Tandlægebladet 10 - 2014

nr. 10 // oktober 2014

årgang 118

Pædodonti 1. Del

Tandlægeforeningens Danish Dental medlemsblad Journal

Caries hos småbørn

Bor eller børste?

Boret til debat Forskere beskylder tandlæger for at bore for meget. Tandlæger skyder igen.

Cariesrisikovurdering Primære tænder Permanente tænder Tidlig caries Forebyggelse Minimal invasiv behandling Behandling Sedering Generel anæstesi

Tandlæge Kim Thorngaard, Hvidovre

”Vi har en fantastisk serviceorganisation i ryggen”

Kim Thorngaard har været tandlæge siden 1978 og åbnede egen klinik i 1984. Den gode og mangeårige relation til Jens Petersen har gjort Nordenta til en naturlig og foretrukken samarbejdspartner på udstyr og service.

Da Kim bliver spurgt, hvad han vil anbefale ved Nordenta, kommer svaret uden tøven: ”Jeg vil helt klart anbefale Nordenta Service, for vi får altid den hjælp, vi har behov for - Nordentas Service er fantastisk!”

”Det skal fungere, og det gør det med Nordenta. Som tandlæge kan jeg ikke hjælpe mine patienter, hvis mit udstyr ikke fungerer. Jeg er dybt afhængig af, at det virker, og det sørger Nordenta Service for. Det er en fantastisk serviceorganisation at have i ryggen, for der er altid hurtig hjælp at hente, og så er der flinke folk over hele linjen”

Ring til Nordenta på 87 68 16 11 og hør mere om dine muligheder med Nordenta Service!

Nordenta A/S

Vores kompetente serviceteknikere har stor erfaring med bl.a. at servicere en lang række forskellige units. Vi servicerer følgende mærker hos Nordenta: Flex, XO, Sirona, Siemens, Heka, Planmeca og DS.

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

Indhold

indhold

Tandlægebladet nr. 10/oktober 2014

kort & godt

samfund & arbejdsliv

772 Leder

818 En hullet historie

774 D anske børn har ulige adgang til god tandsundhed

821 ”Jeg måtte skabe et nyt liv for mig og min søn”

775 Kort nyt

824 Tandsmerter i krigens skygge

VIDENSKAB & KLINIK 783 F aglig leder 784 T wetman S Cariesrisikovurdering af børn og unge 790 G rindefjord M Forebyggelse og behandling af tidlig caries hos småbørn

828 Sagen kort: Tandlæge kritiseret for at videregive oplysninger til patientforsikring

Indlæg & Debat 832 Debatindlæg: Mudderkastning skader patienternes tillid 833 Debatindlæg: Professor bygger medieomtale på lånte fjer

794 S tecksén-Blicks C Hvorfor skal vi behandle primære tænder?

835 Læserbrev: Vi bør opfordre til tandbørstning efter morgenmaden

800 Twetman

S, Stecksén-Blicks C Atraumatic restorative treatment – en behandling, der kan anbefales?

836 Læserbrev: Husk, at dit gamle udstyr kan komme andre til gode!

804 Østergaard

BH, Nørregaard MLM, Uldum B, Strunge M, Haubek D Sedering og generel anæstesi ved tandbehandling af børn med kooperationsproblemer

SERVICESIDER

815 Faglig

kommentar: Aseptikk og antiseptikk i endodontien

844 Kollegiale henvisninger

838 Nyt om navne 842 Kalender med kurser 854 Stillingsannoncer

Syriske flygtninge fik dansk hjælp til tandsmerter En gruppe studerende og tandlæger fra Tandlægeskolen i København brugte sommerferien på at hjælpe i flygtningelejre i Irak.

Læs mere på side 824 >>>

TEMA: PÆDODONTI DEL 1:

Risikovurdering, forebyggelse og behandling hos små børn Læs mere på side 784 >>>

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

|

769 |

MEST LÆSTE på tdlnet.dk Kan huller i tænderne børstes væk?

Det var ikke kun i Politiken, at bølgerne gik højt. Også på Tdlnet.dk vakte diskussionen om huller, der kan børstes væk, stor interesse. Hele 2.765 klikkede ind på videointerviewet med Tandlæge­foreningens formand og hørte, hvordan patienter skal forholde sig til påstandene.

MINDST læste på tdlnet.dk Hjælp med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø Akademikernes store arbejdsmiljøundersøgelse om stress, trivsel og psykisk arbejdsmiljø er blevet sendt ud til over 70.000 medlemmer – herunder tandlæger. Men det var kun 190, der fandt nyheden på Tdlnet.dk så interessant, at de klikkede ind på den.

”

Allerede det første år var der en kæmpe cariesredaktion. Det var jo en helt enorm udvikling.

Og til sidst havde de jo ingen huller Erna Hertz Neergaard, 100 år

Læs mere på side 821 >>>

om Tandlægebladet Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

Anders Klebak (barselsvikar) (journalist) ank@tdl.dk

|

770 |

Trine Ganer (barselsorlov) (administrerende redaktør) tg@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

ANNONCER Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Forside: Michael Berg Trykning: KLS Grafisk ISSN: 0039-9353

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Spytkirtler: Struktur og funktion | kort & godt

Øjeblik Hjemme hos familien Schierbæk får Skjold på otte år ikke lov til at børste tænderne selv.

Louise Schierbæk vil først overlade tandbørsten til sønnen, når han er 10 år. Sådan er det dog ikke i alle danske familier. En ny undersøgelse fra Colgate-Palmolive viser, at 41 % af alle danske børn under 10 år ikke får hjælp til tandbørstningen.

FOTO: Lizette Kabré

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

|

771 |

leder

En kniv i ryggen på tandlægerne Jeg var næppe den eneste, der spærrede øjnene op, da en lang række medier med Politiken i spidsen for nogle uger siden angreb tandlæger inden for voksentandplejen for at bore for meget.

Manden, der satte kniven i ryggen på tandlægerne, var den tidligere professor i cariologi Ole Fejerskov fra Aarhus Universitet. Ole Fejerskov sagde bl.a. til Politiken, at ”tandplejen er organiseret i blomstrende praksisser, hvor tandlægen i vid udstrækning tjener sine penge på at lave fyldninger.”

Ole Fejerskov sagde endvidere, at privatpraktiserende tandlæger stritter imod forebyggende og kontrollerende metoder over for caries ”med næb og kløer”. Og kritikken blev understøttet af bl.a. professor Bente Nyvad fra Aarhus Universitet og afdelingstandlæge Lene Vilstrup fra Sundhedsstyrelsen.

Jeg forstår ikke, at en seriøs avis som Politiken kan finde på helt ukritisk at holde mikrofonen for Ole Fejerskov og lade ham slippe af sted med postulater, som blev fremsat uden videnskabeligt grundlag. Jeg har selv været i kontakt med journalisten bag artiklen, men hun mener, at hun har været usædvanligt grundig.

Når man som jeg arbejder på en tandklinik, ved man godt, at tandlæger har prioriteret forebyggelse og kontrol i årevis. Både i børne- og ungdomstandplejen og i voksentandplejen. Der er ingen verdensomspændende konspiration blandt tandlæger, der vælger at gribe til boret blot for at holde indtjeningen oppe. Man kan kun sige noget sådant, hvis man har siddet for længe i sit elfenbenstårn.

Derudover kommer Sundhedsstyrelsens udtalelser bag på mig. Og derfor gav jeg umiddelbart efter Politikens artikler Sundhedsstyrelsen mulighed for at lægge fakta frem for patienterne på Tandlaegeforeningen.dk. Men ved redaktionens slutning havde jeg stadig ikke fået en afklarende tilbagemelding fra Sundhedsstyrelsen.

Tandlægers fornemste opgave er at sikre befolkningen den bedst mulige tandsundhed. Vi ved selvfølgelig godt, at tandbørstning og fluor virker.

Det har vi praktiseret ud fra i mange år. Og vi er åbne over for nye metoder. Vi vil gerne have flyttet grænserne for, hvad der er det rigtige at gøre. Men af hensyn til patienternes sikkerhed er vi nødt til at være forsigtige og afvente, at dokumentationen er i orden.

Som du vil kunne se i et læserbrev i dette nummer af Tandlægebladet, har Ole Fejerskov tilsyneladende fornemmet, at han er gået over stregen. Det kan være meget godt, at Ole Fejerskov forklarer sig i Tandlægebladet. Men hvis han ikke står ved sine udtalelser i medierne, skulle han da hellere have været mand nok til at sende læserbrevet til Politiken.

”

Der er ingen verdensomspændende konspiration blandt tandlæger, der vælger at gribe til boret for at holde indtjeningen oppe

|

772 |

e tte Kabr Foto: Lize

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

Vi gør hverdagen lettere …

Pension PFA Plus !

Er det noget for dig ?

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk

KORT & GODT

Danske børn har ulige adgang til god tandsundhed Nogle danske børn møder tandplejen første gang, når de er otte måneder.

Andre, når de er tre år. Det skaber en ulighed i tandsundheden for danske børn, mener professor.

Gitte Almer Nielsen

D

er er stor forskel på, hvornår danske børn bliver indkaldt til tandplejen første gang. Det viser en ny undersøgelse, som Tandlægebladet har lavet.

Ca. halvdelen af børnene bliver indkaldt, når de er mellem otte og 18 måneder, mens den anden halvdel er over halvandet år og op til tre år. Det er problematisk, mener Svante Twetman, professor og dr.odont.

– Alle børn skal have samme chance og ret til en optimal tandsundhed. Det mener jeg ikke, de får, når nogle børn først bliver indkaldt, når de er op mod tre år, fastslår Svante Twetman fra Tandlægeskolen i København.

Tal viser, at 20-30 % af alle børn i treårsalderen har kliniske tegn på initial caries, og omkring 10 % har manifest caries. I socioøkonomisk svage grupper er tallene højere. Hvis man først indkalder børn i treårsalderen, er løbet derfor kørt for primær forebyggelse, forklarer Svante Twetman og henviser til en undersøgelse, der viser, at man opnår den bedste effekt og får mest ”value for money”, når indsatsen sættes ind før treårsalderen.

– Vi ved, at tidlig caries fører til mere caries. Vi ved også, at tidlig caries koster samfundet mange penge i form af tandpleje og nedsat livskvalitet for børnene, siger Svante Twetman.

Sparer 300.000 kr. om året I Odense Kommunale Tandpleje indkalder man børnene, når de er tre år. Og det finder overtandlæge Henning Tønning ikke problematisk.

– Vi har regnet på, hvor mange børn der har caries som treårige, og det er 3 %. Vi vil ikke indkalde 100 % for at finde de 3 %, forklarer han.

Det var behovet for besparelser, der fik Odense Kommune til at ændre indkaldelsesalderen til tre år for to et halvt år siden. Og overtandlægen mener, at kommunens

|

774 |

måde at gøre det på kan være en øjenåbner for andre kommuner.

– Vi sparer ca. 300.000 kr. om året, og jeg mener, at vores ressourcer nu bliver brugt bedre fx til vækst og ældreomsorg i kommunen, siger han.

Samtidig understreger Henning Tønning, at kommunen fortsat har et sikkerhedsnet for udsatte borgere i form af et intensivt profylakseprogram for Vollsmose-firkanten, ligesom kommunen ser alle journaler igennem, som sundhedsplejersken laver en anmærkning ved. Så i stedet for at indkalde 100 børn så indkalder den kommunale tandpleje omkring 20-25 børn under tre år.

Svante Twetman deler dog ikke overtandlægens begejstring og peger på, at det handler om, hvilket mål man har. Er det økonomi eller børnenes bedste?

– Man tror, man sparer penge, men det er kun på kort sigt. Forebyggelse betaler sig på lang sigt, understreger Svante Twetman.

Hvornår besøger danske børn tandplejen første gang 8-12 måneder: 22 % 3 år: 20 %

2-3 år: 23 % 1-2 år: 35 %

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

kort & godt

NR. 25

Tandkøds betændel se og parade ntose

12

tænder er rekorden for antallet af tænder ved fødslen. Tænderne blev trukket ud for at undgå problemer med amningen.

Kilde: Tandläkartidningen

Populær patient­brochure er tilbage

Hvad er tand kødsbetæ ndelse og paradent ose?

Hvordan opst år sygdommene?

Og hvordan behandle s de?

Patientinformationsbrochuren ”Tandkødsbetændelse og paradentose” er endelig tilbage efter at have været under revidering. Alle illustrationer er udskiftet, og teksten er revideret.

Bestil brochuren via Tandlægeforeningens forlag på e-mail tdlnet@tdlnet.dk eller tlf. 70 25 77 11. Brochuren kan også bestilles online via Tdlnet.dk eller Tandlaegeforeningen.dk

Fluorlak uden gavnlig effekt Et stort svensk studie har undersøgt, hvordan fluorlakering påvirker udvikling af approksimal caries hos børn og unge mellem 12 og 16 år.

– Mere end 1.000 børn og unge indgik i studiet. Inddelt i grupper blev en del af dem behandlet med Bifluorid- eller Duraphat-lak i forskellige regimer over en periode på tre et halvt år – en anden del fik slet ingen behandling. Udviklingen af caries blev efterfølgende bedømt på bitewings, som viste, at der ingen signifikante forskelle var på cariesprævalensen imellem de forskellige lakregimer. Prævalensen var også den samme, når der slet ikke var lakeret.

De svenske forskere konkluderer, at der ingen gavnlig effekt er af fluorlakeringen hos børn og unge, som har lav cariesprævalens, og som bruger fluortandpasta og går regelmæssigt til tandlæge.

Bergström EK, Birkhed D, Granlund C et al. Approximal caries increment in adolescents in a low caries prevalence area in Sweden after a 3.5-year school-based fluoride varnish programme with Bifluorid 12 and Duraphat. Community Dent Oral Epidemiol 2014.

[Epub ahead of print].

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

|

775 |

KORT & GODT

TIDLIG CARIES GIVER MERE CARIES Børn, som tidligt udvikler caries, har større risiko for også at udvikle mere caries.

Det viser en ny svensk undersøgelse, som konkluderer, at cariesforebyggelse bør målrettes helt små børn og deres familier.

Undersøgelsen omfatter næsten 300 svenske børn i alderen fra tre til seks år, som er blevet undersøgt for caries klinisk og i nogle tilfælde radiologisk.

Kun halvdelen af alle børnene var cariesfri i seksårsalderen. Den største stigning i cariesprævalensen skete i alderen imellem tre og fire år, og de børn, der havde initiale eller manifeste carieslæsioner som treårige, havde signifikant flere nye læsioner som seksårige.

NR. 15

Sygdomm ei mundslim hinden

André Kramer AC, Skeie MS, Skaare AB et al. Caries increment in primary teeth from 3 to 6 years of age: a longitudinal study in Swedish children. Eur Arch Paediatr Dent 2014;15:167-73.

Hvad er de hyppigste sygdomm ei slimhinde mund­ n?

Hvordan kan bygge dem du fore­ ?

Og hvordan behandle s de?

Ny patientbrochure om sygdomme i mundslimhinden Nu kan dine patienter få klar besked om de hyppigste sygdomme i mundslimhinden. Tandlægeforeningens Forlag har udarbejdet en ny patientinformationsbrochure, der beskriver after, forkølelsessår, geografisk tunge, kindbidning, oral lichen planus, mundhulesvamp, aktinisk elastose og aktinisk keratose, leukoplaki samt mundhulecancer. Brochuren beskriver både symptomer og årsager samt forebyggelse og behandling.

Brochuren udkommer i kølvandet på Tandlægeforeningens oplysningskampagne om oral cancer og kan bestilles via Tandlægeforeningens Forlag på e-mail tdlnet@tdl.dk eller tlf. 70 25 77 11. Brochuren kan også bestilles online via Tdlnet.dk eller Tandlaegeforeningen.dk.

|

776 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

kort & godt

Internationalt forskningsnyt

Hold øje med mundånderne!

Mundånding hos børn er et forhold, der påvirker vækst og udvikling af ansigt og tandbuer i uheldig retning. Da mundånding ofte opstår på grund af obstruktioner i de øvre luftveje, som vanskeliggør normal næseånding, kunne man forvente, at kirurgisk fjernelse af polypper og mandler i de øvre luftveje ville medføre en mere normal udvikling. Hidtidige undersøgelser har dog ikke kunnet dokumentere dette, måske fordi det har været svært at finde en passende kontrolgruppe af mundåndere, som ikke har fået fjernet mandler og polypper. I en ny brasiliansk kohorteundersøgelse har man imidlertid igennem et år kunnet følge kæbeudviklingen hos en gruppe på 24 seksårige børn, der havde fået foretaget indgrebet, og hos en sammenlignelig gruppe på 25 børn, der på grund af lange ventelister måtte vente et år med operationen. Desuden indgik en gruppe på 46 jævnaldrende næseåndere i undersøgelsen. Ved undersøgelsens start adskilte mundånderne sig fra næseånderne ved at have kortere og bredere tandbuer i underkæben samt dybere ganehvælving. Et år senere var disse forhold yderligere forværret i den gruppe, der ikke havde fået fjernet mandler og polypper, mens målene var mere stabile i den opererede gruppe. Forfatterne konkluderede, at fjernelse af mandler og polypper i de øvre luftveje medvirkede til at bremse en uheldig kæbevækst hos præpubertale mundåndere, og de anbefaler, at man foretager henvisning til øre-næse-hals-læge, hvis der konstateres uheldig kæbevækst hos børn med mundånding.

Kommentar ved lektor, specialtandlæge, ph.d., dr.odont. Liselotte Sonnesen, Odontologisk Institut, Københavns Universitet: – Nærværende undersøgelse er et etårigt longitudinelt studie med et sundt design. Undersøgelsen understøtter tidligere studier udgået fra Afdeling for Ortodonti, Københavns Universitet, hvor der blev fundet en signifikant sammenhæng mellem obstruktion af de øvre luftveje og kæbeudviklingen. Konklusionen i nærværende undersøgelse er i overensstemmelse med det, der doceres i Danmark. Dog kommer den henvisende tandlæge ofte ud for, at der skal en uddybende argumentation til, inden henvisningen til fjernelse af mandler og polypper hos børn med uheldig kæbeudvikling bliver effektueret. Derfor er nærværende undersøgelse højaktuel, da resultaterne understreger sammenhængen mellem obstruktion af de øvre luftveje og kæbevæksten samt effekten af fjernelse af mandler og polypper hos børn med obstruktion af de øvre luftveje.

Caixeta ACP, Andrade I, Pereira TBJ et al. Dental arch dimensional changes after adenotonsillectomy in prepubertal children. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2014;145:461-8.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

|

777 |

KORT & GODT

citat

”

Tandplejen er organiseret i blomstrende praksisser, hvor tandlæger i vid udstrækning tjener sine penge på at lave fyldninger. At lære folk at børste tænder kræver ikke højtuddannede tandlæger.

Derfor stritter de imod med næb og klør Professor Ole Fejerskov i ”Tandlæger bruger boret alt for ofte”, Politiken, lørdag den 30. august

BØRN får OGSÅ PARODONTAL SYGDOM Omkring halvdelen af alle skolebørn har gingivitis, og godt en tredjedel af de 16-årige har parodontalt fæstetab. Med henblik på at sikre sufficient diagnostik og behandling af disse børn har de britiske selskaber for pædodonti og parodontologi i fællesskab udarbejdet retningslinjer for parodontal screening af børn og unge. De anbefaler, at man på alle 12-17-årige registrerer plak, calculus, blødning ved sondering samt pochedybder > 3,5 mm ved alle 1. molarer samt ved 1+ og -1. Desuden registreres eventuelle furkaturinvolveringer på 1. molarerne. På 7-11-årige kan man nøjes med at registrere plak, calculus og blødning, mens det ikke skønnes nødvendigt med systematisk parodontal undersøgelse på børn under syv år. Efterfølgende inddeles patienterne i fem kategorier, hvoraf den letteste ikke kræver behandling, mens den sværeste omfatter fuld parodontal journal, relevante røntgenoptagelser, subgingival tandrensning og evt. henvisning til specialist.

Cole E, Ray-Chaudhuri A, Vaidyanathan M et al. Simplified basic periodontal examination (BPE) in children and adolescents: a guide for general dental practitioners. Dent Update 2014;41:328-30.

|

778 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

kort & godt

PAS PÅ ORDET SPECIALIST Tandlæger skal bruge ordet specialist med omtanke. Det er budskabet fra Sundhedsstyrelsen, der senest har bedt en jysk tandlæge fjerne ordet implantatspecialist fra en avisannonce.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er en tandlægelig specialist en tandlæge, som har en af de to specialtandlægeuddannelser, der er anerkendte i Danmark. Med andre ord skal man være specialtandlæge i ortodonti eller tand-, mund- og kæbekirurgi, hvis man vil kalde sig specialist.

Tandlæger må derfor ikke kalde sig specialist eller specialiseret i fx implantatbehandling, parodontitisbehandling, rodbehandling osv. på sin hjemmeside, i avisannoncen, på sit dørskilt eller andre lignende steder. Det er dog i orden at annoncere med ikke anerkendte uddannelsestitler, så længe ordet specialist ikke indgår.

Hvis man benytter betegnelsen specialist uden at være specialtandlæge, bryder man markedsføringsloven og risikerer en bødestraf.

Kvit smøgerne med ny app Danskerne kan nu kvitte smøgerne ved hjælp af en ny app – e-kvit. Appen, som er en videreudvikling af rygestopprogrammet e-kvit, hjælper både med at forberede rygestoppet og giver hjælp undervejs med beskeder og opmuntringer.

Flere udenlandske undersøgelser tyder på, at rygestopprogrammer, der bliver understøttet af digitale medier, har en rigtig god effekt. Det gælder især, når de, som e-kvit, er skræddersyet efter den enkelte brugers forbrug og rygevaner.

Den nye app findes i App Store eller Google Play.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

|

779 |

INTEGO. PERFORMANCE YOU CAN RELY ON. INTEGO er ganske enkelt den bedste unit i sit segment. Det ergonomiske og elegante design kombinerer æstetik og funktionalitet perfekt, og kvalitetsprædikatet „Made in Germany“ lader dig ikke i stikken. De to modeller, INTEGO og INTEGO Pro, kan konfigureres fleksibelt i overensstemmelse med dine behov, og uanset om du vælger over- eller underhængte instrumenter, får du optimal ydelse til en fair pris. Det er ægte værdi.

Enjoy every day. With Sirona.

MADE IN GERMANY

Forhandles af:

SIRONA.COM/INTEGO

Voxpop | kort & godt

Borer tandlæger for meget?

Henriette Holmgård

Privat- og kommunalt ansat, Gentofte

Kirsten Læssø Privatansat, Herlev

Borer du for meget?

– Bestemt ikke. Jeg gør selv meget ud af at tage de profylaktiske tiltag fra børnetandplejen med over til de voksne i den private klinik. Både med at instruere i tandbørstning, markere tænder og bruge fluor. Jeg synes, det er fint, der kommer noget frem i medierne om, at man skal være opmærksom på at børste sine tænder, men det er ikke rimeligt, at tandlæger skal gøres til skurkene.

Borer tandlæger for meget?

– Jeg kan ikke se, vi borer for meget.

Tilbage i 60’erne og 70’erne er der ingen tvivl om, at man borede for meget, men i dag er spørgsmålet snarere, om der bliver boret for lidt. Vi skal passe på, vi ikke går i den anden grøft, for det har konsekvenser. Vi får rigtig mange unge patienter ind på klinikken, som har masser af huller, der har fået lov til at udvikle sig. I nogle tilfælde helt ind til pulpa.

Hvad hvis du er usikker på, om patienten kan forebygge selv?

– Så må jeg indkalde lidt oftere og holde ekstra øje med dem. Det er jo ikke altid, at tandtråd og tandbørste er nok.

Har unge svært ved at håndtere forebyggelsen selv?

– Problemet er, at man i den kommunale tandpleje har mulighed for at følge børnene meget tæt, men i den virkelige verden fungerer det anderledes. Skoletandplejen gør et godt arbejde, men når man slipper de unge, og de ikke bor hjemme hos forældrene længere, så ryger de gode vaner meget nemt.

Det er et svært spørgsmål, hvordan man holder fast i den gode forebyggelse.

Hvor går grænsen for, hvornår man skal bore eller børste?

– Den grænse findes netop ikke. Det er altid et individuelt spørgsmål, om patienten kan håndtere det selv. Nogle kan have et dybt cariesangreb, som de selv kan bremse. Mens andre har et overfladisk angreb, som de ikke kan stoppe i at udvikle sig. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Tandlæger borer for meget. Det var konklusionen i en række artikler i Politiken.

Læs leder side 772, artikel side 818 og debat side 832.

Kami Karimian Privatansat, Roskilde

Medierne skriver, at tandlæger borer for meget, er du enig?

– Nej, tendensen går mod, at vi borer mindre og mindre. Det er en gammel debat, som dukker op i medierne med jævne mellemrum, men der er ikke noget nyt i den. Og den bygger på nogle efterhånden gamle studier. Men en ting er, hvordan man kan håndtere tingene i et klinisk studie, noget andet er, hvordan det foregår på klinikkerne. Vi har jo ikke mulighed for at hive folk ind hver uge og tjekke, om tingene er i orden.

Møder du patienter, som ikke kan håndtere forebyggelsen selv?

– Hvis der går noget galt med kommunikationen, og patienterne forventer, de er færdigbehandlede og ikke skal gøre mere selv, når de forlader stolen, så kan man risikere, at de kommer tilbage med endnu større huller. Vi spiller jo bolden over på deres banehalvdel, og nogle patienter er mere opsatte end andre på at ændre tandbørstevaner.

Det skal man som tandlæge være opmærksom på. |

781 |

4 mm i et lag Nyhed!

3-års studie af J.W. van Dijken/U. Pallesen præsenteret på IADR i september 2014 – se abstract på www.dentsply.dk

• 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt • Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene • 3 års kliniske data (Umeå/København) • Mere end 20 mill. fyldninger siden introduktionen i 2009

DENTSPLY DeTrey | www.dentsply.dk | Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 Karina Madsen Tlf: 23 81 22 55 | Rikke Henriksen Tlf: 29 60 90 57

Faglig leder | videnskab & klinik

Pædodonti

Pædodontitema 2014

P

ædodonti, eller børne- og ungdomstandpleje, er det tværfaglige område indenfor tandplejen, som beskæftiger sig med tandpleje for børn og unge med særlige behov. Ud over en bred odontologisk viden kræves også specifikke kompetencer for at møde børn i forskellige udviklingsmæssige aldre. Ligesom alle videnskabelige områder er det et felt, der er i konstant udvikling, og gamle overbevisninger udfordres af nye tanker og idéer. Hvem ville fx for 15 år siden kunne forestille sig, at det ville blive lege artis kun at ekskavere caries partielt i det primære tandsæt inden restaurering? Samtidig har en nylig undersøgelse fra det svenske råd for medicinsk teknologivurdering (SBU) vist, at der er en række huller i vores viden, der skal undersøges ved hjælp af systematiske kliniske undersøgelser. Eksempler på sådanne huller i vores viden kan være om effekten af kognitiv adfærdsterapi ved tandlægeskræk samt forholdet mellem omkostninger og nytteværdi ved sekundær cariesforebyggelse og operativ behandling af de primære tænder. Samtidig er der de ”evindelige” spørgsmål, som til stadighed debatteres: ”Hvordan skal vi behandle unge permanente tænder med mineraliseringsforstyrrelse?”, ”Hvordan behandler vi intruderede primære incisiver?”, ”Hvornår er det tilrådeligt med en pladsholder efter ekstraktion af primære molarer?” og så fremdeles. I dette og det kommende tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

nummer af Tandlægebladet har vi inviteret nogle erfarne danske og svenske børnetandlæger til at sætte fokus på flere af de spørgsmål, som ofte dukker op i den kliniske hverdag ved behandling af børnepatienter. Bestræbelsen har været at komme med korte opdateringer, som man ikke umiddelbart kan finde i de akademiske tekstbøger, så artiklerne giver således ikke det fuldstændige billede af emneområdet pædodonti. Vor forhåbning er, at artiklerne skal stimulere til givende diskussioner ude på klinikerne og mellem kolleger. Der findes nemlig ofte flere ”sandheder” – den videnskabelige evidensgrad for mange behandlinger kan være utilstrækkelig, men som kliniker må man løse et problem efter bedste overbevisning. I begrebet evidensbaseret tandpleje (evidence-based dental care) ligger derfor en afbalanceret afvejning mellem den bedste videnskabelige evidens, den enkelte klinikers viden, erfaring og dygtighed samt patientens (eller forældrenes) forventninger og ønsker. En sag er dog sikker – barnets tarv skal altid stå i centrum!

En stor tak til samtlige forfattere og god læselyst!

Svante Twetman, professor, odont.dr.

Nils-Erik Fiehn, ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør |

783 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Hvad er evidensniveauet for cariesrisikovurdering hos børn og unge?

Cariesrisikovurdering på individniveau er et vigtigt grundlag for adækvate beslutninger om forebyggende og bevarende behandling samt for fastsættelsen af et passende indkaldeinterval. Der savnes i vid udstrækning information om, hvordan cariesrisikovurdering af børn og unge finder sted i den kliniske hverdag, og relativt få tandlæger anvender en objektiv, struktureret model eller et computerprogram.

Systematiske litteraturoversigter har vist, at multivariate modeller generelt er mere pålidelige end enkelte prædiktorer, og at nøjagtigheden er højere for førskolebørn end for skolebørn og teenagere. Tidligere carieserfaring er den mest pålidelige individuelle variabel som indikator for nye cariesangreb, særligt hos førskolebørn.

Cariesrisikoen er størst i de blivende tænder i de første år efter eruption, og risikovurderingen bør derfor kobles til disse såkaldte risikoaldre.

Cariesrisikovurdering af børn og unge Svante Twetman, professor, specialtandlæge, odont.dr., Afdeling for Cariologi, Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

R

isiko defineres som sandsynligheden for, at noget uønsket skal indtræffe i fremtiden. En vurdering af cariesrisiko indebærer altså, at man fastsætter sandsynligheden for, at en patient vil rammes af primære eller sekundære cariesangreb i en overskuelig fremtid. Det indebærer, at de risikovariabler, man anvender, må gå forud for sygdommen og valideres i prospektive studier. Der findes fx mere end 100 faktorer, som kan kobles til caries hos små børn (1), men betydeligt færre, som viser en årsagssammenhæng.

Cariesrisikovurderingen er i dag en hjørnesten i moderne cariesbehandling som grundlag for beslutninger om forebyggende og bevarende behandling samt for fastsættelsen af et passende indkaldeinterval (2). Formålet med denne artikel er at beskrive den kliniske proces og sammenfatte evidensniveauet for cariesrisikovurdering af børn og unge.

Forudsigelse af cariesforekomst og risikovurdering Det er vigtigt at skelne imellem forudsigelse af cariesforekomst og risikovurdering. Forudsigelse af cariesforekomst bygger på akademiske studier på gruppeniveau. Et antal udvalgte risikofaktorer og risikoindikatorer, såkaldte prædiktorer, registreres på en gruppe udvalgte individer ved studiets start, men risikovurderingen opfølges ikke siden af nogen aktive handlinger. Efter et bestemt tidsrum, sædvanligvis 2-3 år, valideres prædiktorerne imod det sande udfald, dvs. hvor meget ny caries som er blevet udviklet i det valgte tidsrum, og resultaterne udtrykkes i termer som sensitivitet og specificitet. Disse værdier gælder dog kun for den givne population og for de aktuelle omstændigheder, som rådede under studiets forløb. Derfor er den eksterne validitet begrænset, og resultaterne kan ikke generaliseres til andre grupper.

