenlignet med raske kontrolgrupper, idet der derved kan opnås et indtryk af, om der er sammenhæng mellem de enkelte polymorfier og sygdommene.

De genetiske polymorfier, der især har interesse, viser sig ved sekvensforskelle i gener, der koder for syntetiserede proteiner og cellulære receptorer, der er involveret i de inflammatoriske processer. Ikke kun marginal parodontitis, men også talrige andre sygdomme har multifaktoriel baggrund. Der er derfor søgt efter forklaringer på en lang række kroniske inflammatoriske sygdomme i samspillet mellem gener og omgivelser.

Det har i den forbindelse overraskende vist sig, at sygdomme så forskellige som fedme og astma har ligheder på det molekylære og cellulære plan (4). Der er således identificeret adskillige sygdomsrelaterede polymorfier, der kan tænkes at forklare dele af de reaktionsforskelle, som betinger individets tilbøjelighed til disse og andre sygdomme. Imidlertid tyder undersøgelser på, at de enkelte geners betydning for udvikling af sygdom er begrænset. Det har fx vist sig, at sygdomsassocierede gener kun står for 1 % af arveligheden for type 2-diabetes til trods for, at arvelighedsundersøgelser har vist, at nære slægtninge med type 2-diabetes indebærer en 3-4 gange øget risiko for at få sygdommen (5-7). Der synes således ikke at være nogen simpel sammenhæng mellem genkomposition og individuel tilbøjelighed til sygdom.

Dette indebærer fx, at en genetisk test for identifikation af sygdomstilbøjelighed ved type 2-diabetes er nytteløs (4). Det betyder dog ikke, at de enkelte sekvensforskelle i gener, der er relateret til det immunologiske respons, er uden betydning for sygdomsudviklingen, men der ligger formentlig en kombination af en lang række sekvensforskelle bag det, der i klinikken opleves som forskellig tilbøjelighed til sygdom (4).

I den forbindelse er det vigtigt, at ikke alle genetiske forskelle nødvendigvis kommer til udtryk i det enkelte individ. Mekanismer uden for generne, betegnet epigenetiske mekanismer, er således afgørende for, om generne bliver gjort tilgængelige og tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

aflæst. For yderligere uddybning vedr. epigenetik kan henvises til (8). Det betyder, at om end en given genetisk forskel er til stede i de celler, der har betydning for det immunologiske respons, er det ikke sikkert, at denne forskel kommer til udtryk i den inflammatoriske proces. Forskelle i de epigenetiske mekanismer er dermed også afgørende for cellernes reaktionsmønstre, og miljøfaktorer kan påvirke de epigenetiske mekanismer. Dermed spiller også miljøfaktorer en betydelig rolle for den individuelle sygdomstilbøjelighed (9). Disse miljøfaktorer kan fx være mikroorganismer, ernæringsforhold og tobak. Det er således beskrevet, at hungersnød i fostertilstanden har medført blivende arvelige epigenetiske ændringer (10), og epigenetiske forskelle er dermed blevet forklaret som bindeleddet mellem generne, miljøet og fænotypeudviklingen, herunder udviklingen af en given sygdom (4).

Sammenhængen mellem genkomposition og marginal parodontitis En netop offentliggjort amerikansk undersøgelse (NHANES) har vist en prævalens af marginal parodontitis på over 47 % hos personer over 30 år. Sygdommen fordelte sig med 8,7 %, 30 % og 8,5 % i grupperne let, moderat og svær, henholdsvis (11). Parodontitis er således ikke blot en af de hyppigste sygdomme i mundhulen, men også en af de hyppigste sygdomme i mennesker i det hele taget. Til trods for dette og den viden, der eksisterer om sygdommens bakterielle ætiologi, ved vi i dag fortsat ikke i detaljer, hvorfor nogle individer rammes hårdere af parodontitis end andre. Introduktionen af genetisk test til identifikation af polymorfier, der måske kunne begrunde særlig tilbøjelighed til parodontal nedbrydning, skabte på den baggrund betydelig optimisme for 15 år siden (12).

Idet der henvises til en nylig publikation om marginal parodontitispatogenese i Tandlægebladet (13) for en nærmere gennemgang af sygdommens patogenetiske aspekter, blev det, som nævnt i denne artikel, allerede for mange år siden erkendt, at især defekter, der involverer fagocytternes antal og funktion (14), indebærer en stærkt forøget risiko for at udvikle aggressiv marginal parodontitis. Flere af de involverede sygdomme, fx Papillon-Lefèvres syndrom, vides at være monogenetisk arvelige, dvs. de kan henføres til mutationer i et enkelt gen (se nedenfor). Tidlige studier af marginal parodontitisnedarvning inden for familier har imidlertid antydet, at også former for marginal parodontitis, der ikke er relateret til sådanne sygdomme, kan vise tegn på arvelighed (15). I tvillingestudier blev det således vist, at halvdelen af sygdomsvariationen ved marginal parodontitis kunne forklares ud fra genetiske forhold. Ligeledes er der konstateret familiær ophobning i studier af unge individer med aggressiv parodontitis (16,17). På den baggrund har omfattende nyere forskning vist, at marginal parodontitis er delvist arvelig med baggrund i en lang række forskellige gener af betydning for immunreaktioner.

Mens immundefekter som led i syndromer som regel kan henføres til et enkelt sygdomsgen med stor penetrans, medfører |

131 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

hver enkelt variant for de ikke-syndromassocierede modifikationer af immunsystemet kun en begrænset øgning af sygdomsrisikoen (odds-ratio ca. 1,5-3,0) (18). Endvidere har risikogener identificeret i en bestemt population ikke altid kunnet genfindes ved undersøgelser af andre etniske grupper. De foreliggende undersøgelser tyder således på, at marginal parodontitis kan være knyttet til defekter forskellige steder i immunsystemet, men formentlig skal flere led være ændret, før tilbøjeligheden til sygdommen øges. Endvidere synes forskellige kombinationer af risikogener at kunne føre til øget sygdomsrisiko, hvilket bl.a. fremgår af flere oversigtsartikler om emnet (18,19). Kompleksiteten af de genetiske variationer, der kan øge risikoen for marginal parodontitis, medfører formentlig sygdomstilbøjelighed på mange forskellige niveauer.

Cytokiner har pga. deres betydning for inflammationsprocessen medført betydelig interesse. Individuelle forskelle i deres syntese kunne måske forklare en del af den store variation i tilbøjeligheden til sygdomsaktivitet. I den forbindelse har der været fokuseret på genetisk polymorfi i de gener, der koder for inflammatoriske cytokiner, fx IL-1 (20), IL-6 (21) og IL-10 (2225) og deres antagonister (26).

I et pionerstudie af Kornman og medarbejdere (12) blev forekomsten af fem polymorfier relateret til svær, moderat og let forekomst af marginal parodontitis undersøgt. Fire af polymorfierne havde relation til gruppen af interleukin (IL)-1-relaterede gener, og en havde relation til Tumor Necrosis Factor (TNF). Ingen af disse enkelte polymorfier viste signifikant øget hyppighed i patientgrupperne, men en kombination af to af de undersøgte polymorfier (IL1A -889 og IL1B +3953) blev konstateret særligt hyppigt forekommende hos ikke-rygende patienter med svær parodontitis (12). Genkombinationen (haplotypen) blev efterstående undersøgt i associationsstudier af genetisk polymorfi og marginal parodontitis. Den var imidlertid positiv hos omkring 1/3 af befolkningen, og så mange patienter har, som bekendt, ikke svær eller aggressiv parodontitis. Endvidere var sammenhængen til IL-1-gener ikke påviselig hos rygere, måske som udtryk for, at rygning som risikofaktor overdøvede IL-1-genvarianter. Andre undersøgelser har vist varierende resultater, og den funktionelle relevans af haplotypen er ikke afklaret.

Mange andre studier af forskellige genetiske polymorfier og parodontitis er udført efterstående. Et af de generelle problemer med disse studier er manglende statistisk styrke pga. små undersøgelsesgrupper. Det er således blevet nævnt, at studier af denne type kan kræve flere tusind patienter for at opnå bæredygtige resultater (27). En omfattende ny oversigtsartikel har sammenfattet resultaterne af kandidat-genundersøgelser med mindst 100 involverede parodontitispatienter (28). I undersøgelserne indgik ovennævnte haplotype og andre cytokin-relaterede kandidat-gener (TNFA, IL4, IL6, IL10), gener relateret til Fc-gamma receptorer (FcγR), der er vigtige for iværksættelse af fagocytose af bakterier, og vitamin D receptor-gener (VDR).

Gener, der er relateret til det innate immunforsvar, er ligeledes |

132 |

undersøgt, herunder polymorfier med relation til matrixmetalloproteinase (MMP) 1 og især Toll-like receptors (TLR), der er afgørende for iværksættelse af det innate og dermed også det adaptive immunforsvar (28). Laine et al. (28) understregede, at der er store variationer i genotypefrekvenser mellem forskellige populationer, hvorfor etnicitet må indgå i vurderingen af eventuelle kandidat-gener. Et af de problemer, der fremgår af undersøgelserne, er de anvendte sygdomsklassifikationer, herunder definitioner af aggressiv og kronisk parodontitis, der varierer. Det blev konkluderet, at der kan være associationer mellem aggressiv parodontitis og polymorfier i generne IL1B, IL1RN, FcγRIIIb, VDR og TLR4. Tilsvarende kan der være associationer mellem kronisk paro-dontitis og IL1B, IL1RN, IL6, IL10, VDR, CD14, TLR4, og MMP1 polymorfier. På baggrund af disse fund er der udviklet metoder til gentest af patienter med henblik på forudsigelse af stor tilbøjelighed til destruktiv marginal parodontitis. Da nogle klinikker, som det bl.a. fremgår ved søgning på internettet, gør brug heraf, er det dog vigtigt at understrege, at der ikke ved nogen kendt gentest kan forudsiges noget om risiko for stor sygdomsaktivitet i forbindelse med marginal parodontitis (29-32).

Ved studier af specielle kandidat-geners sammenhæng med marginal parodontitis sker en selektion i udvælgelsen af de undersøgte gener, og hidtil ukendte kandidat-gener kan måske overses. Yderligere udvikling af forskningen har ved screening af hele det menneskelige genom givet mulighed for at erkende genetisk sammenhæng med sygdomme i mere omfattende analyser. Sådanne undersøgelser, betegnet ”genome-wide association studies” (GWAS), har været anvendt ved studier af flere systemiske sygdomme, herunder type 2-diabetes, hjerte-karsygdom og osteoporose (33,34), og må forventes at kunne kaste yderligere lys over genetikkens betydning for marginal parodontitis. Der er foreløbig kun få af denne type studier inden for odontologi, men en associationsundersøgelse af 1.758 individer med aggressiv parodontitis eller sunde parodontale forhold har medført identifikation af en SNP med relation til marginal parodontitis, lokaliseret i glycosyltransferase-genet, GLT6D1.

Den funktionelle betydning af denne SNP er dog ukendt (35).

Andre mutationer kan som nævnt forekomme i et enkelt gen og derved manifestere sig ved opståen af monogenetiske syndromer, der nedarves if. Mendels love. Flere af disse sygdomme kan præsentere sig i mundhulen, fx sygdomme med defekter i de neutrofile granulocytters antal og funktion (36). Et eksempel er Papillon-Lefèvres syndrom, der er karakteriseret ved svær aggressiv parodontitis og sår i mundhulen. Da der ikke er muligheder for at behandle den genetiske baggrund for sygdommen, indebærer behandlingsstrategien for marginal parodontitis en forstærket indsats med infektionskontrol. Baggrunden for Papillon-Lefèvres syndrom er en mutation i cathepsin C-genet. Cathepsin C er en vigtig lysosomal protease med specifik betydning for de neutrofile granulocytters funktion ved at aktivere proenzymer og ved eliminering af patogener og rekruttering af andre leukocytter (37,38). Defekten i genet ved tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Genetisk test af parodontitispatienter | vIDeNsKab & KLINIK

Papillon-Lefèvres syndrom – Røntgen

Fig. 1. Ortopantomogram af 11-årig dreng med Papillonlefèvres syndrom. den udtalte marginale parodontitis har afficeret såvel mælketandsættet som de permanente tænder.

Fig. 1. Radiograph from an 11-year old boy with PapillonLefèvres syndrome . The early onset periodontitis has affected both the deciduous and permanent dentition.

Papillon-Lefèvres syndrom medfører således beskadiget funktion af de neutrofile granulocytter, hvorved infektionsmodstanden reduceres. Sygdommens manifestationer viser sig allerede i tidlig barnealder med hurtigt progedierende marginal parodontitis i mælketandsættet og efterstående i det permanente tandsæt (Fig.1). Om end der gøres alt for infektionskontrollen hos disse patienter, er prognosen for tænderne yderst tvivlsom.

Flere andre monogenetisk betingede former for parodontitis er beskrevet (18). etiske overvejelser om gentest af patienter med marginal parodontitis Som det fremgår af ovenstående, eksisterer der ikke en genetisk test, der kan anvendes til at bedømme det enkelte individs risiko for stor parodontal sygdomsaktivitet. Dermed er det med den aktuelle viden naturligvis ikke i overensstemmelse med god klinisk praksis at tilbyde gennemførelse af gentest til patienterne. En sådan handling er ikke forenelig med den sundhedsvidenskabelige model for tandlægepraksis. Den er næppe heller forenelig med købmandsmodellen, da testen ikke leverer det, der loves (39).

Med baggrund i den kompleksitet, der karakteriserer genernes mulige betydning for marginal parodontitis, kan man betvivle, at der nogensinde kommer en sådan test. Skulle en test for sygdomstilbøjelighed alligevel blive mulig, ville det dog rejse en række etiske spørgsmål, især fordi et positivt fund kunne medføre frygt hos de undersøgte patienter. Der ville også opstå betydelig risiko for sygeliggørelse af raske individer, hvilket er i konflikt med det nytteetiske princip, dvs. det princip, der indebærer, at udbyttet af en handling bør overstige de negative konsekvenser.

Da det er vigtigt som tandlæge ikke at skabe unødig frygt (40), er tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

KLINIsK ReLevaNs med den genteknologiske udvikling opstår det naturlige spørgsmål, om tandlægen – med genetiske tests – kan bestemme patienternes tilbøjelighed til at udvikle en given sygdom, fx marginal parodontitis. I forhold til marginal parodontitis eksisterer der endnu ikke en genetisk test, der kan anvendes til at bedømme det enkelte individs risiko for stor parodontal sygdomsaktivitet. derfor vil det ikke være god klinisk praksis at tilbyde patienterne

at få gennemført en genetisk test. Samtidig kan man lave genetiske tests af den subgingivale mikroflora, men en sådan test vil også kun tilføre en meget beskeden information, og derfor er dens nytte begrænset. desuden er der knyttet etiske problemer til det at anvende genetiske tests, som mangler videnskabelig evidens, idet de kan sygeliggøre raske personer, etablere frygt og få dem til at betale for en ydelse, der savner fagligt grundlag.

der også af den grund et etisk problem, som ikke bare knytter sig til de undersøgte, men også til deres slægtninge (1,2).

Sygeliggørelse og frygt er negative effekter, og der kan spørges om, hvad der kunne være på positivsiden? under alle omstændigheder må de kliniske fund danne grundlag for tilrettelæggelse af en behandling. Med den aktuelle viden betyder det, at en gentest næppe kan tilføre noget, der ændrer behandlingssituationen, hverken i hygiejnefasen, i den korrektive fase eller i vedligeholdelses- og kontrolfasen. Positivsiden er dermed vanskelig at få øje på.

Den fortsatte videnskabelige søgen efter genetiske faktorer, der kan spille en rolle for forståelsen af patogenesen ved aggressive former for marginal parodontitis, er væsentlig og kan tænkes med tiden at indebære øgede muligheder for effektiv behandling.

Gentest af subgingivale bakterier hos patienter med marginal parodontitis: etiske overvejelser Det er muligt ved genetisk analyse af subgingival plak at bestemme forekomst og mængde af bakteriearter i plakken. Disse metoder er baseret udelukkende på analyse af bakteriernes DNA, og resultaterne påvirkes således ikke af, at kun ca. 50 % af plakkens bakterier er dyrkbare. undersøgelsen kan være rettet mod opnåelse af et totalt billede af artssammensætningen eller mod identifikation af enkelte bakteriearter. I nogle få tilfælde har man mulighed for at teste for tilstedeværelsen af en enkelt bakterieklon inden for en art. Interessen for sådanne undersøgelser knytter sig til en hypotese om, at visse bakterier i særlig grad bidrager til udvikling af marginal parodontitis og måske i særlige tilfælde kan være hovedansvarlige for et aggressivt forløb af sygdommen. Disse bakteriers identitet og virkninger har |

133 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

været genstand for omfattende forskning (41,42) og skal ikke gennemgås detaljeret her.

Hypotetisk har det været fremført, at præcise oplysninger om plakkens sammensætning vil kunne føre til et optimalt valg af behandling svarende til, hvad der gælder ved behandling af eksogene infektioner med klassisk patogene mikroorganismer, hvor isolation, identifikation og antibiotisk resistenstest er standard (43,44). Berettigelsen af denne analogi er dog langtfra indlysende. For det første tilhører næsten alle kendte parodontopatogene bakterier mundhulens fysiologiske normalflora, hvorfor antibiotisk behandling med den tilhørende uundgåelige forstyrrelse af mikrofloraens balance, så vidt muligt bør undgås.

