Tandlægebladet 9 - 2014

nr. 9 // SEPTEMBER 2014

årgang 118

Tandlægeforeningens Danish Dental medlemsblad Journal

Oral cancer

Tandlæger redder liv

Præmaligne læsioner Oral cancer Spytkirteltumorer Maksil rekonstruktion Patologisk fraktur Cancerbehandling – senfølger

Udnyt os!

Vi er til for d

ig!

Nordenta stiller konsulenter til rådighed i hele landet Med Nordenta som samarbejdspartner får du alt dette – og meget mere til…

– vi er kun et enkelt opkald væk • FORBRUGSVARE – med mere end 14.000 varer behøver du kun handle ét sted

• UDSTYRSSERVICE – Danmarks største serviceorganisation med teknikere i hele landet sikrer din drift

• WEBSHOP – døgnet rundt, og når det passer ind i klinikkens dagligdag

• LAB – oversøisk og digitale løsninger

• UDSTYR & KLINIKINDRETNING – stor ekspertise gennem 24 år Sjælland /Fyn

Nordenta A/S

• AL DENTE – fuldt integreret it-kliniksystem, rost for at have landets bedste support

Jylland Pia Eis Salgschef – forbrug, LAB & al dente Sjælland/Fyn/Jylland Mobil 26 88 06 04 . pe@nordenta.dk

Lene Langgaard Konsulent – forbrug, LAB & al dente Midt- og Sønderjylland Mobil 26 87 19 20 . ll@nordenta.dk

Lotte Bjerre Konsulent – forbrug, LAB & al dente Sjælland/Fyn Mobil 26 87 19 30 . lob@nordenta.dk

Anders Huulgaard Clausen Konsulent – forbrug, LAB & al dente Midt- og Nordjylland Mobil 26 88 06 06 . anc@nordenta.dk

Michael Jessen Konsulent – forbrug, LAB & al dente Storkøbenhavn Mobil 26 87 19 19 . mj@nordenta.dk

Peer Schneevoigt Hansen Konsulent – udstyr, indretning & service Jylland Mobil 26 87 19 24 . psh@nordenta.dk

Jens Petersen Salgschef – udstyr, indretning & service Sjælland/Fyn Mobil 26 87 19 22 . jkp@nordenta.dk

Glenn Roy Markussen Konsulent– udstyr, indretning & service Jylland Mobil 26 87 19 23 . grm@nordenta.dk

Rikke Husted Konsulent – udstyr, indretning & service Sjælland/Fyn Mobil 26 87 19 74 . rh@nordenta.dk

Claus Nielsen Produktspecialist – CAD/CAM & røntgen Jylland/Sjælland/Fyn Mobil 25 12 04 71 . cni@nordenta.dk

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

Indhold

indhold

Tandlægebladet nr. 9/september 2014

kort & godt

samfund & arbejdsliv

680 Leder

724 T andlæger kan redde liv

682 S trålebehandlede patienter mødes af mistro og lang ventetid

728 “Man

skal ikke tro, at det nogensinde bliver normalt igen

683 Kort nyt

734 Fremtidens

oral cancer-patienter får bedre livskvalitet

VIDENSKAB & KLINIK

736 Kredsgeneralforsamlinger

2014

691 F aglig leder

Indlæg & Debat

692 H olmstrup P, Jontell M Præmalignitet i mundslimhinden

740 Læserbrev: Paradentosebehandling

698 R eibel J, Kenrad B, Karcinom i mundslimhinden – tidligere diagnostik er mulig

741 R eferat: European Postgraduate Students’ Orthodontic Society – EPSOS

702 Reibel

J, Nielsen H Spytkirteltumorer – en sjælden, men vigtig tumorgruppe i mundhulen

SERVICESIDER 742 Nyt om navne

706 Buhl

J, Jensen J, Nørholt SE ”Two stage”-procedure for rekonstruktion af maksil efter hemimaxillektomi

746 Kalender med kurser 748 Kollegiale henvisninger 758 Stillingsannoncer

710 Carlsen

A, Jensen T Centralt kæmpecellegranulom i underkæben med patologisk fraktur 714 Assaad

H, Dynesen AW, Thisted LB, Jensen SB Orale senfølger af behandling for hoved-halscancer 718 Autoreferat

720 Dansk

forskning internationalt

TEMA: ORAL CANCER

Behandling af senfølger

efter cancerbehandling er en livslang udfordring for både patient og tandlæge.

Læs mere på side 714 og 728 >>>

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Tandlægens opdagelse En lille fortykkelse i den bløde del af ganen ændrede Gudny Vestdams liv.

Læs mere på side 724 >>>

|

677 |

MEST LÆSTE på tdlnet.dk Rekordhøjt snit på odontologi 10,4 i karaktergennemsnit for at få en studieplads på Tandlægeskolen i København, mens et karaktergennemsnit på 10,3 udløste en studieplads i Aarhus. Dermed er odontologi et af de studier, der kræver det allerhøjeste gennemsnit for en studieplads. Ikke nok med, at adgangssnittet er rekordhøjt, så trak nyheden også rekordmange klik på Tdlnet.dk. Hele 1.387 klikkede på nyheden.

”

Risikoen for osteoradionekrose vil være der hele patientens liv Siri Beier Jensen, lektor på Tandlægeskolen i København

MINDST læste på tdlnet.dk Genoptagelse af sager hos Arbejdsskadestyrelsen om erhvervsevnetab Tandlæger har nu mulighed for at få genoptaget deres sag om erhvervsevnetab, efter at Kammeradvokaten har konstateret fejl i en række sager. Kun 182 læste nyheden.

Læs mere på side 728 >>>

om Tandlægebladet Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

Anders Klebak (barselsvikar) (journalist) ank@tdl.dk

|

678 |

Trine Ganer (barselsorlov) (administrerende redaktør) tg@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere.

Blandt andet om bladets formål samt en mediainformation

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

ANNONCER Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Trykning: KLS Grafisk ISSN: 0039-9353

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Spytkirtler: Struktur og funktion | kort & godt

Øjeblik Hvert år får godt 1.400 danskere diagnosen hoved-hals-cancer. Else Bruun Henriksen fik konstateret cancer i overkæben for 15 år siden. Hun har fået fremstillet en obturatorprotese. Strålebehandling har desuden påvirket hendes tænder, fortæller hendes tandlæge, Lars Nygaard, Evident Tandlægerne.

FOTO: Lizette Kabré

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

|

679 |

leder

Tandlægen kan opdage cancer De fleste ser tandlægen som en fagperson, der behandler sygdomme i tænder og tandkød – først og fremmest caries og paradentose. Men hvis ret skal være ret, er det mere dækkende at se tandlægen som den sundhedsperson, der har uddannelse og viden om alt, hvad man kan fejle i mundhulen.

Det er ikke sjældent, at vi som tandlæger ser slimhindeforandringer i mundhulen. Heldigvis er de ofte relativt harmløse. Visse forandringer må dog betragtes som forstadier til cancer. Typisk kan det dreje sig om tobaksinducerede leukoplakier. Andre forandringer kan være tegn på egentlig cancer, der kan være livstruende, hvis der ikke bliver gennemført behandling i tide. I mange tilfælde er det tandlægen, der ser de første tegn på forstadier til cancer eller egentlig cancer og sender patienten videre til yderligere udredning.

På grund af et stigende antal tilfælde af cancer i mundhulen gennemfører Tandlægeforeningen i disse uger en oplysningskampagne, der har til formål at gøre både patienter og tandlæger mere opmærksomme på forandringer, der kan være tegn på forstadier eller cancer. I forbindelse med kampagnen har Tandlægeforeningen været i kontakt med patienter, der uopfordret har givet udtryk for, at de næppe ville have været i live, hvis deres tandlæger ikke havde opdaget, at der var noget galt.

At gå regelmæssigt til tandlæge handler derfor ikke bare om at få undersøgt tænder og tandkød. Det handler også om at få efterset mundhulen for forandringer, der i værste fald kan være tegn på alvorlig sygdom.

Patienternes regelmæssige brug af tandplejen er en forudsætning for, at tandlæger kan medvirke til at opdage forstadier til cancer eller egentlig cancer i tide. I Tandlægeforeningen er vi enige i, at det er individuelt, hvor ofte man skal gå til undersøgelse og kontrol hos tandlægen. Men hvis tandlæger skal kunne sætte ind over for fx forstadier eller tegn på egentlig cancer, inden det er for sent, er der grænser for, hvor langt der kan gå mellem tandlægebesøgene.

I forhold til fx mammae- og coloncancer har regeringen været meget optaget af at etablere screeningsprogrammer med det mål, at flere patienter skal overleve. På tandlægeområdet er man gået den modsatte vej, så tandlægerne ser patienterne mindre og mindre. De midler, som man sparer, risikerer man nu at skulle bruge på behandling af cancer, der er blevet opdaget for sent. Det ligner unægtelig de berømte gynger og karruseller – med patienterne som tabere.

”

De ville næppe have været i live, hvis deres tandlæger ikke havde opdaget, at der var noget galt

|

680 |

e tte Kabr Foto: Lize

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

Vi gør hverdagen lettere …

Gruppelivsforsikring – ved Kritisk sygdom og død !!!

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk

KORT & GODT

Strålebehandlede patienter mødes af mistro og lang ventetid Mundhule- og halscancerpatienter får ødelagt deres tænder af stråling, men mange skal slås med regionerne om støtte til dyre tandlægeregninger.

Anders Klebak

S

agsbehandlingstider på over et halvt år eller langtrukne slagsmål med regionernes tandlægekonsulenter. Det er virkeligheden for mange strålebehandlede hoved-hals-cancer-patienter, når de skal søge støtte til tandbehandling. Strålebehandlingen går hårdt ud over både knogler, slimhinder og spytkirtler i munden, og for en stor dels vedkommende betyder det ødelagte tandsæt på kort tid og store tandlægeregninger, når der skal rettes op på dårligdommene.

En af landets førende eksperter i strålebehandlede patienter, tandlæge Lars Nygaard fra Evident Tandlægerne, kalder støttelovgivningen for absurd. Den siger, at patienten selv skal dokumentere betydelige skader som følge af strålebehandlingen. Det giver to problemer, forklarer Lars Nygaard. Dels kan det være svært for en patient at bevise, om et dårligt tandsæt skyldes strålerne.

Dels lægger ordet “betydelige” op til den enkelte tandlægekonsulents fortolkning.

– Det er en gummiparagraf, der er meget svær at håndtere for tandlægekonsulenterne i regionerne, siger han.

Patienter giver op Han vurderer, at mange patienter giver op, når de skal slås med regionen om støtte. Og i enkelte tilfælde når patienten at dø, inden støtten bliver godkendt.

– Det er besynderligt, at man som patient med en alvorlig kræftsygdom skal udsættes for mistro og bureaukrati.

Især når man tænker på, hvor mange millioner en kræftbehandling koster, virker det absurd, at man begynder at blive nærig, når folk får følger af kræftbehandlingen, siger han.

Det synspunkt bakkes op af netværket for Hals- og mundhulekræft i Kræftens Bekæmpelse.

|

682 |

– Hvis man går til lægen med brækket ben, spørger lægen ikke, hvordan benet så ud før ulykken. Det gør man med strålebehandlede patienter, siger Niels Jessen fra netværket.

I patientnetværket mener man, at lovgivningen bør laves om, så man i stedet for at slås om at skaffe dokumentation, eller hvornår skaderne er omfattende nok, får tilskud til tandbehandling, så snart man kommer over en fastsat stråledosis i hoved-hals-området. En anden mulighed er at gøre behandling af senfølger til en opgave for hospitalerne, mener netværket.

– Det ville også give patienterne noget tryghed, at det er folk, der kender til området, som behandler det, siger Niels Jessen.

Lars Nygaard mener også, specialiserede tandlæger skal tage sig af patienterne, fordi det ofte er komplicerede forløb, de skal igennem.

- Det er i dag alt for tilfældigt, hvor patienterne havner, siger han.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til sagen.

FAKTA Ca. 1.400 nye tilfælde af hovedhalscancer om året.

75 procent får stråle­behandling.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Siri Beier Jensen.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

kort & godt

oral cancer

Tandlægeforeningen sætter fokus på oral cancer Flere danskere får konstateret cancer i mundhulen. Derfor søsætter Tandlægeforeningen nu en oplysningskampagne om oral cancer, der skal gøre både patienter og tandlæger mere opmærksomme på forandringer i mundslimhinden, der kan være tegn på forstadier eller cancer.

– Vi kan som faggruppe ikke sidde overhørig, at oral cancer er i stigning.

Vi ved, at vi har en central rolle at spille i diagnostikken, fordi vi ser en stor del af befolkningen regelmæssigt. Samtidig ved vi, at tidlig diagnosticering kan redde liv, forklarer Karsten Møller, formand for Tandlægeforeningens Sundhedsudvalg.

Det er ikke kun forandringer i mundslimhinden, der er fokus på i den nye kampagne. Også behandling af patienter med senfølger efter behandling af oral cancer er i fokus.

– Det er uhyre vigtigt, at privatpraktiserende tandlæger bliver klædt bedst muligt på til de udfordringer, som patienter med senfølger af behandling af oral cancer har. De er en meget udsat og udfordrende patientgruppe, som kræver en særlig viden og tilgang, mener Karsten Møller.

Tandlægebladet markerer kampagnen ved at sætte fokus på oral cancer med nærværende temanummer. Læs bl.a. om behandling af patienter med senfølger i både den videnskabelige sektion og Samfund og arbejdsliv.

Ny brochure om kost, tænder og mund Hvad skal man spise og drikke for at begrænse risikoen for at udvikle tandsygdomme? Det giver Tandlægeforeningens nye patientinformationsbrochure ”Kost, tænder og mund” svar på.

Brochuren informerer både om de 10 nye kostråd og om kostens betydning for udviklingen af forskellige sygdomme i mundhulen, fx caries, tandkødsbetændelse, syreskader, mundtørhed og kræft i mundhulen.

Du kan bestille den nye patientinformationsbrochure via Tandlægeforeningens Forlag på tdlnet@tdl.dk eller tlf. 70 25 77 11.

Som noget nyt kan du også bestille Forlagets produkter online via ­Tdlnet.dk under medier à forlag eller via Tandlægeforeningens hjemmeside.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

NR. 14

Kost, tæn der og mund

Hvad skal du spise og drikke for begrænse at din risiko for at udvikle tandsygdom me?

|

683 |

KORT & GODT

Middelhavskost gavnlig imod oral cancer Jomfruolivenolie, nødder, grønsager, fed fisk, fjerkræ og frugt er fødevarer, som indgår i det, Hjerteforeningen kalder middelhavskost – en menu, som man ved har en gavnlig effekt på forskellige neoplasmer.

Nu han man påvist, at den også er gavnlig imod oral og faryngeal cancer.

Et studie af kostvaner hos næsten 3.000 italienske og schweiziske personer har vist, at risikoen for udviklingen af oral eller faryngeal cancer reduceres signifikant, når middelhavsmaden indgår som en væsentlig del af kosten. Effekten er især tydelig hos yngre mennesker, hos højtuddannede og hos tidligere rygere.

Filomeno M, Bosetti C, Garavello W et al. The role of a Mediterranean diet on the risk of oral and pharyngeal cancer.

Br J Cancer 2014. [Epub ahead of print].

3.419 personer som ved udgangen af 2012 levede med diagnoserne mundhule-, læbe- eller tungekræft.

Dårlig tandsundhed hos cancerpatienter Det er en gængs opfattelse, at patienter med hoved- og halscancer ofte har dårlig tandsundhed på det tidspunkt, hvor de får stillet cancerdiagnosen. En nyere britisk undersøgelse bekræfter den antagelse.

I studiet, som er publiceret i British Dental Journal, har 100 patienter med diagnosen fået bedømt deres orale status før cancerbehandling. To af patienterne var på det tidspunkt tandløse, 70 af de øvrige blev diagnosticeret med marginal parodontitis – 50 af dem med pocher på over 6 mm. 60 af patienterne havde en eller flere carierede tænder, og i gennemsnit var der 2,4 carierede tænder pr. person.

De britiske forskere konkluderer, at den undersøgte gruppe af cancerpatienter havde dårlig tandsundhed.

Critchlow SB, Morgan C, Leung T. The oral health status of pre-treatment head and neck cancer patients. Br Dent J 2014;216:E1.

|

684 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

kort & godt

Internationalt forskningsnyt

Sanering af mundhulen i forbindelse med strålebehandling: Radikal eller konservativ?

Er der noget, tandlæger kan blive uenige om, er det behandlingsplanlægning.

Dette bekræftes i en ny britisk spørgeskemaundersøgelse, hvor 65 specialister i oral rehabilitering blev bedt om at tage stilling til behandling af en række dubiøse tænder hos en patient, der skulle i strålebehandling for mundhulecancer. Selv om flertallet af de adspurgte jævnligt beskæftigede sig med behandling af patienter før og efter stråleterapi, var der stor uenighed om grundlæggende principper. Én gruppe af tandlæger gik ind for radikal sanering, dvs. ekstraktion af mange dubiøse tænder inden strålebehandlingen, herunder også symptomfrie tænder og tænder, der ikke befandt sig i strålefeltet. En anden gruppe var mere konservativ og foretrak rodbehandling frem for ekstraktion, medmindre det drejede sig om helt håbløse tænder. 80 % af tandlægerne havde ingen betænkeligheder ved at indsætte implantater i bestrålede kæber, selv om nogle undersøgelser tyder på, at succesraten i den situation formindskes.

Kommentar ved ledende overtandlæge, ph.d., Jens Thorn, Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg: – Der er risiko for osteoradionekrose ved ekstraktioner og andre kirurgiske indgreb i bestrålede områder af kæberne. Heldigvis kan man med nyere teknikker indsnævre strålefeltet ganske meget, og uden for strålefeltet er der ingen risiko. I Danmark ekstraherer vi derfor infektiøse foci, der befinder sig i strålefeltet, og er meget tilbageholdende med efterfølgende implantatindsættelse. Hvis det er bydende nødvendigt at indsætte et implantat i et bestrålet område, er profylaktisk hyperbar oksygenbehandling en mulighed for at mindske risikoen for osteoradionekrose.

Dewan K, Kelly RD, Bardsley P. A national survey of consultants, specialists and specialist registrars in restorative dentistry for the assessment and treatment planning of oral cancer patients. British Dent J 2014; 216: E27.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

|

685 |

KORT & GODT

citat

”

Da jeg fik stillet diagnosen [mundhule­ cancer, red.], fik jeg en hel masse brochurer af forskellig slags, det fyldte en hel bærepose.

Men ingenting om tænder. Der medfulgte ingen nærmere forklaring, blot udlevering af materialet Anonym patient på www.hovedhalscancer.dk

Dokumenteret efteruddannelse

Henvisningstandlæger får markering for opfyldt krav Det skal være tydeligt, hvilke tandlæger der lever op til kravene om dokumenteret efteruddannelse. Det mener Tandlægeforeningens hovedbestyrelse, som har vedtaget, at det fra næste år skal fremgå i Tandlægebladets kollegiale henvisninger.

Derfor vil de tandlæger, som annoncerer i de kollegiale henvisninger, få en markering, hvis de lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse. opf Den dokumenterede efteruddannelse omfatter alle y erhvervsaktive medlemmer af Tandlægeforeningen, og kraldt v kravet er minimum 25 timers fagligt relevant efteruddannelse pr. år.

Har du spørgsmål om de nye regler for de kollegiale henvisninger, er du velkommen til at rette henvendelse til Tina Mie Juul på 33 48 77 43 eller tmj@tdk.dk. Har du spørgsmål vedrørende annoncering i de kollegiale henvisninger, kan du henvende dig til Tina Andersen på 33 48 77 33 eller ta@tdl.dk.

|

686 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

kort & godt

Antallet af mandlige stud. odont.er er ­fordoblet Antallet af mandlige studerende på tandlægestudiet i Aarhus er fordoblet på blot et år. Sidste år udgjorde mændene kun 17 % af de nye studerende, mens tallet for i år er 31 %.

– Det har været et stærkt ønske at få en mere ligelig fordeling mellem kønnene på studiet. Både af hensyn til samfundet, hvor det er hensigtsmæssigt, at patienterne kan vælge både mandlige og kvindelige tandlæger, og af hensyn til vores fags udvikling. En mere lige fordeling mellem kønnene giver den bedste dynamik og sikrer, at faget ikke går i stå, siger initiativtager Eva Karring, viceinstitutleder og studieleder på Tandlægeskolen i Aarhus.

Ifølge Eva Karring er fordoblingen et resultat af en målrettet kampagne, som har kørt på ungdomsuddannelserne op til ansøgningsfristen.

- Vi har fået udarbejdet informationsmateriale og en film om studiet, hvor vi har slået på, at tandlægestudiet er en meget teknisk orienteret uddannelse, og at der er gode muligheder for at blive selvstændig. Vi ved fra undersøgelser, at det appellerer til mændene, fortæller Eva Karring.

Tandlægeskolen i Aarhus vil også ved næste studieoptag have fokus på at tiltrække flere mænd til studiet.

Udåndingsluft afslørede cancer Flygtige, organiske dele af udåndingsluft kan muligvis være markører for fremskreden larynxcancer skriver tidsskriftet Chromatographia i forbindelse med ny spansk forskning. Man har påvist, at syv stoffer optræder i større koncentrationer i udåndingsluft fra patienter med larynx-cancer end hos raske personer – især var koncentrationen af ethanol- og butanonmolekyler signifikant højere hos cancerpatienterne.

Undersøgelsen omfattede 11 patienter med larynx-cancer og 20 raske personer, og forskerne konkluderer, at komponenter i udåndingsluft kan få værdi som non-invasiv markør for cancer i hovedog halsområdet.

García RA, Morales V, Martín S et al. Volatile organic compounds analysis in breath air in healthy volunteers and patients suffering epidermoid laryngeal carcinomas. Chromatographia 2014;5-6:501-9.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

|

687 |

DENTSPLY DeTrey | www.dentsply.dk | Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 Rikke Henriksen Tlf: 29 60 90 57

Voxpop | kort & godt

Har du haft mistanke om oral cancer hos en patient?

Bent Hansen klinikejer, Esbjerg

Anette Frandsen klinikejer, Ikast

Har du haft mistanke om oral cancer hos en patient?

– Ja, engang for mange år siden.

Har du haft mistanke om oral cancer hos en patient?

– Ja, det har jeg oplevet flere gange.

Hvordan håndterede du mistanken?

– Jeg henviste til hospitalsafdelingen her i byen.

Hvordan kommunikerer du sådan en mistanke til din patient?

– Jeg trækker vejret dybt og viser, hvad jer ser, og fortæller, hvad mistanken går ud på. Erfaringen har vist mig, at man lige så godt kan være ærlig fra allerførste gang, man ser noget, for patienten fornemmer alvoren i dit blik og dit kropssprog.

Hvilke overvejelser gjorde du dig om kommunikationen?

– Jeg kastede mig egentlig bare ud i det. Ellers går man og bøvler med, hvordan man skal bære sig ad, for det er ikke noget, vi er uddannet i, ligesom lægerne er. I privat praksis kender man sine patienter rimelig godt, så man har en fornemmelse af, hvordan man siger tingene til den enkelte. Men grundlæggende mener jeg ikke, der er nogen grund til at skræmme folk, så man må bare sige, at der er noget, der kræver nærmere undersøgelse, for at man kan udelukke, at det er noget alvorligt.

Var forandringerne maligne?

– De var præmaligne, carcinoma in situ, så det var en begyndelse. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Hvilke overvejelser gør du dig om kommunikationen?

– Jeg overvejede det kun første gang, hvor jeg prøvede at pakke det lidt ind, og da reagerede patienten prompte og sagde: ”Du kan lige så godt sige det, som det er. Kan det være farligt?” Jeg tror, det giver en tryghed for patienterne, at man er klar i spyttet i sådan en situation, hvor de er bange.

Var forandringerne maligne?

– Ja, det var de.

Jacob Ingemann Olsen Klinikejer, Kalundborg

Har du haft mistanke om oral cancer hos en patient?

– Ja, det har jeg oplevet fem-seks gange.

Hvordan håndterede du mistanken?

– Jeg henviste til øre-næse-hals-afdelingen.

Hvilke overvejelser gjorde du dig om kommunikationen?

– Faktisk ikke så mange. Det var egentlig lige så naturligt som alt muligt andet. Selvfølgelig var det mere presset, men det er på den anden side en del af vores almindelige arbejde med diagnostik. Det var da svært, og jeg sagde det selvfølgelig på en pæn måde, men alligevel var det mærkværdigvis nok naturligt i situationen.

Var forandringerne maligne?

– Ja, i et tilfælde var det helt sikkert.

Men vi fik taget det på præstadiet, så det kunne heldigvis klares med kirurgisk indgreb og stråling.

|

689 |

Dentalsuspension til klinikbrug

Fluorlakken med omfattende klinisk dokumentation mod caries*:

37% reduktion i dmfs og 43% reduktion i DMFS1 *baseret på det seneste Cochrane Review, 2013

Dentalsuspension www.colgateprofessional.dk Lægemidlets navn og fællesnavn: Duraphat 22,6 mg/ml (fluorid) dentalsuspension Indikationer: Forebyggelse af dental caries. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive indholdsstoffer eller over for ét eller flere af hjælpestofferne.

Ulcerøs gingivitis. Stomatitis. Bivirkninger: Meget sjælden (<1/10.000): Ulcerøs stomatitis, kløe, kvalme, ødem af mundslimhinden, hudirritation, angioødem og astmaanfald.

Særlige advarsler: Duraphat® bør ikke appliceres på hele tandsættet på tom mave, og det må ikke appliceres på pulpa nær dentin eller på den åbnede pulpa. Væsken må ikke komme i nærheden af øjnene. Tuber: Tuben indeholder naturgummi/ latex. Kan medføre svære allergiske reaktioner. Interaktioner: På behandlingsdagen bør der ikke tages større doser af fluoridholdige præparater, som fluoridgel. Administration af fluoridtilskud bør udsættes til flere dage efter applikation af Duraphat®. Duraphat®-formuleringen indeholder alkohol.

Overdosering: Ved fluoriddoser på flere milligram pr. kg ®

legemsvægt kan der forekomme en akut toksisk reaktion, som omfatter hypocalciæmi, der medfører enzymhæmning. Andre symptomer kan omfatte kvalme, opkastning, diarré, tetani, kramper, kardiovaskulære forstyrrelser, savlen, mavesmerter, paræstesi i mund eller ekstremiteter, hyperrefleksi, træthed, tremor, CNS-depression, krampeanfald, overfladisk vejrtrækning, progressiv respirationsdepression, shock og tørst. Øget risiko for knoglebrud og knogle-fluorose (ledstivhed og deformerede knogler) observeres kun ved permanent indtagelse af høje doser fluorid. Graviditet og amning: Denne suspension bør ikke anvendes under graviditet eller amning, med mindre der er foretaget en omhyggelig vurdering af risici og fordele. Dosering og indgivelsesmåde: Voksne og børn: Suspensionen skal appliceres af en tandlæge, som pensler et tyndt lag på tænderne efter en grundig tandrensning. Voksne: ca. 0,75-1 ml til et fuldt tandsæt. Børn med mælketænder: ca. 0,25-0,3 ml. Blanding af mælketænder og blivende tænder: ca. 0,4 ml. Sædvanligvis

gentages behandlingen hver 6. måned. Overskydende suspension skylles af efter ca. 4 timer. Pakningsstørrelser: Cylinderampul: 5 x 1,6 ml; Tube: 1 x 10 ml. Dagsaktuel pris: 5 cylinderamp. med 1,6 ml dentalsuspension kr. 286, 45; 10 ml dentalsuspension kr. 286,45. Find priser på www.medicinpriser. dk. Udleveringsgruppe: B. Tilskudsstatus: Produktet er ikke tilskudsberettiget. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Produktinformationen er forkortet og baseret på produktresuméet dateret 26. marts 2014.

