Tandlægebladet 12 -2013

NR. 12 // DECEMBER 2013

TANDLÆGeFOReNINGeNS meDLemSbLAD

ÅRGANG 117

DANISH DENTAL JOURNAL

SUT EFTER TRE ÅR KAN GIVE VARIGE SKADER

TANDSUNDHEDEN I GRØNLAND FORBEDRET Ambitiøs forebyggelsesindsats har givet resultater

Sugevaner Malokklusion Osteoporose Marginal parodontitis Implantatindsættelse

DEN NYE XO 4 Hos XO CARE er vi stolte over at skabe ekstraordinære og meningsfyldte løsninger til tandlæger. Når vi udvikler nye produkter, kombinerer vi vores ekspertise og innovative ideer med den seneste teknologi.

Vores mission er at hjælpe dig med at udføre endnu bedre behandlinger, tilbyde den bedst mulige omsorg for patienterne, og forbedre din økonomi – samtidig med at du bevarer dit gode helbred.

Kontakt Nordenta på tlf. 87 68 16 11 og få den nye EXTRAORDINARY DENTISTRY bog, som præsenterer vores løsning: XO 4 arbejdspladsen i den nye 2014 version.

Indhold

indhold

Tandlægebladet nr. 12/december 2013

kort & godt 976 Leder Valget af forening er helt op til den enkelte 978 Tandlægeskolen i København pålægges kæmpe besparelser 979 Kort nyt

VIDENSKAB & KLINIK 988 Bolldén AK, Berger SB, Sonnesen AL Forlengede sugevaner: definisjon, prevalens og innvirkning på okklusjonen

Implantater:

kan i enkelte tilfælde indsættes i friske ekstraktionsalveoler.

Læs hvornår på side 1002-8. >>>

993 Dokumenteret efteruddannelse Optjen point med Tandlægebladet 994 Jacobsen N, Dahl JE Osteoporose og marginal parodontitis

Hvidere smil i Grønland

1002 Khanifam P, Pullisaar H, Leknes NL Implantater i friske ekstraktionsalveoler

1014 I Ilulissat kommer børnene i første række

Cheftandlæge Frank Senderovitz går på pension og overlader en børne- og ungebefolkning med sundere tænder til sin efterfølger, der til gengæld skal håndtere nye krav fra de voksne

1018 Tænder næsten så hvide som sne

Kom med Tandlægebladet til Grønland på side 1014. >>>

1010 Dansk forskning internationalt

samfund & arbejdsliv

1023 Visionsdagen afholdt Kom med til Odense og hør, hvad man diskuterede

SERVICESIDER 1034 Nyt om navne 1038 Kalender med kurser 1042 Kollegiale henvisninger 1052 Stillingsannoncer

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

1023

s.

Masser af visioner

200 tandlæger har netop været samlet i Odense, hvor de diskuterede, hvad Tandlægeforeningen skal arbejde med og for i fremtiden. Kom med og hør hvad der foregik

|

973 |

Tdlnet.dk

”

MEST LÆSTE Sundhedsstyrelsen offentliggør retningslinje om sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater Den længe ventede PA-retningslinje blev offentliggjort i slutningen af oktober. Nyheden om det var den, som har interesseret flest af Tdlnet.dk’s læsere.

Det var alletiders idé med sådan en visionsdag. Jeg ville aldrig gide deltage i en generalforsamling, men det her var virkelig sjovt

MINDST læste

ANETTE LØNDAHL ERIKSEN, KLINIKEJER I ALBERTSLUND

Tandlægebladet nr. 11 er online Tandlægebladet lægges på nettet, nogle dage før det lander i folks brevkasser. Det annonceres på Tdlnet.dk og er den nyhed, som færrest har klikket sig ind på.

OM TANDLÆGEFORENINGENS VISIONSDAG

Læs mere på side 1023 >>>

om Tandlægebladet Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse, samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

|

974 |

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Anders Klebak (barselsvikar) (journalist) ank@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (barselsorlov) (redigerende journalist) gan@tdl.dk

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere.

Blandt andet om bladets formål samt en mediainformation

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

ANNONCER Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Mette Wotkjær Trykning: KLS Grafisk ISSN: 0039-9353

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Spytkirtler: Struktur og funktion | kort & godt

ØJEBLIK Et kig ind i fremtiden 720 tandlæger deltog i Tandlægeforeningens Symposium den 8.-9. november i Aalborg.

Emnet var ”Fremtidens betingelser og behandlinger”.

På billedet ses richard J. Simonsen, professor ved Faculty of Dentistry i Kuwait. Han mødte symposiedeltagerne med en klar holdning til, at man som tandlæge har et etisk ansvar for ikke at krydse den fine linje mellem behandling og overbehandling. med sig havde han flere tankevækkende eksempler på overbehandlede patienter.

FOtO: LARS HORn

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

|

975 |

leder

Frihed til at vælge forening I Danmark har vi foreningsfrihed. Vi har en grundlovssikret ret, der betyder, at ingen anden end en selv kan bestemme, hvor man vil være medlem.

I Tandlægeforeningen (TF) lægger vi vægt på det frie valg. Vi bakker op om, at man selv vælger at være medlem dér, hvor man synes, at man får mest værdi for kontingentet. Man skal ikke vælge forening, fordi kolleger eller ledere synes, at man skal være medlem det ene eller det andet sted.

Jeg bliver ofte spurgt, om TF egentlig skaber værdi for foreningens kommunalt ansatte medlemmer. Svaret er klart ja.

For det første er TF foreningen for alle tandlæger og ikke kun for en mindre gruppe. På tværs af interesser debatterer vi og lærer af hinanden. Vi har lov til at være uenige og bruger vores indbyrdes diskussioner til at udvikle tandlægefaget.

For det andet forhandler TF overenskomsten for kommunalt ansatte tandlæger sammen med og på lige fod med De Offentlige Tandlæger (DOFT) over for Kommunernes Landsforening (KL). Der er tale om en såkaldt ”delt forhandlingsret”, dog ikke i Københavns og Frederiksberg Kommuner, hvor DOFT har forhandlingsretten.

Og for det tredje yder TF individuel rådgivning til kommunalt ansatte tandlæger. TF hjælper med omkring 250 individuelle lønsager om året. TF bistår desuden som bisidder ved individuelle samtaler i forbindelse med fratrædelse og andre vanskelige samtaler med arbejdsgiveren – samt med juridisk rådgivning i andre ansættelsesretlige forhold. Derudover har TF en stor efteruddannelsesvirksomhed med bl.a. kurser for kommunalt ansatte.

Individuelle lønforhandlinger varetages af tillidsrepræsentanterne i de enkelte kommuner. Uanset om tillidsrepræsentanten (TR) er medlem af TF eller DOFT, skal TR forhandle uanset medlemmets foreningstilhørsforhold. Et udsagn som ”TR forhandler kun for medlemmer af samme forening” skal man ikke acceptere. Vi tager afstand fra ethvert forsøg på at presse tandlæger til at melde sig ind i en bestemt forening. Valget af forening skal altid være den enkelte tandlæges eget frie valg.

”

Vi tager afstand fra ethvert forsøg på at presse tandlæger til at melde sig ind i en bestemt forening

Inge Marie Behrndtz formand for Tandlægeforeningens udvalg for kommunalt ansatte tandlæger (KATU)

|

976 |

Gør hverdagen lettere … g n i r k rsi

Bilfo Villafo

rsikrin

Fri t

Dagpenge

ids

g

hu

sfo

g n i r

rsi

kri

ng

k i s or

f e s ej

R

Indbof

orsikr

ing

g

krin i s r o f s e lykk

U

Få information på tryghedsordningerne.dk eller 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

kort & godt

tandlægeskOlen i kØbenHavn

nYe kæMpebesparelser truer uddannelsen står foran en omfattende sparerunde.

Den kliniske undervisning kan blive ramt.

Trine ganer

D1

et er ikke mere end tre år siden, Tandlægeskolen i Københavns budget blev slanket med 8 mio. kr. En øvelse, som betød en række fyringer og frivillige aftrædelser blandt både forskere og administrativt personale.

Nu er den gal igen.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet skærer bl.a. 6 mio. kr. på det årlige tilskud til Odontologisk Institut. Samtidig stiger udgifter til løn og drift, og skolen mister 4,5 mio. kr. af andre indtægter. Samlet kan Tandlægeskolen se frem til en ildrød bundlinje på minus 17 mio. kr. i 2014.

Fakultetsledelsen kræver, at der kommer balance i budgettet fra og med 2016, og det betyder, at Tandlægeskolen allerede fra næste år skal finde besparelser i millionklassen. ”dybt bekymrende” Tandlægebladet har forsøgt at få kommentarer til situationen fra ledelse og tillidsrepræsentanter, men de ønsker at vente med at udtale sig, til der tegner sig et klarere billede af, hvor besparelserne vil ramme.

Men nedskæringer af den størrelsesorden kan ikke undgå at ramme den kliniske undervisning, siger flere kilder på Tandlægeskolen, som ikke ønsker at stå frem med navn.

– Det er klart, at vi er nødt til at kigge på den kliniske undervisning, da den er en tung post på budgettet, lyder det bl.a.

En anden kilde vurderer, at det næppe kan undgås, at besparelserne bliver af et omfang, som vil kræve ændringer i studieordningen.

|

978 |

– Det kan være, at vi må afkorte eller helt droppe kurser, og det er dybt bekymrende, siger kilden.

En mulighed for at finde besparelser på den kliniske undervisning er at lade to studerende deles om én patient, og den mulighed overvejes også.

Der er ingen fastlagt deadline for, hvornår man skal have et færdigt forslag til besparelser klar, men vurderinger lyder, at det formentlig først bliver efter nytår.

Tandlægebladet ville gerne have spurgt dekan Ulla Wewer, om hun mener, at man kan gennemføre besparelser af den størrelsesorden, uden at det går ud over kvaliteten af uddannelsen, men hun har ikke ønsket at udtale sig på nuværende tidspunkt.

Tandlægeskolen er i øvrigt ikke det eneste institut, der skal spare betydelige beløb i de kommende år. Alle institutter under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet pålægges besparelser af varierende størrelse.

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

kort & godt

Citatet

”

Sundhedsministeren har tidligere sagt, at hun ikke ser øget brugerbetaling som en løsning. Nu har hun chancen for at sætte handling bag de flotte ord ANDERS BOEL PEDERSEN, TANDLÆGE I HORSENS, MEDLEM AF TANDLÆGEFORENINGENS KLINIKEJERUDVALG, I ET DEBATINDLÆG OM DE NYE KLINISKE RETNINGSLINJER.

FÅ et diplOM som noget nyt er det nu muligt at downloade et diplom fra Tdlnet.dk, når man opfylder Tandlægeforeningens krav om minimum 25 timers efteruddannelse på et år. diplomet kan fx hænges op i venteværelset, bruges på klinikkens hjemmeside eller benyttes i anden markedsføringsmæssig sammenhæng. anne rømer lund, der er formand for efteruddannelsesudvalget i Tandlægeforeningen, er glad for, at det nu er muligt at skilte med det, hvis man lever op til foreningens efteruddannelseskrav.

– Frem for at gå efter dem, der ikke lever op til kravet, har vi valgt at fokusere på de medlemmer, der gør. Vi vil gerne give dem mulighed for at signalere over for patienterne, at her er en tandlæge, der følger med hvad angår efteruddannelse, siger anne Rømer lund. www Når man har registreret 25 timer eller derover pr. år på Tdlnet.dk, vil der automatisk blive genereret et diplom, som kan downloades som pdf under ”Mine medlemsdata” – det samme sted, som man registrerer sine kurser

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

BRAGT I HORSENS FOLKEBLAD, VEJLE AMTS FOLKEBLAD OG FREDERICIA DAGBLAD 15.11.2013.

nY vejledning OM stik- Og skæreskader:

ikke de stOre ændringer arbejdstilsynet er kommet med en ny vejledning om stik- og skæreskader, som er den danske implementering af et eU-direktiv. På trods af forlydender om det modsatte, betyder den nye vejledning ikke de store ændringer for danske tandlægers vedkommende. det forklarer Marianne Koch Uhre, der er odontologisk konsulent i Tandlægeforeningen.

- Flere leverandører er begyndt at annoncere nye produkter i kølvandet på den nye vejledning. Men der er ingen grund til at udskifte det udstyr, man har i dag. Som tandlæge kan man fortsat bruge de samme sprøjter og kanyler som hidtil, så længe man har en teknik, der sikrer, at kanylehætten ikke holdes i hånden, ("recapping"), når den føres tilbage på kanylen, det må den ikke - det er forbudt nu, siger Marianne Koch Uhre. www

Læs mere om hvad vejledningen betyder på Tdlnet.dk, hvor der også linkes til selve vejledningen

|

979 |

kort & godt

nY FOrskning

tandbØrsten lige sÅ vigtig sOM lØbeskOene de havde trænet hårdt, deltagerne ved Ol i london 2012. Men de havde måske glemt at svinge tandbørsten, og det kan have haft negativ indflydelse på medaljechancerne.

Sådan konkluderer et helt nyt studie, publiceret i british Journal of Sports Medicine.

302 atleter, repræsenterende 25 sportsgrene, blev undersøgt på Ol-byens tandklinik, med nedslående resultater: 18 % af atleterne angav, at problemer med tænderne påvirkede deres træning og præstationer i negativ retning.

55 % af dem havde ubehandlet caries. Og halvdelen af dem havde ikke fået undersøgt tænderne inden for det sidste år.

Tandsundheden blandt Ol-atleterne var med andre ord sløj – og ifølge forfatterne kan det have påvirket deres præstationer i negativ retning. de undersøgte atleter repræsenterede først og fremmest afrikanske, europæiske og amerikanske lande.

Lægemidler

SAMLET TEMA OM LÆGEMID LER

TANdLægeF oreNiNgeN S MedLeMSB LAd

needleman I, ashley P, Petrie a et al. Oral health and impact on performance of athletes participating in the london 2012 Olympic games: a cross-sectional study. br J Sports Med 2013;47:1054-8.

Ordination antibiotika antimykotika antivirale stoffer antiseptiske midler Desinfektion smidler analgetika anti inflammatoriske stoffer Lokalanalget ika

NOVEMBE R

2013

DaNIsH DeNTaL JOUrNaL

sedativa Hæmostatika Fluorforbinde lser botulinum toxin Mundtørhed Medicinering Polyfarmaci bivirkninger vaccination

MediCinteMaet i saMlet pdF-udgave på tandlaegebladet.dk kan du hente en samlet pdf-udgave af det videnskabelige tema ”lægemidler og medikamenter i odontologisk praksis”, som blev bragt i tre blade hen over efteråret. Temaet består af i alt 14 artikler, der gennemgår de vigtigste af de lægemidler, som har betydning for tandlægers virke – både de lægemidler, som tandlæger selv ordinerer, og dem, som har betydning for patientbehandlingen. Og nu er der altså mulighed for at tilgå hele temaet i en samlet pdf-udgave inkl. indholdsfortegnelse på Tandlaegebladet.dk. www

Find det på Tandlaegebladet.dk

|

980 |

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

kort & godt

1 3

ud af

tror fejlagtigt, at man naturligt udvikler caries med alderen, viser en rundspørge fra ”Alliance for a Cavity-Free Future” blandt 4.500 europæere.

HUSK

Pensionister skal anmode om Tandlægebladet Er du pensioneret medlem af Tandlæge­ foreningen, og vil du gerne modtage Tandlægebladet i 2014? Så skal du forny dit abonnement nu – og gerne senest den 15. december.

Det gælder også, hvis du har modtaget Tandlægebladet i 2013.

Henvendelser skal rettes til Per Christensen på e-mail: pec@tdl.dk eller telefon 70 25 77 11.

Husk også at opdatere din e-mailadresse, så du kan modtage relevant information fra Tandlægeforeningen. Log ind på Tdlnet.dk og klik på Mine medlemsdata.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Global caries­ organisation opretter europæisk gren Den globale organisation for tand­ læger og forskere ”Alliance for a CavityFree Future” opretter nu en europæisk gren, der skal samle førende forskere og eksperter inden for tandpleje i Europa.

Organisationen har til formål at bekæmpe caries globalt, og grunden til, at man udvider aktiviteterne til Europa, er, at der også her er et stort behov for at forbedre cariesbekæmpelsen. Det forklarer professor Svante Twetman fra Tandlægeskolen i København. Han deler formandsposten for den nyoprettede europæiske gren med formanden for hele organisationen, englænderen Nigel Pitts.

– I Europa har vi en overflod af ekspertise, idéer og værktøjer, som kan nedbringe antallet af cariesforekomster dramatisk. Men det kræver, at vi bliver bedre til at dele vores viden og standardisere den måde, vi måler, klassificerer og håndterer cariesforebyggelse på i Europa, siger Svante Twetman. ”Alliance for a Cavity-Free Future” har et langsigtet globalt mål om, at alle børn, der er født i 2026 og herefter, skal leve et helt liv uden huller. www

Læs mere om organisationens arbejde på Allianceforacavityfreefuture.org

|

981 |

kort & godt

kaMpagne

lad tvivlen kOMMe barnet til gOde ankestyrelsen vil gerne have flere og kvalificerede underretninger fra især fagfolk, der har mistanke om, at et barn har brug for hjælp. derfor sætter man i de kommende måneder fokus på underretninger i en stort anlagt kampagne, der har særligt fokus på den tvivl, der kan opstå, når man som fagperson er bekymret for et barns trivsel.

– I ankestyrelsen ved vi, at ”tvivl” er et af de store dilemmaer for fagfolk i den situation. Typisk vil en tandlæge kun kende et barn på baggrund af enkelte konsultationer og er således ikke bekendt med alle dele af barnets liv. Som fagperson har man dog et særligt ansvar, og tvivlen bør altid komme barnet til gode, siger Henrik Horster, der er chef i ankestyrelsen.

Kampagnen består af en række aktiviteter, der kan hjælpe tandlæger og andre fagfolk med at håndtere tvivlen: Hjemmesiden deldinbekymring.nu. Her er cases, uddybende information om rettidig underretning og et telefonnummer, hvis du har behov for yderligere vejledning. dilemma-spillet. Her øves rettidig underretning. brug det til at få gang i dialogen om børn, der måske, måske ikke, har brug for hjælp. www

Læs mere om kampagnen på Deldinbekymring.nu

gratis app OM Oral MediCin tandlægeforeningens efteruddannelse har efter stor efterspørgsel på den trykte manual om oral medicin, som udkom i forbindelse med Symposium 2012, udviklet en gratis, digital udgave af manualen. appen hedder OralMedicin og er et opslagsværk, der udover udførlige beskrivelser af slimhindediagnoser og de symptomer, der kendetegner dem, bl.a. indeholder information om behandlingsmetoder og muligheder for henvisning. appen er udviklet i samarbejde med overtandlæge, dr.odont. Morten Schiødt og professor, lic. et dr.odont. Jesper Reibel. I første omgang virker den på iPhone og iPad og kan hentes i appStore, og efteruddannelsen overvejer nu, om der også skal laves en udgave til android.

|

982 |

brOCHure OM kOsMetisk tandbeHandling genOptrYkt de nye regler om blegning betyder bl.a., at kosmetisk tandblegning med en brintoveriltekoncentration på mere end 6 % ikke længere er tilladt inden for eU – og at tandblegning med brintoverilte ikke er tilladt hos frisør eller kosmetolog. det fremgår af patientinformationsbrochuren ”Kosmetisk tandbehandling”, som netop er revideret, så den stemmer overens med de nye regler på området. bestil brochuren via Tandlægeforeningens forlag på tdlnet@tdl.dk eller tlf.

70 25 77 11.

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

ProClinical A1500 TM

kort & godt

TESTET

GODKENDT A N B E FA L E T I en spørgeskemaundersøgelse* er Colgate ProClinicalTM A1500 blevet afprøvet af mere end 800 tandlæger og tandplejere i Norden. Resultatet taler sit eget sprog:

54% VIL HELT SIKKERT ANBEFALE 31% VIL MÅSKE ANBEFALE Colgate ProClinicalTM A1500 hjælper patienter til at opnå en mere effektiv tandbørstning fordi: INTELLIGENTE SENSORER

Den første elektriske tandbørste med intelligente sensorer, som automatisk tilpasser hastighed og børsteteknik til de forskellige tandflader, for at sikre optimal plak fjernelse. Dette hjælper patienterne til en mere målrettet og effektiv tandbørstning.

SONISK VIBRATIONSTEKNOLOGI

Op til 32.500 vibrationer per minut. Vibrationerne skaber mikrobobler, som hjælper til at fjerne plak dybt mellem tænderne og langs tandkødsranden.

KLINIK TILBUD

Prøv selv eller giv dine patienter muligheden. Benyt dig af nedenstående tilbud.

1 stk. Colgate® ProClinical™ A1500

Kr. 499 incl. moms (+ fragt kr. 85)

Ved køb af mere end 4 børster er fragtprisen kr. 120

Vejl. udsalgspris kr. 1.499.

Gælder kun så længe lager haves.

* Survey among dental professionals in Nordic 2013. Data on file. Colgate.

BESTILLING PÅ: cpocdk@colpal.com eller telefon 80 60 70 10.

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

|

983 |

kort & godt | Boganmeldelser

Pragtværk om medicinsk skriveteknik

Sewerin I basal medicinsk skriveteknik nyt nordisk Forlag arnold busck 2013. 234 sider Isbn: 978-87-17-0431-14 Pris i DKK 179,95 kr. inkl. moms

En rikt illustrerad kariesbok!

Caries management – Science and Clinical Practice lockar till omedelbar läsning! -Då man översiktligt bläddrar i den, blir man genast intresserad av att läsa vidare där ögat stannar. Alla kapitel är rikt illustrerade med pedagogiska bilder av god kvalitet. De kliniska bilderna tillför mycket information.

Boken riktar sig till tandvårdspersonal och studenter inom tandvårdsyrkena. Den täcker in de flesta områden med relevans för klinisk cariologi, samtidigt som den vetenskapliga och biologiska bakgrunden tas upp på en relevant nivå.

Boken har två delar Science och Caries – Clinical Practice.

Science belyser de traditionella områdena i en bok om karies, men även specifika aspekter på barn och ungdomar. Dessutom tas kariesexkavering, adhesion och fyllningsterapi upp. Författarna beskriver |

984 |

Entusiasme, viden, erfaring og klogskab er gode grundlag for de aktiviteter, man beskæftiger sig med. De nævnte egenskaber er til overflod opfyldt af forfatteren til denne bog. Den er opdelt i fire hovedafsnit: Almene råd og retningslinjer, Skriveregler i medicinsk faglitteratur, Forskrifter, finesser og fælder (det mest omfattende) og Appendikser. Nu kunne man tænke, at bogens tema er kedeligt, men det er det ingenlunde. Anmelderen har således storfornøjet sig under gennemlæsningen, og det skyldes især Ib Sewerins skarpe pen, der dels har givet logiske anvisninger, dels påpeget inkonsekvenser og finurligheder.

Ved påpegning af særlige sproglige forhold er sprogbrugen således præget af forfatterens afsky, spidsfindighed og begejstring: ”Særligt fæl er på dansk …”, ”En lumsk

non-invasive, micro-invasive och invasive therapy. Infiltrations- och förseglingsterapi har fått stort utrymme. Framtidsområden för kariesforskning berörs.

Caries – Clinical Practice utgör ungefär en femtedel av boken och tar upp klinisk praxis och kasuistik avseende barn och vuxna med en stor tyngd på barntandvård. I appendix finner man exempel på journal, riskbedömningsprotokoll och behandlingsplan.

Den internationella författarskaran är framstående inom sina respektive expertområden och representerar en bred kunskapsbas och har även givit sin personliga vinkling på sina respektive kapitel.

Boken är en tämligen komplett textbook i ämnet cariologi, men vissa delar tycker jag saknas. Ett exempel är fokus på den ökande åldrande befolkning som i framtiden kommer vara en grupp med stora behandlingsbehov orsakade av just karies.

fælde er …”, ”Lumske køn og bøjninger”, ”Meningsløse ligegyldigheder”. Blandt de mange nyttige kommentarer fra den erfarne og fortsat aktive redaktør kan nævnes ofte sete detaljer i fremsendte manuskripter, som fx den begrebsmæssige ubalance i udtryk som ”laboratorieog billeddiagnostiske undersøgelser”. Ved vejledning af studerende, der skriver bachelor- og specialeopgaver, kommer man hyppigt ud for sproglige forbistringer. Den hyppigste er fejlagtig brug af ordene ligge og lægge. Forfatteren til bogen tager fat i andre hyppige fejl, fx forskellen på gennemførsel (transit), gennemføring (forløb, fx rørforløb) og gennemførelse, der anvendes om en proces. Mange termer er også anvist i engelsk sprogbrug, hvilket styrker bogens anvendelighed, og den bør ligge på skrivebordet hos enhver, der skriver odontologiske/medicinske artikler.

Palle Holmstrup

Meyer-Lueckel H, Paris S, Ekstrand K caries management – science and clinical Practice thieme 2013. 465 sider, ill.

Isbn: 9783131547118 Pris i DKK 1.535 ekskl. moms

Dan Ericson, Professor i Cariologi, Malmö tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

Voxpop | kort & godt

Hvordan var Symposium 2013?

Anne Marie Bützau Privatansat, Åbybro

Hvad synes du om Symposium 2013?

– Jeg synes faktisk, det var bedre end forventet. Der var mange gode ting med. Der var også noget, man kunne bruge i praksis, det var ikke kun på stamcelleniveau det hele.

Hvad kan du bruge i praksis?

– Der var et specielt sug med lys, der kan tørlægge munden bedre end kofferdam. Det kunne være interessant at finde ud af, om det er noget, vi måske skal bruge i klinikken. Også markedsføring, og hvad man skal gøre der. Det kan fx være, man skal overveje, om klinikken skal på Facebook.

Var der noget, der overraskede dig?

– Det var overraskende, at de forventer, at de snart kan diagnosticere flere systemiske sygdomme og cancer ud fra spyttet. Det var også spændende, at man engang regner med, at man kan lave tænder ud fra stamceller, men det virker til at være så langt ude i fremtiden, at det er lidt svært at forholde sig til. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Jens Askgaard Klinikejer, Viby J

Hvad var det mest interessante ved Symposium?

– Lørdagsprogrammet var det bedste, særlig endodonti og fremtiden der. Det er noget, vi i min type praksis har meget med at gøre.

Blev der talt om nogle ting, du kan bruge i din daglige praksis?

– Rent lavpraktisk blev der snakket om bondingsystemer, og der var en gennemgang af de forskellige keramiksystemer til kroner. Det er noget, vi bruger her på klinikken nu, så det var to områder, jeg synes, jeg kunne tage med hjem.

Var der noget, du savnede?

– Det var godt, at der blev talt om visioner, men man kan sige, at det var den amerikanske version, fordi stort set alle foredragsholdere var amerikanere.

Der kunne det måske have været godt med noget modspil med nogen fra vore egne rækker, der kunne tage den europæiske del.

I næste nummer af Tandlægebladet kan du læse et fagligt referat fra Symposium

Henrik Wegge-Larsen Klinikejer, Middelfart

Hvad var det mest interessante på Symposium?

– Det var spændende at høre, hvor langt man er fremme i forhold til diagnosticering via spytprøver. I fremtiden vil det i mange tilfælde kunne erstatte blodprøver, og jeg var overrasket over, hvor mange sygdomme man faktisk kommer til at kunne diagnosticere via spyttet.

Hvad tog du med dig hjem i klinikken?

– Det blev klart for mig, at de nye typer af helkeramiske kroner er ekstremt stærke, og at de godt vil kunne erstatte VMK-kroner i flere tilfælde. Anvendelsesområdet er udvidet – det vil jeg tage med.

Var der noget, du savnede?

– Jeg havde håbet på noget om fremtidens PA-behandling. Det er et område, der behandlingsmæssigt har stået lidt stille, og jeg havde nok håbet, vi blev præsenteret for nye behandlinger med lidt bedre prognoser end i dag.

|

985 |

3Shape triOS kroner til den rigtige pris ®

Send dine digitale aftryk til EiDOrFF dental.

Find os på www.3Shapecommunicate.com Priseksempel: • e-max krone

.................. 995,-

• Bruxir full Zirkon • MK krone

.......

795,-

........................

720,-

kvaliTET til den rigTigE pris Eidorff Dental / Herlev Hovedgade 195, 3 tv. / 2730 Herlev / T. +45 4494 9009

eidorffdental.dk

• e-modeller ............... fra 199,-

- Den perfekte dentinerstatning til store kaviteter

samt endobehandlede tænder

everX X Posterior

TM

Korte fibre som skaber en stærk substruktur • Brudstyrke tilsvarende dentin = hidtil ukendt styrke for restaureringen • Stærk bonding til dentin og komposit • Kan anvendes til alle større kaviteter samt endobehandlede tænder • Kan lægges i 4mm lag og skal altid dækkes med konventionel komposit

Så let styrker du tanden; everX Posterior

Præparer kaviteten

Bond og lyshærd

Byg først de manglende vægge med komposit

Læg everX Posterior i lag op til 4 mm og kondenser

Lyshærd i 10-20 sek.

Dæk med komposit

Tandlæge Cathrine Brøchner, Broby

Tandlæge Britt Pade, Odense

”....Vi vil gøre vores allerbedste for at hindre fatale frakturer i specielt rodbehandlede tænder, som (endnu) ikke er forsynet med opbygninger og kroner”

”Det giver en god sikkerhed med fiberforstærkning i en svækket tand - lige det materiale vi har manglet. Nemt at bruge.”

