Tandlægebladet 7 - 2015

NR. 7 // JULI 2015

ÅRGANG 119

TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL

PERIAPIKALT INDEKS Værktøj hjælper til at vurdere tandens prognose

Periapikalt indeks Parodontal sygdom Forebyggelse Kanylefraktur

Bliv klogere på den spændende måde!

Derfor vælger vi Nordentas kurser igen ”Bringer den nyeste viden ind på en overskuelig måde” Tandlæge Jacob Eriksen

”Tungt stof blev gjort anvendeligt og spændende” Tandplejer Mette Teilmann

”Super god underviser” Tandlægerne Jacob og Annemette Lindbjerg

”Spændende og lærerigt kursus.

Glæder mig til flere af samme slags” Klinikassistent Aneta Luro

”Fantastisk med gruppearbejde til fordybelse i cases” Tandlæge Mariam Mohammed

Nordenta sætter en ære i at udbyde både spændende og relevante efteruddannelseskurser for alle faggrupper i klinikteamet. Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores kurser.

Scan koden eller gå ind på nordenta.dk for at se det stor kursusudbud i det nye interaktive kursusprogram.

Nordenta A/S

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

INDHOLD

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 7/juli 2015

KORT & GODT 508 L eder Tandbehandling er en sundhedsydelse 510 Fusionsplaner

mellem Tandlægeskolen og SKT i Aarhus 511 Kort nyt

VIDENSKAB & KLINIK 518 K irkevang LL, Ørstavik D, Wenzel A, Væth M Prognostic value of the full-scale Periapical Index

Apikal parodontitis Forudsig tandens prognose via periapikalt indeks Læs artiklen side 518 >>>

530 K lausen B Parodontologisk konsensus: Fokus på forebyggelse 534 Thesbjerg

K, Jensen JD, Jensen T Accidentel fraktur af en injektionskanyle ved mandibularanalgesi 538 Spin-Neto R Voxel-gråtonefordeling og patient­bevægelse i forbindelse med Cone Beam CT-scanning 540 Dansk forskning internationalt

SAMFUND & ARBEJDSLIV 542 Voldsom

stigning i demente patienter Om 15 år er 50 % flere demente. Det stiller krav til tandlægen 548 Astma,

allergi og snorkeskinner Tre unge forskerspirer har netop fået legater til deres forskning fra Tandlægeforeningen

INDLÆG & DEBAT

Forskerspire

Hvordan påvirker snorkeskinner kæbeleddet?

Det skal stud.odont. Sofie Wilkens Knappe undersøge for sit scholarstipendium på 162.000 kr.

Læs mere på side 548 >>>

554 D OFT svarer på åbent brev fra TF

SERVICESIDER 556 Nyt om navne 560 Kalender med kurser 562 Kollegiale henvisninger 568 Stillingsannoncer

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

542

s.

Den demente patient hos tandlægen

|

505 |

MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Du bestemmer garantien på dit arbejde Garanti er åbenbart noget, der tænder tandlæger. I alt fald at dømme efter hvilken nyhed flest medlemmer har klikket på den sidste måned.

I alt 2.033 medlemmer læste nyheden om, at tandlæger selv bestemmer garantien på deres arbejde. Hvis du også har brug for at få ridset reglerne op, så klik ind på Tdlnet.dk og læs nærmere.

”

Specialtandplejen gør mig stolt over at være tandlæge. Her kan jeg forene menneskelige perspektiver og faglig erfaring Pernille Endrup Jacobsen, ny leder for specialtandplejen i Region Midtjylland

Læs mere på side 576 >>>

om Tandlægebladet MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

|

506 |

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Forside: Julie Asmussen Trykning: KLS Grafisk ISSN: 0039-9353

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

KORT & GODT

ØJEBLIK Folkemøde ”Et velfærdsamfund kendetegnes først og fremmest på, hvordan det tager sig af samfundets svageste. Det er stærkt og flot med frivilligt arbejde, og vi er mange, der er rigtig stolte af alle de frivillige uanset fag eller sektor. Men at overlade samfundets svageste til frivilligt arbejde er uanstændigt og ikke et velfærdsamfund værdigt”.

Sådan lød det fra Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg, da han deltog i paneldebatten "Hvordan investerer vi bedst i samfundets udsatte" på Folkemødet i Allinge.

FOTO: JESPER VOLDGAARD

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

|

507 |

LEDER

TANDLÆGEBEHANDLING ER EN SUNDHEDSYDELSE Efter sommerferien går den nye regering i gang med lovgivningsarbejdet. En af de største udfordringer vil være at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen hvor patienter ikke skal løbe spidsrod mellem forskellige behandlere i forskellige sektorer. Et sundhedsvæsen hvor de professionelle taler sammen og koordinerer indsatsen på tværs af faggrupper. Et sundhedsvæsen hvor IT-systemerne kan kommunikere med hinanden.

Tandlægeforeningen vil helhjertet bakke op om at få tingene til at hænge bedre sammen. Vi har bl.a. akut brug for en bedre dialog mellem kræftafdelinger og tandlæger for at hjælpe patienter, der er i behandling for kræft i hoved-halsregionen. Vi har brug for at arbejde tættere sammen med de praktiserende læger for at forbedre indsatsen over for diabetespatienter med paradentose. Og vi vil kunne hjælpe socialt udsatte bedre, hvis vi kommer med i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i regioner og kommuner.

Vi ser imidlertid på disse områder en betydelig forhindring for, at patienterne kan drage nytte af tandlægers viden og faglige kunnen. Forhindringen er, at centrale myndigheder fastholder, at tandlæger udbyder serviceydelser.

Skiftende regeringer har i officielle rapporter således defineret tandlægebehandling som serviceydelser. Det må stoppe nu. Det må også høre op, at statslige styrelser under regeringen opfordrer patienterne til at prutte om prisen på behandlinger. ”Pres prisen hos tandlægen” står der på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside, hvor patienterne også får at vide, at de kan spare mange penge, hvis de forhandler om prisen med tandlægen.

Som udbydere af sundhedsydelser arbejder vi på et videnskabeligt evidensbaseret grundlag med det formål at behandle så lidt som muligt og så meget som nødvendigt. Og vi sælger ikke behandlinger. Vi leverer sundhed i dialog med vores patienter. Derfor giver det ingen mening at definere os som serviceudbydere, som man kan forhandle med, som om det var Hjallerup Marked. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer jo heller ikke folk til at prutte om prisen for en vaccination hos den praktiserende læge eller for en konsultation hos en fysioterapeut. Af gode grunde. For vi er alle en del af sundhedsvæsenet. Også tandlægerne.

”

Det giver ingen mening at definere os som serviceudbydere, som man kan forhandle med, som om det var Hjallerup Marked

F o to:

L i z et t

e Kab

ré

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

|

508 |

Vi gør hverdagen lettere …

Årsrejseforsikring!

Dækker også erhvervsrejser

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk

KORT & GODT

PLANER OM FUSION MELLEM TANDLÆGESKOLEN OG SKT I AARHUS Dekan har netop fået bestyrelsens nik til at arbejde videre med planer om en fusion mellem Institut for Odontologi og SKT. Trine Ganer

E

t samlet institut, der uddanner både tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og tandteknikere. Det kan meget vel være en realitet allerede næste år i Aarhus, hvor dekan for Health, Allan Flyvbjerg, netop har fået bestyrelsens nik til at gå videre med idéen om at sammenlægge Institut for Odontologi med Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT). Betingelsen fra bestyrelsens side er, at alle de involverede inddrages i processen.

Det er ikke af sparehensyn, men handler om at styrke uddannelserne, forklarer Allan Flyvbjerg, der mener, at det på mange måder giver mening at samle alle tandlægefaglige uddannelser under ét institut.

– Det vil fx give mulighed for tværfaglig klinisk undervisning, så de studerende allerede under uddannelsen lærer at arbejde i det team, som de skal fungere i bagefter. Og der vil også være mulighed for en del fælles undervisning på bachelordelen af tandlæge- og tandplejeruddannelsen, siger han.

Klart adskilt Dekanen understreger dog, at uddannelserne ikke skal blandes sammen.

– Uddannelserne skal fortsat være klart adskilt og have hver deres profil. Det handler blot om at få en større synergieffekt ud af et tættere samarbejde, siger Allan Flyvbjerg.

Set fra medarbejdernes synsvinkel er der både fordele og ulemper ved en fusion. Alle involverede – bl.a. studienævn, ledelse, samarbejdsudvalg og Akademisk Råd – har afgivet høringssvar i forbindelse med beslut-

|

510 |

ningen, og et af de gennemgående punkter er ønsket om, at fusionen ikke hastes igennem, men at man tager sig tid til de nødvendige overvejelser.

Og det har bestyrelsen altså bedt dekanen tage til efterretning i hans videre arbejde. Bestyrelsen skal forholde sig til en konkret plan til december, hvorefter arbejdet med sammenlægningen formentlig kan påbegyndes.

Tandlægebladet har kontaktet dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København, Ulla Wewer, og spurgt, om man har samme overvejelser i København.

Hun er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

Ingen ansøgere Både Institut for Odontologi og SKT i Aarhus har snart tomme stole i lederkontorerne. Stillingen som hhv. institutleder og skoleleder har – uafhængigt af hinanden – været slået op, og der har ikke meldt sig kvalificerede ansøgere. Det forventer dekan for Health, Allan Flyvbjerg, vil ændre sig, når institutterne slås sammen.

– Ledelsesopgaven vil være en spændende udfordring, og den vil appellere bredere. Og det behøver jo ikke være en person med en tandlægeuddannelse, siger han.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

KORT & GODT

243

udokumenterede migranter henvendte sig i 2014 til Røde Kors’ sundhedsklinik i København for at få en tandbehandling. Der er syv tandlæger og syv klinikassistenter tilknyttet, og de tager sig typisk af smertedækning og penicillinbehandling af infektioner, ekstrahering og midlertidige fyldninger af store cariesangreb.

Patienterne kommer typisk fra Afrika, Asien og Østeuropa.

Kilde: Rapport 24. aug. 2011 – 31. dec. 2014.

Sundhedsklinik for udokumenterede migranter.

Røde Kors 15. april 2015.

NY VIDEN

2015

SKAL I VINDE? Har din arbejdsplads gjort en særlig indsats for et bedre arbejdsmiljø? Så vær med i kapløbet om at vinde ArbejdsmiljøPrisen 2015. I 2014 var tandplejen i Helsingør blandt de nominerede, fordi de i samarbejde med en ergoterapeut satte fokus på bedre arbejdsstillinger. Du kan indstille din arbejdsplads på Arbejdsmiljøprisen.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

RØG KOMPROMITTERER IMPLANTATBEHANDLING Svenske forskere har analyseret og sammenlignet resultaterne af behandling med implantater hos rygere og ikke-rygere, og deres resultat er klart: hos rygere mislykkes behandlingen dobbelt så hyppigt som hos ikke-rygere.

Den svenske undersøgelse har, via 107 publikationer med mere end 60.000 implantater opgjort, at andelen af mislykkede implantater hos rygerne er 6,35 %, mens den hos ikke-rygere er 3,18 %.

De svenske forskere konkluderer, at rygning påvirker heling negativt og øger risikoen for postoperative infektioner og marginalt knogletab. De efterlyser imidlertid også flere og større undersøgelser.

Chrcanovic BR, Albrektsson T, Wennerberg A. Smoking and dental implants: A systematic review and meta-analysis. J Dent 2015;43:487-98.

|

511 |

KORT & GODT

NY VIDEN

HÅRD TRÆNING GAV MERE CARIES

FLERE VIL VÆRE TILLIDSVALGTE Flere og flere offentligt ansatte medlemmer af Tandlægeforeningen lader sig vælge til tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentantsuppleant.

Hvis du også går med en tillidsvalgt i maven, så klik ind på Tdlnet.dk under offentligt ansat. Her er al relevant information samlet under punktet ”Tillidsvalgte”.

|

512 |

Flere erosioner, mere caries og trænings­ inducerede ændringer i salivaflow – det er nogle af de effekter, man har målt hos triatleter i et nyt studie, som er publiceret i Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports.

I studiet som omfatter 35 triatleter og 35 kontrolpersoner, blev der målt en signifikant sammenhæng imellem caries prævalens og den kumulative ugentlige træningsmængde.

Samtidig blev det, under løbetests, målt, at triatleterne har mindsket salivaflow og højere pH i saliva. Triatleterne havde også flere erosioner ned kontrolpersonerne.

Artiklens konklusion er, at personer, der træner hårdt, har brug for særlig målrettet forebyggelse.

Frese C, Frese F, Kuhlmann S et al. Effect of endurance training on dental erosion, caries, and saliva. Scand J Med Sci Sports. 2015 Jun;25(3):e319-26. doi: 10.1111/sms.12266. Epub 2014 Jun 11.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

KORT & GODT

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

KAN TANDLÆGEN SCREENE FOR OSTEOPOROSE? Osteoporose er en alvorlig sygdom, der især optræder hos kvinder over 50 år. En femtedel af disse kvinder får hoftefrakturer, som i 30 % af tilfældene er med dødelig udgang. Det er derfor vigtigt med tidlig diagnostik, og da osteoporose også afficerer kæberne, kunne odontologiske røntgenoptagelser måske bidrage hertil.

En amerikansk forskergruppe har studeret panoramaoptagelser (PAN) fra 273 50-89-årige kvinder og relateret fundene til målinger af knoglemineralindholdet med standardmetoden for diagnostik af osteoporose. Den eneste af de undersøgte PAN-parametre, der gav udslag i de separate initiale analyser, var graden af udtynding af cortex mandibulae. Forfatterne konkluderer herefter, at PAN-optagelser kan bidrage til identifikation af kvinder med høj risiko for osteoporose.

Kommentar ved professor, dr.odont., ph.d. Ann Wenzel, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet: – Undersøgelsen er retrospektiv, og patienternes panoramabilleder er taget så at sige ”ud af skuffen” på en kæbekirurgisk afdeling. Derfor er prævalensen af osteoporose i dette sample formentlig forskellig fra prævalensen i den del af befolkningen, som går til tandlæge. Alene af denne årsag kan tallene ikke anvendes til at konkludere, at panoramaoptagelse hos tandlægen kan bidrage til identifikation af kvinder med høj risiko. Også andre faktorer kunne give anledning til bias: Der kunne være op til tre år mellem PAN-optagelsen og knogledensitetsmålet, og kvindernes rygevaner, motionsvaner og menopausealder er ikke undersøgt.

Det er yderligere uheldigt, at forfatterne fremhæver graden af udtynding af cortex mandibulae som prædiktiv for lavt knogledensitetsmål, da denne faktor ikke var udslagsgivende i den endelige regressionsanalyse (P = 0,6), når andre forklarende faktorer var til stede: alder og BMI. Det er velkendt, at kvinder, der efter menopausen har lidt fyld på kroppen, har betydeligt lavere risiko for at udvikle osteoporose end mere magre kvinder.

Det kan for nuværende ikke anbefales, at tandlæger bedømmer risikoen for osteoporose hos kvinder over 50 år på grundlag af mandiblens udseende på et PAN-billede.

Geary S, Selvi F, Chuang SK et al.: Identifying dental panoramic radiograph features for the screening of low bone mass in postmenopausal women. Int J Oral Maxillofac Surg 2015;44:395-9.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

|

513 |

KORT & GODT

CITAT

”

I det omfang den kommende regering vil bruge flere penge på sundhed, bliver det på medicinområdet og ­ældreområdet. Det bliver ikke på tandlægeområdet.

NØDPATIENTER SKAL OGSÅ HAVE EN FARVE Uden en farvekode kan Danske Regioners valideringssystemer ikke håndtere en regning. Derfor beder regionerne nu om, at alle tandpatienter, også nødpatienter, får en farvekode. Og det er på trods af, at andet tidligere har været aftalt.

DAVID TRADS, POLITISK KOMMENTATOR

Det betyder: • Alle patienter skal have en farvekode, dvs. grøn, gul eller rød • Akutte/nødpatienter skal rubriceres som gule indtil næste tandlægebesøg

HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER VEDR.

TILSKUD TIL KONTANT­HJÆLPS­­MODTAGERE? Den 1. juni trådte de nye regler for tilskud til tandbehandling for kontanthjælpsmodtagere i kraft. På Tdlnet.dk kan man downloade en pjece, der kort og overskueligt forklarer om reglerne for tilskud via § 82 a, og som egner sig fint til udlevering til patienter i målgruppen.

www

Se under Love og regler på Tdlnet.dk

|

514 |

• Hvis patienten har fået en tilskudsberettiget ydelse, som rækker ud over en SU, tandrensning og bitewings, skal patienten rubriceres som gul indtil næste regelmæssige besøg, uanset om patienten er rask/grøn. Situationen kan fx opstå, hvis patienten under den regelmæssige statusundersøgelse bliver behandlet for en knækket tand, men i øvrigt efter konsultationen er uden aktiv sygdom. www

Læs mere på Tdlnet.dk. På forsiden finder du en samlet indgang til alle informationer om Tandlægeoverenskomsten.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

KORT & GODT

REGION HOVEDSTADEN VIL KUN HAVE JOURNALER I KOPI Det er slut med at sende originaljournaler ind til Region Hovedstaden, når man som tandlæge er involveret i en klagesag. Regionen har ændret praksis, så man i dag beder tandlæger om at sende journaler og røntgenbilleder i kopi frem for som tidligere originalmateriale.

- Vi har desværre ofte erfaret, at det originale materiale er blevet væk i fremsendelsen mellem personer og myndigheder, og det kan blive et problem for tandlægen, der if. autorisationsloven har ansvar for at opbevare journaloplysninger, siger Anna Murphy, der er enhedschef i Region Hovedstaden.

Billeder skal have en vis kvalitet for at kunne bruges i behandlingen af klagersager, og det er i dag muligt at lave brugbare kopier af røntgenbilleder på forskellige måder, påpeger Anna Murphy og nævner bl.a. muligheden for brug af en lyskasse og et digitalkamera.

ADGANGSKRAVENE SKÆRPES PÅ KLINIKASSISTENTUDDANNELSEN Fremover skal man have bestået afgangsprøven i fagene dansk og matematik fra folkeskolen for at blive optaget på klinikassistentuddannelsen. Det er blandt ændringerne som følge af den store reform af erhvervsuddannelserne, som et bredt flertal i Folketinget sidste år vedtog.

De nye adgangskrav kan betyde, at nogle ansøgere bliver sorteret fra, vurderer Jette Schou fra den tekniske skole HANSENBERG i Kolding.

- Det er svært at forudsige, hvor mange der vil falde for kravet, men jeg ved, at især matematikken kan volde problemer for nogen, siger Jette Schou.

Ud over de nye adgangskrav betyder reformen også, at grundforløbet bliver længere for de elever som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, ligesom elever over 25 år får mulighed for at afkorte uddannelsen. Ændringerne træder i kraft 1. august i år.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

|

515 |

liathansenreklame.dk

MØDER DU PATIENTER MED MUNDTØRHED? Så kan zendium Saliva gel i mange tilfælde bidrage til lindring af symptomer på mundtørhed.

