Tandlægebladet 1 - 2012

1 TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD JANUAR 2012

DANISH DENTAL JOURNAL ÅRGANG 116

Patienter med svækket helbred NORDISK TEMA: 1. DEL

UNDGÅ RESISTENTE BAKTERIER PÅ KLINIKKEN Stadigt flere bakterier bliver resistente, og det kan være livsfarligt for både tandlæge og patienter.

Læs mere om resistente bakterier og de forholdsregler, tandlæger bør tage i første del af det nordiske tema om, hvordan tandlægen håndterer patienter med svækket helbred.

FOR GAMMEL TIL IMPLANTATBEHANDLING 97-årig mand døde efter en stor implantatbehandling.

De pårørende ønsker en debat.

Antibiotikumprofylakse Antibiotikumresistens Lægemiddelbivirkninger Antikoagulationsmidler Blødning Organtransplantation

Et effektivt skridt ind i fremtiden Den nye SINIUS unit fra Sirona er et effektivt skridt ind i fremtiden. Arbejder du allerede med en Sirona, vil du blive glad for at opleve den samme høje kvalitet tilsat et innovativt formsporg og en masse nye funktioner – og en unit som selvfølgelig passer på dine nuværende installationer. Og har du endnu ikke prøvet en Sirona unit, vil du glædes over SINIUS’ mange spændende funktioner, brugervenlige betjening og selvfølgelig den tryghed, som kun en stabil, driftssikker unit kan give.

SINIUS • • • • • • •

Kompakt unit, der fylder lidt på klinikken Vælg mellem under- og overhængt unit Få indbygget endo-funktion Helt nyt hygiejnekoncept Fremtidssikker – ny teknologi implementeres nemt og hurtigt Brugervenligt EasyTouch interface Konfigurér selv din unit præcist som du vil have den

Oplev SINIUS i vores showrooms i Glostrup og Hedensted. Bestil en uforpligtende demonstration på telefon 43 270 270. Vi glæder os til at høre fra dig.

Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

indHold

16

indHold NORDISK TEMA DEL 1:

KORT & GODT 4 6 7 7 8 8 9 9 10

leder: dårligt stillede har også brug for tidssvarende behandling Hortons hovedpine skal frem i lyset Xerostomi bør indgå i planlægning både Cerec og empress bestod kantprøven Kontaminerede aftrykspistoler Set, hørt og læst HK tilbyder tandforsikring Holdbarheden af autoklaverede instrumenter varierer Indtag af probiotiske mælkesyrebakterier over kort tid har ingen effekt på supragingival plak

11

Standsning af rodcarieslæsioner hos ældre efter daglig indtagelse af mælk tilsat fluor og probiotiske mælkesyrebakterier

12 13

boganmeldelser Voxpop: Hvordan behandler du meget gamle patienter?

VIDENSKAB & KLINIK 14 16 22 26 32 36

Faglig leder: Är tandläkarens ansvarsområde den orale regionen Richardson R, Ketovainio E, Järvinen A. Prophylactic use of antibiotics in dentistry Välimaa H, Kanerva M. Patient colonized with multiresistant bacteria and dental practice Blomgren J, Vinge E. Orala läkemedelsbiverkningar Wallström M, Radulovic V. Ökad blödningsbenägenhet ved kirurgiske ingrepp i munhålan på grund av medicinering Meurman J, Höckerstedt K. dental treatment of organ transplant patients

SAMFUND & ARBEJDSLIV 42 45 46 48

Implantatbehandling var for hård for 97-årig Svar parat Hjælp patienten med at kvitte tobakken Vigtigt at vide

INDLÆG OG DEBAT 50 51

52

Ydelsesstatistik og aktindsigt i relation til sufficient patientbehandling og tildeling af ansvar for samme Kontrolbestemmelserne i tandlægeoverenskomsten er et redskab til sikring af faglighed og vurdering af ydelsesforbrug Undersøgelsesintervaller baseres på kendskab til tandsygdommene

Patienter med svækket helbred

Læs første del af temaet om bl.a. antibiotikumresistens

side 16

»Jeg er overbevist om, at det dybest set ikke handler om søjler, udmelderet eller forhandlingsret, men om, hvorvidt viljen til en fusion virkelig er der i begge lejre FreddIe SlOtH-lISbJerg, FOrMand FOr tandlægeFOrenIngen, OM MUlIgHederne FOr en FUSIOn Med dOFt. SIDE 45

42

KAN MAN VÆRE

FOR GAMMEL TIL ET IMPLANTAT?

SERVICESIDER 53 56 59 64 65 66 68 72

navne Kalender Kollegiale henvisninger tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg leverandørhenvisninger ny start

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

97-årig døde efter en omfattende implantatbehandling.

Pårørende ønsker nu en debat.

Læs mere side 42

Om Tandlægebladet

Forsiden

T

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner.

Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger.

Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tand­lægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktua­litet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken.

Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-­ videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artik­ lerne eller har modtaget støtte fra producenter eller ­firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af ­artiklerne, ­ skal dette oplyses.

Redaktionen

Tandlægebladets redaktion Nils-Erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-viden­skabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Winnie Brodam (journalist) wb@tdl.dk Sidsel Svane (redaktionel medarbejder) sis@tdl.dk Claus Kloster Elbæk (studentermedhjælp) cke@tdl.dk

|2|

Fagredaktion Lise-Lotte Kirkevang lektor, ph.d.

Palle Holmstrup professor, dr.odont.

Flemming Isidor professor, dr.odont.

Annoncer Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Stillings- og rubrikannoncer: Tina Andersen ta@tdl.dk Sekretariat Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

Konjugation Forsideillustrationen viser, hvordan antibiotikumresistens kan overføres fra én bakterieart til en anden.

Antibio­tikum bruges ofte ukritisk, og derfor er spredning af resistens et stigende problem. I artiklen s.16 kan man læse mere om problemstillingen.

Illustrator: Claus Lunau www.lunau.biz

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlæge­bladet an­vender, på Tandlaegebladet.dk.

Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«.

Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Sidsel Svane på sis@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Preben Hørsted Bindslev Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Björn Klinge Sven Kreiborg Lars Matsson Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

adresser Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

Gengivelse af artikler fra Tandlæge­ bladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

Udgiver Tandlægeforeningen.

Trykning: KLS Grafisk Tandlægernes Tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 www.tdl-tryghed.dk web@tdl-tryghed.dk

ISSN: 0039-9353

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Verdens bedst dokumenterede implantat Jubilæumspris (pr. stk.): 1.600 kr inkl. moms

Det originale implantat - Det bedst dokumenterede implantat system i verden.

- Kliniskt anvendt i mere end 40 år.

Enestående alsidighed - Findes fra 7 mm til 18 mm, samt følgende bredder: 3.3, 3.75, 4.0 & 5.0 mm - Opnå Nobel Biocare’s komplette protetiske sortiment.

1.600 kr.

Brånemark System® Mk III TiUnite®

inkl. dækskrue og healing abutment

Det er 60 år siden P-I Brånemark opdagede osseointegrationen - dette fejrer Nobel Biocare med et kæmpe Symposium i Gøteborg, Sverige, samt ved at tilbyde alle danske tandlæger markedets bedst dokumenterede implantat til jubilæumspris.

The Symposium, March 21–23, 2012 celebrates these two landmarks and the remarkable story of osseointegration.

Pioneers in the field, i.e. professors Ulf Lekholm, George Zarb and Ragnar Adell, will share their experiences.

The conference will also cover lectures on today’s treatment modalities and possible future development trends.

The Symposium provides opportunities to connect with old colleagues and make new acquaintances.

Welcome to Gothenburg, the native town of osseointergration!

For further information and registration please visit: www.nobelbiocare.com/symposia2012 Fotograf: James Holm All rights served. Nobel Biocare, the Nobel Biocare logotype and all other trademarks are, if nothing else is stated or is evident from the context in a certain case, trademarks of Nobel Biocare. Product images are not necessarily to scale. Normalpris 2.852, 50 kr. inkl. moms. Tilbuddet gælder i en begrænset periode.

korT & godT | Leder

dårligt stillede har også brug for tidssvarende behandling » Jeg er helt med på, at kommunerne ikke har penge til en Mercedes – men en god, solid og fornuftig folkevogn bør der være råd til

E

n af mine mærkesager som ny formand for Tandlægeforeningen vil være at gøre en indsats for de dårligst stillede af vore patienter.

Jeg er fuldt ud klar over, at økonomien er presset, og at der er relativt begrænsede offentlige midler til rådighed. Men jeg synes ikke, at det er rimeligt, at tidssvarende tandbehandling kun er en mulighed for de patienter, der selv kan betale.

I store dele af landet yder kommunerne ikke tilskud til behandling med fast protetik til de kontanthjælpsmodtagere og økonomisk dårligt stillede pensionister, der så at sige er overladt til at blive behandlet på fællesskabets regning. Disse patientgrupper får ofte kun finansieret en behandling, som jeg ikke mener, at et velfærdssamfund kan være bekendt i 2012.

Jeg er klar over, at kommunerne ikke har råd til luksusprægede behandlinger. Men patienterne skal have den behandling, som de har behov for, og ofte har de behov for mere end det, kommunen giver dem penge til. Jeg er helt med på, at kommunerne ikke har penge til en Mercedes – men en god, solid og fornuftig folkevogn bør der være råd til. Og fast protetik er ikke nødvendigvis luksus.

I en tid med pres på økonomien mener jeg, at samfundet får mest tandsundhed for pengene ved at bruge de offentlige midler dér, hvor de gør mest gavn. Og det gør de dels hos de økonomisk og socialt udsatte patienter, dels hos patienter, der har et diagnosebaseret ekstraordinært behov for tandbehandling.

Jeg var før jul til møde med sundhedsminister Astrid Krag og fik dermed lejlighed til at kreditere hende for, at der nu via finansloven bliver givet 22 mio. kr. årligt til tandbehandling til patienter med sjældne diagnoser. Men jeg sagde også, at der stadig er brug for hjælp til eksempelvis patienter med medicinsk betinget mundtørhed. Og så fremhævede jeg det ulighedsproblem, som vi oplever inden for tandplejen med de ovenfor nævnte økonomisk og socialt dårligt stillede patientgrupper. Det glæder mig, at sundhedsministeren var imødekommende og udtrykte forståelse for disse udfordringer.

FO tO :

an de rS

baC H

FreddIe SlOtH-lISbJerg FOrMand FOr tandlægeFOrenIngen

|4|

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Gør hverdagen lettere …

Er din netbank sikret ?

Læs mere om Netbankforsikring på tryghedsordningerne.dk Vi støtter Tandsundhed uden grænser

Hva hor d kan tonp den e atie nt g nkelte øre?

skab

af

Meld dere e sig in .5-* s pürø d i fo re gru (& .& nde ti rening e n størr dlag fo %-&.34 l at gø n. Fü a og d e indfl r fore "- i D re det ndre p n H ling et offe ydelse k ingen H er 3"..& atiente . Jo r af H ntlig D a d orto es ho n DHH bedre et ?, et stø og 0 rs ns h ld f

ove ning t ĂĽ pĂĽ 35 dette /0.*3, t dpin &2 il & / e. forskn %)&%36 desto ing o

>3& g be /&4 Fon han d dhvilk en be give e proje styres a s indb støtte kter d f DH Hs er etale til. s til – G efter fo #&3482 a & fore nin ver til rening -3& de gen e r fors . knin ns '02. "'(?2

gsfo A nde - kan n k an

Jeg ø Dan nsker sk H yder lig orto n H ere op ove "6 / dpin lysning efor er/m enin edle m g

Hvad kan den enkelte hortonpatient gøre?

Melde sig ind i foreningen. Fü andre patienter og deres pürørende til at gøre det 3"..& Det størst .5-*(& .&%-&.34"- i DHH er det ?,0/0.*3,& grundlag for foreningen. Jo bedre dette &2 desto større indflydelse kan DHH fü pü 35/%)&%36>3&/&4 og det offentliges holdning til forskning og behandling af Hortons hovedpine.

8

.

03

"*-

8

.

nd

sk H

orto nH Po oved 363 stboks pinefo renin 0 JĂŚ 1 gers 8 g www pris .hort on 7

? r r pine - hvad e dpine? e - hvad er v d d o e va ve Hortons Hov ons H t r o edpine?

- h Ho H ns o rt Ho

Postboks 18 3630 JĂŚgerspris

."*-

gsfo

> +&. rt .&3* on H /(&/% & %&2 oved Pü d ww pine brevko w rt fo 0. f isse )+& www .horton renin og sen oren .. .hort fore g ell d d e inge &3*%& e o n foru ningen r besø t 2 ka n. g n . m.d .dk "/ f k ü fle re o plysn inge r

Dan

PĂĽ disse )+&..&3*%&2 kan ."/ fĂĽ flere oplysninger

77 )

fo 0240 rening /'0 e 25. n.dk %,

www.hortonforeningen.dk 777 )0240/'025. %,

ing

en efor dpin ove 18 H n orto stboks spris sk H Po ĂŚger Dan 0J n.dk inge , 363 ren

4/2

esse Adr

/

Adresse

"6/

ld o w re Ho Udfy ansk &3*%&2 www.h ĂĽ fle "/ f til D )+&.. an . &2 k vore &3*% . . )+& en. isse g PĂĽ d orenin 0. f

knin

skab

Udfyld venligst 6&%)>/(&/%& brevkort og send det til Dansk Horton Hovedpineforening eller besøg vore )+&..&3*%&2 www.hortonforeningen.dk www.hortonforum.dk

0. foreningen. re kab rlige dlems yde e et man eller m d d g r n e e s k r g besø rt o Ă˜ns sninge vko eller g k bre oply HH? %)>/(&d/p%in& eforenreinningekn.d r Dansk Horton Hovedpineforening fo af D venligstrt 6o&n Howvew.hortrtoonnforum.d oplysninge

fors

Ă˜ns oply ker ma af D sninge n yder HH r ell liger Udfy er m e ? til D ld ven edle ligst vore ansk m Ho 6&%) )

Ă˜nsker man yderligere oplysninger eller medlemskab af DHH?

"*-

034/2 8

H

DH

nd

gsfo

knin

Hs

Fonden bestyres af DHHs #&3482&-3& der "'(?2 hvilke projekter der efter foreningens '02.A- kan gives støtte til. – Gaver til forskningsfonden kan indbetales til foreningen.

03 4/2

h D e % g e si rende "- i . Jo b ü 35/ og be Meld s pürø %-&.34 ingen H fü p kning n dere (& .& r fore an DH g til fors .5-* dlag fo ydelse k oldnin . e n h fl s in d e p gru e in ved ntlig størr et offe ons ho 2 "'(? og d f Hort er - kan a ling A & d

82&-3 '02. n kan e #&34 ens Hs rening gsfond H af D fter fo rsknin es fo e estyr r der ver til b

kte Ga den Fon e proje til. – ingen. hvilk s støtte l foren ti give etales indb

rs s fo

DH

DHHs forskningsfond

Ad r esse

Jeg ønsker yderligere oplysninger/medlemskab af Dansk Horton Hovedpineforening

elte

enk r og den gøre? dre patiDenetet størs,t & n a k ient . Fü an ..& 0/0.*3 o d a t n , 3" Hv tonpa reningeøre det r det ?tte &2 d3&est/&4 i fo l at g e re de %36> ndhor HH a ind ti d )&

"6

Da

korT & godT

% onfo 25. .hort 0/'0 www 7 )024

77

hortons hovedpine skal frem i lyset Mindst 5.000 danskere lider af Hortons hovedpine, eller klyngehovedpine, som sygdommen ogsü kaldes. Men mange ved ikke, de har sygdommen. Faktisk gür der i gennemsnit seks til ni ür fra det første anfald, til patienterne für stillet den rigtige diagnose.

Det skal nu ĂŚndres. Horton Foreningen har udarbejdet nyt informationsmateriale, der skal udbrede kendskabet til den smertefulde sygdom, som faktisk er let at diagnosticere, hvis man kender lidelsen.

Ifølge formanden for Horton Foreningen er det vigtigt, at tandlÌger kender til sygdommen. – Mange patienter med Hortons hovedpine bliver kastet rundt i systemet og prøver alt for at finde en forklaring og løsning pü de meget stÌrke smerter. Ofte involverer det ogsü tandlÌgen, og i foreningen kender vi til mange Horton-patienter,

der har füet trukket raske tÌnder ud, fortÌller Freddie Nielsen, der selv fik trukket fire tÌnder ud i overmunden. Og eftersom Hortons hovedpine ikke har noget at gøre med okklusionsforhold, er det selvsagt ikke müden at kurere sygdommen pü, og som Freddie Nielsen selv formulerer det: – Det hjalp jo overhovedet heller ikke.

Det nye informationsmateriale bestĂĽr af fire film pĂĽ hver to minutter, der beskriver forskellige aspekter ved Hortons hovedpine samt en introducerende brochure. Derudover er der masser af information om sygdommen pĂĽ foreningens website. www For mere information se Horton Foreningens website pĂĽ www.hortonforeningen.dk

FakTa

kort om Hortons hovedpine • Hortons hovedpine bestür af pludselige voldsomme smerter i og omkring det ene øje.

Smerterne beskrives som â€?at fĂĽ stukket en kniv i øjetâ€? eller â€?at fĂĽ presset øjet udâ€? •â—? Ă˜jet bliver rødt og løber i vand, og øjenomgivelserne hĂŚver •â—? Anfaldene varer fra 30 minutter til tre timer, kommer ofte om natten og kan optrĂŚde flere gange i døgnet • Ă…rsagen er kun delvist kendt og skyldes aktivering af bestemte dele af hjernen samt udvidelse af hjernens blodkar Kilde: Horton Foreningen.

|6|

tandlĂŚgebladet 2012 | 116 | nr. 1

kort og godt

Xerostomi bør indgå i planlægning Mundtørhed kan nedsætte velbefindende, livskvalitet og oral sundhed. Det fastslår en ny svensk undersøgelse publiceret i tidsskriftet Gerodontology. Artiklen fastslår også, at mund­ tørhed er et problem, der stiger dramatisk med alderen, og som bør tages i betragtning ved behandlingsplanlægning.

Den svenske undersøgelse er foretaget over 15 år i to svenske len. I alt mere end 20.000 personer indgår i undersøgelsen, som er foretaget med spørgeskemaer: i 1992 blandt 50-årige og i 2007 blandt 65- og 75-årige.

Xerostomi var mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd i alle aldersgrupperne, og forekomsten steg med alderen. Oftest optrådte xerostomien om natten, og omkring tre gange så hyppigt optrådte den hos personer, der samtidig angav, at deres orale sundhed (eller mangel på samme) havde indflydelse på deres dagligdag.

RETTELSE! I sidste nummer af Tandlægebladet fik Pernille Mie Olsen fejlagtigt stillingsbetegnelsen ”kommunal tandplejer” (s.

1117). Pernille Mie Olsen er tandlæge ansat i Børne- og Ung­domstandplejen i Gul­ borg­sund Kommune. Tand­ læge­bla­det beklager fejlen.

Johansson AK, Johansson A, Unell L et al. Self-reported dry mouth in Swedish population samples aged 50, 65 and 75 years. Gerodontology 2011. (Epub ahead of print).

Både Cerec og Empress bestod kantprøven CAD/CAM-indlæg har klinisk acceptable marginale og interne pasformer – og deres frakturstyrke ligner andre restaureringers.

Sådan lyder konklusionen af et nyt studie, som er publiceret i Journal of Prosthodontics. Studiet er foretaget på 50 cariesfri molarer, som blev præpareret til standard MOD-indlæg. Derefter tog man aftryk, og så blev tænderne forsynet med glaskeramikindlæg, enten Empress-indlæg eller CAD/CAM-indlæg fremstillet med Cerec inLab – 25 i hver gruppe. Begge indlægstyper blev cementeret med dual resin cement.

Restaureringerne fik målt kantspalter, og efterfølgende blev 10 tænder i hver gruppe skåret igennem, så man kunne måle intern ”fit”. De øvrige 15 i hver gruppe blev brugt til at teste brudstyrke.

Såvel Cerec-indlæg som Empress-indlæg bestod prøverne mht. kanttilpasning, intern pasform og brudstyrke.

Keshvad A, Hooshmand T, Asefzadeh F et al. Marginal gap, internal fit, and fracture load of leucite-reinforced ceramic inlays fabricated by CEREC inLab and hot-pressed techniques. J Prosthodont 2011; 20: 535-40.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

|7|

KORT & GODT

set, hørt og læst 15.12.2011 | Fpn.dk mv.

Kontaminerede aftrykspistoler

Advarsler på energidrikke Fødevareminister Mette Gjerskov (S) indfører nu mærkning på energidrikke med oplysninger om, at de koffeinholdige drikke ikke bør indtages af børn, gravide og ammende mødre. Ordningen omfatter også koffeinholdige fødevarer og kosttilskud.

14.12.2011 | Sæby Folkeblad

Kritik af Sæby Kommunes tandplejeudbud fortsætter Sæby Kommunes udbud af børne- og ungetandplejen er ren magtdemonstration, mener stadigt flere tandlæger fra Sæby. Kommunens udbudsmateriale er mangelfuldt og indeholder frister, som ikke er mulige at efterkomme for tandlæger i privat praksis, lyder kritikken.

13.12.2011 | DR Radio Trekanten Nyheder

Tandlæger ser flere syreskader Der er ingen landsdækkende undersøgelser, der dokumenterer det, men de fleste tandlæger er enige om, at syreskader blandt både børn og voksne er et problem i vækst, og at det især er juice og sodavand, der forårsager skaderne.

I Vejle Kommune har tandplejen undervisningsprogrammer på skolerne, og syreskader udgør et særligt program i 6. klasse, men indgår dog allerede i undervisningen i­ 4. klasse, fortæller overtandlæge Jytte Winther Carlsen fra den kommunale tandpleje.

2.12.2011 | Radio Skive, Newspaq

Succes med hjemmebesøg i Skive Som led i det forebyggende arbejde er Tandplejen i Skive Kommune begyndt at tage på hjemmebesøg hos børn med dårlig tandsundhed, hvor de instruerer i tandbørstning og taler om sundhed med familierne. Tandplejen i Skive er nogle af de første til at praktisere hjemmebesøg, og de kræver en del ressourcer, men de virker, så ressourcerne er givet godt ud, fortæller leder af tandplejen, Rita Kaae.

I en artikel publiceret i Journal of American Dental Association har amerikanske forskere undersøgt bakterieantallet på fire forskellige aftrykspistoler efter klinisk brug, efter desinficering, efter autoklavering og i kombinationer med og uden brug af plastovertræk.

Direkte efter klinisk brug var pistolerne svært kontamineret. Efter desinficering faldt bakterieantallet med 6 %.

Efter autoklavering faldt tallet med 60 %. Og efter brug af overtræk, desinficering og autoklavering faldt tallet med 95 %.

Forskerne konkluderer, at løbende brug af aftrykspistol­ er indebærer en risiko for krydskontaminering. Brug af overtræk, desinficering og sterilisering efter hvert brug anbefales som en effektiv og praktisk løsning.

Westergard EJ, Romito LM, Kowolik MJ et al. Controlling bacterial contamination of dental impression guns.

J Am Dent Assoc 2011; 142: 1269-74.

Løsning på årets julekrydsogtværs Løsningen på Tandlægebladets julekrydsogtværs, som blev bragt i forrige nummer (Tandlægebladet nr. 15 2011), er: Candidosis chronica ATHROPICA. Mange læsere nåede frem til den rigtige løsning, men det blev tandlæge Preben Kjærsgaard i Odense der løb af med præmien på tre flasker god rødvin.

Tillykke fra redaktionen.

|8|

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

kort og godt

HK tilbyder tandforsikring Som det første fagforbund lancerer HK nu en tandforsikring til medlemmerne. Ikke fordi HK-medlemmer har dårligere tænder end andre, fastslår faglig sekretær Jan-Erik Nilsen, men fordi medlemmerne har opfordret forbundet til at tilbyde en tandforsikring.

Tandforsikringen dækker mellem 60 og 80 % af udgifterne hos tandlægen og helt op til 30.000 kr. om året, men medlemmerne betaler selv de første 3.000 kr. Derudover forpligter de sig også til at få foretaget tandeftersyn mindst én gang årligt.

Stort set alle behandlinger er omfattet af forsikringen, herunder også de rutinemæssige kontroller og forebyggende be-

handlinger. Kosmetiske behandlinger er dog undtaget, ligesom skader pga. en ulykke ikke bliver dækket.

Forsikringen, der tilbydes alle HK-medlemmer mellem 18 og 65 år, kan tegnes fra årsskiftet og koster 620 kr. om året.

Forsikringen udbydes i samarbejde med Alka og Dansk Tandforsikring.

International forskning

Holdbarheden af autoklaverede instrumenter varierer Engelske guidelines angiver, at sterile instrumenter højst må opbevares i 60 dage efter sterilisering i vakuumautoklave.

Men en ny undersøgelse, publiceret i British Dental Journal, sætter spørgsmålstegn ved den begrænsning.

I undersøgelsen lod man 25 brugte undersøgelsesspejle undergå rengøring og desinfektion i dentalopvaskemaskine, individuel indpakning og vakuumautoklavering. Efterfølgende blev spejlene testet for aerobe og anaerobe bakterier efter henholdsvis 0, 31, 60, 90 og 124 dage. Forskerne fandt ingen bakterier, hverken aerobe eller anaerobe, på nogen af spejlene på noget tidspunkt. De konkluderer, at der ikke sker kontaminering af steriliserede instrumenter over 124 dage. De påpeger desuden, at de 60 dage, som er anført i de engelske guidelines, pålægger tandlægerne en byrde, både af arbejdsmæssig og økonomisk karakter. En byrde, som der tilsyneladende ikke er evidens for.

Kommentar af specialkonsulent Tove Larsen, Statens Seruminstitut, København: – Barker et al. påviser, at instrumenter pakket i sterilisationsposer ikke bliver kontaminerede efter opbevaring ”under normale kliniske forhold” i 124 dage, og udfordrer hermed de engelske guidelines, der foreskriver maksimalt 60 dages opbevaring efter sterilisation.

I danske guidelines er der ikke sat en eksakt tidsgrænse for opbevaring af autoklaverede instrumenter, da holdbarheden afhænger af såvel typen af emballage, som hvilke forhold

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

instrumenterne opbevares under. Således har autoklaveposer opbevaret i lukkede skabe i separat depotrum længere holdbarhed end kassetter på åbne hylder på selve klinikken.