GC Nordic www.gceurope.com www.facebook.com/gcnordic Tlf: 23 26 03 82

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Forlengede sugevaner: rådgivning av barn og foreldre for å hindre okklusjonsavvik En initiell ikke-ernærende sugevane på tommel eller smokk oppstår som følge av en primitiv refleks og forekommer ofte hos små barn.

Hvis en ikke-ernærende sugevane persisterer utover treårsalderen, er den definert som forlenget. Forlengede ikke-ernærende sugevaner på tommel og smokk kan forårsake avvik i okklusjonen og den kraniofasiale morfologi, og en del av disse avvikene persisterer etter avsluttet vekst. De okklusjonsavvik som en forlenget ikke-ernærende sugevane kan forårsake, er forøket horisontalt maksillært overbitt, Angle klasse II molarrelasjon, anteriort åpent bitt og posteriort kryssbitt. Forøket horisontalt maksillært overbitt og Angle klasse II molarrelasjon forekommer oftere hos tommelsugere, mens posteriort kryssbitt oftere forekommer hos smokkesugere. Anteriort åpent bitt forekommer både hos tommel- og smokkesugere. Av de barna som utvikler okklusjonsavvik i den primære dentisjon, er det kun et fåtall som krever ortodontisk behandling i den permanente dentisjon, så lenge ingen ikke-ernærende sugevaner persisterer etter de permanente tenner er eruptert. For å hindre utvikling av okklusjonsavvik i forbindelse med ikke-ernærende sugevaner, er det anbefalt å seponere alle sugevaner senest ved treårsalderen. Hvis det ikke er mulig å seponere sugevanen, anbefales det at smokk anvendes i stedet for tommel, i mindre enn seks timer daglig, og med lavest mulige intensitet.

Forlengede sugevaner: definisjon, prevalens og innvirkning på okklusjonen Annelie Kristina Bolldén, stud.odont., Odontologisk Institut, Københavns Universitet Siri Brandtsegg Berger, stud.odont., Odontologisk Institut, Københavns Universitet Ane Liselotte Sonnesen, lektor, specialtandlæge i ortodonti, dr.odont., ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

I

kke-ernærende sugevaner på tommel og smokk har høy prevalens hos skandinaviske barn (1-3). På lengre sikt kan disse sugevaner medføre forandringer i okklusjonen og i den kraniofasiale morfologi (2,4-12).

Sugerefleksen er medfødt og har flere viktige funksjoner (13,14). Den medfører at spedbarnet får i seg næring, stimulerer respirasjonssystemet, gir taktil stimulering og virker avslappende (13). Man har ved ultralydundersøkelser kunnet konstatere at enkelte barn begynner å suge på tommelen eller fingrene allerede i livmoren, mens andre utvikler vanen spontant like etter fødsel (14). Ikke-ernærende sugevane på tommel eller smokk forekommer hyppig hos små barn (1-4,7,13,14). Når sugevanen persisterer, kan den medføre forandringer i okklusjonen og den kraniofasiale morfologien (2,4-12). Formålet med artikkelen er å belyse definisjonen av en forlenget sugevane, prevalensen av forlengede sugevaner, samt hvilken betydning forlengede sugevaner har for okklusjonen. Disse spørsmål er forsøkt besvart i denne artikkelen.

Metode Temaet er behandlet ved en litteraturgjennomgang basert på søkeresultater fra databasene PubMed og REX (Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice), samt en ortodontisk lærebok.

Gjennomgang av foreliggende vitenskapelige litteratur Definisjon Sugerefleksen forårsaker de initielle ikkeemneord ernærende sugevaner hos små barn (13,14). Når Fingersucking; man snakker om en forlenget sugevane, har man pacifiers; derimot gått over til å beskrive en potensielt skamalocclusion

|

988 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Forlengede sugevaner og okklusjonsavvik | videnskab & klinik

delig oppførsel (13-15). Flere forskere har derfor undersøkt ved hvilken alder en ikke-ernærende sugevane kan defineres som forlenget (2,9,10,16). Resultatene av denne forskningen gjennomgås i følgende avsnitt.

I en undersøkelse av Larsson ble det konstatert at forekomsten av kryssbitt var fem ganger høyere blant fire år gamle smokkesugere enn blant barn uten tidligere ikke-ernærende sugevaner (6). Til tross for dette ble det ikke registrert en økt forekomst av kryssbitt i den permanente dentisjonen hos barn med tidligere smokkesugevaner i denne undersøkelsen (6). I en annen undersøkelse av Larsson ble det konkludert med at hvis interfererende kontakter ses mellom de primære hjørnetenner på barn mellom 2-3 år, bør foreldrene instrueres i å redusere tiden barnet sutter (2).

Warren og Bishara konkluderte med at ikke-ernærende sugevaner som persisterer etter at barna var 24 måneder og opp til 48 måneder, økte forekomsten av okklusjonsavvik signifikant (10). De så også at okklusjonsavvikene besto etter at den ikke-ernærende sugevanen hadde opphørt (10). Barna som deltok i denne undersøkelsen, var 4-5 år gamle da undersøkelsen endte (10). Forfatterne foreslo ut fra sine resultater at sugevanen bør opphøre senest ved en alder av to til tre år for å unngå utviklingen av okklusjonsavvik som følge av ikke-ernærende sugevaner (10).

Romero et al. undersøkte ikke-ernærende sugevaners betydning for forekomsten av anteriort åpent bitt (9). Her ble det ikke gjort forskjell på tommel- og smokkesugevaner (9). For hvert år en ikke-ernærende sugevane persisterte, steg risikoen for å utvikle åpent bitt 2,38 ganger (9). Risikoen for å utvikle åpent bitt som følge av en ikke-ernærende sugevane steg altså fra cirka 15 til 45 prosent fra to til fireårsalderen (9). Det ble ikke redegjort tydelig i undersøkelsen for om avviket var av basal eller dentoalveolær karakter (9).

Adair et al. studerte hvordan antallet måneder med en smokkesugevane påvirket sannsynligheten for utviklingen av okklusjonsavvik (16). Deres resultater viste at middelverdien var litt over 26 måneder med en smokkesugevane for de barn som utviklet anteriort åpent bitt og posteriort kryssbitt (16). I denne undersøkelsen hadde barn uten disse okklusjonavvik i gjennomsnitt opphørt med smokkesugevanen før toårsalderen (16).

Noen barn med forlengede ikke-ernærende sugevaner vil utvikle okklusjonsavvik og andre ikke (15). Ifølge Proffit kreves det en kraft mot tennene som varer i minst seks timer i døgnet for at det skal resultere i okklusjonsavvik (17). Morley mener at også sugevanens intensitet spiller inn, idet det er forskjell på passivt å plassere fingeren eller smokken i munnen og å suge energisk på den (14). Jo mer energisk vanen utføres, desto større effekt har det på tannsettet (14).

Selv om resultatene fra disse undersøkelsene varierer noe, er de fleste forskere enige om at en sugevane som persisterer etter fylte tre år, bør defineres som forlenget, og for å unngå utvikling av okklusjonsavvik er der derfor indikasjon for seponering (2,10,15,16).

Prevalens av ikke-ernærende sugevaner Ifølge Bishara og Larsson er forekomsten av tommelsuging meltandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

lom 10 og 34 prosent det første leveåret i industrialiserte land (13). Antallet av svenske barn som utviklet ikke-ernærende sugevaner i 1960-1970-tallet, steg fra 68 til 90 prosent (1). Forklaringen på dette er i følge Larsson at bruket av smokk økte i dette tidsrommet (1). Det er positivt fordi en smokkesugevane er lettere å venne seg av med enn en tommelsugevane (1,4,8,18).

I denne undersøkelsen hadde cirka halvdelen av de barn som har sugd på tommelen, fortsatt en aktiv vane ved sjuårsalderen, mens de aller fleste barn som har sugd på smokk, hadde avsluttet denne vanen ved 6-årsalderen (1).

I en amerikansk undersøkelse der 797 barn deltok, kunne man se et signifikant fall i forekomsten av ikke-ernærende sugevaner under de første fire leveårene (4). Forekomsten av smokkesugevaner falt fra 40 prosent ved ettårsalderen til 1 prosent ved fireårsalderen, og tilsvarende tall for tommelsugevaner var 31 til 12 prosent (4). 4 prosent av tommelsugerne hadde fortsatt en aktiv vane ved åtteårsalderen (4).

I både Norge og Sverige dominerer smokkesuging over tommelsuging, ifølge en undersøkelse av Caglar et al. (3). I Norge ble det registrert 48 prosent smokkesugere og 22 prosent tommelsugere, og i Sverige var tilsvarende tall 72 prosent smokkesugere og 10 prosent tommelsugere i denne undersøkelsen (3). Barna som ble undersøkt her, var 3 år gamle piker (3). I en annen undersøkelse med svenske og norske barn ble det også konkludert med at svenske barn suger på smokk mere enn norske, samt at jenter suger mer enn gutter (7).

Det er beskrevet stor variasjon i forekomsten av ikke-ernærende sugevaner på tommel og smokk i litteraturen. Dette kan blant annet skyldes typen av sugevane, forsøksgruppens alder og kjønnsfordeling, forskjeller mellom de ulike land og tidspunktet undersøkelsen er foretatt på (1,3,4,7,13).

Betydningen for okklusjonen Mange undersøkelser viser at forlengede sugevaner medfører signifikant økt forekomst av okklusjonsavvik (2,4-12). Barn med forlengede sugevaner har karakteristiske okklusjonsavvik, avhengig av om det er tale om en tommel- eller en smokkesugevane (4,10,11).

Tommel Warren og Bishara gjennomførte en omfattende longitudinell undersøkelse av 372 amerikanske barn fra fødslen til femårsalderen, med det formålet å studere ernærende og ikke-ernærende sugevaners påvirkning på okklusjonen i det primære tannsettet (10). Deres resultat viste at de okklusjonsavvik som ses signifikant oftere hos barn med forlenget tommelsugevane, er anteriort åpent bitt og forøket maksillært overbitt (10). Det maksillære overbittet var signifikant større hos barn med forlenget tommelsugevane, mens forekomsten av posteriort kryssbitt ikke var forøket (10). Resultater fra en undersøkelse av Bishara et al. bekrefter disse observasjonene (4). Disse barna hadde også en dypere gane og signifikant mindre maksillær tannbuebredde, både ved måling av avstanden mellom hjørnetennene og mellom |

989 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

molarene (10). Jo lenger tommelsugevanen fortsatte, desto høyere var forekomsten av disse okklusjonsavvikene (10).

Warren et al. så også på forlengede sugevaners påvirkning på okklusjonen i blandingstannsettet (11). Her kunne man se en signifikant økt forekomst av anteriort åpent bitt hos de barna som hadde sugd på tommelen i mer enn 60 måneder (11). En økt forekomst av forøket maksillært overbitt ble sett, men den oppnådde ikke statistisk signifikans (11).

Også Mistry et al. konkluderte med at anteriort åpent bitt og forøket maksillært overbitt ble sett oftere i blandingstannsettet hos barn med forlenget tommelsugevane (8). Deres resultat oppnådde heller ikke statistisk signifikans for det forøkede overbittet (8).

Det åpne bittet kan være assymetrisk, avhengig av tommelens posisjon i munnen ved utførelse av vanen (19). Det oppstår som følge av en redusert tannerupsjon og vertikal vekst i alveolarprosessene (19).

Overkjeveincisivene kan proklineres som følge av en forlenget tommelsugevane, mens underkjeveincisivene kan være både pro- og retroklinerte (20). Underleppens tykkelse, tidlig tap av primære molarer, og tommelens vinkel mot tennene er noen faktorer som potensielt kan influere underkjeveinsisivenes inklinasjon (20). Majoriteten av barn med forlenget tommelsugevane har proklinerte underkjeveinsisiver (20).

Pasienter som har en retrognat mandibel og dermed er mer disponert for Angle klasse II molarokklusjon, risikerer å forverre dette okklusjonsavviket gjennom en tommelsugevane (18).

En forlenget tommelsugevane kan altså gi anteriort åpent bitt, forøket horisontalt maksillært overbitt og Angle klasse II molarrelasjon (4,8,10,11). Det er i litteraturen derimot ikke tydelig redegjort for om disse avvikene er av dentoalveolær, basal eller kombinert karakter.

Smokk Resultatene fra Warren og Bisharas undersøkelse viste en signifikant økt forekomst av posteriort kryssbitt i det primære tannsettet hos barn med forlenget smokkesugevane (10). Dette både i sammenligning med barn uten ikke-ernærende sugevaner og i sammenligning med barn med forlenget tommelsugevane (10).

Smokkesugende barn hadde signifikant økt forekomst av anteriort åpent bitt, men ikke av forøket maksillært overbitt i denne undersøkelsen (10). Resultater fra en undersøkelse av Bishara et al. bekrefter disse observasjonene (4). En bredere mandibulær tannbuebredde ble også registrert av Warren og Bishara (10).

Adair et al. undersøkte 24- til 59-måneder gamle barn, for å sammenligne okklusjonen i det primære tannsettet (16). Her undersøktes barn som sugde på to forskjellige typer smokk med barn uten ikke-ernærende sugevaner (16). En signifikant høyere andel av barna med smokkesugevaner hadde anteriort åpent bitt og posteriort kryssbitt sammenlignet med barna uten ikke-ernærende sugevaner (16). I denne undersøkelsen ble det også registrert en signifikant økt forekomst av forøket horisontalt maksillært overbitt, og Angle klass II hjørnetanns- og molarrelasjon hos barna med smokkesugevane, sammenlignet med barna |

990 |

uten ikke-ernærende sugevane (16). Zardetto et al. undersøkte også okklusjonen i det primære tannsettet hos 36-60-måneder gamle barn som sugde på to forskjellige typer smokk med barn uten ikke-ernærende sugevaner (12). Deres resultater bekrefter dem av Adair et al. (12,16).

I blandingstannsettet så Warren et al. en signifikant økt forekomst av anteriort åpent bitt og Angle klasse II molarrelasjon hos de barna som hadde hatt en smokkesugevane i over 48 måneder (11). Forekomsten av kryssbitt var også forøket hos disse barna, men forskjellen oppnådde ikke statistisk signifikans (11).

Ifølge Larsson ses kryssbittet som forårsakes av en forlenget sugevane ikke igjen i det permanente tannsettet (6). Dette skyldes ifølge Larsson at smokken ikke når lenger inn i munnen enn til premolarene (6). Tungen er derfor fortsatt plassert lingualt for de permanente molarene i overkjeven mens de erupterer, og støtter dermed opp mot presset fra kinnene (6).

De fleste forskere er enige om at okklusjonsavvikene som følge av en forlenget smokkesugevane er åpent bitt og posteriort kryssbitt (4,10-12,16). Noen forskere mener også at forøket horisontalt maksillært overbitt og Angle klasse II hjørnetanns- og molarrelasjon ses ved forlenget smokkesugevane (12,16). Det fremgår heller ikke her i litteraturen om det er tale om avvik av dentoalveolær, basal eller kombinert karakter.

Tommel eller smokk?

Når man aktivt forsøker å avbryte en smokkesugevane, bør man overveie risikoen for at denne kan gå over til en tommelsugevane dersom smokken blir fjernet for tidlig (21). Tommelsugevaner er vanskeligere å venne seg av med enn smokkesugevaner (1,4,8,18), og tommelsugende barn utvikler oftere behandlingskrevende okklusjonsavvik i forhold til smokkesugende barn (5). På grunn av dette anbefales bruken av smokk i stedet for tommel (4,8,21). Man bør derimot som behandler alltid være tilbakeholden med å oppfordre til ikke-ernærende sugevaner, idet vi vet at de kan medføre okklusjonsavvik (22).

Forebyggelse av forlengede sugevaner Den beste forebyggelsen mot utviklingen av okklusjonsavvik som følge av ikke-ernærende sugevaner er å seponere sugevanen senest ved treårsalderen (10,15,16). Hvis det ikke er mulig å seponere sugevanen helt, anbefales bruken av smokk i stedet for tommel (4,8,21). Spesielle smokker er utformet fysiologisk korrekt for å redusere påvirkningen på okklusjonen (12,16,22).

Det finnes mange av de fysiologisk korrekte smokkene på markedet, blant annet fra merket Dentistar (22). I en undersøkelse der man sammenlignet Dentistar med en vanlig smokk kunne man se en signifikant redusert forekomst av åpent bitt ved bruk av Dentistar (22). Dentistarsmokken ble brukt i kortere tid daglig enn den vanlige smokken, og dette kan også være noe av årsaken til at disse barna fikk færre tilfeller av åpent bitt (22).

I en undersøkelse av Adair et al. studertes forekomsten av okklusjonsavvik ved bruk av en alminnelig smokk sammenlignet med en fysiologisk utformet smokk (16). Denne undersøkelsen tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Forlengede sugevaner og okklusjonsavvik | videnskab & klinik

konkluderte med at forekomsten av okklusjonsavvik var høyere hos barn som hadde en smokkesugevane, uavhengig av smokkens utforming (16). Zardetto et al. undersøkte også okklusjonspåvirkningen av en fysiologisk og en alminnelig smokk, med den samme konklusjon (12).

Mange ganger kan det være tilstrekkelig å informere og motivere barnet til å opphøre med en ikke-ernærende sugevane, og dette kan gjøres på ulike måter (14,21). For eksempel kan man velge å benytte seg av en positiv eller negativ motivasjonsstrategi (21). Den positive strever etter å oppmuntre til en ønsket oppførsel, mens den negative prøver å motvirke en uhensiktsmessig oppførsel (21). Et eksempel på positiv motivasjon er et ”stjerne-diagram” der barnet får en stjerne hver gang foreldrene ser barnet uten tommelen eller smokken i munnen (14). Negativ motivasjon kan være informasjon til barn og foreldre om sugevanens negative effekter, bevisst påført dårlig smak, et plaster på tommelen eller en vott, som minner barnet på at denne ikke hører hjemme i munnen (14,21).

Konklusjon Forekomsten av initielle, ikke-ernærende sugevaner er høy hos skandinaviske barn. En forlenget sugevane er en ikke-ernærende sugevane som persisterer ut over treårsalderen. Okklusjonsavvikene som ses hyppigst, er forøket horisontalt maksillært overbitt, Angle klasse II molarrelasjon, anteriort åpent bitt og posteriort kryssbitt. Forøket horisontalt maksillært overbitt og Angle klasse II molarrelasjon forekommer oftere hos tommelsugere, mens posteriort kryssbitt oftere forekommer hos smokkesugere. Anteriort åpent bitt forekommer både hos tommel- og smokkesugere. Avvikene kan være kombinert basale og dentoalveolære. For å forebygge utviklingen av okklusjonsavvik i forbindelse med ikke-ernærende sugevaner anbefales det

Klinisk relevans Ikke-ernærende sugevaner på tommel og smokk har høy prevalens hos skandinaviske barn. På lengre sikt kan disse sugevaner medføre forandringer i okklusjonen og i den kraniofasiale morfologi. Det er derfor viktig å vite ved hvilken alder en ikkeernærende sugevane på tommel eller smokk defineres som forlenget. Det er også viktig å vite hvilke okklusjons-

avvik en forlenget sugevane kan medføre, og om det er forskjell på påvirkningen av okklusjonen fra en tommelfinger og en smokk. Denne informasjonen er viktig i forbindelse med rådgivning av barn og foreldre på klinikken.

Gjennom riktig rådgivning kan utvikling av okklusjonsavvik i forbindelse med forlengede, ikke-ernærende sugevaner forebygges.

at alle sugevaner seponeres senest ved treårsalderen. Hvis det ikke er mulig å seponere sugevanen, anbefales det at smokk anvendes i stedet for tommel, i mindre end seks timer daglig og med lavest mulige intensitet.

Taksigelser Vi vil si takk til Liselotte Sonnesen, lektor ved Tandlægeskolen i København, som har vært en meget inspirerende og motiverende veileder under utformingen av vårt kandidatspesiale og denne artikkelen.

Abstract (English) Prolonged sucking habits: definition, prevalence and influence on the occlusion An initial non-nutritive sucking habit on thumb or pacifier is the result of a primitive reflex, and can be observed among small children. If a non-nutritive sucking habit persists after the age of three, it is defined as prolonged. Prolonged sucking habits on thumb or pacifier can cause alterations in the occlusion and in the craniofacial morphology, and some of these alterations may persist after growth is completed. The characteristic malocclusion traits are increased horizontal maxillary overjet, Angle class II molar relationship, anterior open bite and posterior crossbite. Increased horizontal maxillary overjet and Angle class II molar relationship occur tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

more often in digit suckers, while posterior crossbite occurs more often in dummy suckers. Anterior open bite is seen in both digit and dummy suckers. Amongst the children who display these malocclusion traits in the primary dentition, only a few require orthodontic treatment in their permanent dentition, if not non-nutritive sucking habit persists beyond that age. In order to prevent development of malocclusion traits in relation to non-nutritive sucking habits, it is recommended that any sucking habit are stopped before three years of age. If this is not possible, it is recommended that a dummy is used instead of a digit, for less than six hours per day, and with as low an intensity as possible.

|

991 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Litteratur 1. Larsson E. The prevalence and aetiology of prolonged dummy and finger-sucking habits. Eur J Orthod 1985;7:172-6.

2. Larsson E. Sucking, chewing, and feeding habits and the development of crossbite: a longitudinal study of girls from birth to 3 years of age. Angle Orthod 2001;71:1169.

3. Caglar E, Larsson E, Andersson EM et al. Feeding, artificial sucking habits, and malocclusions in 3-year-old girls in different regions of the world. J Dent Child (Chic) 2005;72:25-30.

4. Bishara SE, Warren JJ, Broffitt B et al. Changes in the prevalence of nonnutritive sucking patterns in the first 8 years of life. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2006;130:316.

5. Larsson E. Dummy- and fingersucking habits with special attention to their significance for facial growth and occlusion. 7.

The effect of earlier dummy- and finger-sucking habit in 16-year-old

|

992 |

children compared with children without earlier sucking habit. Swed Dent J 1978;2:23-33.

6. Larsson E. Effect of dummy-sucking on the prevalence of posterior cross-bite in the permanent dentition. Swed Dent J 1986;10:97-101.

7. Lindsten R, Larsson E, Ogaard B. Dummy-sucking behaviour in 3-year old Norwegian and Swedish children. Eur J Orthod 1996;18:205-9.

8. Mistry P, Moles DR, O’Neill J et al.

The occlusal effects of digit sucking habits amongst school children in Northamptonshire (UK). J Orthod 2010;37:87-92.

9. Romero CC, Scavone-Junior H, Garib DG et al. Breastfeeding and non-nutritive sucking patterns related to the prevalence of anterior open bite in primary dentition. J Appl Oral Sci 2011;19:161-8.

10. Warren JJ, Bishara SE. Duration of nutritive and nonnutritive sucking behaviors and their effects on the dental arches in the primary dentition. Am J Orthod Dentofacial

Orthop 2002;121:347-56.

11. Warren JJ, Slayton RL, Bishara SE et al. Effects of nonnutritive sucking habits on occlusal characteristics in the mixed dentition. Pediatr Dent 2005;27:445-50.

12. Zardetto CG, Rodrigues CR, Stefani FM. Effects of different pacifiers on the primary dentition and oral myofunctional structures of preschool children. Pediatr Dent 2002;24:552-60.

13. Bishara SE, Larsson E. Finger habits: their effects and their treatments – part 1. Dent Assist 2007;76:14-6, 18.

14. Morley KR, McIntyre T. Management of non-nutritive or digitsucking habits in children – a practical approach. J Can Dent Assoc 1994;60:969-71.

15. Poyak J. Effects of pacifiers on early oral development. Int J Orthod Milwaukee 2006;17:13-6.

16. Adair SM, Milano M, Lorenzo I et al. Effects of current and former pacifier use on the dentition of 24to 59-month-old children. Pediatr

Dent 1995;17:437-44.

17. Proffit WR, Fields Jr. HW, Sarver DM. Contemporary Orthodontics.

4th ed. St Louis, MO: Mosby Elsevier, 2007;151.

18. Curzon ME. Dental implications of thumb-sucking. Pediatrics 1974;54:196-200.

19. Larsson E. The effect of fingersucking on the occlusion: a review.

Eur J Orthod 1987;9:279-82.

20. Afzelius-Alm A, Larsson E, Löfgren CG et al. Factors that influence the proclination or retroclination of the lower incisors in children with prolonged thumb-sucking habits.

Swed Dent J 2004;28:37-45.

21. Larsson E. Treatment of children with a prolonged dummy or finger-sucking habit. Eur J Orthod 1988;10:244-8.

22. Zimmer S, Barthel CR, Ljubicic R et al. Efficacy of a novel pacifier in the prevention of anterior open bite. Pediatr Dent 2011;33:52-5.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Forlengede sugevaner og okklusjonsavvik | videnskab & klinik

✔ selvtest

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der er op til to korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Hvordan gør jeg?

Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”Selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser > Mine kurser.

For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer fx ”Selvtest TB15”.

Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point.

Slut med at trykke ”Gem”.

Selvtest for artiklen: Forlengede sugevaner: definisjon, prevalens og innvirkning på okklusjonen.

Tandlægebladet 2013;117:988-92.

Spørgsmål 1.

Når defineres en sugevane som forlenget?

Svar A. 3 år.

Svar B. 5 år.

Svar C. 7 år.

Spørgsmål 2.

Hvilke(t) av nedenstående okklusjonsavvik ses som regel ved en forlenget smokkesugevane?

Svar A. Forøket maksillært horisontalt overbitt.

Svar B. Åpent bitt.

Svar C. Posteriort kryssbitt.

Spørgsmål 3.

Hvorfor er det en dårlig idé at fjerne smokken for tidlig?

Svar A. Barnet mister tilliten til foreldrene.

Svar B. Barnet risikerer i stedet å utvikle en tommelsugevane.

Svar C. Sugevanen har en gunstig påvirkning på ansiktskraniets utvikling de første leveårene.

Tag testen på din smartphone!

Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

|

993 |

videnskab & klinik | Sekundærpublikation

Abstract

Er der sammenhæng mellem osteoporose og marginal parodontitis?

Primær osteoporose medfører generelt tab af knoglemasse hos kvinder efter menopausen og er forbundet med nedsat produktion af østrogen. Reduceret østrogenniveau påvirker østrogenreceptorer i osteoblaster i retning af mindsket anabolisk aktivitet og forøget evne til at aktivere progenitorceller til osteoklaster. Mangel på østrogen bidrager derfor til, at den fysiologiske knogleremodellering påvirkes i retning af knogleresorption. Med tiden forøges risikoen for traumatisk knoglebrud i fx håndled og hofte og sammenfald i rygsøjlen. Ved tilstanden påvises nedsat mineraltæthed i skelettet. Også kæberne kan være påvirkede, hvilket kan have betydning for knoglenedbrydningen ved marginal parodontitis. Én mekanisme kan være, at osteoporotisk alveolarknogle lettere resorberes ved inflammatorisk påvirkning end normal knogle. Nedsat antiinflammatorisk effekt af østrogen som følge af østrogenmangel kan være en anden faktor.

Dyreforsøg bekræfter, at nedsat østrogenproduktion kan forværre fæstetabet ved eksperimentel parodontitis. Epidemiologiske undersøgelser indikerer også, at der er en sammenhæng mellem osteoporose og fæstetab hos kvinder efter menopausen, selv om resultaterne ikke er entydige. Små patientmaterialer og konfunderende faktorer som socio-økonomisk status, alder og rygning gør det vanskeligt at fastslå en sikker sammenhæng. De oplysninger, der fremkommer ved kliniske undersøgelser, tyder imidlertid på, at osteoporose kan være én af flere medvirkende faktorer ved udvikling af parodontitis hos patienter med primær osteoporose.

Artklen er oprindelig publiceret i Den Norske Tannlegeforenings Tidende: Jacobsen N, Dahl JE. Osteoporose og periodontal sykdom.

Nor Tannlegeforen Tid 2013;123:316-22.

|

994 |

Osteoporose og marginal parodontitis Nils Jacobsen, professor emeritus, dr.odont., Nordisk Institutt for dentale materialer (NIOM), Oslo Jon E. Dahl, direktør, dr.odont., dr.scient., Nordisk Institutt for dentale materialer (NIOM), Oslo

K

noglevæv er i en dynamisk ligevægt, hvor resorption, opbygning og mineralisering foregår samtidig.

Remodelleringen foregår ved cellulær aktivitet af osteoblaster og osteoklaster og er nødvendig både for mineralhomeostasen og for at opretholde knoglemassen, reparere skader og forhindre ophobning af gammelt knoglevæv. Ubalanceret remodellering kan føre til fortætning af knogle (osteopetrose) eller hyppigere: tab af knoglesubstans (osteoporose).

Osteoporose opstår, når homeostasen er forstyrret, og resorptionen overskrider appositionen af ny knogle. Der skelnes mellem primære og sekundære former for osteoporose. Den primære form er forbundet med nedsat mængde østrogen (Fig.1) efter menopausen og fører til tab af trabekulær knoglemasse. Med stigende alder mistes både trabekulær og kortikal knogle hos begge køn som følge af nedsat knoglenydannelse. Hos mænd er dette forbundet med nedsat mængde testosteron (1).

Den sekundære type af knogleskørhed opstår som følge af medicinske tilstande som kronisk nyresvigt, reumatoid artritis og kræftformer som multiple myelomer, eller som følge af langvarig medicinering med kortikosteroider. Desuden kan der opstå lokalt knogletab ved patologiske tilstande som osteomyelitis, metastaser eller periapikale og parodontale infektioner (2).

