Tandlægebladet 10 -2013

NR. 10 // OKTOBER 2013

ÅRGANG 117

Lægemidler 2. DEL tANDLÆGEFoRENINGENS MEDLEMSBLAD

DANiSH DENTAL JOUrNAL

TIL KAMP MOD SMERTERNE

NÅR TANDLÆGER GÅR TIL TANDLÆGE Hvem ved bedst, når eksperten er patient?

Analgetika Anti inflammatoriske stoffer Lokalanalgetika Sedativa Hæmostatika Fluorforbindelser

Extraordinary dentistry

å Book et besøg p ler tlf. 87 68 16 11 el k .d ta på www.norden

XO 4 arbejdspladsen er for dig, som ønsker • et bedre helbred • bedre behandlinger • bedre patientkomfort • en bedre forretning XO CARE tænker altid på dig. Hele vejen, fra de designede den første Flex unit til dagens XO 4 arbejdsplads, har de stræbt efter at skabe unikke og ekstraordinære dentalløsninger.

XO CARE har dit helbred i tankerne, da de designede XO 4 med uovertrufne ergonomiske kvaliteter som fx individuelt balancerede unitinstrumenter.

Med XO CAREs unikke, patenterede og håndfri styring arbejder du mere præcist og opnår endnu bedre kvalitet i behandlingerne.

XO CAREs prisvindende design, valg af førsteklasses materialer, 60 års erfaring og udgangspunkt i dansk håndværkstradition er din garanti for en solid investering.

Oplev XO 4 i vores showrooms – så supplerer vi med endnu en ekstraordinær stoleløsning Du kan opleve XO units i vores to showrooms i Glostrup og Hørning. Kom ind til et inspirerende besøg, hvor vi demonstrerer de mange fordele ved en XO unit. Tag gerne hele klinikken med, så alle oplever, hvad en XO unit kan gøre for klinikken. Kommer du ind i et af vores showrooms inden den 24/12, deltager du i lodtrækningen om en smuk danskdesignet stol fra HAY. HAY - About a Lounge chair High AAL92 Loungestolen har et flot organisk formet sæde med bred ryg og armlæn for god komfort. Benene er runde og fås i sort/sæbebehandlet eg. Polstringen fås i steelcut trio fra Kvadrat i en masse farver, der hver især giver stolen en individuel karakter. Inkl. hynde. Vælg selv farve på polstringen og benene.

Nordenta A/S

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

inDhOlD

inDhOlD

tema om lægemiDler, Del 2:

SmERTELiNDRiNG

KoRT & GodT 800 802 803 803 803 804 805 805 805 806 807 810

leder: Ja til nye retningslinjer ­ nej til øget brugerbetaling tandlæger skal opdele patienter i grøn, gul og rød SKat afslår ambi­krav nye diagnosetal fra røde Kors' sundhedsklinik Slut med store pillepakker i håndkøb tandlæger pålægges ”uoverskuelig” administrativ byrde mange gymnasier melder sig til konkurrence Zink og kobber påvirker graden af slid mælk efter cornflakes beskytter tænderne visionsdag 2013 voxPoP: når tandlægen går til tandlæge Dansk forskning internationalt

Anden del af temaet behandler bl.a. smertefrihed under og efter behandling og mulige bivirkninger Læs mere på side 812

vIdensKaB & KLInIK 812

Bakke M, Bjørndal L, Dolleris SH, Nygaard BU, Marcussen M. Smertestillende og antiinflammatoriske lægemidler i tandlægepraksis – rettigheder og pligter

821

Dokumenteret efteruddannelse: optjen point med tandlægebladet

822 828

Hillerup S, Risby C. lokalanalgesi og sedation Nørholt SE, Christiansen MLS. anvendelse af hæmostatiske midler i tandlægepraksis

836

Ekstrand KR, Zahir H. anvendelse af fluoridforbindelser i tandlægepraksis

842

autoreferat: radiologiske metoder til diagnostik af mandibulære visdomstænder før kirurgisk fjernelse

» Det er patienterne,

som kommer til at mangle de mange millioner FREDDIE SLOTH-LISBJERG, FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGEN sIde 800

samFund & aRBeJdsLIv 845 852

tema: når tandlæger går til tandlæge tandlægeforeningens visionsdag: DU er inviteret!

seRvICesIdeR 856 857 858 862 864 872 873 876 877 880

navne ny Danmarksmester i tandlægegolf Produktnyheder Kalender Kollegiale henvisninger tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg leverandørhenvisninger ny start

tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

TaNDLæGEN SOm paTiENT LÆs meRe PÅ sIde 845

Om Tandlægebladet

T

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger. artiklerne i sektionen videnskab og klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken.

Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til fagligvidenskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses.

Redaktionen

TanDlÆGeblaDeTs ReDaKTiOn nils­erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig­videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk trine ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk anders Klebak (barselsvikar) (journalist) ank@tdl.dk gitte almer nielsen (barselsorlov) (redigerende journalist) gan@tdl.dk

FaGReDaKTiOn Flemming isidor professor, dr.odont. lise­lotte Kirkevang professor, ph.d.

Palle Holmstrup professor, dr.odont. annOnceR Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk tina andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk seKReTaRiaT adresseændringer og forsendelse: lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk tandlægebladet amaliegade 17 1256 København K tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

|

798 |

Smertefrihed anden del af temaet om lægemidler sætter bl.a. fokus på smertestil­ lende, antiinflammatoriske og lokal­ bedøvende midler samt stoffer og metoder til standsning af blødning i forbindelse med behandling. illustration: mikkel Henssel www.henssel.dk

Manuskriptvejledning når du skriver manuskripter til tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som tandlægebladet anvender, på tandlaegebladet.dk.

Klik på »om tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »manuskriptvejledninger«. manuskripter sendes elektronisk til tandlægebladet til tina andersen på ta@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel lisa bøge Christensen erik Dabelsteen ellen Frandsen lau Poul Holm­Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming isidor mats Jontell Stig Karlsson lise­lotte Kirkevang björn Klinge Sven Kreiborg Jesper reibel Søren Schou Peter Svensson Svante twetman ann Wenzel

aDResseR tandlægeforeningen amaliegade 17 1256 København K telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

gengivelse af artikler fra tandlæge­ bladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

telefonåbningstid: mandag­torsdag 9.00­16.00, fredag 9.00­15.30

Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

UDGiveR tandlægeforeningen.

trykning: KlS grafisk tandlægernes tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup telefon 39 46 00 80 www.tryghedsordningerne.dk web@tryghedsordningerne.dk

iSSn: 0039­9353

telefonåbningstid: mandag­torsdag 9.00­16.00, fredag 9.00­15.30 tandlægebladet udkommer med 12 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. medlem af Dansk oplagskontrol. medlem af Dansk Fagpresse.

tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

4 mm i et lag Nyhed!

2-års studie af Pallesen J.W. van Dijken/U. DR i præsenteret på IA se abstract september 2013* – på www.dentsply.dk

• 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt • Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene • 2 års kliniske data (Umeå/København)* • Mere end 20 mill. fyldninger siden introduktionen i 2009

DENTSPLY DeTrey | www.dentsply.dk | Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 Pernille Hammer Tlf: 23 81 22 55 | Rikke Henriksen Tlf: 29 60 90 57 *Randomized 2-Year Follow-up of Posterior Bulk-Filled Composite Restorations. J.W. van Dijken, Umeå University Sweden, U. Pallesen, University of Copenhagen, Denmark. Presented at CED-IADR, Sep 2013, Abstract 179473.

KORT & GODT | Leder

Ja til nye retningslinjer – nej til øget brugerbetaling Sundhedsministeriet satte for efterhånden lang tid siden Sundhedsstyrelsen i gang med at udarbejde nationale kliniske retningslinjer dels for undersøgelsesintervaller, dels for behandling af parodontitis mv. nu er Sundhedsstyrelsens udkast til retningslinje vedr. undersøgelsesintervaller endelig landet på Tandlægeforeningens bord, hvor vi er i fuld gang med at nærlæse det fremsendte oplæg. Det haster en hel del med at få retningslinjerne færdiggjort, for Sundhedsministeriet forventer, at de bliver væsentlige for forhandlingerne om den kommende Tandlægeoverenskomst.

Overordnet er det glædeligt, at der nu kommer klassificerede, evidensbaserede anbefalinger. Som tandlæger vil vi kunne indkalde og behandle patienterne efter højeste faglige evidensbaserede viden. Og vi vil kunne henvise til retningslinjerne, når patienterne spørger, hvad der ligger til grund for vores individuelle vurderinger.

Retningslinjerne vil imidlertid også indebære mere arbejde. ganske vist vil en gruppe patienter skulle indkaldes sjældnere, men der vil også være mange patienter, som skal indkaldes oftere.

Desuden vil en række ydelser indholdsmæssigt blive udvidet. en stor del af patienterne skal med andre ord både gå mere til tandlæge og tilbringe mere tid i stolen ved hvert tandlægebesøg. alene inden for den almene voksentandpleje ser det ud til, at der mangler et sted mellem 300 og 800 mio. kr. i Tandlægeoverenskomstens økonomiske ramme, for at vi som tandlæger kan efterleve de nye retningslinjer. Og det er patienterne, som kommer til at mangle de mange millioner, hvis vi tandlæger skal kunne tilbyde vores patienter de behandlinger, som retningslinjerne lægger op til.

Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg er overbevist om, at tandlægerne gerne vil efterleve retningslinjerne. Men det kræver, at der tilføres tandplejen noget økonomi – ikke til de raske, men til de syge tandpatienter.

Det problem kan sundhedsministeren løse på en af følgende to måder: enten kan hun give patienterne i voksentandplejen mere i tilskud, eller også kan hun øge patienternes egenbetaling endnu en gang. Den sidste løsningsmodel kan vi naturligvis ikke bakke op om. Patienternes egenbetaling er rigeligt høj i forvejen.

Så vi tager positivt imod nye kliniske retningslinjer – men vi forventer så også, at sundhedsministeren holder sine gyldne løfter om, at der ikke skal være mere brugerbetaling.

Læs også artiklen på side 802. Tandlægeforeningen orienterer endvidere løbende på Tdlnet.dk.

Foto: liZ ett

e Kabre

» Alene inden for den almene voksentandpleje ser det ud til, at der mangler et sted mellem 300 og 800 mio. kr.

FreDDie SlotH­liSbJerg FormanD For tanDlægeForeningen |

800 |

tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

Gør hverdagen lettere …

Udnytter du 50.000 kr.’s loftet til Ratepension?

Læs mere om pension på tryghedsordningerne.dk Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

KORT & GODT

Udkast til nye undersøgelsesintervaller:

Tandlæger skal opdele patienter i grøn, gul og rød Den længe ventede retningslinje for intervaller mellem undersøgelser er sendt i høring.

Anders Klebak

P

atienter skal fremover inddeles i tre grupper – grøn, gul og rød – baseret på tandsundhed og risikoprofil, fremgår det af Sundhedsstyrelsens udkast til en ny klinisk retningslinje for undersøgelsesintervaller. Sammen med tre undersøgelser med nyt indhold er det hovedlinjerne i det høringsmateriale, styrelsen har offentliggjort 19. september.

Patienter uden aktiv sygdom, og hvor risikofaktorerne er under kontrol, havner i den grønne kasse og kan indkaldes til statusundersøgelse (SU) med 12 til 24 måneders mellemrum. SU’en kan dermed erstatte den nuværende regelmæssige diagnostiske undersøgelse (RDU). Har patienter derimod aktiv sygdom, skal tandlægen placere dem i enten gul eller rød gruppe afhængigt af udsigterne til at ændre deres risikofaktorer.

Hvis risikofaktorer kan ændres, er det gul gruppe, hvis ikke, er det rød.

Sundhedsstyrelsen lægger op til, at gule og røde patienter kan indkaldes til SU med samme interval som de grønne, og samler samtidig en række af de nuværende kontrolydelser i den nye ”fokuseret undersøgelse” (FU), hvor tandlægen retter opmærksomheden på et aktuelt, diagnosticeret sygdomsproblem.

Det fremgår ikke af høringsudkastet, hvor mange patienter Sundhedsstyrelsen forventer i hver af de tre grupper. Tandlægeforeningen har opfordret styrelsen til at komme med et bud på dette, da det bliver en vigtig økonomisk faktor.

Forsinkede forhandlinger Forhandlingerne om en ny overenskomst mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner har været udskudt, mens parterne har ventet på de nationale kliniske retningslinjer. Med det nye høringsudkast på bordet er forhandlingerne på vej til at blive genoptaget,

|

802 |

og det første egentlige forhandlingsmøde er planlagt til november.

Sundhedsstyrelsen satte gang i arbejdet med nye kliniske retningslinjer for mere end to år siden, men har kun afsat otte dage for organisationer på området til at udarbejde høringssvar. Tandlægeforeningen har protesteret over den korte frist.

Den kliniske retningslinje for behandling af paradentose er stadig ikke sendt i høring ved redaktionens afslutning.

Tandlægeforeningen informerer løbende på TDLnet.

Tandlægebladet vender desuden tilbage med mere om retningslinjerne i næste nummer.

Læs også leder side 800.

TRE NYE UNDERSØGELSER • Diagnostisk grundundersøgelse (DU): omfat­ tende undersøgelse af nye patienter med fuld social, medicinsk og odontologisk anamnese, gennemgribende undersøgelse af tænder, mund og kæber samt risikovurdering.

• Statusundersøgelse (SU): diagnostisk un­ dersøgelse, der opdaterer anamnese, klinisk undersøgelse af tænder, mund og kæber samt risikovurdering.

• Fokuseret undersøgelse (FU): kontrolunder­ søgelse, der fokuserer på et aktuelt sygdoms­ problem, som er diagnosticeret ved DU eller SU, og som indgår i den for tilstanden nød­ vendige forebyggelse og behandling.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

KORT & GODT

SkaT afslår AMBI-krav De 62 tandlæger, der sidste efterår ansøgte SkaT om tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag (aMBi) indbetalt fra 1988-1991, har fået afslag.

SkaT begrunder afslaget med, at tilbagebetalingskravene er forældede.

Tandlægerne skal nu tage stilling til, om de vil forfølge kravet yderligere. Tandlægeforeningen har tidligere besluttet, at man ikke vil føre forældelsessagen videre ved domstolene.

De involverede tandlæger har fået direkte besked.

210

orale diagnoser stillet på halvandet år i Røde Kors’ klinik for illegale migranter i København. Tand- og mundlidelser er dermed topscorer og overgår lidelser i bevægeapparatet og graviditet og fødsel på 2.- og 3.-pladsen. kilde: Halvandetårsrapport fra Røde kors Sundhedsklinik for Udokumenterede Migranter.

SLUt med store pillepakker i håndkøb Der skal sættes en stopper for forgiftningstilfælde i forbindelse med svag smertestillende medicin, og derfor indfører Sundhedsstyrelsen nu receptpligt for en række lægemidler, som sælges i større pakker.

Fra 30. september i år skal der altså en seddel med fra lægen eller tandlægen, hvis man ikke kan nøjes med en lille pakke piller med fx paracetamol, acetylsalicylsyre eller andre af de stoffer, som Sundhedsstyrelsen vil begrænse salget af. Styrelsen begrunder det nye tiltag med, at det forventes at nedbringe antallet af selvmords- og forgiftningstilfælde, når det bliver sværere at få fat i de store pakker. en ny stor engelsk undersøgelse offentliggjort i British Medical Journal bekræfter dette og viser en markant sammenhæng mellem pakningsstørrelse og

tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

salgssteder og behovet for levertransplantationer og dødsfald. Samtidig er der opstået en stigende erkendelse af, at nogle stoffer har langt flere og alvorligere bivirkninger i bl.a. mave-tarm-området end tidligere antaget. Den nye receptpligt ændrer ikke på lægemidlernes tilskudsstatus.

|

803 |

KORT & GODT

NY VEJLEDNING:

Tandlæger pålægges ”uoverskuelig” administrativ byrde Alle anvendte dentalmaterialer skal fremover angives med fuldt batch-nummer i journalen. Meningsløst, mener Tandlægeforeningen, der arbejder på at få ændret kommende vejledning.

Trine Ganer

D

et kan fremover blive endda meget besværligt for tandlæger at skrive journaler, hvis en ny vejledning, som Sundhedsstyrelsen har sendt i høring, bliver vedtaget i sin nuværende form. Konsekvensen af den er bl.a., at alle materialer, som efterlades permanent i patientens mund, skal angives med fuldt batch-nummer i journalen. Og det gælder alt fra fyldningsmaterialer og rodstifter til broer og kroner.

Vejledningen er netop sendt i høring, og Tandlægeforeningen arbejder intenst på, at Sundhedsstyrelsen lytter til foreningens indsigelser. Det forklarer underdirektør i Tandlægeforeningen, Ole Marker.

– Hvis denne vejledning bliver vedtaget i sin nuværende form, vil det pålægge tandlægerne en helt uoverskuelig administrativ byrde, uden at det fører til øget patientsikkerhed, som det ellers er hensigten, siger Ole Marker.

Skal forhindre nye skandaler Vejledningen omfatter implantater anvendt af både læger og tandlæger, og den kommer i kølvandet på en række skandaler om patienter, der har fået indopereret bl.a. skadelige hofteimplantater og brystimplantater.

Den nye vejledning fra Sundhedsstyrelsen skal forhindre lignende sager ved at forbedre kontrollen med medicinske implantater, og når fyldningsmaterialer pludselig sidestilles med brystimplantater, er det, fordi implantater i vejledningen defineres som alt, hvad der indsættes i kroppen og skal blive der i mere end 60 dage. Det forklarer Ole Marker.

– Det er fornuftigt, at man skærper kravene til brugen af medicinske implantater generelt, men at det skal omfatte fx en rodstift og plastfyldninger, giver ingen

|

804 |

mening, og det håber vi, at vi kan forklare Sundhedsstyrelsen, siger han.

Der er en række andre punkter i vejledningen, som man ønsker at drøfte med styrelsen. Bl.a. er der nogle krav til opfølgning efter indsættelse af implantater, som i praksis vil være meget vanskelige for tandlæger at følge.

– Intentionen med vejledningen er god, men den er ikke ordentligt gennemtænkt på alle punkter. Midlerne skal stå mål med risikoen, og det er på en række punkter ikke tilfældet, siger Ole Marker.

Den nye vejledning er indtil videre sat i bero, og vi ved ikke, hvordan den forventes at træde i kraft.

Utætte bryst-­ implantater medførte kritik af regler For snart to år siden kom det frem, at bryst­ implantater af et bestemt fransk fabrikat har markant øget risiko for at lække – og at der tilsyneladende er en overrepræsentation af kræfttilfælde blandt de kvinder, der har fået dem indopereret.

Sagen, der involverede 30.000 franske kvinder, nåede til Danmark, hvor et antal kvinder også havde fået indopereret de franske implantater.

Sagen rejste kritik af lovgivningen på området, der ikke i tilstrækkelig grad sikrer kvalitetskontrol af medicinske implantater. Det skal den nye vejledning imødegå.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

KORT & GODT

Mange gymnasier melder sig til konkurrence i august lancerede Tandlægeforeningen en konkurrence for landets gymnasieelever, som skal kæmpe om at lave det bedste kampagneforslag til at få unge til at gå regelmæssigt til tandlæge. Tilmeldingsfristen er nu udløbet, og Tandlægeforeningen har i alt modtaget 33 tilmeldinger fra klasser fordelt på gymnasier, HF, handelsgymnasier og tekniske gymnasier rundt om i landet – lige fra grenaa til Hillerød. nogle uddannelsessteder deltager med mere

Zink og kobber

PÅVIRKeR PÅVIRKeR graden af slid

emaljens mineralindhold kan have betydning for, hvor godt den modstår diverse former for slid. Det er udgangspunktet for et studie, som netop er publiceret i international Journal of Prosthodontics. i studiet har man sammenlignet 50 patienter med udtalt tandslid med 20 sunde kontrolpersoner. alle fik de bedømt graden af slid, og der blev foretaget syre-biopsier til fastlæggelse af emaljemineral-indhold. koncentrationerne af calcium og magnesium i tandemaljen var sammenlignelige i patient- og kontrolgrupperne, mens zinkindholdet var højere og kobberindholdet lavere i patientgruppen end i kontrolgruppen.

Forskerne konkluderer derfor, at forskelle i emaljens zink- og kobberindhold tilsyneladende kan være medvirkende til voldsomt tandslid.

end én klasse. De fleste arbejder med kampagnen i faget kommunikation/iT eller markedskommunikation. Fagene dansk, afsætning, innovation og samfundsfag er også repræsenteret. Tandlægeforeningen ser med spænding frem til at modtage de mange kampagneforslag, som lander sidst i november. Førstepræmien er 10.000 kr., og vinderne kåres 13. december.

MæLK

eFTeR CORnFLakeS beskytter tænderne når man diskuterer kost og caries med sine patienter, bør man også tale om den hensigtsmæssige rækkefølge, hvori man bør indtage sukkerholdige og ikke-sukkerholdige fødevarer.

Sådan lyder det kliniske råd efter et studie, som netop er publiceret i The Journal of the american Dental association.

Studiet konkluderer helt konkret, at mælk, indtaget efter et måltid søde cornflakes, mindsker det pH-fald i plakken, som sukkeret forårsager.

naval S, koerber a, Salzmann L et al. The effects of beverages on plaque acidogenicity after a sugary challenge. J am Dent assoc 2013;144:815-22.

Sierpinska T, Orywal k, kuc J et al. enamel mineral content in patients with severe tooth wear. int J Prosthodont 2013;26:423-8.

tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

|

805 |

KORT & GODT

TANDLÆGE FORENINGENS VISIONSDAG

2013

SiG DiN mENiNG! Kom og sig din mening, når tandlægeforeningen inviterer alle

”vi er nødt til at sikre,

medlemmer til visionsdag 2013. vi skal diskutere otte temaer,

at patienter med særlige

bl.a. Myndighedskrav, isO, den danske kvalitetsmodel, foreningen arbejde for og imod? og Overenskomsten år

behov får større opmærksomhed og flere ressourcer tilført

2025 – et forsøgslaboratorium for tanker om en ny tandlæ-

i fremtiden!”

nationale kliniske retningslinjer – hvad skal Tandlæge-

geoverenskomst. Sæt dit fingeraftryk på tandlægeforeningens politik, og del dine idéer til, hvad foreningen skal arbejde med og for i fremtiden. resultaterne fra visionsdagen vil være en vigtig del af grundlaget for det fremtidige fagpolitiske arbejde. www

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig på Tdlnet.dk/efteruddannelse

"Myndig-

hedernes krav er blevet for omfattende.

Kontrollen og detalje­ niveauet nærmer sig det urimelige.”

”Jeg mener,

det styrker tilliden til vores branche at det

”Det vil ramme hr. og fru Jensen. Fjerner vi flere tilskudskroner fra dem, vil det betyde ringere sundhed over hele feltet.”

ikke er op til den enkelte tandlæge at sætte standarden.”

hvORnÅR? 23. november 2013 kl. 09:00 ­ 18:00 hvOR? odense Congress Center, Ørbækvej 350, odense TilMelDinGsFRisT? Stadig åben for tilmelding PRis? arrangementet er gratis

|

806 |

tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

VOXPOP | kort & godt

Når tandlægen går til tandlæge Ida Lund

Hanne Hovmand

Johnny Hansen

Går du selv regelmæssigt til tandlægen?

– Ja. Jeg kunne måske godt finde på at skippe besøget, men det afhænger lidt af, om jeg føler, der er noget, der er galt. Men jeg går faktisk rimelig re­ gelmæssigt til tandlæge.

Går du selv regelmæssigt til tandlægen?

– Jeg går meget ”regelmæssigt ure­ gelmæssigt” til tandlæge. Jeg har en idé om, at jeg selv kan diagnosti­ cere, hvis jeg har caries, og jeg tager jævnligt røntgenbilleder. Og så er jeg heldig ikke at have det store behand­ lingsbehov og har aldrig haft det.

Går du selv regelmæssigt til tandlægen?

– Ja. Jeg har et godt samarbejde med en kollega, som kommer til eftersyn hos mig, og jeg kommer hos ham.

Klinikejer, Aabenraa

Når du ligger i stolen som patient – blander du dig så i behandlingen?

– Nej. Den, der behandler mig, er jo også tandlæge, og jeg synes, jeg som patient bliver godt informeret. Lige når jeg lægger mig i stolen, har jeg må­ ske en instinktiv modstand, men når jeg så ligger der, så er jeg patienten og overgiver mig til situationen. Jeg forsøger at være en god patient, for jeg ved, at det gør hele behandlings­ seancen nemmere for både patient og tandlæge.

Hvordan vælger man som tandlæge, hvem der skal være ens tandlæge?

– Det kan fx være studiekammerater eller kollegaer i byen, hvor man arbej­ der, eller nogen, man har fået anbefa­ let. En, man har en naturlig sympati for.

Ansat i Herlev Kommune i ”Herlevmodellen”

Kommer du med spørgsmål og kommentarer til tandlægen, når du selv er patient?

– Nej, jeg prøver at opføre mig som en god patient og spiller ikke bed­ revidende. Jeg fornemmer faktisk også, at jeg på håndbevægelserne og lydene kan følge med i, hvad der sker. Og så har jeg blind tillid til min kollega.

Hvad lægger du som tandlæge vægt på ved din egen tandlæge?

– Jeg er i den heldige situation, at jeg kender min kollegas arbejde og ved, at vedkommende er en god hånd­ værker og kan sit kram. Det synes jeg generelt om tandlæger i Danmark – vi har et højt fagligt niveau, så der er ikke grund til at være nervøs.

» Jeg har en idé om,

at jeg selv kan diagnosticere, hvis jeg har caries

Klinikejer, Frederikshavn

Når du ligger i stolen som patient – kommer du så med spørgsmål og kommentarer?

– Nej, ikke mens det står på. Jeg har fuld tillid til min egen tandlæge. Hvis der er noget, kan vi godt finde på at snakke om det efter behandlingen, men når jeg ligger i stolen, så snakker vi kun om det, hvis jeg lige ved, der er noget, jeg synes, han skal se på. Men det er ikke det helt store.

Hvordan har du selv valgt din tandlæge?

– Jeg har arbejdet sammen med ved­ kommende igennem mange år. Vi har haft en samarbejdspraksis, så deri­ gennem kendte jeg ham og vidste, hvad han stod for.

SE I ØVRIGT Når tandlægen går til tandlægen.

Tema side 845-851

Hanne Hovmand, ansat i Herlev Kommune i ”Herlevmodellen”

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

|

807 |

BENDT WIKKE MARKETING A/S

Sikker og effektiv løsning til rengøring, termisk desinfektion samt sterilisation – en praktisk, hygiejnisk og økonomisk løsning Enkelt, sikkert og hygiejnisk. Med desinfektionsmaskine fra Miele sikrer du samme høje hygiejne hver gang og undgår unødig risiko for smitte ved manuel håndtering af instrumenterne og kontakt med kemikalier.

Ny sterilisator fra Miele. Kompakt bordmodel med integreret vandbehandlingsanlæg alt i enløsning. Hurtig procestid ca. 30 minutter. Effektiv tørring. Nedsætter den samlede procestid før instrumenterne kan anvendes igen.

Dokumentationssystem. Intelligent system til at dokumentetere og gemme processerne fra rengøring, desinfektion og sterilisation.

Lad os hjælpe med at finde den optimale løsning på, hvordan jeres instrument rengøring kan løses sikkert og økonomisk fordelagtigt. Rengøring, desinfektion, sterilisation og service fra én leverandør.

Sterilisation i Autoclave PS 1201 B

Dokumentationssystem og validering

Rengøring og desinfektion i G 7881 eller G 7891

Rengøring/desinfektion Sterilisation Dokumentation/Validering Garanti og service

Miele Professional A/S · Erhvervsvej 2 · 2600 Glostrup · Tlf. 43 27 15 00 · www.miele-professional.dk

Tetric® EvoCeram BulkFill Bulk-komposit & Bluephase® Style Polymeriseringslampe

Til endnu mere effektive

posteriore restaureringer

• Fyld op til 4 mm – takket være den patenterede initiator Ivocerin • Modeller med lethed – konsistensen er smidig • Polymeriserer i ti sekunder – med Bluephase Styles 10 mm lysleder • Din æstetiske restaurering er færdig

Særudgave Advarsel: Stærkt vanedannende!

Download PDF fil på Special Edition af Dr. Markus Lenhard! www.ivoclarvivadent.se/sv/danmark

www.ivoclarvivadent.se Ivoclar Vivadent AB Repræsentant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Fund fra den odontologiske del af KRAM-undersøgelsen 2007-2008 Johanne Kongstad1, Kim Ekstrand1, Vibeke Qvist1, Lisa Bøge Christensen1, Birthe Cortsen2, Morten Grønbæk3, Poul Holm-Pedersen1, Palle Holmstrup1, Allan Bardow Jensen1, Svante Twetman1 og Nils-Erik Fiehn4 Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 2Dansk Sundhedsinstitut, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 4Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 1 3

Formål Formålet med den orale del af KRAM-undersøgelsen var (1) at etablere en odontologisk database for voksne danskere og (2) at analysere sammenhænge mellem generelt helbred og livsstil og oral sundhed. Nærværende artikel præsenterer undersøgelsespopulation, undersøgelsesmetoder, spørgeskema og baselineresultater.

Materiale og metode Undersøgelsespopulationen omfattede 4.402 personer i alderen 18-96 år, inkluderet fortløbende ud af 18.065 deltagere i KRAMundersøgelsen fra 13 kommuner i Danmark. Den orale del bestod af et valideret spørgeskema og en klinisk undersøgelse, der blev gennemført ved mobile units af tre øvede og kalibrerede tandplejere. Data blev beskrevet med deskriptiv statistik og ved mono- og bivariate analyser.