Gelen er baseret på mælkeproteiner, der forstærker mundens naturlige forsvar i spyttet og hjælper til at forebygge tandsygdomme. Samtidig opbygger den en fugtighedsgivende barriere på de tørre slimhinder og tænder. zendium Saliva gel kan købes på apoteket.

FAKTABOKS: • Mundtørhed, eller følelsen af ikke at have nok spyt i munden, er et hyppigt forekommende fænomen.

• Mere end 20 % af den voksne befolkning oplever at have problemer med mundtørhed.

Hvad kan give tør mund?

• Det kan være pga medicin, diabetes, cancer eller anden sygdom. Man bliver også mere udsat med alderen.

zendium Saliva gel er baseret på et videnskabeligt, publiceret studie.

Pedersen AM, Andersen LT, reibel J, Holmstrup P, Nauntofte B. ”Oral findings in patients with primary Sjögren’s Syndrome and Oral Lichen Planus – a preliminary study on the effects of bovine Colostrumcontaining oral care products. Clin Oral Invest(2002) 6:11-20

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com

Voxpop | KORT & GODT

ER DEMENS EN UDFORDRING?

MICHAEL SECHER Tandlæge, København

HANNE LADEKARL Tandlæge, Gilleleje

Læs mere om demens, og hvordan du kan håndtere demente patienter, på side 542.

LARS MARTINY

Tandlæge, Hundested

Har du demente patienter?

– Jeg har ikke patienter med diagnosen demens, men jeg har nogle, hvor jeg mistænker en uopdaget demens. Det er patienter, jeg har haft i mange år, og som har ændret sig over tid. De er begyndt at glemme aftaler, og de glemmer de instruktioner, jeg giver dem.

Har du demente patienter?

– Ja, det har jeg, og jeg oplever også en stigning i demens blandt mine patienter. Vi har faktisk netop talt om demens her på klinikken, og jeg tror, det bliver en udfordring for tandklinikkerne, fordi der er så mange ældre, der har egne tænder.

Har du demente patienter?

– Ja, jeg har flere patienter med en demensdiagnose, og som er i behandling, og jeg synes, jeg oplever en stigning i antallet. Det er ikke altid, at patienten fortæller det, men hvor vi finder ud af det gennem familiemedlemmer, der også går på klinikken.

Hvordan håndterer du det?

– Jeg er opmærksom på, at de skal mindes om deres tid, så vi sender sms eller ringer til dem dagen før. De skal typisk også have instruktionerne gentagne gange, og jeg beder også nogle gange om, at de tager en pårørende med, så der er mere end en person, der har set og hørt instruktionerne.

Hvilke udfordringer oplever du?

– Jeg synes ikke, udfordringerne er i selve behandlingssituationen. Men det er svært at give dem forebyggende instruktioner, og det er tydeligt, at de har det meget svært med hygiejne. Det betyder, at selv et velbevaret tandsæt hurtigt kan gå til grunde.

Hvilke udfordringer oplever du?

– Kommunikationen er en udfordring, og de har typisk svært ved at forstå instruktioner og behandlingsvalg.

Hvilke udfordringer oplever du?

– De kan være lidt mere gnavne og negative, og der er træghed i forståelsen. De tager typisk også længere tid at behandle, og det kan godt være lidt frustrerende, at overenskomsten ikke honorerer, at man gerne vil give en god service og bruge længere tid på fx en dement patient.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Hvordan håndterer du det?

– Jeg tænker over at behandle dem med værdighed og ikke umyndiggøre dem. Selv om jeg fx henter ægtefællen ind fra venteværelset, så taler jeg altid til den demente, og jeg prøver at gøre det enkelt og gentage budskaberne. Og så giver jeg dem hyppigere kontroller.

Hvordan håndterer du det?

– Jeg synes, det virker godt at give dem noget skriftligt. Men vi kommunikerer også med ægtefællen eller fx voksne børn, men det er altid med patientens vidende. Jeg oplever, det er vigtigt at give sig god tid og ikke tale for hurtigt. Man kan straks se på deres øjne, hvor det går for hurtigt. Her på vores klinik har vi fokus på mennesket, så vi trækker gerne tiden, hvis det er nødvendigt.

|

517 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

ABSTRACT

May the full-scale Periapical Index predict disease development?

Aim – To evaluate if the full-scale Periapical Index (PAI) may predict the periapical status over time in non-root-filled and root-filled teeth.

Material and methods – Full-mouth radiographic surveys of a random sample from a general population were performed in 1997, 2003 and 2008. The present investigation included 330 persons who participated in all three examinations, and 143 persons who participated in the first and second examination. At each examination presence or absence of a tooth and of a root filling was recorded, and a PAI score (1-5) was assigned to all teeth. For root-filled teeth re-treatment of a root filling was recorded.

Results – At baseline non-root-filled teeth had lower PAI scores than root-filled teeth (P < 0.0001). A high baseline PAI increased the risk of extraction for both root-filled (P < 0.001) and non-root-filled teeth (P < 0.001). At 5-year follow-up PAI scores were higher when baseline PAI scores had been higher. The overall pattern for root-filled and non-root-filled teeth was similar, however the differences were statistically significant (P < 0.001). In particular, the follow-up PAI score for non-root-filled teeth with baseline PAI score 1 or 2 was significantly lower than that of root-filled teeth (P < 0.001).

For root-filled teeth with baseline PAI score 3, 4 or 5, the trend was reversed as they overall had slightly lower PAI scores at follow-up (P = 0.023).

Conclusion – Repeated radiographic assessments of teeth using the full-scale PAI reveal that each of the five scores had distinct prognostic value for the course of periapical disease over a five-year period for both non-root-filled and root-filled teeth.

Denne artikel var oprindelig publiceret i International Endodontic Journal: Kirkevang LL, Ørstavik D, Wenzel A, Væth M. Prognostic value of fullscale Periapical Index. Int Endod J 2014 Oct 29. doi:10.1111/iej.12402

|

518 |

Prognostic value of the full-scale Periapical Index Lise-Lotte Kirkevang, professor, ph.d., Department of Endodontics, Institute of Clinical Dentistry, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway, Section of Oral Radiology, Department of Dentistry, Health, Aarhus University, Denmark Dag Ørstavik, professor, dr. odont., Department of Endodontics, Institute of Clinical Dentistry, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway Ann Wenzel, professor, dr. et lic.odont., Section of Oral Radiology, Department of Dentistry, Health, Aarhus University, Denmark Michael Væth, professor, Section of Biostatistics, Department of Public Health, Health, Aarhus University, Denmark

T

he goal of endodontic treatment is either to prevent or to treat apical periodontitis (AP), most often by performing root canal treatment (1). While the success of a root canal treatment may depend on several factors, it has repeatedly been demonstrated that the preoperative presence or absence of AP is one of the most important prognostic factors for a root-canal-treated tooth (2-5).

In surveys and clinical studies, an AP diagnosis is typically based on deviations from the normal periapical bone anatomy as displayed by radiography. Brynolf compared the histologic and radiographic appearances of periapical changes in humans and argued that the inflammatory process should be seen as “a biological sequence of development”, and further that “the dynamic inflammatory process can change its direction” (6). Her data constitute a basis for the development and application of an ordinal scoring scale in the radiographic evaluation of AP. Ørstavik et al. used the results from Brynolf’s study to develop a 5-point ordinal index for registration of AP, the Periapical Index (PAI) (7). This scoring system facilitates a more detailed assessment of degree/extent of disease, compared to the traditional binary approach (sound/diseased). It may, however, be discussed whether such a differentiation is of practical interest and relevant for the prognosis of a tooth.

In most studies using PAI, the original EMNEORD five categories (full-scale) of the PAI scores were dichotomized: PAI 1 and 2 (“success” Apical periodontitis; PAI; longitudinal; or “healthy”) versus PAI 3, 4, and 5 (“failure” prognosis; or “diseased”) (8-13). Dichotomization may epidemiology facilitate communication and comparison of TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Prognostic value of the full-scale Periapical Index | VIDENSKAB & KLINIK

Radiographic parameters

Parameters

Score definitions

Root filling

0 = No root filling 1 = Root filling material in the root canal

Re-treatment of root filling

0 = No radiographic signs of re-treatment of root filling 1 = Radiographic signs of re-treatment of root filling

Periapical index

1 = Normal periapical structures 2 = Small changes in bone structure 3 = Changes in bone structure with some mineral loss 4 = Apical periodontitis with well-defined radiolucent area 5 = Severe apical periodontitis with exacerbating features

Tooth extracted

0 = Tooth present in radiograph 1 = Tooth present in previous radiograph but missing in present radiograph

Table 1. Radiographic parameters and score definitions.

Tabel 1. Beskrivelse af radiologiske parametre.

results among studies, particularly follow-up studies; however, detailed information on the course of disease may not be revealed. The full-scale PAI has the potential to monitor changes along a disease continuum, and it would be of interest to know to what extent the PAI score at a certain moment in time will be predictive for the future status of the tooth.

The aim of the present study was to use the full-scale PAI to describe and analyse if the baseline PAI score may predict the periapical status over time in non-root-filled and root-filled teeth in a randomly selected population sample. Changes in PAI score were registered between successive examinations approximately 5 years apart and related to the baseline PAI and the endodontic treatment that the tooth had received.

Material and methods The initial population consisted of 1199 randomly selected persons from Aarhus County, Denmark in 1997. The year of birth ranged from 1935 to 1975. The persons were contacted by letter and offered a full-mouth radiographic survey. Only persons who had at least one tooth were included in the study. Written informed consent was given by 311 males and 305 females, who attended the radiographic examination.

In 2003, the cohort of 616 persons who participated in 1997 were contacted again and offered a new full-mouth radiographic survey. Of these, 473 gave written informed consent and attended the radiographic examination in 2003 (234 males and 239 females). Analyses of non-participation were performed based on data from the 1997 study (11,14). In 2008 the baseline cohort (616 persons) was contacted once again and offered TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

a new full-mouth radiographic examination. Three-hundredsixty-three persons (181 males and 182 women) consented and attended a new examination in 2008-09.

The study population of the present investigation was the 330 persons who had participated in all three examinations, and the 143 persons who had participated in the first and second examination only (Table 2). The Regional Committee of Ethics had approved the study design in 1997, 2003 and 2008.

Radiographic recording All participants underwent a full-mouth radiographic survey consisting of 14 periapical and two bitewing radiographs. The radiographs were taken by a “GX 1,000” x-ray unit (Gendex Corporation, Milwaukee, Wisconsin, USA), using the paralleling technique, 70 kV, 10 mA, a film-focus distance of 28 cm.

Film processing was automated (Dürr 1330, AC 245L, Bietigheim-Bissingen, Germany).

The radiographic procedure used in 1997, 2003 and 2008 did not differ, except for the radiographic film used. In 1997 Kodak Ektaspeed Plus film (Eastman Kodak, Rochester, NY, USA), and in 2003 and 2008 Kodak Insight film (Eastman Kodak, Rochester, NY, USA) was used. In all three studies the fastest and most recent film on the market was chosen (15) in order to minimize the radiation dose to the participants.

Radiographic registrations One observer examined all radiographs (LLK). All teeth were recorded according to the FDI nomenclature. Third molars were excluded. In all teeth the variables and thresholds listed |

519 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

Periapical Index

PAI 1 Normal periapical bone structure

PAI 2 Small changes in bone structure, no demineralization

PAI 3 Changes in bone structure with some diffuse mineral loss

PAI 4 Apical periodontitis with well-defined radiolucent area

PAI5 Severe apical periodontitis, exacerbating features

Fig. 1 The categories of the Periapical Index (PAI).

Fig. 1 Periapikalt Index (PAI).

The periapical status at each examination

Group 1

1997

2008

RFb

Total

NRF

RF

Total

NRF

RF

Total

PAI 1

8195

166

8361

8085

241

8326

7826

261

8087

PAI 2

101

47

148

47

23

70

112

7

119

PAI 3

23

142

165

77

133

210

125

146

271

PAI 4

5

35

40

9

47

56

13

46

59

PAI 5

7

17

24

5

19

24

12

25

37

NAd

4

2

6

4

1

5

13

1

14

Total

8335

409

8744

8227

464

8691

8101

486

8587

c

Group 2

1997

2003

NRF

RF

Total

NRF

RF

Total

PAI 1

3397

81

3478

3311

113

3424

PAI 2

43

20

63

23

14

37

PAI 3

23

75

98

42

75

117

PAI 4

15

24

39

7

28

35

PAI 5

3

11

14

10

9

19

NA

3

1

4

6

2

8

3484

212

3696

3399

241

3640

Total a

2003

NRFa

NRF: not root-filled

b

RF: root-filled

c

PAI: Periapical index

d

NA: Registration not available due to insufficient quality of the radiographs

Table 2. The periapical status at each examination: the distribution of teeth according to PAI score and root filling status at each examination. Group 1: Teeth from 330 subjects who participated in all three examinations. Group 2: Teeth from 143 subjects who participated in first and second examination only.

Tabel 2. Periapikal status ved hver af de 3 røntgenundersøgelser: fordeling af tænder i forhold til PAI-score og rodfyldnings status ved undersøgelsestidspunktet. Gruppe 1: Tænder fra 330 personer, der deltog i alle 3 røntgenundersøgelser. Gruppe 2: Tænder fra 143 personer der kun deltog i de første 2 røntgenundersøgelser. |

520 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Prognostic value of the full-scale Periapical Index | VIDENSKAB & KLINIK

in Table 1 were assessed. Radiographic signs of re-treatment of a root filling included changes in length, density and shape of the root filling. To characterize the periapical status with regard to inflammatory changes the periapical index was used (Fig. 1) (7). Calibration of the observer to PAI was performed as described by Ørstavik et al. (7) resulting in a Cohen´s Kappa = 0.81.

Data management and statistical analysis For each period between two successive examinations, the transitions in PAI-scores were related to the distribution of PAI scores at baseline PAI and to the presence/absence of a root filling. Teeth from persons who participated in three examinations (Group 1) contributed with two transitions, one from 1997 to 2003 and another from 2003 to 2008. Teeth from persons who participated in the first two examinations only (Group 2) contributed with one transition. Initially, it was examined if the distribution of the transitions from 1997 to 2003 differed between Group 1 and Group 2 and if the distribution of the transitions from 1997 to 2003 differed from the distribution of transitions from 2003 to 2008 for teeth with two transitions. These analyses were carried out as ordinal logistic regressions with allowance for clustering of teeth from the same person. In the succeeding analyses all transitions from both groups were considered together.

However, teeth without root filling at the baseline examination and teeth that initially were root-filled were considered separately, because the distribution of the transitions differed significantly between these two categories of teeth. For teeth without a root filling at the beginning of the 5-year period the relation between the baseline PAI and the PAI at follow-up was described by an ordinal logistic regression using robust standard errors to allow for clustering of teeth from the same person.

To facilitate the interpretation of the results the transitions were categorized according to the extent (number of steps on the PAI scale) of the change, with positive values indicating improvements in periapical status (lower PAI score), and negative values impairments (higher PAI score). The frequency and the proportion of new root fillings in each category were then computed. A similar analysis was carried out for root-filled teeth.

The association between baseline PAI and extraction at follow-up was assessed by a logistic regression with allowance for clustering of teeth from the same person.

Stata version 12 was used for all statistical analyses (Stata Statistical Software: Release 12. StataCorp LP, College Station, TX, USA).

Results Three hundred and thirty persons (mean age 42.9 years, 8744 teeth) participated in all three examinations (Group 1); an additional 143 persons (mean age 42.3 years, 3696 teeth) participated only in the two first examinations (Group 2). In all, 21133 PAI score transitions between two successive examinations were possible. Of these 46 recordings were not included in the analyses due to insufficient quality of the radiographs.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

KLINISK RELEVANS Det periapikale index (PAI) er en 5-trins registreringsskala, der anvendes til diagnosticering samt vurdering af omfang og sværhedsgrad af apikal parodontitis. PAI-scoren (1-5) registreres på periapikale røntgenbilleder. Jo højere en PAI-

score en tand har, jo alvorligere er graden af sygdom, og jo dårligere er tandens prognose. PAI-scoren har betydning for både rodfyldte og ikke-rodfyldte tænders prognose – selv uden viden om andre kliniske parametre.

The periapical status at each examination Table 2 shows the distribution according to PAI of teeth with and without a root filling at each examination for Group 1 and Group 2. The difference between the PAI score distribution of root-filled teeth and of teeth without root filling was statistically significant on all occasions (P < 0.0001), the teeth without root filling having a much lower PAI score. The PAI score distribution in Group 1 and Group 2 was similar, but there was a slight shift towards higher PAI scores in Group 2 (P = 0.02).

Changes in PAI scores related to baseline PAI scores For each group and each 5-year period teeth were cross-classified according to PAI at baseline and PAI at follow-up (Table 3). Table 3a and b give the distribution of the first and the second transition for subjects in Group 1. Similarly, Table 3c gives the distribution of transitions for subjects in Group 2. Table 3d shows the distribution of transitions during a 5-year period when all transitions and groups are combined. For each baseline PAI score the transitions in teeth in Group 1 were compared to those in Group 2 (Table 3a vs. Table 3c). For baseline PAI score 2, 3, 4, and 5 no significant difference was seen. For PAI score 1 the follow-up scores were slightly higher in Group 2 (P = 0.01). Similarly, in Group 1 the transitions in the first period were compared with the transitions seen in the second period (Table 3a vs. Table 3b). No statistically significant differences were found except for a baseline PAI score 1 where the transitions in the second period had slightly fewer teeth with unchanged PAI score and more tooth extractions. Overall, the differences between groups and transition periods were minor, and the subsequent analyses were based on the combined data from all transition periods in Group 1 and 2 as shown in Table 3d. In the analyses the figures from Table 3d were further categorized according to presence or absence of a root filling at baseline.

Changes in PAI scores related to baseline root filling status Fig. 2 illustrates the transitions in PAI scores during a 5-year period |

521 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

Distribution of PAI scores at follow-up for each PAI category at baseline

Fig. 2 Distribution of PAI scores at follow-up for each PAI category at baseline. Teeth without root fillings (top) and teeth with root fillings (bottom). Number of teeth in each baseline category is shown to the right.

Fig. 2 Fordeling af PAI-score ved follow-up for hver af de 5 PAI-kategorier ved baseline. Tænder uden rodfyldning (øverst), tænder med rodfyldninger (nederst). Antallet af tænder i hver kategori er angivet til højre.

for non-root-filled and root-filled teeth. Each bar shows the distribution of PAI scores at the follow-up examination for a particular baseline PAI score. The number of teeth in each PAI category at the baseline registration is shown at the right hand side of the figure.