Antibiotisk behandling kan dog i visse tilfælde være indiceret (for detaljer, se (45)), men forsøges sjældent rettet mod enkelte, identificerede medlemmer af mikrofloraen. Tilmed kan et resistenstest-baseret valg af antibiotisk behandling, hvor denne måtte være indiceret, ikke med fordel foretages på grundlag af en genetisk analyse. For det andet er der ikke generelt grund til at antage, at parodontitis med en bestemt sammensætning af den lokale subgingivale flora bedst behandles efter et regime, der indrettes efter de mikrobiologiske fund.

Forskningsresultater fra de seneste år har dog identificeret en parodontitisform, hvor infektion med en bestemt bakterie synes at spille en dominerende rolle. Det drejer sig om aggressiv parodontitis induceret af en mikroflora indeholdende den såkaldte JP2-klon af bakterien Aggregatibacter actinomycetemcomitans (A.a.). Denne klon, som næsten udelukkende koloniserer børn og unge mennesker af afrikansk oprindelse, heriblandt afroamerikanere, er karakteriseret ved sin produktion af særligt store mængder af et leukotoksin, der dræber fa-

gocyterende celler og efterlader vævet i forsvarsløs, men stærkt inflammeret tilstand. Bakteriens øgede produktion af toksin skyldes en mutation inden for det genområde, der regulerer toksin-produktionen. Dette udnyttes i en DNA-baseret påvisning af bakterien ved en såkaldt polymerase chain reaction, der kan udføres direkte på en prøve af hel plak (46). Der er for nylig udviklet apparatur til udførelse af denne test i områder uden laboratoriefaciliteter (47). Det er håbet, at testen kan spille en vigtig rolle i diagnostikken af denne sygdom og i evalueringen af den efterfølgende behandling. Der er endnu ikke udført systematiske behandlingsstudier af sygdommen, men det forekommer sandsynligt, at en optimal behandling bl.a. vil involvere administration af antibiotikum med virkning på JP2-klonen.

Samtidig må det omvendt understreges, at genetisk analyse af plakprøver fra andre end individer med risiko for infektion med JP2-klonen af A.a. synes at savne faglig begrundelse.

Samlet set tilfører en genetisk test af subgingivale bakterier som hovedregel kun en beskeden information, hvis nytte er meget begrænset. Det etiske problem i denne sammenhæng er især knyttet til betalingen. Vil man udsætte patienten for en sådan udgift, når nyttevirkningen i bedste fald er dubiøs?

Konklusion Der synes ikke at være tilstrækkelig saglig baggrund for at tilbyde genetisk test af patienter. Undtagelsesvis kan test af subgingival mikroflora for tilstedeværelse af JP2-klonen af A.a. være indiceret ved tilfælde af aggressiv parodontitis i særlige befolkningsgrupper af afrikansk oprindelse. De etiske problemer knytter sig til sygeliggørelse af raske personer, til etablering af frygt og til betaling for en ydelse, der savner fagligt grundlag.

Abstract (Dansk) Genetic tests in dentistry?

The possible significance of genetic variations for periodontal disease activity is briefly reviewed and it is concluded that there is no genetic test available for the clinical purpose of evaluating an individual’s periodontal disease susceptibility. Therefore, based on present knowledge, it is not considered good clinical practice to offer a genetic test to patients. Moreover, genetic test of

the subgingival microflora adds only little information, the utility of which for the clinical handling of periodontitis patients is insignificant, with the possible exception of certain populations of African origin. The related ethical issues are particularly the possible creation of morbidity and fear among healthy individuals and the requirement to pay for a test without sufficient professional support.

References 1. Kaare Skovmand. Genetisk test hos tandlægen. Politiken 1999; 116, 1. oktober:1-2.

2. Politiken. Leder: Genetisk set.

Politiken 1999; 116, 2. oktober: 3. sektion, p. 2.

|

134 |

3. Loos BG, van der Velden U, Laine ML. Susceptibility. In: Lindhe J, Lang NP, Karring T, eds. Clinical pe-riodontology and implant dentistry. 5th ed. Oxford: BlackwellMunksgaard, 2008.

4. Renz H, von Mutius E, Brandtzaeg P et al. Gene-environment interactions in chronic inflammatory disease. Nat Immunol 2011;12:273-7.

5. O’Rahilly S. Human genetics illuminates the paths to metabolic

disease. Nature 2009;462:307-14.

6. Bell JT, Timpson NJ, Rayner NW et al. Genome-wide association scan allowing for epistasis in type 2 diabetes. Ann Hum Genet 2011; 75:10-9. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Genetisk test af parodontitispatienter | videnskab & klinik

7. McCarthy MI. Genomics, type 2 diabetes, and obesity. N Engl J Med 2010;363:2339-50.

8. Vognsen AS, Hansen CH. Epigenetik 2007. (Set 2012 oktober).

Tilgængelig fra: URL: http:// www.bric.ku.dk/publications/ other_pubs/epigenetik.pdf/ 9. Portela A, Esteller M. Epigenetic modifications and human disease.

Nat Biotechnol 2010;28:1057-68.

10. Heijmans BT, Tobi EW, Stein AD et al. Persistent epigenetic differences associated with prenatal ex-posure to famine in humans. Proc Natl Acad Sci U S A 2008;105:17046-9.

11. Eke PI, Dye BA, Wei L et al. Prevalence of periodontitis in adults in the United States: 2009 and 2010.

J Dent Res 2012;91:914-20.

12. Kornman KS, Crane A, Wang HY et al. The interleukin-1 genotype as a severity factor in adult periodontal disease. J Clin Periodontol 1997;24:72-7.

13. Holmstr up P, Reinholdt J, Havemose-Poulsen A. Aspekter af marginal parodontitispatogenese.

Tandlægebladet 2011;115:662-9.

14. Hart TC, Shapira L, Van Dyke TE. Neutrophil defects as risk factors for periodontal diseases. J Periodontol 1994;65 (Supp 5):S521-9.

15. Michalowicz BS, Aeppli D, Virag JG et al. Periodontal findings in adult twins. J Periodontol 1991:62:293– 9.

16. Boughman JA, Astemborski JA, Suzuki JB. Phenotypic assessment of early onset periodontitis in sib-ships. J Clin Periodontol 1992;19:233–9.

17. Marazita ML, Burmeister JA, Gunsolley JC et al. Evidence for autosomal dominant inheritance and race-specific heterogeneity in early-onset periodontitis. J Periodontol 1994;65:623–30.

18. Kinane DF, Hart TC. Genes and gene polymorphisms associated with periodontal disease. Crit Rev Oral Biol Med 2003;14:430-49.

19. Loos BG, John RP, Laine ML. Iden-

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

tification of genetic risk factors for periodontitis and possible mechanisms of action. J Clin Periodontol 2005;32 (Supp 6):S159-79.

20. Havemose-Poulsen A, Sørensen LK, Bendtzen K et al. Polymorphisms within the IL-1 gene cluster: effects on cytokine profiles in peripheral blood and whole blood cell cultures of patients with ag-gressive periodontitis, juvenile idiopathic arthritis, and rheumatoid arthritis. J Periodontol 2007;78:475-92.

21. Nibali L, Griffiths GS, Donos N et al. Association between interleukin-6 promoter haplotypes and aggressive periodontitis. J Clin Periodontol 2008;35:193-8.

22. Berglundh T, Donati M, HahnZoric M et al. Association of the -1087 IL 10 gene polymorphism with severe chronic periodontitis in Swedish Caucasians. J Clin Periodontol 2003;30:249-54.

23. Donati M, Liljenberg B, Padyukov L et al. Local expression of interleukin-10 and mCD14 in relation to the -1087IL-10 and the -159CD14 gene polymorphisms in chronic periodontitis. J Periodontol 2008;79:517-24.

24. Larsson L, Rymo, L, Berglundh, T. Sp1 binds to the G allele of the-1087 polymorphism in the IL-10 promoter and promotes IL-10 mRNA transcription and protein production. Genes Immun 2010;11: 181-7.

25. Larsson L, Thorbert-Mros S, Rymo L et al. Interleukin-10 genotypes of the -1087 single nucleotide polymorphism influence sp1 expression in periodontitis lesions.

J Periodontol 2011;82:1376-82.

26. Geismar K, Enevold C, Sørensen LK et al. Involvement of interleukin-1 genotypes in the association of coronary heart disease with periodontitis. J Periodontol 2008;79:2322-30.

27. Ioannidis JP. Genetic associations: false or true? Trends Mol Med 2003;9:135–8.

28. Laine ML, Crielaard W, Loos BG. Genetic susceptibility to periodontitis. Periodontology 2000 2012;58:37–68.

29. Sørensen LK, Havemose-Poulsen A, Bendtzen K et al. Aggressive periodontitis and chronic arthritis: blood mononuclear cell gene expression and plasma protein levels of cytokines and cytokine inhibitors. J Periodontol 2009;80:282-9.

30. Sørensen LK, Havemose-Poulsen A, Sønder SU et al. Blood cell gene expression profiling in subjects with aggressive periodontitis and chronic arthritis. J Periodontol 2008;79:477-85.

31. Laine ML, Loos BG, Crielaard W. Gene polymorphisms in chronic periodontitis. Int J Dent 2010:324719.

32. Grigoriadou ME, Koutayas SO, Madianos PN et al. Interleukin-1 as a genetic marker for periodonti-tis: review of the literature. Quintessence Int 2010;41:517-25.

33. H indorff L A, Sethupathy P, Junkins HA et al. Potential etiologic and functional implications of ge-nome-wide association loci for human diseases and traits. Proc Natl Acad Sci U S A 2009;106:9362–7.

34. E strada K, Styrkarsdottir U, Evangelou E et al. Genome-wide meta-analysis identifies 56 bone min-eral density loci and reveals 14 loci associated with risk of fracture. Nat Genet 2012;44:491-501.

35. S c haefer AS, Ric hter GM, Nothnagel M et al. A genomewide association study identifies GLT6D1 as a susceptibility locus for periodontitis. Hum Mol Genet 2010;19:553–62.

36. Hart TC, Atkinson JC. Mendelian forms of periodontitis. Periodontol 2000 2007;45:95–112.

37. Toomes C, James J, Wood AJ et al.

Loss-of-function mutations in the cathepsin C gene result in periodontal disease and palmoplantar keratosis. Nat Genet 1999;23:421-4.

38. Hart TC, Hart PS, Bowden DW et

al. Mutations of the cathepsin C gene are responsible for PapillonLefèvre syndrome. J Med Genet 1999;36:881–7.

39. Holmstrup P, Rossel PJH. Tandlægeetik i år 2000 – og fremover.

I: Holmstrup P, ed. Odontologi 2000. København: Munksgaard, 2000;23-38.

40. Holmstrup P. Er der etiske problemer i tandlægens hverdag?

Tandlægebladet 1997;101:400-10.

41. Colombo AP, Boches SK, Cotton SL et al. Comparisons of subgingival microbial profiles of refractory periodontitis, severe periodontitis, and periodontal health using the human oral microbe identification microarray. J Periodontol 2009;80:1421-32.

42. Rylev M, Kilian M. Prevalence and distribution of principal periodontal pathogens worldwide. J Clin Periodontol 2008;35 (Supp 8):S346-61.

43. van Winkelhoff AJ, Winkel EG. Systemic antibiotic therapy in severe periodontitis. Curr Opin Perio-dontol 1997;4:35-40.

44. Van Winkelhoff AJ, Boutaga K. Transmission of periodontal bacteria and models of infection. J Clin Periodontol 2005;32 (Supp 6):S16-27.

45. Havemose-Poulsen A. Behandling af aggressiv marginal parodontitis.

Tandlægebladet 2011;115: 734-41.

46. Poulsen K, Ennibi OK, Haubek D. Improved PCR for detection of the highly leukotoxic JP2 clone of Actinobacillus actinomycetemcomitans in subgingival plaque samples. J Clin Microbiol 2003;41: 4829-32.

47. Seki M, Poulsen K, Haubek D et al.

Novel loop-mediated isothermal amplification method for detection of the JP2 clone of Aggregatibacter actinomycetemcomitans in subgingival plaque. J Clin Microbiol 2008;46:1113-5.

|

135 |

samfund & arbejdsliv

samfund & arbejdsliv

Ulige tænder Ulighed i sundhed er kommet på den politiske dagsorden. Regeringens mål er fri og lige adgang til sundhed, og Tandlægeforeningen har kaldt til kamp mod uligheden i den orale sundhed.

Tandlægebladet har gennem en række artikler sat fokus på ulighed i tandsundheden i serien Ulige tænder. Dette er den sidste artikel i serien.

Redaktionen

Afhængig af narko

og filantropiske tandlæger Foto: Lizette Kabré

Tekst: Gitte Almer Nielsen

Torben har rigtig dårlige tænder.

Alligevel er hans eneste realistiske mulighed for tandbehandling tilbud, som er afhængige af frivillige kræfter og midlertidige puljemidler.

Totalt svigt af samfundets svageste, mener flere og efterlyser permanente tilbud. | 137 |

samfund & arbejdsliv

E

gentlig er det slet ikke Torben, Tandlægebladet langtfra den eneste. Det fremgår af den kortlægning af har en aftale med denne tirsdag eftermiddag i tandplejetilbuddene til socialt udsatte, som Tandlægebladet har foretaget. januar. Men Henrik er smuttet – på druk, lyder gættet fra pædagogen. Torben er til gengæld hjemme Med tilbud i 11 forskellige kommuner står det klart, at og byder indenfor på sit værelse med de bleggule vægge socialt udsattes mulighed for tandpleje aldrig har været bag den tunge branddør på 3. sal i Mændenes Hjem i større (se kort på side 144). Men på trods af det øgede Istedgade i København. fokus på tandpleje til socialt udsatte er kun tre ud af de 11 Torben har været misbruger i 37 år. Han røg sin første tilbud permanente. Resten af tilbuddene er midlertidige joint som syvårig, hvorfor kan han ikke huske. Og som han siger, mens han gør en joint klar: ”Det har jeg heller ikke overskud til at tale om lige nu.”

Torben har rundet de 51 år, og når man, som han siger, har budt sit kadaver et misbrug i snart 40 år, så forventer man ikke at holde mange år endnu. Denne Esben Boeskov Özhayat, TANDLÆGE, PH.D. vinter har han haft lungebetændelse flere gange, fortæller han. Han leverer oplysningen med alvor i stemmen og understreger det og afhængige af donationer og offentlige puljemidler. ubevidst ved at læne sig frem på briksen og hvile hovedet Kortlægningen viser, at projektperioderne typisk er på i den ene hånd, mens han tager et sug af jointen. tre år, inden der igen skal søges om midler til at fortsætte projektet.

Torbens misbrug koster typisk 1.000 til 1.600 kr. om dagen, og ligesom størsteparten af de andre misbrugere Det er på trods af, at gruppen af socialt udsatte ikke på Vesterbros vrangside er det i dag kokain, eller ”cola”, har andre muligheder for tandpleje end de frivillige som er den foretrukne narko. Pengene skaffer han ved tilbud. I modsætning til andre udsatte grupper som at sælge magasinet Hus Forbi og ved at tigge. Derudover handicappede og psykisk syge har de hverken adgang får han metadon, eller doner, som det syntetiske morfintil omsorgstandpleje eller specialtandpleje. Samtidig lignende stof bliver kaldt på gaden. har de meget svært ved at benytte den almene voksentandpleje. Kombinationen af dårlig økonomi, kaotisk Velfærdssamfundet svigter de svageste livsførelse, misbrug og psykiske problemer indebærer, at Torben er patient hos Bisserne på Mændenes hjem, de ofte fravælger tandbehandling. Det kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser og kraftig nedsættelse og dermed er han en af de socialt udsatte i Danmark, som gør brug af et gratis tilbud om tandpleje. Og han er af livskvalitet, ifølge Freddie Sloth-Lisbjerg.

» Uden de her tilbud ville disse mennesker ikke have mulighed for tandbehandling.

Hvor skulle de gå hen?

Fakta

Fakta om socialt udsatte Der er ikke en entydig definition på, hvad det vil sige at være socialt udsat. Men Rådet for Socialt Udsatte betegner socialt udsathed som det ”at være udsat for samfundsmæssig stigmatisering, diskrimination, uforståenhed og i visse tilfælde foragt. Med andre ord: Man lever et liv, som andre ikke forstår, og som ikke hører ind under gennemsnittets karakteristik af et godt liv”.

Typisk befinder socialt udsatte sig i samfundets margin pga. stofmisbrug, alkoholmisbrug, sindslidelse, hjemløshed, fattigdom, prostitution eller andre alvorlige, sociale problemer.

Der findes ingen præcise tal på, hvor mange socialt udsatte der er i Danmark.

Kilde: RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE. SUSY Udsat 2012. Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007.

| 138 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

samfund & arbejdsliv

– Det er grotesk, at samfundets svageste gruppe bliver svigtet på den her måde. Et velfærdssamfund kan ikke være bekendt at tilbyde en basal sundhedsydelse som tandbehandling på et så usikkert et grundlag, fastslår Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg, og understreger, at intet andet sted i sundhedsvæsenet er der så stor social ulighed som hos socialt udsatte.

Når det overhovedet lykkes at få klinikkerne op at stå og i drift, så skyldes det en lang række frivillige kræfter.

Ifølge Tandlægebladets undersøgelse er der op mod 70 tandlæger på landsplan, der bruger deres fritid på at behandle socialt udsatte, mens mere end 50 tandplejere og klinikassistenter tager timer fra deres fritid for at gøre en forskel.

Selv om det er prisværdigt, at så mange gør en frivillig indsats, ser Tandlægeforeningens formand det som endnu en brik i det uholdbare puslespil, som de nuværende tilbud om tandpleje til socialt udsatte er.