Resultater Gennemsnitsalderen var 54,1 år, og 60 % var kvinder. Det gennemsnitlige antal naturlige tænder var 26,6, de gennemsnitlige DMFT/DMFS-værdier var 18,9 og 61,0 og varierede med alder (DMFT 8,7-24,3). En større del af kvinder i de yngre aldersgrup-

|

810 |

per led af dental erosion. 40 % af alle deltagere havde et gennemsnitligt klinisk fæstetab ≥ 3 mm, varierende fra 4 % blandt 18-34-årige til 80 % for dem ældre end 75 år. En suboptimal salivasekretionsrate var mere almindelig blandt kvinder end mænd (17,7 % vs. 10,4 %), og dette blev støttet af selvrapporteret hyppighed af mundtørhed.

Konklusion Dette omfattende tværsnitsstudie giver en mulighed for at opnå fremtidig viden om generelle sundheds- og livsstilsrelaterede faktorers betydning for orale sygdomme.

Det validerede spørgeskema og de kliniske karakteristika sikrer robuste analyser, selv om konklusionerne måske kan være hæmmet af begrænset ekstern validitet.

Kongstad J, Ekstrand K, Qvist V et al. Findings from the oral health study of the Danish Health Examination Survey 2007-2008. Acta Odontol Scand.

2013 Apr. [Epub ahead of print].

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

kort & godt

Dansk forskning internationalt

Abstract

Antimikrobiel effekt af ethanol og 2-propanol alkoholer anvendt på kontaminerede fosforplader og alkoholens indflydelse på pladernes holdbarhed Ann Wenzel, Frank Kornum, Majbritt R Knudsen og Ellen Frandsen Lau Sektion for Oral Radiologi samt Sektion for Oral Biologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Formål At vurdere 1) den antimikrobielle effekt af at aftørre intraorale fosforplader med alkoholservietter med ethanol eller 2-propanol alkohol efter kontaminering af pladen med Candida albicans eller Streptococcus oralis, 2) et koncept for auto-desinfektion med ultraviolet lys (UV) af transportrampen i en scanner til fosforplader og 3) alkoholens indflydelse på pladens holdbarhed.

Metoder Digora- (Soredex, Helsinki, Finland) og Vista- (Dürr Dental, Bietigheim-Bissingen, Tyskland) fosforplader blev kontamineret med suspensioner af C. albicans eller S. oralis i to koncentrationer, 109 og 105 mikroorganismer/ml. Pladerne blev aftørret med ethanol eller 2-propanol desinfektionsservietter, og der blev lavet et aftryk af pladen på agar. Antallet af kolonier blev talt efter dyrkning. Digora Optime-scannerens rampe blev kontamineret med C. albicans eller S. oralis, respektive; dens UV-lys blev aktiveret, og antal kolonier blev talt efter dyrkning. To plader fra hvert system blev aftørret med enten ethanol eller 2-propanol i 10 sekunder i sekvenser på henholdsvis 5, 10, 15, 20, 25, 30, 35, 40, 45, 50, 55 og 60 omgange. Efter hver omgang blev pladerne røntgeneksponeret (indeholdende et aluminiumstrappefantom) ved identiske røntgenparametre og derefter scannet. Efter scanning blev kvaliteten af 48 billeder fra hvert system registreret blindt på en skala af to uafhængige observatører: 1 = ingen artefakt i billedet; 2 = mindre artefakter; 3 = alvorlige artefakter.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Resultater Ethanol eliminerede både C. albicans og S. oralis i høj og lav koncentration på begge pladetyper, mens 2-propanol ikke eliminerede alle mikroorganismer ved høj koncentration. UV-lyset i Digora-scanneren eliminerede alle mikroorganismer fra scannerrampen. Ethanol forårsagede artefakter i pladerne i meget højere grad end 2-propanol. Billederne fra Vistapladerne viste alvorlige artefakter efter aftørring med ethanol; Digorabillederne viste ingen artefakter.

Konklusion Ethanol eliminerede alle mikroorganismer, men ødelagde delvist fosforpladerne, mens 2-propanol ikke var i stand til at eliminere alle mikroorganismer og stadig ødelagde pladerne fra Vista-systemet, men ikke fra Digora-systemet.

Digoraplader har større holdbarhed over for afspritning end Vista-plader.

Wenzel A, Kornum F, Knudsen MR et al. Antimicrobial efficiency of ethanol and 2-propanol alcohols used on contaminated storage phosphor plates and impact on durability of the plate. Dentomaxillofac Radiol 2013;42:20120353.

|

811 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Smertestillende og antiinflammatoriske lægemidler i tandlægepraksis Artiklen giver en aktuel oversigt over de almin­ deligste smertestillende og anti-inflammatoriske midler, der ordineres i dansk tandlægepraksis for akutte og kroniske smerter. Det er typisk svage analgetika som paracetamol, non-stero­ ide anti-inflammatorika (NSAID) samt codein og tramadol. Paracetamol, som generelt tolereres godt, er førstevalg ved de fleste tilstande, men det skal bemærkes, at der selv ved beskeden overdosis af stoffet kan optræde livsfarlig for­ giftning. NSAID-præparaterne har været popu­ lære til odontologisk brug, men indikationerne har ændret sig på grund af øget fokus på ga­ strointestinal og kardiovaskulær risiko specielt ved længerevarende brug. De er fortsat rele­ vante, men fortrinsvis til kortvarig brug i lavest mulige dosis. Codein og tramadol kan undta­ gelsesvist ordineres som supplement og under hensyntagen til, at de er potentielt afhængig­ hedsskabende. Bivirkninger, interaktioner og kontraindikationer ved anvendelsen af læge­ midlerne beskrives ud fra den aktuelle, doku­ menterede information, og der gives relevante internetadresser til fortsat opdatering.

✔ selvtest

|

812 |

Smertestillende og antiinflammatoriske lægemidler i tandlægepraksis Merete Bakke, lektor, specialisttandläkare, dr. et lic.odont., Sektionen for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Lars Bjørndal, lektor, ph.d., dr.odont., Sektionen for Cariologi, Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Signe Hancock Dolleris, læge, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Birgitte Ulsøe Nygaard, læge, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Mette Marcussen, specialtandlæge, ph.d.-studerende, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Aalborg Universitetshospital

P

atienter henvender sig tit til tandlægen på grund af smerter, som opstår eller forværres af mekaniske påvirkninger under tygning eller kan provokeres ved kemiske eller termiske påvirkninger af tænderne. Smerterne kan være akutte, anfaldsvise og lokaliseret til tænderne og deres støtteapparat som pulpale, periapikale og parodontale smerter. Smerterne kan også være mere vedvarende eller kroniske, lokaliseret til tænder, tyggemuskler, kæbeled og mundslimhinde. Endvidere kan smerterne være af neuropatisk karakter. Når smertens årsag er lokaliseret, kan smerterne i bedste fald elimineres ved forskellige odontologiske behandlingsprocedurer. Samtidig kan tandlægens indgreb i sig selv påføre patienterne smerter og medføre kortvarige postoperative smerter efter cariesoperative indgreb og endodontisk behandling eller kirurgiske indgreb som fjernelse af visdomstænder og implantatindsættelse. Der kan derfor være behov for smertestillende lægemidler i en lang række tilfælde.

Ofte tager patienterne håndkøbsmedicin mod smerterne med skiftende doser og intervaller, men generelt opnås den bedste smertedækning ved hyppige eller konstante emneord smerter ved at tage medicinen med regelmæssige Codeine; mellemrum, så der opnås ”steady state”. Derved dentistry; anti-inflammatory er risikoen for gennembrudssmerter lavere, og agents, patienten kan klare sig med mindre medicin. Ved non-steroidal; ordination af analgetiske og antiinflammatoriske paracetamol; tramadol præparater må der tages hensyn til patientens getandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Analgetika og antiinflammatorika | videnskab & klinik

Faktaboks 1 Patientgrupper med tilstande, der kræver øget forsigtighed og opmærksomhed ved anvendelse af smertestillende og antiinflammatoriske lægemidler på grund af risiko for bivirkninger eller interaktioner med vanlig medicin, og som i visse tilfælde indebærer kontraindikation.

Der henvises til evt. anbefalinger for behandling med de enkelte lægemidler til de omtalte patientgrupper på www.pro. medicin.dk, ligesom det anbefales, at man eventuelt kontak­ ter patientens læge eller relevant behandler med henblik på rådgivning ved:

• Børn og ældre • Gravide og ammende kvinder • Personer med større regelmæssigt alkoholforbrug (-misbrug) • Patienter med lever- eller nyresygdom • Patienter med alvorlige sygdomme eller kroniske tilstande (cancer, kardio-vaskulær sygdom, diabetes mellitus, epilepsi, inflammatoriske tarmsygdomme, astma/KOL mv.)

• Patienter, der i forvejen behandles med flere lægemidler (polyfarmaci)

Faktaboks 2 Væsentlige internetadresser til brug ved ordination af lægemidler: ansk Lægemiddel Information (LægemiddelindustriD foreningen)

http://pro.medicin.dk/

Institut for Rationel Farmakoterapi (tilknyttet Sundhedsstyrelsen)

http://irf.dk

Lægehåndbogen (Danske Regioner)

http://laegehaandbogen.dk/legemidler

Interaktionsdatabasen (Lægemiddelstyrelsen)

http://www.interaktionsdatabasen.dk

Produktresuméer for humane lægemidler (Lægemiddelstyrelsen)

http://www.produktresume.dk/docushare /dsweb/View/Collection-96

The Cochrane Library (oplysninger om gavnlige og skadelige virkninger af behandlinger og forebyggelse)

http://www.thecochranelibrary.com/view/0/index.html

nerelle helbredstilstand og vanlige medicin, herunder eventuel håndkøbsmedicin og naturlægemidler, og behandlingen bør generelt pågå i kortest mulige tid med laveste effektive dosis og følges op med vurdering af effekt, mulige bivirkninger og behov for fortsat behandling eller seponering. Da brugen af lægemidler som regel er kortvarig i tandlægepraksis, skal risikoen ved anvendelsen også vurderes afhængigt af behandlingsvarigheden, idet hyppigheden af bivirkninger ved fx non-steroide anti-inflammatorika (NSAID) øges med varigheden af anvendelsen og med dosis. Ved tvivlstilfælde anbefales det at kontakte patientens læge eller relevant behandler for rådgivning for at undgå bivirkninger eller interaktioner i forbindelse med farmakoterapi af særlige patientgrupper som fx børn, gravide, ammende og personer med alvorlige, generelle sygdomme (Faktaboks 1).

Almindelige lægemidler anvendt til smertebehandling i tandlægepraksis Det er typisk svage analgetika i form af paracetamol, acetylsalicylsyre (ASA), NSAID eller codein og tramadol, der ordineres.

Paracetamol anbefales og anvendes hyppigst, hvorimod ASA getandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

nerelt bør undgås på grund af øget risiko for blødning og gastrointestinale bivirkninger.

NSAID-præparater er og har været populære, formodentlig fordi mange tand- og kæbesmerter har inflammatorisk baggrund, og NSAID derfor i nogle tilfælde er mere effektive overfor disse smerter end andre smertestillende præparater (1). Ifølge nyere anbefalinger fra Institut for Rationel Farmakoterapi (Faktaboks 2) bør der vises større tilbageholdenhed over for ordination af NSAID-præparater på grund af gastro-intestinal og kardiovaskulær risiko. De har derfor ikke nogen generel plads i langvarig og kronisk smertebehandling. Kortvarig NSAID-behandling med lav dosis kan dog stadig være relevant ved smerter med inflammation (Faktaboks 3), men ofte vil der være lige så god effekt af paracetamol. Ved behov for NSAID anbefales ibuprofen som førstevalg på grund af relativt lav blødnings- og kardiovaskulær risiko i forhold til andre NSAID-præparater. Er der ikke tilstrækkelig effekt af paracetamol alene, og tåler patienten ikke NSAID, kan paracetamol eventuelt suppleres med codein eller tramadol under hensyntagen til disse stoffers bivirkningsprofiler. Man bør imidlertid være opmærksom på, at codein og især |

813 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Faktaboks 3 Forslag til peroral dosering af primære analgetika i tandlægepraksis Som udgangspunkt bør man altid anvende lavest mulig dosis i kortest mulig tid og med regelmæssig vurdering af effekt, bivirkninger og fortsat indikation for behandling. Det skal bemærkes, at alle doser er angivet for normalvægtige voksne. Doser for børn kan findes på Dansk Lægemiddel Information (www.pro.medicin.dk):

Præparat

Anbefalet daglig startdosis

Maksimal dosis

Paracetamol

(0,5) -1 g 3-4 gange dgl.

Højst 4 g i døgnet

Ibuprofen

400 mg 3 gange dgl.

Kan ved manglende effekt hos patienter uden øget risiko for kardiovaskulær sygdom og gastro­ intestinale komplikationer forsøges øget kortvarigt til 600 mg 3 gange dgl. under observation for bivirkninger og effekt

Naproxen (til patienter med kardio­ vaskulær sygdom, hvor NSAIDbehandling ikke kan undgås)

250 mg 2 gange dgl.

250 mg 2 gange dgl.

Codein (primært i kombination med paracetamol)

25 mg 3-4 gange dgl.

50 mg højst 4 gange dgl.

Tramadol (primært i kombination med paracetamol)

50 mg 3-4 gange dgl.

100 mg højst 4 gange dgl.

tramadol er potentielt afhængighedsskabende. Det anbefales derfor, at begge præparater kun anvendes undtagelsesvis.

Der kan endvidere være behov for sekundære analgetika såsom antiepileptika og antidepressiva ved kroniske neuropatiske smerter, men på grund af varigheden af behandlingen i disse tilfælde og risikoen for bivirkninger bør denne type behandling primært varetages i lægeligt regi eller i tværfaglige smertecentre. Endelig kan behandling med anti-inflammatorika i form af intraartikulære injektioner af glukokortikoid eller hyaluronsyre være aktuel ved smertevoldende kæbeledslidelser, men bør primært udføres i hospitals- og universitetsregi eller i specialistpraksis.

Nedenstående omtales typiske indikationer og præparater til ordination i tandlægepraksis med angivelse af virkemåde, evidens, bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler. Doser, interaktioner og patientgrupper med særlig risiko fremgår af Faktaboks 1 og 3 samt Tabel 1-3. Tabellerne over interaktioner mellem de omtalte præparater og andre lægemidler er baseret primært på oplysninger fra Dansk Lægemiddel Information (www.pro.medicin.dk), udvalgte produktresuméer for de omtalte smertestillende præparater og Interaktionsdatabasen. Der henvises til disse kilder for uddybende oplysninger (Faktaboks 2). Der tages forbehold for, at der kan forekomme potentielle interaktioner, der ikke fremgår af tabellerne.

Ved behov for yderligere information henvises ud over de anførte referencer til Faktaboks 2 med relevante internetadresser, som forfatterne har benyttet sammen med lærebøgerne ”Basal og klinisk farmakologi” af Kampmann, Brøsen og Simonsen |

814 |

(4. udgave, FADL’s Forlag 2010) og ”Praktisk klinisk smertebehandling” af Jensen og Sjøgren (5. udgave, Munksgaard 2009).

Indikationer for farmakologisk smertebehandling i tandlægepraksis Tandsmerter Tandsmerter i forbindelse med pulpasygdomme og deres lokale følgesygdomme vil i langt de fleste tilfælde være inflammatoriske forårsaget af caries, traume, infraktion eller infektion i rodkanalsystemet, hvor relevante behandlingsprocedurer oftest vil medføre smertelindring (2,3). Behov for supplerende farmakologisk behandling vil afhænge af smerteniveau, og af om smerten er til stede præoperativt eller opstået i relation til endodontisk behandling. Med vital pulpa eller ved irreversibel pulpitis efter ”nød”-pulpotomi eller pulpektomi foregår supplerende smerte-behandling som hovedregel med analgetika eller anti-inflammatorika (paracetamol eller ibuprofen; Faktaboks 3), mens antibiotika ikke kan benyttes til at forebygge og lindre smerter (4). Kombinationen af irreversibel pulpitis og akut apikal parodontitis kan ligeledes medføre kraftige smerter med ekstrem følsomhed overfor både termiske og mekaniske stimuli, også postoperativt (5). Udover pulpotomi eller pulpektomi aflastes tanden, og der kan gives ibuprofen i den postoperative periode. Den første dosis tages, mens lokalbedøvelsen stadig virker (6,7). Hvis ibuprofen ikke kan tolereres, og der ikke er tilstrækkelig effekt af paracetamol alene, kan det overvejes at ordinere codein eller tramadol sammen med paracetamol (Faktaboks 3). Er der nekrose af pulpa uden tegn på apikal parodontandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Analgetika og antiinflammatorika | videnskab & klinik

titis, vil konventionel kanalbehandling sammen med analgetika give en drastisk smertereduktion postoperativt (8). Kombinationsbehandling med ibuprofen og paracetamol vil undertiden også kunne lindre de moderate til svære smerter ved en akut apikal parodontitis med eller uden hævelse (7). Kun hvis patientens almentilstand er forværret i forbindelse hermed, vil en indledende antibiotisk behandling være indiceret (9), og den vil i denne situation samtidig være smertelindrende. Et konkret behandlingstilfælde kunne være en akut apikal parodontitis i tilknytning til en tidligere rodbehandlet tand.

Dento-alveolære kirurgiske indgreb Dento-alveolære kirurgiske indgreb som fjernelse af retinerede tænder, apicektomi, implantatindsættelse, knoglerekonstruktive procedurer samt parodontalkirurgi og slimhindeplastik må nødvendigvis medføre større eller mindre vævsskade og dermed et inflammatorisk respons. Håndtering af patientens smerte forårsaget af et oralkirurgisk indgreb er derfor en vigtig del af behandlingen. Smerteprofylakse kan eventuelt begyndes allerede før det operative indgreb ved én time præoperativt at give paracetamol i kombination med ibuprofen, codein eller tramadol (Faktaboks 3). Kombinationen af to smertestillende præparater med hver sit virkningsspektrum har i nogle undersøgelser vist at give bedre smertelindring i forhold til et enkelt præparat (10). Postoperativt anvendes alt efter indgrebets omfang smertebehandling i fast dosis i form af paracetamol eventuelt suppleret med ibuprofen i 2-4 dage eller vice versa (11), alternativt paracetamol kombineret med codein eller tramadol. Langtidsvirkende lokalanalgetika som bupivacain med adrenalin kan anvendes for at opnå længerevarende postoperativ smertefrihed (12). Arbejdes i et inficeret operationsfelt, bør patienten, for at undgå postoperative komplikationer i form af infektionsspredning og dermed smerte, præmedicine-

Klinisk relevans Tandlæger ordinerer relativt få typer smertestillende og anti­ inflammatoriske præparater i almen tandlægepraksis. For at opnå bedst mulig effekt må tandlæger kende såvel de præcise indikationer for præ­ paraternes anvendelse som deres anbefalede doser og virkningsmekanismer. Endvi­ dere må tandlægen, der ordi­ nerer medicinen, tage hensyn til, at præparaterne potentielt kan have alvorlige bivirknin­ ger. De kan interagere med

patientens vanlige medicin og i visse tilfælde være kontrain­ dicerede. Patienterne bruger oftest de smertestillende og anti-inflammatoriske præpa­ rater kortvarigt, men risikoen for bivirkninger øges med be­ handlingsvarighed og dosis, fx når det vedrører brugen af non-steroide anti-inflammato­ rika (NSAID). Derfor må tand­ lægen vurdere anvendelsen af de specifikke præparater afhængigt af behandlingsvarigheden.

res med antibiotika (8). Kan patientens postoperative smerter ikke behandles sufficient på ovennævnte medicinering, bør der rejses mistanke om infektion, og en korrekt antibiotisk behandling kan i sig selv være smertelindrende (8). Glukokortikoid anvendes i et vist omfang ud fra ønsket om at reducere postoperativ hævelse, trismus, smerte og analgetikaforbrug (10,13-15). Såfremt glukokortikoid anvendes, er det foreslået, at der gives methylprednisolon 32 mg en time før operation samt 16 mg om morgenen og 16 mg om aftenen dagen efter operationen (11).

Interaktioner vedrørende paracetamol (PCM) Lægemiddel

Konsekvens af interaktion

Warfarin, phenprocoumon (blodfortyndende behandling)

Øget blodfortyndende effekt ved regelmæssigt PCM indtag > 5 dage

Enzyminducerende stoffer fx fenytoin, carbamazepin (antiepileptika)

Øget risiko for levertoksicitet – dagligt indtag af PCM bør undgås

Isoniazid (antibiotikum)

Øget risiko for levertoksicitet – dagligt indtag af PCM bør undgås

Probenecid (mod arthritis urica)

Nedsat udskillelse af PCM – dosisreduktion af PCM kan være relevant

Colestyramin (bl.a. kolesterolsænkende)

Nedsat optag af PCM – bør administreres forskudt

Lamotrigin (antiepileptika)

Nedsat plasmakoncentration af lamotrigin – hos særligt følsomme epileptikere potentiel øget risiko for krampeanfald

Tabel 1. Mulige interaktioner mellem paracetamol (PCM) og andre lægemidler.

Table 1. Possible interactions between paracetamol/acetaminophen (PCM) and other pharmaceutical drugs. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

|

815 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Interaktioner vedrørende ibuprofen og naproxen Lægemiddel

Konsekvens af interaktion

Andre NSAID-præparater incl. acetylsalicylsyre (ASA)

Mulig additiv effekt og øget risiko for bivirkninger – kombinationen bør undgås

Methotrexat-behandling, primært i høje doser (cytostatikum, bruges bl.a. ved autoimmune tilstande som leddegigt)

Øget risiko for methotrexat-toksicitet – kombinationen bør undgås

Lithium (middel mod mani)

Øget risiko for lithium-toksicitet pga. nedsat renal udskillelse – kombinationen bør undgås

Alendronsyre og formentlig også de øvrige bisfosfonater (osteoporosemidler)

Væsentlig øget risiko for gastro-intestinal (GI) blødning og ulcus ved samtidig behandling med naproxen og formentlig også ved andre NSAID – kombinationen bør undgås

Blodfortyndende medicin fx AK-midler som warfarin, trombocythæmmende midler mv. samt kortikosteroider og SSRI (antidepressiva)

Øget risiko for blødning, herunder fra GI-kanalen – der bør udvises stor forsigtighed ved kombinationen. Hvis NSAID-behandling ikke kan undgås, kan suppleres med protonpumpehæmmer (PPI). Ved marevan/ phenprocoumon evt. øget kontrol af INR og af blødningstiden

Ginkgo biloba (naturlægemiddel)

Øget risiko for blødning

Digoxin (hjertemedicin)

Øget risiko for digoxin-bivirkninger og intoksikation pga. nedsat renal udskillelse

Alkohol, større (regelmæssigt) indtag

Øget risiko for GI-blødning

ACE-hæmmere, angiotensin-II-antagonister (antihypertensiva) eller diuretika

Øget risiko for nyreskader/-påvirkning

Antihypertensiva inkl. diuretika (bl.a. ACE-hæmmere, angiotensin-II-antagonister, visse betablokkere, hydrochlorthiazid og furosemid)

Risiko for nedsat antihypertensiv/diuretisk effekt, evt. behov for jævnlig kontrol af kaliumniveau i blodet

Immunsuppressiva fx tacrolimus og ciclosporin

Øget risiko for nyretoksicitet

Colestyramin (bl.a. kolesterolsænkende)

Påvirket omsætning af NSAID – bør gives 4 timer før colestyramin

Probenecid (mod arthritis urica)

Kan øge koncentration af naproxen – naproxen-dosis bør halveres

Fluconazol, voriconazol (svampemidler)

Risiko for øget plasmakoncentration af ibuprofen – overvej dosisreduktion af ibuprofen, obs. for bivirkninger

Gemfibrozil (middel mod hypertriglyceridæmi)

Risiko for øget plasmakoncentration af ibuprofen – overvej dosisreduktion af ibuprofen, obs. for bivirkninger

Magnesium

Øget risiko for ventrikel irritation ved kombination med ibuprofen

Tabel 2. Mulige interaktioner mellem ibuprofen og naproxen og andre lægemidler.

Table 2. Possible interactions between ibuprofen and naproxen and other pharmaceutical drugs.

Interaktioner vedrørende codein Lægemiddel

Konsekvens af interaktion

Alkohol, beroligende medicin og sovepiller

Risiko for forstærket sedativ virkning

CYP2D6-hæmmere (visse antipsykotika, antidepressiva Potentielt nedsat analgetisk effekt (især fluoxetin og paroxetin), antiarytmika, betablokkere mv.)

Rifampicin (antibiotikum)

Potentielt nedsat analgetisk effekt

Tabel 3A. Mulige interaktioner mellem codein og andre lægemidler.

Table 3A. Possible interactions between codeine and other pharmaceutical drugs. |

816 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Analgetika og antiinflammatorika | videnskab & klinik

Interaktioner vedrørende tramadol Lægemiddel

Konsekvens af interaktion

Alkohol, beroligende medicin inkl. sovepiller, sederende psykofarmaka

Risiko for forstærket sedativ virkning

CYP2D6-hæmmere (visse antipsykotika, antidepressiva (især fluoxetin og paroxetin), antiarytmika, betablokkere mv.)

Potentielt nedsat analgetisk effekt

Enzyminducerende stoffer fx carbamazepin (antiepileptikum)

Potentielt nedsat analgetisk effekt

Antidepressiva, olanzapin (antipsykotikum), triptaner (migrænemidler)

Risiko for serotonergt syndrom

Stoffer, der sænker krampetærsklen (bl.a. antidepressiva, antipsykotika, bupropion (middel til rygeafvænning))

Øget risiko for kramper

Warfarin, phenprocoumon (blodfortyndende behandling)

Risiko for kraftig stigning i INR (International Normalized Ratio, koagulationfaktor)

CYP3A4-hæmmere (bl.a. ketoconazol, itraconazol, fluconazol (svampemidler), clarithromycin, erythromycin (antibiotika))

Potentiel risiko for øget plasmakoncentration af tramadol og dets aktive metabolit

MAO-hæmmere (antidepressiva, antiparkinson-midler)

Kontraindiceret – der bør gå min. 14 dage mellem administration af de to præparater

Tabel 3B. Mulige interaktioner mellem tramadol og andre lægemidler.

Table 3B. Possible interactions between tramadol and other pharmaceutical drugs.

Temporomandibulære funktionsforstyrrelser eller dysfunktion Temporomandibulære funktionsforstyrrelser eller dysfunktion (TMD) omfatter en række afvigende eller patologiske tilstande i tyggemuskler og kæbeled, hvor fællesnævneren er oro-faciale smerter og hæmmet kæbefunktion (16). Det er særlig kæbeledsartrosen, der er smertevoldende, specielt i den akutte fase. Der er ingen kausal behandling for smerterne, men det naturlige forløb er som regel gunstigt, selvom tilstanden kan være langvarig. Paracetamol kan tages efter behov, p.n., både for kæbeleds- og tyggemuskel- og hovedpinesmerter eller evt. som fast ordination. Er den analgetiske effekt for kæbeledssmerterne ikke tilstrækkelig, kan der suppleres kortvarigt med codein eller i stedet ordineres en 3-4 ugers ”kur” med ibuprofen (Faktaboks 3). Effekten heraf bør revurderes undervejs, ligesom man bør være opmærksom på den øgede risiko for bivirkninger, herunder alvorlige gastrointestinale komplikationer, ved længerevarende behandling. Ibuprofen som gel til lokal anvendelse kan i et vist omfang penetrere huden over kæbeled og tyggemuskler, men virkningen på kroniske TMD-smerter er endnu usikker (17,18). For forholdsregler i forbindelse med evt. brug heraf henvises til www.pro.medicin.dk.

For kæbeledsartrose tages undertiden glucosamin efter ordination eller på eget initiativ, men effekten er usikker (19,20).

Virkemåde, evidens, bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler ved lægemidlerne Paracetamol Paracetamol har analgetisk og antipyretisk effekt og antages overvejende at udøve sin virkning centralt i nervesystemet. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Voksendoser for peroral behandling med paracetamol fremgår af Faktaboks 3. Virkningsvarigheden er 4-6 timer ved den anbefalede dosis på 0,5-1 g (Faktaboks 3).

Generelt er paracetamol veltolereret og derfor førstevalg i de fleste tilfælde. I terapeutiske doser hos i øvrigt raske personer ses kun sjældent bivirkninger. Urticaria og forhøjede levertransaminaser ses i sjældne tilfælde, mens allergi og påvirkning af det hvide blodbillede (trombocytopeni og agranulocytose) er meget sjældne bivirkninger. Ved tilsigtet eller utilsigtet indtagelse af selv en beskeden overdosis kan der optræde livsfarlige forgiftningssymptomer. Disse ses sædvanligvis først 1-3 døgn efter indtagelsen. Ved overdosering kan leverens kapacitet til inaktivering af den toksiske paracetamolmetabolit (NAPQI) overskrides med risiko for alvorlig levercellenekrose til følge. I tilfælde af intoksikation indlægges patienten til behandling med antidot så hurtigt som muligt efter indtaget af en overdosis. I sjældne tilfælde kan levertoksicitet også ses ved normale doser. Derfor frarådes vedvarende brug og maksimale doser hos patienter med kronisk alkoholmisbrug/-overforbrug eller svækket ernæringstilstand fx som følge af anoreksi, fejlernæring, kronisk eller malign sygdom, samt ved samtidigt indtag af visse lægemidler (Tabel 1).