The association between baseline PAI score and follow-up PAI score was evident. A high baseline PAI increased the risk of extraction for both root-filled and non-root-filled teeth (P < 0.001 for both tooth categories). Moreover, the 5-year follow-up PAI score became gradually higher as the baseline PAI score increased. This pattern was clearly seen both for root-filled and non-root-filled teeth. Although the general pattern was similar, the difference between root-filled and non-root-filled teeth was statistically significant (P < 0.001).

In particular, the follow-up PAI score for non-root-filled teeth with baseline PAI score 1 or 2, was significantly lower than that of comparable root-filled teeth (P < 0.001). For root-filled teeth with baseline PAI score 3, 4 or 5, the trend was reversed as they overall had a slightly lower PAI scores at follow-up (P = 0.023) (Fig. 2). |

522 |

Changes in PAI scores and their relationship to endodontic treatment

Fig. 3 Changes in PAI scores and their relationship to endodontic treatment. Positive values indicate a reduction in PAI scores (improvement); negative values an increase in PAI scores (impairment). Bars indicate proportion of teeth subjected to primary root filling (top) or re-treatment of previous root filling (bottom). Number of teeth in each category of change in PAI score is shown to the right.

Fig. 3 Ændringer i PAI-score og deres relation til endodontisk behandling. Positive værdier indikerer en reduktion i PAI-score (forbedring); negative værdier indikerer en forøgelse af PAI-score (forværring). Søjlerne angiver andel af tænder, der har fået en primær rodbehandling (øverst) eller er blevet reviderede (nederst). Antallet af tænder i hver kategori er angivet til højre.

PAI score changes subsequent to root filling In non-root-filled teeth, 185 teeth had been treated with root fillings between examinations. Re-treatment of root fillings was seen in 59 previously root-filled teeth. If a re-treatment was performed the PAI score most likely decreased (Table 4). To investigate if changes in PAI score (follow-up – baseline) may reflect treatment performed during the period between two registrations, the proportion of new treatments was calculated in categories defined by the extent of the change (“+” implies impairment and “-“ implies improvement of the periapical condition). The calculations were done separately for teeth with and without root fillings at baseline. These proportions are shown in Fig. 3; TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Prognostic value of the full-scale Periapical Index | VIDENSKAB & KLINIK

Changes in PAI scores related to baseline PAI scores

2003

(a) 1997

PAI 1

PAI 2

PAI 3

PAI 4

PAI 5

Extrb

NAc

Total

PAI 1

8155

50

104

17

9

20

6

8361

PAI 2

107

12

23

3

0

3

0

148

PAI 3

50

8

64

21

5

17

0

165

PAI 4

5

0

13

10

5

7

0

40

PAI 5

5

0

4

5

5

4

1

24

NAc

4

0

2

0

0

0

0

6

Total

8326

70

210

56

24

51

7

8744

2003

PAI 1

PAI 2

PAI 3

PAI 4

PAI 5

Extr

NA

Total

PAI 1

7986

105

133

24

12

52

14

8326

PAI 2

44

10

11

2

0

3

0

70

PAI 3

44

4

106

16

11

29

0

210

PAI 4

9

0

17

13

6

11

0

56

PAI 5

2

0

3

3

8

8

0

24

NA

2

0

1

1

0

3

0

7

8087

119

271

59

37

106

14

8693

1997

PAI 1

PAI 2

PAI 3

PAI 4

PAI 5

Extr

NA

Total

PAI 1

3343

28

55

10

6

29

7

3478

PAI 2

43

5

9

1

3

2

0

63

PAI 3

30

3

41

4

4

15

1

98

PAI 4

6

1

9

15

2

6

0

39

PAI 5

0

0

2

5

4

3

0

14

a

(b)

Total

2008

(c)

NA

2003

2

0

1

0

0

1

0

4

3424

37

117

35

19

56

8

3696

baseline

PAI 1

PAI 2

PAI 3

PAI 4

PAI 5

Extr

NA

Total

PAI 1

19484

183

292

51

27

101

27

20165

PAI 2

194

27

43

6

3

8

0

281

PAI 3

124

15

211

41

20

61

1

473

PAI 4

20

1

39

38

13

24

0

135

PAI 5

7

0

9

13

17

15

1

62

Total

(d)

NA Total a

PAI: Periapical Index

follow-up

8

0

4

1

0

4

0

17

19837

226

598

150

80

213

29

21133

b

Extr: extracted teeth

c

NA: Registration not available due to insufficient quality of the radiographs

Table 3. Changes in PAI scores related to baseline PAI scores: (a) Changes in PAI score from 1997 to 2003 in teeth from subjects in Group 1. (b) Changes in PAI score from 2003 to 2008 in teeth from persons in Group 1. (c) Changes in PAI score from 1997 to 2003 in teeth from persons in Group 2. (d) Changes in PAI score from one examination to the next when groups and periods are combined.

Tabel 3. Ændringer i PAI-scorer i forhold til baseline PAI-scorer: (a) Ændringer i PAI-score fra 1997 til 2003 i tænder fra Gruppe 1. (b) Ændringer i PAI-score fra 2003 til 2008 i tænder fra Gruppe 1. (c) Ændringer i PAI-score fra 1997 til 2003 i tænder fra Gruppe 2. (d) Ændringer i PAI-score for begge grupper og perioder.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

|

523 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

the number of teeth in each category is shown at the right side of the figure. All non-root-filled teeth with a change of –4 and –3 in PAI score had received a root filling during the period. A similar but less pronounced pattern was seen for root-filled teeth.

Discussion The main finding of this study was that all five scores in the PAI scale had distinct prognostic value for the course of periapical disease over a five-year period in non-root-filled and in rootfilled teeth. The present study does not include clinical data; however, the prognostic value was evident from the radiographic data alone.

The radiographic data derive from a longitudinal observational investigation of a general, adult Danish population. Observational studies, based on general populations, are rare, but the results available from such studies are informative of the general/overall disease pattern. In clinical studies focusing on treatment of AP the treated teeth are followed over time to assess the effect of treatment. Observational studies, on the other hand, include all teeth present in the mouth at the beginning of the study, both root-filled and non-root-filled teeth. The teeth that have not received treatment, but have or develop AP, are interesting as they may illustrate the dynamics of periapical disease when no interference/treatment occur, whereas teeth that have received a root filling provide information on the effect of the endodontic treatment. Teeth receive treatment during the observation period and thereby contribute further with information on time lag between treatment and healing.

Another characteristic of the observational study of general populations is that the observed treatment primarily has been performed by general practitioners and not specialists as often seen in controlled clinical studies.

Ordinal scales to assess levels of disease are well known both in medicine, e.g. the TNM classification of solid tumors (16)

and in dentistry, e.g. ICDAS for caries diagnosis (17. To assess different levels of disease seems to be relevant especially if this has a consequence for the treatment choice and/or treatment prognosis. Traditionally the periapical status has been assessed using a dichotomous scale: diseased/healthy. To assess improvement or aggravation of periapical status a more detailed assessment scale would however be preferable. The PAI allows assessment of different levels of inflammation, and during recent years it has been used increasingly in endodontic research.

However, most longitudinal studies have transformed the original five-score scale into at dichotomous score healthy/diseased when reporting and analysing study results (8-13). One has reported PAI in five categories at baseline, but in aggregated form at follow-up (18).

The present study demonstrates that the use of the original five PAI scores will increase the diagnostic value of the index. It was shown that a specific prognosis of a tooth is associated with each of the five scores. A tooth presenting with PAI score 1 had a better prognosis during a 5-year period than a tooth with score 2, moreover a tooth with score 2 had better prognosis than a tooth with score 3 and so on (Fig. 2). This finding is readily applicable in the clinical situation when assessing the prognosis of a tooth. Consider for example a root-filled tooth with PAI score 3. Five years later this tooth would have a 33% chance of a PAI score 1 or 2, a 57% chance of a PAI score 3, 4 or 5, and a 10% risk of extraction. These figures are of course averages for the entire population of root-filled teeth. It is further shown that a re-treatment of a root filling will improve the PAI score in more than half of the re-treated teeth (Table 4). The findings in this example and other similar scenarios are not evident when the PAI score is dichotomized as healthy versus diseased.

In the present study teeth with and without root fillings having score 4 or 5 at baseline had similar disease patterns at follow-up, whereas the root-filled teeth having score 1 or 2

Change in PAI: improved, unchanged or impaired

Not root-filled at baseline Change in PAI score

Root-filled at baseline

Not root-filled (n = 19698)

Root-filled (n = 185)

Not re-treated (n = 936)

Re-treated (n = 59)

Improved

1%

15%

22%

54%

Unchanged

97%

37%

58%

27%

Impaired

2%

48%

20%

19%

100%

100%

100%

100%

Total

Table 4. Change in PAI score for 20878 transitions from baseline to follow-up 5 years later categorized as improved, unchanged or impaired and stratified by root filling at baseline (presence or absence) and by treatment during follow-up (none or root filling/retreatment). Two hundred and nine extracted teeth were excluded.

Tabel 4. Ændringer i PAI-score for 20.878 tandregistreringer fra baseline til opfølgning 5 år senere kategoriseret som forbedret, uden ændring, forringet og stratificeret i forhold til om der var rodfyldning ved baseline eller ej, og om der var foretaget behandling (rodfyldning/revision) i observationsperioden eller ej. Ekstraherede tænder (N = 209) blev ekskluderede. |

524 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Prognostic value of the full-scale Periapical Index | VIDENSKAB & KLINIK

at baseline had higher risk of developing AP during follow-up than the non-root-filled teeth. For PAI score 3 the root-filled teeth had a better prognosis than the non-root-filled teeth. It is well known that root canal treatment of vital teeth in a controlled environment yield success rates of more than 90% (1,5). It was found that relative to non-root-filled teeth, approximately 20% more of the root-filled teeth that had PAI scores 1 or 2 at baseline worsened during the 5-year follow-up. This may indicate that a contamination of the root canal system had occurred during or after the endodontic treatment.

Another striking finding was that the higher PAI score at baseline, the higher the risk that the tooth had been extracted at follow-up. This was seen consistently throughout the scoring scale and for both root-filled and non-root-filled teeth. These findings are unique since no previous studies have described that a differentiated assessment of the periapical status possibly could be used to provide the patient with a more exact prognosis for a specific tooth.

Another striking finding was that the higher PAI score at baseline, the higher the risk that the tooth had been extracted at follow-up. This was seen consistently throughout the scoring scale and for both root-filled and non-root-filled teeth. These findings are unique since no previous studies have described that a differentiated assessment of the periapical status possibly could be used to provide the patient with a more exact prognosis for a specific tooth.

The present study relies exclusively on radiographic information from consecutive examinations performed at 5-year intervals, so the timing of the changes in periapical status and of the treatment or re-treatment is not known. This certainly complicates the interpretation of the findings, in particular those presented in Table 4 and Fig. 3. Previous studies have indicated that improvements can be seen already three months after treatment, and that most of the teeth that will heal show signs of

healing after one year (3,18); this may provide some guidance for the interpretation. Huumonen & Ørstavik reported an overall tendency of healing during the first two years after treatment, but approximately 20% of root-canal-treated teeth with PAI 3, 4 or 5 did not improve after treatment (18).

Table 4 shows that re-treatment of a root filling resulted in improvement of the periapical status in more than half of the cases. A re-treatment may usually only be performed if a previous root filling was unsuccessful, most probably with a PAI score 3, 4 or 5 at the time of re-treatment. For teeth that had no root filling at baseline the situation is more complicated.

Evidently, the tooth could have had either pulpitis or AP. If the tooth was treated for pulpitis it probably had PAI score 1 at treatment time, whereas a tooth with AP would have had PAI 3, 4 or 5. The data in the present study does not provide information on the periapical status at the time when endodontic treatment was performed; therefore, no further analysis is possible.

However, the finding that almost 50% of teeth with a primary root filling have a higher PAI score after five years is of concern.

Conclusion Repeated radiographic assessments of teeth using the full PAI scale reveal that each of the five score categories had distinct prognostic value for the course of periapical disease over a 5-year period, for both non-root-filled and root-filled teeth.

Moreover, the higher the baseline PAI, the higher is the risk for the tooth to be extracted. These findings were evident without additional information from clinical data.

Acknowledgement The study received funding from The Dental Foundation, a foundation established by the National Health Insurance in Denmark and the Danish Dental Association to provide funds for joint efforts within the dental field.

ABSTRACT (DANISH) Den prognostiske værdi ved anvendelse af den fulde skala af Periapikalt Index Formål – At vurdere, om gradering af periapikal sygdom ved hjælp af den fulde skala i Periapikalt Index (PAI) kan forudsige sygdomsudvikling for henholdsvis rodbehandlede og ikke rodbehandlede tænder.

Materiale og metoder – En tilfældigt udvalgt population fik foretaget røntgenhelstatus i 1997, 2003 og 2008. Dette studie inkluderede 330 personer, der deltog i alle tre røntgenundersøgelser, og 143, der kun deltog i den første og den anden undersøgelse. Ved hver undersøgelse registrerede man, om tanden var til stede i mundhulen, om den var rodfyldt og PAI-score (1-5). For rodfyldte tænder blev det endvidere registreret, om der var foretaget en revision i en af de mellemliggende perioder.

Resultater – Ved baseline havde ikke-rodfyldte tænder en TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

lavere PAI-score end rodfyldte tænder (P < 0,0001). En høj PAI-score ved baseline øgede risikoen for at en tand, rodfyldt eller ej, blev ekstraheret (P < 0,001). Hvis PAI-scoren ved baseline var høj, var PAI-scoren ved followup højere, end hvis baseline PAI-scoren havde været lav.

Rodfyldte og ikke-rodfyldte tænder udviste helt overordnet et sammenligneligt sygdomsmønster, men der var dog forskel (P < 0,001). Ikke-rodfyldte tænder, der ved baseline havde PAIscore 1 eller 2, havde en betydelig bedre prognose end de tilsvarende rodfyldte (P < 0,001). Samtidig havde rodfyldte tænder med en baseline PAI-score på 3, 4 eller 5 en bedre prognose end sammenlignelige ikke-rodfyldte tænder (P = 0,023).

Konklusion – Det blev vist, at hvert af de fem trin i PAI-skalaen havde en distinkt prognostisk værdi ved både rodfyldte og ikke-rodfyldte tænder. |

525 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

Literature 1. Ørstavik D, Ford TP. Essential Endodontology: Prevention and Treatment of Apical Periodontitis.

2nd ed. Oxford: Blackwell Munksgaard 2008.

2. Strindberg LZ. The dependence of the results of pulp therapy on certain factors. An analytic study based on radiographic and clinical follow-up examinations (Thesis).

Stockholm: Acta Odontologica Scandinavia 1956;14 (Supp 21).

3. Ørstavik D. Time–course and risk analyses of the development and healing of chronic apical periodontitis in man. Int Endod J 1996;29:150-5.

4. Chugal NM, Clive JM, Spångberg LS. A prognostic model for assessment of the outcome of endodontic treatment: Effect of biologic and diagnostic variables. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2001; 91:342-52.

5. Ng YL, Mann V, Gulabivala K. A

|

526 |

prospective study of the factors affecting outcomes of nonsurgical root canal treatment: part 1: periapical health. Int Endod J 2011;44:583-609.

6. Brynolf I. A histological and roentgenological study of the periapical region of human upper incisors (Thesis). Odontologisk Revy 1967;18( Supp 11).

7. Ørstavik D, Kerekes K, Eriksen HM. The periapical index: A scoring system for radiographic assessment of apical per iodontitis. Endod Dent Traumatol 1986;2:20-34.

8. Trope M, Delano EO, Ørstavik D. Endodontic treatment of teeth with apical periodontitis: single vs. multivisit treatment. J Endod 1999;25:345-50.

9. Marending M, Peters OA, Zehnder M. Factors affecting the outcome of orthograde root canal therapy in a general dentistry hospital

practice. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2005;99:119-24.

10. Kirkevang LL, Væth M, HörstedBindslev P et al. Longitudinal study of apical periodontitis and endodontic status in a Danish population. Int Endod J 2006;39:100-7.

11. Kirkevang LL, Væth M, HörstedBindslev P et al. Risk factors for developing apical periodontitis in a general population. Int Endod J 2007;40:290-9.

12. Kirkevang LL, Væth M, Wenzel A. 10-year follow-up observations of periapical and endodontic status in a Danish population. Int Endod J 2012;45:829-39.

13. J ordal K, Valen A, Ørstavik D. Periapical status of root-filled teeth in Norwegian children and adolescents. Acta Odontol Scand 2014;72:801-5.

14. Kirkevang LL., Hörsted-Bindslev P, Ørstavik D et al. Frequency and dis-

tribution of endodontically treated teeth and apical periodontitis in an urban Danish population. Int Endod J 2001;34:198-205.

15. Ludlow JB, Abreu M Jr, Mol A. Performance of a new F-speed film for caries detection. Dentomaxillofaci Radiol 2001;30:110-3.

16. Sobin LH, Gospodarowicz MK, Wittekind CH. TNM Classification of Malignant Tumors, 7th ed.

Oxford: Wiley-Blackwell 2009.

17. Pitts N. ICDAS--an international system for caries detection and assessment being developed to facilitate caries epidemiology, research and appropriate clinical management. Commun Dent Health 2004;21:193-8.

18. Huumonen S, Ørstavik D. Radiographic follow-up of periapical status after endodontic treatment of teeth with and without apical periodontitis. Clin Oral Investig 2013;17:2099-104.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

FRIT VALG Du som tandlæge og XO CARE har det til fælles – at vi konstant stræber efter de bedste løsninger.

Vores certificerede samarbejdspartnere i Danmark er din garanti for professionel rådgivning vedr indretning af klinikken og for pålidelig service.

Du vælger selv, hvor du køber din XO og hvem, der skal montere og servicere den.

XO CERTIFICEREDE SAMARBEJDSPARTNERE: Nordenta • nordenta.dk • 87 68 16 11 Digital Dental Danmark • digitaldental.dk • 72 34 42 33 Dent Support • dentsupport.dk • 70 23 31 21

VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der er et korrekt svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Hvordan gør jeg?

Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser > Mine kurser.

For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer fx ”Selvtest TB12”.

Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point.

Slut med at trykke ”Gem”.

Spørgsmål 1.

Hvor mange grader inddeles periapikal sygdom i, når man anvender Periapikalt Index?

Svar A. 3 Svar B. 4 Svar C. 5

Spørgsmål 2.

Hvor stor er risikoen for, at en rodfyldt tand bliver ekstraheret i løbet af en femårs periode, hvis den initialt har PAI-score 3?

Svar A. 5 % Svar B. 10 % Svar C. 20 %

Spørgsmål 3.

Hvor stor en andel af rodfyldte tænder, der var blevet revideret, viste tegn på forbedret periapikal tilstand ved næste røntgenundersøgelse?

Svar A. Ca. 20 %

Selvtest for artiklen: Prognostisk value of the full-scale Periapical index Tandlægebladet 2015;119:518-26.

Svar B. Ca. 50 % Svar C. Ca. 70 %

Tag testen på din smartphone!

Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

528 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

NYHED!