Disse faktorer er indarbejdet i en pointtabel i ”Klinisk Hygiejne på Tandklinikker”, der kan anvendes til at udarbejde lokale retningslinjer for opbevaring af sterile instrumenter på tandklinikken.

Barker CS, Soro V, Dymock D et al. Time-dependent recontamination rates of sterilised dental instruments. Br Dent J 2011; 211: E17.

|9 |

korT & godT

Dansk forskning internationalt

abstract

Indtag af probiotiske mælkesyrebakterier over kort tid har ingen effekt på supragingival plak aino marttinen1, anna haukioja1, sara karjalainen1, lotta nylund2, reetta satokari2, carina Öhman3, pernilla holgerson3, svante twetman4 og eva söderling1 Institute of Dentistry, University of Turku, Finland, 2Functional Foods Forum, University of Turku, Finland, 3Department of Cariology, Umeå University, Umeå, Sweden, and 4Department of Cariology and Endodontics, Institute of Odontology, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen 1

Acidogenitet og niveauer for mutans streptokokker (MS) i dental plak efter brug af Lactobacillus rhamnosus GG (LGG) og Lactobacillus reuteri blev bestemt. Undersøgelsens design var randomiseret, dobbeltblindt, cross-over. 13 frivillige indtog i en periode på to uger tabletter, som indeholdt LGG eller en kombination af L. reuteri SD2112 og PTA 5289. Ved baseline og ved slutningen af hver tabletperiode blev al tilgængelig supragingival plak samlet ind. Mælkesyreproduktionen blev bestemt ud fra en fastsat volumen (8 µl) af frisk plak, og resten af plakken blev brugt til at dyrke MS og mælkesyrebakterier.

Retentionen af probiotika til plakken blev bestemt ved hjælp af PCR-teknikken. Ingen probiotikainducerede forandringer blev konstateret i plakkens acidogenitet. Også MS-optællinger forblev

på det oprindelige niveau. Antallet af undersøgelsespersoner med mælkesyrebakterier i plakken var større i L. reuteri-gruppen (P = 0,011), men ikke i LGG-gruppen. PCR-analyser af plakken viste tilstedeværelse af LGG hos fire, L. reuteri hos seks undersøgelsespersoner efter brug af probiotika. Brug af mælkesyrebakterier havde ingen effekt på acidogeniteten eller MS-niveauet i plakken. Kort tids indtag af LGG og L. reuteri influerede tilsyneladende ikke på plakkens acidogenitet.

Marttinen A, Haukioja A, Karjalainen S et al. Short-term consumption of probiotic lactobacilli has no effect on acid production of supragingival plaque.

Clin Oral Investig 2011. (Epub ahead of print).

Søger du en ny medarbejder?

– gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

| 10 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

korT og godT

Dansk forskning internationalt

abstract

Standsning af rodcarieslæsioner hos ældre efter daglig indtagelse af mælk tilsat fluor og probiotiske mælkesyrebakterier lars g. petersson1, kerstin magnusson1, ulf hakestam2, amir baigi3 og svante twetman4 Maxillofacial Unit, Halland Hospital, Halmstad, Sweden, 2Specialist Dental Clinic, Ljungby, Sweden, 3Research Unit, Halland Hospital, Halmstad, Sweden, and 4Department of Cariology and Endodontics, Institute of Odontology, Faculty of health Sciences, University of Copenhagen

1

Formål At evaluere effekten af mælk tilsat fluor og/eller probiotiske bakterier på primære rodcarieslæsioner (PRCL) hos ældre.

Materiale og metoder Efter informeret samtykke rekrutteredes 160 raske 58-84-årige, som havde mindst to PRCL. Personerne blev fordelt tilfældigt i fire parallelle undersøgelsesgrupper, som skulle drikke 200 ml mælk én gang dagligt i 15 måneder. Gruppe A drak standard mælk (placebo); gruppe B drak mælk tilsat 5 ppm F- og probiotiske bakterier (Lactobacillus rhamnosus LB21, 107 cfu/ml); gruppe C drak mælk, som kun var tilsat probiotiske bakterier, og gruppe D drak mælk, som kun var tilsat fluor. De primære slutmål var Root Caries Index (RCI) og electric resistance measurements (ECM) udført af en enkelt blindet undersøger. De sekundære slutmål var optællinger af mutans streptokokker og mælkesyrebakterier i saliva og plak, målt med testkit i klinikken. Data blev sammenlignet inden for grupperne og grupperne imellem ved hjælp af non-parametriske test.

Resultater Dropoutraten var 38 %. Ved baseline var der ingen statistiske forskelle mellem grupperne. Der blev fundet betydeligt højere antal af standset RCI i gruppe B, C og D i forhold til gruppe A (P < 0,05). De gennemsnitlige ECM-værdier øgedes betydeligt (P < 0,05) i alle grupperne, undtagen i placebo-gruppen, hvilket viser, at remineralisering fandt sted. Effekten var mest fordelagtig i de to grupper, hvor mælken var tilsat fluor. Der fremkom ingen ændringer af betydning, hvad angår bakterieniveauet. Der blev ikke afrapporteret nogen alvorlige bivirkninger under forsøget.

Konklusion Dagligt indtag af mælk tilsat fluor og/eller probiotiske bakterier kan standse bløde og læderagtige PRCL hos ældre.

Petersson LG, Magnusson K, Hakestam U et al. Reversal of primary root caries lesions after daily intake of milk supplemented with fluoride and probiotic lactobacilli in older adults. Acta Odontol Scand 2011; 69: 321-7.

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på tdlnet.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

| 11 |

korT & godT | Boganmeldelser

Instruktiv bog om helproteser

Relevant bog om kvalitetsudvikling i sundhedssektoren Mainz J (Red.) kvalitetsudvikling i praksis Munksgaard 2011, 431 sider ISBN: 9788762807143 Pris i DKK 348 inkl. moms

Basker RM, Davenport JC, Thomason JM prosthetic treatment of the edentulous patient, 5th ed.

Wiley-Blackwell 2011. 288 sider, ill.

ISBN: 978-1-4051-9261-3 Pris i GBP 44,99

Denne lærebog i helprotetik er primært tilegnet studerende, men kan også med stort udbytte anvendes af den privatpraktiserende tandlæge, der ønsker en lettilgængelig beskrivelse af diagnostiske og behandlingsmæssige principper inden for helprotetikken. Som anført i forordet vil alderssammensætningen og de økonomiske forhold i vort samfund i lang tid fremover betyde, at undervisning og træning i fremstilling af helproteser må fortsætte. Bogens epidemiologiske dele viser da også, at prævalensen af tandløshed i den øgede ældre alderssammensætdel af befolkningen stadig ningen og de økonomiske forhold i vort samer stor, ikke kun i England, fund i lang tid fremover men i de fleste europæiske vil betyde, at undervislande. Bogen har lidt mere ning og træning i fremfokus på patienten end de stilling af helproteser tidligere udgaver, og patienmå fortsætte tens betydning for resultatet af behandling pointeres da også i starten af bogen. Bogen koncentreres ellers mest om de behandlingstekniske dele såsom aftryk, kæberelationer, tilpasning og vurdering af proteserne. Dækproteser understøttet af tænder eller implantater er også beskrevet, og specielt de implantatunderstøttede proteser er beskrevet kort og koncist. Såvel de teoretiske som de kliniske afsnit er præget af fine illustrationer, og i den kliniske del er der også en del illustrative fotos. Transitoriske partielle proteser, immediatproteser og især kopiproteser er beskrevet forholdsvis udførligt. Det er også et stort plus for bogen, at den har et afsnit omkring kliniske problemstillinger samt løsningsforslag til disse. Jeg kan på det varmeste anbefale denne bog til alle tandlæger, der fremstiller helproteser.

»

Kvalitetsudvikling er et mantra i tiden. Der foreligger nu en vigtig bog om kvalitetsudvikling i sundhedssektoren. Bogen, der er på 431 sider, er delt i to dele: Del I ”Introduktion” med to kapitler vedrørende begrebsafklaring og del II ”Struktur og organisation af sundhedsvæsenets ydelser”. Denne del indeholder 19 kapitler.

Der er således tale om en omfattende bog, der dels teoretiserer problemstillinger relateret til kvalitet i sundhedssektoren, dels anviser praktiske veje til gennemførelse af kvalitetsudvikling. Alle kapitler er opdet er helt klart en bygget over en fast skabelon bog, der primært henvender sig til hospitalsmed en indledende case, der sektoren, men der er illustrerer en problemstilling også kapitler med klar relateret til temaet i det enrelevans for tandlæger kelte kapitel. Derudover er der en gennemgang af teori og metode, praktiske eksempler, og afslutningsvis beskrives, om der er dokumentation for en effekt af den beskrevne metode eller aktivitet. Det angives i forordet, at bogen er skrevet for alle med interesse for sundhedsvæsenet, herunder de forskellige faggrupper i sundhedsvæsenet, og desuden henvender bogen sig til politikere og administratorer. Det er dog helt klart en bog, der primært henvender sig til hospitalssektoren, til praktiserende læger og administratorer af sundhedsvæsenet. Der er dog også kapitler med klar relevans for tandlæger.

»

Palle Holmstrup

Klaus Gotfredsen

| 12 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

korT og godT

VOX POP

VOX POP

Hvordan behandler du meget gamle patienter?

Følgevirkningerne af en implantatbehandling kostede, ifølge familien, en 97-årig mand livet (se artiklen s. 42). Hvordan håndterer man som tandlæge de meget gamle patienter? tandlægebladet har spurgt tre tandlæger.

PETER LAURIDSEN Tandlæge, Assens

Hvad gør du anderledes, når du har en ældre patient i stolen?

– Jeg sætter mere tid af til ældre patienter. Hvis patienten er dement eller har svært ved at forstå, hvad der bliver sagt, forsøger jeg at få en pårørende med, så vi i fællesskab kan lægge en behandlingsplan. Hvis der er behov for det, skruer jeg op for profylaksen.

Patienten bliver indkaldt hyppigere og får fluorbehandling, hvis der er cariesaktivitet.

Hvordan tager du en ældre patients særlige behov i betragtning, når du skal træffe et behandlingsvalg?

– der kan være fysiske begrænsninger, der gør, at det ikke er muligt at gennemføre en normal behandling. Så vælger jeg i stedet en langtidsprovisorisk behandling, fordi tidshorisonten, den skal holde i, er kortere.

PALLE SKJØDT

NADIR HANDHAL

Tandlæge, Glesborg

Tandlæge, bl.a. ansat i kommunal omsorgstandpleje, Næstved

Findes der en aldersgrænse for, hvornår man kan lave implantater?

– Patientens kronologiske alder er ikke afgørende for, hvilke behandlinger man kan lave. en 100-årig, som er frisk, kunne nok få lavet et implantat.

Hvad adskiller omsorgstandpleje fra almindelig tandbehandling?

– I omsorgstandplejen gælder det i særlig høj grad, at man kigger på hele mennesket og ikke fokuserer alene på tandsættet. Hvis patientens almentilstand ikke tillader den klinisk korrekte behandling, må man vælge en kompromisbehandling.

Hvordan går du i dialog med meget gamle patienter?

– Jeg spørger ind til, hvordan patienten har det, og danner mig et billede af hans eller hendes bevidsthedstilstand.

Forleden havde jeg en meget dement patient, som ikke kunne huske, hvad vi havde talt om for et kvarter siden.

I sådanne tilfælde sikrer jeg mig, at én fra plejepersonalet er til stede, og jeg er varsom med at sætte større behandlinger i gang. Mit udgangspunkt er at sørge for, at den ældre patient kan fungere i sin hverdag – at han eller hun er smertefri og har sin tyggefunktion i behold.

» Hvis patientens almentilstand ikke tillader den klinisk korrekte behandling, må man vælge en kompromisbehandling. nadIr HandHal, tandlæge, bl.a. anSat I KOMMUnal OMSOrgStandPleJe, næStVed tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Hvilke kompromisbehandlinger laver man i omsorgstandplejen?

– Vi skal tage hensyn til, at mange patienter har synkebesvær og meget lidt tålmodighed, så behandlingen skal gå hurtigt, og der skal indlægges mange pauser. tørlægningen kan være en udfordring, og det sætter nogle begrænsninger for, hvilke behandlinger vi kan gennemføre. det betyder i nogle tilfælde, at man ikke kan lave almindelige plastfyldninger, men i stedet må vælge fx glasionomerrestaurering, som ikke kræver total tørlægning og indebærer en kortere arbejdsgang.

HVaD SYNES DU? Findes der en aldersgrænse for implantatbehandling? afgiv din stemme på www

Tandlaegebladet.dk

videnskab og klinik | Faglig leder

Patienter med svækket helbred NORDISK TEMA: 1. DEL

Är tandläkarens ansvarsområde den orale regionen

O

vanstående rubrik kan te sig som självklar. Eftersom munhålan är del av kroppen innebär detta att man som tandläkare ska ha hög kompetens både, när det gäller hur patologiska tillstånd i övriga kroppen påverkar munhålan och hur sjukdomar i den orala regionen kan påverka organismen i övrigt. Det finns dock en viss tveksamhet inom tandläkarkåren att fullt ut ta ett sådant ansvar. Man förlitar sig på, att de medicinska kollegorna tar det yttersta ansvaret vilket också till del är rimligt, när det gäller de komplikationer, som kan uppstå i andra organ till följd av patologiska tillstånd i munhålan. En förutsättning för att minimera sådana medicinska komplikationer är dock att tandläkaren har goda kunskaper i hur olika åtgärder i de orala vävnaderna kan påverka kroppens övriga organsystem.

Diagnostik och behandling av oral patologiska tillstånd som uppkommer till följd av allmänsjukdomar och deras behandlingar är tandläkarens primära ansvar och fordrar även detta ingående kunskaper. En god kommunikation mellan de två vårdgivarna är dock alltid en förutsättning för att minimera såväl orala som allmänmedicinska komplikationer.

Inom tandvården genomförs (eller ev görs) invasiva ingrepp som motiverar medicinsk riskbedömning av patienter med medicinsk komplexitet. Vissa ingrepp kan också ge upphov till stress, vilket kan äventyra hälsan hos en redan försvagad patient.

Medicinsk konsultation inför varje sådan patient är inte förenligt med rationell vård och de medicinska kollegorna har dessutom

| 14 |

begränsade kunskaper om de behandlingsstrategier som används inom tandvården. Tandläkaren bör därför ha egen kompetens för att själv kunna göra de flesta medicinska riskbedömningar, som kan bli aktuella på sina patienter.

Framsteg inom medicinsk teknologi, ökad tillgänglighet till medicinsk vård och tandvård, och en förbättrad oral hälsa gör att våra patienter får behålla sina tänder i allt högre åldrar. Den åldrande patienten har dock en större medicinsk komplexitet, vilket ställer nya etiska och juridiska krav på ansvariga personalkategorier även inom tandvården (ev bort i syfte att minska medicinska komplikationer). Då den privata och offentliga tandvården regelbundet kommer i kontakt med stora delar av befolkningen, kan tandvården spela en viktig roll, när det gäller att identifiera allmänmedicinska tillstånd som i annat fall skulle förbli oupptäckta till dess att patienten drabbas av komplikationer med hög morbiditet och mortalitet.

I Norden behandlas barn och unga ungefär på samma sätt inom den offentliga tandvården. När det gäller den vård som erbjuds friska vuxna finns det skillnader: i Norge saknas samhällets subvention helt, men i de övriga länderna stöds de vuxnas tandvård med offentliga medel. Det finns också skillnader, när det gäller vård av specialgrupper och medicinskt komplicerade patienter. I Sverige finns det ett nätverk av enheter inom specialisttandvården med landstingen som huvudman. På sjukhusen finns sjukhustandläkare, som behandlar patienter med medi-

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

videnskab og klinik

cinskt komplexa tillstånd. I Finland har tandvården av medicinskt komplicerade patienter utvecklats sedan mitten av 80-talet som en del av sjukhusens verksamhet och i dag finns det även på alla regionsjukhus en enhet för orala sjukdomar. Den mest högspecialiserade vården koncentreras till universitetsjukhusens enheter för orala sjukdomar med bred odontologisk specialitetskompetens. I både Sverige och Finland kan en grundutbildad tandläkare (inom den privata eller inom den offentliga tandvården) alltid remittera patienter som behöver hög specialiserad vård eller är medicinskt komplicerade till en enhet inom den offentliga tandvården. I Danmark är de privata tandläkarnas roll bredare än i Sverige och Finland, men den offentliga tandvården ansvarar för vården av specialgrupper och behandling av syndrom i munregionen som kräver komplicerade ingrepp. Maligna tumörer behandlas på sjukhusens mun- och käkkirurgiska enheter. I Norge är organisationen outvecklad: endast en tredjedel av sjukhusen har kompetens i orala sjukdomar och de privata tandläkarnas roll har en viktig funktion. Sjukhustandvård finns enbart på några få sjukhus. Eftersom offentliga specialisttandvård inte finns, tar de privata specialisterna i Danmark och Norge inom en rad olika områden i stor utsträckning hand om sådana medicinskt komplicerade patienter som i Finland och Sverige kan få en remiss till en offentlig specialisttandvård.

Oavsett hur vården är organiserad så är det viktigt att patienter kan få odontologiskt och medicinskt högkvalitativ vård.

Dett gäller även och inte minst patienter med svår eller sällsynt sjukdom i munregionen eller med en allmänsjukdom som komplicerar tandvården Om organisationen är outvecklad, riskerar patienten att helt bli utan vård. Varje tandläkare ska känna till organisationen inom sin region och vart riskpatienter ska remitteras för vård. Även om det inom området finns en välfungerande organisation och en specialisttandvård ska varje tandläkare kunna ta hand om medicinskt utmanande patienter och göra en riskbedömning. En väl fungerande vård av medicinskt komplicerade patienter bygger på att varje professionell aktör har förmågan att bedöma behovet av vård, kan göra en riskbedömning och ha kunskap om remitteringsrutiner.

Detta temanummer syftar till att ge aktuell information om ett antal sjukdomar och tillstånd där en ökad kunskap hos tandläkaren kan medföra ett bättre och säkrare odontologiskt och medicinskt omhändertagande av den drabbade patienten.

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på tdlnet.dk

On behalf of the editorial committee for the theme Riina Richardson Mats Jontell Maud Bergdahl Palle Holmstrup

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

| 15 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Antibiotic prophylaxis can prevent the develop­ ment of either systemic or local infectious complications The indications for the use of antimicrobials in dentistry are (i) treatment of acute infection and (ii) prophylaxis against infection (single-dose prophylaxis and perioperative prophylaxis). Antibiotic prophylaxis refers to the administration of antimicrobials in situations where there is no actual infection, but where the risk of infection is substantial, for example, in the case of inva­ sive procedures at contaminated sites. The aim of antibiotic prophylaxis is to prevent the development of either systemic or local infection complications. Severe underlying diseases including immunosuppressive illnesses and their treatment have been shown to predispose the patient to systemic odontogenic infections.

Manipulation of infected oral tissues, such as measurement of periodontal pockets, calculus removal and tooth extraction, in particular, is known to cause bacteraemia. Therefore, anti­ biotic prophylaxis is used in connection with invasive procedures in infected areas in pati­ ents at elevated risk for endocarditis or other systemic infection complications. In addition, preoperative single-dose prophylaxis is also appropriate in generally healthy patients when treating infection foci surgically and if antimicrobial treatment is needed. Amoxicillin is the first-line drug of choice, due to its appropriate antimicrobial spectrum and especially its excellent absorption.

Prophylactic use of antibiotics in dentistry Riina Richardson, lecturer in oral medicine and Senior Clinical Re­ search Fellow and Honorary Consultant in Infectious Diseases, ­Adjunct Professor, DDS, PhD, FRCPath, Institute of Dentistry, Univer­ sity of Helsinki, Finland, Department of Oral and Maxillofacial Disea­ ses, Helsinki University Hospital, Finland, and Manchester Academic Health Science Centre, School of Translational Medicine, University of Manchester and University Hospital of South Manchester, United Kingdom Elina Ketovainio, DDS, Institute of Dentistry, University of Helsinki, Finland and Department of Oral and Maxillofacial Diseases, Helsinki University Hospital, Finland Asko Järvinen, head of Department, adjunct Professor, MD, PhD, spe­ cialist in internal medicine, infectious diseases and clinical pharma­ cology, Department of medicine, Clinic of Infectious Diseases, Hel­ sinki University Hospital, Aurora Hospital, Helsinki, Finland

T

he indications for antimicrobials in dentistry are treatment of acute infection and infection prophylaxis (single-dose prophylaxis and perioperative prophylaxis).

Prophy­laxis means protection, primary prevention, and preemptive measures. Antibiotic prophylaxis refers to the admini­ stration of antimicrobials in situations where there is no actual infection, but where the risk of infection is substantial, for ­example, in connection with invasive procedures at contaminated sites. The aim of antibiotic prophylaxis is to prevent ­either systemic (endocarditis prophylaxis, endoprosthesis prophylaxis, sepsis prophylaxis) or local (wound infection) infection complications. In dentistry, the following forms of antibiotic prophylaxis are known: preoperative single-dose prophylaxis, preoperative prophylactic antimicrobial course, postoperative prophylactic antimicrobial course and preoperative single-dose prophylaxis combined with postoperative antimicrobial course.

Evidence in favour of their use is only available for the effect of preoperative single-dose prophylaxis and a preoperative dose in combination with a 3-5 day postoperative course (perioperative prophylaxis) (1-4).

Who is at risk of infection complications of oral origin?

Manipulation of infected oral tissues, such as measurement of periodontal pockets, calculus removal, over-instrumentation during root canal treatment and especially key words tooth extraction are known to cause bacteraeAntibiotic mia (5). Infection in a tooth or its surrounding prophylaxis; tissues may also lead to spontaneous bacteraedentistry; sepsis; endocarditis mia, if the infection spreads to adjacent blood

| 16 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Prophylactic use of antibiotics | videnskab og klinik

Risk factors 1. Previously healthy patients - Patients whose dental infection has repeatedly been treated with antibiotics alone without care to the infection focus 2. Patients at increased risk of infection - Uncomplicated diabetes (B-GHb-A1C < 8 %, < 64 mmol/mol) - Patients with autoimmune disease with no medication or on mild immunosuppressive therapy (prednisolon in adults < 10 mg/day, no more than one immunosuppressant) - Rheumatic disease in remission and no infection complications after previous operations - Patients who have undergone solid organ transplantation and are on mild immunosuppression (> 6 months from the transplantation) - Previous endocarditis or rheumatic fever (> 12 months from illness onset) - Patients with joint or vascular prosthesis after postoperative healing time (> 6 months), if they have several or problematic prostheses - Clinically asymptomatic liver cirrhosis or exhibiting minimal symptoms - Drug-induced or other mild leukopoenia (< 2,5 x109/l) or mild neutropoenia (> 1 x109/l) - Patients treated repeatedly for oral infection with antimicrobial agents without dental procedures in the focus of infection 3. Patients at moderate risk of infection - Unstable or complicated diabetes (B-GHb-A1C 8-9 %, 64-75 mmol/mol, clear organ complications such as nephropathy, retinopathy, neuropathy) - Patients with advanced kidney disease, predialysis and dialysis patients (P-Crea > 300 Âľmol/l) - Compensated liver cirrhosis associated with a decrease in coagulation factors - Patients who have undergone stem cell transplantation and have continuous need for immunosuppression - Patients with autoimmune diseases or rheumatoid arthritis who are on several immunosuppressive drugs or biologics - Joint or vascular prosthesis patients over a period of 6 months post-operatively - A metastatic infection within the past year likely to be of oral origin, such as sepsis, endocarditis or a remote abscess caused by oral bacteria 4. Patients at high risk of infection - Acute blood malignancies (leukaemias, lymphomas) and their treatment (chemotherapy, patients scheduled for stem cell transplantation) - Medication-induced or other deep neutropenia (< 1 x109/l) - Liver failure with clinical manifestations: jaundice, s-bilirubin more than 2-3 times elevated, or liver enzymes highly elevated - Patients awaiting organ transplants or patients who have recently undergone organ transplantation (less than 6 months ago) - A mechanical heart valve or other vascular prosthesis (also cardiac biovalve or vascular stent) within less than 12 months - Heart failure with poor treatment balance - Acute generalised or metastatic infection that is likely to be of oral origin Table 1. Patient-dependent risk factors for infection (6-8,13,14).

vessels. Severe underlying diseases including immunosuppressive illnesses and treatments have been shown to predispose the patient to systemic odontogenic infection complications (Table 1) (6,7). Mortality due to odontogenic infections is also known to be highest in these patient groups. Improving the level of oral hygiene and management of general oral infection status prior to dental procedures decreases procedure-related bacteraemia significantly and is at least as important as a single-dose of antibiotics (8). tandlĂŚgebladet 2012 | 116 | nr. 1

When should antibiotic prophylaxis be considered?

Antibiotic prophylaxis is used in connection with invasive procedures such as tooth extraction, calculus removal, abscess incision or other surgical procedures in an infected area involving risk of bacteraemia in patients at elevated risk of endocarditis or other systemic infection complications (Table 1 and 2). The need for prophylaxis is assessed based on general susceptibility to infection (other illnesses and medications increasing susceptibility to infections, presence of foreign bodies) and the level | 17 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Endocarditis prophylaxis Heart conditions that require antibiotic prophylaxis: - Congenital heart defects, including post surgical correction (except for open ductus arteriosus, which does not require prophylaxis) - Acquired valvular disease (e.g. in association with ankylosing spondylitis and sequela of rheumatic fever) - Mitral valve stenosis with significant regurgitation (mixed mitral valve disease) - Sequela of heart and lung transplantation - Artificial valve (including homograft valve) - History of endocarditis Prophylaxis is not needed in patients with: - Forum ovale - Open ductus arteriosus 6 months after closure - Mitral prolapse without regurgitation - Status post bypass operation - Kawasaki disease without valve dysfunction - Pacemaker - Heart murmur (harmless) without valvular or congenital dysfunction - Rheumatic fever without valvular dysfunction Table 2. Indications for endocarditis prophylaxis in connection with invasive dental procedures (9,10).