Paracetamol har kun få betydende interaktioner (Tabel 1).

Brugen af paracetamol er kontraindiceret ved allergi for stoffet samt ved svær nyre- og leverinsufficiens. Ved påvirket leverfunktion skal fordele og risici opvejes, og paracetamol bør doseres med forsigtighed (i reduceret dosis og/eller med længere doseringsintervaller), ligesom forsigtighed bør udvises ved på|

817 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

virket nyrefunktion, ved alkoholmisbrug samt ved patienter med svækket ernæringstilstand (se ovenfor). Paracetamol kan om nødvendigt anvendes til børn, gravide og ammende.

NSAID (ibuprofen, naproxen) Disse lægemidler har moderat antiinflammatorisk, antipyretisk og analgetisk effekt. De modvirker prostaglandins sensibiliserende effekt på nociceptorerne ved at mindske prostaglandinsyntesen via hæmning af enzymet cyklooxygenase (COX) og interfererer med en række mediatorer i den inflammatoriske proces.

Endvidere reducerer de smerterelateret neuronal aktivitet i CNS. Som ovenfor anført anbefales ibuprofen generelt som førstevalg i forhold til andre NSAID-præparater på grund af relativt lav blødnings- og kardiovaskulær risiko, mens naproxen i lav dosis kan anvendes kortvarigt til patienter med hjerte-kar-sygdom, hvor NSAID-behandling ikke helt kan undgås. Voksendoser for peroral behandling med ibuprofen og naproxen fremgår af Faktaboks 3. En dosis på 400 mg ibuprofen har en virkningsvarighed på 4-8 timer. Peroral ibuprofen er et effektivt smertestillende præparat ved postoperative smerter. Ved dentale indgreb er der dokumenteret øget effekt i relation til øget dosis (21), hvorfor man ved manglende effekt af 400 mg efter pulpale indgreb til patienter uden øget risiko for kardiovaskulær sygdom og gastrointestinale komplikationer kortvarigt kan forsøge 600 mg under hensyntagen til bivirkninger, patientens generelle tilstand og vanligt medicinforbrug (Faktaboks 3). Peroral ibuprofen har en vis effekt på kæbeledsartrose (19), mens lokalbehandling med ibuprofen gel og andre NSAID-præparater til udvortes brug synes at kunne give en vis lindring ved akutte muskuloskeletale tilstande uden systemiske påvirkninger (17,22).

NSAID-præparater kan medføre flere alvorlige kardiovaskulære, gastrointestinale og renale bivirkninger. De kardiovaskulære bivirkninger omfatter bl.a. ødemer, hypertension og hjerteinsufficiens, ligesom flere studier har vist, at COX-2-hæmmere samt flere non-selektive NSAID-præparater øger risikoen for akut myokardieinfarkt og apopleksi (23,24). Risikoen synes relateret til dosis og behandlingsvarighed samt til eksisterende kardiovaskulær sygdom (CVD) og disponerende faktorer hertil. Generelt frarådes NSAID-behandling helt til patienter med erkendt CVD, og langtidsbehandling og høje doser bør undgås til patienter med risiko for CVD fx ved diabetes, hypertension, hyperlipidæmi eller rygning. Hos hjerteraske synes naproxen (uafhængig af dosis) og ibuprofen i doser på højst 1.200 mg dgl. ikke at medføre øget risiko for arteriel trombose eller død. Det tyder ligeledes på, at behandling med NSAID kan medføre en øget risiko for venøse tromboembolier (25).

Gastrointestinale (GI) bivirkninger som kvalme, opkast, dyspepsi, mavesmerter, diarré og obstipation kan ses ved alle NSAIDpræparater, ligesom der også er risiko for mere alvorlige GIkomplikationer som blødning, ulcus og perforation. Risikoen for alvorlige GI-komplikationer er højere hos ældre (> 65 år), ved tidligere ulcussygdom, ved svær systemsygdom og ved samtidig behandling med visse andre lægemidler, herunder glukokorti|

818 |

koid- og AK-behandling (Tabel 2). Hvis behandling med NSAID ikke kan undgås til disse patienter, anbefales derfor supplerende behandling med protonpumpehæmmer for at beskytte slimhinden i mave-tarm-kanalen (se www.pro.medicin.dk).

Dette kan eventuelt ordineres via egen læge. Risikoen for GIblødning er dosisafhængig og varierer mellem præparaterne.

Risikoen for GI-blødning er højere ved naproxen end ved ibuprofen (23,26).

Renale bivirkninger ved brug af NSAID-præparater omfatter elektrolytforstyrrelser og aftagende nyrefunktion eller nyresvigt, som især ses hos patienter med kronisk nyresygdom eller lever- og hjerteinsufficiens. Risikoen for nyreskader øges ved samtidig brug af angiotensin converting enzyme (ACE)hæmmere eller angiotensin-II-antagonister (antihypertensiva).

Der har været rejst mistanke om, at NSAID kan have hæmmende effekt på knogledannelse og knogleheling afhængigt af dosis og behandlingsvarighed. Det er dog usikkert, om dette er gældende for det kranio-faciale område (27). Øvrige bivirkninger til NSAID-behandling kan bl.a. være træthed, hovedpine, svimmelhed, hududslæt, tinnitus og allergiske reaktioner samt hos især ældre patienter konfusion og kognitiv dysfunktion.

NSAID-præparater interagerer med mange andre lægemidler.

De fleste interaktioner har relation til NSAID’s trombocythæmmende og gastrointestinale virkninger samt til reduktion af nyrefunktionen (Tabel 2). Brug af NSAID-præparater er kontraindiceret ved nuværende eller tidligere GI-blødning, ulcus eller perforation og ved tidligere astma eller allergiske reaktioner udløst af NSAID- og ASA-behandling. De er ligeledes kontraindiceret ved alvorlig hjerte-, lever- og nyreinsufficiens, inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa, Mb. Crohn), svær hypertension, tilstande med risiko for øget blødningstendens og i graviditetens tredje trimester. NSAID kan forårsage bronkospasme og bør derfor benyttes med forsigtighed til astmatikere. Generelt skal NSAID anvendes med forsigtighed eller så vidt muligt undgås i forbindelse med kardiovaskulære risikofaktorer og med de øvrige tilstande, der er nævnt i Faktaboks 1, herunder bør de ikke benyttes til børn, gravide og ammende, ligesom NSAID-behandling kan reducere fertiliteten, hvorfor anvendelse frarådes til kvinder med ønske om opnåelse af graviditet.

Svage opioider (codein, tramadol) Codein og tramadol har både en hostestillende og en analgetisk virkning. Voksendoser for peroral behandling fremgår af Faktaboks 3. I Danmark anvendes codein oftest i kombination med ASA eller paracetamol. Det er et ”prodrug”, da virkningen alene synes at være forårsaget af morfin dannet ved O-demetylering af codein. Den farmakologiske effekt er et resultat af binding til opioidreceptorer i centralnervesystemet (CNS) og starter inden for en time og varer i op til seks timer. Virkningsmekanismen for tramadol er opioideffekt kombineret med en hæmning af genoptaget af noradrenalin og serotonin i CNS, hvilket er af central betydning for den analgetiske effekt. Den analgetiske effekt er maksimal efter ca. to timer og varer op til seks timer. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Analgetika og antiinflammatorika | videnskab & klinik

Ved anvendelse af opioider angiver patienterne ofte, at de efter indtagelse stadig kan erkende smerten, men at den ikke længere er så ubehagelig. Både codein og tramadol omsættes i leveren via cytochrom P450 2D6 (CYP2D6). Op til 10 % af befolkningen mangler dette enzym (”poor metabolizers”), hvorfor de ikke vil have effekt af codein og ingen eller svækket effekt af tramadol.

Blandt de almindelige og meget almindelige bivirkninger ses bl.a. kvalme, opkast, svimmelhed og døsighed. Hos især ældre patienter er der risiko for konfusion. Sedation ses især i starten af behandlingen og svinder ofte efter nogle dage ved regelmæssigt indtag af opioider, men kan være intermitterende, hvis doserne tages efter behov. Alle opioider giver tendens til obstipation, især meget udtalt for codein, hvorfor patienter i fast behandling med opioider samtidig bør behandles med afføringsmidler. Ligeledes kan respirationsdepression ses ved opioidbehandling, især i starten af behandlingen og ved høje doser. Selvom længere anvendelse vil være meget sjælden indenfor odontologi, skal det nævnes, at eufori kan forekomme, og fysisk afhængighed kan ses ved brug over 2-4 uger, selvom risikoen er ringe ved de svage opioider. Ved alle opioider tilrådes forsigtighed ved bilkørsel og betjening af maskiner (præparaterne er mærket med rød advarselstrekant). Afhængigt af præparat og dosis er der ikke nødvendigvis forbud mod at føre bil, medmindre patienten påvirkes kognitivt af behandlingen eller oplever anden klinisk relevant påvirkning, samt hvis præparaterne kombineres med andre medikamenter, der kan nedsætte opmærksomhed, reaktionsevne eller kritisk sans. Det vil oftest være nødvendigt med kørselspause, men det må bero på en konkret klinisk vurdering. Det påhviler den ordinerende tandlæge at vurdere den pågældende patient og situation samt at informere patienten om kørselsreglerne.

For potentielle interaktioner mellem codein eller tramadol og evt. vanlig medicin henvises til Tabel 3A og B. Behandling med tramadol er kontraindiceret ved allergi overfor stoffet, ved samtidig eller nylig behandling med monoaminooxidase (MAO)-hæmmere, ved svær lever- eller nyreinsufficiens samt ved epilepsi eller krampetendens. Behandling med codein er ligeledes kontraindiceret ved allergi. Både codein og tramadol bør undgås ved nedsat lever-, nyre- og lungefunktion, herunder ved respirationsinsufficiens, astma, KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) og hoste med sekretion samt ved tidligere medicinmisbrug. Forsigtighed bør også udvises ved behandling af de fleste af de øvrige grupper nævnt i Faktaboks 1, herunder ved ældre. Codein og tramadol bør ikke benyttes til børn, gravide og ammende.

Glukokortikoid (methylprednisolon) til peroral behandling peroperativt Glukokortikoid er et naturligt forekommende steroidhormon syntetiseret i den adrenale cortex. Glukokortikoids evne til at opregulere ekspressionen af antiinflammatoriske proteiner og nedregulere proinflammatoriske proteiner har dannet grundlag for at anvende stoffet til at dæmpe det inflammatoriske respons i forbindelse med kirurgiske indgreb. Den kliniske evidens for tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

at anvende stoffet ved dento-alveolær kirurgi er dog ikke entydig (13,14,15). En meta-analyse af 12 prospektive, dobbeltblinde studier bedømte effekten på trismus, hævelse og smerte og analgetikaforbrug, og kun trismus var signifikant formindsket (13). Der var derimod ingen signifikant forskel i smerteoplevelse eller forbrug af smertestillende medicin postoperativt. En nyere meta-analyse kommer til samme resultat, nemlig markant forbedring af trismus. Samtidig konkluderes, at præoperativ og parenteral administration giver bedre effekt end peroral og postoperativ administration (15).

Bivirkningerne er normalt reversible, og ved kortvarig behandling med totaldosis på 64 mg methylprednisolon i løbet af 24 timer (peroperativt) er risikoen for udvikling af bivirkninger minimal. Ved længerevarende og/eller gentagne behandlinger med glukokortikoider er risikoen for udvikling af vanlige systemiske bivirkninger større, ligesom udvikling af binyrebarkinsufficiens må haves in mente. Glukokortikoider kan øge modtagelighed for infektioner og maskere tegn på infektioner.

Lægemidlet bør undgås hos patienter med Cushings sygdom, systemiske svampeinfektioner, aktiv tuberkulose, allergi og/ eller intolerance overfor methylprednisolon. For patienter med diabetes kan en højere insulindosis være påkrævet ved pågående behandling med methylprednisolon. Glukokortikoider bør desuden anvendes med forsigtighed hos patienter med hyppigt forekommende lidelser som forhøjet blodtryk, hjertesvigt, mavesår, nyresvigt, osteoporose og psykiske lidelser samt hos patienter i behandling med digitalis, antikoagulantia (coumarinderivater) og kaliumudskillende diuretika. Der bør desuden rettes opmærksomhed på risikoen for udvikling af hypokaliæmi og ødem. Glukokortikoidvirkningen øges hos patienter med nedsat stofskifte eller levercirrose. Ud over ovenstående klinisk betydende lægemiddelinteraktioner er der beskrevet mange flere lægemiddelinteraktioner. Disse opstår dog fortrinsvist hos patienter i mere fast behandling med glukokortikoider (se internetadresser i Faktaboks 2).

Glucosamin Glucosamin indgår i bruskens proteoglykaner. Ved osteoartrose skulle midlet kunne modvirke brusknedbrydningen, men kliniske studier har vist modstridende resultater (28). Samlet må skønnes, at præparatet ingen eller kun beskeden effekt har på smerter ved knæartrose inden for fire ugers behandling, og der er vist en lille statistisk, men næppe klinisk signifikant reduktion i det radiologisk påviste brusktab over tre år. Der synes også kun at være en beskeden effekt på kæbeleddet (19). Den usikre virkning har betydet, at der i Danmark ikke længere gives medicintilskud til midlet.

Konklusioner og anbefalinger Generelt skal behandling med analgetiske og antiinflammatoriske lægemidler foregå med lavest mulig dosis og i kortest mulig tid. Ved hyppige og konstante smerter skal medicinen tages med regelmæssige mellemrum for at undgå gennembruds|

819 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

smerter, og effekten på smerten skal følges nøje. Paracetamol bør i de fleste tilfælde være førstevalg til farmakologisk lindring af smerter i tænder, mund og kæber, da præparatet generelt er veltolereret og kun har få bivirkninger. NSAID-præparater er dog fortsat relevante ved kortvarig anvendelse, men brugen bør mindskes og længerevarende indtagelse undgås på grund

af risiko for gastrointestinale og kardiovaskulære bivirkninger.

Selvom anvendelsen af lægemidlerne i odontologisk regi sjældent er langvarige, skal der ved ordination tages hensyn til patienternes generelle helbred og vanlige medicin for at mindske muligheden for bivirkninger og interaktioner.

Abstract (English) Analgesic and anti-inflammatory drugs in general dental practice in Denmark The report gives an overview of the most common analgesic and anti-inflammatory drugs used for acute and chronic pain in dental practice in Denmark. The drugs are typically weak analgesics such as paracetamol/acetaminophen, non-steroidal anti-inflammatory drugs (NSAID), codeine and tramadol. Paracetamol is generally well tolerated and first choice in most conditions, but it is to be noted that even a modest overdose of the drug may result in life-threatening intoxication. The NSAIDs have been popular

for dental use, but the indications for their use have changed because of increased focus on gastrointestinal and cardiovascular risks, especially with long-term use. They are however still relevant for short-term use in low doses. Codeine and tramadol may exceptionally be prescribed for supplementary use, but are potentially addictive. Side effects, interactions and contraindications associated with the use of the drugs are described from current, well-documented sources of information and relevant internet addresses are provided for continued update.

Litteratur 1. Dionne RA, Berthold CW. Therapeutic uses of non-steroidal anti-inflammatory drugs in dentistry.Crit Rev Oral Biol Med 2001;12:315-30.

2. Bjørndal L, Hørsted Bindslev P. Odontogene smerter. Tandlægebladet 2010;114:224-31.

3. Bjørndal L, Hørsted Bindslev P. Behandling af akutte pulpale og periapikale smerter. Tandlægebladet 2010;114:298-304.

4. Keenan JV, Farman AG, Fedorowicz Z et al. Antibiotic use for irreversible pulpitis. Cochrane Syst Rev 2005: CD004969.

5. Torabinejad M Walton RE, eds. Endodontics principles and practice.

4th ed. St. Louis: Saunders Elsevier, 2009;49-67.

6. Breivik EK, Barkvoll P, Skovlund E. Combining diclofenac with acetaminophen or acetaminophencodeine after oral surgery: a randomized, double-blind singledose study. Clin Pharmacol Ther 1999;66:625-35.

7. Menhinick KA, Gutmann JL, Regan JD et al. The efficacy of pain control following nonsurgical root canal treatment using ibuprofen or a combination of ibuprofen and acetaminophen in a randomized, double-blind, placebo-controlled study. Int Endod J 2004;37:531-41.

8. Fouad AF, Rivera EM, Walton RE. Penicillin as a supplement in resolving the localized acute api-

|

820 |

cal abscess. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1996;81:590-5.

9. Larsen T, Ciofu O, Moesby L, Kirkevang LL, Poulsen AH. Anvendelse af antibiotika i tandlægepraksis.

Tandlægebladet 2013:117:718-29.

10. Collins SL, Edwards J, Moore RE et al. Single dose oral dextropropoxyphene, alone and with paracetamol (acetaminophen), for postoperative pain. Cochrane Database Syst Rev 2000: CD001440.

11. Schou S, Nørholt SE, Hillerup S. Smertekontrol efter oral kirurgi.

Tandlægebladet 2010;114:306-12.

12. Hillerup S, Risby C. Lokalanalgese og sedation. Tandlægebladet 2013;117:822-6.

13. Markiewicz MR, Brady MF, Ding EL et al. Corticosteroids reduce postoperative morbidity after third molar surgery: a systematic review and meta-analysis. J Oral Maxillofac Surg 2008;66:1881-94.

14. Boonsiriseth K, Klongnoi B, Sirintawat N et al. Comparative study of the effect of dexamethasone injection and consumption in lower third molar surgery. Int J Oral Maxillofac Surg 2012;41:244-7.

15. Herra-Briones FJ, Sanchez EP, Botella CR et al. Update on the use of corticosteroids in third molar surgery: systematic review of the literature. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2012; In press.

16. Bakke M. Temporomandibulær dysfunktion (TMD) – smerter fra kæbeled og tyggemuskler.

Tandlægebladet 2010;114:314-20.

17. Svensson P, Houe L, Arendt-Nielsen L. Effect of systemic versus topical nonsteroidal anti-inflammatory drugs on postexercise jaw-muscle soreness: a placebo-controlled study. J Orofac Pain1997;11:35362.

18. Senye M, Mir CF, Morton S et al.

Topical nonsteroidal anti-inflammatory medications for treatment of temporomandibular joint degenerative pain: a systematic review. J Orofac Pain 2012;26:26-32.

19. de Souza RF, Lovato da Silva CH, Nasser M et al. Interventions for the management of temporomandibular joint osteoarthritis.

Cochrane Database Syst Rev 2012;4: CD007261.

20. Cahlin BJ, Dahlström L. No effect of glucosamine sulfate on osteoarthritis in the temporomandibular joints – a randomized, controlled, short-term study. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2011;112:760-6.

21. Derry C, Derry S, Moore RA et al. Single dose oral ibuprofen for acute postoperative pain in adults.

Cochrane Database Syst Rev 2009; CD001548.

22. Massey T, Derry S, Moore RA et al. Topical NSAIDs for acute pain

in adults. Cochrane Database Syst Rev 2010; CD007402.

23. Ong CK, Seymour RA. An evidencebased update of the use of analgesics in dentistry. Periodontol 2000 2008;46:143-64.

24. Fosbøl EL, Folke F, Jacobsen S et al. Cause-specific cardiovascular risk associated with nonsteroidal antiinflammatory drugs among healthy individuals. Circ Cardiovasc Qual Outcomes 2010;3:395405.

25. Schmidt M, Christiansen CF, Horváth-Puhó E et al. Non-steroidal anti-inflammatory drug use and risk of venous thromboembolism. J Thromb Haemost 2011;9:1326-33.

26. Henry D, Lim LL, Garcia Rodriguez LA. Variability in risk of gastrointestinal complications with individual non-steroidal anti-inflammatory drugs: results of a collaborative meta-analysis. BMJ 1996:312:1563-6.

27. Marcussen M, Rasmussen S. Nonsteroide anti¬inflammatoriske præparater s påvirkning af knogleheling. Tandlægebladet 2011;115:902-7.

28. Henrotin Y, Mobasheri A, Marty M. Is there any scientific evidence for the use of glucosamine in the management of human osteoarthritis?

Arthritis Res Ther 2012;14:201.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Analgetika og antiinflammatorika | videnskab & klinik

✔ selvtest

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der er et korrekt svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Hvordan gør jeg?

Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”Selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser > Mine kurser.

For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer fx ”Selvtest TB15”.

Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point.

Slut med at trykke ”Gem”.

Selvtest for artiklen: Smertestillende og antiinflammatoriske lægemidler i tandlægepraksis.

Tandlægebladet 2013;117:812-20.

Spørgsmål 1.

Ibuprofen frarådes generelt til: Svar A. Patienter med kardiovaskulær sygdom.

Svar B. Kortvarig brug med lav dosis.

Svar C. Smertebehandling ved endodontisk behandling.

Spørgsmål 2.

Paracetamol er kontraindiceret ved: Svar A. Nyre- og leverinsufficiens.

Svar B. Graviditet.

Svar C. Samtidig indtagelse af NSAID.

Spørgsmål 3.

Hvilken type smertestillende lægemiddel anbefales generelt som førstevalg?

Svar A. NSAID. Svar B. Paracetamol.

Svar C. Tramadol.

Tag testen på din smartphone!

Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

|

821 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Stoffer til lokalbedøvelse og beroligelse Alle tandlæger er fortrolige med lokalanalgesi.

Mange tandlæger er mindre fortrolige med se­ dation. Udbuddet af farmaka til både lokala­ nalgesi og sedation er overskueligt, og det er denne artikels formål at beskrive virkningen af de to typer farmaka hver for sig og sammen.

Endvidere gives forslag til valg af præparat, do­ sering og applikationsmåde af sedativa til børn og voksne.

Lokalanalgesi og sedation Søren Hillerup, professor, overtandlæge, lic. et dr.odont., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik, HovedOrtoCenteret, Rigshospitalet Christian Risby, speciallæge i anæstesiologi, overlæge, Anæstesi- og operationsklinik, Abdominalcenteret, Rigshospitalet

D

e fleste patienter tager smertefri tandbehandling som en selvfølge, og lokalanalgesi (LA) gør dette muligt.

Korrekt anvendt er moderne lokalanalgetika umådeligt sikre, og det store flertal af patienter oplever hverken ubehagelige bivirkninger eller varige lokale eller systemiske komplikationer (1). LA er daglig rutine i odontologisk praksis, og danske tandlæger er veluddannede i brugen af de gængse præparater lidocain, prilocain, mepivacain og articain.

Angst og ubehag ved odontologisk behandling er desværre ikke ualmindeligt, og smertekontrol gør det ikke alene. Det er denne artikels formål at resumere mulighederne ved at supplere LA med sedativ behandling og give forslag til valg af præparater.

Lokalanalgesi og lokalanalgetika Den historiske udvikling af LA startede i 1884 med opdagelsen af cocains og senere i 1905 procains lokalbedøvende virkning (2,3). Disse stoffer var baseret på estere af para-aminobenzosyre, de var vandopløselige, havde kort virkningstid, og deres brug var begrænset af deres potente systemiske virkning på centralnervesystemet og den kardiovaskulære funktion (4).

Ester-baserede lokalanalgetika omsættes i blodbanen og udskilles gennem nyrerne.

Forskning i amid-baserede lokalbedøvelsesmidler kulminerede med syntetisering af lidocain i 1948 (5). Lidocain 2 % med adrenalin (5-12,5 µg/ml) satte en ny standard i odontologisk LA. Stoffet var umådelig sikkert og virkningsfuldt, og det blev førstevalgspræparatet i de efterfølgende årtier. Fælles for de amid-baserede lokalanalgetika gjaldt, at systemiske komplikationer blev effektivt minimeret, og der var få lokale komplikationer. Amid-baserede lokalanalgetika metaboliseres i leveren.

Tilsætningen af adrenalin som vasokonstriktor nedsætter den systemiske virkning af lokalbedøvelsesmidemneord let, medfører længere virkningstid af bedøvelsen og mindsker blødning. Mepivacain tilkom i 2 elAnaesthesia, local; sedation; ler 3 % koncentration og med eller uden adredentistry; risk nalin som vasokonstriktor (6,7). Dette stof er et assessment; ASA velegnet middel til kortvarige procedurer som et classification |

822 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Lokalbedøvelse og sedation | videnskab & klinik

supplement til lidocain eller til brug hos udvalgte patientgrupper (som fx ikke tåler adrenalin). Prilocain blev introduceret i 3 % koncentration på det europæiske marked med felypressin som en ikke hjertestimulerende vasokonstriktor og vandt betragtelig popularitet (8,9). Endelig tilkom de articain-baserede lokalanalgetika på det europæiske og nordamerikanske marked i perioden 1976-2000 i 4 % koncentration (10). Articainstofferne, som indeholder både ester- og amid-forbindelser, erobrede en substantiel markedsandel i centraleuropa, mindre i USA, England og Skandinavien (11,12).

Alle lokalbedøvelsesmidlers virkning beror på en blokade af de perifere nervers natriumkanaler, hvorved nervens depolarisering og dermed impulsoverledningen midlertidigt afbrydes (2).

Selv om lokalbedøvelsesmidler er meget sikre i brug, er der risiko for toksiske reaktioner ved accidentel intravaskulær injektion eller ved høj dosering i velvaskulariseret væv (mundbund) hos patienter i ASA Klasse IV og V (Tabel 1). Lokal neurotoksisk reaktion forekommer sjældent, men med signifikant overhyppighed ved anvendelse af præparater i 4 % koncentration, i Danmark articainbaserede lokalanalgetika og i USA articain- og prilocainbaserede LA (11-13).

Smerte og ubehag Den analgetiske virkning af LA beror på stoffernes dosis, koncentration, kemiske sammensætning og applikationsmåde. I overkæben kan de fleste procedurer inden for konserverende tandbehandling og kirurgi klares med infiltrationsanalgesi. I underkæben gives den mest effektive smertekontrol med ledningsanalgesi ved foramen mandibulare, evt. suppleret med infiltration og intra-ligamentær analgesi (2). Men, smertefrihed er ikke frihed for ubehag, og en stresset patient med tandlægeskræk vil have svært ved at skelne klart mellem det ubehag, der er relateret til smerte, og det, der udspringer af frygt, angst, tidligere psykiske traumer under tandbehandling osv. Derfor kan det være indiceret at supplere LA med sedativ behandling.

Sedation og sedativa – risikovurdering En sederet patient er i en tilstand af reduceret spænding eller angst, der er fremkaldt af et medikament, et sedativum. De fle-

Klinisk relevans Smertefrihed er ikke nødven­ digvis frihed for ubehag, og en stresset patient med tandlæ­ geskræk vil have svært ved at skelne klart mellem det ube­ hag, der er relateret til smerte, og det, der udspringer af frygt, angst, tidligere psykiske trau­

mer under tandbehandling osv. Endelig kan en kompleks og langvarig behandling i sig selv være en belastning, selv med virksom lokalanalgesi.

Derfor kan det være indiceret at supplere lokalanalgesi med sedativ behandling.

ste sedativa har en kombineret funktion af sederende (beroligende), hypnotisk (søvnfremkaldende), relakserende (muskelafslappende) og anxiolytisk (angstdæmpende) virkning. Vidt forskellige farmaka har været anvendt, fx barbiturater, opioider, benzodiazepiner m.fl. Den kliniske situation vil være bestemmende for valg af præparat. I hospitalsverdenen anvendes fortsat morfin til præoperativ sedation i et vist omfang. Dette stof er uegnet til sedation af ambulante odontologiske patienter.

Det gælder for de medikamina, som anvendes til sedation, at de – afhængigt af dosis og patientens modtagelighed – kan medføre et kontinuum af ”påvirkethed” fra let døsighed til dyb bevidstløshed, i værste fald med respirationsstop (14). Anæstesilæger anvender fortrinsvis potente og hurtigt eliminerede farmaka, der gives intravenøst. Derved opnås mulighed for titrering til den nødvendige grad af sedation. Det kræver specialuddannelse og erfaring, så oversedering med evt. respirationsstop og kredsløbssvigt undgås. Ligeså kræves kompetence til at behandle disse tilstande, om de skulle opstå.

I USA anvendes dyb sedation (conscious sedation) og fuld anæstesi uden medvirken af anæstesilæge (15). Tandlæger må ikke iværksætte fuld anæstesi i Danmark. Derfor må sedation i ambulant tandlægepraksis og uden medvirken af anæstesipersonale kun anvendes på raske individer og i en virkningsgrad,

ASA-klassifikation. (ASA Classification, American Society of Anesthesiologists) ASA Klasse

Beskrivelse

ASA I

Rask patient

ASA II

Mild systemisk sygdom, ingen funktionel indskrænkning, fx let bronkitis, let hjertesygdom eller mild astma

ASA III

Alvorlig systemisk sygdom, afgrænset funktionel indskrænkning, fx invaliderende hjertesygdom eller sygelig fedme

ASA IV

Alvorlig systemisk sygdom, som er konstant livstruende, fx stærk fremskreden lunge- eller leverdysfunktion eller endokrin dysfunktion

ASA V

Dødssyg patient

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

|

823 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

som ikke medfører bevidstløshed. Ligeså må anbefalede retningslinjer følges mht. valg af præparat og dosis.

Risikovurdering følger ”ASA retningslinjer”. Dette er et system udviklet af American Society of Anesthesiologists, hvor ASA score 1 er den raske patient, og ASA score 5 er den patient, som forventes at dø inden for 24 timer (16) (Tabel 1). Raske individer kan i denne sammenhæng klassificeres som ASA 1 og 2, dvs. patienter, som er fuldstændig raske (ASA 1), og patienter med let systemisk lidelse uden begrænsning af funktionsniveau (ASA2). Denne internetadresse ændres til: Eksempler på ASA score 2: behandlet hypertension, diætbehandlet diabetes.