The ONE file reciprocating system

GOLD TECHNOLOGY – Øger filens flexibilitet • Sikkerhed – den reciprokerende bevægelse minimerer risikoen for fastlåsning • Enkelt – kun en fil per behandling • Hygiejnisk – altid en ny fil til hver patient • Tidsbesparende – forenklet håndtering

DENTSPLY DeTrey | www.dentsply.dk Henrik Schutt Tlf: 20 46 56 80 Karina Madsen Tlf: 23 81 22 55 Michel Pedersen Tlf: 29 60 90 57

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Forebyggelse af parodontale sygdomme En europæisk konsensuskonference vedrørende forebyggelse af parodontale sygdomme og sygdomme i relation til implantater har været afholdt, og resultaterne er netop blevet offentliggjort. Blandt konferencens konklusioner og anbefalinger kan nævnes: Alle patienter skal screenes for parodontale og peri-implantære sygdomme, og befolkningen skal gøres opmærksom på, at gingival blødning er et faresignal. Forekomsten af sygdom i vævene omkring implantater er høj, og periimplantitis er vanskelig at behandle, og patienter med implantater bør derfor undersøges hyppigt. Patienter, der har gennemgået en parodontalbehandling, skal efterfølgende indgå i et program med hyppige kontrolundersøgelser og støttebehandlinger.

Parodontologisk konsensus: Fokus på forebyggelse Bjarne Klausen, tandlæge, dr. et lic.odont., privat praksis, Esbjerg

E

uropean Federation of Periodontology (EFP) samler med mellemrum nogle af verdens førende forskere inden for parodontologi til konsensuskonferencer (European Workshops in Periodontology). Nummer 11 i rækken fandt sted i Spanien i november 2014 under overskriften ”Effective Prevention of Periodontal and Peri-implant Diseases”, og resultaterne foreligger nu på tryk (1).

Konceptet bag konferencerne er, at deltagerne i mindre grupper gennemgår relevante meta-analyser og kritiske oversigtsartikler inden for forskellige aspekter af hovedemnet og derefter opstiller konklusioner og anbefalinger. Metoden minder om den, der blev anvendt ved udarbejdelsen af den svenske socialstyrelses kliniske retningslinjer i 2011 (2). Man må derfor betragte den nye rapport som et værdifuldt supplement til de danske nationale kliniske retningslinjer (NKR) (3), der er baseret på den fire år gamle svenske rapport. Det er desuden relevant at diskutere, i hvilket omfang den nye overenskomst om tandlægehjælp giver mulighed for at leve op til rapportens anbefalinger.

Rapportens hovedkonklusioner Tidlig diagnostik og individuel profylakse Selv om rapporten fokuserer på forebyggelse, understreges det dog, at forebyggelse alene ikke er nok ved diagnoserne marginal parodontitis og peri-implantitis. Der må også behandling til.

Men tidlig diagnostik af parodontal og peri-implantær sygdom er en vigtig forudsætning for sufficient forebyggelse og behandling, og derfor er det et fundamentalt krav, at alle patienter i tandlægepraksis verden over får foretaEMNEORD get en parodontologisk screening.

Gingivitis; periodontitis; Det er vigtigt, at patienterne tager peri-implantitis; primary ansvar for deres egen sundhed under prevention; secondary kyndig professionel vejledning. Denne prevention

|

530 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Parodontologisk konsensus | VIDENSKAB & KLINIK

vejledning drejer sig ikke kun om plak og plakretinerende faktorer, men må også omfatte kendte risikofaktorer som tobaksrygning og diabetes.

Gingival blødning er et faresignal Gingivitis og peri-implantær mukositis er risikofaktorer for udvikling af marginal parodontitis og peri-implantitis, og dermed bliver gingival blødning et faresignal, man ikke må negligere.

Rapporten anbefaler derfor, at offentlige myndigheder, tandlægelige organisationer og producenter af tandplejemidler gennem sundhedskampagner gør befolkningen opmærksom på, at man bør søge tandlæge, hvis det bløder fra tandkødet.

Mekanisk og kemisk plakkontrol Professionel afpudsning af tænderne har kun meget kortvarig effekt. Det er nødvendigt, at patienterne lærer selv at holde tænderne rene. Elektriske tandbørster er lidt mere effektive end manuelle børster; men det må understreges, at effekten er bedst undersøgt for eltandbørster med roterende/oscillerende bevægelser. Når det drejer sig om approksimal rengøring, er mellemrumsbørster klart bedre end tandtråd, tandstikkere og skylleapparater. Antibakterielle stoffer i tandpasta eller mundskyllevæsker kan være et supplement til mekanisk plakfjernelse, men mundskyllevæsker kan på ingen måde erstatte tandbørstning. Rapporten advarer imod, at patienter selv behandler gingival blødning med mundskyllevæsker, fordi dette kan maskere mere dybtgående parodontal sygdom. Det er bedre at gå til tandlægen og få parodontiet ordentligt undersøgt.

Implantater er problematiske Prævalensen af sygdomme i støttevævet omkring implantater er højere end prævalensen af sygdomme omkring naturlige tænder. Hertil kommer, at succesraten ved behandling af periimplantitis er betydeligt lavere end ved marginal parodontitis.

Rapporten tilråder derfor, at patienter med implantatbåren protetik tilses hyppigt, så peri-implantær sygdom kan diagnosticeres og behandles på et tidligt tidspunkt.

Kontrol efter parodontalbehandling Marginal parodontitis og peri-implantitis indebærer risiko for recidiv. Rapporten betoner derfor vigtigheden af, at patienter, der har gennemgået en parodontalbehandling med godt resultat, efterfølgende indgår i et støtteprogram med pochemåling samt rensning og instruktion efter individuelt behov.

Hyppigheden af disse seancer har ikke været genstand for systematiske undersøgelser, men man anbefaler 2-4 gange om året.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

KLINISK RELEVANS Tiden står ikke stille. De nationale kliniske retningslinjer, som ligger til grund for den nye overenskomst om tandlægehjælp, er allerede fire år gamle. Det er derfor glædeligt, at en ny europæisk konsensusrapport bringer opdaterede

anbefalinger vedrørende forebyggelse af parodontale og peri-implantære sygdomme.

Heldigvis er det muligt at leve op til anbefalingerne inden for rammerne af den nye overenskomst.

Diskussion Den nye overenskomst om tandlægehjælp, der trådte i kraft 1. april 2015, indebærer, at alle patienter i forbindelse med statusundersøgelse får foretaget en screening af de parodontale forhold og en efterfølgende grundig parodontal undersøgelse, hvis screeningen viser behov herfor. Overenskomsten er således i god overensstemmelse med rapportens krav om parodontal screening for alle. Det samme gælder rapportens betoning af gingival blødning som et vigtigt sygdomstegn, idet registrering af gingival blødning i overenskomsten netop er en forudsætning for både diagnostik og behandling af parodontale sygdomme.

Derimod kan håndteringen af patienter uden aktiv parodontal sygdom give anledning til problemer. Man kan inden for overenskomsten forledes til at overføre patienter, som har gennemgået en vellykket parodontalbehandling og i forbindelse med statusundersøgelse ikke udviser yderligere fæstetab og blødning, til det grønne spor og dermed kun indkalde dem en gang om året. Men man bør huske, at tidligere forekomst af marginal parodontitis er en risikofaktor for fremtidig parodontitis, og derfor er det hensigtsmæssigt fortsat at sætte disse patienter i gult spor og lægge én eller flere fokusundersøgelser ind imellem statusundersøgelserne. Da tilstedeværelsen af implantater ligeledes i sig selv indebærer risiko for fremtidig peri-implantitis, er det tilrådeligt også at placere patienter med implantater i gult spor.

|

531 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT (ENGLISH)

European consensus: Focus upon prevention The European Federation of Periodontology has published the proceedings from a European workshop on effective prevention of periodontal and peri-implant diseases. The conclusions and recommendations of the workshop include: Validated periodontal screening methods are a fundamental requirement for all patients; the public should be informed

that gingival bleeding is the first sign of periodontal disease; peri-implant diseases are highly prevalent and difficult to manage.

Accordingly, patients with implants should be examined regularly and long-term success of periodontal therapy requires participation in a secondary prevention program including frequent examinations and supportive therapy.

Litteratur 1. Sanz M, Tonetti M, eds. Special Issue: Proceedings of the 11th European Workshop on Periodontology. “Effective Prevention of Periodontal and Peri-implant diseases”. J Clin Periodontol

|

532 |

2015:42 (Supp S16): S1-S316.

2. SOCIALSTYRELSEN. Nationella riktlinjer för vuxentandvård 2011 – stöd för styrning och ledning. (Set 2015 maj). Tilgængelig fra: URL: http://www.socialstyrelsen.se

3. SUNDHEDSSTYRELSEN. Nationale kliniske retningslinjer for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. (Set 2015 maj). Tilgængelig fra: URL: http://www.sst.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Tandsundhed Uden Grænser forbedrer tandsundheden for udsatte grupper i verdens fattigste lande

Klik ind på www.tug-dk.org og hjælp smilet på vej

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

ABSTRACT

Hvad gør man ved kanylefraktur?

Baggrund – Accidentel fraktur af instrumenter, injektionskanyler og suturnåle er en utilsigtet hændelse, der er yderst sjældent forekommende i tandlægepraksis. Udviklingen af engangskanyler og forbedrede metallegeringer har mindsket risikoen betydeligt for kanylefraktur.

Patienttilfælde – En 54-årig kvinde blev henvist fra egen tandlæge til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, for fjernelse af en fraktureret injektionskanyle, der var opstået i forbindelse med anlæggelse af mandibularanalgesi. Cone Beam CT-scanning viste, at injektionskanylen var beliggende kranielt og medialt for foramen mandibulae. Kanylen blev fjernet i generel anæstesi via en transoral adgang. Det postoperative forløb var komplikationsfrit.

Konklusion – Fraktur af injektionskanyler i tandlægepraksis er en meget sjælden komplikation.

I det aktuelle patienttilfælde blev den frakturerede kanyle fjernet i generel anæstesi. Kontrol efter tre uger viste normale forhold, og patienten blev afsluttet.

Accidentel fraktur af en injektionskanyle ved mandibularanalgesi Kristian Thesbjerg, uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Janek Dalsgaard Jensen, ledende overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Thomas Jensen, forsknings- og uddannelsesansvarlig overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

F

raktur af instrumenter, injektionskanyler og suturnåle er en utilsigtet hændelse, der er yderst sjældent forekommende i tandlægepraksis. Hyppigheden af frakturerede injektionskanyler er groft anslået til en incidens på 1/14.000.000 i forbindelse med anlæggelse af mandibularanalgesi (1). I 1924 blev der i én institution rapporteret om fjernelse af 65 frakturerede injektionskanyler over en 10årig periode (2). Udviklingen af engangskanyler og forbedrede metallegeringer har resulteret i, at kanylefraktur i dag er yderst sjældent forekommende. En litteraturgennemgang, publiceret i 2011 og strækkende sig over 50 år, fandt 64 publicerede tilfælde af frakturerede injektionskanyler (3).

Frakturerede injektionskanyler bør fjernes (1,4). En efterladt kanyle i blødtvæv kan korrodere og give symptomer i form af smerter, trismus og synkebesvær. Yderligere er der risiko for migration af kanylen, som vil kunne udgøre et infektionsfokus (5,6). Imidlertid kan kirurgisk fjernelse af en fraktureret injektionskanyle være forbundet med risiko for skade på nærliggende anatomiske strukturer, hvorfor forudgående tredimensionel radiologisk visualisering af den frakturerede injektionskanyle anbefales (7,8).

I nærværende artikel præsenteres en 54-årig kvinde med en fraktureret injektionskanyle efter anlæggelse af mandibularanalgesi, og de behandlingsmæssige overveEMNEORD jelser diskuteres.

Injection; needle; fracture; intraoperative complications; local anaesthesia

|

534 |

Patienttilfælde En 54-årig kvinde blev henvist fra egen tandlæge til Kæbekirurgisk Afdeling, AalTANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Hvornår knækker injektionskanyler? | VIDENSKAB & KLINIK

borg Universitetshospital for fjernelse af en fraktureret injektionskanyle efter anlæggelse af mandibularanalgesi i venstre side. Angiveligt var der anvendt en 30 gauge x 25 mm engangskanyle, som blev stukket helt igennem slimhinden til plastikfatningen, og af uforklarlige årsager frakturerede kanylen og blev skjult i vævet. Egen tandlæge havde forgæves forsøgt at lokalisere og fjerne injektionskanylen via en incision på injektionsstedet. Efter telefonisk aftale med Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, blev patienten udstyret med en bideklods for at immobilisere underkæben og henvist akut til Kæbekirurgisk Afdeling for lokalisering og eventuel fjernelse af injektionskanylen.

KLINISK RELEVANS Fraktur af injektionskanyler i forbindelse med anlæggelse af mandibularanalgesi er en yderst sjældent forekommende komplikation i tandlægepraksis. Imidlertid kan materialefejl, forkert håndtering af injektionskanylen og uventede bevægelser fra patienten øge risikoen for accidentel fraktur af injektionskanylen og displacering i blødtvæv.

Korrekt håndtering og opbevaring af injektionskanylen mindsker hyppigheden af utilsigtede frakturer og øger patientsikkerheden.

Skulle uheldet være ude, og kan den frakturerede injektionskanyle ikke umiddelbart lokaliseres, anbefales henvisning til en Kæbekirurgisk Afdeling med henblik på radiologisk visualisering og fjernelse.

Objektiv undersøgelse Ekstraoralt – Upåfaldende forhold.

Intraoralt – I venstre side af underkæben, medialt for ramus mandibulae, fandtes en mindre incision svarende til kanylens indstikssted. Injektionskanylen kunne ikke lokaliseres eller palperes langs medialfladen af ramus mandibulae. Ved den initiale undersøgelse var der ingen smerter ved gabning, bevægelse af underkæben eller trykømhed i området, sandsynligvis som følge af effekten af den anlagte lokalanalgesi.

Radiologisk undersøgelse Cone Beam CT-scanning (CBCT) viste den frakturerede injektionskanyle beliggende medialt og kranielt for foramen mandibulare (Fig. 1 og Fig. 2).

3-d-visualisering af den frakturerede kanyle

3-d-visualisering af den frakturerede kanyle

Fig. 1 3-d-rekonstruktionen viser den aktuelle placering af den frakturerede kanyles placering i sagitalplanet (hvid pil).

Fig. 2 . 3-d-rekonstruktionen viser den aktuelle placering af den frakturerede kanyles placering i frontalplanet (hvid pil).

Fig. 1 3D-reconstruction illustrates the position of the fractured needle (white arrow).

Fig. 2 3D-reconstruction illustrates the position of the fractured needle (white arrow).

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

|

535 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

Behandling og opfølgning I generel anæstesi blev den tidligere incision forlænget til forkanten af ramus mandibulae gående ud i sulcus alveolo-buccalis inferior frem til regio -6. Slimhinde og periost blev frirougineret svarende til medialfladen af ramus mandibulae kranielt for foramen mandibulae. Injektionskanylen blev lokaliseret beliggende supraperiostalt i blødtvævet og kunne fjernes komplikationsfrit med en pean. Kanylens relation til vitale strukturer blev ikke opsøgt, da kanylen umiddelbart under rougineringen af periost blev synlig. Det postoperative forløb var komplikationsfrit, og ved afsluttende treugers kontrol var der normal sensibilitet i læben og tungen samt funktion af kæberne.

Diskussion Publicerede oversigtsartikler har vist, at accidentel fraktur af injektionskanyler oftest sker ved anlæggelse af mandibularanalgesi og hos børn (1,3). Kirurgisk fjernelse af frakturerede injektionskanyler blev foretaget i de fleste tilfælde (3). Imidlertid er der beskrevet et enkelt tilfælde, hvor den frakturerede injektionskanyle blev efterladt, da kanylen ikke kunne lokaliseres peroperativt. Efter fire uger var kanylen migreret og blev lokaliseret bag øret og fjernet via en kutan incision (5).

Accidentel fraktur af injektionskanyler opstår formentlig på grund af uhensigtsmæssig anvendelse. Oftest vil injektionskanylen frakturere lige under plastikfatningen. Bukning af injektionskanylen og indføring i slimhinden helt til plastikfatningen vil øge risikoen for en accidentel fraktur af kanylen på en måde, så den forsvinder i vævet (1,5,6,9,10). Et kadaverstudie har vist, at den gennemsnitlige afstand fra indstiksstedet i mundslimhinden til foramen mandibulare er 22 mm (11). Anvendelse af injektionskanyler med en længde på minimum 35 mm er derfor anbefalelsesværdig ved anlæggelse af mandibularanalgesi, således at der kan opnås en væsentlig sikkerhedsmargin (11).

I det aktuelle patienttilfælde var der anvendt en kortere injektionskanyle, og frakturen var sket ved plastikfatningen.

Ligeledes bør injektionskanyler før anvendelse inspiceres for makroskopiske skader, idet produktionsfejl og gentagne injektioner med samme kanyle vil kunne svække kanylen og disponere for fraktur (12). Anvendelsen af en lidt tykkere injektionskanyle har været foreslået for at mindske risikoen for fraktur (1,9,13). Ubehaget ved anlæggelse af mandibular analgesi med en lidt tykkere injektionskanyle vil være uforandret, da injektionstrykket vil være uændret i forhold til den tynde 30 gauge kanyle (1,9,13).

Uventede bevægelser fra patienten eller tandlægen kan ligeledes medføre fraktur af injektionskanylen (1,6,10). An-

|

536 |

læggelse af mandibularanalgesi, hvor kanylespidsen rammer n. alveolaris inferior eller n. lingualis, kan medføre et uventet jag og en brændende smerte i underlæben eller tungen, som kan initiere, at patienten pludselig flytter hovedet. I disse situationer vil god støtte af kæben og tilstrækkelig fingerstøtte mindske risikoen for et uhensigtsmæssigt vrid i kanylen. Derfor bør der udvises særlig opmærksomhed ved mandibularanalgesi, behandling af børn og patienter med tandlægeskræk, hvor pludselige bevægelser kan forekomme (1).

En fraktureret injektionskanyle beliggende i patienten skal fjernes, medmindre det vurderes, at det kirurgiske indgreb medfører betydelige skader på de omliggende anatomiske strukturer (3,5,6). Er injektionskanylen synlig, kan den umiddelbart fjernes med pincet eller pean. Hvis injektionskanylen er fraktureret under slimhinden og ikke umiddelbart kan lokaliseres, er det nødvendigt med en radiologisk visualisering af den frakturerede injektionskanyle i blødtvævet for at minimere omfanget af det kirurgiske indgreb (7,14). Enoral røntgen og ortopantomografisk optagelse vil kunne belyse placeringen af den frakturerede injektionskanyle i et todimensionelt plan.