Antibiotic alternatives

Previously healthy patients, patients at increased risk of infection

Patients at moderate risk of infection

Patients at high risk of infection

First-line drugs

Patients allergic to penicillin (other than anaphylactic reaction)

Patients allergic to penicillin (anaphylactic reaction)

Adults

Amoxicillin 2 g (ENT*)

Cephalexin 1.5 g (STA**) + metronidazole 400 mg

Clindamycin 600 mg (STA)

Children

Amoxicillin 50 mg/kg (ENT)

Cephalexin 50 mg/kg (STA) + metronidazole 15 mg/kg

Clindamycin 20 mg/kg (STA)

Adults

Amoxicillin 2 g (ENT) + metronidazole 400mg

Cephalexin 1.5 g (STA) + metronidazole 400 mg

Clindamycin 600 mg ± metronidazole 400 mg

Children

Amoxicillin 50 mg/kg (ENT) + metronidazole 15 mg/kg

Cephalexin 50 mg/kg (STA) + metronidazole 15 mg/kg

Clindamycin 20 mg/kg (STA) ± metronidazole 15 mg/kg

Adults

Primarily iv medication, hospital treatment

Children

Primarily iv medication, hospital treatment

*ENT: Particularly in cases where a rapidly spreading infection originates from the root canal and enterococci need to be taken into account as well. **STA: To cover S. aureus in patients colonized with S. aureus in the nasopharynx or in patients with joint prostheses or other endoprostheses or skin wounds

Table 3. Alternatives to first-line antibiotic prophylaxis in the treatment of odontogenic infection (9,10). | 18 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Prophylactic use of antibiotics | videnskab og klinik

of infection at the operating site in addition to the invasiveness and extent of the procedure. A single dose of antibiotics is usually sufficient. Severely immunocompromised patients (Table 1) have been shown to be prone to systemic infection of oral origin even with less invasive procedures. Bacterial endocarditis has its own specific risk factors, and there are separate guidelines on antibiotic prophylaxis and its indications in connection with dental procedures (9,10) ­(Table 2). Preoperative single-dose prophylaxis is also appropriate in generally healthy patients when treating infection foci surgically and if antimicrobial treatment is needed anyway.

How should prophylaxis be used to be of benefit?

There are no randomized, placebo-controlled, double-blind studies available on the impact of immunosuppression on the risk for systemic odontogenic infection complications, as due to ethical reasons patients susceptible to infections cannot be exposed to ineffective treatment of infection. However, there is evidence showing that the risk and degree of bacteraemia is significantly reduced by the intake, higher than normal dose of an antibiotic effective against the most important oral microbes one hour prior to the procedure.

Based on an extensive meta-analysis, antimicrobial agents reduce both ostitis of the oral cavity and infection of surgical wounds in connection with surgical removal of the third molar, but only if the first dose is given prior to the procedure (3). Based on the 16 controlled studies included in the meta-analysis, a course of antimicrobial treatment started postoperatively is less effective than a single dose taken an hour before the procedure, at least in generally healthy patients. Patients with poor tissue response due to an underlying illness or medication are likely to benefit from combining the single-dose prophylaxis with a postoperative antimicrobial course, i.e. so-called perioperative prophylaxis. The total duration of the course depends on the patient’s healing capacity, but in most cases it lasts no longer than 5 days.

Antimicrobial treatment does not reduce the symptoms of acute pulpitis or prevent flare-up during root canal treat­ment, which is why prophylaxis is not recommended when treating pulpitis (11).

How to choose the agent for prophylaxis?

The most common pathogens causing purulent oral infections are aerobic and anaerobic streptococci and anaerobic gramnegative bacilli, such as Prevotella and Fusobacterium species (6, 12). Staphylococcus aureus and other staphylococci are common findings, particularly in infections seen in children and the elderly, but usually infections are due to S. aureus. In patients with systemic odontogenic infection, the most commonly cultured bacteria are those belonging to the following genera: Streptococcus, Actinomyces, Klebsiella, Bacteroides, Prevotella and Enterococcus (7).

In each group of patients, antibiotic prophylaxis should cover the most important pathogens likely to be present and which can cause remote site infections. These always include tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

common oral streptococci CLINICAL and anaerobic bacteria, but relevanCE S. aureus must also be taken into account, if the patient is The main determinants for the particularly at risk from inneed for antibiotic prophylaxis fection complications caused in dentistry are firstly, the meby staphylococci (an endodical and immunological status prosthesis susceptible to of the patient and secondly, the staphylococcal infections or degree of infection at the opeprior treatment with penicilration site and thirdly, invasivelin, which may have favoured ness of the procedure. Minor staphylococcal growth). The vascular abnormalities, such as antimicrobial treatment giva tricuspid aortic valve, appear en to the patient during the to constitute a minimally increpreceding month as well as ased risk for sy­stemic infection exposure to multi-resistant complication in immunocomheath care associated bactepetent patients. Immunocomria and carrier status must promised pa­­­­tients are more be charted, and the possibilsusceptible to odontogenic ity of selection and enrichinfection complications, and ment of resistant strains must antimicrobials play a more imbe taken into consideration portant role in their treatment. when choosing medication.

When treating dental abscesRepeated cour­ses of the same ses that require use of systemic antimicrobial agent wit­h­in antibiotics a 2 g single-dose of a short period of time is not amoxicillin is recommended for usually effective due to acall patients pre-operatively. quisition and enrichment of resistant microbes. Even if repeated, the impact of single-dose prophylaxis on oral microbiota is likely to be minimal.

When treating a patient colonized with a multi-resi­stant health care associa­ted bacterium it is advised to avoid targeting this microbe unnecessarily in order to avoid further resistance which would weaken possi­bilities for treatment in the future.

In general, all use of broad spectrum antimicrobial treatment favours the growth of multi-resistant bac­­teria. A summary of antibiotic prophylaxis of infection complications of dental origin are presented in Table 3. Amoxicillin is the first-line drug, due to its correct antimicrobial spectrum, its excellent absorption when taken orally as well as its good tissue distribution.

| 19 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Literature 1. Diz Dios P, Tomás Carmona I, Limeres Posse J et al. Comparative efficacies of amoxicillin, clindamycin, and moxifloxacin in prevention of bacteremia following dental extractions. Antimicrob Agents Chemother 2006;50:2996-3002.

2. Lacasa JM, Jiménez JA, Ferrás V et al. Prophylaxis versus preemptive treatment for infective and inflammatory complications of surgical third molar removal: a randomized, double-blind, placebo-controlled, clinical trial with sustained release amoxicillin/clavulanic acid (1000/62,5 mg). Int J Oral Maxillofac Surg 2007;36:321-7.

3. Ren YF, Malmstrom HS. Effectiveness of antibiotic prophylaxis in third molar surgery: a metaanalysis of randomized controlled clinical trials. J Oral Maxillofac

Surg 2007;65:1909-21.

4. Bahrani-Mougeot FK, Paster BJ, Coleman S et al. Diverse and novel oral bacterial species in blood following dental procedures. J Clinical Microbiol 2008;46:2129-32.

5. Parahitiyawa NB, Jin LJ, Leung WK et al. Microbiology of odontogenic bacteremia: beyond endocarditis.

Clin Microbiol Rev 2009;22:46-64.

6. Seppänen L, Lauhio A, Lindqvist C et al. Analysis of systemic and local odontogenic infection complications requiring hospital care.

J Infect 2008;57:116-22.

7. Lee JJ, Hahn LJ, Kao TP et al.

Post-tooth extraction sepsis without locoregional infection- a population-based study in Taiwan.

Oral Dis 2009;15:602-7.

8. Tomás Carmona I, Limeres Posse J, Diz Dios P et al C. Bacterial endocarditis of oral etiology in an

elderly population. Arch Gerontol Geriatr 2003;36:49-55.

9. Wilson W, Taubert KA, Gewitz M et al. Prevention of infective endocarditis: guidelines from the American Heart Association: a guideline from the American Heart Association Rheumatic Fever, Endocarditis and Kawasaki Disease Committee, Council on Cardiovascular Disease in the Young, and the Council on Clinical Cardiology, Council on Cardiovascular Surgery and Anesthesia, and the Quality of Care and Outcomes Research Interdisciplinary Working Group. J Am Dent Assoc 2008;139 (Suppl):S3-S24.

10. National Institute for Health and Clinical Excellence. Prophylaxis against infective endocarditis.

2008; (NICE clinical guideline No. 64).

11. Keenan JV, Farman AG, Fedorow-

icz Z et al. A Cochrane systematic review finds no evidence to support the use of antibiotics for pain relief in irreversible pulpitis. J Endod 2006;32:87-92.

12. Sakamoto H, Kato H, Sato T et al.

Semiquantitative bacteriology of closed odontogenic abscesses. Bull Tokyo Dent Coll 1998;39:103-7.

13. LaPorte DM, Waldman BJ, Mont MA et al. Infections associated with dental procedures in total hip arthroplasty. J Bone Joint Surg Br 1999;81:56-9.

14. Akintoye SO, Brennan MT, Graber CJ et al. A retrospective investigation of advanced periodontal disease as a risk factor for septicemia in hematopoietic stem cell and bone marrow transplant recipients. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2002;94:581-8.

Søger du en ny medarbejder?

– gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

| 20 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

SEM fotos af Scotchbond™ Universal adhæsiv

videnskab og klinik

Det alsidige adhæsiv til

3M a/s · 3M ESPE Dentalprodukter · Fabriksparken 15 · 2600 Glostrup Tel: 43 48 01 00 · Fax: 43 96 85 96 · Internet: http://www.3mespe.dk · e-mail: dkdental@mmm.com 3M, ESPE og Scotchbond er varemærker hos 3M eller 3M ESPE AG. Bruges under licens i Canada. © 3M 2011. Alle rettigheder forbeholdes.

Total-Etch eller selvætsende teknik

Vælger du adhæsiv efter hvilken teknik, du anvender?

• • •

Total-Etch Selvætsende Selektiv ætsning af emalje

Det behøver du ikke mere.

Scotchbond™ Universal adhæsiv er det eneste du behøver.

Det er ideelt både til direkte og indirekte restaureringer og kan anvendes på alle overflader uden brug af ekstra primer. Adhæsivet er udviklet til at gøre bondingproceduren nemmere - uden at gå på kompromis med styrke og kvalitet.

Scotchbond Universal er adhæsivet til alle tandlæger, der ønsker meget høj styrke kombineret med nem anvendelighed.

www.3MESPE.dk | 25 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Multiresistant bacteria and dental practice It is impossible to know definitely which patients are colonized with resistant bacteria, but the risk is known to be associated with certain risk factors. The guideline, in dental practice, for prevention of the spread of resistant bacteria is to strictly follow recommended universal infection control practices. This applies to instrument and dental unit hygiene, surface decontamination and to working hygiene, including the use of adequate personal barrier protection. If the patient is known to be colonized with resistant bacteria, extra protective clothing and covering of excreting wounds in the contact area is recommended. Meticulous hand hygiene is of the utmost significance in preventing the spread of nosocomial bacteria.

Patient colonized with multiresistant bacteria and dental practice Hannamari Välimaa, senior lecturer and consultant, DDS, MD, ph.d., Haartman Institute, Department of Virology, University of Helsinki, Finland Mari Kanerva, senior lecturer, MD, ph.d., Helsinki University Central Hospital, Department of Infectious Diseases, Helsinki, Finland

H

ospitalized patients and inhabitants of the nursing homes are at increased risk of becoming colonized with multiresistant microbes. Colonization means carrying a certain bacterium on the mucosa or skin asymptomatically and should be differentiated from nosocomial infection, which is defined as having a healthcare-associated infection.

The risk of colonization or infection by multiresistant nosocomial bacteria is associated with the use of antimicrobials, advanced age, prolonged hospitalisation, exposure to invasive medical devices, surgical treatment, institutional patient transfer, severe underlying medical condition and immunosuppression (1). In addition to hospitals, resistant bacteria may be a problem in nursing homes. However, transmission can also take place outside hospital through contact from one person to another, via contaminated surfaces or items and also by food.

Effect of antimicrobial treatment on normal microbiota Antimicrobials disturb the normal microbiota and existing resistant bacteria in patients own microbiota become more dominant. Under selective pressure bacteria also develop mechanisms to tolerate antimicrobials, i.e. resistance. Resistant strains may spread clonally and if resistance is encoded by mobile resistance genes in extrachromosomal genetic material, the plasmids, or in transposons, resistance may be transferred between bacteria even from one species to another. Antimicrobial use decreases the colonization resistance to exogenous microbes normally exer­ted by normal microbiota. The colonizing microbiota of a hospitalized patient changes within 24-48 hours under the selective antimicrobial pressure (2).

Both skin and mucosal surfaces, inclu­ding key words oral cavity, may become colonized with reDrug resistance, sistant microbes. Oral cavity is most likely to microbial; infections, nosocomial; practice, become colonized with resistant strains of those dental; hygiene bacterial species that are frequently isolated, for

| 22 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Resistant bacteria | videnskab og klinik

example, different species of staphylococci. Hospital or nursing home patients, staff or environment may be colonized by resistant bacteria and become a new source of colonization.

In addition to resistance problems, disturbance of normal microbiota can result in antimicrobial therapy induced infectious colitis most often caused by Clostridium difficile. It has become an increasingly common hospital-acquired microbe and received much attention recently due to hospital epidemics of the hypervirulent strains and in particular, ribotype 027 (3).

Multiresistant bacteria Characteristic to all maultresistant bacteria is that their antimicrobial sensitive strains are typical for normal microbiota of either mucosal surfaces or the skin. The infections which multi­ resistant bacteria cause are similar to those caused by a sensitive strain of the same bacterial species, but obviously antimicrobial treatment of these infections is more challenging and patients are prone to severe complications.

Methicillin-resistant Staphylococcus aureus (MRSA) is the most feared of the healthcare-associated multiresistant microbes. Staphylococci are typical for the skin and are also frequently isolated in oral samples (4). Approximately 20-30 % of healthy people are carrying methicillin-sensitive Staphylococcus aureus asymptomatically. Anterior nares and the nasopharynx are typical reservoir sites for MRSA. Other significant resistant microbes are vancomycin-­resistant enterococci (VRE) and certain resistant Gram-nega­tive bacilli, e.g. extended-spectrum ßβ-lactamase producing Enter­obacteriaceae (ESBL). Carbapenemase producing Gram-negative bacilli are a new threat associated particularly with international hospital transfers from epidemic areas. Sweden and Norway (5) as well as Finland have had single hospital outbreaks of these bacteria, whereas Denmark has only had sporadic cases and Iceland has this far been entirely spared (5). Enterococci and aerobic Gram-negative bacilli are part of the normal microbiota of the intestines, but also typical colonizers of skin wounds.

Transmission and colonization Inhibiting cross-contamination by multiresistant bacteria is one prerequisite for the prevention of infections by these microbes.

Hospitals and long-term facilities are favourable environments for the spread of microbes. Microbes are mainly transmitted from patient-to-patient via healthcare workers hands and sometimes through droplets and aerosols or indirectly from contaminated environment. Good hand hygiene including the use of alcohol hand rub before and after each patient contact is a key component in prevention of spreading multiresistant bacteria.

Hand rub should always be used before putting on gloves and also after removal of gloves and protective clothing. If hands are visibly contaminated, they should first be washed with water and soap to allow a hand rub to have a maximal effect.

Hand washing is also indicated if patient is known to carry toxigenic C. difficile or if working in an institution with C. difficile or tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

norovirus epidemic, because clinical hand rub alone is inefficient relevance for hand disinfection of these microbes. Persons known or suspected to be colonized Dental practice may pose a with multiresistant microbes risk of spreading resistant bac­are placed in single rooms or te­ria if hygiene practices are cohorts and contact isolation insufficient. procedures are applied dePatients treated in dental pracpending on the mode of transtice may be colonized with remission of the microbe. Active sistant bacteria. Colo­nization screening of contacts and means carrying a cer­tain bacprudent use of antimicrobials terium asymptoma­ tically on in the care unit are important the mucosa or the skin. Risk is aspects in the control of multi­ increased in hos­pitalized pa­­­ resistant microbes. tients and re­si­dents of nur­sing The overall length of colohomes. Following meticulous nization by certain bacteria hygiene practi­ ces is crucial is variable and can last from for the preven­ tion of transweeks to years. This is affec­ mission. ted by the status of the host and external factors such as antimicrobial therapy, which may prolong the carriage due to disturbances in the normal microbiota. The colonizati­on may also be temporarily masked and reoccur, for example, in association with antimicrobial treatment. Decolonization treatment may be attempted in MRSA carriers if considered beneficial, e.g. prior to major surgical treatment.

Oral cavity and multiresistant microbes The majority of multiresistant bacteria are transient coloni­zers of the oral cavity with MRSA being a potential exception. That is because staphylococci are frequently colonizing oral cavity and are able to adhere to foreign materials. Oral MRSA colonization has been reported even in the absence of nasal carriage (6). MRSA has been diagnosed in oral samples, including samples from angular cheilitis, denture stomatitis, implant infections, dental abscesses, acute parotitis and mucositis (4,7,8).

Also dentures may be colonized with MRSA. Therefore, if MRSA decolonization treatment in nasopharyngeal carriers is attempted, heat sterilization of dentures and daily disinfection during the treatment should also be included to avoid dentureborn recolonization of mucosal surfaces. Further, two cases of dental abscesses with MRSA has been reported as a result of cross-infection from a dentist to a patient (8).

Also infrequent transient colonizers may give rise to oral infections. Enterococci are a common finding in refractory endodontic infections (9) and Gram-negative bacilli are occasionally recovered from oral cavity, for example, in samples from periimplantitis (10). It should also be noted that anything coloni­zing the facial skin or wounds inevitably gets into working area of dental personnel and poses a risk for further spread by contact. | 23 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

If resistant nosocomial bacteria are diagnosed in oral samples, this should be notified to the local hospital hygiene unit for further instructions.

Infection control practices In post discharge care or when treating patients in hospitals and long-term facilities, dental practice personnel are in contact with patients potentially colonized with multiresistant microbes. This may happen unwittingly, as when the patient is not known to be colonized. Therefore regular infection control practices should be such that the spread of these microbes is prevented.

Personal barrier protection should always include a mask, gloves, large protective glasses and short sleeved clothing to enable disinfection of forearm skin which is heavily exposed to aerosols generated in dental practice. If a patient is known to be colonized with resistant bacteria, the use of a disposable protective coat is recommended for contact with the patient and a head-dress if the treatment procedure generates aerosols. In the working area, excreting wounds should be covered with an impermeable cover. Careless removal of protective clothing may contaminate hands and face of the user. Skin breaks and artificial nails are risk factors for permanent colonization. Good hand care is important.

In dental practice, aerosols are a significant source of airborne contamination. Aerosols are generated when using an ultrasonic scaler, high-speed rotating or abrasive devices or an air-water syringe (11). Aerosols contain material from the area of instrumentation, e.g. saliva, blood and water from dental unit water line. Aerosol release from the operation area can be reduced by efficient use of high-volume evacuators. The use of preprocedural rinse with chlorhexidine mouthwash and the use of a rubber dam diminish the microbial contamination of the aerosol. From the operation site aerosols spread centrifugally contaminating a regular sized operation room entirely (12). To avoid cross-contamination, small devices on table surfaces should be reduced to minimum and instrument drawers

should always be closed when treating patients. All devices, instruments and gloves are to be stored protected from splatters and aerosols. Surface disinfection should be efficient to avoid cross-contamination via indirect contact through contaminated surfaces. If table surfaces are covered by devices and other materials, surface disinfection cannot be carried out adequately.

For surface disinfection of certain electronic devices, sprayable disinfectants tolerated by electronic devices are practical.

MRSA, for example, can remain viable on dry surfaces for weeks and dental unit surfaces have been shown to serve as a reservoir for MRSA (13). Regarding the personal barrier protection, one could argue that in addition to universal personal barrier protection, a disposable head-dress should be worn whenever aerosols are generated in dental practice to avoid colonization of the worker´s hair. Long hair should always be tied up.

Certain Gram-negative bacilli, e.g. Pseudomonas aeruginosa, prefer moist surfaces. In a dental unit, water lines can be colonized with bacteria and the dominant species isolated are Gram negative bacilli (14). Bacteria in water lines end up in the operational area and closer to the source of the aerosol. Running water through lines is not sufficient to remove bacterial biofilms attached to the waterline inner wall. Inhibition of biofilm formation requires regular use of disinfectants. Gram-negative bacilli have also been isolated from soap, hand rub hangers and shower hand pieces emphasizing the importance of overall proper surface disinfection.

Literature 1. Safdar N, Maki DG. The commonality of risk factors for nosocomial colonization and infection with antimicrobial-resistant Staphylococcus aureus, enterococcus, gram-negative bacilli, Clostridium difficile, and Candida. Ann Intern Med 2002;136:834-44.

2. Tacconelli E. Antimicrobial use: risk driver of multidrug resistant microorganisms in healthcare set-tings. Curr Opin Infect Dis 2009;22:352-8.

3. Kelly CP, LaMont JT. Clostridium difficile – more difficult than ever.

N Engl J Med 2008;359:1932-40.

4. Smith AJ, Jackson MS, Bagg J. The

| 24 |

ecology of Staphylococcus species in the oral cavity. J Med Micro-biol 2001;50:940-6.

5. Grundmann H, Livermore DM, Giske CG et al. Carbapenem - nonsusceptible Enterobacteriaceae in Europe: conclusions from a meeting of national experts. Euro Surveill 2010;15.

6. Owen MK. Prevalence of oral methicillin-resistant Staphylococcus aureus in an institutionalized vet-erans population. Spec Care Dentist 1994;14:75-9.

7. Rousseau P. Acute suppurative parotitis. J Am Geriatr Soc 1990;38:897-8.

8. Martin MV, Hardy P. Two cases of oral infection by methicillinresistant Staphylococcus aureus.

Br Dent J 1991;170:63-4.

9. Siqueira JF Jr., Rôças IN. Diversity of endodontic microbiota revisited.

J Dent Res 2009;88:969-81.

10. Leonhardt A, Renvert S, Dahlén G. Microbial findings at failing implants. Clin Oral Implants Res 1999;10:339-45.

11. Harrel SK, Molinari J. Aerosols and splatter in dentistry: a brief review of the literature and infec-tion control implications. J Am Dent Assoc 2004;135:429-37.

12. Rautemaa R, Nordberg A, Wuolijo-

ki-Saaristo K et al. Bacterial aerosols in dental practice – a poten-tial hospital infection problem? J Hosp Infect 2006;64:76-81.

13.Kurita H, Kurashina K, Honda T. Nosocomial transmission of methicillin-resistant Staphylococcus aureus via the surfaces of the dental operatory. Br Dent J 2006;201:297-300.

14. Pankhurst CL, Coulter WA. Do contaminated dental unit waterlines pose a risk of infection? J Dent 2007;35:712-720.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

PA-behandling anno 2012 CMS DENTAL TILBYDER PRAKTISK ORIENTERET ”GÅ-HJEM” KURSUS TIL TANDLÆGER OG TANDPLEJERE • • • • • • •

KURSUSGIVER Tandlæge Susanne Dalsgaard

Bliv opdateret inden for det nyeste tiltag til behandling af parodontitis/periimplantitis.

Hvad stiller vi op med de patienter der ikke responderer på vores PA-behandlinger?

Hvordan desinficerer vi en ru implantat overflade?

Er du tilfreds med vedholdende behandling uden forbedring?

Er dine patienter tilfredse med status quo behandling?

Tør du lade dine patienter gå med vedvarende infektioner i mundhulen?

Bliv opdateret om følgesygdommene ved vedvarende infektion i mundhulen, og få mulighed for at afprøve FotoSan som et supplement bl.a. til dine PA-behandlinger.

KURSUS DATOER 23/1 27/2 26/3 16/4 21/5

TID

Lysaktiveret desinfektion (LAD) er godt på vej til at blive en uundgåelig del af tandlæger og tandplejeres værktøjskasse i behandlingen af mundhuleinfektioner, herunder ikke mindst parodontitis. Og hvorfor nu det?

17.00 - ca. 20.30

PRIS

Anvendt i tillæg til tandrodsrensning giver LAD disse fordele: • En log 3 (faktor 1000) reduktion af patogene bakterier i pocher i sammenligning med en log 1 reduktion (faktor 10) efter tandrodsrensning alene, målt 3 måneder efter én behandling.

• Dette resulterer i en ophør af blødning ved sondering (BOP) i 2/3 af pocherne – også efter 3 mdr. Tilsvarende tal for tandrodsrensning alene er 20%.

• Du ser en pochereduktion på 1-2 mm efter 3 mdr. Resultater for tandrodsrensning alene er ca. 0,5 mm

KORT OM FOTOSAN BEHANDLINGSKONCEPTET 1. En fotosensitizer binder sig til mikroorganismernes overflade 2. Fotosensitizeren absorberer lys i et specifikt spektrum, og optager dermed energi 3. Den optagne energi påvirker tilstedeværende O2, som spaltes til enten O- eller O• ,

som fælles kaldes ROS (= Reactive Oxigen Specimen) 4. ROS er stærkt reaktivt og destruerer mikrobielle cellevægge og andre strukturer momentant.

CMS Dental ApS Ragnagade 7 2100 København Ø

Vejle Kbh. Ø.

Aarhus Kbh. Ø.

Aalborg

Kr. 800,- pr. person Der bliver serveret en let anretning inkl. drikkevarer.

TILMELDING

Bindende tilmelding 14 dage før kursusdato til CMS Dental: Telefon 32 57 30 00 eller lrosenberg@cmsdental.dk

www.cmsdental.dk info@cmsdental.dk Tlf.: 32 57 30 00 Our innovation Y r success You

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Orala läkemedelbiverkningar Kunskapen om läkemedelsbiverkningar i munhålan är dålig. Främsta orsaken till detta är att tandläkarna brister i sin rapportering av biverkningar.

Under åren 2009-2010 inkom till det svenska biverkningsregistret totalt endast 83 rapporter från tandläkare. En tredjedel av dessa var biverkningar av lokalanestetika. För artikain rapporterades fler och allvarligare biverkningar än för övriga lokalanestetika.

En fjärdedel av rapporterna handlade om bisfosfonatrelaterade osteonekroser i käkben (BRONJ). Detta var den enskilt mest rapporterade biverkningen.

Det är viktigt att tandläkare tar ett större ansvar för att rapportera läkemedelsbiverkningar.

Genom att göra så, ökar kunskaperna och det framtida omhändertagandet av våra patienter kan förbättras och bli säkrare.