En cariesrisikovurdering derimod, er en klinisk proces, hvor faktorer, som taler for og imod ny cariesemneord udvikling hos den enkelte patient, afvejes mod dental caries; hinanden. Denne vurdering leder frem til en bechildren; handlingsbeslutning, som forhåbentlig bliver en adolescents; succes. Paradokset bliver så, at den gode klinirisk assessment; caries prediction ker, som foretager en korrekt risikovurdering og

|

784 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Cariesrisiko – børn og unge | videnskab & klinik

Cariogrammet New

Save

Print

Advice

Help

English

Information Name Ident.No Date

2013-09-02

44%

Examiner Notes

3% 11%

11%

Actual chance to avoid new cavities

Circumstances

Susceptibility

Bacteria

Diet

32%

Caries experience

0

(0-3)

Related diseases

0

(0-2)

Diet, contents

3

(0-3)

Diet, frequency

3

(0-3)

Plaque amount

1

(0-3)

Mutans streptococci

1

(0-3)

Fluoride program

2

(0-3)

Saliva secretion

0

(0-3)

Buffer capacity

0

(0-2)

Clin. judgement

1

(0-3)

Fig. 1. Cariesrisikovurdering med Cariogrammet. 10 variabler er tastet ind og indikerer, at dette barn har 44 % chance for at undgå caries i den nærmeste fremtid (grøn sektion). Den blå sektion indikerer, at kosten er hovedproblemet; patienten har både et stort og frekvent sukkerindtag.

Fig. 1. Caries risk assessment with Cariogram. Ten variables are computed and the program indicates a 44% chance of avoiding new caries lesions in the in near future (green sector). The blue sector indicates that the amount and frequency of high sugar intake are the main contributing factors.

udfører en adækvat behandling for at mindske cariesrisikoen, ved opfølgningen kan vise sig at have fejlet, idet patienten ikke udviklede caries. Eftersom der i stor udstrækning savnes videnskabeligt grundlag om denne kliniske risikovurderingsproces, ekstrapoleres resultaterne ofte fra prædiktionsstudierne til den kliniske hverdag, hvilket naturligvis ikke er optimalt.

Hvornår skal et barn risikovurderes?

Der findes ingen videnskabelige studier, som direkte svarer på spørgsmålet, men den kliniske erfaring siger ”regelmæssigt”.

Flere forfattere betoner vigtigheden af en tidlig risikovurdering, senest ved etårsalderen, for at have mulighed for at forebygge ”early childhood caries” (3). Det er velkendt, at omtrent halvdelen af alle førskolebørn og skolebørn skifter risikokategori over en toårsperiode, nogle til en højere og andre til en lavere kategori (4,5), hvilket understreger betydningen af regelmæssige risikovurderinger. Desuden kan visse perioder under opvæksten karakteriseres som ”risikoaldre”, hvor alle børn har en øget cariesrisiko. Den første risikoalder er mellem et og tre år, hvor alle mælketænderne erupterer, kosten ændres radikalt, og barnet er afhængigt af forældrenes viden og formåen til omsorg og adækvat tandbørstning. Den anden risikoalder er mellem fem og syv år, hvor seksårstændernes tyggeflader bryder frem med ofte dybe og komplicerede fissurer; det er velkendt, at tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

disse er specielt udsatte for fissurcaries i det første år efter frembruddet. Den tredje risikoalder er mellem 12- og 15-årsalderen, hvor ikke mindre end 76 nye tandoverflader bryder frem hos individer, som befinder sig i en dynamisk pubertal frigørelsesproces med ændrede kostvaner. Der findes desuden vigtige livshændelser under et barns opvækst, som kan motivere en ekstra cariesvurdering. Eksempler er, hvis de får en kronisk sygdom som astma eller diabetes, skilsmisse i familien, spiseforstyrrelser og visse neuropsykiatriske tilstande.

Hvordan gør tandlægerne?

Der findes kun få studier fra praksis, som har undersøgt, hvordan tandlæger gør, når de anvender cariesrisikovurdering i hverdagen. En spørgeskemaundersøgelse blandt 509 tandlæger fra Nordamerika og Skandinavien viste, at 73 % foretog en form for subjektiv cariesrisikovurdering af deres børnepatienter, men kun 14 % anvendte en form for struktureret metode i form af et skema eller et computerprogram (6). Et andet studie har vist, at den subjektive vurdering var intuitiv og primært baseret på aktuel og tidligere carieserfaring, mundhygiejne og ”mavefornemmelse” (7). Dokumentationen af hele processen og andre tænkelige risikofaktorer var dog mangelfuld. Der findes flere strukturerede metoder og programmer tilpasset forskellige aldre (førskolebørn, skolebørn, teenagere) at vælge imellem, |

785 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Risikofaktorer og evidensniveauer – førskolebørn Antal studier/ deltagere

Pålidelighed

Videnskabeligt grundlaga

Multivariat model

5/4.006

God/moderat (se* > 0.8, sp** > 0.7)

⊕ ⊕ Ο Ο b

Cariogram

2/1.837

Begrænset

⊕ ⊕ Ο Ο c

Cariesforekomst

6/2.586

God/moderat

⊕ ⊕ Ο Ο b

Sociodemografi/socioøkonomi

8/5.282

Begrænset/dårlig

⊕ ⊕ Ο Ο b

Kostvaner/holdning til kost

6/2.482

Dårlig

⊕ ⊕ Ο Ο b

Bakterieprøve (mutans strept., laktobaciller)

6/2.437

Dårlig (men høj specificitet)

⊕ ⊕ Ο Ο c

Mundhygiejne/brug af fluor

3/1.442

Dårlig

⊕ ⊕ Ο Ο b

Bufferkapacitet, saliva

3/1.200

Ingen

⊕ ⊕ Ο Ο d

Data mangler

Utilstrækkeligt grundlag

Metode/risikofaktor

Posteruptiv alder

⊕ΟΟΟ

* se = sensitivitet, ** sp = specificitet a ifølge GRADE-skalaen: ⊕⊕⊕⊕ = stærkt videnskabeligt grundlag. Bygger på studier med høj eller middelhøj kvalitet uden svækkende faktorer ved en samlet bedømmelse. ⊕⊕⊕Ο = moderat stærkt videnskabeligt grundlag. Bygger på studier med høj eller middelhøj kvalitet, men forekomst af enkelte svækkende faktorer ved en samlet bedømmelse. ⊕⊕ΟΟ = begrænset videnskabeligt grundlag. Bygger på studier med høj eller middelhøj kvalitet med forekomst af svækkende faktorer ved en samlet bedømmelse. ⊕ΟΟΟ = utilstrækkeligt videnskabeligt grundlag. Videnskabeligt grundlag mangler, tilgængelige studier har lav kvalitet, eller studier af tilsvarende kvalitet viser modstridende resultater.

svækkende faktorer ifølge GRADE: -1 for begrænset overførbarhed, -1 for modstridende resultater svækkende faktorer ifølge GRADE: -1 for mangler i studiekvalitet, -1 for modstridende resultater d svækkende faktorer ifølge GRADE: -1 for begrænset overførbarhed, -1 for upræcise data b c

Tabel 1. Sammenfatning af resultater og evidensniveau for forskellige risikovariablers evne til at forudsige caries hos førskolebørn.

Table 1. Summary of findings and quality of evidence for various methods to predict caries in preschool children.

Risikofaktorer og evidensniveauer – skolebørn og teenagere Antal studier/ deltagere

Pålidelighed

Videnskabeligt grundlaga

12/11.118

Begrænset

⊕ ⊕ Ο Ο b

2/284

Begrænset

⊕ ⊕ Ο Ο b

Cariesforekomst i permanente tænder

9/8.518

Begrænset (men bedste enkelte prædiktor)

⊕ ⊕ Ο Ο b

“Mavefornemmelse”/intuition

2/2.185

Utilstrækkeligt grundlag

⊕ Ο Ο Ο

Kostvaner

4/3.998

Begrænset

⊕ ⊕ Ο Ο c

Bakterieprøve (mutans strept., laktobaciller)

5/3.322

Utilstrækkeligt grundlag

⊕ Ο Ο Ο d

Mundhygiejne/brug af fluor

4/6.435

Utilstrækkeligt grundlag

⊕ Ο Ο Ο e

Bufferkapacitet, saliva

3/1.042

Ingen prædikativ værdi

⊕ ⊕ ⊕ Ο f

Posteruptiv alder

6/11.739

Moderat

⊕ ⊕ Ο Ο c

Metode/risikofaktor Multivariat model Cariesforekomst i primære tænder

* se = sensitivitet, ** sp = specificitet ifølge GRADE-skalaen: ⊕⊕⊕⊕ = stærkt videnskabeligt grundlag. Bygger på studier med høj eller middelhøj kvalitet uden svækkende faktorer ved en samlet bedømmelse. ⊕⊕⊕Ο = moderat stærkt videnskabeligt grundlag. Bygger på studier med høj eller middelhøj kvalitet, men forekomst af enkelte svækkende faktorer ved en samlet bedømmelse. ⊕⊕ΟΟ = begrænset videnskabeligt grundlag. Bygger på studier med høj eller middelhøj kvalitet med forekomst af svækkende faktorer ved en samlet bedømmelse. ⊕ΟΟΟ = utilstrækkeligt videnskabeligt grundlag. Videnskabeligt grundlag mangler, tilgængelige studier har lav kvalitet, eller studier af tilsvarende kvalitet viser modstridende resultater. a

svækkende faktorer ifølge GRADE: -1 for begrænset overførbarhed, -1 for modstridende resultater svækkende faktorer ifølge GRADE: -1 for mangler i studiekvalitet, -1 for begrænset overførbarhed svækkende faktorer ifølge GRADE: -1 for mangler i studiekvalitet, -1 for begrænset overførbarhed, -1 for modstridende resultater e svækkende faktorer ifølge GRADE: -1 for modstridende resultater, -1 for begrænset overførbarhed, -1 for upræcise data f svækkende faktorer ifølge GRADE: -1 for upræcise data b c

d

Tabel 2. Sammenfatning af resultater og evidensniveau for forskellige risikovariablers evne til at forudsige caries hos skolebørn og teenagere.

Table 2. Summary of findings and quality of evidence for various methods to predict caries in schoolchildren and adolescents. |

786 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Cariesrisiko – børn og unge | videnskab & klinik

men desværre er få validerede i videnskabelige studier. Nogle få computerbaserede cariesrisikoprogrammer er dog blevet valideret for førskolebørn og skolebørn med moderat til god nøjagtighed (8,9). Et sådant er Cariogrammet, hvor risikoprofilen vises grafisk og angiver chancen for at undgå ny caries i den nærmeste fremtid (Fig. 1). Programmet kan downloades på mange forskellige sprog og kan anvendes gratis (www.mah.se).

Findes der nogen ”bedste” metode?

En god metode (eller test) til risikovurdering skal være pålidelig og have en høj grad af nøjagtighed; det vil sige helst både en høj sensitivitet (korrekt betegnes de, som får caries, ”sandt positive”) og en høj specificitet (identificerer individer uden caries, ”sandt negative”). Sensitiviteten og specificiteten kan have værdien mellem 0 og 1, og jo nærmere 1, desto bedre er metoden.

Hvis værdien ligger omkring 0,5, er metoden ikke anvendelig.

Hvis summen af sensitiviteten og specificiteten er 2, er metoden perfekt. Værdierne multipliceres ofte med hundrede og udtrykkes i procent.

Det videnskabelige grundlag for forskellige metoder for cariesrisikovurdering af børn og unge er for nylig blevet undersøgt i to uafhængige systematiske litteraturoversigter, som kun inkluderede prospektive studier (10,11). Eftersom de begge kom frem til ens konklusioner, refereres nedenfor til den, som blev publiceret af SBU (Svensk Råd for medicinsk teknologivurdering) (11).

Af over 1.000 identificerede artikler klarede kun de 90 de opstillede krav til at kunne inkluderes i undersøgelsen. Af disse var 7 % af høj kvalitet, 35 % blev bedømt til at være af middelhøj kvalitet, mens hele 48 % var af lav kvalitet. Resultaterne for førskolebørn og skolebørn/unge sammenfattes i Tabel 1 og 2.

Førskolebørn Som det fremgår af Tabel 1, viser sammenligningen, at der ikke findes nogen enkel prædiktor eller metode, som er både nøjagtig alle andre og overlegen. Det videnskabelige grundlag (evidensgraden ifølge GRADE) var begrænset eller utilstrækkeligt for samtlige variabler og modeller. Den største pålidelighed havde multivariate modeller hos små børn, som i et enkelt studie kunne give en sensitivitet og specificitet på over 80 % (12). Den bedste enkelte faktor var tidligere cariesforekomst og igangværende cariesaktivitet, men dette er jo ikke overraskende med tanke på, at barnet de facto allerede er ramt af caries.

At kvantificere antallet af cariesrelaterede mikroorganismer i saliva (mutans streptokokker og laktobaciller) viste en høj specificitet, men dårlig sensitivitet, hvilket altså gav en høj andel af ”falsk alarm”. Værdien af kost- og mundhygiejnevaner samt bufferkapaciteten i salivaprøver var utilstrækkeligt undersøgt.

Skolebørn og teenagere Generelt set var pålideligheden noget lavere for de ældre aldersgrupper end for de mindre børn med en gennemsnitlig sensitivitet på 60 % og en specificitet på 70 %. Det betyder generelt, at anvendeligheden til at identificere patienter med lav sandtandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Klinisk relevans Der savnes i en vis udstrækning viden om, hvordan tandlæger risikovurderer deres børnepatienter, og det videnskabelige grundlag for enkelte prædiktorer er begrænset eller utilstrækkeligt. Multivariate modeller fungerer bedst, og

pålideligheden på gruppeniveau er større for førskolebørn end for skolebørn og teenagere. Man skal dog huske, at tandlæger på individniveau trods alt foretager en korrekt risikovurdering for majoriteten af deres unge patienter.

Geomapping vedrørende cariesrisikoen – Halland, Sverige

Caries, age 3-6 y Smoothed RR 0.33 - 0.6 0.61 - 0.8 0.81 - 1 1.01 - 1.2 1.21 - 1.6 1.61 - 2.37

Certainty map

Fig. 2. Geomapping af cariesrisiko i Region Halland, Sverige (13). En mørkegrøn farve indikerer grupper med lav relativ cariesrisiko (0,33-0,66), mens mørk lilla viser grupper med overrisiko for caries (RR 1,67-2,37). Kortet kan anvendes til omfordeling af ressourcer til de børn, som behøver mest forebyggende behandling.

Fig. 2. Geomapping of caries risk in the County of Halland, Sweden (13). The dark-green color indicates parishes with low relative caries risk (0.33-0.66) while dark purple colour represent areas with increased caries risk (RR 1,61-2,37).

The map can be used for allocation of resources to those in most need of preventive care.

|

787 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

synlighed for cariesudvikling korrekt var højere end anvendeligheden til at finde dem med høj risiko i disse aldersgrupper.

Præcis som for førskolebørn var evidensniveauet utilstrækkeligt eller begrænset for alle de undersøgte variabler undtagen i tændernes posteruptive alder, hvor evidensniveauet var moderat.

Dette viser, hvor vigtigt det er at tilpasse risikovurderingen og forebyggelsen til tændernes naturlige eruptionstider. Selv for skolebørn og teenagere var tidligere carieserfaring den stærkeste enkelte risikofaktor for cariesangreb i fremtiden. Kost- og mundhygiejnevaner havde ligesom salivaprøver ingen eller begrænset betydning i disse aldersgrupper.

Sammenfattende kan det altså konstateres, at der ikke findes nogen ideel og fuldt pålidelig metode til forudsigelse af caries for det enkelte barn. Derfor har man på visse måder i stedet forsøgt at foretage cariesrisikovurderinger på gruppeniveau, baseret på cariesepidemiologi, uddannelsesniveau, etnisk baggrund, og familiens disponible indkomst. Disse faktorer afvejes mod hinanden ved hjælp af et specielt computerprogram (geomapping), som fremstiller kort over den aktuelle cariesrisiko i en population (13). Fig. 2 viser et eksempel på ulighederne i cariesrisiko i en region i Sverige. Et sådant kort kan siden ligge til grund for en ressourcefordeling fra samfundets side, så der gives flere midler til cariesforebyggelse til de udsatte grupper, som har det største behov.

Praktisk cariesrisikovurdering Eftersom multivariate modeller oftest er bedre end enkelte variabler, bør tandlæger skaffe sig et så bredt beslutningsgrundlag som muligt ved tidspunktet for undersøgelsen. Information

fra anamnese, klinisk undersøgelse og eventuelle biomarkører skal derfor dokumenteres og behandles samlet, helst ved hjælp af en form for skabelon. Eksempler på faktorer, som har betydning ved cariesrisikovurdering af førskolebørn, præsenteres i Tabel 3. Efter summering af faktorerne havner barnet i en af risikokategorierne høj, middel eller lav risiko for fremtidig caries. Jo højere cariesrisiko, desto mere og intensiv primær og/ eller sekundær forebyggelse skal planlægges og igangsættes.

Fordelen ved at benytte et computerbaseret program som fx Cariogrammet er fremfor alt didaktisk; programmet kan anvendes interaktivt til undervisning og motivation, primært af skolebørn og teenagere. Det bør gøres klart, at opdagelsen af tidlige aktive cariesskader spiller en altafgørende rolle i risikovurderingsprocessen. Tænderne skal undersøges rene og tørre, for at de tidligste tegn på demineralisering skal kunne ses på de glatte flader, og for approksimalflader i kontakt kræves bitewingoptagelser. De diagnostiske kriterier for aktive og inaktive emaljecariesangreb er beskrevet af flere forfattere (14,15).

En aktiv initial cariesskade karakteriseres sædvanligvis af sin hvide/gulhvide opake farve, ruhed ved sondering (mikrokaviteter) og lokalisation nær gingivalranden eller i tilslutning til kontaktpunkter eller fyldningssamlinger. En inaktiv emaljecarieslæsion derimod, har en glat og hård overflade, er ofte noget mere gulbrun i farven og ligger adskilt fra gingivalranden på tænder under eruption. Det er dog sværere at skelne sikkert imellem aktive og inaktive cariesangreb i tændernes fissursystem. Eftersom identificering af en aktiv carieslæsion indikerer en pågående sygdomsaktivitet, skal dette altid foranledige individrelaterede sekundær-forebyggende handlinger.

Risikofaktorer og evidensniveauer – skolebørn og teenagere Lav risiko

Middelhøj risiko

Høj risiko

• astma, diabetes • omfattende fødevareallergi

• langvarige sygdomsperioder/funktionsbesvær • svær allergi/astma/spytnedsættende medicin

• enlige/tandlægeangste forældre • søskende med caries

• fattigdom, begge forældre er indvandrere • asylansøgere/flygtninge

• uregelmæssige tandbørstningsvaner

• mangelfulde tandbørstningsvaner • får ikke hjælp med tandbørstning

• uregelmæssige kostvaner

• dårlige kostvaner, frekvente indtag af søde produkter • spiser og drikker om natten

• mindst en ny aktiv initial cariesskade

• flere nytilkomne initiale læsioner/manifest caries

Medicinsk baggrund • rask Social baggrund • stabile forhold i hjemmet Mundhygiejne • tandbørstning 2 gange dagligt (med fluortandpasta) Kost • gode kostvaner/ lav indtagsfrekvens Caries • ingen eller standsende initiale skader

Tabel 3. Eksempler på faktorer, som peger imod lav, middel og høj cariesrisiko ved vurdering af førskolebørn.

Table 3. Example of factors that may affect caries risk in preschool children. |

788 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Cariesrisiko – børn og unge | videnskab & klinik

Sammenfatning Cariesrisikovurdering indenfor børnetandplejen er en forudsætning for individrelateret behandling, men evidensen for, hvilken metode eller model der er mest pålidelig, er begrænset.

I praksis bør man samlet afveje anamnestiske oplysninger og

kliniske fund ved hjælp af et struktureret skema eller et computerprogram, som dokumenteres i journalen. Forekomst af initiale emaljecariesskader skal altid foranledige sekundær forebyggelse.

Abstract (English) Caries risk assessment of children an d adolescents Risk assessment is an essential component in the decision-making process for adequate prevention and management of dental caries, and for the determination of recall intervals. Yet, there is little information on how this process is performed in everyday paediatric dentistry. A comprehensive risk assessment is a synthesis of data from the case history, clinical examination and biochemical tests and the use of structured forms or computer-based programs is considered “best clinical practice”. Recent systematic reviews have concluded that concerning accuracy, there is no

perfect and clearly superior method for caries risk assessment in children. The accuracy of multivariate models is however generally higher for pre-school children than for schoolchildren and adolescents. Baseline caries prevalence is the most accurate single predictor in all age groups with moderate/good accuracy in pre-school children but limited accuracy in schoolchildren/adolescents. Other single variables are of little or no value. The period of highest risk for caries is the first few years after tooth eruption.

In general, the quality of evidence is limited.

Litteratur 1. Harris R, Nicoll AD, Adair PM et al. Risk factors for dental caries in young children: a systematic review of the literature. Community Dent Health 2004;21 (Supp 1):S71-85.

2. Twetman S, Fontana M. Patient caries risk assessment. Monogr Oral Sci 2009;21:91-101.

3. Twetman S, Fontana M, Featherstone JD. Caries risk assessment – can we achieve consensus?

Community Dent Oral Epidemiol 2013;41:64-70.

4. Holgerson PL, Twetman S, Stecksèn-Blicks C. Validation of an age-modified caries risk assessment program (Cariogram) in preschool children. Acta Odontol

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Scand 2009;67:106-12.

5. Petersson GH, Isberg PE, Twetman S. Caries risk profiles in schoolchildren over 2 years assessed by Cariogram. Int J Paediatr Dent 2010;20:341-6.

6. Riley JL 3rd, Qvist V, Fellows JL et al. Dentists' use of caries risk assessment in children: findings from the Dental Practice-Based Research Network. Gen Dent 2010;58:230-4.

7. Sarmadi R, Gabre P, Gahnberg L. Strategies for caries risk assessment in children and adolescents at public dental clinics in a Swedish county. Int J Paediatr Dent 2009;19:135-40.

8. Gao X, Di Wu I, Lo EC et al. Validity of caries risk assessment pro-

grammes in preschool children. J Dent 2013;41:787-95.

9. Hänsel Petersson G, Twetman S, Bratthall D. Evaluation of a computer program for caries risk assessment in schoolchildren. Caries Res 2002;36:327-40.

10. Tellez M, Gomez J, Pretty I et al.

Evidence on existing caries risk assessment systems: are they predictive of future caries? Community Dent Oral Epidemiol 2012 Sep 15. doi: 10.1111/cdoe.12003 11. Mejàre I, Axelsson S, Dahlén G et al.

Caries risk assessment. A systematic review. Acta Odontol Scand 2014;72:81-91.

12. Gao XL, Hsu CY, Xu Y et al. Building caries risk assessment models for

children. J Dent Res 2010;89:63743.

13. Strömberg U, Magnusson K, Holmén A et al. Geo-mapping of caries risk in children and adolescents – a novel approach for allocation of preventive care. BMC Oral Health 2011 26;11:26.

14. Nyvad B, Machiulskiene V, Baelum V. Reliability of a new caries diagnostic system differentiating between active and inactive caries lesions. Caries Res 1999;33:252-60.

15. Braga MM, Ekstrand KR, Martignon S et al. Clinical performance of two visual scoring systems in detecting and assessing activity status of occlusal caries in primary teeth.

Caries Res 2010;44:300-8.

|

789 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Tidlig caries hos småbørn Tidlig caries hos småbørn er et alvorligt sundhedsproblem med biologiske, sociale og adfærdsmæssige risikofaktorer. Udvikling og progression af caries sker meget hurtigt, hvis der ikke sættes ind med forebyggende tiltag, og tidlig caries kan give små børn voldsomme smerteoplevelser. Formålet med denne artikel er at give en opdatering af den eksisterende viden om forebyggelse og behandling af tidlig caries hos småbørn. Daglig tandbørstning med fluortandpasta for alle børn og fluorlakering to gange om året for børn med høj risiko for at udvikle caries er evidensbaserede metoder til forebyggelse af tidlig caries hos småbørn.

Derimod har vi stadig begrænset viden om, hvordan man bedst behandler caries, som har udviklet sig til manifeste læsioner. Det er derfor vigtigt at forebygge cariessygdommen, så den ikke behøver behandling. Forebyggende tiltag skal sættes ind så tidligt som muligt for at få det bedste resultat.

|

790 |

Forebyggelse og behandling af tidlig caries hos småbørn Margaret Grindefjord, övertandläkare, ph.d., Eastmaninstitutet, Avdeling för pedodonti. Folktandvården, Stockholm og Odontologiska Institutionen, Avdeling för pedodonti. Karolinska Institutet, Huddinge, Sverige

C

aries er den hyppigste kroniske infektionssygdom hos små børn (1). Faktorer, som indgår i cariesprocessen, er cariogene bakterier, lav salivasekretion, hyppigt indtag af sukker, dårlig mundhygiejne med ringe tilførsel af fluor samt sociale variable såsom moderens uddannelse og familiens socioøkonomiske forhold. Early Childhood Caries (ECC) er forekomst af enhver form for carieslæsioner før seksårsalderen. Severe Early Childhood Caries (S-ECC) er ethvert synligt tegn på caries hos børn under treårsalderen (2).

Børn op til treårsalderen har mange nyfrembrudte tænder med umoden emalje. Ethvert tegn på caries bør derfor diagnosticeres og behandles. Den største udfordring ved cariesbehandling i denne aldersgruppe er barnets manglende evne til at samarbejde på grund af mental, kognitiv og social umodenhed. Barnet formår ikke at leve op til de krav, der stilles for at få udført fyldningsterapi. Især hos små børn er det vigtigt så vidt muligt at undgå fyldninger og i stedet udføre ikke-invasiv behandling. Hvis cariessygdommen ikke kan kontrolleres, er den første cariesskade starten på en lang række af behandlinger. En tidligere svensk undersøgelse viste, at næsten alle de børn (92 %), som havde caries ved 2½-års-alderen, udviklede ny caries før 3½-års-alderen mod kun 29 % af de børn, som var cariesfri i samme alder. Hos de tidligt afficerede børn udviklede mere end halvdelen af de initiale carieslæsioner i emaljen sig til manifeste skader, som krævede fyldningsterapi. Denne undersøgelse viste, at børn, som får caries allerede før treårsalderen, har en ekstremt høj cariesaktivitet og cariesprogression (3). Incisiverne i overkæben er de tænder, som først rammes efterfulgt af førstemolarerne. Den tynde og umodne emalje på de nylig erupterede tænder gør, at cariesprocessen hurtigt kan involvere dentin og pulpa, og konsekvenserne bliver omfattende med infektion til følge (Fig. 1). Baggrundsfaktorer som forældrenes uddannelse og kulturelle baggrund havde, ligesom mikrobiologiske og kostrelaterede faktorer emneord hos barnet, en tydelig sammenhæng med denne Dental caries; tidlige cariesudvikling (3). early childhood; Børn, som udvikler caries i tidlig alder, er merisk factors; get resursekrævende, da det ofte er både teknisk prevention tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Tidlig caries hos småbørn | videnskab & klinik

Konsekvensen af ECC

Klinisk relevans Tidlig udvikling af caries er stadig et betydeligt problem for nogle børn og har stor indvirkning på børnenes udvikling og livskvalitet. Behandlingsbehovet er meget stort og kan medføre store udgifter, eftersom konserverende behandling ofte må udføres i generel anæstesi. Primær forebyggelse og en særlig indsats over for gravide og nybagte mødre

Fig. 1. Konsekvensen af tidlig og ubehandlet caries, et voldsomt carieret tandsæt med infektioner hos en fireårig dreng.

Drengen blev behandles i narkose, og de fleste af tænderne blev ekstraheret.

er vigtige strategier for at forhindre, at caries opstår og progredierer til en omfattende og alvorlig sygdom. Forældrenes tro på deres egne evner til at få kontrol over barnets sukkerindtag og deres attitude og vilje til at hjælpe barnet med at opnå bedre mundhygiejnevaner er afgørende for, om barnet vil få en god sundhedsadfærd tidligt i livet.

Caries og mutans streptokokker

Fig. 1. The consequence of early childhoodcaries without any treatment was severe caries with infections in a 4 year old boy. The boy was treated under general anesthesia and most of the teeth had to be exctracted.

Fordele ved at forebygge og behandle caries tidligt (4) • Smerte og ubehag forebygges • Risikoen for infektion og sepsis mindskes • Carierede tænder restaureres, hvilket kan mindske risikoen for tandlægeskræk • Skaber en positiv holdning til tandsundhed • Pladsmangel for permanente tænder forebygges • Giver forbedret livskvalitet for barnet • Bidrager til optimal vækst og udvikling for barnet • Formindsket risiko for fortsat udvikling af caries i både det primære og det permanente tandsæt • Reduktion af behandlingsudgifter og behandlingstid

og psykologisk vanskeligt at udføre konventionel tandbehandling. Behandlingen kræver sedering med midazolam eller generel anæstesi og medfører betydelige samfundsøkonomiske byrder.

Det er vigtigt at forstå det naturlige forløb af ECC for at finde effektive forebyggende metoder. ECC forårsager smerteoplevelser og infektion hos det lille barn. ECC giver desuden anledning til søvnproblemer, ændrede spisevaner, reduceret selvværd, formindsket kommunikationsevne, undervægt og reduceret højdevækst (4). Der mangler stadig viden om, hvorfor nogle tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Fig. 2. Hyppige sukkerindtag fremmer tidlig kolonisation af mutans streptokokker (MS). Børn, som var koloniseret med mutans streptokokker ved etårsalderen, udviklede oftere caries end børn, som ikke var koloniserede.

Fig. 2. Frequently sugarconsumption enhances early colonisation with mutans streptococci (MS). Children colonised with mutans streptococci at 1 year of age were more likley to develop caries compared with children with no mutans streptocooci at 1 year of age.

børn rammes mere end andre, og hvordan risikofaktorer og -indikatorer interagerer. De fleste undersøgelser fokuserer på sygdomsudvikling og sygdomstegn i allerede erupterede tænder i stedet for at forsøge at finde prædiktorer. I en nylig publiceret oversigtsartikel (5) fandt man, at kolonisation med cariesrelaterede bakterier i løbet af det første leveår var en risikofaktor, og at kolonisationen blev påvirket af mundhygiejne og kostfaktorer. Disse resultater er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser (3) (Fig. 2); men vi mangler stadig tilstrækkelig |

791 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Fluortandpasta – Fluorlakering – Standset caries

Fig. 3. Daglig tandbørstning med fluortandpasta og fluorlakering, enkle og effektive metoder til forebyggelse af cariesudvikling og begrænsning af konsekvenserne af caries.

Fig. 3. Daily toothbrushing with fluoride toothpaste and application of fluoride varnish, simply and effective methods to prevent ECC and limit their consequences.

Okklusale kaviteter rengøres og dækkes med glasionomercement

Fig. 4. Ikke-invasiv behandling af caries med glasionomer cement.

Fig. 4. Non-invasive treatment of carieslesions with glasjonomer cement.

viden til helt at kunne forstå, hvilke faktorer der er ansvarlige for initiering og udvikling af ECC. Forebyggelse Den overordnede strategi for behandling af tidlig caries hos småbørn (ECC) er forebyggelse og ikke-invasiv cariesbehandling.

Primær forebyggelse er metoder, som forhindrer caries, sekundær forebyggelse standser progression af sygdommen, og tertiær forebyggelse begrænser konsekvenserne af caries. De forebyggende og ikke-invasive metoder, som traditionelt anvendes, er information om tandsundhed, instruktion i tandbørstning, fissurforsegling, fluorlakering og langtidsprovisoriske fyldninger med glasionomercement (6). Formålet med disse tiltag er at bremse sygdomsudviklingen. En særlig form for primær forebyggelse er den forebyggende indsats over for gravide kvinder eller nybagte mødre. Der er gennemført flere interessante undersøgelser, hvor mødre skulle tygge xylitol-holdigt tyggegummi for |

792 |

at reducere antallet af mutans streptokokker hos dem selv og forhindre transmission til det nyfødte barn. Den reducerede bakterietransmission resulterede i formindsket cariesforekomst hos deres børn helt frem til tiårsalderen, når der blev sammenlignet med en kontrolgruppe (7). Metoden kræver dog en høj motivation og kooperation hos mødrene og er relativt dyr.