Fuldstændigt produktresumé kan vederlagsfrit rekvireres hos Colgate-Palmolive A/S, Parallelvej 16, 2800 Kgs. Lyngby, telefon: 43 20 92 00.

Reference: 1. Marinho VCC et al.: Fluoride varnishes for preventing dental caries in children and adolescents (Review). The Cochrane Library 2013, Issue 7

Faglig leder | videnskab & klinik

Oral cancer

Oral cancer

C

ancersygdomme i mundhulen er omfattet af tandlægers arbejdsområde. Og selvom sygdommene er sjældne, og den enkelte tandlæge derfor sjældent diagnosticerer cancer, er det vigtigt for patienter, som fx har forandringer i mundslimhinden, at få maligne tilstande diagnosticeret så tidligt som muligt for fuld helbredelse af cancersygdommen. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at planocellulære karcinomer forekommer hyppigere i dag end tidligere, og at den øgede hyppighed især skyldes, at flere unge mennesker får diagnosen.

I dette nummer af Tandlægebladet er der fokus på oral cancer og tandlægens rolle i forbindelse med diagnostik, behandling og opfølgning af behandlede cancerpatienter. Bladets videnskabelige del markerer temaet med to fokusartikler og fire kasuistikker, som sætter fokus på både privatpraktiserende og specialtandlægers kliniske roller.

De to fokusartikler drejer sig om præmalignitet i mundslimhinden og om senfølger af behandling af hoved-hals-cancer.

Det er netop indenfor diagnostikken og den nødvendige tætte

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

opfølgning af patienter, som er blevet behandlet for hovedhals-cancer, at tandlæger i primærsektoren har en meget væsentlig klinisk rolle at udøve.

I to af kasuistikkerne er der fokus på planocellulære karcinomer og spytkirteltumorer. De to øvrige kasuistikker drejer sig om behandling på de kæbekirurgiske afdelinger efter fjernelse af det syge væv, dels en maksilrekonstruktion, dels en behandling af en patologisk fraktur i underkæben som følge af et aggressivt centralt kæmpecellegranulom. Sidstnævnte er godt nok en non-neoplastisk lidelse, men et eksempel på, at også benigne processer i kæbeknoglen efterfølgende kan indebære omfattende kirurgisk behandling.

God læselyst

Nils-Erik Fiehn Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør

|

691 |

videnskab & klinik | Fokusartikel

Abstract

Tidlig diagnostik af mundslimhindeforandringer er vigtig Som en naturlig del af tandlægers forebyggende indsats indgår også identifikation af præmaligne forandringer i mundslimhinden, dvs. forandringer, der indebærer et potentiale for malign omdannelse. Leukoplakien er den vigtigste af disse forandringer. Ifølge det traditionelle paradigme er potentialet for malignitet i leukoplakier relateret til bl.a. lokalisation og forekomst af epiteldysplasi. Nyere undersøgelser har dog ikke kunnet bekræfte dette, men alene den kliniske type, homogen/non-homogen leukoplaki, og størrelse af forandringen synes at spille en rolle. Der er ikke overbevisende positiv effekt af kirurgisk fjernelse af leukoplakier. Der er imidlertid fundet karcinomer ved undersøgelse af kirurgisk fjernede læsioner, uden at disse var opdaget ved biopsitagningen. Der kan dermed af hensyn til diagnostikken være grundlag for en sådan kirurgisk fjernelse.

Præmalignitet i mundslimhinden Palle Holmstrup, professor, dr.odont., Fagområderne Parodontologi og Oral kirurgi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Mats Jontell, professor, odont.dr., Oral Medicin, Sahlgrenska Akademin, Odontologiska Institutionen, Göteborgs Universitet, Sverige

D

er er tradition blandt tandlæger for at arbejde med profylakse. Som en naturlig del af tandlægearbejdet indgår dermed også erkendelsen af præmaligne forandringer i mundslimhinden, dvs. forandringer, der kan være forstadier til malignitet. Vi har i en tidligere artikel redegjort for håndteringen af orale præmaligne forandringer, specielt orale leukoplakier (1). Nærværende artikel omfatter en kort version af vor tidligere redegørelse med opdateringer, og desuden indgår alle forandringer i mundslimhinden, der kan indebære et præmalignt potentiale. De væsentligste af disse forandringer er oral leukoplaki, erytroplaki og lichen planus.

Oral leukoplaki Der er gennem årene, bl.a. ved internationale workshops, præsenteret forskellige forslag til definition af oral leukoplaki, og samtlige forsøg indeholder definitioner, der er baseret på udelukkelsesprincipper. Dvs. leukoplaki defineres som en hvid plet i slimhinden, der ikke kan diagnosticeres som noget andet.

Sådanne læsioner har i forskellige undersøgelser vist malign udvikling i 0,13-17,5 % af tilfældene (2). De forskellige undersøgelsesresultater skyldes formentlig bl.a. variationer i genetik og livsstil i de populationer, der er indgået i undersøgelserne.

Traditionelt har leukoplakier været knyttet til tobaksrygning, men en hvid plet, som forsvinder, efter at patienten er ophørt med at ryge, bør ifølge definitionen betegnes tobaksinduceret læsion. Ikke desto mindre diskuteres rygning som ætiologisk faktor for orale leukoplakier, da det ikke altid er nemt at afgøre tobakkens rolle. En hvid plet, der ikke forsvinder efter tobaksophør, kan således være forårsaget af tobaksbrug, men er det ikke nødvendigvis.

Det er ikke altid muligt at forudsige, hvilke af læsionerne der forsvinder efter ophør med tobaksbrug. Et pimpstenslignende udseende (Fig. 1. A. og Fig. 1. B.) er sædvanligemneord vis udtryk for reversibilitet, men andre læsionsPremalignant lesion; typer har ikke forudsigelige reaktioner på tooral; leukoplakia; baksophør (Fig. 2. A og Fig. 2. B). Som bekendt lichen planus; mucosa er det dog ikke altid muligt at få patienten til

|

692 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Præmaligne mundslimhindelidelser | videnskab & klinik

Pimpstenslæsion i venstre kindslimhinde

Homogen læsion

Fig. 1. A. Reversibel ”pimpstenslæsion” før rygestop.

Fig. 2. A. Reversibel læsion før rygestop.

Fig. 1. A. Reversible pumice-type lesion before smoking cessation.

Fig. 2. A. Reversible lesion before smoking cessation.

Normal kindslimhinde efter rygestop

Normal slimhinde efter rygestop

Fig. 1. B. Pimpstenslæsion forsvundet efter rygestop.

Fig. 2. B. Reversibel læsion forsvundet efter rygestop.

Fig. 1. B. Pumice-type lesion disappeared after smoking cessation.

Fig. 2. B. Reversible lesion disappeared after smoking cessation.

at ophøre med at ryge, omend ophør med tobaksbrug indebærer, at læsionerne kan forsvinde i op til 60 % af tilfældene (3,4).

Anbefaling af tobaksophør indgår således som et vigtigt led i håndteringen af leukoplakier. På et tidspunkt kan forandringen hos en ryger imidlertid blive irreversibel pga. cellulære genetiske forstyrrelser, og den kliniske konsekvens er da, at diagnosen æn-

dres fra tobaksrelateret forandring til oral leukoplaki. Lignende forhold kan gælde for andre faktorer som fx Candida-infektion, som formentlig også kan forårsage leukoplakier.

Klinisk kan leukoplakier inddeles i homogene og non-homogene. De sidstnævnte rummer rødlige komponenter, og ofte optræder noduli, der oftest er hvidlige, men undertiden rødlige

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

|

693 |

videnskab & klinik | Fokusartikel

Non-homogen leukoplaki

Fig. 3. Non-homogen leukoplaki på venstre tungerand.

Fig. 3. Non-homogenous leukoplakia of left margin of tongue.

(Fig. 3). Sjældent kan de non-homogene leukoplakier præsentere verrukøse områder. Den kliniske inddeling af leukoplakierne er væsentlig, da tilbøjeligheden til malign omdannelse synes nært relateret hertil. Således viste et norsk studie, at 13,4 % af non-homogene leukoplakier udviklede malignitet mod 2,9 % af de homogene (5). En dansk undersøgelse har vist, at 20 % af non-homogene leukoplakier udviklede malignitet på trods af kirurgisk fjernelse, mens dette skete for 15 % af ubehandlede non-homogene leukoplakier. Tilsvarende udviklede kun 3 % af de homogene leukoplakier malignitet, uanset om de blev fjernet kirurgisk eller fulgt med regelmæssig indkaldelse og kontrol (6). Sidstnævnte undersøgelse og tilsvarende resultater i en helt ny hollandsk undersøgelse (7) rejser således betydelig tvivl om effekt og berettigelse af kirurgisk behandling af leukoplakier. Incisionsbiopsier er ikke altid tilstrækkelige til at afsløre karcinomer, der kan forekomme uden for det undersøgte område i 5-10 % af tilfældene (8). Dette taler for at fjerne hele leukoplakien for at opnå en korrekt diagnose.

Der eksisterer det paradigme, at leukoplakier i visse lokalisationer hyppigere udvikler malignitet end i andre. De særlige risikoområder for malign udvikling er margo og facies inferior linguae samt mundbund. Visse ældre undersøgelser har således observeret en sådan sammenhæng (8-10), men dette har ikke kunnet bekræftes i nyere undersøgelser (6,7,11).

Et andet paradigme er, at tilbøjeligheden til malign omdannelse er nært relateret til de histologiske forandringer i en biopsi fra læsionerne. Jo sværere dysplasi, jo større tilbøjelighed til malign udvikling. Berettigelsen af dette paradigme er imidlertid også betvivlet i flere nyere studier (6,7,12), herunder en |

694 |

dansk langtidsundersøgelse (6). I denne så vi, at læsioner med ingen, let, moderat og svær dysplasi alle udviklede karcinom med samme hyppighed (9-11 %) efter kirurgisk behandling og efterundersøgelse i gennemsnitligt 5,5 år uanset dysplasigrad.

De læsioner, der ikke blev kirurgisk behandlet, udviklede kun malignitet, hvor biopsien havde vist ingen (2 %) eller let dysplasi (14 %). Læsioner med moderat og svær dysplasi udviklede således ikke cancer i opfølgningsperioden på gennemsnitlig 6,6 år. Der er dermed rejst betydelig tvivl om epiteldysplasi som prognostisk faktor.

Der er ingen evidensbaseret strategi for, hvor ofte leukoplakier bør kontrolleres. En homogen leukoplaki, som omfatter over 200 mm2, har en større risiko end en mindre leukoplaki og bør kontrolleres mindst hver 6. måned. Det samme gælder nonhomogene leukoplakier. Desuden bør patienten informeres om risikoen for malign udvikling og opfordres til at tage kontakt omgående, hvis leukoplakien ændrer karakter.

Leukoplakier kan forveksles med en række andre hvidlige mundslimhindelæsioner. Ved lichen planus er det almindeligt, at mangeårige læsioner udvikler sig til plak-type-læsion, som er en leukoplaki-lignende, hvidlig ikke-afskrabelig forandring.

Differentialdiagnosen hviler på forekomsten af de andre kliniske tegn på lichen planus, dvs. papler eller stregtegninger enten i direkte relation til plaklæsionerne eller andre steder i mundhulen. Lichenoide læsioner, dvs. forandringer i mundslimhinden, der minder om lichen planus, men hvor der kan etableres en kendt årsag til læsionerne, som fx ved kontaktallergi pga. fyldningsmaterialer i kontakt med læsionen, kan også minde om leukoplaki. Det samme er tilfældet ved de sjældne lupus erythematosus læsioner i mundslimhinden, men i disse situationer afgøres diagnosen ved biopsi.

Kindbidning, morsicatio buccarum, der i øvrigt også kan ses på læber og tungens siderand, er en anden differentialdiagnose, karakteriseret ved, at overfladen er flosset, og ved, at området kan bringes i kontakt med tændernes bidplan.

Candida-infektion er også en væsentlig differentialdiagnose, der forudsætter fund af Candida ved dyrkning eller ved skrab fra mundslimhinden. Endelig kan en biopsi også ofte afsløre Candida-invasion i epitelets overflade. Imidlertid er ca. halvdelen af alle leukoplakier inficeret med Candida, så fund af denne mikroorganisme er ikke nødvendigvis udtryk for, at læsionen alene skyldes Candida-infektion. Efter antimykotisk behandling forsvinder læsioner, der alene skyldes denne infektion, men ofte persisterer der en læsion efter denne behandling, som altid er væsentlig at have in mente i forbindelse med håndtering af leukoplakier. Antimykotisk behandling af non-homogene leukoplakier kan ofte ændre sådanne læsioner til homogene.

Friktionskeratose er en anden væsentlig differentialdiagnose, karakteriseret ved, at der er en fysisk traumatiserende påvirkning af slimhinden. Det kan være en protese, men hyppigt ses også friktionskeratoser i forbindelse med uhensigtsmæssig tandbørstning. Det tyder ikke på, at denne forandring har en øget risiko for malign udvikling. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Præmaligne mundslimhindelidelser | videnskab & klinik

Oral erytroplaki Erytroplaki er det rødlige modstykke til leukoplakien. Denne læsion har en høj risiko for udvikling af karcinom, og ca. halvdelen viser malignitet allerede på diagnosetidspunktet (14).

Det er en sjælden læsion, karakteriseret ved rødme, hvis overflade ofte er beliggende lidt dybere end omgivende slimhinde og med en skarp afgrænsning. I en biopsi ses sædvanligvis epiteldysplasi. Den væsentligste differentialdiagnose er atrofisk lichen planus og erytematøs Candida-infektion.

Klinisk relevans Det er naturligvis afgørende, at tandlæger undersøger mundslimhinden mhp. at identificere forandringer, hvad enten der er tale om maligne

eller benigne tilstande. Derved kan tandlæger bidrage til tidlig diagnostik og dermed den bedst mulige prognose for den nødvendige behandling.

Oral lichen planus Oral lichen planus optræder med en prævalens på ca. 2 % i befolkningen. Undersøgelser i bl.a. Danmark og Sverige har vist en øget udvikling af oral cancer, dvs. i størrelsesordenen 1,5, respektive 0,5 %, hos patienter med denne sygdom (15,16).

Sygdommen viser sig typisk ved forekomst af hvide papler i den tidlige fase, og senere i forløbet optræder hvide stregtegninger, atrofiske områder, plaklignende læsioner og undertiden sår (Fig. 4. A. og Fig. 4. B.). Det er almindeligt, at læsionerne persisterer i ofte mange år, og at de ændrer sig. Efter mange år optræder hyppigt plaklæsioner, der undertiden kan være vanskelige at skelne fra leukoplaki, især fordi de typiske lichenforandringer ofte forsvinder med årene. Ligesom leukoplakier bør sådanne forandringer undersøges ved biopsi, specielt hvis de persisterer, efter at en potentiel årsagsfaktor er elimineret.

En lichen planus-læsion med plaktype-læsion bør kontrolleres

hver 6. måned. Plaklignende oral lichen planus, der indebærer symptomer, bør ikke behandles med steroid, da dette eventuelt kan bidrage til malign transformation.

Ved symptomer, der er knyttet til atrofiske og ulcererende læsioner, er det vigtigt at gennemføre skånsom, men effektiv mundhygiejne, hvilket sædvanligvis kræver særlig indlæring af patienterne. I den forbindelse er det vigtigt, at der ikke foretages tandbørstning direkte på blødtvævet, idet traumatisk påvirkning kan forværre læsionerne. Om nødvendigt kan der suppleres med antimykotisk behandling og lokal steroidbehandling. Patienterne bør følges af sædvanlige tandlæge og kun henvises til specialtandlæge, hvis der er særlige problemer, herunder selvfølgelig ved mistanke om malignitet.

Retikulær lichen planus

Planocellulært karcinom

Fig. 4. A. Retikulær lichen planus på tungeryggen.

Fig. 4. A. Reticular lichen planus at dorsum of the tongue.

Fig. 4. B. Læsionen i Fig. 4. A. udviklede malignitet efter 7 år. Bemærk, at den omgivende forandring nu er af plaktype, og at de retikulære forandringer er forsvundet.

Fig. 4. B. The lesion in Fig. 4. A. developed malignancy after 7 yrs. Note that the surrounding changes are plaquelike while the reticular changes have disappeared.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

|

695 |

videnskab & klinik | Fokusartikel

Abstract (English)

Premalignant oral mucosa lesions Identification of premalignant oral mucosal lesions is an essential part of dentists’ preventive efforts. Oral leukoplakia is the most important of these lesions and according to the traditional paradigm the potential for malignant development is related to localization and presence of epithelial dysplasia. While recent studies have not supported this paradigm, future ma-

lignant development does vary with clinical type (i.e. homogenous/non-homogenous leukoplakia), and the size of the lesion.

There seems to be no positive effect of surgical removal of the lesions on future malignant development. Since a number of carcinomas not identified by the preoperative biopsy were present in the removed lesions, however, it may be desirable to remove the lesions to assist with diagnosis.

Litteratur 1. Holmstrup P, Jontell M. Hvordan håndteres præmaligne forandringer i mundslimhinden? In: Holmstrup P, ed. Aktuel nordisk odontologi. København: Munksgaard, 2007;205-18.

2. Reibel J. Prognosis of oral premalignant lesions: significance of clinical, histopathological, and molecular biological characteristics. Crit Rev Oral Biol Med 2003;14:47-62.

3. Bánóczy J, Rigó O. Prevalence study of oral precancerous lesions within a complex screening system in Hungary. Community Dent Oral Epidemiol 1991;19:265-7.

4. Roed-Petersen B. Cell-mediated immunity to human oral carcinoma, and cross reactivity to patients

5.

6.

7.

8.

with oral leukoplakia demonstrated by the leukocyte migration test.

Allergy 1982;37:429-35.

Lind PO. Malignant transformation in oral leukoplakia. Scand J Dent Res 1987; 95:449-55.

Holmstrup P, Vedtofte P, Reibel J et al. Long-term treatment outcome of oral premalignant lesions. Oral Oncol 2006;42:46174.

Brouns E, Baart J, Karagozoglu KH et al. Malignant transformation of oral leukoplakia in a well-defined cohort of 144 patients. Oral Dis 2014;20:e19-24.

Holmstrup P, Vedtofte P, Reibel J et al. Oral premalignant lesions: is a biopsy reliable? J Oral Pathol Med 2007;36:262-6.

9. Kramer IR, El-Labban N, Lee KW. The clinical features and risk of malignant transformation in sublingual keratosis. Br Dent J 1978;144:171-80.

10. Lesch CA, Squier CA, Cruchley A et al. The permeability of human oral mucosa and skin to water. J Dent Res 1989;68:1345-9.

11. Pogrel MA. Sublingual keratosis and malignant transformation. J Oral Pathol 1979; 8:176-8.

12. S chepman KP, van der Meij EH, Smeele LE et al. Malignant transformation of oral leukoplakia: a follow-up study of a hospital-based population of 166 patients with oral leukoplakia from The Netherlands. Oral Oncol 1998;34:270-5.

13. S aito T, Sugiura C, Hirai A et al. Development of squamous cell carcinoma from preexistent oral leukoplakia: with respect to treatment moda­l ity.

Int J Oral Maxillofac Surg 2001;30:49-53.

14. Shafer WG, Waldron CA. Erythroplakia of the oral cavity. Cancer 1975;36:1021-8.

15. H olmstrup P, Thorn JJ, Rindum J et al. Malignant development of lichen planus-affected oral mucosa. J Oral Pat hol 1988;17:219-25.

16. R ö d s t r ö m P O , J o n t e l l M , Mattsson U et al. Cancer and oral lichen planus in a Swe­ dish population. Oral Oncol 2004;40:131-8.

FRISKE NYHEDER TIL TØR MUND GODE SMAGE

R! EDE

NYH

Nu findes der en ny serie af produkter, som hjælper, når du føler dig tør i munden – Xero-produkterne.

Appelsin Lakrids Jordbær/mint

Xero findes som sugetablet, mundskyl, gel og spray. Produkterne stimulerer spytproduktionen, fugter og giver en behagelig følelse i munden. Alle produkterne indeholder også fluor.

Uanset hvilket tidspunkt af dagen og hvor du er, findes der et Xero-produkt, som kan dække dit behov. Eksempelvis kan du benytte Xerodent i løbet af dagen og Xerogel om natten.

Xero-produkterne er udviklet i samarbejde med nordiske tandlæger. Xero-serien findes på apoteket. Anbefal gerne Xero næste gang til dine patienter.

Læs mere om Xero-serien på www.actavis.dk

|

Tandl.bladet 165x111.indd 1

696 |

ØGER SPYTPRODUKTIONEN BLØDGØR, FUGTER OG BEROLIGER GIVER STÆRKE TÆNDER

dry mouth relief by 7/29/13 3:42 PM

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

KUNSTEN AT LAVE USYNLIGE FYLDNINGER Fra det enkle og smukke med én farve til det unikke og karakteristiske med flere lag

G-ænial komposit fra GC Med G-ænial Universal Flo får du:

Med G-ænial Anterior får du:

• •

•

• • •

En kontrollerbar flydende komposit Præcis og enkel applicering uden brug af instrumenter En komposit med højglans, selv inden polering I 95% af tilfældene smukke resultater med kun én farve 15 farver

GC Nordic www.gceurope.com www.facebook.com/gcnordic Tel: 23 26 03 82

• • • •

Lang arbejdstid og dermed stressfri opbygning Lækker modellerbar konsistens I 95% af tilfældene smukke resultater med kun én farve Bredt farvevalg til lagvis opbygning Let at pudse op til højglans

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Tidlig diagnostik af mundhulecancer er mulig Baggrund – Planocellulært karcinom er langt den hyppigste cancerform i mundslimhinden.

Typiske kliniske tegn er et ikke-helende sår, ofte med voldformede rande samt induration ved palpation, men også røde, hvide og blandet rødhvide, evt. nodulære forandringer bør vække mistanke – også i tilfælde uden ulceration.

Patienttilfælde – Hos en 32-årig mand konstaterede egen tandlæge en kraterformet ulceration med voldformede rande i højre kindslimhinde.

På mistanke om bidlæsion afventede egen tandlæge effekten af ekstraktion af en tand (8+) som mulig årsag til forandringen. Imidlertid var tilstanden ikke bedret syv måneder efter ekstraktionen, hvorefter patienten henvistes til Tandlægeskolen i København for udredning og behandling. Biopsi viste planocellulært karcinom.

Konklusion – Patienter med typiske tegn på malign tumor i mundslimhinden bør omgående henvises for udredning og behandling efter gældende retningslinjer. Såfremt en behandling udføres på grund af forventet årsagssammenhæng, skal effekten heraf kontrolleres efter 7-10 dage og henvisning ske, hvis der ikke har været tilfredsstillende effekt.

|

698 |

Karcinom i mundslimhinden – tidligere diagnostik er mulig Jesper Reibel, professor, dr. et lic.odont., Oral Medicin og Oral Patologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Birgit Kenrad, specialtandlæge, afdelingstandlæge, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

B

etegnelsen oral cancer dækker over flere cancertyper, hvoraf planocellulært karcinom udgået fra mundslimhindens overfladeepitel udgør langt de fleste, ca. 90 % (1) (Tabel 1). I perioden 2008-2012 diagnosticeredes årligt 391 nye tilfælde af mundhulecancer, hvortil kommer 34 tilfælde af læbecancer (2) (Tabel 2). Det fremgår af Tabel 2, at oral cancer forekommer hyppigere hos mænd end hos kvinder, og at læbecancer udgør en lille del af det samlede antal. Sidstnævnte er i modsætning til tidligere, hvor det gennemsnitlige antal læbecancere i perioden 1990-1994 udgjorde 124 tilfælde (2). Årsagen til faldet i antal læbecancere er formentlig færre udendørsarbejdende personer i landet, og dermed mindre eksponering for sollys på læberne, som er en væsentlig årsag til læbecancer. Tilsvarende var det gennemsnitlige antal intraorale mundhulecancere i samme periode 225 (2), altså et væsentligt lavere antal end de nyeste tal. Denne stigning er i overensstemmelse med udviklingen i mange andre europæiske lande samt Japan (1,3). Ved udgangen af 2012 levede 2.428 personer med diagnosen (prævalensen) (2). Den aldersstandardiserede relative femårs overlevelse for intraoral mundhulecancer er omkring 45 % for mænd og 56 % for kvinder, mens læbecancer har en væsentlig bedre prognose på omkring 90 % femårs overlevelse (2). I perioden 2008-2012 døde gennemsnitligt 137 personer pr. år af intraoral mundhulecancer (2). Ætiologiske faktorer er velkendte (4). De væsentligste veletablerede risikofaktorer er tobak og alkohol dels hver for sig, dels med synergistisk effekt. Andre etablerede risikofaktorer er manglende indtag af frisk frugt emneord og grøntsager, socio-økonomisk status, immunOral cancer; diagnostic delay suppression (især hvad angår læbecancer), og tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Karcinom i mundslimhinden | videnskab & klinik

endelig er det i de senere år blevet klart, at HPV-infektion også spiller en rolle i mundhulen med en svag, men signifikant association (5,6). I oro-pharynx har HPV-infektion væsentligt større betydning, herunder i tonsillerne (7). Kontroversielle/ mulige risikofaktorer med begrænset/ingen evidens er arvelighed, mundhygiejne/tandstatus/parodontal status og alkoholholdige mundskyllemidler. Langt væsentligst i forbindelse med patientoplysning er således tobaks- og alkoholforbrug.

Patienttilfælde 32-årig mand henvist fra egen tandlæge med henblik på vurdering af vulnus morsum buccalis dextra. Patienten henvendte sig første gang til egen tandlæge syv måneder tidligere med et ca.

35 x 35 mm stort, fibrindækket ”bidmærke” i højre kind. Patienten havde en facialt lejret 8+ uden antagonist, som han oplyste, at han gik og ”gumlede” på. På mistanke om dette som årsag til læsionen blev 8+ ekstraheret. Ved regelmæssigt eftersyn hos egen tandlæge syv måneder senere var læsionen uændret. Pa-

Karcinom i kindslimhinden

Fig. 1. Læsionen i kindslimhinden på henvisningstidspunktet 7 måneder efter ekstraktion af 8+ vurderet som mulig årsag til forandringen. Palpation viste tydelig induration.

Fig. 1. The lesion in right buccal mucosa 7 months after extraction of 18 as a possible cause. Induration was obvious on palpation.

Cancertyper i mundslimhinden Planocellulære karcinomer (> 90 %) Adenokarcinomer (spytkirtelcancer) Bløddelssarkomer Maligne melanomer Maligne lymfomer Metastaser Tabel 1. Planocellulære karcinomer udgør langt størstedelen af mundslimhindens maligne tumorer.