Patienter med en systemisk lidelse, som virker begrænsende på deres funktionsniveau, er uegnede til sedering i ambulant odontologisk praksis (ASA 3+). Eksempler på ASA score 3+: kronisk hjertesvigt, iskæmisk hjertesygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom, levercirrhose, etc.

Der må altså anlægges en konkret risikovurdering af hver patient baseret på anamnese (allergi, tidligere forløb ved sedering) og en objektiv vurdering. Ligeså må en sederet patient ikke forlade klinikken uledsaget, før han eller hun er helt klar.

Dvs. at i praksis bør alle sederede patienter ledsages hjem efter behandlingen. Undtaget herfra er patienter, der er blevet sederet med kvælstofforilte-ilt-analgesi.

Anbefalede præparater Inspiration til anbefalinger mht. valg af præparat og dosis er hentet i Region Hovedstadens vejledning ”Sedation af patienter til procedurer eller indgreb uden medvirken af anæstesipersonale”, link: http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/ Desktop.html?Open Afhængigt af den kliniske situation, diagnose, patientens alder og almentilstand mv. kan nogle få forskellige medikamina vælges til sedation af ambulante patienter i tandlægepraksis: kvælstofforilte-ilt og benzodiazepiner.

Til børn anbefales Haukali & Hallonsten (17) skitserede nogle klare mål med sedering af børnepatienter:

For barnet • at reducere angst og smerteopfattelse under behandlingen • at lette gennemførelse af behandlingen • at forebygge fremtidig tandlægeskræk For tandlægen • at lette gennemførelse af tandbehandlingen • at reducere stressfaktorer hos behandleren • at forebygge udbrændthed hos behandleren

Kvælstofforilte-ilt-analgesi (lattergas) er et let dosérbart inhalations-analgetikum som også virker sederende. Lattergas har |

824 |

meget kort halveringstid og god synergistisk virkning med LA og suggestion. Patienten skal overvåges konstant under behandlingen, men kan forlade klinikken uden ledsagelse relativt kort tid efter behandlingens ophør. Koncentrationen af lattergas tilpasses individuelt og kan let justeres. Anvendt koncentration ligger mellem 30-50 % lattergas. Metoden forudsætter, at barnet er villigt til og har evnen til at trække vejret gennem næsen, samtidig med at det holder munden åben for tandlægearbejde (17).

Midazolam (Dormicum®) er et benzoediazepin med forholdsvis kort halveringstid (2-5 timer) (18). Det har vundet stor udbredning indenfor pædiatrien og findes i øjeblikket som injektionsvæske (i.v. eller i.m.) 5 mg/ml og 1 mg/ml.

Midazolam administreres rektalt eller oralt. Til oral såvel som rektal administration anvendes injektionsvæsken 5 mg/ml.

Barnet bør være fastende.

Dosering: • Rektalt: 0,3-0,5 mg/kg • Oralt: 0,3-0,5 mg/kg.

Da væsken smager meget bittert, er det nødvendigt at ”skjule” smagen i koncentreret solbærsaft (fortyndes kun 2:1 mod normalt 5:1). Apoteket kan nu levere en smagstilsat mikstur til peroralt brug.

Ved rektal administration indtræder effekten efter 8-15 minutter, lidt langsommere efter oral administration.

Til voksne anbefales Triazolam, tabl. 0,125 eller 0,25 mg (19). Administreres sublingualt 10-15 minutter før behandlingen, 1-2, maks. 3 tabletter. Halveringstid 2-4 timer. Triazolam er et hypnotikum af benzodiazepin-gruppen til kortvarig anvendelse mod indsovningsproblemer, idet stoffet er afhængighedsskabende. En af fordelene ved triazolam er, at stoffet i forhold til andre benzodiazepiner har kort halveringstid (2-4 timer).

Patienter, der i forvejen tager benzodiazepiner eller anden angstdæmpende medicin, kan udgøre en udfordring, fordi de på den ene side har nedsat følsomhed for medicinen (øget tolerans), og på den anden side må de forventes at have større tilbøjelighed til angst. Man kan derfor overveje en fordobling af deres habituelle dosis til forstærket angstdæmpning ved odontologisk behandling. Nyttig information om benzodiazepiner kan findes på følgende link: http://www.benzoinfo.dk/ index.php.

Patienter, der er blevet behandlet med sedativa i forbindelse med tandbehandling, må efterfølgende ikke færdes alene i trafikken, og de skal ledsages hjem efter behandlingen.

Diskussion Ubehag ved odontologisk behandling i lokalbedøvelse varierer med patientens forventninger og robusthed. Heroverfor står, at tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Lokalbedøvelse og sedation | viDensKab & KliniK

odontologiske behandlinger, især de kirurgiske, varierer mellem det helt simple og det meget komplekse. en angst patient kan have behov for hjælp til at slappe af og acceptere en simpel behandling, mens en robust patient vil kunne tolerere en langvarig og kompleks behandling endnu bedre ved anvendelse af sedation. et eksempel inden for implantatbehandling er givet i Fig. 1. inden for al medikamentel behandling er det vigtigt, at man indskrænker sit valg af præparater til det mindst mulige, for at man som behandler får en solid erfaring med præparaternes virkning. Det gælder ligeså, at medicinske præparater bør anvendes i mindste effektive koncentration og dosis. Dette gælder også La, hvor der er slående eksempler på, at højt koncentrerede præparater har en markant højere bivirkningsprofil end lavere koncentrerede præparater. Således fandt Hillerup et al. i et registerstudie, at der var signifikant højere hyppighed af bivirkninger (adverse drug reactions) ved anvendelse af articain 4 % med faldende hyppighed svarende til præparaternes koncentration (12). en tilsvarende registerundersøgelse fra USa kom til samme resultat (11). i valget af sedativum gælder de anførte anbefalinger. De fleste børnetandlæger er fortrolige med anvendelse af kvælstofforilte-ilt-analgesi og vil formentlig vælge det. Tilsvarende vil et præparat til oral indtagelse (evt. sublingual applikation) være det, de fleste praktiserende tandlæger vil vælge. Hvis man holder sig inden for de anbefalede doser, er sedation af raske patienter ufarlig. kvælstofforilte-ilt benyttes trods stoffets sikkerhed og unikke egenskaber mindre i tandlægepraksis (og i anæstesiologien) på grund af skrappe arbejdsmiljøregler.

Hvis patienten har gennemgået et kirurgisk indgreb, og eftersmerter kan forventes, kan man supplere sin analgetiske

varierende behov for sedation (eller generel anæstesi) er styret af patientens accept og behandlingens kompleksitet Robust, tillidsfuld patient • Simpel implantatindsættelse

la

• Indsættelse af multiple implantater • Implantat +/­ mindre knogleopbygning

la + evt. sedation

• Implantat(er) +/­ større knogleopbygning • Kæberekonstruktion med lokal knogle • Kæberekonstruktion med ekstraoral knoglehøst

ga

*

angst patient, livlige brækreflekser *GA ~ Generel anæstesi

Fig. 1. behovet for sedativ behandling stiger med indgrebets varighed og kompleksitet, især hos patienter med negative for­ ventninger og angst (odontofobi).

Fig. 1. The need for sedation increases with the duration and complexity of the intervention, in particular in patients with negative expectations and anxiety.

behandling med et benzodiazepin med lang halveringstid, fx diazepam 5-10 mg ved sengetid (halveringstid 20 timer+), så patienten får en god nats søvn. en udhvilet patient har større smertetolerans og højere smertetærskel end en træt og stresset patient.

absTRacT (enGlish) Local anaesthesia and sedation All dental practitioners are supposed to master the use of local anaesthesia. Conversely, many colleagues are less familiar with sedation. The supply of drugs for both local anaesthesia and se-

dation is manageable, and it is the purpose of this article to describe the effect of the two types of drugs, separately and together.

Further, suggestions for choice of treatment, dosage and mode of application of sedatives for children and adults will be given.

Litteratur 1 Säkkinen J, Huppunen M, Suuronen R. Complications following local anaesthesia. Tandlaegebladet 2005;109:58-63.

2. Baart Ja, Brand HS, eds. Local anaesthesia in dentistry. 2nd ed.

Chichester, West Sussex: Blackwell, 2009.

tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

3. Calatayud J, gonzalez a. History of the development and evolution of local anesthesia since the coca leaf. anesthesiology 2003;98:1503-8.

4. Zink W, graf BM. Toxikologie der Lokalanästhetika. Patomechanismen – klinik – Therapie. anaesthetist 2003;52:1102-23.

5. Bremer g., ekmanner S et al. Xylocaine; a new local anaesthetic. Br Dent J 1948;85:278-81.

6. Ross nM, Dobbs eC. Mepivacaine HCi (Carbocaine) without vasoconstrictor. J Oral Surg anesth Hosp Dent Serv 1963; 21:215-9.

7. nordenram a. Mepivacaine (Car-

bocaine) i odontologisk praksis efter 10 års erfaringer. Tandlægebladet 1968;72:727-37.

8. goldman v, evers H. Prilocainefelypressin: a new combination for dental analgesia. Dent Pract Dent Rec 1969;19:225-31.

9. Cowan a. Further clinical evalu-

|

825 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

ation of prilocaine (Citanest), with and without epinephrine.

Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1968;26:304-11.

10. Schroll K, Eskici A, Cartellieri W. [Clinical testing of the local anesthetic carticaine (Ultracain) in dental surgery]. Osterr Z Stomatol 1978;75:247-51.

11. Garisto GA, Gaffen AS, Lawrence HP, Tenenbaum HC, Haas DA. Occurrence of paresthesia after dental local anesthetic administration in the United States. J Am

Dent Assoc 2010;141:836-44.

12. Hillerup S, Jensen RH, Ersboll BK. Trigeminal nerve injury associated with injection of local anesthetics: needle lesion or neurotoxicity? J Am Dent Assoc 2011;142:531-9.

13. Hillerup S, Bakke M, Larsen JO et al. Concentration-dependent neurotoxicity of articaine: an electrophysiological and stereological Study of the rat sciatic nerve. Anesth Analg 2011;112:1330-8.

14. Loeffler PM. Oral benzodiazepines and conscious sedation: a review. J

Oral Maxillofac Surg 1992;50:98997.

15. Moore PA, Nahouraii HS, Zovko JG et al. Dental therapeutic practice patterns in the U.S. I. Anesthesia and sedation. Gen Dent 2006;54:92-8.

16. de Jong KJ, Oosting J, Abraham-Inpijn L. Medical risk classification of dental patients in The Netherlands.

J Public Health Dent 1993;53:21922.

17. Haukali G, Hallonsten AL. Smertekontrol og sedering hos børn.

Tandlægebladet 2005;109:478-87.

18. Papineni A, Lourenço-Matharu L, Ashley PF. Safety of oral midazolam sedation use in paediatric dentistry: a review. Int J Paediatr Dent 2012 [Epub ahead of print].

19. Gentili F, Hudson AR, Hunter D. Clinical and experimental aspects of injection injuries of peripheral nerves. Can J Neurol Sci 1980;7:143-51.

INDHOLD GODKENT AF

Hvad sker der når jeres patienter selv spørger ind til klinikkens behandlinger?

Vi tilbyder et brugervenligt patientinformationssystem til venteværelset.

En Healthcare Channel løsning er økonomisk fordelagtig for klinikken.

Kontakt os allerede i dag og hør hvorfor.

Tlf. 70 20 99 15 www.healthcarechannel.dk

|

826 |

Healthcare Channel er en afdeling af det danske firma Immediad A/S

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Lokalbedøvelse og sedation | videnskab & klinik

Bedøvelse i singlepakninger forhindrer kontaminering Septodont er suveræn inden for hygiejne og sikkerhed i forbindelse med bedøvelse.

Skal bestilles på apoteket

Tydelige farvekoder sikrer, at du hurtigt får overblik over de forskellige Septodont produkter.

Hver tubule er pakket for sig i blisterpakninger, hvilket sikrer en hygiejne i top!

Undgå kontaminering under opbevaring på klinikken Septodont leverer som den eneste fremover alle tubuler i enkeltpakkede blisterpakninger. Du skal bare bestille på apoteket som du plejer, så leveres Septanest og Septocaine i de nye pakninger.

Løse tubuler i skuffen er et ”no go” Du skal først åbne den enkelte blister, når bedøvelsen skal lægges.

No go!

Ingen løse tubuler i skufferne

På denne måde forhindres en kontaminering af ydersiden af tubulen og gummimembranen, som kan overføres til patienten.

Det gør, at du nu kan opbevare en åbnet pakning med bedøvelse på klinikken uden at skulle bekymre dig om hygiejnen.

Optimal sikkerhed for patienten Septodont er ydermere den eneste producent, der slutsteriliserer deres produkter, inden de pakkes. Dette er ikke et lovgivningskrav, men en ekstra hygiejnisk sikkerhedsforanstaltning, som giver dig tryghed for, at du gør dit bedste for at sikre dine patienter under behandlingen.

Se produktinformation andetsteds i Tandlægebladet tandlægebladet 2013 | 117 | nr. x

|

827 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Hæmostatika i tandlægepraksis Blødning i forbindelse med kirurgiske indgreb i mundhulen er almindeligt forekommende, og oftest er der tale om ukomplicerede hændelser, som kan kontrolleres med enkle tiltag. I visse tilfælde kan blødningen dog umuliggøre den planlagte behandling eller føre til mere alvorligt omfang af blodtab, og derfor er det vigtigt at have kendskab til, hvilke hjælpemidler der kan anvendes til at kontrollere blødningen.

I denne artikel gennemgås principper for at opnå hæmostase med særlig fokus på medi­ kamentelle præparater. Der gives for de enkelte hæmostatika en farmakologisk gennemgang og baggrundsinformation om indhold, virk­ ningsmekanisme og anvendelsesområder.

Der findes en stort antal hæmostatika, og i denne oversigt er det forsøgt at give et dæk­ kende billede, selv om det i tandlægepraksis formentlig vil være tilstrækkeligt med et mindre udvalg af præparater, hvilket der gives et for­ slag til.

Anvendelse af hæmostatiske midler i tandlægepraksis Sven Erik Nørholt, forskningsansvarlig overtandlæge, ekstern lektor, ph.d., Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, og Afdeling for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Institut for odontologi, Aarhus Universitet Marie Louise Schougaard Christiansen, læge, ph.d., Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

D

er foretages i tandlægepraksis en række indgreb, som kan give risiko for blødningskomplikationer under og efter behandlingen. Disse omfatter fjernelse af tænder, enten ved simpel ekstraktion eller kirurgisk fjernelse, endodontisk kirurgi, biopsitagning, parodontalkirurgi, implantatbehandling og knogletransplantation.

Derudover kan der ved nogle behandlinger være et særligt behov for hæmostase for at kunne opnå det bedst mulige resultat; fx tørlægning ved retrograd rodfyldning eller ved aftryk af subgingivale præparationsgrænser.

Der er hos alle patienter risiko for blødningskomplikationer ved kirurgiske indgreb i mundhulen, og hos visse grupper er denne risiko væsentlig forøget enten pga. koagulationsdefekter (hæmofili m.fl.) eller behandling med antikoagulerende medicin til forebyggelse af blodpropper.

Blødningskontrol kan inddeles i tre faser: 1) Præoperativ planlægning, 2) perioperativ kontrol og 3) postoperative forholdsregler.

Blødningskontrol Præoperativ planlægning En vigtig faktor er at identificere eventuelle risikopatienter ved at optage en grundig anamnese, hvor det sikres, at oplysninger om blødningsdefekter, antikoagulantia eller systemiske sygdomme indhentes. Det er uden for målet for denne artikel at give en detaljeret beskrivelse af koagulationsdefekter, og som hovedregel behandles denne type patienter i hospitalsregi.

Der findes dog et stort antal patienter, som er i antikoagulationsbehandling (AK-behandling) til forebyggelse af blodpropper eller komplikationer til klapproteser. Disse vil have en øget blødningstendens, og der skal altid tages stilling til, emneord hvilke forholdsregler man skal tage for at kunne Oral surgery; hemobehandle dem forsvarligt i tandlægepraksis. Pastasis; hemostatic tienter i AK-behandling monitoreres med INR, techniques; bleeding; maxillofacial surgery og denne værdi bør være kendt i hvert enkelt |

828 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Hæmostatika i tandlægepraksis | videnskab & klinik

tilfælde. Mange patienter kender selv deres INR-værdi, og hvis denne gennem længere tid har ligget stabilt i terapeutisk niveau (< 3), så er det normalt tilstrækkelig information. Vedrørende dette kan henvises til tidligere artikel i Tandlægebladet: http:// www.tandlaegebladet.dk/tbarkiv/TB-2009-06-444.pdf Indtagelse af analgetika i form af acetylsalicylsyre og NSAID hæmmer trombocytfunktionen med risiko for øget blødning.

Desuden kan visse naturlægemidler øge blødningstendensen; dette gælder bl.a. for fiskeolie, hvidløg, ingefær og ginseng i tilstrækkelige mængder (1).

Perioperativ blødningskontrol Under det operative indgreb kan der ved hensigtsmæssig kirurgisk teknik gøres meget for at undgå blødning. Komplicerende siveblødning kommer ofte fra incisionen gennem mucosa og periost, fra granulationsvæv eller fra den alveolære knogle. For at kunne kontrollere blødningen skal man identificere årsagen og forsøge at stoppe den med relevante metoder, som fremgår af Tabel 1.

Perioperativ hæmostase Kompres Koagulering Sutur/underbinding af kar Knusning af knogle Medikamentel behandling Ilægning af hæmostatisk materiale

Tabel 1. Forskellige metoder til at opnå perioperativ hæmostase.

Table 1. Various methods for obtaining hemostasis during surgery.

Ved afslutning af behandlingen skal det sikres, at der er sutureret tæt, og at der ikke er fortsat sivning fra såret. Hvis der anvendes et resorberbart hæmostatisk materiale, kan dette efterlades (2).

Postoperativ blødningskontrol Efter operationen skal der gives vejledning i forholdsregler for at undgå blødningsproblemer. Generelt omfatter disse kompres, afkøling, skånekost, undgå varm mad og drikke på operationsdagen og reduceret fysisk aktivitet. Hvis der er forventning om postoperativ blødning, kan der opretholdes kompression med sterile gazetamponader eventuelt vædet med Cyklocapron® (tranexamsyre), som hæmmer fibrinolysen (3).

Hvis der i efterforløbet opstår fornyet blødning, gælder samme principper om at lokalisere blødningen og anvende ovennævnte metoder til at stoppe blødningen.

I tilfælde, hvor det vælges at efterlade materiale af collagen, gelatine eller cellulose, anbefales antibiotikumprofylakse (fx 1 MIE penicillin x 4 dagl. i 5 dage). tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Det primære formål med denne artikel er at give en farmakologisk oversigt over præparater, som kan anvendes til hæmostase i odontologisk praksis, således at der opnås kendskab til de tilgængelige præparater på det danske marked.

Farmakologisk gennemgang af hæmostatika Der findes på markedet en lang række præparater til at opnå hæmostase i forbindelse med kirurgiske indgreb. En del af disse er meget specialiserede og kun til anvendelse ved særlige indikationer, så denne gennemgang er ikke en komplet oversigt over alle tilgængelige hæmostatika. Der er i det følgende udvalgt en række relevante præparater, som potentielt kan anvendes i odontologisk praksis, såfremt der er behov for at supplere patientens spontane hæmostase.

Collagen (Lyostypt®, CollaPlug®, Helistat® m.fl.)

Collagen er den fibrøse del af bindevæv. Hæmostatiske præparater indeholdende collagen er fremstillet af animalsk collagen, der gennemgår en virus-inaktiveringsproces for at sikre, at virale patogener, som potentielt kunne være til stede i collagenet, inaktiveres og dermed ikke overføres til patienten. Hæmostatika indeholdende collagen skal opbevares ved stuetemperatur.

Collagen er et aktivt hæmostatisk protein, som både stimulerer aggregationen af trombocytter og koagulationskaskaden (4). Det er indiceret til behandling af fugtige eller blødende rene orale sår opstået under kirurgi. Collagenet fremstilles som svampe eller gaze/fleece, der kan lægges direkte på såret eller formes omkring området, hvor hæmostase skal opnås. Det er vigtigt at sikre, at hele sårfladen er dækket. Det kan adhærere til blødende væv, og hæmostase opnås inden for 2-5 minutter.

Der er beskrevet god effekt ved brug til at opnå hæmostase og beskyttelse af sår ved udtagning af frit ganetransplantat (5).

Ved behov kan svampene sutureres fast til vævet. Svampene er særdeles porøse og kan således absorbere væske/blod svarende til mange gange deres egen vægt, men deres rumfang øges ikke in situ, og de opløses heller ikke. I våd tilstand klæber svampene ikke til instrumenter. Svampene kan anvendes postoperativt for at sikre varig hæmostase, men også perioperativt for at sikre midlertidig hæmostase før suturering, idet materialet ikke beskadiger vævet. Collagen er resorberbart (8-10 uger) og hæmmer ikke sårhelingen.

Det er kontraindiceret at anvende collagen på inficerede eller kontaminerede sår, og der er set øget forekomst af sårinfektioner i sår behandlet med collagensvampe sammenlignet med en kontrolgruppe. Generelt ses bivirkninger sjældent, men for andre collagensvampe (ej til oral anvendelse) er beskrevet allergiske reaktioner og fremmedlegemereaktioner, og teoretisk vil disse også kunne opstå i forbindelse med oral anvendelse af collagensvampe.

Kildemateriale: Micromedex® Healthcare Series. Thomson Micromedex, Greenwood Village, Colorado, USA. http://www.thomsonhc.com Helistat®, Helitene®, HeliTAPE®, HeliCOTE®, HeliPLUG® Absorbable Collagen Hemostatic Sponge product information. Integra LifeSciences Corporation, Plainsboro, New Jersey, USA. |

829 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Gelatine (Spongostan®, Curaspon®, Gelfoam® m.fl.)

Gelatine er et oprenset protein udvundet af animalsk collagen.

Det virker hæmostatisk ved at danne et fysisk netværk, som opfanger trombocytterne og starter koagulationskaskaden via kontaktaktivering. Det er uopløseligt i vand og skal opbevares ved stuetemperatur. Gelatine fremstilles som svampe eller skum, der ligesom collagensvampe kan lægges direkte på såret eller formes omkring området, hvor hæmostase ønskes. Det er indiceret til anvendelse ved venøse eller sivende blødninger, hvor kompression, underbinding eller anden konventionel hæmostase ikke er tilstrækkeligt, og hvor man ønsker at anvende et resorberbart materiale. God effekt ved oral kirurgi er beskrevet i flere studier (4,6). Hæmostase opnås indenfor 2-5 minutter. Hvis såret forbliver åbent, opløses materialet efter 2-5 dage. Såfremt såret lukkes, absorberes svampen efter 3-6 uger.

Svampene kan både anvendes i tør tilstand eller vædes med saltvand før brug. Gelatine øger sit rumfang op til tre gange den oprindelige størrelse og bliver blødt, når det kommer i kontakt med væske, og grundet den porøse struktur kan det absorbere mange gange sin egen vægt. Da materialet kvælder op, frarådes det at sammenpresse svampen inden anvendelse.

Der er set øget infektionsrisiko i forbindelse med anvendelse af gelatine. Såfremt gelatine anvendes på inficerede sår, skal svampen derfor fjernes, når hæmostase er opnået. Der er ligeledes rapporteret om kompression af det omgivende væv grundet væskeabsorption samt fremmedlegemereaktion. Bivirkninger er sjældne (2), men hypersensitivitet er set i forbindelse med anvendelse af gelatinesvampe (ej oral anvendelse), og teoretisk vil hypersensitivitet også kunne opstå i forbindelse med oral anvendelse af gelatinesvampe.

Kildemateriale: Micromedex® Healthcare Series. Thomson Micromedex, Greenwood Village, Colorado, USA. http://www.thomsonhc.com Spongostan® Brugsanvisning. Ferrosan A/S, Danmark.

Gelfoam® Product information. Pharmacia and Upjohn Company, Kalamazoo, Michigan, USA.

Syntetisk foam – polyurethan Polyurethan er et nyere syntetisk biologisk nedbrydeligt hæmostatisk materiale og indeholder således hverken humane eller animalske komponenter. Den syntetiske fremstilling sikrer, at materialet er homogent. Det inducerer hæmostase via kontaktaktivering, og trombocytaggregation og -aktivering fremmes ligeledes (7). Polyurethan fremstilles som fast skum, der kan appliceres direkte på området, hvor hæmostase ønskes. Det anvendes i tør tilstand, og hæmostase opnås typisk inden for få minutter. Idet det er biologisk nedbrydeligt, kan materialet efterlades i såret. Studier har vist, at polyurethan inducerer hæmostase lige så effektivt som hyppigere anvendte materialer som collagen og gelatine (4).

Idet polyurethan er et relativt nyt hæmostatisk materiale, er der endnu kun få omtaler af det i faglitteraturen. Der er ikke rapporteret om mange bivirkninger, hvilket dog kan skyldes begrænset udbredelse af polyurethan i forbindelse med hæmo|

830 |

stase. Da polyurethan er syntetisk, er der ingen risiko for overførsel af potentielle patogener (7,4).

Cellulose (Surgicel®, ActCel® m.fl.)

Cellulose er et collagen-lignende materiale, men det indeholder hverken collagen eller trombin. Det virker hæmostatisk ved at accelerere dannelsen af krydsbundet fibrin samtidig med, at blodets viskositet øges. Det opløses hurtigt i vand og skal opbevares ved stuetemperatur.

Cellulose fremstilles som hæmostatisk gaze, der anvendes direkte på området, hvor hæmostase ønskes. Det er indiceret til både venøse og mindre arterielle blødninger fra åbne sår.

Hæmostase opnås typisk inden for få minutter. Cellulose absorberer væske og blod og kan ekspandere til 3-4 gange den oprindelige størrelse. Det skal anvendes i tør tilstand, da det gennemvædet vil have nedsat absorptionsevne. Hvis materialet ikke fjernes, opløses det til glukose og vand i løbet af 1-2 uger.

Cellulose bør altid fjernes, når hæmostase er opnået, hvis det er anvendt i knoglekaviteter. Cellulose kan hæmme epitelisering.

Materialet har bakteriostatiske egenskaber, hvilket tilskrives dets lave pH. Den lave pH bevirker imidlertid også, at eksempelvis trombin destrueres, hvorfor det ikke bør anvendes i kombination med hæmostatika indeholdende trombin. Cellulose er i flere studier fundet at være et effektivt middel til at sikre hæmostase ved oral kirurgi (4,6).

Cellulose har få bivirkninger (2), men fremmedlegemereaktioner er beskrevet. Grundet den lave pH kan materialet forårsage vævsnekrose eller neurotoksicitet, især hvis det anvendes i knoglekaviteter eller nær en eksponeret nerve. Derfor bør eventuelt ekstramateriale fjernes, når hæmostase er opnået. Cellulose er hypoallergent (6).

Kildemateriale: Micromedex® Healthcare Series. Thomson Micromedex, Greenwood Village, Colorado, USA. http://www.thomsonhc.com Surgicel® Product information. Johnson & Johnson Wound Management.

Ethicon Inc., Somersville, New Jersey, USA; ActCel Hemostatic Gauze Product information. ActSys Medical, Inc., Westlake Village, California, USA.

Knoglevoks Knoglevoks er en steril blanding af bivoks og paraffin eller vaseline samt eventuelt en blødgører (eksempelvis isopropylpalmitat). Eventuelt kan materialet være tilsat antibiotikum eller hæmostatikum. Det virker hæmostatisk ved at danne en mekanisk forsegling over såret. Det har i sig selv ingen biokemisk virkning og påvirker således ikke koagulationskaskaden. Knoglevoks skal opbevares ved stuetemperatur.

Knoglevoks er indiceret til at opnå hæmostase på blødende knogleoverflader under kirurgi. Det er blødt og kan presses ind i konkaviteter i knogleoverfladen. Det er minimalt resorberbart, og derfor skal mest muligt af materialet fjernes igen, når hæmostase er opnået. Det kan være anvendeligt ved endodontisk kirurgi (8).

Knoglevoks kan hæmme osteogenesen, ligesom det kan virke som en fysisk barriere for sårhelingen. Af øvrige bivirkninger tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Hæmostatika i tandlægepraksis | videnskab & klinik

er beskrevet fremmedlegemereaktion samt infektionsrisiko. Allergiske reaktioner er sjældne.

Kildemateriale: Lukens Bone Wax Product information. Angiotech, Surgical Specialties Corporation, Reading, Pennsylvania, USA.

Kombinationspræparater (Tachosil®) Tachosil® er en medicinsk svamp fremstillet af collagen. På overfladen indeholder 1 cm2 5,5 mg humant fibrinogen og 2 IE humant trombin. Ved kontakt med væsker såsom blod, lymfe eller saltvand vil fibrinogen og trombin opløses og diffundere delvist ind i sårfladen. Dette starter de sidste trin i koagulationskaskaden. Tachosil® skal opbevares ved stuetemperatur.

Tachosil® er indiceret til at forbedre hæmostase og fremme vævsforsegling ved karkirurgiske operationer, hvor standardteknikker ikke er tilstrækkelige. Materialet kan anvendes i både tør og våd tilstand, og hæmostatisk effekt opnås efter 3-5 minutter. I lighed med andre produkter, der indeholder trombin, kan den hæmostatiske effekt hæmmes, hvis produktet kommer i kontakt med opløsninger indeholdende alkohol, jod eller tungmetaller. Disse bør derfor fjernes, før Tachosil® anvendes.