Tandbørstning med fluortandpasta to gange daglig ses i dag som den mest omkostningseffektive metode til primær forebyggelse af caries (8). Det er dog usikkert, om denne metode er tilstrækkelig til at forhindre caries hos småbørn med høj cariesrisiko. En sandsynlig årsag hertil kan være, at det er svært for forældrene at gennemføre regelmæssig tandbørstning. Videnskabelige undersøgelser har vist, at profylakseprogrammer, som også indeholder fluorlakering to gange om året, reducerer forekomsten af caries hos småbørn, når der sammenlignes med profylakseprogrammer uden lakeringer (8,9). I Stockholms Len undersøger man i øjeblikket, om et tandplejeprogram, som starter, når tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Tidlig caries hos småbørn | videnskab & klinik

barnet er et år og indeholder fluorlakeringer to gange årligt ud over det sædvanlige tilbud med instruktioner i tandbørstning og information om tansundhed, har en bedre cariesforebyggende effekt end programmet uden fluorlakeringer. Undersøgelsen omfatter ca. 3.500 børn, som bor i socio-økonomisk svage områder.

Børnene efterundersøges i tre- og syvårsalderen.

Adfærdsændring er en af hovedhjørnestenene i det profylaktiske arbejde. Motiverende samtalemetodik (MI) har være afprøvet inden for tandplejesektoren og sammenlignet med traditionel information til mødre, der har børn med cariesrisiko. De børn, hvis mødre fik MI, udviklede sjældnere caries. De metoder, som har været afprøvet for at forhindre ECC og som har haft en cariesreducerende effekt, har alle indeholdt fluor i en eller anden form, og samtaleteknikken kan bidrage til at forøge forældrenes motivation til at følge de anbefalinger, der gives (11).

De hidtil mest evidensbaserede metoder til forebyggelse af caries hos småbørn er daglig brug af fluortandpasta og fluorlakering to gange om året til børn med høj cariesrisiko (8-10) (Fig. 3).

Tandbørstning med fluortandpasta (mindst 1.000 ppm) skal introduceres, når den første tand bryder frem. En lille klat på størrelse med barnets lillefingernegl kan anvendes to gange daglig. En voksen skal altid hjælpe barnet med tandbørstningen.

Behandling af carieslæsioner Dentincarieslæsioner som er utilgængelige eller for omfattende for selvrengøring kan behandles med en tæt forsegling med glasionomercement efter kavitetsrengøring eller let håndekskavering af overfladisk dentin, såkaldt atraumatic restorative

treatment (ART) (12) (Fig. 4). Denne metode er foreslået som et alternativ til ekstraktion i udviklingslande og forudsætter, at lokalanalgesi ikke behøver anvendes, og kan være et godt alternativ ved behandling af carieslæsioner på småbørn og børn med behandlingsproblematik. Andre metoder, som har været forsøgt anvendt i forbindelse med skånsom ekskavering, er CariosolvR og dental laser. Det bør påpeges, at der ikke findes nogen evidensbaseret viden om, hvilke metoder der er mest effektive til behandling af ECC, bortset fra lokal fluortilførsel.

Hvis de forebyggende tiltag ikke har haft den forventede effekt, fortsætter cariesudviklingen og rammer oftest okklusalfladen på anden primære molar og distalfladen på første primære molar på det lidt ældre førskolebarn. Restaurering med glasionomercement eller ekstraktion ved aktive læsioner i dentinen kan da blive indicerede for at begrænse konsekvenserne af caries.

Sammenfatning Early Childhood Caries er en alvorlig tilstand for de børn, som rammes, især hvis de er under treårsalderen. Cariesudviklingen går meget hurtigt, og hvis der ikke indsættes en behandling, kan tandsættet være helt raseret i løbet af et år. Daglig tandbørstning med fluortandpasta og fluorlakering to gange om året er evidensbaserede metoder til forebyggelse af Early Childhood Caries.

Omfattende, pulpanære carieslæsioner, som allerede er nået ind i dentinen, kan standse ved at læsionerne dækkes med glasionomercement efter rengøring og let ekskavering (ART), mindre omfattende carieslæsioner behandles med konventionel fyldningsterapi. Primære tænder med infektion behandles med ekstraktion.

Abstract (English) Prevention and management of Early Childhood Caries Early Childhood Caries (ECC) is a severe health problem with biological, social and behavioral risk factors. The development and progression of caries in young children can be very rapid if, once the process of decay starts, no preventive action is taken. A child with ECC may suffer considerable pain. The aim of this presentation was an update of knowledge how to prevent and manage

EEC. Daily use of fluoridated toothpaste for all children beginning when the first tooth erupt and professional fluoride varnish applications twice yearly for high-risk children are evidens-based methods to prevent caries development. On the other hand, there is still a gap of knowledge how to best manage the early childhood caries lesions. It is therefore likely that preventive measures have to be started as soon as possible to be successful.

Litteratur 1. Selwitz RH, Ismail AI, Pitts NB. Dental caries. Lancet 2007;369:51-9.

2. AMERICAN ACADEMY OF PEDIATRIC DENTISTRY. Council on Clinical Affairs. (Set 2014 maj). Tilgængelig fra: URL: http://www.aapd.org/ assets/1/7/D_ECC.pdf 3. Grindefjord M, Dahllöf G, Modéer T. Caries development in children from 2.5 to 3.5 years of age: a longitudinal study. Caries Res 1995;29:449-54.

4. Finucane D. Rationale for restoration of carious primary teeth: A

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

review. Eur Arch Paediatr Dent 2012;13:281-92.

5. Leong PM, Gussy MG, Barrow SY et al. A systematic review of risk factors during first year of life for early childhood caries. Int J Paediatr Dent 2013;23:235-50.

6. Mejáre I, Raadal M, Espelid I. Diagnosis and management of dental caries. In: Koch G, Poulsen S, eds. Pediatric Dentistry: a clinical approach. 2nd ed. Oxford: WileyBlackwell, 2009;110-40.

7. Laitala MI, Alanen P, Isokangas P et al. Long-term effects of maternal prevention on children´s dental decay and need for restorative treatment. Community Dent Oral Epidemiol 2013;41:534-40.

8. SBU – STATENS BEREDNING FÖR MEDICINSK UTVÄRDERING. SBUrapport nr. 161. Att förebygga karies - En systematisk litteraturöversikt.

(Set 2014 maj). Tilgængelig fra: URL: http://www.sbu.se/upload/ Publikationer/Content0/1/kar-

ies_2002/kariesfull.html 9. Twetman S. Prevention of early childhood caries (ECC) - Review of literature published 1998-2007. Eur Arch Paediatr Dent 2008;9:12-8.

10. Weinstein P, Harrison R, Benton T. Motivating mothers to prevent caries: confirming the beneficial effect of counseling. J Am Dent Assoc 2006;137:789-93.

11. Frencken JE, Leal SC. The correct use of the ART approach. J Appl Oral Sci 2010;18:1-4.

|

793 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Behandling eller ikke af mælketænder Caries i det primære tandsæt er et folkesundhedsproblem og en udfordring for tandplejen.

En traditionel opfattelse er, at primære tænder med cariesangreb bør behandles med fjernelse af inficeret tandvæv og erstatning med et passende tandfyldningsmateriale. Der er dog sat spørgsmålstegn ved denne praksis. Nærværende artikel undersøger konsekvenserne af ubehandlet caries i mælketænder og fordelene ved at behandle caries i mælketænder.

Behandling af caries i det primære tandsæt har positive effekter både på kort og langt sigt for det enkelte barn. Den hastige cariesprogression i primære tænder taler for en mere fyldningsorienteret strategi end ved permanente tænder, hvor progressionen er betydeligt langsommere. Dybe fyldninger i primære tænder øger risikoen for pulpaskader. Der mangler konklusive forskningsdata om, hvordan caries i det primære tandsæt skal behandles, men der er dog rimeligt videnskabeligt belæg for, at gradvis ekskavering og partiel ekskavering giver færre pulpalæsioner.

|

794 |

Hvorfor skal vi behandle primære tænder?

Christina Stecksén-Blicks, professor, odont. dr., specialtandlaege., Pedodonti, Institutionen för Odontologi, Medicinska fakulteten, Umeå universitet, Umeå, Sverige

K

an man efterlade caries i mælketænder uden behandling? Der er næppe noget andet medicinsk område end odontologien, hvor der føres diskussioner om, hvorvidt man kan lade en diagnosticeret sygdom hos børn være ubehandlet.

De primære tænder erupterer mellem 6 og 30 måneders alderen, fældes gradvis og erstattes af de permanente tænder, som erupterer mellem 6 og 12 års alderen. Caries i mælketænderne er et folkesundhedsproblem og en udfordring for tandplejesektoren. Caries er i senere år blevet stadig mere polariseret mod socioøkonomisk svage grupper og forekommer i en høj frekvens allerede i førskolealderen (1). Caries i mælketandsættet kan starte tidligt i livet og progrediere hastigt. Vigtigheden af tidlig diagnostik kan ikke understreges kraftigt nok, og formålet med behandlingen af enhver tidlig aktiv carieslæsion bør være at ændre den til en inaktiv læsion ved hjælp af noninvasive metoder. Eftersom symptomerne på caries er et resultat af sygdomsforløbet, burde det være en selvfølge at påvirke sygdomsforløbet, inden carieslæsionen er irreversibel og der er indikation for fyldningsterapi.

Behandling af carieslæsioner i det primære tandsæt bør have til formål at give forudsætninger for at beholde tanden indtil normal fældning. Tandlæger i Skandinavien er uddannede til at behandle aktiv caries, som når ind i dentinen på de primære tænder ved at fjerne det inficerede tandvæv og erstatte den manglende tandsubstans med et fyldningsmateriale. Carieslæsioner, hvor sonden hænger og overfladen føles blød eller læderagtig ved forsigtig sondering, bedømmer vi som aktive (Tabel 1), og de behandles traditionelt med fyldning, især hvis plakkontrol ikke er mulig. Der har været sat spørgsmålstegn ved nytteværdien af en sådan strategi (2), og emnet diskuteres ofte, når børnetandplejeresurserne er på dagsordenen (3). Grundlaget for disse diskussioner er, at mælketænderne i de fleste tilfælde emneord alligevel falder ud, inden de giver anledning til Dental caries; symptomer. Men hvad vil de fleste tilfælde sige? children; Hvis man anlægger den betragtning, at det går dental fillings; primary teeth fint med at efterlade caries i de fleste tilfælde, negtandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Behandling af primære tænder | videnskab & klinik

Kliniske vurderinger Aktiv caries

Inaktiv/bremset caries

Uden kavitet

Mat/hvid emalje. Overfladen er ru ved forsigtig sondering. Ofte dækket af plak og lokaliseret nær gingivalranden.

Hvid, brun eller sort emalje. Skinnende og glat ved sondering. Ofte lokaliseret et stykke fra gingivalranden.

Med kavitet

Sonden hænger. Føles blød eller læderagtig ved forsigtig sondering.

Bunden af kaviteten er hård ved forsigtig sondering.

Brun eller sort og ofte tilgængelig for rengøring.

Tabel 1. Kliniske karakteristika for aktiv og inaktiv caries.

Table 1. Clinical characteristics for active and inactive caries lesions.

Behandling eller ikke Mulige konsekvenser af ikke at behandle mælketandscaries

Fordele ved at behandle mælketandscaries

Smerte

Smerte og ubehag elimineres

Sepsis

Risikoen for sepsis reduceres

Tænder uden funktion Pladsmangel i tandbuerne

Carierede tænder bliver funktionelle og pladsmangel i tandbuerne undgås eller reduceres

Påvirket livskvalitet

Forbedret livskvalitet

Påvirket vækst og udvikling

Gavnlige effekter på vækst og udvikling

Mulig indvirkning på intellektuel udvikling

Gavnlige effekter på indlæring

Flere akutte seancer Øget risiko for fortsat cariesudvikling og øgede udgifter til behandling på langt sigt

Formindsket risiko for fortsat cariesudvikling og dermed lavere udgifter til behandling på sigt

Tabel 2. Konsekvenser af ubehandlet mælketandscaries og fordelene ved behandling (modificeret efter Finucane 2012).

Table 2. Consequencies of untreated caries in primary teeth and beneficial effect of tretament (modified after Finucane 2012).

ligerer man problemer for det enkelte barn. Denne artikel undersøger konsekvenserne af ubehandlet caries i mælketænder og fordelene ved at behandle caries i mælketænder.

Litteratursøgning Der blev foretaget litteratursøgning i PuBMed efter publikationer fra de seneste 15 år i engelsksprogede tidsskrifter med følgende Mesh termer; children/dental caries/complications/ primary teeth/treatment/. Den endelige udvælgelse af artikler til nærlæsning blev foretaget ud fra en vurdering af, om titlen var relevant og efter læsning af abstracts. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Resultater og diskussion I en svensk retrospektiv journalundersøgelse med 5.045 børn kunne man konstatere, at blot hver anden primære molar havde fået nogen form for behandling, inden de blev ekstraheret på grund af caries, og kun en fjerdedel havde fået permanente fyldninger (4). I mange tilfælde må der have været tandpine inden ekstraktionerne. Hvor mange børn med tandpine kan vi etisk set forsvare at have? Hertil kommer, at børn med medicinske baggrundsfaktorer ved akutte infektioner kan udsættes for store risici med langt højere omkostninger. Andelen af børn, som får sådanne akutte infektioner, kendes ikke, men frekvensen er formentlig lav, hvorimod omkostningerne såvel økonomisk som psykosocialt kan være betydelige i det enkelte tilfælde (5). På baggrund af at det i dag anses for muligt at forebygge og behandle caries (6), er det tankevækkende, at tilfælde af denne art overhovedet forekommer. Hertil kommer de negative konsekvenser ved et øget antibiotikaforbrug, som er associeret med resistensudvikling. Dette ses som et truende globalt sundhedsproblem, som tandplejen ikke fortsat kan isolere sig fra (7). Eftersom caries i primære tænder kan medføre alvorlige konsekvenser uden nævneværdig smerte eller akutte infektioner, bør også andre aspekter af at efterlade caries ubehandlet fremhæves. I en oversigt fra 2012 beskrives de direkte eller senere i livet optrædende konsekvenser af at efterlade caries ubehandlet og fordelene ved behandling (5), hvilket sammenfattes i Tabel 2. Også udviklingen af permanente tænder og deres emaljedannelse kan påvirkes af at efterlade ubehandlet caries i primære tænder (8). I en undersøgelse af kinesiske børn kunne det påvises, at opaciteter og hypoplasier forekom hyppigere i permanente tænder, hvis der var ubehandlet caries i de tilsvarende primære tænder (9).

I en systematisk oversigt fra Cochrane-institutet, hvor resultaterne af behandling med forskellige typer af fyldningsmaterialer blev sammenlignet med manglende behandling, må man desværre konkludere, at der ikke findes konklusive forskningsdata, som viser, hvordan caries i de primære tænder bedst behandles (10). Det var i oversigten kun muligt at identificere tre undersøgelser af tilstrækkelig god kvalitet, så man konstaterede, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for valg af fyldningsmateriale, og at der manglede undersøgelser, |

795 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Ekskaveringsmetoders effekter Ekskaveringsmetode n = antal undersøgelser

Pulpalæsioner

Pulpasymptomer

Fyldningens holdbarhed

Trinvis ekskavering vs. total ekskavering n = 2

Færre ved trinvis ekskavering

Intet belæg

Utilstrækkeligt

Partiel ekskavering vs. total ekskavering n = 3

Færre ved partiel ekskavering

Utilstrækkeligt

Utilstrækkeligt

Ingen ekskavering vs. total ekskavering n = 1

Utilstrækkeligt

Utilstrækkeligt

Utilstrækkeligt

Tabel 3. Videnskabeligt belæg for behandlingseffekter af forskellige ekskaveringsmetoder i symptomfrie og vitale primære tænder med dentincaries (Ricketts et al 2013).

Table 3. Scientific evidence for treatment effects of caries removal techniques in symptomless, vital primary teeth with dentine caries (Ricketts et al 2013).

som sammenligner ingen behandling versus ekstraktion versus fyldning. Grundlaget for, hvordan vi skal behandle caries i det primære tandsæt må derfor udvikles gennem veldesignede kliniske undersøgelser, hvor forskellige behandlingsstrategier sammenlignes (10). Dette faktum må ikke tages til indtægt for ”supervised neglect” af caries i det primære tandsæt. I en anden systematisk oversigt vurderede man det videnskabelige belæg for forskellige metoder til ekskavering af caries.

Oversigten sammenlignede behandlingsresultaterne ved behandling af symptomfrie og vitale primære tænder med dybe carieslæsioner (11), hvor 1) caries blev efterladt og forseglet, 2) caries blev fjernet i periferien af kaviteten, og resterende caries blev forseglet, og 3) trinvis ekskavering af caries ved to seancer med to måneders mellemrum (Tabel 3). I oversigten blev det konkluderet, at delvis fjernelse af caries i symptomfrie tænder er at foretrække ved dybe carieslæsioner for at reducere risikoen for pulpaskader. Eksponering af pulpa skal betragtes som en iatrogen effekt, der ikke bør forekomme. Derimod er der utilstrækkeligt grundlag for at bedømme symptomer fra pulpa samt fyldningernes holdbarhed. Rapporten konstaterer også, at de undersøgelser, der findes inden for området, har korte observationsperioder, dårlig rapportering af patientrelaterede faktorer og en høj risiko for bias. Der foreligger derfor et stort behov for kliniske langtidsundersøgelser med høj kvalitet.

Risikoen for, at tanden bliver ekstraheret efter fyldningsterapi, øges, jo yngre barnet er, når fyldningen fremstilles (12).

Dette hænger givetvis sammen med vanskelighederne ved at gennemføre sufficient operativ terapi på små børn og understreger vigtigheden af at satse på intervention mod årsagerne til tidlig caries.

De fleste fyldningsteknikker medfører irreversibelt tab af sund tandsubstans med en svækkelse af tanden som en bieffekt. Dette gælder specielt for Klasse 2 fyldninger. Inden man beslutter sig for fyldningsterapi i en primær tand, bør man derfor overveje en række faktorer. Potentialet for at carieslæsio|

796 |

nen vil gå i stå beror på, om plakken kan fjernes fra overfladen eller ej. Almindeligvis kan plak på bukkal eller linguale flader fjernes, men det kritiske spørgsmål er, om barnet kan forventes at få hjælp hertil af forældrene. På en approksimal- eller okklusalflade er der mindre sandsynlighed for, at plakkontrollen vil kunne fungere selv med velmotiverede forældre.

Hvis carieslæsionen viser tegn på at være standset, dvs. at bunden er hård ved forsigtig sondering, taler dette for at undlade fyldningsterapi. Vurderingen af, om carieslæsioner er gået i stå, er en udfordring, især i de tilfælde hvor de ikke er synlige som fx ved approksimale læsioner. I tvivlstilfælde kan det være gavnligt med gentagne vurderinger, inden man beslutter sig for fyldningsterapi. Ved lav cariesforekomst i populationen øges risikoen for, at falske positive approksimale carieslæsioner diagnosticeres på bite-wing-optagelser, og der opstår da risiko for overbehandling. Er man i tvivl, kan det derfor anbefales, at man venter med fyldningsterapi.

Ved beslutninger om behandling eller ej må barnets evne til samarbejde og fyldningens forventede levetid vejes op mod risikoen for en hurtig cariesprogression. Den hurtige cariesprogression i primære tænder taler for en mere fyldningsorienteret strategi end ved permanente tænder, hvor progressionen er betydeligt langsommere. Det faktum, at dybe fyldninger i primære tænder øger risikoen for pulpaskader (13), taler for at fremstille fyldningerne inden carieslæsionen er progredieret langt ind i dentinen (Fig. 1).

Når primære tænder nærmer sig tiden for fældning, kan man anvende en mere ikke-operativ strategi med ekskaveringer og temporære fyldninger. Det er dog vigtigt at vælge den behandling, som er bedst for det enkelte barn, og at risikoen for akutisering og eventuelle medicinske konsekvenser indgår i den terapeutiske beslutning.

Der argumenteres undertiden for, at overbehandling af små børn kan medføre risiko for tandlægeskræk i fremtiden. Årsagerne til tandlægeskræk er multifaktorielle. Behandling af mælketandscaries fører ikke automatisk til, at børn udviktandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Behandling af primære tænder | videnskab & klinik

Komplikation

Fig. 1. Bukkal absces regio +02 på grund af ubehandlet caries.

Fig. 1. Buccal abscess from 62 because of untreated caries.

ler tandlægeskræk, så længe oplevelserne ikke er traumatiske.

Det er også et faktum, at operative orale procedurer kan opleves som belastende for tandlæger (14). Tilvænning af børnepatienter til tandpleje bør være et selvfølgeligt indslag i børnetandplejen. God tilvænning til tandpleje, hvor børnene får forudsætninger for at kunne samarbejde i behandlingssituationen er nok en nøglefaktor for at få børnepatienter, der koopererer ved tandpleje. Dette giver tandlægen mulighed for at kunne udføre en god omsorg med høj kvalitet (5), uden at behandlingsoplevelserne bliver traumatiske for barnet. Dette resulterer i sundere mælketænder til gavn for både børnene og samfundet.

Ofte udføres ekstraktioner på små børn under narkose eller sedering, mens fyldningerne fremstilles i konventionelt tandlægemiljø. Når cariesprocessen ender med ekstraktion, har

Klinisk perspektiv Nytteværdien ved behandling af caries i primære tænder er tydelig på både kort og langt sigt. Den hastige cariesprogression i primære tænder taler for en mere fyldningsorienteret strategi end ved permanente tænder, hvor progressionen er betydeligt langsommere. Ved beslutninger for eller imod behandling

af en mælketand bør følgende faktorer overvejes: 1) mulighederne for at cariesprogressionen kan stoppes med forbedret plakkontrol, 2) barnets evne til samarbejde og fyldningens forventede levetid og 3) risikoen for en akutisering og de medicinske konsekvenser heraf.

barnet gennemgået hele kæden i cariesprocessen, som slutter med tandpine, undertiden med infektioner og hævelser, og som i nogle tilfælde fører til sepsis. I en undersøgelse fra Skotland indgik 5.000 børn, og man kunne konstatere, at risikoen for sepsis øgedes, hvis der var mange carierede tænder, som ikke blev behandlet (15). På den baggrund kan det ikke undre, at forskningen viser, at ubehandlet caries kan være associeret med nedsat livskvalitet (16,17) og udvikling (18) hos børn. Det bør derfor undgås, at børn allerede tidligt i livet udsættes for problemer i relation til caries, som er en sygdom, der både kan behandles og forebygges. Hvert enkelt barn bør være i centrum, ikke bare som et tal i statistikken, og det bør være en selvfølge, at alle tandlæger yder den bedst mulige omsorg for hvert eneste barn.

Abstract (English)

Why should primary teeth be restored?

Caries in the primary dentition is a public health concern and a challenge for the dental care system. An assumption has traditionally been that primary teeth with carious lesions should be restored by removing infected tissue and replacing it with an appropriate dental material. This practice, however, has been questioned. This paper reviews consequences of untreated caries and the benefits of restoring primary teeth.

Treatment of caries in primary teeth has positive implications for the child, both in the short and long term. The rapid caries protandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

gression in primary teeth suggests a more operative approach compared to permanent teeth since in this case caries progresses more slowly. Deep restorations in primary teeth increase the risk of pulpal involvement. There is no conclusive scientific support for treatment of caries in the primary dentition,but there is some support that stepwise or partial caries removal reduces the incidence of pulp exposure in symptomless, vital, carious primary teeth.

|

797 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Litteratur 1. Stecksen-Blicks C, Kieri C, Nyman JE et al. Caries prevalence and background factors in Swedish 4-year-old children - a 40-year perspective. Int J Paediatr Dent 2008;18:317-24.

2. Tickle M, Milsom K, King D et al.

The fate of the carious primary teeth of children who regularly attend the general dental service.

Br Dent J 2002;192:219-23.

3. Curzon M. Supervised neglect - Again! Eur Arch Paediatr Dent 2010;11:51-2.

4. Mansour Ockell N, Bågesund M. Reasons for extractions, and treatment preceding cariesrelated extractions in 3-8 year-old children. Eur Arch Paediatr Dent 2010;11:122-30.

5. Finucane D. Rationale for restoration of carious primary teeth: a review. Eur Arch Paediatr Dent 2012;13:281-92.

6. Kagihara LE, Niederhauser VP,

Stark M. Assessment, management, and prevention of early childhood caries. J Am Acad Nurse Pract 2009;21:1-10.

7. Ajantha GS, Hegde V. Antibacterial drug resistance and its impact on dentistry. N Y State Dent J 2012;78:38-41.

8. Broadbent JM, Thomson WM, Williams SM. Does caries in primary teeth predict enamel defects in permanent teeth? A longitudinal study. J Dent Res 2005;84:260-4.

9. Lo EC, Zheng CG, King NM. Relationship between the presence of demarcated opacities and hypoplasia in permanent teeth and caries in their primary predecessors.

Caries Res 2003;37:456-61.

10. Yengopal V, Harneker SY, Patel N et al. Dental fillings for the treatment of caries in the primary dentition. Cochrane Database Syst Rev 2009;2:CD004483. doi: 10.1002/14651858.CD004483.

pub2.

11. Ricketts D, Lamont T, Innes NP et al. Operative caries management in adults and children. Cochrane Database Syst Rev 2013:3:CD003808. d o i : 10 .10 0 2 / 14 6 518 5 8 .

CD003808.pub3.

12. Stephenson J, Chadwick BL, Playle RA et al. A competing risk survival analysis model to assess the efficacy of filling carious primary teeth. Caries Res 2010;44:285-93.

13. Qvist V, Laurberg L, Poulsen A et al. Class II restorations in primary teeth: 7-year study on three resinmodified glass ionomer cements and a compomer. Eur J Oral Sci 2004;112:188-96.

14. Rasmussen JK, Frederiksen JA, Hallonsten AL et al. Danish dentists' knowledge, attitudes and management of procedural dental pain in children: association with demographic characteristics, structural factors, perceived stress during the

administration of local analgesia and their tolerance towards pain.

Int J Paediatr Dent 2005;15:15968.

15. Pine CM, Harris RV, Burnside G et al. An investigation of the relationship between untreated decayed teeth and dental sepsis in 5-year-old children. Br Dent J 2006;200:45-7.

16. Leal SC, Bronkhorst EM, Fan M et al. Untreated cavitated dentine lesions: impact on children's quality of life. Caries Res 2012;46:102-6.

17. Ramos-Jorge J, Pordeus IA, RamosJorge ML et al. Impact of untreated dental caries on quality of life of preschool children: different stages and activity. Community Dent Oral Epidemiol 2013; doi: 10.1111/ cdoe.12086. [Epub ahead of print] 18. Sheiham A. Dental caries affects body weight, growth and quality of life in pre-school children. Br Dent J 2006;201:625-6.

FRISKE NYHEDER TIL TØR MUND GODE SMAGE

E

!

DER

NYH

Nu findes der en ny serie af produkter, som hjælper, når du føler dig tør i munden – Xero-produkterne.

Appelsin Lakrids Jordbær/mint

Xero findes som sugetablet, mundskyl, gel og spray. Produkterne stimulerer spytproduktionen, fugter og giver en behagelig følelse i munden. Alle produkterne indeholder også fluor.

Uanset hvilket tidspunkt af dagen og hvor du er, findes der et Xero-produkt, som kan dække dit behov. Eksempelvis kan du benytte Xerodent i løbet af dagen og Xerogel om natten.

Xero-produkterne er udviklet i samarbejde med nordiske tandlæger. Xero-serien findes på apoteket. Anbefal gerne Xero næste gang til dine patienter.

Læs mere om Xero-serien på www.actavis.dk

|

Tandl.bladet 165x111.indd 1

798 |

ØGER SPYTPRODUKTIONEN BLØDGØR, FUGTER OG BEROLIGER GIVER STÆRKE TÆNDER

dry mouth relief by 7/29/13 3:42 PM

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

NY

VORES MEST AVANCEREDE BØRSTE HIDTIL.

PERFEKT VINKLET FOR EN

OVERLEGEN RENGØRING* 16º vinkel

ORAL-B® PRO 6000 MED EN MILEPÆL INDENFOR BØRSTETEKNOLOGI Perfekt vinklede børstestehår i forskellige længder giver 22 % bedre fjernelse af plak og 35 % mindre blødning fra gingiva.† *sammenlignet med en almindelig manuel tandbørste og Sonicare® DiamondClean® †sammenlignet med Sonicare DiamondClean efter 6 ugers brug.

Sonicare DiamondClean er et registreret varemærket hos Philips Oral Healthcare Inc.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

ORAL-B® ELEKTRISKE TANDBØRSTER GENTLE, EFFECTIVE, THOROUGH.

continuing the care that starts in your chair

|

799 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Atraumatisk restaurerende behandling Atraumatic Restorative Treatment (ART) indebærer, at der kun benyttes håndinstrumenter til fjernelse af carieret tandvæv, og at kaviteten fyldes med glasionomercement. Den videnskabelige evidens indikerer, at holdbarheden på kort sigt ved fyldninger af enkeltflader ifølge ART-konceptet i både det primære og permanente tandsæt er høj, men lavere for fyldninger, som omfatter flere flader. Det skal understreges, at metoden kræver samme indsigt, tid og nøjagtighed som konventionel fyldningsterapi. Metoden udgør et alternativ til andre, minimalt invasive behandlingsteknikker. Både primære og permanente tænder, som tidligere har været symptomfri og uden kliniske tegn på pulpaskade, kan trygt behandles i henhold til ART-konceptet, forudsat at cariesskaden kun omfatter én tandflade.

Atraumatic restorative treatment – en behandling, der kan anbefales?

Svante Twetman, professor, odont.dr., specialtandlæge, Afdeling for Cariologi, Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Christina Stecksén-Blicks, professor, odont.dr., specialtandlæge, Afdeling for Pædodonti, Institutionen för Odontologi, Medicinska Fakulteten, Umeå Universitet, Umeå, Sverige

A

traumatic restorative treatment (ART) indebærer, at man kun fjerner de øverste lag af blødgjort emalje og dentin med et håndinstrument, og derefter fylder kaviteten med et adhæsivt fyldningsmateriale af typen glasionomercement (Fig. 1). ART blev introduceret for omkring 25 år siden, først som en form for ”lægmandsbehandling” i udviklingslande med begrænsede ressourcer for konventionel fyldningsterapi (1), men på grund af fordelene har ART nu bredt sig til de industrialiserede lande også. Begrundelsen for teknikken er, at trinvis og partiel ekskavering giver mindst mulige pulpale komplikationer i både de primære og de permanente tænder (2), og at fjernelse af tandsubstans med et håndinstrument i stedet for med bor øger muligheden for ”caries arrest” (3). Det er vigtigt at understrege, at ART er et helt behandlingskoncept og ikke bare en fyldningsteknik. ART kan være tidsbesparende og forenkle behandlingen, hvilket fremfor alt har stor betydning ved behandlingen af små børn. ART-behandlingerne rapporteres som værende mindre smertefulde og tolereres godt af barnet. Der kræves normalt ingen lokalbedøvelse, og behandlingen har vist sig at være mindre skræmmende for børn. Den færdige fyldning anses også for at have en vis cariostatisk effekt. De naturlige spørgsmål, man stiller sig, er: om behandlingen har nogle ulemper, og hvor god den er sammenlignet med konventionel cariesbehandling? emneord Formålet med denne artikel er at sammenfatte Dental caries; de nyere systematiske litteraturoversigter omdental atraumatic kring ART og diskutere, om behandlingsformen restorative treatment; cement, har en plads i dansk børnetandpleje i dag. glass ionomer; minimal invasive dentistry; partial dentin removal

|

800 |

Hvor længe holder en ART-behandling?