Table 1. Squamous cell carcinomas are by far the most common malignant tumor in the oral mucosa.

Antal cancere årligt i perioden 2008-2012 (Danmark) Lokalisation

Mænd

Kvinder

Læbe

25 (0,4)

9 (0,1)

Tunge

106 (2,3)

53 (1,0)

Øvrige mundhule

141 (3,1)

91 (1,7)

Tabel 2. Fordeling af det gennemsnitlige årlige antal cancere i perioden 2008-2012 på lokalisation og køn (n = 425). I parentes er anført den aldersstandardiserede incidensrate som antal pr. 100.000 pr. år (2).

Table 2. Annual number of oral cancers 2008-2012 according to site and gender. Age standardized incidence (number/100,000/year) is given in parentheses (2).

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

tienten henvises nu med henblik på mulighederne for kirurgisk fjernelse.

Patienten har allergi over for husstøvmider og får medicin for astma/urticaria (Xyzal®, Bricanyl®, Symbicort®). I øvrigt sund og rask. Ingen tidligere sygdomme eller indlæggelser. Har røget 10 cigaretter daglig indtil for ca. to måneder siden. Intet regelmæssigt alkoholforbrug.

Patienten har bemærket forandringen i højre kind i ca. fem år og mener, den er vokset langsomt. Ingen symptomer i øvrigt.

Klinisk undersøgelse viste hævelse med kraterformet ulceration og granulationsvæv med voldformede rande, ca. 3 x 4 cm, i kindslimhinden regio 7+/7- (Fig. 1). Induration ved palpation og adhærence til underliggende væv. Ingen palpaple lymfeknuder på halsen. Under diagnosen tumor obs pro tages biopsi, der viste planocellulært karcinom (Fig. 2). Immunhistokemisk undersøgelse for p16 (en surrogatmarkør for HPV-infektion (8)) var negativ.

Ved kontrol 10 dage efter biopsien ses pæn heling af biopsistedet. Patienten henvises til Onkologisk sygehusafdeling, hvor der foretages kirurgisk behandling og halsglandeldissektion.

Defekten dækkes med hudtransplantat.

Ved kontrolbesøg et år efter behandlingen ses fin indheling af transplantatet (Fig. 3). Distalt i transplantatkanten ses lille granulær dannelse med pusafgang, muligvis fistel. Denne fjernes og viser histologisk granulationsvæv og pus. Posteriort ses klinisk en arstreng, der til dels kompromitterer gabeevnen. Patienten er herefter udeblevet fra kontroller på Tandlægeskolen. |

699 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Det histologiske billede

Fig. 2. Biopsien taget fra den anteriore normalt udseende slimhinde (til venstre i billedet) ind i den voldformede randzone. Fra sidstnævnte område invaderede karcinomet det underliggende væv ledsaget af svær inflammation. Karcinom og inflammation ses at infiltrere bindevævet og den dybtliggende muskulatur i hele højre side af billedet.

Fig. 2. Biopsy from the anterior normal appearing oral mucosa (left) into the raised margin of the lesion. From the latter area following the right margin, carcinoma invades the underlying tissue into the striated muscle in the deepest part of the biopsy.

Diskussion Tilfældet viser væsentlige karakteristiske tegn på malign tumor i mundslimhinden i form af volumenforøgelse og ikke helende kraterformet ulceration med voldformede rande samt induration og adhærence ved palpation. Ifølge en nylig retrospektiv israelsk undersøgelse af maligne tumorer i mundslimhinden (9) var dog kun halvdelen af de planocellulære karcinomer ulcererede. Andre kliniske forandringer, der bør vække mistanke om malignitet, er røde og hvide og især blandet rød-hvide, evt. nodulære forandringer (Fig. 4) samt smerter og hævede lymfeknuder på halsen. På prolabiet skal man især være opmærksom på vedvarende skorpedannelse, ofte på baggrund af aktinisk elastose opstået ved langvarig solpåvirkning.

Patienten præsenteret her er bemærkelsesværdig ung, idet de fleste patienter med mundhulecancer er væsentligt ældre.

Der er dog en tendens til en stigning i antallet af mundhulecancer hos yngre patienter (10).

Det er vanskeligt at bedømme, hvorvidt den facialt lejrede 8+ kunne anses for årsag til forandringerne på egen tandlæges første undersøgelsestidspunkt. Imidlertid burde interventionen i form af ekstraktion af tanden være fulgt op med kontrol efter 7-10 dage. Hvis tilstanden ikke var bedret, burde patienten straks være henvist til udredning og behandling efter gældende retningslinjer. I de senere år er disse beskrevet i forbindelse med Sundhedsstyrelsens Pakkeforløb for Hoved- og Halskræft fra 2012 (11). Heraf fremgår det, at læger/tandlæger ved mistanke om hoved-hals-kræft skal henvise patienten

Karcinom hos en anden patient

Hudtransplantat

Fig. 4. En anden patient (52-årig mand) med karcinom på gingiva, der manifesterer sig som blandet rød-hvide forandringer med talrige noduli.

Fig. 3. Et år efter behandling med pæn indheling af hudtransplantat.

Fig. 3. Skin transplant one year after treatment.

|

700 |

Fig. 4. Another patient (52 year old man) with a carcinoma at the gingiva showing mixed red-white changes containing numerous nodules.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Karcinom i mundslimhinden | videnskab & klinik

til praktiserende speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme eller, hvis denne ikke kan modtage patienten inden for 48 timer, til øre-næse-hals-kirurgisk afdeling på hospital. Det refererede tilfælde er fra før, pakkeforløbene trådte i kraft, hvilket dog ikke ændrer på, at tilfældet burde være henvist væsentligt tidligere.

Tandlægen må i hvert enkelt tilfælde skønne, om der er mistanke om kræft. Er tandlægen i tvivl om dette eller om, hvad der skal gøres, må det anbefales uden forsinkelse at kontakte nærmeste hospitalsodontologiske afdeling eller specialafdeling på en af tandlægeskolerne med henblik på rådgivning. Det skal i denne forbindelse understreges, at tidlige stadier har væsentligt bedre prognose end sene stadier (12), og at regionale lymfeknudemetastaser således har væsentlig indflydelse på prognosen.

Klinisk relevans Der har i de senere år været øget fokus på hurtig diagnostik og behandling af maligne tumorer. Oral cancer er umiddelbart synlig med det blotte øje, og karakteristiske manifestationer er velkendte. Henvisningsproceduren for læger og tandlæger ved mistanke om oral cancer er fastlagt

gennem Sundhedsstyrelsens pakkeforløb, og alle tandlæger bør have indgående kendskab hertil. I tvivlstilfælde anbefales det, uden forsinkelse, at kontakte nærmeste hospitalsodontologiske afdeling eller specialafdelinger på tandlægeskolerne for rådgivning.

Abstract (English) Oral carcinoma – early diagnosis is possible Background – Squamous cell carcinoma is by far the most common type of cancer in the oral mucosa. Clinically typical signs are a persistent ulceration, often with raised margins and induration on palpation, but red, white and mixed red and white, nodular apperances should also raise suspicion – with and without ulceration.

Case study – A 32 year old man was referred 7 months after an

attempt to heal a suspected traumatic lesion in the right buccal mucosa. A biopsy at the Department of Odontology in Copenhagen revealed a squamous cell carcinoma.

Conclusion – Patients with obvious signs of a malignant tumor in the oral mucosa should be referred without delay. If treatment of a possible traumatic cause is instituted, the effect should be monitored over 7-10 days and referral immediately carried out if the attempted treatment has no effect.

Litteratur 1. Barnes L, Eveson JW, Reichart P et al., eds. World Health Organization classification of tumours.

Pathology and genetics of head and neck tumours. Lyon: IARC Press, 2005;209-82.

2. Engholm G, Ferlay J, Christensen N et al. NORDCAN: Cancer Incidence, Mortality, Prevalence and Survival in the Nordic Countries, Version 6.1 (25.04.2014). Association of the Nordic Cancer Registries. Danish Cancer Society. (Set 2014 maj). Tilgængelig fra: URL: http://www.ancr.nu.

3. Blomberg M, Nielsen A, Munk C et al. Trends in head and neck cancer incidence in Denmark, 1978-2007: focus on human pap-

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

4.

5.

6.

7.

illomavirus associated sites. Int J Cancer 2011;129:733-41.

Warnakulasuriya S. Causes of oral cancer – an appraisal of controversies. Br Dent J 2009;207:471-5.

Shaw R, Robinson M. The increasing clinical relevance of human papillomavirus type 16 (HPV16) infection in oropharyngeal cancer. Br J Oral Macillofac Surg 2011;49:423-9.

Herrero R, Castellsague X, Pawlita M et al. Human papilloma virus and oral cancer: the International Agency for Research on Cancer multicenter study. J Natl Cancer Inst 2003;95:1772-83.

Näsman A, Attner P, Hammarstedt L et al. Incidence of human papil-

lomavirus (HPV) positive tonsillar carcinoma in Stockholm, Sweden: an epidemic of viralinduced carcinoma? Int J Cancer 2009;125:362-6.

8. Mirghani H, Amen F, Moreau F et al. Human papilloma virus testing in oropharyngeal squamous cell carcinoma: what the clinician should know. Oral Oncol 2014;50:1-9.

9. Allon I, Allon DM, Gal G et al. Re-evaluation of common paradigms regarding the clinical appearance of oral mucosal malignancies. J Oral Pathol Med 2013;42:670-5.

10. Llewellyn CD, Linklater K, Bell J et al. Squamous cell carcinoma

of the oral cavity in patients aged 45 years and under: a descriptive analysis of 116 cases diagnosed in the South East of England from 1990 to 1997. Oral Oncol 2003;39:106-14.

11. SUNDHEDSSTYRELSEN. Pakkeforløb for hoved- og halskræft.

Sundhedsstyrelsen 2012. (Set 2014 juni). Tilgængelig fra: URL: http://sundhedsstyrelsen.dk/ publ/Publ2012/06juni/KraeftPkforl/Hovedoghalskraeft3udg. pdf 12. Charabi B, Tørring H, Kirkegaard J et al. Oral cancer – results of treatment in the Copenhagen University Hospital. Acta Otolaryngol Suppl 2000;543:246-7.

|

701 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Differentiering mellem benigne og maligne spytkirteltumorer Baggrund – Spytkirteltumorer er sjældne og udgør en heterogen gruppe af tumorer. WHO anfører 37 epiteliale tumorer i den seneste klassifikation. En stor del af disse ses i de store spytkirtler, primært i parotis. I denne artikel fokuseres på de væsentligste 15-25 % af tumorerne, der udgår fra de små intraorale spytkirtler. Heraf er halvdelen maligne, og det er derfor væsentligt fra et klinisk synspunkt at kunne skelne mellem benigne og maligne spytkirteltumorer. Dette er imidlertid langtfra altid muligt.

Patienttilfælde – Der præsenteres tilfælde af maligne spytkirteltumorer, der belyser vanskelighederne ved at differentiere mellem benigne og maligne spytkirteltumorer. Tumorerne var lokaliseret til henholdsvis ganen og det retromolære område i underkæben.

Konklusion – Hævelser i ganen og i det retromolære område bør mistænkes for malign spytkirteltumor, hvis der ikke er nogen oplagt anden forklaring på forandringerne, og uanset om de fra et klinisk synspunkt synes godartede.

|

702 |

Spytkirteltumorer – en sjælden, men vigtig tumorgruppe i mundhulen Jesper Reibel, professor, dr. et lic.odont., Oral Medicin og Oral Patologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Henrik Nielsen, overtandlæge, specialtandlæge, ph.d., Tand-MundKæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet

S

pytkirteltumorer er sjældne og udgør en heterogen gruppe hvad angår histologisk klassifikation (1).

Ikke mindre end 37 histologiske enheder er medtaget i den seneste WHO-klassifikation, og til klinisk brug finder de fleste klassifikationen overkompliceret, men med henblik på at sikre den bedst mulige behandling har klassifikationen sin berettigelse. De vigtigste intraorale spytkirteltumorer fremgår af Tabel 1 og fordelingen på forskellige lokalisationer i mundhulen af Tabel 2. Tumorerne optræder primært efter 60-årsalderen, om end to tumorer ikke sjældent ses hos yngre (pleomorft adenom og mukoepidermoidt karcinom).

Ifølge NORCAN-databasen (8) diagnosticeredes gennemsnitligt 59 maligne spytkirteltumorer årligt i perioden 20082012, hvilket svarer til en årlig incidens på ca. 1/100.000. I samme periode døde gennemsnitligt 19 personer årligt af maligne spytkirteltumorer. Ved udgangen af 2012 levede 739 personer med diagnosen (prævalensen). Den aldersstandardiserede relative femårs overlevelse er omkring 54 % for mænd og 71 % for kvinder (8), men der er store forskelle på prognosen, dels for de forskellige histologiske typer af spytkirtelcancer, dels afhængigt af tidsforløbet efter behandling. Eksempelvis har polymorft ”low grade” adenokarcinom væsentligt bedre prognose end lavt differentieret mukoepidermoidt karcinom, og hvor femårs overlevelsen for adenocystisk karcinom er god, er langtidsprognosen meget dårlig. Behandlingen af maligne spytkirteltumorer i de intraorale spytkirtler er primært kirurgisk excision med en resektionsmargen på 5 mm eller mere evt. emneord med supplerende strålebehandling (9).

Salivary gland Omkring en fjerdedel, dvs. ca. 15, af de tumors; maligne spytkirteltumorer forekommer i de minor salivary glands intraorale (små) spytkirtler i gane, tunge, tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Spytkirteltumorer | videnskab & klinik

Intraorale spytkirteltumorer

Hævelse højre side af ganen

Benigne

Maligne

Pleomorft adenom

Mukoepidermoidt karcinom

Kanalikulært adenom

Adenocystisk karcinom

Basalcelleadenom

Polymorft ”low grade” adenokarcinom

Cystadenom

Karcinom i pleomorft adenom

Tabel 1. De vigtigste benigne og maligne intraorale spytkirteltumorer.

Table 1. The most important intraoral salivary gland tumours.

Fordeling af intraorale spytkirteltumorer Total (%)

Heraf maligne (%)

Gane

50

50

Overlæbe

15

15

Kindslimhinde

14

50

Underlæbe

4

60

Mundbund

4

80

Retromolære område

4

80

Tunge

3

85

Andre lokalisationer

6

50

Lokalisation

Fig. 1. Hævelse i højre side af ganen hos 47-årig mand.

Normal dækkende slimhinde.

Fig. 1. Swelling in right side of the palate in 47-year old man. Normal covering mucosa.

Adenocystisk karcinom

Tabel 2. Fordelingen af intraorale spytkirteltumorer på lokalisation (%). Fordelingen er en ”consensus” baseret på referencerne 2-7.

Table 2. Site distribution of intraoral salivary gland tumours (%). Based on references 2-7.

kind, læbe og mundbund (10). Benigne spytkirteltumorer er hyppigere end de maligne, men intraoralt udgør de omtrent samme antal som de maligne, dvs. omkring halvdelen af alle intraorale spytkirteltumorer er maligne (11). Der er store forskelle på andelen af maligne tumorer i forskellige lokalisationer i mundhulen (Tabel 2). Eksempelvis er omkring 50 % af spytkirteltumorer i ganen, omkring 15% i overlæben og omkring 85 % i tungen maligne.

Der kendes ingen risikofaktorer for spytkirteltumorer i Danmark, men der er en øget forekomst af maligne spytkirteltumorer hos inuitter.

Patienteksempler 47-årig mand henvist til Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik på Rigshospitalet fra egen tandlæge for vurdering af hævelse i ganen. Sund og rask, ingen medicin, ingen allergier, ingen rygtandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Fig. 2. Typisk histologisk billede ved adenocystisk karcinom i form af små tumorceller, der omkranser en myxoid substans (blågrønt i billedet), hvilket giver et kribriformt (si-agtigt) mønster. Farvet med van Gieson-alcianblå.

Fig. 2. Typical histological feature of adenoid cystic carcinoma showing cribriform pattern (van Gieson-alcian-blue staining).

ning. Patienten oplyser om let ømhed i højre side af ganen ved berøring gennem ca. et år. I højre side af ganen ses en 5 x 2 cm blød hævelse dækket af normalt udseende slimhinde (Fig. 1).

Røntgenoptagelse af regionen viser intet abnormt. Histologisk undersøgelse af biopsi viste adenocystisk karcinom (Fig. 2). På Øre-næse-hals-afdeling foretages højresidig maksillektomi og, på mistanke om knogleindvækst, på onkologisk afdeling efter|

703 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Diffus hævelse venstre side af ganen

Fig. 3. En anden patient (55-årig mand) med diffus hævelse i venstre side af ganen. Normal dækkende slimhinde.

Fig. 3. Diffuse swelling in left side of the palate in 55 year old man. Normal covering mucosa.

følgende strålebehandling. Patienten får fremstillet ganeplade og oplever efter behandlingen lugt- og smagsgener samt mundtørhed. 10 år efter behandlingen er patienten recidivfri, men har udviklet osteoradionekrose i et mindre område af maksillen og oroantral fistel. Fistelgangen lukkes, og der henvises til trykkammerbehandling.

55-årig mand henvist til Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik på Rigshospitalet fra egen tandlæge for behandling af symptomløs hævelse i venstre side af ganen (Fig. 3). Histologisk undersøgelse af biopsi viste adenocystisk karcinom.

32-årig kvinde henvist til Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi på Tandlægeskolen i København fra egen tandlæge for behandling af symptomløs, let blålig, let fluktuerende hævelse retromolært i venstre side af underkæben posteriort for -8 (Fig. 4). Patienten har bemærket hævelsen i ca. tre år. Fortil, lingvalt ses et lille gulligt område, der under fjernelse af forandringen rumpterer, hvorved gullig væske løber ud. Formentlig drejer det sig om en lille talgansamling. I øvrigt normalt udseende slimhindedække. Bagtil er tumor mere fast og adhærent til raphe pterygomandibularis. Histologisk undersøgelse af biopsi viste mukoepidermoidt karcinom.

Alle patienteksempler er undersøgt og behandlet, før Sundhedsstyrelsens pakkeforløb og relaterede henvisningsprocedurer er iværksat.

Diskussion Spytkirteltumor bør især mistænkes ved hævelser i ganen, der ikke har odontologisk baggrund, og ved intramukosale knuder (i modsætning til fremhvælvede polypper) i kind- og læbeslim|

704 |

Hævelse retromolært i underkæben

Fig. 4. En anden patient (32-årig kvinde) med hævelse retromolært i venstre side af underkæben. Normal dækkende slimhinde bortset fra lille talgansamling nær slimhindeoverfladen.

Fig. 4. Swelling in retromolar area in left side of the lower jaw in 32-year old woman. Normal covering mucosa except for a small aggregation of sebaceous secretion.

hinde samt mundbund. Årsagen til, at ganehævelser generelt bør mistænkes for malign spytkirteltumor, er: 1) at hovedparten af tumorer i ganen viser sig at være spytkirteltumorer (12), 2) at maligne spytkirteltumorer i ganen oftest ikke viser kliniske malignitetstræk som ulceration, symptomer mv. før i sene stadier, 3) at 50 % af spytkirteltumorer i ganen er maligne, og 4) at ganens stramme tilhæftning ikke giver mulighed for at benytte nogle af de velkendte differentialdiagnostiske tegn på benign versus malign tumor, nemlig afgrænsningen og forskydeligheden i forhold til omgivende væv. Ingen af de præsenterede eksempler på maligne spytkirteltumorer i ganen viste alarmerende kliniske symptomer. Tumorer i ganen uden odontologisk årsag bør derfor straks henvises for udredning og behandling efter de retningslinjer, der fremgår andet sted i dette nummer af Tandlægebladet.

Intramukosale knuder i løst bundne slimhindeområder bør initialt mistænkes for spytkirteltumor, men manifestationen har dog mindre specificitet herfor end ganehævelser, idet der kan være tale om diverse, oftest benigne, bløddelstumorer som fx neurilemmom eller leiomyom. Ved klinisk benign manifestation (velafgrænset, frit forskydelig, sædvanligvis asymptomatisk) er malign spytkirteltumor ikke sandsynlig, men i tvivlstilfælde eller tilfælde, hvor den kliniske undersøgelse ikke frembyder oplagte benigne træk, bør der straks henvises for udredning og behandling.

En sjælden, men erfaringsmæssigt typisk lokalisation for spytkirteltumorer, er det retromolære område især i underkæben. I egen opgørelse fra 1999 var 10 ud af 148 spytkirteltumorer lokaliseret retromolært, og 7 (70 %) af disse var maligne tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Spytkirteltumorer | videnskab & klinik

(6). Specielt mukoepidermoidt karcinom forekommer her. Hævelse i dette område, der ikke kan tilskrives irritationsbetinget påbidning eller lignende, må således mistænkes for spytkirteltumor og omgående henvises for udredning og behandling.

Taksigelse Tak til specialtandlæge Birgit Kenrad for tilladelse til at præsentere patienten fra Tandlægeskolen i København.

Klinisk relevans Spytkirteltumorer er sjældne, og omkring halvdelen af spytkirteltumorer udgået fra de intraorale spytkirtler er maligne.

Klinisk er det oftest ikke muligt med sikkerhed at skelne mellem benigne og maligne spytkirteltumorer. Det er derfor væsentligt, at der ved

mistanke om spytkirteltumor straks henvises til udredning og behandling. En forudsætning herfor er naturligvis at være klar over, hvornår man skal have mistanke om spytkirteltumor i mundhulen. Artiklen fokuserer bl.a. på dette emne.

Abstract (English)

Salivary gland tumours – a rare but important group of tumours in the oral cavity Background – Salivary gland tumours are a rare and heterogeneous group of tumours. In the WHO classification 37 epithelial tumours are listed, the majority of which are located in the major salivary glands. Here we focus on tumours arising from the minor intraoral glands. Half of these are malignant and in general it is not possible clinically to differentiate between benign and malignant intraoral salivary gland tumours.

Case presentations – Cases of malignant salivary gland tumors are presented in order to illustrate difficulties of differentiating between benign and malignant salivary gland tumours.

The tumours were located on the palate and retromolar region in the lower jaw, respectively.

Conclusion – Suspicion of malignant salivary gland tumour should arise when dealing with swellings in the palate and in the retromolar area – whether or not the clinical impression indicates a benign tumour.

Litteratur 1. Barnes L, Eveson JW, Reichart P et al., eds. World Health Organization Classification of tumours.

Pathology and genetics of head and neck tumours. Lyon: IARC Press, 2005;209-82.

2. Eveson JW, Cawson RA. Salivary gland tumours. A review of 2410 cases with particular reference to histological types, site, age and sex distribution. J Pathol 1985;146:51-8.

3. Waldron CA, El-Mofty SK, Gnepp DR. Tumors of the intraoral minor salivary glands: a demographic and histologic study of 426 cases.

Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1988;66:323-33.

4. Auclair PL, Ellis GL, Gnepp DR et al. Salivary gland neoplasms:

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

General considerations. In: Ellis GL, Auclair PL, Gnepp DR, eds.

Surgical pathology of the salivary glands. Philadelphia: W.B. Sauders Company, 1991;13564.

5. Van der Wal JE. Neoplasms and allied lesions of intraoral salivary glands. A clinicopathologic study. Thesis. Utrecht: Drukkerij Elinwijk bv, 1992.

6. Torpet LA, Reibel J, Thorup AK et al. Intraorale spytkirteltumorer: en oversigt og analyse af 148 tilfælde. Tandlægebladet 1999;103:722-8.

7. Buchner A, Merrell PW, Carpenter WM. Relative frequency of intra-oral minor salivary gland tumors: a study of 380 cases from

northern California and comparison to reports from other parts of the world. J Oral Pathol Med 2007;36:207-14.

8. Engholm G, Ferlay J, Christensen N, Johannesen TB et al.

NORDCAN: Cancer Incidence, Mortality, Prevalence and Survival in the Nordic Countries, Version 6.1 (25.04.2014). Association of the Nordic Cancer Registries. Danish Cancer S o c i e t y. ( S e t 2 014 m a j ) .

Tilgængelig fra: URL: http:// www.ancr.nu.

9. DAHANCA. Nationale retningslinjer for udredning og behandling af spytkirtelkræft i Danmark. 2009.

(Set juni 2014).Tilgængelig fra: URL: http://www.dshho.dk/

files/spytkirtelkraeftrefprogram2009.pdf 10. Bjørndal K, Krogdahl A, Therkildsen MH et al. Salivary gland carcinoma in Denmark 1990-2005: a national study of incidence, site and histology. Results of the Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA). Oral Oncol 2011;47:677-82.

11. Ellis G, Auclair PL. Tumors of the salivary glands. AFIP Atlas of tumor pathology, 4th series, fascicle 9. 4th ed. Washington, DC: American Registry of Pathology, 2008;27-48.

12. Aydil U, Kizil Y, Bakkal FK et al. Neoplasms of the hard pa­ late. J Oral Maxillofac Surg 2014;72:619-26.

|

705 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Rekonstruktion af maksillen efter hemimaxillektomi Baggrund – Rekonstruktion af maksillen efter større excisioner i forbindelse med cancer eller tumorer er en stor udfordring for kirurgen grundet ansigtets komplekse anatomi. Samtidig er genopbygningen af normalstrukturer afgørende for patientens funktion, komfort og æstetiske velbefindende.

Patienttilfælde – Der præsenteres et patienttilfælde samt en teknik for en ”two stage”-procedure for rekonstruktion af defekter efter partiel maxillektomi.

Initialt dækkes resektionsdefekten af en temporalislap for at lukke forbindelsen mellem den orale kavitet, sinus maxillaris og næsehulen.

Efterfølgende foretages knogletransplantation fra hoften til maksillen, og sluttelig foretages den dentale rehabilitering med implantater og tænder.

Konklusion – Anvendelse af musculus temporalis, knogletransplantat og implantater til rekonstruktion af maksillen efter hemimaxillektomi i forbindelse med tumorkirurgi er en kirurgisk skånsom og effektiv metode til at opnå normal funktion og æstetik.

”Two stage”procedure for rekonstruktion af maksil efter hemimaxillektomi Jytte Buhl, uddannelsesansvarlig overtandlæge, specialtandlæge, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital John Jensen, overtandlæge, specialtandlæge, ph.d., Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Sven Erik Nørholt, professor, overtandlæge, specialtandlæge, ph.d., Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital

H

emimaxillektomi i forbindelse med ablation af benigne eller maligne tumorer er mutilerende for patienterne både hvad angår funktion, æstetik og komfort. Grundet maksillens komplekse tredimensionelle struktur er det en stor udfordring at rekonstruere defekten. Patienterne har ofte gennemgået stråleterapi, hvilket kan gøre knoglerekonstruktion med frit transplanteret knogle udsigtsløs.

Tidligere har patienterne været nødsaget til at anvende obturatorprotese, men i dag kan man ved lukning af defekt med bløddele, knogle og implantater genopbygge patienternes anatomi og funktion.

Patienttilfælde En tidligere sund og rask 38-årig kvinde blev henvist fra Ørenæse-hals-afdelingen, Aarhus Universitetshospital, til rekonstruktion af maksillen efter hemimaxillektomi grundet leiomyosarkom i venstre maksil. Patienten var radikalt opereret og havde ikke modtaget efterfølgende stråleterapi. I forbindelse med excision af tumor i maksillen blev defekten dækket af en karstilket lap af musculus temporalis (Fig. 1 A), og svarende til temporalismusklen blev der isat Medpore TM implantat i regio temporalis for at skjule en ellers kosmetisk skæmmende defekt.