Tachosil® er biologisk nedbrydelig i løbet af ca. 12 uger.

En almindelig bivirkning til anvendelse af Tachosil® er feber (6,3 %) og derudover er beskrevet hypersensitivitet, allergiske reaktioner samt meget sjældent tromboemboli (ved intravaskulær administration af produktet). Idet Tachosil® indeholder humant materiale, kan muligheden for at overføre smitsomme sygdomme ikke fuldstændig udelukkes.

Kildemateriale: Tachosil®. www.pro.medicin.dk Tachosil® Produktresume. www.ema.europa.eu

Tranexamsyre (Cyklokapron®) Tranexamsyre er et syntetisk antifibrinolytikum, som hæmmer aktiveringen af plasminogen til plasmin. Derved hæmmes fibrinolysen. Tranexamsyre skal opbevares ved stuetemperatur.

Tranexamsyre er indiceret ved blødningstendens i områder med øget fibrinolyse, eksempelvis slimhindeblødninger. Ved dentalkirurgi anvendes Tranexamsyre typisk lokalt som forsigtig mundskylning med en 5 % opløsning 4 gange dagligt i 3-7 dage, men lægemidlet kan også administreres peroralt eller intravenøst (3,9). Injektionsvæsken kan anvendes til at fremstille mundskyllevæske. Tranexamsyre kan blandes med isotonisk natriumklorid og isotonisk glukose, men må ikke blandes med væsker indeholdende penicillin (inaktivering). Ved systemisk administration skal døgndosis reduceres, såfremt patienten har nedsat nyrefunktion. Kontraindikationer er pågående dissemineret intravaskulær koagulation, aktiv trombotisk sygdom som fx dyb venetrombose eller cerebral trombose. Forsigtighed skal udvises ved behandling af patienter med tidligere tromboembolisk sygdom. Bivirkninger ved lokalbehandling med Tranexamsyre er sjældne. Allergisk dermatit er beskrevet som en ikke almindelig bivirkning ved systemisk anvendelse, og i tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Klinisk relevans Tandlægen kan oftest hånd­ tere blødning ved indgreb i mundhulen med ret enkle tiltag i form af fx kompres, suturering eller afkøling. Un­ dertiden kan der opstå situa­ tioner, hvor det er nødvendigt med yderligere behandling for at standse blødningen. Føl­ gende præparater kan være anvendelige til at opnå hæmo­

stase ved blødning i mund­ hulen: collagen, gelatine, syntetisk foam – polyurethan, cellulose, knoglevoks, kombi­ nationspræparater, tranexam­ syre, fibrinklæber, adrenalin og calciumsulfat. Mange af stof­ ferne mangler imidlertid doku­ menteret evidens for effekten, men afgørende faktorer kan derfor være pris og sikkerhed.

tilfælde af allergi vil kutane reaktioner også teoretisk kunne forekomme ved lokal anvendelse.

Kildemateriale: Tranexamsyre, Cyklokapron® www.pro.medicin.dk Tranexamsyre Produktresume. www.produktresume.dk

Fibrinklæber (Artiss®, Evicel®, Tisseel® Duo Quick m.fl.)

Fibrinklæber er vævsklæber i en opløsning, der indeholder humant fibrinogen samt afhængigt af producenten også human koagulationsfaktor XIII, fibronektin, aprotinin og eller plasminogen. Virkningsmekanismen er en efterligning af den normale fibrindannelse, og fibrinklæber absorberes og nedbrydes fuldstændig som endogent fibrin. Fibrinklæber skal opbevares ved –20°C. Det skal optøs ved 33-37°C, og herefter er holdbarheden timer til få uger ved stuetemperatur afhængigt af producent.

Fibrinklæber er indiceret til forbedring af hæmostase under kirurgiske indgreb, eksempelvis tandekstraktion. Generel brug af stoffet ved oral kirurgi er beskrevet af Petersen (10).

Produktet appliceres lokalt på såret, der skal være så tørt som muligt. Applikationsområdet skal dækkes fuldstændigt. Efter 3-5 minutter opnås hæmostase. Der er beskrevet gunstig effekt på postoperativ blødning ved brug af fibrinklæber på en gruppe patienter i antikoagulationsbehandling (11). Cellulose kan nedsætte virkningen af fibrinklæber, og kombinationen bør derfor undgås. Som for trombinholdige produkter gælder også for fibrinklæber, at den hæmostatiske effekt hæmmes, hvis produktet kommer i kontakt med opløsninger indeholdende alkohol, jod eller tungmetaller. Disse bør derfor fjernes, før fibrinklæber anvendes.

En hyppig bivirkning til fibrinklæber er hudkløe, mens allergiske reaktioner kun ses meget sjældent. Som ved andre produkter, der indeholder humant materiale, kan muligheden for at overføre smitsomme sygdomme ikke fuldstændig udelukkes. |

831 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Kildemateriale: Artiss®, Evicel®, Tisseel® Duo Quick. www.pro.medicin.dk Evicel®. http://www.ema.europa.eu Artiss®, Tisseel® Duo Quick. www.produktresume.dk

Adrenalin Adrenalin er et sympatomimetisk middel med virkning både på alfa- og betaadrenoceptorerne. Det er flydende og anvendes i odontologisk praksis topisk, idet det dryppes på det område, hvor hæmostase ønskes (12). Her udnyttes virkningen på alfaadrenoceptorerne, idet stimulation af disse bevirker karkontraktion.

Modsat mange af de øvrige hæmostatika, der understøtter koagulationskaskaden og således virker ved at fremme den sekundære hæmostase, virker adrenalin altså fremmende på den primære hæmostase ved direkte at forårsage karkontraktion. Denne effekt udnyttes også, når adrenalin tilsættes lokalanæstetika.

Adrenalin er indiceret til standsning af sivende overfladeblødninger. Det skal opbevares i køleskab (holdbarhed to år) eller ved stuetemperatur (holdbarhed seks måneder).

Ved topisk anvendelse har adrenalin kun få bivirkninger, og disse er primært relateret til den lille mængde adrenalin, der kan overgå i det systemiske kredsløb. Beskrevne bivirkninger er først og fremmest hjertebanken samt en fornemmelse af angst og uro. Ved lokal injektion af lokalanæstetika indeholdende adrenalin er det yderst vigtigt at sikre sig mod accidentiel intravenøs indgift, idet dette kan medføre kraftige kardielle bivirkninger.

Kildemateriale: Adrenalin®, www.pro.medicin.dk Adrenalin®, www.produktresume.dk

Calciumsulfat Calciumsulfat (Plaster of Paris) er et simpelt biologisk nedbrydeligt materiale, der ikke skaber et inflammatorisk respons i biologisk væv og ej heller forsinker helingen. Når calciumsulfat hærder, dannes et gitter. Det adsorberer proteiner fra blodet og bliver derved negativt ladet. Antageligt er det dette, der aktiverer koagulationskaskaden. Derudover ekspanderer calciumsulfat ca. 0,3-0,6 %, hvilket skaber en komprimerende effekt, der bidrager til hæmostasen. Det fremstilles som pulver, der skal opblandes med vand umiddelbart før anvendelse. Det påføres i lag på det område, hvor hæmostase ønskes og hærder på ca.

3-5 minutter. Det danner en tæt forsegling, hvilket er en fordel i forbindelse med eksempelvis tørlægning af rodspidser (12,13).

Når hæmostase er opnået, fjernes det overskydende calciumsulfat. Eventuelt efterladt materiale vil være resorberet efter 2-4 uger. Et studie har vist, at calciumsulfat er mere effektivt end gazetamponade hhv. jernsulfat til at opnå hæmostase under odontologiske indgreb. Calciumsulfat skal opbevares ved stuetemperatur.

Calciumsulfat har kun få bivirkninger. Under hærdningen udvikles varme, og det har en smag, som af patienterne kan opfattes som ubehagelig. |

832 |

Præparatvalg I det foregående er der givet en gennemgang af de hæmostatiske præparater, der findes på det danske marked. Præparaterne er udviklede til forskellige formål og indikationer, og ikke alle vil være egnede til brug i tandlægepraksis – enten pga. høj pris, risiko forbundet med stoffet eller andre årsager. Når man skal tage stilling til, hvilke midler man ønsker at anvende, kan man stille krav om, at en række egenskaber skal være opfyldt. Således skal der være tale om præparater, som giver effektiv hæmostase på en rimelig tid, er lette at håndtere, ikke hindrer heling (biokompatibelt), er relativt billige og virker bedst muligt til den givne procedure.

Af Tabel 2 fremgår priser og pakningsstørrelser for de nævnte stoffer.

Anbefalinger Alle de nævnte præparater kan være anvendelige til at opnå hæmostase ved blødning i mundhulen. Det er dog svært at give helt entydige anbefalinger, da der for mange af stofferne mangler dokumenteret evidens for effekten. Afgørende faktorer kan derfor være pris og sikkerhed. Der skal tages særligt hensyn til, at der ved mange typer oralkirurgiske indgreb arbejdes i et kontamineret eller inficeret felt, hvor det vil være forbundet med forøget risiko for postoperativ infektion at efterlade hæmostatika i såret. Hvis man anvender knoglevoks, skal dette bruges i minimale mængder, da det ikke resorberes og kan give anledning til forsinket heling og sene infektioner.

Når man i sit arbejde som tandlæge beskæftiger sig med behandlinger, som indebærer risiko for blødningskomplikationer, er det vigtigt, at man dels har et grundlæggende kendskab til forhold, der forøger blødningsrisikoen, dels har et sortiment af hjælpemidler til at opnå hæmostase.

Anbefaling af basisudstyr og præparater: • apparatur til elkoagulation • adrenalin • collagen- eller gelatinesvampe • evt. knoglevoks • Cyklokapron® Andre præparater kan være effektive, men for dyre til rutinebrug.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Hæmostatika i tandlægepraksis | videnskab & klinik

Hæmostatiske præparater Indholdsstof

Handelsnavn

Pakningsstørrelse

Pris inkl. moms (DKK)

Indikation

Collagen

Lyostypt® CollaPlug® Helistat®

1 stk. 10x12 cm 0,9x1,9 cm 18 stk.

1,27x2,54x0,7 cm

168,00

Behandling af fugtige eller blødende rene orale sår opstået under kirurgi

Spongostan®

24 stk. 10x10x10mm (fås også større) 50 stk. 10x10x10mm (fås også større) 12 stk. 2x2x0,7 cm 12 stk. 2x6x0,7 cm

198,75-270,88

Gelatine

Curaspon® Gelfoam®

1166,00

246,88-302,00 505,50-586,00 820,00-920,00

Syntetisk foam – polyurethan*

Cellulose

Opnåelse af lokal hæmostase under og efter kirurgiske indgreb

Opnåelse af lokal hæmostase under og efter orale kirurgiske indgreb Surgicel® ActCel®

Knoglevoks

10 stk. 1,25 x 5 cm 10 stk. 5 x 7 cm 20 stk. 5,1x5,1 cm 20 stk. 5,1x10,2 cm 20 stk. 10,2x10,2 cm

721,25-1188,75 1633,75 586,00-703,00 879,00-989,00 1172,00-1318,50

Opnåelse af lokal hæmostase under og efter kirurgiske indgreb

1 stk. 2,5 x 4 cm

607,00

Opnåelse af hæmostase på blødende knogleoverflader under kirurgi

Komb.præp.

Tachosil ®

1 stk. 9,5 x 4,8 cm 1 stk. 3,0 x 2,5 cm 2 stk. 4,8 x 4,8 cm 5 stk. 3,0 x 3,5 cm

2.900,65 860,55 3.188,75 4.219,75

Forbedring af hæmostase, fremme af vævsforsegling, suturstøtte

Tranexamsyre

Cyklocapron®

Tranexamsyre

Inj. væske

30 stk./500 mg 60 stk./500 mg 100 stk./500 mg

119-136,35 221,70-245,45 401,55

10 stk./5 ml 10%

426,95

Tandkirurgiske opera¬tioner (tandekstraktioner) især hos patienter med hæmoragisk diatese

Fibrinklæber

Artiss® Evicel®

4 ml 1 ml 2 ml 5 ml 10 x 0,5 ml 5 x 2 ml 10 x 1 ml

2.368,65 1.365,80 2.457,90 5.311,15 8.969,55 11.308,75 11.730,35

Lokal hæmostase på subkutane vævsoverflader, forbedring af hæmostase under kirurgiske indgreb

2 amp a 1 ml 5 amp a 1 ml

88,75 219,55

Tørlægning af mindre kirurgiske felter, eksempelvis i forbindelse med rodspidsoperationer

Tisseel®

Adrenalin

Calciumsulfat

*

0,5 g CaSO4 kit 1 g CaSO4 kit

Opnåelse af lokal hæmostase under mindre orale kirurgiske indgreb

Tabel 2. Oversigt over hæmostatiske præparater på det danske marked. * Det har ikke været muligt at finde priser i Danmark.

Table 2. Overview of haemostatic agents available in Denmark. * It is not possible to find Danish prices.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

|

833 |

viDensKab & KliniK | Oversigtsartikel

absTRacT (enGlish) Application and use of hemostatic agents in dental practice Bleeding related to surgical procedures in the oral cavity occurs frequently. Usually the events are uncomplicated and can be handled with simple measures. Occasionally, the extent of bleeding may make it impossible to accomplish the planned treatment or lead to more serious blood loss. Therefore, it is important for the clinician to possess a basic knowledge of the available methods of controlling oral bleeding.

In the present article we present the principles of haemostasis with special emphasis on the medicament options. For each drug or agent a pharmacological description is made including content, mode of action, adverse reaction and indications.

A large number of haemostatic agents are available and the purpose is to provide an overview of most of these, although daily needs in a dental practice are covered with a less extensive range of drugs.

Litteratur 1. Shankland We 2nd. Four common herbs seen in dental practice: properties and potential adverse effects.

Cranio 2009;27:118-24.

2. alpaslan C, alpaslan gH, Oygur T. Tissue reaction to three subcutaneously implanted local hemostatic agents. Br J Oral Maxillofac Surg 1997;35:129-32.

3. Sindet-Pedersen S, Ramström g, Bernvil S et al. Hemostatic effect of tranexamic acid mouthwash in anticoagulant-treated patients undergoing oral surgery. n engl J Med 1989;320:840-3.

4. Broekema Fi, van Oeveren W, Selten MH et al. in vivo hemostatic

efficacy of polyurethane foam compared to collagen and gelatin. Clin Oral investig 2012, in press.

5. Stein MD, Salkin LM, Freedman aL et al. Collagen sponge as a topical hemostatic agent in mucogingival surgery. J Periodontol 1985;56:358.

6. Petersen Jk, krogsgaard J, nielsen kM et al. a comparison between 2 absorbable hemostatic agents: gelatin sponge (Spongostan) and oxidized regenerated cellulose (Surgicel). int J Oral Surg 1984;13:406-10.

7. Broekema Fi, van Oeveren W, Zuidema J et al. in vitro analysis of

polyurethane foam as a topical hemostatic agent. J Mater Sci Mater Med 2011;22:1081-6.

8. Selden HS. Bone wax as an effective hemostat in periapical surgery.

Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1970;29:262-4.

9. Ramström g, Sindet-Pedersen S, Hall g et al. Prevention of postsurgical bleeding in oral surgery using tranexamic acid without dose modification of oral anticoagulants. J Oral Maxillofac Surg 1993;51:1211-6.

10. Petersen Jk. Clinical experience in oral surgery with human fibrin sealant. int Dent J 1985;35:277-9.

11. Bodner L, Weinstein JM, Baumgarten ak. efficacy of fibrin sealant in patients on various levels of oral anticoagulant undergoing oral surgery. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol endod 1998;86:421-4.

12. kim S, Rethnam S. Hemostasis in endodontic microsurgery. Dent Clin north am 1997;41:499-511.

13. Scarano a, artese L, Piattelli a et al.

Hemostasis control in endodontic surgery: a comparative study of calcium sulfate versus gauzes and versus ferric sulfate. J endod 2012;38:20-3.

Kurser våren 2014 I vår erbjuder Sveriges Tandläkarförbund omkring 90 kurser inom olika odontologiska ämnesområden.

Läs mer i kurskatalogen och anmäl dig på www.tandlakarforbundet.se

Lyft din kompetens!

Välkommen till våra kurser, antagning i turordning!

Mejla pia.saavala@tandlakarforbundet.se för att få anmälningsblankett eller kurskatalog per brev!

VÄLKOM MEN

PÅ KUR S! ANM ÄL DIG SEN AST 25 NOV EMB ER PÅ TAN DLAKAR

KU RS ER VÅR

|

834 |

FOR BUN DET .SE

EN 2014

tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

Enestående mundsundhed kræver en nænsom berøring Spytkirtler: Struktur og funktion | viDensKab & KliniK

Tag presset af tandbørstningen, med Oral-B

93 % af patienterne reducerede deres børstetryk med Oral-b 5000 eltandbørsten1 Triple pressure ConTrol – sysTemeT: 1

indbyggede sensorer aktiveres når en patient børster for hårdt (>3n)

2

indikatorlys blinker, og minder patienten om at reducere trykket

3

Børsten nedsætter hastigheden med 35% og pulseringen stopper

lær på www.dentalcare.com, hvor nænsomme oral-B elektriske tandbørster er

Reference: 1. Janusz K et al. J Contemp Dent Pract. 2008;9(7):1-13. © 2012 P&G

tanDlægeblaDet 2012 | 116 | nr. 12

continuing the care that starts in your chair

|

835 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Fluoridprodukter i hjemmet og i tandlægepraksis Fluorid har en veldokumenteret positiv effekt på caries. Fluorid nedsætter cariesprogressi­ onshastigheden. Formålet med denne artikel er kort at beskrive, hvad fluorid er, hvordan virk­ ningsmekanismen er på caries, og hvilke fluo­ ridprodukter der er til brug i hjemmet og i tand­ lægepraksis. I Danmark har vi valgt at fokusere på tandbørstning og brug af fluortandpasta som vores basis for at kontrollere sygdommen caries og ikke systemisk indgift af fluorid som tabletter eller ved kunstigt at fluoridere drik­ kevandet, bordsaltet eller mælk. Professionelt applicerer vi højfluoridprodukter som 2 % NaF opløsning eller Duraphat lak, fordi der dannes calciumfluorid, som ligger som et depot af fluo­ rid i flere måneder og hermed nedsætter pro­ gressionshastigheden i forhold til, hvis calcium­ fluoridet ikke havde været der. Artiklen afsluttes med guidelines for brug af fluorider.

Anvendelse af fluoridforbindelser i tandlægepraksis Kim Rud Ekstrand, lektor, ph.d., Sektionen for Cariologi, Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Københavns Universitet Heela Zahir, stud.odont., Sektionen for Cariologi, Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

F

luorid er det vigtigste medikament til at kontrollere sygdommen caries. Det er dokumenteret, at fluorid virker både forebyggende og terapeutisk (1-5). Denne artikel beskriver kort fluorids virkningsmekanisme, hvilke produkter der er til rådighed i hjemmet og i tandlægepraksis, og giver guidelines over, hvordan behandlingerne bør udføres. For en detaljeret gennemgang af fluorids virkningsmekanismer se Ekstrand & Twetman, 2013 (1).

Basisoplysninger om fluor og virkemåde Basisoplysninger Fluor er et grundstof, nærmere betegnet nr. 9 i det periodiske system. Det betyder, at der er 2 elektroner i den inderste skal og 7 i den næstkommende skal, som for fluoratomets vedkommende er den yderste eller skal nr. 2. Fluoratomet og andre atomer vil gerne have 8 elektroner i skal nr. 2, hvorfor fluor gerne går i forbindelse med bl.a. natrium og calcium, som afgiver en elektron, hvorved der kan dannes forbindelser af typerne NaF eller CaF2.

Måleenheder Fluoridkoncentration udtrykkes oftest i parts per million (ppm), som svarer til 1 mg fluorid pr. kg eller pr. liter. 1 ppm fluorid i drikkevandet svarer således til 1 mg fluorid pr. liter vand. Tandpasta indeholdende 1.450 ppm fluorid, hvilket svarer til 1.450 mg fluorid pr. kg tandpasta. Som regel bruges ca. 1 g tandpasta, når vi børster tænder. Dette vil så indeholde 1,45 mg fluorid.

Når fluorid optræder sammen med natrium, som fx i en 2 % NaF-opløsning, indgår molekylvægten for Na+ and F– i beregningerne for at finde den endelige fluoridkoncentration i opløsningen. Molekylvægten for Na ~ 23 g og for F ~ 19 g; samlet set 42 g pr. molekyle. Så en 2 % NaF opløsning inemneord deholder 19/42 x 2 % F– = 0,9047 % F–. Fra % Fluorides; til ppm skal der multipliceres med 10.000, hviltoothpastes; ket så giver 9,047ppm fluorid i opløsningen. fluoride solutions

|

836 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Fluorider | videnskab & klinik

Emaljens indhold af fluorid udtrykkes også ofte i ppm. Det kan være relevant at udtrykke, hvor meget af emaljens hydroxylapatit (HAP) som er erstattet af fluorapatit (FAP) eller af fluorhydroxyapatit (FHAP). Oplyses det, at emaljen indeholder 2.500 ppm fluorid og molekylvægten for HAP er 500, kan følgende beregning udføres: 2,500 ppm F– x 500/19x106 = 0,0657, hvilket svarer til, at 6,57 % af emaljen indeholder FAP/ FHAP, mens resten: 93,43 % er HAP2.

Virkermåde(r) mod caries Når fluorid er til stede i plakvæske/saliva selv i meget små koncentrationer, reduceres demineraliseringshastigheden af de hårde tandvæv, når pH falder under den kritiske værdi for tandvævenes opløselighedsprodukt. Falder pH under 5,5 i plakvæsken, går HAP i opløsning, og ionerne diffunderer frit ud i miljøet (3-5).

Stiger pH igen, kan HAP gendannes. Denne proces kaldes remineralisering. Dette foregår, uden at fluorid deltager i processen.

Hvis fluorid deltager i processen ved at reagere med Ca2+- og PO43-ioner, når disse forekommer ved pH-fald, kan der dannes FAP i krystallet. Denne remineralisering kan fortsætte, når pH er over 5,5. Som det fremgår, vil HAP opløses ved pH-fald og gendannes, når pH stiger. FAP kan dannes under pH-faldet samt når pH øges igen. FAP-mængden i carieret emalje vil derfor udgøre en stigende mængde af emaljens mineral, hvilket er i overensstemmelse med målinger af carieret og ikke-carieret emalje. Fluoridindholdet i carieret emalje er ofte højere end i ikke-carieret emalje 86).

Farmakokinetik i et klinisk perspektiv Fluorid optræder ofte i naturen som en del af kryolit eller aluminiumfluorid. Disse stoffer kan opløses i vand, hvorved fluorid kan forekomme i vandet i vores undergrund og dermed også i mange fødeemner. Pga. geologiske forhold kan der være stor forskel i fluoridkoncentrationen i drikkevandet i Danmark. Næsten intet forekommende vest for den jyske højderyg og med stigende koncentrationer mod øst. De højeste koncentrationer findes i Midt- og Sydsjælland og på Bornholm (7,8). Fødeemner som fisk og te har ofte højt indhold af fluorid.

Hvileplasmakoncentrationen hos mennesker er i gennemsnit mellem 0,01 og 0,05 ppm fluorid, men øges ved indtag af fluoridholdige fødeemner. Når vi indtager fluorid ved fx at sluge noget tandpasta, absorberes det via mave-tarm-kanalen.

Absorptionen er næsten 100 %, hvis fluortandpasta sluges på tom mave, og der optræder en peakkoncentration efter ca. 30 minutter. Når fluorid sluges efter et måltid, er peakkoncentrationen lavere og forskudt tidsmæssigt (8). Dette er vigtigt, da specielt små børn faktisk sluger en stor del af tandpastaen, fordi de ikke kan spytte ordentligt ud. Der skal derfor anvendes meget lidt tandpasta til små børn, og tandbørstningen bør foregå efter et måltid, da den absorberede mængde derved kan falde med ca. 40 %. Herved nedsættes risikoen for bl.a. udvikling af dental fluorose (se senere).

Når fluorid er absorberet til blodplasmaet, føres det rundt i legemet og kan evt. udfældes i forskellige organer. Resten (ca. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

50 %) elimineres ofte fra legemet, hvilket primært sker gennem nyrerne. Det udfældede fluorid afsættes i første omgang i organer, hvor der er stor blodgennemstrømning, men 99 % af det fluorid, som er i legemet, ender i sidste ende i vores knogler. Dette skyldes, at knogler ligesom tænder består af HAP, og fluorid kan derfor substituere hydroxylionen og danne FAP eller FHAP. Fluorid er bundet reversibelt til knoglevævet. Derfor vil fald i plasmakoncentrationen over tid, fx hvis en person flytter fra et område med højt fluoridindhold til lavt fluoridindhold i drikkevandet, give anledning til et fald i fluoridkoncentrationen (9).

Fluorid i tænder Fluoridkoncentrationen i overfladeemalje er ret høj (2) eksempelvis ca. 2.500 ppm, sv.t. at ca. 7 % af overfladeemaljen består af FAP/FHAP. I emaljen under overfladen er der kun ca. 50-100 ppm fluorid. Fluoridmængden er højere i dentinen specielt i den pulpale del. Den højeste koncentration findes i cementen. Forklaringen på den høje koncentration i dentin og cement er, at disse tandvæv formes kontinuerligt gennem hele livet. Forklaringen på, at fluoridkoncentrationen er højere i overfladeemalje end dybere i emaljen, er, at plasma med dets indhold af fluorid omgrænser tandkronen under emaljens dannelse (præeruptivt), og at der sker en akkumulering af fluorid i overfladeemaljen posteruptivt som følge af demineralisering og remineraliseringsprocesser under tandens eruption (2-5).

Opbevaring og holdbarhed af stoffer Ønskes oplysninger omkring indhold af fluorid, holdbarhed etc., anbefales det at læse indlægssedlen i produktets pakning eller læse deklarationen på flasken/pakningen. Se også Tabel 1, hvor kilden er angivet.

Indikationer og dosering Tabel 1 viser de fluoridholdige produkter, som anvendes i Danmark, dog med undtagelse af 2.800 ppm fluoridtandpasta, fluortabletter og fluorideret salt (med rødt i tabellen). Koncentrationen af fluorid er angivet i produkterne og anvendelsen.

Det handler som nævnt om at have fluorid tilgængeligt i plak/ salivavæsken hele dagen. Derfor er basis: tandbørstning med 1.100 ppm fluortandpasta for børn i alderen 0-3½ år, og er man ældre end 3½ år, bør 1.500 ppm fluoridholdig tandpasta bruges et par gange om dagen (1). For patienter i risiko for at udvikle caries, eller som har tidlige stadier af caries: caries dentalis progressiva superficialis, bør tandlæge/tandplejer applicere højfluoridprodukter som 2 % NaF, Duraphat eller Bifluorid 3-4 gange om året (1,10,11). Anvendes der højfluoridprodukter, kan der dannes CaF2 (1-5,11), der kan fungere som et depot af fluorid, som kan bevirke, at remineraliseringsgraden øges.

Skyllevæsker, tyggegummi og 5.000 ppm fluoridtandpasta bør ordineres ved ekstremt cariesaktive patienter, men først efter at årsagen til den høje cariesaktivitet er analyseret. Her spiller hyposalivation en stor rolle. |

837 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Fluoridholdige produkter til brug mod caries Produkt

Koncentration i ppm

Anvendelsesområde

Holdbarhed

6 % Bifluorid®-lak (NaF/CaF2)

28.000

Lokal applikation i klinikken, 2-4 gange årligt

Ca. 5 år, Plandent

5 % Duraphat®-lak (NaF)

22.600

Lokal applikation i klinikken, 2-4 gange årligt

Ca. 3 år, Colgate

Gel til skeer 0,2 %-1 % F-

2.000-10.000

Højrisikopatienter, dagligt eller hver uge

Se produktet

2 % NaF-opløsning

9.047

Lokal applikation i klinikken, 2-4 gange årligt

Ca. 2 år, Apotek

Tandpasta 5,0 mg F-/g

5.000

Tandbørstning 3 x daglig, højrisikopatienter

Min. 4 år, Colgate

Tandpasta 2,8 mg F-/g

2.800

Tandbørstning 3 x daglig, højrisikopatienter

Formodentlig 3-4- år

Tandpasta 0,15 % F-

1.500

Tandbørstning 2 x dagligt

3-4 år; dog Prorelief kun ca. 1 år if. Plandent

Tandpasta 0,10 % F-

1.100

Tandbørstning 2 x dagligt

3-4 år if. Plandent

0,10 % Fluor Protector

1.000

Lokal applikation i klinikken, 2-4 gange årligt

Ca. 1,5-2 år, Plandent

0,20 % NaF-opløsning

905

Hjemmeskylning, en gang pr. uge

Ca. 2 år, Apotek

< 500

Tandbørstning 2 x daglig

3-4 år if. Plandent

225

Hjemmeskylning, daglig

Ca. 2 år, Apotek

90-225

Populationsniveau

Se på pakningen

0,0-1,4 naturligt forekommende i Danmark

Populationsniveau (gennemsnit 0,3-0,4 ppm)

Indhold i mg

Anvendelsesområde

Holdbarhed

Tyggegummi

0,13-0,25 pr. stykke

Højrisikopatienter, op til 6 stykker pr. dag

Ca. 5 år, Apotek

Tabletter

0,25-0,75 pr. tablet

Børn med højrisiko, maks. 1 mg fluorid daglig

Se produktet

Tandpasta < 0,05 % 0,05 % NaF-opløsning Salt (bordsalt) Drikkevand fra vandværk

Andre produkter

Tabel 1. Fluoridholdige produkter, deres koncentrationer i ppm, anvendelse og holdbarhed.

