Tandlægebladet 6/7 2026

bliver en styrke

Endodontiske kliniske retningslinjer Regenerativ endodontisk behandling Kirurgisk behandling, apikal parodontitis

AFSKEDSRECEPTION

KAI MØLLER GÅR PÅ PENSION

Som initiativtager, medstifter, partner og statsautoriseret revisor hos aROS Revision igennem 20 år, har Kai Møller sat sit markante aftryk hos vores medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og venner af huset.

Nu har Kai valgt at gå på pension for at få mere tid til familie og venner og siger derfor farvel til aROS Revision og alle jer, der har været en del af hans rejse. aROS Revision vil være vært ved et let traktement, hvor vi håber, at du/I vil være med til at fejre ham.

Vi glæder os til at se dig/jer.

RECEPTION AARHUS

Tirsdag den 18. august fra 14.00 til 18.00

Smedien v/ Centralværkstedet

Værkmestergade 7 8000 Aarhus C

TILMELDING

RECEPTION KØBENHAVN

Onsdag den 19. august fra 14.00 til kl. 18.00

The Terrace, Parken Øster Allé 48 2100 København Ø

Af hensyn til det praktiske vil vi bede dig/jer om at tilmelde dig/jer, gerne inden den 4. august.

AARHUS

Tilmeld dig/jer på arosrevision.dk/aar eller scan QR-koden.

KØBENHAVN

Tilmeld dig/jer på arosrevision.dk/kbh eller scan QR-koden.

Skal din klinik være med til at gøre en forskel?

På Tændernes Dag samler vi tandklinikker fra hele landet om én fælles mission: at hjælpe socialt udsatte med gratis tandpleje

FREDAG D. 22. JANUAR 2027

Derfor skal I være med:

• I gør en kæmpe forskel for mennesker, der ikke har råd til tandpleje

• I styrker fællesskabet og stoltheden i jeres team

• I får en sjov og meningsfuld dag med glade og taknemmelige patienter

• I opnår positiv synlighed og omtale både lokalt og nationalt

ANSØG OM AT VÆRE MED

Scan QR-koden for at læse mere om Tændernes Dag og send jeres ansøgning senest den 25. september 2026 i

REDAKTION

Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør, nef@tdl.dk

Lorena Cruzado Grafisk designer, ldc@tdl.dk

FAGREDAKTION

Anders Troels Damgaard Adm. redaktør, atd@tdl.dk

Sofie Stokholm Jacobsen Redaktør og journalist, ssj@tdl.dk

Sofie Sparre Journalist, ssp@tdl.dk Kim Andreasen Journalist, kia@tdl.dk

Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL

Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Nuno Hermann, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Mathilde Frost Kristensen, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Rubens Spin-Neto, Svante Twetman, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

ANNONCER

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?

Skriv til tbredaktion@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER

Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 11 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.441 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION

Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE

Thomas Nielsen

GUIDE

Latex i tandplejen

Hvordan beskytter du dine patienter og dig selv imod latexallergi? Vi zoomer ind på latex i tandplejen i denne faglige guide.

INTERVIEW

En anden retning

Erfaring giver ofte stærkere motivation og nye perspektiver. Mød tre tandlæger, der har taget en omvej til faget.

Dobbelt så mange børn og unge bliver i dag henvist til generel anæstesi i forbindelse med tandbehandling end for fem år siden. Nu er der lanceret nye retningslinjer.

FAGSTAFETTEN

”At være forsker er lidt som at bygge med LEGO”

Lektor fra Københavns Universitet Sally Dabelsteen svarer på, hvorfor hun har valgt lige præcis epitel som forskningsfelt i denne fagstafet.

VIDENSKAB & KLINIK

Faglig leder / 415

WIKSTRÖM A, VESTMAN NR, BRUNDIN M

Kliniske retningslinjer for diagnostik og behandling af pulpitis og apikal parodontitis – hvad ved vi om regenerativ pulpabehandling? / 416

HANDAL T, SUNDE PT

Kliniske retningslinjer for kirurgisk endodontisk behandling af apikal parodontitis / 426

PHILIPSEN B

Amyloidose i tungen som årsag til progredierende synkebesvær og vægttab / 432

BASTIAN HL

Den lange vej til god hygiejne og aseptiske arbejdsgange – de første pionerer / 436

Autoreferat / 444

FAST

STOF

Leder / 400

Update / 402

Guide / 446

Kom til orde / 468

Medlemsservice / 474

Et døgn med / 484 /466

Den kringlede vej til tandlægefaget er en gevinst

Tandlægeuddannelsen er eftertragtet. Og det er der mange gode grunde til.

Vores fag er meningsfuldt. Vi kan rent faktisk gå på arbejde og gøre en stor forskel for andre mennesker hver eneste dag. Det er ovenikøbet vellønnet. Og sidst, men ikke mindst, kræver jobbet som tandlæge en særegen blanding af både stærke teoretiske, kliniske og sociale færdigheder, som man ikke finder i så mange andre job, der kræver en lang akademisk uddannelse.

Vi skal have styr på vores teoretiske medicinske viden, vi skal beherske komplicerede finmotoriske indgreb og behandlinger, og vi har brug for veludviklede sociale, psykologiske og pædagogiske kompetencer i vores møde med patienterne – både børn og voksne. For at blive en god praktiserende tandlæge skal vi have hele pakken. Både teorien, klinikken og de sociale kompetencer. Det boglige, det kreative og det relationelle.

I mange år har det primært været et højt bogligt niveau – et højt gennemsnit – som har været afgørende for, hvem der blev optaget på tandlægeuddannelsen. Men det er ved at ændre sig. Når det nye hold tandlægestuderende til sommer bliver optaget på Københavns Universitet, vil halvdelen af de studerende blive optaget via kvote 2.

Hvis man er i tvivl om værdien af de erfaringer, nogle studerende og tandlæger bringer med sig fra andre uddannelser og job, kan man bare læse fortællingerne fra henholdsvis Mellanie, Nikolaj

Vi kan rent faktisk gå på arbejde og gøre en stor forskel for andre mennesker hver eneste dag

og Casper i dette nummer af Tandlægebladet. For dem gik vejen til tandlægefaget via uddannelser og job som bl.a. smed, makeupartist og tjener. For nogle kan det måske lyde som en omvej, men det er en vej, der har givet dem erfaringer og bidraget til at udvikle kompetencer, som de i dag nyder godt af i deres job som tandlæger.

Der er intet i vejen med at tage den direkte vej fra gymnasiet til tandlægeskolerne. For nogle er det den rigtige. Men hvis karaktergennemsnit er det primære filter, risikerer vi at sortere en række topmotiverede og dygtige ”håndværkere” fra. Og det er en skam, fordi stærke praktiske færdigheder som fx øje-hånd-koordination og 3D-forståelse er lige så vigtige kompetencer hos en moderne tandlæge som solid teoretisk viden.

Det samme gælder vores evner til at kommunikere i øjenhøjde, opbygge tillid og tryghed og håndtere patienter, der kommer med vidt forskellige baggrunde og bagage. Personlige erfaringer fra arbejdspladser, relationer og miljøer, der rækker ud over gymnasiet og studiemiljøet på universiteterne, har derfor høj værdi, når man står i sit første job og skal forholde sig til patienter og kolleger. Så thumbs up til kvote 2. Og thumbs up til tandlæger som Mellanie, Nikolaj og Casper, der ikke tog den lige vej. Det har vi brug for. De bidrager med erfaringer og perspektiver, som styrker både studiemiljøet og praksis. ♦

TORBEN SCHØNWALDT Formand for Tandlægeforeningen

Prisen får hver fjerde midtjyde til at fravælge tandlægebesøg

24 % AF BORGERNE I REGION MIDTJYLLAND takker nej til tandbehandling, fordi de synes, det er for dyrt, viser en ny rapport. Det er især de unge, de lavtlønnede og personer på overførselsindkomster, der dropper tandbehandlingen på grund af prisen.

Én ud af fire borgere i Region Midtjylland synes, det er så dyrt at gå til tandlæge, at de vælger tandbehandling fra. Det viser den nye undersøgelse ”Hvordan har du det?”, hvor næsten 24.000 borgere fra de 19 kommuner i Region Midtjylland i 2025 har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om sundhed, sygdom og trivsel.

- Andelen af borgere, der fravælger tandlægen, fordi de ikke har råd, er markant høj i forhold til de øvrige områder – fysioterapi, kiropraktor mv. Det er også tydeligt, at det først og fremmest er de unge, der dropper tandbehandling på grund af prisen, forklarer Finn Breinholt Larsen, seniorforsker i DEFACTUM – et forsknings- og konsulenthus under Region Midtjylland – og en af forfatterne bag undersøgelsen.

Hele 39 % af midtjyske borgere mellem 25 og 34 år svarer således, at de har fravalgt tandlægebehandlingen af økonomiske grunde.

- Fundamentet for en god tandsundhed starter tidligt. Den store gruppe af unge, som ikke går til tandlæge, kan risikere at få problemer med tænderne længere fremme i livet, siger seniorforskeren. Rapporten ser også på, hvilke borgere der har fravalgt tandbehandling, op-

gjort på forskellige kroniske sygdomsområder. Her har næsten halvdelen af personer med angst og depression valgt tandlægen fra, fordi det er for dyrt.

- Set i lyset af, at dårlig tandsundhed kan føre til fx hjerte-kar-sygdomme og diabetes, kan fravalget af tandbehandling være en medvirkende årsag til, at personer med psykisk sygdom ofte også lider af andre kroniske sygdomme, siger Finn Breinholt Larsen.

Tallene er bekymrende

Resultaterne fra det midtjyske stemmer godt overens med en tidligere undersøgelse fra Tandlægeforeningen, hvor et stort flertal af tandlægerne – 69 % –angiver, at de ugentligt eller oftere oplever, at patienter siger nej tak til den fagligt optimale behandling på grund af økonomi.

I Tandlægeforeningen finder formand Torben Schønwaldt tallene bekymrende, da de endnu engang understreger uligheden i tandsundhed.

- Der er en højere risiko for, at sygdomme i tænder og mund ikke opdages i tide, hvis man springer tandlægen over. Vi ved også, at der er tæt sammenhæng mellem sundhed i munden og sundhed i resten af kroppen, og at en sund mund

er afgørende for vores livskvalitet, siger Torben Schønwaldt.

Ingen spørgsmål om tandsundhed

Finn Breinholt Larsen forklarer, at befolkningssammensætningen i Region

Midtjylland stort set svarer til landsgennemsnittet, og at resultaterne fra regionens spørgsmål om tandsundhed med stor sandsynlighed ville ligge tæt op ad de svar, man ville få, hvis hele befolkningen blev spurgt.

Men lige præcis spørgsmål om sundhed i tænder og mund er udeladt af de øvrige fire regioners ”Hvordan har du det?”-undersøgelser og er derfor heller ikke med i den landsdækkende afrapportering.

- Når parodontitis, caries og andre tandsygdomme er så udbredte, som det er tilfældet, er det kritisabelt, at en undersøgelse om helbred og trivsel ikke har spørgsmål om tandsundhed. Det er skørt, når vi ved, at høj tandsundhed er afgørende for både fysisk, mental og social trivsel hos danskerne, siger Torben Schønwaldt.♦

TEKST KIM ANDREASEN

Fravalg af tandbehandling

på grund af

økonomi

En befolkningsundersøgelse fra Region Midtjylland viser, hvor stor betydning økonomi har for, om man går regelmæssigt til tandlæge.

24 %

Andelen af befolkningen (25 år og derover), som fravælger tandbehandling, fordi det er for dyrt.

39 %

Så mange i aldersgruppen 25­34 år springer tandbehandling over, fordi de ikke har råd. For borgere mellem 65 og 74 år er den tilsvarende andel kun 13 %.

Kilde: DEFACTUM, ”Hvordan har du det? 2025”. Sundhedsprofil for region og kommuner. Region Midtjylland 2026.

Udvalgte kroniske sygdomme og fravalg af tandbehandling

Sammenlignet med andre kroniske sygdomme og multisygdomme er der markant flere med psykiske lidelser som angst og depression (hhv. 46 % og 45 %), der fravælger tandbehandling af økonomiske grunde.

Depression

Angst

Migræne

KOL

Diabetes

Forhøjet blodtryk

Erhvervstilknytning og fravalg af tandbehandling

Det er især studerende/skoleelever (46 %), kontanthjælpsmodtagere (46 %), førtidspensionister (44 %) og arbejdsløse (43 %), der springer tandlægen over, fordi de synes, det er for dyrt.

Studerende/skoleelever

Beskæftigede

Arbejdsløse

Kontanthjælp

Førtidspensionister

Efterlønsmodtagere

Folkepensionister

Måske skal vi løfte blikket og øge fokus på teenagedrenge, fordi de gør noget, der ikke bare påvirker deres eget helbred, men også deres børns helbred på en måde, vi ikke har været klar over før

VIVI SCHLÜNSSEN

Professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og en af forskerne bag nyt studie

Studiet viser, at drenge, der bruger snus, før de fylder 15 år, har større risiko for at få børn med astma og bronkitis. Måske kan nikotinposer have samme effekt, mener forskeren.

Kilde: Ritzau

384.600

… danskere lever med diabetes. Det er rekord. Aldrig har så mange danskere haft diabetes, og flere end nogensinde fik diagnosen sidste år. Det viser nye tal fra Diabetesforeningen, der også peger på, at tendensen har været stigende over de seneste 10 år. Siden 2015 er antallet af danskere med type 1- eller type 2-diabetes vokset med hele 42 %.

Kilde: Ritzau

Kunstigt spyt på vej

TAB AF SPYT kan føre til alvorlige tandproblemer. Nu kan et banebrydende sukkerrørsprotein snart beskytte tænder på samme måde som naturligt spyt – selv når kroppen ikke kan. Forskere har udviklet kunstigt spyt baseret på et sukkerrørsprotein, der kan beskytte tænder og bekæmpe bakterier. Den vigtige ingrediens, CANECPI-5, binder sig til tandemaljen og danner et værn mod de syrer, der forårsager caries. Det kan potentielt blive livsforandrende for patienter med hoved- og halskræft, som mister spytproduktion efter strålebehandling tæt på munden.

Kilde: Science Daily

Nyt fra redaktionen

PER 1. JUNI 2026 fratrådte Nils-Erik Fiehn som ansvarshavende chefredaktør på Tandlægebladet. Han fortsætter dog som fagligvidenskabelig redaktør indtil udgangen af 2026. Tandlægebladets adm. redaktør, kommunikationschef Anders Troels Damgaard, er konstitueret som ansvarshavende chefredaktør.

Karolinska Institutet kåret som verdens bedste

DET BEDSTE STED I VERDEN at studere odontologi er ved det svenske Karolinska Institutet. Det er i hvert fald blevet udnævnt til verdens bedste inden for ”dentistry” i 2026 af QS World University Rankings. Andre topscorere er universiteter i Hong Kong, Amsterdam og Michigan.

LÆR AF FEJLEN

Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring

af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

Patient sluger skruetrækker

PATIENTTILFÆLDE

En patient får taget aftryk til implantat i regio 6-. Patienten synker spontant, hvorefter tandlægen taber skruetrækkeren i patientens mund, og den forsvinder i svælget. Patienten har slugt skruetrækkeren. Han er ved fuld bevidsthed under hele seancen. Tandlægen anbefaler at kontakte sygehuset med det samme for videre behandling.

Senere samme dag kontakter tandlægen patienten telefonisk for at følge op. Patienten oplyser, at der er taget røntgen, som viser, at skruetrækkeren ligger i maven. Patienten har det fortsat fint, men skal holde øje med afføringen de næste tre dage.

Efter tre dage har tandlægen igen telefonisk kontakt med patienten, som fortæller, at han blev kontaktet af sygehuset dagen efter røntgen. Skruetrækkeren var nemlig i lungen og ikke i maven som først antaget. Patienten har været i generel anæstesi og fået fjernet skruetrækkeren.

14 dage efter hændelsen kommer patienten til tandlægen igen for at få indsat en implantatkrone og for kontrol. Han har det stadig fint.

LÆRING

Det sker af og til, at tandlæger taber et instrument, eller at noget fastmonteret går løs, så patienten inhalerer eller sluger det. Især under behandling af patienter, der har svært ved at holde munden åben, eller patienter med øget tendens til at fejlsynke, skal der udvises særlig forsigtighed. Synkerefleksen er størst ved 45 grader, og derfor er lodret eller vandret stolestilling optimalt.

Af samme årsag er de fleste små instrumenter ikke skarpkantede, og implantatskruetrækkere, som omtalt her, har afrundede hjørner. Man bør udvise ekstra omhu, når man

arbejder med små løsdele, der kan sluges (rimelig ufarligt) eller inhaleres (potentielt fatalt). Alle skruenøgler til implantatsystemer er udformet med et hul til tandtråd netop for at forebygge denne type hændelser. Det er oplagt at anvende et stykke tandtråd for at sikre, at instrumenter ikke aspireres eller sluges.

Tandlægens håndtering af hændelsen følger de gældende anbefalinger. Patienten skal akut til røntgenundersøgelse via skadestuen, og man skal sikre, at der følges op på hændelsen med patienten.

Det spørger I om

Bliver det automatisk mit ansvar at supervisere en ung tandlæge uden ret til selvstændigt virke, når jeg er virksomhedsansvarlig?

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

SEPTEMBER 3

Middelfart Intro til nyuddannede Tilmeldingsfrist: 21. august 2026

SEPTEMBER 4

Børkop Revolution og evolution i parodontologien ­ modulforløb Tilmeldingsfrist: 22. juni 2026

NOVEMBER 6-7

Aalborg Symposium 2026 – Den digitale fremtid Tilmeldingsfrist: 2. november 2026

SVAR: Nej, supervision af en ung tandlæge uden ret til selvstændigt virke hører ikke med til den virksomhedsansvarliges opgaver.

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

Nyt fra Tdlnet

KLINIKEJER:

Nye regler om løngennemsigtighed på vej

Regeringen har fremsat et forslag om ændring af ligelønsloven for at gennemføre EU’s løngennemsigtighedsdirektiv. De nye regler forventes at træde i kraft den 1. januar 2027. Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på, på Tdlnet.

Trods klar dom i byretten: Dom i sag om tandskadeordning ankes

312 klik

Vidste du, at…

Som medlem af Tandlægeforeningen kan du få hjælp fra en erhvervspsykolog i op til 12 timer i tilfælde, hvor behovet skyldes arbejdsrelaterede forhold. Ved gentagne behov for hjælp skal der gå to år mellem sidste konsultation i et forløb, til et nyt forløb kan startes. Hvis du har spørgsmål eller ønsker at gøre brug af ordningen, kan du ringe på tlf. 70 25 77 11.

STUDERENDE: Få hjælp til din løn

Oplever du som studerende, at du i dit studiejob ikke får den løn, du er berettiget til? Eller er der andre problemer med dine arbejdsforhold? Så kan du kontakte Tandlægeforeningen, som kan hjælpe dig med at tale din sag over for arbejdsgiver og finde en løsning.

PRIVATANSAT: Er du omfattet af 120 ­ dages­reglen?

Mange privatansatte er omfattet af den såkaldte 120­dages­regel, som indgår i de fleste ansættelseskontrakter for privatansatte tandlæger. Reglen betyder, at man kan blive opsagt med forkortet varsel, hvis en række betingelser er opfyldt. Bliv klogere på, hvad det kan betyde for dig.

21 klinikejere er allerede i fuld gang med Dental mini MBA

Strategi, forretningsudvikling og økonomi lærte vi ikke på tandlægeskolen. Derfor tror jeg på, at Dental mini MBA gør en forskel for dig som klinikejer. Jeg deltager selv i foråret 2026 – der er altid plads til at udvikle sig, uanset hvor du er på din virksomhedsrejse.

Malene Hallund, klinikejer og deltager på Dental mini MBA hold 1

Tilmeld dig efterårets hold nu lnteressen for Dental mini MBA er stor, og flere af pladserne på hold 2 er allerede taget. Vil du stå stærkere som klinikejer og leder, så reservér din plads til efteråret allerede nu på: plandent.dk/dental-mini-mba

SOFIE SPARRE

TEKST

FOTO LORENA CRUZADO

Mange tandlæger ser mælketænder som en del af deres arbejde, men uden for klinikken gemmes de ofte som minder. Traditionen med mælketænder er både gammel og følelsesladet. I mange vestlige lande er det tandfeen, der indsamler tænderne om natten og bytter dem til en mønt. Tandfeen optræder også i andre skikkelser. I Spanien er det fx en tandmus, der udfylder samme rolle. Og i England skriver børn breve til tandfeen, som ifølge en populær fortælling bruger tænderne til at bygge sig et slot. Men hvorfor gemmer forældre egentlig tænderne? For mange kan det føles forkert bare at smide dem ud. Mælketænderne bliver et symbol på barnet –eller måske på en barndom, der langsomt forsvinder. De repræsenterer udvikling og forandring, og det at gemme dem kan være en måde at holde fast i tiden på. En lille fysisk rest af noget, der ikke kommer igen.

Hvor mælketænder før ofte blev gemt tilfældigt i små glas eller poser, får de i dag oftere en mere gennemtænkt plads i særlige tandæsker. Men der er også eksempler på mere dedikerede løsninger –fx mælketænder, der er blevet lavet om til smykker.

En lille tand kan altså rumme en stor historie om tradition, fantasi og forsøget på at holde fast i en tid, der ellers forsvinder. ♦

Kilde:

Anne

Bernth Jensen, museumsinspektør, Medicinsk Museion

Små tænder, store følelser

God introduktion til Kierkegaard

SØREN KIERKEGAARD er en af de få verdenskendte danske forfattere; men han er svær at få hold på, for i løbet af sit alt for korte liv skrev han mange tusind sider i et til tider temmelig kringlet sprog. Der er skrevet mange akademiske afhandlinger om ham, og de er ofte både lange og svært tilgængelige. Det er derfor velgørende, at Henny Mikkelsen, der

er forfatter og tidligere tandlæge, har sat sig for at skrive en introduktion til Kierkegaards liv og forfatterskab.

Bogen er prisværdigt kort, men giver alligevel en grundig indføring i emnet. Den kan læses på en aften og er affattet i et letlæseligt, nutidigt sprog. Som en god nyskabelse har Henny Mikkelsen valgt at illustrere nogle af Kierkegaards

mange arketyper (etikeren, æstetikeren, spidsborgeren, m.fl.) ved hjælp af en række nutidige fiktive personer. Disse personer, der undertiden har spøjse navne som Børge Spids og Ester Tikeren, demonstrerer på underfundig vis, hvordan arketyperne udfolder sig i en nutidig kontekst, inklusive deres adfærd på sociale medier.

Bogen kan varmt anbefales til teenagere i alle aldre, der har lyst til at lære, hvem Søren denne Kierkegaard er, og efter læsning af bogen vil man være godt klædt på til at give sig i kast med værkerne Enten-Eller, Begrebet Angest, Sygdommen til Døden og Kærlighedens Gerninger.

Forfatter: Henny Mikkelsen, med forord af Sørine Gotfredsen

Titel: Hvem Søren vil ikke gerne forstå Kierkegaard?

Forlag: Wadskjær Forlag

Sider: 104

ISBN: 978-87-85393-90-6

Pris i DKK: 249,95

Vurdering og anmeldelse: Bjarne Klausen

Usikker effekt af adfærdsinterventioner

ved tandkødssygdom

DET ER USIKKERT, OM ADFÆRDSBASEREDE TILTAG kan forbedre mundhygiejnen hos patienter med gingivitis og parodontitis. Det viser et Cochrane-review, som har undersøgt effekten af forskellige interventioner, der har til formål at ændre patienters mundhygiejnevaner, sammenlignet med almindelig vejledning.

Reviewet inkluderer 25 randomiserede studier med i alt 1.422 voksne patienter. Interventionerne omfattede bl.a. personlig og individualiseret vejledning, feedback på mundhygiejne, brug af mobilapps og påmindelser, motiverende samtaler samt registrering af egne vaner. Formålet var at understøtte bedre tandbørstning og interdental rengøring hos patienter med tandkødssygdom.

For patienter med parodontitis var resultaterne ikke entydige. Enkelte studier fandt mindre blødning ved sondering og mindre plak hos patienter, der modtog adfærdsinterventioner, mens andre studier ikke fandt nogen forskel i forhold til kontrolgrupper. Tilsvarende varierede resultaterne for gingival inflammation og pochesondering, og der manglede data for nogle kliniske parametre.

For patienter med gingivitis viste nogle studier en reduktion i gingival blødning efter interventionerne, men også her var resultaterne usikre og ikke konsistente. Der var desuden begrænset evidens for, at interventionerne førte til forbedringer i patienternes selvrapporterede mundhygiejnevaner, såsom tandbørstning og brug af interdental rengøring.

Forfatterne vurderede den samlede evidens som meget usikker. Det skyldes bl.a. risiko for bias, små studiepopulationer og variation i både interventioner og resultater mellem studierne. På den baggrund er det ikke muligt at afgøre, om adfærdsbaserede tiltag har reel effekt på kliniske parodontale parametre eller på patienters mundhygiejneadfærd.

O’Malley L, Lewis SR, Preshaw PM et al. Behavioural interventions for improving oral hygiene in adults with periodontal diseases. Cochrane Database Syst Rev 2026;1:CD012049.

Hyppige slimhindelæsioner, men lav viden om oral cancer

MANGE VOKSNE PATIENTER har forandringer i mundslimhinden samtidig med, at deres kendskab til oral cancer er meget lavt. Det viser et retrospektivt studie offentliggjort i Journal of International Oral Health. I studiet fandt man orale læsioner hos 154 ud af 263 patienter. Samtidig angav langt de fleste deltagere, at de ikke kendte til symptomer eller risikofaktorer for oral cancer. Studiet bygger på en gennemgang af 1.250 patientjournaler fra en universitetsklinik, hvor 263 patienter med mistænkte orale læsioner indgik i analysen. Deltagerne besvarede desuden et spørgeskema om deres viden om oral cancer. Kun en mindre del af patienterne fik foretaget biopsi, og hovedparten af diagnoserne var derfor baseret på klinisk vurdering. De mest almindelige læsioner var hvide forandringer, som udgjorde 43,5 % af tilfældene, efterfulgt af rød-blålige læsioner. Blandt de hvide læsioner optrådte lichen planus og leukoplaki hyppigst. Samtidig viste studiet, at læsioner forekom hyppigere hos ældre patienter. Der blev ikke fundet nogen sikker sammenhæng mellem forekomsten af læsioner og risikofaktorer som rygning, alkoholforbrug, tandbørstning eller tandlægebesøg. Der var heller ikke sammenhæng mellem læsioner og patienternes viden om oral cancer. Til gengæld var uddannelsesniveau tydeligt forbundet med viden. Patienter med højere uddannelse havde større kendskab til oral cancer og betydningen af tidlig diagnostik, bedre mundhygiejne og færre selvrapporterede symptomer som svie i munden. Samtidig var det kun en meget lille andel, der ville opsøge en tandlæge ved mistanke om oral cancer.

Patienter med højere uddannelse havde større kendskab til oral cancer

Studiet peger også på, at der i klinisk praksis er et gab mellem mistanke om læsioner og egentlig diagnostik, da kun få patienter fik foretaget biopsi. Forfatterne fremhæver, at dette kan have betydning for tidlig diagnostik og korrekt behandling. Samlet set viser resultaterne et behov for øget opmærksomhed på oral cancer og bedre opfølgning.

Karasu B, Gursu Sahin E, Sahin S. Oral mucosal lesions: Risk factors and oral cancer awareness in adult population - a retrospective study. J Int Oral Health 2025;17:422-33.

Rodbehandling og regenerativ endodonti har samme succesrate

BÅDE KONVENTIONEL RODBEHANDLING

(RCT) og regenerative endodontiske procedurer (REP) har høje succesrater målt på heling, symptomer og tandoverlevelse. Det viser en metaanalyse, som er bragt i British Dental Journal.

I analysen var succesraten 90 % for REP og 89 % for RCT, og der var ikke nogen sikker forskel mellem behandlingerne. REP viste dog i nogle tilfælde evne til at genskabe følsomhed i tanden og understøtte fortsat rodudvikling i umodne tænder. RCT fremhæves fortsat som standardbehandling ved modne tænder, mens REP kan være et alternativ, når man ønsker en mere biologisk tilgang. Studiet er en systematisk oversigt og metaanalyse baseret på ni studier, der

blev fundet i PubMed, Cochrane Library og Google Scholar. Formålet var at sammenligne resultaterne af de to behandlingsformer med fokus på klinisk succes, røntgenologisk heling, smerte, følsomhed og tandoverlevelse.

Begge behandlinger var forbundet med god heling af forandringer omkring rodspidsen og effektiv reduktion af smerte. Tænderne blev i de fleste tilfælde bevaret uanset behandlingsvalg.

En forskel er, at REP i flere studier gav positiv respons ved sensibilitetstest i op til ca. halvdelen af tilfældene, hvilket ikke ses efter RCT. Studiet fremhæver dog, at REP oftest er undersøgt i netop umodne, ofte anteriore tænder, mens RCT er undersøgt i et bredere udvalg af tandtyper.

Kommentar

LARS BJØRNDAL

I den samlede analyse var resultaterne for REP relativt ensartede, mens RCT-resultaterne varierede mere mellem studierne. Samlet set konkluderer forfatterne, at begge behandlinger er effektive, og at valget bør afhænge af den konkrete kliniske situation. Forfatterne peger på behovet for flere studier med længere opfølgning.

Zhang Q, Zhang F, Sun M. Comparative success rates of regenerative endodontic procedures versus traditional root canal therapy: a metaanalysis of long-term clinical outcomes. Br Dent J 2025 Okt 3. [Online ahead of print].