Patienten blev efterfølgende præsenteret for to behandlingsforslag. Enten fremstilling af partiel protese eller emneord rekonstruktion af maksillen med knogle og Maxilla; implantater. Grundet hemimaxillektomien og sarcoma; den minimale restknogle i venstre maksil (Fig. implants; reconstruction 2A) var det ikke muligt at indsætte implanta-

|

706 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Rekonstruktion af maksil | videnskab & klinik

Klinik

A

B

C

Fig. 1. A. Venstre maksil efter hemimaxillektomi og lukning af defekt med temporalislap. B. Incision gennem temporalislap og osteosyntese af bicortikal crista iliaca knogle. C. Slutresultat med implantater og kroner venstre side af overkæben.

Fig. 1. A. Left maxilla after hemimaxillectomy and closure of the defect with a temporalis flap. B. Incision through the temporalis flap and osteosynthesis of the bicortical iliac crest bone transplante. C. Final result with implants and a bridge in the left side of the maxilla.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Klinisk relevans Maligne tumorer i maksillen er en relativt sjælden tilstand. I dette tilfælde resulterede det i hemimaxillektomi af maksil-

len med efterfølgende blødtog hårdtvævsrekonstruktion og sluttelig implantatbaseret brorekonstruktion.

ter uden forudgående knogleopbygning. Patienten kunne på ingen måde acceptere tanken om at have en aftagelig protese i munden, hvorfor sidstnævnte behandling blev iværksat. Ud fra CT-scanning blev der fremstillet stereolitografisk model, og ud fra modellen blev knogleopbygningen imiteret i Putty aftryksmateriale (Fig. 3). Putty skabelonen blev efterfølgende anvendt under kirurgien til eksakt modellering af knogletransplantatet. Seks mdr. efter tumorfjernelse og lukning af defekten med temporalismuskel blev der foretaget incision gennem denne (Fig. 1B). Knogletransplantatet, som var udformet som en bikortikal blok, udtaget fra crista iliaca anterior, blev fikseret på restmaksillen med osteosyntese (plader/skruer). Knogletransplantatet dannede således en ny processus alveolaris og blev indlejret i temporalismusklen både palatinalt og facialt, mens der var knoglekontakt mesialt ved +3 og koronalt mod sinus maxillaris (Fig. 2B). Fire mdr. efter knogletransplantation blev der indsat to Nobel Biocare implantater, og efter yderligere seks mdr. blev der foretaget gingival remodellering og healing abutment-operation før den endelige rekonstruktion med en titanium-komposit bro blev foretaget (Fig. 1 C). Der er syv år postoperativt stor tilfredshed med resultatet, og der ses ingen atrofi af knoglen (Fig 3C).

Diskussion Rekonstruktion af defekter i mellemansigtet kan være en stor udfordring for både kirurgen og protetikeren (1,2). Her tænkes både på variationen og kompleksiteten af de defekter, der opstår efter fjernelse af benigne eller maligne neoplasmer.

Maksillen indgår i begrænsningen af cavum nasi, orbita, cavum oris, regio infratemporalis og fossa pterygopalatina. Den tredimensionelle kompleksitet er vigtig at have in mente for at opnå og vedligeholde optimal tale, synkefunktion, okklusion, respiration og for at bibeholde de ossøse strukturer, som støtter øjeæblet, og som indgår i mellemansigtets støttepiller (1-3).

Mange af disse faktorer er essentielle for patienternes sociale habitus, og defekt eller malformation kan resultere i signifikante æstetiske, funktionelle og psykiske problemer.

Rekonstruktion af maksillen kan foretages med obturatorprotese, stilkede lapper, frie lapper og mikrovaskulære lapper (2,4-9).

Tidligere lod man den palatinale defekt stå åben og fremstillede en obturatorprotese, hvilket ofte medførte ubehag og problemer med at synke, spise og tale. |

707 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Røntgen

A

B

C

Fig. 2. A. Panoramarøntgen umiddelbart efter hemimaxillektomi. B. Panoramarøntgen viser knogletransplantatet osteosynteret på maksillen. C. Panoramarøntgen, hvor pt. er rekonstrueret med implantater og bro.

Fig. 2. A. Orthopantomograph immediately after hemimaxillectomy. B. Orthopantomograph showing the bone transplant osteosynthesised to the maxilla. C. Orthopantomograph showing the reconstruction with implants and bridge.

Obturatorproteser er tunge, uformelige, med dårlig retention og tilbøjelige til at lugte. Desuden er anvendelsesområdet begrænset, da obturatorproteser ikke kan understøtte defekter, som inkluderer orbitabunden (2-4).

Opgaven med lukning af defekten i maksillen og den efterfølgende rekonstruktion kan løses på flere måder, hver især har fordele og ulemper. Eksempelvis kan man anvende mikrovaskulære lapper såsom fibula. Imidlertid er en sådan lap ikke den bedste løsning for alle patienter (3,6), specielt ikke hos patiener med kompromitteret blodgennemstrømning af underekstremiteterne, fx åreforkalkning. Ældre patienter med kardio-vaskulære risikofaktorer eller patienter, som efterfølgende skal i stråleterapi, har risiko for at miste karanastomo|

708 |

serne og efterfølgende lappen (3,6). Defektens udstrækning og størrelse er også af betydning for valg af lap. I forbindelse med resektion eller excision af mindre tumorer i maksillen, hvor der bliver foretaget hemimaxillektomi, har vi valgt at foretage den primære rekonstruktion med lukning af defekten med en temporalislap. Efterfølgende foretages den sekundære rekonstruktion som i ovennævnte patienttilfælde, vha. knogletransplantation fra crista iliaca og incision gennem den indhelede temporalislap. Fordelen ved denne two stage-procedure er, at man efter den primære resektion og lukning af defekten med en temporalislap nøje kan planlægge den efterfølgende ossøse rekonstruktion på 3-dimensionale modeller fremstillet ud fra CT-scanning af patienten. Ovennævnte metode har selvfølgelig sine begrænsninger, specielt hvad angår størrelse af defekten, og metoden kan ikke anbefales til store omfattende resektioner.

Vi har fundet, at ovennævnte procedure har været ideel til den rette patientgruppe.

Detaljeret og forbedret planlægning og behandling kan i dag optimeres ved at anvende MR-scanning, CT-scanning, CBCTscanning i kombination med computerassisterede intraoperative navigationssystemer (10-12). Disse teknikker tillader i teorien en præoperativ tilgang til tumor mhp. biospitagning, resektion og rekonstruktion.

Tumorkirurgi bliver således mere sikker ved mere specifikt at angive sikkerhedsmargin for resektion og beskytte vitale strukturer under operationen. Samtidig faciliteres rekonstruktionsprocessen.

Computerassisteret design og computerassisteret (CAD/ CAM) modellerings-software, som tillader planlægning via ”spejling” koblet til et navigationssystem, giver mulighed for at fremstille skabeloner til genopbygning af defekte områder eller for individuelt fremstillede implantater (10-12).

I fremtiden vil denne teknik spille en større rolle i den kranio-faciale rekonstruktive kirurgi.

Stereolitografisk model

Fig. 3. Stereolitografisk model med Putty skabelon og knogle.

Fig. 3. Stereolithographic model with silicone template and bone.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Rekonstruktion af maksil | videnskab & klinik

Abstract (English) Reconstruction of surgical defects after partial maxillectomy Background – The reconstruction of the maxilla after massive excisions for cancer and tumours is a challenging problem due to the anatomical complexity of the region. Nevertheless, the reconstruction is crucial to offer the patient a functional, comfortable and aesthetic outcome.

Case study – The article presents a patient who was referred from the oto-rhino-laryngologists for reconstruction after hemimaxillectomy due to sarcoma. Primary reconstruction with a temporalis flap was performed. Bone was harvested from the

anterior iliac crest and from an intraoral approach adapted as a bicortical block to the left maxilla through a dissection in the temporalis flap. Finally, a reconstruction with two dental implants and a titanium composite bridge was performed. Seven years after reconstruction the patient is still satisfied and the bone level in relation to the implants is maintained.

Conclusion – Within the limitations of the few patients we have treated with this technique, we find that rehabilitation of patients following hemimaxillectomy with the two stage procedure is a reliable and safe alternative to the primary reconstruction procedure.

Litteratur 1. Elo JA, Tandon R, Allen CN et al. Hemimaxillectomy for desmoplastic ameloblastoma with immediate temporalis flap reconstruction. Med Oral Pathol Oral Radiol 2013 Dec 21. [Epub ahead of print] 2. Triana RJ Jr, Uglesic V, Virag M. Microvascular free flap reconstructive options in patients with partial and total maxillectomy defects. Arch Facial Plast Surg 2000; 2:91-101.

3. Neligan PC, Wei FC. Microsur­ gi­c al reconstr uction of the head and neck. 1st ed.

St. Louis: Quality Medical Pub, 2009;495-520.

4. Bianchi B, Bertolini F, Ferrari S et al. Maxillary reconstruction using rectus abdominis free flap and bone grafts. Br J Oral Maxillofac Surg 2006;44:526-30.

5. Hupp JR, Ellis E, Tucker MR. Contemporary oral and maxillofacial surgery. 5th ed. St. Louis: Mosby, 2008;606-12.

6. Dallan I, Lenzi R, Sellar iFranceschini S et al. Temporalis myofascial f lap in maxillary reconstr uction: anatomical study and clinical application.

J Craniomaxillofac Surg 2009;37:96-101.

7. Shaw RJ, Sutton AF, Cawood JI et al. Oral rehabilitation after treat-

Du forebygger tandpine for dine patienter...

Vi forebygger høretab for dine medamedarbejdere!

Een decibel for meget, kan give høreskader resten af livet

ment for head and neck malignancy. Head Neck 2005;27:459-70.

8. Pace-Balzan A, Shaw RJ, Butterworth C. Oral rehabilitation following treatment for oral cancer.

Periodontol 2000 2011;57:102-17.

9. De la Parra M, Sanchez G, Lopez J et al. Total maxillary reconstruction using a double-barreled and double skin paddle fibular flap after total maxillectomy. Arch Plast Surg 2013;40:779-82.

10. Terzic A, Scolozzi P. Image guided surgical navigation integrating “mirroring” computational planning based on intra-operative cone-beam CT imaging: a promising new ap-

Støj kan være irriterende, idet arbejdsindsatsen påvirkes negativt.

Den er ofte stressende og kan medføre høretab hos medarbejderne.

Forebyg høretab og giv medarbejderne en bedre livskvalitet i hverdagen.

Du forebygger for dine patienter...

Virksomheden vil opnå tandpine større effektivitet og økonomisk udbytte.

Audiovox er specialist i individuelt fremstillede høreværn, både passive Vi forebygger høretab for dine medarbejdere! og aktive Én decibel for meget, kan give høreskader resten af livet.

r

o Støj kan være irriterende, idet arbejdsindsatsen påvirkes negativt. Den er ofte stressende g fog kan u … r medføre høretab hos medarbejderne. Forebyg høretab og giv medarbejderne en bedre livskvalitet i e b r hverdagen. Virksomheden vil opnå større effektivitet og økonomisk år er specialist i jdeudbytte. Audiovox f e individuelt fremstillede høreværn, både passive og aktive. arb De

Ring og aftal uforpligtende møde

ed

m ine



ørerne Langlevetid

d

Specielt designet til Pas godt på dine medarbejdere...

– og tandlæger, deres klinikassistenter hørelse. De får ogbrug for den resten tandteknikkere af livet!

.

se

el ør

Fordele ved høreværn: h Fordele ved høreværn: åd • Blød og meget let • Næsten usynlige i ørerne tp res t!  Blød og meget let d e • Perfekt pasform • Langlevetid o e d  Perfekt pasform g liv sg • Sikker og komfortable pecielt designet til  Sikker og komfortable • Sa - o n af Ptandlæger, klinikassistenter  Nemme at rengøre • Nemme at rengøre  Tale og omgivende te • Tale og omgivende lyde kan og tandteknikkere lyde kan stadigvæk res registerres stadigvæk registerres n  Næsten usynlige i e

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

proach for management of primary bilateral midfacial fractures.

Comput Aided Surg 2011;16:17080.

11. Maier W. Biomaterials in skull base surgery. GMS Curr Top Otorhinolaryngol Head Neck Surg 2009;8:Doc07.

12. Rana M, Essig H, Eckardt AM et al. Advances and innovations in computer-assisted head and neck oncologic surgery. J Craniofac Surg 2012;23:272-8.

13. Fuller SC, Strong EB. Computer applications in facial plastic and reconstructive surgery. Curr Opin Otolaryngol Head Neck Surg 2007;15:233-7.

Ring 3940 1050 Ring 39401050 og aftalwww.audiovox.dk et uforpligtende møde

www.audiovox.dk

|

709 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Benigne processer i kæbeknoglen kan også føre til omfattende kirurgisk behandling Baggrund – Patologiske frakturer af underkæben er sjældne og ses oftest ved osteoradionekrose, osteomyelitis, maligne tumorer og metastaser. Fraktur af underkæben i relation til benigne processer og cyster kan forekomme i forbindelse med et samtidigt traume mod kæben, idet kæben er svækket af den tilstedeværende patologi. Behandlingen af patologiske frakturer afhænger af ætiologien og varierer fra konservativ behandling til partiel resektion af underkæben.

Patienttilfælde – I nærværende artikel præsenteres en 15-årig pige med en kombination af en traumatisk og patologisk fraktur af underkæben i relation til et centralt kæmpecellegranulom, og de behandlingsmæssige overvejelser diskuteres.

Konklusion – I aktuelle patienttilfælde blev der initialt foretaget stabilisering af den patologiske fraktur og medicinsk behandling af det centrale kæmpecellegranulom. Efterfølgende blev der foretaget enukleation af den patologiske proces, og fireårs kontrol viste fuldstændig heling svarende til kæbefrakturen og det centrale kæmpecellegranulom.

Centralt kæmpe­ cellegranulom i underkæben med patologisk fraktur Anja Carlsen, uddannelsestandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Thomas Jensen, forsknings- og uddannelsesansvarlig overtandlæge, postgraduat klinisk lektor, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

E

n patologisk fraktur defineres som ”en fraktur, som forløber gennem en tilstedeværende læsion eller i en sygdomsramt del af knoglen” (1). Patologiske frakturer i ansigtsskelettet er sjældne og forekommer hovedsageligt i underkæben (1-4).

Osteoradionekrose, osteomyelitis og maligne knoglelæsioner er de hyppigst forekommende patologiske forandringer i relation til en patologisk fraktur af underkæben (2-4). Benigne processer og cyster kan svække og udtynde kæben i en sådan grad, at blot tygning eller minimalt traume kan forårsage en fraktur af kæben.

I nærværende artikel præsenteres en 15-årig pige med en kombination af en traumatisk og patologisk fraktur af underkæben i relation til et centralt kæmpecellegranulom (CGCG), og de behandlingsmæssige overvejelser diskuteres.

Patienttilfælde En 15-årig sund og rask pige blev henvist fra skadestuen til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital for diagnostik og behandling af en venstresidig mandibelfraktur opstået efter påkørsel af bil. Patienten tilkendegav ændret sammenbid, smerter fra underkæben, men med normal følelse i læben og hagen.

emneord Central giant cell granuloma; facial fractures; mandible; pathological fracture; pathology

|

710 |

Klinisk undersøgelse Ekstraoralt – Der fandtes udtalt hævelse svarende til venstre corpus mandibulae med tydeligt konturspring langs basis mandibulae regio -5,6.

Intraoralt – Undersøgelse viste ændret sammenbid med venstresidig primærkontakt i molarregionen samt mobilitet af underkæben regio -5,6 og udtalt mundbundshæmatom. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Centralt kæmpecellegranulom | videnskab & klinik

Radiologisk undersøgelse CT-scanning viste en disloceret fraktur regio -5,6 i relation til et område med ekspansion af knoglen strækkende sig fra -4 til -7 (Fig. 1A og B).

Tentativ diagnose På baggrund af ovenstående anamnese samt klinisk og radiologisk undersøgelse blev der stillet følgende tentative diagnose: Neoplasma benignum mandibulae et fractura corporis mandibulae regio -5,6.

Behandling I generel anæstesi blev der via en intraoral adgang foretaget bioptering af den patologiske proces samt reposition og fiksation af mandibelfrakturen (Fig. 2).

Klinisk relevans En benign asymptomatisk patologisk proces kan medføre en omfattende udtynding af kæbeknoglen, hvorved blot tygning eller et minimalt traume kan forårsage fraktur af kæben. Patienter vil oftest henvende sig i privat lægeeller tandlægepraksis med smerter, ændret sammenbid

og anamnestisk oplysning om et forudgående knæk i kæben. Klinisk undersøgelse og oversigtsrøntgen vil visualisere en eventuel patologisk proces og fraktur af kæben, hvilket vil kræve henvisning til en kæbekirurgisk afdeling for videre udredning og behandling.

Histologisk undersøgelse Præparatet bestod af et vævsstykke (7 mm i diameter) bestående af vaskulariseret bindevæv med øer af knoglevæv samt mange flerkernede celler af osteoblastlignende karakter. Det histologiske billede var således foreneligt med et centralt kæmpecellegranulom, sandsynligvis af den aggressive type.

Efterfølgende behandling og kontrol CGCG behandles sædvanligvis med skånsom kirurgisk fjernelse af den patologiske proces. I det aktuelle patienttilfælde fandtes ikke indikation for enukleation af læsionen, idet dette ville svække kæben yderligere. I stedet blev der iværksat injektion i det patologiske væv med en kombination af 2 ml Kenalog 10

Aksial CT-scanning

3-d-rekonstruktion

Fig. 1A. Pile angiver frakturspalten bukkalt og lingvalt. Posteriort ses ekspansion af underkæben i venstre side.

Fig. 1B. Bemærk perforation af den bukkale knogle inferiort -6.

Fig. 1A. The arrows show the buccal and lingual fracture line.

Posteriorly, an expansion is seen in the mandible’s left side.

Fig. 1B. Notice the perforation of the buccal bone inferiorly to tooth 36.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

|

711 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Panoramaoptagelse efter reponering og osteosyntering af fraktur

Fig. 2. Multilokulær opklaring gående fra -5 til -7. Bemærk ingen displacering af tænder eller rodresorption.

Fig. 2. Panoramic radiograph of the maxillofacial skeleton after open reduction of the fracture. Multilocular radiolucent lesion from tooth 35 to 37. Notice no displacement and no root resorption.

mg/ml og 2 ml Marcain-adrenalin 0,5 % ugentligt i seks uger for at mindske størrelsen af CGCG. Oversigtsrøntgen efter tre måneder viste ikke tegn på reduktion af den patologiske proces, hvorfor der i generel anæstesi blev foretaget kirurgisk udrømning af den tumorlignende proces og fjernelse af den øverste osteosynteseplade. Peroperativt fandtes ossøs heling langs basis mandibulae, og underkæben var således fast og stabil. Klinisk og radiologisk kontrol efter fire år viste fuldstændig ossøs heling uden tegn på recidiv af CGCG samt normal sensibilitet svarende til hage og læbe (Fig. 3).

Diskussion I nærværende kasuistik præsenteres en 15-årig pige med en kombination af en traumatisk og patologisk fraktur af underkæben i relation til et CGCG. Initialt blev der foretaget reponering og fiksation af frakturen, og det centrale kæmpecellegranulom blev behandlet med steroidinjektioner ind i det patologiske væv. CGCG blev enukleeret efter tre måneder. Klinisk og radiologisk undersøgelse efter fire år viste fuldstændig ossøs heling.

WHO klassificerer CGCG som en benign, intraossøs affektion indeholdende cellulært fibrøst væv med multiple foci af blødning og ansamlinger af multinukleære kæmpeceller, hvor der til tider kan ses dannelse af uregelmæssige knogletrabekler (5). CGCG optræder hyppigst før 30-års-alderen og ses oftest hos kvinder (5-7). Forekomsten er signifikant højere i mandiblen end i maksillen (5). Ætiologien er ukendt (5,6).

Klinisk og radiologisk klassificeres CGCG i den non-aggressive type og den aggressive type (5,8). Den non-aggressive type af CGCG er asymptomatisk og langsomt voksende. Den aggressive type er derimod karakteriseret ved at være hurtigt voksende, forårsage ansigtsasymmetri, smerte, paræstesi samt |

712 |

Panoramaoptagelse 4 år efter enukleation af CGCG

Fig. 3. Der ses en komplet ossøs heling.

Fig. 3. Panoramic radiograph of the maxillofacial skeleton shows complete healing of the bone 4 years postoperatively.

løsning af tænder. Radiologisk kan der ved den aggressive type ses displacering og rodresorption af tænderne samt perforation af den kortikale knogle (5,8).

CGCG behandles oftest ved kirurgisk fjernelse. Denne behandlingsmetode resulterer dog ofte i recidiv af læsionen – især ved aggressive typer af CGCG (5,6). Recidivtendensen kan i nogle tilfælde mindskes ved injektion af steroid i CGCG enten alene eller i kombination med kirurgi (5,6).

En grundig anamnese samt en klinisk og radiologisk undersøgelse medvirker til diagnosticering og udredning af de forhold, der ligger til grund for en patologisk fraktur (1). Det er imidlertid den histologiske undersøgelse af den patologiske proces, der stiller diagnosen (1). Patologiske forandringer kan enten være af malign eller benign karakter (1-4). I de tilfælde, hvor der er mistanke om en malign proces, er det nødvendigt med yderligere udredning før stillingtagen til behandling af den patologiske fraktur. Omvendt, hvis en patologisk proces fremtræder benignt, kan den patologiske fraktur tilgodeses forud for endelig diagnosticering (1). Vigtige kliniske oplysninger talte for en godartet tilstand i det aktuelle tilfælde. Bl.a. var patienten ung og ikke kendt med anden sygdom.

Behandlingen af en patologisk fraktur afhænger af den histologiske undersøgelse samt patientens generelle helbredstilstand (1-4) Hvis frakturen skyldes osteoradionekrose, bisfosfonatassocieret osteonekrose, osteomyelitis eller maligne tumorer, vil der oftest blive foretaget resektion af den sygdomsramte knogle (1-4).

Patologiske frakturer i underkæben ved benigne processer og cyster kan ske i forbindelse med et samtidigt traume mod kæben eller umiddelbart efter kirurgisk fjernelse, idet kæben er udtyndet og svækket. Fraktur af underkæben opstået i relation tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Centralt kæmpecellegranulom | videnskab & klinik

til eller umiddelbart efter kirurgisk fjernelse af en patologisk proces, kan stabiliseres med osteosynteseplader eller sammenbinding af tandbuerne i intermaksillær fiksation, hvis der er ændret sammenbid, mobilitet af kæben eller smerter. Behandlingsvalg afhænger af defektens størrelse og patientens generelle helbredstilstand.

Behandlingen af patologiske frakturer i underkæben i relation til en benign proces som CGCG eller cyste afhænger af den histologiske type samt udbredelsen af den patologiske proces.

CGCG og cyster i kæben, som udelukkende behandles med enukleation, skal fjernes i forbindelse med stabilisering af kæbefrakturen (1-4).

I det aktuelle patienttilfælde gav den kliniske og radiologiske undersøgelse mistanke om en benign proces med en relativt stor udbredelse, hvor resektion ville betyde udtalt svækkelse af underkæben. Endvidere var der ved histologisk undersøgelse mistanke om aggressiv CGCG på baggrund af et stort antal af flerkernede celler, og der blev derfor iværksat medicinsk behandling med steroidinjektion i den patologiske proces. Da der efter tre måneder ikke kunne konstateres reduktion ved hjælp af den forsøgte medicinske behandling, blev der foretaget kirurgisk fjernelse af CGCG.

Abstract (English) Pathological fracture of the mandible Background – Pathological fractures of the mandible are most often associated with osteoradionecrosis, osteomyelitis and malignant bone lesions. Although rare, pathological fractures may also be caused by benign bony lesions. Treatment of mandibular pathological fractures differs according to the aetiology and varies from non-surgical treatment with antibiotics to segmental resection of the mandible.

Case study – The case of a 15-year-old girl with a combination of a traumatic and pathological fracture of the mandible caused by a central giant cell granuloma is presented and considerations regarding treatment are discussed.

Conclusion – In the present case, the pathological fracture was initially stabilized and the central giant cell granuloma was treated medically. Subsequently, the pathological process was enucleated. Complete healing of the jaw fracture and central giant cell granuloma was observed four years later.

Litteratur 1. Ezsiás A, Sugar AW. Pathologic fractures of the mandible: a diagnostic and treatment dilemma. Br J Oral Maxillofac Surg 1994;32:3036.

2. Gerhards F, Kuffner HD, Wagner W. Pathological fractures of the mandible. A review of the etiology and treatment. Int J Oral Maxillofac Surg 1998;27:186-90.

3. Coletti D, Ord RA. Treatment ra-

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

tionale for pathological fractures of the mandible: a series of 44 fractures. Int. J Oral Maxillofac Surg 2008;37:215-22.

4. Boffano P, Roccia F, Gallesio C et al.

Pathological mandibular fractures: a review of the literature of the last two decades. Dent Traumatol 2013;29:185-96.

5. Thesbjerg K, Reibel J, Pinholt EM. Centralt kæmpecellegranulom – di-

agnostik og behandling. Tandlægebladet 2010;114:876-84.

6. de Lange J, van den Akker HP, Veldhuijzen van Zanten GO et al.

Calcitonin therapy in central giant cell granuloma of the jaw: a randomized double-blind placebo-controlled study. Int J Oral Maxillofac Surg 2006;35:791-5.

7. Kaffe I, Ardekian L, Taicher S et al. Radiologic features of central

giant cell granuloma of the jaws.

Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1996;81:720-6.

8. Chuong R, Kaban LB, Kozakewich H el al. Central giant cell lesions of the jaws: a clinicopathologic study. J Oral Maxillofac Surg 1986;44:708-13.

|

713 |

videnskab & klinik | Fokusartikel

Abstract

Forebyggelse af orale senfølger af behandling for hoved-hals-cancer er vigtig for orale funktioner og livskvalitet Patienter, der er strålebehandlet for hovedhals-cancer, oplever betydelige senfølger i mundhulen; herunder xerostomi og hyposalivation, oral candidose, ubehag og smerte fra mundslimhinden, smagsforstyrrelser og nedsat gabeevne. Når spysekretionen er nedsat, er der høj risiko for hurtigt progredierende caries med fuldstændig destruktion af tænderne til følge.