Orala läkemedelsbiverkningar Johan Blomgren, övertandläkare, klinikchef, Specialkliniken för Sjukhustandvård och Oral Medicin SU/Östra, Folktandvården Västra Götaland Ellen Vinge, specialistläkare, docent i klinisk farmakologi, Landstinget i Kalmar län

K

unskap om läkemedelsbiverkningar fås genom kliniska prövningar och andra studier, men en viktig kunskapskälla är också den spontanrapportering av biverkningar, som görs. I Sverige har tandläkare en skyldighet att till Läkemedelsverket rapportera alla misstänkta biverkningar av nya läkemedel, som ej redan är kända som ”vanliga” biverkningar. Därutöver ska alla allvarliga biverkningar, oförutsedda biverkningar samt biverkningar, som verkar öka i frekvens snarast rapporteras (1). Till det Svenska biverkningsregistret (SWEDIS) inkommer från hela hälso- och sjukvården varje år ca. 5.000 rapporter. Tandläkarnas andel utgör bara ca 0,5 %.

Läkemedelsbiverkningar En läkemedelsbiverkning definieras av WHO som en icke önskad reaktion som uppstår vid normal användning av ett läkemedel för behandling av, profylax mot och diagnostik av sjukdomar (2).

Med denna definition är en del läkemedelsrelaterade reaktioner i samband med tandvård inte att betrakta som biverkningar.

Hit hör feldoseringar, interaktioner och när preparatet ges på fel sätt. Många tandläkare betraktar en blödning hos en patient insatt på antikoagulantiabehandling som en biverkning, men detta är inte en biverkning enligt WHOs definition, då det tvärtom handlar om en önskad effekt av läkemedelsbehandlingen.

EUs regler för rapportering av biverkningar omfattar även förgiftningar och missbruk av läkemedel. Läkemedelsverkets riktlinjer säger att alla allvarliga biverkningar skall rapporteras, liksom nya oväntade biverkningar och sådana som ökar i frekvens (se www.lakemedelsverket.se). För nya läkemedel ska alla biverkningar rapporteras, utom de som anges som ”vanliga” i FASS-texten (Farmaceutiska specialiteter i Sverige). För naturläkemedel och apotekstillverkade läkemedel gäller samma regler som för andra läkemedel. Det ställs inga krav på att rapportören skall bevisa ett orsakssamband mellan läkemedlet och reaktionen. Läkemedelsverket granskar emneord och bedömer alla rapporter som kommer in, Drugs; ofta i samarbete med andra länders läkemeadverse effects; oral delsmyndigheter.

| 26 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Läkemedelsbiverkningar | videnskab og klinik

Rapporterade biverkningar – ATC kod Läkemedelsgrupp

ATC-kod

Antal läkemedel

Lokalbedövning för injektion

N01B B

35

Bisfosfonater

M05B A

21

Immunosuppressiva

L04A

13

Antibiotika, Antimykotika

J01 och J02

6

Lokalbehandling munhålan

A01

4

Övriga enstaka preparat

12

Summa:

91

Tabel 1. Av tandläkare rapporterade läkemedel med biverkningar 2009 – 2010. Under åren 2009 – 2010 inkom från tandläkare till det svenska biverkningsregistret 83 rapporter med biverkningar från 91 läkemedel.

Table 1. Adverse drug reactions. Reported by dentists to the Swedish Medical Product Agency during 2009 – 2010 (distributed by ATC-code).

Under åren 2009 – 2010 skickade svenska tandläkare in totalt 83 rapporter (91 anmälda preparat) om biverkningar (Tabell 1 och 2) (3). Drygt 1/3 är relaterade till lokalanestetika och ca 1/4 är relaterade till bisfosfonater (i de flesta fall perorala).

Trots ett litet underlag kan konstateras att Septocain, utan att vara det preparat som dominerar på den svenska marknaden, har relativt fler och allvarligare rapporter om biverkningar än övriga lokalanestetika (Tabell 3) (3).

Osteonekroser i käkbenet relaterade till bisfosfonater (BRONJ) utgör med 18 av 83 rapporter den vanligaste enskilda rapporterade biverkningen. Vi vet att här sannolikt finns en stor underrapportering. I Läkartidningen beskrevs år 2006 ett flertal fall av BRONJ (4). I det svenska biverkningsregistret fanns vid samma tidpunkt endast hälften så många rapporter. Detta visar tydligt på bristerna i tandläkarnas rapportering och motsvarande underrapportering gäller sannolikt även för andra orala läkemedelsbiverkningar.

Orala läkemedelsreaktioner Ibland kan lokalt applicerade läkemedel ge upphov till reaktioner i munslemhinnan, men det är inte vanligt med allvarliga reaktioner i dessa fall. Något som har ökat under senare år är reaktioner orsakade av tandblekningsmedel. Även detta kan ifrågasättas som en läkemedelsbiverkning enligt WHOs definition, men det är värdefullt att även skador som beror på problem vid användning eller hantering av produkterna anmäls.

Rapporter finns om reaktioner relaterade till t.ex. sköljning med klorhexidin, natriumfluorid, läkemedel mot svamp, och vid spolning av rotkanaler med natriumhypoklorit (Dakins lösning) (Fig. 1).

Rapporterade orala biverkningar vid systemisk läkemedelsbehandling är inte alltid av allvarlig grad, men innebär ofta stort lidande för patienten. Vi kan inom ramen för denna artikel bara ge några exempel. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Gingivala hyperplasier Ca. 50 % av fenytoinbehandlade patienter, 30 % av ciklosporinbehandlade patienter och ca 1 % av patienter behandlade med calciumantagonister utvecklar gingivala hyperplasier (5,6).

Tidigare sågs omfattande gingivala hyperplasier hos organtransplanterade patienter, vilka regelmässigt ordinerades en kombination av ciklosporin och kalciumflödeshämmare. Idag försöker man använda alternativa behandlingar.

Hypo- och hypersalivation Den vanligaste intraorala läkemedelsbiverkningen är muntorr­

Rapporterade biverkningar – reaktion Typ av biverkning

Antal rapporter

Osteonekros

18

Överkänslighetsreaktion

15

Cirkulationspåverkan

8

Slemhinnesår/nekros

7

Sensibilitetsstörning

5

Övriga biverkningar (< 3)

30

Summa:

83

Tabel 2. Av tandläkare rapporterade biverkningar 2009 – 2010.

Under åren 2009 – 2010 inkom från tandläkare till det svenska biverkningsregistret 83 rapporter med biverkningar. Nedan listas de vanligaste biverkningarna.

Table 2. Adverse drug reactions. Reported by dentists to the Swedish Medical Product Agency during 2009 – 2010 (distribu­ ted by reaction). | 27 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Biverkningar – lokalbedövning Septocain Xylocain Citanest (artikain) (lidokain) (prilokain) Sensibilitetsstörning

7

Slemhinnesår/nekros

7

Ischemi

3

Nästäppa

3

Överkänslighetsreaktion

1

3

1

Övriga biverkningar

2

1

1

Oklar reaktion

4

Summa

24

2 4

7

Tabel 3. Av tandläkare rapporterade biverkningar från lokalbedövningspreparat 2009 – 2010.

Table 3. Adverse drug reaction reports regarding local anaesthetics during 2009 – 2010 (distributed by reaction and generic).

het. Det är visat att muntorrhet kan relateras till antalet läkemedel en patient medicinerar med, oavsett sort (7,8). I FASS (9) finns för över 100 preparat med muntorrhet angivet som en vanlig biverkning. Muntorrhet är ett komplext begrepp, som omfattar både patientens subjektiva uppfattning, xerostomi, och den objektivt uppmätta muntorrheten, hyposalivation.

Förutom mängden saliv påverkas även salivens innehåll och konsistens.

Vid behandling med s.k. kolinesterashämmare (vid mya­ stenia gravis), och vissa neuroleptika, ser man ofta en ökad salivation.

Infektioner En ökad användning av immunosupprimerande läkemedel, leder till att fler patienter får problem från orala slemhinnor, alltifrån lättare svamp­infektioner till svår mucositis med följd infektion av opportunistisk bakterieflora.

Stomatitis – Gingivitis - Sveda Inflammatoriska reaktioner (stomatitis) finns rapporterat hos

Bisfosfonater M05B A Generiskt namn

ATC-kod

Peroralt preparat

Intravenöst preparat

Klodronsyra

M05B A02

Bonefos

Bonefos

Pamidronsyra

M05B A03

Pamidronatdinatrium Pamidronat Pamifos

Alendronsyra

M05B A04

Alenat Alendronat Fosamax

Ibandronsyra

M05B A06

Bondronat

Bondronat

Bonviva Risedronsyra

M05B A07

Zoledronsyra

M05B A08

Optinate Aclasta Zometa

Bisfosfonater och kalcium M05B B Generiskt namn

ATC-kod

Peroralt preparat

Etidronsyra + Calcium

M05B B01

Didronate

Alendronsyra + Kolekalciferol

M05B B03

Fosavance

Intravenöst preparat

Tabel 4. Exempel på perorala och intravenösa bisfosfonater på den svenska marknaden 2011.

Table 4. Bisphosphonates for oral and intravenous administration available on the Swedish market 2011. | 28 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

läkemedelsbiverkningar | videnskab og klinik

slemhinnesår

Fig. 1. Slemhinnesår efter spolning med natriumhypoklorit (dakins lösning).

FIG. 1. Mucosal ulcer (after irrigation of root canal with chlorinated soda).

stomatitis

Fig. 2. deskvamativ stomatitis i munbotten orsakad av aCe-hämmare (enalapril).

FIG. 2. Mucositis (ACE inhibitor, enalapril).

bl.a. patienter med antiinflammatorisk behandling (NSAID och ASA), och hos patienter med blodtrycksbehandling med s.k. ACE-hämmare (Fig. 2). Reaktionen kan ibland bli mycket kraftig (10). Det är inte alltid att någon objektiv förändring i slemhinnan kan ses, men speciellt ACE-hämmare är kända för att kunna orsaka både munsveda och smakförändringar.

Osteonekroser Den enskilt vanligaste anmälda läkemedelsbiverkningen i tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

munhålan 2009/2010 är klinisk käkbensnekros relaterad till relevans behandling med BRONJ (Fig. 3). Bisfosfonater är en väleMånga läkemedel kan ge upptablerad medicinsk behandhov till biverkningar i munling av osteoporos, och även hålan. Med god kunskap om av maligna sjukdomar med dessa reaktioner kan patienskelettmetastaser, och andra terna tidigt få ett korrekt omskelettmetabola sjukdomar händertagande. Många bi(11). Preparaten (Tabell 4), verkningar är relativt sällsynta har en mycket lång halveoch den enskilde tandläkaren ringstid, ibland upp mot 20 kanske bara ser något enstaår. Vid intravenös adminika fall. För att öka kunskaperstration blir den ackumulerana på området är det viktigt de dosen i benet snabbt hög. att alla tandläkare rapporterar Risken för nekrosutveckling de läkemedelsbiverkningar ökar sannolikt med mängden de misstänker. Man måste inlagrad bisfosfonat. Därför inte utreda eller bevisa att är risken för nekrosutveckdet rör sig om en läkemeling större efter intravenös delsbiverkning. det viktiga är behandling än efter peroral att man rapporterar. genom behandling. Det finns några den samlade kunskap som få rapporter om nekrosutveuppstår kan behandlingsprinckling även i andra ben än ciper skapas, till nytta för den käkben, men käkben, och då enskilda patienten. främst alveolärt ben i mandibeln dominerar kraftigt i rapporterna.

Kunskapen är bristfällig om vad som utlöser själva nekrosen. Risken är påtagligt ökad vid infektioner i käkbenet eller när benskadande ingrepp utförs (t.ex. extraktioner), men det finns också rapporter om BRONJ hos bisfosfonatbehandlade patienter utan föregående benskadande ingrepp (4,12,13).

BRONJ är ett stort och aktuellt problem där omfattande forskning pågår. De medicinska vinsterna med bisfosfonatbehandling är stora och vi måste därför lära oss mekanismerna bakom BRONJ. diskussion Både tandläkare och läkare behöver ha kunskaper om läkemedelsbiverkningar. Det är viktigt att patienten informeras om eventuella. biverkningar och om hur dessa ska hanteras. Vid risk för muntorrhet är det t.ex. lämpligt att skriva ut något salivstimulerande preparat. Dessutom bör patienten uppmanas kontakta sin tandläkare för tätare revisionskontroller. Vid biverkningar måste både läkare och tandläkare snabbt förstå att det handlar om en läkemedelsbiverkning för att tidigt kunna sätta in adekvata åtgärder och därmed minimera skadan. Viktigt är också att allvarliga biverkningar anmäls så att nya erfarenheter av läkemedel kan samlas och återföras till nytta för framtida patienter.

| 29 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

käkbensnekros

absTracT (englisH)

Fig. 3. Käkbensnekros (brOnJ) efter peroral behandling med bisfosfonater i över 10 år (alendronat).

Fig. 3. Osteonecrosis (BRONJ) (oral bisphosphonate, alendronat).

slutsats För ett patientsäkert omhändertagande är det viktigt att tandläkare uppdaterar sina kunskaper om läkemedelsbiverkningar.

Det är också viktigt att tandläkare tar ett större ansvar för rapportering av läkemedelsbiverkningar.

Oral adverse drug reactions the knowledge of oral adverse effects from drugs is limited. this is mainly due to a lack of reported adverse effects from dentists. the Swedish register for adverse drug effects received a total of 83 reports (regarding 91 different drugs) from dental care during the years 2009/2010. One third of these reports concerned reactions to local anaesthetics. In this limited material Septocain®, a local anaesthetic that is not widely used in Sweden, had relatively more, and more serious reports of adverse effects than other local anaesthetics on the market. a quarter of the reports concerned bisphosphonate related oral necrosis of the jaw. this was the most common adverse effect reported by dentists.

It is important that dentists take a greater responsibility in reporting oral adverse effects from drugs. thereby new knowledge can be collected and used for the benefit of future patients.

glose (svensk – dansk) Munsveda – mundbrand

Referenser 1. Läkemedelsverkets föreskrifter om säkerhetsövervakning av läkemedel (LVFS) 2001:12.

2. Report of a WHO meeting. International drug monitoring: the role of national centres. WHO Technical Report 1972;498:1-25.

3. Läkemedelsverkets biverkningsdatabas, SWEDIS (genom Ingela Jacobsson, Läkemedelsverkets Regionala Biverkningscentrum, vid Universitetssjukhuset, Linköping, 2011-01-10).

4. Jarnbring F, Blomlöf J, Ulmner M et al. Bisfosfonater kan ge käkbensnekros. Patienter med malign skelettsjukdom i farozonen. Läkartidningen 2006;103:1741-3.

5. Harel-Raviv M, Eckler M, Lalani et al. Nifedipine-induced gingival hyperplasia. A comprehensive review and analysis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1995;79:715-22.

6. Seymour RA, Ellis JS, Thomason JM. Drug-induced gingival overgrowth and its management. J R Coll Surg Edinb 1993;38:328-32.

7. Nederfors T, Isaksson R, Mörnstad H et al. Prevalence of perceived symptoms of dry mouth in an adult Swedish population – relation to age, sex and pharmacotherapy.

Community Dent Oral Epidemiol 1997;25:211-6.

8. Smidt D, Torpet LA, Nauntofte B et

al. Associations between oral and ocular dryness, labial and whole salivary flow rates, systemic diseases and medications in a sample of older people. Community Dent Oral Epidemiol 2011;39:276-88.

9. FASS (Farmaceutiska specialiteter i Sverige) Läkemedelsindustriföreningens Service AB, Stockholm 2011; även www.FASS.se 10. Brown RS, Krakow AM, Douglas T et al. Scaled mouth syndrome caused by angiotensin converting enzyme inhibitors: two case reports. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1997;83:665-7.

11. Russell RG. Bisphosphonates: from

bench to bedside. Ann N Y Acad Sci 2006;1068:367-401.

12. Ruggiero S, Gralow J, Marx RE et al. Practical guidelines for the prevention, diagnosis and treatment of osteonecrosis of the jaw in patients with cancer. J Oncol Pract 2006;2:7-14.

13. Yoneda T, Hagino H, Sugimoto T et al. Bisphosphonate-related osteonecrosis of the jaw: position paper. J Bone Miner Metab 2010;28;365-83.

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på tdlnet.dk

| 30 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Kursus

Naturlig æstetik versus Hollywood smilet

- Forstå forskellen mellem at skabe et ”hollywood-smil” og det at bevare et naturligt smil.

- Hvordan bleger du tænder uden at det ligner et stakit?

- Hvordan skabes et forudsigeligt, varigt og vellykket æstetisk resultat med moderne materialer og teknikker?

Dr. Wynn Okuda besøger d. 23-24. marts 2012 Oslo.

Du har mulighed for at deltage på dette to-dages kursus hvor første dag er teori og dag 2 er hands-on kursus.

Yderligere information og direkte tilmelding på www.webtannlegen.no Bestil kursusbrochure (på norsk) på info@denmark.gceurope.com Spørgsmål, ring på 23 26 03 82 GC NORDIC AB - Danish Branch Tlf. +45 23 26 03 82 www.gceurope.com

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Tandläkara bör ha kundskap om ingreppet och rutiner för hanterande av blödningskomplikationer Några nationella riktlinjer som är evidensbaserade finns ännu inte idag, som gäller omhänder­ tagande och behandling av patienter med ökad blödningsbenägen pga. av medicinering. Dock finns många studier som visar på ett odontologiskt säkert behandlingssätt för patienter, som står på trombocythämmare och/eller Waran®.

Tandläkare som utför ingrepp på patienter med ökad blödningsrisk bör dels ha kunskap om ingreppet och dels ha rutiner för hanterande av eventuella blödningskomplikationer, som kan uppstå flera timmar/dagar efter utförd behandling. I annat fall rekommenderas remiss till käkkirurg eller sjukhustandläkare.

Ökad blödnings­ benägenhet ved kirurgiske ingrepp i munhålan på grund av medicinering Mats Wallström, övertandläkare, Specialistkliniken för käkkirurgi, Folktandvården, Västra Götaland Vladimir Radulovic, specialistläkare, Koagulationscentrum, sektionen för hematologi och koagulation, Sahlgrenska Universitetssjukhuset, Göteborg

I

tandvården behandlar vi ofta patienter som medicinerar med olika typer av trombocythämmare eller antikoagulantia. Det är väl känt att ingrepp såsom tandextraktion eller depuration kan innebära en ökad blödningsrisk. Inför sådana behandlingar har det funnits önskemål om, att dessa mediciner skall sättas ut eller att dosen modifieras. Patienten har via sin vårdmottagning blivit ordinerad en nedtrappning alternativt satt ut läkemedlet på egen hand. Vad man då glömmer är, att patienten har en bakomliggande sjukdom och att ändring i doseringen innebär en ökad medicinsk risk. Wahl et al. (1) rapporterade i en review artikel bland 774 patienter som genomgick mer än 2014 extraktioner eller andra operativa ingrepp I munhålan utan ändring i Waran® medicinering att endast 12 (< 2 %) patienter behövde extra omhändertagande utöver lokal behandling av såret pga efterblödning. Däremot i den grupp av 526 patienter som fick Waran® utsatt inför ingreppet rapporterades 5 allvarliga trombo-emboliska tillstånd varav 4 var dödsfall. Slutsatsen var, att det är 3 gånger vanligare att det inträffar en allvarlig komplikation, när man sätter ut läkemedlet, än att en lokal efterblödning uppstår på de patienter, som bibehåller sin Waran® medicinering. Det senare tillståndet är det som är lättast att åtgärda. Inte bara waranpatienter löper en ökad risk med att insjukna i sin grundsjukdom utan detta gäller även patienter som står på trombocythämmare (2).

Målsättning är att vi inom tandvården skall kunna behandla den grupp av patienter, som står på läkemedel som innebär en ökad blödningsrisk, på ett så säkert sätt som emneord möjligt vid kirurgiska ingrepp i munhålan.

Hemorrhage; blood coagulation; haemostasis; anticoagulants

| 32 |

Hemostasen När ett blodkärl skadas sker en rad händelser tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Blödning vid kirurgiska ingrepp | videnskab og klinik

som leder fram till en trombocytplugg. Detta för att förhindra blodförlust. Först sker en kärlkontraktion för att minska ytterliggare blodförlust. I den skadade kälväggen exponeras väv­ nadsfaktorer, som bildar komplex med faktor VII/VIIa i blodet, vilket startar upp själva hemostasen. Trombin aktiverar där­ efter trombocyterna som ändrar form och binds in mot den skadade kärlväggen genom von Willebrands faktor. Denna process kallas ofta den primära hemostasen och innebär att det slutar blöda inom några minuter.

Koagulationssystemet ansvarar sedan för att den primära trombocytpluggen omvandlas till ett mer stabilt koagel. Koagu­ lationsproteinerna, vilka benämns med romerska siffror, aktiveras i en sekvenstrerad kaskad där slutmålet bl.a. är, att bilda stora mängder av trombin. Detta trombin omvandlar sedan cirkulerande fibrinogen till fibrin som i långa kedjor därefter armerar och förstärker trombocytpluggen men även bildar fibrinpluggar.

Koaglet måste efter att det fullgjort sin uppgift lösas upp. Detta görs genom det fibrinolytiska systemet. Cirku­lerande plasminogen omvandlas till plasmin som har till uppgift att bryta ner fibrinet och fibrinpluggen. När detta sker påbörjas sårläkningen.

För att blodet inte skall koagulera på fel ställe utan endast på platsen för kärlskadan, finns det protein C-beroende systemet.

Detta system aktiveras av trombin, som förhindrar vidare koagulation (3,4). Hos friska patienter råder det en god hemostatisk balans, men denna balans kan rubbas antingen av sjukdom eller olika läkemedel.

Läkemedel för olika medicinska tillstånd, vilka påverkar blödningsbenägenheten Kardiovaskulära sjukdomar ligger i topp bland sjukdomstill­ stånd i västvärlden, både när det gäller sjuklighet och dödlighet. Efter att en kardiovaskulär händelse har inträffat är det viktigt att förebygga eventuellt återfall (s.k. sekundär profylax), och bland andra läkemedel ges också trombocythämmare och/eller antikoagulantia. Trombocythämmarna motverkar den primära hemostasen genom att blockera olika vägar till trombocytaktivering, och de som används mest är acetylsalicylsyra (ASA) och ADP-antagonister (t.ex. clopidogrel). ASA är en hörnsten för behandling av sjukdomar på artärsidan, som t.ex. koronarskleros (kärlkramp), hjärtinfarkt, perifer arterioskleros (claudicatio – fönstertittarsjuka) samt hjärninfarkt (stroke). Clopidogrel används vid ASA-överkänslighet eller som tillägg till ASA, i fall där mer intensiv behandling krävs såsom vid perkutan koronar intervention (PCI) med vidgning att det trånga partiet i ett kranskärl och insättning av ett nät stent. Efter stentinsättning fordras intensiv dubbel trombocythämning i 3-6 månader (stent i metall) eller 6-12 månader (stent impregnerat med läkemedel).

Antikoagulantia påverkar mest den s.k. sekundära hemostasen och där ingår heparin i olika varianter (används mest inom slutenvård) samt warfarin (vitamin K antagonist). Bland indikationerna för antikoagulantia finns profylax och behandling av venösa tromboser, mekaniska hjärtklaffar, förmaksflimmer tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

och en del andra, mindre klinisk vanliga tillstånd. Förmaksrelevans flimmer är en sjukdom som ökar i den industrialiserade Våra patienter som behandvärlden. Näst­ an var tionde las med blodförtunnande meperson över 80 års drabbas. del på grund av en bakomSjukdomen ökar påtagligt liggande medicinsk sjukdom risken att drabbas av stroke, riskerar att drabbas av allvari synnerhet vid samsjukligliga komplikationer om dessa het (samtidig förekomst av mediciner sätts ut eller manidiabetes, högt blodtryck, tidi­ puleras med i samband kirurgare genomgångna stroke giska/blodiga ingrepp i munm.m.). Av den anledningen hålan. Det är därför viktigt att förespråkar många riktlinodontologisk personal kan ta jer mer liberal användning hand om dessa patienter på av antikoagulantia (i dagens ett medicinskt och odontololäge mest warfarin) även gisk säkert sätt utan att mehos äldre. Enligt de europedicineringen behöver ändras. iska kardiologiska riktinjerna Detta innebär bland annat att skall t.ex. varje kvinna över den behandling vi utför skall 65 år med förmaksflimmer ske så atraumatisk som möjbehandlas med blodförtunligt, med god kunskap om lonande. Flera nya läke­medel kal sårbehandling samt vilken är på gång för den indikatioinformation man skall ge till nen. De har lite annorlunda patienten för att minimera riverkningsmekanism jämfört sken för efterblödning. med warfarin och de flesta syftar till att hämma antingen aktiverad koagulationsfaktor X eller II (trombin). En trombinhämmare – dabigatran ete­­­­­­­xilat (”Pradaxa”) har redan blivit godkänd för strokeprofylax vid flimmer i USA och nyligen även i Europa. Ett annat antikoagulantia, faktor Xa hämmare rivaroxaban (”Xarelto”) har i september 2011 blivit rekommenderat för godkännande för samma indikation av ett av amerikanska FDAs subkommitteer. Hur skall man handskas med dessa nya medel och deras eventuella blödningskomplikationer är fortfarande inte helt klart, och vi får lära oss detta efter hand, den dagen de finns på marknaden. Vissa dokument om dabigatran och operativa ingrepp redan finns att tillgå (se www.ssth.se).

Monitorering av antikoagulantia Bestämning av effekten av Waran® sker genom att man mäter koagulationstid i ett plasmaprov vilket återspeglar nivån av några av de i levern syntetiserade faktorerna (II, VII, X – enligt metoden man använder i Norden). Genom en kvot mellan patientens koagulationstid/normal koagulationstid får man fram mätvärdet International Normalized Ratio (PK INR). En opåverkad koagulation ligger på runt 1. Hos patienter som behandlas med Waran®, beroende på vilken sjukdom patienten har, brukar måltalet för INR ligga mellan 2,0-3,5 (5). Ett högre värde betyder längre blödningstid. | 33 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Hemostase

a

B Fig. 1. a. lokalt hemostatikum (kollagen) appliceres i alveolen för att förhindra blödning från benet. Föres på plats med en fuktad kompress för att inte klibba fast på pincetten. b. Suturering av sårkanterna för minska blödningen fråm marginala mjukvävnaden samt hjälpa till att hålla koaglet på plats.