Professor, dr.odont., ph.d. Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Inden for de seneste 10 år er der publiceret en række studier, som undersøger regenerative endodontiske procedurer (REP). Baseret på principper fra vævsteknologi er REP udviklet med henblik på at efterligne centrale egenskaber ved pulpa-dentin-komplekset, genoprette sensibilitet og understøtte fortsat roddannelse. Procedurerne involverer anvendelse af biologiske støttestrukturer, stamceller og vækstfaktorer, der tilsammen skaber betingelser for vævsregeneration, dog uden at danne identisk pulpvæv. Hvor konventionel rodbehandling (RCT) primært har til formål at eliminere infektion og sikre tandens mekaniske integritet, fokuserer REP på biologisk rehabilitering og funktionel belastning.

Dette oversigtsarbejde sammenligner klinisk de to behandlingsformer baseret på ni studier. Metaanalyserne indikerer umiddelbart en svag fordel for REP, men evidensen er præget af betydelig heterogenitet. Sammenligningen er dog begrænset af flere forhold. REP er primært udført på selekterede, enrodede tænder med ufuldstændig roddannelse, mens RCT omfatter alle tandtyper. Succeskriterierne varierer også, idet REP inkluderer vurdering af vitalitet, hvilket ikke er relevant for RCT. Desuden er datagrundlaget mindre for REP (ca. 200 behandlinger mod knap 1.200 RCT). Samlet set fremstår REP dog som et lovende biologisk alternativ ved veldefinerede indikationer.

Sund kost under graviditet mindsker risiko for hovedpine

HVIS EN KVINDE SPISER SUNDT og særligt undgår rødt kød og mættede fedtsyrer under graviditeten, er der mindre risiko for, at hendes barn får hovedpine som ung voksen. Det dokumenterer et nyt studie fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet, hvor forskere har undersøgt sammenhængen mellem ernæring under graviditeten og udviklingen af smertefuld temporomandibulær dysfunktion (p-TMD) og hovedpine hos afkommet i den unge voksenalder.

I studiet blev spørgeskemadata fra Bedre Sundhed i Generationer (BSIG) analyseret, og data med information om prænatal ernæring blev vurderet ved hjælp af et sundt kostindeks (HEI) baseret på et fødevarefrekvensskema, indsamlet mellem 1996 og 2002. Data om den prænatale kost blev derefter vurderet for eventuelle sammenhænge med oplysninger om afkommets pTMD- og hovedpinestatus i alderen 18–23 år. I alt havde 10.382 personer komplette data for både eksponering og udfald.

Børn af mødre med højere HEI-score (dvs. sundere kost) viste en signifikant reduceret sandsynlighed for at rapportere højst én hovedpine pr. måned i den unge voksenalder (justeret odds ratio aOR 0,84; konfidensinterval (CI), 0,73–0,96; P = 0,006). Der blev ikke fundet nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem prænatal HEI og afkommets p-TMD-status.

Studiet identificerede specifikt to primære prænatale kostkomponenter, som er forbundet med reduceret risiko for hovedpine. Det var rødt kød (aOR = 0,98; KI 0,97–0,99; p = 0,006) og mættede fedtsyrer (aOR 0,92; CI 0,86–0,99; P = 0,039).

Exposto CR, Mansoori M, Bech BH, Bjerregaard AA, Olsen SF, Baad-Hansen L. Pre-natal nutrition as risk factor for painful temporomandibular disorders and headaches in young adults. Headache 2026;66:29-39.

Enzymer har en vis effekt på plakdannelse

BEHANDLING MED ENZYMER, der nedbryder den ekstracellulære matrix i dentale biofilm, har et vist potentiale til i begrænset omfang at forsinke plakdannelsen. Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet.

Forskerne satte gang i et klinisk forsøg for at undersøge effekten af sugetabletter med to forskellige koncentrationer af matrixnedbrydende enzymer på plakdannelsen og udvikling af gingivitis hos raske voksne.

Der indgik i alt 80 forsøgspersoner, som blev tilfældigt fordelt i tre grupper: placebo, aktiv 1 eller aktiv 2 (tredobbelt enzymkoncentration). Plakdannelsen blev vurderet ved brug af to plakindices og et tykkelsesindeks efter 1, 7 og 14 dages intervention uden tandbørstning og andre mundhygiejneprodukter. Graden af gingivitis blev registreret på dag 14 ved anvendelse af et gingivalindeks. Derudover blev plakkens mikrobielle sammensætning analyseret, og man målte mængden af autofluorescerende plak samt plakfjernelse med en AirFloss-enhed. Resultaterne viste, at plakdannelsen var signifikant lavere på dag syv i aktiv 1-gruppen sammenlignet med placebogruppen og de samlede aktive grupper samt for de samlede målinger på tværs af alle tidspunkter (post hoc-analyse). Der blev desuden observeret signifikant lavere mængder autofluorescerende plak på dag 7 for aktiv 2-gruppen sammenlignet med placebogruppen. De øvrige målepunkter viste ikke signifikante forskelle i plakdannelse, plaktykkelse eller i graden af gingivitis. Der blev heller ikke observeret signifikante forskelle i den mikrobielle sammensætning mellem de aktive grupper og placebogruppen.

Plakdannelsen

var signifikant lavere på dag

syv

Rikvold PD, Johnsen KK, Del Rey YC, Hansen LBS., Knap I, Holz C, Meyer RL, Jørgensen MR, Schlafer S. The effect of enzymes on dental plaque: a randomized controlled trial. J Dent Res 2026;105:236-44.

Kursus om PA-behandling og kirurgi

Kirurgisk parodontalbehandling giver stadig nye muligheder for at bevare tænder, der tidligere blev vurderet håbløse. Det rejser spørgsmål om indikation, prognose og patient kommunikation. Hvad kan lade sig gøre, når vi tager skridtet ud over det non-kirurgiske?

Det sætter vi fokus på den 2. september 2026 kl. 17-20.

Det starter med patientdialog

Mange klinikker oplever patienter, der i højere grad end tidligere efterspørger ekspertise efter AIgenererede råd. Det skærper behovet for den nyeste viden inden for f.eks. Emdogain, antibiotika og knogleopbygning.

Cases, overvejelser og kollegial sparring Med udgangspunkt i konkrete cases deler tandlæge Maria Justesen perspektiver på overvejelser før, under og efter kirurgi. Der er lagt op til spørgsmål, sparring og vidensdeling.

Praktisk

Kurset er målrettet tandlæger og tandplejere.

2. september 2026 kl. 17-20

Field’s Shoppingcenter

Arne Jacobsens Allé 16, 2. sal, 2300 København S

Kr. 1.995,- pr. person Tilmeld dig Du tilmelder dig på plus1.dk/kursus

Vi serverer sandwich og drikkervarer undervejs.

MERE END BLOT

EN SUPER SMAG!

Det er dokumenteret, at Enamelast fluorlak både har en høj fluoroptagelse og en høj fluorfrigivelse.1 Sammen med det patenterede adhæsionsfremmende middel til forbedretretention, betyder det, at dine patienter får det fulde udbytte af behandlingen.

1. Data haves.

Nu også tilgængelig i vores praktiske Unit-Dose Cups!

Slut med endodonti for denne gang og lidt andet interessant

Idette nummer afslutter vi temaet: ”Evidensbaserede retningslinjer for endodontisk behandling”. Det drejer sig om to behandlingsområder: Behandling af ikkefærdigdannede permanente tænder med pulpanekrose og apikal parodontitis og kirurgisk behandling af apikal parodontitis. For begges vedkommende er det kliniske evidensgrundlag mindre robust i modsætning til, hvad der kunne konkluderes for de første fire af temaets artikler i forrige nummer af Tandlægebladet. Den første artikel drejer sig om mulighederne for 1) regenerativ endodontisk behandling med anvendelse af stamceller og vækstfaktorer eller 2) apexifikation med apikal forsegling med calciumhydroxid eller biokeramiske materialer. Den anden artikel sammenligner kirurgisk behandling af apikal parodontitis med ikkekirurgisk revisionsbehandling. Det konkluderes, at sidstnævnte behandling bør være førstevalg, medmindre det ikke er muligt at gennemføre denne, eller at tanden har en dårlig prognose.

Den tredje artikel er en kasuistik om systemisk ALamyloidose, som er en sjælden, alvorlig sygdom, der kan føre til svigt af organer. Denne kasuistik drejer sig om udvikling af makroglossi, som kan forårsage synkebesvær og vægttab. Det pointeres, at tandlæger bør være opmærksomme på makroglossi og uforklaret dysfagi. Lidelsen kan behandles med kemo­ og immunterapi, der kan føre til klinisk bedring. Gennem årene har Tandlægebladets Videnskabelige Panel og Fagredaktion drøftet kasuistikgenren. Selvom manuskriptvejledningen har været ganske præcis med beskrivelse af en meget stram form, har det været vanskeligt for forfattere at efterleve. Især har der ofte været koblet længere beskrivelser af den aktuelle sygdom i kasuistikkerne. Foreliggende kasuistik lever op til, hvad redaktionen ønsker, og det har givet anledning til yderligere stramning i manuskriptvejledningen. Fremtidige forfattere til kasuistikker skal være opmærksom herpå og bruge denne kasuistik som eksempel.

Den sidste artikel i dette nummer er igen en historisk artikel. Den drejer sig om mikrobiologer, som helt tilbage fra 1700­tallet frem til begyndelsen af 1900­tallet var pionerer inden for bl.a. hygiejne til sikring af aseptiske arbejdsgange ved operationer. De gennembrud, som de stod for og den modstand, som de var udsat for, beskrives på spændende vis. ♦

NILS-ERIK FIEHN

Ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør

LISE-LOTTE KIRKEVANG

Professor, planlægger af endodontitemaet

ABSTRACT

INTRODUKTION OG FORMÅL – Dette er den femte artikel i en serie om kliniske anbefalinger fra European Society of Endodontology’s praktisk-kliniske retningslinjer for behandling af pulpitis og apikal parodontitis. I denne diskuteres regenerativ endodontisk behandling af ikkefærdigdannede permanente tænder med pulpanekrose og apikal parodontitis.

MATERIALE OG METODER – Udarbejdelsen af denne kliniske retningslinje på S3-niveau var baseret på en robust og transparent proces, som er beskrevet i de tidligere artikler. Der blev gennemført to systematiske litteraturoversigter med henblik på at beskrive og analysere tilgængelig forskning omhandlende forskellige muligheder for behandling af ikkefærdigdannede permanente tænder med pulpanekrose og apikal parodontitis, regenerativ endodontisk behandling og teknikker til apexifikation.

RESULTATER OG KONKLUSION – Til behandling af patienter med ikkefærdigdannede permanente tænder og pulpanekrose med eller uden apikal parodontitis kan man overveje såvel regenerativ endodontisk behandling som apexifikation. Aktuelt ved vi ikke, om endodontisk tissue engineering er en valid behandlingsmulighed, da der mangler kliniske forskningsresultater på området.

EMNEORD Regenerative endodontic treatment | apexification | immature permanent teeth | pulp necrosis | apical periodontitis

Kliniske retningslinjer for diagnostik

og behandling af pulpitis og apikal parodontitis –

hvad ved vi om regenerativ pulpabehandling?

ALINA WIKSTRÖM

, overtandlæge, Folktandvården Stockholms län AB, Eastmaninstitutet Endodonti, Institutionen för Odontologi, Avdelningen för Pedodonti, Karolinska Institutet, Akademiskt barntandvårdscentrum, Sverige

NELLY ROMANI VESTMAN, overtandlæge, docent, Institutionen för Odontologi och Wallenberg centrum för molekylär medicin, Umeå Universitet, Sverige

MALIN BRUNDIN, overtandlæge, docent, Institutionen för Odontologi, Umeå Universitet, Sverige

Artiklen er en del af en konsensusartikel publiceret i International Endodontic Journal 2023;56 (Supp 3):238-95.

Tandlægebladet 2026;130:416-24

UNDER FYSIOLOGISKE OMSTÆNDIGHEDER er pulpa beskyttet af tandens hårde væv, emalje, dentin og rodcement. Denne barriere kan imidlertid kompromitteres af forskellige forhold. Mikroorganismer og deres udskilte stoffer kan trænge ind i pulpa og forårsage irreversible skader, der kan føre til pulpanekrose. I en ikke-færdigdannet tand vil pulpanekrose medføre standset roddannelse.

Traumatiske tandskader, caries og udviklingsforstyrrelser er kendte årsager til pulpanekrose. Traumer på unge permanente tænder rammer 30 % af alle børn (1,2) og går især ud over de anteriore tænder (3). Traumer på de permanente tænder sker typisk på et tidspunkt, hvor tanddannelsen ikke er færdig, og topper i 10-12-årsalderen (1).

Korrespondanceansvarlig sidsteforfatter:

MALIN BRUNDIN malin.brundin@umu.se

Endodontiske behandlingsmuligheder for ikkefærdigdannede permanente tænder med pulpanekrose og apikal parodontitis

Efterhånden som barnet vokser, øges bidkraften, og den mest uønskede følge efter behandling af ikkefærdigdannede incisiver

er derfor cervikal rodfraktur, som kan betyde, at tanden mistes (4). Præmaturt tandtab medfører reduceret volumen af processus alveolaris, som kan vanskeliggøre fremstilling af æstetisk tilfredsstillende restaureringer. Eftersom kæberne fortsætter med at vokse, vil enhver restaurering typisk få midlertidig karakter, idet den endelige behandling først kan iværksættes, når væksten er tilendebragt. Derfor bliver det primære behandlingsmål at bevare den naturlige tand i en tilstrækkelig sund og velmineraliseret tilstand.

Endodontisk behandling af ikkefærdigdannede permanente tænder med pulpanekrose og apikal parodontitis er særligt udfordrende. Tilstedeværelsen af åben apex, stor rodkanal og tynde dentinvægge kræver særlige procedurer til at imødegå udfordringer under arbejdet. Det er fx udfordrende at gennemføre en tilstrækkelig desinfektion af rodkanalrummet; der er risiko for ekstrusion af endodontiske medikamenter til de omgivende væv, og det er vanskeligt at opnå en optimal placering af rodfyldningsmaterialet i det vidtåbne apikale område med potentiel risiko for overfyldning.

Apexifikation med calciumhydroxid

Der har været anvendt forskellige teknikker til at forebygge overfyldning og stimulere aflukning af det apikale område – såkaldte apexifikationsteknikker. Det traditionelle indgreb ved ikkefærdigdannede tænder med pulpanekrose har været apexifikation med et eller flere indlæg af calciumhydroxid i rodkanalen, hvorved man stimulerer aflejring af hårdtvæv omkring den vidtåbne apex, og efterfølgende rodfyldning (5). Den væsentligste fordel ved denne teknik er, at man opnår en fremragende desinfektion af rodkanalen pga. calciumhydroxids høje pH (6). Fordelene ved apexifikation med calciumhydroxid er, at tænderne bliver asymptomatiske med radiologiske tegn på periapikal heling og aflukning af foramen apicale (7). Der er imidlertid også flere ulemper ved metoden. Hårdtvævsdannelse i det apikale område tager typisk 5-20 måneder (8), og langvarig anvendelse af calciumhydroxid (> 1 år) kan svække tandens struktur og dermed muligvis øge risikoen for cervikal rodfraktur (9).

Apexifikation med apikal forseglingsteknik

Apexifikation med apikal forseglingsteknik er en ny metode til fremkaldelse af apikal hårdtvævsdannelse ved hjælp af MTA (mineral trioxid aggregat) eller andre biokeramiske cementer (10). Denne teknik adskiller sig fra den traditionelle tidskrævende apexifikation med calciumhydroxid ved, at man ikke behøver danne en forkalket barriere, inden den rodåbne apikale tredjedel af den ikkefærdigdannede rodkanal kan rodfyldes. De biokeramiske cementer har vist god biokompatibilitet og lige så gode antimikrobielle egenskaber som calciumhydroxid (11). Dertil kommer, at behandlingstiden kan afkortes til typisk kun to seancer. Ved første seance bliver rodkanalrummet desinficeret og fyldt med calciumhydroxid i adskillige uger, og ved anden seance anbringer man et biokeramisk materiale i det apikale område som en forsegling, inden rodfyldningsmaterialet placeres. Denne apikale forsegling er bakterietæt, og der er påvist høje succesrater for periapikal heling (12). Der er dog også ulemper ved de biokeramiske materialer. Ved an-

FAKTABOKS

Behandlingsmuligheder: For ikkefærdigdannede permanente tænder med pulpanekrose og/eller apikal parodontitis kan man overveje såvel regenerativ endodontisk behandling som apexifikation.

Regenerativ endodontisk behandling: Formålet er at stimulere fortsat roddannelse ved hjælp af biologisk funderede procedurer med stamceller, vækstfaktorer og et blodkoagel som biologisk skelet.

Apexifikation: Kan opnås med calciumhydroxid (lang behandlingstid, frakturrisiko) eller apikal forseglingsteknik med biokeramiske materialer (kortere behandlingstid, risiko for misfarvning).

Manglende viden: Evidensgrundlaget for endodontisk tissue engineering er mangelfuldt – aktuelt vides ikke med sikkerhed, om dette er en valid behandlingsmulighed, og der er behov for mere forskning på området.

vendelse af MTA er der beskrevet misfarvning pga. tilsætning af metaloxider som bismut- og jernoxid som røntgenkontrastmidler (13). Endvidere ved man meget lidt om, hvordan diverse MTA-produkter på længere sigt påvirker frakturresistensen i ikkefærdigdannede traumatiserede tænder (14).

Apexifikation med calciumhydroxid eller apikal forsegling har sammenlignelige succesrater med hensyn til periapikal heling og hårdtvævsaflejring i det apikale område (15). Apexifikationsprocedurer stimulerer imidlertid ikke fortsat roddannelse, ligesom de hverken styrker den ikkefærdigdannede tand eller forbedrer overlevelsesraten på langt sigt (4,9).

Regenerativ endodontisk

behandling

Der har været intens søgen efter nye behandlingsmuligheder for ikkefærdigdannede tænder med pulpanekrose og apikal parodontitis, som kan stimulere fortsat roddannelse og dermed forbedre tændernes langtidsprognose. I løbet af de seneste to årtier har der verden over været stor interesse for behandling af ikkefærdigdannede tænder med pulpanekrose ved hjælp af regenerative metoder (16). Regenerative metoder har potentiale til at danne vitalt væv i rodkanalerne og dermed fremme en fortsat roddannelse (17). Murray et al. definerer regenerative teknikker som ”biologisk baserede procedurer, der er udformet til at erstatte beskadigede strukturer, herunder dentin, rodstrukturer og celler i pulpa-dentin-komplekset” (18). Hovedformålet med regenerativ behandling er at understøtte den fortsatte roddannelse. Det synes indlysende, at fortsat roddannelse forbedrer styrken og dermed langtidsprognosen for ikkefærdigdannede tænder. Dertil kommer, at regenerative metoder forbedrer vævets immunkompetence ved at gendanne vitale væv og dermed forebygger fremtidige pulpasygdomme og genbehandlinger (19). Regenerativ behandling er indiceret

Rodudviklingsstadier ifølge Cvek

Fig. 1. Stadierne 1-5, hvor stadierne 1-4 repræsenterer ikkefærdigdannede tænder, mens stadium 5 repræsenterer en færdigdannet tand. Figuren er tilpasset efter Cvek 1992 (4). Fig. 1. Stages 1-5 where stages 1-4 represent immature teeth, stage 5 representing mature teeth. Figure cropped and adapted from Cvek 1992 (4).

Behandlingsprotokol for regenerativ endodontisk behandling

Seance Kliniske procedurer

Første seance

Anden seance (2-4 uger senere)

Klinisk diagnostik, tandrensning, eventuel analgesi, anlæg af kofferdam og desinfektion af arbejdsfeltet.

Præparation af oplukningskavitet og fjernelse af nekrotisk pulpavæv uden mekanisk instrumentering af kanalvægge.

Skylning med natriumhypoklorit (1,5-3 %; 20 ml; 5 min), derefter med sterilt saltvand (5 ml) og 17 % EDTA (20 ml; 5 min).

Placering af ikkemisfarvende desinficerende mellemseanceindlæg (calciumhydroxidpasta); temporær koronal fyldning.

Klinisk revurdering; fornyet medikamentelt indlæg ved tegn på persisterende infektion; overvej systemisk antibiotikum ved systemiske symptomer.

Analgesi (helst uden vasokonstriktor), anlæg af kofferdam og desinfektion af arbejdsfeltet; fjernelse af temporært fyldningsmateriale.

Skylning med 17 % EDTA (20 ml; 5 min), derefter med sterilt saltvand (5 ml).

Fremkaldelse af apikal blødning ved overinstrumentering med en fil (fx størrelse 40 H-fil), der forinden er afbøjet apikalt; lad kanalen fyldes med blod til 2 mm under margo gingivae og afvent koageldannelse (~15 min).

Placering af 2-3 mm collagenmatrix oven på blodkoaglet.

Applikation af et tyndt (~2 mm) lag af ikkemisfarvende hydraulisk silikatcement (fx hvidt MTA eller andre tricalciumsilicatprodukter) neden for emaljecementgrænsen.

Permanent koronal restaurering med flydende glasionomercement og adhæsiv komposit.

Tabel 1. Tabellen beskriver en forenklet protokol for regenerativ endodontisk behandling af ikkefærdigdannede permanente tænder med nekrotisk pulpa. Proceduren udføres over to seancer, og der lægges vægt på minimal mekanisk instrumentering, kemisk desinfektion, induktion af apikal blødning for at skabe et biologisk skelet samt optimal koronal forsegling for at fremme fortsat rodudvikling.

Table 1. The table outlines a simplified regenerative endodontic treatment protocol for immature permanent teeth with necrotic pulp. The procedure is performed over two appointments and emphasizes minimal mechanical instrumentation, chemical disinfection, induction of apical bleeding to create a biological scaffold, and coronal sealing to promote continued root development.

ved ikkefærdigdannede tænder med lavt rodudviklingsstadie (Cvek stadium 1-4) (4) (Fig. 1).

De essentielle komponenter ved regenerativ endodontisk behandling

Regenerativ endodontisk behandling forudsætter tre komponenter til sikring af fortsat rodudvikling og modning: stamceller, vækstfaktorer og et biologisk skelet (20).

I klinikken indebærer regenerativ behandling en stimulation af stamceller fra de omgivende væv (Fig. 2) (17). Den apikale papil er en vigtig lokal niche for dentale stamceller. Disse celler benævnes ofte SCAPs (stem cells of the apical papilla), og de kan differentiere til forskellige odontogene cellelinjer med potentiale til at stimulere fortsat rodudvikling (21). SCAPs bidrager til dannelsen af pulpa-dentin-komplekset og de parodontale væv og fremkomst af de odontoblaster, som er ansvarlige for dannelse af roddentin (22).

Den anden komponent er signalmolekyler, også kaldet vækstfaktorer. Disse molekyler starter en kaskade af signaler, som regulerer stamcellernes differentiering og vævsproduktion. Tilstedeværelse af intakte odontoblaster driver produktionen af reparativ dentin og dermed aflejring af hårdtvæv i rodkanalen. I de tilfælde, hvor odontoblasterne ikke overlever efter et traume, er regeneration af pulpa-dentin-komplekset afhængig af nye signalveje til induktion af vævsheling og regeneration (20). Vækstfaktorer udskilles naturligt af blodplader i et koagel (23) og af roddentin (24).

Den tredje komponent er et biologisk skelet. Dette biologiske skelet giver et stabilt tredimensionelt grundlag for celle-

klinisk relevans

Denne kliniske retningslinje tilbyder en evidensbaseret tilgang til endodontisk behandling af ikkefærdigdannede permanente tænder med pulpanekrose med eller uden periapikal sygdom. Formålet er at viderebringe den bedste tilgængelige videnskabelige evidens vedrørende effektiviteten af regenerativ endodontisk behandling og apexifikation til behandling af sådanne tænder. Retningslinjen understreger vigtigheden af og behovet for troværdige, sammenlignende undersøgelser som grundlag for kliniske beslutninger vedrørende denne patientgruppe. Det konkluderes, at både regenerative endodontiske procedurer og apexifikation kan overvejes ved behandling af patienter med ikkefærdigdannede permanente tænder og pulpanekrose med eller uden periapikal sygdom. Aktuelt vides det ikke, om endodontisk tissueengineering er en valid behandlingsmulighed, da der mangler klinisk evidens på området.

vækst og differentiering. En af de vigtigste egenskaber ved det biologiske skelet er evnen til at tilvejebringe en ekstracellulær matrix, indtil de stamceller, der rekrutteres fra omgivelserne, kan danne en ny matrix. Man har undersøgt flere forskellige biologiske skeletters betydning for resultatet af regenerativ endodontisk behandling. Den gældende behandlingsprotokol for regenerativ behandling er baseret på stimulation af blødning

Oversigt over regenerativ endodontisk behandling ved ikkefærdigdannede tænder med pulpanekrose

Fig. 2. Skematisk illustration, der viser (A) den initiale tilstand – der er stadig stamceller i den apikale papil på ikkefærdigdannede permanente tænder selv efter pulpanekrose som følge af traume eller infektion; (B) proceduren for regenerativ endodontisk behandling – desinfektion, fremkaldelse af apikal blødning, koageldannelse og forsegling med hydraulisk calciumsilikatcement, som tillader migration fra den apikale papil (SCAP); (C) det ønskede resultat efter behandling – fortsat rodudvikling i både længde og bredde samt potentiel regeneration af pulpavæv.

Fig. 2. Schematic illustration showing (A) the initial condition – apical papilla stem cells remain in immature permanent teeth even after pulp necrosis due to trauma or infection; (B) the regenerative endodontic treatment (RET) procedure – consisting of disinfection, induction of apical bleeding, blood clot formation, and sealing with hydraulic calcium silicate cement, enabling stem cell migration from the apical papilla (SCAP); and (C) the post-treatment desired outcome – continued root maturation in both length and width, and potential regeneration of pulpal tissue.

fra de periapikale væv, indtil rodkanalen er fyldt med blod, som danner et koagel (25). Dette blodkoagel fungerer som biologisk skelet, idet det fremmer migrationen af stamceller fra den apikale papil ind i rodkanalen og er det hyppigst anvendte biologiske skelet ved regenerativ endodontisk behandling (26).

Kliniske protokoller ved regenerativ endodontisk behandling

De europæiske (25) og amerikanske endodontiske sammenslutninger har udgivet detaljerede beskrivelser af de kliniske procedurer ved regenerativ endodontisk behandling (ClinicalConsiderationsApprovedByREC062921.pdf) (Tabel 1 og Fig. 2).

Der findes flere divergerende kliniske protokoller, som dog har følgende fællestræk: desinfektion af rodkanalen, antimikrobielle indlæg, fremkaldelse af blødning ind i rodkanalrummet gennem overinstrumentering med en håndfil og efterfølgende dannelse af blodkoagel, overkapning med biokeramiske materialer samt anlæg af en effektiv koronal forsegling. Disse behandlingstrin gennemføres sædvanligvis på to seancer (Tabel 1). I første seance desinficerer man rodkanalen og anbringer et antimikrobielt indlæg, typisk calciumhydroxidpasta. I anden seance fjerner man det antimikrobielle indlæg, fremkalder blødning fra de apikale væv, så der dannes et koagel, og placerer det biokeramiske materiale. Efterfølgende indkaldes patienten til klinisk og radiologisk opfølgning seks, 12 og 18 måneder senere. Derefter anbefales årlige kontrolundersøgelser indtil fem år efter behandlingen. Behandlingens succes afhænger af, i hvilket omfang det lykkes at opnå en tilstand uden kliniske symptomer (ingen smerter, blødtvævshævelse eller fistel), med tanden i god funktion, med tegn på heling af den apikale parodontitis samt forøget rodtykkelse og -længde.

Histologiske karakteristika for det nydannede væv samt teknikker til tissue engineering

De ovenfor omtalte regenerative procedurer betegnes også stamcellefrie teknikker, da de beror på rekruttering af stamceller fra de omgivende væv. Teknikker, der beror på transplantation af stamceller, betegnes derimod stamcellebaserede regenerative teknikker (17). Det er påvist, at det nydannede væv efter stamcellefrie regenerative indgreb adskiller sig markant fra det væv, man ser i intakte tænder, og der er således snarere tale om reparation end regeneration (27).

Det er vigtigt at påpege, at stamcellebaserede regenerative teknikker, der beror på tissue engineering og stamcelletransplantation på mennesker, er blevet forbudt i en lang række lande pga. etiske, tekniske og økonomiske udfordringer. Følgelig har disse teknikker indtil videre ikke fundet klinisk anvendelse i større omfang. Vi ved derfor meget lidt om effektiviteten af endodontisk tissue engineering i forbindelse med behandling af pulpanekrose med eller uden apikal parodontitis i ikkefærdigdannede permanente tænder.

Det videnskabelige evidensgrundlag for regenerativ endodontisk behandling

Selvom der er beskrevet mange regenerative endodontiske behandlinger i den videnskabelige litteratur, er den videnska-

belige evidens af vekslende kvalitet. Der er publiceret mange studier; men en stor del af dem er kasuistikker eller omhandler kun få patienter med kort opfølgning (28). Der er desuden stor variation i de anvendte behandlingsprotokoller (29). På baggrund af denne begrænsede evidens er det indtil videre ikke muligt at angive, hvilken regenerativ behandlingsprotokol der fører til de bedste resultater.

Endvidere er der i litteraturen om regenerativ endodontisk behandling stor variation med hensyn til succeskriterier og opfølgningsperioder. Fortolkning af resultaterne vanskeliggøres dermed af metodologisk heterogenitet og rapporteringsbias (30).

Formålet med denne artikel har derfor været at belyse den videnskabelige evidens for effektiviteten af regenerativ endodontisk behandling af apikal parodontitis i nekrotiske ikkefærdigdannede permanente tænder og præsentere en opdateret praktisk-klinisk retningslinje.

MATERIALE OG METODER

Forløbet bag udarbejdelsen af European Society of Endodontology’s kliniske retningslinje på S3-niveau er beskrevet i tidligere artikler i dette tema. Denne artikel omhandler retningslinjen for regenerativ endodontisk behandling af periapikal sygdom. Behandlingsvejledningen blev udarbejdet i henhold til en struktureret, formaliseret og systematisk proces, som sikrer resultaternes validitet og relevans.