Den primære osteoporose bidrager ofte til frakturer af hofte, håndled eller underarm hos ældre kvinder. Desuden kan alvorlig grad af osteoporose føre til kompressionsbrud af ryghvirvler, så rygsøjlen bliver krum, og kropshøjden mindskes. Det norske folkesundhedsinstitut angiver, at ca. 100.000 norske kvinder har osteoporose (3). Der er en genetisk komponent ved denne form for osteoporose, men også faktorer som fysisk inaktivitet, lav kropsvægt, rygning, mangelfuldt indtag af calcium eller mangel på sollys kan være af betydning (4). Det forekommer naturligt at spørge, hvilken betydning en sådan forstyrrelse af knoglehomeostasen kan have for den alveolære knogleresorption ved parodontitis, implantologi eller voksenortodonti. Efter emneord en gennemgang af baggrundsdata for remodellering af knoglevæv og måling af mineraltæthed Osteoporosis; periodontitis; vil den følgende oversigt lægge vægt på epidemiooestrogen; logiske undersøgelser af osteoporose og marginal bone density; parodontitis hos kvinder efter menopausen. alveolar process tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Osteoporose og marginal parodontitis | vIdenskab & klInIk

Østrogen

Fysiologisk remodellering af knogle. Østrogenets rolle 1.

H3C

H H HO

OH H3C

OH

H3C

H H H

H H

HO

H HO

ØsTraDiol

OH H3C

H H H

Osteoblast med reseptorene RANKL/M-CSF

OH

OH H

1.1.

osteoblast med reseptorene rankl/M-Csf Osteoblast med reseptorene RANKL/M-CSF

OH

2.

Osteoklast progenitorcelle med reseptorene RANK/cfms

2.2.

osteoklast progenitorcelle med reseptorene rank/cfms Osteoklast progenitorcelle med reseptorene RANK/cfms

HO ØsTriol

Østriol Østriol kønshormoner er et fællesnavn for kvindelige som østradiol, østriol og østron. Østradiol, som hovedsagelig produceres i æggestokkene, har kraftigere virkning end de øvrige, men reduceres betydeligt efter menopausen. I dette livsafsnit findes østron i relativt større koncentration. Østriol er knyttet til moderkagen under svangerskabet. Østrogen påvirker knoglemetabolismen i anabolsk retning.

(OPG, østrogen)

ØstradiolFig. Østradiol 1. Østrogen

3.

Flerkjernet, aktivert osteoklast

3.3.

flerkjernet, aktivert osteoklast Flerkjernet, aktivert osteoklast

4.

Fig. 1. Oestrogen is the common denominator of female sex hormones such as oestradiol, oestriol, and oestrone. Oestradiol, which is mainly produced in the ovaries, has a stronger effect than the others but is significantly reduced after menopause.

During this life phase, oestrone is present in a relatively larger concentration. Oestriol is linked to the placenta during pregnancy. Oestrogen has an anabolic effect on bone metabolism.

(oPg, østrogen) (OPG, østrogen)

4.

Mindre differensiert opprenskningscelle Mindre differensiert opprenskningscelle

4.

Mindre differensiert opprenskningscelle (Koplingsfaktorer: IGF-I, TGF-β) (koplingsfaktorer: igf-i, 5.

5.

5.

Tgf-β)

(Koplingsfaktorer: IGF-I, TGF-β)

ny aktiv osteoblast

Ny aktiv osteoblast

Ny aktiv osteoblast

Mekanismer ved remodellering af knoglevæv Ved den fysiologiske remodellering aktiverer cytokiner og hormoner bestemte receptorer (RANKL: receptor activator of nuclear factor kB ligand, og M-CSF: macrophage colony stimulating factor) på osteoblaster, som dækker knogleoverfladen, især på trabekulær knogle. Disse receptorer kobles til beslægtede receptorer (RANK og c-fms) på overfladen af progenitorceller, som derpå differentieres til aktive, flerkernede osteoklaster. Aktiveringen af RANKL/RANK balanceres af osteoprotegerin (OPG), et glykoprotein som binder sig til RANK-receptoren på progenitorceller og hindrer aktiveringen; se forenklet illustration (Fig. 2).

De aktiverede osteoklaster samles i såkaldte howshipske lakuner og er i stand til at opløse hydroksylapatitkrystallerne i mineraliseret knoglevæv. I næste omgang bliver osteoklasterne erstattet af mindre differentierede celler, som er i stand til at nedbryde knoglens organiske matriks ved hjælp af proteolytiske enzymer. Genopbygningen af knogle starter med, at koblingsfaktorer som IGF-I og TGF-β (Insulin Growth Factor-I og Transforming Growth Factor-β) fra den ekstracellulære knoglematriks rekrutterer nye knogledannende osteoblaster, som fylder lakunerne med nyt knoglevæv. østrogen spiller en rolle i denne proces (Fig. 2). østrogenreceptorer findes i cytoplasma i både osteoblaster og osteoklaster. Ved hjælp af bindemolekyler (ligander) bliver østrogen/receptor-komplekserne transporteret ind i cellekernen, hvor de enten inducerer eller inhiberer transskriptionen af de relevante gener. I osteoblaster stimulerer østrogen til anabolsk aktivitet, dvs. opbygning af mineraliseret tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

Fig. 2. Processen starter ved, at receptorerne RanKl/M-CSF på osteoblaster (1) aktiverer tilsvarende receptorer (RanK/cfms) på osteoprogenitorceller (2). denne reaktion balanceres af inhibitoren osteoprotegerin (OPg). de aktiverede progenitorceller bliver til flerkernede osteoklaster, som er i stand til at opløse mineraliseret knogle (3). Osteoklasterne erstattes af mindre differentierede celler (4), som opsamler organisk substans i lakunerne. derefter vil såkaldte koblingsfaktorer som IgF-1 og TgF-β fra den ekstracellulære knoglesubstans tiltrække forstadier til osteoblaster, som derpå bliver til nye aktivt knogledannende celler (5). Således bliver «gammelt» knoglevæv erstattet med nyt. Østrogenets rolle er knyttet til produktionen af OPg, som stimuleres af østrogen. Reduceret østrogen giver reduceret OPg-produktion, som medfører RanKl/RanK aktivering til osteoklaster. desuden nedsættes osteoblasternes anabolske aktivitet. Sammen med frigivelse af andre knogleresorberende stimuli kan østrogenmangel derfor føre til osteoporose.

Fig. 2. The process begins by the receptors RANKL/M-CSF at osteoblasts (1) activating similar receptors (RANK/c-fms) at osteoprogenitor cells (2). This reaction is balanced by the inhibitor osteoprotegerin (OPG). The activated progenitor cells become multinucleated osteoclasts capable of dissolving mineralised bone (3). The osteoclasts are replaced by smaller differentiated cells (4) that collect organic substance in the lacunae. Then, the so-called linking factors such as IGF-1 and TGF-β from the extracellular bone substance will attract initial stages of osteoblasts which in turn become new actively osteogenetic cells (5).

Thus, "old" bone tissue is replaced by new. The role of oestrogen is linked to the production of OPG which is stimulated by oestrogen. Reduced oestrogen results in reduced OPG production which leads to RANKL/RANK activation to osteoclasts.

Furthermore, the anabolic activity of the osteoblasts is reduced.

Together with the release of other bone resorbing stimuli, a lack of oestrogen can thus often lead to osteoporosis.

|

995 |

videnskab & klinik | Sekundærpublikation

Positive tværsnitsundersøgelser Forfatter, reference, år

Materiale

Metode

Resultat

Von Wowern et al. (11) Danmark 1994

12 m/osteoporose 14 kontroller

1. KMT underarm, mandibel 2. Fæstetab v/sondering

Korrelation 1 og 2

Tezal et al. (12) USA 2003

70 kvinder (hvide)

1. KMT flere knogler 2. Fæstetab v/sondering 3. Fæstetab v/rtg.

Korrelation 1 og 3

Mohammad et al. (13) USA 2003

30 kvinder (hvide)

1. KMT hælknogle 2. Fæstetab v/sondering 3. Tandtab

Korrelation 1 og 2 1 og 3

Pepelassi et al. (14) Grækenland 2011

50 kvinder parodontitis

1. KMT rygsøjle, femur, etc.

2. Fæstetab v/sondering

Korrelation 1 og 2

Wishwanath et al. (15) Indien 2011

60 kvinder

1. KMT, hæl v/ultralyd 2. KMT kæber v/rtg.

3. Fæstetab v/sondering

Korrelation 1 og 2 Svag korr. til 3

Wactawsky Wende et al. (16) USA 2005

1241 kvinder (hvide)

1. KMT femur, arm etc.

2. Fæstetab v/rtg.

Korrelation 1 og 2

Brennan et al. (17) USA 2007

1329 kvinder

1. KMT rygsøjle, underarm, hofte 2. Fæstetab v/sondering

Korrelation 1 og 2

Renvert et al. (18) Sverige 2011

778 ældre, 53 % kvinder

1. KMT hælknogle 2. Fæstetab v/rtg.

3. Tandtab

Svag korr. mellem 1 og 2 for kvinder

Tabel 1. Tværsnitsundersøgelser som viser en sammenhæng mellem reduceret mineraltæthet i knogle (KMT) og parodontal sygdom hos kvinder efter menopausen. Alveolært fæstetab blev målt ved sondering af afstanden mellem emalje-cement-grænsen og pochebunden eller ved røntgenologisk bedømmelse af afstanden til den mest koronale del av den approksimale alveolarkam.

Table 1. Cross-sectional studies that show a connection between reduced mineral density in bone and parodontal disease in women after menopause. Loss of alveolar attachments was measured when distinguishing between the distance between the enamel-cement limit and the periodontal pocket bottom or by radiographic assessment of the distance to the most coronal part of the approximal alveolar ridge.

knogle, mens aktiveringen af progenitorceller til osteoklaster mindskes. I differentierede osteoklaster formindsker østrogen den knogleresorberende evne. Reduceret østrogenniveau vil derfor påvirke balancen mellem knogledannelse og knogleresorption i retning af resorption. En vigtig mekanisme kan være reduktion af osteoprotegerin (OPG), som hindrer RANKL/RANKaktiveringen til aktive osteoklaster (1).

Desuden fører østrogenmangel til frigivelse af knogleresorberende stimuli som prostaglandin E-2 (PGE-2) og cytokiner som tumor necrosis factor-α (TNF-α), interleukin-1β (IL-1β) og interleukin-6 (IL-6) (1). Mange faktorer, som er forbundet med nedsat østrogen efter menopausen, bidrager således til øget resorption og mindsket genopbygning af knogle.

Mekanismer ved parodontal knogledestruktion Knogledestruktion ved parodontal sygdom har parallelle mekanismer med det, man finder ved østrogenmangel, dvs. lokal knogleresorption ved inflammatorisk påvirkning. Inflammationen aktiverer immunsystemet med frigivelse af cytokiner og andre inflammatoriske mediatorer, som påvirker reguleringsmeka|

996 |

nismerne i progenitorceller i retning af osteoklastdannelse. Der lægges især vægt på de cytokiner, som er nævnt ovenfor (5). Reduktion af østrogen kan derfor i teorien bidrage til forøget knogledestruktion ved parodontitis på to forskellige måder: For det første ved at en osteoporotisk reduceret alveolær knogletæthed kan føre til hurtigere inflammatorisk betinget knogleresorption, og for det andet ved at østrogenets inhiberende evne over for de knogleresorberende stimuli er reduceret med det resultat, at den osteoklastiske aktivitet får friere spillerum. Lignende mekanismer finder sted i synovialhinden ved reumatoid artritis og ved andre sekundære knogleopløsende sygdomme (5).

Måling af knogletæthed En betingelse for at kunne bedømme en eventuel effekt af osteoporose ved parodontale sygdomme er, at knogletætheden i skelettet kan bestemmes. Mineraltætheden i centrale og perifere knogler måles ofte ved røntgenabsorption (DEXA, dual-energy x-ray absorptiometry scan), hvor resultaterne angives i gram pr. kvadratcentimeter. Denne undersøgelse forudgås ofte af en screening med ultralydsteknik. Tilsvarende undersøgelser af rygtandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Osteoporose og marginal parodontitis | videnskab & klinik

søjlen foretages ved såkaldt kvantitativ computeriseret tomografi (QCT), som angiver resultaterne i gram pr. kubikcentimeter.

Hvis mineraltætheden i knogle ligger 2,5 standarddeviationer under middelværdien for unge, hvide (kaukasiske) kvinder, stilles diagnosen osteoporose, mens en mineraltæthed mellem 1 og 2,5 standarddeviationer under middelværdien betegnes som osteopeni (6). Hvide kvinder tages som udgangspunkt, fordi osteoporose har vist sig at være mere udtalt hos disse end hos andre befolkningsgrupper.

Der har været sat spørgsmålstegn ved, om kæbeknoglerne opfører sig som resten af skelettet, når det gælder osteoporose, især fordi mandibelen indeholder en større andel af kortikalt knoglevæv end andre knogler. Sikre data har være vanskelige at opnå, bl.a. fordi knogletætheden varierer fra sted til sted i kæbeknoglerne. Det er bliver også anført, at selve alveolarprocessen er speciel i denne sammenhæng, fordi den er relateret til tænder og tyggefunktion (7). Den almindelige antagelse blandt forskerne går imidlertid i retning af, at kæbeknoglerne inklusive alveolarprocesserne forholder sig lige som andre knogler med hensyn til primær osteoporose. Enkelte forskere har endog forsøgt at bruge data fra dentale panoramatomogrammer for at påvise primær osteoporose hos kvinder (8). Både reduceret mineraltæthed og reducerede alveolarprocesser er påvist hos ældre, tandløse personer med osteoporose (9).

Epidemiologiske undersøgelser Hypotesen om, at osteoporose kan have betydning for tab af tænder ved parodontal sygdom er ikke ny. Jeffcoat og Chesnut opsummerede i 1993 (10) mekanismerne ved og følgerne af, hvad de kalder ”systemisk osteoporose”, og konkluderede, at både tandtab og reduceret alveolarkam hos tandløse er sandsynlige følgetilstande. I de følgende år blev der udført en række varianter af kliniske undersøgelser, hvor grupper af kvinder med og uden osteoporose eller med forskellig knogletæthed blev sammenlignet med hensyn til parodontalt fæstetab (Tabel 1).

En sådan undersøgelse af 12 ældre danske kvinder med osteoporotiske frakturer og 142 ”normale” viste, at de osteoporotiske kvinder havde mindre knogletæthed både i underarmen og på bestemte punkter i mandiblen samt tydeligt større parodontalt fæstetab (11).

En undersøgelse af 70 postmenopausale, hvide kvinder viste en sammenhæng mellem mineraltæthed målt ved DEXA på flere steder i skelettet og radiologisk bedømt approksimalt knoglesvind. Tendensen var den samme, når fæstetabet blev bestemt ved sondering, men sammenhængen mellem reduceret mineraltæthed og fæstetab nåede ikke statistisk siginfikans (12).

Lignende forhold blev påvist hos 30 asiatisk-amerikanske kvinder. Regressionsanalyse viste, at mineraltætheden målt ved DEXA på hælbenet var en statistisk signifikant prædiktor både for tandtab og klinisk fæstetab (13). En undersøgelse fra Grækenland i 2011 nærmede sig problemet ved at undersøge knogletætheden hos 90 kvinder mellem 45 og 70 år, som var under behandling for parodontitis. Det viste sig, at kvinder med osteoporose havde tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Klinisk perspektiv Primær osteoporose opstår som følge af nedsat østrogenproduktion hos kvinder efter menopausen. Denne form for osteoporose gør sig også gældende i kæbeknoglerne, herunder alveolarprocesserne.

Epidemiologiske undersøgel-

ser tyder på, at primær osteoporose kan være en medvirkende faktor ved udviklingen af marginal parodontitis. Tandlægen bør være opmærksom på dette i sin vurdering af disse patienter.

mere alvorlig parodontitis end kvinder med normal knogletæthed eller kvinder med osteopeni (14). En samtidig undersøgelse af 60 indiske kvinder mellem 50 og 60 år bedømte knogletætheden i kæberne ved digital røntgenoptagelse og i hælbenet med en ultralydsteknik, samtidig med at klinisk fæstetab blev målt.

Knogletætheden i kæberne inklusive alveolarområdet viste en signifikant korrelation til knogletætheden i hælbenet. Der var også en tendens i retning af sammenhæng mellem reduceret knogletæthed og klinisk fæstetab, men ikke tilstrækkelig til statistisk signifikans (15).

Disse kliniske undersøgelser var forholdsvis beskedne af omfang. To større amerikanske undersøgelser, hvor henholdsvis 1.241 og 1.329 ældre, hvide kvinder deltog, viste en tydelig statistisk sammenhæng mellem reduceret knogletæthed målt ved DEXA på underarm, femur, hofte og rygsøjle og parodontal knoglestøtte omkring tænderne målt ved dental røntgenundersøgelse (16) eller sondering (17), i sidstnævnte tilfælde dog begrænset til kvinder uden subgingival tandsten. I en europæisk multicenterundersøgelse vedrørende ældning blev knogletætheden i hælbenet bestemt ved ultralydsteknik hos 778 ældre personer (kvinder og mænd), og den parodontale status blev bedømt ved oral røntgenundersøgelse. Her blev der også fundet en statistisk signifikant sammenhæng mellem osteoporose og røntgenologisk bestemt fæstetab hos ældre kvinder, mens tandtab syntes at være forbundet med osteoporose hos både kvinder og mænd (18).

Mange undersøgelser efter århundredskiftet konkluderer altså, at der målt med forskellige metodikker er en positiv korrelation mellem osteoporose og parodontalt fæstetab.

I enkelte epidemiologiske undersøgelser blev tandtab anset for et resultat af parodontale problemer. Flere sådanne undersøgelser viste, at osteoporotiske kvinder havde signifikant færre tænder end ikke-osteoporotiske (13,18,19). Uanset metodik så østrogenstatus ud til at være udslaggivende, idet forskellen med hensyn til alveolært knogletab hos kvinder før og efter menopausen blev udvisket, når østrogen blev tilført (20).

Men ikke alle undersøgelser fra denne tidsperiode kunne påvise en sammenhæng mellem osteoporose og parodontitis |

997 |

videnskab & klinik | Sekundærpublikation

Negative tværsintsundersøgelser Forfatter, reference, år

Materiale

Metode

Resultat

Weyant et al. (21) USA 1999

292 kvinder

1. KMT, hofte, rygsøjle, radius, hælknogle 2. Fæstetab v/sondering 3. Tandtab

Ingen korrelation mellem 1 og 2 eller 3

Lundstrõm et al. (22) Sverige 2001

15 kvinder m/osteoporose, 21 uden

1. KMT hofte 2. Fæstetab v/ sondering 3. Fæstetab rtg.

Ingen korr. mellem 1 og 2 eller 3

Pilgram et al. (23)* USA 2001

135 raske post-menopausale kvinder

1. KMT rygsøjle, femur 2. Fæstetab v/ sondering

Ingen klar korr. mellem 1 og 2

Famili et al. (24)* USA 2005

163 kvinder med, 90 uden parodontitis 163 tandløse

1. KMT hofte og nærliggende knogle 2. Fæstetab v/ sondering

Ingen forskel i KMT mellem grupperne

Lopez et al. (25) Brasilien 2008

47 kvinder med og uden osteoporose

1. KMT rygsøjle 2. Fæstetab v/ sondering

Ingen korr. mellem 1 og 2

Sultan et al. (26) Indien 2011

80 kvinder med parodontitis

1. KMT håndled 2. Fæstetab v/ sondering 3. Fæstetab rtg.

Ingen korr. mellem 1 og 2 eller 3

* Disse undersøgelser (ref.23 og 26) blev fulgt op over henholdsvis 2 og 3 år.

Tabel 2. Tværsnitsundersøgelser som ikke viser en sammenhæng mellem reduceret knogletæthet (KMT) og parodontal sygdom hos kvinder efter menopausen. Alveolært fæstetab ble målt ved sondering af afstanden mellem emalje-cement-grænsen og pochebunden eller ved røntgenologisk bedømmelse af afstanden til den mest koronale del af den approksimale alveolarkam.

Table 2. Cross-sectional studies that does not show a connection between reduced mineral density in bone and parodontal disease in women after menopause. Loss of alveolar attachments was measured when distinguishing between the distance between the enamel-cement limit and the periodontal pocket bottom or by radiographic assessment of the distance to the most coronal part of the approximal alveolar ridge.

hos postmenopausale kvinder (Tabel 2). Weyant et al. (1999) fandt ingen eller yderst beskeden sammenhæng mellem mineraltæthed målt på flere punkter i skelettet og tandfæste målt ved klinisk bedømmelse af afstanden fra emalje-cement-grænsen til pochebunden hos ældre kvinder (21). Heller ikke Lundström et al. (2001) kunne påvise nogen forskel med hensyn til parodontale forhold som pochedybde eller røntgenologisk bedømt knogletab hos en gruppe på 15 osteoporostiske og et tilsvarende antal ikkeosteoporotiske, ældre kvinder (22). En komplicerende faktor ved denne undersøgelse var, at mange af kvinderne fik tilskud af østrogen eller blev behandlet med bisfosfonat. På samme tid publicerede Pilgram et al. resultaterne fra en undersøgelse, hvor 135 raske postmenopausale kvinder fik målt knogletætheden i rygsøjle og femur parallelt med parodontalt fæstetab. Målingerne blev gentaget over tre år på 82 af kvinderne. Sammenhængen mellem lav mineraltæthed og fæstetab var svag og ikke statistisk signifikant, selv om tendensen blev noget stærkere i løbet af de tre år (23). I en anden amerikansk undersøgelse af knogletæthed, tandløshed og parodontale forhold hos kvinder over 65 år fandt man ingen holdepunkter for, at reduceret knogletæthed var associeret med tandløshed eller eksisterende parodontitis (24).

Forfatterne gør i midlertid opmærksom på mulige skævheder i materialet ved, at mange af deltagerne havde få tilbageværende |

998 |

tænder, og at røntgenologisk bedømmelse af fæstetabet ikke var tilgængelig. Senere tværsnitsundersøgelser fra Brasilien (25) og Indien (26) påviste heller ingen sikker association mellem systemisk mineraltæthed og parodontale forhold, selv om den sidstnævnte undersøgelse antydede en vis tendens i denne retning. Der foreligger altså kun undtagelsesvis longitudinelle undersøgelser over osteoporose og parodontitis hos ældre kvinder (23). Hos ældre mænd kunne man ikke påvise en statistisk sammenhæng mellem ændringer i data for knogletæthed og kliniske parodontale data over en periode på 2-3 år (27).

Opsummerende oversigter om primær osteoporose og parodontal sygdom Flere forfattere har opsummeret forskningsrapporter om forholdet mellem mineraltætheden i skelettale knogler og kæbeknogler og det videre forhold til tandtab og parodontalt fæstetab. En oversigt i 1999 fra The North American Menopause Society baseret på 25 referencer konkluderede, at der var en positiv korrelation mellem mineraltætheden generelt og i kæberne. Det blev her hævdet, at det alvolære knogletab var større hos osteoporotiske kvinder end hos raske, og man antydede, at østrogentilskud kunne bidrage til at vedligeholde parodontal sundhed og beholde tænderne længere (28). En lignende oversigt fra 2002 konkluderede ligeledes, at tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Osteoporose og marginal parodontitis | videnskab & klinik

der var korrelation mellem knogletætheden i kæberne og i det øvrige skelet (29). Nyere forskningsrapporter har også tydet på en korrelation mellem østrogenstatus og parodontale forhold, men forfatterne fandt de foreliggende data utilstrækkelige til en sikker konklusion (29). Heller ikke en tredje oversigt fra denne periode kunne fastslå en sikker sammenhæng mellem parodontalt fæstetab eller tandtab og nedsat mineraltæthed (30).

Den mest udtømmende systematiske oversigt over publikationer gennem en 20-årig periode med fokus på mineraltæthed, osteoporotiske spontanfrakturer og parodontale forhold blev udarbejdet af Martinez-Maestre et al. i 2010 (31). Efter bestemte kriterier blev 35 ud af 145 publikationer studeret nærmere. 12 af 13 rapporter bekræftede en statistisk sammenhæng mellem systemisk osteoporose og nedsat knogletæthed i kæbeknoglerne.

Et flertal af undersøgelserne viste også en sammenhæng mellem osteoporotiske spontanfrakturer og tandtab. I halvdelen af undersøgelserne fandt man en sammenhæng mellem parodontale sygdomskriterier og primær osteoporose. Seks af de 35 rapporter indgår i den foreliggende oversigt (11-13,21-23).

Afsluttende kommentarer De forskningsdata, som her refereres, begrænser sig til forholdet mellem primær osteoporose og parodontitis hos kvinder efter menopausen. Efter tidligere usikkerhed synes det nu at være accepteret, at osteoporotisk reduktion af mineraltæthed i knogler som hofte, femur, hælben og ryghvirvler genspejles i maksillen og mandibelen inklusive alveolarprocesserne. Teorien om, at dette forhold kan have betydning for knogleresorptionen ved marginal parodontitis har godt grundlag i dyreeksperimentelle undersøgelser. Ligaturinduceret parodontitis bliver således signifikant forværret hos ovariektomerede rotter og mus (32,33).

Dette synspunkt har også godt grundlag i den biologiske forskning, som findes på området. Både primær osteoporose og lokal knogleresorption ved parodontitis er baseret på opregulering af osteoklastisk aktivitet, om end af forskellige årsager.

Ved osteoporose skyldes opreguleringen, at reduceret østrogen påvirker de generelle reguleringsmekanismer for aktivering af progenitorceller til knogleresorberende osteoklaster, mens opreguleringen af osteoklastisk aktivitet ved parodontitis skyldes et inflammatorisk immunrespons. Derudover kan kan nedsat østrogenkoncentration også medvirke til forøget inflammationstryk (6). Set i sammenhæng med en reduceret mineraltæthed i alveoleknoglen er dette forhold, som kan bidrage til en hurtigere parodontal knoglenedbrydning.

Men i hvilken grad kan denne opfattelse bekræftes i klinikken? De epidemiologiske undersøgelser, som er nærmere beskrevet her, er udvalgt efter bedste skøn for at give et billede af kliniske data, som antyder en sammenhæng, og data som ikke gør det. Et flertal af undersøgelserne synes at vise, at primær osteoporose kan være af betydning for udvikling af parodontal sygdom eller for tandtab, mens andre undersøgelser ikke kan bekræfte en sådan sammenhæng. De fleste undersøgelser er af tværsnitskarakter og har beskedent omfang. Større undersøgelser har korrigeret statitisk for konfunderende faktorer af betydning for både parodontitis og osteoporose. Sådanne undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem de to fænomener, men det har alligevel været vanskeligt at fastslå en sikker årsagssammenhæng.

Så vidt man kan se, foreligger der ikke gode meta-analyser af de eksisterende epidemiologiske undersøgelser, formodentlig fordi de kliniske rapporter er uensartede og ofte baserede på små patientmaterialer. Det bliver også i stigende grad kompliceret at finde klart adskilte grupper af kvinder, som kan sammenlignes, fordi postmenopausale kvinder ofte er under medikamentel behandling for den reducerede østrogenproduktion.

På det foreliggende grundlag må konklusionen blive, at primær osteoporose må betragtres som en mulig delfaktor ved udvikling af marginal parodontitis, som i sig selv er multifaktoriel.

Tak Tak til Jan Tore Samuelsen, som har tegnet illustrationerne.

Abstract (English) Osteoporosis and periodontal disease Primary osteoporosis signifies the loss of trabecular bone mass following menopause and is linked to decreased production of oestrogen. The condition increases the risk of traumatic fractures of peripheral bones such as wrist or femur and compression fractures of the spine. The degree of osteoporosis is determined by assessing the mineral density of different skeletal bones. The jawbone, including the tooth supporting alveolar process, may also be affected by osteoporosis. It has therefore been hypothesized that periodontal breakdown of alveolar bone is facilitated by oestrogen deficiency osteoporosis. One possible explanation is that the osteoporotic alveolar process is more easily resorbed under an inflammatory influence than its healthy counterpart. An intertandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

active mechanism could explain the decrease in the anti-inflammatory effect of estrogen associated with oestrogen deficiency.

Animal studies indicate that reduced oestrogen following ovariectomy aggravates the loss of alveolar bone by experimental periodontitis. Likewise, many epidemiological studies indicate a correlation between osteoporosis and alveolar bone loss by periodontal disease among postmenopausal women, but such findings are not always consistent. Moreover, confounding factors such as age, smoking, socioeconomic state and small number of patients may prevent the establishment of a statistically valid causal relationship. However, increasing evidence indicates that primary osteoporosis could be a contributing factor in the development of periodontal disease. |

999 |

vIdenskab & klInIk | Sekundærpublikation

Litteratur 1. Lerner UH. Bone remodeling in post-menopausal osteoporosis. J Dent Res 2006;85:584–95.

2. Leidig-Bruckner G, Raue F, FrankRaue K. Secondary osteoporosis – relevant clinical characteristics in diagnosis and therapy. Dtsch Med Wochenschr 2012;137:326–32.

3. FOLKEHELSEINSTITUTTET. Beinskjørhet og brudd. Benskjørhet og brudd – fakta om osteoporose og osteoporotiske brudd.

(Set 2012 November). Tilgængelig fra: URL: http://www.fhi.no/ artikler?id=45548 4. Krejci CB. Osteoporosis and periodontal disease: is there a relationship? J West Soc Periodontol Periodontal Abstr 1996;44:37–42.

5. Lerner UH. Inflammation-induced bone remodeling in periodontal disease and the influence of postmenopausal osteoporosis. J Dent Res 2006;85:596–607.

6. Jagelaivciené E, Kubilius R. The relationship between general osteoporosis of the organism and periodontal diseases. Medicina (Kaunas) 2006;42:613–8.

7. Sanfilippo F, Bianchi AE. Osteoporosis: the effect on maxillary bone resorption and therapeutic possibilities by means of implant prostheses – a literature review and clinical considerations. Int J Periodontics Restorative Dent 2003;23:447–57.