Imidlertid kan det være vanskeligt på et enkelt todimensionelt billede at vurdere den nøjagtige placering af injektionskanylen i forhold til de omliggende anatomiske strukturer. Tredimensionel radiologisk diagnostik som CT-scanning, CBCT eller supplerende radiologisk optagelse anbefales med henblik på præcis visualisering af injektionskanylen i tre dimensioner (14). Anvendelse af radiologiske referencepunkter som vejledning inden kirurgisk fjernelse af injektionskanylen har tidligere været beskrevet i litteraturen (1,8,10,13). Indsættelse af suturnål eller lignende i blødtvævet forud for CBCT vil kunne hjælpe til visualisering af den frakturerede injektionskanyle.

Det kirurgiske indgreb mindskes, da suturnålen vil fungere som guide for den kirurgiske dissektion i vævet (1,8,10,13).

I det aktuelle patienttilfælde blev placeringen af den frakturerede injektionskanyle visualiseret ved CBCT uden brug af referencepunkter.

Faktaboks Undgå kanylefraktur For at minimere risikoen for en kanylefraktur bør kanylen ikke bukkes. Kanylen bør vælges i en længde, hvor indstik til plastikfatningen ikke er nødvendig. God fingerstøtte vil ligeledes minimere risikoen for kanylefraktur, hvis patienten skulle foretage en uventet bevægelse.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Hvornår knækker injektionskanyler? | VIDENSKAB & KLINIK

ABSTRACT (ENGLISH) Fracture of an injection needle during administration of mandibular nerve block Background – Accidental fracture of instruments, injection needles and suture needles is an adverse event that is extremely rare in dental practice. The development of disposable needles and improved metal alloys has significantly reduced the risk of these injurie.

Case study – A 54-year-old women was referred from her private dentist to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aalborg University Hospital for removal of a frac-

tured injection needle which occurred during administration of inferior alveolar nerve block. Cone Beam CT scanning identified that the needle was located medial and cranial to the mandibular foramen. The needle was removed through a transoral approach under general anaesthesia. The postoperative follow-up was uneventful.

Conclusion – Fracture of injection needles is a very rare complication. The fractured needle was removed under general anaesthesia. Follow-up after three weeks was normal without any permanent injuries.

Litteratur 1. Pogrel MA. Broken local anesthetic needles: a case series of 16 patients, with recommendations.

J Am Dent Assoc 2009;140:151722.

2. Blum T. Further observations with hypodermic needles broken during the administration of oral local anesthesia: a report of 65 cases. Dent Cosmos 1924;66:322-8.

3. Augello M, von Jackowski J, Grätz KW et al. Needle breakage during local anesthesia in the oral cavity – a retrospective of the last 50 years with guidelines for treatment and prevention. Clin Oral Investig 2011;15:3-8.

4. Malamed SF, Reed K, Poorsattar

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

S. Needle breakage: incidence and prevention. Dent Clin North Am 2010;54:745-56.

5. Altay MA, Jee-Hyun Lyu D, Collette D et al. Transcervical migration of a broken dental needle: a case report and literature review. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2014;118:2-6.

6. Prado FB, Caria PHF, Silva RF et al. Dental broken needle migration to the skull base. A case of dental broken needle migration to the skull base. Anatomical considerations and prevention.

J Morphol Sci 2010;27:98-101.

7. Park SS, Yang HJ, Lee UL et al.

The clinical application of the dental mini C-arm for the re-

moval of broken instruments in soft and hard tissue in the oral and maxillofacial area. J Craniomaxillofac Surg 2012;40:572-8.

8. Nezafati S, Shahi S. Removal of broken dental needle using mobile digital C-arm. J Oral Sci 2008;50:351-3.

9. Ethunandan M, Tran AL, Anand R et al. Needle breakage following inferior alveolar nerve block: implications and management.

Br Dent J 2007;202:395-7.

10.Faura-Solé M, Sánchez-Garcés MA, Berini-Aytes L et al. Broken anesthetic injection needles: report of 5 cases. Quintessence Int 1999;30:461-5.

11.Kronman JH, el-Bermani AW,

Wongwatana S et al. Preferred needle lengt hs for infer ior alveolar anesthesia. Gen Dent 1994;42:74-6.

12.Bedrock RD, Skigen A, Dolwick MF. Retrieval of a broken needle in the pterygomandibular space.

J Am Dent Assoc 1999;130:685-7.

13.Fuller NP, Menke RA, Meyers WJ. Perception of pain to three different intraoral penetrations of needles. J Am Dent Assoc 1979;99:822-4.

14.Kim JH, Moon SY. Removal o f a b r o ke n n e e d l e u s i n g three-dimensional computed tomography: a case report. J Korean Assoc Oral Maxillofac Surg 2013;39:251-3.

|

537 |

VIDENSKAB & KLINIK | Autoreferat

Voxel-gråtonefordeling og patient­ bevægelse i forbindelse med Cone Beam CT-scanning Disse faktorer kan have betydning for billedkvaliteten og dermed for den diagnostiske information, der opnås gennem Cone Beam CT-undersøgelse.

Rubens Spin-Neto, adjunkt, ph.d., Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

C

one Beam Computer-Tomografi (CBCT) anvendes til diagnostik i det dento-maxillo-faciale område, når konventionel todimensionel røntgenundersøgelse ikke er tilstrækkelig. Tilstedeværelsen af artefakter i de endelige, rekonstruerede billeder er dog en ulempe ved metoden. Inden for CBCT-billeddiagnostikken er et artefakt defineret som “en synlig struktur i de rekonstruerede data, som ikke er til stede i det objekt, der undersøges”. Artefakter i CBCT-billeder har forskellig oprindelse: De kan være relateret til unitten, det undersøgte objekt, eller relateret til patientbevægelse. Specielt ”støj” relateret til unitten og bevægelsesartefakter er interessante og endnu relativt uudforskede områder. Ph.d.-afhandlingen er baseret på fem undersøgelser med det formål at

|

538 |

vurdere voxel-gråtonefordelingen i forventeligt ens CBCT-datasæt og opståen, genkendelse og effekt af patientbevægelse.

nering i starten af dagen og de efterfølgende eksponeringer. Tid mellem eksponeringerne havde ingen direkte effekt på variationen i voxel-værdierne.

Undersøgelse I Formålet var at vurdere variationen i fordelingen af voxel-værdier i de volumetriske datasæt fra seks CBCT-apparater (Cranex 3D/CRAN; Scanora 3D/SCAN; NewTom 5G/NEWT; Promax Dimax 3 Digital/PROM; i-CAT/ICAT; 3D Accuitomo/ACCU). For alle CBCT-apparater sås der variationer i voxel-værdierne. Der sås en ensartet variation (“fingeraftryk”) i gråtonefordelingen for CRAN, SCAN, og NEWT. Dette skal tages i betragtning i undersøgelser, der vurderer små ændringer i fx densiteten af knogle i CBCT-billeder.

Undersøgelse III Formålet var at vurdere artefakter og CBCT-billedkvalitet baseret på patientsimulerede bevægelser af et kranie fastsat i en robot. 10 forskellige bevægelsesmønstre blev udført under en CBCT-undersøgelse af et humant kranie. Billedkvaliteten blev vurderet som langt dårligere, når der forelå bevægelse under optagelsen i aksiale billedsnit sammenlignet med referencebillederne. Billedkvaliteten var lavere i foramen-mentale-regionen end i underkæbens tredjemolar-region for alle typer bevægelse undtagen for hovedrystelse.

Undersøgelse II Formålet var at foreslå en standardiseret metode til at vurdere variationen i fordelingen af voxel-værdier i patientsimulerede CBCT-datasæt fra seks CBCTapparater (Cranex 3D/CRAN; Scanora 3D/SCAN; NewTom 5G/NEW5; i-CAT/ ICAT; 3D Accuitomo/ACCU; NewTom VG/NEWV) samt effekten af tid mellem eksponeringerne. Der blev fundet relativt store forskelle i voxel-værdifordelingen mellem datasæt fra den initiale ekspo-

Undersøgelse IV Formålet var at vurdere røntgenobservatørers evne til at opdage patientbevægelser under en CBCT-undersøgelse og at beslutte, om man vil stoppe undersøgelsen i den tidlige fase inden bestråling.

100 patienter blev video-optaget under en CBCT-undersøgelse. Patientens video blev klippet, så den passede med de aktive 20 sekunder, som undersøgelsen varede (20-sek), og så den indeholdt de

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Ph.D.-afhandling | VIDENSKAB & KLINIK

Fig. 1 Aksiale CBCT-snit af kæbeledsregionerne hos to patienter: (A) en patient, som har bevæget sig under undersøgelsen, og (B) en patient, som ikke har bevæget sig under undersøgelsen. Der ses uskarphed og lette stribeartefakter i (A).

Fig. 2 Aksiale CBCT-snit af overkæbefrontregionen hos en patient med henblik på vurdering af retinerede hjørnetænder. Patienten har bevæget sig (A), og omtagning var nødvendig (B). Der ses uskarphed, dobbeltkontur og stribe-artefakter i (A).

initiale, ikke-strålegivende første tre sekunder (3-sek) af undersøgelsen. Patientbevægelse blev genkendt på 20-sek-videoerne med en høj specificitet og medium-høj sensitivitet. Allerede på

3-sek-videoerne observeredes bevægelse hos størsteparten af de patienter, som bevægede sig i løbet af undersøgelsen.

Afhandling og delarbejder Afhandlingen med titlen ”Voxel value variation and patient movement in Cone Beam CT” omfatter 107 sider og bygger på følgende fem artikler: I. Spin-Neto R, Gotfredsen E, Wenzel A. Variation in voxel value distribution and effect of time between exposures in six CBCT units. Dentomaxillofac Radiol 2014;43:20130376.

Undersøgelse V Formålet var at vurdere operatør-, undersøgelses-, og patientrelaterede faktorer med indflydelse på patientbevægelse og omtagning i CBCT-undersøgelse. Der indgik 248 CBCT-undersøgelser, der blev video-optaget. En indsat vatrulle, når håret rørte ved CBCT-armen under eksponering, og patientalder ≤15 år var alle faktorer, der var relateret til bevægelse i de initiale analyser. Alder ≤15 år havde en højsignifikant indflydelse på bevægelse. Alder ≤15 år, en indsat vatrulle og FOV (field of view) var variable relaterede til omtagning. Anvendelsen af et stort FOV havde signifikant indflydelse på omtagning.

II. Spin-Neto R, Gotfredsen E, Wenzel A. Standardized method to quantify the variation in voxel value distribution in patient-simulated CBCT data sets. Dentomaxillofac Radiol 2015;44:20140223.

III. Spin-Neto R, Mudrak J, Matzen LH et al. Cone beam CT image artefacts related to head motion simulated by a robot skull: visual characteristics and impact on image quality. Dentomaxillofac Radiol 2013;42:32310645.

IV. Spin-Neto R, Matzen LH, Schropp L et al. Radiographic observers’ ability to recognize patient movement during cone beam CT. Dentomaxillofac Radiol 2014;43:20130449.

V. Spin-Neto R, Matzen LH, Schropp L et al. Factors affecting patient movement and re-exposure in CBCT examination. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2015;119:572-8.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Forsvar Den afsluttende forelæsning ”Voxel value variation and patient movement in Cone Beam CT” fandt sted d.

16.4.2015 på Institut for Odontologi, Aarhus Universitet.

Bedømmelsesudvalget bestod af: professor, ph.d. Ralf Schulze, Universitätsmedizin Mainz; lektor, ph.d. Ruben Pauwels, Institute for Odontology, Chulalongkorn University, Bangkok, Thailand og lektor, ph.d. Paolo Cattaneo, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet (formand).

Hovedvejleder var professor, dr. et lic.odont. Ann Wenzel, Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet.

Undersøgelserne var økonomisk støttet af Colgate. Et eksemplar af afhandlingen kan rekvireres ved henvendelse til forfatteren. E-mail: rsn@odont.au.dk

|

539 |

VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Differentiering mellem bakterielle profiler i saliva hos personer med marginal parodontitis og caries Daniel Belstrøm1, Nils-Erik Fiehn2, Claus H. Nielsen3, Vanja Klepac-Ceraj4, Bruce J. Paster5,6, Svante Twetman7 og Palle Holmstrup1 Sektion for Parodontologi, Mikrobiologi og Samfundsodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 2Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 3Institut for Inflammationsforskning, Afdeling for Infektionssygdomme og Reumatologi, Københavns Universitets Hospital Rigshospitalet, 4Department of Biological Sciences, Wellesley College, Wellesley, MA, USA, 5 The Forsyth Institute, Department of Microbiology, Cambridge, MA, USA, 6Department of Oral Medicine, Infection & Immunity, Harvard School of Dental Medicine, Boston, MA, USA, og 7Sektion for Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 1

Baggrund og formål Den bakterielle sammensætning i saliva hos personer med marginal parodontitis og caries har vist sig at være forskellig fra den bakterielle sammensætning i saliva ved oral helse. Formålet med dette studie var at foretage en komparativ analyse imellem bakterielle profiler hos personer med marginal parodontitis og personer med caries.

Design Forskelle i den bakterielle sammensætning i saliva imellem personer med marginal parodontitis og personer med caries blev foretaget på baggrund af analyse af 293 stimulerede salivaprøver fra KRAM-kohorten. Således blev salivaprøver fra 129 personer med marginal parodontitis og salivaprøver fra 164 personer med caries inkluderet i dette studie. Tilstedeværelsen af 327 bakterielle prober blev registreret ved brug af the Human Oral Microbe Identification Microarray (HOMIM), og statistisk analyse blev foretaget ved hjælp af Mann-Whitney test med BenjaminiHochberg korrektion for multiple afhængige antagelser. Principal component-analyse blev udført i forbindelse med datareduktion og visualisering af data.

Resultater Et signifikant højere antal bakterielle taxa blev identificeret i salivaprøver fra personer med marginal parodontitis (middelværdi: 25,3) sammenlignet med salivaprøver fra personer med

|

540 |

caries (middelværdi: 20,1)(P < 0,0001). Derudover blev 12 bakterielle taxa inklusive Parvimonas micra og Tannerella forsythia identificeret signifikant oftere og i højere koncentrationer i prøver fra patienter med marginal parodontitis (justeret P-værdi < 0,01). Til sammenligning var Streptococcus salivarius det eneste bakterielle taxon, der blev identificeret oftere og i højere koncentrationer i salivaprøver fra personer med caries (justeret P-værdi < 0,01).

Konklusion Den bakterielle sammensætning i saliva fra personer med henholdsvis marginal parodontitis og caries kan tydeligt adskilles fra hinanden. Således formodes den bakterielle sammensætning i saliva at kunne fungere som et værdifuldt diagnostisk værktøj for sygdomsidentifikation.

Belstrøm D, Fiehn NE, Nielsen CH, Klepac-Ceraj V, Paster BJ, Twetman S, Holmstrup P. Differentiation of salivary bacterial profiles of subjects with periodontitis and dental caries. J Oral Microbiol 2015;7:27429.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Effekten af den nye cariesstrategi i Grønland, fire år efter den blev implementeret på nationalt niveau Kim Rud Ekstrand og Vibeke Qvist Fagområderne Cariologi og Endodonti, Sektion 2. Institut for Odontologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Formål (1) At beskrive de mål (tandsundhedsmæssigt såvel som økonomisk), som cariesstrategien i Grønland (CSG) var bygget op omkring; (2) at beskrive CSG’s principper; (3) at afrapportere cariesdata for de treårige og de niårige i 1996 i 2008 (baseline) og i 2012; endelig (4) at vurdere CSG’s effekt i samme aldersgrupper.

CSG blev implementeret i 2008 og evalueret første gang i 2012.

Metode og resultater Ad 1) Cariesstatus skulle registreres hos ≥ 85 % af børnene i aldrene tre, seks, ni, 12 og 15 år; treårige i 2012: defs = 0 ≥ 80 %, defs > 8 ≤ 5 %; niårige i 2012: DMFS = 0 ≥ 80 %, DMFS < 4 ≤ 5 %. Omkostningerne til tandplejen skulle være den samme, som før CSG blev implementeret. Ad 2) CSG fokuserede på de prædeterminerede besøg/udersøgelser, risikorelaterede besøg, fremme af den orale sundhed samt prædetermineret fluor- og forseglingsstrategi. Ad 3) Henholdsvis 75 % og 88 % af de samlede kohorter af tre- og niårige i 2012 blev registreret. 76 % af de treårige havde defs = 0 i 2012, sammenlignet med 64 % i 2008 (P < 0,0001).

DMFS = 0 data for de niårige var 65 % vs. 57 % (P < 0,003).

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Omkostningerne til gennemførelse af CSG var sammenlignelige med omkostningerne før 2008. Ad 4) Den årlige procentmæssige øgning af antal børn med defs/DMFS = 0 efter indførelse af CSG var dobbelt så stor, som den var i perioden 1996-2008.

Konklusion Cariesstatus blev forbedret betydeligt fra 2008 til 2012, eksemplificeret med de tre- og niårige og uden øgede omkostninger.

Ekstrand KR, Qvist V. The impact of national caries strategy in Greenland after 4 years. Int J Paediatr Dent 2015. DOI: 10.1111/ipd.12138. [Epub ahead of print].

|

541 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Kraftig stigning i demens udfordrer tand­ klinikkerne Sundhedsstyrelsen forventer 50 % flere danskere med demens i 2030. Klinikkerne skal ruste sig til en gruppe patienter, der udfordrer arbejdsflowet og personalets evner til kommunikation, siger Birita Ellefsen, der har forsket i demens og tandsundhed.

Freelancejournalist Anders Klebak Illustration Julie Asmussen

At have patienter med demens på klinikken kan være en udfordring for hele tandlægeteamet, fordi de kræver mere tid og tålmodighed end andre patienter. Selv en almindelig undersøgelse kan gå langsommere, når patienten har demens.

– Det største problem er, at der altid er en tidsfaktor på en tandklinik. Tandlæger vil hele tiden skele til uret og tænke på, at næste patient sidder og venter, siger ph.d. Birita Ellefsen, der har forsket i sammenhængen mellem demens og tandsundhed og i dag er tilknyttet Nationalt Videnscenter for Demens.

Hun mener, tandklinikkerne står foran en vigtig opgave med at ruste sig til at håndtere en gruppe patienter, som de vil møde stadigt flere af de kommende år. Sundhedsstyrelsen vurderer, at antallet af demente vil stige med 50 % i løbet af de næste 15 år som følge af en voksende ældrebefolkning. Og mange af dem vil formentlig ikke være diagnosticeret med sygdommen, når tandlægen møder dem.

Glemmer, hvad en tandbørste er Symptomerne viser sig forskelligt hos de enkelte patienter, bl.a. afhænger det af, hvilken demenssygdom man har, og hvor i sygdomsforløbet man er. Men der er en klar sammenhæng mellem demens og forringet tandsundhed, fortæller Birita Ellefsen. Da hun for | 542 |

Hukommelsessvigt

Besvær med at udføre formålsbestemte handlinger (apraksi) Svigtende sygdomserkendelse

Påvirket sprogforståelse

nogle år siden undersøgte sammenhængen mellem tandsygdomme og demens, viste hun en tandbørste til patienter, der indgik i hendes undersøgelse, og spurgte, om de vidste, hvad det var.