FIG. 1. A. Local haemostatic (collagen) is applied in the alveolus to prevent bleeding from the bone. Firm pressure is applied with a wet gauze to prevent collagen from sticking to the forceps. B. The sockets margins are sutured to reduce bleeding and to retain the fragile clot.

odontologiskt omhändertagande Det finns idag flera studier, som visar på att patienter, som inte ändrar sin medicinering inför ett kirurgiskt ingrepp i munnen, inte löper någon signifikant ökad risk för extensiv efterblödning (6). Vidare finns det också ett antal studier, som ger riktlinjer kring hantering av den Waran® behandlade patienten (7). För att man på på ett säkert sätt skall kunna ta hand om patienten beskiver Ferrieri et al. (8) ett omhändertagande i 3 delar. 1) Att man bedömmer patientens blödningsrisk, 2) att ingreppet utförs med så atraumatisk kirurgisk teknik som möjligt och 3) noggrann postoperativ instruktion och information.

Inför varje ny behandling är det viktigt att uppdatera den allmäna anamnesen och patientens medicinlista. I anamnesen skall man ställa frågor kring ökad blödningsbenägenhet, dvs. om patienten har lätt att få blåmärken, om det tar längre tid för sår att sluta blöda, tandköttsblödningar, näsblödningar ofta samt tidigare erfarenhet kring extraktioner. I vissa situationer kan det vara bra att ta kontakt med ansvarig läkare för att diskutera behandling.

Trombocythämmare Patienter som står trombocyhämmare (t.ex. Trombyl, Plavix) | 34 |

skall noga informeras om att de inte behöver sätta ut sina mediciner inför ingreppet, utan uppmanas att fortsätta som vanligt såsom ansvarig läkare har föreskrivit. Vid kombinationsbehandling med non-steroide anti-inflammatoriska stoffer (NSAID) och Plavix® ökar dock blödningsrisken. Ca. 10 % av de patienter som sätts in på trombocythämmare har en klart ökad blödningstendens. Det är därför viktigt att stabilisera sårytorna med suturering samt applicering av något lokalhemostatikum exempelvis Surgicel® eller kollagen. Det är inte fel att rekommendera tranexamsyra lokalt (se nedan).

Waran® Patienter med mekaniska hjärtklaffar eller patienter som nyligen insjuknat med djupa ventromboser räknas som högriskpatienter och skall ha ett högt måltal för sitt INR. Eventuell antibiotika som ges som profylax påverkar inte INR-värdet. Däremot om man förskriver en terapeutisk dos av antibiotika kan detta göra att INR stiger.

Riktlinjer angående Waran®-provtagning inför ett kirurgiskt ingrepp varierar mellan olika landsting. I fall att INR varierar kraftigt eller om patienten räknas som högrisk är ett färskt INR- värde att rekommendera. Ligger värdet över 3,0 skall man överväga att skjuta upp behandligen. Vad som avgör är delvis bedömningen av blödningrisken d.v.s. vilken typ av ingrepp som planeras. Extraktion av enstaka tänder är ofta mindre komplicerat än extraktion av ett flertal tänder. Många landsting rekommenderar vid enklare kirurgi att INR-värdet skall ligga mellan 2,0-3,0. Insättande av implantat kan också ske på ett säkert sätt utan att Waran® medicinering ändras (9), Dock är det viktigt att man har en säker kirurgisk teknik så känsliga områden såsom munbotten inte manipuleras och en okontrollerad blödning uppstår med risk för svullnad som trycker på luftvägarna (10). I enlighet med riktlinjerna kring behandling skall man undvika mandibularinjektion om patienten har ett INR liggande över 3 (7). I en säkerhetsstudie (11) kunde man inte hitta någon ökad blödning från området för mandibularinjektion på patienter med ett terapeutiskt INR, under förutsättning av blockaden lades rätt.

Problemet med störningar i plasmakoagulationen är att den maskeras av den primära hemostasen, som ofta fungerar bra, dvs. trombocytpluggen bildas på normalt sätt, och blödningen upphör. Det som sedan händer är att armeringen med fibrin blir av sämre kvalité, och efter ett antal timmar eller dagar börjar det återigen blöda från operationsområdet. För att minska den postoperativa blödningsrisken är målet att stabilisera koaglet.

Ingreppet ska ske så atraumatiskt som möjligt. Sårkanterna ska slutas ordentligt. Det är bäst med en lambå där man kan primärsuturera och skydda koaglet. En madrass sutur är mer effektiv än enkla suturer. Förutom att stabilisera sårkanterna så bidrar suturerna till att hålla det ömtåliga koaglet på plats.

Alveolen bör också tamponeras med något hemostatiskt material då det även blöder från alveolväggarna. Surgicel® eller oxiderad cellulosa har ett lågt pH (2.7) och därigenom verkar tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Blödning vid kirurgiska ingrepp | videnskab og klinik

etsande så att proteinerna denatureras, vilket aktiverar koagulationen ytterligare. Kollagen som appliceras i alveolen innan suturering fungerar som en byggnadsställning för koaglet samt att kollagenet även aktiverar trombocyterna (Fig. 1).

Tranexamsyra Tranexamsyra förhindrar att plasminogen omvandlas till plasmin vilket bryter ner koaglets fibrinplugg. Detta medför att koaglet förblir stabilt under ytteligare några dagar så att kärlen kan repareras och man undviker en postoperativ blödning. I en randomiserad placebokontrollerad studie visade Sindet-Petersen hos patienter med bibehållen waranmedicinering (12) att peroperativ mättning av sårområdet med 5 % tranexamsyra under 5 minuter samt postoperativ sköjning med tranexamsyra, minskade den postoperativa blödning signifikant jämfört med placebosköljning. Efter suturering kan därför patientens sårområde komprimeras med en kompress mättad med 5 % tranexamsyrelösning under ca. 30-60 minuter. Behandlingen kan sedan kompletteras med försiktig sköljning av tranexamsyrelösning 4-6 gångar per dygn de kommande 2-3 dygnen.

Denna behandling kan förlängas upp till en vecka beroende på hur stor såryta är dvs. hur många tänder som tagits bort och hur högt INR ligger. Vid depuration kan med fördel spola tandköttsfickan med tranexamsyra lokalt.

Tranexamsyra finns i olika beredningsformer. Patienten rekommenderas att lösa upp en 500 mg tablett i 10 ml ljummet vatten alternativt 1 g brustablett och använda detta för försiktig sköljning av sårområdet i några minuter. Lösningen skall sedan spottas ut. Undvik också tandborstning under några dygn direkt i sårområdet.

Analgetika Man skall undvika acetylsalisylsyra samt helst även NSAIDpreparat. Detta för att de blockerar trombocyternas förmåga att klumpa ihop sig. ASA gör detta under hela trombocytens livstid (5-7 dygn) medan NSAID-preparaten binding är irreversibel. Paracetamol är den analgetika som rekommenderas. Även om paracetamol inte blockerar trombocyterna så kan det i högra doser (se FASS – Farmaceutiska specialiteter i Sverige) påverkar INR värdet i negativ rikting. Vid svårare smärta ges paracetamol i första hand och i andra hand, en kombination av paracetamol och ett kortverkande NSAID-preparat, alternativt paracetamol och kodein i kombination.

Postoperativ blödning I de fall patienten får en efterblödning kommer denna ofta 2-3 dygn efter själva ingreppet. Om patienten vidtagit de första åtgärdena med att bita på en kompress under en timma och det inte slutar blöda, så be patienten komma in till mottagningen.

Använd då alltid bedövning utan adrenalintillsats för att inte riskera att maskera blödningskällan. Avlägsna suturerna och spola rent sårområdet med fysiologisk koksaltlösning för att få bort det gamla koaglet. Använd sedan ett lokalhemostatikum i tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

kombination med tranexamsyra i sårområdet, på samma sätt som vid operationstillfället. Applicera därefter nya suturer och be sedan patienten bita på en fuktig kompress indränkt i tranexamsyra under 1 timme i mottagningen. Om god hemostas ändå inte uppnås efter denna behandling bör ett färskt INR- värde tas.

Ordliste (svensk – dansk) Artär – arterie Förespråker – fortale Inväntas – afventes Lambå – lap Remiss – henvisning Skjuta upp - udskyde

Abstract (English) Dental surgery of patients with increased bleeding tendency due to medication There is a lack of national evidenced based guidelines regarding the management of patients with an increased bleeding tendency due to medication. However, in the literature there are many articles describing the safety routine in dental surgery. Dental health professionals, treating this group of patients, should have a knowledge of haemostasis, local haemostatic measures and routines for post operative bleeding. If there is a lack of skill or experience with this type of patients, a referral to a hospital based unit is recommended.

Litteratur 1. Wahl MJ. Dental surgery in anticoagulated patients. Arch Intern Med 1998;158:1610-6.

2. Lagerkranser M, Johnsson H, Ljung­ström KG. Management of thrombocyte inhibitors prior to surgery. Too early withdrawal can result in severe risks for the patient. Lakartidningen 2008; 105:2188-9.

3. Blombäck M. Koagulationsnytt 2006 : en handledning i diagno­ stik, utredning och behandling av hemostasrubbningar. Stockholm: Natur och kultur, 2006.

4. Antovic JP, Blombäck M. Essential guide to blood coagulation.

Chichester, West Sussex, UK: Wiley-Blackwell, 2010.

5. Blombäck M. Koagulationsnytt: en praktisk handledning i laboratoriediagnostik och behandling av hemostasrubbningar. Stockholm: Universitetsforlaget, 1999.

6. Sacco R, Sacco M, Carpenedo M et al. Oral surgery in patients on oral anticoagulant therapy: a randomized comparison of different INR targets. J Thromb Haemost 2006;4:688-9.

7. Perry DJ, Noakes TJ, Helliwell PS et al. Guidelines for the management

of patients on oral anticoagulants requiring dental surgery. Br Dent J 2007;203:389-93.

8. Ferrieri GB, Castiglioni S, Carmagnola D et al. Oral surgery in patients on anticoagulant treatment without therapy interruption. J Oral Maxillofac Surg 2007;65:1149-54.

9. Bacci C, Berengo M, Favero L et al.

Safety of dental implant surgery in patients undergoing anticoagulation therapy: a prospective casecontrol study. Clin Oral Implants Res 2011;22:151-6.

10. Kalpidis CD, Setayesh RM. Hemorrhaging associated with endosseous implant placement in the anterior mandible: a review of the literature. J Periodontol 2004;75:631-45.

11. Bajkin BV, Todorovic LM. Safety of local anaesthesia in dental patients taking oral anticoagulants: is it still controversial? Br J Oral Maxillofac Surg 2010. Epub ahead of print.

12. Sindet-Pedersen S, Ramström G, Bernvil S et al. Hemostatic effect of tranexamic acid mouthwash in anticoagulant-treated patients undergoing oral surgery. N Engl J Med 1989;320:840-3.

| 35 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Dental treatment of organ transplant patients Organ transplant patients are a growing group of medically compromised patients who must receive life-long immunosuppressant treatment. However, the prognosis for these pati­ ents is excellent. For example, 5-year survival of liver transplant patients is 85 % and their quality of life corresponds to that of the normal population. From the standpoint of dental health, it is essential to diagnose and properly treat all potential oral and dental infections in order to avoid systemic complications. Dental treatment of organ transplant patients often calls for hospital dentistry, and special treatment units need to be consulted. Maintaining good oral hygiene daily is extremely important for these patients.

Dental treatment of organ transplant patients Jukka H. Meurman, professor, MD, DDS, PhD, Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Helsinki University Hospital, Surgical Hos­ pital, Finland Krister Höckerstedt, professor, Transplantation and Liver Surgery Clinic, Helsinki University Hospital, Finland

T

his review examines the problems with oral and dental treatment of organ transplant patients, based mainly on our experiences with kidney and liver transplant patients and on the literature. Knowledge of the oral health problems of other organ transplant recipients, such as heart, lung, pancreas and intestinal transplant patients, is very scarce, so they are only mentioned briefly. There are as yet no evidence-based guidelines on dental treatment of organ transplant patients. Bone marrow and stem cell transplants are not within the scope of this article. Virus infections and the possible role of oral health in their onset constitute a category of their own. For example, cytomegalovirus infections may be manifested as oral ulcers, whose prognosis is affected by correct diagnosis and treatment (1). The same is true for Candida infections; besides normal C. albicans, virulent non-albicans strains, such as C. glabrata, occur in organ transplant patients (2). Virus and fungal infections of the mouth are not discussed further in this article.

Up-to-date information on organ transplants in the Nordic countries is found on the Scandiatransplant website (www.scandiatransplant.org). In Finland, more than 7,300 organ transplants were performed between 1964 and 2010.

Near­ly 300 patients receive a new organ each year. Infection prophylaxis and treatment guidelines for organ transplant patients have been compiled in collaboration with physicians specializing in infectious diseases.

Kidney transplantation Kidney transplantation is the most common organ transplant procedure. By the end of 2010, a total of 5,807 kidney transplants had been performed in Finland. All transplant patients need immunosuppressive rejection-preventive drugs key words after surgery, usually a combination of a calOrgan cineurin inhibitor (cyclosporine/tacrolimus), transplantation; glucocorticoid and azathioprine/mycophenooral health; dental care late. Kidney transplant patients often need hy| 36 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Organ Transplant patients | videnskab og klinik

Kidney diseases Disease

Typical symptoms and findings

Significance

Diabetic nephropathy

Microalbuminurea, hypertension

The most common chronic renal disease

Glomerulonephritis

Acute phase: oedema, general symptoms, proteinuria. Chronic phase: renal insufficiency and nephrotic syndrome

Congenital nephrosis

Manifest in newborns, fatal without kidney transplantation

Part of the Finnish Disease Heritage (1:8,000)

Polycystic kidney disease

A hereditary illness, symptoms include haematuria, hypertension

Prevalence of adult-type disease is 1:1,500

Vascular diseases of the kidney

Symptoms are often severe and dependent on the vasculitis causing the kidney disease

Several rare syndromes

IgA nephropathy is the most common glomerulonephritis, usually seen in men > 30 yrs.

Table 1. Diseases leading to kidney transplantation and their significance.

pertension and dyslipidaemia drugs as well. Immunosuppressive treatment predisposes these patients to infections, and some of the drugs used are nephrotoxic and also cause osteoporosis. Foci of infection must be diagnosed and treated carefully, both prior to organ transplantation and for the rest of the patientsâ&#x20AC;&#x2122; lives.

The most common cause of chronic kidney disease is type 2 diabetes, which leads to nephropathy in 25-45 % of patients.

In Finland, each year diabetes leads to uraemia in about 35 patients per million. Other causes of chronic kidney failure in adults include chronic glomerulonephritis, hereditary polycystic kidney disease and renal problems caused by vascular disturbances (Table 1). In Finland, each year about 450 patients are diagnosed with severe renal insufficiency requiring dialysis.

The causes of uraemia differ among the Nordic countries, depending on the so-called disease heritage in each country. In Finland, uraemia is typically caused by congenital nephrosis,

but structural abnormalities of the urinary tract, cystic renal diseases and glomerulonephrites may also lead to uraemia. Advanced kidney disease is treated with dialysis and, ultimately, with a kidney transplant. Infections are the most important complication of dialysis treatment. At the moment there are more than 1,600 patients undergoing dialysis in Finland (Finnish Registry for Kidney Diseases, 2010, www.musili.fi). Nearly 300 of them are in line for a kidney transplant.

Liver transplantation The first liver transplantation in the Nordic countries was performed in 1982 at the Surgical Hospital in Helsinki. Today, liver transplantation is an established procedure as curative treatment for severe liver disease. The reasons behind this include advanced surgical and anaesthesiological know-how, patient selection and improved immunosuppressive medication. In

Liver transplantation Disease

Symptoms and findings

Significance

Primary biliary cirrhosis

Symptoms unspecific at first; itching, fatigue, jaundice, hepatomegalia, elevated alkaline phosphatase and bilirubin levels

10-50:100,000, most commonly in women

Primary sclerosing cholangitis

Cholangitis gamma glutamyl transferase and alkaline phosphatase levels at first elevated. Most patients have inflammatory bowel disease

Significantly elevated risk of cholangiocarcinoma

Alcoholic cirrhosis

Symptoms at first unspecific; fatigue, nausea, jaundice, severe bleeding

Most common indication for liver transplant in the US and Europe

Acute fulminant liver failure in 1-12 weeks in a previously healthy person

Fatigue, confusion, rapid deterioration of liver synthesis (thrombin time, prealbumin), liver coma, cessation of kidney function Aetiology unknown in 50 %

Requires immediate treatment in intensive care unit. About 10 cases leading to liver transplantation each year

Table 2. The most common diseses leading to liver transplantation in Finland. tandlĂŚgebladet 2012 | 116 | nr. 1

| 37 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

Finland, the 5-year survival rate for liver transplant patients is­ 85 %, and their postoperative quality of life is similar to that of the general population (3).

The most common reasons for liver transplants in Finland are primary sclerosing cholangitis (PSC), primary biliary cirrhosis (PBC), acute liver disease and alcoholic cirrhosis (Table 2). Liver transplantation is normally performed when the patient’s end-stage liver disease becomes life-threatening and no other possibilities for cure exist.

The role of the liver as the body’s most important “factory” affects nearly all vital functions. Liver insufficiency is manifested in a wide variety of symptoms and findings. From the standpoint of dental treatment, the most important of these are coagulation disorders and increased tendency to bleed. This means that patients with liver insufficiency should be treated in a hospital setting, so that if necessary, clotting factor replacement therapy can be administered.

Sheehy et al. examined 27 children prior to and after liver transplantation and a corresponding number of control patients, finding no differences in dental health between the

two groups (4). However, cyclosporine treatment started after transplant surgery caused gingival hyperplasia in 41 % of the transplant children (regardless of whether or not nifedipine was administered simultaneously). This finding was confirmed

by Lin and Yang; however, they pointed out that the plaque index (poor oral hygiene) of children who had received a liver transplant showed a strong correlation with gingival hyperplasia similar to that of serum cyclosporine level (5). Nifedipine has been shown to be strongly associated with development of gingival hyperplasia after liver transplantation (6).

Intensified periodontal treatment aimed at keeping cyclosporine treatment-related gingival hyperplasia under control helped 22 Italian liver transplant patients in a one-year open follow-up study (7). In a set of Spanish data (n = 53, followup time 3 years 9 months), 22 % of liver transplant recipients developed gingival hyperplasia and nearly 40 % had mucous membrane lesions of the tongue as a result of cyclosporine and tacrolimus treatment (8). According to the most recent research, tacrolimus-induced gingival hyperplasia manifests later than does gingival hyperplasia caused by cyclosporine (9). In

Dental treatment aspects General - As infections may exacerbate the underlying disease and/or complicate treatment, all foci of infection in the mouth and teeth must be diagnosed and treated in time. X-ray of the jaws is necessary to diagnose hidden infections.

- Patients may suffer from dry mouth and burning mouth syndrome, and their risk of dental and oral mucosal diseases may increase.

- Maintenance of good daily oral hygiene (electric toothbrush) is of utmost importance in prevention of infections of dental and oral origin.

Organ transplant patients - Potential organ transplant recipients should undergo careful oral and dental examination before they are put on an organ transplant list.

- Any odontogenic infection foci must be treated before transplantation.

- The risk of bleeding in liver insufficiency patients must be taken into account when procedures are performed.

- Immunosuppressive medication given after transplantation may also mask infection symptoms in the mouth.

- Antibiotic prophylaxis is needed with dental procedures that cause bleeding. Postoperative antibiotic treatment for a few days is often needed as well.

- Corticosteroids diminish the patient’s own corticosteroid production, which must be kept in mind in connection with more extensive surgical procedures. Demanding procedures should be concentrated in oral and maxillofacial outpatient clinics.

- Medication used to prevent rejection (cyclosporine, tacrolimus) cause gingival hyperplasia in many patients (especially children); the worse the patient’s oral hygiene, the more complicated the hyperplasia. Gingival hyperplasia is also promoted by simultaneous calcium-channel blocker use (particularly nifedipine). The foundation of prevention and treatment of gingival hyperplasia is maintenance of good oral hygiene by the patient and regular periodontal treatment.

- It is often necessary to consult the oral and maxillofacial outpatient clinics.

Table 3. Things to be considered in dental treatment of organ transplant patients. | 38 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Organ Transplant patients | videnskab og klinik

adult patients, vitamin D insufficiency after liver transplantation has been shown to be associated with alveolar osteoporosis, which also correlates with patient’s age, parathormone level and duration of systemic cortisone treatment (10).

Infections are the most important cause of death among organ transplant patients. In Finland, right from the early days liver transplant patients have undergone short antibiotic and antifungal prophylaxis in connection with surgery; in the 1990s, pre-emptive cytomegalovirus (CMV) infection prophylaxis was added to the regimen. Before liver patients are accepted to the transplant list, their mouths and teeth have to be examined and loci of infection treated (11). This practice has been followed in Finland since 1982 because at that time it was revealed that the reason for the severe infection that destroyed a kidney transplant was a Streptococcus strain of oral origin (observation made by Krister Höckerstedt).

The role of odontogenic infections has not, however, been studied in more detail. Complications caused by eradication of dental infections were discussed in a set of material comprising 39 patients prior to liver transplant surgery (12). If patients had alcoholic cirrhosis, complications after dental procedures were seen in as many as 43.8 %. Bleeding complications occurred in 15.4% of the patients, regardless of the reason for their liver disease, even though clotting factors had been administered during treatment. In a Finnish set of data in which infections appearing more than one year after transplant surgery were studied in 501 liver transplant patients, cholangitis (20 %), pneumonia (19 %) and sepsis (14 %) were the most common infections; the spectrum of microbes was wide, including one oral-group Streptococcus infection (13). However, commonly accepted clinical guidelines on dental treatment of liver transplant patients are still lacking, despite attempts to draw attention to the issue (14).

Other organ transplantations Apart from a few isolated reports, there are no references in the literature to oral and dental treatment of organ transplant patients. The following is therefore merely a short presentation of general features based on the Nordic organ transplant registry (www.scandiatransplant.org).

Heart transplantation Heart transplantation is the last treatment option in severe heart failure. The most common indication for heart transplantation is end-stage dilated or ischaemic cardiomyopathia.

Other indications for surgery include syndromes leading to heart failure, cardiac sarcoidosis, aortic valve periprosthetic leakage and massive myocardial infarction during valvular surgery. By the end of 2010, a total of 471 heart transplants had been performed in Finland. The five-year survival rate for heart transplant patients is about 80 %, both internationally and in Finland. The annual rate of mortality after that is about 4 %.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Lung transplantation The main indications of lung transplantation include chronic pulmonary fibrosis, alpha 1-antitrypsin deficiency, pulmonary hypertension and chronic obstructive pulmonary disease. By the end of 2010, a total of 138 lung transplants had been performed in Finland. The majority of patients recover from lung transplant surgery, attaining nearly normal pulmonary function and quality of life during the year following surgery. The 5-year survival rate in Finland is about 80%.

clinical relevance Because transplant patients are on life-long immunosup­ pressant medication all po­ ten­ tial infection foci in the oral cavity and teeth need to be carefully diagnosed and trea­ted both before and after transplantation. It has been shown that poor oral health may jeopardize the outcome of surgery. Hence the eradication of dental infections must be radical.

Joint heart and lung transplantations These transplantations are rare; only 35 have been performed in Finland, e.g. on patients whose pulmonary circulation has been irreparably damaged by a congenital heart defect, or in cases where lung disease is associated with a heart condition that cannot be repaired or that will not be reversed by a lung transplant alone. The 5-year survival rate for lung-heart transplants is around 60 %.

Pancreas transplantations More than 30,000 pancreas transplantations have been performed globally. About 800 are performed annually in Europe, nearly 40 in Sweden and Norway combined. In Finland, pancreas transplantations started in 2010. Pancreas transplantation is often combined with kidney transplantation. About 80 % of pancreas transplants function after 5 years; the corresponding figure for kidney transplants can be over 90 %. Pancreas transplantation is the only way of ensuring long-term normoglycaemia and with the possibility of preventing vascular complications in patients with diabetes.

Points to be observed in dental treatment Table 3 shows a number of points that should be considered in dental treatment of organ transplant patients. Oral and maxillofacial departments should be consulted on oral health problems of organ transplant patients. The most difficult cases should be referred to these clinics for treatment. Organ transplant patients are susceptible to infections, and common symptoms of infection are masked by medication that prevents rejection, which is why odontogenic infections should be diagnosed and treated carefully even prior to putting patients on organ waiting lists. Smoking increases oral and dental diseases in organ transplant patients (11). Patients should be guided to man| 39 |

videnskab og klinik | Oversigtsartikel

age their daily oral hygiene as well as possible. However, teeth should not be brushed so vigorously that this causes gingival bleeding, which releases large amounts of oral bacteria into the bloodstream where they can cause infection (15).

A large number of symptoms and findings associated with failure of vital organs, such as anaemia and increased tendency toward bleeding, must be taken into account when invasive procedures are performed. In practice, eradication of dental infection means extraction of teeth that cause problems with root canal treatment, teeth with periodontal disease and unerupted teeth that have penetrated the mandibular cortex. Teeth with cavities are filled, infection in dental periodontal tissue is treated, and patients are instructed about home care that prevents oral and dental illness and motivates them to maintain good oral hygiene, if this has not been done previously. Only necessary dental treatment is given during the first 6 months following organ transplantation. These patients should be referred for treatment at oral and maxillofacial clinics in hospitals.

Medications and dosages used should be adjusted according to the patient’s underlying disease and immunosuppressive treatment. Dental treatment often involves prescribing antimicrobials as well as analgesics and non-steroid anti-inflammatory drugs; their suitability for individual patients must be checked carefully. There are no obstacles to the use of local anaesthetics.

There is conflicting information in the literature concerning the necessity of antibiotic prophylaxis in dental treatment of organ transplant patients. The use of prophylaxis is dependent on the treating unit, country and selection of patients. Dental procedures undoubtedly give rise to bacteraemia, but this is in any case caused by normal daily activities, such as tooth brushing.

However, antibiotic prophylaxis is recommended in connection with procedures that cause copious bleeding which are likely to cause bacteraemia. According to the American Heart Asso-

ciation, the general guideline for antibiotic prophylaxis is 2 g amoxicillin one hour prior to the procedure. For patients who are allergic to penicillin, clindamycin 600 mg one hour before the procedure is recommended.