– De frivilliges indsats er indiskutabel, og det er den slags ildsjæle, der gør mig stolt af at være tandlæge. Men det er ikke en langtidsholdbar løsning at basere et tilbud på frivillige kræfter, mener Freddie Sloth-Lisbjerg.

ger, ligesom tilbuddene i København har. På den måde forestiller han sig, at tilbuddet kunne få mere kontinuitet og stabilitet bl.a. via en bedre kontakt til både beboere og personale på herbergerne.

– Dilemmaet er, hvor længe man kan brænde uden at brænde op. Jeg ved, at jeg på et tidspunkt føler, at jeg har gjort mit, og at det nu må være andre, der tager over, og så må man håbe, der er nogen. Ildsjæle har også en udløbsdato, siger Reiff Furdal.

Det bedste, men mest frygtede sted På etagen nedenunder Torbens værelse arbejder én af dem, der stadig brænder på tiende år. Kate Caroc er klinikmanager på Bissernes tandklinik på Mændenes Hjem, og man skal ikke have været lang tid på klinikken for at konstatere, at det ikke er en helt almindelig tandklinik.

Med to rum er der skrællet ind til benet: Et mindre klinikrum og rummet, man træder ind i, hvor sterilisationen og computeren er placeret. Her finder man ikke magasiner til patienterne eller bløde stole at tilbringe ventetiden i. Alligevel fornemmer man hurtigt, at den her klinik er et rart sted. Om det er de grønne potteplanter, som patienter har foræret til klinikken, og som de stædigt holder øje med er i live, eller om det er kontrasten til den rå stemning i huset og urinlugten udenfor, er ikke til at sige.

Ifølge Torben er tandklinikken den bedste idé overhovedet, for at bruge hans egne ord. Her kan han komme, som han er, og det er en stor tryghed, at Kate kender ham, og at den er i hans eget miljø.

Ildsjæle har en udløbsdato Tandlægebladets undersøgelse viser, at der kun er tre af tandplejetilbuddene til socialt udsatte, hvor tandlægerne er lønnet for deres arbejde. Et af de steder, hvor tilbuddet alene bliver drevet af frivillige kræfter, er i Odense. Her er tandlæge Reiff Furdal leder af tandplejeprojektet, og han medgiver, at det er en udfordring, at tilbuddet alene bygger på frivillig arbejdskraft. I Odense har de fx haft svært ved at skaffe frivillige klinikassistenter til klinikken.

– Vi bliver nødt til at sætte ambitionsFreddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen niveauet efter den virkelighed, vi befinder os i. Det skal fx være overskueligt og nemt for de frivillige – ellers kan vi ikke tiltrække dem.

– Hvordan Kate holder os ud, ved jeg ikke. Men hun Udstyret er typisk nyt for de frivillige, og det kan føles bliver ved, og det er pragtfuldt. Hvis Torben ikke gider besværligt. Samtidig kan vi heller ikke forlange, at de tandlægen, hvorfor skulle hun så bekymre sig – men det tager mere end tre til fire vagter på et halvt år, og det gør gør hun. Vi er som små børn, og det nytter ikke at stille sig det heller ikke nemmere at blive fortrolig med klinikken på bagbenene, og det ved Kate, fortæller Torben. og patienterne, forklarer Reiff Furdal.

Selv om Torben kun har rosende ord tilovers for BisDer er derfor forbundet en stor læreproces med det serne og kun er adskilt fra klinikken med en enkelt etage, frivillige arbejde, og kontinuiteten og erfaringen går hurer det yderst sjældent, han lægger vejen forbi. Det er faktigt tabt. En ikke helt uvæsentlig faktor, når man behandtisk kun en tandpine, der kan trække ham derned. På den ler socialt udsatte, fordi patientgruppen er så speciel. Det måde er han en typisk patient, fortæller Kate. Bissernes forklarer flere kilder med erfaring med patientgruppen, patienter kommer som oftest kun pga. smerter, og når og de pointerer samtidig, at den vedvarende relation er de er fri for smerter, kommer de ikke, før den er gal igen. vigtig, da den giver patienterne tryghed. Reiff Furdal Derfor er det hovedsageligt også kun akutbehandlindrømmer da også om at kunne ansætte en klinikmanager, der bliver lavet på klinikken. Ifølge Kate er klinikkens

» Det ikke en langtidsholdbar løsning at basere et tilbud på frivillige kræfter

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

| 139 |

samfund & arbejdsliv

patienter langt mere radikale i deres behandlingsønsker, og de tænker ikke så meget over at få ekstraheret nogle tænder. I 2012 blev der ekstraheret 400 tænder på tandklinikken på Mændenes Hjem.

Et liv med ekstremt dårlig oral livskvalitet De mange ekstraherede tænder overrasker ikke tandlæge og ph.d. Esben Boeskov Özhayat fra Tandlægeskolen i København. Han har lavet en undersøgelse af den orale livskvalitet hos brugerne på Mændenes Hjem og Kofoeds Skole, begge i København (se boks). Det, som står tilbage, er, hvor dårlig oral livskvalitet patientgrupperne har – især sammenlignet med patienter i privat praksis.

De har smerter på en række specifikke områder, og de er hæmmet af deres tænder og mund bl.a. pga. problemer med tyggefunktionen og deres udseende, forklarer Esben Boeskov Özhayat og fortæller, at det især kan være en begrænsning for brugerne på Kofoeds Skole, som netop er på skolen for at blive socialt rehabiliteret.

– På det undersøgelsesgrundlag, jeg har, kan jeg konkludere, at Bissernes indsats er værdifuld. Patientgruppens udgangspunkt er rigtig dårligt, og de har meget dårlig oral livskvalitet. De her tilbud muliggør tandbehandling for socialt udsatte, og behandlingerne, de får udført, højner deres helbred og vil formentlig afspejle sig positivt i deres livskvalitet, siger Esben Boeskov Özhayat.

Derfor finder han det også uholdbart, at ikke flere af de eksisterende tilbud er permanente. Især når man ser på de konsekvenser, som manglende tandbehandling kan have for socialt udsatte. Esben Boeskov Özhayat peger bl.a. på, at det kan påvirke basale livsfunktioner som fødevareindtagelse, psykisk velbefindende og social kontakt.

– Uden de her tilbud ville disse mennesker ikke have mulighed for tandbehandling. Hvor skulle de gå hen? De har ingen jordisk chance for at kunne betale eller fungere som patienter i privat praksis, fastslår Esben Boeskov Özhayat.

Tandlægeforeningens formand er bekymret over resultaterne af Esben Boeskov Özhayats undersøgelse, da han får dem forelagt.

– Undersøgelsen viser blot, hvor stor uligheden er i tandsundhed i Danmark. Det må kommunerne tage ansvar for, og hvis de ikke selv kan finde ud af det, må sundhedsministeren hjælpe dem. Det giver ingen mening at sige, at man vil bekæmpe ulighed i sundhed, hvis man ikke prioriterer at tage hånd om de allersvageste i samfundet, konkluderer Freddie Sloth-Lisbjerg.

Også formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, er enig med Tandlægeforeningens formand og efterlyser en indsats fra kommunerne.

– Det er en kommunal opgave at sørge for, at socialt udsatte kan få del i enten de eksisterende tandplejetilbud

Fakta

Fakta om socialt udsattes tandsundhed Det ser ikke godt ud for socialt udsattes tandsundhed. Det fastslår Esben Boeskov Özhayat i en undersøgelse, som han har udarbejdet for Bisserne med udgangspunkt i brugerne på Mændenes Hjem og Kofoeds Skole.

For at undersøge den orale livskvalitet har han benyttet det validerede spørgeskema Oral Health Impact Profile (OHIP).

Skemaet sætter fokus på, hvor ofte patienten er påvirket af fx smerter og har besvær med at tygge og smile pga. problemer med tænder, mund eller proteser.

Skalaen går fra 0-56, hvor 56 er mest muligt påvirket. Patienter i privat praksis har en OHIP-værdi på 1,9, mens den tilsvarende værdi for patienterne på Mændenes Hjem er 29,3. På Kofoed er værdien lidt bedre med 15,5, da det er en lidt anden målgruppe, der kommer her.

Esben Boeskov Özhayats resultater bliver bakket op af en undersøgelse af Rådet for Socialt Udsatte, som i december udgav rapporten SUSY Udsat 2012, som beskriver forekomsten og fordelingen af sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte.

Her fremgår det, at 43 % af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen har mindre end 20 tænder tilbage. Den største andel ses blandt stofmisbrugere (58 %), mens det også er tydeligt, at andelen, der har mindre end 20 tænder tilbage, stiger med alderen (55-80 år 60 %). Blandt de 18-34-årige er der 13 %, der har mindre end 20 tænder tilbage. www

Læs mere på Udsatte.dk

| 140 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

samfund & arbejdsliv

» Vi har tandsmerter, og så får vi trukket tænder ud. Men det ændrer ikke noget bagefter, for sådan tænker misbrugere ikke. Vi er et underligt folkefærd TORBEN, MISBRUGER, MÆNDENES HJEM

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

| 141 |

samfund & arbejdsliv

eller alternative målrettede tilbud. I dag er der kommuner, der overser det ansvar, mener Jann Sjursen og kalder det uheldigt, at mange af de eksisterende tilbud mangler permanent finansiering, og derfor ikke nødvendigvis er langsigtede løsninger.

gelse på. Men hun kan fortælle, at sidste undersøgelse var i 2011, hvor han også fik trukket en tand ud. Siden er der blevet ekstraheret yderligere fire tænder. Kate Carocs bud er, at det i dag sikkert ser tre gange så slemt ud.

» Undersøgelsen viser blot, hvor stor uligheden i tandsundhed i Danmark

Fremtiden er tandløs Oppe igen på tredje sal betror Torben Tandlægebladet, at han er ærgerlig over, at han ikke engang har formået at børste Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen tænder en gang om ugen. Han er heller ikke stolt over, at de tilbageværende tænder ser ud, som de gør. Han ville ønske, at tandbørTorben har heller ikke nogen intentioner om, at det sten havde været en mere tro følgesvend gennem årene, skal blive anderledes, og han er godt klar over, at en dag men han har også slået sig til tåls med tandstatussen. er der ikke flere tænder tilbage.

Folk må tage ham, som de vil, forklarer han og smiler.

– Vi har tandsmerter, og så får vi trukket tænder ud.

Hvor mange tænder der efterhånden er tilbage, ved Men det ændrer ikke noget bagefter, for sådan tænker han ikke. Og en forespørgsel hos Kate gør os heller ikke misbrugere ikke. Vi er et underligt folkefærd, konkluderer han. klogere. Han er simpelthen for svær at lave en undersø-

Vælg størrelse, design og blødhed Rengøring med interdentalbørster er den mest effektive måde til at fjerne plak mellem tænderne. TePe interdentalbørster er designet til nem og effektiv rengøring hver dag.

Børsterne er udviklet i samarbejde med svenske og internationale dental ekspertise. Vælg mellem original, x-soft & Angle.

Besøg vores webshop www.tand-profylakse.dk

www.tand-profylakse.dk

| 142 |

AD120032DK

Made in Sweden

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Emalje Protect

samfund & arbejdsliv

Double Action mod syreangreb zendium Emalje Protect tandpasta anvender Fluoride Protein Tecnology for at hjælpe med at styrke, beskytte og genopbygge tandemalje.

PRODUKTEGENSKABER: • Enzymsystem der understøtter bestanddele i spyttet • Indeholder casein og colostrum – mælkeproteiner – der sammen med spytproteiner hjælper til at modvirke syreskader • Indeholder 1450 ppm natriumfluorid, der gør tandemaljen mere modstandsdygtig overfor caries • Steareth – 30. Mild detergent, der skåner tandemalje og slimhinder • Medium koncentration af silica (RDA: 80) skånsomt slibemiddel

VI SES PÅ ZENDIUM’S STAND C1-010

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål kan rettes til: tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com | 143 | Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via din dentalgrossist

saMFUND & aRbeJDsLIv

Her kan socialt udsatte

Aalborg

komme gratis til tandlægen

Projekt: mobilklinikken blev oprettet i 2010 og har åbent to gange om ugen.

Patienter: Ca. 250 patienter. arbejdskraft: Seks frivillige tandlæger. derudover er der ansat en ”blæksprutte”, som fungerer som chauffør og klinikassistent og er opsøgende i byens varmestuer osv.

Finansiering: 1,2 mio. kr. til indretning af bus, 500.000 kr. til drift pr. år.

Projektperiode: Fire år.

Viborg Projekt: den mobile tandklinik åbnede i august 2012 og holder åbent en dag hver anden måned.

Patienter: Ca. 75-80 patienter om året. arbejdskraft: to frivillige tandlæger og en frivillig klinikassistent.

Finansiering: Projektet har fået 100.000 kr. fra Fattigdomsrådet samt ca. 550.000 kr. i satspuljemidler fra ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Projektperiode: tre år (2012-2015).

Randers Projekt: Projekt ”børsterne” blev oprettet i 2010 og er et mobilt tilbud om tandlægebehandling til socialt udsatte over 25 år.

Patienter: Ca. 50 om året. arbejdskraft: Fire frivillige tandlæger, ca. fem klinikassistenter, to tandplejere, tre frivillige tandlægestuderende samt en lønnet sygeplejerske og en lønnet projektleder.

Finansiering: 1,2 mio. kr. til indretning af tandbus, 60.000 kr. til drift pr. år fra Socialministeriet. Søger private fonde etc. om gratis materialer.

Projektperiode: tre år (indtil ultimo 2013).

Holstebro Projekt: tandklinikken er et tilbud til socialt udsatte i Holstebro. tandklinikken åbnede for patienter i januar 2012

| 144 |

og har åbent én gang hver anden uge.

Herning

Patienter: 38 færdigbehandlede patienter, 73 borgere på

Projekt: Klinikken på Holtbjergskolen åbnede i

venteliste samt 23 på venteliste til akutbehandling.

december 2011 og har åbent en gang om måneden.

arbejdskraft: Fire frivillige tandlæger og to lejede klinikas-

Patienter: Ca. 80 om året.

sistenter fra den regionale specialtandpleje.

arbejdskraft: Otte frivillige tandlæger, to frivillige

Finansiering: ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har

tandplejere samt 11 frivillige klinikassistenter.

bevilget ca. 200.000 kr., og tips og lotto-puljen har bevilget

Finansiering: modtog 50.000 kr. fra bikuben-fonden i

65.000 kr.

2012 samt et tilskud fra Herning Kommune på 25.000 kr.

Projektperiode: Fire år – indtil slutningen af maj 2014.

Projektperiode: Ordningen kører, så længe der er frivillige. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

saMFUND & aRbeJDsLIv

Aarhus Projekt: Socialmedicinsk tandklinik har fungeret siden 1977 for personer med hepatitis og siden 1998 for

Ballerup Projekt: tandklinikken på Parkskolen starter op i

socialt udsatte. Klinikken er åben tre dage om ugen.

begyndelsen af 2013.

Patienter: behandler ca. 250 patienter årligt.

Patienter: Ca. 200.

arbejdskraft: ansat arbejdskraft – en tandlæge og to

arbejdskraft: Ca. 10 frivillige lokale tandlæger og

klinikassistenter.

ca. fem tandplejere samt en lønnet klinikkoordinator,

Finansiering: Kommunen yder et driftstilskud til klinik-

der skal tage sig af driften.

ken på 251.000 kr. (2012-niveau). Patienter betaler

Finansiering: 1,7 mio. kr. fra region Hovedstaden

for behandling på klinikken i henhold til overenskomst

samt 2,1 mio. kr. fra Socialministeriets satspulje.

mellem tandlægeforeningen og regionernes løn- og

Projektperiode: Frem til udgangen af 2015.

takstnævn. men patienter, der ikke kan betale for behandlingen, må ikke afvises.

Projektperiode: Permanent. andet: I 2009 blev der etableret et opsøgende tandplejeteam med en ansat klinikassistent og tandplejer, begge på halv tid. Projektet er finansieret af en fireårs

København

bevilling fra Servicestyrelsen på ca. 4 mio. kr. Projektet

Projekt: bisserne driver to klinikker på henholds-

stopper i sommeren 2013. de har henvist ca. 100

vis mændenes Hjem på Vesterbro og Kofoeds

patienter til Socialmedicinsk tandklinik årligt, og i løbet

Skole på amager.

af de tre år, projektet har kørt, har de henvist 119 til

Patienter: Ca. 1.900 om året.

privat praksis.

arbejdskraft: Ca. 15 frivillige tandlæger og ca. fem frivillige tandplejere på mændenes Hjem, og ca. 10 frivillige tandlæger og 10 frivillige tandplejere på Kofoeds Skole. der er desuden ansat en klinikmanager på hver klinik til at varetage den daglige drift.

Finansiering: Satspulje, tilskud fra Københavns Kommune samt indtægter via ydernummer (tildelt via dispensation). Ordningen er sat på kommunens budget fra 2014, hvor der er afsat 1,5 mio.

Silkeborg Projekt: Klinikfaciliteter med fokus på profylakse hos henholdsvis Kirkens Korshær og rusmiddelcenter

kr. årligt til drift, vedligeholdelse og klinikmanagere.

Projektperiode: Indtil andet bliver aftalt.

Silkeborg samt en kommunal tandklinik. etableret i oktober 2012 og er koblet op på Specialtandplejen.

Profylakseklinikkerne/den opsøgende enhed holder åbent en gang om ugen.

Patienter: Ca. 200-250. arbejdskraft: to tandplejere tre timer pr. uge og

Frederiksberg

behandlerteam efter behov.