Tabel 1. Fluoride containing products, their concentrations in ppm, use, and durability.

Studier over fluoridholdige produkter og deres effekt på caries Fluoridprodukter

Forhold, der øger effekten af tandbørstning med fluortandpasta

Antal studier

PF (95 % CI*)

Intervention

Kontrol

Tandpasta

70

24 (21-28)

Overvåget tandbørstning

Ikke overvåget tandb.

70

11 (4-18)

Lak (Duraphat etc)

3

40 (9-72)

Geler

13

21 (14-28)

Tandbørstning 2 x pr. dag

En gang pr. dag

70

14 (6-22)

2 % NaF

3

26

1.000-1.100 ppm fluorid

69

8 (1-16)

Fluorid skyllevæsker

30

26 (22-29)

Fluortandpasta

9

10 (2-17)

*Konfidensinterval

Tabel 2. Cochrane-reviews over den cariesforebyggende fraktion (PF,%) ved brug af fluoridholdige produkter vs. Placebo (10,14).

Tabel 2. The caries preventive fractions (PF, %) after use of the fluoride-containing products versus placebo (10,14).

1.450-1.500 ppm fluorid Fluortandpasta + lokal applik. F–*

Antal studier PF (95 % CI)

*Fluoridlak, fluoridgel eller fluoridskylning

Tabel 3. Forhold, der påvirker cariesforebyggende effekt af fluortandpasta (15). Cariesreduktionen er udtrykt ved den forebyggende fraktion (PF, %) med konfidensinterval.

Tabel 3. Conditions, which influence the caries reducing effect from fluoridated toothpaste (15). The caries reducing effect is expressed by the caries preventive fraction (PF,%) and the confidence interval.

|

838 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Fluorider | videnskab & klinik

Evidensen for behandlingen Der er udført en mængde studier over fluorids effekt på caries.

De første studier undersøgte effekten over vandfluorideringseffekt. Undersøgelser fra bl.a. Holland (12,13) tydede på, at når caries blev udtrykt i DMFT, kunne 1 ppm fluorid i drikkevandet versus 0,1 ppm halvere DMFT i aldersgruppen 8-18-årige. Inkluderedes ikke kaviterede læsioner, var der på det niveau næsten ingen forskel i carieserfaringen. Igen understreger dette, at fluorid, her i drikkevand, reducerer cariesprogressionshastigheden (5).

Tabel 2 viser resultater over den cariesforebyggende effekt, der er opnået i randomiserede kliniske undersøgelser med en studietid på omkring tre år. Som det fremgår, varierer antallet af studier, der indgår i analyserne, og også den cariesforebyggende effekt. Men man kan forvente en reduktion på den rigtige side af 25 % i DMFS, når fluorid indgår i produkterne, versus når fluorid ikke indgår.

I Tabel 3 ses det, at når 1) tandbørstning er overvåget i forhold til ikke overvåget, at når 2) tandbørstning foretages to gange om dagen frem for en gang, at når 3) der anvendes 1.4501.500 ppm fluortandpasta frem for 1.000-1.100 ppm fluortandpasta, og at når der foretages lokal applikation af fluorid, når det findes formålstjenligt, frem for ingen applikation, så kan der forventes en reduktion i DMFS på den rigtige side af 10 %.

Nye studier viser, at 5.000 ppm fluoridtandpasta har god effekt på at kontrollere krone- og rodcaries (16,17).

Kontraindikationer Ingen, hvis man følger anbefalinger for brug af fluorider.

Lægemiddelinteraktioner Fluors interaktioner med andre indholdsstoffer er ringe dokumenteret, og for nuværende synes ingen interaktioner.

Bivirkninger For høj indtagelse af fluorid under tændernes mineralisering specielt i alderen fra 0 til 3½ år (> 0,4 mg/kg/dag i længere tid (18)) kan give anledning til dental fluorose. Lette grader af dental fluorose ses som hvidlige pletter på tænderne, mens alvorligere grader viser sig som brunlige forandringer, hvor emaljeoverfladen også kan være brudt sammen lokalt (19). Dental fluorose kan være et kosmetisk problem, men giver ikke anledning til øget cariesrisiko.

Natriumfluorid kan sammen med mavens saltsyre danne flussyre. Toksisk dosis peroralt er omkring 5 mg fluorid/kg legemsvægt (18). Symptomerne er bl.a. mavesmerter og opkastning. Ved mistanke om akut forgiftning på klinikken skal tandlægen sikre, at patienten tømmer ventriklen og drikker mælk. Ved alvorlige grader af forgiftning skal tandlægen indlægge patienten på hospital.

Konklusioner og anbefalinger Den overordnede regel for brug af fluorid i praksis er at maktandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Klinisk relevans Fluoridforbindelser er de væ­ sentligste medikamenter i forbindelse med forebyggelse af caries. I Danmark har man valgt at anvende fluorider lokalt i forbindelse med cari­ eskontrol frem for systemisk

anvendelse. Anvendes fluorforbindelse såvel i hjemme­ tandplejen som professionelt efter forskrifterne, er det uden risiko for bivirkninger og uhen­ sigtsmæssige interaktioner med andre stoffer.

simere effekten over for caries og minimere bivirkninger, som er dental fluorose og forgiftning. I otte områder i Danmark er fluoridkoncentrationen i drikkevandet over 1 ppm (7,8). Tandplejepersonalet er i disse områder bekendt med dette og rådgiver børn og deres forældre i brug af fluorid med dette in mente.

Rådgivningen fokuserer på at begrænse mængden af fluortandpasta, men brug relativt høj fluoridkoncentration.

I Danmark har vi valgt at fokusere på tandbørstning og brug af fluortandpasta som vores basis for at kontrollere sygdommen caries (20) og ikke systemisk indgift af fluorid som tabletter eller ved kunstigt at fluoridere drikkevandet, bordsalt eller mælk. Diagnosticerer tandlæger eller tandplejere caries eller risiko for cariesudvikling hos deres patienter, appliceres højfluoridprodukter som 2 % NaF eller Duraphat lokalt på tænderne. Herved skabes et depot af fluorid, som kan hjælpe til med at reducere cariesprogressionshastigheden.

Patienter med meget høj cariesaktivitet, især hvis en analyse viser, at der er hyposalivation, bør anbefales at børste tænder med 5.000 ppm fluoridtandpasta. 5.000 ppm fluoridtandpasta er receptpligtig i Danmark.

Guidelines for brug af fluorid Hjemmebrug • Børn op til ca. 10 år bør hjælpes med tandbørstning, hvilket skal foregå 2 x dagligt og med brug af fluortandpasta. Frem til 3½-årsalderen bør der bruges tandpasta med 1.0001.100 ppm fluorid i en begrænset mængde svarende til barnets lillefingernegl pr. dag. Disse tiltag for at nedsætte risikoen for at udvikle dental fluorose. Fra 3½-årsalderen bør der børstes tænder med 1.450-1.500 ppm fluoridtandpasta, stadig i mængder svarende til barnets lillefingernegl.

• Fra seksårsalderen og frem bør der børstes tænder med 1.450-1.500 ppm fluorid efter følgende 1-2-2-regel: (1 cm ≈ 0,5 g) tandpasta på tandbørsten, børst i 2 minutter og 2 gange pr. dag (før/efter morgenmad og før nattesøvn). Der bør bruges en lille smule vand til at skylle efter med, hvorefter der spyttes ud. Reglen kan udvides til 2-2-2 for voksne patienter |

839 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Professionelt • Fluoridlak eller 2 % NaF-opløsning appliceres lokalt mindst 2 gange om året på cariesaktive patienter eller på patienter, der er i høj risiko for udvikling af caries og dette uanset alder.

• Andre højfluoridprodukter bør kun anvendes eller appliceres efter en grundig risikovurdering.

Abstract (English) Use of fluoride vehicles in dental practices Fluoride has a positive effect on caries by reducing the progression rate. The aim of this paper is to describe what fluoride is, how it works on caries, and what kind of products can be used at home as well as professionally. In Denmark we have choosen to focus on toothbrushing using fluoridated toothpaste as basis for controlling caries, rather than encourge systemic

intake of fluoride from tablets, or by artificially fluoridating the drinking water, the table salt or the milk. Professionally we use local applications of high fluoride products as 2% NaF solution or Duraphat, because this creates calcium fluoride, which act as a depot of fluoride for several months. The paper finishes with a short guideline for use of fluorides.

Litteratur 1. Ekstrand KR, Twetman S. Principper og praksis for carieskontrol med fluorider. Tandlægebladet 2013;117:298-304.

2. Fejerskov O. Fluorid i tandplejen: klinik, farmakologi, virkningsmekanisme. Copenhagen: Munksgaard, 1981.

3. Larsen MJ. Dissolution of enamel.

Scand J Dent Res 1973;81:51822.

4. Fejerskov O, Thylstrup A, Larsen MJ. Rational use of fluorides in caries prevention. A concept based on possible cariostatic mechanisms. Acta Odontol Scand 1981;39:241-9.

5. Larsen MJ, Bruun C. Enamel/ saliva – inorganic chemical reactions. In: Thylstrup A, Fejerskov O, eds: Textbook of cariology. 1st ed. Copenhagen: Munksgaard, 1986;181-202.

6. Weatherell JA, Deutsch D, Robinson C et al. Assimilation of fluoride by enamel throughout

|

840 |

the life of the tooth. Caries Res 1977;11 (Supp 1):S85-115.

7. Ekstrand KR, Christiansen MEC, Qvist V. Influence of different variables on the inter-municipality variation in caries experience in Danish adolescents. Caries Res 2003;37:130-41.

8. Ekstrand KR, Christiansen J, Christiansen MEC. Relationen mellem f luor idindholdet i kommunernes drikkevand og car ies: ek semplif iceret ved DMF-S-værdier hos 12-, 15- og 18-årige i 2004. Tandlægebladet 2005;109:790-6.

9. Ekstrand J, Ehrnebo M. Absorption of fluoride from fluoride dentifrices. Caries Res 1980;14:96102.

10. SBU – STATENS BEREDNING FÖR MEDICINSK UTVÄRDERING. Rapporter. Att förebygga karies. (Set 2013 juni). Tilgængelig fra: URL: http://www.sbu.se/sv/ Publicerat/Gul/Att-forebygga-

karies/.

11. Buzalaf MAR. Fluoride and the oral environment. Monographs in the Oral Science, Basel: Karger, 2011.

12. Dirks OB. The benefits of water fluoridation. Caries Res 1974;8 (Supp 1):S2-15.

13. Groeneveld A, Backer Dirks O. Fluoridation of drinking water, past, present and future. In: Ekstrand J, Fejerskov O, Silverstone LM, eds. Fluoride in dentistry. 1st ed. Copenhagen: Munksgaard, 1988; 229-51.

14. Twetman S, Axelsson S, Dahlgren H et al. Caries-preventive effect of fluoride toothpaste: a systematic review. Acta Odontol Scand 2003;61:347-55.

15. Marinho VC. Evidence-based effectiveness of topical fluorides.

Adv Dent Res 2008;20:3-7.

16. Nordström A, Birkhed D. Preventive effect of high-fluoride dentifrice (5,000 ppm) in caries-active

adolescents: a 2-year clinical trial.

Caries Res 2010;44:323-31.

17. Ekstrand K, Martignon S, HolmPedersen P. Development and evaluation of two root caries controlling programmes for home-based frail people older than 75 years. Gerodontology 2008;25:67-75.

18. Thylstrup A, Fejerskov O. Clinical appearance of dental fluorosis in permanent teeth in relation to histological changes. Community Dent Oral Epidemiol 1978;6:31528.

19. Ellwood R, Fejerskov O. Clinical use of fluoride. In: Fejerskov O, Kidd E, eds. Dental caries: the disease and its clinical management. Copenhagen: Blackwell Munksgaard, 2003;189-219.

20. Fejerskov O. Changing paradigms in concepts on dental caries: consequences for oral health care.

Caries Res 2004;38:182-91.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

3Shape triOS kroner til den rigtige pris ®

Send dine digitale aftryk til EiDOrFF dental.

Find os på www.3Shapecommunicate.com Priseksempel: • e-max krone

.................. 995,-

• Bruxir full Zirkon • MK krone

.......

795,-

........................

720,-

kvaliTET til den rigTigE pris Eidorff Dental / Herlev Hovedgade 195, 3 tv. / 2730 Herlev / T. +45 4494 9009

eidorffdental.dk

• e-modeller ............... fra 199,-

videnskab & klinik | Autoreferat

Radiologiske metoder til diagnostik af mandibulære visdomstænder før kirurgisk fjernelse Ubehag for patienten, diagnostisk rigtighed og indflydelse på behandlings­planen.

Louise Hauge Matsen, videnskabelig assistent, Sektionen for Radiologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

metoder. Yderligere er der kun sparsom evidens for, at en CBCT-undersøgelse faktisk gavner patienten.

Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation

E

n røntgenundersøgelse foretages før fjernelse af mandibulære visdomstænder for at støtte kirurgen i planlægningen af operationen. Der findes forskellige røntgenmetoder til undersøgelse af mandibulære visdomstænder. De fleste alment praktiserende tandlæger har kun et almindeligt dentalt røntgenudstyr til rådighed på klinikken, og derfor er intraorale billeder deres førstevalg. I flere tilfælde kan det være vanskeligt at udføre en sufficient intraoral optagelse, hvorfor en ekstraoral foretrækkes. I nogle tilfælde ses der tegn på en tæt relation mellem tanden og canalis mandibulae på det initiale billede, og en Cone Beam CT (CBCT)-scanning kan være indiceret. Efter en CBCT-scanning afbildes den scannede volumen i tre planer, hvilket giver mulighed for at vurdere detaljer.

CBCT er forbundet med både højere stråledosis og flere omkostninger for patienten sammenlignet med traditionelle røntgen|

842 |

Undersøgelse I Formålet var at sammenligne patientubehag og frekvensen af omtagninger med fem digitale intraorale receptorer og film til røntgenundersøgelse af visdomstænder i underkæben. 110 patienter med to visdomsænder i underkæben blev inkluderet, og begge visdomstandsregioner blev røntgenundersøgt med to af fem digitale intraorale receptorer (Digora Optime, VistaScan, CDR-APS, CDR wireless og Dr. Suni Plus) i et randomiseret parret design.

Ubehag blev registreret på en 100 mm VAS (visuel analog skala) for hver receptor.

Film blev anvendt som reference, og VAS blev også udfyldt for denne. Hvis hele tanden ikke var med på det digitale billede, blev der foretaget en omtagning på film.

Digitale receptorer var mere ubehagelige end film, og fosforplader var mindre ubehagelige end sensorer. Antallet af omtagninger var højere, når der blev anvendt en sensor sammenlignet med en fosforplade, og det blev vist, at en sensor med ledning disponerede for en omtagning med op til en faktor 3,5.

Undersøgelse II Formålet var at sammenligne den diagnostiske rigtighed af stereo-scanografi ved anvendelse af to digitale fosforpladesyste-

mer og film til røntgenundersøgelse af visdomstænder i underkæben. 75 patienter, hver med to visdomstænder i underkæben, blev røntgenundersøgt med scanografi, enten med Digora fosforpladesystem og film eller med VistaScan fosforpladesystem og film i et randomiseret parret design. To observatører vurderede forskellige parametre på scanogrammerne.

Begge visdomstænder blev fjernet hos alle 75 patienter, og de samme parametre blev vurderet under og efter operationen, og disse fund blev anvendt som reference for de radiologiske fund. Der var ingen signifikant forskel i den diagnostiske rigtighed mellem de digitale receptorer og film til vurdering af visdomstænder i underkæben før amotio.

Undersøgelse III Formålet var at sammenligne den diagnostiske rigtighed af panoramaoptagelse, stereo-scanografi og CBCT til vurdering af visdomstænder i underkæben. 112 patienter (147 visdomstænder) fik foretaget røntgenundersøgelse med panoramaoptagelse, stereo-scanografi og CBCT. Tandens lejring, rodantal, rodmorfologi og relationen til canalis mandibulae blev vurderet.

De samme parametre blev vurderet under og efter operationen, og disse fund blev anvendt som reference for de radiologiske fund. Den diagnostiske rigtighed for hver parameter blev sammenlignet for hver røntgenmetode, yderligere blev relatiotandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Ph.D.-afhandling | viDensKab & KliniK

nen til canalis mandibulae udtrykt ved sensitivitet og specificitet. Der var ingen signifikant forskel mellem de tre metoder for tandens lejring, rodantal og rodmorfologi. Dog var CBCT mere rigtig til at vurdere rodafbøjninger i det bukko-lingvale plan end stereo-scanogrammer. yderligere var sensitiviteten for direkte kontakt til canalis mandibulae højere for CBCT end for panoramabilleder, og specificiteten for ingen direkte kontakt til canalis mandibulae var højere for panoramabilleder og CBCT end for scanogrammer.

Undersøgelse IV Formålet var at vurdere effekten af CBCT på behandlingsplanen for visdomstænder i underkæben før operation samt at identificere radiologiske faktorer på CBCT-billeder, der påvirker beslutningen om at foretage koronektomi i stedet for amotio.

Studiet var et prospektivt klinisk studie, hvor 186 visdomstænder i underkæben med indikation for fjernelse fik foretaget en røntgenundersøgelse med to metoder: 1) panoramaoptagelse kombineret med stereo-scanografi og 2) CBCT. efter røntgenundersøgelserne blev der lagt en behandlingsplan, hvor der blev valgt mellem amotio og koronektomi. Den første behandlingsplan var baseret på panoramaoptagelsen og stereo-skanografien, og den anden behandlingsplan blev lagt, efter CBCT var tilgængelig.

Behandlingen blev udført i overensstemmelse med behandlings-

Fig. 1. Visdomstand i højre side af underkæben. A: panoramabillede; B: stereo-scanogram; C: CBCT- billede koronalt snit.

plan 2. Behandlingsplanerne var ens i 164 tilfælde (88 %), og behandlingsplanen blev dermed ændret for 22 tænder (12 %) efter CBCT. Direkte kontakt mellem visdomstanden og canalis mandibulae havde størst indflydelse på, at kirurgen valgte koronektomi. Direkte kontakt var en nødvendig – men ikke en tilstrækkelig – faktor for at vælge koronektomi, idet indsnævring af kanallumen og kanalen beliggende i en rodafbøjning eller fure på roden var yderligere kanal-relaterede faktorer, der bestemte valget af koronektomi.

afhandling og delarbejder

Forsvar

afhandlingen med titlen ”radiographic methods for assessment of mandibular third molars before surgical intervention” omfatter 118 sider og bygger på følgende fire artikler:

Den afsluttende forelæsning ”radiologiske metoder til diagnostik af mandibulære visdomstænder før kirurgi” fandt sted d. 3.5.

2013 på institut for odontologi, aarhus Universitet.

i.

bedømmelsesudvalget bestod af: övertandläkare, odont.dr. lennart Flygare, Umeå Universitet, Sverige, professor, odont.dr., madeleine rohlin, malmö Högskola, odontologiska Fakulteten, Sverige, og lektor, ph.d. lene baad­Hansen, institut for odonto­ logi, aarhus Universitet (formand).

matzen lH, Christensen J, Wenzel a. Patient discomfort and retakes in periapical examination of mandibular third molars using digital receptors and film. oral Surg oral med oral Pathol oral radiol endod 2009;107:566­72.

ii. matzen lH, Christensen J, Wenzel a. accuracy of scano­ graphy using storage phosphor plate systems and film for as­ sessment of mandibular third molars. Dentomaxillofac radiol 2011;40:306­9. iii. matzen lH, Christensen J, Hintze H, Schou S, Wenzel a.

Diagnostic accuracy of panoramic radiography, stereo­sca­ nography and cone beam Ct for assessment of mandibular third molars before surgery. acta odontol Scand 2013; Jan 29 (epub ahead of print). iv. matzen lH, Christensen J, Hintze H, Schou S, Wenzel a. influence of Cone beam Ct on treatment plan before surgical intervention of mandibular third molars and impact of radiogra­ phic factors on deciding on coronectomy versus surgical removal. Dentomaxillofac radiol 2013;42:98870341.

tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

vejleder for projektet var professor, dr.odont. et lic.odont. ann Wenzel (hovedvejleder), Sektion for oral radiologi, institut for odontologi, aarhus Universitet, professor, dr.odont., ph.d. Søren Schou (projektvejleder), Sektion for Kæbekirurgi og oral Patologi, institut for odontologi, aarhus Universitet, og lektor, dr.odont., ph.d. Hanne Hintze (medvejleder), Sektion for oral radiologi, institut for odontologi, aarhus Universitet.

Undersøgelserne var økonomisk støttet af Calcinfonden og Colgate. et eksemplar af afhandlingen kan rekvireres ved henvendelse til forfatteren. e­mail: louise.hauge.matzen@odontologi.au.dk

|

843 |

Colgate Komplet Fresh Mint - ny alt-i-en tandpasta

Ny Komplet tandpasta med forfriskende mint smag Patienter lider ofte af flere almindelige orale problemer,

Den nye Komplet tandpasta indeholder en kombination af

som plak, gingivitis, caries, tandsten, isninger, misfarvnin-

en række aktive ingredienser: zinkcitrat, pyrofosfat/copoly-

ger og/eller dårlig ånde på samme tid. De har derfor brug

mer, et nyt avanceret slibemiddel samt natriumfluorid, som

for at anvende en effektiv ”alt-i-en” tandpasta, som giver

beviseligt forebygger disse problemer effektivt.

komplet beskyttelse hver dag.

Den har desuden en ny friskere mintsmag, som efterlader munden med den velkendte Colgate smag.

For yderligere information kontakt Colgate Professional Oral Care på cpocdk@colpal.com

www. colgateprofessional.dk

saMFUnD & aRbeJDsliv

TeMa

når

tANDL ægeR går til tandlæge tekst: Marie Preisler

Foto side 845 øv. og 850: Kaare Viemose

Foto side 845-849: tomas Bertelsen

Rollefordelingen bliver kompliceret, når tandlægen er patient. Hvem ved bedst? Hvor meget må man blande sig? kan patienten have tandlægeskræk, og får behandleren klamme håndflader over at have en ekspert i stolen?

Tandlægebladet har spurgt syv tandlæger, hvordan man håndterer det professionelle paradoks, der dukker op, når tandlæger møder hinanden i behandlingslokalet.

tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

| 845 |

samfund & arbejdsliv

VENNER BAGEFTER. Relationen er bevidst professionel, når John Orloff sidder bøjet over Birgitte og Mogens Bastveds tænder. Før og efter er de fagfæller og venner.

| 846 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Tema

Når

tandl æger går til tandlæge

Når de ligger ned, er de patienter Tandlægerne Mogens og Birgitte Bastved er venner med deres tandlæge, John Orloff, men i tandlægestolen er relationen professionel.

Æ

gteparret Mogens og Birgitte Bastved behandlede hinandens tænder, indtil de gik på pension for fem år siden. Som ny tandlæge valgte de John Orloff på klinikken Hausergården i København. Ham kendte de både fagligt og privat.

– Vi kendte John fra årtiers samarbejde om fagpolitisk arbejde og en fælles vinklub, men vi valgte ham primært, fordi vi vidste, at han er dygtig. Vi har oplevet ham holde oplæg ved tandlægefaglige kurser og har henvist en del patienter til ham gennem årene, siger Mogens Bastved.

Alder havde også indflydelse på hans og hustruen Birgitte Bastveds valg. De ville have en tandlæge, der var væsentligt yngre end dem selv for at undgå at skulle skifte tandlæge igen.

– Jeg er temmelig stolt, når en kollega vil være patient hos mig, for han kan jo virkelig vurdere min faglighed. Der knytter sig derfor store faglige krav og forventninger til at behandle en tandlæge. Dem gør jeg mig umage for at leve op til.

De følger med i det hele Det er altid en særlig situation, når en tandlæge ligger i stolen, vurderer han.

– Min behandlingsplan er den samme, uanset om patienten er tandlæge, og jeg prøver at være, som jeg plejer, men jeg er det ikke helt. Jeg bliver ikke nervøs, men er opmærksom på at blive evalueret af en

» Jeg bliver ikke nervøs, men er opmærksom på at blive evalueret af en fagmand, der følger med i det hele

Blufærdighed Det er lidt grænseoverJohn Orloff skridende første gang at lægge sig i stolen hos en ny tandlæge, synes Birgitte Bastved: – Som tandlæge er jeg nok særlig ærekær med mine tænder. Det første, jeg ser hos en person, er tænderne.

Ikke et flot hår. Så naturligvis er det blufærdigt selv at åbne munden for en fremmed tandlæge. Men jeg var tryg ved John fra første dag.

Hun og hendes mand stiller en del faglige spørgsmål, men synes ikke selv, de er slemme til at blande sig i behandlingen.

– Som årene går, efter at vi er sluttet med selv at drive praksis, er vores viden mindre opdateret. Vi lytter derfor mere og vælger de løsninger, John foreslår, siger Mogens Bastved.

Det nikker John Orloff til. Han har haft en del tandlæger som patienter gennem årene. At være andre tandlægers tandlæge anser han for en særlig cadeau, som forpligter:

fagmand, der følger med i det hele. Både arbejdet i munden, om lampen er ren, og hvordan jeg taler med klinikassistenten.

Når Mogens og Birgitte Bastved ligger i hans tandlægestol, undlader han helt bevidst at føre private eller kollegiale samtaler med dem imens. Det er ikke god stil, synes han.

– Når de ligger ned, er jeg tandlægen, og de er patienter. Når de sidder op, kan vi derimod fint tale om sommerferien og faglige emner.

Tandlæger er ikke mere tilbøjelige til at prutte om prisen end andre patienter, synes han.

– Tandlæger er ikke krejlere. De går efter kvalitet og vil ikke have kinakroner og halvædle metaller. Om prisen spiller en stor rolle, beror mere på, hvad man er for en person, end om man er tandlæge.

| 847 |

Tema

Når

tandl æger går til tandlæge

Vi taler altid om teknik og udstyr Der bliver talt fag og demonstreret teknikker, når Jan Thomsen på Colosseum-klinikken har tandlæge Sammia Jepsen i stolen.

J

an Thomsen holder ca. 60 kurser om året for andre tandlæger, og det har fået mange tandlæger til at vælge ham som deres tandlæge. En af dem er Sammia Jepsen, filialleder i Tandplejen i Roskilde Kommune. Hun oplever at få fagligt udbytte af at gå til tandlæge.

– Vi taler altid om teknikker, og jeg får demonstreret udstyr, når jeg kommer. Så at komme til tandlægen er for mig også fagligt læreligt, og det sætter jeg stor pris på, siger Sammia Jepsen.

Hans eneste anke imod tandlægepatienter er, at den afsatte tid ikke altid rækker.

– Jeg har ikke tid til at stå og snakke længe efter behandlingen, men det sker alligevel nogle gange. For jeg kan rigtig godt lide at tale med fagfæller, og så kan jeg komme bagud med arbejdet, men det er jeg jo helt selv ansvarlig for.

Han er aldrig nervøs, når en tandlæge er hans patient.

Det er nogle af de tandlæger, han behandler, til gengæld.

Tandlægeskræk er lige så udbredt blandt tandlæger som blandt ikke-tandlæger, vurderer han.

– Tandlæger kan også blive bange og få svedige håndflader, når de skal i stolen, og det kræver samme virkemidler at berolige dem. Jeg taler meget i starten om, hvad jeg gør. Når jeg taler til en anden tandlæge, er informationsniveauet bare højere end ellers.

Sammia Jepsen er ikke bange for at gå til tandlæge, men har fået koldsved en enkelt gang under Jan Thomsens behandling: – Vi var enige om at klare en behandling uden bedøvelse, og det kunne virkelig mærkes. Jeg klæbede godt til stolen.

» Jeg gider ikke stå og fedte med et spejl og se mig selv i munden Sammia Jepsen

Hun har haft Jan Thomsen som underviser ved flere tandlægekurser og kan godt lide hans faglighed.

– Jans teknik er minimalt invasiv og vævsbevarende, og hans grundholdninger til etik, æstetik, håndværk og teori afspejler sig i hans arbejder. Det tiltaler mig, siger Sammia Jepsen.

Da hun for nogle år siden akut fik ondt i en tand, ringede hun til Jan Thomsen og spurgte, om han ville være hendes tandlæge.

Skarpe spørgsmål til alt Det sagde Jan Thomsen ja til. Han har mange tandlæger som patienter. Flere af dem rejser til hans klinik i København fra Jylland for at blive behandlet. Og Jan Thomsen deler glad og gerne ud af sin specialviden om plastbehandlinger og keramiske kroner.

– Jeg kan godt lide, når jeg ud over at lave tænder også kan bidrage til andre tandlægers kliniske hverdag. Derfor er det skægt at have Sammia i stolen. Hun er meget nysgerrig og stiller skarpe spørgsmål til alt muligt fagligt, ikke kun behandlingen af hendes egne tænder. | 848 |

Følger ikke egne råd Hun kunne ikke drømme om at behandle sig selv eller lave tandeftersyn på sig selv. Det lader hun Jan Thomsen om.

– Jeg gider ikke stå og fedte med et spejl og se mig selv i munden. Undtagelsen er bitewings. Dem får jeg en gang imellem en kollega til at tage, siger Sammia Jepsen.