Det er af stor vigtighed at forebygge sådanne tandskader, da efterfølgende tandekstraktioner øger risikoen for osteoradionekrose, hvilket er en meget alvorlig komplikation. Bivirkningerne af cancerbehandlingen har livsvarigt negativ indflydelse på livskvaliteten, da de begrænser almindelige daglige aktiviteter som tale, tygning og synkning. Dette er et stort socialt handicap og gør det svært at have et dækkende fødeindtag; derfor er et stort vægttab ofte en alvorlig konsekvens. Flere af bivirkningerne kan forebygges eller lindres, fx xerostomi og hyposalivation, infektion i mundslimhinden og caries. Efter cancerbehandlingen bør patienterne derfor følges tæt i primærsektoren med henblik på rettidigt at forebygge og behandle orale senfølger.

|

714 |

Orale senfølger af behandling for hoved-hals-cancer Hala Assaad, cand.odont., Slagelse Kommunale Tandpleje Anja Weirsøe Dynesen, adjunkt, ph.d., cand.odont. et scient. i human ernæring, Sektion for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Lise Bjerrum Thisted, master i klinisk sygepleje, kræftrehabiliteringssygeplejerske, Rigshospitalet, Region Hovedstaden Siri Beier Jensen, lektor, ph.d., tandlæge, Sektion for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

B

ehandling af cancer i hoved-hals-regionen, herunder strålebehandling, kirurgi og kemoterapi, kan medføre alvorlige akutte bivirkninger og senfølger i mundhulen, som i udtalt grad kan påvirke ernæringsindtag, hæmme sociale aktiviteter og forringe livskvaliteten (1).

Før strålebehandling foretages der fokussanering af tandsættet på de tand-, mund- og kæbekirurgiske hospitalsafdelinger.

Hovedformålet hermed er at fjerne aktuelle eller potentielle infektionsfoci i relation til tænder og kæber, som kunne blive behandlingskrævende under eller efter strålebehandlingen. Langt hovedparten (ca. 75 %) af patienter med hoved-hals-cancer får strålebehandling, evt. i kombination med kemoterapi, som øger effekten af strålebehandling. Omkring 40 % af patienterne behandles kirurgisk, evt. i kombination med strålebehandling.

Senfølger er følger, som kan opstå, måneder til år efter cancerbehandlingen er afsluttet, og de kan være langvarige eller kroniske. Følgerne er ofte forårsaget af behandlingen, og ikke selve cancersygdommen. Patienten kan være rask for sygdom, men ”syg” af senfølger. Bivirkningerne i mundhulen under og efter stråle- og kemoterapi kan eksempelvis omfatte nedsat spytsekretion (hyposalivation) og xerostomi (subjektiv følelse af mundtørhed), smertevoldende inflammation i mundslimhinden (mucositis), infektion i mundslimhinden og hurtigt progredierende caries. I forsøget på at minimere senfølger forbedres cancerbehandlingsmetoderne, bl.a. mere præcise strålebehandlingsteknikker og emneord beskyttelse af fx spytkirtlerne. Imidlertid kan Head and neck neoplasms; senfølger også være komplikationer som følge adverse effects; af kirurgi eller af psykosocial karakter såsom xerostomia; angst for recidiv, træthed og social indvirkcandidiasis; dental caries ning i forhold til at smage/spise og tilbageventandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Senfølger af hoved-hals-cancer-behandling | videnskab & klinik

Orale senfølger af strålebehandling

Klinisk relevans Forebyggelse og lindring af orale senfølger af behandling for hoved-hals-cancer er afgørende for opretholdelse af orale funktioner og for at hindre udtalt forringelse af livskvalitet. Xerostomi og nedsat spytsekretion, oral candidose og hurtigt progredierende caries er hyppige orale senfølger hos patienter behandlet for hoved-hals-cancer.

Odontologiske faggrupper, herunder primærsektoren, har en

Fig. 1. Karakteristiske kliniske manifestationer af orale senfølger hos en patient behandlet for hoved-hals-cancer: hyposalivation (bemærk spyttets skummende konsistens), læbetørhed, erytematøs candidose (tungeryg) og hurtigt progredierende caries langs den cervikale del af tænderne, hvilket har resulteret i amputation af incisivernes tandkroner.

Fig. 1. Characteristic clinical manifestations of oral late complications in a patient treated for head and neck cancer: hyposalivation (notice the foamy consistency of saliva), dryness of the lips, erythematous candidosis (dorsum of the tongue), and rampant caries along the cervical area of the incisors and canines, which has spread circumferentially and resulted in amputation of tooth crowns.

den til arbejde (2). I nogen grad kan bivirkningerne forebygges og lindres forudsat en velfungerende indsats fra et interdisciplinært samarbejde.

Denne fokusartikel beskriver retningslinjer for forebyggelse og lindring af senfølger som xerostomi og nedsat spytsekretion, infektion i mundslimhinden og caries hos patienter, der er blevet behandlet for hoved-hals-cancer.

Xerostomi og nedsat spytsekretion Patienter med hoved-hals-cancer, som får deres spytkirtler bestrålet, vil under strålebehandlingen og efterfølgende have nedsat spytsekretion, evt. livslangt, hvilket afhænger af den totale stråledosis til spytkirtelvævet (Fig. 1) (3). Prævalensen og sværhedsgraden af xerostomi afhænger ligeledes af stråledosis, og op til 90 % af strålebehandlede patienter vil klage over xerostomi, hvis spytkirtlerne har været inkluderet i strålefeltet (3). Spyt er essentielt for opretholdelsen af sunde orale forhold, herunder clearance af føderester og mikroorganismer, tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

meget vigtig rolle i forhold til rettidigt at forebygge og lindre disse bivirkninger ved information, motivation og instruktion af patienten i optimal mundpleje, iværksættelse af sialometri, stimulation af spytsekretion og brug af spyterstatningsprodukter, diagnostik af oral candidose og ordination af antimykotisk behandling og ordination af profylaktisk højdosis fluorbehandling.

vedligeholdelse af neutralt pH i mundhulen, dannelse af en beskyttende og smørende overflade på tænder og mundslimhinde samt antimikrobiel funktion. Hertil kommer spyttets betydning for tygning, dannelsen af fødebolus, synkning, tale og smagsopfattelsen (4). Ved kemo- og stråleterapi vil mundslimhinden undergå inflammatoriske forandringer, der kan resultere i ulcerationer og smerte (5). Ved kronisk stråleskade fremstår mundslimhinden tynd, skrøbelig, smertende og med øget risiko for infektion. Spyttets virkning som smøremiddel er derfor af væsentlig betydning for at opretholde en intakt mundslimhinde. Især hvilespytsekretionen har afgørende betydning for at fugte mundslimhinde og tænder, og nedsat spytsekretion vil derfor medføre generelt ubehag i dagtimerne og forstyrrelse af nattesøvnen.

Behandlingen af xerostomi og nedsat spytsekretion består i at fugte mundhulen enten ved stimulation af en residualkapacitet i kirtelvævet eller ved brug af spyterstatningsmidler (6,7). For at diagnosticere omfanget af spytkirtelskade udføres sialometri for både den ustimulerede og den stimulerede helspytsekretion, ligeledes for at afgøre, om patienten er i stand til at øge spytsekretionen ved stimulation (8). Information er desuden væsentligt i forhold til patientens forståelse og motivation for vigtigheden af at fugte mundhulen og opretholde god mundhygiejne. Patienten informeres således indgående om sammenhængen mellem nedsat spytsekretion og risiko for oral sygdom. Patienten kan desuden forevises spytmålingerne (både ustimuleret og stimuleret helspytsekretion), så det er anskueliggjort, hvor stor stigning i spytmængden det er muligt at opnå ved egen stimulation af spytkirtlerne med sukker- og syrefrit tyggegummi/pastiller/bolsjer eller sugetabletter/vingummi med æblesyre og fluor (håndkøb) (6-8). Ved svær grad |

715 |

videnskab & klinik | Fokusartikel

af nedsat spytsekretion, hvor stimulation af spytkirtlerne ikke er mulig eller ikke er sufficient til at fugte mundhulen, vil der ofte kun være gavn af vand eller andre spyterstatningsmidler (6,7). Patienten rådes endvidere til at drikke ca. to liter væske i døgnet, så dehydrering ikke bidrager til mundtørheden.

Infektion i mundslimhinden Oral candidose er hyppigt forekommende hos ca. 1/3 af strålebehandlede patienter i senfølgeforløbet (Fig. 1). Ved oral candidose kan lokalt antimykotisk præparatvalg være nystatin (Mycostatin®) som oral suspension (www.medicin.dk) (9).

Nystatin har ingen kendte lægemiddelinteraktioner. Dog bør nystatin og klorhexidin ikke anvendes samtidig, da de gensidigt hæmmer hinanden. Da de kommercielt tilgængelige orale nystatin-suspensioner indeholder sukker, er det ved betandede patienter nødvendigt at anføre på recepten, at det skal være en sukkerfri formulering, der skal fremstilles magistrelt på apoteket. På recepten angives nystatin 100.000 IE/ml i Orablend SF 100 ml, og lægemidlet kan ordineres via patientens lokale apotek. Der ordineres 1 ml oral suspension administreret 4 gange dagligt i 4 uger.

En anden lokal behandlingsmulighed er miconazol (Brentan®) som 2 % mundhulegel. Der ordineres 62,5 mg (½ måleske) administreret 4 gange dagligt i 4 uger (www.medicin. dk) (9). Systemisk behandling med eksempelvis fluconazol som tablet (eller oral suspension ved synkebesvær) i 7-14 dage (www.medicin.dk) er også en behandlingsmulighed (9).

Miconazol og fluconazol har dog omfattende interaktioner med andre lægemidler (www.interaktionsdatabasen.dk). Ved manglende effekt af antimykotisk behandling bør der undersøges for resistensudvikling.

Caries Bestrålede patienter med nedsat spytsekretion har en høj risiko for hurtigt progredierende caries (Fig. 1) (10).

Optimal mundhygiejne er afgørende, og der kræves vedholdende livslang motivation, instruktion og opfølgning på mundhygiejne. Mange patienter vil have behov for hyppige opfølgende undersøgelser med gentagen instruktion og motivation i optimal mundhygiejne samt fyldningsterapi.

Der bør iværksættes profylaktisk højdosis fluorbehandling, eksempelvis 5.000 ppm fluortandpasta 3 gange dagligt, allerede fra strålebehandlingen påbegyndes. Hvis der er udtalt smerte fra mundslimhinden, kan tandbørstningen udføres med en ultrablød tandbørste. Alternativt kan det være indiceret med intensiv fluorbehandling appliceret i 5 min. 1 gang dagligt med neutral fluorgel 1 % i individuel skinne (1). Ofte vil det være nødvendigt at supplere med fyldningsterapi og kronebehandling.

Det er af stor vigtighed at forebygge profund caries og pulpakomplikationer, da tandekstraktioner og andre kirurgiske indgreb efter strålebehandling øger risikoen for osteoradionekrose. Der må således ikke udføres orale kirurgiske indgreb |

716 |

på patienter, der har fået bestrålet kæbeknoglen, uden at dette er konfereret med hospitalsafdelinger for onkologi og tand-, mund- og kæbekirurgi. Strålefeltets afgrænsning og den samlede stråledosis i de tandbærende områder skal kortlægges præcist, og ekstraktion af tænder i maksimalt strålebelastede kæberegioner skal foregå i hospitalsregi. Ligeledes må implantatbehandlinger ikke udføres, uden at dette er konfereret i hospitalsregi.

Ved kompliceret caries kan et alternativ til ekstraktion være rodbehandling og fjernelse af tandkronen med roden efterladt i kæbeknoglen.

Tryksår hos protesepatienter vil også være en risikofaktor i forhold til udvikling af osteoradionekrose.

Da nedsat spytsekretion kompromitterer oral clearance, bør fokus være på en non-cariogen og non-erosiv kost, som samtidig er energiholdig, idet patienterne ofte har vægttab på grund af nedsat indtag af mad og drikke grundet ubehag og smerte fra mundslimhinden.

Faktaboks • Mange forskellige orale senfølger af behandling for hoved-hals-cancer manifesteres ofte samtidig, hvilket komplicerer rettidig differentialdiagnostik og behandling/lindring.

• Tidlig implementering (allerede fra påbegyndelse af strålebehandling) af stringent mundpleje samt forebyggelse og behandling af xerostomi, nedsat spytsekretion, oral candidose og caries er af altafgørende betydning for at mindske ubehag og smerte fra mundhulen, oral infektion og destruktion af tandsættet.

• Et velfungerende multidisciplinært samarbejde med patienten er nødvendigt for livslangt, systematisk og regelmæssigt at vurdere, forebygge og behandle orale senfølger af behandling for hoved-hals-cancer.

Tværsektorielt samarbejde – sammen med patienten Ansvaret for cancerpatientens orale sundhed skal sikres varetaget i tandplejefagligt regi straks efter afsluttet cancerbehandling og fordrer, at man inddrager patienten og evt. pårørende i den individuelle planlægning, da de i praksis skal udføre de anvisninger, som det sundhedsfaglige personale giver. En ensrettet og succesfuld indsats fordrer et tæt interdisciplinært samarbejde og vidensdeling mellem de onkologiske og odontologiske fagområder under behandlingen og på hospitalet samt i samarbejde med de kommunale rehabiliteringstilbud, de praktiserende tandlæger og regionstandplejen. Dette for at sikre, at patienten regelmæssigt og livslangt får vurderet, forebygget og behandlet orale senfølger. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Senfølger af hoved-hals-cancer-behandling | videnskab & klinik

Efter afsluttet behandling for hoved-hals-cancer er anbefalingen til patienter at følge ovenstående retningslinjer vedrørende mundpleje. Det kan imidlertid af økonomiske årsager være svært for patienter at følge disse anbefalinger, og det er derfor vigtigt, at patientens tandlæge ved betydelige doku-

menterede tandproblemer på grund af strålebehandling i hoved- eller halsregion er behjælpelig med at ansøge om et særligt økonomisk tilskud til tandbehandling via regionsrådet (sundhedslovens § 166).

Abstract (English) Late oral complications of treatment of head and neck cancer Patients irradiated for head and neck cancer may experience pronounced late oral complications. These include xerostomia and hyposalivation, oral candidosis, mucosal discomfort and pain, taste disturbances and restricted mouth opening. If saliva secretion is decreased, there is a high risk of carious destruction of teeth. It is of the utmost importance to prevent dental decay, since tooth extractions will increase the risk of osteoradionecrosis of the jaw, which is a severe complication. Oral complications of

cancer therapy have a negative impact on quality of life in a lifelong perspective by hampering daily activities such as speech, chewing and swallowing. This is both a severe social handicap and hinders adequate nutritional intake. Many of the late oral complications (e.g. xerostomia and hyposalivation, mucosal infections and dental caries) can be prevented or significantly reduced. Thus, patients should be followed-up stringently in the primary sector after cancer treatment to ensure timely prevention and management of late oral complications.

Litteratur 1. Vissink A, Burlage FR, Spijkervet FK et al. Prevention and treatment of the consequences of head and neck radiotherapy. Crit Rev Oral Biol Med 2003;14:213-25.

2. Kjær T, Bøje CR, Olsen MH et al.

Affiliation to the work market after curative treatment of head-andneck cancer: a population-based study from the DAHANCA database. Acta Oncol 2013;52:430-9.

3. Jensen SB, Pedersen AML, Vissink

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

A et al. A systematic review of salivary gland hypofunction and xerostomia induced by cancer therapies: prevalence, severity and impact on quality of life. Support Care Cancer 2010;18:1039-60.

4. Dynesen AW, Jensen SB, Pedersen AML. Spytkirtlernes normale struktur og funktion. Tandlægebladet 2011;115:356-64.

5. Al-Dasooqi N, Sonis ST, Bowen JM et al. Emerging evidence on the

pathobiology of mucositis. Support Care Cancer 2013;21:2075-83.

6. Jensen SB, Dynesen AW, Pedersen AML. Behandlingsmuligheder ved xerostomi og nedsat spytsekretion.

Tandlægebladet 2011;115:384-9.

7. Dynesen AW, Pedersen AML, Jensen AB et al. Midler til lindring af mundtørhed og stimulation af spytsekretion. Tandlægebladet 2013;117:900-6.

8. Pedersen AML, Dynesen AW,

Jensen SB. Udredning af xerostomi og nedsat spytsekretion. Tandlægebladet 2011;115:374-82.

9. Kragelund C, Larsen HL, Futtrup TB. Anvendelse af antimykotika i tandlægepraksis. Tandlægebladet 2013;117:730-40.

10. Hong CH, Napeñas JJ, Hodgson BD et al. A systematic review of dental disease in patients undergoing cancer therapy. Support Care Cancer 2010;18:1007-21.

|

717 |

videnskab & klinik | Autoreferat

Kraniets og halshvirvelsøjlens morfologi ved hypofosfatæmisk rakitis En radiologisk tværsnitsundersøgelse på en patientgruppe med sjælden knoglesygdom.

Hans Gjørup, overtandlæge, ph.d., specialtandlæge i ortodonti, Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet og Odontologisk Videncenter, Afdeling for Tand-, Mund-, og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital

metaboliske defekt. En del nuværende voksne med HR har i deres barndom ikke modtaget den anbefalede behandling.

Kraniet består af et stort antal knogler, og de enkelte strukturer har forskellig ossøs oprindelse. I dette studie af HR var det en hypotese, at kraniestrukturer af endokondral oprindelse havde en mere afvigende morfologi end strukturer af intramemembranøs oprindelse.

H

ypofosfatæmisk rakitis (HR) er en sjælden, medfødt sygdom, som er kendetegnet ved fosfattab via nyrerne og en deraf følgende hypomineralisering af knogle. HR er oftest en X-bundet dominant sygdom (PHEX-gen-mutation). Sygdommen giver skeletsymptomer, som ligner de symptomer, der ses ved nutritiv rakitis (rakitis pga. D-vitamin-mangel): ringe legemshøjde, hjulben, epifysesvulst, og fortykkede ankler, knæ, håndled m.fl.

Alvorlighedsgraden af skeletsymptomer varierer fra individ til individ. HR er også karakteriseret ved en høj forekomst af tænder med pulpanekrose eller endodontisk behandling. Medicinsk behandling bør iværksættes tidligt i barndommen straks efter diagnosticering. Behandlingen kan dog ikke eliminere den grundliggende

|

718 |

Artikel I Formålet var at karakterisere den overordnede kraniofaciale morfologi ved HR-patienter (n = 53) sammenlignet med en kontrolgruppe (KTR) (n = 79) og at vurdere forskelle i den kraniofaciale morfologi afhængigt at den enkelte knoglestrukturs ossøse oprindelse. Morfologien blev undersøgt ved hjælp af cefalometri.

Resultaterne viste, at kraniebasis var affladet, dybden af den posteriore kraniefossa reduceret, thecatykkelse forøget og længden af næsebenet reduceret. Det konkluderedes, at kraniestrukturers morfologi kan være påvirket ved HR uanset ossøs oprindelse.

Artikel II Formålet var at karakterisere pandehulens og næsebenets morfologi og størrelse hos voksne HR-patienter (n = 36) sammen-

lignet med voksne KTR (n = 49) og i analysen at have et særligt fokus på de ossøse resorptions- og appositionsprocesser. Pandehulens størrelse viste sig at være upåvirket, hvilket indikerede en normal evne til intern knogleresorption. Til gengæld var næsebenets morfologi ikke normal, hvilket indikerede forstyrrelser i knogledannelsen under næsebenets vækst. Graden af afvigende næsebensmorfologi var positivt korreleret med alvorlighedsgraden af den skeletale HR-påvirkning.

Artikel III Formålet var at karakterisere halshvirvelsøjlens morfologi hos voksne HR-patienter (n = 36) sammenlignet med voksne KTR (n = 49) samt at analysere mulige sammenhænge mellem halshvirvelsøjlens og kraniets morfologi. Dimensionerne af atlas og axis blev fastlagt på lateralt cefalogram, og billederne blev undersøgt for radiologiske tegn på anomalier i relation til de øverste fem halshvirvler. Atlas’ højde og længde samt højden på axis posteriores hvirvelbue var forøget ved HR. Flere HRpatienter (32 %) end KTR (11 %) havde fusioner. I den samlede gruppe (HR og KTR) var der en sammenhæng mellem hvirvellegemernes dimensioner og de kraniofaciale dimensioner, hvilket var tydeligst i forhold til den posteriore kra-

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Ph.D.-afhandling | videnskab & klinik

niefossa. Dette indikerede en særlig tæt sammenhæng mellem de ossøse strukturer indenfor det fælles cerebellare og spinale udviklingsfelt.

Artikel IV Det var formålet at påvise radiologiske tegn på intra- og ekstrakranielle forkalkninger på cefalogrammer af voksne HRpatienter (n = 36) sammenlignet med voksne KTR (n = 49). I HR-gruppen var det endvidere formålet at vurdere associationer mellem tilstedeværelsen af disse kranielle forkalkninger og 1) alvorlighedsgraden af den generelle skeletale påvirkning ved HR og 2) medicinsk behandling i barndommen. I alt 17 % af HRpatienter havde tegn på intrakranielle forkalkninger, hvilket var flere end hos KTR. Halvdelen af HR-patienter (50 %) havde forkalkninger i det nuchale ligament, hvilket var flere end hos KTR (27 %). Tilstedeværelsen af forkalkninger i det nuchale ligament var positivt korreleret med alvorlighedsgraden af den skeletale HR-påvirkning. Til gengæld var der ikke sammenhæng med medicinsk behandling i barndommen.

A

B

Fig. A. Lateralt cefalogram af en patient med X-bundet hypofosfatæmisk rakitis. B: Kranieskitse; grøn: strukturer af endokondral oprindelse (bruskpræformeret knogle); rød: strukturer af intramembranøs oprindelse, hvor knogledannelsen initieres direkte i mesenkymet.

Afhandling og delarbejder

Forsvar

Afhandlingen med titlen ”Radiographic methods for assessment of mandibular third molars before surgical intervention” omfatter 118 sider og bygger på følgende fire artikler:

Den afsluttende forelæsning med titlen ”The morphology of the cranium and the cervical vertebral column in patients with hypophosphatemic rickets” fandt sted den 28. marts 2014 på Institut for Odontologi, Aarhus Universitet.

I. Gjørup H, Kjaer I, Sonnesen L et al. Craniofacial morphology in patients with hypophosphatemic rickets: A cephalometric study focusing on differences between bone of cartilaginous and intramembranous origin. Am J Med Genet A 2011;155A: 2654-60.

II. Gjørup H, Kjaer I, Sonnesen L et al. Morphological characteristics of frontal sinus and nasal bone focusing on bone resorption and apposition in hypophosphatemic rickets. J Orthod Craniofac Res 2013;16:246-55.

III. Gjørup H, Sonnesen L, Beck-Nielsen SS et al. Upper spine morphology in hypophosphatemic rickets and healthy controls: A radiographic study. Eur J Orthod 2014; 36:217-25.

IV. Gjørup H, Kjaer I, Beck-Nielsen SS et al. A radiological study on intra- and extra-cranial calcifications in adults with X-linked hypophosphatemic rickets and associations with other enthesopathies and childhood medical treatment. Orthod Craniofac Res 2014; submitted.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Bedømmelsesudvalget bestod af: professor, overtandlæge Jan Huggare, Institutionen för Odontologi, Karolinska Institutet, Stockholm, professor, overlæge Kim Brixen, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Odense, og klinisk lektor, overlæge Annette Haagerup, Center for Sjældne Sygdomme, Aarhus Universitetshospital, Skejby (formand).

Vejledere for projektet var professor, dr.odont., ph.d. Dorte Haubek (hovedvejleder), Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet, og lektor, dr.odont., ph.d.

Liselotte Sonnesen, Afdeling for Ortodonti, Odontologisk Institut, Københavns Universitet.

Undersøgelserne var økonomisk støttet af Calcinfonden og DOFT’s Forskningskonto.

Et eksemplar af afhandlingen kan rekvireres ved henvendelse til forfatteren, e-mail: hangjo@rm.dk.

|

719 |

videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Røntgenobservatørers evne til at opdage patientbevægelse under en Cone Beam CT-undersøgelse Rubens Spin-Neto, Erik Gotfredsen, Lars Schropp, Louise Hauge Matzen, Gabriela Liedke og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

Baggrund og formål Hvis patienter bevæger sig under en Cone Beam CT (CBCT)-scanning, kan dette give anledning til artefakter i de rekonstruerede billedsnit efter undersøgelsen. I nogle tilfælde så alvorlige, at man er nødt til at gentage undersøgelsen efter re-instruktion af patienten. I mange CBCT-apparater kan patienten ikke observeres af undersøgeren under hele undersøgelsen på grund af, at røntgen-”armen” bevæger sig ind foran patienten.

Formål er at vurdere røntgenobservatørers evne til 1) at opdage patientbevægelser på en video af patienten under en undersøgelse med CBCT og 2) at beslutte, om man vil stoppe undersøgelsen i den tidlige fase inden bestråling.

Metoder 100 patienter blev video-optaget under en CBCT-undersøgelse.

Der blev brugt to kameraer, placeret i hver sin side skråt foran patienten, så man altid kunne se patienten med mindst ét kamera.

Patientens video blev klippet ad to omgange: først, så den passede med de aktive 20 sekunder, som CBCT-undersøgelsen varede (20sek), og derefter så den indeholdt de initiale, ikke-strålegivende første tre sekunder (3-sek) af undersøgelsen. X- og y-koordinater for nogle prædefinerede punkter, som var markeret på patientens ansigt, blev anvendt til i videoen at definere en reference for, om patienten havde bevæget sig. Herefter blev der valgt 40 patienter, der ikke havde bevæget sig, og 20 patienter, der havde bevæget sig i henhold til referencen. Otte observatører så de to video-sekvenser (3-sek og 20-sek) uafhængigt af hinanden i to separate seancer og markerede, om patienten havde bevæget sig.

Scoringen blev gentaget i 15 % af videoerne for at vurdere intraobservatørreproducerbarhed. 20-sek-videoerne blev sammenlignet med referencen, og sensitivitet og specificitet blev beregnet.

3-sek-videoerne blev sammenlignet med 20-sek-videoerne.

|

720 |

Resultater Intra- og inter-observatørreproducerbarhed varierede mellem substantiel og perfekt for begge video-sekvenser. Patientbevægelse blev genkendt på 20-sek-videoerne med en høj specificitet og medium høj sensitivitet. Allerede på 3-sek-videoerne observeredes bevægelse hos størsteparten af de patienter, som bevægede sig i løbet af undersøgelsen. Beslutningen om at afbryde undersøgelsen i denne tidlige fase var således korrekt med kun ganske få falsk positive beslutninger. Konsekvensen af disse er udelukkende, at der anvendes ekstra tid på at reinstruere patienten og starte undersøgelsen igen, da der endnu ikke er sket bestråling af patienten.

Konklusioner Observatørerne var i stand til at opdage patientbevægelser ved at observere video-optagelser af patienter under CBCT-undersøgelse. De var yderligere i stand til at beslutte at stoppe undersøgelsen for de patienter, som havde bevæget sig, inden strålingen startede, og dermed re-instruere patienten. Det anbefales, at videokameraer er tilsluttet under patientundersøgelse med CBCT, og at en monitor, der viser patienten under hele undersøgelsen, placeres ved siden af den, der udfører undersøgelsen. Dette forventes at minimere gentagelse af en CBCT-undersøgelse på grund af patientbevægelse.

Spin-Neto R, Gotfredsen E, Schropp L et al. Radiographic observers’ ability to recognize patient motion during cone beam CT. Dentomaxillofac Radiol 2014;43:20130449.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Variation i voxel-gråtonefordeling og effekten af tid mellem eksponeringer for seks CBCT-apparater Rubens Spin-Neto1, Erik Gotfredsen2 og Ann Wenzel3 1

Sektion for Oral Radiologi, 2Institut for Odontologi, Health, 3Aarhus Universitet

Formål At vurdere variationen i voxel-gråtonefordelingen i de volumetriske datasæt fra seks Cone Beam CT (CBCT)-apparater sammen med effekten af tid mellem eksponeringer.

