Tandlægebladet 6 - 2012

6 Tandlægeforeningens medlemsblad Danish Dental Journal maj 2012 årgang 116

Hoved-halscancer Tandlægen kan være vigtig for en god prognose

Øre-, næse- og halssygdomme

Smerter er en del af hverdagen Op mod 70 % af danske tandlæger oplever arbejdsrelaterede smerter

Næse- og bihuleneoplasier Svælgcancer Spytkirteltumorer Planocellulære karcinomer

Derfor valgte vi Nordenta

Det er så dejligt nemt!

Tandlægerne Winkel Svendsen, Frederiksberg ”Vi har været kunde hos Nordenta siden 2004, hvor vi overtog klinikken på Gl. Kongevej. Her fik vi en aftale i stand med salgschef Pia Eis, som vi har haft et rigtigt godt samarbejde med siden. Vi køber så godt som alle vores forbrugsvarer hos Nordenta og bruger stort set altid webshoppen. Det er så dejligt nemt at bruge online bestilling og kun, når vi har nogle virkelige svære spørgsmål, bruger vi telefonen. I de situationer er det rart at mærke, at man får personlig betjening. Selv om man kan mærke, at Nordenta er et stort firma, så fornemmes det som om, at jordforbindelsen er bevaret, så medarbejderne altid er venlige, imødekommende og klar til at gøre en ekstra indsats for at løse et problem.”

Vil du vide mere om Nordenta, vores webshop og de muligheder, du får, når du køber forbrugsvarer hos os?

Så er du velkommen til at kontakte vores salgsafdeling på telefon 8768 1611 for at booke et uforpligtende møde på din klinik.

Nordenta A/S · Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

tema del 1:

INDHOLD KORT & GODT 400 402 403 403 403 404 404 405 405 406 407 408

409

eder: Ja tak til EU-professionskort L Manglende kendskab til barselsordning koster dyrt Kvinder opererer mindre Få efteruddannelsespoint med Tandlægebladet Influenzavaccination uden evidens Set, hørt og læst Europa skal lære af specialtandplejen i Midtjylland Ny tandklinik for udokumenterede migranter International forskning: Hvidløg mod protesestomatitis Boganmeldelser VOXPOP: Har du smerter pga. dit arbejde?

Forekomst og udvikling af carieslæsioner på approksimalflader.

En radiologisk undersøgelse af en tilfældigt udvalgt, voksen dansk population En ny fremgangsmåde til at sammenligne de æstetiske egenskaber hos forskellige kompositsystemer

indhold

411 Øre-, næseog halssygdomme

Første del af temaet sætter fokus på diagnose, udredning og behandling af cancer i hoved- og halsregionen.

Videnskab & klinik 411 412 418 423 424 430 436

Faglig leder: Tema i øre-, næse- og halssygdomme.

Vidensdeling mellem tandlæger og øre-, næse- og halslæger Grau C. Generelle udrednings- og behandlingsstrategier for hoved- og halscancer i Danmark Bilde A, Wessel I, von Buchwald C. Neoplasier i næse og bihuler Selvtest: Neoplasier i næse og bihuler Bjørndal K, Godballe C. Spytkirteltumorer Bilde A, Hillerup S. Diagnose og behandling af orale planocellulære karcinomer Garnæs E, Lajer CB, von Buchwald C. Kræft i svælget – kan forårsages af virus og livsstil

SAMFUND & ARBEJDSLIV 442 446 448 452 454 456

Danske tandlæger kæmper med smerter Sådan får du en god arbejdsstilling Umuligt at få papir på smerterne Tandlæge, pas på dig selv! Årskursus 2012 Vigtigt at vide

»Arbejdsskadestyrelsen tvinger tandlæger til at fortsætte med at arbejde, til trods for de er plaget af store smerter pga. deres arbejde Ole marker, underdirektør i Tandlægeforeningen, om Arbejdsskadestyrelsen Side 448

Det gør ondt 442 at være tandlæge

SERVICESIDER 458 463 465 472 473 475 476 480

Navne Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Ny start

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Læs mere på side 442

Om Tandlægebladet

Forsiden

T

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner.

Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger.

Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tand­lægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktua­litet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken.

Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-­ videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artik­ lerne eller har modtaget støtte fra producenter eller ­firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af ­artiklerne, ­ skal dette oplyses.

Redaktionen

Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-viden­skabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder) sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp) cke@tdl.dk

| 398 |

Fagredaktion Flemming Isidor professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang lektor, ph.d.

Palle Holmstrup professor, dr.odont.

Annoncer Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Tina Andersen ta@tdl.dk Sekretariat Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

Cancer i svælget Svælgkræft opdeles i henholdsvis næsesvælg, mundsvælg og strubesvælg, da der er tale om individuelle sygdomsenheder med forskellig ætiologi, epidemiologi og behandling.

Kræftformerne er associeret til virusinfektion, tobaks- og alkoholmisbrug.

Den hyppigste af disse kræftformer i Danmark er mundsvælgkræft.

Illustrator: Claus Lunau www.lunau.biz

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlæge­bladet an­vender, på Tandlaegebladet.dk.

Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«.

Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på sis@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

Gengivelse af artikler fra Tandlæge­ bladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

Udgiver Tandlægeforeningen.

Trykning: KLS Grafisk Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 www.tdl-tryghed.dk web@tdl-tryghed.dk

ISSN: 0039-9353

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Den ultimative Sonicare Power Tandbørste

Ny Philips Sonicare DiamondClean – den ultimative rensning for ultimative resultater.

Hjælp dine patienter med at opleve forskellen, som Sonicare teknologi kan give. Det bliver kærlighed ved første børste.

• Vores nye tandbørste fjerner op til 100% mere plak på svært tilgængelige steder sammenlignet med en manuel tandbørste1 • Den stærke men blide rensebevægelse hjælper til sundere tandkød på bare 2 uger 2 • Giver klinisk beviselige hvidere tænder på bare 1 uge3 Oplev selv Philips Sonicare – kontakt venligst Kira Victorin på 30 45 00 96 eller Helle Tornslev på 30 45 00 97 sonicare.com 1. Putt M, Milleman J, DeLaurenti M, Schmitt P. Plaque removal efficacy of two novel Philips Sonicare DiamondClean brush heads. Data on file, 2010. 2. Milleman J, Putt M, DeLaurenti M, Souza S, Jenkins W. Comparison of gingivitis reduction and plaque removal by Sonicare DiamondClean and a manual toothbrush. Data on file, 2011. 3. Colgan P, DeLaurenti M, Johnson M, Jenkins W, Strate J. Evaluation of stain removal by Philips Sonicare DiamondClean power toothbrush and manual toothbrushes. Data on file, 2010.

KORT & GODT | Leder

Ja tak til EU-professionskort

Foto :

| 400 |

Lizette Kabre

» Det er selvfølgelig ikke i orden, hvis en sundhedsperson, som har fået frataget sin autorisation i ét EU-land, kan slå sig ned og praktisere videre i et andet EU-land

I

en globaliseret verden er det naturligt, at både tandlæger og patienter bevæger sig på tværs af landegrænser. For tiden fokuseres der meget på polske og tyske tandlæger, der arbejder i Danmark. Men vi skal ikke glemme, at også mange danske tandlæger har glæde af at være i udlandet en periode. Jeg har selv arbejdet i Tyskland i 12 år – først som ansat tandlæge og siden som klinikejer.

EU-Kommissionen har foreslået, at det skal være lettere for bl.a. sundhedspersoner at søge job på tværs af EU-medlemslandenes grænser. I dag er der en hel del bureaukrati, når man vil praktisere i et andet EU-land. Personligt oplevede jeg, at man i Tyskland stillede krav om, at jeg skulle tage et femdages røntgenkursus. Det var helt overflødigt. At man til gengæld ønskede at kontrollere, at jeg havde et basalt kendskab til det tyske sprog og indsigt i den tyske lovgivning på sundhedsområdet, fandt jeg yderst fornuftigt.

Det unødige bureaukrati vil EU nu råde bod på ved at indføre et professionskort, som vil være en døråbner til beskæftigelse i hele EU. Jeg er helt enig med den europæiske tandlægeorganisation CED i, at et sådant professionskort vil være relevant for tandlæger. Så det er glædeligt, at CED gennem lobbyarbejde forsøger at overbevise EU-systemet om, at kortet også skal omfatte tandlæger.

Vi skal dog være sikre på, at kvaliteten af tandlægeuddannelserne i de forskellige EU-lande er på et sammenligneligt niveau. Og vi skal bl.a. gennem CED arbejde for, at dette niveau ikke bliver baseret på laveste fællesnævner.

Hvis disse forudsætninger er på plads, vil professionskortet kunne udgøre en væsentlig forbedring. Kortet vil ikke alene kunne være et middel til at fjerne bøvl og bureaukrati for os tandlæger. Det vil også kunne medvirke til at øge patientsikkerheden.

I dag kan en sundhedsperson, der har fået frataget sin autorisation i ét EU-land, slå sig ned og praktisere videre i et andet EU-land, som om intet var hændt. Det er selvfølgelig ikke i orden.

Hvis der bliver indført et professionskort, vil det være oplagt, at sundhedspersoner, der udsættes for indgreb fra myndighedernes side, får et ”klip” i professionskortet på en sådan måde, at myndigheder i andre EU-lande kan orientere sig om eventuelle problemer med faglighed eller omhu.

Det er positivt, hvis det bliver lettere for tandlæger at bevæge sig frit rundt i Europa. Men det må ikke ske på bekostning af den tandlægefaglige kvalitet og patienternes sikkerhed.

Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Gør hverdagen lettere …

Gruppelivsforsikring – ved kritisk sygdom og død

Læs mere om kritisk sygdom og gruppeliv på tryghedsordningerne.dk Vi støtter Tandsundhed uden grænser

KORT & GODT

Manglende kendskab til barselsordning koster dyrt Selv om mange danske virksomheder er omfattet af og betaler til barselsordningen Barsel.dk, er der ikke mange, der benytter ordningen. Det fastslår Beskæftigelsesministeriet i en rapport. Det manglende kendskab gælder også danske tandklinikker.

Og konsekvensen er til at føle på – både for klinikejer og den ansatte tandlæge.

– Det er vores opfattelse, at de færreste klinikejere og privatansatte tandlæger kender barselsordningen Barsel.dk. Det er ærgerligt, for ordningen gør det muligt at stille medarbejderne bedre økonomisk, uden at det nødvendigvis betyder større ekstra udgifter for klinikken, siger Karina Helena Svensson, der er juridisk konsulent i Tandlægeforeningens afdeling for ansatte tandlæger.

Ansatte tandlæger der er omfattet af funktionærloven har krav på halv løn i fire uger før og 14 uger efter fødslen. Derefter overgår tandlægerne til barselsdagpenge fra bopælskommunen, og det betyder et væsentligt fald i indtægt i resten af barselsperioden.

Med barselsordningen Barsel.dk kan klinikejere udbetale en barselsløn til den ansatte tandlæge i ni uger efter den 14. uge og få op til 159,75 kr. af timelønnen refunderet. www

På Tdlnet.dk kan du læse mere om barselsordningen Barsel.dk og se et regneeksempel på en klinikejers udgift til ni ugers barselsløn til en ansat tandlæge.

Fakta

Husk barselsydelse fra Tryghedsordningerne Klinikejere modtager refusion fra Tryghedsordningerne, når en ansat tandlæge går på barsel. Det er vigtigt, at klinikejeren selv husker at anmelde sine ansatte tandlægers barsel til Tryghedsordningerne.

Tryghedsordningerne dækker 65 % af den ansatte tandlæges sygesikringsomsætning i en periode på op til to måneder før forventet fødsel og 14 uger efter fødslen.

Kontakt Tryghedsordningerne for et økonomisk overblik over, hvilken barselsydelse du kan forvente at modtage, når din medarbejder skal på barsel.

| 402 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

kort & godt

Kvinder opererer mindre Signifikant færre kvindelige tandlæger foretog implantatbehandling. Signifikant færre kvinder foretog sinusløft. Signifikant færre kvinder udførte parodontal kirurgi. Sådan lyder nogle af konklusionerne af en schweizisk undersøgelse af, om der er kønsforskelle mht. behandlingsvalg.

Alligevel konkluderer undersøgelsen, at der faktisk ikke var forskel i behandlingsvalg. Patienterne blev

tilbudt de samme behandlinger, uanset om tandlægen var en mand eller en kvinde, det var bare generelt sådan, at mænd opererede selv, mens kvinder i højere grad henviste. Undersøgelsen er baseret på 340 spørgeskemasvar.

Zitzmann NU, Zemp E, Weiger R et al. Does a clinician’s sex influence treatment decisions? Int J Prosthodont 2011;24:507-14.

Få efteruddannelsespoint med Tandlægebladet Som noget nyt kan medlemmer af Tandlægeforeningen optjene point til den obligatoriske efteruddannelse ved at læse de videnskabelige artikler i Tandlægebladet.

Fremover vil udvalgte oversigtsartikler og originalartikler indeholde tre spørgsmål, der kan besvares på Tandlægebladets webside, Tandlaegebladet.dk.

Svarer man rigtigt på spørgsmålene, optjener man 1 point til den obligatoriske efteruddannelse.

Allerede i dette nummer af Tandlægebladet er det muligt at benytte selvtestfunktionen. Se artiklen ”Neoplasier i næse og bihuler” (s. 418), og klik derefter ind på Tandlaegebladet.dk og besvar de tre

✔ selvtest

spørgsmål. Hvis svarene er rigtige, klikker man sig videre til Tdlnet.dk. Her kan man registrere, at man har læst artiklen.

Det er hensigten, at der fremover er selvtest til mindst en artikel i hvert nummer af Tandlægebladet.

Tandlægeforeningen stiller krav til sine medlemmer om 25 timers efteruddannelse årligt.

www Tag testen på Tandlaegebladet.dk.

Det kræver dit login fra Tdlnet.dk.

Registrer efterfølgende din kursustime på Tdlnet.dk.

Der er link til registreringen direkte fra forsiden.

Influenzavaccination uden evidens Et studie, som er publiceret i Journal of Hospital Infection, har undersøgt, om sundhedsmedarbejdere har gavn af den årlige vaccination imod influenza. Det har de tilsyneladende ikke.

I hvert tilfælde finder studiet, som er et systematisk review, ikke evidens for, at vaccination signifikant reducerer incidensen af influenza og heller ikke reducerer antallet af dage med influenzasymptomer eller egentlige sygedage i den forbindelse. Til gengæld finder reviewet heller ingen alvorlige bivirkninger ved vaccination. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Reviewet konkluderer, at der er behov for flere veldesignede studier. Indtil sådanne er gennemført, anbefales det, at vaccination ikke udføres på personaleplan, men efter individuel vurdering.

Ng AN, Lai CK. Effectiveness of seasonal influenza vaccination in healthcare workers: a systematic review.

J Hosp Infect 2011;79:279-86.

| 403 |

KORT & GODT

set, hørt og læst 11.04.2012 | Videnskab.dk

Røntgenkanoner mistænkes for at give kræft Et nyt studie mistænker tandlægernes røntgenkanoner for at give tumorer i hjernen. Det amerikanske studie har undersøgt 1.433 patienter mellem 20 og 79 år med langsomtvoksende hjernetumorer og sammenlignet dem med en kontrolgruppe. Sammenligningen viste, at dobbelt så mange af de tumorbærende patienter havde været udsat for røntgenstråling under tandlægebesøg.

07.04.2012 | Berlingske

Radikale vil gøre det billigere at gå til tandlæge Velhavende skal ikke længere kunne overnatte gratis på hospitalet. Til gengæld skal det være billigere at gå til tandlægen. Det mener De Radikale og lægger dermed op til et opgør med den nuværende brugerbetaling på sundhedsområdet. Sundhedsordfører Camilla Hersom kalder det nuværende system ulogisk, uretfærdigt og mener, det har en tydelig social slagside.

07.04.2012 | Ekstra Bladet

Tandlæge fortsatte trods manglende autorisation Sundhedsstyrelsen er chokeret over, at en tandlæge er fortsat med at behandle patienter, selv om han fik frataget autorisationen i marts måned. Alligevel kan styrelsen ikke gøre yderligere. Sundhedsstyrelsens tilsynschef, Anne Mette Dons, understreger, at lovovertrædelser er politiets anliggende.

05.04.2012 | EkstraBladet.dk

Tandklinik lukket af politiet En tandklinik i Odder fik besøg af politiet, fordi tandlægen fortsatte med at praktisere trods manglende autorisation.

02.04.2012 | Nordjyske Stiftstidende

Billige priser giver tandklinik eksplosiv vækst Tandklinikken Nettotand i Aalborg har haft en eksplosiv vækst. Sidste år steg omsætningen med 26 %, og i år forventer indehaver af klinikken, Tanja Hughes, at omsætningen stiger yderligere. Opskriften på væksten er billige priser på tandbehandlinger. | 404 |

Europa skal lære af specialtandplejen i Midtjylland Specialtandplejen i Region Midtjylland kan noget, som resten af Europa kan lære af. Lederen af Specialtandplejen i Region Midtjylland var derfor inviteret til at fortælle 27 repræsentanter for europæiske sundhedsstyrelser om behandlingen af patienter med svære psykiske og fysiske handicap til en konference om offentlig tandpleje i Danmark. Et af punkterne på programmet var tandbehandling af borgere med funktionshæmning.

– Specialtandplejen i Region Midtjylland er organiseret med afdelinger på tre hospitaler og to store handicapinstitutioner, og det har vist sig at være en effektiv og faglig bæredygtig model til at imødekomme patientgruppens særlige behandlingsbehov, forklarer overtandlæge Ole Mohr Hovgaard, leder af Specialtandplejen i Region Midtjylland.

Det er bl.a. patienter med psykisk udviklingshæmning og deres behov for behandling i general anæstesi, som Ole Mohr Hovgaard henviser til. Anvendelsen af generel anæstesi er mere risikofyldt for denne patientgruppe end for andre, og fordi specialtandplejen er organiseret som en regulær hospitalsafdeling, foregår anæstesibehandlingen på et operationsafsnit med fuld medicinsk back up. Det sikrer høj patientsikkerhed.

En anden fordel ved at placere specialtandplejens klinikker på sygehusene er, ifølge Ole Mohr Hovgaard, at patienterne, som ofte lider af flere forskellige sygdomme, kan nøjes med færre besøg i sundhedsvæsenet.

– Uanset alle forholdsregler er behandling i general anæstesi en stor belastning både fysisk og psykisk for vores patienter. Når tandplejen foregår i sammenhæng med de andre behandlinger, kan vi begrænse de gener, der er ved narkosebehandling. Patienten kommer én gang, og så rykker behandlerne ind på operationsstuen én efter én. Efter tandlægen har afsluttet tandbehandlingen, er det måske mave-tarm kirurgen, der udskifter ernæringssonden i maven, hvorefter øjenlægen fx laver en undersøgelse, fortæller Ole Mohr Hovgaard.

Selvom få lande har så udbygget et offentligt tandplejesystem som det danske, gav flere af deltagerne, ifølge overtandlægen, udtryk for, at den midtjyske model kunne fungere som inspiration i deres hjemlande.

Konferencen om tandpleje i Danmark var arrangeret af Sundhedsstyrelsen i anledning af det danske EUformandskab. Aalborgs Kommunale Tandpleje deltog også med oplæg på konferencen, som blev afholdt i København. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

kort & godt

Ny tandklinik for udokumenterede migranter Siden august sidste år har udokumenterede migranter haft mulighed for at få lægehjælp på Sundhedsklinikken i København. Nu kan de ca. 1.000-5.000 mennesker, der lever i Danmark uden et lovligt ophold, også få tandbehandlinger på den københavnske klinik.

– Behovet for akut tandbehandling blandt udlændinge uden opholdstilladelse er vokset gennem det sidste årti. Tidligere har det ikke været muligt for mennesker uden cpr.nr. at modtage akut tandbehandling på de eksisterende sociale tilbud som fx Bisserne eller tandlægeskolerne, forklarer Vibeke Lenskjold, der er projektleder for Sundhedsklinikken.

Der er tre frivillige tandlæger og tre frivillig assistenter tilknyttet klinikken, og planen er, at de på skift skal behandle tre timer hver anden uge. Allerede fra åbningsdagen satte tandklinikken sit fingeraftryk på Sundhedsklinikken.

– Vi kunne mærke en klar forandring i stemningen i venteværelset den dag, klinikken åbnede. Der sad nogle store mænd med sved i håndfladerne. Men det er dejligt at se lettelsen hos folk, når de går ud af klinikken. De er dybt taknemmelige over at blive hjulpet, fortæller Vibeke Lenskjold.

I alt fem patienter blev behandlet på klinikkens første dag. De fik bl.a. ekstraheret tænder, og en enkelt patient blev sendt hjem med penicillin og besked om at komme tilbage, når betændelsen havde lagt sig.

Sundhedsklinikken har adresse nær Københavns Hovedbanegård og er et resultat af et samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp. Klinikken er baseret på private bevillinger og fondsansøgninger. www Læs mere om Sundhedsklinikken og muligheden for at støtte klinikken økonomisk på Røde Kors’ webside www.rodekors.dk/sundhedsklinik

International forskning

Hvidløg mod protesestomatitis I en ny artikel, publiceret i Gerodontology, blev ekstrakt af hvidløg afprøvet og sammenlignet med nystatin i behandling af erytematøs protesestomatitis i et randomiseret, dobbeltblindet, iransk studie. Forfatterne afprøvede de to midler på 40 forsøgspersoner med protesestomatitis.

Halvdelen af gruppen skyllede mund med et vandigt udtræk af hvidløg 40 mg/ml – den anden halvdel fik 100.000 IE/ml ikke smagskorrigeret nystatin 3 x dagligt. Behandlingen strakte sig over fire uger, hvor udstrækningen af erytem blev bedømt hver uge. Begge midler reducerede erytemudstrækningen, men nystatin havde størst klinisk effekt. Efter endt behandling rapporterede patienterne færre bivirkninger (kvalme, diarré og dårlig smag) ved hvidløgsbehandlingen og var mere tilfredse med denne behandling.

Kommentar af adjunkt Camilla Kragelund, Tandlægeskolen i København: – Overordnet skyldes protesestomatitis ustabile proteser og/eller dårlig protesehygiejne, hvor sidstnævnte oftest skyldes kombineret bakterie- og svampeinfektion.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Her er instruktion i protesehygiejne førstevalgsbehandling. Nystatin har antimykotisk effekt og kun effekt mod svampe, mens hvidløg har en antibakteriel og antimykotisk virkning. Studiet undersøgte ikke for svampeinfektion, og erytemudstrækningen var eneste objektive mål for behandlingseffekt. Den kliniske relevans af erytemreduktionen i hvidløgsgruppen og forskel i patienttilfredshed er uklar, og studiemetoderne er ikke validerede. Resultaterne bevirker ikke ændret førstevalgsbehandling eller ændring i behandling af svampeinfektion.

Bakhshi M, Taheri JB, Basir Shabestari S et al. Comparison of therapeutic effect of aqueous extract of garlic and nystatin mouthwash in denture stomatitis. Gerodontology 2011 Nov 30. doi: 10.1111/j.1741-2358.2011.00544.x

| 405 |

KORT & GODT | Boganmeldelser

Ny, flot illustreret bog om moderne præparationsprincipper

Fremragende grundbog

Juul S Epidemiologi og evidens Munksgaard 2012. 294 sider ISBN 978-8-7628-1086-0 Pris i DKK 298 inkl. moms

Milleding P Preparations for Fixed Prosthodontics Munksgaard 2012. 296 sider, ill.

ISBN 978-8-7628-1071-6 Pris i DKK 498 inkl. moms

Bogen lader fint op til det egentlige emne med korte kapitler om nomenklatur, de forskellige restaureringstyper inden for fast protetik samt planlægning. Herefter følger kapitler om præparationsprincipper og -design for plastretinerede restaureringer.

Praktisk teknik og instrumentarium samt failure-analyser bliver også gennemgået.

De følgende kapitler omhandler præparationsteknik for de traditionelle (non-bonded) restaureringer (fuldkroner, indlæg/ partielle kroner, broer), herunder Step By Stepanvisninger for præparation Efter at have læst til en metalkeramik-krone denne bog bør man – teoretisk set – kunne på en fortand og en molar. præparere til alle de Der bliver også plads til begængse former for skrivelse af mere krævende tandprotetiske kliniske tilfælde, nemlig restaureringer behandling af det slidte og det parodontalt svækkede tandsæt. Bogen afsluttes med kapitler om præparation til helkeramiske broer, æts- og ekstensionsbroer, et kapitel om provisorier, og et andet om præparationsdesign ved implantat-abutments.

Afslutningsvis gennemgås præparation til stifter og opbygninger på rodbehandlede tænder. Bogen indeholder mange fine illustrationer og farvefotos af patienttilfælde.

Forfatterens vægtning af de adhæsive teknikker bogen igennem afspejler den tendens, der ses i disse år med hensyn til valg af protetiske erstatninger. Den teoretiske baggrund samt metoder og principper for præparation og protetisk behandling generelt er i tråd med det, man anbefaler i de nordiske lande.

Bogen henvender sig primært til tandlægestuderende, men kan også varmt anbefales til tandlæger, som er urutinerede i protetisk behandling og trænger til en genopfriskning af præparationsprincipperne samt til mere erfarne klinikere, som ønsker at mestre behandling med de moderne restaureringstyper.

Efter at have læst denne bog bør man – teoretisk set – kunne præparere til alle de gængse former for tandprotetiske restaureringer. Eneste anke ved bogen er, at rækkefølgen af de forskellige emner, der gennemgås, ikke altid virker helt logisk.

»

Svend Juuls fremragende grundbog i Epidemiologi og evidens foreligger nu i 2. reviderede udgave. I forhold til førsteudgaven er den væsentligste ændring tilføjelsen af et højrelevant kapitel om sundhedsøkonomiske problemstillinger. Målgruppen for bogen er brugere af sundhedsvidenskabelige forskningsresultater, og hertil hører selvsagt vi tandlæger, som har en forpligtelse til ”kun at anbefale undersøgelser, og behandlingsformer etc., som på baggrund af videnskabelig dokumentation eller erfaring anses for at være effektive og formålstjenlige”. Vægten i bogen er lagt på, gennem aktuelle Bogen er skrevet på eksempler og kun i mindre et letforståeligt dansk, og den kan i lange omfang gennem statistiske stræk læses som en beregninger, at henlede artikel af en seriøs brugerens opmærksomhed journalist ved en på de forhold i en sundhedsseriøs avis videnskabelig artikel, der er afgørende for tolkningen af resultaterne og lødigheden af konklusionerne. Bogen giver således klinikeren de nødvendige redskaber til at omsætte forskningsresultater til evidensbaseret praksis. I modsætning til mange andre lærebøger på feltet omtaler denne bog også de kontinuerte mål for udfald, hvilket er særdeles relevant for netop odontologisk forskning, som ofte benytter sig af sådanne udfaldsmål. På Institut for Odontologi ved Aarhus Universitet indgår bogen da også i pensum for faget Epidemiologi og Biostatistik for tandlægestuderende. Selvom de fleste eksempler omhandler lægefaglige problemstillinger, er en medicinsk baggrund ingen forudsætning, da alle faglige begreber og metoder forklares udførligt. Bogen er ydermere skrevet på et letforståeligt dansk, og den kan i lange stræk læses som en artikel af en seriøs journalist ved en seriøs avis. Bogen kan derfor varmt anbefales alle med blot en smule interesse for evidensgrundlaget for klinisk odontologi.

»

Vibeke Bælum

Lars Schropp | 406 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

kort & godt

VOX POP

VOX POP

Har du smerter pga. dit arbejde?

Op mod 70 % af danske tandlæger oplever, at de har smerter i bevægeapparatet pga. deres arbejde.

Det viser en rundspørge, som Tandlægebladet omtaler på side 442. Tandlægebladet har spurgt tre tandlæger, om de har smerter pga. deres arbejde.

Bent Hansen

Valdemar Hein

Annette Hagman

Tandlæge, Roskilde

Tandlæge, København

Har du smerter pga. dit arbejde?

– Ja, og det er primært lænden, jeg har problemer med. Jeg har en sjælden gang måttet tage smertestillende medicin, men almindeligvis klarer jeg lændesmerterne med forebyggende fysioterapi ca. hver 5. uge.

Har du smerter pga. dit arbejde?

– Nej, ikke i det daglige. Det sker, at jeg får lændesmerter, hvis jeg har haft en patient, som ikke har kunnet ligge optimalt i stolen. Så kommer jeg til at sidde skævt, og det kan jeg mærke i ryggen resten af aftenen.

Har du smerter pga. dit arbejde?

– De sidste fem år har jeg ca. en gang om ugen haft smerter i lænden og højre skulder. Jeg er på det seneste begyndt at få massage hos en fysioterapeut, og det har hjulpet.

Er du opmærksom på din arbejdsstilling?

– Med alderen begynder man jo at mærke konsekvenserne af uheldige arbejdsstillinger, så jeg er blevet mere opmærksom på det end tidligere. Men i kampens hede koncentrerer jeg mig jo om at løse opgaven så godt som muligt, og så kommer jeg til at sætte mig selv til side. Også selvom jeg kender konsekvenserne.

Er du opmærksom på din arbejdsstilling?

– Jeg har meget fokus på god ergonomisk praksis. Med den nye tilbagetrækningsreform kan jeg se frem til at gå på pension som 71-årig, så jeg har 40 år tilbage på arbejdsmarkedet.

Heldigvis har jeg en chef, der sørger for, at vi får professionel ergonomisk vejledning og udstyr. Vi har haft besøg af en ergoterapeut på klinikken og har i den forbindelse anskaffet nye lupbriller med prisme i glasset.

Tandlæge, Esbjerg

Hvad gør du for at forebygge smerter?

– Ud over fysioterapi svømmer jeg tre til fem gange om ugen, for det styrker muskulaturen i ryggen og har en rigtig god forebyggende effekt.

Hvad gør du for at forebygge smerter?

– Jeg sørger for at styrke arme og rygmuskulaturen dagligt i en romaskine, som jeg har derhjemme.

» I kampens hede koncentrerer jeg mig jo om at løse opgaven så godt som muligt, og så kommer jeg til at sætte mig selv til side.

Også selvom jeg kender konsekvenserne BENT HANSEN, TANDLÆGE, ESBJERG

Er du opmærksom på din arbejdsstilling?