Jan Thomsen vurderer, at tandlæger er gode til mundhygiejne. De børster deres tænder godt. Til gengæld er de dårlige til at følge deres eget råd om regelmæssige tandeftersyn. Det gælder også ham selv, indrømmer han: – Tandlæger går stort set selv kun til tandlæge, når de ved, at noget skal laves. Almindelige eftersyn tror vi, at vi kan klare selv eller lige få en kollega på klinikken til, og så glemmer vi at få det gjort. Det er dumt, men meget udbredt.

samfund & arbejdsliv

KLOGERE. Der bliver demonstreret udstyr og svaret på faglige spørgsmål, når Sammia Jepsen er i Jan Thomsens hænder.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

| 849 |

samfund & arbejdsliv

TEAMWORK. Nogle tandlæger behandler sig selv.

Det kunne Tine Hjorth (th.) ikke finde på, men hun er med til at diagnosticere hos sin tandlæge, Rie Stokholm.

| 850 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Tema

Når

tandl æger går til tandlæge

Vi nørder sammen Tine Hjorth er villig til eksperimenter hos sin tandlæge, som hun har haft i mange år og ofte samarbejder med.

D

er bliver både grinet og eksperimenteret med behandlinger, når tandlæge Tine Hjorth lægger sig i stolen hos sin tandlæge Rie Stokholm.

De kender hinanden godt efter mange års samarbejde på tandlægeskolen og som konsulenter for Odontologisk Videncenter på Aarhus Universitetshospital.

– Vi nørder sammen, og vi griner også en del, for vi kender hinanden rigtig godt, fortæller Rie Stokholm, der er tandlæge for Tine Hjorth på 15. år.

Tine Hjorth er specialtandlæge i tandregulering i Skanderborg Kommune og arbejder i Region Syddanmarks ganespalteafdeling i Århus. Samtidig underviser hun og behandler patienter på Tandlægeskolen i Aarhus, hvor også Rie Stokholm arbejder to dage om ugen ved siden af sit almindelige klinikarbejde hos Tandlægerne Store Torv i Rie Stokholm Aarhus. De to har udført en række specielle behandlinger sammen på tandlægeskolen og prøver også nye ting af, når Tine Hjorth er Rie Stokholms patient.

– Jeg får nok en mere eksperimenterende behandling end andre patienter. Da jeg selv arbejder med tandregulering, er jeg optaget af mit bid, og har eksempelvis fået Rie til at løfte det, siger Tine Hjorth.

– Jeg forklarer mere, når patienten er tandlæge og tager dem med i hele forløbet. Vi diagnosticerer sammen, og behandlingsplanen er også en fælles beslutning, hvis de ønsker det. Men der er også tandlæger, der kobler fuldstændig fra og bare vil have mig til at lave det fornødne, siger hun.

Bøjer sig for autoriteten Én gang har Rie Stokholm været nervøs over at skulle behandle en anden tandlæge, husker hun.

– I mit allerførste job som tandlæge blev jeg en af de første dage bedt om at lave en fyldning i min

» I mit allerførste job som tandlæge blev jeg en af de første dage bedt om at lave en fyldning i min egen chefs fortand

”Er nok lidt besværlig” Hun har valgt Rie Stokholm som tandlæge af både faglige grunde og på grund af den personlige kemi.

– At Rie er dygtig, vidste jeg fra vores samarbejde.

Samtidig er hun ekstremt rolig og omhyggelig. Jeg er nok en lidt besværlig og pernitten patient, når jeg skal have lavet noget, jeg selv har viden om og en holdning til. Rie lytter altid og er åben for dialog. Det sætter jeg stor pris på.

Rie Stokholm har op mod 20 tandlæger som patienter og inddrager dem af princip altid i behandlingen, hvis de vil:

egen chefs fortand. Det føltes lidt specielt, og jeg var lidt rystet.

Hun synes, tandlæger er gode til at passe deres tænder, og hendes tandlægepatienter har sjældent behov for store behandlinger. Det er også et fællestræk, at de først opsøger tandlægen, når de ved, de har et tandproblem, som skal laves. Selv i den situation undlader nogle tandlæger at gå til tandlægen: – Jeg kender tandlæger, der behandler sig selv. En tandlæge har endda fortalt mig, at han selv har lagt bedøvelse og trukket en tand ud på sig selv.

Det kunne Tine Hjorth aldrig drømme om at forsøge.

– Selvom jeg er tandlæge, har jeg som patient svært ved at se detaljer i min egen mund. Det er ikke mit speciale, så på det punkt er Rie autoriteten, som jeg bøjer mig for.

| 851 |

”Jeg har en god idé. vil i høre?”

TANDLÆGE FORENINGENS VISIONSDAG

2013

TANDLÆGEFORENINGENS VISIONSDAG:

DU er inviteret!

Tandlægeforeningen inviterer alle medlemmer til en dag med fagpolitiske diskussioner med kollegaer fra hele landet.

Trine Ganer

For første gang inviterer Tandlægeforeningen i år alle medlemmer til det, man har valgt at kalde Tandlægeforeningens visionsdag. Dagen afløser i år foreningens hovedgeneralforsamling, som fremover kun afholdes hvert andet år, og ønsket med dagen er at skabe rammerne for gode fagpolitiske diskussioner om ”Kontingentet de emner, der rører sig blandt medlemned. nu!” merne. Det forklarer Michael Rasmussen.

Han er klinikejer i gjesing ved esbjerg, medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse og ansvarlig for planlægningen af visionsdagen.

– Jeg er sikker på, at vi får en dag med masser af spændende debatter om, hvordan vi takler de udfordringer, vi som tandlæger oplever i hverdagen. Og om, hvordan Tandlægeforeningen kan blive endnu bedre til at arbejde for at fremme medlemmernes interesser, siger Michael Rasmussen. Åbent værksted Og dette er ikke udelukkende en dag for dem, som normalt er involveret i fagpolitik, understreger han.

– Her har man en direkte mulighed for at påvirke, hvordan Tandlægeforeningen skal se ud fremover, og hvad der skal arbejdes for. Det bliver en slags åbent værksted, og det er fuldstændig frit og uforpligtende at være med, siger Michael Rasmussen.

Dagen indledes med et foredrag af fremtidsforsker anne Skare nielsen, som vil tegne et billede af den virkelighed, der venter tandlæger – og alle andre. Dagens diskussioner kommer herefter til at foregå i workshops med forskellige temaer.

– Man bestemmer selv, hvilken workshop man deltager i, og vi dækker bredt, så der skulle være noget for de fleste, siger Michael Rasmussen. | 852 |

Selv ser han både frem til diskussionerne i de workshops, der handler om tandlægens udfordringer i det daglige og de større fagpolitiske debatter om Tandlægeforeningens indretning og fremtid. Han forudser også, at man selv kan få noget med hjem.

– Det kan godt være nemt at have en bestemt mening om tingene. nogle gange er det sundt at få prøvet den holdning af i diskussion med andre. Man kunne jo risikere at gå hjem med en ny forståelse og nogle nuancer på tingene, siger han.

"enkeltmandspraksissen et fortidslevn!”

Det hele foregår i Odense lørdag den 23. november fra kl. 9.00-17.15.

Det er gratis at deltage.

Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk under Efteruddannelse.

”tandlæge­ foreningen er ude af trit med medlemmerne!

ViSiONSDaGENS WORkSHOpS På visionsdagen kan du deltage i én af følgende workshops:

1. ULIGHED I TANDSUNDHED

6. MYNDIGHEDSKRAV

Workshop 1 handler om tandplejetilbuddet til socialt udsatte borgere. er det det offentliges pligt at sørge for, at alle borgere har et tandplejetilbud, som er re­ levant for dem? er det vores opgave som tandlæger at indrette deres arbejdsgange, så vi har mulighed for at modtage og behandle udsatte borgere?

isO, Den Danske Kvalitetsmodel, nationale kliniske retningslinjer, hvad skal TF arbejde for og imod? i workshoppen diskuteres de nyeste myndigheds­ krav til tandlægers arbejdsvilkår. Hvordan skal vi som tandlæger og tandlægeforening forholde os til disse tiltag? og hvilken politik ønsker vi fremover, at tandlægeforeningen skal føre for at påvirke den fremtidige udvikling på området.

2. LIVET SOM TANDLÆGE I DANMARK i denne workshop skal vi diskutere de karriere­ mæssige beslutninger, vi som tandlæger skal tage gennem vores arbejdsliv. Hvordan planlægger man sin efteruddannelse? Skal man specialisere sig? i givet fald i hvilke patientgrupper eller fagområder?

3. FREMTIDENS TANDPLEJE Klinikstruktur, indkaldeintervaller og praksisstyring i workshop 3 skal vi bl.a. diskutere, om fremtiden tilhører enkeltmandsklinikker eller de store klinikfæl­ lesskaber. Skal regionerne være med til at tilret­ telægge måden, vi strukturerer klinikkerne på? og hvor meget skal vi uddelegere til tandplejere og klinikassistenter?

4. HVAD VIL DU HAVE FOR DINE KONTINGENTKRONER?

7. MERKANTILISERING OG MARKEDSFØRING

hvor er vi på vej hen, og hvad skal TF’s holdning være?

Stadigt flere tandlæger markedsfører sig selv – og flere gør det på nye måder. i workshop 7 skal vi diskutere, om det er godt eller skidt. Påvirker det omverdenens syn på os som sundhedspersoner? og fremmer reklamerne nettoindtjeningen?

8. TANDLÆGEFORENINGENS

KOMMUNIKATION OG INDFLYDELSE i workshoppen skal vi samle input til, hvor­ dan tandlægeforeningen skal kommunikere med medlemmer, samfund og myndigheder – og ikke mindst hvilke emner og budskaber der skal være højt prioriteret i foreningens frem­ tidige kommunikationsstrategi.

”Tandlægerne kvæles i myndighedskrav. vi må gøre noget!”

er tandlægeforeningens opbygning og struktur målrettet medlemmernes behov? Skal kontin­ gentstrukturen ændres? er tiden til brugerbetaling frem for kollegial fælles afregning? Det er blandt de spørgsmål, der skal diskuteres i workshop 4.

5. OVERENSKOMSTEN ÅR 2025 Skal tandlægeoverenskomsten gentænkes? og i givet fald hvordan? Skal der være mere vægt på behandling af sygdom og afledte følger? Hvordan sikrer vi overordnet en overenskomst, der gør, at vi tandlæger fremover kan praktisere meningsfyldt, rentabelt og med arbejdsglæde? Det er blandt de spørgsmål, som workshop 5 skal besvare. | 853 |

Overblik over dine fordele.

17” Monitor (option)

Fleksibelt assistentmodul logisk og nem betjening

Svingbar fontæne (option: motoriseret) 2-leds nakkestøtte for let håndtering (option Motoriseret)

Progess/Comfort-ryglæn, som giver en optimal adgang til patienterne

Trådløs fodkontrol

Softpolstring perfekt formet for patient og behandler, fås i mange farver

Støjsvage motorer med softstart og softstop

Stolens kan indstilles for både stående og siddende behandler (350 mm – 900 mm) KaVo forhandles gennem:

KaVo 540 lampen er vist: KaVo 540 LED – markedets bedste LED lampe!

Op til 6 valgfrie instrumenter;

• 3- eller flerfunktionssprøjte • KL703 autoklaverbar micromotor (option: Endo funktion) • Turbineslange med multiflex kobling • COMFORTdrive • PiezoLED scaler med stort spidsudvalg • Multifunktionsdisplay Memodent • Ergocam intraoralt kamera • Elektrokirurgiapparat

Usb-interface Multimediefunktioner i betjeningsfeltet Enkel betjening ved hjælp af genvejstaster

Justerbare trayholdere

E70 automatiserer og forenkler hygiejnen.

Indbygget kim-anlæg, sugeslangerens og intensiv desinfektion af instrumentslanger

Vedligeholdelsesklapper for bekvem rengøring

Billigere end du tror...

For yderligere info kontakt venligst: franck.lintrup@kavo.com · tel. +46 76 777 81 22 · www.kavo.se

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

Fødselsdage 7. oktober – 10. november 2013 30 år Louise Kiki Tjørnehøj Nielsen, Frederikssund, 7. oktober.

Linette Lorentsen, Frederiksberg C, 19. oktober.

Jesper Kjerri Rasmusssen, Aarhus N, 23. oktober.

Vlad-Andrei Florescu, København S, 24. oktober.

Peter Rasbech, Aarhus C, 28. oktober.

Anne Marie Arvidson, Søborg, 9. november.

40 år Nina Kreiberg, Egå, 7. oktober.

Karen Haarbo-Nygaard, Grønland, 10. oktober.

Søren Kollat Jensen, Dubai, 22. oktober.

Mette Bokelund, Virum, 26. oktober.

Anders Bruun, Risskov, 9. november.

Kim Håkon Carlsson, Esbjerg V, 10. november.

50 år Søren Normann Sørensen, Solrød Strand, 7. oktober.

Anette Buchardt Clemmensen, Gentofte, 8. oktober.

Henriette Graversen, Fredericia, 10. oktober.

Alex Bech, Vanløse, 10. oktober.

Hanne Marie Rud, Ballerup, 12. oktober.

Pernille Gade Heller, Tureby, 14. oktober.

Thomas Juel Koll, Svendborg, 17. oktober.

Annemarie E. Mühlhausen, Frederiksberg, 18. oktober.

Shanti Rani Digebjerg, Odense C, 22. oktober.

Anette Sejrup Jensen, Kruså, 29. oktober.

Susanne Lahrmann Hahne, Birkerød, 1. november.

Maj-Britt Liliendahl, Allerød, 1. november.

Helle Toftgaard, Skive, 2. november.

60 år Lars Jørgen Elverdam, Dianalund, 11. oktober.

Pia Simonsen, Holbæk, 14. oktober.

Hans Gjørup, Ikast, 16. oktober.

Henning Bruun, Charlottelund, 16. oktober.

Kirsten Andersen, København Ø, 17. oktober.

Tove Dindler Holm, København Ø, 28. oktober.

Anne Merete B. Schlechter, Hørsholm, 1. november.

Christian Frost, Hellerup, 4. november.

Ole Faurskov Larsen, Silkeborg, 6. november.

70 år Ulrik Højgaard Hansen, Odense S, 9. oktober.

Bodil Bundgaard, Tisvildeleje, 11. oktober.

Villy Christensen, Thorsø, 18. oktober.

Daniel Henk, Valby, 19. oktober.

Bent Rasmussen, Ringe, 27. oktober.

Birthe Lynge Nielsen, Helsinge, 28. oktober.

Ulrikke Eli Viholm, Aalborg, 28. oktober.

Birthe Kold, Herning, 3. november.

Susanne Dabelsteen, Gentofte, 5. november.

75 år Per Knudsen, Farsø, 7. oktober.

Claus Vibild, Sønderborg, 8. oktober.

Frank Senderovitz, Grønland, 16. oktober.

Keld Thomsen, Broby, 3. november.

80 år Per Müller, Hillerød, 27. oktober.

Flemming Christjansen, Farum, 31. oktober.

dødsfald Flemming Dilling Lundgren, født 1935, kandidateksamen 1962.

Kim Sperly, født 1956, kandidateksamen 1981.

Ændring i trækket fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn Indbetalingen til dagpengeordningen i Tandlægernes Tryghedsordninger forhøjes med 0,25 % til 2,75 % pr. 1. oktober 2013.

|

856 |

Forhøjelsen sker med baggrund i de ændringer i tilskud til tandpleje, som regeringen har gennemført i år på tandlægeområdet.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Navne | SERVICE

Ny Danmarksmester i tandlægegolf Med 38 point – og syv point ned til nærmeste forfølger – kan John Jensen kalde sig Danmarksmester i golf for tandlæger. Den 59. udgave af turneringen fandt sted 24. august i Horsens Golfklub.

Det er femte gang, arrangementet holdes efter fusionen med Rühnes Golf Challenge, og Tandlægernes golfmatch retter en stor tak til sponsor Niels Rühne, som også vil stå for DM i golf for tandlæger i august 2014 på Horsens Golfbane.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Resultatet blev følgende: 1) John Jensen: 2) Jens Søndergaard: 3) Torben Bang 4) Gitte Almsøe: 5) Jens Simonsen:

38 point 31 point 29 point 29 point 27 point

BEDST. Vinderen af DM i golf for tandlæger 2013 John Jensen tv. og matchleder Bjørn Ruhne

|

857 |

seRvice | Kommercielle produktnyheder

Produktnyheder Tandlægebladet påtager sig ikke ansvar for omtalerne i produktnyhederne.

Ny retraktionstråd Best Cord Nano Den eneste og optimale imprægnerede nano retraktionstråd. arbejder sig ikke ud af pochen, trevler ikke eller vikler sig ikke ind i bor. Fremstillet af speciel strikning af polyester polyamid og er imprægneret med aluminiumklorid. kan bestilles i størelserne 000, 00, 0, 1 og 2 i længden 203 mm.

Zenith Dental apS, tlf 7483 3404

triodent V4 – ny transparent serie Triodent v3 sektionsmatricesystem´s kvalitet er velkendt. nu kommer v4 sektionsmatricesystem som supplement til v3.

Serien er kendetegnet ved at være transparent ved lyshærdning, hvilket blandt andet er en fordel ved bulk fill og dybe kaviteter.

Ringenes fødder og kilerne er transparente. Selve sektionsmatricerne er ligeledes transparente idet metalmatricen har hundredevis af gennemhærdbare resinfyldte mikro-vinduer.

Zenith Dental apS, tlf 7483 3404 www.zenith­dental.dk

www.zenith­dental.dk

Zenith Dental ApS

Zenith Dental ApS

Carestream CS 3500 Digitalt aftryk Med andre intraorale scannere, skal brugerne se skærmen under scanning for at sikre, at billederne bliver fanget nøjagtigt. CS 3500 har en lys guide system, der tillader fokus på munden i stedet for på skærmen. Det bruger farvet lys til at vejlede brugeren gennem billedet tilegnelsesprocesen. et grønt LeD-lys lyser, når en scanning er korrekt fanget, mens en orange LeD-lys skinner, når en scanning skal gentages

kontakt os for en demo – vestjydsk Dental 97424044

|

858 |

Smile Lite en enestående og unik kombination af naturligt dagslys og det specielle ”live” polarization filter giver dig for første gang nogensinde, mulighed for at se tandens indre struktur og opbygning – og dermed gøre din farveprøve tagning enkel, ligetil og pålidelig. 5500 °k LeD lys samt nem opladning via USB Stik. kontakt: J.H. Bosse a/S Dental Depot Tlf. 33 22 22 11 e-mail. info@jhbosse.dk

www.vestjydsk­dental.dk

www.jhbosse.dk

Vestjydsk Dental

JH Bosse tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

Kommercielle produktnyheder | SERVICE

TePe Multifloss TePe har udvidet sortimentet med TePe Multifloss og tilbyder dermed endnu et alternativ til enkel og effektiv interdental rengøring. Det er en tandtråd med en tyk og en tynd del til approximal rengøring.

Bestseller fås nu med stretch Vores bedst solgte model kommer nu i en lækker forbedret blød stretch-kvalitet. Som altid er pasformen perfekt og detaljerne unikke. Se alle farver på healthworkers.com/dk

Kontakt Dansk Tandprofylakse for produktprøver og mere information.

info@cardinal.dk

www.tand-profylakse.dk

www.cardinal.dk

Dansk Tandprofylakse

Cardinal

Ny mellemrumsbørste i EKULF ph serien!

Nu udvides, den for mange velkendte EKULF ph mellemrumsbørste serie, med en ny størrelse, nemlig 0,45 mm.

Detaljer: • Høj rengøringseffekt - 400-600 børstestrå.

• Fin Tynex fiber (Dupont) i den bedste børstekvalitet.

• Rustfri metaltråd som er plastbelagt for maksimal beskyttelse af tænderne.

• Skader ikke implantater og gør ikke dine tænder følsomme.

• Indeholder 12 stk. + hætte og håndtag.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

NSK Nano – verdens letteste og korteste vinkelstykker NSK Nano er en helt ny serie af vinkelstykker som er kendetegnet ved at være verdens letteste og korteste og med mindst samme kvalitet og ydeevne som standard vinkelstykker. Hele serien forhandles kun via Zenith dental ApS som rådgiver og hvorfra besøg af konsulent kan bestilles.

www.ekulf.com

www.zenith-dental.dk

Ekulf

Zenith Dental ApS |

859 |

seRvice | Produktnyheder

elstrøm Dental Hos elstrøm Dental er vi lagerførende indenfor alle e.max blokke til Cerec. Dette gælder også de seneste nyheder, nemlig e.max CaD abutment og størrelserne C 16, B 32 og B 40L.

elstrøm Dental a/S har over 35 års erfaring med tandteknik, og sælger udelukkende produkter fra førende leverandører.

www.elstrom.dk

www.dynamostol.dk

Elstrøm Dental A/S

DynamoStol ApS

Produktinformation til Septodont annoncen i Tandlægebladet Septanest injektionsvæske Produktresume for Septanest (Articainhydrochlorid 40 mg/ml, Adrenalin 5 mikrogram/ml som adrenalintartrat hjælpestof: natrium) injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 14. august 2012. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk samt på www.plandent. dk og tlf. 43 66 44 44. Terapeutiske indikationer: Ledningsog infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde: Septanest bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelses-teknikker og disses komplikationer.

Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering).

Dosering: * Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. * Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år.

Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/ kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer*: Dette produkt må under ingen omstændigheder gives til børn under 4 år, ved overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen, samt ved overfølsomhed over for hjælpestofferne. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi.

Hjerte- og iskæmiske sygdomme. Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension. Alvorlig hypotension. Tyrotoksikose.

Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAOhæmmere eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi. Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen* Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. * Genoplivningsudstyr, ilt samt andre genoplivningsmidler skal være tilgængelige til umiddelbar anvendelse. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme.Septanest skal administreres med forsigtighed hos patienter, der tidligere har haft epilepsi. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme, især allergisk astma. Der er indberettet meget sjældne tilfælde af langvarig eller uoprettelig nerveskade (både sensorisk og gustativt tab) efter mandibulær blokade analgesi. Patienter i behandling med antikoagulantia*: Ved samtidig behandling med antikoagulantia bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin.

Sikkerhedsregler: Hver gang lokalbedøvelse anvendes skal følgende være tilgængeligt: Krampestillende medicin *, muskelafslappende midler, atropin og vasopressorer og benadryl eller adrenalin ved alvorlige allergiske eller anafylaktiske reaktioner.

Genoplivningsudstyr (især ilt) som, om nødvendigt, muliggør assisteret ventilering. De anbefalede doser bør ikke overskrides.

Den laveste dosis, som resulterer i effektiv bedøvelse bør anvendes for at undgå høje plasmaniveauer og alvorlige bivirkninger.

Toksiske koncentrationer i blodet nedsætter hjertets lednings-

|

860 |

Dynamostol Dynamostolene incharge og Classic fås nu i Flex og med gribebøjle! Det betyder et fleksibelt og "levende" sæde, der giver en mere aktiv siddestilling og styrker dine muskler. Menneskekroppen har brug for bevægelse og variation – det fås med et Flexsæde. gribebøjlen skaber et elegant look og gør det nemt og praktisk at flytte rundt på stolen. ønsker du at vide mere eller prøve en stol gratis i 14 dage, ring tlf. 4675 0970.

evne og excitabilitet*. Det anbefales at patienten er fastende indtil han/hun fuldt ud har genvundet følelsen i det bedøvede område. Grundig og konstant overvågning af kardiovaskulære og respiratoriske (tilstrækkelig ventilation) vitale tegn og patientens bevidsthedstilstand skal foretages efter hver lokalbedøvende injektion. Vær her opmærksom på, at rastløshed, uro, tinnitus, svimmelhed, tågesyn, tremor, depression, eller døsighed kan være tidlige advarselstegn på CNS-toksicitet . Septanest indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis (beregnet ud fra maksimal dosis). Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva* kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin*. Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere* kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septanest bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika kan sensibilisere hjertet over for katekolaminer og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septanest. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika.Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet . Graviditet: * Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning: * Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain.

Bivirkninger: * Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Hjerte, Almindelig: Bradykardi, takykardi. Nervesystemet, Almindelig: Hovedpine, paræstesi (tab af følelse, brænden og snurrende fornemmelse) i læben, tungen eller begge. Hypæstesi.

Nervesystemet, sjælden: Smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletran*. Koma, facialisparese, søvnighed. Nervesystemet, meget Sjælden (<1/10.000): Vedvarende hypoesthesia og gustativt tab efter mandibulære eller inferiore alveolare nerveblokader.

Hud og subkutant væv, almindelig: Ansigtsødem. Vaskulære sygdomme, almindelig: Hypotension. * Længerevarende forstyrrelse af nerveoverførslen kan forekomme, når articain er givet.

De sensoriske symptomer ophører sædvanligvis i løbet af 8 uger.

Overdosering: De fleste bivirkninger forårsaget af lokalbedøvelse er pga. overdosering. Overdosering inden for odontologi er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Behandling af komplikationer: Hvis der opstår tegn på akut forgiftning, skal al injektion af Septanest øjeblikkeligt indstilles. Ilt bør hurtigt gives, om nødvendigt med assisteret ventilation. Hvis kramperne ikke standser spontant inden for 15 – 20 sekunder skal der intravenøst gives et krampestillende middel (f. eks. diazepam 5-10 mg eller thiopental 100 – 150 mg). Muskelafslappende midler kan blive nødvendige, men kræver trakeal intubering. Hypotension og/eller bradykardi kan behandles intravenøst med ephedrin 5 – 10 mg. I tilfælde af hjertestop skal genoplivning af hjerte og lunger øjeblikkelig indledes. Den anbefalede dosis er adrenalin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov og atropin 1 mg i.v. hvert 3.5. minut efter behov (maks. dosis 0,04 mg/kg). Acidosis skal behandles. Udlevering: B. Farmakodynamiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Farmakokinetiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Hjælpestoffer: Natriumchlorid; natriummetabisulfit; dinatriumedetat; natriumhydroxid; vand, sterilt. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule

til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN: Spécialités Septodont -58, rue du Pont de Créteil - 94100 Saint-Maur-des Fossés – Frankrig.

Septocaine injektionsvæske Produktinformation: Septocaine, injektionsvæske (Articainhydrochlorid 40 mg/ml og Adrenalin 10 mikrogram/ ml som adrenalintartrat). Præparatbeskrivelse: De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 17. august 2011. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk og kan fås ved henvendelse til Plandent A/S, tlf. 43 66 44 44.

Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi.

Dosering og indgivelsesmåde: Septocaine bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelsesteknikker og disses komplikationer. Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering). Dosering: 1 ampul: 1,7 ml (68 mg articainhydrochlorid). Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. Injektionen skal foretages langsomt (ca. 1 ml/min). Overskrid ikke hvad der svarer til 7 mg articainhydrochlorid per kg kropsvægt, hvilket passer med 7 ampuller til en person, der vejer 70 kg. Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år. Maksimumdosis er 7 mg/kg. Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer: Dette produkt MÅ UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER gives under de følgende forhold: Til børn under 4 år. Overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen. Overfølsomhed over for natriummetabisulfit eller over for et eller flere af de øvrige hjælpestoffer. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi, Hjerte- og iskæmiske sygdomme, Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension, og alvorlig hypotension. Tyrotoksikose. Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere (eller behandling med disse midler inden for de sidste to uger) eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Patienter, hos hvem det er sandsynligt, at generel anæstesi er nødvendigt for at kunne udføre proceduren. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi.

Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. *Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen. Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. Septanest bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme og hos patienter der tidligere har haft epilepsi. Septocaine bør ikke anvendes hos patienter med mangelfuld plasmacholinesteraseaktivitet. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme. Patienter i behandling med antikoagulantia: Ved samtidig behandling med antikoagulantia (f.eks. heparin eller acetylsalicylsyre) bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur ved administration af lokalbedøvelse kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed. Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Samtidig brug af disse stoffer bør almindeligvis undgås. I situationer hvor samti-

dig behandling er nødvendig, er en omhyggelig monitorering af patienten afgørende. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. *Interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva (som maprotilin og imipramin) kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin (medføre alvorlig forlænget hyper-tension).

Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere (som propranolol) kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septocaine bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika (som isofluran) kan sensibilisere hjertet over for katekola-miner og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septocaine. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika. Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet. *Graviditet og amning. Graviditet: Sikkerheden ved anvendelse af lokalanalgetika til gravide er ikke klarlagt med hensyn til påvirkninger af fosterudviklingen.

Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning. Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain. *Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Patienter, der oplever systemiske bivirkninger i løbet af eller umiddelbart efter administrationen af Septocaine bør rådes til ikke, at betjene motorkøretøjer eller maskiner før end tegnene og/eller symptomerne er ophørt. *Bivirkninger.

Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Almindelige: (≥1/100 til <1/10): Bradykardi, takykardi, hovedpine, paræstesi, hypæstesi, ansigtsødem, hypotension. Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100): Kvalme, opkastning, diaré, kløe, hypertension. Sjælden (≥1/10.000 til < 1/1.000): myokardiedepression og hjertestop, angina pectoris, takyarytmi, palpitationer, smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletrang, koma, facialisparese, søvnighed, diplopi, nydriasis, ptose, myosis, enoftalmus nystagmus, tinitus, øget respirationsfrekvens, respiratorisk lammelse, gaben, angioødem, vævsnekrose, svedeture, muskeltrækninger, toniske-kloniske kramper, akut ødematød hævelse af thyroidea, varmefølelse, allergiske reaktioner og i mere alvorlige tilfælge anafylaktisk chok, nervøsitet, angst, rastløshed, forvirring og agitation. *Overdosering: Overdosering er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Symptomer, som skyldes det lokalanalgetiske stof articain: CNS- eller kardiovaskulære bivirkninger kan opstå. Acidose, som resulterer i forværring af de toksiske bivirkninger. Symptomer, som skyldes det vasokonstriktoriske stof adrenalin: Kardiovaskulære symptomer såsom varmefølelse, svedeture, hjertebanken, migræne-lignende hovedpine, blodtryksstigning, angina pectoris, takykardi, takyarytmi og hjerte-stop. Udlevering: B. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (okt 2011): Varenr. 003016 – 4 x 50 tubuler – kr 1273,85, Varenr. 003033 – 8 x 50 tubuler - kr 2231,30 – Varenr. 002993 – 50 tubuler – kr.