Gingival hyperplasia, caused by medication intended to prevent rejection, in particular, cyclosporine, which is seen in 25 % 81 % of organ transplant patients, was discussed above (16). The extent and severity of gingival hyperplasia correlates significantly with the plasma concentration of the drug in question. The risk of gingival hyperplasia is increased by nifedipine, which is used to treat hypertension (17). Good oral hygiene and regular periodontal treatment are the foundation for prevention and treatment of gingival hyperplasia (5). Macrolide antibiotics may be of benefit in connection with clinical treatment procedures (18).

In conclusion Evidence-based research data on oral manifestations in organ transplant patients are scarce. Most of what is known is based on experience from a small number of patients and on case reports.

However, the most important thing to bear in mind with organ transplant patients is that oral and dental infections may exacerbate the course of disease and complicate the treatment as well as the prognosis for the transplanted organ and the patient. Even hidden foci of infection in the teeth and jaws should be carefully diagnosed and treated before patients are put on an organ transplant list. Panoramic tomography of the jaws is neces­sary. The patient’s underlying disease and its treatment may cause oral symptoms and complicate treatment of the mouth and teeth.

Gingival hyperplasia caused by medication intended to prevent rejection often requires surgical treatment. In the event of oral problems in organ transplant patients, the oral and maxillofacial outpatient clinics of hospitals should be consulted, and the most difficult cases should be referred for treatment.

Literature 1. Olczak-Kowalczyk D, Pawłowska J, Cukrowska B et al. Local presence of cytomegalovirus and Candida species vs oral lesions in liver and kidney transplant recipients. Ann Transplant 2008;13:28-33.

2. Dongari-Bagtzoglou A, Dwivedi P, Ioannidou E et al. Oral Candida infection and colonization in solid organ transplant recipients. Oral Microbiol Immunol 2009;24:24954.

3. Åberg F, Rissanen AM, Sintonen H et al. Health-related quality of life and employment status of liver transplant patients. Liver Transpl 2009;15:64-72.

4. Sheehy EC, Roberts GJ, Beighton D et al. Oral health in children undergoing liver transplantation. Int J Paediatr Dent 2000;10:109-19.

5. Lin Y T, Yang FT. Gingival enlargement in children administered cyclosporine after

| 40 |

liver transplantation. J Periodontol 2010;81:1250-5.

6. Hosey MT, Gordon G, Kelly DA et al. Oral findings in children with liver transplants. Int J Paediatr Dent 1995;5:29-34.

7. Aimetti M, Romano F, Priotto P et al. Non-surgical periodontal therapy of cyclosporin A gingival overgrowth in organ transplant patients. Clinical results at 12 mont hs. Miner va Stomatol 2005;54:311-9.

8. Díaz-Ortiz ML, Micó-Llorens JM, Gargallo-Albiol J et al. Dental health in liver transplant patients.

Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2005;10:72-6;66-72.

9. Paiãx O CG, Sekiguchi RT, Saraiva L et al. Gingival overgrowth among patients medicated with cyclosporin A and tacrolimus undergoing renal transplantation: a prospective study. J Periodontol

2011;82:251-8.

10.Oettinger-Barak O, Segal E, Machtei EE et al. Alveolar bone loss in liver transplantation patients: relationship with prolonged steroid treatment and parathyroid hormone levels. J Clin Periodontol 2007;34:1039-45.

11. Guggenheimer J, Eghtesad B, Close JM et al. Dental health status of liver transplant candidates. Liver Transpl 2007;13:280-6.

12. Niederhagen B, Wolff M, Appel T et al. Location and sanitation of dental foci in liver transplantation.

Transpl Int 2003;16:173-8.

13. Åberg F, Mäkisalo H, Höckerstedt K et al. Infectious complications more than 1 year after liver transplantation: a 3-decade nationwide experience. Am J Transplant 2011;11:287-95.

14.Firriolo FJ. Dental management of patients with end-stage

liver disease. Dent Clin North Am 2006;50:563-90.

15. Lucas VS, Gafan G, Dewhurst S et al. Prevalence, intensity and nature of bacteraemia after toothbrushing. J Dent 2008;36:481-7.

16. Seymour RA, Ellis JS, Thomason JM. Risk factors for drug-induced gingival overgrowth. J Clin Periodontol 2000;27:217-23.

17. O´Valle F, Mesa F, Aneiros J et al.

Gingival overgrowth induced by nifedipine and cyclosporin A. Clinical and morphometric study with image analysis. J Clin Periodontol 1995;22:591-7.

18. Condé SA, Aarestrup FM, Vieira BJ et al. Roxithromycin reduces cyclosporine-induced gingival hyperaplasia in renal transplant patients.

Transplant Proc 2008;40:1435-8.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

EXPERIENCE EFFICIENCY

How the new PIEZOSURGERY®touch lets you focus 100% on surgery

NEW

ZACHO.RØNVIG AS

Gl. Vejlevej 57 - DK-8721 Daugaard - Tlf.: +45 75 89 57 11 - dental@zacho-ronvig.com - www.zacho-ronvig.com

Dentocaine i to versioner Indeholder ikke EDTA

“D

tandlægers foretru e k kn e ans

- articain med adrenalin

loka lana

lgetik a” Our innovation Y r success You

Tubuler er ISO farvekodede

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

CMS Dental Ragnagade 7 DK-2100 København Ø Tlf.: 32 57 30 00 www.cmsdental.dk

| 41 |

samfund og arbejdsliv

» jo ældre man er, jo mindre påvirker det én at mangle tænder, og jo ringere effekt vil en prote­ tisk behand­ ling have Esben Boeskov Özhayat

Implantatbehandling var for hård for 97-årig Eftervirkningerne af en implantat­ behandling endte med at koste 97-årig mand livet.

Det mener pårørende, som efterlyser debat om grænsen for implantatbehandling af meget gamle mennesker.

Tekst: Winnie Brodam

| 42 |

H

un er selv tandlæge og understreger, at hun ikke ønsker at anklage nogen. Men historien skal alligevel frem, mener hun. For den viser, der er behov for en debat om grænsen for implantatbehandling af gamle mennesker.

Pia Larsen, som vi vælger at kalde hende for at beskytte de im­plicerede, starter sin historie i forsommeren 2011, hvor hendes 97-årige svigerfar fortæller, at han har et par tænder, der skal ordnes. Han kan ikke selv gøre nærmere rede for hverken behandlingen eller tids­horisonten.

At der rent faktisk er tale om indsættelse af to implantater, hvoraf

det ene kommer til at indebære en langvarig operation med et kompliceret sinusløft, drømmer Pia Larsen og hendes familie på det tidspunkt ikke om. De ved heller ikke, at de to implantater skal sættes i på en og samme dag.

I dag er Pia Larsens svigerfar død, og familien mener, at det var eftervirkningerne af den omfattende tandoperation, der satte et punktum for den ellers åndsfriske og selvstændige herres liv.

Indikation bliver vigtigere med alderen På Københavns Universitet sidder Esben Boeskov Özhayat. Han er tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

samfund og arbejdsliv

– Der er naturligvis mange følelser med i spillet, og vi hører kun beretningen fra den ene side. Måske har patienten selv presset på. Måske har tandlægen været lidt for hurtigt ude. Vi ved det ikke, siger Esben ­Boeskov Özhayat.

Han påpeger dog, at historien under alle omstændigheder understreger vigtigheden af indikation – især når der er tale om meget gamle mennesker. Det er hans erfaring, at der kan være stor forskel på, hvad tandlægen ønsker for patienten, og hvad patienten selv har behov for. At alderen spiller en stor rolle for behandlingsbehovet, bekræftes af flere undersøgelser fra Tandlægeskolen i København.

– Først og fremmest er det vigtigt, at man som tandlæge har i baghovedet, at jo ældre folk er, jo mindre påvirker det dem, at de mangler nogle tænder, mener Esben Boeskov Özhayat.

adjunkt på Afdeling for Oral Rehabilitering, hvor han både forsker og arbejder med behandlingsvalg for patienter, der har mistet tænder.

Og han er berørt af Pia Larsens historie, men han råder samtidig til, at man konkluderer med varsomhed.

Ramt af blodprop en uge senere Fem dage efter operationen besøger familien Pia Larsens svigerfar. De får et chok. De finder ham i sengen. Han har ikke spist. Han har ikke drukket.

Han har derimod fået en masse me­­dicin, både smertestillende og antibiotisk, som han ikke selv har overblik over, og som har forårsaget en kraftig diarre.

Ud over chokket undrer Pia ­Lar­­sen sig også. Hvorfor undlod tandlægen

Fakta

Esben Boeskov Özhayat Ansættelse: Adjunkt på Afdelingen for Oral Rehabilitering, Tandlægeskolen i København.

Primært forskningsområde: Patientens perspektiv ved erstatning af tænder.

Ph.d.-afhandling: “Patient-generated aspects in oral rehabilitation. Evaluation of an individual systematic interview method” (april 2010).

Underviser bl.a. i protetisk behandling af ældre samt indikation og effekt af forskellige protetiske behandlinger.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

| 43 |

samfund og arbejdsliv

Fakta

Gode råd •● Indikation er vigtig. Rigtig gamle patienter stiller ofte mindre krav til deres tandsæt end yngre.

•● Efter ekstraktion af enkelttænder kan gamle patienter have gavn af en tilvænningsperiode på et par måneder. Ofte vil der derefter slet ikke være behov for tanderstatning.

•● Kommunikation er altafgørende. Planlægger man en større behandling på en gammel patient, må man sikre sig, at vedkommende virkelig har forstået, hvad der skal foregå.

•● Patienten skal have informationer om behandlingen med hjem på skrift.

•● Meget gamle patienter bør opfordres til at informere, allerhelst inddrage pårørende – og man må sikre sig, at der er styr på efterforløbet.

at sikre sig, at familie eller andre pårørende var informeret om den forestående tand­behandling?

– Min svigerfar fortalte os, at tand­lægen havde sagt, at der var et par tænder, der skulle ordnes. Han kunne ikke selv gøre nærmere rede for det. Han kunne heller ikke gøre rede for tidshorisonten, så vi var ikke klar over det den mandag, hvor han blev opereret, siger hun.

Præcis en uge efter implantatbehandlingen, mandag formiddag, falder Pia Larsens svigerfar om på køkkengulvet. Ramt af en blodprop.

– Da vi efterfølgende besøgte min svigerfar på hospitalet, sagde han, at tandoperationen havde været alt for voldsom, og at han aldrig skulle have gjort det, fortæller Pia Larsen.

Gamle patienter skal forhøres Ingen ved, hvilken dialog Pia ­Larsens svigerfar og hans tandlæge har haft før operationen, og derfor er det vanskeligt at sige, om en mere grundig samtale kunne have forebygget den ulykkelige situation. Men at kommunikation spiller en særligt vigtig rolle, når gamle mennesker skal have foretaget større tandbehandlinger, er Esben Boeskov Özhayat ikke i tvivl om.

Ofte vil det ikke være nok at give en mundtlig forklaring, mener adjunkten. Patienten skal også have skriftlig information. | 44 |

– Nogle gange får patienterne, og især de ældste, slet ikke fat i det, man prøver at fortælle dem. Men det er afgørende, at patienten har forstået, ikke bare hørt. Man må sikre sig – ja, næsten forhøre patienten – for at være sikker på, at informationen er forstået, fastslår Esben Boeskov Özhayat.

Og er der tale om en 97-årig, vil det typisk være en god idé at inddrage og informere en pårørende, understreger han.

Ingen entydig grænse På spørgsmålet om, hvor grænsen går for større tandbehandlinger på gamle, afviser Esben Boeskov Özhayat at kunne give et klart svar. Det er et vurderingsspørgsmål fra patient til patient.

– I dag udfører man i stadigt større omfang hofte- og andre operationer på rigtig gamle mennesker, så man kan formentlig også indsætte tandimplantater. Hvornår man skal, og hvornår man ikke skal gøre det – det er umuligt at sige entydigt, og litteraturen giver os ikke et klart svar, forklarer Esben Boeskov Özhayat, der derfor heller ikke generelt vil fraråde implantatbehandling til meget gamle mennesker.

Spørgsmålet er, om det overhovedet er relevant for en mand på 97 år at få indsat implantat? Det vil Esben

Boeskov Özhayat ikke afvise, men han understreger, at man skal være opmærksom på, at der ofte er stor forskel på, hvilke krav en patient i fx 60–års-alderen og en patient i 90’erne stiller til deres tandsæt, både hvad angår funktion og æstetik.

Han anbefaler derfor, at gamle mennesker, der får ekstraheret enkelte tænder, får lov at gå et par måneder og se, om de vænner sig til den nye tilstand. Derefter opfordrer Esben Boeskov Özhayat til, at tandlægen tager en snak med de gamle patienter: Kan du tygge? Kan du smile? Hvordan fungerer det? Hans erfaring er, at i rigtig mange tilfælde vil tandlægen opleve, at patienterne ikke ønsker tanderstatning.

Måske kan man også gøre som Esben Boeskov Özhayat og spørge sig selv: Ville jeg råde min gamle mor eller far til denne behandling?

Pia Larsen kender godt svaret på spørgsmålet. Og i dag, et halvt år senere, er hun ikke i tvivl om, at operationen var for stor en omgang for hendes svigerfar.

– Vi føler, at implantatbehandlingen var stenen, der tippede læsset.

Min svigerfar kom aldrig hjem efter blodproppen, og han døde efter tre måneder. De tre måneder synes vi, at han havde fortjent at være foruden, siger Pia Larsen.

Tandlægebladet kender Pia Larsens rigtige navn.

Referencer Özhayat EB, Gotfredsen K. Oral health related quality of life in patients to be treated with fixed or removable partial dental prostheses. Acta Odontol Scand. Submitted.

Ozhayat EB, Gotfredsen K. Effect of treatment with fixed and removable dental prostheses. An oral health-related quality of life study. J Oral Rehabil. 2011 Aug 18.

(Epub ahead of print).

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

saMFUnd og arbejdsliv

NY FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGEN:

SVAR PARAT! Tandlægebladet har på medlemmernes vegne stillet den nye formand for Tandlægeforeningen nogle af de spørgsmål, der har skabt debat i de senere år.

kaN DET VÆRE RIGTIGT OG RIMELIGT, aT TaNDLÆGERNE SkaL BEBYRDES MED EN kONSTaNT STRØM aF NYE kRaV FRa MYNDIGHEDERNE? – Tidligere sikrede vi kvalitet ved faglighed i uddannelse, nu skriger vi på LEON og LEAN og tror, lykken er en kvalitetsmanual eller en guideline. Gad vide, om ikke pengene var givet bedre ud på universiteterne? Uanset hvad tror jeg desværre, denne tendens til ”djøfisering” er en generel trend i samfundet, som det bliver svært at bekæmpe. Det,Tandlægeforeningen kan gøre, er, at vi kan arbejde på at påvirke udviklingen, så konsekvenserne bliver tålelige for tandlægerne.

ER TaNDLÆGEFORENINGEN I REaLITETEN FORENINGEN FOR aLLE TaNDLÆGER, SOM MaN SIGER, ELLER ER DER NOGET OM, aT FORENINGEN PRIMÆRT VaRETaGER kLINIkEJERNES INTERESSER? – Det er et rigtig træls spørgsmål, og det irriterer mig ærlig talt lidt. Kig fx på hovedbestyrelsen, hvor der sidder tre offentligt ansatte tandlæger, en privatansat, fire klinikejere og så mig som formand med en forankring i både den kommunale tandpleje og i privat praksis. Det kalder man vist balance! Sekretariatet i Amaliegade er trods sparetider netop permanent blevet opnormeret på området for de ansatte tandlæger. Og følgegruppen til arbejdet med nationale kliniske retningslinjer repræsenterer tandlæger fra alle sektorer.

Tandlægeforeningen rummer alle tandlæger, og her er højt til loftet og plads til konstruktiv uenighed. Så det må simpelthen være slut med at stå og tude på sidelinjen. Hvis du er utilfreds, så meld dig ind i kampen – alle synspunkter er velkomne.

SYNES DU ERHVERVSUDYGTIGHEDSFORSIkRINGEN FRa TaNDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER FORTSaT SkaL VÆRE OBLIGaTORISk? – Det korte svar er ja, velvidende at tidsånden ikke længere er til solidariske forsikringer.

Indtil jeg har hørt andre argumenter, så er jeg overbevist om, at Tryghedsordningerne har sikret os et godt og unikt produkt, der for fællesskabets skyld er værd at holde fast i. Omvendt vil jeg sige, at viser der sig en mulighed for et ligeværdigt frivilligt produkt, så er jeg overbevist om, at repræsentantskabet tager emnet op igen.

VIL DU aRBEJDE FOR EN SaMMENLÆGNING MED DOFT (DE OFFENTLIGE TaNDLÆGER, DET TIDLIGERE TNL, RED.), OG HVOR VIGTIGT ER DET I GIVET FaLD FOR DIG, aT DET LYkkES? – Tiden er løbet fra to tandlægeforeninger, og jeg kan kun ærgre mig over, at snæversynede interesser forhindrede en fusion, da man sidst gjorde et forsøg for et par år siden. Hvornår tiden er inde til et nyt forsøg, kan jeg ikke svare på her og nu. Men døren til mit kontor står på vid gab til et samarbejde - formelt eller uformelt - det er ikke så afgørende. I første omgang har jeg inviteret DOFT’s formand til en snak – så må vi se, hvad det fører med sig.

En sammenlægning i min formandstid er ikke et kardinalpunkt for mig, men den dag, tiden er moden, er jeg gerne manden, der står i spidsen for at lave en aftale.

Jeg er overbevist om, at det dybest set ikke handler om søjler, udmelderet eller forhandlingsret, men om, hvorvidt viljen til en fusion virkelig er der i begge lejre.

FREDDIE SLOTH-LISBJERG – 53 ÅR kLINIkEJER SaMMEN MED HUSTRU OG SVOGER I kOLDING ■ HaR MaNGE ÅRS ERFaRING FRa DEN kOMMUNaLE TaNDPLEJE ■ HaR BOET OG PRakTISERET I TYSkLaND I EN ÅRRÆkkE ■ UDDaNNET FRa TaNDLÆGESkOLEN I ÅRHUS I 1983 ■ | 45 |

saMFUnd og arbejdsliv

nYT evidensbasereT MaTeriale:

Hjælp patienten med at kvitte tobakken

T Tekst: Gitte Almer Nielsen

| 46 |

re ud af fire rygere i Danmark vil gerne holde op med at ryge. Og nu er der kvalificeret hjælp at hente fra Sundhedsstyrelsen, som har udgivet en række evidensbaserede, kliniske anbefalinger til behandling af tobaksafhængighed.

– Det er første gang i Danmark, at der er blevet udarbejdet en så konkret og evidensbaseret vejledning, som det kliniske personale kan tage udgangspunkt i, når de skal hjælpe patienter med at kvitte tobakken, fastslår chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Jørgen Falk, der har været projektleder for ”Behandling af tobaksafhængighed – Anbefalinger til en styrket klinisk praksis”.

Et af de helt store nybrud i materialet er, at vejledningen tager udgangspunkt i, at 60 % af danske rygere er tobaksafhængige. Det vil sige godt en halv million danskere.

– Tobaksafhængighed kan betragtes som en kronisk lidelse, som kræver samme opmærksomhed som andre kroniske lidelser. Der er livslang risiko for tilbagefald, og

man kan faktisk i løbet af ganske få dage vænne sig til at ryge 20 cigaretter om dagen igen, forklarer Jørgen Falk.

Tandlægens rolle Derfor opfordrer Sundhedsstyrelsen til, at alle rygere, uanset motivation, bliver rådgivet til at holde op med at ryge – også selv om det kræver tålmodighed og ofte gentagne interventioner at få sat et rygestop i gang. Og her spiller tandlæger en ikke uvæsentlig rolle.

– Tandlæger har en fantastisk mulighed for rygestopintervention. Der er så mange naturlige anledninger i forbindelse med tandbehandling til at diskutere rygning med patienter, understreger Jørgen Falk.

Læs gode råd og fakta om rygestoprådgivning her på siden – og i Sundhedsstyrelsens publikation (jf. boks).

Sundhedsstyrelsen kører i øjeblikket rygestopkampagnen ”Hver eneste cigaret skader dig”.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

saMFUnd og arbejdsliv

Tandlægers ABC til rygestoprådgivning Der er evidens for, at selv kort rådgivning givet af en læge har en signifikant effekt på den længerevarende rygestoprate. Faktisk holder én ud af 40 rygere, som ellers ikke ville være stoppet, op med at ryge som følge af den korte intervention.

Kort rådgivning tager kun få minutter. Chefkonsulent Jørgen Falk fra Sundhedsstyrelsen anbefaler, at tandlæger benytter den simple ABC-metode, som er velegnet til ganske kort rådgivning.

Rygning og Tandlægeoverenskomsten tandlægen er forpligtet til at spørge til patientens rygevaner i forbindelse med de diagnostiske undersøgelser og til at informere patienten om rygnings negative indflydelse for prognose ved Pa-sygdomme.

tandlægeoverenskomsten, oktober 2010.

Ask • Spørg, om personen ryger eller har røget.

• Registrér rygerstatus.

Brief advice • Anbefal rygestop.

• Gør helbredstilstanden ved rygning personlig relevant for patienten.

• Bekræft, at tilbagefald er almindelige og hyppige.

• Registrér, at tilbud er givet.

Cessation • Support.

• Henvis til rygestopstøtte, fx Stoplinien på tlf. 80 31 31 31, som er tilgængelig for alle.

• Registrér, hvad der er aftalt.

Kilde: ”Behandling af tobaksafhængighed – Anbefalinger til en styrket klinisk praksis” udgivet af Sundhedsstyrelsen, 2011.

Rygestop er ikke eneste mål rygestop er en proces. den begynder med en person, der ryger uden bekymring, til at vedkommende ser så mange ulemper ved at ryge, at han eller hun forsøger at kvitte cigaretterne. der er evidens for, at konkrete tilbud om hjælp til ændring kan få nogle rygere til at foretage et stort spring i processen og fx gå direkte til handlefasen efter blot én rygestopsamtale. derfor er rygestop ikke nødvendigvis det eneste mål for succesfuld rådgivning. at få rygeren til at bevæge sig fremad i processen og øge motivationen for rygestop er næsten lige så vigtigt.

Kilde: ”behandling af tobaksafhængighed – anbefalinger til en styrket klinisk praksis” udgivet af Sundhedsstyrelsen, 2011.

FakTa

tandlæger kan bestille ”behandling af tobaksafhængighed – anbefalinger til en styrket klinisk praksis” hos Sundhedsstyrelsen på tlf. 70 26 26 36 eller downloade en pdf fra www.sst.dkw

Beha nd – Anb ling af to ba efalin ger til ksafhæng ig en st yrket hed klinis k prak

sis

2011

Læs mere

1

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

| 47 |

samfund og arbejdsliv

!

Vigtigt at vide Ny Netbankforsikring for klinikejere Bliver din netbank tømt, og har du ikke en forsikring, der dækker dette, står du som klinik­ejer selv med tabet.

Sker der indbrud i din private netbank, er det som udgangspunkt pengeinstituttet, der dækker tabet.

Dette gælder imidlertid ikke for erhvervsdrivende. Er du klinikejer, er det klinikken selv, der skal dække tabet.

Du bør derfor som klinikejer overveje, om du skal etablere en netbankforsikring for at imødegå denne risiko.

Tandlægernes Tryghedsordninger tilbyder nu, i samarbejde med forsikringsselskabet Chubb, en netbankforsikring, der dækker tab ved netbankindbrud.

Netbankforsikringen koster årligt 690 kr. og dækker op til 2.500.000 kr. pr. forsikringsår med en selvrisiko på 7.500 kr. pr. skade.

Udgiften til forsikringen er en fradragsberettiget klinik­omkostning.

Ansættelsesretlige nyheder direkte i indbakken Tandlægeforeningen tilbyder nu alle medlemmer et nemt og overskueligt overblik over ansættelsesretlige nyheder. Nyhedsbrevet kommer hver måned og indeholder bl.a. information om lovforslag, nye regler og love og relevante domme og afgørelser.

Alle medlemmer vil automatisk modtage en mail med et link til nyhedsbrevet, medmindre man selv aktivt har frameldt at få en mail med nyheder fra Tandlægeforeningen på Tdlnet.dk. www

Vil man genaktivere de automatiske nyheder fra foreningen, kan man gøre det på Tdlnet.dk under ”Abonnement”.

Har du spørgsmål til Tandlægeforeningens ansættelsesretlige nyhedsbrev, er du velkommen til at kontakte Front Office på tlf. 70 25 77 11 eller via mail: frontoffice@tdl.dk

www Etablering af netbankforsikringen skal ske direkte på Tryg­hedsordningernes hjemmeside www.tryghedsordningerne.dk, hvor du også kan få yderligere information om netbankforsikringen.

| 48 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

saMFUnd og arbejdsliv

Vi er din driftsikkerhed Hos Dent Support er vi specialister i salg, service og reparation af udstyr samt klinikindretning.

Vi tror på langsigtede kunderelationer, og vi ved, at faglighed, professionalisme og et højt serviceniveau er vejen til succes – for både vores virksomhed og for vore mange trofaste kunder over hele landet.

Hvis du vil vide mere om, hvad vi kan gøre for din klinik, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Driller udstyret

eller er det tid til service?

Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere en mundtlig aftale Det er arbejdsgiverens ansvar at kunne dokumentere, at en mundtlig aftale er indgået. Det fastslår Byretten i Århus, der har afsagt dom i en sag mellem en klinikejer og en ansat tandlæge.

Sagen drejede sig om, hvorvidt den ansatte tandlæge havde opsagt sin stilling mundtligt med øjeblikkelig fratræden, eller om den ansatte havde sygemeldt sig og opsagt sin stilling skriftligt med almindeligt varsel og derved havde krav på fuld løn i opsigelsesperioden.

Dommeren mente ikke, at arbejdsgiveren kunne bevise, at den mundtlige aftale var indgået. Samtidig betonede dommeren, at beviset for en mundtlig aftale ikke kan løftes ved parternes egen forklaring. Derfor var det uden betydning, at den ansatte efterfølgende havde opholdt sig hos sine forældre, og at vedkommende havde flyttet sin folkeregisteradresse til Sjælland (klinikken lå i Jylland).