Projekt: en mobilklinik er netop åbnet for

Finansiering: 750.000 kr. i satspuljemidler til hele

patienter i januar 2013. Klinikken er beliggende

perioden.

ved Sundhedscentret og holder åbent en gang

Projektperiode: 3,5 år.

om ugen.

Patienter: Forventningen er ca. 100 patienter om året. arbejdskraft: lønnet arbejdskraft – en tandlæge, en klinikassistent, en projektleder samt et antal støtte- og hjælpepersoner.

Odense Projekt: den mobile klinik blev oprettet i

Finansiering: 1,776 mio. kr. i satspuljemidler.

Projektperiode: tre år.

2011 og holder åbent to dage hver anden uge.

Patienter: Ca. 70-80 patienter om året (kommunens tal er ca. 150-200 om året). arbejdskraft: Otte frivillige tandlæger og ni frivillige klinikassistenter og tandplejere.

Finansiering: 1,2 mio. kr. til indretning af tandbus, 300.000 kr. til drift pr. år.

Projektperiode: tre år. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Kilde: Informationerne er indhentet i januar 2013 og er blevet oplyst af enten en kredsformand i Tandlægeforeningen, en tilknyttet tandlæge eller en ansat i den pågældende kommune.

| 145 |

saMFUND & aRbeJDsLIv

FAQ

om tilskud til tandrensninger, kontanthjælpsmodtagere og fritvalgsordning

Ved årsskiftet landede flere nye love og regler på tandlægeområdet, og mange medlemmer har i de seneste ugerkontaktet Tandlægeforeningen med spørgsmål. Tandlægebladet bringer her nogle af de hyppigst forekommende.

FAktA

s Tilskud til tandrensninger begrænse

rensninger i visse tilfælde fjernet.

Fra 1. januar 2013 er tilskuddet til tand de gives sammen med en KDF Er der tilskud til tandrensninger, når diagnostisk undersøgelse)?

(kontrol efter diagnostisk fund ved

bination ning a eller b, der alene ydes i kom – Nej, der er ikke tilskud til tandrens undersøgelse. diagnostisk fund efter diagnostisk

med kontrol efter

det tandrensning?

Gælder begrænsningen også for udvi – Nej.

med en RDU (regelmæssig behandling) fremover tages sammen Skal en IFB (individuel forebyggende (udvidet diagnostisk grundydelse)? diagnostisk undersøgelse) eller en UDG IFB, som har til hensigt at a eller b, der ydes i kombination med – Der ydes tilskud til tandrensning get af, at den foretages sammen er tilskuddet i denne situation betin forebygge tandstensdannelse. Dog med en RDu eller en uDG. www

oversigt over begrænsninger og På Tdlnet.dk kan du finde en opdateret nskomsten. kombinationer af ydelser i Tandlægeovere

| 146 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

saMFUND & aRbeJDsLIv

FAktA Tilskud til tandbehandling til kontanthjælpsmodtagere Som en del af finansloven for 2013 blev der afsat 180 mio. kr. til at give kontanthjælpsmodtagere tilskud til tandbehandling.

Hvad gør jeg, for at de af mine patienter, der er kontanthjælpsmodtagere, kan få tilskud?

– Det er endnu ikke afklaret, hvordan ordningen skal administreres. Det står dog klart, at der er tale om et rettighedsbaseret tilskud, som ikke afhænger af behandlingen.

Tandlægeforeningen har efterspurgt vejledninger til patienter, tandlæger og kommuner, men afventer endnu. Indtil videre anbefales det, at man tager imod kontant betaling i forbindelse med behandling af kontanthjælpsmodtagere og i øvrigt afventer yderligere.

Der informeres løbende på Tdlnet.dk og i Tandlægebladet.

FAktA Fritvalgsordninger afskaffet Fra 1. januar i år kan børn og unge i alder en 0-15 år samt omsorgstandplejepatiente r ikke længere få tilskud på 65 %, hvis de vælg er at blive behandlet på en anden tandklinik end den af kommunen fastsatte.

Kan kommunerne stadig vælge at lade sine

børn og unge behandle på private klinikker?

– Ja, ændringen berører ikke kommuner nes ret til at tilbyde den vederlagsfri børn e- og ungdomstandpleje på såvel offentlig klinik som hos priva tpraktiserende tandlæger, som den enke lte kommune har lavet aftale med.

Hvad med igangværende behandlinger?

– Hvis et barn under fritvalgsordningen for de 0-15-årige har fået foretaget diagn ostik og lagt en behandlingsplan for fyldningskrævende carie s inden årsskiftet, bevarer barnet retten til at få færdiggjort de behandlinger, inden det flyttes over i det kommunale tandplejetilbud.

Det samme gælder for forhåndsgodkendte større behandlinger som fx tandregulerin gsbehandlinger.

Her bevarer barnet retten til at få færdiggjo rt den godkendte behandling, uanset hvor i forløbet barnet befinder sig. Kommunen kan med andr e ord ikke stille krav om, at fx fast eller aftageligt apparatur skal være påsat eller udleveret.

| 147 |

saMFUND & aRbeJDsLIv

Konference for privatansatte tandlæger På konferencen for privatansatte tandlæger i Odense den 19. januar hørte de 50 deltagere et bredt spænd af indlæg. De fik input til, hvad Tandlægeforeningen kan

bruges til, når man er privatansat tandlæge. Der var odontologisk fagligt input i form af et indlæg om stifter og opbygning ved tandlæge Jan Thomsen. Og endelig var der

inspiration til, hvordan man øger arbejdsglæden og forbedrer kommunikationen i det daglige.

liDt af Det hele. 50 privatansatte tandlæger havde taget en lørdag ud af kalenderen for at blive opdateret på bl.a. stifter og opbygning, løn og arbejdsglæde.

HVAd? Konference for privatansatte tandlæger HVoR? First grand Hotel, Odense HVoRnÅR? 19. januar kl. 9-18 HVoR MAngE? 50 deltagere FOtO: HeIdI lUndSgaard

Klinikejerkonference Den 26. januar satte 268 medlemmer af Tandlægeforeningen hinanden stævne til en dag i klinikejernes tegn.

På konferencens første halvdel stillede Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg, sammen

med Klinikejerudvalgets formand, Susanne Kleist, skarpt på klinikejernes udfordringer og muligheder, og tidligere administrerende direktør for Irma, Alfred Josefsen, fokuserede herefter på værdiledelse.

Anden halvdel af dagen var tilrettelagt som workshops, hvor deltagerne bl.a. fik mulighed for at diskutere lederudvikling for kvindelige klinikejere, ydelser og overenskomster samt team og samarbejde.

FOtO: HeIdI lUndSgaard

HVAd? Klinikejerkonference HVoR? nyborg Strand HVoRnÅR? 26. januar kl. 10-17 HVoR MAngE? 268 deltagere saMMenhOlD. med en stadig strøm af ny lovgivning og forhandlinger om ny tandlægeoverenskomst lige om hjørnet, må klinikejerne stå sammen, lød budskabet fra tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-lisbjerg på klinikejerkonferencen. | 148 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

3Shape TRIOS

saMFUND & aRbeJDsLIv

®

Aftryks tagning har aldrig været nemmere

Aftryks tagning er lettere, hurtigere og bedre med TRIOS” Dr. Jan Bjerg Andersen

®

3Shape TRIOS er den næste generation af intraoral digital aftrykstagnings løsning udviklet i Danmark.

Det er nemt at lave præcise digitale aftryk og sende ordren direkte til laboratoriet med ét simpelt klik. ®

3Shape TRIOS • Spray-fri scanning for optimal nøjagtighed og god patient komfort • Ultrahurtig Optisk Sektionering teknologi™ der leverer lynhurtig scanning • Stort udvalg af dentale indikationer • Øjeblikkelig aftryks validering • Online kommunikation med hurtig feedback fra laboratoriet Vores “timeless technology philosophy” 3Shape udvikler hele tiden nye software opdateringer. Din investering i dag er derved sikret – og vil kun blive endnu stærkere i årene frem .

3Shape TRIOS® Ready Lab’s

En del laboratorier står klar til at modtage dine digitale TRIOS aftryk online.

Følg os på:

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Her er nogle af dem: Esbjerg Dental lab scan@esbjergdental.dk ESBJERG KN Dental info@kndental.dk FREDERIKSBERG Hillerød Dental hillerod.dental@gmail.com HILLERØD Hjørring Dental laboratorium hjdentallab@gmail.com HJØRRING Solo-tech Dental trios@solo-tech.dk HOLSTED Locht Dentallaboratorium lochtdental@stofanet.dk HORSENS Ejner Schmidt Dentalkeramik suneschmidt@hotmail.com HORSENS Flügge Dental fluggedental.trios@gmail.com KØBENHAVN K Dental Æstetik

info@dentalaestetik.dk KØBENHAVN K SupraDent

info@supradent.dk

KØBENHAVN K Buen Dental

buendental@mail.dk

KØBENHAVN V TIC

cadcam@ticab.eu

MALMÖ Örestad Dentallab

cadcam@odlab.se

MALMÖ Dental Syd

info@dentalsyd.se

MALMÖ Ullas Dentallaboratorium scan@ullas.dk RINGSTED Bruuns Dental Laboratorium kontakt@bruunsdental.dk RODØVRE KRJ Dental info@krj-dental.dk ROSKILDE ProDental mail@prodental.dk SILKEBORG Boas Dentallaboratorium boas@firma.tele.dk VANLØSE Aalborg Dentallaboratorium dental@mail.tele.dk

ÅLBORG CoDent Dentallaboratorium codent@codent.dk

ÅRHUS Find dit TRIOS Ready lab på www.3shapecommunicate.com, hvor du også kan oprette din egen konto til din Trios

| 149 |

saMFUND & aRbeJDsLIv

!

vigtigt at viDe

sÆrligt fOr privatansatte

Har du ledige tider i din aftalebog?

De fleste privatansatte tandlæger er aflønnet med provision af deres omsætning eller af indkomne honorarer.

Derfor er det en særlig forudsætning for ansættelsen, at der er nok patienter i aftalebogen til at udfylde den aftalte arbejdstid i ansættelseskontrakten.

Det er din arbejdsgiver, der har ansvaret for, at der er et tilstrækkeligt antal patienter. Omvendt har du som ansat pligt til at stå til rådighed i den aftalte arbejdstid.

Hvis din arbejdsgiver på grund af nedgang i antallet af patienter ikke kan sørge for, at der er patienter i

aftalebogen svarende til den aftalte arbejdstid, må din arbejdsgiver varsle dig ned i arbejdstid. Varslingen skal selvfølgelig ske på et sagligt grundlag. I varslingsperioden skal du kompenseres med gennemsnitsløn for de ledige tider.

Kontakt Tandlægeforeningens afdeling for ansatte tandlæger, hvis du oplever mange ledige tider i din aftalebog, eller hvis du er blevet varslet ned i tid på grund af manglende patienter.

Helt enkelt perfekte kontakter ved klasse II kompositfyldninger.

+ Nyt design af spidserne, af hård polymer, forhindrer at ringen hopper af og griber fast og sikkert under kontaktområdet. + Optimal adaption af matricen via blød silikone + Enorm styrke og modstand mod deformering 3D-MSW-00 Introsæt kan rekvireres gennem:

Composi-Tight 3DXR™ Introsæt med: 1 Soft-Face 3D XR retentionsring (blå), 1 Soft-Face 3D-ring (orange), 20 ikke-klæbende matricer - NYE former, 20 WedgeWands plastkiler assorteret, 1 appliceringstang.

Pris: DKK 2323,-* 2 Spot Colors PMS 179 PMS Cool Gray 10

*Alle tilbud er gældende indtil 31.03.2013 og er afhængig af tilgængelighed. Alle priser er incl. moms.

Garrison Dental Solutions • Carlstrasse 50 • D-52531 Uebach-Palenberg • Tyskland Tel. +49 (0)2451 971-409 • info@garrisondental.net • www.garrisondental.net

| 150 |

2 CMYK Colors 0C / 85M / 100Y / 0K 0C / 0M / 0Y / 60K

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

samfund & arbejdsliv

Tandlægernes Tryghedsordninger orienterer:

Sundhedsforsikringer

virker og sparer stort på sygefravær Selvom præmien på sundhedsforsikringer fra 1. januar 2012 er blevet beskattet, beholder danskerne deres forsikring. Ca. 1,2 millioner danskere har i dag forsikringen.

Det gælder også de sundhedsforsikringer, der er tegnet gennem Tandlægernes Tryghedsordninger, og som tandlægeklinikkerne har tegnet til klinikejerne og medarbejderne, samt de private sundhedsforsikringer.

En undersøgelse viser, at har man tegnet en sundhedsforsikring og bliver syg af en behandlingskrævende lidelse, kommer man hurtigere ud af sygesengen og tilbage på jobbet. Fx for lidelser i knæet, benet, skulderen eller ryggen er behandlingstiden 3-15 uger hurtigere, end hvis de var blevet behandlet i offentligt regi.

At komme hurtigere i behandling og tilbage på jobbet er uden tvivl noget, de fleste medarbejdere og arbejdsgivere sætter pris på og er en stor gevinst for begge parter.

Er du interesseret i at vide mere om Sundhedsforsikringen gennem Tandlægernes Tryghedsordninger, kan du læse mere på tryghedsordningerne.dk eller ringe på tlf. nr. 39 46 00 80.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

| 151 |

INDLæG & DebaT

?!

inDlÆg & Debat

TaNDLæGebLaDeTs DebaTsIDeR

I Indlæg & debat har tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. man kan indsende følgende typer af indlæg: spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se tandlaegebladet.dk under »Om tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og tandlægeforeningens synspunkter. redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til tandlægebladet eller ved at gå ind på tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af tandlægebladet: nyt fra nIOm. Redaktionen

| 152 |

Referat

De odontologiske Videncentres 10-års jubilæum Bo Becher, tidl. klinikchef i Bogense

D

e to danske Odontologiske Videncentre fejrede deres 10-års jubilæum med et velbesøgt symposium i smukke omgivelser i Odense Koncerthus den 11. januar. Over 300 tandlæger fra hele landet fik en overmåde indholdsrig dag med oversigt over videncentrenes vidtspændte arbejdsområde ved korte indlæg af i alt 14 forelæsere. De mange forelæsere var netop de mange eksperter, som enten er tilknyttet eller samarbejder med videncentrene fra universitetshospitaler, kæbekirurgiske afdelinger, universiteter og odontologiske institutter. Der var også et indlæg af en forældrerepræsentant for brugerne. De to centerledere, overtandlægerne Hans Gjørup fra

Aarhus og Jette Daugaard-Jensen fra København, skal have stor ros for det flotte arrangement, og de fik megen indirekte anerkendelse for deres ihærdige arbejde med at opbygge centrene gennem de første 10 år.

Hans Gjørup indledte med en kort historisk oversigt. Mange års indledende nordisk samarbejde førte til oprettelse af de to danske centre i 2002. Formålet var centralisering på landsniveau for at optimere tandplejetilbuddet til patienter med sjældne medfødte lidelser. De i alt 1.827 henviste patienter i løbet af de første 10 år vidner om den store værdi, centrene har for os alle, såvel patienter som tandlæger. De fleste patienter er fra 0-20 år gamle. 808

lederne af de to danske Odontologiske Videncentre, overtandlægerne Hans gjørup og Jette daugaard-Jensen.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

indlæg & debat

er henvist med odontologiske hoveddiagnoser, og 1.019 er henvist med sjældne medicinske diagnoser. Der er forskningsprojekter i gang og samarbejde med patientforeninger og de fire andre nordiske odontologiske videncentre.

Sygdomsbeskrivelser og mulige årsager Professor Flemming Skovby fra Rigshospitalets Klinik for Sjældne Handicap fortalte om 25 års samarbejde med tandlæger. Man er i de senere år kommet et stykke vej i forståelsen af gendefekter og mutationer og kan nu udrede årsagssammenhænge i såkaldte gen-paneler. Professor Inger Kjær gennemgik – veloplagt som altid – mundhulens embryologi/genetik. Gennem videncenterpatienter med store kraniofaciale og dentale afvigelser har man fået ny viden om, hvorledes genotypeafvigelser manifesterer sig i mundhulen. Specielt omtalte hun ansigtets inddeling i kraniefelter og nyere teorier om eruption.

Professor Dorte Haubek fortalte om sammenhængen mellem genetik og tanddannelsesforstyrrelser og viste eksempler på arvelighed af amelogenesis imperfecta gennem fem generationer. Overtandlæge Jette Daugaard-Jensen fortalte videre om den komplicerede eruptionsproces, som endnu ikke er klarlagt. Der er mange sjældne sygdomme med eruptionsanomalier, bl.a. kleidokraniel dysplasi, mukopolysakkaridose, amelogenesis imperfecta og hyper IgE-syndrom.

Pårørende Moder og bestyrelsesmedlem i Ektodermal Dysplasiforening Karen M. Olesen fortalte modigt og bevægende om sine oplevelser som mor til en dreng med hypohidrotisk ektodermal dysplasi (ED). Drengen fik stillet diagnosen i toårsalderen tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

i børnetandplejen, da han endnu ikke havde fået tænder. Hele første leveår havde han døjet med talrige virkningsløse antibiotikumbehandlinger, og moderen var glad, da diagnosen blev stillet.

ED-Foreningens hjemmeside: http://www.ectodermaldysplasia.dk Behandlinger Klinikchef Birgitta Bergendal fra det Svenske Odontologiske Videncenter i Jönköping fortalte om implantatbehandling ved sjældne sygdomme.