Når man evaluerer, hvor godt en behandling tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Atraumatisk restorativ behandling | videnskab & klinik

Klinisk perspektiv

ART-konceptet

Fig. 1. ART – et okklusalt cariesangreb håndekskaveres og fyldes med glasionomercement. Kun det øverste lag af caries fjernes (tegninger af Eva Marie Reinwald).

Fig. 1. ART – an occlusal cavity is superficially excavated by hand and filled with glass ionomer cement (drawings by Mrs. Eva Marie Reinwald).

fungerer, kan man vælge forskellige resultatmål: ”Sidder fyldningen stadig i munden?”, ”er der behov for reparation?”, ”kommer der sekundær caries?”, ”oplever patienten komplikationer?” etc. En afgørende faktor er også tidsperspektivet – hvor længe skal en behandling holde for at kunne anses som vellykket? En fyldning i primære tænder behøver jo ikke at holde længere end tandens tilbageværende tid, indtil den tabes, mens man har højere krav til holdbarhed i permanente tænder.

Desværre findes der næsten kun prospektive studier, som berører overlevelsen. Resultaterne af en aktuel meta-analyse, baseret på 27 studier fra 18 lande (4) er sammenfattet i Tabel 1. Generelt gælder det, at succesfrekvensen med ART-behandlinger efter to år er over 90 % ved små og begrænsede cariesskader i både primære og permanente tænder, men den falder med observationstidens længde. Behandlinger af cariesangreb på en enkeltflade, oftest den okklusale, lykkes i højere udstrækning

Atraumatic restorative treatment (ART) er et behandlingskoncept af manifest caries, som indebærer, at kaviteten først ekskaveres partielt med håndinstrument og derefter fyldes med glasionomerce-

ment. Tillgængelig litteratur viser, at ART-konceptet kan være et alternativ for både primære og permanente tænder, forudsat at de er symptomfrie og uden kliniske tegn på pulpaskade.

end behandling af kaviteter, som involverer approksimalflader. Store approksimale cariesskader i både primære og permanente molarer lykkes dårligst! Det er værd at notere sig, at langtidsoverlevelsen ved okklusale cariesskader rapporteres til at være klart højere for de permanente end for de primære molarer. Det virker dog ikke, som om der foreligger nogen store forskelle i succes-frekvensen mellem de forskellige fabrikater af glasionomercement (5). Det har derimod en vis betydning, hvem der udfører behandlingen. Tandplejere har en noget højere frekvens for ART, der holder mindre end 12 måneder (5,715,8 %), end tandlæger (2,0-10,5 %), og uerfarne behandlere mislykkes oftere end mere trænede klinikere (6).

Er ART et alternativ til konventionel fyldningsterapi?

Flere studier har sammenlignet ART-behandling med konventionel bevarende cariesbehandling, enten i parallelle grupper eller med et såkaldt split-mouth-design, hvor en behandling i en kvadrant sammenlignes med en kontrolbehandling i en anden kvadrant. I mange studier er behandlingsresultaterne dog sammenlignet med amalgamfyldninger, hvilket har begrænset re-

ART-behandlingers holdbarhed Type

1 år

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

Enkeltflade

95 % (9)

93 % (6)

66 % (2)

-

-

-

Flere flader

71 % (8)

62 % (6)

31 % (2)

-

-

-

Enkeltflade

96 % (15)

93 % (13)

85 % (6)

86 % (3)

80 % (3)

72 % (2)

Flere flader

86 % (3)

41 % (1)

-

-

77 % (1)

-

Primære molarer

Permanente molarer

Tabel 1. Succesfrekvensen for ART-behandlinger med tyktflydende glasionomercement i primære og permanente molarer ifølge en metaanalyse af de Amorin et al. (4). Cifrene i parentes viser antallet af studier, som værdierne er beregnet på.

Table 1. Survival of ART-restorations with high-viscosity glass ionomers in primary and permanent molars according to a meta-analysis by de Amorin et al. (4). Figures in parenthesis denote the actual number of studies. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

|

801 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

ART versus amalgamfyldninger Tand

Klasse

Forbedring

Observationstid

Posteriore

V

28 %

6,3 år

Posteriore

I

6 %/9 %

2,3 år/4,3 år

Posteriore

II

61 %

2,3 år

Tabel 2. Statistisk sikret forbedret overlevelse af ART-behandlinger udført med tyktflydende glasionomercement i sammenligning med amalgamfyldninger udført med roterende instrumenter i kaviteter af samme størrelse, dentition og opfølgningsperiode. Data fra Mickenautsch et al. (9).

Table 2. Statistically significant improvement of longevity of ART restorations performed with high-viscosity glass-ionomer cement (GIC) versus amalgam in permanent teeth placed after drilling, in tooth cavities of the same size, dentition and follow-up period.

Data from Mickenautsch et al. (9).

levans for vore skandinaviske forhold, især i det primære tandsæt. Da Raggio et al. (7) undersøgte den tilgængelige litteratur, fandtes tre publikationer, hvor ART blev sammenlignet med amalgam (2 studier) eller komposit (1 studie) ved behandling af mesio-okklusale og disto-okklusale kaviteter i primære molarer. Konklusionen var, at ART- og amalgambehandlingerne var helt ligestillede efter 2-3 år, men at ART var mindre ressourcekrævende (7). Dette blev bekræftet for nylig i et studie fra Holland, hvor 302 6-7-årige blev behandlet med enten amalgam eller ART (8). Efter 3,5 år fandtes der ingen forskelle mellem grupperne; 10 % af molarene var blevet ekstraheret i begge grupper, på grund af tandpine og/eller fistler. En lignende systematisk litteraturoversigt over 27 studier (9) omkring permanente molarer kom frem til samme konklusion. Overlevelsen for ART var lige så god, hvis ikke bedre, sammenlignet med amalgam ved en observationstid på op til 6,3 år (Tabel 2). Den signifikant største fordel ved ART fandtes ved Klasse II-kaviteter efter to år. Forfatterne påpeger, at det ikke kan udelukkes, at resultaterne kan være påvirkede af bias og systematiske fejl. Resultaterne bør derfor bekræftes i fortsatte studier, før definitive kliniske konklusioner kan drages.

Tandlægeskræk ART-konceptet er blevet beskrevet som særligt velegnet til behandling af urolige børn og børn med tandlægeskræk, eftersom det anses for at være mindre kompliceret og kræve mindre samarbejde end konventionel behandling (10). Det er dog vigtigt at understrege, at en ART-behandling ikke er enkel at udføre og ikke på nogen måde indebærer, at man kan slække på omsorgen og tilvænning til tandbehandling. Studier har vist, at børn foretrækker håndekskavering fremfor roterende instrumenter, og at ART-behandlingerne sjældnere kræver lokalbedøvelse end konventionel fyldningsterapi (11), men når man i prospektive studier har opgjort forekomsten af smerte, uro og angst hos børn, fandtes ingen forskelle mellem ART og konventionel behandling |

802 |

(12,13). Derimod viste et andet studie fra Afrika, at barnets stressniveau var lavere, når de blev behandlet med ART i deres skolemiljø sammenlignet med en hospitalsklinik (14). Det er også blevet fremført at ART-behandling skulle være specielt velegnet til patienter med høj cariesrisiko, men ud over det faktum, at glasionomercement indeholder og afgiver fluor lokalt, findes der ingen videnskabelige belæg for dette. ART-strategien har dog vist sig at egne sig godt til børn i udsatte områder (15).

Omkostningsaspekter Det er ofte blevet fremført, at ART-behandlinger skulle være mere økonomiske og kosteffektive end konventionelle behandlinger, eftersom de ikke kræver noget avanceret udstyr og kan udføres af tandplejere (16). På den anden side tager ekskavering med håndkraft ofte længere tid end med bor. Der findes kun få studier, som har undersøgt omkostningsaspekterne ved behandling af børn. I Sydamerika har man undersøgt omkostningerne for ART-behandlinger af cariesangreb i de første permanente molarer på 1.629 børn mellem 6-9 år, sammenlignet med amalgamfyldninger (6). Efter to år var omkostningerne kun ca. halvt så store ved ART-behandlingerne, inklusive omlavninger, som de var for amalgamterapi uden reparationer.

Samme undersøgelse registrerede børnenes samarbejdsevne ved tandbehandlingen og børnenes oplevelse af smerte; begge resultatmål faldt ud til fordel for ART-behandlingen. Et aktuelt studie har desuden vist, at ART-behandlinger er et kosteffektivt alternativ hos gamle og ældre patienter med en omkostningskvote på 0,14, sammenlignet med konventionel behandling (17).

Diskussion Behandlingskonceptet ART blev introduceret for omkring 25 år siden, og siden da har forskningen været relativt intensiv. En søgning på PubMed gav i efteråret 2013 over 300 hits, og det står helt klart, at der i dag foreligger god evidens for metoden fremfor alt ved cariesskader, begrænset til én flade i primære og permanente molarer. Forskningsresultaterne må dog tolkes med en vis forsigtighed, eftersom mange studier er blevet foretaget under feltarbejde i udviklingslande med en åbenbar risiko for bias. Dermed er den eksterne validitet begrænset. Desuden er metoden ikke for alvor blevet studeret af mange uafhængige forskergrupper. En interessant iagttagelse var, at man generelt fandt noget lavere succesfrekvens med ART-behandlinger i den seneste meta-analyse, baseret på litteratur frem til februar 2010, sammenlignet med en ældre meta-analyse af litteratur fra 2005 (7). Det er dog et velkendt fænomen, når en ny metode spredes på flere behandlere, at dette kan medføre en forskydning af de oprindelige indikationer.

Så vidt vi ved, savnes oplysninger om, i hvilket omfang ART forekommer indenfor børnetandplejen i de skandinaviske lande, og en aktuel undersøgelse ville være velkommen. Med tanke på de potentielle præventive fordele og de gode langtidsresultater kan man tænke sig, at behandlingsformen kan have en plads indenfor børnetandplejen i Danmark. Det er vigtigt at tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Atraumatisk restorativ behandling | videnskab & klinik

understrege at ART-behandlinger ikke må betragtes som nogen form for ”barfods-tandlæge-virksomhed” som erstatning for anden behandling. Metoden kræver samme vidensniveau, tid og omsorg som al anden cariesbehandling og skal derfor betragtes som et alternativ indenfor rammerne for begrebet ”minimal invasive dentistry” og ”partial pulp removal”. ART-konceptet kan heller ikke anvendes i alle tilfælde; tanden må være absolut fri

for tidligere subjektive og objektive symptomer. Men på de rette indikationer og med korrekt udført teknik kan ART trygt anvendes til behandling af caries i både primære og permanente tænder. En forudsætning for dette er naturligvis, at bevidsthed og viden om ART øges blandt såvel beslutningstagere som tandlæger og tandplejere indenfor den kommunale tandpleje.

Abstract (English) Atraumatic restorative treatment – a treatment to be recommended?

Atraumatic restorative treatment (ART) is a concept of partial caries removal with hand instruments, followed by a glass ionomer restoration. There is emerging evidence that this approach equals that of conventional restorative treatment in terms of

survival rate, especially for single surface lesions in primary and secondary molars. Other advantages are improved cooperation and reduced anxiety among children, while the cost aspects are mixed. In the era of minimal invasive dentistry, ART can safely be used in single-surface cavities in both primary and permanent teeth without a history of subjective or objective symptoms.

Litteratur 1. Frencken JE, Leal SC, Navarro MF. Twenty-five-year atraumatic restorative treatment (ART) approach: a comprehensive overview. Clin Oral Investig 2012;16:1337-46.

2. Ricketts D, Lamont T, Innes NP et al. Operative caries management in adults and children. Cochrane Database Syst Rev 2013;3:CD003808. doi: 10.1002/14651858.CD003808. pub3.

3. Ferreira JM, Pinheiro SL, Sampaio FC et al. Caries removal in primary teeth – a systematic review. Quintessence Int 2012;43:e9-15.

4. de Amorim RG, Leal SC, Frencken JE. Survival of atraumatic restorative treatment (ART) sealants and restorations: a meta-analysis. Clin Oral Investig 2012;16:429-41.

5. Bonifácio CC, Hesse D, Raggio DP et al. The effect of GIC-brand on the survival rate of proximal-art restorations. Int J Paediatr Dent 2013;23:251-8.

6. Estupiñán-Day S, Tellez M, Kaur S

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

et al. Managing dental caries with atraumatic restorative treatment in children: successful experience in three Latin American countries. Rev Panam Salud Publica 2013;33:237-43.

7. Raggio DP, Hesse D, Lenzi TL et al.

Is atraumatic restorative treatment an option for restoring occlusoproximal caries lesions in primary teeth? A systematic review and meta-analysis. Int J Paediatr Dent 2013;23:435-43.

8. de Amorim RG, Leal SC, Mulder J et al. Amalgam and ART restorations in children: a controlled clinical trial. Clin Oral Investig 2014;18:117-24.

9. Mickenautsch S, Yengopal V. Failure rate of high-viscosity GIC based ART compared with that of conventional amalgam restorations – evidence from an update of a systematic review. SADJ 2012;67:32931.

10. Leal SC, Abreu DM, Frencken JE.

Dental anxiety and pain related to ART. J Appl Oral Sci 2009;17 (Supp l):S84-8.

11. van Bochove JA, van Amerongen WE. The influence of restorative treatment approaches and the use of local analgesia, on the children’s discomfort. Eur Arch Paediatr Dent 2006;7:11-6.

12. De Menezes Abreu DM, Leal SC, Mulder J et al. Dental anxiety in 6-7-year-old children treated in accordance with conventional restorative treatment, ART and ultraconservative treatment protocols.

Acta Odontol Scand 2011;69:4106.

13. de Menezes Abreu DM, Leal SC, Mulder J et al. Pain experience after conventional, atraumatic, and ultraconservative restorative treatments in 6- to 7-yr-old children. Eur J Oral Sci 2011;119:163-8.

14. Roshan NM, Sakeenabi B. Anxiety in children during occlusal ART restorations in primary molars

placed in school environment and hospital dental setup. J Clin Pediatr Dent 2012;36:349-52.

15. Luengas-Quintero E, Frencken JE, Muñúzuri-Hernández JA et al. The atraumatic restorative treatment (ART) strategy in Mexico: twoyears follow up of ART sealants and restorations. BMC Oral Health 2013;13:42.

16. PAN AMERICN HEALTH ORGANIZATION. Oral health of low income children: Procedures for atraumatic restorative treatments.

Final report. (Set marts 2014).

Tilgængelig fra: URL: http:// www2.paho.org/hq/dmdocuments/2009/OH_top_PT_low06. pdf 17. da Mata C, Allen PF, Cronin M et al. Cost-effectiveness of ART restorations in elderly adults: a randomized clinical trial. Community Dent Oral Epidemiol 2014;42:7987.

|

803 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Hvordan tackler vi kooperationsproblemer ved tandbehandling, og hvilke erfaringer har vi med brugen af vågen sedering og generel anæstesi?

I denne artikel belyses aspekter af kooperationsproblemer ved tandbehandling og retningslinjer for brugen af sedering med midazolam.

Derudover omtales en opgørelse fra en stor kommunal tandpleje i Danmark, hvor der er gennemført 233 tandbehandlinger med samtidig brug af vågen sedering. Endelig beskrives de typer af tandbehandling, som sædvanligvis udføres i generel anæstesi, samt hvorledes tandbehandling i generel anæstesi kan være organiseret.

Sedering og generel anæstesi ved tandbehandling af børn med kooperationsproblemer Birthe Høgsbro Østergaard, afdelingstandlæge, Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet Marie-Louise Milvang Nørregaard, tandlæge, Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet og Syddjurs Kommunale Tandpleje Birgitte Uldum, tandlæge, Afdeling for Pædodonti og Klinisk Genetik, Tandlægeskolen i København, og afdelingstandlæge, Københavns Kommunes Børne- og Ungdomstandpleje Mette Strunge, tandlæge, Mariagerfjord Kommunale Tandpleje Dorte Haubek, professor, odont.dr., ph.d., Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

I

arbejdet som børnetandlæge har man gennem årene oplevet en stigende forventning i børn og unge-populationen og hos forældrene til, at en optimal tandbehandling skal kunne gennemføres både smertefrit, og uden at børnene får opbygget tandlægefrygt eller -angst. Det kan være svært at leve op til disse forventninger under alle forhold, og det har derfor været nødvendigt at forfine diagnostikken af kooperationsproblemer og anvende både pædagogiske/psykologiske og farmakologiske metoder for at kunne tilfredsstille dette ambitionsniveau. Disse behandlingstiltag kræver ofte stor erfaring og en organisering af videreuddannelse i gennemførelse af komplicerede behandlinger.

Kooperationsproblemer ved tandbehandling En behandling hos tandlægen er for mange børn og forældre en krævende situation og indebærer da også stressfremkaldende faktorer, såsom mødet med ukendte voksne, mærkelige lyde og smagsoplevelser, at være tvunget til at ligge ned og måske en oplevelse af smerte. Denne situation medfører derfor ikke sjældent kooperationsproblemer. I denne situatiemneord on er det vigtigt at gøre sig klart, at kooperatiSedation; onsproblemer er det, som tandlægen oplever, anestesia; mens tandlægefrygt og tandlægeangst er det, dentistry; som barnet føler, og at de to ting ikke altid korguidelines as topic; dental anxiety relerer med hinanden (1). I en svensk under-

|

804 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Sedering og generel anæstesi | videnskab & klinik

Kooperationsproblemer

Faktaboks 1 – Definitioner Tandlægefrygt (dental fear, DF) er en normal følelsesmæssig reaktion på en truende situation og kan relateres til et bestemt objekt.

BMP BMP og DFA DFA

BMP: 10,5 % Blandt de børn med BMP havde: 27 % BMP+DFA 73 % BMP

DFA: 6,7 % Blandt de børn med DFA havde: 61 % DFA+BMP 39 % DFA

Fig. 1. Sammenhængen mellem behandlingsproblemer (BMP), synlig tandlægeangst (DFA) og skjult angst. Hyppighed i % af BMP og DFA for de 4-11-årige (1).

Fig. 1. The relationship between behavior management problems (BMP), dental fear and anxiety (DFA) and latent anxiety. Prevalence in % of BMP and DFA for 4-11 year old children (1).

søgelse fandt Klingberg et al. (1995), at tandlæge angst/frygt (dental fear and anxiety (DFA)) og kooperationsproblemer (behaviour management problems (BMP)) kun delvist overlapper hinanden, idet kun 27 % af børnene med BMP også havde DFA, og 61 % af børnene med DFA samtidig havde BMP (1,2). Fundene er illustreret i Fig. 1, og viser eksempelvis, at af de børn, som har tandlægeangst, er der 39 %, der skjuler, at de er bange.

Til overraskelse for tandlægen kan tandlægeangsten vise sig ved den efterfølgende behandling, skønt barnet samarbejdede godt ved den tidligere tandbehandlingsseance. Ét af de fornemste mål for tandlæger, der behandler børn og unge, er at forebygge, at tandlægefrygt og tandlægeangst opstår, og at forsøge at forstå barnet, hvis det ikke umiddelbart samarbejder. Hvis barnet skal få den bedst mulige behandling, må man derfor forsøge at afdække den bagvedliggende årsag til problemerne og agere relevant. Definitioner på de forskellige former for frygt og angst er angivet i Faktaboks 1 (3).

Opgørelser af forekomsten af BMP og DFA afhænger af alder og bopælsland (1,3). Hyppigheden af DFA varierer i forskellige studier fra 5,7 % i Danmark til 19,5 % i USA (1,3), og hyppigheden af BMP hos børn er i to svenske studier opgjort til henholdsvis 8 % og 10,5 % (gennemsnit: 9,3 %) (1). Endvidere er det vist, at forekomsten af tandlægeangst stiger fra 0 % ved treårsalderen til omkring 20 % ved 18-årsalderen, hvorimod tandlægefrygt falder fra 70 % i treårsalderen til 30 % i 18-årsalderen, og kooperationsproblemer falder fra 50 % ved treårsalderen til tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Tandlægeangst (dental anxiety, DA) er ikke knyttet til en bestemt genstand og er en mere uspecifik følelse af ængstelse. Barnet er på vagt. Tandlægeangst ses associeret til mere usædvanlige sammenhænge.

Odontofobi er en alvorlig type af tandlægeangst, som kan karakteriseres som en udtalt, vedvarende frygt for kendte genstande og situationer. Den medfører, at individet undgår nødvendig tandbehandling eller kun kan gennemføre den med en følelse af skræk. Den har en betragtelig indflydelse på daglige rutiner og det sociale liv.

Kooperationsproblemer (behaviour management problems, BMP) defineres som manglende kooperation og obstruktiv adfærd, som resulterer i, at behandlingen bliver vanskelig eller umulig at gennemføre.

omkring 5 % ved 18-årsalderen (3). Årsagerne til tandlægefrygt og tandlægeangst er mange og komplekse og afhænger af både barnets personlighed, forældrenes angst, sociale forhold, opdragelsesmetoder og ikke mindst tidligere smertevoldende tandbehandlinger (4). Børn med neuropsykiatriske diagnoser udgør en særlig gruppe på omkring 5 % af børnepopulationen (1). Børn med sådanne tilstande kræver store individuelle hensyn og en speciel og oftest detaljeret planlægning af behandlingsforløbet. Det gælder fx børn med attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) og/ eller autismespektrumforstyrrelser (AS). Som udgangspunkt skal man derfor prøve at vurdere omtalte faktorer, inden en behandling indledes, og erfarne tandlæger danner sig hurtigt et skøn over disse forhold, når barn og forældre kommer ind på klinikken og supplerer dette med en samtale med forældrene.

For at få det bedste udgangspunkt for behandlingen kan man benytte sig af forskellige pædagogiske og psykologiske metoder for at tilvænne barnet til tandbehandlingen, og i omkring 80 % af behandlingerne vil barnet samarbejde uden problemer (5). Almindelig kendt er tell-show-do-teknikken, hvor man gradvist vænner barnet til de forskellige trin i tandbehandlingen. Et meget vigtigt punkt er, at behandlingen bliver smertefri eller med mindst mulig smertepåvirkning, hvorfor overfladeanalgesi og fx computerstyret lokalanalgesi (the Wand®, STA® eller SleeperOne®) anbefales. En anden vigtig faktor er, at barnet føler, at det har kontrol over situationen og ikke |

805 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

ydmyges, hvilket man fx kan opnå ved at tælle eller lade barnet angive, hvornår det ønsker en pause, og ved at kommunikere anerkendende med barnet.

I en undersøgelse omhandlende tandlægeangst spurgte man forældrene til 70 børn i alderen 4-19 år som var henvist til anden tandlæge pga. tandlægeangst, hvad der var de vigtigste årsager til, at behandlingen af deres barn hos denne tandlæge var lykkedes. Følgende svar blev givet: 1) at barnets grænser blev accepteret, 2) at barnet blev accepteret, 3) at barnet fik forståelige forklaringer, 4) at der var god tid, 5) tandlægens måde at være på, 6) at barnet fik ros, og 7) at tandlægen var god til at sætte grænser (5). Svarene peger på tandlægen som den vigtigste faktor, og af størst betydning nævntes tandlægens måde at være på, og at barnet fik forståelige forklaringer.

I en lignende undersøgelse på 186 småbørn (4-6-årige) fandt man, at de grunde, som hyppigst nævntes som årsag til dårlig kooperation, var tidligere tandbehandling og den smerte, der opstod i forbindelse med at få boret. I 38 % af børnene nægtede således at få boret ved anden behandlingsseance. Forfatterne konkluderer ud fra resultaterne i denne undersøgelse, at de to vigtigste årsager til, at børnene nægtede at samarbejde, var at få boret og at få lokalbedøvelse, da disse forventedes at give smerte (6). Vores første prioritet som tandlæger må derfor være at reducere smerte til et minimum ikke bare af hensyn til barnets kooperation, men også for at forebygge udviklingen af tandlægeangst

Faktaboks 2 – Indikationer og kontraindikationer for vågen sedering med midazolam Indikationer Kooperationsproblemer hos: • Børn og unge med tidligere negativ erfaring med tandbehandling • Behandlingsumodne børn og unge (herunder fx børn under 2-3 år, med sen modenhed, med kort udholdenhed, eller med psykisk udviklingshæmning) • Børn og unge med frygt, angst eller odontofobi • Børn og unge med generelle udviklingsforstyrrelser • Børn og unge med neuropsykiatriske diagnoser, fx ADHD og AS Kontraindikationer • Børn under 1 år og en vægt under 10 kg • Akut sygdom, bl.a. øvre luftvejsinfektioner • Myastenia gravis og andre neuromuskulære sygdomme • Porfyri • Søvnapnø • Svær leverinsufficiens • Allergi for benzodiazepiner

|

806 |

hos børn og voksne. Det er således vældig vigtigt, at tandlægen lytter til børns udtryk om smerte, udviser empati og tålmodighed og ikke overser de skjulte signaler om angst, som børn sender.

Vågen sedering Hvis de anvendte tilvænningsstrategier ikke er tilstrækkelige til at gennemføre en nødvendig behandling på et barn, bør man tidligt i forløbet overveje at anvende sedering eller generel anæstesi. I en undersøgelse fandt man, at 9 % af børn i 0-12-årsalderen havde behov for en eller anden form for farmakologisk beroligelse (1).

Vi anvender i Danmark på lokale tandklinikker kun vågen sedering (conscious sedation). Vågen sedering defineres som: En medicinsk kontrolleret tilstand med minimalt hæmmet bevidsthed, med bevarelse af evnen til selv at trække vejret, med bevarelse af beskyttende reflekser og med mulighed for, at barnet kan reagere adækvat på alle fysiske og verbale stimuli (7).

Almindelig kendt og anvendt er sedering med en blanding af kvælstofforilte og ilt (lattergas), så denne metode vil ikke blive yderligere omtalt her.

Faktaboks 3 – ASA-klassifikation (American Society of Anaestesiologists) ASA-inddeling ASA klasse I: Rask ASA klasse II: Let systemisk sygdom, uden funktionel begrænsning ASA klasse III: Alvorlig sygdom med funktionel begrænsning ASA klasse IV : S vær systemsygdom, potentielt livstruende ASA klasse V: M oribund patient, som ikke forventes at overleve 24 timer uden operation ASA klasse VI: Hjernedød

Faktaboks 4 – Den anbefalede dosering af midazolam Dosering af midazolam Peroralt: 0,5 mg pr. kg legemsvægt. Maksimum dosis 12,5 mg Ampuller: Midazolam 5 mg/ml Rektalt: 0,3 mg pr. kg legemsvægt. Maksimum dosis 10 mg Ampuller: Midazolam 1 mg/ml med applikator Bemærk koncentrationsforskellene ved peroral og rektal anvendelse

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Sedering og generel anæstesi | videnskab & klinik

I de senere år er anvendelsen af benzodiazepin-præparater blevet mere udbredt, og man har dermed fundet et alternativ til det ofte før anvendte præparat, diazepam, Stesolid® (8).

Målet med at sedere er for barnet:1) at lette kooperationen, 2) at forebygge tandlægeangst og 3) at reducere frygt og smerteopfattelse; og for tandlægen: 1) at lette gennemførelsen af tandbehandlingen, 2) at reducere stress og ubehagelige følelser og 3) at forebygge udbrændthed (9).

Det præparat, man vil anvende til sedering af børn og unge, skal have en dokumenteret effekt, som skal indtræde hurtigt, en kort halveringstid, en høj sikkerhedsmargin og være let at kontrollere virkningen af.

Af benzodiazepiner kan man vælge mellem diazepam, midazolam, og triazolam (8).

Ved sammenligning af diazepam og midazolam ses, at midazolams halveringsstid er 2-5 timer, mens diazepams halveringstid er 2-3 døgn (8). En undersøgelse, som sammenligner effekten af midazolam kontra diazepam, viser bedre effekt af midazolam, både hvad angår anxiolyse, kooperation, gråd og uro (10). I det følgende beskrives anvendelsen af midazolam.

Triazolam bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år (8).

Virkemåden for midazolam er sedativ (beroligende), anxiolytisk (angstdæmpende), hypnotisk (sløvende), muskelrelakserende (muskelafslappende), antikonvulsivt (krampedæmpende), hos nogle med anterograd amnesi og ikke-analgetisk, dvs. udelukkende sederende.

En vejledning om anvendelsen af vågen sedering til børn og unge ifm. tandbehandling er udarbejdet og offentliggjort 26. juni 2013 af Sundhedsstyrelsen (11). Den fremgangsmåde, som har været anvendt på adskillige tandklinikker i Danmark hidtil, overholder de europæiske retningslinjer, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe under EAPD (European Academy of Pediatric Dentistry) (12). Det anbefales, at man udover Sundhedstyrelsens vejledning (11) også læser denne europæiske retningslinje, som findes på EAPD’s hjemmeside under Guidelines for sedation in pediatric dentistry (http://www.eapd.gr/dat/5CF03741/file. pdf), før man begynder at anvende midazolam til vågen sedering. En dansksproget, national procedurebeskrivelse foreligger endnu ikke.

I det følgende gøres rede for den metode, som overholder den hidtidige EAPD-retningslinje, og som har været anvendt bl.a. af en gruppe tandlæger i Aarhus Kommunale Tandpleje siden 1999. Indikationer og kontraindikationer for vågen sedering er beskrevet i Faktaboks 2. Udover en overholdelse af indikationerne/kontraindikationerne nævnt i Faktaboks 2 sederes kun børn og unge klassificeret i ASA gruppe I eller II (Faktaboks 3). Ved ”let systemisk sygdom uden funktionel begrænsning” (Faktaboks 3) forstås fx en velkontrolleret diabetes eller astma.

Informeret forældresamtykke opnås ved en grundig mundtlig og skriftlig information før behandlingen. Man bør være opmærksom på, at det fremgår af vejledningen fra Sundhedsstyrelsen, at der er en skærpet informationspligt til forældrene, når man anvender et præparat, der ikke er registreret til brug i den tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Klinisk relevans Hvis kooperationen ved tandbehandlingen af børn og unge svigter, og anvendelsen af de psykologiske og pædagogiske tilvænningsmetoder ikke er tilstrækkelige, kan det være en mulighed at benytte sig af vågen sedering.

Denne behandlingsform har været anvendt i årtier i forbin-

delse med tandbehandling af børn- og ungepopulationen, og man har erfaringsmæssigt opnået gode behandlingsresultater. I de særlige tilfælde, hvor det ikke lykkes at gennemføre behandlingen, må man overveje at henvise barnet til generel anæstesi.

form, det tænkes anvendt hos børn, eller ikke er registreret til brug i den pågældende formulering, og at samtykket skal være dokumenteret (11). Endvidere har vi fundet det hensigtsmæssigt efter gennemført behandling at udlevere et evalueringsskema, som forældrene er blevet bedt om at udfylde og sende retur til tandklinikken dagen efter behandlingen.

Brugen af en særlig udarbejdet sederingsjournal anbefales, da man derved sikrer, at man får dokumenteret og journaliseret vigtige oplysninger relateret til behandlingen. Sederingsjournalen skal udover anamnestiske data, oplysning om faste og data om den udførte tandbehandling indeholde en evaluering af sederingsforløbet (sederingsskala Wilton et al.) (13), eventuelle komplikationer, tandlægens vurdering af sederingsforløbet samt en angivelse af overvågningstiden på klinikken.