– Jeg tænker på min arbejdsstilling nærmest en gang i timen. Jeg sørger for at bytte side med min klinikassistent under behandlingen, og et par gange om ugen står vi op i stedet for at sidde.

Hvad gør du for at forebygge smerter?

– Jeg laver et program af øvelser, som fysioterapeuten har anbefalet.

Programmet tager et kvarter, og jeg gennemfører det seks dage om ugen.

Og så sover jeg på en god madras, der giver den rigtige støtte.

Hvad synes du?

Har du smerter pga. dit arbejde?

Afgiv din stemme på www

Tandlaegebladet.dk

| 407 |

KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Forekomst og udvikling af carieslæsioner på approksimalflader.

En radiologisk undersøgelse af en tilfældigt udvalgt, voksen dansk population Lise-Lotte Kirkevang1, Michael Væth 2 og Ann Wenzel3 Afdeling for Tandsygdomslære, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 2Afdeling for Biostatistik, Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 3Afdeling for Oral Radiologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 1

Formål At beskrive forekomst og udvikling af carieslæsioner hos en tilfældigt udvalgt, voksen dansk population samt at identificere risikofaktorer relateret til udvikling af carieslæsioner på approksimalflader.

Metode I 1997 deltog 616 tilfældigt udvalgte voksne i en radiologisk undersøgelse. I 2003 blev personerne kontaktet igen og tilbudt en ny radiologisk undersøgelse. 473 indvilligede i at deltage igen og fik foretaget endnu en radiologisk undersøgelse. Tilstedeværelse af carieslæsioner på approksimalflader blev registreret (ja/nej), endvidere blev tilstedeværelse samt type af fyldninger registreret.

Undersøgelsen fokuserede på udvikling af carieslæsioner på flader, der ikke havde caries i 1997. Potentielle risikofaktorer inkluderede information fra tre niveauer: 1) person, 2) tand og 3) flade. Der blev foretaget multi-level logistiske regressionsanalyser.

Resultater 23.701 approksimalflader indgik i analyserne. På 23.243 flader var der ikke registreret nogen carieslæsioner i 1997, på 17.007 af disse var fladerne ikke-fyldte, og 6.236 havde fyldninger. Følgende faktorer var associerede med en forøget risiko for cariesudvikling i de ikke-fyldte flader: ung alder, mange fyldninger i munden, tandnummer og nabofladens status. I relation til cariesudvikling på fyldte flader var der en forøget risiko for rygere, distalflader og nabotandens status.

Konklusion I relation til ikke-fyldte flader var der adskillige faktorer, der øgede risikoen for at udvikle caries, mens der for de fyldte flader var færre faktorer, der øgede risikoen for udvikling af caries.

Kirkevang LL, Væth M, Wenzel A. Incidence of caries lesions in approximal surfaces: a radiographic study of a general adult Danish population. Caries Res. 2011;45:538-46. Epub 2011 Oct 21.

Søger du en ny medarbejder?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

| 408 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

kort & godt

Dansk forskning internationalt

Abstract

En ny fremgangsmåde til at sammenligne de æstetiske egenskaber hos forskellige kompositsystemer Niels Østervemb, Jette Nedergaard Jørgensen og Preben Hørsted Bindslev Afdeling for Tandsygdomslære, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Formål Farvevalg ved moderne kompositte plastsystemer er enten meget enkelt med relativt få farver eller temmelig komplekst med et stort udvalg af farver. Men hvilket princip resulterer i det bedste kosmetiske resultat? I undersøgelsen sammenlignedes fire forskellige kompositte materialers æstetiske egenskaber, og systemerne evalueredes mht. deres evner til at gengive tændernes naturlige farvenuancer.

Materialer og metoder Med et til formålet specielt udviklet apparatur blev der på 17 overkæbers for- og hjørnetænder fjernet identiske rektangulære stykker tandsubstans nogenlunde som til en Klasse IV-kavitet – bare med rette vinkler. Systemet tillod således, at den præparerede tand kunne anvendes f lere gange. Følgende plastmaterialer blev brugt til at restaurere den præparerede kavitet: Filtek Supreme XT, Ceram-X Duo, Tetric EvoCeram, og Enamel Plus HRI. Der blev i alt fremstillet 68 fyldninger, idet hver tand modtog fire fyldninger, en af hvert materiale. Hver tand var således sin egen kontrol. Farvevalg og fremstilling af fyldningerne blev foretaget af samme operatør (NØ) efter fabrikanternes anvisning. Derefter blev tænderne fotograferet med standardiseret optageteknik. To tandlæger bedømte farvetilpasning ifølge et let modificeret standardiseret rating-system (EVRSAM, Extended Visual Rating Scale for Appearance Match).

Resultater Der var statistisk signifikant forskel i farvetilpasning mellem Filtek Supreme XT og Tetric Evo Ceram og mellem Enamel Plus HRI og Tetric EvoCeram. Denne forskel blev ikke vurderet at have klinisk betydning i de fleste tilfælde. Det tog længst tid at bestemme farvevalg med Filtek Supreme XT og kortest tid med Ceram-X. Studiet konkluderer: 1) at det i 91-96 % af tilfældene var muligt at fremstille klinisk acceptable fyldninger med alle de undersøgte materialer, 2) at det tog længere tid at foretage farvevalg med de ”avancerede systemer”, og 3) at det med den nyudviklede standardiserede evalueringsmetode var muligt at sammenligne forskellige kompositte systemers evne til at imitere naturlige tænder.

Konklusion Til patienter med meget høje æstetiske krav kan systemer med mange farvemuligheder anbefales. Men klinisk acceptable resultater kan i mange tilfælde opnås på kortere tid med mere simple systemer.

Østervemb N, Jørgensen JN, Hørsted-Bindslev P. A new Approach to Compare the Esthetic Properties of Different Composite Materials. J Esthet Restor Dent 2011; 23: 238-46.

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

| 409 |

Bundsolid Professionel Personlig

Vælg en bank, som forstår dig Hvorfor ikke vælge en bundsolid bank, som forstår de økonomiske muligheder eller udfordringer, du kan møde som tandlæge?

Hos Lån & Spar Bank kan vi tale om andet end renter og vilkår.

Vi står selvfølgelig klar med økonomisk rådgivning, når du har brug for det. Men vi vil ligeså gerne tale med dig om udviklingen af din praksis. Og så kan vi tilbyde dig korte beslutningsprocesser og individuelle, fleksible løsninger. Det betyder, at du får et godt overblik over, hvad der kan lade sig gøre og dermed større økonomisk frihed. Både nu og på sigt.

Er du medlem af Tandlægeforeningen, så kan du med fordel få LSB Business. Læs mere på www.lsb.dk/tandlaegeforeningen

Det begynder med et møde Ring til os på 3378 2339 og aftal et møde – så finder vi sammen ud af, hvad der skal til for at skabe et solidt økonomisk fundament for dig - både professionelt og privat.

Du kan også se mere på www.lsb.dk

Faglig leder | videnskab & klinik

Tema i øre-, næse- og halssygdomme

Vidensdeling mellem tandlæger og øre-, næse- og halslæger Christian von Buchwald, professor, overlæge, dr.med. Faglig koordinator af temaet

I

deen med nærværende tema, som bringes i Tandlægebladet nr. 6 og 7/2012, er at fokusere på det frugtbare område, der må eksistere mellem den tandlægelige viden og aktivitet og den tilsvarende lægelige repræsenteret ved øre-, næse- og halsspecialet og samarbejdende specialer. Vi har fælles arbejdsområde inden for forebyggelse, behandling og forskning af sygdomme, som involverer mundhulen. Velkendt for tandlæger og læger er, at de fleste systemiske sygdomme også manifesterer sig i mundhulen, ligesom vi dagligt erkender organets vigtighed for at sikre ernæringen. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Som beskrevet i de to numre vil fx sygdomme i mellemøret ofte være nært forbundne med sygdomme i nærliggende næseog bihuler, ligesom sygdomme i mund og svælg meget vel kan involvere hals og mellemøret og vice versa.

En platform for vidensdeling mellem den odontologiske og medicinske prægraduate uddannelse og forskning blev etableret for snart 25 år siden i forbindelse med dannelse af fælles sundhedsvidenskabelige fakulteter på landets universiteter. Dette tiltag med bilateral synliggørelse har muliggjort et forbedret samarbejde specielt blandt de studerende og de akademiske medarbejdere. Næste trin på udviklingsstigen kunne være etablering af en formaliseret kombinationsuddannelse eller en lægelig viderebygning på tandlægeuddannelsen i retning af maxillo-facial-kirurgien. Dette fælles speciale er velkendt internationalt med hovedansvarsområde inden for moderne ansigtstraumatologi.

Stor tak til redaktionen på Tandlægebladet for tilbuddet om at redigere de to temanumre omhandlende øre-, næse- og halsspecialet med mulighed for at brande os til samtlige af Tandlægeforeningens medlemmer. Yderligere viden om specialet kan opnås ved at læse den netop udgivne: ”Lærebog i ørenæse-halssygdomme og hoved-hals-kirurgi” af Therese Ovesen og Christian von Buchwald.

Samtidig håber jeg, at dette initiativ vil anspore til et endnu bedre samarbejde med det fælles mål at sikre en fortsat gunstig udvikling i den evidensbaserede forebyggelse og behandling af sygdomme involverende mund, øre, næse og hals.

| 411 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Tidlig opsporing, hurtig diagnose og behandling uden ventetid er vigtigt for prognosen ved hovedhals-kræft Karcinom i hoved-hals-regionen er en relativt sjælden form for kræft, som hvert år rammer ca. 1.300 patienter i Danmark. Medianalderen er ca. 60 år, og sygdommen er hyppigere hos mænd end kvinder. Blandt risikofaktorerne er tobaks- og alkoholforbrug, og i det seneste årti er forekomsten af humant papillomvirus relateret kræft i mund og svælg steget markant.

Symptomerne omfatter sårdannelser, smerte, blødning, rumopfyldende proces, hæshed, lymfeknudesvulst på halsen mv. Den primære behandling af hoved-hals-kræft er operation eller strålebehandling, som monoterapi eller i kombination. Tumorer i svælg og strube behandles med primær strålebehandling; tumorer i øvrige lokalisationer med primær kirurgi og evt. postoperativ strålebehandling. Tidlig opsporing, hurtig diagnose og behandling uden ventetid er vigtigt for prognosen. Det kræver et stærkt samarbejde i sundhedsvæsenet, også med tandlæger. Med pakkeforløb for kræft er der sat retningslinjer for, hvordan sådanne hurtige forløb kan opnås. I artiklen gennemgås principper og praksis for disse forløb. De foreløbige resultater tyder på, at det er muligt at reducere den samlede udrednings- og behandlingstid betydeligt.

| 412 |

Generelle udrednings- og behandlingsstrategier for hoved- og halscancer i Danmark Cai Grau, professor, overlæge, dr.med., Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital

H

oved-hals-kræft er en sjælden kræftform, som omfatter adskillige histologiske undertyper og lokalisationer i mundhule, svælg, strube, næse, bihuler, spytkirtler, skjoldbruskkirtel og halsens lymfeknuder. Udredning og behandling af hoved-hals-kræft i Danmark har gennem de seneste 30 år været organiseret på nationalt plan i den danske hoved-hals-kræftgruppe DAHANCA (Faktaboks 1). Gruppen har sikret en kontinuerlig udvikling af diagnostik og behandling baseret på resultater fra store randomiserede kliniske studier; en detaljeret klinisk forskningsdatabase, som for store tumorgruppers vedkommende kan føres tilbage til 1971 og et multidisciplinært nationalt samarbejde forankret i de onkologiske centre og de respektive specialer og udvikling af evidensbaserede retningslinjer med tilhørende kvalitetssikring (1,2).

Ætiologi og forekomst Der diagnosticeres ca. 1.300 nye tilfælde om året. De fleste er pladecelleepitelkarcinomer, og en væsentlig ætiologi er knyttet til tobaks- og alkoholmisbrug. Medianalder er 60 år. Forekomsten af humant papillomvirus (HPV)-relateret hoved-hals-kræft, som primært er lokaliseret i relation til svælgets lymfoide væv (Waldeyers svælgring), er aktuelt i voldsom stigning (3). Denne tumorform findes typisk hos yngre, og også hos ikke-rygere.

Tidlig eksponering for Epstein-Barr-virus er tæt knyttet til kræft i næsesvælget, og denne ret sjældne kræftform ses især hos en række etniske risikogrupper, herunder inuitter, asiater og personer med arabisk baggrund. Kræft i næse-bihule-systemet kan induceres af træstøv fra hårde træsorter (møbelsnedkere) (se næste artikel i dette nummer Emneord af Tandlægebladet). Thyreoideacancer kan Head and opstå på baggrund af tidligere bestråling på neck cancer; radiation therapy; halsen og i sjældnere tilfælde være arvelig (mesurgery; dullær thyreoideacancer), men i langt de fleste diagnosis; tilfælde er der ingen ætiologisk forklaring. treatment tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Udredning og behandling af hoved-hals-cancer | videnskab & klinik

Faktaboks 1 Om DAHANCA Diagnostik og behandling af hoved-hals-cancer i Danmark har siden 1976 været organiseret på nationalt plan i den danske hoved-hals-kræftgruppe DAHANCA (Danish Head and Neck Cancer Group), en permanent arbejdsgruppe under det videnskabelige selskab Dansk Selskab for Hoved- og Halsonkologi (DSHHO). DAHANCA er på nationalt plan ansvarlig for: • multidisciplinært nationalt samarbejde • kliniske undersøgelser og randomiserede studier • national behandlingsstrategi • klinisk forskningsdatabase • evidensbaserede nationale retningslinjer • kvalitetssikring af retningslinjer og behandling Læs mere på www.DAHANCA.dk

Symptomer og henvisning Symptomer på hoved-hals-kræft kan være diskrete og kan i mange tilfælde forveksles med benigne tilstande (Faktaboks 2). Mistanken om hoved-hals-kræft opstår oftest ved konsultation i almen praksis eller evt. hos tandlægen. I Danmark er der

omkring 3.500 praktiserende læger, og der påvises ca. 1.300 tilfælde af hoved-hals-kræft om året, hvilket betyder, at en praktiserende læge i gennemsnit vil se en ny patient med hoved-halskræft hvert tredje år. Hvis læge eller tandlæge finder mistanke om hoved-hals-kræft, henvises patienten umiddelbart til praktiserende speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme. Hvis speciallægen vurderer, at der er begrundet mistanke om malign lidelse, henvises patienten straks til den lokale øre-næse-hals-kirurgiske afdeling, som forestår udredning med billeddiagnostik, relevante skopier og biopsitagning. Herefter henvises patienten til et hoved-hals-onkologisk center, hvor et multidisciplinært team bestående af øre-næse-hals-kirurger, onkologer, billeddiagnostikere, patologer, plastikkirurger og hospitalstandlæger vil forestå eventuel supplerende udredning og behandling.

Et hurtigt og sufficient udrednings- og behandlingsforløb er betinget af et tæt og solidt konstrueret samarbejde imellem almen praksis, speciallægepraksis og hospitalsafdelinger. I forbindelse med Sundhedsstyrelsens pakkeforløb er der udarbejdet detaljerede beskrivelser af samarbejdet mellem sektorer og tidskrav for de tilknyttede diagnostiske procedurer (4). Regioner og de enkelte onkologiske centre har arbejdet med forløbsplaner og specifikke metoder for henvisning og udredning (5).

Mistanke om hoved-hals-cancer skal medføre ”akut” visitation fra praktiserende læge til praktiserende speciallæge i øre-næsehals-sygdomme. Hvis den praktiserende speciallæge ikke har

Faktaboks 2 Hyppigste symptomer på hoved-hals-kræft, i relation til de enkelte lokalisationer Næse-bihule-cancer • Nyopstået ensidig nasalstenose uden forklaring • Blodig sekretion fra næsen • Recidiverende blødning fra næsen uden forklaring • Synlig tumor i vestibulum nasi eller næsekavitet

Spytkirtelcancer • Nytilkommen tumor i spytkirtel • Vækst i kendt tumor i spytkirtel • Tumor i spytkirtel med påvirkning af ansigtsmimik (n. facialis)

Larynx- og hypopharynxcancer • Hæshed i mere end to uger uden forklaring eller tegn på bedring hos patient ældre end 40 år • Synkebesvær og/eller globulusfornemmelse med smerteudstråling til ørerne

Thyreoideacancer • Tumor i thyreoidea med hæshed (recurrensparese) • Hurtig vækst af knude i thyreoidea • Hård immobil knude i thyreoidea

Mundhule- og oro-pharynxcancer • Sår uden heling • Synlig eller palpabel tumor i mundhule eller svælg Naso-pharynx-cancer • Ensidig sekretorisk otitis media hos voksne uden infektiøs forklaring • Etnisk oprindelse

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Cervikale metastaser (ukendt primær) • Forstørrede lymfeknuder på hals uden infektiøs eller anden benign forklaring Det skal pointeres, at listen ikke er udtømmende, og at der kan være en række andre symptomer, som indicerer akut henvisning til speciallæge.

| 413 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

mulighed for at modtage patienten samme dag eller dagen efter, skal der henvises direkte til øre-næse-hals-kirurgisk hospitalsafdeling.

Praktiserende tandlæger kan også komme i kontakt med patienter, som frembyder faresignaler på hoved-hals-kræft og skal i lighed med praktiserende læger viderehenvise patienten til praktiserende speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme eller alternativt direkte til hospitalsafdeling.

Faktaboks 3 Stadieinddeling af hoved-hals-kræft, som beskrevet i UJCC Cancer Staging Handbook (Springer-Verlag, New York). Sygdomsstadiet klassificeres efter udbredning i hhv. primærtumor (T), regionale lymfeknuder (N) og fjernmetastaser (M).

For de fleste karcinomer i hoved-hals-regionen gælder følgende grundprincipper: • Tx: Primær tumor kan ikke bedømmes • T1: Primærtumor mindre end 2 cm • T2: Primærtumor 2-4 cm – holder sig inden for samme region • T3: Primærtumor større end 4 cm, ikke indvækst i naboorganer • T4: Tumor invaderer naboorganer, knogle mv.

For den lymfogene spredning er grundprincippet (for alle lokalisationer undtagen naso-pharynx): • Nx: Regionære lymfeknuder kan ikke vurderes • N0: Ingen regionære lymfeknudemetastaser • N1: Metastase i solitære ipsilaterale lymfeknuder, 3 cm eller mindre i største udstrækning • N2a: Metastase i solitær ipsilateral lymfeknude, > 3 cm, men højst 6 cm i største udstrækning • N2b: Metastaser i multiple ipsilaterale lymfeknuder, ingen > 6 cm i største udstrækning • N2c: Metastaser i bilaterale eller kontralaterale lymfeknuder, ingen > 6 cm i største udstrækning • N3: Metastase(r) i lymfeknude(r), > 6 cm i største udstrækning Tilstedeværelsen af fjernmetastaser til fx lunger, lever, knogler angives således: • M0: Ingen fjernmetastaser • M1: Fjernmetastaser

| 414 |

Diagnostiske undersøgelser ved begrundet mistanke Når en patient er blevet henvist til det hoved-hals-onkologiske center med begrundet mistanke om kræft i hoved-hals-området, vil han blive udredt med: • grundig øre-næse-hals-undersøgelse • relevante endoskopier • bioptering • histopatologisk undersøgelse • billeddiagnostik Ikke alle typer af hoved-hals-kræft skal undersøges på samme måde. Ofte vil der være behov for, at palpation, endoskopi og bioptering foregår i generel anæstesi, og valg af billeddiagnostisk metode (CT, UL, MR, PET) afhænger af den kliniske situation (6). I henhold til Sundhedsstyrelsens pakkeforløb skal den samlede forløbspakke for udredning til og med endelig diagnose udføres inden for maksimalt syv hverdage (4). Simple forløb, som ikke kræver generel anæstesi i den diagnostiske afklaring, kan ofte klares på kortere tid.

Alle patienter, som skal strålebehandles, skal inden behandlingsstart undersøges af tandlæge og evt. have foretaget tandsanering (7), som beskrevet nedenfor. Tidsinterval imellem tandekstraktion og opstart af strålebehandling er ca. 14 dage.

Derfor tilstræbes det, at tandundersøgelse og eventuel tandbehandling placeres så tidligt som muligt i forløbet.

Stadieinddeling Udredningsundersøgelserne bruges bl.a. til at bestemme sygdommens udbredning eller stadie. Maligne tumorer vokser og spreder sig ved lokal udvækst i nærliggende organer, ved lymfogen spredning til de regionale lymfeknuder eller hæmatogen metastasering til andre organer. Den globalt accepterede metode til beskrivelse af sygdomsgraden ved kræft er TNM-klassifikationen (Faktaboks 3). TNM-systemet bruges til at planlægge behandling og giver en rettesnor for prognosen for den enkelte patient. Samtidig er klassifikationen nødvendig for at kunne rapportere behandlingsresultater og udveksle erfaringer. Et ”p” foran klassifikationen indikerer, at stadiebestemmelsen er baseret på patologisk vurdering, fx af halsdissektionspræparat.

Behandling af hoved-hals-kræft Formålet med behandling af hoved-hals-cancer er at opnå helbredelse med minimal behandlingsmorbiditet dvs. med det bedst mulige funktionelle og kosmetiske resultat. Sygdommen er udpræget lokal-regional, og fjernmetastaser er forholdsvis sjældne. Derfor er behandlingen også rettet mod primærtumor og lymfeknuderne på halsen. De lokale behandlingsformer, strålebehandling og kirurgi, kan anvendes alene eller i kombination. Kirurgi og efterfølgende strålebehandling anvendes især ved fremskreden kræft, hvor svulsten er vokset ind i andre organer eller har spredt sig til lymfeknuder. Kemoterapi og anden medicinsk behandling anvendes primært som supplement tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Udredning og behandling af hoved-hals-cancer | videnskab & klinik

til strålebehandling eller som palliativ behandling ved recidiv eller metastasering. Valg af primær behandling foregår i et tæt multidisciplinært samarbejde vejledt af lokale og nationale referenceprogrammer (1). Valg af behandlingsform afhænger af tumors udbredning og lokalisation. Svælg- og strubekræft behandles som hovedregel primært med strålebehandling, og kirurgi anvendes ved recidiv. Mundhulecancer behandles med primær kirurgi, når tumor og evt. lymfeknudemetastaser er operable (se senere artikel i dette nummer af Tandlægebladet); strålebehandling kommer på tale ved stadium 3-4-sygdom eller primært ved inoperabel udbredelse (2). Kræft i spytkirtler og næse/bihuler behandles som regel med kirurgi og postoperativ strålebehandling.

Kirurgisk behandling omfatter operativ fjernelse af tumorvæv og evt. efterfølgende rekonstruktion af knogle og bløddele samt halsdissektion. Formålet med det kirurgiske indgreb er at fjerne alt malignt væv, helst med en margin i sundt væv på 0,51,0 cm. Frysemikroskopi kan anvendes peroperativt, hvis der er tvivl om radikaliteten. Halsdissektioner udføres hos de fleste patienter med planocellulært karcinom uanset stadie, og i alle tilfælde hvor der er primær lymfeknudemetastasering. Afhængigt af primærtumorlokalisation foretages selektiv halsdissektion af relevante regioner, oftest level 2, 3, og 4. Med sentinel node-teknik kan man hos udvalgte lymfeknudenegative patienter undgå halsdissektion, såfremt der ikke findes spredning til skildvagtslymfeknuden (sentinel node). Rekonstruktion af bløddele, knogle og oral rehabilitering foregår i et tæt samarbejde mellem hoved-hals-kirurger, plastikkirurger og hospitalstandlæger.

Omkring 80 % af alle nydiagnosticerede patienter med karcinom i hoved-hals-regionen får strålebehandling, de fleste som led i den initiale behandling. Primær strålebehandling alene foretrækkes som nævnt ovenfor i de tilfælde, hvor en radikal kirurgisk behandling vil medføre betydelige funktionelle eller kosmetiske gener for patienten. Det gælder således de fleste tumorer i svælg og strube. Strålebehandling gives i mange små fraktioner (typisk 33-34 behandlinger), fordi man derved opnår den bedste terapeutiske ratio (8,9). Evnen til at reparere stråleskader efter små stråledoser er nemlig bedre i normalvæv end i kræftsvulster. Strålebehandlingens effekt kan øges med nimorazol, en såkaldt hypoksisk strålesensitizer, som skal indtages 90 min før hver strålebehandling (10). Adjuverende strålebehandling gives efter operation for at mindske risiko for lokalt eller regionalt recidiv. Palliativ strålebehandling anvendes som smertestillende, vækstreducerende og livsforlængende behandling ved intraktabel tumor, recidiv eller dissemineret sygdom. Ved palliativ strålebehandling anvendes færre fraktioner, oftest mellem 4 og 15.

Anvendelse af kemoterapi øger effekten af strålebehandling ved en række cancerformer såsom livmoderhalskræft, lungekræft og hoved-hals-kræft. Ved hoved-hals-cancer er det vist i flere metaanalyser, at cisplatin givet samtidig med strålebehandling giver forbedret overlevelse, primært fordi den tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

lokale tumorkontrol øges og Klinisk i mindre omfang på grund af relevans reduceret fjernmetastasering (11). Kombinationsbehandling øger bivirkningerne og Tidlig opsporing, hurtig diagmedfører dårligere gennemnose og behandling uden førlighed af behandlingen. ventetid er vigtigt for prognoResultater fra metaanalysersen ved hoved-hals-kræft, ne tyder også på, at de intensom hvert år rammer ca. sive regimer er bedst egnet til 1.300 patienter i Danmark. yngre personer i god almenFor at forbedre prognosen tilstand. I Danmark anvendes kræver det et stærkt samarcisplatin 40 mg/m² ugentligt bejde i sundhedsvæsenet, samtidig med strålebehandogså med hospitalstandlingen. læger. Med pakkeforløb for Planocellulære hovedkræft er der sat retningslinjer hals-karcinomer udtrykker for, hvordan sådanne hurtige i høj grad den epidermale forløb kan opnås. De foreløvækstfaktorreceptor EGFr. bige resultater tyder på, at Eksperimentelle og kliniske det er muligt at reducere den studier har vist, at man kan samlede udrednings- og beforbedre effekten af strålehandlingstid betydeligt. behand-ling ved at hæmme Symptomer på hoved-halsdenne receptor med fx mokræft omfatter bl.a. sårdannoklonalt antistof. Det første nelser, smerte, blødning, præparat med signifikant rumopfyldende proces, hæseffekt i et randomiseret stuhed og lymfeknudesvulst på die er det kimæriske antistof halsen. Tumorer i svælg og cetuximab rettet mod EGFstrube behandles med prireceptoren. Kombinationen mær strålebehandling; tuaf stråleterapi og ugentlig morer i øvrige lokalisationer behandling med cetuximab med primær kirurgi og evt. medførte bedre tumorkontrol postoperativ strålebehandog overlevelse sammenlignet ling. med strålebehandling alene (12). Bivirkningerne ved EGFr-hæmning er forbigående udslæt.

Bivirkninger ved strålebehandling omfatter akutte, reversible komplikationer og mere kroniske, irreversible sequelae (13). Bivirkningerne medfører, at der ofte er behov for massiv understøttende behandling, hudpleje, væsketerapi, smertebehandling eller anlæggelse af trakeostomi, gastrostomi- eller nasogastrisk sonde. Mukositis og hudreaktioner opstår gradvis efter 2-3 ugers strålebehandling, og topper 1-2 uger efter behandlingsafslutning. Mundtørhed opstår efter ganske få behandlinger. Tilstanden kan lindres med kunstigt spyt, hyppig mundskylning med ikke-sukkerholdige væsker (te, danskvand) og optimal mundhygiejne. Smerter, dysfagi og vægttab er ledsagesymptomer til de akutte bivirkninger. Fibrose af underhud, muskulatur og andre bløddele i det bestrålede område kan udvikles måneder til år efter afsluttet behandling. I udtalte tilfælde kan fibrose medføre trismus, fiksering af tungen samt | 415 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

generel nedsat bevægelighed af svælgets og strubens bløddele.

Af speciel interesse for tandlæger skal fremhæves caries, marginal parodontitis og osteoradionekrose. Caries og marginal parodontitis, som ofte ses efter strålebehandling hos patienter med egne tænder, skyldes nedsat spytproduktion og forringet mundhygiejne samt strålepåvirkning af slimhinder og hårde tandvæv. Odontologisk udredning og instruktion inden behandlingsstart, efterfulgt af hyppige tandlægekontroller efter behandling anbefales derfor (se nedenfor). Osteoradionekrose defineres som mere end tre måneder varende ulceration af mucosa med blotlæggelse af nekrotisk knogle. Mandiblen er den hyppigste lokalisation. Osteoradionekrose precipiteres ofte af mekanisk traume og kan debutere flere år efter strålebehandlingen. Hyppigheden anslås til under 5 %. Tilstanden er ofte langvarig og smertefuld. I en del tilfælde kan manglende opheling nød-vendiggøre resektion af de afficerede knogledele, evt. forudgået af hyperbar iltbehandling. Det er af stor betydning, at patienten før strålebehandlingens start gennemgår grundig odontologisk vurdering og får foretaget ekstraktion af tænder, der ikke kan reddes ved konserverende behandling.

Udredning og behandling uden unødig ventetid I perioden frem til 2007 observeredes en betydelig øget ventetid på behandling (14). Hoved-hals-kræft er en af de kræftformer, hvor betydningen af hurtig diagnose og behandling er bedst undersøgt. En række studier har vist, at tumorerne vokser i ventetiden på behandling (15). I 2008 publiceredes en fælles analyse af alle tilgængelige kliniske data vedrørende betydningen af ventetid på strålebehandling for prognosen ved bl.a. hoved-halskræft (16). Denne metaanalyse udgør det hidtil bedste statistiske grundlag for at udtale sig om problemets størrelse. Ifølge metaanalysen medfører ventetid på strålebehandling en gennemsnitlig forøget relativ risiko for at dø på 1,16 (16 %) pr. måned, med et sikkerhedsinterval på 1,02-1,32, hvilket reflekterer usikkerheden i de foreliggende data. Pr. uge er den øgede relative risiko altså omkring 4 %. Det var data af denne type, som i 2007 medførte, at ”kræftbehandling uden ventetid” blev indført som generelt princip i Danmark. Patienter og personale er glade for de accelererede forløb (17), og foreløbige studier tyder på, at det er muligt at forkorte ventetid (18). På landsplan er der observeret en signifikant forkortelse af de samlede forløb (Fig. 1). Det er endnu for tidligt at se en evt. effekt på overlevelse af disse accelererede forløb.