8. Bozic M, Ihan Hren N. Osteoporosis and mandibles. Dentomaxillofac Radiol 2006;35:178–84.

9. Buyukkaplan US, Guldag MU, Yildiz M et al. Comparison of mandibular bone mineral density in osteoporotic, osteopenic and normal elderly edentulous subjects

|

1000 |

measured by dual-energy X-ray absorptiometry technique. Gerodontology 2012;29:e1098–102.

10. Jeffcoat MK, Chesnut CH 3rd. Systemic osteoporosis and oral bone loss: evidence shows increased risk factors. J Am Dent Assoc 1993;124:49–56.

11. von Wowern N, Klausen B, Kollerup G. Osteoporosis: a risk factor in periodontal disease. J Periodontol 1994;65:1134–8.

12. Tezal M, Wactawski-Wende J, Grossi SG et al. The relationship between bone mineral density and periodontitis in postmenopausal women. J Periodontol 2000;71:1492–8.

13. Mohammad AR, Hooper DA, Vermilyea SG et al. An investigation of the relationship between systemic bone density and clinical periodontal status in postmenopausal Asian-American women. Int Dent J 2003;53:121–5.

14. Wactawski-Wende J, Hausmann E, Hovey K et al. The association between osteoporosis and alveolar crestal height in postmenopausal women. J Periodontol 2005;76 (Supp 11):S2116–24.

15. Brennan RM, Genco RJ, Hovey KM et al. Clinical attachment loss, systemic bone density, and subgingival calculus in postmenopausal women. J Periodontol 2007:78:2104–11.

16. Pepelassi E, Nicopoulou-Karayianni K, Archontopoulou AD et al. The relationship between osteoporosis and periodontitis in women aged 45–70 years. Oral Dis 2012;18:353–9.

17. Vishwanath SB, Kumar V, Shashikumar P et al. Correlation of peri-

odontal status and bone mineral density in postmenopausal women: a digital radiographic and quantitative ultrasound study. Indian J Dent Res 2011;22:270–6.

18. Renvert S, Berglund J, Persson RE et al. Osteoporosis and periodontitis in older subjects participating in the Swedish National Survey on Aging and Care (SNAC-Blekinge).

Acta Odontol Scand 2011;69:201– 7.

19. Nicopoulou-Karayanni K, Tzoutzoukos P, Mitsea A et al. Tooth loss and osteoporosis: the OSTEODENT Study. J Clin Periodontol 2009;36:190–7.

20. Haas AN, Rösing CK, Oppermann RV et al. Association among menopause, hormone replacement therapy, and periodontal attachment loss in southern Brazilian women.

J Periodontol 2009;80:1380–7.

21. Weyant RJ, Pearlstein ME, Churak AP et al. The association between osteopenia and periodontal attachment loss in older women. J Periodontol 1999;70:982–91.

22. Lundström A, Jendle J, Stenström B et al. Periodontal conditions in 70-year-old women with osteoporosis. Swed Dent J 2001;25:89–96.

23. Pilgram TK, Hildebolt CF, Dotson M et al. Relationships between clinical attachment level and spine and hip bone mineral density; data from healthy postmenopausal women.

J Periodontol 2002;73:298–301.

24. Famili P, Cauley JB, Suzuki JB et al.

Longitudinal study of periodontal disease and edentulism with rates of bone loss in older women. J Periodontol 2005;76:11–5.

25. Lopes FF, Loureiro FH, Alves CM et al. Systemic bone mineral density

versus clinical periodontal condition: cross-sectional study in postmenopausal women. Rev Assoc Med Bras 2008;54:411–4.

26. Sultan N, Rao J. Association between periodontal disease and bone mineral density in postmenopausal women: a cross sectional study. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2011;16:e440–7.

27. Phipps KR, Chen BK, Madden TE et al. Longitudinal study of bone density and periodontal disease in men. J Dent Res 2007;86:1110–4.

28. Birkenfeld L, Yemini M, Kase NG et al. Menopause-related oral alveolar bone resorption: a review of relatively unexplored consequences of estrogen deficiency. Menopause 1999;6:129–33.

29. Mattson JS, Cerutis DR, Parrish LC. Osteoporosis: a review and its dental implications. Compend Contin Educ Dent 2002;23:1001–4.

30. Dervis E. Oral implications of osteoporosis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Radiol Endod 2005;100:349–56.

31. Martínez-Maestre MÁ, GonzálezCejudo C, Machuca G et al.

Periodontitis and osteoporosis: a systematic review. Climacteric 2010;13:523–9.

32. Orrico SR, Giro G, Goncalves D et al. Influence of the period after ovariectomy on femoral and mandibular bone density and on induced periodontal disease. J Periodontol 2007;78:164–9.

33. Kobayashi M, Matsumoto C, Hirata M et al. The correlation between postmenopausal osteoporosis and inflammatory periodontitis regarding bone loss in experimental models. Exp Anim 2012;61:183–7.

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

4 mm i et lag

Osteoporose og marginal parodontitis | vIdenskab & klInIk

Nyhed!

2-års studie af Pallesen J.W. van Dijken/U. DR i præsenteret på IA se abstract september 2013* – på www.dentsply.dk

• 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt • Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene • 2 års kliniske data (Umeå/København)* • Mere end 20 mill. fyldninger siden introduktionen i 2009

DENTSPLY DeTrey | www.dentsply.dk | Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 Pernille Hammer Tlf: 23 81 22 55 | Rikke Henriksen Tlf: 29 60 90 57 tAnDLægEbLADEt 2013 | 117of| nR. 12 *Randomized 2-Year Follow-up Posterior Bulk-Filled Composite Restorations. J.W. van Dijken, Umeå University Sweden, U. Pallesen, University of Copenhagen, Denmark. Presented at CED-IADR, Sep 2013, Abstract 179473.

|

1001 |

videnskab & klinik | Sekundærartikel

Abstract

Direkte indsættelse af implantater i friske ekstraktionsalveoler Kliniske undersøgelser har dokumenteret høj succesrate ved traditionel implantatforankret protetik. Men trods mangeårig anvendelse er der stadig udfordringer knyttet til behandling med dentale implantater. Det er fortsat vanskeligt at opnå et tilfredsstillende æstetisk resultat ved erstatning af enkelttænder i overkæbens frontregion, og ingen kan angive det ideele tidspunkt for indsættelse af implantatet efter ekstraktion. Mange patienter oplever den lange behandlingstid med dårlige midlertidige løsniger som problematisk. Placering af implantater i friske ekstraktionealveoler er en behandlingsstrategi, som efter nøje vurdering og planlægning kan benyttes ved enkelttandsimplantater.

Direkte indsættelse reducerer antallet af kirurgiske indgreb, giver kortere behandlingstid og er derfor et mere patientvenligt behandlingskoncept. Observationsstudier indikerer imidlertid, at direkte indsættelse oftere mislykkes, og det kan være vanskeligt at forudsige det postoperative blødt- og hårdtvævsniveau. Alveolens morfologi kan også vanskeliggøre primær stabilitet og optimal placering af implantatet.

Denne artikel ønsker med en kort gennemgang af litteraturen at præsentere fordele og ulemper ved direkte indsættelse af implantater og diskutere, hvilke kliniske vurderinger der bør foretages, før denne behandlingsform kan anbefales. To dokumenterede patienttilfælde illustrerer forskellige kirurgiske teknikker og vigtige faser ved direkte indsættelse af tandimplantater i friske ekstraktionsalveoler.

Denne artikel er oprindelig publiceret i Den Norske Tannlegeforenings Tidende: Khanifam P, Pullisaar H, Leknes KN. Tannimplantater i ferske ekstraksjonsalveoler.

Nor Tannlegeforen Tid 2013;123:184-9.

|

1002 |

Implantater i friske ekstraktionsalveoler Pejman Khanifam, privatpraktiserende tannlege, spesialist i periodonti, Oslo Helen Pullisaar, tannlege, ph.d-stipendiat, Avdeling for Biomaterialer, Institutt for klinisk odontologi, Universitetet i Oslo Knut N. Leknes, professor, dr. odont., Institutt for klinisk odontologi – periodonti, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen

O

sseointegration af implantater har åbnet nye behandlingsmuligheder for forudsigelig protetisk rehabilitering ved tandtab (1). Men selv efter flere tiårs anvendelse er der flere udfordringer knyttet til behandling med dentale implantater. Særlig i den æstetiske zone er det ofte vanskeligt for den behandlende tandlæge at rekonstruere en krone med omliggende blødtvæv, som er i harmoni med nabotænderne og genskaber både funktion og æstetik. Den traditionelle Brånemarkprotokol anbefaler en 12-måneders helingsperiode efter tandudtrækning før implantatindsættelse og yderligere tre til seks måneders pause før indsættelse af protetisk konstruktion (2). Selv med gode midlertidige løsninger er mange patienter misfornøjede med en behandlingsperiode, som strækker sig over et til to år. Forudsigelig behandling af infektioner med knogletab ved implantater (peri-implantitis) er også en uløst udfordring.

De seneste år har flere klinikere sat spørgsmålstegn ved dokumentationen for den lange behandlingstid. Er det ikke muligt med ændrede implantatoverflader at reducere indhelingstiden før tyggebelastning (direkte belastning) og/eller udføre direkte indsættelse af implantater i friske ekstraktionsalveoler og samtidig opretholde samme succesrate?

Denne artikel ønsker gennem en kort litteraturgennemgang og illustreret med to patienttilfælde at diskutere direkte indsættelse af implantater som et muligt alternativ til traditionel behandling.

Definition af tidspunkt for indsættelse af dentale implantater For at opnå enighed om terminologien ved indsættelse af implantater i ekstraktionsalveoler blev et klassifikationssystem diskuteret under tredje ITI (International emneord Team for Implantology) konsensuskonference, Dental implants; og følgende blev anbefalet (3): Type 1 referesingle-tooth; rer til indsættelse af implantat samme dag som immediate implant placement tandekstraktion og i samme kirurgiske procetandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Implantatindsættelse | videnskab & klinik

dure, mens Type 2 refererer til implantatindsættelse efter ca. fire til otte uger ved fuldstændigt blødtvævsdække over alveolen. Ved Type 3 placeres implantatet efter betydelig klinisk og/ eller røntgenologisk knogleudfyldning (efter ca. 12-16 uger).

Type 4 refererer til indsættelse af implantat i en færdighelet ekstraktionsalveole sædvanligvis efter mere end 16 uger.

Direkte indsættelse af implantater Type 1 eller direkte indsættelse af implantater blev først beskrevet i slutningen af 1970’erne (4,5). Kliniske undersøgelser har vist, at overlevelsesprocenten efter direkte (Type 1), tidlig (Type 2) eller sen indsættelse (Type 3 og 4) af implantater er tilnærmelsesvis ens ved relativt korte observationsperioder (< 5 år) og varierer mellem 93 % og 100 % (6-8). Direkte indsættelse har åbenbare fordele. Patienten gennemgår kun én kirurgisk procedure, ved at ekstraktion og indsættelse udføres samtidig, og behandlingstiden bliver dermed betydeligt reduceret sammenlignet med indsættelse af Type 3 og Type 4. Endvidere har behandleren optimal adgang og indsyn til alveolen, og ved marginale knogledefekter er der mulighed for knogleopbygning i samme seance (9). Kritiske ulemper kan være, at alveolemorfologien ikke tillader optimal implantatplacering. Dette er især problematisk i overkæbens æstetiske zone, hvor det er vigtigt at undgå en for bukkal placering af implantatet. Alveolens morfologi kan også vanskeliggøre initial stabilitet, og mangel på blødtvævsvolumen kan komplicere koronalforskydning af den bukkale lap og ønsket om en ukompliceret primær sårlukning. Desuden kan en koronalforskydning af lappen forårsage en ændring af den muko-gingivale grænse og således give en kosmetisk bieffekt.

En pointe i den tidlige lancering af teknikken var, at direkte indsættelse af implantater i en frisk ekstraktionsalveole skulle modvirke hårdtvævsresorption og således bidrage til at bevare den oprindelige alveolære knoglehøjde og form (10). Senere undersøgelser har ikke kunnet bekræfte denne hypotese (11,12). Under heling efter ekstraktion sker der en udtalt bukkal og lingual knogleresorption og remodellering, og direkte indsættelse af implantater forhindrer ikke denne resorption (11,12). Der er også indikationer på, at placering af implantater i friske ekstraktionsalveoler snarere bidrager til en mere udtalt bukkal knogleresorption end udøver knoglebevarende effekt (13). Nyligt publicerede kliniske og prækliniske undersøgelser har desuden rapporteret om betydelig horisontal og vertikal knoglereduktion af kæbekammen efter direkte indsættelse uafhængig af implantatudformning (14) og implantatsystem (13).

Men intakt mesialt og distalt parodontium på nabotænder har en stabiliserende effekt på den approksimale knoglehøjde, og resorptionen bliver stort set begrænset til den bukkale alveolevæg (15). Hvis nabotænderne mangler, sker der en markant vertikal resorption af alle fire flader i ekstraktionsalveolen (15).

Bukkal knogledimension i overkæbens frontregion Bredden på den bukkale knoglevæg har en signifikant indvirkning på omfanget af postoperativ resorption (16,17). En hetandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

lingsundersøgelse på hunde konkluderede, at bredden på den bukkale knoglevæg burde være 2 mm eller mere for at bevare den bukkale kæbekamsdimension efter implantatindsættelse (18). Med henblik på at undersøge normalanatomiske dimensioner i overkæbens frontregion blev tykkelsen på bukkale og palatinale knoglevægge målt på 93 patienter før direkte indsættelse af implantater (19). Den gennemsnitlige bukkale knoglebredde blev målt til 1,0 mm, og den palatinale til 1,2 mm. Fra hjørnetand til hjørnetand havde 87 % af ekstraktionsalveolerne en tyndere bukkal knoglevæg end 1 mm, og kun 3 % havde 2 mm eller mere. Dette indikerer, at dersom kravet om mindst 2 mm bukkal knogletykkelse skulle opfyldes, ville direkte indsættelse af implantater kun være relevant i meget få tilfælde (19).

Manglende tykkelse af den bukkale alveolevæg ved direkte indsættelse vil således kunne medføre særligt udtalt vertikal knogleresorption. Gingival biotype er et begreb, som anvendes til at beskrive tykkelsen af gingiva i bukko-lingual retning, og klassificeres som tyk eller tynd (20). Direkte indsættelse på patienter med tynd vævsbiotype ser ud til yderligere at forstærke graden af bukkal blødtvævsretraktion (21).

Ekstraktion og direkte indsættelse med eller uden lapoperation Flere undersøgelser har rapporteret modstridende dimensionelle morfologiske forandringer efter ekstraktion og direkte indsættelse af implantater med eller uden lapoperation (2224). To undersøgelser konkluderede, at ekstraktion efter mobilisering af bukkal og palatinal lap resulterede i mere udtalt hårdt- og blødtvævsreduktion over en helingsperiode på tre måneder (22,23). Et forsøg på hunde med seks måneders observationstid viste ingen forskel i heling, hvad enten ekstraktionerne var udført med eller uden lapoperation (24). Forfatterne til den sidstnævnte undersøgelse antydede, at forskelle, som registreres efter tre måneder, sandsynligvis forsvinder efter en længere helingsperiode (24).

Knogleregeneration i alveolen?

Der har igennem flere år været diskussion om konsekvenserne af direkte indsættelse i ekstraktionsalveoler, hvor der er særlig stor spalte mellem implantat og alveolevæg. Enkelte rapporter har antydet, at det ved horisontale spalter ≥ 2 mm er nødvendigt med knogleregeneration for at forebygge omfattende bukkal knogleresorption og desuden hindre nedvækst af bindevæv mellem knoglevæg og implantat (3,25). En nylig publiceret kasuistik har imidlertid dokumenteret klinisk og histologisk, at det selv ved en horisontal spalte på 4,2 mm i bukko-lingual retning efter direkte indsættelse var muligt 10 måneder postoperativt at opnå fuldstændig osseointegration op til øverste gevind i implantatet uden brug af knogleregeneration og primær sårlukning (25). Forfatterne antyder, at en intakt bukkal knoglevæg er en vigtig forudsætning for optimal sårheling og godt klinisk resultat (25). Hvis dele af den bukkale alveolevæg mangler, anbefales brug af knogleopbygningsprocedurer som membran|

1003 |

vIdenskab & klInIk | Sekundærartikel

Præoperativt A

Kontrol B

Fig. 1. a. Misfarvet tand 2+ (præoperativt). b. Præoperativt røntgenbillede af 2+ viser udtalt cervikal rodresorption.

Fig. 4. Stabile kliniske forhold ved 3-måneders kontrol.

Fig. 1. A. Discoloured tooth 2+ (preoperative). B. Preoperative x-ray of 2+ shows pronounced cervical root resorption.

Implantatindsættelse – klinik

Fig. 2. efter mobilisering af lap og indsættelse af implantatet i ekstraktionsalveolen.

Fig. 2. After mobilising of flap and placement of the implant in the extraction alveole.

Implantat indsat – røntgen

Fig. 4. Stable clinical conditions at three months' check-up.

Distanceoperation

Fig. 5. distanceoperation uden opklapning.

Fig. 5. Distance operation without creation of a flap.

Kontrol A

Fig. 3. Periapikalt røntgenbillede taget lige efter implantatindsættelse.

Fig. 3. Periapical X-ray taken just after implant placement.

|

1004 |

B

Fig. 6. a. Klinisk billede ved 3-års kontrol. b. Røntgenkontrol efter 3 år.

Fig. 6. A. Clinical image at three year check-up. B. X-ray checkup after three years.

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

Implantatindsættelse | vIdenskab & klInIk

kirurgi eller indlæg af knogletransplantater, eller endnu bedre at man venter og benytter Type 3 eller Type 4 indsættelse (3,25).

klInIsk relevans

Patienttilfælde De to følgende patienttilfælde blev ved ekstraktion behandlet med direkte indsættelse af implantater; det første med lapoperation og det andet uden. Det første patienttilfælde er en 58 år gammel mand, som blev henvist af sin tandlæge for vurdering af 2+ (Fig. 1A og 1B).

Røntgenoptagelse afslørede en omfattende cervikal rodresorption, og ekstraktion blev anbefalet (Fig. 1B). Begge nabotænder var intakte, og i samråd med patienten blev det bestemt at erstatte den mistede tand med implantatforankret protetik.

Det blev endvidere bestemt at foretage direkte indsættelse af implantat i ekstraktionsalveolen, hvis forholdene tillod det. I forbindelse med det kirurgiske indgreb blev patienten sat under 24 timers antibiotikadække (Dalacin®, Pfizer, New York, USA).

Efter opnåelse af sufficient analgesi blev der lagt randsnit regio 321+ samt vertikalt aflastningssnit regio 3+ for at skaffe overblik og adgang til rodstumpen og operationsområdet (Fig. 2).

Rodstumpen blev fjernet atraumatisk ved hjælp af en periotom. Et 4.3 x 13 mm implantat (NobelReplace, Nobel Biocare Management AG, Zürich-Flughafen, Schweiz) blev indsat efter Brånemarks kirurgiprotokol (2) (Fig. 2 og 3).

Implantatet blev placeret i den palatinale del af ekstraktionsalveolen og med den cervikale del under niveauet for den palatinale væg for at kompensere for forventet knogleresorption (Fig. 2). En intakt og bred bukkal knoglevæg med marginale eksostoser favoriserede direkte indsættelse og gav desuden let adgang til autolog knogle (Fig. 2). Autolog knogle blev høstet og anbragt i spalten omkring implantatet. Dækskrue blev sat på plads og såret lukket med enkeltsuturer (Supramid, B. Braun Melsungen AG, Tyskland). Postoperativt fik patienten udleveret smertestillende tabletter, ibuprofen (Ibux, Weifa AS, Norge) og blev anbefalet at skylle med klorheksidin (Corsodyl, GlaxoSmithKline, UK). Ved første postoperative kontrol efter 10 dage blev suturerne fjernet.

Helingen var forløbet uden komplikationer. Kontrolundersøgelsen efter tre måneder viste også upåfaldende kliniske forhold (Fig. 4), og distanceoperationen blev udført (Fig. 5).

Kronebehandling blev påbegyndt ca. fire uger senere med aftryk på fiksturniveau. Der blev fremstillet zirkoniumabutment og zirkoniumkrone. Kontrolundersøgelse efter tre år viser stabile kliniske og røntgenologiske forhold (Fig. 6A og B).

Andet patienttilfælde viser en direkte indsættelse af implantat i regio +2 uden lapoperation. En 28 år gammel kvinde blev henvist for vurdering og eventuel implantatindsættelse regio +2, som havde været udsat for traume, mens patienten var teenager. Lige før henvisningen mærkede patienten under spisning pludselig et «knæk» fra en tand i venstre side af overkæben. Klinisk og røntgenologisk undersøgelse viste kronefraktur af +2 (Fig. 7A og B).

Nabotænderne +1 og +3 var rodfyldte, men ellers intakte.

Patienten ønskede ikke broerstatning, og efter en del diskus-

Direkte indsættelse af implantater i den æstetiske zone (overkæbens frontregion) kan være en relevant behandling i få udvalgte tilfælde, hvor der efter ekstraktion er en intakt bukkal knoglevæg med en marginal tykkelse på mere end en millimeter. gingiva skal opfylde kriterierne for en tyk vævsbiotype, og alveolens morfologi skal tillade palatinal

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

placering af implantatet. Ved direkte indsættelse sikres vellykkede langtidsresultater ved kritisk kasusudvælgelse, optimal kirurgisk kompetence og systematisk postoperativ opfølgning. Den generelle anbefaling i den æstetiske zone er, at implantatindsættelse udføres fire til otte uger efter ekstraktion.

Præoperativt A

B

Fig. 7. a. Præoperativt klinisk billede. b. Periapikalt røntgenbillede af +2 viser kronefraktur.

Fig. 7. A. Preoperative clinical image. B. Periapical X-ray of +2 shows crown fracture.

Direkte indsættelse

Fig. 8. efter direkte indsættelse af implantat.

Fig. 8. After direct placement of implant.

|

1005 |

vIdenskab & klInIk | Sekundærartikel

Efter 3 uger

Kontrol A

B

Fig. 10. a. Klinisk billede ved 3-års kontrol. b. Røntgenbillede ved 3-års kontrol.

Fig. 9. Kliniske forhold 3 uger efter distanceoperationen.

Fig. 9. Clinical conditions three weeks after distance operation.

sion blev det bestemt at udføre implantatforankret protetisk restaurering af +2. For at reducere behandlingstiden blev direkte indsættelse nævnt som et alternativ, hvis de lokale anatomiske forhold tillod det. Under lokalanalgesi blev roden fjernet med periotom. Efter nøje inspektion af ekstraktionsalveolen blev et 4,3 x 13 mm implantat sat direkte ind i ekstraktionsalveolen (NobelReplace, Nobel Biocare Management AG, Zürich-Flughafen, Schweiz) (Fig. 8).

Distanceoperationen blev udført fire måneder senere. Det protetiske arbejde begyndte tre uger efter distanceoperationen med aftryk på fiksturniveau (Fig. 9), indsættelse af zirkoniumabutment og fremstilling af færdig zirkoniumkrone. Kontrolundersøgelsen tre år senere viser stabile kliniske og røntgenologiske forhold (Fig. 10A og B).

Diskussion I denne artikel er to kliniske tilfælde præsenteret. I det første blev ekstraktion af 2+ og direkte indsættelse af implantatet i ekstraktionsalveolen udført efter mobilisering af bukkal og palatinal lap. Optimal adgang til alveolen lettede atraumatisk fjernelse af fraktureret rodstump og gav desuden vigtig information om lokale morfologiske forhold. Lapmobiliseringen gav også adgang til høst af autolog knogle, som efter behov kunne fyldes i spalten omkring implantatet. Ved udformningen af lappen blev der lagt et distalt aflastningsnit. Set i retrospekt havde en mesial placering af aflastningssnittet været gunstigere med henblik på at sikre bedst mulig blodtilførsel til den bukkale lap (26). Med intakt og veldimensioneret bukkal alveolevæg og uden fæstetab på nabotænderne var denne patient en god kandidat til direkte implantatindsættelse (15,19). Det kliniske og røntgenologiske billede tre år efter operationen understøtter denne antagelse. Implantatet udviser fuld røntgenologisk osseointegration, og kronen på 2+ giver et harmonisk æstetisk billede uden synlig horisontal resorption af processus alveolaris. |

1006 |

Fig. 10. A. Clinical image at three year check-up. B. X-ray at three year check-up.

Flere kliniske undersøgelser har vist, at slutresultatet ved enkelttandsimplantater i den æstetiske zone er afhængigt af en palatinal placering af implantatet i ekstraktionsalveolen (17, 21). En undersøgelse på 42 patienter rapporterede tre gange større gingival retraktion ved bukkal placering af implantatet sammenlignet med palatinal placering (21). Via statistiske analyser viste en anden undersøgelse, at graden af manglende bukkal knogledække ved reoperation efter fire måneder var mere udtalt, jo nærmere den bukkale væg implantatet blev placeret (17). Muligheden for at placere implantatet i en palatinal position i alveolen var en absolut forudsætning for valget af direkte indsættelse i det første patienttilfælde.

I en undersøgelse, hvor der på 93 patienter blev udført ekstraktion og Type 1 indsættelse af implantater i overkæbens frontregion, var den bukkale knogleresorption mere end dobbelt så stor som den palatinale (36 % mod 14 %) (14). Denne og flere andre undersøgelser (24,27) har vist, at den bukko-linguale reduktion udelukkende sker i den marginale tredjedel af ekstraktionsalveolen, hvor rodens volumen er størst og knoglen tyndest. Det kliniske billede for første patienttilfælde efter ca. tre år indikerer sufficient knogledække også bukkalt.

Efter direkte indsættelse fremkommer ofte en marginal spalte mellem implantat og alveolevæg (15). Under helingen fyldes denne spalte hurtigt med blodkoagel, som senere erstattes med osteoidt væv (27). Efter direkte indsættelse i første patienttilfælde blev der i spalten mellem implantat og ekstraktionsalveole indlagt autolog knogle, og primær sårlukning blev tilstræbt.

Der er i dag ingen entydig dokumentation for, om indlæg af forskellige transplantatmaterialer eller brug af membraner er nødvendige for opnåelse af fuldstændig osseointegration og minimal knogleresorption (3,25). En nyligt publiceret kasuistik demonstrerede god osseointegration selv med en spalte på 4,2 mm i bukko-lingual retning og uden brug af knogletransplantation og primær sårlukning (25). I mange tilfælde er autolog tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

Implantatindsættelse | videnskab & klinik

knogle fortsat det optimale transplantat ved rekonstruktive og regenerative procedurer, da vævet både har osteoproliferativ, osteokonduktiv og osteoinduktiv effekt (28). Med let adgang til autolog knogle blev spalten omkring implantatet i kasus 1 fyldt med patientens eget knoglevæv.

I det andet patienttilfælde blev +2 ekstraheret atraumatisk uden lapmobilisering. Selv efter at den frakturerede kronedel blev fjernet, var adgangsforholdene for fjernelse af rodstumpen så gode, at lapoperation ikke blev fundet nødvendig. Eftersom visse undersøgelser indikerer, at ekstraktion efter mobilisering af lap kan resultere i større grad af hårdt- og blødtvævsreduktion (22,23), blev ekstraktion uden lapoperation valgt. Patienten havde desuden en tynd, guirlandeformet gingiva, og rapporter antyder, at denne patientgruppe er mere udsat for gingivale retraktioner end patienter med tyk gingival biotype (21,29). Helingsresultatet tre år postoperativt for +2 viser fuld røntgenologisk osseointegration og harmonisk protetisk erstatning uden gingival retraktion.

I overkæbens frontregion blev den gennemsnitlige bukkale og palatinale knoglebredde efter ekstraktion målt til henholdsvis 1,0 og 1,2 mm (19). Den bukkale knoglevæg blev i 87 % af ekstraktionsalveolerne fundet tyndere end 1 mm, og i kun 3 % var den 2 mm eller mere. Dette indikerer, at direkte indsættelse kun vil være relevant i få tilfælde, hvis kravet om mindst 2 mm bukkal knogletykkelse i den æstetiske zone skal overholdes (18).

I dette æstetisk kritiske område er den generelle anbefaling derfor, at implantatindsættelse udføres 4 til 8 uger efter ekstraktion (Type 2 indsættelse). En sådan protokol giver tid til opvækst af blødtvæv og eventuel heling af lokale patologiske tilstande (18).

Uanset tidspunktet for indsættelse af implantater efter ekstraktion er tæt og systematisk opfølgning af patienterne i et struktureret vedligeholdelsesprogram absolut påkrævet. Der er overbevisende dokumentation for, at kvaliteten af støttebehandlingen er afgørende for et vellykket resultat på langt sigt ikke bare for patienter med parodontal sygdom, men også for patienter med implantatforankret protetik (12).

Abstract (English) Dental implant placement in fresh extraction sockets Clinical studies have documented high clinical success rates when implants are placed according to standard surgical protocol. Yet, having been in use for several decades, implant therapy is still facing every day challenges. In relation to aesthetics the restorative dentist has a hard time providing patients with crowns matching adjacent teeth, and a protocol identifying the optimal time point for implant placement following tooth extraction is still lacking. Furthermore, many patients are uncomfortable wearing temporary restorations for an extended period of time.