Evidensstyrken for det tilgængelige materiale blev vurderet ved hjælp af værktøjet GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation, https://www. gradeworkinggroup.org/). Styrken af de enkelte anbefalinger blev vurderet på baggrund af AWMF’s anbefalinger. Endelig blev der gennemført en struktureret konsensusproces med deltagelse af et bredt sammensat panel af internationalt anerkendte forskere og specialister i endodonti, repræsentanter fra andre odontologiske fagområder samt patienter. Dette sikrede, at evidens, klinisk erfaring og patientpræferencer mødtes i en stringent kritisk vurdering, så man kunne nå frem til konsensus om denne praktiske retningslinje. Der blev anvendt gradueringerne stærk, svag og åben. Anbefalingerne kunne dermed sammenfattes således:

• Stærk – ”vi anbefaler, at”,

• Svag – ”vi foreslår, at/vi foreslår ikke, at” og

• Åben – ”vi ved ikke”

Definition og relevans af behandlingsresultater ved regenerativ behandling af apikal parodontitis

I den systematiske oversigtsproces blev formuleret spørgsmål i formatet PICOTS (P = Population; I = Intervention; C = Comparison; O = Outcome; T = Time; S = Study type). Under dette arbejde blev der med udgangspunkt i ESE’s retningslinjer udarbejdet en liste over potentielt vigtige behandlingsresultater for regenerativ behandling af apikal parodontitis. Ved konsensus blev det afgjort, hvilke behandlingsresultater der var af specifik relevans. Der blev lagt vægt på, at behandlingsresultaterne var standardiserede, og på baggrund af litteraturstudier og gruppediskussioner blev det for hvert enkelt behandlingsresultat afgjort, hvor lang observationsperiode der måtte kræves. End-

videre blev behandlingsresultaterne inddelt i de tre kategorier ”yderst kritisk”, ”kritisk” og ”vigtig”.

Man lagde sig fast på to yderst kritiske behandlingsresultater, ”tandens overlevelse” og ”succes”, defineret ved en kombination af kliniske og radiologiske resultater (ingen smerte, ingen ømhed, ingen hævelse, radiologiske tegn på reduceret størrelse af apikal læsion og radiologiske tegn på forøget rodlængde og -tykkelse).

Andre vigtige resultater var ”smerte, ømhed, hævelse, behov for farmaka (analgetika, antibiotika)”, ”radiologiske tegn på reduceret størrelse af apikal læsion (løse kriterier)”, ”radiologiske tegn på normal bredde af parodontalligament (strikt kriterie)” og ”radiologiske tegn på forøget rodlængde og -tykkelse”, ”tandens funktion (fraktur, restaurering, levetid)”, ”behov for yderligere indgreb”, ”bivirkninger (herunder forværring, restaureringens integritet, allergi, misfarvning)”, ”oral sundhedsrelateret livskvalitet (OHRQoL)”, ”tilstedeværelse af fistel” og ”respons på sensibilitetstest”.

Observationstiden blev defineret som minimum et år og maksimum længst muligt for alle behandlingsresultater, undtagen ”smerte, ømhed, hævelse, behov for farmaka (analgetika)”, hvor man valgte minimum syv dage og maksimum tre måneder, samt OHRQoL, hvor minimum var seks måneder og maksimum længst muligt.

De typer af studier, der blev inkluderet ifølge PICOTSspørgsmålene, var humane eksperimentelle studier (randomiserede kontrollerede studier, sammenlignende ikkerandomiserede kliniske studier, longitudinelle tværsnitsstudier (retrospektive og prospektive sammenlignende kohorte- og casekontrol-studier). Antallet af patienter skulle være mindst 20 (10 i hver gruppe) ved studiets afslutning.

Der blev foretaget omfattende søgninger i mindst tre af databaserne PubMed, Embase, Google Scholar, Scopus og Cochrane Library.

RESULTATER

Der var få studier om regenerativ endodontisk behandling, der opfyldte S3-inklusionskriterierne. Ved hjælp af PICOTSspørgsmål blev der udarbejdet to systematiske oversigter om regenerativ endodonti (31,32). Disse var baseret på to relevante studier, der sammenlignede regenerativ behandling med apexifikation ved hjælp af enten apikal forseglingsteknik eller calciumhydroxid (33,34).

Det første studie af Lin et al. (33) var et randomiseret kontrolleret studie med 118 tænder, der ved randomisering blev udvalgt til regenerativ behandling eller apexifikation. Hver behandlingsgruppe blev yderligere inddelt i to undergrupper efter ætiologi: traumatiske eller ikketraumatiske (dens evaginatus), og tænderne blev fulgt igennem 12 måneder. Forfatterne påviste, at begge behandlingstyper gav vellykkede resultater (symptomfrie tænder med periapikal heling). Regenerativ behandling gav imidlertid bedre resultater end apexifikation, når det drejede sig om forøget rodlængde og -tykkelse. Ætiologien havde betydning for behandlingsresultatet, idet de ikketraumatiske tilfælde havde større forøgelse af rodlængde og -tykkelse efter regenerativ behandling end de traumatiske tilfælde.

Det andet inkluderede studie af Silujjai et al. (34) havde et historisk prospektivt design og omfattede 46 tænder, hvoraf 29 blev behandlet med apexifikation og 17 med regenerativ behandling. Forfatterne fandt sammenlignelige succesrater (80,77 % versus 76,47 %) og overlevelsesrater (82,76 % versus 88,24 %) for de to behandlinger. Opfølgningsperioderne varierede fra 12 til 96 måneder med et gennemsnit på 35 måneder for gruppen med regenerativ behandling. I dette studie gav regenerativ behandling signifikant højere tilvækst i rodtykkelse (13,75 %) end apexifikation (-3,30 %), mens der ikke var nogen signifikant forskel på rodlængden i de to grupper. Alle de mislykkede tilfælde efter regenerativ behandling skyldtes tegn på apikal parodontitis som følge af persisterende infektion.

Overlevelses- og succesraterne var høje i begge studier efter det første år (76,5-100 %) uafhængigt af tandtype og behandlingstype. Der var imidlertid kun et af studierne (34), der havde opfølgning i mere end et år efter behandling, og angivelserne af succes- og overlevelsesrater var baseret på et lille antal tænder (15 ud af 17 tænder med regenerativ behandling). Ingen af studierne inkluderede sensibilitetstest blandt resultatparametrene.

Effektiviteten af regenerativ endodontisk behandling ved apikal parodontitis

De to inkluderede studier blev bedømt til at have høj risiko for bias, og de adskilte sig i øvrigt fra hinanden med hensyn til studiedesign, opfølgningsperiode, patientkarakteristika, behandlingsprotokol og bedømmelsesmetoder. Derfor var den generelle evidens for den regenerative behandlings effektivitet begrænset. På baggrund af det begrænsede materiale kan man betragte regenerativ endodontisk behandling som et muligt behandlingsvalg ved apikal parodontitis i ikkefærdigdannede permanente tænder, men grundlaget er insufficient pga. det begrænsede materiale (< 400 tænder).

Selvom regenerativ behandling er en almindeligt anerkendt behandling ved ikkefærdigdannede permanente tænder med pulpanekrose, er behandlingsresultaterne stadig ikke veldokumenterede.

Effektiviteten af endodontisk tissueengineering ved behandling af pulpanekrose med eller uden apikal parodontitis i ikkefærdigdannede permanente tænder Konklusionen var, at der mangler viden om regenerativ endodontisk behandling med tissue engineering. Vi ved ikke, om endodontisk tissue engineering er en valid behandlingsmulighed, og de foreliggende resultater kan ikke umiddelbart overføres til almen tandlægepraksis. Der er behov for mere forskning til udfyldelse af hullerne i vores viden (Tabel 2).

DISKUSSION

Anbefalinger fra praktisk-klinisk retningslinje på S3niveau

Behandlingsplanen for endodontiske indgreb i en ikkefærdigdannet tand bør begynde med, at man stiller en præoperativ arbejdsdiagnose på baggrund af grundig anamnese samt

Effektiviteten af behandling af pulpanekrose med eller uden apikal parodontitis i ikkefærdigdannede permanente tænder

Evidenbaseret anbefaling 1

Anbefalingens styrke

Open ( ) Hos patienter med ikkefærdigdannede permanente tænder med pulpanekrose, med eller uden apikal parodontitis;

Evidensens kvalitet

Overlevelse:

Lav

Radiologisk og klinisk

succes:

Lav

Man kan overveje apikal forseglingsteknik eller regenerativ endodontisk behandling.

Understøttende litteratur (Meschi et al., 2022)

1 RCT (n = 103)

1 NRCT (n = 43)

1 RCT (n = 103)

1 NRCT (n = 43)

Andre behandlingsresultater er ikke rapporteret

Styrke af konsensus Konsensus (0 % af gruppens medlemmer trak sig pga. mulig interessekonflikt)

Evidensbaseret anbefaling 2

Anbefalingens styrke

Open ( ) Hos patienter med ikkefærdigdannede permanente tænder med pulpanekrose, med eller uden apikal parodontitis; Man ved ikke, om endodontisk tissue engineering er en valid behandlingsmulighed. Mere forskning er nødvendig for at adressere dette emne.

Evidensens kvalitet

Overlevelse og radiologisk tegn på

heling:

Moderat

Understøttende litteratur (Widbiller et al., 2022)

1 RCT (n =36)

Andre behandlingsresultater er ikke rapporteret

Styrke af konsensus Stærk konsensus (0 % af gruppens medlemmer trak sig pga. mulig interessekonflikt)

Tabeller udarbejdet ud fra (36): Evidence-based recommendation R3.1, p. 272; Evidence-based recommendation R3.2, p. 273 RCT – Randomiseret klinisk studie; NRCT – Ikkerandomiseret studie.

Tabel 2. Evidensen for behandling af pulpanekrose med eller uden apikal parodontitis i ikkefærdigdannede permanente tænder er begrænset. Både apikal forseglingsteknik og regenerativ endodontisk behandling kan anvendes, men anbefalingsgraden er åben (“vi ved det ikke”). Effektiviteten af endodontisk tissue engineering til regenerativ endodonti er også usikker og kræver yderligere forskning.

Table 2. Evidence on treating pulp necrosis, with or without apical periodontitis, in immature permanent teeth is currently limited. Both the apical plug technique and regenerative endodontic procedures may be used, but the grade of recommendation remains open (“we do not know”). The effectiveness of endodontic tissue engineering is also uncertain and requires further research.

klinisk og radiologisk undersøgelse. Kliniske symptomer og subjektiv smerte skal registreres, og pulpanekrosen skal bekræftes med en pulpasensibilitetstest. Ved den radiologiske undersøgelse skal man bedømme røddernes udviklingsstadie samt den periapikale tilstand for at kunne afgøre, om regenerativ behandling er relevant. Hvis muligt bør bevarelse af pulpa foretrækkes, så roddannelsen kan fortsætte i tænder med åben apex. Hvis det ikke lykkes at bevare pulpas vitalitet, må man overveje de ovenfor beskrevne teknikker.

Behandlingssekvens og kliniske beslutninger

Valget af behandling bør bero på flere forskellige faktorer, fx medicinsk anamnese, alder, rodens udviklingsgrad, fysisk/kognitiv sundhedstilstand og patientpræferencer.

Ved behandlingsvalget er det afgørende, at patienten og forældrene er fuldt orienterede om diagnose, behandlingsal-

ternativer, risikofaktorer, forventede risici såvel som mulige gevinster samt muligheden for at fravælge behandling. Fravalg af behandling skal kommunikeres på en sådan måde, at patient og forældre til fulde forstår de risici, der er forbundet med ikke at behandle. Denne diskussion skal munde ud i enighed om en personlig behandlingsplan. Man bør informere om, at det kan blive nødvendigt undervejs at ændre den initiale behandlingsplan pga. uforudsete forhold og tekniske udfordringer.

Regenerativ endodontisk behandling kan forsøges i tænder med et meget tidligt rodudviklingsstadie (Cvek stadium 1-2), hvor der er potentiale for fortsat roddannelse, samtidig med at der er mulighed for senere genbehandling.

Hvis man vælger regenerativ behandling som førstevalg, er alle muligheder for genbehandling af tanden stadig åbne, hvis den initiale behandling ikke lykkes. Man kan fx stadig nå at behandle med apexifikation.

Regenerativ behandling og apikal forseglingsteknik kræver begge færre seancer end apexifikation. Den hyppigst forekommende bivirkning efter regenerativ behandling er misfarvning af tanden pga. anvendelse af bismutoxidholdige materialer (MTA) eller andre forhold som fx blødning og antibiotika.

Hvis apexifikation ikke lykkes, kan man vælge kirurgisk behandling, ikkekirurgisk behandling eller overvågning uden umiddelbar behandling. I værste fald kan det blive nødvendigt at ekstrahere tanden, men man kan også overveje at ”vente og se”, så længe tilstanden ikke kompromitterer fremtidige muligheder for protetisk rehabilitering (Fig. 3).

Den skandinaviske tilgang til endodontisk behandling

Det er vigtigt at påpege, at behandlingsprotokollen for regenerativ endodontisk behandling er anderledes i de skandinaviske lande end de fleste andre steder. I vores kliniske praksis bruger vi NaOCl til skylning. Koncentrationen kan variere, men tendensen går i retning af lavere koncentrationer (fx Dakins opløsning) pga. af risiko for utilsigtede virkninger under rodkanalbehandlingen (35). Dertil kommer, at vi ikke anbefaler anvendelse af antibiotikum i rodkanalen, da der er rapporteret høj cytotoksicitet, risiko for allergiske reaktioner og vanskeligheder med at fjerne disse stoffer fra rodkanalen.

Endodontisk behandling af ikkefærdigdannede tænder med pulpanekrose med eller uden apikal parodontitis er en teknisk vanskelig procedure. Uanset valget af behandling (regeneration eller apexifikation) anbefales det, at behandlingen udføres af en tandlæge med stor erfaring i behandling af børn og unge og/eller særlig interesse for endodonti. Det er en klar fordel at anvende specialiseret endodontisk udstyr og operationsmikroskop under behandlingen.

KONKLUSION

Ved behandling af patienter med ikkefærdigdannede permanente tænder med pulpanekrose og/eller apikal parodontitis

Behandlingssekvens for ikkefærdigdannede tænder med pulpanekrose og apikal parodontitis

Fig. 3. Skematisk illustration, der viser behandlingssekvensen for ikkefærdigdannede tænder med pulpanekrose og apikal parodontitis (efter ESE’s kliniske retningslinje på S3-niveau (36)). Figuren viser, at såvel apexifikation som regenerativ behandling er behandlingsmuligheder, der bør overvejes. Der er desuden angivet alternativer og yderligere muligheder, hvis en af behandlingerne ikke lykkes.

Fig. 3. Schematic illustration showing the treatment sequence for immature teeth with pulp necrosis and apical periodontitis (figure adapted from the ESE S3-level clinical practice guideline). The figure shows that both apexification and RET are treatment choices that may be considered. Alternatives or further options are outlined if each treatment option fails.

kan man overveje den apikale forseglingsteknik eller regenerativ endodontisk behandling. Aktuelt ved vi ikke, om endodontisk tissue engineering er en valid behandlingsmulighed, da evidensgrundlaget herfor er mangelfuldt.

ABSTRACT (ENGLISH)

CLINICAL GUIDELINES FOR THE DIAGNOSIS AND TREATMENT OF PULPITIS AND APICAL PERIODONTITIS – WHAT DO WE KNOW ABOUT REGENERATIVE PULP THERAPY

INTRODUCTION AND PURPOSE – This is the fifth article from a series of articles on the clinical recommendations of the European Society of Endodontology S3-level clinical practice guideline for the management of pulpitis and apical periodontitis. Regenerative endodontic treatment of immature permanent teeth with pulp necrosis and apical periodontitis is discussed.

MATERIAL AND METHODS – The development of this S3-level clinical guideline was based on a robust and transparent pro-

cess described in the previous articles. Here, two systematic literature reviews were conducted to describe and analyse existing research on the different treatment modalities for the management of immature permanent teeth with pulp necrosis and apical periodontitis, regenerative endodontic treatment and apexification techniques.

RESULTS AND CONCLUSION – For patients with immature permanent teeth and pulp necrosis with or without apical periodontitis, both regenerative endodontic procedures and apexification may be considered. At present, we do not know whether endodontic tissue engineering represents a valid treatment option as further clinical evidence and research is required.

LITTERATUR

1. Glendor U, Halling A, Andersson L et al. Incidence of traumatic tooth injuries in children and adolescents in the county of Västmanland, Sweden. Swed Dent J 1996;20:15-28.

2. Petti S, Glendor U, Andersson L. World traumatic dental injury prevalence and incidence, a metaanalysis-One billion living people have had traumatic dental injuries. Dent Traumatol 2018;34:71-86.

3. Andreasen JO, Borum MK, Andreasen FM. Replantation of 400 avulsed permanent incisors. 3. Factors related to root growth. Endod Dent Traumatol 1995;11:6975.

4. Cvek M. Prognosis of luxated nonvital maxillary incisors treated with calcium hydroxide and filled with gutta-percha. A retrospective clinical study. Endod Dent Traumatol 1992;8:45-55.

5. Trope M. Treatment of the immature tooth with a non-vital pulp and apical periodontitis. Dent Clin North Am 2010;54:313-24.

6. Orstavik D, Haapasalo M. Disinfection by endodontic irrigants and dressings of experimentally infected dentinal tubules. Endod Dent Traumatol 1990;6:142-9.

7. Guerrero F, Mendoza A, Ribas D et al. Apexification: a systematic review. J Conserv Dent 2018;21:462-5.

8. Sheehy EC, Roberts GJ. Use of calcium hydroxide for apical barrier formation and healing in non-vital immature permanent teeth: a review. Br Dent J 1997;183:241-6.

9. Andreasen JO, Farik B, Munksgaard EC. Long-term calcium hydroxide as a root canal dressing may increase risk of root fracture. Dent Traumatol 2002;18:134-7.

10. Torabinejad M, Parirokh M, Dummer PMH. Mineral trioxide aggregate and other bioactive

endodontic cements: an updated overview – part II: other clinical applications and complications. Int Endod J 2018;51:284-317.

11. Torabinejad M, Parirokh M. Mineral trioxide aggregate: a comprehensive literature reviewpart II: leakage and biocompatibility investigations. J Endod 2010;36:190-202.

12. Parirokh M, Torabinejad M. Mineral trioxide aggregate: a comprehensive literature review – Part III: Clinical applications, drawbacks, and mechanism of action. J Endod 2010;36:400-13.

13. Moży ska J, Metlerski M, Lipski M et al. Tooth discoloration induced by different calcium silicatebased cements: a systematic review of in vitro studies. J Endod 2017;43:1593-601.

14. Camilleri J. Evaluation of the effect of intrinsic material properties and ambient conditions on the dimensional stability of white mineral trioxide aggregate and Portland cement. J Endod 2011;37:239-45.

15. Lin JC, Lu JX, Zeng Q et al. Comparison of mineral trioxide aggregate and calcium hydroxide for apexification of immature permanent teeth: a systematic review and meta-analysis. J Formos Med Assoc 2016;115:523-30.

16. Hargreaves KM, Geisler T, Henry M et al. Regeneration potential of the young permanent tooth: what does the future hold? J Endod 2008;34 (7 supp): 51-6.

17. Lin LM, Huang GT, Sigurdsson A et al. Clinical cell-based versus cellfree regenerative endodontics: clarification of concept and term. Int Endod J 2021;54:887-901.

18. Murray PE, Garcia-Godoy F, Hargreaves KM. Regenerative endodontics: a review of current status and a call for action. J Endod 2007;33:377-90.

19. Galicia J, Khan AA. Non-coding RNAs in endodontic disease. Semin Cell Dev Biol 2022;124:82-4.

20. Nakashima M, Akamine A. The application of tissue engineering to regeneration of pulp and dentin in endodontics. J Endod 2005;31:711-8.

21. Maxim MA, Soritau O, Baciut M et al. The role of dental stem cells in regeneration. Clujul medical (1957) 2015;88:479-82.

22. Huang GT, Sonoyama W, Liu Y et al. The hidden treasure in apical papilla: the potential role in pulp/dentin regeneration and bioroot engineering. J Endod 2008;34:645-51.

23. Kontakiotis EG, Filippatos CG, Tzanetakis GN et al. Regenerative endodontic therapy: a data analysis of clinical protocols. J Endod 2015;41:146-54.

24. Widbiller M, Austah O, Lindner SR et al. Neurotrophic proteins in dentin and their effect on trigeminal sensory neurons. J Endod 2019;45:729-35.

25. Galler KM, Krastl G, Simon S et al. European Society of Endodontology position statement: Revitalization procedures. Int Endod J 2016;49:717-23.

26. Rahul M, Lokade A, Tewari N et al. Effect of intracanal scaffolds on the success outcomes of regenerative endodontic therapy – a systematic review and network meta-analysis. J Endod 2023;49:110-28.

27. Meschi N, Hilkens P, Lambrichts I et al. Regenerative endodontic procedure of an infected immature permanent human tooth: an immunohistological study. Clin Oral Investig 2016;20:807-14.

28. Nazzal H, Duggal MS. Regenerative endodontics: a true paradigm shift or a bandwagon about to be derailed? Eur Arch Paediatr Dent 2017;18:3-15.

29. Kim SG, Malek M, Sigurdsson A et al. Regenerative endodontics: a comprehensive review. Int Endod J 2018;51:1367-88.

30. Wikström A, Brundin M, Lopes MF et al. What is the best long-term treatment modality for immature permanent teeth with pulp necrosis and apical periodontitis? Eur Arch Paediatr Dent 2021; 22:31140.

31. Meschi N, Palma PJ, CabanillasBalsera D. Effectiveness of revitalization in treating apical periodontitis: A systematic review and meta-analysis. Int Endod J 2023 (Supp 3) ;56:510-32.

32. Widbiller M, Knüttel H, Meschi N et al. Effectiveness of endodontic tissue engineering in treatment of apical periodontitis: a systematic review. Int Endod J 2023;56:53348.

33. Lin J, Zeng Q, Wei X et al. Regenerative endodontics versus apexification in immature permanent teeth with apical periodontitis: a prospective randomized controllendod 2017;43:1821-7.

34. Silujjai J, Linsuwanont P. Treatment outcomes of apexification or revascularization in nonvital immature permanent teeth: a retrospective study. J Endod 2017;43:238-45.

35. Ulin C, Magunacelaya-Barria M, Dahlén G et al. Immediate clinical and microbiological evaluation of the effectiveness of 0.5% versus 3% sodium hypochlorite in root canal treatment: A quasirandomized controlled trial. Int Endod J 2020;53:591-603.

36. Duncan HF, Kirkevang LL, Peters OA et al. Treatment of pulpal and apical disease: The European Society of Endodontology (ESE) S3level clinical practice guideline. Int Endod J 2023;56:238-95.

Mere tid til patienterne – med specialiseret rådgivning

Redmark rådgiver tandlægeklinikker om alt fra drift og økonomi til køb, salg og generationsskifte. Med et specialiseret brancheteam får du en fast sparringspartner, der forstår din klinik og hjælper dig med at træffe de rigtige beslutninger.

Vi hjælper med regnskab, skat, budgetter, klinikanalyser og strategisk udvikling – så du kan fokusere på patienterne.

RÅDGIVNING | REVISION | SKAT

UDBUD EFTER LIGHT-REGIMET AF PRISAFTALE I FORBINDELSE MED UDVIDET

TIL BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

Bornholms Regionskommune afholder et udbud efter light-regimet og inviterer til at afgive tilbud på prisaftale vedr. helbredstillæg på tandprotetisk behandling og arbejde.

Aftaleperioden er 1. oktober 2026.

Udbuddet gennemføres i henhold til udbudsloven (L nr. 1564 af 15/12/2015) afsnit III om indkøb af sundhedsmæssige, sociale og andre specifikke tjenesteydelser.

Aftalen tildeles den tilbudsgiver, der afgiver den for Bornholms Regionskommune laveste pris.

Tilbudsmaterialet kan rekvireres digitalt igennem Comdia. For at deltage i opgaven kopier dette link til din browser: www.comdia.com/bornholms-regionskommune/ tenderinformationshow.aspx?Id=712321 eller scan denne QR-kode: Her tilmelder du dig opgaven ved at trykke på ikonet foroven: ”Meld din interesse”. Såfremt du ikke er licenshaver hos Comdia skal du udfylde en registrering af dit firma. Denne registrering er nødvendig for din videre deltagelse og er uden omkostninger.

Spørgsmål omkring brug af Comdia sendes til support@comdia.com eller på telefon 7199 3672.

Tilbuddet skal være modtaget i Comdia, senest 11. august 2026 kl. 12.00

ABSTRACT

FORMÅL – Formålet med artiklen er at vurdere effektiviteten af kirurgisk endodontisk behandling af apikal parodontitis sammenlignet med ikkekirurgisk revisionsbehandling og alternative procedurer.

METODE – Artiklen er baseret på S3-retningslinjerne fra European Society of Endodontology (ESE), hvor man i systematiske oversigter og konsensusprocesser har analyseret spørgsmål i PICOTS-format. Evidensgrundlaget inkluderer randomiserede kontrollerede studier, ikkerandomiserede og retrospektive studier.

RESULTAT – Studier viser ingen signifikant forskel i behandlingsresultater mellem kirurgisk og ikkekirurgisk behandling af apikal parodontitis. Evidensen for rodresektion og hemisektion er svag, mens intentionel replantation kun er dokumenteret i ikkekomparative studier.

KONKLUSION – Apikal kirurgi bør benyttes, når revisionsbehandling ikke er mulig eller forventes at have dårlig prognose. Rodresektion og hemisektion som behandlingsform for apikal parodontitis har svagt dokumentationsgrundlag, mens intentionel replantation kun bør overvejes i selekterede tilfælde som alternativ til ekstraktion.

EMNEORD Endodontics | apical periodontitis | surgery | retreatment

Kliniske retningslinjer for kirurgisk endodontisk behandling af apikal parodontitis

TRUDE HANDAL, lektor, ph.d., Avdeling for endodonti, Institutt for klinisk odontologi, Universitetet i Oslo

PIA TITTERUD SUNDE, lektor, ph.d., Avdeling for endodonti, Institutt for klinisk odontologi, Universitetet i Oslo

Artiklen er en del af en konsensusartikel publiceret i International Endodontic Journal 2023;56 (Supp 3):238-95.

Tandlægebladet 2026;130:426-31

AKorrespondanceansvarlig førsteforfatter: TRUDE HANDAL trude.handal@odont.uio.no

PIKAL KIRURGI er den kirurgiske behandling af apikal parodontitis. Den udføres primært, når det ikke lykkes at fjerne den endodontiske infektion med ikke-kirurgisk rodbehandling og er ofte sidste udvej for at bevare tanden. Valget mellem kirurgisk og ikkekirurgisk endodontisk behandling bør baseres på patientspecifikke faktorer som anatomiske udfordringer, omfanget af infektionen og patientens medicinske anamnese (1). Ikkekirurgisk behandling er sædvanligvis mindre invasiv, men apikal kirurgi kan være indiceret i tilfælde med vedvarende apikal parodontitis, frakturerede instrumenter eller komplekse anatomiske forhold, som gør det vanskeligt at rense eller forsegle rodkanalen med ikkekirurgiske metoder. De nylig publicerede S3-retningslinjer fra European Society of Endodontology (ESE) (2) giver evidensbaserede anbefalinger for behandlingsvalget mellem kirurgisk og ikkekirurgisk behandling af apikal parodontitis. Grundlaget for disse anbefalinger er en systematisk oversigt af Bucchi et al. (2023) (1), som sammenligner effektiviteten af ikkekirurgisk rodbehandling og revision med apikal kirurgi, hvor evidensgrundlaget blev bedømt til at være af lav kvalitet pga. heterogenitet og små studiepopulationer. Foruden rodspidsamputation og retrograd rodfyldning er der i de nye S3-retningslinjer også anbefalinger, som omfatter rodresektion/hemisektion og planlagt replantering af tænder.

FORMÅL

Formålet med denne artikel er at opsummere de vigtigste S3anbefalinger for kirurgisk endodontisk behandling af apikal parodontitis sammenlignet med ikkekirurgisk revisionsbehandling samt at vurdere alternative procedurer som rodresektion og intentionel replantation.

METODE

Spørgsmål som stilles i S3: Hvad er effektiviteten af apikal kirurgi (I) versus ikkekirurgisk endodontisk behandling eller ikkekirurgisk endodontisk revisionsbehandling, når det drejer sig om klinisk, røntgenologisk og patientrelateret succes hos patienter med apikal parodontitis i permanente tænder? I S3 fokuseres spørgsmål i PICOTS format (P = Population; I = Intervention; C = Comparison; O = Outcome; T = Time; S = Study type). Hvad er den bedst tilgængelige evidens for den type behandling, vi vælger hos patienter med apikal sygdom? Analyser blev foretaget af relevant forskning fra systematiske oversigter før evaluering af kvalitet og evidensstyrke. Derefter blev anbefalinger udarbejdet gennem en struktureret konsensusproces med førende endodontiske eksperter. Formålet med

Apikal

kirurgi vs. ikkekirurgisk behandling

Evidensbaseret anbefaling 1

Anbefalingens styrke

Åben ( )

Evidensens kvalitet

Tandoverlevelse:

Lav

Behov for yderligere intervention:

Lav

Radiologiske tegn på heling:

Lav

OHRQoL (tilstedeværelse af symptomer):

Lav

denne oversigt er at give et grundlag for kliniske beslutninger ved valg mellem apikal kirurgi og ikkekirurgiske behandlingsalternativer for apikal parodontitis.