Odontologisk undersøgelse, fokussanering og oral rehabilitering Inden strålebehandling skal der laves en præirradiatorisk odontologisk undersøgelse og evt. behandling, som beskrevet i retningslinjerne fra DAHANCA (7). Formålet er primært at fjerne aktuelle eller potentielle infektionsfoci relateret til tænder og kæber, som kunne kræve behandling under eller efter strålebehandlingen, men også at fjerne andre, ikke bevaringsværdige tænder i det bestrålede område. Fokussanering af tænder i regioner, som vil blive omfattet af strålebehandling over 45 Gy, omfatter tænder med profund caries og pulpakomplikation, | 416 |

løsnede tænder, tænder med omfattende parodontalt fæstetab, evt. furkaturinvolvering, delvist retinerede tænder med pericoronitis, ikke rodbehandlede tænder med apikal opklaring, rodbehandlede tænder med større apikal opklaring eller cyste og efterladte rødder med forbindelse til mundhulen. Tænder i strålefeltet, der ikke har eller ikke skønnes at ville få en funktion, skal fjernes. Underkæbens molarregion indebærer en særlig risiko for helingskomplikationer ved ekstraktion efter strålebehandling. Det er vigtigt at huske, at patienter, som har fået fjernet tænder som led i fokussanering før strålebehandling, er berettiget til tandprotetisk rehabilitering som led i den samlede behandling. Den odontologiske indsats vil være bestemt af, i hvilket omfang de tandbærende dele af kæberne er omfattet af strålefeltet, og radikaliteten af sanering vælges på baggrund af tandsættets prognose. Ekstraktionsalveoler bør hele i minimum 12-14 dage, inden strålebehandlingen påbegyndes. Der er evidens for, at fluor (fluortandpasta eller på skinne) under strålebehandlingen forebygger demineralisering.

Ved tandproblemer efter strålebehandling bør den behandlende hospitalstandlæge ubetinget kende til strålefeltets afgrænsning og den samlede dosis i de tandbærende områder,

Udredning og behandling

Fig. 1. Udrednings- og behandlingstider i Danmark 1992, 2002 og 2010 Histogrammerne viser den mediantid for udredning, dvs. fra første kontakt til endelig diagnose (blå) og behandling, dvs. fra endelig diagnose til første behandlingsdag (rød). Data er indsamlede på alle landets hoved-hals-onkologiske centre og omfatter både kirurgi og strålebehandling. Efter indførelse af pakkeforløb faldt den mediane tid for det samlede forløb fra 65 kalenderdage i 2002 til 40 kalenderdage i 2010 (Grau C et al. 2011, upublicerede data).

Fig. 1. Waiting times for diagnosis and treatment of head and neck cancer in Denmark 1992, 2002 and 2010. Histograms showing the median time for diagnosis (time from first contact to final diagnosis; blue) and treatment (time from diagnosis to start of treatment; red). After accelerated clinical pathways were introduced in 2008, the median waiting times decreased significantly, from median 65 calen-dar days in 2002 to 40 calendar days in 2010. Data collected from all Danish head and neck oncology centres (Grau C et al. 2011, unpublished).

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Udredning og behandling af hoved-hals-cancer | videnskab & klinik

da der er risiko for bl.a. osteoradionekrose efter operative indgreb i underkæben. Ved kompliceret caries eller pulpitis især i underkæbemolarer kan ekskavering eller fjernelse af krone og rodbehandling være et alternativ til ekstraktion. Ekstraktion af tænder i maksimalt strålebelastede regioner skal foregå i hospitalsregi, og helingen bør kontrolleres, til den er afsluttet.

almen tilstand og histologisk differentiering vigtige uafhængige prognostiske parametre. Patienter med HPV-inducerede tumorer har en signifikant bedre prognose.

Opfølgning og kontrol Efter afslutning af den kurative behandling følges patienten ambulant med 3-6 måneders intervaller i fem år. Formålet med efterkontrollen er, ud over recidivopsporing, at diagnosticere, registrere og rådgive om behandlingsrelateret morbiditet (19).

Der udføres klinisk og endoskopisk undersøgelse, samt evt. relevante billeddiagnostiske undersøgelser. Ved mistanke om recidiv foretages bioptering og yderligere undersøgelser. Patienter, som er helbredt for hoved-hals-cancer, har høj risiko for at få en ny primær cancer på grund af de tilgrundliggende ætiologiske faktorer (tobak og alkohol). Efter 10 år vil 30 % af de helbredte patienter have fået en ny primær cancer; risikoen er ret konstant ca. 3 % pr. år. Risikoen kan nedsættes ved tobaksophør, og rådgivning om dette er derfor en vigtig og integreret del af patientvejledningen hos disse patienter.

General strategies for diagnosis and treatment of head and neck cancer in Denmark Carcinoma of head and neck region is a relatively rare form of cancer that annually affects about 1300 patients in Denmark.

The median age is 60 years and the disease is more common in men than women. Among the risk factors are tobacco and alcohol consumption, as well as Human Papilloma Virus. In the past decade, the prevalence of HPV-related cancer of the mouth and throat increased significantly. Symptoms include ulceration, pain, bleeding, tumour, hoarseness, lymphadenopathy in the neck, etc. In 2008, accelerated clinical pathways were introduced for this condition. The primary treatment of head and neck cancer is surgery or radiation therapy, as monotherapy or in combination. Tumours of the pharynx and larynx are generally treated with primary radiotherapy, tumours in other localisations are managed with primary surgery, with postoperative radiotherapy if indicated.

Early detection, prompt diagnosis and treatment without delay are important for prognosis. This requires a close collaboration between the medical and dental teams. This paper reviews the principles and practices for the diagnosis and treatment of head and neck cancer in such accelerated clinical pathways. Preliminary results suggest that it is possible to reduce the overall time from first contact with health care system to start of treatment.

Prognostiske faktorer og behandlingsresultater Primær strålebehandling resulterer i tumorkontrol hos ca. 60 % af patienterne, men prognosen er afhængig af primære tumors lokalisation, histologi og udbredning. Således er femårs sygdomsfri overlevelsesrate > 90 % for stadium 1 stemmebåndscancer, men < 30 % for stadium 4 hypopharynxcancer.

Derudover er fx tobaksrygning, hæmoglobinkoncentration,

Abstract (English)

Litteratur 1. DAHANCA.dk – The Danish Head and Neck Cancer Group. (Set 2012 januar). Tilgængelig fra: URL: http://www.dahanca.dk.

2. Bilde A, von Buchwald C, Johansen J et al. The Danish national guidelines for treatment of oral squamous cell carcinoma. Acta Oncol 2006;45:294-9.

3. Lassen P. The role of Human papillomavirus in head and neck cancer and the impact on radiotherapy outcome. Radiother Oncol 2010;95:371-80.

4. Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for hoved og halskræft 2009. (Set 2012 januar). Tilgænge-lig fra: URL: http://www.sst.dk/Udgivelser/2009/Pakkeforloeb%20 for%20hoved-%20og%20halskraeft.aspx 5. Toustrup K, Lambertsen K, Ulhøi BP et al. Accelererede udredningsog behandlingsforløb for patienter med hoved-hals-kræft. Ugeskr Læger 2010;172:279-84.

6. Norling R, Grau C, Nielsen MB et al.

N-staging of oral cavity squamous cell carcinomas with radiological

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

imaging —A questionnaire survey in the Nordic countries. Acta Oncol 2011. In press.

7. Hillerup S. Præ-irradiatorisk odontologisk undersøgelse og fokussanering. In: DAHANCA. DK – DANISH HEAD AND NECK CANCER GROUP. Nationale retningslinjer for udredning, behandling, rehabilitering og kontrolforløb for patienter med pharynx- og larynx-cancer i Danmark.

Tilgængelig fra: URL: http:// www.dahanca.dk/get_media_file. php?mediaid=269, 22-5.

8. Overgaard J, Hansen HS, Specht L et al. Five compared with six fractions per week of con-ventional radiotherapy of squamous-cell carcinoma of head and neck: DAHANCA 6 and 7 randomised controlled trial. Lancet 2001;362:933-40.

9. Bourhis J, Overgaard J, Audry H et al. Hyperfractionated or accelerated radiotherapy in head and neck cancer: a meta-analysis.

Lancet 2006;368:843-54.

10. Overgaard J. Hypoxic modification of radiotherapy in squamous

cell carcinoma of the head and neck – a systematic review and meta-analysis. Radiother Oncol 2011;100:22-32.

11. Pignon JP, le Maître A, Maillard E et al. Meta-analysis of chemotherapy in head and neck cancer (MACH-NC): an update on 93 randomised trials and 17,346 patients.

Radiother On-col 2009;92:4-14.

12. Bonner JA, Harari PM, Giralt J et al. Radiotherapy plus cetuximab for locoregionally ad-vanced head and neck cancer: 5-year survival data from a phase 3 randomised trial, and re-lation between cetuximab-induced rash and survival.

Lancet Oncol 2010;11:21-8.

13. Andreassen CN, Lindegaard JC, Grau C. Bivirkninger ved strålebehandling for hoved-halscancer. Månedsskr Prak Lægegern 2006;84:553-60.

14. Primdahl H, Nielsen AL, Larsen S et al. Changes from 1992 to 2002 in the pretreatment de-lay for patients with squamous cell carcinoma of larynx or pharynx: a Danish nationwide survey

from DAHANCA. Acta Oncol 2006;45:156-61.

15. Jensen AR, Nellemann HM, Overgaard J. Tumor progression in waiting time for radiothera-py in head and neck cancer. Radiother Oncol 2007;84:5-10.

16. Chen Z, King W, Pearcey R et al.

The relationship between waiting time for radiotherapy and clinical outcomes: a systematic review of the literature. Radiother Oncol 2008;87:3-16.

17. Junge AG, Risør MB, Toustrup K et al. Head and neck cancer patients' experiences with ac-celerated diagnostic and treatment program.

Ugeskr Læger 2010;172:274-8.

18. Toustrup K, Lambertsen K, BirkeSørensen H et al. Reduction in waiting time for diagnosis and treatment of head and neck cancer – a fast track study. Acta Oncol 2011;50:636-41.

19. Grau C, Specht LK, Hansen HS et al.

Centralized follow-up of patients treated for head and neck cancer.

Ugeskr Læger 1997;159:1104-8.

| 417 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Symptomer på neoplasier må opdages, inden det er for sent Neoplasier, abnorm ny cellevækst i næse og bihuler er sjældent forekommende. Der findes flere histologiske typer, hvoraf de hyppigste benigne tumorer er osteomer og sinonasale papillomer, og de hyppigste maligne tumorer er planocellulære karcinomer og adenokarcinomer. Symptomerne initialt er ofte banale såsom nasalstenose, næseflåd og/eller trykken, hvorfor de ofte negligeres. Dette medfører, at sygdommen på diagnosetidspunktet ofte er fremadskreden. Behandlingen er derfor udfordrende tillige grundet den nære relation til hjerne og øjne og er ofte multidisciplinær. Nyere behandlingsmetoder i form af funktionel endoskopisk sinuskirurgi (FESS-functional endoscopic sinus surgery) med computervejledning (CAS – computer assisted surgery) erstatter i stigende grad tidligere eksterne adgange.

Neoplasier i næse og bihuler Anders Bilde, klinisk lektor, afdelingslæge, ph.d., Øre-næse-halskirurgisk klinik, Rigshospitalet Irene Wessel, klinisk lektor, afdelingslæge, ph.d., Øre-næse-halskirurgisk klinik, Rigshospitalet Christian von Buchwald, professor, overlæge, dr.med., Øre-næse-halskirurgisk klinik, Rigshospitalet

N

æsen er den første del af luftvejene og har som funktion at opvarme, fugte og rense indåndingsluften. Det er også her, at duftstoffer ved vejrtrækning føres forbi det olfaktoriske epitel, der udgør lugtesansen. Selve næsekaviteten underinddeles i septum, bund, lateral væg og vestibulum.

Bihulernes funktion er uafklaret, men menes at have betydning for at mindske kraniets vægt, isolerende evne og give resonans ved tale. Bihulerne underinddeles i sinus maxillaris, etmoidalis, frontalis og sphenoidalis.

Den hyppigste tumor i næsen er polypper, som er udposninger af slimhinden. Årsagen er ukendt, men skyldes formentlig inflammation i slimhinden, jævnfør artiklen om inflammatoriske og infektiøse tilstande i næse-bihuler.

Neoplasier, abnorm ny cellevækst, i næse og bihuler er relativt sjældent forekommende. Osteomer er den hyppigst forekommende benigne neoplasi efterfulgt af sinonasale papillomer, mens de maligne neoplasier omfatter flere histologiske undertyper, hvor de hyppigst forekommende er planocellulære karcinomer samt adenokarcinomer.

Osteomer Osteomer forekommer med en incidens på op til 3 % på koronale CT-scanninger foretaget hos patienter med sinonasale symptomer (1). De forekommer hyppigst hos mænd i 50-60-årsalderen. Det er en langsomt voksende tumor og er hyppigst lokaliseret svarende til sinus frontalis, sinus maxillaris og sinus etmoidalis, men sjældent i sinus sphenoidalis (1-3). Osteomer er ofte symptomløse og findes som tilfældige fund ved scanninger. Alt efter lokalisation kan et osteom medføre kompression af ostier til bihulerne eller displacere orbita. De diagnosticeres ved brug af CT-scanning og behandles kun i de tilfælde, hvor de er symptomgivende, ellers anEmneord befales ”wait and scan” (4,5). osteoma; papilloma, inverted; nose neoplasms; paranasal sinus neoplasms

| 418 |

Sinonasale papillomer Sinonasale papillomer er benigne epiteliale neoplasier, som består af veldifferentieret cytandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Neoplasier i næse og bihuler | videnskab & klinik

linderepitel eller respirationsvejsepitel med en variabel grad af planocellulær differentiering. Overordnet er de kendetegnet ved 1) deres ekspansive vækst, 2) deres destruktive og knogleremodelleringskapacitet samt 3) tilbøjelighed til malign transformation (planocellulært karcinom) i op til 15 % af tilfældene.

De inddeles i tre histologiske typer: 1) inverte papillomer, 2) exofytiske papillomer og 3) cylinderepitelpapillomer (6,7).

Incidens Der diagnosticeres ca. 40-50 tilfælde om året i Danmark.

Den typiske patient er omkring 50 år med overvægt af mænd (mand:kvinde-ratio på 3:1) (8,9).

sinuskirurgi (FESS – functional endoscopic sinus surgery) eller computervejledt endoskopisk kirurgi (CAS – computer assisted surgery) med eller uden ”powered instrumentation”, hvor den kirurgiske adgang er via orificium nasi. Ved CAS-FESS udføres operationerne ved hjælp af tredimensionelle røntgenbilleder (CT eller MR) på en computerskærm på operationsstuen. Under operationen kan kirurgen se det aktuelle operationsfelt synkront med scanningsbillederne i de tre snitplaner enten på computerskærmen eller gennem et operationsmikroskop (Fig. 1).

CASS FESS-opstilling

Ætiologi Der synes tilsyneladende ikke at være en sammenhæng mellem det inverte papillom og tilstedeværelsen af human papillomvirus (HPV), idet denne kun er påvist i et mindretal. Derimod synes der at være en kausal sammenhæng mellem det eksofytiske papillom og HPV-typerne 6 og 11. Årsagen til de non-HPVinducerede papillomer kendes ikke (10).

Symptomatologi Progredierende nasalstenose er grundet den ekspansive vækst et af de første symptomer. Nasalstenosen er oftest ensidig, idet 90 % af tumorerne er lokaliseret unilateralt modsat nasal polypose, som oftest er dobbeltsidig. Som følge af den ekspansive vækst kan der forekomme uspecifikke symptomer som epistaxis, anosmi foruden trykken for bihulerne (11).

Diagnostik Det makroskopiske udseende af de inverte og cylinderepiteliale papillomer kan umiddelbart ikke skelnes fra nasal polypose, mens det eksofytiske papillom har udseende som morbær med grålig evt. rødlig ujævn overflade. Den endelige diagnose stilles derfor alene ved biopsi og histologisk undersøgelse (6).

Selvom der i forbindelse med sinonasale papillomer findes klassiske radiologiske fund, er der ingen radiologiske fund, som er patognomoniske (12). CT- og MR-scanning bruges derfor primært diagnostisk med henblik på at fastslå udbredelsen.

Ved CT-scanning er det dog ofte muligt at identificere knogleremodellering, mens det ved MR-scanning er muligt at skelne sinonasale papillomer fra fx retineret mucus. I modsætning til maligne tumorer ses der ved papillomer ingen indvækst i eller gennem periorbita eller dura (13).

Behandling Behandlingen af sinonasale papillomer er kirurgisk. Formålet er at opnå radikal resektion, idet recidivfrekvensen er høj formentlig på grund af inkomplet resektion (14). Traditionelt har den kirurgiske adgang været ekstern ved brug af eksempelvis Luc-Caldwell, lateral rhinotomy foruden ”midfacial degloving” (9). Men nationalt som internationalt er den adgang blevet erstattet af endoskopisk kirurgi i form af funktionel endoskopisk tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Fig. 1. CAS FESS-operationsopstilling.

Fig. 1. Surgery setting for CAS FESS.

På scanningsbillederne angiver en markør, der er placeret på det benyttede kirurgiske instrument, den nøjagtige lokalisering. Formålet er at foretage en radikal resektion med minimal behandlingsmorbiditet. Efterfølgende er en grundig histologisk undersøgelse af det fjernede væv vigtig for at udelukke tilstedeværelsen af planocellulært karcinom, som vil have indflydelse på den efterfølgende behandling (15-17). På grund af risikoen for malign transformation følges patienterne med regelmæssige kontroller på landets øre-, næse- og halskirurgiske afdelinger med tilknytning til de hoved-hals-onkologiske centre i op til fem år.

Sinonasal cancer Sinonasale cancere er sjældne tumorer, som overordnet set udgør 3-5 % af alle hoved- og halstumorer (18,19). Der findes mange histologiske typer, som inddeles i henhold til WHOklassifikationen (20). Den hyppigste maligne epiteliale tumor i sinonasalregionen er planocellulært karcinom (55 %) efterfulgt af adenokarcinom (28 %), spytkirtelkarcinom (adenocystisk karcinom, 5 %) og udifferentierede karcinomer (5 %).

Endvidere kan nævnes neuroendokrine tumorer (esthesioneuroblastoma), som histologisk kan være vanskeligt at skelne fra de øvrige karcinomer, foruden andre sjældne tumorer såsom | 419 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

maligne lymfomer og melanomer (Tabel 1) (21). Den hyppigste lokalisation for sinonasale cancere er næsekaviteten efterfulgt af kæbehulen.

Incidens I 2009 blev der i Danmark registreret 45 tilfælde af kræft i næse og bihuler hos mænd og 38 tilfælde hos kvinder, i alt 83 i Danmark. Den typiske patient er omkring 50-60 år (22).

Histologi Planocellulært karcinom (55 %) Adenokarcinom (29 %) Adeno-cystisk karcinom (5 %) Udifferentieret karcinom (5 %) Transitiocellulært karcinom (2 %) Neuro-endokrint karcinom (2 %)

Ætiologi Sinonasal cancer er ofte arbejdsbetinget, således kan der hos op til 39 % mænd og op til 11 % kvinder findes arbejdsbetinget eksposition for karcinogene stoffer (23). En høj risiko for udvikling af specielt adenokarcinomer er associeret med beskæftigelse i job, som relaterer sig til forarbejdning af hårdt træ (eksempelvis mahogni), og ses derfor typisk hos møbelsnedkere (24,25).

Som for de øvrige hoved- og halscancere er rygning også en risikofaktor ved de sinonasale planocellulære karcinomer (23).

Symptomatologi Sinonasal cancer præsenterer sig ofte sent, idet de initiale symptomer ofte er banale såsom nasalstenose, næseflåd og/eller trykken, hvorfor de ofte negligeres af såvel patienten som den praktiserende læge. Af samme grund præsenterer tumorerne sig i op til 70 % af tilfældene på diagnosetidspunktet i et fremskredent tumorstadie (Fig. 2 og 3) (21). Derfor skal ensidige nasale gener, som ikke responderer på medicinsk behandling, henvises til speciallæge til nærmere udredning.

Andre karcinomer (2 %) Tabel 1. De hyppigst forekommende histologiske typer af sinonasal cancer (21).

Table 1. The most frequent histological types of sino-nasal cancer (21).

Sinonasal cancer

Fig. 2. Sinonasal cancer, som vokser ud af vestibulum nasi.

Udredning og behandling I 2007 blev der ved Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi (DSHHO) udarbejdet nationale retningslinjer for udredning, behandling og rehabilitering for karcinom i næse og bihuler, som efterfølgende er implementeret på samtlige af landets CT-scanning

Fig. 3. CT-scanning af bihuler hos samme patient (Fig. 2) viser udbredning af tumoren.

Fig. 2. Sinonasal cancer growing from the nasal vestibule.

Fig. 3. CT scan of the paranasal sinuses in the same patient (Fig. 2) showing the extension of the tumour.

| 420 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Neoplasier i næse og bihuler | videnskab & klinik

hoved-hals-onkologiske centre, hvor behandlingen foregår som led i et multidisciplinært team.

Når patienter med begrundet mistanke om sinonasal cancer (Tabel 2) henvises til hoved-hals-onkologiske centre, sker udredning og behandling i henhold hertil.

Symptomatologi Nyopstået ensidig nasalstenose uden forklaring Blodig sekretion fra næsen Recidiverende blødning fra næsen uden forklaring Synlig tumor i vestibulum nasi eller næsekavitet Tabel 2. Symptomer ved begrundet mistanke om sinonasal cancer.

Table 2. Sinonasal symptoms suspicious for cancer.

Ud over almindelig klinisk øre-, næse- og halsundersøgelse inklusive otoneurologisk undersøgelse undersøges næsekavitet og bihuler endoskopisk med om muligt biopsitagning til histologisk undersøgelse. Dernæst suppleres der med CT- og MR-scanning med henblik på at fastslå udbredelse og indvækst i omkringliggende strukturer samt mulig metastasering til halsens lymfeknuder. Ved indvækst i omkringliggende strukturer skal patienten ligeledes undersøges ved øjenkirurg og neurokirurg. For sinonasal cancer generelt findes i ca. 10 % af tilfældene lymfeknudemetastaser og oftest ved avanceret primær cancer (26,27). Der findes kun enkelte studier omhandlende brugen af 18F-FDG PET/CT, og på denne baggrund anbefales det kun at bruge denne type af scanning i udredningen, når der er usikkerhed ved tolkningen af MR- og/eller CT-scanning.

(Karcinom i næse og bihuler. Nationale retningslinjer for udredning og behandling og rehabilitering, DSHHO 2007).

Operation anbefales som primær behandling af sinonasal cancer. Formålet med operationen er at fjerne tumor radikalt.

Endoskopisk resektion kan anvendes i de tilfælde, hvor tumor i henhold til objektiv undersøgelse inklusive billeddiagnostik skønnes at kunne opereres radikalt. Traditionelt har den kirurgiske adgang som ved inverte papillomer været ekstern, men er i stigende grad blevet erstattet af endoskopisk kirurgi (FESS), idet det er blevet alment accepteret, at det ved endoskopisk kirurgi tillige er muligt at opnå radikal resektion, selvom der er tale om stykvis resektion (”piece meal”), så længe der er tale om en komplet resektion bekræftet ved brug af multiple frysebiopsier taget fra resektionsrandene. Dette i modsætning til ekstern adgang, hvor der sigtes mod at foretage en fjernelse af tumor en bloc. Grundet den tætte anatomiske relation til basis cranii, hjerne, orbita og a. carotis anbefales brug af computervejledt kirurgi ved tumorer, der involverer strukturer tæt på disse.

Indledningsvis brug af ”shaverresektion” af den del af tumor, som opfylder næsekaviteten, muliggør et overblik over tumors tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

tilhæftning, hvorefter der Klinisk kan foretages radikal resekrelevans tion inkluderende underliggende knogle eller periorbita.

Den kirurgiske behandling Neoplasier (dvs. abnorm ny foregår ofte som led i et cellevækst) i næse og bihumultidisciplinært team ofte ler er en sjælden sygdom. involverende neurokirurger, Symptomerne er ofte baidet behandlingen, særligt nale og uspecifikke såsom ved fremadskredne cancere, nasalstenose, næseflåd og/ foregår som et kombineret eller trykken, og derfor negkraniofacialt indgreb. Grunligeres de ofte, hvilket kan det den lave forekomst af medføre, at sygdommen på lymfeknudemetastaser forediagnosetidspunktet ofte er tages der ikke rutinemæssigt fremadskreden.

Forskellen elektiv behandling af halsens på neoplasier og polypperne lymfeknuder. er, at neoplasier ofte er enDefekter opstået efter kisidige, mens polypperne er rurgisk fjernelse af tumor dobbeltsidige. Når en patient søges lukket ved kirurgisk har symptomerne nyopstået rekonstruktion. Dette gælder ensidig stoppet næse, tilbasåvel defekter opstået melgevendende næseblødninger lem basis cranii og næsekavieller har en synlig tumor i næteten/bihulerne som defekter seborene, skal neoplasi misopstået mellem mundhulen tænkes, og tandlægen må og næsekaviteten/bihulerne. derfor henvise patienten med Der anvendes frie transplandet samme til en øre-, næsetater, frie mikrovaskulære og halsspecialist. transplantater eller stilkede muskelfascietransplantater.

Rekonstruktionen er først endelig efter dental rehabilitering, som planlægges forud for det kirurgiske indgreb med vurdering af behovet for indsættelse af dentale implantater til forankring af den protetiske erstatning samt klargøring af denne. Såfremt ansigtet ikke er muligt at rekonstruere kirurgisk, tilbydes ekstraoral protese.

Postoperativ strålebehandling anbefales ved manglende radikalitet samt ved fremadskredet stadie uanset radikalitet.

Kemoterapi anbefales udelukkende før og evt. under strålebehandlingen af udifferentierede karcinomer. For øvrige histologiske typer anbefales kemoterapi ikke.

Prognose I den seneste opgørelse over sinonasal karcinom i Danmark i perioden 1995 til 2004 er den totale femårs overlevelse og den cancerspecifikke femårs overlevelse for gruppen af patienter med sinonasal karcinom uanset histologisk type 55 % henholdsvis 66 %. Dette er en signifikant forbedring i forhold til en tidligere opgørelse for perioden 1982-1991, hvor den totale femårs overlevelse og den cancerspecifikke femårs overlevelse var 34 % henholdsvis 42 % . Selvom årsagen til denne forbedring er uafklaret, kunne det tilskrives en forbedring af den lokoregionale kontrol af sygdommen. Dette kan muligvis tilskrives | 421 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

en forbedret radiologisk diagnostik og ikke mindst forbedret initial kirurgisk behandling med introduktion af nye endoskopiske teknikker og dannelsen af ”skull base teams”. Tumorstadie som lokalisation er fortsat de prognostisk mest betydende faktorer (21,28).

Abstract (English) Neoplasia in the nose and paranasal sinuses Neoplasia, abnormal proliferation of cells, in the nose and paranasal sinuses is rare. There are several histological types, the most frequent benign tumours being osteomas and sinonasal papillomas and the most frequent malignant tumours being squamous cell carcinomas and adenocarcinomas. The initial symptoms are often vague, i.e. nasal blockage, nasal discharge and/or facial pressure, and are often neglected by the patient. Thus, the tumour is often presented at a late stage. Treatment is challenging because of the close relation to the brain and eyes and is often multidisciplinary. Newer treatment modalities such as functional endoscopic sinus surgery (FESS – Functional Endoscopic Sinus Surgery) with computer guidance (CAS – computer assisted surgery) are increasingly replacing former external approaches.

Litteratur 1. Earwaker J. Paranasal sinus osteomas: a review of 46 cases. Skeletal Radiol 1993; 22: 417-23.

2. Gay Escoda C, Bescos Atín MS. (Osteomas of the paranasal sinuses).

Av Odontoestomatol 1990; 6: 58790, 592-4, 596-8.

3. Nii Y, Mori S, Nakagawa H et al.

(Osteoma of the sphenoid sinus – report of two cases). No Shinkei Geka 1986; 14: 1499-503.

4. Eller R, Sillers M. Common fibroosseous lesions of the paranasal sinuses. Otolaryngol Clin North Am 2006: 39: 585-600.

5. Schick B, Steigerwald C, el Rahman, el Tahan A et al. The role of endonasal surgery in the management of frontoethmoidal osteomas. Rhinology 2001; 39: 66-70.

6. Batsakis JG. Tumours of the head and neck. 2nd ed. Baltimore: Williams & Wilkins, 1979.

7. von Buchwald C, Lindeberg H, Pedersen BL et al. Human papilloma virus and p53 expression in carcinomas associated with sinonasal papillomas: a Danish Epidemiological study 1980-1998.

Laryngoscope 2001; 111: 1104-10.

8. von Buchwald C, Franzmann MB, Tos M. Sinonasal papillomas: a report of 82 cases in Copenhagen County, including a longitudinal epidemiological and clinical study.

Laryngoscope 1995; 105: 72-9.

9. Lawson W, Kaufman MR, Biller HF. Treatment outcomes in the management of inverted papilloma: an analysis of 160 cases.

Laryngoscope 2003; 113: 1548-56.

10. von Buchwald C, Franzmann MB, Jacobsen GK et al. Human papillomavirus (HPV) in sinonasal papillomas: a study of 78 cases using in situ hybridization and polymerase chain reaction. Laryngoscope 1995; 105: 66-71.

11. Eggers G, Mühling J, Hassfeld S. Inverted papilloma of paranasal sinuses. J Craniomaxillofac Surg 2007; 35: 21-9.

12. Momose KJ, Weber AL, Goodman M et al. Radiological aspects of inverted papilloma. Radiology 1980; 134: 73-9.

13. Melroy CT, Senior BA. Benign sinonasal neoplasms: a focus on inverting papilloma. Otolaryngol Clin North Am 2006; 39: 601-17.