Placement of a dental implant in a fresh extraction socket can be considered after thorough treatment planning. This treatment

strategy reduces the total treatment period and the number of surgical procedures, and enhances patient acceptance. However, immediate implant placement may slightly increase the rate of implant failure, cause difficulty in predicting future hard and soft tissue levels, and the morphology of the extraction socket may impair optimal placement and primary stability of the implant. This article reviews literature focusing on immediate dental implant placement and discusses case selection and advantages and disadvantages with the procedure. The presented cases illustrate two different surgical techniques and emphasise important steps during immediate implant placement.

Litteratur 1. Quirynen M, Van Assche N, Botticelli D et al. How does the timing of implant placement to extraction affect outcome? Int J Oral Maxillofac Implants2007;22 (Supp 1):S203–23.

2. Adell R, Lekholm U, Rockler B et al.

A 15-year study of osseointegrated implants in the treatment of the edentulous jaw. Int J Oral Surg 1981;10:387-416.

3. Hämmerle CH, Chen ST, Wilson TG Jr. Consensus statements and recommended clinical procedures regarding the placement of im-

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

plants in extraction sockets. Int J Oral Maxillofac Implants 2004;19 (Supp 1):S26–8.

4. Schulte W, Heimke G. The Tübingen immediate implant. Quintessenz 1976;27:17–23.

5. Schulte W, Kleineikenscheidt H, Lindner K et al. The Tübingen immediate implant in clinical studies.

Dtsch Zahnarztl Z 1978;33:348– 59.

6. Schropp L, Kostopoulos L, Wenzel A. Bone healing following immediate versus delayed placement of titanium implants into extraction

sockets: a prospective clinical study. Int J Oral Maxillofac Implants 2003;18,189–99.

7. Covani U, Bortolaia C, Barone A et al. Bucco-lingual crestal bone changes after immediate and delayed implant placement. J Periodontol 2004;75:1605-12.

8. Ganeles J, Wismeijer D. Early and immediately restored and loaded dental implants for single-tooth and partial-arch applications. Int J Oral Maxillofac Implants 2004;19 (Supp 1):S92–102.

9. Chen ST, Buser D. Clinical and

esthetic outcomes of implants placed in postextraction sites. Int J Oral Maxillofac Implants 2009;24 (Supp 1):S186-217.

10. Paolantonio M, Dolci M, Scarano A et al. Immediate implantation in fresh extraction sockets. A controlled clinical and histological study in man. J Periodontol 2001;72:1560-71.

11. A r a ú j o M G , S u k e k a v a F, Wennström J et al. Ridge alterations following implant placement in fresh extraction sockets: an experimental study in the dog. J Clin

|

1007 |

vIdenskab & klInIk | Sekundærartikel

Periodontol 2005;32:645–52.

12. Botticelli D, Berglundh T, Lindhe J. Hard-tissue alterations following immediate implant placement in extraction sites. J Clin Periodontol 2004;31:820–8.

13. Vignoletti F, Discepoli N, Müller A et al. Bone modelling at fresh extraction sockets: immediate implant placement versus spontaneous healing: an experimental study in the beagle dog. J Clin Periodontol 2012;39:91-7.

14. Sanz M, Cecchinato D, Ferrus J et al. A prospective, randomizedcontrolled clinical trial to evaluate bone preservation using implants with different geometry placed into extraction sockets in the maxilla.

Clin Oral Implants Res 2010;21:13– 21.

15. Botticelli D, Persson LG, Lindhe J et al. Bone tissue formation adjacent to implants placed in fresh extraction sockets: An experimental study in dogs. Clin Oral Implants Res 2006;17:351-8.

16. Ferrus J, Cecchinato D, Pjetursson

EB et al. Factors influencing ridge alterations following immediate implant placement into extraction sockets. Clin Oral Implants Res 2010;21:22-9.

17. Tomasi C, Sanz M, Cecchinato D et al. Bone dimensional variations at implants placed in fresh extraction sockets: a multilevel multivariate analysis. Clin Oral Implants Res 2010;21:30-6.

18. Qahash M, Susin C, Polimeni G et al. Bone healing dynamics at buccal peri-implant sites. Clin Oral Implants Res 2008;19:166-72.

19. Huynh-Ba G, Pjetursson BE, Sanz M et al. Analysis of the socket bone wall dimensions in the upper maxilla in relation to immediate implant placement. Clin Oral Implants Res 2010;21:37-42.

20. Müller HP, Heinecke A, Schaller N et al. Masticatory mucosa in subjects with different periodontal phenotypes. J Clin Periodontol 2000;27:621-6.

21. Evans CD, Chen ST. Esthetic outcomes of immediate implant

placements. Clin Oral Implants Res 2008;19:73-80.

22. Fickl S, Zuhr O, Wachtel H et al.

Hard tissue alterations after socket preservation: an experimental study in the beagle dog. Clin Oral Implants Res 2008;19:1111-8.

23. Blanco J, Nuñez V, Aracil L et al.

Ridge alterations following immediate implant placement in the dog: flap versus flapless surgery. J Clin Periodontol 2008;35:640-8.

24. Araújo MG, Lindhe J. Ridge alterations following tooth extraction with and without flap elevation: an experimental study in the dog. Clin Oral Implants Res 2009;20:545-9.

25. Tarnow DP, Chu SJ. Human histologic verification of osseointegration of an immediate implant placed into a fresh extraction socket with excessive gap distance without primary flap closure, graft, or membrane: a case report. Int J Periodontics Restorative Dent 2011;31:515-21.

26. Lindhe J, Karring T, Araújo MG. The anatomy of periodontal tis-

sues. In: Lindhe J, Lang NP, Karring T, eds. Clinical periodontology and implant dentistry. 5th ed.

Oxford: Blackwell Muncksgaard, 2008;3–49.

27. Araújo MG, Wennström JL, Lindhe J. Modelling of the buccal and lingual bone walls of fresh extraction sites following implant installation. Clin Oral Implants Res 2006;17:606–14.

28. Becker W, Becker BF, Polizzi G et al.

Autogenous bone grafting of bone defects adjacent to implants placed into immediate extraction sockets in patients: A prospective study.

Int J Oral Maxillofac Implants 1994;9:389-96.

29. Kan JY, Rungcharassaeng K, Umezu K et al. Dimensions of peri-implant mucosa: an evaluation of maxillary anterior single implants in humans.

J Periodontol. 2003;74:557-62.

30. Rosling B, Nyman S, Lindhe J. The effect of systematic plaque control on bone regeneration in infrabony pockets. J Clin Periodontol 1976;3:38–53.

copenhagen eruption / impaction symposium march 7th and 8th - 2014 tooth eruption and impaction.

The Copenhagen University Hospital, offers a 2 day course in treatment of eruption disorders.

It is a known fact that one out of five children suffer from eruption problems (third molars included).

At the University Hospital in cooperation with the Copenhagen University School of Dentistry, normal and pathologic eruption has been studied for more than 20 years. Long-term studies of 1300 patients with eruption disturbances affecting all types of permanent teeth has resulted in evidence based treatment strategies. During the course the treatment of 15 different impaction scenarios affecting different tooth types will be described.

The course is of special interest for pedodontists, orthodontists and oral surgeons.

Be updated by 12 specialists.

Jens Ove Andreasen

|

1008 |

Inger Kjær

Mark Hector

Registration and scientific program: www.dentaltraumaguide.org/registration.aspx Registration fee: DKK 2800,- (€ 375 )

Louise Hauge Jette Daugaard- Sven Matzen Kreiborg Jensen

Karin Becktor Jonas Becktor Simon S. Jensen

Helen Torkasvand

Thomas Kofod

Søren Hillerup

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

Bedøvelse i singlepakninger forhindrer kontaminering Septodont er suveræn inden for hygiejne og sikkerhed i forbindelse med bedøvelse.

Skal bestilles på apoteket

Tydelige farvekoder sikrer, at du hurtigt får overblik over de forskellige Septodont produkter.

Hver tubule er pakket for sig i blisterpakninger, hvilket sikrer en hygiejne i top!

Undgå kontaminering under opbevaring på klinikken Septodont leverer som den eneste fremover alle tubuler i enkeltpakkede blisterpakninger. Du skal bare bestille på apoteket som du plejer, så leveres Septanest og Septocaine i de nye pakninger.

Løse tubuler i skuffen er et ”no go” Du skal først åbne den enkelte blister, når bedøvelsen skal lægges.

No go!

Ingen løse tubuler i skufferne

På denne måde forhindres en kontaminering af ydersiden af tubulen og gummimembranen, som kan overføres til patienten.

Det gør, at du nu kan opbevare en åbnet pakning med bedøvelse på klinikken uden at skulle bekymre dig om hygiejnen.

Optimal sikkerhed for patienten Septodont er ydermere den eneste producent, der slutsteriliserer deres produkter, inden de pakkes. Dette er ikke et lovgivningskrav, men en ekstra hygiejnisk sikkerhedsforanstaltning, som giver dig tryghed for, at du gør dit bedste for at sikre dine patienter under behandlingen.

Se produktinformation andetsteds i Tandlægebladet tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

|

1009 |

KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Rekonstruktion af underkæben med fibula og implantatunderstøttet protetik Nikoline Parbo1,2, Nidal Murra1,2, Kristian Andersen1,2, Jytte Buhl2, Birgitte Kiil3 og Sven Erik Nørholt1,2 1 Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, 2Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet og 3Plastikkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital

Formål At evaluere rekonstruktion af underkæben med fibula og implantatretineret protetik foretaget på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Materialer og metoder Inklusionskriterier var 1) delvis resektion af underkæben, 2) rekonstruktion med fibula og 3) behandling i perioden 19982011. Relevante prækirurgiske, intraoperative og postoperative parametre blev registreret.

Resultater I alt 36 patienter blev inkluderet, hvoraf 16 patienter efterfølgende gennemgik implantatretineret protetisk rehabilitering.

Overlevelse af fibula ved seneste kontrolundersøgelse var 97 % efter i gennemsnit 22 måneder med en variation fra 0 til 89 måneder. Halvdelen af patienterne oplevede mindre komplikationer i form af løsning af osteosyntesemateriale, fisteldannelse, og eksponering af fibula til mundhulen. Et fibulatransplantat blev fjernet pga. infektion. Implantatoverlevelsen var 96 %. Tre

|

1010 |

implantater ud af i alt 67 implantater mistedes pga. infektion.

Otte implantater blev ikke inkluderet i protetiske rekonstruktioner. Overlevelsen af de protetiske rekonstruktioner var 100 %.

Konklusion Anvendelse af fibula til rekonstruktion af underkæben var en sikker behandling med en høj overlevelsesrate.

Rehabilitering med implantatretinerede proteser var karakteriseret ved en høj overlevelsesrate og få komplikationer. De opnåede resultater i denne undersøgelse er sammenlignelige med tidligere undersøgelser.

Parbo N, Murra NT, Andersen K et al. Outcome of partial mandibular reconstruction with fibula grafts and implant-supported prostheses. Int J Oral Maxillofac Surg 2013 Jun 14. [Epub ahead of print].

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

kort & godt

Dansk forskning internationalt

Abstract

Morbiditet svarende til donorsted efter udtagning af knogletransplantat i ramus mandibulae Anja Carlsen1, Anders Gorst-Rasmussen2 og Thomas Jensen3 1 Kæbekirurgisk Afdeling, 2Klinisk Statistik/Forskningsadministrationen, Aalborg Universitetshospital og 3Aalborg Universitetshospital

Formål Formålet med nærværende retrospektive undersøgelse var at vurdere langvarig morbiditet og postoperative komplikationer efter udtagning af autolog knogle fra ramus mandibulae.

Materialer og metoder Retrospektiv gennemgang af journaler og røntgen på 325 patienter, der i perioden 1. januar 2000 til 31. december 2010 ved Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, havde fået foretaget udtagning af autolog knogletransplantat fra ramus mandibulae.

Resultater Temporære sensibilitetsændringer af nervus alveolaris inferior forekom hos 6,1 % af patienterne, mens 0,5 % af patienterne havde permanente sensibilitetsændringer. Udtalt hæmatom forekom hos 20 patienter, mens infektion kun forekom hos én patient.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Konklusion Under hensyntagen til begrænsningerne i en retrospektiv undersøgelse fandtes, at udtagning af autolog knogle fra ramus mandibulae er en sikker kirurgisk procedure med minimal donormorbiditet og få postoperative komplikationer.

Carlsen A, Gorst-Rasmussen A, Jensen T. Donor site morbidity associated with autogenous bone harvesting from the ascending mandibular ramus.

Implant Dent 2013. [Epub ahead of print].

|

1011 |

www.cmsdentalSHOP.dk

De 3 skridt der hjælper dine PA-patienter

Bakteriereduktion 1 Reducer bakteriernes vækstbetingelser med en grundig depuration.

2 Eliminer bakterier i alle patologiske pocher med det eller de redskaber du foretrækker: a FotoSan LAD b Antibiotika c Laser

Subgingival

bacterial replacement therapy Boost skiftet til sunde bakterier i pochens biofilm ved at injicere ProlacSan® gelen direkte i alle de behandlede pocher.

Gelen indeholder Lactobacillus brevis og plantarum. Disse stammer har meget gode aggregerings- og fæstningsevner til såvel slimhinde som tandrodsoverflade, så de bliver ikke bare skyllet ud som et kemikalie. Endvidere virker de specifikt antibakterielt mod kendte periopatogene bakterier.

MINT

En tablet om dagen Hjælp de sunde bakterier med at få overtaget i hele mundhulen, så der ikke efterlades et reservoir af patogene bakterier. Lad patienten tage en tablet daglig efter morgentandbørstning.

Kb h/ Sj æl lan d: R ing til He lga på

ProlacSan® Pro Kit ProlacSan leveres som gel eller sugetabletter samt i et Prokit med 15 æsker sugetabletter og 5 sprøjter - nok til 3 måneders behandling af 5 patienter.

42 14 48 51

CMS Dental A/S Ragnagade 7 2100 København

Fyn /Jy lland :

Rin g til Bet tina på 289 2 599 9

T: 3257 3000 F: 3257 1023 www.cmsdental.dk

saMFUnd & arbeJdslIv

Tryghedsordningerne orienterer:

VIGtIG INforMAtIoN

om Erhvervsudygtighedsforsikringen Ny leverandør Fra 1. januar 2014 skifter Tryghedsordningerne leverandør af erhvervsudygtighedsforsikringen til Danica Pension, der i foråret vandt ordningen ved en licitation.

• Ønskes tillægsmoduler op til en dækning på i alt 600.000 kr., skal der afleveres en helbredserklæring, der kun går 2 år tilbage, mod tidligere 5 år.

• Præmien, som allerede er faldet ca. 10 % i 2012 og ca. 15 % i 2013, vil også blive reduceret i 2014 – dog kun i mindre grad.

Forsikringerne overflyttes automatisk Alle eksisterende forsikringer vil automatisk blive flyt-

Optagelse på ekstraordinært lempelige vilkår

tet fra PFA Pension til Danica Pension. Danica Pension

I perioden frem til 1. april 2014 vil de tandlæger, der

udsender nye policer og opkrævninger i løbet af uge

hidtil ikke har kunnet tegne forsikringen, have mulig-

51. Første opkrævning vil ske ved et girokort, da en

hed for at ansøge om optagelse ved at henvende sig til

PBS-opkrævning desværre ikke kan overføres.

Tryghedsordningerne på tlf. 39 46 00 80.

Tandlæger, der den 1. januar 2014 modtager udbeta-

Når tidsperioden er begrænset, er det for at beskytte

ling fra forsikringen, vil dog forblive i PFA på gældende

ordningen, så ingen kan spekulere i først at blive opta-

vilkår. Ophører udbetalingen i PFA Pension i forbindel-

get på lempelige vilkår, efter der er opstået sygdom.

se med en raskmelding, vil forsikringen blive overført til Danica Pension.

yderligere oplysninger ønskes yderligere information om Tandlægeforenin-

Forbedringer

gens Erhvervsudygtighedsforsikring, kan den findes på

Der er flere forbedringer ved den nye ordning:

Tryghedsordningernes hjemmeside – tryghedsordnin-

• Grundmodulet på alle eksisterende forsikringer vil

gerne.dk – eller ved at ringe til Tryghedsordningerne

blive overflyttet til Danica uden klausuler.

på tlf. nr. 39 46 00 80.

• Tandlæger, der opfylder betingelserne for at tegne det obligatoriske grundmodul, skal kun aflevere en meget lempelig helbredserklæring.

• Tandlæger, der tidligere har fået afslag, vil frem til 1. april 2014 kunne ansøge om at blive optaget i ordningen ved at indsende en helbredserklæring, idet optagelseskriterierne er blevet lempet.

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

| 1013 |

tandlÆgebladet I grØnland

I Ilulissat kommer

børnene

i første række

To unge tandlæger tager sig af små 5.000 tandsæt i byen Ilulissat i Grønland.

Børnene kommer til først, mens de voksne må trække et nummer tidligt om morgenen og håbe, der bliver tid til dem senere på dagen. tekst og foto: Anders klebak

I

lulissat, Grønlands tredjestørste by, er som taget ud af en turistbrochure. Ude på fjorden flyder isbjergene stille forbi, og tidligt på eftermiddagen, når tusmørket sænker sig og den iskolde vind bider i kinderne, begynder slædehundene at hyle.

Indenfor i byens tandklinik er klinikchefen – 27-årige Arinnguaq Filskov – midt i en telefonsamtale. Det er en mulig kandidat til en ledig tandplejerstilling, der er i røret. Den foreløbigt eneste, der har henvendt sig, og der er ansøgningsfrist om få dage.

| 1014 |

– Hun lød interesseret, men nu må vi se. Jeg krydser fingre, siger den unge chef.

Det er blevet nemmere – men er stadig ikke helt nemt at få personale til tandklinikkerne i Grønland.

Arinnguaq er selv et godt eksempel på, at tiderne er skiftet. Hun er opvokset i Grønland og har taget tandlægeuddannelsen i Aarhus. Umiddelbart havde hun ingen tanker om at vende tilbage. Familie i Danmark, jobmuligheder og storbyliv trak mere i hende. Men da hun mødte sin mand, som også er grønlænder, og som

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

UngdoMMen sMIler. grønland satser hårdt på forebyggelse af caries hos børn og unge.

Resultaterne er gode, men konsekvensen er, at der er mindre tid til akutte problemer hos de voksne.

gerne ville bosætte sig i Ilulissat, fulgte hun med.

– Jeg havde faktisk ikke det store kendskab til tandplejen heroppe, men jeg tog herop et par somre i studietiden og er meget hurtigt blevet glad for det. Jeg vil gerne gøre noget godt for de mennesker, der bor her, fortæller hun.

5-6 chefer på et år Efter et års ansættelse som almindelig tandlæge på klinikken blev hun chef. På det tidspunkt havde hun haft 5-6 chefer, som alle var vikarer fra Danmark. Arinnguaq mener selv, at det er en stor fordel, at hun er fast-

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

ansat, og at hun kan tale grønlandsk.

Det er nemlig langtfra alle borgerne, der kan dansk, selv om det er obligatorisk i skolen fra 2. klasse.

– Jeg får meget respons fra patienter, der er lettede over, at de møder en tandlæge, de kan tale deres eget sprog med, siger hun.

Hendes 28-årige kollega, Filippa K. Lytting Barry, er dansk, men har altid rejst meget, og umiddelbart efter afslutningen på tandlægeskolen i sommer blev hun enig med kæresten om at flytte til Grønland og arbejde.

I mindst et år.

– Sproget betyder meget. Jeg går til obligatorisk undervisning, men

grønlandsk er svært. Man brækker tungen på de lange ord, siger hun.

En klinikassistent fungerer som tolk. Det er ikke ideelt, siger hun, men det fungerer.

Ude i venteværelset sidder en lille flok børn. De beholder deres overtræksbukser på. Det kan ikke betale sig at tage hele udstyret af, når de efter en tur i tandlægestolen og et par røntgenbilleder skal ud i vejret, som i dag køler Ilulissat ned til minus 10-12 grader.

| 1015 |

tandlÆgebladet I grØnland

» De voksne kan ikke forstå, at vi ikke har tid til dem. De kommer med smerter og er nødt til at gå igen. men jeg har det fint med det. Det er sådan, vi er nødt til at gøre ARINNGUAQ FILSKOV, KLINIKCHEF I ILULISSAT

Siden den såkaldte Cariesstrategi Grønland blev indført i 2008 har det været børnene og de unge, der bliver brugt mest tid på. Fra klinikken åbner klokken otte til frokosttid, bruger personalet udelukkende tid på dem.

Først efter frokost kan de voksne komme til. På en typisk dag dukker 8-10 voksne op på klinikken. De fleste kommer allerede om morgenen og trækker et nummer, går på arbejde og kommer igen klokken halv et. Tidligere blev 70 % af tiden brugt på de voksne, men sådan er det ikke mere. Det betyder, at ikke alle kan komme til, fordi køen nogle dage er for lang. Det skaber frustrationer.

– De voksne kan ikke forstå, at vi ikke har tid til dem.

De kommer med smerter og er nødt til at gå igen. Men jeg har det fint med det. Det er sådan, vi er nødt til at gøre. Det er børnene, vi skal satse på at give gode vaner og sundere tænder, hvis vi skal rykke tandsundheden, siger Arinnguaq.

akUt. Voksne kommer kun med akutte problemer.

De er blevet bedre til at gå til tandlæge, inden det går helt galt. ”Man bliver jo helt glad, når folk kommer med isninger i tænderne,” siger chefdistriktstandlæge Arinnguaq Filskov.

| 1016 |

”du skal bare trække tænder ud” Det stramme budget og tidsplan for de voksne betyder også, at der ikke er råd til broer, kroner og heller ikke altid tænder, som man i Danmark ville rodbehandle.

– Det var lidt svært at vænne sig til i starten, fordi det strider mod det, vi lærer på tandlægeskolen. Her lærer vi jo så vidt muligt at redde tænderne. Her er vi nødt til ofte at trække tænder ud, som man ikke ville

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

saMFUnd & arbeJdslIv

I sneen. tandlæge Filippa K. Lytting barry fik tilbudt en slædetur af en patient. ”Hvis det blev lavet godt, ville han tage os med ud på en tur. Den slags støder man ikke lige ind i i Danmark,” siger hun.

gøre derhjemme. Men det er faktisk ikke så galt, som jeg havde troet. Mange af mine studiekammerater sagde, at nu skulle jeg bare op og trække tænder ud. Sådan er det langtfra, siger Filippa.

De to unge tandlæger dækker hele byens befolkning plus de fire bygder, som skal besøges en gang om året.

I alt små 5.000 sæt tænder. Og de møder lidt af hvert.

Filippa havde for nylig en patient, der kom forbi for at få fulgt op på en rodbehandling. Han havde, viste det sig, et langt større problem, nemlig en stor cyste, som var begyndt at æde sig ind i kæbeknoglen.

– Jeg støder på mange ting, som jeg ikke har prøvet før. Man lærer det hele meget hurtigt. Og vi er gode til at sparre med hinanden. En gang imellem kontakter vi folk i Nuuk, hvis der er noget kompliceret. I forhold til cysten kontaktede jeg min tidligere underviser på tandlægeskolen og fik hjælp, siger Filippa.

Arinnguaq mener, at der gradvist sker noget med mentaliteten på Grønland. Folk bliver mere bevidste om tandhygiejnen, og de henvender sig tidligere på klinikken med problemer.

– Der er alt for mange børn, der spiser slik og drikker sodavand hver dag, og der er stadig voksne på min egen alder, der mangler tænder. Det vil tage lang tid at vende, men det går den rigtige vej, siger hun.

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

FIlM og PaPIr. Det meste udstyr i grønland er up to date, men noget – fx røntgen – foregår på gammeldags manér med film, og journalerne er stadig på papir.

| 1017 |

tandlÆgebladet I grØnland

hvide som sne Tænder næsten så

Cheftandlæge i Grønland Frank Senderovitz går på pension og overlader en gruppe børn og unge med sundere tænder til sin efterfølger, Olina Hansen.

Hun kommer til gengæld til at bokse med stigende pres fra voksenbefolkningen og ulighed i tandsundhed i et land med enorme afstande.

tekst og foto: Anders klebak

| 1018 |

P

å vej op til sit kontor på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk funderer afgående cheftandlæge Frank Senderovitz over den sundhedspolitiske debat i Danmark. Han har fulgt med i sværdslagene om lukning og placering af nye sygehuse: – Folk synes, det er for galt, at der bliver sytten kilometer længere i bil til hospitalet. Det er næsten ikke til at bære at høre på. Der kan godt mangle lidt proportionssans en gang imellem, siger han.

Med sine små 57.000 indbyggere spredt på en enorm kyststrækning, udgør geografien en af de store udfordringer, når det kommer til adgang til sundhedsvæsenet i Grønland. Også til tandlægen. Man sender ikke lige en helikopter i luften for at ordne lidt tandpine i en isoleret bygd. En anden udfordring er at tiltrække tandlæger og uddannet klinikpersonale. Og en tredje er, hvordan man skal bruge de begrænsede midler til en gratis tandpleje, der skal tilgodese en hel befolknings behov. Men på trods af alt det er det en veltrimmet tandpleje og en klar strategi, Frank Senderovitz overlader til sin efterfølger, Olina Hansen, når han går på pension ved årsskiftet.

Og ikke mindst en flok grønlandske børn og unge med sundere tænder.

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

Går af. Frank Senderovitz har været cheftandlæge i Grønland siden 1980 afbrudt af nogle år i Danmark fra 1997 til 2005. ”Frank vil blive savnet.

Han har stået bag mange vigtige tiltag og har altid været opmærksom på og givet sig tid til hver enkelt medarbejder i tandplejen,” siger hans afløser Olina Hansen.

samfund & arbejdsliv

mer længere nede på listen, hvis der er tid og råd ude på klinikkerne.

– Det er en erkendelse af, at vi ikke kan andet end nødtørftigt opfylde behovet for behandling. Vi laver selvfølgelig behandlinger i høj kvalitet, men vi kan ikke lave det hele, siger Frank Senderovitz.

Beslutningen fra de grønlandske politikere gav den nødvendige plads til, at Frank Senderovitz og hans ansatte kunne indføre en ny behovsbestemt børnetandpleje. Med stor hjælp fra to danske tandlæger, Jette og Christian Christiansen, der tidligere har haft succes med at nedbringe caries i den bornholmske kommune Nexø, lancerede man i 2007 en forebyggelsesstrategi med fokus på det enkelte barn.

– Vi har sat nogle ambitiøse mål for at have noget at stræbe efter, og vi har næsten nået dem, siger Frank Senderovitz.

Flere fastansatte En medvirkende årsag til de gode tal er, at det er lykkedes at få tilknyttet tandlæger mere permanent til stillingerne i Grønland. Tidligere har korttidsvikariater dækket størstedelen af stillingerne, men i dag er to ud af tre tandlægestillinger besat af en fastansat. Det betyder meget for muligheden for at følge strategien.

– Der er ingen tvivl om, at vi er og har været rigtig glade for vikarernes indsats. Især i forhold til at dække det akutte behov. Men de fastansatte kan sikre en større kontinuitet, så der netop kan fokuseres mere på forebyggelsesaktiviteter og individuelle behov, siger Olina Hansen.

”Vi kan ikke opfylde alle behov” Det mest konkrete mål er at få caries-statistikkerne bragt ned. Da målene blev formuleret i 2007 i den såkaldte Cariesstrategi Grønland, var Olina Hansen ikke selv med.

Men hun husker sin reaktion, da hun så dem: – Jeg tænkte, ”det når vi ikke, det er alt for højt sat”, fortæller hun.

Men det går den rigtige vej. Fx er andelen af treårige med defs over 8 bragt ned fra 10 til 6 % fra 2008-2012. Og for niårige er andelen af børn med dmfs på 0 steget fra 56,9 til 64,5 i samme periode. Og sådan kunne Olina Hansen, cheftandlæge i Grønlandstandplejen man fortsætte. Selv om de fleste tal ligger

» Vi har en form for tandpleje, der tilgodeser de svage og løfter bunden, men det har også en bagside

lidt under målsætningerne, peger de alle på fremgang.

Opskriften er en massiv satsning på forebyggelse. I 2006 besluttede hjemmestyret, at tandplejens ressourcer først og fremmest skal bruges på to ting: forebyggelse hos børn og unge og akut tandbehandling. Alt andet kom-

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Svaret på, hvorfor flere lader sig fastansætte, kender hverken Frank Senderovitz eller Olina Hansen. De har begge arbejdet i Grønland længe nok til at vide, at det skifter hele tiden. Alene for tre år siden så billedet

| 1019 |

tandlÆgebladet I grØnland

markant anderledes ud. Men nedgangstider i Danmark, nye autorisationsregler og flere grønlændere, der vender tilbage efter uddannelsen, er blandt årsagerne. I dag er fem af distriktscheferne grønlændere, og det er guld værd for tandplejen, mener Frank Senderovitz.

– Det har altid fungeret med tandlæger, som kun kan dansk, men det er selvfølgelig en kæmpe fordel, hvis man taler grønlandsk og kender kulturen, siger han.

Typisk tager klinikpersonale fra de store byer ud til bygderne en gang om året med transportable tandlægestole og udstyr og behandler uafbrudt fra morgen til

» Vi har sat nogle ambitiøse mål for at have noget at stræbe efter, og vi har næsten nået dem

FRANK SENDEROVITZ, AFGÅENDE CHEFTANDLæGE I Langt væk GRøNLANDSTANDPLEJEN Men midt i glæden over fremskridt for børn og unge og flere fastansatte er der dog stadig masser at slås med for den nye aften. Det er dyrt, fordi al transport foregår med skib cheftandlæge. I Grønland er bygderne et tilbagevendende og helikopter, og den forebyggende indsats kan af gode politisk tema. I forhold til sundhedsvæsenet er det en særgrunde ikke foregå på samme måde som i byerne. Det lig udfordring, fordi de ligger isoleret og i lange perioder skaber en geografisk ulighed i tandsundheden. Men selv af året er utilgængelige.

nY cheF. Olina Hansen er oprindeligt uddannet tandplejer, men har siden taget tandlægeuddannelsen i Aarhus og været chefdistriktstandlæge og chef for regionen Disko. Hun har en master i public health. Frank Senderovitz siger: ”Hun er den eneste rigtige til at tage over. Hun kender tandplejen ud og ind og har fødderne solidt plantet i indlandsisen.

| 1020 |

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

saMFUnd & arbeJdslIv

om politikerne ønsker at nedbringe uligheden, mener Frank Senderovitz, at det er en meget svær opgave.