– Nogle kunne svare uden problemer, andre kunne huske, at det hed en tandbørste, men ikke helt præTANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Sådan påvirker demens tænderne Patienten glemmer aftaler med tandklinikken, at børste tænder eller klinikkens adresse og indretning, selv om patienten er kommet der igennem mange år.

Orienteringsevnen forringes Rum- og retningsfornemmelse påvirkes Besvær med at genkende genstande eller ansigter (agnosi)

Patienten kan blive forvirret over, hvor han er henne, hvordan man finder vej til klinikken eller orienterer sig inde på selve klinikken.

Kan give patienten besvær med at opfatte munden som et rum, og orientere sig i forhold til et spejl.

Evnen til at planlægge og udføre en handling, som fx et besøg på klinikken, kan blive forringet. En almindelig rutine som tandbørstning kan blive et problem at gennemføre fra start til slut.

En tandbørste, og hvordan den skal bruges, kan blive et problem at genkende. Det kan også være velkendt klinikpersonale, patienten ikke længere kan genkende.

Patienten ser ikke sig selv som syg, hverken i forhold til demenssygdommen eller i forhold til tandsundhed. Forståelsen af behovet for tandlægebesøg kan helt forsvinde.

Adfærdsændringer

Patienten kan virke urolig, uhøflig eller aggressiv i kontakten med ­personalet.

Patienten kan miste sprogbruget og sprogforståelsen og får derfor svært ved at forstå budskaber fra klinikpersonalet. Patienten kan også have svært ved at beskrive symptomer.

Fakta om demens • Sundhedsstyrelsen vurderer, at der i 2012 var ca. 87.000 danskere med en demenssygdom.

Det tal ventes at stige til 130.000 i 2030 som følge af befolkningsudviklingen med flere ældre.

• Omkring 200 forskellige sygdomme kan give demens.

• Alzheimers sygdom tegner sig for langt de fleste tilfælde (ca. 62 %) efterfulgt af vaskulær

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

demens (ca. 17 %). Dertil kommer en blandingsform mellem de to sygdomme, som udgør hvert 10. tilfælde.

• Flere kvinder end mænd udvikler demens.

Og mindst 1.500 danskere under 65 år har en demenssygdom.

• Demens er den 5.-hyppigste dødsårsag i ­Danmark.

| 543 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

cist, hvad den skulle bruges til, og nogle vidste overhovedet ikke, hvad det var, siger hun.

Det kan både være helt basale dagligdags ting, der langsomt bliver en udfordring – fx at huske, hvad en tandbørste er, men det kan også være utryghed ved at komme på klinikken, fordi lyde, lugte, indretning eller personalets ansigter pludselig virker fremmede og forvirrende, selv om patienten er kommet på klinikken i årevis.

ikke længere kan huske sine aftaler eller overskue processen med et tandlægebesøg, siger hun.

Samtidig kan den generelle forbedrede tandsundhed vise sig at være en ulempe, når en demenssygdom rammer. Det, at folk har været gode til at passe på deres tænder, giver nemlig flere raske tænder, der kan komme caries i, hvis først mundhygiejnen begynder at skride. For nogle patienter når det at gå helt galt.

De stopper med at komme på klinikken og bliver først samlet op igen af omsorgstandplejen, når tandsættet er helt ødelagt.

Kan gå stærkt ned ad bakke Birita Ellefsen råder tandlæger til at være ekstra opmærksomme, hvis en ældre patient begynder at vise tegn på demens. Fx glemmer aftaler, virker meget fraværende eller ikke klæder sig efter årstiden. Det kan også være en patient, der har holdt sine tænder godt i mange år, men som på kort tid begynder at få meget plak.

Sygdommen kan udvikle sig hurtigt, og derBIRITA ELLEFSEN, PH.D. for skal tandlægen have tættere og hyppigere kontakt med patienterne – både dem, hvor tandlægen ved, de har en diagnose, og dem, hvor der Pårørende er vigtige medspillere blot er en mistanke.

Mange med demens mister fornemmelsen for deres – Hvis tandlægen sender Erna ud ad døren og siger egen sygdom. Nogle kan slet ikke se behovet for at gå til ”vi ses igen om tolv måneder”, risikerer man, at Erna tandlægen. God kontakt med pårørende er derfor også

Enkle løsninger er ofte bedre end store forkromede løsninger, der kan skabe problemer senere

5

gode råd om patienter med demens

| 544 |

Tal klart og brug ­k roppen

Smil og vær ­imødekommende

Det kan være en god idé at tale kort og præcist, fordi patienten har brug for længere tid til at fordøje budskaberne. Kropssprog, hvor man viser, hvad man gerne vil have patienten til at gøre, virker ofte bedre end tale, fordi sprogforståelsen kan være ramt. Fx gabe op selv, hvis patienten skal åbne munden.

Undgå at vise frustration. Mennesker med demens påvirkes meget af kropssprog, fordi de kan have svært ved at huske eller forstå, hvorfor de sidder i stolen. Klinikpersonalet skal være smilende og imødekommende.

Hvis man ikke kan genkende tandlægen eller tandplejesituationen, vil det være nemmere at skabe tillid, når man bliver mødt med smil.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

SAMFUND & ARBEJDSLIV

en afgørende faktor, mener Birita Ellefsen. Både for at sikre, at aftaler med klinikken bliver overholdt, men også fordi mange demensramte skal have hjælp fra fx ægtefællen til den daglige mundhygiejne derhjemme.

– Måske er de i stand til at gå ind på badeværelset og skrue tandpastalåget af, men det er ikke sikkert, at de kan gennemføre resten af processen eller har overblikket til at gøre alle tænder rene, forklarer hun.

Birita Ellefsen peger samtidig på, at personer med demens bør være tilknyttet deres egen tandlæge længst muligt. Så længe tandlægen har mulighed for at undersøge og behandle patienten og patienten overholder aftalerne, er der ingen grund til, at omsorgstandplejen tager over.

Hun understreger dog, at det er vigtigt at tænke i løsninger, der er så nemme at holde som muligt. Både for den ældre selv, men også for en hjemmehjælper eller en assistent på et plejehjem senere hen.

– Enkle løsninger er ofte bedre end store forkromede løsninger, der kan skabe problemer senere. Det er vigtigere, at tyggefunktionen bliver bevaret, end at det kosmetisk er perfekt. De fornuftige løsninger kan være vigtigere end udseendet, siger hun.

Indkald med kortere mellemrum

God forberedelse sparer tid

Tænk langsigtet

Det er bedre at satse på korte behandlinger med korte intervaller.

Patienter med demens bliver nemt slået ud af kurs, og de kan pludselig blive i tvivl om, hvor de befinder sig, når de møder mange indtryk som på en klinik. Samtidig er det nemmere at følge sygdommens udvikling ved hyppige besøg. Patienten er også tryggere ved personalet og klinikken, når der er kortere mellem hvert besøg, og derfor kan kontakten til patienten bibeholdes til langt ind i sygdomsforløbet.

Det handler om at have flest mulige oplysninger om patientens demenssygdom og medicin – fx fra egen læge eller pårørende, men også god indsigt i patientens forhold, baggrund og historie. Jo mere man ved om patienten, jo nemmere er det at tilrettelægge en undersøgelse eller behandling og justere planen løbende afhængigt af tandsundheden og demenssymptomerne.

Fordi sygdommen kan udvikle sig hurtigt, er det afgørende at tænke langsigtet. Fx kan det være en fordel allerede tidligt i forløbet at få lavet en fuld røntgenstatusundersøgelse.

Der er nemlig ingen garanti for, at det kan lade sig gøre, når patientens tilstand bliver dårligere. Samtidig er det vigtigt hele tiden at se behandlinger i et længere perspektiv. Det skal være let at holde tænderne for patienten, pårørende eller plejepersonale, når demenssygdommen forværres.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

| 545 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Med egne ord De har netop modtaget adskillige tusinder kroner fra Tandlægeforeningen til forskning. Men hvad skal pengene bruges til? Tandlægebladet har bedt tre af modtagerne om at sætte ord på deres forskningsprojekt. På side 558 kan du se en oversigt over alle de tandlæger, der netop har modtaget penge til forskning fra Tandlægeforeningen.

Tekst Gitte Almer Nielsen Foto Jeppe Carlsen

| 546 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

SAMFUND & ARBEJDSLIV

” Jeg håber at opdage mulige sammenhænge mellem oral sundhed og astma Hvad skal du undersøge?

- Jeg skal undersøge den orale sundhedstilstand hos en gruppe unge med og uden astma, den såkaldte COPSAC2000 kohorte. COPSAC er en forskningsenhed på Dansk BørneAstma Center på Gentofte hospital, og det står for ”Copenhagen Studies on Asthma in Childhood”.

Kohorten er en prospektiv fødselskohorte med over 400 børn af mødre, der på graviditetstidspunktet havde astma. En større procentdel af børnene, der nu er omkring 15 år, har selv astma, og der er indsamlet en del biologisk materiale og værdifuld information om børnene og deres mødre siden fødselstidspunktet.

Hvordan skal du arbejde videre med kohorten?

- Jeg skal undersøge de unges tænder, mundslimhinder og spytsekretion og opsamle biologisk materiale samt data vedrørende sygdomme i mundhulen bl.a. caries, erosioner, emaljedefekter og svampeinfektioner. Jeg skal også undersøge forekomsten af malokklusioner og eventuelle ændringer i ansigts- og kæbeudviklingen. Dataene skal sammenholdes med det allerede indsamlede materiale vedrørende generelle medicinske forhold for at undersøge sammenhængen mellem den orale sundhedstilstand og astma. Der vil også blive foretaget analyse af det orale mikrobiom og analyse af spyt for bl.a. inflammationsmarkører, og det er hensigten at kunne påvise biomarkører, der fremover kan bidrage til at identificere patienter som har særlig risiko for udvikling af sygdomme i mundhulen, og dermed på sigt at kunne iværksætte en tidlig forebyggende indsats og forbedret behandling af sygdomme i mundhulen hos de børn og unge.

Hvad håber du, der kommer ud af dit projekt?

- Astma og caries er begge folkesygdomme, og vi ser i stigende grad emaljedefekter og erosioner. Tidligere studier i forandringer i oral sundhed i relation til astma er begrænsede, og resultaterne er modstridende. Jeg håber at opdage mulige sammenhænge mellem oral sundhed og astma, hvilket i sidste ende kan bidrage til at forbedre den forebyggende indsats over for sygdomme i mundhulen hos børn og unge.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Anne Mette Stougaard Ph.d.-studerende, Tandlægeskolen i København Modtaget 25.000 kr. fra FORSKU

| 547 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

” Jeg vil skelne allergiske reaktioner fra mund­ slimhinde­sygdomme Hvad er formålet med dit studie?

– Jeg vil gerne gøre det muligt at differentiere orale kontaktallergiske reaktioner fra mundhuleforandringer. I dag er det vanskeligt at diagnosticere og dermed behandle allergiske reaktioner i klinikken, fordi symptombilledet og de kliniske, histopatologiske og immunpatologiske manifestationer ved oral kontaktallergi ligner dem, der ses ved mundslimhindesygdomme som fx oral lichen planus.

Hvorfor er dit studie relevant?

– Forekomsten af allergi i den danske befolkning er kraftigt stigende, og ca. 20 % af den voksne befolkning har en eller flere kontaktallergier, primært over for nikkel, parfume og konserveringsmidler. Der er ikke tidligere lavet studier af forekomsten af allergiske reaktioner i den orale slimhinde, men man antager, at de forekommer sjældnere end i huden.

Det skyldes formentlig den rigelige blodgennemstrømning i den orale slimhinde, saliva samt et ændret immunologisk respons.

Hvem skal du undersøge?

– Jeg skal undersøge patienter med symptomgivende orale lichenoide læsioner og generaliseret stomatitis for at identificere specifikke kliniske, histopatologiske, molekylærbiologiske og immunologiske karakteristika. Men jeg undersøger også, om og i hvilket omfang en allergiudredning kan identificere kontaktallergier overfor dentalmaterialer, mundhygiejneprodukter og/eller alment kendte allergener. Og om en seponering af det pågældende allergen så kan føre til en lindring af patientens symptomer?

| 548 |

Kristine Røn Larsen Ph.d.-studerende, Tandlægeskolen i København Modtaget 25.000 kr. fra KOF

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

SAMFUND & ARBEJDSLIV

” Jeg vil vide, hvordan snorkeskinner påvirker kæbeled og oro-facial funktion Hvad skal du undersøge?

- Jeg skal undersøge eventuelle påvirkninger af kæbeled og orofacial funktion gennem en treårig behandling med snorkeskinne (mandibular advancement device, MAD). Det er et meget klinisk aktuelt studie, fordi mange tandlæger udleverer MAD til patienter med obstruktiv søvnapnø (OSA), og fordi de står overfor behandlingsudfordringer i forbindelse med bivirkninger fra patienters egenbehandling med MAD. Hvad kendetegner OSA? - OSA er en søvn- og vejrtrækningsrelateret, multifaktoriel sygdom, som rammer 2-4 % af den voksne befolkning.

Sygdommen er karakteriseret ved unormalt lange pauser i vejrtrækningen under søvn, fordi de øvre luftveje kollapser. Patienterne oplever udpræget træthed og søvnanfald i dagtimerne, og tilstanden har derfor konsekvenser for livskvalitet, erhvervsevne og trafiksikkerhed. Der er også sammenhæng mellem OSA og folkesygdomme som hypertension, kardiovaskulær sygdom og diabetes. De primære behandlingsvalg er fysiske løsninger som næsemaske med konstant positivt lufttryk (CPAP) og MAD. Hvordan fungerer MAD? - MAD kan hæmme symptomerne, fordi den øger det faryngeale luftrum ved fremføring af underkæben og det omkringliggende blødtvæv. Det er den samme skinnetype, som bliver anvendt til vækstadapterende behandling hos børn med malokklusion for at opnå basal og dento-alveolær ændring af kæber og tænder og tilpasning af kæbeleddet. Der er derfor risiko for, at der kan komme uønskede ændringer af kæbeled og okklusion i forbindelse med OSA-behandling hos voksne.

Hvordan skal du udføre dit projekt?

- Undersøgelsen skal foretages på 73 OSA-patienter, som er blevet henvist til behandling på Tandlægeskolen i København, afdeling for Ortodonti, fra øre-, næse- og halsspecialister. Behandlingen indebærer brug af snorkeskinne (MAD) gennem tre år, og jeg skal lave en sammenligning af patienterne før og efter behandlingen med henblik på at undersøge kliniske og radiologiske forandringer i kæbeled og oro-facial funktion.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Sofie Wilkens Knappe Stud.odont., Tandlægeskolen i København Tandlægeforeningens scolarstipendiat på 162.000 kr.

| 549 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

KONCENTRATION. Der lyttes opmærksomt blandt deltagerne på Tandlægeforeningens konference for offentligt ansatte tandlæger på Hotel Opus i Horsens den 29.-30. maj.

To dage i børne­­patientens tegn Masser af faglige indlæg og gensidig sparring og inspiration var omdrejnings­ punktet til konference for offentligt ansatte tandlæger.

Tekst Trine Ganer Foto Anders Bach

74 offentligt ansatte tandlæger mødtes den 29.-30. maj i Horsens til Tandlægeforeningens konference.

Dagene bød på et bredt spektrum af faglige indlæg og mulighed for erfaringsudveksling med kollegaer fra hele landet. Og i år kunne noteres flere nye unge ansigter, fortæller tandlæge Lone Petersen, der er medlem af Kommunalt Ansatte Tandlægers Udvalg i Tandlægeforeningen.

- Det var rart at se, at der var så mange unge tandlæger, og blandt dem som noget nyt en del mænd.

Det synes jeg var positivt, siger hun.

Konferencen bød bl.a. på indlæg om, hvordan man som tandlæge håndterer patienter med temporomandibulær dysfunktion – et pro-

| 550 |

blem, der if. oplægsholder Karina som sidder med de samme udforHaugaard Bendixen formentlig er dringer som man selv gør. Man får større end hidtil antaget. Førstedadrøftet nogle problemstillinger og gen bød også på en gennemgang af forskellige typer af akutte børne- og ungeLONE PETERSEN, MEDLEM AF KOMMUNALT ANSATTE patienter.

TANDLÆGERS UDVALG Om lørdagen fik deltagerne et indblik i Videnscentrenes arbejde og hørt, hvordan man gør tingene anderefter svar på 20 spørgsmål fra tre dre steder, siger Lone Petersen. eksperter om protetik.

Udover at få fyldt op på den faglige konto, har konferencen også til formål at give mulighed for gensidig sparring, fortæller Lone Petersen.

- Det er godt at møde kollegaer,

Det var rart at se, at der var så mange unge tandlæger

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Årsrejseforsikring

Årsrejse­forsikringen dækker også ved erhvervsrejser

Følg Tandlægeforeningens Efteruddannelse på Facebook

Tryghedsordningerne har forhandlet bedre vilkår for Årsrejseforsikringen. Det betyder, vi fremover kan tilbyde dig en rejseforsikring, som dækker, uanset om din rejse er erhvervsmæssig eller privat – eller begge dele.

Den dækker også medrejsende ægtefælle/ samlever og børn.

Fleksibelt og enkelt – du kan sammensætte din årsrejseforsikring, så den passer til netop dit behov, og du betaler nu for det antal personer, der er i husstanden. Har du i dag en årsrejseforsikring og ønsker at få den udvidet med de nye dækninger, skal du kontakte Tryghedsordningerne.

Som noget nyt dækker den også: Transportforsinkelse efter seks timer.

Selvrisiko for lejet bil, motorcykel og knallert.

Læs mere på tryghedsordningerne.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

| 551 |

Kan dinepatienter patienter finde h Kan Kan dine dine patienter finde finde din dindin hjem hjem

Kan Kan den den læses fra en enen tablet tablet eller eller en en smartphone? smartphone?

Kan Kan den denlæses læses læsesfra fra fra en tablet tablet eller eller en en smartphon smartphon

!

Go G atatp hje hj mo m fra, fra Go G mo m

Fra Fra k

Ingen Ingen

Unavngivet Unavngivet 1 11 1

nn hjemmeside hjemmeside efter efter 21.

21. april? april?

hone? one?

!

Google Googlehar harannonceret annonceret atatpr. pr.21/4-2015 21/4-2015vil vilalle alle hjemmesider, hjemmesider,der derikke ikkeer er mobilvenlige mobilvenligeblive blivesorteret sorteret fra, fra,når nårder dersøges søgespå på Google Googlemed medtablets tabletsog og mobiltelefoner. mobiltelefoner.