Når en tandbehandling, som inkluderer sedering med midazolam, planlægges, informeres forældrene/værgen om, at barnet skal være fastende, når det møder til behandlingen på klinikken. Barnet må ikke have indtaget fast føde eller mælkeprodukter fire timer før eller klare væsker to timer før behandlingen påbegyndes. Ved en akut situation anbefales det at udskyde behandlingen, så fastereglerne kan overholdes og bede barn og forældre om at komme til behandlingen senere på dagen.

Ved afmålingen af mængden af midazolam, som skal anvendes til et givet barn, anbefales brugen af et doseringsskema, idet det giver et sikkert overblik over mængden af medicin i forhold til barnets vægt. Den anbefalede dosering af midazolam er angivet i Faktaboks 4.

Administrationsmåden for midazolam kan variere. Oftest afmåles og gives det blandet med en drik, som kamuflerer den bitre smag, fx solbærsaft, juice eller cola. Det anbefales at lave to glas, ét med midazolam blandet med saft og et andet glas med ren saft til at skylle efter med. Man kan med succes bede barnet drikke den blandede væske med sugerør, hvorved mindst mulig kontakt med tungen opnås. Dette accepterer de |

807 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Pulsoximetri

Førstehjælpsudstyr

A

B

Fig. 2. Pulsoximeter med børnesensor, placeret på en lillefinger.

Fig. 2. Pulse oximeter with child sensor, placed on a finger.

fleste børn. Hvis det ikke er tilfældet, især til mindre børn, kan man fylde en plastic-éngangssprøjte med medicinen og lægge depotet bagved den bagerste molar, hvorefter barnet vil være tvunget til at synke det. Hvis det alligevel spytter medicinen ud, skal man ikke indvilge i at give mere, da dosis så ikke kan kontrolleres. Virkningen vil indtræde efter 10-20 minutter, rektalt lidt hurtigere (sædvanligvis 5-8 minutter).

Monitoreringen af barnet under tandbehandlingen sker ved at iagttage responsen på fysisk stimulering og verbal kommunikation, ved observering af åndedrættet (thorax’ bevægelser, luftpassage og respirationsfrekvens) og ved observering af hudfarve. Det anbefales i Sundhedsstyrelsens vejledning, at man også anvender pulsoximetri (Fig. 2). Opmærksomheden må i denne forbindelse henledes på, at der i et review fra 2014 blev gennemgået 16 randomiserede undersøgelser (14), og at der i disse studier kun er rapporteret forbigående desaturation (dvs. nedsat iltmængde i blodet) hos seks patienter ud af 321 sv.t.

1,8 % ved den anbefalede dosering (dvs. maksimalt 0,5 mg pr. kg legemsvægt). Derimod angives i reviewet, at 14 ud af 165 patienter (8,5 %) havde transient desaturation, hvis der var anvendt midazolam-doser over det anbefalede (fx 0,75-1 mg pr. kg legemsvægt). Forbigående desaturation betegnes som en |

808 |

C

Fig. 3: A. Iltbombe på 5,1 liter forbundet med en Rubens ballon, B. Forbindelsesled mellem kvælstofforilteapparat og ventilationsballon, C. Kvælstofforilteapparat forbundet med ventilationsballon.

Fig. 3: A. Oxygen concentrator (5.1 liter) connected to a medical manual resuscitator. B. Connection between nitrous-oxid inhalation sedation equipment and ventilation bag, C. Nitrous-oxid inhalation sedation equipment connected to a ventilation bag.

mindre bivirkning og kan have forskellige årsager, fx at barnet holder vejret eller græder.

Respirationshæmning er ikke rapporteret for raske børn i forbindelse med anvendelsen af midazolam peroralt eller rektalt ved en dosering på 0,5 mg/kg legemsvægt (15). Nødvendigheden og den praktiske gennemførelse af brugen af pulsoximetri til overvågning af vågen sedering ved tandbehandling er dog yderst sparsomt belyst. Mere forskning på området vil være ønskelig.

Sederingsforløbet Virkningen af midazolam indtræder 10-20 minutter efter, at barnet har drukket medicinen. Barnet virker lidt sløvt, men man kan stadig tale med det. Det er ikke sikkert, at det kan gå selv, og i hvert fald skal man støtte det. Man har ½-¾ time til at behandle, da virkningen hurtigt aftager. Erfaringen viser, at man ikke skal regne med at kunne foretage større fyldningsarbejder i flere tænder i en behandlingsseance, men til ekstraktioner har man tilstrækkelig tid til gennemførelsen heraf. Sedering skal altid understøttes af en effektiv lokalanalgesi og pædagogiske og psykologiske tilvænningsmetoder. Det er endvidere tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Sedering og generel anæstesi | videnskab & klinik

overordentlig vigtigt, at også klinikassistenten og evt. andre fra behandlingsteamet er trænet i at assistere ved denne behandlingstype.

Efter behandlingen skal barnet være under vedvarende observation, til virkningen med sikkerhed er aftaget, og det kan sendes hjem. Der skal altid være to personer som ledsagere, hvis barnet bliver transporteret i egen bil. Som regel kan barnet sendes hjem 45-60 minutter efter, at behandlingen er afsluttet. Sundhedsstyrelsens vejledning af 26. juni 2013 angiver, at ”Barnet skal være under observation, fra indgiften af det sederende lægemiddel og til virkningen med sikkerhed er aftaget væsentligt eller ophørt. Forældrene skal oplyses om, at barnet ikke må være alene, men skal være under vedvarende voksent tilsyn de følgende 12 timer.” (11).

Den skriftlige information, som medgives efter behandlingen, skal derfor indeholde oplysninger om, at barnet ikke må efterlades alene, heller ikke selvom det sover, da virkningen af det sederende præparat med stor sandsynlighed først ophører (dvs. ikke kan erfares/måles i nævneværdig grad) efter mindst 3-4 timer. Den skriftlige information skal også indeholde informationer om evt. brug af smertestillende midler, håndtering af evt. postoperativ blødning, barnets aktivitetsniveau, opfordring til forældrene om at medvirke positivt i processen ved fx at omtale behandlingen positivt og at rose barnet.

Sikkerhed Tandlægen og de personer, der observerer børn i forbindelse med vågen sedering, skal kunne udføre basal livreddende førstehjælp for de aldersgrupper, der aktuelt behandles. Både personale og tandlæge skal være uddannet i livreddende behandling, og denne skal vedligeholdes årligt (11). Ved basal livreddende førstehjælp forstås hjertemassage, kunstigt åndedræt ved mund til mund-metoden, mund til næse-metoden eller ved brug af ansigtsmaske og ventilationsballon. Anvendes ventilationsballon, kan indblæsningsluften beriges med ilt. Udstyret hertil er masker, der passer i størrelse til børn og en iltbombe på 5,1 liter, som kan påsættes en Rubens ballon (Fig. 3A). Alternativt kan ventilationsballonen tilsluttes ilten på kvælstofforilteapparatet (Fig. 3B-C).

Træning og uddannelse I de europæiske retningslinjer fastslås det, at træning af børnetandlæger til sedering skal omfatte både teoretisk undervisning og praktisk træning. I Danmark har vi fulgt de europæiske retningslinjer, som også foreslået i en publikation af Svendsen & Hallonsten (15). Det anbefales heri, at tandlæger, som vil anvende midazolam til sedering, deltager i et kursus, hvor farmakologi, anvendelse, vejledninger, orienteringsskrivelser samt praktiske erfaringer gennemgås. Det tilrådes endvidere, at tandlægen overværer tandbehandling af børn medicineret med midazolam i praksis.

Ved sedering af personer over 18 år kan anvendes triazolam, Halcion® i tabletform 0,125 mg x 2 givet 1 time før behandtandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

lingen. Triazolam har samme virkning som midazolam og en halveringstid på 2-3 timer (8). Da tabletten oftest vil blive indtaget før transport til klinikken, er det ligeledes nødvendigt, at personen bliver ledsaget af et andet voksent menneske, da der kan forekomme svimmelhed og sløvhed efter indtagelsen.

Tandbehandling under vågen sedering I 2005 foretog tre tandlæger ansat i Aarhus Kommunale Tandpleje en opgørelse af alle tandbehandlinger med sedering med midazolam, som var blevet foretaget i en seksårig periode (16).

I alt blev 136 børn behandlet ved i alt 233 behandlingsseancer.

Grundlaget for opgørelsen var optegnelser i sederingsjournalerne og skriftlige evalueringer af behandlingerne, som blev returneret af forældrene dagen efter behandlingen. Blandt de 233 gennemførte midazolam-behandlinger blev der hos 91 børn samtidig anvendt lattergas, 114 behandlinger gennemførtes med midazolam, men uden lattergas, og 28 tandbehandlinger kunne ikke gennemføres, trods anvendelsen af sedering med midazolam (dvs. en succesratio på i alt 88 %).

Af kendte bivirkninger var der ved midazolam-sederinger med lattergas i alt: 28 (31 %) med dobbeltsyn, 9 (10 %) med hikke, 2 (2 %) med hovedpine, 14 (15 %) med urolig adfærd og 5 (5 %) med andre bivirkninger (herunder ufrivillig vandladning). Af tandbehandlinger med midazolam-sederinger, men uden lattergas var der i alt: 36 (32 %) med dobbeltsyn, 2 (2 %) med opkastning, 14 (12 %) med hikke, 15 (13 %) med urolig adfærd og 8 (7 %) med andre bivirkninger. De nævnte bivirkninger betragtes som ubetydelige. I opgørelsen forekom der fx ikke tilfælde af paradoks-reaktion. I et review fra 2014 blev forekomsten af paradoks-reaktion imidlertid opgjort til 3,8 % (14). I EAPD’s retningslinje angives følgende mulige og mere alvorlige bivirkninger: paradoks-reaktion, oversedering, interaktion med andre lægemidler og hallucinationer.

I en randomiseret undersøgelse er det opgjort, at der ikke var signifikant forskel på børnenes samlede opførsel under tandbehandlingen afhængigt af, om de var sederede med midazolam alene eller med midazolam i kombination med lattergas, men de var dog mere sløve og bevægede sig mindre, hvis lattergas blev anvendt sammen med midazolam (17).

I omtalte opgørelse fra Aarhus oplyste forældrene, hvor længe børnene var påvirkede af sederingsmidlet (Fig. 4), og svarene viste, at påvirkningen hos de fleste af de sederede børn klingede af efter 3-4 timer. På spørgsmålet ”Hvordan oplevede du som ledsager behandlingen?” fordelte svarene sig således, at ved 184 (78,9 %) behandlinger var forældrene enten meget positive eller positive, 15 (6,4 %) var negative eller meget negative, 34 (14,6 %) havde ikke svaret på spørgsmålet (Fig. 5).

På spørgsmålet ”Ville du vælge denne form for behandling igen til dit barn, hvis det blev nødvendigt?” svarede 180 (77,3 %) forældre ”ja”, 8 (3,4 %) svarede ”nej” og 45 (19,3 %) ”ved ikke”.

På grundlag af denne opgørelse blev flg. erfaringer opnået: 1) at sedering med midazolam skal betragtes som et supplement til de pædagogiske og psykologiske behandlingsmetoder, |

809 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Midazolams virkningstid ved tandbehandling

Forældres oplevelse af tandbehandling, som omfatter brugen af midazolam

Antal

80 100

60 40

80

20 0

antal

90

10 1

2

3 Timer

4

<4

ikke reg.

Fig. 4. 196 forældres vurdering af, hvor lang tid barnet var påvirket af midazolam efter tandbehandlingen.

Fig. 4. The assessment of 196 parents concerning the duration of midazolam medication after the dental treatment.

60 50 40 30 20 10

som vi i forvejen anvender, samt 2) at ikke to behandlinger er ens, og at man ikke på forhånd kan forudse, hvordan behandlingsforløbet for det enkelte barn vil gå.

Som overordnede konklusioner vedr. brugen af vågen sedering med midazolam kan anføres, at: • oral sedering med midazolam har vist sig at være en effektiv, sikker og acceptabel metode, som er anvendelig, når der er behov for sedering ifm. tandbehandling, og hvor andre sederingstiltag ikke har vist sig tilstrækkelige • bivirkningerne er få • der er stor forældretilfredshed • i visse tilfælde kan vågen sedering være et alternativ til behandling af børn i generel anæstesi (18).

Hvis anvendelsen af vågen sedering ikke er tilstrækkeligt til at gennemføre den nødvendige tandbehandling, eller hvis behandlingsbehovet er for stort, kan man overveje til at henvise til behandling i generel anæstesi.

Organisering og procedurer i forbindelse med tandbehandling i generel anæstesi Brugen af generel anæstesi (GA) i forbindelse med tandbehandling på børn og unge er i Danmark en anerkendt del af et moderne tandplejetilbud (Fig.6). Behovet for tandbehandling i GA skønnes at være 1-2 promille af alle 0-17-årige i Danmark (3,19).

Der udføres i øjeblikket tandbehandling i GA på speciallægeklinikker og specialtandlægeklinikker, på lokale storklinikker i kommunale tandplejer og på hospitaler. Både når behandlingen foregår i hospitalsregi, på speciallægeklinikker og lokalt på tandklinikker, foregår den sædvanligvis ambulant.

Inden gennemførelsen af tandbehandlinger i GA laves der en odontologisk og en anæstesiologisk forundersøgelse. De anvendte procedurer i forbindelse med selve GA-behandlingen |

810 |

0 meget positiv

positiv

negativ

meget negativ

ikke reg.

Fig. 5. 170 forældres svar på spørgsmål om deres oplevelse af behandlingsseancen.

Fig. 5. The answer from 170 parents asked about their experience of the dental treatment session.

planlægges og besluttes af det til klinikken hørende anæstesiologiske personale.

Indledningen af narkosen kan ske intravenøst eller ved inhalation af anæstesigasser. Da en del af børnene koopererer dårligt, er det ofte ikke muligt direkte at skabe intravenøs adgang, trods forbehandling med bedøvende plaster (fx EMLA®).

Efter indledningen af narkosen bliver barnet intuberet. Intuberingen kan foretages nasalt eller oralt. Ved tandbehandling under nasal intubering i stedet for oral intubering opnår man, at der bliver bedre plads til at arbejde i mundhulen. Derudover har tandlægen ved brug af nasal intubering i nogen grad mulighed for at kontrollere okklusionen. Tuben ligger i den ene side af munden, når der intuberes oralt. Ulemperne ved denne metode er, at tuben skal flyttes, når tandlægen skal behandle i den modsatte side af munden.

Efter intuberingen pakkes svælget med gaze for at undgå fremmedlegemer i luftvejene. Når svælgpakningen er placeret, kan tandlægen verificere den tentative behandlingsplan. Hos non-kooperative børn kan klinisk og røntgenologisk undersøgelse ofte ikke gennemføres, før barnet er lagt i narkose, og den endelige behandlingsplan kan derfor også afvige fra den tentative behandlingsplan, som forældrene er blevet forelagt ved forundersøgelsen. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Sedering og generel anæstesi | videnskab & klinik

Tandbehandling i generel anæstesi

A

C

B

D

Fig. 6: A. Operationsstue B. Anæstesiapparat C. Tandbehandling i narkose. D. Temporært tandsæt med stort behandlingsbehov, hvor en fleksibel mundspærre er isat (OptraGate®, lille størrelse).

Fig. 6: A. Operating theather. B. Anesthetic apparatus C. Dental treatmentunder general anesthesia. D. Deciduous dentition with an extensive treatment need and a flexible aid for full mouth access is placed (OptraGate®, small size).

Behandlingssekvensen afhænger af, om barnet er nasalt eller oralt intuberet, men der afsluttes som hovedregel med ekstraktionerne, hvis der er behov for sådanne. Der anvendes som hovedregel lokalbedøvelse forud for ekstraktioner og øvrige kirurgiske indgreb. Efter kompres og hæmostase indledes opvågningen, som varetages af anæstesipersonalet.

Efter at behandlingen i GA er afsluttet, udarbejdes journalmaterialet, og der rapporteres tilbage til såvel barnets ledsager(e) samt til den henvisende tandlæge. Ledsagerne orienteres om det forventede efterforløb, herunder postoperativ smertekontrol, samt om behovet for opretholdelsen af god mundhygiejne. Der medgives en skriftlig vejledning om postoperative forholdsregler i forbindelse med tandudtrækning og smertekontrol. Når anæstesipersonalet efter barnets ophold på opvågningsafsnittet har vurderet, at det kan udskrives, tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Faktaboks 5 – Eksempler på indikation ved tandbehandling i GA Indikation for tandbehandling i GA kan der fx være, når: 1. Behandlingsbehovet er meget omfattende eller kompliceret, eventuelt med smerter og absces(ser) 2. Barnet er behandlingsumodent/non-kooperativt, dvs. barnet/den unge er ikke i stand til at gennemføre behandlingen på konventionel vis 3. Børn og unge med neuropsykiatriske forstyrrelser eller adfærdsvanskeligheder 4. Præmedicinering med fx midazolam har været overvejet eller forsøgt, men behandlingen alligevel ikke har kunnet gennemføres 5. Henholdende behandling er gennemført, og alternative metoder til håndtering af kooperation og smerte er overvejet/afprøvet 6. Medicinsk-kompromitterede børn (syge børn/ children with special needs)

hjemsendes barnet. Det skal som efter vågen sedering ledsages af en voksen, og hvis barnet transporteres hjem i egen bil, skal to voksne følge barnet. Barnet skal observeres i det efterfølgende døgn af forældrene i hjemmet.

Når behandlingen er afsluttet, indkaldes barnet efter ca.

2-4 uger til kontrol hos egen tandlæge, hvor opfølgningen af behandlingen sker, og en fornyet tilvænning til konventionel tandbehandling kan påbegyndes.

Tandbehandling i generel anæstesi Overordnet set er der indikation for tandbehandling i GA, når det odontologiske behandlingsbehov er så omfattende og/eller er af en sådan karakter, at barnet ikke er i stand til at gennemføre den nødvendige behandling på konventionel vis (3). I Faktaboks 5 er anført nogle eksempler på, hvornår der kan være indikation for at gennemføre tandbehandlingen i GA. Disse indikationer skal imidlertid opfattes som vejledende, idet mange faktorer influerer på barnets evne til at kunne gennemføre konventionel tandbehandling. Overordnet har barnets alder og modenhed indflydelse på, om behandlingen gennemføres i GA. Derudover ser man fx på, hvor omfattende behandlingsbehovet er, om der er smerter, om der er forsøgt tilvænning eller sedering, om der er forsøgt med et behandlerskift, og hvorledes de sociale og ressourcemæssige forhold er i barnets familie. Som hovedregel skal tilvænningsbehandling være forsøgt, før en henvisning til behandling i GA iværksættes, men for børn med lav alder og stort behandlingsbehov må GA ofte anbefales med det samme. Ved at anvende GA undgås, at barnet i meget tidlig alder får negative oplevelser ved at komme til tandlæge, samt at behovet for tandbehandling ikke forværres yderligere i løbet |

811 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

af den tid, det nødvendigvis tager at gennemføre den fulde behandling på konventionel vis. Ved at foretage hele behandlingen i GA kan der startes ”på en frisk” efter saneringen. Efter behandlingen i GA indledes et tilvænningsforløb, så barnet bliver fortroligt med konventionel tandbehandling. Nogle forældre til børn med manglende kooperation eller med et stort behandlingsbehov kan have et stærkt ønske om at få behandlingen klaret, dvs. hurtigt overstået i GA. I sådanne tilfælde gælder, at det er den samlede vurdering af det odontologiske behandlingsbehov og barnets evne til at samarbejde, der er afgørende for, om behandlingen skal foregå på konventionel vis eller i GA. Dertil kommer naturligvis anæstesilægens vurdering af, om en narkosebehandling af barnet er forsvarligt på det givne tidspunkt.

De hyppigste henvisningsårsager til tandbehandling i GA er caries, molar incisiv hypomineralisation (MIH) og kirurgiske behandlinger. Langt de fleste børn henvises til GA på grund af caries, og langt de fleste er førskolebørn (19). Da disse børn ofte har BMP eller ikke er ret gamle, bør den foretagne behandling være radikal. Derfor anbefales det, at temporære tænder med involvering af pulpa ekstraheres, og at stærkt carierede temporære fortænder ekstraheres. Præformerede stålkroner kan anvendes ved behandlingen af stærkt destruerede temporære molarer.

Da MIH kan være meget smertevoldende, kan det hos børn med de alvorligste tilfælde af MIH (typisk i alderen 5-7 år) være nødvendigt at foretage behandlingen i GA. Det drejer sig primært om behandlingen af permanente førstemolarer, fx påsætning af præformerede stålkroner, almindelig fyldningsterapi og i svære tilfælde ekstraktion.

Blandt de oral-kirurgiske behandlinger som kan kræve, at barnet lægges i GA, kan nævnes: 1) fjernelse af overtallige tænder (fx mesiodens), 2) frilægning af retinerede hjørnetænder, 3) fjernelse af cyster, 4) amotio af retinerede tænder, 5) fjernelse af ankyloserede tænder og 6) retrograd rodfyldning.

En del af de oral-kirurgiske behandlinger kan dog gennemføres på konventionel vis, evt. ved samtidig anvendelse af vågen sedering. Der er imidlertid også en del behandlinger, som mest skånsomt udføres i GA, eller hvor indgrebets kompleksitet og/ eller den nødvendige behandlingstid, barnets modenhed og al-

der bevirker, at et ønske om optimal behandling vil medføre en henvisning til GA. En opgørelse over de børn, som gennem en mere end 10-års periode blev henvist til tandbehandling i GA på Aarhus Kommunehospital (nu Aarhus Universitetshospital), har vist, at der på hovedparten af dem gennemførtes en ganske omfattende tandbehandling (19). Således fik raske børn (børn uden special needs) i aldersgruppen 0-6 år i gennemsnit fyldt 4,6 temporære tænder og ekstraheret 3,4 tænder. Derudover viste opgørelsen, at tandbehandlingsbehovet hos børn af anden etnisk herkomst end dansk var større end hos danske børn. Børn af anden etnisk herkomst end dansk fik bl.a. ekstraheret flere temporære incisiver end danske børn. Undersøgelsen viste endvidere, at børn af anden etnisk herkomst end dansk i gennemsnit var yngre end danske børn, når de fik gennemført behandling i GA. Og endelig viste undersøgelsen, at flere drenge end piger fik lavet tandbehandling i GA. Hvad angår børn og unge med special needs (dvs. børn og unge med en eller anden form for sygdom/tilstand, som kræver en særlig tilgang og/eller særlige overvejelser i forbindelse med varetagelsen af deres tandplejebehov), så viste undersøgelsen, at disse var ældre og havde et mindre behandlingsbehov på GA-behandlingstidspunktet end raske børn og unge (19). Opgørelsen af journalmaterialet kan bidrage med nyttige informationer, når tandplejetilbud i GA skal planlægges.

Konklusion I et velfungerende odontologisk teams' arbejde med børn og unge er det nødvendigt, at teamet besidder børnekompetence, benytter sig af anerkendende sundhedspædagogik og god kommunikation samt sikrer smertefrihed eller minimal smertepåvirkning, når det er nødvendigt at intervenere. Sikres dette, vil langt de fleste børn og unge kunne benytte det normale tandplejetilbud, og man vil reducere risikoen for udvikling af tandlægeangst. Vi anser i denne sammenhæng såvel brugen af vågen sedering som generel anæstesi som tidssvarende, supplerende behandlingsmetoder, der på indikation bør være tilgængelige for alle børn og unge.

Abstract (English) Sedation and general anaesthesia in dental treatment of children with behaviour management problems This report elucidates aspects of behaviour management problems (BMP) in dental treatment, and the guidelines for conscious sedation with midazolam. Furthermore, some of the results from

|

812 |

a study reporting on 233 dental treatments carried out in a large Danish public dental service are described. Finally, it describes how dental treatment performed under general anaesthesia can be carried out.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Sedering og generel anæstesi | videnskab & klinik

Litteratur 1. Klingberg G, Broberg AG. Dental fear/anxiety and dental behaviour management problems in children and adolescents: a review of prevalence and concomitant psychological factors. Int J Paediatr Dent 2007;17:391-406.

2. Klingberg G, Berggren U, Carlsson SG et al. Child dental fear: causerelated factors and clinical effects.

Eur J Oral Sci 1995;103:405-12.

3. Koch G, Poulsen S. Pediatric dentistry: a clinical approach. 2nd ed.

Oxford: Wiley-Blackwell, 2009.

4. Skaret E, Raadal M, Berg E et al. Dental anxiety among 18-yrolds in Norway. Prevalence and related factors. Eur J Oral Sci 1998;106:835-43.

5. Iversen MB, Bangsbo G, Wogelius P. Børn med tandbehandlingsproblemer – forældres vurdering af faktorer, der fremmer eller hæmmer et gunstigt behandlingsforløb.

Tandlægernes Nye Tidsskrift 2007;1:14-20.

6. Mejáre I, Ljungkvist B, Quensel E. Pre-school children with unco-

D

operative behavior in the dental situation. Some characteristics and background factors. Acta Odontol Scand 1989;47:337-45.

7. American Academy of Pediatrics Committee on Drugs: Guidelines for monitoring and management of pediatric patients during and after sedation for diagnostic therapeutic procedures. Pediatrics 1992;89:1110-5.

8. DANSK LÆGEMIDDEL INFORMATION A/S. (Set maj 2014).

Tilgængelig fra: URL: http://pro. medicin.dk/Medicin/Praeparater 9. Haukali G, Hallonsten AL. Smerte, smertekontrol og sedering hos børn. Tandlægebladet 2005;109:478-87.

10. Tyagi P, Tyagi S, Jain A. Sedative effects of oral midazolam, intravenous midazolam and oral diazepam in the dental treatment of children. J Clin Pediatric Dent 2013;37:301-5.

11. RETSINFORMATION. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om vågen sedation af børn og unge

esign ental

med væsentlige kooperationsproblemer i forbindelse med tandbehandling. (Set maj 2014).

Tilgængelig fra: URL: https:// www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=152463 12. EUROPEAN ACADEMY OF PAEDIATRIC DENTISTRY. Hallonsten AL, Jensen B, Raadal M et al. EAPD Guidelines on Sedation in Paediatric Dentistry. (Set maj 2014).

Tilgængelig fra: URL: http://www. eapd.gr/dat/5CF03741/file.pdf 13. Wilton NC, Leigh J, Rosen DR et al. Preanestetic sedation of preschool children using intranasal midazolam. Anesthesiology 1988;69:972-5.

14. Papineni A, Lourenco-Matharu L, Ashley PF. Safety of oral midazolam sedation use in paediatric dentistry: a review. Int J Paediatr Dent 2014;24:2-13.

15. Svendsen P, Hallonsten AL. Anvendelse af midazolam peroralt ved tandbehandling af børn.

Tandlægernes Nye Tidsskrift 1999;11:4-9.

16. Østergaard BH, Haukali G, Poulsen S. Evaluation of six years use of sedation with midazolam for dental treatment. 2006. Poster session presented at Congress of the European Academy of Pediatric Dentistry, Amsterdam, Holland.

17. Al-Zahrani AM, Wyne AH, Sheta SA. Comparison of oral midazolam with a combination of oral midazolam and nitrous oxide-oxygen inhalation in the effectiveness of dental sedation for young children. J Indian Soc Pedod Prev Dent 2009;27:9-16.

18. Uldum B, Hallonsten AL, Poulsen S. Midazolam conscious sedation in a large Danish municipal dental service for children and adolescents.

Int J Paediatr Dent 2008;18:25661.

19. Haubek D, Fuglsang M, Poulsen S et al. Dental treatment of children referred to general anaesthesiaassociation with country of origin and medical status. Int J Paediatr Dent 2006;16:239-46.

East Design

Fast lav pris på ATLANTIS™ abutments

Atlantis™ Titanium abutment (Livstidsgaranti)

Kr. 1.095,Atlantis™ Zirkonium abutment (5 års garanti)

Kr. 1.395,MODTAG EN GRATIS STARTPAKKE - SMS DD + KLINIKKENS ADRESSE TIL 1919

Design Dental ApS & East Design ApS • Suensonsvej 3 • 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 83 33 • Fax 86 80 55 99 www.DesignDental.dk • info@designdental.dk tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

|

813 |

videnskab & klinik | Selvtest

✔ selvtest

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der er op til to korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Hvordan gør jeg?

Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser →> Mine kurser.

For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”.

Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point.

Slut med at trykke ”Gem”.

Selvtest for artiklen: Sedering og generel anæstesi ved tandbehandling af børn med kooperationsproblemer Tandlægebladet 2014;118:804-13.

Spørgsmål 1.

Hvad er de hyppigst rapporterede bivirkninger ved midazolam-sedering?

Svar A. Hikke Svar B. Paradoksreaktion Svar C. Dobbeltsyn

Spørgsmål 2.

Hvor hyppig er tandlægefrygt/-angst hos børn og unge i Danmark?

Svar A. Ca. 30 % Svar B. Ca. 10 % Svar C. Ca. 50 %

Spørgsmål 3.

Hvad er absolut kontraindikation for anvendelse af midazolam-sedering ved tandbehandling?

Svar A. ASA-gruppe II Svar B. Søvnapnø Svar C. Akut sygdom, herunder øvre luftvejsinfektioner

Tag testen på din smartphone!

Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

814 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Faglig kommentar | videnskab & klinik

Faglig kommentar Kommentar til Pia Titterud Sunde og Gunnar Dahléns artikel: Aseptikk og antiseptikk i endodontien. Tandlægebladet 2014;118:522-7.

Aseptikk og antiseptikk i endodontien Gert Bjørndal-Mølgaard, tandlæge, Paradentoseklinikken, Høng

J

eg (med praktikerfaring gennem 48 år) ønsker en aktiv debat om de antiseptiske behandlingsmetoder, der aktuelt anbefales indenfor kanalbehandlinger, men som i en årrække har været uden evaluering trods erkendte mangler. Jeg beder derfor venligst om bemærkninger vedrørende nedenstående fakta.

Hvad der først falder i øjnene, er, at den antiseptiske teknik med NaOCl lader meget tilbage at ønske. Dels er præparatet ustabilt, især overfor organisk materiale i rodkanalen, dels er det illusorisk, at man med irrigationsteknikken kan forvente en effektiv virkning i de ofte fine forgreninger ved apex. Også jod udøver her kun en moderat effekt.

I håb om en forbedring i mit kliniske virke på dette punkt undersøgte jeg for ca. 20 år siden ældre litteratur om emnet antiseptisk endodonti. Jeg blev stærkt inspireret af professor Otto Walkhoff, München, som grundigt beskriver de principper og det præparatvalg, han anvendte omkring slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Præparater med hans navn er fortsat anerkendt i vort sydlige naboland. Jeg har imidlertid kun mødt udokumenterede modargumenter fra danske odontologiske universitetskredse mod de præparater, som Walkhoff med stor effekt anvendte overfor selv stærkt purulente apikale processer. Denne modvilje afspejles ligeledes i ovennævnte artikel ved den kortfattede afvisning af denne stofgruppe (artiklens side 524).

O. Walkhoff bringer i sit værk ”Meine Methode” fra 1927 endvidere en lang række meget illustrative gengivelser af de anatomiske variationer over forgreningerne i det apikale rodaf-

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

snit. Disse gengivelser er næppe overgået senere, og mange udelukker enhver forventning om, at den for tiden anbefalede irrigationsteknik kan have nogen som helst effekt i dette område, specielt med NaOCl. Walkhoff etablerede en effektiv antiseptik med stofferne klorfenol, karbolsyre (fenylalkohol) og mentol. I min praksis har jeg anvendt klorfenol 41 %, fenylalkohol (forkortet: fenol) 10 % og mentol 5 % i en gel med glycerin 44 %. Det er aldrig beskrevet, at disse stoffer kan udvirke allergi hos patienten.

Udvikling af resistens hos den patologiske mikroflora er heller aldrig beskrevet. Endvidere er den aggressive effekt ved enkeltstofferne i koncentreret form ophævet i en glycerinopløsning.