Metoder Seks CBCT-apparater blev testet (Cranex 3D/CRAN; Scanora 3D/SCAN; NewTom 5G/NEWT; Promax Dimax 3 Digital/PROM; i-CAT/ICAT; 3D Accuitomo FPD80/ACCU). Der blev udført to undersøgelses-sessioner på to separate dage med hvert CBCTapparat med et tørt humant kranie indlejret i akryl som objekt.

Hver session bestod af 20 eksponeringer: 10 blev udført med 30 minutter mellem eksponeringerne, og 10 blev udført umiddelbart efter hinanden. Det volumetriske datasæt fra hver session med hvert CBCT-apparat blev eksporteret som DICOM-filer og konverteret til en tekstfil ved hjælp af ImageJ software (NIH, USA). Ved hjælp af en dertil udviklet software blev tekst-filerne reorganiseret, så de indeholdt x-, y-, og z-position og gråtoneværdi for hver voxel. Der blev derefter udført en subtraktion for hver voxel i et datasæt mellem datasæt 1 og de resterende 19 datasæt (1 minus 2, 1 minus 3, 1 minus 4 etc.) fra samme undersøgelses-session.

Gennemsnitsværdier (samt medianer, spredning og standarddeviationer) for gråtonevariationen i de subtraherede datasæt blev beregnet for hvert CBCT-apparat og hver session.

Resultater For alle CBCT-apparater sås der stor variation i voxel-gråtoneværdierne over de 20 eksponeringer. Der sås en ensartet variation (“fingerprint”) i gråtonefordelingen for de to undersøgelses-

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

sessioner for CRAN, SCAN og NEWT. For de andre apparater var variationen tilsyneladende tilfældig. Den største gennemsnitlige forskel i gråtoneværdi mellem eksponeringer sås for ACCU (i datasæt fra eksponeringer umiddelbart efter hinanden). ICAT havde det højeste antal voxel, som ændrede gråtoneværdi. Den største forskel mellem gråtoner fra første og anden undersøgelses-session sås for PROM. For de eksponeringer, der blev udført umiddelbart efter hinanden, havde voxel gennemsnitligt en højere gråtoneværdi (dvs. billederne ville blive lysere) over tid for SCAN, mens de for NEWT havde en lavere gråtoneværdi (dvs. billederne ville gennemsnitligt blive mørkere). For PROM og CRAN blev der vist modsatrettede resultater for ændringer i voxel-gråtoner over tid i de to undersøgelses-sessioner.

Konklusioner Der blev fundet store forskelle i voxel-gråtonefordelingen i datasæt fra seks CBCT-apparater. Denne variation gør, at man bør være uhyre forsigtig med at anvende gråtoner som mål i CBCT-billeder (fx i en vurdering af knoglekvalitet).

Flere studier er nødvendige for at undersøge indflydelsen af denne gråtonevariation på det diagnostiske udbytte af CBCT-undersøgelse.

Spin-Neto R, Gotfredsen E, Wenzel A. Variation in voxel value distribution and effect of time between exposures in six CBCT units. Dentomaxillofac Radiol 2014;26;20130376.

|

721 |

THE ART OF ODONTOLOGY PROGRESS IN CRAFTSMANSHIP THROUGH TECHNOLOGY

Vi har stor erfaring og know how i: Alle former for konventionel protetik, e-max og zirkon kroner, Cad/Cam fræsede barrekonstruktioner, implantat fuldkæbebroer, teleskop kroner/proteser fuld wax-up rekonstruktioner

Priseksempel: • MK krone .........................................

720,-

• Bruxir full Zirkon .............................

795,-

• e-max krone ....................................

995,-

• Implantat krone ...............................

1.095,-

• Costumized Cad/Cam abutments .......

1.292,-

KVALITET TIL DEN RIGTIGE PRIS EiDORFF dental / Herlev Hovedgade 195, 3 tv. / 2730 Herlev / T. +45 4494 9009 / www.edd.dk

0814 Eidorff Dental tandlæge bladet R2.indd 1

eidorffdental.dk

• Cad/Cam Barre inkl. protese ............. 14.500,-

22/08/14 09.30

Busseronne unisex Materiale: Charade - 50/50% polyester/bomuld

Rummelig unisexmodel. En brystlomme. V-udskæring. To sidelommer, halvforet - sikrer bedre slidstyrke. Nøglestrop i højre lomme. Bærestykke foran. Slids i siden. Strop i nakken. Længde midt bag i str. M ca. 77 cm. størrelse: XXS–XXL Farve: 324/koralrød, 332/cerise, 340/hindbærrød, 341/bordeaux,

440/lilla, 512/lyseblå, 520/turkis, 541/marine, 711/æblegrøn, 900/hvid, 940/sort vask: Maskinvask 85°C. Art nr: 102139

Ny farve

Ny farve Fås i mange farver

15% rabat Bestil i vores webshop* www.hejco.dk

* Tilbud gælder til d. 21/9-2014 Busseronne unisex Materiale: Crinkle - 100% bomuld

Rummelig, kortærmet unisexmodel med V-udskæring og 3 store lommer. Halvforet brystlomme og forlommer giver bedre slidstyrke.

Slids i siderne. Nøglestrop i højre lomme. Strop i nakken. Længde midt bagpå i str. M ca 84 cm. størrelse: XS–XXL Farve: 324/koralrød, 342/blomme, 440/lilla,

Nyhed Ny smal benvidde

512/lyseblå, 520/turkis, 541/marine, 711/æblegrøn, 900/hvid, 940/ sort vask: Maskinvask 95°C.

DaMeBukser Materiale: non-see-through - forvasket 65/35% polyester/bomuld

Bred linning med spændetamp og elastik i siderne til justering af taljevidden. Bæltestropper samt nøjlestrop. Knapper og lynlås i gylp.

Sidelommer. Benlomme med blyantslomme, venstre lomme med klap og telefonlomme. Mål i str C38: Indvendig benlængde ca. 84 cm.

Skridthøjde foran inkl. linning ca. 25 cm. Fodvidde ca. 41 cm. størrelse: C34–52 Farve: 900/hvid vask: Maskinvask 95°C. Art nr: 110652

kort kittel Materiale: 50/50% bomuld/polyester

Let figursyet model. Kontrastfarvet kant. Kontrastfarvet læg. 1 bryst- og 2 sidelommer. Længde i str. C38 ca.

70 cm. størrelse: C34-48 Farve: 953/hvid/orange, 955/hvid/ rosa, 963/hvid/grøn vask: Maskinvask 60°C.

Art nr: 102126

hejco.dk Kwintet Denmark A/S, Blangstedgårdsvej 66, 5220 Odense SØ, tlf.: 3537 7700, info@hejco.dk, www.hejco.dk

samfund & arbejdsliv

OPDAGET I TIDE. 69-årige Gudny Vestdams tandlæge fandt en cancer i hendes gane, da hun skulle til behandling for parodontitis. ”Jeg tænker over, hvad der kunne være sket, hvis jeg ikke havde overholdt min tandlægetid”, siger hun.

| 724 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

samfund & arbejdsliv

Tandlæger kan redde liv Flere danskere får oral cancer. Tandlæger spiller en vigtig rolle i at opdage sygdommen i tide.

Tekst: Anders Klebak Foto: Lizette Kabré

G

udny Vestdam, 69-år, har længe haft problemer med parodontitis og gik til tandlægen hver fjerde måned. Det var ved et af disse besøg på klinikken i København, at hun fik en besked, der ændrede hendes liv. Gudnys tandlæge fik øje på en lille fortykkelse i den bløde del af ganen.

– Hun sagde, at jeg skulle undersøges med det samme. Jeg kender min tandlæge rigtig godt, og jeg kunne se på hende, at det var alvorligt. Hun mente det.

Få dage efter stod Gudny på Rigshospitalet. Det var cancer, fik hun at vide. I over en måned gik hun til strålebehandling. 33 behandlinger i alt. I dag – et år efter – er der gode tegn på, at strålerne har virket.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Oral cancer er en sygdom, der de seneste år har ramt stadigt flere danskere. Som med andre cancerformer er tidlig diagnostik afgørende. Og her spiller tandlæger en vigtig rolle.

– Tandlægernes indsats er utrolig væsentlig. Bl.a. fordi de opdager forandringer i mundslimhinden, som patienten ikke selv er opmærksom på, siger professor Jesper Reibel fra Tandlægeskolen i København.

De velkendte mistænkte Det er de velkendte mistænkte – rygning og alkohol – der er synderne, når folk bliver ramt af cancer i mundhulen, fortæller han. Det viser sig bl.a. ved, at danskerne oftere får konstateret sygdommen end de

| 725 |

samfund & arbejdsliv

nordiske naboer, hvor tobaks- og alkoholforbruget Svært at opnå rutine er lavere. Og kombinationen af for meget alkohol og Oral cancer er dog stadig sjælden. I perioden mellem cigaretter har en uheldig synergieffekt.

2008 og 2012 blev der i gennemsnit opdaget 391 nye – Rygning og alkohol er helt klart de overskyggentilfælde om året, når man ikke medregner læbecancer. de faktorer. Andre faktorer som fx for lidt frisk frugt Derfor er det svært for de praktiserende tandlæger at og grønt eller humant papillomvirus (HPV) spiller blive eksperter i at diagnosticere cancer, når de sjælformentlig også en rolle, siger Jesper Reibel. dent møder den, siger Jesper Reibel.

Oral cancer rammer hovedsageligt den ældre del af befolkningen, men en kedelig ny tendens er, at flere unge også rammes. Den præcise forklaring på dette er svær at give. Humant papillomvirus (HPV) er under mistanke, da virusset er skyld i en væsentlig og stigende andel af cancertilfælde i tonsiller og oropharynx.

Gudny Vestdam, cancerpatient Men HPV ser ikke ud til i samme omfang at stå bag oral cancer. Et bud fra Jesper Reibel er, at HPV er årsag til under 5 % af tilfældene.

Anders Juul fra Tandstøberiet i Nykøbing Mors, Det kan undre, at oral cancer er i stigning, når toder har 40 år i tandlægebranchen bag sig, kan tælle baksforbruget har været faldende igennem længere tid. antallet af gange, han har opdaget oral cancer hos en Men cancer er mange år om at udvikle sig, og derfor vil patient på en enkelt hånd. Han mener, at man som der formentlig gå noget tid, før faldet i tobaksforbrug praktiserende tandlæge skal have respekt for, at man kan aflæses i statistikkerne, forklarer Jesper Reibel. ikke er ekspert i den sygdom.

» Jeg kender min tandlæge rigtig godt, og jeg kunne se på hende, at det var alvorligt. Hun mente det

| 726 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

samfund & arbejdsliv

– Mange gange diagnosticerer man ud fra erfaringer og indre billeder, og hvis der er noget, man ikke har set ret mange gange, skal man passe på ikke at være for sikker i sin diagnostik. Man skal være ydmyg nok til at erkende, at man måske ikke er så dygtig lige på det felt.

Men er en tredjedel højt eller lavt, når man tænker på, at tandlæger har mulighed for jævnligt at se patienterne i munden?

– Det er i hvert fald forklarligt. Lidt firkantet sagt så er problematikken, at mange af dem, der har høj risiko for at udvikle oral cancer, ikke går regelmæssigt til tandlæge. Det er en sygdom med social slagside, siger Troels Bundgaard.

Jesper Reibel er enig i den vurdering. Han peger samtidig på, at mange vil vælge at opsøge deres læge i stedet for tandlægen, hvis de opdager noget i munden, som virker mistænkeligt.

Gudny Vestdam nåede aldrig selv at opdage forandringer i munden. I august Professor Jesper Reibel, Tandlægeskolen i København var det et år siden, hun fik konstateret cancer. Hun går til jævnlige kontroller på Rigshospitalet og får gode tilbageDerfor er det også en balancegang mellem ikke at meldinger. Hun er også sluppet for mange af de senjage en skræk i livet på en patient og samtidig tage følger, som andre strålebehandlede patienter døjer signalerne alvorligt, mener han. Han husker bl.a. en med. Der er ting, hun ikke kan spise og drikke, men ældre patient, der i forvejen var syg, og hvor Anders ellers går det godt, siger hun.

Juul opdagede et sår i munden, der vakte hans mis– Man kan nok godt kalde det en solstrålehistorie. tanke.

Men jeg tænker meget over, hvad der kunne være – Jeg sagde ikke direkte, at det var cancer, men at sket, hvis jeg ikke havde overholdt min tandlægetid. der var noget, jeg ikke rigtig vidste, hvad var, og som Og jeg er meget taknemmelig over min tandlæge. At jeg gerne ville have nogle eksperter til at kigge på. For hun opdagede det i tide, siger hun. ikke at indgyde patienten unødvendig uro, hvis jeg tog fejl, siger han.

» Tandlægernes indsats er utrolig væsentlig. Bl.a. fordi de opdager forandringer i mundslimhinden, som patienten ikke selv er opmærksom på

Taknemmelig for tandlægen Men han tog ikke fejl, det var en cancer, han havde opdaget. Hvor mange orale cancertilfælde der bliver opdaget af tandlæger, er svært at sætte tal på.

Overlæge, dr.med. Troels Bundgaard fra Aarhus Universitetshospital undersøgte det over en periode fra 1986-90. Her viste det sig, at tandlæger opdagede ca. en tredjedel af de patienter, der fik en oral cancer-diagnose. Resten blev opdaget af praktiserende læger og øre-, næse- og halsspecialister. Troels Bundgaard vurderer, at tallet formentlig ville være det samme i dag.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

| 727 |

samfund & arbejdsliv

RESTEN AF LIVET. Birthe Frandsen har fået strålebehandling og har i dag fjorten kroner. Risikoen for caries mangedobles, og slimhinderne bliver udsat for infektioner. Hendes tandlæge, Lars Nygaard fra Evident Tandlægerne, har mange års erfaring i komplikationer hos patienter med hoved-halskræft. “Birthe er et eksempel på, at strålebehandling giver tandproblemer resten af livet,” siger han.

| 728 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

samfund & arbejdsliv

“Man skal ikke tro, at det nogensinde bliver normalt igen Mundtørhed, infektioner og skrøbelige kæbeknogler. Hoved- og halscancerpatienter døjer med følger af strålebehandling resten af livet.

Tekst: Anders Klebak Foto: Lizette Kabré

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

| 729 |

D

et første, jeg tænkte, var: “Åh nej, hvad Hun understreger, at det er afgørende, at tandlægen nu med mine tænder?” fortæller Helle er ekstra opmærksom på en strålebehandlet patient.

Kaufmann.

Det vil sige opsøgende kontakt og omsorgsfuldhed.

Hun fik for 10 år siden konstateret – Det første halve til hele år efter gør det forbandet kræft i mundhulen. Hun er selv tandlæge, og derfor ondt i munden. Man er nødt til at have professionel stod billederne af ødelagte tandsæt skarpt for hende, hjælp til at holde tænderne rene, men mange har ikke da hun fik diagnosen. lyst til at få stukket en tandbørste i munden eller blive – Jeg kendte kun de helt slemme historier. Men det undersøgt, når de har så store smerter. Men det kan gøre er gået op for mig, hvor meget man kan forebygge med en stor forskel, at tandlægen bare kigger munden efter god mundhygiejne, siger hun. og ser, om der kan gøres lidt bedre rent, fortæller hun.

Strålebehandlingen var begrænset til den ene side af hovedet, og derfor fungerer spytkirtlerne i den anKun stumper tilbage den side. Men Helle Kaufmann kan ligesom flertallet, Selv om lægerne er blevet bedre til at tilpasse strålingsder har fået strålebehandling i hoved- og halsregionen, dosis og bestråle fra forskellige vinkler for at ramme tutale med om en lang række følgevirkninger. moren, passerer strålerne gennem raskt væv, som bliver En spørgeskemaundersøgelse foretaget af patientnetværket for hals- og mundhulekræft i Kræftens Bekæmpelse viser, at strålebehandlingen har store konsekvenser for næsten alle. Fx synkebesvær, mundtørhed og sarte slimhinder. Hver anden deltager i Helle Kaufmann, tidligere cancerpatient og tandlæge undersøgelsen havde problemer med mere caries end før behandlingen, og hver anden kunne også berette om smuldrende tænder. Nogle følger opstår med det påvirket. Slimhinder, muskulatur, kæbeknogler og spytsamme, andre dukker langsomt op med årene, siger kirtler kan blive ødelagt, siger lektor Siri Beier Jensen fra Helle Kaufmann.

Tandlægeskolen i København, som forsker i senfølger af cancerbehandling.

– Senfølgebilledet er afhængigt af, hvor og hvor meget stråling man har fået, men langt de fleste oplever en form for eftervirkninger, som tandlæger kan være med til at forebygge og lindre, siger hun.

Hun har for nylig fået penge fra Knæk Cancerindsamlingen til at undersøge, om en tidlig, intensiv forebyggende indsats kan afhjælpe nogle af senfølgerne. Patienterne i undersøgelsen vil allerede, mens strålebehandlingen foregår på hospitalet, få tilknyttet en tandplejer, som både behandler og oplærer dem i,

» Det første, jeg tænkte, var: “Åh nej, hvad nu med mine tænder?

| 730 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

samfund & arbejdsliv

Tre ting, der gør en forskel Spørg hospitalet, før du trækker tænder ud • Strålebehandlede patienter har høj risiko for osteoradionekrose. En forhøjet risiko, der aldrig forsvinder. Det betyder, at tandudtrækning eller øvrige kirurgiske indgreb altid skal afklares med behandlende tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, som kan vurdere, om det er en hospitalsopgave.

Hjælp med dokumentation – inden strålebehandling begynder • Hvis du selv har henvist en patient til øre-næse-hals-specialist eller hospital, kan du gøre en stor forskel for patienten ved at lave en fuld statusundersøgelse inden en eventuel strålebehandling, hvis den ikke allerede er lavet. Det kan være værdifuld dokumentation for patienten, hvis der senere skal søges støtte til tandbehandlingen efter paragraf 166 i sundhedsloven.

Hjælp patienten med gabeøvelser • Muskulaturen i kæberne bliver ødelagt, og mange får besvær med at åbne munden. Daglige gabeøvelser er afgørende. Patientnetværket fortæller, at tandlægen bør hjælpe med at huske patienten på at passe øvelsesprogrammet. På www.cancer.dk/hals-mund findes links til øvelser.

Se også artikel på side 714 om senfølger og forebyggelse.

hvordan de skal håndtere mundplejen efter tiden på hospitalet.

Det står i stærk kontrast til forløbet for strålebehandlede patienter i dag. De har selv ansvaret for at opsøge tandlægehjælp. Og der er ingen opfølgning på, hvor mange der får gjort det.

– De får at vide, at de skal være opmærksomme på deres tænder, når de får strålebehandling, men langtfra alle har overskud til at tænke på det, når de er ramt af en potentielt dødelig sygdom, siger hun.

Siri Beier Jensen kalder det et ”gap” mellem hospitalssektoren og de praktiserende tandlæger. Det er også et billede, tandlæge Lars Nygaard genkender fra sin klinik Evident Tandlægerne, hvor han har fem-seks strålebehandlede patienter i stolen hver dag året rundt.

Han er ekspert i at behandle netop denne gruppe og bekræfter, at mange patienter kommer for sent i gang med tandlægebesøgene, fordi der ikke er noget bindeled mellem hospitalet og den praktiserende tandlæge.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

– Jeg ser mange, der kommer hos mig, når der kun er tandstumper tilbage at bygge på, siger han.

Myte, at risiko forsvinder Både Lars Nygaard, Siri Beier Jensen og patientnetværket kan berette om tandlæger, der trækker tænder ud på strålebehandlede patienter. Det må man ikke, slår de fast, medmindre man først har tjekket med den kæbekirurgiske afdeling og kræftafdelingen på det hospital, hvor patienten er behandlet. Det kan nemlig få alvorlige følger for patienterne, siger de.

– Det kan hænge sammen med, at man tænker, at nu er der gået fem år siden strålebehandlingen, så er det nok sikkert at trække tanden ud. Men det er en myte. Risikoen for osteoradionekrose vil være der hele patientens liv, siger Siri Beier Jensen.

Det samme gælder patienter, der kun er bestrålede i den ene side af hovedet. Det gør det ikke sikkert at trække en tand ud i den anden side, understreger hun.

| 731 |

samfund & arbejdsliv

noget af tungen og mundhulen og blev behandlet med stråler. I dag er der mange ting i hans liv, han har lagt om. Han kan ikke spise krydderier, oksekød skal skæres ud i bidder på tre gange tre millimeter, hvis han skal kunne synke det, og alkohol er det helt slut med.

Han besøger sin tandlæge hver tredje måned, og det vil han blive ved med, fortæller han. Hans spytfunktion er nedsat, og han ser tandlægebesøgene som en forsikring mod, at hans sociale liv bliver ødelagt, hvis tænderne bliver ødelagt.

Hun peger på, at tandlæger har stor betydning for patienternes livskvalitet. Bl.a. med grundig instruktion i nye mundhygiejnevaner, lindring af mundtørhed og forebyggende fluorbehandling. Hun fortæller om et eksempel på en patient, der led af svampeinfektion og smuldrende tænder efter strålebehandlingen.

– Patienten syntes, det værste var, at han ikke kunne kysse sin ægtefælle. Det siger Siri Beier Jensen, lektor, Tandlægeskolen i København noget om, hvor gennemgribende betydning mund og tænder har for det sociale liv, siger Siri Beier Jensen.

– I begyndelsen gik jeg oftere til tandlæge. Nu er jeg Tandlægebesøg er en forsikring på et niveau, hvor det er blevet lidt bedre. Vi kan have Niels Jessen, der er formand for patientnetværket, fik små fremskridt, men man skal ikke tro, at det nogenselv konstateret kræft for 11 år siden. Han fik fjernet sinde bliver normalt igen, siger han.

» Risikoen for osteoradionekrose vil være der hele patientens liv

Tandlæger, hold os i kort snor Niels Jessen, formand for Netværk for hals- og mundhulekræft, fortæller, hvad tandlæger skal være særligt opmærksomme på, når de har strålebehandlede patienter i stolen.

Niels Jessen

Formand for Netværk for hals- og mundhulekræft

www

Læs mere om netværket: www.cancer.dk/hals-mund · Netværket kan kontaktes: halsmundcancer@hotmail.dk

| 732 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

in

tro nyt du vo kt res io ns stæ til rk bu e d! *

mpel

nik ste

er: Kli

d Afsen

4 170um7m8er

e Kund

n

Be

rskrift

Unde

Dato

1 1 1

ng bondi h c t E lng Tota bondi e d n e tor aest ktiva Selva e d en haerd Dualter s-bors n o i t a Applik er k prim s i m a Ker er l prim a t e M r prime m u i n Zirko ring Lake

1 2 1 2 1

n u k l i t s e b , n e d i t m For fre !

U d n o b Futura

All You need is ‘u’

Futurabond® u

• En bonding til alle situationer – ingen brug for andre adhæsiver på klinikken • Selvætsning, selektiv ætsning eller total ætsning – valget er dit!

• Imponerende mangfoldighed af applikationer – til direkte eller indirekte restaureringer – fuldt ud kompatibel med alle lyshærdende, dual-hærdende eller selv-hærdende kompositter – uden brug af yderligere aktivator – sikker binding til adskillige materialer, så som metal, zirconium eller aluminiumoxid og keramik – uden brug af yderligere primer • Appliceres et enkelt lag – blot 35 sekunders total arbejdstid

*Find alle vores gældende tilbud på www.voco.com

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyksland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.com

samfund & arbejdsliv

Oral cancer-patienter får bedre livskvalitet i fremtiden Mindre invasiv og mere præcis kirurgi og diagnostik. Det er kodeordene for fremtidens behandling af oral cancer fastslår ph.d.-studerende David H. Jensen fra Øre-næse-hals-kirurgisk og Audiologisk Klinik på Rigshospitalet. Tandlægebladet har bedt ham fortælle om den aktuelle forskning på området.

Tekst: Gitte Almer Nielsen

I hvilken retning ser I forskningen?

– En af de helt store udfordringer for patienter med hoved- og halskræfts overlevelsesprognose er spredningen til halsens lymfeknuder – det reducerer femårsoverlevelsen med 50 %. Hvis man kunne udføre en mere målrettet behandling mod evnen til at sprede sig, vil det være et stort fremskridt.

I mit projekt undersøger jeg, hvad der kendetegner de specielle kræftceller ved frontlinjen, der er i stand til at invadere det raske væv. Blandt disse frontlinjeceller har en subgruppe evnen til at sprede sig. På den måde kan jeg undersøge, om der er særlige markører for cancere, der metastaserer, og om der er specifikke mekanismer, som kan blive blokeret i processen og på længere sigt udgøre et mål for behandlingen.

| 734 |

Hvad kommer det til at betyde for behandlingen?

– Man kan forestille sig, at man ud fra en vævsprøve kan identificere de patienter, der skal have fjernet lymfeknuder på halsen. I dag er det en langt mere proceduretung proces med større konsekvenser for patienterne, fordi mange bliver opereret ad to omgange. I fremtiden vil nogle patienter helt kunne undgå kirurgi på halsen. I et aktuelt projekt undersøger vi også, om en blodprøve kan forudsige, om kræften har metastaseret eller vil gøre det.

Hvilke andre forskningsprojekter er undervejs?

– Vi undersøger bl.a., hvordan man ved hjælp af fluorescerende sporstoffer kan forbedre behandlingen af mundhulekræft. En af de vigtigste faktorer for overlevelse er komplet fjernelse af kræftknuden i mundhulen samt de lymfeknuder på halsen, der indeholder kræft.

Hidtil har man kun kunnet skelne mellem en rask og en lymfeknude med kræft ved inspektion og palpation, sammenholdt med CT, MR eller UL af halsen. Det betyder, at vi har en stor udfordring med operationer, hvor

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

samfund & arbejdsliv

Vejen til smertefri lokalanalgesi man ikke får fjernet alt kræftvævet i mundhulen og på halsen. Men ved hjælp af en ny teknologi baseret på optisk billeddannelse af fluorescerende sporstoffer kan man visualisere kræftvæv både i mundhulen og i lymfeknuder under operation, og kræftvævet kan skelnes fra sundt væv, og vi kan dermed undgå over- og underbehandling.

Hvad betyder fremtidens behandlingsmetoder for ­patienternes livskvalitet?

– Vi arbejder som sagt på at kunne udføre mindre invasiv og mere præcis kirurgi samt mere præcis diagnostik. Den nuværende behandling kan føre til taleproblemer, besværet fødeindtagelse, kosmetiske gener, svær mundtørhed og deraf caries og svampeinfektion – ikke mindst som følge af stråleterapi. Hvis vi kan spare en række af vores patienter for stråleterapi og samtidig være mere præcis i vores kirurgi, vil de kunne få en langt større livskvalitet. I dag tilbyder vi også patienter med mindre svælgcancere at

» Prognosen hos patienter med oral cancer er i stort omfang ikke forbedret gennem de sidste 20 år David H. Jensen, PH.D.-sTUDEREnDE, ØRE-næsE-HALskirurgisk og Audiologisk Klinik på Rigshospitalet

blive opereret med en operationsrobot. De undgår derfor stråleterapi og de medfølgende strålefølger. Indtil for ganske nyligt har hele den patientgruppe kun haft mulighed for stråleterapi.