Netsøgning er besværlig på grund af få tilfælde og manglende rapporter fra kliniske studier. Hovedparten er om ektodermal dysplasi. Knoglen er specielt hård og kompakt ved denne sygdom. Hun ønskede samordning af rapportering ved ICD-koder for at kunne gøre søgningen lettere. Overtandlæge Poul Vedtofte gav nogle eksempler på Rigshos-pitalets Kæbekirurgisk Afdelings komplicerede og langstrakte behandlinger af ansigtsdeformiteter ved sjældne sygdomme.

Her drejer det sig om at lægge en langsigtet behandlingsplanlægning for at minimere mængden af behandlinger på den enkelte patient.

Afdelingstandlæge Peter Nørlinger fra Odontologisk Institut, Aarhus, fortalte om rekonstruktio-ner på patienter med agenesi af mange tænder. Behandlingen starter ofte tidligt, da nogle også mangler primære tænder. Det gælder om at etablere/opretholde tyggefunktion samtidig med ortodontisk og provisorisk-protetisk behandling.

Hensigten er at være klar til endelig rekonstruktion, når væksten tillader det. Tyggefunktionen er hele tiden overordnet. Professor Flemming Isidor fortalte om enkelttandsimplantaters holdbarhed. På 5-10-års sigt overlever 95 %; det er ganske godt, men hvordan er prognosen for implantater og knogleopbygninger efter 50-60 år, det ved vi

ikke. Vedligeholdelsesbehandling må forventes.

Professor Sven Kreiborg redegjorde elegant for cleidocraniel dysplasi, hvor den genetiske baggrund er kendt. Specielt ses multiple overtallige tænder og snørklede eruptionsveje med retention som følge. Forskning fra Tandlægeskolen i København viser, at der er nok tale om en tredje dentition. Der bliver nu lagt praktiske biologisk baserede behandlingsprotokoller for den enkelte patient.

Afdelingstandlæge Gro Haukali fra Odontologisk Institut i Aarhus fortalte om behandlingen af amelogenesis imperfecta, som gennem videncentrets 10 års lange virke har givet mange erfaringer, og vi så eksempler på flot gennemførte behandlinger. For patienterne er det allervigtigste smertefrihed som lille og pæne tænder som teenager/ voksen. Tidlig henvisning er vigtig.

Specialtandlæge Tine Hjort fra samme institut fortalte om ortodontisk behandling af patienter med muskelsvind. Levetiden for disse patienter er i dag støt stigende grundet indførelse af respiratorbehandlinger. Heraf følger også større ønske om ortodontisk behandling, som man normalt fraråder. Der er 32 patienter (heraf 25 i kørestol), og der er gennemført fire ortodontiske behandlinger med gode resultater til stor glæde for de involverede patienter.

Prognoser Overtandlæge Jens Andreasen fra Videncentret i København afsluttede forelæsningsrækken. På basis af erfaringer fra seks år med Dental Trauma Guide, hvor man nu drager nytte af 3.900 traumeforløb, opfordrede han til at lave et nyt fremadrettet projekt med en internetbaseret eruptionsdata-base med specielt henblik på eruptionsaf|

153 |

?!

vigelser såsom forsinket eruption, ektopisk eruption samt impaktation og retention.

Jette Daugaard-Jensen afrundede en lang og indholdsrig dag.

Ovenstående mange indlæg er symptomatisk for videncentrene, som har skabt basis for et stærkt samarbejde mellem de mange specialister fra nær og fjern. Dejligt, at vi i Danmark har fået nogle levedygtige videncentre befolket med ildsjæle og flittige ledere til gavn og glæde for både forskning og patienter.

lykønskning fra det Odontologiske Videncenter i Jönköping.

Debatindlæg

Kommentar af Birgitte sindrup, formand for DoFT Kommentaren følger et debatindlæg af Birgitte Sindrup samt svar af Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen, bragt i Tandlægebladet nr. 1/2013

Kære Freddie et synes altid at være ideologi, når noget skal fra privat regi til offentligt regi. Når tingene går fra offentligt regi til privat regi, er det pludselig ikke ideologi. Det kan jeg ikke forstå.

Jeg ser verden ud fra værdier, der indebærer, at vi i De Offentlige Tandlæger ønsker og arbejder benhårdt for lighed i sundhed og mest mulig sundhed for de offentlige midler. Kan den offentlige sektor bedst løse denne opgave, så er det sund fornuft at lade den offentlige sektor løse opgaven, og kan opgaven løses bedst i den private sektor, så er det sund fornuft at lade opgaven løse her. Er den bedste løs-

D

| 154 |

ning et samspil mellem den offentlige sektor og den private sektor, så er det den løsning, der bør vælges.

Jeg har sagt og skrevet, at det var helt utilfredsstillende at fjerne 180 mio. kr. fra tandsundhedsområdet for at lade disse midler finansiere flere fængselspladser. Jeg kunne imidlertid ikke stå fagligt inde for, at der blev skabt tandsundhed for de 180 mio. kr. til de ikke sundhedsbetingede tandrensninger, og jeg pegede derfor på et område, hvor der kunne skabes mere lighed i sundhed og mere tandsundhed for pengene. Jeg valgte et område (Herlevordningen), hvor der er et samspil mellem privatsektoren og den offentlige sektor, idet jeg

fandt tilslutning til sådanne løsninger i bl.a. regeringsgrundlaget. Der var med dette forslag en lille chance for, at midlerne kunne bevares på tandsundhedsområdet, og chancen havde været større, hvis også du og Tandlægeforeningen havde bakket dette konstruktive forslag op. De Offentlige Tandlæger har således hverken lod eller del i, at regeringen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne besluttede at finansiere fængselspladser for midler sparet på ikke sundhedsbetingede tandrensninger.

Tandlægeforeningen har siden rapporten til Folketingets Sundhedsudvalg i 2007 om omprioritering tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

FOtO: bO beCHer

INDLæG & DebaT

indlæg & debat

af tandplejemidler vidst, at midlerne til de ikke sundhedsbetingede tandrensninger var i spil. Tandlægeforeningen har siden 2007 haft indtil flere forhandlingsrunder, hvor pengene har kunnet forankres i voksentandplejeoverenskomsten til fx sundhedsfremmende og forebyggende ydelser med en reel sundhedsværdi for voksenbefolkningen til følge.

Mit forslag om at permanentgøre og udbrede forsøgsordningen i Herlev Kommune – det som du kalder ideologi og territorialkrig – er et eksempel på et samspil mellem den offentlige og den private sektor med gevinst for begge sektorer til følge.

Havde Tandlægeforeningen forstået Herlevordningen, ville man have vidst, at hele projektet med at åbne

sundhedsloven for kommunerne ifølge Kommunernes Landsforening koster ca. 360 mio. kr. pga. større tilslutning blandt de socialt udsatte til regelmæssig brug af voksentandplejen. De 360 mio. kunne være skaffet ved hjælp af de 180 mio. fra tandrensninger og de yderligere 180 mio., som i finanslovsaftalen er anvendt på tandplejeområdet. Af de 360 mio. kr. ville ca. 2/3, svarende til 240 mio. kr., være endt i privat praksis, da 2/3 af de mere end 75 % socialt udsatte, der som følge af kommunens opsøgende indsats benytter sig af ordningen, vælger at gå til tandpleje i privat praksis. Dette ville i forhold til i dag være en gevinst på 60 mio. kr., forudsat at den private sektor kan samle de 180 mio.

op, der nu ydes i tilskud til de socialt udsatte uden en opsøgende indsats, svarende til den som kommunen leverer i Herlevordningen.

Det ville derfor have klædt Tandlægeforeningen at støtte De Offentlige Tandlæger (DOFT) i denne kamp i stedet for at gribe til krigsretorik og ideologisk argumentation.

Med venlig hilsen Birgitte Sindrup

Læs svar fra Søren Bach-Petersen, Tandlægeforeningen, på næste side

UDVID DINE INDIKATIONER FOR FLYDENDE KOMPOSIT Fra den mindste kl. V kavitet til den store kl. II fyldning Scan QR koden og send en sms. Så modtager du en prøve på G-ænial Universal Flo

GC Nordic - 23 26 03 82 www.gceurope.com tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2 www.facebook.com/gcnordic

G-ænial Universal Flo™ fra GC kan begge dele Ring for yderligere information: 23 26 03 82

|

155 |

INDLæG & DebaT

?!

svar til birgitte sindrup

Jeg vil ikke blande mig i den igangværende debat om placering af opgaver indenfor henholdsvis offentlig og privat tandpleje, men blot korrigere en faktuel fejl i Birgitte Sindrups indlæg. Birgitte Sindrup skriver, at Tandlægeforeningen siden 2007 i flere forhandlingsrunder har haft mulighed for at flytte midler fra tandrensninger til andre

områder. Det er ikke korrekt. Der har været én forhandling om Tandlægeoverenskomsten siden 2007, og det var om den gældende overenskomst, som trådte i kraft i 2010. under forhandlingerne om denne overenskomst foreslog Tandlægeforeningen faktisk at omfordele midler inden for Tandlægeoverenskomstens ramme, således at tilskudsmidler til

tandrensninger kunne blive flyttet til andre områder. Men der var ikke imødekommenhed over for vores forslag.

Søren Bach-Petersen Formand for Tandlægeforeningens Klinikejerforhandlingsudvalg

third copenhagen trauma symposium september 6 th and 7 th 2013 The University Hospital in Copenhagen now offers a 2 days course in:

acute treatment of traumatic dental injuries presented by 10 international specialists. It is a well known fact that the initial treatment offered to a trauma patient can either optimize or compromize healing.

copenhagen trau

ma symposium

september acute treatmen t of traumatic dent an evidence baseal injuries d approach 2013

The acute treatment will determine posttrauma healing.

In this symposium all immediate and later treatment procedures will be critically analysed. Furthermore the current status of pulp regeneration as well as ridge preservation by decoronation will be presented.

Be opdated by 10 specialists how to optimize healing and treat eventual complications.

Scientific program: www.dentaltraumaguide.org/Pictures/Kursus/Traumesymposium2013.pdf Registration: www.dentaltraumaguide.org/tilmelding.aspx Registration fee: DKK 2800,- (€ 375 )

Jens Ove Andreasen | 156 |

Eva Lauridsen

Leif K. Bakland

Lars Andersson

Olle Malmgren

Monty Duggal

Barbro Malmgren

Asgeir Sigurdsson

Simon S. Jensen

Tove Wigen

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Vidste du at…

Septanest® (1) er det brand, worldwide, man stoler mest på (2)…

• Septanest® er Septodonts mest populære brand • Septodont er verdensleder i dental smertekontrol (3) og fremstiller 500 millioner tubuler hvert år • Hvert sekund udføres, over hele verden, 4 injektioner med Septanest® • Septanest® er registreret og godkendt af 70 sundhedsmyndigheder rundt omkring i verden

Ring til Plandent, hvis du v vide mere il , sender vi så en specialist!

… takket være et stærkt engagement til at holde den højest mulige kvalitet • Septanests® globale godkendelser dokumenterer, at det konsekvent overholder de højeste kvalitetsstandarder, inklusiv de tyske, de Amerikanske fra FDA m.fl.

• Hver enkelt tubule bliver visuel inspiceret før frigivelse, oveni de 27 dokumenterede kvalitets kontroller • Septanests® fremstillingsproces slutter med en sterilisationsproces, som er Golden Standard for lægemidler hos alle sundhedsmyndigheder. Dette giver Septanest® den højeste grad af sterilisationssikkerhed • Septanest® er 100% latexfri. End ikke under fremstillingsprocessen har der været kontakt med latex • Septanest® leveres fremover, som den eneste dentale lokalbedøvelse, enkeltpakket med en tubule i hver blister

Septanest® skal købes på apoteket!

(1)

(2)

(3)

Septanest® sælges i Danmark i to styrker, hvoraf den ene hedder Septocaine® Blandt dentale lokalbedøvelser, med 150 millioner tubuler anvendt hvert år Septodont er det eneste firma der fremstiller 500 millioner dentale tubuler om året

seRvIce | Navne

navne Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

føDselsDage 11. februar – 10. Marts 2013 30 år Maria Jørgensen, Albertslund, 17. februar.

Louise Torpe, København Ø, 23. februar.

Katrine Ørum Folkmar, Randers NV, 23. februar.

Pernille Stampe, Kolding, 1. marts.

Marlene Eskol, Vejle, 2. marts.

Marie Lodberg Jørgensen, Esbjerg V, 2. marts.

Lene Storgaard, København Ø, 2. marts.

Pernille Kathrine Hansen, Silkeborg, 6. marts.

Christian Stensborg, Åbyhøj, 7. marts.

Kristian Thesbjerg, København Ø, 9. marts.

40 år Frederikke Köhler, Odense M, 15. februar.

Heidi Helsø, Birkerød, 17. februar.

Thomas Kjærbo, København V, 17. februar.

Helene Stjernholm Ravn, Gentofte, 4. marts.

Malene Hallund, Sverige, 7. marts.

Michael Kristensen, Risskov, 8. marts.

50 år Anne-Mette Gideon, Schweiz, 15. februar.

Helle Sommer Kelså, Tarm, 17. februar.

|

158 |

John Holm Jensen, Aalborg, 18. februar.

Jan Tagesen, Højbjerg, 22. februar.

Ragnhild Kirkegaard, Værløse, 25. februar.

Charlotte Skou, Fejø, 25. februar.

Per Sørensen Rædkjær, Odder, 28. februar.

Tonje Øyen Dam, Roskilde, 10. marts.

90 år Bent Korfitsen, Virum, 3. marts.

Kristian Aarslev, Haderslev, 8. marts.

60 år Jytte Brink Nandrup, Frederikshavn, 13. februar.

Birgit Rømer Sørensen, Hørsholm, 16. februar.

Leif Fagernæs, Kolding, 18. februar.

Henning Foldager, Odense C, 19. februar.

Inge Marie Behrndtz, Odense C, 22. februar.

Kim Kraft, Assens, 27. februar.

Michael Vilsbøl, Virum, 28. februar.

Pia Vagner Pedersen, Odense SV, 1. marts.

T orben Th. Vandrup, Hovedgård, 4. marts.

Bjarne Duus, Ribe, 6. marts.

Ann-Charlotte Ranghøj, Risskov, 7. marts.

Birgit Funder, født 1941, kandidateksamen 1966.

DøDsfalD Anders Christian Løgstrup, født 1929, kandidateksamen 1956.

70 år Poul Andreas Bøgh, Aars, 16. februar.

Lars G. Gam, Silkeborg, 1. marts.

Frank Stig Andersen, Vig St., 3. marts.

Torben Herbst, Dragør, 4.marts.

Søren Hübschmann, Søborg, 4. marts.

Mogens K. Henriksen, Fakse, 5. marts.

Peder Jensen, Ranum, 5. marts.

Ole Ploug Sarp, Klampenborg, 7. marts.

Carsten Boelsmand, Espergærde, 10. marts.

Steffen Toft Nielsen, Tarm, 10. marts.

75 år Preben Hetling, Holte, 4. marts.

Birte Larsen, Odder, 10. marts.

Laust Jensen, Odder, 10. marts.

80 år Henning Sehested, Skagen, 17. februar.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Optimale klasse II fyldninger, på en enklere måde!

Palodent Plus sektionsmatrice SDR – 4 mm i et lag

* Burgess, Munoz, University of Alabama, USA

Sektionsmatricesystem • Optimale kontaktpunkter

• 4 mm i et lag

• Slutter tæt gingivalt

• Fordeler sig selv i kaviteten

• Mindre overskud

• 3 års kliniske data*

Dentsply DeTrey I w w w.dentsply.dk Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 I Rikke Henriksen Tlf: 29 60 90 57

SERVICE | Navne

Forsvarstandplejen ISO-certificeret

F

orsvarstandplejen er blevet ISO 9001-certificeret.

Det er stabstandlæge Adi Løie, der sammen med sine medarbejdere har brugt flere år på at gøre kvalitetsstyring til et værktøj, som Forsvarstandplejen kan bruge i hverdagen.

– Vi har nu dokumentationen for, at vi efterlever de relevante myndighedskrav, og så er det et ledelsesværktøj, som både stiller krav til ledelsen og til evaluering af vores leverandører, fortæller Adi Løie.

KVALITETSBEVIS. Overtandlæge Marianne Bockhoff får certifikatet af Charlotte Heckmann fra DS Certificering.

Ved siden af Marianne Bockhoff er det generallæge Erik Darre, som er chef for Forsvarets Sundhedstjeneste, hvor Forsvarstandplejen hører til. Certifikatet blev overrakt den 14. december 2012 på Flyvestation Skalstrup.

|

160 |

– Vores kvalitetssikring betyder, at brugerne oplever samme høje og ensartede niveau på alle forsvarets tandklinikker, uanset om patienten sidder i tandlægestolen i Frederikshavn eller Antvorskov, siger Adi Løie.

Forsvarstandplejen er ikke bare den første offentlige tandklinik i Danmark, der får ISO-certifikatet. Faktisk er det også den eneste klinik inden for forsvaret i hele NATO, som har fået papir på kvalitetssikringen.

De spredte tandklinikker Og det har været en lang og krævende proces at få beskrevet alt fra tandbehandlinger til rengøring og korrekt affaldshåndtering, der skal gælde i alle Forsvarstandplejens 17 tandklinikker spredt over hele Danmark.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Har din patient fluxet i dag?

Lider dine patienter af tør mund?

Xerodent® har 3-dobbelt effekt 1. Æblesyre, som øger spytsekretionen 2. Fluor, som forebygger karies 3. Xylitol, som hæmmer de plakfremkaldende bakterier

Stærke tænder! Flux er et mundskyl med højt fluorindhold (0,2% NaF).

Det høje fluorindhold styrker tænderne og forebygger karies.