Denne gel indføres dybt i kanalen under behandlingen med maskinelle udvidere ved en langsom reversering. Proceduren er parallel med den beskrevne anvendelse af klorhexidin-gel (artiklens side 525). Walkhoff-præparatet efterlades med fordel ved apex efter hver behandlingsseance, suppleret med depotindlæg af kamferklorfenol.

Bemærkningen om bl.a. fenols toksicitet (artiklens side 524) er irrelevant, da der ikke angives ved hvilken koncentration.

Stofgruppen skal naturligvis anvendes i terapeutisk hensigtsmæssige koncentrationer ligesom ved al anden medikamentel behandling. Et eksempel kan være fluortilsætningen til tandpasta, hvor en for stor koncentration af dette særdeles toksiske stof vil være fatal.

Litteratur: Parodontologi i det 20. århundrede, ISBN 87-988009-0-6.

|

815 |

videnskab & klinik | Faglig kommentar

SVAR PÅ DEN FAGLIGE KOMMENTAR af: Gert Bjørndal-Mølgaard

Aseptikk og antiseptikk i endodontien Pia Titterud Sunde och Gunnar Dahlén

Bäste Gert Björndal-Mölgaard,

T

ack för brev till undertecknade och till dansk tandlaegeblad med ”faglige kommentarer” till vår artikel om ”Aseptik och antiseptik i endodontin”.

Gert Bjørndal-Mølgaard (GBM) anser att vår rekommendation om NaOCl lämnar mycket övrig att önska. Så även jod och menar att man bör anbefalla betydligt mer effektiva medel och ett nytänkande vad gäller antimikrobiella preparat i endodontin. Han föreslår att man skall överväga en metod byggd på klorfenol, fenylalkohol, mentol i glycerin-gel – en metod som lanserades av O. Walkoff i 1927. Det är svårt att se vad som är nytänkande i att föreslå ett preparat som utvecklades för över 100 år sedan? Argumenteringen liknar mycket den som förekommer i debatten om andra aggressiva preparat som formaldehyd och formokresol och liknande och som har övergivits av de flesta endodontister just på grund av att de är alltför aggressiva och toxiska (obs inte allergena). Det stämmer att fenoler och likande preparat har en mycket kraftig desinficerande effekt och långt mer än NaOCl och jod (observera att dessa preparat inte heller ger upphov till resistens). Men alla preparat har för och nackdelar – inget är optimalt och det måste vara en rimlig balans mellan den desinficerande och den toxiska effekten. Inom endodontin behövs inte dessa fenolpreparat om behandlingen i övrigt sker optimalt. Vi menar både i artikeln och nu i detta svar att dålig aseptik och ofullständig utrensning är den viktigaste förklaringen till den generellt sett låga lyckandefrekvensen för rotbehandling bland tandläkare i de flesta länder. Det antiseptiska preparatet oavsett om den används vid

|

816 |

spolning eller som inlägg har inte den stora betydelse som man kanske ibland vill hävda. Att använda aggressiva desinfektionsmedel för att kompensera dålig aseptik och ofullständig mekanisk utrensning är inte försvarbart.

GMB hävdar att aggressiviteten av det av Walkoff föreslagna fenolpreparatet i koncentrerad form upphävs när den kombineras med en glycerin-gel, men det måste i så fall även innebära minskad antimikrobiell effekt. Detta vet vi dock inte och vetenskaplig dokumentation eller någon redovisad klinisk prövning finns inte oss veterligt att få tag på. Vi betvivlar att någon skulle göra en jämförande studie med denna Walkoff metod och den av oss rekommenderade. Den av oss rekommenderade metodiken med Na-hypoklorit fungerar alldeles utmärkt. Problemet är dessutom alltför litet för att man skulle få tid och forskningsanslag att göra en jämförelse med preparat som man i stort sett helt har övergivits som desinfektionsmedel inom hela medicinen och sjukvården (pga toxicitet och negativ miljöpåverkan och detta oavsett koncentration). Vi betvivlar dessutom att någon etisk kommitté skulle ge tillstånd idag för en sådan studie.

Vi kan hålla med om att lyckande frekvensen vid rekommenderad metodik inte är hundraprocentig även om man tar tillräcklig lång tid på sig och gör den mekaniska utrensningen optimal och med god aseptik. Utfallet kan bli negativt i fall av komplicerad rotkanals anatomi och bakterie förekomst i apikala delen och sidokanaler (såsom Walkoff visar i sin artikel)– men är inte tillräckligt vanligt för att man skall generellt anbefalla mer aggressiva preparat utan det kan lösas med förbättrad teknik tex av endodonti specialist som idag besitter en högt utvecklad teknik och lyckande frekvens.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Vidste du, at dine patienter kan få dækket op til 80% af deres tandlægeregninger fra kun 109 kr. pr. md.?

Har dine patienter en Super Tandforsikring hos Dansk Tandforsikring, kan du altid tilbyde dem den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt.

• Ingen økonomiske overraskelser for dine patienter • Lege-artis behandlinger – hver gang • Overholdelse af regelmæssige tandeftersyn • Automatisk indberetning af regninger og journaler via Dental Suite

For yderligere information kontakt Jens Ebbesen på 29 12 50 75 eller jens@dansktandforsikring.dk Bestil patientbrochurer på info@dansktandforskring.dk

www.dansktandforsikring.dk

samfund & arbejdsliv

En hullet historie Tandlæger borer for meget og tænker mere på penge end patienternes sundhed.

Sådan lød budskabet i en række artikler i dagbladet Politiken sidst i august.

Både Sundhedsstyrelsen og to professorer fra Aarhus Universitet stod bag ­kritikken af tandlægerne.

Tandlægebladet ville meget gerne have lagt sider til en uddybning af påstandene i Politiken. Desværre havde vi ikke meget held med vores forehavende. Her er nogle af de huller, vi gerne ville bore lidt mere i.

Tekst: Anders Klebak

Illustration: Mikkel Henssel

“ Har for travlt med nye bøger Ole Fejerskov, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, siger bl.a. i Politiken:

| 818 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

samfund & arbejdsliv

“ Uhensigtsmæssigt at give interview til Tandlægebladet Lene Vilstrup, afdelingstandlæge i Sundhedsstyrelsen, siger bl.a. i Politiken, hvor to kommunale tandplejer fremhæves for at give grundig instruktion i tandbørstning fremfor at bore:

Vi ville spørge Sundhedsstyrelsen, hvilken dokumentation der bakker op om, at en hel faggruppe lader sig styre af penge. Og om fx bekymring for patientklager, forsigtighed eller individuelle patienthensyn spiller en rolle. Vi ville også gerne høre den sundhedsfaglige myndigheds vurdering af, hvad “for meget” dækker over. I forhold til hvad? Findes der tal og undersøgelser, der støtter påstanden? Men efter gentagne henvendelser både på mail og telefon om et interview lød svaret fra styrelsen:

Vi ville gerne have spurgt Ole Fejerskov, hvordan han ved med ­sikkerhed, at det er pengene, der afgør, hvornår tandlæger borer eller anbefaler tandbørstning. Vi ville også gerne have spurgt ind til dokumentationen for, at tandlæger borer for meget. Men Ole Fejerskovs svar lød:

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

| 819 |

samfund & arbejdsliv

“Ikke brug for mere journalistik om emnet Bente Nyvad, professor ved Odontologisk Institut på ­Aarhus Universitet, giver i Politiken udtryk for, at tandlæger er så glade for at bore, at de glemmer gode, gamle råd om, at man kan børste huller væk:

Vi ville gerne høre Bente Nyvad om, hvor grænserne går for at bore for meget. Vi ville også have spurgt, om der ikke er risiko for, at børn fra familier med fx sociale problemer kan blive taberne, hvis det bliver op til deres forældre at bremse caries i at udvikle sig.

Men det blev der ikke noget af, for hun vil gerne vente med at forklare sig til november, hvor hun holder to kurser for medlemmer af Tandlægeforeningen, siger hun og tilføjer:

Baggrund Politiken bragte den 29. august fire artikler om en ”ny behandlingsmetode”, hvor tandbørsten kunne erstatte boret. I artiklerne lyder det bl.a., at ”selvopfattelse og fokus på indtjening” står i vejen for den nye behandling uden bor. Læs artiklerne på Politiken.dk – ”Tandlæge bruger boret for ofte”, ”Penge får tandlæge til at fort-

| 820 |

sætte med at bore”, ”Hos børnetandlægen børster de huller væk” samt ”Ny børste-strategi giver børn mindre tandlægeskræk”.

Se også Tdlnet.dk for Tandlægeforeningens reaktion på artiklerne.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

samfund & arbejdsliv

100 ÅRS MINDER. Der er langt fra livet som landmandskone ved Præstø til livet i København som tand­ lægestuderende.

Men det var ikke desto mindre den drejning, som Erna Hertz Neergaards liv tog på ganske få år

» Jeg måtte skabe et nyt liv for mig og min søn Født i året for første verdenskrig, uddannet under den næste verdenskrig og tandlæge i en af de mest epokegørende perioder af faget. Tandlægebladet fejrer Erna Hertz Neergaards 100-årsdag med et portræt af en usædvanlig kvinde, der blev tvunget til at skabe sig et nyt liv og blev tandlæge.

Tekst og foto: Gitte Almer Nielsen

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

| 821 |

samfund & arbejdsliv

H

un er ikke meget for det. Det trænger tydeligt igennem telefonrøret. Hvorfor er dét interessant, spørger hun. Jeg svarer tøvende –100 år er da noget at tale om.

Erna Hertz Neergaard blev født den 4. oktober 1914 – blot to måneder efter at første verdenskrig var en realitet. Nu skriver vi 2014, og hun fylder 100 år. Det er nu ikke noget, jeg skal ønske mig, betror hun mig, da jeg ankommer til hendes hjem i Nærum i Nordsjælland. Den ene skavank afløser den anden, forklarer hun.

Vi sidder i Erna Hertz Neergaards stue. Solen skinner ind ad det store vinduesparti. Det kan godt være, at Erna synes, at kampen mod årene er hård. Men hvorfra jeg sidder, ser jeg en kvinde med humor og gejst, og det er ikke uden grund, at jeg bliver og taler med Erna i tre timer. Timerne flyver, og hun tager mig med tilbage til en svunden tid, hvor fattiglemmer tager plads i de studerendes tandlægestol, og hvor fulde bedstefædre følger børn til tandlægen for så at falde i søvn på skamlen ved siden af stolen. Men hendes historie er også en historie om en ung kvinde, der rejser sig efter at have mistet mand og datter, og som uddanner sig til tandlæge for at skabe et nyt liv for hende og sønnen.

drene i København, og med de 40.000 kr., som hun får med ud af boet, begynder hun at tage de forberedende fag til tandlægestudiet. Fire år tager det hende, før karakterer er høje nok til at komme ind på skolen.

– Vi var 100 på årgangen – halvt af hvert køn. De fleste kom fra landet og var vant til at være dus, ligesom vi var på skolen, fortæller Erna og forklarer, at det var en bunke determinerede studerende, som ”havde slidt for at komme ind på studiet og derfor havde ambitioner om at klare studiet på en pæn måde”.

– Jeg vidste, det var for resten af livet. Så jeg så ingen grund til at ødsle med min tid eller kræfter.

Når der var udgangsforbud, kunne man lige så godt bestille noget. Og jeg har aldrig fortrudt mit valg om at blive tandlæge.

Studietiden står stærkt i Erna Hertz Neergaards erindring. Hun vender flere gange i løbet af interviewet tilbage til den og fortæller om, hvordan de studerende sad og loddede i kælderen det første studieår, og hvordan de senere blev sat til at sortere tandsæt. De år var vidunderlige, fortæller hun.

Erna griner og ryster på hovedet. Hun kommer i tanke om endnu en episode på tandlægeskolen, hvor de studerende skulle lære at tage imod patienter og optage journal. Skolens patientgrundlag var et hjem for alment ubemidlede, og Erna Hertz Neergaard får tildelt en stor, gammel kusk.

Freden kom med et nyt liv Året er 1944. Anden verdenskrig raser i Europa.

De allierede har indledt D-dag, og befrielsen af det nordlige Frankrig og Benelux-landene har sendt et håb ud over kontinentet. Også i Erna Hertz Neergaards liv ser tingene lysere ud. Hun er blevet optaget på tandlægeskolen. Forinden Erna Hertz Neergaard er gået fem år, hvor den tilværelse, hun kendte, er blevet knust, og hvor hun er blevet tvunget til at tage nogle drastiske valg.

– Jeg glemmer det aldrig. Det var meget pinligt.

I 1939 mister Erna sin mand til cancer. To år forinVanvittigt! Jeg skulle spørge ham, om han var brystden er deres lille datter på to år død af sygdom. Hun barn eller flaskebarn. Han stirrede bare på mig, fortælstår tilbage med en gård ved Præstø, en dreng på fire ler Erna og tager sig grinende til hovedet. år og en studentereksamen, der, ifølge hende selv, ikke er meget værd. Hun er 25 år.

Penge er langtfra alt – Jeg vidste, jeg ikke kunne blive boende på gården I 1948 kan Erna Hertz Neergaard kalde sig tandlæge, og og videreføre landbruget. Jeg måtte skabe mig et nyt hun får arbejde hos en tandlæge i Helsingør. liv for mig og min søn, fortæller Erna Hertz Neergaard.

– Tandlægen tog alle de faste patienter, og jeg fik Gården bliver solgt, hun flytter tilbage til forælde andre. Der var en gummifabrik i nærheden med et

» Jeg har aldrig fortrudt mit valg om at blive tandlæge

| 822 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

samfund & arbejdsliv

hav af kvinder. Det var lige på den tid, hvor kvinderne Golf trak mere end tænder var ved at vågne op til tilværelsen, og de ville gerne I 1950’erne får ægteparret nys om, at man overvejer at se pæne ud. De havde alle sammen nedbrændte neetablere en kommunal tandpleje i den vestsjællandske gerlandsbyer, hvis man altså stadig må sige det, og nu

by Sorø. De søger stillingen som henholdsvis assistent ville de se pæne ud. Altså bare lige det synlige af tænog overtandlæge og får stillingerne. Hun bliver asderne. Så jeg fik fremstillet kroner, men de betalte jo sistent. ikke, så jeg brændte mig gevaldigt på dem.

Jeg lovede mig selv, at jeg ikke ville bruge mit liv på at hale penge ud af folk, fortæller Erna Hertz Neergaard.

Hun er langtfra den første tandlæge, der nævner ubehaget ved at have penge mellem patient og behandler. Det er bare sjovt, at hendes erfaring er fra 1940’erne. Nogle Erna Hertz Neergaard ting ændrer sig åbenbart aldrig.

Så da Københavns Kommune søger en vikar til Nyboder Skole, skynder hun sig at søge den, - Vi druknede i fyldninger og lavede ikke andet. også selvom det betyder, at hun må forlade stillingen i Men så læste vi, at man søgte tandlæger, der havde Helsingør i utide. Hun får stillingen. lyst til at afprøve fluorpensling. Det så lovende ud, så – Det var en dejlig tilfredsstillelse, at jeg kunne få vi meldte os. Allerede det første år var der en kæmpe lov til at gøre en mund færdig – også en nedbrændt cariesreduktion. Det var jo en helt enorm udvikling. negerlandsby, siger Erna Hertz Neergaard og fremOg til sidst havde de jo ingen huller, fortæller Erna hæver samtidig det gode fællesskab med de 10 andre Hertz Neergaard. tandlæger. Hun smiler ved mindet. Og ryster lidt på - Fluorpenslingen var simpelthen revolutionehovedet ligesom for at understrege, at hun har været rende, siger hun. utrolig heldig.

Erna Hertz Neergaards arbejdsliv slutter i anden Arbejdsglæden er så stor, at hun opfordrer sin halvdel af 1970’erne. Jeg er endnu kun et lille barn, mand, som hun har mødt på studiet, tandlæge Bent men hun er i starten af 60’erne, da hun siger farvel til Neergaard, til også at søge en stilling i børne- og ungarbejdsmarkedet. domstandplejen.

- Man ønskede at få unge tandlæger i arbejde, så vi – Han gik og ventede på, at han skulle få ansættelse fik tilbudt en tidlig pensionering. Og jeg brændte for at hos en af de anerkendte tandlæger. Hans far mente, lære at spille golf, så jeg tog imod tilbuddet, forklarer at være tandlæge indebar at have sin egen klinik. Men Erna Hertz Neergaard, som derefter meldte sig ind i tænk sig. Han blev så glad for at være skoletandlæge, Korsør Golfklub. så skulle han fx ikke hjem og lave regnskab efter arSolstrålerne kommer lavere ind ad vinduerne i bejde.

Ernas stue og indikerer, at den halve time, som vi har Livskvalitet fylder meget i Erna Hertz Neergaards aftalt, at interviewet skal vare, for længst er overhistorie. Og hun mener, at folk glemmer at leve i dag. skredet. Erna gør ingen mine til, at hun er træt af at – Folk har slet ikke tid til at leve. Alt gøres op i fortælle, så jeg bliver siddende og håber, at jeg ikke har kontanter, og der er så meget brødnid, og folk taler misforstået hendes signaler. Jeg vil meget gerne høre nedsættende til hinanden, siger Erna og kigger mere om en svunden tid. spørgende på mig – nærmest for at se, om det er helt åndssvagt, det hun siger. Hun vil ikke være et gammelt brokkehoved, der synes, at tingene var meget bedre i gamle dage.

» Allerede det første år var der en kæmpe cariesredaktion. Det var jo en helt enorm udvikling

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

| 823 |

samfund & arbejdsliv

TAG OVER HOVEDET. Flygtningelejr i Kurdistan i Nordirak.

Tusindvis af syriske flygtninge lever under nødtørftige forhold.

Tandsmerter i krigens skygge Millioner er på flugt fra borgerkrigen i Syrien. Med støtte fra bl.a. en kurdisk mangemillionær tog en lille håndfuld tandlægestuderende, tandplejere og undervisere fra Tandlægeskolen i København til flygtningelejrene i Nordirak for at hjælpe dem.

Tekst: Anders Klebak

| 824 |

Foto: Privateje

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

samfund & arbejdsliv

HOLDET. Syv studerende, to tandplejere og syv undervisere, alle fra Tandlægeskolen i København, samt en enkelt børnetandlæge fra Helsingør hjalp flygtninge med deres tandsmerter. Her er en del af holdet samlet.

D

er er over 40 grader i skyggen i det nordlige Irak, og mange timers arbejde venter forude. En enkelt patient kan have tandproblemer nok til at fylde en hel dag, men der er kun tid til at tage sig af det værste. Det, der gør ondt. Sådan så virkeligheden ud for syv tandlægestuderende, to tandplejere, syv undervisere fra Tandlægeskolen i København og en enkelt børnetandlæge fra Helsingør. De tog i sommer til de kurdiske områder i Nordirak for at hjælpe de syriske flygtninge.

– Vi havde meget mere at lave, end vi havde regnet med. Så efter et par dage lagde vi en strategi, der udelukkende gik på smertebehandling. Alt andet måtte vi lade være, fortæller tandlæge Niels Christiansen fra Tandlægeskolen, der var projektleder på turen.

Mangemillionær reddede turen For de studerende har projektet været et stort fagligt ryk fremad. Det var hårdt, særligt i begyndelsen, hvor

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

de ikke fik meget mere end fire-fem timers nattesøvn, før de skulle ud til flygtningelejren, visitere bunkevis af patienter og så arbejde i stegende hede i mange timer i træk.

– Det har givet os en masse erfaring, som vi aldrig ville kunne få på tandlægeskolen, siger Ümran Citirak.

Hun er en af de studerende, der fik idéen til turen – simpelthen for at gøre en forskel.

– Vi var nogle stykker, der havde talt sammen om, at vi gerne ville bruge vores sommerferie på noget andet end at ligge på stranden. Vi ville gerne bruge det, vi kan, til at hjælpe, fortæller Mathias Rud Jacobsen, der ligesom de andre studerende bliver færdig til sommer.

Flere af de studerende har kurdisk baggrund, hvilket gjorde de kurdiske områder i Nordirak til et oplagt mål. I første omgang var det op ad bakke for de studerende, der sammen med Niels Christiansen arbejdede på at arrangere turen. Der var ingen etab-

| 825 |

samfund & arbejdsliv

PÅ VEJ TIL KLINIKKEN. Efter visitation i flygtningelejren går turen med bus til tandklinikken inde i byen. Syrerne er vant til at få antibiotika til at tage betændelse, fortæller Niels Christiansen og understreger, at det er en meget kortsigtet løsning. Da en ung, gravid kvinde insisterede på antibiotika og fik nej, afviste hun at få ekstraheret de tænder, der gav betændelse.

Tandlægestuderende Senan al-Khawa til venstre følger med på turen.

lerede organisationer, der kunne se pointen i at sende et tandlægehold af sted til flygtningelejre, så projektmagerne måtte bygge det hele op selv. Det var først, da det lykkedes via familieforbindelser at få kontakt til den kurdiske regering, at projektet for alvor tog form. En kurdisk mangemillionær sponsorerede flybilletter, regeringen hjalp med kost og logi, og en lokal tandlægeskole lagde klinikfaciliteter til. Samtidig har en række danske dentalfirmaer leveret gratis udstyr til turen.

Håber, det kan inspirere andre Turen har også gjort indtryk på andre måder end det rent faglige. De ca. 250.000 syrere, der har søgt tilflugt i Kurdistan, var ikke længere bare et tal, men rigtige

| 826 |

mennesker. Forældreløse børn. Unge, der så langt ældre ud end deres alder. Folk, der ikke ejede andet end deres tøj og boede i et telt. Men alligevel var der en gejst blandt flygtningene, som kom bag på projektfolkene, fortæller studerende Senan al-Khawa.

– Jeg var overrasket over, hvordan de møder en med et smil. Både voksne og børn. På trods af alt det, de har været igennem, og at de bor i et telt i en trøstesløs flygtningelejr.

De studerende håber, at deres indsats kan være en inspiration for andre universiteter rundt i verden.

– Det er oplagt at lave lignende projekter, hvor studerende og undervisere bruger deres viden til at hjælpe flygtninge. Så vi håber, andre får øje på det, siger Mathias Rud Jacobsen.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

samfund & arbejdsliv

STORE CARIESANGREB. En del af projektets mål var at give børnene i lejrene instruktion i tandbørstning og en tandbørste hver. Men det kunne ikke lade sig gøre alligevel, fordi 4.500 tandbørster sammen med godt et halvt ton andet udstyr aldrig nåede frem. Det strandede et sted på grænsen mellem Tyrkiet og Irak. Formentlig fordi tyrkerne er meget forsigtige med deres grænser på grund af konflikten med IS (Islamisk Stat, red.), forklarer projektleder Niels Christiansen.

Får børnene dårligere tænder i flygtninge­lejrene?

To tandplejere, som var med på turen, undersøgte en stor gruppe børn i flygtningelejrene og fandt ud af, at ca. 10 % af børnene fra 0-6 år havde alvorlige, behandlingskrævende cariesangreb. På de 6-12-årige var tallet hele 50 %.

– Det rejser et nyt spørgsmål: Har børnene dårlige tænder, når de ankommer, eller er det kosten og forholdene i flygtningelejrene, der gør det? siger tandlæge og projektleder Niels Christiansen fra Tandlægeskolen i København.

Han er ved at samle finansiering til en ny tur til Nordirak, hvor det spørgsmål skal undersøges. Bl.a. ved at indsamle data på børn, som har opholdt sig med forskellig varighed i flygtningelejrene.

Niels Christiansen mener, at resultaterne fra undersøgelsen kan bruges til at rådgive nødhjælpsorganisationer om, hvordan man fx ved at justere kosten kan forbedre tandsundheden. I dag får børnene bl.a. udleveret søde kiks, som ikke hjælper på tandsundheden, forklarer han.

– Målet er at forhindre tidligt tab af mælketænder hos børnene, så de ikke senere i livet får problemer med tænder, der vokser skævt.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

| 827 |

samfund & arbejdsliv

sagen kort

Landstandlægenævnet

Tandlæge kritiseret for at videregive oplysninger til patientforsikring Tandlæge er blevet kritiseret for at have videregivet fortrolige helbredsoplysninger til Tandlægeforeningens Patientforsikring uden patientens samtykke.

Afgørelse Landstandlægenævnet kritiserede tandlægen for uden patientens samtykke at have videregivet helbredsoplysninger m.v. til andre formål end behandling.

lysningerne videregives til myndigheder, private organisationer eller private personer m.fl.

Der er dog nogle undtagelser. Hvis det fremgår af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at der gælder en oplysningspligt, og forudsat at oplysningen må antages at have en væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling, så må tandlægen gerne videregive helbredsoplysninger mv. uden patientens samtykke.

Tandlægeforeningens Patientforsikring er ikke en offentlig myndighed, og i det hele taget kunne ingen af undtagelserne finde anvendelse i sagen. Den aktuelle videregivelse af oplysninger kunne altså kun ske med patientens samtykke.

Begrundelse En patient har krav på, at tandlægen overholder sin tavshedspligt og ikke videregiver oplysninger, han opdager eller formoder i forbindelse med sit arbejde. Det gælder helbredsforhold, private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Sundhedsloven indeholder regler om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling.

Men i det beskrevne tilfælde skete videregivelsen af helbredsoplysninger imidlertid ikke i forbindelse med en behandling – formålet var at rejse en sag ved Tandlægeforeningens Patientforsikring. Derfor er det andre regler i sundhedsloven, som gør sig gældende.

Her gælder det, at patienten skal give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger mv., hvis formålet er andet end behandling. Og det gælder, uanset om op-

Hvad kan man lære af det?

Landstandlægenævnet anbefaler, at du lader patienten selv anmelde et evt. forhold. Du kan tilbyde din hjælp, men juraen kan volde dig problemer, hvis du i en god mening anmelder et forhold. Der er meget strenge krav til det informerede samtykke, fordi der her ikke er tale om behandling, men rejsning af et erstatningskrav overfor Patientforsikringen, der ikke er en offentlig myndighed.

Et samtykke skal være tilstrækkelig præcist. Det skal indeholde oplysninger om, hvilken type oplysninger der må videregives, til hvem og til hvilket formål. Samtykket skal som udgangspunkt være skriftligt, men det krav kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne taler for det. Det kan fx være tilfældet, hvis videregivelsen skal ske meget hurtigt, eller hvis patienten har svært ved at skrive.

Sagen En patient meddelte pr. mail sin tandlæge, at han havde fået spændinger i kæberne med tinnitus/summen i øret og føleforstyrrelser op omkring næsen til følge. Patienten tilføjede: ”Forventer, du foretager den nødvendige anmeldelse til forsikring, efter gældende lov.” Tandlægen indsendte anmeldelse til Tandlægeforeningens Patientforsikring og vedlagde journal og røntgenbilleder, og det klagede patienten over.

| 828 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

samfund & arbejdsliv

Ser du - de små detaljer?

Tandlægernes Tryghedsordninger orienterer

Bestem selv in­veste­rings­ risikoen på din pension Vi kan tilbyde PFA Plus, der er et markedsrenteprodukt, hvor du kan vælge investeringsrisiko alt efter din alder og ud fra, hvor risikovillig du er.

Du bestemmer selv, om du vil lade PFA investere, eller du selv vil have indflydelse på dine investeringer, alt efter dit temperament.

På Tryghedsordningernes hjemmeside kan du læse mere om PFA Plus samt få hjælp til at vurdere din risikoprofil med PFA’s investeringsguide.

Vi hjælper dig gerne med at etablere den ordning, der passer præcis til dig.

ExamVision™ lupbriller er skræddersyet forstørrelse. Det unikke linsesystem leverer en uovertruffen klarhed, dybde-skarphed og et maksimalt synsfelt.

Dine individuelle behov for synskorrektion og arbejdsafstand bygges ind i brillen, så de passer 100% til dig – og så du opnår en ergonomisk rigtig arbejdsstilling.

• letvægtsbrille - ultrakompakt design i titanium • 5 års garanti • professionel vejledning og opmåling af erfaren optiker på din klinik – samt tilretning ved aflevering

Læs mere på www.tryghedsordningerne.dk

Forhandles af ApS

+ 45 78 79 99 89 • info@ronvig.dk

www.ronvig.examvision.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

| 829 |

Kurser våren 2015

Välkommen till Sveriges Tandläkarförbunds kursverksamhet.

En bra kurs lyfter hela teamet

Anmäl dig 24 november, därefter i mån av plats Läs mer i kurskatalogen och anmäl dig på www.tandlakarforbundet.se

Tandsundhed Uden Grænser forbedrer tandsundheden for udsatte grupper i verdens fattigste lande

Klik ind på www.tug-dk.org og hjælp smilet på vej

Vi fejrer

10 år med Tetric Evolution lution

1

3+

GRATIS

NTED

L

IG

rin

Tetric EvoFlow Tetric EvoCeram Tetric EvoCeram Bulk Fill ®

®

®

®

Tetric EvoCeram

ÅR MED KLINISK DOKUMENTATION

Mere end

100 millioner

kompositrestaureringer

Bestil nu og få fordel af dette tilbud! www.ivoclarvivadent.com/tetric-evo-da

www.ivoclarvivadent.com Ivoclar Vivadent AB

Repræsentant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

R

®

TO

E AT

Ivoce

H T I NITI

A

P

FØDSELSDAGSTILBUD

indlæg & debat

?!

Indlæg & debat Debatindlæg

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 832 |

Mudderkastning skader patienternes tillid At fremstille tandlæger som bedrageriske og pengegriske ødelægger ikke kun tilliden til tandlæger. I sidste ende modarbejder det også hele standens arbejde med forebyggelse og tandpleje.

Frederik Lindkær Jensen, tandlæge

I

dag, den 30. august 2014, vågnede jeg sent. Det er lørdag, og efter en travl uge har jeg besluttet mig for at sove længe. Denne lørdag fik jeg dog en brat opvågning, da jeg i dagens udgave af Politiken og flere an-

tandlæge i børne-ungdoms-tandplejen og ud af en familie af flere tandlæger, kan jeg ikke undlade at undres over disse postulater. At visse typer caries (huller i tænderne) kan bremses med forbedring af mundhygiejnen, fluor og forsegling, er veldokumenteret og kan efterhånden ikke overraske nogen. Det burde ikke overraske nogen tandlæger heller. Det overraskende i denne sammenhæng er måden, hvor på dette fremlægges.

At Ole Fejerskov Frederik Lindkær Jensen, tandlæge trods bedre viden (hans egen) får det til dre medier kunne læse, at “Tandlæger at lyde, som om at alle huller bare kan bruger boret alt for ofte” og herunder, børstes væk, og at tandlæger dybest at huller bare skal børstes væk med set er overflødige, samtidig med at der billig tandpasta. Yderligere beskyldes drages direkte paralleller mellem børtandlæger for af økonomiske motiver ne- og voksentandpleje, er ikke bare at bore i ikke behandlingskrævende ukonstruktivt, men direkte forkert. tænder.

Trods jeg denne lørdag havde sovet Baggrunden for disse overskrifter længe, kunne jeg ikke lade være med skyldes udtalelser fremsat af bl.a. proat blive lidt træt! Jeg bliver træt, fordi fessor, dr.odont. Ole Fejerskov. Som det irriterer mig, at vi som tandlæger nu privatpraktiserende, men tidligere hele tiden skal legitimere vores virke.

» Jeg er stærkt kritisk overfor den måde, du fremlægger dine synspunkter på, og kan kun stille mig uforstående over for dine motiver

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

indlæg & debat

Debatindlæg

“Hvis man ikke vil have huller og dyre behandlinger, så børst tænder og brug den tandtråd!” Det er med caries, som det er med hjerte-karsygdom, det er bedst at forebygge.