14. von Buchwald C, Bradley PJ. Risks of malignancy in inverted papilloma of the nose and paranasal sinuses. Curr Opin Otolaryngol Head Neck Surg 2007; 15: 95-8.

15. Wormald PJ, Ooi E, van Hasselt CA et al. Endoscopic removal of sinonasal inverted papilloma including endoscopic medial maxillectomy.

Laryngoscope 2003; 113: 867-73.

16. von Buchwald C, Larsen AS. Endoscopic surgery of inverted

papillomas under image guidance – a prospective study of 42 consecutive cases at a Danish university clinic. Otolaryngol Head Neck Surg 2005; 132: 602-7.

17. Tomenzoli D, Castelnuovo P, Pagella F et al. Different endoscopic surgical strategies in the management of inverted papilloma of the sinonasal tract: experience with 47 patients. Laryngoscope 2004; 114: 193-200.

18. Le QT, Fu KK, Kaplan M et al. Treatment of maxillary sinus carcinoma: a comparison of the 1997 and 1977 American Joint Committee on cancer staging systems. Cancer 1999; 86: 1700-11.

19. Tiwari R, Hardillo JA, Mehta D et al. Squamous cell carcinoma of maxillary sinus. Head Neck 2000; 22: 164-9.

20. Barnes L, WORLD HEALTH ORGANIZATION, INTERNATIONAL AGENCY FOR RESEARCH ON CANCER. Pathology and genetics of head and neck tumours. Lyon: IARC Press; 2005.

21. Thorup C, Sebbesen L, Danø H et al. Carcinoma of the nasal cavity and paranasal sinuses in Denmark 1995-2004. Acta Oncol 2010; 49: 389-94.

22. Engholm G, Ferlay J, Christensen N et al. NORDCAN – a Nordic tool for cancer information, planning,

quality control and research. Acta Oncol 2010; 49: 725-36.

23. ‘t Mannetje A, Kogevinas M, Luce D et al. Sinonasal cancer, occupation, and tobacco smoking in European women and men. Am J Ind Med 1999; 36: 101-7.

24. Demers PA, Kogevinas M, Boffetta P et al. Wood dust and sino-nasal cancer: pooled reanalysis of twelve case-control studies. Am J Ind Med 1995; 28: 151-66.

25. Gordon I, Boffetta P, Demers PA. A case study comparing a metaanalysis and a pooled analysis of studies of sinonasal cancer among wood workers. Epidemiology 1998; 9: 518-24.

26. Kim GE, Chung EJ, Lim JJ et al.

Clinical significance of neck node metastasis in squamous cell carcinoma of the maxillary antrum. Am J Otolaryngol 1999; 20: 383-90.

27. Dulguerov P, Allal AS. Nasal and paranasal sinus carcinoma: how can we continue to make progress?

Curr Opin Otolaryngol Head Neck Surg 2006; 14: 67-72.

28. Grau C, Buchwald C. (New computer based therapeutic possibilities in head and neck cancer. IMRT and CAS. The Danish Society of Head and Neck Oncology). Ugeskr Laeger 2002; 164: 1659.

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

| 422 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Neoplasier i næse og bihuler | videnskab & klinik

Selvtest

✔ selvtest

I forbindelse med den obligatoriske efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf op til tre af svarene kan være korrekte. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Hvordan gør jeg?

Gå ind på Tandlægebladets hjemmeside: www.tandlaegebladet.dk; klik på det aktuelle nummer af Tandlægebladet, og klik på linket i boksen til højre på siden. For at tage testen kræver det, at du logger dig ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikker. Selvtesten kan gentages, såfremt den ikke blev bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk, eller gå ind på Efteruddannelsens sider og vælg menupunktet Kurser/Mine kurser.

Vi er din driftsikkerhed Hos Dent Support er vi specialister i salg, service og reparation af udstyr samt klinikindretning.

Vi tror på langsigtede kunderelationer, og vi ved, at faglighed, professionalisme og et højt serviceniveau er vejen til succes – for både vores virksomhed og for vore mange trofaste kunder over hele landet.

Hvis du vil vide mere om, hvad vi kan gøre for din klinik, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Driller udstyret

eller er det tid til service?

Kontakt vores serviceafdeling på:

64 41 00 14 ( åbent alle hverdage fra 7.00-16.30 )

Selvtest for artiklen: Neoplasier i næse og bihuler.

Tandlægebladet 2012;116 (6):418-422.

Spørgsmål 1. Den hyppigste neoplasi i næse og bihuler er: Svar A. Polypper Svar B. Osteomer Svar C. Papillomer Spørgsmål 2. Hvorledes stilles diagnosen ved sino-nasale papillomer?

Svar A. Alene på det makroskopiske udseende Svar B. Alene ved biopsi og histologisk undersøgelse Svar C. Alene ved CT- og/MR-scanning

Vi dækker hele Danmark Tre afdelinger, ét nummer: Kontakt os på telefon 64410014 Telefon er åben alle hverdage 7.00-16.30

Spørgsmål 3. Symptomerne ved sino-nasal cancer præsenterer sig ofte sent. Hvilket symptom skal man være opmærksom på?

Dent Support a/s Svar A. Ensidig nasalstenose Svar B. Blodig sekretion fra næsen Svar C. Recidiverende blødning fra næsen uden forklaring tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Mandal Allé 12 B . DK-5500 Middelfart +45 64410014 . info@dentsupport.dk www.dentsupport.dk

| 423 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Patienter med en spytkirteltumor skal henvises til udredning og behandling Spytkirteltumorer er den mest heterogene gruppe af tumorer udgående fra noget sted i kroppen. Der diagnosticeres ca. 400 nye tilfælde om året i Danmark.

De hyppigste benigne spytkirteltumorer er pleomorft adenom og cystadenolymfom. Det pleomorfe adenom kan med tiden transformere malignt. Det er vigtigt, at alle patienter med en spytkirteltumor henvises til videre udredning og behandling, som i langt de fleste tilfælde vil være kirurgi og ved malignitet i nogle tilfælde også adjuverende strålebehandling.

De maligne spytkirteltumorer kan underinddeles i 24 forskellige histologiske undertyper.

Prognosen er generelt god, men der er en tendens til sene recidiver, og patienterne bør derfor følges i mindst fem år efter den primære behandling.

Spytkirteltumorer Kristine Bjørndal, afdelingslæge, ph.d.-studerende, Øre-næse-halskirurgisk afdeling F, Odense Universitetshospital Christian Godballe, overlæge, ph.d., Øre-næse-hals-kirurgisk afdeling F, Odense Universitetshospital

S

pytkirtlerne består af tre store, parrede organer: glandula parotis, glandula submandibularis og glandula sublingualis samt af et stort antal små spytkirtler distribueret overalt i mundhulen og de øvre luftveje. De er mest talrige på overgangen mellem den hårde og den bløde gane.

Den funktionelle enhed i en spytkirtel er den sekretoriske acinus, som kan være serøs, mukøs eller blandet. Hertil hører et gangsystem med stadigt større gange, der til sidst samler sig i udførselsgangen.

Spytkirteltumorer er den mest heterogene gruppe af tumorer udgående fra noget væv i kroppen (1). Nogle af tumorerne er overordentlig sjældne med kun få rapporterede tilfælde på verdensplan (2). De kan derfor udgøre en stor udfordring for både patologer og klinikere.

Incidensen af tumorer i de store spytkirtler estimeres i Danmark til 7,3 pr. år pr. 100.000 indbyggere (3). Hertil skal lægges et mindre antal fra de små spytkirtler, hvorfor det anslås, at der i Danmark diagnosticeres ca. 400 nye spytkirteltumorer om året. Den største forekomst findes fra 40-80-års-alderen, og kønsfordelingen er overordnet lige (3).

Generelt kan spytkirtelneoplasier opdeles i benigne epiteliale tumorer, maligne epiteliale tumorer, bløddelstumorer (primært vaskulære tumorer og sarkomer), hæmatolymfoide tumorer (lymfomer) og sekundære tumorer (metastaser). Denne oversigtsartikel omhandler de benigne og maligne epiteliale tumorer.

Benigne epiteliale tumorer Langt de fleste spytkirteltumorer er benigne og findes i glandula parotis. De væsentligste typer er pleomorft adenom og cystadenolymfom (Warthins tumor), som udgør henholdsvis 60 og 34 % af de benigne tumorer (3). Andre mere sjældne typer er onkocytom, myoepiteliom og clear-cell tumor.

De benigne spytkirteltumorer vokser som regel langsomt.

Ved lokalisation i de store spytkirtler er symptomerne oftest kun af kosmetisk karakter. Ved hurtig vækst og/eller nervepåvirkning – oftest n. facialis – må malignitet Emneord absolut mistænkes, og patienten skal udredes Salivary glands; i henhold til dette på en øre-, næse- og halsafneoplasms; deling (”pakkeforløb for hoved-hals-kræft”, se cancer; evt. mere på sundhedsstyrelsens hjemmeside: survival; prognosis www.sst.dk). Ved udgangspunkt fra slimhin| 424 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Spytkirteltumorer | videnskab & klinik

Stort pleomorft adenom i det parafaryngeale rum

Diagnostikken består i finnålsaspiration (FNA) og billeddiagnostik med ultralydsscanning – eventuelt suppleret med MR- eller CT-scanning. Finnålsbiopsi er generelt en hurtig, nem, billig og næsten komplikationsfri procedure, der udgør et værdifuldt diagnostisk redskab i udredningen af spytkirteltumorer (4). Kirurgisk biopsi er kontraindiceret grundet risiko for udsæd og skade på n. facialis.

Faktaboks 1 Kirurgisk biopsi af spytkirteltumorer er kontraindiceret grundet risiko for udsæd fra tumor og nerveskade.

Slimhinden over tumor kan være intakt.

Fig. 1. Parafaryngealt pleomorft adenom.

Fig. 1. Parapharyngeal pleomorphic acenoma.

Frilagte grene fra n. facialis

Benigne spytkirteltumorer behandles kirurgisk. Sidder tumor i glandula parotis, udføres partiel parotidektomi – oftest en såkaldt superficiel parotidektomi, hvor tumor sammen med tilstødende del af det normale spytkirtelvæv fjernes in toto. Ved dette indgreb udføres frilægning af n. facialis (Fig. 2) under anvendelse af nervemonitorering. Sidder tumor i glandula submandibularis eller glandula sublingualis, udføres kirurgisk ekstirpation af hele kirtlen med tumor. Igen skal der tages hensyn til de omkringliggende nerver – specielt ramus marginalis n. facialis og n. lingualis. For det pleomorfe adenom er det vigtigt, at man så vidt muligt har en bræmme af normalt væv omkring tumors pseudokapsel i forbindelse med operationen, da man herved reducerer risikoen for at efterlade perifert eksofytisk voksende tumorvæv – ”satelitter”.

Faktaboks 2 Spytkirteltumorer med hurtig vækst og/eller nerveinvolvering er tegn på malignitet, hvorfor patienten umiddelbart skal henvises til udredning og behandling (”pakkeforløb for hoved-halskræft”).

Fig. 2. Frilagt n. facialis.

Fig. 2. Dissected facial nerve.

dernes små spytkirtler skyldes symptomerne i de benigne tilfælde som regel et tiltagende tumorvolumen med påvirkning af protese eller talens artikulation. Tumorer fra den dybe parotislap kan vokse ind i svælget og medføre snøvl og synkebesvær (Fig. 1). tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Det pleomorfe adenom kan med tiden transformere malignt (carcinom ex pleomorft adenom). Det anslås, at 20 % bliver maligne efter 25 år. Derfor anbefales kirurgi generelt til denne gruppe. Warthins tumor transformerer ikke malignt, men vil som regel fortsætte med at vokse – og jo større tumor bliver, desto vanskeligere bliver kirurgien, hvorved risikoen for skade på n. facialis øges. Kirurgi anbefales således også til disse patienter, ligesom det også er tilfældet for de mere sjældne benigne typer.

| 425 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Hvis den benigne spytkireltumor er lokaliseret til spatium parapharyngeale, er den kirurgiske behandling oftest mere omfattende. Igennem mange år har man i den etablerede litteratur anbefalet, at disse tumorer altid fjernes ved en ekstern adgang fra halsen. Nyere studier viser imidlertid, at en transoral-/palatinal adgang med fordel kan anvendes til mindre tumorer, som har deres væsentligste komponent ind mod svælget (5).

Parotidektomi kan medføre midlertidig eller permanent skade på en eller flere grene fra n. facialis. Årsagen kan være træk, varmepåvirkning eller overskæring. Ifølge litteraturen forekommer der hos patienter med benigne tumorer midlertidig skade på n. facialis eller en gren herfra hos ca. 26 % og permanent hos ca. 2 % (6). Parotidektomi kan også medføre skade på n. auricularis magnus med deraf følgende an- eller hypæstesi i den nederste del af auriklen og huden under øret (ca. 30 % af patienterne) (6). Mange patienter har en lettere grad af det såkaldte Freys syndrom (ca. 12 %), som forklares ved, at parasympatiske sekretoriske fibre vokser sammen med kutane nerver i helingsfasen (6). Dette resulterer i rødme og sved i og lige under operationsområdet. Nogle patienter har så svære gener, at behandling er nødvendig. I dag bruges oftest botulinuminjektioner.

Faktaboks 3 Nationale retningslinjer for udredning og behandling af spytkirtelkræft i Danmark kan findes på Dansk Hoved-Hals Cancergruppes hjemmeside www.dahanca.dk

Maligne epiteliale tumorer Spytkirtelkarcinomer er en relativt sjælden sygdomsgruppe.

Ifølge en nylig dansk national opgørelse i regi af Dansk Hoved-Hals Cancergruppe (DAHANCA) er incidensen i Danmark 1,2/100.000/år med gennemsnitlig 62 nye tilfælde årligt i perioden 2000-2005 (7). Dette materiale bygger på en gennemgang af tre nationale registre: Cancerregistret, Patobanken og Landspatientregistret. Ifølge NORDCAN-projektet, som hører under Sammenslutningen af Nordiske Cancerregistre (ANCR), var der i perioden 2005 til 2009 i gennemsnit 51 nye tilfælde årligt foreneligt med en incidens på 0,9/100.000/år (8), hvilket indikerer en underrapportering til de enkelte registre.

I 1972 blev den første WHO-klassifikation af spytkirtelkarcinomer publiceret, og den beskrev seks forskellige histologiske subtyper og en residual kategori af adenokarcinomer NOS (not otherwise specified) (9). Siden er kendskabet til disse karcinomer øget, og i takt hermed er klassifikationen blevet mere detaljeret. Den anden WHO-klassifikation af Seifert et al. (10) blev publiceret i 1991, og den beskriver 17 forskellige histologiske subtyper. I 2005 udkom den nyeste klassifikation (2) med 24 | 426 |

subtyper, der har vidt forskellige potentialer, hvad angår malignitet og prognose. For at opnå ny viden om epidemiologi, histopatologi og prognose for denne sjældne og meget heterogene sygdomsenhed er det derfor nødvendigt at indsamle data over en lang årrække. Dette er formentlig årsagen til, at der kun findes retrospektive undersøgelser på området. Ætiologien er ukendt. I visse endemiske områder (Asien og blandt grønlandske inuitter) er der en stærk association mellem Epstein-Barr virus og lymfoepitelialt karcinom (udifferentieret karcinom) (11,12), men denne subtype ses kun meget sjældent eller aldrig i mundhulen.

Faktaboks 4 De fleste tumorer i glandula parotis er benigne (ca. 90 %) Risikoen for, at en spytkirteltumor er malign, øges for mindre spytkirtler, således er risikoen for malignitet 50 % i de små spytkirtler (3).

Kønsfordelingen er lige, og medianalderen er 62 år, men den spænder vidt fra otte til 102 år (7). Fordelingen af primærtumors lokalisation fremgår af Tabel 1. Ca. halvdelen af alle spytkirtelkarcinomer opstår i glandula parotis, men det er værd at bemærke, at ca. 1/3 opstår i de små spytkirtler, hvor ganen er langt den hyppigste lokalisation. 28 % findes i mundhulen. Det er derfor ikke overraskende, at man i samme patientmateriale har fundet, at 7 % af alle spytkirtelkarcinomer primært opdages af en tandlæge.

De fleste patienter debuterer med en hævelse i en af de store spytkirtler, 20 % med en tumor i mundhulen. Slimhinden over tumor kan meget vel være intakt i modsætning til de planocellulære cavum oris-cancere. Kun 18 % af patienterne har smerter på diagnosetidspunktet (13). Ved mistanke om en spytkirteltumor (benign eller malign) skal patienten henvises til øre-næse-hals-læge, som ved mistanke om kræft vil sikre videre henvisning i henhold til kræftpakkeforløb, hvor den fornødne udredning og behandling iværksættes.

Det hyppigste spytkirtelkarcinom i Danmark er det adenoidcystiske karcinom, som udgør ca. 25 % (7,14,15), og som opstår i både store og små spytkirtler. Det kaldes også for ”the slow killer” og kategoriseres som højmalignt, fordi det vokser langs med nerverne og har tendens til sene recidiver – ofte til lungerne. Den næsthyppigste subtype er det mukoepidermoide karcinom, som også kan være lokaliseret til mundhulen. Dette karcinom kan være både lav- og højmalignt. Også adenokarcinomet NOS (not otherwise specified) samt acinic cell karcinomet, der er en lavmalign tumor, findes i mundhulen. Carcinoma ex pleomorft adenom opstår som nævnt i et godartet adenom tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Spytkirteltumorer | videnskab & klinik

og kan derfor have været til stede i mange år, før det begynder at vokse. Tilstedeværelsen af en tumor, som patienten fortæller har været der i flere år, er derfor ikke en garanti for godartethed. Patienter med et carcinoma ex pleomorft adenom har en median latenstid (tid fra første symptom til diagnose) på 19 måneder, og 37 % har en latenstid på over fem år (7) . I forhold til spytkirtelkarcinomer i mundhulen er det meget vigtigt at nævne polymorf low-grade adenokarcinom (PLGA). Det er en lavmalign tumor med prædilektion for ganen. 90 % opstår i mundhulen, og af dem sidder 80 % i ganen. Dobbelt så mange kvinder som mænd får PLGA (7).

Spytkirtelkarcinomer kan stadieinddeles i henhold til International Union Against Cancer (UICC 2002)-klassifikationen (16). Denne stadieinddeling bygger på primærtumors størrelse og udbredning, tilstedeværelsen af eventuelle lymfeknudemetastaser (på halsen) og fjernmetastaser (oftest til lunger, knogler, lever og hjerne). Stadie 1 har den mindste sygdomsudbredning, mens stadie 4 har den største sygdomsudbredning, og dette korrelerer til prognosen. De fleste patienter (36 %) er i stadie 1 på diagnosetidspunktet, mens 29 % er i stadie 4 (13).

18 % af patienterne har på diagnosetidspunktet lymfeknudemetastaser på halsen, og 4 % har fjernmetastaser.

Kirurgi er førstevalgsbehandling. Strålebehandling kan bruges som adjuverende behandlingsmodalitet i tilfælde med tætte eller involverede operationsmarginer, perineural eller vaskulær invasion af tumor, regionale metastaser eller højmalign histologi. Strålebehandling alene benyttes til inoperable patienter eller patienter, som ikke ønsker kirurgi. Strålebehandling alene kan også benyttes som palliativ behandling. Der er på verdensplan ikke konsensus om den kirurgiske behandling af lymfeknuderne på halsen.

Der er en tendens til, at patienter i lavere sygdomsstadier kun behandles med kirurgi, mens patienter i højere sygdomsstadier Overlevelseskurver for patienter med spytkirtelcancer (13)

Fig. 3. Overlevelseskurver. DSS = sygdomsspecifik overlevelse, RFS = recidivfri overlevelse, CS = generel overlevelse.

Fig. 3. Survival plots. DSS= Disease specific survival, RFS= Recurrence free survival, CS= Crude survival.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

får kombinationsbehandling Klinisk med kirurgi og strålebehandrelevans ling. Kemoterapi har ikke den store plads i behandlingen af Tandlæger og læger kan spytkirtelcancer, men i fremdiagnosticere spytkirteltumotiden håber man at udvikle rer, da disse tumorer findes i kendskabet til sygdommens både de store spytkirtler og i patogenese så meget, at tarde små spytkirtler, der i stort geteret behandling kan blive antal er lokaliseret under slimen mulighed. hinden i mundhule og svælg.

Omkring 40 % af patienFår tandlægen eller lægen terne oplever recidiv af sygmistanke om, at patienten dommen efter den primære har en spytkirteltumor, skal behandling (13,17-19). Recihan henvise patienten til vidiver kan forekomme over 20 dere udredning og behandår efter den primære behandling. Behandlingen vil i de ling (20). fleste tilfælde være kirurgi, Generelt går det patienterne og er tumor ondartet, vil adgodt. Fig. 3 viser Kaplan-Meier juverende strålebehandling i overlevelseskurver for et dansk nogle tilfælde komme på tale. materiale på 871 patienter med Prognosen for patienter med en median followuptid på 78 spytkirtelcancer er forholdsvis måneder (strækker sig fra 0 til god.

20 år) (13). Der er en generel I Danmark bliver der påvist overlevelse (crude survival, ca. 400 spytkirteltumorer CS) på 66 %, 51 % og 42 % årligt, og andelen af maligne efter henholdsvis fem, 10 og tumorer udgør 10-15 %.

15 år. Den sygdomsspecifikke overlevelse (disease specific survival, DSS) er 76 %, 69 % og 66 % efter fem, 10 og 15 år, mens den recidivfrie overlevelse (recurrence free survival, RFS) er 64 %, 58 % og 55 % efter fem, 10 og 15 år. Sammenlignes tallene med rapporter fra andre steder i verden, klarer danske patienter sig godt (14,15,19,21-25).

Yngre patienter klarer sig generelt bedre end ældre. Måske fordi man her kan antage en mere aggressiv behandlingsstrategi, men selvfølgelig også på grund af denne faktors generelle effekt på mortalitet (13-15,26). Der er ikke forskel på overlevelsen hos mænd og kvinder (13,17,19). Heller ikke lokalisationen af primærtumor har nogen betydning for overlevelsen, idet der ikke er signifikant forskel på overlevelsen blandt patienter med spytkirtelcancer i de store og de små spytkirtler. Der er en generel latenstid hos danske patienter på otte måneder, fra patienten oplever det første symptom, til diagnosen bliver fastslået (13). Dette har vist sig at influere på prognosen, idet statistikken overraskende viser, at patienter med en latenstid over otte måneder har en bedre overlevelse end de patienter, der diagnosticeres hurtigere. Forklaringen er sandsynligvis, at patienter med en langsomt voksende lavmalign tumor accepterer at have en hævelse i længere tid, før de søger læge, end patienter med en mere aggressiv og hurtigt voksende højmalign tumor. Det er således korrelationen til tumorbiologiske forhold, som for| 427 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

mentlig forklarer fænomenet. Observationen skal ikke tolkes således, at det er fordelagtigt for en patient at afvente diagnose og behandling, idet det for patienter med spytkirtelcancer – som for andre patienter med hoved-hals-cancer – sandsynligvis gælder, at hurtig diagnose og behandling har en gunstig prognostisk effekt. To tidligere studier viser omvendt, at den diagnostiske latenstid ikke influerer på overlevelsen (18,19).

Stadie har stor betydning for prognosen, idet patienter i stadie 1 og 2 klarer sig signifikant bedre end patienter i stadie 3 og 4. Patienter i stadie 3 og 4 har en over fire gange så stor risiko for at dø af sygdommen i forhold til patienter, der på diagnosetidspunktet er i stadie 1 eller 2 (13). Også tumorindvækst i nerver og kar indebærer en dårligere prognose for patienten.

Spytkirtelcancer kan, som tidligere beskrevet, inddeles i højog lavmaligne i henhold til de nationale retningslinjer fra Dansk Hoved-Hals Cancergruppe (DAHANCA) (27). Patienter med en højmalign tumor, fx adenoidcystisk karcinom, har en signifikant dårligere prognose end patienter med en lavmalign tumor som fx polymorf low-grade adenokarcinom (13).

Viden om disse prognostiske faktorer kan hjælpe klinikere til at give patienterne den rigtige, optimale behandling.

Konklusion Spytkirteltumorer er en relativt sjælden og meget heterogen gruppe af neoplasier. Ved fund af en tumor – også i mundhulen – skal patienten henvises til en speciallæge i øre-næse-halssygdomme med henblik på videre udredning. Dette uanset om genesen formodes at være benign eller malign, idet en benign tumor kan transformere til malign fænotype med tiden. Der kan meget vel være normal, intakt slimhinde over en malign spytkirteltumor. Uanset om en tumor er benign eller malign, er behandlingen kirurgisk. Ved malignitet eventuelt også adjuverende strålebehandling. Prognosen for patienter med spytkirtelcancer er god. Der er en generel overlevelse på 66 % og 51 % efter henholdsvis fem og 10 år, mens den sygdomsspecifikke overlevelse er 76 % og 69 % efter fem og 10 år. Der er dog en tendens til sene recidiver. Disse kan ses over 20 år efter afslutning af den primære behandling. Faktorer som høj alder, kort latenstid, højt stadie (3+4), tætte eller involverede marginer efter kirurgi, invasion i kar og højmalign histologisk subtype er alle uafhængige prognostiske faktorer med negativ betydning for prognosen.

Litteratur

1. Fox RI. Sjögren’s syndrome. Lancet 2005; 366: 321-31.

2. Manthorpe R, Oxholm P, Prause JU et al. The Copenhagen criteria for Sjögren’s syndrome. Scand J Rheumatol 1986; 61: 19-21.

3. Grassi W, De Angelis R, Lamanna G et al. The clinical features of rheumatoid arthritis. Eur J Radiol 1998; 27 (Suppl 1): S18-24.

4. Vitali C, Bombardieri S, Jonsson

| 428 |

R et al. European Study Group on Classification Criteria for Sjögren’s syndrome. Classification criteria for Sjögren’s syndrome: a revised version of the European criteria proposed by the American-European Consensus Group. Ann Rheum Dis 2002; 61: 554-8.

5. Greenspan JS, Daniels TE, Talal N et al. The histopathology of Sjögren’s syndrome in labial sali-

Lokalisation af primærtumor Lokalisation

Antal (%)

Glandula parotis

500 (52,5)

Glandula submandibularis

116 (12,2) 15 (1,6)

Glandula sublingualis

318 (33,4) 22 44 28 27 130 20 18 23 5 1

Små spytkirtler • Læbe • Kindslimhinde • Tunge • Mundbund • Gane • Bihuler • Næse • Pharynx • Larynx • Andre*

3 (0,3)

Ukendt primærtumor *Ektopisk spytkirtelvæv i skjoldbruskkirtlen.

Tabel 1. Primærtumors lokalisation (7).

Table 1. Primary tumour location (7).

Abstract (English) Salivary neoplasms The most heterogeneous group of tumours of any tissue in the body are those of the salivary glands. There are 400 new cases in Denmark each year.

Pleomorphic adenoma and cystadenolymphoma are the most common benign salivary gland tumours. The pleomorphic adenoma has a risk of malignant transformation. All patients with a salivary gland tumour must be referred for further diagnostics and treatment. The treatment of choice is surgery and in cases of malignancy sometimes also adjuvant radiotherapy.

There are 24 different histological subtypes of salivary gland carcinomas. Generally, the prognosis is good, but there is a tendency for late recurrence, and the follow-up period should be a minimum of five years.

vary gland biopsies. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1974; 37: 217-29.

6. Daniels TE. Labial salivary gland biopsy in Sjögren’s syndrome. Assessment and a diagnostic criterion in 362 suspected cases. Arthritis Rheum 1984; 27: 147-56.

7. Daniels TE, Whitcher JP. Association of patterns of labial salivary gland inflammation with keratoconjunctivitis sicca. Analysis of 618

patients with suspected Sjögrens syndrom. Arthritis Rheum 1994; 37: 869-77.

8. Pedersen AM, Nauntofte B. Primary Sjögren’s syndrome: oral aspects on pathogenesis, diagnostic criteria, clinical features and approaches for therapy. Expert Opin Pharmacother 2001; 2: 1415-36.

9. Jonsson R, Kroneld U, Bäckman K et al. Progression of sialadenitis in

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Spytkirteltumorer | videnskab & klinik

Sjögren’s syndrome. Br J Rheumatol 1993; 32: 578-81.

10. Andoh Y, Shimura S, Sawai T et al.

Morphometric analysis of airways in Sjögren’s syndrome. Am Rev Respir Dis 1993; 148: 1358-62.

11. Humphreys-Beher MG, Brayer J, Yamachika S et al. An alternative perspective to the immune response in autoimmune exocrinopathy: induction of functional quiescence rather than destructive autoaggression. Scand J Immunol 1999; 49: 7-10.

12. Pedersen AM, Dissing S, Fahrenkrug J et al. Innervation pattern and Ca2+ signalling in labial salivary glands of healthy individuals and patients with primary Sjögren’s syndrome (pSS). J Oral Pathol Med 2000; 29: 97-109.

13. Bacman S, Sterin-Borda L, Camusso JJ et al. Circulating antibodies against rat parotid gland M3 muscarinic receptors in primary Sjögren’s syndrome. Clin Exp Immunol 1996; 104: 454-9.

14. Robinson CP, Brayer J, Yamachika S et al. Transfer of human serum IgG to nonobese diabetic Igμnull mice reveals a role for autoantibodies in the loss of secretory function of exocrine tissues in Sjögren’s syndrome. Proc Natl Acad Sci USA 1998; 95: 7538-43.

15. Tengnér P, Halse AK, Haga HJ et al.

Detection of anti-Ro/SSA and antiLa/SSB autoantibody-producing cells in salivary glands from patients with Sjögren’s syndrome.

Arthritis Rheum 1998; 41: 223848.

16. Speight PM, Kaul A, Melsom RD. Measurement of whole unstimulated salivary flow in the diagnosis of Sjögren’s syndrome. Ann Rheum Dis 1992; 51: 499-502.

17. Pedersen AM, Reibel J, Nauntofte B. Primary Sjögren’s syndrome (pSS): subjective symptoms and salivary findings. J Oral Pathol Med 1999; 28: 303-11.

18. Vitali C, Bombardieri S, Moutsopoulos HM et al. Assessment of the

European classification criteria for Sjögren’s syndrome in a series of clinically defined cases: results of a prospective multicentre study.