RESULTATER/DISKUSSION

Rodspidsamputation

Studier, som har set på valg af enten apikal kirurgi eller ikkekirurgisk endodontisk behandling, udviste stor grad af heterogenitet. Det vil sige, at studierne vanskeligt kan sammenlignes, da der er anvendt forskellige protokoller, teknikker og radiologiske analyser. Fem studier (to randomiserede kontrollerede studier, to ikkerandomiserede studier og et retrospektivt kohortestudie) har behandlet PICOT-spørgsmålet og evalueret ikkekirurgisk rodfyldningsbehandling/revision i sammenligning med apikal kirurgi (3-7). De inkluderede studier nævnte ikke kliniske forhold som størrelsen på den periapikale læsion ved start, kvaliteten på den tidligere rodfyldningsbehandling og den koronale restaurering eller behandlerens erfaring. Nogle af studierne evaluerede overlevelse af tænder, mens andre rapporterede om radiologisk heling. Kun ét af de inkluderede studier omtalte symptomer (n = 38)

Evidensen tyder ikke på forskel i effektiviteten af apikal kirurgi sammenlignet med ikkekirurgisk rodkanalbehandling eller revision, når det gælder kliniske, radiologiske og patientrelaterede behandlingsresultater for permanente tænder med apikal parodontitis.

Når ikkekirurgisk rodkanalbehandling eller revision er vanskelige at gennemføre, kan apikal kirurgi overvejes til behandling af permanente tænder med apikal parodontitis.

Understøttende litteratur (Bucchi et al., 2022)

1 RCT og 2 NRCT (n = 229)

1 RCT, 1 NRCT, 1 retrospektivt kohortestudie (n = 357)

1 RCT, 2 NRCT, 1 retrospektivt kohortestudie (n = 408)

1 RCT (n = 37)

Styrke af konsensus Stærk konsensus (0 % af gruppen afstod pga. mulig interessekonflikt)

Tabel udarbejdet ud fra (2): Evidence-based recommendation R4.1, p. 283. RCT – Randomiseret klinisk studie; NRCT – ikkerandomiseret klinisk studie

Tabel 1. Oversigt over PICOTS-spørgsmål og evidensgrundlag for sammenligning af apikal kirurgi versus ikkekirurgisk rodbehandling/revision, inklusive anbefaling, evidenskvalitet og konsensusgrad.

Table 1. Summary of the PICOTS question and evidence base comparing apical surgery with non-surgical root canal treatment/retreatment, including recommendation strength, evidence quality, and level of consensus.

(3). Der var ingen klar forskel mellem kirurgisk og ikkekirurgisk behandling, når det drejer sig om tandoverlevelse (46). Radiologisk heling var lidt bedre ved kirurgisk end ved ikkekirurgisk behandling (82,9 % versus 71,7 %) (3,4,6,7). Symptomerne var lavere efter kirurgi (5,3 % versus 22,2 %), men baseret på meget små tal (n = 37) (3). Behovet for ny intervention var også noget lavere efter kirurgi (7,1 % versus 18,3 %) (n = 357) (3,5,7). Risikoen for bias var stor i de fleste af studierne, og de teknikker, der blev anvendt i kirurgigrupperne, var ikke altid i overensstemmelse med nutidens mikrokirurgiske standard. Kvaliteten på evidensen var dermed lav, både for overlevelse af tænder, behov for videre intervention og radiologisk heling et år efter behandling. Studierne blev udført i akademiske miljøer, og manglende rapportering om klinikernes erfaring eller patienternes generelle sundhedstilstand begrænser anvendeligheden. Evidensen viste ingen forskel i effektiviteten mellem apikal kirurgi og ikkekirurgisk rodfyldning/revisionsbehandling, når det drejede sig om kliniske, radiologiske og patientrelaterede behandlingsresultater ved behandling af permanente tænder med apikal parodontitis (Tabel 1). Den kirurgiske behandling af apikal parodontitis har udviklet sig betydeligt i de senere år efter indførelsen af mikrokirurgiske metoder, kombineret med mikroskop, moderne ultralydspræparation og nye retrograde fyldningsmaterialer. Liu et al. (7) er det eneste studie i oversigten, som har benyttet mikrokirurgisk teknik. Der er derfor behov for flere sammenlignende studier med opdaterede materialer, udstyr og teknikker.

Baseret på foreliggende evidens er det en åben anbefaling fra ekspertgruppen, at apikal kirurgi kan anses som en mulig behandling af permanente tænder med apikal parodontitis, når ikkekirurgisk rodfyldning eller revisionsbehandling vanskeligt lader sig gennemføre (Tabel 1). Ved kirurgisk behandling af apikal parodontitis anbefales anvendelse af omhyggelig aseptisk teknik og et optimalt kirurgisk arbejdsfelt, inklusive anvendelse af godt lys og forstørrelsesudstyr (Tabel 2).

Aseptik og kirurgi

Konsensusbaseret ekspert anbefaling 1

Rodresektion

Hos patienter med apikal parodontitis i permanente tænder (P), hvordan er effektiviteten af rodresektionsteknikker (rodresektion/kroneresektion/rodamputation) (I) sammenlignet med ikkekirurgisk rodfyldningsrevision eller apikal kirurgi (C), når det drejer sig om kliniske, radiologiske og patientrelaterede resultater (O) et år efter behandling (T)? Den systematiske oversigt over emnet (8) rapporterede, at der ikke foreligger tilgængelige sammenlignende randomiserede eller ikkerandomiserede studier over de ønskede sammenligninger. Der blev kun fundet begrænsede data fra tre artikler om retrospektive kasusserier (9-11), som rapporterede kliniske resultater efter rodresektion udført af endodontiske årsager. Studierne bestod af data vedrørende 305 rodresecerede tænder fra 254 patienter med en opfølgningstid på 1-16,8 år. Totalt blev 151 tænder trukket ud i løbet af opfølgningsperioden. I disse studier var der 42 tænder, som fik udført rodresektion udelukkende af endodontiske årsager. Gyldigheden af de tilgængelige resultater var væsentligt begrænset af tilstedeværelsen af konfunderende faktorer, såsom graden af parodontal involvering, heterogenitet i studiedesignene og utilstrækkelig information om den endodontiske status. Der er derfor ingen komparative beviser for effektiviteten af rodresektionsteknikker sammenlignet med ikkekirurgisk rodfyldningsrevision eller apikal kirurgi for behandling af permanente tænder med apikal parodontitis. Ekspertgruppen anbefaler ikke rodresektion som et alternativ til ikke-kirurgisk rodfyldningsrevision eller apikal kirurgi i behandlingen af permanente tænder med apikal parodontitis (Tabel 3). Anvendeligheden af rodresektionsteknikker bør derimod vurderes ved at tage hensyn til tandens parodontale tilstand (parodontalt fæstetab og furkaturinvolvering), hvilket ikke blev anerkendt i studierne, heller ikke i oversigten af Corbella et al. (8).

Intentionel replantation

Hos patienter med apikal parodontitis i permanente tænder (P), hvordan er så effektiviteten af intentionel replantation (I)

Ved kirurgisk behandling af apikal parodontitis anbefales anvendelse af omhyggelig aseptisk teknik og det bedst mulige kirurgiske arbejdsfelt inklusive anvendelse af godt lys og forstørrelsesudstyr

Understøttende litteratur Ekspertudtalelse og forskningsdata, som har vist bedre behandlingsresultater ved anvendelse af forstørrelse

(Setzer & Kratchman, 2022; Setzer et al., 2010; Setzer et al., 2012)

Evidensens kvalitet Ekspertbaseret

Anbefalingens styrke Stærk

Styrke af konsensus Stærk konsensus (0 % af gruppen afstod pga. interessekonflikt)

Tabel udarbejdet ud fra (2): Expert consensus-based recommendation 5, p. 260.

Tabel 2. Anbefaling om aseptisk teknik og optimal kirurgisk tilgang ved kirurgisk endodontisk behandling, med støttende litteratur og vurdering af evidens og konsensus.

Table 2. Recommendation regarding aseptic technique and optimal surgical field in endodontic surgery, including supporting literature and assessment of evidence quality and consensus.

sammenlignet med ikkekirurgisk rodkanalbehandling/revision eller apikal kirurgi (C), når det drejer sig om kliniske og patientrelaterede resultater (O)?

Ingen af de fundne studier opfyldte udvælgelseskriterierne. Derfor ved vi ikke, hvor effektiv intentionel replantation er i sammenligning med ikkekirurgisk rodfyldningsbehandling/ revision eller apikal kirurgi ved behandling af permanente tænder med apikal parodontitis. Der var blandt de ekskluderede studier fire, ikke komparative kliniske studier (12-15), som rapporterede høje overlevelsesrater på moderat til langt sigt, med relativt lave komplikationsrater. Ifølge ekspertgruppen er der ingen komparative studier, som ser på PICOT-spørgsmålet. Intentionel replantation anbefales ikke som et standard alternativ til ikkekirurgisk rodkanalbehandling/revision eller apikal

Rodresektion

ved apikal parodontitis

Evidensbaseret anbefaling 2

Anbefalingens styrke

Svag (⇓)

Evidensens kvalitet

Tandoverlevelse: Meget lav

klinisk relevans

Den kliniske retningslinje på S3-niveau opsummerer evidensbaserede anbefalinger for kirurgisk behandling af apikal parodontitis. Den fremhæver, at kirurgisk behandling kun bør vurderes, når ikkekirurgisk revision ikke er mulig eller har dårlig prognose. Artiklen giver anbefalinger for klinikere om, hvornår og hvordan apikal kirurgi kan være aktuel.

kirurgi til behandling af permanente tænder med apikal parodontitis (16) (Tabel 4). I fravær af andre behandlingsalternativer og i stedet for ekstraktion kan intentionel replantation

Der findes ingen sammenlignende studier for effekten af rodresektionsteknikker sammenlignet med ikkekirurgisk revision eller apikal kirurgi ved behandling af permanente tænder med apikal parodontitis

Vi foreslår ikke rodresektion som alternativ til ikkekirurgisk revision eller apikal kirurgi ved behandling af permanente tænder med apikal parodontitis

Understøttende litteratur (Corbella et al., 2023)

3 retrospektive ikkekomparative studier

Andre behandlingsresultater er ikke rapporteret Konsensus (2,1 % af gruppen trak sig pga. mulig interessekonflikt)

Styrke af konsensus Konsensus (2,1 % af gruppen trak sig pga. mulig interessekonflikt)

Tabel udarbejdet udfra (2): Evidence-based recommendation R4.2, p. 284.

Tabel 3. Evidensgrundlag for rodresektionsteknikker ved apikal parodontitis inklusive anbefaling, kvalitet af evidens og tilgængelige studietyper.

Table 3. Evidence summary for root resection techniques in the treatment of apical periodontitis, including recommendation, evidence quality, and types of available studies.

Replantation ved apikal parodontitis

Evidensbaseret anbefaling 3

Anbefalingens styrke

Svag (⇓)

Der findes ingen sammenlignende studier for effekten af intentionel replantation sammenlignet med ikkekirurgisk rodkanalbehandling/revision eller apikal kirurgi ved behandling af permanente tænder med apikal parodontitis

Vi foreslår ikke intentionel tandreplantation som et rutinealternativ til ikkekirurgisk rodkanalbehandling/ revision eller apikal kirurgi ved behandling af permanente tænder med apikal parodontitis

Evidensens kvalitet Understøttende litteratur (Plotino et al., 2022)

Systematisk oversigt Ingen studier identificeret

Styrke af konsensus Konsensus (2,1 % af gruppen trak sig pga. mulig interessekonflikt)

Tabel udarbejdet ud fra (2): Evidence-based recommendation R4.3.1, p. 285.

Tabel 4. Oversigt over tilgængelig evidens for intentionel replantation ved apikal parodontitis, med anbefaling, kvalitet af evidens og konsensusstyrke.

Table 4. Summary of the evidence regarding intentional replantation for the treatment of apical periodontitis, including recommendation, evidence quality, and consensus strength.

Behov for efteruddannelse

Konsensusbaseret ekspert anbefaling 2

For avancerede ikkekirurgiske teknikker, inklusive kompliceret revision, og for kirurgisk behandling af apikal parodontitis anbefales efteruddannelse.

Understøttende litteratur Ekspertudtalelse baseret på gældende ESE-retningslinjer for grunduddannelse (De Moor et al., 2013) og ESE’s akkrediteringsretningslinjer for specialistuddannelse (ESE, 2010).

Evidensens kvalitet Ekspertbaseret

Anbefalingens styrke Svag

Styrke af konsensus Stærk konsensus (0 % af gruppen afstod pga. interessekonflikt)

Tabel udarbejdet ud fra (2): Expert consensus-based recommendation 6, p. 260.

Tabel 5. Vurdering af behovet for efteruddannelse ved avancerede endodontiske procedurer med anbefaling, støttende litteratur og evidensvurdering.

Table 5. Assessment of the need for continuing education in advanced endodontic procedures, including recommendation, supporting literature, and evidence appraisal.

Opfølgning efter behandling

Konsensusbaseret ekspert anbefaling 3

Efter ikkekirurgisk/kirurgisk behandling af apikal parodontitis anbefales langvarig opfølgning, og at kontrolperioden forlænges, hvis der er usikkerhed om helingen.

Støttende litteratur Ekspertudtalelse, ESE quality guideline (ESE, 2006) og position statements (ESE, 2019).

Evidensens kvalitet Ekspertbaseret

Anbefalingens styrke Stærk

Styrke af konsensus Stærk konsensus (0 % af gruppen afstod pga. interessekonflikt)

Tabel udarbejdet ud fra (2): Expert consensus-based recommendation 7, p. 261.

Tabel 6. Anbefalet opfølgningstid efter kirurgisk og ikkekirurgisk behandling af apikal parodontitis med evidensgrundlag og grad af konsensus.

Table 6. Recommended follow-up periods after surgical and non-surgical treatment of apical periodontitis, including evidence base and consensus strength.

dog overvejes til behandling af permanente tænder med apikal parodontitis, hvis de anatomiske forhold tillader atraumatisk ekstraktion og en ekstraoral periode på mindre end 15 minutter (17,18).

Endodontiske procedurer – hvornår bør man henvise?

ESE understreger, at endodonti er et fagområde for alle tandlæger. Samtidig findes der dog procedurer, som er teknisk krævende, såsom komplicerede revisioner på flerrodede tænder og kirurgiske indgreb. Sådanne tilfælde bør henvises til en tandlæge med særlig endodontisk erfaring og indsigt (Tabel 5) (19). Tandlæger bør derfor kunne vurdere kompleksiteten i hvert enkelt tilfælde og afgøre, hvad man selv kan håndtere, og hvad man bør henvise (20).

Opfølgning efter endodontisk behandling

ESE anbefaler, at både kirurgisk og ikkekirurgisk endodontisk behandling vurderes mindst efter et år og derefter ved behov i op til fire år. Et gunstigt behandlingsresultat kendetegnes ved fravær af smerte, hævelse, fistel og funktionstab samt ved radiologisk normal parodontalspalte rundt om roden. En radiolucens, som gradvis reduceres på opfølgende røntgenoptagel-

ser, kan også tolkes som tegn på heling. Ved usikkerhed bør man overveje en længere observationsperiode (Tabel 6) (21).

KONKLUSION

Der foreligger ingen stærk dokumentation, som viser, at apikal kirurgi giver bedre behandlingsresultater end ikkekirurgisk revision ved apikal parodontitis. Begge behandlingsformer kan opnå tilfredsstillende kliniske, radiologiske og patientrapporterede resultater, men evidensgrundlaget er begrænset og præget af heterogenitet og små studiepopulationer. Ikkekirurgisk revision bør derfor være førstevalg, når dette er teknisk muligt og har acceptabel prognose. Apikal kirurgi kan vurderes som et alternativ, når revision ikke er praktisk gennemførlig eller forventes at have dårlig prognose. Rodresektion og hemisektion har svagt dokumentationsgrundlag og anbefales ikke som rutinebehandling, mens intentionel replantation kun kan overvejes i nøje udvalgte tilfælde som alternativ til ekstraktion. Tandlægen bør vurdere kompleksiteten i hvert tilfælde og henvise ved teknisk krævende procedurer som komplicerede revisioner og kirurgiske indgreb. Behandlingsresultatet afhænger af grundig diagnostik, korrekt indikation, anvendelse af aseptisk og præcis kirurgisk teknik samt systematisk opfølgning.

ABSTRACT (ENGLISH)

CLINICAL GUIDELINES FOR SURGICAL ENDODONTIC TREATMENT OF APICAL PERIODONTITIS

PURPOSE – The aim of this article is to evaluate the effectiveness of surgical endodontic treatment of apical periodontitis compared with non-surgical retreatment and alternative procedures.

METHOD – The article is based on the S3-guidelines from the European Society of Endodontology (ESE), where systematic reviews and consensus processes analyzed questions using the PICOTS format. The evidence base includes randomized, non-randomized, and retrospective studies.

LITTERATUR

1. Bucchi C, Rosen E, Taschieri S. Non-surgical root canal treatment and retreatment versus apical surgery in treating apical periodontitis: a systematic review. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):475-86.

2. Duncan HF, Kirkevang LL, Peters OA et al. Treatment of pulpal and apical disease: The European Society of Endodontology (ESE) S3-level clinical practice guideline. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):238-95.

3. Danin J, Strömberg T, Forsgren H et al. Clinical management of nonhealing periradicular pathosis. Surgery versus endodontic retreatment. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1996;82:213-7.

4. Riis A, Taschieri S, Del Fabbro M et al. Tooth survival after surgical or nonsurgical endodontic retreatment: long-term follow-up of a randomized clinical trial. J Endod 2018;44:1480-6.

5. Estrela C, Silva JA, Decurcio DA et al. Monitoring nonsurgical and surgical root canal treatment of teeth with primary and secondary infections. Braz Dent J 2014;25:494-501.

6. Prati C, Azizi A, Pirani C et al. Apical surgery vs apical surgery with simultaneous orthograde retreatment: A prospective cohort clinical study of teeth affected by persistent periapical lesion. Giornale Italiano di Endodonzia 2018;32:2-8.

7. Liu SQ, Chen X, Wang XXet al. Outcomes and prognostic factors of apical periodontitis by root canal treatment and endodontic microsurgery-a retrospective cohort study. Ann Palliat Med 2021;10:5027-45.

8. Corbella S, Walter C, Tsesis I. Effectiveness of root resection techniques compared with root canal retreatment or apical surgery for the treatment of apical periodontitis and tooth survival: A systematic review. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):487-98.

9. Alassadi M, Qazi M, Ravidà A et al. Outcomes of root resection therapy up to 16.8 years: a retrospective study in an academic setting. J Periodontol 2020;91:493-500.

10. Derks H, Westheide D, Pfefferle T et al. Retention of molars after rootresective therapy: a retrospective evaluation of up to 30 years. Clin Oral Investig 2018;22:1327-35.

RESULT – Studies show no significant difference in treatment outcomes between surgical and non-surgical management of apical periodontitis. The evidence for root resection and hemisection is weak, while intentional replantation is only documented in non-comparative studies.

CONCLUSION – Apical surgery should be considered when retreatment is not feasible or is expected to have a poor prognosis. Root resection and hemisection are supported by weak evidence, whereas intentional replantation should only be considered in selected cases as an alternative to extraction.

11. El Sayed N, Cosgarea R, Rahim S et al. Patient-, tooth-, and dentist-related factors influencing long-term tooth retention after resective therapy in an academic setting-a retrospective study. Clin Oral Investig 2020;24:2341-9.

12. Choi YH, Bae JH, Kim YK et al. Clinical outcome of intentional replantation with preoperative orthodontic extrusion: a retrospective study. Int Endod J 2014;47:1168-76.

13. Cho SY, Lee Y, Shin SJ et al. Retention and healing outcomes after intentional replantation. J Endod 2016;42:909-15.

14. Jang Y, Lee SJ, Yoon TC et al. Survival rate of teeth with a C-shaped canal after intentional replantation: a study of 41 cases for up to 11 Years. J Endod 2016;42:1320-5.

15. Wu SY, Chen G. A long-term treatment outcome of intentional replantation in Taiwanese population. J Formos Med Assoc 2021;120(1 Pt 2):346-53.

17. Krastl G, Weiger R, Filippi A et al. European Society of Endodontology position statement: endodontic management of traumatized permanent teeth. Int Endod J 2021;54:1473-81.

18. Mannocci F, Bhuva B, Roig M et al. European Society of Endodontology position statement: the restoration of root filled teeth. Int Endod J 2021;54:1974-81.

19. Gulabivala K, Ahlquist M, Cunnington S et al. Accreditation of postgraduate speciality training programmes in endodontology. Minimum criteria for training specialists in endodontology within Europe. Int Endod J 2010;43:725-37.

20. De Moor R, Hülsmann M, Kirkevang LL et al. Undergraduate curriculum guidelines for endodontology. Int Endod J 2013;46:1105-14.

21. Quality guidelines for endodontic treatment: consensus report of the European Society of Endodontology. Int Endod J 2006;39:921-30.

16. Plotino G, Abella Sans F, Bastos JV et al. Effectiveness of intentional replantation in managing teeth with apical periodontitis: a systematic review. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):499-509.

ABSTRACT

BAGGRUND – Makroglossi forårsaget af systemisk AL-amyloidose er en sjælden, men alvorlig årsag til synkebesvær og vægttab. Tidlig diagnose er afgørende for prognosen.

PATIENTTILFÆLDE – En 92-årig kvinde blev henvist med to års progredierende dysfagi og 20 kg vægttab. Omfattende medicinsk udredning var uden forklaring. Øre-næse-hals-undersøgelse viste en forstørret, fast tunge. Biopsi med Congo-rød-farvning påviste amyloid, immunhistokemisk foreneligt med AL-amyloidose (lambda-type). Supplerende udredning bekræftede systemisk sygdom med kardiel og renal involvering. Patienten blev sat i kombinationskemoterapi, med klinisk bedring.

KONKLUSION – Oral amyloidose er sjælden, men kan være første manifestation af systemisk ALamyloidose. Tandlæger bør være opmærksomme på makroglossi og uforklaret dysfagi som potentielle alarmsymptomer.

EMNEORD Amyloidosis | macroglossia | dysphagia | AL amyloidosis

Amyloidose i tungen

som årsag til progredierende synkebesvær og vægttab

BAHAREH PHILIPSEN, cheflæge, Afdeling for Borgernær Sundhed. Lektor, Master i offentlig ledelse Esbjerg Sygehus & Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital

Accepteret til publikation den 4. marts 2026

Tandlægebladet 2026;130:432-4

SYNKEBESVÆR OG VÆGTTAB hos patienter udredes ofte med fokus på malignitet eller neurologisk sygdom. Sjældnere systemiske sygdomme kan dog manifestere sig med orale symptomer (1-3) og bør indgå i differentialdiagnostiske overvejelser ved uforklaret tungeforstørrelse.

PRÆSENTATION AF PATIENTTILFÆLDET

En 92-årig kvinde blev henvist til videre udredning på baggrund af tiltagende og progredierende synkebesvær gennem en periode på ca. to år. Synkebesværet havde udviklet sig gradvist og var forværret over tid. Dette havde medført et utilsigtet og markant vægttab på i alt 20 kg i løbet af perioden. Som følge af den forværrede synkefunktion indtog patienten på henvisningstidspunktet udelukkende flydende kost. Hun fremstod alment svækket, træt og underernæret.

Korrespondanceansvarlig forfatter: BAHAREH PHILIPSEN bahareh.bakhshaie.philipsen@rsyd.dk

Den forudgående medicinske udredning havde været omfattende og tværfaglig med henblik på at udelukke malignitet, neurologisk sygdom samt strukturel sygdom i øvre gastrointestinale kanal. Udredningen omfattede bl.a. øsofagogastroskopi, som ikke viste tegn på tumor, striktur eller anden obstruerende læsion. Derudover blev der foretaget PET-CT med henblik på at identificere eventuel malign sygdom eller inflammatorisk aktivitet, uden at der blev påvist patologisk optag. MR-scanning af abdomen viste normale forhold uden tegn på rumopfyldende processer eller organforandring, og CT-scanning af cerebrum viste ingen intrakranielle forandringer, der kunne forklare synkebesværet. Samlet set havde den omfattende udredning således ikke kunnet identificere en entydig årsag til patientens symptomer.

Ved den efterfølgende øre-næse-hals-undersøgelse fandtes en abnormt forstørret, bred og diffust fyldig tunge med fast konsistens ved palpation. Slimhinden var intakt uden ulcerationer, fissurer eller tegn på inflammatoriske forandringer.

Der sås endvidere tydelige tandindtryk langs tungens laterale rande (lingua indentata) (Fig. 1), hvilket indikerede øget tungevolumen og kronisk trykpåvirkning mod tandbuerne. Tungens mobilitet var nedsat, og patienten havde vanskeligt ved at protrudere tungen fuldt ud.

Der blev foretaget en endoskopisk synkefunktionsundersøgelse på øre-næse-hals-afdelingen. Undersøgelsen tydede på både en mekanisk og funktionel påvirkning af synkefunktionen, idet tungens størrelse og nedsatte bevægelighed vanskeliggjorde effektiv bolustransport og initiering af synkerefleksen. Samlet pegede fundene på, at den markante tungeforstørrelse havde en væsentlig betydning for patientens dysfagi og ernæringsproblematik. En incisionsbiopsi fra tungen viste ved Congo-rød-farvning karakteristisk æblegrøn birefringens i polariseret lys, foreneligt med forekomst af amyloid, supplerende immunhistokemisk typning var foreneligt med diagnosen: AL-amyloidose (lambda-type).

Supplerende hæmatologisk udredning med knoglemarvsbiopsi påviste klonal plasmacellepopulation. Der blev konstateret kardiel involvering samt let nefropati. Diagnosen systemisk AL-amyloidose blev stillet i overensstemmelse med gældende diagnostiske kriterier (4).

Patienten blev behandlet med kombinationskemoterapi bestående af daratumumab, bortezomib, cyclophosphamid og dexamethason i henhold til nyere behandlingsanbefalinger (5,6). Efter behandlingsstart sås klinisk bedring og stabilisering af almentilstanden.

DISKUSSION

Orale manifestationer kan i sjældne tilfælde være første tegn på alvorlig systemisk sygdom. Makroglossi er et relativt karakteristisk, men ofte overset fund ved systemisk AL-amyloidose

Kliniske billeder

klinisk relevans

Forstørret og fast tunge kan være første kliniske tegn på systemisk AL-amyloidose. Da oral amyloidose i langt de fleste tilfælde er udtryk for systemisk sygdom, kan tandlæger spille en afgørende rolle i tidlig diagnostik ved at reagere på uforklaret makroglossi, synkebesvær og vægttab.

(1-3). Klinisk kan tungen fremstå forstørret, fast og med indtryk fra tænderne langs randene.

For tandlægen er det centralt at reagere på nytilkommen eller progredierende tungeforstørrelse, uforklaret dysfagi, talebesvær samt samtidigt vægttab. Differentialdiagnostisk bør makroglossi overvejes ved bl.a. hypothyreose, akromegali, angioødem, muskelhypertrofi og neoplasi. Ved fast, diffus forstørrelse uden inflammatoriske tegn bør biopsi overvejes.

I modsætning til lokaliseret oral amyloidose, som kan håndteres konservativt eller kirurgisk (3), er tungeinvolvering hyppigt udtryk for systemisk AL-amyloidose (1-3). Ubehandlet er medianoverlevelsen 1-2 år, især ved kardiel involvering (4). Indførelsen af daratumumab-baseret kombinationskemote-

FAKTABOKS

AL-amyloidose

• Amyloidose er en sjælden sygdom, som skyldes ekstracellulær aflejring af amyloid, der er dannet ved misfolding af forskellige proteiner; der findes forskellige former (4).

• AL- amyloidose skyldes dannelsen af et defekt antistof med aflejring af misfoldede immunglobulinkæder. Det er en erhvervet klonal plasmacellesygdom (4).

• Skyldes aflejring af monoklonale immunglobulinlette kæder (4).

• Hyppig organinvolvering: hjerte, nyrer, lever, perifere nerver (4).

• Makroglossi er relativt specifikt for AL-typen (1-3).

• Ubehandlet medianoverlevelse: 1-2 år ved kardiel involvering (4).

• Formålet med behandlingen er at hæmme den plasmacellelinje, der producerer det defekte antistof (5,6).

• Førstelinjebehandling er immunterapi kombineret med kemoterapi (Daratumumab-baseret kombinationskemoterapi (5,6).

Fig. 1. Patientens tunge var forstørret og fyldt med tandindtryk langs randene.

Fig. 1. Clinical image of the patient’s tongue, which was enlarged and swollen, with teeth indentations along the margins.

rapi har forbedret den hæmatologiske responsrate og organresponsen betydeligt (5,6).

Den beskrevne kasuistik understreger, at tandlæger og kæbekirurger kan være blandt de første sundhedsprofessionelle, der får mistanke om sygdommen på baggrund af kliniske fund i mundhulen. Tidlig biopsi, relevant henvisning og tværfagligt samarbejde med hæmatologisk afdeling er afgørende for at optimere prognosen (4).

KONKLUSION

Makroglossi kan udgøre den første og i nogle tilfælde eneste tidlige manifestation af systemisk AL-amyloidose. Ved uforklaret, progredierende tungeforstørrelse ledsaget af synkebesvær og vægttab bør biopsi og videre systemisk udredning overvejes (1-3). Tidlig diagnostik samt rettidig hæmatologisk behandling er af afgørende betydning for sygdomsforløb og prognose (4-6).

ABSTRACT (ENGLISH)

AMYLOIDOSIS OF THE TONGUE AS A CAUSE OF PROGRESSING DIFFICULTY OF SWALLOWING AND WEIGHT LOSS

BACKGROUND – Macroglossia caused by systemic AL amyloidosis is a rare but serious cause of dysphagia and weight loss. Early diagnosis is crucial for prognosis.

STUDY CASE – A 92-year-old woman presented with progressive dysphagia and 20 kg weight loss over two years. Extensive medical investigations were inconclusive. Otorhinolaryngological examination revealed an enlarged, firm tongue. Biopsy

LITTERATUR

1. Babburi S, Ramya B, Subramanyam RV et al. Amyloidosis of the tongue – report of a rare case. J Clin Diagn Res 2013;7:3094-5.

with Congo red staining confirmed amyloid deposition consistent with AL amyloidosis (lambda type). Further evaluation demonstrated systemic involvement including cardiac and renal disease. Combination chemotherapy was initiated with clinical improvement.