Xerodent

®

Gør tør mund til sund mund

SERVICE | Kommercielle produktnyheder

produktnyheder Tandlægebladet påtager sig ikke ansvar for omtalerne i produktnyhederne.

Et redskab til læring om plak og motivation til bedre tandbørstning Tri Plaque ID Gel Dental gel til plakindfarvning. Med Tri Plaque ID Gel kan du visuelt lære dine patienter om og motivere dem til bedre mundhygiejne. Den blå gel indfarver plak i 3 farver afhængig af hvor stærk syrepåvirkningen er.

Farverne indikerer sværhedsgraden af plakken og indikerer dermed risikoen for at udvikle gingivitis og karies.

NYHED! Den nye ultralydsrenser, Vector Paro, giver PA patienter, ægte smertefri behandling.

Dette gøres med vertikale bevægelser, parallelt med roden, hvilket sikre en behagelig, men effektiv, behandling.

Da der ikke er nogen varmedannelse, er der kun brug for små pulser af vand, der automatisk kan tilsættes Vector polish (med hydroxyl appetit) for øget effekt, samt forsegling af overfladen.

Yderligere information GC Nordic – 23 26 03 82 www.gceurope.com

www.duerr.de

GC Nordic

Dürr Dental

SonicFill: Fra Applicering til polering på mindre end 3 minutter!

Et ægte Bulkfill sytem hvor du kan fylde kaviteten op til 5 mm i et lag. Ingen behov for yderligere lag af komposit.

Håndstykket aktiverer kompositen med ultralyd som gør kompositten mere viskøs. Dette giver let applicering og adaption uden luftlommer. Kompositten er Universal og har en meget lav krympning på kun 1,6%. Prøv SonicFill gratis.

Kontakt Kerr på Sjælland: Tlf. 24 22 36 08 Jylland/Fyn: Tlf. 40 92 96 16 og få systemet på prøve i uge og se hvor let det er at arbejde med. Bestil på tlf. 75 89 57 11

|

162 |

Scotchbond™ Universal Adhæsiv Samme adhæsiv til alle løsninger. Scotchbond Universal adhæsiv kan anvendes, uanset hvilken type adhæsiv løsning, du foretrækker – total-etch, selektiv ætsning af emalje eller selvætsende. Det er ideelt både til direkte og indirekte restaureringer og kan anvendes på alle overflader uden brug af ekstra primer. Adhæsivet er udviklet til at gøre bondingproceduren nemmere – uden at gå på kompromis med styrke og kvalitet.

www.kerrdental.eu

www.3mespe.com/dk

Kerr

3M ESPE Dentalprodukter

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Kommercielle produktnyheder | seRvIce

Emdogain leveres nu i 0,15 ml.

Designet til at genopbygge Omkostningseffektiv behandlingsmulighed Kan kombineres med diverse knogleopbygningsmaterialer Veldokumenteret via kliniske forsøg Veldokumenteret klinisk langtidseffekt Patienttilfredshed Yderligere information findes på www.straumann.com

www.straumann.com

www.oral-b.dk

Straumann

Oral-B

ZenDent røntgenfilmholder Ny forbedret røntgenfilmholder. Testet på Århus Tandlægeskole og Københavns Tandlægeskole. Anbring filmen i alle positioner: Bite-wing, vertikal bite-wing samt peri-apikal. zenDent er letvægts, autoklaverbar, med forskydelig bidklods og produceret i en plast som sikrer optimale arbejdsegenskaber.

Varenr. 61205. Forhandler: zenith Dental ApS. Telefon 74 83 34 04

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Oral-B® Pro-Expert® Premium Pro-Flex • Specielt vinklet CrissCross børster til effektivt at feje plak væk • Fleksible vinger tilpasser sig let til patienternes mund og fjerner blidt plak fra tandkødet.

• Forefås fra januar 2013 hos: 3D-Dental 76 40 93 00 post@3d-dental.dk Cenger Scandinavia 76 83 21 25 cenger@cenger.com Dansk Nordenta 87 68 16 11 ldh@nordenta.dk Plandent 43 66 44 44 plandent@plandent.dk zenith Dental 74 83 34 04 mail@zenith-dental.dk

Safari handsker pudderfri – ny eksklusiv serie.

Særdeles behagelige at have på og med silktouch og allerbedste fingerføling. Nitrilhandskerne kan vælges i 3 farver: hvid, pink eller lilla. Latexhandskerne kan vælges i hvid.

Størrelser fra XS til XL. Ring for prøver og tilbud.

Forhandler: zenith Dental ApS. Telefon 74 83 34 04

www.zenith-dental.dk

www.zenith-dental.dk

Zenith Dental

Zenith Dental

|

163 |

seRvIce | Kalender

kalenDer Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 3 2013: Deadline: 18 februar 2013 udkommer: 6.marts 2013 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 4 2013: Deadline: 21 marts 2013 udkommer: 10.april 2013 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

kurser uDbuDt af fOreninger, skOler Og faglige selskaber

2013

Deltagerbetaling: 10.200 kr.

Arrangør: SKT, København Info og ansøgning: www.skt.ku.dk Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis for tandklinikassistenter Oral sundhedsvurdering og non-operativ behandling Studiestart: 28.2.2013 Deltagerbetaling: 8.900 kr.

Arrangør: SKT, København Info: www.skt.ku.dk

Hvilke patienter kan henvises til ortodontisk kirurgisk behandling fra privat praksis. Indikationer og behandlingsmuligheder.

Dato: 4.3.2013 Arrangør: Dansk Selskab for Tand,Mund- og Kæbekirurgi Foredragsholder: Overtandlæge Janne Ingerslev, Kæbekirurgisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus. Info: www.dstmk.dk DSOI Forårsmøde "New technologies in implant dentistry" Foredragsholdere : Bjørn Klinge, Goran Benic, Lars Po Pedersen, Simon Kold, Kasper Hermansen og Thomas Thomsen.

Dato: 16.3.2013 Sted: Trinity Hotel, Fredericia Yderlige opslysninger: www.dsoi.dk

Protetik – modul på Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis Videreuddannelse for tandklinikassistenter. Forøgede kompetencer bl.a. i at tage aftryk, lave provisorier, vælge farve, kommunikere med laboratoriet og styre processen administrativt samt styrket patientinformation 9 undervisningsdage og eksamen – modulstart 26.2.2013. |

164 |

OktOber DSOI Årsmøde Dato: 25.-26.10.2013 Sted: Hotel Munkebjerg, Vejle Yderlige opslysninger: www.dsoi.dk Begynderkursus i Akupunktur for tandlæger Dato: 25.-26.10.2013 Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur afholder kursus for begyndere i Odense Detaljerede oplysninger kan ses på http://www.dsea.dk

kurser uDbuDt kOMMercielt april

februar

Oral rehabilitering af patienter med tand agenesi. & DSTMK Generalforsamling Dato: 15.5.2013 Generalforsamling og spisning efterfulgt af foredrag Arrangør: Dansk Selskab for Tand,Mund- og Kæbekirurgi Foredragsholder: Professor Klaus Gotfredsen, Afdeling for Oral Rehabilitering, Odontologisk Institut, København.

Info: www.dstmk.dk

Marts

Januar Læbe-, gumme-, ganespalter og sjældne ansigtsspalter, en oversigt Dato: 28.1.2013 Arrangør:Dansk Selskab for Tand,Mund- og Kæbekirurgi Foredragsholder: Overlæge Mikael Andersen, Plastikkirurgisk afdeling, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet Info: www.dstmk.dk

MaJ

4. Danske ITI Kongres “Implantat behandling på parodontalt svækkede patienter: Parodontale, kirurgiske og protetiske udfordringer” Flere nationale og internationale foredragsholdere Dato: 19.4.2013 Sted: Nyborg Strand Hotel Tidlig registrering indtil d. 31.1.2013 Yderlige oplysninger og tilmelding på: http://www.iti.org/congressdenmark/

2013 februar Kursus i "Keramik til protetik" Tandtekniker Poul Madsen gennemgår materialevalg og indikationer for keramiske materialer til protetik Dato: Tirsdag d. 19.2.2013 kl. 17.30 – 21:00 Sted: Varna Palæet, Ørneredevej 3, 8000 Aarhus C. Deltagerbetaling: 1.395 kr. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Kalender | SERVICE

Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 404 404 el. e-mail til info@elysee-dental.dk

Pris kr. 400 - 875,- inkl. spisning Fuldt prog. på www.tandgutte.dk /for tandlæger. Tlf. 44 98 34 20

April

Maj

BAGSVÆRD TANDLÆGE CENTER Aftenmøder & Gå-hjem-møder Småkirurgi i praksis - 2. april Tandl. Jens Tang & Henrik G. Koch

Kursus i ”Snorkeskinnebehandling” Tandlæge og forskningsassistent Lillian Marcussen gennemgår behandling med snorkeskinne Dato: Tirsdag d. 14.5.2013 kl. 17.30 – 20:30 Sted: Rungstedgaard, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst Deltagerbetaling: 995,- kr.

Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 40 44 04 el. e-mail til info@elysee-dental.dk

Klinikejeren som Leder - 4. april Jørgen Almberg & Henrik G. Koch Flere patienter – øget omsætning 18. april – Jørgen Almberg m.fl.

Ortodonti i praksis – 22. april Spec. tandl. Michael Holmqvist Implantater – et overblik - 24. april Tandl. Henrik G. Koch Røntgen i praksis - 30. april Lektor Hanne Hintze Orale slimhindelidelser - 2. maj Prof. Jesper Reibel Keramiske materialer - Digital aftrykstagen – 7. maj Tandl. Jan Thomsen

Kursus i ”Snorkeskinnebehandling” Tandlæge og forskningsassistent Lillian Marcussen gennemgår behandling med snorkeskinne Dato: Torsdag d. 16.5.2013 kl. 17.30 – 20:30 Sted: Sophiendal Gods, Låsbyvej 82, 8660 Skanderborg Deltagerbetaling: 995,- kr.

Arrangør: Elysee Dental ApS

Gør gadebørn til

Info: Telefon 73 40 44 04 el. e-mail til info@elysee-dental.dk Kursus i "Keramik til protetik” Tandtekniker Poul Madsen gennemgår materialevalg og indikationer for keramiske materialer til protetik Dato: Torsdag d. 23.5.2013 kl. 17.30 – 21:00 Sted: Hotel Falster, Skovalleen, Stubbekøbingvej 150, 4800 Nykøbing F. Deltagerbetaling: 1.395 kr.

Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 40 44 04 el. e-mail til info@elysee-dental.dk

Oktober Studierejse til Hongkong ”Praktisk protetik og større rekonstruktioner” med tandlæge Jacob Slavensky Dato: 04.10.2013 – 12.10.2013 Sted: Afrejse fra KBH Lufthavn Deltagerbetaling: 21.000 kr.

Arrangør: Elysee Dental ApS Info: Telefon 73 404 404 el. e-mail til info@elysee-dental.dk

Bliv Frivillig tandplejer Nu kan du gøre en stor forskel, som frivillig på den danske skole i Nepal.

Eleverne har brug for at lære om tandhygiejne.

Vi hjælper med at arrangere rejse og ophold – du afholder selv udgifter til flybillet og ophold.

Vi tager gerne imod nyt eller brugt tandlægeudstyr. Og husk: Støtte til Nepal 2010 er fradragsberettiget

glade børn tandlægebladet 20131 | 117 | nr. 2 Tandlæge.indd

Læs meget mere på nepal2010.dk 17/01/13 | 09.02 165 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen).

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 E-mail: kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Inman aligner.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby: Nygårds Plads 3B. Hellerup: Bernstorffsvej 69A. Tlf. 36 75 01 33 – 39 62 66 66.

E-mail: klinik@etand.dk Implantologi.

Kirurgi.

Protetik.

Kæbeprotetik.

Behandlingsplanlægning.

Parodontologi.

Panoramarøntgen.

Fuldnarkose.

Erik Andersen, Hanne Bahrt, Lars Nygaard, Lars Rossel, Cathrine Holst, Anne Louise Lund.

PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling inden for følgende fagområder: Endodonti Klinisk Oral Fysiologi Oral Kirurgi Oral Patologi og Medicin Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 69 95 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

166 |

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2.

2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

|

Thomas Mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

Dorthe Berenth Madsen c/o Tandklinikken Ravn Nørregade 9 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 www.tandklinikkenravn.dk Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik.

Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik.

Mulighed for narkose.

Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik

Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk

Revision : Regnskab : Bogføring – Vi er specialiseret i tandlægebranchen

R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Greveager 3 2670 Greve

Kontaktoplysninger: Maibrit Abildgaard Jeppesen Registreret Revisor, Cand.merc.aud.

Telefon: 27 15 47 81 www.r3revision.dk Mail: maa@r3revision.dk

|

167 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent

Sjælland

Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater–oldo.dk

Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser

Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann

|

168 |

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Æstetiske implantatbehandlinger.

Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl.

Mulighed for narkose

Mobil implantatbehandling

Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Mobilkirurgi Michael Kristensen Rosensgade 14 8000 Aarhus C Tlf. 86 19 17 11 Mobil 24 81 80 90 michael@aarhustandcenter.dk

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk

Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Tandlægerne Kæraa, Holm og Christensen Torvet 20, 8700 Horsens Tlf. 75 62 48 77 Kirurgi Implantater

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling.

Nervetransposition samt alveolær distraktion.

Mundslimhindelidelser.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Alt indenfor oral kirurgi, ortodonti og implantater. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail info@bredgade.dk

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh.

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater-oldo.dk Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

|

169 |

seRvIce | Kollegiale henvisninger

Oral histOpatOlOgi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

OrtODOnti

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti

Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Produktion i Danmark - Eksport til hele verden Glyngøre er mere end dansk idyl, det er også rammen om vores højteknologiske produktion af rodfyldningsprodukter, hærde- og LAD lamper, FotoSan agent og mere.

Når du bruger et af vores produkter: • FlashMax • FotoSan • Soft-Core/One-Step • Dentocaine • Estelite • NTI bor og polerer • Air-rotorer og meget andet

www.cmsdentalSHOP.dk nu

2 1 me da rb ejd er e

Med udgangen af 2012 er der i CMS Dental 19 / personer fastansat i Danmark. Med din støtte bliver vi flere i 2013. |

170 |

er du med til at sætte gang i nye udviklingsprojekter og dermed fremtidig produktion i Danmark.

CMS Dental Ragnagade 7 2100 Copenhagen Denmark

T: +45 3257 3000 F: +45 3257 1023 www.cmsdental.dk www.cmsdental.com

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

På udkig efter en ny medarbejder?

Dentaljob.dk er stedet hvor du kan finde medarbejdere til din klinik. Søg i de mange profiler og find netop den klinikassistent, tandplejer, tandtekniker eller elev du søger.

Tandlægeforeningen

SERVICE | Kollegiale henvisninger

May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 E-mail: hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti

Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html

Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Anette Korsaa Tuxen Specialtandlæge i ortodonti, Ph.D. Trørødvej 64, 1. tv.

2950 Vedbæk Tlf. 45 89 01 11 – 61 66 65 21 Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37.1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk mail: info@indentaclinic.dk

Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Sjælland Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Microbiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post. tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

|

172 |

Lone Forner, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis.

Vimmelskaftet 47, 2.

1161 København K Tlf. 33 93 03 38 E-mail: sbar@sund.ku.dk

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d.

Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi

Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Natashia IngemarssonMatzen Lic.odont., E-MBA Toftegårds Allé 7, 2500 Valby Tlf. 36 17 70 50 nim@tandlaegeselskabet.dk Medlem af American Academy of Sleep Medicine Rhinometri, Pharyngometri, søvnregulering og behandling af obstruktiv søvnapnø

Æstetisk tandpleje John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab.

E-mail: orloff@hauser.dk

Produktinformation til Septodont annoncen i Tandlægebladet Septanest injektionsvæske Produktresume for Septanest (Articainhydrochlorid 40 mg/ml, Adrenalin 5 mikrogram/ml som adrenalintartrat hjælpestof: natrium) injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 14. august 2012. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk samt på www.plandent. dk og tlf. 43 66 44 44. Terapeutiske indikationer: Ledningsog infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde: Septanest bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelses-teknikker og disses komplikationer.

Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering).

Dosering: * Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. * Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år.

Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/ kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer*: Dette produkt må under ingen omstændigheder gives til børn under 4 år, ved overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen, samt ved overfølsomhed over for hjælpestofferne. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi.

Hjerte- og iskæmiske sygdomme. Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension. Alvorlig hypotension. Tyrotoksikose.

Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAOhæmmere eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi. Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen* Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. * Genoplivningsudstyr, ilt samt andre genoplivningsmidler skal være tilgængelige til umiddelbar anvendelse. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme.Septanest skal administreres med forsigtighed hos patienter, der tidligere har haft epilepsi. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme, især allergisk astma. Der er indberettet meget sjældne tilfælde af langvarig eller uoprettelig nerveskade (både sensorisk og gustativt tab) efter mandibulær blokade analgesi. Patienter i behandling med antikoagulantia*: Ved samtidig behandling med antikoagulantia bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin.

Sikkerhedsregler: Hver gang lokalbedøvelse anvendes skal følgende være tilgængeligt: Krampestillende medicin *, muskelafslappende midler, atropin og vasopressorer og benadryl eller adrenalin ved alvorlige allergiske eller anafylaktiske reaktioner.

Genoplivningsudstyr (især ilt) som, om nødvendigt, muliggør assisteret ventilering. De anbefalede doser bør ikke overskrides.

Den laveste dosis, som resulterer i effektiv bedøvelse bør anvendes for at undgå høje plasmaniveauer og alvorlige bivirkninger.