Hvad med overlevelsesprognosen?

– Prognosen hos patienter med oral cancer er i stort omfang ikke forbedret gennem de sidste 20 år, selv om vi har fået behandlinger, der giver færre bivirkninger. Om den vil blive bedre i fremtiden, kan vi ikke sige noget om på nuværende tidspunkt.

CALAJECT™ Præcis og veldoseret injektion - mindre stress for tandlæge og patient. Computerstyringen sørger for et jævnt og skånsomt flow af analgesivæsken. Faktisk så kontrolleret, at selv en palatinal bedøvelse kan lægges uden ubehag for patienten. Pennegrebet giver en afslappet og ergonomisk arbejdsstilling, hvor kanylen kan holdes helt stille in situ.

• Anvendes til alle typer lokalanalgesi.

• Let at håndtere og betjene.

• Økonomisk i drift - kræver ingen specielle forbrugsmaterialer.

Udviklet og produceret af / Gl. Vejlevej 59 • DK-8721 Daugaard Tel.: +45 70 23 34 11 • email: info@ronvig.com

www.ronvig.com

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Kredsgeneralforsamlinger

samfund & arbejdsliv

2014

Nordjysk Tandlægeforening 7. Kreds Dato og tid: Tirsdag den 7. oktober kl. 19.30 Sted: Hotel Scheelsminde, Scheelsmindevej 35, 9200 Aalborg SV Spisning: 18-19.30. Generalforsamling begynder 19.30 Tilmelding: Tilmelding til spisning senest den 1. oktober på mail: finn@finnjarlskov.dk eller telefon: 98645633.

Midtjysk Tandlægeforening 9. Kreds Dato og tid: Tirsdag den 7. oktober kl. 19.30 Sted: Kongenshus Hotel, Vestre Skivevej 142, Viborg Spisning: Kl. 18.00 forud for kredsgeneralforsamlingen Tilmelding til spisning senest 3. oktober på formandens mail: hnjklinik@fiberpost.dk

Sydjydsk Tandlægeforening 6. Kreds Dato og tid: Mandag den 6. oktober kl. 18.00 Sted: Aagaard Kro, Bramdrupvej 136, Aagaard By, 6040 Egtved Spisning: Kl. 18. Tilmelding til Bent Hansen senest den 1. oktober på mail: bent.r.hansen2@gmail.com eller telefon: 75 13 75 13.

ÅRSRAPPORT FOR 2013

Mål, aktiviteter

Læs Tandlægeforeningens årsrapport på nettet

og resultater

Tandlægeforeningens årsrapport er gået online.

Klik ind på Tdlnet.dk og læs om foreningens aktiviteter i 2013 og se årets regnskab.

www

Fyns Tandlægeforening 4. Kreds Dato og tid: Tirsdag den 7. oktober kl. 19.30 Sted: Restaurant Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, 5000 Odense C Spisning: Buffet kl. 18. Tilmelding til Ellen Øster senest 1. oktober på mail: e.oe-gudme@post.tele.dk

Rapporten kan findes på Tdlnet.dk under ”Om foreningen”

| 736 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

samfund & arbejdsliv

Færøernes Tandlægeforening 11. Kreds Dato og tid: Fredag den 26. september kl. 18.00 Sted: Hotel Hafnia, Torshavn.

Medlemmerne får tilsendt invitation og skal ikke tilmelde sig på forhånd.

Grønlands Tandlægeforening 10. Kreds Har afholdt kredsgeneralforsamling i maj i forbindelse med konference for ansatte i Grønlandstandplejen.

Østjysk Tandlægeforening 5. Kreds Dato og tid: Torsdag den 2. oktober kl. 19.30 Sted: Restaurant Frederikshøj, Oddervej 19, Aarhus C Spisning: Kl. 18 for de tilmeldte.

Tilmeldingsfrist 25. september.

Tilmeldingsinfo vil komme i det elektroniske indkaldelseshæfte, som mailudsendes til kredsens medlemmer. Husk at informere om evt. ændringer i din mailinfo til mail: formanden@oetf.dk

Københavns Tandlægeforening 1. Kreds Dato og tid: Onsdag den 1. oktober kl. 17 Sted: KolleKolle, Frederiksborgvej 105, Værløse Spisning: Indlagt i programmet, kl. 19.

Tilmelding til Karin Ravn senest 26. september på kr@ktf.dk

Bornholms Tandlægeforening 8. Kreds Dato og tid: Torsdag den 9. oktober kl. 18 Sted: Hotel Fredensborg, Rønne Spisning: Kl. 18. Tilmelding (med oplysning om, hvorvidt man vil deltage i spisning) senest den 29. september til mail: tdl.oestermarie@mail.com

Sjællands Tandlægeforening 2. Kreds Dato og tid: Torsdag den 9. oktober Sted: Hotel Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, Roskilde Spisning: Med spisning, men nærmere detaljer er ikke på plads endnu.

Alle oplysninger vil fremgå af foreningens hjemmeside, og der bliver sendt indkaldelse ud til alle medlemmer.

Lolland-Falster og Møns Tandlægeforening 3. Kreds Dato og tid: Torsdag den 9. oktober kl. 18.30 Sted: Restaurant Bangs Have, Bangshavevej 23, Maribo Spisning: Efter generalforsamlingen. Tilmelding inden 1. oktober på mail: kursus@tandlaegeallanbosvendsen.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

| 737 |

INTEGO. PERFORMANCE YOU CAN RELY ON. INTEGO er ganske enkelt den bedste unit i sit segment. Det ergonomiske og elegante design kombinerer æstetik og funktionalitet perfekt, og kvalitetsprædikatet „Made in Germany“ lader dig ikke i stikken. De to modeller, INTEGO og INTEGO Pro, kan konfigureres fleksibelt i overensstemmelse med dine behov, og uanset om du vælger over- eller underhængte instrumenter, får du optimal ydelse til en fair pris. Det er ægte værdi.

Enjoy every day. With Sirona.

MADE IN GERMANY

Forhandles af:

SIRONA.COM/INTEGO

BENDT WIKKE MARKETING A/S

Sikker og effektiv løsning til rengøring, termisk desinfektion samt sterilisation – en praktisk, hygiejnisk og økonomisk løsning Enkelt, sikkert og hygiejnisk. Med desinfektionsmaskine fra Miele sikrer du samme høje hygiejne hver gang og undgår unødig risiko for smitte ved manuel håndtering af instrumenterne og kontakt med kemikalier.

Ny sterilisator fra Miele. Kompakt bordmodel med integreret vandbehandlingsanlæg alt i enløsning. Hurtig procestid ca. 30 minutter. Effektiv tørring. Nedsætter den samlede procestid før instrumenterne kan anvendes igen.

Dokumentationssystem. Intelligent system til at dokumentetere og gemme processerne fra rengøring, desinfektion og sterilisation.

Lad os hjælpe med at finde den optimale løsning på, hvordan jeres instrument rengøring kan løses sikkert og økonomisk fordelagtigt. Rengøring, desinfektion, sterilisation og service fra én leverandør.

Sterilisation i Autoclave PS 1201 B

Dokumentationssystem og validering

Rengøring og desinfektion i G 7881 eller G 7891

Rengøring/desinfektion Sterilisation Dokumentation/Validering Garanti og service

Miele Professional A/S · Erhvervsvej 2 · 2600 Glostrup · Tlf. 43 27 15 00 · www.miele-professional.dk

indlæg & debat

?!

Indlæg & debat Læserbrev

Paradentosebehandling TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Grethe Witt, patient, Vojens

1

. maj 2013 ophørte tandlæge Gert Bjørndal-Mølgaard med at praktisere i Paradentoseklinikken i Høng. Han udførte et epokegørende fremstød i forbindelse med den snigende og stadigt voksende folkesygdom, som paradentose er. Undersøgelser har vist, at paradentose breder sig uanset regelmæssige tandundersøgelser/tandrensninger eller ej. Dette forhold bør tandlægeskolerne ændre og inddrage i undervisningen af de studerende. Det er almenkendt, at der er sammenhæng mellem infektioner i tænderne og kroppen, og paradentose kan føre til hjertekar-sygdomme, cancer, blodpropper samt diabetes. Tandlæge Gert BjørndalMølgaard udviklede en speciel metode til dybderensning af tandkødslommerne. Han fremstillede specielle instrumenter til fjernelse af tandsten, og han anvendte et medikament, som standsede bakterieangrebene. Midlet bekæmper de skadelige bakterier i tandkødslommerne og ikke andet end det gammelkendte karbolvand i glycerin med det almindelige roddesinfektionsmiddel klorfenol tilsat mentol.

Bemærk den særlige henvendelse til tandlæger samt litteratur om parodontologi. Metoden og medikamentet

er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Desværre har ingen tandlæger indtil nu været motiverede til at lære metoden, der beviseligt er langt bedre og billigere end de anvendte metoder med laser og operation, hvilket kan bekræftes af de mange patienter, der konsulterede Paradentoseklinikken i Høng.

Vi er mange tidligere patienter, der ønsker, at denne viden om behandlingsmetoden, som tandlæge Gert BjørndalMølgaard er i besiddelse af, kan blive udbredt og komme til tandlægers kendskab overalt i landet, så at patienter kan bibeholde deres tandsæt længst muligt.

Gert Bjørndal-Mølgaard viderefører sin viden i sin ”Netklinik”, og han står til rådighed som konsulent for dem, som måtte ønske råd og vejledning. Det er endvidere muligt at se patienttilkendegivelser på Facebook.

Tandlægebladet har anmodet professor i parodontologi, Palle Holmstrup, Tandlægeskolen i København, om en kommentar.

Palle Holmstrup har ikke ønsket at kommentere læserbrevet, da han tidligere har udtalt sig om behandlingen i andre medier.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 740 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

indlæg & debat

Referat

European Postgraduate Students’ Orthodontic Society – EPSOS Neel de Vos Riis, 3.-års videreuddannelsesstuderende på Afdeling for Ortodonti, Tandlægeskolen i Aarhus

I

juni tog de videreuddannelsesstuderende i ortodonti fra Aarhus til Warszawa i Polen, hvor det årlige møde for europæiske videreuddannelsesstuderende i ortodonti fandt sted. EPSOS blev dannet i 2004 i Aarhus, og foreningen havde derfor 10-årsjubilæum. Dette års præsident for EPSOS var videreuddannelsesstu-

derende Neel de Vos Riis fra Aarhus, og hun kunne byde de 130 fremmødte videreuddannelsesstuderende fra hele Europa velkommen. Ortodontiafdelingen i Aarhus var flot repræsenteret, da klinisk lærer Morten G. Laursen var keynote speaker, og videreuddannelsesstuderende i ortodonti, Miha Bobîc, præsenterede et

patienttilfælde under mødet. Endelig blev videreuddannelsesstuderende i ortodonti fra Aarhus, Aleksandra Myrda, valgt til ny vicepræsident for EPSOS. Et succesrigt møde, hvor ortodontiafdelingen i Aarhus viste sig frem fra sin bedste side.

HELLERE EN KRONE I HÅNDEN END TI I MUNDEN Overlad gældsinddrivelsen til en professionel partner

KONTAKT: Henrik Lund Jørgensen • 70 20 27 55 • hlj@nodeco.dk NODECO annonce 16,5x11,1.indd 1

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

18/08/14 11.04

|

741 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

Fødselsdage 8. september – 5. oktober 2014 30 år Frida Boel-Hammar, København Ø, 17. september Henrik Hedegaard, Aarhus N, 22. september 40 år Anne Borring Justesen, Viborg, 8. september Rina Sønderby Thomsen, Horsens, 8. september Dorte Pallisbo, Brabrand, 11. september Rikke Bergmann Kohberg, Aabenraa, 12. september Asta Teilum, Virum, 13. september Tanja Hughes, Nørresundby, 19. september Henriette Bjerrum Møller, Esbjerg V, 20. september Jens Tang Mærkedahl, Kgs. Lyngby, 25. september Jane Pagh Skovgård, Vejle, 27. september Bitten Vadstrup Christensen, Mårslet, 29. september

|

742 |

50 år Mads Krøigaard, Vedbæk, 9. september Esben Aagaard, Odense M, 10. september Anne Havemose Poulsen, Ballerup, 15. september Camilla Tatiana Knudsen, Vejle, 16. september 60 år Lars Thorsing Nielsen, Ringe, 9. september Steen Sloth Madsen, Randers, 17. september Mette Groth, Vester Skerninge, 17. september Lene Søborg Marquardsen, Brøndby Strand, 18. september Hans Hjulmand, København K, 19. september Ole Klitgård, Svendborg, 23. september Inge E. Madsen, Birkerød, 23. september Birthe Sommer Reumert, Gilleleje, 24. september Anne-Marie Frøhlich, Værløse, 27. september Karen Kiærskou, Hoeilaart, Belgien, 29. september Ole Stæhr-Jakobsen, København V, 2. oktober Rita Kragelund Kaae, Holstebro, 2. oktober

75 år Benny Henriksen, København V, 20. september 100 år Erna Hertz Neergaard, Nærum, 4. oktober

dødsfald Sune Borch, Født 1974, Kandidateksamen 2004 Mette Ravn Holm, Født 1962, Kandidateksamen 1987 Ole Errboe, Født 1949, kandidateksamen 1973 Flemming Falch Christiansen, Født 1939, Kandidateksamen 1964 Peter Steffensen, født 1927, kandidateksamen 1950 Paul Hildestad, Født 1926, Kandidateksamen 1949 Erik Gersbo, Født 1922, Kandidateksamen 1946

70 år Søren Rosing, Brønshøj, 13. september Aage Ravnsborg Sørensen, Fredericia, 16. september Helge Bruun Laursen, Vejle Øst, 19. september Jack Øgendahl, Holstebro, 23. september Kaj Oluf Sørensen, Varde, 27. september Søren Thorsen, Vojens, 28. september Niels Yde, Charlottenlund, 2. oktober

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Navne | SERVICE

Ph.d.-studerende modtager priser i Sydafrika To ph.d.-studerende fra Tandlægeskolen i Aarhus har vundet priser ved en international prisuddeling i Sydafrika. Lilja K. Dagsdottir og Akiko Shimada forsker begge i kroniske ansigtssmerter, og ved International Association for Dental Research (IADR) i Cape Town modtog de hæder for deres forskningsprojekter.

Akiko Shimada modtog 1.-præmien, mens Lilja K. Dagsdottir modtog 2.-præmien i Neuroscience Wiley-Blackwell Publishing Young Investigator Research Award.

– Jeg er utrolig beæret over at vinde prisen. Men som et japansk ordsprog siger, skal man ikke slappe af på sin vagt, selv efter en sejr. Så jeg vil forske videre og forfølge min nysgerrighed indenfor feltet, siger Akiko Shimada.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Lilja K. Dagsdottir er også meget beæret over at modtage prisen.

– At flere synes, at det arbejde, vi laver, er vigtigt, spændende og innovativt, er en stor ære. Den positive omtale har også gjort andre forskere nysgerrige og opmærksomme på vores arbejde på Aarhus Universitet, siger Lilja K. Dagsdottir.

Akiko Shimada har undersøgt, hvilken effekt indtag af tilsætningsstoffet monosodium glutamat har på ansigtssmerter, mens Lilja K. Dagsdottir har undersøgt, hvordan smertemekanismerne fungerer ved smerter i ansigtet, og hvordan folk opfatter, at de ser ud, når de har kroniske smerter.

HÆDER. Akiko Shimada og Lilja K. Dagsdottir blev begge præmieret for deres forskning ved International Association for Dental Research (IADR) i Cape Town. De to ph.d.-studerende fra Tandlægeskolen i Aarhus forsker i kroniske ansigtssmerter.

|

743 |

SERVICE | Navne

mindeord

AFDELINGSTANDLÆGE PAUL HILDESTAD IN MEMORIAM Født den 23. juni 1926 Død den 28. juni 2014 Paul Hildestad er ikke mere i denne verden. Efter et langt lykkeligt liv sov han stille ind, 88 år gammel, på en stol i sit elskede sommerhus, omgivet af sin kære hustru Edith og efter daglig kontakt med sine døtre Elisabeth og Anne-Marie.

Paul Hildestads professionelle liv var særdeles aktivt. Kort efter sin kandidateksamen i 1949 blev han ansat på Kirurgisk Afdeling, på det der dengang hed Danmarks Tandlægehøjskole.

Hildestad var om nogen bindeleddet mellem kirurgi og protetik. Han startede faktisk sin lærergerning på Kirurgisk Afdeling og bevarede tilknytningen til afdelingen i hele sin ansættelsestid på Tandlægehøjskolen. Han deltog, som den eneste ikke-kirurg, i afdelingens sagnomspundne julefrokost. Hans adgangsbillet var ekstraktion af en stærkt løsnet incisiv i underkæben hos en ældre patient med en udtalt paradentose. Han var om nogen med til at afstikke rammerne for den præprotetiske kirurgi, som var i vælten i 70’erne og begyndelsen af 80’erne, indtil implantaterne tog over.

Han repræsenterede protetikken ved månedlige ”protesekonferencer”, hvor samtlige kandidater til præprotetiske, kirurgiske indgreb blev visiteret, så der var sikkerhed for, at det var protetikeren, der stillede indikationen, hvad angik behovet for et indgreb.

Han blev senere ansat på Proteseafdelingen, hvor han underviste i bidfunktionslære, men kom dog snart i gang med det, der skulle blive hans livsværk: etableringen af Kæbeprotetisk Afdeling og udviklingen af kæbeprotetikken. Dette blev efterhånden udviklet til også at omfatte ansigtsprotetik, idet han i samarbejde med Rigshospitalet og Blindeinstituttet også udførte øre-, næse- og øjenproteser.

Da der på et tidspunkt blev opslået en stilling som protetiker på tandklinikken på Tale- og Høreinstituttet, tilbød Paul, at han godt kunne vikariere i et par måneder, indtil stillingen blev endeligt besat. Han blev der i 24 år og varetog med forbindelseslinjer til Kæbeprotetisk Afdeling den protetiske del af behandlingen af patienter med læbe-gane-spalte. Dette omfattede på den tid behandling med obturatorproteser til patienter med uopereret ganespalte.

|

744 |

Man skulle tro, at disse opgaver var tilstrækkelige til at udfylde en arbejdsdag, men derudover drev Paul sin privatklinik på Grundtvigsvej og arbejdede desuden i en menneskealder i Tandlægevagten, Oslo Plads, og han fik tilmed Colgate Prisen for sine flotte arbejder!

Paul Hildestad var chef, også privat, til det sidste. Han var en dygtig diagnostiker, praktiker og en nestor iblandt specialister indenfor aftagelig protetik. Hans evner rakte langt, fra behandling af stærkt mutilerede patienter, efter operative indgreb, suicidalforsøg, manglende anlæg eller vækstanomalier. Fra obturatorer til erstatning af dobbeltmaksilresektioner til øreepiteser, næse- og øjenerstatninger. Ofte med arbejder i hård akryl, men senere mere moderne materialer som silikone med indfarvninger, klæbematerialer etc.

Ikke alle vidste, hvem han var – men alle studerende og medarbejdere vidste, hvor han var. Nemlig i den lille klinik, hvorfra der var en konstant syngende larm fra en akrylfræser i hans hånd!

Hildestad elskede det kvindelige hjælpepersonale omkring ham. Fra alfaderlighed, næsten grænsende til jalousi, passede han på klinikassistenterne Schmidt, Bjørklund, Sandberg og Tornbjerg. Og i den sidste tid, i egen praksis, fik han uvurderlig hjælp af Edith Hildestad, som dermed oplevede hans geniale håndværk.

Han talte og skrev et smukt og fejlfrit dansk. Ofte med et kritisk øje på afdelingens journaler og eksterne kommunikation.

Paul Hildestad var også politisk indblandet i Tandlægehøjskolens interne politik. Men som barn af en embedsmand respekterede han etatens love og krav. Han formåede dog ikke at hindre lukningen af Kæbeprotetisk Afdeling, og han tilgav ikke, at man tog patienterne som gidsler. Der blev stadig opereret, der kom stadig anomalier. Afdelingen blev lukket, uden en naturlig arvefølge, inden man havde alternative behandlingsløsninger, hvorved hans og tekniker Rogiers erfaringer gik tabt. Hvem skulle kunne efterfølge ham? Det kræver, som Hildestad sagde, ”en mand uden lugtesans”. Når han blev forurettet eller vred, viste han sin strittende hjørnetand, så vidste man, at al argumentation var overflødig. Og det holdt sig til det sidste.

En familie Hildestad, med hustruen Edith, døtrene og børnebørn, kan være stolte af en mand med et sådant format.

Erik Dahl, Mogens Helbo, Erik Hjørting-Hansen

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Vidste du, at dine patienter kan få dækket op til 80% af deres tandlægeregninger fra kun 109 kr. pr. md.?

Har dine patienter en Super Tandforsikring hos Dansk Tandforsikring, kan du altid tilbyde dem den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt.

• Ingen økonomiske overraskelser for dine patienter • Lege-artis behandlinger – hver gang • Overholdelse af regelmæssige tandeftersyn • Automatisk indberetning af regninger og journaler via Dental Suite

For yderligere information kontakt Jens Ebbesen på 29 12 50 75 eller jens@dansktandforsikring.dk Bestil patientbrochurer på info@dansktandforskring.dk

www.dansktandforsikring.dk

SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2014: Deadline: 16. september 2014 Udkommer: 1. oktober 2014 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 11 2014: Deadline: 21. oktober 2014 Udkommer: 5. november 2014 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2014 SEPTEMBER Dansk Selskab for Odontofobi's efterårsmøde Tid: 6.9.2014 Sted: Odense ACT - Acceptance and Commitment Therapy 'Hvis lidelse er et vilkår, hvad stiller vi så op?'

Tilmelding og nærmere oplysninger: Alice Kristensen tlf. 40 38 86 08 alicektandplejer@gmail.com Efterfølgende afholdes Generalforsamling. Derefter er Dansk Selskab for Odontofobi vært for en middag for selskabets medlemmer, i anledning af selskabets 5 års jubilæum.

Klinisk foto og materialer – med fokus på orto Dato: 18.9. og 2.10.2014 Sted: SKT, København Få styr på de kritiske detaljer og genopfrisket kvalitetskriterierne i teori

|

746 |

og praksis, når der fremstilles kliniske fotos, røntgen og modeller til en ny orto patient.

Målgruppe: Tandplejere, der arbejder på reguleringsklinik Underviser: Specialtandlæge Mostafa Zargham Varighed: 16 lektioner/2 dage Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

ken. Kvalitetssikring og planlægning af rationelle arbejdsgange, patient­ vejledning før, under og efter indgrebet, præmedicinering og meget mere.

10 UV dage (sep 14 – feb 15) inkl. eksamen med studiestart september 2014.

10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk

Dansk Selskab for Klinisk Hypnose Diplomuddannelse i klinisk hypnose En tværfaglig uddannelse for sundhedsfagligt personale. Omfattende viden og træning i hypnose til bl.a. smertelinding og odontofobibehandling.

Tid: 7 moduler med start 26.9. 2014 Info: www.hypnoseselskabet.dk Tlf.: 21 27 42 58 randiabrahamsen@hotmail.com

VOP – Implantologi og kirurgi NYT valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulets mål er at udvikle den studerendes kompetencer med at forberede og gennemføre assistance ved oral kirurgisk behandlinger, implantaterbehandlinger, på tandklinikken. Kvalitetssikring og planlægning af rationelle arbejdsgange, patientvejledning før, under og efter indgrebet, præmedicinering og meget mere.

10 UV dage (sep 14 – feb 15) inkl. eksamen med studiestart september 2014.

10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk

VOP – Kommunikation i Tandplejen Et obligatorisk modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulet fokuserer på at styrke den studerendes kompetencer indenfor den mangfoldig af kommunikation, der finder sted på tandklinikken: direkte mundtligt (med patienter, pårørende, kollega, myndigheder og leverandører) og indirekte skriftligt på informationsmateriale, hjemmesider med mere.

9 UV dage (sep. – dec. 2014) inkl. eksamen med studiestart september 2014 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk VOP – Administration og drift af tandklinikken NYT valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulets mål er at udvikle den studerendes kompetencer med at forberede og gennemføre assistance ved oral kirurgisk behandlinger, implantaterbehandlinger, på tandklinik-

OKTOBER 50 års PA-jubilæumsmøde Arrangør: Dansk Parodontologisk Selskab Dato: 3.-4.10. 2014 Sted: Konventum, Helsingør Foredragsholdere: Peter C Gøtzsche, Bruno Loos, Hans Preus, Gunnar Dahlén, Dagmar slot, Sebastian Schlafer, Tord Berglundh, Leonardo Trombelli, Bjarne Klausen Sprog: Engelsk yderligere oplysninger www.periodont.dk Vælg rigtig farve – og fortæl det!

Dato: 3.10. 2014 Sted: SKT, København Få kompetencer til at træffe avancerede og nuancerede farvevalg til direkte (komposit) og indirekte restaureringer

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Kalender | SERVICE

(m/k og helkeramik) og præcis kommunikation med laboratoriet.

Målgruppe: Klinikassistenter Varighed: 8 lektioner/1 dag Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk Dansk selskab for special- og omsorgstandpleje Dato: 9.10 kl. 09.00-15.30 Sted: Radisson Blu, H.C. Andersens Hotel, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C. Tilmeldingsfrist: 1.10 Mere info og tilmelding: www.dsso.dk Årsmøde DSOI Arrangør: Dansk Selskab for Oral Implantologi Dato: 24.-25.10.2014 Sted: Hotel Munkebjerg, Vejle Emne: Nye trends indenfor ridgepreservation, overflader, bisphosphonater og vævsregenration.

Foredragsholdere: Morten Schiødt Joseph Choukroun Ann Wennerberg Tomas Albrektsson Giles de Quincey Shariel Sayardoust-Tabrizi Yderligere information på: www.dsoi.dk Supragingival tandrensning Teori, øvelse på fantom og arbejde med patient(er) på hjemmeklinikken.

Målgruppe: Klinikassistenter Varighed: 32 timer + afsluttende prøve/5 dage Dato: 8., 9., 20. og 21.10 samt 8.12. 2014 Sted: SKT, København Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

"Tankefeltterapi til den nervøse patient" Kurset er et hands-on kursus, så man efter kurset er klar til at bruge teknikken på klinikken.

Ved tandlæge Else Baden-Jensen Tid: 25. - 26.10.2014 Sted: Århus C Pris: 2900,- Giver 14 kursustimer Mere info. www.elsebaden-jensen.dk/ tankefeltterapit.html Tilmelding elsebj@gmail.dk eller tlf. 30 25 86 10 Okklusionsanalyse med ortobrillerne på Dato: 30.10 og 13.11.2014 Sted: SKT, København Få styr på de centrale begreber om patientens okklusion og dentition, betydning for behandlingsplanen og vurdering af behandlingens forløb.

Målgruppe: Tandplejere, der arbejder på reguleringsklinik Underviser: Mostafa Zargham Varighed: 16 lektioner/2 dage Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

November Praktikvejledning af klinik­ assistentelever Dato: 18.11.2014 Sted: SKT, København Klinikassistentelever er værdifulde og skal oplæres seriøst og med omhu. Er du elevansvarlig klinikassistent eller ønsker at blive det? Så er dette kursus et must!