Fra Fra kr. kr. 6.500,6.500,ekskl. ekskl.moms moms

Ingen Ingenløbende løbendeudgifter udgifter

Fordelen Fordelenved vedat atskifte skiftetil tilen enmobilvenlig mobilvenlighjemmeside hjemmeside De Defleste flesteafafdine dinepatienter patienteranvender anvendermobil mobileller ellertablets tabletstiltil atatbesøge besøgedin dinhjemmeside. hjemmeside.Har Hardu dutænkt tænktover, over,hvordan hvordandin din hjemmeside hjemmesideser serud udfor fordem? dem?

Mere Mereend end50% 50%afafalle alledanske danskehjemmesider hjemmesiderer erikke ikke mobilvenlige mobilvenlige(responsive), (responsive),hvilket hvilketbetyder, betyder,atatpersoner, personer,som som besøger besøgerhjemmesider hjemmesiderfra fratablet tableteller ellersmartphone, smartphone,vil vilhave have udfordringer udfordringermed medatatnavigere navigereog oglæse læsetekster teksterpå påsiden. siden.

Er Erdu dui itvivl tvivlom, om,hvorvidt hvorvidtdin dinhjemmeside hjemmesideer ermobilvenlig, mobilvenlig,kan kan du dugå gåind indpå pånedenstående nedenståendelink linkog ogindtaste indtasteadressen adressenpå pådin din hjemmeside hjemmeside––så såfår fårdu dusvar. svar. http://bit.ly/hjemmesidetest http://bit.ly/hjemmesidetest Er Ersvaret svaretnegativt negativtog ogønsker ønskerdu duatatfåfåen enmobilvenlig mobilvenlig hjemmeside, hjemmeside,kan kandu dubestille bestillekomplet komplethjemmeside hjemmesideklar klartiltilbrug brug på: på: www.tandlæge-klinikinfo.dk www.tandlæge-klinikinfo.dk Ny Nyhjemmeside hjemmeside- -så sålet leter erdet detfor forklinikken klinikken Uanset Uansetom omklinikken klinikkenallerede alleredehar haren enhjemmeside hjemmesideeller ellerej, ej,er er det detlet letatat”komme ”kommei iluften” luften”med meden enny nyflot flotmobilvenlig mobilvenlighjemhjemmeside. meside.ViVihar harlavet lavettre treprismodeller prismodelleralt altefter efterklinikkens klinikkenstid tidog og lyst lysttiltilselv selvatatvære væremed medtiltilatatlave lavehjemmesiden. hjemmesiden.

Se Semere merepå pånæste næsteside. side.

Se Semere merepå påwww.tandlæge-klinikinfo.dk www.tandlæge-klinikinfo.dk

CompuGroup CompuGroup Medical Medical | | BBEEDDRREE KKO OM MM MUUNNIIKKAT ATIIO ONN

INDLÆG & DEBAT

?!

INDLÆG & DEBAT

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen | 554 |

Svar på Tandlægeforeningens hovedbestyrelses åbne brev ”Usandheder må stoppe”, som blev bragt i Tandlægebladet 2015, nr. 6

”Vi medvirker gerne til, at myter bliver afløst af fakta På vegne af DOFT’s hovedbestyrelse og forhandlingsudvalg Birgitte Sindrup og Carsten Christensen

Til Tandlægeforeningens hovedbestyrelse Tak for åbent brev.

Der er rigtig mange myter om baggrunden for, at der er tre foreninger for tandlæger i Danmark. De Offentlige Tandlæger medvirker gerne til, at myter bliver afløst af fakta.

Det er en historisk kendsgerning, at DOFT blev etableret som TNL i 1985 som følge af, at en færdigforhandlet kommunal overenskomst ikke kunne godkendes af et flertal i Dansk Tandlægeforening. Uenigheden drejede sig om kommunernes mulighed for varetagelse af omsorgstandplejeopgaven ved egne klinikker. Dette er formentlig årsagen til, at historien fortsat trives.

DOFT’s hovedbestyrelse og forhandlingsudvalg er helt opmærksomme på, at Tandlægeforeningen siden har ændret vedtægter, så overenskomster vedtages ved urafstemning blandt berørte medlemmer. Det er derfor heller ikke den konkrete vedtagelse af den enkelte tjenestemandsaftale og overenskomst, som har været problematiseret i de seneste mange års diskussioner mellem vore foreninger.

Den diskussion har handlet om, hvem der i en fusioneret forening skulle have forhandlings- og aftaleretten, repræsentations- og udtaleretten i forhold til den enkelte sektors rammevilkår, herunder

sundhedspolitik. Det er disse forhold, som DOFT’s medlemmer har taget stilling til og givet mandater til DOFT’s hovedbestyrelse om.

DOFT har i overensstemmelse med dette mandat foreslået, at de tre tandlægeforeninger fusionerede i en sektoropdelt forening, hvor sektorerne – eller søjlerne om man vil – har forhandlings- og aftaleretten for sektorens egne overenskomster og aftaler, har repræsentationsog udtaleret om tandplejens rammevilkår (lovgivning, regler mv. om tandlæger og udøvelse af tandlægevirksomhed i offentlig og privat regi mv.), at sektionerne vælger egne repræsentanter til egen ledelse og til fælles bestyrelser og udvalg af og blandt sektionens medlemmer.

Der samarbejdes i en fælles overbygning på sektionerne om grunduddannelsens indhold og kvalitet, bladvirksomhed, efteruddannelse samt de politikområder, der kan skabes enighed om.

Kun i en sektoropdelt forening kan DOFT bevare den forhandlings- og aftaleret for egne medlemmer, som blev tilkendt foreningen ved landsretsdommen i 1987. Og kun i en sektoropdelt forening kan DOFT bringe forhandlings- og aftaleretten med sig ud af den fusionerede forening for tandlæger i tilfælde af, at den fusionerede forening for tandlæger ikke måtte holde.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

INDLÆG & DEBAT

Dette er ikke en politisk vurdering foretaget af DOFT, men den retlige tilstand, som jurister med indsigt i forhandlings- og aftaleret er nået frem til, og som er en del af baggrunden for, at andre AC-organisationer anvender en sektoropdelt organisation med en fælles overbygning – en organisationsform, som også er valgt i den svenske tandlægeforening.

Skilsmissen i 1985 handlede i al væsentlighed om en grundliggende uenighed om tandplejesystemets organisering i Danmark. Hvilke tandplejeopgaver løses bedst i den offentlige tandpleje, hvilke opgaver løses bedst i privat tandlægepraksis, og hvilke opgaver løses bedst i en kombination med valgfrihed mellem et offentligt og et privat tandplejetilbud. Diskussionerne mellem de tre tandlægeforeninger om den kommunale tandplejes mulighed for at yde social tandpleje viser med al ønskelig tydelighed, at der fortsat er store interesseforskelle mellem foreningerne.

• Det er vigtigt for DOFT at kunne påvirke beslutningstagerne, så det kommunale tandplejetilbud kan udvides med social tandpleje i et valgfrit system med privat praksis, • det er vigtigt for DOFT at kunne føre en sundhedspolitik, der er baseret på opnåelse af mere lighed i sundhed og mere sundhed for de offentlige tilskudskroner, • det er vigtigt for DOFT at kunne påvirke beslutninger om antallet af uddannelsespladser på tandlægeskolerne, så der ikke vedligeholdes en langvarig mangel på tandlæger i Danmark, • det er vigtigt for DOFT at kunne påvirke igangsættelsen af specialtandlægeuddannelser på de fagområder, hvor det kan gavne fagets udvikling jf. indstillingen fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe om specialer og fagområder, og • det er vigtigt for andre sektorer at påvirke beslutningstagere med andre synspunkter og andre ønsker til udviklingen af tandplejesystemet i Danmark end de synspunkter, som DOFT repræsenterer.

En sektionsopdeling med bevarelse a f re p r æ s e n t a t ions- og udtaleret på sektionsniveau kan forebygge, at interne uenigheder igen ville sprænge en samlet forening for tandlæger. En sektionsopdelt forening med en fælles overbygning, hvor uenighederne kan diskuteres og nye idéer afprøves med henblik på at opnå enighed eller konsensus på den lange bane. På

områder, hvor der allerede er enighed mellem sektorerne, eller hvor der kan skabes enighed, vil det være naturligt, at sektionerne udlåner repræsentations- og udtaleretten til den fælles overbygning.

Demokratiformen er en størrelse, der også har været diskuteret mellem vores foreninger. I DOFT foretrækker vi, at sektorernes medlemmer vælger deres egne repræsentanter af og blandt sektorens egne medlemmer. Dette skaber klarhed om mandatgrundlag og skaber sikkerhed for, at sektorerne kan udskifte repræsentanterne, hvis de ikke længere repræsenterer medlemmernes synspunkter. Vi finder det ikke rigtigt, at de, der vælges til at repræsentere en sektors synspunkter, kan vælges af andre sektorers medlemmer, sektorer, der nemt kan repræsentere modstridende synspunkter og interesser.

Skilsmissen i 1985 handlede i al væsentlighed om en grundliggende uenighed om tandplejesystemets organisering i Danmark Kun i en sektoropdelt forening med repræsentations- og udtaleretten bevaret i sektorerne vil det fortsat være muligt for sektorerne at påvirke beslutningstagere med egne synspunkter.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

|

555 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Skulle du senere ønske at få offentliggjort din fødselsdag igen, bedes du ligeledes kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. nr. 7025 7711 eller via mail; info@tandlaegeforeningen.dk

FØDSELSDAGE 6. JULI TIL 9. AUGUST 30 år Kathrine Frost Mathiasen, Aalborg, 7. juli Yi Madeleine Zhang, København SV, 7. juli Nadia Gulzar Sønderby, Tjæreborg, 15. juli Lene Ploug, Viby Sjælland, 21. juli Yonas Kiros, Brønshøj, 21. juli Sadia Ahmed, Vallensbæk, 21. juli Eva Aagaard Jørgensen, København N, 28. juli Kawthar Hamad, Brøndby Strand, 9. august 40 år Thomas Kizach, København K, 6. juli Anne-Marie Bojer, Risskov, 6. august Anita Vinter, Skødstrup, 9. august Lisa Mogensen, Rønde, 9. august 50 år Jannie Holte Biering, Olso 11, 9. juli Susanne Jensen, Helsingør, 9. juli Dorte Bach Tinggaard, Strøby, 17. juli Morten Caspersen, Køge, 19. juli Betina Frikke-Schmidt, Søborg, 22. juli

|

556 |

Stine Elkjær Rasmussen, København Ø, 28. juli Christine Alsfelt, Gentofte, 29. juli Ann B. Kaye Brekke, Middelfart, 29. juli Niels Pade, Odense C, 31. juli Pia Annette Dyrdorf, Slagelse, 2. august Solva Eystberg, FO-100 Tórshavn, 5. august Søren G. Bach-Petersen, Esbjerg, 8. august

80 år Ulrik Plesner, Juelsminde, 8. juli Birte Damkjær, Kalundborg, 17. juli

60 år Nina Richter, Charlottenlund, 7. juli Jens Krogsgaard, Allingåbro, 12. juli Tove Klose, Vejen, 26. juli Ulla Bønke Haugaard, Odense C, 28. juli Jeppe Vinkel, Frauenfeld, 5. august Carlo Pedersen, Svenstrup J, 8. august

90 år Helmuth Bang, Randers, 7. august

70 år Sine Krog-Jensen, Hundested, 6. juli Dorthe Planck Gregersen, Hørsholm, 15. juli Erik Schmølker, Rungsted Kyst, 27. juli Lene Boisen Bonnevie, København S, 3. august Niels W Sponneck Müller, Odense C, 4. august Merete Bidstrup, Solrød Strand, 4. august

85 år Otto Waaddegaard, Skælskør, 28. juli Vibeke Kürstein Jensen, København Ø, 29. juli Poul Eriksen, Kgs. Lyngby, 7. august Ove Rejkjær, Holte, 7. august

DØDSFALD Charlotte Nordstrand Gyrst, Født 1960, Kandidateksamen 1988 Anne-Mette Haug Markdal, Født 1966, Kandidateksamen 1990

75 år Annelise Lentoft, Tourbes, 7. juli Peer Højlund Carlsen, Solrød Strand, 10. juli Erik Friis-Hasche, Holte, 14. juli Kaj Arne Kringelum, Fredericia, 16. juli Jørgen Buchgreitz, Humlebæk, 17. juli Marwin Lang, København Ø, 22. juli Niels Peter Nielsen, Hellerup, 30. juli Torkil Dahl Jeppesen, Risskov, 31. juli Mogens Thorsager, Silkeborg, 4. august Margit Roskjær, CH-7000 Chur, 6. august

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Navne | SERVICE

Professor får nyt æresdoktorat Verdens ældste medicinske universitet, Université de Montpellier i Frankrig, har udnævnt professor emeritus og tandlæge Ole Fejerskov til æresdoktor. Det er syvende gang, at Ole Fejerskov hædres med et æresdoktorat internationalt.

- At få tildelt en æresdoktorgrad ved et velmeriteret udenlandsk universitet som Université de Montpellier er en stor anerkendelse af min forskningsindsats gennem mange år, siger Ole Fejerskov.

Det er første gang, at Université de Montpellier tildeler en odontologisk æresdoktorgrad, og Ole Fejerskov modtager æresdoktoratet som en anerkendelse af hans forskning i effekten af fluorid på tænder og knogler.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

- Hvis vi kan få alle til at skære radikalt ned i det overdrevne sukkerforbrug og dagligt sikre, at mundhulens bakteriebelægninger fjernes helt eller delvist med fluorholdig tandpasta, vil langt de fleste mennesker kunne undgå at udvikle huller i tænderne til et omfang, hvor det er nødvendigt at bore. Det vil spare samfundet og den enkelte for meget store udgifter til tandpleje – udgifter, som vil være bedre anvendt på at kontrollere tandsygdomsudviklingen hos det hastigt stigende antal ældre, som fra barnsben har fået lavet omfattende tandbehandling med tandtab til følge, forklarer Ole Fejerskov.

HÆDER. Ole Fejerskov er professor og tidligere institutleder for Tandlægeskolen i Aarhus. Han har desuden været rektor for Forskerakademiet og direktør for Danmarks Grundforskningsfond i årene 1999-2006.

|

557 |

SERVICE | Navne

Tandlægeforeningen

UDDELER FORSKNINGSMIDLER HVEM

PROJEKTETS TITEL/FORMÅL

HVOR MEGET

Tandlæge, ph.d.-stud.

Vibeke Groule

Immuncellers betydning ved spytkirtelpatologi i relation til type 1-diabetes. Spiller gluten en rolle?

45.000 kr. fra KOF

Ph.d.-stud. Kristine Røn Larsen

Allergi-suspekte orale læsioner: kliniske, histopatologiske, immunologiske og molekylærbiologiske aspekter

25.000 kr. fra KOF

Professor Peter Svensson

Do Mandibular Advancement Devices (MADs) induce changes in the brain?

34.150 kr. fra KOF

Lektor, ph.d.

Anne Marie Lynge Pedersen

Oral sundhed hos børn med og uden astma – undersøgelse af COPSAC2010 kohorten

25.000 kr. fra FORSKU

Professor Rodrigo Lopez

Rygningseksponering blandt patienter, som modtager behandling for parodontitis

25.000 kr. fra FORSKU

Tandlæge, ph.d.-stipendiat Anne Mette Stougaard

Undersøgelser af oral sundhed hos børn og unge med og uden astma COPSAC2000 kohorten

25.000 kr. fra FORSKU

Adjunkt Mette Keller

Skolebaserede cariesforebyggende fluoridprogrammer i et socioøkonomisk udsat område

7.000 kr. til statistik fra KOF

Stud.odont.

Mathilde Frost Kristensen

Non-baktericid kontrol ved hjælp af mælkeproteinet osteopontin

120.000 kr. fra SCHOLAR

Stud.odont.

Sofie Wilkens Knappe

Langtidspåvirkninger af kæbeled og orofacial funktion hos patienter med obstruktiv søvnapnø i behandling med snorkeskinne

162.000 kr. fra SCHOLAR

Læs Katrine Røn Larsen, Anne Mette Stougaard og Sofie Wilkens Knappe fortælle om deres forskningsprojekter på side 548.

|

558 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Navne | SERVICE

MINDEORD

TANDLÆGE CHARLOTTE NORDSTRAND GYRST IN MEMORIAM Født den 8. maj 1960 Død den 13. juni 2015 Kære, kære Charlotte, Det er med et tungt og blødende hjerte vi skriver dette brev til dig. Vi nåede aldrig at sige farvel.

Hvem skulle forestille sig, at vores med glæde imødesete sommerfest skulle slutte med en forfærdelig ulykke, som kostede dig livet. Du var en solstråle på klinikken, altid glad og smilende, altid parat til at trøste og altid parat til en snak eller fredagshygge efter endt arbejdstid. Du var en virkelig livselsker, og alligevel sluttede dit liv alt for hurtigt.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Vi tænker på din mand Henrik og jeres 2 børn Frederik og Emil, som mistede dig så brat og uforståeligt, på al din familie, på alle dine venner, på os her på klinikken og alle dine patienter. Vi tænker og føler med alle dem, der har elsket dig og føler os taknemmelige over at have kendt dig.

Savnet er stort i vore hjerter, vi føler afmagt over den uretfærdighed og urimelighed, der er sket. Du vil altid være i vores hjerter.

Tandlægerne og personalet på Tandlægeklinikken I Rosengårdcentret

|

559 |

SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 9 2015: Deadline: 18. august 2015 Udkommer: 2. september 2015 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2015: Deadline: 22. september 2015 Udkommer: 7 oktober 2015 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2015 AUGUST SKT’s sommerskole Spændende kurser for hele tandplejeteamet.

Halv- og heldagskurser.

Datoer: 11., 12. og 13.8.2015 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Pain in perspectives Nordisk kongres Dato: 27 -29.8. 2015 Sted: Sandbjerg Gods, 6400 Sønderborg Arrangør: NFH Danmark Info: www.nfh-danmark.dk

|

560 |

ITI Sektion Danmark – Section Meeting Dato: 29.8.2015 Sted: Tune Kursuscenter, Grevevej 20, 2670 Greve Hovedemne: Protetik Foredragsholdere Bruno Schmid: Indications for bone level vs. tissue level implants Thomas Kiss: Presentation of the ITI Online Academy Lars Rossel: Tips & tricks in impression taking Erik Andersen: Which treatments lead to complications Klaus Gotfredsen: Quality assessment of implant-based treatments Møderne varer normalt fra kl. 9.00 til ca. kl. 16.00, inkl. kaffe- og frokostpause.

Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer.

Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2016 Efteruddannelsen på Tandlægeskolen i København Kasuistik symposium 2016 Dato: 22. & 23.1.2016 Sted: Tandlægeskolen/Odontologisk Instituttet, Nørre Allé 20.

Auditorie annonceres senere.