Toksiske koncentrationer i blodet nedsætter hjertets lednings-

Søvnapnø og snorken

Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

evne og excitabilitet*. Det anbefales at patienten er fastende indtil han/hun fuldt ud har genvundet følelsen i det bedøvede område. Grundig og konstant overvågning af kardiovaskulære og respiratoriske (tilstrækkelig ventilation) vitale tegn og patientens bevidsthedstilstand skal foretages efter hver lokalbedøvende injektion. Vær her opmærksom på, at rastløshed, uro, tinnitus, svimmelhed, tågesyn, tremor, depression, eller døsighed kan være tidlige advarselstegn på CNS-toksicitet . Septanest indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis (beregnet ud fra maksimal dosis). Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva* kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin*. Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere* kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septanest bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika kan sensibilisere hjertet over for katekolaminer og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septanest. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika.Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet . Graviditet: * Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning: * Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain.

Bivirkninger: * Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Hjerte, Almindelig: Bradykardi, takykardi. Nervesystemet, Almindelig: Hovedpine, paræstesi (tab af følelse, brænden og snurrende fornemmelse) i læben, tungen eller begge. Hypæstesi.

Nervesystemet, sjælden: Smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletran*. Koma, facialisparese, søvnighed. Nervesystemet, meget Sjælden (<1/10.000): Vedvarende hypoesthesia og gustativt tab efter mandibulære eller inferiore alveolare nerveblokader.

Hud og subkutant væv, almindelig: Ansigtsødem. Vaskulære sygdomme, almindelig: Hypotension. * Længerevarende forstyrrelse af nerveoverførslen kan forekomme, når articain er givet.

De sensoriske symptomer ophører sædvanligvis i løbet af 8 uger.

Overdosering: De fleste bivirkninger forårsaget af lokalbedøvelse er pga. overdosering. Overdosering inden for odontologi er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Behandling af komplikationer: Hvis der opstår tegn på akut forgiftning, skal al injektion af Septanest øjeblikkeligt indstilles. Ilt bør hurtigt gives, om nødvendigt med assisteret ventilation. Hvis kramperne ikke standser spontant inden for 15 – 20 sekunder skal der intravenøst gives et krampestillende middel (f. eks. diazepam 5-10 mg eller thiopental 100 – 150 mg). Muskelafslappende midler kan blive nødvendige, men kræver trakeal intubering. Hypotension og/eller bradykardi kan behandles intravenøst med ephedrin 5 – 10 mg. I tilfælde af hjertestop skal genoplivning af hjerte og lunger øjeblikkelig indledes. Den anbefalede dosis er adrenalin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov og atropin 1 mg i.v. hvert 3.5. minut efter behov (maks. dosis 0,04 mg/kg). Acidosis skal behandles. Udlevering: B. Farmakodynamiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Farmakokinetiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Hjælpestoffer: Natriumchlorid; natriummetabisulfit; dinatriumedetat; natriumhydroxid; vand, sterilt. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule

til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN: Spécialités Septodont -58, rue du Pont de Créteil - 94100 Saint-Maur-des Fossés – Frankrig.

Septocaine injektionsvæske Produktinformation: Septocaine, injektionsvæske (Articainhydrochlorid 40 mg/ml og Adrenalin 10 mikrogram/ ml som adrenalintartrat). Præparatbeskrivelse: De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 17. august 2011. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk og kan fås ved henvendelse til Plandent A/S, tlf. 43 66 44 44.

Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi.

Dosering og indgivelsesmåde: Septocaine bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelsesteknikker og disses komplikationer. Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering). Dosering: 1 ampul: 1,7 ml (68 mg articainhydrochlorid). Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. Injektionen skal foretages langsomt (ca. 1 ml/min). Overskrid ikke hvad der svarer til 7 mg articainhydrochlorid per kg kropsvægt, hvilket passer med 7 ampuller til en person, der vejer 70 kg. Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år. Maksimumdosis er 7 mg/kg. Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer: Dette produkt MÅ UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER gives under de følgende forhold: Til børn under 4 år. Overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen. Overfølsomhed over for natriummetabisulfit eller over for et eller flere af de øvrige hjælpestoffer. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi, Hjerte- og iskæmiske sygdomme, Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension, og alvorlig hypotension. Tyrotoksikose. Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere (eller behandling med disse midler inden for de sidste to uger) eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Patienter, hos hvem det er sandsynligt, at generel anæstesi er nødvendigt for at kunne udføre proceduren. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi.

Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. *Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen. Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. Septanest bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme og hos patienter der tidligere har haft epilepsi. Septocaine bør ikke anvendes hos patienter med mangelfuld plasmacholinesteraseaktivitet. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme. Patienter i behandling med antikoagulantia: Ved samtidig behandling med antikoagulantia (f.eks. heparin eller acetylsalicylsyre) bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur ved administration af lokalbedøvelse kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed. Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Samtidig brug af disse stoffer bør almindeligvis undgås. I situationer hvor samti-

dig behandling er nødvendig, er en omhyggelig monitorering af patienten afgørende. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. *Interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva (som maprotilin og imipramin) kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin (medføre alvorlig forlænget hyper-tension).

Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere (som propranolol) kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septocaine bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika (som isofluran) kan sensibilisere hjertet over for katekola-miner og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septocaine. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika. Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet. *Graviditet og amning. Graviditet: Sikkerheden ved anvendelse af lokalanalgetika til gravide er ikke klarlagt med hensyn til påvirkninger af fosterudviklingen.

Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning. Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain. *Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Patienter, der oplever systemiske bivirkninger i løbet af eller umiddelbart efter administrationen af Septocaine bør rådes til ikke, at betjene motorkøretøjer eller maskiner før end tegnene og/eller symptomerne er ophørt. *Bivirkninger.

Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Almindelige: (≥1/100 til <1/10): Bradykardi, takykardi, hovedpine, paræstesi, hypæstesi, ansigtsødem, hypotension. Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100): Kvalme, opkastning, diaré, kløe, hypertension. Sjælden (≥1/10.000 til < 1/1.000): myokardiedepression og hjertestop, angina pectoris, takyarytmi, palpitationer, smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletrang, koma, facialisparese, søvnighed, diplopi, nydriasis, ptose, myosis, enoftalmus nystagmus, tinitus, øget respirationsfrekvens, respiratorisk lammelse, gaben, angioødem, vævsnekrose, svedeture, muskeltrækninger, toniske-kloniske kramper, akut ødematød hævelse af thyroidea, varmefølelse, allergiske reaktioner og i mere alvorlige tilfælge anafylaktisk chok, nervøsitet, angst, rastløshed, forvirring og agitation. *Overdosering: Overdosering er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Symptomer, som skyldes det lokalanalgetiske stof articain: CNS- eller kardiovaskulære bivirkninger kan opstå. Acidose, som resulterer i forværring af de toksiske bivirkninger. Symptomer, som skyldes det vasokonstriktoriske stof adrenalin: Kardiovaskulære symptomer såsom varmefølelse, svedeture, hjertebanken, migræne-lignende hovedpine, blodtryksstigning, angina pectoris, takykardi, takyarytmi og hjerte-stop. Udlevering: B. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (okt 2011): Varenr. 003016 – 4 x 50 tubuler – kr 1273,85, Varenr. 003033 – 8 x 50 tubuler - kr 2231,30 – Varenr. 002993 – 50 tubuler – kr.

367,80. Indehaver af markedsføringstilladelsen. Spécialités Septodont, 58, rue du Pont de Créteil, 94100 Saint-Maur-des Fossés, Frankrig.

|

173 |

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

IOGT

Kreds 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Alkolog

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Niels Christian Poulsen man-to 10-17, fr 10-14

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Alkolog

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Jørgen Byrgesen

Tlf. 98 10 20 86

Tlf. 61 10 72 05

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale

Tlf. 40 25 08 99

www.iogt.dk

Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

Ved stemningslidelser

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Erhvervspsykologisk

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Rådgivning

Børne- og Ungdomstandplejen

v/erhvervspsykolog

i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Majken Blom Søefeldt

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Tlf.nr. 60 40 72 10

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Marie Winding,

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Kristensen

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@webspeed.dk

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Smedelundsgade 39 4300 Holbæk

Lars Munk

Tlf. 59 43 43 11

Nøregade 38 1.

Vivian Riel

Privat: 61 77 55 43

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3 Louise Klos Anderson

Peter Boch

Vejlegade 26

Stadionvej 32

4900 Nakskov

6510 Gram

Tlf. 54 92 05 13

Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

|

174 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Stillinger | seRvIce

stillingsannOncer Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlægefor-

have en ansættelseskontrakt, der

eningens standardkontrakter, bliver

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

lovens betingelser opfyldt. Kontakt

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

altid Tandlægeforeningen, inden

offentligt ansatte tandlægers

du skriver kontrakten under. Læs

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

mere om ansættelseskontrakter på

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 3: 18/2

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

udkommer: 6/3

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 4: 21/3

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

udkommer: 10/4

efter aftale med dig.

stillinger tilbyDes Offentlig ansættelse

TANDPLEJEN SVENDBORG KOMMUNE SØGER PR. 1. APRIL 2013 TANDLÆGE TIL DELTIDSSTILLING Vi søger en fagligt dygtig og engageret kollega, som er udadvendt, tolerant og har lyst til at deltage aktivt i samarbejdet på vores store arbejdsplads, som rummer 45 medarbejdere.

Stillingen er p.t. 28 timer ugentligt. Den er sammensat af et vikariat (7 timer i ca. et år) og en projektstilling (21 timer)som varer til og med 31.12.2015. Muligvis kan der blive tale om fastansættelse i eller efter projektperioden.

Er du er nyuddannet, er du selvfølgelig også velkommen til at søge stillingen. Vi giver os tid til at supervisere, og synes det er spændende at dele viden.

Tandplejen i Svendborg Kommune er flyttet til nybygget klinikhus, centralt placeret ved Svendborg havn og togstation. Hos os vil du møde en moderne velfungerende arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder har stor indflydelse i hverdagen. Engagerede og dygtige kolleger varetager alle aspekter inden for kommunal tandpleje, herunder også ortodonti, kirurgi, omsorgstandpleje og specialtandpleje. Tandplejen er bevilget penge til at arbejde med særlig socialt udsatte borgere, så dette er også en af de spændende opgaver vi arbejder med.

UNIVERSITETET I BERGEN (UiB) er eit internasjonalt anerkjent

forskingsuniversitet med over 14 000 studentar og vel 3500 tilsette ved seks fakultet. Vi held til midt i hjartet av Bergen og har røter tilbake til grunnlegginga av Bergens Museum i 1825. Det viktigaste bidraget vårt til samfunnet er framifrå grunnforsking og utdanning med ei stor fagleg breidd.

hos den kommunale tandpleje eller hos de privatpraktiserende tandlæger, som er med i ordningen.

Hvis du vil høre mere om Tandplejen og stillingen, er du velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant tandlæge Birgit Winkel eller overtandlæge Eva Hasholt på telefon 62 23 40 95 eller på mail stabiw@svendborg.dk / taneva@svendborg.dk Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse i denne stilling skal der afleveres en privat straffeattest samt indhentes en børneattest.

Skriftlig ansøgning med relevante bilag indsendes til Tandplejen Svendborg kommune 5700 Svendborg , Mærkes ”ansøgning”. Eller til mailadresse tandplejen@svendborg.dk Ansøgningen skal være Tandplejen i hænde senest inden den 13. februar 2013 Ansættelsessamtaler vil finde sted den 27. februar 2013.

Ledige stillingar ved Det medisinsk-odontologiske fakultet, Institutt for klinisk odontologi saman med Tannhelsetenesta kompetansesenter (Tk) Vest, Hordaland fylkeskommune Spesialtannlege/spesialist i pedodonti (100 % fast) Spesialtannlege/spesialist i periodonti (100 % fast) Utfyllande opplysningar om stillingane kan ein få ved å vende seg til: Seksjonsleiar Marit Slåttelid Skeie, Seksjon for pedodonti, tlf. +47 55 58 65 76, e-post: marit.skeie@iko.uib.no Seksjonsleiar Anne Isine Bolstad, Seksjon for periodonti, tlf. +47 55 58 66 46, e-post: anne.bolstad@iko.uib.no Instituttleiar Anne N. Åstrøm, tlf. +47 55 58 64 83, e-post: anne.aastrom@iko.uib.no Søknadsfrist 9. mars 2013 Søknad og cv skal sendast elektronisk via www.jobbnorge.no

Svendborg kommune tilbyder tandpleje til ca. 12.500 børn og unge. Kommunen har indgået en samarbejdsaftale, så borgerne frit kan vælge mellem at modtage tandpleje

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

|

175 |

SERVICE | Stillinger

Vest-Agder Fylkeskommune Vest-Agder Fylkeskommune

Vest-Agder fylkeskommune er en av de største arbeidsgiverne

på Agder med over 1600 ansatte innen utdanning, tannhelse, Vest-Agder fylkeskommune er en av de største arbeidsgiverne fylkeskommune er enutdanning, av de største arbeidsgiverne på Agder med over 1600 ansatte innen utdanning, tanpåVest-Agder Agder med over 1600 ansatte innen tannhelse, kultur, samferdsel, miljø og næring. Vår visjon om å være en nhelse, kultur, samferdsel, miljø æring. visjon kultur, samferdsel, miljø og æring.

Vårog visjon om Vår å være en om å være en drivkraft for utvikling i landsdelen bygger på verdiene drivkraft for utvikling i landsdelen bygger på verdiene folkestyre, drivkraft for utvikling i landsdelen bygger på verdiene folkestyre, folkestyre, kompetanse og samarbeid. kompetanse og samarbeid. kompetanse og samarbeid.

Vest-Agder fylkeskommune er en IA-bedrift, og vi satser aktivt

Vest-Agder fylkeskommune er en IA-bedrift, og vi satser aktivt på tiltak sompåfremmer trivsel, tilstedeværelse og tiltak som fremmer trivsel, tilstedeværelse og et godt etVest-Agder godt arbeidsmiljø.

Vi ønsker søkere til våreogledige stillinger alder, funksjons hemninger eller arbeidsmiljø.

Vi ønsker søkere til våre ledige stillinger uavhengig fylkeskommune er en IA-bedrift, vi satser aktivt uavhengig av kjønn, etnisk tilhørighet. av kjønn, alder, funksjonshemninger eller etnisk tilhørighet. på tiltak som fremmer trivsel, tilstedeværelse og et godt Tannhelsetjenesten i Vest-Agder tilbyrledige gratisstillinger tannbehandling til bestemte gruppe av befolkningen som for eksempel arbeidsmiljø. Vi ønsker søkere til våre uavhengig Tannhelsetjenesten i Vest-Agderertilbyr gratis tannbehandling barn og unge frafunksjonshemninger 0 til 18 år, psykisk utviklingshemmede og eldre og langtidssyke i institusjon. I Vest-Agder det 15 av kjønn, alder, eller etnisk tilhørighet. til bestemte gruppe av befolkningen som for eksempel barn tannklinikker. og unge fra 0 til 18 år, psykisk utviklingshemmede og eldre og langtidssyke i institusjon. I Vest-Agder er det 15 tannklinikker.

Tannhelsetjenesten i Vest-Agder tilbyr gratis tannbehandling til bestemte gruppe av befolkningen som for eksempel barn og unge fra 0 til 18 år, psykisk utviklingshemmede og eldre og langtidssyke i institusjon. I Vest-Agder er det 15 tannklinikker.

2 faste stillinger som tannlege Vi har ledig 2 faste stillinger som tannlege i 100% stilling.

Kjeveortoped i tannhelsetjenesten

Arbeidssted 1 er Marnadal/Mandal tannklinikk. Tiltredelse snarest/etter 2 faste stilling stillinger som tannlege Vedavtale.

Vågsbygd spesialistannklinikk er det ledig stilling som Arbeidssted stilling 2 er Lyngdal/Kvinesdal tannklinikk. Tiltredelse etter avtale. kjeveortoped.

Vi har ledig 2 faste stillinger som tannlege i 100% stilling.

På klinikken er det for tiden tilsatt protetiker, oralkirurg og tannlege som behandler ruspasienter. Kjeveortopeden inngår i et tverrfaglig team.

Det må oppgies i søknaden hvilken/hvilke stillinger det søkes på.

Arbeidssted stilling 1 er Marnadal/Mandal tannklinikk.

Tiltredelse snarest/etter Tilsetting skjer i tråd med avtale. gjeldene lov- og avtaleverk. Før tiltredelse må politiattest av nyere dato fremlegges Arbeidssted stilling 2 er Lyngdal/Kvinesdal tannklinikk.

Tiltredelse etter avtale.

Referansenr: 1661107852

Personlig egnethet vil bli vektlagt ved tilsetting.

Søk på stillingen: www.vaf.no Den som tilsettes må i tillegg til å være løsningsorientert ha:

Søknadsfrist: 18.02.2013

Det må oppgies i søknaden hvilken/hvilke stillinger det søkes på.

Kontaktinfo: Asbjørn Dalsmo Ass tannhelsesjef Tilsetting skjer i tråd med gjeldene lov- og avtaleverk.(+47) 45 21 72 45 Terje Andersen må politiattest av Tannhelsesjef (+47) 91137492 Før tiltredelse nyere dato fremlegges.

Referansenr: 1661107852

Vi tilbyr Søknadsfrist: 18.02.2013 • Søk Klinikkene har moderne utstyr og bruker på stillingen: www.vaf.no • journalprogrammet OPUS samt Sidexis digital røntgen.

• Noen av våre klinikker har OPG. • Kontaktinfo: Spennende og varierte arbeidsoppgaver.