– Du kan aldrig reducere uligheden helt i dette land, fordi der er en kæmpe forskel på, om du bor lige ved siden af klinikken, eller om du bor i en bygd langt væk, siger han.

Olina Hansen er enig. Hun mener, det bliver en af hendes store udfordringer at skabe mere lighed på trods af afstandene. de voksne presser på Også den voksne del af befolkningen føler sig tilsidesat.

Olina Hansen er selv grønlænder og har tilbragt hele sit professionelle liv på Grønland. Hun oplever, at moderne grønlændere kommer med nye behov, som tidligere generationer ikke havde. I Grønlandstandplejen kalder de det voksenpresset – og det stiger.

– Forventningerne ændrer sig, pludselig kommer folk med en lidt skæv tand og spørger, hvad vi kan gøre. For 30 år siden var det normalt, at man gik rundt uden en fortand.

Det er det ikke mere. I dag er folk – især i byerne – blevet meget mere opmærksomme på deres tænder, siger Olina Hansen.

Ofte må voksne gå forgæves med akutte problemer, fordi klinikkerne er fuldt booket. Det er en kilde til kronisk irritation. Men det er en konsekvens af prioriteringen af børn og unge, siger Olina Hansen. En prioritering hun forsvarer fuldt ud, selv om hun også erkender, at den ikke er uden omkostninger.

– Jeg mener, at forebyggelse er den eneste vej frem for os. Vi har en form for tandpleje, der tilgodeser de svage og løfter bunden, men det har også en bagside. Hvis du fx har passet godt på dine tænder og en dag knækker en tand ved et uheld, er muligheden for at få fast protetik meget lille, siger hun.

Som det er i dag, er der heller ikke råd til almindelige rutineundersøgelser af de voksnes tænder. Det betyder, at der er risiko for, at de unge, når de ryger ud af det forebyggende system, hurtigt kan forfalde til de dårlige vaner igen, siger Olina Hansen.

– Nu er vi nået derhen, hvor rigtig mange børn og unge har gode tal. Fra at det hele bliver domineret af dårlige tænder, er vores opgave nu at finde svaret på, hvordan vi fastholder de gode vaner. Det skulle gerne ende med en befolkning med en meget sundere tandstatus end nu, siger hun.

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

DET HAR DE OPNÅET I GRØNLAND: •

Lanceret Cariesstrategi Grønland 2008 – en forebyggelsesstrategi målrettet børn og unge. resultaterne viser tydelige fremskridt fra 2008 til 2012, hvor den seneste måling er foretaget. strategien er inspireret af nexø-modellen og lavet i samarbejde med tandlægeparret jette og Christian Christiansen.

•

Lavet kvalitetsmodel for Grønlandstandplejen baseret på en række klare procedurer og kaizen-systemet, der bl.a. bygger på medarbejderinddragelse på alle niveauer. grønlandstandplejen har fået hjælp fra konsulenterne Sven Bak-jensen og Peter Trudslev.

•

Indført OCR-registrering. Op mod 90 % af 3-, 6-, 9-, 12- og 15-årige bliver i dag registreret.

•

Fået flere fastansatte tandlæger. To ud af tre tandlæger er i dag fastansatte.

| 1021 |

Investoraften d. 17. dec. 2013

– forøg dIn formue!

Kom gratis og hør om muligheder og forventet afKast Kast ved investering i en K boligudlejningsejendom

aftenens program kl. 19.30 - 21.30: v velkomst og præsentatIon o indehaver johnny munk-hansen, drift & udvikling aps • (CMA & statsautoriseret revisor) o Advokat (H) Torben Winnerskjold, partner Abel & Skovgård Larsen InvesterIng I bolIgudlejnIngsejendom o generelt o økonomiske forhold o Præsentation af koncept o Gennemgang af konkret ejendom - investorindskud fra dKK 100.000 - Finansiering, drift og ejerskab - Forventet løbende afkast, samt ved exit - optimeringsmuligheder

jurIdIske forhold ved InvesterIng I bolIgudlejnIngsejendom o boligreguleringsloven • Omkostningsbestemt husleje • Det lejedes værdi • Fri markedsleje o Lejeforhøjelse/udvikling o Købs- og salgsproces o Ejeraftale ved køb med andre afrundIng og spørgsmål tak for I aften t tIlmeldIng på: tilmelding@driftogudvikling.dk Investoraften foregår: sønder alle 9 – 8000 aarhus c, i kantinen hos Abel & Skovgaard Larsen

Aftenen giver kursusbevis på 2 timer (2 point)

saMFUnd & arbeJdslIv

Visionsdag 2013 afholdt Den 23. november var omkring 200 tandlæger samlet til en fagpolitisk dag med masser af diskussioner om tandlægefagets nutid og fremtid.

Det er første gang, at Tandlægeforeningen afholder visionsdag, efter at man på foreningens hovedgeneralforsamling for to år siden besluttede, at man kun holder generalforsamling hvert andet år. Visionsdagen bliver en fast tilbagevendende begivenhed, de år, hvor der ikke afholdes hovedgeneralforsamling.

Dagens diskussioner var organiseret i otte workshops med forskellige emner. På de kommende sider kan du se, hvad otte deltagere svarede, da Tandlægebladet spurgte til dagens diskussioner og udbytte.

Tekst: Trine ganer Foto: Heidi Lundsgaard

TANdlÆGE FORENINGENS VISIONSdAG

2013

”Hør hvilke ting formanden allerede umiddelbart efter Visionsdagens afslutning kan sige, at man bl.a. vil gå videre med i videoklippet her: tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

| 1023 |

TANdlÆGE FORENINGENS VISIONSdAG

2013

Workshop 1

ULIGHED I TANDSUNDHED Hvad var det mest interessante, I diskuterede?

– Der var lagt op til, at vores diskussion skulle omhandle de meget svage grupper. Men vi endte faktisk med at se ulighed i et bredere perspektiv og som noget, der er et problem for mange mennesker – også folk, som arbejder, men tjener lidt. Jeg synes, det er vigtigt at bekæmpe ulighed i tandsundhed i den brede befolkning.

» Jeg fik en fornemmelse af, at Tandlægeforeningen gerne vil lytte til medlemmerne DITTE LUND, PRIVATANSAT TANDLæGE I KøGE

Hvilke resultater forventer du konkret, der kommer ud af det?

– Jeg håber, at Tandlægeforeningen vil arbejde for, at det kommer til at koste et lille beløb at gå til lægen, så der kunne blive midler til mere tilskud til tandbehandling. Vi snakkede også om, at man kunne indføre muligheden for at betale for fx en ekstra tandrensning, når man var hos tandlægen, og at den tandrensning så gik til en patient, der har svært ved selv at betale.

Hvad har du fået ud af dagen?

– Jeg synes, det var ret sjovt. Mit syn på ulighed blev flyttet. Og jeg fik en fornemmelse af, at Tandlægeforeningen gerne vil lytte til medlemmerne.

Workshop 2

LIVET SOM TANDLÆGE I DANMARK Hvad var det mest interessante, I diskuterede?

– Hos os diskuterede vi efteruddannelse, specialer og uddelegering. En af de mest spændende diskussioner handlede om, hvordan flere specialer vil kunne påvirke os som almindelige tandlæger. Jeg er umiddelbart tilhænger af, at der kommer flere specialer, men der kom faktisk nogle synspunkter frem, som jeg ikke havde tænkt over, og som fik mig til at nuancere mine holdninger. Hvis der kommer mange specialister, kan vi risikere, at det kommer til at betyde en nedgradering af almindelige tandlægers faglige kunnen. På den anden side vil vi gerne højne det generelle behandlingsniveau.

Hvilke resultater forventer du konkret, der kommer ud af det?

– Vi kom frem til et konkret forslag, som gik på, at man som tandlæge skal kunne få hjælp til at lægge en egentlig uddannelsesplan, så man kan nå et ønsket fagligt mål.

Det håber jeg, at Tandlægeforeningen vil gå videre med.

Hvad har du fået ud af dagen?

– Det var dejligt at være sammen med kollegaer, og der var en god debat med mange vinkler. Jeg oplevede, at det var nemt som medlem at få indflydelse på Tandlægeforeningens politik og aktiviteter.

» Jeg er umiddelbart tilhænger af, at der kommer flere specialer, men der kom faktisk nogle synspunkter frem, som jeg ikke havde tænkt over SIMON SKOU, KLINIKEJER I HINNERUP | 1024 |

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

» Jeg fik nye input, erfaringsudveksling med kollegaer i branchen og nye tanker og ideer Nejma Ladefoged, PRIVATANSAT TANDLÆGE I VEJLE

På Tdlnet.dk kan du se videoklip af opsamlingerne fra de enkelte workshops www

Gå ind på Tdlnet.dk og søg på ”visionsdag”

Workshop 3

Livet som tandlæge i DK Hvad var det mest interessante, I diskuterede?

– Hvis jeg kun må nævne et enkelt emne, er det diskussionen om, uddelegering til klinikassistenter og tandplejere. Det er ikke helt ligetil, for det er grundlæggende vigtigt, både at sikre tandlægens overordnede ansvar overfor patienterne, og samtidig sikre supplerende uddannelse af tandplejere og klinikassistenter.

billede af stor forskel på sammensætningen af ansatte fra klinik til klinik. Det er vigtigt, at man som klinikejer ser et behov for dygtiggørelse af klinikassistenter og tandplejere. Skal der ”skrues” på tandplejernes og klinikassistenternes uddannelse inden 2025, og i hvilket omfang skal Tandlægeforeningen inddrages? De spørgsmål skal der arbejdes videre med.

Hvilke resultater forventer du konkret, der kommer ud af det?

– Vi uddelegerer allerede dele af vores arbejde til klinikassistenter og tandplejere, men der tegner sig også et

Hvad har du fået ud af dagen?

– Jeg fik nye input, erfaringsudveksling med kollegaer i branchen og nye tanker og ideer, som jeg ikke ville haft adgang til, hvis jeg ikke havde været til stede.

Workshop 4

HVAD VIL DU HAVE FOR DINE KONTINGENTKRONER? Hvad var det mest interessante, I diskuterede?

– At dømme efter diskussionerne i vores workshop er tiden helt klart moden til differentieret kontingent, som afspejler de forskellige gruppers træk på foreningen.

Og det interessante var, at det ikke kun var mig og mine ansatte kollegaer, der havde den holdning. Der sad flere klinikejere, som godt kunne se, at det ville være fair, hvis de skulle betale mere, når de trækker mere på foreningens ydelser.

Hvilke resultater forventer du konkret, at der kommer ud af det?

– Jeg håber, at den kontingentarbejdsgruppe, som i øjeblikket arbejder på et forslag til en ny kontingentstruktur, vil inddrage vores anbefalinger om differentieret kontingent for forskellige medlemsgrupper.

Hvad har du fået ud af dagen?

– Jeg synes, det var en fantastisk dag. Det var dejligt, at man fik lov at komme til orde uden begrænsning. Ingen kiggede skævt til hinanden, og der var plads til alles holdninger. Hvis Visionsdagen bliver gentaget, vil jeg klart anbefale andre at deltage. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

» Der sad flere klinikejere, som godt kunne se, at det ville være fair, hvis de skulle betale mere, når de trækker mere på foreningens ydelser Tina Hunt, privatansat tandlæge i Herning | 1025 |

TANdlÆGE FORENINGENS VISIONSdAG

2013

Workshop 5

OVERENSKOMSTEN 2025 Hvad var det mest interessante, I diskuterede?

– Først og fremmest var der overvejende tilslutning til, at vi fortsat skal have en tandlægeoverenskomst. Men der var også bred enighed om, at den nuværende overenskomst er alt for kompliceret. Den er jo nærmest værre end skattelovgivningen. Der er så mange bindinger i forhold til, hvilke ydelser vi må bruge hvornår. Og det komplicerer hverdagen og går ud over arbejdsglæden.

Hvilke resultater forventer du konkret, at der kommer ud af det?

– Jeg synes, at Tandlægeforeningen nu er mere forpligtet til at være mere åben om, hvad man arbejder for i forhold til fornyelse af overenskomsten.

Hvad har du fået ud af dagen?

– Det var en god dag for medlemsdemokratiet. Der var mange tandlæger, der ikke normalt er fagpolitisk aktive, hvilket var virkelig positivt.

» Det var en god dag for medlemsdemokratiet LARS THøGERSEN, KLINIKEJER I HILLERøD

Workshop 6

MYNDIGHEDSKRAV

– ISO, DEN DANSKE KVALITETSMODEL, NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER. Hvad skal TF arbejde for/imod?

Hvad var det mest interessante, som I diskuterede?

– Vi var alle ret frustrerede over de mange myndighedskrav til os tandlæger. Vi oplever ikke, at vores metodefrihed bliver respekteret. Heldigvis sørgede vores facilitator for, at det ikke bare blev ren brok, men at vi arbejdede konstruktivt på at finde løsninger.

» Vi foreslår, at Tandlægeforeningen bliver mere offensiv i arbejdet med at påvirke lovgivningen ANETTE LøNDAHL ERIKSEN, KLINIKEJER I ALBERTSLUND | 1026 |

Hvilke resultater forventer du konkret, at der kommer ud af det?

– Vi foreslår, at Tandlægeforeningen bliver mere offensiv i arbejdet med at påvirke lovgivningen. Man skal ikke bare sidde og vente på at afgive høringssvar – så er løbet kørt. Foreningen skal arbejde på at være med i det lovforberedende arbejde, og det tror og håber jeg, at man vil tage til sig.

Hvad har du fået ud af dagen?

– Det var alletiders idé med sådan en visionsdag. Jeg ville aldrig gide deltage i en generalforsamling, men det her var virkelig sjovt, og jeg meldte mig faktisk til en arbejdsgruppe, der skal sparre med hovedbestyrelsen. tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

Workshop 7

MERKANTILISERING OG MARKEDSFØRING – hvor er vi på vej hen, og hvad skal Tandlægeforeningens holdning være?

Hvad var det mest interessante, I diskuterede?

– Hos os diskuterede vi merkantiliseringen af vores fag, og vi var alle ret kritiske over for de senere års udvikling, hvor en del kollegaer markedsfører sig ret aggressivt.

Problemet er bl.a., at man giver patienterne en forkert opfattelse af, at tandsundhed er ensbetydende med hvide, perfekte tænder. Desværre var der ingen repræsentanter for det modsatte synspunkt, og det var ærgerligt, for det kunne have været spændende med noget mere modspil.

Hvilke resultater forventer du konkret, der kommer ud af det?

– Det er svært at forestille sig, at reglerne for markedsføring ændrer sig, men det er rigtig vigtigt, at vi fortsætter denne diskussion i Tandlægeforeningen, i Tandlægebladet og os tandlæger imellem.

Hvad har du fået ud af dagen?

– Det var så positivt – meget bedre end jeg forventede.

Det var virkelig energigivende med en masse gode faglige diskussioner med kollegaer.

» Problemet er bl.a., at man giver patienterne en forkert opfattelse af, at tandsundhed er ensbetydende med hvide, perfekte tænder Lise-Lotte L. Hammeken, klinikejer på Frederiksberg

Workshop 8

TANDLÆGEFORENINGENS KOMMUNIKATION OG INDFLYDELSE Hvad var det mest interessante, I diskuterede i din workshop?

– Det var spændende at se, hvor forskellige synspunkter vi har inden for samme forening. I den workshop, jeg deltog i, var der fx holdninger, der gik fra, at der bør være fuld offentlig finansiering af voksentandplejen, til den modsatte, der argumenterede for fuld egenfinansiering.

Det er svært at se, hvordan man skal få de to yderpunkter til at mødes. Og det er netop det, der er Tandlægeforeningens problem i forhold til kommunikationen med offentligheden. Budskabet bliver udvandet, når man skal rumme så mange forskellige synspunkter.

Hvilke resultater forventer du konkret, at der kommer ud af jeres arbejde i workshoppen?

– Jeg tror ikke på den store forandring. De store holdningsforskelle medlemmerne i mellem gør det svært at løse problemet med svag og udvandet kommunikation.

Hvad har du fået ud af dagen?

– Det mest spændende var oplevelsen af at kunne præge udviklingen. Omvendt bekræftede diskussionerne min opfattelse af, at mange af Tandlægeforeningens medlemmer er ret konservative og ikke ønsker den forandring, som jeg synes, der er behov for.

» Jeg tror ikke på den store forandring. De store holdningsforskelle medlemmerne i mellem gør det svært at løse problemet med svag og udvandet kommunikation Jesper Hatt, klinikejer i Skagen tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

| 1027 |

Overblik over dine fordele.

17” Monitor (option)

Fleksibelt assistentmodul logisk og nem betjening

Svingbar fontæne (option: motoriseret) 2-leds nakkestøtte for let håndtering (option Motoriseret)

Progess/Comfort-ryglæn, som giver en optimal adgang til patienterne

Trådløs fodkontrol

Softpolstring perfekt formet for patient og behandler, fås i mange farver

Støjsvage motorer med softstart og softstop

Stolens kan indstilles for både stående og siddende behandler (350 mm – 900 mm) KaVo forhandles gennem:

KaVo 540 lampen er vist: KaVo 540 LED – markedets bedste LED lampe!

Op til 6 valgfrie instrumenter;

• 3- eller flerfunktionssprøjte • KL703 autoklaverbar micromotor (option: Endo funktion) • Turbineslange med multiflex kobling • COMFORTdrive • PiezoLED scaler med stort spidsudvalg • Multifunktionsdisplay Memodent • Ergocam intraoralt kamera • Elektrokirurgiapparat

Usb-interface Multimediefunktioner i betjeningsfeltet Enkel betjening ved hjælp af genvejstaster

Justerbare trayholdere

E70 automatiserer og forenkler hygiejnen.

Indbygget kim-anlæg, sugeslangerens og intensiv desinfektion af instrumentslanger

Vedligeholdelsesklapper for bekvem rengøring

Billigere end du tror...

For yderligere info kontakt venligst: franck.lintrup@kavo.com · tel. +46 76 777 81 22 · www.kavo.se

indlæg & debat

?!

Indlæg & debat

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg:

Kronik

Et ukendt smertehelvede – trigeminusneuralgi eller trigeminussmerter forårsaget af et tandproblem?

Lisa Hougaard, pensionist, tidligere lærer, skoleleder og pædagogisk konsulent, Fredensborg

Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 1030 |

J

eg vågner midt om natten med de mest forfærdelige smerter.

De er lokaliseret i venstre side af ansigtet, halsen, nakken, og de går videre derfra ned i brystkassen og ud i skulderbladet.

Der er dels en konstant smerte af en meget høj intensitet, og dels kommer der nogle jagende smerter

Mit venstre øje løber. Venstre næsebor løber. Det gør ondt i tænderne i den venstre side af munden. Jeg har en tørhed og nogle stikkende smerter i hele mundhulen og nogle vanvittig følsomme punkter i ganen og på gummerne. Bare en let berøring med tungen kan udløse et smertejag. Desuden har jeg en dundrende hovedpine.

Jeg er bange og tænker, at det må være noget alvorligt, når det gør så vanvittigt ondt. Skal jeg mon ringe 112? Jeg tager i stedet nogle smertestillende piller. De hjælper ikke det mindste, så jeg ligger vågen og vrider mig af smerte. Jeg kender nervesystemet og tænker, at det må være trigeminusnerven, der er noget galt med.

Jeg står op og går på nettet. Her står der, at trigeminussmerter er de mest forfærdelige smerter, der findes.

Bare et let vindpust, der rammer et

» Smerterne er helt uudholdelige og føles som en blanding af knivstik og elektriske stød med få minutters mellemrum, som stråler ud i resten af kroppen. De er helt uudholdelige og føles som en blanding af knivstik og elektriske stød. Hver gang de kommer, får jeg en hedetur og er lige ved at besvime.

af triggerpunkterne i ansigtet, kan udløse et smertejag. Der står også, at trigeminusneuralgi er en sjælden sygdom. Anfaldene varer i dage, uger eller måneder, hvorefter de kan fortage sig for at vende tilbage igen tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

indlæg & debat

efter kortere eller længere tids pause.

Sygdommen kan blive så voldsom, at den bliver invaliderende.

Sygdommens årsag er ofte, at en blodåre trykker på trigeminusnerven der, hvor den udgår fra hjernen. Andre gange kan man ikke finde årsagen til smerterne. Og endelig er der tilfælde, hvor smerterne er begrundet i, at trigeminusnerven bliver irriteret

ste former for medicin, der hjælper på trigeminussmerter. De hjælper, fordi de virker beroligende på hele nervesystemet. Medicinen skal optrappes over seks dage, så jeg regner ikke med, at den vil virke, før der er gået nogle dage. Jeg beder derfor om nogle morfinpiller, så jeg kan være sikker på at få sovet om natten. Lægen siger, at morfin ikke virker på nervesmerter,

» Neurologen får forelagt mine symptomer og stiller nogle uddybende spørgsmål. Efter hans vurdering skal jeg i behandling med epilepsimedicin på grund af et tandproblem. Her er der ikke tale om trigeminusneuralgi, men om en irriteret trigeminusnerve.

Under og efter konsultation hos lægen Da jeg om morgenen kommer til lægen, bliver jeg utrolig lettet over, at han kender trigeminusneuralgi. Han har dog ikke tidligere behandlet patienter med sygdommen. Han ringer derfor til en neurolog på Glostrup Hospital, hvor de er specialister i sygdommen. Han gør det, fordi han – som han selv siger – er klar over, at smerterne skal væk så hurtigt som muligt. Dels for at lindre dem, så forpint som jeg er, og dels for at de ikke skal blive kroniske.

Der er teorier om, at det er vanskeligere eller endog umuligt at få smerter til at forsvinde, hvis hjernen først har vænnet sig til dem. Der bliver forsket i det, men der er endnu ikke evidens for det.

Neurologen får forelagt mine symptomer og stiller nogle uddybende spørgsmål. Efter hans vurdering skal jeg i behandling med epilepsimedicin. Epilepsimedicin er – sammen med antidepressiv medicin – de enetandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

og han foreslår sovepiller i stedet. Da jeg fortæller, at sovepiller ikke virker på mig, får jeg alligevel en recept på 10 morfinpiller.

Jeg henter medicinen på apoteket, skynder mig hjem og tager en epilepsipille, og da jeg går i seng, tager jeg en morfinpille. Morfinen virker hurtigt. Hver gang der kommer en jagende smerte, kører det hele rundt, men det er, som om jeg står ved siden af mig selv og betragter den krop, der ligger og vrider sig i smerte. Det føles nærmest, som om det ikke rigtig kommer mig ved. Både den konstante og de jagende smerter aftager gradvist i løbet af natten, og om morgenen er de til min store overraskelse væk. Men jeg har stadig smerter i ansigtet, munden og halsen.

Mit øje og min næse løber endnu, og jeg har fortsat hovedpine – dog ikke så meget som om natten.

Jeg har ikke sovet, men jeg har ligget og glædet mig over, at smerterne allerede var ved at forsvinde.

Jeg kan læse lidt avis, og jeg læser også indlægssedlen i epilepsimedicinpakningen. Der står, at morfin kan forstærke virkningen af epilepsimedicinen – tankevækkende!

Nye symptomer Da jeg går i seng om aftenen, spiser jeg fortrøstningsfuldt den tredje epilepsipille, men jeg føler ikke behov for at tage flere morfinpiller. Jeg falder også hurtigt i søvn og sover tungt indtil klokken tre, hvor jeg vågner med stærke smerter. Jeg bliver hurtigt opmærksom på, at smerterne er anderledes. De er hverken som den konstante dybe smerte eller de jagende smerter, jeg havde natten før. De er også lokaliseret til et meget mere begrænset område, nemlig kind, næse, kæbe og hals.

Da jeg står op for at gå på toilettet, kommer jeg til at se mig i spejlet og opdager, at min venstre kind og kæbe er hævet. Jeg tænker, at det må være på grund af en betændelsestilstand. Er det mon en tandrodsbetændelse eller en tandbyld? Lægen sagde også, at jeg skulle få mine tænder undersøgt. Men hans vurdering var, at jeg godt kunne vente til mandag, hvor min egen tandlæge ville være tilbage fra ferie.

Under og efter konsultation hos tandlægen Det er ikke nemt at finde en tandlæge, der har en ledig tid samme dag, men det er fredag, og jeg kan ikke gå weekenden i møde med en eventuel ubehandlet betændelsestilstand. Jeg finder heldigvis en tandlæge, der har tid i løbet af formiddagen. Da jeg kommer ind, starter han med at tage et par røntgenbilleder. Han kan ikke umiddelbart se tegn på nogen rodbetændelse, og han vil nødigt lave et indgreb, hvis det ikke er nødvendigt, men en af tænderne er markant mere øm end de andre tænder. Han foreslår derfor, at han åbner den og lukker den lige så stille igen, hvis der ikke er betændelse. For – som han siger – han kan ikke bære at sende mig hjem på weekend med et tikkende bombe i munden.

Jeg er rædselsslagen for, at trigeminussmerterne skal eskalere |

1031 |

indlæg & debat

?!

igen, hvis det er et tandproblem, der provokerer nerven, så jeg accepterer straks. Han starter med at bore i tanden. Da han kommer ind til nerven, kan han straks lugte, at der er betændelse. Han fjerner nerven, renser og skyller tanden, sætter en foreløbig fyldning på og ordinerer en penicillinkur. Jeg skal have tanden renset og skyllet nogle gange, inden den kan få en rigtig fyldning

knivstik eller elektriske stød, varer mellem et splitsekund og to minutter og udløses af lette berøringer på huden, spisning og tygning, tale, kold vind, ansigtsvask eller lignende.

Men hvis smerterne kommer i forbindelse med et tandproblem, er det mindre sandsynligt, at det drejer sig om trigeminusneuralgi.

I skrivende stund er mine smerter helt forsvundet, fordi tandproblemet

» Hvis mine trigeminussmerter skyldtes den inficerede tand, så er det slet ikke trigeminusneuralgi, men en voldsomt irriteret trigeminusnerve og dernæst en krone om et halvt års tid, hvis tanden falder til ro.

Nu er jeg så på både epilepsimedicin, penicillin og Ipren. Sidstnævnte skal dæmpe smerterne ifm. tandindgrebet. Og i går var jeg på morfin. Mig som ellers ikke tager medicin! Men jeg har det helt fint med det, fordi jeg håber, at det er for en begrænset periode. Jeg havde heller ikke noget valg. Jeg kunne simpelt hen ikke leve videre med de smerter! Penicillinkuren varer seks dage, men allerede efter tre dage begynder hævelsen at aftage, ligesom smerterne i området omkring kind, næse, kæbe, mund og hals forsvinder mere og mere.

Fakta og generelle overvejelser Hvis mine trigeminussmerter skyldtes den inficerede tand, så er det slet ikke trigeminusneuralgi, men en voldsomt irriteret trigeminusnerve.

Det er nemlig ifølge læge og ph.d.studerende ved Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital, Stine Maarbjerg, sandsynligt, at man har trigeminusneuralgi, hvis man har ekstremt intense smerter i den ene side af ansigtet, der føles som jag, | 1032 |

er blevet behandlet korrekt, og der ikke længere er en hævelse i kæben, der irriterer trigeminusnerven. Måske har det også haft en betydning, at jeg havde aftalt med både lægen og tandlægen, at jeg skulle fortsætte med at tage epilepsimedicinen, indtil tanden var helt færdigbehandlet.

Vi var nemlig bange for, at nerven igen skulle blive provokeret i forbindelse med tandbehandlingerne.

Formanden for patientforeningen, Trigeminus Foreningen, trigeminus. dk, Lonni U. Jensen, siger, at jeg har været meget, meget heldig at komme

helvede i to-tre døgn. Men så heldig er det ikke alle, der er!

På landsplan er der 2.000-3.000 mennesker, der lider af trigeminusneuralgi, med en tilvækst på ca. 200 hvert år. Mange af de nytilkomne lever alt for længe i et smertehelvede, fordi deres praktiserende læger eller tandlæger ikke har nok kendskab til sygdommen. De fejldiagnosticerer smerterne og iværksætter derfor ikke en smertebehandling, der virker.

Nogle af dem får fejlagtigt trukket den ene tand ud efter den anden. Ikke på grund af betændelsestilstande – som i mit tilfælde – men fordi hverken læger eller tandlæger kan finde årsagen til deres smerter. Smerterne føles nemlig ofte, som om de kommer fra tænderne, selvom den egentlige årsag er trigeminusneuralgi. Og når den tand, smerterne først er lokaliseret til, trækkes ud, så føles det, som om smerten flytter videre til den næste tand.