Realiteten er bare, at det ikke er alle, der løber 10 km om dagen og kun spiser broccoli, selvom de godt ved, de burde, og lægen har sagt det.

På samme måde er det ikke alle, der bruger tandtråd og børster tænder ordentligt! Det er ikke nok bare at stikke tandbørsten ind i munden og holde sig fra sukker, selvom de godt ved, at de har begyndende huller, og at tandlægen har sagt det. Derfor bliver man nogle gange nødt til at lave fyldninger. Ligesom der nogle gange er nogen, der får hjertestop!

Et godt eksempel er en patient, jeg havde forleden. Han kom glad ind og fortalte, at han nu var begyndt at bruge tandtråd, efter jeg havde opfordret ham til det. Jeg spurgte ham, hvor tit han så fik brugt tandtråden, hvortil han så svarede hver 14. dag. Hvis ikke jeg havde hænderne smurt ind i spyt, havde jeg taget mig til hovedet.

Til sidst vil jeg bare bemærke.

Kære Ole, jeg har din bog, jeg praktiserer efter dens forbillede ligesom størstedelen af mine kollegaer gør det. Jeg er stærkt kritisk overfor den måde, du fremlægger dine synspunkter på, og kan kun stille mig uforstående over for dine motiver.

Som tandlæge er det vigtigste patientens tillid. Med din fremstilling af tandlæger som bedrageriske og pengegriske er du med til at stække den tillid og i sidste ende modarbejde det store arbejde for forebyggelse og tandpleje, som dine kollegaer gør til daglig. Det er nemt at kaste med mudder bag et skrivebord.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Professor bygger medieomtale på lånte fjer Professor Ole Fejerskovs budskaber i danske medier er hverken nye eller hans egne. For 30 år siden docerede han faktisk den modsatte holdning.

Henning Lehmann Bastian, specialtandlæge

E

n aldrende århusiansk professor pynter sig med lånte fjer og har høstet megen medieomtale ved at postulere, at danske tandlæger borer uden grund og for meget i tænderne.

Hullerne kan børstes væk, er budskabet. Professoren var professor på Afdelingen for Tandsygdomslære i Aarhus for 30 år siden og docerede, i modsætning til nu, tandmutilerende terapi i form af boring og fyldningsterapi.

Hans kollega i København, professor Anders Thylstrup, anbefalede derimod den nu revitaliserede terapi, som man i stor udstrækning har taget til sig i privat praksis.

Det er bl.a. årsagen til, at så mange tandplejere er ansat i privat praksis. Teorien om at slibe, børste og fluorbehandle sig ud af cariesproblemerne

var direkte årsag til, at man fra Tandlægeforeningens side foreslog, at man skulle nedsætte antallet af tandlægestuderende, da man kunne forudse arbejdsløshed blandt tandlæger. Den nu medieaktuelle professor var dengang meget imod dette, da han som rektor på Aarhus Tandlægehøjskole kunne se sit ”kongerige” nedlagt.

|

833 |

indlæg & debat

?!

Svar på debatindlæg af Frederik Lindkær Jensen og Henning Lehmann Bastian Ole Fejerskov, professor

K

ære redaktør og kolleger, som har ageret på forskellig vis på de journalistiske indlæg, som Politiken bragte sidste lørdag i august. Jeg beklager, at en vigtig og nødvendig debat er kørt delvist af sporet som følge af Sundhedsstyrelsens og min kommentar om, at det ikke helt kan udelukkes, at honorering af ydelser i sundhedssektoren kan have en indvirkning på behandlingsmønstre.

Politikens artikler kom formentlig i stand, fordi en journalist havde læst en oversigtsartikel i Journal of Oral Rehabilitation fra 2013 vedrørende cariesudviklingen globalt og mulighederne for at revidere tandplejens fremtidige struktur og indhold af tandsundhedspersonalets uddannelser. Udgangspunktet var, at det med den viden, som vi har om årsager til tandtab i dag, er muligt at sikre alle befolkninger med ret enkle

hjælpemidler at bevare hovedparten af de naturlige tænder livslangt.

I begyndelsen af sommeren blev jeg kontaktet af journalisten for at uddybe artiklen, idet Politiken overvejede at se på sagen. Aftalen var, at hvis de gik videre, ville jeg få forelagt et udkast inden trykning. Efter ca. to måneder blev jeg med dags varsel orienteret om, at Politiken også havde talt med en række andre kolleger og Sundhedsstyrelsen, men at de af principielle grunde ikke ville vise de involverede, hvad indholdet af artiklerne omhandlede. Med andre ord var der ikke tale om en koordineret aktion fra de involveredes side.

Jeg havde håbet, at der i meget højere grad blev diskuteret, hvor forskelligt problemerne er i forskellige faser af livet, men det grundlæggende budskab er, at caries kan kontrolleres i alle aldre, og at omlavninger af tidligere restaureringer skal mi-

nimeres for at undgå tandtab. Ikke epokegørende nyt – men med de data, som vi har i dag fra flere sider, vil konsekvensen for tandplejesektoren være betydelig. Vi bør overveje uddannelsernes indhold, kvalitet, struktur af tandplejen, individuelle indkaldeintervaller blandt voksne og ældre etc.

Nu blev debatten skævvredet, fordi Sundhedsstyrelsen og jeg berørte en livsnerve i standens måde at tænke på. Det skal jeg meget beklage, for langt de fleste arbejder jo på at forbedre patienternes tandsundhed. Men det er ikke gjort med mantraet: forebyggelse.

Disse betragtninger står alene for min egen regning og skal ikke lægges andre kolleger i Politikens artikler til last. Det er mig en glæde, at Tandlægeforeningen i sin pressemeddelelse understreger, at der ligger 71 års erfaring bag.

Kommentar

Udviklingen i antallet af tandfyldninger – voksne patienter Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen

Som kommentar til debatindlæggene i dette nummer af Tandlægebladet om behandling af caries følger her en opgørelse over udviklingen i antallet af fyldninger siden 1974. Læs i øvrigt min leder på side 772.

| 834 |

Pr. 1000 patienter

1974/ 1975

1980

1985

1990

1995

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2010

2013

Fyldninger, i alt

2620

1950

1522

1320

1251

1165

1156

1136

1118

1099

1080

1027

949

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

indlæg & debat

Læserbrev

Vi bør opfordre til tandbørstning efter morgenmaden Jørn Zacho, tandlæge, Bjerringbro

Kære formand Freddie Sloth Lisbjerg!

S

tor ros for dit TV-interview – en ros, du nok ikke kan bruge til noget som helst, men ros er vel altid rar at få; jeg synes, det var en fin måde at få tandlægerne ”markedsført” på.

Grunden til denne lille hilsen er den, at jeg synes, du mangler at sige én ting i forbindelse med din fremhævelse af tandbørsten som det vigtigste instrument i ”værktøjskassen”: Vi lærte i sin tid altid børnene (i alle tilfælde indenfor dispensationstandplejen!), at de skulle ”gå i skole og i seng med rene tænder”, og det synes jeg, du bør understrege, for jeg er sikker på, at langt, langt de fleste danskere (også tandlæger*) starter dagen med i badeværelset at børste tænder som en del af morgentoilettet, for derefter at sætte sig til morgenbordets glæder, inden de tager

afsted på arbejde med ”snavsede” mand i 9. kreds (Ringkøbing-Viborg tænder. amter), og at jeg bl.a. i min egenskab Nu er ovenstående ikke grebet heraf var den, der via en lovændring fik Tandlægeforeningens hovedgeud af den tomme luft: Selv har jeg hele livet (i alle tilfælde fra da jeg beneralforsamling flyttet også vest for gyndte på Tandlægehøjskolen) prakStorebælt. tiseret at børste tænder ef ter hver t eneste måltid, og jeg har – tro mig eller ej – ikke haft nye huller de sidste ca. 55 Jørn Zacho, pensioneret tandlæge år; fik på netop Tandlægehøjskolen (i Aarhus) udskiftet ganske Nu er jeg så steget ned fra min mange af mine amalgamfyldninger ”boreplatform” og nyder med stor med guldindlæg, og de holder – fornøjelse tandlæge-pensionistbortset fra et par slidte (støbefejl?) tilværelsen fra sidelinjen (Tandlæ– endnu. gebladet og nyhedsmails fra TandlæOg så må du undskylde, at jeg geforeningen), men fortsat kan jeg altså ikke helt tie stille. Så gør det blander mig – det har jeg aldrig kunnet lade være med, hvilket bl.a. vel ikke noget, at den manglende resulterede i, at jeg blev kredsfortavshed resulterer i ros?

» Jeg har – tro mig eller ej – ikke haft nye huller de sidste ca. 55 år

*) Mange tandlægemøder (kurser, møder) starter med kaffe og blødt brød – bvadr!

Gode råd og vigtig information til dine patienter

– Se alle Forlagets patientbrochurer på www.tandlaegeforeningen.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

|

835 |

indlæg & debat

?!

Læserbrev

Husk, at dit gamle udstyr kan komme andre til gode!

Elisabeth Højensgård, specialtandlæge, Silkeborg

J

eg er specialtandlæge i ortodonti og har i lidt over 17 år haft en deltidsklinik i Silkeborg, som jeg i dag ikke kan sælge pga. kommunesammenlægningerne. De kommuner, hvorfra jeg tidligere fik patienter, er nu indlemmet i større kommuner, så al ortodonti nu varetages på de kommunale klinikker – kort sagt: Potentialet er stærkt forringet, og da jeg gerne vil ”holde, mens legen er god” – jeg nærmer mig de 70 – ja, så må jeg lukke.

En del af mit grej kan jeg sælge, men klinikkens tre units, klinikstole, det ”klassiske” røntgenapparat (med fremkalder) samt alt det, der ligger i skufferne, kan ikke sælges – og her var det så, at jeg kontak-

tede Tandsundhed Uden Grænser (TUG).

Da TUG som bekendt arbejder på meget udsatte steder, kunne de ikke bruge mine units – men de satte mig i kontakt med en mand, der kunne sørge for, at lige præcis disse dele af udstyret kunne sendes til Balkanlandene: Rumænien, Albanien, Kroatien og muligvis flere. I disse lande påtænkes det at oprette offentlige tandplejer ad modum vores danske system.

Så her i oktober afsendes units, behandlerstole, røntgenapparat, fremkalder samt meget andet. Det er her, jeg godt lige vil give et ”WAKE UP CALL” til mine kolleger (absolut også jer i ”almindelig” privat praksis):

HUSK, AT BRUGT, MEN STADIG BRUGBART UDSTYR KAN SKÆNKES TIL TUG! Det, du har udskiftet, fordi det ikke helt lever op til, hvad de nyeste versioner kan, men som stadig er brugbart – vinkelstykker, odontosonspidser, spejle (som måske ikke er helt så blanke på skafterne), sonder og tandrensningsinstrumenter – gem det ikke i en stor kasse ”omme bagved” – giv det til TUG!

Husk årsmødet i Dansk Endodontiforening på Hindsgavl Slot den 9. og 10. januar 2015.

Her kommer vi hele horisonten rundt omkring MTA og dets mange kliniske anvendelsesmuligheder ved hjælp fra bl.a. den meget anerkendte kursusgiver og specialist i endodonti George Bogen fra Los Angeles.

Mødet byder også på mulighed for ny viden og inspiration til dit endo-instrumentarium.

Tilmelding kan ske via foreningens hjemmeside.

| 836 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

NYHED FLERE AF ZENDIUMS VARIANTER HAR FÅET EN HØJERE KONCENTRATION AF FLUORID

Med baggrund i et Cochrane review* øger zendium nu fluoridkoncentrationen til 1450 ppmF i zendium Junior, zendium Classic, zendium Cool Mint samt zendium Mild Whitener. zendium Første Tand til børn under 5-6 år indeholder fortsat den anbefalede lavere koncentration på 1000 ppmF. *Topical fluoride as a cause of dental fluorosis in children (Review) Copyright The Cochrane Collaboration.

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer bestilles via din dentalgrossist.

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

Fødselsdage 6. oktober – 9. november 2014 30 år Christian Olesen, Aalborg, 6. oktober Annette Hansen, Frederiksberg, 8. oktober Helle Andersson, Brønshøj, 9. oktober Pernille Klok Ingvartsen, København Ø, 14. oktober Maria Sørensen, Nakskov, 16. oktober Mette Guldbæk Andersen, Herning, 2. november Marie Lynge Madsen, København N, 3. november Lise Otte Hansen, Harlev J, 6. november Ali Naghavi, Aarhus N, 7. november Sia Takiar Strandby, Varde, 8. november 40 år Marianne Hørmand, Fåborg, 13. oktober Anne Aaby, Holte, 14. oktober

Jacob Slavensky, Sorø, 20. oktober Flemming Bekker-Gregersen, Nærum, 22. oktober Anne Marie Dabelsteen, København S, 24. oktober Maiken Friedrichsen, København S, 1. november Mette Kristensen Lyngsø, Viborg, 2. november Amer Alhabash, Bagsværd, 2. november Karin Birgitte Jensen, Holbæk, 3. november Janne Strøm, Lem st., 6. november

Tonny Salløe Thiessen, Solrød Strand, 7. november Torben Schmidt, Haderslev, 7. november

50 år Helle Skov Macmillan Kay, Hellerup, 9. oktober Mette Marcussen, Aalborg, 12. oktober

75 år Torben Friis Møller, Charlottenlund, 9. oktober Karsten Friis Møller, Eskebjerg, 9. oktober Erik Pedersen, Fåborg, 13. oktober Benthe Røgind, Holte, 15. oktober Vagn Fischer Holm, Kolding, 24. oktober

60 år Lene Trine Jensen, Odense C, 11. oktober Michael Vejgaard Christensen, Greve, 14. oktober Annette Hedegaard, Kolding, 16. oktober Dorte Elisabeth Døstrup, Dragør, 21. oktober Jørgen Grøndal, Tranbjerg J, 29. oktober Lisbeth Mikkelsen, Espergærde, 3. november Per Dyrberg, Holstebro, 4. november Irma Anette Andersen, Hjallerup, 5. november Eva Allin, Risskov, 6. november

70 år Jørgen Krabek, Nyborg, 18. oktober Steffen Gade, Saint Cyprien, 21. oktober Birgit Kofoed Rønne, Frederiksberg, 21. oktober Karin Kragh, Esbjerg V, 25. oktober Jørgen Maglebjerg, Odense SV, 3. november Wilford Hansen, Augustenborg, 5. november

80 år Tage Østergaard, Viborg, 4. november

dødsfald Marianne Sommer, Født 1955, Kandidateksamen 1980 Kirsten Kollat Jensen, Født 1942, Kandidateksamen 1967

Ny Danmarksmester i golf for tandlæger Tandlæge Erik Reinholdt fra Vejen kan kalde sig danmarksmester i golf for tandlæger. Han vandt årets mesterskab med 33 point den 16. august i Horsens Golfklub.

|

838 |

Tandlæge Tom Nordby fik en andenplads med 32 point, mens tandlægerne Svend Tøttrup og Jan Kissow Petersen delte tredjepladsen med hver 31 point.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Navne | SERVICE

Tandlæge spiller for bedre tænder I efteråret spiller tandlæge og pianist Terese M. S. Poulsen fire koncerter til fordel for TUG. Første del af koncerten byder bl.a. på Debussy og Chopin, mens anden del vil bestå af rytmisk musik bl.a. et potpurri fra New Orleans og rags. Støt et godt formål, mens du nyder god musik.

København. Onsdag d. 8. oktober kl.

19. Juhl-Sørensen Klaverforretning. Pris 50 kr. Billet skal bestilles hos Camilla Juhl på mail: camilla-juhl@hotmail.com

Nykøbing Falster. Tirsdag d. 21. oktober kl. 19.00. Frimurerlogen i Nykøbing Falster. Pris 80 kr. Billet skal bestilles hos Erik Thygesen på tlf. 60 25 94 72 mellem kl. 17-19 eller på e-mail: erik. thygesen@hotmail.com.

ding er ikke nødvendig. Koncerten er en dobbeltkoncert, hvor kirkens organist og kirkesanger Peter og Betty Arendt også deltager.

For mere information se www.tug-dk.org

Hedehusene. Søndag d. 26. oktober kl.

14.00. Ansgarkirken i Hedehusene. Pris 50 kr. Tilmelding er ikke nødvendig.

Haslev. Søndag d. 16. november kl.

16.00. Haslev Kirke. Pris 50 kr. Tilmel-

Forsker hædret med to priser Hvordan sikrer tandlæger, at patienter bliver udsat for mindst mulig røntgenstråling? Det er formålet med ph.d.studerende Rubens Spin-Netos forskning, som han netop har modtaget European Association of Dento-Maxillo-Facial Radiology’s forskningspris for.

Derudover har han også lige modtaget Bagger-Sørensen Fondens talentpris for yngre forskere.

Forskeren undersøger bl.a., hvad det betyder for billedets kvalitet og patientens endelige diagnose, hvis patienten har bevæget sig under scanningen. Håbet er at finde måder, hvor man kan sikre, at patienter, som bliver scannet, ikke bevæger sig i en sådan grad, at det går ud over billedkvaliteten. Hvis patienten alligevel efter instruktion bevæger sig, kan undersøgelsen i de fleste tilfælde stoppes, før der er afsat stråling. Han fokuserer derfor

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

på, at personalet skal uddannes grundigt i brug af CBCT-scannere.

– Det personale, som udfører scanningen, skal forstå, hvilke problemer der er forbundet med scanningen. Først og fremmest skal patienterne udsættes for så lidt stråling som muligt. Så scanningen skal være optimal første gang, og gentagelse skal undgås. Hvis der alligevel har været bevægelse, skal undersøgeren vide, hvornår denne er kritisk for diagnostikken, og hvornår det skal medføre en gentagelse af undersøgelsen, siger Rubens Spin-Neto.

Rubens Spin-Neto er uddannet specialtandlæge fra Sao Paulo State University i Brasilien. I dag er han i gang med sit andet ph.d.-studie på Institut for Odontologi på Aarhus Universitet. Professor Ann Wenzel er vejleder på forskningsprojektet.

CBCT-HÆDER. Ph.d.-studerende Rubens Spin-Neto ved Tandlægeskolen i Aarhus har modtaget to priser.

|

839 |

SERVICE | Navne

mindeord

TANDLÆGE METTE RAVN HOLM IN MEMORIAM Født den 17. marts 1962 Død den 2. august 2014 En sol er slukket, en stjerne blev født!

Det var med stor sorg, vi modtog meddelelsen om Mettes død, selv om det ikke var uventet. Mette kæmpede med sin kræftsygdom i mere end seks år med et livssyn og en optimisme, vi alle kun kan beundre. Hun slap aldrig ”håbet” og bevarede en unik livsglæde.

Mette blev født i Kolding og tog sin tandlægeeksamen i 1987 fra Aarhus Tandlægehøjskole. Vi lærte Mette at kende på studiet, og med sit elskelige væsen, herlige humør og energi, blev hun hurtigt det samlingspunkt, som siden har plejet og har holdt venskaber gennem alle årene.

Mette og Torben blev udover studiekammerater også gift med hinanden og har lige kunnet fejre deres sølvbryllup, på trods af Mettes fremskredne sygdom.

Mette og Torben startede i fællesskab klinik i Tjæreborg. Fagligt var Mette

|

840 |

vidende, dygtig og havde stor empati for sine patienter, men måtte alt for tidligt stoppe med det kliniske arbejde pga. sin sygdom. Mette fortsatte med at være en aktiv del af klinikken i Tjæreborg, men hendes primære opgave de sidste år var familien og livet.

Vores tanker går til Torben og de tre børn, Maria, Niels og Anne Sofie.

Ved Mettes bisættelse sås et blomsterflor og et menneskehav, og alle bemærkede en sommerfugl, som næsten symbolsk svævede smukt i kirkerummet.

Mette vil for evigt blive savnet og gemt inderst inde.

Lisbeth Bønløkke Pedersen Anne Marie Ljungstrøm Helle Borris Stagsted Lars Martin Petersen Jørgen Juul-Olsen

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Navne | SERVICE

HELLERE EN KRONE I HÅNDEN END TI I MUNDEN Overlad gældsinddrivelsen til en professionel partner

KONTAKT: Henrik Lund Jørgensen • 70 20 27 55 • hlj@nodeco.dk NODECO annonce 16,5x11,1.indd 1

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

18/08/14 11.04

|

841 |

SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 11 2014: Deadline: 21. oktober 2014 Udkommer: 5. november 2014 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 12 2014: Deadline: 18. november 2014 Udkommer: 3. december 2014 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2014 OKTOBER Årsmøde DSOI Arrangør: Dansk Selskab for Oral Implantologi Dato: 24.-25.10.2014 Sted: Hotel Munkebjerg, Vejle Emne: Nye trends indenfor ridgepreservation, overflader, bisphosphonater og vævsregeneration Foredragsholdere: Morten Schiødt Joseph Choukroun Ann Wennerberg Tomas Albrektsson Giles de Quincey Shariel Sayardoust-Tabrizi Yderligere information på: www.dsoi.dk Supragingival tandrensning Teori, øvelse på fantom og arbejde med patient(er) på hjemmeklinikken.

Målgruppe: Klinikassistenter Varighed: 32 timer + afsluttende prøve/5 dage |

842 |

Dato: 8., 9., 20. og 21.10 samt 8.12. 2014 Sted: SKT, København Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk "Tankefeltterapi til den nervøse patient" Kurset er et hands-on kursus, så man efter kurset er klar til at bruge teknikken på klinikken.

Ved tandlæge Else Baden-Jensen Tid: 25. - 26.10.2014 Sted: Århus C Pris: 2900,- Giver 14 kursustimer Mere info. www.elsebaden-jensen.dk/ tankefeltterapit.html Tilmelding elsebj@gmail.dk eller tlf. 30 25 8610 Okklusionsanalyse med ortobrillerne på Dato: 30.10 og 13.11.2014 Sted: SKT, København Få styr på de centrale begreber om patientens okklusion og dentition, betydning for behandlingsplanen og vurdering af behandlingens forløb.

Målgruppe: Tandplejere, der arbejder på reguleringsklinik Underviser: Mostafa Zargham Varighed: 16 lektioner/2 dage Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk ITI Sektion Danmark – Aftenmøde "Implant dentistry and the aging population - Challenges in terms of long-term implant survival and maintenance" Foredragsholder: prof. Frauke Müller (Geneve, Schweiz) Dato: 30.10.2014 Sted: København Møderne varer normalt fra kl. 18.00 til ca. kl. 21.00, inkl. pause; der serveres lidt at spise og drikke.

Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer.

Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

November Praktikvejledning af klinikassistentelever Dato: 18.11.2014 Sted: SKT, København Klinikassistentelever er værdifulde og skal oplæres seriøst og med omhu. Er du elevansvarlig klinikassistent eller ønsker at blive det? Så er dette kursus et must!

Varighed: 8 lektioner/1 dag Pris: kr. 1.950,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk Dansk Selskab for Osteopatisk Craniosacral Medicin Kursus i musculoskeletal medicin i den craniale region: Craniosacral terapi kursus A for tandlæger, læger og fysioterapeuter Dato: 21.-23.11.14 Sted: Rungsted Kursusgivere: Læge Ph.d. Irene Wittrup og speciallæge i fysiurgi Jørgen Korsgaard Yderligere info og tilmelding: www.craniosacral.dk

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2015 Januar Ledningsanalgesi for tandplejere 2-dags teoretisk og praktisk kursus, der ruster tandplejeren til at udføre ledningsanalgesi (mandibular og tuber).

2 kurser: 13.-14.1 2015 og 18.-19.8 2015 Online tilmelding.

Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Kalender | SERVICE

Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

Februar Ortodonti – klinikassistenter Et must for klinikassistenter på ORklinikker. Giver et godt teoretisk og praktisk fundament til at opnå større ansvar og selvstændighed i løsningen af arbejdsopgaverne på en ortoklinik.

Indgår i Videreuddannelsen i odontologisk praksis.

9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 15. november 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).

Studiestart februar 2015 Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus Kirurgi og implantologi – klinikassistenter Nyt modul, der ruster klinikassistenten til selvstændigt at varetage opgaver i forbindelser med oral kirurgi, fx planlægning af rationelle arbejdsgange, steril opdækning, patientinformation, kvalitetssikring af procedurer mm.

9-10 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 15. november 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).

Studiestart februar 2015 Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus Parodontologi – tandplejere Nyt modul, der giver en grundig opdatering inden for alle aspekter af parodontologien og træning i en systematisk tilgang til parodontalbehandling. Teori og klinik samt arbejde med patientkasus fra egen klinik. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse.

10 undervisningsdage over 3 måneder.

Ansøgningsfrist 15. november 2014.

Studiestart februar 2015.

Arrangør: SKT, Århus tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Ortodonti I – tandplejere På modulet Ortodonti I er der fokus vækst og udvikling, alle faser i behandlingsplanlægningen, kommunikation og motivationspsykologi, lovgrundlaget og opgavefordelingen mellem tandplejer og specialtandlæge.

Indgår i diplomuddannelsen i oral helse.

8 undervisningsdage over 3 måneder.

Ansøgningsfrist 15. november 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).

Studiestart februar 2015.

Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

Marts Kommunikation – klinikassistenter Bredt modul, relevant for klinikassistenter, som arbejder med administrative opgaver og/eller patientbehandling.

Gode værktøjer til professionel kommunikation på tandklinikken.

Indgår i Videreuddannelsen i odontologisk praksis.

8 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 15. november 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).

Studiestart marts 2015 Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus

Pædodonti – tandplejere Modulet har fokus på anerkendende kommunikation, okklusionsudvikling, cariologi, risikovurdering, tværfagligt samarbejde og behandlingsplanlægning.

8 undervisningsdage over 3 måneder.

Studiestart marts.

Ansøgningsfrist 15. november 2014 (hvis

plads mulighed for senere tilmelding).

Studiestart marts 2015.

Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

Maj ITI Sektion Danmark – Aftenmøde Dato: 27.5.2015 Sted: København “Is transmucosal healing allowed with simultaneous augmentation procedures & indications for using barrier membranes and bone substitutes over autogenous block grafts” Foredragsholder: prof. Luca Cordaro (Rom, Italien) Møderne varer normalt fra kl. 18.00 til ca. kl. 21.00, inkl. pause. Der serveres lidt at spise og drikke. Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer.

Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

August ITI Sektion Danmark – Section Meeting Dato: 29.8.2015 Sted: Annonceres senere Hovedemne: Protetik Foredragsholdere Bruno Schmid: Indications for bone level vs. tissue level implants Thomas Kiss: Presentation of the ITI Online Academy Lars Rossel: Tips & tricks in impression taking Erik Andersen: Which treatments lead to complications Klaus Gotfredsen: Quality assessment of implant-based treatments Møderne varer normalt fra kl. 9.00 til ca. kl. 16.00, inkl. kaffe- og frokostpause.

Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer.

Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark |

843 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

e-mail: ta@tdl.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Henvendelse angående kollegiale henvisninger:

Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

|

844 |

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

LiteWire.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Lone Sander Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65

e-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Børnetandpleje Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Bidfunktion Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet Thomas Mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/ radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/ Fax 35 32 67 73

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57 C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37

Hjemmebehandling HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl.

Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Brædstrup Implantat Center

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Viborgvej 3, 8000 Aarhus C Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk E-mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik

Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik

Sjælland

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser

Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio

Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk

Pernille Egdø Specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Tandimplantatklinikken John Jensen johjense@live.dk

Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

|

845 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl.

Retrograd & dento-alv. kir

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose

Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Sjælland

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

Mobilkirurgi Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra/Nobel/ Camlog Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk

|

846 |

Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99

Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Mundslimhindelidelser.

Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger.

Generel anæstesi.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Sjælland

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Narkose

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Reiff Furdal Peter Skyttegaard www.tandlaegerne-fisketorvet.dk 5000 Odense C / Tlf. 66 11 51 11

Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3 C 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti

Odontofobi

Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Oral histopatologi

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Jylland

Tandlæge Nina Bergmann H Chidekel Rosenørns Alle 38 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 64 04

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

|

847 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

E-mail: tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk

Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk Evident Tandlægerne Lene Hansen Specialtandlæge i ortodonti Brøndby: Nygårds Plads 3 B Hellerup: Bernstorffsvej 69 A Tlf. 36 75 01 33 - 39 62 66 66 Mail: klinik@etand.dk www.etand.dk

Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

848 |

Protetik

Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 hoermand@alhambravej.dk

Jylland

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Lone Sander, ph.d.

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 www.colosseumklinikken.dk

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40, 1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

|

Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Jylland Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Sjælland

Steen Jørgen Skov, ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1. tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk

Æstetisk tandpleje

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab.

E-mail: orloff@hauser.dk

|

849 |

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Alkolog

Kreds 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Birgit Juul Nielsen

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 40 28 92 85

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

Ved stemningslidelser

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Rådgivning

Tlf. 98 10 20 86

v/erhvervspsykolog

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje

Majken Blom Søefeldt

Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tlf. 60 40 72 10

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Marie Winding

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Platanvej 1, Fensmark 4684 Holmegaard

Lars Munk

Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

Nørregade 38 1.

Vivian Riel

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3 Louise Wilhelmsdal Nørregade 11

Peter Boch

4930 Maribo

Stadionvej 32

Tlf. 54 78 03 70

6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

|

850 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Køb KøbKøb af af praksis af praksis praksis -- ii praksis -praksis i praksis Kursus Kursus Kursus for forfor tandlæger, tandlæger, tandlæger, der derder vil vilvil købe købe købe klinik klinik klinik -- nu nu - nu eller eller eller senere senere senere

Kom KomKom og ogfå fåog inspiration inspiration få inspiration til tilklinikkøb klinikkøb til klinikkøb ved: ved:ved: Tandlægerådgiverne Tandlægerådgiverne Tandlægerådgiverne iiSpar Spar i Spar Nord Nord Nord Bank Bank Bank --hvordan hvordan - hvordan forbereder forbereder forbereder du dudig dig dupå på digklinikkøb? klinikkøb? på klinikkøb?

Forfatterne Forfatterne Forfatterne til tilbogen bogen til bogen ”Tandlægens ”Tandlægens ”Tandlægens aftaler aftaler aftaler ved vedkøb ved købaf køb afpraksis”: praksis”: af praksis”: Revisor Revisor Revisor Allan Allan Allan Kamp Kamp Kamp Jensen: Jensen: Jensen: Få Fåskabt skabt Få skabt økonomisk økonomisk økonomisk overblik overblik overblik iiforbindelse forbindelse i forbindelse med medmed køb købaf køb afklinik klinik af klinik Advokat Advokat Advokat Christian Christian Christian Richard Richard Richard Ibsen: Ibsen: Ibsen: Hvilke Hvilke Hvilke væsentlige væsentlige væsentlige aftaler aftaler aftaler er erder der er ved der vedkøb ved købaf køb afklinik? klinik? af klinik?

En Enlokal lokal En lokal og ognybagt nybagt og nybagt klinikejer klinikejer klinikejer fortæller fortæller fortæller om omsin om sinopstart opstart sin opstart KURSUSDATOER: KURSUSDATOER: KURSUSDATOER: 11.

11.november november 11. november 2014, 2014, 2014, Spar SparSpar Nord Nord Nord Bank, Bank, Bank, Hovedsædet, Hovedsædet, Hovedsædet, Skelagervej Skelagervej Skelagervej 15, 15,Aalborg, Aalborg, 15, Aalborg, kl. kl.17.00 17.00 kl. 17.00 --21.00.

21.00.

- 21.00.

18.

18.november november 18. november 2014, 2014, 2014, Spar SparSpar Nord Nord Nord Odense, Odense, Odense, Fælledvej Fælledvej Fælledvej 3, 3, Odense Odense 3, Odense C, C,kl. kl.

C,17.00 17.00 kl. 17.00 --21.00.

21.00.

- 21.00.

20.