367,80. Indehaver af markedsføringstilladelsen. Spécialités Septodont, 58, rue du Pont de Créteil, 94100 Saint-Maur-des Fossés, Frankrig.

tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

zendium Classic er svanemærket

Produktnyheder | seRvice

Danskernes miljøbevidsthed vokser og der er stigende fokus på at købe produkter mærket med et miljømærke som Svanen. Mærket viser, at ingredienserne både er vurderet i forhold til skrappere miljøkrav, og med hensyn til sundhed og kvalitet.

Selvom de kemiske stoffer, vi møder i hverdagen, overholder loven og forekommer i lave koncentrationer, viser undersøgelser, at kombinationen af forskellige stoffer kan være hormonforstyrrende.

Også selv om stofferne – hver for sig – ikke udgør en risiko. Svanen forsøger at minimere risikoen af cocktail-effekter. zendium Classic har, som en af de første og mest kendte tandpastaer i Danmark, fået Svanemærket. Det betyder bl.a., at tandpastaen ikke må indeholde natriumlaurylsulfat (NLS/SLS). Stoffet kan binde sig til mundhulen og bl.a. virke lokal-irriterende i mundslimhinden.* Svanemærket tandpasta er, ligesom alle andre svanemærkede plejeprodukter, fri for ingredienser, der er kendt som miljøbelastende.

Aromastoffer, farver og konserveringsmidler i en Svanemærket tandpasta skal være godkendt til levnedsmidler.

Desuden har magasinet Tænk nyligt kåret zendium som Bedst i Test.

*Kilde: Rikke Ovesen, PhD og konsulent i Miljømærkning Danmark

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer bestilles via dentalgrossister

tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

|

861 |

seRvice | Kalender

kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 11 2013: Deadline: 21. oktober 2013 Udkommer: 6. november 2013 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 12 2013: Deadline: 18. november 2013 Udkommer: 4. december 2013 yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms kurserne faktureres efter hver udgivelse

kurser udbudt aF Foreninger, skoler og Faglige selskaber

2013

Dansk selskab for Special og Omsorgstandpleje Dato: 10.10.2013 Sted: Radisson Blu, H.C. andersen Hotel, Claus Bergs gade 7, 5000 Odense C. yderligere oplysninger og program: www.dsso.dk

oktober Psykosociale, Funktionelle og æstetiske aspekter ved Ortodontisk kirurgi Dato: 7.10.2013 arrangør: Dansk Selskab for Tand,Mund- og kæbekirurgi Foredragsholder: afdelingstandlæge, Ph.d. Jesper øland Petersen kæbekirurgisk afdeling, Rigshospitalet Ridge Preservations Procedure

DSOI Årsmøde Dato: 25.-26.10.2013 Sted: Hotel Munkebjerg, vejle yderlige oplysninger: www.dsoi.dk

FRISKE NYHEDER TIL TØR MUND GODE SMAGE

E

!

DER

NYH

Nu findes der en ny serie af produkter, som hjælper, når du føler dig tør i munden – Xero-produkterne.

Appelsin Lakrids Jordbær/mint

Xero findes som sugetablet, mundskyl, gel og spray. Produkterne stimulerer spytproduktionen, fugter og giver en behagelig følelse i munden. Alle produkterne indeholder også fluor.

Uanset hvilket tidspunkt af dagen og hvor du er, findes der et Xero-produkt, som kan dække dit behov. Eksempelvis kan du benytte Xerodent i løbet af dagen og Xerogel om natten.

Xero-produkterne er udviklet i samarbejde med nordiske tandlæger. Xero-serien findes på apoteket. Anbefal gerne Xero næste gang til dine patienter.

Læs mere om Xero-serien på www.actavis.dk

|

Tandl.bladet 165x111.indd 1

862 |

ØGER SPYTPRODUKTIONEN BLØDGØR, FUGTER OG BEROLIGER GIVER STÆRKE TÆNDER

dry mouth relief by 7/29/13 3:42 PM

tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

Kalender | seRvice

Dansk Selskab for evidensbaseret Akupunktur afholder to kurser i efteråret (Kursus 1) Dato: 25.-26.10.2013 afholdes kursus 1, hvor kursisten opnår de basale færdigheder i akupunktur således at kursisten umiddelbart kan bruge færdighederne i praksis info: http://www.dsea.dk

noVember Ridge Preservations Procedure Dato: 12.11.2013 arrangør: Dansk Selskab for Tand,Mund- og kæbekirurgi Foredragsholde: Mauricio g. araujo, DDS, MSc, PhD associate Professor of Periodontology and Head, Research group in Periodontics and implant Dentistry State University of Maringa, (Brazil)

tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

Dansk Selskab for evidensbaseret Akupunktur afholder to kurser i efteråret (Kursus 2) Dato: 15.-16.11.2013 afholdes kursus 2 for kursister der tidligere har deltaget på kursus 1, hvor der især bliver undervist i behandlingen af følgende lidelser: akupunktur ved bedøvelse, ved behandling af stress og angst, ved u specifikke ansigtssmerter, ved behandling af brækrefleksen og kvalme, ved behandling af TMD, sinuit, nakkesmerter, hovedpine og xerostomi. info: http://www.dsea.dk Julemøde Dato: 29.11.2013 arrangør: Dansk Selskab for Tand,Mund- og kæbekirurgi

kurser udbudt kommercielt

2013 dintANDLæge – 10 års jubilæumskursus kursus i ”Dental erosions and adhesive restorations” Dr. Didier Dietschi og Dr. Francesca vailati, geneve Dato: 23. og 24.1.2014 kl. 09.00-18.00 Sted: Tivoli Congress Center arni Magnussonsgade 2-4, 1577 københavn v Deltagerbetaling: kr. 4.000 (1 dag), kr. 7.500 (2 dage) arrangør: dinTanDLÆge info: www.dintandlæge.dk/For fagfolk/ kursus 2014 Tlf. 70 22 10 18 el. e-mail til: dorthe@dintandlaege.dk

|

863 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

e-mail: ta@tdl.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Henvendelse angående kollegiale henvisninger:

Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Inman aligner.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Lone Sander Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Bidfunktion

Børnetandpleje

Jylland

Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet Thomas Mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Endodonti Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti

Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

|

864 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Kollegiale henvisninger | SERVICE

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk

Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik.

Mulighed for narkose.

Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center I/S

Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Implantologi – kirurgi Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama

Jylland

Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose

Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk

Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik

KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Dan Sebastiansen Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, 3i, Xive-Friadent, Camlog

|

865 |

seRvice | Kollegiale henvisninger

|

866 |

tanDlĂŚgeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater–oldo.dk Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Æstetiske implantatbehandlinger. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobilkirurgi Michael Kristensen Rosensgade 14 8000 Aarhus C Tlf. 86 19 17 11 Mobil 24 81 80 90 michael@aarhustandcenter.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion

Kirurgi

Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl.

Mulighed for narkose Bjarne Neumann Aalborg Sygehus Postadr.: Las Poulsens Vej 1, 9000 AALBORG e-mail: b.neumann@stofanet.dk Tlf. 99 32 27 94 Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling.

Nervetransposition samt alveolær distraktion.

Mundslimhindelidelser.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. |

867 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh.

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Dan Sebastiansen Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater-oldo.dk Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Alt indenfor oral kirurgi, ortodonti og implantater. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail info@bredgade.dk

|

868 |

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Brædstrup Implantat Center I/S

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50

Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Tandlæge Nina Bergmann H Chidekel Rosenørns Alle 38 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 64 04 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Kollegiale henvisninger | SERVICE

KOLLEGIALE HENVISNINGER

Fit for arbejde Step #1

Sid dig stærk Forestil dig, at du kan kombinere dit arbejde med fitnesstræning. Det lyder fornuftigt, ikke? Det kræver faktisk bare én ting. En Dynamostol.

Dynamostole træner dine muskler i ryg og nakke, så de kan klare udfordringerne gennem en hel dag på klinikken.

Du sidder dig stærk og forebygger eller afhjælper derved problemer med stillesiddende arbejde.

Få en prøvestol Du kan prøve stolen i 14 dage helt gratis.

Ring til os, og fortæl hvornår du vil have den leveret.

Ring 4675 0970

dynamostol.dk

Vind med et “like” på Facebook Gå ind på vores Facebook-side: facebook.com/dynamostol. Her kan du få tips, gode råd og links til relevante sider om ergonomi. Hvis du samtidig ”liker” os, er du automatisk med i lodtrækningen om en Dynamostol Incharge. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Konkurrencen løber til 1. november 2013, hvor vinderen udtrækkes og får direkte besked. |

869 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 E-mail: hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

|

870 |

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37.1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88

Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk

Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk

Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Sjælland

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk

Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Lone Sander, ph.d.

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/ Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis.

Vimmelskaftet 47, 2.

1161 København K Tlf. 33 93 03 38 E-mail: sbar@sund.ku.dk

Anders H. Christensen PLUS1 Tandlægeklinik Parodontal kirurgi samt diagnostik og behandling af marginal parodontitis og periimplantitis Rødovre Centrum 193 Tlf. 36 70 76 00 E-mail: roedovre@plus1.dk www.plus1.dk

Protetik

Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Microbiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

Jylland

Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d.

Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Søvnapnø og snorken Natashia IngemarssonMatzen Lic.odont., E-MBA Toftegårds Allé 7, 2500 Valby Tlf. 36 17 70 50 nim@tandlaegeselskabet.dk Medlem af American Academy of Sleep Medicine Rhinometri, Pharyngometri, søvnregulering og behandling af obstruktiv søvnapnø

Æstetisk tandpleje John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab.

E-mail: orloff@hauser.dk

Service uden at det koster kassen

Det er urimeligt, at danske tandlæger skal betale overpriser for at få serviceret deres DIGORA -SOREDEX røntgenudstyr. Hos Digital Dental Danmark går vi mod strømmen og tilbyder kompetent og erfaren røntgenservice til langt lavere og dermed fair priser.

Uanset om du er til øst eller vest, er vi klar til at rykke ud og give dig en røntgenservice, som vil imponere dig - ring til Anders eller Søren!

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21

Ring til Søren Andersen service vest Tlf. 22 92 10 58

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

Ring til Anders Bentsen service øst Tlf. 20 92 65 36

Digital Dental Danmark Dynamiske Dedikerede Dygtige

DANMARK

www.digitaldental.dk tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

|

871 |

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Alkolog

Kreds 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Birgit Juul Nielsen

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 40 28 92 85

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

Ved stemningslidelser

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Rådgivning

Tlf. 98 10 20 86

v/erhvervspsykolog

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje

Majken Blom Søefeldt

Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tlf.nr. 60 40 72 10

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Marie Winding

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Smedelundsgade 39 4300 Holbæk

Lars Munk

Tlf. 59 43 43 11

Nøregade 38 1.

Vivian Riel

Privat: 61 77 55 43

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3 Louise Klos Anderson

Peter Boch

Vejlegade 26

Stadionvej 32

4900 Nakskov

6510 Gram

Tlf. 54 92 05 13

Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

|

872 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Stillinger | SERVICE

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlægefor-

have en ansættelseskontrakt, der

eningens standardkontrakter, bliver

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

lovens betingelser opfyldt. Kontakt

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

altid Tandlægeforeningen, inden

Offentligt ansatte tandlægers

du skriver kontrakten under. Læs

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

mere om ansættelseskontrakter på

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 11: 21/10

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 6/11

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 12: 18/11

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 4/12

efter aftale med dig.

Stillinger tilbydes Privat ansættelse

Ny tandlæge til Nettotand Aalborg Nettotand søger ambitiøs og kvalitetsbevidst tandlæge til vores meget hurtigt voksende praksis i Aalborg midtby.

Topmoderne klinik i nyindrettede lokaler med stor patienttilgang.

Vi tilbyder dig alsidig professionel udvikling, masser af spændende udfordringer, høj grad af selvstændighed samt godt arbejdsmiljø.

Du bliver en del af vores dygtige team med 4 tandlæger og 9 klinikassistenter. Vi sætter fokus på højt serviceniveau og kvalitet. Samtidigt stræber vi efter at være den bedste arbejdsplads for medarbejderne.

Vi søger medarbejder, som er indstillet på langvarigt samarbejde, gerne med interesse for at bosætte sig i Nordjylland.

Tandlæge Tanja Hughes, tanja@nettotand.dk

Tandlæge

Frisk erfaren tandlæge søges Da vores kollega/tidligere ejer af klinikken, går på pension, søger vi en tandlæge 2-3 gange om ugen fra 3. januar 2014.

Vores team består af, 2 fuldtidstandlæger (ejerne) og 2 deltidstandlæger, samt 4 klinikassistenter. Derudover har vi en kirurg tilknyttet som assistent ved implantatoperationer.

Du skal være kvalitetsbevidst, erfaren, samt seriøs i dit arbejde og sætte patienterne i centrum.

Vi forestiller os et længerevarende samarbejde med evt. kompagniskab til følge.

Tandlægerne på Kongelundsvej v/ Bendt Jakobsen og Jeanette Christoffersen Kongelundsvej 299 2770 Kastrup Tlf. 32517767 Mail: tand@kongelundsvej.dk

søges!

Vi søger en dygtig, rutineret og selvstændig tandlæge til en fuldtidsstilling på vores klinik med 12 ansatte i Midtjylland.

• Topmoderne klinik og et tæt fagligt samarbejde • Stort patientgrundlag med god løbende tilgang tians.dk/index.php/Hjem/job.html eller dentaljob.dk ( 86 87 06 00 - Rikke Freitag eller rikke@tians.dk.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

|

873 |

ERFAREN TANDLÆGE

SERVICE | Stillinger

MED PARTNER-AMBITIONER SØGES

Vi er en klinik der vil være førende på vores felt, og vi er inde i en rivende udvikling.

Vi varetager alle vort fags facetter på vores ”almindelige” tandklinik.

Derudover udfører vi henviste opgaver fra kliniske tandteknikere og tandlæger, alt fra store multidisciplinære rekonstruktioner til mindre dentoalveolær kirurgi.

Vi har eget porcelænslaboratorium.

Vi har et højt fagligt niveau og en holdning til kvalitet.

Vi er engagerede og gør alt for at yde en god service.

Vi bygger vores hverdag på nogle klare holdninger til team-samarbejde, kommunikation, gensidig respekt og humor. Dette gælder indbyrdes og overfor patienterne.

Vi anser faglig sparring som et must.

Vi sætter patienten i centrum.

Vi søger en erfaren og ambitiøs tandlæge, til at overtage en eksisterende stilling.

Dine arbejdsopgaver vil være almindeligt tandlægearbejde. Derudover forventes du nu eller senere, at kunne tage del i de større multidisciplinære opgaver. Vi har primært behov for en profil som er god til kosmetik, og som måske med tiden også gerne vil lave en del mere udfordrende protetik / større behandlinger. Vi har ikke behov for en kirurgisk profil.

Viden om eller interesse for Invisalign og / eller parodontologi er også en fordel.

Vi har valgt at lade tandrensninger og PA-behandlinger varetage af tandplejere, hvorfor dette typisk ikke vil indgå i dit arbejdsområde. Alle behandlere er dog uddannede til at deltage i en laserprotokol til vores PA-patienter.

Vi er en klinik der lægger stor vægt på, at alle er fleksible og har ambitioner på klinikkens vegne. Vores åbningstid er typisk 8-18 (fredag 8-16), hvilket godt kan give skiftende arbejdstider.

Er du interesseret og kan leve op til ovenstående, kan medejerskab komme på tale efter en periode.

Alle henvendelser vil naturligvis blive behandlet med diskretion.

Send venligst ansøgning med foto og CV pr. mail til stig@implantatklinik.dk.

|

874 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Nr. Farimagsgade 13 · DK - 1364 København K · Tlf. +45 33 15 20 33 · www.implantatklinik.dk · info@implantatklinik.dk

Stillinger | SERVICE

quickANNONCER fra dentaljob.dk Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen ligger efter den dato, hvor bladet udkommer.

Tandlæge med jus søges til praksis i Strandby

Erfaren tandlæge søges til vikariat i Skanderborg

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3872

Frisk tandplejer søges til moderne klinik i København Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3879

Quick nr. 3914

Frisk erfaren tandlæge søges til klinik i Kastrup Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3916

Erfaren klinikassistent søges til klinik i Haslev

Tandlæge søges til Faaborg-Midtfyn Kommunale Tandpleje

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3881

Quick nr. 3917

Tandlæge søges til Haderslev Kommune

Tandplejer søges til praksis i Odense

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3888

Kvalitetsbevidst tandlæge søges til travl klinik midt i Sønderjylland Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3905

Erfaren tandlæge med mod på et længerevarende samarbejde søges til klinik i centrum af Næstved Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3906

Klinikassistent elev søges til en spændende arbejdsplads i Roskilde Bymidte Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3908

Dygtig tandplejer søges til klinik i centrum af København Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3909

Quick nr. 3918

Herning Kommunale Tandpleje søger tandlæge til barselsvikariat Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3919

Tandlæge søges – til klinik i Midtjylland Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3921

Ny tandlæge søges til Nettotand Aalborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3922

Erfaren tandlæge med partner-ambitioner søges til klinik i centrum af København Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3924

Overtandlæge søges til Frederikssund Kommune

Tandplejer søges til Tandlægerne Grundtvigsvej, Smilet.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

Quick nr. 3913

Quick nr. 3925 |

875 |

seRvice | Stillinger / Køb og salg

køb og salg

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

DPF Dansk Praksis Formidling

Peter Thode Loft

loft@praksisformidling.dk

40 19 10 10

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

Syd for København Klinik i velholdte lokaler med en god placering i et stort indkøbscenter. På klinikken er der 2 behandlingsrum med Aldente edb-system og digital røntgen. Klinikken har årligt ca. 525 patienter i behandling, og den årlige omsætning er på 1,5 mio. kr.

Der er gode muligheder for at øge både patientantal og omsætning. Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37

|

876 |

Stor moderne tandlægepraksis beliggende centralt i Århus ved strøget klinikken har fire behandlerrum, mulighed for et femte, stor sterilisation, reception og venteværelse. Derudover et stort personaleområde.

Der forefindes CT-scanner, digital røntgen og narkoseanlæg med tilknyttet narkoselæge. klinikken er udstyret med alt indenfor implantatkirurgi.

Henvendelse for yderligere oplysninger til advokat Peter Bjerre Bøystrup på mobil 50 70 27 07

tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

Leverandørhenvisninger | SERVICE

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Advokater • Banker • Dental­

lidt friskere - lidt hurtigere

e-mail: ta@tdl.dk

laboratorier • Hygiejne •

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Guldarbejde - Marylandbroer

Der faktureres for et halv år ad gan-

Service & reparation • Tandpleje-

Attachment - alternative special attachments

gen den 1. juni og den 1. december.

midler • Vikarservice • Øvrige

Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl

Metal keramik

Regulering Bidskinner

Advokater

Sportsskinner Advokatfirmaet Lou & Partnere

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

niels gade advokat (H)

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Dynamic - over alle grænser Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

nyHavn 6 ∙ dk 1051 købenHavn k Telefon 33 11 93 13 Telefax 33 32 08 48 e-mail: ng@adv-nyhavn.dk

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Fugl

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Nordjylland

dentallaboratorier Fyn

Mogens Larsen

Aalborg

europaKroner

Dentallaboratorium A/S

Dentallaboratorium ApS

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

5100 Odense C

5230 Odense M

Tlf. 98 12 53 03

Tlf. 66 13 40 88

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

info@larsen-dental.dk

Sjælland

Midtjylland

Storkøbenhavn

Dental Laboratorium ApS

Medlem af Danske Dental Laboratorier

NDC

eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

www.supradent.dk

SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 10

|

877 |

seRvice | Leverandørhenvisninger

FLÜGGE

DENTAL

NYHED! KaVo MASTERtorque turbine

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge dental aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

hygieJne

Dentalopvaskemaskiner

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

al Perfectio git n Di

KaVo Scandinavia AB Franck Lintrup · +46 76 777 8122 franck.lintrup@kavo.com · www.kavo.se

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk

Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

www.planmeca.com

reVision – administration Et stærkt alternativ!

Revisionscentret

instrumenter

for læger og tandlæger

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

ZACHO.RØNVIG AS Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

Kvalitet med ansvar Kvalitets tandlægeinstrumenter til lave priser Tlf: 7182 6583 www.mamedicals.dk info@mamedicals.dk Jernbane Allé 37 A 2630 Taastrup

Revision. Skat. Rådgivning.

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

www.pwc.dk/tandlaege

Econom - bogføring

klinikudstyr – indretning – inVentar

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

engtoften 11-13 tandlægebladet annonce_40x20.indd 1 8260 viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

|

878 |

Kerneværdier:  Kvalitet  Service  Troværdighed

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Rectus ApS

og regnskab for tandlæger

Ring og hør nærmere på tlf. 50 59 95 86 eller mail br@econom.dk Birthe Rasmussen, cand.merc.aud - mere end 15 års erfaring med bogføring, regnskab, budgettering og skat

Inventar til tandlægeklinikker 10/11/10 10:22:30klinikrum · sterilisation · reception ·

venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

Leverandørhenvisninger | seRvice

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid VikarserVice

serVice & reParation JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL KaVo Specialisten - det handler om tillid salg & service ApS OM TRYGHED OG TILLID! - det handler om tillid Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca KaVo Specialisten KaVo Specialisten Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com

• Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Bestil varer til klinikken

Vikarbureauet for klinikassistenter

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Du kan søge information om vores Telefon: 44 92 54 00 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter produkter på www.zendium.dk TePe Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

– Dansk Tandprofylakse

TBL-055.indd 1

Staktoften 8, 1.

Heka

2950 vedbæk

Eurocard Tandlæge ann.

07/0

Tlf. 33 24 34 13 e-mail:

Eurocard til reduceret pris

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

DENTAL gninvigdårsesledeL FINANSIERING

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB

Telefon: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk 44 92 54 00 www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

øVrige

21/05/07 Reparation af: 11:03:10 Planmeca KaVo m.m.

www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

Statoil kundekort til dig Statoil fyringsolie til dit hjem Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

røtkerid .mdA

Bodil Hinge 75 79 89 02 54 + .flt Adm. direktørun.egnih@hb

Virupgaard • 8250 Egå • Hjortshøjvej 100 A tlf. +45 20 98 97 57 • bh@hinge.nu • www.hinge.nu ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojHaf draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker HINGE har bistået markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Care Value

Køberrådgivning Care Value Care Value Care Care Value Value Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value

Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Udlev drømmen om egen praksis Køberrådgivning Køb og opstartom af klinik Udlev drømmen egen praksis

Køberrådgivning

Udlev drømmen om egen praksis Udlev om egen praksisomom Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen egen om egen praksis praksis Køb ogdrømmen opstart afUdlev klinik Rådgivning hele vejendrømmen Køb og opstart af klinik Udlev drømmen om egen praksis Køb og opstart afvejen klinik Rådgivning hele Køb og opstart klinik Køb og Køb opstart og opstart af af klinik af klinik Rådgivning hele vejen Køb og opstart af klinik Rådgivning hele vejen Vagn Rasmussen Rådgivning

hele vejen Rådgivning Rådgivning hele hele vejen vejen hele vejen

Udle Udle Udle Køb Køb Køb Råd Råd Råd

Mobil: 23 20 33 21

tandPleJemidler Curaden Scandic ApS Theilgaards alle 5 4600 køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk

E-mail:Rasmussen Info@Care-Value.com Vagn Rådgivning Web: 23 www.Care-Value.com Vagn Rasmussen Mobil: 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 Vagn Rasmussen

Vagn Vagn Mobil: E-mail Mobil: Vagn

E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

E-mail Mobil: E-mail

Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen

Mobil: 2333 20 33 Mobil: 23 Mobil: 20 2321 2021 33 21 Vagn Rasmussen E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

www.curaden.dk

tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value Køberrådgivning

|

879 |

nY sTaRT

“Jeg sidder ofte i timevis om aftenen og læser kRiSTiaN kROGSGaaRD / 21 År Fra job i Post Danmark til studerende på Tandlægeskolen i aarhus fOTO: Kaare viemoSe

Hvad har du brugt tiden på, før du begyndte på Tandlægeskolen?

– Jeg startede på arkitektskolen først, men fandt hurtigt ud af, at det ikke passede mig med de abstrakte opgaver og det kunstneriske miljø. Jeg har det bedst med en bog, hvor det er klart og håndgribeligt, så jeg droppede ud og arbejdede i Post Danmark og læste nogle fag på HgS (Handelsskolens grundforløb for Studenter, red.), mens jeg tænkte over, hvad jeg så skulle lave.

Der er et stykke vej fra arkitekt til tandlæge, hvordan fandt du ud af, du skulle den vej?

– Jeg har interesseret mig for biologi allerede i folkeskolen. Samtidig kan jeg godt lide at kunne hjælpe andre mennesker. Jeg overvejede medicin, men fandt ud af, at det nok mere handlede om prestige end om lyst.

Jeg tror ikke, det passer til mig med de arbejdstider, læger ofte har, og heller ikke tanken om at skulle jonglere med liv og død. På de punkter er tandlægefaget nok mere mig. Jeg har også en ambition om at få min egen klinik, fordi jeg kan godt kan lide at skabe noget selv. Så det blev tandlæge.

Er du så glad for dit skifte?

» Jeg og min tvillingebror er de første i familien, der tager en akademisk uddannelse

– Det er helt fantastisk. Jeg glæder mig hver morgen til at stå op og komme på skolen. Jeg synes, stoffet er utroligt spændende, selv om det også er hårdt i forhold til gymnasiet. Det kan tage op til tre-fire gange så lang tid at forstå en tekst. Men jeg bliver grebet af det, så jeg sidder ofte til klokken 11-12 om aftenen og læser. Det er sjældent, der er noget i tv, der kan konkurrere med det. De to sabbatår, jeg har haft siden gymnasiet, har også motiveret mig. Jeg ved klart, hvad jeg vil. Skolen har et rigtig godt socialt miljø, hvor man lærer mange at kende på tværs af årgangene. Det tror jeg også kan være med til at bære en igennem studiet senere hen.

Kommer inspirationen til dit studievalg fra et familiemedlem, der er tandlæge?

– nej. Jeg og min tvillingebror er de første i familien, der tager en akademisk uddannelse. Min mor er pædagogmedhjælper, og min far er teknisk assistent. Fordi de ikke selv har studeret, kan de have lidt svært ved at sætte sig ind i, hvad det er for en verden, jeg befinder mig i. Men de bakker op om det på alle mulige måder og er ekstremt stolte.

CV • • • • | 880 |

2011: 2011: 2012: 2013:

Student fra Viborg Gymnasium og HF Arkitektskolen i Aarhus Job i Post Danmark Studerende på Tandlægeskolen i Aarhus tanDlægeblaDet 2013 | 117 | nr. 10

www.cmsdentalSHOP.dk

De 3 skridt der hjælper dine PA-patienter

Bakteriereduktion 1 Reducer bakteriernes vækstbetingelser med en grundig depuration.

2 Eliminer bakterier i alle patologiske pocher med det eller de redskaber du foretrækker: a FotoSan LAD b Antibiotika c Laser

Subgingival

bacterial replacement therapy Boost skiftet til sunde bakterier i pochens biofilm ved at injicere ProlacSan® gelen direkte i alle de behandlede pocher.

Gelen indeholder Lactobacillus brevis og plantarum. Disse stammer har meget gode aggregerings- og fæstningsevner til såvel slimhinde som tandrodsoverflade, så de bliver ikke bare skyllet ud som et kemikalie. Endvidere virker de specifikt antibakterielt mod kendte periopatogene bakterier.

MINT

En tablet om dagen Hjælp de sunde bakterier med at få overtaget i hele mundhulen, så der ikke efterlades et reservoir af patogene bakterier. Lad patienten tage en tablet daglig efter morgentandbørstning.

Kb h/ Sj æl lan d: R ing til He lga på

ProlacSan® Pro Kit ProlacSan leveres som gel eller sugetabletter samt i et Prokit med 15 æsker sugetabletter og 5 sprøjter - nok til 3 måneders behandling af 5 patienter.

42 14 48 51

CMS Dental A/S Ragnagade 7 2100 København

Fyn /Jy lland :

Rin g til Bet tina på 289 2 599 9

T: 3257 3000 F: 3257 1023 www.cmsdental.dk

Tandlæge Nabil Channir

Det giver ro at have en totalleverandør Det har helt klart været en fordel for os med Plandent som totalleverandør under vores ombygning og flytning, for så er der kun én, der har ansvaret.

Og det har været rart at arbejde med nogen, der ved, hvordan man indretter tandklinikker. Der er nemlig mange detaljer, der skal overvejes.

Vi har suppleret vores eksisterende units med to nye Planmeca units.

Jeg var vant til underhængte units, men arbejder nu på en Planmeca.

Den er meget intuitiv, og jeg har hurtigt vænnet mig til den. Jeg kan godt lide, at Planmeca unitten ikke fylder så meget og virker let i det.

Nabil Channir, Greve TandlægeCenter