Samtidig havde det betydning for udfaldet, at arbejdsgiveren ikke reagerede på to skriftlige opsigelser, og at medarbejderen havde efterladt sine personlige ting på klinikken.

Retten gav således den ansatte medhold, og arbejdsgiveren skulle derfor betale både fuld løn i opsigelsesperioden og feriegodtgørelse heraf.

Kontakt vores serviceafdeling på:

64 41 00 14 ( åbent alle hverdage fra 7.00-16.30 )

Vi dækker hele Danmark Tre afdelinger, ét nummer: Kontakt os på telefon 64410014 Telefon er åben alle hverdage 7.00-16.30

Dent Support a/s Mandal Allé 12 B . DK-5500 Middelfart +45 64410014 . info@dentsupport.dk www.dentsupport.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

| 49 |

?!

indlæg og debat

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 50 |

Indlæg & debat Debatindlæg

Ydelsesstatistik og aktindsigt i relation til sufficient patient­ behandling og tildeling af ansvar for samme Lennard Wilson, tandlæge, Ebeltoft

J

eg vil indledningsvis tage ud­gangs­­ punkt i Tandlægebladets leder i nr. 12, hvor formanden for klinikejer­ udvalget råder de tand­læger, som har et atypisk ydelsesforbrug, til at forberede sig på Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer inden for bl.a. PAområdet. For mit eget vedkommende har jeg over flere år været i dialog med samarbejdsudvalget, fordi jeg afviger med over 40 %. Mit klientel i Ebeltoft/Syddjurs Kommune består af rigtig mange ældre pensionister og stort set ingen unge mennesker.

Denne skævfordeling er dokumenteret af regionens egen statistik. Ældre mennesker har et stigende behov for PA-behandlinger. Dette er dokumenteret gennem mange artikler i de seneste Tandlægeblade, og der er enslydende meldinger fra såvel indenlandske som udenlandske parodontologer om endda øget behov for indsats. Hver enkelt af vores patienter får stillet diagnoser og behandlingsplan i henhold hertil, hvilket betyder, at en stor del af disse ældre modtager PA-konserverende behandling hver 3. eller 4. måned, som er helt i tråd med eksperternes rådgivning og til stor tilfredshed hos patienterne. Ovenstående har jeg år efter år meddelt samarbejdsudvalget. Svaret har hver gang været, at

man ser frem til, at jeg bringer afvigelsen ned under 40 %, men i øvrigt ikke kommenterer patientsammensætningen.

Nu trues der så med bod, og på det seneste med aktindsigt. Mht. bod har jeg anket afgørelsen til Lands­samarbejdsudvalget (LSU) og tilbudt at stille samtlige journa­ ler til rådighed. LSU har pålagt sam­ arbejds­udvalget at følge op på sagen og undersøge årsagen til afvigelsen.

Jeg har i skrivende stund ikke haft nogen henvendelse.

Det er ikke i orden først at skulle udføre sit arbejde korrekt og dernæst blive truet med bod og/eller hængt ud i pressen. Her er det så, at jeg savner opbakning fra Tandlæge­ foreningen (TF). Det må være TF, som skal tage det politiske spil med Sundhedsstyrelsen, så menige medlemmer ikke bliver klemt mellem en 40 %-afvigelse i ydelsesstatistik og det at udføre korrekt patientbe­ handling i henhold til gældende overenskomst. Som fremtiden ser ud, vil Sundhedsstyrelsen på tværs af al kendt PA-forskning blot forlænge indkaldeintervaller ud fra et økonomisk synspunkt. Dog tilføjer overenskomsten, at det jo stadig er tandlægens skøn og ansvar, som skal være udslagsgivende. Dermed er vi tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

indlæg og debat

lige vidt. Efterleves sidstnævnte, fø­rer det til 40 % afvigelse hos os.

TF bør gøre det krystalklart over for Sundhedsstyrelsen, at man ikke både kan kræve sufficient tandbehandling og lade økonomien forlænge indkaldeintervallerne. Forlænges sidstnævnte, må Sundhedsstyrelsen selv påtage sig det fulde ansvar, herunder klagesager!

Har vi ikke råd til nuværende over­ enskomst, må den jo laves om – evt. åbne op for mere egenbetaling, og ger-

ne med tilskud fra Sygeforsikringen Danmark, uafhængigt af sygesikringen, såfremt sidstnævnte ikke vil yde tilskud til hyppige PA-behandlinger.

TF bør forsvare fagligheden og leve op til PA-artiklerne i Tandlægebladet nr. 10, 2011, og forhandle en overenskomst på plads, så retskafne tandlæger ikke straffes. Se blot eksem­plet med tandlæge Frank Dalsten, som nu indleder retssag mod det lokale samarbejdsudvalg. Det bliver interessant at følge, men helt ærligt – skal vi som

tandlægestand ikke stå sammen i stedet for at blive kørt rundt i manegen af urimelige 40 %-regler vedtaget af politiske embedsmænd uden indsigt i vores fagområde. Det er nu, vi skal stå fast. Hvad sker der, næste gang embedsmændene mangler penge?

Svar til Lennard Wilsons debatindlæg

Kontrolbestemmelserne i Tandlægeoverens­ komsten er et redskab til sikring af faglighed og vurdering af ydelsesforbrug Susanne Kleist, tandlæge, formand for Klinikejerudvalget, Tandlægeforeningen

Kære Lennard Wilson Jeg skal indledningsvis understrege, at der er to formål med kontrolbestemmelserne i Tandlægeoverenskomsten: 1.For det første skal der med bestemmelserne sikres et fagligt forsvarligt behandlingsniveau hos de tandlæger, som er omfattet af overenskomsten, 2. og for det andet har bestemmelserne til formål at undgå unødvendige udgifter for regionerne. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

For at opfylde begge disse formål skal der anvendes en metode, der sikrer, at tandlæger med et atypisk behandlingsmønster udvælges til en nærmere undersøgelse af årsagerne til det afvigende behandlingsmønster. Hvis undersøgelsen viser, at et atypisk behandlingsmønster ikke kan forklares og accepteres som fagligt nødvendigt/tilstrækkeligt, skal der være mulighed for at træffe foranstaltninger, der sikrer, at tandlæger med stærkt afvigende

» Tandlægeforeningen ser i øvrigt gerne, at det fremad­rettet bliver muligt for alle tandlæger løbende at følge såvel klinikkens eget ydelsesforbrug som ydelses­forbruget i regionen og landet som helhed behandlingsmønster tilskyndes til at tilnærme deres ydelsesforbrug til | 51 |

?!

indlæg og debat

normen for tandlæger i sammenligningsområdet.

Blot til orientering kan jeg oplyse, at Tandlægeforeningen i samarbejde med Danske Regioner/Regionernes Lønnings- og Takstnævn i skrivende stund er i gang med at konkretisere nye retningslinjer for samarbejdsudvalgenes vurdering af kontrolstatistikker. Dette sker i forlængelse af, at det ved fornyelsen af Tandlægeoverenskomsten i 2010 var en del af aftalen, at det fremad­ rettet bliver muligt at pålægge en tandlæge, der har et uforklarligt og stærkt afvigende ydelsesforbrug, en højeste grænse.

Som nævnt ovenfor skal der efter overenskomsten være mulighed for at træffe foranstaltninger, hvis undersøgelsen viser, at et atypisk behandlingsmønster ikke kan forklares og accepteres som fagligt nødvendigt/tilstrækkeligt. Men inden dette kan ske, skal der naturligvis

foretages en indgående vurdering af, hvilken forklaring tandlægen har på sit afvigende ydelsesforbrug.

Denne vurdering må nødvendigvis tage afsæt i bl.a. tandlægens patientsammensætning, idet en særlig sammensætning af patientgrund­ laget naturligvis ud fra den konkrete vurdering, der skal gennemføres i hver enkelt sag, kan være en såvel faglig som saglig begrundelse for et afvigende ydelsesforbrug. Viser det sig ud fra denne vurdering, at der er en helt fornuftig forklaring på en tandlæges afvigende ydelsesforbrug, foretages der derfor ikke yderligere i sagen.

Tandlægeforeningen ser i øvrigt gerne, at det fremadrettet bliver muligt for alle tandlæger løbende at følge såvel klinikkens eget ydelsesforbrug som ydelsesforbruget i regionen og landet som helhed – eksempelvis månedsvis eller kvartalsvist.

Jeg har desværre ikke mulighed for at gå ind i en nærmere vurdering af selve den af dig rejste sag, idet kompetencen til behandlingen heraf hører til i samarbejdsudvalget med klageadgang til Landssamarbejdsudvalget.

I øvrigt skal jeg afslutningsvis be­mærke, at alle aktører i klagesagssystemet den 30. november i år var på et fælles kalibreringsseminar – netop med henblik på at sikre, at mål og midler i klagesagsbehandlingen afstemmes, og for at sikre en ensartet landsdækkende praksis på hele området.

Svar til Lennard Wilsons debatindlæg

Undersøgelsesintervaller baseres på kendskab til tandsygdommene Lene Wilstrup, afdelingstandlæge, MPH, ph.d., Sundhedsstyrelsen

S

undhedsstyrelsen foretager ikke analyser eller vurderinger af den enkelte tandlæges ydelsesstatistik, men forventer, at tandlæger behandler deres patienter med omhu og samvittighedsfuldhed.

Sundhedsstyrelsen påbegynder januar 2012 udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for undersøgelsesintervaller og behandling af paradentose i tandplejen. Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at hyppigheden af undersøgelser bør baseres på det kendskab, man har

| 52 |

til tandsygdommenes udvikling, og ikke på hverken traditioner eller administrative forhold. Sundhedsstyrelsen har besluttet at iværksætte arbejdet med at udarbejde en national klinisk retningslinje for undersøgelsesintervaller for børn og voksne med henblik på at vejlede tandplejen i at tilrettelægge regelmæssige undersøgelser for børn og voksne ud fra behov på et evidensbaseret grundlag. En national klinisk retningslinje for behandling af paradentose udarbejdes med

henblik på at skabe et grundlag for ensartet evidensbaseret behandling af paradentose af høj kvalitet. De nationale kliniske retningslinjer udarbejdes af to af Sundhedsstyrelsen nedsatte arbejdsgrupper med eksperter fra tandlægeskolerne i Århus og København og forventes afsluttet ultimo 2012.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Navne | SERVICE

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70257711.

praksis Niels Sinnerup Johansen har overtaget Lene Lyst Knudsens klinik på adresse Søndergade 2, 5560 Aarup pr. 1. januar 2012.

Søren Krarup har overtaget Svend Winthers klinik på adressen Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 København K pr. 1. januar 2012.

ansættelser Svend Winther hos Søren Krarup, 1103 København K.

Fødselsdage 16. januar 2012 – 12. februar 2012 30 år Kasper Mathiasen, København Ø, 17. januar.

Helle Laubuch, Ullerslev, 18. januar.

Mette Høiberg, København Ø, 20. januar.

Lene Høiberg, Hellerup, 20. januar.

Iben Schmidt, Mårslet, 29. januar.

Maiken Kyung Pedersen, Frederiksberg, 1. februar.

Jesper Jared Olsen, København Ø, 1. februar.

Erla Rist, København N, 2. februar. tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Christian Bruun Møller, København N, 6. februar.

Thea Bech Erlendsson, Vejle, 8. februar.

40 år Lars Stenholm Paulsen, Skovlunde, 17. januar.

Henrik Dalhof, Odder, 19. januar.

Jacob Bang Skovhede, Esbjerg V, 30. januar.

Dorthe Jakobsen, Kolind, 1. februar.

Mette Lanng Jensen, København Ø, 1. februar.

Jacob Dyring Lund, Aabenraa, 2. februar.

Anne Mette Alkemade Assing, Odense M, 6. februar.

Pernille Endrup Jacobsen, Viborg, 8. februar.

50 år Jette Honoré Jensen, Haderslev, 21. januar.

Jette Gudiksen Therkildsen, Grenå, 30. januar.

Anne Sofie Lei Henneberg, Rungsted Kyst, 31. januar.

Gitte Lodahl Agerbæk, Silkeborg, 3. februar.

Erling Timann Jensen, Høng, 5. februar.

Charlotte Abild, Schweiz, 8. februar.

Jørgen Kolind Knudsen, Værløse, 9. februar.

Lone Ulrich, Holbæk, 10. februar.

Betina Hald Nielsen, Viborg, 10. februar.

60 år Mads Kirkegaard, Aalborg SV, 20. januar.

Stig Halling Nielsen, Ballerup, 21. januar.

Charlotte Troensegaard, Svendborg, 24. januar.

Niels Gunnar Byskov, Aalborg, 25. januar.

Karin Lyksholm Sønderby, Vinderup, 25. januar.

Flemming Poul Frederiksen, Roskilde, 2. februar.

Hanne Steen Sørensen, Frederiksberg, 6. februar.

Erik Bundgaard, Ry, 6. februar.

Lise Bakkegaard Jespersen, Esbjerg N, 7. februar.

Anders Isager, Assens, 12. februar.

70 år Jørgen Novrup, Holte, 20. januar.

Gudrun Geertsen, Frankrig, 23. januar.

Hans Ulrik Paulsen, Kgs. Lyngby, 25. januar.

Ole Janum, Karup, 26. januar.

Börkur Thoroddsen, Island, 30. januar.

Flemming Rejnhold, Næstved, 4. februar.

Hanne Fehrmann, Kokkedal, 4. februar.

Kirsten Kollat Jensen, Virum, 5. februar.

Jens Kromann-Andersen, Marstal, 7. februar.

Torben Pind, Svaneke, 11. februar.

75 år Lis Schade, Rødovre, 17. januar.

Niels Christian Kalltoft, Vejle Øst, 29. januar.

Erik Kelnæs, Canada, 5. februar.

80 år Erik Vogler, Allerød, 19. januar.

85 år Kai Boye Holmskov, Helsinge, 3. februar.

Erik Øster, Grindsted, 11. februar.

90 år Erik Støvring, Brønshøj, 29. januar.

dødsfald Sven-Ove Juul, født 1933, kandidateksamen 1960.

Mogens Paludan, født 1938, kandidateksamen 1963.

|

53 |

SERVICE | Navne

Tandlægeforeningen bevilger forskningspenge til Århus

K

an man foretage en ”direkte overkapning” med MTA efter rodresektion på en flerrodet tand med vital pulpa i stedet for at rodbehandle? Det skal lektor, ph.d.

Lise-Lotte Kirkevang, lektor, ph.d., dr.odont. Andreas Stavropoulos og ekstern lektor Preben Hørsted Bindslev fra Institut for Odontologi i Århus nu undersøge i et forskningsprojekt, som har modtaget 80.959 kr. fra Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning (KOF).’

Molarer med klasse II og III furkaturinvolveringer er vanskelige at behandle for tandlæger, og patienterne har ofte svært ved at renholde tænderne

ordentligt. Derfor kan det i visse tilfælde forbedre tandens prognose at foretage en rodresektion. Men hvis tanden er vital, kompliceres behandlingen af, at man også må foretage en pulpektomi, og det er en relativ omfattende, tidskrævende og dyr behandling. Denne problemstilling har ansporet de tre forskere til at undersøge, om man kan foretage en “direkte overkapning” med MTA på resektionsfladen hvor roden fjernes i stedet for at rodbehandle tanden.

–Hvis vi kan behandle en gruppe paradentose patienter med overkapning med MTA i stedet for rodbehandling vil det betyde billige, hurtigere og mindre smertefuld behandling af disse

patienter. Og forhåbentligt vil det også medføre, at tandlæger i højere grad vil vælge at fjerne en rod på molarer med dybe furkaturinvolveringer, så patienten lettere kan renholde tænderne, fortæller Lise-Lotte Kirkevang, som er tilknyttet Afdeling for Tandsygdomslære ved Tandlægeskolen i Århus.

Tandlægeforeningen uddeler forskningsmidler Følgende tandlæger har modtaget støtte til forskning fra Tandlægeforeningens forskningsmidler i efteråret 2011: • Ph.d.-studerende Lars Bo Petersen har fået 22.834 kr. fra Tandlægeforeningens Forskningsudvalg (FORSKU) til projektet ”Postoperative komplikationer efter fjernelse af visdomstand i underkæben baseret på panoramarøntgen eller Cone Beam CT-scanning: Et randomiseret kontrolleret klinisk studie”.

• Stud.odont. Ellen M. Thygesen Kaas har fået 95.000 kr. fra Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning (KOF) til forskningsårsprojektet ”Oxidativt stress og immunpatologi i spytkirtler hos patienter med Sjögrens syndrom – autoimmunitet som model for accelereret aldringsproces”.

• Overtandlæge, lektor, ph.d. Sven Erik Nørholt har fået 60.000 kr. fra KOF samt 35.000 kr. fra FORSKU, i alt 95.000 kr. Pengene skal benyttes til projektet ”Effekten

|

54 |

af unilateral mandibular distraktionsosteogenese på kæbeled med eksperimentel artritis på karies. En radiologisk og histologisk undersøgelse”.

• Ph.d., dr.odont. Andreas Stavropoulos har fået 30.508 kr. fra KOF og 9.492 kr. fra FORSKU, i alt 40.000 kr., til projektet ”Gingival recessions and tooth movement: Histological and molecular aspects”.

• Lektor, ph.d. Lise-Lotte Kirkevang, lektor, ph.d., dr.odont. Andreas Stavropoulos og Preben Hørsted Bindslev har fået 80.959 kr. fra KOF til forskningsprojektet ”Root resection of vital multirooted teeth with furcation involvement: root canal treatment vs. direct capping with MTA”. Læs mere projektet på side XX. Læs mere om lektor, ph.d. Lise-Lotte Kirkevang, ph.d., dr.odont. Andreas Stavropoulos og professor Preben Bindslev Hørsteds forskningsprojekt øverst på denne side.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Navne | SERVICE

MESTERLÆRE. Pia dalby Frandsen var elev på klinikken tandlægerne anders bruun og Mogens Kirkegaard et halvt år før hun startede grundforløbet på SKt i Århus, og kollegerne gav hende en god start på livet som klinikassistent.

Midtbyklinik i Århus kåret som

årets lokale læreplads

T

andlægerne Anders Bruun og Mogens Kirkegaard blev i november kåret som lokal vinder af prisen ”Årets Læreplads 2011” af Skolen for Tandplejere og Klinikassistenter (SKT) i Århus.

Klinikken blev indstillet til prisen af klinikassistentelev Pia Dalby Frandsen, som fik så god en modtagelse hos tandteamet i centrum af Århus, at hun syntes hendes læreplads fortjente

opmærksomhed. Pia Dalby Frandsen var elev hos tandlægerne Anders Bruun og Mogens Kirkegaard et halvt år, før hun startede sit skoleophold på SKT ved Århus Universitet.

– Jeg vidste ingenting om arbejdet på en tandklinik, da jeg startede. Men alle tog sig god tid til at undervise mig og opfordrede mig til at stille spørgsmål. Derfor havde jeg nemmere ved at tage imod læringen

på grundforløbet end mange af mine studiekammerater, fortæller Pia Dalby Frandsen.

Alle tekniske skoler kårer én gang om året en lokal vinder af prisen Årets Læreplads. Af de lokale vindere udvælges én landsdækkende vinder, som får overrakt prisen af børneog undervisningsministeren på Christiansborg.

Søger du job?

Reception

– gå ind på dentaljob.dk og opret en profil

Tandlæge Freddie Sloth-Lisbjerg er blevet valgt som formand for Tandlægeforeningen.

I den anledning vil det glæde foreningen at se venner, samarbejdspartnere, forretningsforbindelser og medlemmer til reception TorsDAg Den 26. JAnUAr 2012 kL. 15-17 i Tandlægernes Hus, Amaliegade 17, 1256 København K, opgang B. Samtidig vil der være lejlighed til at sige farvel til den afgående formand, tandlæge Susanne Andersen.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

|

55 |

SERVICE | Kalender

kAlENdEr Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 2 2012: Deadline: 23. januar 2012 Udkommer: 8. februar 2012 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 3 2012: Deadline: 13. februar 2012 Udkommer: 29. februar 2012 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

kursEr udbudt AF FOrENiNgEr, skOlEr Og FAgligE sElskAbEr

2012 jANuAr Kursus i supragingival tandrensning for klinikassistenter 4-dages kursus med teori, praktik og opfølgning Datoer: 18.- 20. 1 og 29.2. 2012 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Udvidet medlemsmøde i Dansk Selskab for Odontofobi Dato:21.1.2012 Kl. 10.00 - 16.00 Sted: Kolding Bibliotek.

Slotssøvejen 4. 6000 Kolding 3 spændende oplægsholdere omkring forebyggelse og behandling af tandlægeskræk.

Målgruppe: Tandlæger, tandplejere, klinikassistenter.

Se mere på www.odontofobi.org Årsmøde i Dansk Selskab for Klinisk oral Fysiologi (DSKOF) Dato:27.1.2012 kl. 10.00 – 16.30 med efterfølgende generalforsamling Sted: Hotel Nyborg Strand. Årets emne er ”Bruksisme og okklusion” Tilmelding på: dskofmail@gmail.com |

56 |

Klinikejerkonference (Odense) Dato: 28.1.2012, kl. 10-18 Arrangør: Tandlægeforeningen Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest d.12.3.2012 Info og indmeldelse: www.dstmk.dk

April FEbruAr Faglig temadag for nyuddannede (København) Dato: 2.2.2012, kl. 9-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensdal Thomsen og Mette Halberstadt Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk Faglig temadag for nyuddannede (Horsens) Dato: 9.2.2012, kl. 9-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Kursusgivere: Jan Frydensdal Thomsen og Mette Halberstadt Info: www.tandlægeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk

mArts SOP-Selskabet for odontologisk praktik Dato: 2. – 3. marts 2012 Sted: Hotel Opus, Horsens Emne: ”Oplæg om tidens hygiejne på de danske tandklinikker” Henvendelse: Steen Sloth Madsen: tandsten@youmail.dk, www.sop-net.dk Current Concepts in mandibular reconstruction Dato: 12.3.2012 Sted: Panum Instituttet Foredragsholder: Consultant, Oral and Maxillofacial Surgeon Andrew Brown, Queen Elizabeth Hospital, East Grinstead, West Sussex, UK Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi.

Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltager gebyr på kr. 550,-

Cone Beam CT – hvornår skal der skannes?

Dato: 16.4.2012 Sted: Panum Instituttet Foredragsholder: Lektor, dr. odont., ph.d. Hanne Hintze, Afdelingen for Oral Radiologi, Aarhus Tandlægeskole Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling af deltager gebyr på kr. 550,Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest d.10.4.2012. Info: www.dstmk.dk

mAj Forårsmøde Dato: 11.5.2012 Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Info: www.dstmk.dk Generalforsamling og foredrag: Tissue Engineering: Integration af Stem Cells Biology and Biomaterial Scaffolds Dato: 22.5.2012 Foredragsholder: Professor Jeremy J. Mao, Center for Craniofacial Regeneration, Columbia University, New York, USA Arrangør: Dansk Ortodontisk Selskab, Dansk Selskab for Parodontologi og Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ikke-medlemmer kan deltage i foredraget mod betaling af deltager gebyr på kr. 550,Tilmelding for ikke-medlemmer skal ske på leif@tdlfagernaes.dk senest d.15.5.2012 Info: www.dstmk.dk tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Kalender | SERVICE

juNi EUROPERIO 7 Dato: 6.-9.6. 2012 Arrangør: European Federation of Periodontology Info: europerio7.com

kursEr udbudt kOmmErciElt

2012 jANuAr Fissurforsegling Dato: 19.1.2012 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Faglærer/Tandplejer Jette Schou Pris: 59 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk

mArts Begynderkursus i akupunktur Begynderkursus for tandlæger og tandplejere Dato:16.-17.03.2012 Yderligere oplysninger og kursusprogram på www.dsea.dk Evt. henvendelse til Mads Bundgaard 32 50 46 50 Tandrensning Dato: 22.3 og 19.4.2012 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Faglærer/Tandlæge Dorte Bonnerup Pris: 323 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Lav bedre rodfyldninger Dato: 29.3.2012 kl. 17.30-21.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Tandlæge Omid Shirazi og Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 500,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd Tandlæge Center Kurser for klinikassistenter og tandplejere Kurserne afholdes ad hoc efter forespørgsel og kan finde sted på egen klinik.

Ekstern tandlæge forestår undervisningen.

Kontakt og nærmere information: Markedsassistent Annemarie Boeberg, annemarie.boeberg@astratech.com

April Gå-hjem møde: KLINIKKEN SOM EN VIRKSOMHED: Forretningsudvikling, kommunikation, markedsføring og personaleudvikling Dato: 11.4.2012 kl. 17.30-20.00 Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Underviser: Tandlæge Henrik Gutte Koch Pris: kr. 500,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd TandlægeCenter Aften møde: Bidfunktion i praksis Med focus på lokal diagnostik og behandling Dato: 16.4.2012 kl. 17.30: - 21.30 Kursusgiver: Bagsværd TandlægeCenter Underviser: Tandlæge Per Stylvig Pris: kr. 775,- incl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd TandlægeCenter Obs: kun 15 pladser

Gå-hjem møde: Implantater: Få et overblik Opdatering: D.S.O.I, litteraturen, det sidste nye Dato: 25.4.2012 kl. 17.30 til 20.00: Implantater - en update Kursusgiver: Bagsværd Tandlæge Center Undervisere: Tandlæge Henrik Gutte Koch og Tandlæge Jens Tang Mærkedahl Pris: kr. 400,- inkl. spisning Tilmelding/kontakt: tand@gutte.dk eller tlf. 44 98 34 20 Sted: Bagsværd TandlægeCenter

mAj Fremstilling af blegeskinner Dato: 10.5.2012 Kursusgiver: Faglærer/Tandlæge Dorte Bonnerup Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Pris: 118 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk

juNi Hygiejne i tandklinikken Dato: 7.6 og 14.6.2012 Kursusgiver: Faglærer/Tandlæge Dorte Bonnerup Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Pris: 236 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk

|

57 |

SERVICE | Kalender

sEptEmbEr

dEcEmbEr

Fissurforsegling Dato: 4.9.2012 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Faglærer/Tandplejer Jette Schou Pris: 59 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk

Hygiejne i tandklinikken Dato: 6.12 og 13.12.2012 Kursusgiver: Faglærer/Tandlæge Dorte Bonnerup Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Pris: 236 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

OktObEr Praktikvejledning af elever i tandklinikken Dato: 9.10.2012 Arrangør og sted: HANSENBERG, Kolding Kursusgiver: Faglærer/Tandplejer Jette Schou Pris: 59 kr. (AMU kursus med mulighed for løngodtgørelse) Mere information www.hansenberg.dk

r pris på god

- vi sætter god pris på kvalitet

grafisk design:

Med Easy Dent får du kvalitetskroner og teknik, som du selv vil have i munden.

www.o - zone.me

- vi sætter god pris på kvalitet.