Hvis det er trigeminusneuralgi, der menes at være forårsaget af, at et blodkar trykker på nerven der, hvor den udgår fra hjernen, kan det påvises i forbindelse med en scanning. Her er den rette behandling epilepsi- eller antidepressiv medicin. Hvis man ikke kan tåle medicinen, kan bedøvelse af nerven ved hjælp af forskellige former for nålestiksprocedurer komme på tale i de perioder, hvor smerterne er ak-

» Mange af de nytilkomne patienter lever alt for længe i et smertehelvede, fordi deres praktiserende læger eller tandlæger ikke har nok kendskab til sygdommen til både en læge og en tandlæge, der diagnosticerede og behandlede mine smerter korrekt i første omgang. Jeg kom derfor kun til at leve i et smerte-

tive. Og endelig kan man – som den allersidste udvej – operativt fjerne trykket fra det blodkar, der generer nerven. Hvis man derimod ikke kan tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

indlæg & debat

Bro mellem køber og sælger -Kom godt i gang med ejerskifte finde årsagen til trigeminusneuralgien, vil man alligevel anvende de samme behandlingsformer. Men man kan dog ikke operere, når man ikke kan finde årsagen til symptomerne.

Hvis trigeminussmerterne der­imod er forårsaget af en tandrodsbetændelse/tandbyld, er det nødvendigt med en rodbehandling og en penicillinkur eller eventuelt udtrækning af tanden, hvis den ikke kan reddes. Det sker helt normalt i forbindelse med ca. 5 % af alle rodbehandlinger. Dertil kommer den rette smertebehandling.

I mit tilfælde var det nødvendigt med nerveberoligende medicin til at lindre nervesmerterne, fordi nerven var så ekstremt irriteret, og smerterne var så voldsomme, men det vil slet ikke altid være tilfældet. De smerter, der er forbundet med selve tandindgrebet, skal behandles med helt almindelige smertestillende piller, som fås som håndkøbsmedicin.

Konklusion Hensigten med at skrive denne kronik er at skabe mere opmærksomhed om to sjældne, men ekstremt smertefulde sygdomme. Sygdomme, der medfører, at mange mennesker må: • leve alt for længe med de forfærdeligste smerter i begyndelsen af deres sygdomsforløb, fordi deres læger og tandlæger ikke kan stille den rigtige diagnose og derfor heller ikke kan ordinere en smertebehandling, der virker • leve med et tilbagevendende smertehelvede resten af livet – måske fordi de ikke kom i den rette smertebehandling tids nok eller affinde sig med helt virkningsløs tandudtrækning – ofte den ene efter den anden.

Selvom salget eller købet af din klinik ligger lidt ude i fremtiden er det vigtigt, at du nøje planlægger hele forløbet. En god forberedelse øger sandsynligheden markant for, at du opnår det bedst mulige resultat.

Deloitte, Advodan og Sydbank sætter, i samarbejde med Dental Consult, fokus på ejerskifte og på hvordan du kan planlægge fremtiden for din nuværende eller kommende tandklinik. Samt hvilke juridiske, skattemæssige og/eller finansielle udfordringer/muligheder der kan ligge forude.

Dagens indlæg: • Klinikcoaching • Valg af kliniktype • Fremtidens tandlægeklink (Poul Møller, Tandlæge og formand for STF.) I januar afholder vi endnu et seminar, hvor vi ser på de mange muligheder der er indenfor køb og salg af tandklinikker.

Seminaret afholdes d. 23. januar 2014 kl. 17.00 - 20.00 i Sydbank Schweizerpladsen 1A - 4200 Slagelse

• Forplejning: Inden seminaret vil der være kaffe og kage og der vil serveres en let anretning.

• Pris: Seminaret er gratis, da det sponseres af de 4 faglige

Det er hverken nødvendigt eller rimeligt! Og det kunne undgås i rigtig mange af tilfældene, hvis læger og tandlæger: • var mere opmærksomme på forskellen mellem sygdommen trigeminusneuralgi og smerter i trigeminusnerven, der er forårsaget af et tandproblem • blev bedre til at samarbejde og henvise til hinanden og • iværksatte den rette smertebehandling tids nok, så smerterne eventuelt ikke blev kroniske.

Det kan være meget vanskeligt at finde årsagen til trigeminussmerter, fordi smerterne i forbindelse med trigeminusneuralgi og en irriteret trigeminusnerve på grund af et tandproblem kan være ens. Det vigtigste er derfor, at læger og tandlæger samarbejder om at stille den rigtige diagnose så hurtigt som muligt, så den rette behandling kan iværksættes. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

indlægsholdere.

Sidste frist for tilmelding er: d. 15. januar 2014 (Først til mølle-princip) Tilmelding sker via www.dentalconsult.dk eller til Dental Consult pr. telefon +45 20 20 92 12

|

1033 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

Praksis Pr. 1. 1. 2014 har tandlæge Niels Erik Knudsen solgt sin halvdel af Brædstrup Implantat Center I/S til tandlæge Birgitte Skadborg, som herved er eneejer af Brædstrup Implantat Center.

Fødselsdage 9. december 2013 - 12. januar 2014 30 år Grith F. Carstensen, Struer, 10. december Vicki Føns Christensen, Nuuk, 15. december Sofie Becker Færck, Aarhus C, 17. december Matilde Schade Grølsted, Århus C, 20. december Sasan Vaziri Tehrani, Thisted, 23. december Andreas Oldenburg, Maro, Nerja, 6. januar Evaldas Rutkauskas, Herning, 9. januar Mikkel Østergaard, København Ø, 10. januar Lene Bøjlund, Aarhus N, 10. januar 40 år Irene Dige, Risskov, 9. december Bettina Eriksen, Maribo, 10. december Marianne Rosengren, Tommerup, 10. december Charlotte Lebahn, København S, 12. december |

1034 |

Karin Lhjungmann Pedersen, Ringsted, 17. december Charlotte Bender, Aarhus N, 26. december Rannva Matras, Køge, 29. december Mikkel Wessel Larsen, Taastrup, 5. januar Mai Ankerstjerne Arazm, Thorsø, 5. januar Thorkild Brandtberg Knudsen, Valby, 10. januar Merete Thalbitzer-Foldskov, Charlottenlund, 11. januar 50 år Shahin Khabaz Bovani, Rødekro, 10. december Marie-Louise Astrup-Wrisberg, Vedbæk, 11. december Winni Laila Sonne, Store-Heddinge, 16. december Mitra Moallem Leisner, Assens, 16. december Ann-Karina Lund Pedersen, Rønne, 17. december Charlotte Anais Hansen, Hjørring, 21. december Iben Søegaard Kyndal, Rødekro, 27. december Tomas Zeuthen, Sindal, 27. december Jesper Leth Mouritzen, Roskilde, 8. januar Jonna Louise Høj Illum, Hammel, 9. januar 60 år Birgit Uhrbrand, Virum, 10. december Kel Heilmann, Vanløse, 12. december Ole Dalsgaard, Virum, 12. december Bente Winther, Ry, 14. december Hanne Balling, Holbæk, 16. december Kirsten Mølsted, Helsingør, 18. december Karin Sander, 114 26 Stockholm, 19. december Henrik Cløigaard Christensen , 3EE, Bournemouth, 20. december Merete Wurr, Frederiksberg, 21. december Jens Hagelskjær Sønderby, Vinderup, 23. december Kitty Rasch, Sønderborg, 25. december Jørgen Bjarkam, Aalborg, 26. december Kasper B Slavensky, Sorø, 30. december

Allan Bo Svendsen, Nykøbing F., 30. december Carsten Langemark, Hellerup, 3. januar Jens Christian Diernæs, Roslev, 9. januar Christina Krohn, Odder, 12. januar Anne-Marie Glavind Schou, Rungsted Kyst, 12. januar Finn Andersen, Karlslunde, 12. januar 70 år Jesper Drøhse, Bryrup, 9.december Preben Nissen Bjerring, Værløse, 13. december Dorte Brask, Silkeborg, 28. december Henrik Nørregaard, Charlottenlund, 30. december Jørgen Langwadt Christensen, Nykøbing M, 6. januar Ole Wichmann, Nykøbing F., 11. januar 75 år Poul Sørensen, Esbjerg N, 14. december Lars Stig Andersen, Græsted, 16. december Birthe Jessen, Værløse, 16. december Mogens Joost Larsen, Viborg, 22. december Eimert van Toornburg, 24787 - Fockbek, 22. december Ib Preben Flader, Middelfart, 4. januar John Heino Johansen, Roskilde, 6. januar 80 år Erik Gerhard Rasmussen, Hørsholm, 10. december Bjarne Knudsen, Kerteminde, 22. december Albert Antal, Slagelse, 28. december Bjarne Altenburg, Skjern, 29. december 90 år Niels Hedeager Sørensen, Fredericia, 24. december

dødsfald Alice Sevel, født 1921, Kandidateksamen 1943 Svend Erik Juul, født 1939, Kandidateksamen 1964 tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Navne | SERVICE

Tandlægestuderende

modtager stipendier

fra Tandlægeforeningen Tandlægeforeningen har tildelt skolarstipendier til henholdsvis Sarah Fjellerup Jarmer, der er studerende på Tandlægeskolen i København, og Martin Saaby, studerende på Tandlægeskolen i Aarhus.

Sarah Fjellerup Jarmer har fået 162.000 kr., der skal bruges til at forske i en inflammatorisk tilstand, som påvirker tungeslimhinden, og som kaldes lingua geographica eller geografisk tunge.

I projektet undersøger hun en række patienter med symptomgivende og asymptomatisk lingua graphica for at klarlægge kliniske, histologiske og immunologiske karakteristika hos patienterne og undersøge, om tilstanden har en sammenhæng med psoriasis og allergi, som tidligere studier har indikeret.

Martin Saaby har fået tildelt 137.000 kr. og skal forske i tilstanden peri-implantitis, som er inflammation omkring et tandimplantat og et samtidigt marginalt knogletab. 75 patienter er siden 2008 blevet henvist til Institut for Odontologi på Aarhus Universitet med henblik på diagnostik og behandling af peri-implantitis. På baggrund af disse patienters journaler vil Martin Saaby undersøge, om der findes andre risikofaktorer for udvikling af tilstanden end de, der allerede er identificerede, som plak, rygning og tandtab grundet parodontitis.

FORSKERSPIRER: Formand for Tandlæge­ foreningen Freddie SlothLisbjerg overrakte skolarstipendierne til Sarah Fjellerup Jarmer og Martin Saaby ved Tandlægeforeningens Symposium i Aalborg for nylig.

Foto: Lars Horn tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

|

1035 |

SERVICE | Navne

Patienter til forskningsprojekt

Patienter med mulige allergiske reaktioner i mundslimhinden søges til forskningsprojekt Formålet med projektet er at undersøge patienter med symptomgivende orale lichenoide læsioner og generaliseret stomatitis for at identificere markører der gør det muligt at differentiere mellem orale kontaktallergiske reaktioner og egentlige mundslimhindesygdomme som fx oral lichen planus.

Patienter skal have følgende symptomer: • Orale symptomer og/eller læsioner i relation til restaureringer • Orale symptomer og/eller læsioner der afviger fra normalen fx unilateral oral lichen planus med en atypisk placering eller en diffus stomatit uden kendt årsag • Orale symptomer hvor du måske mistænker en allergisk reaktion Hvis du har patienter der kunne have interesse i at deltage i projektet, så kontakt venligst: Kristine Røn Larsen, tandlæge, ph.d.-studerende, Odontologisk Institut, Københavns Universitet.

Tlf: 35 32 67 26 eller e-mail: krrl@sund.ku.dk Anne Marie Lynge Pedersen, konstitueret institutleder, lektor, ph.d, tandlæge, Odontologisk Institut, Københavns Universitet.

Tlf: 35 32 67 29 eller e-mail: amlp@sund.ku.dk Projektet er godkendt af Videnskabsetisk Komité (H-3-2013-033) samt Datatilsynet

|

1036 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Kalender | servIce

Køb af praksis - i praksis Kursus for tandlæger, der vil købe klinik - nu eller senere

Kom og få inspiration til klinikkøb ved: • Tandlægerådgiverne i Spar Nord Bank - hvordan forbereder du dig på klinikkøb?

• Forfatterne til bogen ”Tandlægens aftaler ved køb af praksis”: Revisor Allan Kamp Jensen: Få skabt økonomisk overblik i forbindelse med køb af klinik Advokat Christian Jul Madsen / Christian Richard Ibsen: Hvilke væsentlige aftaler er der ved køb af klinik?

• En lokal og nybagt klinikejer fortæller om sin opstart KLINIKFINANSIERING – KURSUSDATOER: 23. januar 2014: Spar Nord Bank, Slotsvolden 7, 4300 Holbæk, kl. 17.00 - 21.00 28. januar 2014: Spar Nord Bank, Rådhuspladsen 75, København V, kl. 16.30 - 20.30 29. januar 2014: Spar Nord Bank, Havneparken 4, 7100 Vejle, kl. 17.00 - 21.00 Tilmeldingsfrist 7. januar 2014.

Tilmelding via mail til amh@sparnord.dk - angiv navn, mobilnr. og ønsket kursussted.

Kursusgebyr: Kurset er sponsoreret af Spar Nord Bank.

Fra os vil du modtage bekræftelse ca. en uge før kursusstart.

Medbring bekræftelsen til kurset.

Vi ses og vi glæder os.

Tandlægerådgiverne i Spar Nord Alle kurser afholdes med lidt spisning undervejs. tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

|

1037 |

tættere på

servIce | Kalender

kALender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 1 2014: Deadline: 13. december 2013 Udkommer: 9. januar 2014 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 2 2014: Deadline: 21. januar 2014 Udkommer: 5. februar 2014 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

ItI Sektion danmark økonomi og Implantatbehandlinger Dato: 16.1.2014 Sted: Hotel Scandic Sydhavnen, Sydhavns Plads 15, 2450 København SV Foredragsholder: Tdl. Erik Andersen Møderne varer normalt fra kl. 18.00 til ca. kl. 21.00, inkl. pause; der serveres lidt at spise og drikke.

Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark Årsmøde i dansk Selskab for klinisk oral fysiologi (dSkof) Dato: 31.1.2014 Sted: Hotel Nyborg Strand Arrangør: DSKOF Yderligere info plus og tilmelding: www.dskof.dk

FeBruAr Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

kurser udBudt AF Foreninger, skoLer og FAgLige seLskABer

2014 JAnuAr VoP – ortodonti Et valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter, der vil vide meget mere om tandregulering, selvstændigt fremstille materialer, medvirke ved nødbehandlinger på fast og aftageligt apparatur og vejlede om hygiejne og behandlingsforløb.

9 UV dage (jan-juni 2014) inkl. eksamen med studiestart 23.1.2014. 10 ECTS. Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk Billund-kursus Dato: 10.1.2014, kl. 11.30 til 11.1.2014, kl. 13.00 Sted: Hotel Legoland i Billund.

Arrangør: PTO/TF Målgruppe: Tandlæger og tandplejere, der behandler børn og unge i privat praksis.

Info: Signe Mie Jensen, PTO`s sekretariat, tlf. 33 12 00 20 eller e-mail: pto@pto.dk |

1038 |

dansk selskab for tand- mund og kæbekirurgi (dStMk) Forårsprogram Dato: 27.1.2014 Kæbeledsrekonstruktion med både autolog- og alloplastisk metode ved Anders Westermark, overtandlæge, odont. dr., Åland, Finland 18.3.2014 Antibiotikabehandling, resistensproblemer og resistensforebyggelse i tandlægepraksis.

Ved Niels Høiby, professor, overlæge, dr.med., Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet.

21.5.2014 generalforsamling efterfulgt af foredrag og middag: Tidligt, forsinket eller sent enkelttandimpl- Indsættelse; 10 – års resultater fra randomiseret klinisk studie. ved Andreas Stavropoulos, professor, overtandlæge, dr. odont, Afd. For Parodontologi, Malmö University Sted: Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 København K Yderligere oplysninger: www.dstmk.dk

VoP – oral Sundhedsvurdering og non-operativ behandling Et valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter, der vil videre med udvalgte selvstændige opgaver som klinisk KA. Modulet har fokus på at udvikle den studerendes kompetencer i at vurdere og fremme oral sundhed.

9 UV dage (feb.-juni 2014) inkl. eksamen med studiestart februar 2014. 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk

ItI Sektion danmark økonomi og Implantatbehandlinger Dato: 30.1.2014 Sted: Koldkærgård Konferencecenter, Agro Food Park 10, 8200 Aarhus N Foredragsholder: Tdl. Erik Andersen Møderne varer normalt fra kl. 18.00 til ca. kl. 21.00, inkl. pause; der serveres lidt at spise og drikke.

Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer

Praktikvejledning af klinikassistentelever Er du elevansvarlig klinikassistent eller ønsker at blive det? Så er dette kursus et must!

Varighed: Dagskursus, 8 lektioner Dato: 1 dag i uge 9 Sted: SKT, København Pris: kr. 1.950,Yderligere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

VoP – Service og kvalitetsudvikling på tandklinikken Et obligatorisk modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter, der ønsker styrkede kompetencer i forbindelse med styring og løbende udvikling af service og kvalitet på klinikken.

9 UV dage (feb-jun 2014) inkl. eksamen med studiestart februar 2014. 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

Kalender | servIce

Årsmøde i dansk Selskab for odontofobI Dato 1.2. 2014 Sted: Odder Professor, Ph.d., Dr. odont., Dorte Haubek, Århus, giver oplæg om: Forskellige adfærdsprofiler og personlighedstræks betydning for evnen til at samarbejde ved tandbehandling med fokus på børn og unge.

Den motiverende Samtale, overlæge på Børneafdelingen, Skejby, Århus Universitets Hospital Sune Rubak vil fokusere på anvendelse af den motiverende samtale, introduktion til grundlaget herfor, evidens og tilgang til praktisk anvendelighed samt enkelte øvelser, så vi alle kan være med.

Yderligere info: www.odontofobi.org eller kontaktchristina@vejlskovgaard.dk

MArts dansk Parodontologisk Selskab Dato: 8.3.2014 Sted: ARoS Kunstmuseum i Aarhus Foredragsholdere: Professor Lars Ove Dragsted; Ernæring, inflammation & knogle-metabolisme, Professor Ubele van der Velden; Nutrition, obesity and management of periodontal disease, Videnskabelig assistent Maria Hach; The effect of alcohol consumption on periodontitis in older Danes.

Sprog: Dansk og Engelsk Yderligere info: www.periodont.dk Supragingival tandrensning Teori, øvelse på fantom og arbejde med patient(er) på hjemmeklinikken Varighed: 32 timer + afsluttende prøve Dato: 24.-27.3 samt 14.5 2014 Sted: SKT, København Pris: kr. 8.885,yderligere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

Juni Praktikvejledning af klinikassistentelever Er du elevansvarlig klinikassistent eller ønsker at blive det? Så er dette kursus et must!

Varighed: Dagskursus, 8 lektioner Dato: 1 dag i uge 25 Sted: SKT, København Pris: kr. 1.950,Yderligere info og tilmelding: www.skt.ku.dk dansk Selskab for odontofobi's sommermøde Dato: 21.6.14 Sted: Kolding ACT - Acceptance and Commitment Therapy. 'Hvis lidelse er et vilkår, hvad stiller vi så op?'

Tilmelding og nærmere oplysninger: Alice Kristensen tlf. 40 38 86 08, alicektandplejer@gmail.com

VoP – Implantologi og kirurgi NYT valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulets mål er at udvikle den studerendes kompetencer med at forberede og gennemføre assistance ved oral kirurgisk behandlinger, implantaterbehandlinger, på tandklinikken. Kvalitetssikring og planlægning af rationelle arbejdsgange, patientvejledning før, under og efter indgrebet, præmedicinering og meget mere.

10 UV dage (sep. 14 - feb. 15) inkl. eksamen med studiestart september 2014. 10 ECTS. Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk

sePteMBer VoP – kommunikation i tandplejen Et obligatorisk modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulet fokuserer på at styrke den studerendes kompetencer indenfor den mangfoldig af kommunikation, der finder sted på tandklinikken: direkte mundtligt (med patienter, pårørende, kollega, myndigheder og leverandører) og indirekte skriftligt på informationsmateriale, hjemmesider med mere.

9 UV dage (sep.-dec. 2014) inkl. eksamen med studiestart september 2014. 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk VoP – Administration og drift af tandklinikken Et valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulet fokuserer på at styrke den studerendes kompetencer indenfor de mange administrative

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

opgaver på tandklinikken blandt andet aftalebogen, arbejdsmiljø og APV, patientsikkerhed, journalisering og meget mere.

9 UV dage (sep. 14-jan. 15) inkl. eksamen med studiestart september 2014. 10 ECTS. Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk

kurser udBudt koMMercieLt

2014 JAnuAr dintANdLÆGE – 10 års jubilæumskursus Kursus i ”Dental erosions and Adhesive restorations” Dr. Didier Dietschi og Dr. Francesca Vailati, Geneve Dato: 23. og 24.1.2014 Kl. 09.00-18.00 Sted: Tivoli Congress Center Arni Magnussonsgade 2-4, 1577 København V Deltagerbetaling: kr. 4.000 (1 dag), kr. 7.500 (2 dage) Arrangør: dinTANDLæGE Info: www.dintandlæge.dk/For fagfolk/ Kursus 2014 Tlf. 70 22 10 18 eller e-mail til: dorthe@dintandlaege.dk |

1039 |

SERVICE | Kommercielle produktnyheder

produktnyheder De viste produktnyheder er uden for Tandlægeforeningens ansvar.

Sof-Lex™ Spiral finiserings- og poleringshjul.. … er et alsidigt hjælpemiddel til anvendelse efter konturering af dentale restaureringer. Det innovative design gør finisering og polering nem og hurtig.

Sof-Lex Spiral hjulet….

• Tilpasser sig til alle overflader - fra alle vinkler • Er effektivt og når alle flader på anteriore og posteriore restaureringer • Der opnås hurtigt en naturlig glans For yderligere information kontakt 3M ESPE på tlf 43480100

Xerospray Xerospray er en spray, som hjælper, når du føler dig tør i munden. Sprayen indeholder ingredienser, som både stimulerer spytproduktionen, smører og fugter slimhinden samt forebygger huller i tænderne (indeholder fluor, 50 ppm).

Xerospray har en mild smag af jordbær/mint.

Actavis A/S, Tlf. 7222 3131, Email: Kundeservice.dk@actavis.dk

www.3M.dk

www.actavis.dk

3M

Actavis

S p o t O N marketing Online Booking

Kan dine patienter finde dig på nettet og booke tid online?

Patienterne bruger ofte internettet til at finde den nærmeste tandlæge i lokalområdet, og de booker i stigende grad tid online. Med en hjemmeside og online booking er jeres klinik med på tidens trend. I samarbejde med SpotON Marketing tilbyder vi en tablet- og mobilvenlig hjemmeside med integration til DentalSuite Online Booking.

Kontakt DentalSuite på 43 66 44 88 eller dsp@plandent.dk

|

1040 |

Inform hygiejnesystem Inform har samlet alle klinikkens dispensere i ét revolutionerende system, som passer til enhver klinikvæg. inform hygiejnesystem er udviklet i samarbejde med førende danske industrielle designere, hvor fokus har været at nå ind til kernen i skandinavisk design, så funktion og stilrene linjer går op i en højere enhed.

Dispenserne er udført i aluminium, og kan placeres i række eller enkeltvis.

www.plandent.dk

www.inform-as.dk

Plandent

Inform tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Kommercielle produktnyheder | servIce

demetron hærdelampe med Demetron hærdelampe – Demi™ ultra u-40™ – er du kun 40 sekunder fra en fuldt opladet lampe!

Ingen flade bekostlige batterier og lange opladningstider, men med den nyeste teknologi inden for Ultra kondensatorer. 40 sekunders opladning giver dig 25 x 10 sekunders hærdetid med en intensitet på 1.100 mW/cm2 pulserende til 1.330 mW/cm2 hvert sekund. Med lysdioder i spidsen af lampen får du en ensartet og optimal lysintensitet.

Kontakt Kerr på tlf. 24223608 eller 40929616. www.KerrDental.eu

Xerorinse Xerorinse er et mundskyl uden alkohol, som stimulerer spytproduktionen, når du føler dig tør i munden. Den fugter og smører slimhinden samt forebygger huller i tænderne, da den indeholder et højt indhold af fluor (0,2% NaF). Xerorinse har en mild smag af jordbær/mint. Mundskyllet har en højere viskositet end traditionelle mundskyl og efterlader en behagelig og blød følelse i munden efter skylning.

Actavis A/S, Tlf. 7222 3131, Email: kundeservice.dk@actavis.dk www.actavis.dk

Kerr

Actavis

Xerogel Xerogel er en gel, som lindrer, når du føler dig tør i munden. Gelen indeholder ingredienser, som stimulerer spytproduktionen, smører og fugter slimhinden samt beskytter mod huller i tænderne (indeholder fluor, 1.000 ppm).

Xerogel har en mild smag af jordbær/mint.

Actavis A/S Tlf. 7222 3131, Email: kundeservice.dk@actavis.dk

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

PC 7000 Black PC 7000 Black tandbørste kombinerer ”best-in-class” børstning og tandkødspleje med et SmartGuide trådløst display, for at fremme bedre børstevaner. Det virker som en tandlæge/tandplejer i dit badeværelse, vejleder med din tandbørstning og hjælper dig med at børste grundigt og forsigtigt i de anbefalede to minutter. PC 7000 Black leveres også med et tungerense-mode og et luksus rejseetui, så du kan beskytte denne mesterligt skabte børste.

www.actavis.dk

www.dentalcare.com

Actavis

Oral-B |

1041 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

e-mail: ta@tdl.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Henvendelse angående kollegiale henvisninger:

Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Inman aligner.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Lone Sander Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund

Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling inden for følgende fagområder: Endodonti Klinisk Oral Fysiologi Oral Kirurgi Oral Patologi og Medicin Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 69 95 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Thomas Mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet

Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa

Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet |

1042 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

IMPLANTATER

Brædstrup Implantat Center

Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Viborgvej 3, 8000 Aarhus C Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik

KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk

Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann

Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik

Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Dan Sebastiansen Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, 3i, Xive-Friadent, Camlog

|

1043 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater–oldo.dk Pernille Egdø Specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Æstetiske implantatbehandlinger. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobilkirurgi Michael Kristensen Rosensgade 14 8000 Aarhus C Tlf. 86 19 17 11 Mobil 24 81 80 90 michael@aarhustandcenter.dk

|

1044 |

Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion

Kirurgi

Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl.

Retrograd & dento-alv. kir Bjarne Neumann Aalborg Sygehus Postadr.: Las Poulsens Vej 1, 9000 AALBORG e-mail: b.neumann@stofanet.dk Tlf. 99 32 27 94 Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling.

Nervetransposition samt alveolær distraktion.

Mundslimhindelidelser.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Tandlægeskolen – Odontologisk Institut

Final announcement

KASUISTIK SYMPOSIUM PÅ TANDLÆGESKOLEN KASUISTIK-SYMPOSIUM fredag og lørdag den 24. og 25. januar 2014 Program Dag

Emner

Foredragsholdere

Fredag * 8.00ca.12.00

Åbning

v/ konst. institutleder Anne Marie Lynge Pedersen Eva Lauridsen, Lars Bjørndal, Vibeke Qvist, Liselotte Sonnesen, Jette Daugaard, Jesper Reibel

Pædodonti, Ortodonti, Cariologi, Endodonti , Oral medicin

Frokost ca.12.4015.30 Lørdag 8.00 ca.12.00 Frokost ca.12.4015.00

Parodontologi, Kosmetisk tandbehandling, Endodonti, Future perspectives in 3D imaging

Anne Havemose, Ulla Pallesen, Lars Bjørndal Michael Bornstein

Cariesforebyggelse på ny, Oral Rehabilitering og Dental Materialer

Svante Twetman, Ulla Pallesen, Klaus Gotfredsen, Esben Boeskov Øzhayat, Lars Poulsen, Sharifah Abdullah Jakob Lempert, Lone Forsberg, Betty Holm, Ana Benetti.

Kæbeledsdiagnostik og røntgen, Oral Kirurgi

Merete Bakke Malene Hallund, Lars Pallesen, Thorkild Knudsen.

* Parallel program for klinikassistenter om fredagen Detaljeret program og tilmelding se:

www.odontefteruddannelse.ku.dk/evoi/ Venlig hilsen konst. Institutleder Anne Marie Lynge Pedersen

Guldsponsorer

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh.

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Dan Sebastiansen Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater-oldo.dk Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Alt indenfor oral kirurgi, ortodonti og implantater. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk |

1046 |

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Jylland

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Tandlæge Nina Bergmann H Chidekel Rosenørns Alle 38 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 64 04 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti

Oral Patologisk Laboratorium

Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti

Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19

Ortodonti

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti

Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50

Oral histopatologi

Fyn

Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Produktinformation til Septodont annoncen i Tandlægebladet Septanest injektionsvæske Produktresume for Septanest (Articainhydrochlorid 40 mg/ml, Adrenalin 5 mikrogram/ml som adrenalintartrat hjælpestof: natrium) injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 14. august 2012. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk samt på www.plandent. dk og tlf. 43 66 44 44. Terapeutiske indikationer: Ledningsog infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde: Septanest bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelses-teknikker og disses komplikationer.

Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering).

Dosering: * Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. * Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år.

Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/ kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer*: Dette produkt må under ingen omstændigheder gives til børn under 4 år, ved overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen, samt ved overfølsomhed over for hjælpestofferne. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi.

Hjerte- og iskæmiske sygdomme. Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension. Alvorlig hypotension. Tyrotoksikose.

Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAOhæmmere eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi. Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen* Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. * Genoplivningsudstyr, ilt samt andre genoplivningsmidler skal være tilgængelige til umiddelbar anvendelse. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme.Septanest skal administreres med forsigtighed hos patienter, der tidligere har haft epilepsi. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme, især allergisk astma. Der er indberettet meget sjældne tilfælde af langvarig eller uoprettelig nerveskade (både sensorisk og gustativt tab) efter mandibulær blokade analgesi. Patienter i behandling med antikoagulantia*: Ved samtidig behandling med antikoagulantia bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin.