CONCLUSION – Oral amyloidosis is rare but may represent the first manifestation of systemic AL amyloidosis. Dentists should recognize macroglossia and unexplained dysphagia as warning signs.

3. Kubota K, Yamada S, Yanagisawa S et al. Localized AL amyloidosis of the tongue: a case report and literature review. J Oral Maxillofac Surg Med Pathol 2017;29:142-5.

2. Angiero F, Seramondi R, Magistro S et al. Amyloid deposition in the tongue: clinical and histopathological profile. Anticancer Res 2010;30:3009-14.

4. Gertz MA, Dispenzieri A. Systemic amyloidosis recognition, prognosis, and therapy: a systematic review. JAMA 2020;324:79-89.

5. Gertz MA. Immunoglobulin light chain amyloidosis: 2024 update on diagnosis, prognosis, and treatment. Am J Hematol 2024;99:30924.

6. Palladini G, Kastritis E, Maurer MS et al. Daratumumab plus CyBorD for patients with newly diagnosed AL amyloidosis. Blood 2020;136:71-80.

Rengøringsservice i 20 år

Rengøringsservice i 20 år

Rengøringsservice i 20 år

NIR

Rengøring til tandklinikker

NIIR Rengøring til tandklinikker

NIIR R R Reengøørriinng til tandklinikker

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Ring eller skriv – vi i er landsdækkende

Ring eller skriv – vi er landsdækkende

Ring g e eller r s skrriv – v vi i er landdsdækkkeendde

Delta Rengøring

Delta Rengøring

Deelta a Rengøring g

ApS

Teglvej 1,4990 Sakskøbing

Teglvej 1,4990 Sakskøbing

Teglvveej 1 1,44990 0 Sakkskøøbing

Tlf 4054 6546

Tlf 4054 6546

Tlf 40054 4 6546

delta@delta-rengoering dk

delta@delta-rengoering dk

delta@delta-renggoering g dk k

www.delta-rengoering.dk

www.delta-rengoering.dk

www.delta-rengoering.dk

Hvis jobannoncen bliver indrykket på både Dentaljob.dk og i Tandlægebladet, får du 50 % rabat på annoncen i bladet dentaljob.dk

ABSTRACT

Artiklen omhandler den lange vej fra opfindelsen af mikroskopet til anerkendelsen af mikroorganismer som årsag til sygdomme hos planter, dyr og mennesker. De første pionerer og deres liv diskuteres samt deres vigtigste opdagelser. Opdagelserne havde stor indflydelse på opfattelsen af vigtigheden af hygiejne, for gode produkter forbedrede de kirurgiske resultater betydeligt. Sygdomsforebyggelse og fremstilling af sterile engangsprodukter er i dag selvstændige fokusområder. Formålet med artiklen er at vise de vanskeligheder, som de første pionerer havde med at få accepteret deres teorier. Ligeledes hvordan teorier og opdagelser var afhængige af andre opdagelser, inden de kunne bevises, fx opfindelsen af mikroskopet.

EMNEORD

Bacteria | yeasts | microbiologists | hygiene

Den lange vej til god hygiejne og aseptiske arbejdsgange – de første pionerer

HENNING LEHMANN BASTIAN, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kongens Lyngby

Accepteret til publikation den 26. marts 2026 Tandlægebladet 2026;130:436-42

DE FØRSTE PIONERER, som startede udviklingen af den gode hygiejne indenfor hospitalsvæsnet, måtte stå utroligt meget igennem og blev ofte udskammet og latterliggjort af deres kollegaer. Årsagen var formentlig, at kirurgien og kirurger ikke var særligt anerkendte i forhold til medicinere, der blev betragtet som rigtige læger. Den dygtigste kirurg var den hurtigste uanset resultaterne.

ANTON VAN LEEUWENHOEK

Korrespondanceansvarlig forfatter: HENNING LEHMANN BASTIAN hlb@os.dk

Anton van Leeuwenhoek (Fig. 1) levede fra 1632 til 1723 og er blevet kaldt verdens første mikrobiolog. Han blev født i Delft i Holland og boede der hele sit liv og arbejdede som pedel. Han havde ikke nogen akademisk uddannelse, men var en selvlærd og nysgerrig naturforsker. Han havde stor trang til viden og var dygtig med hænderne. Han byggede selv sine primitive mikroskoper (Fig. 2) og sleb de nødvendige linser. Han opnåede en forstørrelse på 200 gange. Et moderne lysmikroskop kan forstørre ca. 1.000 gange. Han betragtede alverdens ting under sine mikroskoper bl.a. hår, sæd, ting fra naturen, insekter og sågar aflejringerne omkring sine tænder. Her fandt han bakterier, som han tegnede. Han var så heldig at blive korresponderende medlem af Royal Society of London i 1680. De modtog 200 breve fra ham med sirlige og nøjagtige beskrivelser af hans betragtninger. Han eksperimenterede også lidt med dyrkning af sine bakteriefund og observerede, at nogle krævede ilt, og andre kunne leve uden ilt. Hans interesse for at studere bakterier i de bløde belægninger omkring tænderne førte til, at han fik tilsendt ”orme” fra en carieslæsion fra præsidenten af Royal Society of London. Ormene var taget fra hans hustrus mund. Han kunne dog hurtigt svare tilbage, at det ikke var orm, men rester af en overmoden ost, som var aflejret i carieslæsionen. Som bevis lavede han osteeksperimentet på sin kone og fik samme resultat (1).

En anden pioner, som bør nævnes, er doktor, men i jura, nemlig Agostino Bassi af Lodi, der i 1835 viste, at han ved at inokulere materiale fra syge silkeorme i raske silkeorme kunne overføre sygdommen. De syge silkeorme var ramt af en svamp, som man ikke kunne finde i raske orme. Ved at inokulere svampen i raske silkeorme kunne han overføre sygdommen. Denne opdagelse bevirkede, at svampe i de følgende år blev udnævnt som årsag til alverdens sygdomme.

IGNAZ SEMMELWEIS

Ignaz Semmelweis (1818-1865) var født i Buda – nu Budapest i Ungarn – ind i en velhavende købmandsfamilie og begyndte at læse jura, men skiftede ret hurtigt til medicinstudiet (Fig. 3). Han specialiserede sig i obstetrik og fik sin første ansættelse som assistent for professor Johann Klein. Der var to fødeklinikker på hospitalet i Wien. Den ene var betjent af jordemødre og den anden af læger og medicinstuderende. Semmelweis havde bemærket, at der var stor forskel på dødeligheden pga. barselsfeber imellem de to klinikker. Klinikken drevet af jordemødre havde en dødelighed på 2 % og lægeklinikken en dødelighed på 18 %. Den lave dødelighed på jordemoderklinikken svarede til den, man oplevede hos kvinder, der fødte hjemme! Kvinderne tiggede og bad om at blive indlagt hos jordemødrene. Semmelweis oplevede på samme tid, at hans gode ven og kollega Jacob Kolletschkas døde efter at være blevet snittet med en af de studerendes skalpel under en obduktion. Dette gav ham mistanken om en sammenhæng mellem kadaverkontaminering og barselsfeber. Lægerne og de studerende bar ”ligpartikler” fra obduktionerne med over i barselsstuen. Han foreslog derfor i 1847, at læger og studerende skulle vaske hænderne i kloreret kalk (calciumhypoklorit), indtil hænderne ikke havde ”liglugt” længere. Han indførte også, at instrumenterne skulle rengøres på samme måde. At dårlig hygiejne hos læger og studenter skulle være årsagen til de mange tilfælde af barselsfeber, blev ignoreret, afvist og latterliggjort af kollegerne. Mange af kollegerne var meget fornærmede. De hyldede alle ”miasma”-teorien. Teorien om, at der var noget i luften, som var årsag til sygdommen hos særligt disponerede patienter (2). I København havde professor Karl Levy fået tilsendt en meddelelse vedr. Semmelweis’ idé fra sin kollega i Kiel, professor Michaelis. Professor Levy var også meget kritisk og skeptisk overfor resultaterne og bedømte dem som ”uklare, iagttagelserne for flygtige og erfaringerne for usikre til at slutte noget videnskabeligt” (3). Resultaterne var dog tydelige. Dødeligheden blev reduceret med 90 %. Semmelweis kendte ikke til ”bakterieteorierne”, og derfor var hans budskab svært at få ud i en tid, hvor seniorkirurgerne opererede i ”aflagte overfrakker, som var så stive af blod og pus, at de kunne stå selv”.

Der gik lang tid, før man indså, at mikroorganismer var årsag til sygdomme, og at de kunne overføres fra individ til individ. John Hunter dristede sig til at lave et eksperiment i 1767. Han inokulerede materiale fra en gonorrépatient på sig selv. Han udviklede syfilis og afkortede sit liv. Man troede derfor, at gonorré og syfilis var samme lidelse. Årsagen var dog, at patienten havde begge de galante sygdomme.

Da hans ansættelse udløb, søgte han forlængelse, hvilket normalt blev imødekommet, men professor Klein havde opfordret en anden kandidat til at søge stillingen, og Semmelweis blev forbigået. Det var en politisk urolig tid, og det antydes, at det var politiske uenigheder, som lå til grund for, at han ikke blev genansat. Han rejste tilbage til Ungarn, hvor han blev professor, men hans teorier havde svært ved at trænge igennem.

Fig. 1. Anton van Leeuwenhoek (1632-1723).

Fig. 1. Anton van Leeuwenhoek (1632-1723).

Fig. 2. Leeuwenhoeks selvbyggede mikroskop. Fig. 2. Leeuwenhoeks selfmade microscope.

Herefter fulgte en svær tid for ham og familien. Han blev forhånet og fik et nervesammenbrud. Han blev indlagt på et asyl. På asylet blev han slået af vagterne. Han døde 14 dage senere af koldbrand.

Ikke alle var så uheldige som Semmelweis. En af hans samtidige, den engelske læge John Snow, der levede fra 18131858, mente, at ”miasma”-teorien var noget gammelt sludder. Han var praktiserende læge i Soho, da koleraepidemien ramte byen i 1854. Han var en meget anvendt anæstesiolog hos forskellige kirurger i London. Han var pioner i udviklingen af narkose med æter og kloroform på åben maske og dygtig til at dosere midlerne. Han kortlagde, hvor smittekilden til kolera kom fra. Det viste sig at være fra en vandpumpe. Han fik pumpen lukket, så man undgik det inficerede vand. Under koleraepidemien i 1853 var der 5.000 døde i København. Men takket være Snows indsats var der kun 616, der døde under epidemien i London året efter. Ligesom Semmelweis kunne han ikke overbevise sine kollegaer i Det Medicinske Selskab om sin bevisførelse vedrørende det inficerede vand, der kom fra en utæt slamkiste. Han blev dog senere verdensberømt (4). I 1876-1880 var infektionssygdomme årsag til dødsfaldene i Danmark hos 72 %. Etableringen af kloaknettet og spredning af boligmassen, så man fik lys og luft, reducerede antallet af infektionssygdomme betydeligt.

LOUIS PASTEUR

Louis Pasteur (1822-1895) var fransk kemiker og mikrobiolog (Fig. 4). Han studerede fysik og kemi i Paris, og efter endt uddannelse blev han fysiklærer i Dijon. I 1849 blev han professor i kemi i Strasbourg. I 1854 blev han professor i Lille, og i 1857 vendte han tilbage til Paris. I 1888 oprettedes Pasteurinstituttet i Paris (Fig. 5) med det hovedformål at bekæmpe hundegalskab (rabies). Pasteurs styrke var især hans evne til at anvende sin forskning til praktiske formål. Han reddede silkeindustri-

Fig. 4. Louis Pasteur (1822-1895).

Fig. 4. Louis Pasteur (1822-1895).

Fig. 5. Pasteurinstituttet i Paris.

Fig. 5. Pasteur Institute in Paris.

Fig. 3. Ignaz Semmelweis (1818-1865).

Fig. 3. Ignaz Semmelweis (1818-1865).

en og især gæringsindustrien med løsninger omkring vin, øl, mælkesyre, smørsyre og eddikegæring. Han påviste, at hver type skyldtes dens særlige art mikroorganisme. Hans evne til at løse industriens problemer var en stor samfundsmæssig gevinst, og hans arbejde med sur vin førte til, at han anbefalede en let opvarmning, senere benævnt pasteurisering. Opvarmningen dræbte de forurenende bakterier. Dette gjaldt også for mælk (5). En fortsættelse af Pasteurs arbejde blev udført af den danske mikrobiolog Emil Christian Hansen, der blev leder af Carlsberglaboratoriet, og som rendyrkede gær ud fra enkelte gærceller. Gæren blev kendt som Saccharomyces carlsbergensis og anvendes til fremstilling af pilsnerøl ikke blot på Carlsberg, men på mange bryggerier verden over. Pasteur blev i 1884 inviteret til en international kongres i København af Carlsbergs grundlægger, I. C. Jacobsen. Hans forskning i kemi førte til et gennembrud i årsagerne til og forståelsen af sygdomme, hvilket var grundlaget for hygiejnens betydning og forebyggelse af sygdomme samt en højnelse af folkesundheden. Det lykkedes ham ligeledes at påvise, at man kunne vaccinere med svækket levende materiale for bl.a. hundegalskab (rabies) og miltbrand (anthrax). Mikroorganismerne, som inficerede dyr og mennesker, forårsagede sygdom og død. Han foreslog derfor, at man skulle forhindre dette. Idéen blev taget op af den engelske kirurg Joseph Lister, som udviklede metoder til antiseptisk kirurgi (5). Pasteur lå i en livslang strid med en anden af tidens store mikrobiologer, Robert Koch.

ROBERT KOCH

Robert Koch (1843-1910) blev født som nummer tre af 13 søskende i Clausthal i Tyskland. Han var velbegavet og lærte sig selv at læse, inden han kom i skole. Hans bedste fag var naturvidenskab og matematik. Han startede med at studere matematik, fysik og botanik, men efter tre semestre skiftede han til medicin og blev uddannet læge ved universitetet i Göttingen med højeste udmærkelse. Han virkede først som praktiserende læge, senere som krigskirurg, og sluttede som embedslæge (Fig. 6). Hans kone forærede ham et fint mikroskop i fødselsdagsgave. Hun havde dog ikke regnet med, at mikrobiologien ville optage ham i en grad, så han glemte tid og sted. Han studerede især miltbrandbakterien og påviste, at den kunne danne resistente sporer. Desuden studerede han tuberkulose og kolera. Han påviste, ”at bakterier kunne forårsage en specifik sygdom”, og leverede direkte beviser for ”kimteorien”. Han kunne ikke gentage Pasteurs vaccinationsforsøg (4), og de to pionerer nærede stor skepsis og mistillid til hinanden. I 1885 blev han udnævnt til professor i hygiejne ved det medicinske fakultet på Berlins Universitet (Fig. 7). Kock angreb Pasteur og udtalte: ”Pasteur er ikke læge, og man kan ikke forvente, at han fælder fornuftige vurderinger af patologiske processer og sygdomssymptomer” (6).

JOSEPH LISTER

Joseph Lister (1827-1912) var en engelsk kirurg, som startede sit virke i Glasgow og Edinburgh (Fig. 8). I 1877 blev han ledende kirurg ved King’s College i London. Lister var en af

Fig. 6. Robert Koch (1843-1910).

Fig. 6. Robert Koch (1843-1910).

Fig. 7. Robert Koch Instituttet i Berlin.

Fig. 7. Robert Koch Institute in Berlin.

syv søskende. Han havde nogle fordele fra fødslen, idet hans far var en anerkendt videnskabsmand, som byggede og udviklede linser til mikroskoper. Faderen blev medlem af Royal Society i 1832.

Lister var inspireret af Pasteurs teori om bakterier som årsag til specifikke sygdomme og introducerede antiseptik på operationsstuen ved rensning af hænder og instrumenter med karbolsyre samt afdækning af operationsfeltet. Også Lister blev latterliggjort af kollegaerne, men hans fine resultater gjorde, at flere og flere sluttede sig til de antiseptiske metoder og indså hygiejnens betydning. Han gik så vidt, at han krævede hele operationsstuen sprayet med karbolspray (Fig. 9), hvilket senere har vist sig overflødigt. Han rensede også huden og sårene direkte. Kirurgien var ikke anerkendt i starten. Det hele drejede sig om at gøre tingene hurtigt og helst hurtigst. Patienterne blev fastspændt, og kirurgen arbejdede med bare hænder, snavset tøj og instrumenter. Kirurgi var næsten udelukkende overfladeoperationer og amputationer. Operationer i brystkasse og bughule var udelukket, da det i de fleste tilfælde førte til sepsis og død. Englands største kirurg Robert Liston udførte i 1846 den første operation i Europa i æternarkose. Operationen var vellykket, og dermed var vejen banet for store og mere langva-

Fig. 8. Joseph Lister (1827-1912).

Fig. 8. Joseph Lister (1827-1912).

Fig. 9. Karbolspraymaskine. Fig. 9. Carbolspraymachine.

Fig. 10. Mikroskop – en gave fra faderen i 1849 til Lister. Fig. 10. Microscope – a gift from Lister’s father in 1849.

rige operationer. Den første æternarkose i verden blev udført af den amerikanske tandlæge William Thomas Morton i september 1846. Joseph Lister overværede i 1847 en operation udført af Liston under æterbedøvelse og indså straks perspektiverne (7). I Danmark blev den første operation ved hjælp af æternarkose udført af kirurgen Søren Eskildsen Larsen i 1847 på Alment Hospital i København. Lister indså dog, at hygiejnen måtte forbedres, hvis kirurgien skulle udvikles. Lister var udstyret med avancerede mikroskoper, som faderen byggede til ham (Fig. 10). I 1864 blev Lister orienteret af en professorkollega i kemi om den franske kemiker og mikrobiolog Pasteur og hans arbejde med gæring og forrådnelse.

De hygiejniske tiltag medførte et markant fald i dødeligheden efter operative indgreb. Uanset de fine resultater var kollegaerne ikke særligt positive overfor Listers metoder.

I 1876 foretog Lister en stor rundrejse i USA i forsøg på at overbevise amerikanerne om den antiseptiske teori. Amerikanerne var meget skeptiske overfor Lister, men han fortsatte sine forelæsninger og troede fast på sin sag. Efterhånden indså flere og flere vigtigheden af renlighed, og en ny generation af rensemidler og personlige hygiejneprodukter med karbolsyre strømmede ud på markedet. I 1879 kom midlet Listerine, som blev markedsført overfor tandlægebranchen i 1895 som mundskyllevæske, hvilket gjorde produktet udødeligt. Et yderligere afkast af Listers forelæsninger i Philadelphia var, da brødrene Robert, James og Edward oprettede selskabet Johnson & Johnson, der masseproducerede sterile forbindinger og suturer. Lister indførte desuden mikroskopisk undersøgelse af det patologiske væv, og det var starten på histopatologi som en selvstændig videnskab.

Herhjemme fik Lister støtte af kirurgisk professor Mathias Saxtorph på Frederiks Hospital efter et besøg i Glasgow i 1869. Saxtorph indførte, som den første udenfor Storbritannien, den antiseptiske teknik på afdelingen, og antallet af sårinfektioner faldt drastisk. Hans positive resultater orienterede han Lister om i et brev, som blev bragt i The Lancet i 1870, hvilket fik stor betydning for metodens udbredelse.

WILLOUGHBY DAYTON MILLER

Willoughby Dayton Miller (1853-1907) blev født i Alexandria i Ohio. Han betegnes ofte som verdens første orale mikrobiolog. Efter at have afsluttet en bachelor i kemi, matematik og fysik i Michigan endte han via Edinburgh i Berlin hos den amerikanske tandlæge Abbot, hvis datter han giftede sig med. Miller (Fig. 11) blev interesseret i svigerfars profession og drog til USA for at tage en tandlægeeksamen ved Pennsylvania Dental College. Efter eksamen drog han tilbage til svigerfars praksis i Berlin og forfulgte sin interesse for mikrobiologien. Han blev knyttet til Robert Kochs mikrobiologiske laboratorium. Flere opdagelser hjalp ham på vej. Franskmanden Emile Magitot havde opdaget, at fermentering af sukkerarter kunne opløse tænder i laboratoriet. Underwood og Miles foreslog, at den bakterielt producerede syre var nødvendig for at fjerne mineralet i tænderne. Miller blev udnævnt til professor i operativ tandpleje ved Berlins Universitet. I 1890 udgav han et imponerende værk om mikroorganismer i mundhulen (8), og i 1891

udkom en stor artikel om mundhulen som fokus for infektion (9). Millers beskrivelser i 1891 af ”dental fokal-teorien” er virkelig bemærkelsesværdig set i lyset af den moderne opfattelse 135 år senere. Han beskriver også, at bakterier og bakterielle stofskifteprodukter var årsag til ødelæggelse af fibrene omkring tænderne. Der er i dag langt større accept af, at mundhulens bakterier kan være årsag til/forværre sygdomme andre steder i kroppen. Desuden bekræftede hans opdagelser vigtigheden af hygiejne – ikke kun i operationsområdet, men også hos operatøren, de brugte instrumenter og hos personalet. Det var helt almindeligt dengang, at man genbrugte de urene instrumenter fra operation til operation. Dermed var der naturligvis stor risiko for at overføre bakterier fra patient til patient.

KONKLUSION

Vejen frem til moderne sterile operationsforhold og rene personaler, instrumenter og operationsstuer har været lang og trang. Flere af de store nytænkende pionerer blev udskammet og latterliggjort for deres tanker og idéer og var udsat for livslange stridigheder. De store fremskridt blev ofte drevet frem af industrien. Silkeindustrien, vin- og ølindustrien samt kirurgien havde et problem, som videnskabsmænd kunne se en årsag til og en løsning på. Nytænkningen førte bl.a. til pasteurisering og vaccinationer. Først da industrien slog til og fik masseproduktion i gang, blev problemet løst. I dag er hygiejne, både den personlige hygiejne, hygiejne i levnedsmiddelbranchen og i køkkenet, sygehushygiejne og hygiejne på operationsstuer et særligt fokusområde for industrien. Autoklaver, engangsmaterialer, afdækningsstykker, huer, kitler, engangshandsker og væsker til desinfektion m.m. er nu standardudstyr ved en-

Fig. 11. W.D. Miller (1853-1907).

Fig. 11. W.D. Miller (1853-1907).

hver operation. Bagsiden har været fremkomsten af resistente mikroorganismer. De udgør nu en stigende trussel på vores sygehuse og kræver til stadighed udvikling af nye former for antibiotika.

ABSTRACT (ENGLISH)

THE LONG ROAD TO GOOD HYGIENE AND ASEPTIC WORKFLOWS - THE FIRST PIONEERS

The article deals with the long road from the invention of the microscope to the recognition of microbes as the cause of diseases in plants, animals and humans. The first pioneers and their lives are discussed, as well as their most important discoveries. The discoveries had a great impact on the perception of the importance of hygiene, for good products

significantly improved surgical outcomes. Disease prevention and the manufacture of sterile disposable products are today independent focus areas. The purpose of the article is to show the difficulties that the early pioneers had in getting their theories accepted. Likewise, how theories and discoveries depended on other discoveries before they could be proven, e.g. the invention of the microscope.

LITTERATUR

1. Bigger JW Man Against Microbe. The book club. London: Trinity Press, 1941.

2. Malvin ER. Dentistry – an illustrated history. New York: Abrams, 1985.

3. Levy K. De nyeste forsøg i fødselsstiftelsen i Wien til oplysning om barselsfeberens ætiologi. Tidsskr

Prakt Lægevidenskab 1848;1:199211.

4. Kemp E. Smitsomme sygdomme og vaccination. Ugeskr Læger. 2011.

5. Pasteur L. Germ theory and its application to Medicine & on the antiseptic principle of the practice of surgery. New York: Prometheus books, 1996.

6. Blevins S, Bronze M. Robert Koch and the “golden age” of bacteriology. Int J Infec Dis 2010;14:74451.

7. Fitzharris L. Kirurgiens kunst. En blodig historie. København: Lindhardt og Ringhof, 2017.

8. Miller WD. The micro-organisms of the human mouth: the local diseases which are caused by them. Philadelphia: The S.S. White Dental Manufacturing Co, 1890.

9. Miller WD. The human mouth as a focus of infection. Lancet 1891;138:340-2.

LEDELSESAKADEMIET 2027

Mini master i ledelse

Er du interreseret i at styrke dit lederskab på tandklinikken og blive en del af et fagligt stærkt netværk? Dette akademi er skræddersyet til dig, der er tandlæge og klinikejer, har en ledelsesrolle på en tandklinik eller ønsker at blive klinikleder i fremtiden.

• Modul 1 29.-30. januar

• Modul 2 12.-13. marts

• Modul 3 21.-22. maj

• Modul 4 20.-21. august

Reserver allerededatoernenu!

Tilmelding åbner snart. Ønsker du at reservere en plads nu, kan du kontakte Efteruddannelsen på efteruddannelse@tdl.dk

Scan QR-koden for at læse mere

ph.d.-afhandling →

Effekten af ortognatkirurgisk maxillomandibulær fremføring på kæbeleddet

En radiologisk femårs undersøgelse af tredimensionelle forandringer af kæbeleddet

TRINE WULFF NIELSEN, tandlæge, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Syddansk Universitetshospital, Esbjerg Sygehus

Vækstbetingede kæbeafvigelser af maksillen og/eller mandiblen behandles med ortognatkirurgi, når konventionel ortodontisk behandling er utilstrækkelig. Hos patienter diagnosticeret med maksillær og mandibulær retrusion, anteriort åbent bid og høj kæbevinkel, som resulterer i dysfunktion af kæberne, er maxillomandibulær ortognatkirurgisk fremføring (MMA) indiceret. En af udfordringerne ved MMA er risiko for skeletalt tilbagefald. Den kirurgiske flytning af mandiblen og eventuelle ændring af positionen af condyli mandibulae og relationen til fossae mandibularis kan udgøre en risiko.

Ændringer i positionen af mandiblen og dermed kondylerne kan inducere adaptive ændringer af kæbeleddet, og hvis den adaptive kapacitet overskrides, opstår progressiv kondylær resorption (PCR) med skeletalt tilbagefald som resultat. Positionen af mandiblen er afhængig af condylus mandibulae, fossa mandibularis, kondylens position heri og discus articularis, hvorfor en holistisk tilgang til evaluering af kæbeleddet efter MMA er indiceret. Tredimensionelle Cone Beam CT (CBCT) langtidsopfølgninger er nødvendige for evaluering af effekten og postoperative udfordringer efter MMA.

Formålet med afhandlingen var at undersøge eventuelle langtidsændringer af kæbeleddet efter MMA. Evalueringerne omfattede risikofaktorer forbundet med mandibulært skeletalt tilbagefald, ændring af volumen og højden af condylus mandibulae evalueret med en ny og valideret tredimensionel CBCTbaseret evalueringsmetode.

En femårs, retrospektiv kohorte dannede grundlag for artikel I-III. Kohorten bestod af 50 patienter, som alle havde fået foretaget MMA samt tre CBCT-scanninger: præoperativt, to

Fig. 1. Volumenforandringer: Visualisering i alle tre planer af forandringerne af condylus mandibulae hos en patient med progressiv kondylær resorption. Den præoperative kondyl er gennemsigtig, mens den postoperative kondyl er angivet med farvekodede afstande (målt i millimeter). Fra artikel I.

uger og fem år postoperativt ved Kæbekirurgisk afdeling, Syddansk Universitetshospital Esbjerg.

ARTIKEL I

Formålet var at evaluere tredimensionelle ændringer af kæbeleddet, herunder af condylus mandibulae, fossa mandibularis og ledspalten fem år efter MMA med en ny og valideret semiautomatisk tredimensionel metode. Forandringerne var størst i condylus mandibulae, særligt i den posteriore del, og kun mindre i fossa mandibularis. Condylus mandibulae havde den største indflydelse på det postoperative sketale tilbagefald i forhold til fossa mandibularis. Progressiv kondylær resorption blev identificeret hos fem kvinder (10 %) med et gennemsnitligt volumentab af condylus mandibulae på 32 %.

ARTIKEL II

Formålet var at evaluere postoperativ, skeletal stabilitet og condylus mandibulaes eventuelle volumen- og højdeforandring relateret til patientens kliniske, kirurgiske og radiologiske karakteristika. Størrelsen af den mandibulære, horisontale fremføring blev identificeret som prædiktiv faktor for både det horisontale skeletale tilbagefald og det observerede volumen- og højdetab af condylus mandibulae.

ARTIKEL III

Formålet var at måle eventuel displacering af condyli mandibulae og de proksimale mandibulære segmenter foretaget under

Delarbejder

Afhandlingen med titlen ”The Effect of Orthognathic Maxillomandibular Advancement Surgery on the Temporomandibular Joint” består af 190 sider og baseres på følgende tre artikler:

I. Nielsen TW, Holte MB, Berg-Beckhoff G, Thorn JJ, Ingerslev J, Pinholt EM: Three-dimensional assessment of temporomandibular joint changes following maxillomandibular advancement surgery: a five-year follow-up study. Int J Oral Maxillofac Surg 2025;54:617-23.

II. Nielsen TW, Holte MB, Berg-Beckhoff G, Ingerslev J, Thorn JJ, Pinholt EM: Five-year follow-up on risk factors for condylar resorption after maxillomandibular advancement surgery. Br J Oral Maxillofac Surg 2025;63:739-46.

III. Nielsen TW, Holte MB, Berg-Beckhoff G, Thorn JJ, Ingerslev J, Pinholt EM: Does maxillomandibular advancement surgery induce long-term temporomandibular joint changes due to condylar and proximal mandibular segments displacements? J Oral Maxillofac Surg 2026;84:306-20.

MMA samt at vurdere den afledte langsigtede, postoperative volumen- og højdeforandring af condylus mandibulae og det horisontale, skeletale tilbagefald. Peroperativt ændrede condyli mandibulae position i en posterior, medial og superior retning, mens de proksimale segmenter kippede lateralt, roterede medialt og anteriort. Anterior rotation og lateral rotation af det proksimale segment blev identificeret som en prædiktiv faktor for henholdsvis horisontale, mandibulære skeletale tilbagefald og volumentab af condylus mandibulae fem år efter MMA.