The European Study Group on Diagnostic Criteria for Sjögren’s syndrome. Ann Rheum Dis 1996; 55: 116-21.

19. Singer NG, Tomanova-Soltys I, Lowe R. Sjögren’s syndrome in childhood. Curr Rheumatol Rep 2008; 10: 147-55.

20. Kalk WW, Vissink A, Stegenga B et al. Sialometry and sialochemistry: a non-invasive approach for diagnosing Sjögren’s syndrome. Ann Rheum Dis 2002; 61: 137-44.

21. Pedersen AM, Bardow A, Nauntofte B. Salivary changes and dental caries as potential oral markers of autoimmune salivary gland dysfunction in primary Sjögren’s syndrome.

BMC Clin Pathol 2005; 1:4.

22. Pedersen AM, Reibel J, Nordgarden H et al: Primary Sjögren’s syndrome: salivary gland function and clinical oral findings. Oral Dis

1999; 5: 128-38.

23. Goicovich E, Molina C, Pérez P et al.

Enhanced degradation of proteins of the basal lamina and stroma by matrix metalloproteinases from the salivary glands of Sjögren’s syndrome patients: correlation with reduced structural integrity of acini and ducts. Arthritis Rheum 2003; 48: 2573-84.

24. Asatsuma M, Ito S, Watanabe M et al. Increase in the ratio of matrix metalloproteinase-9 to tissue inhibitor of metalloproteinase-1 in saliva from patients with primary Sjögren’s syndrome. Clin Chim Acta 2004; 345: 99-104.

25. Roescher N, Tak PP, Illei GG. Cytokines in Sjögren’s syndrome.

Oral Dis 2009; 15: 519-26.

26. Boras VV, Cikes N, Lukac J et al.

The significance of salivary and serum interleukin 6 and basic fibroblast growth factor levels in patients with Sjögren’s syndrome.

Coll Antropol 2004; 28 (Suppl 2): S305-9.

Kontakt info@dentsply.dk for bookning af demonstration!

Sektionsmatricesystem • Holdbare og fleksible ringe i nikkel-titanium • Anatomisk formede matricer og stabelbare kiler • Smarte præparationsskjold, skjoldet kan fjernes, og kilen forbliver på plads Dentsply DeTrey I w w w.dentsply.eu Sjælland: Ann Hindsbøl I Tlf: 24 22 36 08 I Jylland & Fyn: Henrik Schütt I Tlf: 20 46 56 80

Palodent_171x115_DK.indd 1

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

2012-02-09| 20.25 | 429

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Diagnose og behandling af mundhulekræft I Danmark diagnosticeres årligt omkring 360 tilfælde af mundhulekræft, hvoraf 95 % udgøres af planocellulære karcinomer. Diagnostik og behandlingen følger de nationale retningslinjer, som har været gældende siden 2003, og foregår på landets øre-, næse- og halskirurgiske afdelinger ved hoved-hals-onkologiske centre i et multidisciplinært team med deltagelse af specialtandlæger fra de tand-, mund- og kæbekirurgiske afdelinger med hensyn til kæberekonstruktion og planlægning af den dentale rehabilitering. Den primære behandling består af kirurgisk resektion af primær tumor med samtidig fjernelse af halsens lymfeknuder foruden eventuel postoperativ strålebehandling. Vogter – eller skildvagtknude prøve (sentinel nodebiopsi), som er en ny kirurgisk behandlingsmetode der tilbydes patienter, hvor der ikke kan påvises metastasering til halsens lymfeknuder.

Diagnose og behandling af orale planocellulære karcinomer Anders Bilde, klinisk lektor, afdelinglæge, ph.d., Øre-næse-halskirurgisk Klinik, Rigshospitalet Søren Hillerup, professor, overtandlæge, dr.odont., ph.d., Tand-mundkæbe-kirurgisk klinik, Rigshospitalet

M

undhulens regioner udgøres ved tumorklassifikation definitorisk af den bukkale slimhinde, trigonum retromolare, de øvre- og nedre alveolarkamme, den hårde gane, mundgulvet og de forreste 2/3 af tungen (1). Den bløde gane og den bagerste 1/3 af tungen hører i tumorsammenhæng definitorisk til svælget, og behandlingen af tumorer svarende hertil er anderledes end for mundhulens, jf. artiklen i dette Tandlægebladstema omhandlende generelle udrednings- og behandlingsstrategier for hoved- og halscancer i Danmark.

Globalt udgør mundhulekræft et stort helbredelsesproblem med mere end 400.000 nye tilfælde om året med høj forekomst i Asien (2). I Danmark diagnosticeres der omkring 360 nye tilfælde af mundhulekræft om året svarende til ca. 28 % af samtlige hoved- og halscancere på landsbasis (3). De udgøres hovedsageligt af planocellulært karcinom, som udgør 95 % af mundhulens maligne tumorer. Andre maligne tilstande, fx melanomer, lymfomer og sarkomer, udgør de sidste 5 % og er således relativt sjældne (4).

Incidens I 2009 blev der i Danmark registreret 218 tilfælde af mundhulekræft hos mænd og 144 tilfælde hos kvinder. En forskel, som er langsomt aftagende. Den typiske patient er omkring 40-60 år (3).

Ætiologi Tobak og alkohol er den væsentligste ætiologi til udvikling af orale planocellulære karcinomer, men de kan også udvikle sig fra præmaligne læsioner såsom leukose- og Emneord erytroplakier eller præmaligne tilstande såsom Mouth neoplasms; lichen planus (5). Desuden ses orale planocelsquamous cell lulære karcinomer tillige hos et mindre antal carcinoma; yngre mennesker, som ikke har været eksponesentinel lymph node biopsy ret for velkendte ætiologiske faktorer. En med| 430 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Orale planocellulære karcinomer

virkende årsag til dette kan være humant papillomvirus (HPV), som tillige forekommer i mundhulens præmaligne læsioner (6).

HPV forekommer med en betydelig større hyppighed i svælgkræft (7).

Symptomatologi Orale planocellulære karcinomer præsenterer sig ofte som et sår, der ikke heler, eller en tumor, som vokser enten endo- eller eksofytisk (Fig. 1), og som giver anledning til smerter og recidiverende blødning. De kan opstå uden erkendte forstadier som leuko- og erytroplakier og vil i fremskredet stadie invadere underliggende strukturer, bindevæv, muskelvæv eller knogle.

Ved indvækst i tungens muskulatur reduceres oftest bevægeligheden af denne. Der er typisk tale om en loko-regional sygdom, dvs. med lokal udvækst i nærliggende organer og en tendens til metastasering til de regionale lymfeknuder, hvorimod fjernmetastaser, primært til lungerne, er sjældne. En patient med mundhulecancer har en årlig risiko for at få ny cancer i øvre luftveje på ca. 3-5 %.

| videnskab & klinik

Udredning og behandling Siden 2003 er behandlingen af mundhulekræft blevet ensrettet i henhold til de nationale retningslinjer, som blev udarbejdet af Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi (DSHHO), og som er implementeret på samtlige af landets hoved-hals-onkologiske centre, hvor behandlingen foregår som led i et multidisciplinært team (8). Der er derudover ved Sundhedsstyrelsen udarbejdet pakkeforløb med deltaljerede beskrivelser og tidskrav for de tilknyttede diagnostiske procedurer, som beskrevet i artiklen ”Generelle udrednings- og behandlingsstrategier for hoved- og halscancer i Danmark” i dette Tandlægebladstema (9). Når patienter med begrundet mistanke om mundhulekræft (Tabel 1) henvises til den øre-, næse- og halskirurgiske klinik ved et af landets fire hoved-hals-onkologiske centre, sker udredning og behandling i henhold til retningslinjerne.

Symptomer Sår uden heling

Tungekræft

Synlig eller palpabel tumor i mundhule Tabel 1. Symptomer ved begrundet mistanke om mundhulekræft.

Table 1. Symptoms suggestive of oral cavity cancer.

Fig. 1. Planocellulært karcinom på ventrale del af tungen.

Fig. 1. Squamous cell carcinoma on the ventral surface of the tongue.

Ud over almindelig klinisk øre-, næse- og halsundersøgelse foretages der biopsitagning af primærtumor til histologisk undersøgelse. Der foretages CT- og/eller MR-scanning foruden UL (ultralydsundersøgelse) med henblik på at fastslå udbredelse samt mulig metastasering til halsens lymfeknuder. Ved mistanke om metastasering til halsens lymfeknuder suppleres der med finnålsaspiration til cytologisk undersøgelse. Røntgen af thorax tages med henblik på udelukkelse af fjernmetastaser til lungerne. På baggrund af resultaterne af disse undersøgelser foretages der ved multidisciplinær konference stadieinddeling i henhold til TNMklassifikationen, som beskrevet i artiklen ”Generelle udrednings- og behandlingsstrategier for hoved- og halscancer i Danmark” i dette Tandlægebladstema, og endelig stillingtagen til den videre behandling.

Behandlingsmodalitet Stadium TNM

I

II

T1N0

T position N position

T2N0

III T1N1

Monoterapi – Kirurgi eller strålebehandling

T2N1

IV T3N0

T3N1

>T4>N0

Kombinationsbehandling – Kirurgi og strålebehandling

Tabel 2. Behandlingsmodalitet baseret på stadieinddeling.

Table 2. Treatment modality based on stage. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

| 431 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Resektion af tungekræft

Fig. 2. Radikal resektion af tungetumor (Fig. 1).

Fig. 2. Radical resection of the tongue tumour (Fig. 1).

Derudover foretages som led i det samlede forløb henvisning til klinisk og radiologisk odontologisk undersøgelse og behandling, hvis formål det er dels at identificere og eliminere dentale og peridentale infektiøse tilstande (foci) (10), dels at foretage en foreløbig planlægning af den senere kæbekirurgiske rekonstruktion og dentale rehabilitering.

Behandlingen følger stadieinddelingen. Således behandles de tidlige stadier (stadie I og II foruden visse stadie III) med enkeltmodalitet (primært kirurgisk behandling), mens de sene stadier (øvrige stadie III og IV) behandles med to modaliteter (kirurgisk behandling i kombination med strålebehandling) (Tabel 2). Kirurgisk behandling foretrækkes som primær behandling, hvor det ud fra de kliniske fund og supplerende undersøgelser er sandsynligt at opnå radikalitet både svarende til primær tumor og regionale lymfeknuder. I den forbindelse defineres radikalitet som en fjernelse af alt malignt væv med en 1 cm margen i sundt væv svarende til primær tumor (Fig. 2), foruden fjernelse af regionale lymfeknuder på halsen foretaget ved selektiv halsdissektion med, om muligt, bevarelse af ikke-lymfatiske strukturer (Fig. 3). Ved indvækst i mandiblen eller maksillen foretages resektion af pågældende segment af underkæben. Defekter opstået efter kirurgisk fjernelse af primær tumor søges lukket ved kirurgisk rekonstruktion under anvendelse af lokale lapper eller frie mikrovaskulære lapper i tæt multidisciplinært samarbejde. Direkte lukning anvendes til mindre defekter.

Sentinel node-biopsi Risikoen for subklinisk lymfeknudemetastasering i tilfælde af klinisk ikke erkendelige metastaser angives at være 30 % (11).

Derfor medfører en dissektion af de regionale lymfeknuder på halsen en overbehandling på ca. 70 %. | 432 |

Halsdissektion

Fig. 3. Resultat efter fjernelse af halsens regionale lymfeknuder hos patient (Fig. 1).

Fig. 3. Outcome following neck dissection of regional lymph nodes in patient (Fig. 1).

Den første lymfeknude, som modtager lymfedrænagen fra primær tumor, benævnes sentinel node (SN); på dansk betyder det vogter- eller skildvagtknude og er en ny kirurgisk behandlingsmetode. Sentinel node antages at være den lymfeknude, der har størst sandsynlighed for at modtage metastaser fra primær tumor (12). SN identificeres ved, at der enten dagen før operationen eller samme dag injiceres radioaktivt mærkede partikler peritumoralt, hvorefter SN identificeres ved brug af

SPECT-CT

Fig. 4. SPECT-CT af en patient med mundhulekræft med sentinel node lokaliseret svarende til kæbevinklen.

Fig. 4. SPECT-CT of a patient with oral cavity cancer with a sentinel node localised at level IIa.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Orale planocellulære karcinomer

lymfeskintigrafi, evt. med SPECT (single photon emission computed tomography) – CT, hvorved den præcise lokalisation fastsættes (Fig. 4). De ved lymfeskintigrafien identificerede SN identificeres under operationen ved brug af en håndholdt gammaprobe, hvorefter disse eksstirperes og sendes til histologisk undersøgelse. SN undersøges efterfølgende minutiøst histologisk ved brug af tynde seriesnit og supplerende immunohistokemi til identifikation af mikrometastaser foruden isolerede tumorceller.

Behandlingen er veldokumenteret inden for behandlingen af patienter med orale planocellulære karcinomer, hvor der ikke kan påvises metastasering til de regionale lymfeknuder ved de initielle undersøgelser, og tilbydes på flere af landets hoved-hals-onkologiske centre, herunder Rigshospitalet. Sentinel node-biopsi muliggør en målrettet behandling af halsens lymfeknuder og er med til at individualisere behandlingen, således at alene de patienter, som har lymfeknudemetastaser, får foretaget en efterfølgende dissektion af halsens lymfeknuder (13,14). De danske resultater indgår i en større international protokol under European Organisation for Research and Treatment of Cancer (EORTC). Aktuelt synes sentinel nodebiopsi også at kunne tilbydes patienter, som tidligere har fået

foretaget behandling af halsens lymfeknuder (15).

| videnskab & klinik

Klinisk relevans

Tandlægers virksomhedsområde Tandlægen bør akut henvise Tandlæger må ikke behandle patienten til en øre-, næsemaligne sygdomme, men og halskirurgisk klinik ved et tandlæger deltager aktivt af landets fire hoved-hals-oni diagnostik af mundhulekologiske centre, hvis patienkræft. Således kommer op ten har sår, der ikke heler, og/ mod halvdelen af henvisnineller synlig tumordannelse, da ger af patienter med mundder kan være tale om malignihulekræft fra praktiserende tet. Mundhulekræft forekomtandlæger eller specialtandmer dog relativt sjældent. læger på hospitalernes TMKafdelinger. Efter kirurgisk eller onkologisk behandling deltager tandlæger igen aktivt i behandling af kræftpatienter på alle planer. Der er et påtrængende behov for både profylaktisk og behandlingsmæssig indsats af strålebehandlede patienter på grund af den markant øgede cariesdisposition, candidose og mucositis.

Tilskudsordninger Region

Fokussanerede patienter, DUT-midler

Region Region Nordjylland

Regionstandplejen, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus Tlf.: 99 32 35 56, fax: 99 32 28 04 Mail: kaebekir@rn.dk

Region Midtjylland

Afd. F. Regional Specialtandpleje, Søndersøparken 14, 8800 Viborg Tlf.: 78 44 67 00 Mail: tilskudtand@rm.dk

Kæbekirurgisk Afdeling, Århus Sygehus Tlf.: 78 46 29 28, fax: 89 49 27 21

Region Syddanmark

Fyn: Regionstandplejen, Heden 7, 3. sal, 5000 Odense C Tlf.: 76 12 72 50 Mail: olrunn.nielsen@regionsyddanmark.dk Jylland: Regionstandplejen, Nørregade 63A, 6700 Esbjerg, Tlf.: 76 12 72 00 Mail: dorthe.lund@regionsyddanmark.dk

Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital Tlf.: 65 41 34 75, fax: 66 14 82 26 Mail: ode.k@ouh.regionsyddanmark.dk

Region Hovedstaden

Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik, Tilskudsordningerne afsnit 5811, Rigshospitalet Tlf.: 35 45 44 09 Mail: rie.mik@rh.regionh.dk eller elisabeth.jacobsen@rh.regionh.dk

Region Sjælland

Regionstandplejen, Æblehaven 2, 4200 Slagelse Tlf.: 85 24 98 88 Mail: rstand@regionsjaelland.dk

Strålebehandlede patienter, § 166

Kæberecesserede patienter, hospitalsbetalt behandling

Kæbekirurgisk Afdeling Næstved Sygehus Tlf.: 56 51 47 50

Tabel 3. Oversigt over regionernes administration af tilskudsordninger til tandpleje for kræftpatienter, som har modtaget strålebehandling på hoved og hals, eller som har fået fjernet dele af kæberne.

Table 3. Survey of the allocation of subsidies in the regions for dental care of oral cancer patients who have received radiation therapy in the head and neck region or who have had partial maxillectomy. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

| 433 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Dental rehabilitering og tilskudsmuligheder Fokussanerede patienter Der er siden 2005 afsat 10 mio. kr. på finansloven til dentalprotetisk rehabilitering af patienter, der forud for strålebehandling har fået fjernet tænder som led i fokussanering (de såkaldte DUT-midler). Den praktiserende tandlæge skal fremsende behandlingsplan med prisoverslag til den instans i patientens hjemregion, som administrerer tilskudsordningerne (Tabel 3).

Almindeligvis kompenseres patienten med aftagelige proteser.

Strålebehandlede patienter med betydelige dokumenterede tandproblemer på grund af strålebehandling i hoved- eller halsregionen Disse patienter har med hjemmel i sundhedslovens kapitel 49, § 166, ret til offentligt tilskud. Det er desværre et problem for mange patienter at dokumentere, at opståede problemer kan tilskrives strålebehandlingen. Derfor kan den praktiserende tandlæge hjælpe patienterne med en omhyggelig og journalført registrering af tandstatus før strålebehandling, gerne med kliniske fotos. Behandlingsforslag med prisoverslag sendes til den regionale administration af tilskudsordningerne (Tabel 3).

Patienter, der har fået fjernet dele af kæberne Disse patienter er berettiget til hospitalsbetalt rekonstruktion og rehabilitering. Typisk vil den kirurgiske rekonstruktion og mulig implantatindsættelse blive foretaget i de kæbekirurgiske afdelinger, evt. i samarbejde med plastikkirurgisk afdeling (ved mikrovaskulær rekonstruktion), mens den efterfølgende protetik vil blive fremstillet på tandlægeskolernes kæbeprotetiske klinikker eller hos den praktiserende tandlæge. Ansøgning med behandlingsplan og prisoverslag skal sendes til kæbekirurgisk afdeling på det hospital, hvor kæberesektionen er foretaget.

Prognose Tilstedeværelsen af regionale lymfeknudemetastaser er den mest betydende prognostiske faktor med en reduktion på 50 % for femårs-overlevelsen hos patienter med orale planocellulære karcinomer (16). De tidlige stadier har således en overlevelse på ca. 80 %, mens de sene stadier har en overlevelse på ca. 40 % (17). Prognosen bedres ved rygeophør. Dette gælder i alle stadier af cancerudviklingen fra præmalign tilstand eller læsion til den kræftopererede eller strålebehandlede patient (18). Derfor bør vurdering, udredning og behandling samt opfølgning af dysplastiske læsioner i mundhulen også centraliseres til klinikker, der deltager i et formaliseret samarbejde omkring diagnostik og behandling af mundhulekræft.

Abstract (English) Diagnosis and treatment of oral squamous cell carcinoma In Denmark, malignant tumours of the oral cavity comprise approximately 360 new cases per year with 95 % of the tumours being squamous cell carcinoma. Diagnosis and treatment follow the national guidelines established in 2003 and are based on the department of ORL and Head & Neck in a multidisciplinary collaboration at the head and neck oncology centres with the participation of specialised dentists, who are responsible for jaw reconstruction and planning of dental rehabilitation. The primary treatment consists of surgical resection of the primary tumour including selective neck dissection, with or without postoperative radiotherapy. Sentinel node biopsy is a new surgical method of treatment for patients without detectable metastasis of the neck lymph nodes and are offered at some head and neck oncology centres.

Litteratur 1. Sobin LH, Wittekind C, eds. TNM classification of malignant tumours. 6th ed. New York: WileyLiss, 2002;22-7.

2. Stewart BW, Kleihues P; IINTERNATIONAL AGENCY FOR RESEARCH ON CANCER et al. World Cancer Report. Lyon: IARC Press, 2003.

3. Engholm G, Ferlay J, Christensen N et al. NORDCAN – a Nordic tool for cancer information, planning, quality control and research. Acta Oncol 2010;49:725-36.

4. Batsakis JG. Clinical pathology of oral cancer. In: Shah JP, Johnson NW, eds. Oral cancer. London: Martin Dunitz, 2003;3-32.

5. Johnson N. Tobacco use and oral cancer: a global perspective. J Dent Educ 2001;65:328-39.

6. Nielsen H, Norrild B, Vedtofte P et

| 434 |

al. Human papillomavirus in oral premalignant lesions. Eur J Cancer B Oral Oncol 1996;32B:264-70.

7. Lajer CB, von Buchwald C. The role of human papillomavirus in head and neck cancer. APMIS 2010;118:510-9.

8. Bilde A, von Buchwald C, Johansen J et al. The Danish national guidelines for treatment of oral squamous cell carcinoma. Acta Oncol 2006;45:294-9.

9. Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for hoved- og halskræft. (Set 2011 marts). Tilgængelig fra: URL: http://www.sst.dk/publ/ Publ2009/SUPL/Pakke_kraeft/ Kraeft_hovedhals_okt09.pdf.

10. Schiødt M, Hermund NU. Management of oral disease prior to radiation therapy. Support Care Cancer 2002;10:40-3.

11. Ferlito A, Devaney KO, Devaney SL et al. What is the incidence of occult metastasis in patients with stage N(0) cancers of the head and neck? ORL J Otorhinolaryngol Relat Spec 2001;63:1-5.

12. Morton DL, Wen DR, Wong JH et al. Technical details of intraoperative lymphatic mapping for early stage melanoma. Arch Surg 1992;127:392-9.

13. Christensen A, Bilde A, Therkildsen MH et al. The prevalence of occult metastases in nonsentinel lymph nodes after step-serial sectioning and immunohistochemistry in cN0 oral squamous cell carcinoma. Laryngoscope 2011;121:294-8.

14. Stoeckli SJ, Broglie MA. Sentinel node biopsy for early oral carcinoma. Curr Opin Otolaryngol Head Neck Surg 2012.

15. Flach GB, Broglie MA, van Schie A et al. Sentinel node biopsy for oral and oropharyngeal squamous cell carcinoma in the previously treated neck. Oral Oncol 2012;48:85-9 16. Alvi A, Johnson JT. Extracapsular spread in the clinically negative neck (N0): implications and outcome. Otolaryngol Head Neck Surg 1996;114:65-70.

17. Charabi B, Tørring H, Kirkegaard J et al. Oral cancer – results of treatment in the Copenhagen University Hospital. Acta Otolaryngol Suppl 2000;543:246-7.

18. Vladimirov BS, Schiodt M. The effect of quitting smoking on the risk of unfavorable events after surgical treatment of oral potentially malignant lesions. Int J Oral Maxillofac Surg 2009;38:1188-93.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

1. Arbejd sga

Det nye kron eb romater iale fra VOCO

ng !

2. A stetik !

3 . Holdba rhed !

Gla ns ud en poler ing !

Bestil nu !

Structur 3

3 FOR OPTIMALE PROVISORIER Hurtig og sikker arbejdsgang • Intraoral tid: kun 45 sekunder • 1:1 blandingsforhold sikrer homogen blanding hver gang Fremragende æstetik • Naturligt udseende • Fås i otte farver Langtidsholdbart • Høj trykstyrke • Fremragende brudstyrke

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.com

NYHED

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Kræft i svælget kan forårsages af virus og livsstil Der diagnosticeres ca. 400 patienter med kræft i svælget om året i Danmark. Svælgkræft opdeles efter anatomisk lokalisation i kræft i henholdsvis næsesvælg, mundsvælg og strubesvælg med forskellig ætiologi, epidemiologi og behandling.

Mundsvælgkræft er i epidemisk stigning over hele den vestlige verden grundet human papillomavirus 16 (HPV). I Danmark er forekomsten af mundsvælgkræft femdoblet i løbet af de sidste 30 år, og det vides endnu ikke, hvor stor en del som er forårsaget af HPV. HPVnegativ (HPV–) mundsvælgkræft er associeret til alkohol- og tobaksmisbrug, og den vigtigste prognostiske faktor er tilstedeværelsen af lymfeknudemetastaser på diagnosetidspunktet.

Patienter, som har HPV-positiv (HPV+) mundsvælgkræft, adskiller sig fra HPV– patienter mht. epidemiologi, klinik, patologi og prognose.

HPV+ patienter er typisk yngre mænd uden tobaks- og alkoholmisbrug med en fremskreden tonsil- eller tungebasiskræft pga. metastasering til halsens lymfeknuder. På trods af dette har patienterne en god prognose i forhold til HPV– mundsvælgkræftpatienter.

Næsesvælgkræft optræder endemisk i det sydlige Kina, Nordafrika, Alaska samt i Grønland og er associeret til Epstein-Barr Virus (EBV).

Strubesvælgkræft er forårsaget af tobaks- og alkoholmisbrug. Patienterne diagnosticeres ofte i sene stadier og har en dårlig prognose.

Kræft i svælget – kan forårsages af virus og livsstil Emilie Garnæs, læge, ph.d.-studerende, Øre-næse-hals-kirurgisk Klinik, Rigshospitalet Christel Bræmer Lajer, 1. reservelæge, ph.d., Øre-næse-hals-kirurgisk Klinik, Rigshospitalet Christian von Buchwald, professor, dr.med., Øre-næse-hals-kirurgisk Klinik, Rigshospitalet

S

vælget er placeret posteriort for mund og næse og superiort for strube og spiserør. Svælget afgrænses til mundhulen ved isthmus faucium, som tegnes af de forreste ganebuer og tungens linea terminalis svarende til, at den mobile del af tungen er beliggende i mundhulen. Svælget udøver en kompleks funktion dels som øvre luftvej kommunikerende med struben og dels som et stykke af mave-tarm-kanalen kommunikerende med spiserøret – herudover har svælget betydning for stemmedannelsen. Svælget går fra underkanten af kraniebasis til underkanten af ringbrusken og har form som et konisk rør med basis vendende opad og apex pegende nedad. Svælget opdeles anatomisk i næsesvælget (nasopharynx), mundsvælget (oropharynx) og strubesvælget (hypopharynx). Neoplasier i svælget udgår oftest (> 90 %) fra slimhinderne, og det drejer sig langt overvejende om planocellulære carcinomer. Ifølge DAHANCA databasen (Danish Head and Neck Cancer Group) (1) blev der i 2009 diagnosticeret 406 patienter med svælgkræft.

Sygdommen er 3-5 gange hyppigere blandt mænd ift. kvinder.

Svælgkræft opdeles efter lokalisation (svarende til den anatomiske opdeling) i kræft i henholdsvis næsesvælg, mundsvælg og strubesvælg (Fig. 1), da der er tale om individuelle sygdomsenheder med forskellig ætiologi, epidemiologi og behandling.

Derfor vil de i det følgende blive omtalt adskilt. De seneste 30 år er der sket en epidemisk vækst i antallet af mundsvælgkræft over hele den vestlige verden, formentlig forårsaget af human papillomavirus (HPV) (2). Nærværende artikel vil derfor fokusere på mundsvælgkræft.

Emneord Pharynx cancer; oropharynx cancer; human papillomavirus

| 436 |

Klinisk billede Tumorer i svælget er ofte svære at visualisere, specielt når de er lokaliseret i næsesvælget, tonsiller, tungebasis eller i sinus piriformis.

Symptomerne er afhængige af lokalisationen af tumor, men mange tumorer er symptomløse i de tidlige stadier, og dette er en af grundene tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Neoplasier i svælget | videnskab & klinik

til, at patienterne ofte først diagnosticeres i sene stadier. Svælgkræft er en lokoregional sygdom, hvilket betyder, at kræften har tendens til spredning til de regionale lymfeknuder på halsen; fjernmetastaser ses sjældent og normalt kun meget sent i sygdomsforløbet. Behandlingen er derfor også regionalt koncentreret til svælg og hals.

Hyppigste symptomer er smerter (ofte med udstråling til øre), synkebesvær, blødning, trismus og i sene stadier vægttab og vejrtrækningsbesvær. Idet primære tumorer ofte er symptomløse, er det hyppigt, at patienterne debuterer med en hævelse på halsen som tegn på metastatisk spredning til de regionale lymfeknuder på halsen. Vedrørende human papilloma virus positive (HPV+) og human papilloma virus negative (HPV–) patienter er der forskel i klinikken.

Svælgets anatomi

Fig. 1. Næsesvælg (nasopharynx), mundsvælg (oropharynx), strubesvælg (hypopharynx). Tegning fra Øre-næsehalssygdomme, Hoved- og halskirurgi, Otto Jepsen og K.A. Thomsen, 11. udgave ved Poul Bretlau, Chr. Brahe Pedersen og Therese Ovesen, Munksgaard Danmark. Gengivet med tilladelse fra forlaget.

Fig. 1. Nasopharynx, oropharynx, hypopharynx.

Udredning og behandling Den objektive undersøgelse foregår ved inspektion af slimhinder direkte gennem mundhulen og ved fiberskopi. Mundsvælgkræft kan ses som en ulceration eller en eksofytisk tumor. I nogle tilfælde er tumoren minimal og beliggende i tonsilkrypter eller i tungerodssubstansen (typisk for de HPV+). Mandler og tungebasis gennempalperes derfor grundigt mhp. malignitetssuspekte områder, da de som anført kan være svære at se direkte. Ved præsentation af forstørrede lymfeknuder på halsen foretages finnålsaspiration evt. ultralydsvejledt til patologisk vurdering. Hvis tumor er nem at visualisere ved inspektion gennem mundhulen, kan der foretages bioptering i lokalanæstesi.

Langt de fleste patienter undersøges dog i fuld bedøvelse ved direkte faryngoskopi og laryngoskopi med biopsi fra relevante områder (evt. fjernelse af en eller begge mandler) med henblik på undersøgelse af tumors udbredning og efterfølgende histologisk verificering. En ensidigt forstørret mandel hos patienter med symptomer bør ligeledes foranledige tonsillektomi (fjernelse af mandlen) (3).

Den diagnostiske udredning omfatter yderligere CT-/MRscanning af hoved-hals-området til vurdering af udbredelse af primærtumor og evt. regional spredning til lymfeknuderne suppleret med røntgen af lungerne for at afklare metastasering (1).