Emne: Medicinske sygdommes betydning for oral diagnostik og tandbehandling Website: URL annonceres snarest muligt

SAED 2015 Scandinavian Academy of Esthetic Dentistry Annual Symposium Dato: 28-30.8.2015 Sted: Solstrand Fjordhotel, Bergen, Norge Yderligere oplysninger på: www.saed.nu

SEPTEMBER Selskabet for Odontologisk Praktik holder efterårsmøde Dato: 4. - 5. 9.2015 På Hotel Comwell Sorø Stor Kro Emne: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Inge Olsen: inge.olsen@pc.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

KREDS 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Alkolog

KREDS 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Birgit Juul Nielsen

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 40 28 92 85

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

KREDS 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

VED STEMNINGSLIDELSER

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Rådgivning

Tlf. 98 10 20 86

v/erhvervspsykolog

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje

Majken Blom Søefeldt

Sofus Francks Vænge 30-32

KREDS 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tlf. 60 40 72 10

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

KREDS 9

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

KREDS 6 Marie Winding

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

KREDS 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

TANDLÆGEFORENINGEN

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort Platanvej 1, Fensmark

Tlf. 70 25 77 11

4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

Peter Boch

Vivian Riel

Stadionvej 32

Amaliegade 17

6510 Gram

1256 København K

KREDS 3

Tlf. 74 82 12 12

Tlf. 70 25 77 11

Louise Wilhelmsdal

E-mail: pboch@grambynet.dk

Nørregade 11 4930 Maribo Tlf. 54 78 03 70

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

|

561 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

|

562 |

Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

LiteWire.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen

Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57 C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BIDFUNKTION Jylland

BØRNETANDPLEJE

Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering

Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI

Gunver Madsen Tandlægerne Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 www.tandskræk.dk Orofaciale smerter og kæbe­ funktion, Søvnapnø og snorken Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont.

Søren Schou, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik

Jylland

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl.

Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk

KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

HJEMMEBEHANDLING HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl.

Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Viborgvej 3, 8000 Aarhus C Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center

IR. v/spec.tdl. John Jensen K KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk

Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

Tandimplantatklinikken John Jensen johjense@live.dk

|

563 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø Specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

MOBILKIRURGI Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

|

564 |

KIRURGI Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra/Nobel/ Camlog Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl.

Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Aarhus C, Borgporten Th. Guldborg, Lars Johannesen www.tandborg.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 E-mail: leif@tdlfagernaes.dk www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater

Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Søren Schou, dr.odont.

Hanne Hintze, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk

Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Mundslimhindelidelser.

Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger.

Generel anæstesi.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

NARKOSE Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Reiff Furdal Peter Skyttegaard www.tandlaegerne-fisketorvet.dk 5000 Odense C / Tlf. 66 11 51 11

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Jylland Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Leif Fagernæs Søren Schou, dr. odont.

Skolegade 19 C 8000 Århus Tlf. 75 52 16 16 leif@tdlfagernaes.dk Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

ODONTOFOBI

Jylland

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Tandlæge Nina Bergmann H Chidekel Rosenørns Alle 38 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 64 04 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORAL HISTOPATOLOGI Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3 C 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

|

565 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti Lene Diernæs Muslingevej 38 A, 8250 Egå (Århus), Tlf. 86 10 08 38 kontakt@tandlaege-egaa.dk

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

E-mail: tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

|

566 |

Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk Evident Tandlægerne Lene Hansen Specialtandlæge i ortodonti Brøndby: Nygårds Plads 3 B Hellerup: Bernstorffsvej 69 A Tlf. 36 75 01 33 - 39 62 66 66 Mail: klinik@etand.dk www.etand.dk

Jylland

Steen Jørgen Skov, ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk

Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk

Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

PARODONTALBEHANDLING

Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 hoermand@alhambravej.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Tanja S. Borch, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 tandlaegerne@dronningens­ tvaergade41.dk Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1. tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti

Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Sune Demant Pedersen c/o Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Søren Grønlund Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk Mathias Diernæs Casper Kruse Muslingevej 38 A, 8250 Egå (Århus), Tlf. 86 10 08 38 kontakt@tandlaege-egaa.dk

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab.

E-mail: orloff@hauser.dk

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

Tjek Forlagets brochurer på tandlaegeforeningen.dk – De kan være til gavn for både dig og dine patienter

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

|

567 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlæge-

have en ansættelseskontrakt, der

foreningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

Offentligt ansatte tandlægers

inden du skriver kontrakten under.

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

Læs mere om ansættelseskontrak-

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

ter på Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 9 2015: 18/8

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 2/9

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 10 2015: 22/9

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 7/10

efter aftale med dig.

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

|

568 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Stillinger | SERVICE

STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

Rigshospitalet

Centerleder, overtandlæge (Genopslag)

En stilling som centerleder (overtandlæge) ved Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Rigshospitalet, HovedOrtoCentret, er ledig til besættelse pr. 1.10 2015 eller snarest derefter.

Videncentrets ansvars- og arbejdsopgaver: Østdansk Odontologisk Landsdels-og Videncenter, Rigshospitalet har eksisteret i 12 år. Centrets nuværende lovgrundlag er Sundhedslovens § 163 samt Sundhedsstyrelsens retningslinjer for Kommunal og Regional tandpleje.

Centrets målgruppe er dels børn og unge med svære medfødte tanddannelsesforstyrrelser dels patienter med sjældne medfødte sygdomme og handicap og dertil relaterede betydelige tandproblemer med behov for højtspecialiseret behandling.

Centret modtager pr. år 80-100 nye henvisninger fra tandlæger og læger og varetager odontologisk konsultativ funktion, diagnostik og behandlingsplanlægning for disse patienter.

Centret har lands/landsdelsfunktion og modtager patienter fra Danmark, Færøerne samt Grønland.

Patienter ses i tæt samarbejde med Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Det påhviler Odontologisk Videncenter, at forestå den faglige visitation af patienter med sjældne diagnoser fra Region Sjælland og Region Hovedstaden, der søger tilskud til tandbehandling jævnføre Sundhedsloven, Tilskudsordningens §166.3 Kvalifikationer: Stillingen ønskes besat med en specialtandlæge i ortodonti eller tandlæge med relaterede specialdiscipliner (pædonti, protetik, kirurgi) med dokumenteret klinisk og teoretisk erfaring.

Den, der ansættes i stillingen, skal selvstændigt kunne varetage det faglige og ledelsesmæssige

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

ansvar for det odontologiske ekspertteam samt sikre videreudvikling det samlede behandlingskoncept. En del af denne udvikling skal formidles igennem et samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Endvidere omfatter det særlige arbejdsområde ansvar for videreudvikling af netværk med andre videncentre. Endelig omfatter stillingen ansvar for udvikling af informationsmateriale og kvalitetsudvikling.

Ansøgning skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse inden for kompetenceområderne: kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremme, akademikerrollen og professionalisme.

Løn- og ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale med forhandlingsberettigede organisation.

Undervisning og forskning: Der lægges vægt på, at ansøgeren kan dokumentere undervisnings- og forskningserfaring, gerne på Ph.D. niveau eller mere med henblik på at kunne varetage præ- og postgraduat uddannelse samt forskning.

Yderligere oplysninger: Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til klinikchef Thomas Kofod, Tandmund-kæbekirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.

Email: thomas.kofod@regionh.dk Ansøgningen vedlægges kopi af eventuel specialtandlægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste med angivelse af de 10 vigtigste publikationer. Publikationer rekvireres såfremt dette måtte ønskes.

Ansøgningsfrist senest den 15. august 2015 inden kl. 12:00 Rigshospitalet er røgfrit.

|

569 |

SERVICE | Stillinger

QUICKANNONCER Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning og med en ansøgningsfrist efter bladets udgivelsesdato.

Højfyns Tandplejecenter søger dygtig og ambitiøs tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4330

Tandplejer søges til barselsvikariat i klinik på Sorø Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5466

Specialtandlæge i barselsvikariat til Tandreguleringscenter Fyn i Odense Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5467

Falck Healthcare - DentalCare søger selvstændige og energiske tandplejere til deres mobile koncept Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5470

Travl hyggelig klinik i Faxe Ladeplads søger dygtigt tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

|

570 |

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5481

Tandlægerne Brønshøj Torv søger orto klinik­ assistent 34 timer om ugen Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5483

Glostrup Kommunale Tandpleje søger tandlæge til barselvikariat Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5484

Chefreceptionist til PLUS1 klinikker i ­Storkøbenhavn Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5486

Erfaren tandplejer til PLUS1 klinikker i ­Storkøbenhavn Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5488

Erfaren tandplejer søges til klinik i Kjellerup Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5492

Erfaren Tandplejer søges til barselsvikariat på klinik i Valby Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5473

Erfaren tandplejer søges til klinik på Frederiksberg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Tandlæge søges til klinik i Hørsholm

Quick nr. 5471

Klinikassistent elev søges til hyggelig klinik i Faxeladeplads Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5480

Quick nr. 5453

Tandplejer søges til klinik 20 km fra Odense Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5371

Erfaren klinikassistent søges til moderne klinik i Silkeborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Silkeborg Kommune søger tandlægevikarer

Quick nr. 5494

Klinik i Brønshøj søger deltids klinikassistent 26,5 timer om ugen Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5497

Quick nr. 5474 TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Stillinger | SERVICE

Højbjerg Tandlægecenter søger erfaren, glad og stabil KA Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5502

Spændende stilling i Hjørring Kommunale ­Tandpleje (klinikassistent eller tandplejer) Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5503

Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Rigshospitalet, HovedOrtoCentret, søger Centerleder, overtandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5504

Klinik i centrum af Hillerød søger klinikassistent til barselsvikariat Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5505

Som ledig får du nedsat kontingent.

Så husk at kontakte Tandlægeforeningen, hvis du bliver arbejdsledig

Erfaren tandlæge søges til travl ny renoveret klinik i Slagelse Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5506

Erfaren tandplejer søges til travl ny renoveret klinik i Slagelse Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5507

Ring på 70 25 77 11 eller send en mail til medlemsregistrering@tdl.dk TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

|

571 |

SERVICE | Køb og salg

KØB OG SALG

Sydsjælland, Falster

Dental Consult ApS

– tæt ved hav og skov

Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Stor istandsat klinik i stueplan, fuldt digitaliseret, 3 gode behandlerum og god patienttilgang.

Der er mulighed for at leje/overtage hele klinikejendommen med tilhørende bolig, værksted og have. Omsæt. 2014 Kr. 2.012.000 på 538 stk. patienter. I alt jf. kartotek udgør 1.403 stk. Salgsvurderet 2015 til 1.675.000 kr.

Klinikken kan overtages hurtigst muligt, da ejer har søgt nye udfordringer. Der kan afgives bud til, samt indhentes flere informationer fra, Dental Consult v/Ken Kürstein på 20 20 92 12 eller kk@dentalconsult.dk Kun seriøse henvendelser.

Klinik Frederiksberg Velfungerende tandlægepraksis på Frederiksberg med 1000 patienter (kontrolstatistik 2014) sælges til overtagelse grundet pensionering. Sælger kan fortsætte i en periode.

Henvendelse: Good-Will Consult ApS. Søsvinget nr. 44, 3400 Hillerød Tlf. 40 15 25 85 mail: goodwill@mail.dk

v/ Ken Kürstein

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

DPF Dansk Praksis Formidling

Peter Thode Loft

loft@praksisformidling.dk

40 19 10 10

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

Klinikformidling

· Klinikdrift - fokus på optimering · Salg af klinik - individuel rådgivning · Køberrådgivning - fra tanke til køb · Livslang sparring · Besøg os på www.klinikformidling.deloitte.dk Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

København: Jane Dyhr Gadegaard +45 22 20 24 84 jgadegaard@deloitte.dk

Aarhus: Per Freitag +45 30 93 47 51 pfreitag@deloitte.dk

Klinik uden patienter købes Klink i hovedstadsområdet eller Midtsjælland, helst uden patienter købes.

Ring: 51 60 04 69 eller asger@moenster.dk

|

572 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Leverandørhenvisninger | SERVICE

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

Nordjylland

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Aalborg

Michael Jessen hos DG Media på

Advokater • Banker • Dental­

Dentallaboratorium ApS

michael.j@dgmedia.dk og

laboratorier • Hygiejne •

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

tlf. 33 70 76 45

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Tlf. 98 12 53 03

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Farvetillæg + 10%.

sorer • Rengøring • Revision •

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

Service & reparation • Tandpleje-

Sjælland

Der faktureres for et halv år ad gan-

midler • Vikarservice • Øvrige

Roskilde ­Orto-Teknik Aps Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde

gen den 1. juni og den 1. december.

Tlf. 46 32 09 69, Fax 46 32 09 89 www.rot.dk, info@rot.dk

ADVOKATER AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Lou Advokatfirma

Storkøbenhavn

att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

Advokat Mette Neve

Speciale i praksisoverdragelser Tlf. E-mail

Advokatfirmaet

5074 4173 mne@tvc.dk

Tommy V. Christiansen

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

DENTALLABORATORIER

FLÜGGE

Midtjylland

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

lidt friskere - lidt hurtigere

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Dynamic - over alle grænser TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

|

573 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

REVISION – ADMINISTRATION

INSTRUMENTER

Revision. Skat. Rådgivning.

www.pwc.dk/tandlaege

Forhandles af

Få tid til tænderne, så tager vi os af økonomien

T: 78 79 99 89 . info@ronvig.dk

www.ronvig.examvision.dk

Årsregnskab og skatteopgørelse Livslang sparring Tryghed om din fremtidige økonomi Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

København: Sten Peters Tlf. 40 41 77 35 stpeters@deloitte.dk

Aarhus: Niels Nygaard Tlf. 23 61 36 41 nnygaard@deloitte.dk

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J.

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

info@rectus.dk www.rectus.dk

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Revisionscentret for læger og tandlæger

Et stærkt alternativ!

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering

Revisorerne: Minna Hartvig 10/11/10 10:22:30 Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

al Perfectio git n Di

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

|

574 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

Leverandørhenvisninger | SERVICE

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid

SERVICE & REPARATION

TANDPLEJEMIDLER

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL KaVo Specialisten - det handler om tillid salg & service ApS OM TRYGHED OG TILLID! - det handler om tillid Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca KaVo Specialisten KaVo Specialisten Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk Eurocard Tandlæge ann.

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning 07/0 Instrumenter Røntgenautoriseret

Udstyr Rådgivning VIKARSERVICE Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Vikarbureauet

for klinikassistenter www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

• Landsdækkende

TBL-055.indd 1

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Vikarservice BestilReparation varer 21/05/07 af: 11:03:10 til klinikken Heka Planmeca KaVo m.m.• Nu også for Tandplejere

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 • Lidt billigere Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Du kan søge information om vores • Ring fra kl. 6.00 på produkter Telefon: 44 92 54 00på www.zendium.dk www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk tlf. 46 73 30 60 Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister. www.vikartoteket.dk

Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

TePe

ØVRIGE

– Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

|

575 |

NY START

“ Det er her, mit hjerte ligger PERNILLE ENDRUP JACOBSEN / 43 ÅR Fra adjunkt i Region Midtjyllands Afdeling for Regional Specialtandpleje til ledende overtandlæge samme sted

Du har været vidt omkring i dit faglige virke. Hvorfor en lederstilling i den regionale specialtandpleje?

– Det er her, mit hjerte ligger. Vi behandler patienter med svære fysiske og psykiske handicap, og jeg brænder for patientgruppen. Det giver mig en stor tilfredshed, at vi gang på gang oplever, at vi gør en forskel for en gruppe, der har det svært og har oplevet mange svigt i livet.

Hvad kræver det som tandlæge at arbejde i specialtandplejen?

– Enorm empati. Og evnen til at sætte sig i patientens sted. Derudover skal man have et højt fagligt niveau samt forståelse for den etiske dimension, da vi jo ofte står med ansvaret for at vælge behandlingen for patienten. Vi sætter hele tiden tandsundheden i relation til patientens funktionsniveau og aktuelle ressourcer, og det skal man mestre, for at kunne være her. Samtidig skal man også mestre forskellighederne, og at hver patient har vidt forskellige behov – og at samme patient også kan have vidt forskellige behov fra gang til gang. Hvad der gik godt sidste gang, går nødvendigvis ikke godt næste gang.

Savner du aldrig enkelheden i privat praksis?

– Nej, egentlig ikke. Jeg har aldrig følt mig helt hjemme i privat praksis.

Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke blev en rig tandlæge. Jeg så altid alternativer til patientens behandlingsbehov og brugte lang tid på hver patient, da jeg ret hurtigt tiltrak mange angste patienter. Da jeg indså, at jeg ikke skulle være klinikejer, tænkte jeg, hvad så? Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle være tandlæge, men jeg sagde mit job op og gav mig selv to år til at prøve andre sider af faget af.

| 576 |

CV: 1995: Uddannet ved Tandlægeskolen i København 1995-06: Ansat tandlæge i privat praksis 2006: Tandlægeskolen i København 2007: Teamleder i den kommunale tandpleje i Herlev 2007-13: Afdeling for Regional Specialtandpleje, HEMidt 2009-13: Ph.d.-studerende, Tandlægeskolen i Aarhus 2013-15: Adjunkt i delestilling mellem Afdeling for Regional Specialtandpleje og Sektion for Pædodonti, Tandlægeskolen i Aarhus 2015: Ledende overtandlæge Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, HEMidt TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 7

FOTO: JESPER VOLDGAARD

» Specialtandplejen gør mig stolt over at være tandlæge

TEKST: GITTE ALMER NIELSEN

Lyder, som om du har været på en faglig rejse?

– Ja, det kan man godt sige. Jeg har i hvert fald været drevet af lysten til at udvikle mig og fordybe mig fagligt. Det har været givende at prøve så mange aspekter ved faget. Især min forskning har givet mig meget, og det har været med til at stille min faglige nysgerrighed. Men nu er jeg landet det rigtige sted. Specialtandplejen gør mig stolt over at være tandlæge, og jeg synes, jeg kan forene menneskelige perspektiver og faglig erfaring.

Find de rigtige skemaer til beregning af ferie, ff, barsels­datoer mv. pü Tdlnet.dk

Moderne ny klinik i Horsens

Effektivitet og patientkomfort Vi har valgt at få indrettet seks helt ens klinikrum med nye Planmeca Compact i Touch units, fordi det giver et effektivt arbejdsflow. At man kan programmere dem er suverænt. Vi har hver vores profil på unittten, og vi trykker bare på én knap, så er vores individuelle indstillinger klar. Vi skifter også nemt fra højre- til venstrebetjent.

Vores patienter synes, at klinikken er flot og patientstolene behagelige at ligge i, og det glæder os selvfølgelig. En ting er, at vi har en dejlig arbejdsplads, men patienterne må også gerne føle, at vi har gjort noget for, at de skal have en god oplevelse.

Isabelle Klit Madsen, Nadine Harff og Lisbet Saugbjerg Tandlægehuset Horsens Er du interesseret i rådgivning om udstyr og klinikindretning? Kontakt os.

Plandent: udstyr@plandent.dk eller ring 43 66 44 44 Dentronic: info@dentronic.dk eller ring 86 10 41 22 Fiskers: info@fiskers-dental.dk eller ring 46 61 18 44