KONKLUSION

Fem år efter MMA ses der ændringer af hele kæbeleddet med største ændring af condylus mandibulae. Flere faktorer har betydning for det langsigtede volumen- og højdetab af condylus mandibulae samt det postoperative horisontale, skeletale tilbagefald. Stor horisontal fremføring og anterior rotation af mandiblen har signifikant betydning. Korrelationen mellem de prædiktive faktorer understreger det multifaktorielle aspekt af PCR.

Forsvar

Den afsluttende forelæsning med titlen: ”The Effect of Orthognathic Maxillomandibular Advancement Surgery on the Temporomandibular Joint” fandt sted den 9. april 2025 på Syddansk Universitet, Esbjerg

Bedømmelsesudvalget:

Tong Xi, associate professor, Senior Consultant, DMD, MD, ph.d., Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Radboud University Medical Center, Holland

Peter Bangsgaard Stoustrup, professor, sektionsleder, ph.d., Sektion for Ortodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Niels Qvist, professor, dr.med. (formand), Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital

Vejledere:

Else Marie Pinholt, professor, forskningsleder, dr.odont., MSci (hovedvejleder), Kæbekirurgisk Afdeling & 3D Lab Denmark, Syddansk Universitetshospital, Esbjerg Sygehus, Institut for Regional Sundhedsforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Michael Boelstoft Holte, udviklingschef, lektor, ingeniør, ph.d. (medvejleder), Kæbekirurgisk Afdeling & 3D Lab Denmark, Syddansk Universitetshospital, Esbjerg Sygehus, Institut for Regional Sundhedsforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Projektet var støttet af Fakultetsstipendie fra Syddansk Universitet og Region Syddanmarks ph.d.-pulje.

Det skal du vide om:

Latex i tandplejen

HVAD ER LATEXALLERGI, og hvordan beskytter du dine patienter og dig selv mod det? Denne udgave af guiden handler om brugen af latex i tandplejen.

TEKST ANNE BIRKEHOLM JENSEN, TENURE TRACK ASSISTANT PROFESSOR, INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED, AARHUS UNIVERSITET, ANDREAS SCHLOTT, KLINISK TEAMLEDER, INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED, AARHUS UNIVERSITET OG KIM ANDREASEN, JOURNALIST

Baggrund om latex og latexallergi

Selvom brugen af latex til fremstilling af handsker er mindsket i løbet af de seneste år, er latexhandsker stadig et udbredt redskab i tandplejen. De anvendes især ved undersøgelser og behandlinger, hvor der er behov for beskyttelse mod fx mikroorganismer, kemikalier eller plast. Latexhandsker fremstilles af latexsaft, der bl.a. indeholder proteiner, som tappes fra gummitræet. Når man producerer naturgummi, skylles overskydende latexprotein ud, men rester kan forekomme og forårsage latexallergi. Latex er et velkendt allergen og kan give type 1-allergi – også kaldet ”straksallergi” – formidlet af cirkulerende IgEantistoffer i blodbanen.

Hyppighed og symptomer

Hyppigheden af latexallergi er lav i den generelle befolkning. Men det er velkendt, at latexallergi optræder hyppigere blandt sundheds- og rengøringspersonale end i befolkningen som helhed. I internationale undersøgelser af især medarbejdere i sundhedssektoren varierer forekomsten af latexallergi fra 3 % til 17 %.

Jo mere man er i kontakt med latex, desto større er risikoen for, at latex forårsager allergi. Nogle af de patientgrupper, der hyppigt udsættes for medicinsk udstyr med latex, har derfor oftere latexallergi. Et eksempel er spina bifida (rygmarvsbrok). Her har mere end 30 % af patienterne latexallergi.

Symptomerne på type 1-allergi forårsaget af latex kan variere fra kløe, hævelse, astma, diarré til i værste tilfælde anafylaktisk chok. Symptomerne varierer afhængig af typen af eksponering (hudkontakt eller inhalering). Type 1-allergiske reaktioner kan forekomme hos personer, som reagerer med umiddelbare hudsymptomer, når de har kontakt med latexhandsker eller andre produkter, der indeholder latex.

Latexallergi kan forveksles med allergi over for gummikemikalier. Når handsker og andet materiale produceres, tilsætter man gummikemikalier. De kan give risiko for udvikling af type 4-allergi (kontaktallergi), hvor symptomerne ikke opstår med det samme, men typisk 1-2 døgn efter kontakt.

3

Sådan

mindsker du risikoen for

latexallergi

Nedenfor er en række anbefalinger med det overordnede mål at reducere hudog luftvejseksponering for latex. Overordnet set har en overgang til latexfri og pudderfri produkter vist sig at være en effektiv måde at reducere risikoen for allergiske reaktioner på.

Patienter

Der skal altid udføres en grundig patientanamnese med fokus på latexallergi. Hold øje med, om patienten har allergiske symptomer over for:

¾ Latex eller produkter, der indeholder latex

¾ Pudder i handskerne

¾ Stenfrugter, der indeholder de samme typer proteiner, som findes i latex, fx avocado, banan, kiwi, vandkastanjer

Personale i tandklinikker

Risikoen for at blive ramt af en allergisk reaktion forårsaget af latex er selvsagt større for personalet på tandklinikker grundet den hyppigere og mere omfattende latexeksponering, som også kan omfatte luftbårne latexpartikler.

Derfor bør man anvende latexfri alternativer i så stort omfang som muligt, fx:

¾ Nitrilhandsker - alternativt vinyl (disse fås også i allergialternativer, fx uden acceleratorer)

¾ Silikone-kofferdam

¾ Alternative elastikker

¾ Alternative pudse- og polérkopper

Vurderer man, at det er nødvendigt at anvende latexhandsker, skal disse være pudderfri for at undgå indirekte latexeksponering.

Når det gælder operative indgreb, er udskiftningen af latex med andre produkter blevet mødt med modstand, da latex kvalitetsmæssigt er svært at erstatte. Dog har visse alternative materialer vist sig at kunne bruges:

LATEXHANDSKER. Stadig et udbredt redskab i tandplejen.

¾ Hvis latexprodukter anvendes i forbindelse med operationer, skal de være af så høj kvalitet som muligt og pudderfrie. Vær dog opmærksom på, at mængden af frie proteiner angivet af producenten ikke er en god indikator for risikoen for at pådrage sig latexallergi.

¾ Hvis en patient eller et medlem af personalet har latexallergi, skal latexprodukter holdes helt ude af lokalet. Pudderfrie latexprodukter er ikke et alternativ.

¾ Uddannelse af personale om latexallergi har vist sig at være effektiv. På den baggrund bør latex regelmæssigt være et tema i arbejdspladsens sundheds- og arbejdsmiljøarbejde.

¾ EU-direktivet 89/656/EEC (Personal Protective Equipment) fastsætter minimumskrav for arbejdsgiveres brug af personlige værnemidler (PPE) på arbejdspladsen og bør fungere som retningslinje i forhold til brug af værnemidler på klinikken. Derudover rådgiver Sundhedsstyrelsen om forebyggelse af latexallergi. ♦

Kilder:

Örtengren U. Latex i tandvården - risker och rekommendationer (Set 2026 april). Tilgængelig fra: URL: https://www.internetodontologi.se/ovrigt/latex-tandvard-risker-rekommendationer/

VIDENSCENTER FOR ALLERGI. Latex (Set 2026 maj) Tilgængelig fra URL: https://www.videncenterforallergi.dk/allergener/allergi-gummi/ allergi-gummi-latex/

SUNDHEDSSTYRELSEN. Forebyggelse af latexallergi. Redegørelse og vejledning (Set 2026 maj). Tilgængelig fra: URL: https://www.sst.dk/ udgivelser/2003/forebyggelse-af-latexallergiredegoerelse-og-vejledning.

En anden retning

EN DEL TANDLÆGESTUDERENDE har haft et andet arbejds- eller studieliv først. Erfaringen giver ofte en stærkere motivation og bidrager med nye perspektiver på studiet. I dette nummer af Tandlægebladet kan du møde tre tandlæger, der ikke gik den direkte vej.

Da nye studerende startede på odontologistudiet i København og Aarhus i 2025, var de i gennemsnit 22,3 år gamle, og mange kom direkte fra gymnasiet. Men ikke alle følger den klassiske rute ind i faget. Nogle har allerede haft en karriere, før de sætter sig på skolebænken igen for at blive tandlæger.

Og det har faktisk mange fordele at have erfaring med sig i bagagen – både for de studerende selv og for uddannelsen, fortæller studieleder ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet, Merete Markvart.

- De studerende, der kommer ind via en anden vej, er typisk ældre og har truffet et mere bevidst valg. Vi oplever, at de ofte har en stærkere motivation for den uddannelse, de søger ind på.

Særligt blandt studerende optaget via kvote 2 ser man på Københavns Universitet en tydelig forskel.

- Det kræver noget ekstra at komme ind via kvote 2. De har været igennem en proces, hvor de aktivt har taget stilling til, at det er det, de vil. Det afspejler sig også i deres engagement, siger hun.

Sætter præg på studiemiljøet

Samtidig spiller de lidt ældre studerende en markant rolle for studiemiljøet.

- De engagerer sig ofte mere, både fagpolitisk og i de studenterdrevne organisationer. Mange af dem bliver toneangivende og er med til at præge studiemiljøet positivt, siger Merete Markvart.

Det handler ikke kun om at deltage i sociale arrangementer, men også om måden man er studerende på, forklarer hun.

- Studerende, der kommer direkte fra gymnasiet, er i høj grad formet af uddannelsessystemet, mens andre har erfaringer fra arbejdsliv eller andre sammenhænge. Det giver nogle nuancer, som smitter af på både undervisningen og medstuderende.

Erfaring som styrke

Netop den forskellighed er vigtig for uddannelsen, siger Merete Markvart:

- Vi har brug for en bred sammensætning af studerende for at opretholde et højt fagligt niveau. Nogle er stærke i det teoretiske, mens andre bringer praktisk erfaring med sig. Tilsammen løfter de niveauet.

Den ekstra livserfaring kan også være en fordel – særligt i mødet med patienter.

- Vi uddanner tandlæger, der skal kunne tage ansvar for andre mennesker. Her kan modenhed og erfaring spille en rolle.

Selvom det for nogle kan være en udfordring at vende tilbage til at studere efter flere år på arbejdsmarkedet, opvejes det ifølge Merete Markvart af det, de bringer med sig:

- Det kan være sværere at komme i gang med at studere igen. Men det kommer tifold igen i form af deres erfaringer, når de når lidt længere hen i uddannelsen.

På Københavns Universitet lægger man ikke skjul på, at man er glade for de lidt ældre studerende.

- Der skal selvfølgelig også være plads til dem, der går den direkte vej, men der er rigtig mange fordele ved at have noget erfaring med sig. Derfor har vi også søgt om og fået lov til at optage 50 % af de studerende via kvote 2 fra i år.

Flere veje ind i faget

Ifølge Rie Thomsen, der er professor MSO i karrierevejledning ved Aarhus

Universitet, er den “lige” karrierevej i virkeligheden mere et ideal end en realitet.

- Det er en myte, at man vælger én retning og følger den hele livet. De fleste vil skifte spor undervejs – eller i hvert fald afprøve forskellige veje, siger Rie Thomsen og fortsætter:

- Det, der typisk sker, er, at man bliver klogere på sig selv og sine muligheder. Når man vælger uddannelse tidligt, har man ofte en forestilling om, hvad arbejdslivet skal være. Men med erfaring kan der opstå nye muligheder og nye erkendelser af, hvad man egentlig vil.

Karriereskift hænger ofte sammen med en oplevelse af, at noget nyt bliver muligt – enten personligt, fagligt eller praktisk.

Risikovilje og stålsathed

Samtidig kræver det noget at skifte spor.

- For mange indebærer det en lavere indkomst i en periode. Derfor ser vi ofte, at det kræver både risikovillighed og en vis stålsathed at træffe den beslutning, siger Rie Thomsen.

Ligesom Merete Markvart fremhæver hun også værdien af diversitet i studiemiljøet.

- Det gør noget godt for et studiemiljø, når der er forskellige erfaringer og perspektiver. Det gælder alder, baggrund og livssituation. Det giver flere nuancer, både fagligt og socialt.

Rie Thomsen understreger, at et karriereskift ikke skal ses som en korrektion af et tidligere forkert valg.

- Det er ikke sådan, at man vælger forkert første gang. Man træffer et valg med den viden, man har på det tidspunkt. Senere får man ny viden om sig selv og sine muligheder, og så kan man vælge igen.

Et bor er et bor

DA KROPPEN SAGDE STOP, blev der sat et punktum for livet som smed. Nysgerrighed og tilfældigheder førte Casper Christoffersen videre til tandlægefaget.

Du skal ikke regne med at komme i gymnasiet.

Så klar var beskeden til Casper Christoffersen i folkeskolen. Han havde svært ved at finde sig til rette i det boglige. Sad ikke stille, fik ikke lavet lektier og havde tankerne alle andre steder end i klasseværelset. Derfor lå retningen fast, da han gik ud af 10. klasse: Han skulle være smed – ligesom sin far og farfar.

I dag er han tandlæge.

En oplagt vej

I møderummet på klinikken i Svendborg sidder Casper Christoffersen med en kop kaffe i hånden. Han taler ubesværet, som én der er vant til at falde i snak med alle.

Efter 10. klasse gik han i lære som smed. Ikke fordi det var en stor drøm, men fordi det var det oplagte valg. Smedefaget lå nemlig til familien, og via netværk fik han en læreplads. Arbejdslivet passede ham godt.

- Det var et fantastisk arbejde. Man brugte hænderne og kom rundt og mødte en masse mennesker.

Han arbejdede i montage, kørte til byggepladser og samarbejdede med andre håndværkere. Nogle opgaver skilte sig ud.

- Vi havde en opgave i zoologisk have, hvor vi skulle sætte et hegn op, og så kravlede der pludselig aber rundt på os, griner han.

Miljøet var klassisk håndværkerliv: tidlige morgener, kaffe på kanden og en direkte tone i skurvognen.

- Det passede mig rigtig fint. Det var jo også det, jeg var vokset op med derhjemmefra.

Men efter syv-otte år med hårdt fysisk arbejde begyndte kroppen at sige fra. Casper Christoffersens fingre begyndte at sove, når det havde været hårdt.

Beskeden fra lægen var klar. Hvis han ville holde i mange år, måtte han finde noget andet at tage sig til.

Casper Christoffersen tog det ikke som et nederlag. Nærmere som en udfordring.

- Jeg har det egentlig godt med at skulle prøve noget nyt.

Han vidste bare ikke hvad.

Tilbage på skolebænken

Først forsøgte han sig med uddannelsen som audio logiassistent. Den var kort, mindre fysisk krævende og havde lidt med anatomi at gøre, som han interesserede sig for. Men der var ingen lærepladser at få.

Så selv om han aldrig havde været bogligt interesseret, begyndte han på HF. Og nu passede det ham pludselig bedre at sidde på skolebænken.

- Jeg var blevet ældre, og jeg gad ikke længere sidde og pjatte. Når man er nået til det sted i sit liv, skal det man laver give mening.

Planen var klar. Casper Christoffersen ville læse medicin, og derfor blev det to intense år med fokus på karakterer og nye fag.

Men så kom tandlægestudiet ind fra siden.

- Der var en i min klasse, der sagde, hun ville være tandlæge. Og så tænkte jeg – det lyder da meget sjovt.

Han søgte ind kort før deadline.

- Jeg er ikke typen, der har en stor plan. Hvis noget lyder spændende, så prøver jeg det, siger han.

En hård start på studiet

I 2017 blev han optaget på odontologi i København. Han var 27 år, og overgangen var markant.

- Som smed var det fysisk hårdt. Det her var psykisk hårdt. Jeg var helt smadret i hovedet, når jeg kom hjem.

Især de første år var en udfordring med meget teori og mange bøger.

Som smed var det fysisk hårdt. Odontologi var psykisk hårdt. Jeg var helt smadret i hovedet, når jeg kom

hjem

- Jeg dumpede også den første eksamen. Jeg er vant til at tage tingene, som de kommer, og det betød måske, at jeg tog lidt for let på det hele. At jeg ikke helt havde sat mig ind i, hvad det krævede, siger han med et smil.

Men det gik alligevel. Det hele ændrede sig, da han fik noget i hænderne.

- Så snart vi begyndte at bore, gav det mening. Hans baggrund som smed viste sig at være en fordel.

- Det er jo i princippet det samme. En boremaskine er en boremaskine. Man skal presse lidt her og køle ned der, siger han, som om det er det nemmeste i verden.

Også i mødet med patienterne trak han på sin erfaring.

- Jeg er vant til at tale med alle slags mennesker. Man finder altid noget at snakke om. Det er måske sådan lidt den der håndværkerjargon.

På rette hylde

I dag arbejder han som tandlæge i Svendborg – og er blevet medejer af en klinik.

Det er stadig det håndværksmæssige, der driver ham.

- Jeg kan godt lide at have hænderne i det. Og jeg kan godt lide at møde mennesker.

Selvom han nu er en del af et akademisk fag, føler han ikke, at han har ændret sig grundlæggende.

- Jeg er stadig lidt bondsk, siger han og griner.

På trods af at Casper Christoffersen er typen, der ofte lader tilfældighederne råde lidt i sit liv, så har det at blive selvstændig længe været en drøm.

- Faktisk siden jeg var smed.

Muligheden opstod tidligere i år, og han slog til.

- Det er learning by doing. Heldigvis har min kompagnon haft klinikken i mange år, så han ved, hvad han laver.

Ikke den lige vej

Når han ser tilbage, er det ikke en nøje plan, der har ført ham hertil.

- Jeg hopper bare på bussen, når den kører. Men jeg elsker det, jeg laver. Jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag, og jeg har endnu ikke haft en dag, hvor jeg ikke gad.

Og så er der jo også det, som han selv siger med et smil:

- I gamle dage var det jo smeden, der trak tænder ud.

I dag er det ham.

Tandlæge og klinikejer i Svendborg

Uddannet tandlæge som 32-årig fra Københavns Universitet i 2022

Jeg har zigzagget mig ind i faget

VEJEN TIL TANDLÆGESTOLEN gik via dans, makeup og tandplejeruddannelsen. I dag arbejder Mellanie Vendt med protetiske rekonstruktioner og behandling af patienter med sjældne sygdomme på Rigshospitalet.

Hvis nogen fra begyndelsen havde fortalt Mellanie Vendt, hvor lang vejen ville blive, er hun ikke sikker på, at hun var gået i gang.

- Hvis jeg havde vidst, at det ville tage 13 år at blive tandlæge, så havde jeg nok aldrig kastet mig ud i det, siger hun.

I dag arbejder hun på kæbekirurgisk afdeling på Rigshospitalet, hvor hun både laver protetiske rekonstruktioner efter større kæbeoperationer og behandler patienter med sjældne sygdomme i Odontologisk Videnscenter.

Her trækker hun på erfaringer fra hele sit forløb, selvom hun indimellem stadig kan føle sig lidt på udebane.

Det var ikke en plan, hun lagde fra starten. Snarere en retning, der er opstået hen ad vejen, hvor det kreative og formbare har været den røde tråd, og hvor ét skridt har ført til det næste – hele vejen frem til Rigshospitalet. Men ikke uden bump undervejs.

I dag sidder hun ved et træbord i solen i gården på Rigshospitalet i en pause fra arbejdet. Dagen har været fyldt med møder, og hun benytter lejligheden til at spise en sandwich fra 7-Eleven. Sandwichen bliver liggende længe mellem bidderne, fordi hun er så optaget af at fortælle.

Det er tydeligt, at hun er et menneske, der let lader sig begejstre – og at hun er dybt investeret i det, hun laver.

Det kreative som udgangspunkt

Som ung var det ikke bøgerne, der trak. I gymnasiet fyldte dansen og forestillingerne det hele, og det at få en studentereksamen handlede mest om at bevise over for sin mor, at hun godt kunne.

- Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg skulle bruge den til noget, siger hun.

I hendes familie var der heller ikke nogen, der havde taget en akademisk uddannelse, og det var derfor ikke en verden, hun spejlede sig i eller så som en mulighed. I stedet søgte hun mod det, hun kunne mærke gav mening: det kreative og det kropslige arbejde.

Hun arbejdede i mange år som danser og koreograf og blev en del af showbranchen, hvor hun senere uddannede sig til makeupartist. Her opstod en interesse, som hun først langt senere blev klar over betydningen af.

- Jeg har altid været optaget af ansigtsmorfologi og af, hvordan man kan ændre ansigter. Når jeg lavede proteser og fx vampyrtænder til shows, var jeg fuldstændig opslugt af at sidde og skulpturere.

Når interessen vækkes

Efter at være blevet uddannet makeupartist flyttede hun til Aarhus og fik job hos TDC for at sikre en fast indkomst. Samtidig tog hun en merkonomuddannelse, men mistede hurtigt interessen.

- Det kom for langt væk fra det kreative, som jeg egentlig var optaget af.

I stedet begyndte hun på kokkeuddannelsen, og her oplevede hun for første gang, at det gav mening at gå i skole.

- Det var første gang, jeg fandt ud af, at jeg faktisk godt kunne lide at lære noget.

Hun opdagede også, at det boglige ikke i sig selv var problemet – det handlede om interessen.

Det skulle senere vise sig ikke at være helt så ligetil.

Kokkeuddannelsen blev dog lagt på hylden igen, da arbejdstiderne ikke passede med livet som mor.

Et møde, der ændrer retning

Det næste skridt kom gennem familien, hvor både hendes tante og moster arbejdede som klinikassistenter. Hun havde altid betragtet dem som stærke og selvstændige kvinder, og det gjorde hende nysgerrig på faget.

Hun søgte ind på klinikassistentuddannelsen og oplevede hurtigt, at hun her havde fundet noget, der gav mening.

Hun gik fra at være en elev, der kæmpede i skolen til at ligge helt i top, og det tændte en ny gejst for at lære og fordybe sig.

I arbejdet med børn i den kommunale tandpleje fandt hun også glæden ved det menneskelige aspekt af faget, hvor der var plads til både kontakt, humor og kreativitet.

Samtidig mødte hun en tandlæge, som kom til at få stor betydning for hendes videre vej.

- Jeg sagde selv, at jeg måske kunne blive tandplejer, og så sagde hun: “Du skal ikke være tandplejer – du skal være tandlæge.”

MELLANIE VENDT

Protetisk tandlæge, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, og tandlæge, Odontologisk Videnscenter, Rigshospitalet

Uddannet tandlæge som 38-årig i 2017 fra Københavns Universitet

Det var en tanke, hun ikke selv havde haft mod på at formulere.

- Jeg blev helt flov, fordi jeg slet ikke så mig selv som en, der kunne gennemføre en akademisk uddannelse.

Fra tvivl til retning

Men Mellanie Vendt fandt modet og søgte ind på tandlægestudiet. Hun kom dog ikke ind og begyndte i stedet på tandplejeruddannelsen. I starten var hun i tvivl om, hvorvidt det var det rigtige sted for hende – hun hørte jo til på tandlægestudiet. Men det ændrede sig hurtigt.

- Det viste sig at være enormt inspirerende, og studiemiljøet var virkelig stærkt.

Da hun afsluttede uddannelsen med priser for både højeste gennemsnit og som årets kliniker, åbnede vejen sig ind til tandlægestudiet.

Det vendte først, da undervisningen igen fik et praktisk element.

- Da vi begyndte at arbejde med tænder, kunne jeg mærke, at jeg havde noget at byde ind med. Noget erfaring at trække på.

Med tiden blev det tydeligt for hende, at hendes styrke ikke lå i den klassiske akademiske tilgang, men i evnen til at tænke praktisk og kreativt.

- Jeg lærer bedst ved at få tingene i hænderne og ved at kunne relatere det til noget, jeg har prøvet før.

I læsegruppen oplevede hun både at være den, der havde brug for ekstra forklaringer, og den, der kunne hjælpe de andre med det praktiske arbejde.

- Dengang følte jeg mest, at jeg var bagud, men i dag kan jeg godt se, at vi supplerede hinanden.

At samle erfaringerne

Det var første gang, jeg fandt ud af, at jeg faktisk godt kunne lide at lære noget

- Jeg arbejdede et år som tandplejer, men jeg kunne mærke, at tandlægestudiet bare var det, jeg helst ville.

Derfor søgte hun ind for fjerde gang. Og denne gang lykkedes det.

- Det var en kæmpe milepæl for mig. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle ende på universitetet.

Et hårdt møde med det boglige

Overgangen til odontologi blev imidlertid langt sværere, end hun havde forestillet sig. De første semestre var præget af tung teori, og hendes praktiske erfaring kunne ikke hjælpe hende i begyndelsen.

- Det var et kæmpe chok. Jeg dumpede de første eksamener og begyndte at tvivle på, om jeg overhovedet hørte til.

Hun oplevede, at hendes medstuderende, der kom direkte fra gymnasiet, havde en fordel i det boglige og i studieteknikken, mens hun selv skulle finde en ny måde at lære på.

I dag oplever hun, at hele hendes baggrund – fra dans og makeup til klinikarbejde – spiller en rolle i hendes arbejde som tandlæge på Rigshospitalet.

- Jeg bruger det kreative hele tiden. Det handler om form, funktion og om at kunne se muligheder.

Hun beskriver selv sin vej som et zigzag, men understreger, at den hele tiden har bevæget sig fremad.

- Jeg har hele tiden vidst, at jeg skulle noget med mine hænder og med mennesker. Jeg har bare fundet ud af, hvad det skulle være lidt ad gangen.

Hun er heller ikke i tvivl om, at hun ville have været en anden type tandlæge, hvis hun var gået den direkte vej.

- Min baggrund gør, at jeg tænker anderledes og arbejder på en anden måde.

En anden indgang til faget

Selv i dag kan hun mærke en vis usikkerhed i forhold til de mere klassisk akademiske kolleger.

- Jeg kan godt føle mig lidt mindreværdig, indrømmer hun.

Samtidig oplever hun, at det også driver hende.

- Jeg er meget grundig og forbereder mig altid, fordi jeg gerne vil være sikker på det, jeg gør.

Hun ser i dag sin vej som en styrke, ikke en svaghed.

- Der er mange ting, man ikke lærer på tandlægeskolen, især når det gælder det menneskelige.

Det er jeg så glad for, at jeg har med mig fra andre steder.

Alle fester slutter på et tidspunkt

EFTER MANGE ÅR I RESTAURATIONSBRANCHEN og Københavns natteliv begyndte Nikolaj Møller at længes efter noget mere. Som 31-årig begyndte han på HF med et nyt mål: at blive tandlæge.

TEKST SOFIE SPARRE

FOTO MARIA FONFARA

Til sidst følte jeg, at jeg blev dummere af at gå på arbejde.

Sådan beskriver Nikolaj Møller følelsen, der langsomt voksede frem efter mange år i restaurationsbranchen og forskellige ufaglærte jobs i København. Han havde arbejdet som tjener, togsteward og ekspedient i JYSK, deltaget i realityprogrammet Baren og brugt store dele af sine 20’ere og begyndelsen af sine 30’ere i bylivet omkring Pan og Pisserenden i indre København. Livet var socialt, hektisk og fuld af mennesker, men efterhånden begyndte noget at føles forkert.

- Jeg manglede noget inde i hovedet. Noget bogligt og noget intellektuelt. Til sidst følte jeg bare, at jeg stod og ryddede af og dækkede op og så om igen, fortæller han, da vi mødes på en café i Nyborg en formiddag.

Nikolaj Møller sidder med en kaffe i et højt glas foran sig. Håret er kortklippet, han er velklædt og har smykker i ørerne og på fingrene. Der er stadig noget storbymenneske over ham, selv om han igen bor på Fyn.

I dag er han tandlæge hos Oris Tandlægerne i Odense, men i mange år troede han faktisk ikke, at han nogensinde skulle tilbage på skolebænken.

Drømmen om noget større

Nikolaj Møller er vokset op i Lundeborg på Fyn, en lille fiskerby, som han beskriver som idyllisk at være barn i og kedelig at være ung i. Hjemme fyldte uddannelse ikke særligt meget. Det blev ikke betragtet som uvigtigt, men det var heller ikke noget, der blev talt om som en nødvendighed eller selvfølge.

Efter 9. klasse begyndte han derfor på handelsskolen med planer om at arbejde i en tøjbutik, fordi han interesserede sig for mode og godt kunne lide den verden. Samtidig drømte han dog også om noget helt andet.

- Jeg ville egentlig gerne være skuespiller. Jeg spillede teater og dansede rigtig meget, og i en periode troede jeg også, at jeg skulle være professionel danser.

Det var drømmen om noget større, der trak ham mod København i slutningen af 90’erne, hvor han begyndte i tjenerlære på Royal Hotel. Men det gik hurtigt op for ham, at elevlønnen passede dårligt til det liv, han gerne ville leve som ung i storbyen.

- Jeg var lige flyttet til København, og jeg ville gerne ud at feste og give den gas. Derfor syntes jeg ikke, at jeg tjente nok penge som elev.

Det blev begyndelsen på en årrække med forskellige jobs og et socialt liv, der fyldte mindst lige så meget som arbejdet. Han blev hurtigt en del af det københavnske homoseksuelle natteliv, og store dele af hans omgangskreds arbejdede også i restaurationsbranchen. Nikolaj Møller levede et liv, hvor hverdagen ofte gled over i fest.

Én lang fest

Samtidig holdt han fast i drømmen om at blive kendt, og den gik i en periode faktisk i opfyldelse, da han i 2002 deltog i første sæson af TV3-programmet Baren, som på det tidspunkt var blandt de første realityprogrammer i dansk fjernsyn.

- Det var fantastisk at være med i programmet. Det føltes som én lang fest.

Men oplevelsen havde også en bagside, som han ikke havde forestillet sig.