Behandlingen af svælgkræft følger det nationale referenceprogram (1) og er baseret på stadieinddeling i henhold til Tumor Node Metastasis (TNM)-klassifikation. Behandlingen er strålebehandling, som gives over en periode på fem til seks uger. I avancerede stadier suppleres strålebehandlingen med en hypoksisk strålesensitiser (nagoxin) og/eller kemoterapi (cisplatin) eller EGF (epidermal growth factor) receptor inhibitor.

Komplikationer til behandlingen Stråleterapi er en behandling, som er associeret med betydelig morbiditet, og som har stor betydning for patienternes livskvalitet (4). Stråleterapi kan medføre akutte komplikationer i form af smerte, mucositis og dysfagi såvel som sene komplikationer i form af xerostomi, dental caries, dysfagi, ødem, fibrose, og osteoradionekrose. En af de hyppigste klager efter stråleterapi er xerostomi. Xerostomi har stor indflydelse på mange af mund-

Faktaboks 1 Inddeling af svælgkræft Næsesvælgkræft

Mundsvælgkræft

Strubesvælgkræft

Mænd

Mænd

Mænd

Aldersgruppe

Yngre

HPV+ < 55 år; HPV– > 55 år

Ældre

Risikofaktorer

EBV

HPV, alkohol, tobak

Alkohol, tobak

Femårsoverlevelse

60 %

HPV + 60 %; HPV– 30 %

20 %

Køn

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

| 437 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Figuroverskrift: Incidens – mundsvælgkræft

Incidens – mundsvælgkræft Figuroverskrift: Incidens – mundsvælgkræft

Incidensen af Incidensen i aDf anmark mundsvælgkræ5 mundsvælgkræ5 i Danmark 300 300 250 250 200 200 150 150 100

2009 2009

2008 2008

2007 2007

2006 2006

årsstal

2005 2005

2004 2004

2003 2003

2002 2002

2001 2001

2000 2000

0

1999 1999

50 0

1998 1998

100 50

15/12/11 11.28 hoved-hals-området er det hovedsageligt HPV 16,MEDION som fremkalKommentar [1]: Jeg kan ikke rette stave 15/12/11 11.28 der kræft, mens både HPV 16 og 18 fremkalder MEDION kræft i livmounder årstallene i figuren (et s for meget) Kommentar [1]: Jeg kan ikke rette stave derhals (15). Forekomsten af HPV i mundsvælgkræft varierer under årstallene i figuren (et s for meget) i internationale studier mellem 30 % og 90 % afhængigt af detektionsmetoder, lokalisation og geografi (10,11,17,18). Højeste forekomst på 90 % er rapporteret i tonsilkarcinomer i Stockholmområdet i år 2007 (10). Seneste studie fra USA viser, at HPV-forekomsten i mundsvælgkræft stiger fra 16 % i 1980’erne til 73 % i starten af det nye årtusind (7). Samme studie forudsiger, at hvis udviklingen fortsætter på tilsvarende vis, vil der i 2020 være flere HPV+ mundsvælgkræfttilfælde end livmoderhalskræfttilfælde. Livmoderhalskræft er nuværende fokus for screening for præmaligne forstadier og profylaktisk HPV-vaccination. Forekomsten af HPV i mundsvælgkræft i Danmark er indtil videre ukendt.

årstal årsstal

Patientkarakteristika Internationalt inddeles mundsvælgkræft i HPV-positiv (HPV+) mænd kvinder samlet og HPV-negativ (HPV–) på baggrund af HPV-status, hvor HPVKilde: Cancerregistret 2007 og 2009.

Source: the Danish Cancer Kilde: Cancerregistret 2007 Registry og 2009. 2007 and 2009. mundsvælgkræft klassisk er udløst af tobak og alkohol.

HPV+ og HPV– patienter adskiller sig mht. epidemiologi, kliKilde: Cancerregistret 2007 og 2009.

Source: the Danish Cancer Registry 2007 and 2009.

Fig. 2. Forekomsten af mundsvælgkræft i Danmark nik, patologi og prognose (9). HPV+ patienter er typisk yngre 1998-2009.

Source: the Danish Cancer Registry 2007 and 2009. mænd (< 55 år) uden tobaks- og alkoholmisbrug (13). HPVFig. 2. Forekomsten af mundsvælgkræft i Danmark 1998-2009. prævalensen er størst i tonsil- (mandel) og tungebasiskræft Fig. 2.

The incidence of oropharyngeal cancer in Denmark Fig. 2. Forekomsten af mundsvælgkræft i Danmark 1998-2009.

Fig. 2. The incidence of oropharyngeal cancer in Denmark 1998-2009.

1998-2009.

(10,19,20). HPV+ patienter præsenterer sig ofte i fremskredne Fig. 2. The incidence of oropharyngeal cancer in Denmark 1998-2009. stadier med en stor, cystisk lymfeknudemetastase på halsen, men med en lille primær tumor siddende i tonsil eller tungebasis, som evt. ikke er klinisk erkendelig. Sidstnævnte patienter hulens og svælgets funktioner og er en væsentlig årsag til nedsat livskvalitet for patienterne (5).

Faktaboks 2 Forskelle i HPV+ og HPV– mundsvælgkræft Mundsvælgkræft – en HPV-induceret sygdomsepidemi? mænd

kvinder

samlet

Internationale undersøgelser viser en nylig, epidemisk stigning af mundsvælgkræfttilfælde over hele den vestlige verden (6-11). I Danmark er der i løbet af de sidste 30 år sket en 10-dobling i forekomsten af mundsvælgkræft, og i 2009 blev der diagnosticeret 261 patienter med mundsvælgkræft (Fig. 2). Traditionelt har man anset alkohol og tobak som værende årsag til mundsvælgkræft. I 2009 blev HPV (især højrisikotype 16) anerkendt som ny risikofaktor for udvikling af mundsvælgkræft af International Agency for Cancer Research (12). Studier viser, at samtidig med den stærkt stigende incidens af HPV+ mundsvælgkræft er der sket en tilbagegang i forekomsten af HPV-mundsvælgkræft svarende til et fald i tobaks- og alkoholforbrug i samme periode (7,10,11). HPV smitter ved hud-/slimhinde kontakt, og HPV+ mundsvælgkræft synes bl.a. at være en seksuelt overført sygdom, hvor risikoen for at erhverve HPV+ mundsvælgkræft stiger med antallet af vaginale og orale seksualpartnere foruden anvendelse af marihuana (9,13,14).

HPV er kendt som årsag til 99 % af livmoderhalskræfttilfælde (15). I 2009 blev der diagnosticeret 391 patienter med livmoderhalskræft i Danmark, og incidensen af livmoderhalskræft i Danmark er svagt faldende over de sidste 10 år (16). I | 438 |

HPV+

HPV–

Alder

< 55 år

> 55 år

Anatomisk site

Oropharynx

Alle

Røg

Ikke ryger

Stor ryger

Incidens

Stigende

Faldende

p16 ekspression

Positiv

Negativ

Prognose

God

Dårlig

udredes derfor ofte initialt som ukendt primær tumor (21,22).

Samlet for HPV+ patienter med mundsvælgkræft gælder, at de responderer væsentligt bedre på behandling end tilsvarende HPV– patienter, uanset om behandlingen er kirurgi, kemoterapi eller strålebehandling (23-25). For HPV– patienter med mundsvælgkræft er den vigtigste prognostiske faktor på diagnosetidspunktet tilstedeværelsen af lymfeknudemetastaser på halsen. HPV+ patienter med mundsvælgkræft har på trods af tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Neoplasier i svælget | videnskab & klinik

metastatisk sygdom på diagnosetidspunktet en langt bedre overlevelse end HPV– patienter. Den tilnærmede femårs overlevelse for HPV+ patienter er 60 %, mens den er 30 % for HPV– (23,26,27). Det er ikke fuldt afdækket, hvorfor denne sammenhæng er gældende, men menes bl.a. at skyldes, at sygdommen har en anden biologi, samt at patienterne har en bedre performancestatus.

Forskelle i HPV+ og HPV– mundsvælgkræfts biologi giver sig bl.a. til udtryk i deres mikroRNA-profil (28). MikroRNA er små molekyler, som er med til at regulere vigtige funktioner i cellen, og man kan adskille og karakterisere væv vha. dets mikroRNA-profil. mikroRNA-profilen af HPV+ mundsvælgkræft ligner mikroRNA-profilen af livmoderhalskræft, hvilket tyder på, at samme virusinducerede årsagsmekanismer ligger til grund for HPV+ mundsvælgkræft og livmoderhalskræft (29).

HPV-tilstedeværelse kan påvises indirekte ved p16 immunhistokemi og direkte ved PCR (polymerase chain reaction)-undersøgelse for HPV. I dag farves alle mundsvælgkræfttilfælde rutinemæssigt for p16 (Fig. 3). p16 er dels en positiv prognostisk markør (24), og dels er det en screening for tilstedeværelse af aktiv HPV-infektion, som dog skal verificeres endeligt ved HPV PCR (30,31).

Der er i øjeblikket kliniske forsøg i gang med en de-eskalering af behandlingen af HPV+ patienter.

Forebyggelse I dag screenes kvinder for celleforandringer og HPV-infektion i livmoderhalsen for at identificere præmaligne stadier til livmoderhalskræft. I HPV+ mundsvælgkræft har man ikke kunnet identificere præmaligne læsioner, og samme test i mundsvælget er ikke mulige i den sekundære profylakse af mundsvælgkræft (32). Dette efterlader det åbne spørgsmål, om primær profyp16-farvning

Fig. 3. Positiv p16-farvning, HPV+ tonsilkræft.

Fig. 3. Positive p16 staining, HPV+ tonsillar cancer.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

lakse i form af HPV-vaccinaKlinisk tion kan forhindre opståen relevans af HPV+ mundsvælgkræft.

Der eksisterer i dag to profylaktiske vacciner imod HPV. Svælgkræft opdeles i henDen bivalente HPV-vaccine holdsvis næsesvælg, mundsCervarix® imod HPV 16 vælg og strubesvælg, da der og 18 og den quadrivalente er tale om individuelle sygHPV-vaccine Gardasil® imod domsenheder med forskelHPV 16, 18, 6 og 11 (HPV 6 lig ætiologi, epidemiologi og og 11 er årsag til kønsvorter behandling. Kræftformerne og larynxpapillomer). Studier associeret til virusinfektion, er har vist, at begge vacciner tobak og alkoholmisbrug. effektivt forhindrer opståen Den hyppigste af disse kræftaf maligne forstadier i livmoformer i Danmark er mundderhalsen (15) hos kvinder. svælgkræft. Behandlingen er Studier er igangværende omofte stråleterapi, som fører til kring effektiviteten af vacxerostomi og cariesudvikling. cinen hos mænd. Foreløbige Ifølge Danish Head and Neck resultater viser effektiv profyCancer Group blev der i 2009 lakse mod eksterne genitale diagnosticeret 406 patienter læsioner hos mænd (33,34). med svælgkræft. SygdomUSA har netop indført rutinemen er 3-5 gange hyppigere vaccination af drenge i aldeblandt mænd i forhold til ren 11-12 år, catch-up-vaccikvinder. Prognosen for de fornation af mænd op til 21 år og skellige kræftformer er meget vaccination af risikogrupper i forskellig. alderen 22-26 år. Yderligere undersøgelser er nødvendige for at undersøge den profylaktiske effekt af vaccinen ift. HPV+ mundsvælgkræft.

Næsesvælgkræft Næsesvælgkræft forekommer endemisk i det sydlige Kina, Nordafrika, Alaska samt i Grønland, hvor det er en hyppig sygdom med en incidensrate på op til 20-30 pr. 100.000 indbyggere. I Danmark er det en relativt sjælden sygdom med en sygdomsincidens på ca. 20 patienter om året (16). Næsesvælgkræft opdeles i keratiniserende planocellulære karcinomer og non-keratiniserende (35). De non-keratiniserende karcinomer er associeret til Epstein-Barr Virus (EBV) og udgør hovedparten af næsesvælgkræfttilfældene (er formentlig også genetisk betingede). Patienterne er typisk yngre mænd, og symptomerne er relateret til tumors lokale udbredelse i næsesvælget evt. involverende det eustakiske rør og kraniebasis samt tilstedeværelsen af lymfeknudemetastaser på halsen. 75 % af patienterne har metastatisk sygdom til halsens lymfeknuder på diagnosetidspunktet (3). Hyppige symptomer er blodig nasal sekretion, nasal stenose og énsidige øresymptomer i form af hørenedsættelse, tinnitus og øresmerter. Derudover kan ses neurologiske symptomer. Næsesvælget undersøges med fiberskop, og diagnosticering foregår ved biopsitagning i generel anæstesi. Yderligere udredning af udbredelse af tumor og stadieinddeling fore| 439 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

går ved CT- og MR-scanning. Behandling sker jf. det nationale referenceprogram (1). Næsesvælgkræft responderer godt på både kemo- og stråleterapi, og ved recidiv kan tilbydes salvagekirurgi i udvalgte tilfælde. Femårsoverlevelsen er op til 60 %.

Strubesvælgkræft I Danmark diagnosticeres ca. 100 patienter årligt med strubesvælgkræft (16). Det er den type af svælgkræft, som har den dårligste prognose – femårsoverlevelsen er ca. 20 % (3). Strubesvælgkræft er stærkt associeret til tobak og alkoholmisbrug, som i kombination multiplikativt øger risikoen for strubesvælgkræft (36). Strubesvælgkræft diagnosticeres ofte i sene stadier.

Visualisering af tumor sker ved fiberlarynxskopi, og de anatomiske forhold i strubesvælget samt hævelse og slimophobning kan vanskeliggøre visualiseringen (3).

Konklusion Svælgkræft består af tre separate sygdomsenheder, hvoraf to er associeret til virus.

Mundsvælgkræft er en sygdom i kraftig stigning igennem de sidste 30 år forårsaget af HPV; HPV+ patienter har en god prognose. Næsesvælgkræft er også associeret til virus, nemlig EBV, sygdommen forekommer endemisk i det sydlige Kina, Nordafrika, Alaska samt i Grønland, og patienterne har en femårsoverlevelse på op til 60 %. Strubesvælgkræft er forårsaget af tobak og alkohol, patienterne diagnosticeres ofte i avancerede stadier og har en dårlig prognose.

Abstract (English) Cancer in pharynx – can be caused by viruses and life style Approximately 400 patients are diagnosed with pharyngeal cancer every year in Denmark. Pharyngeal cancer is divided according to the anatomical location into cancer in the nasopharynx, oropharynx and hypopharynx with different etiology, epidemiology and treatment.

The incidence of oropharyngeal cancer is rising epidemically all over the Western world due to human papillomavirus 16 (HPV). In Denmark the prevalence of oropharyngeal cancer has increased five-fold during the last 30 years and it is currently not known which proportion of these can be attributed to HPV. HPV negative (HPV–) oropharyngeal cancer is associated with tobacco and alcohol abuse, and the most important prognostic factor is the presentation of lymph node metastasis at the time of diagnosis.

Patients with HPV positive (HPV+) oropharyngeal cancer constitute a distinct group regarding epidemiology, clinical characteristics, pathology and prognosis. An HPV+ oropharyngeal cancer patient is typically a younger man without a history of tobacco and alcohol abuse who presents with a metastatic tonsillar- or base of tongue cancer and despite this the patient has a better prognosis compared to an HPV-oropharyngeal cancer patient.

Nasopharyngeal cancer is endemically present in Southern China, Northern Africa, Alaska and Greenland and is associated to Epstein-Barr Virus (EBV). Hypopharyngeal cancer is caused by alcohol and tobacco consumption. The patients are often diagnosed in advanced stages and have a bad prognosis.

Litteratur 1. Specht L, Kristensen C, Godballe C et al. Nationale retningslinjer for udredning, behandling, rehabilitering og kontrolforløb for patienter med Pharynx- og Larynx-cancer i Danmark. Dahanca.dk 2011;1:1-69.

2. Sudhoff HH, Schwarze HP, Winder D et al. Evidence for a causal association for HPV in head and neck cancers. Eur Arch Otorhinolaryngol 2011;268:1541-7.

3. Ovesen T, von Buchwald C. Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-hals-kirurgi. København: Munksgaard, 2011.

4. Lajer C, Buchwald C, Nauntofte B et al. Erosive potential of saliva stimulating tablets with and without fluoride in irradiated head and neck cancer patients. Radiother Oncol 2009;93:534-8.

5. Langendijk JA, Doornaert P, Verdonck-de Leeuw IM et al. Impact of late treatment-related toxicity on quality of life among patients with head and neck cancer treated with radiotherapy. J Clin Oncol

| 440 |

2008;26:3770-6.

6. Braakhuis BJ, Visser O, Leemans CR. Oral and oropharyngeal cancer in The Netherlands between 1989 and 2006: Increasing incidence, but not in young adults.

Oral Oncol 2009;45:e85-9.

7. Chaturvedi AK, Engels EA, Pfeiffer RM et al. Human papillomavirus and rising oropharyngeal cancer incidence in the United States. J Clin Oncol 2011;in press.

8. Conway DI, Stockton DL, Warnakulasuriya KA et al. Incidence of oral and oropharyngeal cancer in United Kingdom (1990-1999) -- recent trends and regional variation. Oral Oncol 2006;42:586-92.

9. Lajer CB, von Buchwald C. The role of human papillomavirus in head and neck cancer. APMIS 2010;118:510-9.

10. Näsman A, Attner P, Hammarstedt L et al. Incidence of human papillomavirus (HPV) positive tonsillar carcinoma in Stockholm, Sweden: an epidemic of viral-induced carci-

noma? Int J Cancer 2009;125:362-6.

11. Syrjänen S. HPV infections and tonsillar carcinoma. J Clin Pathol 2004;57:449-55.

12. Bouvard V, Baan R, Straif K et al. A review of human carcinogens--Part B: biological agents. Lancet Oncol 2009;10:321-2.

13. D’Souza G, Kreimer AR, Viscidi R et al. Case-control study of human papillomavirus and oropharyngeal cancer. N Engl J Med 2007;356:1944-56.

14. Gillison ML, D’Souza G, Westra W et al. Distinct risk factor profiles for human papillomavirus type 16-positive and human papillomavirus type 16-negative head and neck cancers. J Natl Cancer Inst 2008;100:407-20.

15. Stanley M. Pathology and epidemiology of HPV infection in females.

Gynecol Oncol 2010;117 (Supp 2):S5-10.

16. SUNDHEDSSTYRELSEN. Cancerregistret 2009.

17. Kreimer AR, Clifford GM, Boyle

P et al. Human papillomavirus types in head and neck squamous cell carcinomas worldwide: a systematic review. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2005;14:467-75.

18. Termine N, Panzarella V, Falaschini S et al. HPV in oral squamous cell carcinoma vs head and neck squamous cell carcinoma biopsies: a meta-analysis (1988-2007). Ann Oncol 2008;19:1681-90.

19. Attner P, Du J, Näsman A et al. The role of human papillomavirus in the increased incidence of base of tongue cancer. Int J Cancer 2010;126:2879-84.

20. Gillespie MB, Rubinchik S, Hoel B et al. Human papillomavirus and oropharyngeal cancer: what you need to know in 2009. Curr Treat Options Oncol 2009;10:296-307.

21. Goldenberg D, Begum S, Westra WH et al. Cystic lymph node metastasis in patients with head and neck cancer: An HPV-associated phenomenon. Head Neck 2008;30:898-903.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Neoplasier i svælget | videnskab & klinik

22. Mehanna H, Paleri V, West CM et al. Head and neck cancer-part 1: epidemiology, presentation, and preservation. Clin Otolaryngol 2011;36:65-8.

23.Fakhry C, Westra WH, Li S et al.

Improved survival of patients with human papillomavirus-positive head and neck squamous cell carcinoma in a prospective clinical trial.

J Natl Cancer Inst 2008;100:261-9.

24. Lassen P, Eriksen JG, HamiltonDutoit S et al. Effect of HPVassociated p16INK4A expression on response to radiotherapy and survival in squamous cell carcinoma of the head and neck. J Clin Oncol 2009;27:1992-8.

25. Licitra L, Perrone F, Bossi P et al.

High-risk human papillomavirus affects prognosis in patients with

surgically treated oropharyngeal squamous cell carcinoma. J Clin Oncol 2006;24:5630-6.

26. Ang KK, Harris J, Wheeler R et al.

Human papillomavirus and survival of patients with oropharyngeal cancer. N Engl J Med 2010;363:24-35.

27. Gillison ML. HPV and prognosis for patients with oropharynx cancer. Eur J Cancer 2009;45 (Supp 1):S383-5.

28. Lajer CB, Nielsen FC, Friis-Hansen L et al. Different miRNA signatures of oral and pharyngeal squamous cell carcinomas: a prospective translational study. Br J Cancer 2011;104:830-40.

29. Lajer CB, Garnæs E, Friis-Hansen L et al. The role of miRNA in human papilloma virus (HPV)-associated cancers: bridging between HPV-

related head and neck cancers and cervical cancers. Br J Cancer 2012 Apr 3.doi: 10.1038/bjc2012.109 [Epub ahead of print] 30. Schache AG, Liloglou T, Risk JM et al. Evaluation of human papilloma virus diagnostic testing in oropharyngeal squamous cell carcinoma: sensitivity, specificity, and prognostic discrimination.

Clin Cancer Res 2011;17:6262-71.

31. Smeets SJ, Hesselink AT, Speel EJ et al. A novel algorithm for reliable detection of human papillomavirus in paraffin embedded head and neck cancer specimen. Int J Cancer 2007;121:2465-72.

32. Fakhry C, Rosenthal BT, Clark DP et al. Associations between oral HPV16 infection and cytopathology: evaluation of an oropharyn-

geal “pap-test equivalent” in highrisk populations. Cancer Prev Res (Phila) 2011;4:1378-84.

33. Garnock-Jones KP, Giuliano AR. Quadrivalent human papillomavirus (HPV) types 6, 11, 16, 18 vaccine: for the prevention of genital warts in males. Drugs 2011;71:591-602.

34. Giuliano AR, Palefsky JM, Goldstone S et al. Efficacy of quadrivalent HPV vaccine against HPV infection and disease in males. N Engl J Med 2011;364:401-11.

35. W e i W I , S h a m J S . Na s o pharyngeal carcinoma. Lancet 2005;365:2041-54.

36. W ycliffe ND, Grover RS, Kim PD et al. Hypopharyngeal cancer. Top Magn Reson Imaging 2007;18:243-58.

Ny bulk fill - teknik til effektive restaureringer i posteriore tænder ING EN FYLDN

M AT E

1 materiale: Blød konsistens som fæstner godt mod kaviteten RIA LE

1 lag: Effektiv bulk-fyldningsteknik med lag på 4 mm

AG

ET

1 fyldning: Fyld og modellere i et trin – der kræves ingen ekstra plastlag

ET L

Tetric EvoCeram® Bulk Fill

www.ivoclarvivadent.com

Ivoclar Vivadent AB Repræsentant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

AD_TEC_BULK_DK_AUG11 170x115.indd 1 tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

11-09-06 10.07.09

| 441 |

samfund & arbejdsliv

Danske tandlæger kæmper med

smerter Lige knap 70 % af danske tandlæger oplever smerter, som de relaterer til deres arbejde.

Det viser en rundringning, som dermed bekræfter, at arbejdsrelaterede smerter i bevægeapparatet er et stort problem blandt danske tandlæger.

Tekst: Gitte Almer Nielsen Illustration: Mikkel Henssel

| 442 |

A

v! Hele 69 % af danske tandlæger oplever smerter i bevægeapparatet – smerter de re- laterer til anstrengende arbejdsstillinger. Det viser en rundringning til 75 tandlæger fordelt over hele landet.

I Tandlægeforeningen kender man godt til problemet, men er alligevel overrasket over problemets omfang.

– Vi ved godt, arbejdsbetingede smerter er et problem blandt vores medlemmer. Men det er overraskende, at rundringningen viser, at problemet er så stort, siger Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen.

Ergonomisk konsulent Mette Krebs er dog knap så overrasket. Hun oplever tværtimod, at det er de færreste tandlæger, der ikke har ondt. Mette Krebs har gennem de sidste mange år arbejdet med tandlægers ergonomi og arbejdsrelaterede smerter. Hun møder derfor rigtig mange tandlæger, der døjer med store smerter.

– Jeg bliver oftere og oftere kaldt ud til en klinik, hvor der er tandlæger, der har store problemer med smerter i bevægeapparatet. Når jeg møder dem, er det ofte helt galt, fordi mange tandlæger langt hen ad vejen ligefrem accepterer, at smerter er en del af jobbet, mener Mette Krebs.

Freddie Sloth-Lisbjerg kan godt genkende accepten af arbejdsrelaterede smerter. Men han påpeger også, at tandlægerne selv har nøglen til at gøre noget ved smerterne. For man skal ikke acceptere smerterne.

– Vi tandlæger er måske heller ikke gode nok til at passe på os selv og fx tage de få minutter, der skal til for at lave nogle øvelser, der gavner kroppen. Selvom vi har en meget travl hverdag, bør vi jo gøre det, fastslår Freddie Sloth-Lisbjerg.

Og de få minutter kan faktisk gøre en forskel, forklarer Mette Krebs. Det kræver blot nogle simple råd, som får arbejdsdagen og ergonomien til at smelte naturligt sammen (få gode råd til en bedre arbejdsstilling på side 446, red.) tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

samfund & arbejdsliv

Âť Mange tandlĂŚger accepterer ligefrem, at smerter er en del af jobbet Mette Krebs, ergonomisk konsulent

tandlĂŚgebladet 2012 | 116 | nr. 6

| 443 |

samfund & arbejdsliv

Skuldre, nakke, fingre og hånd er udsatte Det er især nakke, skuldre og ryg, der er udsat, fortæller Mette Krebs. Men hun møder også tandlæger med smerter i armene og smerter helt ned i hoften, fordi fodpedalen er placeret forkert under stolen.

– Tandlægernes smerter skyldes typisk, at de arbejder fastlåst i en bestemt holdning, hvor de både bruger præcision og styrke. Det giver en konstant statisk belastning, forklarer Mette Krebs.

Hos Tandlægernes Tr yghedsordninger registrerer man ved udbetaling af dagpenge bl.a. antallet af sager, der er grundet lidelser i bevægeapparatet. Her er det især lidelser i nakke og skuldre samt fingre og hånd, der fylder mest i statistikken. I 2010 var det således lige over halvdelen af alle sager om lidelser i bevægeapparatet, der gjaldt lidelser i nakke og skuldre samt fingre og hånd.

I 2010 var der 48 sager, hvilket svarer til 1/3 af alle sager om udbetaling af dagpenge. Ifølge statistikken er kvinder mere udsat for at blive ramt af lidelser i bevægeapparatet.

Sparekniven rammer ergonomisk undervisning Billedet af en faggruppe med mange arbejdsrelaterede smerter i bevægeapparatet er tydeligt hos Tandlægeforeningens formand. Derfor undrer han sig også over, at ergonomi undervisningen på tandlægeskolerne har så ringe vilkår.

Fakta

Smertestatus uændret siden 1970’erne Meget har ændret sig siden 1970’erne – dog ikke danske tandlægers smerter. I 1977 satte fysioterapeut Bente Kaarsberg, Tandlægeskolen i Aarhus, sig for at undersøge omfanget af smerteramte børnetandlæger. Bente Kaarsberg fik 432 svar, og mere end 80 % af børnetandlægerne mente, at deres kropssmerter skyldtes arbejdet på klinikkerne.

Et resultat, der lå på linje med tre internationale undersøgelser fra 1960’erne og en fra 1946.

På Tandlægeskolen i Aarhus er der de sidste år blevet skåret ned på den ergonomiske undervisning, men de studerende får fortsat ergonomisk undervisning af fysioterapeut Bente Kaarsberg, der underviser 130 timer om året. På Tandlægeskolen i København er der derimod slet ingen undervisning i ergonomi, da det er sparet væk.

De studerende bliver i stedet opfordret til selv at købe ergonomiske kurser, hvis de ønsker undervisning på området.

I Tandlægeforeningen er man bekymret over udviklingen.

– Jeg kan ikke støtte besparelserne på den ergonomiske undervisning. Når en rundringning viser, at problemet med arbejdsrelateret smerter er så stort, skal vi tage det alvorligt. Vi bør derfor lære de kommende tandlæger gode ergonomivaner fra starten. Der er i forvejen rigtig mange ting at have fokus på, når man som nyuddannet tandlæge kommer på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at de allerede fra starten har de gode arbejdsstillinger på rygraden, fastslår Freddie Sloth-Lisbjerg.

Læs om Tandlægeforeningens nye kampagne ”Tandlæge, pas på dig selv” på 452.

Artiklen er blevet til i samarbejde med Kasper Skov Jensen, Mathias Søbjerg Jensen og Cathrine Nielsen, studerende fra Danmarks Journalist- og Mediehøjskole.

| 444 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

” Giv mig noget, der virker hurtigt – så er jeg interesseret.”

Patient

Den nye Sensodyne Rapid – øjeblikkelig smertelindring til sensitive tænder Hvordan fungerer Sensodyne Rapid?

Formuleringen med strontiumacetat blokerer dentinkanalerne i dybden.1,2

Sensodyne Rapid: • Klinisk dokumenteret lindring3,4 • Virker efter kun 60 sekunder*3 • Dokumenteret langvarig lindring ved brug to gange dagligt4 • Skaber en dyb, syreresistent blokering af dentinkanalerne1, 2 • Blokeringen opretholdes efter 10 minutters syrepåvirkning in vitro2

Referencer: 1. Banfield N. og Addy M. J Clin Periodontol 2004; 31: 325-335. 2. Parkinson C. og Willson R. J Clin Dent 2010.

3. Mason S. et al. J Clin Dent 2010. 4. Hughes N. et al. J Clin Dent 2010.

• Indeholder fluor

*Ved brug i henhold til instruktionerne på pakningen

Bestil gratis vareprøver via www.gskdental.dk GlaxoSmithKline (GSK) er en af verdens førende forskningsbaserede medicinalvirksomheder. Via vores nyetablerede skandinaviske division GSK Dental tilbyder vi dansk tandplejepersonale faktabaseret information og rådgivning for at hjælpe dem med at hjælpe deres patienter.

samfund & arbejdsliv

Sådan får du en god arbejdsstilling Nakkestøtte Nakkestøtten er faktisk tandlægens vigtigste arbejdsredskab til at skabe en god arbejdsstilling. Og den er ikke, som mange fejlagtigt tror, til for patientens velvære.