20.november november 20. november 2014, 2014, 2014, Spar SparSpar Nord Nord Nord København, København, København, Regnbuepladsen Regnbuepladsen Regnbuepladsen 5, 5,Ved Ved 5, Rådhuspladsen, Ved Rådhuspladsen, Rådhuspladsen, København København København V, V, V, kl. kl.16.30 16.30 kl. 16.30 --20.30.

20.30.

- 20.30.

Tilmeldingsfrist Tilmeldingsfrist Tilmeldingsfrist 10 10dage dage 10 dage før førkursusdagen. kursusdagen. før kursusdagen.

Tilmelding Tilmelding Tilmelding via viamail mail via mail til tilamh@sparnord.dk amh@sparnord.dk til amh@sparnord.dk --angiv angiv - angiv navn, navn, navn, mobilnr., mobilnr., mobilnr., privatadresse privatadresse privatadresse og ogønsket ønsket og ønsket kursussted. kursussted. kursussted.

Kursusgebyr: Kursusgebyr: Kursusgebyr: Kurserne Kurserne Kurserne er ersponsoreret sponsoreret er sponsoreret af afSpar Spar af Spar Nord Nord Nord Bank.

Bank.

Bank.

Fra Fraos Fra osvil vil osdu du vilmodtage modtage du modtage bekræftelse bekræftelse bekræftelse ca. ca.en en ca.uge uge en uge før førkursusstart. kursusstart. før kursusstart.

Medbring Medbring Medbring bekræftelsen bekræftelsen bekræftelsen til tilkurset. kurset. til kurset.

Vi Vises ses Vi og ses ogviviog glæder glæder vi glæder os. os.Tandlægerådgiverne Tandlægerådgiverne os. Tandlægerådgiverne iiSpar Spar i Spar Nord.

Nord.

Nord.

Alle AlleAlle kurser kurser kurser afholdes afholdes afholdes med medmed lidt lidtspisning lidt spisning spisning undervejs. undervejs. undervejs.

tættere tættere tættere på på p

SERVICE | Kommercielle produktnyheder

produktnyheder Tandlægebladet er ikke ansvarlig for indholdet i produktnyhederne

HEJCO® - making work easy Vi kender det alle sammen - det er tid til at skifte tøjet for medarbejderne på klinikken. Vi vil gerne have at alle ser smarte ud, og at vi fremstår som et team, der arbejder sammen, og er glade for det.

Hvordan får vi taget hul på det? Skal vi sætte os ned med stabler af kataloger? Eller går vi på web, hvor vi bare kan bestille med det samme?

Med Hejcos nye webshop er det let at få besluttet og bestilt det nye arbejdstøj. Ved at bruge filtreringen finder du hurtigt det sortiment af arbejdstøj, som passer til klinikken, og med lageroversigten kan du med det samme se, om produkterne er på lager i de forskellige størrelser, så alle kan være godt klædt på fra første dag. Dét er smart, let og praktisk.

HEJCO

www.hejco.dk

Nyhed!

Bestseller fås nu med stretch En af vores absolutte favoritter er kommet i en lækker stretchkvalitet. Pasformen er perfekt, funktionaliteten og kvaliteten i top og detaljerne mange.

Modellen fås i et væld af lækre farver, og tåler naturligvis ved korrekt vask 60 grader. Samtidig er den strygefri.

Vi elsker alt ved denne model, og vi er sikre på, at du vil gøre det samme! info@cardinal.dk 98 12 40 58 www.healthworkers.com/dk

Cardinal

www.healthworkers.com/dk

Tyscor VS2 Det var Dürr Dental der opfandt suget, og nu har vi gjort det igen!

Med vores nye patenteret radial teknologi, har vi skabt et sug der selv kan regulere motoren, efter behovet for sug på klinikken. Derved opnås der store energi besparelser.

Kan tilsluttes klinikkens IT netværk, hvorfra den kan overvåges, eller vælge en af de 3 profiler Eco, Balanced, og Boost. Tyscor VS2 leveres som standard i et støjkabinet (58 dBA) Mere på duerrdental.com

Flyt klinikken ud på godset!

Slip bor, dræn og fyldninger og tag med ud i det fri. I samarbejde med det idylliske Kragerup Gods, tilbyder vi events og kurser, både i det fri og på selve godset. Gennem et veltilrettelagt kursusforløb får I ekstra energi og motivation.

Vi coacher jer, uanset om det er leder- eller klinikudviklingsforløb, eller noget helt tredje I har brug for.

Kontakt 20 20 12 92, kk@dentalconsult.dk eller via www.dentalconsult.dk

Dürr dental |

852 |

www.duerrdental.com

Dental Consult

www.dentalconsult.dk tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Kommercielle produktnyheder | SERVICE

Smart tandbørste fra CURAPROX Smileffect udkommer med ny gel!

NYT NYT NYT Smileffect gelen er godkendt og overholder bestemmelserne i EU inden for tandblegning. Gelen indeholder 16 % carbamid peroxid.

• I 2014 tilbyder Smileffect en 16 % gel som er til hjemmebrug og tilbydes til tandlæger i hele Skandinavien.

• Et hvidt smil siger mere end tusind ord.

• Man opnår en farveforskel på mellem 2-9 toner.

• Kontakt: Jannie Thodsen

www.smileeffect.dk

Futurabond® M+ – hver dråbe er ren profit Den en-komponente universal-adhæsiv i flaske Hurtig og universel: Futurabond M+ er bondingverdenens “all-rounder”. Denne universal-adhæsiv i flaske scorer med sit “plus” i indhold, sit “plus” i pålidelighed og sit ”plus“ i egenskaber. Efterfølgeren til den i over 5 år klinisk afprøvede og succesfuldt testede Futurabond M, tilbyder brugeren fleksible løsninger, til enhver situation hvor der kræves en dental adhæsiv. Her drejer det sig i første omgang om ætsnings-teknikken. Futurabond M+ er også væsentlig fleksibelt anvendelig end konventionelle bonding-materialer, med hensyn til viften af forskellige applikationer.

VOCO GmbH Anton-Flettner-Straße 1-3 27472 Cuxhaven, Tyskland www.voco.com info@voco.de

VOCO GmbH tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

For instruktion & film: www.curaprox.com CURAPROX Curaden Scandic Aps Tlf. 70 26 81 70

Smileffect Scandinavia Tlf.: +45 5140 1060 Mail.: info@smileffect.dk

Smileffect

Ekstra lille børstehoved, for effektiv børstning i svære områder. De 7600 bløde Curen® fibre, sikre en skånsom og effektiv rengøring mellem tand og tandkød uden at forårsage børste skader. Det ottekantet ergonomiske håndtag giver den korrekte vinkel for optimal tandbørstning.

www.voco.com

Curaprox

www.curaprox.com

// Panasonic // nanoZR med Dobbelt brudsejhed og fleksibilitet Højtlegeret Zirkonium, Forstærket med nano-krystaller // ZrO2 / Al2O3 - CER STABILISERET // Panasonic mærke, kendt for høj kvalitet, og legendariske japanske præcision. NANOZR er baseret på mere end 10 års forarbejde og klinisk forskning ved unikke egenskaber hvor intet andet materiale besidder.

• abutments • Implatatbroer • dolder • barre • teleskop strukturer • overbygninger • tertiære/hybrid strukturer

Solo-Tech Dental Fræsecenter

www.solo-tech.dk |

853 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlægefor-

have en ansættelseskontrakt, der

eningens standardkontrakter, bliver

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

lovens betingelser opfyldt. Kontakt

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

altid Tandlægeforeningen, inden

Offentligt ansatte tandlægers

du skriver kontrakten under. Læs

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

mere om ansættelseskontrakter på

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 11 2014: 21/10

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 5/11

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 12 2014: 18/11

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 3/12

efter aftale med dig.

Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse

Forskar Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

TkVest-Hordaland søkjer etter forskar i inntil 100 % stilling, som kan bidra i oppbygginga av forskingseininga ved kompetansesenteret.

Les meir på www.hordaland.no/jobb

NIOM Søker FOrSker (kjeMI) Stillingens primære oppgaver vil være: • Kjemisk, biokjemisk og fysikalsk kjemisk analyse • Bruk av analyseinstrumenter som LC-MS, GC-MS og FT-IR • Organisk syntese • Informasjonsaktiviteter som publisering, rådgivning, foredrag og bidrag til NIOMs nettsted

Søknadsfrist: 15. oktober 2014.

For mer informasjon om NIOM og stillingene: niom.no

|

854 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Stillinger | SERVICE

Tandlæger til Region Syddanmark Regionstandplejen i Region Syddanmark er i gang med en organisationsudvikling, hvor vi stræber efter at få flere fast ansatte tandlæger, for at styrke det sammenhængende tandlægefaglige miljø på tværs af vores 4 top moderne tandlægeklinikker.

Derfor tilbyder Regionstandplejen nogle eftertrag­ tede tandlægestillinger på enten fuldtid eller deltid.

Regionstandplejens opgaver består bl.a. af

Den Regionale Tandpleje i Region Syddanmark har samlet alle tandlægefaglige opgaver i én insti­ tution fordelt på 4 matrikler med hovedsæde i Esbjerg og satellitter i henholdsvis Odense, Vejle og Sønderborg.

• Et arbejde med spændende og udfordrende patientgrupper • Et arbejde med store tandlægefaglige udfordrin­ ger både såvel behandlingsmæssigt som fore­ byggende • Faglig sparring og samvær • Nyindrettede klinikker med alt nødvendigt udstyr, herunder kirurgi og narkose • For den rette ansøger er der således mulighed for opgaver i forhold til alle aspekter af tandlæge­ faget

Læs mere om os på: www.regionsyddanmark.dk/tandpleje Vi søger en positiv og udadvendt person, der har gode samarbejds­ og kommunikationsevner samt lyst til at arbejde med specialiseret tandpleje.

Vi ser gerne, at du • Har en solid faglig baggrund og uddannelse, besidder en høj grad af selvstændighed, men vi ser gerne ansøgninger fra alle interesserede • Er en tandlæge med lyst til og mod på et højt fagligt behandlingsniveau men samtidig har fokus på forebyggelse • Er rummelig og fleksibel og vil bidrage med positiv udvikling af arbejdsmiljø, menneskesyn og serviceorientering • Er en tandlæge med ønske om fortsat faglig udvikling

• Behandling af fysisk og psykisk handicappede, psykiatriske patienter m.fl.

• Behandling af behandlingsangste børn i narkose • Specielle kirurgi opgaver • Fast­ og aftagelig protetik

Vi tilbyder

Arbejdssted Enten i Esbjerg, Vejle, Odense eller Sønderborg.

Eventuelt på flere matrikler.

Hvis du har spørgsmål Er du velkommen til at kontakte Centerchef Peter Simonsen på tlf. 7612 7257, mobil 2920 1221.

Ansøgningsfrist Den 20. oktober 2014 med ansættelse snarest herefter.

Søg jobbet På: job.regionsyddanmark.dk, jobnummer 184293.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

|

855 |

SERVICE | Stillinger

Stillinger tilbydes Privat ansættelse

Høj Høj kvalitet kvalitet til til fair fair pris pris

Danmarks største tandlægekæde er i hastig vækst, og åbner flere klinikker i landet.

Danmarks største tandlægekæde er i hastig vækst, og åbner flere klinikker i landet.

Vil du med på holdet?

Vil du med på holdet?

VIL VIL DU DU VÆRE VÆRE VORES VORES NYE NYE AREA AREA MANAGER MANAGER PÅ PÅ SJÆLLAND? SJÆLLAND? Godt Smil er Danmarks største og førende tandlægekæde – i vækst. Hver dag udfører vi tandbehandlinger af høj kvalitet til Godt Smil er største og førendetitandlægekæde – i vækst. Hver dag udfører vi tandbehandlinger høj kvalitetcirka til fair priser.

Vi Danmarks har på nuværende tidspunkt topmoderne tandlægeklinikker fordelt i landets større byer, ogaf beskæftiger fair priser. har på nuværende ti topmoderne tandlægeklinikker i landets større byer, og beskæftiger cirka 180 dygtigeViansatte.

Hver månedtidspunkt oplever Godt Smil klinikkerne en tilgang påfordelt over 2.000 nye patienter.

Vores mål er derfor at 180 ansatte.Da Hver månedatoplever Godtrustet Smil klinikkerne en tilgang på over 2.000 nye vi patienter. mål er derfor åbnedygtige nye klinikker. vi ønsker være godt til den kommende vækststrategi, søger en dygtigVores og kompetent Areaat åbne nye til klinikker.

Dader vi ønsker at være godttandlægepartnere rustet til den kommende vækststrategi, søger en dygtig og kompetent Area Manager Sjælland, kan hjælpe vores med at udvikle nuværende ogvikommende klinikker.

Manager til Sjælland, der kan hjælpe vores tandlægepartnere med at udvikle nuværende og kommende klinikker.

OPGAVER OPGAVER Med direkte reference til kædens COO får du således en meget central rolle i Godt Smil klinikkernes fortsatte udvikling.

Med reference COO får du således Dine direkte overordnede HR- til ogkædens driftsrelaterede opgaver er:en meget central rolle i Godt Smil klinikkernes fortsatte udvikling.

Dine overordnede HR- og driftsrelaterede opgaver er: H[iiekhY[fbWdb©]d_d]" ab_d_aijhkajkh iWcj lW]j# e] [b[lfbWd[h H[iiekhY[fbWdb©]d_d]" ab_d_aijhkajkh iWcj lW]j# e] [b[lfbWd[h 7\^ebZ[bi[ W\ f[hiedWb[cªZ[h f ab_d_aa[hd[ 7\^ebZ[bi[ W\ f[hiedWb[cªZ[h f ab_d_aa[hd[ :[bjW][bi[ _ c[ZWhX[`Z[hkZl_ab_d]i# e] bªdiWcjWb[h :[bjW][bi[ _ c[ZWhX[`Z[hkZl_ab_d]i# e] bªdiWcjWb[h H[ahkjj[h_d] W\ f[hiedWb[ j_b ab_d_aa[hd[ H[ahkjj[h_d] W\ f[hiedWb[ j_b ab_d_aa[hd[ KZl_ab_d] e] efb©h_d] W\ f[hiedWb[ KZl_ab_d] e] efb©h_d] W\ f[hiedWb[ Efh[j^ebZ[bi[ W\ [j ^ª`j i[hl_Y[d_l[Wk f ab_d_aa[hd[ Efh[j^ebZ[bi[ W\ [j ^ª`j i[hl_Y[d_l[Wk f ab_d_aa[hd[ Ef\ªb]d_d] f dª]b[jWb e] XkZ][jj[h Ef\ªb]d_d] f dª]b[jWb e] XkZ][jj[h Endelig vil du spille en central rolle som en del af ledelsen.

Endelig vil du spille en central rolle som en del af ledelsen.

PERSONLIG PROFIL PERSONLIG PROFIL Det forventes, at du har en uddannelse inden for tandlægebranchen, dvs. som tandlæge, tandplejer eller klinikassistent.

Detmå forventes, at du har uddannelse for tandlægebranchen, dvs. sominteresse tandlæge, klinikassistent.

Du meget gerne haveenerfaring indeninden for ledelse samt besidde en naturlig fortandplejer coaching eller og udvikling.

Du meget haveeterfaring inden for ledelse samt naturlig forskal coaching Du må er god til atgerne motivere team, arbejde struktureret og besidde går altiden forrest, nårinteresse opgaverne løses.og udvikling.

Du er god til at motivere et team, arbejde struktureret og går altid forrest, når opgaverne skal løses.

Som person, leder og kollega skal du være nærværende og i stand til at kombinere en uhøjtidelig og venlig tone med Som person, ogprofessionalisme kollega skal du være nærværende og i stand til at kombinere en uhøjtidelig og venlig tone med en meget høj leder grad af og positivitet. en meget høj grad af professionalisme og positivitet.

VI TILBYDER VI EnTILBYDER spændende og udviklende karriere i en kæde med ambitioner om både national og international vækst. Som nøgleperson og udviklende i enaf kæde med ambitioner om bådeder national og international vækst. Somognøgleperson iEn et spændende uformelt miljø bliver du enkarriere central del en værdidrevet organisation, er præget af stærkt samarbejde iværksætiterånd, et uformelt miljø dumulighed en centralfor delatafpåvirke en værdidrevet organisation, der er præget af stærkt samarbejde og iværksætog hvor du bliver selv har de kommende beslutninger. terånd, og hvor du selv har mulighed for at påvirke de kommende beslutninger.

Vi tilbyder ligeledes en løn, der modsvarer stillingskravene.

Vi tilbyder ligeledes en løn, der modsvarer stillingskravene.

TILTRÆDELSE EFTER AFTALE. TILTRÆDELSE EFTER AFTALE. Send din ansøgning og dit CV i en e-mail mærket ”Area Manager” til arb@godtsmil.dk senest den 1. november 2014. Har du Send din ansøgning og dit en e-mail mærket ”Area Manager” til arb@godtsmil.dk senest den 1.49 november 2014. Har du spørgsmål til stillingen, erCV duivelkommen til at kontakte CEO, Anders Bjergegaard på telefon 28 87 14. For yderligere spørgsmål tilom stillingen, erse duvores velkommen til at kontakte CEO, Anders Bjergegaard på telefon 28 87 49 14. For yderligere information Godt Smil hjemmeside www.godtsmil.dk information om Godt Smil se vores hjemmeside www.godtsmil.dk

|

856 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Stillinger | SERVICE

Erfaren tandlæge søges til ideelt beliggende praksis i Odense

Østerbro TandlægeCenter søger tandlæge

Hvem er vi: Vi er et team på 5 tandlæger i varierende alder og 4 tandplejere i en stor alsidig nyrenoveret praksis i Rosengårdcentret. Klinikken er fuldt digitaliseret og har stort opland og stort vækst- og indtjeningspotentiale. Der er egen parkering og niveaufri adgang.

Vi søger en omhyggelig, engageret og positiv tandlæge til en fuldtidsstilling på Østerbro.

Vi kan tilbyde et spændende og alsidigt job i samarbejde med dygtige og erfarne klinikassistenter og kolleger.

Derudover sætter vi stor pris på at vi kan sparre med hinanden og ikke mindst er det vigtigt, at vi synes det er sjovt at gå på arbejde.

Hvem er du: En dygtig og humoristisk tandklæge med erfaring fra privat praksis og et ønske om overtagelse af klinikandel inderfor en kort årrække.

Stillingen ønskes tiltrådt senest primo januar 2015.

Henvendelse til tandlægerne Jette Krogh og Charlotte Norstrand på tlf. 66 15 80 35.

Mail: jk@bachogbarfod.dk

Klinikken tilbyder alle former for behandlinger, og det giver en styrke og et interessant arbejdsmiljø, som vi synes er spændende at være en del af.

Du har et par års erfaring - og er så langt fagligt at du har overblik over de lidt mere komplicerede behandlinger, ligesom du er klar til at videreudvikle dig indenfor dit interesseområde.

Kortfattet ansøgning med CV og vellignende foto til: Østerbro Tandlægecenter Hans Knudsens Plads 2 2100 København Ø tel: 39 20 23 20 mail: britt@brittlilja.dk

quickANNONCER Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen er efter bladets udgivelsesdato.

Østerbro TandlægeCenter søger tandlæge

Klinikassistent deltid søges i Næstved

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4907

Godt Smil søger Area Manager til Sjælland Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4950

Tandlæger til Region Syddanmark Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Quick nr. 4952

Quick nr. 4954

Erfaren tandlæge søges til ideelt beliggende praksis i Odense Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4955

Tandlæge med erfaring søges til klinik i Jyllinge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4956 |

857 |

SERVICE | Køb og salg

KØB OG SALG loft@praksisformidling.dk

v/ Ken Kürstein

DPF

DPA

Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Dansk Praksis Formidling

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

Dansk Praksis Analyse

Vores særlige kompetencer er:

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

Dental Consult ApS

• Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Peter Thode Loft 40 19 10 10

Klinik Købes Søger en velfungerende klinik med 900-1000 patienter i Hovedstadsområdet/forstad til København. Med gradvis overtagelse af klinikken. Hvor sælger vil fortsætte på deltid.

Email: klinikkoeb@gmail.com Mobil 52 82 14 37

Udlejning af tidligere tandlægepraksis

Kjeveortopedisk privatpraksis ved Stavanger i Norge vurderes solgt.

Der er tale om et lejemål, som tidligere er anvendt til tandlægepraksis, på 129 m2, beliggende Søndergade 6, 1. sal, 6960 Hvide Sande.

Lejemålet er til leje pr. 1. januar 2015 eller eventuel tidligere.

Prisen ligger på kr. 5.500 kr. + forbrug pr. måned.

Der er p.t. ingen tandlæge i byen, hvorfor beboerne er nødsaget til at køre mindst 24 km til nærmeste tandlæge.

Henvendelse til: Revisionsfirmaet Jesper Clausen på telefon 9731 1511 eller mail jc@jc-revision.dk

Tlf. +4791180562. e.post tore.botne@lyse.net.

|

858 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

BENDT WIKKE MARKETING A/S

Sikker og effektiv løsning til rengøring, termisk desinfektion samt sterilisation – en praktisk, hygiejnisk og økonomisk løsning Enkelt, sikkert og hygiejnisk. Med desinfektionsmaskine fra Miele sikrer du samme høje hygiejne hver gang og undgår unødig risiko for smitte ved manuel håndtering af instrumenterne og kontakt med kemikalier.

Ny sterilisator fra Miele. Kompakt bordmodel med integreret vandbehandlingsanlæg alt i enløsning. Hurtig procestid ca. 30 minutter. Effektiv tørring. Nedsætter den samlede procestid før instrumenterne kan anvendes igen.

Dokumentationssystem. Intelligent system til at dokumentetere og gemme processerne fra rengøring, desinfektion og sterilisation.

Lad os hjælpe med at finde den optimale løsning på, hvordan jeres instrument rengøring kan løses sikkert og økonomisk fordelagtigt. Rengøring, desinfektion, sterilisation og service fra én leverandør.

Sterilisation i Autoclave PS 1201 B

Dokumentationssystem og validering

Rengøring og desinfektion i G 7881 eller G 7891

Rengøring/desinfektion Sterilisation Dokumentation/Validering Garanti og service

Miele Professional A/S · Erhvervsvej 2 · 2600 Glostrup · Tlf. 43 27 15 00 · www.miele-professional.dk

- den gyldne standard for dentale stifter Siden 1976 har Stabilok sat en gylden standard for dentale stifter.

Når Stabiloks stifter anvendes, adskiller de ved den selv-forskydende hals med fuldkommen pålidelighed.

Stabiloks stifter er tilgængelig i titanium, eller rustfri stål.

Hver stifte er placeret i dets eget lukket rum i pakken.

1, 2, 3, så let er det!

TITANIUM (99,9 % ren) Lille diameter på 0,60mm

Anvend sammen med et almindeligt vinkelstykke.

STABILOK DENTINE PINS STANDARD PAKKE

(20 stifter + 1 bor) Titanium eller rustfri stål

ØKONOMI PAKKE

(100 stifter + 5 bor) Titanium eller rustfri stål

Kontakt venligst Fairfax Dental med hensyn til tilgængelighed hos forhandlere i Danmark.

Et produkt fra

FAIRFAX DENTAL Ltd. Tel:0044 20 8947 6464 Fax:0044 20 8947 2727

info@stabilok.com www.stabilok.com

> Premiere: 7. oktober udvider vi med dansk kvalitetsunit!

DDD - dygtige, dynamiske, dedikerede

Komplet sortiment Kvalitetsudstyr · indretning · teknisk service Digital Dental Danmark tager d. 7 oktober endnu et kvantespring med tilgang af salg og teknisk service af en kendt dansk kvalitetsunit.

I kombination med vores øvrige stærke samarbejdspartnere indenfor røntgen, udstyr, instru-

menter og indretning, tilbyder vi således de danske tandlæger et komplet sortiment samt en yderst kompetent teknisk service. Vi glæder os til at præsentere vores nye unitprogram samt de mange nye ansigter bag.

DDD - Fair priser til de danske tandlæger DIGORA® · MINRAY® · CRANEX® · SCANORA® BWT-HOH · CARA TRIOS® CAD/CAM · INFORM® W&H® · DÜRR DENTAL · MELAG · DIGITAL DOC > Ring 72 344 233 for kompetent rådgivning!

Digital Dental Danmark ApS Tel +45 72 344 233 info@digitaldental.dk www.digitaldental.dk

Frits Gandrup +45 2294 6458

Anders Bentsen +45 2292 6536

Leverandørhenvisninger | SERVICE

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Advokater • Banker • Dental­

e-mail: ta@tdl.dk

laboratorier • Hygiejne •

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Der faktureres for et halv år ad gan-

Service & reparation • Tandpleje-

gen den 1. juni og den 1. december.

midler • Vikarservice • Øvrige

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Fugl

Nordjylland

Sjælland

Aalborg Dentallaboratorium ApS

Advokater

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Lou Advokatfirma

Tlf. 98 12 53 03

att: Adv. Carsten Jensen

Tandregulerings Laboratorie • Gane plader, Skinner, Aktivator • Digital laser printet Herbst • Ganeskrue Systemer - Mondeal - Straumann - Forestadent • Dental Alignment SystemsTM - LiteWire® - LiteAligner Digital® • 3D Studie Modeller • Digital opbevaring af modeller

Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Algade 27, 1. sal – 4000 Roskilde Tlf: +45 46320969 – Fax: +45 46320989 Mail: info@rot.dk – Web: www.rot.dk

dentallaboratorier Fyn

Mogens Larsen

europaKroner

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

info@larsen-dental.dk

Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

|

861 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

Klinikudstyr – indretning – INVENTAR

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Inventar til tandlægeklinikker ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

INSTRUMENTER

klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk 10/11/10 10:22:30www.inform-as.dk

al Perfectio git n Di

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

Revision – ADMINISTRATION Et stærkt alternativ!

Revisionscentret for læger og tandlæger

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Forhandles af

ApS

T: 78 79 99 89 . info@ronvig.dk

www.ronvig.examvision.dk

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Revision. Skat. Rådgivning.

www.pwc.dk/tandlaege |

862 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Leverandørhenvisninger | SERVICE

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid Service & reparation

Tandplejemidler JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL KaVo Specialisten - det handler om tillid salg & service ApS OM TRYGHED OG TILLID! - det handler om tillid Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca KaVo Specialisten KaVo Specialisten Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk Eurocard Tandlæge ann.

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning 07/0 Instrumenter Røntgenautoriseret

Udstyr Rådgivning Vikarservice Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Vikarbureauet

for klinikassistenter www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

• Landsdækkende

TBL-055.indd 1

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Vikarservice BestilReparation varer 21/05/07 af: 11:03:10 til klinikken Heka Planmeca KaVo m.m.• Nu også for Tandplejere

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 • Lidt billigere Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Du kan søge information om vores • Ring fra kl. 6.00 på produkter Telefon: 44 92 54 00på www.zendium.dk www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk tlf. 46 73 30 60 Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister. www.vikartoteket.dk

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

SLIDT GULV ?

Renover slidt linoleum uden at flytte patientstole!

Slidstærk overflade Etableres på en weekend Ingen lukketid på klinikken!

TePe

Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk

Få et besøg og et godt tilbud

PURGULV.COM TLF. 31 700 769

ØVRIGE

– Dansk Tandprofylakse

Tandbørster og tandstikkere

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

|

863 |

ny start

“En ting er idealet, en anden er virkeligheden Sandra Mikkelsen / 24 år Fra studerende på Tandlægeskolen i Aarhus til vikar i Børne- og ungdomstandplejen i Middelfart.

Borer tandlæger for meget, som det har været skrevet i Politiken?

– Jeg kan ikke genkende kritikken af, at tandlæger borer for ofte. En ting er idealet, og en anden ting er virkeligheden. Mange faktorer indvirker på beslutningsprocessen, og hver beslutning er individuel. Fælles er, at vi kun borer, når det er nødvendigt. Hvis hverken børn eller forældre har mulighed for at holde et hul rent, kan det hurtigt eskalere, og så kan en fyldning være den rigtige løsning i samarbejde med forebyggende behandling.

Hvorfor har du søgt job i den kommunale tandpleje?

– Jeg ser det som en udbygning af min uddannelse. Jeg ønsker mere klinisk erfaring inden for pædodontien samt at blive bedre og mere sikker i cariesdiagnostik. Derudover giver arbejdet med børn god erfaring i forhold til odontofobi, og jeg tror, det vil give mig gode redskaber til håndtering af forskellige patienter senere hen i min karriere. Så valget er en del af en karriereplan.

Nogle tandlæger ser ikke den kommunale tandpleje som karriereudviklende – måske snarere tværtimod?

– Ja, der er tandlæger, der har et negativt billede af den kommunale tandpleje. Men jeg oplever en fuldt booket kalender hver dag og en masse kollegaer, der står klar til faglig sparring. Man bliver udfordret på så mange andre områder end kun sin kliniske kunnen. Jeg lærer en masse nyt hver dag, og jeg føler mig helt sikkert udfordret.

Hvor er de faglige udfordringer?

– Det er fx cariesdiagnostikken. Men også at have børn i stolen, for de kan være svære at komme til og ligger uroligt. Man skal virkelig tænke meget over ordvalg og kropssprog og have fokus på hele barnet og ikke kun mundhulen. Jeg øver mig frem, og jeg synes, det går meget godt.

– Kropssproget skal være imødekommende og afslappet, og jeg bruger meget billedsprog. Jeg stikker og borer ikke, men jeg drypper og vasker tanden. Det kræver et overskud fra min side, så der er ikke plads til en dårlig dag.

CV • Cand.odont. fra Tandlægeskolen i Aarhus 2014 • Sommerskole ved De Offentlige Tandlæger 2013 • Frivillig på Kæbekirurgisk Afdeling på Odense Universitets­hospital sommer 2012 | 864 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 10

Tekst: Gitte Almer Nielsen Foto: Kaare Viemose

Hvordan arbejder du med kropssprog og ordvalg?

THE ART OF ODONTOLOGY PROGRESS IN CRAFTSMANSHIP THROUGH TECHNOLOGY

Vi har stor erfaring og know how i: Alle former for konventionel protetik, e-max og zirkon kroner, Cad/Cam fræsede barrekonstruktioner, implantat fuldkæbebroer, teleskop kroner/proteser fuld wax-up rekonstruktioner

Priseksempel: • MK krone .........................................

720,-

• Bruxir full Zirkon .............................

795,-

• e-max krone ....................................

995,-

• Implantat krone ...............................

1.095,-

• Costumized Cad/Cam abutments .......

1.292,-

KVALITET TIL DEN RIGTIGE PRIS EiDORFF dental / Herlev Hovedgade 195, 3 tv. / 2730 Herlev / T. +45 4494 9009 / www.edd.dk

0814 Eidorff Dental tandlæge bladet R2.indd 1

eidorffdental.dk

• Cad/Cam Barre inkl. protese ............. 14.500,-

22/08/14 09.30

Strømlinet indretning giver effektivitet Inden jeg overtog Tandlægehuset i Langå, var jeg mig bevidst, at der skulle foretages en lang række investeringer for at gøre klinikken mere tidssvarende. Vi har fået nye Planmeca units og ens Climo skabe monteret i alle fire klinikrum, og vi oplever allerede nu forøget effektivitet ved stolen på grund af det ensartede setup.

I ombygningsfasen er vi blevet mødt professionelt af et mindre team af Plandent folk, som hurtigt og effektivt var i stand til at håndtere vores ønsker og behov. Et besøg på Planmecas fabrik understøttede oplevelsen af, at kvalitetssikring er i højsædet, og at mange fleksible løsninger er mulige – faktisk mange flere, end jeg var klar over.

Næste projekt bliver at udvide med en kompetent tandlæge til vores dygtige behandlerteam.

Tandlæge Rikke Freitag Tandlægehuset i Langå / Tandlægerne i Ans Er du interesseret i rådgivning?

Skriv til os på udstyr@plandent.dk eller ring 43 66 44 44