Sikkerhedsregler: Hver gang lokalbedøvelse anvendes skal følgende være tilgængeligt: Krampestillende medicin *, muskelafslappende midler, atropin og vasopressorer og benadryl eller adrenalin ved alvorlige allergiske eller anafylaktiske reaktioner.

Genoplivningsudstyr (især ilt) som, om nødvendigt, muliggør assisteret ventilering. De anbefalede doser bør ikke overskrides.

Den laveste dosis, som resulterer i effektiv bedøvelse bør anvendes for at undgå høje plasmaniveauer og alvorlige bivirkninger.

Toksiske koncentrationer i blodet nedsætter hjertets lednings-

evne og excitabilitet*. Det anbefales at patienten er fastende indtil han/hun fuldt ud har genvundet følelsen i det bedøvede område. Grundig og konstant overvågning af kardiovaskulære og respiratoriske (tilstrækkelig ventilation) vitale tegn og patientens bevidsthedstilstand skal foretages efter hver lokalbedøvende injektion. Vær her opmærksom på, at rastløshed, uro, tinnitus, svimmelhed, tågesyn, tremor, depression, eller døsighed kan være tidlige advarselstegn på CNS-toksicitet . Septanest indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis (beregnet ud fra maksimal dosis). Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva* kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin*. Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere* kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septanest bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika kan sensibilisere hjertet over for katekolaminer og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septanest. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika.Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet . Graviditet: * Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning: * Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain.

Bivirkninger: * Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Hjerte, Almindelig: Bradykardi, takykardi. Nervesystemet, Almindelig: Hovedpine, paræstesi (tab af følelse, brænden og snurrende fornemmelse) i læben, tungen eller begge. Hypæstesi.

Nervesystemet, sjælden: Smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletran*. Koma, facialisparese, søvnighed. Nervesystemet, meget Sjælden (<1/10.000): Vedvarende hypoesthesia og gustativt tab efter mandibulære eller inferiore alveolare nerveblokader.

Hud og subkutant væv, almindelig: Ansigtsødem. Vaskulære sygdomme, almindelig: Hypotension. * Længerevarende forstyrrelse af nerveoverførslen kan forekomme, når articain er givet.

De sensoriske symptomer ophører sædvanligvis i løbet af 8 uger.

Overdosering: De fleste bivirkninger forårsaget af lokalbedøvelse er pga. overdosering. Overdosering inden for odontologi er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Behandling af komplikationer: Hvis der opstår tegn på akut forgiftning, skal al injektion af Septanest øjeblikkeligt indstilles. Ilt bør hurtigt gives, om nødvendigt med assisteret ventilation. Hvis kramperne ikke standser spontant inden for 15 – 20 sekunder skal der intravenøst gives et krampestillende middel (f. eks. diazepam 5-10 mg eller thiopental 100 – 150 mg). Muskelafslappende midler kan blive nødvendige, men kræver trakeal intubering. Hypotension og/eller bradykardi kan behandles intravenøst med ephedrin 5 – 10 mg. I tilfælde af hjertestop skal genoplivning af hjerte og lunger øjeblikkelig indledes. Den anbefalede dosis er adrenalin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov og atropin 1 mg i.v. hvert 3.5. minut efter behov (maks. dosis 0,04 mg/kg). Acidosis skal behandles. Udlevering: B. Farmakodynamiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Farmakokinetiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Hjælpestoffer: Natriumchlorid; natriummetabisulfit; dinatriumedetat; natriumhydroxid; vand, sterilt. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule

til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN: Spécialités Septodont -58, rue du Pont de Créteil - 94100 Saint-Maur-des Fossés – Frankrig.

Septocaine injektionsvæske Produktinformation: Septocaine, injektionsvæske (Articainhydrochlorid 40 mg/ml og Adrenalin 10 mikrogram/ ml som adrenalintartrat). Præparatbeskrivelse: De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 17. august 2011. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk og kan fås ved henvendelse til Plandent A/S, tlf. 43 66 44 44.

Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi.

Dosering og indgivelsesmåde: Septocaine bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelsesteknikker og disses komplikationer. Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering). Dosering: 1 ampul: 1,7 ml (68 mg articainhydrochlorid). Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. Injektionen skal foretages langsomt (ca. 1 ml/min). Overskrid ikke hvad der svarer til 7 mg articainhydrochlorid per kg kropsvægt, hvilket passer med 7 ampuller til en person, der vejer 70 kg. Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år. Maksimumdosis er 7 mg/kg. Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer: Dette produkt MÅ UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER gives under de følgende forhold: Til børn under 4 år. Overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen. Overfølsomhed over for natriummetabisulfit eller over for et eller flere af de øvrige hjælpestoffer. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi, Hjerte- og iskæmiske sygdomme, Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension, og alvorlig hypotension. Tyrotoksikose. Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere (eller behandling med disse midler inden for de sidste to uger) eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Patienter, hos hvem det er sandsynligt, at generel anæstesi er nødvendigt for at kunne udføre proceduren. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi.

Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. *Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen. Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. Septanest bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme og hos patienter der tidligere har haft epilepsi. Septocaine bør ikke anvendes hos patienter med mangelfuld plasmacholinesteraseaktivitet. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme. Patienter i behandling med antikoagulantia: Ved samtidig behandling med antikoagulantia (f.eks. heparin eller acetylsalicylsyre) bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur ved administration af lokalbedøvelse kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed. Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Samtidig brug af disse stoffer bør almindeligvis undgås. I situationer hvor samti-

dig behandling er nødvendig, er en omhyggelig monitorering af patienten afgørende. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. *Interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva (som maprotilin og imipramin) kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin (medføre alvorlig forlænget hyper-tension).

Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere (som propranolol) kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septocaine bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika (som isofluran) kan sensibilisere hjertet over for katekola-miner og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septocaine. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika. Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet. *Graviditet og amning. Graviditet: Sikkerheden ved anvendelse af lokalanalgetika til gravide er ikke klarlagt med hensyn til påvirkninger af fosterudviklingen.

Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning. Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain. *Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Patienter, der oplever systemiske bivirkninger i løbet af eller umiddelbart efter administrationen af Septocaine bør rådes til ikke, at betjene motorkøretøjer eller maskiner før end tegnene og/eller symptomerne er ophørt. *Bivirkninger.

Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Almindelige: (≥1/100 til <1/10): Bradykardi, takykardi, hovedpine, paræstesi, hypæstesi, ansigtsødem, hypotension. Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100): Kvalme, opkastning, diaré, kløe, hypertension. Sjælden (≥1/10.000 til < 1/1.000): myokardiedepression og hjertestop, angina pectoris, takyarytmi, palpitationer, smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletrang, koma, facialisparese, søvnighed, diplopi, nydriasis, ptose, myosis, enoftalmus nystagmus, tinitus, øget respirationsfrekvens, respiratorisk lammelse, gaben, angioødem, vævsnekrose, svedeture, muskeltrækninger, toniske-kloniske kramper, akut ødematød hævelse af thyroidea, varmefølelse, allergiske reaktioner og i mere alvorlige tilfælge anafylaktisk chok, nervøsitet, angst, rastløshed, forvirring og agitation. *Overdosering: Overdosering er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Symptomer, som skyldes det lokalanalgetiske stof articain: CNS- eller kardiovaskulære bivirkninger kan opstå. Acidose, som resulterer i forværring af de toksiske bivirkninger. Symptomer, som skyldes det vasokonstriktoriske stof adrenalin: Kardiovaskulære symptomer såsom varmefølelse, svedeture, hjertebanken, migræne-lignende hovedpine, blodtryksstigning, angina pectoris, takykardi, takyarytmi og hjerte-stop. Udlevering: B. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (okt 2011): Varenr. 003016 – 4 x 50 tubuler – kr 1273,85, Varenr. 003033 – 8 x 50 tubuler - kr 2231,30 – Varenr. 002993 – 50 tubuler – kr.

367,80. Indehaver af markedsføringstilladelsen. Spécialités Septodont, 58, rue du Pont de Créteil, 94100 Saint-Maur-des Fossés, Frankrig.

INDHOLD GODKENT AF

Hvad sker der når jeres patienter selv spørger ind til klinikkens behandlinger?

Vi tilbyder et brugervenligt patientinformationssystem til venteværelset.

En Healthcare Channel løsning er økonomisk fordelagtig for klinikken.

Kontakt os allerede i dag og hør hvorfor.

Tlf. 70 20 99 15 www.healthcarechannel.dk

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

Healthcare Channel er en afdeling af det danske firma Immediad A/S

|

1047 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 E-mail: hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37.1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk

|

1048 |

Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Sjælland Anders H. Christensen PLUS1 Tandlægeklinik Parodontal kirurgi samt diagnostik og behandling af marginal parodontitis og periimplantitis Rødovre Centrum 193 Tlf. 36 70 76 00 E-mail: roedovre@plus1.dk www.plus1.dk Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Microbiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Lone Sander, ph.d.

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/ Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis.

Vimmelskaftet 47, 2.

1161 København K Tlf. 33 93 03 38 E-mail: sbar@sund.ku.dk

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d.

Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. ørsteds Vej 38, 1.tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser. torben jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

søVnAPnø og snorken

Fiberforstærket komposit

Natashia IngemarssonMatzen Lic.odont., E-MBA Toftegårds Allé 7, 2500 Valby Tlf. 36 17 70 50 nim@tandlaegeselskabet.dk Medlem af American Academy of Sleep Medicine Rhinometri, Pharyngometri, søvnregulering og behandling af obstruktiv søvnapnø

rodBeHAndLing Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti Vitus jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

æstetisk tAndPLeJe john orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab.

E-mail: orloff@hauser.dk jan f. thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21

everX Posterior den perfekte dentinerstatning, som forhindrer eller omdirigerer frakturers vandring gennem fyldningen

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

Scan koden og bestil en prøve eller ring på

23 26 03 82 tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Alkolog

Kreds 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Birgit Juul Nielsen

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 40 28 92 85

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

Ved stemningslidelser

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Rådgivning

Tlf. 98 10 20 86

v/erhvervspsykolog

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje

Majken Blom Søefeldt

Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tlf.nr. 60 40 72 10

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Marie Winding

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Smedelundsgade 39 4300 Holbæk

Lars Munk

Tlf. 59 43 43 11

Nøregade 38 1.

Vivian Riel

Privat: 61 77 55 43

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3 Louise Wilhelmsdal

Peter Boch

Nørregade 11

Stadionvej 32

4930 Maribo

6510 Gram

Tlf. 54 78 03 70

Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

|

1050 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Tandsundhed Uden Grænser forbedrer tandsundheden for udsatte grupper i verdens fattigste lande

Klik ind på www.tug-dk.org og hjælp smilet på vej

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlægefor-

have en ansættelseskontrakt, der

eningens standardkontrakter, bliver

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

lovens betingelser opfyldt. Kontakt

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

altid Tandlægeforeningen, inden

Offentligt ansatte tandlægers

du skriver kontrakten under. Læs

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

mere om ansættelseskontrakter på

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 1 2014: 13/12

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 9/1

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 2 2014: 21/1

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 5/2

efter aftale med dig.

quickANNONCER Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen ligger efter den dato, hvor bladet udkommer.

Tandlægeskolen i København søger faglærer til ledige stillinger på Tandklinikassistentuddannelsen Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4041

Holstebro Kommunale Tandpleje søger Souschef og tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4057

Tandlæge søges til Stoholm (Midtjylland) ERFAREN klinikassistent med flair for service og administrativt arbejde søges til klinik i Københavns centrum Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4048

dinTANDLÆGE-Hillerød søger klinikassistentelev Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4055

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Tandplejer med erfaring søges til klinik på Sydfyn Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

1052 |

Quick nr. 4059

Tandlægehuset i Hillerød søger receptionist Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

|

Quick nr. 4058

Quick nr. 4060

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Stillinger | servIce

stiLLinger tiLBydes Privat ansættelse

TANDLÆGE SØGES TIL STØRRE KLINIK PÅ SYDSJÆLLAND Vi er et tandlægehus med 5 tandlæger, men da den gamle chef er på vej på pension, skal vi bruge en erfaren, positiv og empatisk tandlæge som afløser for ham.

Klinikken er beliggende i et smukt gammelt hus i flere planer.

Klinikken er fuldt digitaliseret, og alle klinikrum er up-to-date.

Vi har gode personalefaciliteter samt fine møderum, da klinikken lige har overtaget naboejendommen.

Klinikken har et godt renomme i lokalområdet og fungerer i en vis udstrækning som henvisningsklinik for implantatbehandlinger, som den gamle chef tager sig af.

det er ikke noget krav, men den nye tandlæge må gerne have nogen (eller megen) erfaring inden for implantologien.

Klinikken har udelukkende brugt Straumann implantater til enkeltkonstruktioner, broer samt attachmentprotetik i en periode over 15 år. der er masser af potentiale i stillingen og stadig meget at lave på klientellet ansættelse pr. 1/5-14 - ansøgningsfrist 31/1-14 Tandlægehjørnet I/S www.sydtand.dk cpk@tandlaege.dk

stiLLinger tiLBydes offentlig ansættelse

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

3-årig klinisk videreuddannelse i ortodonti

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

Odontologisk Institut Krav: Tandlægeuddannelse og min. 2 års fuldtids beskæftigelse med praktisk klinisk odontologi, heraf mindst 1 år med børne- og ungdomstandpleje svarende til 1440 timer.

Ansøgningsfrist: 3. februar 2014.

Det fulde opslag: www.jobportal.ku.dk Yderligere oplysninger: Professor Inger Kjær, (35 32 66 74, ik@sund.ku.dk)

www.ku.dk tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

|

1053 |

SERVICE | Stillinger

Holstebro Kommunale Tandpleje søger: SOUSCHEF MED STEDFORTRÆDERFUNKTION

TANDLÆGE TIL HEL- ELLER DELTIDSANSÆTTELSE:

Er du tandlæge og søger du ledelsesmæssige udfordringer, i kombination med alsidig tandbehandling af børn, unge og omsorgspatienter, så er muligheden her.

Vil du være tandlæge i en relativt stor kommunal tandpleje, med masser af faglige udfordringer og gode muligheder for kollegial sparring?

Om jobbet: Din rolle som souschef vil bl.a. bestå i: – at være stedfortræder for overtandlægen, som du også refererer til.

– personaleplanlægning.

– MUS samtaler.

– medicinindkøb.

– supervision for nyansatte.

– bearbejdning af SCOR tal.

– at deltage i planlægning og indretning af ny centralklinik.

Om jobbet: I en fuldtids tandlægestilling vil du blive leder af eget team, i tillæg til de normale tandlægeudfordringer. Som deltidstandlæge får du et spændende job, med mulighed for faglig udvikling!

Stillingen vil være en kombination af en administrativ stilling og klinisk arbejde.

Vi – – – –

forventer, at du: vil medvirke til kvalitetssikring og vidensopsamling. er fagligt godt funderet og kompetent. har erfaring fra både privat praksis og børnetandpleje. kan bidrage til at motivere det kliniske personale, i retning af optimalt samarbejde og resultatskabelse.

Erfaring med ledelse og relevant lederuddannelse vil være en fordel.

Vi forventer, at du: – vægter kvalitet, faglig sparring og trivsel i et rart miljø, meget højt.

– har hænderne skruet rigtigt på! Dit håndværk skal være i orden, og du skal være kritisk overfor dine behandlinger.

– er teoretisk opdateret, og har lyst til at udvikle dig som tandlæge, både generelt, men også evt. udvikle specielle kompetencer (f.eks. inden for kirurgi, protetik, vågen sedation mv.).

– har let til smil, og kan lide at være på en arbejdsplads hvor humor vægtes meget højt.

Vi ønsker os en tandlæge med entusiasme, der smitter, både på patienter og kollegaer.

Erfaring fra privat praksis vil være en fordel, men er ikke et krav. Og vi vil meget gerne høre fra dig, uanset om du ønsker en fuldtids- eller en deltids stilling.

Vi tilbyder dig: – et absolut spændende og krævende job, med indflydelse på, udviklingen af Holstebro Kommunale Tandpleje.

– spændende faglige udfordringer inden for det tandlægefaglige.

Vi – – –

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.

Ansøgningen sendes til Holstebro Kommunale Tandpleje, Nr. Boulevard 61, 7500 Holstebro.

Eller via www.holstebro.dk

Vi er ca. 30 medarbejdere i tandplejen, som er inddelt i teams med tandlæge, tandplejer og klinikassistenter.

Vi står overfor en forandringsproces i Tandplejen – mhp at forbedre vores tandsundhed markant over de kommende år. Og vi forventer en spændende fremtid for Holstebro Kommunale Tandpleje, med bl.a. indflytning i Center for Sundhed, når det står færdigt.

Du kan læse mere om os på www.bevar-smilet.dk/Holstebro og om de nyopslåede stillinger på www.holstebro.dk

tilbyder dig: en stilling, hvor der er plads til udvikling en arbejdsplads, hvor man har frihed under ansvar. en arbejdsplads, hvor man kommer hinanden ved og er gode kolleger.

– en arbejdsplads hvor du kan mærke, at det betyder noget at netop du er der.

– en arbejdsplads, der flytter i nyindrettede lokaler inden for overskuelig fremtid.

Vi skal have din ansøgning i hænde senest 13/12 2013 om morgenen.

Vi forventer at indkalde til ansættelsessamtaler i uge 51.

Vi indhenter børneattest.

Yderligere oplysninger om de opslåede stillinger, kan du få ved at kontakte overtandlæge Mogens Jessen, tlf. 9611 6000.

HOLSTEBRO.DK HOLSTEBRO KOMMUNE RÅDHUSET 7500 HOLSTEBRO www.facebook.com/HolstebroKommune

|

1054 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

Stillinger | SERVICE

GENOPSLAG AF CENSORATER I CENSORKORPSET FOR TANDLÆGEUDDANNELSERNE I DANMARK I overensstemmelse med Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) af 24. juni 2012 (BEK nr. 666) genopslås censorater for perioden 1. april 2014 - 31. marts 2018 inden for følgende fagområder.

• Blokkursus tænder (knogle, gingiva, tænder herunder tandmorfologi) (KU) • Cariologi og endodonti (KU) • Klinisk oral fysiologi I (KU) • Odontologisk materialelære (AU) • Oral diagnostik (KU) • Patologisk anatomi (AU) (AU = Aarhus Universitet, KU = Københavns Universitet) Beskikkelsen foretages af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser efter indstilling fra Censorformandskabet.

På www.au.dk/om/stillinger/sun/vip/ • En beskrivelse af censorernes opgaver • Krav til censorernes kvalifikationer • Honorar • Links til Studieordning for den Odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse på hhv.

Aarhus Universitet og Københavns Universitet Ansøgning Ansøgningsskemaet til censorbeskikkelse skal anvendes og findes på www.au.dk/om/stillinger/sun/vip/ Spørgsmål af odontologisk karakter rettes til Censorformand Judith Autrup på e-mail autrup@oncable.dk. Evt. yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Aarhus Universitet, Studieadministrationen, Health, Jeppe Norskov Stokholm, tlf. 8716 7574 eller e-mail jns@sun.au.dk.

Ansøgningen skal være Censorformandsskabet i hænde 18. december.

Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 44.500 studerende og 12.000 medarbejdere, der sikrer resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2013 udgør 6.3 mia. kr.

Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

|

1055 |

servIce | Køb og salg

køB og sALg

KLINIK OG BOLIG Centralt nyborg 125 m2 skøn lejlighed med have til voldgrav og nørre Torv. Kr. 9.5oo,- mdl. e-mail svending@c.dk - Tlf. 65 31 85 80

DPF Dansk Praksis Formidling

Peter Thode Loft

loft@praksisformidling.dk

40 19 10 10

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

Dental Consult ApS VI SÆLGER DIN KLINIK Vi yder professionel rådgivning omkring køb og salg af klinikker, herunder formidling af salg, goodwillberegning, finansieringsmuligheder, selskabskonstruktioner, klinikdrift m.v.

Klinikmægleren ApS • Samsøgade 28, 2. sal 8000 Aarhus C • Tlf. 61 28 32 30 E-mail: info@klinikmaegler.dk • www.klinikmaegler.dk

|

1056 |

v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

Leverandørhenvisninger | SERVICE

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Advokater • Banker • Dental­

lidt friskere - lidt hurtigere

e-mail: ta@tdl.dk

laboratorier • Hygiejne •

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Guldarbejde - Marylandbroer

Der faktureres for et halv år ad gan-

Service & reparation • Tandpleje-

Attachment - alternative special attachments

gen den 1. juni og den 1. december.

midler • Vikarservice • Øvrige

Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl

Metal keramik

Regulering Bidskinner

Advokater

Sportsskinner Advokatfirmaet Lou & Partnere

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

niels gade advokat (H)

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Dynamic - over alle grænser Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

nyHavn 6 ∙ dk 1051 købenHavn k Telefon 33 11 93 13 Telefax 33 32 08 48 e-mail: ng@adv-nyhavn.dk

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Fugl

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Nordjylland

dentallaboratorier Fyn

Mogens Larsen

Aalborg

europaKroner

Dentallaboratorium A/S

Dentallaboratorium ApS

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

5100 Odense C

5230 Odense M

Tlf. 98 12 53 03

Tlf. 66 13 40 88

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

info@larsen-dental.dk

Sjælland

Midtjylland

Storkøbenhavn

Dental Laboratorium ApS

Medlem af Danske Dental Laboratorier

NDC

eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

www.supradent.dk

SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 12

|

1057 |

servIce | Leverandørhenvisninger

FLÜGGE

DENTAL

NYHED! KaVo MASTERtorque turbine

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

HygieJne

Dentalopvaskemaskiner

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

al Perfectio git n Di

KaVo Scandinavia AB Franck Lintrup · +46 76 777 8122 franck.lintrup@kavo.com · www.kavo.se

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk

Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

www.planmeca.com

reVision – AdMinistrAtion Et stærkt alternativ!

Revisionscentret

instruMenter

for læger og tandlæger

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

ZACHO.RØNVIG AS Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

Kvalitet med ansvar Kvalitets tandlægeinstrumenter til lave priser Tlf: 7182 6583 www.mamedicals.dk info@mamedicals.dk Jernbane Allé 37 A 2630 Taastrup

Revision. Skat. Rådgivning.

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

www.pwc.dk/tandlaege

JTA DENTAL salg & service Ap - det handler om tillid

serVice & rePArAtion

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL KaVo Specialisten - det handler om tillid salg & service ApS OM TRYGHED OG TILLID! - det handler om tillid Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca KaVo Specialisten KaVo Specialisten Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

kLinikudstyr – indretning – inVentAr

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

rectus ApS Engtoften 11-13 tandlægebladet annonce_40x20.indd 1 8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

Inventar til tandlægeklinikker 10/11/10 10:22:30klinikrum · sterilisation · reception ·

venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

|

1058 |

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumen

Telefon: 44 92 54 00

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

TBL-055.indd 1

21/05/07 11:03:10

Leverandørhenvisninger | servIce

Bestil varer til klinikken Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Du kan søge information om vores produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

Eurocard Tandlæge ann.

VikArserVice

07/0

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Statoil kundekort til dig Statoil fyringsolie til dit hjem Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

øVrige

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

tAndPLeJeMidLer Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Care Value

Køberrådgivning Care Value Care Value Care Care Value Value Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value

Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Udlev drømmen om egen praksis Køberrådgivning

Køberrådgivning

Køb og opstartom af klinik Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen om egen praksis Udlev drømmen om egen praksisomom Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen egen om egen praksis praksis Køb og opstart afUdlev klinik Rådgivning hele vejendrømmen Køb og opstart af klinik Udlev drømmen om egen praksis Køb og opstart afvejen klinik Rådgivning hele Køb og opstart klinik Køb og Køb opstart og opstart af af klinik af klinik Rådgivning hele vejen Køb og opstart af klinik Rådgivning hele vejen Vagn Rasmussen Rådgivning

hele vejen Rådgivning Rådgivning hele hele vejen vejen Rådgivning hele vejen

Mobil: 23 20 33 21 E-mail:Rasmussen Info@Care-Value.com Vagn Web: 23 www.Care-Value.com Vagn Rasmussen Mobil: 20 33 21

Vagn Vagn Mobil: E-mail: Mobil: Vagn

E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 Vagn Rasmussen E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

E-mail: Mobil: E-mail:

Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen

Mobil: 2333 20 33 Mobil: 23 Mobil: 20 2321 2021 33 21 Vagn Rasmussen E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value

Udle Udle Udle Køb Køb Køb Råd Råd Råd

|

1059 |

nY start

“Det er en stor

anerkendelse SVEN ERIK NØRHOLT / 48 ÅR overtandlæge ved afdeling for tand-, Mund- og kæbekirurgi på aarhus Universitetshospital og nu også klinisk professor i tand-, mund- og kæbekirurgi.

FOTO: nICKY bOnnE

Har det hele tiden ligget i kortene, at du skulle være professor?

– Nej, titlen er ikke det afgørende for mig. Det er ikke noget, jeg er gået specifikt efter fra starten, men det er da bestemt en milepæl for mig, som jeg er rigtig stolt over at have nået.

Hvordan har din rolle på afdelingen ændret sig?

– Det bliver forventet, at jeg agerer på en anden måde og med større autoritet. Når jeg skal gøre noget på afdelingen eller på universitetet, kan jeg med større gennemslagskraft sige, at jeg gerne vil have det sådan og sådan. Det er en ny rolle for mig, og den skal jeg også lære at udfylde og være opmærksom på.

Hvad betyder titlen for din faglige identitet?

– Det er helt klart en stor anerkendelse. Det er en klar markering af, at det er den her retning, jeg kommer til at fortsætte min karriere i, og det er jeg glad for, for det er det, jeg gerne vil. Jeg kunne ikke ønske mig det bedre – både klinisk behandling og forskning. Nu gælder det så om fortsat at levere nogle resultater, der svarer til titlen. Det er det, der er udfordringen.

Hvilke muligheder giver titlen dig helt konkret?

» Det er ikke noget, jeg er gået specifikt efter fra starten, men det er da bestemt en milepæl for mig

– Det bliver fx lettere at søge om midler til projekter, også i internationale sammenhænge. Og i et skandinavisk samarbejde er jeg blevet bedt om at være vejleder for en forsker fra Norge. Det ville formentlig ikke være sket, hvis jeg ikke havde været professor. I et andet skandinavisk samarbejde om knoglesygdomme har jeg fået en funktion som leder af den danske del af undersøgelsen, og det er også til dels på grund af titlen.

CV • 1988 • 1994

• 1998 • 2013

| 1060 |

Uddannet tandlæge fra Aarhus Tandlægehøjskole Autoriseret som specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Overtandlæge ved Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi på Aarhus Universitetshospital Ph.d.-grad fra Aarhus Universitet Udnævnt som klinisk professor i tand-, mund- og kæbekirurgi ved Aarhus Universitet

tAnDLægEbLADEt 2013 | 117 | nR. 12

det er også faglighed at reagere på tvivl Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

Se mere på

JOBANNONCE

Pernelle Frickmann og Heidi Lykke, produktchefer i Plandent

Er du tandlæge? Har du lyst til at arbejde på den anden side af tandlægestolen?

Så hører vi gerne fra dig!

Plandent er på udkig efter en initiativrig, visionær og handlekraftig produktchef med flair for videreformidling af både eksisterende og nytilegnet viden.

Som produktchef skal man trives med at være produktnørd, samtidig med at man skal kunne stå foran en større forsamling og kommunikere med gnist og entusiasme.

Hvad det indebærer at være produktchef hos Plandent, ved farmaceut Heidi Lykke og tandlæge Pernelle Frickmann om nogen. Vi spurgte dem, hvorfor de har valgt at arbejde hos netop Plandent, og svaret er entydigt: Jobbet er udfordrende, dagligdagen travl og dynamisk, og stemningen i huset rigtig god. Ikke to dage er ens!

Det er vigtigt, at man er tryg ved at stille sig op foran en stor forsamling af tandlægekolleger og forklare om produkter og arbejdsmetoder, understreger Heidi. Præsentationer og foredrag er en stor del af jobbet, og det har krævet tilvænning, men med oplæring og stor intern opbakning, er det gået rigtig godt,

konkluderer Heidi og uddyber: ”I Plandent bliver man kastet ud i en masse nyt! Og det er helt i orden at lave fejl – bare man lærer af dem”.

Som produktchef hos Plandent har man en stor kontaktflade blandt både kunder, kolleger og leverandører, hvor man fungerer som det vigtige bindeled. ”Vi formidler henholdsvis produktinformation og kundeønsker til de respektive parter”, fortæller Heidi, og Pernelle supplerer: ”Jeg ser os faktisk som et professionelt ekspertfilter, som sparer klinikkerne for en masse tid og omkostninger.”

Både Heidi og Pernelle er begejstrede for at kunne bruge deres dentalfaglige baggrund i deres virke som produktspecialister, og de bliver hurtigt enige om, at det nok er en fordel at være lidt af en ”produktnørd” – én, der konstant følger trends og udviklingen i markedet. Som produktchef er du nemlig ansvarlig for en stor produktportefølje. Det er spændende og udviklende, men kræver også, at du har sans for det gode købmandskab, er initiativrig og har en god forretningsforståelse, konkluderer de.

Pernelle og Heidi har henholdsvis 10 og 20 års ansættelse på bagen hos Plandent. Begge peger på den gode stemning internt. ”Vi er altid gode til at hjælpe hinanden”, fortæller Pernelle, ”og så har vi det sjovt!” ”Ja, det er bestemt tilladt at grine – også højt…”, slutter Heidi med et smil.

Kunne du tænke dig at blive en del af teamet, kan du kontakte markedsdirektør Thomas Bjerrum på thomas.bjerrum@plandent.dk eller 43 66 44 13. Vi kalder løbende ind til samtaler.

Læs jobopslaget på vores hjemmeside Plandent.dk eller Jobindex.dk.