Med nakkestøtten kan patientens hoved vinkles, så tandlægen ikke skal bøje nakken alt for meget for at få et godt overblik. Omvendt betyder forkert brug af nakkestøtten, at tandlægen bliver nødt til at kompensere med nakken for at se ordentligt.

Forkert

rigtigt

Briller Både briller og lupbriller er til for at forbedre tandlægers arbejdsbetingelser. Desværre ender det ofte med den modsatte effekt. Især nakken er udsat, fordi tandlæger gerne kompenserer i nakken, når de ikke ser ordentligt i en behandlingssituation.

En korrekt korrektion i brillerne er naturligvis logisk.

Alligevel er der mange tandlæger, der ikke får korrigeret brillerne jævnligt, og det er en fejl, fordi synet forandrer sig løbende.

Forkert

rigtigt

Stol Tandlæger sidder på deres arbejdsstol rigtig mange timer hver eneste dag. Det kan derfor undre, at mange ikke prioriterer en god stol højere. De færreste ville fx køre med en indkøbsvogn med et defekt hjul, men alligevel sidder mange tandlæger på en stol, hvor hjulene ikke fungerer optimalt. Og det belaster kroppen. Ofte opdager man slet ikke, at man er begyndt at lave småjusteringer helt fra lænden og op i nakken.

Forkert | 446 |

rigtigt

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

samfund & arbejdsliv

Der er især tre arbejdsredskaber, som er helt centrale for en god arbejdsstilling. Det mener ergonomisk konsulent og samarbejdspartner på Tandlægeforeningens ergonomikampagne, Mette Krebs.

Ved at lære at bruge dem korrekt kan tandlæger mindske belastningen på kroppen. Se, hvordan du får en bedre arbejdsstilling.

Derfor bør tandlæger også anvende nakkestøtten aktivt i løbet af en behandling, så patientens hoved konstant er placeret optimalt for et godt overblik.

Husk, at nakkestøtten skal støtte patientens nakke – ikke patientens baghoved. Mange patienter oplever faktisk, at de ligger bedre, når nakkestøtten er indstillet korrekt.

Det er også en god ide at undgå alt for smalle briller eller briller med et kraftigt stel. Begge dele kan give unødvendige buk med nakken fx for at mindske det gab, som en smal brille giver mellem brillens underkant og kinden, når man ser ned. Omvendt kan en brille, der kan vinkles, skåne nakken og sikre en bedre arbejdsstilling.

En korrekt forstørrelse er essentiel for god brug af lupbriller. Mange tandlæger har faktisk for stor forstørrelse, og det betyder, at hovedet bliver bevæget i ryk frem for en mere glidende bevægelse – det giver nakken en

unødig belastning. Den korrekte forstørrelse på lupbriller er individuel og afhænger bl.a. af alder. Tandlæger bør derfor have deres egen individuelt tilpassede lupbrille, hvor der også er taget højde for deres korrektion.

Det er en god ide at kombinere både den almindelige brille og lupbrillen med et prisme, da det giver en bedre arbejdsstilling og derfor skåner nakken.

Husk, at hverken briller eller lupbriller nødvendigvis er velegnet til alle behandlingssituationer. Brug dem derfor med omtanke.

En lille ting, som kan gøre stor forskel, er derfor at rense hjulene en gang imellem. Vend stolen på hovedet og fjern de ting, der har sat sig fast.

Siddehøjden er også central for en god arbejdsstilling. I dag er man gået helt væk fra, at lårene skal være i vandret stilling. Det er bedst for kroppen og giver mere

bevægelighed, at lårene har en god skråvinkel.

Husk, at en god stol er individuel og fx afhænger af højde og bredde på den person, der skal bruge den. Af samme grund er det en dårlig ide at købe den samme stol til hele klinikken.

Tekst: Gitte Almer Nielsen

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Kilde: Mette Krebs.

| 447 |

samfund & arbejdsliv

Umuligt at få papir på smerterne Tandlæger kan ikke få anerkendt smerter i bevægeapparatet som arbejdsbetingede lidelser.

Det fastslår Arbejdsskadestyrelsen og afviser, at tandlæger har ensidigt gentaget arbejde.

Tekst: Gitte Almer Nielsen

| 448 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

samfund & arbejdsliv

T

andlægers smerter i bevægeapparatet kan ikke godkendes som en arbejdsbetinget lidelse. Det fastslår Arbejdsskadestyrelsen, som er den uvildige myndighed, der tilkender erstatninger til ulykkesramte og nedslidte på det danske arbejdsmarked. Dermed må tandlæger, der bliver invalideret af smerter i bevægeapparatet, kigge langt efter økonomisk kompensation. Samtidig bliver deres mulighed for førtidspension forringet.

Styrelsens tal viser, at man fra 2005 og frem til nu har behandlet 348 anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser hos tandlæger, heraf 304 i bevægeapparatet. Ingen af dem er anerkendt som arbejdsskader. Til sammenligning har Arbejdsskadestyrelsen behandlet 19.189 sager i 2010, hvoraf 27 % blev anerkendt som arbejdsskader.

menter af det, men de laver også andet. Derfor opfylder de ikke kriterierne, forklarer overlæge og speciallæge i arbejdsmedicin, Jane Frølund Thomsen, der sidder i Arbejdsskadestyrelsens Erhvervssygdomsudvalg, som er ansvarligt for erhvervssygdomslisten, som danner grundlag for at få anerkendt en arbejdsskade.

Uenighed om belastningen i tandlægers arbejde I Tandlægeforeningen finder man det stærkt problematisk, at medlemmerne ikke kan få erstatning, hvis de bliver invalideret af smerter i bevægeapparatet pga. deres arbejde.

–Det er dybt forkasteligt, at Arbejdsskadestyrelsen ikke vil anerkende tandlægers skader i bevægeapparatet.

De tvinger folk til at fortsætte med at arbejde, til trods for de er plaget af store smerter pga. deres arbejde, mener Ole Marker, underdirektør i Tandlægeforeningen.

I Arbejdsskadestyrelsen vækker Tandlægeforeningens utilfredshed dog ikke den store genklang. Merete Roos, der har det overordnede ansvar for sagsbehandlingsprocedurer i Arbejdsskadestyrelsen, forklarer, at sagerne bliver behandlet ud fra objektive kriterier, som tandlægerne ikke opfylder og hentyder hermed til det ensidigt gentagne arbejde (EGA).

– Det, man anerkender i dag, er det meget ensidigt gentagne arbejde. Det har tandlæger ikke. De har ele-

Den køber Ole Marker dog ikke. Han mener, at tandlæger har ensidigt gentaget arbejde. Også med belastning. Nakken bliver fx udsat for belastning, fordi tandlæger det meste af behandlingstiden sidder og ser frem og ned. Men Ole Marker anerkender også, at der er lang vej til at få Arbejdsskadestyrelsen til at godkende tandlægers smerter som arbejdsrelateret lidelse. Det kræver rigtig mange sager og er en meget langsommelig proces, forklarer han. En proces, som også bliver besværliggjort af, at tandlæger er en forholdsvis lille faggruppe.

–Vi monitorerer naturligvis udviklingen i arbejdsrelaterede smerter i bevægeapparatet blandt vores medlemmer. Men som situationen er p.t., vurderer vi, at vi kommer længst ved at arbejde på de indre linjer. Det er fx at påvirke Arbejdsmiljørådet samt andre relevante instanser, fastslår Ole Marker, der opfordrer tandlæger til at anmelde skader til Arbejdsskadestyrelsen, selv om det kan virke nyttesløst. Men det er vigtigt for at give et korrekt billede af udviklingen af arbejdsbetingede smerter blandt tandlæger, påpeger han.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

» Det, man anerkender i dag, er det meget ensidigt gentagne arbejde. Det har tandlæger ikke. De har elementer af det, men de laver også andet Jane Frølund Thomsen, Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsudvalg

| 449 |

samfund & arbejdsliv

Forskning er vejen til erstatning Hvis tandlægers smerter skal godkendes som en arbejdsrelateret lidelse, kræver det videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer sammenhængen mellem smerterne og arbejdet som tandlæge.

» Arbejdsskadestyrelsen tvinger tandlæger til at fortsætte med at arbejde, til trods for de er plaget af store smerter pga. deres arbejde Ole Marker, underdirektør i Tandlægeforeningen

– En hel masse af os får ondt i skulder og ryg, uden vi ved hvorfor. At påvise en sammenhæng kræver forskning – at man systematisk ser på en gruppe og det, de er udsat for, for så at sammenligne med en kontrolgruppe, der ikke er udsat for noget.

Forskning i arbejdsmiljø bliver ofte finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Fonden kan bevillige midler til et projekt, hvis den af egen drift opdager noget problematisk, eller hvis en forsker, sammen med en eller flere foreninger, har et konkret projekt. Og i Tandlægeforeningen håber man da også på, at der er en forsker eller anden relevant fagperson, der kunne have lyst til at lave en relevant undersøgelse.

I Arbejdsskadestyrelsen vil man også gerne kigge på sagen igen, hvis der en dag kommer brugbare forskningsresultater: – Jeg vil bestemt ikke afvise, at tandlægernes smerter i bevægeapparatet på et tidspunkt kan blive omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsen, men ikke på det grundlag, vi har nu, siger Merete Roos, der anbefaler alle at anmelde sagen til Arbejdsskadestyrelsen, hvis man mistænker en arbejdsskade.

Artiklen er blevet til i samarbejde med Kasper Skov Jensen, Mathias Søbjerg Jensen og Cathrine Nielsen, studerende ved DanmarksMedie- og Journalisthøjskole.

Fakta

Svenske tandlæger får erstatning Danske tandlæger kan kigge misundeligt over mod deres kollegaer på den anden side af Øresund. De svenske tandlæger med ondt i ryg og nakke er lidt bedre stillet end deres danske og norske kollegaer.

– Mange svenske tandlæger oplever smerter i ryg og nakke. En del af dem får det godkendt som en arbejdsbetinget lidelse, siger Susanna Magnusson fra den svenske tandlægeforening.

Der findes ikke tal på, hvor mange det drejer sig om.

I Norge har tandlægerne ingen mulighed for at få erstatning: – Belastningsskader i ryg, nakke og skuldre vil efter de gældende regler ikke blive godkendt som arbejdsbetingede lidelser og vil derfor heller ikke give erstatning, fortæller Marianne Pedersen fra det norske arbejds- og velfærdsdirektorat.

Rådet for europæiske tandlæger, som er en sammenslutning af 26 nationale tandlægeforeninger, kender ikke noget til smerteproblemerne: – Det kender jeg ikke noget til. Jeg går ud fra, det skyldes, at medlemmerne føler, at de kan håndtere det bedre på nationalt niveau, siger Nina Brandelet-Bernot fra Rådet for europæiske tandlæger.

| 450 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

BENDT WIKKE MARKETING A/S

Sikker og effektiv løsning til rengøring, termisk desinfektion samt sterilisation – en praktisk, hygiejnisk og økonomisk løsning Enkelt, sikkert og hygiejnisk. Med desinfektionsmaskine fra Miele sikrer du samme høje hygiejne hver gang og undgår unødig risiko for smitte ved manuel håndtering af instrumenterne og kontakt med kemikalier.

Ny sterilisator fra Miele. Kompakt bordmodel med integreret vandbehandlingsanlæg alt i enløsning. Hurtig procestid ca. 30 minutter. Effektiv tørring. Nedsætter den samlede procestid før instrumenterne kan anvendes igen.

Dokumentationssystem. Intelligent system til at dokumentetere og gemme processerne fra rengøring, desinfektion og sterilisation.

Lad os hjælpe med at finde den optimale løsning på, hvordan jeres instrument rengøring kan løses sikkert og økonomisk fordelagtigt. Rengøring, desinfektion, sterilisation og service fra én leverandør.

Sterilisation i Autoclave PS 1201 B

Dokumentationssystem og validering

Rengøring og desinfektion i G 7881 eller G 7891

Rengøring/desinfektion Sterilisation Dokumentation/Validering Garanti og service

Miele Professional A/S · Erhvervsvej 2 · 2600 Glostrup · Tlf. 43 27 15 00 · www.miele-professional.dk

samfund & arbejdsliv

Ny kampagne:

Tandlæge, pas på dig selv!

A

lt for mange tandlæger kæmper med smerter pga. deres arbejde. Og mange finder sig lige frem i smerterne og ser det som en naturlig konsekvens af tandlægearbejdet. Men sådan behøver det nødvendigvis ikke at være. Tandlægeforeningen har lavet en ny kampagne, ”Tandlæge, pas på dig selv”, som sætter fokus på tandlægers arbejdsstillinger.

Kampagnen består af en række instruktionsvideoer.

Hver video tager udgangspunkt i en typisk klinisk situation og bliver fulgt op af en øvelse, der er skræddersyet til den pågældende situation og belastning. Øvelserne forebygger smerter og ømhed i bevægeapparatet, men de vil også give større kropsbevidsthed, så man bliver bedre til at reagere, hvis arbejdsstillingen er uhensigtsmæssig. Jo mere, vi vedligeholder os selv, jo bedre kan vi holde til at belaste kroppen. | 452 |

Tekst: Gitte Almer Nielsen

Kampagnen er udarbejdet i samarbejde med ergonomisk konsulent Mette Krebs, som gennem mange år har arbejdet specifikt med tandlægers arbejdsstillinger.

Tandlægebladet bringer én øvelse i hvert blad i de kommende numre.

Se øvelserne Alle instruktionsvideoerne kan ses på Tandlægebladets webside www.tandlaegebladet.dk.

Videoerne er produceret til også at kunne fungere på en mobiltelefon, så de er nemme at tilgå i en travl hverdag.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

samfund & arbejdsliv

Husk øvelserne i hverdagen I forbindelse med kampagnen er der lavet en gratis plakat, der både kan stå og hænge på klinikken.

Her kan du se 10 udvalgte øvelser, og ved at scanne QR-koden kan du nemt og hurtigt se øvelsen blive udført korrekt af Mette Krebs.

Kontakt Tandlægeforeningens Forlag på tlf. 70 25 77 11 for en plakat.

Tre hurtige til Karsten Møller, formand for Tandlægeforeningens Sundhedsudvalg Hvad ønsker I at opnå med kampagnen?

– Vores håb er, at kampagnen er til gavn for den enkelte tandlæge og forhåbentlig skaber mere arbejdsglæde pga. færre smerter i bevægeapparatet og i sidste ende færre sygedage. Det er selvfølgelig også oplagt, at resten af teamet lader sig inspirere til at forebygge arbejdsrelaterede smerter fx ved at få hængt plakaten med øvelser op på klinikken.

Hvorfor er det nødvendigt med en egentlig kampagne?

– De fleste tandlæger rykker nok lidt med nakken og strækker sig lidt i løbet af dagen. Men det batter ikke rigtig. Vi har derfor ønsket at samle en række nemme øvelser, der er målrettet tandlæger, og ved at se dem udført korrekt kan man sikre sig et optimalt udbytte. Samtidig har det

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

været vigtigt at udarbejde materiale, der er velegnet til tandlægers og teamets travle hverdag.

Er der for lidt fokus på tandlægers arbejdsstillinger og arbejdsrelaterede smerter?

– Gennem de sidste par år har der været en tendens til, at vi har haft fokus på andre ting i teamfunktionen. Nu mener vi i Sundhedsudvalget, at det atter er tid til at have fokus på vores arbejdsstillinger og arbejdsrelaterede smerter. Tandlægernes ergonomi er utrolig væsentlig. Vi kan ikke komme uden om, at vi har meget statiske arbejdsstillinger.

Det er Tandlægeforeningens Sundhedsudvalg, der står bag den nye kampagne.

| 453 |

samfund & arbejdsliv

Årskursus 2012 POLITIK. Sundheds- og forebyggelses­minister Astrid Krag indtog talerstolen ved åbningen af Årskursus i Bella Center. Regeringen vil, ifølge ministeren, sætte fokus på kvalitetssikring, forebyggelse og reduceringen af social ulighed indenfor tandplejen.

Foto: Lizette Kabré

KAFFEPAUSE. Mellem de faglige sessioner var der mulighed for en snak. Her er det blandt andre formand for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg, der får en kop kaffe på profiltorvet i Centerhallen.

Fakta

Læs mere Læs meget mere om Årskursus på Tdlnet.dk, hvor der bl.a. er en billed­ reportage, interviews og præsentationer fra et udvalg af årets sessioner. www

Fakta

Hvad: Tandlægeforeningens Årskursus Hvor: Bella Center Hvornår: Torsdag den 26. april til lørdag den 28. april 2012 Hvor mange: 2.721 tilmeldte, heraf 1.470 tandlæger

VETERAN. I alt 180 udstillere deltog i årets Scandefa, som var nr. 45 i rækken. Dermed er messen efterhånden en veteran.

| 454 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

implants Moms

fri Implan taget tater

DIO Narrow Fix Implantater Kompatibel med Ankylos*

Pris

Implantat

885,-

Lige abutment

600,-

Analog

111,-

200,-

Gingivaformer * Registered trademark of Dentsply Friadent

Vores tiltag er en naturlig del af vores fortsatte ekspansion og filosofi om at bryde de gamle vaner for at kunne tilbyde flere og flere omkostningsreducerende produkter til danske tandlæger. Ud fra dette princip kan klinikkerne yde konkurrencedygtige priser til deres patienter. Vel at mærke uden at gå på kompromis med service og kvalitet.

Eidorff implants • Herlev Hovedgade 195 3tv • 2730 Herlev • tlf. 44949009 • info@eidorffdental.dk • www.eidorffdental.dk

samfund & arbejdsliv

!

Vigtigt at vide Særligt for ansatte tandlæger

Reglerne for en rettidig opsigelse Reglerne for en rettidig opsigelse afhænger af dit ansættelsesforhold (se boksen nedenfor). Men det gælder for alle ansættelser, at opsigelser altid skal ske til udgangen af en måned.

Opsigelsen skal være ”kommet frem” til din arbejdsgiver inden udgangen af den måned, hvor opsigelsen skal have virkning fra. Hvis du fx ønsker at fratræde din stilling den 30. juni 2012, skal opsigelsen være kommet frem senest den 31. maj 2012.

Tandlægeforeningen anbefaler, at en skriftlig opsigelse så vidt muligt bliver afleveret i forbindelse med en samtale med arbejdsgiveren. Men er det ikke muligt at stå ansigt til ansigt, kan det være nødvendigt med en skriftlig opsigelse alene.

Det er et krav, at arbejdsgiveren forventes at få

kendskab til opsigelsen den pågældende dag.

Du kan altså ikke aflevere en skriftlig opsigelse på klinikken om aftenen den 31. maj 2012 efter lukketid, hvis du ved, at arbejdsgiveren ikke er til stede og ikke vil få kendskab til opsigelsen før dagen efter.

Hvis du plejer at kommunikere elektronisk med din arbejdsgiver, og du ved, at din arbejdsgiver tjekker e-mails og/eller sms løbende også efter arbejdstid, vil en opsigelse sendt pr. e-mail eller sms være juridisk gyldig. Hvis du bruger e-mail eller sms, så bed modtageren om at bekræfte, at den er kommet frem.

Kontakt Tandlægeforeningen på 70 25 77 11, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forbindelse med en opsigelse.

Ansættelsesforhold

Rettidig opsigelse (altid til udgangen af en måned)

Ansat i privat praksis eller i en region i mere end otte timer om ugen

Du er omfattet af funktionærloven og kan efter prøvetiden opsige din stilling med 1 måneds varsel, medmindre I har aftalt et forlænget opsigelsesvarsel Bemærk, at opsigelsesvarslet for overtandlæger ansat i regionerne er tre måneder

Ansat i en kommune med en arbejdstid på mindst otte timer om ugen

Du kan efter prøvetiden opsige din stilling med 1 måneds varsel

Ansat i staten som enten funktionær – eller som månedslønnet ikke-funktionær efter AC-overenskomsten

Du kan efter prøvetiden opsige din stilling med 1 måneds varsel

BEMÆRK!

Ændring i træk fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn Indbetaling til dagpengeordningen i Tandlægernes Tryghedsordninger forhøjes med 0,25 % til 2,50 % pr. 1. maj 2012.

| 456 |

Forhøjelsen sker med baggrund i den stigende udbetaling til sygemeldte tandlæger.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Tag springet...

-og land sikkert

Dentaljob er TandlægeDansk Tandlægeforenings jobforeningens jobportal for portal alle job derinden søger alle derforsøger job inden for dentalverfor dentalverdenen. Du denen.

Du kan hurtigt kan hurtigt og nemt få og nemt få overblik over overblik over aktuelle aktuelle stillinger. stillinger.ledige Du kan også Du kan også udfylde din udfylde din egen profil egen profi l og lade jobbet og lade jobbet finde dig. finde dig.

Dansk Tandlægeforening Tandlægeforeningen

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70257711.

PRAKSIS Anni Rønman har overtaget Henning Kristensens klinikandel i Tandlægerne i Viby I/S på adressen Tofthøjvej 9, 4130 Viby Sjælland pr. 1. januar 2012.

Fødselsdage 14. maj – 10. juni 2012 30 år Stine Uggerhøj Sørensen, Aarhus C, 15. maj.

William Thomas Sebastian, København SV, 16. maj.

Rojan Kakehzadeh, Valby, 20. maj.

Karen Estrup, Vanløse, 21. maj.

Søren Zedlitz Mikkelsen, Skødstrup.

21. maj.

Hanne F. Rønnest, Aarhus C, 22. maj.

Louise Kieffer-Kristensen, Frederiksberg C, 28. maj.

Mark Stanley Dam Garrett, København V, 30. maj.

Stine Brøndum Breinhild, Aarhus C, 7. juni.

Rosa Buhl-Mortensen, Frederiksberg, 7. juni.

Maria-Louise Stokholm Knudsen, Frederiksberg, 8. juni.

Stina Grit Eriksen, København K, 8. juni.

40 år Benedicte Honoré, Hellerup, 15. maj.

Rikke Kelland Liebman, Snekkersten, 24. maj.

Gitte Gregers Petersen, Schweiz, 29. maj.

Karina Fisker Gjørup, Randers NØ, 29. maj.

Rikke Andreassen Mærkedahl, Silkeborg, 30. maj.

Anders G. Svendsen, København Ø, 31. maj.

Tina Hunt, Brande, 6. juni.

Uwe Vestergaard Henriksen, Aarhus N, 10. juni.

50 år Jørgen Darling Jensen, Odense C, 23. maj.

Pernille Overgaard Wessels, Holstebro, 25. maj.

Aase Kjeller Vigsø, Norge, 27. maj.

Susanne Hou Pedersen, Norge, 31. maj.

Syamak Zojaji, Greve, 1. juni.

Stina Inger Nielsen, Søborg, 1. juni.

Søren Digebjerg, Odense C, 8. juni.

60 år Jytte Vøls, Birkerød, 15. maj.

Erik Normann Hansen, Birkerød, 23. maj.

Per Folner Dybbroe, Randers C, 23. maj.

Lars Peter Laursen, Kjellerup, 24. maj.

Steen Minor Møller, Rungsted Kyst, 25. maj.

Anne Hoe, Dragør, 30. maj.

Steffen Lund, Hadsten, 30. maj.

Tove Elsborg, Fredensborg, 31. maj.

Gitte Almsøe, Møldrup, 1. juni.

Claus Groth, Grenå, 2. juni.

Niels Christian Krogh, Herning, 8. juni.

Kamete Skeltved, Lemvig, 10. juni.

70 år Mogens Lundorff Møller, Bogense, 18. maj.

Lars Horsten, København Ø, 18. maj.

Birgit Borchorst, Gentofte, 23. maj.

Jytte Kjær, Ringsted, 25. maj.

Hagen Clausen, Aabenraa, 29. maj.

Britta Barlebo, Køge, 31. maj.

Bjarne Nielsen, Otterup, 1. juni.

Flemming Engel, Birkerød, 5. juni.

Inger L. Gerner Nørgaard, Frederiksberg, 7. juni.

75 år Jørn Van Wylich Mürer, Kalundborg, 17. maj.

Anne-Lise Kurland, Virum, 22. maj.

Bent Klarskov Vilby, Roskilde, 22. maj.

Erik Torkild Wiberg, Broby, 24. maj.

Jens Anker H. Ebdrup, Odder, 9. juni.

Inge Rex, Beder, 10. juni.

80 år Bent Selsbye, Hørsholm, 17. maj.

Else Vibeke R. Jensen, Randers NØ, 23. maj.

Erik J. Bundgaard Jensen, Søborg, 27. maj.

85 år P. Walther Jacobsen, Frederikssund, 23. maj.

dødsfald Preben Jensen, født 1951, kandidateksamen 1977.

Søger du job?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

|

458 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Navne | SERVICE

Dansk tandlæge får ny amerikansk pris

S

om den første nogensinde har den danske tandlæge Bjørn Steffensen, DDS, MS, Ph.D., modtaget Irwin D. Mandel Distinguished Mentoring Award. Prisen bliver uddelt af The American Association for Dental Research (AADR) og er en anerkendelse af en helt særlig indsats.

» Prisen er netop oprettet for den fortsatte udvikling af forskningen inden for odontologi MENTOR. Tandlæge Bjørn Steffensen er den første modtager af Irwin D. Mandel Distinguished Mentoring Award, som bliver uddelt af The American Association for Dental Research (AADR).

Den amerikanske pris gives for en helt særlig indsats, der har fremmet forskning og karriereudvikling blandt studerende og yngre tandlæger.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

– AADR er stolte over at kunne anerkende Bjørn Steffensens fremragende indsats og engagement som vejleder for studerende og yngre forskere. Forholdet mellem vejleder og den studerende er af afgørende betydning for den fortsatte udvikling af forskningen inden for odontologi, siger Jeffrey Ebersole, formand for AADR.

Prisen er netop oprettet for at anerkende en helt særlig indsats, der har fremmet forskning og karriereudvikling blandt studerende og yngre tandlæger.

Bjørn Steffensen er uddannet fra Tandlægeskolen i København. Efter at have arbejdet i både Danmark og Schweiz uddannede han sig til specialtandlæge i parodontologi på University of Michigan og fik efterfølgende en Ph.D. ved University of British Columbia i Canada.

Bjørn Steffensen er nu professor i parodontologi på University of Texas Health Science Center, San Antonio. Han har siden 2005 fungeret som associate dean for research, samt som director of the Comprehensive Institutional Research Training Program in Craniofacial Oral Biology.

|

459 |

SERVICE | Navne

Har din patient fluxet i dag?

Lider dine patienter af tør mund?

Xerodent® har 3-dobbelt effekt 1. Æblesyre, som øger spytsekretionen 2. Fluor, som forebygger karies 3. Xylitol, som hæmmer de plakfremkaldende bakterier

Stærke tænder! Flux er et mundskyl med højt fluorindhold (0,2% NaF).

Det høje fluorindhold styrker tænderne og forebygger karies.

esign ental

Du kan trygt overlade din danske og udenlandske protetik til Design Dental / East Design og så nyde din fritid.

Det gør jeg!

Med venlig hilsen Tandlæge Ole Klitgaard

D

Xerodent

®

Gør tør mund til sund mund

East Design

Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen

Suensonsvej 3 · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 82 83 33 info@designdental.dk · www.designdental.dk · info@eastdesign.dk · www.eastdesign.dk |

460 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Navne | SERVICE

Aarhus-forskere modtager anerkendt forskningslegat

P

rofessor Søren Schou og professor Peter Svensson fra Aarhus Universitet har modtaget Ingeborg og Leo Dannins Legat for Videnskabelig Forskning. Med anerkendelsen følger 350.000 kr. og muligheden for at iværksætte nye forskningstiltag inden for odontologi.

De to Aarhus-forskere deler legatet mellem sig og anvender midlerne til forskning i hhv. implantater og kroniske ansigtssmerter.

– Vi er glade for at modtage legatet. Det gør en verden til forskel.

Med min del af midlerne kan jeg nu initiere en række eksperimentelle undersøgelser, som kan afdække udfordringerne forbundet med indsættelse af implantater i munden på patienter med osteoporose og

diabetes, fortæller professor Søren Schou.

Også for Peter Svensson får de nye forskningsmidler stor betydning for hans arbejde.

– For mig betyder det helt konkret, at vi kan anskaffe et nyt forskningsapparat, der vil give mulighed for mere og bedre forskning inden for vores kerneområde orofaciale smerter, forklarer professor Peter Svensson.

Forskning viser, at mekanismerne ved kroniske smerter adskiller sig væsentligt fra akutte smerter. Derfor er der behov for forskellig tilgang til både diagnostik og behandling af de to typer smerte.

LEGATPENGE. Søren Schou og Peter Svensson har fået Ingeborg og Leo Dannins Legat for Videnskabelig Forskning. Her ses de to prismodtagere og legatets bestyrelsesmedlemmer (fra venstre mod højre): Palle Holmstrup (KU), Søren Schou, Søren Mogensen (AU), Peter Svensson og Henrik Carlsen (DTU).

Det meddeles herved, at såvel

Danske Tandlægers Hjælpeforening som Danske Tandlægers Forsikringsforening under Codan Forsikring/SEB-Pension

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

afholder ordinære generalforsamlinger på Svanemøllevej 85, 2900 Hellerup

Tirsdag den 15. maj 2012 kl. 17.00 Med følgende dagsordener for begge foreninger: 1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab.

4. Indkomne forslag.

5. Valg til bestyrelsen.

6. Valg af revisor.

7. Eventuelt.

P.b.v.

Dan Altmann

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

|

461 |

SERVICE | Navne

Jens Ove Andreasen modtager

CODAN-PRISEN

D

r. h.c. Jens Ove Andreasen har modtaget Codan-prisen for sit mangeårige arbejde med forskning og formidling inden for området dental traumatologi nationalt og internationalt.

Prisen uddeles af Danske Tandlægers Forsikringsforening under Codan Forsikring/SEB-Pension, og prisen indbefatter ud over æren en check på 100.000 kr.

I sin tale til Jens Ove Andreasen sagde formand for Danske Tandlægers Forsikringsforening, Dan Altmann, bl.a.: – Vi har valgt at give prisen til Jens Ove Andreasen, ikke på baggrund af titlerne, men fordi han har givet os noget, vi andre tandlæger kan bruge.

Han er en kollega, som nærmest har begravet sig i diagnostikken, behandlingen og prognosen for tænder, der har slået sig og er kommet til skade.