- Jeg fandt hurtigt ud af, at det faktisk ikke var så sjovt at være et kendt ansigt. Jeg følte hele tiden, at folk kiggede og hviskede, når jeg gik ude i byen. Efter realitydagene fik han job på den legendariske restaurant Copenhagen Corner, der var en stor, mondæn restaurant ved Rådhuspladsen. Tempoet var højt, vagterne lange, og efter lukketid fortsatte aftenerne ofte videre i byen. I begyndelsen elskede han det. Sammenholdet var tæt, arbejdet socialt, og livet omkring restauranten passede perfekt til den måde, han levede på dengang.

Men efter nogle år begyndte noget at ændre sig. De samme vagter, de samme byture og den samme

rytme begyndte at føles tomme. Han beskriver følelsen som en oplevelse af, at skoene blev tungere og tungere for hver dag, han gik på arbejde. Han kunne mærke, at livet skulle skifte retning. Tankerne om uddannelse ulmede langsomt over flere år, men beslutningen var svær at træffe. Han tjente gode penge, havde et aktivt socialt liv og havde svært ved at forestille sig, hvordan han skulle kunne leve på SU som mand i 30’erne.

- Jeg havde jo et fint liv, og tingene løb rundt. Men alle fester har det jo med at ende på et tidspunkt, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne mærke, at jeg hverken fysisk eller psykisk kunne holde til det længere. Det var hårdt at arbejde 12 timer og tage i byen bagefter, mens fridagene gik med tømmermænd og flere fester.

Det blev en veninde fra restauranten, der til sidst gav ham det nødvendige skub. Hun konfronterede ham med, at han var blevet svær at være omkring, fordi han var utilfreds hele tiden.

- Hun sagde: “Enten finder du ud af at holde af dit arbejde, eller også finder du på noget andet at lave. For du er ikke til at holde ud at være i nærheden af.”

Han vidste godt, at hun havde ret.

Beslutningen er taget

I begyndelsen kredsede tankerne om uddannelser som sygeplejerske, radiograf og tandplejer, fordi de alle sammen handlede om mennesker og relationer. Men jo tættere han kom på beslutningen, desto mere voksede følelsen af, at han måtte gå all in, hvis han virkelig skulle tilbage på skolebænken.

- Jeg tænkte, at hvis jeg skulle gøre det nu, så skulle det være noget, der virkelig betød noget.

Han overvejede medicin, men syntes, at uddannelsen og speciallægevejen virkede for lang i forhold til den alder, han havde.

- Så tænkte jeg: Findes der noget, der minder om læge, men med en kortere vej? Og så var det jo tandlæge.

Det var ikke en barndomsdrøm, og han vidste ærligt talt ikke ret meget om faget – andet end fra, når han selv sad i stolen som patient. Men beslutningen var taget. Han ville være tandlæge. I sommeren 2005 sagde han derfor sit job op og begyndte på HF som næsten 31-årig. Denne gang var oplevelsen helt anderledes end et mislykket HF-forsøg, han havde haft som 20-årig.

- Nu havde jeg et mål. Jeg skulle have karakterer, der var gode nok til at komme ind på odontologi.

Da optagelsesbrevet fra tandlægeskolen kom i sommeren 2007, sad han i sin lejlighed på Frederiksberg.

- Jeg dansede rundt i stuen og tænkte: “Yes mand, jeg skal aldrig servere en tallerken igen.”

Et hårdt møde med studiet

Det blev dog hurtigt tydeligt for ham, at det krævede mere at læse til tandlæge, end han havde forestillet sig. Selvom han havde svoret, at han aldrig skulle servere igen, arbejdede han stadig som tjener og serviceagent i lufthavnen ved siden af studiet for at få økonomien til at hænge sammen. Samtidig holdt han stadig fast i dele af det liv, han kendte fra før.

- Vi havde kun 16 obligatoriske timer om ugen det første år, så jeg syntes jo, at jeg havde masser af tid til tant og fjas. Og jeg var bestemt ikke færdig med at feste, siger han med et grin.

Men det fik hurtigt konsekvenser.

Jeg begyndte at tænke: Er jeg simpelthen for dum til det her?

- Jeg dumpede stort set alle prøver og eksamener det første år, og jeg var virkelig frustreret, da året var slut. Jeg begyndte at tænke: Er jeg simpelthen for dum til det her?

For første gang blev han tvunget til at gøre op med sig selv, hvor meget han egentlig ville uddannelsen.

- HF var gået rimelig nemt for mig, så jeg havde nok undervurderet, hvad det krævede at læse på universitetet. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at det her ikke var noget, man bare gled igennem.

Her kunne det have været oplagt at vende tilbage til restaurationsbranchen, som han via sit studiejob stadig havde det ene ben solidt plantet i. Men den tanke afviste han hurtigt.

- Jeg skulle være tandlæge. Der var bare ikke noget alternativ længere.

I stedet begyndte han for alvor at prioritere studiet. Der blev skruet ned for byturene, og det at være studerende kom pludselig i første række.

- Jeg spændte hjelmen og startede forfra. Der var stadig fester, men slet ikke på samme måde som før. Jeg var jo også kommet op i 30’erne, så det var nok meget sundt.

Et servicefag med patienter

Selvom han var ældre end mange af sine medstuderende, følte han sig aldrig rigtigt udenfor.

- Jeg er jo bare en ung mand i en snart gammel mands krop, siger han med et smil.

Til gengæld oplevede han, at erfaringerne fra arbejdslivet gav ham noget særligt i mødet med patienterne.

- Alle mine jobs har jo handlet om at kommunikere med mennesker. Man skal ikke glemme, at tandlægefaget også er et servicefag.

Netop relationen til patienterne er i dag noget af det, han holder mest af ved sit arbejde.

- Det vigtigste for mig er selvfølgelig at lave et godt stykke tandlægearbejde, men jeg elsker også samtalen med patienterne. Det kan være alt mellem himmel og jord. Det er den kontakt, der giver arbejdet mening for mig.

Tilbage til Fyn

Efter endt uddannelse arbejdede han i Nordsjælland med en kort afstikker til Grønland, før han i 2023 flyttede tilbage til Fyn for at komme tættere på familien. I dag arbejder han hos Oris Tandlægerne i Odense og bor kun få kilometer fra den by, han voksede op i. Livet ser også anderledes ud i dag end i årene i København.

- Der er ikke helt det samme natteliv ude på landet på Fyn, som der er i København, griner han.

I stedet bruger han tiden på træning og på familien, men han savner stadig storbyen og den energi, der følger med livet i København.

NIKOLAJ MØLLER

Arbejder hos Oris Tandlægerne i Odense

Uddannet tandlæge som 39-årig fra Københavns Universitet

- Jeg savner helt klart pulsen og mulighederne. Der sker bare noget andet i København.

Når han ser tilbage på sit liv, er han heller ikke typen, der forestiller sig, at alt nødvendigvis fortsætter ad den samme lige linje herfra.

- Mit liv har taget så mange drejninger de første 50 år, så hvem ved, hvad der skal ske. Min historie er ikke skrevet færdig.

Arbejdsmæssigt føler han dog, at han har fundet det sted, han skal være.

- Som det er nu, kunne jeg slet ikke forestille mig at lave andet end at være tandlæge. Det skulle da lige være guldsmed, siger han med et glimt i øjet. ♦

Fakta

Kampen om studiepladserne på odontologi er hård. Her er tallene for optaget på tandlægeskolerne i København og Aarhus i 2025.

Københavns Universitet Aarhus Universitet

Adgangskvotient 10,4 10,5

Optagne 121 106

Kvote 1 70% 80%

Kvote 2 30% 20%

Ansøgninger 1.406 1.006

Kønsfordeling (m/K) 21 % / 79 % 15 % / 85 %

Ny retning for børn i narkose

DE SENESTE FEM ÅR er antallet af børn og unge, der bliver henvist til generel anæstesi, fordoblet. Nu er de nye retningslinjer på området landet.

TEKST SOFIE STOKHOLM JACOBSEN

ILLUSTRATION TANDLÆGEBLADET

Dobbelt så mange børn og unge bliver i dag henvist til generel anæstesi i forbindelse med tandbehandling end for bare fem år siden.

Det viser en ny rundspørge, som 42 kommuner over hele landet har svaret på, og som tilsammen dækker omkring halvdelen af landets børn og unge. Rundspørgen blev udsendt i forbindelse med opdateringen af retningslinjerne for odontologisk behandling af børn og unge i generel anæstesi.

Retningslinjerne er netop blevet lanceret den 11. juni af Dansk Pædo-

dontisk Selskab og afløser dermed dem, der har været gældende siden 2006. Og det var derfor på høje tid at revidere dem, mener forperson for Dansk Pædodontisk Selskab, Nuno Vibe Hermann.

- Samfundet har ændret sig væsentligt de seneste tyve år. Vi har fået flere patienter med diagnoser, og forældre agerer anderledes i dag end tidligere. Der kommer hele tiden ny viden, og den skal vi behandle efter, siger hun.

Hun står bag revideringen sammen med en arbejdsgruppe med repræsentanter fra børne- og ungdomstandplejen i hele landet, videnskabeligt personale fra Aarhus og Københavns Universitet og Dansk Pædodontisk Selskab. Derudover har anæstesiologer og filosoffer også bidraget for at rumme de faglige, tekniske og etiske aspekter.

Diagnoser og krav fra forældre

Formålet med retningslinjerne er at sikre kvaliteten af behandling af børn og unge i generel anæstesi, der giver patienter mulighed for at få gennemført en tandbehandling, der ellers ikke havde været mulig.

Behovet for behandling i generel anæstesi er faktisk steget betragteligt gennem mange år, og årsagerne til den fordobling, vi ser i dag, er mange, forklarer Nuno Vibe Hermann. N O

- Når tandlæger i dag møder et stigende antal børn og unge med angst, diagnoser og sociale udfordringer, kan det gøre behandlingerne sværere og øge behovet for anæstesi, siger Nuno Vibe Hermann.

Samtidig oplever tandlæger rundt omkring, at forældre agerer anderledes i dag end tidligere. De er hurtigere til at ønske smertelindring på deres børns vegne – noget, de ikke nødvendigvis havde en holdning til tidligere.

- Den udvikling ser man også på andre områder, påpeger Nuno Vibe Hermann.

En anden vigtig forklaring kan være, at tandlæger ikke følger patienter på samme nære måde som tidligere, og at der kan gå længere tid, før de ser patienterne. Det ser man fx med ændringer i indkaldeintervaller, fortæller Nuno Vibe Hermann.

- Vi har i dag en større gruppe børn, der har udviklet en mere alvorlig tilstand, før det bliver opdaget. Det gør, at problemerne i nogle tilfælde har nået at vokse sig større og dermed også behovet for anæstesi, siger Nuno Vibe Hermann.

Hun nævner også den markante stigning i fjernelse af visdomstænder hos de unge som en af forklaringerne på stigningen.

Behandling skal afspejle virkeligheden

Hanne Gaard, der er souschef ved Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune, har også været en del af arbejdsgruppen. Og hun kan godt nikke genkendende til den øgede efterspørgsel på generel anæstesi til børn og unge i Københavns Kommune.

- Men fordoblingen kan også være et udtryk for, at vi tidligere har henvist for få patienter. Tallene i København er stadig forholdsvis lave i forhold til vores samlede patientantal. At vi i så høj grad lykkes med at gennemføre behandling uden generel anæstesi, fortæller mig, at vi har virkelig dygtige tandlæger med børnekompetence, siger Hanne Gaard. Det generelt lave antal viser, at tandlæger kun henviser til generel anæstesi, når omfanget af behandlingen står mål med den risiko, det indebærer at blive lagt i narkose, mener hun.

- Generel anæstesi bør være sidste udvej, men skal kunne tilbydes og altid være en mulighed. Ellers risikerer man at udsætte barnet for så omfattende oplevelser, at barnet potentielt udvikler odontofobi, siger Hanne Gaard.

Måske har man både forsøgt med lattergas og beroligende medicin flere gange. Det er urimeligt at udsætte børn for gentagne behandlinger uden succes – både fagligt og i forhold til samarbejdet med barnet, mener hun.

- Vi kommer i Børne- og Ungdomstandplejen i København til at justere på kriterierne for, hvornår børn henvises til behandling i generel anæstesi og henvise lidt hurtigere. Jeg tror, vi vil se en yderligere stigning i antallet de kommende år, siger Hanne Gaard. ¾¾

Nye retningslinjer for tandbehandling af børn og unge i generel anæstesi

¾ Lanceret 11. juni 2026 af Dansk Pædodontisk Selskab og afløser retningslinjerne fra 2006.

¾ Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for børne- og ungdomstandplejen i hele landet, afdelinger for pædodonti ved Aarhus og Københavns Universitet og Dansk Pædodontisk Selskab.

¾ Baseret på relevant litteratur, praktiske erfaringer og to workshops.

¾ Et spørgeskema blev desuden udsendt til alle danske kommuner i samarbejde med Ansatte Tandlægers Organisation i januar 2026 for at undersøge behovet for og anvendelsen af generel anæstesi til børn og unge.

Hun understreger, at behandling i generel anæstesi selvfølgelig altid skal være baseret på en sundhedsfaglig vurdering. Men hun forestiller sig, at de nye retningslinjer kommer til at inspirere til samtaler rundt omkring blandt fagfolk.

- Børnesynet forandrer sig, og retningslinjerne skal afspejle virkeligheden, siger Hanne Gaard.

Noget at støtte sig til Nuno Vibe Hermann håber, at de reviderede retningslinjer kan være en god støtte for tandlægerne

derude. Og et godt værktøj til at sikre den bedst mulige behandling.

Hun medgiver, at der kan være vanskelige tilfælde. Der kan både være kulturelle og kommunikative udfordringer i samarbejdet med forældre. Og børn, der kommer med enorme behandlingsbehov. Men hun slår samtidig fast, at generel anæstesi aldrig må være den nemme løsning.

- For det er ikke ufarligt. Der skal være en årsag, og man skal have udtømt alle andre muligheder. De rigtige forhold skal være til stede, siger hun. ♦

Fem vigtige ændringer

De nye retningslinjer for odontologiske behandlingsforløb af børn og unge i generel anæstesi adskiller sig især fra de tidligere på følgende måder:

¾ PATIENTEN I CENTRUM

Der er mere fokus på den enkelte patients behov. Man tager i højere grad end tidligere udgangspunkt i den enkelte patients situation og patientens familie. Børn med samme alder, kommune og diagnose kan have forskellig social baggrund og udgangspunkt og dermed behov. Nogle vil have større behov for behandling i generel anæstesi end andre.

¾ FOKUS PÅ ETIK

Det er første gang, at retningslinjerne indeholder et specifikt afsnit om de etiske aspekter ved behandling i generel anæstesi. Filosoffer har forholdt sig til etikken og bidraget til et afsnit om typiske dilemmaer. Etiske overvejelser har også tidligere indgået, men uden at være beskrevet i et selvstændigt afsnit.

¾ FØR OG EFTER BEHANDLING

Forløbene før og efter behandling i generel anæstesi er blevet udvidet markant som et værktøj i værktøjskassen. Der lægges mere

vægt på, at generel anæstesi ikke er en enkeltstående begivenhed, men et værktøj, der er en del af en større helhed.

¾ MERE BREDT

De nye retningslinjer lægger op til, at man anvender generel anæstesi bredere ved flere diagnoser og behov end tidligere, hvor det var snævret mere ind. Nu er der lavet forslag til mulige behandlinger ved forskellige scenarier, hvor patienter kan have glæde af generel anæstesi. Det skyldes, at der er kommet flere patienter med angst og andre diagnoser og udfordringer, og at der fx er kommet nye retningslinjer i forhold til at fjerne visdomstænder.

¾ MINDRE RADIKAL OG FIRKANTET

Behandlingsmulighederne er blevet mindre radikale og definitive end tidligere, og kriterierne for, hvornår generel anæstesi kan anvendes, er blevet mindre rigide. Tidligere blev der lagt op til en mere firkantet tilgang. Nu vurderes behovet i højere grad ud fra den enkelte patients situation.

Kilde: Nuno Vibe Hermann

KONFERENCE FOR KLINIKASSISTENTER 2026

Den digitale fremtid

6. november

Scan QR-koden for at læse mere

Tilmeld dig nu og få 10%

SALLY DABELSTEEN

Lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Uddannet tandlæge fra Københavns Universitet i 1996

At være forsker er lidt som at bygge med LEGO

Nuno Vibe Hermann spørger:

Hvorfor har du valgt epitel som forskningsfelt?

Jeg synes, epitel er et fantastisk væv. Det fungerer som en slags beskyttelseslag, der hele tiden beskytter os mod fx bakterier, svampe, kemikalier og solen. Samtidig fornyer det sig konstant, hvilket gør det virkelig spændende at arbejde med. Man kan næsten sige, at det er vores første forsvarsmekanisme – det sørger for, at vi ikke tørrer ud og beskytter os både indefra og udefra.

Jeg er jo også arveligt belastet. Min far var professor på Tandlægeskolen, og han forskede i mange år i ændringer af blodtypeantigener i bl.a. mundhulecancer. Min interesse startede med at være koncentreret om mundslimhinden, men har med tiden udvidet sig til mange typer epitel, fx i hud og mave-tarm-kanalen. I bund og grund er det de samme celler, vi arbejder med – de ser bare lidt forskellige ud og er tilpasset deres specifikke funktion. I munden er de fx dækket af spyt, men de har mange af de samme egenskaber som hudens epitel.

Hvad er din vision for din forskning?

Min overordnede vision er at udvikle nye behandlinger – især mod cancer, inflammation og degenerative sygdomme. I grundforskningscenteret Copenhagen Center for Glycocalyx Research arbejder vi bl.a. på at identificere nye

targets, som kan bruges til behandling af sygdomme, både i mundhulen og andre steder i kroppen.

Her undersøger vi cellernes overflade, som med deres komplekse lag af sukkerstrukturer (glykaner) og proteiner både beskytter og skaber stabilitet, men samtidig integrerer signaler fra naboceller og det omkringliggende miljø. Man kan forestille sig det som en slags candyfloss omkring cellerne, og i bl.a. mange kræftformer ser vi, at de her strukturer er forkortede. Derfor har vi fx lavet nogle antistoffer, der specifikt rammer de celler med korte sukkerkæder, som vi lige nu tester i laboratoriet.

Jeg har i mange år anvendt og udviklet 3D-laboratoriemodeller af humant væv (organotypiske modeller/organoider), som man kan bruge til mange forsøg i stedet for mus. I dag bruger vi fx organotypiske modeller af oral mucosa, hud, mavesæk og tarm, ”bygget” i laboratoriet af humane celler. Det gør det muligt at lave forskning, der på mange måder er mere direkte overførbart til patienter. For vi er jo ikke mus!

Hvad motiverer dig som forsker? Det, der motiverer mig, er selvfølgelig tanken om, at vores forskning kan gøre en reel forskel for patienter. Men i hverdagen er det også selve processen – det at få resultater, blive overrasket, tage fejl og finde nye veje. At være forsker er lidt som at bygge med LEGO; man har en idé om, hvad man vil lave, men det ender nogle gange med noget andet, som måske er endnu mere spændende.

Derudover betyder det tværfaglige samarbejde med andre rigtig meget for mig. Jeg arbejder sammen med mennesker, som er dygtige på hvert deres område. Forskning er i høj grad gruppearbejde, og det passer mig godt, fordi jeg får energi og nye perspektiver af at være sammen med andre. Jeg synes, at det er sjovt og meget givende at arbejde sammen med mennesker fra andre lande. Lige nu er jeg faktisk den eneste dansker i mit laboratorie.

Og til slut er det også en kæmpestor motivationsfaktor, når andre sætter pris på vores forskning og kan se, at det kan bruges til potentiel ny behandling.

Hvem vil du give stafetten videre til? Jeg vil gerne sende stafetten videre til Karen Geismar, som er ansat som sektionsleder i enheden Beredskab og smitsomme sygdomme i Sundhedsstyrelsen.

Sally Dabelsteen spørger:

Hvad er det mest interessante ved dit arbejde i dag? ♦

I fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg:

Læserbreve max. 500 ord Kommentarer max. 500 ord Essay max. 1.000 ord Kronikker max. 2.000 ord

Faglige referater af kurser eller møder max. 500 ord

Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør

Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag.

Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

kronik: ←

Af PETER ØSTERGAARD

Klinikejer, fagjournalist, MPH

Tidl. formand for Bisserne i Mændenes Hjem og Kofoeds Skole

Tidl. formand for Region Hovedstadens Tandlægeforening

Om at politikudvikle den nye model for voksentandpleje

DER ER BEHOV for at politikudvikle den nye model for voksentandpleje. Men her må Tandlægeforeningen komme bedre på banen. Når krudtrøgen efter regeringsforhandlingerne er lettet, og den politiske hverdag indfinder sig, skal der igen kigges på Folketingets lovforslag, som ikke blev færdigforhandlet under SVM-regeringen. Her venter den nye model for voksentandplejen.

Under valget bød S-politikeren Anders Kühnautidligere chefforhandler for den daværende tandlægeoverenskomst i 2018 og nu valgt til Folketinget - op til dans om at politikudvikle voksentandplejen. Hertil svarede Tandlægeforeningens formand Torben Schønwaldt med et debatindlæg i Altinget: "Formand: Kühnau har ret - den nye aftale om vok-

sentandplejen er en ommer". Her fortsætter Torben Schønwaldt sin stil fra sit høje faglige træ, som TF har haft siden 2018, da han var formand for Klinikejerudvalget (KEU) og brød samarbejdet om Tandlægeoverenskomsten. Herefter blev særloven vedtaget af Folketinget. Man kan sige, at politikudviklingen af Tandlægeoverenskomsten har været stivnet siden. Her er det stadig TF's position, at det hele er Danske Regioners og Anders Kühnaus skyld. Sådan er det vist ikke. Der skal to til tango, og TF har langt hen ad dansegulvet selv været ude om, at det er gået skævt siden.

I årene efter har TF vist sig usamarbejdsvillig over for Sundheds- og Indenrigsministeriet (SUM). Fx har man droppet en aftale med SUM om henlæggelsesaftalen til praksisforsikringen, klaget over SUM til ombudsmanden, undladt at møde op til møder i SUM, kritiseret den kommunale socialtandpleje og

børne- og ungdomstandplejen for 18-21-årige for at være underfinansieret osv. osv. Det har jeg løbende påpeget internt i TF og beskrevet i læserbreve i Tandlægebladet. Jeg har påpeget, at brok fra TFformændene Susanne Kleist og Torben Schønwaldt har været en dårlig strategi, et no-go, hvis TF skal opnå indflydelse på en ny model for voksentandpleje, som fremtiden handler om.

I 2024 fremsender TF så 35 forslag (35!) til en ny voksentandpleje - bedre kendt som sundhedskataloget lavet af TF's tænketank - så SUM's embedsfolk har noget at arbejde med. Vel at mærke uden at TF foreslår økonomiske rammer eller ydelsessystemer i offentlig eller privat regi. Der er kun lavet et samlet, uspecificeret overslag på ca. 600 mio. kr. om året! Ikke overraskende botaniserer SUM i sundhedskataloget og (mis-)bruger bl.a. forslaget om en tandkonto. Her burde TF have kalkuleret og præsenteret, hvordan tandkontoen tænkes brugt. Der mangler simpelthen noget politikudvikling.

EN ANDEN STRATEGI END BROK

For at skabe ideer til at politikudvikle den nye model for voksentandplejen vil jeg bygge videre på min kronik i TB i 2020. Den handlede om forslag til en ny model for voksentandpleje:

https://www.tandlaegebladet.dk/nyheder/2020/ tb1/kronik-kan-et-fagpolitisk-landkort-vise-envej-ud-af-voksentandplejens-krise/ Her er flere af mine forslag inddraget i TF's tænketanks anbefalinger:

https://www.tandlaegebladet.dk/nyheder/2024/ tb6/overblik-her-er-tandtaenke-tankensanbefalinger/ og https://www.tandlaegebladet.dk/nyheder/2024/ tb6/interview-ellen-trane-noerby-vi-har-lavetbenarbejdet-nu-er-det-op-til-politikerne/

Det glæder mig, at mit forslag fra 2020 og tænketankens fra 2024 om at afskaffe egenbetalingen til kontanthjælpsmodtagere er indlagt i den nye model for 2027. Ovenikøbet med yderligere 66 mio. kr./år og mulighed for at støtte økonomisk trængte, dvs. fattige danskere. Således er der en social profil for privat praksis. Vel at mærke uden andet bureaukrati end, at kommunale konsulenter skal godkende overslagene.

KOMMUNAL TANDPLEJE MÆTTET

Det bemærkes, at SUM i modellen om voksentandpleje betragter de offentlige ordninger som liggende fast: Kommunal omsorgs-, special- og socialtand-

pleje og øvrige ordninger, som hver især tager sig af sårbare voksne. Ligeledes opfattes den kommunale ungdomstandpleje for 18-21-årige, som de facto i flere kommuner fungerer som en indslusningsordning til privat praksis, fx i Hillerød Kommune. For sagen er, at den kommunale tandpleje i mange kommuner har nået sit mætningspunkt med indførelsen af ungdomstandplejen for 18-21-årige fra 2022. Med denne kommunale tandplejes mætning in mente må TF's sundhedskatalog fra 2024 i samarbejde med Diabetesforeningen, Ældre Sagen, Gigtforeningen m.fl. betragtes som ufærdigt. Tænketanken har kun tænkt tandfagligt i sundhedskataloget med de 35 forslag. Der mangler helt at formulere de administrativ-økonomiske fagligheder i forslagene. I øvrigt er TF's tænketanks samlede økonomiske krav skudt helt over målet i forhold til, hvad SUM og Folketingets partier mener, at det offentlige vil og kan investere i voksentandplejen. Det kan samtidig undre, at TF lægger op til, at det offentlige skal støtte og dermed styre tandplejepriserne for så store grupper af befolkningen, som patientforeningerne repræsenterer. For styring vil komme som en del af den offentlige investering i tandsundhed. Det ses med SUM's nuværende forslag til en ny model, der kombinerer sundhedskatalogets eget forslag om en tandkonto med maksimalpriser for særlovens ydelser.

PRIVAT PRAKSIS IKKE BEGRÆNSET

Pointen er, at langt størstedelen af voksentandplejen i privat praksis er et liberalt erhverv. Hidtil har kun ca. 15 % af tandplejeforbruget været offentligt betalt. SUM's djøffere, Folketingets partier og Danske Regioner kender godt denne begrænsning, der betyder, at det offentlige ikke kan styre hele voksentandplejen. Hidtil har privat praksis omsat for ca. 13 mia. kr. per år, hvor de resterende ca. 11 mia. kr. er frie ydelser. Her er de frie ydelser vigtige for, at voksentandplejen kan forny sig. De frie ydelser indeholder behandlinger, som praktiserende tandlæger gerne tager kurser i og ofte føler sig mest som dygtige tandlæger i. Her er privat praksis ikke begrænset. Begrænsningerne kommer, når det handler om forebyggelse og basistandpleje. Man kan beklage, at SUM prøver en ny form for pris- og ydelsesstyring i privat praksis for særlovens ydelser, nemlig med maksimalpriser. Men det er faktisk SUM's opgave at skaffe mest (tand-)sundhed for pengene, når det offentlige påtager sig sundhedsopgaver. Det er jo skatteborgernes penge, der bruges. Det må TF tage ≥

Pointen er, at langt størstedelen af voksentandplejen i privat praksis er et liberalt erhverv

højde for, når forslagene i sundhedskataloget gennemregnes og fremsættes på ny til SUM og senere for Folketingets nye sundhedsordførere. Der behøves her en yderligere politikudvikling fra TF's side.

OM POLITIKUDVIKLING

Når netop Anders Kühnau fremhæver behovet for politikudvikling til en ny model for voksentandplejen, så går han på banen for det sundhedsfaglige kombineret med det administrativ-økonomiske, som han repræsenterer på borgernes vegne. For at give en idé om TF's videre opgave kan jeg fortælle, hvad der skete dengang, jeg var med til at politikudvikle den kommunale socialtandpleje med SUM i 2019. Dengang havde jeg som formand for Bisserne i Mændenes Hjem og Kofoeds Skole gradvist igennem mange år udviklet et samarbejde med djøfferne i Socialministeriet og SUM. Allerede i 2009 blev jeg som Bisseformand bedt om at administrere fem mio. kr. til at starte nye hjemløsetandklinikker over landet, hvilket jeg så gjorde. Flere klinikker blev sat i gang, og der blev lavet rapporter og evalueringer, der politikudviklede, hvad den kommunale socialtandtandpleje senere skulle have af praktisk sundhedsmæssigt indhold. Til sidst forhandlede jeg den administrativ-økonomiske del - også som regionsformand for RHTF - direkte med SUM, hvor jeg fik hjælp af TF's Strategisk Analyse. Det skete i fuld tillid, og den kommunale socialtandpleje for 60 mio.kr. om året blev sat på finansloven i 2019, som var Mette Frederiksens første finanslov som statsminister. Pænt overskygget af slagnummeret med Arne-pensionen, som hun havde sat meget politisk kapital i at politikudvikle.

ARBEJDSHANDSKERNE OG JA-HATTEN PÅ

Desværre forstod daværende TF-formand og formand for OATU meget lidt, selv om de blev briefet af mig undervejs. TF-formanden gik i sommeren 2020 i pressen og erklærede, at den kommunale socialtandpleje var underfinansieret. Da SUMfolkene ringede til mig om denne TF-kritik, måtte jeg undskylde for TF's adfærd og berolige SUM med, at tallene i socialtandplejen nok skulle holde. Det gjorde tallene, og det blev verificeret ved en evaluering efter to år udført af Kommunernes Landsforening. Måske har TF's formand herefter udviklet et dårligt refleks for altid at råbe i pressen, at tandpleje er underfinansieret? Min pointe er, at TF må tage arbejdshandskerne og ja-hatten på, komme i gang med de administrativ-økonomiske øvelser, det er at politikudvikle og prioritere de 35 forslag i sundhedskataloget. TF skal ikke fortsætte med at ligne landbruget, der altid brokker sig over deres økonomiske vilkår. Anders Kühnau rækker faktisk hånden ud til TF. Tandlægers faglighed er ikke så speciel, at Folketinget, SUM og Danske Regioner ikke forstår tandlægernes vilkår og voksne danskeres tandforhold. For det handler primært om at forbedre forebyggelse og basistandplejen i privat praksis, hvor TF må gå bedre på banen for at opnå en bedre voksentandpleje.