Easy Dent A/S, Glarmestervej 20 B, 8600 Silkeborg Tlf. 86 80 50 75, www.easydent.dk, info@easydent.dk Download arbejdssedler og se vores leveringsdatoer www.easydent.dk

|

58 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Kollegiale henvisninger | SERVICE

KOLLEGIALE HENVISNINGER Ekspedition af kollegiale henvisninger: Henvendelse: Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33.

Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44940920/Fax: 44949109 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Addi Pilegaard Mia Herning Rikke Fahrenkrug Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Niels Ulrich Hermund, specialtandlæge John Orloff

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 info@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion, bidrekonstruktion.

Cerec3, Implantologi, Invisalign, knogleopbygning.

Kirurgi, parodontal kirurgi, beh. af retraktioner.

Protetik, æstetik.

Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Poul Cappelørn Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Jørgen Buchgreitz Lars Bo Petersen Ib Sewerin PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2.

2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 51 41 Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje Dorthe Berenth Madsen Stationsalleen 42 st th 2730 Herlev Tlf. 44 91 92 82 www.herlevsmil.dk Lone Tangø Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Implantater Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

|

59 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. H enny Byskov Michael Decker • Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Alfa Tandlægeklinik & Implatologi/kirurgi v/tandlægerne Johannes Fibæk & Helle Toftgaard Sct. Mathias Gade 14 8800 Viborg Tlf. 86 62 31 18 Implantologi, Kirurgi og Protetik.

Kir. ved Helle Toftgaard Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik.

Mulighed for narkose.

Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose Ikast-Brande Implantatteam Nobel Biocare Ole Nørgaard, Strøget 12, 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Torben Lillie, Torvegade 8, 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Lic.odont. implantologi – kirurgi Procera teknik Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

|

60 |

Martin Bagger Bavnebakken 6, 9530 Støvring Tlf. 98 37 13 03 www.tandlaegehuset-stoevring.dk Ankylos og Replace Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49

Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen

Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33122404 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat|Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobil implantatbehandling Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 4000 Roskilde Tlf. og Fax 46 36 43 50 Mobil 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl.

Mulighed for narkose Bjarne Neumann Specialtandlæge Aalborg Sygehus Syd Postad.: Las Poulsens Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 99 32 27 94

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99

Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Tandlægerne Kæraa, Holm og Christensen Torvet 20, 8700 Horsens TLF. 75624877 Kirurgi Implantater

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter al dento-alveolær kirurgi Henrik Gutte Koch Gode parkerings forhold Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 tand@gutte.dk Mulighed for narkose Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33122404 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling.

Nervetransposition samt alveolær distraktion.

Mundslimhindelidelser.

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh.

Niels Gersel/Malene Hallund København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Lars Pallesen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr.odont.

Klinik for Implantat-, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Glostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16 Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont.

Frederiksberggade 14, 2.

1459 København K Tlf. 33 15 36 14 TMK-kirurgi og implantatbeh.

|

61 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Narkose

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Svenne Bech Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Ole Esmark Nygårds Terrasserne 233A 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00

|

62 |

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæge i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti

Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Vesterbro 97 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Specialtandlæge i ortodonti Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Vimmelskaftet 47, 2. th.

1161 København K. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 www.tandretning.com hto@tandretning.com Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Stationsvej 16, 2840 Holte Tlf. 45 42 01 28 Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Kirsten Warrer, ph.d.

Store Torv 16, 2.

8000 Århus C Tlf. 86 20 13 00 E-mail: post@evaallin.dk EFP-cert. specialist i ­parodontologi Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 EFP-cert. specialister i parodontologi

Sjælland Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Dorte Kaarup-Christensen, Dr.med.dent.

Morten Kaarup-Christensen, Dr.med.dent. Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88 EFP-cert.specialister i parodontologi

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 parodont@esenet.dk www.parodont.dk EFP-certificeret specialist Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Finn Holm-Petersen Vester Voldgade 12 1552 København V Tlf. 33 11 88 56 Jan Bjerg Andersen Henrik Holm Malene Halliday Francesco Martelli – Microbiologiske og genotypebestemmelser på DNA-niveau – Laserassisteret parodontalbehandling – Kirurgisk parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K. Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jess Graabæk Specialklinikken for Parodontalbehandling Smakkegårdsvej 137, 2820 Gentofte Tlf. 33 13 34 45 Reattachmentbehandling med membraner www.parodontose.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk EFP-cert.specialist i parodontologi Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lars Nielsen Tandklinik på Islands Brygge Islands Brygge 17 st. th., 2300 København S. Tlf.: 32 57 75 44 www.islandtand.dk

Lone Forner, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi Jørgen Buchgreitz • M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 • Østergade 1, 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti

Jylland

Otto Schmidt Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 E-mail: post@tdl-storetorv.dk

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Tandlægerne i Skibby Hovedgaden 31,1. sal, 4050 Skibby www.tandlaegeniskibby.dk Tlf. 47 52 84 70

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d.

Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Æstetisk tandpleje John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. orloff@hauser.dk Poul Cappelørn Jan F. Thomsen Colosseumklinikken Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 pc@colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk |

63 |

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Michael Rasmussen

Kreds 3

G. Vardevej 191

Louise Klos Anderson

6715 Esbjerg N

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Vejlegade 26

Tlf. 75 13 75 13

IOGT

Kreds 1

4900 Nakskov

Dan Altmann

Tlf. 54 92 05 13

Alkolog Preben Søndergaard

Niels Christian Poulsen

Arnesvej 1

Vestergade 20,

man-to 10-17, fr 10-14

2700 Brønshøj

7100 Vejle

Tlf. 40 25 08 99

Tlf. 38 28 18 35

Kreds 4

Tlf. 75 82 01 63 Alkolog

Mogens Brunhøj Charlotte Groule

Østergade 45

Frederiksberg Kommunale

5500 Middelfart

Kreds 7

Tlf. 61 10 72 05

Tandpleje

Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02

Majbritt Jensen

www.iogt.dk

Sofus Francks Vænge 30-32

Jørgen Byrgesen

Østerågade 20, 1. th

2000 Frederiksberg

Flemming Tolbod

9000 Aalborg

Tlf. 38 21 03 00

Torvet 2

Tlf. 98 10 20 86

5900 Rudkøbing Niels-Henrik Heller

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Ved stemningslidelser PsykiatriFonden

Ove Elmelund Kaarsbo

Rikke Plougsbæk

Formand for Københavns

Østergade 61

Tlf. 39 25 26 05 – 39 25 25 19

Tandlægeforening

9800 Hjørring

Amaliegade 17

Kreds 5

1256 København K

Per Ilsøe

KTF: Tlf. 33 15 48 88

Klostergade 56

E-mail: nhh@ktf.dk

8000 Århus C

Kreds 9

E-mail:

Klinik: Tlf. 39 67 73 91

Tlf. 86 12 45 00

Lars Rasch

pfer@psykiatrifonden.dk

Nørgaards Allé 11

www.psykiatrifonden.dk

Tlf. 98 92 08 05

Erhvervsrådgivning Tlf. 39 25 25 10

Sidsel Fogh Pedersen

Sargiz Naibin

7400 Herning

Børne- og Ungdomstandplejen

Søndergade 3

Tlf. 97 22 07 00

i Københavns Kommune

8464 Galten

Tandklinikken

E-mail: sargon@mail.tele.dk

Prinsessegade 45

Tina El-Dabagh

Tandlægernes Tryghedsordninger

1422 København K

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lena Hedegaard

E-mail: sfp@ktf.dk

8200 Århus N

Susanne Kristensen

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Svanemøllevej 85

Christianshavns Skole

PsykiatriFondens

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Kreds 6

Algade 33

Claus Palmgren

4000 Roskilde

Jernbanegade 24

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6330 Padborg

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 67 36 86

Amaliegade 17 1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Smedelundsgade 39

Kaj Oluf Sørensen

4300 Holbæk

Vestergade 20, 1. sal

Tlf. 59 43 43 11

6800 Varde

Vivian Riel

Privat 61 77 55 43

Tlf. 75 22 02 60

Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

|

64 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Stillinger | SERVICE

stilliNgsANNONcEr Ekspedition af rubrikannoncer:

uden at man skal søge oplysninger

Henvendelse: Tina Andersen,

andre steder.

tlf. 33 48 77 33 eller mail: ta@tdl.dk

stilliNgEr tilbydEs Offentlig ansættelse

Kravet til stillingsopslag er at annoncen indeholder:

Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75

Kommunens navn/tjenestested –

pr. spaltemm, stillinger søges kr.

korrekt stillingsbetegnelse –

25,75 pr. spaltemm. Køb og salg kr.

ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist.

26,75 pr. spaltemm. Brugtbørsen

For alle typer stillingsannoncer er

kr. 22,50 pr. spaltemm. Farvetillæg

mindsteprisen, hvad der svarer til

10% + moms. Bureauprovision ydes

betalingen for 110 mm, når der hen-

ikke for annoncer indrykket gennem

vises til en hjemmeside på internettet.

bureau.

Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsge-

Benyt Tandlægeforeningens

byr kr. 375,- + moms.

standardkontrakter

Stillingsopslag i udlandet modtages

Det er fastsat ved lov, at arbejds-

ikke under billetmrk.

giveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for

Sidste frist for indrykning af

ansættelsesforholdet.

rubrikannoncer:

Ved brug af Tandlægeforeningens

TB nr. 2. 23/1

standardkontrakter er der sikkerhed

Udkommer: 8/2

for at lovens betingelser opfyldes.

TB nr. 3: 13/2 Udkommer: 29/2

Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tandlægeforeningen

Stillinger som slås op i Tandlæge-

parterne til at rette henvendelse til

bladet, skal kunne søges på baggrund

Tandlægeforeningens sekretariat

af annonceteksten i bladet – altså

inden kontrakten underskrives.

stilliNgskONtrOl: Stillinger mærket med °

Stillinger mærket med *

Må kun søges efter forud indhentet

Tandlægeforeningen skal gøre op-

godkendelse fra Tandlægeforeningen,

mærk som på at pr. 1. april 2002

jf. § 8.5 i Tandlægeforeningens etiske

skal den samlede beskæf tigelse ud-

regler og kollegiale vedtægt.

gøre mindst 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget.

reservetandlæge Korsør

Vi søger tandlæge (fuldtidsansættelse) til tandklinikken på Flådestation korsør. dit arbejde på tandklinikken vil omfatte: • Retsodontologisk registrering og forebyggende tandpleje • Undersøgelse og tandbehandling af Forsvarets personel, dog tilbydes ikke fast og aftageligt protetik • Undersøgelse og tandbehandling af specielle personelgrupper med særlige krav til tandstatus • Oplysende virksomhed • Arbejde med kvalitetsudvikling Forsvarstandplejen er en del af Forsvarets Sundhedstjeneste og råder over 18 klinikker. der er i alt ansat 27 tandlæger og 23 klinikassistenter. Klinikudstyret er helt tidssvarende med nye units, elektronisk patientjournal og digital røntgen.

Læs hele stillingsopslaget på www.job-i-forsvaret.dk og www.dentaljob.dk ansøgningsfristen er onsdag den 1. februar 2012 kl.

15.00.

Forsvaret er en stor og anderledes arbejdsplads, der beskæftiger ca. 25.000 mænd og kvinder – med og uden uniform. Vi arbejder for en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i danmark.

Læs mere på JOB-I-FOrsVAreT.dk

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

|

65 |

SERVICE | Stillinger / Køb og salg

Vil du med i ledelsen af Tandplejen for børn og unge?

Sorø Kommune Tandlæge KØBENHAVNS KOMMUNE

LEDENDE TANDLÆGE Du får ledelsesansvaret for klinikkerne og de ca. 60 medarbejdere i ét af Børne- og Ungdomstandplejens generelle distrikter. Du kommer til at arbejde med personaleledelse, udvikling og kvalitet.

Som del af ledelsesteamet, der refererer til overtandlægen, får du indflydelse på Tandplejens strategiske udvikling.

Vi er organiseret i fire distrikter med generel tandpleje samt fire tandreguleringsklinikker.

ANSØGNINGSFRIST DEN 30. JANUAR 2012, KL. 12.00 Læs hele opslaget på www.kk.dk/job – under arbejdsområde “Ledelse”. Send din ansøgning til but@buf.kk.dk.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne

KØBENHAVNS KOMMUNE

hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

www.kk.dk/job

Første april 2012 går én af vores tandlæger på pension efter mere end 30 års særdeles fint virke i Sorø Kommunale Tandpleje. Vi søger derfor hans afløser, som meget gerne må være en tandlæge med erfaring og med ret til selvstændig virke. Stillingen er en fuldtidsstilling på 35 timer om ugen.

Vi søger en tandlæge, som er faglig dygtig og omhyggelig, og som har stor interesse i at arbejde målrettet med forebyggelse og sundhedsfremme.

Vi tilbyder en arbejdsplads med glade, dygtige og udviklingsparate medarbejdere, som lægger vægt på at levere professionel og god service og skabe gode relationer til børn, unge og forældre.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og regler om Ny Løn.

Læs mere om os og stillingen på vores hjemmeside www.0-huller. dk eller kontakt overtandlæge Birgitte Villadsen, tlf. 5787 6751.

Ansøgning med relevante bilag sendes til bv@soroe.dk eller til Sorø Kommunale Tandpleje, Smedeparken 1, 4180 Sorø senest den 30. januar 2012. Samtaler finder sted tirsdag den 7. februar.

www.soroe.dk Sorø Kommune har 30.000 indbyggere, og med sine fine trafikale forbindelser ligger Sorø bekvemt for både Fyn og Hovedstaden. Vil du vide mere om Sorø Kommune, så kik ind på www.soroe.dk

KØB OG SALG

Videreuddannelsesstillinger i OrtOdOnti

DPF

Dansk Praksis Formidling

Erik Loft

E-mail: eld-dpf@mail.tele.dk

Tlf. 86 30 98 22

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

Læs hele stillingsopslaget og søg online på http://health.au.dk/nyheder/stillinger/. ansøgningsfrist: 30. januar 2012.

Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der sikrer resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2011 udgør 5,9 mia. kr.

Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk

|

66 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Køb og salg | SERVICE

Ortodontiklinik Flensburg

Salg af tandlægepraksis

Beliggenhed i lægehus 5 min. fra den danske grænse.

150 m2 rummelige, lyse lokaler, kan udvides til 220 m2.

3 behandlingsenheder opbygget efter dansk model, dertil laboratorium, egen ortodontiteknikker og i øvrigt veluddannet personale.

Alle nødvendige faciliteter tilstede.

God omsætning, ubegrænset patientunderlag, fordelagtige lejevilkår.

Velbeliggende og veldrevet enkelmandspraksis på Frederiksberg i attraktive og gode lejede lokaler 4 vær. (ca. 98 kvm.) sælges.

Klinikken har et meget attraktivt lavt lejeniveau.

Klinikken – der skal ses – har: • 1 venteværelse, • 2 gode behandlingsrum, • 1 toilet med bad, • stort kontor (tidligere behandlingsrum) mulighed for genetablering af behandlingsrum her.

Køb eller klinikfællesskab med henblik på overtagelse 2012.

100% Finansiering via bankforbindelse mulig.

Flensburg, hele Danmarks indkøbscenter, er en virkelig dejlig by med rigelig mulighed til kulturoplevelser og sport.

Der er gode udviklingsmuligheder af klinikken, da den har et stort potentiale.

Henvendelse for yderligere information på mailadr.:ortho@versanet.de Tlf. 0049 46142017

I klinikken er der nyere Aldente IT-system (2010).

Mulighed for hurtig overtagelse. Sælger har drevet klinikken i knap 39 år, og er gerne behjælpelig i en indkøringsperiode for en køber.

Personale: 1 klinikassistent.

Henvendelse til tandlæge John Ib Rosenkilde på tlf. 20 46 65 72.

Lån & Spar inviterer til

seminar for klinikejere...

Få ny faglig og ledelsesmæssig inspiration gennem et spændende seminar med fokus på tidens to hotteste emner, nemlig hvordan vi skaber det perfekte smil, og hvordan vi indbygger de nye digitale teknologier i vores arbejdsgang.

1. februar kl. 16 Kalvebod Brygge 31-33 1780 København V Der er gratis deltagelse for klinkejere, men der er begrænsede pladser.

Tilmeldingen er bindende og skal ske senest 23. januar 2012 til Irene Jensen, irj@lsb.dk eller på tlf: 3378 2388.

Vil indtj du øge enin gen klinik i din Vi giv ? er h også øjere g konflindtjenin enveje t g il ikter i din og færre klinik

Lån & Spar Bank A/S Højbro Plads 9-11, 1200 København K Cvr.nr. 13 53 85 30

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

|

67 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

lEVErANdørHENVisNiNgEr Ekspedition af leverandør-

Rubrikannoncerne er delt op i

henvisningerne:

følgende hovedgrupper:

AdVOkAtEr

Henvendelse: Tina Andersen,

Advokater • Banker • Dental-

Advokatfirmaet

Advokat

tlf. 33 48 77 33

laboratorier • Hygiejne •

Lou & Partnere

Nikolaj Fjellvang-Sølling

Pris: kr. 18,75+moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

att: Adv. Carsten Jensen

Ny Østergade 3, 1101 Kbh. K

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Østergrave 4, 8900 Randers

www.aumento.dk T: 70255770,

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55

@: nf@aumento.dk

Service & reparation • Tandpleje-

cj@louogpartnere.dk

midler • Vikarservice • Øvrige

bANkEr

Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

Vi skaber sunde betingelser for udvikling. Også i praksis.

– log ind på tdlnet.dk og klik på dit navn Har du – eller drømmer du om at få – din egen praksis?

Så lad vestjyskBANK hjælpe dig med at skabe et sundt fundament. Vi har lang erfaring og stor indsigt i de økonomiske aspekter ved at etablere, drive og udvikle private klinikker.

Ring og aftal et møde.

Lad os finansiere din tandlægeklinik Mette Ostersen Skjern afdeling Tlf 96 80 25 73 mko@vestjyskbank.dk Jan Nissum Århus afdeling Tlf 96 63 36 33 jni@vestjyskbank.dk

vestjyskbank.dk/sundhed

|

68 |

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Leverandørhenvisninger | SERVICE

midtjylland

Spar NordS

taNdlægeteam

Søger du en ny medarbejder?

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

– gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Jytte Blokager Spar Nord Aarhus Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 62 88 30

Fugl

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Århus Tlf. 86 18 36 77

Ann-Brigitt Meidahl Spar Nord København Tlf. 33 30 87 18 abm@sparnord.dk

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Lise Andersen Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner

Kristian Bang Spar Nord Frederikshavn Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

Casper Lund Spar Nord Holbæk Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

sparnord.dk/ tandlaege

tættere på Medlem af Danske Dental Laboratorier

dENtAllAbOrAtOriEr CODENT DENTALLABORATORIUM A/S Fyn

Mogens Larsen

SØNDER ALLÉ 33 . BOX 420 . 8100 ÅRHUS C TLF.: 86 121426 / 86 121417 . FAX: 86 198315 SE / CVR-NR.: DK-1153 7677 WWW.CODENT.DK . CODENT@CODENT.DK

europaKroner

NDC

– eneste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

Nordjylland

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

Aalborg

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

Dentallaboratorium ApS

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

info@larsen-dental.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Tlf. 98 12 53 03

|

69 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

sjælland

Søger du job?

– gå ind på dentaljob.dk og opret en profil

kliNikudstyr – iNdrEtNiNg – iNVENtAr Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@curaden.dk

Tlf.: 4020 1750 • www.bienair.com

www.curaden.dk

Scanline

storkøbenhavn

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS

Svingarm til fladskærm og keyboard BienAir.indd 1 www.scanline.biz ALLE TYPER AF scanline@mail.dk TANDLÆGETlf. 86 30 18 18

FORMULARER

06/09/07 14:40:00 Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

FLÜGGE

10/11/10 10:22:30

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

HygiEjNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 22 15 15 • Fax 70 22 14 14

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

al Perfectio git n Di

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

iNstrumENtEr

ZACHO.RØNVIG AS

rEVisiON – AdmiNistrAtiON

Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

www.pwcglobal.com/dk

W&H Nordic Stillingsannoncer i farver bliver set …

|

70 |

Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Et stærkt alternativ!

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Leverandørhenvisninger | SERVICE

Revisionscentret for læger og tandlæger

tANdplEjEmidlEr

Stillingsannoncer i farver bliver set ...

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Eurocard Tandlæge ann.

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid

sErVicE & rEpArAtiON

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL salg & service ApS

- det handler om tillid KaVo Specialisten

- det handler om tillid

KaVo Specialisten

KaVo Specialisten

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Udstyr Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk

info@curaden.dk www.curaden.dk

07/0

VikArsErVicE

Eurocard til reduceret pris

Vi er leverandør af:

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

· Fleksibel arbejdskraft til tandlægebranchen · Kvalitet til tiden · Konkurrencedygtige priser

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

• Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Heka

4600 Køge

Vermundsgade 38A, 2 th.

2100 Kbh. Ø · tlf. 52227020 www.dentalfocus.dk info@dentalfocus.dk

www.vikartoteket.dk Eurocard, H.J. Vej 5, Eurocard, ParkHolst Allé 292 2605 Brøndby, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk

Statoil kundekort til dig

E-mail: jta@jtadental.dk Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Dentalfocus 40x60.indd 1

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterendeTePe instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

– Dansk Tandprofylakse GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Staktoften 8, 1.

21/05/07 Reparation af: 11:03:10 Autoriseret af Heka, Heka service Planmeca KaVo m.m.

2950 Vedbæk Sirona, KaVo og Planmeca Tlf. 33 24 34 13 Røntgenautorisation Klinikindretning E-mail: Sønderlundvej 2, 2730 Herlev CEREC CAD/CAM-systemer

TBL-055.indd 1

Telefon: 44 92 54 00

Statoil fyringsolie til dit hjem

dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

www.dansk.tandprofylakse.dk

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Bestil varer til klinikken

Unilever Kundeservice træffes mellem 8.00-16.00 på tlf.: +45 4328 4328 Faxnr.: +45 4344 5445 E-mail: kundeservice.dk@unilever.com Du kan søge information om vores produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

Tandbørster og tandstikkere

- mere end god service...

Salg Service Klinikindretning Mandal Allé 12 B · DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 · Fax 63 40 10 10 info@dentsupport.dk

www.dentsupport.dk

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

a s

10/06/10 11.57

Søger du en ny medarbejder?

Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

– gå ind på dentaljob.dk og opret en jobannonce

øVrigE Stillingsannoncer i farver bliver set ... undersøger patienttilfredshed www.insightpraxis.com lotte.davies@insightpraxis.com Tlf. 2231 4100

|

71 |

nY sTarT

| SaRa BaRaM / 26 ÅR |

nY sTarT

Fra ansat tandlæge i sønderborg kommunale Tandpleje til ansat tandlæge i sorø kommunale Tandpleje

Pludselig er man sådan en, folk lytter til FOTO: lizette Kabré

Hvorfor har du skiftet job?

– Fordi min mand læser i København, så jeg skulle finde et arbejde, der ikke var alt for langt væk fra Rødovre, hvor vi bor. Jeg har valgt den kommunale tandpleje, fordi der er nogle sjove pædagogiske udfordringer og gode arbejdsvilkår. Jeg kan godt lide det med, at man følger et barn op gennem hele dets opvækst.

Har Tandlægeskolen klædt dig godt nok på til arbejdet som tandlæge?

– Jeg har været klædt rigtig godt på fagligt, men der er masser af ting, man først skal lære, når man kommer ud efter skolen. Pludselig er man sådan en, folk lytter til, man er en autoritet, og det skal man vænne sig til. Der er ikke lige en lærer, der skal tjekke dig efter. Det kan godt føles lidt skræmmende i starten, men det er en spændende proces. På skolen gennemgår man en faglig udvikling, og når man kommer ud, gennemgår man en personlig.

»

På skolen genneMgår Man en Faglig Udvikling, og når Man koMMer Ud, genneMgår Man en Personlig

CV • Forskede i et år i forbindelse med sine studier på • • •

Tandlægeskolen i Århus. Vandt i den forbindelse dentsply-konkurrencen i 2010 Dimitterede fra Tandlægeskolen i Århus i 2010 ansat i Sønderborg Kommunale tandpleje ansat i Sorø Kommunale tandpleje pr. 1. december 2011

| 72 |

Hvad er du blevet bedre til, siden du blev færdig?

– Jeg har først og fremmest fået mere selvsikkerhed. Når jeg fx har et barn, som jeg kan se skal have trukket nogle tænder ud, for at tandstillingen vil blive rigtig på længere sigt, har jeg nemmere ved at sige det klart og tydeligt til barn og forældre. I starten tvivlede jeg mere og var bange for, at de ville være imod det, fordi det ville gøre ondt på barnet. Nu er jeg mere sikker i min faglighed, og derfor er det meget lettere at sige det – også i de situationer, hvor jeg skal give en besked til forældrene, som de ikke bliver glade for.

Hvad er en god arbejdsdag for dig?

– Det er, når man lykkes med en svær faglig udfordring.

Det kan være et barn med dårlig mundhygiejne, og hvor du ved, at det bliver svært at få barnet til at ændre adfærd.

Når man så gør en indsats igennem en længere periode, og man kan se, at man rent faktisk får flyttet noget – det er sjovt. Og så har vi mange gode faglige diskussioner om fx forebyggelse. Det er også med til at gøre hverdagen spændende.

tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 1

Deltag i debatten!

– Skriv dit eget indlæg, eller stil spørgsmål på Medlemsfora på tdlnet.dk

Plandent har fod på det med udstyr Plandent rådgiver, servicerer og leverer alt udstyr til klinikken – fra turbiner og vinkelstykker til Planmeca units, CAD/CAM systemer og digitalt røntgen i 3D og syv forskellige størrelser. Vi står altid klar med professionel rådgivning til dit næste projekt og vi sætter en ære i, at finde det helt rigtige udstyr til netop dit behov.

Alt du skal gøre, er at skrive os en mail.

Er du interesseret?

Send os en e-mail på plandent@plandent.dk