Vi kan modtage

Det er heldigvis ikke hver dag, vi i vores praksis møder disse problemstillinger, så derfor bliver det aldrig rutine for den enkelte tandlæge, men når vi møder denne udfordring, er det en stor og uvurderlig hjælp at kunne slå op i en af Jens Ove Andreasens 11 monografier og textbooks.

Codan-prisen kan ikke søges, og man kan ikke indstilles til den. Det er alene Danske Tandlægers Forsikringsforening og Codan Forsikring/ SEB Pension, der beslutter, hvem der fortjener anerkendelsen.

Tidligere har bl.a. Tandsundhed Uden Grænser, dr.odont. Ib Sewerin og afdelingstandlæge Ulla Pallesen modtaget prisen.

FRONTLØBER. Jens Ove Andreasen modtager Codan-prisen for sin mangeårige indsats vedr. forskning og formidling inden for dental traumatologi. Prisen overrækkes her af formand for Danske Tandlægers Forsikringsforening, Dan Altmann.

intra-orale scans fra:

• 3Shape TRIOS (Flügge Dental har været udviklingslaboratorie for 3Shape i de sidste tre år) • CADENT iTero/Straumann • Cerec Sirona • 3M Lava Cos Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 3315 1780 · mail@flugge-dental.dk · www. flugge-dental.dk

|

462 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Kalender | SERVICE

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til ­kalenderen i Tandlægebladet nr. 7 2012: Deadline: 21. maj 2012 Udkommer: 6. juni 2012 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 8 2012: Deadline: 11. juni 2012 Udkommer: 27. juni 2012 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2012 Maj Generalforsamling og foredrag: Tissue Engineering: Integration of Stem Cells Biology and Biomaterial Scaffolds Dato: 22.5.2012 Foredragsholder: Professor Jeremy J. Mao, Center for Craniofacial Regeneration, Columbia University, New York, USA Arrangør: Dansk Ortodontisk Selskab, Dansk Selskab for Parodontologi og Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage i foredraget mod betaling af deltager gebyr på kr. 550,-

Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest d.15.5.2012 Info: www.dstmk.dk

Juni EUROPERIO 7 Dato: 6.-9.6. 2012 Arrangør: European Federation of Periodontology Info: europerio7.com SKT’s sommerskole Spændende kurser for hele tandplejeteamet Halv- og heldagskurser Datoer: 14., 15. og 16. august 2012 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

TANDRENSNING

NEW

Double Gracey™

De nye universal-curetter fra American Eagle • To skæreflader Til mesial og distal flader

• Afrundet spids

Giver en sikker adgang til subgingivale områder

• ”Double Gracey” design

Kombinerer de bedste funktioner fra Gracey og Universal-curetter

• XP-teknologi = ingen slibning Gracilt design - holder sin originale form

*Fås også som Quik-Tip

ZACHO.RØNVIG AS tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Gl. Vejlevej 57 - DK-8721 Daugaard - Tlf.: +45 75 89 57 11 - dental@zacho-ronvig.com - www.zacho-ronvig.com

|

463 |

SERVICE | Kalender

SSPD’s 40th Anniversary Meeting Scandinavian Society for Prosthetic Dentistry afholder sit 40 års jubilæumsmøde i Musikhuset, Aarhus Dato: 23. – 25.8. 2012.

Det overordnede tema er ”Clinical aspects of ceramics”.

Foredragsholdere: Professor, PhD Matthias Kern (Kiel, Tyskland), lektor, PhD Dorthe Arenholt Bindslev (Aarhus), professor, dr. odont. Søren Schou (Aarhus), afd. tandlæge Peter Nørlinger (Aarhus), PhD Mandana Hosseini (København) og PhD-studerende Maj Høygaard Nicolaisen (Aarhus).

Info. Program og tilmelding: http://www.sspd.no/

KURSER UDBUDT kommercielt

2012 Kurser for klinikassistenter og tandplejere Kurserne afholdes ad hoc efter forespørgsel og kan finde sted på egen klinik.

Ekstern tandlæge forestår undervisningen.

Kontakt og nærmere information: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

MAJ Bedøvelseskursus i brugen af The Wand (København) Dato: 21.5.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Inge Madsen Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626

|

464 |

Bliv mere fortrolig med tandblegning (København) Dato: 24.5.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Maria Helligsøe Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626

juni Hygiejne i tandklinikken Dato: 7. og 14.6.2012 Kursusgiver: Faglærer/Tandlæge Dorte Bonnerup Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Pris: 236 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk Teoretisk samt Hands-on kursus om retraktioner og karakteriseret væv med brug af Geistlich Mucograft (Alternativet til blødtvævs transplantat) (København) Dato: 14.6.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Peter Lindkvist Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626 ”Tips & Tricks” i klinisk foto Bliv bedre til at tage dine kliniske foto (Århus) Dato: 19.6.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Håkan Johansson Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626

SEPTEMBER Fissurforsegling Dato: 4.9.2012 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Faglærer/Tandplejer Jette Schou Pris: 59 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk

Oktober Praktikvejledning af elever i tandklinikken Dato: 9.10.2012 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Faglærer/Tandplejer Jette Schou Pris: 59 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk

December Hygiejne i tandklinikken Dato: 6. og 13. december 2012 Kursusgiver: Faglærer/Tandlæge Dorte Bonnerup Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Pris: 236 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk

”Tips & Tricks” i klinisk foto Bliv bedre til at tage dine kliniske foto (København) Dato: 20.6.2012 Arrangør: Unident Danmark Kursusgivere: Håkan Johansson Info: www.unidentdental.dk eller Tlf. 7021 1626

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Kollegiale henvisninger | SERVICE

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33.

Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44940920/Fax: 44949109 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Inman aligner.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2.

2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Dorthe Berenth Madsen Stationsalleen 42 st th 2730 Herlev Tlf. 44 91 92 82 www.herlevsmil.dk Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Implantater Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21.

Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

|

465 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker • Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik.

Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik.

Mulighed for narkose.

Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

|

466 |

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Annonce

60 % får dentinhypersensitivitet efter tandblegning Patienter i blegebehandling kan have gavn af supplerende behandling mod dentinhypersensitivitet

Af Tanja Borch Tandlæge, PhD Academic Affairs Advisor Colgate-Palmolive Nordic

Tandlæger og tandplejere oplever et stadigt stigende ønske fra patienter om hvide tænder. Tandblegning er imidlertid ofte forbundet med følsomme tænder. Dentinhypersensitivitet forekommer både efter klinik- og hjemmeblegning og er anset som den mest almindelig bivirkning til blegning1,2. Den rapporterede incidens er omkring 60 % og graden af sensitivitet i disse rapporter varierer fra meget milde til uudholdelige smerter 3,4,5.

Der er flere årsager til, at blegede tænder bliver følsomme. Der er sandsynligvis tale om en kombination af øget væskeflow i dentinkanalerne, lavt pH og penetration af perioxider gennem emalje og dentin6.

Følsomme flotte hvide tænder kan lindres

Colgate® Sensitive Pro-Relief ™ behandlingsprogram er velegnet til alle patienter med dentinhypersensitivitet eller med øget risiko for følsomme tænder, som patienter i blegebehandling.

Værd at vide om dentinhypersensitivitet Udover tandblegning er der en række andre tandbehandlinger og tilstande, som kan give følsomme tænder. Vil du vide mere om håndtering af dentinhypersensitivitet hos forskellige patienttyper, kan du hente inspiration i det nye materiale: Værd at vide om dentinhypersensitivitet. Materialet er udviklet sammen med internationale forskere og tilpasset Norden i samarbejde med en række nordiske eksperter. Materialet består af et kompendium målrettet tandlæger og tandplejere og en informationsfolder til patienter.

Selvom patienterne oplever varierende grader af følsomhed under og efter blegeprocessen, har studier vist, at patienter i blegebehandling kan have gavn af klinikbehandling af dentinhypersensitivitet og råd om forebyggelse7. Et pilotstudie har vist, at ved at supplere blegebehandlingen med Colgate® Sensitive Pro-Relief™ behandlingsprogram, kan patienterne opnå signifikant lindring af den blegerelaterede dentinhypersensitivitet 8.

Colgate® Sensitive Pro-Relief™ behandlingsprogram Colgate® Sensitive Pro-Relief ™ er et komplet behandlingsprogram, som består af en desensibiliserende pasta til klinikbrug og en tandpasta til hjemmebrug.

Begge produkter er baseret på den evidensbaserede Pro-Argin™ teknologi, som ved at danne et calciumog fosfatrigt minerallag blokerer åbne dentinkanaler og reparerer og beskytter de følsomme tandområder på tanden9,10.

Materialet kan bestilles gratis hos Colgate Professional Oral Care på: cpocdk@colpal.com Tilbuddet gælder så længe lager haves.

1. Pohjola RM, Browning WD, Hackman ST, Myers ML, Downey MC. Sensitivity and tooth whitening agents. J Esthet Restor Dent 2002;14:85-91. 2.Auschill TM, Hellwig E, Schmidale S, Sculean A, Arweiler NB. Efficacy, side effects, and patients’ acceptance of different bleaching techniques (OTC, in-office, at-home). Oper Dent 2005;30(2):156-63. 3. Haywood VB. Treating tooth sensitivity during whitening. Compend Contin Educ Dent 2005;26 (supp 3):11-20. 4. Sterrett J, Price RB, Bankey T. Effects of home bleaching on the tissues of the oral cavity. J Can Dent Assoc 1995;61:412-20. 5. Jorgensen MG, Carroll WB. Incidence of tooth sensitivity after home whitening treatment. J Am Dent Assoc 2002; 133:1076-82. 6. Hewlett ER. Etiology and management of whitening-induced tooth hypersensitivity. J Calif Dent Assoc 2007;35(7):499-506.. 7. Seow LL: Novel clinical applications of Colgate Sensitive Pro-Relief in the management of dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2012;23:7-10. 8. Data on file, Colgate-Palmolive Technology Centre, Piscataway, NJ, USA, 2011. 9.Petrou I et al. J Clin Dent. 2009; Vol 20 ( Spec Iss): 23-31 10. Cummins D. J Clin Dent. 2009; Vol 20(Spec Iss): 1-9

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobil implantatbehandling Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl.

Mulighed for narkose Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94

|

468 |

Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99

Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Tandlægerne Kæraa, Holm og Christensen Torvet 20, 8700 Horsens TLF. 75 62 48 77 Kirurgi Implantater

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling.

Nervetransposition samt alveolær distraktion.

Mundslimhindelidelser.

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh.

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont.

Frederiksberggade 14, 2.

1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti

Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti

Jylland

May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti

Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti

Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti

Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland

Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti

Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti

Anette Korsaa Tuxen Specialtandlæge i ortodonti, Ph.D. Trørødvej 64, 1. tv.

2950 Vedbæk Tlf. 45 89 01 11 / 61 66 65 21 Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th.

1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

|

469 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Morten Kaarup-Christensen Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Jylland

Sjælland

Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk

Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56

Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Kirsten Warrer, ph.d.

Store Torv 16, 2.

8000 Århus C Tlf. 86 20 13 00 E-mail: post@evaallin.dk EFP-cert. specialist i ­parodontologi Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

Jan Bjerg Andersen Malene Halliday Francesco Martelli – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Smakkegårdsvej 137, 2820 Gentofte Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lars Nielsen Tandklinik på Islands Brygge Islands Brygge 17 st. th., 2300 København S. Tlf.: 32 57 75 44 www.islandtand.dk Lone Forner, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis.

Vimmelskaftet 47, 2.

1161 København K Tlf. 33 93 03 38 sbar@sund.ku.dk

Ændringer i din livssituation? – Husk at kontakte Tryghedsordningerne Når der sker ændringer i din livssituation, er det vigtigt, at få tilpasset dine forsikringer eller pensionsordning, så de opfylder dine nye behov. Samtidig kan der i nogle situationer være en eller flere muligheder for at få økonomisk støtte eller andre former for hjælp.

|

470 |

På Tryghedsordningerne.dk – under ”Om os/Kontakt os når…” - finder du en tjekliste, som giver dig overblik over, hvad du skal huske og hvilke muligheder du har for støtte og hjælp i den konkrete livssituation.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d.

Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun. dk

Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi

Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti

Æstetisk tandpleje

Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Tandlægerne i Skibby Hovedgaden 31,1. sal, 4050 Skibby www.tandlaegeniskibby.dk Tlf. 47 52 84 70

John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Poul Cappelørn Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

|

471 |

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Michael Rasmussen

Kreds 3

G. Vardevej 191

Louise Klos Anderson

6715 Esbjerg N

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Vejlegade 26

Tlf. 75 13 75 13

IOGT

Kreds 1

4900 Nakskov

Dan Altmann

Tlf. 54 92 05 13

Alkolog Preben Søndergaard

Niels Christian Poulsen

Arnesvej 1

Vestergade 20,

man-to 10-17, fr 10-14

2700 Brønshøj

7100 Vejle

Tlf. 40 25 08 99

Tlf. 38 28 18 35

Kreds 4

Tlf. 75 82 01 63 Alkolog

Mogens Brunhøj Charlotte Groule

Østergade 45

Frederiksberg Kommunale

5500 Middelfart

Kreds 7

Tlf. 61 10 72 05

Tandpleje

Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02

Majbritt Jensen

www.iogt.dk

Sofus Francks Vænge 30-32

Jørgen Byrgesen

Østerågade 20, 1. th

2000 Frederiksberg

Flemming Tolbod

9000 Aalborg

Tlf. 38 21 03 00

Torvet 2

Tlf. 98 10 20 86

5900 Rudkøbing Niels-Henrik Heller

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Ved stemningslidelser Erhvervspsykologisk

Ove Elmelund Kaarsbo

Rådgivning

Buddingevej 342

Østergade 61

v/erhvervspsykolog

2860 Søborg

9800 Hjørring

Majken Blom Søefeldt

Tlf. 98 92 08 05

Tlf.nr. 60 40 72 10

Tlf. 39 67 73 91

Kreds 5

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Per Ilsøe Sidsel Fogh Pedersen

Klostergade 56

Børne- og Ungdomstandplejen

8000 Århus C

Kreds 9

i Københavns Kommune

Tlf. 86 12 45 00

Lars Rasch

Tandklinikken

Nørgaards Allé 11

Christianshavns Skole

Sargiz Naibin

7400 Herning

Prinsessegade 45

Søndergade 3

Tlf. 97 22 07 00

1422 København K

8464 Galten

E-mail: sfp@ktf.dk

E-mail: sargon@mail.tele.dk Tina El-Dabagh

Tandlægernes Tryghedsordninger

Kreds 2

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lena Hedegaard

Ulla Friberg

8200 Århus N

Susanne Kristensen

Algade 33

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Svanemøllevej 85 2900 Hellerup

4000 Roskilde

Tlf. 39 46 00 80

Tlf. 46 35 01 28

Kreds 6 Thomas Hjort

Claus Palmgren

Smedelundsgade 39

Jernbanegade 24

Tandlægeforeningen

4300 Holbæk

6330 Padborg

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 59 43 43 11

Tlf. 74 67 36 86

Amaliegade 17

Privat 61 77 55 43

1256 København K Kaj Oluf Sørensen

Tlf. 70 25 77 11

Vestergade 20, 1. sal 6800 Varde

Vivian Riel

Tlf. 75 22 02 60

Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

|

472 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Stillinger | SERVICE

STILLINGSANNONCER Ekspedition af rubrikannoncer:

uden at man skal søge oplysninger

Henvendelse: Tina Andersen,

andre steder.

tlf. 33 48 77 33 eller mail: ta@tdl.dk

Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse

Kravet til stillingsopslag er at annoncen indeholder:

Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75

Kommunens navn/tjenestested –

pr. spaltemm, stillinger søges kr.

korrekt stillingsbetegnelse –

25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr.

ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist.

26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen

For alle typer stillingsannoncer er

kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg

mindsteprisen, hvad der svarer til

10% + moms. Bureauprovision ydes

betalingen for 110 mm, når der hen-

ikke for annoncer indrykket gennem

vises til en hjemmeside på internettet.

bureau.

Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsge-

Benyt Tandlægeforeningens

byr kr. 375,- + moms.

standardkontrakter

Stillingsopslag i udlandet modtages

Det er fastsat ved lov, at arbejds-

ikke under billetmrk.

giveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for

Sidste frist for indrykning af rubrik-

ansættelsesforholdet.

annoncer:

Ved brug af Tandlægeforeningens

TB nr. 7: 21/5

standardkontrakter er der sikkerhed

Udkommer: 6/6

for at lovens betingelser opfyldes.

TB nr. 8: 12/6 Udkommer: 27/6

Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tand­lægeforeningen

Stillinger som slås op i Tandlæge­

parterne til at rette henvendelse til

bladet, skal kunne søges på baggrund

Tand­læ­geforeningens sekretariat

af annonceteksten i bladet – altså

inden kontrakten underskrives.

Overtandlæge Tand- Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling O, AUH Vi tilbyder et spændende job, hvor du som en af afdelingens overtandlæger skal bidrage til udviklingen indenfor alle aspekter af kæbekirurgien.

Vi ønsker at styrke subspecialerne oral patologi, traumatologi og ortognatkirurgi, hvorfor vi søger en person, der har særlig dokumenteret erfaring inden for disse områder.

Til stillingen er knyttet en formaliseret vagtforpligtelse med bagvagt fra hjemmet. Vagten vil være seksskiftet.

Funktionsbeskrivelse: www.kaebekir.auh.dk Yderligere oplysninger hos ledende overtandlæge John Jensen på 78 46 29 29.

et arbejde med hjerne og hjerte

midtjob .dk

Stillingskontrol: Stil­lin­ger mær­ket med °

Stil­lin­ger mær­ket med *

Må kun sø­ges efter for­ud ind­hen­tet

Tand­læ­ge­for­en­ingen skal gøre op­

god­ken­del­se fra Tand­læ­ge­for­en­ingen,

mærk­som på at pr. 1. april 2002

jf. § 8.5 i Tand­læ­ge­for­en­ingens etis­ke

skal den sam­le­de be­skæf­ti­gel­se ud­

reg­ler og kol­le­gia­le ved­tægt.

gø­re mindst 8 ti­mer om ugen for at være pen­sions­be­ret­ti­get.

Indryk selv din stillingsannonce – både i blad og på net.

Gå ind på Dentaljob.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

|

473 |

SERVICE | Stillinger

un ive rsit y o f co pe n hage n

Tandlæge til Faxe kommunale Tandpleje En af vores tandlæger har søgt nye udfordringer og vi søger derfor efter sommerferien en tandlæge, der vil være med til at præge udviklingen.

Stillingen er som udgangspunkt en deltidsstilling på 28 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 6. juni klokken 12.00.

Mærk ansøgningen nr.: 36.

Ansøgning vedlagt CV sendes på mail til: moelletand@faxekommune.dk Eller med post til: Tandklinikken på Møllevangskolen Møllevej 46, Kongsted 4683 Rønnede Læs hele stillingsopslaget på www.faxekommune.dk/job

stillinger søges

Tandlægestilling / klinikfællesskab Attraktiv tandlægestilling søges af kvinde med solid erfaring fra én privat praksis og samme patientmateriale over 12 år.

Gerne i nærheden af Silkeborg , Skanderborg eller Århus.

Muligheden for klinikfællesskab har stor interesse inden for få år.

Henvendelse til: Lise Monberg Rugaards Skovvej 68 8680 Ry Tlf. 25 30 38 23 Lise.monberg@jubii.dk

|

474 |

Professor/Associate Professor in Oral and Maxillofacial Radiology The Faculty of Health Sciences, Institute of Odontology The University seeks to appoint a professor or associate professor to the Department of Radiology, Institute of Odontology (School of Dentistry) to commence as soon as possible.

The position is full-time, but part-time employment will be possible. The terms will be filled according to the Agreement between the Danish Ministry of Finance and the Danish Confederation of Professional Associations or other relevant professional organization.

The post is covered by the Protocol on Job Structure.

Foreign applicants may find this link useful: www.ism.ku.dk (International Staff Mobility) and www.workingconditions.ku.dk .

The closing date for applications is 23.59 pm, Monday 14 May 2012.

This notice is an extract which may not be used as the basis for an application. The full text is available from www.employment.ku.dk or from the Faculty on tel. +45 35 32 66 43.

For further details please contact Professor Arne Petersson, arpe@sund.ku.dk Founded in 1479, the University of Copenhagen is the oldest university in Denmark. With 37,000 students and 9,000 employees, it is among the largest universities in Scandinavia and one of the highest ranking in Europe. The University consists of six faculties, which cover Health and Medical Sciences, Humanities, Law, Science, Social Sciences and Theology.

www.ku.dk/english

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Stillinger / Køb og salg | SERVICE

Overtandlæge til Tandplejen Lolland

Tandplejen Lolland behandler ca. 8.500 børn og unge 0 18 år, 120 omsorgspatienter og 90 specialtandplejepatienter og har klinikker i Maribo og Nakskov med i alt 26 medarbejdere. Overtandlægen er leder for hele tandplejen.

Vi regner med at få en fagperson med  et godt teoretisk og fagligt udgangspunkt  viljen og lysten til at gennemføre diplomuddannelse i ledelse, hvis ikke du har lederuddannelse i forvejen  gode samarbejdsevner  en anerkendende tilgang til kommunikation  erfaring med ledelse af fagpersoner,- formel eller uformel

Som Tandplejens nye leder får du base i Maribo tæt på motorvej,- blot 1½ times kørsel fra København.

Læs mere om stillingen i Job- og personprofilen på lolland.dk/job.

Vi tilbyder en stilling med  stor mulighed for at præge og udvikle Tandplejen i årene fremover  personaleledelse og ansvar for organisationens faglige udvikling  ansvar for den økonomiske styring  ansvar for implementering af politiske og administrative beslutninger  fleksibilitet afhængig af din profil

For yderligere oplysninger kontakt overtandlæge Lykke Nielsen på telefon 5467 6920 eller pr. mail lyni@lolland.dk

Tandplejen Lolland søger ny leder, da vor nuværende overtandlæge går på pension.

Bemærk at ansøgningsfristen er mandag den 28. maj 2012.

Stillingen ønskes besat fra 1. august 2012.

KØB OG SALG

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft

E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Sønderborg: Køb det hele for det halve.

Inventar vurderet af anerkendt valuar til 700.000 kr.

Klinikken sælges for 350.000 kr.

Omsætning godt 2 mill.

Hele klinikken har almen ventilation af mærket Nilan.

Meget hyggelige og velholdte lokaler.

Billet mrk. 754 Modtager TB´s redaktion

|

475 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Ekspedition af leverandør-

Rubrikannoncerne er delt op i

henvisningerne:

følgende hovedgrupper:

ADVOKATER

Henvendelse: Tina Andersen,

Advokater • Banker • Dental-

Advokatfirmaet

Advokat

tlf. 33 48 77 33

laboratorier • Hygiejne •

Lou & Partnere

Nikolaj Fjellvang-Sølling

Pris: kr. 18,75+moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

att: Adv. Carsten Jensen

Ny Østergade 3, 1101 Kbh. K

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Østergrave 4, 8900 Randers

www.aumento.dk T: 70255770,

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55

@: nf@aumento.dk

Service & reparation • Tandpleje-

cj@louogpartnere.dk

midler • Vikarservice • Øvrige

BANKER

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

Vi skaber sunde betingelser for udvikling. Også i praksis.

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn Har du – eller drømmer du om at få – din egen praksis?

Så lad vestjyskBANK hjælpe dig med at skabe et sundt fundament. Vi har lang erfaring og stor indsigt i de økonomiske aspekter ved at etablere, drive og udvikle private klinikker.

Ring og aftal et møde.

Lad os finansiere din tandlægeklinik Henning Jensen Skjern afdeling Tlf 96 80 25 68 hej@vestjyskbank.dk Anita Wang Hansen Århus afdeling Tlf 96 63 36 05 awh@vestjyskbank.dk

vestjyskbank.dk/sundhed

|

476 |

TANDLÆGEBLADET 2012 | 116 | NR. 6

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Midtjylland

Spar NordS

taNdlægeteam

Søger du en ny medarbejder?

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Jytte Blokager Spar Nord Aarhus Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Århus Tlf. 86 18 36 77

Ann-Brigitt Meidahl Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Lise Andersen Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner

Kristian Bang Spar Nord Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

Casper Lund Spar Nord Holbæk Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

sparnord.dk/ tandlaege

tættere på Medlem af Danske Dental Laboratorier

dentallaboratorier CODENT DENTALLABORATORIUM A/S Fyn

Mogens Larsen

SØNDER ALLÉ 33 . BOX 420 . 8100 ÅRHUS C TLF.: 86 121426 / 86 121417 . FAX: 86 198315 SE / CVR-NR.: DK-1153 7677 WWW.CODENT.DK . CODENT@CODENT.DK

europaKroner

NDC

– eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

Nordjylland

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

Aalborg

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

Dentallaboratorium ApS

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

info@larsen-dental.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Tlf. 98 12 53 03

|

477 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

Sjælland

Søger du job?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

Klinikudstyr – indretning – INVENTAR Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk

Tlf.: 4020 1750 • www.bienair.com

www.rectus.dk

Scanline

Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS

Svingarm til fladskærm og keyboard BienAir.indd 1 www.scanline.biz ALLE TYPER AF scanline@mail.dk TANDLÆGETlf. 86 30 18 18

FORMULARER

06/09/07 14:40:00 Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

FLÜGGE

10/11/10 10:22:30

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 22 15 15 • Fax 70 22 14 14

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

al Perfectio git n Di

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

INSTRUMENTER

ZACHO.RØNVIG AS

Revision – ADMINISTRATION

Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

www.pwcglobal.com/dk

W&H Nordic Stillingsannoncer i farver bliver set …

|

478 |

Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Et stærkt alternativ!

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Revisionscentret for læger og tandlæger

Tandplejemidler Curaden Scandic ApS

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

Theilgaards Alle 5 Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

4600 Køge info@curaden.dk www.curaden.dk

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid Tandlæge ann.

Eurocard

Service & reparation

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL salg & service ApS

- det handler om tillid KaVo Specialisten

- det handler om tillid

KaVo Specialisten

KaVo Specialisten

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

07/0

Vikarservice

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Søger du job?

Vikarbureauet for klinikassistenter

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

• Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Heka

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

Statoil kundekort til dig

GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! TBL-055.indd 1 21/05/07 Reparation af: 11:03:10 Autoriseret service af Heka, Heka Sirona, KaVoPlanmeca og PlanmecaKaVo m.m.

Røntgenautorisation Tekniske spørgsmål rettes til Klinikindretning Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 /CAM-systemer Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com CEREC CAD

Bestil varer til klinikken

Statoil fyringsolie til dit hjem

Du kan søge information om vores www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

Fiskers Dental Service A/S

Telefon: 44 92 54 00

Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Søger du en ny medarbejder?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

|

479 |

ny start

| Rikke Kohberg / 37 år |

ny start

Fra ansat tandlæge og tandlæge i Aabenraa Kommunale Tandpleje til klinikejer

Hellere chef end "Konen" Foto: Thomas Yde

Hvorfor ikke bare blive medejer af din mands klinik?

– Peter (Kohberg, red.) har haft sin klinik i 25 år, og personalet har fundet deres fælles rytme. Hvis jeg pludselig skulle være medejer af Peters klinik, så ville jeg blive hende "Konen" i stedet for den nye chef. Folk ville formentlig også have en ide om min person, inden de havde mødt mig. Når man starter på en ny arbejdsplads, bliver tavlen vasket ren, fordi man slipper for forudindtagede holdninger.

Har det også betydning for din faglige identitet at få din egen klinik?

– Ja, det har det. Man skifter jo identitet gennem hele livet, og den udvikling sker især, efter man kommer ind i et nyt miljø. Så det er vigtigt for udviklingen af min faglige identitet, at jeg har mulighed for selv at præge klinikken.

Og det må man sige, at jeg får rig lejlighed til med valget om at starte en klinik op fra bunden i et nyt sundhedshus.

Er du generelt bevidst om at skelne mellem det private og det professionelle?

– Min mavefornemmelse siger mig, at det er bedst for mig at holde de to dele af mit liv adskilt. Det fungerer for nogle, men jeg vil helst være tandlæge fra 8-16 og så gå hjem og have mit privatliv ved siden af. Når jeg er på arbejde, udfylder jeg en rolle og er for mange patienter en autoritet.

Det er et stort ansvar, og jeg er meget bevidst om min fremtoning, når jeg er på job. Derfor er det også en dejlig balance at kunne gå hjem og bare være sig selv. Også i forhold til mine kollegaer. Jeg holder meget af mine kollegaer, men jeg behøver ikke at have dem som nærmeste venner.

CV • • • •

Uanset hvad, så må fagligheden vel fylde en del i privaten?

– Det er jo nørdet nok, at både Peter og jeg er tandlæger.

Min bror og hans kone er også tandlæger, så der bliver talt meget tænder i vores nærmeste omgangskreds. Men når Peter og jeg arbejder på hver vores klinik, har vi i det mindste forskellige oplevelser at tale om.

Uddannet ved Tandlægeskolen i Aarhus 2001 Privat praksis i Padborg 2001-2009 Ansat i Aabenraa Kommunale Tandpleje 2010 Ejer af Opnørgårdens Tandklinik marts 2012

| 480 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 6

Ønsker du stærk binding til både

tand og restaureringer

- og specielt øget retention til zirkonium?

Prøv G-CEM Selvætsende og bondende. Dualhærdende kompositcement til alle typer restaureringer*

G-CEM Automix - enkel, hurtig og tekniksikker

Fyld cementen direkte i restaureringen og sæt den på plads

Lyshærd alle synlige flader i 2-4 sek

Overskuddet bliver gummiagtigt og er let at fjerne

Scan QR koden om send en sms, så modtager du prøver på G-CEM kapsler GC NORDIC AB info@denmark.gceurope.com www.nordic.gceurope.com * dog ikke facader

Eller ring på 23 26 03 82

Plandent har lige det udstyr du peger på Plandent rådgiver, servicerer og leverer alt udstyr til klinikken – fra turbiner og vinkelstykker til Planmeca units, CAD/CAM systemer og digitalt røntgen i 3D og syv forskellige størrelser. Vi står altid klar med professionel rådgivning til dit næste projekt og vi sætter en ære i, at finde det helt rigtige udstyr til netop dit behov.

Alt du skal gøre, er at skrive os en mail.

Er du interesseret?

Send os en e-mail på plandent@plandent.dk