Dalsmo (+47) 45 21 72 45 • Asbjørn Bonusordning Ass tannhelsesjef Asbjorn.Dalsmo@vaf.no • Gode stipendordninger • Terje GodeAndersen pensjon og forsikringsavtaler gjennom KLP (+47) 91 13 74 92 • Tannhelsesjef Godt arbeidsmiljø pregetTerje.Andersen@vaf.no av samarbeid tilbyr • ViLønn etter avtale.

• Klinikkene har moderne utstyr og bruker • Journalprogrammet OPUS samt Sidexis digital røntgen

Andre opplysninger • Noen av våre klinikker har OPG • Stillingsbrøk: 100% • Spennende og varierte arbeidsoppgaver • • Fast Bonusordning

• Gode stipendordninger • Gode pensjon og forsikringsavtaler gjennom KLP • Godt arbeidsmiljø preget av samarbeid Arbeidssted • 4605 Kristiansand S • Lønn etter avtale Andre opplysninger • Stillingsbrøk: 100% • Fast

|

176 |

• Gode egenskaper i kommunikasjon • Asbjorn.Dalsmo@vaf.no God evne til team arbeid • Terje.Andersen@vaf.no Være fl eksibel Kjeveortopeden er viktig når det gjelder å videreutvikle kompetansen i organisasjonen.

Arbeidssted Det er ønskelig 4605 Kristiansand S med kjennskap til Den offentlige tannhelse tjenesten, OPUS data program og Sidexis røntgen.

Tilsetting skjer i tråd med gjeldene lov- og avtaleverk.

Før tiltredelse må politiattest av nyere dato fremlegges

Referansenr: 1605966716 Søknadsfrist: Snarest Søk på stillingen: www.vaf.no Kontaktinfo: Asbjørn Dalsmo Ass. fylkestannhelsesjef

(+47) 45 21 72 45 Asbjorn.Dalsmo@vaf.no

Terje Andersen Tannhelsesjef

(+47) 91 13 74 92 Terje.Andersen@vaf.no

Vi tilbyr • Spennende og varierte arbeidsoppgaver.

• Moderne klinikk og utstyr • Lønn etter avtale Andre opplysninger • Stillingsbrøk: 100% • Fast

Arbeidssted • Kirsten Flagstadsvei 30, 4621 Kristiansand S

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Stillinger | SERVICE

Videreuddannelsesstillinger i OrtOdOnti Læs hele stillingsopslaget og søg online på www.au.dk/stillinger/sun/vip/ ansøgningsfrist: 3/3/2013 AARHUS UNIVERSITET

Stillinger tilbydes Privat ansættelse

Rutineret kirurg søges til stor klinik Da vores tandlæge/kirurg er blevet langtidssygemeldt og ikke vender tilbage, søger vi ny samarbejdspartner til udførelse af primært amotio og retrograd rodfyldninger.

Vi er en stor klinik med ca. 12.000 aktive patienter. Vi kan umiddelbart tilbyde 2 fulde dage om ugen.

Om du er mobilkirurg og gerne vil have nogle faste arbejdsdage, eller om du ønsker at være indlejer er os lige meget.

Men vi vil dog foretrække en med eget ydernummer.

Lad os høre fra dig, hvis dette skulle have din interesse.

Tandlæge Lonnie Rein Tandlægerne ved Søerne Nørre Søgade 49 1370 København K lonnie@arein.dk www.tandnet.dk

Tandlæge til klinik centralt i Køge Vi søger en erfaren tandlæge, gerne med jus.

Stillingen giver mulighed for meget varierede faglige arbejdsopgaver på en vel organiseret klinik.

Du vil opleve et engageret og hjælpsomt team, med fokusering på den optimale patientbehandling.

Stillingen er på 34 timer pr uge, tiltrædelse 1.3.2013.

Vi benytter os af Dentalsuite, Digora, Endo-IT og sørger løbende for efteruddannelse.

Er du interesseret, vil vi gerne høre fra dig.

Bodil Hobolth Tofthøjvej 3 D 4130 Viby Sj. www.tandlaege-diernaes.dk

Tandlæge gerne med Implantaterfaring søges Erfaren Tandlæge søges til deltids eller fuldtidsstilling på klinik i Århus centrum. Primært er det almindelig tandbehandling, men har du erfaring med Implantatbehandling vil det være et stort plus.

Vi er en moderne klinik med mange spændende faciliteter, som f. eks 3D-Scanner og Itero digital-aftryksscanner. Vort EDB system er Al-dente.

Hvis denne annonce har vakt din interesse, send da venligst din ansøgning snarest til: Aros Tand- og Implantatklinik Att: Nastasia Maria Bech nastasia_maria_bech@live.dk Sønder Allé 5 8000 Århus C

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

|

177 |

SERVICE | Stillinger

quickANNONCER fra dentaljob.dk Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen ligger efter den dato, hvor bladet udkommer.

Barselsvikar for fuldtidstandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Barselsvikar

Quick nr. 3464

Erfaren tandlæge søges Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3482

Selvstændigt arbejdende tandlæge

Quick nr. 3474

Tandlæge søges til nyistandsat arkitekttegnet klinik i Middelfart Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3476

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3483

Rutineret kirurg søges til stor klinik Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3485

Kliniksekretær Tandklinikassistentelev Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3477

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3486

Tandlæge gerne med Implantaterfaring søges Tandlæge til klinik centralt i Køge, Viby Sj. Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

|

178 |

Quick nr. 3481

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3487

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Køb og salg | seRvIce

køb Og salg

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

DPF

Kliniksalg i Valby

Andelslejlighed 695000,00 Samlet pris 915000,00 Ring 36163350 eller 20135385

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft

E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

Xo 4 – 6 unit (2008 model) Foræres væk.

Der gives absolut ingen garanti.

Kliniksalg i rødovre Tlf. 71 97 55 28 / m301tv@gmail.com

Kun seriøse henvendelser.

Tandlæge Niels Bahn Christensen tandkliniknu@mail.dk

BLIV SELVSTÆNDIG TANDLÆGE – UDEN ADMINISTRATION OG INVESTERING På attraktiv moderne klinik i Hellerup, med stor patienttilgang, tilbydes leje af klinikfaciliteter for selvstændig tandlæge med jus, med eller uden eget patientkartotek.

Der er mulighed for at starte op på få timer om ugen, og eksempelvis at kombinere det med en assistentstilling sideløbende.

Tandlægeklinikken Helleruphus

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

• Strandvejen 102e

Vores klinikfællesskab adskiller sig fra andre klinikker ved en fast pris per time (ikke omsætningsbestemt) og hvor alle administrative opgaver herunder personale varetages centralt, så man som tandlæge kan fokusere på fagligheden.

For yderligere oplysninger omkring klinikken, se www.byensklinik.dk eller kontakt tandlæge Anne Charlotte Glahn på telefon 70 24 80 28

• 2900 Hellerup

• Tel. 7024 8020

•

info@byensklinik.dk

|

179 |

seRvIce | Leverandørhenvisninger

leveranDørhenvisninger Henvendelse angående

Advokater • Banker • Dental-

leverandørhenvisninger:

laboratorier • Hygiejne •

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Instrumenter • Klinik- og kontor-

e-mail: ta@tdl.dk

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Pris: kr. 20,75+moms pr. spalte-mm.

sorer • Rengøring • Revision •

Farvetillæg + 10%.

Service & reparation • Tandpleje-

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

midler • Vikarservice • Øvrige

Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper:

aDvOkater Advokatfirmaet Lou & Partnere

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

banker

Hvor stort dækningsbidrag har du på dine medarbejdere?

Spar Nords specialuddannede rådgivere går tættere på.

De mange års samarbejde med tandlæger i Danmark betyder dyb indsigt i branchen. Derfor tør vi stille de nærgående, men relevante spørgsmål.

københavn: Ann-Brigitt Meidahl, Tlf. 33 30 87 18, abm@sparnord.dk

aarhus: Jytte Blokager Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

odense: Lise Andersen Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

frederikshavn: Kristian Bang Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

holbæk: Casper Lund Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

vejgaard: Brian Rank Larsen Tlf. 96 30 33 17 brl@sparnord.dk

vejle: Martin Holbech Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk

niels gade advokat (H) nyHavn 6 ∙ dk 1051 købenHavn k Telefon 33 11 93 13 Telefax 33 32 08 48 e-mail: ng@adv-nyhavn.dk

Søger du job?

– gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

Vi deltager på Scandefa, DSOI, på Tandlægeskolerne og holder kvalitetscirkler og kurser for din branche.

Tandlæge - tal med en bank, der forstår dig.

tættere på

|

180 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Leverandørhenvisninger | seRvIce

DentallabOratOrier fyn

europaKroner

Mogens Larsen

Postboks 346

Dentallaboratorium A/S

5100 Odense C

Carl Blochsvej 16

Tlf. 66 13 40 88

5230 Odense M

www.dkmdental.dk

Tlf. 66 13 40 88

dkm@dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

Medlem af Danske Dental Laboratorier

info@larsen-dental.dkCODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 . BOX 420 . 8100 ÅRHUS C TLF.: 86 121426 / 86 121417 . FAX: 86 198315 SE / CVR-NR.: DK-1153 7677 WWW.CODENT.DK . CODENT@CODENT.DK

NDC

– eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

Midtjylland

landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

nordjylland Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

Fugl

sjælland

Ortodonti og Proteseteknik

SDL

Sydjyllands Dental Laboratorium www.syddental.dk • 75509804

lidt friskere - lidt hurtigere storkøbenhavn

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

|

181 |

seRvIce | Leverandørhenvisninger

hygieJne Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

al Perfectio git n Di

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

revisiOn – aDMinistratiOn

Revision. Skat. Rådgivning.

instruMenter

ZACHO.RØNVIG AS Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

www.pwc.dk/tandlaege

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

Et stærkt alternativ!

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

Revisionscentret for læger og tandlæger

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

W&H Nordic

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

klinikuDstyr – inDretning – inventar Rectus ApS Engtoften 11-13

service & reparatiOn

8260 Viby J. info@rectus.dk

GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

www.rectus.dk

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

andlægebladet annonce_40x20.indd 1

|

182 |

– Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail:

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering

TePe

dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

10/11/10 10:22:30 inform a|s

Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

Leverandørhenvisninger | seRvIce

Eurocard Tandlæge ann.

Bestil varer til klinikken

Eurocard til reduceret pris

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Du kan søge information om vores produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid

07/0

vikarservice

Statoil kundekort til dig

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

Statoil fyringsolie til dit hjem

• Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL - det handler om tillid KaVo Specialisten salg & service ApS

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

- det handler om tillid

KaVo Specialisten

Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler

www.vikartoteket.dk

www.statoil dk

KaVo Specialisten

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

TBL-055.indd 1

21/05/07 Reparation af:

11:03:10

tanDpleJeMiDler Heka Planmeca KaVo m.m.

Curaden Scandic ApS 2, 2730 Herlev TheilgaardsSønderlundvej Alle 5

4600 Køge Telefon: 44 92 54 00

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

øvrige

DENTAL gninvigdårsesledeL FINANSIERING

Care Value HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidKøberrådgivning oB røtkerid .mdA

Bodil Hinge 75 79 89 02 54 + .flt Adm. direktørun.egnih@hb

Udlev drømmen egen praksis Virupgaard • 8250 Egåom • Hjortshøjvej 100 A

tlf. +45 20 98 97 57 • bh@hinge.nu • www.hinge.nu

Køb og opstart af klinik

ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojHaf draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker HINGE har bistået markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Rådgivning hele vejen

Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value Vagn Rasmussen Care Value Value KøberrådgivningCare Køberrådgivning Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

Køberrådgivning Køberrådgivning Udlev drømmen om egen praksis Udlev drømmen om egen praksis Udlev egen praksis Køb ogdrømmen opstart afom klinik Køb og opstart af klinik Udlev Udlevdrømmen drømmenom omegen egenpraksis praksis Køb og opstart klinik Rådgivning heleafvejen Rådgivning hele vejen Køb Købog ogopstart opstartaf afklinik klinik Rådgivning hele vejen

U U U K K K R R R

Vagn Rasmussen Mobil: 20 33 21 Vagn 23 Rasmussen E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 20 33 21 Vagn 23 Rasmussen

V M V EM V

Rådgivninghele helevejen vejen Rådgivning

Care Value

E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

EM E-

VagnRasmussen Rasmussen Vagn

Mobil: 23 20 33 21 Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com

Køberrådgivning tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

|

183 |

NY sTaRT

“Ikke hver dag, man får en 2.000 år gammel patient SUSAnnE WittoRFF / 54 År Fra klinikejer til tandlæge for 2.000 år gammelt moselig Foto: VenlIgSt UdlÅnt aF VeJlemUSeerne

Det er ikke en helt almindelig patient, du har fået i kartoteket?

– Nej, det er ikke hver dag, at man får en over 2.000 år gammel patient, der har opholdt sig i en mose i langt de fleste af årene. Det er nu ikke første gang, at jeg behandler hende, for jeg har tidligere trukket en tand ud på hende. Men da konservatorerne på Konserveringscentret i Lysholt var i gang med en rengøring af hende, fandt de en tand, som var faldet ud og lå i halsen. Min opgave var så at bestemme placeringen af tanden, så konservatorerne kunne sætte den på plads igen.

Hvordan er det at arbejde med et moselig?

– Arbejde og arbejde er måske så meget sagt. Men det er selvfølgelig sjovt at prøve noget helt andet, og det er selvfølgelig også en udfordring, når munden kun er 2 cm bred, og kroppen mest af alt minder om et rigtig, rigtig tørt stykke gammelt træ, og huden ligesom er faldet af kæben. Hvis man fx brugte instrumenter, ville hendes knogler knække. Hun vejer kun 2 kg nu, men man ved, at hun har været en velnæret kvinde, da hun levede.

Hvordan så tanden ud?

– Ligesom hende – meget, meget mørkebrun og lille. Den lignede en mælketand, og man kunne se slid på tanden, men det er umuligt at bedømme, hvordan sliddet er opstået. Det var tydeligt, at det var en incisiv, men den var svær at sidebestemme. Ved hjælp af en lup kunne jeg se et lille blankt mærke, og det må være der, tanden skal sidde. Så jeg bestemte den til at være en -2.

Er tanden så kommet på plads?

– Ikke endnu, så vidt jeg ved. Konservatoren har åbenbart lidt problemer med det, da hendes mund er så smal, og vinklen samtidig besværliggør arbejdet. Kæben er jo heller ikke bevægelig, så selvom man gerne vil åbne munden på hende, er det umuligt.

CV Uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus i 1983 Privatansat tandlæge i Norge 1985 Ansat i Brædstrup Kommunale Tandpleje 1987 Ansat tandlæge i Tandlægehuset Hedensted 1989 Klinikejer i Tandlægehuset Hedensted 1998 | 184 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 2

BEDRE MUNDHYGIEJNE

*

ER INDEN FOR RÆKKEVIDDE FOR DINE PATIENTER IS

IT

V GI

N

GI

FA RV N

NG

I

R LE

MIS

ER

ING

U EG

ER

DR

N TA

LM

FI

O BI

K/

A PL

IM

PL

AN

TA TE

R

E L E K T R I S K E TA N D B Ø R S T E R

Én anbefaling til et langt helt liv med god mundhygiejne.

Anbefal en elektrisk Oral-B®-tandbørste til dine patienter, så de kan få bedre mundhygiejne.

Effektiv til daglig brug, og til brug hjemme af forskellige patienttilstande som:

• GINGIVITIS: Gingival blødning reduceret med 32 % sammenlignet med baseline efter 6 måneder§1 • TANDREGULERINGER: Plak hos patienter med tandreguleringer reduceret med 32 % over 8 uger†2 • PLAK/BIOFILM: Fjernet op til 99,7 % af plak fra svært tilgængelige områder hos patienter med massiv plakdannelse‡*3

*sammenlignet med en standard manuel tandbørste § Resultater er opnået med Oral-B Triumph Series i Daily Clean-indstilling med FlossAction®-børstehoved. † Resultater er opnået med Oral-B Triumph Series i Daily Clean-indstilling med Ortho-børstehoved. ‡ Resultater er opnået med Oral-B Triumph Series i Deep Clean-indstilling med FlossAction®-børstehoved.

Henvisninger: 1. Rosema NAM et al. J Periodontol. 2008;79(8):1386-1394. 2. Clerehugh V, Williams P, Shaw WC, Worthington HV, Warren P. A practice-based randomised controlled trial of the efficacy of an electric and a manual toothbrush on gingival health in patients with fixed orthodontic appliances.

J Dent. 1998;26(8):633-639. 3. Sharma NC et al. J Dent Res. 2010;89(specialudgave A):599. © 2011 P&G

PGW-4114

KONTAKT DIN ORAL-B-SÆLGER PÅ: Østdanmark: Susanne Therkelsen: 20963182 Jylland: Ann-Dorte Gaarsted: 40553881 Midt-/ Sønderjylland og Fyn: Helen Hvalsø Nielsen: 33269132

P12657_DK

continuing the care that starts in your chair

Få et godt tilbud!

Ring til 43 66 44 44 (Plandent/Øst) eller 86 10 41 22 Dentronic/Vest)

Din Planmeca unit – din arbejdsplads Den skal leve op til dine krav om funktionalitet, hygiejne og ergonomi – og så skal den, ikke mindst, være komfortabel for dine patienter.

Plandent forhandler Planmecas brede sortiment af units.

Planmecas udstyr er i højeste kvalitet og er blandt andet brugt af tandlægeskolerne i både København og Aarhus.

Vi har også en løsning til dig – og så er den til at betale!

Er du interesseret?

Send os en e-mail på plandent@plandent.dk