Svar ←

Vi tager ansvar for tandsundheden – også når politikerne går galt i byen

Kære Peter,

Jeg vil opfordre dig til at læse Tandlægeforeningens debatindlæg i Altinget igen. Det er mig en gåde, hvordan du kan udlægge det som et fjendtligt budskab i forhold til Danske Regioner og Anders Kühnau. Tværtimod imødekommer og bakker vi op om stort set alle de centrale pointer, Anders Kühnau fremfører. Du behøver sådan set bare at læse overskriften: Kühnau har ret – den nye aftale om voksentandplejen er en ommer.

Jeg har endnu til gode at møde en tandlæge, der mener noget andet. Når man fjerner tilskud til patienter med alvorlig tandsygdom og bruger hele tilskudsrammen på en tandkonto med et beskedent årligt beløb til alle – syg som rask – retter man ikke op på uligheden i tandsundhed. Tværtimod. Og det er bestemt heller ikke den model, som Tandtænketanken anbefalede i 2024.

Som Kühnau konstaterer, er det svært at finde andre end Christiansborg-politikerne selv, der vil rose aftalen. Og jeg er også enig med Kühnau i, at der med god grund ikke er ret mange borgere, der kan forstå logikken i, at man skal betale stort set hele regningen selv for at blive behandlet for en sygdom som parodontitis, når man ellers ikke skal have penge op af lommen for at blive behandlet for stort set alle andre sygdomme i kroppen. Derfor er der heller ingen steder i sundhedsvæsenet, hvor den sociale ulighed er så stor som i voksentandplejen.

Når en afgående formand for Danske Regioner selv fremhæver voksentandplejen som et sundhedspolitisk forsømt område, kvitterer jeg naturligvis for det. For det er jo præcis, hvad Tandlægeforeningen har påpeget i mange år. Og det er ikke taget ud af den blå luft. For nylig kunne Tandlægebladet

fremlægge tal fra en af landets førende sundhedsøkonomer Jes Søgaard, der viser, at de offentlige udgifter til tandpleje har stået stille i 15 år, mens udgifterne til almen lægepraksis i samme periode er steget med over 18 procentpoint. Derfor er jeg lodret uenig, når du mener, at Tandlægeforeningen skal stille sig tilfreds og acceptere den nuværende økonomiske ramme for voksentandplejen. Jeg er også lodret uenig, når du kritiserer Tandlægeforeningen for at ”brokke” os over, at aftalen om vederlagsfri tandpleje for 18-21-årige er underfinansieret. Ja, det har vi sagt fra start, og nu lyder meldingen fra kommuner og overtandlæger over hele landet, at de både mangler tandlæger og klinikfaciliteter til at behandle de 300.000 nye patienter. Ventelisterne vokser, kommunerne har ikke råd til at sende patienterne ud til privat praksis, og vi ser, at de kliniske retningslinjer for indkaldeintervaller bliver gradbøjet i en grad, der tilsidesætter det tandlægefaglige skøn. Selvfølgelig skal Tandlægeforeningen slå alarm over den udvikling. Både af hensyn til tandfagligheden og af hensyn til vores medlemmer i den kommunale tandpleje. Jeg er heller ikke enig, når du forsvarer indførelsen af ”maksimalpriser” med et argument om, at det er embedsmændenes (i sundheds- og indenrigsministeriet) opgave at skaffe mest tandsundhed for pengene. For mig er maksimalpriser et forsøg på at lægge ansvaret for patienternes høje egenbetaling over på de privatpraktiserende tandlæger. Og det er bare ikke i orden. For det er og bliver et politisk ansvar at sikre en økonomisk ramme for voksentandplejen, der følger med behovet for forebyggelse og behandling i befolkningen. Hvis der er patienter, som ikke har råd til den behandling, de har brug for – og det oplever vi dagligt – så er det politikernes ansvar – ikke tandlægernes. ≥

Den nye aftale om voksentandplejen (med uændret ramme) er netop eksemplet på, at man ikke både kan få mere forebyggelse til alle og tilskud til dem med størst behov – uden at øge rammen. Det er jo også derfor, at Anders Kühnau foreslår, at man skal lade sig inspirere af medicintilskudsmodellen, hvor der er et loft over, hvor store udgifter til medicin den enkelte borgere maksimalt kan have.

Jeg er glad for, at du værdsætter aftalen om at fjerne egenbetalingen for kontanthjælpsmodtagere, og du må for min skyld gerne tage æren for det. Forarbejdet blev gjort af Tandtænketanken. Men faktum er, at det kun kom med i aftalen i absolut sidste time, fordi TF offentliggjorde en rapport fra Kraka Economics, der dokumenterede uligheden i tandsundhed, og fik nogle af aftalepartierne til at kræve 66 mio. kr. ekstra på bordet for at tilslutte sig. Så jo, det betaler sig at stå op for det, man kæmper for, og ikke bare altid acceptere embedsmændenes og politikernes præmisser som dikkende lammehaler.

Til sidst Peter, vil jeg lige korrigere din fejlagtige oplysning om, at det var Tandlægeforeningen, der

brød overenskomsten i 2018. Det var Danske Regioner, der opsagde den. Og det var i øvrigt ikke Anders Kühnau, som forhandlede. Men lad det nu ligge. Jeg kan fortælle dig, at jeg har haft en fin dialog med Anders Kühnau både før og efter, han blev valgt til Folketinget, som kommer til at fortsætte. Og vi har også et godt og professionelt samarbejde med både Danske Regioner og embedsmændene i SUM.

Jeg kan også berolige dig med, at jeg og Tandlægeforeningen ikke er på vej op i et ”højt fagligt træ”, som du kalder det. Men uanset hvilke politikere og embedsmænd vi taler med, insisterer vi på, at rammerne og vilkår for tandlægernes virke skal være i orden, så vi kan give patienterne den mest optimale behandling. Det gælder både for privat praksis og i den kommunale tandpleje. Også hvis det kræver, vi råber højt og siger tingene, som de er. Det holder vi ikke op med.

TORBEN SCHØNWALDT Formand, Tandlægeforeningen

Får du den løn, du skal have?

Passer din pension? Og feriepengene?

Har du ret til barsel? Løn under sygdom?

Er den gal med trivslen? Er du blevet opsagt?

Vi har styr på alt det, der er vigtigt for dig som ansat tandlæge.

Afdelingen for Ansatte Tandlæger

Branchens skarpeste rådgivere, når det gælder løn og ansættelsesvilkår for både offentligt og privatansatte tandlæger.

Tag fat i os, ring 70 25 77 11

navne

FYLDER DU RUNDT?

Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 17/6-11/8 2026

30

Maja Egsgaard Kallesen, Fredericia, 20. juni

Mushtaq Ahmed Omar Gulleid, Brønshøj, 26. juni

Maryam Salmanijeloudar, Vejle, 10. juli

Arman Nateghi Elahi, Hillerød, 19. juli

Josef Fakry Alaa Al Dyen-Ahmad, Hedehusene, 25. juli

40

Therese Bruun-Jensen, Harrislee, 19. juni

Julia Kornum Hundebøll, Langå, 21. juni

Mie Schefferling, Næstved, 21. juni

Ahmed Abdelrasoul Ahmed Aly, Glostrup, 23. juni

Mira Vincens Jensen, Esbjerg V, 29. juni

Haitham Adnan Kareem Kareem, Aalborg Øst, 29. juni

Lea Borre, Højbjerg, 4. juli

Line Balle, Nykøbing M, 12. juli

Pierre Lafrenz, Helsinge, 23. juli

Tayebe Ebrahimi, Glostrup, 28. juli

Line Blaabjerg Troelsen, Herning, 3. august

Philip Christian Gredsted Garner, Charlottenlund, 4. august

Sigrid Frøslee Madsen, Holbæk, 9. august

50

Jesper Guldbrand Nielsen, Risskov, 24. juni

Mikael Berg Rasmussen, Tommerup, 27. juni

Christine Lund, Kolding, 30. juni

Lars Mogens Ditlev Christensen, Allerød, 1. juli

Jesper Hatt, Sæby, 4. juli

Inge Kathrine Krog Larsen, Aalborg, 17. juli

Vibeke Kjær Elkjær, Silkeborg, 20. juli

Karen Møller Kongsbak, København S, 23. juli

Saeed Samadian, Viborg, 27. juli

Søren Schiff, København S, 28. juli

Peder Jeppesen, Odense M, 9. august

Rikke Doris Gytz, Åbyhøj, 11. august

60

Claus Christian Donslund, Viborg, 25. juni

Haughe Hein Hansen, Varde, 25. juni

Dorrit Lykke Listov-Saabye, Allerød, 27. juni

Nina Duedahl-Skov, Humlebæk, 30. juni

Anita Degn Larsson, Frederiksberg C, 3. juli

Hanne Storgaard Krüger, Holte, 6. juli

Mike Skovgård Görtz, Roskilde, 13. juli

Christian Daric-Schjøtt, København Ø, 16. juli

Lisanne Cloos, Roskilde, 19. juli

Lene Frandsen Macri, Tønsberg, 23. juli

70

Randi Birgitte Dahl, Allerød, 19. juni

Lene Bang Toft Rasmussen, Charlottenlund, 20. juni

Bente Mathiasen, Tranbjerg J, 28. juni

Niels Peder Bruun, København NV, 28. juni

Birgitte Rosenkrantz S Haase, Vordingborg, 4. juli

Ann Schmidt-Jørgensen, Hørsholm, 7. juli

Ulla Selmer, Vedbæk, 21. juli

Kent Brandt Mortensen, Rønne, 27. juli

Milton Rasmussen, Odense S, 28. juli

Marianne Rasmussen, Hellerup, 30. juli

Karsten Harley Larsen, Roskilde, 31. juli

Marianne Lund Lægaard, Risskov, 3. august

Annette Flyvbjerg Rintza, Esbjerg V, 4. august

Anne Mette Tage Petersen, Bagsværd, 8. august

Anne Krogh Haldrup, Malling, 8. august

75

Steen Bertram-Jakobsen, Holte, 20. juni

Lisbeth Christensen Engkjær, Taastrup, 22. juni

Niels Peter Bach, Hjørring, 22. juni

Max Greve, Munkebo, 29. juni

Susanne Judith Thestrup, Holte, 08. juli

Søren Toxværd Poulsen, Odense C, 13. juli

Annette Birgit Karup, Struer, 4. august

80

John Grege Andersen, Beder, 1. juli

Erik David Rune Karpf, Birkerød, 9. juli

Erik Hastrup, Hadsund, 1. august

85

Mogens Nørgaard, Frederiksberg, 17. juli

Bjarne Hede Simonsen, Lystrup, 21. juli

kollegahjælp

TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Marie Winding Turpinsvej 2

2605 Brøndby

Tlf. 36 75 48 75

Region Sjælland

Thomas Hjorth Platanvej 1

4684 Holmegaard

Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

Louise Vilhelmsdal Søndergade 10

4800 Nykøbing F.

Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Syddanmark

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N

E-mail:

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Tlf. 75 13 75 13

Helle Gamst Skov Torvet 3, 6100 Haderslev helle@gamst-skov.dk

Tlf. 74 52 28 02

Region Midtjylland

Tina El-Dabagh

Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tlf. 86 16 85 10 – 61 71 36 89

Region Nordjylland

Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland

Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk

E-mail: karenhaarbo@yahoo.com

Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed

Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup

Tlf. 39 46 00 80

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Halsnæs Alkoholambulatorium

Ambulatorieleder

Charlotte H. Seidler

Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp

Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog

Majken Blom Søefeldt Kontakt TandlægeTryghed på: Tlf. 39 46 00 80

Mail: dagpenge@tdlt.dk

kollegiale henvisninger

Henvendelse angående kollegiale henvisninger

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Pris: kr. 42,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 11 numre (1 år ad gangen).

Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen

• Handicapvenlig parkering og indgang

Strøby Egede Center 15 4600 Køge

Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre

TBT - www.tbt.dk

klinik@tbt.dk

Tlf. 38 60 20 20

• Invisalign

• Kosmetisk makeover

• Implantologi

• Bidrehabilitering

Bidfunktion

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Birgitte Skadborg

Tlf. 75 75 12 36

Bidfunktion og oral bidrehabilitering www.implantatcenter.dk

Sjælland

Holte Klinikken

Specialtandlæge Lena H. Møller

Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk

Stylvig

H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk

Tandlægen.dk – Greve

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlæge Katharina Axtmann

Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Tandlæge Betina Grønbæk ApS

Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv

3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Dental og maksillofacial radiologi

Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus

• Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze og Lars Bo Petersen www.sptand.dk

Tandlægeskolen

Afd. for Radiologi

• Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled)

Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf. 88 88 80 00 www.nord.dk

Tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20

Holte Klinikken

CBCT op til 30x30cm, Panorma og Ceph

Beskrivelse af Hanne Hintze

Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk

Implantater

Fyn

Centrum Tandlægerne

Odense og Middelfart

B. Pade

N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03

• Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Oris Tandlægerne

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Panoramarøntgen

• CBCT (3D)

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Birgitte Skadborg

Martin Persson

• Implantologi, kirurgi, narkose

• Protetiske rekonstruktioner

• 3D scanning Tinghuspladsen 6

8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Herning Implantat Center

Louise Kold &

Simon Kold

Bryggergade 10

7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk

• Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose

Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge

Henrik Hedegaard

ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9

6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18

www.ORIS.dk/kolding

• Kirurgi og protetik

Tandlægerne Fyrvej

Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Bredt Smil Haderslev

Puk Bergmann

Nørregade 11 6100 Haderslev

Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

dinTANDLÆGE Brande

Torben Lillie

• Immediat implantologi

• Kirurgi og protetik Torvegade 8

7330 Brande

Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl.

Immediat implantologi. Blødvævskirurgi

• Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

Algade 52, 1., 4000 Roskilde

Tlf. 46 35 33 13

• www.tandlaegen.dk/Roskilde

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D

Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Bredgade Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner.

tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter

Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden:

https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Kirurgi

Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense

Implantat, kæbekirurgi, narkose

Torben Thygesen

Gregory Tour 50 65 62 66 www.klinik-vs15.dk

Tandlægen.dk, Centrum Odense

Peter Marker

Specialtandlæge

Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26

Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/klinikker/ odense-centrum/forside Kirurgi, implantater, narkose

Ryhl Kirurgi - Kæbekirurgisk klinik

Henvisningsklinik for:

• alle former for kirurgi

• endodonti

• CBCT/OTP

Bondovej 3, 5250 Odense SV Tlf. 69 89 60 80 www.ryhlkirurgi.dk info@ryhlkirurgi.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Martin Persson

Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Oris Tandlægerne

Kolding

Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk

Kirurgiklinik

Hermodsvej 22, Åbyhøj Tlf.: 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

Tandlægerne Fyrvej

Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne Silkeborgvej 297

Specialtandlæge

Lambros Kostopoulos

• Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

• Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis

Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold

Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk

E-mail: post@tandherning.dk

• Mulighed for narkose

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus

• Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose www.sptand.dk

Sjælland

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti

Vibe Rud

Thomas Foldberg

Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86

Online henvisning via www.endokir.dk

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg

• Dentoalveolær kirurgi

• Oral rehabilitering

Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi:

• Tore Tranberg Lefolii

• Simon Storgård Jensen, dr.odont

• Jesper Øland Petersen, ph.d

• Libana Raffoul Bjørnstrup

• Karoline Brørup Marcussen

• Even Nisja

Protetikere:

• Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont

• Brian Møller Andersen www.spsj.dk

E-mail: klinik@spsj.dk

Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d

Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner.

tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/klinikker/ lyngby-implantatcenter/ specialtandlaeger

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Specialtandlæge i tand-, mund og kæbekirurgi

Rannvá Matras, PLUS1 Tandlægeklinik Kbh v. Tivoli og Rødovre Centrum Tlf. 36 70 76 00 www.plus1.dk/henvisning

Narkose

Fyn

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Odense klinikken

Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk

Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold Bryggergade 10

7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99

E-mail: post@tandherning.dk

• Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Aarhus klinikken

Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej .dk

Patienter modtages til behandling i narkose. Alm tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Sjælland

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand

Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby

Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre

Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182

2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Alle former for behandling tilbydes.

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal

2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi

Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal

1200 København K

Tlf. 33 12 14 38

Oral Medicin og Patologi

NORD Specialtandlæger

Camilla Kragelund, Tandlæge ph.d. Udredning, diagnostik og tværfagligt samarbejde.

Henvisning af patienter med oral medicinske problemer fx symptomer som smerter, svien, brænden og tørhed eller kliniske forandringer som farveændringer, sår, blærer eller vævsforøgelser.

Klampenborgvej 221, 2. sal

2800 Kongens Lyngby

Tlf. 88 88 80 00 www.nord.dk

Ortodonti

Jylland

Tandregulering

Ane Falstie Juul

Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning

Tlf. 97 12 59 00

• Specialtandlæge i ortodonti

Brædstrup Implantat Center

Carsten Lemor

Peter Stoustrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Specialtandlægerne

Aarhus Tandregulering

Morten G. Laursen

Janne Grønhøj

Susanna Botticelli

Frederiks Allé 93

8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66

mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Tandreguleringshuset

Kim Carlsson

Jens Kragskov

• Specialtandlæger i ortodonti

Jyllandsgade 79 C, 1. sal

6700 Esbjerg

Tlf. 76 13 14 80

Tandreguleringsklinikken

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken

Toldboden 1, 5C

8800 Viborg

Tlf. 86 62 76 88

• Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Sjælland

Holte Klinikken

Specialtandlæge Lena H. Møller

Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk

Specialtandlæge i Holte

Specialtandlæge i ortodonti

Lone Møller

Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti

Michael Holmqvist

Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti

Søren Wiborg Lauesen

Jens Fog Lomholt

Ringstedvej 18, 2. th. 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Tandlægen.dk Hundige Strandvej

Specialtandlæge Glen Happel

Hundige Strandvej 182 2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling

Fyn

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus

Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg

Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Camilla Kristensen

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Store Torv

Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Björn Emil Neumann

Iris Möbes Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

Tandlægerne Aarhus Ø Anders Heide

Rodrigo López, ph.d., dr.odont. Esther Aggebos Gade 2 8000 Aarhus C Tlf. 73 70 85 00 t@ndlæge.dk

Tandlægerne Fyrvej

Marianne Sørensen og Sara Vissing Korsbæk Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Henvisning af Parodontalkirurgi Tandlægerne Løgstør Rikke Wedell Nielsen, Tandlæge og Parodontolog Henvisning via EDI eller info@1tdl.dk Tlf. 98 67 18 55

Sjælland

Københavns Paradentoseog Implantat Klinik

Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

-Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling

-Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi)

-Behandling af periimplantitis

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Colosseum Tandlægerne Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København

Tlf. 33 11 39 66

E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn

Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge

Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Specialtandlægerne Bredgade Christian Damgaard, ph.d. www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Nord Specialtandlæger

Daniel Midjord-Belstrøm, dr. odont, ph.d.

Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Tandlæge Maria Mejsig Justesen

Parodontalkirurgi og regenerativ behandling

Borupvang 3C, Ballerup Tlf. 36 70 76 00 mj@plus1.dk

Protetik

ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Fast protetik, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling

Brædstrup Implantat Center

Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti

Omid Shirazi Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Colosseum Tandlægerne

Kongensgade Odense Kongensgade 54

5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard

Vesterbro TandlægeCenter

Niels Bruun

Kasper Bruun

Vesterbrogade 10, 2.tv 1620 København V Tlf.: 33 24 79 33 info@vesterbrotandcenter.dk

RodbehandlingsCenter.dk

v/ Thomas Harnung

Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V mail@rodbehandlingscenter.dk www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11

Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti Younes Alipanah Torvestrædet 27 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Tandlægerne Fyrvej

Søren Grønlund Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne

Hedegaard & Kjærgaard

Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk

• Ortograd og kirurgisk endodonti

Colosseum Tandlægerne

Slotsgade Odense

Anders Burgaard

Slotsgade 18

5000 Odense C Tlf. 66 11 96 46

Henvisninger:

EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS

Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Risskov Tandklinik

Mads Juul

Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22

Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Tandlægen.dk – Greve

• Endodonti

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlægerne Rådhusstrædet

Mads Bojer

Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast

E-mail: mads@tandikast.dk

Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk

Støden 6, st., 4000 Roskilde Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Younes Alipanah, Msc i endodonti

Sune Demant, ph.d. og Msc i endodonti

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

tandlægen.dk Roskilde

Nasim Shirkhanloo

Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Holte Klinikken

Christian B. Møller

Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte

Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk

Tandklinik for Kirurgi og Endodonti

Michael Lindtoft, specialtandlægeuddannet i endodonti.

Lars Bjørndal, Prof., Ph.D., Dr. Odont. Hojka Kuralt, specialtandlægeuddannet i endodonti.

Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tel.: 33 14 83 86

Online henvisning via www.endokir.dk eller EDI.

Tandlægerne i Karlslunde søger tandplejer

QUICK NR. 18643

Velfungerende klinik i Kerteminde søger tandplejer

QUICK NR. 18666

Klinik i Randers med fokus på faglighed og faste fridage søger tandplejer

QUICK NR. 18675

Faaborg-Midtfyn kommune søger tandlæge

QUICK NR. 18741

Holte Tandlæge søger receptionist

QUICK NR. 18759

Klinik i Herning søger tandplejer

QUICK NR. 18767

Sundhedshuset i Helsingør søger tandplejer

QUICK NR. 18768

Roskilde kommunale Tandpleje søger tandlæge

QUICK NR. 18771

Klinik på Østerbro søger klinikassistent

QUICK NR. 18772

Greve TandlægeCenter søger en engageret klinikassistentelev

QUICK NR. 18774

Tandlægerne i Slagelse søger klinikassistent

QUICK NR. 18775

Nyborg Kommunale Tandpleje søger overtandlæge

QUICK NR. 18776

Tandlægen.dk Ikast søger klinikassistent

QUICK NR. 18778

Klinik i Ikast søger engageret tandplejer

QUICK NR. 18779

Klinik i København K. søger erfaren tandlæge til 3-4 dage

QUICK NR. 18780

Tandlægen.dk Struer søger klinikassistent med et stort servicegen

QUICK NR. 18781

Tandlægen.dk Aarhus søger tandplejer

QUICK NR. 18782

Klinik i Hørsholm søger faglig dygtig og empatisk tandplejer

QUICK NR. 18783

Tandlægen.dk Roskilde søger klinikassistent

QUICK NR. 18784

Tandlægehuset Hillerød søger tandplejer

QUICK NR. 18786

Harald Tandlægerne Carlsro søger tandplejer

QUICK NR. 18787

køb og salg

Dental Consult ApS

v/ Ken Kürstein

Strandvej 22 4220 Korsør M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er:

• Handel med Tandklinikker (klinikmægler)

– Ejerskifte og Generationskifte af Tandlægeklinikker

– Køb og Salg af tandklinikker

– Sælgerrådgivning Salgsopstillinger (prospekt)

– Køberregister (potentielle købere)

– Sælgerkartotek (potentielle sælgere)

• Finansiering af klinikker og udstyr www.Kapital-Coach.dk

• Forretningsudvikling af tandklinikker, ring og hør mere

• Rekruttering af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Lokaler til leje eller salg

237 KVM lokaler i stueplan + 100 KVM kælder beliggende i Vanløse, på grænsen til Frederiksberg, udlejes eller sælges til specialtandlægeklinik eller lignende liberalt erhverv. Lokalerne kan også købes (men ikke lejes) til privat tandlægeklinik.

Lokalerne er HELT nye (efter brand i 2022) og der er forberedt installationer til tandklinik under gulv med mulighed for op til 5 behandlingsrum.

Der medfølger helt ny steril, personalekøkken og indbyggede skabe i lagerrum. Behandlerrum skal etableres af lejer/køber.

Lokalerne er ledige pr. 1/7-26. Henvendelse Konkylie ApS: 20 10 89 79

klinikformidleren.dk

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk

Tlf. 20124796

Info@klinikformidleren.dk

Seriøst kliniksalg i hele Danmark. Se vores hjemmeside for aktuelle klinikker, eller kontakt os på tlf. 20 12 47 96 for at høre nærmere.

Tlf. 20124796 klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk

Tlf. 20124796

Info@klinikformidleren.dk

Tlf. 20124796 klinikformidleren.dk

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K.

Tlf.: +45 70 20 69 79

Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

leverandørhenvisninger

Henvendelse angående leverandørhenvisninger

Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

advokater

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER

Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Niels Gade Advokat (H) ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

Nemt abonnements system hygiejne

Test sterilisationsprocessen i din autoklave med biologiske indikatorer

• Automatisk fremsendelse

• Autoudfyldte oplysninger

www.safeint.com · info@safeint.com · Tlf: +45 70 231 313

revision – administration

At vælge revisor er en tillidssag

Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger

Kontakt:

Paw Hjelmberg Laursen paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

NYT REVISIONSFIRMA

men mange års erfaring indenfor tandlægebranchen.

Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.:

• Driftsoptimering af klinik

• Køb/salg klinik

• Formueoptimering

■ Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06

■ Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763

■ www.powered-by.dk

vikarservice

Vikarbureauet for klinikassistenter

• Landsdækkende Vikarservice

• Nu også for Tandplejere

• Lidt billigere

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

LILLE TANDFE

- uddannelse

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere

• TryB4Hire

• Rekruttering

• Dækker hele Danmark

Kontakt os på 4076 1993 / kontakt@denlilletandfe.dk

Læs mere på: denlilletandfe.dk

Jeg føler, jeg gør en forskel for en sårbar gruppe af mennesker

I 29 ÅR HAR TANDLÆGE LUCIE PISINGER

HATTING

været ansat i omsorgs- og specialtandplejen i Københavns Kommune. Her møder hun nogle af samfundets mest udsatte mennesker.

FORTALT TIL KIM ANDREASEN

06.15 / Mit vækkeur ringer. Jeg har god tid og tager det stille og roligt med bad og morgenmad. Derefter springer jeg på min cykel og kører afsted mod mit arbejde på voksentandplejens klinik på Bispebjerg Hospital. Her tilbyder vi tandbehandling til borgere i Københavns Kommune, som ikke kan benytte almindelige tandklinikker, fordi de er psykisk syge, demente eller har andre fysiske eller psykiske handicap.

08.00 / Jeg ankommer til klinikken, som ligger i tilknytning til hospitalets psykiatriske afdeling. Der er to klinikrum, så normalt er vi to tandlæger. Men min kollega er syg, så i dag er der kun mig og min klinikassistent. Der er også en klinikassistentelev, der som en del af sin uddannelse er i praktik og skal se, hvad vi laver i dag.

08.30 / Dagens første patient er en yngre kvinde med en hjerneskade. Jeg kender hende godt fra tidligere, men der er gået lidt tid, siden jeg har set hende sidst. Hun har noget caries, som skal behandles.

10.00 / En patient, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, har bedt om en

akuttid. Han skal have trukket en tand ud. Han får kun tandbehandling, når han er indlagt og kan blive ledsaget. Ellers magter han det ikke. Vores patienter er oftest ledsaget, enten af deres pårørende eller personale fra det bosted eller plejehjem, hvor de bor.

11.00 / Mine næste patienter er to ældre demente. At behandle demente kan være en udfordring. Nogle har så fremskreden demens, at de ikke forstår, hvad der sker. Så må jeg forsøge nænsomt at få patienten til at åbne munden – fx ved at bruge en tandbørste – og forsigtigt liste et spejl ind. Man kan nå langt, hvis man giver sig god tid, møder dem med en venlig og inviterende tilgang og udviser stor tålmodighed. Det lykkes dog ikke altid, og i de tilfælde må man acceptere at opgive behandlingen.

12.00 / Den sidste planlagte patient inden frokost kommer ikke, så jeg går tidligt til frokost. Det er normalt med tre-fire afbud eller udeblivelser.

13.00 / En af de patienter, som udeblev tidligere på dagen, kommer alligevel. Hun er psykisk syg, har et misbrug og bor på et bosted. Hun har meget caries

og knækkede tænder. I dag når vi ikke så meget, fordi hun kom for sent, men hun får afglattet en skarp kant på en rod og lavet en fyldning.

13.30 / Den næste patient er også en, jeg kender, men jeg har ikke set hende her i tandklinikken i fire år. Hun har parodontitis og en bro, der sidder og dingler. Jeg prøver at overtale hende til at tage broen ud, men det vil hun ikke. Jeg når at reparere den lidt med noget plast. Det er ikke noget, der holder længe, så jeg siger, at hun skal komme igen om to måneder.

15.30 / Jeg cykler hjem og køber ind til aftensmad på vejen. Efter sådan en dag er jeg godt tilfreds, fordi jeg føler, at jeg gør en forskel for en gruppe borgere, der er meget sårbare, og som også har et stort behov for tandbehandling. Nogle af mine patienter siger, at tandbehandlingen er et af de få faste holdepunkter, de har i deres ellers ensomme liv.

18.00 / Jeg spiser aftensmad sammen med min mand. Bagefter er der generalforsamling i vores andelsboligforening.

21.00 / Vi kører op til vores sommerhus. Jeg arbejder kun tre dage om ugen, og min mand er pensionist, så nu har vi et par fridage sammen.♦

LUCIE PISINGER HATTING

Tandlæge, Special- og Omsorgstandplejen, Københavns Kommune

6. - 7. november Scan QR-koden for at læse mere

Christian COACHMAN

Eksklusiv 2-dages kongres inden for moderne tandpleje

Derfor bør hele klinikteamet deltage

Få konkrete systemer til:

• bedre workflows

• stærkere teams

• bedre behandlingsresultater

Moderne tandpleje kræver mere end dygtige individer – det kræver et stærkt, sammentømret team.

Scan QR-koden og tilmeld hele teamet

plandent.dk/kurser/christian-coachman