Varighed: 8 lektioner/1 dag Pris: kr. 1.950,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

Dansk Selskab for Osteopatisk Craniosacral Medicin Kursus i musculoskeletal medicin i den craniale region: Craniosacral terapi kursus A for tandlæger, læger og fysioterapeuter Dato: 21.-23.11.14 Sted: Rungsted Kursusgivere: Læge Ph.d. Irene Wittrup og speciallæge i fysiurgi Jørgen Korsgaard Yderligere info og tilmelding: www.craniosacral.dk

Begynderkursus i akupunktur Dato: 4.10. 2014 kl. 09.00-17.00 Sted: Tårnby Torv 9, Kastrup Arrangør: DSEA og DDAS Yderligere Info: www.dsea.dk ITI Sektion Danmark – Aftenmøde "Implant dentistry and the aging population - Challenges in terms of long-term implant survival and maintenance" Foredragsholder: Prof. Frauke Müller (Geneve, Schweiz) Dato: 30.10.2014 Sted: København Møderne varer normalt fra kl. 18.00 til ca. kl. 21.00, inkl. pause; der serveres lidt at spise og drikke.

Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemer.

Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

|

747 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

e-mail: ta@tdl.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Henvendelse angående kollegiale henvisninger:

Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

|

748 |

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Inman aligner.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Lone Sander Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65

e-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Børnetandpleje Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Bidfunktion Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet Thomas Mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Hjemmebehandling HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl.

Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Viborgvej 3, 8000 Aarhus C Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk E-mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø Specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

|

749 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl.

Retrograd & dento-alv. kir

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion

Mobilkirurgi Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra/Nobel/ Camlog Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk

|

750 |

Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling

Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Mundslimhindelidelser.

Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger.

Generel anæstesi.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Reiff Furdal Peter Skyttegaard www.tandlaegerne-fisketorvet.dk 5000 Odense C / Tlf. 66 11 51 11

Jylland Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3 C 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Odontofobi

Jylland

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Tandlæge Nina Bergmann H Chidekel Rosenørns Alle 38 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 64 04 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Oral histopatologi

Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

|

751 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

E-mail: tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37.1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk

Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk Evident Tandlægerne Lene Hansen Specialtandlæge i ortodonti Brøndby: Nygårds Plads 3B Hellerup: Bernstorffsvej 69A Tlf. 36 75 01 33 - 39 62 66 66 Mail: klinik@etand.dk www.etand.dk

Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

752 |

Protetik

Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 hoermand@alhambravej.dk

Jylland

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Lone Sander, ph.d.

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 www.colosseumklinikken.dk

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

|

Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Jylland Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Sjælland

Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk

Æstetisk tandpleje

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab.

E-mail: orloff@hauser.dk

|

753 |

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Alkolog

Kreds 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Birgit Juul Nielsen

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 40 28 92 85

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

Ved stemningslidelser

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Rådgivning

Tlf. 98 10 20 86

v/erhvervspsykolog

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje

Majken Blom Søefeldt

Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tlf. 60 40 72 10

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Marie Winding

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Platanvej 1, Fensmark 4684 Holmegaard

Lars Munk

Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

Nørregade 38 1.

Vivian Riel

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3 Louise Wilhelmsdal Nørregade 11

Peter Boch

4930 Maribo

Stadionvej 32

Tlf. 54 78 03 70

6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

|

754 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Ser du - de små detaljer?

ExamVision™ lupbriller er skræddersyet forstørrelse.

Det unikke linsesystem leverer en uovertruffen klarhed, dybde-skarphed og et maksimalt synsfelt.

Dine individuelle behov for synskorrektion og arbejdsafstand bygges ind i brillen, så de passer 100% til dig – og så du opnår en ergonomisk rigtig arbejdsstilling.

• letvægtsbrille – ultrakompakt design i titanium • 5 års garanti • professionel vejledning og opmåling af erfaren optiker på din klinik – samt tilretning ved aflevering

Forhandles af

T: + 45 78 79 99 89 ApS

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

E: info@ronvig.dk

www.ronvig.examvision.dk

|

755 |

SERVICE | Kommercielle produktnyheder

produktnyheder Tandlægebladet er ikke ansvarlig for indholdet i produktnyhederne

Dynamic® sadelstolen – nu med swing funktion Vi præsenterer stolt Dynamic® sadelstolen. Sædet er ekstra smalt og ekstra polstret, der giver en helt ekstraordinær støtte og siddekomfort. Dynamic® sadelstolen har mulighed for swing funktion, som giver øget bevægelsesfrihed, da sædet følger dine bevægelser. Stolene kan sprittes af, men tillader alligevel huden at ånde, og der er mulighed for ryglæn. Dynamic® sadelstolen kan afprøves gratis i 2 uger ved henvendelse til Ergotec ApS. Kontaktoplysninger: Ergotec ApS, Åholmvej 10, 4320 Lejre,

Nordenta har overtaget eneforhandlingen af BISCOprodukter i Danmark Vi er glade for at kunne fortælle, at du fremover kan købe dine BISCO-produkter hos Nordenta. Produkterne er bl.a.

Theracal LC, All Bond Universal, One Step Plus, Aeliteflo, Raptor bor og mange flere.

Da vi venter på vores første leverance fra BISCO, kan du indtil videre bestille produkterne ved at notere dem i bemærkningsfeltet i webshoppen eller kontakte os på tlf. 87 68 16 11.

tlf. 46 75 40 11 mail@ergotec.dk www.ergodental.dk

Ergotec

www.ergodental.dk

Nordenta

www.nordenta.dk

Classic Scalers - ET NYT KONCEPT AF SCALERE

Med stigende priser inden for tandlægeinstrumenter, lancerer MA Medicals nu en billigere løsning i form af ”Classic Scalers” til dig, helt uden at gå på kompromis med kvaliteten! Alle scalere fås i både et solidt skaft (6mm) og et hult letvægtigt skaft (8mm), fra kun 49kr pr stk!

Oral-B CrossAction Oral-B's mest avancerede børstehoved til daglig rengøring.

De bløde, vinklede CrissCross® børsterhår trænger ind mellem tænderne og fjerner plak fra alle vinkler.

Oral-B |

756 |

www.dentalcare.com

Se mere på vores hjemmeside www.mamedicals.dk eller kontakt os på tlf. 71 82 65 83 eller info@mamedicals.dk for at høre mere.

MA Medicals

www.mamedicals.dk tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Kommercielle produktnyheder | SERVICE

XANTASIL – Alginaterstatning til hele klinikteamet Xantasil er den nye medium-viskøse alginaterstatning, baseret på additionshærdende kemi, specielt udviklet til anatomiske aftrykssituationer. Xantasil alginaterstatning anvendes til alle aftrykssituationer, hvor alginat er indikeret, men materialet har ikke alginatens begrænsninger og efterlader alginatens ulemper tilbage. Xantasil har langt bedre arebejdsegenskaber, større præcision og højere dimenssionsstabilitet sammenlignet med traditionel alginat.

Oral-B eltandbørste med Bluetooth® 4.0-forbindelse & Oral-B app Med Bluetooth 4.0 teknologi kan den avancerede SmartSeries™ eltandbørste forbindes til Oral-B appen, som giver vejledning i realtid under børstningen. Den nye Oral-B app kan fås til iOS og Android.

Indikationerne for Xantasil er: - Provisoriske kroner og broer - Ortodontiske modeller - Sammenbids modeller - Modeller i forbindelse med stiftopbygninger Xantasil findes i automix systemer til blandemaskine og til almindelig blandepistol. Manuel udrøring er overflødig.

Behandles som additionssilikone aftryksmaterialerne og kan derfor opbevares i måneder uden at ændre dimension.

Fås hos de førende dentaldepoter.

Xantasil

www.heraeus-kulzer.com

Oral-B

www.dentalcare.com

Prøv en virtuel tandblegning – gratis

Første tandblegning i verden med aktivt klorofyl

Nu kan tandlæger og private, prøve en virtuel tandblegning med en ny smart APP. Man tager et foto af sig selv hvor man smiler og vupti ser man et før/efter foto af sig selv eller sin patient, med resultatet af en tandblegning.

Tyske White Smile, har nu udviklet en ny type lysbaseret klinikblegning der indeholder aktivt klorofyl. Klorofyl aktiveres af lys og medfører at man kan bruge meget lavere koncentrationer end ellers og få samme resultater samt væsentlig reduktion af isninger.

Fås i 3 koncentrationer, herunder 6 % tilpasset miljø­styrelsens nye regler.

Fås til både Apple og Android. APP kan downloades gratis fra Apple Appstore eller Play Butik. Søg White Smile, følg instruktionen og se hvor meget yngre du kommer til at se ud.

Nyt smil tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

www.nytsmil.dk

Ring 33 13 05 05 eller skriv til info@nytsmil.dk for pris/info.

WHITEsmile

www.whitesmile.de |

757 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlægefor-

have en ansættelseskontrakt, der

eningens standardkontrakter, bliver

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

lovens betingelser opfyldt. Kontakt

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

altid Tandlægeforeningen, inden

Offentligt ansatte tandlægers

du skriver kontrakten under. Læs

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

mere om ansættelseskontrakter på

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 10 2014: 16/9

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 1/10

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 11 2014: 21/10

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 5/11

efter aftale med dig.

Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse

TAKO-senteret søker: Tannlege med spesialitet TAKO-senteret er et nasjonalt kompetansesenter for oral helse ved sjeldne medisinsk tilstander. Våre viktigste oppgaver er å bygge kompetanse og formidle denne til brukere og hjelpeapparat. Vi mottar henvisninger fra hele Norge for vurdering og behandlingsplanlegging, og det utføres også noe behandling. Det legges vekt på tverrfaglig tilnærming hvor tannlegespesialister, logoped og fysioterapeut deltar i vurderinger etter behov. Forskning er også en viktig oppgave for senteret.

TAKO-senteret søker tannlege med spesialitet innen kjeveortopedi til 50 % stilling, med mulighet for økt stillings-brøk på sikt. Søk innen 20.09.2014.

Se full utlysning på www.LDS.no 0440 Oslo, Tlf: 23 22 50 00, www.LDS.no

|

758 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Stillinger | SERVICE

Stillinger tilbydes Privat ansættelse

Tandlæge søges til ekspansiv klinik i Aalborg Fra 1.10.2014 søges erfaren serviceorienteret kollega med godt humør og høj faglig standard. Pt. er vi 3 tandlæger, 2 tandplejere og 5 klinikassistenter samt kæbekirurg på konsulentbasis. Vi udfører alle typer af behandlinger. Klinikken står foran et generationsskifte, hvorfor rette person har gode muligheder for partnerskab.

Se vores hjemmeside: www.annelipaludan.dk

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

Ansøgninger sendes til Tandlæge Anneli Paludan, Østerbrogade 142, 9400 Nørresundby

Er du vores nye tandlæge?

Frisk tandlæge søges til deltidsstilling Vi søger ny frisk tandlæge 2-3 gange om ugen, med start senest 1. november 2014 Vores team består af fuldtidstandlæger (ejere) 2 deltidstandlæger, hvor den ene er dig, samt 4 klinikassistenter. Derudover har vi en kirurg tilknyttet som assistent ved implantatoperationer.

Vi forventer at du er kvalitetsbevidst og seriøs i dit arbejde, samt at du sætter patienterne i centrum.

Vi forventer os et længevarende samarbejde med et evt. kompagniskab til følge.

Ansøgningsfrist 15. september 2014 kl. 12 Tandlægerne på Kongelundsvej v/ Bendt Jakobsen og Jeanette Christoffersen Kongelundsvej 299 2770 Kastrup Tlf. 32 51 77 67 tand@kongelundsvej.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

|

759 |

SERVICE | Stillinger

quickANNONCER Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen er efter bladets udgivelsesdato.

Klinikassistent/klinikassistentelev til klinik for tandregulering og kirurgi i Hellerup Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4854

Ny tandlæge til Mariager Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4873

Klinikassistent elev søges i Ringsted

Erfaren tandlæge søges til praksis i Hammel, 25 km fra Århus

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4857

Klinikassistentelev søges til topmoderne tandlægecenter i Søborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4858

Klinik i Odense søger snarest en deltidstandlæge ca. 20 timer ugentlig Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4859

Dygtig og erfaren tandlægevikar søges snarest til klinik i Hinnerup Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4860

Tandplejer søges til klinik i Otterup ved Odense Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4861

Tandlæge søges til ambitiøs klinik på Frederiksberg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4862

Sorø Kommunale Tandpleje søger specialtandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4863

Quick nr. 4874

Frederiksberg Kommune søger tandlæger Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4880

Dygtig og stabil tandlæge til deltid på Frederiksberg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4882

GC Nordic søger Account manager Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4883

Tandlæge med erfaring og energi søges til spændende job i Frederiksværk Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4885

Overtandlæge til Guldborgsund Kommunale Tandpleje - genopslag Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4888

Krumport Tandlægerne i Næstved søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4890

Klinikassistent søges til praxis i Vedbæk

Tandlæge søges til "Luksus" stilling i Give - 15 km fra Legoland

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4865

Tandlæge søges til ekspansiv klinik i Aalborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4871

Quick nr. 4899

Overtandlæge til Vesthimmerland Kommunes Tandpleje Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4900

Tandlæge søges til Denteam Ærø Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

|

760 |

Quick nr. 4872 tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

AD

AP

TIVE MOT I

ON

Bruger du stadig håndfile, men overvejer at skifte til maskinel udrensning?

TE C H N O LO GY Så må du ikke gå glip af chancen for at teste TF Adaptive.

TF adaptive har et intelligent bevægelsesmønster, som gør, at filen automatisk skifter mellem roterende og reciprokerende bevægelser afhængig af modstanden. Med TF Adaptive kan du sikre dine patienter hurtige og sikre endobehandlinger.

Prøv det gratis på klinikken inden du bestemmer dig.

Vi kommer gerne ud på klinikken og præsenterer TF Adaptive. Derefter kan du låne maskinen i en aftalt perioden uden beregning.

Book præsentation og udlån ved Kerr/SybronEndo repræsentanter Jan Bendix, tlf. 40929616 (Jylland/Fyn) Ann Hindsbøl, tlf. 24223608 (Sjælland)

tfadaptive.com Kerr_Annonce_Tandlaegebladet_2014.08_.indd 1

8/19/14 1:22 PM

Det bedste til dine tænder Made in Sweden www.tand-profylakse.dk

AD140058DK

TePes produkter rengør dine tænder blidt og effektivt. Komfort, kvalitet og klassisk design!

Besøg vores webshop www.tand-profylakse.dk

SERVICE | Køb og salg

KØB OG SALG loft@praksisformidling.dk

v/ Ken Kürstein

DPF

DPA

Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Dansk Praksis Formidling

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

Dansk Praksis Analyse

Vores særlige kompetencer er:

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

Dental Consult ApS

• Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Halvpart til salg centralt beliggende i sønderjysk købstad På grund af pensionering sælges halvpart i velfungerende klinik. Du vil få en erfaren tandlæge som medejer og dermed særdeles gode rammer for både faglig og ledelsesmæssig sparring. Desuden er der gode muligheder for at sætte sit præg på klinikken, idet den anden medejer er positiv over for nye input og tiltag. Klinikken består af i alt 5 klinikrum (to til hver og et til en tandplejer) og velplejet patientmasse med yderligere potentiale.

DPF

Dansk Praksis Formidling Peter Thode Loft • Tlf. 40 19 10 10

Aarhus centrum En mands praksis med ansat tandplejer til salg Rigtig god beliggenhed.

Store lyse lokaler med 2 behandlingsrum med mulighed for at etablere endnu et behandlingsrum. Privat parkering. Omsætning ca. 2,4mio kr. med gode muligheder for at øge omsætningen.

Billetmrk. 764 Henvendelse til TB´s redaktion

DPA

Peter Thode Loft 40 19 10 10

Klinik til salg Velfungerende klinik med 2 stk Siemens Sirona E 3 units (og plads og installationer til 2 mere) og alt andet tilhørende sælges hurtigt på særdeles favorable vilkår. Klinikhus på 185 kvm kan lejes eller købes. Du behøver faktisk IKKE have penge op af lommen. Hidtil drevet ca 24 t/ugen. Omsætning over 2 mill. Kan evt. drives som satellit-klinik.

Er der ikke én, der er hurtig, sælges alt i stumper.

Fremhæves skal: • 2 Siemens Sirona E3 units bestykket med 2 Siemens SL micromotorer, Sirona turbinekobling og Siroson. Kimanlæg og amalgamfilter.

• Dürr Tornado 130 kompressor med 2 cyl. og tørluftaggregat. Nylig efterset og serviceret.

• Melag 23 S Autoklave.

• DAC Universal fra Nitram med 2 indsatser. Nylig efterset og serviceret.

• Ca. 20 vinkelstykker og turbiner , T 1 og sironakobling • Hærdelamper, kapselvibratorer, kapselvarmere, Meladest til fremstilling af destilleret vand.

• SiroEndo Pocket med Apex-kontrol.

• Diverse teknikmaskiner, tænger, skeer, stole, Baischskabe, mange velholdte Climo-skabe.

• OG MEGET MEGET MERE. You name it.

Tlf. 20 49 68 17

Aalborg: Velholdt klinik med central placering i midtbyen Klinikken har 2 behandlingsrum og er vel forsynet med udstyr, herunder digital røntgen og elektroniske journaler.

Den årlige omsætning er på ca. 3,5 mio. kr. på klinikkens ca. 900 patienter. Ud over ejeren er der en ansat tandlæge på deltid på klinikken. Gerne snarlig overtagelse.

Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37.

Klinik Købes Søger en velfungerende klinik med 6-700 patienter i Hovedstadsområdet eller til en forstad til København.

Helst med en gradvis overtagelse af klinikken.

Kontakt: klinikkoeb@gmail.com, mobil: 52 82 14 37

|

762 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Invitation til

Køb og salg | SERVICE

I år har zendiums danske forskerp ris 30 års jubilæum – det skal fejres !

zendium-prisen 2014 Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus.

Torsdag den 18. sep. 2014 kl. 17.00 Vi byder dig hermed velkommen til zendium prisen 2014.

I år har zendium komiteen nomineret professor, specialtandlæge Thomas Klit Pedersen som modtager af årets zendium-pris.

Fagligt foredrag: “Kæbeleddets betydning for ansigtets vækst og udvikling.”

Normal vækst og udvikling af kæber og tænder er en kompliceret proces, hvor resultatet er summen af ens arvelige egenskaber og det lokale miljø.

Forskellighederne er store og selv med samme arvemasse kan individer udvikle forskellige ansigtstræk og sammenbid på grund af forskellig påvirkning fra led og muskler.

Foredraget er tilrettelagt for hele tandplejeteamet.

Underholdende inspiration: Læge, hjerneforsker og entertainer.

Du kender sikkert Peter Lund Madsen fra TV. Han er en både inspirerende og morsom foredragsholder.

Han vil fortælle os om: “Hvor i hjernen arbejdsglæden sidder og hvorfor arbejdsglæden er det vigtigste vi mennesker har.”

Program: 16.30–17.00: Registrering.

17.00: Foredrag: Thomas Klit Pedersen.

18.00: Foredrag: Peter Lund Madsen.

19.00: Afslutning og reception.

Tilmelding og praktiske oplysninger Arrangementet er gratis og hele teamet er velkommen. Endelig og bindende tilmelding skal ske pr. email til: Destination Copenhagen: gsv@destcph.dk senest den 8. september 2014 kl. 12.00. Anfør venligst: navn, klinikadresse, kliniktelefon samt eget mobilnummer.

Bemærk der er begrænset antal pladser. I tilfælde af overtegning oprettes en venteliste.

Tilmeldinger fordeles efter tandlægebladet 2014 |”først 118 | nr.til9 mølle princippet”.

|

763 |

Tandsundhed Uden Grænser forbedrer tandsundheden for udsatte grupper i verdens fattigste lande

Klik ind på www.tug-dk.org og hjælp smilet på vej

Leverandørhenvisninger | SERVICE

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Advokater • Banker • Dental­

e-mail: ta@tdl.dk

laboratorier • Hygiejne •

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Der faktureres for et halv år ad gan-

Service & reparation • Tandpleje-

gen den 1. juni og den 1. december.

midler • Vikarservice • Øvrige

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Fugl

Nordjylland

Sjælland

Aalborg Dentallaboratorium ApS

Advokater

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Advokatfirmaet Lou & Partnere

Tlf. 98 12 53 03

att: Adv. Carsten Jensen

Tandregulerings Laboratorie • Gane plader, Skinner, Aktivator • Digital laser printet Herbst • Ganeskrue Systemer - Mondeal - Straumann - Forestadent • Dental Alignment SystemsTM - LiteWire® - LiteAligner Digital® • 3D Studie Modeller • Digital opbevaring af modeller

Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Algade 27, 1. sal – 4000 Roskilde Tlf: +45 46320969 – Fax: +45 46320989 Mail: info@rot.dk – Web: www.rot.dk

dentallaboratorier Fyn

Mogens Larsen

europaKroner

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

info@larsen-dental.dk

Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

|

765 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

Klinikudstyr – indretning – INVENTAR

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Inventar til tandlægeklinikker ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

INSTRUMENTER

klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk 10/11/10 10:22:30www.inform-as.dk

al Perfectio git n Di

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

Revision – ADMINISTRATION Et stærkt alternativ!

Revisionscentret for læger og tandlæger

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Forhandles af

ApS

T: 78 79 99 89 . info@ronvig.dk

www.ronvig.examvision.dk

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Revision. Skat. Rådgivning.

www.pwc.dk/tandlaege |

766 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Leverandørhenvisninger | SERVICE

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid Service & reparation

Tandplejemidler JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL KaVo Specialisten - det handler om tillid salg & service ApS OM TRYGHED OG TILLID! - det handler om tillid Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca KaVo Specialisten KaVo Specialisten Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk Eurocard Tandlæge ann.

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning 07/0 Instrumenter Røntgenautoriseret

Udstyr Rådgivning Vikarservice Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Vikarbureauet

for klinikassistenter www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

• Landsdækkende

TBL-055.indd 1

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Vikarservice BestilReparation varer 21/05/07 af: 11:03:10 til klinikken Heka Planmeca KaVo m.m.• Nu også for Tandplejere

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 • Lidt billigere Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Du kan søge information om vores • Ring fra kl. 6.00 på produkter Telefon: 44 92 54 00på www.zendium.dk www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk tlf. 46 73 30 60 Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister. www.vikartoteket.dk

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

SLIDT GULV ?

Renover slidt linoleum uden at flytte patientstole!

Slidstærk overflade Etableres på en weekend Ingen lukketid på klinikken!

TePe

Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk

Få et besøg og et godt tilbud

PURGULV.COM TLF. 31 700 769

ØVRIGE

– Dansk Tandprofylakse

Tandbørster og tandstikkere

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

|

767 |

ny start

“Jeg ekstraherede 170 tænder på to uger JULIE KIRKEGAARD / 29 år Har brugt to uger af sin sommerferie som frivillig for Tandsundhed uden Grænser (TUG) i Rwanda

Hvordan så din arbejdsdag i Rwanda ud?

– 98 % af de behandlinger, jeg lavede, var akutbehandlinger, hvor folk kom ind med smerter på grund af profund caries, fistler eller rodbetændelse. Meget af det, vi så, var helt nedcarieret, hvor der kun var rødderne tilbage. Så var den eneste mulighed tit at rykke tænderne ud.

Faktisk ekstraherede jeg 170 tænder på to uger.

Det må have været hårdt?

– Ja. Man kunne godt blive ked af, at der tit ikke var andre muligheder.

Nogle gange stod jeg og tænkte, at den her tand ville jeg normalt have rodbehandlet eller fundet en anden løsning på derhjemme, men vi havde ikke engang røntgen dernede. Og så måtte vi gøre vores bedste ud fra det, vi kunne se med det blotte øje og ud fra den viden, vi har.

Hvad var særligt lærerigt ved at arbejde i Rwanda?

– Børnene. Jeg skulle på et tidspunkt trække hele fronten ud på en femårig dreng, der græd og var bange for mig, men jeg fik bedøvet ham og fik trukket fire tænder ud med et snuptag. Det var enormt grænseoverskridende for mig, men samtidig utroligt lærerigt. Man lærer sig selv og sine egne grænser at kende, og nu ved jeg, at jeg en anden gang ville kunne gøre det uden at blive lige så påvirket af det.

Hvad har du taget med dig hjem fra Rwanda?

– Mit håndelag er blevet bedre, jeg er hurtigere, og jeg er generelt blevet meget dygtigere på de to uger – faktisk kunne jeg mærke, at jeg rykkede mig allerede den første dag. Vi havde to tandlæger, vi hele tiden kunne trække på, og det var fedt. Når jeg selv er færdiguddannet, vil jeg gerne afsted igen og give mine erfaringer videre til de studerende.

Hvad skal man være forberedt på, når man rejser ud som frivillig?

CV

| 768 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 9

Foto: Privateje

• 9. semester på Tandlægeskolen i København • Sommerjob hos Tandlæge Mads Kirkegaard i Aalborg gennem 10 år • Redaktør på Københavns Tandlægeskoles Studentermagasin, Dens Sapiens • Næstformand i Odontologisk Studienævn

Tekst: Mette Nørgaard

– Man skal indstille sig på, at det ikke er som herhjemme. Man kommer ud og ser nogle virkelig dårlige tænder, og de løsninger, du skal lave på dem, er akutløsninger. Arbejdsforholdene er også meget anderledes. Vi arbejdede med patienter, der lå på borde og stole og mere eller mindre lå oven i hinanden. Men det er en sindssygt stor oplevelse, og man lærer bare så meget. Jeg kan helt bestemt anbefale andre at tage afsted.

Bundsolid Professionel Personlig

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Hos Lån & Spar er der kort vej fra beslutning til handling, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste.

Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Du er lige så tryg og sikker hos Lån & Spar, som dine patienter er hos dig.

meLæs

L S B re på .D K

I DIT

Lån & Spar Erhverv er specialister i netop din branche, så du som tandlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Faktisk har vi allerede mange af dine kollegaer på kundelisten.

ER ST

Du er en af de bedste i dit fag.

Vi er rigtig gode i vores.

ECIALI SP ER

H V E RV

Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.

Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.dk

Strømlinet indretning giver effektivitet Inden jeg overtog Tandlægehuset i Langå, var jeg mig bevidst, at der skulle foretages en lang række investeringer for at gøre klinikken mere tidssvarende. Vi har fået nye Planmeca units og ens Climo skabe monteret i alle fire klinikrum, og vi oplever allerede nu forøget effektivitet ved stolen på grund af det ensartede setup.

I ombygningsfasen er vi blevet mødt professionelt af et mindre team af Plandent folk, som hurtigt og effektivt var i stand til at håndtere vores ønsker og behov. Et besøg på Planmecas fabrik understøttede oplevelsen af, at kvalitetssikring er i højsædet, og at mange fleksible løsninger er mulige – faktisk mange flere, end jeg var klar over.

Næste projekt bliver at udvide med en kompetent tandlæge til vores dygtige behandlerteam.

Tandlæge Rikke Freitag Tandlægehuset i Langå / Tandlægerne i Ans Er du interesseret i rådgivning?

Skriv til os på udstyr@plandent.dk eller ring 43 66 44 44